Antioxidant- kontroversen - sund

Antioxidantkontroversen
Tobias Schmidt Hansen
Læge med speciale i urter,
vegetar- og veganerkost.
tobias.hansen@sund-forskning.dk
Der går sjældent lang tid imellem, at der dukker en ny artikel op i medierne om antioxidanter,
og oftest er de ret modstridende. Enten har man fundet, at de på forunderligvis kan afhjælpe
alvorlige lidelser, andre gange, at de er direkte sundhedsskadelige. Forvirringen er forståelig,
da forskningsresultaterne på området også har været modstridende.
Det har længe været kendt, at en diæt rig på frugt, grønt, bønner og fuldkornsprodukter beskytter imod en lang række af
sygdomme, og da antioxidanterne, der stort set kun findes i
planter, blev opdaget, var der en udbredt opfattelse af, at man
nu vidste hvorfor. Teorien, der blev udformet i 1950’erne, er,
at celler primært ældes og går til grunde på grund af skader på
deres DNA fra frie radikaler, som er en gruppe skadelige stoffer,
der bliver dannet, når celler producerer energi. Antioxidanter er
stoffer, der kan modvirke problemet.
De livsforlængende frugter og grønsager
versus kosttilskud
Først blev antioxidant-vitaminerne A, C og E identificeret, og
der gik ikke længe, inden at salget af disse på verdensplan blev
til en milliardindustri. Håbet var, at indtaget af antioxidanterne
i kostilskudsform kunne give den samme effekt som at spise
plantekost. I 2006 slog en stor analyse dog fast, at et dagligt
indtag af antioxidant-vitaminer i kosttilskudsform ikke havde
nogen målbar gavnlig effekt. E-vitamin tilskud syntes endda
at kunne give utilsigtede bivirkninger. Vitaminerne kan stadig
have en vigtig plads i behandlingen af en række sygdomme, men
man ved i dag, at de er ikke årsagen til frugt og grønts livsforlængende egenskaber.
Isolerede stoffer kan ikke hamle
op med den ægte vare
Forskningen i antioxidanter blev herefter rettet imod karotinoiderne og flavoniderne, som er de plantestoffer, der giver frugt og
grønt deres unikke farver. De er ofte langt kraftigere antioxidanter end vitaminerne og kan fremme helbredet via en lang række
andre mekanismer. Flere af de stærkeste af disse stoffer, såsom
tomaters lycopen, druers reservatrol og æblers quercetin, forsøges
igen at sælges i kosttilskudsform. Heller ikke disse kosttilskud
findes i de efterfølgende studier at have nogen særlig effekt. Stofferne synes at miste størstedelen af deres sundhedsfremmende
effekt, når de isoleres fra resten af planten.
Plantestofferne arbejder sammen
Årsagen skal formentlig til dels findes i, at plantestoffer interagerer på kompleks vis for at udøve deres biologiske effekt. Et
godt eksempel er, hvordan piperin fra peber øger optaget af den
potente antioxidant curcumin fra gurkemeje med hele 2000 %.
En anden årsag kan ligeledes være, at flere af disse stoffer kræver
tilstedeværelsen af fibre for at blive optaget.
48 sund-forskning - APRIL/MAJ 2015
Den manglende effekt af antioxidanttilskud fik naturligvis
mange forskere til at stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var antioxidanterne, som gjorde plantekost sund. Hvilket
i 2010 fik den amerikanske sundhedsstyrelse til at fjerne listen
over fødevarers antioxidantindhold på deres hjemmeside. De
henviste til, at der ikke var tilstrækkelige beviser for, at fødevarer med et højt antioxidantindhold var sundere end andre, og
listen blev misbrugt af firmaer til at promovere visse produkter.
Antioxidanter påvirker også vores gener
Siden da er der kommet en lang række studier, der har fastslået, at en antioxidantrig diæt sænker risikoen for en lang række
kræftformer, hjertekarsygdomme og endda rygerlunger. Der
er ikke længere nogen tvivl om, at disse planters egenskaber
til at hæmme de frie radikaler er en af årsagerne til, at de er
sundhedsfremmende. Mindst lige så interessant er det, at ny
forskning har vist, at antioxidantrige planter kan påvirke vores
genetik ved at aktivere en lang række gener, der er vitale for at
beskytte imod kræft.
Otte års arbejde om antioxidanter er nu på en liste
Her snart 60 år efter at antioxidantteorien blev udformet, står
det klart, at det en forsimpling udelukkende at bedømme fødevarers sundhedsværdi ud fra deres antioxidantindhold, men det
er stadig en af de bedste metoder, vi har til at vurdere, hvordan
vi via kosten bedst kan fremme et godt helbred. Det er derfor
glædeligt, at norske forskere har offentliggjort otte års arbejde
med at kortlægge over 3000 fødevarers antioxidantindhold. Alt
fra 30 forskellige ølmærker til alle tænkelige bær er blevet testet.
Interessant nok fandt de, at blåbær må se sig overhalet som den
mest antioxidantrige plante af indiske stikkelsbær, en hyppig
brugt ingrediens i ayurvedisk medicin, som er hele 200 gange
stærkere! (Find den fulde liste på sund-forsknings hjemmeside).
Du skal stadig undgå tyvene…
Vores kost er dog ikke det eneste, der påvirker vores cellers forsvar
imod de frie radikaler. Stress, sukker og rygning kan udtømme
vores naturlige antioxidantforsvar på kort tid, og da mange
antioxidanter desværre kun virker kort tid efter, de er indtaget,
er det for det bedst tænkelige antioxidantforsvar nødvendigt at
få rigeligt med antioxidantrig plantekost i alle dagens måltider.
10 råd til det optimale
antioxidant forsvar
sund-forskning.dk - VINTER 2015 49