Kære nabo Hvem, hvad og hvor mange? - Faaborg
Transcription
Kære nabo Hvem, hvad og hvor mange? - Faaborg
Kære nabo Der kommer i øjeblikket mange asylansøgere til Danmark. Faaborg-Midtfyn Kommune vil gerne være med til at løfte en humanitær opgave ved bl.a. at sørge for, at asylansøgere får tag over hovedet, mens deres asylsag behandles. Hvem, hvad og hvor mange? Lige nu drøfter Udlændingestyrelsen og FaaborgMidtfyn Kommune, at der omkring 1. marts kan flytte ca. 175 asylansøgere ind på Faaborg Sygehus og Præstekærgaard i Horne. På sigt kan der komme i alt ca. 300 asylansøgere, men de sidste 125 pladser kræver en ombygning af Faaborg Sygehus. Udlændingestyrelsen har i første omgang ansøgt Faaborg-Midtfyn Kommune om at huse et asylcenter i en periode på 1-2 år. Beboerne vil være enlige og familier med børn. To tredjedele af de asylansøgere, der pt. kommer til Danmark, er syrere – resten er af blandende nationaliteter. Det vil også afspejle sig hos beboerne på asylcentret. Hvorfor Faaborg Sygehus og Præstekærgaard? Udlændingestyrelsen har ansøgt om etablere asylcenter på netop Faaborg Sygehus og Præstekærgaard, da begge steder rummer de faciliteter, der kræves for indkvartering af op til 300 asylansøgere. Muligheden for samdrift af centrene har også en betydning, ligesom det at begge steder ligger i bysamfund. Hvad får asylansøgerne? Asylansøgere har ret til en række ydelser mens de bor på et asylcenter: Børn i alderen 3-5 år bliver tilbudt en daginstitutionsplads Børn fra 0.-9. klasse bliver tilbudt undervisning og fritidstilbud Voksne bliver tilbudt sprogundervisning og aktivering Derudover har alle børn i alderen 0-18 år ret til samme sundhedsydelser som danske børn. Voksne har ret til at få akut, uopsættelig og smertelindrende behandling. Udgifter til og drift af et asylcenter Udlændingestyrelsen dækker alle udgifter til asylcenterdrift. De årlige driftsudgifter kommer til at ligge i størrelsesordenen 30-40 mio. kr. Asylcentret skal drives af en driftsoperatør. Det drøftes pt., om Langeland Kommune skal være driftsoperatør for asylcentret i FaaborgMidtfyn Kommune og dermed fungere som bindeled mellem os og asylcentret. Langeland driver allerede 8 asylcentre og har derfor den nødvendige viden og erfaring. Læs mere på Koster det kommunen www.asylcenterholmegaard.dk noget? / Som udgangspunkt får vi som kommune dækket alle udgifter i forbindelse med indkvartering af asylansøgere, bortset fra evt. udgifter til behandling af sager efter sociallovgivningen. Udlændingestyrelsen betaler desuden for leje af Faaborg Sygehus og Præstekærgaard. Da vi betaler leje for Præstekærgaard, også når boligerne står tomme, bliver den udgift dækket i den periode, Udlændingestyrelsen lejer sig ind. Nye arbejdspladser og øget omsætning Friplejehjem på Præstekærgaard Som udgangspunkt skaber det altid nye arbejdspladser, når der bliver etableret asylcenter i et lokalområde. Lokale kræfter ønsker at etablere friplejehjem på Præstekærgård. Forslaget er pt. at udleje Præstekærgaard til Udlændingestyrelsen fra 1. marts til 31. oktober 2015. Præstekærgaard vil skulle leveres tilbage i den stand, det er udlejet i. Det er fx jobs til lærere, pædagoger, netværksmedarbejdere på centret og sundhedspersonale. Man regner med, at asylcenteret samlet vil skabe ca. 15 nye arbejdspladser. Derudover vil det kræve en ombygning af Faaborg Sygehus at få plads til de i alt 300 asylansøgere. Udlændingestyrelsen betaler for en eventuel ombygning af sygehuset. Renoverings- og ombygningsopgaverne skal i udbud og vil kunne vindes af lokale håndværkere, hvilket vil have en positiv effekt på den lokale beskæftigelse. Sidst men ikke mindst vil det gavne det lokale forretningsliv, når et stort antal asylansøgere flytter til området og skal handle ind og lave mad. En midlertidig asylcenterløsning vil derfor ikke have nogen indflydelse på planerne for et friplejehjem på Præstekærgaard, da det tidligst vil kunne etableres sidst på året. Hvis en asylansøger får asyl Asylansøgerne bor på asylcenter, mens deres asylsag er under behandling og i perioden efter et evt. endeligt afslag på asyl og indtil udrejse af Danmark. Hvis en asylansøger får asyl, beslutter Udlændingestyrelsen, i hvilken kommune den pågældende skal bo. Asylansøgerne på Faaborg Sygehus og Præstekærgaard vil derfor ikke automatisk få bopæl i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis de får asyl. Vil du være frivillig? Ønsker du at være frivillig på asylcentret, kan du kontakte Asylcenter Holmegaard på mail holmegaard@langelandkommune.dk. Du vil blive kontaktet efter åbningen af centret. Find ud af mere Du er meget velkommen til at kontakte: Ulrik Pihl, centerleder, Asylcenter Holmegaard, Langeland Kommune Telefon 41773486 eller mail ulpi@langelandkommune.dk Annalise Horster, direktør ved Faaborg-Midtfyn Kommune Telefon 72531004 eller mail anho@fmk.dk Thomas Mortensen, kontorchef, Udlændingestyrelsen Mail tmo@us.dk Sussi Cohn, kontorkonsulent, Udlændingestyrelsen Mail sco@fmk.dk Nyttige links www.nyidanmark.dk - internetportal om reglerne for indrejse og ophold i Danmark www.asylcenterholmegaard.dk - Langeland Kommunes asylcenterhjemmeside Faaborg-Midtfyn Kommune og kommunalbestyrelsen siger tak for i aften Den 17. februar skal kommunalbestyrelsen beslutte, om de vil imødekomme Udlændingestyrelsens ønske om at etablere asylcenter i Faaborg og Horne. Den 18. februar offentliggør vi beslutningen på både vores hjemmeside www.fmk.dk og vores Facebookside www.facebook.com/faaborgmidtfyn.