Ude på vandet

Ude på vandet
20 mærke til. Der sad de jo, hun selv, de fem halvstore børn
med tunge ansigtstræk, for tykke alle som en, og så hendes
Ida Jessen, 1997 (4,1 ns)
mand, Abel, der med sine nervøse bevægelser og nærsynede
missende øjne inde bag de underligt tågede brilleglas var i
Det var da passagerskibet "North Star" befandt sig midt ude
stand til at skabe uro overalt hvor han viste sig. I samme
på Nordsøen, mellem Newcastle og Esbjerg, at Hanna
25 øjeblik væltede bakken, han havde stillet bag sin stol, og han
5 mærkede, at hun og hendes familie blev iagttaget. Langsomt
vendte sig om og anbragte den på nøjagtigt samme sted. Det
drejede hun hovedet, indtil hun mødte blikket hos kvinden
var syvende eller ottende gang, det skete, og hver gang han
ved nabobordet. Det var hende! Lyshåret og med
rejste bakken op, var det med en mine så uforligneligt
granskende blå øjne. Hun tog dem end ikke til sig, da hun
selvgod, at Hanna ville have moret sig, ja leet, hvis ikke det
så, at Hanna havde opdaget hende. Det gav et behageligt,
30 var fordi hun havde været gift med ham i seksten år og vidst,
10 dumpt stød langt, langt inde i Hanna, hun tænkte: Det er
at der lå udmattende, uransagelige årsager bag alt, der skete
i deres farnilie.
det, jeg har ventet på.
Cafeteriaet var fyldt med mennesker, udenfor var himlen
*
tung og grå, det regnede let. Ingen havde lyst til at være ude
i det vejr, nu havde skibet været undervejs i seks timer, og
15 rejsen var stadig lang. Man vendte hjem fra ferie.
Hvad mon det er, hun ser? tænkte Hanna, og vidste det i
det samme: På trods af at cafeteriaet var fyldt som det var,
35
Færgen tudede, de var næsten færdige med at spise, kun
Lise, den yngste, sad stadig og gnavede i et kyllingelår, hun
havde dyppet i remoulade, og Abel sad på spring.
med familier ned langs rækkerne med røde respatexborde,
„Du hjælper nok lige med at rydde op her, ikke Hanna,“
så var hendes en af dem, der for alvor måtte blive lagt
40 sagde han bebrejdende, og Hanna skyndte sig op at stå,
Denne pdf er udskrevet af Marianne Kusk Cuesy (mari60k1), Flakkebjerg Efterskole (311301), 11/4 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
hendes herte hamrede altid lidt, hun fyldte bakken og
„Pungen, lille frue. Pungen.“
ventede til Lise modstræbende afleverede sit kyllingeben.
Hun fandt den i sin taske og så ham forsvinde oppe i
„Der sidder altså stadig noget, mor,“ sagde hun klagende,
mylderet ved disken. Der var heldigvis mange, der skulle til
men Hanna hørte ikke efter, hun ville op til tallerkenstativet
45 og freden deroppe.
65 før ham.
For lidt over to timer siden havde der været et øjeblik, en
Mens hun stod og ventede på, at det skulle blive hendes
lille tid, hvor alting var roligt. Børnene havde været henne
tur, så hun sig tilbage. Abel sad og ordnede et eller andet,
og spille på enarmede tyveknægte, godt fulgt på vej af deres
han tørrede vist op, og børnene var begyndt at blive urolige,
fars advarsler og gode råd, og Hanna havde for første gang i
hun kunne se, hvordan han formanede dem. Hendes blik
70 løbet af sommerferien fundet den roman frem, hun havde
50 gled videre til kvinden ved nabobordet, hun sad med en
taget med. Men hun var ikke nået langt, hun kunne ikke
cigaret i hånden, og hendes øjne hvilede på Hanna.
koncentrere sig. „Jeg kan ikke engang læse længere,“ tænkte
hun og lod bogen synke og så over på Abel, der sad,
fuldstændig fortabt i sine tanker og kiggede ud ad vinduet.
*
75 Han lagde ikke mærke til hende, det arbejdede i hans ansigt,
55 „Tog du ikke noget at drikke med?“ sagde Abel, da Hanna
havde sat sig ned.
„Nej,“ svarede hun mut. „Det sagde du ikke noget om.
„Abel sukkede og rejste sig. Du kan vel tænke selv,“ sagde
han og blev stående sådan, med armen rakt ud imod hende.
60
„Hvad er der nu?“ spurgte hun forvirret. „Er der noget, jeg
har glemt?“
han tog brillerne af og gned sig om sine trætte, lidt
rødrandede øjne, der altid så ud som om han havde grædt
eller var på nippet til det. Et langt suk undslap ham.
„Hvad er der?“ spurgte Hanna. Hun ville gerne tale med
80 ham – om hvad vidste hun ikke på det tidspunkt. Abel tog
sine briller på, så på hende: „Kan man da aldrig få et
øjebliks fred!“
Denne pdf er udskrevet af Marianne Kusk Cuesy (mari60k1), Flakkebjerg Efterskole (311301), 11/4 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
øjenkrogene så hun sin families ansigter, da hun styrtede
hen mod døren. Måbende.
*
85
105
Nu kom han tilbage med en bakke med fire glas. Han
*
stillede dem midt på bordet, det var juice, og familien kom i
90
oprør, for der var jo ikke nok til dem alle sammen, og
På det første dæk, hvor hun kom ud, var der mennesker, et
hvorfor var der ingen sodavand?
par, der sad på en bænk og en ung fyr, der lå og sov i sin
„Ti så stille,“ sagde Abel, og anbragte bakken bag sin stol,
110 sovepose. Hun ville være alene, hun fortsatte videre op på
hvor den væltede i næste øjeblik.
soldækket. Heroppe blæste det, og regnen slog ind over
dækket. Et par dæksstole var blevet efterladt midt i det hele,
Det gav et ryk i Hanna, hun så til venstre, den lyshårede
kvinde var der stadig, og hendes øjne mødte Hannas. Et lille
vinden rev i den tunge, våde sejldug.
øjeblik stirrede de på hinanden, så nikkede den fremmede
95 ganske, ganske let.
Der var gråt til alle sider, hun gik hen til rælingen og
115 kiggede ned i det rullende, sugende skum.
For anden gang mærkede hun det dumpe drøn et sted
Jeg gider ikke mere, tænkte hun, jeg vil have lov til at være
derindefra, men denne gang var det ikke kun behageligt, der
menneske.
fulgte noget med, en styrtsø af bevægelse, og hun rejste sig
*
med et sæt, skubbede stolen tilbage, så bakken, som Abel
100 netop havde placeret med alle tegn på opofrelse, gik i gulvet
120
med et brag. „Jeg regner med, du selv rejser den op,“ hørte
Så let er det at flytte sig til noget, der er smukt, tænkte hun
hun ham sige, men stemmen var fjern. Ud gennem
lang tid senere. Man rejser sig, går ud på dækket, og selvom
det regner, er luften frisk og klar. Alting er forandret. Sådan
Denne pdf er udskrevet af Marianne Kusk Cuesy (mari60k1), Flakkebjerg Efterskole (311301), 11/4 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
er det heldigvis. Det er et spørgsmål om at rejse sig i det
125 rette øjeblik, og vende tilbage i det rette øjeblik.
Hvor længe havde hun stået heroppe? Det var ikke til at
sige, hun vendte sig væk fra rælingen og gik ned ad trappen
mod cafeteriaet. Allerede gennem vinduet så hun sine børn
stå ved spilleautomaterne ude i gangen, men Abel sad stadig
130 ved bordet, da hun kom ind, han havde igen lagt brillerne
fra sig, sad og gned de trætte øjne, der altid løb i vand.
Kvinden var væk – hendes bord ryddet og tørret af, der var
ikke det mindste spor efter hende. Abel hørte hende ikke,
før hun gled ned på sin plads ved siden af ham, så vendte
135 han sit brilleløse ansigt om mod hende.
„Abel,“ sagde hun, „Abel, vi bliver nødt til at begynde helt
forfra.“ Og blev svimmel, da hun så, hvordan hans ansigt
åbnede sig, da det gik op for hende, at hun ikke behøvede at
sige mere. Han havde forstået det hele.
140 fra "Den anden side af havet", Gyldendal
Denne pdf er udskrevet af Marianne Kusk Cuesy (mari60k1), Flakkebjerg Efterskole (311301), 11/4 2015
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.