Kvinden kæmper stadig

Transcription

I 2015, hvor vi fejrer 100-året for kvinders valgret, mangler vi stadig
at tage afgørende skridt, før kvinder har samme muligheder og vurderes
i samme lys som mænd. Rød+Grøn ser tilbage på 100 års kvindepolitiske
sejre og frem mod de næste kampe. Side 12-21
JUNI 2015 NR 69
Kvinden kæmper stadig
Medlemsblad for Enhedslisten
Tema:
+ Tema: 100 års kvindekamp s12-21
INDHOLD
I år er det 100 år siden, at kvinder, fattiglemmer og andre underordnede eksistenser fik stemmeret. Siden er der vundet mange vigtige kvindekampe. Men
vi mangler stadig afgørende skridt, før
kvinder har de samme muligheder og
vurderes i samme lys som mænd.
Dette nummer
Måneden der gik s3
Skab job til udsatte s4
Corydon grilles igen s5
Redaktør: Simon Halskov
Redaktion: Mikael Hertoft,
Lole Møller, Nina Ericsson, Mikkel Lauritzen, Jeppe Rohde,
Lars Hostrup Hansen, Tobias
Clausen, Karl Vogt-Nielsen,
Rune Lund, Anne Overgaard.
Art Director: Maria Prudholm
Kort nyt fra Folketinget s5
Skraldemænd vandt første slag s7
+ Skab liv og arbejde på landet s6
Befolkningsflugten til byerne skaber arbejdsløshed og faldende boligpriser i
landdistrikterne. Situationen kalder på
radikale indgreb, hvis kampen for at bevare livet i de mindre byer skal vindes.
Enhedslisten har opskriften.
Håb for forbrugerejede butikker s8
Grønt trafikudspil s9
Kort grønt nyt s9
Internationalt nyt s11
Urafstemningsresultatet s22
Kontakt:
medlemsblad@enhedslisten.dk
ISSN: 1903-8496
Abonnementspris:
Uden medlemskab af
Enhedslisten: 150 kr/år
Institutioner: 250 kr/år
Medlemmer modtager
automatisk bladet.
Administration/
abonnement: 33 93 33 24
Næste deadline:
10. juni kl. 9.00
Kulturpolitisk oprør s23
Rundt i Ø-landet s24
+ Tragedien på Middelhavet s10
Vi møder påstandene i medierne: Frontex
er en humanitær hjælpeorganisation, og
de, der går i bådene i Libyen, flygter ikke
fra krig og undertrykkelse, men af økonomiske årsager. Skal vi tro på det?
Nyt fra Hovedbestyrelsen s25
Debat og annoncer s26-31
Hvad er meningen? s32
Debatindlæg:
Send til: debat@enhedslisten.dk
eller i brev til:
Enhedslisten, att: Rød+Grøn
Christiansborg, 1240 Kbh K
Udgives af: Enhedslisten
Forsidefoto:
Ben Raynal, cropped (CC BY-NC 2.0)
Fotos, der hentet på Flickr,
må gengives under samme
Copyright-licens, som de er
udgivet under på Flickr.com.
Oplag: 9.000
Tryk: KLS Grafisk Hus
RETNING
Handlinger – ikke ord
Den 5. juni markerer 100 års jubilæet for en
grundlovsændring, der udvidede det danske demokrati betragteligt. Det var ikke kun kvinder,
der for første gang fik stemmeret. Fra 1915 og
over de kommende år blev valgretten bredt ud til
både fruentimmere, fattige, folkehold, forbrydere og fallenter.
De såkaldte fremmede og fjolser, derimod, har
stadig ikke lige adgang til at stemme. Som bekendt er det svært, grænsende til det umulige,
at få dansk statsborgerskab, der er en forudsætning for at kunne stemme. Mindre alment kendt
er det, at rigtig mange udviklingshæmmede i
Danmark heller ikke kan stemme, selvom de har
evner og interesserer for politik. Hvis de har brug
for en værge til at hjælpe med økonomi og lejekontrakter, så sker det nemlig ofte og helt unødvendigt på bekostning af stemmeretten.
Det er bare én af de ting, Enhedslisten gerne
vil ændre på. For i 2015 er der stadig rigtig mange, der ikke har lige adgang til at gøre sig gældende i det danske demokrati.
For det første er der en del, der ikke får lov,
uanset at de har stemmeret og er valgbare. En af
2 Rød+Grøn Juni 2015
vores egne partikammerater blev for eksempel
truet til at opgive sit kandidatur til kommunalvalget i november. Ellers ville Tønder Kommune
tage hans førtidspension!
For det andet kan en del ikke færdes, hvor demokratiet foregår. Rigtig mange valgsteder er ikke
tilgængelige for kørestolsbrugere, og det er mange partilokaler heller ikke. Det sidste gælder også
Enhedslistens lokaler, og det arbejder vi på at
gøre noget ved.
Sidst, men ikke mindst, er der en hel del, der
simpelthen ikke bliver inviteret med ind i den
politiske debat. Valgvideoer bliver sjældent
tekstet eller døvetolket. Pjecer findes ikke med
blindskrift. Og ingen partier overhovedet har
lavet materialer, der er lette at læse, også af udviklingshæmmede. Enhedslisten er i gang på
alle tre områder, så demokratiet på sigt kan blive for os alle sammen. Vi starter med os selv,
med at gøre vores egne materialer tilgængelige. For som de engelske suffragetter sagde: Demokrati og forandring handler om ”deeds, not
words.”
»Rigtig mange udviklingshæmmede
i Danmark kan ikke stemme, selvom
de har evner og interesserer for politik. Det er bare én af de ting, Enhedslisten gerne vil ændre på. For i 2015
er der stadig rigtig mange, der ikke
har lige adgang til at gøre sig gældende i det danske demokrati.«
Sarah Glerup
Handikappolitisk rådgiver og folketingskandidat
for Enhedslisten.
MÅNEDEN DER GIK
Over hele landet
markerede Enhedslisten
arbejdernes internationale kampdag.
Her ses vores velbesøgte telt i Fælledparken.
Billedet
Den dårlige nyhed
Middelhavet Antallet af druknede bådflygtninge i de første måneder af 2015 ligger langt over tallet fra sidste år, da Italien gennemførte
redningsoperationen Mare Nostrum. Samtidig forbereder EU en militæraktion i Libyen for at ”stoppe menneskesmuglerne”, som man siger. Det har så
den bivirkning, at det (i et vist omfang) vil stoppe flygtningene. Desværre
stopper det ikke den krig og undertrykkelse, de flygter fra.
Den gode nyhed
7,2 mio. til ordblinde og læse-skrivesvage
Enhedslisten har aftalt med regeringen og SF at afsætte 7,2 mio. kr. i 2015
til at hjælpe voksne ordblinde og såkaldte læse-skrivesvage. Pengene skal
bruges til opsøgende arbejde blandt ufaglærte på arbejdspladser og blandt
ledige. Projektet bygger videre på erfaringerne fra et lignende projekt, hvis
bevillinger stoppede i år.
Foto: R+G
Citatet
»Vi har de penge, vi har. Dagpengesystemet
må ikke blive dyrere.«
Sagt af Helle Thorning-Schmidt den 1. maj.
Fem dage senere meddelte
regeringen, at man vil bruge 610 mio. kr. på nye
skatterabatter til virksomhederne. For samme beløb
kunne man have halveret
genoptjeningsperioden
til dagpenge.
Foto: Magnus Fröderberg/
norden.org
Rød+Grøn Juni 2015
3
Aktuel politik
I Sverige har man den statslige socialøkonomiske virksomhed Samhall, der beskæftiger 21.000 mennesker med nedsat arbejdsevne. Sådan en virksomhed skal
vi også have i Danmark, mener Enhedslisten.
Foto: Samhall] (CC BY 3.0
Nyt udspil vil skabe
25.000 job til udsatte
I årene efter finanskrisens udbrud har mennesker
med nedsat arbejdsevne fået meget sværere vilkår.
Enhedslisten ønsker at vende udviklingen og lancerer
derfor et udspil, der skal gøre arbejdsmarkedet mere
rummeligt og bringe tusindvis af mennesker i arbejde.
Beskæftigelse
Mikkel Lauritzen, Rød+Grønr
Enhedslistens nye arbejdsmarkedsudspil, ”Plads til alle”, indeholder fem konkrete forslag til et mere
rummeligt arbejdsmarked. Forslagene skal sikre bedre forhold for
mennesker med nedsat arbejdsevne og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ifølge beregninger vil udspillet skabe
25.000 job over de næste tre år.
Siden krisen slog igennem i 2008,
er arbejdsmarkedet blevet stadig
mindre rummeligt. Arbejdsgiverne
er blevet langt mere krævende og
mere tilbøjelige til at importere arbejdskraft fra andre EU-lande, i stedet for at give nogle af de mange lokale arbejdsløse en chance – heriblandt mennesker, der ikke kan yde
100 procent. Ifølge Enhedslisten er
der brug for, at samfundet tager ansvar og stiller krav til arbejdsgiverne.
- Problemet er, at arbejdsmarkedet ikke står til rådighed for mennesker, der ikke kan yde 100 procent.
Der er brug for politiske initiativer,
som med både pisk og gulerod ansporer offentlige og private arbejdsgivere til at åbne døren for mennesker med nedsat arbejdsevne, forklarer socialordfører Finn Sørensen.
Plads til alle
Blandt forslagene i Enhedslistens
arbejdsmarkedsudspil er oprettelsen af en offentlig flexjob-virksomhed efter svensk forbillede.
Sverige har gennem mange år
haft den statslige socialøkonomiske virksomhed Samhall, hvor mere
end 21.000 medarbejdere med nedsat arbejdsevne tilbyder tjenester
lige fra rengøring og ejendomsved-
ligeholdelse til logistik og produktion på normale markedsvilkår. Enhedslisten foreslår, at man opretter
er lignende virksomhed i Danmark.
Foruden dette forslag indeholder udspillet initiativer som en isbryderordning for udsatte ledige, en solidarisk udligningsordning
for flexjob, en styrkelse af de social-økonomiske virksomheder og
flere sociale klausuler ved offentlige kontrakter.
Enhedslistens forslag er i de fleste tilfælde udgiftsneutrale, og den
samlede effekt af forslagene vil øge
statens indtægter i form af sparede
udgifter og øgede skatteindtægter.
Læs hele udspillet på www.enhedslisten.dk/files/enhedslisten-plads_
til_alle.pdf
Kort nyt fra Folketinget
Job-bonus hjælper ikke
Mere overvågning på vej
Regeringen har præsenteret sit vækstudspil, der
indeholder en kontant bonus til mennesker, som
kommer i arbejde efter lang tids kontanthjælp. Det
er imidlertid ikke et økonomisk incitament, der
skal til for at løse problemet, mener Enhedslisten.
- Jeg kan dårligt være imod, at nogle mennesker,
som har været arbejdsløse længe, får en ekstra
bonus. Men jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen hopper med på højrefløjens falske sang om, at
arbejdsløsheden skyldes manglende økonomiske
incitamenter, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun og Enhedslisten frygter, at regeringens
udspil ikke vil få særligt mange flere udsatte ledige i arbejde, da den ikke ændrer ved den grundlæggende mangel på arbejde.
- Arbejdsgiverne vil hellere ringe til vikarbureauet i Litauen end at give en chance til en kontanthjælpsmodtager, der har været arbejdsløs i
mange år. Og hvis man ikke kan få et arbejde, så
kan man jo ikke bruge en bonus til særligt meget,
siger Johanne Schmidt-Nielsen.
I kølvandet på 11. september 2001 brugte politikere verden over angrebene som undskyldning
til at give politi og efterretningstjenester meget indgribende beføjelser overfor borgerne. Det
samme sker nu igen.
Efter angrebene i Paris og København foreslår regeringen, at PET får adgang til såkaldte PNR-oplysninger om flypassagerer uden retskendelse. Det er bl.a. oplysninger om rejsetider, medpassagerer, bagage og sæde. Det er
foreslået tidligere i EU, men er ikke gennemført,
fordi EU-Parlamentet har blokeret for det siden
2007. Regeringen nu vil gennemføre det i Danmark – også selvom angrebene i Paris og København på ingen måde havde noget med flypassagerer at gøre.
- Den form for masseovervågning er uacceptabelt i et demokratisk samfund. Og så er det usmageligt at forsøge at udnytte frygten til at få det
gennemført, mener Enhedslistens retsordfører
Pernille Skipper.
Ud med genmodificerede
afgrøder
Enhedslisten foreslår nu et fuldstændigt forbud
mod at dyrke genmodificerede afgrøder i Danmark. Det vil både mindske bureaukrati og sikre
danskerne mod afgrøder, som vi endnu ikke kender sundhedsfaren ved.
- I Enhedslisten mener vi ikke, at vi bør spille
hasard med vores helbred ved at tillade genmodificerede afgrøder i landbruget med ukendte konsekvenser til følge, forklarer miljøordfører Per
Clausen.
Han påpeger samtidig, at udover at udgøre en
trussel for natur og dyrearter, er genmodificerede afgrøder også en trussel mod muligheden for
at dyrke økologisk landbrug.
- Der er stor risiko for, at disse afgrøder breder
sig – både som følge af planternes biologi og menneskelige fejl, forklarer Per Clausen.
Ved førstebehandlingen af forslaget erklærede fødevareministeren sig enig i, at der ikke skal
dyrkes genmodificerede afgrøder i Danmark.
Corydon grilles igen
Finansminister Bjarne Corydon skal igen stå skoleret i
DONG-sagen, efter Folketingets præsidium har kritiseret
finansministeren hårdt for at hemmeligholde vigtige dokumenter.
Demokrati
Simon Halskov, Rød+Grøn
Enhedslisten kalder endnu en gang
finansminister Bjarne Corydon i
samråd i Folketingets Finansud-
valg. Det sker på baggrund af hård
kritik fra Folketingets Præsidium i
sagen om salget af DONG.
”Præsidiet finder det utilfredsstillende, hvis en almindelig mistro
til folketingsmedlemmers evne el-
ler vilje til at iagttage fortrolighed
generelt fører til en uvilje i regeringen og forvaltningen mod at give
medlemmerne adgang til fortrolige
oplysninger”, står der blandt andet
i udtalelsen fra Præsidiet. Kritikken
flugter med den, som Enhedslisten
har fremført.
- Jeg er meget glad for, at Præsidiet bakker op om den kritik, som vi
har rejst hele vejen i gennem, siger finansordfører Frank Aaen og uddyber:
»Det er Folketingets øverste
ledelse, der nu råber vagt
i gevær over forløbet.
Det er meget alvorligt
for finansministeren.«
Frank Aaen
Foto: Andreas Bro
- Nemlig at Folketinget ikke fik de
nødvendige informationer før salget af DONG og dermed ikke havde
det tilstrækkelige grundlag for at
vurdere, om salget var klogt.
Vagt i gevær
Frank Aaen forventer, at finansministeren tager Præsidiets kritik til
efterretning.
- Det er Folketingets øverste ledelse, der nu råber vagt i gevær
over forløbet. Det er meget alvorligt
for finansministeren, mener han.
Det nye samråd afholdes 2. juni.
Her håber Enhedslisten, at Bjarne
Corydon svarer klart på Præsidiets
kritik og beklager forløbet.
- Efter min mening bør finansministeren på baggrund af kritikken
beklage over for Folketinget, at han
hemmeligholdt afgørende oplysninger i en så vigtig sag, siger Frank
Aaen.
Forud for samrådet beder Enhedslisten også finansministeren
om at fremsende relevante dokumenter om andre tilbud, da Præsidiet vurderer, at de både var og
fortsat er af saglig betydning for
sagen.
5
Aktuel politik
Skab liv og arbejdspladser
i landdistrikterne
Vandringen fra land til by er under kriseårene taget
voldsomt til. Samtidig er visse landdistrikter ramt af konkurser og en aldrende befolkning. Resultatet er arbejdsløshed, manglende tilflytning og faldende boligpriser. Situationen kalder på radikale indgreb, hvis kampen for at
bevare livet i de mindre byer skal vindes. Enhedslisten
har opskriften.
Landdistrikter
Lars Dohn, landdistriktordfører, og
Anders Hadberg, finans- og boligpolitisk rådgiver
Regeringen lancerede den 7. maj sit
bud på, hvad der kan vende udviklingen i landdistrikterne. Der er flere elementer, som Enhedslisten kan
støtte, men hovedindtrykket af udspillet er, at det afspejler et fromt
håb om, at de private virksomheder vil søge til landdistrikterne, blot
man liberaliserer lovgivningen tilstrækkeligt. Regeringen vil således
lempe planloven for, at virksomheder skal kunne anlægge bygninger
efter hensyn til indtjeningen. Samtidig vil regeringen tillade megabu-
Enhedslisten og landdistrikterne
• Enhedslistens landdistriktsudvalg har lavet en valgkampsfolder
med Enhedslistens centrale krav for at løse landdistriktsproblemet.
• Enhedslistens folketingsgruppe har lavet et udspil for landdistrikterne. Den kan hentes på www.enhedslisten.dk/landdistriktsudspil2015.
• Enhedslistens pjece om kommunal produktion kan hentes på
www.enhedslisten.dk/files/12549_ehl_kommunal_produktion.
pdf.
tikker i bymidter, forlænge investeringspuljen Vestdansk Vækstkapital og fremme biobrændsel.
Fællesskab
frem for marked
Enhedslistens bud er et helt andet.
Vi ønsker fællesskab frem for marked. Løsningen er ikke at undergrave hensyn til miljø og fællesskab
for at styrke virksomhederne i jagten på profit. Dette giver ikke flere arbejdspladser. Derimod er svaret mere fællesskab. Den offentlige
sektor skal være motor for beskæftigelse og grøn omstilling. Tre elementer er afgørende i en sådan omstilling.
Først og fremmest er der behov
for at løse kreditklemmen overfor
visse landdistrikter, som forhindrer boligkøbere og småerhverv i at
kunne opnå lån til nødvendige investeringer. De private pengeinstitutter er flaskehalsen med krav om
høje renter og gebyrer.
Alternativet til de private er en
samfundsbank. Enhedslisten foreslår derfor, at staten ud af Vestjysk
Bank opretter en samfundsbank,
der både skal kunne låne (og formidle lån) til bolig, til erhverv og til privatkunder. Enhedslisten har ladet
sig inspirere af de to nordiske statsbanker: den norske stats husbank,
og den islandske stats boligfinansieringsfond. Rentemarginalen skal
være på 0,5 procent og finansiere
yderligere investeringer og lån.
100 procent refusion
af overførsler
Et andet problem er, at urbanisering
og arbejdsløshed rammer landdistrikterne dobbelt. Ikke blot er folk
arbejdsløse, men velfærdssystemet sættes under økonomisk pres,
fordi den økonomiske udligning
mellem kommunerne ikke udligner
tilstrækkeligt. Den uforskyldte ledighed og tilbagetrækning fra ar-
Foto:Else Glerup
Udsigten til, at fire skraldemænd
ville miste deres arbejde på grund
af en udbudsrunde, fik i april
Københavns skraldemænd til at
nedlægge arbejdet.
Collage: R+G
bejdsmarkedet dræner kommunekasserne på grund af liberalistisk
incitamentsstyring, som tvinger
kommunerne til kassetænkning,
hvor man forsøger at undgå at visitere folk til ydelser, som de har ret
til.
Enhedslisten foreslår derfor, at
statens refusion af kommunernes
udgifter til de væsentligste overførsler, som kommunerne ingen
indflydelse har på, sættes op til
100 procent. Dette vil særligt komme landdistrikterne til gode. Merrefusionen finansieres af en tilsvarende nedsættelse af bloktilskuddet. For at ingen kommuner skal af
med penge ved omlægningen – og
dermed forringe velfærden – laves
der en femårig indfasning, hvor alle
indtægtstab dækkes gennem en
statslig pulje.
Kommunal produktion
skal skabe arbejdspladser
Landdistrikterne er ramt af konkurser og udflytning af arbejdspladser. Overfor virksomhedsejernes profitjagt står kommunerne i
dag uden redskaber. Eksempelvis
står Vestas’ bygninger og grunde
tomme på Lolland uden at kommunen kan bruge disse til anden produktion, som skaber arbejdspladser.
Regeringens svar er, at kommunerne skal konkurrere mod hinanden
om at tiltrække virksomhederne.
Derfor har den sammen med de borgerlige sænket udligningen af selskabsskatten.
Enhedslistens modsvar er, at
kommunerne får mulighed for selv
at oprette virksomheder, der kan
sætte gang i nødvendig produktion.
Det kan være indenfor forsyningsområdet, hvor kommunale selskaber allerede har en ekspertise, eller inden for velfærdsteknologi,
hvor kommunerne har en eksklusiv
knowhow. Særligt trængte kommuner skal have ret til at tage produktionsinitiativ, hvor de private
virksomheder forlader området.
Samtidig skal kommunerne have
bedre muligheder for at støtte socialøkonomiske virksomheder.
Skraldemænd vandt første slag
350 københavnske skraldemænd strejkede i over
en uge i april, fordi de var utilfredse med, at fire kolleger
stod til fyring, efter Københavns Kommune sendte
dens kontrakter på afhentning af affald i udbud.
Nu venter nye forhandlinger.
Strejke
Jakob Nerup,
arbejdsmarkedspolitisk rådgiver
Som resultat af Københavns udbudsrunde på affaldsområdet står
firmaet City Renovation til at overtage bydelene Nørrebro og Østerbro
fra M. Larsen Vognmandsfirma A/S,
fordi City Renovation vil klare opgaven med 52 mand i stedet for de
nuværende 56. Men udsigten til, at
fire skraldemænd mister deres arbejde, fik i april skraldemændene til
at nedlægge arbejdet, mens skraldemænd fra andre firmaer i kommunen i sympati gjorde det samme.
- Vi har været overbevist om, at
alle skraldemænd var sikret ansættelse ved virksomhedsoverdragelsen. Det er en af de ting, som Københavns Kommune har lovet os, siger
en talsmand for de strejkende i en
pressemeddelelse.
Skraldemændene frygter desuden, at fyringerne vil føre til, at
vognmændene vil forsøge at ansætte skraldemænd på timebasis, i
stedet for fastansættelser.
- Det vil vi ikke finde os i – for det
er social dumping af værste skuffe,
siger talsmanden.
De strejkende skraldemænd blev
som sædvanligt slæbt i Arbejdsretten og pålagt skærpet bod, hvilket betød, at de udover den manglende løn skulle betale 65 kr. i timen.
Trods dette stod de fast, og til sidst
måtte City Renovation bøje sig. Der
er nu lavet en aftale om, at alle 56
mand skal med, og der skal forhandles igen, hvor Københavns Kommune er med ved bordet.
Enhedslisten
støtter de strejkende
Københavns teknik- og miljøborgmester, Enhedslistens Morten Kabell, har kæmpet for at sikre, at
alle skraldemænd kom med over og
vist, at det gør en forskel, om borgmesteren kommer fra Enhedsli-
sten eller de andre partier på rådhuset.
- Jeg har stor forståelse for 3F’s
frustrationer over udliciteringen af
affaldsområdet i København, som
den igangværende konflikt netop er resultatet af. Stod det til mig,
var affaldshåndteringen stadig en
kommunal opgave, siger Morten
Kabell til Metroexpress.
Københavns Kommune privatiserede skraldeindsamlingen for
fem år siden. Her blev byen delt
op i fem områder, der skal i udbud
hvert tredje år. Et af udbudskravene – som Enhedslisten kæmpede
for dengang – er, at alle ansatte skal
med over i det firma, som overtager skraldeindsamlingen. Firmaerne vinder imidlertid udbud gennem
skrabede bud, der kun kan realiseres med færre skraldemænd, som
arbejder hårdere.
Enhedslisten vil nu stille forslag
om, at Københavns Kommune ændrer privatiseringen af skraldeindsamlingen og genskaber den kommunale skraldeindsamling til gavn
for byens borgere – og skraldemændenes job og helbred.
Støttebidrag til at betale skraldemændenes løntab og bod kan
indbetales på: 5321 – 0247456.
7
Miljø og energi
Foto: Hubertus45-wikipedia (CC BY-SA 3.0)
Håb for forbrugerejede butikker
En hjælpende hånd til landdistriktområderne i form
af seks mio. kr. til små, forbrugerejede butikker. Det er
blandt de nye initiativer i en lille grøn pakke, som
Enhedslisten og regeringen er nået til enighed om.
Grønne aftaler
Karl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn
Enhedslisten har længe presset på
for politiske tiltag, der kan vende
butiksdøden i de små samfund. Og
så vidt muligt med afsæt i, at ”fællesskab fungerer”. Med en lille pose
penge, som er i overskud tilbage fra
2013-finansloven, har vi nu fået
en aftale, der skal styrke landdistriktsområder gennem fremme af
forbrugerejede købmandsbutikker
i landdistrikterne.
eninger i landdistrikter kan få tilbudt rådgivning, som resulterer i
en business case for butikken og
en række anbefalinger om finansiering, drift og udvikling, baseret
på erfaringerne fra den indledende
evaluering. Endvidere kan man få
hjælp til at skrive en ansøgning om
støtte på op til 100.000 kr. til etablering af en butik.
Der oprettes også en pulje til nye
forbrugerejede købmandsbutikker
og videreudvikling af eksisteren-
de. Ansøgninger vil bl.a. blive vurderet ud fra en forventet levedygtighed af butikken, om det pågældende lokalsamfund har tæt dialog
og koordinering med kommunen,
og om der er tilstrækkelig lokal opbakning til butikken fra beboerne i
området. Eksisterende forbrugerejede butikker i landdistrikter kan
søge om et rådgivningsforløb om
nye aktiviteter, eller hvordan butikken kan øge sin rolle som samlingspunkt.
Tilskudsansøgningerne vil løbende blive vurderet i Ministeriet
for by, bolig og landdistrikter.
Mere urørt skov
Udover butiksinitiativet indeholder
den lille grønne pakke tre tiltag.
Landsbyens
samlingspunkt
Flere glade grise og køer
Der indledes med en opsamling af
erfaringer med forbrugerejede købmænd i landdistrikter. På den baggrund udarbejdes en eksempelsamling og et vejledningskatalog, som
indeholder råd om, hvordan man
etablerer, driver og udvikler forbrugerejede købmandsbutikker – samt
hvordan butikkerne kan fungere
som lokalsamfundets mødesteder.
Med afsæt heri etableres et rådgivningshold, så borgere og for-
De 240.000 økologiske svin og 180.000 økologiske køer i Danmark
skal være flere og have bedre vilkår. Det var Enhedslistens aftryk i
en politisk aftale om landdistriktsprogrammet, efter de borgerlige
sprang fra.
En ny pulje på 30 mio. kr. årligt kan søges af økologer til bl.a. investeringer i kvægstalde, hytter og hegn til svineproduktion, varmelamper og LED-belysning.
Til øvrig økologi er der årligt 240 mio. kr. til omlægning og drift. Til
natur, miljø og klima er der årligt 600 mio. kr., og til landdistriktsudvikling er der årligt afsat 90 mio. kr.
Med en pulje på seks mio. kr. øges
biodiversiteten i de private skove
gennem omlægning til urørt skov.
Med Naturplan Danmark blev der
taget skridt til at indkredse naturmæssigt særligt værdifulde skove og primært frivillige tiltag for
urørt skov. Med de ekstra midler vil
vi kunne styrke beskyttelsesindsatsen i de private skove, hvor private skovejere med naturmæssigt
særlig værdifuld skov vil kunne
byde ind med forslag til aftaler om
frivillige fredninger eller lignende,
der for fremtiden lægger skovene
urørt.
Der afsættes også to mio. kr. til en
analyse af omlægning af statsskov
fra produktionsskov til biodiversitetsskov. Analysen skal bl.a. skabe
bedre overblik over naturværdierne på statens arealer, vurdere hvilke virkemidler, der mest optimalt
sikrer biodiversiteten, og udpege de
arealer, der har størst potentiale for
udlægning til biodiversitetsskov. I
analysen indgår også en vurdering
af værdien af jyske nåletræsdominerede plantager og en eventuel
konvertering af disse til skov, med
biodiversitet som hovedformål.
Endelig afsættes to mio. kr. til en
mere grundig test af nye sprøjtemidler i varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet.
Kort grønt nyt
Solceller
mere effektive
CO2 passerer
skarpt hjørne
Vindmøller udkonkurrerer atomkraft
Der går ofte måneder eller år mellem forbedringerne af solcellers effektivitet. Men i løbet af april
blev rekorden for masseproducerede solceller
slået tre gange på to forskellige typer af solceller.
24. april annoncerede kinesiske Trina Solar, at
de nu kan levere et nyt multi-krystallinsk modul med 19,14 procent effektivitet. Den 27. april
meddelte tyske Manz, at de nu markedsfører et
såkaldt CIGS-modul med 16 procent effektivitet,
og dagen efter annoncerede det Taiwan-baserede TSMC Solar, at de nu fører samme slags solceller med en effektivitet på 16,5 procent. Effekterne er blevet verificeret af uafhængige instanser.
Indholdet af CO2 i atmosfæren har i marts 2015
officielt for første gang passeret 400 ppm (”parts
per million”) på globalt plan. Der har siden 2013
været enkeltmålinger på dette niveau, men nu er
det samlede niveau over 400 ppm.
Fra de fossile brændsler blev taget i brug, er niveauet steget med 120 ppm og har udløst en aktuel stigning i den globale temperatur på 0,85
grader. Niveauet svinger mellem vinter og sommer pga. den store beplantningsvækst på den
nordlige halvkugle, så niveauet ventes at falde
lidt hen over sommeren for så igen at slå nye rekorder.
To af reaktorerne på atomkraftværket Ringhals
ved Gøteborg lukkes ned før planlagt, har ejeren
Vattenfall oplyst. Det kan ikke betale sig at holde
dem i drift, fordi strømpriserne er blevet så lave,
oplyser selskabet.
Baggrunden for de lave elpriser er den store udbygning med vindmøller, der generelt har
presset priserne på strøm ned på elbørserne.
Sådan fordeler vi 2,3 mia. kr. til grøn trafik
Enhedslisten har fremlagt sit udspil til næste forhandling i trafikaftalen ”Bedre & Billigere”.
Trafik
Karl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn
Trafikaftalen ”Bedre & Billigere” opstod i forlængelse af, at S-R-SF-regeringen i 2012 droppede trængselsringen om København. Som
kompensation blev der afsat en
mia. kr. årligt til at bekæmpe trafikal trængsel. Der er gennemført
flere delaftaler med takstnedsættelser, midler til tog, cykler, letbaner
og meget mere.
Restpuljen på 2,3 mia. kr. skal ifølge aftalen forhandles her i foråret
og bruges til aktiviteter i perioden
2015-2020. Udover Enhedslisten
og regeringen er SF og Dansk Folkeparti med i trafikaftalen.
Mere og bedre kollektiv
transport
I Enhedslistens udspil til fordelingen af trafikaftalens restpulje får
den kollektive pendlertrafik i hovedstadsområdet et løft med forbedringer af S-tognettet, tre nye
S-buslinjer og en regionaltogspakke for Sjælland. Vi forslår 400 mio.
kr. hertil.
650 mio. kr. skal gå til et samarbejde med kommuner, som vil styrke den grønne tilgang til trafikken.
Det er midler til at fremme letba-
ner og BRT-linjer (hurtige busruter), øget busfremkommelighed,
midler til citylogistik for bedre vareudbringning i byer samt et ”projekt landsbypedeller”, som bl.a. kan
indeholde en transportservice på
landsbyplan.
Der foreslås nye stationer rundt i
landet for samlet 375 mio. kr., og for
at fremme tilgængelighed for gangbesværede i togtrafikken foreslås
en pulje på 200 mio. kr. til forbedringer på især togstationer, lige fra
ændring af perroner til handicaptoiletter og elevatorer.
På bilområdet vil Enhedslisten
bruge 100 mio. kr. til udbredelse af
delebiler og en bilpakke, som kan
bruges til lokalt at fremme samkørsel og udvikle transportplaner med
større arbejdspladser.
Forbedringer af S-tognettet
er blandt Enhedslistens forslag
til en styrkelse af den kollektive
transport.
Foto: Leif Jørgensen-wikipedia
(CC BY-SA 3.0)
9
Internationalt
De mange sandheder
om tragedien på Middelhavet
Vi møder påstandene i medierne: Frontex er en
humanitær hjælpeorganisation, og de, der går i bådene
i Libyen, flygter ikke fra krig og undertrykkelse,
men af økonomiske årsager. Skal vi tro på det?
Flygtninge
Niels Rohleder,
migrationspolitisk rådgiver
»Officielt skal Frontex bevogte
grænsen – men i praksis redder de
flygtninge«.
Sådan skrev Politiken i en positiv og opmuntrende overskrift over
en helsidesreportage 1. maj. I artiklen fulgte avisens udsendte de
gæve vikinger på det islandske patruljeskib Tyr, der indgår i den Triton-operation, som EU’s grænseagentur Frontex gennemfører i Middelhavet.
Budskabet i Politiken-artiklen er,
at Triton og Frontex kun på papiret
handler om grænsekontrol. Reelt
er der tale om en humanitær redningsaktion.
Avisen fulgte op 4. maj med at
fortælle, at de mennesker, som
sejler ud på Middelhavet i synkefærdige både, næsten alle kommer fra syv lande: Gambia, Senegal, Somalia, Syrien, Mali, Eritrea
og Nigeria.
I oversigten, hvor den mellemstatslige International Organization for Migration (IOM) er angivet som kilde, står blandt andet,
at en stor del kommer fra Senegal,
som Politiken kalder »et demokratisk mønsterland«, og avisen slår
fast, at trafikken af syriske flygtninge over Middelhavet »er stort
set standset«.
Man må forstå, at Frontex i praksis primært beskæftiger sig med
godgørende virksomhed, og at de
fleste mennesker i bådene ikke
er ”rigtige” flygtninge, men vil til
Europa af økonomiske årsager.
Triton og Mare Nostrum
Der er imidlertid også en anden virkelighed end Politikens. Amnesty
International udgav sidst i april rapporten »Europe’s Sinking Shame –
The Failure to Save Refugees and
Migrants at Sea«. Her findes et ganske illustrativt kort over operationsområderne for henholdsvis Frontex-operationen Triton og den Mare
Nostrum-operation, som Italien måtte indstille i efteråret 2014, da EU afviste at finansiere den. Der er intet
overlap mellem de to områder. Intet.
Mare Nostrum (”Vores Hav” på latin) dækkede et stort område syd for
Malta og den italienske ø Lampedusa
tæt på den tunesiske og libyske kyst.
Tritons operationsområde er langs
med Italiens og Maltas kyster. Det siger sig selv, at chancen for at redde
skibbrudne i live er større i Mare Nostrums område end i Tritons.
Mon Politiken og dermed avisens læsere er blevet offer for den
skatteyderbetalte
charmeoffensiv, Frontex har gang i? Frontex vil
gerne vise en menneskelig maske,
samtidig med, at EU’s stats- og regeringschefer i praksis bruger Frontex til at gøre, hvad de kan, for at
minimere antallet af asylansøgere
i Europa.
IOM’s tal for, hvilke nationaliteter
der sidder i bådene, er ikke nødvendigvis de rigtige. IOM lever af at sælge ydelser til regeringer over hele
verden og har en kommerciel interesse i at stå sig godt med sine kunder. Herunder den danske regering,
som bl.a. betaler IOM for at opspore slægtninge til uledsagede mindreårige asylansøgere, så de unge
mennesker kan sendes ud af Danmark.
Ingen sikre tal
Det er i sagens natur svært præcist
at fastslå nationaliteten på de titusinder, der går i bådene. Når flygtningene frem til Italien, har myndig-
Kort internationalt nyt
Lovet hjælp til Gaza udebliver
For seks måneder siden lovede internationale donorer 3,4 mia. dollars til
genopbygning i Gaza. Ud over pengene lovede donorerne virkelig forandring, der skulle afslutte konflikten og hjælpe palæstinensere og israelere hen mod en retfærdig og varig fred.
Seks måneder senere har donorerne hverken levet op til deres løfter
eller deres flotte ord. 100.000 palæstinensere i Gaza er stadig hjemløse.
Ikke et eneste af de 19.000 ødelagte huse er blevet genopbygget. Vandog elektricitetsforsyningen er uregelmæssig. Skoler og hospitaler ligger
stadig i ruiner. Flere end 800.000 mennesker har ikke penge til at købe
mad. Det fremgår af en rapport, som bl.a. Folkekirkens Nødhjælp står
bag. Enhedslisten har rejst sagen overfor udenrigsministeren.
Udviklingsbistanden vokser meget
langsomt
hederne dér mildest talt ikke travlt
med at tage deres fingeraftryk og
sikre, at de bliver i Italien og søger
asyl. Derfor er der ingen sikre tal.
Der er også andre bud end IOM’s
på, hvilke nationaliteter der går i
bådene. Melissa Fleming er talsperson for FN’s Højkommissariat for
Flygtninge (UNHCR). Hun offentliggjorde 3. maj via Twitter (twitter.
com/melissarfleming) en top 5-liste
over de nationaliteter, der for tiden
ankommer til Italien, Grækenland
og Malta.
Det er i nævnte rækkefølge: Syrien, Afghanistan, Eritrea, Somalia
og Nigeria.
Ingen af de fem lande kan vist kaldes »demokratiske mønsterlande«.
Syrerne, som ifølge IOM og Politiken stort set er holdt op med at flygte over Middelhavet, topper listen –
tæt fulgt af afghanere, som siden
slutningen af 1970’erne har været
et folk af flygtninge og fordrevne.
Det er ikke for meget sagt, at UNHCR-listen har en noget anden profil end Politikens IOM-liste.
Organisationer som Frontex og
IOM bruger mange penge på lobbyog mediearbejde. Og som man kan
se, har de gennemslagskraft i medierne. Men det vil være dumt at lade
deres oplysninger stå alene.
Den danske udviklingsbistand var i 2014 på 0,85 procent af BNI. Dermed
er den danske bistandsprocent fastholdt på samme niveau som året før.
Danmarks udviklingsbistand voksede en lille smule i forhold til 2013.
Det betyder at vi stadig befinder os i Top-5 sammen med Sverige, Norge, UK og Luxembourg.
- Det er absolut positivt, selvom der er langt til målet i regeringsgrundlaget på 1 procent, siger Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl.
Med den nuværende stigningstakt, skal Helle Thorning-Schmidt sikre regeringen mindst tre valgperioder mere for at nå målet. Enhedslisten har foreslået, at udviklingsbistanden øges til 1 procent over en
seksårig periode.
Hvordan er varerne produceret?
Når vi går ind i et supermarked, så er de varer, vi finder på hylderne, ofte
produceret under utålelige eller direkte farlige forhold for arbejderen.
Det gælder i tekstilindustrien, hvor over 1.100 arbejdere for et par år siden døde under sammenstyrtningen af Rana Plaza, en tekstilfabrik i
Bangladesh. Det gælder indiske bomuldsbønder der begår selvmord,
fordi de er så fattige, at de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen.
Det gælder colombianske kaffebønder og minearbejdere, der risikerer at
blive slået ihjel, hvis de organiserer sig i en fagforening.
I dag har forbrugeren ofte ingen mulighed for at vide, hvordan varer er produceret. Derfor foreslår Enhedslisten, at der oprettes et etisk
mærke, som skal gøre det muligt for forbrugerne at vælge produkter,
der er produceret under forsvarlige forhold.
Læs mere på christianjuhl.dk/nyheder/2015/04/
hvordan-er-varerne-produceret.
Mange af de livsfarlige både,
der bruges til at fragte flygtninge
over Middelhavet, ender ved
Siciliens kyster.
Fotos: Johanne Schmidt-Nielsen
Foto: ILRI-wikipedia (CC BY 2.0
11
Tema
Tema:
Kvinden kæmper
stadig
I året, hvor vi fejrer 100-året for kvinders valgret, mangler vi stadig
at tage afgørende skridt, før kvinder har samme muligheder og vurderes
i samme lys som mænd. Rød+Grøn ser tilbage på 100 års kvindepolitiske
sejre og frem mod de næste kampe. Side 12-21
Kvindehistoriske
årstal
1857: Ugifte kvinder over
25 år får personlig myndighed. Ugifte og enker får ret
til at drive egen virksomhed.
1871: Dansk Kvindesamfund stiftes.
1875: Kvinder får adgang
til universitetet.
1880: Gifte kvinder får
råderet over selverhvervede
midler, altså deres egen løn.
Tidligere var selv kvindens
løn mandens ejendom.
1888: Sædelighedsfejden
raser. Skal kvinder have
seksuel frihed som mænd,
eller skal mænd være dydige
som kvinder?
Valgretten
fylder rundt
I 1915 fik fruentimmere, fattiglemmer, fjolser og andre
underordnede eksistenser valgret. Siden er fulgt
mange demokratiske og kvindepolitiske fremskridt.
Kigger vi lidt indad, må vi desværre sande, at Enhedslisten trækker andelen af kvindelige folkevalgte nedad.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Da den første grundlov så dagens
lys i 1849, var demokratiet forbeholdt mænd over 30 år med egen
husstand. Det betød, at kun samfundets elite, ca. 15 procent af den
samlede befolkning, havde valgret.
Resten, som i folkemunde blev kaldt
for de syv F’er, havde ingen politiske rettigheder.
Det drejede sig om fattiglemmer,
fjolser (psykisk syge og udviklingshæmmede), forbrydere, folkehold
(tjenestefolk), fallenter (konkursramte) og fremmede. Den sidste –
og absolut mest udbredte forhin-
dring for at deltage i demokratiet, var, hvis man var fruentimmer
– kvinde.
Ø trækker ned
I 1915 skete imidlertid et demokratisk gennembrud, da en grundlovsændring for første gang gav
mænd og kvinder lige vilkår, når
det kom til politisk valgret. Siden –
og med lange, seje træk – er fulgt
flere gennembrud på ligestillingsfronten. Kvinder har bl.a. fået adgang til arbejde, uddannelse, fagforeninger, fået lov til at vide noget om prævention, egne penge og
fri abort.
Sløj start på valgretten
• Selv om kvinder fik valgret til kommunalvalg i 1908, så var det først
i 1981, at hvert eneste byråd havde mindst én kvinde indvalgt.
• Efter kommunalvalget i 2005 var der flere borgmestre, der hed Erik,
end der var kvindelige borgmestre.
• Selv om der blev indvalgt fire kvinder i Folketinget fra begyndelsen
Men vejen til egentlig ligestilling er lang endnu. Det er nu over
50 år siden, at kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet, og alligevel tjener en dansk kvinde stadig 17
procent mindre end hendes mandlige kollega. Mulighederne for at fordele barslen er blevet flere, men sølle 7,4 procent af den samlede barsel
i Danmark tages af mændene. Samtidig trives hverdagssexismen og
kvindehadet både på gaden og via
sociale medier.
Selv i et erklæret feministisk parti
som Enhedslisten halter ligestillingen. Således har vores parti trukket
andelen af folkevalgte kvinder ned
både ved folketingsvalget i 2011 og
kommunalvalget i 2013. Imens, ude
i den store verden, er kvinder stadig
hovedofre for krige, massevoldtægter, undertrykkelse, menneskehandel og demokratisk underskud. Der
er med andre ord nok at tage fat på
på ligestillingsfronten.
1899: Gifte kvinder får
personlig myndighed. Men de
har ingen råderet over midlerne i ægteskabet. Manden
bestemmer alting i hjemmet,
også hvor hun skal bo og om
børnene skal bo hos dem.
1908: Kvinder får kommunal
valgret. Enker får forældremyndighed over egne børn.
1915: Kvinder får almindelig politisk valgret.
1918: Fire kvinder vælges
til Folketinget.
1922: Ægtefæller får sideordnet forældremyndighed.
Faren er dog stadig værgen,
hvilket betyder, at han enerådigt bestemmer over alt,
hvad der har med økonomi
at gøre.
1924: Nina Bang bliver
Danmarks første kvindelige
minister.
(1918), så er det først efter 2. verdenskrig, at der kommer en større
kvindeandel i parlamentet (otte kvinder i 1945).
• I 1966 kom andelen af kvindelige folketingsmedlemmer for første
gang over 10 procent. I 1984 passerede andelen af kvinder 25 procent,
og i 1998 fyldte kvinderne for første gang mere end en tredjedel af
Folketingssalen. Ved seneste Folketingsvalg opnåede kvinderne den
hidtil bedste repræsentation: 39 procent.
13
Tema
Til højre: Året er 1984.
Det er sommer i kollektivet,
og Clara skal klippes.
Nedenfor: En mindeplatte måtte
der til for at hædre de mænd,
der skænkede kvinden valgretten.
Fotos: Gunnas private billeder.
Vi skal turde
feminismen
I det forgangne århundrede er der taget vigtige skridt
væk fra tusinder af års kvindehad. Men i en tid, hvor
kvinder stadig er ofre for hverdagssexisme og demokratisk underskud, er der stadig afgørende ligestillingskampe at tage.
Gunna Starck, Kvindeudvalget
På den lange bane ser det måske
ikke så tosset ud. Kvindekampen er,
som Simone de Beauvoir beskriver i
”Det Andet Køn”, oppe imod tusinder af års ubeskriveligt had til kvinden, formidlet gennem religion og
filosofisk/politisk tankegods:
Kvindehistoriske
årstal
1939: Provokeret abort
tillades, hvis den gravides
liv eller helbred er truet af
svangerskabet, eller hvis
graviditeten er resultatet af
en voldtægt. Kvinder får ret
til barsl otte uger før og otte
uger efter fødslen – og pligt
til fire ugers barsel (med
dagpenge) efter fødslen.
Aristoteles skriver: ”Kvinden er
kvinde i kraft af visse manglende
egenskaber”, og ”vi må opfatte
kvindens væsen som kendetegnet
ved en art medfødt defekt”.
Pythagoras skriver: ”Der findes
et godt princip, der har skabt
verdensordenen, lyset og manden,
og et ondt princip, der har skabt
kaos, mørket og kvinden”.
Jødedommen har en morgenbøn
for mænd og en for kvinder. De
lyder henholdsvis: ”Lovet være
Gud Herren, herskeren over alle
verdener, at han ikke skabte mig
som kvinde”, mens den anden lyder:
”Lovet være Herren, at han skabte
mig efter sin vilje”.
Augustin skriver: ”Kvinden er
et dyr, der ikke ejer fasthed og
stadighed”.
Djævelske kvinde
Simone de Beauvoir forsøger at
afdække, hvorfra kvindehadet
kommer. En del af forklaringen er,
at manden kun kan være den første, hvis han konstruerer en anden.
Kristendommen har gjort sit til at
videreføre jødedommens glødende
antifeministiske tradition. Da kødet
jo i kristendommen er en forbandelse, gør Paulus kvinden til bærer af
denne forbandelse.
Eva lokkede Adam til at miste Paradiset, og selv om kødet er mandens gebet, er det kvinden, der
vækker det – har skylden. Tilsvarende forklares i islam tildækningen og kvindens plads bagest i moskeen (så mændene ikke kan se
hendes bagdel, når de beder), hvis
kønnene da ikke er helt adskilt som
i Synagogen.
Simone de Beauvoir påpeger, at
der er problemer for både religioner
og filosoffer med både at forklare
kvindens store mangler fysisk,
moralsk og intelligensmæssigt, og
så samtidigt tildele hende så stor
magt over manden og samfundets
uorden. Her kommer djævelen og
det onde ind, idet dette tager bolig
i kvinden, hvis fysik og seksualitet
var omgærdet af megen mystik.
Både menstruation, hvor blodet
har en helt selvstændig haderolle,
og forplantning lod sig ikke helt
forklare, især da man nødigt
tillagde kvinden anden rolle end
Jeg var en drengepige og fars pige, der fældede træer, byggede
huse og hoppede ned fra de højeste plankeværker, og jeg så nok
lidt ned på min hjemmegående, konventionelle mor. Troede og
syntes, at jeg kunne alt. Men der gik en prås op for mig under ungdomsoprøret, da en studerende – senere kendt venstrefløjspolitiker – under sine
foredrag om marxismens velsignelser og lighed – lige skulle tage mig på
patterne. Og jeg var ikke den eneste, så vi ville hverken lægge patter til eller lave te til revolutionen. Næste stop var Femø.
Jeg blev aktiv feminist, fordi jeg ikke følte mig godt tilpas som
kvinde i det politiske miljø i København i starten af 90’erne. Sammen med en kvinde, der havde viden og erfaringer fra Stockholm, startede vi vores egen lille anarka-feministiske gruppe. Vi delte hverdagserfaringer fra aktivistmiljøet og hverdagen, læste tekster og diskuterede. Det ændrede mit perspektiv radikalt, og gav mig den bevidsthed og
styrke, som er nødvendig, hvis man vil klare sig som kvinde på egne præmisser i arbejdsliv og politisk arbejde.
Gunna Starck
Maria Temponeras
Kvindehistoriske
årstal
1957: Kvinder får ret til at
være værger for deres egne
børn på lige fod med mænd.
bærer af det barn, som manden
sprøjtede ind.
Misfornøjet uden mand
Efterhånden som de fysiske mysterier bliver løst, og djævelen går
af mode, kunne man forestille sig,
at kvindehadet nedtones. Man kan
dog diskutere, om hadet blot har
fået et noget mere civiliseret ud-
tryk. Det er indlysende, at man ikke
i dag kan komme af sted med uhyrligheder som oven for citerede, men
det stikker alligevel hovedet frem,
når patriarkatet er truet.
Journalist og forfatter Gretelise
Holm har samlet nogle herlige citater fra kampen om valgretten. Ingeniør Holger Hammerich – medlem
af Borgerrepræsentationen – forklarede i 1891 til det fjerde forslag
om, at ugifte kvinder, som ikke havde en mand til at stemme for sig, fik
stemmeret:
”Det vil ikke være naturligt at
give gifte kvinder valgret, for de udøver denne valgret gennem deres
mænd. Altså er de kvinder, der er
Feminismen kom snigende. En borgerlig opvækst præget af traditionelle kønsroller efterfulgt af et traditionelt jurastudium
skyggede for de undertrykkende strukturer – og dog - midt i studiet fik jeg øjnene op for ulighed på grund af klasse og køn. Det var faktisk
faget kriminalpolitik, der fangede mig. Jeg blev en del af Rødstrømpebevægelsen, og feminismen blev en integreret del af mit liv. Og desværre er der
stadig alt for meget at kæmpe for.
Ingelise Bech Hansen
kommet på deres rette hylde, nemlig ægteskabet, udelukket fra valgretten. Til gengæld giver vi stemmeret til de kvinder, som ikke har
nogen mand, og som derfor ganske
naturligt må være misfornøjede
med verden og forholdene. Dermed
må vi få et nyt vælgerkorps, som er
på de misfornøjedes side. Det kan
aldrig være heldigt, og der er tilmed
ikke mulighed for at rette op på disse kvinders misfornøjelse. Vi kan jo
ikke give enkerne deres mænd tilbage eller skaffe de ugifte kvinder
ægtemænd.”
Da valgretten til kommunalvalg
i ottende forsøg i 1903 blev vedtaget i Folketinget (standset i Land-
stinget), udtalte lensgreve Chr. Ahlefeldt-Laurvig:
”Kvindernes emancipation er noget, der slet ikke hører hjemme i
Danmark, og som vi heldigvis også
har været forskånet for. Her i landet
har det været gammel skik og brug,
at kvindfolkene har holdt sig hjemme, og ladet manden passe de offentlige anliggender. Det har været,
og vil vedblive at være det rigtige.”
Drenge er nu klogest
Både i 1975 og 2002 var tilsvarende
røster fremme – nu pakket ind i videnskab.
I 1975 fremførte psykiater, overlæge dr. med. Thor-
Efter min studentereksamen oplevede jeg, hvordan der blev diskrimineret mod kvindelige studerende, og det blev for meget. Så jeg
var med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Aarhus. Jeg kom i en
herlig basisgruppe, som også blev en læsegruppe. Vi læste stabler af feministisk litteratur, og vi gik med krum hals i gang med Kapitalen, som vi læste til
sidste side. Vi havde altid en ”siden sidst”-runde, hvor vi kunne fortælle om
de fortrædeligheder eller de sejre, vi havde haft. Gruppen blev ved at mødes i
årevis, også da Rødstrømpebevægelsen havde tabt noget af gejsten.”
Annelise Ebbesen
15
Tema
Kvindehistoriske
årstal
kild Vanggaard, at ny hjerneforskning havde påvist
”mænds overlegenhed med hensyn
til abstrakt tænkning og deres større evner til konstruktiv sammenknytning af forestillinger” – hvilket
jo klart fremgår af de forrige citater.
Modsat var kvinders hjerner overlegne med hensyn til indføling og
intuition. Mænd og kvinder var således skabt, at kvinders magt udfoldede sig bedst i hjemmet, mens
mænds aktiviteter måtte være
mere udadrettede falliske handlinger og bedrifter.
I 2002 offentliggjorde professor
i udviklingspsykologi Helmuth
Nyborg en undersøgelse, som var
et resultat af hans intelligenstest
af drenge og piger. Hans konklusion
var, at drenge var fem procent
klogere end piger. Gretelise Holm
undrer sig over, at denne overlegne
klogskab ikke giver sig udslag i
så høje karakterer, at drengene
på ærlig vis kan konkurrere om
pladserne på universiteterne.
Journalist Jette Hansen har systematisk undersøgt internettets
kvindehad, og det er ikke civiliseret. Gå ind på 180grader.dk, Damefrokosten, Uriasposten, Manfo.dk
m.fl. og se, hvad der florerer. Og se,
hvad kvindelige politikere og andre
”kendte” skal finde sig i, hvis de ikke
vil kaldes snerpede.
Kvinden
som selvstændigt væsen
Kvinderne fik valgretten, først den
Kvindehistoriske
årstal
1966: P-pillen frigives.
kommunale, og da revolutionen –
desværre – ikke brød ud, så også
den nationale.
Vi fik adgang til arbejde, uddannelse, universiteter, fagforeninger, fik lov til at vide noget om prævention, lov om ligeløn (uden ligeløn), egne penge og fri abort
– noget vi i dag anser for selvfølgeligheder. Men der skal passes på
det, vi vandt.
De virkelige kampe handlede ikke
om valgret. Da valgretten endelig
blev opnået, var den et resultat af
mange års kampe, der handlede om
retten til at være et selvstændigt
væsen, at kunne forsørge sig selv
og retten til egen krop. Vandringen fra land til by var en frigørelse
for mange kvinder. Hårdt arbejde i
industrien åbnede mulighed for at
kunne forsørge sig selv og børnene.
Man kunne få egen (ussel) lejlighed,
og skilsmisser, formelle og uformelle, var mulige.
Efter stemmeretten fortsatte
den lange, seje kamp med at omsætte de formelle rettigheder til daglig
praksis med at overkomme kvindehadet, de gamle kønsrollemønstre
og allervigtigst børnestraffen.
Retten til prævention og abort var
det næste slag, der skulle vindes.
En meget stor del af de førstefødte
kom inden for ægteskabets syvende
måned, mange børn voksede op hos
bedsteforældrene – en del i den tro,
at det var deres forældre.
Kvinderne gik i evig skræk for
at være ”kommet galt af sted”, og
illegale, farlige aborter florerede.
Børn var en byrde, ikke en gave.
Barnefaderen ”gjorde sin pligt” –
hvis han gjorde det, og kvinden
havde ikke andre muligheder end
Jeg kan ikke mindes, at jeg ikke har været feminist. I mit barndomshjem var der ikke meget uligestilling eller fasttømrede
kønsstereotyper at gøre oprør mod. Det var der imidlertid i skolen, hvor jeg bl.a. lærte, at kvinder ikke havde nogen historie, og at drenge var bedst til tal. Som voksen forundres jeg gang på gang over, hvor ofte
forventningerne til mit køn er en spændetrøje. Og hvor uendeligt mange
gange, jeg skal forklare, hvorfor jeg er feminist. Selv på venstrefløjen. Stadig, her i 100-året for kvinders valgret, er der brug for feminisme – og alt for
mange fordomme at nedbryde.”
Anne Overgaard Jørgensen
1973: Provokeret abort
legaliseres.
At komme galt af sted
Året var 2010, og datoen var 8. marts. Min daværende mand kom
grinende hjem og fortalte, at han og nogle venner var blevet interviewet af en journalist om kampdagens betydning. Jeg holdt
skrækslagen min datter for ørene, da han delte sit svar med os. Lige dér forstod jeg, at jeg var nødt at vælge mellem ønsket om, at uvidende mænd
skulle synes om mig og kampen for kvinders rettigheder. Jeg valgte det sidste og kaldte mig omsider det, som jeg var og er: feminist.”
Julie Kordovsky
1970: Rødstrømperne laver
deres første aktioner.
Kvindehistoriske
årstal
Feministen
Femølejrene spillede en afgørende
rolle i bevidstgørelsen af kvinderne
i Rødstrømpebevægelsen.
Fotos: Gunnas private billeder.
adoption eller forældrene for at
vælge manden fra. De mange børn
begrænsede kvindens mulighed
for at forsørge sig selv og deltage
i samfundslivet, fødslerne sled
kroppen op, og det enkelte barn
var der ikke overskud til at få øje
på.
Retten til prævention, fri abort og
dermed retten til lyst og seksualitet
var nok en større revolution end
stemmeretten. Men det sidste var
en forudsætning for det første. At
så mange mænd var imod fri abort
handlede netop om ikke at sætte
kvinden fri, om at beholde magten.
Rødstrømpernes spor
Rødstrømpebevægelsens største
sejre var at gøre de sammenhænge åbenlyse, at gøre det private offentligt, at lære os at se undertrykkelsens mekanismer, men også at
gennemskue, hvem der havde fordele af dobbeltarbejdet og splittelsen kønnene imellem. Det er jo sådan, at de, der har privilegierne,
sjældent kan se, at de har dem, og
derfor heller ikke har noget at give
afkald på.
Årstallene for kvindefrigørelsesbegivenheder ligger tæt i 60’erne til
midt i 70’erne og Rødstrømpebevægelsen var nok den bevægelse, der
satte flest varige spor i det 20. århundrede både med hensyn til formelle rettigheder men mest inde
i vores hoveder. Vi fik p-pillen, fri
abort, lov om ligeløn, barselsorlov
og meget mere – vigtigst var den
fantastiske bevidstgørelsesmaskine, som bevægelsen og især Femølejrene var.
Barselsmyten
Ligelønnen har ikke flyttet sig siden 80’erne. Vi kan alle analyser-
En feminist forholder sig til sin omverden og den måde køn, kønsroller, ligestilling, børneopdragelse, uddannelse, ligeløn, barsel og arbejdsdeling spiller sammen på.
En feminist ser på mønstre, traditioner og strukturer, og hun udtænker, hvordan man politisk og personligt kan gøre noget ved den
traditionelle spændetrøje, som bestemmer, hvem der gør hvad. En
spændetrøje som både børn, mænd og kvinder er anbragt i.
ne om kønsopdelt arbejdsmarked,
om barns første sygedag, om hvem
der er på deltid, om hvem der ikke
gider være ledere, om hvem der tager al barslen osv. Det har vi jo vidst
i årevis, men bliver den viden brugt
til noget?
Det med barslen er interessant.
Hovedforklaringen er altid den
med, at manden tjener mest, og
dertil er bare at sige, at det ikke
passer. Hvis man kigger på par,
hvor forældrene tjener det samme
eller moderen mest, så er det stadig
moderen, der tager barslen. Men
selv om det med den manglende
ligeløn passede, så kunne det jo
være, at delt barsel lige præcis
kunne gøre noget ved ligelønnen.
At argumentet tager fejl af årsag og
virkning, at ligelønnen ville rykke
nærmere, hvis alle forældre tog lige
meget barsel.
Når kvinder ”leger arbejde”
I det hele taget ryger fernissen af
den danske ligestilling, når krisen
kradser. Den offentlige sektor får
kniven. Nedvurderingen af kvinder slår igennem i nedvurderingen
af kvindefagene. Velfærd - sundhed, omsorg, børnepasning - er det
rene tilsætning; de rigtige værdier skabes i det private erhvervsliv,
selv om det er svært at fatte, hvorfor der skabes mere værdi, når gulvet bliver vasket af ISS end af kommunen.
Hvis vi skærer mellemregningerne væk, så er den neoliberale konklusion, at hvis vi sparede subsidierne til kvinderne og udgifterne til
kvindefagene – læs den offentlige
sektor, hvor kvinderne ”leger arbejde” – væk, kunne vi sænke skatten
til det halve, én forsørger ville være
nok og barnet, manden, det private
erhvervsliv, Saxobank og Liberal
Alliance ville være glade. Ville kvinderne?
Op på mærkerne
Ser man ud i den store verden, står
det sløjt til med ligestillingen. De
arabiske forår gav ikke kvinderne
den frihed, de kæmpede for. Kvinder er stadig ofre for krige, massevoldtægter, undertrykkelse, demokratisk underskud, fravalgte
som foster og nyfødt, uden reproduktive rettigheder og til salg for
en slik.
Så op på mærkerne. Løft hovedet,
stå på din ret, sig til og fra, forestil
dig en anden og bedre verden for
både mænd og kvinder. Vi skal ikke
lade krisen kradse ligestillingen. Vi
skal turde feminismen.
Kvindehistoriske
årstal
1975: Ligestillingsrådet
oprettes.
Jeg har faktisk aldrig tænkt over, om jeg er blevet feminist. Jeg
tror i det hele taget aldrig, at jeg har tænkt rigtig over, om jeg
var feminist. Men jeg har altid – fra fødslen af – eller i hvert fald
så langt tilbage jeg kan huske, været imod fastlåste roller og normer. Og
40’erne og 50’erne, hvor jeg voksede op, var fulde af regler, normer og fordomme, som foreskrev, hvordan en pige burde opføre sig. Når de voksne sagde: ”Sådan gør man ikke, som pige” eller ”Det må man ikke som pæn
pige”, så svarede jeg: ”Hvem er ham man, der bestemmer? Og hvem har
sagt, at jeg er pæn?”. Jeg tror, jeg er født som feminist.”
Jeg stemte på Venstre, da jeg var 19 år gammel. Men så blev jeg
gravid, blev gift og kom ud på arbejdsmarkedet. Min mand tålte
hverken bleskift eller opvask, og jeg fik øjnene op: Der var Vietnambevægelse, og der var Kvindebevægelse. Femø og basisgruppe førte
fra bevidstløs ulykke til, i første omgang, ulykkelig bevidsthed. Og derefter
oprør! ”Kvindekamp er klassekamp, klassekamp er Kvindekamp”, Fælledparkens kvindefestivaler og Angela Davis’ ”I am somebody” i 1976 var milepæle. Ægteskabet røg sig en tur, men mit liv blev både sjovere, større og mere
meningsfuldt.”
Inge Hedegaard
Susanne Langer
17
Tema
Der er stadig kvindelige slaver i Danmark
I december sidste år lavede regeringen en aftale med
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF, der indebærer
nogle forbedringer for de mennesker, der på legal vis
kommer tættest på at leve som slaver i Danmark: au pairs.
Mikael Hertoft Rød+Grøn
Med en politisk aftale i december
blev au pairs lommepenge øget til
4.000 kr. (før skat) om måneden. Au
pairs skal fremover også have betalt rejsen fra hjemlandet, har ret til
fri på helligdage og at få organiseret
deres arbejde i et skema over, hvor-
når de skal arbejde og har fri. Disse
ændringer var resultatet af et pres,
som først og fremmest er kommet
fra au pairs selv, fra deres fagforening FOA og fra Enhedslisten.
Men de grundlæggende ting i
ordningen blev ikke lavet om. Au
pairs har stadig ikke arbejdstilladelse, og må derfor ikke arbejde uden-
for værtsfamiliens rammer. De er
bundet til værtsfamilien og har således ikke ret til eget familieliv. Det
har ført til absurde udsmidningssager mod au pairs, som fandt kærester i Danmark. De må heller ikke
have børn.
Skønmalet slaveri
Au pair-ordningen holder fast i
skønmaleriet om ”kulturel udveksling”, selvom der er tale om husarbejde for velstående familier. Selve udtrykket ”au pair”, som betyder ”på lige fod”, må siges at være
helt falsk. Officielt må au pairs kun
arbejde 30 timer om ugen, hvilket
ville bringe timelønnen op på 30 kr.
Langt de fleste arbejder dog meget
mere end tilladt, viser undersøgelser fra FOA.
Det er ikke overdrevet at sige,
at der stadig er slaver i Danmark.
Og langt de fleste af disse slaver
er kvinder fra Filippinerne. Det er
skamfuldt for et land, der roser sig
af lighed og demokrati. Løsningen
er enkel og ofte rejst af Enhedslisten og FOA: Au pairs skal anerkendes som det, de er – husarbejdere –
og have arbejds- og opholdstilladelse og en overenskomst.
Sexisme er en del
af hverdagen
For at dokumentere den hverdagssexisme, som kvinder på hele kloden oplever, oprettede den britiske,
feministiske forfatter Laura Bates i
april 2012 hjemmesiden everydaysexism.com. Hun var træt af at høre
om, hvordan kvinder ikke kan tage
imod komplimenter, bliver fornærmede over vittigheder og ikke kan
tage tingene med et smil. Samtidig
havde hun fundet det svært at tale
om sexisme uden at få slynget i hovedet, at mænd og kvinder da var ligestillet nu.
Med everydaysexism.com skabte
hun et forum, hvor man kunne offentliggøre eksempler på hverdagssexisme, og blot halvandet år efter siden var gået i luften, talte den
over 50.000 historier, den ene mere
foruroligende end den anden.
I august 2013 var Dansk Kvindesamfund med til at lancere danmark.everydaysexism.com.
Indtil videre er der indløbet over 1.300
danske eksempler på hverdagssexisme.
He For She
I september søsatte FN kampagnen ”HeForShe”. Målet er at engagere mænd og drenge i kampen for
ligestilling og kvinders rettigheder. Kampagnen lægger vægt på, at
ulighed mellem køn går ud over alle,
mænd som kvinder, både socialt,
økonomisk og politisk. Dermed forsøger ”HeForShe” at gøre op med,
at ligestillingskampen kæmpes af
kvinder, mens mændene agerer
modstandere.
Læs mere på www.heforshe.org.
Den britiske skuespiller Emma Watson holdt en stærk feministisk tale
ved FN’s præsentation af ”He For
She”-kampagnen.
Foto: UN Women-Celeste Sloman
Det havde nok rumlet længe indeni. Far på sofaen efter arbejde,
mor i køkkenet efter arbejde. Så kom kvindefestivalerne i Fælledparken. Vejret var pragtfuldt. I en TV-Avis blev der vist billeder. Mange billeder af nøgne kvindekroppe, brugte og slidte i mange faconer. Min kæreste sagde: ”Man kan sgu da ikke tillade sig at gå rundt og vise
sig frem, når man ser sådan ud!”. Så var det afgjort.
Jeg har ikke mødt feminismen, den har altid været der. Jeg er vokset op i et socialistisk hjem, hvor det, at være feminist og tænke
feministisk, blev set som dybt forankret i den socialistiske tankegang og praksis. Som voksen har jeg dog erfaret, at feminisme og dens
tilknytning til socialismen fortsat ikke må tages for givet og stadig skal
kæmpes for.”
Trine Rasmussen
Mette Thomas Strand
Et opgør med feudale strukturer
For kurderne er kampen imod kvindeundertrykkelse
ikke kun kulturel og politisk. I opgøret mod Islamisk Stat
er kampen også væbnet, og kvinderne spiller en afgørende rolle. Rød+Grøn har mødt Esmer Mamedi,
der organiserer kurdisk solidaritetsarbejde i Danmark,
til en snak om de kurdiske kvinders frihedskamp.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
Hvordan ser du kvindernes
rolle i den kurdiske kamp mod
Islamisk Stat?
- Det er vigtigt at forstå, at det er
kvinderne, der leder og er i fronten mod Islamisk Stat i forsvaret af
byen Kobane. Kvinderne har haft
selvforsvarsenheder i mange år. Nu
kommer det meget stærkt frem fra
Kobane via Facebook og de mange
billeder af kvinder med langt flettet
hår og Kalashnikovs.
Det er godt, men først og fremmest er det vigtigt, at kvinderne bliver kendt for deres idéer. De kæmper for alle kvinders rettigheder. Ingen skal presses til at være sexslaver, være i et tvangsægteskab
Kvindehistoriske
årstal
1976: Lov om ligeløn for
mænd og kvinder, der udfører arbejde af samme værdi.
1982: Navneloven ændres,
så kvinder ikke automatisk
får mandens efternavn ved
ægteskab.
eller være underlagt de her feudale roller. Det er vigtigt at udbrede, at
kvinder kan tage del i alle samfundets funktioner – også den militære kamp.
Hvorfor har man særlige kvindeenheder?
- De er opstået i Syrien, inspireret af
PKK’s militære gren, som også har
kvindeenheder. Formålet er at bryde med en mandlig dominans. Tidligere påtog kvinderne sig feudale
roller og blev underlagt mændene.
Derfor blev kvindeenhederne dannet og var med i frontlinjen fra starten.
Kvinderne skulle have selvstændighed for at gøre op med et tankesæt, der automatisk rangerede kvinder under mænd. De skulle
gøre op med idéen om, at kvinder er
hjælpeløse. Og når kvinderne ”tager
op i bjergene”, så kan det også være
en måde at bryde fri af et mønster,
hvor far bestemmer, og forlovelser
og ægteskaber gennemføres med
tvang. Bjergene er en mulighed for
frigørelse.
Fakta om Esmer Mamedi
Esmer Mamedi er 26 år, uddannet cand. psych. merc. Hun stammer fra
kurdere i Iran, er født i Istanbul og opvokset i Jylland. Esmer Mamedi er
med i Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe og er formand for
Fokus A, som er et forbund for kurdiske studerende og akademikere.
Min ven fortalte, at han ikke måtte få en dukkevogn af sin mor,
for så ville han nok blive drillet. Hun havde nok ret, men det var
tosset, syntes vi. Uretfærdigt ikke at have lige muligheder på
grund af køn. Og min mor (1914-2010) blev medlem af DK, så hun påvirkede
også. Senere har jeg arbejdet meget videre med det!”
Karen Nygaard
Kvindehistoriske
årstal
Esmer Mamedi.
Der må være hård modstand
mod kvindekampen, også
uden for krigszonerne?
- Bestemt, ikke mindst i Tyrkiet,
hvor det kurdiske område er meget konservativt. Der er landsbyer, hvor de kurdiske mødre har været meget stærke og med i oprøret
– men der er også landsbyer, hvor
kvinderne ikke har gjort oprør. Så
kan man høre, at hvis en mand f.eks.
prøver at bryde det feudale mønster ved at vaske op, så får han at
vide at ”det er ikke din opgave, det
kan din søster gøre”.
Du bruger udtrykket ”det feudale mønster” – hvad mener
du med det?
- Jeg mener et samfund, hvor kvinder formelt og uformelt er underlagt
mandlig dominans og løser kvindeopgaver med hus, mad og børn,
mens mændene er ”forsørgere”,
som tager sig af alt udenfor huset.
Der er også mange kurdiske kvinder, der synes, det er det eneste naturlige. Men der er kvindeforeninger,
som aktiverer kvinderne, og græsrodsbevægelser i landsbyer og byer,
som udvikler kvindelige formænd og
som begynder at bryde mønstrene.
Det fører til et opgør med vold i hjemmet, et opgør med at kvinder ikke har
deres egne penge – og så baner det
vejen for kvindelige politikere.
Jeg var for nyligt til et kurdisk folkemøde med omkring
600 deltagere. Af dem var kun
omkring 20 kvinder. Hvordan
ser det ud med kønsrollerne
blandt kurdere i Danmark?
- Vi har helt klart stadig en kultur,
hvor langt de fleste politisk aktive
er mænd. Jeg synes, mændene skal
tage kvinderne med til de politiske
møder. Hvis man som mand involverer sig politik og finder sig til rette
i en ideologi, hvor kvinders frigørelse er vigtig, så skal man starte derhjemme med sig selv. Det er en kritik, jeg gerne vil rette til de kurdiske mænd i Danmark. Heldigvis kan
jeg sige, at der er mange unge kurdiske kvinder, der er aktive i Fokus
A (en kurdisk ungdomsorganisation, hvor Esmer Memedi er formand,
red.). Så det skal nok ændre sig med
generationerne.
Kvindehistoriske
årstal
1984: Mænd får adgang til
barselsorlov.
At kvinder er den halve verden opdagede jeg allerede i 1953,
hvor jeg som barn gik i hælene på min mor på Kvindernes Demokratiske Verdensforbunds kongres i København, som ung på tilsvarende kongres i 1960 og igen på FN’s store kvindekonference i 1980. Det
blev til møder med kvinder, der kæmpede mod patriarkalske familiestrukturer og for elementære sociale og politiske rettigheder. Et møde med kvinder, der spillede en afgørende rolle i de nationale befrielsesbevægelser og i
kampen for freden. Til stadig inspiration!
Lole Møller
19
Tema
Omsorgen er kønsneutral
Danske kvinder har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser. Samtidig er Danmark dog præget af, at kvinder
og mænd er ansat i forskellige sektorer, hvilket resulterer
i markante lønforskelle. Rød+Grøn har talt med de
fremtrædende fagforeningskvinder Bente Sorgenfrey
og Majbrit Berlau om det kønsopdelte arbejdsmarked.
Anne Overgaard Jørgensen,
Rød+Grøn
Udbygningen af velfærdsstaten
fra 1960’erne var med til at skabe
job, som var attraktive for de mange kvinder, der var på vej ud på arbejdsmarkedet. Det mener Bente
Sorgenfrey, der som formand for
hovedorganisationen FTF repræsenterer 450.000 ansatte. Heraf arbejder mange i såkaldte kvindefag,
som pædagoger, sygeplejersker og
socialrådgivere.
At det kønsopdelte arbejdsmarked er historisk betinget, er Majbrit
Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, enig i.
- De typer af job, der fra 1960’erne
var åbne for kvinder, fandtes i den
offentlige sektor, og de funktioner,
der var behov for kvindehænder til,
var pleje og omsorg. Det forhold har
Kvindehistoriske
årstal
2005: 91 ud af 98 borgmestre er mænd. Blandt de
offentligt ansatte tjener
kvinder gennemsnitligt
otte procent mindre end
deres mandlige kollegaer.
reproduceret sig, og kvinder er stadig i dag i overvejende grad ansat i
disse typer job, påpeger hun og uddyber:
- Derfor fremstår det nu næsten
naturgivent, at kvinder arbejder
med pleje og omsorg. Men vi glemmer, at det er en social konstruktion, at kvinder er bedre end mænd til
pleje og omsorg.
Manden som hovedforsøger
At kvinder har en løn, der ligger 17
procent under mænds, tilskriver
Bente Sorgenfrey og Majbrit Berlau
traditionelle kønsrollemønstre, der
afspejles i synet på forsørgelse og
forskellige prioriteter ved overenskomstforhandlinger.
- En del af forklaringen på løngabet er, at lønnen for mandlige arbejdere var højere, hvis de skulle forsørge en familie, end hvis de var
ugifte. Da kvinder i 1960’erne kom
ud på arbejdsmarkedet, fik de ikke
løn som om, de skulle brødføde en
familie. I stedet blev deres løn set
som et supplement til deres ægtemænds indtægt – derfor sat lavt fra
begyndelsen, påminder Bente Sorgenfrey.
En anden forklaring på kvinders
lavere løn er, at kvindefagene ved
overenskomstforhandlinger gennem tiden har prioriteret anderledes
Kvindekamp er uddannelseskamp
I 1874 fik Nielsine Nielsen efter ansøgning til Kirke- og Undervisningsministeriet lov til at tage studentereksamen. Ansøgningen
var vedlagt en erklæring fra sognepræsten om hendes sæders renhed, og
den måtte overbringes til ministeriet af en mand.
I 1877 blev Nielsine Nielsen og Johanne Marie Gleerup de første kvindelige
studenter. Ved kongelig anordning var det i 1875 blevet muligt for kvinder
at søge optagelse på universitetet, og både Nielsine Nielsen og Johanne Ma20 Rød+Grøn Juni 2015
Foto: Mark Knudsen
Kvinder er stadig overrepræsenteret i omsorgsfag, der typisk også er lavtlønsfag. Men det er en social konstruktion, at kvinder er bedre end mænd til
pleje og omsorg, mener Majbrit Berlau, formand for Socialrådgiverne.
end mandefagene. - Mens mandefagene har prioriteret lønstigninger,
har kvindefagene prioriteret løn under barsel, fri ved børns sygdom og
pension. Det har på sin vis været en
fornuftig strategi, men det betyder,
at kvinder nu halter bagud lønmæssigt, siger Majbrit Berlau.
rie Gleerup blev optaget efter deres studentereksamen. Studenterforeningen ville dog ikke optage dem som medlemmer.
Nielsine Nielsen blev i 1885 Danmarks første kvindelige akademiker, da
hun bestod Medicinsk Embedseksamen. Men at læse videre til gynækolog
fik hun ikke lov til. Det sørgede Frantz Howitz, Nordens første og førende
gynækolog, personligt for. Gynækologi var ikke et fag for kvinder.
Nielsine Nielsen blev dog gynækolog alligevel, da hun uddannede sig i bl.a.
London og Paris. Hun åbnede egen klinik i København i 1889.
Enhedslisten og feminismen
Kvindehistoriske
årstal
2011: Helle Thorning
Schmidt-Nielsen bliver
Danmarks første kvindelige
statsminister.
Overenskomst forha ndlingerne er selvfølgelig en væsentlig del
af løsningen på den ulige løn, mener både Bente Sorgenfrey og Majbrit Berlau.
- Men samtidig har regeringen
en særlig forpligtigelse til at sikre en lovgivning, der kan nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked.
F.eks. bør der indføres øremærket
barselsorlov til fædre, mener Bente Sorgenfrey.
Opdragelse
skal mindske ulighed
Opdragelse og nye rollemodeller er
også væsentlige midler til at mindske uligheden, nævner Majbrit Berlau.
- Forandringer tager tid, og derfor skal vi være bevidste om de
kønsnormer, vi leverer videre til
kommende generationer. Allerede
i daginstitutionerne skal det prioriteres, at piger og drenge ikke låses fast i kønsroller, påpeger hun og
fortsætter:
- Det betyder ikke, at kønnene
skal udraderes, men det er vigtigt,
at både drenge og piger får flere
muligheder og ikke præges af kønsstereotype forestillinger. Det vil på
sigt påvirke deres valg af uddannelse og job – og dermed også løn, slutter Majbrit Berlau.
Enhedslisten erklærer sig som et socialistisk og feministisk parti. Men til forskel fra andre venstrefløjspartier
i Norden, er feminisme og ligestilling ikke centrale
begreber i vores klasseanalyse. Og når det kommer til
at besætte tillidsposter, er Enhedslisten ligefrem med
til at øge den kønslige ulighed. Det skal der laves om på.
Susanne Langer, Enhedslistens
Kvindeudvalg
I Danmark er fornægtelse, fortielse, individualisering og trivialisering af undertrykkelse desværre
god tone ude i samfundet. Det pæne
borgerskab af nogenlunde alle politiske observanser mener, at der er
nogle uheldige ekstreme elementer, der opfører sig dårligt, og som vi
kan udpege og tage afstand fra. Der
er de fæle racister, og så os andre.
Og der er jo nok også de fæle sexister, og så resten af os.
Men lad os bare være ærlige: Også
i Enhedslisten har vi remme af den
hud. Det, vi ikke kan lide, er “de andre”, de onde er derude, og vi er de
gode. Vi underkender i hvor stort
omfang, vi er påvirket af samfundets normer. For at komme videre,
er vi nødt til at tage vores eget politiske projekt så seriøst, at vi accepterer, at patriarkalske magtstrukturer dominerer langt ind i vores
eget parti, til glæde for ingen og til
skade for vores projekt.
Det halter i egne rækker
Vi ved vi er socialister. Men feminister? Hvad er så feminisme? Feminisme er et grundlæggende opgør med patriarkalske magtstrukturer, så kvinder og mænd sætter
en fælles dagsorden. Frigørelse for
begge køn, fra begrænsede og begrænsende roller og funktioner. Opgør med kønsbestemte uligheder på
Om graviditet og seksualitet
• I årene 1906-1967 var der forbud mod at reklamere for prævention. Det kunne lovligt købes, men det var svært at finde
ud af, at det fandtes.
arbejdsmarkedet og i magtens organer (uligheder, der forklares som
udslag af de to køns biologiske og
psykologiske forskelle, som individuelle valg, eller personlige barrierer). Ønsket om og kampen for ligestilling og ligeværd mellem mennesker, uanset køn. Ikke begrænset af
alder, fysisk kapacitet, seksuel orientering eller biologiske forskelligheder i øvrigt.
Trods gode tiltag halter det i Enhedslisten: Kvinder er i mindretal på
størstedelen af Enhedslistens lokale tillidsposter. Og på årsmødets talerstol. 100-årsdagen for kvinders
valgret er i al ubemærkethed også i
Enhedslisten blevet til “100-året for
den almindelige valgret”, hvor kvinderne er blevet til en af “de syv F’er”:
fruentimmere, folkehold, fattige,
fremmede, fallenter, fjolser (folk
med diagnoser) og forbrydere. Det
uagtet, at kvinder udgør en del af
alle grupperne (på nær måske fallenterne – kvinderne ejede jo ikke
noget, de kunne gå fallit på).
Ved kommunalvalget i 2013 hev
Enhedslisten det generelle landsgennemsnit ned: 29 procent indvalgte kvinder og 71 procent mænd.
Tid til feministisk offensiv
I de sidste årtier har det i Norden
været en udbredt antagelse, at
hvad ligestilling mellem kønnene angik, var vi stort set i mål, ikke
mindst når vi sammenlignede os
med andre lande. Den antagelse fik
stærkt modspil ved Nordisk Forum
sidste år, hvor godt 20.000 kvinder og mænd mødtes i Malmø for at
bringe ligestillingen tilbage på den
politiske dagsorden. Nordisk Forum
resulterede i 12 feministiske anbefalinger til det fremtidige politiske
arbejde.
Til forskel fra Vänsterpartiet, vores svenske søsterparti, er feminisme og ligestilling hos os imidlertid nichespørgsmål, ikke centrale begreber i vores klasseanalyse.
Hvis vi vil vinde kampen, skal det laves om! Historisk har kvinder været
en uomgængelig del af alle oprør og
opgør mod diktaturer, kolonimagter
og undertrykkende systemer. Men
så snart revolutionen tilsyneladende
var vundet, blev kvinderne glemt.
Derfor skal vi udadtil blive bedre til at markere os på ligestillingsdagsordener: barsel der udeblev,
kvoter, ligeløn, og ja, kriminalisering af sexkøb. Foreslå Nordisk Forums 12 anbefalinger som en del af
vores politik. Agere offensivt på ligestillingsområdet. Stille krav til
den økonomiske dagsorden om at
inkludere konsekvenserne for hhv.
kvinder og mænd.
På de indre linjer kunne vi f.eks.
tage tid på, hvor lang taletid hhv.
mænd og kvinder får på hovedbestyrelsesmøder, bare som et eksperiment. Afprøve det på årsmødet. Tage en snak om, hvad man i
Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget forstår ved feminisme, få
rettet misforståelsen om, at vi har
gang i en taber-vinderdagsorden.
Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen kunne afsætte 15 minutter på udvalgte møder til at tale om,
hvilke konsekvenser de forskellige
diskussioner har for hhv. kvinder og
mænd. Italesætte køn på de områder, der betragtes som kønsneutrale: som trafik, miljø og økonomi.
fængsel på livstid. Men kvinderne havde ikke rigtig noget andet valg,
hvis ikke de fik hjælp af familien eller det sted, de tjente. Eneste alternativ var at gå til sognerådet, der så ville sende hende og barnet på
fattiggården.
• Danske Lov dikterede dødsstraf for provokeret abort. I 1866 kom
straffeloven i stedet, og straffen blev nedsat til otte års straffearbejde i forbedringshus.
“Enhver foranstaltning, der fjerner følgerne af samlivet udenfor ægteskabet,
fremmer usædeligheder og er samfundsskadelig, så vist som intet samfund,
end ikke det mest primitive, i længden tåler kaos på dette område.”
• At føde i dølgsmål (uden professionel hjælp) har fra 1879 kunnet give
Mogens Fenger, læge (1889-1956)
21
Rundt i Ø-landet
Elektronisk
afstemning gav
stor valgdeltagelse
I slutningen af april deltog en tredjedel af Enhedslistens
medlemmer i urafstemningen om vores folketingskandidater.
Urafstemning
Resultatet af urafstemningen er
vejledende. Årsmødet den 5.-7.
juni fastsætter den endelige liste,
hvor folketingskandidaterne også
bliver placeret i kredse. Først når
den nye liste er vedtaget på årsmødet med to tredjedele af stemmerne, er den gældende. Indtil da
kan man se vores folketingskandidater på www.enhedslisten.dk/
personer/kandidater-til-folketinget-2015.
Urafstemning 2015
- Kandidater til folketingsvalg
Nr. Kandidat Elektronisk Brev 1 Pernille Skipper, Vesterbro 2015 259 2 Stine Brix, Nordvest 1636 201 3 Christian Juhl, Silkeborg 1394 189 4 Søren Søndergaard, Gladsaxe 1315 177 5 Finn Sørensen, Amager Vest 1289 178 6 Pelle Dragsted, Frederiksberg
1256
132
7 Rosa Lund, Nørrebro Park
1173
155
8 Nikolaj Villumsen, Nordvest
1164
147
9 Henning Hyllested, Esbjerg
942 128
10 Jette Gottlieb, Christianshavn
903 146 11 Rune Lund, Nørrebro Park 803
114
12 Victoria Velásquez, Vesterbro 725
74
13 Maria Reumert Gjerding, Gladsaxe
729
63
14 Eva Flyvholm, Holbæk
729
60
15 Jakob Sølvhøj, Herlev
661
79
16 Pia Boisen, Lyngby
565
64
17 Midia Tayyeb, Albertslund
500
61
18 Jonathan Simmel, Nordvest
519
41
19 Søren Egge Rasmussen, Aarhus
471
83
20 Gunna Starck, Indre By
463
84
21 Ibrahim Benli, Herlev 490
50
22 Helge Bo Jensen, Albertslund
457
48
23 Rasmus Vestergaard Madsen, Aarhus 448
49
24 Anna Rytter, Østerbro 418
62
25 Tobias Clausen, Blågård
446
33
26 Sarah Glerup, Frederiksberg
441
37
27 Peder Hvelplund, Hjørring
403
53
28 Bruno Jerup, Næstved
393
60
29 Susanne Flydtkjær, Aalborg
386
48
30 Jeanne Toxværd, Gentofte
370
34
31 Eva Milsted Enoksen, Blågård
332
45
32 Mikael Hertoft, Østerbro
335
40
33 Hans Jørgen Vad, Aarhus 305
40
34 Jean Thierry, Nordvest 287
33
35 Louis Jacobsen, Blågården 282
36
36 Troels Juel, Kalundborg 282
32
37 Allan Krautwald, Svendborg 281
28
38 Margit Kjeldgaard, Helsingør 243
43
39 Ulf Harbo, Norddjurs 233
50
40 Sarah Nørris, Esbjerg 233
45
41 Chris Bay, Aarhus 220
34
42 Jens Bundgaard Nielsen, Aabenraa 142
26
43 Ole Kaup, Fredericia 128
39
44 Per Markmøller, Lolland 137
27
45 Allan Berg Mortensen, Helsingør 137
25
46 Johnny Zaar, Ringkøbing - Skjern 137
25
47 Kent Weiss Holst, Halsnæs 62
7
48 Nicolai Arentz Larsen, Nordvest 59
10
Deltagelse
Stemmeform Procent Antal stemt Antal medl.
Eletronisk 33,5 % 2590 7729
Brev 32,5 % 308 950
Total 33,4 % 2898 8679
Foto: R+G
Total
2274
1837
1583
1492
1467
1388
1328
1311
1070
1049
917
799
792
789
740
629
561
560
554
547
540
505
497
480
479
478
456
453
434
404
377
375
345
320
318
314
309
286
283
278
254
168
167
164
162
162
69
69
Oprør mod ligegyldigheden
Albummet ”Den Første Maj” fra 1971, med sange af
Jesper Jensen og Benny Holst, genudgives nu af Demos.
Lad genudgivelsen blive begyndelsen på en ny, oprørsk
tid fuld af indignation, empati og vision.
Kultur
Arne Würgler, musiker,
Enhedslisten Gentofte
Skal man være lidt firkantet og filosofisk, så har der altid været to bevægelser, to veje, i vores såkaldte
åndsliv: Den borgerlige romantiske,
hvor kunstneren sidder alene og får
budskaber og inspiration ovenfra,
og så den kulturradikale, hvor man
digter om den virkelighed, der er
lige uden for vinduet.
Det begynder
med hinanden
Den politiske sang har ståsted og
rødder i et folkeligt oprør. Et oprør,
som ikke mindst mange af os, der
var unge i tresserne, fandt så inspirerende og brugbart. Vi kiggede os omkring og sagde: ”Hvad har
magthaverne gang i, og skal de
have lov til at eje og bestemme det
hele?”. Ligklæder har ingen lommer, så hvorfor ikke bare indrømme, at det er røvkedeligt at svømme alene som en anden Joakim von
And, i hver sin aflukkede og tyverisikrede pengetank af et samtalekøkken. For det begynder med hinanden. ”En skønne dag/ vil mange
mensker /hjælpe sig selv/ sige nej
til de andres orden/ og ja til hinandens drøm”.
Nu lyder det: Vær solidarisk med
dig selv. Og første maj betyder:
Først mig.
”Første maj står mange mennesker skulder ved skulder”, sang vi
med Jesper Jensen, og jeg så dem
stå i Fælledparken med de røde faner og det grønne forårsløv. Kunsten i klassekampen er autentiske fortællinger om, hvad der sker
mellem os mennesker. Og om hvad
vi drømmer skal ske engang. Helt
modsat den borgerlige kunst, hvor
kunsten er til for kunstens (og pengenes) skyld – og ikke andet. Hvor
den store forkromede kedelighed
hersker, fordi modet og lysten til at
leve i og forandre hverdagen ikke
findes. Hvor det heroiske er reduceret til postmoderne liberalistisk ligegyldighed.
I dag undrer jeg mig over, hvilke tanker min tid egentlig i dag gør
sig om kunsten og den verden, som
vi lever i på godt og ondt. Danmark
har tabt to krige. Aldrig har der været så mange arbejdsløse i verden.
Vi smadrer klimaet, og gældskrisen
kører fortsat derudaf. Engang stod
den danske arbejdsklasse skulder
ved skulder i kampen for velfærdssamfundet. Nu kan man dårligt nok
samle nogle få hundrede til en demo
imod krigen eller til forsvaret for
miljøet.
Fra samfundskritik
til flinkeskole
Hvor er det samspil mellem politik og kunst, som var så vigtigt engang? Hvorfor har man i dag erstattet den udadvendte samfundskritik og meldt sig ind i flinkeskolen?
Hvorfor sidder mine unge kollegaer bare og kigger ned i guitarhullet, digter på engelsk om hjerte og
smerte og hverdagens små finurligheder, og malerne maler billeder af
dronningen og bliver slået til riddere, mens de rige bliver rigere og de
fattige fattigere? Hvorfor har unge
i dag vendt blikket indad til en slags
selvtugt med kursus og coach, og
afreagerer selvkritisk på problemer,
med omstillingsparathed som et effektiviseringsmiddel for at kun-
ne klare tidens konkurrencevilkår?
Hvorfor går man i fitnesscentret i
stedet for at protestere over, at DR
endnu engang tager røven på os
med mad- og livsstilsprogrammer
og X-factor? Rent ud sagt: Hvor befinder indignationen, empatien og
fællesskabet sig i dag?
Det er torskedumt at tro, man kan
klare sig uden fagforeninger. Det er
naivt at tro, at vi – de såkaldte medarbejdere – ror i samme båd som direktøren. Selvom vi stadig går hen
på jobbet, hvor ”det jeg laver er
mere værd end det jeg får. Hvordan
sku nogen mensker ellers blive rige
uden at lave noget”.
Efterlysning
Hvor er i dag sangskriverne, der tør
udfordre magthaverne, de forbenede kapitalister og deres proselytter i bankerne med åleglatte direktører og andre utroværdige pengepugere? Hvor er de indignerede, der
giver igen på de fås grådighed? Tiden råber på oprør fuld af indignation, empati og vision. En ny protestkultur, gerne med rødder i folkelige
traditioner og bevægelser.
I den kommende valgkamp stiller
Arne Würgler gerne op med oplæg
og sange for at være med til at give
liv til en ny folkelig protestkultur.
23
Rundt i Ø-landet
Går efter letbane
Randers
Med et gedigent lobbyarbejde er det
lykkedes for både Grenå og Odder
at blive koblet på den aarhusianske
letbane. Nu er det Randers’ tur, mener Kim Kristensen, medlem af Enhedslisten og indvalgt i byrådet for
Beboerlisten.
- Problemet er, at Randers tømmes for unge mennesker pga. de
dårlige forbindelser til Aarhus.
Transporten tager for lang tid, og
om aftenen bliver den for sporadisk
til, at man kan bo i Randers og alligevel være en del af studiemiljøet
i Aarhus, forklarer Kim Kristensen
og uddyber:
- Rent geografisk har randrusianerne ikke længere mellem hjem
og uddannelsessted end mange af
de studerende, der bor i udkanten
af Aarhus by. Forbindelsen er bare
alt for dårlig fra Randers, og derfor
vælger mange at flytte til Aarhus,
siger han.
Beboerlisten – støttet af Enhedslisten i Randers – foreslår nu, at
kommunen nedsætter et udvalg,
der skal sikre, at Randers også kobles på letbanen. Og ikke mindst, at
der skabes bedre busforbindelser,
indtil letbanen er en realitet.
Forslaget møder dog modstand
fra stærke kræfter i og omkring byrådet.
- Der er stadig en stærk privatbilismelobby, der foretrækker de vage
formuleringer om et eller andet ude
Det er noget i den her stil, de drømmer om i Randers: en letbane, der kan bringe bl.a. studerende hurtigere til Aarhus.
i en fjern fremtid – og som i virkeligheden er modstandere af en letbane, som de finder alt for dyr. Af en
eller anden grund tror mange, at
privatbilisme er gratis for kommunen, bemærker Kim Kristensen.
Han tilføjer, at der er god fornuft i
at sikre, at studerende kan bo i Randers og læse i Aarhus. Huslejerne i Aarhus er nemlig tårnhøje, og i
Randers kan man få en toværelses
for mindre, end hvad et kollegieværelse koster i Aarhus.
Foto: Public Domain. Collage: R+G
Kampen om banen
Vestsjælland
Høng-Tølløsebanen er livsnerven
for Vestsjælland. Men regionsrådsformanden Jens Stenbæk (V) vil
have nedlagt toget. Nedslidte skinner mellem Høng og Ruds Vedby er
årsagen til, at de borgerlige nu ser
deres snit til at skære ned i den kollektive trafik. Også den lokale bus er
i farezonen ved samme lejlighed.
Det lokale initiativ “Bevar Tølløsebanen” opgiver dog ikke deres transportmuligheder uden videre. Ved en stor aktionsdag i april
i Ruds Vedby var 70 mennesker
samlet. Eva Flyvholm, der er blandt
Enhedslistens spidskandidater til
Folketinget, er vokset op i området
og var tovholder på aktionen.
De lokale beboerforeninger bakkede varmt op, og TV Øst kom forbi og lavede et indslag om aktionen,
hvor folk lagde 50 meter jernbaneskinner af brædder og reb.
- Min gamle klassekammerats far,
der er tømrer, sponsorerede gladelig brædder, da han hørte om aktionen. Vi fik sponsoreret kage fra bageren og rutebiler fra Brugsen, og
der var band fra det lokale kollektiv. Vi fandt endda frem til et minitog, som blev lånt af Makværket i
området, og stablet på mine forældres trailer, fortæller Eva Flyvholm.
Slaget om skinnerne og banen er
langtfra afgjort. Desværre er Enhedslisten det eneste parti, der vil
give grønt lys for de nødvendige reparationer.
Skinnerne af reb og brædder blev
sammen med en masse underskrifter overrakt til regionsrådsformanden Jens Stenbæk (V) på et møde
om togets fremtid. Han tog dog ikke
skinnerne med hjem, så nu ligger de
rullet sammen et sted på Vestsjælland - klar til næste aktion. For Bevar Tølløsebanen og Eva Flyvholm
fortsætter kampen for kollektiv
trafik.
Ved en aktionsdag for den lukningstruede Høng-Tølløsebane blev der
lagt 50 meter skinner af brædder og
reb. Her er Enhedslistens folketingskandidat Eva Flyvholm i gang.
HOVEDBESTYRELSEN
Det var en frisk og veloplagt hovedbestyrelse,
som 2. maj mødtes i København til det sidste hovedbestyrelsesmøde i denne omgang. Det var et møde,
som både stod i årsmødets tegn og som var præget
af, at vi skulle sige farvel til en række gode
kammerater.
Farvel og tak for denne gang
Kampfly skal da
bygges i Helsingør
Helsingør
I hvert fald hvis det står til den konservative borgmester Benedikte
Kiær.
I april indrykkede kommunen en
annonce i Helsingør Dagblad, hvor
de efterlyste virksomheder, der er
interesserede i at mødes med Boeing. Hensigten er, at virksomhederne kan få en bid af kagen, hvis
Boeing vinder den danske ordre på
kampfly til 30 milliarder.
Enhedslisten Helsingør er naturligvis modstandere af, at Danmark
bruger 30 milliarder på kampfly, og
derudover også modstandere af, at
lokale virksomheder producerer til
våbenindustrien. Helsingør-afdelingen valgte derfor at arrangere
en demonstration imod mødet. Talerne var Jørgen Bodilsen, forfatter
og lokal aktivist, og Maria Reumert
Gjerding, lokal spidskandidat til Folketinget.
Våbenproducenten Boeing må
skamme sig over sit gebet, for de
nægtede pure at dukke op til mødet,
hvis der blev demonstreret udenfor.
Mødet blev derfor flyttet i sidste
øjeblik. Således formåede Enhedslisten Helsingør med en blot tyve
personer stor demonstration at få
flyttet et stort anlagt møde mellem
våbenproducenter. Det giver blod
på tanden til mere aktivisme.
Ligesom på de forgående hovedbestyrelsesmøder, var det helt store
punkt på dette møde det forestående årsmøde. Her skulle de endelige papirer diskuteres og godkendes, og de indkommende forslag og
ændringsforslag skulle gennemgås. Derudover fik hovedbestyrelsen
lagt sidste hånd på beretningen og fik vedtaget den endelige dagsorden for årsmødet.
Til at markere 100-året for den nuværende grundlov vedtog hovedbestyrelsen at indstille to aktuelle udtalelser. En udtalelse om vores fortsatte kamp for ligestilling og en udtalelse om vores vision for
et udvidet demokrati. De to udtalelser skal være Enhedslistens bud på
de næste store borgerrettighedskampe.
Selvom årsmødet er lige om hjørnet, var der en anden stor begivenhed, som fyldte meget på hovedbestyrelsesmødet, folketingsvalget.
Derfor fik hovedbestyrelsen besøg af Finn Sørensen, som orienterede os om rammen for valget. Her diskuterede hovedbestyrelsen den
nuværende situation i dansk politik, samt vores egne forberedelser til
valget. Foruden årsmøde og valg diskuterede hovedbestyrelsen også
partiets økonomi, afstemning om retsforbeholdet, samt urafstemningsresultatet.
Hovedbestyrelsesmødet var ligeledes præget af, at vi skulle sige
farvel til en række hovedbestyrelsesmedlemmer, som har lagt et
stort arbejdet i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget. Så med
kage og gamle røde sange (som vi kom mere eller mindre elegant igennem) sagde vi farvel og tak for i år.
Astrid Østergaard Andersen
Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse
Delprogrammerne
er klar
Enhedslistens gamle principprogram
indeholdt delprogrammer om miljø,
køn og EU. Disse delprogrammer ligger
nu klar som pdf-filer, som alle medlemmer vil få tilsendt per e-mail. Ønsker du
et trykt eksemplar af et eller flere delprogrammer, kan du bestille ved at skrive
til landskontoret@enhedslisten.dk.
Årsmødet skal i øvrigt beslutte en plan
for, hvornår vi i de kommende år skal
diskutere og vedtage nye programmer
på de tre områder.
25
Debat
Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enheder (inkl. mellemrum).
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der
overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten markeres udelukkende
med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enhedsliste-afdeling,
evt. tillidshverv i Enhedslisten. Indlæg bringes så vidt muligt
i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.
Redaktionen
Religion og socialisme
Man kan godt være socialist og troende!
Bill Hansen, Odense
Nu har der i de sidste 4 – 5 numre af
Rød+Grøn været vrede debatindlæg
vendt imod religion. Ofte krydret
med citater fra tilsyneladende-ikoner som Marx, Lenin og Stalin. Derfor har jeg behov for at tilstå, at jeg
er medlem af folkekirken, og dermed
åbenbart medansvarlig for Spaniolernes udradering af indianerne i
Sydamerika og andre uhyrligheder.
Det beklager jeg. Undskyld. For at
gøre det værre endnu, så må jeg tilstå også, at jeg har en søn der skal
konfirmeres næste år. Ja puha.
For ikke at frygte, at få mit lille
rækkehus brændt ned og min søn
tvangsanbragt på et børnehjem af
vrede militante medlemmer af Enhedslisten, så har jeg behov for at
nogen i spidsen for Enhedslisten
fortæller mig, om det er muligt at
være medlem af Enhedslisten, socialist af overbevisning, og medlem
af folkekirken? Jeg er også medlem
af det lokale superligaholds fanklub, men det er vel legalt nok, trods
alt.
Jeg har aldrig gået på Universitet
eller deltaget i forelæsninger/seminarer om Marxisme, hvad nok nogen
allerede har gættet, men til gengæld
arbejdet på store arbejdspladser som
f.eks. Lindøværftet. Ligesom jeg har
besøgt masser af hjem hvor beboerne har haft en anden religion end jeg
selv. De har respekteret min religion
som jeg har respekteret deres. Altid.
Naivt måske, så troede jeg at jeg
tilhørte Enhedslistens vælgersegment, men det gør jeg måske nok
ikke. Jeg nægter simpelthen at tro
at den danske befolkning kan lokkes af sindelagskontrol, gammelkommunisme og bedrevidenhed i
metermål. Jeg personligt kan ikke.
Jeg kan endog frygte, at Enhedslisten ender som en latterlig art sekt
uden forbindelse til virkeligheden,
som KAP, SAP og DKP endte deres
dage. Jeg vil i hvert fald aldrig give
køb på min personlige selvbestemmelsesret – og endnu mindre hvis
den skal placeres hos en magtfuldkommen centralkomite eller noget i
den retning. Så betaler jeg bare min
kirkeskat i stedet!
Religion
Erik Lützen, Odense
Der er to indlæg om religion i April
Rød Grøn. Jeg er ikke medlem af
Folkekirken. Men jeg tror, at med
10.000 medlemmer i vores parti er
der mange som ikke vil undvære
kirken. Der har ALDRIG eksisteret
et samfund uden religion så det er
rigtigt at partiet ikke kan og ikke vil
blande sig.
Jeg har fået udgivet en bog om
emnet. Den heder Halvfjerds på Vers
og på Tværs. Jeg skrev den da jeg var
halvfjerds, davar jeg også på tværs.
Nu er jeg 85 og stadig på tværs.Bogen er udgivet af forlaget Underskoven. Køb den og udvid din viden.
Enhedslisten havde den 15. maj
8.717 medlemmer
Miljø
Vedr. temaet om klima og grøn omstilling
Jan Jepsen, Albertslund
Det er generelt gode og oplysende
artikler under temaet. Dog er den
samlede vandstigning, hvis al isen
smelter, omkring 70 meter.
Det er imidlertid en misforståelse, at klimaforskerne har sat grænsen for global opvarmning til 2 grader C, hvis katastrofale klimaændringer skal undgås.
IPCC arbejder på den måde, at
forskerne laver deres arbejde med
forskningsresultater og anbefalinger færdig, hvorefter politikerne kommer ind over og diskuterer sig frem til konsensus om, hvad
der skal stå i ”Resumeet for Beslutningstagere”.
2 grader C var således den tærskel, politikerne kunne nå til enighed om. Mange forskere har imidlertid en anden opfattelse. Her mener flere og flere, at målet bør være
1,5 grader C eller måske 1 grad C,
hvis farlige klimaændringer skal
undgås.
Den måde, dette resumé bliver til
på, betyder, at f.eks. Saudi-Arabien
er kommet igennem med alle sine
krav om nedtoning af farerne ved
CO2-udslip i dette slutdokument.
Forskerne er generelt meget
mere bekymret for udviklingen end
politikerne. Omfanget af foruroligende videnskabelige rapporter
stiger støt, og indtil nu finder man
næsten udelukkende positive (forstærkende)
feedback-processer,
uanset hvad man undersøger.
Den kendte amerikanske klimaforsker James Hansen har udtalt,
at han personligt mener, at havniveauet vil stige omkring 6 meter inden 2100.
Den britiske forsker James Lovelock udtalte for nogle år siden, at
der efter hans opfattelse vil være
færre end 1 milliard mennesker tilbage på Jorden i 2100.
Med hensyn til energi fra vedvarende kilder kan man ifølge eksperter i energiforsyning ikke nå 100
% - blot omkring 50 %. Vedvarende energikilder er ”ustabile” kilder
- nogle gange blæser det ikke eller/
og Solen skinner ikke - og man har
endnu ikke fundet en metode til at
oplagre store mængder elektricitet.
Et moderne samfund kræver en
stabil energiforsyning på mindst 50
% af energiforbruget for at holde
alle nødvendige funktioner kørende til enhver tid.
Græd over spildt vand
Thomas Schiermacher Jensen,
Halsnæs
I Rød+Grøn nr. 67 skriver Lars Hostrup Hansen om de irske protester
mod installation af vandmålere i de
irske boliger.
Irerne protesterer - de vil ikke
have mere brugerbetaling. De vil
have vand. De vil hav vand, der fosser ud af hanerne, betalt over skatten uden man skal tænke på om der
er nok og hvor det kommer fra. Sådan har det altid været. Sådan skal
det blive ved at være.
Men skal det det? Er det ikke en
indlysende god idé set fra et miljømæssigt perspektiv, at indføre betaling på forbrug af vand. Vi har det
her til lands og i Danmark sparer store og små på en værdifuld ressource.
Det kunne irerne nok godt lære af.
At protesterne også handler om
modstand mod privatiseringer er
jeg ikke blind over for. Men, men,
men ... Mon ikke der er mere i den irske regerings beslutning end bare
at ville leve op til en ”dukserolle”?
Jeg tror protesterne handler om
andet og mere end ”bare” modstand
mod privatiseringer. Det irske vandforsyningssystem er forældet og
kræver store investeringer for a
kunne leve op til forventningerne til
forsyningen. I flere områder på ”den
grønne ø” er det nødvendigt at koge
vandet før det kan drikkes, fordi det
er forurenet. Og indlysende nok koster det penge, at rette op på tidligere tiders mangel på vedligehold. De
penge skal komme fra indførslen af
afgifter på forbruget af vand.
Det er da egentlig grønt nok, er
det ikke?
Corydon, folketings- eller folkeflertallet?
Om Enhedslisten
Hans Jørgen Vad, Århus
Tak til HB
Jeanne Toxværd, Gentofte,
medlem af Hovedbestyrelsen
I den senere tid har der været debat
i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget om hvorvidt Enhedslisten fra centralt hold skulle sende et brev til Redox med beskeden
om, at Enhedslisten ikke vil samarbejde dem. Begrundelserne i brevet
har skiftet idet der har været mange udkast til brevet.
Men det er heldigvis alt sammen
historie. For på Hovedbestyrelsesmødet den 2. maj besluttede et
flertal at der ikke skal sendes noget
brev med afstandtagen til Redox.
Jeg er meget enig med det flertal
i Hovedbestyrelsen som tog den
beslutning. Det er jeg, fordi Redox
er en pressegruppe som levere et
godt stykke pressearbejde i forhold
til den yderste højrefløj. Det er der
i den grad brug for i en tid hvor vi
ser truslen fra højre være markant
til stede. Den er på gaden, når vi ser
hvordan PEGIDA har marcheret i
vores gader. Og vi ser den i det parlamentariske system når det yderste højre stiller op til kommunalvalg og/eller folketingsvalg. vejrer
morgenluft og dukker frem i vores
gader, både som nazister og PEGIDA.
Redox er en tilmeldt pressenævnet og står til ansvar den vej igennem – præcis som andre medier gør.
Det giver dem også en legitimitet,
når de udtaler sig og bedriver journalistisk. Deres gode arbejde har da
netop også været brugt i Enhedslisten, bl.a. under sidste valgkamp i
forbindelse med danskernes parti. Måske er det også derfor, at flere lokalafdelinger har valgt at støtte Redox - en mulighed afdelinger
nu stadig har uden at være på kant
med partitoppen.
Så tak til HB for beslutningen og
tak til Redox for deres gode arbejde.
Er Enhedslisten blevet et visionsløst parti?
Hanne Schmidt, Amager Vest
Som et parti der påstår at ville øget
demokratiet i hele samfundet, er
det en skuffelse at læse organisationspapiret, som skal vedtages
på årsmødet. Efter procesfadæsen
med principprogrammet, burde HB
have lært noget om behovet for at
inddrage medlemmerne i god tid.
I betragtning af den stigende kritik af centralisering og afdemokratisering, ville det have været på sin
plads først at bede medlemmerne i
afdelingerne om at bidrage med ideer til den organisatoriske udvikling.
Når man påstår at ville udvidet demokrati i samfundet, bør man da
passende starte med sig selv.
Reelt udtrykker papiret en form
for ”demokratisk centralisme”, som
vi kender fra DKP og Socialdemokratiet, hvor afdelingerne er valgmaskiner for partiet. Der står heller
ikke noget om formålet for afdelingernes og udvalgenes arbejde, som
organisationens basis for socialistisk agitation eller kapitalismekritik, ej heller om rollen som udvikler
af alternativer ideer til samfundsudviklingen.
Papirets fokus er alene fastholdelse af de parlamentariske mandater, og de heraf afledte nødvendige reformistiske valg - hvor vi, som
alle ved, ikke kommer langt med socialistiske løsninger.
At ordet ”vision” står i papiret
uden at forholde sig til partiets rolle i kampen for socialisme er utilgiveligt. Hvis partiets ledelse renoncerer på kapitalisme kritik og radikale samfundsændringer ændringer, forsvinder mange af partiets
engagerede socialistiske aktivister, som vil meget mere end at lappe på et håbløst kapitalistisk system.
At socialdemokratiet selv har opgivet det traditionelle reformistiske velfærdsprojekt, betyder vel
ikke at den stadig eksisterende socialistiske venstrefløj skal fortsætte af denne fejlslagne vej. Derfor må
vi stemme nej til forslaget og starte en ny proces fra neden, som kan
fastholde medlemmernes demokratiske medejerskab til partiet.
Århus-bestyrelsen har henvendt
sig til folketingsgruppe og forretningsudvalg (FU) med en klar støtte til Frank Aaens kritik af Corydon.
Herunder også opbakning til et mistillidsvotum, hvis oplysninger ”om
hemmeligholdelse af dokumenter
ikke klart tilbagevises.”
Det skete som bekendt ikke, da
der var samråd om sagen. Og det
var jo en ren tilståelsessag, at han
ikke ville fremlægge vigtige dokumenter – selv ikke i fortrolighed
overfor Finansudvalget. Dokumenter, som er blevet helt centrale efter
tidl. Dong-direktør Eldrups påstand
om, at der var et alternativ til Goldman-Sachs.
Alligevel svarer Frank Aaen, at
hvad mistillid angår ”mener jeg ikke,
der har været ting fremme, som kan
begrunde et mistillidsvotum. Uanset os og DF har ministeren bred opbakning i Folketinget til det, han har
gjort.”
Jamen, kære Frank: Hvis der er
svindel og lovbrud (jf. kammeradvokatens hemmeligholdte notat), er det så ikke ligegyldigt, om
de var mange om svindelen? El-
ler er vagthunden endt der, hvor
vi kun stiller forslag, som kan få
flertal? Åbenbart, for senere tilføjer Frank, at det ville være ”et slag
i luften” ”når ministeren har gjort
som et stort flertal med åbne øjne
har støttet”.
Mit udgangspunkt er ikke Folketings-flertallet, men det store flertal af befolkningen (68 %), som var
imod. Med det i ryggen skal vi turde
udfordre magthaverne. Undlader vi
det freder vi jo:
1. SF, som fortsat ikke har trukket støtten til salget. 2. DF, som får
lov til at køre på frihjul, så længe
det ikke for konsekvenser. 3. Venstre, som bliver fri for at forklare, at
deres opbakning til Goldman-Sachs
er større end ønsket om at vælte
Corydon. 4. Og regeringen og Corydon, som slipper for denne påmindelse om én af dens mest skandaløse handlinger.
Efter to uger uden reaktion fra
FU valgte bestyrelsen også at sende henvendelsen til HB – tilføjet,
at vi fortsat har mistillid til Corydon. Og fik nu det svar, at FU vil ”tage
det med i deres debat om emnet”. Jeg
håber, at det var mere end en høflig
gestus!
Højreskred på venstrefløjen
Henning Sørensen,
Norddjurs
I de dage da royalister fejrede at
førstedamen i Danmarks dyreste
forsorgsfamilie fyldte 75 år kunne Politiken fortælle, at stadig flere på venstrefløjen var villige til at
modtage ordener, og at modstanden mod de dyreste af samfundsnasserne blandt en del på venstrefløjen er afløst af en accept af tingenes tilstand eller i værste fald
ligefrem en beundring for parasitterne på Amalienborg. Det bedrøver selvsagt en gammel republikaner.
Værre for mig var det dog at
læse i Rød+Grøn, at Enhedslisten
har det til fælles med Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre, at de alle er begyndt med et
programpunkt med militæruvæsnets afskaffelse. I dag er de tre
nævnte partier ansvarlige for den
såkaldte aktivistiske udenrigspolitik, med alt hvad den har påført
såvel vort eget land som de lande, hvor vi har været aktivistiske
af ondt. Enhedslisten er ikke slet
så kompromitteret på dette område; men vi har rakt Fanden en lillefinger. En hær af militærfanatikere der har lovet systemet huldskab, galskab og troskab er ikke ønskesnar; men den krænkelse af den
personlige frihed som den tvungne ”værne”-pligt er, burde Enhedslisten med styrke modarbejde.
De af læserne der er uenige med
mig i dette synspunkt, vil jeg anbefale at indmelde sig i en af de to
pacifistiske organisationer i vort
land: Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed og/eller Aldrig mere Krig. Sidstnævnte har siden starten for 89 år siden udført
et målrettet arbejde for militærnægtelse. Begge organisationer
kan findes på nettet.
27
Debat
Anderledespartiet
Jean Thierry, Nordvest,
medlem af Hovedbestyrelsen
Enhedslisten er det eneste socialistiske parti man kan stemme på til folketingsvalget. Vi er det eneste parti,
der arbejder for at hele økonomien og
produktionen skal være demokratisk
og fællesejet og for at udbytning skal
afskaffes. Som det eneste anti-kapitalistiske parti er vi også de eneste
der kan føre en reelt grøn politik.
Er vi så gode nok til at udfylde
denne altafgørende rolle? Gør vi det
godt nok politisk, parlamentarisk og
organisatorisk?
Efter det gode valgresultat i 2011
valgte man at ansætte mange mennesker, også flere end der inkl. barsel og sygdom har vist sig at være
råd til. Samtidig har økonomistyringen ikke fungeret og det har ikke
været muligt at få overblik over
økonomien. Det er aldrig sjovt at
skære ned, men det kan være nødvendigt.
Gør vi plads nok til kreative og systemoverskridende idéer og tanker?
Jeg tror at vores arbejdsformer og
især den måde vi forholder os til det
parlamentariske på, fremmer at vi
Behold mindretalsbeskyttelsen
Marianne Rosenkvist, Amager
Vest, medlem af Hovedbestyrelsen
På det kommende årsmøde skal vi
stemme om hvorvidt vi skal fortsætte med at benytte den hidtidige
metode til at vælge vores Hovedbestyrelse. Hidtil har vi kunnet stemme på halvdelen (rundet op til nærmeste heltal) dvs. 13 personer. Det
er en god og enkel metode. Derfor
har vi også brugt den på mange niveauer i partiet – fx til valg af delegerede i afdelinger. Den sikrer nemlig at flertallet ikke majoriserer mindretallet. Den sikrer at en mangfoldighed af holdninger kan blive
repræsenteret. På Årsmødet skal
vi derfor fastholde metoden og ikke
gå over til at kunne stemme på 2/3del af pladserne i stedet. For hvis vi
skifter metode så går vi på kompromis med mindretalsbeskyttelsen.
Det vil være et tab, ikke blot i forhold til det konkrete valg til HB. Det
vil også være at gå på kompromis
med vores idealer. For mindretalsbeskyttelse er mere end et valg til
HB. Det er et ideal vi stræber efter
både internt i partiet og eksternt.
Åbent spørgsmål
til medlemmer
Lasse Hagstrøm, Østerbro
Skal Ø gå ind for militær, når blot det
ikke er professionelle soldater? Tror
selv at man i hovedbestyrelsen har
mistet kursen på en meget farlig vej.
tænker indenfor boksen. Spøjst er
det at opleve at vores Årsmødevedtagne og fremragende politik om
gratis cykelreparation ikke rigtigt
tages alvorligt, mens vi kæmper for
et velment, men ganske snævert og
afsindigt dyrt bycykelprojekt i København.
Vi er i øvrigt en speciel form for
revolutionært parti, når vi ikke ønsker at forsøge at vælte Corydon.
Nogle af de mere nytænkende
forslag til organisationspapiret blev
forkastet af HB i en flere timer lang
proces, hvor vi først stemte ja/nej/
undlader om de skulle indskrives i
papiret og derefter stemte ja/nej/
undlader/”ønsker ikke at HB kommer med stemmeanbefaling” til en
anbefaling af at Årsmødet (ÅM)
stemmer nej til dem. Hvis vi afskaffede stemmeanbefalingerne var
der mere tid til politik.
Fordi Enhedslisten er det eneste
socialistiske og grønne parti i Folketinget, er det så vigtigt at vi udfylder vores plads optimalt. Jeg tror, at
vi udfylder det endnu bedre ved at
være mere anderledes end de andre
partier og at tænke mere anderledes og at gøre noget mere ude i virkeligheden.
Diverse
Vi skal huske på, at i enhver sammenhæng vil flertallet på kort sigt
få gavn af at give sig selv større indflydelse. Det vil flertallet selvklart
også lige nu og her i Enhedslisten.
Men flertal kan skifte. Og ligegyldigt hvilket mindretal man er, så er
mindretallet altid afhængig af flertallets ”nåde” i forhold til at være
sikret en beskyttelse. Derfor er det
på lang sigt i alles interesse at sikre
en mindretalsbeskyttelse.
Mindretalsbeskyttelse handler
ikke blot om over- eller underrepræsentationen af en eller anden
såkaldt kritisk tendens. Det er et
ideal, som vi gerne skulle have lyst
til at stræbe efter - især når det er
besværligt og ikke i vores kortsigtede interesse. Men når vi lever op
til idealer er det forhåbentlig fordi
vi tror på dem og regner med, at andre vil gøre det samme. Den slags
kunne komme en selv til gavn en
anden god gang. Så lad os sammen
stå fast på vores principper, lad os
leve op til vores idealer: Lad os beholde mindretalsbeskyttelsen til
HB og alle andre valg! #FællesskabFungerer!
�
Doner billeder på
foto.enhedslisten.dk
Regeringen svigter menneskerettighederne
Tue Magnussen, Frederiksberg
Regeringen har gang på gang skuffet i sin menneskerettighedspolitik.
Fx har regeringen stik imod regeringsgrundlaget afvist at inkorporere bl.a. FN’s konvention mod tortur, Børne- og Kvindekonventionen i dansk lov. Beslutningen er en
hån mod mere end 40 års dansk pionerarbejde mod tortur og rehabilitering af torturofre, som har givet Danmark stor respekt. Udmeldingen om, at Danmark ikke vil inkorporere anti-torturkonventionen
i dansk lov, er en beslutning, som
skader Danmarks internationale ry
som foregangsland i arbejdet mod
tortur.
Beslutningen om ikke at inkorporere FN’s konvention mod tortur er
endnu mere uforståelig i betragtning af det forhold, at da Fogh-regeringen for 10 år siden gik imod en
anbefaling fra inkorporeringsudvalget valgte Enhedslisten, SF, Radikale sammen med Socialdemokraterne at stille et fælles beslutningsforslag om inkorporering.
Børnekonventionen er også vigtig bl.a. for asylbørnene. Bedsteforældre for Asyl har det sene-
ste halve år indsamlet imponerende mange underskrifter for at inkorporere
Børnekonventionen.
Kvindekonventionen
indeholder
et klart forbud mod prostitution
og forpligter de lande, der ratificeret konventionen til at arbejde aktivt mod prostitution. En inkorporering af konventionerne i dansk lov
er vigtig for at styrke deres betydning i dansk retspraksis.
Regeringens svig mod menneskerettighederne og sit eget regeringsgrundlag bør imødegås af EL,
som må stille beslutningsforslag for
at få inkorporeret FN’s konvention
mod tortur samt børne- og kvindekonventionen i dansk lov.
Samtidig er det vigtigt at skabe
opmærksomhed og opbakning: de
danske antitorturcentre, Amnesty
International, FN-forbundet, Institut for Menneskerettigheder, kvindeorganisationer, alle de danske
humanitære menneskeretsorganisationer bør gå sammen i en fælles opfordring om inkorporering af
de internationale konventioner. Jeg
håber, at der snarest stilles beslutningsforslag i Folketinget for at få
inkorporeret bl.a. FN’s konvention
mod tortur i dansk lov.
Tilmeld dig nyhedsbrevet på
www.enhedslisten.dk
Kampen fortsætter
Niels Jørn Schmidt, Tønder
Jeg vil starte med at fortælle, at jeg
har været medlem af Socialdemokratiet og fagligt aktiv. Men i 2012
fik jeg nok af partiet, meldte mig
ud og er nu medlem her. Jeg mener
godt, at man kunne hæve ældre-
Parkering ved Rigshospitalet
checken lidt, og vi skal rette op på
alle sociale skævheder. Nedlæg regionerne og lad kommunerne overtage driften af de gamle amtsveje. Jeg mener fortsat, at der er noget at kæmpe for, som Svend Auken
sagde. Kampen fortsætter. Ja, jeg er
glad og stolt over at være socialist.
Brug de vilde blomster
Poul Ganer, Skanderborg
Nu hvor det bliver mere og mere
almindeligt med økologi, så er det
med at bruge de salige vilde urter. Her er en rigtig god idé med
mælkebøtter: Du tager 100 mælkebøtter og 10 rabarberstilke. Klipper det gule af bøtterne i en gry-
de og hakker rabarberne i. Putter
vand og lidt sukker i, koger det op
og du har en skøn drik. Og på samme måde med andre vilde blomster.
Der er jo nok af dem, så kom bare
i gang! Se en liste over de mange
gode vilde blomster, f.eks. hyld og
hvidtjørn, på poulganer.dk. Velbekomme og god motion.
Lykkesmed
Digt af anonymt medlem
Arbejdsløsheden findes.
Og småligheden.
Et job og 288 ansøgere. 287 får ikke det job. 36.336 job og 214.484 arbejdssøgende. 178.148 får ikke job.
Småligheden lurer. Frygten for at give. Frygten for at blive afsløret. Som
smålig. Som inkompetent. Som bedrager. Fjern fokus fra bedrageren. Så
glemmer de det måske. Ser det ikke. Så går han måske fri. Frit omkring. Frie
menneske. Tomme menneske. Tom gang. Lediggang. Leder. Efter huller.
Tomme huller at fylde. Fylde med fidus, løsrevne påstande, løfter uden mål.
Han fik aldrig et arbejde. Holdt den gående på ambitioner, smagen af magt
og fiduser. Første klasse.
Første klasses klovn.
Han forsørges på en nådig overførsel fra befolkningen. 737.424 kr. brutto
om året. Han har privilegier.
Men han frygter. Faldet. Frygter konkurrencen. Tusind andre som han.
Uden arbejdets erfaring.
132.400 uden arbejde. Hvis de alle skulle forsørges som han.
Kammeraterne supplerer overførslen. Han skal ikke ligne. En mand på bistand. 1.312.548 kr. brutto i årsindkomst. Klasse. Klasseløft. Klassekløft.
Heldig at havne på den gode side.
Han og de andre. 109.379 kr. brutto om måneden mod 10.616 kr. brutto kontanthjælp. Kontant hjælp.
Hjælp sig selv. Hvem der kan. Hvad er der at misunde.
Samvittighed.
Ransager sig selv.
Hvad har han givet. Hvad har han gjort for dem. Hvad er hans bidrag. Hvordan har han fortjent sin overførsel. 78.214 kr. i 339 måneder. Summen er
svimlende. 26 millioner og 514.577 kr. har befolkningen tildelt ham ene
mand.
Og hvad nytte har han gjort dem til gengæld?
Lukker øjnene.
Kan i sit sind ikke få tallet til at stemme overens. Med sin egen nytte. Egennytte. Egen lykke. Egen lykkes smed. Engang et stolt slogan. Nu et verbum.
Imperfektum. Imperfekt. Smider tanken fra sig. Smider. Smed. Løkkesmed.
Morten Kabell, Christianshavn,
Teknik- og Miljøborgmester
i København
Kære Flemming Johansen
I sidste nummer af Rød+Grøn retter
du henvendelse til mig, fordi du har
oplevet problemer med at finde parkeringsplads foran Rigshospitalet,
når du skal til undersøgelse med din
syge kone.
Jeg vil starte med at beklage din
kones sygdom, og den tid I som familie lige nu gennemlever. Kræft er
en forfærdelig lidelse, både for den
sygdomsramte, men også for de pårørende. Jeg håber I kommer sikkert
igennem.
Som du rigtignok skriver, bygger
Rigshospitalet i øjeblikket om, hvilket betyder at parkeringsmulighederne er begrænsede. Men jeg må
desværre meddele dig, at vi under
ombygningen ikke kan dispensere
for de nuværende parkeringsregler, som du mener vi bør. Du skriver,
at din ulovligt parkerede ikke var
til gene, men de nuværende regler sikrer, at ambulancer og lægebiler har fri passage til akutafdelingen på hospitalet. En dispensation kan dermed sætte andre borgeres liv og helbred over styr. Det er
altså ikke et udtryk for manglende
omsorg, at vi ikke vil gøre lave særordninger.
De destruktive museer
Bent Jørgensen, Vordingborg
I dagbladet Sjællandske, d.4. april,
kunne man læse et indlæg af direktør Eskil Vagn Olsen fra det statsanerkendte Museum Vestsjælland. Et i
sandhed alarmerende indlæg, for
heraf fremgår, at vore kulturhistoriske museer i dag destruerer genstande der er overtallige, da den nuværende lovgivning ikke levner andre muligheder for at komme af med
dem. For som EVO skriver: ”Som det
er i dag destruerer vi de genstande, som ikke har en forsknings- eller
formidlingsmæssig værdi, og som
vi får tilladelse til at kassere”.
Det er konsekvensen i dag, da
museerne ikke har tilladelse til andre måder, at komme af med tingene, hverken ved salg, udlån eller deponering. Denne destruktion af museumsgenstande, er en hån mod de
mennesker der gennem tiderne, har
skænket deres bedste arvestykker
til museerne i troen på, at de så blev
bevaret. Men det er jo samtidig et
kulturtab for mon ikke, i første række mange institutioner, ville sætte
pris på, at få tilbudt disse museumsgenstande, som en kulturhistorisk
ballast i hverdagen, i lighed med, at
de i dag får tilbudt malerier og skulpturer fra Statens indkøb af kunst.
Også private hjem kunne komme
på tale, ved en udlånsordning på et
nærmere fastsat åremål.
Som det er i dag, kniber museer med god lagerplads, sig sikkert
uden om den ubehagelige destruktion, ved at ”begrave” de mange
genstande, i tusindvis af papkasser
til glæde for ingen og velvidende,
at disse ting aldrig kommer op i lyset igen. Så derfor vil jeg da anbefale folk, at tænke sig om to gange, inden de forærer det lokale museum
deres arvesager. En anden museumsmand udtalte på et tidspunkt,
at alle disse gamle ting vi i dag ser
på de kulturhistoriske museer, er
det bedste bevis på, at folk har passet godt på dem gennem tiderne så
tillid frem for destruktion, tak!
Vil du skrive for Rød+Grøn?
Er du god til at researche og skrive? Og kunne du tænke dig at
lave artikler til Rød+Grøn? Så send en lille præsentation af dig
selv og et par artikler, du har fået bragt andre steder, til:
medlemsblad@enhedslisten.dk.
29
Debat
European Lefts 10. Sommeruniversitet
8.-12. juli. Litomêrice, Tjekkiet.
En gang om året organiserer European Left og det europæiske tænketanks netværk transform!europe et sommeruniversitet, der samler unge aktivister og medlemmer af europæiske venstrepartier og sociale bevægelser for at diskutere dagens politiske og sociale
spørgsmål i plenum, på seminarer, workshops mv.
Sommeruniversitetet i år finder sted i Litomêrice, 64 km. nord for
Prag, Tjekkiet, den 8.-12. juli og organiseres af det tjekkiske PDS med
støtte fra det tjekkiske kommunistparti. Litomêrice ligger tæt på Terezín (Theresienstadt), en garnisonsby og koncentrationslejr under
Anden Verdenskrig.
Enhedslisten har de sidste par år - hvor sommeruniversiteterne er
foregået i Portugal og Tyskland - sammensat en deltagergruppe på
6-12 personer.
Hvad koster det?
Det koster følgende for hele opholdet - fire nætter med fuld forplejning:
• Basic standard - sovesale med op til seks senge:
min. 80 euro pr. person
• Mellemklasse - youth hostel: ca. 150 euro pr. person.
• Højere klasse - hotel/bedre youth hostel - også med enkeltværelser: min. 240 euro - pr. person i enkeltværelse
Hertil kommer rejseudgifter.
Der skal betales deltagergebyr inden sommeruniversitet via bankoverførsel. Der kan ikke betales på stedet.
Vigtigt: Ansøgning skal indeholde navn på din lokalafdeling samt
det udvalg eller forening du er aktiv i, og en kort beskrivelse af hvordan du vil formidle din viden efter mødet i Enhedslistens regi. Oplys
også gerne din e-mail og telefonnummer, så vi kan kontakte dig.
Det endelige program er ikke færdigt endnu, og vi har endnu ikke
modtaget tilmeldingsblanket. Der mangler også en opdatering vedr.
præcist deltagergebyr. Det angivne er cirkatal. Men tilmeldte vil få
det tilsendt.
Dette samt yderligere oplysninger:
Inger V. Johansen
EuropaPolitisk Udvalg/EPU
E-mail: inger.v.johansen@macinfo.dk
Se også European Left’s hjemmeside, hvor seneste nyt løbende bliver opslået:
Den store socialistiske kappestrid
Hjælp din afdeling med at vinde hæder og ære i den store socialistiske kappestrid. Det handler om at skaffe flest nye medlemmer, og der
dystes i både procent og antal.
Enhedslisten Stevns har ved redaktionens slutning lagt sig i spidsen
med 10,3 procent fremgang. De er tæt forfulgt af Enhedslisten Tønder, der har oplevet en fremgang på 7,7 procent.
Aarhus-afdelingen har med en fremgang på fem medlemmer lagt
sig i spidsen af antalsdysten. Enhedslisten Frederiksberg har været
oppe på fire, men har lige mistet et medlem. De deler nu andenpladsen med Stevns, som også har en samlet fremgang på tre medlemmer. Dysten er kun lige begyndt, så meget kan ske endnu.
Kappestriden varer indtil 14. september. Spørg din kontaktperson,
hvad du kan gøre for din afdeling.
Skolingslørdage i Enhedslisten Nordjylland
– Ideologiskpolitisk kursus – kom og bliv klogere og gør andre klogere
20. juni og 8. august. Socialisternes Hus,
Søndergade 12, Aalborg.
Enhedslisten Nordjylland to skolingslørdage. Alle er velkomne, både
nye som garvede medlemmer. I løbet af de to lørdage vil der være
mulighed for at få en enkelt og frisk indføring i Enhedslistens rødder
og socialistiske visioner. Emnerne for lørdagene vil være:
•
•
•
•
•
Enhedslistens rødder og værdigrundlag
Kapitalismeforståelse, klasser og stat
Klassekampene – politisk, økonomisk, ideologisk (hegemoni)
Kapitalisme-kritik – opgør med vækst-filosofien
Reform og revolution – den mindste forbedring og den mindste
forringelse
• Kampen om staten – herunder den offentlige sektors – og de offentligt ansattes særlige rolle og værdi
Der kommer et mere fyldigt program senere sammen med tidspunkter og andet praktisk information.
www.european-left.org.
Boligseminar
Kurdistan-solidaritet
27. juni ca. kl. 10.30 -17. København.
15. juni kl. 19.30, Studiestræde 24 st. København.
Foreløbig dagsorden:
• Problemer og muligheder i det private udlejning
• Problemer og muligheder i det almennyttige byggeri
• Problemer og muligheder i andelsboliger
• Enhedslistens resultater fra sidste boligforlig og finanslov
• Socialøkonomiske virksomheder i boligforeninger
• Organisering af det boligpolitiske arbejde i Enhedslisten
I januar blev Enhedslistens Kurdistan-solidaritetsgruppe stiftet. Vi mødes en gang om måneden og er allerede i gang med en masse aktiviteter
til støtte for kurdernes kamp i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. Men det er altid plads til én mere, som vil gøre en konkret solidaritetsindsats.
Alle medlemmer af Enhedslisten er velkomne. Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til gruppens kontaktperson Søren Søndergaard på sorenbosondergaard@gmail.com.
Nærmere oplysninger kommer i organisationsnyt og i kalenderen
på hjemmesiden.
Foto:Synne Tonil (CC BY-NC-SA 2.0)
Solidaritets- og olivenplukketur til Palæstina
Palæstina-udvalget arrangerer en solidaritetstur til Vestbredden
især for folk, der ikke har besøgt Palæstina før. Vi skal opleve muren, bosættelserne, checkpoints og hvordan besættelsen trækker
sine dybe spor overalt i hverdagslivet. Vi skal møde folk, der arbejder
med at forsvare menneskerettighederne og for en anderledes fremtid i frihed.
Vi skal besøge Jerusalem og Ramallah, Hebron og Betlehem. Der er
masser af spændende muligheder for, hvem vi kan besøge. Her er et
kort udpluk:
• Jerusalems situation – politisk rundvisning.
• Besøge palæstinensiske og israelske menneskerettighedsorganisationer
• Military Court Watch, som er meget aktive for at sikre børnene en
retfærdig behandling.
• Møde med de israelske organisationer The Coalition of Women for
Human Rights og Breaking the Silence
• Den danske repræsentation og det danske hus
• Vore samarbejdspartnere i DPID-projektet – et projekt for at styrke
samarbejdet mellem ungdomsorganisationerne (og specifikt relationerne mellem de unge kvinder) i venstrefløjspartierne
• Besøge en flygtningelejr og besøge en familie med et eller flere familiemedlemmer i fængsel
• Besøge et checkpoint for de arbejdere, der har arbejdstilladelse i
Israel.
• Plukke oliven i en landsby i samarbejde med ISM eller f.eks. Rabbis
for Human Rights
• Besøge Nabisale – landsby nær Ramallah – sekulær – kvinderne
inddrages – med ugentlige demoer.
Det endelige program bliver lavet i samarbejde med deltagerne. Derfor indkalder vi efter sommerferien dem, der tilmelder sig rejsen, til
et møde, hvor vi kan diskutere de forskellige muligheder.
Med på turen fra Palæstinaudvalget er Inge Galsgaard, Karen Henriksen og Yonatan Goldshtein (Yonatan er udover Palæstinaudvalget
med i Jews against Genocide og bor hele efteråret 2015 i Hebron for
at lære arabisk).
Praktiske forhold:
Flyrejse. Vi finder en god forbindelse, men man booker selv sin rejse.
Lige nu koster en returbillet med SAS København – Tel Aviv under kr.
2.000 (10/10-18/10)
Vi bestiller hotel sammen, men man afregner selv. Prisniveauet for
en overnatning er ca. 300-400 kr. per person i dobbeltværelse, noget
dyrere, hvis man ønsker enkeltværelse. I sovesal kan en overnatning gøres for 100-200 kr. pr. nat.
Tag med på Enhedslistens
sommerlejr
18.-25.juli
Strib Idrætsefterskole, Staurbyskovvej 6, Middelfart.
Som venstreorienteret i Danmark kan det være svært at få tilfredsstillet sin tørst efter viden. Enhedslistens sommerlejr forsøger at
dække en lille del af dette underskud.
Overskriften for sommerlejren er ”Demokrati, Historie og Socialisme”
med udgangspunkt i hundredåret for 1915 grundloven og dermed
den almene valgret.
Programmet er ved at blive lavet, og udover foredrag/oplæg i overnævnte tema, kan du bl.a. opleve:
• Internationalt tema med fokus på udviklingen i Grækenland og
Spanien
• Heldagsudflugt i lokalområdet
• Ideologisk grundkursus (over to dage)
• Aktivistworkshop
• Debataften med medlemmer fra Hovedbestyrelsen og Folketingsgruppen
• Bliv en god oplægsholder
Pris:
Voksne: .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2300 kr.
Voksne, nedsat*:. . . . . . . . . . . . . . . 1150 kr.
Børn: .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 800 kr.
Pris for teltliggere (eget telt eller soveplads i et opholdsrum):
Voksne: .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2100 kr.
Voksne, nedsat*: . . . . . . . . . . . . . . 950 kr.
Børn: .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 700 kr.
* (pensionister og folk på overførselsindkomst)
Se hele programmet og anden information på
www.sommerlejr.nu
Enhedslistens årsmøde 2015
Derudover vil vi lave en fælleskasse til betaling af transportudgifter
og evt. fællesmåltider.
Enhedslistens næste årsmøde afholdes den 5.-7. juni. Årsmødet vil
bære præg af, at det afholdes samtidigt med grundlovs-jubilæet –
100-året for indførelse af stemmeretten for kvinder m.fl.
Har du lyst til at tage med, eller ønsker flere oplysninger, så skriv en
mail senest d. 1. juli til ingegalsgaard@gmail.com
Deadline for ændringsforslag til dagsorden og forretningsorden
er 28. maj kl. 12.
31
Rød+Grøn
Studiestræde 24, 1. 1455 København K
Post Danmark
40 mm
Magasinpost SMP
UMM
Id nr: 42332
Id nr.: xxxxx
Nej til biogas
Telefon: xx xx xx xx
udgivers telefon nr.
Hvad er der i vejen med biogas?
- Biogas kan isoleret set være ok, men fokus i Danmark er stort set alene på gyllebaseret biogas. Det er
Der
er valgmuligheder
imellem
her,
vi siger
nej, fordi det primært
har tilat
formål at løse
at skrive
noget
eller atsvineproduktietundlade
affaldsproblem
for den
industrielle
on.benytte
Energimæssigt
er potentialet
yderst beskedent,
en af følgende
varianter.
fordi gylle næsten kun er vand. Derfor skal der dyrkes
og tilsættes majs, husholdningsaffald eller andet fast
stof for at få gas ud af det.
a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.)
Portoservice
Alle andre
partierApS
– og en række grønne
Postboks 9490,
9490 Pandrup
organisationer
– vil støtte
biogas
for at løse gylleproblemet. Hvad er
ELLER
Enhedslistens svar?
Ved til køb på 10 øre pr. indleveret
adresse, retuneres uanbringelig post
ved tilføjelse af følgende tekst
“Retuneres ved varig adresseændring”
30 mm
Collage: R+G
Liste Ø er for vedvarende energi,
men imod biogas. Hvordan hænger det
sammen? Vi har spurgt Maria Reumert
Gjerding,
der er miljøpolitisk rådgiver
Anbefales:
ogAdresseændring
folketingskandidat
o.lign.for Enhedslisten.
Ved kombinationen Post
Danmark + CityMail printes i
adresseprinteren
henholdsvis:
Post Danmark
CityMail Danmark
den medfører. Løsningen er gradvist at afvikle den industrielle svineproduktion og i stedet bruge de store
tilskud, som anlæggene i dag får, til at fremme økologisk svineproduktion.
Er der overhovedet nogen form for biogas,
- De borgerlige er jo især fokuserede på at give svine- som er ok, set med Ø-briller?
b: Udgiver:
baronerne en ny indtægtskilde. Og jo, vi har et stort - Ja, biogas fra f.eks. renseanlæg og husholdningsafNavn:
Adresse:
Postnr. + by:
evt. telefonnr.:
evt. email:
forureningsproblem med gyllen. Men løsningen er fald er fint. Også økologiske landbrug kan bruge biogasikke
støtte den
svineproduktion
Treatting,
duindustrielle
kan gøre
i oktoberyderli- anlæg til at producere gødning til marker. Men energigere. Dermed fastholder vi produktionsformen og får mæssigt er alt dette en parentes. Derfor skal biogas ud
heller ikke løst nogen af de mange andre problemer, som strategisk element i energiplanlægning.
Tre ting, du kan gøre i juni
• Valgkampen nærmer sig, og Enhedslisten har brug for alle de bidrag, små som store, vi kan
skrabe
Post
Danmark forbeholder sig
sammen. Midt i bladet kan du læse mere om, hvordan du støtter Enhedslistens valgkamp økonomisk.
retten til at påføre aftagelig
• Tag til Folkemøde på Bornholm den 11.-14. juni. Enhedslisten har vanen tro en flot bod, og Johanne
stregkode label i dette felt.
Schmidt-Nielsen taler på hovedscenen om fredagen. Læs mere på www.folkemødet.dk.
• Tilmeld dig Enhedslistens sommerlejr. Læs mere på www.sommerlejr.nu.
Ny i Enhedslisten
»Jeg meldte mig ind i Enhedslisten og SUF, fordi jeg ønsker
en forandring. Jeg ønsker et mere lige samfund og et mere
positivt syn på de dårligst stillede. Og jeg synes, vi har en
menneskelig pligt til at tage imod mennesker udefra. Solidaritet er vejen frem, og derfor har jeg meldt mig ind i Danmarks
eneste rigtige socialistiske parti.«
Daniel Büttner, 18 år, bor i Sønderborg
135 mm
Hvad er meningen?

Kvinden kæmper stadig

Transcription

Similar documents

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

EL RØ valgfolder KV 2013.pdf

Valgkampsfolder Syddjurs.pdf

Bank, bomber og beredskab

Grundejerforeningen Dyssegårdsparken

Landbruget i krise

Hvor er bevægelserne?

Husk det grønne i

Brobygning mellem daginstitution og skole

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

Vi vælger fællesskabet

Codan Ejendomsforsikring 2011..pdf

Fællesskab fungerer

Nationalt Udlændingecenter (NUC) 2015