Finansmarkeder præget af et glidende krak

Transcription

Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
De finansielle markeder har den seneste uge været præget af et glidende krak, som dog endnu kun i begrænset omfang har sat sig i danske aktier. Som beskrevet i
seneste udgave af Økonomisk Ugebrev holdes flere af
de store danske aktier oppe af massive tilbagekøb fra
selskaberne selv. Underliggende er en lang stribe udenlandske aktiemarkeder nu i en klar langsigtet nedtrend
for første gang i tre år, og de fleste andre finansielle
aktivmarkeder har den seneste måneder bevæget sig
mod historiske lavpunkter.
Internationale kommentatorer stiller nu det relevante og stadig mere presserende spørgsmål, som stort
set bliver ignoreret af de danske bankanalytikere: Er det
udtryk for en sund udvikling i den globale økonomi, at
oliepriser, metalråvarer, obligationsrenter, informationsforventninger og flere andre aktivmarkeder nu befinder
sig i et klart glidende krak? Svaret hos flere af dem er et
rungende nej: Det er ikke et sundhedstegn.
Men det kan til gengæld meget vel være forvarsel om,
at den globale økonomi og især de finansielle markeder
står foran en nedsmeltning, som startes af en selvforstærkende psykologisk markedsreaktion, der bevæger
sig fra nervøsitet, over angst til panik, accelereret af
tvangsudsalg og værdidestruktion.
En første vigtig drivkraft bag de vigende aktivmarkeder er uden tvivl opbremsningen i kinesisk økonomi,
som antageligt er langt værre end de officielle data viser. De seneste PMI-data for den kinesiske erhvervstillid
viste, at den accelererende opbremsning ikke længere
kan skjules. Fantoms Consultings anerkendte Momentum Indikator for kinesisk økonomi (baseret på bl.a.
udviklingen i godstransportmængder og elforbrug) viser den reelle BNP-vækst nu er under tre procent. Efter
de kinesiske aktier i den forgangne uge har genstartet
de seneste måneders nedtur, efter en to ugers pause,
er en stribe aktiemarkeder begyndt at falde kraftigt tilbage, herunder det tyske.
Nervøsiteten på de finansielle markeder er blevet
markant forøget efter de kinesiske myndigheders melding om en løbende devaluering af den kinesiske yuan,
som vil forrykke den internationale konkurrenceevne.
Analyser viser, at den globale vækst især vil blive påvirket negativt af lavere BNP-vækst i Kina. Deutsche Bank i
et notat estimeret effekterne på tysk og europæisk økonomi. Credit Suisse ser mere optimistisk på tingene, og
storbanken skønner, at de seneste kursfald kan være en
god købsmulighed. Natixis ser i en analyse betydelige
globale effekter af en fortsat kinesisk devaluering: “Expectations of this depreciation could, in the short term,
lead to even larger capital outflows from China and
Fortsættes side 23...
LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 25/2015
NYHEDSANALYSER
Side2Omvendt sminke i Mols-Liniens regnskab?
Side4Polaris manipulerer småaktionærer i ML
Side5Hårdt opgør i kåring af den svageste storbank
Side7Erhvervsliv ser Big Business i statens Big Data
Side8FLS og TDC: Bestyrelsen tæt på hele tiden
Side10 Danske virksomheder rammes af Kina-opbremsning
Side11 Carlsbergs nye strategi: Frasalg trænger sig på
Side12 Lundbeck: Succes åbner for drastisk spareplan
TEMA:
Side13 Ledelseskonsulenter ekspanderer i udlandet
Side17 Konsulenter ser pres fra Big Data og udlandet
Side18 Big 4-revisorer tager bidder fra konsulenter
OVERBLIK & KONJUNKTUR
Side19 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning
Side20 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Side21 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Side22 Uddrag fra ØU Flash News!
Side24 Igen tøvende fremgang i dansk økonomi
MARKEDSOVERVÅGNING
Side25 Stigende usikkerhed om amerikansk renteforhøjelse
Side26 Markant stemningsskifte presser renterne
Side27 Uroen smitter af på valutamarkederne
Side28 Finanskalender & Boligrenter
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 2
Omvendt sminke i Mols-Liniens regnskab?
Analyse: Børsnoterede Mols-Linien aflagde torsdag
regnskab for 1. halvår 2015, som enten præges af fejl
og mangler, eller af bevidst eller ubevidst vildledning
fra selskabets ledelse, hvor årets cash-flow fra driften
groft undervurderes. Økonomisk Ugebrev har nærlæst
regnskabet, hvor der dog er en betydeligt bedre gennemgang af forudsætninger bag 2015-resultatet end
tidligere. Men de nye detaljer afslører også en nærmest
chokerende inkonsistens mellem faktiske resultater og
forventninger.
Som et eksempel kan nævnes, at det oplyses (side 11),
at der ”forventes en positiv pengestrøm for hele 2015 i
intervallet 60-70 mio. kr. fra årets aktiviteter.” Hvad der
ligger bag formuleringen ”årets aktiviteter” er uklar. Men
hvis det opfattes som cash flow fra driften (før ændring i
arbejdskapital) var den allerede i første halvår 40 mio. kr.
(ifølge regnskabets pengestrømsopgørelse på side 20).
Da driftsplusset (EBITDA) forventes at blive betydeligt
større i anden halvår end første halvår, hænger tallene
slet ikke sammen.
Ud fra de oplyste regnskabstal fra 1. halvår og forventninger til 2. halvår kan EBIT faktuelt opgøres til
110 mio. kr. for hele året. Med selskabets sædvanlige
afskrivninger på 25 mio. kr. pr. halvår (som fremgår af
regnskabet) svarer det til en EBITDA på 160 mio. kr. i
2015. Altså den rene cash flow fra driften. Herfra skal
trækkes renteudgifter på ca. 26 mio. kr. pr. halvår. Det
giver, alt andet lige, et frit normaliseret cash flow på ca.
110 mio. kr. – og altså langt mere end de oplyste 60-70
mio. kr. Forskellen kan umiddelbart kun forklares af gennemførte og planlagte afdrag på lån eller anlægsinvesteringer, som der dog ikke oplyses særskilt om, samt
engangsforhold.
Der er imidlertid tale om poster, der normalt ikke indgår i en opgørelse af cash flow fra driften. Eksempelvis
ekstraordinært afdrag på lån eller investeringer kan man
ikke som regnskabslæser gætte sig til. En aktionær eller investor vil derfor kunne opfatte denne sløring som
vildledende fra bestyrelsens side, da det er en vigtig
oplysning ved vurdering af aktiens værdiansættelse.
Mols-Linien oplyser i regnskabet dog flere forudsætninger bag forventningen til 2. halvår 2015 end tidligere.
Det sker blandt andet efter Økonomisk Ugebrev i den
seneste udgave påpegede, at selskabet ikke levede op
til fondsbørsens formelle oplysningsforpligtelser vedrørende oplysninger om forudsætninger bag udmeldte
forventninger. Vi anser det for sandsynligt, at Fondsbørsens overvågningsenhed har reageret over for selskabet
på Økonomisk Ugebrevs iagttagelse.
Vi bemærker, at der også oplyses bedre om forudsætninger bag 2016-meldingen: Det oplyses, at det med
afsæt i det forventede 2015 resultat er korrigeret for
den sikrede olieprisgevinst, som kan beregnes til 30
mio. kr. samt en trafikvækst på fem procent, svarende
til plus 34 mio. kr. i resultatet, baseret på den oplyste
følsomhed i regnskabet.
Alt andet lige svarer de to komponenter til plus 64
mio. kr., hvor ledelsens forventning efter skat kun er 32
mio. kr. højere i 2016 end i 2015. Forventet EBIT oplyses
for 2016 til 146 mio. kr. (svarende til et EBITDA på ca. 200
mio. kr.), og efter finansomkostninger på 60 mio. kr. til et
cash flow fra driften på 140 mio. kr. Ledelsen oplyser dog,
at den forventede ”pengestrøm” bliver 90-100 mio. kr.
En anden mærkværdighed i regnskabet er, at det
oplyses, at selskabet i 2. halvår 2015 forventer at øge
antallet af personbilsenheder med seks procent, til
670.000, i forhold til 2. halvår 2014. Til gengæld ventes
antallet af færgeafgange at blive øget med 15 procent
– nemlig fra 3782 mod 3294 i 2. halvår 2014. Med andre ord forventes antallet af færgeafgange øget mere
end dobbelt så meget som antallet af transporterede
biler. I gennemsnit ses 177 antal biler pr. færgeafgang
i 2. halvår 2015 mod et gennemsnit på 192 biler pr. afgang i 2. halvår 2014. Bliver det faktiske realiserede tal
blot 5 procent højere, altså 186 biler pr. afgang, vil det
påvirke resultatet positivt med 18 mio. kr. jvf. selskabets
følsomhedsanalyse.
Samlet set er regnskabet for 1. halvår 2015 langt mere
informativt end de tidligere redegørelser om årsforventninger. Men for aktionærer og investorer, der skal tage
stilling til et købstilbud, er der fortsat store uklarheder.
Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få en kommentar fra
Mols-Liniens bestyrelsesformand og adm. direktør via en
kontakt på de telefonnumre, som er oplyst i regnskabsmeddelelsen. Det er ikke lykkedes at opnå kontakt. Vi bemærker,
at Polaris også har meldt fra til et aftalt interview fredag
med DR P1 Business, som kan høres her.
MWL
NYHEDSANALYSE: OMVENDT SMINKE I MOLS-LINIENS REGNSKAB? - side 2
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
ANNONCE
Side 3
BLIV ET BEDRE
BESTYRELSESMEDLEM
Økonomisk Ugebrev Ledelse (tidligere Nyhedsbrev for
Bestyrelser) har de seneste 12 år leveret inspiration til
toppen af dansk erhvervsliv.
Vores læsere lægger vægt på:
• at blive opdateret om nye tendenser i bestyrelsesarbejdet
• at læse om hvordan andre bestyrelser håndteret konkrete udfordringer
• at læse interviews med toneangivende bestyrelsesformænd
• at blive opdateret om internationale tendenser
• at læse vores kortlægninger/ analyser af bl.a. den nye CEO profil,
den nye CFO profil og Top 50 DirektørRating
• at læse Top 100 ratings af Investor Relations og Top 100 Rating af God selskabsledelse
Publikationen udkommer 22 gange årligt, og består af
ensides artikler med fokus på konkret inspiration, nytteværdi
og aktualitet.
T IL M E L D H E R
Læs mere og bestil på:
ww w.bestyrelsen.dk
ANNONCE - side 3
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 4
Kommentar
Polaris manipulerer småaktionærer i ML
Kapitalfonden Polaris udsendte forleden et brev til de
private aktionærer i Mols-Linien, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt, da kapitalfonden derved har fået
særbehandling ved at få direkte kontakt med selskabets aktionærer. Hvis brevet kommer direkte fra Polaris
har kapitalfonden fået adgang til selskabets aktiebog.
Hvis brevet kommer fra Mols-Linien er selskabets bestyrelsen efter alt at dømme med til at vildlede sine
egne aktionærer.
Opgøret om Polaris begynder efterhånden at udvikle
sig til en meget udansk forestilling, hvor kapitalfonden
synes at gå ud over stregen, hvilket er overraskende, når
man ser på den konkrete fonds ejerkreds. I ejerkredsen
er blandt andet Dansk Vækstkapital, som administreres
af statsejede Vækstfonden, PFA, PensionDanmark, Pensam og Sampension. Man kan spørge, om de virkelig
bakker op om Polaris fremgangsmåde i kapitalfondens
iver for at skabe afkast.
Polaris fremfører påstande i brevet til Mols-Linies
småaktionærer, som man med rette kan sætte et stort
spørgsmålstegn ved: For det første skriver Polaris, at
”Mols-Linien står foran store investeringer for at styrke
forretningen og fastholde arbejdspladserne på færgerne.” Truslen om, at der kan forsvinde arbejdspladser
uden investeringer, er beviseligt taget ud af den blå luft.
Økonomisk Ugebrev har tidligere citeret Mols-Liniens
bestyrelsesformand for, at der ikke var planer eller
overvejelser om nyinvesteringer. Kun fortsat betydelig
trafikvækst kunne på sigt give grundlag for et investeringsbehov.
For at det andet skriver Polaris, at den ældre færge,
Max Mols, står foran en udskiftning. Her ses bort fra,
at den inden for de seneste år er totalrenoveret indenbords, og at motor og installationer er i fin stand. For
det tredje påpeges, at soliditeten kun er 4,3 procent.
Men gælden er især leasinggæld, og det nævnes ikke,
at selskabet står overfor at hente knap 200 mio. kr. i frit
cash flow (EBITDA) fra driften næste år.
For det fjerde påpeges i brevet, at ”midlertidig rygvind fra brændstofpriserne ikke er godt nok” når det
handler om en vurdering af den fremtidige lønsomhed.
Her ses bort fra, at de seneste måneders historiske nedtur i oliepriserne betyder, at forward priserne på olie nu
er lave 4-5 år ud i fremtiden. De lave oliepriser er med
stor sikkerhed ikke er en kortvarig parentes, men en
strukturel prisændring. For det femte fastholdes truslen
om, at Polaris under alle omstændigheder vil afnotere
selskabet fra børsen, blandt andet med henvisning til
at selskabet er for lille. Med mindre Fondsbørsen vil
grave sig egen grav, når det handler om at notere små
nye selskaber, som typisk har en stor hovedaktionær, er
det utænkeligt, at NasdaqOMX vil acceptere dette. En
tvangsafnotering vil være at tromle de 15-20 procent af
aktionærerne ned, som ønsker at fortsætte som aktionær i selskabet. Hvis Fondsbørsen acceptere dette, vil
der en gang for alle være lukket for nynotering af SMV
virksomheder på det danske aktiemarked, da dette trusselsbillede ikke vil blive glemt.
Opgøret om Mols-Linien får også stadig flere brikker,
som må overraske eksterne iagttagere. Mols-Linien bestyrelse og direktion har efter det oplyste nu accepteret
Polaris købstilbud på 40 kroner, selvom aktien handles
på børsen på 40 kroner. Hvorfor? Det virker ude fra set
meget mærkeligt, og man kan ikke undgå at søge efter
motiver.
Hvorfor gav Mols-Liniens bestyrelse eksklusivitet til
Polaris omkring en due diligence, for derved at afskære
sig fra at andre potentielle købere reelt kom på banen.
Det virker ikke kun uklogt. Det lugter også lidt af noget,
der kunne være ansvarspådragende adfærd, fordi det
kan stille de øvrige aktionærer ringere end ellers. Hertil kommer, at bestyrelsen ikke synes at have overholdt
selskabets egne regler for god selskabsledelse, idet
ledelsen om overtagelsesforsøg skriver følgende om
selskabets politik (i relation til anbefalingernes punkt
1.3): ”Ved et eventuelt overtagelsesforsøg vil bestyrelsen
afholde sig fra uden generalforsamlingens godkendelse
at imødegå et sådant ved at træffe dispositioner, som
reelt afskærer aktionærerne fra at tage stilling til overtagelsesforsøget.”
Og hvorfor har det statsejede Finansiel Stabilitet
uigenkaldeligt accepteret Polaris´ seneste købstilbud
på 40 kroner, hvis der muligvis kan sælges til en endnu
højere pris til andre aktører, eksempelvis rigmanden
Henrik Lind, som angiveligt samler aktier op til 44 kroner stykket. Polaris’ forhøjede tilbudspris på 40 kroner
løber til den 24. august.
MWL
NYHEDSANALYSE: POLARIS MANIPULERER SMÅAKTIONÆRER I ML - side 4
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 5
Analyse
Hårdt opgør i kåring af den svageste storbank
For de fleste banker er finanskrisen ved at være forhistorie. Men særligt to mellemstore banker er fortsat i
krise, ikke mindst på grund af fortsat svaghed inden for
landbrug og på ejendomsmarkedet. Det drejer sig selvfølgelig om Vestjysk Bank og Alm. Brand Bank, som i den
forgangne uge aflagde regnskaber for Q2. Økonomisk
Ugebrev har sat sig for at kåre den svageste større bank i
Danmark, og der har vist sig at være et knivskarpt opgør.
Vi gennemgår i det følgende de to bankers regnskaber på en stribe delområder:
Overordet strategi og langsigtet lønsomhed:
Ud fra regnskabet er det meget vanskeligt at se Alm.
Brand Bank langsigtede overlevelsesmuligheder. Og det
er også svært at se en bæredygtig forretningsmodel.
Selvom Alm. Brands ledelse har skilt det meste udlån
ud i en afviklingsforretning, viser den lille fortsættende
forretning nul på bundlinjen: Privatforretningen tjener
selv uden nedskrivninger ingen penge. De andre forretninger i Alm. Brands fortsættende forretning, nemlig
”finansielle markeder” og leasing tjener stort set ingen
penge. Spørgsmålet er, om de har og vil få volumen, så
der kan fastholdes eller opbygge stordrift og nødvendige kompetencer. Strategisk synes der at være stor
uklarhed om dette. Modsat er Vestjysk Bank en ekstrem
lønsom forretning, og i seneste kvartal er overskuddet i basisforretningen forøget, trods faldende udlån.
EFFEKTIVT OG HURTIGT
Udvidelse af rentemarginalen er dog næppe langsigtet
bæredygtig.
Kvartalets tabshensættelser: Alm. Brand Bank hører til blandt de få danske banker, som på det seneste
har øget tabshensættelserne. I halvåret var de bogførte
tabshensættelser på 106 mio. kr., mod 67 mio. kr. samme
periode sidste år. Hensættelserne i 2. kvartal var med
55 mio. kr. dobbelt så store som Q2 sidste år. De bogførte hensættelser holdes nede af, at tidligere hensatte
beløb har kunnet tilbageføres, svarende til et beløb på
74 mio. kr. Hovedparten af hensættelserne vedrører afviklingsforretningen. Men den fortsættende leasingforretning havde ligesom i første kvartal tabshensættelser
på knap 30 mio. kr., som spiser hele driftsoverskuddet.
Banken skriver dog, at forretningsvolumen øges: ” Leasingporteføljen udvikler sig fortsat positivt med samlede aktiver på 591 mio.kr. mod 363 mio.kr. på samme
tidspunkt i 2014.” I Vestjysk Bank blev i seneste kvartal
bogført hensættelser på 78 mio. kr., mod 93 mio. kr.
i årets første kvartal. Tabshensætteler var nok lavere
end de fleste havde ventet på grund af den negative
udvikling i landbruget. Banken skriver selv, at de fleste
hensættelser vedrører landbrug.
Fortsættes næste side...
Investorkommunikation
via flere kanaler
VP INVESTOR SERVICES giver adgang til en bred
vifte af løsninger, som omkostningseffektivt øger
kommunikationen med investorer.
Vi har en række erfarne specialister, som kan vejlede dig
så kommunikationen med investorerne bliver optimal.
Kontakt os og hør mere på telefon 4358 8866 eller
læs mere på vp.dk.
NYHEDSANALYSE: HÅRDT OPGØR I KÅRING AF DEN SVAGESTE STORBANK - side 5
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 6
Hårdt opgør i kåring af den svageste storbank
...fortsat fra forrige side
De svageste udlånssegmenter: For begge banker er
udlån til ejendomsmarked og landbrug de store problemområder. For Vestjysk Bank er der landbrug, der
trækker tænder ud. For Alm. Brand Bank synes det en
stor portefølje med gamle pantebreve, som koster dyrt
i nedskrivninger kvartal for kvartal. Vestjysk Bank har
allerede tabshensat for 1,3 mia. kr. på landbrugsudlån,
svarende til halvdelen af den samlede udlånseksponering. Men der er stadig for en halv milliard kroner udlån med ”væsentlige svagheder”, hvor der endnu ikke
er hensat (note 24). Til gengæld er ejendomsudlånet
under markant forbedring. For Alm. Brand Bank er det
helt store problemområde ejendomme, blandt andet
baseret på pantebreve, men også landbrug, hvor eksponeringen er mindre.
Akkumulerede tabshensættelser: Alm. Brand slås
med en afviklingsportefølje, som efter alt at dømme er
meget svag. Af den samlede krediteksponering på 5,6
mia. kr. er der afdækket 1,4 mia. kr. med akkumulerede
hensættelser. Den samlede eksponeringen i den del af
banken, som er under afvikling, dvs. landbrug, erhverv
og pantebreve, er 3,5 mia. kr. efter nedskrivninger. Med
andre ord ligger der potentielle fremtidige tab på flere
milliarder i denne portefølje, hvor især pantebrevene
anses for at være svage. Vestjysk Bank har også betydelige akkumulerede tabshensættelser, nemlig for
3,3 mia. kr. De er især afsat hensættelser på udlån til
landbrug og ejendomme. Banken er en bruttoeksponering mod landbrug på 2,6 mia. kr. og heraf er der individuel hensat med et beløb på 1,3 mia. kr. og for ejendom
er eksponeringen 1,7 mia. kr. og der er hensat 0,6 mia. kr.
Kapitalforhold: Vestjysk Bank solvensmæssige overdækning er fortsat begrænset. En fortsat svag udvikling
i landbruget og især for mælkebønderne kan udløse
nye røde tal på bundlinjen. De løbende overskud fra
basisindtjeningen kan dog absorbere meget. Og med
Finanstilsynets åbning for langsigtede genopretningsplaner, er der lang elastik for Vestjysk Bank. Mælkepriserne ser ud til at fortsætte ned, og vi ser stor mulighed
for at myndighederne holder hånden under branchen,
hvis markedssituationen ikke forbedres. Som tidligere
nævnt synes der nu en vending på vej i mælkepriserne.
Bundlinjen: På baggrund af analysen har vi valgt at
kåre Alm. Brand Bank som Danmarks svageste mellemstore bank. Kåringen er baseret på, at forretningsmodel
og lønsomhed er ekstrem svage. Kapitalforholdene er
umiddelbart svagest i Vestjysk Bank. Men vi ser ikke
dette forhold som livstruende. Alm. Brand Bank leverede
i Q2 en bundlinje på minus 66 mio. kr. Vestjysk Bank kom
ud med ni mio. i plus.
MWL
TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA
Tegner du årsabonnement før 1. september 2015 får du 30 % rabat.
Abonnement omfatter 22 udgivelser fra august, hvor det overgår til at udkomme hver 14. dag.
Normalprisen for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen er 1.750 kr. inkl. moms.
For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. excl. moms for op til fem
modtagere. Fratrukket introduktionsrabat ved tegning før 1. september er prisen 10.500 kr. excl. moms.
B E S T IL H E R
ieugebrevet.dk/oubp
Læs mere på: www.akt
NYHEDSANALYSE: HÅRDT OPGØR I KÅRING AF DEN SVAGESTE STORBANK - side 6
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 7
Erhvervsliv ser Big Business i statens Big Data
Erhvervslivet ser nye kommercieller muligheder, når staten
i næste måned, via den såkaldte datafordeler, lancerer
det første Big Data-sæt i milliardprojektet om åbne offentlige data til erhvervslivet. Det er i første omgang de
rådgivende ingeniører, som arbejder med geodata, der
først kommer til at drage økonomisk fordel af den effektive adgang til statens Big Data. Geodata omfatter informationer om matrikler, bygninger, vejnet, vandløb og søer,
som typisk kan bruges i løsninger på miljø-, energi- og
transportområdet. Frem mod 2017 vil bl.a. data fra CPR-,
CVR- og ejerfortegnelsesregistrer også blive inddraget
”Vi ser store muligheder. Vi har ikke sat konkrete tal
på, men vi planlægger en gradvis implementering af en
række services, fordi datafordeleren sikrer pålidelige data
i høj kvalitet. Dertil bliver det nemmere at udvikle og
skabe nye innovative produkter på tværs af faggrupper,
når der med tiden kommer flere datasæt på.” Det siger
Project and Team Director Thomas Rokkjær fra NIRAS.
Også hos Cowi er der forventninger til at den nye og
bedre adgang til offentlige data vil betyde øget kommerciel aktivitet: ”Det er adgangen og omkostningen
til at integrere geodata i ydelsen, der bestemmer omfanget af anvendelse. Dvs. desto enklere og billigere
adgang, der er til data, desto mere vil de blive anvendt
til at forbedre den samlede leverance. ”Det oplyser Senior Vice President Planning and Economics, Lars Green
Lauridsen fra Cowi.
Den såkaldte datafordeler, som sikrer tilgængelighed og datakvalitet har KMD d. 6 august leveret til staten. Datafordeleren vil i første fase indeholde geodata,
men frem mod 2017 vil yderligere datasæt blive tilgængelige – bl.a. data fra CPR-, CVR- og ejerfortegnelsesdata
som erhvervslivet kan udnytte til at skabe nye services
og effektiviseringer.
KMD, der sidste år vandt 100 mio. kr. udbuddet
forventer selv i 2020 et trecifret millionbeløb i øget
indtjening på nye forretningsområder som direkte konsekvens af mulighederne med datafordeleren. ”Vi har
de seneste seks måneder, sideløbende med udviklingen
af datafordeleren, kigget på relaterede forretningsområder. Vi forventer i 2020 ny forretning for mere end
100 millioner kroner. Der er i første omgang offentlige
kunder, men også i brancher som tele og finans har vi
forretningsinitiativer i støbeskeen. Dertil ser vi gode
muligheder i at tilbyde en kommerciel pendant til de
offentlige åbne data, hvor private virksomheder kan udstille egne data og nemt benytte andre virksomheders
data i nye sammenhænge,” siger domain executive lead
fra KMD, Nicolas Lemcke Horst, til Økonomisk Ugebrev.
Partner Bo Overgaard fra virksomheden Septima, der
arbejder med anvendelse og realisering af de offentlige grunddata, vurderer, at datafordeleren kan betyde
mere innovation i forhold til brugen af åbne offentlige
data: ”Vores muligheder er øgede, fordi vi nu selv kan
udvikle en service eller produkt uden på forhånd at
finde finansiering eller have en kunde med i hånden.
De åbne geodata, som vi har arbejdet meget med, er fx
blevet benyttet i det populære computerspil Minecraft.
Den historie gik verden rundt og skabte kolossal værdi
for hele Danmark. Den slags vil vi se meget mere af i
de kommende år og jeg håber, at mange flere datasæt
hurtigt vil blive tilgængelig i den nye datafordeler.” Det
siger Bo Overgaard.
Danmark sakker bagud
Selvom Danmark faktisk sakker bagud med implementering af distributionsværktøjer til at styrke erhvervslivets
vækstmuligheder med åbne offentlige data, er virksomhedernes forventningerne til øget indtjening fra statens
grunddataprogram altså stadig intakte. Danmark er én
af kun seksten, af i alt 77 lande, på seneste Open Data
Barometer fra The World Wide Web Foundation, som
scorer dårligere end sidste år. Tilbagegangen skal primært tilskrives manglende implementering, hvor Danmark på dette parameter klarer sig særdeles ringe. Til
gengæld scorer Danmark højt på ”parathed”, der måler
det juridiske, politiske, økonomiske, og tekniske fundament, og på ”impact”, der måler på forventningen til
effekt og brug af data. Manglende implementering og
omfanget af datasæt står altså i vejen for indfrielsen af
det store økonomiske potentiale.
Ifølge KMD´s Nicolas Lemcke Horst, der tidligere har
arbejdet i Digitaliseringsstyrelsen, er der flere forklaringer på den dårlige implementeringsscore: ”Danmark er
i gang med en massiv restrukturering af offentlige registrer gennem en lang række offentlige udbud. Disse
medfører, at implementeringen først bliver synlig, når
datafordeleren er fuld implementeret. Det er naturligvis
en forklaring. Men når det er sagt så er det i Danmark
op til den enkelte myndighed om de vil frigøre data og
nogle kan måske være betænkelige, fordi det også kan
afsløre fejl og mangler, som kræver store ressourcer at
rette. Dertil kommer, at digitale strategiske initiativer i
det offentlige er forankret i forskellige myndigheder og
på tværs af stat, kommuner og regioner. Det kan give
en vis politisk træghed og suboptimering af interesser.”
Siger Nicolas Lemcke Horst.
Joachim Kattrup
NYHEDSANALYSE: ERHVERVSLIV SER BIG BUSINESS I STATENS BIG DATA - side 7
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 8
Interview
FLS og TDC: Bestyrelsen tæt på hele tiden
Uanset om en virksomhed som FLSmidth eller TDC er
under pres eller ej, skal bestyrelsen hele tiden være ekstremt tæt på direktionen, mener Vagn Sørensen, som er
bestyrelsesformand i begge selskaber. Som bestyrelsesformand står Vagn Sørensen i spidsen for to store danske
virksomheder, der begge er presset på deres primære
markeder. FLSmidth offentliggør regnskab på tirsdag,
hvorved Vagn Sørensen er afskåret fra at kommentere
de regnskabsmæssige forhold
ØU: Som formand står du med to store udfordrede virksomheder. Hvordan udføres dette arbejde i forhold direktionen?
VS: ”I forhold til FLSmidth er det ikke så svært, fordi vi
har en direktør, der er utrolig opmærksom på det udfordrende marked. Han er hele tiden up to date på forløbet
af dette arbejde med at sikre, at vi ikke har for store omkostninger. Men samtidig skal vi også være parate til, når
markedet vender, virkelig at være langt fremme til at udnytte nye muligheder. Det er den allervigtigste opgave.”
Hvordan går du konkret til værks som bestyrelsesformand i FLSmidths situation med et vigende marked?
”Man beder direktionen lave en forretningsplan, der
strækker sig over nogle år, hvor man især tager udgangspunkt i markedsmulighederne. Det er den diskussion,
som vi i bestyrelsen tager fat i. Samtidig har vi nogle finansielle krav, som vi holder disse planer op imod. Og
så går det ud på at komme frem til, hvordan vi får det
opfyldt i den omverden, som vi lever i. Typisk begynder
det arbejde, når man har sin årlige strategidiskussion.”
Går man i den situation som bestyrelsesformand tættere på arbejdet med at udføre forretningsplanen i et presset marked?
”Nej, egentlig er det ligegyldig, om man lever i et marked, der er svært, eller i et boomende marked. Man skal
være lige tæt på virksomheden, så man kan være en relevant sparringspartner for den daglige ledelse. Det er
lige så vigtigt at udnytte mulighederne i gode tider som
det er at parere udfordringerne i dårlige tider.”
Tidligere har man talt om et mål om at få en vækst i
salget på 15 procent. Hvordan bidrager man som formand
til, at virksomheden når det mål?
”Man bidrager ved at sikre, at virksomheden har de finansielle ressourcer, der skal til for at opnå den øgede
aktivitet. Og det gælder selvfølgelig også i forhold til at
have de menneskelige ressourcer, der er nødvendige.”
Bruger du de samme instrumenter i dit arbejde som
bestyrelsesformand i TDC, der jo også er udfordret på markedet med en vigende omsætning og svindende kunder?
”Ja, grundlæggende gør jeg. Men der er forskelle:
FLSmidth er en lille spiller på markedet, og de råvarer,
vi hjælper med at hive op af jorden, vil der altid være
efterspørgsel efter. Så i hvert fald på længere sigt er der
tale om en vækstvirksomhed. TDC er allerede den store
på markedet, og markedet vokser ikke. Så handler det
om at tage den største del af kagen. Samtidig er det et
marked, hvor der hele tiden kommer nye forretningsmodeller som for eksempel Netflix og andre. Så vi skal
som bestyrelse hele tiden være opmærksom på, at vi
får investeret i de rigtige teknologier og innovation.”
Men hvordan agerer man som formand i en virksomhed
som TDC?
”Det gør man ved at sikre, at virksomheden kan producere til så lave omkostninger som overhovedet muligt.
Hvis ikke omsætningen vokser, så skal pengene findes
ved effektivisering. Samtidig er der fokus på at holde
fast i kunderne. I TDC kan man fra måned til måned gøre
ting, der kan vinde eller tabe markedsandele, så der er et
stort fokus på markedsføring og priser. Det hele foregår
på meget mere kortere sigt end i FLS, der er på et langsommere marked, mens TDC er på et her-og-nu-marked.”
Dette meget anderledes tempo på markedet må da
smitte direkte af på bestyrelsens arbejdsrytme?
”Helt sikkert. Som bestyrelse bliver man mere operativ,
hvor vi har brug for kompetencer, der har prøvet dette
på andre markeder i samme situation. Man er helt klart
mere fokuseret på det mere operationelle.”
Har dette været medvirkende til, at Carsten Dilling
måtte stoppe som koncernchef?
”Nej, det har ikke noget med dette at gøre. Vi har fundet
det nødvendigt at ændre dynamikken i ledelsen. Og derfor behøvede vi en ny ledelse. Det var ganske udramatisk.”
Men et her-og-nu-marked kræver vel, at bestyrelsen
reagerer hurtigere på utilfredsstillende forhold?
”Helt klart. Men Carsten har gjort rigtigt meget. Han har
foretaget en række effektiviseringer. Og det er et slidsomt job, så her har vi følt, at nu var det på tide at ryste
posen for at få noget ny dynamik ind.”
Hvornår i et forløb træffer man som bestyrelse det valg?
”Det vokser frem hen over nogle måneder, hvor man
kommer frem til, at man har brug for noget ny dynamik.
I dette tilfælde har vi vores årlige strategiforløb hen over
efteråret, som vi mente skulle ledes af en anden person.”
Hvor tæt følger du så den nye koncernchef?
”Meget tæt. Det er klart, at man gør alt, hvad man kan
for at give vedkommende gode forudsætninger. Det
gælder om, at hun (Pernille Erenbjerg, red.) får de rigtige
ressourcer at arbejde med for at gennemføre hendes
plan.” Peder Bjerge
NYHEDSANALYSE: FLS OG TDC: BESTYRELSEN TÆT PÅ HELE TIDEN - side 8
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
ANNONCE
Side 9
KENDER DU
ØKONOMISK UGEBREV
FLASH NEWS?
Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her
og få danske og internationale nyheder gratis – hver dag
•
•
•
•
•
•
•
En ”anderledes” nyhedstjeneste med daglige nyheder
Vi går bag om de traditionelle nyheder
Med fokus på erhverv, ledelse, finans og investering
Det bedste fra internationale finanssider og blogs
Teknisk analyse af det overordnede aktiemarked
Nyhedstjeneste er HELT GRATIS
Du får nyhedsmail én gang dagligt med alle overskrifter
flashnews.ugebrev.dk
ANNONCE - side 9
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 10
Danske virksomheder rammes af Kina-opbremsning
Medicinalvirksomheden Novo Nordisk er blevet hårdt
ramt af afmatningen i Kina gennem det seneste års tid.
Det samme er en række andre store danske virksomheder, men i andet kvartal ser det ud til, at Novo Nordisk
er hårdest ramt. Det kinesiske marked har i mange år
været et af de mest givtige for Novo Nordisk, men i andet kvartal havde koncernen en nedgang i salget med
6 pct. Det er en dramatisk forandring i forhold til første
kvartal og de seneste år.
I første halvår steg salget af insulin med 27 pct. i
kroner i region Kina, som også omfatter Hongkong og
Taiwan. I lokale valutaer steg salget med 5 pct. Salget
i region Kina er kommet næsten ned på niveauet for 1.
kvartal i 2014, nemlig på 2,3 milliarder kr. mod 2,2 milliarder kr. Det var på 2,8 milliarder kr. i første kvartal i
år. I de foregående kvartaler var det på ca. 2 milliarder
kr. Målt i kroner er salget i Kina faldet fra 10,6 pct. til 8,4
pct. af det samlede salg over det seneste halvandet år.
Udviklingen er bemærkelsesværdig negativ, når der
tages højde for, at Kina har haft langt større økonomiske
vækstrater end USA eller verden som helhed. Kina er
også det enkeltmarked blandt de store markeder, hvor
Novo Nordisk har den største markedsandel, nemlig på
57 procent i maj – mod 58 procent sidste år. Markedsandelen var globalt på 47 pct. og i USA på 37 pct. I Kina har
Novo Nordisk især en meget høj markedsandel inden
for moderne insulin og den nye generation af insulin,
nemlig på 63 pct. i maj mod 46 pct. på globalt plan.
Med andre ord har Novo Nordisk oplevet en meget
hurtig forværring for en af sine vigtigste vækstmotorer.
Den lavere vækst begrundes med et fald i væksten i det
samlede insulinmarked som følge af omkostningsbesparelser i sundhedssektoren, herunder restriktioner
i at få adgang til læger og sygeplejersker. Det er sket
som følge af skandaler de seneste år om bestikkelser
fra internationale medicinalfirmaers side. Desuden har
der været problemer med leverancer til distributører,
ligesom konkurencen på markedet er steget. Det er de
samme forhold, der er årsag til den dramatiske salgsnedgang i andet kvartal.
Novo Nordisk nævner i regnskabet ikke et specifikt
problem om valutakursfaldet, der først for alvor satte ind
i sommerens løb med et par overraskende devalueringer
på i alt ca. 3 pct. Men Novo Nordisk nævner, at et kursudsving på 5 pct. i yuan vil påvirke den primære drift med
270 millioner kr. Indtil videre er devalueringen på knap
fem procent, hvorved den negative effekt er ca. 270 mio.
kr. Novo Nordisk ønsker overfor Økonomisk Ugebrev ikke
at kommentere udviklingen i den kinesiske forretning.
En rundspørge til en række virksomheder viser, at valutakursændringen ikke har haft den store virkning. Devalueringen ikke vil få den store betydning, da virksomhederne
med kinesisk produktion hovedsagelig producerer til det
kinesiske marked. Men flere virksomheder har mærket et
fald i omsætningen og indtjeningen som følge af den generelle afmatning i kinesisk økonomi det seneste års tid.
Men også som følge af den omstilling, der har været på
vej i et par år fra en eksport- og investeringsdrevet økonomi – til en mere hjemmemarkedsorienteret økonomi
med udviklingen af et stærkere servicesamfund. Nogle
virksomheder betragter denne udvikling som positiv.
Danfoss, der har en omsætning i Kina på ca. 4 milliarder kr. og 4000 medarbejdere, bliver ikke påvirket af devalueringen, men ser den snarere som en fordel, hvis det
fører til, at væksten i Kina fastholdes. Danfoss bevæger
sig i stigende grad ind i forbrugerøkonomien, f.eks. ved at
levere kølesystemer til fødevaresektoren. Men afmatningen i Kina og omstillingen af økonomien har dog ført til et
betydeligt fald i Danfoss’ vækstrater, som har været helt
oppe på 20-40 pct. om året, til lave én-cifrede vækstrater.
”Vi mener dog, at bunden er nået. Vi har været på
en flad vækst, og vi er igang med tilpasninger, som gør,
at vi snart kommer op på høje én-cifrede vækstrater og
på to-cifrede vækstrater inden for et par år,” siger CFO
og bestyrelsesformand for Kina-regionen, Jesper Christensen, Danfoss.
Grundfos har gennemlevet lidt af samme udvikling
og nåede i år ned på en meget lav vækst, tæt på nul,
efter meget høje vækstrater i årevis. ”Men indtjeningsgraden har vi kunnet fastholde på grund af besparelser
og en mere effektiv drift,” siger direktøren for Grundfos
i Kina, Humphrey Lau. ”Der går nok et par år, før vi kommer på væksrater over 10 pct.,” siger han.
Finansdirektør Anders Boyer fra GN Store Nord siger,
at selskabet ikke mærker den generelle afmatning. ”De
underliggende vækstrater på de markeder, vi agerer i,
primært headsets og høreapparater, er fortsat attraktive.” Den samfundsmæssig omstilling til indenrigsøkonomien ”gavner os absolut. Kina er fortsat et land med
meget store muligheder. De er ikke blevet mindre,”
siger han. Han tilføjer, at devalueringen i sommerens
løb ”ikke ændrer ved, at Kina udvikler sig fra verdens
produktionssted til en forbrugerøkonomi.”
Afmatningen rammer ikke bare aktiviteten hos de
danske firmaer i Kina. Eksporten fra Danmark er gået
fuldstændig i stå gennem det seneste halve år, hvor den
har ligget på 2,2 milliarder kr. i snit om måneden.
Hugo Gaarden
NYHEDSANALYSE: DANSKE VIRKSOMHEDER RAMMES AF KINA-OPBREMSNING - side 10
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 11
Strategianalyse
Carlsbergs nye strategi: Frasalg trænger sig på
Frasalg af datterselskaber – og slet ikke de betydelige
opkøb, som bestyrelsesformand Flemming Besenbacher
tidligere har varslet. Det kan blive en vigtig del af den
strategi, som den nye koncernchef Cees ’t Hart ventes
at offentliggøre i første kvartal 2016.
Carlsberg er nemlig presset: Denne uges kvartalstal viste uventede problemer for driften. De udfordrer
samtidig nogle centrale forudsætninger for koncernens
investment grade BBB-rating. Cees ’t Hart har da også,
siger han, ”iværksat en proces, der skal omforme gruppens strategi for at genetablere og yderligere styrke
vor finansielle fleksibilitet”. Foreløbig arbejder koncernen yderligere med arbejdskapitalen og skruer ned for
investeringerne for at holde den frie pengestrøm oppe
og gælden nede i 2015.
På længere sigt skal der mere dybtgående initiativer til, hvis ledelsen skal skaffe sig finansielt råderum
til nye fremadrettede investeringer i de mest lovende
produkter og markeder. Der er påtrængende behov for
strategisk nytænkning.
Både ledelsens og markedets syn på Carlsberg er
blevet dramatisk forandret i løbet af det seneste kvartal.
Aktiekursen dykkede fredag morgen ned i 514, efter at
den i maj havde været oppe i 648, det højeste niveau siden koncernen købte halvdelen af Scottish & Newcastle
i 2008. Alene de tre dage efter offentliggørelsen af kvartalsmeddelelsen i den forgangne uge gav et kursfald på
13 procent.
En række faktorer presser nu Carlsberg:
– Vesteuropa. Frem til og med første kvartal kunne Carlsberg øge sine marginer og løfte sit salg og sine markedsandele beskedent i Vesteuropa. I andet kvartal er salget
faldet tilbage for første gang i lang tid. Koncernens effektiviseringskampagne synes lidet modstandsdygtig
over for fald i omsætningen, og marginerne har klart
bevæget sig den forkerte vej.
– Den netto rentebærende gæld på 36 mia. kr. var
den 30. juni omtrent uændret fra et år tidligere. Men
i andet kvartal udgjorde gælden 5,3 gange halvårets
EBITDA mod 5,1 gange et år før. Dette forhold kan ikke
uden videre omregnes til et helårstal, men det illustrerer, at Carlsberg skal passe på med pengestrømmen for
at nå det gældsniveau på under 2,5 gange EBITDA, der
er lovet for hele året. Pengestrømme vedrørende investeringer var endda i første halvår dæmpet til 1,6 mia.
kr. fra 2,2 mia. kr. i 2014. Der er ikke plads til at skeje ud
fra planen om at dæmpe investeringerne med i alt 30
procent til 4 mia. kr. i 2015.
– Rubelkursen er faldet betydeligt siden den 30. juni.
Det rammer indtægter i rubler fra de betydelige russiske investeringer. Desuden betyder der, at en god del af
den forbedring af egenkapitalen, som rubelstyrkelsen i
årets første halvdel medførte, igen kan være tabt. Dermed er soliditeten formentlig yderligere forværret fra
de 38,6 procent, der sås den 30. juni 2015 og især fra de
42,8 procent, der sås et år tidligere. Desuden er det ud
fra et konservativt synspunkt muligt at se lidt mere kritisk på kvaliteten af balancen, idet immaterielle aktiver
per 30. juni 2015 udgjorde 144 procent af egenkapitalen
mod 133 procent et år tidligere.
– Kreditvurderingen er i højere grad udfordret efter
andet kvartal. Koncernens finansielle fleksibilitet er afhængig af den investment grade rating, som for eksempel hos kreditvurderingsbureauet Fitch modsvarer med
en karakter på BBB. Trods vigende investeringer er gælden over et år vokset i forhold til EBITDA, og en række
af de nøgleforudsætninger, som Fitch i februar lagde til
grund for sin rating holder ikke længere: Volumenudviklingen i Vest- og Østeuropa er noget ringere end forudsat, rublen er svækket mere end ventet, i Vesteuropa er
marginerne tydeligt faldet, hvor de skulle være steget,
og de er faldet mere end ventet i Østeuropa. Kun i Asien
har Carlsberg gjort det bedre end forudsat.
Indtrykket af et Carlsberg, der formåede at trodse
den massive modgang i Østeuropa med effektivisering og moderat salgsfremgang i Vesteuropa og med
satsning på Asien, er blevet rystet. Det holdt frem til
og med første kvartal – og indtil Cees ’t Hart tiltrådte.
For investorerne kan det være et opmuntrende tegn,
at den nye chef, tilsyneladende er klar til at erkende, at
koncernens strategiske stilling er mere problematisk,
end bestyrelse og topledelse hidtil har villet indrømme.
Cees ’t Hart har erklæret, at han nu har bestyrelsens
fulde opbakning til en strategisk gennemgang, hvor
der ikke skal tages hensyn til ”hellige køer”. Hele porteføljen af varemærker, segmenter og geografier skal
gennemgås, og koncernens kernekompetencer skal
vurderes i de kommende måneder. Om det kan komme
til et frasalg af de store og dyrt købte russiske aktiviteter
(en mulighed, vi tidligere har præsenteret i en teoretisk
case i Økonomisk Ugebrev Ledelse) er et åbent spørgsmål. Men frasalg af aktiviteter, måske på mere perifere
markeder, hvor koncernen har en begrænset markedsandel, forekommer umiddelbart mere sandsynligt, end
at Carlsberg skulle forsøge at rejse ny kapital eller i sin
nuværende strategiske krise reelt skulle underkaste sig
en stærkere fusionspartner. Morten A. Sørensen
NYHEDSANALYSE: CARLSBERGS NYE STRATEGI: FRASALG TR ÆNGER SIG PÅ - side 11
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
NYHEDSANALYSE
Side 12
Analyse
Lundbeck: Succes åbner for drastisk spareplan
Uventet fremgang på fire kerneområder i USA gør det
muligt for Lundbecks nye koncernchef Kåre Schultz at
skære tre milliarder kroner af de årlige omkostninger og
droppe mere perifere satsninger og markeder, som ellers
kunne have understøttet omsætningen engang i fremtiden. Selskabets tal for andet kvartal blev således af flere
analytikere betegnet som bedre end ventet, også når der
ses bort fra den store restruktureringsplan. De for nyligt
lancerede produkter til behandling af depression, af skizofreni samt af Alzheimers og Parkinsons sygdomme har
i andet kvartal i år opvist overraskende gode vækstrater.
Derfor kan ledelsen nu fokusere på disse fire indsatsområder, droppe andre udviklingsprojekter, skære staben med
1000 frem til 2017 og lukke et amerikansk forskningscenter.
Det er altså, efter ledelsens opfattelse, ikke længere
nødvendigt, at sprede risikoen yderligere med forsøg på
at udvikle midler til behandling af for eksempel smerter
eller slagtilfælde.
En række midler – som Brintellix (et middel mod depressioner, som har afløst Lundbecks ældre blockbuster
Cipralex/Lexapro), Abilify Maintena (mod skizofreni),
Northera (Parkinsons) og Onfi (mod epilepsi) – der er
udviklet og lanceret af Lundbecks tidligere ledelser,
øgede tilsammen omsætningen med 190 procent i første halvår (143 procent i lokale valutaer). Dermed kunne
Lundbeck opveje tilbagegangen for de ældre produkter,
der nu udfordres hårdt af kopimidler.
Selvom vækstraterne for de nye midler var svagt faldende fra første til anden kvartal – en ”naturlig” følge af,
at vækstbasen bliver større – så overraskede de alligevel positivt set under ét. De udgør nu vækstmaskinen i
Lundbeck, den nye hårde kerne, som Kåre Schultz kan
skære en effektiviseret virksomhed til omkring.
Der er dermed heller ikke tale om, at Kåre Schultz nu
først og fremmest skærer ”fedt” ud af Lundbecks organisation. Der skal ganske vist spares på administrationen.
Men de lavere omkostninger skyldes især, at Lundbeck
dropper en række projekter, som oprindeligt havde mening rent forretningsmæssig, men som nu, hvor kerneområderne klarer sig så godt, er begyndt at udgøre en
unødvendig omkostning og risiko.
Kåre Schultz havde succes med af fokusere, da han
var Chief Operating Officer i Novo Nordisk. Det selskab
har i løbet af de seneste femten år skåret en række perifere satsninger væk for efterhånden at koncentrere
sig om diabetes-behandling. Det har gjort koncernen
til en af de største vækst og indtjeningssucces’er i den
internationale pharma-industri. Optimistiske investorer
håber, at Lundbeck også kan fokusere sig til succes.
Dermed ikke være sagt, at fokuseringen af Lundbeck
ikke også udgør en risiko. Nogle få kvartalers imponerende vækstrater for midlerne mod sygdomme i centralnervesystemet som depression, skizofreni, parkinsons
og alzheimers er ikke en garanti for den fortsatte buldrende succes, som nogle investorer i denne uge begyndte at regne ind i aktiekursen. Om Brintellix reelt kan
give Lundbeck endnu en blockbuster i cipramil-størrelse
er stadig et åbent spørgsmål.
Ifølge Kåre Schultz´ udtalelser efter udsendelsen af
kvartalsmeddelelsen tegner Brintellix dog nu, også efter
hans vurdering, til at blive en succes, der kan måle sig
med tidligere lanceringer af antidepressive midler. Han
understreger, at Brintellix har outperformet de to andre
lanceringer af antidepressive midler, som konkurrenter
for nylig har foretaget. Trods vækstraten i lokale valutaer
på 211 procent i andet kvartal er nogle markedsdeltagere
dog foreløbigt lidt skuffede over netop dette produkt.
Den nye plan skal sikre, at Lundbeck genvinder sin
før så imponerende indtjeningsevne tidligere end hidtil
forudset.
Restruktureringsplanen vil også fokusere geografisk:
Den europæiske organisation bliver skåret ned, mens
den amerikanske salgsorganisation skal være større.
Salgsfremgangen kommer nemlig fra USA, mens salget
går trægt i Europa. Kåre Schultz sagde efter fremlæggelsen af kvartalsresultatet, at ”det er klart, at i de sidste
fem år er klimaet for prisfastsættelse og refundering i
Europa blevet forværret og som en konsekvens deraf
reducerer vi den europæiske organisation.”
Hvor salget i Europa for ti år siden dominerede omsætningen i Europa, er salget i USA nu dobbelt så stort. Det tager Kåre Schultz’ nye plan konsekvensen af, omend ledelsen
naturligvis også derved løber en risiko ved at gøre Lundbeck endnu mere afhængigt af det amerikanske marked.
Samtidig med, at Lundbeck nu i højere grad fokuserer, altså satser smallere, på bestemte produkter og
markeder, vil virksomheden også gå mere i dybden.
Udviklingsprojekter og salgsindsats skal i højere grad
hentes ind i huset, så virksomheden selv får en større
del af upsiden i produkter og markeder.
Planen, der i sig selv kommer til at koste Lundbeck
over seks mia. kr. i 2015, hvor selskabet nu venter et negativt EBIT på cirka syv mia. kr., skal føre til et klart positivt
EBIT i 2016 og yderligere fremgang i 2017. Det medvirkede til, at kursen på Lundbeck-aktier i den forgangne
uge, frem til fredag morgen, steg 17 procent i et generelt
negativt marked. Morten A. Sørensen
NYHEDSANALYSE LUNDBECK: SUCCES ÅBNER FOR DRASTISK SPAREPLAN: - side 12
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
TEMA: TOP 40 LEDELSESKONSULENTER
TEMA
Side 13
Ledelseskonsulenter ekspanderer i udlandet
De mellemstore og store konsulentfirmaer viser fortsat
solid vækst, og de dansk-baserede konsulenter henter
en stadig stigende andel af omsætningen i udlandet. I
en ny analyse fra brancheorganisationen DI Managementkonsulenterne om 1. kvartal 2015 hedder det, at:
”Managementrådgiverbranchen har i 1. kvartal af 2015
haft betydelig fremgang. Omsætningen voksede med
5,3 pct., og denne stigning blev især båret af en markant
vækst på eksportmarkedet på 20,4 pct. samt en moderat
fremgang på det indenlandske marked på 2,4 pct. Det
viser nye tal fra Danmarks Statistik. Managementrådgiverbranchen oplevede en stigende omsætning på 5,3
pct. i 1. kvartal 2015 sammenlignet med 4. kvartal 2014.
Det indenlandske salg voksede moderat med 2,4 pct.,
mens eksporten steg markant med 20,4 pct. Denne positive udvikling kommer efter en mindre periode, hvor
branchen oplevede en stagnering i eksporten.”
Som det fremgår af tekstboksen næste side er det
ikke uden store forretningsmæssige risici for mellemstore
konsulentfirmaer at tage springet til udlandet, og det kan
også være problematisk at forsøge af ekspandere sig ud
af problemer på hjemmebanen. I hvert fald tyder meget
Danske konsulenthuse vækst i bruttoresultat: Top 10
Bruttoresultat
Mio. kr
2014
2013
Ændr.
4-improve A/S
21,6
12,1
78,6%
Kaastrup & Andersen A/S
16,1
11,7
38,3%
Hildebrandt & Brandi A/S
28,9
21,0
37,7%
Peak Consulting Group ApS
19,7
14,4
37,2%
Incentive
23,7
18,3
28,9%
Boston Consulting Nordic AB
891,6
708,0
25,9%
A-2
28,4
22,7
25,1%
Red Associates A/S
27,3
22,3
22,9%
Emendo A/S
27,5
23,1
19,3%
Copenhagen Economics A/S
42,5
37,3
14,1%
Kilde: Selskabernes årsrapporter
Note: Boston Consulting Group opgiver regnskab for hele Norden SEK og er
omregnet til DKK. Desuden er medarbejder tallet kun for DK
Danske konsulenthuse bruttoresultat: Top 10
på, at det var netop denne udvikling, der kostede Damvad livet. Firmaet er nu under rekonstruktion med ny ledelse. Ifølge den aktuelle analyse fra brancheforeningen
er væksten på hjemmemarkedet moderat, men stabil:
”Managementrådgiverbranchen omsatte for 4,7 mia. kr.
i 1. kvartal af 2015, hvilket størrelsesmæssigt placerer delbranchen i den øvre halvdel af alle delbrancher inden for
rådgiverbranchen, når omsætningen betragtes. Eksporten udgør knap 20 pct. af den samlede omsætning, mens
det indenlandske salg står for de resterende 80 pct.”
Videre hedder det, at ”siden 2009 er omsætningen på
kvartalvis basis i managementrådgiverbranchen i gennemsnit steget med 1,3 pct. Siden 2009 har eksporten
udviklet sig ganske pænt med en gennemsnitlig kvartalvis vækst på 3,0 pct. Det indenlandske salg er i gennemsnit vokset med 1,0 pct. Hvert kvartal siden 2009.”
Mens hovedparten af de store konsulenthuse har
præsteret flot fremgang i bruttoresultat og driftsresultat, er flere andre mindre konsulenter også rigtig godt
med. Størst procentuel fremgang i driftsresultatet var
der hos de store, PA Consulting, Boston Consulting, Bain,
Cowi, Operate, Advice, Copenhagen Economics og ImFortsættes næste side...
Danske konsulenthuse vækst i bruttoresultat: Bund 10
Bruttosresultat
Mio. kr
2014
2013
Devoteam A/S
95,4
115,1
Summit Consulting
13,2
15,7
Resonans
13,5
15,8
Cultivator
7,5
8,7
Gavdi a/s
72,0
81,0
Oxford Research A/S
11,1
12,3
McKinsey & Co.
319,7
351,8
Grontmij A/S
646,0
696,4
Conmoto A/S
9,3
10,0
Ennova A/S
63,7
66,7
Ændr.
-17,1%
-15,6%
-14,8%
-13,8%
-11,2%
-9,7%
-9,1%
-7,2%
-6,5%
-4,5%
Danske konsulenthuse driftsresultat: Top 10
Bruttoresultat
2013
1585,1
708,0
696,4
520,9
329,4
351,8
249,4
181,1
183,7
103,7
Mio. kr
2014
Ændr.
Cowi A/S
1719,4
8,5%
891,6
25,9%
Grontmij A/S
646,0
-7,2%
Accenture A/S
510,6
-2,0%
Implement Consulting Group P/S
375,1
13,9%
McKinsey & Co.
319,7
-9,1%
Rambøll Management Consulting A/S
247,5
-0,8%
PA Consulting
194,8
7,5%
Quartz+Co P/S
180,7
-1,6%
Valcon A/S
117,1
12,8%
Note: første regnskabsår for Quartz+Co P/S: Quartz+co A/S er påløst efter
fusion.
Driftsresultat
Mio kr.
2014
2013
Ændr.
187,0
58,5
219,4%
Cowi A/S
119,9
90,5
32,6%
Accenture A/S
102,1
110,4
-7,5%
88,2
75,3
17,2%
McKinsey & Co.
49,0
114,1
-57,1%
PA Consulting
31,1
7,9
293,0%
26,4
30,8
-14,0%
Valcon A/S
23,6
22,0
7,6%
Bain & Company Denmark ApS
19,6
13,9
41,6%
Quartz+Co P/S
9,6
24,1
-60,0%
Note: første regnskabsår for Quartz+Co P/S: Quartz+co A/S er påløst efter
fusion.
TEMA: TOP 40 LEDELSESKONSULENTER - side 13
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
TEMA
Side 14
Ledelseskonsulenter ekspanderer i udlandet
...fortsat fra forrige side
plement. Blandt de mindre var der også flot fremgang
hos Peak Consulting og 4-Improve. Blandt flere af de
store firmaer var der også fald eller stagnation i bruttoresultat, som er en indikator for den samlede aktivitet,
hos Grontmij, Accenture, McKinsey, Rambøll og Quertz.
Største relative vækst i bruttoresultat var der hos 4-Improve, Kaastrup & Andersen, Hildebrandt & Brandi og
Incentive. Der var også solid aktivitetsfremgang hos
Boston Consulting, A-2, Red Associates og Emendo.
I en analyse fra brancheforeningen, fra slut 2014, oplyses det, at: ”Det samlede antal beskæftigede i managementrådgiverbranchen var på knap 14.000 personer i
2013. Der kan siden 2010 og frem til 2013 konstateres en
nogenlunde uændret beskæftigelse i branchen. I 2013
er beskæftigelsen steget med godt 1 pct.” Ifølge selskaberne 2014-årsrapporter har der været størst vækst i
antal medarbejdere hos Rambøll, fra 242 til 307 ansatte,
hvor personalevæksten er noget mere afdæmpet hos
de øvrige store under ekspansion. Rambøll blev 18 flere
ansatte, Cowi 13 og Valcon ti flere ansatte sidste år.
Ifølge analysen har der de seneste 3-4 år været
fokus på den samme kategori ydelser fra ledelseskonsulenterne. Fordelingen af opgaverne har været som
Danske konsulenthuse vækst i antal medarbejdere: Top 10
Antal medarbejdere
2014
2013
Ændr.
307
242
65
297
279
18
Cowi A/S
2474
2461
13
Valcon A/S
89
79
10
96
88
8
47
40
7
Incentive
20
15
5
Kjerulf & Partnere
12
7
5
21
16
5
27
23
4
Danske konsulenthuse vækst i driftsresultat: Top 10
Driftsresultat
Mio. kr
2014
2013
Ændr.
PA Consulting
31,1
7,9
293,0%
187,0
58,5
219,4%
5,0
1,9
164,0%
4-improve A/S
7,4
3,3
127,5%
Operate A/S
6,3
3,9
61,1%
Advice A/S
8,3
5,9
41,9%
19,6
13,9
41,6%
Cowi A/S
119,9
90,5
32,6%
6,3
5,3
17,9%
88,2
75,3
17,2%
følger: It-rådgivning (f.eks. kravspecifikationer, procesbeskrivelser) 18,9 procent af opgaverne baseret på
omsætning. Operations management (f.eks. lean) 16,3
procent. Transformation (f.eks. organisationsudvikling,
strategieksekvering og implementering) 14,8 procent.
Analysearbejde (f.eks. markedsanalyse og evalueringer)
14,3 procent. Strategi (f.eks. virksomheds-, produkt eller
prisstrategi) 13,0 procent. MWL
Damvad druknede i investeringer
Med et overskud efter skat på 2,2 mio. kroner og egenkapital på 6,7 mio. kroner var der ikke umiddelbart noget i
2013-regnskabet fra Damvad Danmark, der tydede på, at
konsulenthuset var livstruet. Men da det alligevel gik ned
i slutningen af juli, kunne man – i hvert fald i bakspejlets
ulideligt klare lys – finde nogle hints i den årsrapport,
der skulle blive den sidste. I ledelsesberetningen er det
således beskrevet, hvordan en ny revisor, Ernst & Young,
havde fundet nogle fejl i 2012-regnskabet, således at omsætning og tilgodehavende her havde været overdrevet.
Heller ikke 2013-resultatet var tilfredsstillende, men i det
følgende afsnit beskrives offensive tiltag for at rette op på
det: ”Selskabet (har) i 2013 foretaget en række investeringer i it-infrastruktur, projektledelsessystemer, etablering
i Sverige og opbygning i Norge, med henblik på at opnå
en førende position i de nordiske lande (…). I 2014 gennemføres yderligere investeringer bl.a. med henblik på
at forbedre markedsposition, administrativ infrastruktur
og for at kunne støtte om stigende international efterspørgsel efter selskabets ydelser.”
Det var denne omfattende investeringsaktivitet i en
organisation, der ikke var gearet til det på det tidspunkt,
der blev fatal og førte selskabet hastigt mod affgrunden. Økonomistyringen fungerede simpelthen ikke.
“Vores konkurs skyldes en uheldig kombination af store
investeringer gennem hele 2014 i Danmark, Norge og
Sverige – investeringer, hvis effekt først var begyndt at
vise sig i form af kraftigt stigende salg i 2015 – og utilfredsstillende økonomistyring. Herunder var der bl.a. en
uhensigtsmæssig overgang til nyt ERP-system. I efteråret
2014 skiftede vi revisor. I marts startede en ny CFO, som
i foråret, i fællesskab med revisor, afdækkede selskabets
økonomiske stilling. Da omfanget stod klart handlede vi
straks og forsøgte at genoprette økonomien. Det viste sig
desværre at være for sent,” fortæller Kristian Mørk Puggaard, der var CEO, og som i dag er partner i det selskab,
der har rejst sig af asken – DAMVAD Analytics.
Trods alle problemer må det økonomiske tab have så
stort og så pludseligt, at det for regnskabslæseren nemt
fører til den tanke, at der kan være en form for uregelmæssigheder involveret. Men det afviser Kristian Mørk Puggaard. ”Vi har ingen indikationer på eller viden om, at nogen
skulle have udført kriminelle handlinger,” siger han.
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
TEMA
Side 15
Mange konsulenter øgede aktivitet sidste år
Danske konsulenthuse: Top 40
Bruttoresultat
Driftsresultat
Resultat før skat
Egenkapital
Mio. kr
2014
2013 Ændr.
2014
2013
Ændr.
2014
2013 Ændr.
2014
2013 Ændr.
Cowi A/S
1.719,4 1.585,1
8,5%
119,9
90,5
32,6%
172,7
118,1
46,2%
544,6
623,5 -78,89
891,6
708,0
25,9%
187,0
58,5 219,4%
195,8
65,8 197,7%
565,4
472,6
92,78
Grontmij A/S
646,0
696,4
-7,2%
-2,8
46,5 -105,9%
10,8
52,1 -79,3%
182,6
214,1 -31,51
Accenture A/S
510,6
520,9
-2,0%
102,1
110,4
-7,5%
100,9
109,2
-7,6%
312,2
312,3
-0,14
Implement Consulting Group
375,1
329,4
13,9%
88,2
75,3
17,2%
87,6
78,5
11,6%
220,9
245,9 -24,99
McKinsey & Co.
319,7
351,8
-9,1%
49,0
114,1
-57,1%
51,2
113,2 -54,8%
81,2
143,2 -62,00
Rambøll Management Consul247,5
249,4
-0,8%
26,4
30,8
-14,0%
18,7
33,0 -43,3%
66,3
72,9
-6,61
ting A/S
PA Consulting
194,8
181,1
7,5%
31,1
7,9 293,0%
31,3
8,9 252,3%
74,4
44,7
29,68
Quartz+Co P/S
180,7
183,7
-1,6%
9,6
24,1
-60,0%
8,3
11,9 -30,4%
19,0
25,7
-6,71
Valcon A/S
117,1
103,7
12,8%
23,6
22,0
7,6%
23,8
23,1
3,4%
29,4
24,4
4,98
Devoteam A/S
95,4
115,1 -17,1%
4,1
6,8
-40,2%
4,0
6,7 -40,8%
10,9
12,9
-2,02
Gavdi a/s
72,0
81,0 -11,2%
3,4
2,6
32,7%
4,0
3,6
11,3%
34,8
31,8
2,96
63,7
58,4
9,2%
19,6
13,9
41,6%
19,6
13,8
42,2%
37,3
22,5
14,82
Ennova A/S
63,7
66,7
-4,5%
7,2
9,6
-24,8%
6,1
10,6 -42,7%
24,4
19,9
4,49
A.T. Kearney A/S
49,9
44,4
12,5%
2,8
-0,8
2,8
-0,4
38,8
38,0
0,84
Advice A/S
49,7
47,8
4,0%
8,3
5,9
41,9%
8,2
5,7
42,8%
7,2
5,3
1,90
42,5
37,3
14,1%
6,3
5,3
17,9%
6,2
5,1
21,1%
13,4
11,6
1,83
28,9
21,0
37,7%
3,9
2,6
50,8%
3,9
2,6
50,7%
3,2
1,8
1,45
A-2
28,4
22,7
25,1%
3,0
2,0
44,9%
2,9
2,0
44,5%
2,7
2,0
0,65
Emendo A/S
27,5
23,1
19,3%
3,0
2,1
39,3%
3,0
2,2
38,3%
7,9
5,6
2,25
Red Associates A/S
27,3
22,3
22,9%
4,3
1,3 229,7%
4,5
0,9 405,6%
4,1
5,1
-1,08
Operate A/S
27,3
25,2
8,3%
6,3
3,9
61,1%
6,4
4,0
60,5%
10,3
8,4
1,86
People & Performance
26,6
26,3
0,9%
1,3
0,1 931,2%
0,7
0,0
3,4
5,6
-2,20
Incentive
23,7
18,3
28,9%
4,0
2,9
37,7%
4,0
2,9
37,2%
4,9
4,7
0,19
Lohfert & Lohfert A/S
22,2
20,0
10,7%
3,7
1,2 212,4%
3,5
1,1 220,8%
3,2
1,3
1,87
4-improve A/S
21,6
12,1
78,6%
7,4
3,3 127,5%
7,4
3,3 127,6%
0,5
0,5
0,00
19,7
14,4
37,2%
5,0
1,9 164,0%
5,0
1,9 156,7%
7,6
5,8
1,80
16,1
11,7
38,3%
3,8
3,1
22,3%
3,5
3,0
16,5%
2,5
1,5
1,00
Pluss Leadership A/S
13,7
12,3
11,5%
1,2
0,2 497,2%
1,2
0,1 729,2%
2,2
1,3
0,93
Resonans
13,5
15,8 -14,8%
1,6
2,8
-43,7%
1,7
2,9 -40,5%
3,9
4,6
-0,72
Summit Consulting
13,2
15,7 -15,6%
1,8
3,4
-46,3%
1,9
3,4 -43,8%
3,0
3,3
-0,30
Oxford Research A/S
11,1
12,3
-9,7%
0,4
2,1
-80,1%
0,4
2,2 -81,6%
1,5
2,8
-1,32
Kjerulf & Partnere
11,1
9,2
20,0%
1,9
1,3
50,5%
1,9
1,3
50,8%
3,5
2,9
0,63
Conmoto A/S
9,3
10,0
-6,5%
2,0
2,1
-4,6%
2,0
2,1
-4,7%
2,4
2,5
-0,10
Cultivator
7,5
8,7 -13,8%
1,1
1,4
-21,5%
0,9
1,1 -17,8%
-1,0
-1,8
0,77
Innovayt A/S
6,9
5,8
19,5%
4,0
3,4
16,8%
4,1
3,5
15,7%
5,0
3,8
1,20
Cubion A/S
6,2
6,0
2,8%
0,1
0,2
-53,0%
0,1
0,2 -46,6%
0,7
0,7
-0,08
Akon - Arbejdsmiljøkonsulen5,9
5,7
2,7%
-0,9
-0,8
-13,4%
-0,9
-0,8 -14,2%
-0,9
-0,6
-0,35
terne A/S
Note: Boston Consulting Group opgiver regnskab for hele Norden SEK og er omregnet til DKK. Desuden er medarbejder tallet kun for DK
Note: første regnskabsår for Quartz+Co P/S: Quartz+co A/S er påløst efter fusion.
Likviditet
2014
236,0
305,4
260,9
89,3
45,4
24,1
2013 Ændr.
152,5
83,5
214,8
90,6
313,4
-52,5
77,3
12,0
47,6
-2,2
51,4
-27,3
0,0
0,2
-0,2
4,3
0,0
7,8
9,0
0,0
42,7
5,2
2,7
8,0
2,4
6,8
3,7
6,9
8,1
1,0
3,8
6,5
0,4
5,3
3,2
1,7
1,7
8,6
0,0
5,7
4,2
0,0
4,9
0,8
6,2
2,9
3,5
4,5
0,0
35,2
0,6
1,1
5,0
1,3
3,7
2,6
3,9
5,5
0,2
3,2
5,0
1,8
3,3
2,9
3,3
4,4
7,3
0,2
4,2
5,0
0,0
3,1
1,0
-2,0
-2,9
4,3
4,4
0,0
7,5
4,6
1,6
3,0
1,0
3,0
1,1
3,0
2,6
0,8
0,6
1,5
-1,3
2,0
0,3
-1,6
-2,6
1,4
-0,2
1,5
-0,8
0,0
1,8
-0,3
0,0
0,5
-0,5
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
TEMA
Side 16
Stor spredning i medarbejderændringer
Danske konsulenthuse: Top 40
Antal medarbejdere
Bruttores. pr.
medarb.
Ejere
Mio. kr
2014
2013
Cowi A/S
Grontmij A/S
Accenture A/S
PA Consulting
McKinsey & Co.
Quartz+Co P/S
Valcon A/S
Devoteam A/S
2474
1042
468
307
297
174
124
110
96
89
88
2461
1069
477
242
279
193
129
118
88
79
106
Ændr.
13-14
13
-27
-9
65
18
-19
-5
-8
8
10
-18
Ennova A/S
88
85
3
0,72
Ennova Holding A/S
Advice A/S
Gavdi A/S
People & Performance
Operate A/S
Oxford Research A/S
Red Associates A/S
A.T. Kearney A/S
A-2
Emendo A/S
75
66
47
37
35
35
34
29
29
28
27
24
21
75
73
40
43
38
35
35
27
32
35
23
22
18
0
-7
7
-6
-3
0
-1
2
-3
-7
4
2
3
0,66
1,09
0,91
0,72
0,32
0,78
0,80
2,20
1,72
1,01
1,07
1,15
0,94
21
16
5
0,77
Incentive
20
15
5
1,18
Advide Partners ApS (Danmark)
Gavdi Group A/S
Spredt ejerskab
Tup Holding ApS
Oxford Group A/S
Spredt ejerskab
Red Associates Holding A/S
Bain & Company Denmark Llc
A.T. Kearney International As
A-2 Holding ApS
Spredt ejerskab
Anchor Point ApS
Spredt ejerskab
A. K-Hansen Holding ApS,
Weirmoelle ApS
Mette L. Bøgelund ApS,
Thomas O. Invest ApS
Spredt ejerskab
Spredt ejerskab
Nordvestjysk Arbejdsmiljøfond
Cubion Holding I ApS
4-improve Holding A/S
Spredt ejerskab
Spredt ejerskab
Stig Kjerulf ApS (Danmark)
Spredt ejerskab
Cultivator Holding A/S (Danmark)
Spredt ejerskab
0,69
0,62
1,09
1,22
0,83
1,12
2,58
1,64
9,29
1,32
1,08
Cowi Holding A/S
Grontmij International B.V. (Holland)
Accenture International Sarl
Spredt ejerskab
Rambøll Group A/S
PA Consulting Holdings Aps
McKinsey ApS, Danmark
Spredt ejerskab
The Boston Consulting Group Nordic Ab
Spredt ejerskab
Devoteam Sa (Frankrig)
Adm. direktør
Rasmus Ødum
John James Chubb
Phillip Wiig
Niels Olaf Ahrengot
Tonny Johansen
Frank Madsen
Søren Fritzen
Hans Henrik Beck
Lars Faeste
Thomas Fischer
Søren Nielsen
Claus S.-Laugesen,
Thomas Vestergaard
Espen Saxtoft Højlund
Søren Koppelhus
Martin Thelle
Torben Lykke Nørby
Helle Ourø Nielsen
John Pedersen
Charlotte Vangsgaard
Niels Peder Nielsen
Lars Røst
Cuno Bille Christensen
Søren Brandi-Hansen
Finn Hunneche
Patrick Sorrentino
Harald Høi Andersen
Mette L. Bøgelund,
Thomas Odgaard
Jørgen Ulrik Jensen
Peter Hannes Lohfert
Ingrid Dalgaard Brunebjerg
Troels Møller
Bo Dencker Sørensen
Henrik Kongsbak
Morten Tamstorf
Stig Kjerulf
Karsten Søderberg
Claes Niels Hestehave
Kenneth Glarbo Andersen
Pluss Leadership A/S
18
19
-1
0,76
Lohfert & Lohfert A/S
15
18
-3
1,48
4-improve A/S
14
11
3
0,42
Cubion A/S
14
15
-1
0,44
Akon - Arbejdsmiljøkonsulenterne A/S
14
13
1
1,54
Resonans
13
15
-2
1,04
Kjerulf & Partnere
12
7
5
0,78
Conmoto A/S
12
14
-2
0,92
Summit Consulting
11
11
0
1,20
Cultivator
6
7
-1
1,25
Innovayt A/S
5
4
1
1,38
Note: Boston Consulting Group opgiver regnskab for hele Norden SEK og er omregnet til DKK. Desuden er medarbejder tallet kun for DK
Note: første regnskabsår for Quartz+Co P/S: Quartz+co A/S er påløst efter fusion.
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
TEMA
Side 17
Konsulenter ser pres fra Big Data og udlandet
Måske er det som at lede efter hår i suppen. Men selv i
et godt år for konsulenterne, må man konstatere, at træerne ikke vokser ind i himlen. Et par af de trends, som
konsulenterne skal hjælpe kunderne med, rammer også
konsulenterne selv. Det gælder dels globaliseringen,
hvor konkurrenterne i lavtlønslande som f.eks. Indien
bliver stadig bedre til at betjene kunder på langdistance.
Og det gælder også den digitale dataindsamling – f.eks.
under paraplyen ’big data’, som gør noget af det klassiske analysearbejde overflødigt.
Niels Ahrengot, managing partner i Implement,
sætter ord på nogle af de tanker, man gør sig i branchen: ”Hvis du ser over 50 år har der været en rigtig flot
vækst inden for management consulting. Det ser ikke
ud til, at den er mindre end gennemsnittet i disse år.
Det handler om arbejdsdeling, og der er stor gevinst
ved at gennemføre forandringer effektivt. Men der er
forhold, der truer vores branche. Det har længe været
talt om, at digitaliseringen kan ændre noget. Det kan
den garanteret, selv om vi ikke rigtigt har set det endnu.
Der, hvor vi ser noget, er på informationssamling, f.eks.
klassisk dataindsamling og enkle analyser. Vi skal ikke
hvile på laurbæerne,” siger Niels Ahrengot,
Hans Henrik Beck er en af de meget garvede i branchen. Han begyndte i McKinsey i 1992 og stiftede i 2002
det, som i dag er blevet til Quartz+Co. Hans erfaring er,
at ny viden og indsigt ofte medfører nye spørgsmål,
det vil sige, at jo mere virksomhederne sætter sig ind i
og arbejder med et emne, jo mere inspiration og hjælp
efterspørger de. Det gælder også digitalisering og globalisering. Men det betyder ikke hurtige og nemme
penge for konsulenterne – tværtimod.
”En del af konsulentarbejdet er gået fra at hjælpe
med hvad og hvor, til i høj grad at hjælpe med hvordan – at få forandringer til at ske, og ske hurtigt. Så vi
er meget opmærksomme på, at konsulentmarkedet
ændrer sig. Behovet for hjælp kommer ikke til gå ned,
men indholdet ændrer sig. Det er klart, at hvis man kun
er forankret i at fortælle kunderne, hvad de skal gøre,
så har man et problem,” siger Hans Henrik Beck.
Han tilføjer, at de fleste af konsulentfirmaerne er opmærksomme på problemstillingen. Men omstilling og
tilpasning kan være svær at håndtere for de store og
bredspektrede konsulenthuse. Kunderne vil kun have
lige præcis det, de har brug for, og det styrker i disse år
de lidt mindre og ofte specialiserede konsulenthuse.
Samme holdning har Frank Madsen, adm. direktør
i PA Consulting. ”Der er nogle konsulenthuse, der har
haft en fornuftig forretning med at samle globale data,
analysere dem og sætte dem op i forskellige benchmarkanalyser og så videre. De har fået det sværere. Den type
data har de fleste større virksomheder jo selv – det er
bare at trykke på en knap, så vælter de ud af computeren. Der er et marked, der mere eller mindre forsvinder.
Kravene til at have dyb indsigt, særligt omkring sektorer
og det internationale perspektiv, oplever vi som stærkt
stigende. På de punkter har vi selv rebet sejlene,” siger
han.
Hos et af de mindre konsulenthuse, nemlig 4-improve i Aarhus, mener partner Bo Dencker, at netop hans
virksomhed er skærmet mod de billige, udenlandske
konkurrenter derved, at kerneydelsen er at integrere forskellige systemelementer hos kunderne. Det er særligt
svært at gøre på langdistance. Men også ved nogle af
de ydelser, hvor det dog lader sig gøre, er det vanskeligt. Og det holder på en indirekte måde hånden under
nogle af de konsulenthuse, der er ramt. ”Det efterlader
et hul til danske leverandører, når de kulturelle forskelle
møder langdistanceleverandørerne. Der er simpelthen
noget at rydde op efter bagefter. Ofte ender de i teorien billige ydelser fra leverandører i f.eks. Indien på den
måde med at blive langt dyrere for kunderne,” siger Bo
Dencker.
Hvem der konkret vinder og taber på udviklingen bliver i nogen grad sløret af de kampe om markedsandele,
som branchen altid har kendt, og som nogle år kan give
ganske store, men alligevel tilfældige udsving – f.eks.
hvis nogle dygtige konsulenter skifter fra et hus til et
andet, eller hvis en stor kunde vælger en anden leverandør. I PA Consulting var der ifølge regnskaberne f.eks.
19 medarbejdere færre, end der var i 2013. Men ifølge
Frank Madsen er det ikke fordi man har haft et dårligt år
– bruttoresultat og især driftsresultat er tværtimod gået
op, og det er ikke sådan, at der har været fyringer. Men
det er heller ikke sådan, at opgaverne bare kommer af
sig selv, og selskabet taler i sin årsrapport om et tilfredsstillende år ”trods et svært marked”. ”Det er nok ligesom
landmændene, der altid siger det er en lille smule hårdt.
Men konsulentmarkedet er ved at blive ret modent, der
er mange spillere, og det er en udfordring at positionere
og differentiere sig, så man kommer til at fremstå som
unik. Vi er nok også lige i eftervirkningerne af krisen, og
der er stadig en tendens til, at virksomhederne kan og
vil selv, og deres indkøbsafdelinger er blevet dygtigere,
så det også bliver sværere forhandlinger for os,” siger
Frank Madsen.
Sten Thorup Kristensen
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
TEMA
Side 18
Big 4-revisorer tager bidder fra konsulenter
De store revisionshuse sætter sig i disse år på stadigt
voksende andele af det traditionelle ledelseskonsulentmarked. Det er en udvikling, der er drevet af strategiske
ønsker fra revisorerne, bl.a. som følge af de kommende
EU-regler, der vil afholde dem fra at være faste revisorer
og samtidig store rådgivere for de samme virksomheder.
Samtidig har udviklingen i markedet ved et tilfældigt
sammenfald understøttet udviklingen. ”Det er noget,
der tales meget om i branchen – at revisionshusene er
på vej ind på markedet for management og økonomisk
analyse. De har jo også foretaget en række opkøb inden
for f.eks. business analytics og it,” siger en branchekilde.
Deloitte Consulting var i forvejen en af konsulentbranchens sværvægtere. Men sidste år var væksten,
ifølge partner Morten Storm Ry, hele 35 procent. Cirka
halvdelen kom dog fra opkøbet af business analyticsfirmaet Platon for godt et år siden. Men den organiske
vækst var stadig langt højere end den anslåede markedsvækst på cirka fem procent.
”Vi har fulgt vores strategi om, at vi vil være bedst
inden for de områder, vi er aktive på. Det er nu engang
nemmest, når man er stor, fordi man så kan opnå kritisk
masse og kan trække på globale kompetencer. Og så
har vi set en stor vækst fra mellemstore erhvervsvirksomheder, som er midt i en globaliseringsrejse, og som
gerne vil lære af det, de store gør. I det segment har vi
set meget høj vækst, og vi står i en god position, fordi vi
qua vores revisionsarbejde kender disse virksomheder
rigtigt godt,” siger Morten Storm Ry.
Branchekilder peger på forskellige strategiske interesser, som revisionshusene kan have: Dels er de strategiske konsulentydelser en mulighed for at komme til at
tale med selskabernes absolutte topledelse; noget som
ikke er en selvfølge i revisionsarbejdet. Og nok så vigtigt vil kommende EU-regler, som beskrevet i tidligere
artikler i Økonomisk Ugebrev, betyde, at virksomhederne med mellemrum skal skifte revisionsfirma. Revisionshusene vil meget gerne være inde i varmen hos
virksomhederne, også i de år, hvor de ikke må foretage
revision.
I det nyopbyggede KPMG taler man om ”clients for
life”, og man driver denne tanke så vidt, at man foretrækker at blive kaldt et revisions- og rådgivningshus. ”Vi
opfatter os mere som et professionel services-hus. Revisionsydelser udgør ikke længere størstedelen af forretningen. Tendensen i markedet er, at kunderne efterspørger
ydelser på tværs, hvor man føjer tingene sammen.
Det er meget det, vi går efter, når vi taler om professionelle services, herunder management consulting.
Men det er vigtigt, at vi også har revisionen inde over;
som det der giver os legitimitet som den objektive rådgiver,” siger partner Danny Golan.
KPMG har valgt at gå særligt i dybden på teknologiog digitaliseringssiden, f.eks. med rådgivning om ERPsystemer, SAP og Microsoft Dynamics. På den måde
bliver man en fast partner for CFO’en; med eller uden
revisionsydelser inde over. KPMG har indtil videre valgt
at bygge sine konsulentydelser op gennem organisk
vækst, uden opkøb af eksisterende virksomheder.
For Deloitte Consulting har de nye EU-regler dog
ikke så stor betydning for den strategiske tænkning
omkring konsulentydelserne: ”Vi beholdt vores managementkonsulent-virksomhed, da de andre store revisionsfirmaer solgte deres fra. Det har været en bevidst
strategi hele tiden; at vi tror på, at det er en fordel for
vores kunder, at vi kan betjene dem med denne bredde
af ydelser,” siger Morten Storm Ry.
PwC har bl.a. styrket sine consulting-aktiviteter gennem et par opkøb sidste år. Herhjemme har man købt
konsulenthuset IT Quality, hvormed organisationen er
vokset med et par hundrede mand. PwC havde i forvejen ydelser i dette segment, men med opkøbet kan
man levere ”en komplet pakke af ydelser lige fra strategisk rådgivning over kravspecificering til teknisk implementering,” som Jan Christensen, partner og leder i
PwC Consulting, forklarede i en pressemeddelelse. På
globalt plan har PwC købt den navnkundige konsulentvirksomhed Booz & Company og omdøbt den til PwC
Strategy&. Dette selskab har også et mindre datterselskab i Danmark.
Men selv om revisionsselskaberne opruster og kommer med stor power og stærke brands, er det ikke hævet over den almindelige branchelogik, der siger, at
kunderne vil have den bedste rådgivning. Det nytter
ikke noget, at man kan et område 80 procent – man skal
kunne det 100 procent. Så hvis man ikke er i front på
et givent område, må man gå sammen med dem, der
er det. ”Vi indgår i alle mulige alliancer, f.eks. når der er
brug for specialistviden. Sådan er det i denne branche
– man er konkurrenter den ene dag, og kolleger den
næste,” siger Morten Storm Ry fra Deloitte Consulting.
Det er ikke inden for redaktionens deadline lykkedes
at få en kommentar fra Ernst & Young.
Sten Thorup Kristensen
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 19
Erhvervsmedier i ugen der gik:
Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning
Børsen i front med virksomhedshandler. Dagbladet
Børsen udmærker sig i disse uger ved både at kunne
afsløre en række virksomhedshandler, der er under vejs
men også ved at kunne beskrive de interessemodsætninger og konflikter, der omgiver handlerne. Tirsdag i
denne uge kunne avisen fortælle om, at BR Legetøjskæden er ved at blive solgt, onsdag om investoren Christian
Dyvigs mulige køb af Danmarks Skibskredit, samtidig
med at avisen er godt med i slaget om Mols-Linien.
Det er – også for medarbejdere og samarbejdspartnere
– centrale historier i en periode, hvor kapitalfonde og
andre finansielle investorer igen køber op i stor stil og
står til at afløse en række traditionelle ejere med, hvad
det måtte medføre af nye ledelsesmetoder. Men det er
også et symptom på den løbende forandring, der trods
alt er sket i erhvervsdækningen i Danmark: Priser og
transaktionsmetoder diskuteres takket være mediernes
interesse for konflikter langt mere åbent end tidligere.
Det irriterer givetvis nogle af spillerne i det lille og lidt
sammenspiste danske finans-establishment og kan forstyrre forskellige transaktionsprocesser. Men mediernes
offensive holdning til disse historier er overordnet til
gavn for en mere transparent og spændende investorkultur, der kan gøre flere mennesker og institutioner i
Danmark og i udlandet interesserede i at sætte penge
i dansk erhvervsliv.
Sladder og gossip. Når erhvervsmedier vil glæde eller kede deres læsere med såkaldt gossip og sladder
om erhvervslivets topfolk, sådan som Børsen har gjort
og sådan som Berlingske Business gør det, kommer de
ud i en slags vanskelig balanceakt. Den største risiko er
tilsyneladende, at stoffet bliver for pænt og kedsommeligt, i form af lidt for selvfølgelige personfikserede
betragtninger, der hurtigt skydes af fra hoften. Egentligt sladder er der jo sjældent tale om, og skribenterne
risikerer først og fremmest med den slags klummer at
afsløre, at de i grunden ikke har nogen særlig privilegeret adgang til de saftigste historier: Hvis en saftig sag
endelig kan dokumenteres og er vigtig nok, så bliver
den nok til en rigtig artikel. Og hvis den nok er saftig,
men strengt taget ikke vigtig, så er det spørgsmålet reelt, om det virkelig er værd at genere genstanden for
sladderen ved at løbe med den slags. Når nogle medier
sætter sladder og gossip som overskrifter over nogle
hurtige personlige betragtninger, bliver det derfor ofte
falsk varebetegnelse. Man skulle da også tro, at veletablerede seriøse navne snarere havde brug for at markere
sig som troværdige og solide alternativer til internettets
mindre solide nyhedskilder, hvor de, der jager rygter og
saftigere sladder bedre kan få styret deres lyst. Børsen
er da vist også holdt op med sine ”Det sladrer topcheferne (eller andre) om” -rubrikker. Berlingske Business
forsøger dog stadig at lokke læsere til med – som regel
uindfriede – løfter om gossip.
Når topchefen træder frem. Medier vil gerne tale med
topchefer, og man kan undre sig over, at topchefer ikke
udnytter det endnu mere. Når de gør sig tilgængelige,
får de nemlig i høj grad mulighed for at styre dagsordenen. Børsen mandag kunne meddele, at topchefen i
William Demant, Niels Jacobsen, massivt vil ind på nye
markeder. Og det var vel en OK historie for Niels Jacobsen, der, efter et kursfald fredag (hvor halvårsmeddelelsen blev offentliggjort) kunne se det tabte blive mere
end indhentet om mandagen, omend historien i Børsen
næppe var hele årsagen. Medier er ofte så glade for at
kunne citere topchefer, og så tilbageholdende med selv
at vælge en vinkel, at topchefens syn på tingene kommer til at dominere en artikel – hvis han/hun forstår at
udvælge og præsentere den nogenlunde indbydende.
Det er godt nok rødt for tiden. Overalt i danske medier
kunne man i den forgangne uge læse, at aktieindeks og
markeder var ”blodrøde”. Det vil sige, at de faldt. Nogle
erhvervsmedier går i disse tider helt amok med den røde
metafor: Når aktierne falder så ”klæder markederne sig
i rødt,” der ”åbnes i rødt,” ”lukkes i rødt” eller ”ligges i
rødt”. Ok, vi er muligvis heller ikke selv immune over for
fænomenet, og ind i mellem kan en metafor være meget
sjov. Vi har vist været inde på det før: Men netop i erhvervsjournalistikken bliver det påfund, der oprindeligt
var meget sjovt alt for ofte til fortærskede klicheer, som
når Vestas-aktien enten er i ”medvind” eller ”modvind”
eller A.P. Møller-Mærsk er ”smult vande” eller ”høj sø”.
Når man har læst formuleringerne mere end tre gange
bliver de mindre sjove. Hvad med en metafor-pause?
Morten A. Sørensen
OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 19
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 20
Myndighedsnyt
Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Erhvervsstyrelsens nye ejerregister hullet som en si
Fra medio juni var erhvervsstyrelsen klar over, at det
nye ejerregister får en indkøringsfase. Men den bliver
antageligt meget, meget lang. Økonomisk Ugebrev
har foretaget en stikprøve, og den viser at ejerregisteret er hullet som en si. Erhvervsstyrelsen skriver på sin
hjemmeside under overskriften ”Indkøringsfase”, at:
”registrering af ejerforhold i det offentlige ejerregister
er en ny forpligtelse, ligesom Erhvervsstyrelsen har skullet udvikle en it-løsning til formålet. Der er altså tale om
en indkøringsfase, og vi må konstatere, at ikke alle selskaber har fået de ejerregistreringer på plads, som de
er forpligtede til. Erhvervsstyrelsen følger udviklingen
meget tæt og vurderer løbende på, hvilke skridt styrelsen vil tage for at få alle selskaberne med.”
Tvivlsom værdi af skatteaktiv: Revisornævn uddeler
bøde på 50.000 kr.
I en kendelse, hvor to revisorer pålægges bøder på hver
50.000 kr., skriver Revisornævnet blandt andet, at: ”de
indklagede har derfor ikke udført revisionen af det indregnede udskudte skatteaktiv i overensstemmelse med
god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. 1. Klagepunkt 2
Det følger af årsregnskabslovens § 42, at anlægsaktiver,
der ikke løbende reguleres til dagsværdi, skal nedskrives
til en lavere genindvindingsværdi. Revisornævnet lægger til grund, at kapitalandele i tilknyttede virksomheder
udgjorde den væsentligste post i årsrapporten for E A/S
med 6.572.000 kr. Børsværdien heraf var ubestridt tæt
på 0 kr. Nævnet finder ikke, at der foreligger skriftlig dokumentation i de indklagedes arbejdspapirer for, at den
foretagne værdiansættelse underbygges af den budgetterede fremtidige indtjening i dattervirksomheden.”
Pensionskassers alternative investeringer tordner
frem
I en analyse af de danske pensionskassers regnskaber
for 2014 skriver Finanstilsynet, at: ”det nuværende lave
renteniveau i Danmark og Eurozonen samt udsigten til,
at dette kan blive af længerevarende karakter, stiller i
stigende grad danske selskaber over for udfordringer
med at sikre et godt afkast til deres kunder. Finanstilsynet har observeret, at flere og flere selskaber omlægger en del af investeringsporteføljen fra ”traditionelle”
investeringer til ”alternative” investeringer. Alternative
investeringer er bl.a. kendetegnet ved, at markedet som
disse aktiver handles på, ikke er dybt, likvidt og transparent sammenlignet med markedet for traditionelle
investeringer. Den løbende værdiansættelse er derfor
vanskelig og potentielt forbundet med stor usikkerhed,
da værdiansættelsen ikke kan tage udgangspunkt i observerede markedspriser. Et andet karakteristika ved
de alternative investeringer er, at de i større grad er af
længerevarende karakter. Endeligt må det, alt andet
lige, forventes, at denne type investeringer er forbundet med risici, der ikke nødvendigvis er at finde i traditionelle investeringsformer. Finanstilsynet har med
virkning fra 3. kvartal 2014 igangsat kvartalsmæssig
indrapportering af selskabernes samlede investeringer
i alternativer inden for grupperne Private Equity, Kredit,
Infrastruktur, Jordbrug og Hedgefonde. Udviklingen i
livsforsikringsvirksomhedernes og pensionskassernes
samlede beholdning af alternative investeringer viser
en stigning fra ultimo 2012, hvor beholdningen var 152
mia. kr., til at være 229 mia. kr. ultimo 2014, hvilket svarer til en stigning på 50 pct., jf. tabel 8. Målt som andel
i forhold til balancen udgjorde de alternative investeringer 8,6 pct. i 2014, mens de i 2012 udgjorde 7 pct.”
Pensionskassebestyrelser skal blive bedre til
risikovurdering ift. Kapitalbehov
I et brev til landets pensionskasser skriver Finanstilsynet, at de skal blive bedre til at vurdere risici i forhold
til deres kapitalbehov. Blandt andet hedder det, at: ”der
skal indgå en vurdering af solvensbehovet i risikovurderingen Finanstilsynet konstaterer, at risikovurderingerne
i overvejende grad ikke afspejler, at virksomhederne
som led i arbejdet med risikovurderingen har taget stilling til, hvorvidt solvensbehovet opgjort ved standardmodellen på 3 passende vis afspejler virksomhedens
kapitalbehov. For flere forsikringsselskaber gælder, at
standardmodellen dækker virksomhedens risici, men
risikovurderingen bør alligevel afspejle, at bestyrelsen
har reflekteret over risiciene i den pågældende forretningsmodel i forhold til standardmodellen. Det kan således ikke uden videre forudsættes, at det solvensbehov,
der fremkommer ved anvendelse af standardmodellen,
er passende for virksomhedens risici og virksomheden
kan ikke udelukkende basere risikovurderingen på en
gennemgang og vurdering af standardmodellen.”
MWL
OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 20
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 21
Rapportindeks
Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Titel og link
Tema
Udgiver
Type
Udgivet
Er P&I-klubber underlagt dansk ret ved direkte krav
fremsat af tredjemand? (ny)
Lovgivning
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
Jul 2015
Seneste nyt – Finansiel regulering (ny)
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Holdingselskaber – godt nyt om momsen?
Lovgivning
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Aug 2015
Ny atomaftale med Iran – hvad nu med
eksportrestriktionerne?
Internationalt
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Jul 2015
3 års konkurskarantæne uagtet lille kreditormasse
Lovgivning
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Plesner
Nyhedsbrev
Jul 2015
Nye regler om udstederes oplysningsforpligtelser
Lovgivning
Nyhedsbrev
Jul 2015
Indtræden af fuld skattepligt
Lovgivning
Nyhedsbrev
Jul 2015
Fortsat mange attraktive ejendomsmarkeder i Europa
Ejendomsmarked
DTZ
Nyhedsbrev
Jul 2015
Nye regler i storaktionærbekendtgørelsen sendt i høring
Værdipapirhandel
Moalem Weitemeyer
Bendtsen
Nyhedsbrev
Aug 2015
Nye regler om beskyttelse af klientmidler
Indskydergaranti
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Seneste nyt – Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Jul 2015
Europæiske ejendomsinvesteringer på vej mod ny rekord
Ejendomsmarkedsudvikling
DTZ
Nyhedsbrev
Jul 2015
Fortsat mange attraktive ejendomsmarkeder i Europa
Ejendomsmarked
DTZ
Nyhedsbrev
Jul 2015
Ny Investor Guide fra DTZ
Ejendomme
og investering
DTZ
Nyhedsbrev
Jul 2015
Er P&I-klubber underlagt dansk ret ved direkte krav
Sø- og handelsret
Nyhedsbrev
Jul 2015
IP Update
IP-området
Nyhedsbrev
Jul 2015
Denne side er sponseret af:
KS
Egeskov
& Lindquist
Advokatpartnerselskab
Klik på logo og få adgang til flere ressourcer...
OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 21
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
OVERBLIK
Side 22
Uddrag fra ØU Flash News!
Seneste ØU Business Guides:
Opgøret om ML: Ingen respekt for
småaktionærer
CRS og Bæredygtighed (68 sider)
Kinesiske medier: Kursfald er ”dommedag”
for myndigheder
Jyske Bank er p.t. den stærkeste bankaktie
AKTIEUGEBREVETS PENSIONSPORTEFØLJE
TJENER PÅ KURSFALD
Udlandet solgte for 657 mio. danske
aktier i dag
Update DAX FUT: Det ligner mere og mere
et sammenbrud
Profil af den nye direktør (43 sider)
Selskabsskat i den nye virkelighed
– Moral eller Jura? (32 sider)
Mangfoldighed i de 100 største selskaber
Rating af CSR rapportering i 100 selskaber
Det skærpede bestyrelsesansvar (55 sider)
Medarbejdervalgt Bestyrelsesmedlem (49 s)
Ejerlederens bestyrelse (56 sider)
Selskabsledelse i finansielle sektor (66 s)
Nederlag i EU for god governance og aktivt
ejerskab
DR’s strategi undergraves af markedsudvikling
De kommende temaer i:
FED-chef: Tvivlsomt om QE stimulerer
økonomien
Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO:
Alvorlig tvivl om god selskabsledelse hos
Demant
Kun hvert 9. børsselskab oplyser om
skattepolitik
North Media som risikofri turn around-case
ØU Nordic Biotech & Pharma nr. 5/2015
udgivet
Nr. 26:Top 25 Kommunikationsrådgivere
Nr. 27: Top 10 Kapitalforvaltere
Nr. 28:Top 20 Rating Pantebrevsselskaber
Nr. 29:Top 25 Leasing & Factoring
Nr. 30: Top 25 Erhvervsejendomsmæglere
Økonomisk Ugebrev Ledelse:
Nr. 15:Top 100 Rating af Governance i Fonde
Nr. 16:Top 30 Governance i
Investeringsforeninger
Nr. 17:Top 100 Profil af det Nye
Bestyrelsesmedlem
Nr. 18:Guide: Valg af Ekstern revisor +
Revisionsudvalgets Dagsorden
Nr. 19:Top 20 Bestyrelsens arbejde med
risikostyring
OVERBLIK: UDDRAG FRA ØU FLASH NEWS! - side 22
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
KONJUNKTUR
Side 23
...fortsat fra forsiden
a significant trade-weighted depreciation of the RMB as
a trend; – The ”currency war” declared by China is likely
to entail, in reaction, more expansionary monetary policies in countries competing with China (Japan, South
Korea, emerging countries, etc.), causing a depreciation
of those countries’ currencies against the dollar and the
euro; the depreciation of the RMB will also make the US
Federal Reserve more cautious; – Due to the improvement in China’s cost competitiveness, a decline in share
prices can be expected in countries competing with
Chinese industry (Japan, South Korea, Germany, etc.).”
Gældsboblen i det kinesiske banksystem betyder, at
myndighederne ikke denne gang kan lette på kreditvilkår for at stimulere økonomien, og det levner stort set
kun devalueringer, som får udenlandske investorer til
trække kapital ud. Netop opbremsningen i Kinas økonomi har dog en stribe andre negative følgeeffekter,
blandt andet på efterspørgsel efter olie, metalråvarer
og shippingtransport, hvorved der nu sker en markant
værdidestruktion i en lang række brancher. Olie- og
råvareprisfald har også fået deflationsspøgelset til at
kigge frem igen. Eksempelvis er den europæiske inflations swap de seneste måneder faldet ganske voldsomt,
så effekten af den europæiske centralbanks planøkonomiske obligationsopkøb stort set er forduftet.
Mens tyske aktier, som nævnt, er blevet hårdt ramt,
har amerikanske aktier været utroligt robuste, i hvert
fald på overfladen. Markedet har været i stor vildrede
om, hvornår den amerikanske centralbank starter med
den nye rentecyklus med forhøjelser. Ifølge analysefirmaet CMR Group FED Watch er den implicitte sandsynlighed for en renteforhøjelse på 25 basispunkter på
FED´s møde den 17. september nu kun 32 procent mod
tidligere op mod 50 procent.
Sandsynligheden for en renteforhøjelse på september mødet kalkuleres ikke længere. Ikke desto mindre
virker det seneste referat fra den pengepolitiske komités
seneste møde tvetydigt. Her hedder det blandt andet,
at medlemmerne ser grundlag for at øge renten, men
på den anden side bemærkes det også, at: ”The risks
to the forecast for real GDP and inflation were seen as
tilted to the downside.”
Markedet tolkede det som et klart signal om, at der
ikke kommer en forhøjelse til september. Udskydelsen
af første renteforhøjelse har fået det amerikanske aktiemarked til at køre mod strømmen, hvorved det har
været markant mere robust end det tyske aktiemarked.
Der har dog i et stykke tid være underliggende svarheder på det amerikanske aktiemarked. Blandt andet det
meget konjunkturfølsomme halvleder indeks (sox.x)
har i en stykke tid bevæget sig ned ad bakke. Historisk
har dette delindeks ofte været retningsgivende og styrende for resten af aktiemarked, og det er ved være en
slags ledende indikator for aktierne.
Fredag morgen kom så det foreløbige Flash PMI for
kinesisk erhvervstillid, som også for august viste tilbagegang. Lokale medier vurderer nu, at de fortsatte
fald på det kinesiske aktiemarked er dommedag for de
kinesiske myndigheder. Den seneste måneds planøkonomisk tiltag, med hårdhændende forsøg på at bremse
nedturen på aktiemarkedet, giver nu bagslag.
Læren synes at være, at (åbenlyse) myndighedsforsøg på at styre aktiemarkedet medfører udbredt mistillid til aktiemarkedet, idet kursdannelsen bør være
styret af markedskræfterne. Forbud mod at sælge aktier og tvungen børspause for op mod halvdelen af de
kinesiske aktier ses ikke som en farbar vej frem. Dette
kombineret med frygten for yderligere devalueringer,
får investorerne til at trække kapital ud af Kina.
At der underliggende er markant stigende tro på
en længerevarende økonomisk nedtur, afspejles også
i de lange obligationsrenter, som igen på stærkt retur.
Eksempelvis den danske 10 årige statsrente er den seneste måned dykket fra 1,2 procent til 0,8 procent, med
retning nedad. Da de finansielle markeder normalt er
3-6 måneder foran den makroøkonomiske virkelighed,
vi kan se, er der ud fra de finansielle indikatorer, udsigt
til en ny globale recession, eller noget der minder om
det. Historien har vist, at alene værdidestruktion på de
finansielle markeder kan forstærke en sådan økonomisk
opbremsning, og i den forgangne uge har der været de
første signaler på oplægget til et aktiekrak i flere år.
Investorpsykologien under optakten til en sådan
nedtur er velkendt, og spørgsmålet er nu kun, hvor
langt vi er nået i den velkendte investorcyklus. Som det
fremgår af denne grafik bevæger investorpsykologi sig
ved accelererende faldende aktiemarkeder typisk over
en periode fra angst til benægtelse, før stemningen
bliver præget af frygt. Med det meget robuste danske
aktiemarked er det sandsynligt, at de fleste private investorer fortsat er i en meget tidlig stemningsfase. Men
en stor del af de professionelle investorer antageligt i
en periode har reduceret deres finansielle risici. Økonomisk Ugebrevs søsterpublikation, AktieUgebrevet, har i
sin Pensionsportefølje den seneste måned været 40-60
procent investeret i shortpositioner og guld-relaterede
papirer, hvilket har betydet plusafkast de seneste uger.
MWL
KONJUNKTUR: FINANSMARKEDER PR ÆGET AF ET GLIDENDE KRAK - side 23
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
KONJUNKTUR
Side 24
Dansk KonjunkturBarometer
Igen tøvende fremgang i dansk økonomi
De seneste måneder har Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk økonomi vist en sivende
tendens. I den seneste opdatering for to uger siden var
den samlede score minus 0,2 – i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to. I denne opdatering
øges den samlede score til 0,2, efter fremgang i flere
parametre, især baseret på privatforbrug. Både data fra
Nets for Dankortomsætningen og Danmarks Statistik
indikerer, at danskerne igen har åbnet lidt op for pengepungen, efter i det seneste forår og forsommeren at
have holdt meget på pengene. Situationen vurderet ud
fra DS detailhandelsomsætning er nu, at privatforbruget efter et solidt comeback nu har nået samme niveau
som i starten af året. Tallene for Dankortomsætningen
har vist nøjagtig samme udvikling, men med et solidt
tip opad i juli.
Spørgsmålet er så, om der er tale om starten på en ny
fremgangsperiode med stigning i privatforbruget. Hvis
man ser på de seneste data fra DS Forbrugerforventninger er der intet der tyder på det. For det første har
danskerne nu en mere afmålt holdning til udsigterne i
dansk økonomi. Men endnu vigtigere er, at delspørgsmålene om danskerne lyst til at købe forbrugsgoder
nu ser ud til at falde. På spørgsmålet ”hvor meget vil
familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder?”
er de positive tilkendegivelse i juli faldet til det laveste
niveau i flere år.
Den vigende optimisme kan hænge sammen med
uroen omkring Grækenland, der viser at Europa fortsat
har store statsgældsproblemer i visse lande. Tendensen
til en flad beskæftigelsesudvikling, som er bekræftet af
de seneste måneder AKU-målinger fra Danmarks Statistik, stigende obligationsrenter og seneste markant fald
på aktiemarkedet kan være med til at skære yderligere
i optimismen.
På den anden side viser de seneste data for udviklingen
i huspriserne fra Home huspris indeks, at huspriserne
fortsat stiger trods lidt højere finansieringsrenter på realkreditlån. Lidt mere usikkert er det med udviklingen
i industriens produktion, hvor seneste data for juni
viser højere industriproduktion end i maj, men stadig
markant lavere end i marts og april. Ligesom for privatforbruget kan man her spørge, om der er tale om en ny
tendens eller en kortvarig parentes.
På den lidt længere bane vil det være en vigtig drivkraft, at tempoet i tysk økonomi og erhvervsliv accelererer. De seneste Flash PMI data fra Markit fra fredag viser,
at tysk erhvervstillid vinder momentum. På den anden
side er der risiko for, at opbremsningen i kinesisk økonomi, samt den velkendte devaluering, vil koste vækst
i Europa de kommende måneder. Dermed er også den
økonomiske udvikling i dansk økonomi usikker.
MWL
½ Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer
Senest Forrige Data for Score Ændring
OECDs Ledende indikator for Danmark
100,4
100,3
juni
1
1
Esti.privatforbr. 2mdr. (korr. %-vækst)
2
-2
juli
0
2
DS Konjunkturbarometer Byggeri
-13
-14
juli
-2
0
DS Konjunkturbarometer Industri
-11
-8
juli
-1
0
Udvikl. I lønmodtagere (virksomh.)(Ændr. 1000) 4
4
maj
1
0
DS Konjunkturbarometer service
6
7
juli
1
0
Annonceoms., alle medier(kv. 15/14)(% ændr.) 0
-5 1. kvartal
0
0
Boligpriser (% -ænd. Seneste 12 mdr)
6,6
5,1
juli
2
0
Ledige kontorer i Hovedstaden (mio. kvm)
1,20
1,15 2. kvartal
-2
-1
Udvikling i selskabers banklån (mia. kr.)
345
346
juni
0
0
Samlet konjunkturbarometer
0,0
0,2
Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata.
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet
Udvikling i Dansk KonjunkturBarometer
0,2
0,1
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
-0,5
-0,6
-0,7
-0,8
Score for samlet konjunkturbarometer
0,2
0,1
0
0,2
0,1
0
0
0
-0,2
-0,2
-0,6
-0,8
Jan.
Jan.
Feb.
Feb.
Mar. Mar.
Apr.
Apr.
Jun.
Jun. Aug. Aug.
Kilde: Økonomisk Ugebrev
Link
oecd.org
nets.eu
dst.dk
dst.dk
dst.dk
dst.dk
kreativitetogkommunikation.dk
home.dk
de.dk
nationalbanken.dk
Forklaring
OECD leading indicator
PBS Dankortomsætning
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
DS, Antal Lønmodtagere
K&K Mediaindeks over dagblade
Ejerbolgpriser fra Home/DS
Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr.
Nationalbankens Balancestatistik
KONJUNKTUR: IGEN TØVENDE FREMGANG I DANSK ØKONOMI - side 24
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
MARKEDSOVERVÅGNING
Side 25
Kort rente
Stigende usikkerhed om amerikansk renteforhøjelse
Forventningerne til en amerikansk renteforhøjelse til
september har i en periode været fifty-fifty. Flere forhold taler for, at den amerikanske centralbank vil tøve
med at trykke på aftrækkeren. En af disse faktorer er
den seneste udvikling i råolieprisen. Således er Brentolie i slutningen af den forløbne uge kommet ned på
en pris på 46 USD for en tønde, og det er dermed lige
så langt nede som i januar. I mellemtiden har prisen for
bare tre-fire måneder siden været oppe på 67-68 USD,
så det seneste prisfald er nu over 30 procent.
Chefstrateg Jan von Gerich fra Nordea peger på, at
man under prisfaldet på råolie i 2014 flere gange underestimerede effekten på inflation. Det taler for, at det
seneste nye prisfald på råolie også vil have en mærkbar
nedadgående inflationseffekt, og det taler imod en hurtig amerikansk renteforhøjelse. Samtidig peger Jan von
Gerich på, at situationen i Kina er bekymrende. Således
har de kinesiske lempelser i pengepolitikken ikke kunnet
modvirke, at økonomien fortsætter med at tabe momentum. Senest faldt PMI-tallet overraskende voldsomt til 47,1.
Det betyder, at risikoen for en større nedtur i kinesisk økonomi er steget. Det har ganske vist foreløbig ikke kunnet
slå den amerikanske vækst i stykker, hvor bl.a. boligmarkedet klarer sig særdeles fint med det højeste salgsniveau
i mere end otte år. Hos både Danske Bank og Nordea går
forventningerne fortsat på, at den amerikanske centralbank vælger en hurtig renteforhøjelse, men der er også
enighed om at det afgørende bliver de kommende amerikanske nøgletal. Her vil det vigtigste være den næste
arbejdsmarkedsrapport. Hvis den er stærk og samtidig
viser et stigende lønpres, så synes vejen for renteforhøjelse at være banet, men en svag arbejdsmarkedsrapport
vil givetvis skubbe renteforhøjelsen til senere på året.
Jan von Gerich peger på, at det der er nok så vigtigt
som selve timingen er det tempo i renteforhøjelser
der efterfølgende kommer. Her forventer han, at den
amerikanske centralbank vil komme med en forholdsvis blød udmelding i forbindelse med renteforhøjelsen
for på den måde at undgå, at de lange renter springer
for meget i vejret.
Ejlif Thomasen
Korte renter og forventninger
Enmåneds forwardrente
0,5
0,3
0,1
-0,1
CIBOR
-0,3
-0,5
1. mdr.
2. mdr.
3. mdr.
4. mdr.
5. mdr.
6. mdr.
Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede
markedsforventninger til enmånedsrenten.
FRA-satser
Rentesats i procent
Start
3 mdr. frem
6 mdr. frem
jun-15
-0,03/02
0,17/19
sep-15
0,03/08
0,22/24
dec-15
0,08/13
0,27/29
mar-15
0,12/17
0,30/32
Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står -0,03/02. Det betyder, at man i dag kan aftale at
placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på -0,0 pct. fra jun. 15 til
sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders
CIBOR på -002 pct. fra jun. 15 til sep. 15.
Forecast på den korte rente
Reporente
0,5
Løbetid 1 måned
Løbetid 3 måned
Løbetid 6 måneder
0,3
0,1
-0,1
-0,3
-0,5
0,05
(0,05)
21-aug
0,09
(0,00)
14 dage
0,09
(0,00)
1 md.
0,11
(0,00)
3 mdr.
-0,21
-(0,03)
21-aug
-0,19
-(0,01)
14 dage
-0,19
-(0,01)
1 md.
-0,17
(0,01)
3 mdr.
-0,06
(0,00)
21-aug
-0,06
(0,01)
14 dage
-0,06
(0,01)
1 md.
-0,07
(0,01)
3 mdr.
0,16
(0,02)
21-aug
0,16
(0,02)
14 dage
0,16
(0,02)
1 md.
0,17
(0,02)
3 mdr.
Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
MARKEDSOVERVÅGNING: STIGENDE USIKKERHED OM AMERIKANSK RENTEFORHØJELSE - side 25
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
MARKEDSOVERVÅGNING
Side 26
Lang rente
Markant stemningsskifte presser renterne
Der er sket lige netop det en række finanshuse tidligere
nævnte som undtagelsen, der kan betyde at renterne
falder i stedet for at stige: Skuffende væksttal fra Kina
kombineret med betydelige kursfald på aktiemarkederne
og fortsat faldende oliepriser. ”Det er forklaringen på det
rentefald vi allerede har set og det pres nedad på renterne
der stadig er,” siger chefanalytiker Niels Christensen fra
Nordea. ”Det betyder, at den amerikanske renteforhøjelse
til september nu er skudt til hjørne, fordi det er med til
at dæmpe inflationsforventningerne. Samtidig ser vi en
generel risikoaversion, der typisk betyder at investorerne
søger over i statsobligationer,” siger han. Udviklingen har
presset den tyske tiårige statsrente ned under 60 basispoint fra et niveau på over en procent. ”Den markante
bevægelse skal også ses i lyset af, at investorerne i høj
grad har været positioneret til den modsatte bevægelse.
Derfor er reaktionen blevet forholdsvis voldsom. Men jeg
tror der vil komme varsomhed, hvis den tyske tiårige rente
kommer ned mod 50 basispoint. Man investorer blev tidligere kørt over af den pludselige rentestigning, og de har
ikke lyst til at opleve det igen,” siger Niels Christensen.
”Det der vil kunne drive renten ned under dette niveau
er, hvis vi ser fortsat fald i aktierne i Asien og skuffende
nøgletal fra Asien og Europa,” siger Niels Christensen.
Med det nuværende rentespænd svarer en tysk rente
på 50 basispoint til en dansk tiårig rente omkring 70
basispoint.
Teknisk analyse på statsrenter
Renten er steget fra 0,761procent til 0,836 procent den
seneste uge, men vi ser ikke dette som indledningen
til en større stigning. Stigningen tog udgangspunkt i
den laveste rente siden den 2. juni, hvilket gør en mindre stigning helt naturlig. Samtidig ligger renten stadig
under 50 dages glidende gennemsnit i 0,935 procent,
og det styrker formodningen om at der blot er tale om
en korrektion inden faldet fortsætter. Et fald ned mod
200 dages glidende gennemsnit i 0,690 procent er det
mest sandsynlige.
Ejlif Thomasen
Danske stat 3% 2021 - lang sigt
Danske stat 3% 2021 - kort sigt
Kilde: BCVIEW
Kilde: BCVIEW
Forecast på den lange rente
2-årig statsobligation
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-0,22
-(0,02)
21-aug
-0,03
(0,27)
14 dage
0,02
(0,26)
3 mdr.
0,07
(0,28)
12 mdr.
0,00
-(0,02)
21-aug
0,27
(0,27)
14 dage
0,25
(0,18)
3 mdr.
0,36
(0,14)
12 mdr.
0,82
-(0,02)
21-aug
0,79
-(0,06)
14 dage
0,92
-(0,02)
3 mdr.
1,00
-(0,03)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra
sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
MARKEDSOVERVÅGNING: MARKANT STEMNINGSSKIFTE PRESSER RENTERNE - side 26
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
MARKEDSOVERVÅGNING
Side 27
Valuta
Uroen smitter af på valutamarkederne
Den aktuelle finansielle uro på aktie- og rentemarkederne betyder at også valutamarkederne er i voldsom
bevægelse. ”Det vil være en overdrivelse at kalde det
decideret valutakrig, men de kinesiske devalueringer
vi så for nylig har været med til at puste til ilden,” siger
cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank. Således har en
række emerging market-lande samt Tyrkiet oplevet betydelige kursfald for deres valutaer. ”Her er der i højere
grad tale om, at investorerne frygter faldende vækst
med udgangspunkt i Kina og Emerging Markets, og
derfor har de trukket sig ud med betydelige kursfald til
følge i EM-landene,” siger Jacob Graven.
”Denne vækstfrygt er det ene aspekt. Det andet vedrører USA, hvor man står over for en renteforhøjelse efter
en meget lang periode med nulrente, og det kan give
betydelig uro, når det skifte kommer,” siger Jacob Graven. Netop i perioder med finansiel uro ser man typisk
en styrkelse af USD, men den allerseneste bevægelse har
i forhold til EUR været en svækkelse af USD. ”Forklaringen
EUR/USD - kort sigt
Kilde: BCVIEW
er, at mens ECB’s nulrente ligger fast langt ud i fremtiden,
så er der mere usikkerhed om de amerikanske rente og
timingen af en renteforhøjelse,” siger Jacob Graven. ”I det
store billede kan man sige at krisen omkring Grækenland
foreløbig er løst, men nu ser ud til at være afløst af noget
værre og større,” siger Jacob Graven. ”Foreløbig ligner
kursfaldene på aktiemarkederne en korrektion frem for
en større nedtur, men hvis det fortsætter i det tempo vi
på det seneste har set, så kan det hurtigt ændre sig til en
nedtur,” siger han. Foreløbig ser Jacob Graven dog ikke
den amerikanske vækst voldsomt truet, selvom han har
nedjusteret forventninger til den amerikanske vækst.
Dog stadig over to procent i år og næste år, mens den
europæiske vækst ventes at blive 1,5 procent begge år.
EUR/USD afventer fortsat brud nedad
EUR/USD ligger midt i det vandrette interval 1,085-1,144
EUR/USD, og dermed er der ikke udsigt til afgørende signaler herfra den kommende uge. Ejlif Thomasen
EUR/USD - lang sigt
Kilde: BCVIEW
Forecast på de vigtigste valutaer
Kurs nu
21-08-2015
EUR
7,45
GBP
!
10,30
SEK
!
0,78
NOK
!!
0,80
CHF
!
6,95
PLN
!
1,77
USD
!!
6,59
JPY
(X100)
EUR/USD
!!
5,39
!!
1,13
Forventninger til valutakurser om:
1 måned
3 måneder
6 måneder
7,46
7,46
7,45
(7,44-7,46)
(7,44-7,46)
(7,44-7,46)
10,47
10,55
10,54
(10,34-10,6)
(10,36-10,66)
(10,21-10,8)
0,79
0,79
0,80
(0,77-0,8)
(0,77-0,81)
(0,78-0,82)
0,82
0,83
0,84
(0,8-0,83)
(0,81-0,86)
(0,79-0,88)
6,89
6,91
6,93
(6,85-6,92)
(6,8-7,1)
(6,78-7,1)
1,79
1,78
1,79
(1,77-1,8)
(1,75-1,82)
(1,75-1,82)
6,71
6,89
6,98
(6,6-6,78)
(6,66-7,1)
(6,56-7,45)
5,40
5,54
5,58
(5,3-5,47)
(5,3-5,73)
(5,38-5,91)
1,11
1,08
1,07
(1,1-1,13)
(1,05-1,12)
(1-1,13)
Pris inkl. 6 mdr.
Inkl. termin
7,44
10,26
0,78
Note:
Udråbstegnene angiver graden af
usikkerhed. !!! udtrykker største
usikkerhed. Øverste kurs ved hver
valuta er gennemsnittet af panelets
forventninger. Tallene i parentes
angiver laveste og højeste forecast.
Terminstillægget i sidste kolonne er
gennemsnit for køb og salg.
0,79
6,97
1,77
6,56
Panelet består af:
Alm. Brand Markets,
Danske Markets,
Handelsbanken Markets,
Nordea Markets,
Nykredit Markets,
Saxo Bank og Sydbank
0,05
1,13
MARKEDSOVERVÅGNING: UROEN SMITTER AF PÅ VALUTAMARKEDERNE - side 27
Nr. 25 – 23. august 2015. 21. årgang
FINANSKALENDER & BOLIGRENTER
Side 28
Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 24. aug.- 30. aug.
Land
Begivenhed
Forventning Dato
(seneste)
for offentligg.
USA
Chicago Fed aktivitetsindeks
24. august
(0,08)
Tyskland
Ifo indeks
1107,5
25. august
(108,0)
USA
Case-Shiller indeks
5,10 pct.
25. august
(4,94 pct.)
USA
Forbrugertillid
93,0
25. august
(90,9)
USA
Salg af nye boliger
511.000
25. august
(482.000)
USA
PMI, servicesektoren
54,0
25. august
(55,7)
USA
PMI indeks
25. august
(55,7)
USA
Ordrer efter varige goder
-0,4 pct.
26. august
(3,4 pct.)
UK
Forbrugertillid
4
27. august
(4)
Eurozonen Pengemængde, M3
4,9 pct.
27. august
(5,0 pct.)
USA
BNP, 2. kvartal (2. estimat)
3,2 pct.
27. august
(2,3 pct.)
USA
Førstegangsansøgere til arbløs.27. august
understøttelse
(277.000)
USA
Afventende boligsalg
9,0 pct.
27. august
(11,1 pct.)
UK
BNP, 2. kvartal
2,6 pct.
28. august
(2,6 pct.)
Japan
Forbrugerpriser
0,2 pct.
28. august
(0,4 pct.)
Tyskland
Detailsalg
28. august
(5,1 pct.)
Tyskland
Forbrugerpriser
0,2 pct.
28. august
(0,2 pct.)
Eurozonen Tillidsindikator
103,5
28. august
(104,0)
USA
Kerne PCE deflator
1,3 pct.
28. august
(1,3 pct.)
Japan
Detailsalg
0,6 pct.
28. august
(-0,8 pct.)
30-årig realkreditobligation
3,5
3,2
2,9
2,6
2,3
2,0
2,79
-(0,02)
21-aug
2,76
(1,91)
14 dage
2,98
(2,04)
3 mdr.
3,06
(2,04)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
Etårig flexlån
1,0
0,6
0,2
-0,2
-0,6
-1,0
-0,52
(0,00)
26-jun
-0,32
-(0,04)
14 dage
-0,17
-(0,04)
3 mdr.
-0,06
(0,02)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. okt. 2015 og 2,5 pct. RD 2047.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
Kilde: Alm. Brand
Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt
ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K
CVR-nr: 31760623
Redaktionens tlf. 70 23 40 10
Hjemmeside: www.ugebrev.dk
E-mail: kontakt@ugebrev.dk
ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms
kontakt@ugebrev.dk, 70 23 40 10
REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten
Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup
REDIGERING OG LAYOUT: Rung Creative
GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen,
Maria Nørgaard Langer, Henrik Skovgaard Lauritsen,
Klaus Hasselgren Strange, Bente Lind
DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk
ISSN 1903-8666
ANNONCERING: NICHEHUSET, 35 35 10 10
BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, jol@mm.dk
ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer
ADM. DIREKTØR: Per Pedersen
KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 28

Finansmarkeder præget af et glidende krak

Transcription

Similar documents

Dansk Selskab for Søvnmedicin

Et unikt system. Direkte resultat.

Medarbejderprofil: Anette Kjær

Hent MMS registreringsskema

Medarbejderprofil: Torben Pallesen

Hver tredje ejerbolig er fortsat overbelånt