Bachelor færdig

Anbringelse og omsorgssvigt –
Barnets perspektiv og forældresamarbejde
Skrevet af Line Engelmand Olsen & Hanne Helstrup Beck
1
Studienr.(e): PE40125 & PE40121
Navn(e): Hanne Helstrup Beck & Line Engelmand Olsen
Vejleder: Connie Thinggaard Kock
Dato: 8/1-2015
Opgavens titel: Anbringelse og omsorgssvigt – Barnets perspektiv og forældresamarbejde
Opgavens titel (Engelsk): Placing and neglect - the child's perspective and parental cooperation
Denne opgave er udarbejdet af (en) studerende på Pædagoguddannelsen UC Syddanmark – Campus
Esbjerg.
Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen.
Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatterens(nes)
tilladelse (jf. dansk lov om ophavsret).
Beregningsgrundlaget ved skriftlig opsætning:
Ved en side forstås formatet A4 med 2.400 typeenheder i gennemsnit pr. side inkl. mellemrum.
Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister indgår ikke i det maksimale sidetal.
Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne
Denne opgave består af i alt 74.680 typeenheden inkl. mellemrum.
Tro- og love erklæring:
Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet
opgaven, samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som
sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng.
Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til § 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af 27.06.2012
Studerendes underskrift: ______________________________________
Studerendes underskrift: ______________________________________
Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån: Nej
2
Indhold
Indledning................................................................................................................................................ 4
Problemformulering ................................................................................................................................ 5
Emneafgrænsning og metode ................................................................................................................. 5
Risikobørn................................................................................................................................................ 6
Forældreevne undersøgelse ................................................................................................................... 8
Omsorgssvigt ......................................................................................................................................... 10
Socialarv ................................................................................................................................................ 14
Mønsterbrydere .................................................................................................................................... 17
Udvikling ................................................................................................................................................ 18
Forældresamarbejde ............................................................................................................................. 25
Det tværprofessionelle samarbejde ...................................................................................................... 29
Personlig frihed ..................................................................................................................................... 30
Perspektivering...................................................................................................................................... 33
Konklusion ............................................................................................................................................. 35
Litteraturliste......................................................................................................................................... 38
Bilag 1 - Case ......................................................................................................................................... 40
Bilag 2 – Interview ................................................................................................................................. 44
3
Indledning
I denne opgave vil vi belyse emnet udsatte og omsorgssvigtede børn, dette vil vi gøre ved
hjælp af en case som hedder ”er du mors lille dreng?”. Denne case er baseret på en udsendelse der blev sendt på tv2 i 1998, ved samme navn. Denne udsendelse og case handler om
at forældrene til drengen, bliver anbragt på et familiecenter, hvor de får støtte af pædagoger, så de til selv kan ende med at tage sig fuldt ud af deres barn. Udsendelsen skabte stor
røre i medierne, det skabte underen hos mange mennesker om hvordan det kunne ske at en
dreng der er omgivet af professionelle alligevel kan ende med at blive omsorgssvigtet.
Dette år blev 635 familier anbragt på døgnophold for at forebygge anbringelser, det er relativt mange på et år, hvor at par skal anbringes med deres barn. Hvordan kan dette par få lov
til at beholde barnet og hvorfor giver man dem så mange chancer? Men så er spørgsmålet
også kan man ud fra forældreevne undersøgelser være 100 % sikker på at parret slet ikke er i
stand til at være forældre? Spiller den sociale arv og familiemønstret nogen rolle eller er det
bare fordomme om at sådan bliver det også hvis deres forældre drak eller på ene eller anden
måde omsorgssvigtede Jørns forældre. Også hvor skal de få evnerne fra hvis de ikke lært det
anderledes end deres egne forældre eller hvis man selv er blevet anbragt hvor stabilt et liv
har man så haft og ender med dermed med at blive ustabil som forældre?
Derfor vil vi i denne opgave også komme ind på den sociale arv og familiemønsteret, for at
finde ud af om det i alle tilfælde gør sig gældende at man altid vil tage den sociale arv med
sig som barn eller om man faktisk kan bryde den. Rent følelsesmæssigt har det også stor
betydning for et barn at det får den rette omsorg, men hvad sker der egentlig hvis omsorgen
har manglet, hvilke reaktioner sker der hos barnets udvikling og har det konsekvenser senere
i livet? Derfor vil vi også kigge på hvordan udviklingen skal hænge sammen, for at man som
barn og voksen kan fungere i livets kår. Hvordan ser Jørns udvikling egentlig ud i forhold til
”normalen”, hvilke ting mangler han.
Men når dette sker som i udsendelse her, at et barn bliver udsat for omsorgssvigt i højere
grad, skal der så ikke slås alarm tidligere og hvis det bliver givet videre til socialforvaltningen,
skal der så ikke sættes ind overfor situationen. Kan loven sommetider have gjort at pædago-
4
ger eller andre professioner ikke har følt at man kunne gøre noget eller om hvornår de skulle
gribe ind og lave en underretning?
Men også se på hvordan samarbejde dengang var og om samarbejdet i dag har ændret sig og
hvordan det har ændret sig, også fordi hvor styr betydning har det egentlig at det tværprofessionelle samarbejde fungere optimalt. Det kunne også være spændende at vide hvordan
de forskellige professioner arbejder sammen i praksis og foregår det som det skal.
Problemformulering
Hvilke faktorer kan spille ind når børn anbringes og hvordan påvirkes forældre og børn ved
omsorgssvigt og anbringelse?
Emneafgrænsning og metode
Som pædagoger kan vi møde risikobørn og omsorgssvigtede børn i mange forskellige sammenhænge, dette kan blandt andet være i daginstitutioner, døgninstitutioner eller familiecentre. Disse forskellige senariere giver anledning til at handle på forskellige måder alt efter
hvor vi møder barnet.
I denne opgaver vil vi have fokus på de børn der sammen med deres forældre bliver anbragt
på et familiecenter, for at sikre at forældrene er i stand til at tage vare på barnet og sikre en
sund udvikling. Vi har valgt at omskrive udsendelsen ”Er du mors lille dreng?” til en case som
vi vil arbejde ud fra. Vi vil med hjælp fra litteratur af Kari Killèn komme ind på det at være
risikobarn, hvilken betydning der har for barnet. Dette vil lede os hen på at skrive om familiemønstre og socialarv, da dette er en væsentlig faktor for at det unge forældrepar, i casen, i
første omgang bliver anbragt sammen med deres barn. Derudover spiller familiens mønster
også en stor rolle for de beslutninger der senere bliver truffet for barnets videre skæbne.
Forældresamarbejde er en vigtig del af det at få gjort op med uhensigtsmæssige familiemønstre, vi vil bruge casen til at fremhæve hvor vigtigt det er at samarbejde og hjælpe forældrene til at kunne varetage forældrerollen.
5
Vi vil også bruge Kari Killèns teori til at belyse emnet omsorgssvigt, med afsæt i casen vil vi
bringe eksempler på den omsorgssvigt barnet bliver udsat for igennem sit ophold på familiecenteret. Vi vil benytte os af relevant lovgivning på området, samt holde nutidens lovgivning
på området op imod den lovgivning der var gældende på tidspunktet for tiden, hvor casen er
fra, for at se om der skulle være ændringer, der ville have givet andre handlemuligheder hvis
casen fandt sted i nutiden. Til dette vil vi blandt andet benytte bogen ”Barnets reform”, der
beskrive lovgivning, samt hvad barnet har krav på og hvilke rettigheder barnet har.
Vi vil gøre brug af Daniel Sterns teori om barnets udvikling, for at belyse hvorledes en sund
udvikling ser ud for et lille barn. Dette vil vi holde op imod den udvikling som barnet i casen
gennemgår, for at belyse forskellen. Vi vil også komme ind på hvilke konsekvenser det kan få
for barnet i casen ikke at opnå en sund udvikling i dette tidlige stadie af livet.
Vi vil ud fra forskellige hypoteser komme ind på hvordan omstændighederne kunne være
anderledes for barnet, hvis der fra starten var blevet truffet andre beslutninger om barnets
start på livet. Dette kunne for eksempel være at man ikke havde valgt at give forældrene
chancen for at være forældre, men i stedet havde valgt at fjerne barnet fra fødslen, dette vil
vi gøre for at tydeliggøre hvilken betydning det kan have for barnet at få en god start på livet, samt hvilken konsekvens det kan have for både børn og forældre hvis ikke tiltagene der
er blevet gjort er tilstrækkelige.
Til slut vil vi bringe det tværprofessionelle samarbejde på bane. Dette samarbejde spiller en
meget vigtig rolle i at sikre børn de bedste vilkår for at vokse op under gode forhold. Her vil
vi igen bruge eksempler fra casen til at fremhæve og understrege vigtigheden af at dette
samarbejde fungere.
Risikobørn
Nogle børn bliver født ind i nogle forhold, hvor de skal holde til meget, disse børn kan både
omtales som udsatte børn eller risikobørn. Risikobørn er de børn, hvis forældre på en eller
anden måde har nogle forhold der taler imod at de kan tage vare på deres børn.
Nogle faktorer der kan være med til at gøre et barn til et risikobarn kan blandet andet være
misbrugsproblemer, da et misbrug kan gøre det svært at aflæse barnets følelser og behov,
6
psykiske lidelser, da nogle af disse lidelser kan gøre forældrene ude af stand til at tage vare
på deres barn, samt at have overskud og evner til at yde fysisk og følelsesmæssig omsorg for
barnet, en barndom med omsorgssvigt og mangel på omsorg, kan også øge risikoen, da det
må anses for at være problematisk at yde omsorg for egne børn, hvis man aldrig selv har
oplevet omsorg.
Børn af forældre med en eller flere af disse problemstillinger har altså større risiko for ikke at
gennemgå en sund udvikling og kan derfor betegnes som særligt udsatte børn eller risikobørn.1
Når man læser casen står der hurtigt klart at flere af disse risikofaktorer gør sig gældende for
forældrene Bjarne og Anni.
Bjarne på 18 år og Anni på 20 år venter deres første barn. De har i flere år haft store problemer med blandt andet alkohol og hash. Anni og Bjarne er selv vokset op i belastede familier.
Bjarne blev fjernet da han var 11 måneder, fordi hans mor ikke var i stand til at passe ham og
fordi hun drak meget, Anni er vokset op i en familie plaget af druk, vold, skilsmisser og anbringelser. Anni og Bjarne har mødt hinanden to år tidligere på en døgninstitution. Parret
ønsker ikke at deres barn skal igennem de samme ting som de selv har været igennem.2
Begge forældre har gennem flere år haft misbrugsproblemer, både i form af et alkohol misbrug og et stof misbrug, dette er med til at hæve risikoen for deres kommende barn betydeligt. Misbrugsproblemet må anses for at spille en stor rolle når vi taler om barnet, Jørns
sundhed, da moderen selv fortæller at hun gennem de første tre måneder af graviditeten
drak meget. Her er der altså ikke kun tale om en belastning psykisk og socialt, men der er
også allerede inden fødslen en øget risiko for barnets fysiske sundhed, da moderens alkoholmisbrug kan føre til misdannelser, psykisk nedsat funktionsevne osv.
En anden ting der taler for at dette barn kan betegnes som et risikobarn er forældrenes alder, de er begge to meget unge og må derfor formodes at være følelsesmæssigt umodne. På
grund af deres unge alder har forældrene ikke meget livserfaring, og det kan være svært at
1
2
Kari Killén – Barndommen varer i generationer – forebyggelse af omsorgssvigt s. 225
Bilag 1 - case
7
tilsidesætte egne behov fremfor barnets behov, samt at forstå og tolke de signaler som barnet sender.
Et eksempel fra casen viser hvorledes forældrene Bjarne og Anni ikke er i stand til at tilsidesætte egne behov og fokusere på deres barns behov.
Pædagogerne observere hurtigt at Bjarne og Anni ikke er indstillet på at deres barn snart
kommer til verden, de mangler at købe mange ting til barnet, men ønsker ikke at bruge deres
penge på det, da de hellere vil bruge dem på sig selv, dette forsøger pædagogerne at forklare
dem at de vil komme ud for mange gange, de har dog svært ved at trænge ind til Anni og
Bjarne.3
Her er det tydeligt at forældrene ikke er i stand til at lade barnets behov gå forud for deres
egne. Endnu en risikofaktor for barnet, der kan tilskrives forældrenes unge alder er deres
turbulente parhold, de har mange skænderier allerede inden barnet er født og moderen Anni udtaler da også at hun er lidt bange for faderen Bjarne, da han før har slået hende.
Forældreevne undersøgelse
Der er allerede her mange ting der kan være med til at stille spørgsmålstegn ved hvorvidt
disse forældre nu og på sigt vil være i stand til at kunne varetage deres barns interesser og
drage omsorg og sikre ham en sund og tryg opvækst. For at kunne slå fast hvorvidt forældrene har de fornødne evner til at kunne disse ting, er det muligt at gennemføre en undersøgelse, denne undersøgelse hed tidligere en forældreevne undersøgelse eller en såkaldt § 50
undersøgelse, denne form for undersøgelse blev bygget udelukkende på forældrenes evner
som forældre. I dag bliver denne undersøgelse kaldt en børnefaglig undersøgelse, denne har
til hensigt at samle information om forskellige aspekter i barnets liv, der kan have indflydelse
på barnets trivsel, her i blandt udvikling og adfærd, familieforhold, sundhedsforhold o.li.
Forældrenes evner som omsorgspersoner bliver altså stadig undersøgt, men det er ikke udelukkende dette undersøgelsen har til hensigt at afdække.
3
Bilag 1 - case
8
Da casen udspiller sig i 1997, må vi forholde os til at undersøgelsesmetoden på dette tidspunkt bliver kaldt en forældreevne undersøgelse. Denne undersøgelse består af samtaler
med forældrene og eventuelt med barnet, hvis det er muligt, samt observationer fra forskellige andre aktører, som for eksempel pædagoger, sundhedsplejersker o.li.4
Det er også muligt at lave en forældreevne undersøgelse af kommende forældre, det er dog
væsentligt at tage højde for at forældrene efter barnets ankomst kan udvikle sig, tilegne sig
nye færdigheder osv., derfor er der altså en chance for at forældrene på trods af manglende
forældreevner inden fødslen, alligevel er i stand til at varetage barnets interesser og drage
omsorg for barnet.
Eksempel fra casen:
Myndighederne har vurderet at de allerede inden fødslen har tilstrækkelig viden om forældrene til at fjerne deres barn lige efter fødslen, det bliver dog besluttet at forældrene skal
have chancen for at vise at de kan tage vare på deres barn, dette får de tre måneder til, og
de skal observeres nøje på familie institutionen Bethesda.5
Selvom myndighederne har en stor baggrundsviden om Anni og Bjarne, kan det alligevel ikke
afvises at de er i stand til at udvikle forældreevner, og derfor bliver det vurderet at de under
nøje overvågning fra pædagoger på familie døgninstitutionen Bethesda skal have chancen
for at bevise at de kan være forældre for deres barn. Det bliver altså i denne situation pædagogernes job at observere forældrene og informere de sociale myndigheder om situationen.
Undersøgelsen af parret starter en måned før barnets fødsel, hvor begge forældre flytter ind
på institutionen, og det er meningen at undersøgelses skal forløbe over tre måneder, på
denne måde er det muligt at observere forældrene når de er sammen med deres søn og om
de er i stand til at tilsidesætte egne behov fremfor barnets. En forældreevne undersøgelse
bliver i dette tilfælde startet op på baggrund af det store kendskab man har til Anni og Bjarne allerede inden deres barn bliver født, heriblandt deres misbrugsproblemer og familieforhold osv.
4
5
http://www.dp.dk/wp-content/uploads/retningslinjer-for-foraeldrekompetenceundersoegelser.pdf
Bilag 1 - case
9
Omsorgssvigt
Vi har længere oppe skrevet om udsatte børn og risikobørn, som Jørn også er. I dette afsnit
vil vi komme ind på omsorgssvigt som også har stor del i, at Jørn er blevet til et risikobarn.
Omsorgssvigt er en stor størrelse.
Det forklarer Gitte Howlett også der siger:
”Man kan jo tænke at børn er udsat på mange forskellige måder, men hvis jeg sådan overordnet skal sige noget, så tænker jeg at når de primære omsorgspersoner ikke varetager den
basale omsorg, også kom jeg til at tænke også at de ikke sætter rammerne for at barnet,
altså de rammer som er optimale for at barnet kan udvikle sig, fordi det her med, jeg synes
når man er udsat, barn eller ung så er man det jo på mange forskellige planer, både socialt
og personligt, der kan være mange faktorer der spiller ind.”6
Som her ovenover også fortæller er der mange måde man kan være omsorgssvigtet eller
udsat på
Derfor vil jeg komme ind på 4 forskellige former for omsorgssvigt, 1. vanrøgt, hvor forældre
eller omsorgspersonerne ikke er i stand til kunne vise følelser eller ikke er i stand til at kunne
stille barnets behov i form mad og barnets sociale behov. Denne form for omsorgssvigt kan
resulterer i at barnets kognitive, følelsesmæssige, sociale og adfærdsmæssige udvikling ikke
bliver stimuleret godt nok og dermed kan barnet ikke udvikle disse færdigheder.7
2. fysiske overgreb, hvor at barnet bliver udsat for vold eller manglende tilsyn. Denne type
omsorgssvigt kan give psykiske og fysiske traumer hos barnet senere i livet.8
3. Psykisk overgreb, denne type omsorgssvigt kan være svær at definere og få øje at der sker
psykisk overgreb, da det ikke er noget der kan ses på kroppen, men er noget som kun er inde
i barnets selv. Det kan ske ved at forældrene til barnet kører psykisk terror på barnet, så
barnet for et skidt selvbillede og barnet har en konstant bekymring om at forældrene ikke vil
beskytte barnet.9 Her er forældrene fraværende overfor barnet, ved f.eks. at ignorer barnet
fuldstændig og dermed har forældrene kun fokus på deres egne behov.
6
Bilag 2 – Interview
Killen, Kari, omsorgssvigt er alles ansvar, s. 42
8
Killen, Kari, omsorgssvigt er alles ansvar, s. 45
9
Killen, Kari, omsorgssvigt er alles ansvar, s. 50
7
10
4. Seksuelle overgreb, her er der tale om at børn fysisk presset til at skulle udfører seksuelle
handlinger som barnet udviklingsmæssigt ikke er i stand til men, som den voksne får barnet
til at gå med til alligevel, da barnet ikke kan forstå eller fornemme omfanget af aktiviteten. I
forbindelse med at barnet bliver udsat for seksuelle overgreb, kan barnet udvikle tidlig seksuel adfærd og samtidig er barnet ikke glad for fysisk kontakt med andre børn på grund at de
er blevet krænket seksuelt.10
Hvis man skal kigge på casen har Anni allerede inden fødslen omsorgssvigtet sit barn, da hun
er udeblevet fra mange jordmoderkonsultationer og har drukket under sin graviditet(se bilag
1). Hvis vi kigger på casen forhold til disse 4 former for omsorgssvigt, har hun allerede under
sin graviditet på grund af alkohol udsat barnet for vanrøgt. Men vanrøgten kommer allerede
til udtryk næsten lige da han er blevet født, hvor forældrene til Jørn kommer på familie
døgninstitutionen Bethesda, hvor at de allerede der viser dårlig forældre adfærd. Det er bl.a.
i form af at Jørns forældre ikke er i stand til følelsesmæssigt at knytte sig til deres barn eller
har nogen som helst forståelse for barnets behov helt fra start af, de kan ikke holde øjenkontakt med ham eller snakke med ham.
Der står eksempelvis skrevet i casen at:
”Da familien er kommet hjem fra sygehuset giver Bjarne Jørn en flaske, men da drengen ikke
er sulten, bliver Bjarne irriteret og insistere på at han skal sove, pædagogen der er til stede
påpeger overfor Bjarne at Jørn måske i stedet har brug for kontakt, dette mener Bjarne dog
ikke, han bliver vred, og lægger Jørn i seng. I løbet af den første uge observere pædagogerne
at Bjarne og Anni har meget svært ved at få kontakt til deres søn”11
Bjarne er i denne situation slet ikke i stand til, at forstå at Jørn har andre behov end at skulle
have mad og sove. Det her er derfor et tydeligt tegn på Bjarne og Anni ikke har evnen til at
kunne dække Jørns følelsesmæssige og sociale behov. Man havde også allerede inden fødslen fundet ud af at Anni og Bjarne ikke havde evner til at kunne give barnet følelsesmæssigt
omsorg i form af forældreevne undersøgelsen, men dermed stadig gav dem en chance for at
være forældre.
10
11
Killen, Kari, omsorgssvigt er alles ansvar, s. 62-63
Bilag 1 - case
11
”En socialrådgiver har tidligt i forløbet rådet Anni til at få en abort, på grund af deres problemer, dette har Anni dog ikke ønsket. Forældrene stiller sig uforstående overfor de bekymringer de sociale myndigheder har omkring deres forældreevne, og de mener ikke de får en
chance.”12
Bjarne og Anni har allerede fra start ikke haft noget kendskab til hvad det kræves for at kunne være ansvarsfulde forældre, i og med at de ikke forstår myndighedernes bekymringer,
det at de ikke kan se at de ikke er klar til at være forældre kan man undre sig over. Men de
bliver begge to blinde på troen om at de sagtens kan og de tror at barnet kan give dem et
anderledes liv.
”Bjarne og Anni udtrykker et klart ønske om at beholde deres barn, og de vil modsætte sig
en anbringelse af barnet. Anni og Bjarne ser barnet som en mulighed for at ændre deres liv.”
(bilag 1)
Det ses også tydeligt at der sker omsorgssvigt i form af psykisk overgreb, da Bjarne og Annis
alkohol og stofmisbrug påvirker deres evner som forældre meget, de kan bl.a. ikke sætte
deres eget behov til side og på den måde bliver Jørn sat i baggrunden. Men især Bjarne har
et meget stort behov for at ryge hash i stedet for bruge tid sammen med Jørn og dermed
blev han bortvist. Det havde forældrene fra start af fået af vide, at hvis de drak eller tog stoffer og dermed opholdt sig på Bethesda, så ville de blive bortvist derfra.
”Fire uger efter fødslen af Jørn bliver Bjarne bortvist fra institutionen på grund af sit hashmisbrug.” (Bilag 1)
Bjarne har her sat sine egne behov før hans søn og konen Anni, ved at virke ligeglad med at
han havde forladt institutionen i vrede og at der gik langt tid før han kom igen. Dermed havde personalet på Bethesda fundet af at han havde taget stoffer er dermed konfronteret ham
med det og havde dermed sagt at han havde opbrugt sin ene chance for at blive boende på
Bethesda. Da Bjarne han smutter fra Bethesda er Annis eget behov for stort til at blive hos
Jørn, da hun nemlig vælger at gå efter Bjarne, hvor at Anni uden problemer efterlader Jørn
på kun 6 uger til pædagogerne.
12
Bilag 1 - case
12
”Anni vil ud og finde Bjarne, pædagogerne forsøger at få hende til at blive og prøver at forklare hende at Jørn ikke længere kan tåle de mange skift, Anni vælger dog at tage af sted
alligevel.”13
Trods at hun for den alvorlige besked fra pædagogerne, at hendes dreng faktisk kan tage
skade hvis hun forlader ham og dermed blive ved at give Jørn de skift frem og tilbage fra
forskellige personer er det vigtigere for Anni at finde hendes mand Bjarne. Her er det meget
tydeligt at Anni ikke se barnets behov for hendes eget og på den måde bliver Jørn hele vejen
igennem hans tidlige opvækst omsorgssvigtet i høj grad, der er tale om stor vanrøgt fra forældrenes side af og derfor lukker Jørn sig længere og længere ind i sig selv og derfor mister
både forældre og personale kontakt til ham.
”Da Jørn er 24 dage gammel har han trukket sig helt ind i sig selv, hverken pædagoger eller
forældrene kan nu få kontakt med ham.”14
Derfor kan man ud fra dette citat godt se at der er et problem, når et barn allerede 24 dage
gammel har lukket sig inde i sig selv. Det har derfor utrolig stor betydning at man som forældre lige fra at barnet bliver født skaber øjenkontakten og viser barnet interesse, ved at kigge
på barnet og tage barnet trygt indtil sig. Som Daniel Stern eksempelvis siger i hans teori:
”Det første, spædbarnet bliver udsat for i menneskets verden, består ganske enkelt af det,
moderen faktisk gør med sit ansigt, sin stemme, sin krop og sine hænder. Hendes handlingers uafbrudte strøm giver spædbarnet en begyndende oplevelse af, hvad det vil sige at
kommunikere og være forbundet.”15
Her fortæller hvor vigtigt al kontakt til barnet og at det ikke kun er vigtigt med øjenkontakten, men også moderen til barnet snakker til barnet, så barnet lærer moderen stemme at
kunne, så barnet kan genkende stemmen og dermed opbygge en kommunikation mellem
moren og barnet. Det er fundamentet for at barnet kan føle sig tryg.16 Men det har samtidig
13
Bilag 1 - case
Bilag 1 - case
15
Stern, N, Daniel - De første seks måneder, s. 20
16
http://www.sundhedsplejersken.nu/born-0-5-ar/25-born-0-5-ar/1466-relation-og-tilknytning
14
13
også stor betydning for at barnet udvikling af deres adfærd og viden.17 Hvis vi kigger på denne teori i forhold til Bjarne og Annis adfærd overfor deres søn helt fra fødslen, har de slet
ikke formået at kunne skabe den kontakt og kommunikation til deres barn og heller ikke
tryghed for barnet. Da moderrollen hos Anni ikke har været naturlig for hende eller på nogen
måde noget hun kunne klare. Ofte når man bliver mor, kommer det helt naturligt til én, i
forhold til hvordan man skal agerer og være med sit barn. Man vil helt ubevidst straks kigge
barnet i øjnene når det er født, snakke til barnet og dermed også røre ved barnet ved at nusse den søde lille hånd eller pande.18
Socialarv
Social arv er et begreb der bliver brugt og opfattes på mange forskellige måder. Det er ikke
muligt entydigt at fastslå hvor stor en rolle den sociale arv spiller, for hvordan den næste
generation vil klare sig i livet, (John Aasted Halse - Negativ social arv s. 131) samt at det er
vigtigt at forstå at begrebet social arv ikke kun rummer de negative aspekter, men mere skal
forstås som en helhed der også dækker over f.eks. uddannelsesniveau osv. (John Aasted Halse - Negativ social arv s. 130) Begrebet kan derfor deles op i social arv og den negative sociale arv.
Eksempelvis fortæller Gitte Howlett at man i hendes arbejde som match og forebyggelses
konsulent, kigger med mere positiv tilgang til den sociale arv og hun mener at man sagtens
kan ændre på den, ved at kunne støtte risikobørn og forældre i situationen.
”Men jeg vil sige evnen til at mentalisere, er noget af det som man spotter ret hurtigt. Det
hænger også meget sammen med hvor lang deres historie er. Det hænger sammen med om
de på deres vej har haft betydningsfulde voksne, jeg tror på at social arv kan forandre sig, jeg
tror ikke så meget på at vi kan bryde det. Jo over tid og generationer, men jeg tror vi kan forandre det, og jeg tror jo på jo flere betydningsfulde voksne vi sørger for, at de her børn og
17
18
Stern, N, Daniel – De første seks måneder s. 20-21
Stern, N, Daniel - De første seks måneder, s. 21
14
voksne sådan set også, får ind i deres liv. jo nemmere kan vi arbejde med at den sociale arv
forandres.”19
At vokse op under belastende forhold er ikke en direkte vej til selv at videreføre denne, derimod skal de meget belastende forhold ses som en risikofaktor, der på sigt kan give barnet
større risiko for selv at opleve de samme problemer som forældrene, denne risiko bliver cirka øget med mellem 15 og 30 procent, alt efter graden af belastning hos forældrene. 20
Eksempel fra interview med Gitte Howlett:
”Altså jeg tænker at social arv, er jo både positiv og negativ forstand og det findes i alle lag,
og jeg ved ikke om jeg kan komme i tanke om nogle specielle kendetegn, jeg tænker rigtig
meget at det der begreb reciliens som er kommet mere og mere frem, man kigger mere på er
der noget som har nogle specielle evner, til sådan at være modstandsdygtige eller lidt ligesom hvis man bliver syg, så er det nogle børn der bliver meget syge af en virus og nogle bliver
ikke ret syge af det og det tænker jeg lidt der er nogle børn der har noget iboende, som kan
noget helt særligt, som kan, som man tidligere har kaldt mælkebøttebørn, eller som man i
dag mere siger hvordan er deres reciliens og hvor stærke er de. Jeg vil sige jo længere tid en
familie i generationer er præget af social arv og det bliver ved at hænge fast, jo lettere er det
at spotte det. Jo hurtigere opdager du, fordi der er så mange ting de ikke kan.
Men det kan det jo også være, for familien, altså andre mennesker.”
Hvis man tager udgangspunkt i forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995, små børn
anbragt udenfor hjemmet, står det dog midlertidigt klart at det trods alt er muligt at se en
sammenhæng mellem de undersøgte børns anbringelse, og forældrenes barndom. Det viser
sig nemlig at omkring 40 procent af børnenes forældre selv har været anbragt uden for
hjemmet i deres barndom.21
19
Bilag 2 - Interview
Halse, John Aasted - Negativ social arv s. 131
21
Egelund, Tine, Anne-Dorthe Hestbæk, Dines Andersen – Små børn anbragt uden for hjemmet, s. 127
20
15
Eksempel fra casen:
Anni og Bjarne er selv vokset op i belastede familier. Bjarne blev fjernet da han var 11 måneder, fordi hans mor ikke var i stand til at passe ham og fordi hun drak meget, Anni er vokset
op i en familie plaget af druk, vold, skilsmisser og anbringelser.22
I ovenstående eksempel bliver det tydeligt at Bjarne og Anni ikke har formået at bryde med
den negative sociale arv de selv har med fra deres barndom. Deres egen opvækst udgøre en
klar risikofaktor for at deres eget barn kan ende med at opleve nogle af de samme ting som
de selv har oplevet. Det er også blandt andet på baggrund af det store kendskab til forældrenes baggrund at myndighederne allerede inden fødslen af Jørn er opmærksomme på at
dette kan blive et forældrepar der har brug for ekstra opmærksomhed og støtte for at kunne
klare forældrerollen.
Anni og Bjarne er begge to født ind i familie, hvor misbrug er en del af hverdagen, dette er et
mønster de begge to har taget med sig fra barndommen og ind i voksenlivet. Et andet mønster de begge to ligeledes har taget med sig fra familien, er turbulente parforhold, med vold,
mange skænderier o.li. Begge forældre har et klart billede af at de ikke ønsker den samme
slags opvækst for deres søn, som de selv har haft, disse mønstre viser sig dog svære at bryde
end de først har antaget, den negative sociale arv er ganske enkelt svære at gøre op med
end de troede.
Begge forældre har oplevet svigt og anbringelser, her må det med rimelighed kunne formodes at de ikke selv har modtaget den fornødne omsorg igennem deres opvækst, dette kan
ifølge Kari Killén gøre det meget svært for forældrene at give omsorgen til deres barn, i hvert
fald den følelsesmæssige del af omsorgen.23 Det er dog tydeligt ud fra casen at de manglende evner til at kunne udvise omsorg for Jørn, påvirker hans udvikling meget.
Det bliver i stedet besluttet at pædagogerne nu helt skal overlade ansvaret for pasningen af
Jørn til forældrene, for på den måde at tvinge dem til at tage ansvar for deres søn, og bevise
22
23
Bilag 1 - Case
Killén, Kari – Barndommen varer i generationer – forebyggelse af omsorgssvigt s. 225
16
om de kan tage vare på ham. Da Jørn nu udelukkende er hos sine forældre får han næsten
ingen kontakt, han lukker helt af for omverdenen.24
I dette eksempel fra casen ses det tydeligt, at da pædagogerne trækker sig fra pasningen og
omsorgen af Jørn, ændre forholdene sig for ham til det værre, på den måde kan det med
rette tilskrives pædagogerne på stedet, at hans udvikling ikke allerede på et langt tidligere
tidspunkt er blevet skadet mere end den er. Det er tydeligt at Bjarne og Anni ikke er i stand
til at kunne give Jørn den omsorg han har brug for, for at kunne udvikle sig i en sund retning.
Mønsterbrydere
Når vi taler om negativ social kan vi ikke blot gå ud fra at en negativ familiehistorie vil føre til
en gentagelse når barnet vokser op, en del af de børn der vokser op under tvivlsomme forhold klare sig på trods af modgangen præcist lige så godt som andre børn, der er vokset op
under, hvad der må betegnes som normale forhold. Disse børn kan kaldes for mønsterbrydere eller mælkebøttebørn.
Nogle børn har bedre mulighed for at klare sig godt på trods af svære vilkår, disse børn har
en særlig resiliens eller modstandskraft, enten i form af et højt selvværd, muligheder for
støtte i netværket o.li, der er med til at hjælpe disse børn til at klare sig godt.
En anden vigtig faktor der spiller ind når vi taler om mønsterbrydere er en betydningsfuld
voksen i barnets liv, dette kan være en lærer, pædagog, en legekammerats mor, en fodboldtræner osv. Grunden til at denne person bliver så betydningsfuld kan være mange, det kan
være at personen går ind og skaber nogle stabile rammer nogle gange få timer hver dag, en
der tror på barnet, viser og drager omsorg o.li.
Eksempel fra casen:
Da Bjarne har været væk i fire dage, vælger Anni at overlade pasningen af Jørn til pædagogen Mona, så hun selv kan ringe rundt i et forsøg på at finde Bjarne. Mona opnår en god
kontakt med Jørn og ønsker at Anni skal tage del i denne kontakt, da Jørn kommer over til
Anni ligger hun ham straks på skulderen, hun har ikke lyst til at snakke med sin søn og have
24
Bilag 1 - Case
17
øjenkontakt med ham. Mona forsøger at forklare Anni vigtigheden af denne kontakt, da det
bliver stadig svære og svære for Anni at få kontakt med Jørn.25
I ovenstående citat fra casen ses det tydeligt at pædagogen Mona forsøger at være en betydningsfuld og stabil voksen for Jørn, da hans egen mor ikke er i stand til dette. Hun drager
omsorg for barnet og forsøger på bedste vis, under de rammer hun har, at udvikle og stimulere ham, samt give ham følelsen af nærhed. Disse ting kunne blandt andet være med til at
Jørn kunne vokse op og blive en mønsterbryder, da han på denne måde har en voksen i sit liv
der vil ham det godt og drager den nødvendige omsorg for ham.
Senere får han nogle andre betydningsfulde voksne ind i sit liv, i form af den plejefamilie han
bliver anbragt i, også her er mulighederne for at Jørn kan bryde ud af de rammer, der på
baggrund af hans familiehistorie, er sat.
Når et barn bliver mønsterbryder sker der altså ikke nødvendigvis kun på baggrund af enten
en særlig stærk personlighed eller de personer som barnet omgiver sig med uden for hjemmet, det vil ganske ofte være noget der sker i kombination af hinanden, og et ønske fra barnet om at ville mestre sin egen tilværelse er også en ganske væsentlig faktorer, det må tillægges stor betydning.
Udvikling
I dag har vi meget fokus på hvordan barnets udvikling er og barnet trives der hvor barnet
opholder sig. Teoretiker Daniel N. Stern, siger meget omkring barnets tidlige udvikling og
vigtigheden af den. Vi vil primært have fokus på barnets første 6 måneder efter fødslen og
hvordan udvikling kommer til udtryk på så kort tid og om hvor meget betydning de første
måneder har for barnets senere udvikling.
Stern beskriver i sin teori at i barnets udvikling på de 6 måneder, skal det have lært at kunne
skabe forbindelse til sin mor, samt kunne opretholde en social udveksling. Barnet har også
25
Bilag 1 - Case
18
tilegnet sig evnen til at kunne holde en mellemmenneskelig kontakt til deres omsorgspersoner og samtidig til at kunne afslutte og undgå kontakten.26
Eksempelvis har Stern skrevet:
”Det drejer sig om de temmelig almindelige og dagligdags interpersonelle udvekslinger, der
finder sted mellem den primære omsorgsperson og spædbarnet i løbet af de første seks levemåneder. Det er øjeblikke, som har en næsten rent social karakter. Det er tit noget, der
foregår på helt uventede og ofte mærkelige tidspunkter, lige midt i eller før og efter andre
aktiviteter. Som jeg vil forsøge at vise, er disse kontaktfulde øjeblikke ikke desto mindre meget afgørende for dannelsen af de erfaringer, hvorigennem spædbarnet lærer at relatere til
andre mennesker.” (Stern, N, Daniel – seks måneder – s. 14, nederst)
Han beskriver her at det er vigtigt at selv i dagligdagssituationer, at have tanke på hvor vigtig
de små aktiviteter der sker mellem mor og spædbarn er. Det er samtidig også meget afgørende for barnets udvikling i de første levemåneder at kontakten og signaler mellem mor og
spædbarn er en intakt, det er allerede i disse måneder, at spædbarnets mellemmenneskelige
relationer og sociale adfærd bliver stimuleret og til at de senere hen kan fungere i relationer
med andre mennesker.27
Disse beskrivelser om barnets tidlige opvækst og omkring hvordan udvikling skal forløbe, er
det ret foruroligende hvis vi skal kigge på casen om drengen Jørn, da han nemlig i mange
situationer ikke for stimuleret de ordinære og simple udviklingsmønstre, hans kontakt med
hans forældre mistes hurtigt og forældrene er meget behovsstyret, har derfor svært ved at
tage vare på deres dreng.
Eksempel fra casen der belyser denne foranstaltning:
Da Bjarne har været væk i fire dage, vælger Anni at overlade pasningen af Jørn til Mona, så
hun selv kan ringe rundt i et forsøg på at finde Bjarne. Mona opnår en god kontakt med Jørn
26
27
Stern, N, Daniel – De første seks måneder – s. 13-14
Stern, N, Daniel – De første seks måneder – s. 14
19
og ønsker at Anni skal tage del i denne kontakt, da Jørn kommer over til Anni ligger hun ham
straks på skulderen, hun har ikke lyst til at snakke med sin søn og have øjenkontakt med
ham. Mona forsøger at forklare Anni vigtigheden af denne kontakt, da det bliver stadig svære og svære for Anni at få kontakt med Jørn. Mens Bjarne er væk fra institutionen er Anni ude
af stand til at tage sig af sin søn, hun kan ikke koncentrere sig om pasningen, og overlader
ansvaret til pædagogerne.28
Her ville det have været godt hvis Anni havde lyttet til Mona og de andre pædagoger, om at
tage kontakten til drengen. Det er nemlig vigtigt at man også husker at sætte ramme for
hvornår man tager sig tid til at tage kontakten. Det ville derfor have været godt, hvis pædagogerne ude på Bethesda havde lavet en plan eller ramme for at Anni og Bjarne at de mindst
3 gange om dagen skulle have øjenkontakt, snakke med ham og lege med drengen for at han
kunne udvikle sig optimalt. Gitte Howlett der er uddannet pædagog i Esbjerg Kommune, som
er match og forebyggelseskonsulent, siger nemlig at det med at skabe rammer for forældrene til hvordan de skal tage vare på deres barn og dens udvikling er utrolig vigtig, da forældrene her tydeligvis har meget svært ved at se hvor meget kontakten betyder for hans tidlige
udvikling.29
I forhold til det med rammerne for barnets udvikling, er det også vigtigt at tænke på hvordan
omverdenen kan være med til at præge barnets udvikling hele livet igennem, da barnet jo
ikke nødvendigvis kan blive ved deres forældre, hvis de ikke har ressourcer nok til at kunne
tage ordentligt vare på deres barn. Det mener teoretikere Bronfenbrenner nemlig når vi
taler om foranstaltninger for at sikre udviklingen hos barnet, han siger:
”Analysen af børns og unges udvikling er på det overordnede niveau inspireret af økologisk
udviklingsteori med rod i Bronfenbrenners tænkning. Tænkningen er kontekstuel og tager
udgangspunkt i, at barnets udvikling finder sted i et konstant samspil med omverdenen, såvel det nære samspil med mennesker af betydning for barnet og omverdensbetingelser i det
nære miljø som strukturelle faktorer i samfundet.”30
28
Bilag 1 – Case
Bilag 2 - Interview
30
Egelund, Tine, Dines Andersen m.fl. - Anbragte børns udvikling og vilkår, SFI, Bronfenbrenner, 2008, s. 26-27
29
20
Så derfor er det vigtigt at vi ikke vores forvaltningssystem tager hånd om at hvad er det er
det bedst for barnets tav, om det er hensigtsmæssigt at de bliver ved deres forældre eller
om barnets udvikling præges bedst ved at de skal anbringes hos en plejefamilie eller institution. Da andre betydningsfulde personer ikke barnets liv sagtens kan sørge for at udviklingen
sker optimalt.
Han snakker også om fire systemer, der er med til at påvirke barnets og dets udvikling både i
forhold til indirekte og direkte udvikling.
De fire systemer hedder Mikrosystemet, Mesosystemet, Exosystemet og makrosystemet.
Mikrosystemet handler om det direkte samspil, hvor barnet udviklings bliver påvirket af de
nærmeste omsorgspersoner på både godt og ondt i deres barndom.
Mesosystemet er de mennesker/systemer som kan være behandlere eller forebyggelseskonsulenter osv. der tager vare på barnets udenfor familien og hjemmet, som laver specifikke
foranstaltninger for at barnets udvikling sker. Det kan også være en direkte påvirkning fra
kammerater, dagsinstitutioner, naboer og fritidsledere.
Exosystemet handler om barnets direkte lokale omgivelser, barnets nærmiljø, som der er
med til at påvirke barnets muligheder og manglende muligheder for at opnå tryghed, udfoldelse og service.31
Disse tre systemer ligger meget op ad hinanden, og arbejder i et samspil med hinanden, og
er med til at møde og sanse barnet i et direkte samspil, hvor barnet selv er aktør.
Makrosystemet er holdes med op på det politiske, juridiske mv. i forhold til barnets udvikling, og det er en i samspil med sammensætningen af de tre ovennævnte systemer og er
med til at påvirke barnets udviklingsbetingelser.32
Disse fire systemer kommer alle til udtryk i denne case omkring Jørn, det er de her systemer
der skal være med at holde øje med om det bliver gjort godt nok fra forældrenes side, systemet samt pædagoger og andre tillidspersoners side af. Samtidig med at man husker på at
31
32
Egelund, Tine, Dines Andersen m.fl. - Anbragte børns udvikling og vilkår, SFI, Bronfenbrenner, 2008, s. 26-27
Egelund, Tine, Dines Andersen m.fl. - Anbragte børns udvikling og vilkår, SFI, Bronfenbrenner, 2008, s. 26-27
21
barnet sagtens kan blive påvirket andre steder fra. Men hvor meget det betyder at de nærmeste omsorgspersoner sørger for at præge barnets fundamentale udvikling til fulde.
Hvilket man kan sige ikke sker i dette tilfælde, så der kan man sige at der ville Jørn gå fra
mikrosystemet og videre til meso-, Exo og makrosystemet, hvis man kom til den foranstaltning at det ville være godt for drengen at andre tog varer på ham.
Det er i hvert fald meget afgørende at hans omsorgspersoner skaber udvikling, det siges bl.a.
således:
”som udviklingen skrider frem, strukturerne differentieres mere og mere, bliver antallet af
åbne stier mindre. En afgørende variabel i udviklingen af det enkelte individs personlighed er
efter min mening den sti, dets tilknytningsadfærd bliver organiseret på, og at denne sti i høj
grad bestemmes af den måde, dets forældrefigurer behandler det på, ikke alene imens det er
spædt, men også gennem hele dets barndom og ungdom.” 33
Denne udtalelses understøtter jo rigtig godt, at Bjarne og Anni er ikke de gode forældrefigurer for Jørn, de er slet ikke i stand til at kunne etablere denne tilknytningsadfærd som drengen har brug. Så ud fra Bowlby’s teori vil man meget hurtig kunne kigge på at barnets ikke
trives og udvikles efter hensigten og der ville man begynde at kigge på en anbringelse, hvor
udviklingen kan ske.
Eksempel fra casen:
Da Jørn er 24 dage gammel har han trukket sig helt ind i sig selv, hverken pædagoger eller
forældrene kan nu få kontakt med ham. Forældrene skændes fortsat meget hen over hovedet
på Jørn.34
Dette eksempel understøtter meget godt snakken omkring at Jørn i dette tilfælde ikke udvikles tilstrækkeligt og dermed mister han kontakten til omverdenen og dermed lukker sig inde
33
34
Bowlby, John – En sikker base – tilknytningsteoriens kliniske anvendelser – s. 76-77
Bilag 1 - Case
22
i sig selv, fordi at drengen ikke er blevet stimuleret og det er netop på grund af at Bjarne og
Anni ikke evner at kunne skabe tilknytning til Jørn.
Det ovenstående kunne man også kalde understimulering, hvis man kigger på det med udviklingspsykologisk perspektiv, her beskrives der nemlig også nogle forskellige udviklingsfaser spædbarnet kommer igennem og som barnet gerne skulle kunne formå inden for en begrænset/tilstrækkelig periode.35
Eksempel på denne teori:
”For dem, der foretager direkte observationer af spædbørn, ser det faktisk ud til, at der findes udviklingsfaser. Disse faser betragtes imidlertid ikke i lyset af senere kliniske temaer, men
snarere i lyset af aktuelle tilpasningsopgaver, der opstår som følge af, at barnets fysiske og
mentale kapaciteter modnes. Resultatet er en række udviklingstemaer, som må bearbejdes i
dyaden, for at tilpasningen kan fortsætte. Sander(1945) har ud fra dette perspektiv beskrevet
følgende faser: Fysiologisk regulering(nul til tre måneder); regulering af gensidig udveksling,
især sociale-affektiv modulering(tre til seks måneder); fælles regulering af spædbarnets initiativ i sociale udvekslinger og i manipulering af omgivelserne(seks til ni måneder); fokusering
på aktiviteter(10 til 14 måneder); selvhævdelse(15 til 20 måneder)”36
Daniel Stern mener at med, disse faser kan man nemt iagttage hvordan samspillet mellem
spædbarnet og forældrene er og om samspillet er til tilstrækkeligt nok i forhold til udviklingsfaserne han beskriver. Han siger derimod også at på trods af at faserne er meget udpenslet,
så kan man godt kigge kritik på det, da det kan være forskelligt fra barn fra hvordan udviklingen sker.37
Hvis man kigger på Jørns opvækst i løbet de fire måneder, så er det tydeligt at han er understimuleret og man kan hurtigt se at han stikker udenfor kurven.
I forhold til den fysiologiske regulering med henblik på at han vokser som han skal og det gør
han, de nævner heller ikke noget om at han er bagud i denne udvikling.
35
Stern, N, Daniel – spædbarnets interpersonelle verden – s. 65-76
Stern, N, Daniel – spædbarnets interpersonelle verden – s. 65-76
37
Stern, N, Daniel – spædbarnets interpersonelle verden – s. 66-67
36
23
Dog er reguleringen af den gensidige udveksling, især social-affektiv modulering også kaldet
tilknytningsfasen der bliver Jørn i den grad understimuleret som der også vist et eksempler
på ovenover ud fra casen, hvor han ingen tilknytning har til sine forældre eller pædagogerne
på familiestedet.38
Så på grund af at disse foranstaltninger at Jørn er understimuleret kan man så stille hypotesen op omkring hvordan Jørn så kunne være blevet hvis han var blevet stimuleret og udviklet
efter hensigten.
Hvis Jørn havde haft nogle bedre omsorgspersoner omkring ham der kunne have opfyldt
hans behov og der med styrket hans udvikling, ville Jørn have formået at kunne tilknytte sig
til andre mennesker og dermed kunne man have undgået at han lukkede sig ind i sig selv,
som han gør i casen. Jørns sociale færdigheder ville også være udviklet meget bedre og
dermed ville han som voksen kunne agere i samfundet på lige fod med andre. Dermed kan vi
også slå fast at Daniel Stern teori om spædbarnets tidlige sociale relationer er vigtig for at
barnet senere hen kan fungere i en social sammenhæng. Hvis vi også kigger på Jørn følelsesmæssige udvikling vil han med god tilknytning til betydningsfulde voksne, have god kontrol over hans følelser og behov. Det kan bl.a. være at han er god til at snakke om følelser,
hvordan han har det og fortælle andre mennesker i hans netværk hvad han har behov for.
(Poulsen, Arne – Børns udvikling – s- 156-157)
I forhold til Jørns tillid, ville den have været god, da hans betydningsfulde voksne har givet
ham tryghed, omsorg og dermed tillid. Helt klart kan man sige at de faste rammer betyder
rigtig meget for at kunne få mere overskud til, at kunne være i blandt andre mennesker og
holde koncentrationen på de givende situationer han kommer i. Det kommer sig også af at
han har vores udviklet sine sociale kompetencer.
Man kan hertil sidst i hvert fald sige, at hvis Jørn havde fået den nødvendige opmærksomhed
og udvikling havde han højst sandsynlig været en helt anden dreng og han ville have gode
forudsætning for at blive en velfungerende dreng senere hvis han havde nogle forældre eller
omsorgspersoner som kunne have taget hånd om at præge hans udvikling efter planen.
38
Bilag 1 - Case
24
Forældresamarbejde
Samarbejdet mellem forældrene og systemet f.eks. sagsbehandleren i kommunen eller en
pædagog på institutionen er vigtig. Da man som rådgiver eller sagsbehandler bliver nødt til
at opretholde et godt forældresamarbejde så der skabes tillid og tro på at systemet vil dem
og deres barn det bedst. Også fordi man som fagperson på børn og unge området bliver
nødt til at huske på, at lige meget om barnet er anbragt eller er i aflastning, så vil forældre
altid forblive forældre til deres barn, trods at de ikke har ressourcerne til at være sammen
med deres barn alle døgnets timer og alle uger.
Eksempel fra bogen ”hverdagsliv og livsforløb”:
Dette kapitel sætter fokus på forældres betydning i deres børns liv, når børnene må anbringes uden for eget hjem. Kapitlet bygger på den grundlæggende antagelse, at børn og forældres liv er forbundne. Forældre er altid forældre, og den betydning, forældre og børn har for
hinanden, varierer i forhold til familiens konkrete historie og situation.39
Dette eksempel ovenover siger det rigtig godt hvorfor det er så vigtigt, fordi som sagt lige
meget hvad kan du ændre på den tilknytning forældre-barn har til hinanden.
Bl.a. siger Gitte Howlett(der er uddannet pædagog og arbejder med match og forebyggelse
hos Esbjerg kommune)
” Jamen jeg synes gensidighed , det der med at forstå hvad min dagsorden er og hvad forældrenes dagsorden er, det kan være 2 forskellige ting, fordi vi kan have forskellige syn på det,
eller jeg kan have brug for at sige, at jeg laver en underretning lige om lidt, de kan have brug
for at sige, det er ikke sket sådan som jeg har hørt det, eller de kan være enormt nervøse for
at opdager jeg nu det som ikke skal opdages. Især når vi snakker familier i denne kategori.
En gensidig forventningsafstemning af hvad for en dagsorden har vi og være meget ærlig,
turde det er igen, den der med mod, og turde være lidt direkte, men at holde den ovre ved sig
selv.”40
39
40
Shwartz, Ida – Hverdagsliv og livsforlød, s. 138
Bilag 2 - Interview
25
Her fortæller Gitte at det er meget vigtigt i hendes arbejde med match og forebyggelse, at
gensidigheden mellem hende og forældrene er der også at forældrene forstår hvad er det er
sagen drejer sig om. Nemlig også det her med dagsorden Gitte snakker om, fordi en dagsorden kan bruges til at fortælle forældrene helt præcis hvad det er der skal snakkes om under
et evt. møde eller hvad der er evt. skal gøres med en konkret sag eller situation. Hun siger
også i eksemplet ovenover at det er utroligt vigtigt at være direkte så der ikke opstår misforståelser, det hjælper derfor ikke noget at pakke det ind. Men det kræver også mod til kunne
sige noget i sådanne sager, da det kan være nogen svære situation at sidde i som sagsbehandler eller pædagog.
Når anbringelser bliver sat i gang, er det stadig vigtigt at tænke på at barnet stadig kan blive
ønsket hjem hvis der er tale om en ufrivillig anbringelse, og hvis en mulig ændring i barnets
bosted skal ske, er det vigtigt, at vi som professionelle, samarbejder med forældrene om at
støtte barnet, så der skabes mest mulig mening og sammenhæng i hverdagslivet og andre
livssammenhænge, trods at der skal ske en ændring i barnets liv igen.41
I samarbejdet med forældrene er det også vigtigt at man kigger på det med en positiv synsvinkel, på den måde at man husker at kigge de kompetencer og ressourcer forældrene har
også der med sætter støtte ind på det de ikke evner som forældre.
Eksempel fra Interviewet med Gitte Howlett ud fra en dagsorden på et møde med forældre:
”prøv at hør her vi kan se at der er noget I ikke kan, så nu vil vi gerne finde ud af hvor meget
kan I, med støtte, så man ikke overlader barnet til tilfældigheder. Men at man ville tænke
den her familie skal have en chance, det er det de får her, chancen går ud på at putte dem
ind i nogle rammer, hvor der er nogle pædagoger der kan støtte op. Så man kan få en beskrivelse af, måske efter 3-4 mdr. hvor meget og hvad kan de her, hvilke kompetencer har de her
som forældre og hvor er det de skal have noget hjælp. Hvor skal vi kompensere henne. Det
tror jeg man ville gøre i dag.”42
41
42
Schwartz, Ida – hverdagsliv og livsforløb - s. 138-139
Bilag 2 - Interview
26
I forhold til at hun siger at på denne måde ville man tackle lignende situationer i dag, i forhold anbringelser eller ophold af børn og familie.
Der kan man tydeligt se at man i casen ”er du mors lille dreng?” at man skulle have grebet
situationen anderledes an. Da forældrene og de forskellige personer i denne case ikke rigtig
for samarbejdet, samt Bjarne og Anni kender ikke dagsorden, hvorfor er det egentlig at de
skal følges så tæt da de indlægges på fødselsgangen, der kan man tydeligt at se at kommunikation mellem forældrene og systemet ikke er til stede og dermed er det svært at få opbygget et godt samarbejde til senere hen, som Gitte også siger er det her at der bliver lukket af
fra forældrenes side, fordi de ikke føler sig hørt.43
Eksempel fra casen:
Tæt på fødslen begynder pædagogerne at kunne genkende de mønster der er beskrevet i
Bjarne og Annis sagsmapper, de er ikke i stand til at have kontakt til andre mennesker, og de
har meget svært ved at modtage råd og hjælp fra andre. Mona er bekymret for hvordan det
skal gå når barnet bliver født. Efter fødslen af Jørn bliver Bjarne ofte frustreret over at de
bliver fulgt så tæt på hospitalet, forældrene bliver overvåget konstant, når han skal skiftes,
ammes, bades osv. Bjarne anser det for at være uden grund og er meget træt af det.
Dette afsnit siger det rigtig godt i forhold til at Bjarne stiller sig meget uforstående overfor
denne måde rådgiverne og pædagogerne griber det an på og mener ikke at det er nødvendigt med så megen overvågning, samt at der skal vurderes på deres forældre evner.
Med det Gitte siger, skulle man nok have været bedre til at få fortalt hvorfor at de ikke bare
kan får Jørn med hjem i deres eget hjem og hvordan det helt præcist kommer til at foregå på
familieinstitutionen Bethesda, samt hvad der kræves for, at de kan nå målet med at få deres
søn hjem.44
Det svære i samarbejdet med forældre som Bjarne og Anni, kan være det at de to på ingen
måde kan tilsidesætte deres egne behov, og det kan derfor være svært som professionel i
43
44
Bilag 2 - Interview
Bilag 2 - Interview
27
dette fag, at skulle abstrahere fra det og dermed hele tiden have de professionelle briller på,
da det kan ramme hårdt, at forældrene ikke yder god nok omsorg for deres barn.
Eksempel fra bogen Hverdagsliv og livsforløb:
”Professionelles samarbejde med forældre kan være en vanskelig opgave, fordi der kan være
konflikter om omsorgen for børnene. Svigt og overgreb kan være en del af familiens historie,
som professionelle har til opgave at skærme børnene imod. Det indebærer ikke nødvendigvis,
at professionelle skal beskytte børnene mod deres forældre som sådan.” 45
Så derfor skal man som professionel hele tiden have for øje at børnene jo lige meget hvad
deres forældre har gjort, rigtig gerne vil være sammen med deres forældre, da der et stærkt
bånd knyttet mellem dem. Men samtidig også huske på at barnets ønske om at være sammen med deres forældre i sidste ende ikke er det bedste for barnet og derfor er det vores
opgave også at se bort fra det og dermed se på hvad det er bedst, om det er en anbringelse
eller aflastning. Så hvis man som professionel kigger på hvilken løsning der er bedst for børnene i forhold til at kunne se deres barn og have en god sammenhæng trods at det kan være
på tværs af døgninstitutionerne og hjemmet.
Et godt eksempel fra bogen ”Hverdagsliv og livsforløb”:
Det er en professionel opgave, at støtte børn og forældre i at håndtere de særlige livsbetingelser, der følger af, at børnene bor og hører til flere steder. Derfor er de voksnes samarbejde
om at skabe sammenhæng mellem hjem og bosted så betydningsfuldt for børnenes udvikling. Børns og forældres praktiske muligheder for at være sammen og tage del i hinandens liv
på tværs af hjem og bosted afhænger af, hvordan professionelle organiserer forældresamarbejdet, uanset om bostedet er en døgninstitution, en plejefamilie eller et opholdssted.46
Ud fra dette synspunkt i bogen, er det altså ingen nem opgave for de professionelle, da der
er mange ting man skal få det til at hænge sammen og som sagt få sat en god dagsorden på,
hvor man som professionel og forældre kan forstå og arbejde ud fra dagsordnen der bliver
stillet. Det er derfor også vigtigt at huske at man ikke skal dømme de forældre man skal
45
46
Schwartz, Ida – Hverdagsliv og livsforløb, s. 138-139
Schwartz, Ida – Hverdagsliv og livsforløb, s. 138-139
28
samarbejde med for hurtigt, at der gives plads, så man åbner forældrene op, så man nemmere kan få en god kontakt til forældrene og dermed opnå at gøre både børn og forældre
tilfredse med den givende situation der er i, på godt og ondt.47
Det tværprofessionelle samarbejde
I sager om børn der er udsatte eller omsorgssvigtet er det nødvendigt for forskellige professioner at samarbejde om, at løse opgaven, om hvorledes vilkårene for barnet kan forbedres.
De involverede parter i sådanne sager kan alt efter barnets alder og situation være pædagoger, sundhedsplejerske, socialrådgivere, lærer, psykologer o.li. Et godt tværprofessionelt
samarbejde er nødvendigt for at kunne afdække hvori barnets problem består og i samarbejde med hinanden finde løsninger for hvordan barnet kan hjælpes.
Umiddelbart efter bortvisningen skal der holdes møde med parrets socialrådgiver. Her bliver
det besluttet at de ikke kan få lov at tage deres søn med hjem på weekend, Anni bliver igen
meget vred og ked af det. Det bliver besluttet at undersøgelsesperioden skal forkortes på
grund af de uholdbare forhold. Derfor skal pædagogerne den næste måned udarbejde en
skriftlig redegørelse for Anni og Bjarnes evner som forældre. I denne måned er det meningen
af Anni skal passe Jørn, på trods af pædagogernes opråb om at Jørn risikere at tage varig
skade.(Bilag casen)
I dette eksempel fra casen er der et tydeligt eksempel på en brist i kommunikationen mellem
pædagogerne på familiecenteret og sagsbehandleren. Det kan med rimelighed siges at de to
professioner har to meget forskellige dagordner i denne sag, hvor det er sagsbehandlerens
dagsorden at forsøge til det sidste at bibeholde moderen som den primære omsorgsperson,
og tvinge hende til at være det, er det i stedet pædagogernes dagorden at sikre barnets trivsel, og forsøge at forhindre at han tager yderligere skade af situationen. På denne måde bliver der ikke arbejdet henimod et fælles mål, hvilket er med til at svække indsatsen, for at
sikre de to parter, forældre og barns, forskellige interesser.
Ifølge Morten Ejernæs bygger vanskelighederne i det tværprofessionelle samarbejde i følelser af at være underlegne i forhold til andre professioner, forskellige opfattelser af handle47
Schwartz, Ida – Hverdagsliv og livsforløb, s. 140
29
muligheder og forskellige overordnede mål, disse forskelle må tilregnes de forskellige uddannelser og opfattelser af egne professioner.
I Morten Ejernæs’ bog Faglighed og tværfaglighed, har han ud fra en række cases stillet pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere og lærer nogle spørgsmål om måderne at
handle på, ud fra casen. I disse svar ses der en lille, men dog relevant forskel i svarene, her er
det tydeligt at nogle professioner så at sige ikke har samme dagorden og fokuspunkter, når
vigtigheden af f.eks. underretninger i forskellige situationer bringes på banen.48
Disse forskelligheder kan både fremme et godt tværprofessionelt samarbejdes, hvis de bruges på den rigtige måde, og ikke stiller sig i vejen for at bruge andre professioners erfaringer,
samt at kunne forholde sig til de forskellige mål de andre professioner har for indsatsen. Hvis
dette ikke lykkedes kan det dog blive en hæmsko for samarbejdet, og det må tilsigtes at have
det samme endemål, og erkende at der kan være forskellige måder at nå disse mål.
I casen er der mange forskellige aktører i spil, og som tidligere nævnt virker det ikke umiddelbart til at aktørerne, i dette tilfælde pædagoger og socialrådgivere arbejde hen imod det
samme mål, men sådan skal det ikke nødvendigvis forstås. Det må formodes at begge parter
har interesse i at sikre Jørns trivsel, uanset om det betyder at han skal bo hos sine forældre,
eller et andet sted. Det er derimod opfattelsen af måden og midlerne der bruges for at opnå
dette mål der er forskellige.49
I godt tværprofessionelt samarbejde handler altså kort fortalt om respekt. Respekten for de
forskellige faglige kompetencer der knytter sig til hver faggruppe, respekt for de handlemuligheder faggrupperne er underlagt, samt en fælles forståelse af at hver faggruppe er værdigfulde og nødvendige for at kunne løfte de opgaver de stilles overfor.
Personlig frihed
I vores samfund har alle ret til at tænke, mene og sige stort set lige hvad de har lyst til. Vi
sætter vores personlige frihed højt, og der er ikke mange begrænsninger for hvad man må
48
49
Ejernæs, Morten – Faglighed og tværfaglighed, s. 111
Ejernæs, Morten – Faglighed og tværfaglighed, s. 174
30
og kan. Når det kommer til vores børn, er det dog en risiko for at den personlige frihed kan
blive alvorligt begrænset eller at rettigheder endda kan blive frataget os.
I casen er det tydeligt at de to unge, Anni og Bjarne føler sig begrænset i deres personlige
frihed, hvilket gør det meget svært for dem at være forældre. Der bliver grebet ind i deres liv
og hverdag, og det bliver besluttet at de sammen med deres barn skal anbringes på en institution, det er meget muligt at der overfor dem er blevet stillet op som et valg, som de kan
have indflydelse på, men det er tydeligt at det er en beslutning der vil blive truffet, med eller
uden dem.
Da forældrene som tidligere nævnt ikke helt har forståelse for hvorfor denne indgriben i deres personlige frihed er nødvendigt, virker de til at have det svært under de meget faste forhold på institutionen. De har et stort ønske om at beholde deres barn, men ønsket om at
have frihed og selv bestemme over deres eget liv, kommer ganske ofte i vejen for at opfylde
dette ønske. Det bliver altså stadig svære som tiden går at acceptere at de lige nu sidder i en
situation i deres liv, hvor det ikke er muligt for dem selv at træffe alle beslutninger.50
På grund af den magt Anni og Bjarne føler socialrådgivere og pædagoger har over dem, har
de svært ved at modtage den hjælp og vejledning der bliver givet til dem. Når vi taler om at
miste retten til selv at bestemme over eget liv og følelsen af at andre har magt over ens liv
og personlige frihed, vil mange mennesker nok ligesom forældrene i casen, møde denne
form for tab med en trodsighed.
En anbringelse er en indgriben i et familieliv, hvor offentlige myndigheder påtager sig et
medansvar for, hvordan familiens fremtidige fælles liv kan forme sig.51
I ovenstående citat af Ida Schwartz bliver der tydeligt at en anbringelse af et barn griber ind i
hele familien, og samtidig står det også klart at når myndighederne træffer en sådan beslutning, følger der et ansvar med for at hjælpe hele familien, og altså ikke kun børnene. Fagpersoner som f.eks. pædagoger og socialrådgivere står med en enormt stor magt, når det kom-
50
51
Bilag 1 - Case
Schwartz ,Ida - Hverdagsliv og livsforløb, s. 138
31
mer til udsatte og anbragte børn, og med denne magt følger altså også medansvaret for at
forældre og børn på trods af adskillelse stadig kan bevare et bånd til hinanden.
Når vi taler om tab af den personlige frihed, spiller magten en stor rolle. Magten kan både
være uudtalt og svær at få øje på, men det kan også være meget tydelig og særdeles udtalt.
Eksempler fra casen:
Bjarne og Anni udtrykker et klart ønske om at beholde deres barn, og de vil modsætte sig en
anbringelse af barnet.52
Tidligt i forløbet har forældrene ingen interesse i at få deres barn anbragt, og de udtaler at
de aldrig frivilligt vil lade dette ske. På dette tidspunkt har de stadig mulighed for at træffe
dette valg, de er stadig en del af de beslutninger der træffes på deres barns vegne. Dog er
det vigtigt at have for øje at magten allerede tidligt i forløbet er blevet udtalt, i dette tilfælde
er det blevet besluttet at de skal bo på denne institution med deres søn, og det virker især
faderen ikke begejstret for, det kan derfor med rimelighed siges at disse forældre allerede på
dette tidlige tidspunkt i forløbet er gået i en forsvarsposition, på grund af den tidligere magtanvendelse.
Eksempel fra casen efter at anbringelsen af Jørn er en realitet:
Da Jørn er to måneder gammel skal det besluttes endeligt hvor han skal bo, forvaltningen
beslutter at Jørn skal fjernes fra forældrene, forvaltningen vil have forældrene til at gå med
til en frivillig anbringelse, da det ellers vil ende med en tvangsfjernelse. Bjarne og Anni indvilliger i at få deres søn frivilligt anbragt.53
På dette tidspunkt i forløbet er det en realitet at Jørn ikke længere skal bo sammen med sine
forældre, men for at give forældrene en fornemmelse af stadig at have noget at skulle have
sagt, giver dem muligheden for at indvillige i en frivillig anbringelse af deres søn, det står dog
klart at hvis forældrene ikke træffer beslutning om at få anbragt deres barn uden for hjemmet, vil det alligevel ende sådan, bare uden forældrenes samtykke, i en tvangsanbringelse.
52
53
Bilag 1 - Case
Bilag 1 - Case
32
Der er altså tale om at man giver forældrene et valg, men der er ikke andre muligheder end
at vælge en frivillig anbringelse, da udfaldet af en sådan beslutning vil give det samme resultat, nemlig adskillelse fra deres søn.
Den store magt vi som aktører i sådanne sager har, skal bruges fornuftigt, det er vigtigt at
forstå at forældrene, på trods af tabet af rettigheder til selv at træffe beslutninger i deres
eget og deres barns liv, stadig er forældre og skal behandles som sådan.
”Så er der en ting jeg synes der er rigtig vigtigt at man forstår vores egen magt, og vi forstår
at bruge den på en ordentlig måde og dermed ikke misbruge den. Men også at i italesætte
den. Fordi jeg tænker når vi har forældre inde til forældresamtaler eller i behandling, så er de
godt klar over, at vi har en eller anden magt, hvis vi hører noget vi bekymrer os for eller hvis
vi ser noget vi bekymrer os for, så har vi skærpet underretningspligt.”54
Ovenstående citat af Gitte Howlett forklarer meget godt om den magt vi som fagpersoner
har, og hvorfor det er vigtigt at italesætte den, samt at bruge den på den rigtige måde. Det
er altså vigtigt at gøre forældre bekendt med at vi godt ved at vi sidder med en magt over
dem, deres liv og deres børn, men at vi altså ingen interesse har i at misbruge denne magt,
men i at vi i stedet er mere interesseret i at få et godt samarbejde med dem. På denne måde
vil tabet af deres personlige frihed ikke føles lige så stor, da de får en større forståelse af at
de ting der bliver gjort, bliver gjort med deres børns bedste for øje.
Perspektivering
Et godt og tæt forældresamarbejde er ikke kun vigtigt når vi taler om børn der allerede er
anbragt uden for hjemmet, er godt forældresamarbejde spiller en stor rolle når vi snakker
om børn generelt, men i høj grad når det kommer til udsatte børn.
Et godt forældresamarbejde og magt er måske ikke umiddelbart to ting der stemmer ret
godt overens, men det er dog muligt at italesætte den konstellation således at det kan frembringe et givtigt samarbejde alligevel. Som tidligere nævnt kan det føles som et indgreb i den
personlige frihed når fagpersoner træffer beslutninger vedrørende deres børn, det totale tab
54
Bilag 2 - Interview
33
af personlig frihed for forældre må siges at være, hvis det bliver besluttet at barnet skal anbringes udenfor hjemmet mod forældrenes ønske. Der er dog også andre situationer hvor
forældrene kan få følelsen af at miste retten til selv at træffe beslutninger for deres børn.
I 2014 lavede socialdemokratiet et udspil hvor det skal være muligt at tvinge socialt belastede forældre til at sende deres børn i daginstitution, i et forsøg på at bryde med den sociale
arv. Dette udspil ligger altså op til at disse såkaldte socialt belastede forældre vil blive ramt
på pengepungen hvis ikke de sender deres børn i daginstitution.55
Det er ikke lovpligtigt for børn at gå i vuggestue eller børnehave, ligesom det er at gå i skole,
det er forældrenes valg hvorvidt de vil have dem passet ude eller måske i hjemmet. Med
socialdemokratiets udspil bliver det altså muligt for kommunerne at træffe beslutning om
hvorvidt dette valg skal fratages forældrene eller ej. Her er vi altså ude i at begrænse forældrenes personlige frihed og retten til selv at bestemme hvordan deres børns liv skal se ud.
Det er muligt at trække paralleller fra det ovenstående eksempel, der dog ikke er tale om en
lige så indgribende foranstaltning, som tidligere nævnte eksempler hvor det har handlet om
anbringelse af børn. Det er dog ikke det væsentlige i denne sammenhæng, det der skal italesættes er at forældrene mister retten til at leve deres liv som de gerne vil, hvilket kan være
med til at gøre samarbejdet med dem svært.
I ovenstående eksempel bliver den personlige frihed begrænset i det omfang, der gælder
børnene. I det næste lovforslag ses et eksempel på at den personlige frihed forsvinder fuldstændigt. I 2014 blev der af Det Etisk råd fremsat et lovforslag om at det skal være muligt at
tvangsindlægge gravide misbrugere, for på den måde at forhindre at de fortsætter deres
misbrug under graviditeten. Dette skal gøres i et forsøg på at mindske antallet af børn der
bliver født med misdannelser og hjerneskader.56
I dette tilfælde taler vi altså groft sagt om at fjerne den gravide kvinde fra sine vante omgivelser, og indlægge hende og låse hende inde indtil fødslen. Dette må siges at være det ulti-
55
56
http://politiken.dk/indland/ECE2397052/s-vil-tvinge-belastede-boern-i-daginstitution/
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-11-29-eksperter-vil-tvangsindlaegge-gravide-misbrugere-0
34
mative tab af personlig frihed. Det vil altså være den mest tydelige form for magtanvendelse
der findes.
Som det tidligere er nævnt er der utrolig meget usynlig og synlig magtanvendelse når vi arbejde med disse forældre, børn og gravide kvinder, og denne magt skal de fagpersoner der
har den, forstå at bruge på den rigtige måde, samt at italesætte denne. Det er dog stadigvæk
vigtigt at holde sig for øje hvorfor denne magt er nødvendig at anvende. Magten kan være
en nødvendighed for at sikre at barnet får de bedste opvækstvilkår som muligt. Magt er derfor ikke nødvendigvis kun en dårlig ting, hvis vi forstår at bruge den rigtigt.
Konklusion
Hvilke faktorer kan spille ind når børn anbringes og hvordan påvirkes forældre og børn ved
omsorgssvigt og anbringelse?
Der kan være mange faktorer der spiller ind når et barn er anbragt eller skal anbringes uden
for hjemmet. Der er mange anbringelsesformer f.eks. netværkspleje, plejefamilier, døgninstitutioner og familiecentre. Det er vigtigt at vurdere fra situation til situation hvilken form
for anbringelse der er mest givtig for barnet, og hvad der fungerer bedst for familien som
helhed.
Grundene til at anbringe et barn uden for hjemmet kan være mange, det kan f.eks. være på
baggrund af omsorgssvigt, misbrug o.li. Børn bliver ikke anbragt udenfor hjemmet udelukkende på baggrund af deres forældres sociale arv, men det kan dog være en vigtig faktorer
der kan spille en rolle når der kigges på forældrenes kompetencer for at drage omsorg for
barnet.
I casen ”Er du mors lille dreng” ses to unge forældre der på trods af deres baggrund og også
nuværende situation, med misbrug, har fået chancen for at forhindre at deres barn skal anbringes uden for hjemmet, hvis de flytter ind på et familiecenter og beviser at de er i stand til
at tage vare på deres søn. Denne chance har forældrene fået på trods af at myndighederne
allerede inden fødslen har et tilstrækkeligt stort videns grundlag til at kunne fjerne barnet
umiddelbart efter fødslen. Det er altså ikke nødvendigvis en hindring for forældrene at de
35
selv gennem barndom har oplevet vold, druk og anbringelser, men det er dog nødvendigt at
denne viden omkring disse forhold i baghovedet, når vi vurdere deres evner som forældre.
En anden vigtig faktor der spiller ind i dette senarie er et godt tværprofessionelt samarbejde,
da det er to forskellige instanser der står for henholdsvis at træffe beslutninger for parret og
deres søn, dette kunne f.eks. være en socialrådgiver, og en anden der står for at udføre og
evaluere på processen, i dette tilfælde pædagogerne på familiecenteret. Derfor er det nødvendigt at disse to instanser forstår hinanden, og kan arbejde hen imod de samme mål. Hvis
dette samarbejde ikke fungere kan der gå vigtige oplysninger tabt undervejs, dette kan have
afgørende betydning for barnets fremtid.
Et godt forældresamarbejde spiller en vigtig rolle i vores arbejde med disse familier. Det er
nødvendigt at forældrene har tillid til fagpersonerne og systemet omkring dem. Det er så at
sige vigtigt at forældrene kender de professionelles dagsorden, og bliver gjort dem det forståeligt hvorfor de nødvendige tiltag er vigtige for deres barn, samt at det er vigtigt at forældrene forstår at vi har deres barns bedste for øje og at vi holder bolden på egen banehalvdel,
altså ikke dømmer og beskylder forældrene.
I casen er det tydeligt at forældresamarbejdet ikke fungerer optimalt, da forældrene ikke har
den store forståelse for hvorfor der gribes ind i deres liv og hverdag. Dette kan naturligvis
skyldes mange ting, forældrenes mangel på selverkendelse, mangel på forklaring fra fagpersonerne omkring dem eller mangel på enighed omkring målet med anbringelsen.
Langt de fleste forældre vil det bedste for deres børn, det skal altså ikke nødvendigvis ses
som et tegn på onde hensigter eller en lyst til at skade deres barn når et barn omsorgssvigtes. Det skal derimod snarer ses som et tegn på mangel på viden, overskud og ressourcer.
Det at få sit barn anbragt uden for hjemmet er for langt de fleste forældre en meget stor
sorg, og derfor er det stadigvæk vigtigt at anerkende forældrene, som værende forældre
efter en anbringelse. Når forældre mister retten til at leve sammen med deres børn, mister
de samtidig også en del af deres personlige frihed, hvilket også er et tab der skal bearbejdes.
Forældre reagere forskelligt når de bliver gjort bekendt med at der foregår omsorgssvigt
overfor deres barn, nogle bliver meget vrede og benægter, og andre bliver kede af det, disse
36
reaktioner vil ikke nødvendigvis afspejle de følelser forældrene har for deres barn, men skal
mere ses som et tegn på afmagt og sorg over situationen.
I casen er det ligeledes tydeligt at der er mange følelser i spil når forældrene bliver konfronteres med deres manglende forældreevner. I situationen hvor forældrene får afslag på at
tage deres søn med hjem på weekend reagere de begge to med stor vrede og stiller sig uforstående overfor denne indskrænkelse af deres personlige frihed.
Omsorgssvigt kan påvirke barnet på kort sigt, men også på lang sigt. Omsorgssvigt kan følge
barnet gennem hele livet og store konsekvenser for hvordan livet former sig. Når et barn
ikke omsorgssvigtes kan det påvirke den måde barnet udvikler sig på, dette kunne f.eks. være manglende evner til at kunne knytte sig til andre, lavt selvværd, adfærdsvanskeligheder
osv. I yderste konsekvens kan omsorgssvigt føre til hjerneskader, psykiske sygdomme, misbrug o.li.
Det er ikke muligt at sætte en tidsgrænse på hvor længe et barn skal omsorgssvigtes før det
tager skade. I casen går der tre måneder fra barnet bliver født og til han endegyldigt bliver
fjernet fra forældrene, der ses relativt hurtigt tegn på at han har taget skade, da han meget
hurtigt bliver svær at få kontakt med og sover meget, dette på trods af at han er omgivet af
pædagoger døgnet rundt, der skal være med til at sikre sig at disse ting ikke sker. På grund af
et tværprofessionelt samarbejde der ikke fungerer optimalt sker det dog alligevel, da det fra
socialrådgiverens er lagt ud til at pædagogerne skal lade forældrene selv stå for den daglige
omsorg og pleje af drengen.
At anbringe et barn uden for hjemmet er ikke altid problemfrit og omkostningsfrit for barnet. Barnet mister sin primære omsorgsperson, der på trods af eventuelle manglende forældre evner altså stadig er barnets mor/far, og derfor er der stadig et bånd mellem forældre og
barn. Det er derfor ikke kun forældrene der vil opleve en anbringelse som et tab, det må
også anses for at være et betydeligt tab for barnet. Et større barn kan reagere med vrede og
sorg, og kan ligesom forældrene føle stor afmagt overfor den situation.
Nogle børn vil være i stand til at forstå nødvendigheden af at blive anbragt uden for hjemmet, hvorimod andre vil have meget svært ved at acceptere og forstå hvorfor. Barnet kan
37
også få følelsen af at være blevet kasseret eller afvist af forældrene, uanset om forældrene
har været for eller imod en anbringelse. Dette kan medføre at barnet føler sig forkert og måske tro at det er deres egen skyld at de ikke længere kan bo sammen med forældrene.
Vi har gennem vores arbejde med casen undret os over hvordan forløbet har været for den
lille dreng. Vi har undret os over om man i dag ville vente ligeså længe med at reagere på
barnets manglende udvikling og de tegn han viser på omsorgssvigt, i form af manglende kontakt til barnet osv. Vi fandt frem til at der i dag er sket mange ændringer på netop dette område, under vores interview med Gitte Howlett fandt vi ud af at man i Esbjerg Kommune har
lavet stramninger på området, således at man hurtigere ville reagere hvis lignende sager
skulle komme.
Til slut er vi kommet frem til at det altid må være barnets tarv der må komme i første række,
en anbringelse er ikke altid løsningen, da dette kan medføre nogle af de førnævnte konsekvenser for barnet. Målet med en anbringelse er altid at barnet på et tidspunkt skal hjem og
bo hos forældrene igen, med eller uden støtte, dette er dog ikke altid en mulighed, men bør
som regel være målet. En anbringelse er i dag altså ikke nødvendigvis en permanent løsning.
Litteraturliste
Bøger:
Bowlby, John(2008): En sikker base – Tilknytningsteoriens kliniske anvendelser; 1. oplag
1994, 7.oplag 2008, det lille forlag.
Egelund, Tine, Hestbæk, Anne Dorthe, Andersen, Dines(2004): Små børn anbragt uden for
hjemmet – en undersøgelse af anbragte børn født i 1995; Socialforskningsinstituttet.
Egelund, Tine, Andersen, Dines, Hestbæk, Anne-Dorthe, Lausten, Mette, Knudsen, Lajla, Olsen, F. Rikke, Gerstoft, Frederik(2008): Anbragte børns udvikling og vilkår – resultater fra
SFI’S forløbsundersøgelser af årgang 1995; SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd.
38
Ejrnæs, Morten(2004): Faglighed og tværfaglighed – vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere; Akademisk forlag.
Halse, A. John(2007): Negativ social arv – om tidlig indsats over for risikobørn og deres familier; 1.udgave, 1. oplag 2007, Kroghs forlag.
Killén, Kari(2005): Omsorgssvigt er alles ansvar; 3. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels forlag.
Killén, Kari(2010): Barndommen varer i generationer – forebyggelse af omsorgssvigt;
2.udgave, 1. oplag, Hans Reitzels forlag.
Lind, Lene, Mosholt, Birger og Schultz, Elsebet(1997): To verdener – samarbejdet mellem
dagsinstitution, socialforvaltning og forældre; Hans Reitzels forlag.
Poulsen, Arne(2008): Børns udvikling; 2. udgave, 1. oplag, Gyldendal.
Schwartz, Ida(2014): Hverdagsliv og livsforløb – tværprofessionelt samarbejde om støtte til
børn og unges livsførelse; 1. udgave, Aarhus 2014, Forlaget KLIM.
Servicestyrelsen(2011): Håndbog om barnets reform; 1.oplag, maj 2011, Barnets reform.
Stern, N. Daniel(1998): De første seks måneder; 2. udgave, Hans Reitzels forlag.
Stern, N. Daniel(2001): Spædbarnets interpersonelle verden; 2. oplag, Hans Reitzels forlag
Internet:
S vil tvinge belastede børn i daginstitution(2014); http://politiken.dk/indland/ECE2397052/svil-tvinge-belastede-boern-i-daginstitution/ set d. 15. december 2014 kl. 10.00
Eksperter vil tvangsindlægge gravide misbruger(2014);
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-11-29-eksperter-vil-tvangsindlaegge-gravidemisbrugere-0 set d. 9. december 2014 kl. 11.30
39
Retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser: http://www.dp.dk/wpcontent/uploads/retningslinjer-for-foraeldrekompetenceundersoegelser.pdf set d. 3. december 2014 kl. 11.00
Relation og tilknytning; http://www.sundhedsplejersken.nu/born-0-5-ar/25-born-0-5ar/1466-relation-og-tilknytning set d. 2. december 2014 kl. 10.30
Film:
Tv dok – ”er du mors lille dreng?” (1998)
Bilag 1 - Case
Case baseret på udsendelsen ”Er du mors lille dreng?”
Bjarne på 18 år og Anni på 20 år venter deres første barn. De har i flere år haft store problemer med blandt andet alkohol og hash. Anni og Bjarne er selv vokset op i belastede familier.
Bjarne blev fjernet da han var 11 måneder, fordi hans mor ikke var i stand til at passe ham og
fordi hun drak meget, Anni er vokset op i en familie plaget af druk, vold, skilsmisser og anbringelser. Anni og Bjarne har mødt hinanden to år tidligere på en døgninstitution. Parret
ønsker ikke at deres barn skal igennem de samme ting som de selv har været igennem.
Bjarne og Anni udtrykker et klart ønske om at beholde deres barn, og de vil modsætte sig en
anbringelse af barnet. Anni og Bjarne ser barnet som en mulighed for at ændre deres liv. En
socialrådgiver har tidligt i forløbet rådet Anni til at få en abort, på grund af deres problemer,
dette har Anni dog ikke ønsket. Forældrene stiller sig uforstående overfor de bekymringer de
sociale myndigheder har omkring deres forældreevne, og de mener ikke de får en chance.
Myndighederne har vurderet at de allerede inden fødslen har tilstrækkelig viden om forældrene til at fjerne deres barn lige efter fødslen, det bliver dog besluttet at forældrene skal
have chancen for at vise at de kan tage vare på deres barn, dette får de tre måneder til, og
de skal observeres nøje på familie institutionen Bethesda. Det er dog meningen at ansvaret
for pasningen skal ligge hos forældrene og at pædagogerne skal råde og vejlede forældrene.
40
En måned inden fødslen starter undersøgelsen af Anni og Bjarnes forældreevner, de flytter
ind på institutionen og får i den forbindelse tilknyttet en kontaktperson, pædagogen Mona.
Annis graviditet har været turbulent, hun er udeblevet fra flere jordmoderkonsultationer, og
har gennem de tre første måneder af sin graviditet drukket meget.
Pædagogerne observere hurtigt at Bjarne og Anni ikke er indstillet på at deres barn snart
kommer til verden, de mangler at købe mange ting til barnet, men ønsker ikke at bruge deres penge på det, da de hellere vil bruge dem på sig selv, dette forsøger pædagogerne at
forklare dem at de vil komme ud for mange gange, de har dog svært ved at trænge ind til
Anni og Bjarne.
Tæt på fødslen begynder pædagogerne at kunne genkende de mønster der er beskrevet i
Bjarne og Annis sagsmapper, de er ikke i stand til at have kontakt til andre mennesker, og de
har meget svært ved at modtage råd og hjælp fra andre. Mona er bekymret for hvordan det
skal gå når barnet bliver født.
Efter fødslen af Jørn bliver Bjarne ofte frustreret over at de bliver fulgt så tæt på hospitalet,
forældrene bliver overvåget konstant, når han skal skiftes, ammes, bades osv. Bjarne anser
det for at være uden grund og er meget træt af det. Da Jørn er fem dage gammel skal han
med sine forældre hjem til institutionen, ansvaret for pasningen ligger hos forældrene, og
det er dem der bestemmer hvordan han skal passe. Da familien er kommet hjem fra sygehuset giver Bjarne Jørn en flaske, men da drengen ikke er sulten, bliver Bjarne irriteret og insistere på at han skal sove, pædagogen der er til stede påpeger overfor Bjarne at Jørn måske i
stedet har brug for kontakt, dette mener Bjarne dog ikke, han bliver vred, og lægger Jørn i
seng.
I løbet af den første uge observere pædagogerne at Bjarne og Anni har meget svært ved at
få kontakt til deres søn, Bjarne er meget voldsom ved den lille dreng og er ofte ved at tabe
ham. Forældrene skændes meget, og da Jørn er 12 dage gammel forlader Bjarne institutionen i vrede. Anni er meget bekymret for Bjarne, og er bange for at han har røget hash, da
dette vil gøre at Bjarne bliver bortvist fra institutionen. Anni er vred på Bjarne, men tør ikke
konfrontere ham, fordi hun er bange for ham, da han før har slået hende. Anni insistere på
41
at give Bjarne en chance mere, på trods af pædagogernes advarsel om at Jørn kan tage skade.
Da Bjarne har været væk i fire dage, vælger Anni at overlade pasningen af Jørn til pædagogen Mona, så hun selv kan ringe rundt i et forsøg på at finde Bjarne. Mona opnår en god
kontakt med Jørn og ønsker at Anni skal tage del i denne kontakt, da Jørn kommer over til
Anni ligger hun ham straks på skulderen, hun har ikke lyst til at snakke med sin søn og have
øjenkontakt med ham. Mona forsøger at forklare Anni vigtigheden af denne kontakt, da det
bliver stadig svære og svære for Anni at få kontakt med Jørn. Mens Bjarne er væk fra institutionen er Anni ude af stand til at tage sig af sin søn, hun kan ikke koncentrere sig om pasningen, og overlader ansvaret til pædagogerne.
Seks dage efter at Bjarne har forladt Jørn og Anni, vender han igen tilbage. På trods af dette
er det stadig pædagogerne der står med en stor del af ansvaret for pasningen af Jørn. Forældrene afviser at stå op om morgenen og tage sig af deres barn. Jørn trækker sig mere og mere ind i sig selv, han er blevet passiv og sover meget. Pædagogerne forsøger at vejlede forældrene, men de ønsker ikke at modtage hjælpen.
Da Bjarne og Anni har været forældre i 19 dage, skal de høre hvordan pædagogerne synes
det går. Forældrene synes selv det går rigtig godt, pædagogerne er dog ikke enige og konfrontere Anni og Bjarne med nogle af de problemer de har, forældrene er uforstående og
mener ikke at der er noget. Anni og Bjarne har på dette tidspunkt en klar forventning om at
få deres søn med hjem på weekend, dette kan pædagogerne ikke tilslutte sig. Parret er bange for at få fjernet deres søn, men bliver enige om at hvis han bliver fjernet må de jo bare få
et barn mere.
Da Jørn er 24 dage gammel har han trukket sig helt ind i sig selv, hverken pædagoger eller
forældrene kan nu få kontakt med ham. Forældrene skændes fortsat meget hen over hovedet på Jørn. Da det er socialforvaltningen der kan bestemme om Jørn skal anbringes, skal
oplysningerne om hans trivsel videregives hertil, dette vælger institutionen dog at vente
med indtil et planlagt møde to uger senere. Det bliver i stedet besluttet at pædagogerne nu
helt skal overlade ansvaret for pasningen af Jørn til forældrene, for på den måde at tvinge
dem til at tage ansvar for deres søn, og bevise om de kan tage vare på ham. Da Jørn nu ude42
lukkende er hos sine forældre får han næsten ingen kontakt, han lukker helt af for omverdenen.
Fire uger efter fødslen af Jørn bliver Bjarne bortvist fra institutionen på grund af sit hashmisbrug. Anni bliver meget oprørt og ved ikke om hun har lyst til at blive boende når Bjarne kun
må komme på besøg. Anni er efter bortvisningen stadig ikke i stand til at passe Jørn. Umiddelbart efter bortvisningen skal der holdes møde med parrets socialrådgiver. Her bliver det
besluttet at de ikke kan få lov at tage deres søn med hjem på weekend, Anni bliver igen meget vred og ked af det. Det bliver besluttet at undersøgelsesperioden skal forkortes på grund
af de uholdbare forhold. Derfor skal pædagogerne den næste måned udarbejde en skriftlig
redegørelse for Anni og Bjarnes evner som forældre. I denne måned er det meningen af Anni
skal passe Jørn, på trods af pædagogernes opråb om at Jørn risikere at tage varig skade.
Da Jørn er seks uger gammel skal forældrene giftes, dette ender dog ud i endnu et skænderi
mellem parret, og Anni er igen ude af stand til at passe på sin søn. Anni vil ud og finde Bjarne, pædagogerne forsøger at få hende til at blive og prøver at forklare hende at Jørn ikke
længere kan tåle de mange skift, Anni vælger dog at tage af sted alligevel.
En nat lukker Anni, Bjarne ind på institutionen, han er beruset og truer personalet, samt
smadre en rude. Bjarne må ikke længere komme på institutionen, Anni vælger at gå med
Bjarne, og kommer først tilbage to dage efter. Det bliver nu besluttet at Anni ikke længere
skal bo på institutionen sammen med sin søn, hun må kun komme på besøg og pasningen af
Jørn overdrages til pædagogerne.
Syv uger efter at Jørn er kommet til verden er undersøgelsen slut, og Anni skal have gennemgået resultatet af den. Hun er stadig overbevist om at hun får Jørn med hjem. På mødet
forklarer pædagogerne Anni at den ringe følelsesmæssige tilknytning og det turbulente parhold er til stor skade for Jørn. Anni er stadig meget imod at få hendes søn anbragt.
Da Jørn er to måneder gammel skal det besluttes endeligt hvor han skal bo, forvaltningen
beslutter at Jørn skal fjernes fra forældrene, forvaltningen vil have forældrene til at gå med
til en frivillig anbringelse, da det ellers vil ende med en tvangsfjernelse. Bjarne og Anni indvilliger i at få deres søn frivilligt anbragt.
43
Jørn begynder at knytte sig til nogle bestemte pædagoger på institutionen, det er derfor vigtigt at der hurtigt bliver fundet en plejefamilie til ham. Arbejdet med at finde en plejefamilie,
der kan rumme både Jørn og hans forældre kan dog først gå i gang da det endeligt bliver
besluttet at Jørn ikke længere skal bo med sin mor og far. Forældrene har på dette tidspunkt
stadig et håb om at de en dag kan få deres søn hjem.
Da Jørn er fire måneder har man fundet en plejefamilie til ham, det er her han skal bo hele
sin barndom. Anni og Bjarne må se deres søn to gange om måneden.
Bilag 2 – Interview
Tid
Navn
Tekst
0,06
Gitte
Nå men jeg kan starte med at sige, at jeg er uddannet pædagog og har arbejdet i massere af børnehaver og vuggestuer, fritidsordninger i Esbjerg i mange år. Både som medhjælper og pædagog. Så har jeg arbejdet som hjemmehos
konsulent, hjemmehos teamet i 5 år, 3 år på familieværkstedet, derefter alt sammen, med de samme på problemstillinger, bare på forskellige måder at løse opgaverne på.
så fra 1. maj er jeg ansat her som match og forebyggelses
konsulent, som lidt har til opgave og visitation på alle de
sager som er med udsatte børn, som har brug for foranstaltninger og for dem visiteret til det rigtige tilbud, øh derudover så sidder jeg med magtanvendelser og akutanbringelser, øhm også sidder jeg med hele matchning af vores
anbragte børn, hvor er det bedste tilbud henne? Hvor passer de ind henne? Hvad for en foranstaltning kunne vi sætte bedst i værk. Selvfølgelig holder vi det op i mod vores
nye paradigme skift, jeg ved ikke om i har læst eller hørt
om det, men hvor vi rigtige meget arbejder på at børnene
44
så vidt mulig skal blive i hjemmet, men som efter den svenske model skal i hvert fald arbejdes ned af trappen, så alt
efter hvor vi anbringer dem henne skal vi ret hurtigt tænke
på, hvordan og hvornår kan de komme hjem igen. Så det er
det jeg sidder og laver lige nu. Og jeg synes har en rimelig
bred viden inden for det arbejde. Meget med de her udsatte børn i hvert fald.
01.47
Line
Så kan man sige du sidder i en socialrådgiver stilling?
1.49
Gitte
Nej, jeg laver ingen sagsbehandlinger, men har masser af
samarbejde med socialrådgiveren. Men ikke på den måde
nogle socialfaglige kompetencer ud i myndighedsstaben,
har det jo i forhold til visitationen, og det er jo også myndighed, jeg arbejder lige nu tæt sammen i forhold til akutanbringelserne og magtanvendelserne. Der sparrer jeg jo
rigtig meget med dem. Og hvis de er i tvivl om hvor de skal
anbringe henne. Eller mødet er gået i hårknude eller unge
mennesker der kommer i pludseligt misbrug eller i hvert
fald pludselig bliver opdaget. På familieværkstedet var jeg
familiebehandlinger, så ikke på den måde myndighed. Har
fået sådan en systemisk og narrativ terapeutisk uddannelse. Som man valgte at give til de fleste der arbejdede med
udsatte børn. Både på børneområdet og ungeområdet.
03.26
Line
Hvad anser du for at være et kendetegn på, at et barn er
udsat?
03.30
Gitte
Altså jeg har grublet over det og tænkt at øh, det er jo et
45
stort spørgsmål, og man kan jo tænke at børn er udsat på
mange forskellige måder, men hvis jeg sådan overordnet
skal sige noget, så tænker jeg at når de primære omsorgspersoner ikke varetager den basale omsorg, øhm også kom
jeg til at tænke også at de ikke sætter rammerne for at barnet, altså de rammer som er optimale for at barnet kan
udvikle sig, øhm fordi det her med, jeg synes når man er
udsat, barn eller ung så er man det jo på mange forskellige
planer, både socialt og personligt, der kan være mange faktorer der spiller ind.
04.28
Line
Og hvordan ville du handle på det?
04.31
Gitte
Jamen altså som ansat i det her system om øh fokus på de
her børn ,så har vi skærpet underretningspligt, så jeg gør
det at jeg underretter, i hvert fald da jeg arbejdede som
behandler. Er det et spørgsmål om at laver underretninger
når bekymringerne kommer, også har jeg gjort det at jeg en
del gange har opfordret, hvis jeg har siddet ude med familierne og de har talt om det, og har opfordret dem til at lave
underretninger eller hjulpet dem med den. Og ringet op og
sige øh enten anonym eller ved navn at de har været bekymret. Så prøvet at hjælpe med at tage ansvar i at underrette. Fordi f.eks. de børn der aldrig kommer hjem og løber
rundt udenfor og får aldrig mad, som de ude i boligbyggeriet bliver bekymret for. Så jeg tænker det er at underrette,
så jeg synes det er vigtigt at være meget konkret og også
undrer sig. Og jeg undrer mig også på min børns skole, og
siger hvad øh, jeg bliver da vildt bekymret for det der barn,
har i gang i noget  Fordi så tænker jeg at jeg bliver nødt til
at underrette. Så det med at Undrer og få sagt tingene høj.
46
05.56
Line
Er der nogle specielle kendetegn ved social arv hos de udsatte familier i har beskæftiget du med?
Er der specielle personlighedstræk som gør sig gældende i
forhold til at være mønsterbrydere?
Hvad er dit syn på social arv?
06.06
Gitte
Øhm altså jeg tænker at socialarv, er jo både positiv og negativ forstand og det findes i alle lag, øhm og jeg ved ikke
om jeg kan komme i tanke om nogle specielle kendetegn,
jeg tænker rigtig meget at det der begreb resiliens som er
kommet mere og mere frem, man kigger mere på er der
noget som har nogle specielle evner, til sådan at være
modstandsdygtige eller være, lidt ligesom hvis man bliver
syg, så er det nogle børn der bliver meget syge af en virus
og nogle bliver ikke ret syge af det. Øh og det tænker jeg
lidt der er nogle børn der har noget iboende, som kan noget helt særligt, som kan, som man tidligere har kaldt mælkebøttebørn, eller som man i dag mere siger hvordan er
deres resiliens og hvor stærke er de. Øhm fordi jeg synes
det svært at sætte specielle kendetegn på dem, jeg vil sige
jo længere tid en familie i generationer er præget af social
arv og det bliver ved at hænge fast, jo lettere er det at
spotte det. Jo hurtigere opdager du, fordi der er så mange
ting de ikke kan. Øhm, det er svært for dem at mentalisere,
det kunne være et kendetegn. Øhm men det kan det jo
også være, for familien, altså andre mennesker. Men jeg vil
sige evnen til at mentalisere, er noget af det som man spotter ret hurtigt. Det hænger også meget sammen med hvor
lang deres historie er. Det hænger sammen med om de på
deres vej har haft betydningsfulde voksne, øhm jeg tror på
47
at social arv kan forandre sig, jeg tror ikke så meget på at vi
kan bryde det. Jo over tid og generationer, men jeg tror vi
kan forandre det, og jeg tror jo på jo flere betydningsfulde
voksne vi sørger for, at de her børn og voksne sådan set
også, får ind i deres liv. Øhm jo nemmere kan vi arbejde
med at den sociale arv forandres.
8.55
Hanne
Ja fordi jeg tror også det er noget af det som vi havde tænkt
da vi skrev spørgsmålet, det der med at nu har vi jo læst en
masse undersøgelser, at der var 40 % der var blevet fjernet
eller fra en anden der selv var fjernet fra hjemmet. Som et
eksempel. Sådan nogle ting.
9.10
Gitte
Jeg tror også man skal passe på med ikke at tænke, at nu
anbringer vi børnene også bryder vi den sociale arv, fordi
det tror jeg ikke på, fordi det er jo nogle ting som helt
grundlæggende kan man sige, de tre til seks mdr., lære man
nåede af det, også skal vi fjerne dem vil fødslen jo ikke,
øhm der får de jo nogle ting med, hvor meget kan man stole på folk, jeg tror meget på at kroppen husker, og at kroppen er sprogets forlænget arm. Øhm så det vi ikke selv kan
huske oppe i vores hoveder, det sådan vi ikke har sprog for,
har vores krop, et eller andet udtryk for eller en følelse for.
Øhm så på den måde tror jeg ikke på at man bryder den
sociale arv ved at anbringe, men vi kan måske forandre
den, f.eks. når man siger at min mor og min bedstemor har
været anbragt, ja men måske på nogle andre vilkår. Hvis
man kigger historisk tilbage i et barns liv. Så kan ja ja de har
også været anbragte og det har mor også, så kan man godt
kigge på sådan en historie, men så kigger man ikke kun på
anbringelsen, men også på den problemstilling. , hvorfor er
48
det de er blevet anbragt. I hvad for en tid. Hvad synes man
om det og hvor langt tid var anbringelsen, hvad gjorde man
får at barnet kunne komme tilbage igen. Men hvis kigger
ned på det, har anbringelserne forandret sig. Problemerne
er måske blevet mindre og de er blevet anbragt i tide. Det
at vi er blevet dygtigere og opdager det hurtigere i dag, gør
en forskel for at det er nemmere at blive anbragt. Hele vores samfund er blevet anderledes, vi taler om følelser på en
anden måde end de gjorde den gang. Og det er bedre da de
er kommet på andre institutioner, hvor at man kan noget
andet og der er plejefamilier. Så jeg tror på at historien ville
ændre sig.
12.04
Line
Hvad er omsorgssvigt for dig, hvis du selv skulle definerer
det?
Hvordan handler i på sager om omsorgssvigt?
12.10
Gitte
Jeg er lidt på de samme takter som de udsatte børn, de er
når den basale omsorg for barnet ikke er til stede, og der
tænker jeg igen at det er fysisk omsorgssvigt, social, og det
er omsorgen for at og forståelse for og måske igen, lidt
mangel på mentaliserings evne, det er når man ikke er i
stand til og øh se og forstå og handle på sine børns behov,
sådan ville jeg gerne definerer det, så kan man jo også
pensle det lidt ud, øhm fordi det der med at forældre ikke
læser lektier med deres børn eller har for travlt med at arbejde eller at være direktør, kan også godt nogle gange
ligge på kanten af at være omsorgssvigt, i snakkede om
normal området, jamen de er jo alle steder de børn der
bliver omsorgssvigtet. Den kan godt være børnene har
49
masser af materielle ting, men hvis barnet ikke bliver set
eller hørt af deres omssorgsperson, vil jeg også kalde det
for omsorgssvigt. Jeg tror det der med ikke at, med barnets
perspektiv, det der med ikke at blive set, hørt eller forstået,
hvis det ikke er til stede, så synes jeg, man kan begynde at
snakke om omsorgssvigt. Øhm men det er jo med børnebriller på, så hvis vi løfter den op til forældrene, så er det
jo når de ikke kan løfte den opgave som kan være meget
forskelligt grunden til det.
15.13
Line
I forhold til behandlingen på omsorgssvigt, hvad der?
15.15
Gitte
I behandlingen er det når man har dem inde i systemet i
behandling, Så er det jo der man prøver og nogle gange at
kompensere for omsorgssvigtene, nogle gange at gå ind og
give forældrene nogle andre strategier også nogle gange
give børnene nogle strategier. Og at evt. lærer dem at skulle holde ud i den periode de skal være i omsorgssvigtene.
Og det ville selvfølgelig være at underrette. Vi skal blive
bedre til at underrette. Og vi er blevet bedre og når jeg siger vi, så er det hele vores sociale felt, alle de mennesker
der er omkring de her børn. Vi skal blive bedre til det og vi
skal turde gøre det noget før. Dette emne i har om kræver
rigtig meget mod i praksis. Det personlige mod til at turde.
Det er altid vigtigt at huske at have børnebrillerne på når vi
skal handle. Hvad betyder det for børnene, hvad er deres
perspektiv, hvad er det de har brug for og kalder på at kunne få et godt liv. Man skal finde ud af hvilken tilgang der
ligger bedst til en, når man skal tage den svære samtale
med forældrene om sin bekymring. Hvis man Holder sig
nysgerrig og undrende så kan man komme langt.
50
19.53
Line
Hvad kendetegner et godt forældresamarbejde?
Hvordan skaber man et godt forældresamarbejde?
19.57
Gitte
Jamen jeg synes øh, gensidighed, det der med at forstå
hvad min dagsorden er og hvad forældrenes dagsorden er,
det kan være 2 forskellige ting, fordi vi kan have forskellige
syn på det, eller jeg kan have brug for at sige, at jeg laver en
underretning lige om lidt, de kan have brug for at sige, det
er ikke sket sådan som jeg har hørt det, eller de kan være
enormt nervøse for at opdager jeg nu det som ikke skal
opdages. Især når vi snakker familier i denne kategori. En
gensidig forventningsafstemning af hvad for en dagsorden
har vi, øhm og være meget ærlig, turde, det er igen den der
med mod, og turde være lidt direkte, men at holde den
ovre ved sig selv. Så er der en ting jeg synes der er rigtig
vigtigt at man forstår vores egen magt, og vi forstår at bruge den på en ordentlig måde og dermed ikke misbruge den.
Men også at i italesætte den. Fordi jeg tænker når vi har
forældre inde til forældresamtaler eller i behandling, så er
de godt klar over, at vi har en eller anden magt, hvis vi hører noget vi bekymrer os for eller hvis vi ser noget vi bekymrer os for, så har vi skærpet underretningspligt.
Og de ved godt at når de kommer ind i det kommunale system, øhm især hvis de har noget at skjule eller hvis de kan
være bekymret for, deres familie måde ikke er godt nok. Så
er de tit i forsvar. Og når de så kommer hen til sådan nogle
som os, som har magt, så kan man sige at magt balancen i
forvejen er skæv. Så jeg synes et godt forældresamarbejde
handler om at få italesat magten, hvad er det jeg kan, ved
51
og at jeg kan bruge det til. Nogle af de her forældre synes jo
rigtig meget, måske ikke så meget ude i børnehaverne, i
hvert fald når de kommer i behandlingssystemet, så ligger
det hele tiden latent,” i tager jo bare vores børn” fordi det
er det kommunen gør. Hele tiden holde sig for øje at man
sidder i en magt situation. Også bare som alm. Stue pædagog, man har en viden, man har en anden position, man er
ansat til at tage vare på de her børn. Man er ansat til også
at lave underretninger. Det er i hvert fald en del af jobbet,
da det er en pligt man har. Forældrene i disse situationer
føler at de bliver holdt øje med, ude i f.eks. børnehaverne.
Det har stor betydning hvordan man snakker til forældrene
om man lukker samtalen i eller får lukket den op. Imødekommer forældrene og ikke dømmende. Det er vigtigt at
bygge et tillidsforhold op.
25.55
Line
Casen:
Hvad er dit syn på casen?
Hvordan ville du vurdere at en handleplan kunne se ud i
forhold til situationen i casen?
26.00
Gitte
Jeg synes rigtig mange ting om den, øhm skal kan ikke
spørge ind i det?
26.20
Hanne
Det vi jo gerne selvfølgelig vil vide er sådan hele det der set
up der er lavet inden han bliver født, er det den måde man
ville gøre det på nu? Med det videns grundlag man har på
forældrene og sådan noget, er det så sådan man ville handle i dag?
26.41
Gitte
Altså i må jo ikke tage det her for gode varer, sådan bredt
over hele landet, at sådan ville alle mennesker gøre. Men
52
jeg tænker i Esbjerg kommune og disse dage, så ville man
ikke gøre sådan her. Så ville man øh for første gå mere ind i,
jeg synes man har rådet hende til en abort, det er der måske også nogle der ville gøre i dag, øhm men jeg synes de er
uforstående overfor hvad det er myndighederne blander
sig i. der er allerede ret tidligt synes jeg den der modstand
på, fordi de selv har været anbragt, så de ved godt hvad det
er de ikke skal gøre. Så de forstår ikke, hvad vi blander os i.
det jeg synes man er blevet bedre til i dag, er at gå med
modstanden, og finde ud af hvad handler det om, hvad er
det i tror i kan gang i, øhm det kunne være en dagsorden.
En anden dagsorden kunne være at få kigget på jamen hvad
er det så i kan? Nogle familier, jeg kan ikke helt huske hvad
det er, trods druk, slåskampe osv. kan nogle børn godt have
haft nogle gode personer i deres liv som har gjort at de
godt kan blive gode forældre med støtte på også. Det jeg
tror man ville gøre i dag, nogle sender vi jo stadig på morbarn ophold eller forældre-barn ophold, øhm som ligner
lidt det her, dem har vi også nogle af, og der vil man også
anbringe, jeg tror der var det bliver meget anderledes end
casen, det er at man ikke ville lade det gå så langt tid, før at
man laver en ny handleplan, så ville man måske mere i dag
sige, prøv at hør her vi kan se at der er noget I ikke kan, så
nu vil vi gerne finde ud af hvor meget kan I, med støtte, så
man ikke overlader barnet til tilfældigheder, for det synes
jeg sker den her case, men at man ville tænke den her familie skal have en chance, det er det de får her, chancen går
ud på at putte dem ind i nogle rammer, hvor der er nogle
pædagoger der kan støtte op. Så man kan få en beskrivelse
af, måske efter 3-4 mdr. hvor meget og hvad kan de her,
53
hvilke kompetencer har de her som forældre og hvor er det
de skal have noget hjælp. Hvor skal vi kompensere henne.
Det tror jeg man ville gøre i dag. For de forældre man ville
sende afsted, på mor-barn ophold, forældre-ophold lige
efter fødslen, det er i hvert fald det vi nogle gange gør. Så
er det også nogle hvor man tænker der kan være sket nogle
nye foranstaltninger der gør at nu er de her 2 jo, har jo
kendt hinanden før de fik børn, og er ikke kendt i systemet,
og har ikke nogle andre børn. Så der kan være nogle forskellige konstellationer af hvad man tænker, man hører
også at børn bliver allerede anbragt ved fødslen, og det kan
godt være nogle gange hvis der er andre børn, der er anbragt, hvor man tænker det har udviklet sig, det kan være
hvis man laver forældrekompetence undersøgelser inden,
det er vi også blevet dygtigere til at gøre. Før en ret kort tid
ser det ud til her, at man laver den, hvis kender til familien
laver vi en forældrekompetence undersøgelserne tidligere,
så er vi jo i dag i esbjerg har vi et spædbørnsteam, som rykker ud så vi faktisk ret tidligt har dem med, de er også nogle
gange med før barnet bliver født. Til sådan at få, få fundet
ud af hvad kan de her forældre, hvor skal vi guide dem
henne. Hvor meget støtte skal de have. Hvor meget skal vi
komme i hjemmet. Også besøger de dem på sygehuset,
eller så snart de kommer hjem, så er der spædbørnsteam
på. sager som ligner den her, der har vi altid spædbørnsteamet på. og det er jo så alt efter sagens omfang, og karakter hvor meget er de på, er det kun dem der er på. der
er også nogle der har brug for spædbørnsteamet men som
også stadigvæk godt kan arbejde med deres forældreevner,
som kan få nogle samtaler og behandling på familieværk-
54
stedet så man laver en kombination. Men det ville man nok
ikke byde de her(casen) fordi de her 2 forældre, de er meget selvcentreret , de er enormt behovstyret, på egne behov. Et barn som Jørn her, ham tror jeg på at vi efter 3 mdr
havde anbragt i en familiepleje i dag ville jeg tro.
32.20
Hanne
Ville man vente de her tre mdr i lige denne situation.
32.22
Gitte
Nej, det er ikke sikkert man ville det, altså jeg tror øh, alt
efter hvor meget, en ting er jo deres egen historie, men
dem kan vi ikke altid bruge til så meget, for man kan sige,
hvad har de fået med, umiddelbart kan man godt tænke, nå
sådan nogle forældre, der har været anbragt selv og der har
vokset i vold og druk sådan noget, de kan da ikke passe
børn, men det kan de rent faktisk, godt nogle gange, fordi
de måske kan de noget og så kompenserer systemet for det
de ikke kan. Så vi kigger mere i dag på ressourcerne, det har
man ikke gjort i den her case. Hvad er ressourcerne er der
noget de kan. Der er også nogle vi må sige nej, der er ikke
noget de kan, så vi anbringer enten børnene ved fødslen
eller også er der nogle familier hvor vi har spædbørnsteamet på, også er de måske op en måned også bliver vi måske
noget til anbringe alt efter hvordan det går. Så nej det er
ikke altid der går 3 eller 6 mdr. nogle gange går det også ret
hurtigt.
33.29
Line og Hanne
Hvor lang tid ville man vente med at gøre noget, hvis de
ikke har overholdt en aftale?
33.35
Gitte
Altså der er mange forskellige rådgivere, nogle vil handle
forskelligt, så nogle gange ville der også være lidt forskel på
hvordan man måske ville handle, når de her får mange
55
chancer, så handler det også lidt om den institution de er
på, og den pædagogik og den måde man har tænkt om det
på det tidspunkt, hvad der er godt at gøre, og det ville også
være forskelligt alt efter, hvad for nogle mor-barn steder vi
bruger, jeg synes øh, det er svært at sige hvor mange chancer de ville få, fordi jeg tænker en familie, som de her hvis
de havde fået spædbørnsteamet ud til deres hjem, så ville
der være blevet lavet underretninger formentlig hver eller
hver anden dag, også ville der ikke gå lang tid. Med de evner der ligger, forældrekompetencer og det der ville blive
observeret på sygehuset, så ville man samle ret hurtigt, de
observationer også ville man ligge den op og sige, det her
går ikke. De her ville jo heller ikke gå med til en frivillig anbringelse, så det ville betyde at der skulle være nok observationer til en tvang. Og dem for man ikke bare lige igennem i dag. Så derfor er det jeg siger at der er en del der for
kompenseret eller får spædbørnsteamet på, fordi man bliver nødt til hvis man har nogen ide om at der kan være
nogle forældrekompetencer, så bliver vi nødt til at kigge på
det, det er derfor det er rigtig dejligt hvis vi opdager til at
der er nogle der gravide. Det er også det vi har succes med
nede på Familiens hus, hvor de unge mødre jo kommer, der
også kommer lige så snart de er gravide. At jordmødre får
dem sendt derned. Fordi så har man et langt forløb hvor
man kan få dem afdækket eller få snakket om hvad er det
der bliver svært, hvad er det du ikke kan og kigge lidt på
ressourcerne, jeg synes jo også den case bærer meget præg
af at man er meget optaget af den der diskurs, og det er
noget af det jeg synes er vildt spændende i det her er, hvad
er det diskurserne siger omkring det her, det her med at
56
sige at man bliver vildt bekymret fordi de ikke er klar eller
ikke har købt nok ind. Hvor jeg tænker hmm, hvad er det
for ide vi har i vores samfund om at hvor klar skal man være. Skal man 3 mdr. før barnet kommer have malet børneværelset eller have ranglerne hængt op, både har købt en
noget i blå og lyserød, så jeg tænker hvad er det for et stå
sted man taler ud fra, som jeg synes er rigtig vigtig, at man
for reflekteret inden i sin egen praksis og for tænkt over
hvor præget er jeg af hvad jeg selv synes og mine egne
holdninger og normer og hvad samfundet synes. Fordi måske kan man også finde nogle pædagoger der bliver dømt
hvis de træder ud af samfundsnormen. De 2 har ingen
mentaliserings evnen slags type af forældre som de her,
dem har vi stadigvæk. Vi omgiver os bare med dem og tænker anderledes om dem, og tænker anderledes om barnet
end vi har gjort tidligere. Vi ved jo hele tiden nogle flere og
flere ting om hvornår er det børnene bliver skadet og hvad
bliver de skadet af, det skal vi være opmærksomme på tidligt. For hans vedkommende her, har hun jo også drukket
under graviditeten, det kunne godt være sådan en familie
man ville anbringe på barselsgangen. Ja det ville jo så ende
ud i en tvangsbeslutning. Vi snakker også med forældrene
om hvordan de kan være forældre med de ressourcer de
har, det kunne være weekend forældre eller forældre en
gang i mellem i hverdagene, er det den slags forældre de
kan være. Hvor før hen , da anbragte og sagde så må vi se
hvornår i kan se dem igen. Jeg tror mere og mere i dag, det
er i hvert fald det jeg hører, selv har stået for og gjort er jo
at snakke med de her forældre om i er stadigvæk forældre,
der er noget i ikke evner i forhold til hvad børn har brug for,
57
det er der nogle andre der kan, så er der noget i kan og
det skal i gøre, så hvor meget kan vi få puttet det ind. I hvor
stort et omfang kan jeres børn/barn komme til at nyde af
det, som er en anden måde at tænke om det på og forældrene bliver rigtig glade for det. Som det betyder at det er
nemmere at få en frivillig anbringelse. Fordi de føler sig
hørt, set og forstået. Fordi de er jo små børn, der sidder jo
nogle små piger og drenge inde i de her forældre og kalder
på noget. Som jeg tror meget min egen personlighed holdning der nogle gange er det der gør at de får børnene fordi
det de kalder på kan de ikke få nogle steder og så er det
noget med at når man får det der barn der, så kan man få
opfyldt nogle af de der behov, som jo ikke er til barnets
bedste.
40.21
Line
Hvordan ville du vurdere at en handleplan kunne se ud i
forhold til situationen i casen?
40.25
Gitte
Jeg tror hvis man ikke vælger at anbringe, så ville man lave
en handleplan der kunne iværksætte spædbørnsteamet, og
evt. en ekstra hjemmehos støtte, eller i familien før fødslen, også ville man opstille nogle klarer mål, på hvad er det
vi skal kunne se på ret kort tid, og jeg kan godt forestille
mig at nogle rådgivere ved jeg laver meget sådan hvad skal
vi se indenfor den første måned, hvad siger sundhedsplejersken, hvad siger de sociale foranstaltninger og hjemmebesøget. Så man vil lave nogle mål for den indsats man sætter ind også ville man følge op. Nogle af de her tunge sager,
ligesom den i casen, kunne man godt forestille mig at der
58
var opfølgning 1 gang i måneden, og man ville i handleplanen skrive ind at de foranstaltninger man har sat i værk,
som kunne være spædbørnsteamet, at de efter hvert besøg, laver beskrivelser og sender til rådgiveren. Fordi de
her type sager, hvis vi ikke anbringer dem ved fødslen når vi
sender dem ud i eget hjem med støtte, så er det der hvor
der er tæt opfølgning. Fordi man siger ikke tre mdr også lad
os se om det går. Løbende vurdering og det bliver det nødt
til at være fordi der kan jo være nogle ting som der lige
pludselig går op hvor man tænker her går det da rigtig fint.
Man kunne også i det her tilfælde ville man kigge på netværket, og det her der her i casen formentlig ikke noget af.
Hvor ellers er det også nogle gange det vi gør, vi kigger på
er der noget netværk som der kunne tage over, er der en
mormor der evt. kunne passe barnet lidt en gang i mellem
som kunne aflaste familien, fordi de her også bliver ret hurtigt stresset(casen). Man vil også tror jeg måske have en
plejefamilie til at aflaste. Jeg synes der er nogle forskellige
muligheder, så jeg synes det er svært at sige præcis hvad
man ville gøre. Jeg tror i denne situation ville man kigge på
en anbringelse før fødslen eller være klar med en dagsorden der kunne hedde en anbringelse er en mulighed, en
anden handleplan kunne være hvordan dækker vi dem godt
nok ind, hvis det er at de skal være hjemme. Det ville man
ligger op til en tvang med de her 2 forældre i casen, da de
jo ikke vil gå med til en frivillig anbringelse. Forældrekompetence undersøgelsen vil man i dag have meget hurtigere
end den i casen, hvis man kender dem, fordi der er også
nogle af de her familier som selvom at de har været kendt i
systemet,da de selv var børn. Nu er Bjarne jo så 18, så ham
59
har vi stadig i vores system, måske ikke. Og dog øh så er det
jo ikke sikkert at han på den måde er inde, i princippet kan
man sige, så behøver ingen at vide at de her er gravide, før
Jordmoderen bliver bekymret, der står jo også her at hun
ikke er mødt op til sin jordmoder besøg. Skrækscenariet
kunne være at de første der opdager det her er på sygehuset f.eks. også er det et spørgsmål om hvad man så gør, så
har man den viden i form af deres historie. Men de her
forældre ville man nok beholde på sygehuset i fem dage til
opsyn og sygeplejerske og jordmoder er gode til at lave
underretninger. På den måde kan man lave formandsundersøgelser og straks rykke ind og lave en anbringelse efter
de 5 dage f.eks. det er også vigtigt at rådgiverne for sparret
sig med sit opland om hvordan handleplanen ser ud og
hvad man lige gør her.
48.33
Hanne
Hvilke kriterier opfylder disse forældre på at de skal have
en anbringelse
48.35
Gitte
Nu skal jeg lige se om jeg kan tænke på den sidste vi havde
anbragt, som var en enlig mor, ret ung, hvor man er meget
bekymret for det, der har vi lavet forældrekompetence undersøgelse, som peger på der er noget hun kun, men hvor
vi er i tvivl om hvor vidt det rækker, når det bliver hver dag.
Fordi en forældre kompetence undersøgelse før, man har
et barn er på det man for sagt og kan være på eksempler
eller kan være ud fra nogle fiktive eks. som bliver sat op
hvor vi bliver nødt til og have vedkommende i meget massive rammer, hvis hun ikke selv kan det 24 timer i døgnet
og skal have nogle til at tage over. Det her vi kan være i
tvivl om hvordan det vil gå om natten eller i et helt døgn.
60
Selvom spædbarnsteamet kun kan komme tre gange om
dagen i 7 dage, så skal man stadig kunne noget som forældre. Det kan også være forældre der for nylig er kommet ud
af et misbrug. Hvor man tænker ja men, hvad så når barnet
kommer giver det så anledning til tilbagefald. Der kan også
være en familie der har et barn hjemmeboende, som får
aflastning eller hvor man har hjemmehos konsulenter også
bliver man gravid igen også laver man en ny undersøgelse,
som godt kan pege på at med den nye man der er kommet
ind i huset og de konflikter der er kommet, med den gæld
de har oparbejdet sig til rocker miljøet eller hvad det kunne
være. Så kan vi være bekymret for om de kan tage vare på
et nyt barn, det kan så godt lyde lidt mærkeligt at de kan
tage varer på det barn de allerede har, men det kan have
noget at gøre med den konstalation så er nu, som godt kan
det godt være vi kigger på det barn der er hjemme, men
som godt kan betyde at vi bliver nødt til at anbringe det
barn som er på vej. Og der kan man godt lave en forældrekompetence undersøgelse i samspillet med det barn der så
er. Vi gør det nemlig også på de forældre der allerede har
børn, faktisk de fleste.
61