Den sunde fællessang

Den sunde fllessang
Kira Vibe Jespersen Bachelor i Psykologi, Musikterapistuderende, 5. semester.
Kontakt: kiravibe@hum.aau.dk
Sangen har lysning og derfor
det at synge sammen giver en positiv for-
den gyder over dit arbejd forkla-
andring af deltagernes emotionelle tilstand,
relsens skin; sangen har varme
er et gennemgående fund i adskillige under-
og derfor den bryder stivhed og
søgelser (Beck et al. 2000; Valentines & E-
frost, så det tør i dit sind.
vans 2001; Unwin et al. 2002; Kreutz et al.
2004). Disse resultater bekræfter således, at
B. Bjørnson, 1872
Det er en udbredt antagelse, at fællessang fremmer glæde, velbendende og kan
skabe bånd mellem mennesker. Dette ses
blandt andet i forbindelse med Sangens År
2008, hvor der på den tilknyttede hjemmeside (www.sangensaar.dk ) står, at hele Danmark igen skal mærke glæden ved sang. Jeg
er selv meget glad for fællessang og som
musikterapistuderende på 4. semester ville jeg undersøge, om der ndes videnskabeligt belæg for disse antagelser om at fællessang øger glæde og velbendende, samt
hvilke faktorer der kunne tænkes at påvirke
denne eekt. Det har jeg gjort ved at analysere den allerede eksisterende forskning på
området samt at udføre en kvantitativ eektundersøgelse. Baggrunden for undersøgelsen var et ønske om at nde mere viden om
området for bedre at kunne udnytte fællessang i en musikterapeutisk behandlingssammenhæng. Denne viden skulle således danne
baggrund for at kunne tilrettelægge fællessangen, så den giver det bedst mulige eekt
i forhold til målet med behandlingen.
fællessang generelt giver bedre humør.
Et andet mere bemærkelsesværdigt resultat er, at fællessang ser ud til at aktivere dele af immunforsvaret. I et studie af
Beck et al. (2000) blev der for første gang
vist en respons i immunforsvaret, målt som
secretory immunoglobin A, ved deltagelse
i korøvning og koncert. Denne iagttagelse
er siden blevet understøttet af Kreutz et
al. (2004), men mekanismerne, hvorved immunforsvaret kan aktiveres af det at synge
sammen, er endnu ikke kendte. Disse resultater peger dog på, at fællessang kan have
en positiv virkning i bekæmpelsen af somatiske sygdomme.
En begrænsning er, at de este af disse
undersøgelser er udført på etablerede kor.
Det vil sige at de undersøgte mennesker er
folk, der tilsyneladende godt kan lide at synge og sandsynligvis er gode til det. Det er
derfor ikke sikkert, at man ville nå til de
samme resultater med et tilfældigt udsnit af
befolkningen. Der er dog ét studie, som har
undersøgt en gruppe frivillige ikke-sangere
og som stadig viser en positiv ændring i humør (Unwin et al. 2002).
Glde og styrket immunforsvar
Egen undersgelse
Tidligere undersøgelser af fællessang har i-
Ud fra disse forudgående undersøgelser de-
sær beskæftiget sig med fællessangens ind-
signede jeg min egen undersøgelse, hvor jeg
virkning på deltagernes stemningsleje. At
undersøgte eekten af fællessang i forhold
14
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Den sunde fllessang
til velbendende. Velbendende blev må-
Undersøgelsen blev udformet som en
lt ud fra personens placering på 9 skalaer
kvantitativ undersøgelse, hvor deltagerne
som var: trist-glad, utryg-tryg, bekymret-
udfyldte et ark med alle de nævnte skala-
ubekymret, træt-fuld af energi, anspændt-
er umiddelbart før og efter en times fæl-
afslappet, rastløs-rolig, stresset-ikke stres-
lessang. Jeg udførte målingerne på 59 men-
set, smerter-ingen smerter og isoleret-i kon-
nesker fordelt på re settings, der kan be-
takt med andre. Skalaerne målte således bå-
skrives som et klassisk kor (n=24), rytmisk
de fysiske, kognitive, emotionelle og sociale
kor (n=26), improvisationskor (n=6) og en
aspekter af velbendende. Det er vigtigt at
sangcafé (n=6). Jeg var selv deltager i det
nævne, at den eekt jeg undersøgte, var den
klassiske kor og sangcaféen, hvilket kan ha-
umiddelbare grad af velbendende før og ef-
ve påvirket resultaterne og derfor må ses
ter fællessangen. Der kan sagtens være an-
med forbehold. Ligeledes gælder samme be-
dre former for udbytte ved fællessang, som
grænsning som i de tidligere undersøgelser,
ikke viser sig i en sådan måling, for eksem-
nemlig at deltagerne alle var mennesker,
pel den mere langvarige tilfredsstillelse ved
som er gode til eller i hvert fald godt kan
at skabe et smukt musikalsk produkt.
lide at synge.
Figur 1: Tabel 1. Deltagernes humør før og efter fællessang (0 = trist, 10 = glad
Fllessang kan give get velbendende,
men gr det ikke altid!
I bearbejdningen af data fokuserede jeg på
hvilken ændring, der var i skalaerne fra før
til efter fællessangen. Resultaterne viste at
der samlet set var en signikant stigning i
velbendende (p < .0001), og ligeledes var
der signikante positive ændringer på næsten alle enkelt-skalaerne. De største forbedringer sås i humør (se tabel 1), energiniveau
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
15
Kira Vibe Jespersen
og stressniveau, hvor der var væsentlige og
i den klassiske sangsetting klare krav til,
meget signikante ændringer i positiv ret-
hvordan sangen skulle lyde og en vis per-
ning (p < .0001), hvilket igen understøtter
fektionisme for indfrielse af den musikalske
fællessangens positive eekt.
ambition. Dette element af perfektionisme
Et interessant fænomen var, at der var
og bestemte musikalske krav kunne tænkes
stor forskel på resultaterne, når man så på
at føre til et øget fokus på præstation frem
de forskellige sangsituationer hver for sig.
for fornøjelse. Dermed kan denne perfektio-
Hvis man så på det klassiske kor isoleret,
nisme omkring et specikt musikalsk udtryk
var der ingen af skalaerne, som viste sig-
være en faktor, som er med til at hæmme,
nikante ændringer, hvorimod det rytmiske
at det at synge sammen øger deltagernes
kor viste positive udsving på alle skalaerne
velbendende.
undtagen smerte. De to andre sangsituatio-
Et andet beslægtet element er sangens
ner viste også positive signikante ændrin-
sværhedsgrad. I det klassiske kor blev der
ger på de este skalaer til trods for et ganske
ved undersøgelsen sunget et 12 stemmigt
lille deltagerantal. Undtagelsen bliver såle-
værk af en moderne klassisk komponist,
des interessant, fordi den påpeger at selvom
hvilket atter kan tænkes at rette fokus mod
fællessang kan give en positiv eekt på del-
præstation frem for nærvær og glæde ved
tagernes velbendende, så er det ikke altid
det sungne.
den gør det! Dette stiller spørgsmålet om
En tredje faktor, som ser ud til at spil-
hvilke faktorer, der hæmmer eller fremmer
le ind, er muligheden for indydelse. Forø-
denne eekt?
gelsen af velbendende var størst i de sam-
Betydningsfulde faktorer
menhænge, hvor deltagerne havde mulighed
for medbestemmelse enten i forhold til sang-
Det er nærliggende at se på musikgenren
valget, forløbet, instrumenteringen eller lig-
som afgørende for den manglende foran-
nende.
dring, idet dette kor var det eneste af de
En sidste betydningsfuld faktor, som ik-
undersøgte, som sang klassisk musik. Det
ke direkte fremgår af min undersøgelse, men
kan således være, at det at synge klassisk
som understreges andre steder er betydnin-
sammen ikke giver samme følelse af glæde
gen af det sociale rum. Fællessang er i sin
og energi, som hvis man synger rytmisk mu-
essens en social aktivitet og sammenhæn-
sik. Det modsiges dog af ere af de andre
gen mellem social kontakt til andre men-
undersøgelser, som også undersøger menne-
nesker og velbendende er veldokumenteret
sker, der synger klassisk musik sammen og
(Salovey et al. 2000). Lederen af fællessan-
alligevel påviser en positiv eekt på velbe-
gen bør derfor være opmærksom på at skabe
ndende.
så positivt et socialt rum som muligt.
Udover musikgenren er der ere andre
punkter, hvor de re fællessangsettings fak-
Afrunding
torer, der kan inuere eekten af fælles-
Samlet set viser det sig, at der er belæg for
sang, adskiller sig fra hinanden. Jeg har der-
at sige, at fællessang gør os glade. Sam-
for gennemgået disse forskelle for at komme
tidig viser undersøgelsen, at denne eekt
med nogle bud på, hvilke. Det første aspekt,
tilsyneladende ikke er givet. Hvis man øn-
der træder frem, er i hvor høj grad der er fo-
sker at bruge fællessang til bevidst at styrke
kus på korrektheden af det sungne udtryk. I
deltagernes umiddelbare velbendende, er
forhold til de andre sangsituationer var der
det derfor vigtigt at overveje, hvordan man
16
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Den sunde fllessang
bedst får skabt et socialt rum med mulig-
Cortisol. Music Perception , vol. 18 (1), pp.
hed for medindydelse, sangmateriale i pas-
87-106
sende sværhedsgrad og uden alt for snævre
præstationskrav.
Fællessang er en aktivitet som involverer rigtig mange funktioner i form af blandt
Kreutz, G., Bongard, S., Rohrmann, S., Hodapp, V. & Grebe, D. (2004). Eects of
Choir Singing or Listening on Secretory
Immunoglobin A, Cortisol, and Emotional
andet krop, vejrtrækning, rytme, samarbej-
State. Journal of Behavioral Medicine , vol.
de, koncentration, hukommelse. Samtidig er
27 (6), pp. 623-635
der mange mennesker, som har følelsesmæssig tilknytning til bestemte sange, hvilket
også kan sætte gang i hele det emotionelle system. Ved at udnytte den umiddelba-
Salovey, P., Rothman, A. J., Detweiler, J. B.
& Steward, W. T. (2000). Emotional States
and Pysical Health. American Psychologist
, vol. 55 (1), pp. 110-121
re glæde og velbendende som motiverende
faktor giver fællessang således mulighed for
at arbejde med vanskeligheder inden for et
bredt spektrum af funktionsområder.
Referencer
Beck, R. J., Cesario, T. C., Youse, A. & E-
Valentine, Elizabeth & Evans, Claire (2001).
The eects of solo singing, choral singing
and swimming on mood and physiological
individual indices. British Journal of Medi-
cal Psychology , vol. 74, pp. 74-120
Unwin, M. M., Kenny, D. T. &
Davis,
P.
J.
namoto, H. (2000). Choral Singing, Per-
(2002). The Eects of Group Singing on
formance perception, and Immune System
Mood. Psychology of Music , vol. 30, pp.
Changes in Salivary Immunoglobin A and
175-185
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
17