Hent - ajstrupkirke.dk
Transcription
Hent - ajstrupkirke.dk
28. ÅRGANG AUGUST - SEPTEMBER 2015 – Nr. 4 • TAG UD OG GEM: Arrangementsoversigt 2015 - 2016 • 40 års jubilæum for kirkesanger Arne Thomsen 20/9 • Set & sket: Sogneudflugten til Moesgaard Museum • Aftenudflugt til Hals Kirke & ”Ladegården” 19/8 • Kirkekoncert med Rasmus Storm 2/9 • Babysalmesang & BABYBONGO! • Teologisk Førstehjælp Den evig rige Gud, han os fremdeles give fred og frimodighed, mens vi er her i live, så vi i nåde stå hos ham og på vor bøn få hjælp i nød og død, til sidst hans nådeløn! Den danske Salmebog nr. 11 v. 2 Martin Rinckart o. 1630. Dansk 1740. A J S T R U P S O G N Præsten skriver v/ sognepræst Ole Rysgaard Madsen Kirkesangerens 40 års jubilæum. Det er ikke hverdagskost, at en medarbejder kan fejre, at han eller hun har været 40 år på samme arbejdsplads. Og da slet ikke, at man i 40 år har udført samme funktion. Men et sådant jubilæum kan Ajstrup Sogns kirkesanger Arne Thomsen fejre i midten af september, hvor det er 40 år siden, han blev ansat som sognets kirkesanger. Gennem alle årene er han trofast mødt op i kirken for at passe sin funktion i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger. I de mange år, hvor Arne Thomsen også havde sit job som postbud at passe, var der i øvrigt den aftale, at begravelser og bisættelser så vidt muligt først skulle lægges kl. 14. Så kunne Arne nemlig nå postruten først og kirken bagefter! Gennem de seneste år har Arne Thomsen delt kirkesangerjobbet med Lone Mandrup Sørensen, typisk så de har en måned ad gangen og i øvrigt afløser hinanden ved ferie og andet forfald – vi bruger således ikke længere løse vikarer. Derfor har menighedsrådet nu gennem 40 år kunnet nyde godt af en engageret og pålidelig medarbejder og kirkens øvrige personale og præster har hver uge kunnet glæde sig til samarbejdet med en behagelig og kompetent samarbejdspartner. En kirkesanger skal, som ordet siger, synge. Det har Arne gjort på bedste vis gennem årene, hvor han har ledet salmesangen i Ajstrup Kirke ved gudstjenester, bryllupper, begravelser og hvad der nu ellers har været af begivenheder. Lige så vigtigt har imidlertid været, at han med sin på én gang rolige, venlige og myndige fremtræden i høj grad har bidraget til, at folk har følt sig trygge og velkomne ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Særligt for nye medarbejdere ved kirken har det været en stor fordel med en kirkesanger, der har så stor erfaring at trække på. Arne Thomsen har også et stort personkendskab og en indgående viden om lokale forhold, som mange gange har kunne været til glæde for såvel præsterne som andre ansatte ved kirken. Arne Thomsen kom ind i jobbet i sin tid på ”afbud”. Det var nemlig hans svoger, der var sognets kirkesanger, mens Arne Thomsen fungerede som kirkesangervikar, når svogeren havde forfald. Da svogeren så fik arbejde som kordegn i Sønderjylland, blev Arne Thomsen tilbudt stillingen, og Arne, der allerede dengang havde sin vante gang i kirken og også allerede dengang var medlem af menighedsrådet, sagde heldigvis straks ja. Menighedsråd, præster og det øvrige personale ved kirken vil gerne ønske hjertelig tillykke med jubilæet. Jubilæet fejres i øvrigt på festligste vis i forbindelse med høstgudstjenesten søndag d. 20. september og ved en efterfølgende festligholdelse af jubilæet med en frokost i Sognets Hus. Dette fremgår af en annonce andetsteds i bladet. Til frokosten er der tilmelding, og vil man være sikker på at komme med, skal man nok ikke vente til sidste dag med at tilmelde sig, da menighedsrådet forventer stor interesse for at være med til at fejre Arne. 2 Set og sket v/ sognepræst Ole Rysgaard Madsen Sogneudflugt til Moesgaard Museum Den årlige sommerudflugt gik denne gang til Aarhus, hvor vi besøgte Moesgaard Museum. Også i år havde vi mange tilmeldte, og de 63 deltagere fyldte godt op i dobbeltdækkerbussen. På den første rigtige sommerdag i år, med høj sol, blå himmel og 25 grader steg vi således alle forventningsfulde på bussen torsdag formiddag d. 2. juli ved Sognets Hus og kørte sydpå! Moesgaard Museum SÅ stor en islagkage Første mål på turen var Hørning Kro syd for Aarhus, hvor vi skulle nyde middagen. Et godt måltid lægger altid en god bund for dagens oplevelser, og det blev også tilfældet denne gang. Særligt bemærkede folk den store islagkage, der blev kørt frem efter hovedretten – og skåret ud i store stykker af kokken. Moesgaard. Fra Hørning kørte vi den korte vej til Moesgaard Museum. Moesgaard Museum er nyindrettet i en ny bygning, der i sig Særudstillingen ”den første selv er en arkitektokejser” var en oplevelse ud over det sædvanlige. nisk perle – arkitekten på museet er den verdenskendte Henning Larsens tegnestue. Ved ankomsten havde vi i forvejen lavet en aftale med 3 guider, der viste os rundt. Den ene guide viste rundt i museets særudstilling ”den første kejser”, der omhandler det kinesiske riges samling under én kejser og de mange terrakottafigurer (en hel hær), mange mandshøje, der blev ”gravsat” i forbindelse med kejserens gravmæle. Den valgmulighed skulle man melde sig til på forhånd, hvilket ca. 20 havde gjort. Middag på Hørning Kro. De resterende 40 deltagere blev delt i to hold og fik en mere generel rundvisning på museet, der også uden den helt exceptionelle særudstilling er et kulturhistorisk museum i international klasse. Efter rundvisningen var det blevet kaffetid, og vi nød den medbragte kaffe og Grethes pålægsboller ude i det fri på museets terrasse. Så var der ellers frit slag for det, man nu hver især havde lyst til. Taget på museet er beklædt med græs og der er Så stor var islagkagen! 3 Kaffe i det fri. for yderligere fordybelse, hvis man har lyst, og enkelte deltagere benyttede faktisk lejligheden til for et rimeligt beløb at omveksle dagsbilletten til et årskort, der giver gratis adgang resten af året. Aarhus og så hjem Som afslutning på turen kørte vi ind gennem Aarhus by og kom bl.a. forbi Marselisborg Slot, Stadion, Tivoli Friheden, Sct. Lucas Kirke (hvor tidligere sognepræst i Ajstrup sogn Henrik Hansen nu er sognepræst), før vi i midtbyen kørte forbi Rådhuset, Musikhuset og Kunstmuseet Aros med den kendte regnbuefarvede overbygning af Olafur Eliasson. På vej ud af byen passerede vi Botanisk Have, Universitetet, den letbane, man i Aarhus er i fuld gang med at bygge, samt Danmarks Radio. Det var også her, på vej ud af byen, buschaufføren kunne fortælle historien om den århusianske forretningsmand G.A.L. Thorsens køb og efterfølgende fordelagtige salg af Skejbygårds jorder. Til sidst kunne vi på afstand betragte midtjydernes ”supersygehus”, Skejby Sygehus, før vi tog motorvejen nordpå igen. god mulighed for at gå op og nyde udsigten over landskabet og Kattegat, hvilket adskille benyttede lejligheden til, efter at vi var færdige med kaffen. Mange nåede også at kigge på den del af udstillingen, der ikke var omfattet af den guidede rundtur, man havde været med på. Særudstillingen var næsten et ”must” for dem, der havde været på den generelle rundvisning, og for os, der havde koncentreret os om den kinesiske terrakottahær først på eftermiddagen, var det ligeså ”påtrængende” også at nå oldtidsudstillingen i underetagen – med Tollundmanden og de øvrige righoldige mosefund, der er på museet, (hvor man nærmest kan få oplevelsen af at stå på ”kanten af offermosen”), og udstillingen fra vikingetiden – samt, ikke at forglemme, den interessante udstilling på øverste etage om ”de dødes liv”, hvor man særligt i det næsten mørklagte ”åndernes rum” føler sig helt tæt på andre folkeslags oplevelse / opfattelse af livet efter døden. Man kunne sagtens bruge en hel dag på museet – vi brugte 2 ½ time og drog derefter videre, mætte på indtryk. Man kan jo selv vende tilbage Alt i alt blev det en oplevelsesrig tur for deltagerne, med perfekt vejr, godt selskab og gode oplevelser – og flere overvejer som sagt at vende tilbage for at udforske Moesgaard nærmere på egen hånd! Fra toppen af museet var der en fantastisk udsigt. 4 Børnebongo Som noget nyt vil vi til september tilbyde en efterfølger til babysalmesangen. Vi kalder det børnebongo, og det henvender sig primært til de 1-3 årige med deres mor/far, men søskende er naturligvis også velkomne. Til børnebongo skal vi spille på tromme og rasleæg, synge sange og salmer, lege til musik og rigtig hygge os. Det er ikke en forudsætning, at man har været med til babysalmesang! Det foregår torsdag eftermiddag i Sognets Hus, Klitgårdsvej 34, Tylstrup. Vi bruger ca. 35 minutter pr. gang på sang og leg, og der vil være et glas vand/saft og en kiks til børnene bagefter. Babysalmesang Nu er det igen tid til at tilmelde sig babysalmesang. Det nye hold starter i september (præcis dato er endnu ikke fastlagt). Der vil komme invitationer ud til alle, men skulle det svipse er I stadig velkomne – bare giv mig et ring :-) Babysalmesang er primært for babyer, der ved start er 2-10 måneder gamle (sammen med deres mor/far), men er dit barn lidt yngre/ældre er det ingen hindring. Det hele foregår i Sognets Hus, Klitgårdsvej 34, Tylstrup. Vi skal hygge os sammen, synge salmer og børnesange, lege med tørklæder og sæbebobler – ja, i det hele taget skal vi stimulere sanserne. Og så slutter vi selvfølgelig af med lidt godt til de voksnes ganer. Mette, organist Mette, organist Dåb i Ajstrup Kirke Kor Så er der igen opstart af Sognekor. Vi synger sammen hver tirsdag kl 19.30-21.00 i Sognets Hus, Klitgårdsvej 32, Tylstrup. Alle er velkomne – vi bider nemlig ikke :-) I løbet af året medvirker koret ved nogle få gudstjenester og et par arrangementer i Sognets Hus. Du behøver ikke kunne læse noder – jeg skal nok sørge for, I får lært det, I skal – og det er heller ikke nødvendigt at være den store solist. Bare du har lyst til at synge og kan tåle at grine lidt (mindst) en gang om ugen. Første øveaften efter ferien er den 18/8 – vel mødt! Mette, organist 24.05.15: Agnes Hildebrand Gregersen, Luneborgvej 304, Tylstrup. 5 Arrangementsoversigt 2015-2016 De enkelte arrangementer annonceres i Kirke-Nyt og Vodskov Avis. - Ret til ændringer forbeholdes. august 2015: Søndag d. 25. oktober kl. 10.00: Familiegudstjeneste. KFUM-spejderne medvirker. Kirkefrokost. Torsdag d. 13. august kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Tirsdag d. 27. oktober kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Sognepræst Helle Rosenkvist. Esbjergevangeliet. Gratis kaffebord. Tirsdag d. 18. august kl. 19.30: Sognekoret starter sæsonen i Sognets Hus. Onsdag d. 19. august kl. 18.30: Aftenudflugt til Hals Kirke. Tilmelding nødvendig. Onsdag d. 28. oktober kl. 17.30: Menighedsmøde i Sognets Hus. Der startes med andagt i kirken og spisning i Sognets Hus, hvorefter det årlige menighedsmøde afholdes. Tilmelding til spisningen nødvendig. Onsdag d. 26. august kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. september 2015: Onsdag d. 2. september kl. 19.30: Kirkekoncert i Ajstrup Kirke. Rasmus Storm. ENTRE. november 2015: Søndag d. 13. september kl. 10.00: Velkomstgudstjeneste for årets konfirmander. Søndag d. 1. november kl. 14.00: Mindegudstjeneste for årets døde. Torsdag d. 17. september kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Onsdag d. 4. november kl. 17.00: Gud og spaghetti i Ajstrup Kirke. Fredag d. 18. september kl. 14.30: Litteraturstudiekreds starter i Sognets Hus. Onsdag d. 11. november kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Søndag d. 20. september kl. 10.00: Festgudstjeneste for kirkesanger Arne Thomsens 40 års jubilæum og høstgudstjeneste. Efterfølgende kirkefrokost. Tilmelding nødvendig. Tirsdag d. 17. november kl. 19.30: Sogneaften i Sognets Hus. Fortæller Birgitte Arendt: Knud Rasmussen – vild og levende! Torsdag d. 19. november kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Onsdag d. 23. september kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Tirsdag d. 24. november kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Sognepræst Kristen Munkholt, Tårs: Anne Marie Løns forfatterskab, særligt bogen ”Prinsesserne”. Gratis kaffebord Tirsdag d. 29. september kl. 14.00 PRÆCIS Sogneeftermiddag. Bustur til Musikkens Hus med rundvisning og kaffe. Tilmelding nødvendig. Onsdag d. 30. september kl. 17.00: Gud og spaghetti i Ajstrup Kirke. Søndag d. 29. november kl. 10.00: Adventsgudstjeneste med efterfølgende kirkefrokost. Tilmelding nødvendig. Oktober 2015: Torsdag d. 1. oktober kl. 19.30: Viseaften i Sognets Hus med Bente Kure: Halfdan Rasmussen. december 2015: Onsdag d. 9. december kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Onsdag d. 7. oktober kl. 19.30: Sogneaften i Sognets Hus. Mogens Blume-Schmidt: Winston Churchill – et mangeartet geni. Torsdag d. 10. december kl. 19.30: Julekoncert i Ajstrup Kirke med Vor Frue Kirkes Kor, Aalborg. Tirsdag d. 20. oktober kl. 19.00: Menighedsrådsmøde i Sognets Hus. Tirsdag d. 15. december kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Adventsfest. Gratis kaffebord. Torsdag d. 22. oktober kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. 6 Torsdag d. 17. december kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Torsdag d. 17. marts kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Søndag d. 20. december kl. 19.30: Musikgudstjeneste med de 9 læsninger i Ajstrup Kirke. Søndag d. 20. marts kl. 10.00: Familiegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Afslutning for juniorkonfirmanderne. Fredag d. 25. december kl. 10.00: Julegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Torsdag d. 24. marts kl. 19.30: Skærtorsdag. Aftengudstjeneste i Ajstrup Kirke – med musikalske indslag. Efterfølgende gratis kaffebord i Sognets Hus. januar 2016: Tirsdag d. 12. januar kl. 17.00: Gud og spaghetti i Ajstrup Kirke. Søndag d. 27. marts kl. 10.00: Påskegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Torsdag d. 14. januar kl. 19.30: Sangaften i Sognets Hus. Peter Andersson og Gitte Engen: Carl Nielsen. Mandag d. 28. marts kl. 19.30: Musikgudstjeneste med de 9 læsninger i Ajstrup Kirke. Tirsdag d. 19. januar kl. 19.30: Sogneaften i Sognets Hus. Forfatter Charlotte Rørth: Foredrag med udgangspunkt i bogen ”Jeg mødte Jesus” Tirsdag 29. marts kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Tidl. museumsleder Ketty Johansson, Nørresundby: Min egen historie. Gratis kaffebord. Torsdag d. 21. januar kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Søndag d. 24. januar kl. 14.00: Familiegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Efterfølgende børneforestilling med Kirketeatret i Sognets Hus. Tirsdag d. 26. januar kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Agnete Odgaard Jensen: Kunsten at bevare livsmodet trods modgang. Gratis kaffebord. april 2016: Søndag d. 10. april kl. 10.00: Gudstjeneste med efterfølgende forårsfrokost. Tilmelding nødvendig. Torsdag d. 14. april kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. maj 2016: februar 2016: Torsdag d. 18. februar kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. Tirsdag 23. februar kl. 14.00: Sogneeftermiddag i Sognets Hus. Sognepræst Kirstine Rafn, Vrejlev: Fra forstadstøs til sognepræst. Gratis kaffebord. marts 2016: Onsdag d. 9. marts kl. 19.30: Sogneaften i Sognets Hus. Birgitte Viftrup Mortensen: Hvordan kan kirken række hånden ud? Et oplæg til debat om diakoni i sognet. Søndag d. 13. marts: Sogneindsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælp. Tirsdag d. 15. marts kl. 19.30: Viseaften i Sognets Hus. Flemming Både: Bent Fabricius Bjerre. Søndag d. 1. maj kl. 10: Konfirmation i Ajstrup Kirke. Søndag d. 15. maj kl. 10.00: Pinsegudstjeneste i Ajstrup Kirke. Mandag d. 16. maj kl. 11.00: Friluftsgudstjeneste i Hammer Bakker. Torsdag d. 19. maj kl. 9.00: Morgensang i Sognets Hus. juni 2016: Søndag d. 19. juni kl. 10.00: Gudstjeneste med efterfølgende sommerfrokost. Tilmelding nødvendig. Onsdag d. 16. marts kl. 17.00: Gud og spaghetti i Ajstrup Kirke. 7 Førstehjælp v/ sognepræst Ole Rysgaard Madsen Teologisk Førstehjælp Omkring halvdelen af præsterne i det anglikanske Bo stift, Sierra Leone, mistede livet under den grusomme borgerkrig, der hærgede landet fra 1991-2002. I samme periode blev et i forvejen svagt uddannelsessystem spoleret fuldstændigt. I de første år efter krigen brugte kirken sine få ressourcer på at hjælpe til med at genopbygge landet, og derfor er det først nu, at man har fået overskud til at sætte fokus på uddannelse og videreuddannelse af ledere til de mange afsidesliggende menigheder i stiftet. I fællesskab har kirken og det danske Mission Afrika nu igangsat et uddannelsesprojekt, Teologisk Førstehjælp, der skal styrke menighederne gennem teologisk uddannelse. Stiftsudvalget for Folkekirkens Mission i Aalborg Stift har opfordret til at støtte projektet, og Ajstrup sogn har givet tilsagn om 1000,- kr. i indeværende år samt til næste år. Måske et lille beløb, men i denne sammenhæng nok til at gøre en forskel. tager nu grundlæggende teoretisk og praktisk undervisning fra stiftets hovedsæde. De dygtigste og mest udholdende studerende bliver efter grunduddannelsen udtaget til gratis videreuddannelse i Bo. Målet er i sidste ende at få uddannet en flok dygtige præster og ledere, som kan styrke både menigheder og lokalsamfund med god teologisk undervisning og et sundt lederskab. Mobil præsteuddannelse Området, man arbejder i, er på størrelse med Jylland og mange landsbyer ligger langt fra alfarvej. Derfor skal der tænkes alternativt, når den grundlæggende undervisning af kirkens medarbejdere planlægges, og det gør man. Man var valgt at gøre Teologisk Førstehjælp til en mobil uddannelse, der er helt uafhængig af bestemte lokaliteter. Således har man indrettet en bil med undervisningsmaterialer, så underviserne i løbet af et kvarter kan sætte et seminar op et hvilket som helst sted i det vidtstrakte område. På den måde kommer Teologisk Førstehjælp ud til de studerende og dermed helt ind i de små landsbysamfund. Udvælgelse til gratis videreuddannelse Teologerne Mette og Alex Bjergbæk Klausen blev i 2013 udsendt af Mission Afrika til at etablere Teologisk Førstehjælp sammen med kirken. I begyndelsen af 2013 opsøgte parret og en delegation fra stiftets hovedsæde således en lang række afsidesliggende landsbyer for at finde frem til ressourcepersonerne, ofte selvlærde, i de små menigheder. Disse personer blev efterfølgende samlet i mindre studiegrupper forskellige steder i stiftet, og mod- På Stiftets hjemmeside kan man læse mere i et rejsebrev fra Mette og Alex Bjergbæk Klausen: http://aalborgstift.dk/udvalg/folkekirkens-mission/nyheder/dagbog-fra-sierra-leone-juni-2015/ Druesaft den sidste søndag i måneden! Et par gudstjenestedeltagere forespurgte forrige år om muligheden for alkoholfri altervin. Det blev drøftet i menighedsrådet, og siden 2013 har det været sådan, at der ved den sidste gudstjeneste i måneden altid bruges alkoholfri altervin (druesaft) ved nadveren. Det er håbet, at alle kirkegængere med dette initiativ føler sig godt tilpas med at gå til alters. Der vil som hidtil blive brugt druesaft ved alle familiegudstjenester. Ved de resterende gudstjenester vil der ingen ændringer være. De der stadig ønsker den traditionelle altervin vil derfor i høj grad stadig være tilgodeset. Præsterne. 8 Koncert med Rasmus Storm 2/9 kl. 19.30 i Ajstrup Kirke Kom til forrygende koncert med Rasmus Storm! Rasmus Storm-gruppen (i daglig tale RASMUS) har i over 30 år interesseret sig for en (i Europa) ganske særegen musikkilde: Musik nedskrevet af danske amatørmusikere i 1700-tallet. Med et tydeligt præg af folkemusik sniger musikken sig hurtigt ind i ørerne på alle, der hører det. RASMUS har gennem tiden givet talrige koncerter både herhjemme og i udlandet. Gruppen består af 5 rutinerede musikere, med et langvarigt forhold til dansk og international folkemusik. Når RASMUS (Ove Andersen, Lars Lilholt, Michael Sommer, Bent Melvej og Benny Simmelsgaard) sætter buerne på stregene er det svært at sidde stille, så gå ikke glip af denne skønne koncert. Entré til koncerten (kr. 25,-) betales ved indgangen. Der kan der købes CD’er efter koncerten. Kirkebilen kører. Menighedsrådet. Aftenudflugt onsdag d. 19. august Hals Kirke og sognegård (”Ladegården”) På denne aftenudflugt i august besøger vi Hals Kirke. Hals Kirke har sidste år gennemgået en omfattende restaurering, og kirkerummet fremstår nu lyst og indbydende. Tidligere menighedsrådsformand Bent Sloth vil fortælle os om restaureringsarbejdet og vise den smukke kirke frem. Efterfølgende går vi de få skridt over i den nye sognegård (indviet 2012). Bent Sloth vil her fortælle om tilblivelsen af ”Ladegården” og hvad de nye lokaler bruges til - det er et mangeårige ønske, der nu endelig er gået i opfyldelse. I Ladegården får vi kaffen. På vejen til Hals Kirke giver vi os tid til at nyde den naturskønne tur gennem høstlandskabet. Afgang fra Sognets Hus kl. 18.30 PRÆCIS Til dette arrangement er tilmelding nødvendig senest d. 16/8 til Margit Nonbo, tlf. 40 68 97 19. Forventet hjemkomst til Tylstrup kl. ca. 22. Pris: 50,- kr. inkl. kaffe. Beløbet betales undervejs. 9 Bustur til Musikkens Hus Tirsdag den 29. september Afgang fra Sognets Hus, Klitgårdsvej 34, Tylstrup, kl. 14 præcis. Hjemkomst ca. kl. 17. Pris: 50, - kr. Velkommen til eftermiddagstur til ”Musikkens Hus”, nordjydernes musikalske samlingspunkt og en arkitektonisk perle på Aalborgs havnefront! Engagerede rundvisere viser huset frem og fortæller i lette overskrifter om Musikkens Hus’ historie og arkitektur. Tilmelding skal ske senest tirsdag 22/9 til Margit Nonbo, tlf. 40 68 97 19 NB! Max. 40 personer – fordeles efter ”først til mølle”. På rundvisningen kommer vi rundt til de mest interessante dele af Musikkens Hus: • husets smukke foyer med udsigt over Limfjorden • husets hjerte, den imponerende Koncertsal med de karakteristiske hvide vægge og røde stole • et indblik i livet bag kulisserne, hvor sceneteknikere og kunstnere befinder sig før og efter koncerten • og masser af anden sjov viden Efter rundvisningen serveres der kaffe/te og kage. Menighedsrådet Jubilæums– og Høstgudstjeneste Søndag den 20. september kl. 10:00 i Ajstrup Kirke. Herefter frokost i Sognets Hus I anledning af vores kirkesanger Arne Thomsens 40 års jubilæum bliver dette års høstgudstjeneste særlig speciel. Kom og vær med til at fejre ham ved denne festgudstjeneste i kirken! Efterfølgende i Sognets Hus • Fest-tag-selv-bord • Fællesskab og –sang • Taler • Musikalske indslag • Kaffe og lagkage • og måske en lille overraskelse Tilmelding senest fredag d. 11/9 til Margit Nonbo tlf. 40 68 97 19 NB! Alle er velkomne, dog max 80 personer efter ”først-til-mølle-princippet” Vel mødt! Venlig hilsen Menighedsrådet 10 Lidt af hvert... KFUM-spejderne Sulsted-Tylstrup Gruppe Gudstjenester på ”Solgården” KFUM-spejderne har aktiviteter i følgende aldersgrupper. For nogle aldersgrupper findes aktiviteten både i Sulsted og Tylstrup, for andre er den slået sammen. Ca. 1 gang i måneden afholdes der gudstjeneste på ”Solgården”. Gudstjenesterne afvikles på ”Gavlen” og er åbne for såvel beboerne som for pårørende og andre interesserede. Bævere (Bh. Kl. + 1. kl.) Ulve (2. kl. + 3. kl. + 4. kl.) Spejdere (5. kl. - 17 år) Rovere (17 år og opefter) August - oktober er datoerne: Tirsdag den 4. august kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Tirsdag den 1. september kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. For nærmere oplysninger om den enkelte enheds program og mødetid og -sted bedes man kontakte gruppeleder Tonnie Ehlers, tlf. 98 26 24 25. Tirsdag den 6. oktober kl. 15.00: Gudstjeneste med nadver. Går du rundt med en hemmelig drøm om at blive spejderleder - eller kunne du bare godt tænke dig at få nogle dejlige frilufts oplevelser sammen med en af ovennævnte aldersgrupper af børn og unge og med andre ledere? Før gudstjenesten serveres der kaffe, fra kl. 14.30. Indsamling i Ajstrup Kirke - Så prøv at kontakte gruppelederen for at høre nærmere om mulighederne. De nuværende ledere vil gerne dele deres mange gode oplevelser med dig, hvis du er interesseret. I august og september er der følgende indsamlinger i Ajstrup Kirke: 23. august – 6. september samles der ind til Folkekirkens Mission. Gratis Kirke-Taxa 20. september samles der ind til Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær i Aalborg. Ring til 98 82 17 00 Hvad der lægges i kirkens bøsser, går til ovennævnte formål. 2 - 1 1/2 time før gudstjenesten. Så bli’r du hentet og bragt på din bopæl. 11 Gudstjenester 2. august kl. 19.30 9. s. e. trin. – Luk. 16,1-9 Karin Braüner Mikkelsen SKUMRINGSGUDSTJENSTE 9. august kl. 10 10. s. e. trin. – Luk. 19,41-48 Karin Braüner Mikkelsen 16. august kl. 10 11. s. e. trin. – Luk. 18,9-14 Karin Braüner Mikkelsen 23. august kl. 10 12. s. e. trin. – Mark. 7,31-37 Ole Rysgaard Madsen 30. august kl. 19.30 13. s. e. trin. – Luk. 10,23-37 Iver Viftrup KAFFE 6. september kl. 10 14. s. e. trin. – Luk. 17,11-19 Ole Rysgaard Madsen 13. september kl. 10 15. s. e. trin. – Matt. 6,24-34 Karin Braüner Mikkelsen / Ole Rysgaard Madsen KONFIRMANDVELKOMST Telefontavle Sognepræst Sognepræst kbf. Ole Rysgaard Madsen................ 98 26 14 38 Fax................................................ 98 26 14 60 E-mail........................................ orma@km.dk Sognepræst (tr. bedst ti. to. fre. formiddag – ikke mandag). Karin Braüner Mikkelsen.......... 21 64 71 81 E-mail........................................ kbmi@km.dk Kirkegårdskontoret Graver Steen Nielsen Telefontræffetid 11-12................. 98 26 10 70 Kirkesangere Arne Thomsen............................ 98 26 14 21 Lone M. Sørensen....................... 98 26 27 28 Organist Mette K. Christensen ................ 20 95 66 72 Kirkeværge Søren Sørensen........................... 98 26 03 67 Formand Arne Thomsen............................ 98 26 14 21 Udlån af Sognets Hus Lone M. Sørensen....................... 98 26 27 28 Sognets Hus Klitgårdsvej 34............................. 98 26 25 40 Kirkens hjemmeside: www.ajstrupkirke.dk 20. september kl. 10 16. s. e. trin. – Luk. 7,11-17 Ole Rysgaard Madsen / Karin Braüner Mikkelsen KIRKESANGERS 40 ÅRS JUBILÆUM HØSTGUDSTJENESTE KIRKEFROKOST 27. september kl. 19.30 17. s. e. trin. – Luk. 14.1-11 Karin Braüner Mikkelsen SKUMRINGSGUDSTJENSETE – KAFFE Kirke-Nyt udgives af Ajstrup Sogns Menighedsråd. Bladet udkommer 6 gange årligt i ca. 1.300 eksemplarer. Redaktion: Ole Rysgaard Madsen (ansv.). Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri A/S, Vraa. Distribution: Nordjysk Distribution. Næste nummer udkommer pr. 1. oktober 2015. Indlevering af artikelstof senest den 31. august