Skageraks forlis - Vendsyssel Historiske Museum & Historisk Arkiv

Hvis du vil vide mere om din by - personer, bygninger, kvarterer,
virksomheder, butikker, den kommunale forvaltning - eller om
andre emner, f.eks. din egen slægt, er det værd at besøge
Historisk Arkiv.
Historisk Arkiv rummer nogle meget store materialesamlinger,
som er blevet oparbejdet siden slutningen af 1800-tallet,
og som til stadighed udvides:
Arkivalier
Fotos
Kort og tegninger
Lydbånd
Bøger
Aviser
Avisregistreringer og udklip
”Vendelboarkivet”
Mikrofilm
og meget, meget mere.
Ca.1 hyldekilometer
Flere end 300.000
Ca. 5.500
Ca. 3.000
Ca. 15.000 bind
Ca. 100.000
Ca. 200.000
Ca. 115.000 kartotekskort
650 spoler, 4.000 mikrokort
Disse samlinger er der også for din skyld, og på arkivets læsesal
er der altid personale, som kan hjælpe dig med at finde frem til
de ønskede oplysninger.
Historisk Arkivs åbningstider er:
tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-16
1. sept. - 30. april tillige: 1. lørdag i måneden kl. 10-15
Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum
Museumsgade 2, 9800 Hjørring
Tlf. 96 24 10 60 • Email: arkiv@vhm.dk • www.vhm.dk
Skageraks forlis
Kystfortællinger
Hirtshals
06
Skageraks forlis
31 skibe fra 5 nationer, fly fra 3 og helikoptere fra 2 deltog aktivt i redningsaktionen, da M/F
Skagerak med
denom
7. din
september
1966. Færgen
var leveret
til Kristiansands
Hvis144
duombord
vil videsank
mere
by - personer,
bygninger,
kvarterer,
Dampskibsselskap
fra
Aalborg
Værft
i
juni
1965
for
at
sejle
mellem
Kristiansand
virksomheder, butikker, den kommunale forvaltning - eller om og Hirtshals.
andre emner, f.eks. din egen slægt, er det værd at besøge
Historisk
Arkiv.
Det var altså
en ny færge,
hvis agterporte blev slået ind af en kæmpe brodsø. Ved søforhøret
efter forliset kom det frem, at færgen kun på den første sejlads fra værftet havde brugt alle 9
låseanordninger,
somArkiv
skulle rummer
låse agterportene.
Normalt
varmaterialesamlinger,
der 3 i brug, og på den sidste sejHistorisk
nogle meget
store
lads kun 2,som
da den
var oparbejdet
gået i stykker.
Denne
oplysningafvar
overraskende for de fleste,
er ene
blevet
siden
slutningen
1800-tallet,
men besætningen
den overbevisning,
og somvar
til af
stadighed
udvides: at det p.g.a. bølgens størrelse ikke ville have haft
nogen betydning, hvor mange låseanordninger, der havde været benyttet.
Da M/F Skageraks nødsignal kl. 11.21 blev opfanget af Skagen Radio gik det helt store redArkivalier
Ca.1 hyldekilometer
ningsapparat
i gang. Alle 5 danske redningshelikoptere
blev sendt af sted, der blev sendt 2
Fotos
Fleresendt
end amfibiefly
300.000 fra Danmark, Norge og
fra Torslanda Flygplats ved Göteborg, og der blev
Kort
og tegninger fra Thyborøn, fiskekuttere
Ca. 5.500 fra Hirtshals og mange skibe i nærVesttyskland.
Redningsbåden
heden af havariet
sejlede mod M/F Skagerak for
hjælpe. Lokalt blev Falck-Zonen i HjørLydbånd
Ca.at3.000
ring alarmeret,
og
stationen
kontaktede
straks
politiet
og Hjørring
Bøger
Ca. 15.000
bind Centralsygehus. Sygehuset
lavede hurtigt
en
plan
over
liggende
patienter,
der
kunne
udskrives
med det samme for på
Aviser
Ca. 100.000
den måde, Avisregistreringer
at give ledig sengeplads.
Den
lokale
landbetjent
i
Skallerup
fik sammen med et
og udklip
Ca. 200.000
par kolleger fra Hirtshals ryddet den lille flyveplads i Lønstrup, som af kaptajnen på helikop”Vendelboarkivet”
Ca. 115.000 kartotekskort
teren fra Aalborg var blevet udpeget til landingsplads. De afspærrede også flyvepladsen, og
Mikrofilm
650 spoler, 4.000 mikrokort
senere blev andre betjente placeret på ruten mellem flyvepladsen og Centralsygehuset, så alle
og
meget,
meget
mere.
ambulancer kunne komme igennem hurtigst muligt.
M/F Skagerak tog med det samme så meget vand ind, at skibet begyndte at krænge. Vandet
samlinger ermaskinerne
der også for
og kunne
på arkivets
læsesal Kaptajtrængte nedDisse
i maskinrummet,
sattedin
ud skyld,
og skibet
ikke manøvrere.
nen beordrede
hurtigt
på dækket,
hvor alle
i redningsveste.
Da kaper der
altidpassagererne
personale, som
kan hjælpe
digblev
medhjulpet
at finde
frem til
tajnen så dedeførste
skibeoplysninger.
på vej gav han ordre til, at passagererne skulle forlade skibet. Der
ønskede
stod flere togvogne på bildækket, og kaptajnen vidste, at hvis de væltede ville færgen kæntre.
De første til at forlade skibet skulle være kvinder og børn, derefter mændene. De første kom i
redningsbåde, og derefter sprang passagerne i vandet og kravlede i redningsflåderne.
Historisk Arkivs åbningstider er:
Helikopteren fra Aalborg var den første, der ankom til stedet, og som gik i gang med at bjertirsdag,
onsdag
ogWillumsen,
torsdag kl.blev
10-16
ge de nødstedte.
Piloten,
K.V.
som den først ankomne automatisk leder af
1. sept.Da
- 30.
tillige:
1. lørdag
i måneden
kl.omkring
10-15 45 grader omgivet af
redningsaktionen.
hanapril
så M/F
Skagerak
med en
slagside på
gummiflåder og redningsbåde bad han med det samme om al den hjælp, der kunne skaffes.
Det blæste for meget til, at helikopterne kunne hejse personer op fra selve færgen. Nogle
blev reddet fra både eller flåder, og de skulle selv sørge for at komme i sikkerhedsselen. Andre lå i vandet, og her blev der sendt en redder ned fra helikopterne for at sikre, at selen kom
rigtigt på. Så
Historisk
blev begge
Arkiv,
hejst
Vendsyssel
op sammen.
Historiske
69 personer
Museum
kom i land med helikopterne. En 35årig nordmand
Museumsgade
var død ved
2, ankomsten
9800 Hjørring
til Hjørring Centralsygehus.
Tlf. 96 24 10 60 • Email: arkiv@vhm.dk • www.vhm.dk
Forsidefoto: Svend Erik Møller Jensen 2015. Redningsvesten drev i land på stranden i Lønstrup efter forliset, og er udstillet på Lønstrup Redningsstation.
Det første skib, der tog nødstedte om bord, var det sovjetiske Joseph Greifenberger. Da skibets telegrafist hørte nødsignalet var det ca. 26 km. fra M/F Skagerak. Første opgave var en
redningsbåd primært med kvinder og børn. Det tog ca. 2 timer at redde de 26 personer, som
befandt sig i båden. Næste redning gik noget hurtigere, da en redningsflåde blev hejst ombord med 13 personer i. Da Joseph Greifenberger stak for dybt til at gå ind i både Hirtshals
og Skagen blev de 39 reddede sejlet til Frederikshavn. M/S Korea fra Østasiatisk Kompagni
reddede 6 personer fra en redningsbåd. Disse kom til Middlesbrough i England, hvor skibet
var på vej til. Det lille sælfanger – og køleskib M/S Polarhav var et af omkring 50 skibe,
der reagerede på nødopkaldet. Dette skib var så lille, at de reddede blev hevet direkte ombord fra enten gummiflåde eller redningsbåd. Først blev der reddet 5 personer fra en redningsbåd. Derefter begyndte skibet at undersøge alle redningsflåder, og fandt efter 5 tomme
en med 8 personer. Den sidste flåde, som sælfangeren mødte indeholdt 17 personer. De 30
reddede kom til Kristiansand.
Der deltog yderligere en del skibe i redningsarbejdet: 13 fiskekuttere fra Hirtshals, en britisk minestryger, 12 vesttyske orlogsskibe og et dansk inspektionsskib. Orlogsskibene gennemsejlede i formation hele området, for at sikre sig, at der ikke var flere nødstedte. Et
norsk skib forsøgte forgæves at få trosser over til M/F Skagerak i forsøget på at undgå, at
færgen strandede. Fiskekutterne kontrollerede flere af redningsflåderne, og nogle af dem
tilbragte natten sammen med inspektionsskibet for at markere overfor den øvrige skibsfart,
at her lå et vrag.
Kl. 11.00 blev agterportene slået ind, kl. 13.50 landede den første helikopter i Lønstrup og
kl. 14.10 ankom de første til sygehuset. Kl. 20.10 overværede mange øjenvidner på kysten i
Lønstrup, at skibet sank.
Da evakueringen startede, havde kaptajnen givet ordre til, at kvinder og børn først skulle i
bådene. Dette betød, at familier blev splittede – nogle familier oplevede, at forældrene kom
i land hver sit sted og børnene et helt tredie. En australsk familie blev genforenet i Kastrup
Lufthavn, børnene var kommet til Frederikshavn, forældrene til Lønstrup og Kristiansand.
Et af redningsaktionens helt store problemer var, at rederiet ikke havde overblik over, hvor
mange der var med færgen. Små børn, som ikke skulle betale, blev ikke registrerede og ofte
havde besætningen gæster med på turen. De var heller ikke talt nogen steder. Dette forlis
fik flere konsekvenser – blandt andet kom der nogle krav om konstruktionsændringer af bilfærger, og der kom også et krav om registrering af alle, der kom om bord.
Det retslige efterspil sluttede i oktober 1967 med en bøde på 2000 kr. til kaptajnen for at
have sejlet under ugunstige vejrforhold, og 1000 kr. i bøde til vagthavende styrmand for
ikke at have kontrolleret låseanordningerne på agterporten. Begge officerer og rederi udtrykte skuffelse over bøderne. At rederiet faktisk mente det, kom til udtryk, da M/F Skageraks efterfølger, M/F Christian IV, begyndte at sejle på ruten, for det var med kaptajn Anstein Dvergnes som skipper.
Umiddelbart efter forliset blev der talt om, at færgen skulle bjærges, men dette skete aldrig,
og M/F Skagerak ligger omkring 9 km ud for Lønstrup Strand.
Tekst: Svend Erik Møller Jensen