BamseVen og Fri for Mobberi flytter ind i

Transcription

BamseVen og Fri for Mobberi flytter ind i
BamseVen og Fri for Mobberi flytter ind i indskolingen på Vamdrup Skole.
Det gode børnefællesskab er en af de vigtigste brikker i arbejdet med at
komme drilleri og mobning til livs. Fri for Mobberi arbejder med at skabe en
kultur hvor alle børn har ret til at være en del af fællesskabet OG alle børn og
voksne har ansvaret for, alle børn er en del af fælleskabet.
Der er kun én stor BamseVen. Han bor ovre i København på Amalienborg
sammen med kongefamilien. Han er kommet rejsende til Danmark helt fra
Australien for at blive og være venner med alle børn i Danmark. Ved siden af
den store BamseVen er der uendelig mange små BamseVenner, og nu er
mange af de små BamseVenner flyttet ind i indskolingen på Vamdrup Skole.
BamseVen vil gerne være gode venner med alle børn og voksne, og han er
rigtig god til at lære børnene at være gode venner – selvfølgelig med hjælp fra
både de voksne i SFO’en og på skolen og fra alle de gode forældre hjemme.
Målene med Fri for Mobberi i indskolingen på Vamdrup Skole er:




At skabe en vedvarende, inkluderende kultur børnene imellem.
At udvikle gode børnefællesskaber med tolerance og respekt for
hinanden.
At udvikle børn evne til at vise omsorg for hinanden og mod til at
forsvare den kammerat, der har svært ved at forsvare sig selv.
At BamseVen og indholdet og værdierne af projektet bliver til en
permanent og naturlig del af hverdagens praksis i hele indskolingen.
Fri for Mobberi tager sit udgangspunkt i, at drilleri og mobning er de voksnes
ansvar: Det er de voksne, som til daglig er sammen med børnene, der har
muligheden for at forebygge mobning.
Fri for Mobberi bygger på 4 grundværdier, der går igen i alt materiale,
pædagogiske værktøjer og alle aktiviteter.
De fire grundværdier for Fri for Mobberi i indskolingen på Vamdrup Skole er:




Tolerance
At kunne acceptere og se forskelligheder som en styrke og at behandle
hinanden ligeværdigt.
Respekt
At acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen, at være en god
kammerat over for alle og at kunne rumme andres væremåde.
Omsorg
at udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for alle
børn.
Mod
At turde sige fra og markere egne grønser, at vøre modig og en god
kammerat, der reagerer på uretfærdighed.
De fire grundværdier fra Fri for Mobberi passer meget godt ind med de værdier
Vamdrup Skole i forvejen har for dagligdagen i indskolingen. Derfor bliver det
ikke svært at implementere Fri for Mobberi i værdigrundlaget.
Venlig hilsen
BamseVen og alle medarbejdere i indskolingen