Adventnyt 2015-3 til iPad her

Transcription

I dette nummer ...
GC Session
ADRA
Kirken i stuen
Næste måned er der GC Session i San
Antonio, Texas. Der er også danskere med
til generalforsamlingen, som vil fortælle
os andre, hvad der sker. Læs om hvordan
du kan følge med.
Peter Bo Bohsen fortæller om sin tur i
Sydsudan i tørketiden og jagten på vandet.
Han kører gennem store tørre områder, der
gør stort indtryk på ham.
Meity Bodenstaff fra Holland fortæller
om deres husmenighed, hvordan de
startede den og hvorfor. Bibelen på skødet
bærer frugt og når ud til nye mennesker.
06
12
Adventnyt
26
TEM
Udvik A:
l
i kirkeing
n
Nr. 3 · juni 2015
Udfordret af
udfordringen
Side 07
SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD
Åbningstider: Man-tors kl. 10-16
Formand
Thomas Müller
Tlf. 4558 7771
(Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)
Næstformand
Henrik Jørgensen
Tlf. 4558 7772
(Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+)
Økonomichef
Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning)
Tlf. 4558 7773
Afdelinger
Andreas Müller (Børn)
Tlf. 2577 4880
Thomas Rasmussen
(Teen og Ungdom, Sabbatsskole)
Tlf. 5120 6990
Mads Kivikoski (Spejder)
Tlf. 5136 0405
Anne-May Müller (Familie)
Tlf. 4558 7754
Jill Rasmussen (Women’s ministries)
Tlf. 7589 5446
Doris Jørgensen (Senior)
Tlf. 4036 3458
Harry Sættem (AHA)
Tlf. 5638 1461
Adra Danmark
Concordiavej 16 · 2850 Nærum
Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701
www.adra.dk
Generalsekretær: Lehnart Falk
Tlf. 4558 7702
Dansk Bogforlag
Ekspedition: Tlf.: 4558 7758
www.danskbogforlag.dk
Korrespondanceskolen
Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669
www.kskolen.dk
Forstander: Robert Sand
Vejlefjordskolen
8721 Daugård
Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204
www.vejlefjordskolen.dk
Rektor: Holger Daugaard
Tlf. 7641 3132
Hasda
Vejlefjordskolen · 8721 Daugård
www.hasda.dk
Arkivleder: Preben Jalving
Tlf. 2386 6514
Himmerlandsgården
Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund
Tlf. 9858 1121
www.himmerlandsgaarden.dk
Plejecenter Solbakken
Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV
Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301
www.solbakken.randers.dk
Leder: Caroline Lundqvist
Plejecenter Søndervang
Rådhusvej 1 · 4640 Faxe
Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610
Leder: Lennart Christiansen
Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015
Kontaktinformation
Tlf.: 4558 7777
Bank: Handelsbanken 0890 0001069302
www.adventist.dk · info@adventist.dk
Leder
Højdeskræk
Af: Robert Sand
D
et var min kommende svogers
polterabend.
Jeg havde hurtigt skimmet listen af strabadser
igennem og tænkt, at det såå spændende ud. Det var
godt nok længe siden, jeg havde været på klatrevæg
klatrevæg, men jeg tænkte
tænkte, at det vel
nok skulle blive spændende at prøve igen. Om morgenen, da jeg slår adressen op for
lige at være sikker på, hvor jeg skulle køre hen, finder jeg ud af, at det slet ikke var en
klatrevæg, men ’Urban High Roping’ – dvs. en forhindringsbane i 50 meters højde i
den gamle B&W hal.
Da jeg når frem og ser, hvor højt der er op til taget på den hal, husker jeg, at jeg er lidt
højdeskræk – i hvert fald sådan til husbehov. Jeg melder ved disken, at jeg nok hellere
vil springe over. Det er heldigvis ikke noget problem. Så der sad jeg så sammen med
min anden svoger og så på de andre dingle rundt oppe under taget.
Jeg kunne dog ikke få pengene tilbage, men kunne have turen til gode til en anden
gang. Og så var det, jeg tænkte ’Øv!’. I dag tænker jeg øv, fordi jeg ikke bare tog springet og prøvede det. Der er jo ikke noget ved at tage derind nu, alene.
Er det også sådan i vores trosliv? At vi nogle gange er højdeskræk? At vi ikke tør give
slip og lade Gud bestemme? I mit personlige liv kender jeg følelsen af, at Gud lægger
mig på sinde at gøre eller sige noget i bestemte situationer, men det er ikke altid jeg
tør, eller jeg betvivler min fornemmelse. Og bagefter kommer følelsen af at, hov – det
var nok alligevel det, jeg skulle have gjort – men nu er det for sent. Og så tænker man
’Øv! Havde jeg dog bare givet slip og fulgt Guds ledelse …’
Tvivler vi nogle gange på, om det ene eller andet initiativ i kirken virkelig vil bære
frugt? Er vi stagneret i vores tankegang? Højdeskræk, på en sådan måde, at vi egentlig
bare nøjes med at gøre, som vi plejer – det er både tryggest og nemmest.
Samfundet ændrer sig hele siden. Evangeliets budskab gør ikke, men måden vi
kommunikerer evangeliets budskab på må tilpasses dem, vi gerne vil give det til. Tør vi det?
I dette nummer diskuterer vi, hvordan vi kan
udvikle kirken. Hvordan når vi mennesker
Redaktør:
Robert Sand
med evangeliets budskab?
Concordiavej 16
God læselyst, og må vi blive udfordret af
2850 Nærum
udfordringen og turde tage chancen, når Gud
+45 45587753
robert.sand@adventist.dk
leder os ad nye veje …
Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner
SABBATONLINE
NETANDAGT
hver fredag
hver morgen
ADVENTNYTONLINE
2 gange om måneden
Indhold
Indhold
04
18
20
29
3
Nr. 3 · juni 2015
04
06
07
10
12
14
16
16-27 Tema:
Udvikling i kirken
Hvordan kan vi udvikle kirken, så vi når flere mennesker
med evangeliet? Vi kigger på gudsriget, en menighedsplantning i Holland, Vejlefjordkirken og lidt mere. En ting
er sikkert, det er ikke metoden, men Jesus og menneskers
behov, der skal kobles sammen.
28
29
30
32
34
36
38
39
40
Rundt omkring
Danskere mødes ved GC Session
Årsmøde
Årsregnskab
ADRA
Vejlefjordskolen
TEMA: Udvikling i kirken
Gudsriget – en virkelighed nu
og i fremtiden
Guds rige – det evangelium folk
venter at høre
Studiet og forkyndelsen
Hvordan sikrer vi udvikling
af kirken?
Kirken i stuen
Her har jeg mødt Gud
Hverdagskristen
Tillykke
Annoncer
Vi mindes
Børnesiden
Formandens klumme
Kollekt & kalender
ADRA
Nr. 3 · juni 2015
Udgiver:
Syvende Dags Adventistkirken,
Danmark
Redaktion:
Robert Sand
Birthe Svendsen
Robert Svendsen
Peter Larsen
Andreas Müller
Alexander Myrvold Jensen
Lisa Aoyama Rytman
Tryk:
Strandbygaard Grafisk A/S
Oplag:
2.100 stk.
Ekspedition:
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16
2850 Nærum
+45 4558 7784
an-ekspedition@adventist.dk
Webudgave:
www.adventnyt.dk
Lydudgave:
+45 4558 7753
adventnyt@adventist.dk
Abonnementspriser:
Norge + Island: 240,- (momsfrit)
EU-lande: 300,- (inkl. moms)
Øvrige udland: 300,- (momsfrit)
Forside:
Foto: Årsmøde på
Himmerlandsgården
Fotograf: Per Arild Struksnes
I dette nummer ...
Næste nummer:
Deadline: 06.07.2015
Udkommer: 10.08.2015
Tema: Sommernummer/
adventistidentitet
GC Session
ADRA
Næste måned er der GC Session i San
Antonio, Texas. Der er også danskere med
til generalforsamlingen, som vil fortælle
os andre, hvad der sker. Læs om hvordan
du kan følge med.
Kirken i stuen
Peter Bo Bohsen fortæller om sin tur i
Sydsudan i tørketiden og jagten på vandet.
Han kører gennem store tørre områder, der
gør stort indtryk på ham.
06
Meity Bodenstaff fra Holland fortæller
om deres husmenighed, hvordan de
startede den og hvorfor. Bibelen på skødet
bærer frugt og når ud til nye mennesker.
12
Adventnyt
26
TEM
A:
Udviklin
i kirken g
Nr. 3 · juni 2015
Redaktør:
Robert Sand
+45 4558 7753
robert.sand@adventist.dk
Grafisk opsætning:
Bente Skov-Hansen
Materiale sendes til:
Er Adventnyt
udeblevet?
Så skriv eller ring til
Robert Sand, og vi skal
gøre vores, for at du
modtager det.
Udfordret af
udfordringen
Side 07
SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD
SYVENDE
SYVEN
NDE DAGS ADVENTISTKIRKE
ADVENTISTK
ISTK IRKENS MEDLEMSBLAD
Side 07
udfordringen
4
Rundt omkring
En glædelig afrikanersabbat
Tekst og foto: Ingelis og Sven Hagen Jensen
C
ongolesere og rwandesere satte hinanden stævne den 9. maj
til en inspirerende afrikanersabbat i Viborg. Guds ord og fællessangene fyldte meget. For en gangs skyld var bibelstudium,
prædiken og sangene alle på kinyarwanda – kun børnehistorien var
på dansk. Der var selvfølgelig oversættelse til dansk for den ikke afrikanske del af Viborg menighed. Tak Moise! Det klarede du bare fint.
Afrikanerne kommer fra en dybt åndelig baggrund, hvor det er
naturligt at tale og synge om Gud og bekende sin tro. I mødet med
Danmark oplever de et sandt bombardement af ublu verdslighed og
besnærende materialistisk indflydelse i det daglige og et hæsblæsende
tempo, de ikke er vant til. I kirken kan bibelstudium og forkyndelse
somme tider føles fjern og intellektuel og salmerne være fyldt med
svære ord og ikke så sjældent sunget uden følelse og gejst. Man er
bekymret for børnene og de unge. Kan vi bevare dem i menigheden?
Og hvad med vores eget åndelige liv? Hvordan holder vi det i live?
Da er det godt at komme sammen en gang imellem og høre Guds
ord forkyndt på sit eget sprog og med berøring til de udfordringer og
vanskeligheder, man møder i hverdagen – og med tro og tillid til den
Gud, som altid har været en naturlig del af deres liv. Og så glæden
ved at kunne udtrykke sin tak og tro gennem de inderlige bønner og
velkendte åndelige sange med typisk afrikansk intonation og rytme.
Vi, der kigger med fra sidelinjen, kan ikke undgå at se den glæde og
indlevelse, der kommer til udfoldelse, når afrikanere synger på deres
eget sprog. – Der var jo også engang, da danske adventister holdt af
at synge de indholdsrige og dybt åndelige danske salmer.
Efter fællesspisning, et par sangindslag og flere fællessange blev
der takket af for en dejlig sabbat i Viborg.
Det sande vintræ
Tekst: Michael Bidstrup / Foto: Anne-May Müller, Marit Birch
S
abbatten den 9. maj havde vi igen familiegudstjeneste i Nærum, denne gang om
Det Sande Vintræ. I løbet af gudstjenesten
deltog hele menigheden i samtaler og aktiviteter
om, hvad det i praksis og helt personligt vil sige,
at Jesus er det sande vintræ, og vi er grenene. Der
blev sat helt personlige ‘fingeraftryks-druer’ på
vintræet, smidt visne grene på bålet, smagt på
druesaften og lavet bogmærker til bibellæsning.
Gudstjenesten sluttede med, at rigtig mange
hængte en personlig drue på vinranken som en
bekræftelse eller et ønske om at forblive forbundet til det sande vintræ, Jesus Kristus.
Rundt omkring
Tilgivelsesgudstjeneste
Tekst: Mads Kivikoski
ilgivelse blev udforsket i Roskilde, den 25. april,
gennem en ’Levende Gudstjeneste’, som vi har
haft ca. 1 gang om måneden. Igennem forskellige
stationer kunne man reflektere over tilgivelse på forskellige måder. Et sted kunne man f.eks. reflektere over Jesu
offer på korset for os, og slå et søm i; et andet sted kunne
man holde nadver; eller skrive ting, man ønskede Jesu
tilgivelse for, for derefter at nedsænke dem i ’Jesu blod’.
Der var et par stationer mere, men man kunne også med
sin bibel læse nogle gode beretninger og reflektere over
tilgivelsesbudskabet i dem. Deltagerne udtrykte begejstring for de praktiske måder at reflektere over tilgivelsen på.
Tekst og foto: Robert Sand
I
marts havde Adventistspejderne generalforsamling i
Odense, hvor adventistspejdere fra hele landet som
vanligt var mødt talstærkt op.
T
Påå generalforsamlingen
valgtes
ny spejderbestyrelse,
lf
li
l
jd b
l
som derfor nu ser således ud:
Mads Kivikoski (korpschef)
Thomas Rasmussen (Adventistkirkens repræsentant)
Torben Rasmussen (formand)
Christina Holm
Per Hogne Hansen
Mich Hauvre
Mette Tofterup – nyvalgt
David Henriksen (suppleant)
Esben Klokkervoll (suppleant) – nyvalgt
Vi takker for menighedernes opbakning rundt omkring
i landet. Tak fordi I støtter jeres spejderledere i deres
enormt vigtige arbejde. Jeres opbakning er afgørende!
Kort nyt
FaceOut
Torsdag den 23. april var FaceOut
og Grown Boys Band sammen i
Paraplyen (socialt værested i Haslev) for at give en aften med musik og hygge. Det var en dejlig aften med godt fællesskab. Tak alle
sammen!
Følg GC Session
Dansk:
https://twitter.com/formandsda
http://adventist.dk/sanantonio
Engelsk:
http://news.adventist.org
http://gcsession.org
Kirken i Ungarn
genforenet
Efter 40 års separation har Adventistkirken og en udbrydergruppe
med navnet KERAK underskrevet
en forsoningserklæring og arbejder nu på en fremtid sammen for
bedre at kunne udføre Guds værk.
[ANN]
Landet rundt
Spejdernes
generalforsamling
5
6
GC Session
Hvert femte år holder
Syvende Dags Adventistkirken på verdensplan generalforsamling
kaldet Generalkonferencen (General Conference Session, eller
bare GC Session), hvor
alle lande sender delegerede af sted.
Danskere mødes
ved Generalkonferencen 2015 San Antonio, Texas, USA
Tekst: Thomas Müller / Foto: Adventist News Network
D
et er lidt forvirrende med navnet, da hovedkontoret
på verdensplan (i Silver Spring, Maryland, USA) også
kaldes Generalkonferensen (General Conference)
Men til sommer, den 2.-11. juli, er der altså generalforsamling for hele verdenskirken, hvor omkring 2.600 delegerede
fra alle dele af verden samles. Danmark sender 4 delegerede
afsted. Unionsbestyrelsen har udpeget to lægfolk, en præst,
og så er formanden selvskrevet. Fra Danmark bliver det Berit
Elkjær, Ivan Rechter, Anne-May Müller og undertegnede som
rejser afsted.
Men jeg ved allerede nu om et dusin andre, som rejser derover, og der er sikkert flere. Det kunne være hyggeligt at mødes
og ikke mindst mødes med dem med danske rødder, som sikkert også vil være til stede. Derfor inviteres alle med danske
rødder eller danske forbindelser til en kort samling torsdag
(den 9. juli) kl. 21.30. Vi mødes ved receptionen i Grand Hyatt
San Antonio Hotel (600 E Market Street), som ligger i det ene
hjørne af udstillingshallen (Henry B. Gonzalez Convention
Center). Hotellet ligger lige bag ved cafeteriet og teatersalen i
udstillingshallen.
Send gerne en email til thomas.muller@adventist.dk, hvis
THOMAS MÜLLER
Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation.
thomas.muller@adventist.dk
du rejser til San Antonio, så jeg ved, hvilke danskere jeg skal
holde udkig efter og forsøge at træffe, så vi kan tage nogle billeder til en Adventnyt-reportage. På den måde ved jeg også, hvor
stort et konferencerum jeg skal reservere, når vi mødes torsdag
aften. For dig, som kommer til San Antonio, kan du downloade en GC Session app til Android eller Apple: http://2015.
gcsession.org/app, hvor du blandt andet kan se praktiske
informationer samt lokalisere og søge på andre personer på
stedet.
For alle andre, som ikke kommer til San Antonio, er der rig
mulighed for at følge med. Der bliver streamet live fra morgen- og aftenmøderne på Hope Channel, og kirkens officielle
nyhedskanaler vil være rødglødende de dage. Et godt sted at
starte er på http://news.adventist.org. Den officielle hjemmeside er http://gcsession.org
Der er flere emner på dagsordenen, men de to store bliver mandag (6. juli), hvor forhandlingsmøderne handler om revision af
trospunkterne, og onsdag (8. juli) er det ordinationsspørgsmålet, som behandles. Disse dage tweetes der live fra @formandsda
og kan af alle ses på: https://twitter.com/formandsda
De danske delegerede vil dagligt lægge rapporter på adventist.dk og vores lille bidrag – forhåbentlig også med små videoklip – vil kunne findes under http://adventist.dk/sanantonio
Til sidst vil jeg minde om http://100daysofprayer.org , som
er en opfordring til alle om at bede for den kommende generalforsamling og de beslutninger, der skal træffes. På mange
måder bliver det et skelsættende møde, da spørgsmålet om
ordination nu i flere år har fyldt så meget, og nu skal komme
til en konklusion. Lad os sammen bede for visdom, enhed og
Guds ånds nærvær.
Årsmøde
7
Udfordret af udfordringen
Årsmødet
13.-17. maj 2015
Tekst: Dennis Møller / Foto: Per Arild Struksnes, Kristian Pavlovic,
vic
vvi
i Jenss Mo
M
Morten
rten Øster
M
ange mødte op onsdag aften med store forventninger, da et
af årets højdepunkter i vores kirke tog sin start. Daniel Duda,
leder af Trans-Europæisk Divisions afdeling for uddannelse
og assistent i prædikantafdelingen, stod for åbningsmødet ved årsmødet. Daniel Duda talte over temaet ‘Udfordret af Udfordringen’. Dette
gjorde han ved at tage udgangspunkt i Apostlenes Gerninger kap. 2, v.
42-48.
Paul Tompkins, leder af ungdomsafdelingen i Trans-Europæisk Division, var den anden af vores hovedtalere ved årsmødet. Paul Tompkins
snakkede torsdag morgen om unge, og hvordan vi kan fastholde dem
i kirken. Ved årsmødet kørte Tompkins desuden et kursus over dette
emne. Han har selv to døtre, hvoraf den ene voksede op, som man kun
kunne ønske det. Hun var aktiv i kirken i teenagealderen, hun fandt
sin mand på en spejderlejr og er i dag sammen med sin mand medlem af kirken. Da den anden datter blev 14 år, begyndte hun at gå op
imod alle kirkelige autoriteter. Hun er for længst over sin teenagealder
nu, men hun er ikke kommet tilbage til kirken. Derfor er dette også et
emne, som Tompkins personligt går meget op i. Han har bl.a. forsket i
8
Årsmøde
emnet og i løbet af årsmødet delte han ud af sine erfaringer inden for
dette meget vigtige område. Tompkins afsluttede sit kursus med at opfordre til, at vi skulle sende en e-mail eller ringe til en, som vi kender,
og som har forladt kirken. Nogle gange er det måske lige det, der skal
til for, at de skal få lyst til at give kirken en ny chance.
Efter torsdagsaftenmødet gik diskussionerne livligt. Mange af diskussionerne omhandlede det budskab, som Daniel Duda lige havde givet
os. Duda talte om kristen forvaltning, og om hvordan vi forvalter de
økonomiske midler, vi har til rådighed igennem vores liv. Det tankevækkende i det hele er, ifølge Duda, at jo flere penge vi tjener, jo mindre
tilbøjelig er vi til at bruge disse penge på at hjælpe dem, der ikke er så
heldige at have de samme økonomiske muligheder. Faktisk ændrer penge den måde, hvorpå vi tænker om andre og os selv. Jo flere penge vi har,
desto større tendens er der til, at vi sætter os selv i centrum, fremfor at
bruge de muligheder vi har til at kunne gøre en forskel med de midler,
vi har fået til rådighed. Duda tog udgangspunkt i 1 Tim 6,17.19.
Morgenmødet fredag med Paul Tompkins var en opløftende oplevelse.
Tompkins tog udgangspunkt i nogle af dem, som har forladt kirken
som unge, og som sidenhen er kommet tilbage igen. Ved at fortælle deres historier fik han givet os alle sammen et håb om, at det aldrig er for
sent at få dem tilbage, som vi har mistet. Bøn var et centralt element i
Tompkins tale understreget af at familier og venner til dem, som havde
forladt kirken, aldrig opgav at bede for dem. Vi skal derfor altid huske
at fortætte med at bede for dem, som for tiden har forladt det fællesskab, som de er vokset op i.
Fredag eftermiddag løb årets sponsorløb af stablen med mange deltagere, unge som ældre. Vejret var godt og stemningen god både blandt
deltagere og tilskuere. Hele 108.000 kr. kom der ind til forbedringer af
Himmerlandsgården.
Sabbatsfreden sænkede sig over Himmerlandsgården ved hjælp af Vejle
menigheds band, som indledte fredag aftenmødet med en halv times
lovsang. Her fik vi også de første smagsprøver på nogle af de mange
musikalske talenter, Adventistkirken råder over, og som fortsatte med
at forkæle os under møderne i løbet af sabbatsdagen.
Årsmøde
9
Til gudstjenesten var der kun meget få ledige pladser, som også var Daniel Dudas sidste møde i serien ‘Udfordret af udfordringen‘. Udfordret
af udfordringen var også det tema, som var rammen om eftermiddagsmødet, men her blev indholdet til mødet leveret af en del af dem, som
har gang i missionsprojekter i deres lokalområde. Bladet ‘Nyt Fokus’
med Sven Hagen Jensen i spidsen leverede førstehåndsrapporter om,
hvor positivt flere danskere har taget imod bladet. Vores menighedsskoler kom også med en hilsen om, hvordan de er med til at påvirke
elever og deres familier. Et konkret eksempel blev nævnt, at nogle forældre en dag fortalte, at de var begyndt at bede aftenbøn derhjemme,
en vane som deres børn havde fået på en af vores adventistskoler og nu
også havde fået indført derhjemme.
Imellem møderne blev der snakket, hygget og udvekslet anekdoter. Flere af dem man møder på et årsmøde ser man måske ikke før om et år
igen, så derfor er der mange, der gerne lige vil være opdateret om det
sidste nye fra nær og fjern og måske også få sendt en hilsen med hjem
til en fælles bekendt.
Teltet var fyldt godt op til ungdommens aften. Det er jo altid et spændingsmoment at se, hvordan de unge denne gang har valgt at komme
af med det, som de har på hjerte. I år blev vi heller ikke skuffet. I en
specialudgave af quizprogrammet Jeopardy fik vi lov til at hilse på 5
forskellige adventisttyper, som er medlemmer af vores kirke, og som
vi til dagligt kan støde på i vores menigheder. Disse adventistkarikaturer, som blev repræsenteret ved fem af vores unge, fremlagde deres
holdninger og synspunkter, som er med til at sætte sit præg på kirken
igennem de spørgsmål, der blev stillet. Det var på en og samme gang en
meget humoristisk og kærlig måde at fremstille vores forskelligheder
på. Men det var også en pointering af, at selv om vi har disse forskellige
typer i kirken, så samarbejder vi fint og fungerer i et fællesskab og arbejder os hen imod vores fælles mål.
Endnu et årsmøde er vel overstået, men vi kan allerede nu se frem til
næste årsmøde, som samtidigt bliver en generalforsamling. Men for
nu kan vi tage de minder med hjem, som vi fik i fællesskabet i år, og
lade dem være byggesten og inspiration for det menighedsarbejde, som
ligger foran os, indtil vi mødes igen.
10
Årsregnskab
Årsregnskabet 2014
Unionsbestyrelsen var samlet den 19. april på Vejlefjordskolen, hvor Unionens revisor
også deltog. På dagsordenen var en gennemgang og derefter godkendelse af kirkens
samt associerede virksomheders regnskaber for 2014.
Tekst: Björgvin Ibsen Helgason
P
å dette opslag kan du se tallene.
Under linjen ”Indtægter fra medlemmer“ gemmer der sig bla. tiendeindtægter, som er faldet med 4,7%
fra 2013. Højdepunktet i resultatopgørelsen ”Resultat af ordinær drift“ aflsutter positivt med 1.096 tkr. De resterende regningstekniske poster, som udgør
”Resultat af ejendomssalg“ på 823 tkr.
og hensættelser til senere formål udvover
anvendelser på -350 tkr., ender årets resultat netto på 1.568 tkr. Årets resultat
af ordinær drift var i budgettet estimeret
til 1.124 tkr. og sammenlignet dermed i
plus på 28 tkr.
På balancesiden under passiver går
afbetaling af lån, dvs. posterne prioritetsgæld, lån fra medlemmer og driftskredit
den rigtige vej. Disse poster er faldet med
5,3 mio. sammenlignet med forrige år.
Det samlede årsregnskab med noter
ligger på adventist.dk/adventister/okonomi/arsregnskaber og kan også rekvireres ved henvendelse til unionskontoret.
Det er en glæde, at Adventistkirken i
Danmark igen har opnået positiv drift
under de strenge forudsætninger, vi har.
Vi oplever en stor opbakning fra medlemmer, der trofast støtter Adventistkirken
med økonomiske midler. Vi er taknemmelige for denne støtte og ønsker at
takke alle, der har bidraget til Herrens
arbejde i 2014. Vi ønsker og beder for jer
om, at Gud fortsat vil velsigne jer i jeres
forhold til ham.
Syvende Dags Adventistkirken, Danmark
RESULTATOPGØRELSE
Note
2013 i kr.
Indtægter fra medlemmer
Andre indtægter
Bruttoresultat
1
2
21.033.987
8.504.624
29.538.611
24.661.623
8.348.525
33.010.148
Personaleomkostninger
Administration
Evang.arbejde, afd.arbejde og bevill.
Ejendommes driftsudgifter
Afskrivninger
Driftsresultat
3
-13.346.396
-1.096.375
-5.661.203
-3.386.065
-2.247.778
3.800.794
-14.871.307
-1.173.548
-7.105.099
-3.243.187
-1.977.943
4.639.064
389.037
-2.577.164
-517.058
1.095.608
457.872
-2.220.014
-754.263
2.122.659
Resultat af ejendomssalg
Resultat før øremærkede
822.793
1.918.402
-698.459
1.424.200
Hensat til gæld vedr. øremærkede gaver
Tilbageført hens., anvendt øremærkede gaver
Årets resultat netto
-1.836.585
1.486.134
1.567.951
-2.472.889
1.954.695
906.006
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Associerede virksomheders resultat
Resultat af ordinær drift
2014 i kr.
4
5
6
Årsregnskab
11
Syvende Dags Adventistkirken, Danmark
BALANCE PR. 31. DECEMBER
Aktiver
Note
2014 i kr.
2013 i kr.
7
8
137.693.951
1.468.641
139.162.592
142.261.019
754.285
143.015.304
9
149.697
255.340
3.496.239
3.901.277
216.981
180.672
3.415.387
3.813.040
143.063.869
146.828.344
141.115
3.167.690
114.307
1.130.514
210.900
4.764.526
156.108
3.040.185
98.538
1.205.502
602.825
5.103.159
147.828.395
151.931.503
2.769.448
85.998.007
88.767.455
1.190.454
86.010.930
87.201.384
4.336.400
725.000
25.744.545
10.000.000
402.425
41.208.369
3.985.949
770.000
28.866.769
10.000.000
395.825
44.018.543
Pensionsforpligtelser, kortfristet
Driftskredit Handelsbanken
Kreditorer
Betroede midler
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristede gældsforpligtelser i alt
275.351
11.558.235
4.369.392
1.607.324
42.268
0
17.852.570
275.351
14.098.779
5.007.424
1.266.249
44.127
19.646
20.711.576
Gældsforpligtelser i alt
59.060.940
64.730.119
147.828.395
151.931.503
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger
Inventar og udstyr
Materielle anlægsaktiver i alt
Finansielle anlægsaktiver
Egenkapital associerede virksomheder
Depositum i lejemål
Langfristede udlån
Finansielle anlægsaktiver i alt
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Kortfristede udlån (personale)
Debitorer
Periodeafgrænsningsposter
Varebeholdning (Dansk Bogforlag)
Likvide midler
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
Passiver
Egenkapital
Fri Egenkapital (incl.assoc. virksomheder)
Reserve for opskrivning af ejendomme
Egenkapital i alt
Gældsforpligtelser
Hensættelser af øremærkede gaver
Langfristede hensættelser
Prioritetsgæld
Samlede lån fra medlemmer
Deposita
Langfristede gældsforpligtelser i alt
10
10
11
12
Passiver i alt
Sikkerhedsstillelser
Eventualforpligtelser
13
14
12
ADRA
Er vi snart
ved vandet?
Tekst: Peter Bo Bohsen
Foto: Peter Bo Bohsen, ADRA South Sudan
N
ogle bliver født for tidligt, andre bliver født for sent. Jeg var
heldig. Jeg blev født lige på min
fødselsdag. Sådan sagde Dirch Passer,
mens han hang i en kæmpebabygynge
klædt ud som en baby. Enormt sjovt.
Men det er rigtigt. Nogle mennesker er
heldigere end andre. Sydsudan for eksempel er ikke ret heldig.
Et 619.000 km2 stort land, 14 gange
større end Danmark. Omkranset af
bjergrige lande, mens det meste af
landet er fladt som en pandekage.
Nedbørsmængden er faktisk ikke så
forskellig fra Danmark. Men al vandet
kommer i løbet af 5 måneder, mens vi
får vores regn i en dejlig lind strøm hele
året. Nogle måneder regner der op til 200
mm. Fordi landet mange steder er fladt
som en pandekage, kan alt det vand, der
kommer væltende ned, blive liggende i
månedsvis og oversvømme enorme arealer. Da Sydsudan er det laveste punkt i
1000 kilometers omkreds er der en del
Adventnyt
Ad
Adv
A
dv
d
ve
ent
en
nttn
n
nyt
ny
ytt · Nr.
y
Nrr.. 3 · juni
Nr
jun
jju
uni 2015
un
20
20115
5
floder, som løber ”ned“ i landet. Alt det
fl
vvand, der samles i Sydsudan eller i The
Nile Bassin, som det også kaldes, kan
N
kun løbe en vej ud. Gennem en eneste
k
fflod – Nilen. Det er godt nok verdens
største
flod, men den burde være meget
stø
t
større. For vandet tager måneder om at
løbe ud af landet.
Jeg er taget til ”Upper Nile State“, som
ligger i den nordlige del af landet. Vi kan
kun flyve derop, da alle andre veje dertil
er kontrolleret af oppositionen.
ADRA har et projekt, som jeg tager
med ud til for at registrere, hvordan
projektet går. Der er nogle timers kørsel
derud, har jeg fået af vide, og ingen vej,
kun jordspor. På grund af borgerkrigen
i Sydsudan er der i Upper Nile-området
(som er 77.000 km2 stort) ca. 1,6 mio.
flygtninge. De er fordelt i forskellige
lejre, men mange bor også i ”almindelige“ landsbyer, hvor de bor hos de
oprindelige beboere. Det er en af disse
byer vi skal ud til.
Det er en lang tur derud, og man får
en del motion på turen, fordi man bliver kastet frem og tilbage i sædet, mens
bilen maser sig afsted i de ujævne hjulspor. Efter et par timers kørsel møder vi
forskellige spredte hytter, hvor man kan
se, at jorden har været opdyrket, især
med majs. Vi fortsætter mange kilometer
mellem de mange hundrede hytter, og
jeg opdager, at alle hytterne er forladte.
Vi ser ikke et eneste menneske. De andre
i bilen forklarer, som en selvfølge, at de
alle er gået ned mod floden, hvor de bor
i tørketiden, da der jo intet vand er her.
Og hvor har de ret. Her er virkelig
tørt! Jorden er alle steder fuld af 30 cm
dybe sprækker, og kun de spredte træer
er grønne. Efter et par kilometer opdager
jeg, at der ligger store sneglehuse på den
tørre jord. Det er snegle, der lever i vand,
så jeg tænker, at nu må vi da være tæt på
floden, siden området er oversvømmet i
regntiden. Men vi fortsætter mange kilometer og langsomt bliver buske og træer
mindre og mindre. Pludselig er vi på en
stor slette med grønt græs. Men ingen
flod. Vi fortsætter i hjulsporet. Og i det
fjerne ser jeg en skov og spørger om det
er floden, der er ved træerne. De andre
griner og siger nej.
Langsomt, kilometer for kilometer,
kommer vi tættere på, og jeg kan nu se,
at det ikke er træer, men huse. Masser
af huse. Vi er på vej mod den by, vi skal
besøge. Herude på dette flade område.
Der er hundredevis af huse, og som vi
kommer tættere på, kan jeg se andre byer
i horisonten. Da vi kører ind i byen, ser
jeg en dam, der stadig er vand i, men her
ADRA
er ingen flod. Hundreder af børn løber
os i møde, og en springer endda op på
reservehjulet, som sidder på bagdøren af
firehjulstrækkeren. Der er børn overalt.
Her i denne landsby er skolen hvor som
helst. Børnene sidder på jorden, i solen,
mens læreren står og underviser.
ADRA uddanner også lærere, så børn i
dette område, hvor næsten intet fungerer
pga. borgerkrigen, kan få noget undervisning. Mange forældre vil ikke prioritere,
at deres børn kommer i skole, da de skal
passe dyr. Så for at få børnene til at komme i skole leverer ADRA et måltid mad til
hvert barn i form af en næringsrig grød,
når de kommer i skole. Man kan jo sige,
at de får en slags SU i form af et dagligt
måltid mad. I øjeblikket er ADRA i gang
med at uddanne 183 lægmænd til lærere,
som har valgt at bruge deres fritid på at
uddanne børn i dette særegne landskab.
De omkring 8.000 børn, der undervises
her, bliver uddannet i færdigheder, vi i
Danmark tager som givet. Læse og regne, hygiejne, brug af latrin og at vaske
hænder, inden man spiser. Efter at have
overværet en del af en undervisningstime, inspicerer vi lageret med den mad,
som børnene får. Efter at vi er færdige
med at registrere, at undervisningen og
maduddelingen foregår som det skal, går
turen de mange timer hjem igen. Inden
vi tager afsted, vil jeg gerne lige se den
flod, som kan oversvømme kilometervis
af land. Endnu engang griner de og siger,
at floden er ca. seks timers gang herfra.
De har bygget byen her på denne en meter høje banke, fordi vandet ikke skader
hytterne i regntiden.
På vej tilbage viser triptælleren i bilen, at
fra byen, til hvor jeg ikke ser flere vandsnegle på jorden, er der 15 kilometer.
Tænk, at her er så fladt, at en flod kan
oversvømme måske 50 kilometer til hver
side, og at alle de mennesker i disse områder to gange om året skal tage alt, hvad
de ejer, på hovedet og gå 20 kilometer
til et andet sted. Her skal de så begynde
13
med at reparere deres huse og starte et
helt nyt liv. Sådan har de altid gjort. Og
så skal man tilføje en dræbende borgerkrig, der har foregået i årtier, så mennesker ikke har nogen sikkerhed eller rettigheder overhovedet.
Da vi på tilbageturen kører forbi området
med de mange hytter, tager jeg et kik ind
i en af hytterne og opdager, at ejerne har
ladet en del ting blive derinde, samt at de
faktisk lader deres boliger stå ubeboede i
et halvt år, uden at nogen ødelægger eller
stjæler fra dem. Jeg bliver helt glad over,
at man under så vanskelige forhold ikke
er bange for, at man stjæler fra hinanden.
Gad vide, om vi her i Danmark kunne
gøre det samme?
PETER BO BOHSEN
Peter har tidligere været udsendt
for ADRA både i Tanzania, Kenya
og Nicaragua og har lige været i
Sydsudan i 2 måneder som led i
sin uddannelse som katastrofekoordinator.
14
Vejlefjordskolen
Nordisk korfestival
og jubilæumskoncert
Tekst: Holger Daugaard / Foto: Per Arild Struksnes
I
weekenden 17.-19. april var Vejlefjordskolen vært for Nordisk Korfestival. Det er en begivenhed, som finder
sted hvert andet år på skift i de nordiske
lande. I år var det Vejlefjordskolens tur
til at være vært, og sammen med skolens
eget kor deltog kor fra de 3 SDA-søsterskoler fra Norge, Sverige og Finland.
Det var en forrygende weekend. Korene
ankom torsdag aften og blev indkvarteret
i Vejlefjordskolens undervisningslokaler.
Og så gik hele fredagen ellers med øvelser, både for korene hver for sig og især
for det store fælleskor med 110 elever.
Fredag aften var der koncert i skolens
idrætshal og lørdag formiddag musik-
HOLGER
DAUGAARD
Holger Daugaard er
biolog og rektor for
Vejlefjordskolen.
I sin sparsomme fritid
dyrker han sin interesse for fugle og
natur. rektor@vejlefjordskolen.dk
gudstjeneste – med masser af korsang. Så
gik turen til Vejle, hvor Vejlefjordskolens
eget kor sang på gågaden om eftermiddagen – som reklame og appetitvækker
til weekendens absolutte kulmination –
den offentlige koncert lørdag aften.
Det blev en aften, deltagerne sent vil
glemme. Kormusik i flere genrer og hele
vejen igennem begejstrede unge stemmer. De absolutte højdepunkter var, når
det store fælleskor sang sammen, under
ledelse af skiftevis den danske, svenske,
finske og norske korleder. En hel del af
skolefamilien, forældre og adventister fra
hele landet kom til begivenheden, så det
var festligt!
Vejlefjordskolen
15
Jubilæumsantologi redigeret af Walder Hartmann
VEJLEFJORD – et springbræt til fremtiden
D
VEJLEFJORD
– et springbræt
til fremtiden
Vejlefjordskolen
gennem 125 år
a Vejlefjordskolen i 1975 dimitterede sit første studenterhold,
blev gymnasieafdelingen lidt
ironisk sammenlignet med en humlebi.
En af de mest citerede videnskabelige påstande er nemlig den om, at humlebien
ikke kan flyve, men den ved det ikke, og
derfor flyver den bare alligevel.
I 2015 kan Vejlefjord således fejre tre
jubilæer: Kostskolevirksomhed i 125 år,
adresse ved Vejle Fjord i 75 år og dimission af 40 hold studenter; men bag
de runde tal skjuler der sig mennesker,
virkelige, levende mennesker, som fik alt
dette til at ske.
Vejlefjord – et springbræt til fremtiden er
det første samlede forsøg på at beskrive
inspirationen til, visionerne for og personerne bag Vejlefjordskolen. De 125
års historie omhandler både personer,
begivenheder, ideer og episoder, som bør
bevares for eftertiden. Samtidig giver de
god underholdning til enhver, der har
været eller er en del af skolekredsen bag
Vejlefjord.
Rigtig god læselyst!
Jubilæumsantologi
redigeret af Walder Hartmann
VEJLEFJORDSKOLENS JUBILÆUMSÅR
Det kunne ikke passe bedre, at Vejlefjordskolen var vært for korfestivalen i
år. I år fylder Vejlefjordskolen – Adventistkirkens første nordiske kostskole –
nemlig 125 år. Det er godt nok ”kun“ 85
år siden skolen blev etableret ved Vejle
Fjord, men inden da havde den levet
en omskiftelig tilværelse på forskellige
adresser landet over. Den første ydmyge
start var i København i 1890, hvor skolen
blev etableret i lejede lokaler og jævnligt
flyttede adresse. I årene frem til 1930
havde den bl.a. til huse så forskellige steder som det indre København, Nærum
og Skodsborg i udkanten af København,
Frederikshavn i Nordjylland og sågar
nogle få år i Nyhyttan i Sverige. Skolen
var fra begyndelsen af et fællesnordisk
projekt for den unge Adventistkirke, der i
Danmark blev etableret i 1877. Efterhånden etableredes dog kostskoler i hver af
de nordiske lande.
I 1930 besluttede man endelig at finde
et blivende sted til skolen i Danmark, og
man valgte den naturskønne beliggenhed ved Vejle Fjord, hvor ejendommen
Kirkeskovgaard og dens jorder blev købt
og gradvis omdannet fra frugtbart landbrug til kostskolelandsby!
I årene siden da er skolens aktiviteter
stille og roligt blev øget, så den i dag
rummer så vel vuggestue og børnehave
som grundskole, efterskole og gymnasium. Til daglig færdes over 450 børn og
elever i og omkring skolen, og 80 medarbejdere sørger for, at hverdagen fungerer.
Kostskolen omfatter 150 elever, hvoraf
de fleste er gymnasieelever, og området
er i dag en hel lille landsby med skolebygninger, sportshal, boafsnit, tjenesteboliger for en del af personalet og kirke.
Vi fejrer skolejubilæet officielt lørdag den 5. september kl. 15 med en
særlig højtidelighed i skolekirken - og
med deltagelse af flere honoratiores,
bl.a. Hedensted Kommunes borgmester
Kirsten Terkildsen. Tidligere elever og
medarbejdere er velkomne! Når disse
linjer læses, er der blevet udgivet en bog
om skolens historie, som kan bestilles på
skolen. Bogen er på 175 sider og koster
200 kr.
Vejlefjordskolen holdt generalforsamling 20. april. Interesserede kan finde
ledelsens beretning og skolens regnskab
på hjemmesiden: vejlefjordskolen.dk
AKTIVITETER PÅ VEJLEFJORDSKOLENS JUNI-AUGUST 2015
20. maj: Sidste skoledag gymnasiet
29. maj: Sidste skoledag 9.-10. klasse
15.-19. juni: 6. klasse til Bornholm
25. juni: Translokation og dimission kl.
19
27. juni - 8. august: Skolens sommerferie
9. august: Skolestart, åbningsmøde kl. 16
15.-17. august: Oplevelsestur for alle
25.-27. august: Hjælpeaktion
16
Tema: Udvikling i kirken
GUDSRIGET
Den 16. april 2015 fejrede hele
Danmark, at Danmarks dronning havde 75-års fødselsdag.
Dronningen har siddet på
tronen i 43 år, og inden da sad
hendes far, Hans Majestæt Kong
Frederik 9. Det danske kongerige har bestået i forskellige
udformninger siden middelalderen. Grænserne er blevet
flyttet undervejs, og for de historieinteresserede er geografiske navne som Slesvig, Holsten,
Skåne, Halland og Blekinge alle
en del af den danske historie
om det danske rige.
Tekst: René Bidstrup
Foto: Frederik VIIIs Palæ. wikipedia.org
G
... en virkelighed nu
og i fremtiden?
RENÉ BIDSTRUP
René Bidstrup er uddannet fra Newbold College og arbejder i
Ringsted og Køge menigheder. Han er gift med Kirstin og far til
Eleanor. rene.bidstrup@adventist.dk
udsriget er lige så virkeligt som
det danske kongerige. Men det
er også meget forskelligt fra det
danske rige.
Gudsriget kender ikke til grænser i
form af nationale grænser, og nationale
identiteter afgør ikke, om du er borger i
gudsriget eller himmeriget. Du kan ikke
blive ‘født’ ind i gudsriget, men bliver
borger i gudsriget ved adoption. Dit himmelske pas er ikke et, du kan fortjene dig
til.
Gudsriget består af dem, som bekender med munden, at Jesus er Herre og
tror i hjertet, at Gud oprejste ham fra de
døde (Rom 10,9).
Men hvordan ser det ud?
Er det alt, der er i det?
Man kan lidt populært sige, at vi lever
mellem de to opstandelser: mellem Jesu
opstandelse og den endelige opstandelse, der vil ske, når Jesus kommer igen (1
Kor 15). Hvad er gudsrigets synlige og
virkelige karakteristika? Paulus er den
bibelske forfatter, som fortæller os mest
om, hvordan det ser ud at leve efter Jesu
død og opstandelse. Han peger samtidig
håbefuldt fremad mod Herrens dag, tiden, hvor alting vil blive nyt. Paulus har
flere forskellige måder at omtale denne
endelige fremtid på, som f.eks. i brevet
til Kolossenserne, hvor Paulus skriver:
”Når I nu er oprejst med Kristus
(dåben er symbolet på dette – den finder sted efter Jesu opstandelse, og før den
endelige opstandelse), så søg det, som
er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved
Guds højre hånd. Tænk på det, som er
i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo
døde, og jeres liv er skjult med Kristus i
Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret (ved Jesu genkomst), da skal også I
blive åbenbaret sammen med ham i herlighed“ (Kol 3,1-4).
Hvis vi følger Paulus’ tanker og ord
her, så ser vi, at der er to stadier i det
kristne liv efter dåben. Der er livet, som
er ”skjult“ med Kristus i Gud (stadie ét –
nutid). Det ”skjulte“ liv i Kristus vil blive
”åbenbaret“, når Kristus bliver åbenbaret, når Jesus Kristus kommer igen (stadie to – fremtid).
Begge stadier er dog en del af det, som
evangeliernes forfattere kalder gudsriget
eller himmeriget.
FREMTIDIGT ELLER NUTIDIGT
Ofte er himmeriget eller gudsriget blevet
beskrevet som noget fremtidigt og noget
”ikke-jordisk“, og også her i dette udpluk af Kolossenserbrevet sætter Paulus
ordene himlen og det jordiske over for
hinanden. Men her bærer ordene himmel og jord en anden og mere nutidig
betydning.
For Paulus er alting blevet skabt af
Gud, og Gud sagde, at alt det skabte var
godt (1 Mos 1). Det jordiske skal således
ikke forstås som ”det skabte“ i negativ
forstand. Nej, det jordiske skal i denne
sammenhæng forstås, som Paulus skriver: ”Så lad det jordiske i jer dø: utugt,
urenhed, lidenskaber og onde lyster,
og griskhed, for det er afgudsdyrkelse.
Men nu skal I også aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og
skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for
hinanden, for I har aflagt det gamle men-
neske med dets gerninger og iført jer det
nye, som fornyes i sin skabers billede til
at have erkendelse“ (Kol 3,5.8-9).
Paulus’ tanker i Kolossenserbrevet og
i Det Nye Testamente udtrykkes her: lad
det jordiske i jer dø, aflæg det alt sammen – for I har aflagt det gamle og iført
jer det nye.
I teologiens verden betegnes dette
som ”realiseret eskatologi“ eller ”indviet
eskatologi“.1 På et mere jordnært hverdagsdansk kan vi måske tale om, at da
Gud oprejste Jesus fra de døde, der påbegyndte han de sidste tider. Jesus indviede
og tog en ny tidsalder i brug - en tidsalder
hvor Jesus sidder ved Guds højre hånd
(Kol 3,1), og hvor Jesus har modtaget al
magt i himlen og på jorden fra Faderen
(Matt 28,18).
Men denne tidsalder er overlappende
og løber samtidigt med den gamle tidsalder.
Så gudsriget, himmeriget, er sideløbende
med ”denne verdens riger“. Og de to virkeligheder eller riger, gudsriget og denne
verdens rige, den nye tidsalder og den
gamle tidsalder, er i konflikt med hinanden.
I det jordiske rige er afgudsdyrkerne,
der groft sagt dyrker det skabte og i
yderste konsekvens sig selv. Det græske
udtryk, der her bliver brugt for afgudsdyrkelse, er et sammensat ord, bestående
af afgud (eidolon) og at dyrke (latreia).
Ordet for at dyrke bliver i Romerbrevet
9,4 oversat til ”tempeltjenesten“; forståelsen er her, at det jødiske folk havde
fået tempeltjenesten, altså privilegiet at
tilbede Gud, Skaberen.
Når ordet latreia så her bliver brugt
sammen med afgud, så bliver det klart
at den tilbedelse, der skulle rettes mod
Skaberen, er blevet rettet mod det skabte,
mod menneskeskabte afguder i deres forskellige skikkelser.
KONFLIKT
Gudsriget, og dets værdier, står i konflikt
med det jordiske rige – med afgudsdyrkelse, eller tjeneste for egen vindings
17
skyld. Paulus skriver i Kolossenserbrevet
kap. 3,12-15: ”Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed,
tålmodighed. Bær over med hinanden
og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren
tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt
dette skal I iføre jer kærligheden, som
er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred
skal råde i jeres hjerter; til den blev I kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær
taknemmelige.“
Denne kontrast, denne konflikt, denne
sproglige polarisering mellem gudsriget
og det jordiske, tjener et formål. Det himmelske gudsriges værdier er stadig meget
jordnære begreber. Dette skal forstås på
den måde, at alle de klæder (godhed,
barmhjertighed, ydmyghed, mildhed
osv.) vi skal iklæde os, er meget jordiske,
da det er værdier, som skal kendetegne
os i mødet med andre mennesker.
I nogle situationer kan begge rigers
værdier ses samtidigt – idet alle i gudsriget ikke til alle tider har vist rigets værdier overfor hinanden, og ligeledes er der
mange mennesker, der ikke tror på Gud
og ikke er døde og opståede med Kristus,
der viser tydelige værdier og handlinger,
der hører gudsriget til.
Som borgere i gudsriget må vi lade
gudsrigets værdier råde, vi må være taknemmelige og blive ved med at aflægge
det gamle, det jordiske, og påklæde os og
søge det, som er i himlen.
Dette gør vi ikke for at opnå frelse, vi
gør det ikke for at komme ind i gudsriget, og vi gør det ikke for at komme til
himlen.
Vi gør det, fordi vi allerede er en del af
gudsriget, vi er oprejst med Kristus, og i
taknemmelighed over, at Gud har taget
os til sig som sine egne børn. Vi gør det,
fordi ”han slettede vort gældsbevis med
alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset“ (Kol
2,14).
1 Det skal bemærkes, at en indviet eller realiseret eskatologi ikke er det endelige resultat. Ved netop at være indviet
eller påbegyndt, peger det tilbage mod hvad Gud har gjort, og frem mod den tid, hvor det endelige resultat af
Guds arbejde vil være synligt.
18
GUDS
RIGE
Vidste du, at mange mennesker
bare venter på at høre evangeliet? Når de hører det, så hopper
de ombord. De er helt klar til
at tage imod Jesus. De ved det
bare ikke, for der er ikke nogen,
som har fortalt dem det.
Tekst: Lars Dorland
Foto: Thinkstockphotos.com
J
eg har officielt været adventist i 12 år.
Selv om man godt kan blive lidt skuffet over sit kirkesamfund af og til, så
er der også mange ting, der stadig begejstrer mig ved Adventistkirken. Én af de
ting er det særlige kald, som vi føler for
at dele gode nyheder med resten af verden her i den sidste tid. Vi identificerer
os med englen i Åbenbaringen 14, som
”havde et evigt evangelium at forkynde
for dem, der bor på jorden, og for alle
folkeslag og stammer, tungemål og folk“.
Englene i dette kapitel er gode forbilleder for os. Deres evangelium er til alle på
jorden og er evigt-gældende.
HVORFOR TAGER FOLK IKKE IMOD
EVANGELIET?
... det evangelium
folk venter på at høre
LARS DORLAND
er uddannet adventistpræst og har snart også en uddannelse i
Retorikk og Medievitenskap. Han bor i Haugesund, Norge, og
skal giftes til sommer.
I betragtning af, at vi har fået den opgave
at dele evangeliet med alle og identificerer os med denne tekst, så er det alligevel
tankevækkende, hvor få adventister vi er.
Og også, hvor få kristne vi er generelt.
Hvorfor er vi så få? Hvorfor strømmer
flere folk ikke til os ved lyden af de evige,
gode nyheder?
Jeg har hørt mange teorier. Måske vi er
for usikre og generte og deler evangeliet
for lidt? Måske folk har det for godt og
er for komfortable og derfor føler mindre
behov for Jesus? Måske Djævelen har for
meget magt i Skandinavien? Måske det
bare er endetiden, som gør det?
Jesus har selvfølgelig advaret os om, at
ikke alle mennesker vil tage imod evangeliet. Det er som en mand, der sår korn
i sin mark ved at kaste såkorn ud over
det hele (Matt 13). Noget lander i god
jord. Noget lander ikke i god jord, men
på klippen eller blandt ukrudtet. Men en
anden forhindring for en god høst kan jo
være, at der er noget galt med kornet, han
spreder. Når folk afviser os, så er det let at
konkludere, at folk bare ikke interesserer
sig for Gud og Jesus. Men hvad nu, hvis
vi tager fejl? Måske ville de elske Gud og
Jesus, hvis vi havde formået at vise dem,
hvad Gud og Jesus i virkeligheden står for.
ting. Da hans kritikere sagde, at det var i
ledtog med den onde selv, at han uddrev
dæmoner og helbredte syge, afviste Jesus
det og brugte anledningen til at understrege det, han hele tiden havde sagt:
”Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg
driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo
kommet til jer“ (Matt 12,28).
DEN GODE NYHED OM HVAD?
Ved Jordan-floden stod en mand i mærkeligt tøj og talte til en forsamling. Han
hed Johannes. Han talte højt for at overdøve lyden af det fossende vand. Hans
tøj var mærkeligt, fordi han ville skille
sig ud, på samme måde som Gud i sin tid
havde udvalgt det jødiske folk til at skille
sig ud. Han sagde: ”Omvend jer.“ Det var
en udfordring til at stoppe op og vælge
en ny retning for deres liv. Begrundelsen,
han gav, var den korteste, mest koncise
og præcise formulering af evangeliet, der
gives i Det Nye Testamente: ”Himmeriget
er kommet nær!“ (Matt 3,2).
Selv om vi kender formuleringen, så er
det en underlig idé for os, når vi tænker
nærmere over den. Kan Himmeriget da
flytte sig? Er det mobilt? Kan det rejse
væk og så komme tilbage til os igen? Det
var da en underlig måde at sige det på.
Det havde givet meget mere mening for
mange af os – og for de forestillinger vi
har om Himlen – hvis Johannes havde
sagt: ”Omvend jer, for så kan I komme
i Himlen!“ Det er formodentlig sådan
mange kristne forstår teksten, når de
læser den. Jeg tvivler dog på, at det er dét,
Johannes Døberen virkelig mente.
Efter Johannes Døberen kommer Jesus
fra Nazareth ind i fortællingen, og han
fortsætter med at forkynde evangeliet på
nøjagtig samme måde som hans fætter:
”Omvend jer, for Himmeriget er kommet
nær!“ (Matt 4,7) Vi kan have alle mulige
forestillinger om, hvad ”evangeliet“ er –
hvad de gode nyheder er – men for Jesus
var det først og fremmest ”evangeliet om
Riget“ (Matt 4,23). Bjergprædikenen
handlede om Riget, og hans lignelser
handlede om Riget. Alt han gjorde for
de syge, de fattige og de lidende var for
Rigets skyld. Hans egen lidelse og død
grundfæstede Riget og viste Djævelen
døren (Joh 12,31).
Dette var de gode nyheder, for hvor
Guds Rige er, sker der nemlig fantastiske
DEN GODE NYHED OM HVEM?
Nyheden om Riget er selvfølgelig også
en nyhed om Rigets konge. Der var en
grund til, at de kaldte Jesus for ”Kristus“.
Det var ikke et navn, men en titel. Det
svarer til at sige Kong Jesus. Evangelieberetningerne går langt for at banke denne pointe ind i hovedet på sine læsere.
Hvem anden end hele skaberværkets
Konge kan sove roligt, selv om stormen
raser og bølgerne slår mod båden? Og
som disciplene også spørger, hvem ellers kan med et enkelt ”shhh“ få uvejret
til at falde til ro? (Matt 8,27) Ét ord, og
sygdommene adlyder ham, som soldater
adlyder deres sergent (Matt 8,8). Dæmonerne kaster sig til jorden for ham af
frygt (Luk 8,28). Synder tillader han sig
at tilgive (Luk 7,49). Selv Sabbatten er
han Herre over (Matt 12,18).
Evangeliet om Riget er evangeliet om,
at Jesus er Kongen. Hvis han er konge,
så betyder det, at enten er de andre konger slet ikke konger, eller også er deres
nøgler bare til låns. Da Jesus står overfor
Pilatus, forklarer den romerske politiker
ham, at det er ham, som bestemmer.
Jesus påpeger, at dér tager han fejl: ”Du
havde ikke nogen som helst magt over
mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra“ (Joh 19,11). Hverken Herodes eller
Pilatus var den egentlige konge. Jesus var
kongen, som der også kom til at stå på
skiltet over hans hoved, da han blev korsfæstet (Mark 15,26). Det var Gud, som
var kongen, og med Jesus kom hans Rige
til vores verden.
ET EVANGELIUM FOLK (FAKTISK)
VIL HØRE
Det er ikke altid, vi har fortalt evangeliet,
sådan som Jesus fortalte det. Når vi siger
til mennesker, at de kan komme i Himlen bare ved at tro, så glemmer vi det vigtigste: At Himlen allerede er kommet til
os. Guds rige er brudt ind i vores faldne
19
verden. Det er derfor Paulus kan opmuntre os til at takke Faderen, som ”friede os
ud af mørkets magt og flyttede os over i
sin elskede søns rige“ (Kol 1,13).
Dette må ikke misforstås. Vi skal
huske, at alt, som skal ske, endnu ikke
er sket. Vi skal ikke have falske forestillinger om at være udødelige eller syndfri. Men vi må aldrig glemme, at Riget er
nært. Hvor Guds rige er, sker der fantastiske ting. Kirkens opgave er at realisere
Riget i verden, ligesom Jesus gjorde. Det
er derfor Kirken kaldes Kristi legeme. Vi
repræsenterer Jesus i verden indtil hans
komme. Det er ikke vanskeligt at finde
situationer i vores nære omgangskreds,
hvor ”Guds rige er nær“ er en god nyhed.
Vi har også syge og fattige, som har brug
for helbredelse og omsorg, tilgivelse og
kærlighed.
Når vi lader denne vision for verden
synke ind, og når vi forstår, at dette er,
hvad Bibelen har at sige om evangeliet,
så vil vi også opdage, at folk bare venter
på at høre det. Tidligere har vi lagt mest
vægt på ”livet efter døden“, måske endda
talt om ”et bedre sted“, som om dette var
det vigtigste, Jesus havde på hjerte.
Men det, mange folk
længes mest efter at
høre, er, at Gud
interesserer sig for
verden lige nu, og at
Himmeriget faktisk er
nært (ikke ”fjernt“).
Jeg ser rigtig mange mennesker, som allerede gør en aktiv indsats for at forbedre
verden, men som ikke tror på Gud. De
skulle bare vide, hvor tæt Jesu vision faktisk er på deres egen! Deres længsel efter
en bedre verden hænger perfekt sammen
med, hvad Jesus kom for at gøre, og hvad
han satte i gang med den kristne bevægelse. Guds rige er svaret på deres bønner. Havde vi kunnet fortælle dem det
– og ikke mindst demonstrere det – så er
jeg sikker på, vores budskab havde fået
en bedre modtagelse blandt rigtig mange.
20
STUDIET
og forkyndelsen
Tekst: Thomas Rasmussen / Foto: Thinkstockphotos.com
Jeg var nok omkring 10 eller 11 år gammel. Vi havde lige været i
sabbatsskole, og vi besluttede os for, at vi ville skippe gudstjenesten.
Det kunne ikke være så svært. Vi boede på Vejlefjordskolen, så vi
kunne bare løbe hjem. De ville aldrig opdage det.
S
ådan var rationalet for os to drenge. Vi vidste slet ikke, hvor meget
forældre opdager, også selvom de
ikke konfronterer én hver gang. Da jeg
blev lidt ældre og var blevet kostelev
i gymnasiet, så var historien en anden.
Der var det ikke længere gudstjenesten,
men sabbatsskolen som blev skippet en
gang imellem, fordi så kunne man sove
lidt længere, og når man havde været til
gudstjeneste, så var man jo stadig med
sammen med alle de andre, og desuden
kunne man være med – uden at man behøvede at deltage.
Nu er det ikke engang noget, jeg finder
på. Det er bare et tænkt eksempel. Jeg har
været igennem overvejelserne, om hvorvidt det, der foregår en typisk sabbatsformiddag i en menighed i Danmark, giver
mening i forhold til min tro på Gud og
mit tilhørsforhold til kirken. Desværre
må jeg nok erkende, at nogle gange er
det, der gør forskellen, hverken det, der
foregår til sabbatsskolen eller gudstjenesten, men det, der foregår i pausen, eller
efter man har trykket præsten i hånden,
nemlig fællesskabet.
DET BEDSTE FÆLLESSKAB
Men fællesskab kan man have så mange steder. Hvad er det, der gør kirken til
det fællesskab, som man søger igen og
igen, uge efter uge? Og specielt, hvis man
”kun“ er med til gudstjenesten og aldrig
er med til fællesspisning? Jeg tillader mig
at stille det op på denne måde, fordi i
mange menigheder rundt omkring i landet er der menighedsfællesskaber, hvor
en lille gruppe mødes til bibelstudium,
og en time senere bliver den lille gruppe
fordoblet eller tredoblet, inden gudstjenesten begynder. Denne artikel er ikke
tiltænkt som et forsøg på at give dårlig
samvittighed eller at slå nogen oveni hovedet. Der kan være mange gode grunde
til netop det, jeg beskriver.
1. Mange gamle kommer ikke til bibelstudium, fordi de ikke længere hører
så godt, og det kan være svært at følge
med i samtalen
2. Der er mange tilflyttere i Danmark,
som ikke kommunikerer særlig godt
på dansk endnu, og derfor ikke er i
stand til at være med i samtalen
Dette er blot for at nævne et par grunde, og der er helt sikkert mange flere. Nu
fremhæver jeg disse to, fordi jeg tænker,
at det måske er noget, man kan gøre noget ved. Et undervisningstilbud fra tid til
anden kunne gøre, at nogle af de gamle
godt kunne være med. Eller et par trådløse mikrofoner kunne måske gøre det
nemmere. For de mange tilflyttere er der
måske behov for en sabbatsskoleklasse
på et andet sprog i en periode, og hvis
det er fransk eller engelsk er der i mange
menigheder også danskere, der vil kunne
være med i en sådan gruppe.
DE MENINGSLØSE ELLER DE
MENINGSFYLDTE STUDIER
Et par af de små forhindringer, jeg ofte
bliver mødt med, er, at bibelstudiehæfterne fra Generalkonferencen ikke passer
ind i en dansk sammenhæng. Og til det
vil jeg gerne fremhæve det, som jeg ofte
siger, nemlig: ”Så gør noget andet.“
Der er ikke noget værre i en sabbatsskole, end når vi ender med at ”studere
lektien“ og går derfra uden at have åbnet
vores bibler. Det er heller ikke særlig
meningsfyldt, når man på forhånd ved,
hvad snakken kommer til at handle om,
fordi man har siddet til bibelstudium
med de samme mennesker i mere end
20 år, og man ved godt, at emnet i studiehæftet egentlig er irrelevant, fordi
man alligevel kommer til at snakke om
det samme uanset. Vi har alle sammen
vores kæpheste, og sabbatsskolen er et af
21
de steder, hvor det er nemmest at få taletid. Efter min bedste overbevisning er det
som regel ikke bibelstudiehæftet, der er
problemet, men den måde vi bruger det
på sabbatsformiddag.
Jeg vil gerne udfordre så mange som
muligt til at bruge bibelstudiehæftet derhjemme. Det er tiltænkt som en andagtsbog. Prøv sabbatsformiddag at se om du
kan undlade at åbne det. Brug Bibelen i
stedet for og italesæt, at det er det, I har
valgt at gøre. Hvis det, der foregår inden
gudstjenesten, kan beskrives som, at ”vi
læser i Bibelen sammen og snakker om
det“, så har jeg meget svært ved at se, at
ikke flere skulle have lyst til at være med.
Om ikke andet vil man i hvert fald finde
frem til nogle af de andre årsager, som
gør, at der er denne opdeling i mange
menigheder, og det ville give et enormt
plus rigtig mange steder med lidt færre
kirkegængere og lidt flere aktive medlemmer i stedet.
Misforstå mig ikke. Alle er hjertelig velkommen til gudstjenesten. Hvis du læser
dette og tænker, at nu vil du ikke længere
komme til gudstjenesten, så har du misforstået min hensigt, og da vil jeg meget
gerne høre fra dig. Jeg håber, at du hører
invitationen, og at du er hjertelig velkommen til mere end gudstjenesten, fordi vi
savner dig. Menighedsfællesskabet er
ikke det samme, når vi ikke alle sammen
er med i aktiviteterne. Hvis jeg skal være
helt ærlig, ville jeg hellere se mennesker,
der vælger at gå hjem før gudstjenesten, end mennesker der først kommer
til gudstjenesten. Specielt tænker jeg på
børnefamilier, for hvis der er noget, der
kan gøre en sabbatsformiddag meningsløs for børn, er det ”kun“ at være med
til gudstjenesten. Der er en grund til, at
jeg og min kammerat som drenge kom til
børnesabbatsskole, men skippede gudstjenesten. Men der var også en grund til,
at den vippede på et senere tidspunkt.
UDVIKLING ELLER AFVIKLING?
THOMAS RASMUSSEN
Thomas Rasmussen er landsungdomsleder og kontaktperson
for sabbatsskolen i Adventistkirken i Danmark. Han er gift
med Tabita, far til Lukas og nyder nu sit første år som 30+.
thomas.rasmussen@adventist.dk
Jeg vælger at fokusere på sabbatsskolen,
fordi jeg tror, at fælles bibelstudium virkelig er noget, der kan holde min tro på
Gud i live. Man kan læse i Bibelen derhjemme, og det er vigtigt. Men der er
ikke noget bedre end at gøre det sammen
med andre. Når jeg tænker tilbage, så er
22
det måske ikke værd at lytte til. Men når
jeg læser verset fra Paulus, ser jeg egentlig essensen som den, at det ”kommer i
kraft af Kristi ord.“ Man må stå foran sin
menighed og med overbevisning i stemmen forkynde et budskab, som man tror
gør en forskel for menneskers tro. Jeg
hørte en illustration engang, hvor prædikenen blev sammenlignet med et godt
måltid mad. Hvad er det væsentligste ved
et godt måltid mad? Der er flere væsentlige ting, men det væsentligste må være,
hvordan det smager. På samme måde
med en prædiken, hvordan ”smager“
den? Sagt med andre ord, hvordan har
den opbygget min tro? Er jeg klar til den
kommende uge, fordi jeg har fået at vide,
at Gud elsker mig?
VI HAR ALLE ET ANSVAR
det i studier sammen med andre – også
længe før jeg blev præst – at jeg har følt
mig allernærmest Gud. Fælles bibelstudium er vigtigt, fordi det er, når vi læser
og taler sammen, at vi udvikler os. Hvis
vi først kommer til gudstjenesten og blot
sidder mere eller mindre inaktive på
stolene eller rækkerne, så er vi allerede
begyndt at afvikle vores foretagende og
måske vores tro.
Det, der foregår til gudstjenesten, er
dog også vigtigt. Selvom jeg beskriver
det, der foregår inden som værende en
af de mest væsentlige elementer for vores
tro, så er der også noget meget centralt
i gudstjenesten – nemlig forkyndelsen. I
Romerbrevet kapitel 10 beskriver Paulus,
hvordan udbredelsen af evangeliet foregår, og i vers 17 deler han en af sine delkonklusioner: ”Troen kommer altså af
det, der høres, og det, der høres, kommer
i kraft af Kristi ord.“
Som udgangspunkt er netop det grunden til at være med til gudstjenesten.
Alt andet bliver bygget op omkring det.
Børnehistorien, sangen, bønnen er tiltænkt til at lede os til tro på Jesus. Og
prædikenen er højdepunktet, hvis der
sker det, som Paulus beskriver. Men det
kræver to primære ingredienser:
1 Man må vælge at lytte
2 Det, der bliver sagt, må være
grundfæstet i Kristi ord
Og så kunne jeg beskrive mange af de
praktiske elementer omkring dette. Hvis
man er træt, er det svært at holde sig
vågen, og man lytter ikke ligeså meget.
Hvis prædikanten er dårligt forberedt, er
Spørg dig selv, om det, der foregår sabbatsformiddag i kirken, er noget, du vil invitere nogen
med til? Hvornår var sidste gang, du gjorde det?
Hvornår er næste gang, du vil gøre det?
Eller: Hvornår begynder du noget nyt?
Husk studiet, forkyndelsen og fællesskabet.
Det er Helligånden, der virker både hos
afsender og modtager. Men jeg tror, vi
alle sammen har prøvet at være til en
gudstjeneste, hvor det, der blev delt,
ikke gjorde, hvad jeg har beskrevet. Du
har måske endda oplevet det til en af
mine prædikener. Vi skylder hinanden at
tage ansvar for forkyndelsen i vores menighed, og måske er det ikke muligt at
finde kvalificerede personer til at forkynde hver sabbat i alle menigheder landet
over. Hvad gør vi så? Der bliver vi i hvert
fald mødt med en udfordring i den næste generation, fordi der møder vi mennesker, som ikke kommer i kirke, fordi
”det gør man“, men her møder vi mennesker, som ikke kommer, hvis ikke det
giver mening for dem. Hvad gør vi så?
Jeg tror, at vi er klar til at nytænke, fordi
vi dybest set godt ved, at studiet og forkyndelsen ikke altid er, hvad den kunne
være. Måske kan fællesskabet fungere
på mange andre måder end i en kirkebygning sabbatsformiddag. Sabbatten er
vigtig, men bibelstudium mandag aften
i hjemmet er også godt, og så kan man
også spise aftensmad sammen. Det er ofte
lettere at invitere en ven med hjem end at
invitere dem i kirke. I Danmark har vi nu
i Aalborg og København to genbrugsforretninger (HappyHand), som er meget
mere end forretninger. Det er fællesskaber, hvor unge og gamle, medlemmer og
ikke-medlemmer står sammen i løbet af
ugen om noget, der giver mening.
23
Hvordan sikrer vi
udvikling af kirken?
Vi har spurgt Preben Jalving, der er forstander i Vejlefjord menighed, om at fortælle,
hvad de i deres menighed gør for at udvikle kirken – uden at afvikle den, og hvordan
menighedslivet ellers er i landets næststørste menighed.
Tekst: Preben Jalving / Foto: Birgitte Bohsen, Pia Fisher, Kasper Struksnes
Hvorfor er I kirke?
Jeg har det lidt skidt med, at vi bliver
kaldt for en kirke. Jeg finder det naturligt,
at vi bliver kaldt en menighed. Jeg skal
forsøge at forklare det:
Vejlefjordkirken er en bygning, hvor vi
udfører kristne ritualer og samler menigheden. Det er stedet, hvor vi hen over
ugen har forskellige aktiviteter og om
sabbatten studerer Bibelen og har gudstjeneste. Ordet ”kirke“ kommer oprindeligt af det græske ord ”kyriakós“, som
betyder: ”Det, som hører Herren til.“
Derfor er kirkesalen for mig et helligt
sted. Den er indviet til tilbedelse af Gud,
og det er der, jeg om sabbatten møder
Gud gennem ord og toner – gennem
bøn, prædiken, salmer og musik. Vi er
privilegerede med en rummelig ramme
for menighedens aktiviteter.
Den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992 bruger ”kirke“ til at
betegne det græske ord ”ekklesia“, som
på græsk var betegnelse for en forsamling af frie borgere. Det er i denne betydning, at ordet bliver anvendt i Det Nye
Testamente, og det er den betydning, at
jeg foretrækker: menighed eller forsamling.
Vi er en menighed, fordi vi har en
fælles forståelse af den Gud, vi møder i
Bibelen. Vi har set en kærlig Gud, som
har skabt alt. Han har forklaret os om
syndens oprindelse og udryddelse. Han
har vist os, hvordan livet bør leves. Han
har lovet os et evigt liv i hans nærhed,
hvis vi tror på ham.
Vi ønsker gennem vore aktiviteter for
børn og unge, at vise dem - ud fra bibelens fortællinger - den kærlige Gud, som
gennem historien har været til hjælp for
dem, som viste ham tillid. Vi ønsker, at
de skal tage imod Guds udstrakte hånd
og lade ham lede deres liv.
Vi ønsker gennem vore sociale og
åndelige aktiviteter at knytte bånd, styrke
fællesskabet, opmuntre og støtte hinanden samt undervise om Bibelens sande
Gud. Alt sammen for at styrke troen på
Gud hos den enkelte.
24
Hvad er jeres formål?
Som menighed har vi et mål med alle
vore aktiviteter: at styrke troen hos den
enkelte, og hjælpe hinanden til at blive
bevaret for evigheden.
Vi har også en forpligtelse til at gå ud
i verden og fortælle om Kristus. Hver
eneste kirkegænger er et vidne, hvor han
eller hun færdes. Det ved vi, og vi har
endda det ansvar, at vi hver sabbat er
sammen med mange kirkefremmede elever. Derfor beder vi om hjælp til at være
gode forbilleder både i menigheden, og
hvor vi end færdes.
Hvad gør I i Vejlefjordkirken for at
udvikle kirken, uden at afvikle den?
Menigheden har et aktivitetsniveau, som
forsøger at tilgodese alle aldersgrupper
både i hverdagen og på sabbatten. Det
betyder dog ikke, at vi har aktiviteter, som
imødekommer alle behov. Vi har gennem
nogle år haft en årlig samling, hvor vi har
efterlyst ideer til og ønsker om fornyelse
eller forandring. Ud fra disse forslag har
menighedsbestyrelsen efterfølgende sat
fokus på nogle udvalgte aktiviteter, som
har fået en særlig opmærksomhed. Det er
sket ud fra ønsket om kun at igangsætte
aktiviteter, hvor der er tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at løfte opgaven.
Derfor bliver udviklingen først og
fremmest en balance mellem behov og
muligheder.
Jeg lærte for år tilbage et udtryk, som
jeg siden har benyttet mig meget af: ”Vi
har, hvad vi har.“
Det betyder for mig, at vi skal sikre os,
at vi ikke sætter flere skibe i søen, end vi
har mandskab til at sejle. Dermed bliver
udviklingen også en afvikling af aktiviteter, enten når aktiviteten er afsluttet,
eller når der ikke længere er folk nok til
at løfte opgaven.
Forandring er naturlig og nødvendig.
Flere aktiviteter bliver båret af få ildsjæle.
Det sker, at ildsjæle mister pusten. Det
sker, at nye ideer bliver båret frem og får
vind i sejlene. Det sker, at interessen for
en bestemt aktivitet forsvinder. Derfor
bliver udvikling også afvikling, fordi vilkårene forandrer sig. Derfor er det også
vigtigt, at menigheden gør status en gang
om året ved menighedsmødet og vi spørger os selv: ”Hvorfor gør vi, som vi gør?“
Vi skal hele tiden sikre os, at vi har fat
i de aktiviteter, som fremmer menighedens trivsel og vækst.
Hvilke ting vælger I måske at nedprioritere? Og hvilke at opprioritere?
I de 5 år, hvor jeg har siddet i menighedsbestyrelsen, har vi ikke valgt at nedprioritere aktiviteter. Der er aktiviteter og
opgaver, som er blevet nedprioriteret af
menighedens medlemmer. Lad mig nævne tre eksempler: ”Køb og salg af bøger
fra Dansk Bogforlag“, ”uddeling af indbydelser til Korrespondanceskolens kur-
ser“ og ”deltagelse i Hjælpeaktionen“.
Grundene til et beskedent engagement
netop på disse områder er flere. Der er
grunde, som er helt personlige, og der er
grunde, som knytter sig til forandringer
i tiden. Alle de forskellige begrundelser
må vi tage til efterretning.
Som nævnt har vi haft en årlig samling gennem nogle år, hvor vi har talt
om aktiviteter, som bør sættes i fokus. Vi
har fx taget initiativer for børn og unge,
omkring medier og teknik i kirken samt
for en udvidet besøgstjeneste for menighedens medlemmer. Disse initiativer
kommer fra menigheden, og det har
været et vigtigt redskab at evaluere de
forskellige tiltag og derefter sætte fokus
på udvalgte opgaver og tjenester.
Hvad er dine visioner for, hvad kirken kunne udvikle sig til?
Når jeg står i kirkedøren efter en gudstjeneste og siger: ”Farvel og tak for i dag!“,
så er jeg taknemmelig for enhver, som
har været til stede og hørt Guds ord. Jeg
ønsker for hver eneste, at de vil åbne deres sind og blive grebet af Guds ord og
Guds kald. Skal kirken udvikle sig, så
skal Helligånden have lov til at påvirke
den enkelte kirkegænger til at se sit liv
afhængig af Guds kald og kærlighed. I
det perspektiv vil kirken udvikle sig til
at være et sted, hvortil Helligånden kan
lede andre til at høre om et liv i det guddommelige perspektiv.
Hvilke projekter fokuserer I på i
øjeblikket?
et fællesmøde er nødvendigt, inden vi
kan uddrage nogen konklusion.
Gennem det sidste år har menighedsbestyrelsen bl.a. haft fokus på at styrke besøgstjenesten. I erkendelse af, at menigheden ikke har en fast tilknyttet præst,
tog vi initiativ til at oprette en besøgstjeneste, som består af forstandere, pensionerede præster og andre interesserede.
Vi har en koordinator for denne tjeneste,
som har fokus på aldersgruppen 70+, de
syge og de ensomme.
Gennem mange år har vi haft menigheden opdelt i omsorgsgrupper, hvor
hver gruppe har en ”hyrde“, og denne tjeneste forsøger vi at få til at fungere bedre.
Netop i øjeblikket er vi optaget af en
ny struktur for børnesabbatsskolen, hvor
vi vil samle børnene til flere kreative og
musiske aktiviteter. Det skal bl.a. ske ved
at engagere flere af menighedens og skolens unge.
Den voksne sabbatsskole er også til
drøftelse efter en undersøgelse af holdninger og tanker med det formål at gøre
aktiviteten mere attraktiv for alle. Endnu
Hvordan holder I ”ro i andedammen“, når ikke alle er enige?
Det er ikke min opfattelse, at vi behøver
at gøre en særlig indsats for at holde ro
i nogen andedam. Det er min oplevelse,
at der blandt menighedens medlemmer
hersker en forskellighed på flere niveauer. Der kan være flere opfattelser af, hvad
der er rigtigt, eller hvordan en udfordring
skal gribes an. Jeg mener, at forskelligheden er menighedens styrke, så længe den
gensidige respekt mellem menighedens
medlemmer råder. Respekten giver plads
til både individualister og forskellige
synspunkter. Den giver plads til os alle.
Det giver dynamik i bibelstudiet og i udviklingen af menighedens trivsel.
Det sker, at nogen gør fortræd. Her er
det min opfattelse, at parterne i de fleste
tilfælde selv søger forsoning for ord og
handlinger. Der er medlemmer af menigheden, som bærer på en skuffelse i forhold til enten enkeltpersoner eller grupper inden for kirken. Her er det vigtigt at
PREBEN JALVING
Preben Jalving er fra 1947, blev lærer i 1971 og har virket i både
folke- og privatskoler som skoleleder. Er i dag forstander i Vejlefjordkirken, arkivleder i Hasda og handicapledsager i Hedensted
Kommune.
25
fortælle, at der er tvister, som ikke lader
sig løse. Dog kan man få styrke til at bære
det vanskelige ved at lægge det fra sig og
i Guds hånd.
Vejlefjord menighed er heller ikke fritaget for, at der er nogen, som ikke vil
os længere. Fællesskabet giver dem ikke,
hvad de ønsker sig. Det er trist, at det sker.
Hvor ønsker I at være om 5 år?
Jeg går ud fra, at vi ønsker at være sammen – og være på det samme sted. Når
jeg siger det på den måde, så er det fordi,
svaret er dobbelttydigt.
På den ene side handler det om, at vi
ser frem mod Kristi genkomst. Vi tror, at
tiden er så fremskreden, at Jesus ord om
at komme ”snart“ er ved at gå i opfyldelse. Befrielsen fra alt det, som vi gerne
vil undvære i form af ondskabens mange
forskellige udtryksformer, ser vi frem til.
Det indebærer, at er Kristus kommet om
5 år, så er vi ikke her, men sammen med
Gud for evigheden.
På den anden side handler det om,
at vi ønsker at styrke troen på Jesus hos
den enkelte gennem vort kristne fællesskab. Vi ønsker at have gode åndelige og
sociale oplevelser, at opmuntre og støtte
den enkelte i hverdagens usikkerhed og
give mulighed for at møde hinanden
både i hverdagen og om sabbatten. Så
–er Kristus ikke kommet om 5 år – da er
vi i nærheden af Vejlefjordkirken.
26
”One day you’re in, the next you’re out.“ Det er et berømt citat fra mode-og designkonkurrencen Project Runway. Det betyder noget i retning af: ”I dag er du med, i
morgen er du udenfor.“ Studieværten Heidi Klum slår med sin berygtede bemærkning
sømmet på hovedet. Ingen har garanti for at være med. Alt synes tilladt; integritet og
empati bliver ubesværet smidt ud af vinduet. Der kan trods alt kun være én vinder ...
KIRKEN I STUEN
Bibelen på skødet
Tekst: Meity Bodenstaff / Foto: Meity Bodenstaff, thinkstockphotos.com
V
ærdier indikerer, hvad vi synes er vigtigt. Desværre bliver de ofte alvorligt såret på den moderne verdensarena.
Jeg tænker, at kirken kan være helten i denne historie.
Bibelen på skødet (de Bijbel op Schoot - BoS) tog udfordringen
op og fokuserede på et enkelt spørgsmål: Hvad synes Gud, er
vigtigt?
Værdier indikerer, hvad vi synes er vigtigt. Desværre bliver de
ofte alvorligt såret på den moderne verdensarena. Jeg tænker, at
kirken kan være helten i denne historie. Bibelen på Skødet (de
Bijbel op Schoot – BoS) tog udfordringen op og fokuserede på
et enkelt spørgsmål: Hvad synes Gud, er vigtigt?
Svaret er næsten en kliché. Men alligevel er det den livline,
som vi kaster ud til verden.
Alt det, BoS tror eller afviser, gør eller lader være, begynder
eller afslutter, bestemmes af denne længsel: At elske Gud over
alt, og din næste som dig selv.
HUSMENIGHEDENS BEGYNDELSE
Relationer er vigtige. Uanset om vi kommer fra en stor familie
eller en lille rede, om vi har en bred kreds af bekendte eller et
par gode venner, søger vi gerne hinandens selskab.
Så vi gik ud og lod andre finde os.
”Jeg er med.“ Det var Vivians ord, da Sharon Lichorie,
Belinda Prince og jeg fortalte hende, at vi ønskede at etablere
en husmenighed. Hun var villig til at slippe sin egen menighed
og gå mod det ukendte.
En lørdag kom Vivian ind med en gadeavissælger. Costa
elskede at læse Bibelen på rumænsk, sit eget sprog. Dagen før
havde Belinda købt så mange flutes, at hun undrede sig, hvorfor i himmelens navn, hun mon havde gjort det. Årsagen blev
hurtigt tydelig. Vi kunne give Costa en indkøbspose fuld af mad
og en dagløn. Hans familie ville være godt forsynet et par dage.
BIBELEN PÅ SKØDET
Der er ikke noget mystisk ved navnet BoS. Vi sidder bogstaveligt talt med Bibelen på skødet.
På tablet, smartphone eller i bogform. Ingen prædiken holdes, men Guds ord er centralt. Vi læser et helt kapitel og lærer
af de smukke og grimme oplevelser i de inspirerede historier.
Der er ingen leder, alligevel bliver vi ledt. Altid af Helligånden,
skiftevis af hinanden.
HUGO
MEITY BODENSTAFF
er medstifter og koordinator af Bibelen
på Skødet, den første adventistiske husmenighed i Holland.
Hugo kommer fra en generation, hvor myndigheden havde det
sidste ord. For ham er det fortsat vanskeligt at tage føringen
i samtalen. Han begynder ofte med et spørgsmål, hvorfra de
mest overraskende konklusioner ruller frem. ”Jeg lærte at tale
på BoS. Nu tør jeg sige min mening.“
Hugo brugte os som prøvekaniner. Han er en ivrig amatørkok. Vi spiser frokost sammen, fordi det ved siden af gode
madoplevelser byder på ekstra rum til at snakke sammen.
Desuden giver det os den perfekte mulighed for at invitere
naboer og venner. En sommergrill eller et mexicansk vintermåltid er altid godt.
FERDI
Ferdi synes, vi er søde, og det er egentlig ikke så overraskende.
Min nabo er i tresserne, bor alene, har meget lidt kontakt med
sin familie og kæmper med penge- og sundhedsproblemer.
Ferdi har en stor tro, fordi han tror på en masse. Også på Jesus,
lidt mindre på Bibelen.
En dag fandt jeg en invitation i min postkasse. Vi var blevet nomineret til ”Den bedste nabo i nabolaget.“ En hilsen fra
Ferdi. I den store festsal på det lokale plejehjem fik vi overrakt
en flot blomsterbuket. Naturligvis havde vi ikke vundet, men vi
følte os alligevel som vindere.
I november sidste år besluttede vi at gå til en lovsangskoncert. Over al forventning ønskede Ferdi at komme med, han
havde aldrig før været til en musikalsk tilbedelsesaften. Vi syntes alle, det var spændende. Jeg hørte ham synge, så ham bede
og lytte til vidnesbyrd. Den aften var Gud med os.
LEO
”Du behøver ikke at gøre det alene.“ Det er Leos valgsprog. Da
hans far døde, stod han tilbage med sin søster og mor. Fra den
ene dag til den anden gik han fra at være barn til at være forsørger. Han stod alene. Derfor er fællesskab vigtigt for Leo. Det var
hans idé at fejre Herrens nadver hver tredje lørdag i måneden.
Fordi brød og vin forbinder.
27
de bekendtskab med Bibelen og anvender
det lærte i deres eget liv. Sharon gav dem
en opgave at skrive et sødt brev til skraldemanden. Også den elleveårige Amiel klistrede sin besked på den sorte beholder.
På indsamlingsdagen stod hans far, Audi,
foran køkkenvinduet og så en person
komme tilbage med affaldsbeholderen.
Han havde noget i hånden. Audi frygtede en bøde og gik manden i møde. Med
et stort smil fik han Amiels brev tilbage.
Der stod tilføjet med store bogstaver:
Tak, vi gør det med glæde!
MARY LOU
I 2013 deltog Mary Lou i vores julekortskampagne for indsatte. Siden da har hun kommet i BoS. Hun siger,
at de mennesker, hun har mødt på det sidste, ofte spørger hende, om hun er troende. Hvis hun svarer ja, får hun at vide: ”Jeg
kan se, at du tror.“ Det gør Mary Lou glad. ”Fordi,“ siger hun,
”så ser de Gud i mig.“
EVIG RELEVANS
Så længe Bibelen på skødet kan være nyttig for samfundet omkring os, er husmenigheden fortsat relevant. Gradvise ændringer vil opstå, fordi verden forandrer sig. Men hvad vi ønsker at
udbrede vil for evigt bevare sin værdi: at elske Gud over alle
ting og vores næste som os selv.
BREV FRA SKRALDEMANDEN
Børn er vigtige. Uden dem er vores huskirke ikke komplet. Hver
lørdag tager en voksen børnene med på eventyr. Legende stifter
28
Møder med Gud
I tråd med vores tema i sidste Adventnyt, hvor Rebecca
Pedersen skrev om, hvem der står bag mirakler, bringer vi
her følgende erindringer fra Krista Thomsen, der gerne vil
dele nogle af hendes oplevelser med Gud.
Her har jeg
MØDT GUD
Tekst: Krista Thomsen / Foto: Thinkstockphotos.com
Jeg vil fortælle om mine herlige
og personlige erfaringer i tidens
løb. Det skal ikke opfattes som
pral, men som Guds hjælp og
vejledning i samværet med ham,
der kaldte os fra mørket til sit
underfulde lys. Må det styrke os
i troen. Sådan har Gud blandt
andet virket i mit liv.
ET SYN …
I barndomshjemmet vågnede jeg en
nat. En Herrens engel stod ved det lille
natbord. Et klart lys omstrålede det. Jeg
lagde mærke til en guldlænke i den ene
hånd, og der blev sagt noget, men jeg
kunne ikke opfatte det. Jeg kunne næsten ikke holde mine øjne åbne, og snart
sov jeg igen. Senere fandt jeg teksten i
Åb. 20,1: ”Og jeg så en engel stige ned fra
himlen med nøglen til afgrunden og en stor
lænke i hånden.“ Oplevelsen står for mig
så lyslevende.
EN TRYKKENDE HÅND PÅ MIN
SKULDER
Jeg vågnede en nat ved, at en hånd trykkede mig på skulderen, og Matt 24,14
blev citeret så smukt: ”Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden
som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal
enden komme.“
Da ordene blev sagt trykkede hånden
hårdere på min skulder. Samme skriftsted blev gentaget. Jeg følte det som et
kald fra Gud. Herren kalder på os på
mange måder. ”Lad os være tro og følge
den vidunderlige sandhed og lyse for
andre.“
UVENTEDE GÆSTER
Da vi boede på Gretbjergvej mellem
Daugård og Hedensted, skete det en
dag, hvor Jacob ikke var hjemme, at Tue
Westing kom på besøg. (Jacob er Kristas
mand, som døde i 2010, red.). Pludselig så jeg fra stuevinduet en stor lastbil
holde udenfor. Ind ad bagdøren kom
2 herrer og en lidt ældre dame. De sagde ikke, hvad de skulle. Ingen bad Tue
KRISTA THOMSEN
Var aktiv lægprædikant, i Hjælpeaktion og i kolportagen rundt
omkring både på Fyn og i Jylland i sine yngre dage. Medlem af
Vejlefjord menighed.
om at begynde at læse, men han gjorde
det bare. Med begejstring læste han Åb
22,14: ”Salige er de, der har vasket deres
klæder, så de får ret til livets træ og går
gennem portene ind i byen.“
Damen, som stod ved min side, sagde
”Jeg forstod ikke det hele…“. ”Det er så
sandt, så sandt,“ sagde jeg, og citerede fra
sangen ”Som en herlig Guddomskilde“:
”Han skal åbne perleporten så, at jeg kan
komme ind. Thi med blodet har han
frelst mig og bevaret mig som sin.“
Vi forstod ikke, hvem de var. Tue oplevede i situationen gæsterne som venner
af huset, men jeg kendte dem ikke. De
gik bare igen. Som der står i Bibelen:
”har nogle uden selv at vide det haft
engle som gæster“ (Hebr 13,2). Der sker
underfulde ting.
PÅ CYKEL
En dag, jeg cyklede i mit distrikt på Randers-egnen, fyldtes jeg pludselig med en
Himmelsk glæde så stor, at jeg måtte holde ind i en lille skovlund og takke Gud
for den herlige forret, det er, at være et
Guds barn og arbejde i hans vingård.
Hvor vil du tilbringe evigheden? Dage
og uger løber hurtigt. Jesus ønsker at tilbringe evigheden sammen med dig. Tak
for frelsen i Jesus. Tak for det herlige håb,
vi har i vente. Se hen til korset, det herlige
sted. Se hen, hvor Jesus, Guds offerlam
led. Hvor han sonede vor synd og vandt
sejren. Se hen til korset og tro.
Møder med Gud
29
Hverdagskristen
Tekst: Line Nielsen. Navne i artiklen er ikke personernes rigtig navne.
Du kan være et rigtig effektfuldt
vidne om Jesus. Hverdagskristen. Jesus selv kalder dig til det:
”Gå hen og gør alle folkeslagene
til mine disciple“ (Matt 28,19).
Tænk engang. Alle ugens syv dage. 24 timer i døgnet. Vidner for Jesus. Måske er
det bare en-til-en-møder. Men der kan
være mange af disse møder. Hvilken berøringsflade – og vi har den alle sammen!
JESU PERSPEKTIV
Det er fascinerende at følge Jesu perspektiv. Disciplene så slet ikke, hvad Jesus så. I
Sykar havde Jesus netop haft sin samtale
med kvinden, der kom for at hente vand.
Ikke noget som umiddelbart vakte disciplenes begejstring. Og Jesus tilføjer: ”Siger
I ikke: Fire måneder tager det endnu, så
kommer høsten? Men jeg siger jer: Luk
jeres øjne op, se ud over markenerne, de
er hvide til høst“ (Joh 4,35).
Jesus så mennesker, som længtes efter
Guds kærlighed. Han så mennesker, som
ønskede en dybere åndelig forståelse.
Længslen efter frelse, efter at møde ham.
Jesus ønskede at møde hver eneste af disse
mennesker. Men disciplene så det ikke.
”Høsten er stor, men arbejderne er få“
(Luk 10,2). Jesus så masser af tro i menneskers hjerter. Mennesker, som ikke
havde nogen kontakt med ham.
DISCIPLENE SÅ DET
Efter Jesu død og opstandelse, dage med
selvransagelse og bøn, så disciplene det.
De så alle de mennesker, som de skulle
fortælle om Jesus. Kærligheden til Jesus
brændte i deres hjerter. De måtte dele
det. Og på pinsedagen og dagene derefter blev mængder af mennesker døbt.
Hvad ser du, hvor du er? Jesus ved, hvem
i dit nabolag, på din arbejdsplads, i din
familie, blandt dine venner der har brug
for, at du deler Gud med dem. I ord. Eller
i handlinger. Eller begge dele.
HVERDAGSEKSEMPLER
Jeg var på vej på arbejde. Jeg bad Gud
om, at han måtte bruge mig, hvis der var
nogen omkring mig, som havde særlige
behov. Jeg fik øje på Lise. Glade Lise var
ikke glad, fornemmede jeg. Hvad skulle
jeg gøre? Jeg begyndte at bede. Og da Lise
gik hen for at hente noget te, tog jeg også
min tomme kop. ”Lise, jeg må bare gi’ dig
et omsorgsknus,“ sagde jeg. ”Jeg fornemmer noget er anderledes, ikke at du skal
sige det, men du skal bare have et knus.“
Lise fortalte om det, der trykkede. Hun
sagde flere gange, hvor glad hun var for
omsorgen. ”Guds omsorg,“ tænkte jeg.
For det var Gud, som havde åbnet mine
øjne for Lise.
Else og jeg gik på uddannelse sammen.
Jeg havde tænkt på, om jeg skulle gi’
hende ”Vejen til Kristus“. Bedt over det.
Én dag gav jeg den så til hende. Dagen
efter kom Else hen til mig. Hun havde
læst hele bogen. Jeg havde givet hende
den til hende på hendes søns dødsdag.
Bogen havde rørt hende. Særligt det, der
stod om Guds kærlighed. Og hun sagde,
at hun var specielt rørt, fordi hun havde
fået bogen på netop den dag.
Trine og jeg havde gået på den samme
uddannelse i godt et år. Nu var vi i den
afsluttende fase, og vi havde 6 weekender tilbage. ”Hvis jeg bor hos Trine en
weekend,“ tænkte jeg, ”så kan jeg fortælle hende om Jesus.“ Jeg bad. Og kort
efter spurgte Trine mig, om jeg havde behov for at overnatning den efterfølgende
gang, og ville bo hos hende. Jeg vidste,
at jeg nu skulle fortælle hende om Jesus.
Da weekenden kom, begyndte Trine
at spørge om Gud, tro, Bibelen. Cirka
kl. 16.30 begyndte vi på emnet – og vi
blev ved lige til vores sene sengetid. Hun
havde lagt sin mormors Bibel ind ved
siden af min seng. Hun ønskede at finde
troen selv. Om sabbatten gik jeg i kirke,
imens hun gik på uddannelse. Jeg var fuld
af forbøn for Trine og pris til Gud for,
hvordan han kobler mennesker sammen.
JESUS KALDER DIG
”Høsten er stor, men arbejderne er få.
Bed derfor høstens herre om at sende
arbejdere ud til sin høst.“ (Luk 10,2).
Jeg hører kaldet i Jesu ord. Et kald til dig
og mig – et kald om at bede Gud åbne
vores øjne, så vi ser den høst, som han
ser. Bede Gud om at sende nogen til de
mennesker, som længes. Om at tænde en
brand i vores hjerter og fylde os så meget
med hans kærlighed, at den flyder over.
Vil du være med til at bede? Bare denne
lille bøn: ”Jesus, send mig til en anden i
dag. Lad mig se muligheder, som du ser.
Gi’ du mig det, som jeg kan dele. Mød
du selv den anden person igennem mig.
Tak kære Jesus, fordi du elsker den, jeg
møder. Fordi du selv vil åbenbare dig.“
Jesu løfte følger dig: ”Mig er givet al
magt i himlen og på jorden. Gå derfor
hen og gør alle folkeslagene til mine
disciple, idet I døber dem i Faderens og
Sønnens og Helligåndens navn, og idet
I lærer dem at holde alt det, som jeg har
befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage
indtil verdens ende“ (Matt 28,19-20).
Lad os være med. Så der kommer nok
arbejdere til Guds store høst!
LINE NIELSEN
Line og Jan (hendes
mand) er aktive i
Nyborg menighed.
Line elsker sin
mountainbike og at spille klaver.
Hun arbejder i Odense Kommune
med projekter. linenielsen@mail.dk
30
Tillykke
Dåb
SÌMUN EYDFINN SIMONSEN
Fredag aften den 20. februar blev
Sìmun Eydfinn Simonsen døbt i
Ringsted Adventkirke. Sammen
med sine tre voksne børn, venner
og Ringsted menighed fejrede vi,
at evangeliet stadig rører ved os.
Og da Símun stammer fra Færøerne blev dåben også markeret i
Torshavn menighed et par uger
senere. Mange ønsker om Guds
velsignelse.
Carl-David Andreasen
MONICA ANDERSEN
Sabbatten den 14. marts havde Aalborg menighed
den glæde at have dåb, idet Monica Andersen blev
døbt og optaget i Aalborg menighed. På billedet
ses hun mellem Milan Pavlović, som havde den
første kontakt, og John Pedersen, som har studeret
med Monica det sidste halve år, og som havde den
glæde at døbe hende. Vi ønsker Guds velsignelse.
John Pedersen
Bryllup
Barnevelsignelse
LEVIN NKUNDEBERA
L
b
blev
født den 6. februar 2015 og
bor sammen med sine forældre
b
SSamuel og Anitha og storebror
Lewis i Skive. Billedet er fra barL
nevelsignelsen i kirken i Viborg.
n
Sven Hagen Jensen
MAY-BRITT KALVÅG & HENRIK JØRGENSEN
MELISSA DITTMER
Påskesøndag den 5. april 2015 dannede Adventkirken i Nærum rammen om May-Britt Kivikoski
Kalvågs og Henrik Kirkeløkke Jørgensens bryllup.
Vielsen blev foretaget af undertegnede i overværelse af familie, venner og menighed. Efter vielsen
var der reception i den smukke menighedssal. Parret har bosat sig i Hørsholm. Vi ønsker dem Guds
velsignelse.
John Pedersen
Sabbatten den 21. marts havde Randers menighed
den glæde at have barnevelsignelse, da Pia og Dannie
Dittmer sammen med deres to små døtre Mia og Marianne fremstillede lille Melissa i menigheden. Der
blev holdt en lille tale for at minde os om børnenes
betydning, hvorefter der blev bedt om Guds velsignelse over hende. Vi ønsker dem Guds velsignelse og
fortsatte ledelse.
John Pedersen
Tillykke
31
Juni
Juli
August
95 ÅR
85 ÅR
100 ÅR
27. Lindy Marie Kjeller Hansen
Bakkesvinget 5, Ølsted
8723 Løsning
90 ÅR
2. Grethe Holm
Havnegade 7, 5, 0016
4990 Sakskøbing
30. Irma Kronstedt
Vitskøl Klostervej 135
9800 Hjørring
30. Jenny Kristine Sigri Simonsen
Kalvagerdi 20
FO-100 Tórshavn
85 ÅR
21. Inge Brandt Nielsen
Kohavevej 58
8721 Daugård
75 ÅR
4. Marianne Nyirambonyubwabo
Assensvej 52 A, st., Kirkeby
5771 Stenstrup
12. Herman Ernst D. Hansen
Primulavej 6
6400 Sønderborg
14. Kirsti Harlund
Tulipanvej 15 A
9760 Vrå
22. Roland Laibjørn
Høngårdsvej 15
9750 Østervrå
70 ÅR
8. Harri Gudmundsson
Nidaragøta 3
FO-188 Hoyvik
9. John Jalving
Farsbøllevej 3 A, Gamby
5471 Søndersø
23. Else Vestergaard
Holstebrovej 81, 2.tv.
7800 Skive
1. Sigrid Fuglø
Rådhusvej 1, 0019
Plejecentret Søndervang
4640 Faxe
80 ÅR
17. Egon Jensen
Understedvej 61
9900 Frederikshavn
29. Sylvia Risager
Bogfinkevej 3
8721 Daugård
75 ÅR
8. Bibi Birgit Sandbeck
Sletten 14
4100 Ringsted
19. Ellen Didriksen
Kællingdal 25, Hamborg
c/o Jepsen
7730 Hanstholm
26. Arne Johannes Joensen
Niels Wintersgøta 3
FO-100 Tórshavn
30. Jytte Mona Møller
Rugvænget 27, 1.tv.
2750 Ballerup
70 ÅR
18. Birgit Eskildsen
Nordbygårdvej 37
8721 Daugård
20. Stinne Brix Christensen
Nørre Allé 10
9700 Brønderslev
95 ÅR
27. Anna Elisabeth Pedersen
c/o Aage Lundqvist
Klostervænget 3
8840 Rødkærsbro
90 ÅR
15. Karin Nordtun
Søndre Engvej 2
6720 Fanø
19. Annalise Kuhr Mikkelsen
Sjællandsgade 53, st. 0002
8900 Randers C
75 ÅR
27. Aase Rahr Pedersen
Møllers Vej 21
4930 Maribo
70 ÅR
11. Margit Pedersen
Boholtevej 6, st.th.
4600 Køge
19. Svend Erik Markussen
Ågade 21
8620 Kjellerup
30. Terho Onjukka
Hammerumvej 2
7400 Herning
27. Thorlejf Fuglø
Østre Parkvej 26
4100 Ringsted
28. Elin Nutzhorn
Kejlstrupparken 3, Virring
8660 Skanderborg
19. Birthe Kendel
Kolkevej 2
4892 Kettinge
24. Diana Grevelund
Nærum Vænge 56
2850 Nærum
28. John og Else Pedersen
Søndermarksvej 12, Stenild
9500 Hobro
Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde
fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du ikke ønsker din runde
fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til:
adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753.
Tillykke med ...
Fødselsdage
32
Annoncer
GLEM IKKE ALLE HANS VELGERNINGER
af Elinor Larsen
Alle mennesker har sin egen historie at fortælle – om glæde og sorg, sejre og nederlag,
ederlag, tro og
tvivl. Elinor Larsen har skrevet en bog om sit rige liv sammen med Jesus, og taknemlighed
knemlighed er
et hovedtema i bogen. Taknemlighed for små og store begivenheder i barndom
m og ungdom, i
voksen og moden alder, men først og fremmest for velsignelser i vandringen med Jesus Kristus
gennem hendes mangeårige gerning som litteraturevangelist. Både de almindelige
elige og de ekstraordinære erfaringer afslører, at de som går Guds ærinde, ikke går alene. For dett er kærligheden
til Jesus, som har bestemt hendes livs kurs.
174 sider. Pris kr. 150 + porto i Danmark.
Overskud fra salget går til ADRA.
Bestilling sendes til Hanne Berntsen på hannebrb@online.no eller mobil 0047 412 23 723
Familie
weekend
HIMMERLANDSGÅRDEN
25.-27. september 2015
FRA
’S
HASDA
R
GEMME
Mere info, priser og tilmelding:
familie.adventist.dk
BETALINGSANNONCER
VEGEFOOD.DK
ADVENTNYT PÅ LYD
Bestil vegetariske produkter
(frost, køl og tørvarer)
på hjemmesiden:
Foretrækker du at lytte til
Adventnyt kan du downloade
en lydudgave på adventnyt.dk
www.vegefood.dk
v/ David Melkersen
tlf. +45 2182 3883
david@melkersens.dk
www.melkersens.dk
KONTAKT
Du kan også ringe til
Kenneth Lund på
7568 1254 / 4224 2893
eller skrive til
info@vegefood.dk
Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere
HASDA hungrer efter at få netop
din fortælling om livet, som det
har formet sig – i menigheden og i
privaten. Fortæl om dine rødder og
dine relationer – din kontakt med
og oplevelser i menigheden. Skulle
du have et billede, så skriv bag
på det: hvem det er, og hvad det
handler om.
Kontakt arkivleder Preben Jalving
på hasda@adventist.dk
eller tlf. 2386 6514
Talere: Clair & John Sanches
”Opdragelsens ABC“
ALT TØMRER- &
SNEDKERARBEJDE
UDFØRES
DIN FORTÆLLING
– OG ET BILLEDE, TAK!
For CD-udgave kontakt
redaktøren på tlf. 4558 7753 /
Annoncer
Store
HJÆLPEAKTIONSdag
33
BØRNELEJR på Himmerlandsgården
SØNDAG 30. AUGUST
7-12 år
tiv dag
Lav en hyggelig, ak
i jeres menighed
Tilmeld jer
senest 15. JUNI
28. juni - 5. juli
Se mere og tilmeld dig på børnelejr.nu
Læs mere på
www.hjælpeaktion.dk
13.-15. NOVEMBER 2015
13.-15. nov 2015
Kvinde
weekend
på Himmerlandsgården
r
e
d
j
e
sp
26. juli - 2. august
Se mere og tilmeld dig på adventistspejder.dk
18 eller 88? Sæt kryds i kalenderen ved næste kvindeweekend! Her er der tid til at synge, bede, lytte, lære, hygge og til
fysisk udfoldelse. Vi går ud i naturen og vil nyde en dejlig
festmiddag lørdag aften!
Susanne Wiik Kalvåg er hovedtaler. Susanne er psykoterapeut og har valgt emner,
som inkluderer bl.a. angst, frygt og bekymring set i psykologiens og Biblens lys:
Hvordan kan stress hænge sammen med
min livsposition og personlighed og om
Helligånden og dens gaver til mig.
TEEN CAMP
på
Himmerlandsgården
5. – 12. juli
Se mere og tilmeld dig på ung.adventist.dk
Spørgsmål rettes til Jill Rasmussen, 75895446, bedst aften.
ung.adventist.dk
34
Vi mindes
Æret være...
Redaktøren undskylder, at Alice Bakkes
mindeord ikke kom med i sidste nummer.
ALICE BAKKE
Alice Bakke fra Faxe menighed er stille sovet ind på Køge Sygehus tirsdag
den 16. december 2014. Hun blev
godt 100 år gammel.
Alice blev født den 26. marts 1914 i
København. Den 27. december 1930
blev hun døbt af L. Muderspach. Det
var på Skodsborg Badesanatorium,
hun traf Mogens Bakke, og de blev
gift den 5. september 1938. Nogle år
senere fik de sønnen Ole.
I mange år arbejdede hun trofast
sammen med Mogens til stor hjælp
og glæde for mange. De havde et
meget gæstfrit hjem, og Alice gjorde
meget for sangen og musikken. Alice
var også sygeplejerske og arbejdede på
et tidspunkt på Rikke Mariehjemmet
i Skodsborg og i en periode som forstanderinde på Skodsborg Badesanatorium. Som præstefamilie flyttede de en del. I 1959 kom de til
Skodsborg, hvor de boede indtil 2001.
Derefter flyttede de til Faxe, hvor hun
mistede sin mand samme år.
Det var en glad og frisk fødselar,
som i foråret på sin 100 års fødselsdag
kunne tage imod sine mange gæster.
Vi vil mindes Alice som en person,
der ville det allerbedste for alle. Hun
var betænksom, beslutsom, bestemt
og et hjerteligt menneske, som altid
havde tanke for andre, og især havde
hun et stort hjerte for de unge.
Mindehøjtideligheden var fra Adventkirken i Faxe den 15. januar 2015,
hvor undertegnede talte om opstandelseshåbet, og sønnen Ole mindedes sin mor.
Lad os tænke på de efterladte, Ole
og Edda, to børnebørn og tre oldebørn og Irene, en nær ven til Alice.
Æret være Alice Bakkes minde.
Arne Sandbeck
HERBERT ANDERSEN
MARTIN GANZA TWIZERIMANA
Herbert Andersen døde i sit hjem på
Søndervang i Faxe den 6. marts 2015.
Han blev 93 år.
Herbert Andersen blev født den 8.
juni 1921 på Skrubbegård i Klemensker
på Bornholm. Sammen med forældrene og sine 7 søskende blev familien
senere omtalt som Andersen-familien
fra Mønstergården. De fleste søskende
slog sig ned på fødeøen, men Herbert
rejste til Skodsborg Badesanatorium,
hvor han tog uddannelse som fysioterapeut. Her mødte han også sin kone,
Esther fra Island, og med samme fag
slog de sig ned i Korsør, hvor de indtil
pensionsalderen drev klinik for fysioterapi. Familien voksede med tre sønner, Hans, Jan og Sten, - og siden med
svigerbørn, børnebørn, oldebørn og
tipoldebørn.
Herbert var en mand af få ord, men
hans venlige og hjælpsomme gemyt
blev tydeligt kendt af alle, som mødte
ham. En særlig plads fik Herbert hos
de mange handikappede børn, han
mødte gennem sit arbejde som deres
behandler og træner. Her blev det
ikke de mange ord, som talte, men
Herberts interesse og hans omsorg for
børnene. I menigheden i Slagelse var
Herberts faste plads på orgelbænken,
hvorfra han gennem mange år hjalp
menigheden i tilbedelse gennem sang
og musik.
I fritiden praktiserede Herbert det
råd, han har givet til mange patienter,
nemlig at holde kroppen frisk gennem træning, og Herbert var en ferm
tennisspiller. Ja i den grad, at han
blandt sine børnebørn blev berømmet for sit spil med ordene: ”Du kan
tro, farfar er sej!“.
Vore tanker går til Esther og hendes
familie.
Æret være Herbert Andersens minde.
Carl-David Andreasen
Devota og Gapasi, Aalborg menighed, har den sorg, at have mistet deres lille Martin. Martin Ganza Twizerimana blev født d. 1. april. Desværre
fik han ikke lov at leve mere end 3
dage. Begravelsen foregik d. 14. april
fra Langelunds Kirke, Arentsminde
(mellem Aabybro og Brovst), hvor
undertegnede foretog den kirkelige
handling. Mange familiemedlemmer,
venner og menighed var tilstede for
at trøste og støtte de unge forældre,
men vi tror, at vi skal se Martin igen
i opstandelsen. Må vor Frelser trøste
Devota og Gapasi samt deres familie.
John Pedersen
CHRISTIAN LUND
Onsdag eftermiddag den 1. april sov
Christian Lund stille ind. Han fik efter et længere hospitalsophold den
glæde at tilbringe den sidste tid derhjemme hos Ella.
Christian blev født den 28. april
1925 og blev således næsten 90 år.
Havde han levet bare nogle få uger
mere, ville Ella og Christian også have
kunnet fejre krondiamantbryllup.
Christian Junior var den sidste af
Maria og Christian Lunds børneflok
på seks. Han gik i sine forældres
fodspor, både hvad tro og livsbeskæftigelse angår. Seksten år gammel
blev han døbt og optaget i Jerslev
Adventistmenighed.
Siden blev han landmand og handlede med kvæg akkurat som sin far, og
endte da også med at overtage fødegården.
Den 16. maj 1950 giftede Christian
sig med Ella Øster. Hun skulle have
været til Amerika, men forhindret af
en togstrejke i Europa, endte hun på
Jerslev Friskole. Her mødte de hinanden og dannede snart familie. De fik
børnene Per, Niels Jacob og Margrethe.
Christian var et positivt menneske,
Vi mindes
GULLA LYDIA LAURSEN
Onsdag den 25. marts sov Gulla Lydia Laursen ind i troen på sin frelser
næsten 90 år gammel.
Gulla blev født i Ry den 7. maj
1925 og var en af de mellemste i en
søskendeflok på seks. Hun voksede
op på en landejendom i et hjem, hvor
forældrene hørte til Indre Mission.
Troen har altid været en vigtig del
af Gullas liv. I 1950 blev hun viet til
Jens Laursen, og de fik således lov til
at dele næsten 65 år af deres liv sammen, først på et husmandssted ved
Resenbro og senere i Sorring. Gulla
kæmpede med et skrøbeligt helbred,
men har passet hjemmet derhjemme.
En kort periode arbejdede hun på
et børnehjem i Resenbro. Der var
to sønner i ægteskabet, Henning og
Arne. Henning har gennem årene
boet hjemme og taget sig godt af sine
forældre, da de kom op i årene.
Det var også Henning, der først stiftede bekendtskab med Adventistkirken
gennem Korrespondanceskolen og
blev medlem. Gulla satte stor pris
på Bibelen og gode kristne bøger til
åndelig vejledning. Hun blev døbt
med de troendes dåb i Århus den
14. november 1981 og blev optaget i
Silkeborg menighed. Senere flyttede
både Gulla og sønnen Henning til
Herning menighed.
Det var meget i Gullas tanker at
være rede til at møde Jesus, når han
kommer. Hendes sidste hilsen og
ønske til menigheden var da også:
”Bed for mig, at jeg må være rede.“
Gulla Laursen er blevet lagt til
hvile på Dallerup Kirkegård uden for
Sorring.
Æret være Gulla Lydia Laursens
minde!
Sven Hagen Jensen
HELMUTH KIPPER
JÜRGEN PFUHL
Helmuth Kipper, Vejle menighed, døde
den 20. april i en alder af blot 53 år.
Under en cykeltur fik han et ildebefindende, og på trods af genoplivningsforsøg fra en forbipasserende
motionsløber og ambulancefolk var
det uigenkaldeligt slut.
Helmuth blev født i Hamborg den
21. september 1961 og havde sin skolegang i Tyskland. Senere kom han til
Vejlefjordskolen og gennemgik gymnasiet. Forældrene drev i hjemlandet
et kursted i Minden. Måske inspireret
heraf faldt valget på fysioterapien som
levevej. I 2003 afsluttede han en ny
uddannelse fra Aalborg universitet:
Mastergrad i læreprocesser med speciale i arbejdsmiljø og forandringsprocesser. Det blev den boldgade han
herefter arbejdede i.
I en tidlig alder havde Helmuth
valgt at følge Jesus som sin frelser,
og han blev døbt i hjemmemenigheden i Minden den 26. april 1975.
Menighedslivet havde en stor plads
i Helmuths hjerte. Han har varetaget
mange poster og opgaver i de menighedsfællesskaber, han har været en
del af. I Vejle menighed vil vi savne
hans grundige bestyrelsesarbejde,
hans solide bibelundervisning ved
sabbatsskolen og hans måde at lede
en gudstjeneste på. Aldrig selvhøjtidelig, altid med en lun bemærkning,
et smil eller en forsigtig latter.
I sin fritid var Helmuth optaget af
foto. Både fotoudstyret, teknikken og
det gode billede.
Hemuth blev gift med Nora den
10. august 1997 og skiftede samtidig
til Noras efternavn Kipper. 18 års godt
ægteskab blev det til med mange fælles oplevelser, bl.a. aktivferier. Cykling
var Helmuths foretrukne motionsform, både for sundhedens skyld, og
fordi han elskede at færdes i naturen.
Bisættelsen foregik fra Vejlefjordkirken med et stort følge af familie,
bekendte og menigheder.
Ære være Helmuth Kippers minde!
Robert Svendsen
Den 8. april 2015 var Adventkirken
i Sønderborg fyldt til bristepunktet.
Over 70 personer var i kirkesalen, omtrent 40 personer sad i den lille sal,
resten stod i gangen med begge døre
åbne til kirkesalen. Desværre måtte vi
sige farvel til et medlem, som havde
en bred kontaktflade i byen og var afholdt af sin store familie, som kom
både fra Tyskland og Danmark.
Jürgen blev født i Flensborg den
9. oktober 1942. Efter endt uddannelse som dekoratør og grafiker
bosatte han sig senere i Danmark. Før
hans pensionering arbejdede han i
mange år som afholdt lærer på den
kendte Mommarks Handelsskole i
Sønderborg. Igennem Kolonihaven
fik han de første kontakter med
adventisterne. I hele sit liv havde
han beskæftiget sig med religiøse og
livsanskuelses-spørgsmål. Her kom
undertegnede, og senere pastor Tony
Butenko ind i billedet, som gav ham
et intensivt bibelstudie-program.
Først sidste sommer, da nogle unge
medicinstuderende afholdt et HelseExpo og nogle foredrag i kirken, blev
Jürgen grebet af adventisternes budskab og lod sig døbe i september
2014. Glæden i vores lille menighed
i Sønderborg var stor, da Jürgen blev
en aktiv del af menigheden. Han
brændte for at dele troen med andre.
Desværre kan han ikke længere deltage i fuldbyrdelsen af sine planer.
Det er vores håb, at andre vil tage over
efter Jürgen.
Den 1. april 2015 døde han, alt
for tidligt, efter et kort sygeleje. Han
vil blive savnet af sine børn og børnebørn, sine søskende, sin øvrige
familie, sin store vennekreds og ikke
mindst hans venner i menigheden.
Ære være Jürgen Pfuhls minde.
Richard Müller
Nekrologer
der gik til sin gerning med flid og
arbejdsomhed. Han var således velsignet med et langt og virksomt liv. For
ham var familien og troen det vigtigste.
Æret være Christians minde!
Allan Falk
35
36
Børnesiden
Røde
Ulvs
hævn
Nybyggeren sad sammen med
sin kone og deres to børn i den
lille hytte. De var ved at spise
aftensmad, da det pludselig bankede på døren. Manden rejste sig
og tog sin bøsse ned fra væggen.
Tekst: Redigeret af Birthe Kendel / Illustration: Badmer, Blackfoot Indian
”Hvem er det?“ råbte nybyggeren, men
der kom ikke noget svar. Klinken blev
løftet, og døren peb på hængslerne, idet
den langsomt blev åbnet. Et magert indianeransigt kom til syne. ”Giv Røde Ulv
noget at spise og drikke,“ bad indianeren med svag stemme, ”ellers dør han.“
Nybyggeren sænkede bøssen, da han så,
at indianeren var alene. ”Gå din vej, din
røde hund!“ sagde han strengt, ”ellers
skyder jeg en kugle gennem hovedet på
dig.“ Indianeren svarede ikke. Han så
bare på nybyggeren et øjeblik, før han
vendte sig om og vaklede væk fra hytten.
”Jeg hader indianere,“ mumlede manden, da han så de bebrejdende blikke,
hans kone og børn sendte ham. ”De skød
min far for mange år siden.“ ”Men den
syge indianer var et menneske i nød,“
sagde hans kone, idet hun begyndte at
tage af bordet. ”Et menneske i nød…
pøh!“ fnyste nybyggeren, hængte sin
bøsse op på væggen igen, og lidt efter gik
de begge ind i soveværelset for at sove til
middag. Det varede lidt, før konen faldt i
søvn. Hun vidste, at Thomas Lincoln var
en god mand. Det havde han vist mange
gange, men i dag havde han skuffet hende.
Da forældrene var gået i seng, så de to
børn på hinanden. Abraham var syv år
og hans søster Sara var otte. De gik ud
i køkkenet. ”Mor bliver ikke vred, hvis
hun opdager det,“ sagde Abraham. ”Nej,
og det gør ikke noget, hvis far skælder os
lidt ud,“ sagde Sara. De tog brød, lidt kød
og en dunk hjemmebrygget øl, lagde det
i en kurv og listede ud ad køkkendøren.
De kunne tydeligt se, hvor indianeren
havde gået, for det havde regnet, og sporene efter hans mokkasiner var tydeligt
aftegnet i den bløde skovbund.
Indianeren havde ikke gået så langt,
og da de fandt ham, sad han på jorden
med ryggen lænet mod et træ. Abraham
holdt dunken op til hans mund, så han
kunne drikke, og Sara gav ham brødet
og det kolde kød. Han spiste langsomt,
men han måtte være vældig sulten, for
da han endelig var mæt, var der ikke en
bid tilbage i kurven. ”Røde Ulv blev såret
på jagt,“ sagde han. ”Det er første gang,
han har været syg og må bede om hjælp.
Nu bli’r Røde Ulv snart rask igen. Røde
Ulv vil aldrig glemme, hvad I har gjort
for ham. Røde Ulv har talt.“ Børnene så
efter ham, da han forsvandt mellem træ-
erne, og så gik de hjem. Da mor skulle
lave aftensmad, så hun med det samme,
at der manglede både brød og kød, men
hun smilede bare og sagde ikke noget.
Der gik et helt år. Alt var fredeligt. Nybyggeren og hans kone dyrkede deres jord,
og Abraham og Sara hjalp til. Thomas
Lincoln havde kun én bekymring. Hvordan skulle Abraham og Sara lære at læse
og regne? Selv kunne han bare læse og
regne en lille smule, og hans kone havde
slet ingen skoleuddannelse. Derfor blev
de glade, da en mand kom rejsende til og
fortalte, at han ville begynde en skole for
alle nybyggerbørnene. Selv om Abraham
og Sara måtte gå flere kilometer hver dag
for at komme til og fra skolen, syntes de,
at det var sjovt at lære at læse og skrive og
lege med andre børn.
En morgen, da de var på vej til skole,
standsede Abraham pludselig midt på
stien. ”Se!“ hviskede han. ”Der står en
mand bag det store træ derhenne.“ ”Der
står også en mand bag træet derovre,“
hviskede Sara bange. ”Lad os løbe hjem.“
Men det var for sent at vende om, for
pludselig vrimlede det med indianere.
Børnesiden
37
FOR
BØ R
N
Indianerne bruger fine
fjer til at pynte sig med.
Farvelæg fjerene, som du
synes de er aller flottest.
De var i fuld krigsmaling, svingede deres
tomahawker og udstødte vilde hyl. En
af krigerne hævede sin tomahawk over
Abrahams hoved, men før han nåede at
give ham det dræbende hug, blev hans
arm grebet bagfra og holdt fast af en høj
indianer. ”Broder,“ sagde den høje indianer. ”Disse to børn er mine fanger. Før
dem til min wigwam.“
Krigeren adlød straks. Han tog
Abraham og Sara ved hånden og førte
dem raskt ind i skoven til en lille åben
plads, hvor der stod nogle malede telte.
Han sagde nogle ord på sit eget sprog til
en kvinde, som førte Abraham og Sara
ind i et af de største telte. Derefter satte
hun sig uden for indgangen for at holde
vagt. ”Hvad vil de gøre ved os?“, hviskede
Sara. Hun rystede over hele kroppen. ”Det
ved jeg ikke,“ svarede Abraham. ”Måske
kommer de til at beholde os som slaver.“ Sara begyndte at græde. ”Hvordan
skal det gå far og mor? Indianerne er på
krigsstien, og nu vil de sikkert dræbe alle
nybyggerne og brænde deres huse.“ ”Lad
os bede Gud om at bevare dem,“ sagde
Abraham. De knælede ned og foldede
deres hænder, og indianerkvinden, der
holdt vagt, så forbavset på dem, da de
begynde at bede.
Hjemme i hytten var børnenes mor og
far ved at blive bekymrede. ”Jeg forstår
ikke, hvor de bliver af,“ sagde faderen.
”Jeg tror, jeg vil gå ud og lede efter dem.“
Men før han fik rejst sig, blev døren sparket op, og en flok indianere i fuld krigsmaling trådte ind. En høj indianer trådte
frem og løftede hånden. ”Røde Ulv hilser
dig,“ sagde han. Nybyggeren opdagede
til sin forfærdelse, at det var den samme
indianer, der syg og såret var kommet til
hans hus for et års tid siden og havde
bedt om hjælp. Den mand, han havde
kaldt en hund og smidt ud. Nu ville han
sikkert tage en grusom hævn. ”Dine børn
er i Røde Ulvs magt,“ sagde indianeren.
Han gjorde tegn til krigerne, som straks
trådte til side, så Thomas Lincoln kunne se Abraham og Sara, der stod midt
iblandt dem. Sveden begyndte at løbe
ned af nybyggerens pande. ”Du jagede
Røde Ulv fra dit hus, da han var i nød.
Ud i skoven for at dø som et jaget dyr.
Men dine børn hjalp ham og reddede
hans liv. Røde Ulv glemmer ikke. Han er
ikke utaknemlig. Dine børn og deres forældre og deres hus vil blive skånet. Røde
Ulv har talt.“
Før nybyggerne helt forstod, hvad der
blev sagt, var indianerhøvdingen og hans
folk forsvundet. Abraham og Sara stod
midt på gulvet. ”Røde Ulv var alligevel
et menneske,“ sagde nybyggerens kone
stille. Thomas Lincoln strøg sig over panden, som for at jage en ond drøm bort.
”Ja,“ sagde han. ”Jeg må nok give dig ret
igen, mor. Det er ikke hudfarven, det
kommer an på. Vi skal behandle andre,
som vi selv ønsker at blive behandlet.
Guds kirke og Guds rige er for alle mennesker.“ Mange nybyggerfamilier blev
dræbt den dag og deres hjem brændt
ned til grunden, men Thomas Lincoln
og hans familie blev skånet.
Abraham Lincoln glemte aldrig det, han
oplevede den dag i den ensomme hytte i
Kentucky. Da han siden blev USAs præsident, viste han i gerning, at han regnede
alle mennesker som sine brødre. Og han
viste det bedst, da han gav alle negerslaverne deres frihed.
38
Formandens klumme
Tre til éns pris
Mange af os jagter gerne et godt tilbud og slår til, når der er rabat –
især hvis man kan købe tre varer til éns pris. Nu er Gud ikke en vare,
man kan prissætte, og ugens tilbud er ikke et begreb, han arbejder
med, og alligevel får man altid tre for en.
Tekst: Thomas Müller / Foto: Thinkstockphotos.com
S
yvende dags adventister står fast på treenigheden (trods
enkelte andre røster iblandt os). I adventisters bibelforståelse åbenbarer Gud sig igennem en relation af tre. Helt
fra begyndelsen skaber han rammer, for at livet bedst opleves i
relationer mellem to (af forskellige årsager havner nogle med
at være alene eller finder aldrig en partner, men også her opleves livet bedst gennem relationer med andre).
Relationer er vigtige for alle mennesker, og derfor er det også
noget, vi som kirke må have i fokus. Vi når aldrig at få taleretten i andres liv, før der opstår et kendskab, en respekt og en
fortrolighed. Vi kan ikke ”bryde ind i folks liv“, før vi har vundet deres sympati, og de har fået respekt for os. Det er stof til
eftertanke, når vi i menigheden lægger planer for evangelisme
og mission.
I marts måned var de danske præster med til en skandinavisk
præstesamling i Norge, hvor et af kurserne handlede om relationsledelse. Underviseren talte ud fra en skolekontekst og
viste forskningsresultater for indlæringskurven hos elever, hvor
læreren havde gode relationer til eleverne og sammenlignede
med resultater, hvor læreren ikke havde fokus på relationen til
eleverne. Forskellen var slående. Samme lærer, samme undervisningsmateriale, samme pædagogik … men i det ene tilfælde
med den krølle, at læreren gjorde en ekstra indsats for at skabe
en god relation til eleven. Eleven lærte bedre, trivedes bedre
og tilegnede sig hurtigere viden, når der var
fokus på at skabe gode relationer.
Underviseren begyndte sit kursus med at
vise et billede af sit hus, hvor han gik tur
med hunden, hvor han legede med børnebørnene, fortalte hvad børnebørnene hed,
fortalte lidt om sine naboer og blev ved med
at fortælle om sig selv. Jeg tænkte: ”Det var
en underlig måde at begynde på, kom dog
til sagen og spild ikke tiden med at fortælle
om dig selv“ … men lidt efter lidt gik det op
for mig, at han gjorde det helt bevidst for at
skabe en relation til os, som lyttere, for at
opbygge respekt og sympati og dermed give
ham taleretten, så vi lyttede til ham … og
det virkede!
THOMAS MÜLLER
Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation.
thomas.muller@adventist.dk
I min iver efter at dele min tro springer jeg selv nogle helt elementære relationelle skridt over, når jeg er sammen med andre
mennesker. Men hvis jeg virkelig ønsker at få taleretten i andres
liv, må der opbygges en tryg relation, for at vores samtale kan
blive konstruktiv og flytte noget. Den samtale begynder måske
med en snak om vejret over en kop te, eller om navnet på mit
barn, eller om noget jeg har oplevet, og snakken bevæger sig
efterhånden over i den åndelige del af mit liv, hvor jeg fortæller,
hvilken forskel troen gør for mig i min hverdag. ”Relationsledelse er det eneste, der virker i vores del af verden,“ var talerens
påstand!
”Bagsiden“
KOLLEKT – 6. JUNI
KOLLEKT – 1. AUGUST
Korrespondanceskolen
Adventnyt
Tekst: Robert Sand
Tekst: Robert Sand
I
Børn, spejder og ungdom
I dette nummer
...
Årsmøde
I Kristi himmelfartsferien
er der traditionen tro årsmøde
på Himmerlandsgården. Se programmet
for dagene og
hvilke workshops
der bliver på dette
årsmøde med temaet
”Udfordret af udfordringen”.
08
Flygtninge får varmen
Krigen i Ukraine
raser endnu, selvom
den
ikke får så meget
mediebevågenhed
som
tidligere. Bomberne
regner fortsat ned
over
det østlige Ukraine,
og næsten en million
er drevet på flugt.
Læs om, hvad ADRA
arbejder på i denne
konfliktramte situation.
15
SYVENDE DAGS
ADVENTISTKIRKEN
Hvem står bag
mirakler?
Vi har måske hørt
om eller kender nogle,
som siger, at Gud
har helbredt dem
mirakuløst eller mindsket
deres symptomer,
mens andre – både
kristne og ikke kristne
– bliver skeptiske
og siger: ”Er det ikke
bare tankens kraft
over kroppen?”
19
TEMA:
Møder med
Gud
2015
KOLLEKT – 4. JULI
A
dventnyt er
vores alles
medlemsblad, der udkommer
hver anden måned
med inspiration og
oplysninger og til ånAdventnyt
delig opbyggelse. Redaktionsguppen arbejder hårdt
for at forsøge at belyse vores
temaer så bredt som muligt,
så vi alle bliver udfordrede
og opmuntrede. Antallet af
tilmeldte til Adventnytonline er langsomt
kommet op over 450, og Sabbatonline ligger lidt bagved med ca. 400 tilmeldte.
Tak for din gave til kollekten 1. august.
Nr. 2 · april
Korrespondanceskolen har hver uge i gennemsnit 13 kursusbreve, vi retter
og besvarer. 13 kursusbreve, der fortjener tid og indlevelse, så kursisten i
den anden ende får et svar, de kan bruge til noget. Et svar der taler til dem,
til deres liv og forståelse. I Korrespondanceskolen er vi glade for at kunne
tilbyde kursister et studiemateriale, som kursisterne afslappet kan gennemgå
i det tempo, de ønsker. Vores kvartalslige nyhedsbrev ”Kontakt“ virker både
som en påmindelse og inspiration til at tage flere kurser. Kollekten den 6. juni
vil gå til at støtte portoudgifter i forbindelse med kurserne samt færdiggørelsen af vores nye online-platform, så vi fortsat kan holde kontakten med vores
kursister.
Tak for din gave, og tak til de af jer, der troligt deler indbydelser ud rundt
omkring i landet, og foreslår et kursus til venner og bekendte.
39
S MEDLEMSBLAD
Tekst: Andreas Müller
JUNI
D
et at være fforvalter
l er mange ting
i – ikk
ikke b
bare at støtte misi
sionsarbejdet med din gave den 4. juli. At vi er sat ind af
Gud som forvaltere betyder også, at vi har et ansvar for de
mennesker, vi er blevet betroet: Vi har en stor flok glade og nysgerrige
børn. Hver uge inden gudstjenesten får de lov til at høre om Jesus. Og
de unge og spejderne mødes i troppene og på ture og stævner. Der er
gudskelov en trofast skare af voksne, som tager dette missionsarbejde
på sig.
Vil du gerne hjælpe til, så gå ind på barn.adventist.dk. Der er materialer til bibelklub – og også en liste over store og små opgaver, der er
brug for hænder til. Hjemmesiden vil i det kommende år blive udbygget med materialer og ressourcer, bl.a. støttet af jeres gave. Se også
adventistspejder.dk og ung.adventist.dk for mere information.
Børnesabbatsskolen er, sammen med andagter og samtaler om tro
i hjemmene, for tiden vores største missionsindsats – godt fulgt op af
ungdoms- og spejderaktiviteterne. Tak, fordi du er med til at tage ansvar
for, at evangeliet plantes og plejes hos de yngste og vores unge.
05.
08.
10.
24.
28.-05.
Oplevelsestur, Fyn (spejder)
Adventnyt 03/juni udkommer
Adventnytonline (online + post)
Adventnytonline (online)
Børnelejr, Himmerlandsgården
(børn/spejder)
JULI
02.-11.
05.-12.
06.
26.-02.
GC Session, San Antonio, Texas
TEENcamp, Himmerlandsgården
Deadline Adventnyt 04/august
Spejderlejr, Himmerlandsgården
AUGUST
10.
12.
24.
30.
Adventnyt 04/august udkommer
Adventnytonline (online + post)
Deadline Adventnyt 05/oktober
Hjælpeaktionsdag, hele landet
Aktivitetskalender
Det sker ...
ADRA
ation
DIN hjælpeorganis dt stolt af...
være li
– som du godt må
Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRAs arkiv
NØDHJÆLP
ADRA har kontorer i 134 lande. Det giver en stærk lokal forankring og gør os
parate til at rykke ud med en solid og effektiv koordineret nødhjælpsindsats, når
der er behov. Det er der ofte i forbindelse med naturkatastrofer, krige og de mange
flygtningestrømme, der opstår.
ADRA sikrer de akutte humanitære behov som mad, rent vand og husly, basal
sundhedspleje og sanitære forhold. I samarbejde med de lokale ADRA kontorer
hjælper vi ofre, der kæmper med psykiske ar, mennesker som har mistet familiemedlemmer og deres hjem. Ofte går nødhjælpsarbejdet videre til genopbygningsfasen.
UDVIKLING
UD
DVIK
ADR
ADRA
RA Danmarks udviklingsarbejde handler om at skabe langsigtede og
bæredygtige
løsninger, ejerskab, et styrket civilsamfund og personlig værbæreed
dighed.
dighe
he Civilsamfundet er foreninger, grupper, interesseorganisationer,
netværk
netvæ etc., hvis formål er at repræsentere de lokale borgeres interesse. I
de lande,
hvor vi arbejder, er civilsamfundene ofte svage, og en af ADRAs
la
opgaver
er at uddanne og hjælpe dem med at etablere og organisere sig.
opg
Et eeksempel, vi kender fra Danmark, er dengang landmænd dannede andelsforeninger,
så de bedre kunne afsætte og forarbejde deres produkter.
del
S
STØT
ADRAs gode arbejde med et
medlemskab. Det koster kun 55 øre
m
om dagen = 200 kr. om året.
o
Hvis du ik
ikke allerede ER medlem, så meld dig og gerne flere til ind. Vi har brug for
Din faste støtte er med til at styrke vores arbejde ude i verden.
flere medlemmer.
me
medlem
Ringe
til
i
il ADRA på 4558 7700 eller tegn medlemskab via vores hjemmeside www.
adra.dk. Du kan også skrive en mail til info@adra.dk eller sende et brev til ADRA
Danmark, Concordiavej 16, 2850 Nærum.
Vi har brug for DIN hjælp!

Adventnyt 2015-3 til iPad her

Transcription

Similar documents

19. august 2015 - Vor Frue og Skt. Antoni sogn

Læseplan for faget kristendom

Analyse af events som driver for turisme, arbejdspladser og branding

Page 1 of 1 Udskriv artikel 02-10

GUDS NÆRVÆR - Den Evangelisk Lutherske Frikirke

September 2015 Velkommen Adventistkirken København Suomisvej