DI`s 2025-plan - Dansk Industri

Transcription

DI’s 2025-plan
> Nye mål for et stærkt Danmark
Udgivet af DI
Redaktion: Morten Granzau Nielsen,
Kirstine Flarup Tofthøj m.fl.
Tryk: Kailow Graphic A/S
ISBN: 978-87-7144-058-4
2300.09.15
FORORD
Danmark er et velstående og velfungerende land. De seneste års reformer har bidraget til at bringe vores land på ret kurs, og vi har nu et bedre
udgangspunkt for at klare os i konkurrencen med udlandet, end før
finanskrisen ramte os.
Men verden omkring os udvikler sig. DI ønsker, at Danmark også fremover skal være blandt de mest velstående lande med råd til en høj grad
af velfærd – både privat og offentlig. Det kræver, at vi kan følge med den
vækst, som landene omkring os præsterer. Og at vores politikere tør
opstille langsigtede mål for Danmarks fremtid, som de løbende realiserer
gennem konkrete politiske initiativer.
DI’s 2025-plan ”Nye mål for et stærkt Danmark” er DI’s bud på en sammenhængende og fuldt finansieret plan for, hvordan vi løfter væksten og
beskæftigelsen i Danmark over de næste ti år.
I planen, der bygger videre på DI’s 2020-plan, opstiller DI fem strategiske
målsætninger og 11 konkrete mål for, hvordan vi skal udvikle det danske
samfund frem mod 2025. I planen fremlægger vi også de konkrete politiske forslag, der skal sikre, at vi når i mål.
Hvis Danmark skal kunne gribe det opsving, der er undervejs – til gavn for
os alle – skal vores virksomheder først og fremmest have bedre adgang til
nok kvalificerede medarbejdere. Og medarbejderne skal i højere grad have
en uddannelse, der matcher virksomhedernes efterspørgsel.
Derudover skal det bedre kunne betale sig at drive virksomhed i Danmark. Vi har brug for, at flere danske og udenlandske virksomheder
vælger at investere i vores land frem for i udlandet.
Endelig skal vi have skabt en bedre balance mellem den offentlige og
den private sektor ved at øge den private vækst og begrænse væksten i de
offentlige udgifter.
DI’s plan vil løfte Danmarks velstand med 120 mia. kr. i 2025, skabe over
135.000 ekstra private arbejdspladser i 2025, og som minimum sikre
balance på de offentlige budgetter i 2025 og årene derefter. Det vil komme
hele Danmark til gode.
Danmark fortjener en ambitiøs plan for fremtiden. Derfor håber jeg, at
politikere og andre beslutningstagere vil tage godt imod DI’s 2025-plan.
September 2015
Karsten Dybvad
Adm. direktør
INDHOLD
DI’s 2025-plan – Nye mål for et stærkt Danmark � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 5
DI’s vision – Et åbent og velstående samfund � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 5
DI’s strategiske målsætninger – Danmark står fortsat over for udfordringer� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 5
DI’s mål – Danmark skal være attraktivt for virksomheder og medarbejdere � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 7
DI’s 2025-plan giver højere vækst, øget privat
beskæftigelse og balance på den offentlige saldo � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 11
Indledning� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s mål – Højere vækst, øget beskæftigelse og budgetbalance � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s 2025-plan øger velstanden � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s 2025-plan øger den private beskæftigelse � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s 2025-plan er finansieret og sikrer balance på den offentlige saldo� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
11
11
11
16
18
Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 23
Indledning – Virksomhederne er udfordrede � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
Udfordring – Høje udgifter til løn og skat � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s mål – Styr på omkostningerne � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s løsninger – Indsats på alle områder � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
Effekt af DI’s forslag – Lavere skattetryk, højere beskæftigelse og større velstand � � � � � � � � � � � �
23
23
29
31
35
En offentlig økonomi som fylder mindre og yder mere � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 39
Indledning – Balance mellem den private og den offentlige sektor� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
Udfordring – De offentlige udgifter er for høje � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s mål – Mindre forbrugsandel og mere effektiv offentlig sektor � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s løsninger – Lavere forbrugsvækst, øget konkurrenceudsættelse og digitalisering � � � � � � � �
Effekt af DI’s forslag – Forbrugsandelen falder med to procentpoint � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
39
40
42
43
46
Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 49
Indledning – Kvalificeret og motiveret arbejdskraft øger velstanden � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
Udfordring – Mangel på kvalificeret arbejdskraft � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s mål – Løft af arbejdsstyrken og flere med tekniske kompetencer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s løsninger – Flere dygtige medarbejdere � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
Effekt af DI’s forslag – 130.000 flere i arbejdsudbud � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
49
49
57
59
64
Blandt de mest produktive og innovative i verden � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 67
Indledning – Krav om højere produktivitet � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
Udfordring – Vi sakker bagud� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s mål – Løft af produktivitet og innovation � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s løsninger – Højt nationalt ambitionsniveau � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
Effekt af DI’s forslag – Produktiviteten løftes med 40 mia. kr.� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
67
68
73
75
79
Et åbent samfund, der griber de globale muligheder � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 83
Indledning – Grib de globale muligheder � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
Store globale muligheder og udfordringer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s mål – Eksporten skal øges � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
DI’s løsninger – Internationale muligheder udnyttes bedre � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
Effekt af DI’s forslag – Dansk vækst øges � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
83
83
87
89
94
DI’s samlede forslag � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 96
DI’s forslag til skatteog afgiftslempelser � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 97
DI’s forslag der sikrer lavere forbrugsandel og en effektiv offentlig sektor � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 98
DI’s forslag til reformer på arbejdsmarkedet � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 99
DI’s forslag til reformer på uddannelsesområdet� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 100
DI’s forslag til at øge produktiviteten og innovationen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 101
DI’s forslag omkring forbedrede globale muligheder � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 102
DI ANALYSE
DI’S 2025-PLAN – NYE MÅL FOR ET STÆRKT DANMARK
5DI’s vision – Et åbent og velstående samfund
5DI’s strategiske målsætninger – Danmark står
fortsat over for udfordringer
7DI’s mål – Danmark skal være attraktivt for
virksomheder og medarbejdere
SIDE 4
DI ANALYSE
SIDE 5
DI’S 2025-PLAN – NYE MÅL FOR ET
STÆRKT DANMARK
DI’s vision – Et åbent og velstående
samfund
DI ønsker et åbent og velstående samfund i vækst
og balance.
Med det udgangspunkt er det DI’s vision, at
Danmark skal blive verdens mest attraktive land
for virksomheder at arbejde i og ud fra.
Denne vision har været styrende for både DI’s
politiske og medlemsrettede arbejde siden januar
2012, hvor vi fastlagde DI’s 2020-strategi.
Et helt centralt element i 2020-strategien er DI’s
2020-plan. Den har igennem de seneste tre et
halvt år sat pejlemærkerne og dannet grundlaget
for vores politiske arbejde.
Planen har været en succes i den forstand, at en del
af de bud på politiske reformer, som vi har foreslået i planen, rent faktisk er blevet gennemført i
større eller mindre omfang gennem de seneste år
med et bredt politisk flertal.
Nye reformer indfases typisk over en årrække.
Med under fem år til 2020 og forventningen om,
at regeringen i løbet af sit første år vil præsentere
deres egen 2025-plan, er det derfor nu tid for DI til
at flytte fokus og sætte nye pejlemærker for udviklingen frem mod 2025.
Det gør vi med DI’s 2025-plan – Nye mål for et
stærkt Danmark.
DI’s strategiske målsætninger
– Danmark står fortsat over for
udfordringer
DI’s 2025-plan bygger på DI’s vision og fem strategiske indsatsområder for, hvor vi skal rykke os
som samfund, og hvor der skal tages politiske beslutninger, for at indfri DI’s vision.
Indsatsområderne blev formuleret i forbindelse
med DI’s 2020-strategi og lå også til grund for DI’s
2020-plan.
De fem indsatsområder er udpeget med afsæt i
følgende fem udfordringer, som DI’s medlemmer
peger på, at det danske samfund skal have løst.
—— Højt dansk omkostningsniveau.
—— Udfordret offentlig økonomi.
—— Adgang til kvalificeret arbejdskraft.
—— Lav produktivitets- og innovationsvækst.
—— Uudnyttede muligheder i globaliseringen.
Både udfordringer og indsatsområder er lige så
relavante i dag, som de var i januar 2012. Indsats
områderne fremgår af nedenstående figur.
DI ANALYSE
SIDE 6
DI’s 2025-plan: Vision og strategiske indsatsområder
Vision:
DI’s vision er et
åbent og velstående samfund i
vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal
Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at
arbejde i og ud fra.
Et åbent samfund der griber de globale muligheder
Anvendelse af
ressourcerne
Blandt de mest produktive og innovative i verden
Indsatsområder
Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse
Ressourcerne
En offentlig økonomi som fylder mindre og yder mere
Fundamentet
Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår
Men de beslutninger, der er truffet, og den udvikling, der har været i de forgangne tre et halvt år,
har stillet os bedre som samfund og har samtidig
betydet, at nogle indsatsområder i dag har højere
prioritet end tidligere.
udfordringer med at rekruttere medarbejdere
med de rette kompetencer. Det kalder på arbejdsmarkedsreformer, fokus på at uddanne mere til arbejdsmarkedets behov samt bedre muligheder for
at kunne rekruttere udefra.
Dengang var det vigtigste for virksomhederne at få
nedbragt omkostningsniveauet. Derfor er det rigtig glædeligt, at der i de forgangne år vurderes at
have været den største fremgang inden for netop
dette område. Det kan tilskrives, at der i denne periode er gennemført en række fornuftige reformer,
eksempelvis skatteaftalen fra 2012 og vækstaftalerne fra 2013 og 2014. Samtidig er det, med de
seneste overenskomster og en bedre produktivitetsudvikling i fremstillingserhvervene, lykkedes
at genvinde en stor del af den svækkelse, vi havde
af Danmarks lønkonkurrenceevne i nullerne.
Men det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke længere er vigtigt at have et stærkt fokus på at sikre
konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår eller på at løfte produktiviteten.
I dag står adgang til kvalificeret arbejdskraft højest på prioriteringslisten. Mange virksomheder
melder allerede ved indgangen til opsvinget om
For selvom der er sket fremskridt inden for alle
indsatsområderne, er vi fortsat et godt stykke fra
at indfri de mål for 2020, der indgik som en vigtig
del af DI’s 2020-plan.
Med DI’s 2025-plan flytter vi nu fokus og opstiller nye mål for udviklingen i det danske samfund
frem mod 2025 samt ikke mindst for de konkrete politiske tiltag, vi mener, er nødvendige for at
bringe os derhen.
DI ANALYSE
SIDE 7
Status på DI’s 2020-plan
Anvendelse af
ressourcerne
Indsatsområder
Ressourcerne
Udfordringen er blevet større
Lidt tættere på målsætning
God fremdrift mod målsætning
Målsætning stort set indfriet
DI’s mål – Danmark skal være
attraktivt for virksomheder og
medarbejdere
Det følger af DI’s vison, at både danske og internationale virksomheder skal se Danmark som det
foretrukne land at investere i og etablere arbejdspladser i, når virksomheden har behov for velkvalificeret, produktiv og innovativ arbejdskraft
dækkende over alt fra den engagerede praktikant
til den dygtige faglærte og den førende specialist.
Samtidig bør Danmark også i højere grad end i
dag være en attraktiv destination for udenlandsk
arbejdskraft. Det gælder både de økonomiske betingelser, man møder som en del af det danske
arbejdsmarked, og den måde, man bliver budt velkommen på i det danske samfund.
Fundamentet
¶ Udfordring i DI’s 2020-plan
¶ Status sommer 2015
Hvis DI’s vision skal blive til virkelighed, så er der
behov for en mange-facetteret indsats.
Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår. Vores omkostninger og investeringsklima skal være konkurrencedygtige. Vi skal ikke
konkurrere på lønnen med lavtlønslande, og ej
heller skal vi halvere vores skattetryk og størrelsen
af vores offentlige sektor. Men det er helt centralt,
at vi fastholder og bygger videre på de seneste års
bedring af konkurrenceevnen og samtidig sikrer,
at vores skatter og afgifter er konkurrencedygtige i
forhold til verden omkring os.
Sund offentlig økonomi. For at vi kan få konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår,
skal vi have en offentlig økonomi, som fylder mindre, men som på de afgørende felter yder mere. Og
som er i balance også i årene efter 2025.
DI ANALYSE
Reformer af arbejdsmarked og uddannelser.
Gennem arbejdsmarkedsreformer og uddannelsesreformer skal vi sikre, at virksomheder i Danmark har adgang til verdens bedste arbejdskraft.
Det bør stå meget højt på den politiske dagsorden
lige nu.
Højere produktivitet. Produktivitetsvæksten har
de seneste 15 – 20 år været lavere end tidligere og
lavere end i udlandet, trods de bedre takter i fremstillingserhvervene. Vi skal have løftet produktivitetsvæksten, så virksomheder i Danmark har
adgang til nogle af verdens mest produktive og innovative medarbejdere.
Globale muligheder udnyttes. Endelig skal vi
som land og som virksomheder blive bedre til at
udnytte de globale muligheder. Virksomhederne
skal øge salget og tilstedeværelsen i hele verden
samtidig med, at Danmark som land bliver langt
bedre til at tiltrække virksomheder, investeringer
og medarbejdere udefra.
Med fremgang inden for hver af disse fem strategiske indsatsområder vil vi kunne skabe grundlaget
for en langt højere økonomisk vækst og velstand,
og Danmark vil tage et stort skridt frem mod at
blive det mest attraktive land for virksomheder at
arbejde i og ud fra.
Med et konkurrencedygtigt omkostningsniveau
og en mindre, men mere effektiv, offentlig sektor
vil vi få lagt fundamentet.
Med arbejdskraft i verdensklasse vil vi have de
nødvendige ressourcer.
Og med en øget produktivitet og en bedre udnyttelse af de globale muligheder vil vi sikre bedre
produkter til flere markeder.
Det vil tilsammen give markant flere private arbejdspladser i Danmark.
11 konkrete målepunkter for Danmark i 2025.
Det er afgørende, at vi inden for hvert af de fem
områder får gjort Danmark mere konkurrencedygtigt. DI har derfor opstillet en række konkrete
målepunkter for 2025, som vi mener, Danmark
SIDE 8
bør arbejde hen imod. Målepunkterne er ambitiøse, men realistiske1.
Otte mål for fremgang på de fem indsatsområder.
Fremgangen inden for hvert af de fem strategiske
indsatsområder måles med otte indsatsmålepunkter (KPI’er). Det er målepunkter for eksempelvis
arbejdsudbud, produktivitet, offentlige forbrugsudgifter, skatteog afgiftstryk samt eksport.
Tre overordnede mål: Højere vækst, øget privat
beskæftigelse og offentlig budgetbalance. Hvis
alle de ovenstående otte mål nås, så indfries også
de tre overordnede målepunkter. Velstanden i
Danmark skal frem mod 2025 løftes med mindst
115 mia. kr. som følge af konkrete initiativer.
Samtidig skal den private beskæftigelse øges med
mindst 135.000 personer som et resultat af politiske initiativer. Og der skal som minimum være
skabt balance på den offentlige saldo i 2025.
Det er tre meget ambitiøse, men opnåelige målsætninger. De seneste års reformpolitik skal intensiveres yderligere, og hver medarbejder og hver
virksomhed skal hele tiden fokusere på at gøre tingene bedre og smartere.
Hvis det lykkes, vil danskerne opleve en markant
fremgang i den private købekraft og samtidig få offentlige velfærdsydelser i verdensklasse.
De i alt 11 målepunkter udgør DI’s bud på, hvordan det danske samfund bør se ud i 2025, hvis det
skal være tilstrækkelig attraktivt for private virksomheder at investere og skabe arbejdspladser i
Danmark. Det kræver, at det danske velfærdssamfund videreudvikles, og det kræver, at vi tager ved
lære af de af vores europæiske nabolande, der gør
det bedst.
DI fremlægger konkrete initiativer til at nå målene. Målsætninger alene gør det selvfølgelig ikke.
Hvis vi skal nå de ambitiøse mål, som DI har opstillet for det danske samfund, så kræver det konkrete politiske initiativer.
På den baggrund fremlægger DI i denne publikation en lang række konkrete politikforslag. Forslagene gennemgås i kapitel 3 – 7.
1 Målepunkterne er for status i 2025 renset for konjunktursituationen.
DI ANALYSE
SIDE 9
DI’s målepunkter for 2025
DI’s
vision er et
åbent og velstående samfund i
vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal
Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at
arbejde i og ud fra
V1
3 resultat-KPI’er
eformer og politiske
R
initiativer skal løfte
velstanden med mindst
115 mia. kr.
V2
eformer og politiske
R
initiativer skal løfte den
private beskæftigelse
med mindst 135.000
fuldtidspersoner
V3
er skal som minimum
D
være offentlig budgetbalance
8 Eksporten skal udgøre mindst tre fjerdedele af BNP
6 Reformer og politiske initiativer skal løfte
produktiviteten og dermed velstanden
med mindst 40 mia. kr.
Anvendelse af
ressourcerne
7 De offentlige udgifter til udd., F&U samt
investeringer skal udgøre mindst 21½
pct. af de primære udgifter
8 indsatsKPI’er for de
fem strategiske
indsatsområder
4 Reformer og politiske initiativer skal øge
arbejdsudbuddet med mindst 125.000
fuldtidspersoner
5 Mindst 30 pct. af dimittenderne fra
universiteterne skal have en teknisk
eller naturvidenskabelig udd.
Ressourcerne
2 De offentlige forbrugsudgifter skal
udgøre maksimalt 24 pct. af BNP
3 En effektivisering, digitalisering og
modernisering af den offentlige sektor
skal frigøre mindst 20 mia. kr.
1 Skattepolitiske tiltag skal reducere skattetrykket med mindst to pct. af BNP
Fundamentet
DI ANALYSE
11Indledning
11DI’s mål – Højere vækst, øget beskæftigelse
og budgetbalance
11
DI’s 2025-plan øger velstanden
16
DI’s 2025-plan øger den private beskæftigelse
18DI’s 2025-plan er finansieret og sikrer balance
på den offentlige saldo
SIDE 10
DI ANALYSE
SIDE 11
DI’S 2025-PLAN GIVER HØJERE VÆKST,
ØGET PRIVAT BESKÆFTIGELSE OG
BALANCE PÅ DEN OFFENTLIGE SALDO
> Resumé
DI vil øge væksten og rykke Danmark op blandt de
ti mest velstående lande i 2025. Bliver DI’s 2025plan fulgt, vil vores velstand blive 120 mia. kr. større
i 2025, den private beskæftigelse vil være mindst
135.000 højere i 2025 og den offentlige saldo vil
komme i balance. Det kræver imidlertid, at vi gennemfører reformer af det danske arbejdsmarked,
sænker skatter og afgifter, gør det lettere at drive
virksomhed i Danmark og investerer mere i forskning, udvikling, infrastruktur og uddannelse. Planen skal finansieres gennem reformer og reduceret
vækst i den offentlige sektor.
Indledning
I dette kapitel gennemgås de samlede effekter af
de politiske forslag i DI’s 2025-plan på de tre overordnede mål om at løfte væksten og den private
beskæftigelse samtidigt med, at der sikres balance
på den offentlige saldo.
Kapitlet skitserer planens overordnede virkemidler og finansiering, mens de enkelte politiske forslag og effekten heraf gennemgås mere detaljeret i
de følgende kapitler. Kapitel 3 – 7 er inddelt efter
de fem strategiske indsatsområder, som er præsenteret i kapitel 1.
DI’s 2025-plan bygger oven på fremskrivningen
af dansk økonomi fra Konvergensprogram 2015,
som indregner den demografiske udvikling og allerede vedtaget politik.
DI’s mål – Højere vækst, øget
beskæftigelse og budgetbalance
De tre overordnede mål i DI’s 2025-plan er, at:
—— Reformer og politiske initiativer skal løfte
BNP med mindst 115 mia. kr. i 2025.
—— Reformer og politiske initiativer skal løfte den
private beskæftigelse med mindst 135.000
fuldtidspersoner i 2025.
—— Der skal som minimum være balance på den
offentlige saldo i 2025.
Målene afspejler DI’s vision om et velstående
samfund i vækst og balance.
Vækst er afgørende. Selvom Danmark er et velstående land, så er der behov for at øge væksten i de
kommende år, hvis vi også i fremtiden skal være
blandt de lande i verden, der har den højeste velstand og bedste offentlige service.
De seneste årtier har skiftende regeringer haft
økonomiske planer med langsigtede mål for
dansk økonomi. Planerne har i mange år haft stort
fokus på den offentlige saldo og arbejdsudbuddets
betydning for de offentlige finanser. Fra 2012 blev
dette fokus udvidet med et mål for løft i velstanden, herunder via højere produktivitet.
DI opfordrer regeringen til at sætte ambitiøse
mål. Det er endnu uvist, hvad regeringen vil sætte af mål i en kommende økonomisk plan. DI
opfordrer regeringen til at sætte et ambitiøst mål
for både løft i arbejdsudbud, produktivitet og velstand. Samtidig er det afgørende, at regeringen
planlægger og følger en ansvarlig økonomisk politik inden for grænserne i budgetloven og stabilitets- og vækstpagten.
DI’s 2025-plan øger velstanden
Danmark sakker bagud på velstand skabt i landet. I 90’erne var Danmark det sjetterigeste land
i verden målt på bruttonationalproduktet (BNP)
pr. indbygger (justeret for forskelle i købekraft). I
dag er vi nummer 15. Målt ud fra den velstand, der
skabes i Danmark, er vi altså stille og roligt blevet
overhalet af andre nationer.
Virksomhederne og Danmark har brug for høj
vækst. Det er vigtigt for Danmark at fastholde en
høj vækst og et højt velstandsniveau. Gode vækstvilkår for den private sektor er først og fremmest
forudsætningen for, at vi som samfund kan fast-
DI ANALYSE
SIDE 12
Danmarks placering på velstandsranglisten
Danmarks velstand relativt til velstanden i verdens 10. rigeste land
Indeks (nr. 10’s BNP pr. indbygger = 100)
<
115
110
6
Anm.: P
å baggrund af BNP pr. indbygger
i købekraftskorrigerede enheder.
Danmarks placering står over
hver søjle.
105
Verdens 10. rigeste land
100
15
95
15
14
2020
2025
Kilde: IMF, EU-Kommissionen,
Consensus Economics, FN,
Finansministeriet og
DI-beregninger.
90
85
1995
2014
holde vores virksomheder og dermed også vores
arbejdspladser.
Derudover kræver det også konkurrencedygtige
virksomheder at kunne afsætte sine varer internationalt, så vi har råd til at importere varer fra andre
lande.
Tilsvarende er den offentlige sektor afhængig af, at
velstanden følger med den internationale udvikling, hvis Danmark, også i fremtiden, skal kunne
tilbyde et tidssvarende serviceniveau i f.eks. vores
sundhedssystem på højde med lande som Norge
og Sverige.
Derfor er det vigtigt, at væksten i Danmark kan
følge med væksten i andre velstående lande.
Forskellige måder at måle velstand. Hvis der fokuseres på den velstand, der tilfalder danskere,
frem for den velstand som danskerne skaber, er
billedet lidt bedre. Dette måles med brutto- eller
nettonationalindkomsten, hvor BNP korrigeres
for løn- og formueindkomster til og fra udlandet.
Danmark udmærker sig ved at have fået ret store
formueindtægter fra udlandet1, mens andre lande,
som for eksempel Irland, har store formueoverførsler til udlandet.
1 Formueindtægterne fra udlandet kan i høj grad henføres til vores pensionsopsparing og danske virksomheders investeringer i udlandet.
Det skal være mere attraktivt at skabe værdi i
Danmark. Vi skal ikke bare læne os tilbage og
satse på, at vi kan blive ved med at kompensere
for den manglende vækst i Danmark ved at være
bedre end andre til hente formueindtægter fra udlandet.2 Vi skal sikre, at vi løfter den velstand, der
skabes i Danmark, så vi kan sikre langtidsholdbar
vækst i velstanden, og så vi igen kan rykke op ad
ranglisten målt på BNP pr. indbygger. Det ligger i
direkte forlængelse af DI’s vision om, at det skal
være mere attraktivt at skabe værdi i Danmark.
Vækst på 1,7 pct. om året frem til 2025. I de kommende ti år skønnes velstandsudviklingen i Danmark (målt ved væksten i BNP) at ligge i den lave
ende sammenlignet med andre velstående lande.
I fravær af nye politiske reformer ventes en BNPvækst på 1,7 pct. om året i gennemsnit i årene
2016 til 2025.
Væksten understøttes af indvandring. Væksten i
dansk økonomi i det kommende årti understøttes
af fremgang i befolkningen. Målt pr. indbygger er
der således blot udsigt til en årlig vækst på ca. 1,3
pct. Og da stort set hele befolkningsvæksten i de
kommende år skønnes at komme fra en fortsat
nettoindvandring til Danmark, afhænger en stor
del af vores velstandsfremgang af, at vi fortsat kan
2 Nettoformueindkomst fra udlandet afhænger af en meget lang række meget
usikre parametre, som det er meget vanskeligt at fremskrive. Der foreligger
derfor ikke nogen internationalt sammenlignelige fremskrivninger af BNI. Og
eventuelle danske fremskrivninger af BNI er ligeledes behæftet med en meget
stor usikkerhed.
DI ANALYSE
SIDE 13
Dansk vækst ikke i top i de kommende ti år
Gennemsnitlig årlig real BNP-vækstrate fra 2016 – 2025
<
Taiwan
Hong Kong
Singapore
Israel
Slovakiet
Sydkorea
Australien
Island
Luxembourg
New Zealand
USA
Sverige
Malta
Norge
Irland
Tjekkiet
Cypern
Canada
Spanien
Slovenien
Danmark
Storbritannien
Schweiz
Portugal
Frankrig
Belgien
Holland
Østrig
Finland
Tyskland
Italien
Japan
Grækenland*
0,0
Real BNP vækst
Real BNP vækst pr. capita
Anm.: Vækstraterne for Grækenland er
for hele perioden regnet ud med
tal fra AWG frem for pga. tal fra
IMF i 2014 – 2020 som de øvrige
lande.
Kilde: IMF, EU-Kommisionen,
Consensus Economics,
DI-beregninger.
0,5
1,0
1,5
2,0
tiltrække flere udenlandske medarbejdere til danske virksomheder, jf. kapitel 5.
Væksten løftes også af de seneste års reformer.
Der er de seneste år gennemført et antal reformer,
herunder Tilbagetrækningsaftalen, Skatteaftalen
og Vækstpakker fra 2013 og 2014, som har forbedret de danske vækstudsigter mærkbart. Det skal
vi være glade for. For uden disse reformer havde
vækstudsigterne været langt dårligere i det kommende årti og efterfølgende.
De gode takter skal fortsættes, så Danmark igen
kan komme tilbage i toppen. DI mener, at der er
behov for at fortsætte de gode takter og forbedre
den danske vækst yderligere. Ellers vil Danmark
fortsat halte efter de mest velstående lande.
Med den forventede vækst på 1,7 pct. årligt skønnes Danmark at være det 14.-rigeste land i 2025
målt på BNP pr. indbygger (justeret for købekraft).
2,5
3,0
3,5
Pct.
Og det forudsætter endda, at de omkringliggende
lande ikke gennemfører nye reformer, der øger erhvervsfrekvensen eller produktiviteten og dermed
væksten.
DI’s reformer øger velstanden med 120 mia.
kr. DI foreslår omfattende reformer, der løfter
arbejdsudbuddet og øger produktiviteten. Samlet set skønnes DI’s reformforslag at øge velstanden i Danmark med 120 mia. kr., hvilket er lidt
mere end DI’s mål om at øge velstanden med
115 mia. kr.
Et sådant løft i velstanden på 120 mia. kr. vil øge
den gennemsnitlige årlige vækst i 2016 – 2025 fra
de 1,7 til 2¼ pct. Det vil betyde, at Danmark i 2025
igen rykker op blandt de ti mest velstående lande
i verden og vil indtage en placering som nummer
fem blandt de europæiske lande – målt på BNP pr
indbygger (justeret for købekraft).
DI ANALYSE
SIDE 14
DI’s 2025-plan bringer Danmark i top ti blandt de velstående lande
BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder i 2025, 1.000 USD
Uden nye tiltag
Med DI’s 2025-plan
1 Singapore
125,8
1 Singapore
125,8
2 Luxembourg
113,7
2 Luxembourg
113,7
3 Norge
87,1
3 Norge
87,1
4 Hong Kong
85,1
4 Hong Kong
85,1
5 USA
78,6
5 USA
78,6
6 Taiwan
76,6
6 Taiwan
76,6
7 Schweiz
76,2
7 Schweiz
76,2
8 Irland
71,3
8 Irland
71,3
9 Australien
65,8
9 Australien
65,8
10 Sverige
64,5
10 Danmark
64,8
11 Island
64,4
11 Sverige
64,5
12 Holland
64,1
12 Island
64,4
13 Tyskland
62,2
13 Holland
64,1
14 Danmark
61,2
14 Tyskland
62,2
15 Østrig
60,9
15 Østrig
60,9
16 Canada
60,0
16 Canada
60,0
17 Belgien
55,4
17 Belgien
55,4
18 Sydkorea
55,3
18 Sydkorea
55,3
19 Frankrig
53,9
19 Frankrig
53,9
20 Storbritannien
53,3
20 Storbritannien
53,3
≤ Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN, Finansministeriet og DI-beregninger.
DI ANALYSE
SIDE 15
DI’s 2025-plan løfter velstanden i 2025 markant
Løft i BNP i 2025, opgjort i 2015-niveau
Mia. kr.
<
140
120
100
80
Løft i F&U og udd.
Færre byrder og
bedre indre marked
Kilde: DI-beregninger.
(6 mia. kr.)
(15 mia. kr.)
Højere produktivitet sfa.
politiske tiltag
(41 mia. kr.)
Lavere skatter, afgifter
og politisk bestemte
omkostninger
(48 mia. kr.)
Højere arbejdstid
(19 mia. kr.)
Arbejdsmarkedsreformer
(52 mia. kr.)
Øget beskæftigelse
(62 mia. kr.)
60
40
20
0
Tiltag
Højere beskæftigelse øger BNP. Af løftet i BNP på
120 mia. kr. giver DI’s forslag til arbejdsmarkedsreformer et bidrag på i alt 52 mia. kr. i 2025. De
største enkeltbidrag kommer fra forslaget om senere tilbagetrækning og reformer af førtidspensionssystemet. Arbejdsmarkedsreformerne er nærmere beskrevet i kapitel 5.
Lavere skatter og afgifter. DI’s skattepakke giver
højere produktivitet og højere arbejdsudbud. De
skattepolitiske tiltag giver et samlet løft i BNP på
48 mia. kr. i 2025. Heraf kommer de største enkeltbidrag fra reduktion af selskabsskatten til 13
pct. og afskaffelse af topskatten, som skønnes at
øge velstanden i 2025 med ca. 15 mia. kr. hver. Alle
skatteforslagene er beskrevet mere indgående i
kapitel 3.
Færre byrder og bedre indre marked. DI ønsker
at reducere de administrative byrder for danske
virksomheder og skabe et mere velfungerende
indre marked. Dette vurderes sammen med en
række andre produktivitetsfremmende forslag at
løfte BNP med 15 mia. kr. i 2025. Forslagene er
nærmere beskrevet i kapitel 6 og 7.
Håndtag
Flere midler til forskning, infrastruktur og uddannelse Endeligt indebærer DI’s 2025-plan en
massiv satsning på F&U, infrastruktur og uddannelse, som skønnes at løfte BNP med yderligere
seks mia. kr. i 2025.
Forslagene i DI’s 2025-plan øger velstanden ved
at øge arbejdsudbuddet i både hoveder og timer,
samtidig med at produktiviteten styrkes.
Forslag om lavere skatter for virksomhederne, lavere topskat, øgede bevillinger til F&U mv. samt
færre administrative byrder og bedre indre marked bidrager til at øge produktiviteten.
Skatteforslagene bidrager ligeledes til at øge arbejdsudbuddet – fortrinsvis ved at øge arbejdstiden, mens arbejdsmarkedsreformerne primært
øger arbejdsudbuddet ved at flytte folk fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse.
Samlet set sikrer de forslag, der forbedrer produktiviteten, et løft i BNP på knap 41 mia. kr., hvilket
svarer til ca. en tredjedel af det samlede BNP-løft
fra DI’s 2025-plan. De restende to tredjedele stammer fra højere arbejdsudbud i både hoveder og
timer.
DI ANALYSE
En mere effektiv offentlig sektor. Ud over et løft i
BNP fra politiske tiltag på 120 mia. kr. i 2025 indebærer DI’s 2025-plan også en effektivisering af den
offentlige sektor for ca. 20 mia. kr., som er beskrevet i kapitel 4.
Det kan løfte BNP yderligere, idet visse typer af
effektiviseringsgevinster bidrager til en øget realvækst i det offentlige forbrug og dermed til en øget
vækst i det samlede BNP.
Mere produktive virksomheder. Dertil kommer,
at produktiviteten og dermed velstanden i samfundet også kan øges gennem tiltag i virksomhederne, som ikke kræver politisk understøttelse.
Virksomhedernes produktivitet har længe været
et fokusområde i DI. De seneste år har DI således
lanceret en række virksomhedsrettede tiltag inden
for eksempelvis digitalisering, optimering af forsyningskæder, løn og ledelse, jf. kapitel 6.
Der vurderes fortsat at være et stort potentiale for
at øge produktiviteten i virksomhederne. Konkret
skønnes det groft, at tiltag i virksomhederne kan
forbedre produktiviteten og dermed BNP med op
mod 30 mia. kr. i 2025. Den faktiske forbedring
afhænger dog i høj grad af, hvor mange virksomheder, der implementerer de produktivitetsforbedrende tiltag.
De mulige velstandsløft på op til 20 mia. kr. fra offentlige effektiviseringer og op til 30 mia. kr. fra tiltag i virksomhederne er ikke indregnet i DI’s plan.
DI’s 2025-plan øger den private
beskæftigelse
Opsvinget er ved at bide sig fast, og selvom der
endnu ikke er tegn på generel arbejdskraftmangel,
så er der allerede nu områder, hvor virksomhederne har svært ved at skaffe den arbejdskraft, de har
brug for.
De kommende år vurderes der ifølge Konvergensprogram 2015 at være udsigt til, at den private
beskæftigelse øges med i alt godt 175.000 perso-
SIDE 16
ner uden nye tiltag. Ca. 114.000 personer skønnes
at følge af den demografiske udvikling og af allerede vedtagne reformer. Det er især Velfærdsaftalen og Tilbagetrækningsaftalen, der bidrager til
beskæftigelsesstigningen. Dertil kommer, at den
forventede normalisering af konjunkturerne med
nogen usikkerhed skønnes at bidrage med et løft i
den private beskæftigelse på ca. 63.000 personer.
På trods af, at der er udsigt til en betragtelig stigning i den private beskæftigelse de kommende 10
år, er der som nævnt udsigt til en relativt beskeden
vækst. Det bemærkes desuden, at den forudsatte
beskæftigelsesstigning i høj grad hviler på en antaget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft i de
kommende år, jf. også kapitel 5.
Mål om 135.000 flere privat beskæftigede. DI
ønsker, at der gennemføres omfattende reformer,
der kan øge arbejdsudbuddet. Det skal suppleres
med, at væksten i den offentlige sektor begrænses,
så der frigøres arbejdskraft til den private sektor.
DI’s mål er, at konkrete politiske tiltag skal øge
den private beskæftigelse i 2025 med yderligere
135.000 fultidspersoner3.
Arbejdsmarkedsreformer øger beskæftigelsen.
Det største bidrag til at løfte den private beskæftigelse kommer fra DI’s forslag til arbejdsmarkedsreformer og uddannelsestiltag, der tilsammen
øger den private beskæftigelse med ca. 100.000
fultidspersoner. Arbejdsmarkedsforslagene øger
arbejdsudbuddet, primært ved at bringe folk fra
offentlig forsørgelse til beskæftigelse, jf. kapitel 5.
Sammenhængende ydelsessystem og højere tilbagetrækningsalder. Det største enkeltbidrag til
løftet i arbejdsudbuddet kommer fra forslaget om
et sammenhængende ydelsessystem (herunder
reform af førtidspension og fleksjob), som øger
den private beskæftigelse med ca. 35.000 fuldtidspersoner. Dertil kommer forslaget om at hæve
tilbagetrækningsalderen ved at afkorte varslet i
indekseringsmekanismen, hvilket skønnes at øge
den private beskæftigelse med godt 30.000 fuldtidspersoner.
3 Fuldtidspersoner er i DI’s 2025-plan defineret som personer med et gennemsnitligt timeudbud.
DI ANALYSE
SIDE 17
Løft i privat beskæftigelse i 2015 – 2025
Ændring i reelt
arbejdsudbud
(1)
Ændring i
ledighed
(2)
Ændring i
beskæftigelse
(3)=(1) – (2)
Ændring i
offentlig
beskæftigelse
(4)
Løft i privat
beskæftigelse
= (3) – (4)
144
-1
144
30
114
40
-22
63
0
63
184
-23
207
30
177
26
0
26
-1
27
0
0
0
-25
25
103
2
101
-1
101
Flere midler til forskning
mv.
1
0
0
17
-16
Erhvervsvenlig
EU-lovgivning
0
0
0
0
0
130
2
127
-9
137
1.000 fuldtidspersoner
Allerede vedtagne tiltag
og demografi
Normalisering af
konjunktursituation
Uden yderligere tiltag
Lavere skatter, afgifter og
politisk bestemte omk.
Lavere realvækst i det
offentlige forbrug
Arbejdsmarkedsreformer
og uddannelse
Samlet bidrag fra DI’s
politiske forslag
Løft i privat beskæftigelse
inkl. DI's forslag
314
≤ Kilde: Konvergensprogram 2015 samt DI-beregninger.
Lavere skatter på arbejdsindkomst øger beskæftigelsen. Derudover bidrager DI’s skatteforslag,
herunder især forslagene om at fjerne topskatten og afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, med et løft i den private beskæftigelse på ca.
27.000 fuldtidspersoner, jf. kapitel 3. Skatteforslagene øger arbejdsudbuddet, primært ved at personer, som allerede er i beskæftigelse, arbejder flere
timer.
Frigør arbejdskraft fra den offentlige til den private sektor. Den private beskæftigelse øges i DI’s
2025-plan med yderligere 9.000 personer ved, at
der frigøres arbejdskraft fra den offentlige sektor
til den private sektor.
DI foreslår således, at realvæksten i det offentlige
forbrug begrænses i forhold til det, som SR-regeringen planlagde i Konvergensprogram 2015, jf.
kapitel 4. Det skønnes at frigøre ca. 25.000 fuldtidspersoner til den private sektor.
I modsat retning trækker især DI’s forslag om
at øge de offentlige udgifter til F&U (jf. kapitel
6), hvilket skønnes at indebære, at der ansættes
17.000 flere i offentlige forskningsenheder.
DI ANALYSE
SIDE 18
DI’s 2025-plan øger især den private beskæftigelse
Ændring i fuldtidsbeskæftigelse fra 2015 til 2025 med og uden DI’s 2025-plan
1.000 personer
350
<
300
Kilde: Konvergensprogram 2015
og DI-beregninger.
250
200
Privat beskæftigelse
(314.000)
Off. besk.
(21.000)
150
Privat beskæftigelse
(177.000)
Off. besk.
(30.000)
100
50
0
Uden nye tiltag
Godt 300.000 flere privat beskæftigede med DI’s
2025-plan. Alt i alt indebærer DI’s politiske forslag et løft i den private beskæftigelse på 137.000
fuldtidspersoner, hvilket er lidt højere end målet
på 135.000. Inklusive allerede vedtagne tiltag og
konjunkturgenopretning skønnes det således at
give et samlet løft i den private beskæftigelse fra
2015 til 2025 på ca. 314.000 fuldtidspersoner i DI’s
2025-plan.
Dertil kommer, at den offentlige beskæftigelse –
på trods af en forudsat lavere vækst i det offentlige forbrug – kan stige med ca. 21.000 personer
frem mod 2025 i DI’s 2025-plan, så den samlede
beskæftigelse alt i alt skal vokse med ca. 335.000
fuldtidspersoner over en ti-årig periode.
Det svarer til en årlig vækst i de præsterede timer på ca. 1,1 pct., hvilket er en stor og ambitiøs
udvidelse af arbejdsudbuddet. Det er imidlertid
ikke helt uset, at arbejdstyrken og beskæftigelsen
kan udvides betydeligt over en kortere årrække.
Således steg de præsterede timer i gennemsnit
med en pct. årligt i perioden 1993 – 2004.
DI's plan
DI’s 2025-plan er finansieret og sikrer
balance på den offentlige saldo
Alle forslag i DI’s 2025-plan er fuldt finansierede
inklusive de afledte adfærdseffekter. Finansieringen kommer især fra lavere vækst i det offentlige
forbrug og DI’s forslag til arbejdsmarkedsreformer.
DI anbefaler, at de offentlige udgifter som udgangspunkt holdes i ro frem til 2020 og følger det
demografiske træk herefter4. Det giver et provenu
på ca. 30 mia. kr.
Lav forbrugsvækst sikrer finansiering og stram
finanspolitik. Det er væsentligt, at det offentlige
forbrug begrænses allerede i de kommende år,
fordi det giver et sikkert og umiddelbart finansieringsbidrag, mens f.eks. adfærdseffekterne fra
arbejdsmarkedsog skattereformerne vil komme
med lidt forsinkelse, ligesom der ofte er en indfasningsperiode for reformer.
4 Det demografiske træk angiver, hvordan de offentlige forbrugsudgifter skønnes at
blive påvirket af ændringer i befolkningens alderssammensætning. Trækket viser
udviklingen i det offentlige forbrug, når udgifterne pr. bruger følger lønudviklingen og brugergrundlaget følger den demografiske udvikling.
DI ANALYSE
SIDE 19
DI’s 2025-plan er fuldt finansieret
Effekt på primær offentlig saldo i 2025
Mia. kr. (2015-niveau)
80
70
Færre byrder og
bedre indre marked
<
(1½ mia. kr.)
60
50
DI's forslag til
arbejdsmarkedsreformer
(39½ mia. kr.)
Løft i F&U, uddannelse
og infrastruktur
40
30
20
10
0
Løft i forbrugsvækst
samt provenutab fra
omlægning af
registreringsafgift
Lavere vækst i det
offentlige forbrug
samt DI-beregninger.
(22½ mia. kr.)
(10½ mia. kr.)
DI's forslag til
lavere skattetryk og lavere
politisk bestemte omk.
(34 mia. kr.)
Balance på off. saldo
(4 mia. kr.)
1 Det løft i det offentlige forbrug, der
er muligt med en forbrugsandel på
maksimalt 24 pct. af BNP i 2025 og
balance på den offentlige saldo.
(30 mia. kr.)
Finansiering
Det er samtidig vigtigt, at den samlede finanspolitik holdes stram i de kommende år. Både fordi den
offentlige saldo ikke efterlader plads til finanspolitiske lempelser, og fordi konjunktursituationen
tilsiger, at finanspolitikken skal strammes for at
undgå mangelsituationer og pres på arbejdsmarkedet.
DI’s 2025-plan sikrer balance i 2025. I fravær af
DI’s – eller andre nye – reformer skønnes i Konvergensprogram 2015, at der vil være et lille offentligt underskud i 2025 på ca. fire mia. kr. Det hul
lukkes med den tilvejebragte finansiering i DI’s
2025-plan, så der er sikret balance på den offentlige saldo i 2025.
Skattelettelser og flere midler til F&U. Dernæst
prioriterer DI at sænke skatter, afgifter og politisk
bestemte omkostninger og at løfte de offentlige
udgifter til F&U, uddannelse og infrastruktur.
DI’s 2025-plan sikrer desuden plads til det midlertidige provenutab, som følger af DI’s forslag om en
Anvendelse
omlægning af bilafgifterne. Omlægningen er provenuneutral på langt sigt, men vil over en periode
på ca. 10 år give et mindre provenu, fordi afgifterne indkræves i løbet af bilens levetid frem for ved
indregistreringen af bilen i Danmark.
Det resterende råderum kan prioriteres til at løfte
det offentlige forbrug i forhold til udgangspunktet
i DI’s 2025-plan.
Udgiftsstop frem til 2020. Som nævnt anbefaler
DI, at der i fravær af reformer planlægges efter udgiftsstop frem til 2020 og en vækst på ca. 0,6 pct.
herefter svarende til det demografiske træk. Det
giver en gennemsnitlig årlig realvækst på ca. 0,3
pct. i årene 2016 – 2025.
Med den tilvejebragte finansiering og de øvrige
udgiftsforslag i DI’s 2025-plan er der plads til at
løfte væksten i det offentlige forbrug til ca. 0,6 pct
i gennemsnit i årene 2016 – 2025.
DI ANALYSE
DI’S 2025-PLAN
SIDE 20
Løft i de offentlige ressourcer med DI’s 2025-plan
Gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug, 2015 – 2025
Pct.
Offentlige effektiviseringer
<
1,2
1,0
Kilde: Konvergensprogram 2015 og
DI-beregninger.
0,8
1 Det yderligere løft i det offentlige
forbrug, der er muligt med en forbrugsandel på maksimalt 24 pct. af BNP og
balance på saldoen i 2025.
0,6
0,4
0,2
0,0
Konvergensprogram 2015
Udgangspunkt i DI's 2025-plan
Med DI's politikpakke
(reduceret realvækst)
og generelt løft i forbrugsvækst1
Balance fra 2021 og lavere underskud på langt
sigt. SR-regeringen skønnede i Konvergensprogram 2015, at den offentlige saldo – i fravær af nye
reformer – vil blive forbedret frem mod 2020 og
være positiv i årene 2020 – 2023. Herefter vil saldoen forringes, og der vil være udsigt til offentlige
underskud helt frem til 2070. Og fra ca. 2030 til
2060 vil underskuddet overstige grænsen i budgetloven på ½ pct. af BNP.
Dertil kommer, at en effektivisering og digitalisering af den offentlige sektor skal frigøre 20 mia. kr.
Det er ikke en del af planens finansiering, og kan
derfor tilbageføres til det offentlige forbrug og dermed reelt løfte den offentlige service. Dermed kan
der med DI’s 2025-plan opnås et løft i den offentlige service på op mod en pct. i gennemsnit i årene
2016 – 2025.
Til sammenligning indebærer den tidligere regerings Konvergensprogram fra 2015 en realvækst
i det offentlige forbrug på i alt 0,9 pct. årligt i
2016 – 2025.
Alt i alt sikrer DI’s 2025-plan, at der er mindst balance på den offentlige saldo fra 2021 og i de nærmeste år derefter.
DI’s 2025-plan sikrer balance i 2025 og også i årene efter
Offentlig saldo med og uden DI’s 2025-plan
Pct. af BNP
<
4
3
2
1
Kilde: K
onvergensprogram 2015 og
DI-beregninger.
0
-1
-2
-3
-4
Med DI’s 2025-plan,
ekskl. likviditetstab
2010
2015
2020
2025
2030
DI ANALYSE
DI’S 2025-PLAN
SIDE 21
Effekt af DI’s forslag inden for de fem strategiske målsætninger
Velstanden
løftes med mindst
115 mia. kr.
Privat besk.
løftes med mindst
135.000 fuldtids
personer
Balance på den
offentlige saldo
Mia. kr.
1.000 pers.
Pct. af BNP
48
27
-1,8
0
25
0,7
52
101
1,9
12
-16
-0,4
9
0
0,0
Samlet bidrag fra de fem strategiske målsætninger
121
137
0,4
Krævet løft for at nå målepunkter
115
135
0,2
Skattepolitiske
tiltag skal reducere skattetrykket
med mindst
2 pct. af BNP 1)
Forbrugstrykket
må maksimalt
udgøre
24 pct. af BNP
Vækstudgifters
andel af de offentlige udgifter skal
være mindst
21½ pct.
Højere produk
tivitet øger
velstanden med
40 mia. kr.
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Procentpoint
Mia. kr.
Konkurrencedygtige omkost
ninger og investeringsvilkår
-2,3
-0,3
0,0
32
En offentlig økonomi, som
fylder mindre og yder mere
-0,1
-0,8
0,3
0
Tilstrækkelig arbejdskraft i
verdensklasse
-0,9
-0,6
0,6
-12
Blandt de mest produktive
og innovative i verden
0,0
-0,1
1,0
12
Et åbent samfund der griber
de globale muligheder
0,0
0,0
0,0
9
Samlet bidrag fra de fem
strategiske målsætninger
-3,3
-1,7
2,0
41
Krævet løft for at nå målepunkter
-2,0
-1,5
1,9
40
En offentlig økonomi, som fylder mindre og yder mere
≤ 1) De skattepolitiske tiltag er samlet i den strategiske målsætning ’Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår’.
DI ANALYSE
23
Indledning – Virksomhederne er udfordrede
23
Udfordring – Høje udgifter til løn og skat
29
DI’s mål – Styr på omkostningerne
31
DI’s løsninger – Indsats på alle områder
36Effekt af DI’s forslag – Lavere skattetryk,
højere beskæftigelse og større velstand
SIDE 22
DI ANALYSE
SIDE 23
KONKURRENCEDYGTIGE
OMKOSTNINGER OG
INVESTERINGSVILKÅR
> Resumé
Danske virksomheder skal kunne konkurrere med
udlandet for at vinde ordrer og arbejdspladser til
Danmark. Men verdens højeste skatteniveau, relativt høje lønomkostninger og et middelmådigt investeringsklima forringer virksomhedernes vilkår og
gør det sværere at være virksomhed i Danmark. DI
foreslår, at skatter, afgifter og omkostninger for virksomhederne sænkes, så beskæftigelsen øges og det
bliver mere attraktivt at investere i Danmark. Forslagene vil øge arbejdsudbuddet med 26.000 personer,
produktiviteten med 1,6 pct. og Danmarks velstand
med 48 mia. kr. i 2025.
Indledning – Virksomhederne
er udfordrede
Danmarks konkurrenceevne er i stor udstrækning
påvirket af de omkostninger, vi pålægger produktion og investeringer i Danmark.
Hvis danske virksomheder skal klare sig i den internationale konkurrence, er det afgørende, at de
kan sælge deres produkter og services til konkurrencedygtige priser. Det kræver et konkurrencedygtigt dansk omkostningsniveau.
Tilsvarende gælder, at hvis danske virksomheder
skal kunne tiltrække investeringer – både fra Danmark og udlandet – er det afgørende, at vilkårerne
for at investere i Danmark er konkurrencedygtige
sammenlignet med alternative investeringslande.
Hvorvidt Danmark er attraktiv for erhvervslivet
afhænger også af, om der er et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft med de rette kvalifikationer,
som leverer en arbejdsindsats med høj produktivitet og innovation. Derfor fokuserer DI’s 2025plan også på at øge arbejdsudbuddet med de rette kompetencer samt på at løfte produktivitet og
innovationsevnen i de danske virksomheder, jf.
kapitel 5 og 6.
Udfordring – Høje udgifter til løn
og skat
De danske lønninger samt skatter og afgifter er
blandt de højeste i verden, hvilket presser danske
virksomheder i den internationale konkurrence.
Høje omkostninger gør det sværere at være konkurrencedygtig i forhold til vores udenlandske
konkurrenter.
Forbedring af lønkonkurrenceevnen efter mange års forværring
Stigning i timefortjeneste inden for fremstilling
Pct.
<
6
5
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening,
International Lønstatistik
og egne beregninger.
4
3
2
1
0
Udland (vægtet gennemsnit)
Danmark
’96 ’97 ’98 ’99 ’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11 ’12 ’13 ’14 ’15
DI ANALYSE
HØJE ARBEJDSOMKOSTNINGER
Arbejdsomkostninger er typisk en stor udgiftspost
for de fleste virksomheder. De danske lønninger
steg over en længere periode frem til 2008 mere
end i udlandet, hvilket har medført, at Danmark
har nogle af verdens højeste medarbejderomkostninger. Siden finanskrisen har overenskomsternes
fokus på konkurrenceevnen og de lave lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger dog holdt den
danske lønudvikling nede og under udlandets.
Fremstillingsindustrien har tabt arbejdspladser.
Sammen med løn er produktivitet en vigtig del af
virksomhedernes samlede lønkonkurrenceevne.
Siden finanskrisen er produktiviteten inden for
fremstillingsindustrien steget mere end lønnen.
Også ad denne vej er det således lykkedes at forbedre lønkonkurrenceevnen (der typisk måles
ved enhedslønomkostningerne og/eller lønkvoten) til et væsentligt bedre udgangspunkt, end da
finanskrisen ramte Danmark. Fremstillingsindustriens samlede lønkvote er nu på et lavere niveau
end i 2000.
Genopretningen af konkurrenceevnen har dog
kostet mange arbejdspladser. Den danske fremstillingsindustri er blandt dem i Europa, der har
tabt flest arbejdspladser siden finanskrisen. Det
gælder især i de løntunge dele af fremstillingsin-
SIDE 24
dustrien, hvilket har været medvirkende til faldet
i lønkvoten.
Erhvervsstrukturerne varierer på tværs af lande. Inden for fremstillingsindustrien fylder f.eks.
medicinalindustrien meget i Danmark, mens
elektronikindustrien er mindre end i mange andre
lande. Korrigeres fremstillingsindustriens lønkvote for brancheforskelle og ændrede valutakurser,
er den fortsat svækket med 10 pct. siden 2000 relativt til udlandet. Det svarer nogenlunde til den forringelse, vi ser i lønkonkurrenceevnen, når denne
opgøres ved enhedslønomkostningerne.
Samlet set er det dog relativt klart, at Danmark
siden 2008 har oplevet en tiltrængt forbedring
af fremstillingsindustriens lønkonkurrenceevne,
omend der er store forskelle på tværs af underbrancher.
Der ses også de første klare tegn på, at de seneste
års hårde fokus på at genoprette lønkonkurrenceevnen endelig begynder at vise sig i form af tilbageerobring af markedsandele og stigende industribeskæftigelse.
Det er derfor helt centralt at fastholde fokus – også
når det begynder at gå lidt bedre. Lønkonkurrenceevnen skal fortsat styrkes i årene fremover, sær-
Fremstillingsindustriens konkurrenceevne forbedret
Fremstillingsindustriens lønkvote og enhedslønomkostninger ift. udlandet
Indeks, 2000 = 100
<
110
105
100
95
90
85
Relativ lønkvote
Relativ lønkvote, ved
samme branchestruktur
og fælles valuta
Relative enhedslønomkostninger
i fælles valuta
Kilde: Eurostat, BEA, Macrobond, CAO,
Danmarks Nationalbank og
DI-beregninger.
80
75
70
65
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Anm.: U
dlandet består af følgende lande: Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Østrig, Polen, Portugal, Finland,
Sverige, Storbritannien, Norge, USA og Japan. Landene er vejet sammen med kronekursvægte fra 2014, og de dækker 81 pct. af landene
i den samlede effektive kronekurs. Efter 2012 foreligger der ikke detaljerede branchedata for alle lande. Udviklingen på underbrancher
er fremskrevet med den generelle udvikling inden for fremstilling.
DI ANALYSE
SIDE 25
Danmark ligger i top på skatten
Skattetryk i udvalgte EU-lande 2005 – 2018, pct. af BNP
<
Pct.
52
50
48
46
44
42
Danmark
Belgien
Frankrig
Sverige
Finland
Italien
Østrig
EU gns.
Anm: Skattetrykket er opgjort ekskl. frivillige sociale bidrag, jf. Danmarks
Konvergensprogram.
40
38
36
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
ligt hvis DI’s ambitioner om fremgang i velstand og
privat beskæftigelse frem mod 2025 skal indfries.
VERDENS HØJESTE SKATTENIVEAU
I forhold til skatter og andre politisk bestemte omkostninger er der ligeledes taget skridt i den rigtige retning de senere år. Ambitionsniveauet har
dog været for lavt, hvis Danmark skal fastholde og
tiltrække den økonomiske aktivitet, som er afgørende for vækst og velstand. Derfor er der fortsat
behov for skattereformer, som nedbringer de direkte og indirekte omkostninger for danske virksomheder og giver bedre vilkår for både danske og
udenlandske investeringer i Danmark.
Det høje danske skattetryk er én af de tydeligste
manifestationer af det høje danske omkostningsniveau og de suboptimale vilkår for investeringer
i Danmark. Efter den seneste gennemførte hovedrevision af nationalregnskabet udgjorde det samlede danske skattetryk i 2014 omkring 51 pct. af
BNP, hvilket var det højeste i verden
Udsigt til bedring. Det danske skattetryk er i disse år ekstraordinært højt grundet fremrykning af
dele af pensionsbeskatningen, herunder beskatning af kapitalpensioner. Med uændret skattepolitik og de øvrige forudsætninger i Konvergensprogram 2015 forventes skattetrykket således at falde
til 44,7 pct. af BNP i 2018. Frem mod 2025 forventes skattetrykket herefter at stige svagt til 45,2 pct.
Kilde: U
brudt linje: Økonomisk Redegørelse aug. 2015 og DI-beregninger
på baggrund af data fra Eurostat.
Stiplet linje: EU’s stabilitets og
konvergensprogrammer.
af BNP. Dermed har Danmark kurs mod at overlade sin ”førsteplads” i skattetryk til Belgien.
Det centrale er dog, hvorvidt de enkelte skatter og
afgifter er konkurrencedygtige i forhold til omverden og generelt understøtter vækst og optimal ressourceallokering. I den forbindelse kan følgende
tre områder fremhæves:
—— Beskatning af lønindkomst og forbrug.
—— Afgifter og andre politisk bestemte
omkostninger på virksomhederne.
—— Skat på investeringer.
HØJE SKATTER PÅ LØNINDKOMST OG FORBRUG
For så vidt angår personskatterne, har de seneste
mange års skattereformer gradvist nedbragt skatten af den sidst tjente krone for både lav- og mellemindkomstgrupper til et internationalt konkurrencedygtigt niveau. På grund af topskatten er den
øverste marginalskat på lønindkomst dog fortsat
blandt verdens højeste – især når der tages højde
for de høje danske forbrugsafgifter, som også reducerer realværdien af en ekstra arbejdsindsats.
Med skatteaftalen fra 2012 blev topskattegrænsen
gradvis hævet frem mod 2022, men selv til den tid
vil der være godt 400.000 topskatteydere, svarende til ca. hver syvende fuldtidsbeskæftigede. Hertil kommer de mange lønmodtagere, der har ind-
DI ANALYSE
SIDE 26
Høj skat på den sidst tjente krone
Marginalskat inkl. forbrugsskatter, højtlønnede, 2014
Chile
Mexico
Japan
Sydkorea
Schweiz
Canada
New Zealand
USA
Polen
Spanien
Australien
Østrig
Tyskland
Slovakiet
Estland
Israel
Tyrkiet
Storbritannien
Tjekkiet
Island
Holland
Ungarn
Grækenland
Norge
Irland
Frankrig
Portugal
Danmark
Italien
Finland
Slovenien
Belgien
Sverige
<
Direkte marginalskat
Forbrugsskatter
Anm.: Data for forbrugsskatter er fra
2013; forbrugsskatter for Australien, Grækenland, Japan, Sydkorea,
Mexico, Holland, New Zealand og
Polen er fra 2012. Estland, Island,
Japan og Sydkorea har ikke med
regnet bilbeskatning.
Kilde: O
ECD, Skatteministeriet
og DI-beregninger.
0
10
20
30
40
50
komster umiddelbart under topskattegrænsen, og
som derfor også påvirkes af topskatten.
Mange negative effekter af topskatten. Topskatten reducerer arbejdsudbuddet blandt de personer, som per definition tilhører den mest produktive del af befolkningen. Da det samtidig er den
mest mobile del af befolkningen, øger topskatten
risikoen for hjerneflugt ved at øge den økonomiske gevinst ved at udvandre. Af samme årsag
hæmmer topskatten også Danmarks evne til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft
fra udlandet.
I det omfang fastholdelse eller tiltrækning af højt
kvalificerede medarbejdere er afgørende for en
dansk virksomhed, må virksomheden nødvendigvis kompensere for den høje beskatning gennem
lønnen. Dermed er topskatten med til at øge erhvervslivets omkostningsniveau og svække konkurrenceevnen.
60
70
80
Pct.
Endelig bidrager den høje marginalskat til at
svække den enkeltes økonomiske incitament til
at uddanne sig så langt evnerne rækker – og til at
gøre det i en retning, der efterspørges af det private
erhvervsliv. Danmark har således én af OECD’s laveste personlige økonomiske gevinster ved at tage
en videregående uddannelse.
Forbrugsafgifter virker som indkomstskatter.
Forbrugsafgifter er ligesom indkomstskatter med
til at mindske gevinsten ved at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet og drive lønniveauet i
vejret. Især de mange punktafgifter på grænsehandelsdrivende varer som f.eks. slik og chokolade er
problematiske. Sammenlignet med f.eks. momsen driver disse afgifter mere økonomisk aktivitet
til udlandet per opkrævet krone, ligesom de giver
anledning til uforholdsmæssigt stort administrativt besvær i virksomhederne.
Bilbeskatningen er skadeligt indrettet. Den høje
danske bilbeskatning udgør i denne kontekst en
DI ANALYSE
særlig udfordring, som bør håndteres. Den nuværende beskatning af privatbilisme er dels for
høj i forhold til de negative eksternaliteter, som
bilkørsel afstedkommer, og dels er beskatningen
uhensigtsmæssigt indrettet i forhold til at fremme
en nyere, sikrere og mere miljøvenlig bilpark. Desuden afføder bilbeskatningen store administrative
vanskeligheder i bilbranchen og øger behovet for
detailregulering og kontrol.
AFGIFTER OG ANDRE OMKOSTNINGER
PÅ VIRKSOMHEDERNE SVÆKKER
KONKURRENCEEVNEN
For erhvervslivet er det høje omkostningsniveau
særligt problematisk for internationalt konkurrenceudsatte virksomheder, som ikke kan overvælte omkostningerne på forbrugerne, hvis de skal
kunne klare sig i den internationale konkurrence.
Det gælder især de skatter og afgifter, som forringer danske virksomheders konkurrenceevne
ved at pålægge dem en byrde, deres udenlandske
konkurrenter ikke har. Det gælder eksempelvis
PSO-afgiften, NOx-afgiften og arbejdsskadeafgiften.
SIDE 27
Med Vækstplan DK (2013) og Vækstpakke 2014
er der taget vigtige skridt i den rigtige retning, og
DI har noteret sig udbredt politisk opbakning til at
fortsætte denne udvikling under den nye regering.
SKATTEN PÅ INVESTERINGER ER FOR HØJ
Hvis Danmark skal forbedre sig i den internationale konkurrence om virksomheder og investeringer, er det ikke tilstrækkeligt at reducere de
direkte omkostninger på erhvervslivet. Også beskatningen af virksomhedens overskud skal være
konkurrencedygtig, for at Danmark kan tiltrække
investeringer – fra danske såvel som udenlandske
investorer.
I den forbindelse er en konkurrencedygtig selskabsskat afgørende1. Analyser fra OECD viser
således, at selskabsskatten er det mest effektive
skattepolitiske håndtag, når det handler om at
stimulere økonomisk vækst2. Og i dansk kontekst
har både Produktivitetskommissionen (2014) og
Produktionspanelet (2015) under den seneste regering påpeget vigtigheden af en konkurrencedygtig selskabsskat.
Danmark haler ind på konkurrenterne
Selskabskatter i EU’s indre marked siden 1995
Pct.
<
40
38
36
34
32
Anm.: E
U- og EFTA-lande (her ekskl.
Lichtenstein). Store lande:
Tyskland, Frankrig, UK, Italien
og Spanien.
30
28
26
24
Kilde: Eurostat, ”Taxation trends in
the European Union”, 2014 samt
DI-beregninger.
22
20
Danmark
EU’s indre marked
Små og mellemstore lande
(ekskl. DK)
’95 ’96 ’97 ’98 ’99 ’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11 ’12 ’13 ’14 ’15 ’16
1 Den effektive selskabsskat bestemmes af samspillet mellem den formelle
selskabsskat og skattegrundlaget/skattebasen. Den effektive gennemsnitlige
skattesats er afgørende for lokaliseringer, mens den effektive marginale skattesats er afgørende for investeringer i allerede etablerede virksomheder.
2 OECD Working paper nr. 620 og 643.
DI ANALYSE
Selskabsskatten betales af de ansatte. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at i en lille åben økonomi, som den danske, vil en skat på investeringer mindske kapitalapparatet og derved føre til en
lavere produktivitet hos arbejdskraften og dermed
til en lavere realløn. Selskabsskat er derfor i sidste
ende i høj grad en skat på arbejde betalt gennem
lavere realløn3.
Siden midten af 1990’erne er den gennemsnitlige formelle selskabsskattesats i det indre marked
faldet uafbrudt år for år. Fra knap 37 pct. i 1996
til godt 22 pct. i 2015. Gennemsnittet trækkes dog
op af de fem største økonomier, som historisk
har kunnet opkræve relativt høje selskabsskatter
uden at skræmme investorerne væk.
Danmark haler ind på konkurrenterne. Ser man
udelukkende på de øvrige mindre og mellemstore
økonomier, som er Danmarks primære konkurrenter i kampen om at tiltrække virksomheder og
investeringer, er gennemsnittet faldet fra godt 34
pct. i 1996 til godt 21 pct. i dag.
I samme periode er den danske sats faldet fra 34
pct. til 23,5 pct., hvilket skyldes løbende satsnedsættelser senest i forbindelse med Vækstplan DK,
som blev vedtaget i 2013. Vækstplanen medførte
en gradvis reduktion af selskabskatten fra 25 pct.
i 2013 til 22 pct. i 2016, når lempelsen er fuldt implementeret. Dermed vil Danmarks selskabsskattesats for første gang i over ti år ligge (lige) under
det samlede gennemsnit i det indre marked, omend den fortsat vil ligge over gennemsnittet for de
øvrige mindre og mellemstore økonomier.
Selskabsskat under fornyet pres. Ser man fremad, er det dog tydeligt, at den danske selskabsskat
meget snart vil komme under fornyet pres. Således har fire af de fem største økonomier i det indre marked (Frankrig, Storbritannien, Italien og
Spanien) alle planer om at sænke selskabsskatten i årene fremover. Det samme gælder en række mindre økonomier som Portugal, Rumænien,
Schweiz og Norge. Kun i Grækenland er der kendte planer om at forhøje selskabsskatten.
Kapitalbeskatningen er for indviklet. Også beskatningen af afkastet efter selskabsskat skal være
konkurrencedygtig, hvis Danmark skal tiltrække
3 Oxford University Centre for Business Taxation, WP 09/17.
SIDE 28
og fastholde investeringer, virksomheder og arbejdspladser.
Det drejer sig eksempelvis om den personlige kapitalbeskatning, som i dag ikke gør det attraktivt
at investere frie midler uden for pensionsopsparingen i mindre unoterede virksomheder, herunder iværksættere. Det skyldes, at indretningen
især favoriserer investeringer med løbende stabile
afkast på bekostning af usikre investeringer med
mere svingende afkast, hvilket typisk kendetegner
mindre unoterede virksomheder og iværksættere.
Erhvervsbeskatningsreform på vej. På anbefaling
fra den tidligere regerings Produktivitetskommission blev der med aftalen om en Vækstpakke 2014
nedsat et Erhvervsbeskatningsudvalg, der blandt
andet blev bedt om at analysere muligheden for at
indføre et mere neutralt og symmetrisk regelsæt
for beskatningen af erhvervsindkomst og kapitalafkast. På den baggrund har den nye regering bebudet en erhvervsbeskatningsreform i forlængelse
af udvalgets anbefalinger.
HØJE FINANSIERINGSOMKOSTNINGER
Et velfungerende kapitalmarked er grundlaget
for, at hele økonomien fungerer og er dermed helt
fundamentalt for virksomhederne og deres muligheder for at investere og skabe vækst, velstand og
arbejdspladser i Danmark.
Siden den økonomiske krises start i 2008 har der
i perioder været store problemer på kapitalmarkederne, og især mindre og mellemstore virksomheder har efter krisen oplevet et ganske vanskeligt
finansieringsklima.
Især en udfordring for de mindre virksomheder.
Tilbagemeldingerne fra DI’s kvartalsvise medlemsundersøgelse har dog vist klare tegn på bedring gennem de seneste par år, og virksomhedernes vurdering af finansieringsklimaet er nu den
mest optimistiske siden 2011. Langt de fleste af
DI’s virksomheder har i løbet af det seneste år fået
godkendt eller delvist godkendt de lån, de søgte.
Og blandt virksomheder med over 100 medarbejdere var der i juni 2015 ingen, der fik afvist deres
låneansøgning. En del mindre virksomheder har
dog fortsat udfordringer med soliditeten, hvilket
DI ANALYSE
SIDE 29
Forsat forbedring af finansieringsklimaet
Hvordan oplever din virksomhed mulighederne for at skaffe adgang til finansiering mht. mængde og pris?
Pct.
Nettotal
60
0,5
50
0,4
40
0,3
30
0,2
20
0,1
10
-0,0
0
2011
2012
2013
2014
gør det svært for dem at opnå traditionel bank
finansiering.
Udfordringerne med adgangen til finansiering er
således blevet markant mindre og er i dag primært
begrænset til de mindre virksomheder.
Adgangen til kapital er et fokusområde i
EU. I første halvdel af 2015 offentliggjorde
Europa-Kommissionen en grønbog om etablering
af en kapitalmarkedsunion, der skal styrke finansiering og kapitaladgangen i det indre marked.
Formålet er at fremme investeringer i særligt små
og mellemstore virksomheder, åbne op for flere
kilder til finansiering og reducere virksomhedernes omkostninger ved at hente kapital.
For at forhindre en ny finanskrise i at opstå er der
foretaget en række stramninger i den finansielle
regulering på europæisk plan. Den nye og strammere regulering betyder dog, især på kort sigt, at
det for mange finansielle institutter bliver vanskeligere at servicere virksomhederne finansielt i det
omfang, som virksomhederne har behov for. Det
påvirker virksomhedernes mulighed for at skaffe
finansiering til både drift og udvikling, hvilket igen
hæmmer mange virksomheders udvikling til skade for væksten og jobskabelsen i Danmark.
2015
-0,1
<
Meget gode/gode
Neutrale
Dårlige/meget dårlige
Nettotal (højre akse)
Anm.: Nettotallet er beregnet ved at
tildele virksomhedernes vurdering
en værdi imellem -1 og 1, hvor
neutral får værdien 0. Meget god
får værdien 1, mens meget dårlig
får værdien -1.
Kilde: D
I’s Virksomhedspanel.
DI’s mål – Styr på omkostningerne
For at sikre konkurrencedygtige omkostninger og
investeringsvilkår i 2025 skal følgende målsætning indfries:
—— Skattepolitiske tiltag skal reducere
skattetrykket med mindst to pct. af BNP.
Med de kendte forudsætninger vil dette bringe
Danmark ud af top fem over de højeste skattetryk
i EU.
Fortsat fokus på lønudviklingen. Derudover er
det vigtigt fortsat at have et skarpt fokus på, at lønstigningstakten i Danmark i de kommende år skal
være lavere end i vore primære samhandelslande.
Det skal dels ske via ansvarlige overenskomster,
men også gennem en ansvarlig arbejdsmarkedsog finanspolitik, der sikrer, at vi undgår flaskehalsproblemer og overophedning af økonomien,
jf. også kapitel 4 og 5.
Finansiel regulering i balance. Tilsvarende er
det i forhold til den finansielle regulering helt afgørende at finde den rette balance mellem på den
ene side behovet for regulering og på den anden
side virksomhedernes adgang til kapital, der giver
større sikkerhed og samtidig understøtter vækst
og beskæftigelse.
DI ANALYSE
DI’s forslag til skatteog afgiftslempelser
>> Konkurrencedygtig beskatning på lønindkomst og forbrug
—— Topskatten afvikles og loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes.
—— Grænsehandelsdrivende afgifter sænkes inden for et samlet råderum på 1,4 mia. kr.
efter adfærd.
—— Bilbeskatningen omlægges til løbende beskatning baseret på tekniske kriterier.
>> Konkurrencedygtige afgifter og politisk bestemte omkostninger på virksomhederne
—— Fuld omlægning af PSO-betalingen (finansieret via grøn check og offentlige
besparelser).
—— CO2-afgift på proces reguleres til CO2-kvoteprisen og CO2-afgift på kvoteomfattet
varmeforbrug ophæves.
—— NOx-afgiften afskaffes.
—— Arbejdsskadeafgiften afskaffes.
—— Forlystelsesparker får adgang til proceslempelse (el-afgift).
—— Fuld fradragsret for restaurationsmoms.
—— Kommunal dækningsafgift sænkes med samlet 75 pct. i forhold til 2011-niveau.
—— G-dagene (arbejdsgiverbetalt dagpengeperiode) afskaffes, og den arbejdsgiverbetalte
sygedagpengeperiode begrænses til højst to uger.
—— Omkostningsgodtgørelse for selskaber i skattesager genindføres.
>> Konkurrencedygtige skatter på investeringer
—— Selskabsskatten sænkes gradvis, så den matcher gennemsnittet blandt øvrige mindre
lande i det indre marked og ligger under niveauet i hver af de fem største økonomier
(anslået 13 pct. i 2025).
—— Begrænsning på udnyttelse af fremførte underskud fjernes.
—— Afskrivningsregler analyseres og justeres, så de afspejler realøkonomisk afskrivning.
—— Kildeskat på udbytter til udenlandske institutionelle investorer afskaffes.
—— Kapital- og aktieindkomstbeskatningen simplificeres og reduceres til maks. 32,9 pct.
(eksklusive kirkeskat).
—— Ligningslovens § 7 H vedrørende beskatning af medarbejderaktier genindføres.
—— Samlet sammenhængende forbedring af vilkårene for generationsskifte i
familievirksomheder og virksomhedsoverdragelse til en erhvervsdrivende fond.
SIDE 30
DI ANALYSE
DI’s løsninger – Indsats på alle områder
SIDE 31
—— K
onkurrencedygtig beskatning på
lønindkomst og forbrug.
En konkurrencedygtig beskatning af både personer og virksomheder er central i forhold til ambitionen om et konkurrencedygtigt omkostningsniveau.
—— K
onkurrencedygtige afgifter og politisk
bestemte omkostninger på virksomhederne.
—— Konkurrencedygtige skatter på investeringer.
For personer gælder det både den direkte beskatning af løn- og kapitalindkomst samt den indirekte beskatning via forbrugsafgifter, herunder bil
beskatningen.
KONKURRENCEDYGTIG BESKATNING AF
LØNINDKOMST OG FORBRUG
Regeringsgrundlaget indeholder en ambition om
at sænke den øverste marginalskat med fem procentpoint i forbindelse med en kommende skattereform. Dette byder DI velkommen som et vigtigt
skridt på vejen til et mere konkurrencedygtigt indkomstskattesystem.
For virksomheder gælder det både de omkostninger, der pålægges i form af energiafgifter og andre
direkte skatter; samt i forhold til de skatter – såsom selskabsskatten – der pålægges den investerede kapital og dermed påvirker virksomhedernes
mulighed for at tiltrække investeringer.
Marginalskat på maksimalt 40 pct. Det er DI’s
ambition, at den øverste marginalskat frem mod
2025 bør sænkes svarende til en afvikling af topskatten og en afskaffelse af loftet over beskæftigel-
For at opfylde sine skattepolitiske ambitioner
foreslår DI, at der sættes ind på følgende tre områder:
DI’s 2025-plan sænker skatten på den sidst tjente krone
Sammensat marginalskat for højtlønnede med og uden DI’s 2025-plan
<
Chile
Mexico
Japan
Sydkorea
Schweiz
Canada
New Zealand
USA
Polen
Spanien
Australien
Østrig
Tyskland
Slovakiet
Estland
DK uden topskat og loft over besk.-fradrag
Israel
Tyrkiet
Storbritannien
DK uden topskat
Tjekkiet
Island
Holland
Ungarn
Grækenland
Norge
Irland
Frankrig
Portugal
Danmark
Italien
Finland
Slovenien
Belgien
Sverige
Anm.: D
ata for forbrugsskatter er
fra 2013. Forbrugsskatter for
Australien, Grækenland, Japan,
Sydkorea, Mexico, Holland,
New Zealand og Polen er fra
2012. E
stland, Island, Japan og
Sydkorea har ikke medregnet
bilbeskatning
Kilde: OECD, Skatteministeriet og
DI-beregninger.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
Pct.
DI ANALYSE
sesfradraget. Uden topskatten vil den øverste marginalskat falde til knap 43 pct., og en afskaffelse af
loftet over beskæftigelsesfradraget vil reducere
den yderligere til ca. 40 pct. Når der tages højde
for de høje danske forbrugsafgifter, rækker det til
en placering midt i feltet af OECD-landene.
Lavere punktafgifter. Tilsvarende indeholder regeringsgrundlaget en ambition om at sanere de
mange punktafgifter. Et tilsvarende forslag blev
fremsat af SR-regeringen i foråret 2015. Dette
kommer i forlængelse af et positivt skifte, der begyndte med Finansloven for 2013, hvor den nyligt
indførte fedtafgift blev afskaffet, og den planlagte
sukkervareafgift blev annulleret. Med Vækstplan
DK i 2013 blev sodavandsafgiften desuden fjernet,
og ølafgiften sænket.
Før dette havde både Finansloven for 2012 og den
efterfølgende skatteaftale fra 2012 medført højere
afgifter på en lang række grænsehandelsdrivende
varer.
DI ser frem til at bidrage til den bebudede sanering
og vil arbejde for, at der i de kommende år tages
yderligere skridt i samme retning. Én af topprioriteterne bliver at få annulleret den planlagte forhøjelse af forbrugsafgifterne i 2018, som var en del af
Skatteaftalen i 2012. Samlet er der i DI’s 2025-plan
afsat midler til at sænke alle grænsehandelsdrivende forbrugsafgifter til deres 2011-niveau.
Bilbeskatningen skal omlægges. Den høje danske bilbeskatning er også et indsatsområde, som
i en årrække har haft DI’s bevågenhed. DI arbejder for en omfattende omlægning af den danske
bilbeskatning, således at den værdibaserede registreringsafgift afskaffes til fordel for en løbende beskatning baseret på tekniske kriterier, der
direkte kan forbindes med bilismens negative
sideeffekter. En sådan omlægning vil også fjerne
behovet for intensiv kontrol af branchen og den
administrative byrde, det giver.
SIDE 32
dige provenutab, en sådan omlægning nødvendigvis vil afføde.
KONKURRENCEDYGTIGE AFGIFTER OG POLITISK
BESTEMTE OMKOSTNINGER PÅ VIRKSOMHEDERNE
DI har identificeret en række erhvervsskatter, som
bør afskaffes eller lempes som led i indsatsen for
et konkurrencedygtigt omkostningsniveau.
Afskaf PSO-afgiften. Det gælder først og fremmest PSO-afgiften, som bør afskaffes i sin nuværende form, samtidig med at de udgifter til den
grønne omstilling, som PSO’en finansierer, optages på det offentlige budget. Da knap en tredjedel
af PSO-afgiften pålægges private husholdninger,
foreslår DI, at finansieringen blandt andet findes
ved at afvikle de grønne checks.
Uden grøn check stiger arbejdsudbuddet. De
grønne checks blev i sin tid indført for at kompensere lav- og mellemindkomstgrupper for netop
højere energiafgifter (og andre afgifter, som enten
allerede er opgivet/afskaffet, eller som DI foreslår
reduceret eller afskaffet). Da de grønne checks er
indkomstafhængige, er de med til at reducere gevinsten ved at arbejde. Ud over at bidrage med finansiering vil tiltaget derfor øge arbejdsudbuddet
svarende til godt 900 personer.
NOx-afgift, arbejdsskadeafgift og CO2-afgift.
Andre afgifter, der bør afskaffes for at forbedre
virksomhedernes konkurrenceevne, er NOx-afgiften, arbejdsskadeafgiften samt CO2-afgiften på
kvoteomfattede virksomheder (herunder i fjernvarmesektoren). Det sidstnævnte forslag indgik
i SR-regeringens vækstinitiativer i foråret 2015
og vil fjerne den nuværende dobbeltregulering af
CO2-udledningen.
DI har i sin 2025-plan afsat midler til omlægningen, herunder til en ordning der, helt eller delvis,
kompenserer eksisterende bilejere (inklusive forhandlere) for det eventuelle værditab, de måtte
opleve i den forbindelse.
I forlængelse heraf foreslår DI, at CO2-afgiften
på ikke-kvotesektorens procesforbrug sænkes, så
den afspejler kvoteprisen. På den måde undgås
konkurrenceforvridning mellem virksomheder i
og uden for kvotesektoren. Et sådant forslag indgik i den skitse til en Vækstaftale, som SR-regeringen og Venstre blev enige om i sommeren 2014,
men forslaget faldt ud under de efterfølgende forhandlinger.
Da DI’s 2025-plan forbedrer de offentlige finanser
frem mod 2025, vil der endvidere være finanspolitisk råderum til at håndtere det anseelige midlerti-
Proceslempelse til forlystelsesparker. Endvidere
foreslår DI, at forlystelser ligestilles med øvrige
virksomheder i forhold til adgangen til proceslem-
DI ANALYSE
SIDE 33
pelse af deres el-afgifter. Tilsvarende foreslår DI,
at der indføres fuld afløftning af erhvervslivets
omkostninger til restaurationsmoms på samme
måde, som der over en årrække er sket en normalisering af reglerne for hotelmoms.
KONKURRENCEDYGTIGE SKATTER
PÅ INVESTERINGER
Dækningsafgiften skal ned eller væk. Lokalt arbejder DI for, at de 42 kommuner, der fortsat opkræver dækningsafgift på erhvervsejendomme,
reducerer eller afskaffer denne. 2025-målet er en
samlet lempelse med i alt 1,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, svarende til en reduktion på ¾ i
forhold til niveauet i 2011.
Bred politisk aftale skaber tryghed. Hvis
Danmark skal have det fulde økonomiske udbytte
af den førte politik, bør denne imidlertid være udtryk for en bred politisk aftale om de fremadrettede investeringsvilkår, hvilket allerede på den korte bane kan give sig udslag i øgede investeringer.
DI anbefaler derfor, at regeringen samler et bredt
politisk flertal bag en aftale, der definerer de (minimums)kriterier, den danske selskabsskattesats
bør opfylde for at være konkurrencedygtig.
Lavere arbejdsgiveromkostninger. DI’s indsats
gælder også i forhold til politisk bestemte omkostninger ud over skat, som tilsvarende forringer
virksomhedernes konkurrenceevne. Et eksempel
er den arbejdsgiverbetalte periode i forbindelse
med sygefravær (uden refusion), som i dag er på
30 dage. DI foreslår den forkortet til højst to uger.
G-dagene skal helt væk. Et andet eksempel er de
såkaldte G-dage, der dækker over de første tre ledighedsdage, hvor fratrådte eller hjemsendte medarbejdere har ret til godtgørelse fra arbejdsgiveren.
I aftalen om en reform af beskæftigelsesindsatsen
fra 2014 blev det aftalt gradvist at udfase G-dagene
for ansættelsesforløb under tre måneder. DI foreslår, at udfasningen udvides til at gælde alle ansættelsesforhold.
Genindfør omkostningsgodtgørelsen i skattesager. Endelig foreslår DI, at ordningen med omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig
bistand mv. i forbindelse med skatteklagesager
udvides til igen at omfatte selskaber og fonde.
Genindførelsen vil sikre, at virksomheder ikke
risikerer at ende med en udækket regning for sagkyndig bistand i forbindelse med klagesager, hvor
sagen vindes.
Det er væsentligt, at virksomhederne afprøver
skattemyndighedernes afgørelser i klagesystemet
i de tilfælde, hvor virksomhederne vurderer, at
de kan vinde sagerne. Alternativt vil afgørelserne
danne praksis, som har betydning for alle virksomheder. Regeringen har allerede indikeret villighed til at adressere problemet.
Skiftende danske regeringer har løbende nedsat
selskabsskattesatsen i takt med udviklingen i verden omkring os.
Er kriterierne ikke opfyldt, skal aftalen forpligte
den til enhver tid siddende regering til at foreslå
en evt. gradvis lempelse af satsen. Dermed vil investorer og virksomheder trygt kunne investere i
Danmark i tiltro til, at vilkårene ikke forringes relativt til alternative investeringslande.
Nogle lande er mere relevante konkurrenter end
andre. Reelt er Danmark i konkurrence med hele
verden om at tiltrække investeringer, men der er
dog alligevel investeringslande, som er mere oplagte alternativer end andre. Således udgør de øvrige EU/EØS-lande mere oplagte alternativer end
resten af verden. Ikke blot i kraft af deres geografiske nærhed til Danmark, men også fordi virksomheder dér nyder samme uhindrede adgang til EU’s
indre marked, som danske virksomheder.
Inden for EU’s indre marked tiltrækker de største
økonomier flere investeringer alene i kraft af størrelsen på deres (arbejds)marked, selv om denne
fordel mindskes i takt med yderligere integration
i det indre marked. På tilsvarende vis er det også
klart, at de EU-/EØS-lande, der ligger i Danmarks
umiddelbare geografiske nærområde, udgør en
større trussel end dem, der ligger langt fra os (især
hvis de ligger i periferien af det indre marked).
På den baggrund er DI’s forslag til relevante kriterier for en konkurrencedygtig selskabsskat dels,
at den danske selskabsskattesats til enhver tid
bør matche niveauet i de øvrige mindre og mel-
DI ANALYSE
lemstore økonomier i det indre marked, og dels
at satsen bør ligge under niveauet i hver af de fem
store økonomier. Desuden bør der lægges særlig
vægt på satserne i vores umiddelbare geografiske
nærområde.
Udsigt til selskabsskat på blot 13 pct. DI forventer, at opfyldelsen af disse kriterier vil fordre en
gradvis reduktion af den danske selskabsskattesats til 13 pct. frem mod 2025. I et historisk perspektiv er dette ikke dramatisk. Fra 1998 til 2007
faldt den danske selskabsskat med gennemsnitligt
ét procentpoint om året, og så sent som i 1989 var
satsen mere end dobbelt så høj som i dag (50 pct.).
I forhold til de offentlige finanser skal det bemærkes, at selve selskabsskatten udgør under en
tiendedel af det samlede skattebidrag fra produktionen i det private erhvervsliv, som beløber sig til
over 450 mia. kr. om året4.
Også de øvrige selskabsskatteregler skal være konkurrencedygtige – og stabile – hvis Danmark skal
tiltrække og fastholde investeringer, virksomheder og arbejdspladser.
Fjern begrænsningen på at udnytte underskud.
Det betyder blandt andet, at den nyligt indførte
begrænsning på muligheden for at udnytte fremførte underskud bør ophæves i tråd med anbefalingerne fra DI’s Produktivitetspanel samt både
Produktivitetskommissionen (2014) og Produktionspanelet (2015), begge nedsat af den tidligere
regering.
Eftersyn af afskrivningsreglerne. Endvidere bør
der gennemføres en analyse af de danske afskrivningsregler for at sikre, at der ikke er aktiver, hvor
den skattemæssige afskrivning er langsommere
end den realøkonomiske afskrivning.
Fjern kildeskatten på udenlandske institutionelle investorer. Som et særligt tiltag rettet mod
tiltrækning af udenlandske investeringer foreslår
DI, at den danske kildebeskatning af udbytter til
udenlandske institutionelle investorer (investeringsforeninger mv.) afskaffes. For disse investorer virker kildeskatten i praksis som en ekstra
selskabsskat, fordi de typisk ikke betaler skat på
4 di.dk/Opinion/Skat/selskab/Pages/AnalyseVirksomhederbidragermed
andetendselskabsskat.aspx
SIDE 34
selskabsniveau i deres hjemland (det er deres investorer, der pålægges skat) og derfor ikke har nytte
af, at der er adgang til kredit i hjemlandet for den
danske kildeskat.
DI’s Produktivitetspanel (2014) anbefalede på den
baggrund en afskaffelse af kildeskatten på institutionelle investorer i EU/EØS-lande samt lande,
som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Efterfølgende anbefalede Produktivitetskommissionen regeringen at se nærmere på
denne problemstilling.
Reform af skatten på personlig kapitalindkomst.
I forhold til indenlandske investorer ser DI især
et behov for at reformere den personlige kapitalbeskatning i forbindelse med den bebudede erhvervsbeskatningsreform. I tråd med anbefalingerne fra DI’s Produktivitetspanel præsenterede
DI på MMV-Konferencen i januar 2014 et konkret
forslag til en konsolideret beskatning af aktie- og
anden kapitalindkomst, som skal øge incitamentet til at investere i mindre unoterede virksomheder og iværksættere.
Foruden en omfattende simplificering indebærer
DI’s forslag en reduktion af den øverste skat på
kapitalindkomst fra de nuværende 42 pct. til 32,9
pct. (gennemsnitskommune, eksklusive kirkeskat). Det svarer til den højeste skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget), hvorved forslaget kan gennemføres uden at berøre den
samlede boligbeskatning. For at sikre mod misbrug indføres en værnsregel for de relativt få aktive aktionærer, der selv har mulighed for at påvirke
fordelingen mellem løn- og kapitalindkomst.
Bedre vilkår for medarbejderaktier. For yderligere at forbedre vilkårene for mindre, unoterede
virksomheder foreslår DI, at ligningslovens § 7 H
om beskatning af medarbejderaktier genindføres.
Bestemmelsen, som blev afskaffet i 2012, gav mulighed for at tildele medarbejderaktier (på op til 10
pct. af årslønnen), uden at det – ved tildelingen –
udløste beskatning. Medarbejderen blev først (aktieindkomst)beskattet ved salget af aktierne.
Der var ingen nævneværdig skattebegunstigelse
forbundet med Ligningslovens § 7 H, idet den la-
DI ANALYSE
SIDE 35
vere beskatning hos medarbejderen (ved salg) blev
modsvaret af fraværet af fradrag hos virksomheden (ved tildeling). Fordelen var først og fremmest
likviditetsmæssig, hvilket især kan have betydning
for virksomheder i opstartsfasen.
VELFUNGERENDE KAPITALMARKED
Vil styrke iværksætteri. For virksomheden bliver lønudgiften lavere, end den ellers ville være.
Medarbejderen bliver i stedet medejer af virksomheden. Og det manglende fradrag betyder ikke så
meget i en fase, hvor virksomheden typisk har
underskud. Tilsvarende skal medarbejderen ikke
have penge op af lommen ved tildeling af aktierne,
idet skatten er udskudt til det tidspunkt, hvor aktierne sælges.
Der er samtidig behov for at sikre et bredere finansielt udbud for danske virksomheder. Derfor
er det afgørende, at etableringen af en Kapitalmarkedsunion reelt bidrager til at forbedre adgang til
finansieringen for virksomheder og infrastrukturprojekter på tværs af grænserne i EU. Ligeledes arbejder DI for at fremme brugen og kendskabet til
alternative finansieringskilder, der kan bidrage til
vækst og beskæftigelse.
Genindførelsen af ligningslovens § 7 H vil således
gøre det mere attraktivt for især iværksættere og
mindre virksomheder at tilbyde medarbejderaktier, hvilket både vil forbedre deres likviditet og
styrke deres mulighed for at tiltrække kvalificeret
arbejdskraft i konkurrence med større virksomheder.
Bedre vilkår for generationsskifte og virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde. I
regeringsgrundlaget er afsat en samlet ramme på
i alt 1,7 mia. kr. om året til at forbedre vilkårene
for generationsskifte i ejerledede virksomheder og
virksomhedsoverdragelse til en erhvervsdrivende
fond. Rammen udgøres til dels af tidligere afsatte
puljer, som er blevet øremærket disse formål individuelt.
DI foreslår, at midlerne anvendes på at gennemføre en samlet, sammenhængende løsning, som
ikke skævvrider investeringssammensætningen.
Løsningen skal både reducere det samlede afgifts
tryk forbundet med generationsskifte eller virksomhedsoverdragelse og adressere de særlige likviditetsmæssige udfordringer forbundet hermed.
Det første bør ske gennem en generel nedsættelse
af bo- og gaveafgiften (og den korresponderende
overdragelsesafgift til fonde). Det sidste bør ske
ved at give successionsberettigede virksomheder –
uanset om de generationsskiftes eller overdrages
til en erhvervsdrivende fond – automatisk adgang
til en særligt gunstig henstandsordning, for så vidt
angår betalingen af denne afgift.
DI arbejder på, at der fra EU’s side foretages en
analyse af effekten af den brede vifte af ny finansiel regulering i EU på virksomhedernes adgang til
kapital.
Effekt af DI’s forslag – Lavere
skattetryk, højere beskæftigelse
og større velstand
De konkrete skatteog afgiftslempelser i DI’s
2025-plan sænker skatteog afgiftstrykket med i
alt 2,3 pct. af BNP i 2025. Heraf bidrager omlægningen af bilafgifterne med et midlertidigt fald på
0,1 procentpoint.
Forslagene i kapitel 5 om tilstrækkelig arbejdskraft
i verdensklasse reducerer skatteog afgiftstrykket
med yderligere et procentpoint. Forslagene indebærer en række arbejdsmarkedsreformer, som
flytter en del af befolkningen fra passiv forsørgelse
til beskæftigelse. Det øger skatteog afgiftsindtægterne – men dog ikke så meget, som BNP stiger,
da man i forvejen havde skatteog afgiftsindtægter
fra skat på indkomstoverførslerne. Samtidig leder
forslagene i kapitel 5 til en betydelig reduktion af
ydelsesniveauerne, hvilket også i sig selv leder til
færre skatteog afgiftsindtægter for det offentlige.
Skattetrykket reduceres med 3,3 procentpoint.
Samlet set skønnes DI’s 2025-plan således at ville
reducere skattetrykket i 2025 med i alt 3,3 procentpoint til ca. 42 pct. Med de kendte forudsætninger
vil dette betyde, at Danmark får EU’s syvendehøjeste skattetryk (efter Belgien, Frankrig, Sverige,
Italien, Finland og Østrig).
DI ANALYSE
SIDE 36
Effekt af DI’s forslag
Skatte- og afgiftstryk i 2025
Pct. af BNP
Målsætning for skattepolitiske tiltag
-2,0
Effekt af tiltag i kapitel 3
-2,3
Heraf
– Skatter på indkomst og forbrug
-1,1
– heraf midertidig effekt af omlægning af bilafgifter
-0,1
– Afgifter og politisk bestemte omkostninger på virksomhederne
-0,3
– Skatter på investeringer
-0,9
Effekt af øvrige tiltag i DI’s 2025-plan
-1,0
Samlet bidrag fra DI’s 2025-plan
-3,3
≤ Kilde: DI-beregninger.
26.000 flere fuldtidsbeskæftigede. De skatteog
afgiftspolitiske tiltag i DI’s 2025-plan øger arbejdsudbuddet svarende til godt 26.000 fuldtidsbeskæftige personer inklusive effekten af at afvikle de
grønne checks. Stigningen fremkommer primært,
fordi DI’s forslag øger gevinsten ved at arbejde
flere timer, men dækker også over, at en konkurrencedygtig indkomstbeskatning vil få flere højtlønnede danskere til at blive hjemme frem for at
søge til udlandet.
Produktiviteten vokser med 1,6 pct. DI’s skatteog afgiftspolitiske forslag øger også produktiviteten med knap 1,6 pct. Lavere skatter og afgifter
er således et vigtigt middel, hvis produktiviteten
skal stige. Eksempelvis vil personskattelettelser
– herunder særligt topskattelettelser – øge gevinsten ved at yde en ekstra indsats og fremme mobi-
liteten på arbejdsmarkedet. Afgiftslempelser, der
øger reallønnen, har samme effekt.
Skatte- og afgiftslempelserne øger også produktiviteten via påvirkningen af størrelsen og kvaliteten af kapitalapparatet. Det gælder ikke mindst
nedsættelsen af selskabsskatten. Endelig fører
DI’s skatteog afgiftspolitiske forslag til en bedre
og mere effektiv ressourceudnyttelse.
Velstandsløft på 48 mia. kr. Med stigningen i arbejdsudbuddet på godt 26.000 personer og et løft i
produktiviteten på 1,6 pct. leder DI’s skatteog afgiftspolitiske forslag samlet set til et løft i BNP på
48 mia. kr. Det er 40 pct. af det samlede velstandsløft på 120 mia. kr. som følge af alle de politiske
tiltag i DI’s 2025-plan.
DI ANALYSE
SIDE 37
DI ANALYSE
39Indledning – Balance mellem den private og
den offentlige sektor
40
Udfordring – De offentlige udgifter er for høje
42DI’s mål – Mindre forbrugsandel og mere effektiv
offentlig sektor
43DI’s løsninger – Lavere forbrugsvækst, øget
konkurrenceudsættelse og digitalisering
46Effekt af DI’s forslag – Forbrugsandelen falder
med to procentpoint
SIDE 38
DI ANALYSE
SIDE 39
EN OFFENTLIG ØKONOMI SOM FYLDER
MINDRE OG YDER MERE
> Resumé
Danmark har verdens største offentlige sektor. Men
der er brug for, at den fylder mindre og vi får bedre
offentlig service for pengene. DI foreslår at øge den
private vækst og begrænse væksten i det offentlige
forbrug, så forbruget i 2025 udgør 24 pct. af BNP
mod 27 pct. i dag. Samtidig skal den offentlige sektor effektiviseres, digitaliseres og moderniseres.
Med den indsats kan der frigøres 20 mia. kr., der kan
føres tilbage den offentlige sektor for at løfte serviceniveauet.
Indledning – Balance mellem den
private og den offentlige sektor
Det er en del af den måde, det danske samfund er
indrettet på, at mange opgaver løses i den offentlige sektor. Det er ikke i sig selv et problem. Men
en stor offentlig sektor kræver, at der indhentes
betydelige skatteindtægter. Samtidig konkurrerer
den offentlige og den private sektor i stort omfang
om den samme arbejdskraft. Derfor er det vigtigt
at holde øje med, om forholdet mellem den offentlige og den private sektor kommer ud af balance.
De seneste år har den offentlige sektor udgjort en
meget stor andel af økonomien – også mere end vi
har set historisk. Det skyldes til dels krisen, men
også at de offentlige udgifter er vokset for meget
særligt op gennem nullerne.
Balancen mellem den offentlige og den private
sektor kan genskabes ad flere veje:
—— Væksten i den private sektor øges gennem
lavere omkostninger og højere arbejdsudbud.
—— Udgifterne til indkomstoverførsler reduceres
ved at få folk i job frem for på passiv
forsørgelse.
—— Væksten i det offentlige forbrug begrænses.
—— De øvrige offentlige udgifter og
transfereringer reduceres.
DI anbefaler, at man kombinerer de fire virkemidler med hovedvægten på de tre første.
Samtidig er det vigtigt, at effektiviteten i den offentlige sektor øges. Det er en konstant opgave at
sikre, at vi får så meget som muligt for pengene i
den offentlige sektor. En effektiv offentlig sektor
understøtter de private virksomheders konkurrenceevene, idet der alt andet lige skal opkræves
færre skatter til at finansiere en effektiv offentlig
sektor.
Dette kapitel fokuserer på de tiltag i DI’s 2025plan, der har direkte betydning for de offentlige
forbrugsudgifter og for mulighederne for at effektivisere den offentlige sektor.
DI ANALYSE
SIDE 40
Højt niveau for de offentlige udgifter i Danmark
Offentlige udgifter (ekskl. renteudgifter) i 2013
<
Slovenien
Finland
Grækenland
Danmark
Frankrig
Sverige
Belgien
Østrig
Italien
Holland
Portugal
Ungarn
OECD (gns.)
Norge
Luxembourg
Storbritannien
Tyskland
Spanien
Tjekkiet
Japan
Polen
Island
Slovakiet
Estland
Israel
Irland
USA
Sydkorea
Anm.: G
ennemsnittet for OECD medtager ikke Australien, Canada, Chile,
Mexico, New Zealand, Schweiz og
Tyrkiet pga. m
anglende data.
Kilde: OECD, Eurostat og
DI-beregninger.
0
10
20
30
Udfordring – De offentlige udgifter
er for høje
I forhold til mange andre lande løses relativt mange opgaver i offentligt regi i Danmark. Derudover
har vi en høj grad af omfordeling. Det betyder, at
de offentlige udgifter udgør en stor del af den samlede økonomi. I 2013 udgjorde de samlede offentlige udgifter (ekskl. renteudgifter) 55½ pct. af BNP
i Danmark. Det er væsentligt højere end gennemsnittet i OECD, som i 2013 lå på 43 pct. af BNP.
Danmark er et af de seks OECD-lande, hvor de
offentlige udgifter udgør mere end halvdelen af
økonomien. Kun tre O
ECD-lande har et højere niveau for de offentlige udgifters andel af BNP (udgiftstrykket).
40
50
60
Pct. af BNP
Udgiftstrykket falder, fordi konjunkturerne
vender. De samlede offentlige udgifters andel af
BNP forventes, som udgangspunkt, at falde de
kommende år. Det skyldes dels en genopretning
af konjunkturerne og dels indfasningen af allerede
vedtagne reformer som f.eks. Tilbagetrækningsreformen fra 2011, Skattereformen fra 2012 og
Kontanthjælpsreformen fra 2013. I Konvergens
program 2015 ventes de primære offentlige udgifter således at falde fra 54½ pct. i 2014 til 49¾ pct.
i 2025.
Men der er behov for at gøre mere. DI mener, at
der er behov for at nedbringe de offentlige udgifter
yderligere. Arbejdsmarkedsreformer, der flytter
folk fra overførselsindkomster til beskæftigelse,
er en effektiv måde at reducere de offentlige ud-
DI ANALYSE
SIDE 41
Udgiftstrykket falder i de kommende år, men ikke tilstrækkeligt
De offentlige udgifter (ekskl. renteudgifter) som andel af BNP
Pct. af BNP
<
58
56
og Danmarks Statistik.
54
52
50
48
46
44
42
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
gifters andel af BNP, fordi det både reducerer de
offentlige udgifter og øger beskæftigelsen og dermed BNP.
2020
2025
Men der er samtidig også behov for at se på størrelsen af det offentlige forbrug. I 2013 udgjorde det
offentlige forbrug i Danmark 26,7 pct. af BNP. Det
Danmark har verdens største offentlige sektor
Det offentlige forbrug i 2013
<
Danmark
Sverige
Holland
Finland
Belgien
Island
Frankrig
Israel
Norge
Japan
Slovenien
Storbritannien
OECD (gns.)
Grækenland
Ungarn
Østrig
Tjekkiet
Italien
Spanien
Tyskland
Estland
Portugal
Polen
Tjekkiet
Irland
Luxembourg
USA
Sydkorea
Chile
Schweiz
Anm.: G
ennemsnittet for OECD medtager ikke Australien, Canada,
Mexico, New Zealand og Tyrkiet
pga. manglende data.
Kilde: OECD, Eurostat og
DI-beregninger.
0
5
10
15
20
25
30
Pct. af BNP
DI ANALYSE
SIDE 42
Det offentlige forbrug fylder for stor en andel af økonomien
Det offentlige forbrug som andel af BNP
Pct. af BNP
<
29
28
Forbrugsandel
Gennemsnit 1985 – 2000
Kilde: K
onvergensprogram 2015,
Danmarks Statistik
og DI-beregninger.
27
26
25
24
23
1985
1990
1995
2000
2005
2010
er højere end i noget andet land i OECD og væsentligt højere end i det gennemsnitlige O
ECD-land,
hvor det offentlige forbrug udgør knap 20 pct. af
BNP.
Brug for bedre balance mellem offentlig og privat sektor. Det er ikke i sig selv et problem, at vi
i Danmark har valgt en model, hvor mange opgaver løses i offentligt regi også. Mange typer af offentlige udgifter kan være med til at understøtte
den private vækst, jf. kapitel 6. Det gælder f.eks.
udgifter til uddannelse, F&U og investeringer i
infrastruktur. Men det høje udgiftsniveau presser skatter og afgifter i vejret, og samtidig trækker
det arbejdskraft ud af den private sektor og over
i den offentlige. Derfor er det en ufravigelig opgave at sikre, at balancen mellem den offentlige og
den private sektor ikke skævvrides, og at vi bruger
pengene bedst muligt.
Forbrugsandelen er for høj. Efter en meget stor
stigning i forbrugsandelen i nullerne er det offentlige forbrugs andel af BNP i Danmark stabiliseret på knap 27 pct. af BNP, hvilket er meget højt
historisk set. Udviklingen i forbrugsandelen fra
2000 til 2010 afspejler dels en høj vækst i det offentlige forbrug og dels de meget store udsving i
BNP i perioden 2005 til 2009. Højkonjunkturen i
2015
2020
2025
2006 – 2008 giver således et fald i forbrugsandelen
på trods af høj vækst i det offentlige forbrug. Og
den voldsomme stigning i forbrugsandelen i 2009
afspejler både en stor stigning i det offentlige forbrug og et stort fald i BNP.
Der er ganske vist udsigt til, at forbrugsandelen
falder til 25½ pct. af BNP frem mod 2025, særligt
som følge af konjunkturgenopretningen. Men andelen vil fortsat være betydeligt højere end niveauet i perioden 1985 – 2000, hvor det offentlige forbrugs andel af BNP lå på 24,2 pct. i gennemsnit.
DI’s mål – Mindre forbrugsandel og
mere effektiv offentlig sektor
Danmark har brug for en mere effektiv offentlig
sektor med høj service og et lavere udgiftsniveau.
Konkret har DI opstillet følgende målepunkter for
2025:
—— De offentlige forbrugsudgifter skal maksimalt
udgøre 24 pct. af BNP.
—— En effektivisering, digitalisering og
modernisering af den offentlige sektor skal
frigøre mindst 20 mia. kr.
DI ANALYSE
Samme offentlige forbrug som i perioden
1985 – 2000. Hvis det offentlige forbrugs andel af BNP nedbringes til 24 pct. af BNP, vil det
omtrent svare til niveauet i Danmark i perioden
1985 – 2000. Til sammenligning var forbrugsandelen i Frankrig 24 pct. af BNP i 2013, mens forbrugsandelen samme år var 21 pct. af BNP i Norge. Den danske forbrugsandel reduceres ved at
begrænse væksten i det offentlige forbrug og øge
væksten i den private sektor.
Effektiviseringer frigør 20 mia. kr. til serviceløft.
Den offentlige sektor skal effektiviseres, digitaliseres og moderniseres for 20 mia. kr., så vi sikrer, at
vi får mest mulig offentlig service for pengene. Det
svarer til et gennemsnitligt effektiviseringskrav på
to mia. kr. årligt i perioden 2016 – 2025. Til sammenligning havde den tidligere regering et mål om
at effektivisere den offentlige sektor med 12 mia.
kr. fra 2012 til 2020, hvilket svarer til ca. 1½ mia.
kr. årligt. De frigjorte midler føres tilbage til den
offentlige sektor og kan dermed bidrage til at løfte
den offentlige service.
SIDE 43
DI’s løsninger – Lavere forbrugsvækst,
øget konkurrenceudsættelse
og digitalisering
DI mener, at det er væsentligt at have et mål for
balancen mellem den private og den offentlige
sektor, så der ikke styres alene efter niveauet eller
realvæksten for de offentlige udgifter uden hensyntagen til den private vækst.
En lavere vækst i det offentlige forbrug kan både
sikre en bedre balance mellem det offentlige og
det private, at der frigives midler til at løfte den
private vækst gennem lavere omkostninger og at
den offentlige sektor ikke lægger beslag på for stor
en andel af den samlede arbejdskraft.
Samtidig er det en bunden opgave hele tiden at
sikre, at vi får mest muligt ud af de mange penge,
som Danmark bruger i den offentlige sektor. Derfor anbefaler DI, at den offentlige sektor effektiviseres, digitaliseres og moderniseres løbende.
DI’s forslag der sikrer lavere forbrugsandel og en effektiv offentlig sektor:
>> Lavere forbrugsandel
—— Realvæksten i det offentlige forbrug skal som udgangspunkt reduceres fra
0,9 til 0,3 pct. i gennemsnit pr. år i perioden 2016 – 2025.
—— Væksten i den private sektor skal øges gennem højere produktivitet og arbejdsudbud.
—— Hvis de øvrige forslag i DI’s 2025-plan gennemføres, så der kommer yderligere gang
i den private vækst, kan realvæksten i det offentlige forbrug hæves til ca. 0,6 pct.
i gennemsnit pr. år i perioden 2016 – 2025.
>> Konkurrenceudsættelse
—— Indfør krav om, at den offentlige sektor konkurrenceudsætter 45 pct. af
driftsopgaverne i 2025.
>> Digitalisering af den offentlige sektor
—— Ambitiøs offentlig digitaliseringsstrategi, som ikke pålægger erhvervslivet byrder.
DI ANALYSE
SIDE 44
Forskellige scenarier for offentlig forbrugsandel
Offentligt forbrug som andel af BNP
Pct.
<
29
28
27
Uden nye tiltag
Udgiftsstop til 2020 og
demografisk træk herefter
Kilde: K
onvergensprogram 2015
og DI-beregninger.
26
25
24
23
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
Anm.: Det demografiske træk angiver, hvordan de offentlige forbrugsudgifter skønnes at blive påvirket af ændringer i befolkningens alderssammensætning. Trækket viser udviklingen i det offentlige forbrug, når udgifterne pr. bruger følger lønudviklingen og brugergrundlaget
følger den demografiske udvikling.
DET OFFENTLIGE FORBRUGS ANDEL AF BNP
SKAL REDUCERES
For at genoprette balancen mellem den offentlige og den private sektor anbefaler DI at reducere
væksten i de offentlige forbrugsudgifter frem mod
2025.
I fravær af nye tiltag er der i den tidligere regerings seneste Konvergensprogram lagt op til en
realvækst i det offentlige forbrug på gennemsnitligt 0,6 pct. om året i 2016 – 2020 efterfulgt
af en årlig realvækst på ca. 1,2 pct. i gennemsnit
i 2021 – 2025. Det svarer til 0,9 pct. i gennemsnit
i årene 2016 – 2025. Den nye regering har endnu
ikke fremlagt en plan for væksten i det offentlige
forbrug.
Udgiftsstop frem til 2020. DI foreslår, at der som
udgangspunkt – og i fravær af nye reformer – planlægges efter, at de reale udgifter til det offentlige
forbrug holdes uændrede frem mod 2020 (realt
udgiftsstop)1. Det vil nedbringe den offentlige forbrugsandel til 24,4 pct. af BNP i 2020, hvormed
størstedelen af tilpasningen til DI’s mål om en forbrugsandel på makimalt 24 pct. af BNP er taget.
Med udsigt til stramme rammer for de offentlige
1 Målet gælder realvæksten i udgifterne til det offentlige forbrug, dvs. realvæksten
i det offentlige forbrug efter den inputbaserede metode. Nationalregnskabet
opgør realvæksten i det offentlige forbrug efter den outputbaserede metode,
hvilket inkluderer et bidrag fra produktiviteten.
finanser frem mod 2020 er det vigtigt, at tilpasningen især sker i denne periode.
Udgiftsvækst på 0,6 pct. fra 2020 til 2025. Med
en vækst i økonomien på gennemsnitligt 1,3 pct.
om året fra 2020 til 2025 er der plads til en vækst
i de offentlige forbrugsudgifter på 0,6 pct. om året
i denne periode samtidig med, at den offentlige
forbrugsandel reduceres yderligere til de 24 pct. af
BNP i 2025. En forbrugsvækst på 0,6. pct. svarer til
det løft, der isoleret set følger af ændringer i befolkningens alderssammensætning i 2020 – 2025, primært afledt af flere ældre (det demografiske træk).
DI’s forslag indebærer en gennemsnitlig årlig realvækst i hele perioden 2016 – 2025 på ca. 0,3 pct. i
stedet for de 0,9 pct., der indgik i Konvergensprogram 2015. Dermed frigøres umiddelbart ca. 30
mia. kr., og det offentlige forbrugs andel af BNP
reduceres til ca. 24 pct. i 2025.
Nedsæt udgiftskommission. Målet om lavere
realvækst kan understøttes ved eksempelvis at
nedsætte en udgiftskommission, som kan gennemtrawle de offentlige budgetter for at finde udgiftsposter, der ikke længere opfylder det oprinde-
DI ANALYSE
SIDE 45
lige formål eller af andre grunde kan nedskaleres
uden at mindske den private vækst.
ud af de betydelige midler, som afsættes til den offentlige sektor i Danmark.
Nye reformer kan give plads til mere offentligt
forbrug. Hvis der gennemføres reformer, der kan
løfte væksten i den private sektor, kan det skabe
plads til en højere realvækst i det offentlige forbrug end de 0,3 pct. årligt, der som udgangspunkt
er nødvendig for at nå målet om, at forbrugsandelen bringes ned på maksimalt 24 pct. af BNP.
DI mener, at der er et stort effektiviseringspotentiale ved både konkurrenceudsættelse og digitalisering af den offentlige sektor.
DI’s reformer giver plads til højere forbrugsvækst. DI’s reformer øger samlet set BNP med
120 mia. kr., og det er naturligt, at en del af den
velfærdsstigning kommer til udtryk i et højere offentligt serviceniveau – f.eks. gennem nye og bedre behandlinger i sundhedsvæsenet eller lignende.
Hvis alle tiltagene i DI’s 2025-plan gennemføres,
bliver der således plads til en realvækst på ca. 0,6
pct. årligt i 2016 – 2025, jf. kapitel 2.
Derudover skal en effektivisering, digitalisering og
modernisering af den offentlige sektor frigøre 20
mia. kr., som tilbageføres til den offentlige sektor
og dermed bidrager til, at der med DI’s 2025-plan
opnås et løft i den offentlige service på op mod en
pct. i gennemsnit i årene 2016 – 2025.
DET OFFENTLIGE SKAL EFFEKTIVISERES,
DIGITALISERES OG MODERNISERES
Det er et helt centralt element i en ansvarlig økonomisk politik at sørge for, at vi får mest muligt
>> Mere konkurrence om de offentlige opgaver
Konkurrence om de offentlige opgaver giver kommunerne, regionerne og staten sikkerhed for, at de
får mest muligt for skattekronerne.
Over de seneste par år er der kun sket en beskeden
stigning i kommunernes, regionernes og statens
konkurrenceudsættelse af de offentlige opgaver.
I gennemsnit skabte den offentlige sektor konkurrence om 25 pct. af de offentlige udbudsegnede driftsopgaver i 2013. Det gælder eksempelvis
offentlige serviceydelser som rengøring, affaldshåndtering, ejendomsvedligehold, kantinedrift og
ældrepleje.
Den nye regering ønsker at konkurrenceudsætte
flere offentlige opgaver ved blandt andet at opstille
måltal for konkurrenceudsættelse.
Konkurrenceudsæt 45 pct. af de offentlige driftsopgaver i 2025. DI har igennem flere år talt for
at genindføre måltal. DI anbefaler, at regeringen
stiller krav om, at den offentlige sektor frem mod
2025 skaber konkurrence om driftsopgaver for
yderligere 7,3 mia. kr. om året. Det vil sige, at der
i 2025 skal konkurrenceudsættes for 73 mia. kr.
Den offentlige sektor skal konkurrenceudsætte flere opgaver
Konkurrenceudsættelsesgrad i den offentlige sektor (IKU)
Pct.
<
30
27
Anm.: S
ocial- og indenrigsminiseriet har
endnu ikke offentliggjort konkurrenceudsættelsesgraden (IKU) for
staten i 2014.
24
21
Kilde: S
ocial- og indenrigsministeriet.
18
15
Staten
Kommunerne
Regionerne
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
DI ANALYSE
mere end i dag. Det svarer til, at 45 pct. af de offentlige driftsopgaver skal være konkurrenceudsat
i 2025.
DI skønner, at konkurrenceudsættelse medfører en effektiviseringsgevinst på mindst 10 pct.
Dermed vil der kunne opnås en effektiviseringsgevinst på 7,3 mia. kr. frem mod 2025. Det kan
betragtes som et konservativt skøn, idet den offentlige sektor historisk har opnået besparelser på
gennemsnitligt 15 pct., når en opgave konkurrenceudsættes. Besparelserne varierer dog på tværs af
cases og områder.
Digitalisering er en stærk forandringskraft, når
det kommer til at modernisere og øge produktiviteten. Derfor skal den offentlige sektor have en
ambitiøs og omfattende digitaliseringsstrategi.
Danmark er førende inden for offentlig digitalisering. På det offentlige område er der på samme
måde som for virksomhederne et stort potentiale
ved at gentænke selve ”forretningsmodellen” for
den offentlige service. Eksempler herpå er digital
tinglysning, hvor regelforenkling har muliggjort
fuldautomatiserede digitale afgørelser, samt Udbetaling Danmark, hvor tilsvarende er gennemført for en række udbetalingsydelser.
Ambitiøs og erhvervsvenlig digitaliserings
strategi. DI arbejder aktivt for, at den kommende
fælles offentlige digitaliseringsstrategi opstiller
ambitiøse målsætninger for digitalisering af de
primære velfærdsområder, og at der i øget omfang
sker inddragelse af erhvervslivet i udarbejdelse og
implementering af de konkrete løsninger.
Selv om digitalisering er et uundværligt produktivitetsværktøj for den offentlige sektor, er det dog
vigtigt, at digitalisering aldrig bliver en overførsel
af administrative opgaver fra det offentlige til virksomhederne. Ellers vil effektiviseringsgevinsterne
i det offentlige blive overgået af effektiviseringstab
hos virksomhederne.
DI anbefaler derfor, at den offentlige digitaliseringsstrategi indeholder krav til brugervenlighe-
SIDE 46
den og en målsætning om, at strategien ikke pålægger erhvervslivet byrder. Det kræver en stærk,
løbende og permanent dialog mellem erhvervslivet og de offentlige parter. Det skal sikre gode,
brugervenlige løsninger.
Desuden bør der være fokus på det erhvervs- og
eksportmæssige potentiale i offentlig digitalisering. Det bør blandt andet ske ved, at det offentlige opstiller ambitiøse og konkrete måltal for, hvor
mange danskere, der f.eks. skal behandles med
telemedicin. Det vil være med til at fremme markedsudvikling og innovation. Jo mere digitaliseret
den offentlige sektor bliver, des flere ambitiøse,
nytænkende og avancerede løsninger skal der udvikles.
Ud over at gøre det offentlige smartere, kan de
avancerede løsninger desuden blive en eksportmulighed for Danmark. Mange andre lande bliver
i disse år nødt til at skære deres offentlige sektorer
til, så de gennem digitalisering leverer mere med
færre midler. Derfor er der potentiale for at eksportere gode, danske digitale løsninger.
Effekt af DI’s forslag – Forbrugsandelen
falder med to procentpoint
Med DI’s samlede politiske plan falder det offentlige forbrugs andel af BNP med to procentpoint til
23½ pct. af BNP i 2025. Det er en lidt større reduktion end krævet for at nå DI’s mål om en forbrugsandel på maksimalt 24 pct. af BNP.
Det skyldes, at der ikke er råderum til at hæve forbrugsandelen til 24 pct. af BNP, hvis der skal sikres
balance på den offentlige saldo i 2025 og samtidig
være plads til DI’s øvrige udgiftskrævende forslag
om skattelettelser og flere midler til forskning.
Den samlede reduktion i realvæksten fra gennemsnitligt 0,9 pct. om året til ca. 0,6 pct. reducerer forbrugsandelen med 0,9 pct. af BNP. Dertil kommer
effekten af de øvrige politiske tiltag i DI’s 2025plan, som reducerer forbrugsandelen med 1,1 pct.
af BNP, hvilket især skyldes højere privat vækst.
DI ANALYSE
SIDE 47
Offentlig forbrugstryk
(Pct. af BNP)
Offentlig modernisering
(Mia. kr.)
-0,9
20,0
Reduceret vækst i det offentlige forbrug
-1,5
-
Effektiviseringer af den offentlige sektor
0,0
20,0
– Øget udlicitering og effektiviseringer
-0,4
7,3
– Digitalisering af den offentlige sektor
-0,3
7,0
– Øvrige effektiviseringer
-0,3
5,7
– Plads til løft i forbrug med ovenstående tiltag
1,0
-
Plads til løft i offentligt forbrug, hvis DI’s øvrige politiske tiltag
gennemføres (lavere skatter, højere arbejdsudbud mv.)1
0,6
-
Effekt af øvrige tiltag i DI’s 2025-plan
-1,1
0,0
-2,0
20,0
Samlet målsætning
-1,5
20,0
≤ 1 Det
løft i det offentlige forbrug, der er muligt med en forbrugsandel på maksimalt 24 pct. af BNP og balance på den offentlige saldo
i 2025.
Effektiviseringer af den offentlige sektor påvirker ikke forbrugsandelen, da de frigjorte midler
forudsættes at blive tilbageført til den offentlige
sektor. Øget konkurrenceudsættelse og digitalisering af den offentlige sektor skønnes hver især at
bidrage med effektiviseringer for ca. syv mia. kr.
Hertil kommer ca. seks mia. kr. fra øvrige effektiviseringer i det offentlige, som f.eks. effektiviseringsgevinster fra bedre organisering af offentlige
opgaver mv. Samlet set opfyldes DI’s målsætning
om, at den offentlige sektor skal effektiviseres for
20 mia. kr. frem mod 2025.
DI’s 2025-plan reducerer de samlede offentlige udgifter (ekskl. renteudgifter) med knap fire pct. af
BNP. Heraf stammer de to procentpoint fra lavere
udgifter til offentligt forbrug. Derudover reducerer de øvrige tiltag i DI’s 2025-plan udgiftsandelen med yderligere knap to pct. af BNP, hvilket er
nettovirkningen af højere BNP, et fald i udgifter
til overførselsindkomster (som følge af DI’s skatteog arbejdsmarkedsreformer) og en stigning i
udgifterne til offentlige investeringer, herunder
forskning og udvikling.
DI ANALYSE
SIDE 48
49Indledning – Kvalificeret og motiveret arbejdskraft
øger velstanden
49
Udfordring – Mangel på kvalificeret arbejdskraft
57DI’s mål – Løft af arbejdsstyrken og flere med
tekniske kompetencer
59
DI’s løsninger – Flere dygtige medarbejdere
64Effekt af DI’s forslag – 130.000 flere i arbejdsudbud
DI ANALYSE
SIDE 49
TILSTRÆKKELIG ARBEJDSKRAFT
I VERDENSKLASSE
> Resumé
Danmarks velstand afhænger af, at danske virksomheder kan få dygtige medarbejdere. Allerede i dag
er der stigende mangel på medarbejdere, og frem
mod 2025 bliver der brug for endnu flere hænder og
hoveder. DI foreslår, at Danmark øger arbejdsstyrken med 130.000 fuldtidspersoner ved at få flere fra
passiv forsørgelse i arbejde, hæve pensionsalderen
og gøre det lettere for velkvalificerede udenlandske
medarbejdere at komme til Danmark. Samtidig skal
der ske ændringer på uddannelsesområdet, så flere
retter deres uddannelse mod arbejdsmarkedets behov, og de dygtigste studerende bliver endnu dygtigere.
Indledning – Kvalificeret og motiveret
arbejdskraft øger velstanden
Opsvinget er så småt ved at bide sig fast i dansk
økonomi. Efterspørgslen efter arbejdskraft er stigende, og selvom der endnu ikke er generel mangel på arbejdskraft, er der områder, hvor virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug
for.
Selvom vækstraterne de kommende år forventes
at blive mere afdæmpede end ved tidligere opsving, er der klare tegn på, at der ikke vil være den
nødvendige arbejdskraft til rådighed på arbejdsmarkedet.
Det er dog ikke kun et spørgsmål, om arbejdskraften er der kvantitativt. For at virksomhederne kan
konkurrere internationalt, skal kvaliteten af den
tilstedeværende arbejdskraft også være i verdensklasse. Det stiller krav om et toptunet uddannelsessystem, der uddanner til de arbejdsfunktioner,
virksomhederne har brug for, og sikrer flere af de
rigtigt dygtige med de rette kvalifikationer.
Et større udbud af dygtig og motiveret arbejdskraft
skal være med til at skabe øget vækst og velstand
i Danmark.
Udfordring – Mangel på kvalificeret
arbejdskraft
De seneste to år er beskæftigelsen steget med
mere end 60.000 personer, og siden sommeren
2012 er ledigheden faldet fra 6,2 til 4,6 pct. Stadig
flere virksomheder melder om, at de ikke kan rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Selvom
der endnu ikke er generel mangel på arbejdskraft,
melder hver tredje af DI’s medlemsvirksomheder,
der har søgt efter nye medarbejdere, at de har rekrutteret forgæves.
I takt med at konjunkturerne bliver bedre, vil flere
områder opleve flaskehalsproblemer, og der er en
reel risiko for, at mangel på arbejdskraft kommer
til at lægge en betydelig dæmper på opsvinget.
Mangel på tekniske kompetencer. Virksomhederne har længe haft vanskeligt ved at få ingeniører og personer med særlige tekniske kompetencer. Udfordringerne breder sig dog nu inden for
det faglærte område, hvor virksomhederne melder om mangel på værktøjsmagere, industriteknikere og smede.
Også på den længere bane er der brug for at øge
antallet af kvalificerede hænder. Jo flere, der er
beskæftiget i den private sektor, des højere bliver
den samlede velstand i Danmark til gavn for de enkelte borgere i Danmark.
ARBEJDSUDBUDDET STIGER IKKE NOK
På trods af, at kvinderne er kommet ind på arbejdsmarkedet, er erhvervsdeltagelsen i Danmark
den samme, som den var for 60 år siden. Den gevinst, som man kunne have fået i Danmark, er gået
tabt, da mændenes erhvervsdeltagelse er faldet
svarende stort set til kvindernes stigning.
Siden starten af 1990’erne har erhvervsdeltagelsen for både mænd og kvinder været faldende. Når
man sammenligner med de andre europæiske lande, er Danmark det eneste land, med undtagelse af
Norge, der har haft en faldende erhvervsdeltagelse
de seneste 10 år.
DI ANALYSE
SIDE 50
Mændene trådte ud, da kvinderne kom ind
Andelen af 15 – 69-årige på arbejdsmarkedet, pct.
Pct.
<
100
90
80
Mænd
I alt
Kvinder
Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.
70
60
50
40
30
1950
1960
1970
1980
1990
Der er i dag nogenlunde det samme antal personer
i den erhvervsaktive alder (16 – 66 år) på offentlig
forsørgelse som i 1995. Men vejen fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse er desværre blevet længere. Hvor de arbejdsmarkedsparate ledige i 1995
udgjorde en ud af tre på offentlig forsørgelse, er det
i dag kun en ud af seks, der er arbejdsmarkedsparat.
Kun hver fjerde kontanthjælpsmodtager står til
rådighed for job. Der er i dag mere end 160.000
på kontanthjælpslignende ydelser (kontanthjælp,
uddannelseshjælp og arbejdsmarkedsydelse) i
Danmark. Af de 100.000 personer, der modtager
kontanthjælp, står kun hver fjerde til rådighed for
2007
2014
arbejdsmarkedet. Det skal ses i lyset af, at gevinsten ved at tage et job i den lavere ende af lønskalaen for nogle er meget beskeden, når der tages
højde for tilskud og boligsikring.
Sammenlignet med de øvrige OECD-lande er arbejdstiden lav i Danmark. Og vi arbejder væsentligt færre timer end tidligere. Siden 1980 er den
gennemsnitlige årlige arbejdstid reduceret med
mere end 10 pct.
Der er stor forskel på arbejdstiden i den private
og den offentlige sektor. I 2014 arbejdede man i
gennemsnit 60 timer mere om året i den private
Længere vej til arbejdsmarkedet
Andelen af overførselsindkomstmodtagere i alderen 16 – 66 år i 1995 og 2013 fordelt på ydelser, pct.
Langt fra arbejdsmarkedet
Tæt på arbejdsmarkedet
2013
<
Førtidspension
Pension, efterløn mv.
Ikke jobklar kontanthjælp
Sygedagpenge
Barsel og orlov
Ledige, brutto
Kilde: D
ansk Arbejdsgiverforening.
1995
0
20
40
60
80
100
DI ANALYSE
SIDE 51
Faldende arbejdstid og færre præsterede timer
Gennemsnitlig årlig arbejdstid pr. beskæftiget og samlet antal præsterede timer, 1980 – 2014
Timer pr. beskæftiget pr. år
Mio. timer pr. år i alt
1.650
4.300
1.600
4.200
1.550
4.100
1.500
4.000
1.450
3.900
1.400
3.800
1.350
3.700
1.300
1980
1990
2000
2010
sektor. Et løft i den gennemsnitlige arbejdstid i
den offentlige sektor, så niveauet svarer til den private sektor, kan øge arbejdsudbuddet i 2025 med
35.000 fuldtidspersoner.
<
Gns. årlig arbejdstid, alle
beskæftigede (v. akse)
Samlede præsterede timer
(h. akse)
Kilde: Danmarks Statistik.
3.600
ADGANGEN TIL ARBEJDSKRAFT BLIVER SVÆRERE
Siden 2008 er der blevet 74.000 færre danske
statsborgere i alderen 18 – 64 år, og den stigning,
vi har set i beskæftigelsen de seneste to år, er i
høj grad båret af udlændinge. Siden 2010 er antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder i
Danmark, steget med mere end 40.000 fuldtidspersoner. I dag kommer hver tredje udenlandske
arbejdstager i Danmark fra Østeuropa.
Det samlede antal præsterede timer, der årligt
bliver lagt på arbejdsmarkedet, steg fra starten af
1990’erne frem til 2007. Men som følge af krisen
og tilpasninger forbundet med en overophedning
af arbejdsmarkedet faldt antallet af præsterede timer fra 2007 til 2010. Antallet af præsterede timer
på arbejdsmarkedet er i 2014 på samme niveau
som i slutningen af 1990’erne.
Udviklingen med færre danskere i de erhvervsaktive aldre og mere udenlandsk arbejdskraft ventes
at fortsætte. Den danske fertilitet har siden slut-
Færre danskere og flere udlændinge
Ændring i befolkning fordelt på alder og herkomst, 2015 – 2025
1.000 personer
<
100
50
Dansk
Vestlig
Ikke-vestlig
Anm.: Den forventede udvikling i befolkningen afviger fra forløbet i Konvergensprogram 2015, der danner
grundlag for DI’s 2025-plan.
0
-50
Kilde: Danmarks Statistik og DREAM.
-100
-150
18 – 29 år
30 – 59 år
60 – 64 år
DI ANALYSE
ningen af 1960’erne været så lav, at antallet af personer med dansk oprindelse mellem 18 og 64 år
frem mod 2025 forventes at falde med 93.000 personer. I samme periode forventes det, at antallet af
indvandrere og efterkommere mellem 18 og 64 år
stiger med 138.000 personer.
Indvandring ventes således at have stor betydning for beskæftigelsen og væksten i de kommende år. Det gælder i alle fremskrivninger fra
både Finansministeriet, Det Økonomiske Råd og
DREAM-gruppen.
I de seneste befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik (og DREAM-gruppen) ventes der
SIDE 52
at blive 250.000 flere personer i Danmark i perioden 2015 til 2025. I fravær af indvandring af
personer med udenlandsk herkomst skønnes befolkningen i stedet at falde med 60.000 personer
i samme periode. Det betyder, at hele den ventede fremgang i arbejdsstyrken i fravær af nye tiltag
på godt 145.000 personer i samme periode forsvinder. Og beskæftigelsen vokser kun med godt
25.000 personer frem for en ventet fremgang på
knap 170.000 personer frem mod 2025.
Uden indvandring vil den forventede gennemsnitlige årlige vækstrate i BNP frem mod 2025 blive
reduceret med mere end 0,4 procentpoint.
Indvandringen har stor betydning for vækst og beskæftigelse
Forventet udvikling i befolkningssammensætning og vækst, 2015 – 2025
1.000 personer
Pct.
300
3,0
250
2,5
200
2,0
150
1,5
100
1,0
50
0,5
0
0,0
-50
-0,5
-100
-1,0
-150
-1,5
Befolkning
Indvandrere og
efterkommere
Arbejdsstyrke
Beskæftigelse
Gns. årlig vækst
i BNP (h. akse)
<
Forventet udvikling
Uden indvandring
Anm.: D
REAM’s forventede udvikling i
eksempelvis beskæftigelse og vækst
afviger fra forløbet i Konvergensprogram 2015, der danner grundlag for
DI’s 2025-plan.
Kilde: S
ærkørsel fra DREAM-gruppen og
egne beregninger.
DI ANALYSE
SIDE 53
Færre erhvervsaktive europæere
Ændring i befolkningen i alderen 16 – 64 år, 2014 – 2025
<
< -8 pct.
-7,9 pct. – -3 pct.
-2,9 pct. – 2,9 pct.
> 3 pct.
Anm.: Albanien, Montenegro, Bosnien og Hercegovina, Makedomien og Serbien mangler data og
er derfor ikke med på kortet.
+426.00
Kilde: E
urostat.
-3,2 mio.
-2,6 mio.
-50.000
-1,8 mio.
Men kampen om arbejdskraften i Europa bliver
stadig hårdere. Befolkningen i den erhvervsaktive
alder falder i en række europæiske lande. Således
forventes der at blive 3,2 mio. (6 pct.) færre personer mellem 16 og 64 år i Tyskland frem mod 2025,
mens antallet af personer i Polen mellem 16 og 64
år falder med 2,6 mio. (10 pct.). Den forventede
befolkningsudvikling kan dog ikke ses uafhænigt
af den nuværende strøm af flygtninge fra hovedsageligt Syrien. Det kan dæmpe det forventede fald
i befolkningen i den erhvervsaktive alder i flere
europæiske lande.
DI ANALYSE
SIDE 54
Uddannelsesniveauet er stigende
Udviklingen i uddannelsesniveauet for de 16 – 66-årige i arbejdstyrken, 1995 – 2025
Pct.
<
50
40
30
Anm.: D
REAM’s forventede udvikling i befolkningen afviger fra
forløbet i Konvergensprogram
2015, der danner grundlag for
DI’s 2025-plan.
20
10
0
Ufaglært
Faglært
KVU/MVU/Bachelor
LVU
Kilde: D
anmarks Statistik
og DREAM.
1995
2000
2005
2010
2015
UDDANNELSESVALG MATCHER IKKE BEHOVET
FOR ARBEJDSKRAFT
Uddannelsesniveauet i Danmark er stigende, men
der er ubalance mellem de unges uddannelsesvalg
og virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det
betyder, at virksomhederne allerede i dag på en
række tekniske områder har vanskeligheder med
at rekruttere såvel lærlinge, faglærte og højtuddannede teknikere, som f. eks. ingeniører.
2020
2025
Der gøres mange gode ting i folkeskolen, og en
stor del af børnene opnår solide kundskaber.
Med folkeskolereformen vil man kunne øge det
faglige niveau yderligere og få udfordret alle til
toppen af deres potentiale. Her er det dog en stor
udfordring, at de dygtigste elever ikke udfordres
tilstrækkeligt i den danske folkeskole. Andelen
af dygtige elever er således lavere i Danmark end i
de øvrige O
ECD-lande – både hvad angår læsning,
matematik og naturvidenskab.
Det er vigtigt, at uddannelsessystemet giver den
enkelte kvalifikationer, som virksomhederne har
brug for.
Færre dygtige elever i Danmark
Andel elever på niveau 5+6 i PISA-undersøgelsen
Pct.
<
14
12
Danmark
OECD
10
Kilde: PISA 2012.
8
6
4
2
0
Læsning
Matematik
Naturvidenskab
DI ANALYSE
SIDE 55
Flere vælger gymnasiet frem for erhvervsuddannelserne
Fordeling for valg af ungdomsuddannelse, 2000 – 2015
Pct.
<
80
70
60
Gymnasiale uddannelser
Erhvervsuddannelser
Øvrigt
Kilde: U
NI-C.
50
40
30
20
10
0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Talenterne skal fremdyrkes og støttes. Der bliver
ikke satset på en systematisk talentpleje. Folkeskolen er for ringe til at identificere og udfordre
de dygtige elever, uanset om talentet er inden for
det boglige eller praksisorienterede. Det er påtrængende, at der i højere grad bliver satset på at
fremdyrke og støtte de naturfaglige talenter. Folkeskolereformens rammer giver mulighed for øget
fokus, men det kræver prioritering i kommunerne
og på den enkelte skole.
Mange vælger en gymnasial uddannelse. En stigende andel af ungdomsårgangene vælger en gymnasial uddannelse. I 2015 var andelen oppe på 74
pct. Omkring hver syvende, der vælger en gymnasial uddannelse, får aldrig efterfølgende taget en
erhvervskompetencegivende uddannelse og ender reelt som ufaglært.
Der kommer til at mangle faglærte. I dag er det
mindre end hver femte, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er især problematisk, fordi der de
Stort fald i faglærte i arbejdsstyrken
Ændring i antallet af personer med en faglært uddannelse, 2015 – 2025, fordelt på alder
1.000 personer
<
80
60
Anm.: D
REAM’s forventede udvikling i
arbejdsstyrken afviger fra forløbet i
Konvergensprogram 2015, der danner
grundlag for DI’s 2025-plan.
40
20
0
-20
Kilde: DREAM.
-40
-60
-80
-100
-120
16 – 29 år
30 – 59 år
60 – 64 år
DI ANALYSE
kommende år vil være en stor afgang af faglærte
fra arbejdsmarkedet. Frem mod 2025 forventes
antallet af faglærte i arbejdsstyrken at falde med
godt 75.000 personer. Der er derfor behov for at
øge søgningen til en række erhvervsuddannelser,
særligt på det tekniske område.
Den tidligere regerings udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser har vist, at i
2030 vil 60 pct. af en ungdomsårgang have en videregående uddannelse. Den udvikling kan være en
stor gevinst for samfundet. Men det forudsætter,
at den viden og de kompetencer, de studerende får
på studiet, svarer til samfundets behov.
Flere højtuddannede i den private sektor. Fremover forventes efterspørgslen fra den offentlige
sektor efter arbejdskraft med en videregående uddannelse kun at stige begrænset. Det betyder, at
personer med en videregående uddannelse i langt
højere grad skal finde beskæftigelse i den private
sektor.
Frem mod 2030 forventes yderligere 260.000 personer med en videregående uddannelse at skulle
finde job i private virksomheder, heraf 160.000
med en lang videregående uddannelse. Stigningen frem til 2030 svarer til, at der på 17 år skal ske
SIDE 56
mere end en fordobling i antallet af beskæftigede
med en lang videregående uddannelse i den private sektor.
Der er derfor behov for at ændre uddannelsesmønstret, så flere kandidater har kompetencer til
at arbejde i private virksomheder. De videregående uddannelser har i mange år uddannet skævt i
forhold til arbejdsmarkedsbehovet.
Vedvarende rekrutteringsproblemer efter ingeniører. Skævheden har resulteret i høj arbejdsløshed
for nogle typer af kandidater, mens arbejdsgivere
har haft rekrutteringsproblemer i forhold til andre
typer af kandidater. F. eks. har der på ingeniørområdet været vedvarende rekrutteringsproblemer,
undtagen i lavkonjunkturperioder. Det samme
gælder på en del naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser.
Forsinkelser i uddannelsessystemet mindsker arbejdsudbuddet. Forsinkelser i uddannelsessystemet reducerer arbejdsudbuddet og koster samfundet dyrt. I dag er der forsinkelser mange steder; i
folkeskolen tager for mange 10. klasse, nogle unge
tager mere end én uddannelse (dobbeltuddannelser), de unge har lange sabbatperioder mellem
uddannelserne eller er forsinkede på deres uddan-
Flere lange videregående uddannelser har høj ledighed
gennem en årrække
Udvalgte faggrupper for lange videregående uddannelser med hhv. høj og lav ledighed 2003 – 2013
Pct.
<
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Mode, interiør og industrielt
design
Bildende kunst
Kunsthistorie
Humanistisk, tværfaglige uddannelser
Gennemsnitlig ledighed
Biologi, biokemi mv., tværfaglige
uddannelser
Teknologi, uden nærmere
angivelse
Bygge- og anlægskonstruktion mv.
Lægevidenskab
Anm.: Der er kun medtaget faggrupper med mindst 20 ledige i alle årene. For Bildende kunst og Bygge- og anlægskonstruktion mv. er der
ingen observation for 2008. Her er taget et gennemsnit for 2007 og 2009.
Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og egne beregninger.
DI ANALYSE
nelser. Den tidligere regering havde fokus på nogle
af disse problemer, men problemerne er langt fra
løst alle sammen.
Folkeskolereformen skal i de kommende år give
fagligheden et nødvendigt løft. Men indtil da spiller 10. klasse en vigtig rolle for elever med behov
for faglig kvalificering og uddannelsesafklaring.
Der har dog vist sig en tendens til, at også dygtige,
afklarede unge vælger 10. klasse – oftest på en efterskole. Her løser 10. klasse ikke en faglig udfordring hos eleverne, og stort set alle disse unge ved
på forhånd, at de efterfølgende vil gå gymnasievejen. Det koster samfundet dyrt, når hver anden
elev i 9. klasse fortsætter i 10. klasse.
DI’s mål – Løft af arbejdsstyrken og
flere med tekniske kompetencer
Hvis virksomhederne skal skabe vækst og velstand i Danmark, er der brug for et yderligere løft
af arbejdsstyrken.
Udbuddet af arbejdskraft skal øges, og uddannelsessystemet skal uddanne til de kvalifikationer,
der er behov for i virksomhederne. Vores unge
skal have relevante uddannelser, så de kommer i
beskæftigelse og medvirker til at øge væksten og
produktiviteten i samfundet. Kvaliteten af uddannelserne skal samtidig hæves, hvis danske virksomheder i fremtiden skal have de dygtigste medarbejdere i verden.
På den baggrund har DI opstillet to mål frem mod
2025, der skal være med til at sikre virksomhederne adgang til arbejdskraft i verdensklasse:
—— Reformer og politiske initiativer skal øge
arbejdsudbuddet med mindst 125.000
fuldtidspersoner i 2025.
SIDE 57
—— Mindst 30 pct. af dimittenderne fra
universiteterne skal have en teknisk eller
naturvidenskabelig uddannelse.
Regeringen har bebudet trepartsdrøftelser i foråret 2016. Her ser DI en god mulighed for at drøfte
emner, der kan bidrage til at løfte arbejdsudbuddet og øge kvaliteten af uddannelserne.
125.000 flere i arbejdsstyrken i 2025 er realistisk.
DI’s ønske om fortsat at øge arbejdsudbuddet med
yderligere 125.000 fuldtidspersoner frem mod
2025 er ambitiøst, men opnåeligt.
Finansministeriet forventer, at arbejdsudbuddet i
fravær af nye tiltag øges med knap 210.000 fuldtidspersoner frem mod 2025. De 145.000 skal
komme fra allerede gennemførte reformer og den
demografiske udvikling, mens 65.000 kommer fra
en antaget normalisering af konjunkturerne1.
Et beskæftigelsesløft på 210.000 fuldtidspersoner
frem mod 2025 svarer til, at det samlede antal præsterede timer på arbejdsmarkedet stiger med 0,7
pct. årligt.
Med alle de konkrete tiltag i DI’s 2025-plan bliver
det samlede antal præsterede timer løftet med
yderligere 0,4 pct. årligt. Samlet betyder det en
stigning i de præsterede timer på godt 1,1 pct. årligt frem mod 2025.
Til sammenligning steg det samlede antal præsterede arbejdstimer i perioden 1994 til 2003 med en
pct. om året i gennemsnit. Perioden 1994 til 2003
er nogenlunde sammenlignelig med perioden fra
2015 til 2025, da 1994 var det første år i et økonomisk opsving, mens beskæftigelsen i 2003 var
omtrent på det strukturelle niveau.
1 Finansministeriets vurdering af beskæftigelsesgabet er behæftet med en vis
usikkerhed. En normalisering af konjunkturerne kan medføre en lavere beskæftigelsesstigning end skønnet og dermed en lavere stigning end forventet i antal
præsterede timer.
DI ANALYSE
SIDE 58
Ambitiøst mål for øget arbejdsudbud
Præsterede timer, 1970 – 2025
1.000 timer
<
4.800
4.600
4.400
Præsterede timer
Kilde: ADAM, Danmarks
Konvergensprogram 2015
og DI-beregninger.
4.200
4.000
3.800
3.600
3.400
3.200
3.000
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
Flere faglærte til fremtiden. Virksomhederne oplever på en række områder udfordringer med at
rekruttere de faglærte, der er behov for. Kvalitetsløftet i erhvervsuddannelserne er sammen med
en række af de andre mål fra erhvervsuddannelsesreformen vigtige elementer i at styrke rekrutteringen til erhvervsuddannelserne. Samtidig skal
der arbejdes med at få en større gennemsigtighed
i praktikpladsmarkedet, så det bliver synligt, hvor
uddannelses- og jobmulighederne er.
2015
2020
2025
Andelen af teknisk eller naturvidenskabeligt
uddannede skal stige fra 23 pct. til 30 pct. I dag
har knap 23 pct. af de dimitterende kandidater en
teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. DI
skønner, at uden yderlige initiativer på området
vil andelen af tekniske og naturvidenskabelige
dimittender være ca. 28 pct. i 2025. Til sammenligning havde mere end 30 pct. af dimittenderne
på kandidatniveau i Sverige og Tyskland i 2013 en
naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse.
Ambitiøst mål for andelen af tekniske
og naturvidenskabelige kandidater
Pct. af samtlige dimitterede kandidater, 2014 – 2025
Pct.
<
32
30
28
Anm.: A
rkitekterne er ikke indregnet
i de tekniske kandidater.
26
Kilde: Danmarks Statistik, UNI-C
og DI-beregninger.
24
22
20
Andel af naturvidenskabelige
og tekniske kandidater
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
DI ANALYSE
DI’s løsninger – Flere dygtige
medarbejdere
ET STØRRE ARBEJDSUDBUD
Der er flere veje til at løfte arbejdsudbuddet:
—— Vi kan få flere fra offentlig forsørgelse over i
beskæftigelse.
—— Vi kan arbejde mere – enten ved at starte
tidligere på arbejdsmarkedet og/eller udsætte
pensionsalderen.
—— Vi kan udvide arbejdsstyrken med større
tilgang af udenlandsk arbejdskraft.
SIDE 59
For DI er der ikke tale om et enten – eller, men
om et både – og, som det fremgår af nedenstående
boks med DI’s forslag til at løfte arbejdsudbuddet.
>> Færre på offentlig forsørgelse
I 2014 modtog knap en mio. danskere mellem 18
og 66 år en eller anden form for offentlig forsørgelse. Vi har i Danmark indrettet os, så personer,
der midlertidigt eller permanent mister evnen til
at forsørge sig selv, modtager en indkomst fra det
offentlige. Og mange er med god grund på offentlig forsørgelse.
Men der er et potentiale for at gennemføre yderligere reformer, der flytter borgere fra de mange
forskellige offentlige ydelser og over i job.
DI’s forslag til reformer på arbejdsmarkedet
>> Færre skal være på offentlig forsørgelse
—— Et nyt og sammenhængende ydelsessystem.
—— Indførelse af loft over kontanthjælpen.
—— Genindførelse af varighedsbegrænsningen for sygedagpengemodtagere og færre
forlængelsesmuligheder.
—— Ny førtidspensionsordning med gradueret sats baseret på arbejdsevne, centraliseret
visitation og revisitering af nuværende førtidspensionister.
—— Et mere effektivt beskæftigelsessystem og mere fokus på rådighed og sanktioner.
>> Tilbagetrækningsalderen skal øges hurtigere
—— Reduktion af varslet for indekseringen af pensionsalderen til 10 år og efterlønsalderen
til syv år.
—— Fremrykning af det planlagte løft i efterlønsalderen i 2022 – 2023 til 2020 – 2021, så
folkepensionsalderen kan reguleres første gang i 2025 med vedtagelse i 2015.
>> Udenlandsk arbejdskraft skal have nemmere adgang
—— Lønkravet for beløbsordningen skal sænkes fra 375.000 kr. til 325.000 kr.
—— Positivlisten i jobkortordningen skal udvides, så den også omfatter faglærte
kompetencer på de mangelområder, der indgår i opgørelserne over forgæves
rekrutteringer fra Beskæftigelsesministeriet.
—— Administrative barrierer for virksomhederne i forhold til at rekruttere arbejdskraft
fra udlandet skal reduceres.
—— Øget indsats for at tiltrække og fastholde udenlandske studerende.
DI ANALYSE
Sigtepunktet for enhver regering bør være, at så få
som muligt lever på passiv offentlig forsørgelse.
Sammenligner man den danske erhvervsdeltagelse med den svenske, er det tydeligt, at mulighederne for at bringe flere i spil på arbejdsmarkedet er
til stede. Med udgangspunkt i erfaringer fra blandt
andet Sverige vurderer DI og DA, at der blandt de
18 – 59-årige på offentlig forsørgelse er et potentiale for at øge det effektive arbejdsudbud med
85.000 fuldtidspersoner.
Et nyt forsørgelsessystem. DI foreslår at gennemføre en række arbejdsmarkedsreformer, herunder
bl.a. et nyt forsørgelsessystem, der skal være med
til at sikre:
—— Et mere sammenhængende ydelsessystem.
—— En ensrettet visitation på tværs af landet.
—— At det kan betale sig at arbejde.
Der skal være et økonomisk incitament til at tage
et job, og det skal være mere økonomisk fordelagtigt at være tæt på arbejdsmarkedet end langt fra.
Som systemet er sammensat i dag, er vilkårene
oftest mest attraktive for personer længst væk fra
arbejdsmarkedet. F. eks. ligger satsen for førtidspension på niveau med mindstelønningerne i den
private sektor.
Forsørgelsessystemet skal bygges op omkring,
at offentlige ydelser – medmindre der er tale om
forsikringsordninger – er lavere end de mindstelønninger, der er aftalt i den private sektor. Det vil
betyde en reduktion af de nuværende ydelser for
kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere fra ledighed og førtidspensionister. DI mener, at
de fremtidige ydelsesniveauer skal fastsættes som
en fast andel af dagpengesatsen. Der skal være
et forsørgelsesgrundlag af en rimelig størrelse til
personer, der ikke har mulighed for at forsørge sig
selv.
Samtidig skal der være markant færre ordninger
end i dag. Jobafklaring, ledighedsydelse, forrevalidering og revalidering skal afskaffes, og fleksjob
bør blive en del af førtidspensionsordningen.
Loft over kontanthjælpen. Da gevinsten ved at
tage et job for nogle er meget beskeden, foreslår
SIDE 60
DI, at der indføres et loft over kontanthjælpen på
60 pct. i forhold til mindstelønnen på DA/LO-området for ikke-forsørgere og 85 pct. for forsørgere.
Sygemeldte skal hurtigere tilbage i job. Det
gælder om at sætte tidligt ind, så færrest muligt
permanent bliver forsørget af det offentlige. Sygedagpenge er en væsentlig kanal ind i førtidspensionssystemet. For at sikre, at der er en tilskyndelse for de sygemeldte til at komme hurtigt tilbage i
job, foreslår DI, at der skal indføres en begrænsning på sygedagpengeperioden. Derudover skal
ydelsen for ledige sygemeldte være lavere end for
beskæftigede, og der skal ryddes op i mulighederne for at forlænge sygedagpengeperioden.
En gennemgribende reform af førtidspensionsordningen. DI foreslår en gennemgribende reform
af førtidspensionsordningen. Med inspiration fra
det svenske system bør der indføres en gradueret
førtidspensionssats, så man alene får en sats svarende til den reduktion, man har i arbejdsevnen.
Det betyder, at den nuværende fleksjobordning
kan integreres i førtidspensionsordningen.
Centraliseret visitation. Da der fortsat er stor
variation mellem, hvor mange førtidspensioner
kommunerne tilkender, bør ansvaret for tilkendelserne overgå til en statslig myndighed. Det vil
sikre større ensartethed. Det bør endvidere sikres, at det alene er personer, der har permanente
nedsættelser i arbejdsevnen, der bliver tilkendt
førtidspension.
Yderligere bør beskæftigelsesindsatsen strammes
op. Der er fortsat alt for mange ledige, der reelt
ikke står til rådighed for job, og der er fortsat et
potentiale for at udnytte de gode effekter, der er
ved et hyppigt og effektivt kontaktforløb mellem
beskæftigelsesmyndigheden og den ledige. Det
indebærer bl.a., at den ledige skal have flere samtaler med jobcenteret og strammere regler for lediges rådighed.
Folketinget skal i efteråret tage beslutning om at
hæve pensionsalderen til 68 år med virkning fra
2030. De generationer, som går på pension i de
kommende 10 – 20 år, får i gennemsnit flere år
på pension end generationerne før og efter dem.
DI ANALYSE
Dette falder sammen med, at der i perioden efter
2020 er udsigt til mange år med store offentlige
underskud.2
Stigning i folkepensionsalderen skal vedtages
med kortere varsel. DI foreslår, at stigninger i folkepensionsalderen som følge af højere levetid skal
vedtages 10 år før, stigningen træder i kraft. Med
de nuværende regler er der et varsel på 15 år. Stigninger i efterlønsalderen bør vedtages syv år før,
de træder i kraft. Til sammenligning indebærer
Tilbagetrækningsaftalen fra 2011, at efterlønsalderen er forhøjet med ½ år i 2014 – dvs. med et
varsel på tre år.
DI foreslår samtidig, at det planlagte løft i efterlønsalderen i 2022 – 2023 fremrykkes til 2020 – 2021.
Dermed kan folkepensionsalderen blive tilpasset
første gang i 2025 med vedtagelse i 2015, og efterlønsalderen kan blive tilpasset første gang i 2022.
En reduktion i varslingsperioden betyder, at pensionsalderen i en periode vil blive højere end ellers. Det øger beskæftigelsen og kan samtidig give
et stort bidrag til at afhjælpe et kommende offentligt underskud.
>> Nemmere adgang for udenlandsk arbejdskraft
En stigende konkurrence om den internationale
arbejdskraft betyder, at der er brug for at skabe
bedre rekrutteringsbetingelser i Danmark, så:
—— Virksomhederne får bedre mulighed for
at tiltrække kvalificerede udlændinge til
Danmark.
—— Det sikres, at udenlandske arbejdstagere og
deres familier får en god modtagelse.
—— Flere udenlandske arbejdstagere bliver i
landet i en længere periode.
En enkel og ubureaukratisk adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Danske virksomheder skal sikres en enkel og ubureaukratisk adgang
til kvalificeret arbejdskraft fra såvel EU som tredjelande. De eksisterende adgangsordninger skal
bevares og justeres løbende, så de afspejler virksomhedernes behov. Lønkravet for beløbsordningen skal sænkes fra 375.000 kr. til 325.000 kr,
2 Se DI indsigt fra oktober 2014 ’Stor gevinst ved hurtigere forhøjelse af
pensionsalderen’.
SIDE 61
og Positivlisten i jobkortordningen skal udvides,
så den også omfatter faglærte kompetencer på de
mangelområder, der indgår i opgørelserne over
forgæves rekrutteringer fra Beskæftigelsesministeriet.
DI mener, at der fortsat er behov for at fjerne en
række af de administrative barrierer, der begrænser adgangen til at komme til Danmark og lysten
til at blive i landet for at arbejde og bo. For eksempel er det i dag ikke muligt for udlændinge fra lande uden for EU/EØS, som har bopæl i Danmark,
at få ombyttet deres udenlandske kørekort til et
danske kørekort uden at skulle til en kontrollerende køreprøve. Det er kun udlændinge fra EU/
EØS og nogle særligt udvalgte tredjelande såsom
Sydkorea, Rusland og Ukraine, som har denne
mulighed.
Afskaffelse af topskat skal gøre Danmark mere
attraktivt. For videnmedarbejdere, der kan vælge
mellem ansættelse i flere lande, spiller beskatningen af arbejdsindkomst en vigtig rolle i forhold til,
hvor de vælger at bosætte sig. Dette gælder både
for personer bosat i udlandet og for personer, der
er bosat i Danmark. En afskaffelse af topskatten
vil gøre det mere attraktivt at arbejde i Danmark
frem for udlandet, jf. også kapitel 3.
De politiske initiativer skal suppleres af øvrige initiativer, der understøtter Danmark som et attraktivt land for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Et eksempel herpå er DI Consortium for Global
Talent, der har fokus på tiltrækning og fastholdelse af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
ET UDDANNELSESSYSTEM, DER MATCHER
ARBEJDSMARKEDETS BEHOV
DI mener, at der er brug for forbedringer i alle dele
af uddannelsessystemet for at sikre, at den kommende arbejdsstyrke besidder de kvalifikationer,
som virksomhederne har brug for, jf. nedenstående boks med DI’s forslag til et uddannelsessystem,
der matcher arbejdsmarkedets behov.
>> Bedre rammer for uddannelsesvalg
Folkeskolereformen giver nye rammer for undervisningen og vil forhåbentlig styrke elevernes
DI ANALYSE
SIDE 62
DI’s forslag til reformer på uddannelsesområdet
—— Omlægning af det nuværende tilskud til elever, der tager 10. klasse på efterskoler, så
det i stedet målrettes svagere elever.
—— Adgangskrav til gymnasiet på et karakterniveau på 4 i dansk og matematik.
>> Flere med de rigtige erhvervsuddannelser
—— Konsekvent opfølgning på målene fra erhvervsuddannelsesreformen.
—— Fokus på, at praktikcentrene lever op til deres ansvar med at inddrage flere
virksomheder i uddannelse af faglærte.
—— Større synlighed af ledige praktikpladser og et mere gennemsigtigt praktikmarked.
>> Unge med relevante universitetsuddannelser
—— Gennemførelse af DI’s syv forslag mod ingeniørmangel.
—— Stigning i taksterne til universitetsuddannelserne med 5.000 kr. til mere undervisning
og feedback.
—— Genindførelse af taxameter til eliteuddannelser, så der kommer flere tilbud til de
allerdygtigste studerende.
—— Justering af Fremdriftsreformen.
niveau. Derfor skal det i fremtiden ikke være flere end hver tredje, der skal i 10. klasse. En del af
reduktionen skal ske igennem øget faglighed i folkeskolen som resultat af folkeskolereformen, men
det vil også være nødvendigt med en mere fokuseret styring af, hvem der indskrives i 10. klasse.
skal have 4 i dansk og matematik for at påbegynde gymnasiet. Karakteren 4 skal synliggøre, at de
gymnasiale uddannelser er bogligt teoretiske uddannelser, der skal forberede til videregående uddannelse. Forslaget vil medføre, at færre unge går i
gymnasiet uden at få tilstrækkeligt udbytte af det.
Tilskud til 10. klasse målrettes elever med behov
for afklaring. Efterskoleelever er overvejende kvalificerede og afklarede og har ofte ikke behov for
10. klasse. Derfor foreslår DI, at tilskuddet til 10.
klasse på efterskolerne omlægges, så det målrettes
de elever, der er målgruppen for 10. klasse.
Den seneste reform af erhvervsuddannelserne har
øget fokus på at gøre uddannelserne attraktive
både for flere dygtige unge og voksne og for virksomhederne. Det skal blandt andet ske gennem et
kvalitetsløft. Det er afgørende for reformens succes, at målet om et kvalitetsløft bliver indfriet.
Folkeskolen skal forberede til ungdomsuddannelserne, og med erhvervsuddannelsesreformen er
der indført krav om mindste-karakteren 2 i dansk
og matematik.
Adgangskrav til gymnasierne. DI mener derfor,
at der også skal indføres krav for adgangen til gymnasierne. Der bør fastsættes et krav om, at man
Flere dygtige elever vil styrke virksomhedernes
muligheder for at finde kvalificerede og motiverede lærlinge/elever, og flere virksomheder vil derfor være med til at uddanne fremtidens faglærte.
DI vil følge implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen nøje, så det sikres, at målsætningerne om kvalitetsløft mv. føres ud i livet.
DI ANALYSE
Ubalance mellem søgning til uddannelserne og
behovet for faglært arbejdskraft. Det er imidlertid fortsat en udfordring, at elevernes søgning
mod en række uddannelser overstiger behovet
for faglært arbejdskraft, mens andre uddannelser
ikke kan tiltrække nok elever. Ligesom der også
eksisterer geografiske ubalancer.
Praktikcentrene skal være mere opsøgende over
for virksomhederne. Praktikcentrene har en central rolle med både at levere kvalificeret praktisk
oplæring og med at få eleverne i virksomhedspraktik. Det er nødvendigt, at praktikcentrene engagerer flere virksomheder, der har kapaciteten til
at uddanne fremtidens faglærte. Dette skal blandt
andet ske ved, at det bliver mere udbredt for en
elev at få oplæring i flere virksomheder i forbindelse med uddannelsen. Det kræver, at praktikcentrene bliver mere opsøgende over for nye typer
af virksomheder.
Virksomhedernes muligheder for at tiltrække motiverede elever hænger også sammen med, at eleverne kan se de virksomhedspraktikmuligheder,
som er forbundet med de forskellige uddannelser.
Større synlighed af ledige praktikpladser og et
mere gennemsigtigt praktikpladsmarked kan tiltrække elever til de områder, hvor der er behov for
faglærte. Her skal virksomhederne påtage sig en
mere synlig rolle.
Flere med en lang videregående uddannelse skal
have kompetencerne til at arbejde i den private
sektor. Der er taget initiativer til at reducere optaget på ledighedsramte uddannelser. DI vil følge
nøje, om der er behov for at reducere optaget yderligere.
SIDE 63
indeholder bl.a. forslag om en bred samfundsmæssig teknologipagt mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, ministerier
m.fl. med det formål at styrke de tekniske og naturvidenskabelige uddannelsesveje.
Samtidig skal en styrkelse af naturfagene både i
folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, samt
større kapacitet på ingeniøruddannelserne, øge
lysten til – og mulighederne for – at blive ingeniør.
Og det skal være mere attraktivt for udenlandske
ingeniører og internationale ingeniørstuderende
at studere og arbejde i Danmark.
Der er desuden behov for mere generelt at se på
uddannelsernes indhold, så kandidaterne i højere
grad kommer ud med kompetencer, der er relevante for beskæftigelse i private virksomheder.
Særlige tiltag for dygtige og arbejdssomme studerende. Der skal fokus på kvalitet i uddannelserne
og være tiltag for de særligt kvalificerede og arbejdsomme studerende, så deres niveau kan blive løftet yderligere.
For at de studerende kan blive udfordret til at
opnå deres fulde potentiale, er det nødvendigt, at
uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger deres
uddannelser, så det kræver, at de studerende arbejder fuld tid med deres studie.
Taksterne til universitetsuddannelserne skal op.
Taksterne til alle universitetsuddannelserne skal
frem mod 2025 hæves med 5.000 kr. for at give de
studerende mere undervisning og feedback. Der
skal også være flere tilbud til de allerdygtigste studerende. Taxametret til eliteuddannelser, som var
på finansloven fra 2007 til 2012, bør derfor genindføres.
Det største problem er dog, at der på nogle områder, primært det tekniske, uddannes for få. De
seneste optagelsestal for de videregående uddannelser viser, at det lige så stille er begyndt at gå
den rigtige vej. Flere unge vælger tekniske uddannelser, men desværre er det ikke nok til at undgå
mangel i fremtiden. Det gælder f. eks. ingeniører
og it-specialister.
Justering af Fremdriftsreformen. Den tidligere
regerings SU- og fremdriftsreform har til formål at
reducere unødvendige forsinkelser på de videregående uddannelser. Fremdriftsreformen har dog
vist sig at have alvorlige bivirkninger på kvalitet og
relevans af uddannelserne, bl.a. fordi den reducerer fleksibiliteten på studierne.
En bred samfundsmæssig teknologipagt skal
styrke de tekniske og naturvidenskabelige områder. DI har udarbejdet en syvpunktsplan for at
reducere den vedvarende ingeniørmangel. Planen
DI ønsker derfor, at Fremdriftsreformen skal justeres, men målet skal fortsat holdes skarpt for øje.
De færdiguddannede kandidater skal være yngre.
Et af de bedste værktøjer til at motivere de stude-
DI ANALYSE
SIDE 64
rende til at færdiggøre sig på normeret studietid er,
at de ikke kan modtage SU-stipendier, men udelukkende lån ud over normeret studietid.
Samlet vurderes der at være et potentiale for at
øge arbejdsudbuddet ud over konjunkturgenopretning, demografi og allerede vedtagne reformer
på 188.000 fuldtidspersoner.
Effekt af DI’s forslag – 130.000 flere
i arbejdsudbud
Baggrunden for at sætte et mål for et øget arbejdsudbud, der er lavere end det vurderede potentiale,
er, at DI ønsker at arbejde hen mod en beskæftigelsesstigning, der er ambitiøs, men realistisk at
nå i 2025.
Samlet skønnes DI’s forslag at løfte arbejdsudbuddet med 130.000 fuldtidspersoner frem mod 2025.
Det skønnes, at en stigning i arbejdsudbuddet på
130.000 fuldtidspersoner kan løfte BNP med
51 mia. kr. og forbedre den offentlige saldo med
40 mia. kr. En stor del af saldoforbedringen kommer fra besparelser på de offentlige ydelser som
følge af et nyt forsørgelsessystem.
Forslagene i dette kapitel skønnes at løfte arbejdsudbuddet med 103.000 fuldtidspersoner frem
mod 2025. Mere end halvdelen af stigningen kommer fra, at 62.000 fuldtidspersoner i den erhvervsaktive alder flyttes fra offentlig forsørgelse over i
job. Herudover vil arbejdsudbuddet stige med
31.000 fuldtidspersoner som følge af, at folkepensionen stiger hurtigere, så folk bliver længere tid
på arbejdsmarkedet, mens 5.000 kommer fra flere
udenlandske arbejdstagere og 5.000 kommer som
følge af, at færre tager 10. klasse og kommer ud på
arbejdsmarkedet tidligere.
Hertil kommer, at forslagene til lavere skatter og
afgifter i kapitel 3 skønnes at øge arbejdsudbuddet
med 26.000 fuldtidspersoner.
Der er et yderligere potentiale for at øge arbejdsudbuddet ved at løfte arbejdstiden i det offentlige,
og der vil fortsat være et potentiale for at få flere
offentligt forsørgede ud på arbejdsmarkedet igen.
Hvordan man løfter arbejdstiden i den offentlige
sektor, er op til parterne i sektoren.
En 10. klasse, der er målrettet elever med behov
for faglig kvalificering og afklaring samt karakterkrav for adgang til gymnasierne, vil skabe bedre
rammer for elevernes valg af uddannelsesretning.
Det bidrager samtidig til at få folk hurtigere gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet.
Et kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne, større
synlighed af ledige praktikpladser og et mere gennemsigtigt praktikmarked vil bidrage til, at flere
unge tager de erhvervsuddannelser, virksomhederne efterspørger. Det giver et bedre match mellem udbuddet og efterspørgslen efter faglærte og
bidrager dermed til at øge beskæftigelsen og reducere ledigheden.
En gennemførelse af DI’s syv forslag mod ingeniørmangel, stigende takster til universitetsuddannelserne og flere tilbud til de allerdygtigste
studerende skal være med til at øge andelen af nyuddannede universitetskandidater, der tager tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, samt
forbedre kvaliteten af deres uddannelser. Dygtigere medarbejdere med de rigtige uddannelser vil
bidrage til øget produktivitet og vækst i virksomhederne.
DI ANALYSE
SIDE 65
Løft i a
rbejdsudbud
(1.000 fuldtids
personer)
Potentiale
(1.000 fuldtids
personer)
Effekt af forslag fra kapitel 5
103
161
– Færre på offentlig forsørgelse
62
85
– Øget arbejdstid
– Folkepensionsalderen skal øges hurtigere
31
–N
emmere adgang for udenlandsk arbejdskraft
5
5
– Bedre rammer for uddannelsesvalg
5
5
–U
nge med relevante universitetsuddannelser
++
Bidrag fra DI’s øvrige politiske forslag
27
27
– Herunder lavere skatter og afgifter
26
26
130
188
+
35
31
Samlet bidrag fra DI’s politiske forslag
30 pct. af dimittenderne har en teknisk
eller naturviden
skabelig uddannelse
DI ANALYSE
67
Indledning – Krav om højere produktivitet
68
Udfordring – Vi sakker bagud
73
DI’s mål – Løft af produktivitet og innovation
75
DI’s løsninger – Højt nationalt ambitionsniveau
79Effekt af DI’s forslag – Produktiviteten løftes
med 40 mia. kr.
SIDE 66
DI ANALYSE
SIDE 67
BLANDT DE MEST PRODUKTIVE OG
INNOVATIVE I VERDEN
> Resumé
Danmark sakker bagud i forhold til andre lande, når
det gælder vækst i produktivitet og innovation. Det
svækker Danmarks velstand og danske virksomheders muligheder for at konkurrere med udlandet.
DI foreslår, at produktiviteten og innovationen øges
markant. Det skal ske ved, at Danmark investerer
mere i forskning og udvikling, styrker infrastrukturen, bliver bedre til at udnytte ressourcerne, gennemfører en effektiv omstilling af energisystemet
og reducerer byrder og regler for erhvervslivet. DI’s
samlede 2025-plan indeholder konkrete forslag, der
løfter produktiviteten og dermed velstanden med
40 mia. kr.
Indledning – Krav om højere
produktivitet
Hvis vi skal overleve i den fortsat skærpede internationale konkurrence og løfte væksten i Danmark, kræver det, at vi er blandt de mest produktive og innovative i verden.
Øget produktivitet og innovation er grundlaget for
et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv og et højt
dansk velstandsniveau. En mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og en højere værdiskabelse pr.
arbejdstime – ikke mindst via fornyelse og øgede
investeringer i især ny teknologi – skal løfte vores
produktivitet op, så vi bliver blandt de bedste i verden.
Svag dansk poduktivitetsvækst
Årlig vækst i produktiviteten (realt BNP pr. arbejdstime) fra 1995 – 2014, pct.
<
Sydkorea
Slovakiet
Polen
Irland
Slovenien
Chile
Tjekkiet
Island
Ungarn
Tyrkiet
USA
Sverige
Australien
Finland
Storbritannien
Grækenland
Japan
Østrig
Israel
Frankrig
Tyskland
Portugal
Canada
Luxembourg
Schweiz
Holland
Norge
Danmark
Belgien
New Zealand
Spanien
Mexico
Italien
Kilde: OECD.
0
1
2
3
4
5
Pct.
DI ANALYSE
SIDE 68
Produktiviteten udvikler sig forskelligt på tværs af brancher
Bruttoværditilvækst pr. præsteret time, sæsonkorrigeret, 4 kvt. gns.
Indeks 1995=100
<
200
180
160
Industri
Handel og transport mv.
Private serviceerhverv
Bygge og anlæg
140
120
100
80
’95 ’96 ’97 ’98 ’99 ’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11 ’12 ’13 ’14 ’15
Produktivitetsvæksten har været meget lav i Danmark siden midten af 1990’erne. Det gælder både
sammenlignet med tidligere perioder og med
andre lande. Der er dog forskel på tværs af brancher, f.eks. har fremstillingsindustrien klaret sig
væsentligt bedre end en lang række andre erhverv.
Der er iværksat en række initiativer, der kan være
med til at vende udviklingen. På trods af det vil
produktiviteten i de private byerhverv dog forventeligt ikke vokse med mere end 1,3 pct. om året i
gennemsnit frem mod 2025, hvis ikke der vedtages nye initiativer.
Udfordring – Vi sakker bagud
Siden 1995 har dansk økonomi samlet set kun
haft en produktivitetsvækst på i gennemsnit
0,9 pct. årligt. Blandt OECD-landene er det kun
Italien, Mexico, Spanien, New Zealand og Belgien,
der har haft en svagere produktivitetsudvikling.
Til sammenligning har den tilsvarende produktivitetsvækst i Tyskland og Sverige været på hhv.
1,2 og 1,7 pct. årligt.
Hvis ikke vi er innovative og får løftet væksten i
produktiviteten, vil vi sakke længere og længere
bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.
Danske virksomheder har længe haft en international styrkeposition i at producere up-market-pro-
dukter, der kan sælges til højere priser end blandt
vores konkurrenter. Men levetiden for disse produkter er kort. Det kræver derfor konstant innovation og fornyelse, hvis produkterne fortsat skal
kunne sælges til højere priser1.
For at fastholde vores styrkeposition inden for
up-market produkter kræver det, at vi er blandt de
mest innovative og produktive i verden. Hvis ikke
vores produkter kan sælges til højere priser og dermed retfærdiggøre vores høje omkostningsniveau,
kræver det, at vi har en høj produktivitet, der gør,
at vi kan producere dem effektivt og stadig være
konkurrencedygtige. Den lave danske produktivitetsvækst giver dermed anledning til bekymring.
STORE FORSKELLE PÅ TVÆRS AF VIRKSOMHEDER
OG BRANCHER
Produktivitetsvæksten varierer meget på tværs af
virksomheder og brancher. Fremstillingsindustrien har traditionelt set været en af de brancher med
den stærkeste produktivitetsfremgang, mens væksten har været mere afdæmpet inden for eksempelvis byggeri, handel og service.
Over alt i økonomien er det slående, hvor stor forskel der er på underbrancher, også inden for fremstilling, og i endnu højere grad, hvor stor forskel
der er på virksomheder inden for samme underbranche. Det gælder ikke mindst mellem de mindre og de store virksomheder. Der er således store
1 DI Indsigt ”Levetiden for danske up-market produkter falder”, november 2014.
DI ANALYSE
SIDE 69
Nabolandenes produktivitet er steget mere inden for handel
og erhvervsservice
Gennemsnitlig årlig vækst, 2000 – 2014 (faste priser)
Pct.
7
<
(3,8)
6
5
4
(11,3)
3
(2,9)
(3,0)
2
(23,7)
1
(10,4)
(6,9)
0
(5,1)
Nabolande
Danmark
Anm.: T
allene over søjlerne angiver
branchens andel af den samlede
beskæftigelse i Danmark i 2014.
Nabolandene er defineret som
Sverige, Tyskland, Holland, Østrig,
Finland og Storbritannien.
Kilde: E
urostat og Danmarks Statistik.
-1
-2
I alt
Landbrug
Industri
Byggeri
Handel
og transport
Information
og kom.
Finanssektor
potentialer for at hæve produktiviteten inden for
alle brancher.
Når væksten i produktiviteten sammenholdes
med en række af vores nabolande, er det tydeligt,
at Danmarks udfordring med en lavere produktivitetsvækst især kan henføres til erhvervsservice
samt handel og transport. Der kan dog være stor
forskel på tværs af virksomheder og underbrancher.
Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at en
meget stor del af de beskæftigede er ansat i sektorer, der har haft en svagere produktivitetsvækst
end i udlandet. Således er mere end hver tredje
dansker beskæftiget inden for erhvervsservice,
handel og transport, og andelen er steget over de
seneste 20 år.
Erhvervsservice
Anden
service
Inden for en række serviceerhverv er der typisk
ikke tale om en særlig dansk produktsammensætning, idet disse kun i meget begrænset omfang
deltager i den internationale arbejdsdeling og specialisering.
For brancher, hvor produkterne stort set ikke
handles på tværs af landegrænser, giver det ikke
mening at se på udviklingen i løbende priser, da
prissætningen kan ske uafhængigt af den internationale konkurrence. Der er en parallel lønudvikling på arbejdsmarkedet, og i mangel på international konkurrence kan øgede lønomkostninger
væltes over i priserne. Derfor kan produktivitetsudviklingen se pænere ud i løbende priser, end
den reelt er.
EKSPORT PÅVIRKER PRODUKTIVITETEN
PRODUKTIVITETEN ER STEGET MERE
I LØBENDE PRISER
Næsten alle brancher klarer sig mere fornuftigt,
når produktiviteten måles i løbende priser. Fremstillingsindustriens produktivitet er således steget
væsentligt mere end i nabolandene, når denne opgøres i løbende priser. Dette skyldes, at vi producerer og eksporterer produkter med en gennemsnitlig mere gunstig prisudvikling, end i landene
omkring os. F.eks. har vi i Danmark haft stigende
priser på medicin, mens især Sverige og Finland er
ramt at faldende priser på elektronik.
Virksomheder, der er udsat for hård international
konkurrence, kan ikke kompensere for manglende produktivitetsvækst med højere priser. De er
derfor nødt til hele tiden at forbedre deres produktivitet, hvis de skal klare sig i kampen om den
globale efterspørgsel.
Generelt er eksporterhvervene dem, der har haft
den højeste vækst i produktiviteten. Erhverv med
salg af investeringsgoder eller med salg til private
forbrugere i Danmark har haft en meget mere beskeden produktivitetsudvikling.
DI ANALYSE
SIDE 70
Eksporterhvervene har øget produktiviteten mest
Produktivitet ved forskellige anvendelser. Hele økonomien ekskl. indvinding af olie og gas
Indeks 1990 = 100
<
160
150
140
130
Eksport
Offentligt forbrug
Privat forbrug
Investeringer
Kilde: Danmarks Statistik
og DI-beregninger.
120
110
100
90
80
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
De serviceerhverv, som klarer sig bedst, er dem,
som henvender sig til det internationale marked
eller i stort omfang er præget af konkurrence fra
udenlandsk ejede virksomheder.
Manglende konkurrenceudsættelse i service
sektoren. Produktivitetskommissionen påpegede,
at den væsentligste udfordring for serviceerhvervene netop er mangel på konkurrenceudsættelse
på hjemmemarkedet. Det er ikke et nyt problem
for servicesektoren, som hovedsageligt varetager
opgaver, der i begrænset omfang kan konkurrenceudsættes – særligt i et internationalt perspektiv.
2006
2008
2010
Dette forværres af, at det indre marked på serviceområdet fungerer meget dårligere end det indre
marked for varer. Det er kun knap 12 pct. af produktionen inden for erhvervsservice, der går til
eksport. Der er dog en betydelig indirekte eksport
i form af salg til eksporterende virksomheder. Og
serviceerhvervenes direkte og indirekte eksport er
stigende.
Den svage produktivitetsvækst inden for en række
serviceerhverv betyder, at der her er nogle grundlæggende forbedringspotentialer. Ved at indfri
disse potentialer vil de ikke-konkurrenceudsatte
Dansk produktion er i aftagende grad knyttet til Danmark
Andel af produktion, der kommer fra import, og som er forårsaget af eksport
Pct
<
50
45
40
35
Importindhold i produktionen
Andel af produktionen f orårsaget
af eksport
Kilde: Danmarks Statistiks Input-Output-tabeller og DI-beregninger.
30
25
20
15
10
’90 ’91 ’92 ’93 ’94 ’95 ’96 ’97 ’98 ’99 ’00 ’01 ’02 ’03 ’04 ’05 ’06 ’07 ’08 ’09 ’10 ’11
DI ANALYSE
SIDE 71
Flere årsager til lav produktivitetsvækst
Vækst i arbejdspoduktivitet fordelt på årsager. Markedsmæssige byerhverv ekskl. boliger og udlejning
af erhvervsejendomme
Gns. årlig vækst i pct.
<
5
4
3
Totalfaktorproduktivitet
Arbejdskraftkvalitet
Anden kapitalintensitet
It-kapitalintensitet
2
1
0
1966 – 1980
1980 – 1995
1995 – 2013
serviceerhverv fremadrettet lægge beslag på relativt færre ressourcer samtidig med, at det vil give
en forbedret konkurrenceevne for dem selv og de
eksporterende virksomheder, som de leverer input til.
En god konkurrenceevne bliver mere og mere afgørende for danske virksomheder, da disse er blevet mere og mere globale og i stigende omfang udsættes for international konkurrence. En stigende
andel af produktionen bygger på underleverancer
fra udlandet, og samtidig sælges en stigende andel
af produktionen også på de internationale eksportmarkeder2.
Krav om ny teknologi, kvalificeret arbejdskraft
og bedre rammevilkår. Øget produktivitet vil
styrke de danske virksomheders konkurrenceevne og skabe et bedre grundlag for, at de fremadrettet kan klare sig i den øgede internationale
konkurrence. Dette kræver bl.a. investeringer i
ny teknologi, digitalisering, adgang til kvalificeret
arbejdskraft, øget forskning og gode rammevilkår
for erhvervslivet.
UDVIKLINGEN I PRODUKTIVITETEN FORDELT EFTER
ÅRSAGER
En af de primære årsager til vores svage produktivitetsudvikling siden 1995 er, at vi har investeret
2 DI-Analyse ”Virksomhederne udsættes for stigende international konkurrence”,
januar 2015.
1966 – 2013
for lidt i ny teknologi og nyt udstyr (maskiner,
transportmidler, bygninger mv.). Vi har investeret væsentligt mindre i ikke-it-kapital end tidligere, og samtidig har vi også investeret mindre end
vores udenlandske konkurrenter. Der er således i
høj grad brug for tiltag, der øger investeringerne i
Danmark – især investeringer i ny teknologi – og
dermed fremmer produktivitetsudviklingen.
Vi investerer mere i udlandet, end de gør i os.
Det er ikke, fordi danske virksomheder ikke investerer. Mange af deres investeringer placeres blot
i udlandet. I 2014 havde danske virksomheder
samlet investeret ca. 600 mia. kr. mere i udlandet,
end udenlandske virksomheder havde investeret i
Danmark.
I Danmark har vi relativt få store virksomheder.
Da produktiviteten generelt er høj i store virksomheder, og de samtidig er særligt vigtige for videnspredning, har Danmark her en særlig udfordring, hvilket kan være en af flere forklaringer på
den lave danske produktivitetsvækst. Vi har med
andre ord et skærpet behov for at kunne tiltrække
og fastholde store virksomheders investeringer i
Danmark.
Danske virksomheder har øget investeringerne i
software samt i informations- og kommunikationsteknologi (IKT), hvilket har været med til at
DI ANALYSE
øge produktiviteten. Bidraget er dog aftaget i den
seneste periode. Danmark har i mange år været
førende i anvendelse af IKT og digitalisering, men
udfordres af, at andre lande i dag på en række områder flytter sig hurtigere, end vi gør.
Kvalificeret arbejdskraft og øget uddannelsesniveau er afgørende. Adgang til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes
produktivitet og vækstmuligheder. Et øget uddannelsesniveau er en af de mest sikre veje til øget
produktivitet, men det tager lang tid at løfte arbejdsstyrkens kompetencer.
Bidraget fra totalfaktorproduktiviteten afspejler
den del af værdiskabelsen, der ikke kan forklares
ved flere arbejdstimer, bedre kapitalapparat og
højere uddannelsesniveau. Totalfaktorproduktiviteten rummer dermed en lang række forhold,
som påvirker værdiskabelsen. Det gælder især
innovation, erhvervsregulering, infrastruktur, ressourceeffektivitet, nye forretningsmodeller, bedre
organisering og arbejdstilrettelæggelse.
Siden 1995 har en svag vækst i totalfaktorproduktiviteten været ”medskyldig” i Danmarks samlede produktivitetsudfordring. Der findes dog ikke
et enkelt element, der kan forklare den danske
udfordring med totalfaktorproduktiviteten, men
hver især er en lang række elementer med til at
forklare en lille del af udfordringen.
Eksperter anviser mange muligheder for øget
produktivitet – der findes ikke et ”quick fix”. Den
meget svage produktivitetsvækst var grunden til,
at regeringen i 2012 nedsatte en Produktivitetskommission og at DI nedsatte et Produktivitetspanel. Begge havde til formål at tilvejebringe forslag,
der kan styrke den danske produktivitetsudvikling.
Gennem analyser af den danske produktivitetsudvikling kom regeringens Produktivitetskommission med mere end 100 konkrete anbefalinger, der
SIDE 72
kan styrke produktiviteten. Produktivitetskommissionens anbefalinger sætter ind på tre områder, hvor der er særligt stort potentiale for at høste
produktivitetsgevinster:
—— S
tyrkelse af konkurrence, dynamik og
internationalisering.
—— S
tyrkelse af kvaliteten af uddannelserne og
deres værdi for arbejdsmarkedet.
—— S
kabelsen af gode rammer for nye løsninger
og effektivitet i det offentlige.
DI etablerede sideløbende erhvervslivets Produktivitetspanel ”Danmark op i gear”, der spillede
konkrete anbefalinger ind til regeringens Produktivitetskommission. Analyserne og drøftelserne i
DI’s Produktivitetspanel viser, at der ikke findes
et ”quick fix”, der løser Danmarks produktivitetsudfordring. Der skal spilles på alle tangenter, hvis
vi for alvor skal flytte noget. Produktivitetspanelet
præsenterede 86 anbefalinger rettet mod politikerne og 68 anbefalinger til indsatsområder rettet
mod DI og virksomhederne selv.
De virksomhedsrettede anbefalinger fra DI’s Produktivitetspanel blev samlet i en medlemsrettet
produktivitetsindsats. Næsten 1.100 virksomheder har på den baggrund sat gang i handling, der
øger produktiviteten. Og mere end 2.500 medlemsvirksomheder har opnået indsigt via konferencer og møder. Derudover har DI været i kontakt
med over 10.000 via digitale platforme. Medlemmerne forventer på baggrund af indsatsen en øget
indtjening på i gennemsnit 3,4 pct. Men vi skal
hele tiden have fokus på at blive endnu bedre. Derfor er det afgørende, at alle virksomheder løbende
arbejder mere aktivt på at øge produktiviteten.
I Vækstpakke 2014 fulgte den tidligere regering op
på nogle af de politiske anbefalinger fra Produktivitetskommissionen og DI’s Produktivitetspanel,
men det er helt centralt, at der følges op med yderligere tiltag i de kommende år.
DI ANALYSE
SIDE 73
DI’s forslag styrker væksten
Potentielt BNP pr. beskæftiget, gns. årligt realvækst fra 2015 til 2025 i pct.
<
Litauen
Letland
Polen
Slovakiet
Rumænien
Bulgarien
Estland
Tjekkiet
Danmark (med DI's forslag)
Ungarn
Norge
Sverige
Tyskland
Kroatien
Danmark
Slovenien
Irland
Portugal
Malta
Spanien
Østrig
Finland
Storbritannien
Frankrig
Holland
Belgien
Cypern
Luxembourg
Italien
Grækenland
-1,0
Kilde: Europa-Kommissionen:
”The 2015 Ageing Report”,
Konvengensprogram 2015
og DI-beregninger.
-0,5
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
DI’s mål – Løft af produktivitet og
innovation
For at sikre at vi er blandt de mest produktive og
innovative i verden, har DI sat sig to vigtige mål,
der skal arbejdes for frem mod 2025:
—— Reformer og politiske initiativer skal løfte
produktiviteten og dermed velstanden med
mindst 40 mia. kr.
—— De offentlige udgifter til uddannelse, F&U
samt investeringer skal udgøre mindst
21½ pct. af de primære udgifter.
2,5
3,0
3,5
4,0
Pct.
Målet om at løfte produktiviteten med 40 mia. kr.
kan sammenholdes med, at SR regeringen i deres
2020-plan havde et mål om at styrke velstanden
med 20 mia. kr. gennem bedre rammer for erhvervslivet (primært via øget produktivitet), hvoraf kun lidt over halvdelen er blevet indfriet.
Et løft i produktiviteten på 40 mia. kr. svarer til,
at produktivitetsvæksten frem mod 2025 i gennemsnit kan løftes med lidt over 0,3 procentpoint
årligt. Det vil løfte den årlige produktivitetsvækst
i 2015 – 2025 fra 1,3 til 1,6 pct. Det vil betyde, at
den danske produktivitetsvækst bliver højere end
i Norge, Tyskland og Sverige.
DI ANALYSE
SIDE 74
Løft i produktiviteten med DI’s forslag
Produktivitetsudvikling i markedsmæssige byerhverv (ekskl. bolig og ejendomme), gns. årlig vækst i pct.
Pct.
<
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
Markedsmæssige byerhverv ekskl.
boliger og udlejning
af erhvervsejendomme
DI’s forslag til nye politiske
initiativer
Virksomhedsrettede tiltag
Anm.: D
en forventede produktivitets
vækst i perioden 2015 – 2025 er
finansministeriets skøn for de
private byerhverv.
1,5
1,0
0,5
0,0
1966 – 1980
1980 – 1995
1995 – 2014
DI’s ambition om, at produktivitetsvæksten skal
løftes, er således også en ambition om, at vi kan
indhente en del af den vækst, vi er gået glip af
over de seneste 20 år i forhold til de øvrige OECD-
lande.
Udover DI’s politiske målsætninger bør de danske
virksomheder løbende også arbejde mere aktivt
på at forbedre deres produktivitet. DI har derfor
lanceret en række virksomhedsrettede produktivitetstiltag, som kan understøtte og inspirere virksomhederne i deres arbejde med at øge produktiviteten.
Kilde: Danmarks Statistik,
DI-beregninger.
2015 – 2025
Vi skal omprioritere de offentlige udgifter. For at
sikre, at vi i fremtiden er blandt de mest produktive og innovative i verden, er det afgørende, at vi
foretager en omprioritering af de offentlige udgifter, hvor en større del går til de områder, der især
understøtter vækstpotentialet i dansk økonomi.
Det gælder især udgifterne til uddannelse og de
offentlige investeringer i f.eks. infrastruktur og
forskning. Uden nye tiltag vurderes udgifterne på
disse områder at blive reduceret frem mod 2025, så
der til den tid går knap 19½ pct. af de primære offentlige udgifter til vækstområder. Det er DI’s målsætning, at denne andel løftes til 21½ pct. i 2025.
Ambitiøst mål for offentlige investeringer i fremtiden
Udgifter til uddannelse, F&U og offentlige investeringer som andel af de primære off. udgifter
Pct.
<
21,5
21,0
Uden yderligere initiativer
DI’s 2025-plan
Kilde: Danmarks Statistik,
Finansministeriet
og DI-beregninger.
20,5
20,0
19,5
19,0
2000
2005
2010
2015
2020
2025
DI ANALYSE
Lande som Sydkorea, USA, Norge og Sverige
bruger en større andel af de offentlige udgifter på
vækstfremmende formål end Danmark. Blandt
OECD-landene ligger Danmark i den nederste
halvdel. Danmark bruger en relativt stor andel af
de offentlige udgifter på uddannelse, men i forhold til de øvrige OECD-lande ligger vi i den tunge
ende med hensyn til andelen, der bruges på investeringer, herunder investeringer i F&U. En indfrielse af DI’s målsætning vil umiddelbart sende os
forbi Portugal, Finland og Storbritannien og bringe os tæt på niveauet i Holland og Sverige.
Et løft i udgifterne til de områder, der i højere grad
skaber vækst, bør dog gå hånd i hånd med et krav
om en større vilje til at sikre en bedre administration og prioritering af pengene, jf. også kap. 4. Det
gælder for eksempel på uddannelsesområdet,
hvor resultaterne ikke har stået mål med de, i international sammenligning, høje udgifter.
DI’s løsninger – Højt nationalt
ambitionsniveau
DI mener, at vi i Danmark bør have et meget højt,
men realistisk nationalt ambitionsniveau for produktiviteten som grundlag for øget vækst og velstand.
Analyserne af Danmarks produktivitetsudfordringer viser, at der skal sættes ind på en lang række områder for at løfte den samlede produktivitet
og innovation. Det handler ikke mindst om at
øge konkurrencen, skabe bedre investeringsmuligheder, understøtte at vi får flere og større eksportvirksomheder samt sikre, at vi uddanner de
dygtigste og klogeste medarbejdere i verden.
SIDE 75
rammebetingelserne og løfter investeringerne inden for en lang række områder. Det gælder især
forskning, teknologi, infrastruktur, forsyning, ressourceanvendelse, erhvervsservice samt ved at vi
får lettet virksomhedernes administrative byrder.
DI peger på fem særlige politiske indsatsområder,
der skal sikre øget produktivitet og innovation i
Danmark i fremtiden.
DANMARK SKAL VÆRE VIDENMAGNET
Vi skal gøre Danmark til en international videnmagnet, der tiltrækker og fastholder de bedste
talenter, teknikere, forskere og virksomheder.
Det kræver excellente og erhvervsrelevante forskningsmiljøer, der kan bidrage til kommerciel udvikling og succes for virksomheder i Danmark,
bl.a. gennem svar på store globale udfordringer
som f.eks. global opvarmning, mangel på vand og
fødevarer eller truende epidemier og sygdomme.
Den globale konkurrence skærpes dag for dag, og
F&U ses verden over som et stærkt værktøj til, at
virksomheder kan komme først med nye produkter og services. Regioner i Kina, Tyskland og USA
investerer målrettet i erhvervsrelevant forskning
med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse.
Resultatet er, at antallet af attraktive forskningsmiljøer i topklasse rundt om i verden stiger, og
den globale kamp om at tiltrække virksomheder,
topforskere og talenter er i disse år større end nogensinde. Det er i den konkurrence, Danmark skal
gøre sig synlig.
En lang række af DI’s politiske anbefalinger, der
er behandlet i de øvrige kapitler, vil øge produktiviteten. Det gælder ikke mindst mere konkurrencedygtige skatter (kap. 3), bedre udnyttelse af det
indre marked (kap. 7) samt flere og bedre uddannede medarbejdere (kap. 5).
Offentlige forskningsinvesteringer skal øges.
Med Globaliseringsstrategien fra 2006 har Danmark øget de offentlige forskningsinvesteringer til
i 2009 at udgøre en pct. af BNP. Men de sidste fem
år har investeringerne kun langsomt bevæget sig
videre til 1,1 pct. af BNP, og det er tid til at revurdere det fremadrettede behov for nye forskningsinvesteringer. DI mener overordnet, at de samlede offentlige forskningsinvesteringer bør øges til
1,5 pct. af BNP frem mod 2025.
Flere investeringer og bedre rammebetingelser.
Det vil kun lykkes at indfri det høje ambitionsniveau for produktiviteten, hvis vi foretager en
særlig og mere målrettet indsats, hvor vi forbedrer
I første omgang bør der foretages et fokuseret
løft af de erhvervsrettede forskningsinvesteringer
med særligt vægt på at øge den tekniske forskning
i Danmark.
DI ANALYSE
DI’s forslag til at øge produktiviteten og innovationen
>> Danmark som videnmagnet
—— De samlede offentlige forskningsinvesteringer skal øges til 1,5 pct. af BNP
frem mod 2025.
—— Den tekniske forskning skal udgøre mindst 20 pct. af de samlede offentlige
forskningsinvesteringer.
—— Der skal etableres flere og bedre forskningssamarbejder mellem virksomheder
og universiteter.
>> Infrastruktur
—— Der skal udarbejdes en masterplan for de trafikale investeringer frem mod 2030,
hvor prioriteringen tager afsæt i samfundsøkonomisk afkast samt vurderinger af
projekternes erhvervsmæssige betydning.
—— Der skal lægges en national luftfartsstrategi, der sikrer den internationale
tilgængelighed for Danmark og for danske virksomheder.
—— Investeringslysten i digital infrastruktur skal fremmes.
>> En effektiv energiomstilling
—— Der skal opbygges et markedsorienteret og bæredygtigt energisystem, der leverer
energi til konkurrencedygtige priser og sikrer energiforsyningssikkerheden.
—— De fremadrettede energi- og klimapolitiske målsætninger skal opfyldes på en måde,
der understøtter virksomhedernes vækst, beskæftigelse og produktivitet bedst muligt.
>> Bæredygtig anvendelse af ressourcerne
—— Der skal sikres markedsgørelse og regelforenkling på affaldsområdet, så valget af
sekundære ressourcer ikke hindres af regler og bureaukrati.
—— Der skal være et fortsat fokus på en effektiv, sikker og konkurrencedygtig vandog spildevandsforsyning.
—— Der skal sikres en mere nuanceret og risikobaseret tilgang til regulering af stoffer
og produkter.
>> Færre byrder, mindre bøvl og bedre regulering
—— Virksomhedernes bøvl og byrder skal defineres bredt.
—— Mandatet for Virksomhedsforum for enklere regler skal udvides til også at omfatte
forslag til forenkling, der kan have mindre provenueffekter.
—— De administrative og erhvervsøkonomiske byrder skal reduceres med fem mia. kr.
frem mod 2025 i forhold til niveauet i 2015.
—— Danske særregler og overimplementering af EU-lovgivning skal reduceres.
—— Der skal følges op på Produktivitetskommissionens anbefalinger til øget konkurrence
og bedre regulering.
SIDE 76
DI ANALYSE
Markant løft i teknisk forskning. DI har gennemført analyser i 2008, 2011 og 20143, der viser, at
virksomhederne efterspørger naturvidenskab,
sundhedsvidenskab, dele af samfundsvidenskab –
men i helt særlig grad teknisk forskning. Danmark
har imidlertid en markant underprioritering af
teknisk videnskab i forhold til andre OECD-lande. Danmark afsætter 14 pct. af de offentlige
forskningsmidler til teknisk forskning. Det erhvervsrettede løft skal derfor bidrage til at bringe
den tekniske forskning op på at udgøre mindst
20 pct. af de samlede offentlige forskningsinvesteringer allerede i 2020.
DI vil samtidig arbejde for flere og bedre forskningssamarbejder mellem virksomheder og universiteter. Samarbejdsmuligheder mellem universiteter og virksomheder tabes på gulvet, hvis der
er ringe gensidigt kendskab og meget forskellige
arbejdsmønstre. Samarbejdet bør faciliteres gennem flere erhvervsprofessorer/erhvervsforskere,
erhvervspost.docs og erhvervsph.d.er og ved at
etablere flere delestillinger på universiteterne,
hvor forskeren både er ansat på universitetet og i
en virksomhed.
INFRASTRUKTUR
Kvaliteten af infrastrukturen har betydning for
produktiviteten, og hvis den danske infrastruktur ikke er tilstrækkeligt udbygget, svækker det
virksomhedernes konkurrenceevne. En velfungerende infrastruktur skal sikre, at det er let at flytte
både mennesker, varer, viden og vand.
SIDE 77
tionale tilgængelighed for Danmark og for danske
virksomheder.
Bedre digital infrastruktur. Både virksomheder og borgere bliver stadig mere digitale, og det
stiller store krav til bredbånds- og mobildækningen. Investeringslysten i digital infrastruktur skal
fremmes via direkte initiativer, der sikrer gode
rammevilkår for teleindustrien. Som et led i den
i kapitel 3 omtalte analyse af de skattemæssige
afskrivningsregler bør afskrivningsreglerne for
teleinfrastruktur og it-udstyr eksempelvis justeres, så de afspejler den reelle teknologiske levetid
og produkternes reelle levetid. Det er afgørende
for investeringslysten i den digitale infrastruktur.
Samtidig er det vigtigt, at den hidtidige markedsbaserede og teknologineutrale tilgang til telepolitikken fastholdes.
I forhold til vand og spildevand er der behov for
at sikre, at kommunernes planer for klimatilpasninger iværksættes på en fornuftig måde, så
midlerne anvendes, hvor det er mest optimalt og
efterfølgende medvirker til øget vækstpotentiale.
Det er eksempelvis vigtigt, at man bliver bedre til
at håndtere store nedbørsmængder på en måde,
så virksomhedernes produktion og transport ikke
hindres. Innovative løsninger, som f.eks. absorberende belægninger og alternativ opmagasinering
af vand, kan ligeledes være med til at understøtte
dansk eksport af produkter, der kan håndtere klimaforandringer.
EN EFFEKTIV ENERGIOMSTILLING
DI har i en årrække gennemført undersøgelsen
Lokalt Erhvervsklima, hvor infrastruktur og
transport hvert år har toppet listen over områder,
som virksomhederne mener, kommunerne bør
tage fat på for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder.
Udarbejd en masterplan for trafikinvesteringer.
Det er uproduktivt at spilde tiden i trafikken. Derfor skal der udarbejdes en masterplan for de trafikale investeringer, hvor prioriteringen tager afsæt
i samfundsøkonomisk afkast samt vurderinger
af projekternes erhvervsmæssige betydning. Der
skal også udarbejdes en national luftfartsstrategi,
hvor målet er at fastholde og udbygge den interna-
3 DI analyse ”Danmark tilbage på vidensporet III”, oktober 2014.
Adgang til stabil energi er grundlæggende for
vækst, beskæftigelse og produktivitet. Samtidig
betyder en stadig stigende efterspørgsel efter ren
og bæredygtig energi, understøttet af ambitiøse
energi- og klimapolitiske målsætninger, at energisystemet er under kraftig forandring. Omstillingen
af energisystemet forudsætter store investeringer,
og udformningen af rammevilkårene er afgørende
for, hvad der investeres i, og hvordan omkostningerne udvikler sig for forbrugere og virksomheder.
Konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt
energisystem. DI’s ambition er at gøre såvel dansk
som europæisk økonomi, herunder udviklingen af
energisystemet, mere konkurrencedygtigt, sikkert
DI ANALYSE
og bæredygtigt. DI arbejder for, at der opbygges et
markedsorienteret og bæredygtigt energisystem,
der leverer energi til konkurrencedygtige priser og
sikrer energiforsyningssikkerheden.
Frem mod 2020 skal der forhandles en ny energiaftale på plads, og DI vil arbejde aktivt for, at
de fremadrettede energi- og klimapolitiske målsætninger opfyldes på en måde, der understøtter virksomhedernes vækst, beskæftigelse og
produktivitet bedst muligt. Et velfungerende EU
CO2-kvotesystem, en effektivisering af forsyningssektorerne samt en markedsmodel, der afspejler
de ændrede markedsvilkår som følge af den igangværende grønne omstilling af energisektoren, er
blandt de vigtigste fremadrettede byggeklodser for
at opnå dette.
BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF RESSOURCERNE
Bæredygtig og effektiv anvendelse af ressourcer
er vigtig for, at danske virksomheder kan være
blandt de mest produktive og innovative i verden.
Derfor er der politisk og i virksomhederne stort
fokus på optimal anvendelse og forvaltning af ressourcerne.
Frem mod 2025 vil EU-Kommissionen sætte fokus på ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi.
Det forventes at blive udmøntet i udvikling af en
målsætning om ressourceeffektivitet samt nye og
skærpede målsætninger for genanvendelse af affald og produktkrav gennem Ecodesign-direktivet.
En markant forbedring af ressourceeffektiviteten eller markant bedre forsyningssikkerhed vil
for mange virksomheder betyde udvikling af nye
forretningsmodeller. Det kan være modeller, som
sikrer virksomhedens ejerskab over ressourcerne
i produktet, for eksempel gennem salg af funktioner frem for varer, eller nye serviceydelser, som
forlænger produkternes levetid. Nye forretningsmodeller skal udvikles på markedsvilkår, hvor businesscasen er stærkest, så det sikres, at modellerne er levedygtige.
SIDE 78
Hvis nye modeller skal fremmes, vil det kræve, at
der er adgang til sekundære ressourcer (ressourcer
der har været anvendt) på linje med primære ressourcer (nye udvundne ressourcer). F.eks. jern udvundet fra gamle biler i forhold til jernmalm. Det
forudsætter bl.a. en markedsgørelse og regelforenkling på affaldsområdet, så valget af sekundære
ressourcer ikke hindres af regler og bureaukrati.
Det kræver også, at der sættes fokus på at løfte
ressourceeffektiviteten og udvikle nye forretningsmodeller på områder med store potentialer. Ligeledes kræves et fortsat fokus på en effektiv, sikker
og konkurrencedygtig vandog spildevandsforsyning. Miljøministeren og den danske vandbranche har sat et mål om at fordoble eksport af vandteknologi frem til 2025.
Mere nuanceret og risikobaseret regulering af
stoffer og produkter. Udvikling af nye materialer
og nye produktionsformer er en del af løsningen
på ressourceudfordringen. Det kræver en mere
nuanceret og risikobaseret tilgang til regulering af
stoffer og produkter. Der er mange eksempler på,
at debat og regulering af kemiske stoffer eller produkter tager udgangspunkt i fordomme mere end
viden. Det er der behov for at lave om på.
Det offentlige har gennem sine indkøb stor mulighed for at understøtte en udvikling af produkter,
der i sin samlede livscyklus er optimeret ud fra
en ressourcevinkel. Offentlige indkøb skal derfor
udvikles til at understøtte virksomhedernes ressourceproduktivitet. Det kan bl.a. ske ved at købe
serviceydelser i stedet for produkter eller ved at
basere køb på totaløkonomiske beregninger frem
for på indkøbspris alene.
FÆRRE BYRDER, MINDRE BØVL OG BEDRE
REGULERING
Det skal være effektivt og enkelt at drive virksomhed i Danmark. Virksomheder i Danmark bruger
hvert år tid, der svarer til mere end 29 mia. kr. på
at efterleve den erhvervsrettede lovgivning. Ofte er
der tale om unødige krav og administrativt bøvl fra
DI ANALYSE
det offentlige, som fratager værdifulde ressourcer
fra virksomhederne. Ressourcer som i stedet kunne være brugt på at drive og udvikle v
irksomheden.
Byrder bør defineres bredt. DI mener, at virksomhedernes bøvl og byrder bør defineres bredt. For
det første skal virksomhedernes generelle omkostninger (målt i tid og kroner) ved at efterleve lovgivningen reduceres. For det andet bør der arbejdes
målrettet på at lette virksomhedernes oplevede
byrder ved at leve op til lovkravene. Det gælder
eksempelvis unødigt lange offentlige sagsbehandlingstider, bøvlede digitale indberetningssystemer
eller urimelige gebyrordninger, der ikke står mål
med de offentlige administrationsomkostninger.
Endelig skal virksomhedernes økonomiske byrder ved at omstille sig til nye krav og regler fra det
offentlige også prioriteres.
Forenkling af regler. DI foreslår, at regeringen viderefører et højt ambitionsniveau for den danske
regelforenklingsindsats og igangsætter nye initiativer, der gør Danmark til det mest visionære land
i EU i forhold til at skabe enklere regler og reelle
lettelser. I den forbindelse anbefaler DI, at mandatet for Virksomhedsforum for enklere regler udvides til også at omfatte forslag til forenkling, der
kan have mindre provenueffekter.
Byrdereduktion på fem mia. kr. En ambitiøs regelforenklingsindsats forudsætter, at embedsværket systematisk ser den eksisterende lovgivning
kritisk efter i sømmene og har et incitament til at
minimere byrderne i ny lovgivning. Regeringen
har bebudet at de vil lette erhvervslivets administrative byrder med op mod tre mia. kr. DI anbefaler, at regeringens kvantitative målsætning for
reduktionen af danske virksomheders administrative og erhvervsøkonomiske byrder fastholdes
på et ambitiøst niveau, så målsætningen lyder på
en reduktion på fem mia. kr. i 2025 i forhold til det
aktuelle niveau i 2015.
DI foreslår, at der lægges særlig vægt på at styrke
driftssikkerheden, brugervenligheden og sup-
SIDE 79
portmulighederne ved offentlige digitale indberetningsløsninger i regeringens kommende udspil
til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for
2016 – 2020.
Reduktion af særregler og overimplementering
af EU-lovgivning. DI kvitterer for regeringens
fokus på, at gøre op med overimplementering af
EU-regler. Det er afgørende, at der bliver arbejdet
målrettet for at reducere danske særregler og overimplementering af EU-lovgivning blandt andet
ved at skabe større transparens og synlighed omkring konsekvenserne af disse til medlemmerne af
Folketinget.
Opfølgning på produktivitetskommissionen. DI
foreslår, at der følges yderligere op på anbefalingerne fra regeringens Produktivitetskommission
og DI’s Produktivitetspanel med en række tiltag,
der kan øge produktiviteten gennem bedre regulering og øget konkurrence. DI foreslår konkret
en mere fleksibel anvendelse af infrastrukturen i
byerne hen over døgnet, modernisering af planloven, reform af taxalovgivningen og afskaffelse af
danske særregler, som eksempelvis for godshåndtering.
Effekt af DI’s forslag – Produktiviteten
løftes med 40 mia. kr.
Samlet set skønnes de politiske tiltag i dette kapitel om mere produktive og innovative virksomheder at løfte velstandsniveauet via produktivitetsforbedringer i den private sektor med knap 12
mia. kr. frem mod 2025.
DI’s øvrige politiske forslag om eksempelvis konkurrencedygtige person- og erhvervsskatter, bedre
udnyttelse af det indre marked samt en øget adgang til højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet
mv. bidrager også til at øge produktivitetsvæksten.
Det er især DI’s skatteforslag, der løfter produktiviteten i samfundet, mens en række af DI’s forslag
DI ANALYSE
SIDE 80
Løft i velstand via
øget produktivitet
(mia. kr., 2015-niveau)
Offentlige udgifter
på vækstområder
(pct. af primære
off. udgifter)
11,9
1,0
– Danmark som videnmagnet
5,1
0,9
– Infrastruktur
0,7
0,1
+
0,0
– Bæredygtig anvendelse af ressourcerne
0,5
0,0
– Færre byrder og mindre bøvl
5,6
0,0
Effekt af DI’s øvrige tiltag
28,7
1,1
– Skatteforslag
31,8
0,0
-12,2
0,6
+
0,0
9,2
0,3
40,6
2,0
– En effektiv energiomstilling
– Arbejdsmarkedsreformer
– Uddannelsestiltag
– Øvrige tiltag
Hertil kommer, at DI’s politiske forslag, der sikrer
flere faglærte og et højt uddannelsesniveau, der er
mere rettet mod erhvervslivets behov, samt mere
kvalitet i uddannelserne, ligeledes alle vil bidrage
til at løfte væksten i produktiviteten. Resultaterne
af de uddannelsesmæssige tiltag vil dog, ligesom
det er tilfældet med eksempelvis infrastruktur,
først for alvor vise sig efter 2025. Effekterne af uddannelse kommer i takt med, at de første årgange
passerer igennem uddannelsessystemerne.
Offentlige udgifter til vækstområder prioriteres
højere. Det er DI’s målsætning, at de offentlige udgifter til uddannelse, F&U samt investeringer skal
udgøre mindst 21½ pct. af de primære offentlige
udgifter. Den højere andel indfries langt hen ad vejen af et løft af de offentlige F&U-udgifter med 0,5
pct. af BNP. Dette løfter i sig selv udgiftsandelen
med et procentpoint. Også opprioriteringen af de
offentlige investeringer og af uddannelse trækker
i den rigtige retning. Dertil kommer effekten af
de øvrige politiske anbefalinger i DI’s 2025-plan,
herunder lavere realvækst og lavere overførselsudgifter, som reducerer de øvrige offentlige udgifter
og dermed øger den andel af udgifterne, der går til
vækstområderne.
Samlet set vurderes det således, at DI’s samlede
politiske indsatsområder kan indfri målsætningen
frem mod 2025 og samtidig styrke mulighederne
for en højere produktivitetsvækst efter 2025.
Med DI’s 2025-plan ventes andelen af de offent
lige udgifter, som understøtter vækst, at stige med
to procentpoint fra 19½ pct. til 21½ pct. Målsætningen skønnes således opfyldt.
til arbejdsmarkedsreformer på kort sigt vil have en
negativ effekt på produktiviteten. De øvrige politiske forslag skønnes samlet set at give et velstandsløft på knap 29 mia. kr. via øget produktivitet.
DI ANALYSE
EFFEKT AF VIRKSOMHEDSRETTEDE
PRODUKTIVITETSTILTAG
Hvis vi skal sikre, at danske virksomheder er
blandt de mest produktive og innovative i verden,
kræver det, som vist ovenfor, politisk handling.
Men det er samtidig også muligt at øge produktiviteten og dermed velstanden i samfundet gennem
en virksomhedsrettet produktivitetsindsats.
DI har lanceret en række virksomhedsrettede tiltag inden for eksempelvis digitalisering, optimering af forsyningskæder, løn og ledelse.
Løn og ledelse. Aflønningen af medarbejderne
spiller en stor rolle for deres produktivitet. Derfor
bør medarbejderne så vidt muligt aflønnes individuelt i forhold til indsats, dygtighed, kvalifikationer og ansvar. Virksomheder, der ikke aktivt har
et ledelses- og lønmæssigt fokus på at fremme den
enkeltes indsats, har et betydeligt potentiale for at
løfte produktiviteten, hvis de begynder at bruge ledelse og løn som et mere aktivt værktøj.
SIDE 81
ningsmodellen samt de produkter og serviceydelser, virksomheden lever af. For at understøtte
virksomhedernes brug af IKT-udstyr og digitalisering vil DI arbejde for:
—— Øget awareness om ikke bare
effektiviseringspotentialet, men også om
mulighederne i intelligente, innovative
produkter og serviceydelser.
—— En holdningsbearbejdelse blandt ikke
mindst MMV’erne for at skabe et mere
digitalt mindset gennem bl.a. øget viden om
muligheder og forretningspotentialer.
—— Fremme af best practice og øget vidensdeling
mellem virksomheder.
Bedre finansieringsmuligheder, øgede it-kompetencer og afskrivningsregler for it, der afspejler
den teknologiske virkelighed, vil, sammen med
de virksomhedsrettede tiltag, være med til at løfte
IKT-investeringerne og digitaliseringen i de danske virksomheder.
Også virksomheder, der allerede arbejder aktivt
med løn og ledelse, kan hente gevinster ved at øge
deres fokus på produktivitetsfremmende tiltag.
F.eks. er der gevinster ved at vedligeholde virksomhedernes eksisterende lønsystemer løbende.
Der kan også være gevinster ved at øge lønspredning yderligere, således at den enkelte medarbejder i endnu højere grad tilskyndes til en mere produktiv adfærd.
Der har i regi af DI’s P-indsats været igangsat en
række forskellige aktiviteter målrettet virksomhederne. Produktivitet vil til stadighed være et
naturligt og centralt arbejdsfelt for DI og et fokuspunkt i DI’s politiske interessevaretagelse samt
DI’s medlemsservice. Som udløber af indsatsen er
der igangsat et etårigt projekt vedrørende optimering af samarbejde i forsyningskæder.
DI’s Produktivitetspanel formulerede 18 anbefalinger til, hvordan virksomhederne selv kan arbejde på at øge produktiviteten gennem løn og ledelse. For at understøtte virksomhedernes arbejde
med løn og ledelse har DI erfarne lønkonsulenter,
der kan hjælpe virksomhederne, ligesom DI også
udbyder kurser i f.eks. LEAN.
Virksomhedsrettede tiltag har et potentiale på
op mod 30 mia. kr. Tilsammen vurderes de virksomhedsrettede tiltag at have et potentiale på op
mod 30 mia. kr. Eksempelvis er der store produktivitetspotentialer ved at bruge lønkronerne mere
aktivt til at fremme produktiv adfærd eller ved at
udnytte de digitale muligheder endnu bedre.
Digitalisering. Digitalisering understøtter og sikrer en moderne, bæredygtig økonomi og gennemsyrer i dag alle dele af samfundet og erhvervslivet.
Vinderne bliver de virksomheder, der i tide udnytter de digitale muligheder til at gentænke ikke
bare deres forretningsprocesser, men hele forret-
For de virksomhedsrettede indsatsområder er
det vigtigt at være opmærksom på, at der alene er
tale om et potentiale, idet det er uvist, hvor mange
virksomheder, der vælger at gennemføre konkrete
tiltag. Effekten af de virksomhedsrettede tiltag er
derfor ikke indregnet i DI’s 2025-plan.
DI ANALYSE
83
Indledning – Grib de globale muligheder
83Store globale muligheder og udfordringer
87
DI’s mål – Eksporten skal øges
89DI’s løsninger – Internationale muligheder
udnyttes bedre
94
Effekt af DI’s forslag – Dansk vækst øges
SIDE 82
DI ANALYSE
SIDE 83
ET ÅBENT SAMFUND, DER GRIBER DE
GLOBALE MULIGHEDER
> Resumé
Danmark er en lille åben økonomi, der trods sin
størrelse har godt fat i de globale markeder. Men vi
udnytter ikke fuldt ud mulighederne på de nære og
fjerne markeder. DI foreslår, at der sættes ind for at
styrke EU’s indre marked og øge frihandlen både i
EU og globalt. Samtidig skal der arbejdes aktivt
for at fremme reformdagsordenen i EU for at sikre
højere vækst i EU. Indsatsen vil styrke danske virksomheders eksportmuligheder i Europa og resten af
verden.
Vores afsætning på de udenlandske markeder
betyder meget for den økonomiske vækst. Men
også konkurrencen med udenlandske virksomheder har stor betydning for væksten. Væksten
i produktiviteten er typisk højere i de udlandskonkurrerende erhverv end i hjemmemarkedserhvervene. Øget frihandel kan derfor være med til
at øge produktiviteten i Danmark. Vi bliver mere
produktive, når vi udsættes for mere udenlandsk
konkurrence, hvorfor Produktivitetskommissionen anbefalede en øget international konkurrenceudsættelse.
Indledning – Grib de globale
muligheder
Derfor bakker DI så stærkt op om, at vi er et åbent
samfund, der griber de globale muligheder.
I de foregående kapitler er det beskrevet, hvordan
vi skaber forudsætningerne for højere vækst med
en offentlig sektor i balance. Dette kapitel handler
om, hvor efterspørgslen skal komme fra, og hvordan vi sikrer den eksterne balance i dansk økonomi.
For en lille åben økonomi, som den danske, er der
som udgangspunkt ikke problemer med at sikre tilstrækkelig efterspørgsel. De internationale
markedsmuligheder er overordnet set nærmest
ubegrænsede. Det handler alene om, hvor konkurrencedygtige vi er, hvor god markedsadgang til
de udenlandske markeder vi kan sikre os og naturligvis, hvor høj en vækst vi kan forvente at finde i
udlandet.
Store globale muligheder
og udfordringer
Danmark er en lille åben økonomi, der er dybt afhængig af udlandet. Eksporten er således den vigtigste ”driver” for økonomisk vækst.
De internationale markeder byder på nærmest
uanede muligheder, idet verdens befolkning ventes at fortsætte med at stige kraftigt de næste mange år. Samtidig øges velstanden. Dette ventes at
føre til kraftig vækst i verdenshandelen de næste
mange år.
DI ANALYSE
SIDE 84
Verdens befolkning
Mia. personer
<
10
9
8
7
6
5
4
Afrika
Asien
Latinamerika
Oceanien
Nordamerika
Europa
Kilde: FN.
3
2
1
0
2015
2020
2025
2030
2035
2040
Styrker inden for fødevarer, energi, miljø og klima. Væksten i befolkningen og i velstanden fører
til et øget pres på klodens naturressourcer. Her
har Danmark en række styrkepositioner, som vi
kan udnytte. Vi har for eksempel styrker inden for
ressourceeffektiv fødevare- og energiproduktion,
lige som vi har en række løsninger på miljø- og klimaudfordringer.
Det skal dog noteres, at langt hovedparten af væksten i verdensbefolkningen og en meget stor del
af velstandsstigningerne vil finde sted i Asien og
Afrika, hvor danske virksomheder ikke er så godt
repræsenteret endnu.
2045
2050
Det er i særlig grad den ældre del af verdens befolkning, der vil stige kraftigt. Dette giver nogle særlige
muligheder, idet vi har en række styrkepositioner
inden for eksport af medicin og sundhedsløsninger, der må forventes at vokse kraftigt i takt med
aldringen af verdensbefolkningen. Tendensen til
en aldring af befolkningen gør sig, i modsætning
til befolkningstilvæksten, også gældende på de
nære markeder.
Vores muligheder er dog ikke alene knyttet til de
store vækstområder på verdensmarkedet. Vi har
en meget diversificeret produktion med styrkepositioner inden for ganske mange områder.
Verdensbefolkning over 65 år
Mia. personer
<
1,8
1,6
1,4
1,2
Kilde: FN.
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Mindst udviklede lande
Mindre udviklede lande
Udviklede lande
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
DI ANALYSE
SIDE 85
Up-market eksport fordelt på brancher
Møbelindustri (2 pct.)
Anden fremstilling (3 pct.)
Transportmiddelindustri (2 pct.)
Øvrige erhverv (1 pct.)
Landbrug, fiskeri mv (6 pct.)
<
Kilde: Eurostat og DI-beregninger.
Fødevareindustri (11 pct.)
Maskinindustri (16 pct.)
Tekstilindustri (6 pct)
Træindusti (1 pct.)
Kemisk industri (6 pct.)
Elektronikindustri (16 pct.)
Metalindustri (6 pct.)
Medicinalindustri (18 pct.)
Gummi- og plastindustri (6 pct.)
Danmark har kvalitetsprodukter. De danske
virksomheder er traditionelt set gode til at levere
kvalitetsprodukter inden for en meget lang række
områder. Vores up-market produkter, dvs. produkter, der er i stand til en opnå en højere pris end
andre europæiske produkter inden for samme kategori1, er således spredt ud over stort set alle produktområder og brancher.
Vi skal dog arbejde aktivt for, at vi får udnyttet de
globale muligheder bedst muligt. Væksten er som
udgangspunkt højest på de fjernere markeder, og
derfor er en øget tilstedeværelse på disse markeder afgørende. Samtidig skal der arbejdes for at
øge væksten og markedsmulighederne på de nære
markeder via samarbejdet i EU.
ET BEDRE INDRE MARKED I EU
Det indre marked udgør et europæisk frihandelsområde af 31 europæiske lande, der giver danske
virksomheder adgang til 20 mio. virksomheder
og over 500 mio. forbrugere. Det indre marked
har øget samhandelen mellem medlemslandene
1 Det er kun muligt at udpege up-market produkter for vareeksporten, idet der
ikke er sammenlignelige internationale data for mængden af serviceydelser på et
tilstrækkeligt detaljeret niveau.
og skabt vækst og beskæftigelse i alle lande, herunder Danmark. Knap 2/3 af den samlede danske
eksport går til det indre marked, som dermed er
danske virksomheders største eksportmarked.
Henved 450.000 danske arbejdspladser er direkte
afhængige af den efterspørgsel, som kommer fra
det indre marked.
Derfor har danske virksomheders konkurrenceevne, produktivitet og vækstmuligheder nær sammenhæng med vilkårene på EU’s indre marked.
Disse vilkår har også betydning for virksomhedernes globale markedsadgang, fordi det indre marked kan bruges som afsæt til de globale markeder.
Princippet bag det indre marked er veletableret:
Fri bevægelighed for varer, tjenester, personer og
kapital. Den fri bevægelighed er gjort til virkelighed gennem fælles lovgivning og grundlæggende
principper, som har til formål at åbne de nationale
markeder og skabe konkurrence på tværs af grænserne til gavn for virksomheder og forbrugere.
Målet er at skabe bæredygtig vækst og udvikling
til gavn for hele samfundet.
DI ANALYSE
Udviklingsmuligheder i det indre marked. Men
der er stadig et stort uudnyttet potentiale. Det
skyldes dels, at de eksisterende regler ikke forvaltes og håndhæves ens og dels, at der stadig på flere
områder mangler den nødvendige infrastruktur.
Der findes fortsat nationale særregler, der blokerer for den fri bevægelighed og dermed også besværliggør danske virksomheders adgang til andre
europæiske markeder eller skaber forskellige konkurrencevilkår.
En anden problemstilling for konkurrencekraft
og innovation er, at der i de senere år har været en
tendens til, at ny EU-lovgivning gennem meget detaljerede krav pålægger virksomhederne væsentlige og ofte unødige administrative og ansvarsmæssige byrder.
Fortsat hindringer for varernes fri bevægelighed.
EU-Kommissionen har beregnet, at hvis man
fjernede alle hindringer alene for varernes fri bevægelighed, ville gevinsten være 375 mia. kr. Det
indre marked for tjenesteydelser indeholder også
et stort potentiale. I dag bliver kun 20 pct. af tjenesteydelserne leveret i et andet EU-land, selv om
servicesektoren udgør knap 70 pct. af EU’s BNP.
Det svarer til en handelsintegration på det indre
marked for tjenesteydelser på blot fem pct.
Til sammenligning er handelsintegrationen i det
indre marked for varer ca. 22 pct.2 EU-Kommissionen har beregnet, at hvis alle medlemsstater
implementerer servicedirektivet ligeså godt som
gennemsnittet af de fem bedste lande, vil det løfte
EU’s BNP med 2,6 pct.3 Et stærkere indre marked
for tjenesteydelser vil således styrke konkurrencen i Danmark, og dermed også produktiviteten i
servicesektoren.
REFORMVILJEN I EU SKAL STYRKES
Fremtidens udsigter for dansk vækst og beskæftigelse skabes i vid udstrækning i en europæisk
kontekst. Det økonomiske og politiske samar-
2 Kilde: Kommissionens bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2014,
COM(2013)785, af 13. november 2013. Handelsintegrationen beregnes som
gennemsnittet af import og eksport af varer og tjenesteydelser divideret med
BNP.
3 Kilde: COM (2012)261, on the implementation of the Services Directive, A
partnership for new growth in services 2012 – 2015. Og Kommissionens bidrag til
den årlige vækstundersøgelse 2013, COM(2012)752. 0,8 pct. fra igangværende
implementering og 1,8 pct. ved fuldstændig og korrekt implementering i alle
lande.
SIDE 86
bejde i EU er blevet styrket i forbindelse med den
økonomiske krise og har bidraget til at stabilisere
økonomien i Europa.
Men EU mangler stadig at skabe den velstand og
de arbejdspladser, der blev tabt, eller ikke blev
skabt, under krisen. Mange EU-lande er præget af
store problemer med offentlige underskud og en
manglende omstillingsevne. Europæisk fremgang
kan bidrage betydeligt til dansk vækst, men det
kræver gennemførsel af reformer i EU’s medlemslande.
Gennem EU’s strategi for vækst og jobs, og herunder det europæiske semester, koordineres de
økonomiske politikker i EU. Det er Danmarks vej
til indflydelse på, hvilke vækstskabende reformer
vores naboer implementerer, så det også gavner
Danmarks eksport til disse lande.
De centrale elementer i EU-Kommissionens økonomiske strategi er at øge især private investeringer, accelerere gennemførelsen af strukturelle
reformer og stræbe efter finanspolitisk konsolidering, der gavner væksten. I og med at krisen så
småt begynder at slippe sit tag, er reformviljen i en
række EU-lande dog begrænset.
En lavere oliepris, en favorabel euro/dollar valutakurs samt flere tiltag fra ECB og EU-Kommissionen betyder, at EU nu har et makroøkonomisk
afsæt, der bedre understøtter vækst. Men hvis den
spirende vækst- og jobskabelse skal gøres bæredygtig på længere sigt, kræver det et øget reformtempo, der forbedrer konkurrenceevnen og produktiviteten i alle EU’s medlemslande.
Udnyttes det nuværende makroøkonomiske vindue ikke, risikeres det tværtimod, at ECB’s kvantitative lempelser og EU-Kommissionens mere
fleksible tilgang til vurderingen af offentlige budgetter under Stabilitets- og Vækstpagten bliver
kontraproduktive.
DI ANALYSE
SIDE 87
vedpartens vedkommende finansieres via en øget
eksport, hvis vi skal undgå at få store og vedvarende underskud på betalingsbalancen. Der bliver
dermed en sammenhæng mellem væksten i økonomien og væksten i eksporten.
GLOBALE HANDELSAFTALER
Som en lille åben økonomi har Danmark en særlig stærk interesse i at fremme arbejdet med at få
indgået internationale aftaler, der kan øge efterspørgslen i verdensøkonomien. I den forbindelse
er det også helt centralt, at danske virksomheder
sikres bedre adgang til markederne uden for EU,
da det i høj grad er her, den globale vækst vil finde
sted i de kommende år.
I perioden fra 1992 til 2008, der var præget af en
nogenlunde uændret ekstern balance, steg BNP
med 2,1 pct. i gennemsnit om året, mens eksporten steg med 5,2 pct. Der er ikke nogen helt fast
sammenhæng mellem vækst i BNP og eksport ved
en uændret ekstern balance, men det er en fornuftig tommelfingerregel, at eksporten skal stige med
knap 2½ gange væksten i BNP, hvis overskuddet
på betalingsbalancen skal være nogenlunde uændret.
Det er også i Danmarks interesse at arbejde for
stærke internationale institutioner, der kan sikre,
at varer og tjenesteydelser flyder så frit som muligt
på de globale markeder, så danske virksomheder
ikke risikerer at blive diskrimineret på de globale
markeder. Eksempelvis har verdenshandelsorganisationen, WTO, virket som et yderst effektivt
bolværk mod protektionistiske initiativer, da den
globale krise slog ud i lys lue i 2008. Den gamle
form for protektionisme i form af høje toldmure
mv., som man så under den dybe økonomiske krise i 1930’er, udeblev stort set.
Eksporten skal stige med 5½ pct. om året. Hvis
vi frem til 2025 skal opnå en vækst på 2¼ pct. om
året, som skitseret i kapitel 2, skal eksporten således stige godt 5½ pct. om året, hvis overskuddet på
betalingsbalancen skal fastholdes. Overskuddet er
dog i udgangspunktet rekordhøjt, og derfor kan
et overskud på betalingsbalancen fastholdes, også
med en vækst i eksporten på kun fem pct. om året.
DI’s mål – Eksporten skal øges
En stadig større del af det, vi forbruger i Danmark, stammer fra import. Derfor stiger importen
væsentligt hurtigere end væksten i den samlede
økonomi. Den øgede import skal for langt ho-
Frem til 2025 ventes der en gennemsnitlig vækst i
verdensøkonomien på 3,6 pct. om året4. Væksten
er dog højest på de fjernere eksportmarkeder, hvor
den danske tilstedeværelse er relativt mindre end
Eksportens andel af BNP
Forventet udvikling uden yderligere tiltag og med DI’s 2025-plan
Pct.
<
80
70
60
Anm.: E
ksporten er fremskrevet med
markedsvæksten tillagt en forventet gevinst af markedsandele som
følge af de seneste års svækkelse
af den effektive kronekurs. Energi
eksporten følger dog den forventede produktion.
50
40
30
20
10
0
1970
Kilde: Danmarks Statistik
og DI-beregninger.
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
4 Ifølge Consensus Economics Long Term Forecast.
DI ANALYSE
på nærmarkederne. Derfor er den sammenvejede
forventede BNP-vækst på de danske eksportmarkeder kun 2,2 pct. om året frem til 2025.
En vækst i BNP på 2,2 pct. på Danmarks eksportmarkeder giver erfaringsmæssigt anledning til en
vækst i efterspørgslen efter importvarer på godt
4½ pct.
De danske eksportvirksomheder forventes at
kunne hente nogle gevinster i form af vundne
markedsandele på den korte bane på grund af
den sidste tids forbedrede konkurrenceevne, ikke
mindst som følge af svækkelsen af den danske
krone. Desuden skal der tages højde for, at dele
af eksporten ikke følger væksten på markederne,
men er begrænset af naturressourcer (olie og en
række fødevarer).
Tages der højde for dette, bør en vækst i BNP på
eksportmarkederne på 2,2 pct. om året give anledning til en vækst i dansk eksport på knap 4½ pct.
om året, såfremt bidraget fra ændringer i konkurrenceevnen fremadrettet er neutralt.
Eksporten fylder til stadighed en større del i den
samlede danske økonomi, og det ventes at fortsætte frem mod 2025. På baggrund af ovenstående
beregninger skønner DI, at eksporten frem mod
2025 vil kunne udgøre op mod 70 pct. af økonomien i fravær af nye tiltag.
Væksten på vores eksportmarkeder vil dog ikke
være tilstrækkelig til at sikre en fremgang i dansk
økonomi på 2¼ pct. om året samtidig med en fast-
SIDE 88
holdelse af et overskud på betalingsbalancen. Der
er behov for at løfte væksten i eksporten yderligere. Uden yderligere tiltag kan der næppe opnås en
balanceret vækst i BNP på mere end to pct.5 om
året frem til 2025.
Mål om en eksportandel på 75 pct. af BNP i 2025.
For at sikre en balanceret vækst på 2¼ pct. frem
mod 2025 har DI sat det mål, at:
—— Eksporten skal udgøre mindst tre fjerdedele
af BNP.
Et yderligere løft i væksten i eksporten og BNP
kan opnås ved:
—— En forbedret konkurrenceevne.
—— Forbedrede internationale handelsaftaler.
—— Et bedre fungerende og udvidet indre marked.
—— Højere vækst i udlandet blandt andet via
indfrielse af en række af EU’s mål.
—— En øget dansk tilstedeværelse på
højvækstmarkederne.
Hvis det lykkes at sikre en relativt høj vækst og
en bedre konkurrenceevne i de kommende år, må
dette antages også at ville medføre, at Danmark
igen bliver mere attraktiv for udenlandske investorer. Vi har i de senere år haft store problemer med
at tiltrække udenlandske investeringer, hvilket har
ført til et stadigt større gab mellem de indgående
og udgående direkte investeringer.
5 En eksportvækst på 4½ pct. kan som udgangspunkt trække en vækst på 1,8 pct.
Men betalingsbalanceoverskuddet er så stort, at vi gennem en ti-årig periode
kan have en mervækst på 0,2 pct. om året uden helt at fjerne overskuddet på
betalingsbalancen.
DI ANALYSE
SIDE 89
Direkte investeringer ind og ud af Danmark
Beholdning af direkte investeringer, ekskl. gennemløb
Mia. kr.
<
1.200
1.000
Indgående
Udgående
800
Anm.: 2 014 er beregnet ud fra
strømstatistikken.
600
Kilde: D
anmarks Statistik.
400
200
0
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Vi skal tiltrække flere udenlandske investorer.
Udenlandske investorer bringer typisk know-how
med til landet, som kan være med til at øge produktiviteten i Danmark. Det er derfor et problem,
at vi samlet set ikke har været i stand til at tiltrække direkte investeringer fra udlandet i de senere år.
Den samlede beholdning af udenlandske direkte
investeringer har været stort set uændret de seneste fem år, mens der har været fortsat vækst i danske investeringer i udlandet.
Når der tales om et stigende investeringsgab, skal
man huske på, at det ikke er væksten i de danske
investeringer i udlandet, der er et problem. Vi bør
glæde os over, at de danske virksomheder opererer globalt og derigennem styrker deres forretning. Problemet opstår, når de globalt orienterede
udenlandske virksomheder vælger Danmark fra i
deres globaliseringsstrategier og investerer i andre
lande end Danmark.
DI’s løsninger – Internationale
muligheder udnyttes bedre
De mest attraktive midler til at sikre højere vækst i
eksporten er øget og forbedret adgang til eksportmarkederne samt øget vækst i udlandet. Vi skal
derfor arbejde aktivt for at sikre øget frihandel i
2012
2013
2014
både EU og i verden mere generelt. Samtidig skal
vi arbejde for at sikre højere vækst i EU-landene,
hvor vi via EU-samarbejdet har en vis indflydelse
på den førte økonomiske politik.
BEHOV FOR MERE FRIHANDEL I ET GLOBALT
PERSPEKTIV
I verdenshandelsorganisationen (WTO) er der i
flere år blevet forhandlet om at skabe bedre rammer for verdenshandlen. Ambitionen er at reducere toldbarrierer og tekniske handelshindringer
globalt. En global aftale vil give danske virksomheder markant bedre muligheder for at sælge deres varer til vækstmarkederne i især Asien. Derfor
er det vigtigt, at EU og Danmark fortsat ihærdigt
presser på i WTO for at få afsluttet forhandlingerne – og i øvrigt sikre et ambitiøst forhandlingsresultat. Det vil kunne give den samlede verdenshandel et tiltrængt skub fremad – til fordel for
dansk eksport.
Mere frihandel med service og grønne produkter. EU skal dernæst arbejde for, at der i WTO
opnås enighed om sektoraftaler, der skaber incitamenter, der gør det mere attraktivt at handle med
grønne produkter og serviceområdet. Det vil være
en fordel for dansk erhvervsliv, der er førende på
området – og samtidig være til gavn for miljøet.
DI ANALYSE
DI’s forslag omkring forbedrede globale muligheder
>> Behov for mere frihandel i et globalt perspektiv
—— EU skal være en proaktiv part i forhandlinger af multilaterale sektoraftaler i WTOregi. Det gælder først og fremmest forhandlingerne om en grøn frihandelsaftale og en
liberalisering af tjenesteydelser.
—— EU skal årligt indgå mindst to bilaterale handelsaftaler. For at nå dette skal der
løbende forhandles med tre til fire væsentlige handelspartnere.
—— På nationalt niveau skal der være et endnu skarpere fokus på at få virksomhederne
ud på eksportmarkederne. Det skal ske gennem øget brug af økonomisk diplomati,
opprioritering af den kollektive eksportfremmeindsats samt et stærkere samspil
mellem handel og udviklingspolitik.
>> Frihandel i EU – Det indre marked
—— Få eksisterende EU-lovgivning til at virke bedre gennem korrekt forvaltning og
effektiv håndhævelse.
—— Ny EU-lovgivning skal være fleksibel og forenelig med ny teknologi.
—— Nationale særregler skal forbeholdes tilfælde, hvor dokumenterede forskelle kræver
det. Konsekvensanalyser skal udarbejdes.
>> Behov for reformer i mange EU-lande
—— Det nuværende makroøkonomiske klima skal udnyttes til at fremtidssikre økonomien
og sikre et stærkt europæisk marked, der kan aftage danske produkter og services.
—— Finanspolitisk konsolidering og strukturelle reformer i Europa er afgørende, hvis
bæredygtig vækst skal understøttes på længere sigt.
—— Koordinationen af den økonomiske politik i EU skal forbedres, så reformviljen
i medlemslandene styrkes. Det vil have positive effekter på det private
investeringsniveau og dermed for vækst- og jobskabelse i EU.
SIDE 90
DI ANALYSE
Flere bilaterale aftaler. EU forhandler bilateralt
med en række af vores væsentligste handelspartnere. Her skal det først og fremmest være en
prioritet at få færdigforhandlet de igangværende handelsaftaler med USA og Japan, så danske
virksomheder får endnu bedre markedsadgang på
disse vigtige markeder. EU skal desuden prioritere at få implementeret de allerede afsluttede forhandlinger med Singapore, Canada og Vietnam så
hurtigt som muligt.
På nationalt niveau er det vigtigt, at den danske
regering har et skarpt fokus på, hvordan det officielle Danmark mest effektivt kan understøtte
danske virksomheder på eksportmarkederne. Der
skal fortsat arbejdes med at opprioritere indsatsen
med økonomisk diplomati og sikres tilstrækkeligt
fokus på kollektiv erhvervsfremme.
De fælles erhvervsfremstød bidrager effektivt til
virksomhedernes internationalisering, konkurrenceevne og eksport. Fremstødene er et vigtigt
værktøj for danske virksomheder, når de skal ind
på nye markeder eller fastholde og udbygge kontakter på eksisterende markeder. Officielle fremstød, hvor et medlem af kongehuset eller ministre
står i spidsen, er samtidig en vigtig platform for
bredere markedsføring af Danmark og danske
kompetencer. Her går det offentlig-private hånd i
hånd i et velfungerende samarbejde. Dette samarbejde skal styrkes i de kommende år.
Bedre samspil mellem handel og bistand. Dernæst skal der sikres et langt bedre samspil mellem handel og udviklingsbistand. Et stigende
antal danske virksomheder har aktiviteter og
interesser i de regioner, som Danmark giver udviklingsbistand til. Samtidig efterspørger mange
udviklingslande handel og investeringer frem for
udviklingsbistand. Derfor har både virksomheder
og udviklingslande længe peget på fordelene ved
i højere grad at bruge udviklingsbistanden til at
bane vejen for virksomhedernes aktiviteter. Danida skal også have større fokus på virksomheds-
SIDE 91
relaterede aktiviteter, når den mere traditionelle
bistand udfases.
Der skal også fokuseres målrettet på at skabe de
rette rammevilkår i udviklingslande og på emerging markets, særligt gennem bekæmpelse af korruption og etablering af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Desuden bør det sikres, at de rette
finansieringsinstrumenter er tilgængelige for virksomhederne, herunder garantier, lån, egenkapital
og støtteordninger.
FRIHANDEL I EU – DET INDRE MARKED
DI vil frem mod 2025 arbejde for, at det indre marked kommer til at fungere optimalt. Indsatsen skal
forbedre danske virksomheders eksportmuligheder i Europa til gavn for virksomhedernes vækst,
beskæftigelse, produktivitet og konkurrenceevne.
Eksisterende regler skal implementeres bedre.
De fælles EU-regler, som allerede er skabt, skal
bringes til at fungere i praksis. Medlemsstaterne
skal omsætte reglerne korrekt til national lov. Det
gælder bl.a. servicedirektivet, som stadig ikke er
implementeret fuldt ud i alle medlemslande.
Eventuelle nationale særregler eller branchestandarder, som uretmæssigt hindrer grænseoverskridende handel med produkter og tjenesteydelser,
skal fjernes. Særligt byggesektoren, rådgivningsbranchen og fremstillingssektoren, der i stigende
grad knytter serviceydelser til produkterne, har
stor økonomisk betydning i Europa, og der gemmer sig et stort potentiale for øget grænseoverskridende handel inden for disse sektorer.
Der skal være et langt bedre grænseoverskridende
samarbejde om fortolkning af fælles indre markeds regler for varer og tjenester for at forebygge
forskelle i administration og håndhævelse i de forskellige medlemslande. For Danmark vil det være
særlig relevant at benytte det nordiske samarbejde
som udgangspunkt i den forbindelse.
DI ANALYSE
Mere transparent implementering af EU-regler.
Når EU-regler implementeres i Danmark, bør der
sikres langt større transparens under processen,
uanset om implementering sker ved lov eller bekendtgørelse. Politikere og andre interessenter
bør kende konsekvenserne af eventuelle danske
særkrav: Hvad de vil betyde for samfundsøkonomien og for erhvervslivet, og om de kan retfærdiggøres ud fra reelle forskelle i forhold til andre
lande.
Klarere retningslinjer for nationale regler. Medlemsstaterne skal i højere grad respektere de
grundlæggende principper bag det indre marked
og den fri bevægelighed, herunder princippet om
gensidig anerkendelse. EU-Kommissionen bør
udarbejde klare retningslinjer for, hvorledes en
medlemsstat bør dokumentere behovet for og
konsekvenserne af en eventuel planlagt, national
særregel.
Samtidig bør der etableres en hurtigt-arbejdende
klageinstans på europæisk niveau, hvor tvister
mellem en virksomhed og et medlemsland omkring markedsadgang hurtigt kan afgøres. Det nuværende SOLVIT-system fungerer fint ved administrative fejldisponeringer, men kan ikke afgøre
sager, der bunder i særlig national lovgivning.
SIDE 92
Den nye EU-Kommission, der tiltrådte i november 2014, har erkendt behovet for, at ny lovgivning
understøtter virksomheders vækst og konkurrenceevne. DI vil holde denne og den næste EU-Kommission fast på denne dagsorden. Det er særligt
vigtigt, at ny lovgivning er fleksibel og forenelig
med ny teknologi. Ny lovgivning bør således heller ikke indeholde uforholdsmæssigt, detaljerede
regler om mærkning, miljøkrav, tekniske krav, dokumentationskrav og krav til virksomheders styring og ledelse.
Udvikling af fleksible standarder. Fælles europæiske standarder understøtter den fri bevægelighed
i det indre marked, men det er vigtigt, at standarder udvikles ud fra og baseres på markedets behov
og anvendes fleksibelt, så videre udvikling og innovation fremmes.
Myndigheder, erhvervsliv og forbrugere skal involveres mere bredt i udvikling af standarder. Målet skal være et øget samarbejde på internationalt
niveau for at sikre global markedsadgang. Øget
anvendelse af internationale standarder kan også
være med til at skabe en åbning i forhandlingerne
om en transatlantisk frihandelsaftale.
BEHOV FOR REFORMER I MANGE EU-LANDE
Ny EU-lovgivning skal understøtte vækst og
konkurrenceevne. Ny EU-lovgivning om indre
markeds forhold skal understøtte virksomheders
vækst og konkurrenceevne og åbne op for udvikling af nye innovative produkter og services. Med
den hastige økonomiske og tekniske udvikling vil
det også fremover være nødvendigt at vedligeholde og udvikle den fælles EU-lovgivning. Det skal
dog ske på en måde, der understøtter funktionen
af det indre marked.
Der er brug for handling nu, hvis offentlig gæld
og underskud skal nedbringe, og det private investeringsniveau hæves, så der igen kan skabes velstand i EU. Udviklingen i lande som Spanien og
Irland, der begge var blandt de mest udfordrede
under krisen, viser, at gennemførsel af reformer
hurtigt kan give resultater i form af øget økonomisk aktivitet.
DI ANALYSE
Behov for strukturreformer. Hvis EU skal opnå
sin målsætning om flere investeringer og finanspolitisk ansvarlighed, spiller gennemførelsen af
strukturreformer den afgørende rolle. EU-Kommissionen har lanceret en investeringsplan og kan
gøre meget gennem bedre regulering, udviklingen
af et digitalt indre marked og et indre marked for
energi samt gennem en videreudvikling af det indre marked for produkter og tjenesteydelser. Men
medlemsstaterne har den afgørende kompetence
til at reformere arbejds-, produkt- og tjenestemarkederne, og der kan hentes store gevinster her.
Reformer på mange områder. Hvert land i EU
er forskelligt, men DI anbefaler generelt, på linje
med EU-Kommissionen og OECD, reformer inden for seks overordnede områder, der kan styrke det enkelte medlemslands konkurrenceevne,
hæve væksten og samtidig have positive synergieffekter i hele Europa:
—— Skab større dynamik på arbejdsmarkederne,
så beskæftigelsen øges. Sænk skatten på
arbejde, så skattekilen mindskes, uddan
til arbejdsmarkedets behov, opgrader
erhvervs- og vekselsuddannelsessystemerne,
målret indsatsen overfor langtidsledige,
integrer flere på arbejdsmarkedet, styrk
mobiliteten mellem EU’s lande og sørg for,
at reallønnen ikke stiger mere end væksten i
produktiviteten.
SIDE 93
—— Lav pensionsreformer, der fremtidssikrer
økonomien. Knyt den lovbestemte
pensionsalder direkte til forventet levetid.
—— Gør produkt- og tjenestemarkederne mere
velfungerende. Opgrader infrastrukturen
og liberaliser servicesektoren. Implementer
servicedirektivet, så der skabes klarhed om
regler for virksomheder, der tilbyder tjenester
på tværs af grænser. Fjern barrierer inden
for krav til selskabsformer og kapital, styrk
den gensidige anerkendelse og mindsk de
administrative byrder.
—— Lav bedre rammevilkår for private
investeringer. Skab bedre muligheder for
offentlig-private partnerskaber og styrk deres
udbytte. Gør iværksætteri lettere, billigere og
mere attraktivt.
—— Styrk investeringer i forskning, udvikling og
uddannelse. Viden og menneskelig kapital
skaber vækst.
—— Effektiviser offentlig administration. Mere
enkel tilgang og mere digital tilgang for
borgere og virksomheder. Lav lovgivningen
simpel og gennemfør institutionelle reformer,
der letter gennemførslen af økonomiske
reformer.
DI arbejder sammen med vores 39 europæiske
søsterorganisationer for at styrke det nationale
ejerskab og implementeringen af disse anbefalinger i EU-medlemsstaterne.
DI ANALYSE
SIDE 94
Reformer og øget eksport kan give højere efterspørgsel
Årlig vækst i dansk BNP frem mod 2025
Pct.
3,0
2,5
Forbedring af konkurrenceevnen og øget
eksport til vækstmarkederne
2,0
1,5
1,0
0,5
<
Reformer i andre lande
Udbygning og forbedring
af det indre marked
Bedre internationale
handelsaftaler
Potentiale
fra betalingsbalanceoverskud
Udgangspunkt uden yderligere
tiltag og forbedringer
af konkurrenceevnen
0,0
– Dansk vækst øges
Internationale handelsaftaler, forbedringer af det
indre marked og øget reformtempo i EU stiller alt
sammen krav om international enighed. Det er
noget, både Danmark og DI arbejder på at bakke
op om i europæiske og internationale fora, men
som vi i sagens natur ikke kan bestemme selv. Der
er dog givetvis et meget betydeligt potentiale i en
fuld gennemførelse af de erklærede europæiske og
internationale målsætninger.
Det skønnes dog med betydelig usikkerhed, at nye
strukturreformer i EU i det kommende årti kan
løfte dansk vækst med op imod 0,1 procentpoint
om året. Potentialet er betydeligt større, men viljen til reformer er som nævnt ret svag.
EU-kommissionen skønner6, at en bedre implementering af EU’s indre marked kan løfte niveauet
for dansk BNP med 0,5 pct. i det, de betegner som
det centrale scenarie. Det fulde potentiale er dog
langt større.
6 European Economy Economic Papers 456, June 2012: The economic impact of
the Services Directive: A first assessment following implementation.
Der vil være meget betydelige effekter, hvis den
nuværende WTO-runde afsluttes med et positivt
resultat, lige som der er meget betydelige potentielle effekter ved bilaterale internationale handelsaftaler. Men der hersker betydelig usikkerhed
om, hvad der vil blive gennemført, som også kan
nå at få effekt inden for en periode på 10 år. Der
er forsigtigt indlagt en niveau-effekt på 0,5 pct.
af BNP frem til 2025 som følge af mere frihandel
med lande uden for det indre marked.
Som nævnt tidligere, kan vi frem til 2025 opnå en
vækst i størrelsesordenen 1,8 pct. uden yderligere
tiltag i forhold til konkurrenceevne og markedsadgang og med et uændret stort overskud på betalingsbalancen. Nedbringes overskuddet på betalingsbalancen, kan væksten øges til omkring to
pct. om året, uden at der opstår balanceproblemer.
Den resterende vækst skal hentes via et bedre fungerende EU og indre marked, bedre markedsadgang uden for EU og via yderligere forbedringer af
dansk konkurrenceevne frem til 2025. Alle disse
resterende tiltag vil medvirke til at løfte eksport
andelen i dansk økonomi.
DI ANALYSE
SIDE 95
DI ANALYSE
SIDE 96
DI’s samlede forslag
97
DI’s forslag til skatteog afgiftslempelser
98DI’s forslag der sikrer lavere forbrugsandel
og en effektiv offentlig sektor
99
DI’s forslag til reformer på arbejdsmarkedet
100DI’s forslag til reformer på uddannelsesområdet
101DI’s forslag til at øge produktiviteten og innovationen
102DI’s forslag omkring forbedrede globale muligheder
DI ANALYSE
DI’S FORSLAG TIL SKATTEOG AFGIFTSLEMPELSER
>> Konkurrencedygtig beskatning på lønindkomst og forbrug
—— Topskatten afvikles og loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffes.
—— Grænsehandelsdrivende afgifter sænkes inden for et samlet råderum på 1,4 mia. kr.
efter adfærd.
—— Bilbeskatningen omlægges til løbende beskatning baseret på tekniske kriterier.
>> Konkurrencedygtige afgifter og politisk bestemte omkostninger på virksomhederne
—— Fuld omlægning af PSO-betalingen (finansieret via grøn check og offentlige
besparelser).
—— CO2-afgift på proces reguleres til CO2-kvoteprisen og CO2-afgift på kvoteomfattet
varmeforbrug ophæves.
—— NOx-afgiften afskaffes.
—— Arbejdsskadeafgiften afskaffes.
—— Forlystelsesparker får adgang til proceslempelse (el-afgift).
—— Fuld fradragsret for restaurationsmoms.
—— Kommunal dækningsafgift sænkes med samlet 75 pct. i forhold til 2011-niveau.
—— G-dagene (arbejdsgiverbetalt dagpengeperiode) afskaffes, og den arbejdsgiverbetalte
sygedagpengeperiode begrænses til højst to uger.
—— Omkostningsgodtgørelse for selskaber i skattesager genindføres.
>> Konkurrencedygtige skatter på investeringer
—— Selskabsskatten sænkes gradvis, så den matcher gennemsnittet blandt øvrige mindre
lande i det indre marked og ligger under niveauet i hver af de fem største økonomier
(anslået 13 pct. i 2025).
—— Begrænsning på udnyttelse af fremførte underskud fjernes.
—— Afskrivningsregler analyseres og justeres, så de afspejler realøkonomisk afskrivning.
—— Kildeskat på udbytter til udenlandske institutionelle investorer afskaffes.
—— Kapital- og aktieindkomstbeskatningen simplificeres og reduceres til maks. 32,9 pct.
(eksklusive kirkeskat).
—— Ligningslovens § 7 H vedrørende beskatning af medarbejderaktier genindføres.
—— Samlet sammenhængende forbedring af vilkårene for generationsskifte i
familievirksomheder og virksomhedsoverdragelse til en erhvervsdrivende fond.
SIDE 97
DI ANALYSE
DI’S FORSLAG DER SIKRER LAVERE
FORBRUGSANDEL OG EN EFFEKTIV
OFFENTLIG SEKTOR
>> Lavere forbrugsandel
—— Realvæksten i det offentlige forbrug skal som udgangspunkt reduceres fra
0,9 til 0,3 pct. i gennemsnit pr. år i perioden 2016 – 2025.
—— Væksten i den private sektor skal øges gennem højere produktivitet og arbejdsudbud.
—— Hvis de øvrige forslag i DI’s 2025-plan gennemføres, så der kommer yderligere gang
i den private vækst, kan realvæksten i det offentlige forbrug hæves til ca. 0,6 pct.
i gennemsnit pr. år i perioden 2016 – 2025.
>> Konkurrenceudsættelse
—— Indfør krav om, at den offentlige sektor konkurrenceudsætter 45 pct. af
driftsopgaverne i 2025.
—— Ambitiøs offentlig digitaliseringsstrategi, som ikke pålægger erhvervslivet byrder.
SIDE 98
DI ANALYSE
DI’S FORSLAG TIL REFORMER
PÅ ARBEJDSMARKEDET
>> Færre skal være på offentlig forsørgelse
—— Et nyt og sammenhængende ydelsessystem.
—— Indførelse af loft over kontanthjælpen.
—— Genindførelse af varighedsbegrænsningen for sygedagpengemodtagere og færre
forlængelsesmuligheder.
—— Ny førtidspensionsordning med gradueret sats baseret på arbejdsevne, centraliseret
visitation og revisitering af nuværende førtidspensionister.
—— Et mere effektivt beskæftigelsessystem og mere fokus på rådighed og sanktioner.
—— Reduktion af varslet for indekseringen af pensionsalderen til 10 år og efterlønsalderen
til syv år.
—— Fremrykning af det planlagte løft i efterlønsalderen i 2022 – 2023 til 2020 – 2021, så
folkepensionsalderen kan reguleres første gang i 2025 med vedtagelse i 2015.
>> Udenlandsk arbejdskraft skal have nemmere adgang
—— Lønkravet for beløbsordningen skal sænkes fra 375.000 kr. til 325.000 kr.
—— Positivlisten i jobkortordningen skal udvides, så den også omfatter faglærte
kompetencer på de mangelområder, der indgår i opgørelserne over forgæves
rekrutteringer fra Beskæftigelsesministeriet.
—— Administrative barrierer for virksomhederne i forhold til at rekruttere arbejdskraft
fra udlandet skal reduceres.
—— Øget indsats for at tiltrække og fastholde udenlandske studerende.
SIDE 99
DI ANALYSE
DI’S FORSLAG TIL REFORMER
PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
—— Omlægning af det nuværende tilskud til elever, der tager 10. klasse på efterskoler, så
det i stedet målrettes svagere elever.
—— Adgangskrav til gymnasiet på et karakterniveau på 4 i dansk og matematik.
—— Konsekvent opfølgning på målene fra erhvervsuddannelsesreformen.
—— Fokus på, at praktikcentrene lever op til deres ansvar med at inddrage flere
virksomheder i uddannelse af faglærte.
—— Større synlighed af ledige praktikpladser og et mere gennemsigtigt praktikmarked.
—— Gennemførelse af DI’s syv forslag mod ingeniørmangel.
—— Stigning i taksterne til universitetsuddannelserne med 5.000 kr. til mere undervisning
og feedback.
—— Genindførelse af taxameter til eliteuddannelser, så der kommer flere tilbud til de
allerdygtigste studerende.
—— Justering af Fremdriftsreformen.
SIDE 100
DI ANALYSE
DI’S FORSLAG TIL AT ØGE
PRODUKTIVITETEN OG
INNOVATIONEN
>> Danmark som videnmagnet
—— De samlede offentlige forskningsinvesteringer skal øges til 1,5 pct. af BNP
frem mod 2025.
—— Den tekniske forskning skal udgøre mindst 20 pct. af de samlede offentlige
forskningsinvesteringer.
—— Der skal etableres flere og bedre forskningssamarbejder mellem virksomheder
og universiteter.
>> Infrastruktur
—— Der skal udarbejdes en masterplan for de trafikale investeringer frem mod 2030,
hvor prioriteringen tager afsæt i samfundsøkonomisk afkast samt vurderinger af
projekternes erhvervsmæssige betydning.
—— Der skal lægges en national luftfartsstrategi, der sikrer den internationale
tilgængelighed for Danmark og for danske virksomheder.
—— Investeringslysten i digital infrastruktur skal fremmes.
>> En effektiv energiomstilling
—— Der skal opbygges et markedsorienteret og bæredygtigt energisystem, der leverer
energi til konkurrencedygtige priser og sikrer energiforsyningssikkerheden.
—— De fremadrettede energi- og klimapolitiske målsætninger skal opfyldes på en måde,
der understøtter virksomhedernes vækst, beskæftigelse og produktivitet bedst muligt.
>> Bæredygtig anvendelse af ressourcerne
—— Der skal sikres markedsgørelse og regelforenkling på affaldsområdet, så valget af
sekundære ressourcer ikke hindres af regler og bureaukrati.
—— Der skal være et fortsat fokus på en effektiv, sikker og konkurrencedygtig vandog spildevandsforsyning.
—— Der skal sikres en mere nuanceret og risikobaseret tilgang til regulering af stoffer
og produkter.
>> Færre byrder, mindre bøvl og bedre regulering
—— Virksomhedernes bøvl og byrder skal defineres bredt.
—— Mandatet for Virksomhedsforum for enklere regler skal udvides til også at omfatte
forslag til forenkling, der kan have mindre provenueffekter.
—— De administrative og erhvervsøkonomiske byrder skal reduceres med fem mia. kr.
frem mod 2025 i forhold til niveauet i 2015.
—— Danske særregler og overimplementering af EU-lovgivning skal reduceres.
—— Der skal følges op på Produktivitetskommissionens anbefalinger til øget konkurrence
og bedre regulering.
SIDE 101
DI ANALYSE
SIDE 102
DI’S FORSLAG OMKRING FORBEDREDE
GLOBALE MULIGHEDER
>> Behov for mere frihandel i et globalt perspektiv
—— EU skal være en proaktiv part i forhandlinger af multilaterale sektoraftaler i WTOregi. Det gælder først og fremmest forhandlingerne om en grøn frihandelsaftale og en
liberalisering af tjenesteydelser.
—— EU skal årligt indgå mindst to bilaterale handelsaftaler. For at nå dette skal der
løbende forhandles med tre til fire væsentlige handelspartnere.
—— På nationalt niveau skal der være et endnu skarpere fokus på at få virksomhederne
ud på eksportmarkederne. Det skal ske gennem øget brug af økonomisk diplomati,
opprioritering af den kollektive eksportfremmeindsats samt et stærkere samspil
mellem handel og udviklingspolitik.
>> Frihandel i EU – Det indre marked
—— Få eksisterende EU-lovgivning til at virke bedre gennem korrekt forvaltning og
effektiv håndhævelse.
—— Ny EU-lovgivning skal være fleksibel og forenelig med ny teknologi.
—— Nationale særregler skal forbeholdes tilfælde, hvor dokumenterede forskelle kræver
det. Konsekvensanalyser skal udarbejdes.
>> Behov for reformer i mange EU-lande
—— Det nuværende makroøkonomiske klima skal udnyttes til at fremtidssikre økonomien
og sikre et stærkt europæisk marked, der kan aftage danske produkter og services.
—— Finanspolitisk konsolidering og strukturelle reformer i Europa er afgørende, hvis
bæredygtig vækst skal understøttes på længere sigt.
—— Koordinationen af den økonomiske politik i EU skal forbedres, så reformviljen
i medlemslandene styrkes. Det vil have positive effekter på det private
investeringsniveau og dermed for vækst- og jobskabelse i EU.
DI’s 2025-plan – Nye mål for et stærkt Danmark er DI’s bud på en
langsigtet og sammenhængende plan for Danmark frem mod 2025.
DI ønsker, at Danmark forsat skal være et velstående land med en
høj grad af privat og offentlig velfærd. Det kræver, at vi gør en indsats for at forblive blandt verdens rigeste lande.
2025-planen opstiller på den baggrund fem strategiske målsætninger, 11 konkrete mål og en række konkrete politiske forslag til,
hvordan vi skal udvikle det danske samfund over de næste ti år.
Vi skal få folk fra offentlig forsørgelse i job, skattetrykket skal sænkes markant, virksomhederne skal have bedre rammevilkår, vi skal
investere mere i forskning, udvikling, uddannelse og infrastruktur og
vi skal have en mere effektiv offentlig sektor, der fylder mindre.
Bliver planen realiseret, vil det løfte den danske velstand med
120 mia. kr. i 2025, øge antallet af privat beskæftigede med over
135.000 fuldtidspersoner i 2025 og sikre, at der som minimum er
balance på de offentlige budgetter i 2025 og i årene derefter.
LÆS MERE PÅ DI.DK/2025
> DI – Dansk Industri 1787 København V Telefon 3377 3377 di@di.dk di.dk

DI`s 2025-plan - Dansk Industri

Transcription

Similar documents

Produktion 2025 - Region Midtjylland

Kort over Hvidovre Hospital

Ryleholmen 18_HV - Sheet: 1 - Beliggenhedsplan

Markedsfokus på Grækenland

Markedsfokus på Indien

50-års oversigten - Danmarks Statistik

grafisk design maa mdd christina morgenstjerne thomas borg