Spar penge på kvælstof til solbær

tema - gødning
Gitte Hallengreen Jørgensen, ghj@seges.dk
og Hanne Lindhard, hlp@seges.dk, GartneriRådgivningen A/S
Gitte Hallengreen Jørgensen
Spar penge på
kvælstof til solbær
Solbæravlere kan med god samvittighed skrue ned for
mængden af kvælstofgødning. Det viser resultater fra to
plantager, hvor GartneriRådgivningen har udført forsøg
gennem tre år
Projektet har fået tilskud fra
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under
Fødevareministeriet og fra
Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.
De seneste år har tilførslen af gødning
været stigende i mange arealer med
buskfrugt. Dette ud fra en overbevisning
om, at mere gødning giver større udbytter. Nogle avlere udnytter normen fuldt
ud, altså 160 kilo kvælstof pr hektar.
Men hvor meget gødning har solbær
egentlig behov for? Forsøg udført hos to
avlere tyder på, at der er tendens til at
overgødske.
Lave bærpriser giver spareiver
Grundet de meget svingende solbærpriser har der de seneste år været fokus
på at minimere udgifterne i plantagerne.
Brug af klorgødning er en mulighed for
at spare. Umiddelbart ser det ud til, at
der kan benyttes gødning med klor, men
dette arbejdes der på at undersøge i et
projekt finansieret af Plan Danmark. Det
er stadig for tidligt at konkludere noget.
Derimod ser det ud til, at der kan spares
på kvælstofgødningen.
Store udbytter på Langeland
Solbærplantagen hos frugtavler Hans
Christian Iskov, Langeland, hører til
blandt de højest ydende i Danmark, ofte
12-15 ton pr hektar. Det er ikke ualmindeligt, at plantagen bliver gødet med 160
kilo kvælstof pr hektar. Men spørgsmålet
er, om det er den høje mængde kvælstof,
som er årsag til de høje udbytter.
For at undersøge dette har Hans Christian Iskov de seneste tre år tilført
100, 110 og 160 kilo kvælstof totalt i
sorterne Ben Lomond og Ben Connan.
De 100 kilo er delt på tilførsel forår og
efterår, mens de øvrige to behandlinger
er tilført af to gange om foråret og én
gang om efteråret.
I gødningsforsøget blev tilvæksten på årsskuddene målt på tre grene pr busk.
Der blev målt på tre buske i hver gødningsbehandling. Her måler konsulent
Hanne Lindhard på sorten Ben Connan, der blev plantet i 2006 i plantagen
hos Hans Christian Iskov, Langeland.
38
Gartner Tidende 2 / 2015
100 kilo kvælstof er nok
Resultaterne fra Langeland viser, at der
ikke er forskel på udbytterne de tre år,
hverken i Ben Connan eller i Ben Lomond.
Se tabellen.
Da forsøget er løbet over tre år, forventes der ikke at være kvælstofreserver
tilbage i jorden til at påvirke udbytterne.
Heller ikke bladanalyser viser, at der er
givet forskellige mængder kvælstof. Det
ser ud til, at alle buske har fået tilført
den mængde kvælstof, som er nødvendigt for maksimale udbytter.
Sort
Kvælstof
- tidligt forår
- sent forår
- efter høst
2012+
2013+
2014
2012+
2013
2012+
2013+
2014
2012+
2013+
2014
2012+
2013
Udbytte sum
ton/hektar
Bærstørrelse
gram/bær
gennemsnit 2 år
Tilvækst
meter/busk
gennemsnit 3 år
N i blade
procent
gennemsnit 3 år
Brix
procent tørstof
gennemsnit 2 år
Ben Connan
50-0-50
43,8
0,95
22,6
2,56
15,1
Ben Connan
50-30-30
44,1
1,10
32,8
2,46
14,9
Ben Connan
80-60-20
44,1
1,15
33,5
2,60
15,7
Ben Lomond
50-0-50
33,9
0,90
39,8
2,30
16,0
Ben Lomond
50-30-30
31,9
0,90
39,2
2,22
17,4
Ben Lomond
80-60-20
32,7
0,85
45,3
2,32
15,9
Forsøg med kvælstof til solbær hos frugtavler Hans Christian Iskov, Langeland, 2012-2014.
ton bær forbruger 23-29 kilo kvælstof
pr hektar. Totalt kvælstof, som fjernes fra arealet, ligger på 25-37 kilo pr
hektar. Det er disse mængder, som skal
opbygges i buskene hvert år. Den totale
mængde kvælstof bundet i planterne ligger på 55-65 kilo pr hektar.
Den årlige skudtilvækst har været størst,
hvor der har været tilført mest kvælstof.
Dette har imidlertid ikke givet udslag i
større udbytter.
Tidligere forsøg viser, at vækst over et
vist niveau ikke giver ekstra udbytte.
Derfor må det antages, at væksten også
ved tilførsel af 100 kilo kvælstof pr hektar har givet maksimalt udbytte.
Der er ingen klare tendenser med hensyn
til virkning af kvælstofgødning på brix i
bærrene.
Gødevanding i Sydjylland
Hos frugtavler Peder Brandt Kirstensen,
Gørding øst for Bramming ved Esbjerg,
er der ligeledes udført forsøg. Her er der
tilført 60, 80 og 105 kilo kvælstof pr
hektar i solbærsorten Ben Alder.
En del af gødningen er tilført som flydende gødning i drypslanger. Resultaterne er
meget tilsvarende dem, der blev opnået
på Langeland. Udbytterne er ens uanset
behandling, og analyser af bladene viser,
at der ikke er forskel på kvælstofindholdet. Visuelt bedømt ser det ud til, at der
er mindst vækst i de planter, hvor der er
tilført mindst kvælstof.
Hos Peter Brandt Kristensen er der
anvendt lavere mængder kvælstof end
på Langeland. Det skyldes, at kvælstof
udnyttes bedre, når det tilføres via gødevanding eller i kombination med vanding.
To gange årligt – 100 kilo i alt
Ud fra disse undersøgelser og tidligere
forsøg må vi konkludere, at fast gødning
kan tilføres én gang forår og én gang
efter høst. Vi får ikke ekstra udbytte af at
dele gødningen i to om foråret.
Tilførsel af 100 kilo kvælstof pr hektar
årligt – fordelt forår og efter høst – er nok
til at opretholde maksimalt udbytte på de
fleste danske jordtyper.
Anvendes gødevanding, kan mængden
reduceres yderligere. Men hold øje med
kvælstofoptagelsen i buskene ved at
udtage bladprøver lige før høst. n
Gødningsstrategien revurderes
Efter at have fulgt forsøgene hos de to
avlere på Langeland og i Sydjylland er
der god grund til at revurdere gødningsstrategien i danske solbærplantager. Teorien, om at store mængder kvælstof øger
udbyttet, er nok opstået, fordi vi samtidig
begyndte at tilføre gødning både forår og
efterår, hvilket øger udbyttet.
I udenlandsk litteratur, er der undersøgelser, som viser, at et udbytte på 10-12
Gartner Tidende 2 / 2015
39