Dispensation til renovering af Trækstien fra Silkeborg til Kongensbro

Dispensation til renovering af Trækstien fra Silkeborg til Kongensbro

Naturstyrelsen Søhøjlandet
Att. Knud Erik Heselbjerg
knehe@nst.dk
29. september 2015
Sagsnr. EMN-2015-13274
Dispensation til renovering af Trækstien fra Silkeborg til Kongensbro
Silkeborg Kommune giver hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet
natur) og § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen) til at hæve Trækstien på strækningen fra Silkeborg til Kongensbro. Desuden gives dispensation til at foretage oprensning af grøften
bag Trækstien på samme strækning samt til at etablere nye afløb under Trækstien.
Strækningen er ca. 19 km lang og ejes af Naturstyrelsen (rød streg på kortet nedenfor).
Dispensationen er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 og 3.
Bodil Deen Petersen
Direkte tlf.: 8970 1517
bdp@silkeborg.dk
Skabelon version 03.01.11
Teknik- og Miljøafdelingen
Søvej 1-3, 8600 Silkeborg
teknisk@silkeborg.dk
KS: KEJ + BS
Søvej 1 · 8600 Silkeborg
Tlf.: 8970 1000
www.silkeborgkommune.dk
Baggrund for projektet
Silkeborg Kommune har modtaget en ansøgning fra Naturstyrelsen Søhøjlandet om at
renovere Trækstien fra Silkeborg (Ringvejsbroen) til Kongensbro, en strækning på ca. 18
km. Vejdirektoratet og Silkeborg Kommune planlægger desuden at renovere Trækstien på
strækningen fra Rensningsanlægget i Silkeborg til Ringsvejsbroen, så den samlede strækning er ca. 19 km. Strækningen er opdelt i etaper på 1- 4 km længde. Der er ikke midler
til at renovere hele strækningen på 19 km denne omgang, så renoveringen vil omfatte
delstrækninger, som ikke er fastlagt endnu. Arbejdet planlægges udført i efteråret 2015,
men det vil være afhængig af vandstanden i Gudenåen.
Baggrunden for projektet er, at vandstanden i Gudenåen har været usædvanligt høj i
sommerhalvåret de sidste 6-7 år. Det har altid været normalt, at Gudenåen er gået over
sine bredder om vinteren, men sommeroversvømmelser er et nyt fænomen, som er opstået efter vandremuslingens indvandring i Gudenåsystemet. Vandremuslingen gør vandet
klart og giver dermed gode vækstbetingelser for grøden. Grøden bremser vandets afstrømning, så der ved store nedbørshændelser sker oversvømmelser af bl.a. Trækstien,
som derfor ikke har kunnet benyttes i lange perioder de seneste 6-7 år.
Samtidig har vedligeholdelsen af Trækstien, grøfterne bag stien og de stenkister, som fører vandet fra baglandet til Gudenåen, været forsømt de seneste mange år.
Hensigten med projektet er derfor at renovere Trækstien, så den igen er farbar for gående
og cyklende færdsel vurderet til 10 måneder af året med de nuværende vandstandsforhold. Trækstien har stort kulturhistorisk og rekreativ betydning, både lokalt og nationalt.
Beskrivelse af projektet
Det er planen at hæve Trækstien med op til ca. ½ m med en ovenbredde på 1½ m. Stien
opbygges af cykelgrus, der komprimeres, og den lægges på singles og net på de steder,
hvor den ikke er funderet i forvejen. Tykkelsen af det lag, der bliver lagt på, er afhængig
af den eksisterende højde på stien. Silkeborg Kommune har gennemført en opmåling af
hele strækningen, og det tilstræbes, at Trækstiens højde bliver nogenlunde den samme i
forhold til vandstanden i Gudenåen på hele strækningen. Stien hæves til en minimumskote, så den ikke oversvømmes mere end forventet ca. 2 måneder af året. På strækningen
fra Silkeborg til Resenbro tilstræbes det dog, at stien bliver så høj, at den kan være tør
hele året undtagen ved ekstreme vandstande.
Den eksisterende grøft på bagsiden af Trækstien oprenses til en dybde af 40 cm under
terræn, en bundebredde på ½ m og anlæg 1:1. På vedlagte kort er indtegnet de grøfter,
som fremgår af de gamle kort, men der eksisterer nogle flere grøfter, som vil blive oprenset.
Til erstatning for de gamle stenkister, som har afvandet baggrøften, anlægges afløbsledninger med Ø 30 cm på tværs under stien. Hvor der har været dobbelte stenkister eller
større tilløb, anlægges afløb med Ø 50 cm. Afløbene lægges mindst 10 cm over bunden af
Side 2
grøften, så der altid er vand i grøfterne. Det opgravede materiale lægges langs grøften
eller på ydersiden af Trækstien i et højst 20 cm tykt lag. Ved etablering af afløbene kan
træer og buske ved Trækstien fældes.
På en strækning af 700-900 m ved Porskær er Trækstien helt forsvundet i det meget
sumpede område i en tidligere åslyngning. Her anlægges stien som en træsti i 1½ m
bredde på pæle.
Historie1
Trækstien er anlagt som trækvej for folk og heste, som fragtede pramme op og ned af
Gudenåen fra Randers til Silkeborg. Prammene fragtede al slags gods mellem de to byer,
indtil veje og jernbaner blev anlagt.
Mellem Silkeborg og Kongensbro gik Trækstien på den østlige side af Gudenåen indtil
1851, hvor man påbegyndte et projekt med at flytte stien til den anden side, da den var
blevet i for dårlig stand. Arbejdet stod på indtil 1858, og stykket mellem Silkeborg og Resenbro er flyttet i 1857. Trækstien blev etableret i 3 m bredde og i en højde på 1-2 m
over åens sommervandstand. Der blev lagt broer eller stenkister over alle grøfter og udløb, og langs vejens indvendige side blev der gravet en grøft for at undgå forsumpning af
stien. Pramfarten kulminerede i 1860’erne, hvor der var op mod 200 pramme, der sejlede
mellem Randers og Silkeborg.
Trækstien blev i forbindelse med flytningen til den anden bred udmatrikuleret i en bredde
på generelt 7 m, men nogle steder op til 15 m bredde, og den blev Statsejet. Arealet mellem Trækstien og Gudenåen forblev i privat eje, men måtte kun bruges til høslet. Alle pæle, skure, træer og græssende dyr, der kunne hindre træktovenes frie gang, skulle fjernes,
og på selve Trækstien måtte der kun være trafik, som vedrørte pramfarten.
Trækstiens betydning som transportvej forsvandt hurtigt efter anlæg af jernbanen mellem
Silkeborg og Skanderborg i 1872 og jernbanen mellem Silkeborg og Langå i 1908, og den
ophørte endeligt i 1926 ved anlæg af Tangeværket, som spærrede for trafik på åen. Lodsejerne langs Trækstien forsøgte herefter at få nedlagt stien, men i 1936 blev der afsagt
kendelse om, at den skulle bevares for gående og cyklende trafik. I 1976 blev administrationen af Trækstien overført fra Vandbygningsvæsenet (det nuværende Kystdirektorat) til
Naturstyrelsen.
Trækstien har siden haft en væsentlig rekreativ betydning, både for lokal gående og cyklende færdsel og for turismen. De seneste år har Trækstien været ufarbar i lange perioder
pga. høj vandstand i Gudenåen.
Lovgrundlag
Trækstien og grøften forløber på stort set hele strækningen på arealer, der er udpeget
1
Hans Boe: Trækstien ved Silkeborg Langsø. Daghøjskolen Silkeborg 1996.
Side 3
som beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Desuden ligger hele strækningen inden for sø- og åbeskyttelseslinjen langs Gudenåen (naturbeskyttelseslovens §
16).
Formålet med naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet naturtype) er at sikre, at der ikke
sker indgreb i beskyttede naturtyper (hede, eng, mose, overdrev, søer, vandhuller og
vandløb). Bestemmelsen skal administreres restriktivt. Der meddeles derfor som hovedregel kun dispensation til naturforbedrende eller helt uvæsentlige indgreb.
Formålet med naturbeskyttelseslovens § 16 (sø- og åbeskyttelseslinje) er at sikre søer og
åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for
plante- og dyreliv. Bestemmelsen omfatter et forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, campingvogne og lignende), foretage beplantning eller ændringer i terrænet i en afstand af 150 m fra de omfattede søer og åer. Bestemmelsen administreres forholdsvis
restriktivt, især for bebyggelse og beplantning i uberørte ådale og søbredder.
International naturbeskyttelse
Kommunen må ikke give tilladelser og dispensationer til projekter, der kan skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller de strengt beskyttede arter, jf. EU-habitatdirektivet og de tilhørende bilag II og IV. Kommunen skal derfor vurdere den mulige påvirkning af det ansøgte.
Natura 2000 område
Fra Ringvejsbroen i Silkeborg til Kongensbro forløber Trækstien i EF-habitatområde H45
Gudenå og Gjern Bakker. Følgende naturtyper og arter er på udpegningsgrundlaget for
habitatområdet:
1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia)
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus)
1318 Damflagermus (Myotis dasycneme)
1355 Odder (Lutra lutra)
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3260 Vandløb med vandplanter
3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter
4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng
4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230 Rigkær
9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn
9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund
91D0 * Skovbevoksede tørvemoser
91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
Side 4
* = prioriteret naturtype
De fire dyrearter, der er på udpegningsgrundlaget (på bilag II), er samtidig strengt beskyttede arter ifølge habitatdirektivets bilag IV, hvorfor de omtales i afsnittet nedenfor.
Følgende naturtyper på udpegningsgrundlaget findes langs Trækstien:
Overdrev (6230), rigkær (7230) og hængesæk (7140) neden for Gødvad Mælkevej, overdrev ved Porskærvej, skovbevokset tørvemose (91D0) ved Tvilum Bro og elle- og askeskov (92E0) ved Allinggård Skov.
Det vurderes, at naturområderne ved Gødvad Mælkevej og Porskærvej ikke vil blive påvirket af projektet, da de dels er tørre (overdrev) og dels ligger på ådalsskrænterne, hvor
hældningen mod åen er meget stejl. Det vurderes ligeledes, at de våde naturtyper ved
Tvilum Bro og Allinggård Skov ikke vil blive påvirket af projektet, da de ændringer i vandstanden, som projektet vil give anledning til, er af helt underordnet betydning i forhold til
de naturlige svingninger, der er i Gudenåens vandstand. Ellekrattet ved Allinggård Skov er
i øvrigt stort set gået ud pga. den høje sommervandstand, der har været i Gudenåen de
sidste 6-7 år.
Desuden findes naturtyperne vandløb med vandplanter (3260) og urtebræmmer langs
vandløb (6430) på stort set hele strækningen i og langs Gudenåen. Det vurderes, at disse
naturtyper ikke vil blive berørt af projektet, da de ligger på åsiden.
Strengt beskyttede arter(bilag IV)
Grøn kølleguldsmed findes langs Gudenåen og er afhængig af lysåbne, brede vandløb med
en god vandkvalitet. Projektet berører ikke selve åen eller åbredden, hvorfor det ikke påvirker grøn kølleguldsmed.
Stor vandsalamander og spidssnudet frø lever ikke i Gudenåen, men muligvis i vandhuller
og vandsamlinger på engene i ådalen. Der er ikke konstateret fund af de to arter i området i de år, hvor Århus Amt og Silkeborg Kommune har gennemført paddeundersøgelser.
Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke stor vandsalamander eller spidssnudet frø, hvis
de findes i ådalen, da det ikke vil påvirke vandstanden i eventuelle vandhuller.
Alle arter af flagermus er strengt beskyttede arter efter bilag IV, og damflagermus er
samtidig på udpegningsgrundlaget for habitatområde H45. Damflagermus yngler i huse
eller hule træer i nærheden af søer og vandløb. Både damflagermus og vandfagermus jager føden over vandfladerne eller omkring træer i lav højde. Det vurderes, at en hævning
af Trækstien ikke vil påvirke flagermusenes, herunder damflagermusens mulighed for at
fouragere i området. Selve anlægsarbejdet vil blive udført i dagtimerne, hvor flagermusene normalt ikke er aktive.
Odderen færdes i hele Gudenåsystemet, og den færdes og lever også i dette område. Projektet berører ikke selve åbredden og indeholder ikke anlæg, der kan spærre for odderens
Side 5
frie færdsel langs åen, hvorfor det vurderes, at det ansøgte ikke vil påvirke odderen negativt. Odderen er overvejende nataktiv, hvorfor en øget færdsel til fods på Trækstien, som
langt overvejende vil foregå om dagen, ikke vil påvirke odderen. Anlægsarbejdet vil også
foregå i dagtimerne og derfor ikke påvirke odderen.
Det vurderes, at der ikke lever andre arter, der er strengt beskyttet efter bilag IV, i området.
Påvirkning af § 3 områder
Selve den udmatrikulerede Træksti i ca. 7 m bredde er ikke vejledende udpeget som værende omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Stien er muligvis omfattet af § 3 på de
strækninger, hvor der er § 3 områder på begge sider af stien, og hvor stien ikke udgør en
væsentlig barriere, hvilket gælder størstedelen af strækningen.
Den smalle bræmme mellem Gudenåen og Trækstien er på hele strækningen fra Silkeborg
til Kongensbro omfattet af § 3 som beskyttet mose. Arealet på indersiden af Trækstien er
også beskyttet som eng eller mose i henhold til § 3 på næsten hele strækningen. Undtaget er ca. 220 m øst for Rensningsanlægget, ca. 100 m neden for Gødvad Mælkevej 20,
ca. 240 m øst for broen ved Resenbro, en kort strækning ved Allinggårdsvej 12 og ved
sommerhusområdet Sølyst, ca. 240 m ved Allinggårdsvej 64, ca. 400 m neden for Allinggårdsvej 80, et kort stykke ved Allinggårdsvej 96, ca. 280 m ved Allinggårdsvej 112, ca.
270 m neden for Allinggårdsvej 132, ca. 250 m ved Allinggård Skov, ca. 800 m neden for
Lejsgårdsvej 1 og ca. 120 m lige før Kongensbro.
Ved projektet oprenses de oprindelige grøfter på indersiden af Trækstien, og der lægges
nye ledninger på tværs af stien til erstatning for de gamle stenkister, der stort set ikke
fungerer længere, da de er faldet sammen. Denne retablering af afvandingssystemet skal
sikre, at vandet fra oversvømmelserne af Gudenåen kan komme ud igen fra engene og
moserne hurtigere, end det sker i dag. En hævning af Trækstien uden retablering af afvandingssystemet vil i bedste fald være uden virkning eller have en negativ virkning, da
vandet efter oversvømmelser vil blive stående bag stien og ødelægge den og yderligere
forsumpe arealerne.
Det har altid været normalt med en høj vandstand i Gudenåen i perioder om vinteren. Ved
disse ”normale” vinteroversvømmelser vil vandet i Gudenåen stå så højt, at vandet fortsat
vil oversvømme engene og moserne bag Trækstien i længere perioder. De situationer,
hvor afvandingssystemet vil fungere, vil være ved de forholdsvis kortvarige sommeroversvømmelser, som er et nyt fænomen i Gudenåen de sidste 6-7 år. I disse situationer vil
vandet kunne komme væk fra arealerne bag Trækstien, så stien hurtigere bliver tør igen.
Projektet tilstræber således at genskabe den hydrologiske balance, som var i de § 3 beskyttede områder og på arealerne bag Trækstien i øvrigt, før vandstandsforholdene ændrede sig radikalt for 6-7 år siden med sommeroversvømmelser. Stort set alle de berørte
enge og moser har ikke kunnet anvendes til høslet eller græsning de sidste 6-7 år, hvorfor
Side 6
de forsumper og gror til med højstauder og pilekrat. Projektet vil formentlig medføre, at
flere af arealerne igen kan afslås eller græsses og dermed bevares som lysåbne halvkulturprægede naturarealer, som førhen har præget Gudenådalen. Vandstandsændringerne
på arealerne bag Trækstien som følge af renovering af afvandingssystemet vil stadig være
af underordnet betydning i forhold til de naturlige vandstandssvingninger i Gudenåen.
Projektet vil samtidig genskabe nogle af de gydepladser for gedder, som tidligere naturligt
var på engene langs Træskstien og dermed have en gunstig påvirkning af fiskebestanden i
Gudenåen og søerne på strækningen.
Samlet set vurderes det, at projektet med renovering af Trækstien vil have en naturforbedrende virkning på de § 3 beskyttede enge og moser langs Trækstien, da det giver bedre forudsætninger for, at arealerne igen kan drives med høslet eller græsning og dermed
opretholde og genskabe en bedre naturtilstand.
Åbeskyttelseslinje
Arealet fra åbredden og 150 m ind i land er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 16 (søog åbeskyttelseslinje), hvor der kræves dispensation til at foretage terrænændringer.
Arealerne langs Gudenåen er i Kommuneplan 2013-25 udpeget som spredningskorridor
for det vilde plante- og dyreliv. Dyre- og plantelivets levevilkår i og omkring åen samt
arealets funktion som spredningskorridor forringes efter kommunens vurdering ikke som
følge af det ansøgte. Det bestræbes, at den forhøjede Træksti ikke vil virke som en dæmning i landskabet, hvorfor det vurderes, at den ikke vil forringe åbreddens værdi som
landskabselement.
Vilkår
Det forudsættes, at projektet gennemføres som beskrevet i ovenstående beskrivelse. Hvis
der anvendes trykimprægneret træ til etablering af stien ved Porskær (eller andre steder)
skal det være imprægneret efter NTR-A standard til brug i ferskvand.
Baggrund for afgørelsen
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om hævning af Trækstien, som er af
stor kulturhistorisk og rekreativ betydning.
I dag har Trækstien udelukkende en rekreativ funktion, men den er begrænset af flere års
manglende vedligeholdelse, samtidig med at vandstanden i Gudenåen i perioder er ret
høj, hvorfor Trækstien de seneste år har været oversvømmet og dermed ufarbar i lange
perioder. En hævning af stien og retablering af afvandingssystemet som beskrevet vil gøre
Trækstien farbar i længere perioder.
Hævning af Trækstien skal desuden ses som et element i et større projekt med revitalisering af hele Trækstien fra Silkeborg til Randers. Naturstyrelsen, Favrskov og Silkeborg
Kommuner har allerede hævet Trækstien på delstrækningen ved Kongensbro Kro, nord for
Side 7
Kongensbro og igennem Vejerslev Skov. Kommunerne længere nedstrøms Gudenåen har
også allerede eller er i gang med at renovere Trækstien helt til Randers for at bevare denne kulturhistoriske seværdighed og samtidig sikre dens rekreative udnyttelse.
En oprensning af grøfterne bag Trækstien og etablering af ledninger under stien vurderes
ikke at påvirke naturtilstanden negativt i de beskyttede naturområder, da vandstandsforholdene er bestemt af vandstanden i Gudenåen, og da de høje vandstande om sommeren
er et nyt fænomen, som projektet vil kompensere for.
Andre tilladelser
Strækningen fra Ringvejsbroen ved Silkeborg Langsø til Nebelgårdsvej ligger inden for
Gødvadfredningen (Overfredningsnævnets kendelse af 30. september 1978), hvorfor det
ansøgte også kræver en dispensation fra Fredningsnævnet for Midtjylland, Øst del.
Klagevejledning
Afgørelsen efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af
ansøger, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Klagen skal være modtaget senest 4 uger fra d.d. – dvs. senest 27. oktober 2015.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk.
Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller
www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen
til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig
for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du
betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for
at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der
har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelsen om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Ansøger vil straks få besked, hvis der modtages klage.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. I tilfælde af klage må dispensationen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Natur- og Miljøklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet. Hvis dispensationen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den.
Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev.
Side 8
Med venlig hilsen
Morten Horsfeldt Jespersen
Sektionsleder
Bodil Deen Petersen
Biolog
Bilag:
Oversigtskort + kort 1-11 med angivelse af matrikler og grøfter samt arealer, der er vejledende beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Der er flere grøfter end angivet på
kortet, som renses op.
Kopi til:
Danmarks Naturfredningsforening, e-mail: dnsilkeborg-sager@dn.dk
Gjern Natur, e-mail: post@gjern-natur.dk
Friluftsrådet, e-mail: soehoejlandet@friluftsraadet.dk
Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk
Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité, e-mail: silkeborg@dof.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund: post@sportsfiskerforbundet.dk; lbt@sportsfiskerforbundet.dk ;
ta@sportsfiskerforbundet.dk
Naturstyrelsen, e-mail: nst@nst.dk
Kulturstyrelsen, e-mail: post@kulturstyrelsen.dk
Museum Silkeborg, e-mail: info@museumsilkeborg.dk
Berørte lodsejere er orienteret om nærværende dispensation med et brev.
Side 9