07 - Dansk Erhverv

#7
3.-5. juni 2015
MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
DANSK ERHVERVS
DIGITALE ÅRSDAG
side 08-09
TEMA OM TEAMS OG
VIRKSOMHEDSKULTUR
VERDENSMESTRE I
PRIVAT BRUG AF IT
AFFALD SKAL VÆRE
EN GOD FORRETNING
FJERN UDBYTTESKAT
FOR SELSKABER
> 04-05
> 06
> 10-11
> 12
CSR-partnerskaber vinder frem
Dansk Flygtningehjælp & Lauritz.com, Red Barnet &
Bestseller, Dansk Supermarked & WWF Verdensnaturfonden. Flere og flere virksomheder og NGO’er bliver
partnere, fordi der er et potentiale for at skabe værdi for
både hinanden og resten af verden. Dansk Erhverv har
sat de tre ”par” stævne på Folkemødet på Bornholm.
csr
Af Kristian Kongensgaard
En af de store tendenser på CSRområdet i disse år er, at virksomheder og NGO’er byder hinanden ind til
samarbejde.
Der ér et stort potentiale for at gøre
verden bedre og styrke forretningen,
når NGO’ers kompetencer på social
og miljømæssig udvikling kombineres med virksomheders evne til at
skabe forretning og række ud i globale værdikæder. Men erfaringerne
fra danske og internationale partnerskaber viser samtidig, at det ikke altid er en dans på roser, når virksomheder og NGO’er skal spille sammen.
Til dette års Folkemøde på Bornholm
sætter Dansk Erhverv tre erfarne
virksomheds-NGO ”par” stævne. De
skal debattere, hvordan partnerskaber kan skabe værdi for alle parter,
hvad der skal til for at skabe det lykkelige partnerskab, og ikke mindst
hvordan den perfekte virksomhedseller NGO-partner ser ud.
Tre eksempler på
CSR-partnerskaber
De tre par, som man kan møde i
paneldebatten på Bornholm, repræsenterer forskellige typer af partnerskaber.
Dansk Flygtningehjælp og Lauritz.
com har gennem seks år samarbejdet om at skaffe penge til at hjælpe
flygtninge i verdens brændpunkter.
Det gør de gennem en fundraisingmodel, hvor Lauritz.com stiller sin
online auktionsplatform til rådighed
for auktioner af særlige genstande
eller oplevelser, som er doneret af
kunstnere, firmaer eller privatpersoner. Hele indtægten går ubeskåret til
Dansk Flygtningehjælps arbejde.
”Gennem vores samarbejdsrelation
formår vi i fællesskab at løfte helt
konkrete humanitære opgaver og
samtidig skabe sympatisk opmærksomhed omkring både Lauritz.com
og Dansk Flygtningehjælp,” påpeger
generalsekretær Andreas Kamm,
Dansk Flygtningehjælp.
Red Barnet og Bestseller har siden
2011 samarbejdet om Work2Learn
projektet i Bangladesh. Her gennemgår unge mennesker mellem 16-18
år en 9-måneders faguddannelse inden for syning, mekanik eller kvalitetskontrol, så de er kvalificerede til
at få faglærte jobs i tekstilsektoren.
Derefter sørger Bestseller for, at de
unge mennesker kommer videre i en
3-måneders praktik hos en af deres
leverandører, så de unge mennesker
både får en teoretisk og praktisk
uddannelse. Projektet er med til at
skabe gode jobmuligheder for unge
mennesker i udviklingslande, hvor
fattigdom og arbejdsløshed ellers er
Generalsekretær Mimi Jakobsen, Red Barnet: ”For os er styrken i Work2Learn projektet, at de
unge mennesker ikke alene får en faglig uddannelse. De får også praktisk erfaring og adgang
til jobmuligheder gennem samarbejdet med Bestsellers leverandører.” (Foto: Ken Hermann).
hverdagskost. Samtidig kan Bestsellers leverandører ansætte velkvalificerede medarbejdere, som kan skabe
værdi for virksomheden og samtidig
tjene deres eget levebrød.
Det tredje par udgøres af Dansk Supermarked og WWF Verdensnaturfonden, som har indgået et ambitiøst
partnerskab over 3 år. Formålet er
at gennemgå og løfte hele Dansk
Supermarkeds sortiment af fisk og
skaldyr, så det bliver dokumenteret
bæredygtigt eller godt på vej dertil
ved projektets afslutning. Projektet
rækker fra hav til tallerken og dækker alle varer med fisk og skaldyr fra fiskefileter på frost til rejeost og
hundemad. Her bygger projektet på
Dansk Supermarkeds indflydelse og
købekraft i globale leverandørkæder
kombineret med WWF Verdensnaturfondens internationale netværk
og faglige ekspertise inden for fisk og
havbiologi.
Det gode partnerskab
”Det gode partnerskab handler ikke
alene om at få etableret projektmål
og handlingsplaner. Mange erfaringer viser, at det i høj grad også handler om, at man får talt om tingene og
skaber en fælles tillid og forståelse
for hinandens forskelligheder. Det
lyder jo næsten som opskriften på
det gode ægteskab, men den er god
nok,” siger CSR-chef Louise Koch,
Dansk Erhverv.
Læs mere om partnerskaberne på
side 3.
DANSK ERHVERV
leder
3.-5. juni 2015
S2
Aktuelle økonomiske nøgletal*
Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen
Af Jens Klarskov
Administrerende direktør
Dansk Erhverv
Der venter en ny
regering 5 opgaver
Den kommende regering skal om et par uger formulere grundlaget
for den efterfølgende periode. Selv om opsvinget er på vej, må en
regering forholde sig til, hvordan vi skaber væksten, og ikke blot til
hvordan vi fordeler den. Derfor er der fem temaer, som den kommende regering ikke kommer udenom.
For det første skal opsvinget sikres ved, at det skal være lettere og billigere at drive virksomhed. Det er det private erhvervsliv, som skaber
væksten, og danske virksomheder er udsat for en sand byge af regulering - også fra EU. Den er ofte meget svær at forstå - specielt hvis man
er nystartet virksomhed. Derfor er der brug for et fortsat og konstant
arbejde med at gøre livet lettere for virksomhederne.
For det andet skal den offentlige sektor moderniseres. Den skal være
mindre, og mere effektiv. Det kan ske ved, at flere velfærdsopgaver
sendes i udbud.
For det tredje er det nødvendigt at gøre noget ved det høje danske
skattetryk. Vi har en uheldig topplacering på dette område. Erhvervslivet bliver ofte bebrejdet for altid at tale om dette, men årsagen er
indlysende: Høj skat er en hæmsko for værdiskabelsen i Danmark.
For det fjerde er det afgørende at sikre den nødvendige kvalificerede
arbejdskraft for at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet. Flaskehalse
forkorter opsvingets levetid, begrænser beskæftigelsen og koster
virksomhederne ordrer. Vi kan hente velkvalificeret udenlandsk
arbejdskraft til Danmark, vi kan opkvalificere arbejdskraftens kompetencer gennem uddannelse og efteruddannelse, og vi kan gøre det
mere økonomisk attraktivt at tage beskæftigelse. Der er brug for alle
løsningerne.
For det femte skal den teknologiske revolution tages langt mere alvorligt. Virksomhederne mærker tydeligt, at den eksponentielle udvikling i den digitale teknologi både udvikler og udfordrer alle grene af
erhvervslivet og ændrer vores beskæftigelse. Derfor er det væsentligt,
at en kommende regering formulerer en digitaliseringsstrategi og
allerhelst nedsætter en Teknologikommission.
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
Redaktion
morten bjørn hansen
(ansvarshavende redaktør),
johannes bøggild,
Kristian Kongensgaard,
jesper Brønnum, tine larsen,
anne birkelund, pernille plougheld,
Louise Jaaks Sletting.
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
INFO@DANSKERHVERV.DK
design: 1508 og essensen
layout og tryk:
rosendahls a/s
Oplag: 12.000
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Udgives 15 gange i 2015
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
UDGIVES AF
Status
Serviceeksport mia. kr.
1. kvartal 2015
106,8
Status
Lønmodtagerbeskæftigelse,
omregnet til fuld tid
Marts 2015
Ændring ift.
forudgående
kvartal
+1,8%
Ændring ift.
forudgående
måned
2.599.400
+4.300
127.117
-1.465
Forbrugertillidsindikator
Målt i maj 2015
13,0
-0,7 point
Konkurser
April 2015
399
-1
Detailomsætningsindeks,
2010=100
April 2015
96,4
-0,2
Vareeksport mia. kr.
Marts 2015
56,7
+7,1%
6
+1 point
• Industri
-6
+5 point
• Detailhandel inkl. biler
13
-5 point
Fuldtidsledighed,
antal personer
Marts 2015
Konjunkturbarometre
Målt i maj 2015
• Serviceerhverv
*Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik
FØLG OS PÅ ...
@DANSKERHVERV
DANSK ERHVERV
csr
3.-5. juni 2015
S3
Fundraising, faguddannelse og fisk
På det kommende Folkemøde på Bornholm vil 3
”par”, bestående af henholdsvis en virksomhed og en
NGO, fortælle og debattere
om deres erfaringer og ønsker til CSR-partnerskaber.
csr
Af Kristian Kongensgaard
Som beskrevet i artiklen på forsiden findes der mange modeller for
samarbejde mellem virksomheder
og NGO’er og med emner, der rækker fra hjælp til flygtninge i verdens
brændpunkter, over faguddannelse
for unge mennesker i Bangladesh,
og til øget bæredygtighed i hele varekæden for fisk og skaldyr i supermarkedet.
”Vores samarbejdsmodel udspringer
af et stærkt fælles ønske om at skabe
værdi gennem kreative samarbejdstiltag, der passer ind hos os og gavner begge parter. For en organisation
som Dansk Flygtningehjælp rummer
Lauritz.com’s sunde forretningsidé et
potentiale for spændende samarbejder, der rækker bredt ud i den danske
befolkning til gavn for mennesker i
nød. Gennem vores samarbejdsrelation formår vi i fællesskab at løfte
helt konkrete humanitære opgaver og
samtidig skabe sympatisk opmærksomhed omkring både Lauritz.com og
Dansk Flygtningehjælp. Vores samarbejdsmodel er kort og godt lukrativ og
meningsfuld for begge parter,” påpeger generalsekretær Andreas Kamm,
Dansk Flygtningehjælp.
”Uddannelse er den stærkeste vej til
at skabe fundamentet for et godt liv
og for bæredygtige samfund,” konkluderer generalsekretær Mimi Jakobsen, Red Barnet.
For Dansk Supermarked og WWF
Verdensnaturfonden er der ikke tale
om et enkeltstående lokalt projekt
omkring fisk og skaldyr, men om at
flytte en hel varekæde i en mere bæredygtig retning:
”Det havde været den nemme løsning
for alle bare at blackliste ”the bad
guys”, der ikke har styr på bæredygtigheden. Men det er ikke en løsning,
der flytter noget for alvor. Målet er at
beholde leverandørerne og samtidig
få dem til at kortlægge deres leverancer og efterspørge bæredygtighed
hos deres leverandører. Dermed forventer vi også, at projektet får en effekt udover hylderne i Føtex, Bilka og
Netto. Mange andre fødevareproducenter og supermarkedskæder køber
fra de samme leverandører, som får
et løft gennem projektet,” understreger CSR-chef Helene Regnell, Dansk
Supermarked.
En rapport fra Dansk Røde Kors og
Deloitte, som Dansk Erhverv har bidraget til, opsummerer en række udfordringer og anbefalinger, som virksomheder og NGO’er kan holde sig in
mente for at skabe et godt partnerskab.
En af de meget vigtige anbefalinger
er at involvere lokale samarbejdspartnere så tidligt som muligt, så der
skabes ejerskab på projektet og fælles forståelse for roller og formål for
de forskellige parter.
For Dansk Supermarked og WWF
Verdensnaturfonden foregår en stor
del af arbejdet hos leverandørerne,
som skal være villige til selv at rykke
sig på området eller efterspørge mere
CSR på Folkemødet på Bornholm
Følgende deltager i Dansk Erhvervs debat om ”CSR-partnerskaber: One-night
stand eller lykkeligt ægteskab?” lørdag den 13. juni 2015, kl. 13-14, på Dansk
Erhvervs Scene 2:
KURSUS
ationms
munik
kom
r og shitstor
Krtilise
af online-krise
håndtering
-
Mimi Jakobsen,
generalsekretær,
Red Barnet.
Mogens Werge,
CSR- og kommunikationsdirektør,
Bestseller.
Helene Regnell,
CSR-chef, Dansk
Supermarked.
Mie Oehlenschläger, CSR & public
affairs rådgiver,
WWF Verdensnaturfonden.
—
Læs mere om
Dansk Erhvervs
Folkemødearrangementer
på side 7
Andreas Kamm,
generalsekretær,
Dansk Flygtningehjælp.
Mette Jessen,
konceptudvikler,
Lauritz.com.
Louise Koch,
CSR-chef, Dansk
Erhverv.
Hvis ikke du er med på Bornholm, kan du følge debatten live på Dansk Erhvervs
hjemmeside: www.danskerhverv.dk
Ønsker du at følge med i Dansk Erhvervs nyheder og tilbud på CSR-området, så
send en mail til: csr@danskerhverv.dk med emnet ”tilmeld nyhedsbrev”.
EN DEL AF
—
bæredygtige produktionsforhold hos
deres leverandører. Her er det ikke
altid nok, at WWF’s eksperter kommer og taler med leverandørerne:
”Vi løber ofte ind i, at leverandørerne
først giver sig, når Dansk Supermarked bakker WWF’s budskab til leverandørerne op. Det kræver stor fingerspidsfornemmelse og en meget høj
grad af tillid mellem WWF’s rådgivere
og Dansk Supermarkeds indkøbere,”
siger Mie Oehlenschläger, CSR og
public affairs rådgiver fra WWF.
Når repræsentanterne for de ovennævnte 3 ”par” mødes i en paneldebat
på Folkemødet på Bornholm, skal de
hver især afsløre, hvad der er deres
ønsker til partnerens rigtige profil.
”Den foreløbige pejling viser, at
NGO’er ønsker sig en virksomhed,
der er troværdig og går seriøst ind i
forholdet, har humor og er god til at
kommunikere. Fra virksomhederne
lyder ønsket, at den perfekte NGOpartner ikke blot tager dem for pengenes skyld, men også kan give medspil
og modspil, samt ikke mindst at man
er trofast og står skulder ved skulder,
når bølgerne går højt,” siger CSR-chef
Louise Koch, Dansk Erhverv.
DANSK ERHVERV
diversitet
3.-5. juni 2015
S4
Virksomhedskulturen kan veksles til kontanter
Hvad gør man med virksomhedens sammensatte stab af
fagligt meget dygtige medarbejdere fra ind- og udland,
hvis de mangler kulturelle kompetencer til at forstå hinanden? Ifølge Heidi Rottbøll Andersen, stifter og direktør
i konsulentvirksomheden Living Institute, er løsningen
ikke at banke nogen af parterne på plads, men at finde
den godt gemte fællesnævner.
diversitet
Af Kristian Kongensgaard
En franskmand var blevet hyret til at
lede en afdeling i en danskejet medicinalvirksomhed og med arbejdssted
i Danmark.
Fagligt i forhold til branchen var han
meget kompetent. Men efter cirka 3
måneder var afdelingen stort set ryddet for de hidtidige medarbejdere.
De sagde simpelthen op i bundter.
Da han og andre af virksomhedens
ledende medarbejdere blev sendt
på et forløb i kulturel intelligens hos
Living Institute, gav franskmanden
frit løb for sine frustrationer over
vanskelighederne ved at lede danskere. Han gav udtryk for, at hans
oplevelse af at være leder for en afdeling med danske medarbejdere bedst
kunne betegnes som ”kattehyrdeledelse”: Medarbejderne gør, som
det passer dem, og forventer ikke,
at deres leder blander sig i deres arbejde.
Hans ledelsesproblemer undrede
imidlertid ikke Heidi Rottbøll Andersen, der er stifter af og direktør
for Living Institute:
”Han udviste micro-management.
Det vil sige, at han overvågede og
kontrollerede alt, hvad medarbejderne foretog sig. Han fortalte dem,
hvordan de skulle udføre deres arbejde, og han forventede ikke, at de
selv kom med løsningsforslag. Men
danskere er generelt opdraget til at
være autonome og selv finde ud af,
hvordan de bedst når målet med arbejdet. Derfor vil de ikke kontrolleres og overvåges,” forklarer hun.
Tyndslidte ledere
Heidi Rottbøll Andersen understreger, at i kulturel intelligens handler
det ikke om at udpege, om en kultur
er rigtig eller forkert. Det handler om
at forstå baggrunden for kulturen og
finde de krydsfelter mellem forskellige kulturer, der giver det optimale
resultat.
Men hvordan gik det den franske leder?
”Under forløbet i Living Institute
kom han selv frem til, at han skulle
slippe kontrollen. Han skulle stole
på, at medarbejderne kan regne
baglæns, når de kender målet og har
taget ejerskab til opgaven. Det er en
umulig opgave at komme til et fremmed land som leder og selv finde ud
af, hvordan arbejdskulturen er det
pågældende sted. Der er stor forskel på, hvad der opfattes som god
ledelse fra kultur til kultur. Nogle
udenlandske ledere er derfor tyndslidte allerede efter et par måneder.
Det er meget vigtigt at understrege
over for de pågældende, at det ikke
er dem, der er noget galt med. Men
at det handler om at få nye ledelsesredskaber i værktøjskassen, som
passer til den pågældende arbejdskultur,” forklarer Heidi Rottbøll Andersen.
Hun og Living Institute mærker, at
der er fuld fart på internationaliseringen af erhvervslivet. Uanset om det er
med salg, produktion eller udvikling,
så breder mangfoldigheden - diversiteten - sig blandt både ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Fra forskning til praksis
Living Institute tilbyder en række
ydelser og forløb med fokus på at
udvikle både medarbejdernes og ledernes interkulturelle kompetencer.
Formålet er at sikre, at virksomhederne høster det fulde potentiale af
diversitet i deres aktiviteter i ind- og
udland.
”Det er en umulig opgave
at komme til et fremmed
land som leder og selv
finde ud af, hvordan
arbejdskulturen er det
pågældende sted.”
Heidi Rottbøll Andersen,
direktør, Living Institute
Kultur kan nemlig veksles til kontanter: Går det godt med at få teams
med en høj grad af diversitet til at
samarbejde, kan der være mange
penge at tjene. Fordi de har en mere
inkluderende kultur, hvor alle bidrager til løsningerne, bliver de mere
innovative og dermed mere produktive. Fungerer samarbejdet imidlertid dårligt, koster det rigtig store
summer. Det er som regel her, der
ringes efter assistance fra virksomheder som Living Institute.
”Vores arbejdsmetoder er forankret i
at tilegne os forskningsbaseret viden
- både analyseresultater og konkrete
erfaringer hentet fra hele verden - og
gøre den praktisk anvendelig,” understreger Heidi Rottbøll Andersen.
Indere siger aldrig
direkte nej
Tidsopfattelse er en af de mest markante og konkrete kulturelle forskelle, der findes. Det kan irritere
både danskere og andre vesterlændinge, at eksempelvis indere har
svært ved at overholde aftalte deadlines:
”Det er der også forsket i. Resultaterne viser, at hvis der blot er en
minimal chance for, at en foreslået
deadline kan overholdes, så siger inderen ja. Men hvis en dansker ikke
er noget nær 90 procent sikker på,
at deadline kan nås, siger han eller
Heidi Rottbøll Andersen: ”Det handler om
at få nye ledelsesredskaber i værktøjskassen,
som passer til den pågældende arbejdskultur.” (Foto: Living Institute).
DANSK ERHVERV
diversitet
hun nej. Det er jo ikke, fordi inderne
lyver. Men indisk kultur tilsiger, at
man aldrig skal sige direkte nej. Svaret på det problem er ikke at forsøge
at banke inderne på plads, for det
fører intet konstruktivt med sig. Løsningen kan være at planlægge efter,
at indere oftest afleverer for sent,”
forklarer Heidi Rottbøll Andersen
og giver endnu et eksempel med en
menig medarbejder, der placeres i et
andet land:
”Brasilianeren, der kommer til Danmark, ved ikke, hvad han skal gøre.
Han kommer fra en hierarkisk machokultur, hvor man får klar besked
fra sin leder. Men i Danmark fortæller ingen ham, hvordan han skal
udføre arbejdet, for han forventes
at løse opgaven selv. Han kan heller
ikke forstå, at de danske kolleger går
hjem før chefen. I mange lande bliver
man på pinden, til chefen går hjem.
Først dér kan man som menig medarbejder holde fyraften.”
tion og fejlkommunikation, henvender kunderne sig som regel først, når
skaden er sket:
”98 procent af vores opgaver er
”brandslukning”. Ofte bliver vi tilkaldt til virksomheder, hvor parterne
er holdt op med at kommunikere.
Der står en stor ”elefant” i rummet,
som ingen kan tale om,” lyder Heidi
Rottbøll Andersens beskrivelse.
En af de sider af danskernes kulturelle dna, hvor vi virkelig skiller os
ud, er vores ekstremt lave grad af gelotofobi. Det vil sige evnen til at føle
skam, tabe ansigt eller gøre grin med
sig selv og andre:
”Ud af de 72 nationaliteter, forskere
på Zürich Universitet har sammenlignet, ligger danskerne som nr. 72 og
dem, der tager lettest på at tabe ansigt og blive til grin. Vi tillægger det
ikke nogen betydning, om vi træder
lidt ved siden af: ”Herregud, det er jo
bare for sjov,” siger vi og trækker på
skuldrene. Men det kan få store forretningsmæssige konsekvenser, hvis
vi praktiserer de normer over for andre nationaliteter,” siger Heidi Rottbøll Andersen advarende.
98 % er brandslukning
Living Institute arbejder i både indog udland. Selv om formålet med at
træne ledere og medarbejdere i at
agere kulturelt intelligent, så diversitet bliver et plus for virksomheden
og ikke et spændingsfelt af frustra-
3.-5. juni 2015
Rollespil til smedene
At kulturel intelligens har mange
sider, vidner en af de historier, som
S5
Living Institute
• Blev stiftet i 2004 af Heidi Rottbøll Andersen, der er direktør for virksomheden. Hun er bestyrelsesmedlem i Indian Danish Forum og jurymedlem i ISS’
Diversity Prize.
• Har tilknyttet en konsulentstab på 22 landeeksperter, antropologer, virksomhedsledere, akademikere, forskere, skuespillere og journalister.
• Har siden etableringen for 11 år siden samlet over 10.000 personer til seminarer, kurser, workshops m.m. over hele verden.
• Havde i 2012 en vækst på 100 %.
• Leverede i fjor flere end 150 workshops, seminarer og andre ydelser i 14 forskellige lande.
• Gennemfører hver måned åbne kurser for udenlandske medarbejdere, der skal
knække koden til dansk arbejdskultur.
• Living Institute fusionerer i juni 2015 med et 60 mand stort konsulenthus med
hovedkvarter i Oslo og kontorer i Sverige, Tyskland og nu altså også Danmark.
Det bliver dermed Nordeuropas førende konsulenthus på dette område.
• Homepage: www.livinginstitute.com
hun holder mest af at fortælle. Den
handler om et hold smede fra Vestas.
De blev sendt til USA for at lære
amerikanske kolleger, hvordan en
vindmølle skrues sammen. Det blev
et voldsomt sammenstød mellem
vestjysk underdrivelse af egne kompetencer og amerikansk selvovervurdering:
”Gennem blandt andet rollespil,
hvor vi gjorde brug af professionelle
skuespillere, kom de vestjyske smede
ud af deres komfortzone. De fik lagt
beskedenheden til side og lært at slå
ud med armene. Det var nødvendigt,
for at danskerne kunne brænde igennem over for amerikanerne og opnå
deres respekt og tillid til, at vestjyske
smede kunne lære dem noget.”
YOU
WALK THE WALK,
BUT DO YOU
TALK
THE
TALK?
Learn Business English visit studieskolen.dk
Tailor-made corporate Danish and English courses will make you
look good in no time. We teach where and when it suits you.
Call +45 3318 7985
DANSK ERHVERV
digitalisering
3.-5. juni 2015
S6
Vi er verdensmestre i privat brug af IT
mens virksomhederne rasler ned ad listen
Danske virksomheder anerkender, at investeringer
i teknologi skaber vækst. Men interne barrierer gør,
at udviklingen går langsomt. Dansk Erhverv og Microsoft
opfordrer nu i fællesskab til en national vækstkultur,
der kan skubbe til digitaliseringen og fremtidssikre
danske virksomheder.
digitalisering
Af Pernille Plougheld og
Kristian Kongensgaard
Danmark, danske virksomheder og
medarbejdere har længe været - og
er fortsat - i den digitale elite. Men
billedet er dog ikke så entydigt som
tidligere.
Der er derfor behov for, at vi går fra
at tænke digitalisering som udelukkende værende en omkostningsøvelse til at skabe en dansk digital
vækstkultur, hvis Danmark skal bevare sin teknologiske førerposition
og vækst i fremtiden.
Det er budskabet fra Dansk Erhverv
og Microsoft, der fornylig offentliggjorde en analyse af virksomheders
digitalisering i Danmark. Undersøgelsen tegner et billede af en villig,
men tøvende digital tilgang blandt
landets virksomheder.
Teknologien er kilden
til en stærk økonomi
”Virksomhederne synes, at digitaliseringen er svær at få armene omkring. Det er primært interne barrierer i virksomheden, der holder
dem tilbage - herunder begrænsede
ressourcer, fokus på kortsigtet afkast
og at de nødvendige IT-kompetencer
ikke er tilstede i virksomheden,”
siger Malou Aamund, direktør for
Marketing & Operations, Microsoft.
Hos Dansk Erhverv finder Janus
Sandsgaard, fagchef for IT & Digitalisering, at det er et alvorligt pro-
blem, hvis danske virksomheder tøver med digitaliseringen:
”Det er netop værdien af at tænke
forretningen digitalt, der skal bringe
danske virksomheder og dansk økonomi tilbage som frontløber. Teknologien er kilden til en stærk økonomi
i fremtiden,” siger han.
Hvor er konkurrenceevnen?
Sammen opfordrer Microsoft og
Dansk Erhverv derfor til, at dansk
erhvervsliv udvikler en digital vækstkultur.
”Reelt har man som erhvervsleder i en
mindre eller mellemstor virksomhed
i dag adgang til samme IT-teknologi,
som før var forbeholdt de store i
C20-indekset - for eksempel cloudløsninger, værktøjer til dataanalyse
og sociale samarbejdsplatforme. Det
skaber nogle helt nye forretningsmuligheder, der ikke kun handler om at
sætte strøm til eksisterende processer,
men om at gentænke sin forretning ud
fra en digital optik. Det tragiske er, at
den høje grad af digitalisering ikke
omsættes i større konkurrenceevne,”
påpeger Malou Aamund.
Vi er ikke bange for det digitale
World Economic Forum’s årlige Global Information Technology Report
fortæller sort på hvidt, at Danmark er
raslet ned fra sin førsteplads i 2008
over en 8. plads i 2013 til en samlet
15. plads i år. Mens de offentlige ITløsninger får en trist 40. plads, og erhvervslivet lander som nummer 8, så
er danskerne helt suveræne i privat
brug af IT:
”Vi er nummer 1 på listen over individuel brug af IT. Vi er en nation af
gadget-freaks, der tager ny teknologi
til os, mens den stadig er varm fra
fabrikken. Vi fylder vores hjem med
digitalt isenkram og færdes hjemJan Damsgaard, professor, CBS.
(Foto: Kaj Bonne).
Malou Aamund, direktør for Marketing & Operations, Microsoft, og Janus Sandsgaard, fagchef for IT & Digitalisering, Dansk Erhverv, har stukket hovederne sammen og fået analyseret,
hvordan det står til med digitaliseringen i danske SMV'er. (Foto: Kaj Bonne).
mevant på sociale medier og nye tjenester,” siger Janus Sandsgaard og
konkluderer:
”Man kan derfor ikke beskylde os for
at være bange for digitale teknologier. Vi har potentialet. Men det er
alligevel noget andet at gentænke
sin forretning digitalt end at være
forbruger af teknologien som privatperson. Dette potentiale skal indfries
via en digital vækstkultur - men det
kræver en mentalitetsændring i virksomhederne. Det er afgørende, at
erhvervsledere og direktioner tager
digitaliseringsbrillerne på helt fra
starten, når strategien tegnes. Opgaven drejer sig om at transformere sin
forretning til den digitale verden.”
Data skal bruges i realtime
Under præsentationen af Microsofts
og Dansk Erhvervs analyse ”Barrierer og muligheder for danske SMV’er
i den digitale vækstkultur” under-
stregede Malou Aamund betydningen af Big Data:
”Det er ikke længere et spørgsmål
om, hvordan vi lagrer data, for de
bliver hurtigt forældet. Der er tværtimod behov for at kunne reagere på
data i realtime. Kundernes købsadfærd ændrer sig hurtigt, og det er vigtigt med indsigt i nye mønstre. Med
data kan man se rundt om hjørner og
opfange, hvad der er ved at ske.”
Jan Damsgaard, professor og leder
af Institut for IT-ledelse på Copenhagen Business School, gjorde under
analysepræsentationen gældende, at
digitaliseringen ruller meget hurtigt,
at konkurrencen ikke forsvinder ved
at digitalisere, og at de eksisterende
forretningsmodeller vil blive stærkt
udfordret:
”Nye udbydere som for eksempel
Uber og Airbnb med nye forretningsmodeller nyder godt af asymmetrisk
regulering,” betonede han.
5 SPØRGSMÅL FORUD FOR
GODE IT-INVESTERINGER
Microsoft og Dansk Erhverv har opstillet fem konkrete spørgsmål, som virksomheder bør forholde sig til i deres teknologi- og
strategiudvikling:
• Analyserer I konkurrencen med digitale briller?
• Har I fundet konkrete punkter i værdikæden, hvor I kan sætte
ind - for eksempel salg og logistik?
• Sikrer I, at I har de rette kompetencer?
• Tænker I digitalisering ind i den langsigtede strategi?
• Ser I jeres interne og eksterne datastrøm som potentielle
strategiske aktiver?
Læs hele rapporten ”Barrierer og muligheder for danske SMV’er
i den digitale vækstkultur” på: http://news.microsoft.com
FØLG VOR
DEBATTER ES
LIVE
ONLINE
SERVICESAMFUND DANMARK
DANSK ERHVERV PÅ FOLKEMØDET 2015
Global Con
nect
streamer d
irekte TV p
å
www.dansk
erhverv.dk
MØD DANSK ERHVERV PÅ FOLKEMØDET OG DELTAG I VORES DEBATTER
Kig forbi Dansk Erhvervs arrangementer ved Ydermolen på G6 (scene 1) eller G3 (scene 2 - Scandic To Go).
TORSDAG D. 11. JUNI
Kl. 15.00-15.50 på scene 1
NEW RULES FOR BUSINESS – HVAD KRÆVER DET
AF LEDEREN?
Mød bl.a. Eva Berneke, KMD, Peder Holk Nielsen, Novozymes og Jens Klarskov, Dansk Erhverv.
Kl. 15.00-15.50 på scene 2
ERHVERVSUDDANNELSER – ET HÅNDVÆRKERTILBUD ELLER EN SIKKER FREMTID?
Mød bl.a. Kate Ziegler, HK Handel Nordjylland, Mie Hovmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Palle Thomsen,
Dansk Byggecentre, Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd og Louise Holm Sommer, Dansk Erhverv.
Flemming Møldrup, Grizzly Cph,”Kender du typen” er
moderator.
Kl. 16.00-16.50 på scene 1
HVOR FRIT SKAL DET FRIE VALG VÆRE?
Mød Rikke Hvilshøj, CEPOS, Jens Hauch, KRAKA og Frank
Skov, CEVEA.
Kl. 16.00-17.00 på scene 2
HVORDAN INDRETTER MAN FREMTIDENS BY?
Mød Niels Buus, DTU, Martin Ruby, Google, Klaus Bondam,
Cyklistforbundet og Thomas Møller Thomsen, FDM.
Kl. 17.30-18.30 på scene 1
DANMARK PÅ STØTTEN – FRA VELFÆRD TIL
FARVELFÆRD?
Mød Claus Hjort Frederiksen (V), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Mona Striib, FOA og Laurits Rønn, Dansk
Erhverv.
Kl. 19.00-19.45 på scene 1
RETSFORBEHOLDET – FORTSAT TRYGT OG GODT?
Debat mellem Morten Messerschmidt (DF) og Morten Bødskov (S) om den kommende folkeafstemning.
FREDAG D. 12. JUNI
Kl. 8:45-9:15 på scene 2
NASDAQ COPENHAGEN OG DANSK ERHVERV ÅBNER
FONDSBØRSEN FRA FOLKEMØDET
Mød Bjørn Sibbern, Nasdaq Copenhagen, Fondsbørsen,
Karen Frøsig, Sydbank og Christian Ingemann, Dansk
Erhverv.
Kl. 9.00-9.50 på scene 1
JUBIII – VI SKAL HAVE VIKAR
Mød Jan Villadsen, 3F’s transportgruppe og Laurits Rønn,
Dansk Erhverv.
Kl. 10.00-11.00 på scene 1
HVORNÅR SKAL VI TJENE PENGE PÅ DEN
OFFENTLIGE SEKTOR?
I debatten deltager bl.a. Allan Søgaard Larsen, Falck, Brian
Mikkelsen (K), Jørn Pedersen, borgmester, KL’s Teknik- og
Miljøudvalg og Christian Ingemann, Dansk Erhverv.
Kl. 10.30-11.00 på scene 2
HVOR SKAL VI MØDES? OM POTENTIALET I
MØDETURISME I DANMARK
Mød Charlotte Mark, Microsoft og Meetingplace Wonderful
Copenhagen, Jan Olsen, Visit-Denmark og Jens Mathiesen,
Scandic Hotels Danmark.
Kl. 11.30-12.20 på scene 1
FREMTIDENS DETAILHANDEL
Mød Morten Messerschmidt (DF), Eva Steensig, Forbrugerekspert, Claus Juel-Jensen, Netto og Peter Fabricius,
Magasin.
Kl. 11.45-12.30 på scene 2
ERHVERVSFREMMESYSTEMET – GEVINST
ELLER NITTE?
Mød Mads Kragh, Væksthus Sjælland, Laila Pawlak, Dare2,
Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen og Niels Milling,
Dansk Erhverv.
Kl. 13.00-14.00 på scene 1
TURISME GIVER VÆKST I VANDKANTEN
Mød Pia Kjærsgaard (DF), Jens Mathiesen, Scandic Hotels
Danmark, Carlos Villaro Lassen, Feriehusudlejernes Brancheforening og Christian Ingemann, Dansk Erhverv.
Kl. 13.00-14.00 på scene 2
HVORFOR ER USA RIGERE END DANMARK?
Mød USA’s ambassadør Ruffus Gifford og Steffen
Lüders, Mannov A/S og Dansk Erhvervs Rådgivningsog Videnserviceudvalg.
Kl. 14.30-15.30 på scene 1
OVERIMPLEMENTERING – EN DYR KANELSNEGL!
Mød bl.a. Eva Kjer Hansen (V).
kl. 14.30-15.15 på scene 2
EU’S DIGITALE INDRE MARKED. HVAD MED KULTUREN?
Mød Peter Schønning, specialist i ophavsret, Klaus Hansen,
Producentforeningen og Christine Bødtcher-Hansen, Forlæggerforeningen.
Kl. 15.45 -17.00 på scene 1
AKTIEMARKEDET – TOMME INVESTERINGER
ELLER GAVNLIGT SAMFUNDSAKTIV?
Mød Brian Mikkelsen (K), Ida Auken (RV), Jakob Ellemann-Jensen (V), Karin Gaardsted (S), Joachim B. Olsen
(LA), Jonas Dahl (SF), Bjørn Sibbern, Nasdaq Copenhagen,
Fondsbørsen, Karen Frøsig, Sydbank og Simon Kirketerp,
Børsen (moderator).
terer til branchegryde sammen med Danish Venture Capital
and Private Equity Association, Danmarks Rejsebureau
Forening, Danske Cykelhandlere, Danske Guldsmede &
Urmagere, De Samvirkende Købmænd, Design Denmark,
Foreningen for Dansk Internet Handel, Forlæggerforeningen, FSR - danske revisorer, Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation, IT-Branchen, Kreativitet & Kommunikation og Lægemiddelindustriforeningen.
LØRDAG D. 13. JUNI
Kl. 10.00-11.00 på scene 1
ER DANSK ENERGIPOLITIK GÅET I SELVSVING?
Mød klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg
Petersen (RV), Steen Gade (SF), Otto Brøns-Petersen, CEPOS og Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Thomas Færgeman,
Politiken er moderator.
Kl. 11.30-12.20 på scene 1
ER FORBRUGERNE KLAR TIL EN VERDEN UDEN
MADSPILD?
Mød Rene Christensen (DF), Helene Regnell, Dansk Supermarked, Camilla Udsen, Forbrugerrådet Tænk m.fl.
11.30-12.15 på Scene 2
EFFEKTIVITET, EFFEKTIVITET… HVAD BLEV DER AF
KREATIVITETEN?
Thomas Borgen, Danske Bank og Jens Klarskov, Dansk
Erhverv udfordres af tv-vært Stéphanie Surrugue.
Kl. 13.00-14.00 på scene 1
NATURVIDENSKAB – EN EKSPLOSIV AFFÆRE?
Se om Rosa Lund (Ø) er bedre til kemi end Søren Bregenholt fra Novo Nordisk. Kan gymnasieeleverne fra Bornholm
slå dekan Martin Vigild fra DTU, Jeppe Bruus (S) og Peter
Juel-Jensen (V)?
Kl. 13.00-14.00 på scene 2
CSR-PARTNERSKABER - ONE-NIGHT STAND ELLER
LYKKELIGT ÆGTESKAB?
Mød Helene Regnell, Dansk Supermarked, Mogens Werge,
Bestseller, Mimi Jakobsen, Red Barnet, Andreas Kamm,
Dansk Flygtningehjælp, Mie Oehlenschläger,
Verdensnaturfonden, Mette Jessen, Lauritz.com og Louise
Koch, Dansk Erhverv.
Kl. 14.30-15.20 på scene 1
BLAND-SELV-SKAT
Mød skatteminister Benny Engelbrecht (S), Torsten Schack
Pedersen (V), Thomas Nagy, Novozymes og Christian
Ingemann, Dansk Erhverv.
Kl 16.00-17.00 på scene 2
DET NY LÅNEMARKED: TRUSSEL ELLER MULIGHEDER?
Mød bl.a. Asger Aamund, A.J. Aamund A/S og Asger Trier
Bing, Lendino. Tom Vile Jensen, FSR – danske revisorer er
moderator.
Kl. 16.00-17.00 på scene 1
VÆKSTBATTLE – REFORMER ELLER HÆNGEKØJE?
Hør Bjarne Corydon (S) og Jens Klarskov, Dansk Erhverv, i
en åbenhjertig diskussion om vækst, offentlig-privat samarbejde, uddannelse, digitalisering og meget mere.
Kl. 18.45-20.00 på scene 1
NETVÆRK MED DANSK ERHVERV OG
BRANCHEFORENINGER
Mød bl.a. Henrik Sass Larsen (S), når Dansk Erhverv invi-
MODERATORER:
Mød bl.a. Line Gertsen, Mads Brandstrup, Thomas
Bernt Henriksen, m.fl.
Mød os på
Folkemødet
YD
ER
G3
G6
MO
LE
N
AL
LIN
GE
VN
FULDT PROGRAM
WWW.DANSKERHVERV.DK
E
AD
EG
VN
HA
HA
HER ER DANSK ERHVERV:
SCENE 1 (G6) OG
SCENE 2 - SCANDIC TO GO (G3)
VED YDERMOLEN,
ALLINGE HAVN.
DE_avis_folkemode15_andenomgang.indd 1
27-05-2015 08:57:35
DANSK ERHVERV
årsdag
3.-5. juni 2015
S8
Dansk
Erhvervs
Årsdag
2015
Meget symbolsk for servicevirksomhedernes indtog fandt Dansk Erhvervs
Årsdag 2015 sted i en af
Carlsbergs nedlagte tappehaller i København. Emnet
var den accelererende teknologiske udvikling og de
nye færdselsregler - New
Rules for Business - som
udviklingen fører med sig.
Af Kristian Kongensgaard
Foto: Kaj Bonne
”Jord, arbejdskraft og kapital
er ikke længere tilstrækkeligt
til at drive forretning. Nu kræves der også Big Data.”
Kenneth Cukier,
dataredaktør, The Economist
I panelet, der debatterede forretningsmæssige udfordringer og muligheder ved den digitale
udvikling, deltog fra venstre: Administrerende direktør Jens Klarskov - Dansk Erhverv, Kim
Simonsen - formand for HK, administrerende direktør Eva Berneke - KMD, og administrerende direktør Steffen Lüders - Mannov A/S.
Økonomidirektør Peter Fabricius fortalte om
digitalisering i detailhandelsvirksomheden
Magasin.
”Det er en flaskehals for digitaliseringen, at vi mangler
IT-folk. Vi har brug for flere
nørder.”
Eva Berneke,
administrerende direktør, KMD
”Medarbejderne vil gerne
være omstillingsparate, men
de vil også gerne belønnes for
det.”
Kim Simonsen,
formand, HK
”Vi vil gerne have mindre erhvervsregulering, og den lovgivning, vi har, er baseret på
fortidens teknologi.”
Jens Klarskov,
administrerende direktør, Dansk Erhverv
Direktør Laurits Rønn - Dansk Erhverv, og økonomisk redaktør Thomas Bernt Henriksen,
Dagbladet Børsen.
”Vi skal ikke byde os selv ringere vilkår end vores konkurrenter
i udlandet.”
Lars Løkke Rasmussen, formand, Venstre
Mangler din virksomhed penge til vækst?
Har du planer om at udvide din forretning eller købe en ny?
Og kan din bank ikke komme med hele finansieringen?
Så kan Vækstfonden måske hjælpe.
KOM OG HØR HVORDAN
Hør om mulighederne, og mød spændende virksomheder, som for nylig
har fået finansiering fra Vækstfonden.
Lyngby 16. juni / Odense 17. juni / Randers 18. juni
Læs mere og tilmeld dig på vf.dk
DANSK ERHVERV
årsdag
3.-5. juni 2015
S9
”Det er passé at dele erhvervslivet op i produktions- og
servicevirksomheder. I dag er
virksomhederne både det ene
og det andet.”
Steffen Lüders,
administrerende direktør, Mannov A/S
Fra venstre: Michael Kjær - formand for Dansk Erhverv, erhvervs- og vækstminister
Henrik Sass Larsen, direktør Christian Ingemann - Dansk Erhverv, og Torben Qvist næstformand for Dansk Erhverv.
Venstres formand og forhenværende
statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Jan Futtrup, online-værktøjs forskningsprojektet Networked Business Initiative.
”IT skal stå stærkere i undervisningen, for vi skal være
parate oppe i hovederne til at
tage ny teknologi til os.”
Helle Thorning-Schmidt,
statsminister
Dansk Erhvervs administrerende direktør Jens Klarskov og formand Michael Kjær tog imod
statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Dataredaktør Kenneth Cukier, The Economist, var en af hovedtalerne på Årsdagen.
”I det øjeblik, at digitalisering ikke længere er en udfordring, er
det sandsynligvis heller ikke længere en unik forretningsmulighed.”
”Vi er klar til new rules for
business.”
Michael Kjær,
formand, Dansk Erhverv
Jan Futtrup, Networked Business Initiative
Henrik har stiftet virksomhed og lancerer nu markedets mest avancerede
sikkerhedssko med hjælp fra Vækstfonden. Kom og hør Airtox’ historie.
DANSK ERHVERV
miljø
3.-5. juni 2015
S 10
Affald skal være en god forretning
Dansk Erhverv støtter regeringens strategi for et ”Danmark uden affald” og udkastet til ”Strategi for affaldsforebyggelse”. Men strategierne er ikke skarpe nok til at gøre
genanvendelse til en god forretning for især SMV’er.
miljø
Af Anne Birkelund og
Kristian Kongensgaard
Der er mange måder at behandle affald på. I Danmark smider de fleste
skoene i skraldespanden, når de ikke
kan bruges mere, og ender deres
dage i forbrændingsanlægget.
Men lad os forestille os, at udtjent
fodtøj i fremtiden i stedet kan afleveres i skobutikken eller i en særlig
boks henne om hjørnet. På en genbrugscentral skilles læderet og gummiet i skoene ad og genanvendes - i
stedet for at gå op i flammer. Skobutikkerne og producenterne kan sammen udvikle en sådan cirkulær forretningsmodel for genanvendelse af
brugte sko på forretningsvilkår.
”Det er tættere på at være muligt i
Tyskland, Frankrig og de fleste andre EU-lande, hvor de såkaldte ”udvidede producentansvarssystemer”
er udbredte. Her er ikke så mange
lovbarrierer som i Danmark. Produkter og emballage, der ellers ville
blive til affald, bliver håndteret af
private virksomheder for at blive
genanvendt med høj materialekvalitet. Det kan der være både penge og
incitamenter i,” siger miljøpolitisk
chef Jakob Zeuthen, Dansk Erhverv.
102345_MIM_omslag_DK_uden_affald_A4_01.indd 1-3
Danmark
uden affald II
Strategi for
affaldsforebyggelse
April 2015
29/04/15 15.43
Brug for bedre rammer
Ovenstående er et eksempel på mere
forretningsdrevne initiativer, som
ifølge Dansk Erhverv skal være med
til at øge genanvendelsen her i landet:
”Men vi mangler rammerne, og det er
en af grundene til, at regeringens ressourcestrategi kan blive svær at føre
ud i livet,” påpeger Jakob Zeuthen.
Første del af strategien blev præsenteret for to år siden. Nu er anden del
- ”Strategi for affaldsforebyggelse”
- under forberedelse og med forslag
til 72 initiativer, der skal få danske
Regeringens initiativer i
”Strategi for affaldsforebyggelse”
Blandt regeringens bebudede 72 initiativer til at begrænse mængden af affald,
bakker Dansk Erhverv især op om følgende:
Omstilling i danske virksomheder
• En task force, der skal identificere reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffektivitet og komme med forslag til forenklinger.
• Et vækstprogram, hvor op mod 1.000 små og mellemstore produktionsvirksomheder vil få et væksttjek med det formål at opnå øget produktivitet.
• Fremme forskning i miljøteknologi inden for miljø, vand og ressourcer.
• Styrke tilsynsmyndighederne og virksomhedernes viden gennem kampagnemateriale om ressourceeffektivitet.
• Bidrage til EU’s indsats for ressourceeffektivitet i forbindelse med miljøkrav.
Grønt forbrug
• Udarbejdelse af en guide om, hvordan offentlige indkøb kan anvendes til at
understøtte en cirkulær økonomi og forebygge affald. For eksempel gennem
krav om produkters levetid og mulighed for at skille produkterne ad og reparere dem.
• Mindre madspild.
• Støtte til udvikling af en global protokol for, hvordan madspild defineres, måles og rapporteres.
• Deltagelse i netværk til EU-projektet FUSIONS, der skal fremme ensartet
overvågning af madspild, herunder en fælles definition.
Tøj og tekstiler
• Arbejde for at vedtage miljømål for offentlig indkøb af tekstil og tekstilservice.
• Undersøgelse af mikroplast i eksempelvis tekstiler og kosmetik, der medfører
ophobning af plastaffald i havmiljøet.
Elektronik
• Analyse af muligheder og barrierer for at fremme genbrug og reparation af
elektronikaffald.
• Udvikling af en fælleseuropæisk standard for genbrug af elektronikaffald.
• Fremme ressourceeffektive produkter og miljøvenligt design igennem ecodesign-direktivet.
Kilde: ”Danmark uden affald II - udkast til strategi for affaldsforebyggelse”, Miljøstyrelsen.
virksomheder til at forebygge spild
og minimere deres affald.
”I Dansk Erhverv deler vi klart ambitionerne om at reducere spild og
undgå, at værdifulde ressourcer bliver til ubrugeligt affald. Vi er glade
for, at strategien lægger vægt på, at
løsningerne udvikles gennem partnerskaber og involvering af virksomhederne. Men der er brug for nogle
bedre rammer og incitamenter - især
for SMV’er. For der ligger et stort
uudnyttet potentiale gemt her,” understreger Jakob Zeuthen og tilføjer:
”For de største virksomheder er det
nemt nok. De store dagligvarekæder
har eksempelvis i kraft af effektive
logistiksystemer og store mængder
affald skabt en sund forretning ved
selv at håndtere affaldet. Den del af
branchen kan sandsynligvis allerede
i år leve op til målsætningen om, at
mindst 60 procent af det organiske
Dansk Erhverv bakker blandt andet op om
at få analyseret muligheder og barrierer for
at fremme genbrug og reparation af elektronikaffald samt at udvikle en fælleseuropæisk
standard for genbrug af elektronikaffald.
(Foto: Colourbox).
affald skal anvendes som biogas. Det
skyldes ikke ressourcestrategien,
men at der er et klart incitament for
virksomhederne. Jo mere effektivt
de håndterer affaldet, desto mere
tjener de.”
”Der er brug for nogle
bedre rammer og incitamenter - især for SMV’er.”
Jakob Zeuthen,
miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv.
Betalingen skal være rimelig
Derimod har de omkring 170.000
små virksomheder med under 10
ansatte i Danmark typisk ikke den
nødvendige logistik, tilstrækkelige
mængder affald og kompetencer til
at høste fordelene af omstillingen.
De har ofte ikke plads til at sortere
affaldet effektivt og uden at genere
naboerne. Mængderne er for små til,
at det kan betale sig at sælge det.
”De må derfor betale for at komme
af med affaldet til kommunernes affaldsselskaber. I takt med, at krav
og investeringer til sorteringen af
affaldet bliver større, bliver det
sandsynligvis også dyrere for virk-
>
DANSK ERHVERV
MILJØ
3.-5. juni 2015
S 11
TJEN PENGE PÅ
DIT MEDLEMSKAB
Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab gør som 2.400 andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag.
NODECO INKASSO
Få effektiv og hurtig inkassoløsning
for 475 kr. om året.
Den hastigt voksende e-handel og de ændrede affaldsstrømme uden om de fysiske butikker og
direkte til forbrugerne vil påvirke den fremtidige affaldslogistik. (Foto: Colourbox).
E-handel bliver affaldssystemets blinde makker
Den hastigt voksende e-handel kommer i høj grad til at
påvirke fremtidens affaldsstrømme. Dansk Erhverv vil
have regeringen til at indtænke det i den kommende affaldsstrategi.
miljø
Af Kristian Kongensgaard
Det er ikke billetterne købt på nettet til flyet, festivalen eller biografen,
der skaber affald af betydning. Men
størstedelen af e-produkter er i dag
udvalgsvarer som elektronik, tøj og
andet, der kræver ekstra emballage
af især pap og plast til at beskytte
produkterne under forsendelse.
”Når vi derfor har oplevet en vækst
i e-handel de sidste 5 år på mellem
15-19 procent årligt, og tendensen
fortsætter, så vil affaldsstrømmene
uvægerligt ændre sig. Der vil også
komme mere affald,” forudser miljøpolitisk chef Jakob Lamm Zeuthen,
Dansk Erhverv.
Han peger på, at det interessante i
affaldssammenhæng er, at væksten
i e-handel mest af alt bæres oppe
af stigende indkøb i udenlandske
e-butikker. Man regner med, at omkring 2020 vil over 1/3 af al e-handel
foregå over udenlandske sites.
>
”Når varehandlen skifter til e-handel,
går varerne i overvejende grad også
uden om fysiske butikker. De vil så
opleve fald i deres affaldsmængder
fra især emballage, når de skal pakke
færre varer ud. Når varerne bestilles
fra udenlandske webshops, ender
der slet ikke affald op i danske fysiske butikker. Derfor skal den hastigt
voksende e-handel og de ændrede
affaldsstrømme uden om de fysiske
butikker og direkte til forbrugerne
indtænkes i den fremtidige affaldslogistik,” påpeger Jakob Zeuthen.
Q8
Få rabat på Q8 og F24 tankstationer
over hele landet.
PARSIFAL SERVICES
Professionel efterforskning
til erhvervslivet.
BERLINGSKE
Få et godt tilbud på Berlingske
og spar mindst 50 %.
EUROCARD
Få glæde af Eurocard firma- og
privatkort til en favorabel pris.
PENSION FOR FUNKTIONÆRER
Få pension med lave omkostninger
og fleksibilitet.
TELENOR
Få fordelagtige rabatter på
pakkeløsninger og almindelige
abonnementer.
UDBUDSVAGTEN
Få 10 % i rabat på modtagelse
af offentlige udbud og licitationer.
SVEA FINANS
Få rabat på fakturakøb, factoring,
fakturaservice og inkasso.
Jakob Lamm
Zeuthen, miljøpolitisk chef,
Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar der primært går til dækning af
markedsføringsomkostninger.
Læs mere om medlemsfordelene på: www.danskerhverv.dk
somhederne. Når den samlede affaldsmængde daler, er der en åbenlys
risiko for, at regningen til de mange
små virksomheder vil stige yderligere,” pointerer Jakob Zeuthen og
slutter:
”Derfor foreslår Dansk Erhverv, at
regeringen undersøger, hvad omstillingen kan have af økonomiske konsekvenser for blandt andet SMV’er,
og sikrer, at betalingen bliver rimelig. Afgiften bør også sættes ned for
de virksomheder, der gør en dyd ud
af at sortere affaldet.”
KONTAKT
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i
fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på:
• Telefon: 33 74 60 00.
• E-mail: medlemsrabatter@danskerhverv.dk
DANSK ERHVERV
skat
3.-5. juni 2015
Fjern udbytteskat for selskaber
Udenlandske investorer i Danmark bliver ikke alene beskattet af deres udbytte. De kan også blive både dobbeltog tripelbeskattet. Derfor foreslår Dansk Erhverv som ét
af sine skatte- og afgiftsforslag at fjerne skatten på alle
udbytter til selskaber. Det vil gøre det mere attraktivt at
investere i danske virksomheder og gøre det danske skattesystem meget mere enkel.
skat
Af Kristian Kongensgaard
Investorer har fokus på afkastet efter
skat, og skatteforholdene forvrider
ofte den bedste investering før skat,
så den ikke er den bedste investering
efter skat.
Investorer i danske virksomheder
DANSK ERHVERVS
13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG
•50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst
over 50.000 kr.
• Forskerskatteordningen udvides.
• Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent.
• Selskabsskatten sænkes til 19 procent i 2019.
• Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes.
• Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes.
• Der indføres fradrag for etableringsomkostninger.
•Kvaliteten og antallet af DBO’er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges.
•Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige
hotel- og restaurantydelser.
• Der indføres one-stop-shop på momsområdet.
•Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes.
• Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne.
• Der etableres et skattebyrdeudvalg.
UDDRAG AF
”DANSK ERHVERVS SKATTEOG AFGIFTSPOLITIK”
bliver beskattet flere gange. Inden
der udbetales udbytter og avancer,
er der således allerede betalt dansk
selskabsskat. Derudover bliver personer aktiebeskattet både ved salg og
ved udbytte. Udbyttebeskatningen
for selskaber, der investerer i andre
selskaber, har ikke helt så enkle skatteforhold som personer.
Hovedaktionærer er således skattefri
af udbytte, mens danske selskaber,
der ejer mindre end 10 procent, skal
beskattes af deres udbytte i selskabet. Hvilket vil sige en form for dobbeltbeskatning.
Endelig vil udenlandske aktionærer,
der ejer mindre end 10 procent, blive
kildebeskattet med helt op til 27 procent, hvis der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Kildeskatten er typisk 15 procent, hvis der er
en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med aktionærens hjemland.
Udenlandske institutionelle investorer vil i deres hjemland typisk ikke
kunne få lempelse for den danske kildeskat. De vil derfor ofte blive udsat
for en tripelbeskatning. Reglerne vedrørende beskatning af udbytte, som
selskaber - danske såvel som udenlandske - modtager, er således meget
uens og en væsentlig barriere for at tiltrække udenlandsk kapital. Men også
for at få danske virksomheder til at investere i andre danske virksomheder.
Investorer er ikke
vilde med Danmark
Siden 2005 er der endvidere opstået
et investeringsgab mellem indgående og udgående investeringer i
Danmark. Indtil da fulgtes de stort
set ad. Det kan være en indikator for,
at det relativt set er blevet mindre
attraktivt at investere i danske virksomheder end i udenlandske.
En væsentlig medvirkende årsag er
sandsynligvis, at afkastet efter skat
S 12
fremtiden starter her...
VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK
DANSK ERHVERVS
SKATTE- OG
AFGIFTSPOLITIK
Publikationen med alle forslagene kan downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside:
www.danskerhverv.dk, under ”Nyheder/
Se Dansk Erhvervs 13 skatteforslag” og med
linket ”Dansk Erhvervs Skattepolitik 20142015”.
på de danske investeringer er lavere
end afkastet efter skat på udenlandske investeringer. Det er et stort problem både i forhold til indenlandske
investorers lyst til at lægge pengene i
danske virksomheder, og i forhold til
at udenlandske investorer ikke finder
det attraktivt at investere i Danmark.
”Siden 2005 er der opstået
et investeringsgab mellem
indgående og udgående
investeringer i Danmark.
Indtil da fulgtes de stort
set ad.”
Ved at fjerne skatten på alle udbytter til selskaber vil vi samtidig kunne
gøre det danske skattesystem væsentligt enklere. Der vil kunne fjernes talrige værnsregler. For skattefri
porteføljeaktier ville beskatningen
således blive ens, uanset om optjent
overskud kommer ud som udbytte
eller aktieavance ved salg.
I de kommende udgaver
af bladet vil Dansk Erhvervs
øvrige skatteforslag også
blive præsenteret.
VÆK MED AL
UDBYTTESKAT
I stedet for, at selskaber bliver beskattet op til
flere gange af deres udbytter, foreslår Dansk
Erhverv, at Danmark ruller den røde løber ud til
disse virksomheder og helt fjerner deres skat på
alle udbytter. (Illustration: Colourbox).
Hvis vi fjerner al udbytteskat, vil det hjælpe på:
• Stabile og klare rammevilkår.
• Flere inden-/udenlandske investeringer.
• Effektiv ressourceudnyttelse.
HVORDAN GÅR
DET MED DIT
AFKAST?
Få bedre overblik over
din pensionsordning
Du skal blot udfylde dine oplysninger på
MitPFA.dk og give tilladelse til, at vi kan
kontakte dig. Så får du en mail fra os ca.
8 gange om året med personlige råd og
anbefalinger - og en status på, hvordan
det ser ud med dit afkast.
DANSK ERHVERV
kurser
DANSK ERHVERV
KURSER og
arrangementer
Uddybende oplysninger om
samtlige af Dansk Erhvervs
kurser og øvrige arrangementer
findes på www.danskerhverv.dk
hvor du kan tilmelde dig on-line.
TILMELDING
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Det
nye stort - Showcase Firma-event 2015
• Torsdag den 11. juni 2015, kl. 16.00-19.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
Er det dig, der har ansvar for firmaets næste fest, eller står I og mangler underholdning til årets sommerfest/julefrokost, skal du deltage i ”Det nye stort”, hvor
du vil få smagsprøver for både øjne, ører og smagsløg.
Vi kan allerede nu afsløre, at du blandt andet kan opleve:
• Human Beatbox Thorsen - vinderen af ”Danmark har talent 2015”.
• ”Come and see the Zirkus” - 14 mand høje show- og swingorkester.
• Sunny Cagara - Danmarks mestertyv nr. 1 med magisk show.
• Mikkel R. Karlsen - landets førende tankelæser.
• Dansk Rakkerpak - Reumertnomineret, komisk gyser remake af
Alfred Hitchcocks ”PSYCHO”.
• Nils Elmark – storyteller, trendspotter og klummeskribent på
Berlingske Business.
• Starpeople - festorkester.
• Mystery Makers - vinderen af Creative Business Cup og titlen
”Danmarks bedste iværksætter fra et kreativt erhverv”.
• Folkets Madhus - teambuilding og madoplevelser v/Michael Museth.
• Jacob Gurevistch - virtuos på klassisk spansk guitar, kendt fra blandt andet
”Savage Rose”.
I pauserne og efter showet er der mulighed for at møde kunstnerne, speakers og
managers ansigt til ansigt for at drøfte din virksomheds specielle ønsker.
Ud over showet får I en eventklub fra Billetsalget til jeres virksomheds personale
helt gratis i 6 måneder.
Arrangører
Dansk Erhverv og Billetsalget.
Pris
• Kr. 5,- i billetgebyr.
• Show og forplejning gratis.
• No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
• Max. 2 pladser pr. virksomhed.
Målgruppe
Beslutningstagere for fester og events i virksomheden.
Vilkår for billet
For at deltage skal din virksomhed have en gratis event-personaleklub fra Billetsalget for medarbejderne i en prøveperiode på 6 måneder. Der er intet krav om,
at virksomheden fortsætter med event-personaleklub efter prøveperioden. Men
virksomheden skal være ”medlem” af Billetsalget.
Efter at, du har reserveret billetter, vil du blive kontaktet af Billetsalget for at aftale, hvordan jeres event-personaleklub skal sættes op.
Se hjemmesiden: www.fordel.nu
Yderligere oplysninger & tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Det nye stort - Showcase Firma-event 2015”.
3.-5. juni 2015
S 14
Kend dine kunders digitale fingeraftryk
• Tirsdag den 16. juni 2015, kl. 9.00-11.15.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 12. juni 2015.
Indsigt i brugeradfærd er kernen i alle succesfulde virksomheder og afgørende
for, at du kan optimere din forretning. På Dansk Erhverv og KEA’s morgenseminar kan du blive klogere på, hvad der får forbrugerne til at købe netop dine produkter. Du får indblik i en værktøjskasse til dit arbejde med kundeforståelse. Hør
om, hvordan du kan indsamle og udnytte viden om dine kunder til at forbedre
din forretning, produkter, markedsføring og digitale kanaler.
Hvad får du med hjem?
Eksperten indvier deltagerne i, hvordan du kan optimere dine procedurer. Med
en case får du indblik i, hvordan man konkret arbejder med Customer Insight.
Gennem hele seminaret er der afsat tid til spørgsmål og dialog mellem oplægsholdere og deltagere.
Målgruppe
Arrangementet henvender sig primært til e-handelsansvarlige, marketing koordinatorer eller ledere/projektledere og webmastere, der ønsker at få opdateret
deres viden og evne til at kunne håndtere arbejdet med data, kundeindsigt og
dermed optimere produkt og salg i virksomheden.
Program
• Databaseret kundeindsigt vil styrke konkurrenceevnen.
v/Ole Gregersen, specialist i konverteringsoptimering fra Optuner og facilitator
på Customer Insight, KEA diplomuddannelse.
Han arbejder dagligt med at indsamle data og analysere hjemmesiders potentiale
for optimering. Temaer i hans oplæg er:
• De mange online værktøjer til at indsamle data, deres styrker og brug på tværs
af design, content, marketing og User Experience.
• Databaseret kundeindsigt som styrkelse af virksomhedens konkurrenceevne og
bevægelighed i forhold til nye kunderelationer og teknologiske udfordringer.
• Case: Hvordan designer man online oplevelser for et kræsent publikum?
v/Thomas Visby Snitker, Senior Research Manager, LEGO.
Han er forfatter til to bøger om User Experience og medforfatter til ”The Handbook of Global User Research”. LEGO arbejder løbende med børns adfærd og
præferencer på nettet og dermed med bedre vilkår for at designe websider, der
giver bedre oplevelser. Han kommer blandt andet ind på:
• Hvorfor er brugernes præferencer ofte så stor en udfordring for selv de stærkeste hjerner blandt User Experience designere og udviklere?
• Hvordan LEGO arbejder med Customer Insight.
• Det juridiske aspekt i dataindsamling til markedsføring.
v/Martin Jørgensen, advokat, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Yderligere spørgsmål
Kontakt politisk konsulent Mette Katrine Thorhauge, Dansk Erhverv, på:
E-mail: mkt@danskerhverv.dk
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Kend dine kunders digitale fingeraftryk”.
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
Erfarne leder 2015 - Skab merværdi for dine nuværende
og kommende kunder
Dansk Erhverv har skabt et nyt lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld og moderne ledelse.
• Varighed: Kurset kører over 5 moduler med start den 10. september 2015 og
slutter den 2. februar 2016.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 20. august 2015.
Pris
• Kr. 24.500,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 32.500,- + moms for ikke-medlemmer.
Yderligere oplysninger
Kursusleder og chefkonsulent i HR og ledelse, Morten Svalgaard Nielsen:
• E-mail: msn@danskerhverv.dk
• Telefon: 91 37 31 06
DANSK ERHVERV
kurser
Sådan skaber du intelligent B2B e-handel
3.-5. juni 2015
gratis er af
lemm
for med erhverv
dansk
• Onsdag den 17. juni 2015, kl. 9-11.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 15. juni 2015.
Hvordan kan du øge din produktivitet, indtjening og omsætning ved at skabe en
online salgsplatform i din B2B virksomhed?
Bliv på Dansk Erhverv og IT-Branchens morgenseminar klogere på, hvordan
du kommer i gang - eller få mere viden om, hvordan du skaber en intelligent
e-handels struktur i din virksomhed.
B2B e-handel er i stor vækst, og mange danske virksomheder indkøber allerede
via nettet men mangler måske selv at tilbyde en e-handelsløsning for sine kunder. E-handel kan være med til at lette forretningsgange for din virksomhed og
dermed øge produktiviteten.
Hvad får du med hjem?
Du får på morgenseminaret konkrete råd til, hvordan du skaber en B2B
e-handelsløsning og bliver skarpere på:
• Muligheder og udfordringer ved B2B e-handel.
• Hvilke overvejelser du skal gøre dig før valget af en e-handelsløsning.
• Hvordan du skaber den bedste løsning for netop dine produkter og kunder.
Program
• Skab værdi i din B2B virksomhed med B2B e-handel!
v/Tobias Høst, partner, 1st Web.
Han vil med udgangspunkt i egne erfaringer med B2B e-handelsløsninger fortælle om mulighederne for at optimere dit salg med en e-handelsløsning. Desuden vil han komme ind på, hvordan du sikrer en skarp markedsføring for din
webshop.
• Hvordan vælger du den rigtige løsning?
v/Klaus Kristensen, løsningsarkitekt, Amesto Solutions A/S.
Han vil indføre deltagerne i, hvordan man indstiller sig på digitaliseringen af sin
virksomhed og foretager valget af en løsning til sin e-handel.
• Case: Brødrene AO Johansen A/S.
v/Stefan Funch Jensen, e-handelsdirektør, Brødrene AO Johansen A/S.
Virksomheden er en af de førende grossister i byggebranchen. På hjemmeside
og app kan kunderne blandt andet bestille varer døgnet rundt, se varebilleder og
fakturaer. AO.dk og app’en er under konstant udvikling, hvilket har medvirket til,
at omsætningen via denne salgskanal har været stigende.
• E-handel og B2B: Juridiske forskelle mellem den fysiske verden
og online-salget.
v/Sven Petersen, advokat, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Sådan skaber du intelligent B2B e-handel”.
S 15
Ny Leder efterår 2015 - skab resultater
gennem dine medarbejdere
Kolding
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 10. august 2015.
København
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 19. august 2015.
Dansk Erhvervs kursus for nye og kommende ledere. 5 dage med ny inspiration
og faglig viden. Dette kursus klæder dig på til mange af de udfordringer, du vil
opleve i din rolle som leder. På kurset kombinerer vi deltagernes ledererfaringer
med teoretisk indblik i en række udvalgte ledelsesdiscipliner. Du får afprøvet og
trænet ledelsesdisciplinerne i en form, der direkte kan overføres til din dagligdag.
Undervisningen veksler mellem teoretiske input og konkrete øvelser - og med et
klart fokus på, at deltagerne selv får afprøvet metoder, får feedback, reflekterer
og prøver igen. Med hjemmeopgaver mellem hver undervisningsdag får du lejlighed til at anvende viden fra kurset i praksis.
Varighed
Kurset varer 5 dage fra kl. 9-16, spredt hen over cirka 4 måneder.
Deltagerne må påregne tid til forberedelse før kurset samt mellem modulerne.
Før kurset
• Deltagerne udfylder en online JTI-personlighedsprofil - Jungs Type Indeks og modtager en 1:1 tilbagemeldingssamtale, der varer cirka 1,5 time.
• Deltagerne sikrer målafklaring og ønskede effekter med nærmeste leder.
• Velkomstpakke med opgaver inden kurset og praktisk information.
Under kurset
• Mellem modulerne arbejder du med konkrete forhold i din egen virksomhed.
Arbejdet tager udgangspunkt i temaerne fra modulerne samt temaer fra målafklaringen med nærmeste leder.
• Deltagernes JTI udviklingsprofiler integreres i undervisningen.
Efter kurset
• 3-måneders evaluering, der fokuserer på læring fra kurset samt effekt i deltagernes virksomhed og ledelse.
• Som deltager bliver du tilbudt at indgå i socialt netværk via LinkedIn med de
øvrige deltagere fra holdet samt tidligere deltagere på kurset.
Modul 1: Din lederrolle - autoritet og integritet.
• Kolding: Onsdag den 26. august 2015.
• København: Onsdag den 2. september 2015.
Modul 2: Arbejdsmiljøledelse og JTI tilbagemelding.
• Kolding: Torsdag den 17. september 2015.
• København: Mandag den 5. oktober 2015.
Modul 3: Ret og pligt i ansættelsesforholdet & lederens samtaler.
• Kolding: Onsdag den 21. oktober 2015.
• København: Mandag den 9. november 2015.
Modul 4: Motivation og kommunikation.
• Kolding: Torsdag den 19. november 2015.
• København: Tirsdag den 8. december 2015.
Incitamentsordninger
København
• Tirsdag den 16. juni 2015, kl. 10-15.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 9. juni 2015.
Lær at håndter de regelsæt, der udfordrer og lægger rammerne for incitamentsaflønning af medarbejdere. Kurset sætter fokus på de problemstillinger, der relaterer sig til incitamentsaflønning.Vi følger forskellige modeller fra ”fødsel til død”
og gennemgår ud fra en praktisk vinkel de udfordringer, der opstår særligt i forbindelse med aftalernes indgåelse, fornyelse og ophør. Ligeledes vil hverdagens
udfordringer ved sygdom og ferie blive behandlet. Mulighederne for at indgå
sygebonus og fastholdelsesbonus vil tillige blive berørt.
Undervisere
• Katja Brandt, advokat, Dansk Erhverv.
• Katrin Seirup, advokat, Dansk Erhverv.
Modul 5: Teamledelse.
• Kolding: Tirsdag den 15. december 2015.
• København: Tirsdag den 12. januar 2016.
Hvem kan deltage?
Målgruppen er nye eller kommende ledere samt ledere med nogle års erfaring,
der ikke har en formel lederuddannelse eller som trænger til ny inspiration.
Kursusledere
København: Chefkonsulent
Morten Svalgaard Nielsen:
• E-mail: msn@danskerhverv.dk
Kolding: HR & ledelseskonsulent
Iben Posniak:
• E-mail: ipo@danskerhverv.dk
Begge fra Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Pris
• Kr. 15.200,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 21.500,- + moms for ikke-medlemmer.
Priserne er inklusiv materiale og forplejning.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Incitamentsordninger”.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Ny Leder efterår 2015”.
event
3.-5. juni 2015
Magasinpost MMP
ID-nr. 42517
DANSK ERHVERV
Svøm rundt om Christiansborg
Igen i år inviterer Dansk
Svømmeunion medlemmerne af Dansk Erhverv og
deres medarbejdere, familie, venner og kolleger til
stafet-konkurrencen om at
svømme de i alt cirka
2 kilometer rundt om
Christiansborg og Børsen.
event
Af Kristian Kongensgaard
I hvilken anden europæisk hovedstad er vandet i havnen omkring
regeringsbygningen så rent, at man
kan gennemføre en svømmekonkurrencer deri, spørger Dansk Svømmeunion og giver selv svaret: København!
Igen i år står svømmeunionen bag
Krüger Stafetten rundt om Christiansborg. Konkurrencen er for firmahold, familiehold, klubhold mv. bestående af fire svømmere, der hver
skal svømme cirka 500 meter.
Deltagerne hopper i vandet ved Den
Sorte Diamant, svømmer mod nord
langs havnefronten, under Knippelsbro, forbi Børsen, Højbro Plads
og Gammel Strand, Frederiksholm
Kanal og slutter med opløb ved Den
Sorte Diamant.
Der svømmes på samme rute som
Christiansborg Rundt, der starter
Svømmeturen rundt om Slotsholmen i København er cirka 2 kilometer lang. Her passerer
svømmerne Børsen. (Foto: Michael Vienø).
tidligere samme dag. Her svømmer
deltagerne selv samtlige 2.000 meter.
Som medlem af Dansk Erhverv får
du 20 procent rabat på Krüger Sta-
fetten. Såfremt du ønsker at opnå
denne rabat, skal tilmelding foregå
via Dansk Erhvervs hjemmeside.
Prisen er for hele holdet! Se nedenstående faktabox!
Krüger Stafetten 2015 - Christiansborg Rundt
• Lørdag den 29. august 2015, kl. 12-16.
• Sted: Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København K.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 14. august 2015.
Pris
• Kr. 680,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 850,- + moms for ikke-medlemmer.
Flere oplysninger og tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Krüger Stafetten 2015
(Christiansborg Rundt)”.
Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger
i hjertet af København - og du har muligheden for at leje (med)
de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer,
bryllupper, release af nye produkter eller som location for din
næste film.
Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed,
forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement
på Børsen.
Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk
Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler.
Kontaktoplysninger:
søren elley Calundann
Telefon: +45 3374 6573
e-mail: banquet@danskerhverv.dk
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
Velkommen på Børsen