Klik her for at downloade i PDF-format.

Transcription

nr. 1 / februar 2015 – 77. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
Knud Romer:
DEN DAG, JEG
FIK MIN IDENTITET
København-Bonn Erklæringerne:
MINDRETALLENES
GRUNDLOV FYLDER 60
2
nr. 1 / februar 2015
INDHOLD
SØNDERJYDERNE
DER LAVEDE STORPOLITIK
Tilblivelsen af København-Bonn Erklæringerne er
historien om lille Danmark, der med politisk snilde får
den store nabo mod syd til at anerkende mindretalsrettigheder for de dansksindede i Sydslesvig. Men historien
omhandler også en demokratisk proces, der groede
fra græsrodsniveau i Sønderjylland, en landsdel, hvor
mindretalsspørgsmålet havde særlig stor bevågenhed.
SIDE 6
HVAD KAN DE BRUGES TIL I DAG?
I flere europæiske lande går det skidt med den
praktiske gennemførelse af internationale aftaler
om mindretalsbeskyttelse. Det åbner for et fornyet
momentum for tankegodset bag København-Bonn
Erklæringerne, vurderer direktør for Det Europæiske
Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI), Tove Malloy.
SIDE 12
DEN DAG,
JEG FIK MIN IDENTITET
Interview med forfatteren Knud Romer om at finde fred
med sin blandede kulturelle baggrund.
SIDE 16
LÆS OGSÅ
SIDE 14 GRÆNSELANDET SOM KULTUREL BUFFERZONE
SIDE 15 DYBBØLMÆRKET
SIDE 20 NY BOG OM SØNDERJYDER I FØRSTE VERDENSKRIG
SIDE 21 KARAKTERSAGEN STADIG UAFKLARET
SIDE 21 MINDRETALSFORHOLD I SYDSLESVIG
SIDE 22 MÅ VI BEDE OM STØRRE NYSGERRIGHED OG ÅBENHED
WWW.GRÆNSEN.DK
NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT
LEDER
DEMOKRATIETS KROP OG SJÆL
Af Mette Bock, formand
Mens urt og busk blev pudret blidt i skjul
af vinterens første sne, samledes knap
200 sydslesvigere på Jaruplund Højskole en lørdag i januar. Konferencens
overskrift var “Udvikling af det danske
mindretals folkestyre og demokrati.”
Jeg havde fornøjelsen af at være ordstyrer og fik også plads
i rækken af indlæg, der lagde op til debat i grupper.
Folkestyre og demokrati er jo en bred overskrift. Og er der
forskel? Det er et emne, vi konstant skal kredse om, ellers
risikerer vi at blive, hvad jeg vil kalde “dovne demokrater”,
uanset om vi bor nord eller syd for grænsen: Her går det
godt, fru kammerherreinde – send flere penge. Demokrati
og folkestyre er aldrig noget, der bare er en selvfølge, det skal
holdes i form. Gode strukturer, der var tænkt rigtigt, skal
gennemtænkes og reformeres, hvis tiderne skifter.
På vegne af Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU)
fremlagde Anders Kring og Ronny Grünewald på mødet et
meget omfattende reformforslag: Etablering af et folkevalgt
SydslesvigTing og en forvaltningsstruktur, som kaldes en
regionsmodel. Tanken er, at modellen skal erstatte den nuværende struktur med selvstændige foreninger og organisationer og et Samråd, hvis primære opgave er koordination.
Om der er behov for reformer i Sydslesvig, må mindretallet
naturligvis selv finde ud af. Men her, som andre steder, skal
man passe på ikke at forfalde til kamp frem for samtale.
Når nu både demokrati og folkestyre blev nævnt i konferencens overskrift, synes jeg, det giver anledning til
refleksion: Demokrati kan beskrives som en styreform,
som strukturer, som valghandlinger – man kan kalde det
kroppen. Folkestyre kan derimod være betegnelsen for den
nødvendige samtale, samarbejdet, generøsiteten og viljen til
at bøje sig mod hinanden – man kan kalde det sjælen.
Der er behov for begge dele. Kroppen er det let at forholde
sig til. Skal Samrådet have mere beslutningskompetence
eller sammensættes på en anden måde? Skal der etableres et
folkevalgt SydslesvigTing? Hvor mange forvaltninger er der
brug for? Hvem skal have stemmeret? Vigtige emner.
Men midt i alt dette skal man huske, at selv den bedste
struktur ikke virker, hvis den er uden sjæl. Hvis mennesker
står over for hinanden uden vilje til samtale, uden vilje til at
lytte til hinanden, uden vilje til samarbejde. Det gælder ikke
blot blandt dem med stjerner på skuldrene. Men også mellem ledelse og medlemmer eller medarbejdere.
Målet må være at finde den struktur, der kan tjene som en
god krop for sjælen at tage bolig i.
Debatten gik lystigt i de mange grupper på konferencen.
Der blev argumenteret, lyttet, og man delte sig efter anskuelser. Jeg tror endda, at flere blev klogere undervejs.
Det er gode tegn. Hvad der kommer til at ske i det videre
forløb, ved vi ikke endnu. Den spændstige chefredaktør på
Flensborg Avis, Jørgen Møllekær, der heldigvis ikke er nervøs
Folkestyre og demokrati
er jo en bred overskrift.
Og er der forskel? Det er
et emne, vi konstant skal
kredse om
for klar tale, opfordrede Samrådet til, at der bliver udarbejdet en handlingsplan med en deadline, så mindretallet om
tre år i en folkeafstemning kan tage stilling til helt konkrete
reformforslag.
Man skal ikke reformere for reformernes egen skyld. Man
skal reformere, hvis strukturerne strammer, og hvis beslutningerne ikke opleves som rodfæstede.
Sydslesvigerne må dele sig efter anskuelser. Argumentere
for egne holdninger. Stå stille eller bevæge sig ind i en ny tid
på den måde, man finder rigtigst. Det afgørende er, at der
sikres rammer for fællesskabet, som er det kit, ethvert folkestyre bindes sammen af.
Noget tyder på, at konferencen skabte grøde i luften.
Formanden for SSF, Jon Hardon Hansen, og formanden for
Skoleforeningen, Udo Jessen, udtalte et par dage efter konferencen i enighed, at Samrådet allerede nu bør reformeres, så
beslutninger ikke længere skal træffes i enighed, men med
simpelt flertal. Vetoretten afskaffes.
Efter vinter kommer vår.
3
4
MINDRETALLENES GRUNDL
Siden 1955 har de to erklæringer fremmet og sikret
den fredelige sameksistens
mellem mindretallene på
begge sider af den dansktyske grænse og banet vejen
for udviklingen af venskabelige og tætte forbindelser
mellem Tyskland og Danmark.
Vi er overbeviste om, at dette
kan tjene som inspiration for
afklaring af mindretalsspørgsmål i Europa og andre steder
(Uddrag af fælles dansk-tysk erklæring ved 50-året for erklæringerne
underskrevet på Sønderborg Slot d. 29. marts 2005)
EN STILLE MEN UBETINGET SUCCES LEVER VIDERE
Af Lotte Dahlmann
Den 29. marts er det 60 år siden, at Vesttysklands forbundskansler Konrad
Adenauer satte sin underskrift på Bonn Erklæringen. Med den næsten
enslydende København Erklæring underskrevet af den danske statsminister H. C. Hansen anerkendte den danske regering og den vesttyske
forbundsregering hver især og på samme tid deres ansvar for at sikre
mindretallenes rettigheder på begge sider af den dansk-tyske grænse.
I tidens løb er der skrevet mangt og meget om forhandlingerne forud
for erklæringernes tilblivelse. Især har den danske finte været fremhævet, som førte til, at ønsket om at sikre det danske mindretals rettigheder
i et nyt Tyskland efter 1945 blev kædet sammen med Danmarks godkendelse af Vesttysklands optagelse i NATO-samarbejdet.
LOKALE KRÆFTER FOSTREDE IDEEN
Det var utvivlsomt en diplomatisk genistreg, og de politiske og diplomatiske forhandlinger op til erklæringernes tilblivelse er velbeskrevet.
Hvad der imidlertid er mindre kendt blandt det store flertal af danskere
er, at der stod lokale kræfter i Sønderjylland bag selve ideen. Det kan
nulevende efterkommere af de involverede heldigvis råde bod på. En
af dem er Thorbjørn Heick, som er søn af Frederik Heick, der var folketingsmedlem for Venstre i Sønderjyllands Storkreds og senere formand
for Grænseforeningen. Han var ophavsmand sammen med Jørgen Gram
til ideen om at gøre Danmarks accept af Vesttysklands
optagelse i NATO betinget af en erklæring om det danske
mindretals rettigheder i Sydslesvig.
Thorbjørn Heick renskrev i de hektiske dage referatet
fra et vigtigt møde om emnet for sin far, og han fortæller
sin historie i dette nummer af GRÆNSEN.
I “Forhandlingerne mellem Danmark og Tyskland i 1955
om de slesvigske mindretal” af Troels Fink fremgår det
desuden, at smedemester og landdagsmedlem Samuel
Münchhow og bibliotekar Frederik Mommsen ti år tidligere
udgjorde delegationen, som forhandlede med Landdagen
i Kiel om det, der siden blev til Kiel Erklæringen i 1948, og
som gik forud for København og Bonn Erklæringerne. Nok
var de lokale spidser, men det er dog usædvanligt set med
nutidens øjne, at den danske regering i København decideret overlod det danske mindretal til sig selv, i hvad der
måtte siges at være en opgave for erfarne diplomater.
EN LYKKELIG UDGANG
Det gjorde den danske regering muligvis heller ikke helt.
Faktisk antyder Martin Klatt fra Syddansk Universitet i sit
DLOV FYLDER 60
kapitel til antologien “København-Bonn Erklæringerne 1955-2005”, at nok
deltog sydslesvigerne selv i møderne i Kiel, men “det udspil, sydslesvigerne kom med, var blevet nøje drøftet og redigeret i den danske regering.”
Det folkelige engagement i erklæringernes praktiske gennemførelse
siden 1955 hersker der dog ingen tvivl om. Det er et paradoks med en lykkelig udgang, forklarer Jørgen Kühl, lektor i historie og i dag rektor på A.P.
Møller Skolen i Flensborg: “De to mindretal tog erklæringerne til sig, men
kun efterhånden som man kunne se betydningen af dem. Men ingen af
mindretallene var glade for de to erklæringer i 1955. Og de blev sådan set
holdt udenfor – bemærk for eksempel, at der var ingen mindretalsrepræsentanter til stede i 1955,” siger Jørgen Kühl med henvisning til fotoet fra
den officielle fremstilling af erklæringerne den 29. marts 1955 i Bonn.
MODEL FOR ANDRE MINDRETAL?
København-Bonn Erklæringerne er blevet kaldt “grænselandets grundlov”, fordi erklæringerne med deres konkrete katalog over rettigheder,
som blev tildelt det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal
i Sønderjylland, bidrog til at tage brodden af emner, der potentielt kunne
skabe konflikt. Alene spørgsmålet om sprogrettigheder er et velkendt
stridspunkt for mange mindretal.
Der er bred enighed om, at det er umuligt at overføre modellen 1:1 til andre
mindretal i verden alene af den grund, at hver grænsekonflikt har sin helt
egen historie og indre dynamik. Men måske kan ’ånden’ i København-Bonn
Erklæringerne – og det faktum, at de ikke er juridisk men kun moralsk
bindende – tjene som konkrete bud på, hvordan man kan tilnærme sig en
bilæggelse af stridspunkter mellem mindretal og flertal, foreslår Tove Malloy
fra Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål i Flensborg (ECMI).
Ligeledes kan det folkelige engagement og det aktive medborgerskab, som
både det danske og det tyske mindretal i grænselandet har haft stor succes
med, måske tilbyde inspiration til andre mindretal i deres vej til lige rettigheder med flertalsborgerne. 60 års fredelig sameksistens uden afbrydelser
er et stille men uigendriveligt bevis på, at København-Bonn Erklæringerne
fik den ønskede effekt: Det var en ordning, som med Jørgen Kühls ord “skabte grundlaget for et godt dansk-tysk forhold og en principiel løsning på et i
lange perioder belastet naboskab i grænselandet”. Dét er nok værd at fejre.
Nyttige links: København og Bonn Erklæringerne samt baggrunden herfor,
Grænseforeningens leksikon: http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/k/all/4656
Statsminister Anders
Fogh Rasmussen
og forbundskansler
Gerhard Schröder
ved 50 året for
erklæringerne på
Sønderborg Slot.
KØBENHAVN-BONN
ERKLÆRINGERNE
GRUNDPRINCIPPET ER IKKE-DISKRIMINATION:
Der må ikke gøres forskel på mindretal og flertal.
Der er ligestilling og ligebehandling uanset nationalt tilhørsforhold.
MINDRETALSPOLITISKE PRINCIPPER:
Sindelagsfrihed: Retten til selv at vælge nationalt
tilhørsforhold.
Kulturel autonomi: Ret til at etablere mindretalsskoler med anerkendte afgangseksaminer.
Politisk deltagelse: Særregler for at lette repræsentation i politiske råd og organer.
Ret til kontakt med tilhørslandet: Blandt andet følger
heraf retten til at yde økonomisk støtte til mindretallet i nabolandet.
Positiv diskrimination for at opnå ligestilling: For
eksempel er det danske mindretal undtaget 5 %
spærregrænsen for opstillingsberettigede.
Mindretalspolitik er indenrigspolitik: Ved at udforme
ensidige men enslydende erklæringer, som flertalsstatens regering har underskrevet, anerkender flertalsregeringen sin pligt til også at sikre mindretallets rettigheder på lige fod med andre statsborgere.
Mindretalspolitik er også udenrigspolitik: Man blander sig ikke i nabolandets forhold, men som følge
af, at begge lande har et mindretal hos naboen, er
der en balance og gensidighed, som betyder, at det
er i begge landes interesse at give nabolandets mindretal lige vilkår – i forventning om, at det samme
sker for ens eget mindretal bosat i nabolandet. Derved involveres nabolandet, og mindretalsspørgsmål
håndteres som udenrigspolitik på regeringsniveau i
København og Berlin.
Symmetriske mindretal = balanceret og gensidig
mindretalspolitik: Ikke blot lighed mellem mindretal
og flertal i en stat men også balance mellem rettigheder for mindretal på hver sin side af en grænse.
Skoler: Skoler har eksamensret men er organiseret
ud fra lovgivningen, der gælder i det land, hvor
mindretallet bor.
ÅNDEN I ERKLÆRINGERNE
Viljen til at søge løsninger “i et tæt, dansk-tysk
samarbejde i grænseregionen i en løbende,
åben dialog og konstruktivt samarbejde mellem
mindretal og myndighederne samt ikke-statslige
aktører i begge lande”.
(Kilde: Jørgen Kühl, “Milepæl og pejlemærke”, København-Bonn Erklæringerne 1955-2005, redigeret af Jørgen Kühl, udgivet af SDU)
5
6
Thorbjørn Heick
fortæller om sin fars
rolle i tilblivelsen
af København-Bonn
Erklæringerne.
7
MINDRETALLENES GRUNDLOV FYLDER 60
SØNDERJYDERNE
DER LAVEDE
STORPOLITIK
Tilblivelsen af København-Bonn Erklæringerne er historien om lille
Danmark, der med politisk snilde får den store nabo mod syd til at
anerkende mindretalsrettigheder for de dansksindede i Sydslesvig.
Men historien omhandler også en demokratisk proces, der groede fra
græsrodsniveau i Sønderjylland, en landsdel, hvor mindretalsspørgsmålet
havde særlig stor bevågenhed.
Af Merlin Christophersen
Fotos: Karin Riggelsen
Det sønderjyske Venstres lokale folketingsmand, Frederik Heick, spillede sammen med sin kollega og partifælle, Jørgen Gram, en særlig rolle i den politiske
proces, der ledte frem til København-Bonn Erklæringerne. Til den afgørende
folketingsdebat i oktober 1954 om vesttysk optagelse i NATO fremlagde de to
folketingspolitikere en sønderjysk resolution, der skulle sikre en tysk anerkendelse af det danske mindretals rettigheder. GRÆNSEN har talt med sønnen,
Thorbjørn Heick, for at få historien om det sønderjyske engagement.
EN OVERSET HISTORIE
Thorbjørn Heicks livscirkler slutter sig om grænselandet og især om Sønderjylland, eller Nordslesvig, som han selv gerne kalder landsdelen. Han blev født i
1936 og voksede op på forsøgsstationen i St. Jyndevad, som hans far var leder af,
og som ligger blot tre kilometer fra grænsen. Sin studentereksamen tog han i
Tønder i 1955, samme år som København-Bonn Erklæringerne blev underskrevet.
Da Thorbjørn Heick i 1974 efter afsluttet teologistudium i København og otte
år som præst i Grindsted-Urup-Nollund vendte tilbage til Tønder for at påbegynde det præstevirke i byen, han kom til at føre videre gennem de følgende 27
8
år, slog det ham, at noget var forandret. Han troede, der ville være de samme
spændinger mellem dansk- og tysksindede, som da han forlod købstaden som
student. Men spændingerne var for det væsentligste blevet forløst, og det gik
lidt efter lidt op for den hjemvendte.
“Når man tager væk fra et sted, tror man, der går et tæppe ned, og at alting
bliver bevaret, som det var. Man har en forestilling om at forefinde det samme
sted, som man forlod, når man på et senere tidspunkt vender tilbage og tæppet
går op igen. Sådan var det ikke. Tingene havde forandret sig. Jeg troede, der ville
– var med til et møde i Venstre i Sønderjylland,
hvor man diskuterede situationen.
Situationen var den bekendte, at Vettyskland
skulle med i NATO. Danmark havde vetoret. Man
kunne have sagt: Nej, det bryder vi os ikke om.
Vi havde jo den grund til det, at det danske mindretal i Sydslesvig blev behandlet meget dårligt.
Man havde f.eks. indført en femprocentsklausul, der betød, at man ikke kunne
få nogen ind i Landdagen uden at
have fem procent af stemmerne. I
Sydslesvig kunne man på det tidspunkt samle 40.000 stemmer for
mindretallet. Men det slog ikke til,
mens man her nord for grænsen bare
skulle have et kredsmandat med
9.000 stemmer for at få en mand ind
i Folketinget.
Man sagde, at hvis tyskerne skulle
med i NATO og skulle være med til at
forsvare demokratiet, ville det klæde
dem, hvis de ville opføre sig lidt
mere demokratisk i Slesvig-Holsten.
Der havde tyskerne dog det problem,
at det er et forbundsland. Det var jo
Landdagen i Kiel, der havde bestemt det her med
femprocentsklausulen.
Fra sønderjysk side ville man her lægge pres
på tyskerne og slesvig-holstenerne, og derfor
skrev man på det sønderjyske Venstres hovedbestyrelsesmøde en resolution.
Det, at det sønderjyske Venstre holder dette
møde, synes jeg er så smukt. Det er demokrati
fra neden. Der sad de fra hvert sogn og vedtog en
resolution. Da min far kom hjem fra mødet om
aftenen, sagde han: “Kan du ikke lige renskrive
det her?” De havde nemlig skrevet resolutionen i
hånden. Så det er mit bidrag, at jeg renskrev den
resolution, som blev resultatet af mødet med de
to folketingsmænd. Og resolutionen blev renskrevet, og den kom med til København.
Politikken var her den helt enkle, at vi hænger
sammen i grænselandet, og at nordslesvigerne
interesserede sig for, hvordan det gik dernede.
De havde fingeren tættere på pulsen. De syntes
derfor de måtte sige noget, når man med et enkelt kredsmandat her i Nordslesvig kunne vælge
Når man tager væk fra et sted, tror man,
der går et tæppe ned, og at alting bliver
bevaret, som det var. Man har en forestilling
om at forefinde det samme sted, som man
forlod, når man på et senere tidspunkt vender
tilbage og tæppet går op igen. Sådan var det
ikke
være de samme spændinger, men de var der ikke 20 år efter København-Bonn
Erklæringerne.”
Denne oplevelse har givet yderligere næring til den nu pensionerede præsts
interesse for landsdelen Slesvigs historie. Og beretningen om København-Bonn
Erklæringerne spiller en helt særlig rolle for ham. Han vil gerne fortælle om
erklæringernes tilblivelse, og for nogle år siden skrev han en kronik herom.
Dog fortæller han ikke historien for at berette om sin far, men derimod for at
bevidne det sønderjyske engagement i sagen.
“Bevæggrunden for, at jeg skrev en kronik herom for et par år siden, var, at
generalkonsul og historiker Henrik Becker-Christensen holdt et foredrag i
Tønder om udviklingen i Sydslesvig. Han kom også ind på København-Bonn Erklæringerne. Her synes jeg dog ikke, han fik det for mig helt afgørende med: At
initiativet – så vidt jeg ved – kom fra sønderjyderne, eller nordslesvigerne, om
man vil. Det politiske initiativ kom herfra, i hvert fald for så vidt, at det herfra
blev officielt sat i scene.”
Så du mener sønderjydernes rolle bliver overset?
“Ja, men det er egentlig ikke for at fremhæve sønderjyderne. Det er mere for
at fremhæve samhørigheden i grænselandet.”
SØNDERJYSK PRES FOR MINDRETALLETS SAG
“Denne lille historie går ud på, at det sønderjyske Venstres to folketingsmænd i
København – Jørgen Gram, den ældre, og min far, Frederik Heick, den lidt yngre
Frederik Heick stod ikke tilbage for at blande sig i storpolitik. Her ses en karikatur af ham, lavet i 1972 i forbindelse med debatten om dansk
optagelse i EU.
tysksindede ind i Folketinget, mens man
med 40.000 stemmer ikke kunne få en
dansksindet ind i Landdagen. Mere politik var der ikke i det, end ret og rimelighed”, fortæller Thorbjørn Heick.
Han har ikke nogen kopi af resolutionen, og han husker heller ikke længere
dens præcise ordlyd. Men han fortæller,
at den sønderjyske resolution opfordrede
udenrigsminister H.C. Hansen (S) til at
tage mindretalsspørgsmålet op ved et
forestående NATO-møde i Paris, hvor
man håbede, den vesttyske forbundskansler, Konrad Adenauer, også ville være
til stede. En løsning skulle ikke fremsættes som et ultimativt krav for optagelse
i forsvarsalliancen, men mere som en
moralsk henstilling.
SØNDERJYSK STORPOLITIK
Efter mødet i Venstres sønderjyske
storkreds, der fandt sted lørdag den
16. oktober 1954, tog Heick og Gram til
København, hvor der om tirsdagen,
9
10
Arkivfoto
Frederik Heick
(1904-1971),
mangeårig
direktør for
Hedeselskabet
og formand for
Grænseforeningen 1961-66.
Min far kom også op med et indlæg,
eller to endda, hvor han sagde, at det ville
være meget fornuftigt, hvis de danske
diplomater kunne sørge for, at Adenauer
kom til mødet i Paris om fredagen
den 19. oktober, var berammet en debat i
Folketinget om Vesttysklands optagelse i
NATO. Debatten skulle afklare Danmarks
position forud for NATO-mødet den 22.
oktober i Paris.
“Om tirsdagen var der en debat i Folketinget hele dagen igennem. Der var jo
fem partier dengang, og ordførerne for
hvert parti fik ordet. Plus at to fra Venstre
også fik lov til at få ordet: Jørgen Gram og
min far. Det fik de lov til af deres parti,
for de var ellers bare menige. Jørgen Gram
koketterede lidt med, at han jo ikke var
formand for Udenrigspolitisk Nævn, men
han ville altså gerne sige på sønderjydernes vegne, at det ville være godt, hvis
udenrigsministeren kunne gøre sådan og
sådan.
Min far kom også op med et indlæg,
eller to endda, hvor han sagde, at det ville
være meget fornuftigt, hvis de danske
diplomater kunne sørge for, at Adenauer
kom til mødet i Paris om fredagen. Det
viser, at de havde tænkt det igennem. For
hvis nu Adenauer ikke var der, kunne H.C.
Hansen ikke sådan en passant sige noget
til ham, som han kunne gribe og tage op
og få en anledning til at gå videre med.
Debatten endte med, at Folketinget
vedtog en dagsorden, hvor H.C. Hansen
sagde, at han havde i sinde at udtrykke
sig i den retning, som resolutionen lagde
op til.
Da H.C. Hansen et par dage senere i Paris fremførte Danmarks holdning til tysk
medlemskab af NATO, sagde han også i
en bisætning, at det ville jo være endnu
smukkere, hvis Tyskland også levede op
til noget mere demokrati i grænselandet.
Derefter var der en pause, og i denne
pause spurgte Adenauer H.C. Hansen,
om de ikke lige skulle drøfte sagen. Han
havde med interesse hørt talen, og han
havde også allerede ringet til ministerpræsident von Hassel i Kiel og aftalt et
møde med ham og sagt, vi har altså et
problem her, og det ville være godt, hvis
vi lige overvejer det. Og sådan begyndte
det altså at køre.”
Tror du, København-Bonn Erklæringerne
var blevet til, hvis det ikke var for den sønderjyske resolution?
“Altså, der var jo berammet en folketingsdebat, og det er jo ikke til at sige,
hvad der var kommet ud af det, hvis de
ikke havde gjort det. Men omvendt har jeg
indtryk af fra min far – når der var noget
i Folketinget – at hvis noget er i gang, så
er det med at udnytte momentum. Hvis
man skubber på, kan det komme i gang. I
hvert fald har de skubbet kraftigt på, hvad
der skete i Paris. Så meget, at jeg synes det
burde nævnes i historiebøgerne. Ikke kun
fordi det var Jørgen Gram og min far, der
stod bag, men fordi det var sønderjyderne, der satte skub i processen.”
11
MARKERINGER AF
KØBENHAVN-BONN
ERKLÆRINGERNE
25. februar: Markering af København-Bonn Erklæringerne for
sydslesvigske gymnasieelever, Landstingssalen, Christiansborg,
København, med deltagelse af bl.a. undervisningsminister
Christine Antorini og kultur- og justitsminister i SlesvigHolsten, Anke Spoorendonk. Arrangør: Grænseforeningen.
17. marts: Endagskonference på Institut for Grænselandsforsk-
26. marts: Officiel markering for særligt indbudte på Landesvertretung Schleswig-Holstein i Berlin. Her deltager bl.a. den
danske og tyske udenrigsminister.
27. marts: Åben reception med tale ved Generalkonsul Henrik
Becker-Christensen og musikalsk indslag. De nordiske ambassaders Fælleshus i Berlin kl. 17-18.
ning, Syddansk Universitet, Sønderborg: “København-Bonn Erklæringerne 1955-2015” med deltagelse fra nationale mindretal.
Kontakt for yderligere information: www.sdu.dk.
Pjece: Erklæringernes tilblivelse og effekt
Under titlen “Fra mod hinanden til med hinanden” – Den dansk-tyske mindretalsmodel har generalkonsul og historiker Henrik Becker-Christensen i efteråret udgivet en informations-pjece om
København-Bonn Erklæringernes tilblivelse og effekt. Pjecen, der beskriver, hvordan forholdet
mellem mindre- og flertalsbefolkningerne i det dansk-tyske grænseland har udviklet sig siden
erklæringernes tilblivelse, indeholder 24 siders tekst og historisk billedmateriale. Den kan bl.a.
downloades i Grænseforeningens leksikon under “København-Bonn Erklæringerne”.
Grænseforeningens leksikon findes på: www.graenseforeningen.dk/leksikon. Slå op under
“København-Bonn Erklæringerne”. Pjecen fås også på engelsk, tysk og russisk.
12
HVAD KAN DE
BRUGES TIL I DAG?
I flere europæiske lande går det skidt med den praktiske gennemførelse af internationale aftaler om mindretalsbeskyttelse. Det åbner for et fornyet momentum for tankegodset bag København-Bonn Erklæringerne, vurderer direktør
for Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål, Tove Malloy.
Af Lotte Dahlmann
60 år efter København-Bonn Erklæringernes tilblivelse er
der stadig inspiration at hente til mindretalsbeskyttelse i
andre grænseegne. Det mener Tove Malloy, som er leder af
Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI),
der holder til i Flensborg.
Efter Murens fald i 1989 og frem til begyndelsen af
nullerne er der ifølge Tove Malloy blevet underskrevet
i omegnen af 100 bilaterale aftaler i forbindelse med,
at de nye lande, der opstod efter Sovjetunionens kollaps, blev optaget i Europarådet. Aftalerne handler ikke
kun om mindretal men mange andre ting – men der er
indføjet mindretalskapitler. Mindretalsbeskyttelse er
faktisk en betingelse for at blive optaget i Europarådet,
og det fremgår desuden af Københavnerkriterierne, der
regulerer optagelse af nye lande i EU, red.
“Desværre fungerer mange af disse aftaler ikke så
godt, fordi de ikke bliver gennemført i praksis. I de
situationer kunne erklæringer som København-Bonn
Erklæringerne være mere værd”, siger Tove Malloy og
uddyber:
“Det typiske i Europa er, at parterne næsten aldrig
mødes, efter at en bilateral aftale er underskrevet. Der
er København-Bonn Erklæringerne mere værd i den
forstand, at der er masser af instanser i regionen, der arbejder på at gennemføre erklæringernes mål i praksis.”
ERKLÆRINGER ER GARANTIORDNINGER
Ifølge Tove Malloy er der i Europa ikke andre eksempler
på, at to regeringer går sammen og underskriver nogenlunde enslydende erklæringer og udelukkende forpligter sig selv over for et mindretal fra en nabostat. Det er
også usædvanligt, at erklæringer som de dansk-tyske
ikke er juridisk bindende.
“Det sender et meget stærkt signal, når en regeringsleder sætter sin
underskrift på en erklæring om at respektere et mindretal i landet”,
pointerer Tove Malloy.
For København-Bonn Erklæringernes vedkommende har de været
stærke nok til, at de igennem årene har sikret mindretallene på begge
sider af den dansk-tyske grænse status, som om de var juridisk bindende.
“Moralsk har erklæringerne fået kæmpe magt i forhold til, hvordan
regeringerne gennemfører erklæringerne i grænseregionen i praksis.
Det bygger på tillid og vilje til forsoning i regionen”, forklarer Tove Malloy.
Set med en regerings øjne er fordelen med sådan en ordning, at en
ikke-bindende aftale er mindre forpligtende – også i økonomisk henseende. Derfor er den heller ikke så ’farlig’ at indgå:
“Vi siger blandt andet til offentlige instanser, at en erklæring er en
slags garantiordning – en hensigtserklæring. Det er positivt for regeringer, der erkender, at der er problemer med mindretallets rettigheder, men som ikke har lyst til at indgå en juridisk forpligtende aftale,
forklarer Tove Malloy.
ECMI rådgiver regeringer i flere lande om, hvordan de skal tilgå mindretalsbeskyttelse i praksis, og her indgår København-Bonn Erklæringerne som en af de løsningsmodeller, ECMI blandt andet bringer i spil.
LOKAL GENNEMFØRELSE
Endelig peger hun på, at København-Bonn Erklæringernes styrke ligger
i, at de forvaltes af myndigheder i nærområdet.
“Det er jo kræfter i grænseregionen, der hele tiden tager initiativet. I
Tyskland er det delstatsmyndighederne, som skal forvalte alle de rettigheder, der står i Bonn Erklæringen, fordi de er gennemført i delstatens
forfatning og i skolelovgivningen. I Tyskland blander Berlin sig kun,
hvis der er et problem, ellers er det op til landsdelen”, siger Tove Malloy.
Hun henviser til, at den tyske forbundsregering i Berlin blev inddraget
i sagen om ligestilling i delstatens støtte til danske skoler i 2011, som
13
Foto: www.ecmi.de
faldt ud til fordel for det danske mindretals skoler.
NYT MOMENTUM FOR IDEEN BAG
KØBENHAVN-BONN ERKLÆRINGERNE
Tove Malloy anerkender, at der er flere
’frosne’ konflikter østpå, som er så
betændte, at det kan virke vanskeligt at
blande sig. Til gengæld kunne mange
andre mindre, nationale flertal, som har
bilaterale aftaler, der ikke fungerer, godt
lade sig inspirere og puste nyt liv i gennemførelsen af de bilaterale aftaler ved at
foreslå uforpligtende erklæringer om de
bløde områder.
“I begyndelsen af det nye årtusinde er
der sket meget lidt på mindretalsområdet”, forklarer Tove Malloy. En af forklaringerne er, mener hun, at flere europæiske lande underskrev Europarådets
rammekonvention om nationale mindretal fra 1995.
“Herefter lænede mange regeringer
sig tilbage og sagde: “Vi har gjort, hvad
vi skulle”, og så er der ikke sket så meget
mere siden da”, siger hun.
Derfor har København-Bonn Erklæringerne stadig aktualitet, mener hun og henviser til Europarådets rådgivende komité
for rammekonventionen om nationale
14
mindretal, som har til opgave at sikre, at
alle underskrivere af rammekonventionen gennemfører den i praksis.
“Eksempelvis har der igennem flere
år været spændinger imellem Polen og
Litauen. Det var så grelt, at Europarådets
rådgivende komité havde store vanskeligheder med at få rapporterne godkendt
i Ministerrådet for nogle år siden. Det er
ikke utænkeligt, at der opstår problemer
igen, næste gang vi skal rapportere på
mindretalssituationen mellem Polen
og Litauen – og her kunne man da godt
forestille sig, at et sæt “Vilnius-Warszawa
Erklæringer” kunne bringe det op på
et mere moralsk plan, der kunne skabe
mere respekt om mindretalssituationen”.
BALTIKUM – AFMONTERE TRUSLEN
FRA ØST?
I modsætning hertil er der situationen i de
baltiske lande. Her halter rettigheder for
de russiske mindretal alvorligt bagefter. I
den aktuelle situation, hvor Ruslands præsident Putin har ændret kurs i sin udenrigspolitik over for sine naboer og blandt
andet retfærdiggør indblanding i nabostaterne med henvisning til behandlingen af
de russiske mindretal, er der ikke stor lyst
til at gøre noget ved mindretalsproblematikken i de baltiske lande lige nu.
“De er bange for at give indrømmelser
af frygt for at blive stillet over for krav,
som de ikke kan honorere, begrunder
Tove Malloy.
Men måske kunne EU gøre noget her
inspireret af de ensidige dansk-tyske
erklæringer, foreslår hun.
“Det kunne måske taget luften ud af
Putins argumentation, hvis de baltiske
lande ensidigt gik i gang med at forbedre forholdene for mindretallene – for
eksempel på samme områder, som de
dansk-tyske erklæringer omfatter: skoler,
kirker, kulturelle institutioner og sprog.”
“Det ville klæde EU at bakke op om en
sådan proces – ja måske ligefrem skubbe
på og tage initiativet, siger Tove Malloy,
som er Danmarks repræsentant i Europarådets rådgivende komité for rammekonventionen om mindretalsrettigheder.
GRÆNSELANDET SOM
KULTUREL BUFF
Historisk set har grænseegne verden over fungeret som en gradvis overgang i forhold til sprog, kultur og folk mellem to lande. I nyere tid viser
70 års fredelig sameksistens i det dansk-tyske grænseland, hvor effektive
sådanne ’kulturelle bufferzoner’ er til at hindre konflikt, siger canadisk
forsker.
Af Lotte Dahlmann
Der er et vist gran af sandhed i den spøgefulde bemærkning om, at “Danmark
begynder ved Ejderen, og Tyskland slutter ved Kongeåen”.
Den canadiske grænsekonfliktforsker,
professor Emmanuel Brunet-Jailly fra
University of Victoria kalder det dansktyske grænseland for enestående, fordi
han mener, at det er et moderne eksempel på det, han kalder en ’bufferzone’
mellem to lande.
FRA GRÆNSELINJE TIL GRÆNSEREGION
Grænsestenene hen over Slesvig markerer den territoriale grænse mellem
Danmark og Tyskland, hvor dansk
statsborgerskab slutter og tysk ditto
begynder. Men Nordslesvig i Danmark
og Sydslesvig i Tyskland udgør tilsammen en grænseregion, hvor overgangen
mellem det danske og tyske samfund
sker gradvist, efterhånden som man
bevæger sig i nord- eller sydgående retning. Det er blandt andet en konsekvens
af tilstedeværelsen af levende, nationale
mindretal på begge sider af grænsen,
som lever og udfolder sig med eget sprog
og kultur i fred og fordragelighed med
flertalsbefolkningen.
Før nationalstaternes tid var det
almindeligt, at der fandtes områder mellem to folk, hvor de to folks kultur, sprog
og befolkninger blandede sig i et skønt
sammensurium, forklarer Brunet-Jailly,
som i efteråret 2014 var gæsteforelæser
på Institut for Grænseregionsforskning i
Sønderborg.
Det dansk-tyske grænseland er en slags
moderne, kulturel bufferzone: Selvom
grænserne ligger fast og statsborgerskabet ligeså, så tales der både dansk og
tysk, plattysk og andre dialekter, ligesom
der er plads til, at indbyggerne kan fastholde deres egen kultur og traditioner.
Desværre er det dansk-tyske grænseland i dag et af meget få eksempler
på sådanne overgangszoner, for med
nationalstaters opståen fulgte kampen
om territorium, forklarer Brunet-Jailly.
Og det er ærgerligt, mener han, fordi
overgangszoner kunne tage tændsatsen
af mange grænsekonflikter i dag.
“I flere tidligere sovjetrepublikker
såsom Kirgisistan og Kasakhstan findes
der mange lommer af mindretal, som er
havnet på ’den forkerte side’ af grænsen.
De er afskåret fra deres gamle hjemstavn
og lever et liv i uvished præget af usikkerhed og uro”, forklarer Brunet-Jailly.
STATERNES KAMP OM TERRITORIUM
Roden til konflikt, mener den canadiske
forsker, ligger i nationalstaternes kamp
om territorier, som betyder, at alle land-
ERZONE
områder må ejes af nogen. Han peger på, at
i grænseegne, hvor etniske mindretal – eller
deres moderland – stiller spørgsmål ved
grænsedragningen, ender over 70 procent
af disse sager i åben konflikt. Det er eksempelvis tilfældet i Ukraine, som er det seneste
eksempel på, hvor hårdt det går for sig, når
nationalstater kæmper om retten til territorium.
“De fleste vil hævde, at etniske og kulturelle forskelle er den primære årsag til konflikt.
Men jeg mener, at spørgsmålet om retten til
jorden – altså retten til at bo, hvor du og din
slægt altid har boet, betyder ligeså meget”,
siger Brunet-Jailly.
I tilfældet Ukraine peger Brunet-Jailly på
det kuriosum, at “ukraine” faktisk betyder
grænseregion:
“Det er tankevækkende, at en hel region er
benævnt efter den passage, det historisk set
har været igennem tiderne mellem forskellige samfund,” siger han.
Det har med andre ord været muligt tidligere, slår Emmanuel Brunet-Jailly fast, at
skabe fredelige bufferzoner. Og det dansktyske grænseland viser, at det stadig kan
lade sig gøre.
Brunet-Jailly mener, at successen med
70 års fredelig sameksistens i det dansktyske grænseland bør tilskrives to forhold:
For det første, at grænsedragningen i 1920
til dels blev afgjort ved folkeafstemninger
om tilhørsforhold. For det andet skyldes
det København-Bonn Erklæringerne fra
1955, som sikrede mindretallene på begge
sider af grænsen ret til at fastholde deres
kultur, sprog og nationale tilknytning til
moderlandet. Begge dele bør verden tage ved
lære af i løsningen på nutidens og fremtidens grænsekonflikter, foreslår Emmanuel
Brunet-Jailly.
Venlig hilsen
DYBBØLMÆRKET
Hjælp Grænseforeningen: Giv en gave på 200 kroner
– den er fradragsberettiget!
I løbet af februar udsender Grænseforeningen igen Dybbølmærket til
alle medlemmerne. Del dem ud, brug dem på konvolutter eller giv dem
til venner og bekendte. Det er op til dig. Vi beder blot om, at du giver en
gave til Grænseforeningen.
Med virkning fra i år vil udsendelsen af Dybbølmærket, som vil være
“de gode gamle” selvklæbende, runde mærker i nyt optryk, blive ledsaget af en opfordring til at indbetale kr. 225.
Ændringen skyldes, at SKAT har ændret på betingelserne for opretholdelse af godkendelsen i henhold til ligningsloven § 8A. En fortsat
godkendelse efter denne paragraf har stor betydning for Grænseforeningen. Det er den, der sikrer, at gavegivere kan få skattefradrag for
deres gaver til foreninger, og ikke mindst at Grænseforeningen kan
modtage arv uden at skulle betale boafgift.
Helt konkret skal mindst 100 personer hvert år give en gave til Grænseforeningen på mindst kr. 200. Derfor lyder opkrævningen på kr. 225:
kr. 25 for mærkerne plus en gave på kr. 200.
For at du kan få skattefradrag for din gave, skal Grænseforeningen indberette beløbet til SKAT. HUSK derfor at meddele Grænseforeningen dit cpr. nr.
PÅ FORHÅND TAK FOR DIN HJÆLP!
15
16
DEN DAG,
JEG FIK MIN IDENTITET
Interview med forfatteren Knud Romer om at finde fred med sin blandede kulturelle baggrund.
Af Lotte Dahlmann
Foto: Polfoto
Lige nu skriver han en novelle om katte
til en tysk antologi på forlaget Schöffling.
Desuden er han i gang med et bogprojekt
om en tysker fra Holsten, som rejste ud i
den danske konges tjeneste. Der er ingen
tvivl om, at det tyske sprog, litteraturen
og kulturen fylder meget i forfatter Knud
Romers univers.
Han er flasket op med “Knudchen” og
lydene af det tyske sprog, fortæller han i
et interview til GRÆNSEN.
I dag er Knud Romer afklaret omkring
sin blandede identitet:
“Når jeg er i Danmark, er jeg tysk, når
jeg er i Tyskland, er jeg dansk”, siger han.
Han er bosat i København, hans børn
går i den tyske skole, og han har skabt
et produktivt og frugtbart virke på basis
af både det danske og det tyske. Men det
stod bestemt ikke skrevet i stjernerne,
da han var barn og voksede op – snarere
tværtimod. For Knud Romer har vejen
til at værdsætte de to kulturer, han er
et produkt af, været en lang og til tider
smertefuld rejse.
HJERTESKÆRENDE BESKRIVELSE AF EN
BARNDOM PRÆGET AF “TYSKERHAD”
I sin debutroman fra 2006, “Den som
blinker er bange for døden”, beskriver Knud Romer sin opvækst med en
dansk far og tysk mor i Nykøbing Falster
i 1960’erne. “Krigen holdt aldrig op i
Nykøbing Falster”, skriver han og fortæller, hvordan mobning i skolegården og i
klasselokalet hørte til dagens orden, fordi
hans mor var tysk.
I 2009 valgte Flensborg by “Den som
blinker er bange for døden” til projekt “En
by læser en bog”. De tyske boghandlere har
siden 2002 arrangeret denne konkurrence,
hvor den by, der vinder, får 7,500 euro til
at uddele bøger til byens borgere og holde
oplæsninger, og i 2009 gik Flensborg af
med sejren med Knud Romers bog.
I sin begrundelse for at vælge netop
denne bog udtalte Torge Korff fra Flensborg kommunes kulturforvaltning til
Dagbladet Information:
“Bogen, som beskriver, hvordan en lille
familie med en dansk far og en tysk mor
bliver udstødt af 1960’ernes Nykøbing
Falster på grund af danskernes indædte
had til tyskerne, var interessant for borgerne i Flensborg. Ikke fordi moderen
er tysk, men fordi hun repræsenterer et
mindretal og er anderledes i forhold til de
andre borgere i den by, hun bor i. En situation, der er velkendt i Flensborg, hvor
det er danskerne, der er i mindretal”.
Begivenheden berørte Knud Romer dybt:
“Det, der fik mit sår til at hele, var, da
jeg kom til Flensborg og så citater fra
min bog – på tysk og dansk – skrevet
med kridt på veje og mure, bannere og i
forretningerne. Jeg hørte børn læse højt
af min bog på tysk og dansk i gågaden i
Flensborg. Om fredagen havde de råbekor
på rådhuspladsen, hvor man på dansk og
17
Lige nu skriver
han en novelle om
katte til en tysk
antologi på forlaget Schöffling
18
tysk råbte citater fra bogen ud i kor. Og
om aftenen blev romanen læst op af byens borgere på tysk og dansk i to forskellige rum, hvor folk kom op og tog et afsnit
hver.
Jeg havde tårer i øjnene – for det var jo
det, jeg havde drømt om. Det der kaudervælske, de talte, var jo mit sprog!”
SLANGERNE UNDER SENGEN
Baggrunden for, at denne anerkendelse af
“Den som blinker... ” betød så meget for
Knud Romer, var blandt andet, at det havde
taget ham flere år at finde modet til at
skrive bogen af frygt for reaktionerne:
“For mig er det frygtelige, at jeg har levet
mit liv for at skrive den roman, men jeg har
ikke kunnet skrive den af den simple grund
– og det har jeg først fundet ud af sidenhen – at mine læber har været syet sammen med ståltråd: Jeg har ikke turdet. Den
roman er mig, der kigger under sengen for
at se, om der er slanger – ligesom da man
var lille. Hvis man ikke som voksen kigger
efter, så går man stadig rundt med denne
der anklagede Knud Romer for at opdigte
og lyve om sin barndoms trængsler.
Men det var også kritik fra parnasset i
Danmark, som hævdede, at der aldrig
havde eksisteret tyskerhad – og slet ikke i
70’erne og 80’erne.
“Det var fuldstændig umuligt at trænge
igennem. Da kritikerne gik til angreb, var
der rigtig mange, der henvendte sig til mig
og sagde: Endelig! Endelig er der nogen,
der siger det højt (at der fandtes tyskerhad i
Danmark efter 1945, red.). Og det sjove var,
at det var mange fra det danske mindretal.
De kommer jo selv kørende til Danmark
med tyske nummerplader og oplever på
egen krop, hvordan det er. Det er ligesom
jøderne, der flygtede ud af Tyskland og
siden blev stillet til regnskab for tyskernes
gerninger! Her kommer det danske mindretal til Danmark og bliver udsat for tyskerhad – og det skete helt op i halvfemserne”,
siger han.
“Jeg er jo dansker og ved godt, at det er
for sjov, men samtidig vækker det noget i
mig. Når man er vokset op med afvisning,
social eksklusion,
og påduttet
en identitet,
som ikke er
ens egen:
Tyskersvin!
Jeg vidste slet
ikke, hvad
de snakkede
om: “Den der
tysker – jeg
kender ham
ikke, det var
et stykke
pølse i Matador”. Man føler sig dybt såret,
når en tv-anmelder skriver om en serie,
at svenskerne er tyskere forklædt som
mennesker. Det første, jeg tænkte, var: Er
min mor ikke noget menneske? Er hun et
umenneske? Hvad nu hvis de skrev:
Svenskerne er jøder forklædt som menne-
Bare min mors navn Hildegard.
Jeg oplevede som barn, at min
mors navn blev forvandlet til et
øgenavn, til spot, og det gjorde
så ondt, at man ikke fatter det
barnlige angst for, at der er slanger – realitetsprøven. Problemet var, at da jeg foretog
realitetsprøven, så var der slanger – og de
flippede helt ud i en national benægtelse af
et tyskerhad, der er så åbenlyst for enhver,
der blot vil anerkende det.”
“Slangerne” var blandt andet kritikere,
sker, eller: Svenskerne er muslimer forklædt
som mennesker, så ville de blive fyret eller
landsforvist. Men tyskerne, det går”.
Derfor tog det lang tid, før du kunne
skrive bogen?
“Ja, det var på grund af de nationale
strømninger, pressen og forlagene. Jeg
tror faktisk ikke, at jeg kunne have fået
min roman udgivet før. Hvis jeg havde
skrevet den i 1979, var jeg blevet slagtet!
Dengang levede der stadig folk, som havde været i modstandsbevægelsen under
2. Verdenskrig.
Min farbror havde været jernbanesabotør, og jeg kender godt de folk. Han var
meget anderledes og havde oplevet dem,
der blev modstandsfolk på befrielsesdagen. Men der var bare den her indædt
nationale – ja, en stemning, hvor den
nationale identitet ligesom byggede på en
fuldkommen fortrængning af vores egen
rolle under 2. Verdenskrig og på en vedtaget sandhed om, at tyskerne generelt bare
var nogle svin. Det blev bekræftet i hver
sort-hvid film i fjernsynet.
Det, som er så frygteligt med at vokse
op på den måde, er, at det er sket for
alle tyskere, som er vokset op uden for
Tyskland. De har betalt prisen for Tysklands rolle i 2. Verdenskrig. Prisen var, at
du var en social paria. Folk kunne opføre
sig som det passede dem: De kunne sige
“Sieg Heil”, rejse sig og gå, hvis du satte
dig ved siden af dem – en fuldkommen
social eksklusion og brændemærkning,
som man ikke kan forestille sig, hvis man
ikke har prøvet det. Og man ville heller
ikke lægge mærke til det. Fordi det er så
naturaliseret en del af hele ens identitet
og verdensbillede, så lægger du slet ikke
mærke til, at du udøver den her eksklusion. Du lægger ikke mærke til, hvad det
er for et sprog, du bruger, når du taler om
andre mennesker. Det er SÅ sårende! ”,
siger Knud Romer, så man næsten selv
mærker smerten.
“Bare min mors navn Hildegard. Jeg
oplevede som barn, at min mors navn
blev forvandlet til et øgenavn, til spot,
og det gjorde så ondt, at man ikke fatter
det. Da jeg endelig begyndte at skrive,
fandt jeg ud af, at det ikke kun var min
mor, der havde givet mig drømmen om
at skrive. Min store drøm var at få en bog
udgivet på det store forlag Insel Verlag i
Frankfurt, hvor jeg er vokset op hos min
mormor. Det var en umulig drøm, for
de udgiver ikke danske forfattere! Så jeg
ødelagde mit liv med den drøm!
Men jeg var besat af tanken om: Jeg
skal komme tilbage…. Og den måde, jeg
kunne blive hel på, var ved at skrive min
danske historie på tysk og få det udgivet
på Tysklands fornemmeste forlag. Så ville
jeg være kommet hjem, drømte jeg. Det
var helt vanvittigt!”
Knud Romer læner sig frem i stolen
og snupper endnu en tår kaffe, før han
triumferer:
“Det vanvittige er, at det lykkedes. Det
tog to år at få dem til at læse min roman,
men jeg er den første levende dansker,
som er blevet udgivet af dem.”
ANERKENDELSEN
“Den som blinker…” blev først udgivet
på dansk og siden på tysk. Udgivelsen i
Tyskland var et defining moment i Knud
Romers liv:
“Når man udkommer på Insel Verlag,
inviteres man til et foredrag i Villa Unselt.
Her skal man signere den første bog i
første oplag, hvorefter den bliver placeret
i en bankboks, hvor samtlige bøger, forlaget har udgivet, gemmes. De kom med
min bog på et sølvfad og bad mig signere
den med en fyldepen.
Da jeg satte bogen “Wer blinzelt, hat
Angst vor dem Tod” ind i reolen og blev en
del af tysk litteratur, fik jeg min identitet.”
Du er jo stadig dansk?
“Jeg er jo ligeså tysk, som jeg er dansk.
Det komiske er, at jeg er tysk i Danmark
og dansk i Tyskland, så
jeg er aldrig hjemme.
Denne roman er heller
aldrig hjemme, fordi
den er skrevet på dansk.
Men historien er tysk –
og mit dansk er igen en
oversættelse af det tysk,
som jeg lærte at elske i
min barndom. Og den
er skrevet i Insel Verlags
sprog, ellers havde jeg
ingen chance for at få
den udgivet.
Hele min bevidsthed, min sprogfølelse
er skabt af den tyske
romantik og af Novalis,
Rilke og Hofmannsthal
(Rainer Maria Rilke,
tysk digter, og Hugo von
Hofmannsthal, østrigsk
digter, red.) og det
milde, blide, syngende
smukke, smukke sprog,
som min mor delte med mig. Så romanen
findes kun i mit eget sprog som dansk.
Men som historie findes den kun på tysk,
fordi konteksten for at forstå historien
ikke findes i Danmark.”
19
bog findes ikke, fordi danskerne kan ikke
læse historien men kun sproget, mens
tyskerne kun kan læse historien men ikke
læse mit sprog”, siger Knud Romer.
Det kræver en forklaring. Knud Romer
forklarer – og det fortælles også i romanen – at hans mor i sine ungdomsår i
Hitlers Tyskland var forlovet med Horst
Min roman handler om min
mor og er min mors historie.
Men eftersom min mors
historie ingen mening giver i
Danmark, så findes den ikke.
Den bog findes ikke, fordi
danskerne kan ikke læse
historien men kun sproget,
mens tyskerne kun kan
læse historien men ikke
læse mit sprog
HVIS MAN ER HISTORIELØS,
KAN MAN IKKE FORSTÅ ANDRE
“Det komiske er, at min roman hele tiden
fremstilles som en bog, der handler om
mig. Det gør den ikke, den handler om
min mor og er min mors historie. Men eftersom min mors historie ingen mening
giver i Danmark, så findes den ikke. Den
Heilmann. Heilmann blev henrettet i
Berlin i 1942 for at være med i et netværk
af modstandsfolk kaldet Rote Kapelle,
som bekæmpede nazismen, og som ifølge
nazisterne samarbejdede med russerne.
Han er siden blevet hædret og mindet i
Tyskland for sin indsats.
“Jeg undrede mig over, hvorfor ingen
interesserede sig for den del af bogen, der
fortæller, at min mor var forlovet med
Horst Heilmann – og havde været med i
kredsen omkring Rote Kapelle? Der er gader i Tyskland, som er opkaldt efter Horst
Heilmann, og han er hovedpersonen i Die
20
OMTALE
Ästhetik des Wiederstands af Peter Weiss, som er
tyskernes svar på Ulysses (roman af James Joyce,
red.).
Men tiøren faldt ikke rigtigt herhjemme, og
der er ingen at henvende sig til her, fordi konteksten til at forstå betydningen af den del af
romanen findes ikke her i Danmark.
Kultur, sprog og historie er kontekst, og
hvis man ikke har den, kan man ikke forstå de
andres tankegang, adfærd eller verdensbillede.
Man læser dem hele tiden ind i sit eget, og det
gør, at der kan opstå frygtelige misforståelser”,
siger Knud Romer og holder en lille og sjælden
pause.
Tiden er fløjet, kaffekanden er tom, og Knud
Romer skal hente sine børn på den tyske skoles
fritidshjem. Men der er lige noget, der ligger forfatteren på sinde at sige til GRÆNSENs
læsere:
“Hvis danskerne mindede sig selv om, at
det danske sprog er af søfareren: Det består af
engelsk, fransk, latin og ekstremt meget tysk
– hvis man havde en historisk bevidsthed om
sig selv, så ville man ikke kunne gå rundt i den
vildfarelse, at dansk er en enhedskultur – den
er sammensat. Danmark er også Nordtyskland
og Sydsverige. Det er kun, hvis du går rundt
med de forblommede og historieløse forestillinger om, hvad det vil sige at være dansker, at
du kan føle dig truet af, at der kommer nye ord,
madretter, nye omgangsformer – at din kultur indoptager alle mulige elementer! Jamen,
dansk kultur ér resultatet af det.
Hvis du er historieløs og tror, at det er Danmark for danskerne, ét sprog, én kultur – så
går det galt: Den danske sang er skrevet af alle
mulige kulturer. Alt det, der er dansk, kommer
udefra og er blevet gjort dansk. Ikke mange
løber så meget rundt om juletræet, som vi gør.
Men juletræet som tradition stammer fra Tyskland. Og når der hænger trommer på juletræet,
så stammer det fra 1864, og det var dengang,
julen blev gjort dansk. Der er kulturkamp på
juletræet!”
NY BOG OM
SØNDERJYDER I
FØRSTE VERDENSKRIG
Af Lotte Dahlmann
Som en markering af 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig foreligger nu for første gang på dansk en detaljeret beretning om de sønderjyder,
der som tyske soldater i Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 deltog i krigen på
Vestfronten 1914-1918.
35.000 sønderjyder var i tysk uniform og gjorde overvejende tjeneste i
to “danskerregimenter”, hvor flertallet af soldater var udskrevet blandt
danske nordslesvigere. En stor del heraf gjorde tjeneste ved Regiment 86.
Regimentet fik i 1923 udgivet sin egen historie – i lighed med næsten alle
daværende tyske regimenter – og det er denne udgivelse, der nu er oversat af
Jørgen Lorenzen.
Bag udgivelsen står Historisk Samfund for Als og Sundeved samt Museum
Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Historien er skrevet af en Dr. Wilhelm Jürgensen, der som løjtnant gjorde
tjeneste som kompagnifører ved Regiment 86. Jürgensen var en grundig
mand, og den kronologisk fremadskridende krigsberetning er detaljeret og
omfattende på næsten alle tænkelige områder. På 300 sider får læseren en
solid forståelse af, hvordan det var at være soldat – og hvordan krigen i øvrigt
udviklede sig gennem årene.
Her er lus og latriner, trommeild, spærreild, vedligeholdelsesild, gas og
granater af enhver art, frygtelige slag og frygtelige tab – alt registreret med stor
nøjagtighed – inklusive salmesangen juleaften i de elendige skyttegrave.
Selv om det er en tysk officer, der har skrevet bogen, er der på ingen måde
tale om noget nationalistisk eller chauvinistisk skrift. Teksten er nøgtern
og reportageagtig, og Jürgensen skriver i sit forord, at han har søgt at undgå
ethvert tilløb til skønmaleri og tilsløring.
Tusindvis af sønderjyske familier bærer i dag mindet om en slægtning, der
engang var tysk soldat under Første Verdenskrig i Regiment “Königin” Nr 86.
Til læsere med en sådan baggrund henvender bogen sig med særlig styrke.
Af de 35.000 danskere omkom over 5000.
Wilhelm Jürgensen: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86. 300 sider, rigt illustreret
med 150 kort og fotos. Pris 250 kroner. Fås gennem boghandlere eller i museumsbutikken på Sønderborg Slot. Er udkommet som årbog (2014) for Historisk Samfund for Als og Sundeved.
Du kan læse mere om sønderjyder i 1. Verdenskrig på:
www.denstorekrig1914-1918.dk/
Foto: C
olourb
ox
KORT NYT
Karaktersagen stadig uafklaret
Der er endnu ikke fundet en løsning på karaktersagen, der omhandler dansk
anerkendelse af mindretalsgymnasiernes særstatus.
Undervisningsministeriet oplyser, at ministeriet og Uddannelsesministeriet
er i fortsat dialog med Skoleforeningen om sagen. Der er aftalt et såkaldt teknikermøde, hvor bl.a. mulighederne for et indstik til skolernes eksamensbeviser
vil blive drøftet.
Et indstik, hvoraf de danske karakterer fremgår, løser dog ikke sagens kerne,
påpeger Slesvig-Holstens kulturminister, Anke Spoorendonk:
“Forslaget om et indstik i de unges eksamensbeviser er fint, men det løser ikke
det grundlæggende problem med omregningen af karaktererne. Det er netop
modellen for omregningen, hvor mindretalsskolerne nu bliver sidestillet med
almene tyske gymnasier i hele Tyskland, der er udfordringen for de unge,” siger
ministeren. Teknikermødet forventes afholdt i uge 8.
Mindretalsforhold i Sydslesvig
Europarådets Rådgivende Komite for Nationale Mindretal,
der overvåger mindretalsforholdene i Europa, var i januar
på besøg i Sydslesvig. Resultatet af komiteens undersøgelse
viser, at forholdene for det danske mindretal generelt er
meget gode. Mindretalsforeningernes repræsentanter peger
dog på mindre udfordringer.
“Det er de samme ting, som vi jævnligt har oppe i Samrådet (Det Sydslesvigske Samråd, red.). Det er diskussionen
omkring mediepolitikken og spørgsmålet om, hvorvidt det
danske mindretal og sprog har en plads i medieverdenen”,
siger Sydslesvigsk Forenings generalsekretær, Jens A. Christiansen, ifølge Flensborg Avis.
Ud over generalsekretæren var også formanden for SSF,
Jon Hardon Hansen, og afdelingsleder i Dansk Skoleforening for Sydslesvig Olaf Runz med til mødet med komiteen.
Komiteens arbejde bygger på Europarådets Rammekonvention om Nationale mindretal fra 1995. Europarådet er
den største organisation for beskyttelse af menneskerettigheder i Europa og består af 47 medlemslande, som omfatter
alle 28 af EU’s medlemsstater.
21
22
MINDRETALLETS SANDE IDENTITET
I efteråret 2014 skabte det røre i Sydslesvig, da TV Syd og forfatteren Egon Clausen satte gang i en debat om temaet:
Er mindretalsstøtten rimelig, eller gives den blot på baggrund af et nøje koreograferet skuespil, der fremfører den
danskhed, den danske offentlighed forventer at forefinde i Sydslesvig?
Giver det anledning til eftertanke? GRÆNSEN har interviewet en af mindretallets stærkeste ambassadører
– Anke Spoorendonk – SSW’s mangeårige medlem og nu minister i koalitionsregeringen i Slesvig-Holsten. Her
deler hun sine refleksioner over mindretalsidentitet med danskerne.
MÅ VI BEDE OM STØRRE
NYSGERRIGHED
OG ÅBENHED
Grænselandets styrke er, at det indbyder til at se ud over ens egen næsetip, siger
Anke Spoorendonk i dette interview til GRÆNSEN.
Af Lotte Dahlmann
Foto: Scanpix
Som dansk sydslesviger er den 68-årige Anke Spoorendonk vokset op med diskussioner om identitet – dansk eller tysk.
“I er jo tyske, I taler kun tysk. Det kan godt være,
at der ikke kan stilles andre spørgsmål, men jeg
syntes som ung, at de diskussioner var udtryk for
en lukkethed. Udtryk for en ide om, at vi skal være
ligesom dem i Danmark,” siger hun.
I dag, da hun som den første fra det danske mindretal beklæder en ministerpost for den slesvigholstenske regering i Kiel, er hun fortsat optaget
af identitetsspørgsmål, for det er ikke rigtigt til at
komme uden om i grænseregionen.
“Jeg kunne godt savne en tilgang til det spørgsmål, som er mere åben og mere tidssvarende. For
både vi og Danmark er et andet sted nu end tidligere. Så den dér mangel på nysgerrighed har jeg været
træt af. Jeg tror, at jeg rammer noget, som mange
sydslesvigere føler: At det er lidt lige meget, hvad vi
siger, for det er alligevel de samme spørgsmål, der
kommer fra Danmark. Og lysten til at se på grænse-
landet og mindretallet ud fra en mere åben holdning, synes jeg jævnligt
ligger på et lille sted.”
Men der er folk, der hævder, at repræsentanter for mindretallet selv er med
til at fastholde et bestemt billede af mindretallet. Hvad siger du til dem?
“Det er nok rigtigt, at vi i Sydslesvig også skal turde give udtryk for
den mangfoldighed, vi repræsenterer. Jeg tror, at når vi nu og da kommer med forestillinger, der korresponderer med det, man efterlyser i
Danmark, er det fordi, vi jo godt er klar over, at vores mindretalsliv er
udtryk for en balancegang. Hvor tysk kan man være og stadig tale om
en dansk mindretalsidentitet? Hvor meget mindretal kan man være
uden at være det hele vejen igennem?
Når vi taler sprog, så siger vi i Sydslesvig, at sprog og identitet ikke
passer sammen 1:1. Mennesker oplever sig selv som en del af det danske
mindretal, uden at de nødvendigvis bruger det danske sprog særlig meget. Og det er velkendt, at brugen af dansk i høj grad afhænger af, hvem
man taler med, hvor man er osv.”
Hvad siger du til de kritikere, der kalder det et teaterstykke, det danske
mindretal opfører for at få penge?
“Jeg tager det som udtryk for en skråsikkerhed. Og den viser, at man
23
24
ikke har vilje til at tage for gode varer, at
der er mennesker – nogle mere end andre
– som føler en tilknytning til det danske.
Det er klart, at vi gerne vil have så mange
som muligt til at være en del af mindretallet, men kendsgerningen er, at der jo
er mange måder at være med i mindretallet på.”
Her holder Anke Spoorendonk en pause
– for at tage tilløb:
Anke Spoorendonk holder en lille tænkepause og siger – som en eftertanke:
“Vi lever i et mediesamfund, hvor vi
bliver bombarderet med informationer.
Det ville være fint, hvis vi var bedre til at
tænke over, hvad vi kan gøre for at deltage
i den danske diskussion. I SSW er vi optaget af regionen, for det er her, vi lever,
og det er her, vi skal påvirke. Men jeg
har jævnligt selv tænkt på, at man burde
blande sig i
den danske
debat, men så
får jeg det ikke
gjort, fordi det
nære her kræver en ekstra
indsats.”
Det handler om det, jeg kalder
den manglende nysgerrighed i
forhold til den, man taler med.
Holdningen er åbenbar: Du skal
helst være, ligesom jeg er, så
accepterer jeg dig
“Mit hovedærinde er, at jeg efterlyser
en mere nysgerrig og åben holdning til
mindretallet og til, hvad der foregår uden
for den lille smørklat, man selv lever i. Jeg
er lidt træt af at få at vide fra Danmark,
hvordan det danske mindretal skal agere,
og hvad vi skal mene.”
Kan man se regionen og grænselandet som
et brohoved til Europa?
“Ja, det er for mig at se en af grænselandets styrker, at det indbyder til, at man
ser ud over sin egen næsetip, og til, at
man også bliver bevidst om, hvor man
selv står, og bliver bevidst om, at det ikke
handler om at få det hele rørt sammen i
en pærevælling, men snarere om dialog
og kulturmøder.”
Har I selv et medansvar for, hvordan vi i
Danmark opfatter det danske mindretal?
“Jeg synes, at vi skal gøre, hvad vi kan for
at oplyse om, hvad mindretallet er.
Men jeg oplever, at der er kommet en ny
generation af politikere, som burde vide
noget, men som faktisk ikke gør det. Det er
en opgave, som man ikke bare kan afslutte
en gang for alle.”
Du tøver ikke
af frygt for,
at det bliver
fejlopfattet?
“Næh, jeg tror
sådan set, at
det ville blive opfattet positivt, men jeg
er også lidt træt af, hvis danske medier
ringer og bruger mig som instrument til
en indenrigspolitisk debat i Danmark.
Jeg synes, at ’det aktive medborgerskab’
kunne være en fællesnævner, der både
kan anvendes i forhold til det danske
mindretal og i forhold til diskussionen
om integration i Danmark. De unge fra
det danske mindretal har i øvrigt også
en fælles oplevelse af at blive mødt som
fremmede af rigsdanskere.”
Hvorfor tror du, det er sådan?
“Det handler om det, jeg kalder den manglende nysgerrighed i forhold til den, man
taler med. Holdningen er åbenbar: Du skal
helst være, ligesom jeg er, så accepterer jeg
dig. Hvis du er anderledes, så er det ikke
mig, der er noget i vejen med, men dig.”
Hvordan får vi brudt den op?
“Kun ved kulturmøder på mange niveauer.
Og i Sydslesvig har vi også brug for de der
kulturmøder mellem mindretal og det
danske fællesskab. Noget af det, der har haft
stor betydning, har været de sydslesvigske
feriebørns oplevelser i Danmark. Det har
haft kolossal betydning for at skabe forståelse for den danske virkelighed. Vi skal have
levende mennesker til at mødes. Kun ved at
mødes lærer man hinanden at kende.”
Hvordan ser du fremtiden for det danske
mindretal – hvad er det for en udvikling, der
er i gang?
“Mindretallets styrke er, at vi har et foreningsliv og institutionerne, som er med til
at fremtidssikre mindretallet. Men opgaven
er at få vores folkelige mindretalsliv til at
passe sammen med det liv, der udfoldes
omkring vores institutioner, skoler, børnehaver osv. At få den forbindelse til at leve
videre, er en stor opgave.
Hvis du kun opfatter dig som en, der
sender dit barn i en dansk skole, og ellers
i øvrigt er ligeglad med mindretallet, så
får mindretallet på sigt et problem, for så
er der ikke noget engagement. Så går det
ud over det folkelige engagement og det
foreningsliv, der er så vigtigt for os.”
Anke Spoorendonk fylder 70 år i 2017 og
har meddelt sit parti, at hun ikke genopstiller til næste valg til Landdagen i 2017.
“Nu er det tid til børnebørnene”, siger hun.
KORT OG GODT OM
ANKE SPOORENDONK
Justits-, kultur- og europaminister og viceministerpræsident i
Slesvig-Holsten siden juni 2012.
I 1996 blev hun for første gang
valgt ind i den slesvig-holstenske
landdag i Kiel for partiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).
Mellem 1990-1996 kredsdagsmedlem for SSW i Slesvig-Flensborgs kredsdag.
I 2008 blev Anke Spoorendonk
slået til ridder af Dannebrog. Hun
er født og opvokset i Sydslesvig,
læste tysk og historie på Københavns Universitet og fungerede
som lærer på Duborg Skolen i
Flensborg, hvorfra hun selv blev
student i 1966.
25
TID, STED OG PRIS
Kurset forløber fra 30. august til 5. september og finder sted på Rødding Højskole med
to heldagsture til Sydslesvig.
Kurset koster 4.300 kr. – for medlemmer
af Grænseforeningen dog 3.800 kr. Tillæg
for enkeltværelse: 700 kr.
TILMELDING
For tilmelding og kursusprogram kontakt
Rødding Højskole, Flors Allé 1, 6360 Rødding. Tlf. 7484 2284. kontor@rhskole.dk.
www.rhskole.dk.
KURSUSLEDELSE
Foto: Scanpix
Kurset er et samarbejde mellem Grænseforeningen og Rødding Højskole. Kursusværter
er Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær
i Grænseforeningen, og Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole.
DANSKERE FINDES I MANGE MODELLER
– UGEKURSUS PÅ RØDDING HØJSKOLE
For sjette år i træk afholder Grænseforeningen og Rødding Højskole kursus med udgangspunkt i grænselandet. Og der
er nye spændende perspektiver at komme efter, når kurset i år lægger op til møder med mennesker, der er rejst hen
over grænser og mellem identiteter.
Sidste år var komplet udsolgt, og også i år forventer
Grænseforeningen og Rødding Højskole et fyldt
kursus. For der er lagt i ilden til debat om identitet
i grænselandet og i Danmark. Gennem møder med
mennesker, der på den ene eller anden måde er rejsende mellem grænser og identiteter, lægger kurset
op til en undersøgelse af, hvordan vi kan forstå forskellige former for identitet i en moderne verden.
Udgangspunktet for undersøgelsen er grænselandet. En af de personer, hvis fortælling inviterer til refleksion over spørgsmålet om national identitet, var
en grænsegænger i grænselandet, selvom han forblev
i samme by. Professor i teologi Theodor Jørgensen
fortæller på kurset historien om sin far, Alfred Th.
Jørgensen, der først var dansk og senere – efter genforeningen i 1920 – blev tysk præst i Sønderborg.
“Kontinuiteten var hans hjemstavn, det slesvigske. Han tænkte meget lidt nationalt, favnede både
dansk og tysk kultur og havde samtidigt et stærkt,
kirkeligt engagement. Så hvis man havde spurgt
min far om hans identitet, så ville han have begrundet den primært i det
slesvigske, og altså ikke nationalt. Det lægger jo op til spændende refleksioner over, hvordan vi forstår identitet i dag, og her tænker jeg også på min
egen,” fortæller Theodor Jørgensen.
IDENTITET I EN GRÆNSELANDSMODEL
Der er god grund til at tage udgangspunkt i grænselandet, når vi vil undersøge
aktuelle perspektiver på identitet. For her sker der en udvikling, når de unge i
mindretallene ikke længere vil ses som enten danske eller tyske, men derimod
forstår sig som både-og. Derfor er kurset bygget op, så det tager udgangspunkt i
grænselandet og derefter udvider perspektivet til det øvrige Danmark og andre
egne, forklarer højskoleforstander og kursusleder Mads Rykind-Eriksen:
“Kurset er en tretrinsraket, der gør os klogere på grænselandet og Danmark i dag. Som første trin skal vi rundt i regionen og besøge det danske
og frisiske mindretal i Sydslesvig. Derefter aktualiserer vi perspektivet ved
at se på, hvordan spørgsmålet om identitet er aktuelt i Danmark i almindelighed. Og afslutningsvis spørger vi så både danskere, der er immigreret
til USA, og nydanskere om, hvordan de har oplevet mødet med en anden
kultur, i udlandet og i Danmark.”
Der gives 500 kr. i rabat til medlemmer af Grænseforeningen.
26
TÆNK ENGANG ...
Tekst & foto: Mette Bock
Her er Nicole Schulze-Bohm. Jeg mødte
Nicole på Jaruplund Højskole, hvor hun
deltog i konferencen om udviklingen
af demokrati og folkestyre i det danske
mindretal. Hun er 36 år og adskilte sig fra
de fleste øvrige deltagere ved ikke at have
gråt hår. Det gjorde mig nysgerrig. Så jeg
spurgte hende ligeud, hvad hun egentlig
lavede her? Var hun gået forkert?
Nicole gav mig et svar, som jeg rigtig godt kunne lide: Hun var der for at
blive klogere! Hun ville gerne vide, hvad
diskussionen om indflydelse, topstyring,
mangfoldighed og frihed egentlig går
ud på. For, som Nicole sagde, hvis man
ikke er med, kan man jo ikke påvirke. Og
slet ikke tillade sig at brokke sig! Tænk
engang. Det synes jeg er ualmindeligt
klogt sagt.
I det daglige arbejder Nicole for Dansk
Skoleforening. Hun er opvokset i Sydslesvig med en dansk mor og en tysk far. Efter
SPAR
!
40%
skolen blev hun uddannet pædagog – i
Danmark – men vendte efter uddannelsen tilbage til Sydslesvig. AHA! Nicole er
altså også en af de unge, som jeg så tit har
hørt andre tale om at man rigtigt gerne
vil have flere af: Rejs gerne ud, kære unge,
uddan jer, lær verden at kende – men
flere af jer må altså gerne vende hjem til
Sydslesvig igen.
Nicole har tre små børn, så jeg forstår
fuldt ud, at hun for øjeblikket ikke har tid
til at engagere sig i foreningsliv og organisationsarbejde ud over, at hun sidder i
Samarbejdsrådet på sine børns skole.
Hatten af for det, Nicole.
Vi er så tilbøjelige til at tale om hårfarver, når vi diskuterer foreningsarbejde:
Der er for meget gråt! For mig at se er der
intet mærkeligt i, at tiden er trang i de år,
man har fuldtidsarbejde og små børn. I
stedet for at ærgre os over de unge, der
ikke har tid endnu, skal vi glæde os over
de gråhårede, der med stor energi stiller
op – og se frem til, at de unge bliver lidt
ældre og dermed får mere tid. De skal nok
komme på banen.
Vi er så tilbøjelige til at tale om hårfarver, når vi diskuterer foreningsarbejde:
Der er for meget gråt!
Glæd dit (barne)barn med
Kupon
Synes du også, dit (barne)barn skal
være sej og blive klog på verden? Nu
kan du forære avisen væk som gaveabonnement. Og med den daglige
zejt-ung-side er der nu også nyheder
skræddersyet til børn og unge.
Modtageren og dennes husstand må ikke have været abonnent på Flensborg Avis efter den 01.08.2014.
Udfyld kuponen og send den til Flensborg Avis, Postboks 70, 6330 Padborg eller til abonnement@fla.de
GF0215
Jeg bestiller Flensborg Avis som gaveabonnement i 3 måneder til 540,- 324,- kr.
Vi sender gavekortet til din adresse, så snart
vi har modtaget din kupon. Tilbuddet gælder for levering i Danmark og Tyskland og
til den 31.3.2015.
Regningen og gavekortet sendes til:
Navn:
Gade:
Postnr., by:
Tlf:
E-mail:
Underskrift:
27
ANMELDELSE
SØNDERJYSKE ØJENVIDNER
FRA 1. VERDENSKRIG
Af Lotte Dahlmann
Det er en udbredt opfattelse, at 1. Verdenskrig gik
uden om Danmark og danskerne. Det er ikke rigtigt.
De sønderjyder, som blev tvangsudskrevet til tysk
krigstjeneste, skal naturligvis regnes med. Afhængig af opgørelsesmetoden deltog mellem 30.000 og
35.000 sønderjyder i krigen. Over 5.000 døde.
Hvor hæsligt og forfærdeligt det var at være menig
soldat i det meningsløse slagteri er skildret i 30
autentiske beretninger fra sønderjyske soldater,
samlet i bogen “Øjenvidner 1914 – 1918 – sønderjyske
soldaters beretninger”, som udkom i 2014 i anledning af 100-året for krigens udbrud.
“Time efter time blev vi færre og færre. Efterhånden var hele 5. kompagni samlet i et hul. Ingen af os
havde brød; de døde franske soldater heller ikke. Vi
fik en cigar af overløjtnanten. Den spiste vi. Det er
umuligt at beskrive den tilstand, der herskede her i
dødens hule … De hårdtsårede lå ubevægelige. Ingen
kunne hjælpe dem, og ingen bad om hjælp. En soldat kom kravlende ned til os. Hans ene ben var skudt
af, men det hang endnu i nogle trevler. Han havde
bundet en snor om fodleddet og trak på den måde
benet med sig. Nu lå han her, indtil døden befriede
ham … Jeg vil ikke fortælle mere om enkelthederne.
Alt var håbløst.”
Sådan fortæller et af øjenvidnerne i beretningen
“Det første tyske gasangreb ved Ypres” fra 1915. Man tænker sit, prøver ikke
at se det for sig, lægger bogen ned, tørrer måske øjnene og læser videre
om de endeløse slag, der fandt sted på især Vestfronten. Her var der nogle
steder ikke mere end 15 meter mellem skyttegravene, så det var en let sag
at overdynge hinanden med håndgranater. Og det gjorde man så, mens
maskingeværer og artilleri hamrede løs.
Beretningerne er regulære krigsreportager. Her er ikke mange refleksioner over politisk og militær stupiditet, som ellers ikke ville være overraskende – men i stedet er gruen skildret med en sær form for resignation.
Lange perioder i skyttegravene med kedsomhed vekslede med dødbringende stormløb på fjendens skyttegrave, uden at det ændrede noget som
helst nævneværdigt. Det er svært at forstå, at for eksempel slaget ved Verdun i 1916 kostede 700.000 soldater livet, men flere af bogens beretninger
fra dette slag overbeviser i hvert fald læseren om, at det ingen overdrivelse
var, når sønderjyderne kaldte Verdun for “Helvedes forgård”.
De 30 beretninger er udvalgt blandt mere end 600 skildringer, som foreningen “Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere” samlede og udgav i
foreningens årbøger i mange år efter krigen. Det er de 30 stærkeste heraf,
som er samlet i bogen. Der er beretninger fra både Østfronten og Vestfronten, og nu pensionerede museumsinspektør ved Sønderborg Slot, Inge
Adriansen, har skrevet et godt forord.
Bogen er rigt illustreret og indeholder kort over fronterne samt ordforklaringer og stedregister. Det er i sandhed en gribende bog.
“Øjenvidner 1914-1918 – Sønderjyske soldaters beretninger”. Udkommet på
Lindhardt og Ringhof, 256 sider, 199,95 kroner.
KORT NYT
Konference om demokratiet i det danske mindretal
Den 24. januar lagde Jaruplund Højskole i Sydslesvig hus
til en konference om udviklingen af det danske mindretals
folkestyre og demokrati. Udgangspunktet for konferencen var
et forslag på SSF’s landsmøde helt tilbage i 2012 om at drøfte
etableringen af et Sydslesvigting, hvilket der var tilslutning til.
Sydslesvigkonferencen, der blev arrangeret af Det Sydslesvigske Samråd, tiltrak 180 debatlystne deltagere til en dag
med oplæg af blandt andre formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, Troels Ravn (S), professor Ove Korsgaard og
Grænseforeningens formand, Mette Bock. Desuden bidrog
alle deltagere i gruppediskussioner om forskellige emner
under det fælles tema.
Konferencen markerer startskuddet på en demokratisk
proces på baggrund af, at Det sydslesvigske Samråd er blevet
opfordret til at udarbejde forslag til en ændret struktur for
samarbejdet mellem de sydslesvigske organisationer.
Læs mere om konferencen i Lederen og Therkelsens Hjørne
28
LOKALFORENINGER
LOKALFORENINGERNE
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
graenseforeningen@privat.dk
eller til Åbenråvej 22, 6400
Sønderborg. Deadline for
arrangementer, der ønskes
med i næste nummer af
GRÆNSEN, er fredag
den 13. marts 2015.
FOREDRAG
OG MØDER
Se lokalforeningernes
detaljerede program på:
www.graenseforeningen.dk/
kalender
SYDDANMARK
Kreds 20.
26. marts kl. 19.00. Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten.
Årsmøde i kreds 20. Mette Bock,
formand for Grænseforeningen,
kommer og fortæller: “Sydslesvig
gør Danmark større”. Efter kaffen er der årsmøde for kreds 20.
Alle medlemmer er velkomne.
Tilmelding til Kirsten RykindEriksen rykind@bbsyd.dk 75 88
48 17 el. 40 26 54 89.
Aabenraa
8. april kl. 19.30. Toftlund Musikog Teaterhøjskole. Fællesmøde for
de fem syd- og sønderjyske grænseforeninger. “Mindretal i Europa”.
Medvirkende vil være formanden
for den europæiske mindretalsorganisation (FUEN), Hans Heinrich
Hansen, og Grænseforeningens
kulturmødeambassadører. Tilmelding: se udsendelse i februar. Entre/kaffe: 100 kr. Mødet afholdes i
fællesskab for de fem grænseforeninger i Sønderjylland, Sønderborg, Aabenraa, Tønder, Haderslev
Øst og Rødding-Vejen.
Assens og omegn
Vor Frue Kirkes Hus, Adelgade
18, Assens. Generalforsamling.
Herefter er der kaffebord, hvor
Jørgen Møller, Assens, fortæller om sin farfar og farbror, der
deltog i 1. verdenskrig: “Dagbogsnotater og breve fra to dansksindede sønderjyder”.
Ejby – Asperup og omegn
11. marts kl. 14.30. Eskild Gormsen,
Havrevænget 19, 5464 Brenderup.
Ordinær generalforsamling.
Fredericia og omegn
25. marts kl. 19.30. Trinitatis
Sognegård, Danmarksgade 61.
Generalforsamling. Kaffebord,
spillemandsmusik og fællessang.
Grindsted-Billund
3. marts kl. 19.30. Ungdomsgården
Grindsted. Foredrag ved generalkonsul Henrik Becker-Christensen.
Efterfølgende generalforsamling.
Haderslev Østeramt
12. marts kl. 19.00. Vojens Musikog Kulturhus. Den folkelige sang
og dens betydning i Sønderjylland,
dengang og nu. Ved Karen Hanne
Munk, Aabenraa, cand.mag. i musik og etnografi, lærer på Sundeved
Efterskole i Bovrup, medlem af
Højskolesangbogsudvalget. I løbet
af aftenen skal vi synge nogle af de
sange, der har været med til at give
sønderjyder et særligt sammenhold. Entre/kaffe: Medlemmer/
ikke medlemmer: 80 kr./120 kr.
8. april kl.19.30. Toftlund Musik- og
Teaterhøjskole. Fællesmøde for de
fem syd- og sønderjyske grænseforeninger. “Mindretal i Europa”.
Kolding og omegn
4. marts kl. 19.00. Kvarterhuset,
Junghansvej 121, 6000 Kolding.
Generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. Kaffe-
bord med boller og lagkage. Efter
kaffen vil Henning Haugaard fortælle om sin oldefar, Nis Peter Rossen, der var guldgraver i Australien
og New Zealand i årene 1854-66.
Nr. Lyndelse og Rolsted
1. marts kl. 19.00. Carl Nielsen
Skolen, Lumbyvej 64, Nr. Lyndelse.
Årsmøde med generalforsamling
samt foredrag ved Johannes Konstantin Neergaard: “Carl Nielsen
og jazzen – musik i et grænseoverskridende århundrede”.
Nyborg og Kerteminde
23. februar kl. 19.30. Mødestedet,
Strandvejen 10, Kerteminde. Vi mødes til en hyggelig aften. Vi synger
sammen med Anne og Andrew,
som trakterer klaver, er tidligere organist i Mesinge og Viby kirker. Aftenen krydres også med oplæsning
og fortællinger. Entré inkl. kaffe: 40
kr. ikke medlemmer 50 kr.
11. marts kl. 19.00. Anders Draghes
Gård, Kongegade 24, Nyborg. Generalforsamling. Dagsorden iflg.
vedtægterne: Denne generalforsamling er den endelige sammenlægning af Nyborg og Kerteminde
foreningerne. Efter generalforsamlingen er der foredrag af Jon
Block Skipper fra Odense, (bl.a.
redaktør af brevkasse om de
Kongelige i Billedbladet). Emne:
“Kongehuset og Sdr. Jylland/Sydslesvig”. Der serveres kaffe med
sønderjysk hjemmebag. 25 kr.
Rødding – Vejen
16. marts kl. 19.30. Skibelund
Gymnastik- og Idrætsefterskole,
Kongeåvej 34, Vejen. Generalforsamling. Foredrag med mulighed
for spørgsmål og svar ved regionsrådsformand Carl Holst. Herefter
er der kaffe og kage. Efter kaffen
holdes generalforsamling. Vi skal
bl.a. drøfte de nye vedtægter.
8. april kl. 19.30. Toftlund Musikog Teaterhøjskole. Fællesmøde
for de fem syd- og sønderjyske
grænseforeninger. “Mindretal i
Europa”. Medvirkende vil være
formanden for den europæiske
mindretalsorganisation (FUEN),
Hans Heinrich Hansen, og
Grænseforeningens kulturmødeambassadører. Tilmelding: se
udsendelse i februar. Entre/kaffe:
100 kr. Mødet afholdes i fællesskab for de fem grænseforeninger
i Sønderjylland, Sønderborg,
Aabenraa, Tønder, Haderslev Øst
og Rødding-Vejen.
Svendborg og omegn
24. februar kl. 19.30. Sct. Jørgens
Sognegård, Brydegårdsvej 15
i Svendborg. Christian greve
Ahlefeld-Laurvig-Lehn fortæller om
Hvidkilde Slot og om sin familie.
Efter arrangementet afholdes den
årlige generalforsamling. Kaffe med
brød 50 kr. Tilmelding til Minna Bøgebjerg senest den 21. februar 62 25
22 23 eller mail grothdam@mail.dk
Sønderborg
Tønder
1. marts kl. 15.00. Burkal Kirke.
Grænsesognenes vintermøde.
Der indledes med gudstjeneste i
Burkal Kirke. Prædikant: biskop
Marianne Christiansen, Haderslev. Derefter kaffebord i Jyndevad Forsamlingshus. Foredrag
ved Uffe Østergaard, professor
ved Århus Universitet.
25. marts kl. 19.00. Den danske skole
i Læk. Foredrag v. håndboldspilleren
Lars Christiansen om sin tilværelse
som professionel håndboldspiller
for klubben Flensborg-Handewitt:
“Når sandheden skal frem”.
15. april kl. 19.30. Løgumkloster
Forsamlingshus. Generalforsamling. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Efter generalforsamlingen taler højskoleforstander
Dieter Küssner om Grønland.
Vamdrupegnen
2. marts kl. 19.30. Vamdrup kirkehus, Vestergade 53, 6580 Vamdrup.
Et punkt på generalforsamlingen
vil være et forslag fra bestyrelsen
om at sammenlægge foreningen
med Kolding Grænseforening. Af
samme årsag vil Grænseforeningens konsulent, Claus Jørn Jensen,
deltage i generalforsamlingen.
Kom og giv din mening til kende.
Vejle Vesteregn
12. marts kl. 19.00. Vingsted Mølle,
Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. Filmen “De glemte danskere”, debat
og generalforsamling. Mads Kamp
Thulstrups dokumentarfilm fra
2014 om det danske mindretal i
Sydslesvig lægger op til den efterfølgende debat. Alle er velkommen. Efter kaffen er der generalforsamling ifølge vedtægterne.
NORDJYLLAND
Aalborg
23. februar kl. 19.00. Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. Generalsekretær for Sydslesvigsk Forening
Jens A. Christiansen: “Kan dansk
kultur stå distancen i en globa-
liseret verden? Ja, hvis vi vil – se
blot på Sydslesvig! Mindretalspolitik er fredspolitik – Bonn-København erklæringerne i 60 år.
“Dagligdagens mange former for
magt og afmagt”, om det moderne
menneskes livsvilkår ud fra en
række af sine allernyeste salmer.
23. marts kl. 19.00. Vejgaard Bibliotek, Hadsundvej 35. Foredrag v.
Jens Mandø om hans 33 år i Forsvaret og Anders Lassen Fonden.
Kreds 21. Grænseforeningerne i
Ringkøbing amt
20.-22. februar. Ferie for Alle
2015. Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening vil fortsætte
med 6. udgave af arrangementet.
Så fredag – lørdag og søndag 20.,
21. & 22. februar er vi atter på
plads i Messecenter Herning.
Mariagerfjord
7. marts kl. 10.00. Hadsund menighedscenter, Kirkegade 8, 9560
Hadsund. Højskoledag. Foredrag
v. Lillian Hjorth West, Bornholms
højskole, om Martin Andersen
Nexø. Foredrag v/ biskop Karsten
Nissen, Viborg. Pris 100 kr. Tilmelding til kirkekontoret tlf. 98571096,
senest mandag d. 2. marts.
23. marts kl. 19.30. “Højvang”,
Hobrovej 62, 9560 Hadsund. Generalforsamling. Dagsorden iflg.
vedtægterne. Søren Laursen viser
dvd fra årets arrangementer.
Thy og Mors
6. marts kl. 19.30. Galtrup Musikog idrætsefterskole, Poulsen Dals
Vej 17, Ø. Jølby. Generalforsamling
i Grænseforeningen for Thy og
Mors. Efter generalforsamlingen
fortæller Alex Carving Ahn, Silkeborg: “Derfor er jeg som ungt menneske engageret i foreningslivet”.
Entre inkl. kaffe/te og kage: 50 kr.
MIDTJYLLAND
Århus og omegn
9. marts kl. 19.30. Ellevang Kirkes
sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov.
Ordinær generalforsamling.
Før generalforsamlingen skal vi
møde Grænseforeningens nye
formand, Mette Bock. Traktement: Kaffe/te med brød. Foreningen er vært denne aften.
Horsens og omegn
15. april kl.19.30. Klostergården,
Havneallé 12 a, Horsens. Foredragsmøde. I samarbejde med
Grundtvigsk Forum, Horsens,
indbydes til foredrag med Iben
Krogsdal, forfatter, billedkunstner
og ph.d. i religionsvidenskab:
13. april kl. 18.00. Kredsgeneralforsamling hos Vinderupegnens
Grænseforening. Middag og
kredsens generalforsamling. Den
eksakte adresse oplyses senest
ved tilmeldingen. Tilmelding til
Kredsformanden senest mandag
den 6. april, 2. Påskedag. ALLE
menige medlemmer af grænseforeningerne i det tidligere Ringkøbing Amt er meget velkomne.
Randers og omegn
25. marts kl. 19.00. Helligåndshuset, Lille Sal. Generalforsamling
– dagsorden udsendt. Kaffe. Vi
ser TV-udsendelsen “Gintberg på
kanten – Sydslesvig”.
15. april kl. 19.00. Kældercafeen, Fritidscentret (indgang fra
Jernbanegade). Foredrag “Præst
mellem dansk og tysk” v. sognepræst Christa Hansen, Haderslev
Domkirke, som fortæller om at
være præst for det tyske mindretal i Haderslev. Christa Hansen
prædiker også på sønderjysk.
Ringkøbing og omegn
5. marts kl. 19.30. Fjordparkens
aktivitetscenter, Holmelunden 10.
Vores venskabsskole i Sydslesvig
siden 1946 har skiftet skoleleder.
Vi får besøg af den nu tidligere
skoleleder gennem mange år,
Hanne Tappe, der med billeder vil
belyse de 37 år i det danske skolevæsen. Pris: 75 kr. Tilmelding til
Sven senest 2. marts.
29
16. april kl. 19.00. Nysogn Kirke og
Kloster Kulturcenter. Forårsmøde.
Vi starter med en kort gudstjeneste med sognepræst Ole Lange
(oprindeligt Flensborg). Derefter
fortsætter vi i Kloster Kulturcenter med kaffe. Foredrag v. kommandør i det hollandske søværn
Sjoerd Both. Pris 75 kr. Tilmelding
til Peter senest 13. april.
Silkeborg-Hammel og omegn
9. marts kl. 19.00. Medborgerhuset,
Bindslevs plads 5, 8600 Silkeborg.
Foredrag af museumsinspektør på
Sønderborg Slot, René Rasmussen: “1. verdenskrig og tiden, der
fulgte, specielt i det genforenede
Sønderjylland”. Efter foredraget
generalforsamling ifølge vedtægterne. Kaffe/the med brød: 50 kr.
Skanderborg og omegn
25. februar kl. 18.30. Kirkecentret
ved Skanderup Kirke. Vi inviterer
igen på sønderjysk grønlangkål
med tilbehør, hvorefter sognepræst i Storring-Stjær, Carsten
Marvig, vil holde foredraget “Livet
i alvor og munterhed”. Tilmelding
til Doris Nielsen tlf.: 86571361 senest fredag den 20. februar. Entré
inkl. spisning 100 kr.
11. marts kl.19.30. Kirkecentret ved
Skanderup Kirke. Årets første sangaften under ledelse af Johan Herold
og under medvirken af lokale kor.
Entré inkl. kaffe/te og kage 30 kr.
13. april kl. 19.30. Kirkecentret ved
Skanderup Kirke. Generalforsamling. Vi forventer deltagelse fra
vor venskabsforbindelse i Skovlund – Valsbøl, og efter generalforsamlingen og kaffen vil Grænseforeningens formand, Mette
Bock, holde foredrag: “Grænseforeningen i et moderne samfund –
nye tider, flere opgaver”.
Skiveegnen
17. februar kl. 19.00. Skive Bibliotek. Historiker, journalist, forfatter Tom Buk-Swienty: “På sporet
af Karen Blixens eventyrlige far”.
Pris 75 kr. Alle er velkomne.
30
LOKALFORENINGER
10. marts kl. 19.30. Skive Bibliotek.
Mette Bock, Grænseforeningens
nye formand: “Mindretal og flertal i en globaliseret verden”. Pris
60 kr. Alle er velkomne.
Generalforsamling. Dagsorden
ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er der foredrag af lektor ved Sorø Akademi Per Højland:
“Grænselandet i Israel-Palæstina”.
25. marts kl. 19.30. Resen Sognehus. Generalforsamling (gratis),
derefter tdl. bibliotekschef Esben
Møller-Christensen: “De bløde
grænser”. Pris 50 kr.
Guldborgsund
16. februar kl. 19.00. Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing
Falster (ligger ved krydset Voldgade – Tværgade): Marie Louise
Friderichsen fortæller “Fem
Herregårdsfruer fra Lolland”. Betaling for kaffe, kage og foredrag
50 kr. Alle er velkomne.
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
18. februar kl. 19.30. Plejehjemmet
Bakkely, Bakkevej 2, 6920 Videbæk. “Fra mod hinanden til med
hinanden” v. Generalkonsul Henrik Becker-Christensen, Flensborg. Den danske generalkonsul
vil denne aften fortælle om, hvad
de senere grænsedragninger har
betydet for de 2 mindretal i grænselandet, og hvordan det forholder sig i dag. Pris 75 kr.
21. marts kl. 14.00. Hoven
Plejehjem, Bredgade 25, Hoven.
Generalforsamling. Rundvisning på plejehjemmet, derefter
generalforsamling og kaffebord.
Efter kaffen diasshow: “Året der
gik” med billeder fra de mange
arrangementer, vi har haft. Vore
venner fra Ladelund deltager i
generalforsamlingen og orienterer bagefter om, hvad der sker i
de danske foreninger der.
16. april kl. 19.00. Forårsmøde. Vi
mødes ved Nysogn Kirke i Kloster for en kort gudstjeneste med
sognepræst Ole Lange (oprindelig Flensborg). Derefter i Kloster
Kulturcenter med kaffe. Foredrag
v. kommandør i den hollandske
flåde Sjoerd Both. Pris 75 kr.
Vinderupegnen
4. marts kl. 18.30. Vinderup
Realskole. Der er generalforsamling og spisning af grønlangkål,
hamburgerryg m.m.
SJÆLLAND
Dianalund og Stenlille
9. april kl. 19.30. Degneparken,
Degneparken 1, 4293 Dianalund.
2. marts kl. 19.00. Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing Falster
(ligger ved krydset Voldgade
– Tværgade). Ordinær generalforsamling med dagsorden ifølge
vedtægter. Efter generalforsamlingen fortæller Johannes Melchior Jensen: “Sønderskovhjemmet
– mit barndomshjem” i ord og
billeder om hjemmets tilblivelse,
formål, virke og udvikling indtil
1960. Alle er velkomne.
Gørlev og Høng
25. marts kl.19.30. Høng Gymnasium, Hovedgaden 2, 4270 Høng.
Generalforsamling. Efter generalforsamlingen fortæller sognepræst
Merete Raben, Kirke Helsinge, om
oplevelser fra sin tid som præst
i Midtangels danske menighed i
Sydslesvig, hvorfra hun kom til
Kirke Helsinge og Drøsselbjerg
sogne omkring årsskiftet 2013-14.
Lolland
16. marts kl. 19.00. Sognets
Hus, Kirkestræde 6, Maribo.
Generalforsamling: Dagsorden
ifølge vedtægter. Efterfølgende
fortæller kriminalassistent Linda
Sommer om sine oplevelser som
“Sherif i Grønland” og Red Barnets nødhjælp i Jordan.
15. april kl. 19.00. Femern Bælt Infocenter i Rødbyhavn, Vestre Kaj 50
c. Følg skiltningen! Med en længde
på 17,6 km vil Femern Bælt-tunnelen mellem Lolland i Danmark og
Femern i Tyskland blive verdens
hidtil længste kombinerede bil- og
togtunnel. Centrets bestyrer, Mogens Hansen, fortæller særdeles
levende om dette kæmpestore
projekt. Deltagelse er gratis, men
tilmelding er nødvending senest
den 10. april på 50 22 67 00.
Næstved
25. februar kl. 19.00. VISP, Birkebjerg
alle 3, Næstved. Ordinær generalforsamling med efterfølgende spil
med brætspilet “1864”. Dagsorden
ifølge vedtægterne. Fri entre.
14. marts kl. 14.00. VISP, Birkebjerg alle 3, Næstved. Aggi Jensen
fortæller om demens og livet sammen med et nært familiemedlem,
der er dement. Entre 50 kr.
Ringsted og omegn
18. marts kl. 19.00. Klostermarkkirken, Ahorn Alle 46C, 4100
Ringsted. Den traditionelle sangaften med Johan Herold. Bagefter
er der sønderjysk kaffebord.
Roskilde
3. marts kl.19.00. Syv Sognegård,
Skolevej17, 4130 Viby Sj. Forårsmøde. “Højskolesangbogen”.
Sangaften med Johan Herold, der
underholder og fortæller om den
danske sangskat og sit eget liv
med musikken. Fælles kaffebord
og hyggeligt samvær. Pris 50 kr.
for medlemmer, andre 75 kr.
21. april kl. 19.00. Syv Sognegård,
Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægternes § 4: Forslag, der ønskes
behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde
senest 3 uger før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen
hyggeligt samvær, hvor foreningen
er vært ved ost og rødvin.
Slagelse og omegn
22. marts kl. 14.00. Slagelse Bibliotek, Lokale 1, Stenstuegade 1,
Slagelse. Generalforsamling efter
vedtægterne. Foreningen er vært
ved kaffe/kage.
Sydsjælland – Møn
25. februar kl. 19.00. Hollænderhaven, Fuglebakken, Vordingborg.
Generalforsamling. Bemærk: De
fremmødte på generalforsamlingen 2014 anbefalede at støtte
lokalbestyrelsens forslag om, at
Grænseforeningen for Sydsjælland – Møn søger sammenlægning
med Næstved Grænseforening.
Dette kan ske, hvis forslaget også
får tilslutning ved den kommende
generalforsamling i 2015. En evt.
sammenslutning vil være aktuel
fra 1.april 2015.
Vestsjælland (Kreds 6)
14. marts kl. 09.30. Klostermarkskirken, Ahorn Alle 46 c, 4100
Ringsted. Kredskursus. Talere:
Mette Bock, Mogens Larsen,
Claus Jørn Jensen. Nærmere
program ved henvendelse til
kredsformanden. Tilmelding
senest 4. marts 2015 til kredsformand Erling Nielsen.
HOVEDSTADEN
Hillerød
26. februar kl. 16.00. “Kedelhuset”,
Fredensvej 12 B, Hillerød, lige bag
biblioteket. Generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen.
“Fra mod hinanden til med hinanden. København-Bonn erklæringerne – et vendepunkt i det danske
tyske forhold set i et 60-årigt
perspektiv”. Pris: 50 kr. incl. kaffe
og kage. Ikke medlemmer 70 kr.
3. marts kl. 14.30. Sognegården i
Måløv: En eftermiddag med Jens
Rosendal, 82-årig gæv sønderjyde med rigtig mange sange i
Højskolesangbogen.
4. marts kl. 19.30. Hillerød Bibliotek og Foreningen Norden: “Denne
dag, et liv – om Astrid Lindgren”
ved forfatteren Jens Andersen.
Billetter på Hillerød Bibliotek 7232
5868 eller www.hilbib.dk
5. marts kl. 19.30. Grundtvigs
Højskole. Oplev Jens Rosendal
fortælle om sit liv, og om nogle af
de mange sange. Pris 50 kr.
10. marts kl. 19.30. Ullerød Kirkes
mødelokale. En aften med Jens
Julius om “Min fars krig” med
fortællinger fra Første Verdenskrig. Derefter musikalsk ledsagelse til en række sønderjyske
sange v. Ulla Kappel
26. marts kl. 19.30. “Frivilligcenter
Hillerød”, Fredensvej 12 c. Denne aften får vi besøg af tidligere fabrikschef Erling Hestbæk, der vil fortælle
om at blive udnævnt til virksomhedsleder, at skulle opbygge og
starte en fabrik i Flensborg fra midt
i 1960érne og frem. Pris 50 kr. incl.
kaffe/te og kage (ikke medlemmer
70 kr.). OBS: Vil du møde kl. 18.00
og spise en god gang grønlangkål m. tilbehør incl. 1 øl, skal du
tilmelde dig til bent@panikrejser.dk
eller på 4825 2511 senest 15.3. Prisen
for middagen er 80 kr.
Hørsholm
8. april kl. 19.30. Hørsholm Sognegård, indgang ved Ridebanen.
Grænseforeningens nyvalgte formand Mette Bock, MF, taler under overskriften: Har vi brug for
grænser? Har vi brug for grænser
i en globaliseret verden?
København og Frederiksberg
5. april kl. 19.00. Den årlige generalforsamling. Stedet offentliggøres på http://graensekf.dk/
Sønderjysk Forening af 1995
20. april kl. 18.30. Arveprins
Knuds Kollegium, Jacobys Alle
13, Frederiksberg. Ordinær
generalforsamling. Dagsorden i
henhold til vedtægten.
TURE/REJSER
ARRANGERET
AF LOKALFORENINGERNE:
Medmindre andet er nævnt, kan
du tilmelde dig uanset bopæl eller
medlemskab af lokalforeningen.
GRÆNSEN 76. årgang
Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K.
Udgiver
Grænseforeningen
Se lokalforeningernes detaljerede program på:
www.graenseforeningen.dk/
kalender
SYDDANMARK
Rødding – Vejen
5. marts kl. 19.00. Det lille Teater,
Mariegade, Flensborg. “Sommer
i Tyrol”, to enaktere af Gustav
Wied, “Fru Mimi” og “Skærmydsler”, med amatørskuespillere fra
det danske mindretal i Flensborg. Vi planlægger samkørsel i
egne biler. Alle er velkomne. Pris
kr. 80. Tilmelding senest mandag
den 23. februar til Hans Harald
51542075 el. Dirk 74848971.
Sydvestjylland
25. april kl. 10.00. Kirkevandring
i Nordfrisland med guide pastor
Jens Bach Nielsen. I samarbejde
med Danske Sømands- og Udlandskirker i Ribe stift til “Kirkevandring i Sydslesvig”. Denne gang
fokuserer vi på Nordfrislandsom-
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Ansvarshavende redaktør
Lotte Dahlmann
ld@graenseforeningen.dk • Tlf. 2363 6443.
Formand
Mette Bock
mb@graenseforeningen.dk • Tlf. 3337 4907
Udgivelser 2015
Nr. 2 - 2015
Deadline: 28/3. Udgivelse: 16/4
Nr.3 - 2015
Nr. 4 - 2015
Nr.5 - 2015
Nr. 6 - 2015
Generalsekretær
Knud-Erik Therkelsen
ket@graenseforeningen.dk • Tlf. 2023 1984
GRÆNSEN.DK
Nyheder og debat på www.grænsen.dk
Merlin Christophersen
mc@graenseforeningen.dk
GRÆNSEN elektronisk
Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN
til at læse på din computer eller din tablet.
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Layout
www.prik.dk
Forsidefoto
Polfoto
Grænseforeningens formål
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Grænseforeningens vision
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
mangfoldighed i en verden under forandring.
Grænseforeningens værdier
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
den danske stats støtte til det danske mindretal
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
interesser.
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
rådet. Vi mødes kl. 10 ved Dansk
menighedshus, Drift 8, D 25927
Aventoft, og efter fælles formiddagskaffe og orientering om dansk
kirkeliv i Aventoft fortsætter vi
i private biler. Vi starter med at
besøge Den tyske kirke i Aventoft.
Herfra kører vi videre til Humtrup
kirke. Inden vi skal spise frokost,
ser vi Klangsbøl kirke. Frokosten
spises på Rosenkrans grænsekro,
også kendt som Alter Deutscher
Grenzkrug Rosenkranz, som har
været ejet af familien Brodersen
siden 1925. Pris ca. 100 kr. ekskl.
drikkevarer. Efter frokost besøger
vi Kirken i Fartoft og Den tyske
kirke i Nibøl, inden vi slutter af
med eftermiddagskaffe i Det danske foreningshus i Nibøl. Programmet forventes at slutte inden kl. 16.
Tilmelding skal ske senest 20. april
2015 til Ib Ansgar Jensen, tlf. 75 14
47 55 eller mail: ansgar@esenet.dk
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Mette Bock, Horsens
1. næstformand: Jens Andresen, Løgumkloster
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Region Syddanmark
Sigrid Andersen, Agerskov
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal
Region Midtjylland
Sven Beiter, Ringkøbing
Karen-Margrethe Møller, Randers
Region Nordjylland
Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Lars Bjerre, Næstved
Henning Bonde, Jyderup
Region Hovedstaden
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Ove Nissen, Rungsted Kyst
Ressourcepersoner
Jens Andresen, Løgumkloster
Per Paludan Hansen, Frederiksberg
Peder Damgaard, Kollund
31
Et folkemøde
På konferencen om udvikling af det danske mindretals folkestyre og demokrati sagde den nye forstander for Jaruplund
Højskole, Karsten Dressø, at den bedste måde for mindretallet
at komme videre i processen var at få diskuteret, hvad mindretallet gerne vil opnå, og hvad mindretallet gerne vil bidrage
med. Medlem af Sydslesvigudvalget Kim Andersen gentog i sit
afsluttende indlæg Dressøs ord og opfordrede mindretallet til
at lade disse spørgsmål være tema for et sydslesvigsk folkemøde, hvor medlemmer af mindretallet på kryds og tværs af alle
forskelligheder mødes og diskuterer dette.
Der er ingen tvivl om, at disse spørgsmål er centrale for mindretallet. Og det afledte spørgsmål: Hvordan gør vi så det?
Svaret på det første spørgsmål er historisk betinget og ligger
ligefor: Mindretallet ønsker fortsat at kunne leve et dansk
mindretalsliv i Sydslesvig, altså at kunne være fuldgyldige
medborgere i det tyske samfund samtidig med, at man praktiserer dansk sindelag og bekender sig til dansk sprog og kultur.
Det afgørende er, at det tyske samfund anerkender mindretallets behov for ligestilling med flertalsbefolkningen, og at vi
også fra dansk side understøtter mindretallet.
Svaret på det andet spørgsmål er vanskeligere. En begyndelse
er det udmærkede slogan: “Vi gør Danmark lidt større”, som
er blevet populært de senere år. Udtrykket kan både have en
territorial betydning (flere km²) og en værdimæssig betydning, altså at vi udbreder kendskabet til danske (og nordiske)
værdier ned i Tyskland. Mens den territoriale betydning er helt
ligegyldig, er den værdimæssige betydning helt afgørende. Her
bidrager mindretallet virkelig til at tegne et positivt billede af
Danmark!
Men hvad har mindretallet at bidrage med i Danmark? Og
hvordan vil mindretallet bidrage? Det var nok et sydslesvigsk
folkemøde værd, hvor alle i det sydslesvigske fællesskab
kunne mødes på kryds og tværs. Et møde, hvor der ikke kun er
fokus på demokratiets skal (som på et Samrådsmøde), men på
folkestyrets sjæl, hvilket netop kendetegner et Folkemøde.
Knud-Erik Therkelsen
er generalsekretær i Grænseforeningen.
KALENDER
Sorteret Magasinpost
ID-nr. 42138
FEBRUAR:
24-25/2 Sydslesvigsk årgangsbesøg i København
25/2 kl. 13-15
Konference i
Landstingssalen/
markering af
København-Bonn
Erklæringerne
MARTS
26/3 Markering i
Berlin af 60-året
for KøbenhavnBonn Erklæringerne
MAJ
9/5 Sendemandsmøde i Vingsted
Centret
JUNI
11-14/6 Folkemøde
på Bornholm
19-21/6 Sydslesvigske årsmøder
JULI
19/7-1/8 jUNGzuSAMMEN
AUGUST
30/8-5/9 Højskolekursus på Rødding
Højskole “Danskerne findes i mange
modeller
Al henvendelse til Grænseforeningen
info@graenseforeningen.dk • Telefon 33 11 30 63
THERKELSENS HJØRNE

Klik her for at downloade i PDF-format.

Transcription

Similar documents

FORTÆL SLESVIG!

Klik her for at downloade i PDF-format.

A. P. Møller Skolen