6 ugers varsling for beboere på Tingskrivervej - Klerkegården
Transcription
6 ugers varsling for beboere på Tingskrivervej - Klerkegården
Til beboerne i Klerkegården: Tingskrivervej 6. august 2015 Varsling – og invitation til informationsmøde I januar 2015 modtog du den første varsling om udskiftning af varmeanlægget, som blev vedtaget på et ekstraordinært afdelingsmøde den 10. september 2014. Du har også i juli måned fået et nyhedsbrev med informationer om renoveringen. Vores rådgivende ingeniør, Frank Hansen, har udarbejdet projektet, og det er nu sendt ud til fem entreprenører, som giver tilbud på at udføre arbejdet. Der skal i første omgang kun monteres nye rør og radiatorer under vinduerne i værelser og stue samt ved siden af døren i køkkenet. Vi forventer, at arbejdet i lejlighederne udføres i disse perioder: Tingskrivervej 5 21. september 2015 Tingskrivervej 7 12. oktober 2015 Tingskrivervej 9 19. oktober 2015 Tingskrivervej 11 26. oktober 2015 Tingskrivervej 13 2. november 2015 Tingskrivervej 15 9. november 2015 Tingskrivervej 17 16. november 2015 Tingskrivervej 19 23. november 2015 Tingskrivervej 21 30. november 2015 - 2. november 2015 9. november 2015 16. november 2015 23. november 2015 30. november 2015 7. december 2015 14. december 2015 21. december 2015 4. januar 2015 Der vil være håndværkere i din lejlighed i hele den angivne periode. Datoerne kan stadig godt blive ændret, når der er en endelig tidsplan. Vi forventer dog, at datoerne højst forskydes med en uge. Du får den endelige dato at vide 3-4 uger før, arbejdet begynder hos dig. Gennemgang To uger før arbejdet begynder hos dig, gennemgår byggelederen og entreprenøren din lejlighed for at aftale, hvordan arbejdet præcis skal udføres. Tidspunktet for gennemgangen får du oplyst i den næste varsling. Det er en god idé, hvis du er til stede ved gennemgangen, så du kan høre, hvad der bliver aftalt og stille de spørgsmål, du har behov for. Nøgle Håndværkerne skal kunne komme ind i din lejlighed flere gange dagligt i de uger, hvor de arbejder hos dig, da arbejdet skal udføres samtidig med arbejdet i lejlighederne over og under dig. Det er derfor vigtigt, at du afleverer en nøgle til din lejlighed på ejendomskontoret. Det får du nærmere besked om i den næste varsling. Hvis håndværkerne ikke kan komme ind i din lejlighed, vil vi få en låsesmed til at åbne, så arbejdet kan udføres som planlagt. Regningen for låsesmed og eventuelle tilkald af vagtfirma vil blive sendt til dig. Læs mere på næste side… Ejendomskontoret Telefontid Træffetid Hovmestervej 51 Mandag-fredag kl. 10.00-10.30 Mandag-fredag kl. 10.30-11.00 Tel 38 10 62 95 Første onsdag i måneden kl. 17-18 klerkegaarden@fsb.dk Pulterrum Der skal også monteres nye rør i kælderen, og de gamle rør skal fjernes. Det betyder, at håndværkerne skal have adgang til flere kælderrum og pulterrum, og disse rum skal derfor ryddes. Vi kan endnu ikke sige præcis hvilke rum, vi skal ind i, men de berørte beboere får besked fra midten af august med nærmere oplysninger om, hvor tingene kan sættes hen, og hvornår rummet skal være ryddet. Hvis håndværkerne ikke kan komme ind i dit pulterrum, eller rummet ikke bliver ryddet, vil vi få låsen brudt op og rummet ryddet, så arbejdet kan udføres som planlagt. Regningen for eventuel låsesmed og rydning af dit pulterrum vil blive sendt til dig. Det skal du gøre I den vedlagte folder ”Det skal du vide om udskiftningen af varmeanlægget” kan du finde oplysninger om de praktiske forhold og en nærmere beskrivelse af, hvad du selv skal gøre. Gem denne folder, så du altid kan slå op, hvis du vil vide noget om byggearbejdet. Det er især vigtigt, at du læser afsnittet om rydning for håndværkerne. Brug også tjeklisten på sidste side i folderen. Kom til informationsmøde Mandag den 7. september 2015 kl. 19.00 – 21.00 i Klerkehuset Informationsmødet er for alle beboere på Tingskrivervej. Vi vil fortælle lidt generelt om udskiftningen af varmelægget, og du kan stille spørgsmål til projektholdet og en repræsentant fra bestyrelsen. Vi håber på at se dig. Med venlig hilsen fsb / drift, byg og jura Jan Buus Christensen projektleder telefon 3376 8377 email jbc@fsb.dk Ejendomskontoret Telefontid Træffetid Hovmestervej 51 Mandag-fredag kl. 10.00-10.30 Mandag-fredag kl. 10.30-11.00 Tel 38 10 62 95 Første onsdag i måneden kl. 17-18 klerkegaarden@fsb.dk