TEMA

Transcription

TEMA
Sæby kirke
Gershøj kirke
Kr. Hyllinge kirke
Lyndby kirke
Rye kirke
Kr. Sonnerup kirke
Interview
#2 - 6. ÅRGANG JUNI - SEPTEMBER 2015
med årets
konfirmander
TEMA:
Fadervor
LØB
DHL
STAFET
MED RYE OG KIRKE
SONNERUP KIRKER
SOMMER
UDFLUGTER
til Frederiksborg
Slot og til Brorfelde
*LEDER
M
ed et
Fadervor
i pagt…
Konfirmationerne har fundet sted, og
konfirmanderne er sendt i vej, ud på
veje Gud tør kende. Forud er gået
måneders konfirmandforberedelse,
videnmeddelelse og religiøs praksis,
formidling og forkyndelse. Vi når hertil hvert år, men inden da skal meget
nås, stoffet er overvældende stort,
tiden er knap, men en enkelt øvelse
giver overblik: Hvad skal de lære og
kunne, hvad er nødvendigt? Hvad er
byggestenene, det grundlæggende
og uundværlige, som troen kan bygges på? Og tilmed så enkelt at det
kan forklares for et barn? Luther har
et klart svar: Han mener, det umistelige i kristendommen er trosbekendelsen og Fadervor: De to har været
limen, som har bundet den kristne kirke sammen gennem århundrederne.
I dette nummer af Tro fokuserer vi på
Fadervor, vi skal høre fra konfirmander, som på forskellige måder har
arbejdet med Fadervor og bønner,
vi skal høre, hvad de har lært og set,
og vi skal se et bud på en moderne
version af Fadervor.
Enhver konfirmand anno 2015 eller
1945 kan sit Fadervor. Det var den
bøn, Jesus lærte sine disciple, da
han underviste dem i, hvad bøn er.
Den har siden kirkens første tid været
den centrale bøn, og den bedes ved
enhver gudstjeneste, dåb og alle kirkelige handlinger. Den har med sine
faste sproglige formuleringer vist sig
slidstærk for mennesker i kirkens lange historie. Og netop bønnens første
ord: ”Fadervor” placerer den bedende i et kristent fællesskab, men tiltaleformen "du” i næste linie angiver, at
2
af Dorte Pedersen
det er en – ikke privat – men personlig Gud.
Fadervor kan med sine 7 bønner
danne baggrund for alt, hvad der
bliver fortalt, formidlet og forkyndt
i konfirmandstuerne rundt omkring,
både bibel- og kirkehistorie, og lægge op til samtale om livets eksistentielle spørgsmål, hvad er det gode,
det onde, fristelse, ansvar, skyld.
Kristendommen giver bæredygtige svar, og Fadervor tilbyder ord
for den, der ikke har dem selv; og
modbilleder til verdens og livets trusselsbilleder: Modbilleder, der taler
om, at verden kan se anderledes
ud, ja ikke bare kan den se anderledes ud, men gør det indimellem,
når der opstår sprækker indtil Guds
rige. ”Din vilje ske” og hvad det er,
Gud vil, kommer til udtryk i Jesu ord
og handlinger.
Konfirmanderne er ”godt i vej”, sendt
afsted med et Fadervor i pagt, for,
som bladets artikler viser, er Fadervor et godt sted at begynde konfirmandforberedelse, og kan bønnen
gøres forståelig og fortrolig for børn
og unge, har de en god byggesten
til deres videre liv. Konfirmanderne har
ikke bare ”lært” Fadervor, men været
i dialog med tekster, bønner, gudstjeneste og kirkeliv, og har tilegnet sig et
sprogligt beredskab, så de spørgsmål
og svar, som bibeltekster og bønner
rejser, kan bruges i deres eget liv, og
de altid kan gå ad veje, Gud tør kende, frejdige og frimodige (DDS 784).
At være på vej i verden er en almen
grunderfaring for menneskets måde
at være i verden på, og det er i særdeleshed det bibelske menneskes
grund­
erfaring: Ifølge det Gamle
Testamente er det israelitiske folks
historie en fortælling om opbrud og
vandring. Og i det Nye Testamente
virker Jesus som vandreprædikant:
han er på vej og er selv VEJEN, og
de første kristnes selvbetegnelse var
netop ”Vejen” (Acta). I udgangspunktet er kristendommen bevægelse, og Vejen, at være på vej, rummer
sandheden og livet for de kristne. Det
handler ikke om geografi og antikke
rutenet, men derimod om kortlægningen af det menneskelige liv.
Sommeren står for døren, så husk foruden cykelkort, gps og kompas: med
et ”Fadervor i pagt” går du ikke vild,
for bønnen lægger ord til troen på,
at Gud giver nye begyndelser og
nye veje at gå ad.
18
20
TEMA
REJSE
MÅ VI BYDE PÅ EN
Fadervor er kristendommens ældste
og mest brugte bøn. I dette nummer
af Tro sætter vi fokus på Fadervor,
og hvilken betydning bønnen har for
årets konfirmander.
Sognepræsterne Mette Griffenfeldt
Mer­rald og Lars Munch inviterer fredag den 12. juni kl. 11.30 til gudstjeneste i Kirke Hyllinge kirke og
efter­­­­følgende frokostmøde i præstegården, hvor de fortæller om deres
besøg i Chile.
Asylpræst Dorte Pedersen laver tilbud
til kvinder på Asylcenteret i Avnstrup
om nogle timers hyggeligt samvær
uden for asylcenteret en gang om
måneden og med muligheden for at
møde andre kvinder fra området.
2 6 9 12 13 16
FADERVOR
CHILE MED MERE
Nyheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Tema: Konfirmandweekend på Musicon . . . . . . . . . . 6
Tema: ”Jeg glæder mig til det hele”. . . . . . . . . . . . . . 9
Tema: Fadervor armbånd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Tema: Jesus Christ talk…. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Tema: Konfirmandernes Fadervor. . . . . . . . . . . . . . . 16
Strawberry Fields Forever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Ad hoc koret er på sporet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Chile med mere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Gospel til byfesten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Gospel Voices . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
TVÆRKULTUREL KOP
KAFFE?
Må vi byde på en tværkulturel kop kaffe? . . . . . . . .
Midsommerudflugt til Frederiksborg slot. . . . . . . . . .
Sommerudflugt til Brorfelde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Meditationer i Lyndby & Kirke Hyllinge . . . . . . . . . . .
Brunch efter årstiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
God gammeldags sangaften . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Løb DHL stafet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
TRO – økologiske kirkefestival. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kirkebogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvem er hvem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gudstjenesteliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forside: Årets konfirmander. Foto: Thomas Andersen
PRODUCERET AF:
Lay-out og illustration: Sara Itkin/itkin.dk
Tryk: KLS grafisk tryk
Brandbrother
Hornsherredvej 430,
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 2058 2817
E-mail: jmr@brandbrother.dk
www.brandbrother.dk
REDAKTION:
Sognepræsterne Birgit Svendsen,
Dorte Pedersen, Helene Rasmussen,
Mette Griffenfeldt Merrald og
provst Lars Munch.
20
21
22
23
23
23
24
25
26
27
28
www.
troweb.
org
Kontakt til TRO og indsendelse af ideer
eller artikler til magasinet rettes til:
Mette Griffenfeldt Merrald
Bygaden 33, 4070 Kirke Hyllinge
e-mail: mgm@km.dk
Deadline for levering af materiale til næste
nummer af TRO er den 05.06. 2015.
3
*NYHEDER
NYE TIDER
Du kender e-mail og sikkert også udtrykket snail-mail
om den gammeldags postudbringning. I USA har man
nu opdateret betegnelsen for den samtale man kan
have med Gud :)
GUDSTJENESTER OG
HYGGEEFTERMIDDAGE
I AMMERSHØJPARKEN
Der er gudstjeneste onsdag den 17. juni, onsdag den
15. juli og onsdag den 12. august. Alle gudstjenester er
i Servicehuset, og de begynder kl. 10.30.
Der er hyggeeftermiddage torsdag den 25. juni, torsdag den 30. juli og torsdag den 27. august. Hygge­
eftermiddagene foregår på skift i husene, og det er
hver gang fra kl. 14 til kl. 15. Alle, der bor i området,
er velkomne til at være med både til gudstjenester og
hyggeeftermiddage.
4
*
NYHEDER
TRO-MAGASINETS TRYKKERI
BLIVER ENDNU GRØNNERE
De 6 kirker i Rye, Kirke Sonnerup, Sæby, Gershøj, Kirke Hyllinge og Lyndby
har igennem flere år brugt KLS Grafisk Hus til trykningen af TRO-magasinet,
fordi KLS Grafisk Hus er Danmarks mest grønne trykkeri.
Nu bliver trykkeriet endnu grønnere. Fra og med maj måned bliver KLS Grafisk Hus det eneste trykkeri i Nordeuropa, der kan producere 100 % bionedbrydelige og bæredygtige tryksager og emballager certificeret efter det,
man kalder cradle-to-cradle-principperne.
TAG GODT IMOD
MAREN
Kirkerne i Herslev, Gevninge og Kornerup fik palmesøndag ny præst. Hun hedder Maren Pitter Poulsen, og
hun er flyttet ind i præstegården i Herslev sammen med
sin familie. Maren har, før hun kom hertil, været præst
på Sydsjælland i nærheden af Vordingborg. Gennem
adskillige år har præsterne i Sæby-Gershøj og HerslevGevninge-Kornerup afløst hinanden i ferier og friweekends, og sådan vil det fortsat være. Det vil derfor være
Maren, der afløser i kirkerne i Sæby og Gershøj kirker,
når Helene W. Rasmussen har fri. Tag godt imod Maren.
LEJRE PROVSTI HAR
FÅET NY HJEMMESIDE
Den 1. maj 2015 fik Lejre Provsti en ny hjemmeside
lejreprovsti.dk.
Hjemmesiden er tænkt som hjælp til menighedsrådene og alle andre, som har interesse i provstiets arbejde.
På hjemmesiden vil man kunne se, hvem der er i provstiudvalget, og hvornår der er møder, men der er også
mulighed for at se provstiets regnskaber.
Menighedsrådene vil også kunne hente hjælp til forskellige praktiske ting i forbindelse med deres arbejde.
Derudover er der også mulighed for at se, hvad der
foregår af arrangementer og gudstjenester i hele provstiet og finde links til de enkelte kirkers hjemmesider og
facebooksider.
5
*TEMA
KONFIRMAND
WEEKEND PÅ
MUSICON I
ROSKILDE
6
*
TEMA
Konfirmanderne fra Kirke Hyllinge-Lyndby og SæbyGershøj tilbragte en weekend i april på Musicon i
Roskilde. I forbindelse med konfirmationsforberedelsen har konfirmanderne skrevet deres egne udgaver
af Fadervor, som man kan læse et udpluk af i dette
nummer af TRO. På Musicon fik de endnu en udfordring, idet de også skulle male noget af det, Fadervor rummer og udtrykker om det himmelske og det
jordiske, om tro, dagligt brød og tilgivelse. Som indledning skulle konfirmanderne ”gå Fadervor”, dvs.
Fadervor var lagt ud på jorden, ord for ord, i en lang
slange, som de skulle følge. Derefter fik de udleveret
forskellige billeder, som kunne fungere som uddybning eller symbol på nogle af ordene fra Fadervor,
og konfirmanderne kunne frit vælge, hvilke ord og
billeder, de syntes, kunne høre sammen. Efter denne
opvarmning fik de til opgave at tegne skitser til, hvordan de ville male deres egne udgaver af Fadervor,
for til sidst at male det på lærreder. Det var en stor
udfordring, men som altid gik konfirmanderne til
opgaverne med engagement, koncentration og kreativitet. Weekenden på Musicon bød endvidere på en
lang række spændende oplevelser: Dansegruppen
”Bounce” fra København optrådte, og efterfølgende
lærte de konfirmanderne nogle gode moves, mens
DJ Gyr leverede musikken. Lørdag eftermiddag var
der åbent i ”Klub ung” med mulighed for at spille
sydamerikansk street fodbold, male graffiti, skate,
spille basketball og spille på computer, og det hele
var garneret med gode rytmer fra Brumbazz’en. Som
det kan ses af billederne, havde konfirmanderne en
både lærerig og oplevelsesrig weekend.
7
*TEMA
8
*
TEMA
Interview med fire af
årets konfirmander
om konfirmation,
Fadervor
og det at bede:
Sofia Louise Smitt,
Celine Borck Hervik-Jensen,
Katrine Johanna Gregersen
og Mathias Aagaard Hilton.
9
*TEMA
Jeg tror måske ikke
så meget på Gud.
Men på værdier
i Folkekirken.
INTERVIEW MED CELINE OG MATHIAS:
Hvad synes I om selv at skulle skrive Fadervor?
Celine: Det var sjovt at prøve at skrive sin egen.
Mathias: Jeg kan godt se ideen, omfortolkningen, indlevelsen – så er man mere med agtigt. Når man selv
arbejder med en tekst eller en salme, bliver det mere
interessant.
Celine: Det er sjovt med noget nyt. Man tænker mere
over det, når man selv skal finde på, så bliver det ikke
bare en remse.
Beder I selv?
Mathias: Nej, ikke så tit – jo i kirken. Når jeg kommer
alene i kirken, så mindes jeg de døde.
Celine: Ja, til dåb og begravelse. Det er mere naturligt
end derhjemme.
Mathias: Man skal finde sit sted. Hvis ikke man kommer
i kirke, så kan man måske gøre det i en park. Men jeg
tror, det er godt med et bestemt sted.
10
Hvorfor vil I konfirmeres?
Celine: Jeg tror på nogle af de ting, der står i Bibelen.
Det lyder så hyggeligt at komme i kirken den dag.
Mathias: Jeg tror måske ikke så meget på Gud. Men
på værdier i Folkekirken. Fællesskab, samlingssted. Alle
er velkomne. At være en del af det og ikke afskrive
det.
Hvad glæder I jer mest til ved konfirmationen?
Celine: At komme i kirken og være sammen med alle
de andre og familien og venner bagefter.
Mathias: Jeg glæder mig til det hele – ikke til en særlig
ting men til det hele.
*
TEMA
Nå ja, så glæder jeg
mig også til gaverne
– det kan jeg ikke helt
komme uden om.
INTERVIEW MED SOFIA OG KATRINE:
Hvad synes I om selv at skulle skrive Fadervor?
Katrine: Rigtig godt at prøve, men jeg lånte meget fra
den gamle Fadervor, for den er så flot.
Sofia: Det var svært, men sjovt. Der var så meget godt
i den gamle, at det var svært at lave om.
Katrine: Det var virkelig svært at male den – for eksempel, hvordan tegner man ære?
Beder I selv?
Katrine: Sjældent, men nogen gange.
Sofia: Nogen gange beder jeg sådan inden håndbold
– ikke sådan kære Gud, men tænker på Ham, og at
Han gerne må være med én.
Katrine: Også når man flyver, hvis der er turbulens, så
kan man tænke på hjælp.
Hvorfor vil I konfirmeres?
Sofia: Jeg vil gerne konfirmeres på grund af – altså jeg
er ikke sådan virkelig kristen og tror på det hele. Men
jeg tror på, at verden er skabt, og at Jesus har været
til. Jeg vil gerne bekræfte det, og så også kunne sige,
når jeg en dag skal giftes, at jeg også blev konfirmeret.
Katrine: Lidt det samme som Sofia siger. Jeg er døbt i
Sæby og vil gerne konfirmeres der. Men altså også på
grund af festen. Jeg tror, det er det største i vores liv
indtil nu.
Hvad glæder I jer mest til ved konfirmationen?
Katrine: Jeg glæder mig til det hele. Men jeg er især
spændt på at skulle sige ja der i kirken.
Sofia: Ja, det bliver nok et nervepirrende og godt øjeblik. Så har jeg et ønske om også at være sammen
med alle de mennesker, jeg elsker på samme tid. Nå
ja, så glæder jeg mig også til gaverne – det kan jeg
ikke helt komme uden om.
11
*TEMA
FADERVOR ARMBÅND
Når vi i Rye - Kirke Sonnerup taler med vores konfirmander om bøn og
Fadervor arbejder vi – også – med at de hver især fremstiller et Fadervorarmbånd. Det gør vi ud fra den betragtning, at det altid fremmer forståelsen og hukommelsen, når vi har noget konkret at fokusere på, føle og
mærke, og når det er færdigt, er det et fint smykke at gå med – både for
drenge og piger.
Som det fremgår af tegningen, består armbåndet af forskellig­
farvede
perler, der passer til de enkelte bønner.
(Guld) Fader vor
(Guld som symbol på Gud. Det første og det største.)
(Blå) Du som er i himlene
(Blå er den kongelige farve, og himlens farve.)
(Hvid) Helliget vorde dit navn
(Hvid er renhedens farve, og hellighedens farve.)
(Lilla/orange) Komme dit rige
(Stribet, facetsleben smuk perle - ubeskrivelig smuk.)
(Rød) Ske din vilje som i himlen således også på jorden
(Rød - Gud virker igennem kærlighed og ønsker det bedste for os.)
(Brun/grøn) Giv os i dag vort daglige brød
(Brun som det brød vi spiser. Grøn som naturens farver.)
(Grå/metal) og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
(Metal/grå som bag tremmer p.gr.a. vores skyld - hjælp os ud af fængslet.)
(Gul) Led os ikke i fristelse
(Gul er falskhedens og løgnens farve.)
(Sort) men fri os fra det onde
(Sort: Det mørke og det onde.)
Thi dit er riget og magten og æren i evighed. Amen
(Slutter med guldperlen – symbolet på Gud – som Fadervor-armbåndet
begyndte med. Og når armbåndet er bundet sammen, dannes en ring, hvor
begyndelsen og slutningen er Gud.)
12
*
TEMA
ræsterne gør sig hvert år mange
overvej­el­ser over, hvordan der bedst
under­
vises, formidles og forkyndes i
konfirmand­
stuerne og ikke mindst,
hvordan konfirmanderne inddrages.
Der er – i hvert fald – to faldgruber der
skal undgås: Den ene er ”containerpædagogik”, hvor præsten bare fylder på og på med
oplysning og viden og håber, at noget af lærdommen
bliver indenbords. Luther mente, at det vigtigste organ
for menighed og konfirmander var ørerne, derfor kom
der bænke ind i kirkerne, for nu skulle menighederne
sidde ned og lytte. Samme princip gør sig gældende
i konfirmandstuen, og derfor har præster i generationer ”hældt på” konfirmander og øset af deres vældige
viden i det lønlige håb om, at noget måtte blive ”derinde” bag pandeskallen og finde et levested i hjertet,
så troen måtte vokse. Moderne pædagogik lærer os
noget andet: Dén der taler, lærer! Og udbyttet for den,
der lytter er nok væsentligt mere begrænset, end tidligere tiders konfirmandundervisere har troet. Mine konfirmander kalder det ”Jesus Christ Talk”, når præsten
foredrager og fortæller i en endeløs monolog.
Den anden metode kan vi kalde ”saftevands-pædagogik”, hvormed stoffet bliver så udvandet, så kristendommen fremstår som en tynd gang saft, et kristeligt
farvestof uden kraft og smag!! Nej, det vi gerne vil have
fat i, er et stærkt koncentrat, en kraftfuld bouillon, en
”Kristus-terning”, så også konfirmanderne ”kan smage,
at vor drot er god!” (DDS 291) Derfor er opfindsomheden i konfirmandstuerne stor rundt omkring, når pæ-
dagogik anno 2015 og bønner og trosindhold skal gå
hånd i hånd og ikke bare udenadslæres, men vække
konfirmanders spørgelyst og troens barnelærdom indoptages.
Vi foretog en lille rundspørge blandt nogle af Rye-Kirke
Sonnerups konfirmander, Isabella, Magnus, Kristine og
Matthias, og spurgte dem, hvad, de synes, er det bedste ved at gå til konfirmandforberedelse. Måske ikke så
overraskende, at det er dét, der går ind ad munden,
som konfirmanderne husker bedst: Det er pausen, hvor
lækkerier som boller, pizzasnegle, kiks og te, forsvinder
som dug for solen. Når de sultne og trætte konfirmander sidst på eftermiddagen kæmper med svindende
energi, så hjælper det lidt at få fyldt både mad og ånd
i tanken.
Men der var heldigvis også andet, de huskede. Lad os
høre deres meninger og undertiden sjove og overraskende synspunkter og dybe erfaringer: Måske det kan
inspirere til kommende sæsons konfirmandforberedelse.
Præst: Hvad er det bedste ved at gå til konfirmandforberedelse?
Alle: mad og hygge
Præst: Hvad husker I bedst fra vores tid sammen?
Alle: …påskens fortællinger, Konfirmandtræf i Roskilde
Domkirke, tur til København, herunder besøget i U-kirken på Vesterbro.
13
*TEMA
Om U-kirken sagde Kristine:
”Det var ikke som en rigtig kirke, men underlig og den
hænger fast inde i hovedet, som en kirke jeg ikke kan
lide”.
Magnus: Jeg synes den (U-kirken red.) lignede et gammeldags diskotek.
Matthias: Jeg kan godt lide Roskilde Domkirke.
Kristine: Jeg synes ikke, man skal ændre noget, for det
var hyggeligt, sådan med spil (bibelquiz, red.) og sådan noget..
Isabella: Man skal jo lære trosbekendelsen og Fadervor
og sådan noget (Jesus Christ talk, red), og så ved jeg
ikke, hvor mange andre ting man sådan skal lære, men
i hvertfald hvis så man tog det lidt hurtigt, så kunne det
være sjovere, hvis man havde bare den sidste halve
time til at have det sådan lidt hyggeligt i stedet for, det
bare bliver det der Jesus Christ talk.
(Alle har fået øjnene op for Kirke Sonnerup kirke, som jo
er den kirke, der er åben og i brug, det er også her alle
konfirmationerne sker, og de synes, den er hyggelig)
Alle griner indforstået
Præst: Kan I Fadervor?
Præsten: Ahva for noget talk? Det vil jeg kalde dette
interview i kirkebladet, jeg skal bare lige forstå, hvad
det er?
Alle: Ja!
Alle griner…
Kristine: Jeg har mit Fadervor-armbånd i min taske, det
hjælper mig til at huske, jeg skal også have det med til
konfirmationen.
Magnus: Jeg øver den bare og lige pludselig, så sidder
den bare inde i hovedet på mig.
Isabella: Jeg kan den, fra jeg var minikonfirmand.
Præst: Er det rigtigt!!!??
Isabella: Og jeg har også været grøn spejder.
Magnus: Jeg har også været minikonfirmand, men det
var ved et uheld jeg begyndte til det…
Matthias: Det er den megen snak om Jesus, og hvad
han gjorde og sådan. Det bliver lidt kedeligt.
Præst: Ja, der er meget Jesus Christ Talk..haha
Magnus: Du kunne lave nogle flere konkurrencer indimellem, så man kan huske det mere.
Isabella: Det var sjovt med den der awareness test
(youtube video red) Mindre boglæsning og mere aktivitet.
Præst: OK, hvad med opslag i Bibelen og læse derfra.?
Matthias: Nej, det er ikke noget.
Præst: Men du blev ved….
Magnus: Nå ja….
(Alle har været minikonfirmand på nær én som ikke fik
tilbuddet i sit daværende sogn)
Præst: Så alle kan Fadervor; kendte I alle Fadervor, før I
begyndte til konfirmandforberedelse?
Alle: JA!!
Præst: Hvad vil I anbefale næste års konfirmander?
Eller anbefale at præsten gør ?
Kristine: Det gør man jo alligevel i kirken
(Kristine foreslår en skærm ved hver plads i kirken, hvor
dagens tekster allerede er ”slået op” så man kan følge med, uden at slå op i en bog. Forslag til fremtidens
kirkeliv og indretning: Afskaf bøger og sæt computerskærme op).
Magnus: Ligesom Obama der kigger ind i et spejl og ser
teksten, når han holder tale.
Præst: Hvad synes I om undervisningstidspunktet kl. 15-17?
Alle: Too late!!
Alle: Mere slik!
Isabella: Jeg vil gerne have det liggende i skoletiden
Præst: Not.
Kristine, Mathias, Magnus: JA!
14
*
TEMA
Matthias: F#%&& skolereform
Præst: Ja, det er lige præcis pga skolereformen, vi har
undervisningen på det tidspunkt.
Isabella: Man kan jo godt lægge det i skoletiden, det
kan man faktisk godt.
Præst: Ja, men der er jo mange, der ikke har den tradition i familien længere. Og som derfor lader børnene selv bestemme…tradition betyder jo føre videre, og
hvis man ikke har det at føre videre, så sker det jo ikke.
Isabella: Jeg tror på Jesus, så tror man vel også på Gud.
Præst: Ja, Jesus er et billede på Gud, en selfie.
Præst: Sidste spørgsmål: Dåbstallet falder, færre og
færre bliver døbt: I ved, man bliver konfirmeret, fordi
man er døbt, I er alle sammen blevet døbt, da I var
små. Vil I anbefale nye forældre med babyer, at de lader deres børn døbe?
Alle (enstemmigt) JA.
Matthias: Og som små lærer dem trosbekendelse og
Fadervor, så de kan det, så vi ikke skal bruge så lang tid
på det (i konfirmationsforberedelsen, red)
Magnus: Det kommer jo an på, om de skal ind i den
kristne tro..
Kristine: Min kusine blev døbt, da hun var halvandent
år, jeg synes ikke, man skal lære dem trosbekendelse så
tidligt. Jeg synes, når de kommer op i 3. klasse, er det
meget nødvendigt.
Magnus: Jeg synes, de skal synge den (trosbekendelsen) som Godnat sang
Præst: God ide!!
Matthias: Man føres ind i troen…
Kristine: Forældrene vil ikke lægge pres på børnene.
Mange bliver ikke døbt, fordi forældrene ikke tror på
det, og så er der nogen, der siger: Jeg tror ikke på det,
så skal mine børn heller ikke tro på det, det synes jeg er
sådan lidt åndssvagt.
Matthias: Det er unfair.
Kristine: Ja, præcis jeg synes heller ikke, man skal udskyde det til, man er 18 år, jeg synes 16 år, når man går i
9. klasse .. eller bare når man er 14, for så kan man blive
konfirmeret.. Det er irriterende, når der er dåb før konfirmationen, for det tager altså lige en halv time ekstra.
Magnus: But first let me take a selfie…
Præst: Måske dårligt eksempel…
Magnus: Hvis min far ikke var kristen, så ville børnene
heller ikke blive det... for de ser op til deres forældre, og
hvad de gør.
Snakken fortsatte lidt endnu og bekræftede et princip,
som denne præst prøver at holde i hævd og hylder
hver sæson, på trods af youtube, smart boards, ipads
og film og quizzer: I konfirmandstuen taler vi sammen
og lytter til hinanden.
Noget af det, der ræsonnerede bedst med konfirmanderne, var en ”awareness-test”, en youtube video som
illustrerer troens ”mersyn”: De bliver bedt om at se anderledes, se for sig selv, og dermed deltage i en proces, hvoraf der kommer ny indsigt og forståelse. Til gengæld opfattes præstens enetale(r) om grundregler for
skriftudlægning og andet Jesus Christ talk som gammeldags, musealt og ligegyldigt og deres motivation
og interesse, forsvinder
Konfirmanderne efterlyser flere videoer, flere quizzer,
og aktiviteter, og vi præster og undervisere skal – udover at tale sammen og lytte - hele tiden søge at udvikle nye og engagerede måder at inddrage konfirmandernes livserfaringer og tanker som et middel til at give
dem en dybere forståelse af Bibelens ord.
Kære konfirmander, ikke mere Jesus Christ Talk fra os,
men tag selv over, talk to Christ, I kan begynde med
Fadervor.
Hjerteligt til lykke med konfirmationen.
God sommer.
Isabella: Man behøver jo heller ikke være sådan en stor
troende på Gud, men tro på kristendommen, det er jo
fint nok…en del af det at blive konfirmeret er jo også en
tradition, i hvert fald i vores samfund.
15
*TEMA
KONFIRMANDERNES
FADERVOR
Konfirmanderne fra Kirke Hyllinge-Lyndby og Sæby-Gershøj
fik som opgave i år at formulere deres egne udgaver af
Fadervor. Fadervor er den bøn, disciplene lærte af Jesus,
og vi kan finde den i Mattæusevangeliet kap. 6, vers 9-13.
Til inspiration til at skrive hørte konfirmanderne rapperen
Jokerens udgave af bønnen, og de fik også forskellige oversættelser af Fadervor. Her på siderne kan man læse og
tage nogle af de fine udgaver af Fadervor til sig.
Far du som styrer det hele
Helliget bliver dig
Komme din himmel
Din lyst skal ske i himlen
Ligesom på vor jord
Giv os bøf med sauce
og tilgiv vores ego lige så
Lad os ikke friste, men modstå
Det onde for dig, for himlen
og vor jord.
Amen
Du far, som lever i himlen
helligt og vigtigt er dit navn
især i dit rige.
Del din vilje på jorden, ligeså
du gør i himlen.
Giv os vores daglige og almindelige mad
morgen, middag og aften
Giv os ikke skyldfølelse, så giver vi
heller ikke dig skyldfølelse.
Lad os ikke leve perfekt, men beskyt os fra det onde.
Riget, magten og æren er din.
Amen
16
Min Gud
Du som er der for mig
Du kan være overalt på samme tid
Kigge på, og passe på os.
Få os til at forblive gode
Elsk mig som jeg elsker dig
Amen
Du, som er i himlene
Jeg ved, du altid har min ryg.
Lad alle forstå, at du er Gud,
giv os mad og vand,
og lad os aldrig være alene.
Og lys ned over os.
Hellige fader
Du som hersker alle riger, du som bor i paradis
Lad os alle vide hvem du er, og hvad du står for.
Giv os de ting vi har brug for, og når vi har brug for det.
Tilgiv os når vi behøver det, og hjælp os med at hjælpe andre.
Lad dit lys nedkæmpe det onde, og led os ikke ind i det onde.
Jeg hylder dig og vil altid gøre det.
For du er den almægtige fader og vil være det i al evighed.
Amen
*
TEMA
Vor fader
Gud er dit navn
I dit rige vil jeg komme
Viljen din skal ske her og alle steder.
Velsign os med føde i dag
og tilgiv vores fejl, som også vi vil gøre.
Og led os væk fra fristelserne
Men befri os fra alt det ondt
For riget er dit sammen med magten og æren.
Amen
Fadervor du som sidder i himlene
Din kærlighed til os er noget særligt
Dit rige må blive hos os
Jeg tror på din hjælp til os
Giv os det vi har brug for
Man har altid brug for tilgivelse
fra dig, og andre mennesker
Din hjælp er en gave
Vi stoler på at du ville opfylde vores ønsker, så godt du kan
Amen
Du som bor i himlen,
lad din himmel blive til
vores virkelighed.
Giv os vor føde, som vi
har brug for. Tilgiv os
for det, vi gør forkert.
Tak fordi du altid passer på mig.
Til evighed vil
magten, respekten og æren
være din.
Amen
Jeg ved du bor i himlen.
Jeg ved du passer på mig
Jeg ved du kun vil gøre det bedste,
men alligevel kan livet ikke være ufarligt.
Bare sørg for at føde vi ikke mangler,
min familie vil være fredet
fra naturens kræfter og styrker.
Og tilgiv for vores fejl.
Jeg er stolt af at være kristen.
Amen
Kære far som sidder oppe i himlen
Må du altid have det godt
Og altid være med os
Jeg tror på at du vil hjælpe os,
og at det du gør er det rigtige
Giv os mad og tilgiv vores fejl,
lige som vi vil tilgive andres fejl.
Lad os ikke gøre dumme ting
Men hjælp os igennem dem
For du vil altid være vores hjem, vores hjælp og vores ven
Amen
17
*GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
AD HOC KORET ER
PÅ SPORET
Ad hoc koret er et lejlighedskor, der synger sammen
før en gudstjeneste hver måned. Der kræves ingen
særlige forudsætninger – kun lysten til at synge.
Vi mødes i kirken en time før gudstjenesten, og sammen med vores dygtige kirkesanger Miriam Jul Rasmussen og vores dygtige organist Dan Hemmer synger vi forskellige sange, salmer og gospelsange.
Vi glæder os til at synge sammen med en masse andre og få varmet stemmerne godt igennem.
DATO Søndag den 7. juni og søndag den 11. august
kl. 10.00 – 11.00
STED Kirke Hyllinge kirke
CHILE
MED MERE
STRAWBERRY
FIELDS FOREVER
Vi vil gerne invitere alle til gudstjeneste og frokost­
møde. Vi begynder i kirken til en kort gudstjeneste,
derefter går vi ned i præstegården, hvor vi spiser en
god frokost.
Efter frokosten vil Mette Griffenfeldt Merrald og Lars
Munch holde foredrag for os om Chile. Begge har
besøgt landet – den ene op til flere gange.
Midsommeren lyser i hvidt og grønt og rødt fra hyldens duftende buske, træernes saftigt grønne blade
og jordbærrets indbydende rødmen. Det kan fylde
krop og sjæl af en boblende livsfryd. Vi tager glæden
med i kirke, når vi holder fælles midsommergudstjeneste med sognene i Herslev, Gevninge og Kornerup,
med efterfølgende kaffebord med jordbærlagkager
i præstegården.
Vi viser billeder og fortæller om landets historie og
geografi, om Pinochet og Allende, om vinen og
druen Carmenere, om pelikaner og løse hunde, om
huasos og empanadas og om de to nobelprismod­
tagere Pablo Neruda og Gabriela Mistral.
DATO Torsdag den 11. juni kl. 19.00
STED Sæby kirke
DATO Fredag den 12. juni kl. 11.30
STED Kirke Hyllinge kirke og præstegård
18
Pris for frokost er 50 kr. Tilmelding til frokost senest den
9. juni til mgm@km.dk eller 46 40 41 34
*
GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
GOSPEL TIL
BYFESTEN
Når der er byfest i Kirke Hyllinge i juni måned, bidrager
Kirke Hyllinge kirke også til glæden. Vores kirkesanger
Miriam Jul Rasmussen inviterer således til Gospelworkshop i kirken. Vi øver d. 21/6 om formiddagen i kirken,
og vi synger samme eftermiddag til gudstjenesten.
Miriam Jul Rasmussen har gennem mere end 15 år
været aktiv på den danske gospelscene og har til
denne workshop fundet nogle af sine yndlingssange
frem, med udgangspunkt i gospelgenren og det
glade budskab om tro, håb og kærlighed.
Gospelsang og -musik er blevet en etableret del af
det danske kirkeliv, hvor der gennem genren dannes fællesskab omkring det livsbekræftende udtryk.
Det er en særlig oplevelse at synge sammen. Sang
skaber glæde, fællessang skaber fælles glæde!
Repertoiret vil bestå af gospelsange fra den amerikanske og skandinaviske gospeltradition.
DATO Søndag den 21. juni kl. 10.00 - 13.00 og
gudstjeneste kl. 13.00
STED Kirke Hyllinge Kirke
GOSPEL VOICES
SYNGER MED I
KIRKE SONNERUP KIRKE
Gospel Voices, der er det lokale gospelkor i Kirke Sonnerup, er glade for at måtte synge med ved gudstjenesten i Kirke Sonnerup kirke søndag den 21. juni.
Koret har siden starten i 2013 vokset sig større, og består på nuværende tidspunkt af 35 sangere i alle aldre fra nær og fjern.
Pernille Jensen, korleder, udtaler:
”Koret knokler på i sæsonen for, at sangene kan
præsenteres med stolthed. Vi ser frem til at synge i
”vores” egen kirke igen, det var en stor oplevelse og
fornøjelse sidste gang. Vi er meget glade for vores
samarbejde med kirken og nyder den gode akustik i
kirkerummet. Vi har valgt en håndfuld af korets sange, som vi deltager i gudstjenesten med, og vi lover,
at der er både smukke ballader og swingende gospelsange på dagen. Gejst, glæde og engagement
er limen i koret, der elsker øve-torsdagene, fordi der
er plads til både seriøsitet omkring musikken, men
også socialt samvær og gode grin”.
DATO Søndag den 21. juni kl. 11.00
STED Kirke Sonnerup kirke
19
*GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
MÅ VI BYDE PÅ EN
TVÆRKULTUREL KOP KAFFE?
Fellowship, friendship, worship er overskriften for præst
Dorte Pedersens tilgang til varetagelsen af pastorale
opgaver i forbindelse med asylcenteret Avnstrup. Der
bor for tiden mellem 800 - 1000 asylanter, Lejres borgmester har kaldt Avnstrup for en by i kommunen, og
provstiet har afsat ressourcer, så Avnstrup kan betjenes
med præst, som et sogn iblandt andre sogne. Vi giver
de beboere, der ønsker det, muligheder for at komme
til gudstjeneste og møde lokale menigheder i provstiet.
Indsats og behov vurderes løbende, da Avnstrup asylcenter er et modtage-og udrejse center og i sagens
natur er der hastig udskiftning blandt beboerne, og
behovene ændrer sig.
Nu søsættes et diakonalt tiltag: Det er et tilbud til kvinder (med og uden børn) om nogle timers hyggeligt
samvær uden for asylcenteret en gang om måneden.
Tilbuddet gælder alle kvinder uanset religiøst tilhørsforhold, formålet er socialt og tværkulturelt, og vi inviterer
desuden interesserede kvinder fra hele området til at
komme og få en snak og en kop kaffe. Møderne finder
som regel sted i Munkehuset hver 3. tirsdag fra kl. 11.00
-14.00. Menighedsrådet i Allerslev og Lejre Provsti har
generøst stillet lokaler og ressourcer til rådighed.
DATO Tirsdag den 16. juni kl. 11.00 - 14.00
STED Hvalsø bibliotek, Skolevej 12
DATO Søndag den 21. juni kl. 11.00
STED Kirke Sonnerup kirke
20
Den 16. juni er vi inviteret til Hvalsø Bibliotek. Biblioteket viser deres Demokrati-udstilling. Det er 100-året for
kvinders valgret og en del af udstillingen viser historiske
effekter. Medarbejdere ved arkiv og bibliotek fortæller
om udstillingen på både dansk og engelsk.
Alle kvinder i lokalområdet, flygtningevenner og bedsteforældre for asyl og andre interesserede er velkomne til ”Verdenscafé” på Hvalsø Bibliotek.
Hvis du vil vide mere eller kunne tænke dig at hjælpe
til, eller simpelthen glæder dig til at møde mennesker, som er kommet til menigheden fra fjerne steder på
jorden, så er du velkommen til at kontakte præst
Dorte Pedersen på tlf. 6069 4832 eller dpe@km.dk
GOSPEL I KIRKE SONNERUP:
Ved gudstjenesten i Kirke Sonnerup deltager Kirke Sonnerup Gospel koret med svingende og bevægende
Gospel sang. Ved denne gudstjeneste inviteres beboere fra Avnstrup, og efter gudstjenesten serverer vi
jordbær med is!
GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
MIDSOMMERUDFLUGT TIL
FREDERIKSBORG SLOT I HILLERØD
Mange vil givetvis for sit indre blik kunne se Frederiksborg
slot rejse sig i profil over Hillerød by. Med sine tårne og spir
løfter slottet sig over byens tage, liggende på de tre holme i slotssøen, omkranset af en imponerende slotspark.
Sæby-Gershøj kirkernes sogneudflugt har det imponerende slot med slotskirke som sit mål i år.
Frederiksborg slot kan føre sin historie helt tilbage til
1200-tallet, og i 1500-tallet kom det i kong Frederik den
2.’s ejerskab. Frederik den 2. byttede sig til det med Birgitte Gøye og Herluf Trolle, som til gengæld fik Skovkloster på Sydsjælland, det nuværende Herlufsholm, som
var kirkernes udflugtsmål sidste år. Frederik den 2.’s søn,
den driftige Christian den 4., rev det gamle slot ned
og lod det nuværende Frederiksborg slot opføre – det
skete i 1600-tallet.
Slottet blev hærget af en ødelæggende brand i 1859.
Slotskirken undgik som det eneste at blive flammernes
bytte og står derfor i dag, som den blev bygget på
Christian den 4.’s tid. Resten af slottet blev genopført
efter branden med støtte fra brygger J.C. Jacobsen.
På sogneudflugten skal vi til gudstjeneste i den historiske og rigt dekorerede slotskirke. Efter gudstjeneste og
frokost er der rundvisning i to spændende særudstillin-
ger på slottet. Den ene udstilling er med dronning Margrethe den 2.’s kjoler, den anden er om besættelsestiden under 2. Verdenskrig.
I udstillingen med dronningens kjoler kan man bl.a. få
hendes dåbskjole at se, hendes barndoms legebukser,
hendes studenterhue, brudekjole og et udvalg af hendes gallarober.
Udstillingen om tiden fra 1940-1945 belyser forskellige
forhold under krigen, som den nazistiske tankegang og
ideologi, den beretter om danskeres deltagelse i krigen på henholdsvis allieret og tysk side, og den handler om dagliglivet i perioden, modstandskampen og
befrielsen.
Der vil være rundvisning i begge sæudstillinger for alle
turens deltagere. Efter rundvisningen på slottet kører vi
til den hyggelige Vossevang kro ved Ølsted, hvor der
vil være kaffe og kage.
Det koster 100 kr. pr. person at deltage. Prisen dækker
bus, frokost, entré, rundvisning og kaffe. Udflugten er
åben for alle, uanset hvor man bor. Tilmelding er nødvendig til Helene W. Rasmussen på hra@km.dk eller
46 40 41 61.
DATO Søndag den 21. juni
STED Sæby kirke kl. 8.45 og Gershøj kirke kl. 8.55. Hjemkomst ca. kl. 18.00
21
*
*GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
Foto: Stig Nygaard
SOMMERUDFLUGT
TIL BRORFELDE
Brorfelde ligger i et smukt kuperet landskab i nærheden af Ugerløse og Gammel Tølløse. Landskabet har
sine rødder helt tilbage i istiden. På toppen af bakkerne i dette landskab byggede man i 1953 et observatorium, som var i brug frem til 1996. Herfra blev stjernehimlen udforsket, og observatoriet var både kendt
og anerkendt. I 2012 kunne vi opleve området over 24
dage, da årets julekalender udspillede sig i de historiske omgivelser – og selvfølgelig havde det med stjerner at gøre!
Sommerudflugten går i år til Brorfeldes bakker, hvor
man kan gå på opdagelse i naturen og lade sig imponere af det smukke landskab og se de kuppelformede
kikkertbygninger, der fortæller om teknikken og astronomiens udvikling.
Vi finder et godt sted i nærheden af observatoriet at
spise vores medbragte madpakker – medbring mad
og drikke til dig selv. På vej hjem fra Brorfelde kører vi
omkring havnen i Holbæk, hvor vi får kaffe og kage.
Turen er åben for alle interesserede. Vi kører i private
biler, og når du melder dig til, skal du sige, om du kan
køre, eller om du ønsker kørelejlighed med en anden.
Det koster 30 kr. pr. person at deltage i turen og beløbet går til benzin til dem, der kører. Tilmelding til Helene
W. Rasmussen på hra@km.dk eller 46 40 41 61.
DATO Onsdag den 29. juli
STED Sæby præstegård kl. 10.00 og Gershøj kirke kl. 10.10. Hjemkomst ca. kl. 15.00
22
GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
MEDITATIONER
I LYNDBY OG
KIRKE HYLLINGE
Vi har i flere år holdt meditationsgudstjenester om
aftenen i vores to kirker. Ved meditationsgudstjenesterne er det roen, der er i centrum. Vi synger smukke
salmer, og i stedet for en prædiken er der en meditation, som holdes, mens organisten spiller stille musik.
Meditationsgudstjenesterne har været godt besøgt
og meget rost, og derfor ville det være uklogt som
præst ikke at fortsætte. Så hvis du har lyst til at bruge
en aften – ja hele to - på en rar og meditativ måde,
så kom til gudstjeneste. Begge kirker er meget smukke
ved en aftengudstjeneste med masser af levende lys.
BRUNCH EFTER
ÅRSTIDEN
Vi har snart prøvet det mange gange. Vi har været der
om foråret, efteråret, vinteren, nytåret og sikkert mange flere. Vi mødes fast i kirken til en kort andagt, og så
tager vi ned i Kirke Hyllinge præstegård, hvor vi spiser
en dejlig brunch sammen og synger salmer og sange
– alt efter hvad I vælger. Det er ved at være en tradition, og en god en af slagsen. Derfor vil vi gerne invitere
jer til en sensommerbrunch
DATO Fredag den 14. august kl. 9.00
STED Kirke Hyllinge kirke og Kirke Hyllinge præstegård
DATO Onsdag den 24. juni kl. 21.00
STED Lyndby kirke
DATO Onsdag den 26. august kl. 21.00
STED Kirke Hyllinge kirke
GOD GAMMELDAGS SANGAFTEN
Nu er det igen blevet tid til en rigtig sangaften. Vi synger fra Højskolesangbogen, og alle kan frit byde ind
med forslag til, hvad der skal synges. Men mon ikke
Carl Nielsens mange flotte sange vil præge aftenen
her i 150 året for komponistens fødsel?
Man vil desuden komme til at høre et par solosange
udført af vore kirkesangere Elisabeth Holt Pedersen
og Grethe Holm akkompagneret af organist Morten
Skjoldan Petersen ligesom Motetkoret også vil give et
nummer eller to.
Der bydes på kaffe og kage. På gensyn til sangaften i
Kirke Sonnerup.
DATO Torsdag d. 27. august kl. 19.30
STED Kirke Sonnerup kirke
23
*
*GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
LØB DHL STAFET
med Rye og Kirke Sonnerup kirker
Sidste år meldte Rye og Kirke Sonnerup kirker to løbehold til DHL stafetten i København. Og vi havde en
dejlig aftenstund sammen i København i flot vejr med
løb og efterfølgende spisning i Fælledparken.
I år kan du også være med! Alle med tilknytning til Rye
og Kirke Sonnerup kirker kan tilmelde sig: kirkegængere, præster, medarbejdere, menighedsrødder, kormedlemmer, enhver som hører til sognene…
Man kan tilmelde sig som løber, men man kan også
bare tage med som ”hepper”. Alle kan være med, og
der er ingen krav om, hvor hurtigt man skal løbe de
fem kilometer, som løbet er.
DHL Stafetten 2015 finder sted i uge 35, og Rye og Kirke
Sonnerups løbehold satser på at komme til at løbe tirsDATO Tirsdag den 25. august kl. 17.00
STED Fælledparken
24
24
dag den 25. august, hvor vi samles i Fælledparken kl.
17.00 og løbet skydes i gang kl. 18.00.
Og det er nu, du skal melde dig til hos organist
Morten Skjoldan Petersen, email-adresse: msp@km.dk
(tlf. 26 51 52 62). Tilmeldingsfristen er fredag d. 26. juni.
Tilmelding helst på e-mail, da vi laver en fælles emailkorrespondance for løbere og heppere. Men kontakt
mig gerne, hvis du vil have flere oplysninger inden
tilmelding.
Så nu er det bare med at kridte løbeskoene, og komme ud og nyde Guds natur i den dejlige sommer – og
glæde sig til DHL stafetten d. 25. august!
GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
TRO – ØKOLOGISK KIRKEFESTIVAL
GÅR I LUFTEN FOR FJERDE GANG
Kirkerne i Ferslev, Vellerup, Skibby, Sæby, Gershøj,
Kirke Hyllinge, Lyndby, Gevninge, Herslev og Kornerup sætter igen i år alle sejl til, når TRO – økologisk
kirkefestival går i luften. Kirkefestivalen vil i år have
genbrug som et overordnet tema, og der vil bl.a.
blive holdt et modeshow med genbrugstøj, præsenteret af Master Fatman. Ved den store gudstjeneste i
Halm­kirken medvirker ”Danmarks største kirkekor – in
progress” og rapperen Per Vers. Der vil være salg af
god, økologisk mad, is og drikke på festivalpladsen,
og festival­programmet byder på et væld af aktiviteter og arrangementer. Programmet er under løbende
tilrettelæggelse, og der kan komme nye ting på programmet helt frem mod festivalens start. Læs mere
om festivalen på www.trofestival.dk
Hvis du kan lide at synge, kan du være med i festivalens eget kor ”Danmarks største kirkekor –in progess”.
Det kræver kun én ting, nemlig lyst til at synge. Koret
øver under ledelse af Ida Ellegaard og Dan Hemmer.
Det er gratis at være med i koret, men man betaler
30 kr. til et måltid mad, når koret øver onsdag den
2. september. Tilmelding til koret er ikke nødvendigt,
man møder bare op den første øvegang.
DATO Søndag den 16. august og søndag den 23. august, begge gange kl. 12.30-15.30 og
onsdag den 2. september kl. 17.00-20.00
STED Sæby kirke
25
*
*TIL KIRKEBOGEN
Døbte
Viede
Begravede / Bisatte
KIRKE HYLLINGE KIRKE
LYNDBY
KIRKE HYLLINGE KIRKE
15.02 William Nielsen
30.04 Karin Maigaard &
Jack Bang Bagger
06.02
Marie Nørgaard Vestergaard
19.02
John Laurits Anders Østdal
19.02
Kent Gregers Pedersen
04.03
Henry Hansen
13.03
Agnete L Christiansen
13.03
Inger Relster
17.03
Torben Krogh Andersen
17.03
Elisabeth Drejer
25.03
Ellen Sigrid Hansen
28.02 Menja Sandorff Herrmann Nehm
01.03 Silas Viktor Andersen
15.03 Jeppe Sylvester Kunzendorf Nielsen
29.03 Julie Nielsen
LYNDBY KIRKE
22.02 Liam Azevedo Holmstrøm
22.03 Sara Munch Dalsgård
19.04 Cathrine Kupela Westh
19.04 Noah Bredahl Mellerup
KIRKE SONNERUP KIRKE
fra Fjelstervang kirke
fra Margrethekapellet
fra Østre Kapel
fra Himmelev kirke
fra Østre Kapel
fra Gevninge kirke
01.03 Karina Kjær
28.03 Alicha Dorthea Gudiksen
LYNDBY KIRKE
29.03 Frederik Ikechukwu Sejer Nielsen
25.02
Johnny Rene Dam
27.03
Børge Hardy Hansen
10.04
Kjeld Grønneskov Christensen
17.04
Ilse Johanne Andersen
SÆBY KIRKE
19.04 Sara Kochendorf Larsen
KIRKE SONNERUP KIRKE
25.02
Mogens Fernard
27.02
Jørgen Hoffmann
20.03
Herdis Baunsgaard
24.03
Jørgen Drejer
GERSHØJ KIRKE
26
06.02
Torben Larsen-Ledet
14.02
Erling Kristiansen
03.03
Hans Henrik Bakland
24.04
Hanne Maggi Holm
*
HVEM ER HVEM
Sæby & Gershøj
Kirke Hyllinge & Lyndby
Rye & Kirke Sonnerup
Sognepræst
HELENE WONSBEK RASMUSSEN
Hornsherredvej 430, Sæby præstegård,
4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 61 Mail: hra@km.dk
Provst for Lejre Provsti og sognepræst
LARS MUNCH
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34
Mail: lamu@km.dk
Sognepræst
BIRGIT SVENDSEN
Ejbyvej 14, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 40 50 04 Fax 46 40 52 04
Mail: bsv@km.dk
Træffes
Tirsdag, onsdag & fredag kl. 9-10
Torsdag kl. 17-18
Mandag fri
Mandag fri
Sognepræst
METTE GRIFFENFELDT MERRALD
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34
Mail: mgm@km.dk
Træffes bedst
Tirsdag - fredag kl. 9-9.30
Mandag fri
Træffes bedst
Tirsdag, torsdag & fredag kl. 9:30-10:30
Mandag fri
Sognepræst
DORTE PEDERSEN
Mariendalsvej 41, 3th, 2000 Frederiksberg
Tlf: 60 69 48 32
Mail: dpe@km.dk
Mandag fri
Fg. formand INGA STEFFENSEN
Tømmergården 6, Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 46 30
Formand i Kirke Hylinge LISBETH GRØNBERG
Hvidemosevej 28, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 78 79 20
Formand JENS OLE PEDERSEN
Englerup Gade 41, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 95 98 / 20 34 01 80
Kirkeværge KIRSTEN KRISTENSEN
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 89
Formand og kirkeværge i Lyndby INGA ELIASEN
Hornsherredvej 245, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 01 22
Graver i Sæby FLEMMING VINCENTS
Acatievej 8a, 4060 Kirke Såby
Tlf: 22 14 06 79
Præstesekretær SUSSI AUNSKOV
Tlf: 30 30 49 34
Træffes tirsdag og torsdag mellem 10 - 12
Mail: suaj@km.dk
Præstesekretær BIRGITTE SKOVSTED
Rye præstegård
Tlf: 46 40 50 04 Mail: bgr@km.dk
Træffes bedst onsdag
Graver i Gershøj
Kontakt graver ved Sæby kirke
FLEMMING VINCENTS
Kirkesanger og kirketjener POUL VINCENTS
Tlf: 46 40 36 31/ 30 54 77 03
Organist SOLVEJG ARENDT
Tlf: 46 35 08 74
Mail: solvejg.arendt@gmail.com
Kirkeværge og Kasserer i Kirke Hyllinge
ELSE THOMSEN
Stationsvej 11, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 30 38
Kasserer i Lyndby INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Graver i Kirke Hyllinge BIRTHE JØRGENSEN
Kjøbmagergade 15, Kyndeløse
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 05 36
Graver i Lyndby BJARNE JENSEN
Tværvej 25 , 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 22 73 46 00. Mail: lyndbykirke@gmail.com
Træffes bedst kl. 12-13. Mandag fri.
Kirkesanger MIRIAM JUL RASMUSSEN
Tlf: 26 20 32 55. Mail: mail@mjr.dk
Organist DAN HEMMER
Mariendalsvej 2A, 2., 2000 Frederiksberg
Tlf: 40 74 10 14. Mail: dan.hemmer@gmail.com
Kasserer i Rye og Kirke Sonnerup INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Kirkeværge i Rye ELLEN RØ NIELSEN
Hyllingeparken 71, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 48 61
Kirkeværge i Kirke Sonnerup BODIL MARIE THOMSEN
Bygmarken 23, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 27 75 / 50 94 19 38
Graver i Rye HENNING SØRENSEN
Elverdamsvej 290, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 05 44 Mail: graverrye@gmail.com
Træffes bedst kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Gravermedhjælper i Kirke Sonnerup
JOHNNY KRISTIANSEN
Lyndbygade 10, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 30 55 18 03 Mail: lyndby10@gmail.com
Træffes kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup
ELISABETH HOLT PEDERSEN
Englerupgade 41, 4060 Kirke Såby
Tlf 61 60 95 98
Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup
GRETHE HOLM
Svinget 16, 4050 Skibby
Tlf 47 52 70 65
Organist i Rye og Kirke Sonnerup
MORTEN SKJOLDAN PETERSEN
Mansasvej 24, 2500 Valby
Tlf: 26 51 52 62 Mail: msp@km.dk
27
*GUDSTJENESTELISTE
HUSK!
Bestil kirkebil
i god tid.
Telefon
46 75 75 75
SÆBY
GERSHØJ
KR. HYLLINGE
10.30 MPP
11.00 LM
LYNDBY
RYE
KR. SONNERUP
JUNI
Søn 7.
1.s.e.trinitatis
11.00 DP
+ Ad hoc koret kl. 10.00
Tors 11.
19.00 HWR/MPP
lagkager
Fre 12.
11.30 LM/MGM
Frokostandagt
Søn 14.
2.s.e.trinitatis
Søn 21.
3.s.e. trinitatis
10.30 HWR
9.00 HWR
Sogneudflugt se side 21
10.00 LM
13.00 MGM gospel
Ons 24.
11.00 BS
11.00 DP gospel
21.00 MGM
Skærsommermeditation
Søn 28.
4.s.e.trinitatis
9.00 HWR
10.00 MGM
11.00 DP
JULI
Søn 5.
5.s.e.trinitatis
Søn 12.
6.s.e.trinitatis
Søn 19.
7.s.e.trinitatis
Søn 26.
8.s.e.trinitatis
9.00 MPP
10.00 LM
9.00 MPP
11.00 LM
10.00 MGM
9.00 MPP
9.30 DP
11.00 DP
9.30 DP
10.30 HWR
11.00 MGM
11.00 DP
AUGUST
Søn2.
9.s.e.trinitatis
Søn 9.
10.s.e.trinitatis
10.30 HWR
9.30 BS
10.30 HWR
11.00 BS
9.30 BS
Fre 14.
11.00 BS
9.00 LM/MGM
Gudstjeneste og brunch
Søn 16.
10.30 HWR
11.s.e.trinitatis
11.00 MGM
11.00 BS
+ Ad Hoc koret kl. 10.00
Søn23.
12.s.e.trinitatis
10.30 HWR
Ons 26.
9.00 HWR
10.00 LM
11.00 LM
21.00 MGM
Meditation
Søn 30.
13.s.e.trinitatis
9.00 MPP
9.30 BS
11.00 BS
SEPTEMBER
Søn 6.
14.s.e.trinitatis
11.00 Halmkirken
9.30 DP
HWR = Helene W. Rasmussen LM = Lars Munch MGM = Mette Griffenfeldt Merrald BS = Birgit Svendsen DP = Dorte Pedersen MPP = Maren Pitter Poulsen
= kaffe