TEST VINDER

Transcription

TEST VINDER
10
...
POLITIKEN
LØRDAGSLIV Lørdag 3. januar 2015
test af Vakuummaskiner
TAG LUFTEN UD
Vakuummaskiner vinder
frem i køkkenerne og bliver
bl.a. brugt til at forlænge
madvarers holdbarhed og
tilberede retter med stor
præcision. Pris og kvalitet
følges ad i Lørdagslivs test
af seks maskiner med
forskellige styrker og
begrænsninger.
HELLE SINDAL OG RUNE PEDERSEN (FOTO)
ennesket kan ikke leve længe
uden ilt, men mange af vores
madvarer får en længere levetid, hvis vi opbevarer dem i poser uden
luft. Kød, fisk og grøntsager kan tilberedes uhyre præcist i luftfri poser i et
vandbad – også kaldet sous vide-tilberedning. Og til marinering, modning,
syltning og saltning er vakuumpakning også en anerkendt og effektiv metode.
Det lyder måske som noget, der kun
foregår hos madnørder og michelinrestauranter, men faktisk vrimler det
med vakuumpakkere i danskernes køkkenmaskinpark.
»Vi har solgt omkring 30.000 vakuumpakkere i Danmark, siden vi lan-
M
cerede dem for cirka to år siden«, oplyser Pia Rasmussen, kunde- og marketingkoordinator hos OBH Nordica Danmark, som er et af de mange firmaer,
der sælger vakuummaskiner.
Direkte fra frost til pande
Lørdagslivs test af seks vakuumvarianter er koncentreret om mindre maskiner til privat brug. Maskiner, der typisk
kan suge luft ud af poser og lukke dem
tæt med en sammensvejsning. Vi er
langt fra de kostbare gulvmodeller
med indbygget trykkammer og vandbad, som professionelle kokke bruger.
»De små maskiner egner sig især til
vakuumpakning af fødevarer til opbevaring og til sous vide-tilberedning,
men de duer ikke rigtigt, hvis man vil
lave noget med marinader og andre væsker. Maskinerne suger ikke kun luften,
men også væsken ud af poserne«, fastslår kok og faglærer Benny Friis Jensen
fra Hotel- og Restaurantskolen i København.
Han er testens overdommer og har
involveret et helt hold af næsten færdiguddannede kokkeelever fra skolen.
Mange af eleverne har erfaringer med
vakuummaskiner fra deres praktiktid
eller i privat regi. Benny Friis Jensen har
også selv en lille maskine derhjemme.
»Jeg bruger den bl.a. til at pakke kød
ind, før det kommer i fryseren. Man
undgår kondens og dermed også frostskader og optøet vand, som trækker væske, smag og salte ud af kødet. Faktisk
kan man pandestege en bøf direkte fra
frost med et godt resultat, hvis den har
været vakuumpakket«, lover han.
Ifølge fagmanden kan en vakuumpakker også være en vej til besparelser
på husholdningsbudgettet.
»Du kan f.eks. købe en hel svinekam
og skære den ud til koteletter, som du
så vakuumpakker og fryser. Eller du
kan købe hele stykker pålæg og pakke
det i mindre stykker«, foreslår han.
På posejagt
De fleste maskiner i testen suger effektivt luften ud af de medfølgende poser
og er forholdsvis enkle at bruge. De har
hver især detaljer, som man kan overveje, om man har brug for eller er ligeglad med.
Nogle af dem har en særlig forsigtigfunktion til skrøbelige madvarer. Nogle
kan betjenes manuelt og ikke kun efter
tidsindstilling. Nogle har en tilhørende
slange, som kan bruges til at suge luft
ud af andre beholdere end poser. En er
komplet lydløs i modsætning til artsfællerne, der støjer under arbejdet.
Nogle af maskinerne er til poser i lange baner, hvor man selv doserer størrelsen på den enkelte pose efter behovet.
Andre maskiner kræver særlige poser i
bestemte mål. Testens håndholdte vakuummaskine kræver endda poser
med særlige lukkemekanismer.
»Poserne er en ekstra overvejelse
værd, når man vælger maskine – kan
man være sikker på at få nye poser i
TEST
VINDER
CASO VC 300 PRO
Pris: 1.349 kroner hos
WW W Whiteaway.com (inklusive levering)
2 poseruller medfølger.
OBH PRO VAKUUMPAKKER
Pris: 2.799 kroner. Find forhandler på
W W W obh.dk
1 poserulle og løse plastlommer medfølger.
Kok og faglærer Benny Friis Jensen,
kokkeelever Isabelle Duun Thorn og
Linda Joensen: Mangler dansk brugsanvisning. Suger fint. Fungerer fint til frost og køl, men suger ikke nok luft ud til marinering og syltning. Har anticrush-funktion til sarte fødevarer, men den er ikke
så god. Vakuumfunktionen er enten meget kraftig
eller meget svag. Svejser godt. Fint, at man selv kan
vælge posens længde, men usmart, at poserullen
skal være i en separat holder, der skal mases på
plads. Heller ikke fikst, at posen skal køre hen over
maskinens display og taster. God indbygget skærefunktion. Virker solid og er nem at gøre ren.
Kok og faglærer Benny Friis Jensen,
kokkeelever Benny Fries, Jakob Mauritsen og Carsten Løfwal: Meget let at bruge. Fungerer fint og
hurtigt til pakning af fødevarer til frost og køl, men
ikke til marinering – den suger væsken ud sammen
med luften og kan ikke svejse posen, når den er våd.
Vakuumerer fint til til sous vide-tilberedning. Har
både automatisk og manuel vakuumfunktion. Det
fungerer rigtigt godt, at man selv kan styre processen i stedet for at prøve sig frem med sekundtælleren. Smart med poser på en lang rulle og valgfri afskæring efter behov. Fint, at den også kan vakuumere andre beholdere end poser. Har medfølgende
kniv og tre forskellige svejseindstillinger. Virker solid. Bøvlet, at væskeopsamleren ikke kan tages af under rengøring.
CASO MYVAC 20 HÅNDHOLDT
VAKUUMMASKINE
Pris: 579 kroner hos
W W W Whiteaway.com (inklusive levering)
Oplader, 20 poser og to vakuum-vinpropper
medfølger.
Kok og faglærer Benny Friis Jensen,
kokkeelever Kari Kristiansen, Jimmy
Sørensen, Mette Frank og Malik
Kjærsgaard: Skal oplades i 12 timer før brug. Ligner
og lyder som en hårtørrer. Nem at betjene. Smart, at
den er håndholdt. Den er god til at suge luft ud,
men kan ikke suge væske uden at blive snasket.
Mundstykket kan tages af og gøres rent. Kræver, at
man bruger særlige poser med indbygget sugeventil. Uhandy med kun en størrelse poser. De er store
og stramme i lukningen. 50 poser koster 259 kroner
– det bliver dyrt for forbrugeren i det lange løb.
Smart, at den også kan bruges til at suge ilt ud af
vinflasker. Der følger to propper med til det formål.
Fin til vakuumpakning af madvarer til køl og frost.
Lørdag 3. januar 2015 LØRDAGSLIV POLITIKEN 11
...
AF MADEN
fremtiden? Jeg måtte selv rundt i tre
butikker for at finde poser til min maskine. Jeg købte en masse poser, da der
endelig var bid, men så heldig er jeg
måske ikke næste gang«, siger Benny
Friis Jensen.
Udgifter til poser kan også hurtigt
overhale maskinens pris – lidt i stil med
billige printere og dyre blækpatroner.
Billig bundskraber
Pris og kvalitet følges tilsyneladende
ad, når det gælder vakuummaskiner – i
hvert fald i denne test: Caso VC300 og
OBH Pro er markant dyrere end konkurrenterne, men virker også bedre.
Den billigste, Melissa til 399 kroner, ender derimod som bundskraber. Den er
skrøbelig og suger og forsegler så ringe,
at den bare kommer til at stå og fylde i
et skab, mener dommerne.
»Trist, at nogle producerer noget så
dårligt«, mener kokkeelev Benny Fries.
Ingen af maskinerne i testen har trykkammer til poser med væsker. I sådan
ét suges luften ud af hele kammeret,
hvorfor det kan bruges til marinader
og andre våde varer. De testede maskiner skelner ikke mellem luft og væske
og tømmer derfor begge dele.
Man kan dog begrænse maskinernes
tørst en smule ved at lade posen med
indhold hænge ud over en bordkant. Så
hjælper tyngdekraften med at holde
væsken i bunden af posen, mens man
suger luften ud, tilføjer Benny Friis Jensen.
STEBA VAKUUMIERER VK5
Pris: 699 kroner hos
WW W coop.dk (inklusive levering til butik)
10 poser medfølger.
Kok og faglærer Benny Friis Jensen,
kokkeelever Mikkel Tronøe, Christian Løfwall, Armando Vera og Sofus Nielsen: Meget enkel at bruge. Suger godt. Velegnet til vakuumpakning af fødevarer. Den er tørstig og sluger al væsken, hvis man
vil marinere. Svejsningen er solid og holder tæt.
Man kan selv svejse poser i mindre størrelser. Har ikke så mange funktioner. Nem at overskue – har kun
tre knapper. Let at gøre ren med en fugtig klud. Væskeopsamleren kan tages ud og tømmes. Virker lidt
plastikagtig.
PROFI COOK VACUUM
SEALER PC-VK 1015
Pris: 849 kr. på
W W W coop.dk (inklusive levering til butik)
18 poser medfølger.
Kok og faglærer Benny Friis Jensen,
kokkeelever Ditte Møller og Henrik
Hindum: Flot og enkel maskine uden for meget gejl.
Fint, at den ikke fylder så meget. Meget nem at betjene. Komplet lydløs – det er rart. Både vakuumfunktion og svejsning fungerer optimalt til køl,
frost og sous vide, men desværre ikke til væsker. Vakuumfunktionen slår fra for sent ved væsker. Har
funktioner til hhv. fugtige og tørre fødevarer, f.eks.
kød og frugt, og til normale og skrøbelige fødevarer.
Nem at gøre ren – har ikke mange kanter og afkroge. Dog kan væskebeholderen ikke tages ud og tømmes. Virker solid.
Sådan gjorde vi
Lørdagsliv anskaffede seks vakuummaskiner og bad kok og faglærer
Benny Friis Jensen og et hold tredjeårs kokkeelever fra Hotel- og
Restaurantskolen i København om at
afprøve maskinernes formåen.
Dommerne afprøvede bl.a. maskinerne
til vakuumpakning af både tørre og våde
fødevarer med henblik på opbevaring,
pochering og marinering.
Dommerne blev bedt om at vurdere
maskinernes vakuum-, svejse- og
skærefunktion, brugervenlighed og
rengøringsvenlighed.
Efter testen tildelte dommerne hver
maskine en samlet karakter mellem
1 og 6, hvor 6 er bedst. I det tilfælde,
hvor flere maskiner har fået samme
bedømmelse, står de oplistet efter pris
med den billigste først.
»Men ender man alligevel med at forsegle posen uden vakuum, kan man bare bruge en ganske almindelig frostpose«, slutter Benny Friis Jensen.
helle.sindal@pol.dk
Research: Nanna Claridge Foldschack
MELISSA VAKUUMPAKKER
Pris: 399 kroner på
W W W bilka.dk (inklusive levering til butik)
3 meter poserulle medfølger.
Kok og faglærer Benny Friis Jensen,
kokkeelever Benny Fries og Jonathan Zeuthen
Knoll: Både sugefunktion og forsegling virker skrøbelig. Suger ikke tæt og i bund. Larmer i brug. Posen
er en lang rulle, som er åben i siden. Umiddelbart
smart til en hel oksemørbrad eller lign., men posen
er alt for tynd, og man kan kun svejse 30 cm ad gangen, så det fungerer ikke. Meget tynd metalstreng
til svejsningen, som tager tid, og der lugter af
brændt plastik. Fin skærefunktion, hvilket er det
bedste, man kan sige om maskinen. Nem at betjene
og gøre ren. Kan til nød bruges til lukning af almindelige fryseposer.