SFO Stensballeskolen

Transcription

SFO Stensballeskolen
SFO
Stensballeskolen
INFORMATION TIL komet-FORÆLDRE
Stensballeskolen, www.stensballeskolen.dk
Bygaden 59, Horsens – 76 29 75 11
Kometerne - 21 73 74 02
Afdelingsleder – Inge Jørgensen, 76 29 75 15
Velkommen til SFO Stensballe maj 2015
Jeres barn skal være hos Kometerne, som er gruppen af
kommende børnehaveklasse-børn.
Komet tiden er fra 1.maj indtil skoleferien.
Vi har valgt ”symbolsk” at kalde børnene for kometer – de farer
rundt og har ikke fundet ”fast grund under fødderne” endnu – det
er det, vi i de kommende måneder, fra maj til juli skal give dem
mulighed for at få, inden de starter i skole i august.
Generelle informationer
På Stensballeskolen bruger vi forældreintra som skolens
kommunikations-forum. I vil blive tildelt en kode og skal dagligt gå
ind og checke for informationer og beskeder.
Det er også den vej, I går ind på Min Institution, som er ind- og
afkrydsning i SFO, og her I skal melde jeres barn fraværende.
Vi har ferielukket i uge 29-30-31
Hvis I har meldt jeres barn til den fælles kommunale sommerferieordning på
Byskolen, afd. Fusssingsvej i uge 28, 29 og/eller 30, vil I modtage yderlige
information i løbet af maj-juni i forhold til det det konkrete tilbud.
Fredag den 15. maj (dagen efter kr.himmelfartsdag) er lukkedag.
Grundlovsdag fredag d. 5.juni har vi åbent kl. 6.30-12.00
SFO Åbningstider: 6.30-17.00, fredag 6.30-16.30
Særlig KOMET-information
4 pædagoger, 2 studerende, 1 vikar fra SFO samt 2 pædagoger
og 2 medhjælpere fra Daginstitution Stensballe danner tilsammen
den faste personalegruppe omkring Kometerne.
Lise Due Nielsen
Jesper Kristensen
Tanja Birkemose
Jeppe Mølgaard
Julie Tofteby Simonsen
Claus Kæmpe Andersen
Oscar Eriksen
Joan Søgaard
Mina Daniel Breko
Nina Skovgaard
Børnene er inddelt i 12 baser, hvor 4 baser udgør én gruppe.
Børnene vil altid (som minimum) være sammen med de 5-7 børn, som de er i
base med.
Stjerneskuddet (lokale 62) er kometernes ”basislokale”, hvor vi
modtager børnene. Her er elektronisk afkrydsning, her kan der
leges, spilles spil, tegnes, læses m.m. – og det er samtidig
grupperum om formiddagen (frem til SFOtid kl. 14.05) for en gruppe.
Derudover er multisalen og værkstedet grupperum.
Derudover benytter vi selvfølgelig også skolens andre faciliteter
herunder: køkken/opholdsrum (universet), gymnastiksal, galaksen og
skolens udearealer (herunder sportspladsen).
Vi har særligt fokus på sociale relationer, sprog samt krop og
bevægelse.
Dagsrytme:
kl. 6.30-8
Vi har fælles SFO-åbning sammen med resten af SFO´en, hvor der er
legeaktiviteter på tværs i multisalen og køkken/opholdsrum (universet).
Kometbørnene kan selvfølgelig også være i stjerneskuddet (deres
basisrum), hvis det giver den bedste start på dagen.
Der er mulighed for morgenmad til kl. 7.15. Vi tilbyder havregryn
og cornflakes, men børnene må også gerne medbringe egen
morgenmad.
kl. 8.05-ca. 8.15
Fælles ”indskolings”-morgensang i Galaksen
Kometerne har plads lige foran scenen og forældre er velkomne til at
deltage til morgensang.
De børn, der kommer imellem kl. 7.55 og 8.15, er i stjerneskuddet.
Efter morgensang er der ”fri leg” i stjerneskuddet, multisalen og
gården.
kl. 9
Børnene går i deres respektive gruppe (stjerneskuddet, multisalen og
værkstedet), hvor der er forskellige former for særligt tilrettelagte
aktiviteter. Det er også i denne gruppe, at vi spiser madpakker og
frugt.
Nogle dage er de i mindre hold (dog altid sammen i basen) og nogle
dage er der fælles aktiviteter (ude og inde) på tværs af grupperne.
kl. 14.05
SFO starter op og kometerne har mulighed for at være sammen med
resten af SFO´en (ude og inde).
Kometerne kan selvfølgelig også være i stjerneskuddet (deres
basisrum), hvor der altid vil være kometpersonale.
I gården, på skrænten og i Galaksen vil der også altid være
kometpersonale.
Fra d. 26. maj (når børnene er faldet til) vil vi hver tirsdag opholde os i
Galaksen, så Kometerne også lærer dette område godt at kende.
Aktivitetsplan (14 dags periode) kommer på opslagstavlen i
Stjerneskuddet - og på forældreintra.
Diverse ”andre” vigtige informationer
I Stjerneskuddet er der en skærm til afkrydsning. Børnene skal
selv trykke sig ind, når I kommer - og ud når I går hjem, så ved vi,
at barnet er hentet!
Eventuelle hente-aftaler skrives via Min Institution hjemmefra.
Vi anser den daglige dialog med jer som væsentlig, hvorfor I
meget gerne - så ofte så muligt - må give jer god tid til afhentning.
Vi spiser i grupperne ca. kl. 9 - 11 og kl.13.45 - sørg for at jeres barn
hver dag har drikkedunk (vand) og mad nok med
– Der skal være 3 separate madpakker :
(1 ”stor” (frokost)madkasse m. navn og 2 ”små” madpakker (evt. i frugt-poser)
+ eventuel egen morgenmad
NB – der er kun plads til frokost-madpakken i vores køleskab.
Af erfaring ved vi, at langt de fleste børn har en glubende appetit,
når de er Kometer – de bruger rigtig meget energi og skal derfor
have mere mad end normalt. Derfor må børnene selvfølgelig også
ind imellem spise og/eller drikke, når de har brug for det.
Husk tydeligt navn på både madkasse, drikkedunk og frugtposer.
Kometerne vil - så vidt det er muligt - deltage i undervisningsdelens
frikvarter kl. 11.35-12.05.
Her vil de opleve at være en del af skolen, få en fornemmelse af
skolens rytme, og få lært hvad det betyder, når klokken ringer.
I garderoben har hvert barn en kasse med navn, til skiftetøj og
regntøj. Husk godt med skiftetøj (også strømper og underbukser … )
Børnene må gerne have legetøj med, dog ikke elektronisk og
”larmende” legetøj samt diverse spillemaskiner.
Legetøj medbringes helt på eget ansvar!
Turdage starter kl. 9. og børnene skal have en lille rygsæk med til
madkasse og drikkedunk. En del ture vil blive her i lokalområdet,
men vi bruger også de offentlige transportmidler.
Vi holder en stor fælles fødselsdagsfest en gang om måneden
for de børn, der har haft fødselsdag. Vi kontakter jer forældre, når tid er.