Diplomati til 945 kr i timen

Standardforside til projekter og specialer
Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på:
•
•
•
•
•
•
•
Internationale udviklingsstudier
Global Studies
Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective
Politik og Administration
Socialvidenskab
EU-studies
Forvaltning (scient.adm)
Udfyldningsvejledning på næste side.
Projekt- eller specialetitel:
Diplomati til 945 Kr. i Timen
Projektseminar/værkstedsseminar:
Socialvidenskabelig og politisk teori som samfundskritik
Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.):
Projektets art:
Jonas Munk Pedersen : 47058
Praktikprojekt
Modul:
Socialvidenskab
K1
Vejleders navn:
Shahamak Rezaei
Afleveringsdato:
5/10-2015
Antal anslag inkl. mellemrum:
47.592
Tilladte antal anslag inkl. mellemrum:
48.000
OBS!
Hvis du overskrider det tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil
en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder.
DIPLOMATITIL
945KR.ITIMEN
UDENRIGSMINISTERIETSARBEJDEMEDBRUGERBETALINGOGRESULTATKONTRAKTER
Vejledtaf:ShahamakRezaei
Udarbejdetaf:JonasMunkPedersen|jmunkp@ruc.dk
RoskildeUniversitet|Socialvidenskab
1
2
3
Indledningogbeskrivelseafpraktikforløbet.............................................................3
1.1
Problemformulering.........................................................................................................................4
1.2
Arbejdsspørgsmål..............................................................................................................................4
1.3
Begrebsafklaring................................................................................................................................4
1.4
Afgrænsningaffeltet........................................................................................................................5
Metodeoganalyseramme..................................................................................................6
2.1
Videnskabsteoretiskeovervejelser.............................................................................................6
2.2
Analysestrategi...................................................................................................................................7
Analyseafdiplomatietienhistoriskkontekst...........................................................8
3.1
Kapitalismensførsteogandenånd............................................................................................9
3.2
Danskdiplomatiikapitalismensførsteogandenåndsfase.........................................11
3.3
Kapitalismenstredjeånd.............................................................................................................13
3.3.1 overgangentilNewPublicManagement....................................................................14
3.4
4
Diplomatietunderkapitalismenstredjeånd......................................................................15
Udenrigsministerietidag.................................................................................................16
4.1
Kritikkenafbetalingsordningen..............................................................................................17
4.1.1 Resultatkontrakter...............................................................................................................19
4.2
5
Detdiplomatiskearbejde............................................................................................................21
Konklusion............................................................................................................................25
Litteraturliste................................................................................................................................27
5.1
Bøger....................................................................................................................................................27
5.2
Artikler................................................................................................................................................28
5.3
Journaler.............................................................................................................................................29
5.4
OffentligeDokumenter.................................................................................................................30
5.5
Opslagsværker..................................................................................................................................30
2
1 Indledningogbeskrivelseafpraktikforløbet
Fraden1/1-2015tilden1/8-2015harjegværetipraktikhosDetDanskeGeneralkonsulatiChongqing,Kina.Praktikforløbetharbeståetafenarbejdsugepå35
timer uden frokostpause. Fratrækkes kinesiske feriedage samt weekender har
jegarbejdetca.140dage(980timer).Derhardesudenværetendeloverarbejde
hvilketgøratdetreelletimetalharværetlangtover1000.
Arbejdetpågeneralkonsulatetharværetprægetafstordiversitet.Jegharværet
ansatsomkommercielpraktikanthvorarbejdetharinkluderet:projektmanager
forarrangereetjazzeventiChongqing;skrivningaftaler,samtforberedelseaf
interviewsforgeneralkonsulen;genereringafevent-ideer;salgafgeneralkonsulatets services, forberedelse og projekthåndtering af et dansk Showroom i
Chongqing med fokus på boligindretning; formulere tilbud til danske virksomheder; Supplier Search for danske virksomheder; regnskabsansvarlig; ITansvarlig,ogmegetmere.
Dettepraktikprojektbeskæftigersigmedenindledendeunderenogoverraskelsesomjegipraktikforløbetsindledninggjordemig.Jegvaroverrasketoverhvor
udbredtbrugerbetalingpåetdanskgeneralkonsulatvar,ogoverhvorhøjtkonsulatet vægtede indfrielsen af økonomiske målsætninger. Brugerbetaling i den
forstand at konsulatet opkræver betaling (945 kroner i timen) af danske virksomhederforatudføreenopgave(Udenrigsministeriet,2015c).Ydermerehavde
konsulatetetmål,iformafantalsolgtetimertildanskevirksomheder,somskulleindfries.ImintidpådetDanskeGeneralkonsulatiChongqing,Kina,blevkonsulatetstargetgangpågangnævntsomdenvigtigstearbejdsopgave.Konsulatets
interne mål fremsat af konsulen var at nå 65% af target inden udgangen af 2.
Kvartal, 2015. Det danske generalkonsulat i Chongqing har et mål der hed at
sælge timer for ca. 2 millioner danske kroner, mens målet for hele missionen i
Kinaiår,erpåomkring21,5millionerkroner.
Minoverraskelsebundedehovedsageligtienideom,atUdenrigsministerietsom
en offentlig instans ikke på samme vis som en privat virksomhed var styret af
3
rationaler om indtjening og profitmaksimering. Min forestilling omkring diplomatietindbefattedeihøjeregraddetklassiskediplomati,snarereendøkonomisk
diplomati og økonomisk rationaler. På baggrund af denne underen er jeg nået
fremtilfølgendeproblemformulering:
1.1 Problemformulering
Hvordan kan Udenrigsministeriets betalingsordning forstås, og hvilke konsekvenserhardennefordedanskerepræsentationersdiplomatiskearbejde.
1.2 Arbejdsspørgsmål
•
Hvorledes kan Udenrigsministeriets arbejde med betalingsordningen ses
sometresultatafdetsamfunddebefindersigi?
•
Hvordankandenhistoriskekontekstforståsiforholdtilindførelsenafincitamentstrukturer?
•
Hvordan kan man forstå arbejdet med resultatkontrakter og incitament
struktureriUdenrigsministeriet?
1.3 Begrebsafklaring
Klassiskdiplomati
ProjektetbenyttersigafWebersidealtypebureaukratitilatforstådetklassiske
diplomati. Webers beskriver dette, som karakteriseret ved hierarkisk organisering,fastafgrænsningafarbejdsområder,bureaukratiskekspertiseiformafuddannelse,ogneutralebureaukraterfriafincitamenter(MånsoniAndersen&Kaspersen,2007:92).Bureaukratenerhertilforattjeneoffentligheden.
Desudenforstårjegiprojektetdetklassiskediplomatisomvaretagendeopgaver
relateret til mellemstatslige forhold, internationalt samarbejde, håndtering af
internationalekriser,samtforhandlingpånationensvegne(Marcussen&Ronit,
2014:14).
4
Økonomiskdiplomati
Iprojektetforståsøkonomiskdiplomatisomdestrategierdiplomatietbenytter,
foratstyrkenationensøkonomiskepositioniudlandet.Strategierderkanbenyttesinkluderer:nationbranding,offentlighedsdiplomatimedfokuspåinddragelseafbefolkningen,assistancetilatvindemarkedsandelefordanskevirksomheder,samtrådgivningiforbindelsemedetablerings-oginvesteringsplaner(Ronit
&Marcussen,2014:27).Detøkonomiskediplomatiønskeratfremmeøkonomiskeinteresserogisidsteendenationenssamledeeksportmuligheder.Økonomiskdiplomatianvendesiprojektetsomdennuværendestrategianvendtaf
Udenrigsministeriet.
1.4 Afgrænsningaffeltet
ProjektetvilsepåØkonomiskdiplomatisomdenmestsynligeformfornutidig
diplomati. Projektet ser derfor også på implementeringen af rationaler med inspirationfraNewPublicManagement(forkortesherefterNPM)litteraturen.ProjektetvilsåledessepåenstigendeøkonomisktilgangtildiplomatisomensideløbendeudviklingmedimplementeringenafNPMstrategier.Dettevilsenereblive uddybet. I denne afgrænsning er det dog væsentligt at pointere at denne
sammenhæng ikke udelukkende er et fænomen i Udenrigsministeriet. En lang
rækkeministerier,harigennemårernegennemgåetenlignendeudvikling.Professor på Göteborg Universitet, Jens Stillhof Sørensen, beskriver hvorledes den
dansk regering i stigende grad implementerer NPM strategier i en lang række
offentligeministerierogorganer,derspænderfrasundhedsvæsnettilpolitietog
universitetet(Sørensen,2015).ProjektetafgrænsersigdogtilkunatsepåforholdderberørerUdenrigsministeriet,meneropmærksompåatdetingderbliverbeskrevetmuligviseroverførbaretilandreministerier.
ImodsætningtilvoresnabolandeSverigeogNorgesamtenrækkeandrelande
er Danmarks Udenrigsministerie sammenkoblet med det handelsmæssige diplomatiiEksportrådet(JenseniMarcussen&Ronit,2014:131).Projektetvildog
udelukkendebeskæftigesigmeddanskeforholdogdetdanskeUdenrigsministerie. I denne opgave vil der ikke blive gjort forskel på Udenrigsministeriet hvor
detklassiskediplomatitraditioneltharhørttilogsådetøkonomiskediplomatii
5
eksportrådet.DesudenviludviklingsarbejdetieksempelvisDanida,ejhellerbliveanalyseret.IfølgeforskeridanskdiplomatiMartinMarcussenernogetafdet
særligeveddetdanskeUdenrigsministeriumdesudenatDanmarkhørertiletaf
de lande, hvor det økonomiske diplomati dyrkes mere fokuseret og målrettet
endsåmangeandrelande.DesudensåførerDanida,ogrestenafUdenrigsministeriets afdelinger, ifølge Marcussen alle økonomisk diplomati (Marcussen,
2014b).
Projektetserpåindførelsenafincitamentstrukturer,ogresultatkontrakterogde
følgerdetteharhaftfordetdiplomatiskearbejdeiUdenrigsministerietmedindførelsenafbetalingsordningen.Andrefaktorerkansåledesogsåtænkesathave
indflydelse,mengrundetpladsmangelogenvurderingafvæsentlighederfokus
lagther.
Dererdesudenikkeforetagetundersøgelserafdereelleeffekterudeidedanske
virksomheder.Detteskyldesatprojektetsformålharværetatproblematisereen
tendens.
2 Metodeoganalyseramme
Detfølgendeafsnithartilformålatpræsenteredemetodiskeovervejelser,som
jeghargjortmigiforbindelsemedprojektet.Detteindebærernoglevidenskabsteoretiskeovervejelseromkringontologiogepistemologi.Desudenvildenteoretisketilgangtilprojektetblivepræsenteret,ogdettevalgsbetydningforprojektet.
2.1 Videnskabsteoretiskeovervejelser
Projektetansermådenhvorpåsamtidenkanforståssometresultatafhistoriske
magtkampe.DenhistoriskerammederiprojektetanvendeserinspireretafBoltanski & Chiapello. Boltanski & Chiapello behandler i værket: TheNewSpiritof
Capitalism,(2007),kapitalismensomenhistoriskstørrelsederhargennemgået
tre faser. Virkeligheden som en social konstruktion vil derfor i projektet blive
6
behandletudfrakapitalismensudvikling,ogdeafBoltanski&Chiapello,identificeredeåndsfaser.
Projektetforfølgerikkeenstringentsocialkonstruktivistiskposition,menhenter
inspirationherfra,foratforsøgeatforståsamtidensomenkontekstuelstørrelse,
her afhængig af kapitalismens udvikling. Den socialkonstruktivistiske position
tilbyderprojektetenmådeatforstådesandhederderiengivenkonteksttages
forgivet.Densocialkonstruktivistiskepositionkandervedsessometforsøgpå
at opstille alternative forståelser, eller udfordre gængse sandheder (Pedersen,
2012:188).Projektetønskerdervedikkeatnåfremtilensandhedsomersubjektivtdannet,mensnarereatproblematiserenogletendenser.Deterderforogsåminopfattelseatderikkeeksistererenendegyldigsandhedomkringdenbedste måde at forvalte Udenrigsministeriet på, ej heller at organisere ministeriet
på,menateksempletmedbetalingsordningenaltidvilværeetresultatafnogle
historiskemagtkampe(Pedersen,2012:190).
Projektet inddrager desuden Max Weber og hans forståelse af den idealtypiske
bureaukrat.Denidealtypiskebureaukratansesiopgaven,foratværeenforståelse af hvorledes bureaukraten eller diplomaten bør være. Denne påstand understøttes af Williamson der i bogen:PublicandPrivateBureaucracies:ATransactionCostEconomicsPerspective(1999), forfølger Webers ideer omkring hvorledesenbureaukratholdesfriafincitamenterogfremstårreddelig.Disseforståelserfølgerikkeumiddelbartensocialkonstruktivistiskvidenskabsteoretiskvinkel,daderopstillesidealeromhvordansamfundetbørvære.Disseperspektiver
erdogmedtaget,foratgivenogetanalytiskvægttilnogleteoretiskeforståelser
der peger i en retning væk fra den gængse forståelse. Forståelserne er derfor
medtagetforatbeskrivehvorledesengivensandhed,teoretisksåvelsomhistorisk,ifølgedensocialkonstruktivistiskeposition,kanudfordresogforståsanerledes.
2.2 Analysestrategi
Projektetharfølgendestruktur:Efterdetteindledendeproblemfelt,samtmetodiskeovervejelservilprojektetnuanalyserediplomatietienhistoriskkontekst.
7
FormåletmeddetteeratanalyseredetreåndsfasersomBoltanski&Chiapello
anserkapitalismenforathavegennemgåetogsepåhvorledesdettetilbyderforståelserafdetdanskediplomatiovertid.
Efteranalysenafdethistoriskediplomativiljegiprojektet,sepåhvorledesden
nuværendeforståelseafdiplomatietogdetsrollekananskuesathaveenindflydelse på det arbejde der laves. Formålet er her at anskue kapitalismens nuværendeåndsfasehosBoltanski&Chiapello,sommuligtinfluerendepådetarbejde
der udføres i Udenrigsministeriet og således diskutere betalingsordningens opståen.
3 Analyseafdiplomatietienhistoriskkontekst
Idetteførsteafsnitvildiplomatietsomenhistoriskbetingetstørrelsebliveanalyseret. Denne indledende analyse vil forsøge at belyse diplomatiets skiftende
rolleogskiftendeforståelser.ForatforståhvorledesUdenrigsministerietsarbejde med brugerbetaling i dag fungerer, er det min hypotese at dette fordrer en
historiskanalyse.
Analysen vil derfor her tage udgangspunkt i Boltanski & Chiapello, følge deres
beskrivelseafdefaserhvorigennemkapitalismenharbevægetsig.Boltanskiog
Chiapello behandler ikke direkte den offentlige administration, ej heller udenrigspolitik, men beskæftiger sig med den generelle udvikling som kapitalismen
ifølgedemhargennemgået.FormåletmedBoltanski&Chiapello’sarbejdeerat
se på hvorledes kapitalismen igennem tiden har legitimeret sin eksistens (Boltanski & Chiapello, 2007: 7). Kapitalismens eksistensberettigelse skyldes i høj
grad kapitalismens evne til at inkorporere den samtidige kritik i kapitalismens
ånd(Boltanski&Chiapello,2007:xv).
Determinhypotese,idenneopgave,atkapitalismensudviklingsomBoltanski&
Chiapello analyserer har værdigfulde biddrag til diskussionen omkring Udenrigsministerietsarbejdemedbrugerbetaling,samthvorledesUdenrigsministerietogdetdanskediplomatikanforståsiennutidigkontekst.
8
3.1 Kapitalismensførsteogandenånd
Boltanski & Chiapellos forståelse af kapitalismens væsen bygger på tre grundlæggendetræk,somkapitalismenskalkunneoverbeviseomatdenkanlevere:
a) denmåkunnemotiveremenneskertilatarbejdeforatakkumulere
b) denmåvise,atdenerdenorganiseringsform,derførertildetfællesgode
c) denmåvise,atdenskabersikkerhed(Boltanski&Chiapello,2007:16)
KapitalismensførstefaseanseshosBoltanski&Chiapelloforigennemprotestantismenatlevereresultaternetildeovenståendetræk.Udgangspunkterherhos
Weber,oghvorledeshansåprotestantismensometledietiskatkunneforsvare
økonomisk akkumulation (Boltanski & Chiapello, 2007: 9). Mennesket hos Webervarsåledesførstogfremmestprægetafetiskeovervejelsersomikkeumiddelbartvarforeneligemedkapitalismen.Weberserdogatderigennemkapitalismenopståretnytforholdimellemmennesketogdetsarbejde.Hengivenhedtil
arbejdetblivertilenideomatmennesketigennemarbejdsomhed,determinationogflittighedkunneopnåfrelse(Boltanski&Chiapello,2007:10).Detreligiøse
udøvesdervedigennemarbejdet.
Iværksætterenderstartervirksomhedogikraftafegneevnerfårsuccesbliveri
denneførsteåndansetsomidealet.Kapitalismenopnåridennefaselegitimitet
vedatskabesikkerhedigennemenorganiseringafarbejdet,derværdsætterrisikotagen, initiativ og gåpåmod. Den første åndsfase var først og fremmest en
foreningafmennesketsetiskeovervejelser,somvaratfindeireligionen.Arbejdet bliver derved snarere et middel til at opnå noget andet, her religiøs frelse
(Boltanski&Chiapello,2007:9).
IforholdtildetteprojekterBoltanski&Chiapello’sdistinktionimellemkapitalismens1.Og2.åndmindrevæsentlig.Detteskyldesfokussomihøjeregradliggerpåatbeskrivehvorledeskapitalismensudviklingharmedvirkettilatforme
nutidenskapitalistiskeånd.
9
Kapitalismens anden åndsfase starter i industrialiseringen og frem til ca.
1960’erne.Denandenåndsfaseerkarakteriseretveddenindustriellefabrikhvor
etfasthierarkiovertogfrakapitalismensførstefase,derværdsatteiværksættere.Direktørenansesidenneperiodeforatværebilledetpåsucces,netopikraft
af den egenrådige stræben efter sikkerhed (Willig, 2007: 25). Kapitalismen var
således også her et sikkerhedsbringende system, i og med at betingelserne for
individuelselvrealiseringsynesatværetilstede.Ansættelsesketepåbaggrund
afkvalifikationerhvordenhierarkiskeorganiseringsikredekarrieremuligheder
(Boltanski&Chiapello,2007:55).Kapitalismensførsteåndogdensværdsættelseafrisikotagenbliveridenneandenåndsfaseafløstafsikkerhedigennemstore
organisationer, en bureaukratisk organisering og livslang ansættelse (Boltanski
&Chiapello,2007:18).
Webersklassiskeforståelseafbureaukratietogdiplomatietogdetsrolleerogså
atfindeher.IWebersfremstillingafdetidealtypiskrationellebureaukratinævnerWeberblandtandetfølgendeegenskaber:bureaukratietbørværeprægetaf
præcision, stabilitet, fasthed og pålidelighed (Månson i Andersen & Kaspersen,
2007:98).Egenskaberderopnåsvedorganiseringietfasthierarki,definerede
kompetenceområder, og en fast aflønning af medarbejderne, gradueret ud fra
rangenihierarkiet,(MånsoniAndersen&Kaspersen,2007:99).Embedsmanden
eller bureaukraten skulle per definition tjene offentligheden i en offentlig stat
baseretpåprofessionalisme,embedsmandsetik,ogneutraleogobjektivevurderingerafopgaver(Sørensen,2015).
HvorBoltanskiogChiapellogårdeskriptivttilværksogbeskriverhvorledeskapitalismensikredesiglegitimitetikapitalismensandenåndsfase,opstillerWeber
idealtypiske kendetegn for bureaukratiet. Hos Weber er den idealtypiske bureaukratfritagetfraøkonomiskeincitamenter(MånsoniAndersen&Kaspersen,
2007:10).Fastaflønningogdensocialeanseelsederfølgermedtiljobbetertilfredsstillende. Kapitalismens første ånd gav sikkerhed ved at tage chancer. Det
varsåledesindividetskapacitetforrisicidergavsikkerhedikapitalismen.Iden
anden ånd laves opgøret med denne form for usikkerhed. Kapitalismen øver i
stedet sikkerhed igennem faste karrieremuligheder, fast struktur og hierarki.
10
DenbureaukratiskeorganiseringsomderhosWeberargumenteresfor,kansåledessigeatstemmeoverensmeddensamtidigemådeatforståarbejdetpå.
3.2 Danskdiplomatiikapitalismensførsteogandenåndsfase
Efter ovenstående analyse af de samfundsmæssige betingeler der synes at herskeunderkapitalismensførsteogandenåndsfase,synesdetherrelevantatanalyseredennekontekstiforholdtildetdanskediplomati.Jegvilderforhersepå,
hvorledes dansk diplomati kan forstås som et resultat af den samtid hvori diplomatietbefandtsig.Detpresseredespørgsmålidetteafsnitersåledes:hvordandanskdiplomatihistoriskharværetstruktureret,medhenblikpåsenereat
kunneforstådetsamtidigediplomati.
Deførstepermanenteambassaderbegyndteatspredesigiverdeneftertrediveårskrisenhvorbehovetforkommunikationmedandrestaterblevhøjere(Struwe i Marcussen & Ronit, 2014: 33). Den første danske ambassade befandt sig i
Sverigeogkandaterestilbagetil1636(StruweiMarcussen&Ronit,2014:36).
Fraslutningenaf1600-tallethavdeDanmarkenrækkerepræsentationerrundt
omkringiEuropa.IfølgeLarsStruwevardeførsteudsendtetildedanskerepræsentationerikkedrevetafenøkonomiskgevinstiformafløn,iogmedatdeudsendteofteselvmåttelæggeudforudgifteriværtslandet.Førstfrabegyndelsen
af1900-talletkunneenudsendtreeltleveafsinløn(StruweiMarcussen&Ronit,
2014:37).Denprestigederfulgtemedjobbetsomudsendtpånationensvegne
vægtedes altså her højere end de økonomisk gevinster. Den protestantiske etik
gjorde jo netop at folks etiske overvejelser igennem kapitalismen blev forenet
medarbejdet.Arbejdetblevsåledesetmiddel,tilatbevisesinduelighedogarbejdsomhedogderigennemopnådendennesidigefrelse.
Webertaleridenforbindelseomarbejdetsomenreligiøsbeskæftigelse,netopi
kraftaf,atkapitalismengavmennesketmulighedforatmotiveres,tilatimødekommedendennesidigereligiøsefrelse(Boltanski&Chiapello,2007:9).
Perioden fra de første danske ambassader blev oprettet i midten af 1600-tallet
og frem til 1950 var karakteriseret af klassiske diplomatiske opgaver. Opgaver
der indbefattede: indhentning af information, pleje forbindelser mellem stater,
11
ogføreforhandlingermellemudsendendestatogudstationeringsstat(Struwei
Marcussen&Ronit,2014:45).
I 1848 overførte man konsulatsager og handelssager til den samlede udenrigstjeneste(StruweiMarcussen&Ronit,2014:43).FørdettehavdeDanmarkbåde
haftambassaderdervaretogdetklassiskediplomatisamtkonsulatersomtogsig
afhandelen.
Professionaliseringafbureaukratietsom Boltanski & Chiapello’s anden ånd beskriversynesogsåathaveramtdetdanskediplomatiiperioden.Rekrutteringen
til det tidlige udenrigsministeriums poster bestod ofte af folk fra adelen hvis
normerogdannelseblevansetsomværendevæsentligeegenskaberikontakten
medandrestater.Udenrigsministeriethardogigennemtidengennemgåetenvis
formforprofessionaliseringiWeberskforstand,hvorenopgørelsefra1922viser at 41% af Udenrigsministeriets ansatte havde en universitetsuddannelse
(StruweiMarcussen&Ronit,2014:48).
Alt i alt synes det danske diplomati fra dets oprettelse at rumme mange af de
idealtypiske træk som vi finder hos Weber. Diplomatiet var præget af prestige,
neutralitet,ingenøkonomiskeincitamenter,udoverdenminimaleløn,samtvaretagelseafdeklassiskeopgaveromkringkontaktogformidlingafoplysninger
mellemudsenderlandetogudstationeringslandet.
Eftersammenlægningafkonsulæreoghandelsopgaverogdeklassiskediplomatiskeopgaversynesnogetnytdogatværepåspil.I1921berkrivesudenrigstjenestensombeståendeaftregrene:Tjenesteveddekonsulærerepræsentationer,
tjenesten i udenrigsministeriet og tjenesten ved gesandtskaberne”. Formålet
meddiplomatietienovervejendedelafperiodensynesdogatværespørgsmålet
omkringhvordanrelationertilomverdenenogandrestaterbedstmuligtplejes
(StruweiMarcussen&Ronit,2014:45).
12
3.3 Kapitalismenstredjeånd
SombeskrevetvarkapitalismensførsteåndhosBoltanski&Chiapellokarakteriseret ved igennem protestantismen at sikre sin legitimitet og tilstedeværelse. I
kapitalismens anden ånd finder vi den bureaukratiske arbejdsorganisering og
sikkerhedigennemhierarkiogstruktur.KapitalismenstredjeånderifølgeBoltanski&Chiapellodenåndhvorigennemkapitalismenidagsikrersinlegitimitet.
Dentredjeåndgørforalvorsitindtogi1968iforbindelsemeddeprotesterder
bl.a. i Frankrig begyndte at kritisere den kapitalistiske orden (Boltanski &
Chiapello, 2007: 54). Kritikken kritiserede blandt andet kapitalismens hierarkiske opbygning og autoritære ledere. Boltanski & Chiapello kalder denne kritik
forkunstnerkritikken,enkritikiblandtfireformerforkritiksomigennemkapitalismensånder,harforsøgtatomstruktureresamfundetsindretning(FoghJensen,2007).1968markererensejrforkunstnerkritikkenogdensopgørmedden
autoritære,faststruktureredeformforweberskbureaukratisme,somkapitalismensandenåndindbefattede.
Somnævnterkapitalismensstoreforceiethistoriskperspektivdensevnetilat
reformeresigselvoginkorporeredeformerforkritiksomrettesimodden(Willig,2007:34).Kritikkenoptagesvedatopstilleduelighedstestsforkapitalismens
evne til at sikre legitimitet, sikkerhed og sikring af det fælles gode. I kapitalismensandenåndopfyldesdissekravigennemenbureaukratiskstruktureringaf
arbejdet, med faste lønninger og lange ansættelsesperioder. Duelighedstesten
bestodsåledesiattestekapitalismensevnetilatfaciliteterdenbureaukratiske
arbejdsdelingsomtidenansåforatværesikkerhedsskabende.
Kunstnerkritikken sætter imidlertid spørgsmålstegn herved og presser kapitalismentilatopstillenyeduelighedstest.Kunstnerkritikkenkrævedefleksibiliteti
arbejdetoglønningersomikkelængerevarfaste,menafhangafdenenkelteseffektivitet. Kapitalismens duelighedstests kom derved i stedet til at handle om
hvorvidtkapitalismenkunneskabevilkårsådenenkeltehavdefrihedogmulighedforatrealiseresigselvudendetbureaukratiskesystemstidligerehierarkiog
13
sikkerhedsskabelse (Boltanski & Chiapello, 2007: 166). Hvad der tidligere blev
anset som værende sikkerhedsskabende i kraft af faste strukturer anses af
kunstnerkritikken for at være blokerende for individets frie udfoldelse. Dette
leder samfundet fra den klassiske bureaukratiske organisationsstruktur til netværksstrukturogkontraktbaseretarbejdemedbonusordningerogpladstilden
enkeltesegenskaber(Willig,2007:32).
3.3.1 overgangentilNewPublicManagement
Boltanski&Chiapelloanalysererovergangenimellemkapitalismenstrefaserud
framanagementlitteraturen(FoghJensen,2007).Iforlængelseherafogiforhold
tildenneopgavesformålsynesdetrelevantkortvarigtatkiggepånogetafden
litteratur, som har haft stor indvirkning på, hvorledes den offentlige sektor er
blevettænkt.HertænkeshovedsageligtpåNewPublicManagementlitteraturen,
ogdensindtogfrastartenaf1980’erne.NewPublicManagementlitteraturenkan
netopansessometresultatafkunstnerkritikken,ogdenneskravomeffektivitet
ogindividueludfoldelse.
ChristopherHood,somihøjgradkansigesatværehamdersatteordpådenoffentlige sektors udfordringer, beskriver New Public Management (Forkortes
herefterNPM),somværendeforbundettiløkonomiskerationalerogeffektivisering(Hood,2002:12553).Bevægelsenfokuseredepåatgøredenoffentligesektormereeffektiv,vedatindføremålbarearbejdsopgaver.Desudenvarideenat
givestørreråderumtildenoffentligeadministrationsledelse,tilgengældfordirekteansvarforenafdelingspræstation(Hood,2002:12554).Bevægelsenvari
høj grad et opgør med tidligere tiders weberske bureaukrati, og ideer om den
idealtypiskebureaukrat.Istedetskulledenoffentligeadministrationstrømlines
ogstyressomenmodernevirksomhed.Dettebetødogsåatmereansvarskulle
givestildenenkelte.(Sørensen,2015).Etansvarsomkunneovervågesikraftaf
resultatkontrakterogmålbareopgaver.NøglebegrebernesomNPMbevægelsen
fremførteogsomharhaftenstorindvirkningpådenoffentligesektorsudformning, synes at være: privatisering og korporatisering, managementtænkning og
målbarhed(Sørensen,2015).
14
3.4 Diplomatietunderkapitalismenstredjeånd
Idensenereperiodeafdiplomatietshistorie,bliverdehandelsmæssigeopgaver
tættere og tættere sammenvævet med de klassiske diplomatiske opgaver. Fra
1770til1920sketeenvoldsomstigningikonsulater,hvisopgavedoghovedsageligtvaratvaretagedetklassiskediplomati(StruweiMarcussen&Ronit,2014:
41).Deterdogførsti1960’erneogiperiodenefter2.verdenskrigathandelsområdetforalvorbliveropprioriteret.Detøkonomiskediplomatigjordehersit
indtog,hvormåletvaratskabegodevilkårfordanskevirksomhederiudlandet.
Ambassaderne begyndte i kraft af denne ændring at ansætte personer med en
handelsbaggrund. Disse personer blev ansat som handelsattacher hvis opgave
udelukkende var at fremme dansk handel (Jensen i Marcussen & Ronit, 2014:
130).
Indtil1986havdedenøgedeindsatsfordanskhandelværetengratisydelsefor
dedanskevirksomhedersomønskededen.Efter1986skulleUdenrigsministeriethave250kroneritimenhvisydelsenvirksomhedenefterspurgtevaredelængereend4timer(Iversen,2002a:22).Baggrundenforindførelsenafbrugerbetalingenvarblandtandetatdengratisydelsegjordevirksomhedernesefterspørgselforupræcis,ogkvalitetenafarbejdetderblevleveretforringe.
Selvefterindførslenafdissebetalingsordningerogenhøjereoghøjereprioritering af handlen, forblev de klassiske diplomatiske opgaver de mest ansete. I
Udenrigsministeriet var der også en stor modvilje imod netop indførelsen af
brugerbetaling.IfølgeIversenvaransættelseihandelsafdelingerneogsåforbundetmedlaverestatus,endansættelseidetklassiskepolitiskediplomati(Iversen,
2002b). Desuden var der begrænsede avancement-muligheder forbundet med
detøkonomiskediplomati.
IforbindelsemedøgetfokuspåhandelensynesdetWeberskeindretningafbureaukratiet på sin vis at hænge ved. Mange havde berøringsangst over for det
økonomiske diplomati som blev anset som værende mindre fint, i sammenligning med de klassiske diplomatiske opgaver. Reglen om fire gratis timer faldt
15
dogborteftertreårogincitamentstrukturerneblevogsåændret.Ambassader
og konsulater kunne nu beholde 40% af den ekstraindtjening som deres handelsmedarbejdereindtjente(Iversen,2002b).Dettebetødatderiblandtrepræsentationernekomenøgetinteresseiatklaresiggodtpåhandelsområdet.
Udenrigsministerietsomvikenderdetidagtogførstsinendeligeformistarten
afdetnyeårtusindemedoprettelsenafDanmarksEksportrådiår2000.Fokus
havde i en længere periode været på en opprioritering af markedsdiplomatiet,
menmedoprettelsenafDanmarksEksportrådblevdersideløbendeoprettetresultatkontraktermeddeenkeltemedarbejderesamtambassaderogkonsulater.
Indførelsenafdisseresultatkontrakterkansigesathavemedførtetkulturskiftei
Udenrigsministerietdamangeambassaderførkunafpligthavebeskæftigetsig
med markedsdiplomatiet (Jensen i Marcussen & Ronit, 2014: 133). Opmærksomhedenblevsåledesvendt,ogmanvarnunødttilatskiftefokusogmedtænke
markedsdiplomatietsomenvæsentligdelafarbejdetpåambassaden.
4 Udenrigsministerietidag
Meddenøkonomiskekrise,derbegyndtei2008,ermarkedsdiplomatiblevetet
essentielt område i Udenrigsministeriet, og en afgørende berettigelse for dets
eksistens(JenseniMarcussen&Ronit,2014:134).
Skruestidenfremtilidagerresultatkontrakernestadigenstordelafarbejdetpå
dedanskerepræsentationeriudlandet.MådenhvorpåderiUdenrigsministeriet
holdes styr på de forskellige repræsentationer er igennem systemet: Customer
Relations Management (CRM). Formålet med dette er at alle repræsentationer
skalkunneløbenderegistrerenyecases,registreresalg,samtoplyseomfaktureringafvirksomheder.
Den indledende ide med dette projekt, bundende i en underen over, hvorledes
denudviklingderharledttilindførelsenafbetalingsordningen,kanforstås.En
underenderogsåharsitophavidensocialkonstruktivistisketilganghvorfokus
16
erpåenforståelseaftingshistoriskeopkomst.EfternuathavesetpådetendenserderkanhaveformetUdenrigsministeriet,viljeghersepådenvidenderer
omkring det nutidige Udenrigsministeries arbejde. Socialkonstruktivismen mener netop ikke at det er videnskabens rolle at opstille forslag til løsninger på
samfundets problemstilliner. Da videnskab set fra dette perspektiv aldrig kan
væreobjektiverdetderforikkemuligt,atfindefremtil,hvordanverdenbørvære.Endviderekanmanaldrigværeneutralellerobjektiv,dabaggrund,interesser
ogfordommealtidvilspilleind(Pedersen,2012:190).Hvaddersåledesbliver
samfundsvidenskabens rolle, er at problematisere de tendenser der fremstår
somværendesande.DentendensderhervilblivebearbejdeterigenUdenrigsministerietsarbejdemedbetalingsordningen.
Projektetharsåledesindtilvidereforsøgtatanalyserehvorledeskapitalismens
udviklingogdeforskelligeåndsfaserhvorigennemkapitalismenharskullelegitimere sin eksistens har medført en ændring i de rationaler der har været styrendeforarbejdegenereltogspecifiktforprojektetiforbindelsemeddenoffentlige administration og udenrigsministeriet. Disse rationaler er derved en historiskbetingetstørrelsesomerafhængigafdenspecifikkekontekst.
4.1 Kritikkenafbetalingsordningen
Mads Iversen når den konklusion at indførelsen af betalingsordningen i Udenrigsministerietharhaftensærdelespositiveffekt(Iversen,2002:112).Iversen
konkludererdesudenatgennemførelsenafreformeriUdenrigsministeriet,især
hosmedarbejderneharværetensucces.DetteresultereriatIversensempiriske
undersøgelse, iblandt Udenrigsministeriets medarbejdere viser, at indtjening
igennem betalingsordningen anses for den suverænt vigtigste arbejdsopgave.
Medarbejderne placerer generelt denne opgave højere, end ting som myndighedsbetjening, korpsånd og langvarig ansættelse (Iversen, 2002: 112). Denne
undersøgelse af Iversen er foretaget meget kort tid efter indførelsen af ordningen,somkansigesathaveslåetigennemhurtigt.Kapitalismenstredjeåndsynes
altsåogsåherihøjgradatværeslåetigennemhosdeadspurgtemedarbejdere.
Kapitalismensandenåndmedfokuspådetprofessionellebureaukratiogsikker
17
hedigennemfastansættelse,erhererstattetafmulighedenforigennemincitamentstruktureratvisesitindividuelleværd.
SelvomarbejdetmedeksportfremmeogbetalingsordningenhosIversensynesat
haveeffektiviseretUdenrigsministeriet,ogværeensucceshosmedarbejderneså
kanspørgsmåletogsårejsesomhvilkekonsekvenserudviklingenharhaftfordet
udførtearbejdeiUdenrigsministeriet?
ForatsepådetteviljegherintroducereOliverE.Williamsonoghansbegrebom
probity,beskrevet i tidsskriftet: Privat&PublicBureucracies(1999). Williamson
kigger på hvad der karakteriserer den private sektors organisering i forhold til
den offentlige organisering med bureaukratiet i centrum. Hovedspørgsmålet er
her,hvorfordenprivatevirksomhedsorganiseringsformikkeerhensigtsmæssig
idetoffentligebureaukrati.TilatbesvaredettespørgsmålbenytterWilliamson
sig af begrebet Probitydirekte oversat til reddelighed (Williamson, 1999: 304).
Reddelighedopnåsidetoffentligeikraftafintegritet,respektforudenrigsministeriet mission, fastlagte ansvarsområderen fraværelsen af incitamenter, og en
fasthierarkisering(Williamson,1999:324-325).Indførelsenafincitamentervil
ifølge Williamson medføre at reddeligheden i udenrigsministeriets arbejde
mindskes.WilliamsonlænersighermegetopafWeberogdenidealtypiskebureaukratvifandther.
Detteoretiskeproblemvedatplacereudenrigsministerietsammenmeddeteksportfremmende arbejde opstår hos Williamson i tabet af probity ved indførelsenafincitamentstrukturer.Denneteoretiskepointelænersigihøjgradopaf
den forståelse vi fandt af udenrigsministeriets rolle under kapitalismens anden
ånd.Visådogogsåhvorledeskapitalismenstredjeåndfordredeetopgørnetop
meddenklassiskebureaukratiskeorganiseringsform.
Jegvilherikkeargumentereforiforlængelseafbegrebetprobityatdetdanske
udenrigsministeriumbørvendetilbagetildenforståelseafudenrigsministeriets
rolledermuligvisharfandtesunderkapitalismensandenånd.IStedetviljegfor-
18
søgeatdiskuterehvilkekonsekvenserdetmuligetabafprobityharfordetdanskeudenrigsministerium.
4.1.1 Resultatkontrakter
Som analyseret i de foregående afsnit har udenrigsministeriet udvikling store
fællesstræk i forhold til kapitalismen, og dennes åndsfaser som beskrevet hos
Boltanski & Chiapello. Et af resultaterne af overgangen til kapitalismens tredje
åndsfaseerdenøgedevægtpåresultatkontrakterogeffektivitet.
Den daværende direktør for Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen udtalte i
startenaf2002korttidefterEksportrådetsopstartfølgende:
“Viudviklerministeriet,sådetkanfungeresomenmodernevirksomhed,derbrugerdebedsteledelsesværktøjertilatmåleogstyreefter,”(Tholstrup,2002).
Et af de ledelsesværktøjer som Friis Arne Petersen blandt andet indførte, er et
virksomhedsregnskab for Udenrigsministeriet. Et regnskab som kunne brydes
heltnedpådenenkelteambassade.UdviklingenafministerietvardesudenmegetinspireretafNewPublicManagementlitteraturen(Iversen,2002:b).
FriisArnePetersenudtalteydermereisammeartikeliforbindelsemeddenendeligesammenlægningafUdenrigsministerietogEksportrådet:
”Sammenlægningen betyder, at vi nu altid kan tage hensyn til eksporten i vores
udenrigspolitik.Ogdenyemetodertilatmåle,benchmarkeogstyreefter,skalsikre,atviharetklartfokuspåregeringenspolitik,oghvordandenomsættesipraksis,tilhvilkenprisogmedhvilkekonsekvenser”(Tholstrup,2002).
Prisenderiovenståendecitatrefererestilerheri2015på945kronerperpåbegyndttime(Udenrigsministeriet,2015c).DesudensåfølgerUdenrigsministeriets
mål-og resultatstyring, principperne i Moderniseringsstyrelsens vejledning
”Strategiskstyringmedresultaterifokus” (Finansministeriet, 2014). De princippersomFriis-ArnePetersenlagdefordageniovenståendecitat,angåendemo
19
dernisering af udenrigsministeriet og ledelse som i en privatvirksomhed, udmøntersigaltsåidagideretningslinjersomfremlæggesidettedokument.Jeg
vilsåledesherkortsepåhvorledesdisseretningslinjerkanforstås,iforholdtil
Udenrigsministerietsmålopsætning.Idokumentetstårfølgende:
”God strategisk styring handler om, at topledelsen i departementet og styrelsen i
dialogogpåetsolidtgrundlagformulererenklarretningogopstillerprioriterede
målforstyrelsenskerneopgaverogherefterløbende,nårdetermeningsfuldtfølger
oppåomdeønskederesultaternås”(Finansministeriet,2014:3).
DennebeskrivelseerikkespecifiktrettetmodUdenrigsministeriet,menallestatensorganer.Fællesforheledenoffentligeadministrationerideenom,atopstilleklareretningslinjersomladersigmåle.Idokumentetbeskrivesdetligeledesat
ikkealleopgavererligenemmeatmålepå,menatdeforskelligestyrelserskal
tilstræbe at der opstilles målbare kategorier for samtlige opgaver (Finansministeriet,2014:9).
Rapportenbeskriverdesudenhvorledesplaneneropdeltomkringtresammenhængendehovedelementer,værendeetstrategiskmålbillede,konkretemålsamt
opfølgning (Finansministeriet, 2014: 6). I Eksportrådets nuværende strategi
formuleretafforhenværendeHandels-ogudviklingsministerMogensJensenstår
detbeskrevethvorledesformåletmedEksportrådeteratskabeinternationaliseringogmereksporttilgavnfordanskevirksomhederogdanskøkonomisamlet
set(Udenrigsministeriet,2015d).Etformåldersidsteårmedførteenhistorisk
ambassadereformhvorenbesparelsepå200millionerkronerblevannonceret
samtidig med at en række ambassader skulle lukkes. Nye ambassader blev dog
ogsåannonceretilandemedhastigøkonomiskvækst(Birch&Øyen,2014).
I kraft af Udenrigsministeriets ageren inden for kapitalismens tredje ånd synes
bureaukratietikkelængereatværeværdifuldtisigselv.IstedetskalUdenrigsministerietsarbejdenukunnemåles.Detskalmedandreordværesynligt.Som
detogsåbeskrivesirapportenfraFinansministerietsåbørdeopstilledemålfor
den enkelte styrelse udspringe af styrelsens faktiske eksistensberettigelse (Fi-
20
naministeriet, 2014: 7). Uden kvantificerbare mål har den enkelte styrelse dervedikkenogeneksistensberettigelse.Nårformåletsomovenforbeskreveterat
skabemereksporttilgavnfordanskevirksomheder,skalUdenrigsministerietfor
at bevise dets eksistensberettigelse altså opstille mål, der i sidste ende har et
målbartresultat.Ambassadereformenviserhvorledesambassaderderikkebiddragertildenøkonomiskevækst,iethøjtnokomfang,lukkesned,foristedetat
starteambassaderilokaliteterhvordetøkonomiskediplomatiharbedrebetingelser.
I år 2000 indgik Udenrigsministeriet resultatkontrakter med 70 ambassader
rundtomiverden.Måletvarheratøgeegenfinansieringsgradenfra8%til15%
(Iversen, 2002: 30). Det tidligere nævnte virksomhedsregnskab indført af Friis
ArnePetersenkunnesikreathverenkeltrepræsentationudfyldtesindelafmålet.Iår2014havdeEksportrådetenegenfinansieringsgradpåca.25pct.baseret
påtimebetalingforkonkreteopgaver(Udenrigsministeriet,2015d).
DetreelementersomFinansministerietpegerpåkannuidentificeres.Formålet
erskabelseafmereksporttildanskevirksomheder.Måleterbl.a.atøgeegenfinancieringsgraden,såledesatdersælgerflereogfleretimertildanskevirksomheder.Resultatetderkanmålespåerantalsolgtetimer.Sagtpåenandenmåde
ertesen,atantalsolgtetimer,kansigenogetomkringskabelseafmereksporttil
gavnfordanskevirksomheder.Udenrigsministerietbenyttersigidenneforbindelse af det førnævnte CRM system hvor det er muligt at følge hver enkelt repræsentationsbiddragtildetsamledeantalsolgtetimer,samtomrepræsentationenharopfyldtsinkvote.SomMarcussenogsånævnervildetværeforkertat
sigeatdetklassiskediplomatierblevetovertagetheltafdetnyeøkonomiskediplomati(Marcussen,2014),mentendensenpegeralligevelpåatdetøkonomiske
diplomatifyldermereogmere.
4.2 Detdiplomatiskearbejde
VenderviigentilbagetilprobitybegrebetsynesdenbureaukratiskemedarbejderihøjgradatværefjernetfraetformålidenforstandWilliamsonforstårdette
begreb.EtsigendeeksempelkommerVernerC.Petersenmedibogen”Vildvejei
21
Velfærdsstaten”(2014).Petersenbeskriverrammendeathvismanindenforvelfærdsstaten, bliver målt på hvor mange stole man producerer, så producerer
manstole.Ommankanholdeudatsiddepådeproduceredestoleerforsåvidt
underordnet (Petersen, 2014: 123). På samme vis kan Udenrigsministeriet og
Eksportrådet anses for at opstille mål der ikke nødvendigvis har noget at gøre
medformålet.ProbitybegrebethosWilliamsonbeskrivernetopatbureaukraten
ikkebørværeunderlagtincitamenterforatbevareoverblikketogetklartdefineretformål.Opretholdelsenafprobityhandleristedetomneutralitet,etklart
etableret hierarki, og separationen af økonomiske incitamenter omkring profit
(Williamson,1999:325).
Medarbejdernepådedanskerepræsentationeriudlandetsynesidenneforbindelseikkeatleveoptilprobitybegrebet,menistedetatværefjernetfraformålet
medderesarbejde.Istedeteretmålopstilletderhedder,atsælgetimertildanskevirksomheder.Detteerselvfølgeligmedønsketogideenom,atjofleretimer
der sælges jo større en gevinst er Udenrigsministeriets arbejde for det danske
erhvervsliv.DervedbeviserUdenrigsministerietsineksistensberettigelse.
Politikerneifolketingetsynesogsåatfordredenneudviklingvækfradettraditionelleklassiskediplomatioghenimodstigendefokuspåmarkedet.Somallerede
analyseretiforegåendeafsnit,såsynesdeøkonomiskeincitamentermedindførelsen af betalingsordningerne i høj grad allerede at have haft indflydelse på
medarbejdernesvægtningafarbejdsområder.
VedoprettelsenafEksportrådetblevdaværendeUdenrigsministerNielsHelveg
Petersen spurgt om, hvorvidt handelsarbejdet som konsekvens af sammenlægningen med det traditionelle diplomati, ville blive prioriteret højere. Udenrigsministerensvaredefølgende:
”Afgjort..., det er de nødt til, de får jo meldt tal ud, som de skal nå. Så de bliver
spændtfor.Menheltærligt,såerdethellerikkenogetdetagerskadeaf...Dehar
godt af nogle praktiske arbejdsopgaver at hive i, ellers ville de bare blive sådan
nogleverdensfjernediplomater–detharviikkebrugfor”(Iversen,2002:31).
22
DendaværendeUdenrigsministerhenviserhertilindførelsenafresultatkontrakter og økonomiske incitamenter som en nødvendighed. En nødvendighed der
kanansessometresultatafatdenbureaukratiskediplomat,ogopretholdelsen
af Williamsons begreb om probity, ikke længere vægtes højt. Opretholdelsen af
Probity begrebet ville med andre ord betyde fastholdelsen af verdensfjerne diplomater,ifølgeNielsHelvegPetersen.
Ideenvidereføressomnævntstadigher13årefterNielsHelvegPetersensudtalelse.TidligereUdenrigsministerMartinLidegaardpubliceredei2014,isamarbejdemedudviklingsministerMogensJensen,enartikeliBørsenmedtitlen:”Vi
førerØkonomiskDiplomati”(Lidegaard&Jensen,2014).Argumentetsomfremføresafdetoministreiartiklenerhvorledesmyndighedssamarbejdeteropskriftenpåkommercielsucces.DetøkonomiskediplomatiogarbejdetiEksportrådet
spilleridenneforbindelseencentralrolleogsåfordetklassiskediplomati.Som
eksempel nævner ministrene det strategiske samarbejde imellem Kina og Danmarkderblevindgåeti2008ogsomharførttilsamarbejdeienlangrækkesektorerfordetdanskeerhvervsliv(Lidegaard&Jensen,2014).
Ikraftafkommercialiseringenafdiplomatietudførervialtsånuvorestraditionelleklassiskediplomatiigennemdetøkonomiskediplomati.Marcussenkalder
denne nye diplomatiform for hybriddiplomatiet (Marcussen i Abrahamsen,
2013:9).Marcussenargumentererdesudenforatdearbejdsopgaversomtypisk
varatfindeidetklassiskediplomatistadigeksisterer.Fælleserdogatarbejdsopgaverne i dag udføres ud fra de resultatkontrakter som Udenrigsministeriet
medinspirationfraNPMlitteraturenharindført.Udgangspunktet,somogsåunderstøttesafmedarbejderne,ersåledesdeincitamentstrukturer,somindførelsenafbetalingafopgaver,udførtafUdenrigsministeriet,harhaft.
Overgangentilkapitalismenstredjeåndsfacesynesikraftafdennediskussionat
havehaftdenindflydelseatdetklassiskebureaukratioghensynettilprobityikkelængereisigselvernok.NPMlitteraturensindflydelse,ønsketomøgeteffektivitet og markedsliggørelse, har gjort at Udenrigsministeriet har skiftet karak-
23
ter.Idagvægterpolitikere,ledendeembedsmændiUdenrigsministeriet,samtde
ansatte,hensynettilbetalingsordningenhøjere.Tesensynesihøjgradatværeat
Udenrigsministerietsarbejdeskalkunnemålesogvejesoggøresopiøkonomiske termer. Petersen argumenter for at velfærdsstaten synes at være drevet af
økonomisk teori og ideen om mennesket som et økonomisk væsen drevet af
økonomisk motivation (Petersen, 2008: 32). Boltanski & Chiapello beskriver
netophvordankapitalismensførsteåndhavdesuccesvedatforenedenreligiøse
etik med dennesidig frelse igennem arbejdet. (Boltanski & Chiapello, 2007: 9).
Kapitalismenstredjeåndharherformåetatskabeenlogik,derhedderatindividuelselvrealiseringogmulighederforigennemresultatkontrakter,atbevisesin
egeneffektivitet,erdetfællesgodeogsikkerhedsskabende.
24
5 Konklusion
Jegharnuforsøgtatgiveenforståelseafproblemformuleringenderlød:
Hvordan kan Udenrigsministeriets betalingsordning forstås, og hvilke konsekvenserhardennefordedanskerepræsentationersdiplomatiskearbejde.
Jeg har derved forsøgt at forstå Udenrigsministeriets arbejde med brugerbetalingforvirksomhederderønskeratfåopgaverløst.Jegharforsøgtatvisehvorledes indførelsen af betalingsordningen og ligeledes indførelsen af incitament
strukturer,kansessomresultatafenhistoriskkonteksttætforbundetmedkapitalismensudvikling.
Kapitalismensåndharigennemhistorienoverlevetikraftafdenkritiksomhar
været rettet imod den. I forbindelse med overgangen til det Udenrigsministeriumsomviidaghar,såhardetigennemtidenogsåværetudsatforkritik.IndførelsenafbetalingsordningenkansåledessessometudtrykforatUdenrigsministerietvarforineffektivt,ogatmanikkehavdeenklarmådeatmåleministeriets
resultaterpå.UdviklingenrummerelementerafNewPublicManagementlitteraturen som et forsøg på at modernisere og effektivisere. Der synes dog også at
værekonsekvenserafdereformersomUdenrigsministeriethargennemgået.Reformer der har inkluderet: et stigende fokus på det økonomiske diplomati og
handel;incitamentstuktureriformafresultatkontrakterformedarbejderne;betalingforUdenrigsministerietsopgaveløsningafprivatevirksomhedersopgaver.
Konsekvenserne som jeg igennem dette projekt har forsøgt at belyse synes at
være at Udenrigsministeriets har mistet det traditionelle bureaukratiske fokus,
med diplomatiet og de politiske opgaver i førersædet. I stedet er fokus i dag i
langt højere grad på det økonomiske diplomati. Det klassiske diplomati er dog
ikkeforsvundetogudøvesidagigennemdetøkonomiskediplomati.
Desudenerformåletblevetslørretogbleveterstattetafetmålomkringsalgaf
timertildanskevirksomheder.
25
Detkandogikkekonkluderesomindførelsenafbetalingsordningenhardirekte
konsekvenser for det arbejde som der udføres i Udenrigsministeriet. Projektet
harhafttilformål,atproblematiserevidenderfremståromkringetgiventemne.
HeratmådenhvorpåUdenrigsministerietidagarbejder,ikkeerenselvfølgelighed. Jeg har igennem projektet forsøgt at forstå Udenrigsministeriets rolle som
afhængig af den sociale kontekst hvori ministeriet har befundet sig, og derved
altidiforandring.Udenrigsministerietsudviklingersåledesihøjgradetresultat
afdenhistoriedetharværetendelaf.Igennemhistorienhardendanskediplomat antaget forskellige roller som har været inspireret af det omkringliggende
samfund. I dag synes Udenrigsministeriet at være inspireret af et samfund der
fordrer øget effektivitet, gennemsigtighed, og individuel selvrealisering samt
ideenomatUdenrigsministerietarbejdeskalhaveendirekteeffektpådetdanskesamfund.ProjektethardesudenvisthvorledesWebersidealtypiskebureaukrat samt Williamsons begreb om probity ikke længere er værdier der vægtes
særlig højt. I stedet vægtes muligheden for at skabe gode vækstbetingelser for
danske virksomheder. Igennem disse øgede muligheder for danske virksomhedererønsketatskabegodemulighederfordetklassiskediplomatiogmulighedenforatDanmarkkanspilleenrollepådeninternationalescene.
26
Litteraturliste
5.1 Bøger
Boltanski,L.,&Chiapello,E.(2007).Thenewspiritofcapitalism(2nded.).
London:Verso.
Bolewski,W.(2007).Diplomacyandinternationallawinglobalizedrelations.
Berlin:Springer.
Iversen,M.(2002a).EksportfremmearbejdetsPolitiskeOrganisering.
ÅrhusUniversitet
Marcussen,M.,&Ronit,K.(Eds.).(2014).Danskdiplomati:Klassisketrækognye
tendenser(1.ed.).København:HansReitzel.
Månson,P.(2007).MaxWeber.IH.Andersen(Ed.),Klassiskogmoderne
samfundsteori(4.ed.,pp.90-112).København:HansReitzel.
Pedersen,KirstenBransholm(2012):Socialkonstruktivisme.Kapitel6iSam
fundsvidenskabernesvidenskabsteori–enindføringafSørenJuulog
KirstenBrans-holmPedersen(red).HansReitzelsForlag,København.
Petersen,V.(2008).Vildvejeivelfærdsstaten(2.ed.).København:Information.
Sonderegger,R.,&DeBoer,K.(Eds.).(2012).Conceptionsofcritiqueinmodern
andcontemporaryphilosophy.Houndmills,Basingstoke,Hampshire,UK:
PalgraveMacmillan.
Willig,R.(2007).Tilforsvarforkritikken(1.ed,.).København:HansReitzel.
27
5.2 Artikler
Abrahamsen,S.(2014,June28).Ambassadørenerblevetenomrejsendesælger.
Information.Hentetd.11.September2015fra
http://www.information.dk/502202
Birch,J.,&Øyen,M.(2014,January14).Hererdennyeambassadestruktur.
Altinget.Hentetd.26september2015,fra
http://www.altinget.dk/artikel/her-er-den-nye-ambassadestruktur
Lidegaard,M.,&Jensen,M.(2014,May15).ViFørerØkonomiskDiplomati.
Børsen.Hentetd.12September,2015,fra
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/82752/artikel.html
Lund,H.(2008,April1).NewPublicManagementiDanmark–enkonkretanaly
seogkritik.KritiskDebat.Hentetd.11.September,2015,fra
http://www.kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=24
Marcussen,M.(2014,April8).Økonomiskdiplomati:Detnyesortiuden
rigstjenesten.Ræson.Hentetd.28September,2015,fra
http://raeson.dk/2014/oekonomisk-diplomati-det-nye-sort-iudenrigstjenesten/
Sørensen,J.(2015,March5).PolitikernesForræderimodFolket.Information.
Hentetd.11September,2015,frahttp://www.information.dk/532169
Tholstrup,S.(2002,May3).DenDiplomatiskeRevolution.Børsen.Hentetd.11
September,2015,fra
http://borsen.dk.molly.ruc.dk/nyheder/avisen/artikel/12/822270/artik
el.html
Willig,R.(2012,September22).Dødsstødettilnewpublicmanagement.Politi
ken.Hentetd.11.September,2012,fra
28
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1761349/doedsstoedet-til-newpublic-management/
5.3 Journaler
FoghJensen,A.(2007).Boltanski&Chiapello:LeNouvelespritducapitalisme
Kapitalismeogånd.Turbulens,6(3),66-71.Hentetd.September11,2015,
fra
http://filosoffen.dk/filosoffen_skriver/vaerklaesninger/marx/boltanskichiapello-le-nouvel-esprit-du-capitalisme/
Greve,C.(2002).NewPublicManagement–afCarstenGreve.
NordiskKulturInstitut
Grøn,C.,&Wivel,A.(2011).MaximizingInfluenceintheEuropeanUnionafter
theLisbonTreaty:FromSmallStatePolicytoSmartStateStrategy.Jour
nalofEuropeanIntegration,33(5),523-539.Hentetd.28September,
2015,fra
http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/07036337.2010.546846
Haynal,G.(2014).CorporateStatecraftanditsDiplomacy.TheHagueJournalof
Diplomacy,9(4),393-419.RetrievedSeptember28,2015,from
http://booksandjournals.brillonline.com/content/journals/10.1163/187
1191x-12341282
Iversen,M.(2002b).LakskoogGummistøvler.Politico,34(3).
Marcussen,M.(2013).Detklassiskediplomatifragmenteresog
hybriddiplomatietopstår.Samfundsøkonomen,2(Diplomatiunder
forandring?),5-12.Hentetd.12.Septemberfra
https://www.djoef.dk/blade/samfunds-oekonomen/~/media/Documents/Djoef/S/Samfundsøkonomennr2
2013.ashx
29
Saner,R.,Yiu,L.,&Sondergaard,M.(2000).Businessdiplomacymanagement:
Acorecompetencyforglobalcompanies.AcademyofManagementPerspectives,14(1),80-92.Hentetd.28September,2015,fra
http://www.jstor.org/stable/4165610?seq=1#page_scan_tab_contents
Williamson,O.(1999).Publicandprivatebureaucracies:Atransactioncosteco
nomicsperspectives.JournalofLaw,Economics,andOrganization,15(1),
306-342.Hentetd.26.August,2015,fra
http://www.jstor.org/stable/3554953
5.4 OffentligeDokumenter
Finansministeriet.(2014,September).Strategiskstyringmedresultaterifokus.
Hentetd.11September,2015,frahttp://www.modst.dk/Godokonomistyring/~/media/Økonomistyring/20140909Pjece.pdf
Udenrigsministeriet.(2015a).EksportrådetsArbejde.Hentetd.11September,
2015,frahttp://um.dk/da/eksportraadet/om/eksportraadets-arbejde/
Udenrigsministeriet.(2015b).Mission,visionogværdier.Hentetd.11.Sep-
tember,2015,frahttp://um.dk/da/om-os/organisation/mission/
Udenrigsministeriet(2015c).Priserogforretningsbetingelser.Hentetd.11.
September,2015,fra
frahttp://um.dk/da/eksportraadet/om/priser-ogforretningsbetingelser/
Udenrigsministeriet.(2015d).Strategi.Hentetd.11September,2015,fra
http://um.dk/da/eksportraadet/om/strategi/
5.5 Opslagsværker
Hood,C.(2002).NewPublicManagement.ITheEncyclopaediaoftheSocialand
BehavioralSciences(pp.12553-12556).Amsterdam:Elsevier.
30