Blad 3/2015

Juli 2015
Årgang 44 nr. 3
ISSN 0905-1635
Godt 60 TS-skibe af varierende størrelse samledes til pinsetræffet i Lemvig. De trak op mod 20.000
mennesker ned på havnen trods kølig blæst og regnbyger. På generalforsamlingen valgte TS ny
formand og udvidede bestyrelsen. Side 2-11.
Foto: Kristian Hansen, Lemvig kommune
TS forstærket med erfaring og bredde
Formanden har ordet: Udvidet bestyrelse fortsætter foreningens nye kurs – TS har behov for politisk indsats
Af Merete Ettrup, formand
’Jeg er enig i, at gamle træskibe er en vigtig del af
dansk kulturarv, at de har betydning for turismen, og at
omkostningerne for ejerne er høje’.
Vanetænkning hos kulturministeren
Det er godt at konstatere, at vi er enige om præmissen for
det politiske arbejde for skibenes forhold. Men jeg bliver
bekymret, når kulturministeren fortsætter svaret med en
konstatering af, at problemernes løsning allerede findes i
eksisterende ordninger og derfor ikke kræver handling fra
kulturministerens side. Hun fortsætter:
’Det er også de argumenter, der ligger til grund for
Skibsbevaringsfonden, som er skabt med henblik på at sikre
bevaringsværdige skibe i dansk eje’.
Vi må konstatere, at vanetænkningen på Christiansborg
bygger på en forestilling om, at 200 fartøjer med
bevaringsværdighedserklæring fra Skibsbevaringsfonden
(SBF) – og hertil skal så tænkes alle de bevaringsværdige
fartøjer, der endnu ikke har søgt om en erklæring – kan holdes
sejlende i fremtiden for et årligt tilskud fra staten på lige nu
5,4 millioner kroner.
Det er bare ikke godt nok!
Generalforsamlingen i Lemvig valgte mig til ny formand
for det kommende år, hvilket jeg med stor ydmyghed takker
for. Nu er vi ved at få første del på plads, blandt andet med
finansiering af en lønnet medarbejder til foreningen. Derfor er
jeg glad for at kunne fortsætte den kurs, Lauge og jeg igennem
de sidste tre år har arbejdet tæt sammen med bestyrelsen om
at sætte.
Men den bedste nyhed efter generalforsamlingen er, at
bestyrelsen er blevet udvidet, og at de ledige pladser er
blevet besat af rigtig stærke TS profiler, der glæder sig til
at sætte præg på det arbejde, der er i gang. Du kan hilse
på de nye bestyrelsesmedlemmer her i bladet, og som ny
formand vil jeg starte med at udtrykke min store glæde over
generalforsamlingens opbakning og tilslutning til at fortsætte
den kurs, vi har sat.
Fælles mål
Det er vigtigt, at vi står sammen i TS og respekterer og
forstår skibenes forskellige behov og udfordringer. I den nye
bestyrelse har vi søgt at dække endnu bredere end før – både
geografisk og interessemæssigt. Jeg syntes, at det er et stærkt
hold, og netop holdspillet er vigtigt for, at arbejdet for at
dække interesserne bredt skal lykkes. Vi skal bruge kræfterne
på at søge bedst mulige løsninger på skibenes udfordringer
samlet set. Målet i TS er fælles: At bevare Danmarks sejlende
kulturarv.
I det overordnede mål er jeg derfor helt enig med
kulturminister Marianne Jelved. Folketingsmedlem Annette
Wilhelmsen (SF) har spurgt kulturministeren, om det kunne
blive muligt at give afgiftsfritagelse til alle gamle skibe,
i lighed med ordningen for veteranbiler. Hertil svarede
Marianne Jelved 27. maj i år:
Tynget af skatter og afgifter
Det er heller ikke godt nok, at vedligeholdelsen af Danmarks
sejlende kulturarv tynges af afgifter og skatter, der især
rammer de mange private ejere hårdt.
Jeg må konstatere, at Kulturministeren lever på en løgn,
hvis hun tror, at SBF alene er garant for at sikre, at de
bevaringsværdige skibe overlever i dansk eje. Det er i høj grad
skibsejerne, der rettelig bør have den ære.
2
Muligheden for støtte og økonomiske lettelser i forbindelse
med restaurering og drift af ældre brugsfartøjer er meget
begrænset. Opgaven med at vedligeholde de sejlende
bevaringsværdige skibe til nytte og glæde for Danmark er her
til lands en privat opgave, der finansieres af private, allerede
beskattede midler.
Der skal mere politisk fokus på skibsejernes forhold og de
afgifter og skatter, der tynger økonomien ved den daglige drift
og vedligehold.
TS og SBF skal på banen sammen
5,4 millioner om året er da en håndsrækning, men det er
ikke nogen garant for at bevare skibene på danske hænder.
Jeg savner i den grad, at SBF kommer på banen og forklarer
kulturministeren, at den opgave kan fonden ikke løfte alene.
Jeg savner, at TS og SBF sammen kan banke på ministerens
dør og fremlægge de reelle udfordringer, Danmarks sejlende
kulturarv står overfor for at sikre skibenes bevarelse for
fremtiden. TS er klar!
Momsfritagelse på værftsregningen og fritagelse for
lystbådsafgiften på forsikringen er et godt sted at starte.
Marianne Jelved har besøgt BONAVISTA i Marstal,
men den daværende kulturminister havde ikke ekstra penge med.
Foto udlånt af Marstal Søfartsmuseum.
TS-sekretariatet
v/Lis Jensen
Stendyssen 14
4070 Kirke Hyllinge
Telefon: 7023 4049
e-mail: ts.sekr@gmail.com
Adresseændring meldes til kassereren
TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk
Webredaktør: Merete Ettrup
Kontaktinformationer ved henvendelser til TS
om dette og hint finder du på www.ts-skib.dk/
Kontakt og under www.ts-skib.dk/Om-TS
Alle kan blive medlem af TS og støtte op om
arbejdet med at bevare de gamle fartøjer.
Aktivt medlemskab koster kr. 350 om året, for unge under 25 år kun kr. 150.
Passivt medlemskab koster kr. 200 årligt
- se fartøjskontingentets størrelse på
www.ts-skib.dk.
For at få glæde af TS-havneordningen kræves
betalt fartøjskontingent og samtidig visning på
fartøjet af årsmærkat og jomfrustander.
Udfyld indmeldelsesformularen på hjemme-siden
hvor du også kan holde dig orienteret
om de mange medlemstilbud m.m.
Deadline 2015
Som aktivt medlem kan du søge om at få dit ældre
brugsfartøj optaget på TS-fartøjslisten.
Så kan du få glæde af frihavnsordningen,
uddannelsestilbud og erfaringsudveksling.
Kontingentet for fartøjer betales efter BRT,
3
Blad 4 - 2015 den 20. september.
Årbog - 2015 den 15. november.
Indlæg og historier bedes sendt til:
ts.redaktion@gmail.com
Seks nye ansigter i TS-ledelsen
På generalforsamlingen i Lemvig blev næstformand Merete Ettrup valgt til ny formand, og bestyrelsen blev
udvidet fra syv til ni medlemmer.
Af Nis Olsen
Arbejdsopgaverne vokser, så der er behov for flere hoveder og
hænder. Derfor fik TS-bestyrelsen vedtaget en lovændring på
generalforsamlingen i Lemvig pinsesøndag 24. maj, så der er
mulighed for at udvide antallet af bestyrelsesmedlemmer fra
de nuværende syv til op til 11.
Nye bestyrelsesmedlemmer skal selvfølgelig fortsat vælges på
generalforsamlingen. I år blev bestyrelsen udvidet til ni, hvoraf
fire er nyvalgte. Desuden blev de to suppleanter nyvalgt.
TS fik også ny formand, idet den hidtidige næstformand
Merete Ettrup ved en skriftlig afstemning blev valgt til at
afløse Lauge Damstrup, som forlader formandsposten midt i
valgperioden på grund af sygdom.
TS’ nye formand, Merete Ettrup, siger om udvidelsen af
bestyrelsen:
’Den betyder, at vi kan holde fast i de gode kræfter,
som allerede sidder der, samtidig med, at vi styrker
repræsentationen fra hele landet, så vi også kan fordele
opgaverne på flere hænder’.
Her følger et kort portræt af bestyrelsens nye medlemmer:
fem år, hvor han også læste på skipperskolen i Skagen.
Derefter et år med Tvind, ’det behagede bestemt ikke
Mogens’, på brigantinen LILLEBJØRN og den tremastede
skonnert CARENE STAR i Caribien og Stillehavet.
Efter Tvind fulgte fem år som styrmand på FULTON og fire år
som skipper på EMANUEL for opholdsstedet Sølvager.
’Jeg var glad for de år, hvor vi fik lært unge, der havde det
svært, at der er andre ting i livet at tage sig af’.
Det blev efterfulgt af fire år som skipper på STYRVOLT for
Vejle amt og halvandet år som skipper på MARYLIN ANNE.
Jay Brun Jensen boede stadig i Svendborg, så det var oplagt at
slå til, da han blev tilbudt skipperjobbet på FYLLA. Det havde
han i syv år til 2008.
Derefter gik han i land, men det var stadig de unge, der trak.
Han var i flere år afdelingsleder for børn og unge i Slagelse
kommune, inden han blev kaldt til FULTONs vinterbase for at
lukke den.
’Kommunerne trak de unge hjem fra skibstilbudene i de år,
og de kom ikke igen. Kommunerne gik mere over til forebyggende arbejde, så tingene forandrede sig. De unge, der
bliver anbragt i dag, er mere skrøbelige’, konstaterer Jay Brun
Jensen.
I juni 2012 startede han som leder af Maritimt Center i
Svendborg. Her handler det om at leje skibe ud til charter,
arrangere Fyn Rundt, Æbleræs, Klassisk Regatta og Silver Run,
samt events med musik, mad og økologisk marked – og passe
træskibsbroen.
Og TS?
’Ja, jeg har oplevet, at blandt de store og charterskibene bliver
snakket om, hvad de kan få ud af TS, og at bestyrelsen ikke
repræsenterer erhvervsskibe. Det er en skæv fordeling, og
jeg vil gerne arbejde for bedre ordninger for alle. TS skal
professionaliseres, hvis foreningen skal udvikle sig. Lauge
og Merete har startet det rigtige – der skal udvikling til, men
selvfølgelig i respekt for det, der var tidligere. 10 skibe er
Jay Brun Jensen,
ny næstformand
Jay Brun Jensen, 55 år,
født i Svendborg, hvor
han stadig bor. Han
er leder af Maritimt
Center.
Hans maritime fortid
startede i 80’erne
som kvartermester
på FULTON under
skipper Mogens Frohn.
’Det var ikke kedeligt’,
mindes Jay Brun
Jensen, og det blev til
4
forsvundet ud af erhvervssejladsen på få år, Danmark har
mistet 476 passagerpladser. Det er foruroligende. Derfor må
vi stå sammen i TS. Men vi skal ikke bare være tudekiks og
kræve ind, vi skal selv komme med tilbud på løsningerne’,
lyder det fra den nye næstformand.
Det har hun erfaring med i forvejen, blandt andet fra LOA.
’Ja, jeg er vant til at overbevise unge om, hvad de skal bruge
sommeren til’, griner hun.
Formidling er noget, som har interesseret hende i mange år.
Hun har arbejdet med formidling på Han Herred Havbåde ved
Slettestrand, hvor der er bådebyggeri og flere trækuttere med
aktive laug omkring, som sejler på fiskeri fra sandstranden.
I øjeblikket arbejder hun også med formidling for Moesgård
Museum – samtidig med, at hun gør sin uddannelse færdig.
Mathilde Højrup,
nyt bestyrelsesmedlem
Mathilde Højrup er 25 år
og bor i Århus, hvor hun er
ved at gøre sin uddannelse
færdig som antropolog.
Hovedopgaven skal
forsvares til august.
Hun er opvokset i
Thorupstrand i Nordvestjylland, hvor
fiskekutterne stadig bliver
trukket op på sandstranden.
Samtidig med sin skoletid
har hun renset fisk i syv
år. Pengene blev brugt til at rejse ud i verden et års tid efter
studentereksamen, blandt andet til Thailand, hvor hun tog
dykkercertifikat.
Trods sin unge alder har hun omfattende sejlerfaring – og en
yachtskipper 3. Siden 2010 har hun sejlet på LOA, dels som
gast, dels som bådsmand.
Og så har Mathilde lige fra sin spædeste barndom sejlet på
fiskekutteren DREYFUS, som ligger i Løgstør. Den er bygget
i Lynæs i 1903, blev købt af hendes farfar i 1980 og overtaget
af hendes forældre, Pipsen og Thomas Højrup, inden hun blev
født.
Hun sejler også skipper på Dreyfus, blandt andet på
kapsejladsen Limfjorden Rundt, og hun tager båden med til
Nordisk Sejlads i år, som starter i Hirtshals 5. juli og går til
Grimstad og Tromøy i det sydlige Norge.
Mathilde Højrup vil gerne gøre en indsats i bestyrelsen, der er
målrettet mod at få kontakter til unge sejlere.
’Jeg tror, det er nemmere at nå unge, når man selv er ung.
Og jeg vil gerne være med til at besøge skoleskibe og andre
med unge mennesker, så vi kan få dem med ud at sejle i
træskibene, enten i fritiden eller som professionelle’, siger
Mathilde Højrup.
Preben Glud,
nyt bestyrelsesmedlem
Preben Glud, 68 år,
er TS’ lokalmand
i Ribe, men han er
også en af ildsjælene
i Ribe Træskibslaug
og i istandsættelsen
af everten JOHANNE
DAN, bygget i 1972
som en kopi af en evert
fra 1867.
Han har altid sejlet,
bygget Piratjolle som
knægt og fisket fra Esbjerg, er uddannet blikkenslager, men
har mest arbejdet som skibstømrer og tømrer.
Han var med, da Otto Leth fik BRITA LETH sat i stand på
Hobro Værft for en menneskealder siden, og han har sejlet
med på skonnerten stort set hver sæson. Han skal også med i
år.
Han har også arbejdet for Tvind på CARENE STAR,
på FREM og på FULTON, og han har gået på Fanø
Navigationsskole og læst til styrmand. Og så er det blevet til
mange års arbejde i udlandet, Afrika, Cuba, Mellemøsten og
Nordsverige.
Som 50-årig flyttede han tilbage til Ribe, blev inspektør på
AMU-centret i Viborg og faglærer på bygge-og anlæg og
metal.
Hans maritime engagement er fortsat i Ribe, hvor han er
oldermand i Ribe Træskibslaug. Det handler om istandsættelse
og sejlads med flere smakkejoller, ligesom lauget har
overtaget pasningen af everten JOHANNE DAN.
Det indbringer et årsværk fra foreningen Gammelt Præg, der
5
Joachim Juel Vædele,
ny suppleant
Joachim Juel Vædele
fra København er 44 år
og bibringer den nye
bestyrelse erfaringer
fra bådebyggeri og
storskibs-sejlads. Han
er fra Vestsjælland, men
købte sammen med
to kammerater i 1994
sin første husbåd, en
fiskekutter fra Esbjerg,
som de lagde i Kalvebod
Brygge i København.
Det gav smag for
træbåde, så efter en tid som arbejdsmand på Rødvig Skibs-og
Bådebyggeri startede han på bådebyg-gerlinjen på Helsingør
Erhvervsskole. Bandt mange ansøgere fik han den ene af de to
lærepladser, som blev udbudt på fregatten JYLLANDs værft i
Ebeltoft. Her blev han udlært i 1994.
En kortvarig karriere som bådebygger i USA blev afløst af
et socialpædagogisk projekt med den færøske nordsøkutter
JOHANNE. Det holdt ikke vand, så Joachim Juel Vædele tog
en uddannelse som faglig befaren skibsassistent på søfartsskolen
i Frederikshavn. Første hyre var som bedstemand på
MADONNA, som i dag hedder ZAR. Hun var dengang ejet af
Carlsberg og sejlede charter i Skandinavien.
I 2004-2011 var han ansat på FULTON – startede som kvartermester, læste til sætteskipper i Marstal og blev styrmand
og afløserskipper, inden han endte som afdelingsleder på
Postgården i Assens, det socialpædagogiske projekt, som
var tilknyttet FULTON.
Det blev afløst af drømmejobbet som driftschef på fregatten
JYLLAND i Ebeltoft. Men efter halvandet år – og med en
voksende familie – blev der for meget rejseri.
Så fra slutningen af 2013 har arbejdspladsen været nærmere
familien, men fjernere fra havet. Joachim Juel Vædele er
sekretariatsleder for Grundtvigsk Forum, foreningen som
ejer det gamle bygningsværk Vartov nær Rådhuspladsen i
København. Bygningerne er vurderet til 200 millioner kroner,
som Vædele skal passe på og holde ved lige.
Men han har ikke helt forsaget havet, han sejler stadig
står for bybevaring i Ribe. Lauget står også for formidling af
byens maritime liv i Toldboden.
I de seneste år er det maritime samarbejde i Syd-og Vestjylland ’eskaleret helt vildt’, som Preben Glud siger. Der er
gang i joller i Hjerting og Nymindegab, roredningsbåd på
Rømø, riggerloft på Fanø, samarbejde med Fiskerimuseet
i Esbjerg. Der er ved at komme rigtig fokus på Vadehavets
kystkultur – også med samarbejde syd for grænsen.
’Vi skal holde liv i de gamle håndværk. Og for at gøre det,
må vi samarbejde. TS skal ikke kun være en navnebeskuende
forening. Jeg ser TS som en paraplyorganisation, hvor vi kan
samle viden og gode ideer, og hvor mindre foreninger kan
hente ekspertise og hjælp. Man kunne for eksempel forestille
sig en gruppe af gamle riggere, som kunne rejse rundt og lære
os andre om metoderne’, siger Preben Glud.
’Jeg går ind i TS for også at få vores del af landet med. Og
fordi at vi skal yde noget, før vi kan nyde noget. Vi er nødt til
at bevise først, at vi kan og vil noget med vores både, så kan
vi søge om støtte udefra bagefter’, lyder det fra den aktive
oldermand i Ribe.
Anne Svendsen,
nyt bestyrelsesmedlem
Anne Svendsen fra Nysted
er også nyvalgt som medlem
af bestyrelsen, men hun er
hverken ukendt med arbejdet
eller kollegerne, for hun har været
suppleant og med i bestyrelsen
under Lauge Damstrups sygdom.
Anne Svendsen er med i
kutteren ALLIANCE fra 1927,
som er ved at gennemgå en
større renovering.
6
ikke sådan stikke af fra fiskeriet og deltage i de forskellige
træf. Det bliver der til gengæld tid til nu’, siger Henning
Thøgersen.
GEFION er bygget i Frederikssund i 1910. Henning
Thøgersen har hele tiden sørget for, at hun har været under
sejl, omkring 65 kvadratmeter. Hun fik nye master i 1987.
GEFION vandt TS’ hæderspris jomfruen i 2014.
’Det var lidt bøvlet at få lov til at beholde hende, da hun skulle
tages ud af fiskeriet. Men det lykkedes. Jeg kender båden ud
og ind, og vi har skiftet planker under vejs. Det er en god båd,
den skal ikke bare saves op og smides væk, som det sker for
så mange trækuttere, der forlader fiskeriet’.
Henning Thøgersen er formand for Lemvig Træskibslaug, der
blev stiftet i 2009.
’Vi kunne jo se, at i takt med fiskeriets tilbagegang kom der
andre interesser ind i havnene. Vil der så stadig være plads til
os? Derfor sluttede vi os sammen, så vi også kunne være med,
når kommunen lavede planer’.
Det er det arbejde, Henning Thøgersen gerne vil fortsætte i
TS-regi, at passe på havnene, så vi kan få lov til at beholde
miljøerne og ligge sammen, selv om der kommer andre
aktører ind.
afløserskipper på Fulton, han underviser to hold i navigation
i Arkitektskolens Træskibssejlklub, og han har hjulpet sin
bror Nicolai Juel Vædele med at renovere jordomsejleren
NORDKAPEREN i Thailand.
I mellemtiden er familien vokset, barn nummer fire er på vej.
Hans kone, Mathilde, er maskinmester på tankskib hos Torm
og på togt ti uger ad gangen.
’Det er lang tid at være alenefar, når man har små børn. Men
på den anden side er det jo ikke mere, end søfolk bød deres
hjemmegående koner i gamle dage’, konstaterer Joachim Juel
Vædele.
Og arbejdet i TS skal der også være tid til. Her synes han, at
det er vigtigt med sammenhængskraften mellem de små og de
store skibe.
’De store skibe har nok altid syntes, at TS har været lidt for
amatøragtigt. Det perspektiv vil jeg gerne være med til at
flytte på’, siger Joachim Juel Vædele.
Henning Thøgersen,
ny suppleant
Henning Thøgersen fra
Lemvig er 62 år og har
været fisker det meste af
sit liv. Han er fra Fur og
startede fiskeriet derfra.
Men fjordfiskeriet flyttede
læn-gere og længere ud
mod Thyborøn, så for mere
end 30 år siden flyttede
han til Lemvig.
Han havde i sin ungdom
skiftende fiskerbåde, men i
1984 købte han den 38 fod
lange fiskekutter GEFION
sam-men med J.P. Hillingsøe. Den har de delt indtil 1. januar i
år, hvor Henning Thøgersen blev eneejer.
Fjordfiskeriet sluttede omkring 1990, så den fremtidige
arbejdsplads blev Nordsøen, hvor GEFION fiskede med
garn. Det gjorde hun indtil udgangen af 2013, hvor hun blev
taget ud af fiskeriet, og hvor Henning Thøgersen gik delvis
på efterløn. Han sejler nemlig fortsat lodsbåden fra Lemvig –
men det skal indpasses med GEFIONs sommertogter.
’Jeg har haft GEFION med i TS i mange år, men man kan jo
7
Referat af generalforsamlingen i Lemvig 24. maj 2015
Merete Ettrup valgt til ny formand efter skriftlig afstemning
Referent: Nis Olsen
Sven Bülow for at have fyldt godt på bladet.
Punkt 1: Valg af dirigent.
Steen Lykkebo valgt. Han konstaterede, at generalforsamlingen
var lovligt indkaldt.
Lauge sluttede med at rose de flotte skibe, mangfoldighed gør
TS stærk. Uden jer ingen TS. Det frivillige arbejde er imponerende, også her i Lemvig, sagde han.
Punkt 2: Beretning.
Lauge aflagde forkortet udgave af beretningen, der i sit fulde
omfang blev trykt i TS-blad 2, 2015, og som også var uddelt i
fotokopi til generalforsamlingens deltagere.
Lauge påpegede, at sekretariatet er vigtigt for at hjælpe skibene.
Arbejder stadig på det økonomiske fundament, men har gode
samarbejdspartnere, så det går fremad. Han har været syg, så
bestyrelsen måtte overtaget arbejdet. Vi er godt på vej mod sekretariat med tilskud fra Kulturstyrelsen, fra forsikringsselskabet i Marstal, ligesom der er forhandlet med Nakskov om pinsetræffet 2016, så TS får glæde af det. Har også fokuseret på de
unge, bl.a. Marstal Navigationsskole, hvor mange unge kommer fra TS-miljøet. Vi skal være stolte af, at vi kan samle de
unge og få dem i maritim uddannelse.
Under den efterfølgende debat spurgte Jens Glinvad, Middelfart, om det konkrete i bestyrelsens planer om indkøb af joller,
der skal trailes rundt.
Næstformand Merete Ettrup svarede, at der er kommet penge til
en enkelt jolle, men TS søger videre til endnu en jolle og to trailere. Det skal være nemme øvelsesjoller, som ikke kræver det
store vedligehold, og de skal kunne køres rundt og bruges for
eksempel ved skibsdagene på Fejø.
Videre i debatten blev Merete spurgt, om hun stiller op som formand samtidig med, at hun er lønnet projektmedarbejder.
Merete svarede, at TS-bestyrelsen arbejder på at skaffe finansieringen på plads. Det var ikke en del af planen, at Lauge skulle blive syg, men det har betydet, at hun også har måttet overtaget Lauges arbejde. Derfor er det vigtigt at få styrket bestyrelsen med et hold, der kan få kørt tingene i hus. Merete klar til at
tage formandsposten og få planerne i mål. I TS-blad 1 i år meldte Lauge ud, at han går af midt i sin valgperiode. Alle har haft
mulighed siden da for at foreslå ny formand, og bestyrelsen har
arbejdet på at finde en model, som nu er blevet den, der fremgår
af et senere punkt på dagsordenen.
TS ønsker at få flere medlemme, det går lidt trægt, vi skal opfordre de gæster, vi sejler med, til at melde sig ind, det giver
også mere vægt i forhold til politikerne. Skibe melder sig ud,
hvorfor bliver de ikke i TS? Det må vi kikke på i bestyrelsen.
TS skal måske arbejde for, at firmaer adopterer et skib.
Pinsestævnet er gået rigtig fint i Lemvig, rart at se andre skibe
end de sædvanlige. Medlemsmøder går flot, håber at kunne udvikle det.
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
Frihavnene er en gammel ordning, der trænger til fornyelse.
Vi vil gerne, at de store charterskibe også får noget ud af vores
ordning. De store skibe giver omsætning i byerne, men det er en
lang diskussion at ændre holdningen i havnene.
Punkt 3: Regnskab.
Blev forelagt af kasserer Egon Hansen. Årsregnskabet 2014 og
2013 samt budgetforventninger til 2015 har også været trykt i
TS-blad 2, ligesom det var omdelt i kopi til generalforsamlingens deltagere.
Regnskabet godkendt.
I forhold til TS-bladet tak til den afgående redaktør Andrea Gotved for at have holdt ud så længe, og tak til Arne Gotved og
8
Valg af suppleanter:
Mads Knudsen ønskede ikke genvalg.
To nyvalgte suppleanter blev Joachim Juel Vædele, København,
og Henning Thøgersen fra Lemvig.
Punkt 4: Indkomne forslag.
Det var et fra bestyrelsen om at udvide antallet af medlemmer
fra syv, så bestyrelsen fremover kan bestå af mellem syv og 11
repræsentanter. Forslaget er omtalt på TS’ hjemmeside, og det
blev uddelt i fotokopi til generalforsamlingens deltagere.
Kirsten Hjort genvalgt som revisor.
Forslaget blev vedtaget.
Jan Christensen genvalgt som revisorsuppleant.
Punkt 5: Fastsættelse af kontingent:
Egon oplyste, at bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
Punkt 8: Orientering fra Skibsbevaringsfonden.
Svend Irgens orienterede om SBF, blandt andet om ansættelsen
af John Walsted som ny konsulent.
Vedtaget.
Punkt 9: Eventuelt.
Ulf Brammer, Holbæk, orienterede om en folder, som Friluftsrådet har udgivet om 1.000 lejrpladser i Danmark, hvoraf nogle ligger tæt ved kysten. Ulf har selv skrevet hæfte om jollesejlernes
muligheder i Østdanmark, som er lagt ud på TS’ hjemmeside.
Punkt 6: Valg af ny formand.
Lauge trækker sig midt i perioden på grund af sygdom. Bestyrelsen opstiller den hidtidige næstformand Merete.
Fra gulvet blev Nis-Edwin List-Petersen foreslået.
Efter korte præsentationstaler fra de to kandidater gik generalforsamlingen over til skriftlig afstemning.
Her fik Merete 62 stemmer, Nis-Edwin 41 stemmer, mens 3 var
blanke. Dermed blev Merete TS’ nye formand.
Peer Bonnemann, TSA, orienterede om, at han har fået en hal i
Århus til at sætte projektet med at færdigbygge CAROLINE i
gang. Angående SKIBET, der forliste sidste efterår, og blev hævet igen og nu er under reparation, så søger han fri proces til at
sagsøge Søværnet for at pålægge myndighederne ansvaret for,
at bugseringen gik galt.
Punkt 7: Yderligere valg til bestyrelsen.
Egon blev genvalgt som kasserer for to år, men bebudede, at
han ønsker at træde tilbage om et år. Bestyrelsen opfordrer til, at
nogen melder sig til at afløse Egon.
Benny Jacobsen fra Nakskov inviterede TS til næste års træf i
byen.
Valg af bestyrelsesmedlemmer: Annette Dres blev genvalgt,
Sara Deleuran ønskede ikke genvalg af personlige årsager.
Suppleant Anne Svendsen blev nyvalgt til bestyrelsen,
Preben Glud fra Ribe, Jay Brun Jensen fra Maritim Center i
Svendborg, og Mathilde Højrup fra Thorupstrand blev alle nyvalgt.
Merete afsluttede med stor tak til Lauge, Sara, Mads og Lemvig
Træskibslaug og de mange andre frivillige, der har arbejdet for
dette års vellykkede træf.
9
Lods-krav under Oddesundbroen
En regn af gaver
To af de store skibe fik sig en overraskelse, da de skulle
passere Oddesundbroen på vej til pinsestævnet i Lemvig.
Brovagten forlangte nemlig, at FULTON og LOA skulle have
lods om bord under gennemsejlingen.
Hidtil har de sluppet, fordi klyverbom og hækjolle ikke har
været regnet med i skibets totallængde, men broen ændrede
altså procedure.
Det fik lodsen i Lemvig, Lars Wiberg, og lodsbådsfører
Henning Thøgersen til at reagere: De besluttede hurtigt at
støtte TS-stævnet ved at hjælpe de to skibe frem og tilbage
gennem broen – uden beregning. Normalt ligger en lodsning
ellers på 3.500 kr. pr. tur. Som tak fik lodsen en købmandskurv
fra Lemvig kommune.
’Det er vigtigt at få en fast aftale med broen for at undgå
problemet fremover’, siger Henning Thøgersen, der også er
formand for Lemvig Træskibslaug. ’Ellers vil Lemvig jo aldrig
mere få besøg af FULTON, LOA eller MARYLIN ANNE’.
Kort før bladets deadline oplyste Oddesundbroen, at man
fremover vil regne med skibenes skroglængde – dermed er
tidligere praksis genindført.
TS’ enorme jomfru, som engang har siddet på fregatten
JYLLAND, blev på pinselørdags stævnefest givet til den
afgående formand Lauge Damstrup og hans smukke skib
HAVGASSEN, fordi de begge er ’gode repræsentanter for
træskibsmiljøet’.
HAVGASSEN er bygget som fiskekvase af Rasmus Møller i
Fåborg i 1898. Hun gik på pension og blev lystfartøj i 1964,
og hun var ejet og sejlet af Richard Andersen og Nete Poulsen
i en menneskealder, inden Lauge Damstrup købte hende for
15 år siden.
HAVGASSEN er et af de finest bevarede sejlførende
skibe, som i Lauges ejerskab har været viden omkring,
Kanarieøerne, Madeira og Middelhavet. Hun har haft elever
om bord i flere år, og hun har optrådt som VIP-skib i mange
sammenhænge, blandt andet til optimistjollesejlads og for
TS-gæster.
Lauge bor stadig på skibet, og de to er nu – med skiftende
besætninger – på vej til England på sommertogt – sammen
med jomfruen.
Men der var andre gaver på pinsetræffet:
Der var 100 liter diesel til DE TO SVANER fra Kappeln og 99
liter diesel til JENSINE.
Susan Zimmermann fik et sæt regntøj for at være aktiv og
altid hjælpsom i forbindelse med TS’ arbejde.
EMANUEL fik fem liter hvid(!) maling, det samme gjorde
ANNI THRYSØE.
Lemvig Produktionsskole fik en redningsvest for den
nyistandsatte sjægt CHRISTELLA, som også vandt
hvalfangerlegen.
Kutteren CONNIE fra Ålborg fik en rulle tovværk, det gjorde
DE TO SØSTRE fra Fåborg også.
VANDHUND – Kvik hedder Henning Nielsens hund, og det navn levede den op til under pinsetræffet i Lemvig. Fredag aften var hund og ejer
på besøg på en anden båd i havnen, og da de om natten skulle tilbage til
EMMA fra Holbæk, gled hunden på den regnvåde kajkant og faldt ned
mellem båd og kaj. Henning Nielsen fandt en lygte, kaldte og lyste, men
hunden var borte i havnens natmørke vand. Han var grædefærdig, og næste formiddag blev en dykker tilkaldt for at fiske liget af hunden op. Men
inden han nåede at springe i, kom Kvik svømmende. Hunden havde åbenbart fundet vej ind under den støbte kaj, hvor der ligger sten, som den havde overnattet på. Det var svært at vurdere, hvem der var mest glad for gensynet, Henning eller Kvik. Foto: Erich Ericsen
10
Nyt TS-tøj på www.ts-skibshop.dk
Træskibs Sammenslutningen har åbnet sin første butik - på
internettet ganske vidst.
Lækre T-shirts med nyt flot design af Jens Riise kan købes til
både mænd og kvinder i TS’ nye webshop. Også børnene kan
få nyt TS tøj. Bestil og betal direkte på www.ts-skibshop.dk,
så kommer dit nye tøj direkte i din postkasse.
Det er Knud Jensen fra THILDE, der har udviklet TS’
nye webshop. Det bliver ikke kun tøj, der kan købes
på internetadressen – også fremtidige tilmeldinger til
TS-arrangementer vil foregå via webshoppen, ligesom
nye interesserede let kan blive registreret og betale for
medlemskab af TS.
Og et TS medlemskab betaler sig i webshoppen. Der er gode
rabatter til TS-medlemmer, og vi er allerede i gang med at
indhente flere fordelagtige tilbud til TS nye webshop.
TS havde de nye T-shirts med i sin bod på havnen i Lemvig.
Kik ind i den nye butik!
MILDE GAVER I – For første gang kunne TS på grund af et rundhåndet sponsorbeløb uddele gratis zinkanoder til alle de deltagende skibe,
som havde tilmeldt sig træffet i Lemvig inden fristens udløb.
Foto: Anne Svendsen
Præsentationssejladsen – her BONA GRATIA Foto: Anne Svendsen
MILDE GAVER II – Lemvig kommune
havde med sponsorers hjælp pakket en
tung taske til de deltagende skibe. Her
var både tørfisk, røget fisk, kaviar af
tang, pølse, ost, rødvin, kiks og flittig
læsestof. Foto: Kristian Hansen
Præsentationssejladsen. Luften gik frisk, så mange nøjedes med et forsejl. Foto: Kristian Hansen
11
Seks medlemsmøder i oktober
TS kommer hele landet rundt, når medlemmerne skal udpege lokale repræsentanter til efteråret.
Af Merete Ettrup
TS Nordjylland: Torsdag 22. oktober kl. 17 – 21 i Limfjordsmuseet.
I oktober bliver der for første gang afholdt TS-medlemsmøder
seks steder i landet. Det er premieren på en ny møderække, så
TS hvert år kommer rundt i hele landet.
Møderne vil byde på både fagligt og inspirerende indhold, men
formålet er også at styrke netværket mellem TS skibe og medlemmer i lokalområderne.
Medlemmerne kan bakke op om deres lokale TS område og
være med til at udpege de repræsentanter, der skal repræsentere
området på det fælles ’kolofonmøde’ i januar og ved kontakten
til bestyrelse, blad og hjemmeside.
Medlemsmødet er gratis for TS medlemmer, tilmelding følger
på ts-skib.dk og TS er vært ved lidt at spise. Øl og vand kan købes til rimelige priser.
TS Vestjylland: Lørdag 3. oktober kl. 12 – 16 på Myrthuegård
ved Hjerting.
TS Midtjylland: Fredag 2. oktober kl. 17 – 31 i TSA, Århus.
TS Sønderjyllands østkyster og Fyn: Fredag 23. oktober
kl. 17 – 21 i Lillebæltværftet i Middelfart.
TS Sjælland Nord: Lørdag 24. oktober kl. 12 – 16 i Holbæk
Gamle Havn. Vi mødes på beddingerne.
TS Sjælland Syd og Bornholm: Lørdag 10. oktober kl. 13 - 16
i Nysted Havn.
Her er mødeplanen
Du bestemmer selv, om du vil deltage i et eller flere medlemsmøder, eller hvilket område du ønsker tilknytning til. Et detaljeret program vil blive lagt op på ts-skib.dk efter sommerferien
og være at finde i næste blad. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen.
To møder med Skibsbevaringsfonden
Tiden mellem sejlsæsonerne kan føles lang – men i år vil der
være endnu et godt tilbud til TS medlemmerne. I samarbejde
med Skibsbevaringsfonden afholdes i november to møder om
fondens arbejde, og hvordan den gode ansøgning til fondens
midler kan se ud.
De to ekstra TS medlemsmøder i november om Skibsbevaringsfonden og den gode ansøgning ved konsulent Tom Rasmussen
afholdes:
Tirsdag 3. november kl. 18:30 – 21 på Sjælland et centralt sted.
(Nærmere oplysninger om sted følger på ts-skib.dk og i næste
blad).
Tirsdag 17. november kl. 18:30 – 21 i Marineforeningen i Hobro.
Mulighed for omvisning på Hobro Værft ved Peter Leth inden
mødet.
12
Sejlglade unge søger gamle skibe
Ny Facebookside bliver bindeled mellem unge, der vil sejle, og skibsejere, der har brug for gaster.
Lærke Birch Breuning fortalte om den nye Facebookside, da
hun for nylig sammen med Annette Dres og Andrea Gotved
besøgte eleverne på skoleskibet DANMARK.
Annette Dres fortalte DANMARKs elever om TS som
organisation, foreningens fartøjstyper, årets stævner og lokale
arrangementer, samt bestyrelsens fokus på at knytte kontakt til
unge søfolk. Det arbejde har de senere år været under opstart
med hjælp fra skoleskibet GEORG STAGEs overstyrmand
Helle Barner Jespersen og kvartermester Simon Wozniak.
Lærke Birch Breuning er frem over kontaktperson til
DANMARKs skoleskibselever, og når Simon Wozniak til
efteråret vender hjem fra togt med GEORG STAGE, bliver
han også knyttet til ungdomsarbejdet.
To unge TS-medlemmer står bag en ny Facebook-gruppe,
som skal binde de aldrende fartøjsejere sammen med
sejlinteresserede unge.
Facebooksiden hedder ’Sejl med mig – for skibe og
interesserede sejlere i TS’.
Ideen er udtænkt og iværksat af Lærke Birch Breuning og
Anja Holt. Unge, som ønsker gastepladser, kan søge skibe at
sejle med i de perioder, der passer dem. Og fartøjsejere kan
søge efter gaster til sommerens sejladser, eller de kan søge
efter unge til at hjælpe under beddingsophold og lignende.
Lærke Birch Breuning har været elev på skoleskibet
DANMARK. Da hun afmønstrede for tre år siden, savnede
hun et netværk, som tilbød sejlads med gamle fartøjer. I
forlængelse af forårets TS-medlemsmøde i København
besluttede hun sammen med Anja Holt at oprette
Facebooksiden.
Prøv kræfter med et gammelt skib
Af Ole Nørregaard Hansen
Ønskescenariet er, at en engageret kreds af friske kræfter
vil være med i arbejdet på BONA GRATIA i foreningsregi.
Worst case er, at for mange af de gamle kræfter med ét bliver
affældige, eller at BONA GRATIA pludselig får en lidt
kostbar skavank. Vi kan ikke bære at måtte sætte et TIL SALG
skilt i vinduet på det ellers nok så aparte styrehus. I træskibskredse er BONA GRATIA kendt som den gamle
smukke, velholdte galease, der hver sommer siden 1974 har
sejlet rundt i danske farvande med venner og bekendte. Ofte
er det Karsten Heide i slidt Thyborøn-habit, der er skipper.
Sådan har det været i kompagniet i mange år.
Dette års beddingstur blev længere og mere omfangsrig end
vanligt. En ny mast måtte der til. Det gav anledning til mange
tanker i det rummelige styrehus om, hvordan foreningen
BONA GRATIA fortsat kan sikre venner og bekendte
uforlignelige, maritime oplevelser. Foreningen BONA GRATIA er - bortset fra små medlemslån
– gældfri. Fondsstøtte er aldrig kommet på tale, men
Skibsbevaringsfonden er nok til at tale med for nye kræfter i
foreningen, hvis man villig til en vis form for musealisering af
skibet. BONA GRATIAs gamle ejerkreds er ikke trætte af
beddingsarbejde eller sejlads. Vi har blot set med visdommens
vandklare øjne på vores fødselsår. Vi vil gerne dele både
forpligtelser og glæder med yngre kræfter og åbne muligheden
for at blive medlem af et velfungerende skib, der på alle
måder er parat til nye eventyr. Hvorfor dog sætte alle sine
spareskillinger i eget vrag for at kunne udleve sine drømme
om at sejle med en gammel gaffelrigger?
Du skal være meget velkommen til at præge BONA GRATIAs
fremtidige udseende, hvis du møder op i foreningen med
ønske om at være sammen med andre glade og engagerede
amatører i det maritime træskibsmiljø. Snak med skipper
Karsten Heide. Han svarer oftest på 20 42 90 58
13
En træbåd siger ikke Gori… den siger linolie!
På Orø i bunden af Isefjorden bor en mand, som har en passion for træbåde og linolie.
Vi besøgte ham en solskinsdag i april for at blive klogere på, hvorfor saften af pressede
hørfrø er balsam for sjælen… og skibstræ.
Tekst og foto: Henrik Kastoft
Interessen for linolie begyndte i 1980’erne, da Simon Bordal
Hansen renoverede vinduerne i sit hus i Humlebæk i Nordsjælland. Og 10-øren faldt, da han så det vejrbidte træ i de gamle
vinduer undergå en nærmest mirakuløs forvandling, efterhånden som den koldpressede linolie arbejdede sig ind og pustede
nyt liv i det før så medtagede træværk.
Han fandt en del af svarene hos vort broderfolk. Simon er født i
Sverige og opvokset med træbåde omkring sig.
Grundige på den tyske måde
“Der er på nogle områder mere viden om bevaring af træbåde
i Sverige. Jeg tror, det skyldes, at der er større volumen, der er
simpelthen flere både end i Danmark. Og så har vores svenske
naboer en grundighed i sig, som er næsten tysk. De er omhyggelige, hvor vi i Danmark bedre kan leve med en hurtig løsning
– bare vi har det hyggeligt og kan drikke en øl sammen. Nogle
træbåde herhjemme bærer præg af, at de godt kunne være passet bedre på”.
“Jeg blev nysgerrig, pløjede 50 artikler igennem og spurgte folk,
som jeg kendte. Ret hurtigt gik det op for mig, at der rundt omkring i havnene sidder gamle mænd, som griner lidt for sig selv
over de dyre og dårlige produkter, vi smører vores både og skibe med”.
Hvad er de største fordele ved linolie?
“Jo mindre en konstruktion bevæger sig, jo bedre. Når træ udvider eller trækker sig sammen, arbejder nogle helt enorme kræfter i båden. Dertil kommer, at træsorter som eg, fyr og lærk arbejder vidt forskelligt. Der sker dramatiske ting og sager i alle
bådens samlinger. Vi kender vel alle det grelle eksempel, at en
jolle kan være så knastør og utæt, at den synker, når den bliver
søsat om foråret. Underligt nok er der sejlere, som opfatter det
som et gode, at båden går til bunds og suger væde til sig”.
“En båd, der er mættet med linolie, er beskyttet. Linolie er som
en regnfrakke…en regnfrakke, båden kan ånde igennem. Det er
egentlig ret simpelt: Hvis ikke man mætter sin båd med olie, så
bliver den mættet med noget andet”.
Linolie stiller krav til dig
Hvad er den største ulempe med linolie?
Der bliver stille på bænken i OrøHavn.
Efter besøget hos Simon på Orø har forfatteren haft travlt med at skifte
limfjordssjægten MORMOR (L110) fra lak og alkydmaling til linoliesystem. Her en del af dørken, som er mættet med olie og klar til hvid linoliemaling.
“Største ulempe…? Tja, jeg tror, at jeg i begyndelsen syntes, at
arbejdet med linolie tog lang tid. Man skal tænke sig mere om,
14
end hvis man arbejder med moderne produkter. Jeg har lige malet fribordet på SPRAY, og så går der fire dage, før jeg kan røre
ved fribordet igen. Og jeg kan ikke stå ved siden af båden og
høvle eller slibe, så der kommer støv. Linolie er et lidt mere tidskrævende materiale, der kræver af dig, at du er i stand til at planlægge dit arbejde. Men man vænner sig til det”.
kydmaling, der var hurtigttørrende, nem at påføre og tilbød en
enestående finish, som ikke krævede de store håndværksmæssige færdigheder. I relation til træbåde og alt andet udvendigt træværk har alkydmaling dog den dårlige egenskab, at den skaller
af, når træet bliver fugtigt”.
Ringe kvalitet og dårligt omdømme
Alkydmalingen betød døden for linoliemaling. På blot et årti forsvandt det århundredgamle håndværk stort set. Linolie fik en kort
opblomstring i 1990’erne pågrund af EU-landbrugsstøtteordninger, som gjorde det fordelagtigt at plante hørfrø.
Og så er der brandfaren, som mange hæfter sig ved. Olieklude
kan selvantænde, så de skal ned i en metalspand eller druknes i
vand efter brug.
Hvorfor gled linolie ud i glemsel?
“Det skete i forlængelse af Anden Verdenskrig. Militæret har det
jo med at skabe nye opfindelser, og sådan var det også med al-
“Men på det tidspunkt havde vi rent glemt, hvordan man fremstiller en holdbar linoliemaling. I stedet for at bruge en god kogt
olie, lavede man maling af koldpresset olie, og den har ringe styrke. Den industrielle fremstilling var desuden forceret og olien fyldt
med urenheder og æggehvidestoffer, og netop æggehvidestoffer er
mad for skimmelsvampe. Så for at føje spot til skade fik 1990’ernes linolie hurtigt et dårligt omdømme”.
I dag er det heldigvis muligt at købe god olie og maling. Ikke
en ypperlig kvalitet som for et par hundrede år siden, men langt
bedre end 90’ernes elendige olier.
“Arkitekt Søren Vadstrups arbejde med bygningsbevaring har
skabt en helt anden bevidsthed om traditionelt håndværk og gamle velafprøvede metoder, og der bliver i dag solgt mere linolie
end for 10 år siden. Men jeg tror desværre ikke, at linolie for
alvor er på vej tilbage”.
Simon forklarer det med, at vi som sejlere ofte lader os spise
af med halve løsninger og generelt er et lidt konservativt folkefærd:
“Hvis vi bådejere insisterede lidt mere, kunne vi få materialer til
vedligeholdelse af en helt anden kvalitet end det gængse.
Det gælder linolie, men så sandelig også andre produkter såsom
tjære. Desværre dominerer nogle få virksomheder markedet for
bådmaling, og så er der blandt bådejere mange skrøner.
På havnen hører man ofte folk sige, sådan har vi altid gjort,
men alt for få tør stille spørgsmålet: har vi gjort det rigtige?”
Når jernmønjen er hærdet efter nogle dage, fylder Simon små huller
med linoliekit og eventuelle revner med bivokstjære.
15
En olie, der er svær at blive klog på
Når man ser ned i en bøtte linolie, er det umiddelbart vanskeligt at tro, at der flyder små mysterier rundt i den gyldne væske.
Men det gør der. Den, som tror, at linolie bare er en olie, har forstået meget lidt. Mens færgen fra Holbæk lægger til i færgelejet,
er vi nået frem til et af disse små mysterier:
lad være! Linolie har ikke den store effekt på finér, og der kan
opstå konflikt imellem olien og limen i finér”.
Ikke alt, der glimter, er guld
Som ejer af en båd eller et skib bygget i træ, kan man næsten ikke
gøre noget bedre for sit kæreste eje end at skrabe rent, slibe let og
mætte med linolie. Men det er bestemt ikke hip som hap, hvilken
linolie man stryger på.
Hvis linolie lukker fugt ud, lukker linolie vel også fugt ind?
“Nej. Der trænger ikke vand ind i træ mættet med linolie. Linoliens molekyler er bittesmå og fortrænger fugt. Når linolien hærder, udvider den sig 20 procent. Desuden har linolien samme
egenskab, som materialer der kan lede elektricitet den ene vej,
men ikke den anden. Linolie lukker fugt ud, men ikke ind.
Semi-permabel hedder det med et fint ord. Jeg har læst forklaringen, den er ikke helt let at forstå”.
“Der er meget stor forskel på linolie. De første 20-30 pct., som
fremkommer ved koldpresning, er den jomfruelige linolie. Næste skridt er en mild opvarmning og til sidst en kemisk proces.
Hvert skridt efter den jomfruelige linolie tilføjer flere urenheder. Det er akkurat det samme som med spiseolie. Jo billigere
den er, og jo mere den lugter – jo ringere er kvaliteten. Urenhederne i linolie er æggehvidestoffer, som skimmelsvampe lever af.
Du kan ikke gøre en dårlig olie god, men hvis du har en god olie,
kan du faktisk gøre den bedre ved at lade den stå vinteren over i
et syltetøjsglas. Urenhederne vil lægge sig som et slør i bunden
af glasset, og den del kan du smide ud”.
Linolie hærder, når tre faktorer er i spil samtidig: Varme, ilt og
ultraviolet lys fra solen. Man kunne forledes til at tro, at det sidste betyder, at man ikke kan arbejde med linolie indendøre, men
det kan man godt, og en plantelampe kan hjælpe en på vej til et
godt resultat.
En på bolværket ofte hørt skrøne er, at linolie skal tilsættes gift.
“Det passer ikke. Nogle producenter tilsætter fungicid, men fungicid er en dårlig undskyldning for ikke at rense sin linolie ordentligt”.
Træ skal mættes med olie
Nogle siger, at én strygning med linolie er nok, hvis der efterfølgende skal males?
“Det er forkert på udendørs træ. Træet skal mættes med linolie,
indtil det ikke kan suge mere. Når træet ser vådt ud efter et par
døgns tørretid, så er træet mættet. Om der skal en eller 10 strygninger til, er umuligt at sige på forhånd. Husk at tørre overskydende olie af efter hver strygning, ellers bliver hærdningen ikke
stærk, og olien vil klistre. Husk også, at der på den samme planke kan være stor forskel på, hvor meget olie træet suger”.
Og nu vi er ved det med skrøner, så går der blandt mange træsejlere en del historier om, hvordan vejrforholdene skal være,
når der arbejdes med linolie.
Kan man arbejde med linolie om vinteren?
“Ja, jeg har arbejdet med linolie i klingende frostvejr, det fungerer fint. Olien bliver træg at arbejde med, men man kan varme
den op og evt. opvarme træet med en hårtørrer. I Norge og Sverige arbejder de med linolie i hård frost, ellers får de aldrig bådene i vandet”.
“Lærk og fyr suger let linolie til sig. Eg suger ikke ret meget, og
en strygning er som regel fint. Med mahogni vil man ofte opleve, at den i begyndelsen vægrer sig ved at suge olie og så pludselig tager den imod, og resultatet bliver enormt flot med en fantastisk dybde. Gran har vanskeligt ved at suge linolie på grund
af træets porrer. Teak er fra naturens hånd en fed træsort med et
stort olieindhold, og generelt fraråder jeg at smøre linolie eller
andre olier på teak. Hvis teak har fået den smukke grå overflade, er træet nedbrudt og skal slibes. Hvis man undlader at slibe
det nedbrudte træ, er det lidt lige som at hælde linolie på bark,
Smurt ind i fiskeolie
Simon trækker på smilebåndet. Han er kommet i tanke om endnu et eksempel på den gamle visdom, som bor bag smilerynkerne
i ansigtet på en gammel fisker, der nok tænker sit, når nutidens
sejlere kommer ned på havnen med favnen fuld af små bøtter til
mange hundrede kroner stykket.
16
“Faktisk er Omega 3-fiskeolie meget lig linolie, og på den måde
blev fartøjerne jo vedligeholdt, mens fiskerne hev fangsten ombord. Sådan er det ikke i dag, hvor selv de fartøjer, som kaldes
brugsfartøjer, jo ret beset er lystfartøjer, for lastrummet er blevet til kahyt og fiskedammen er stuverum”.
“Linolie og linoliemaling skal stryges på med en ringpensel bundet af stive svinebørster. Rengøringen er uhyre let, vask penslen i
sæbevand eller lade den hænge i vand eller linolie, indtil du skal
bruge den næste gang. De er dyre i indkøb, koster vel 140 kroner,
men den pensel jeg bruger nu, har jeg haft i 10 år og den har
været i brug hver eneste sæson og den har stadig mange år i sig.
Den er sgu ved at være så erfaren, at den kan gøre arbejdet selv.
Et godt trick er i øvrigt at skylle en ny pensel i iskoldt vand og
slå den hårdt mod bordkanten, så knækker de dårlige svinebørster af og penslen er klar til brug. Jeg bruger ikke selv modler
til at jævne penselstrøg ud med. Jeg har set dygtige malere, som
renoverede DSB-stationer langs kystbanen i 1990’erne…de kunne deres kram, men det er svært at undgå at lave overgange. Jeg
mener i øvrigt, det er værd at diskutere, om æstetik er det samme som jo blankere, jo pænere. I gamle dage var bådene ikke
blankpolerede, så det er ihvertfald ikke en æstetik, som er historisk begrundet”.
Når det er sagt, vil Simon til hver en tid foretrække linolien frem
for moderne præparater, der trækker store veksler på bankkontoen.
“Linolie er klart billigere end de små dåser til mange hundrede kroner, som de store virksomheder sælger. Læg dertil, at en
bøtte fra Hempel kun er trekvart fuld af maling, resten er opløsningsmiddel, der fordamper, hvorimod linolie udvider sig med
hele 20 pct. Linoliemaling rækker ekstremt langt. Jeg har brugt
1/4 dåse til hele fribordet på SPRAY. En anden god ting ved linolie og linoliemaling er, at det er lidt lige som open software…
folk eksperimenterer og laver deres egne blandinger og prøver
sig frem med en lidt anden balance med zink og deler gerne erfaringerne med andre”.
Køb en god pensel
Måske er en af forklaringerne på linoliens trængsler,
at den tager den tid, den tager, men også at vi gør den
mere besværlig, end den er?
“Arbejdet med linolie kræver flere mandetimer ved
båden, men det ville jeg
ikke undvære. Man lærer
sit fartøj at kende til bunds
og opdager skader i tide.
Men man kan godt stryge
olie ovenpå rester af gammel bundmaling, når bunden om efteråret er vasket
ren og efter nogle uger er
tørret op. Med SAXON
blev rester af gammel bundmaling, olie og jernmønje
til sidst til en så fast konsistens, at jeg kunne slibe den glat. Det
er slet ikke så tosset, men lidt af en gift-kage har det nok været”.
Da vi møder Simon på havnen i Orø, er han i færd med at stryge
jernmønje på kragejollen SPRAY.
17
Tålmodigheden der forsvandt
En af de mange eksperter, Simon i årenes løb er blevet klogere af, er Kerstin Lyckmann fra Sverige. Kerstin er ekspert i bygningsbevaring og satte sig for at undersøge, hvorfor malingoverflader på træværk fra det 16. og 17 århundrede var mere holdbart
end træværk malet i det 18. og 19. århundrede. Hun fandt frem
til, at svaret ligger i måden at fremstille linolie på. Tilbage i tiden kogte man olien i flere døgn. Den tålmodighed i processen
forsvandt sidenhen.
dige træværk med en blanding af 1 del linolie og 2 dele kærnemælk blandet sammen med pigment, hjortetakssalt og jernvitriol, som man eksempelvis bruger mod mos i græsplæner.
“TS burde lave et sommerarrangement, hvor medlemmerne fremstillede nogle hundrede liter linolie på den ældgamle facon. Det
kunne sgu da være sjovt! Og gerne sammen med lystsejlerne i
DFÆL, de bruger også linoliemaling”.
Klokken er 18. Aprilsolen slipper sit tag i os. Der er ved at blive
køligt i havnen på Orø og det er tid til sidste spørgsmål.
“Det er sindsygt billigt, det er tykt som en plastikmaling og det
beskytter træværket helt forrygende. Mit hus ligger højt og vind
og vejr kan være barskt her på Orø. Jeg malede den vestvendte
gavl to gange for fem år siden og træværket står stadig lige såpænt, som da malingen lige var smurt på”.
Du skrev i 2013 en bog om linolie og maling til træbåde. Hvorfor?
“Jeg var fascineret af linolie, men de første fire-fem år var jeg
også forvirret. Jeg er journalist af uddannelse og tænkte, det her
må da kunne udredes på en eller anden måde. Så fulgte fem års
research. Til sidst vidste jeg sgu en masse…og så skrev jeg
bogen,”siger Simon, der arbejder med en svensk udgave af
bogen og overvejer, om den skal komme i en forkortet “Pixibog”-version.
“Og så skal det hele vel heller ikke handle om linolie? Ægte
trætjære er rigtig godt. Tjære er ikke lige så stærkt et produkt,
som kogt linolie, men den klassiske 50/50-blanding af linolie og
trætjære er ideel til brug under dørk eksempelvis. I Sverige er
det almindeligt at bruge blandingen også over dørk og jeg kender flere her i fjorden, som bruger blandingen som bundmaling
og deres både er i virkelig god
stand”.
Hav modet til at prøve dig
frem
Hvilket fabrikat er det bedste?
“Jeg vil ikke anbefale et fabrikat linolie frem for et andet.
Jeg vil til gengæld anbefale, at
man som bådejer beder fabrikanten om en fuldstændig indholdsfortegnelse og spørger til
brugen af opløsningsmidler.
Hvis fabrikanten ikke vil svare på dine spørgsmål, så find
en anden”.
Simon synes også, at man skal
have modet til at turde eksperimentere på egen hånd. Selv
har han et gulkalket hus, hvor
han har behandlet det udven- Inspireret af Simons bog og viden om linolie, er forfatterens sjægte MORMOR L110 henover vinteren blevet
skiftet fra lak og alkydmaling til linolie, finsk trætjære og linoliemaling.
18
Vi slentrer hen mod SPRAY. Mens vi sludrer om løst og fast og
huspriserne på Orø, tænker jeg, at linolie-kirken i eftermiddag
har fået en ny discipel. Mig.
Faktaboks:
SPRAY og SAXON
Simon Bordal Hansen har arbejdet med linoliesystem på to af sine både. SPRAY, som er en dansk kragejolle fra 1898 og
SAXON, som er en dansk sloop fra 1946. SPRAY er optaget påTS-fartøjslisten.
Du kan læse mere på: www.klassiskebaade.dk
Linolie er saften fra hørfrø
Koldpresset linolie – er linolien i sin jomfruelige form. Olien presses direkte af hørfrøene uden brug af varme eller tilsætningsstoffer.
Varmpresset linolie – er linolien i sin næstbedste kvalitet. Her er frøkagerne varmet op, hvilket frigør yderligere olie, men også
urenheder.
Rålinolie – er den ringeste kvalitet og kan ikke anbefales.
Kogt linolie – findes i flere kvaliteter og bedst er den, som er lavet af koldpresset linolie.
Standolie – linolie behandlet med høj varme i vacuum. Giver en stærkere og blankere overflade, men er længere tid om at hærde.
Linoliemaling – består af kogt linolie, et eller flere farvepigmenter og ofte sikkativ (tørrelse).
Kilde: Bogen “Linoliesystem til træbåde” af Simon Bordal Hansen
Hvis du vil vide mere om linolie
Link til Miljøstyrelsens rapport om linolie: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer /2001/87-7944-657-4/pdf/87-7944-658-2.pdf
Her kan du købe god linolie
Københavns Farvehandel, 123 Linolie, Genbyg, Linoliebutikken, Tibberup Høkeren.
Et linoliesystem til træbåde
Er titlen på Simon Bordal Hansens bog. Bogen er på 64 sider og forklarer løbende vedligehold og mindre reparationer.
Bogen kan købes i papirudgave eller som e-bog og koster henholdsvis 160 kr. og 60 kr.
Du kan læse mere om bogen her:
http://www.forumdfael.dk/forlag/linoliebogen.html
19
Flot håndlavet stævnfender på slæbebåden NH1
Fotos: Jens Rimer
Inderst i fenderen ligger en gennemgående jernkæde med stropper.
Grundkæden syes med kvadratknyttet tovværk som fyld.
Jens Rimer fra Fanø har knyttet en ny stævnfender til slæbebåden
NH1, Nakskov Havn 1.
20
Fyldet i stævnfenderen er færdigt, den er om viklet med klæde og
fletværket er påbegyndt
Smukt knyttet tovværk.
Stævnfenderen er nu afsluttet med tyrkisk knob på midten for at modvirke slid. Der er brugt ca. 300 meter tovværk til stævnfænderen.
21
Seks dage med kapsejlads og havnefest
Limfjorden Rundt i september er en af Nordens største sejladser for træskibe.
Af Niels Sohn
Limfjorden Rundt 2014 blev igen et stort tilløbstykke i
anløbshavnene, når deltagerne fra nær og fjern, store og små
sejlskibe ankom. Og trods dage med manglende vind blev
Limfjorden Rundt afviklet med succes.
Sejladsen, der startede for 28 år siden, er i dag en af de største
sejladser i Norden for træskibe. Limfjorden Rundt er kommet
for at blive.
Sejladsen er for ældre brugsfartøjer eller kopier deraf, som har
forbindelse til Danmark. Seks dage med sejlads og havnefest i
hyggeligt samvær i Danmarks smukkeste farvand, Limfjorden.
vil Skive by, kommune og Hancock Bryggeriet være medvært
ved afslutningsfesten i værftets bådhal syd for havnen.
Vel mødt til Limfjorden Rundt 2015.
Tilmelding til Limfjorden Rundt 2015
Tilmelding senest den 24. august 2015 på www.
limfjordenrundt.dk, som løbende bliver opdateret. Eller til:
Limfjorden Rundt, Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive,
mobil 29445013, mail: nielssohn@c.dk
Programmet for sejladsen 2015
Løgstør mandag den 7. september 2015. Deltagende skibe
og besætninger mødes til træskibsfestival i Løgstør med
masser af musik og spændene maritime tiltag. Åbent
Limfjordsmuseum, Løgstør Garden spiller på kajen.
Sponsoreret af Løgstør Kommune og erhvervsliv.
Løgstør tirsdag den 8. september 2015. Morgenmad fra kl.
6.00. Skippermøde kl. 8.00. Herefter afsejling til start ca.
kl. 9.00. Kursen er sat mod Thisted, her vil Thisted byder
velkommen i Sejlklubbens Lokaler til et måltidmad, samt
etapepræmieuddeling, sponsoreret af blandt andet Thisted by.
Thisted onsdag den 9. septemper 2015. Efter skippermødet går
turen vest om Mors gennem Vildsund mod Struer, hvor byen,
havnen og Nordvestjysk Fjordkultur samt Marilyn Annes
venner står for arrangementet, spisning m.m.
Struer torsdag den 10. september 2015. Nu går turen gennem
det smalle og smukke Salling Sund til Nykøbing Mors. Her vil
borgmesteren og byrådet stå for serveringen i teltet, inden der
spilles op til dans.
Fredag den 11. september 2015. Nu stævnes der mod
Limfjordens Perle Fur. Her vil øens befolkning varte op i
festteltet på kajen med efterfølgende musik.
Lørdag den 12. september 2015. Kursen bliver nu sat mod
Skive, havnebyen midt i Jylland. Ud over etape mål, er
der afsluttende skippermøde og præmieoverrækkelse fra et
stort præmiebord fra vore sponsorer. Der er præmier til alle
gennemførende skibe, samt mange ekstra præmier. Herefter
22
SBF vil revidere kriterier for skibsbevaring
Udvalg i gang med at se på reglerne for bevaring. 17 skibe har fået støtte i år.
Af Tom Rasmussen
Skibsbevaringsfonden havde i år modtaget ansøgninger for
ca. 9,3 millioner kroner. 26 skibe havde ansøgt om lån – ét
skib havde indsendt to ansøgninger. Der er givet afslag til
ni ansøgere i år. Alle disse vil modtage en begrundelse for
afslaget.
Den største ansøgning i år var på 1,3 millioner kroner, den
mindste på 25.000 kroner. Syv ansøgninger blev honoreret
i sin helhed, mens de øvrige tilsagn er givet efter ’hjælp til
selvhjælp’-princippet.
Færgen MØN af Stege kr. 25.000 til restaurering af
sidehusenes dæk.
Lodsbåden NEPTUN af Holbæk kr. 46.000 til restaurering af
ruf.
Stenfiskerskibet SKIBET af Aarhus kr. 200.000 til restaurering
efter forlis.
Jagtgaleasen SKIBLADNER II af København kr. 350.000 til
restaurering af vaterbord/skandæk mv.
Kattegatbåden SVALEN af Hjarbæk kr. 200.000 udskiftning
af agterstævn mv.
Bilfærgen VENØSUND af Struer kr. 200.000 til restaurering
af fribord.
Ramslagsjollen ØRNEN af Hjarbæk kr. 200.000 til
restaurering af agterdæk og styrehus.
Der var i år rigtig mange gengangere – kun to af de ansøgende
skibe var nye. To af ansøgningerne gjaldt hjælp til finansiering
af uforudsete budgetoverskridelser knyttet til en restaurering,
der var igangsat sidste år; fartøjerne var i meget ringere
forfatning end forudset, inden skrogene blev åbnet.
Ansøgningerne har fordelt sig med tolv fra Jylland, otte fra
Sjælland, fire fra Fyn og to fra Langeland.
En mere udfyldende information omkring årets tildelinger vil
kunne findes på Skibsbevaringsfondens hjemmeside.
Da Fonden endnu ikke har modtaget årets midler fra
Kulturministeriet, er tilsagnene givet med forbehold.
En del af de igangværende restaureringsprojekter vil
erfaringsmæssig have behov for yderligere bistand fra fonden.
Fonden valgte derfor ikke at uddele hele den disponible
lånepulje.
Disse har fået tilsagn om lån i 2015:
Post- og passagerbåden BRØDRENE af Asaa, kr. 308.000 til
restaurering af skrog.
Bundgarndsjollen DITTE af Fønsskov, kr. 50.000 til
restaurering af skrog.
Lodsbåden EJNO af Rudkøbing kr. 135.000 til restaurering af
skrog.
Snurrevodskutteren HANSA af Skagen kr. 50.000 til
restaurering af glødehovedmotor.
Snurrevodskutteren HENRIETTE af Middelfart kr. 75.000 til
restaurering af fribord og dæk.
Motorgalease KAROLINE SVANE af Rudkøbing kr. 178.000
til restaurering af undervandsskrog.
Krydstoldjagten KRYDSJAGT 7 af Hobro kr. 250.000 til
totalrestaurering.
Passagermotorbåden LIVØ af Stege kr. 100.000 til
totalrestaurering.
Lodsbåden LODSEN af Struer kr. 38.000 til restaurering af
lønning og skanseklædning.
Fragtskonnerten MARTHA af Vejle kr. 100.000 til
slutfinansiering af restaurering.
Den seneste måned op til behandlingen af årets ansøgninger
var præget af debat på de sociale medier angående
Skibsbevaringsfondens kriterier for udvælgelse af
bevaringsværdige fartøjer. Fonden har derfor nedsat et udvalg
under bestyrelsen, der skal analysere den anvendte praksis
for de hidtidige tildelinger af bevaringsstatus. Udvalget
skal fremkomme med forslag til en mulig revidering af de
nuværende kriterier og procedurer for udvælgelse, og hvordan
Fonden skal håndtere eventuelle fejltildelinger.
Disse to fartøjer modtog midler sidste år og får
også i år: Bundgarnsjollen DITTE, som med årets
tilsagn vil være klar til nye 50 år, og postbåden
BRØDRENE, som skal have den helt store omgang.
Begge fartøjer har en høj
grad af originalitet, og
begge hører hjemme i sine
lokale miljøer.
23
Brydningstiden mellem sejl og damp
Boganmeldelse: Dramatisk søkrigshistorie i E-bogsform skildrer den danske flådes teknologiske
udfordringer under og efter Slesvigske Krig.
Af Jens Riise
dens hænder. Desværre blev krudtet antændt, før alle havde
forladt skibet. Forfatteren giver et bud på, hvordan det kan
have foregået.
Sejlads på krigsskibe i kamp er, mildt sagt, en anden måde at
være sømand på end den fisker- og pæreskudesejlads, der præger Træskibs Sammenslutningen. Det kan man lære noget om
ved at læse e-bogen ”Fjende ombord”, skrevet af søfartshistoriker og træskibssejler Asger Nørlund Christensen (f. 1964,
uddannet lærer).
Vores helt Peter bliver såret, men overlever slaget, så vi kan
følge ham videre frem i denne voldsomme brydningstid med
store teknologisk nyskabelser og et begyndende demokrati.
Foruden en borgerkrig, som kernen i den slesvig-holstenske
konflikt reelt var. Med Peter kommer vi lidt rundt om det hele.
For eksempel får vi et blik på den rivende våbenteknologiske
udvikling, da Peter møder den kendte våbensmed Løbnitz. Våbensmeden påstår, at hans riflede bagladepistoler er træfsikre
på 100 alen, hvad jeg ville have betvivlet, hvis jeg var Peter,
og forfatteren skylder at nævne, at det desværre var Preussen,
der var våbenteknologisk foregangsland, en relevant oplysning med den forestående dansk-tyske 1864 krig i baghovedet.
Under den første slesvigske krig i 1848 – 50 løste den danske
flåde med succes opgaven at blokere fjendens havne og understøtte hæren med troppetransporter. Hvad der ikke var en
succes, var træfningen i Eckernförde Fjord 4. april 1949, hvor
det danske linjeskib Christian VIII sprang i luften, og fregatten Gefion blev erobret under et mislykket angreb på et par
mindre feltbatterier i land.
Uheldige vindforhold og kraftig fjendtlig beskydning fangede
skibene inde i fjorden – i bogen omtalt som en snæver fjord,
den er nu ganske bred – og de to medfølgende dampskibe var
ikke i stand til at trække dem væk. (Galionsfiguren fra Gefion
kan i dag ses i byens rådhus. Hun er temmeligt medtaget, ikke
af krigshandlinger eller af et langt liv på søen, men bizart nok
af en amatøragtig restaurering).
Vi præsenteres for en række af tidens markante skibe. For eksempel er Peter passager på hjuldamperne Hamlet og Skirner.
Sidstnævnte har to skibe på slæb, og det er en god detalje, for
der var en skjult dagsorden ved indførelse af de første post- og
passagerbåde, der på den tid knap var rentable. Konflikten syd
for grænsen havde fremskyndet indførelsen af hjuldampere,
da man skulle bruge dem til transport og bugseringsopgaver i
tilfælde af krig. Til egentlig kamp satsede man fortsat på sejlskibe, men, bl.a. belært af Eckernförde, helst med en supplerende dampmaskine, som vi i dag kender fra museumsskibet
Fregatten Jylland.
Denne hændelse er både udgangspunktet og den røde tråd i
”Fjende ombord”, der er Asger Nørlund Christensens debut
som romanforfatter. Forfatteren tager os med om bord på
Christian VIII, hvor vi følger sekondløjtnanten Peter. Slaget
er meget levende beskrevet og med en masse detaljer, der helt
sikkert vil fange Træskibs Sammenslutningens læseres interesse. Også landkrabber kan roligt gå om bord, fortællingen
fungerer også for den, der ikke forstår de maritime udtryk, og
de interesserede finder en nyttig ordforklaring bagerst i bogen.
En hel ny type krigsskib var lige om hjørnet, men kronologien
tillader ikke, at vi møder det topmoderne panserskib Rolf
Krake fra 1863, så forfatteren kan ikke visualisere tidens nybrud ved at lade et stålskib med fuldkraftmaskine og drejelige
kanontårne som vor tids krigsskibe, dampe forbi sejlskibe, der
groft sagt ligner noget fra Tordenskiolds dage.
En kontroversiel detalje ved bataljen i Eckernförde Fjord er,
at linjeskibet Christian VIII formentligt blev sprængt i luften
af en skibets officerer, der ville forhindre, at skibet faldt i fjen24
dansk flådehistorie. Primære kilder som for eksempel brevvekslinger - og museet i Eckernförde by, der ellers rummer
nyttige oplysninger og genstande fra slaget i 1849 - er ikke
nævnt som kilde, men det er jo heller ikke en fagbog.
Til gengæld møder vi noget så underligt som den Jules-Verneagtige undervandsbåd Brantaucher – Peter oplever lidt af
hvert – som de slesvig-holstenske oprører i al hemmelighed
byggede i Kiel i et forsøg på at bryde den danske blokade.
Man var dog for tidligt ude med dette wunderwaffen, og
Brantauchers forliste under sin første prøvedykning.
”Fjende ombord” går for fulde sejl gennem en meget spændende brydningstid i dansk historie. Det er en fornøjelse at
læse om Peter, der med friskfyragtig mandighed og håret
tilbage oplever det ene drama efter det andet. Bogen skal hermed anbefales, og vi må håbe, at Asger Nørlund Christensen
fortsætter med at skrive romaner som denne.
I ”Fjende ombord” lader forfatteren Peter være krigsfange i
Kiel og tvunget til at tjene på ubåden Brantaucher under et
angreb på linjeskibet Skjold. I virkeligheden bestod besætningen på Brandtaucher af matroserne Zimmermann Witt og
Schimied Thomsen, foruden fartøjets opfinder, korporal Wilhelm Valentin Bauer.
”Fjende ombord”, Asger Nørlund Christensen. E-bog fra
Forlaget Olde Cranich Hamneda via ECM-Media ISBN: 97887-995285-0-9, 82 kr., 345 sider. Købes ved henvendelse til:
elsboell-christensen@bredband.net
I romanen forliser ubåden under et angreb på danske skibe, et
angreb der, ligesom nogle forudgående begivenheder i romanen, aldrig fandt sted. Den kontrafaktiske historieskrivning
forvirrede denne læser, der havde fået det indtryk, at reglen
om gerne at digte på men aldrig imod kilderne var overholdt,
understøttet af forfatterens egen forsikring om, at han ”tager
sit udgangspunkt i begivenheder, der faktisk fandt sted”.
Men efter at have skiftet læsebrillerne må det indrømmes, at
her fungerer den kontrafaktiske metode, der da også har fået
nogen vind i sejlende de seneste årtier. Vi er i kaosteoriens
vold, alting kunne lige så godt have gået anderledes, og det er
unægteligt en interessant tanke, at den danske flåde allerede
dengang kunne have været udsat for et ubådsangreb, hvis
ubåden havde været funktionsduelig. Men det skete altså ikke.
Ellers bruger forfatteren autentisk materiale i beskrivelsen
af, hvordan de tre mænd undslipper ubåden fra en dybde af
15 meter. Faren ved ophold i vand nær frysepunktet – det var
midt om vinteren, og der var isflager på fjorden – går forfatteren sjovt nok let hen over.
Bogen har et kort efterskrift proppet med nyttige oplysninger,
og som nævnt en ordforklaring, så bogens rask fremadskridende handling ikke dræbes af faktuelle oplysninger. Et klogt
valg. Det eneste, man mangler, er et par billeder og kort.
Asger Nørlund Christensen har sat sig godt inde i sit stof. I
noterne kan vi se, at han støtter sig til standardværkerne for
25
Berømt klassiker genopstået i Danmark
Nyoptaget: Kopi af Slocums jordomsejler er kommet hjem til familien, som byggede den.
Af Julie Heebøll Clausen
Værftet blev i familien
Som bageren børns der får det brændte
brød, havde min far ikke selv et skib, da
jeg var barn, men lånte i sommerferien
ofte en af de nybygninger, han havde bygget, så min barndom
var præget af rigtigt meget sejlads - udelukkende i træskibe,
naturligvis. Ud over det har jeg, fra jeg ikke var ret stor,
ryddet op efter svendene, fejet og samlet skiver fra klinkning,
proppet dæk, slebet, skrabet og malet. Især min ældste
søster, Maria, og jeg var meget på bådebyggeriet som børn
og teenagere, og vi fik lov til at prøve en masse af - også i
forhold til sejlads. SPRAY II er bygget på Årøsund Bådebyggeri i 1976 af min
far, bådebygger Johannes Heebøll. Spray ll er bygget i eg på
eg og med massivt teakdæk. Min far byggede en del skibe,
mest mindre jagter, bl.a. « Årøsund Jagten», som han selv
havde tegnet med baggrund i danske pæreskuder.
SPRAY II er bygget som bestilling til Kaj Bech fra Vonsbæk
og leveret som delvis selvbygger projekt, så Kaj har lavet
rigning og aptering. Kaj Bech fik fremskaffet tegninger af
den originale SPRAY fra The Slocum Society på Hawaii, så
SPRAY ll er således temmelig tæt på originalen, hvilket vi
også kan se på de gamle fotografier og tegninger, der findes af
SPRAY, lige fra agterstativet, dækshusenes placering, linjerne
og riggen til rorets styreanordning. Største forskel er nok, at
Spray ll i lastrummet er udstyret med en 22 HK Sabb motor.
SPRAY II, bygget efter tegninger af sin berømte forgænger, som blev sejlet Jorden rundt alene af Joshua Slocum. 26
Foto: Steen Hemdrup
Forsvandt til søs
Selvom SPRAY sejler godt, har det været en bedrift af de helt
store at sejle jorden rundt alene, uden andet navigationsudstyr
end et gammelt ur - og en masse viden. Selv hans søkort blev
på et tidspunkt ædt af en ged. Særlig er også historien om tegnestifterne, men hvad det går ud på, skal ikke røbes her, så må
man selv i gang med bogen.
Maria gik i lære hos vores far som bådebygger efter 9. klasse
og overtog sammen med sin mand, Lars Callesen (udlært på
Fauerby Yachts) Aarøsund Bådebyggeri efter vores fars død
for 10 år siden. Det er blevet i familien.
SPRAY II til salg
Mit eget forhold til skibe og sejlads gik i glemmebogen, da
jeg blev voksen, gik musikvejen, kom på konservatoriet og
fik børn. Men længslen og trangen har været der hele tiden,
jeg har bare ikke haft hverken tid eller penge til at gøre noget
ved det. For to år siden faldt min mand, René, og jeg over en
annonce i Den Blå Avis, hvor SPRAY II var til salg. Sælgeren
var Bjarne Bech, Kaj Bechs ældste søn. Bjarne skrev i annoncen ” jeg forbeholder mig ret til selv at vælge min køber”
- så det måtte vi jo spørge om - kunne vi ”godkendes” som
købere? - og det kunne vi!
Så nu er vi de lykkelige ejere af et 36 fods træskib. Og ja - det
er som at cykle. Har du først en gang haft det under huden og
under neglene, så sidder det der. Det skal kaldes frem, når det
er 30 år siden, men fornemmelsen er der. Og min far sidder et
eller andet sted deroppe og smiler - det er jeg sikker på!
Nogle år efter, at han kom hjem, satte han ud på endnu en solosejllads, men kom aldrig tilbage. Onde tunger påstår, at han
blev sejlet ned af en linjedamper, mens han lå og sov, men vi
tror selvfølgelig, at han blev træt af at være en offentlig person
og i al ubemærkethed sejlede til en idyllisk sydhavsø, hvor han
har nydt sit otium i fulde drag, omgivet af skønne kvinder og
svajende palmer.
Stabil på kursen
Selv om vores evner udi sejlads på ingen måde kan måle sig
med Slocums, nyder vi at sejle SPRAY ll. Hun er faktisk bemærkelsesværdig kursstabil. Står sejlene godt, behøver vi
overhovedet ikke at røre roret for at holde kursen. I de indre
danske farvande kan vi ikke tage de lange stræk, som Slocum
kunne, men vi kan godt forstå, hvorfor han ene mand om bord
har kunnet sætte sejlene - og så lægge sig til at sove en hel nat,
og stå op til samme kurs. Alene Jorden rundt
SPRAYs historie er legendarisk. Kaptajn Joshua Slocum, født
i 1844, fik skroget af SPRAY foræret i starten af 1890´erne. Han skriver i bogen ”Jorden rundt alene”, at skroget, der stod
på land, var mindst 100 år gammelt, og der groede et æbletræ
op igennem det. SPRAY var oprindeligt en østerssloop fra
New Foundland, og Slocum brugte et par år på at sætte hende
i stand og fik skiftet tæt på 100% af den originale båd - men
beholdt linjerne. Derefter satte han ud alene. Han ændrede
undervejs rigningen, som oprindeligt var en sloop med kun en
mast og en meget lang bom, til en yawl med den lille mesanmast, der er luggerrigget. Specielt er det, at mesanen sidder
helt ude agter, så der er monteret en mesanbue til at holde
mesanen og en lille agterbom sættes på til mesanskødet.
Slocum kom som bekendt hele vejen rundt og skrev senere en
bog om bedriften, men allerede mens han var undervejs, blev
han mere og mere berømt.
På læns eller med vinden agten for tværs sejler hun fra stort set
alle - og selvom hun kun stikker 1,25 meter, er hun hæderlig
til at krydse - men ikke i let vind. Hun sejler bedst, når der
er lidt gang i den. Hun er en bredrøvet dame - 4,35 meter på
bredeste sted, så man siger, at hun sejler på bredden.
For os er det et eventyr - min mand René havde aldrig sejlet
sejlskib, før vi købte SPRAY II, men har heldigvis en fantastisk
forståelse for træ, håndværk og hvordan tingene fungerer - og
nyder at sejle. For mig er det en barndomsdrøm, der går i opfyldelse. Rigtigt mange har spurgt os, hvordan vi kan klare
vedligehold, når vi kun er to - og hemmeligheden er nok, at vi
begge to hygger os med det. Og aldrig mere ser tv.
SPRAY II, Aarhus, yawl, bygget i Aarøsund i 1976, 8 BRT,
Julie Heebøll Clausen, 20354565
27
TS byder nyoptagne fartøjer velkomne
ZUVERSICHT,
Kiel, skonnert,
kravel eg, bygget i Nyborg i
1905, 44,96 BRT,
v/Anna Düring,
+4917620382139
SILA, Aasiaat, grønlandsk lægebåd, kravelbygget i eg på eg,
bygget i Frederikssund i 1948, 18,59 BRT, Søren Peter Pedersen, 00299254513.
HAVMAAGEN, Helsingør, lodsbåd, kravelbygget fyr på eg, bygget i Langø i 1947, 7,2 BRT,
Carsten Vinther, 50983105.
FREJA, Rørvig, sjægte, klinkbygget lærk på eg, bygget i
Hobro i 1990, Jan Østrup,
51664826.
SANDRA, Middelfart, skonnert, eg på eg, bygget på Fanø i
1929, 39 BRT, Kurt Østergaard,
28608821
28
ANNI THRYSØE, Lemvig, Colin Archer, kravel eg på eg,
bygget i Asaa og Lemvig i 2015, 17 BRT, Colin Archer Laug
ved Flemming Kæmpe, 20843691.
ILSE, Flensborg, fiskekutter, kravel eg på eg, bygget i
Kerteminde i 1957, 7 BRT, Ûze Oldenburg,
004946122139.
FORTUNA, Århus,
fiskekutter, kravelbygget eg på eg, bygget i Nordby på Fanø
i 1933, 18,09 BRT,
Stæhr, Lefevre,
Hemdrup, 28265778.
ALLIANCE, Nysted, kutter, kravelbygget fyr på eg,
bygget på Langø i 1927, 8 BRT, Benny Ohm Svendsen,
40266407.
VID, Rantzausminde,
åfjords seksring med
råsejl, klinkbygget i
lærk på eg i Åbenrå,
Den Frie Lærerskole,
Skibslag V,
Mads Petersen,
50942967.
INGE-MARIE, Doverodde, fiskekutter, kravelbygget
lærk på eg, bygget i Hals i 1969, 9,8 BRT,
Hugo Jepsen, 29848425.
29
Vandet rundt
Nyt museumsværft i Havnsø
BRITA LETH på ret kurs
I januar 2014 indkaldte Frank Steinbeck, ejer
af Havnsø Værft, til et åbent møde, for at
sondere mulighederne for at omdanne værftet
til et aktivt museumsværft i foreningsregi.
Frank måtte med beklagelse indse, at det ikke kunne fortsætte
på privat basis.
Dette resulterede i en stiftende generalforsamling af foreningen
Havnsø Museumsværft med godt og vel 60 medlemmer.
I februar i år lykkedes det foreningen med gode sponsorers
hjælp at overtage bygninger og maskiner.
En af formålsparagrafferne er, at fartøjsejere kan leje sig ind
på værftet og eventuelt tage sin egen bådbygger med eller
arbejde selv.
Endvidere er formålet at afholde forskellige kulturelle
arrangementer men med hovedvægten på at få værftet til at
fremstå som en levende, arbejdende del af havnen.
Havnen er kommunal og råder over tre beddinger, to op til 10
tons og en på 20 til 40 tons.
Beddingsophal aftales med havnefogeden, som foreningen har
et udmærket samarbejde med.
Af Anders Gorm Hansen, JUTLANDIA
Af Nis Olsen
Skonnerten BRITA LETH har levet et usikkert liv, siden
skipper og medejer Otto Leth døde i 2012. Boopgørelsen
har betyder, at skifteretten og diverse advokater har været
indblandet.
Men nu er der fundet en løsning, så hun kan sejle videre,
fortæller en af ejerne, værftschef Peter Leth fra Hobro.
BRITA LETH stiller op til Fyn Rundt 19.-25. juli, og hun skal
være VIP-skib, når Tall Ship Race kommer til Ålborg 1.-4.
august. Måske sejler hun også Limfjorden Rundt i september.
Det er et nyt anpartsselskab, som har overtaget skonnerten
fra det tidligere selskab, som blev erklæret konkurs i foråret.
De fire Leth-søskende fortsætter blandt anpartshaverne. Det
er Carsten, der ordner det praktiske i forhold til Skibstilsyn,
Peter som står for oprigningen, Kirsti er direktør og står for
bookingen sammen med Sannie.
Med hensyn til regler og takster for brug af faciliteterne
henvises til foreningens hjemmeside
www.havnsoemuseumsvaerft.dk og foreningens annonce her
i bladet.
Vi håber med dette initiativ, at vi kan hjælpe fartøjsejere, der
gerne vil gøre arbejdet mere eller mindre selv, men mangler et
sted at gøre det, og samtidig holde liv i vores værft.
Desuden er Kent Grundvad med som anpartshaver. Han har
en fortid på STYRVOLT og ti år på MARYLIN ANNE. Han
og Carsten Leth deler skipperjobbet i år med hjælp fra to
bedstemænd med erfaringer fra henholdsvis GEORG STAGE
og DANMARK.
’Det er dejligt at have ejerskab over skibet igen. Og vi glæder
os til at kunne forberede næste års sæson grundigt. Her skal vi
virkelig ud af starthullerne’, lover Peter Leth.
Franske bådebyggere i Ribe
Ribe Træskibslaug har i forsommeren haft to franske
bådebyggerlærlinge på praktikophold i fire uger.
De to unge franskmænd er under oplæring i Bretagne, men
havde lyst til at udvide deres erfaringer med klinkbyggede
træbåde.
’I Danmark og i de nordiske lande er der en stærkere tradition
for byggeri af og sejlads med træbåde. Den går jo tilbage til
vikingerne, så det var oplagt, at vi tog til Danmark for at lære
mere’, siger de til Jydskevestkysten.
De deltog blandt andet i reparationen af laugets Middelfartjolle.
Træskibslaugets oldermand, Preben Glud, siger til avisen:
’De to unge franskmænd er rent håndværksmæssigt dygtige.
De lærer noget af os, og for os er det spændende at have sådan
et par gutter på besøg. De er gode til at arbejde selvstændigt,
men ellers kommer vi med et par fif indimellem’.
30
De støtter TS:
VEDLIGEHOLD af
JOLLER 10-25 fod
Smakkejoller – sjægte oselvere – hækjoller og
travaljer vil vedligeholdes –
SKAL vedligeholdes.
Se det som en fornøjelse!
Prøv det! Læs om det!
TS har det!
Annoncepriser:
Hent selv hæftet på www.ts-skib.dk
Reproklar annoncetekst/billeder sendes på e-mail til
TS-sekretariatet.
TS er ikke MOMS-pligtig.
Annoncerne bringes i TS-bladet, og for faste annoncører
desuden på ts-skib.dk.
Priser:
Faste annoncører betaler årligt kr. 1.800 for en annonce
i 4 blade og på ts-skib.dk.
Én gang om året fakturerer TS-sekretariatet annoncen.
Annoncer i enkeltblade koster:
1/4 side: kr. 300
1/2 side: kr. 600
3/4 side: kr. 900
1/1 side: kr. 1.200
Fakturering sker ved annoncens bestilling.
Efter aftale kan enkeltstående annoncer lægges på ts-skib
i perioden indtil næste blad udkommer.
Navnestandere
Sommer og sejlvejr.
Pynt dit skib med en
navnestander.
Ring eller mail.
Henvendelse:
Asta Graunbøl.
Tlf: 28 526 326 mail: astagraunboel@gmail.com
31
Lundeborg Havns bedding
Til fartøjsejere og
fartøjsrepræsentanter
Brug fartøjslisten på www.ts-skib.dk til formidling af oplysninger om dit skib. Få et billede med og oplys din korrekte mailadresse. TS-bestyrelsen eller Skibsbevaringsfonden har ind imellem brug for at kontakte/informere fartøjsejerne, og så er det ærgeligt, at kun halvdelen
har oplyst en mailadresse. Desuden pynter det gevaldigt
med et billede af dit flotte fartøj. Klik ind på http://ts-skib.
dk/fartoejer/fartoejsliste.html og find dit fartøj. Hvis der
mangler billede og mailadresse, eller du har andre korrektioner, så informer pr. mail til kasserer@ts-skib.dk
3 beddingsvogne for kort og langkølede både.
Vi sætter din båd på bedding
Du kan selv arbejde på båden.
Du kan få professionel hjælp her eller udefra.
Beddings-priser gældende for 3 dage
0 - 12 tons
1.250 kr.
12 - 20 tons
1.500 kr.
over 20 tons
2.500 kr.
spuling
100 kr.
Henstillet på vogn udover 3 dage: 100 kr. pr. dag
Kontakt havnefogeden tlf. 2148 2920
De bedste hilsner fra
Egon Hansen,
TS-fartøjsregistreringsafdelingen m.v.
Lundeborg Havn Aps
www.lundegorghavn.com
32
Alle former for fartøjer
modtages i kommission.
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
Vi har mange ventende købere i vort
kartotek til mange forskellige former
for fartøjer.
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Ring uforbindende til os
og hør nærmere.
De får altid reel betjening.
www.kurt-soerensen.dk
kurt@kurt-soerensen.dk
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau
56 50 68 41 - 40 45 69 41
Mød os på www.cmskibe.dk
Specialer:
Egetræ, Robinie/Akacie, Douglas gran
Lærketræ, Linolieprodukter
Kæmpe lager midt i DK , på havnen i Svendborg.
Hurtig levering af lagervarer til ønsket adresse.
Tlf. 62 25 18 28 Indehaver : Christian Bidstrup
Lundeborg Træ, Kullinggade 29,
5700 Svendborg
www.lundeborgtrae.dk
www.egeplankeborde.dk
33
REDAKTIONEN:
Redaktør: Nis Olsen, Slotsvej 12, 1. 4300 Holbæk Redaktion: Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S Henrik Kastoft, Vitus Beringsvej 5, 3520 Farum
Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup Annoncer: Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1., 4300 Holbæk Næstformand: Jay Brun Jensen, Maritimt Center, Havnepladsen 2, 5700 Svendborg Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Bestyrelsesmedlem: Anne Svendsen, Slotsgade 12, 4880 Nysted Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup Bestyrelsesmedlem: Mathilde Højrup, Moesgaard Alle 14, c/o Laursen, 8320 Mårslet Bestyrelsesmedlem Ole Vistrup, Stjernegade 20 E, 1., 3000 Helsingør Bestyrelsesmedlem Preben Glud, Skibbroen 29, 1., 6760 Ribe Suppleant: Henning Thøgersen, Højbovej 11, 7620 Lemvig Suppleant: Joachim Juel Vædele, Farvergade 27, 1463 København K Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov Revisorsuppleant: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge TS-LOKALFOLK:
Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg Djursland: Geert BilanderNedergade 30 A 8400 Ebeltoft Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur Østjylland: Peer Bonnemann, Sæterstien 17, 8200 Aarhus N
Sønderjylland: Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 6100 Haderslev Ribe og Vadehavet: Preben Glud Skibbroen 29, 1. 6760 Ribe Østfyn: Vacant
Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Sydfyn: Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 5600 Faaborg
Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev Sydsjælland: Vacant
Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 2049 5174 4029 6468 2469 9287
3026 3887 ts.redaktion@gmail.com
jens.riise.k@gmail.com
hkastoft@me.com
ts.grafiker@gmail.com
2842 5626 3018 5841 2148 7159 2144 5068 5183 8751
2042 9058 6044 5880 2126 6230 4020 1232 3097 0330 2211 0122 4156 9013 3045 5702 ettrup.merete@gmail.com
jay.brun.jensen@svendborg.dk
kasserer@ts-skib.dk
anneinysted@mail.dk
ennettedres@hotmail.som
karstenheide1@gmail.com
mathildehojrup@hotmail.com
ole.vistrup@sejlskib.dk
pbglud@mail.dk
401@mail.dk
jv@vartov.dk
kirsten@hjort.eu
emma-anne-jan@jubii.dk
9813 2957 2826 5023 9759 7300/4027 6666
4068 1197 2143 4214 4020 1232 br@math.aau.dk
geert.bilander@gmail.com
tousgaard.fur@fibermail.dk
bonnemann@hotmail.com
heeboell@email.dk
pbglud@.mail.dk
6440 1877 jgsnug@profibermail.dk
2147 4582 pouleriksimonsen@hotmail.com
2330 8509 ingelise@brandt.mail.dk
5885 5446 / 6092 1504 kirstflem@gmail.com
4717 9341 / 2449 0779
5665 0636 / 3022 1298
4085 6017 2823 4018 5174 0109 2993 5695 sanderhoffhenning@gmail.com
veritas5pak@live.dk
ericerichsen1@gmail.com
galleybenny@gmail.com
gretheoghenrik@gmail.com
pfs@traebaade.dk
TS-REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:
Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev 2148 7159 2147 9023 kasserer@ts-skib.dk
sim@skivephs.dk
REPRÆSENTANT I EMH:
Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa 4017 6132 nis-edwin@list-petersen.dk
FORSIKRING: Søassurancen Danmark, Ærø 62531072
KONSULENTER:
Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Ravnebjerget 9, Søvind, 8700 Horsens
Alt i tovværk: Werner F. Nielsen, Havnegade 29, st. 4900 Nakskov 7565 9919 / 2080 9518 rasmussen@skibsbevaringsfonden.dk
4043 4899
34
Aktivitetskalender 2015
Info vedr arrangementer sendes til ts.redaktør@gmail.com
JUNI
22. – 26. TS Uddannelse- og træningssejlads www.ts-skib.dk
24. – 28. Vestjyske Skibsdage, Hvide Sande www.ts-skib.dk
27. – 28. Tordenskioldsdage i Frederikshavn www.tordenskiold.dk
28. – 5/7 Vinden Drar i Bragdøya www.vinden-drar.org
JULI
03. – 04. Smakketræf i Vadehavet, Ribe www.ts-skib.dk
04. Pålidelighedsejlads – Sommerfest, Stubbekøbing www.ts-skib.dk
05.
Maritim dag i Ribe www.ts-skib.dk
05. – 07. Træf, Fjordsejlerne, Orø.
03. – 09. Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org
06. – 10. TS-Skibsdage på Fejø www.ts-skib.dk
20. – 24. Øhavet Rundt www.tattart.com
20. – 24. Fyn Rundt www.fyn-rundt.dk
AUGUST
01. – 04. Tall Ship Race, Aalborg www.tsr15.dk
01. – 05. Hajkutter Regatta Nysted – Rostock www.hajkutter.dk
06. – 08. Risør Trebåtfestival www.trebatfestivalen.no
08. – 15. Øresundsugen, hvor aktiviteter for TS-fartøjer indgår
www.ts-skib.dk
14. – 16. Træf Fjordens Træbåde, Holbæk www.holbmus.dk
15. – 16. Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads www.sjaegt.dk
23.
Nyhavns Kaffekop www.ts-skib.dk
21. – 23. Sundtoldmarked Helsingør www.visitnordsjaelland.dk
27. – 30. Kongelig Classic (Aabenraa - Flensburg) www.kongelig-classic.com
30. – 31. VM i Smakkesejlads – Pokalsejlads www.sprydstagen.dk
SEPTEMBER
06.
Kurs Aalborg www.limfjordenrundt.dk
05. – 06. Maritim Festival i Løgstør www.muslingebyen.dk/Maritim-Festival
08. – 12. Limfjorden Rundt www.limfjordenrundt.dk
OKTOBER
09.
Kulturnat. Aktiviteter på veteranskibe i Nyhavn. www.kulturnatten.dk
Sundtoldmarked 2014.
Foto: arrangørerne
35
Returadresse: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk
I et par kølige forårsdage lignede Nyhavn sig selv, da havnen, skibene og flere TS medlemmer var statister i filmen
”The Danish Girl”. I 1928, hvor historien foregår, solgte fiskerne fra kajkanten.
Foto venligst stillet til rådighed af fotograf Steen Jensen.
36