Tværfagligt samarbejde og kommunikation ved overdragelse af

Transcription

Tværfagligt samarbejde og kommunikation ved overdragelse af
TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OG
KOMMUNIKATION VED OVERDRAGELSE
AF ISOLATIONSPATIENTER MELLEM
RØNTGEN- OG STAMAFDELING
Afleveringsdato: 02. Januar 2015
Vejleder: Lena Westphal
Antal anslag: 107.812
Udarbejdet af:
Rahman Serifovski
Joseph Morevati
Rominder Singh Chandhok
Myuran Mahalingam
Studie nr.:
66080473
66080213
66080481
66080155
MODUL 14 BACHELOR PROJEKT
EKSTERN PRØVE
RADIOGRAF UDDANNELSEN HOLD 71 KØBENHAVN
Opgaven må anvendes internt i uddannelsen Opgaven foreligger ukommenteret fra
Professionshøjskolen Metropol
I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr.
714 af 27. juni 2012 - § 18, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min
underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
Underskrift
Rahman Serifovski
66080473----------------------------
Joseph Morevati
66080213-----------------------------
Rominder Singh Chandhok
66080481------------------------------
Myuran Mahalingam
66080155------------------------------
Abstract
Objective: Antimicrobial-resistant microorganisms are an ever increasing problem around the
globe. Hence nosocomial infections are a big concern in hospitals across the country. Isolation of
patients who are a potential threat of infecting these types of microorganisms to others in their
vicinity, are the most common procedure used to shield hospital patients in Hospital X.
Additionally hospital staff use a wide range of precautionary measures for protecting themselves
and their workplace which is both time consuming and troublesome. In the context of our clinical
education, we have experienced a few deviations in these measures/procedures, particularly in the
X- ray section. Rules and regulations are in place at Hospital X regarding treatment of isolation
patients. Better coordination and improved communication regarding the treatment of isolated
patients will underscore the standards on which decision making is based on thereby making it more
effective. Hence we wish to, against the aforesaid backdrop, examine how the hospital staff in the
X-ray department and referring ward/section at hospital X, deem and perceive issues such as
interprofessional teamwork, communication, knowledge sharing and authoritative hierarchy
concerns amongst colleagues.
Methods: A qualitative semi-structured interview of five staff members was conducted to collect
the data. The objectives for these interviews were to find out their experiences and perceptions
regarding the four above mentioned themes involving isolated patients. Transcriptions of these
interviews were conducted using the hermeneutic and phenomenology scientific theory. The
analyses of the transcriptions were done by applying diverse relevant theories.
The Conclusion derived from analyzing the data is as follows: The hospital staff desires a more
sincere approach towards the functions regarding interprofessional teamwork, communication,
knowledge sharing and authoritative hierarchy. These will help in improving the quality of
treatment for patients placed in isolated care.
Abstrakt
Problemstilling: Resistente mikroorganismer er stærkt stigende verden over og nosokomielle
infektioner er et stigende problem på landets hospitaler. Isolation af patienter med risiko for at
smitte andre patienter på hospitaler, er den meste gængse procedure til at beskytte de andre patienter
på Hospitalet X. For beskyttelse af personalet på hospitalerne anvendes værnemidler ved
behandling, pleje og rengøring på isolationsstuen, hvilket er besværligt og tidskrævende. På
baggrund af vores kliniske ophold på Hospital X, har vi oplevede afvigelser netop på dette område,
herunder ved isolationspatienternes røntgenundersøgelser. Der forefindes retningslinjer omkring
opgaveløsning ved isolationspatienter på Hospital X. En bedre koordinering af behandlingerne og
rettidigt kommunikation sikrer at grundlaget for beslutninger er baseret på nøjagtig og præcis viden.
Vi ønsker derfor, at undersøge hvordan personalet opleveler det tværfaglige samarbejde og
kommunikation mellem røntgenafdelingen og de afdelinger, isolationspatienter er henvist fra, til
røntgenundersøgelsen. Centrale områder, som problematiseres i projektet, er det tværfagligt
samarbejde, kommunikation, vidensdeling og personelleforholdene som påvirkes af magthierarkiet
på Hospital X.
Metode: Til dataindsamling er der anvendt den kvalitative metode med fem semistrukturerede
interviews. Ved de fem semistruktureret interviews ønsker vi at afdække personellets oplevelser ved
de fire overfor nævnte temaer omkring isolationspatienter. Til transskribering af de fem interviews
bruges de hermeneutiske og fænomenologiske videnskabsteorier. Til analysering af empirien har vi
benyttet diverse relevante teorier.
Konklusion: Det kan fra analyse af empirien konkluderes at personalet efterlyser mere fokus på
den tværfaglige samarbejde og omkring de fire temaer, tværfaglige samarbejde, kommunikation,
videndeling og magthierarki. Dette vil medføre kvalitetsforbedringer ved behandling af de
isolationspatienter.
Indhold
Abstract ................................................................................................................................................ 1
Abstrakt ................................................................................................................................................ 2
1.1. Indledning .................................................................................................................................. 1
1.2. Problemfelt ................................................................................................................................ 1
1.3. Afgrænsning .............................................................................................................................. 5
1.4. Problemformulering .................................................................................................................. 6
1.5. Nøglebegreber ........................................................................................................................... 6
2. Litteratursøgning og litteraturudvælgelse ........................................................................................ 6
2.1. Litteraturudvælgelse .................................................................................................................. 7
2.2. Artikelsøgning ........................................................................................................................... 7
2.3. Bøger ......................................................................................................................................... 8
3. Analysemetode ............................................................................................................................... 10
3.1. Hermeneutik og hermeneutiske Cirkler .................................................................................. 10
3.2. Fænomenologi: ........................................................................................................................ 11
3.3. Interviewdeltagere ................................................................................................................... 12
3.4. Interviewguide ......................................................................................................................... 12
3.5. Interviewudførelse ................................................................................................................... 14
3.6. Transskribering ........................................................................................................................ 16
3.7. Etiske betrækninger ................................................................................................................. 17
4. Teori generelt ................................................................................................................................. 17
4.1. Tværfaglig samarbejde ............................................................................................................ 18
4.2. Kommunikation ....................................................................................................................... 18
4.3. Magthierarki ............................................................................................................................ 18
4.4. Vidensdeling ............................................................................................................................ 18
5. Teori analyse og præsentation af empiri ........................................................................................ 19
5.1. Tværfaglig samarbejde ............................................................................................................ 19
5.2. Kommunikation ....................................................................................................................... 24
5.3. Magthierarki ansvar og roller .................................................................................................. 29
5.4. Vidensdeling ............................................................................................................................ 34
6. Metode Diskussion og rekontekstualisering .................................................................................. 41
7. Konklusion ..................................................................................................................................... 46
8. Perspektivering............................................................................................................................... 46
9. Litteraturliste .................................................................................................................................. 48
10. Bilag liste ..................................................................................................................................... 50
10.1. Bilag 1: Informeret samtykke ................................................................................................ 50
10.2. Bilag 2: brev til klinik ........................................................................................................... 51
10.3. Bilag 3: interviewguide ......................................................................................................... 53
1.1. Indledning
Infektionssygdom er stigende verden over. Det skyldes bakteriernes modstand over for
antibiotika, som dels skyldes et overforbrug af antibiotika, dels på grund af globalisering, hvor
de antibiotikaresistente bakterier flytter sig med mennesker, dyr og fødevarer over landegrænser.
Dermed stiger antallet af infektionssyge, der kræver behandling på hospitalerne. Infektionssyge
patienter isoleres på hospitaler for at forhindre smitten i at brede sig.
I forbindelse med vores kliniske moduler har vi oplevet problemer med det tværfagligt
samarbejde og kommunikation mellem billeddiagnostiske afdelinger og stamafdelingerne.
Problemet drejer sig primært om mangelfulde henvisninger vedrørende de isolerede patienter.
I forbindelse med modul 12 havde to gruppemedlemmer arbejdet med tværfagligt samarbejde og
kommunikation. Deres studie er anvendt som et pilotprojekt til dette bachelorprojekt, som
kommer til at dreje sig om emnerne vidensdeling, magthierarki, tværfagligt samarbejde og
kommunikation.
1.2. Problemfelt
Hvert eneste år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har
udviklet resistens over for antibiotika. En af hovedårsagerne til dette er et overforbrug af
antibiotika til både mennesker og dyr (1).
I de fleste tilfælde kræver infektionssygdom specialistbehandling på hospitaler. I Danmark har
Statens Serum Institut (herefter SSI) bl.a. til opgave at sikre beredskabet over for smitsomme
sygdomme og medfødte lidelser (2). Ifølge SSI kan forebyggelse af smittespredning i
sundhedssektoren ske ved hjælp af tre faktorer som kan ses i figur 1 (3):
1) maksimering af sundhedsmodstanden hos patienter ved hjælp af kost, pleje, sygdomsregulering,
vaccination og antibiotikaprofylakse.
2) en hurtig antimikrobiel behandling, behandling af de smittede patienter med antibiotika, som
stopper smittespredning på et tidligere stadium.
3) afbrydelse af smitteveje, som understreges som det vigtigste tiltag for at forhindre smittespredning
ved infektionssygdom. En effektiv metode til at afbryde smitteveje er en fysisk isolation af patienten.
Figur 1 forebyggelse smittespredning ifølge SSI
Side 1 af 54
Infektionssyge patienter isoleres på enestue af hensyn til smitterisiko med resistente bakterier for
at beskytte hospitalets andre patienter, som ofte har svækket immunforsvar (4). Luftbåren
smitte, kontaktsmitte og dråbesmitte er de tre smitteveje, hvorved infektionssygdom på
hospitaler kan sprede sig. Isolation af patienter er et tiltag med henblik på begrænsning af
nosokomielle infektioner (5).
Infektionssygdom grundet resistente bakterier forårsager lang tids sygemelding og påvirker
menneskets sociale adfærd. De isolerede patienter er ofte sårbare og stigmatiserede på grund af
deres infektionssygdom. Isolationen virker som en stressfaktor for patienten og kan føles som at
være i fængsel. Det medvirker til humørsvingninger og følelsesmæssige belastninger som vrede,
frygt og manglende kontrol over situationen. Personalet skal anvende værnemidler ved
behandling, pleje og rengøring på isolationsstuen, hvilket er besværligt og tidskrævende. Brugen
af værnemidler og restriktioner for de besøgende resulterer i begrænset kontakt til både
personalet og familien. Dermed skaber værnemidlerne afstand og virker som en barriere for den
kontakt, som skal hjælpe patienten med sit sygdomsforløb. Patienten vil også få sværere ved at
identificere personer pga. værnemidlerne (6).
I vores kliniske moduler på de forskellige billeddiagnostiske afdelinger (herefter BA) har vi
oplevet
en
mulig
kommunikationsbrist
vedrørende
isolationspatienter
henvist
til
røntgenundersøgelser. Det drejer sig om mangelfuld information fra den henvisende afdeling
(herefter HA) til BA om, hvorvidt patienten er isoleret, når de bliver transporteret til
røntgenundersøgelsen. I situationer, hvor det ikke opdages, at patienten er i isolation, brydes
isolationen til fare for patienten, personale og øvrige på hospitalet. Opdages problemet efter
undersøgelsen, er der risiko for, at personalet eller patienten er blevet smittet med resistente
bakterier. Anette Jensens forskningsartikel ’Sundhedspersonales opfattelser og håndtering af
smitterisiko – et kvalitativt studie’ påpeger, at antallet af infektionssygdomme og dermed behov
for isolation er stigende verden over, og det stiller krav til kvaliteten (4).
Kvalitetssikring af infektionssygdomme er og har altid været i fokus. Senest i 2011 proklameret
af World Health Organization (herefter WHO) på ’worldhealthday’ med sloganet "No action
today, no cure tomorrow". Det blev dermed slået fast, at problemet med antibiotikaresistens er
en af de største trusler mod menneskets sundhed (4).
Side 2 af 54
Resistente mikroorganismer er et stærkt stigende globalt problem. De nordiske lande har
igennem længere tid ført en streng antibiotikapolitik. Dette har medført lave forekomster af
resistente bakterier. Der er stor fokus på infektionshygiejne og forholdsregler. Overholdelse af
dette er med til at minimere risikoen for hospitalsmitte. Igennem en årrække har
omstændighederne ændret sig. Der er i større omfang identificeret flere resistente bakterier i de
nordiske lande (3). Især Danmark har været et restriktivt land, hvad angår brugen af antibiotika
(7). På trods af restriktionerne ses et stigende forbrug, overforbrug og misbrug af antibiotika til
både mennesker og dyr i Danmark. Globaliseringen medvirker til, at bakterier, både de
antibiotikafølsomme og resistente, flytter sig med mennesker, dyr og forskellige fødevarer over
landegrænser (4).
I det moderne sundhedsvæsen er der stor opmærksomhed på kvalitetssikring og
kvalitetsudvikling. Ressourcerne skal udnyttes optimalt, og kvaliteten af ydelserne skal forhøjes,
uden at det skal koste mere (8). Brist i samarbejdet og kommunikationen mellem BA og HA
medvirker til ressourcespild og skaber meromkostning ved behandlingerne og udgør en fare for
patienter og personalet på hospitalerne.
Jensen påpeger at isolationspatienter generelt oplever flere utilsigtede hændelser og mindre
dokumenteret pleje end ikke isolerede patienter. En engelsk undersøgelse viste, at merudgifterne
ved behandling af isolationspatienter er tre gange højere i forhold til ikke isolerede,
infektionsramte patienter på et engelsk standardsygehus. I Danmark er den gennemsnitlige
meromkostning ved behandlingen af infektionsramte MRSA-patienter (Methicillin Resistente
Staphylococcus Aureus) estimeret til 50.000 kr. pr. patient (4).
Situationer, hvor BA først efter undersøgelsen opdager, at patienten var isoleret, er et godt
eksempel på organisatoriske og ressourcemæssige konsekvenser. Der skal tilkaldes akut
rengøring, som er dyr sammenlignet med den planlagte rengøring og det er tids- og
ressourcekrævende. Undersøgelsesrummet skal nedlukkes pga. den ekstraordinære rengøring,
hvilket forringer muligheden for at overholde dagsprogrammet. Effektiviteten af radiografens
arbejde nedsættes på grund af rum-nedlukningen. Personalet bliver derfor nødt til at aflyse
undersøgelser og tildele nye tider, som giver ekstra administrativt arbejde og negativ
patientoplevelse for de aflyste patienter. I disse situationer opstår der forsinkelser, stress, længere
ventetider og irritation hos patienter og personalet. Aflysningerne påvirker ventetider til
røntgenundersøgelser på afdelingen. En længere ventetid på røntgenundersøgelser betyder en
Side 3 af 54
længere diagnosticeringstid, som vil forringe prognosen hos visse patientgrupper. Længere
diagnosticeringstider aktualiserer etiske overvejelser. Regionen debiterer sygehuset i forhold til
antal udførte undersøgelser, så ved aflysninger mister hospitalet penge (9).
Opdager portøren, at patienten er isoleret, når han ankommer til HA, skal han først finde ud af,
hvad patientens isolationsregime er. Derefter skal han kontakte BA for at finde ud af, om der er
ressourcer til at udføre undersøgelsen efter planen. Derudover skal portøren sikre sig, at
patienten
er
gjort
klar
til
røntgenundersøgelse
i
henhold
til
retningslinjerne
for
isolationspatienter. Der findes retningslinjer om opgaveløsning ved isolationspatienter på både
BA og HA.
I retningslinjerne fremgår det bl.a., at patienten skal have rent tøj og ren seng, før den skal
transporteres mellem afdelingerne, og BA skal informeres om, hvorvidt patienten er i isolation
(3) & (10). Begrebet ren seng betyder, at sengehesten er slået op, ledninger er taget ud, og
kvajnet er taget op og lagt ned. Alle opadvente flader er tørret af med en spritklud eller den form
for desinfektionsmiddel, som kræves i forhold til isolationsregimet. Rent tøj betyder, at
patientens sengetøj og andre ejendele er synligt rent.
Alt dette er tidsmæssigt krævende, og derfor bliver undersøgelser ofte aflyst, og der skal bookes
en ny tid til patienten. Aflyste undersøgelser betyder, at portørens arbejde har været spildt.
Personale og udstyr på BA vil stå klart uden at have nogen patienter. Det er også til gene for den
isolerede patient, som havde forventet at komme til røntgenundersøgelse. En bedre koordinering
af behandlingerne og rettidig kommunikation sikrer, at grundlaget for beslutninger er baseret på
nøjagtig og præcis viden, dette formindsker gentagelser, og dermed er der færre dage, der bliver
forspildt pga. forsinkelser (11). F.eks. er det en fordel, at patienter i isolation bliver booket sidst i
programmet af HA. Det giver bedre tid til rengøring og færre forsinkelser i dagsprogrammet på
BA. Dog skal patientens tilstand altid tages i betragtning, når undersøgelsen udskydes.
Det er interessent at se på de mulige årsager til, at netop informationen om, hvorvidt patienten er
isoleret, udebliver på trods af, at der findes retningslinjer på området. Lægen dokumenterer netop
patientens isolationstilstand i OPUS, hvilket gøre OPUS til en førstehåndskilde. Derfor kan en
mulige årsag være radiografernes delvis manglende adgang til OPUS. Ifølge røntgenafdelingens
regler skal alle patienter have en lægehenvisning, før de kan røntgenfotograferes. I henvisningen
skal det bl.a. fremgå, hvad patientens isolationstilstand er.
Side 4 af 54
En anden mulig årsag til, at informationen ikke kommer videre, kan være, at henvisningen ikke
bliver udfyldt korrekt. Dermed får radiografen ikke den nødvendige information om, hvorvidt
patienten er isoleret.
En tredje mulig årsag kan være, at retningslinjerne for udfyldelse af selve henvisningen ikke er
hensigtsmæssige. Fordi, det giver mulighed for at lægehenvisningen kan udfyldes af en anden
sundhedsfaglige person end lægen.
Et perspektiv på kvalitetsudvikling er patientsikkerheden. WHO definerer det som at forebygge
fejl og bivirkninger samt beskyttelse af patienten mod fejlbehandling og mangel på behandling i
sundhedsvæsnet (12).
Patientsikkerheden forringes ved mangelfuld vidensdeling mellem
afdelinger (13). Manglende information om patientens isolationstilstand er problematisk, idet
den
forringer
kvaliteten
og patientsikkerheden
på
Hospital
X.
Dermed
kan
den
tværprofessionelle kommunikation, samarbejde og magthierarki mellem personalet (radiograf,
portør, sygeplejerske og læge) på BA og HA også ses som en mulig årsag til problemet med
manglende informationsdeling om patientens isolationstilstand.
1.3. Afgrænsning
Ud fra problemfeltet vil projektet afgrænses til at omhandle informationsdeling mellem HA og
BA om isolationspatienter. Portørerne er mellemled imellem HA og BA, og derfor inddrages de i
projektet.
Videndeling på tværs af afdelingerne bygger på kommunikation, herunder elektronisk og
mundtlig kommunikation. Der fokuseres derfor på den tværprofessionelle kommunikation
mellem HA og BA’s faggrupper, som er involveret i isolationspatienters behandling. Der
fokuseres alene på personalets oplevelse af det tværfaglige samarbejde i relation til
kommunikation, vidensdeling, koordinering og magthierarki. Ud fra anvendte teorier vil vi
komme med potentielle løsninger.
I projektet anvendes WHO’s målsætninger for god kvalitet, her iblandt høj patientsikkerhed.
Informationsdeling påvirker patientsikkerheden direkte. Forbedringer inden for vidensdeling vil
derfor skabe en bedre patientsikkerhed. Vidensdeling kan forbedres og opnås ved optimal
anvendelse af informationsdeling. I forhold til optimering af informationsdeling om
isolationspatienter har erfaringer vist, at minimal patientrisiko kan opnås ved optimal anvendelse
af informationsdeling.
Side 5 af 54
Vi vil ikke komme ind på isolationspatienters og de pårørendes perspektiv på problemet, da det
ikke er relevant i forhold til det tværfaglige samarbejde og kommunikation mellem BA og HA.
Af samme grund og på grund af opgavens omfang, vil vi afgrænse os og ikke beskæftige os med
de Etiske dilemmaer der måtte forekomme i forhold til de forlængede diagnosticeringstider.
Endelig indgår patientens psykiske tilstand forårsaget af isolationen heller ikke, idet den ikke vil
have nogen betydning i forhold til det tværfaglige samarbejde.
1.4. Problemformulering
Hvordan oplever de involverede parter det tværfaglige samarbejde og kommunikation omkring
isolationspatienter på Hospital X, og hvordan kan disse oplevelser analyseret ved hjælp af teori
om tværfagligt samarbejde, vidensdeling, kommunikation, magthierarki, ansvar og roller bidrage
til en kvalitetsforbedring ved overdragelse af isolationspatienter på Hospital X?
1.5. Nøglebegreber
Ved ’’involverede parter’’ mener vi: radiograf, portør, sygeplejerske og læge på henholdsvis
billeddiagnostisk afdeling og den henvisende afdeling.
Ved ’’samarbejdet og kommunikation’’ mener vi: samarbejde og kommunikation omkring
isolationspatienters koordinering før, under og efter røntgenundersøgelser.
Ved ’’Hospital X’’ mener vi: billeddiagnostisk afdeling og hovedafdeling, hvor patienten er
indlagt.
2. Litteratursøgning og litteraturudvælgelse
Opgavedispositionen indeholder følgende elementer: Problemformulering besvares ved hjælp af
den kvalitative forskningsmetode og semistrukturerede interviews. I metodeafsnittet diskuteres
og redegøres der for tankeprocesser vedrørende den kvalitative metode, interviewguide med
spørgsmål, deltagere med stillingsbetegnelse, udførelse af interviewet med rum og miljø samt
den endelige transskribering. Derudover vil der i analysemetoden blive redegjort for den
fænomenologiske og den hermeneutiske retning. De fænomenologiske og hermeneutiske
videnskabsteorier anvendes til at bearbejde og tolke i henholdsvis transskriberings- og
tolkningsproces af data. Etiske problemstillinger bliver også præsenteret. Relevante teoretiske
begreber beskrives og tages i brug til bearbejdning af den indsamlede empiri. I
diskussionsafsnittet sættes der fokus på: hvordan teorien kan forstås og anvendes i opgavens
Side 6 af 54
sammenhæng, resultater af opgaven samt den brugte metode for bl.a. validitet og overførbarhed
af projektet.
Afslutningsvis vil opgaven indeholde en konklusion, og i perspektiveringsafsnittet udtænkes,
hvad den opnåede viden fra opgaven kan bruges til fremadrettet.
2.1. Litteraturudvælgelse
Inspiration til litteratursøgningsprocessen er baseret på Lindahl og Juhls spørgsmål til
litteratursøgning. Spørgsmålene beskriver de overvejelser, en opgaves litteratursøgning
indebærer. Disse kritiske spørgsmål er angivet nedenfor i figur 2 (14)
1. Hvilke områder skal søgningen vedrøre?
2. Hvilke spørgsmål skal litteraturen, der søges til opgaven, besvare?
3. Hvilken type af viden søger jeg til opgaven?
4. Hvor mange delelementer skal fokusområdet deles op i, og hvem skal de omhandle?
5. Hvilke undersøgelsestyper skal der bruges til at belyse fokusområdet?
6. Hvad er kvalitetskriterier for opgaven, og hvor høje standarder skal der sættes for at opnå dem?
Figur 2 Lindahl og Juhls
2.2. Artikelsøgning
Ved akademisk opgaveskrivning er det helt centralt, at processen ved litteratursøgninger har den
relevante og grundige vinkel. Det er relevant at vide, hvad der allerede findes om emnet. I
princippet kendes omfanget ikke, hvorfor det kan være en lang, grundig proces (15).
Ved at holde figur 2 på side 6, som fokus for videnskabelige artikelsøgninger var der brugt
bloksøgning med disse nøgleord: Hospital isolation, Isolation in hospitals, Infection control,
infection control in hospitals, isolated for infection control, at håndtere smitterisiko og
hospitalshåndtering af smitterisiko.
PubMed, Google Scholar og Svemed er de databaser, som er blevet benyttet til videnskabelig
artikelsøgning. Processen beskrives nedenfor i figur 3
Pubmed: Filter: Review, Publication date from 2009/01/01, Humans.
Søgetekst: Isolated for infection control.
Resultatet af ovenstående var 121 hits. Der var en del relevante videnskabelige artikler, dog efter
gennemgang af abstrakt fra disse, valgte vi artiklen ”Reviewing the efficacy of infection control isolation”
på hit nr. 35 som værende præcis egnet til formålet med belysning af problemstillingerne.
Google Scholar: Filter: Siden 2010.
Søgetekst: Hospitals håndtering af smitterisiko.
Som det var tilfældet i PubMed, var der også her mange hits, og gruppen valgte ”Sundhedspersonales
opfattelser og håndtering af smitterisiko” – et kvalitativt studie, hvilket lå som hit nr.1. Grunden til denne
Side 7 af 54
selektion var, at masterprojektet berørte vores problemstillinger.
Svemed gav ingen navneværdige hits, som kunne hjælpe med at belyse nogle vinkler på
problemstillingerne.
Figur 3 artikelsøgningsprocessen
Vi har også anvendt kædesøgning, og her har vi bl.a. brugt Jensens masterprojekt
”Sundhedspersonales opfattelser og håndtering af smitterisiko” og infektionshygiejnisk
vejledning fra Rigshospitalets vip portal.
2.3. Bøger
Litteraturen anvendt i denne opgave er valgt med en vinkel af sund skepsis. Der er blevet sat
spørgsmålstegn ved forfatternes akademiske akkreditiver samt bogens indholdsmæssige
brugbarhed i relationen til opgaven. Metode- og teoribøger vælges på baggrund af deres
anvendelighed til besvarelsen af opgavens metode- samt analyseafsnit. Metodebøgerne
præsenterer forskningsmetodologien, såsom kvalitative og kvantitative metoder samt
videnskabsteorier og analysemetoder. Teoribøgerne anvendt til teoriafsnittet og analyseafsnittet
repræsenterer teorier til besvarelse af problemformuleringen.
Nedenfor præsenteres de bøger anvendt i opgaven:
Sundhedsvæsenet på tværs - opgaver, organisation og regulering (2009) er redigeret af Marie
Danielsen, projektkoordinator i ledelsesdiplomuddannelser ved Aarhus Universitet. Hun er
sygeplejerske med Master i Public Management. Bogen er valgt til opgaven med henblik på at
belyse emner såsom sundhedsloven, patientrettigheder, tværfagligt sammenarbejde, og
sammenhængende patientforløb. Disse aktuelle emner berører opgavens centrale begreber.
Forståelse for teorien bag disse begreber belyses, fremhæves og bearbejdes sprogligt på
lægmandsniveauet. Specielt de lovtekster, som ellers er svære at tyde fuldstændig.
Effektivitet i sundhedsvæsenet: samarbejde, fleksibilitet og kvalitet (2012), er skrevet af
Professor of Management Jody Hoffer Gittel. Hun arbejder som chief scientific officer,
Relational Coordination of Analytics, Inc. USA. Bogen berører betydningen af relationer og
koordinering i det tværfaglige samarbejde. I opgaven bruges bogen bl.a. til belysningen af
forskellige elementer, hvor det tværfaglige samarbejde ikke er optimalt fungerende.
Side 8 af 54
Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og værktøjskasse(2010), Lindal M. og Juhl C.
Bogen er anvendt i opgaven, som en vejledning til en velstruktureret opgaveskrivning. Den
faciliteter med at holde den røde tråd igennem opgaven.
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (2007), Vallgårda, dr.med. lektor ved Institut for
Folkesundhedsvidenskab.
&
Koch,
ph.d
og
dr.
phil,
professor
ved
Institut
for
Folkesundhedsvidenskab. Bogen rummer emner, der konkret beskæftiger sig med, hvordan teori
forholder sig til forskellige folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetodiske elementer bl.a.
interviews, fænomenologiske og hermeneutiske metoder. Alle disse er er højt aktuelt i opgaven.
Interview - Introduktion til et håndværk (2009), skrevet af Steinar Kvale professor i pædagogisk
psykologi ved Psykologisk Institut og leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling på Aarhus
Universitet, hvor han var leder af Center for Kvalitativ Metode. Medforfatter er Svend
Brinkmann, adjunkt og Ph.d. fra samme Psykologisk Institut i Århus. Bogen dækker mange
aspekter ved fænomenet interview og er anvendt bredt ved mange højere danske læreanstalter.
Bogen viser vejen til, at beherske forskningsinterviewet som håndværk hvor dets særkende er, at
det skal producere viden. Disse giver høj validitet hvorfor bogens anvendelse i opgaven.
Forskning om og med mennesker- forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning
(2005). Laila Launsø dr. scient.soc. og Olaf Rieper mag.scient.soc. Bogen behandler emner som
er aktuelle i opgaven såsom, videnskabsteori, forskningstyper, metodelære og kvalitetskriterier.
Alle disse emner er højaktuelle i opgaven.
Videnskabfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene (2006) skrevet af Eline Thornquist,
fysioterapeut, dr.phil. og førsteamanuensis ved Universitetet i Tromsø. Hun har erfaring fra
klinisk virksomhed, undervisning og forskning. Bogen behandler centrale videnskabsfilosofiske
traditioner såsom hermeneutik, fænomenologi, positivisme, alle aktuelle i opgaven.
Tværfagligt samarbejde – perspektiv og strategi (2010), Universitetsforlaget, Århus, 2. udgave,
3. Oplag. Tværfagligt samarbejde, Perspektiv og Strategi, er skrevet af Per Lauvås, professor i
pædagogik og Kirsti Lauvås, cand.paed.spec Oslo Universitetet. Bogen er valgt på baggrund af,
at den giver indsigt i kompleksiteten i begrebet tværfagligt samarbejdet og udfordringer der
ligger heri. Bogen berører forskellige faktorer ved begrebet og forklarer de forskellige
indfaldsvinkler til behandlings af disse.
Side 9 af 54
Vidensdeling- perspektiver, problemer og praksis (2004), er skrevet af Peter Holdt Christensen,
Ph.d og adjunk ved Handelshøjskolen i København, med speciale i ledelse i vidensintensive
virksomheder i dynamiske omgivelser. Bogen fokuserer på udnyttelsen af eksisterende viden
frem for skabelse af ny viden. I opgaven bruges bogen for at behandle problemer med håndtering
af hensigtsmæssig vidensdeling. Der er de forskellige faktorer med henblik på deling af viden,
såsom misforståelse, tavshed, manglende muligheder og vilje for vidensdeling.
Kommunikasjon i relasjoner-Samhandling, konfliktløsning, etikk (2007), er skrevet af Hilde Eide
sygeplejerske og cand.polit. og højskolelektor i psykologi i Norge og Tom Eide forsker, dr. Phil.
Bogen belyser mange aspekter af kommunikation, såsom verbale, non- verbale og digital
kommunikation. Bogen behandler informationsudøvelse i den sundhedsprofessionelle verden og
berører faktorer, konsekvenser og vigtigheden af, at informerer korrekte.
3. Analysemetode
Projektet tager udgangspunkt i den kvalitative forskningsmetode, med udgangspunkt i
hermeneutik og fænomenologi som indfaldsvinkel. Den fænomenologiske tilgang er udnyttet til
delelementer af empiri behandlings processen i projektet. Hermeneutisk teori anvendt, for at
opnå ny forforståelse og forståelse, om fænomener som er afgørende for at fortolke empirien.
3.1. Hermeneutik og hermeneutiske Cirkler
Forståelse, forforståelse, situation, horisont, samt horisontsammensmeltning er begreber som
Gadamer anvender i hans hermeneutiske teori. Forforståelse af fænomener er altid til stede hos
forskeren og den anvendes i høj grad til opnå en ny forståelse. Derfor kan der ikke tales om
objektivforskning (16).
For at fortolke tekster anvendes den hermeneutiske cirkel. Der findes tre traditioner inden for den
hermeneutiske cirkel: den klassiske som har til formål at finde sandhedsindhold i teksten.
Schleiermacher & Dilthey hermeneutiske cirkel, som tager udgangspunkt i at teksten refererer
tilbage til den særlige karakteristika ved menneskelig handling og betydningen af menneskelig
handling.
Den moderne, som bygger på Heidegger & Gadamers teori har til formål at fremstille universale
betingelser for forståelsen (16).
Side 10 af 54
Den moderne hermeneutiske cirkel kan forklares således: Processen omkring igangværende
forforståelse, udløser en fortolkning hver gang den hermeneutiske cirkels nulpunkt passeres.
Derved sættes der fokus på en ny horisontal udviklingsmulighed, som nu er gjort af den ny
forforståelse. Med andre ord: Al forståelse har et simpelt forståelsesperspektiv, som ved hver
cirkels afslutning danner rammen for en ny forforståelse. Dette benævnes som horisont. Jo større
horisonten er, jo større bliver både forståelse og forforståelse.
Horisontsammensmeltning sker når vi sætter os i stedet for et andet menneske. Det betyder ikke
at vi kan skabe fuldstændige samme forståelse af fænomenet. Fordi vi har en anden forforståelse
som vi tager udgangspunkt i, hvilket giver en helt tredje måde at anskue fænomenet på.
Horisontsammensmeltning i opgaven sker hovedsageligt, når der analyseres på den indsamlede
empiri. Derved sættes forforståelsen på spil, i fortolkningsprocessen. Det vil medføre ny viden,
som der derefter stilles nye spørgsmål til, hvorefter der sker en sammensmeltning (16). Objektet
og subjektet følges ad i den hermeneutiske cirkel. En forsker kan ikke udforske et objekt uden
sin forforståelse, for så vil forskeren ikke kunne stille interviewspørgsmålene. Det kæver en
forforståelse for at danne en forståelse af fænomener. I hermeneutiske forskning handler det ikke
om at tilsidesætte sin forforståelse men at vi som forskere skal være bevidst om vores egen
forforståelse og brug den til at opnå ny viden.(16).
Hermeneutik er anvendt i rekontekstualiseringsprocessen, for at opnår en dybere fortolkning af
resultaterne i projektet.
3.2. Fænomenologi:
Fænomenologien handler om at forskeren udelukker sin forforståelse og egeninteresse når
objektet undersøges. Husserl faderen til fænomenologien siger at man skal sætte parentes om sin
forforståelse for at undersøge fænomener på ny (17).
I analysen anvendes dekontekstualisering og rekontekstualisering. Dekontekstualisering betyder,
at teksten adskilles i meningsbærende elementer. I rekontekstualiseringsprocessen opbygges den
på ny. Begge processer styres af problemformuleringen (16). I projektet anvendes Dahlager L.
og Fredslund fire analysetrin, de første tre trin behandles i analysen og den sidste trin i
diskussionen. Se de forskelige trin i figur 4 (16) ;
1. Hele transskriberingen er læst for at danne et helhedsindtryk.
2. Meningsbærende enheder identificeres ved at kategorisere transskriptionen, der fortages ikke
Side 11 af 54
fortolkning på dette trin, men ses på hvad teksten siger.
3. Operationalisering gøres ved, at kategorier inddeles eller sammensættes, så der dannes
meningsbærende enheder.
4. Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning, her bliver kategorier sammenlagt på ny så
problemformulering kan besvares
Figur 4 Dahlager L. og Fredslund fire analysetrin
3.3. Interviewdeltagere
Der er brugt selektiv udvælgelse, idet informanterne skulle være i besiddelse af nogle
egenskaber, de skulle være involveret i isolationspatienters forløb, og have ekspertise og erfaring
inden for feltet. Der er brugt strategisk udvælgelsesmetode med maksimal variation, p.g.a
forskningsinterviewets
kvalitative
indfaldsvinkel.
Strategisk udvælgelsesmetode
skaber
rammer for at fænomenet belyses fra flere vinkler og dermed anskueliggør nuancerne i
fænomenet (18).
Udvælgelsen af informanter var desuden præget af sneboldmetoden(18). Sneboldmetoden er en
måde hvorpå man identificere de informationsrige informanter. Det sker ved at kontakte personer
i organisationen som har interne kendeskab til personalet, og kan formidle kontakt til dem.
Metoden er brugt fordi vi ikke var i besiddelse af det nødvendige viden og midler til direkte at
kontakte de rette informanter på Hospital X. Kontaktpersonen på Hospital X var behjælpelig
med at udpege de relevante informanter. Dette var en garant for at informanter havde den
nødvendige viden inden for feltet samt erfaringer og ekspertise med isolationspatienters forløb
på afdelingen. Ulempen i sådan en udvælgelses proces er at kontaktpersonen i Hospital X kunne
have egen interesse i at vælge nogle informanter, frem for andre. Der er fortaget interview af
ansatte indenfor alle professionerne, som er direkte involveret i isolationspatienters
billedediagnosticering for at give en ligelig og nuanceret illustration af problemet. Dette omfatter
læger, sygeplejerske, radiograf og portør.
3.4. Interviewguide
Grundet opgavens kvalitative tilgang er der valgt det kvalitative forskningsinterview som metode
til at indsamle empiri. Det kvalitative forskningsinterview har til formål at indsamle skildringer
af den interviewedes livsverden med det formål at fremstille og fortolke fænomener ud fra den
interviewedes verdensforståelse (19).
Interviewforløbet kan struktureres ved hjælp af en interviewguide. Guiden kan bestå af temaer
som diskuteres mellem interviewer og informant eller bestå af spørgsmål til informanten. I det
Side 12 af 54
semistrukturerede interview, interviewspørgsmålene; de overordnede og underordnede opbygges
ved hjælp af forskningsspørgsmålet, som er baseret på et bestemt emne (19). Der er flere
faktorer, som har indflydelse på interviewudfaldet, selv når man anvender meget strukturerede
spørgsmål. Alt efter; spørgsmålstype, det man spørger til og hvilken måde man spørger på, vil
det have indflydelse på hvilket svar der kommer ud, hvilken drejning interviewet tager og
kvaliteten af interviewet generelt. Kvale siger at: to personer som benytter samme
interviewguide kan få to forskelige resultater ved den samme tema (19).
Interviewguiden i projektet er inspireret af Kvales model. Forskningsspørgsmålene er formuleret
på et akademiske sprog, som indeholder en tematik. I vores interviewguide er der konstrueret
nogle forskningsspørgsmål, som er baseret på et af vores fire teoretiske perspektiver: tværfaglig
samarbejde, kommunikation, magthierarki og vidensdeling. Ud fra forskningsspørgsmålene er
der lavet nogle hovedspørgsmål, det er de konkrete spørgsmål, der blev stillet til informanterne.
Interviewspørgsmålene er forsøgt formuleret i et letforståeligt hverdagssprog, som er dynamisk
og kan derved fremme et positivt samspil. Hovedspørgsmålene har en mere åben karakter, der
giver den interviewede mulighed for at frembringe en spontan fortælling om fænomenerne. Den
spontane fortælling giver mulighed for at forståelse, forforståelse, følelser, meninger og
erfaringer hos informanten om fænomenet frembringes. Derved kan fænomenerne iagttages i den
interviewedes livsverden. Delspørgsmålene blev kun stillet, hvis informanten ikke af sig selv
besvarede hovedspørgsmålet. Delspørgsmålene har en lukket og direkte karakter, som gør det
muligt at få viden om et specifikt emne. Figur 5 er et eksempel fra vores interviewguide. Den
fulde interviewguide kan ses i bilag 3.
Forskningsspørgsmål
Spørgsmål 3 – samarbejde og
kommunikation
Hvilke oplevelser har
informanten umiddelbart med
billeddiagnostisk / henvisende
afdeling vedr. håndtering af det
tværfaglige kommunikation og
samarbejde omkring
isolationspatienter.
(Formål: Opnå viden omkring
informantens umiddelbare
holdning til det tværfaglige
samarbejde)
Interview/ hovedspørgsmål
Hvordan oplever du det
tværprofessionelle samarbejde og
kommunikation omkring
kommunikationen om
isolationspatienter?
-
-
Delspørgsmål
Hvordan foregår
kommunikationen
mellem afdelingerne om
den enkelte
isolationspatient?
Hvordan oplever du dette
samarbejde?
Hvad fungerer godt, hvad
fungerer mindre godt –
her tænkes både på din
fagprofessionelle opgave
og på
isolationspatienten?
Figur 5 et eksampel fra vores interviewguide som er inspireret af Kvales model med forsknings, dels og
hovedspørgsmål.
Side 13 af 54
Interviewguiden begynder med et indledende spørgsmål, som har til formål at give den
interviewede mulighed for at starte der, hvor vedkommende synes, det er vigtigst i forhold til
emnet. Her er et eksempel fra interviewguiden:
”Hvor længe har du været radiograf i
billeddiagnostisk afdeling, og hvor længe har du arbejdet med isolationspatienter, særligt tænkes
på det praktiske procedure før, under og efter røntgenundersøgelsen? (Bilag 3.) ”
Den første del giver mulighed for personen kan præsentere sig, og den anden del giver mulighed
for at spørge til alle aspekter ved fænomenet.
Idet vi har anvendt semistruktureret interview, har vi haft mulighed for at springe i rækkefølgen
af interviewspørgsmål, og derved kunne vi stille opfølgende spørgsmål til det, der blev sagt. Et
opfølgende spørgsmål vil give mulighed for dybere og mere nuancerede svar. Det kræver
selvfølelig aktiv lytning. Under interviewet har vi desuden været opmærksomme på verbal og
nonverbal kommunikation.
3.5. Interviewudførelse
Dette afsnit har fokus på de forskellige teorier, begreber og værktøjer, som er anvendt for at
udføre interviewene i praksis samt en redegørelse af de fænomenologiske og hermeneutiske
metoder i interviewsituationen.
Gruppens forforståelse før interviewet var præget af de læste teorier omkring samarbejde,
kommunikation, magthierarki og vidensdeling samt gruppemedlemmernes praktikforløb som
radiografstuderende på forskellige billedediagnostiske afdelinger.
Vores forståelse af teorien var med til at danne en forforståelse af, at et optimering af
kommunikation, vidensdeling og klarlægning af roller kunne forbedre det tværfaglige
samarbejde. Derfor problemer omkring tværfaglige samarbejde kan findes i en mangelfuld
kommunikation, vidensdeling og uklarhed omkring roller mellem personalet på Hospital X.
Formålet med interviewene var at opnå viden om, hvordan personalet på HA og BA oplevede
den tværfaglige samarbejde og kommunikation. Dette skulle opnås gennem et semistruktureret
interview ved at indhente skildringer af informantens livsverden baseret på fænomenologisk
filosofi. De indhentede data fra interviewet skulle bruges med henblik på en senere fortolkning
og analyse af de beskrivende fænomeners betydning, baseret på hermeneutisk filosofi (19).
Side 14 af 54
Det semistrukturerede interview er tæt på en dagligdags samtale. Samtalen er en grundlæggende
form for det menneskelige sammenspil. Under interviewet forekommer, sammenspil mellem
interviewer og den interviewede som skaber en interesse for genstanden. Interviewer får dermed
mulighed for at sætte spørgsmålstegn og forholde sig undrende til fænomenet. Den interviewede
besvarer spørgsmål, som bidrager til den nye viden hos interviewer, som giver mulighed for at
stille flere spørgsmål. Samtalen er helt grundlæggende for at lære folk at kende, for at få
information og viden om deres oplevelser, følelser, holdninger og meninger til det miljø de
færdes i, samt til specifikke problemstillinger. Ulempen ved interview som metode er, at
datakvaliteten er afhængig af den interviewedes viden omkring emnet og hvad vedkommende
kan huske i interviewsituationen (18).
I interviewsamtalen stilles der spørgsmålstegn ved arbejdsgangen på tværs af sektorer om
isolationspatienter, og der lyttes til, hvad den interviewede selv har at sige om et specifikt emne.
Intervieweren lytter både til drømme, frygt og håb. Kort sagt hører intervieweren alle
synspunkter og meninger, som den interviewede har at tilføje. Under disse seancer kan der være
mange informationer, som til slut skal transskriberes, fragmenteres og meningskondenseres, da
ikke alle informationer kan bruges uden at blive bearbejdet først for at danne en sammenhæng på
tværs af de forskellige interview (19).
Fundamentet for at indhente data af høj kvalitet ligger i at intervieweren skal skabe trygge
rammer således informanten få mulighed for at tale frit om det berørte emner (18).
Fremgangsmåde:
I starten af hvert interview er der givet en kort redegørelse af interviewets formål. Alle
informanter blev informeret omkring de etiske retningslinjer. De interviewede fik lov til at læse,
stille spørgsmål til og skrive under på dokumentet informeret samtykke (Bilag 1.). Interviewene
blev lydoptaget og transskriberet efterfølgende. Gruppen havde valgt at transskriptionerne ikke
skulle læses igennem af informanterne, idet opfølgende interviews ikke syntes at være mulige,
grundet ressourcemangel på afdelingerne. Af hensyn til validiteten af det transskriberede data,
indsamlede gruppen kontaktoplysninger på informanter ved interviewenes udførelse. Dette
skulle muliggøre indhentning af supplerende data ved behov.
Der deltog to gruppemedlemmer ved interviewende på nær ved det første interview. Det ene
gruppemedlem skulle stille spørgsmål til den interviewede. Det andet gruppemedlem skulle
Side 15 af 54
primært observere interviewsituationen og sørge for at alle emner i interviewguiden berøres.
Gruppen fandt dette nødvendigt efter evaluering på det første udførte interview. Dette skyldtes
mangelende erfaring som interviewere.
Det var forskellige gruppemedlemmer, som udførte interviewene, hvilket havde betydning for
hvordan interviewspørgsmålene blev stillet og i hvilken rækkefølge. Rækkefølgen var også
afhængig af det informanten lagde ud med. Alt efter hvad informanten syntes var vigtigt, var det
nødvendigt at springe i interviewguiden.
Under interviewet blev der anvendt forskelige spørgsmålstyper, herunder beskrives de mest
anvendte:
Vi har i starten af interviewguiden anvendt indledende spørgsmål for at giver informanten
mulighed for at starte der hvor personen synes er mest relevant for fænomenet.
Der stillet opfølgende spørgsmål for at indhente flere detaljer og forklaringer omkring
informantens svar.
Specificerende spørgsmål er brugt for at præcisere en bestemt situation, Fx ”hvad gjorde du så ”,
eller ”hvad tænkte du så ” .
Ved lange svar er der anvendt Strukturende spørgsmål for at vende tilbage til emnet på en høflig
måde.
I interviewsituationen er der desuden brugt direkte, indirekte, fortolkende spørgsmål, tavshed og
afsluttende spørgsmål.
Gruppen har valgt at sætte interviewguiden ind i et skema for at optimere overskueligheden i
interview situationen.
Interviewene forgik placeringsmæssigt i et rum som var bestemt af informanten. Gruppen havde
dog stillet krav til at der ikke måtte være andre til stede under interviewet. Dette var for at sikre
trygge rammer og kvalitet i lydoptagelserne. Intervieweren var placeret direkte over for
informanten og hjælperne var placeret ved højre eller venstre side. Det skulle sikre at interviewer
kunne anvende og observere kropsprog og mimik under interviewet. Hjælperens placering var
decentralt, fordi vi vil ikke påvirke magtbalancen for meget (18).
3.6. Transskribering
Transskription indebærer at samtaler laves om til skriftlige data, med henblik på analyse af
empirien (19). Dens resultat afhænger af kvaliteten af lydoptagelsen, erfaring hos
transskriberingspersonen, samt hvor nøjagtig transskriberingen skal være. Eksempelvis om der
Side 16 af 54
vælges at inkludere pauser, latter, underen, vrede, sorg og glæde m.m. i den færdig data. Alt
dette er bundet sammen med hvad transskriptionen skal bruges til (19).
Der skal foretages overvejelser angående hvem og hvor mange der skal transskribere (19). I
projektets henseende blev det afgjort, at interviewpersonerne selv transskriberede deres
interview. Transskriberingsetiske overvejelser indebærer anonymisering af informationer,
herunder respondenternes navn, stillingsbetegnelse og arbejdsplads. Dette pga. følsomme og
fortrolige data. Af samme grund, skal al lydoptagelse slettes og transskriberinger destruereres
efter opgavens afslutning (19). Af samme grund har vi ikke vedlagt de fulde transskriptioner,
men nøjes med udvalgte citater i opgaven.
Meningskategorisering inddeles i åbne og fokuseret kodning. Åben kodning er, hvis man skal
analysere en tekst for at begrebsliggøre og kategorisere (19). Fokuseret kodning er en gradvis
flytning fra deskriptiv til teoretiske niveauer og benyttes ved arbejde med et udtømt materiale.
Da alt det relevante er blevet benyttet. (19).
3.7. Etiske betrækninger
Gruppen har i interviewsituationen lagt sig tæt op af retningslinjer for Radiografrådets, Etik for
Radiografer i Danmark (20). Alle respondenter behandles med fuld forståelse og respekt for
deres og deres kollegaers faglighed. Desuden har gruppen ved interviewets før- og efterfase,
gjort sig indforstået med overholdelsen af de retningslinjer for Radiografrådets, forskrifter for
god praksis ved udvikling og forskning indenfor radiografi. Disse overvejelser drejer sig bl.a.
om:
a) Deltagelsen i interviewet er frivillig og der garanteres anonymitet for alle de involverede.
b) Der underskrives informeret samtykke. (Bilag 1)
c) Mulighed for at trække sig fra interviewet, hvis respondenten skulle føle behov for det.
d) Transskriberingen og lydoptagelsen vil blive destrueret ved afslutning af opgaven.
Desuden har gruppen taget uformelle etiske overvejelser såsom; vi bestræber os for at udvise stor
taknemlighed for at komme ind i informantens livsverden. Tidspunktet for interviewet blev
bestemt af informanten selv.
4. Teori generelt
I dette afsnit gives præsentation af den anvendte teori og teoretiske begreber samt begrundelse
for teoriens væsentlighed i forhold til analyse af empirien i en kondenseret form. Begreberne
tværfaglige samarbejde, kommunikation, magthierarki samt vidensdeling er midtpunktet i det
Side 17 af 54
kommende teoriafsnit. Teorien vil blive uddybet yderligere ved ” Teori analyse og præsentation
af empiri” afsnittet.
4.1. Tværfaglig samarbejde
Til analyse af empirien anvender vi begreberne funktionel differentiering og krydsdisciplinært
samarbejde, til bearbejdning af tværfagligt samarbejde på afdelingerne. Funktionel
differentiering ses som en opdeling af opgaver, indbyrdes i et assigneret hold. Det indebærer, at
hvert individ på holdet har ansvaret for at mestre opgaver så godt så muligt. Krydsdisciplinært
samarbejde forstås sådan at forskellige faggrupper takler en opgave i fællesskab, da ingen af
faggrupperne kan løse opgaven enkeltvis (21)&(22). Begrebet relationel koordinering
indeholdende fælles mål, fælles viden og gensidig respekt, behandles med henblik på, hvad de
forskellige elementer i koordinering af tværfagligt samarbejde indebærer (11). Overstående
begreber er centrale ved analyse af de forskellige faggruppers oplevelse af effektivitet i det
tværfaglige samarbejde med kvaliteten til følge.
4.2. Kommunikation
Med udgangspunkt i Lauvås & Lauvås og Eide & Eides teorier vil begreber inden for
kommunikationen, såsom aktiv lytning, verbal, nonverbal, samt metakommunikation, blive
præsenteret. Kommunikationen er vigtigt som udgangspunkt for en professionel dialog blandt
fagpersoner i det tværfagligsamarbejde.
4.3. Magthierarki
Magthierarki er med til at opretholde en hospitalsorganisation og fremme orden og
overskuelighed (21). Ifølge Lauvås og Lauvås rollefordeling, rolleforventninger, ansvar og
mangfoldighed af professioner i en hierarkisk præget organisation som hospitaler, har betydning
for den tværfaglige samarbejde og kommunikation. Derfor er det interessant og analysere
empirien i henhold til Lauvås & Lauvås teorier for at identificerer mulige problemer, som er
forbundet med magthierarkiske forhold i Hospital X.
4.4. Vidensdeling
Der benyttes Christiansens teorier omkring objektbaseret og disciplineret vidensdeling (13).
Gittels teori omkring specialisering og koordinering er udnyttet i analysen. Disse teorier er
væsentlige for projektet. Idet sundhedspersonalets oplevelser af egne og kollegaernes
Side 18 af 54
arbejdsopgaver, samt specialisering og koordinering ved isolationspatienter kan påvirke
samarbejde og kommunikationen mellem afdelingerne.
5. Teori analyse og præsentation af empiri
I det efterfølgende afsnit, præsenteres og analyseres det indsamlede empiri. Analysen foretages
på baggrund af de relevante teoretiske aspekter som er præsenteret i teoriafsnittet.
5.1. Tværfaglig samarbejde
I analysen af empirien for tværfagligt samarbejde, vil der blev anvendt teorier fra Lauvås og
Lauvås samt Marie Danielsen. Vi vil berører emner og begreber, såsom funktionelle
differentiering, krydsdisciplinære tværfaglighed, relationel koordinering og rollefordeling.
Teorierne inddrages sideløbende med empirien.
I sundhedsvæsnet er der kommet øget bevidsthed om de mange fordele ved tværfagligt
samarbejde, med en forbedring af kvaliteten til følge. Den tidligere model, med den kumulative
værdi af adskilte indsatser fra de involverede faggrupper, medfører kvalitetsproblemer, da der
manglede fælles mål og værdier. På baggrund af ovenstående er der øget fokus på udnyttelsen af
den fleksibilitet og forbedring af kvalitet, som tværfaglighed mellem faggrupper medfører (23)
I det moderne sundhedsvæsen er tværfagligt samarbejde en nødvendighed, og omhandler
arbejds- former og -opgaver og praktiseres på forskellige niveauer. Det tværfagligt samarbejde
skaber høj kvalitet i ydelserne (23).
For Borger/patienter forbindes begrebet med service af høj kvalitet og helhedsrelateret
behandling. For de ansatte forbindes begrebet med, at deres kompetencer samles og udnyttes på
sådan en måde, at det samlede resultater medfører ydelser af høj kvalitet. Desuden giver begrebet
de ansatte en oplevelse af, at miljøet på arbejdspladserne er rummeligt, interessant, og
inspirerende, samt at det giver arbejdsglæde (21)& (23).
Funktionel differentiering er en konsekvens af den øgede specialisering af arbejdsfunktioner i
sundhedsvæsnet, som har gjort tværfagligt samarbejde til en nødvendighed(21).
Arbejdsopgaverne er blevet meget specialiseret og funktionsdifferentiering er forhøjet til sådan
en yderlighed, at håndtering og sammenhængen af tværfagligt samarbejde er blevet relativt
udfordrende (21). I disse forhold, uddelegeres opgaverne således, at hvert led har ansvar for at
Side 19 af 54
udføre arbejdet efter bedste evne. Det betyder så, ved at funktionsdifferentiere opgaverne,
belastes hjælpesystemerne mindre, og dermed bruges ens kompetencer netop til at koncentrere
sig om egne særlige opgaver (21)
”Hvis patienten skal til røntgen, så skriver jeg en ordination og skriver et notat (red. i OPUS) til
sygeplejersken. Det er bare det. Sygeplejerskeren giver beskeden videre og efter min oplevelse,
fungerer samarbejdet på afdelingen meget tilfredsstillende. ” (Citat: Læge)
Citatet beskriver forholdet mellem lægens og sygeplejerskens arbejdsfordeling. Citatet bekræfter
den funktionelle differentieringsteori om fagspecialisering. Lægen signalerer, at han ikke har
noget at gøre med, hvordan og hvorledes patienten kommer til røntgenundersøgelse. Han
forholder sig kun til sit eget specielle kompetenceområde. Det bekræftes også af teorien om
funktionel differencering. Dermed belastes det system, som han har sit speciale i, ikke af det
videre behandlingsforløb. Ved at hjælpefunktionerne differentieres, fordeles arbejdet i flere
delopgaver (21). Det vil sige det videre arbejde fortages, med minimal indbyrdes kontakt mellem
sygeplejersken og lægen. Det næste skridt, er koordinering af isolationspatientens
røntgenundersøgelse, hvilke overtages af sygeplejerskeren, som har sine kompetencer på
området. Begge arbejder sammen om patienten, hvilke er nødvendigt for at patienten kan blive
røntgenfotograferet, men de arbejder med hver deres specielle funktion. Denne arbejdsfordeling
og fagspecialisering bekræfter teorien om, at funktionsdifferencering gør tværfagligt samarbejdet
nødvendigt (21).
Det
tværfaglige
samarbejde,
praktiseres
i
forskellige
niveauer:
multidisciplinært,
interdisciplinært, transdisciplinært og krydsdisciplinært. Hospital X anvendes krydsdisciplinære
tværfaglighed, som betyder, at opgaveløsninger søges ved, at de involverede faggrupper
vidensdeler og arbejder sammen, da ingen af faggrupper kan løse opgaven selvstændigt (22).
”Ja, hvad er arbejdsopgaver. Det er jo, at vi afleverer patienten og så går vi. Så det jeg tænker,
det er jo, at de skal også kunne håndtere den her isolationspatient. Selvfølgelige skal de (red.
røntgen afdeling) have en viden om præcis hvad for en isolationsregime. Den her overlevering er
faktisk rigtig vigtig, tænker jeg. ” (Citat: sygeplejersker 2)
”De (red. stamafdeling) skal i hvert fald sørge for, hvis de sender en patient til røntgen
undersøgelse, at vi får besked ikke. De informerer at det er en isolationspatient, selvfølgelig også
Side 20 af 54
hvorfor patienten er isoleret, alt efter indikation ikke. På den måde kan vi udføre undersøgelsen
efter hensigten. ” (Citat: Radiograf)
De to informanters tværfaglige samarbejde korresponderer bedst med den krydsdisciplinære
tværfaglighed. Hver informant har en klar forestilling om, hvor arbejdsskellet ligger og
overtræder det ikke. Begge arbejder i overensstemmelse med hvad der skal til, for at opgaven
løses optimalt, her at isolationspatienten kan røntgenfotograferes, samtidig med at
forholdsreglerne for isolationspatienten overholdes. Sygeplejerske 2 har ikke kompetencen til at
kunne foretage røntgen undersøgelsen selv. Dette er en af radiografens kerneområder. At gøre
isolationspatienten klar, så patienten kan transporteres ned til røntgen, det er en del af
sygeplejerskerens kernefaglighed. Dvs. opgaven skal løses tværfagligt. Desuden besidder hun
viden om, hvordan isolationspatienten skal håndteres og denne krydsdisciplinære viden er ifølge
teorien central for et vellykket arbejde (22).
Sygeplejerske 2 giver radiografen de informationer han har bruge for vedrørende
isolationspatienten, hun kommunikerer sin viden til radiografen. Resultatet af dette
krydsdisciplinære tværfaglige samarbejde bliver godt, da begge informanter samarbejder om den
samme opgave og behersker deres egen kernefaglighed. I modsætning til ovenstående, dvs. når
parterne ikke magter at arbejde krydsdisciplinært, vil udfaldet af arbejdet gå i negativ retning.
Sygeplejerske 1 siger:
” Så ja, men selvfølgelig hver gang vi har en patient som har været i isolation, og vi ikke har fået
besked, så skrives en utilsigtet hændelse eller en afvigelsesrapport. ” (Citat: Sygeplejeske 1)
” Så hvis vi laver en aftale med afdeling, du må godt sende patienten kl 10, så hvis de kommer kl
10 så er det godt, men hvis de glemmer og så ja, vi skal ringe til dem, og vente, og så ved man
ikke hvornår de kommer, så skal man lade en akut skannerum stå tom. ” (Citat; Radiograf)
Begge informanters perception af det tværfaglige samarbejde er, at det ikke fungerer efter
hensigten. For at krydsdisciplinært samarbejde kommer til at fungere optimalt, skal hvert led i
kæden klare deres del af arbejdet, samt at alle samarbejdsparter vidensdeler (22).
Det er indlysende, at radiografen er afhængig af, at stamafdelingen sender isolationspatienten
ned til røntgen, før radiografen kan fuldføre sit arbejde. I og med at stamafdelingen ikke deler
deres viden med røntgenafdelingen giver det anledning til ”en utilsigtet hændelse eller en
Side 21 af 54
afvigelsesrapport”. Den kumulative effekt af den rigtige måde at samarbejde krydsdisciplinært
på ville resultere i, at ressourcespildet elimineres. Citaterne tydeliggør, at den krydsdisciplinære
tværfaglighed fungerer bedst, hvis parterne arbejder sammen om opgaven, imens man fuldfører
sin egen del af arbejdet- samt videregiver de relevante informationer til de(n) rigtige person(er)
(22).
Relationel koordinering afspejler sig i kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen. Begrebet
har fokus på hvordan koordinering af arbejdet mellem de ansatte bidrager positivt på resultatet af
opgaven.
Specialisering skaber kvalitet, desværre også afstand og fragmentering i en organisation (11).
Det stiller krav til det tværfaglige samarbejde. Hvis samarbejdet er baseret på fælles mål, fælles
viden og gensidig respekt, vil kommunikationen mellem faggrupperne være hyppigere, rettidige,
præcise
og mere
fokuserede
på
problemløsning.
Det
resulterer
i
en
bæredygtig
ressourceudnyttelse og patientbehandling af høj kvalitet. Manglen på fælles mål, fælles viden og
gensidig
respekt,
gør
kommunikationen
forsinket
og
uklar.
Dermed
tilsidesættes
problemløsningen, og man er mere fokuseret på at pege fingre af hinanden. Løsningen på
koordinationsproblemerne ligger i relationen mellem sundhedspersonalet. En god relation er
fundamentet for den kommunikation, som skal få koordineringen til at fungere (11). Fælles mål,
fælles viden og gensidig respekt for hinandens fagkompetencer er de centrale elementer i
begrebet.
”Ja men det lykkes jo, når jeg ringer ned og siger til dem at det er en isoleret patient også nogen
gang så holder man patienten tilbage, så glider det af sig selv. ” (Citat: Portør)
”Fordi så få vi talt sammen om hvornår man tager patienten og hvis alle er enig, så venter vi
med at rykke og tager man det, som det sidste patient. Det er meget lettere at have med at gør. ”
(Citat: Radiograf)
De ovenstående citater beviser, at koordinering af arbejdet har stor betydning for udfaldet af det
tværfaglige samarbejdes resultat. Begge medarbejdere har en indforstået viden om deres egne
arbejdsområder og ligeledes om modpartens faglighed. I og med de kommunikerer med
stamafdeling om, at koordinere deres arbejdet således, at patienten kan hentes på et bestemt
tidspunkt, harmonerer det meget godt med Gittels teori om kvaliteten af arbejdet er en funktion
af koordination. Resultatet heraf bekræfter Gittels teori om, at hvis det tværfaglige samarbejde
Side 22 af 54
baseres på fælles mål, fælles viden og gensidig respekt vil kommunikationen og koordineringen
af arbejdet være optimal. Dette vil så resulterer i, at patienten får behandling af høj kvalitet.
Nedenstående citater understreger, at hvis ovenstående elementer mangler, vil kvaliteten af
arbejdsresultatet blive forringet.
”Stamafdelinger som ikke er rutineret i, at sende isolationspatienter ned til røntgen, sker der
sommetider misforståelser med. Vi har jo haft folk ned med en sådan en god gang roskildesyg
(red. smiler) som det første patient på lejet. Dette fordi radiografen først fik det at vide når
patienten var hernede. ” (Citat: Portør)
”Men nogen gange oplever man også at patienter der sendes fra nogle afdelinger, at vi
opdagede, at det var en isolations patient, vi faktisk først efter patienten har forladt
røntgenafdeling. Så det kommer an på hvad for en afdeling de kommer fra. ” (Citat: radiograf)
Citaterne klarlægger, at koordination af planlægningen af undersøgelserne ikke er fungerende
her. Ifølge ovenstående teori, kan manglende koordination i planlægning påvirke kvaliteten af
arbejdet. Både portøren og radiografen burde have fået besked om, at det er en isolationspatient.
Den begrænsede koordination kan muligvis ligge i mangel på kommunikation. Forklaring findes
i Gittels teori om relationel koordinering, som indbefatter indbyrdes afhængighed og
kommunikation mellem opgavens involverede parter. Gittel skriver, at koordinering ikke kun en
tekniske proces, men at det også er en relationel proces. Den førstnævnte omhandler indbyrdes
afhængighed mellem opgaver, hvor relations processen er indbyrdes afhængighed mellem
parterne, der er involverede i selve løsningen af opgaverne. Kvaliteten af kommunikation
afhænger af relationer og vil forgå hyppigt, præcist, rettidigt og problemløsende, hvis parterne
har fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Relationer er derfor et nøglebegreb inden for
relationel koordinering. Dermed ifølge Gittel er det kvaliteten af kommunikationen og ikke
kvantiteten som afgør om kommunikation fungerer efter hensigt (11).
En generel definition på en rolle siges at være, et sæt forventninger, som tilhører en bestemt
funktion eller stilling og hvortil er der knyttet normer samt formelle og uformelle regler. I
institutioner med en kompleksitet som hospitaler, vil rollefordeling findes som en integreret del i
den sociale struktur. Dette skal ses i lyset af, at hospitaler vil kunne realisere deres mål gennem
rollefordeling, da udvikling og ressourceudnyttelsen vil realiseres netop gennem dens rolleperson
(21).
Side 23 af 54
”Når vi skal tage billeder på sengeafdeling, så skal de (red. sengeafdeling) sørge for de ting vi
skal bruge til en isolationspatient er tilstede. For eksempel vi skal ikke tage værnetøj, klor med.
Hvis patienten er isolationspatient, så skal afdelingen sørge for alting er klar når vi kommer. Vi
kommer derop for at vi kan tage de billeder som er nødvendige. ” (Citat: Radiograf)
Radiografens citat udtrykker hans forventning om faglighed i mødet med kolleger. Lauvås og
Lauvås skriver, at der sjældent vil opstå problemer, hvis rolleforventninger realiseres. Problemer
opstår først, hvis der er uoverensstemmelse mellem rolleforventning og rolleadfærd.
Det
dominante scenarie for det tværfaglige samarbejdes faggrupper er, i kræft af at de arbejder tæt
sammen, som er tilfældet med radiograf og sygeplejeske, at rolleforventningerne bliver mere
synlige (21).
”Vi skal ikke gå rundt... Det sker nogle gange når man kommer op på afdelingen, når det er
isolation patient, så skal du gå rundt og finde sprit du ved godt, klor og sådan nogle. ” (Citat:
Radiograf)
Radiografen i citatet formulerer rolleforventninger til stamafdelingerne på en ikke så subtil
måde, hvilke giver associationer til negativt tværfagligt samarbejdet. Lauvås og Lauvås skriver,
at rolleafklaring ikke er et stagneret anliggende, men derimod en dynamisk og kontinuerlig
proces. Dvs. de involveret parter må få afklaring på deres rolle, om nødvendigt med hjælp
udefra, og dermed få en bedre udnyttelse af deres samarbejde (21). Radiografens primære
funktion er, at røntgen fotografere isolationspatienten, når han er oppe i sengeafdelingen. Han
har ikke så meget at gøre med, at lede efter diverse rengøringsmidler. Personalet i stamafdeling
kender til rengøringsreglerne omkring isolationspatienter. Hvis de to faggrupper ikke kommer til
konsensus angående deres roller og finder en måde, at bidrage konstruktivt til det tværfaglige
samarbejde, vil ydelsens kvalitet muligvis afspejle sig i en negativ retning (21).
5.2. Kommunikation
Begrebet kommunikation kommer af den latinske betegnelse ”communicare”. Kommunikation er
en dialog mellem en afsender og en modtager. Via dialogen fremmer man et budskab (24).
Kommunikationen består af to niveauer selve kommunikationen, som en måde til at bytte eller
formidlere budskaber på, og metakommunikation omhandler måden hvorpå budskaber fortolkes
(21).
Side 24 af 54
Tom Eide og Hilde Eide i bogen ”kommunikation i praksis” skelner imellem den
kommunikation man bruger i den almindelige hverdag og den kommunikation, som benyttes i en
professionel sammenhæng. Den professionelle kommunikation er mere afgrænset til de
specifikke fagområder og meget afhængig af de foreskrevne retningslinjer (24). Professionel
kommunikation i sundhedsvæsnet foregår eksempelvis mellem en læge, en sygeplejerske, en
radiograf eller en anden erhvervsfaglig person.
’’Alle herude ved, hvordan man skal kommunikere professionelt. Og hvor disse retningslinjer
findes.’’ (Citat: sygeplejerske 2)
Sygeplejersken kommer med en påstand om, at alle sundhedsfaglige personer er indforstået med,
hvordan man skal kommunikere med hinanden. Den indikerer, at hun har klare forestillinger om
hvordan kommunikationen helst skal forgår, nemlig efter et regelsæt. VIP er en portal inden for
det sundhedsfaglige informationsområde. Heri findes de fleste retningslinjer og instrukser.
”Vi har faktisk en VIP (vejledninger, instrukser, politiker) omkring tværfagligt (red. samarbejde
og) kommunikation. Der bruger vi sikker mundtlig kommunikation ISBAR (red. Identifikation,
situation, baggrund, analyse og råd). Jeg vil sige når du spørger mig, så skal vi også bruge den.
Om vi altid lige får det brugt, det tror jeg ikke på. Tingene går også stærkt en gang i mellem. ”
(Citat: sygeplejerske 2)
”Ja som jeg sagde, altså vi har fået af vide, hvordan man skal kommunikere, når man snakker
om sikker mundtlig kommunikation, hvis du ringer til en afdeling, og spørger efter f.eks.
isolationspatienter, så hvis det er rigtigt så skal man lave en sikker mundtlig kommunikation. Tit
bruger vi også tjeksvar. ” (Citat: Radiograf)
Sikker mundlig kommunikation er en af de mange former for kommunikation. Formålet er at
informationer overføres korrekt til modparten. Et af elementerne i sikker mundtlig
kommunikation er ISBAR. Det er en tjekliste for at styrke patientsikkerheden og samarbejdet
blandt sundhedspersonale. Benyttelsen af tjeklisten er fordelagtig i et miljø præget af travlhed,
hvor risiko for fejlinformationer kan opstå. Tjeklisten benyttes som støtte, for at udføre fejlfri
procedurer i kommunikation på de danske hospitaler (25).
Informanternes udtalelser belyser, at begge er indforstået med, at der skal anvendes sikker
mundtlig kommunikation, herunder ISBAR tjeklisten. Ved brugen af den undgår de, som teorien
siger, at der kan opstå muligheden for fejlinformering (25).
Side 25 af 54
Sygeplejersken nævner samtidig, at selvom der er retningslinjer i VIP, angående anvendelsen af
sikker mundlige kommunikation, er det ikke alle, der gøre brug af dette hjælpemiddel, begrundet
med travlhed på afdelingen. Det betyder, at risiko for manglende informationer omkring
isolationspatienter kan opstå ved travlhed på afdelingerne.
Fordelen ved at benytte ISBAR er at man undgå misforståelser og derigennem sikre et godt
patientforløb (25), det påpeges af radiografen. Fejlen sker i stressede situationer, hvor ISBARs
fem punkter ikke overholdes eller noget af punkterne springes over.
Verbal kommunikation er en samtaleform, hvor der kommunikeres ved det talte ord i en fælles
sprogramme. Dette sker gennem udveksling af sætninger og begreber, som foregår mellem to
eller flere faggrupper (24).
Den verbale kommunikation benævnes i andre teoribøger som digital kommunikation (21).
Telefonisk kommunikation er en form for digital kommunikation, ulempen er at man ikke får det
nonverbale med. Mange af de sundhedsprofessionelle faggrupper kommunikerer telefonisk, da
dette er mindre tidskrævende.
”Jeg mener at i de fleste tilfælde informationerne sker telefonisk. For de (red. sygeplejerske)
kommer med nogle vigtige informationer, at den eller den patient er i isolation’. Så jeg synes det
går fint på denne måde. Kommunikation er vigtigt, hvor det skal formidles præcis. ” (Citat:
læge)
Lægen fortæller, at de fleste informationer sker telefonisk og at man herved kan få vigtige
informationer om en patient på forhånd. Denne verbale form for kommunikation er med stor
fordel brugt til formidling af lægens budskab til sygeplejersken.
”Jeg synes det går, så længe de informerer os, så synes jeg det går fint og de er forstående over,
at vi ikke kan forvente tage en af deres patienter ind i et rum med det samme. Men så skal de
komme med korrekte informationer omkring patienten, så man kan planlægge dagsplanen. ”
(Citat: radiograf)
Radiografen påpeger vigtigheden af, at kommunikation skal indeholde korrekte informationer. I
dette tilfælde vil den ovenfor nævnte, ISBAR, være et godt værktøj at benytte. En professionel
kommunikation er meget afhængig af, hvor travlt man har på afdelingen. Arbejdspresset i
stressede situationer kan medføre, som Sygeplejerske 2 udtrykker, at man går lidt for hurtigt hen
Side 26 af 54
over tingene. Dette kan indskrænke og underminere det tværfaglige samarbejde. Begge
informanter udtrykker vigtigheden af korrekte informationer for deres gøremål på
arbejdspladsen. I begge situationer kan usikkerheden omkring ikke korrekte informationer
minimeres ved brugen af tjeklisten ISBAR. Rigtig kommunikation mellem faggrupper er
fundamentet for, at sundhedsfagligt medarbejder kan leve op til DDKMs målsætninger, såsom
patienttilfredsheden og den patientoplevede kvalitet af ydelsen. Borgere/patienter efterlyser
service af høj kvalitet, og deri indgår informationer vedrørende deres behandlingsforløb, hvilke
prioriteres højt (9). Endelig er der det principielle spørgsmål som rejser sig: Er ISBAR forenelig
med de to medarbejderes ønsker om sikker kommunikation? Og det må man sige ISBAR er.
Følger personalet de fem punkter i ISBAR, vil kommunikationen foregå rigtigt.
Ifølge Tom Eide og Hilde Eide kan kommunikation anvendes som et kvalitetssikringsværktøj og
på denne måde være med til at for fremskaffe ydelser af høj kvalitet i sundhedsfaglig
samarbejde. Dette kræver, at man forstår brugeren eller patientens behov, hvorved der kan ydes
hjælp, omsorg og støtte til brugeren (24).
’’Ork ja, vi gør jo alt for at sikre os en god kommunikation med de forskellige fagpersoner og
patienter også selvom vi har travlt på afdelingen, så gør vi vores bedste, det skal man ikke
udelukke. ’’ (Citat: sygeplejerske 2)
Informanten fortæller, at de gør alt for at sikre en god kommunikation, også selvom de har travlt
på afdelingen. Dog kan man ekstrapolere fra citatet, at selvom de bedste intentioner er til sted,
kan det være svært, at sikre den kan efterleves. Resultaterne kan være, at vigtige informationer
angående isolationspatienten ikke kommunikeres ned til røntgenafdelingen. Dermed vil der
ifølge teorien forekomme usikkerheder i undersøgelsen og forringe kvalitet af ydelsen.
Ifølge Tom Eide og Hilde Eide, er aktiv lytning en vigtig kommunikationsform, hvor man blandt
andet føler sig set, hørt og forstået. Den tilstand opnås gennem ”hv” spørgsmål, øjenkontakt og
kropssprog (24) . Aktiv lytning er vigtigt og medfører således at budskabet når frem til
modtageren.
’’Vi skal måske lytte mere til hinanden, og informer hinanden når vi arbejder, så bør der ikke
opstå nogen problematik, altså altid informer, informer og informer, det er vigtigt at
informationen kommer videre. Det er vigtigt vi også tænker på patienten, for det går jo også ud
over dem. ’’ (Citat: Radiograf)
Side 27 af 54
Et af de vigtigste elementer ifølge radiografen er vigtigheden af, at information når frem til
modtageren. Han tillægger information stor værdi og inddrager konsekvenser for
patientsikkerheden ved ikke at være opmærksom, når man kommunikerer. Kommunikation via
ISBAR er med til at eliminere de problemer, som radiografen bekymer sig om.
Metakommunikation omhandler alle former for kommunikation, såsom verbal og nonverbal.
Denne
form
for
kommunikation
indebærer
faste
procedurer
og
arbejdsgange.
Metakommunikation er ofte det medie som bruges på ledelsesplan, for at kommunikere
retningslinjer og instrukser (21).
”Stamafdelingen kunne godt blive meget, meget bedre til at oplyse om tingene, så vi har et
indblik i hvad vi skal gøre når det drejer sig om isolationspatienter så vi kan planlægge vores
dagsplan. ” (Citat: Portør)
Informanten synes, at der er mangel på oplysninger om proceduren for isolationspatienter, og
selve kvaliteten af denne oplysning burde forbedres. Lauvås og Lauvås’s teori stemmer overenes
med den synsvinkel. Det ikke kommunikationsmængden som er afgørende for opgaveløsning i
praksis, men andre kommunikationsformer og andre emner end det eksisterende (21). Denne
kommunikationsform vil have positiv indvirkning på planlægning af dagsprogrammet. Dette vil
muligvis føre til forbedring mht. til kommunikationsmisforståelser, hvilken med stor
sandsynlighed resulterer i optimering af kvaliteten af ydelserne, herunder også for
isolationspatienter.
Portøren fortæller videre:
’’Det kan godt være at der er stress eller travlt på stamafdelingen, som gør at vi mangler at få
besked. Men nu er det ikke kun den ene afdeling der har travlt. Der skal ikke være undskyldning
for noget når det handler om patienter. ’’ (Citat: portør)
Portøren påpeger, at selv i travle situationer, skal kommunikation fungerer optimalt mellem
portørerne og stamafdeling. Ifølge Tom Eide og Hilde Eide kan der være forskellige årsager til,
at der er arbejdsstress på afdelingen, hvilket kan medføre, at der ikke kommunikeres optimalt.
Teorien siger dog, at rigtigheden i kommunikationen er vigtigt, selv i stressede og travle
situationer. Teorien reflekterer portørens bekymring, at det i stressede situationer kan
forekomme, at der ikke ydes den hjælp som patienter har krav på (24).
Side 28 af 54
Dette understreger hvorfor kommunikationsfærdigheder burde prioriteres i sundhedsvæsnet,
ligesom det blev pointeret i begyndelsen af kommunikationsanalysen, at i sundhedsvæsnet
figurerer kommunikation, som en vigtig faktor i det tværfaglige samarbejde.
5.3. Magthierarki ansvar og roller
Hospitalsorganisationsarbejdet foregår med et klart hierarkisk præg. Dette er både inden for
samme profession, men også tværprofessionelt. Den hierarkiske opdeling giver forståelse og
orden i organisationen, men også risikoen for, at dele af eller hele professioner ikke kommer til
udtryk eller undertrykkes. Dette skaber problemer, da undertrykkelse kan medføre
kommunikationsproblemer, som, hvis de ikke anerkendes, ikke kan løses (21).
I forlængelse af hierarkiet ligger magt, som i mange tilfælde er forbundet med noget negativt.
Med ordet magt vækkes tanker om usømmelig magtudøvelse. Uden magt vil muligheden for at
opretholde en organisation være ringe (21).
Ikke alle indrømmer, at de vil opnå magt, men alligevel søger de at komme i en magtposition og
få deres egne ønsker og behov dækket. Dette betyder, at magt ikke altid kommer verbalt til
udtryk, men kan ses ud fra handlinger (21). Det gør sig også gældende i dette tilfælde, da den
interviewede ikke giver udtryk for sin magt, men sin profilering, på trods af, at profileringen
giver magt.
Ovenstående indikerer, at man ikke decideret viser, at man er magtfuld, da der igennem tiden er
blevet opbygget en forståelse af magt, som er negativ. Folk vil gerne have magt, men vil ikke
indrømme, at de sider i en magtposition, derfor kan det ses ud fra de handlinger folk udfører og
ikke ud fra det sagte. For eksempel magtposition kan opnås ved at folk efteruddanner sig, eller
søger stillinger som indebærer magt. Med magt kommer hierarki både inden for samme
profession, men også tværprofessionelt (21).
Allerede ved præsentationen radiografen beskriver sin plads i hierarkiet:
”Jeg er
basisradiograf, faktisk er
jeg nerveintervention radiograf. Så jeg laver
nerveintervention. Jeg har en del superbrugerfunktioner, superbruger i knoglerum og
forflytningsleder for personalet, og så er jeg også nerveinventionsradiograf. ” (Citat: radiograf)
Side 29 af 54
Han fortsætter med nævne alle sine specielfunktioner, som giver ham magt, og samtidig med at
han hæver sig over standarden, i kræft af hans efteruddannelse til nerveinterventionsradiograf,
superbruger i knoglerum og forflytningsleder for personalet.
Portørfaggruppen repræsenteret af afdelingsportøren, giver også udtryk for magtpræg og
hierarkisk opdeling af hospitalsorganisationen, hvilket som nævnt tidligere kan have
konsekvenser. Disse konsekvenser kan i værste tilfælde medføre kommunikationsproblemer,
som, hvis de ikke anerkendes, ikke kan løses, både i professionen, men også i tværprofessionel
sammenhæng.
Interviewet indledes med at høre om den interviewedes stilling, hvortil den interviewede
fortæller om tidligere erhverv, og at han har været i samme faggruppe i 40 år, men forskellige
steder, hvilket ikke var, hvad der direkte blev spurgt ind til, hvilket igen er et tegn på, at god
profilering er lig med en højere rang i hierarkiet (21).
Det udtrykkes ikke i sin egentlige form, men afspejles i hans magtposition som portørformand,
og i hans uddannelse og erhvervserfaringer.
”Jeg hedder (red. Blå), jeg er portørformand her på røntgenafdelingen, og jeg har været ansat
her i 17 år 17,5 bliver det nu som portør og hvor de 15 år af dem har været som formand eller
ledende-portør eller kære børn har mange navne, så har jeg været 23 år ud på … Hospital, det
hedder … Hospital nu. Og da det jo så er 40 år og en sjat nu, jeg har været i gang med det, jeg
gør nu. ” (Citat: portør)
Igen er dette et eksempel på at mennesket af natur ikke vil fortælle, hvor meget magt det
besidder. Spørgsmålet til portøren lød på, hvad hans stilling er nu, hvortil han svarer, og
fortsætter med at beskrive hvad han har fortaget sig tidligere.
Dette var ikke en del af
spørgsmålet. Svaret viser hans erfaring, som igen indikere magt, hvilket den interviewede ikke
direkte giver udtryk for. Fordi magt i dag er negativt ladet og forbindes med magtudøvelse.
Hvorimod magtpositionen er noget positivt, hvilket gøre at portøren gerne vil fortælle om sin
stilling og den magtposition, som den indebærer.
Den hierarkiske opdeling af sundhedsorganisationen er med til at danne forståelse og mening
over organisationen. Den hierarkiske struktur kan også medføre undertrykkelse, som i sidste
ende vil medføre kommunikationsproblemer. Det kan oftest løses gennem afstemning og
forståelse af rolleforventninger mellem faggrupperne (21).
Side 30 af 54
”Hvis vi oplever noget problematisk, at den samme afdeling laver den samme fejl gang på gang,
så giver vi besked til den nærmeste leder. ” (Citat: Radiograf)
For at undgå magtkampe mellem afdelingerne, er det rigtige at gå til en leder. Hvis man derimod
efterfølgende bliver ved med at se de samme fejl dukke op, kan det overvejes, om der skal
bruges andre metoder. Ledelser kan bruges til at gøre noget ved problemerne tværprofessionelt
og præge organisationen på det organisatorisk niveau. Hvis der problemer tværprofessionelt er
det også muligt at henvende sig direkte til den enkelte (21).
”Det gør vores sekretær, men sekretæren gør det på baggrund af sygeplejersken, som kommer
og siger, hvad der skal stå, og hun har fået det af lægen. Så det er selvfølgelig en lang vej.
Lægen, sygeplejerske, sekretær. Det kan man sige er lidt 'bøvlet.' Fordi det har været 10 gange
nemmere, hvis lægen der direkte indtalte henvisningen, og ikke igennem sygeplejersken, fjollet.
Nogle gange, så tror jeg, at der går nogle informationer tabt, eller det ved jeg det går. ” (Citat:
Sygeplejerske 2)
Citatet antyder tydeligt den hierarkiprægede opgavefordeling blandt professioner på
stamafdelingen. Der er forventninger til at professioner som besidder omfattende grad af
erhvervs- og kundskabsmonopol, at være informationsrige også på andre områder, som går ud
over deres eget fagområde. Disse forventninger til en bestemt profession gennem længere tid, vil
medvirke til at professionens selvforståelse bære præg af dem. Professionen vil opfatte sig selv
som sagkyndig på området, hvor dens kundskab egentlig ikke er andet end erfaringsbaseret
viden. For røntgenafdelingen er det alfa og omega, at henvisningen er 100% i orden, da det ellers
vil betyde en risiko for smitte af personalet og patienter (21).
Gennem handling kan arbejdsprocesser og beslutninger styres og påvirkes. Magtkamp opstår
oftest, når der er to eller flere professioner med forskellige mål, som arbejder på samme opgave.
Magtposition indebærer handlefrihed hos magtudøveren (21), hvilket i allerhøjeste grad gør sig
gældende her. Når henvisende afdeling, som repræsenteres af sygeplejersken fra stamafdelingen,
har den forforståelse, at røntgenafdelingen gør patienterne til objekter, stiller dette
røntgenafdelingen i en position af afmagt, hvilket medfører en indsnævring af valgmulighederne
for røntgenafdelingen. Det er et eksempel på, at en ligeværdig profession påvirker og styrer en
anden ligeværdig professions arbejdsgang langt ud over dennes formelle magt, samtidig med at
Side 31 af 54
røntgenafdelingen stilles i et dårligt lys, hvilket også kaldes social magt. Det sker, når aktører på
samme niveau i hierarkiet udøver magt over for hinanden (21).
At patienten gøres til et objekt og ikke et subjekt, er en moralsk forkert tanke, lige meget om
man er i bunden eller toppen af hierarkiet, da en patient ikke bliver mindre menneske af at blive
indlagt. Dog er sygeplejerskens argument, at 'patienten gøres til et objekt' også gældende den
anden vej rundt fra radiografens perspektiv. På denne måde kan radiografen hævde at patienten
objektificeres af sygeplejersken i og med, der ikke videregives informationer omkring patientens
isolationstilstand.
”Nogle gange er det fordi folk, ikke helt ved, hvad det de laver. Har man en patient, som skal
rekvireres til en røntgenundersøgelse, og man beder en anden om udfylde det, så sidder en
anden eller tredje person og taster den. ” (Citat: Portør)
Dette citat er prisværdigt, da det går igen hos flere af faggrupperne, og derfor kan være et reelt
problem.
”En fyldestgørende rekvisition er vigtigere end alt det andet. Det er 'pisseligegyldigt', at folk
kommer ind med brækket ben. Man kan se på dem, når man begynder at røre ved dem og hører,
at det gør ondt. Du kan altså ikke se, hvis der kommer en TB patient eller Ebola for den sags
skyld. ” (Citat: Portør)
Med disse citater samt måden det siges på, udtrykker den interviewede en undertone af frygt for
sit eget helbred. Den interviewede gav udtryk for, at på trods af sin stilling og sine mange
arbejdsår, og dermed sin magt i hierarkiet, at det ikke var ensbetydende med, at han ville sætte
sit liv på spil. Han havde ikke skrevet under på, at hans arbejde var med livet som indsats.
”Så sent som i går har vi haft en af vores overradiografer, som ringede til stamafdelingen. Det
var ikke fair, at vi ikke havde fået besked. ” (Citat: sygeplejeske 1)
Når professioner eller aktører under social magtudøvelse ikke kan se, hvilken situation de sætter
hinanden i, kan det medføre et informationstab, hvilket er et problem for radiograferne. En
konsekvens for grupper lavest i magthierarkiet er følelser af afmagt og fremmedgørelse, som
naturligt medfører oplevelse af manglende muligheder for at påvirke deres egen arbejdssituation.
Følelsen af afmagt kan let føre til handlingslammelse. De, som befinder sig i bunden af
magthierarkiet, accepterer efterhånden omstændighederne. De protesterer ofte over selve
Side 32 af 54
arbejdssituationen og arbejdsbetingelserne, men kritiserer ikke lige så konsekvent arbejds- og
ansvarsfordelingen (21).
Hvis radiografprofessionen ikke bliver hørt, vil det føre til undertrykkelse af professionen,
hvilket kan ske, når der ikke responderes på problemet med, at stamafdelingen har sendt en
patient afsted uden at fortælle, at patienten er isoleret. Der opnår de en handlefrihed og en magt,
som egentlig ikke er tiltænkt dem, hvilket kan skabe problemer i hierarkiet. Det kan ifølge
Lauvås og Lauvås opstå grundet den magtkamp, der er mellem to eller flere professioner, da
professionerne oftest ikke har samme mål (21).
For at kunne flytte en patient til sidst på dagen, skal en læge kontaktes. Lægen står som den
højeste i hierarkiet, og beslutninger skal tages endeligt af lægen.
Aktørerne, i ledelsen, er trygge og grundfæstet rent fagligt i hierarkiet. De er klar over deres rolle
i hierarkiet samt i erhvervsrollen. Cheferne ved hvilken situation, de sætter personalet i, de har
også en klar forståelse for rollekravene til radiografen, derfor er der ikke krav til
rengøringsprisen.
”Jeg har aldrig set en regning på smitte isolationsrengøring, den kommer på chefniveau, jeg har
aldrig set den, vi har aldrig, aldrig nogensinde fået at vide, at vi skulle spare på rengøringen. ”
(Citat: sygeplejeske 1)
Kirsti Lauvås og Per Lauvås skriver, at Løchen (1976) i bogen ’Idealer og realiteter i et
psykiatrisk sykehus’ mener at faggrupper i hospitalssektorerne skal have en befæstet uddannelse,
med henblik på at styrke deres selvstændighed og samarbejde. Dette gælder især faggrupper,
som er placeret lavt i hierarkiet (21).
Det er stamafdelingen, som har den overordnede magt, når det gælder vidensdeling til
samarbejdspartner på andre afdelinger. Personalet fra stamafdelingen skal måske have en mere
befæstet uddannelse med henblik på at styrke deres selvstændighed og samarbejde.
Sygeplejerske 2 udpeger også uddannelse som en mulig løsning på samarbejdsproblemer.
”Jamen det ser jeg jo i den der plan/reform, det er første gang i al den tid jeg har været her, at
hospitalet går ind og siger, sådan skal det være, og der skulle gerne komme opbakning fra
direktionen, de har lige været oppe og præsentere sagen for centerdirektøren. Og det er en stor
forskel, for så bliver de jo forpligtet til at gå ud og gøre noget ved det. ” (Citat; sygeplejeske 1)
Side 33 af 54
Her tales om et tiltag, der skal hjælpe til at gøre noget ved problematikken omkring
isolationspatienter, dette tiltag skal inddrage alle i hierarkiet, også centerledelsen. Når der bliver
gjort noget ved et problem op gennem hele hierarkiet, er der mulighed for, at det holder, da alle
led er inddraget, og når den højeste instans kommer ind over, er muligheden for forandring
større.
”Nogen gange tror jeg, at det er fordi, man ikke helt ved hvad, man sidder og laver. Man har en
patient, og så beder man en anden om udfylde henvisningen, som i værste tilfælde kan betyde, at
man ikke får alt med i henvisningen” (Citat: portør)
Magthierarkiet gør at arbejdet uddelegeres til medarbejdere nede i hierarkiet, som ifølge portøren
helt klart er et problem. Dermed er der risiko for informationer kan gå tabt, det kan have
betydning for, om undersøgelsen kan gennemføreres eller ej.
”Alle drengene kan jo gå ind og se det samme, som jeg kan, jeg kan se lille smule mere end
dem, men de kan se dagbogen, og der kan man jo se stor set alt, men vi går ikke ind og åbner
alle og kigger på henvisninger og ser, hvad det kunne være. Er der noget, vi skal tage højde for?
Der må vi stole på vores samarbejdspartnere, radiograferne, og dem der er i rummene. Også
vores ’leverandør’, havde jeg nær sagt. Dem der leverer ’varerne’. ” (Citat: portør)
Der bliver her hentydet til kollegaerne, som ”drengene”, hvilket er et tegn på godt sammenhold i
den faggruppe, de har et stærkt fundament, da alle ved, hvad en portør arbejder med. Med dette
stærke fundament mindskes risikoen for social magtudøvelse, og dermed risikoen for, at
ligeværdige faggrupper kan styre deres arbejdsgange ud fra beslutninger, som er taget af andre
på et mangelfuldt grundlag.
5.4. Vidensdeling
Begrebet viden er en kompleks og ubegribelig størrelse. Der er et system i at vidensdeling oftest
opstår som en tilfældighed, og den har oftere en vilkårlige karakter, som i mindre grad er
systematiseret. Ulempen ved spontan vidensdeling er, at man vil anvende vidensdeling i det
øjeblik, hvor der sker fejl, eller er mangler i opgaveløsningen hos personalet for at mindske
skaderne. Fordelen ved en spontan vidensdeling er, at den er uafhængig og er ikke underlagt
kontrol og ledelse som oftere hæmmer det incitament, som allerede foreligger hos
medarbejderne. Ligevægten for vidensdeling findes derfor et sted mellem for meget struktur og
for stor tilfældighed. Udøvelse af vidensdeling i en virksomhed skal bevæger sig fra vilkårlig
Side 34 af 54
systematiseret til en systematiseret vilkårligheder, der kommer med rammer for vidensdeling i
virksomheden. Rammerne for vidensdeling skal sikre en bedre og mere gnidningsfri håndtering
af problemer ved vidensdeling i virksomheden. Problemer som at:
1. Ingen i virksomheden ved hvor de finder den viden, som skal deles.
2. Tidsnød som gøre det svært at dele viden.
3. Usikkerhed om hvilken viden, der er værdifulde, og dermed skal deles.
4. Der ingen relationer er mellem afsender af viden og modtageren (13).
Formålet med vidensdeling er at give adgang til den allerede eksisterende viden i virksomheden,
så der forhindres gentagelser med at opfinde ny viden, som allerede findes. Problemer ved
praktisering af vidensdeling skal søges i de processer, som den består af. For eksampel er
motiverne for videndeling ofte ensidigt og ses som egoistiske og økonomiske. Den gensidige
afhængighed i virksomhedens forskellige afdelinger er overset, og vidensdeling bliver i de fleste
tilfælde til en rutine sag og skaber dermed en ’’vidensklike’’, som hindrer personalets adgang til
personer de normalt ikke har adgang til. Vidensdeling gavner ofte modtageren, derfor har man
forsøgt at kompensere afsenderen økonomisk for at motivere til vidensdeling. Dermed er der
opstået et nyt dilemma, nemlig at finde frem til den bedste økonomiske kompensation for
afsenderen (13).
De formelle strukturer for vidensdeling i HA og BA følger Christiansens tabel om gensidig
afhængighed se figur 6
Faglig viden
Koordinerende viden
Objektbaseret viden
Aktiviteter forgår
Faglighed og
Tilpasning i
Unik og kortvarig
samme tid og sted
Erfaringer
handlingen
Hvordan deles viden?
Efteruddannelse
Modtager reglerne
Modtager viden fra
Oplæring og praksis
Deltager i mødet
objekt eller fra en
Deltager i handling
anden, spørg i
handlinger
Figur 6 formelle struktur for vidensdeling ved en gensidig afhængigheds forhold (13).
Arbejdsopgaver som udføres i forskellige dele af virksomheden er afhængig af hinanden, fordi
summen af aktiviteterne effektivvis skal skabe et produkt eller en serviceydelse. Afhængigheden
i virksomheden bliver ofte ikke anderkendt og accepteret. Dette giver anledning til en uklarhed
om, hvem der egentlig har behov for viden, og hvor denne viden kan indhentes (13).
Side 35 af 54
Relationel koordinering mellem afdelingerne ville optimere behandlingskvaliteten ved at
forbedre den relevante vidensdeling(11).
På trods af at vidensdeling forbedrer kvaliteten, kræves der en relation eller en form for
kompensation mellem parterne, når viden skal deles. Kompensationen kan være i form af
økonomisk kompensation og Relationen kan bestå af social og organisatorisk relation.
Relationerne sker oftere mellem kammerater end mellem kolleger. Derfor har vidensdeling i
højere grad brug for regulering end ledelsens kontrol, overvågning og sanktion. Vidensdeling i
den sociale kontekst er selvregulerende. I virksomheder er der brug for rammer, som skaber
mulighed for praktisering af vidensdeling (13).
Der kan argumenteres for, at struktureret
vidensdeling er mere problematisk end spontan vidensdeling. Vidensdelingens processen
fungerer bedre uden ledelsens indgreb. Det giver anledning til at man ser struktureret
vidensdeling som et forstyrrende element. Vidensdeling opstår ofte spontant og det fungerer ofte
udmærket. Men disse tilfældigheder kan systematiseres, så de figurerer mindre spontant, uden at
det påvirker incitamentet hos medarbejderne for at dele viden og samtidig optimere udnyttelsen
af den eksisterende viden. Vidensdeling kan praktiseres på mange forskellige måder, og der er
ikke en præcis måde, som er den helt rigtige (13). Der figurerer en frivillighed i forhold til at
ville dele viden blandt medarbejderne i virksomheder. Dette kan som nævnt begrænses af
mangelende organisatoriske rammer, som giver mulighed for at praktisere den spontane
vidensdeling. Resultatet er, at mange ansatte erfarer, at de ikke har viden om, hvor de kan
indhente værdifuld viden til at løse konkrete problemer eller opdager at den viden, som de kom
frem til, eksisterer et andet sted i virksomheden (13).
Opgaveløsning i virksomheden sker i delprocesser på forskellige afdelinger, som har hver deres
unikke forpligtelser, men som også hver især er afhængig af hinanden. Disciplinering af
vidensdeling handler om anskueliggørelse af det gensidige afhængighedsforhold mellem
virksomhedens forskellige aktiviteter med dette formål at nedbringe risiko for fejl og stop i
produktionsprocessen. Medarbejderne er ikke bevidst om, hvordan deres opgaver påvirker
arbejdskolleger på andre afdelinger, og hvordan de selv er afhængig af kollegaer for at udføre
deres arbejdsopgaver. Manglende kendeskab til dette afhængighedsforhold giver anledning til
vanskeligheder ved konkrete opgaver (13).
Den objektbaserede viden skal disciplineres med et
objekt, som indeholder viden eller ved hjælp af et medie, så den er i stand til at krydse
aktiviteter. Patientjournal eller patienthenvisninger er et eksampel på et medie (13).
Side 36 af 54
I det daglig er der vanskeligheder ved deling af den koordinerende og objektbaserede viden. En
mangelfuld vidensdeling manifesterer sig ved stop eller fejl i produktionsprocessen. Det kan
forhindres ved anvendelse af disciplineret vidensdeling (13). Disciplineret vidensdeling betyder,
at den enkelte medarbejde i virksomheden ved hvem, der har brug for den viden vedkommende
besidder, og hvem, der besidder den viden, som er nødvendigt for netop en selv. Relationsbaseret
vidensdeling kræver, at medarbejderne skaber relationer indbyrdes og derved får adgang til den
allerede eksisterende viden hos hinanden (13). Vidensdeling skal i nogle tilfælde styres, fordi
kompleksiteten i virksomheden kræver en koordineret vidensdeling, f.eks. skal medarbejderne
vide, hvem der skal dele viden og hvornår (13). Dette sker gennem en række vejledninger,
instrukser og politikker (herefter VIP), som skaber rammer omkring vidensdeling.
Disse rammer er til stede på HA og BA i form af objektbaseret vidensdeling, såsom
patientjournaler i OPUS, henvisninger, retningslinjer, instrukser og politikker. Disse er en del af
den disciplinerede vidensdeling på hospitalet. Det er derfor interessant at se på de forskellige
aktørers kendeskab til retningslinjer og instrukser. Herunder ser vi, hvad informanten har svaret
på spørgsmålet: Anvender du retningslinjer til det tværfaglige kommunikation og samarbejde
med billeddiagnostisk / henvisende afdeling?
’’Vi har en liste over, hvad vi skal gøre alt efter, hvilken indikation til isolation patient det er. Vi
sørger for at, hvis vi får besked, at… hvis patienten er isoleret, så kigger vi på listen og ser, hvad
man skal gøre. Og gør (tingene) klar. ’’ (Citat: Radiograf)
’’Ja, der ligger retningslinjer (for), hvem gøre hvad og hvorfor.’’ (Citat: portør)
’’Ja, det gøre vi, fordi den VIP, som jeg kan huske. Den siger netop, at vi skal sikrer os, når vi
skal ringe ned, om en patients henvisning er klar, har den cpr nr. og navn ’’ (Citat:
sygeplejerske 2)
Selvom der er klare rammer for, hvorfor, hvordan og hvornår vidensdeling skal forgår mellem
afdelingerne, erkender alle parter, at det ikke sker altid. Radiografen er usikker på, om han får
besked om, at patienten er isoleret.
’’Hvis vi får besked i forvejen, at patienten er isoleret, så skal vi sørge for at tømme rummet, hvis
det er røntgen af thorax, så har vi to rum, så tømmer vi det ene rum, med alt de udstyr, der er
inde i rummet, fjernes. De plejer jo at informere, at denne patient er en isolations patient i de
Side 37 af 54
fleste tilfælde… en gang i mellem de misser, og de glemmer at fortælle os det såh. ” (Citat:
Radiograf)
”Det står ikke altid på henvisningen (at det er en isolations patient). Når vi så kommer ud af
huset, så opdager vi selv, at det er en isoleret patient. ” (Citat: portør)
” Og man kan sige, det kan være begge veje, som jeg ser det her. Det kan være manglende
information fra afdelings side (red. HA), eller det kan være manglende viden fra røntgen
afdelings side… Jeg tror nemlig ikke, vi er så god til at informere. ” (Citat: sygeplejerske 2)
Sygeplejersken siger endvidere, at begge afdelinger har problemer med vidensdeling. Hun har
erfaret at røntgenafdelingen heller ikke har viden nok om isolationspatienter og har personligt
oplevet, at isolationen brydes efter at isolationspatienten har været til røntgen.
” Vi har sendt isolationspatient med mundbind og så kommer de op uden. Det har jeg faktisk
oplevet nogle gange. Ja, jeg har faktisk studsede lidt over der ift., at der ikke er overholdt det
regime, enten pga. manglende viden eller et eller anden. Det er i hvert fald ikke blevet ophavet i
røntgen. Det kan det jo ikke fordi det er en læge, som skal ophæve den. ” (Citat: Sygeplejerske 2)
Afdelingen anvender objektbaseret vidensdeling som kræver dokumentation. Viden skal
dokumenteres med henblik på at den senere skal bidrage til bedre koordinering i situationer af
afhængighed. Dette vil resultere i at konkret viden ikke forældes før den har bidraget til
opgaveløsning og konkrete aktiviteter i virksomheden (13). Objektbaseret viden skal
dokumenteres, og dette er oftest tidskrævende for personalet. Hvis vidensdeling skal optimeres
så skal der gives tid til at dokumentere, eller også skal der
bruges en anden kanal til
vidensdeling (13).
Sygeplejersken påpeger at de er i tidsnød på afdelingen og tingene går stærkt. Det er en af
grundende til at retningslinjer omkring tværfaglig samarbejde og kommunikation ikke bliver
overholdt.
”Vi har faktisk en VIP omkring tværfagligt (red. samarbejde og) kommunikation. Der bruger vi
sikker mundtlig kommunikation ISBAR. Jeg vil sige når du spørger mig, så skal vi også bruge
den. Om vi altid lige får det brugt, det tror jeg ikke på. Tingene går også stærkt en gang i
mellem. ” (Citat: sygeplejerske 2)
Side 38 af 54
Sygeplejersken efterspørger en andet form for vidensdeling parallelt med den objektbaseret
vidensdeling på afdelingen.
”Man skulle have en radiograf for hver afdeling, man kunne godt have ligesom vi har en diætist
tilknyttet til hver afdeling. Sådan en kontaktperson. Det kunne være godt. At man havde en
person man kunne gå til. Det har vi med diætist og fysioterapeut. ” (Citat: sygeplejerske 2)
Christiansen kalder det for ”vidensmægler” og påpeger at det kan være positiv for virksomheden
at benytte sig af det. Vidensmægleren vil fungere som et medie til at videregive den
objektbaserede viden mellem de forskelige aktiviteter (13).
Sygeplejerske 1´s, bud på mulige årsager til den manglede vidensdeling mellem HA og BA er
mere nuanceret i kraft af, at hun har arbejdet som sygeplejerske på en HA tideligere. Hendes
erfaringer peger på at afdelingerne har forskelige perspektiver i fokus, når de deler viden med
hinanden omkring isolations patienter. Medarbejderne er fokuseret på hver især at løse deres
egne arbejdsopgaver og derfor glemmer de ubevidst, at der eksisterer en tredje part ud over dem
selv og patienten. Dermed opstår mangelfuld vidensdeling.
” Når du ikke få kommunikeret glemmer du den tredjepart (red. BA) men jeg tro stadigvæk ikke
at folk(sygeplejersker) gøre det bevidst, jeg tror bare at hverdagen fylder noget andet, de tænker
ikke over det (red. på HA). De har fokus på at løse deres arbejdsopgaver. Det ligeså vel som vi
har fokus på det her (red. isolationspatienter) det betyder noget for os fordi der patinter der må
vente, patienter bliver smittet, men det er jo vores fokus. ” (Citat: sygeplejerske 1)
Portøren påpeger flere årsager til den manglende vidensdeling i henvisningerne - ud over at HA
ikke overholder de retningslinjer, som foreligger ved overlevering af isolationspatienter. Der
nævnes flere eksempler, som han har erfaret ved transport af patienter. Desuden angiver han
bookingsystemet som en del af problemet, han mener det er et forældet og statisk system.
” Problemet er at systemet følger ikke helt det virkelige liv systemet følger jo stort set kun
patienten i det øjeblik du booker patienten. Så man kan godt booke en patient i dag til om 14
dag. Også bliver patienten smittet undervejs så ændre systemet ikke sig selv, så skal de ind aktivt
og laver om på det. ” (Citat: portør)
Han problematiserer desuden, at der er flere led til at henvisningen bliver nedskrevet. Lægen
ordinerer en undersøgelse og dokumenterer det i OPUS som et notat til sygeplejersken som igen
uddelegere bookingopgaven til sekretærerne.
Side 39 af 54
Ifølge de interne retningslinjer er Radiografer og Portøren på BA ikke pålagt at kigge på OPUS i
forhold til at udføre en undersøgelse eller patienttransport. Og i de fleste tilfælde har de ikke
adgang til OPUS. Deres primære kilde til at se, at patienten er en smittepatient, er alene
henvisningen og RIS systemet, som følger henvisningen. Derfor er de afhængige af, at
henvisningen udfyldes korrekt, eller at de bliver gjort opmærksom på, at patienten er isoleret
telefonisk. Sygeplejersken har ikke viden om dette. Hun siger:
” Man kunne gå ind på vores system og se hvad det er for en patient det ved jeg ikke om de gøre.
Det kan man jo, i Opus og KISO kan man læse sig frem. ” (Citat: sygeplejerske 2)
Et af problemerne med vidensdeling er kompleksiteten i it systemerne, altså de mange systemer
som ikke arbejder sammen. Et løsning kunne være en fælles infrastruktur. Dette vil påvirker itsystemer til at øge vidensdelingen mellem forskelige afdelinger, som medvirker til, at den interprofessionelle kommunikation bliver mere præcis og rettidig. Essensen vil være at udvikle
systemer, som er tilgængelige for majoriteten af sundhedspersonalet på tværs af faggrænserne.
Systemerne skal både indeholde administrative og kliniske informationer (11).
Sygeplejersken
ser
løsningen
i
en
mere
relationsbaseret
vidensdeling
i
form
af
virksomhedspraktik og fælles uddannelsesforløb.
” Radiografstuderende, sygeplejerskestuderende og måske de 2 faggrupper kan simpelthen laver
noget tværfagligt studieophold, jeg tror det giver meget bedre indblik i hinandens
arbejdsområder, at man simpelthen får meget bedre viden omkring hinandens arbejdsområder. ”
(Citat: sygeplejerske 2)
Her er radiografen enig i at der er brug for en mere relationsbaseret vidensdeling så man få bedre
indsigt i hinandens arbejdsopgaver. Radiografen pointerer:
”Jeg tænker, at det måske kunne være en god ide, at den eksterne afdeling får at vide hvordan
det funger i røntgenafdelingen. For nogen gange sender de en patient til en ortopædisk,
røntgenbillede af en kæbe, hvor de ikke en gang ved hvordan en ortopædisk ser ud. Fordi de
sender en patient i en seng, der ikke kan stå op, så nogen gange ønsker vi at afdelinger… ved
hvordan man laver de forskellige undersøgelser. ” (Citat: radiograf)
Optimering og bedre udnyttelse af vidensdeling på Hospital X er afhængig af
vidensdelingsprocessen, som indeholder to delprocesser: disciplinering af vidensdeling og ny
Side 40 af 54
alternativer for vidensdeling. Med andre ord: hvis viden skal deles, er der brug for at finde ud af
hvor den pågældende viden er, for efterfølgende at kunne overføre denne viden. Disse to
delprocesser er forbundet med en række problemstillinger som skal løses gennem metoder, der
benyttes til praktisere vidensdeling (13). Problemstillingerne ifølge Christiansen kan ses i figur
7.
• Hvorvidt er det muligt at identificere hvor den værdifulde viden eksisterer?
• Kan der overhovedet opnås adgang til den værdifulde viden?
• Hvilke situationer af afhængigheder er der i forskellige aktiviteters anvendelse af viden, og
hvordan påvirker dette behovet for vidensdeling?
• Er den værdifulde viden faglig viden, koordinerende viden, objektbaseret viden eller
relationsbaseret viden?
• Hvilke motiver for at dele viden eksisterer der, og hvorvidt rummer de forskellige motiver
behov for forskellige former for kompensation?
• Hvilke strukturelle forhindringer eksisterer der som har indflydelse på om det overhovedet er
muligt at etablere et bytteforhold mellem den der har viden, og så den der har behov for viden?
• Hvilke epistemiske forhindringer eksisterer der som har indflydelse på om viden deles gennem
skrift, tale eller handling?
Figur 7 Problemstillinger ved disciplinering af vidensdeling og ny muligheder for videndeling (13).
6. Metode Diskussion og rekontekstualisering
I dette afsnit redegøres for projektets pålidelighed gennem en diskussion og vurdering af den
valgte metode og teori. Samtidigt diskuteres de anvendte teorier og metoder og deres
anvendelighed i forhold til teori analyse og præsentation af empiri afsnittet.
I et kvalitativt studie tilstræbes ikke den absolutte objektivitet, da der ikke eksister en
objektivitet, som det kan holdes op imod (26). På trods af dette, er det relevant og kigge på
opgavens validitet. Der er fortaget en strategisk udvælgelsesmetode med maksimal variation,
hvilket giver et nuanceret billede af fænomenet (18).
Problemformuleringen i projektet havde til formål at belyse de involveret parters oplevelse af
tværfagligt samarbejde og kommunikation omkring isolationspatienter og mulighed for
optimering ved hjælp af teori.
Interview som metode giver mulighed for at forskeren kan arbejde med fænomenets nuancer,
som er logiske for intervieweren. Bagsiden er at empirien er indskrænket til hvad informanten
ved og kan huske.
Side 41 af 54
Projektets er baseret på 5 semistrukturerede interview, der har ført til en store mængde væsentlig
empiri inden for området. Der er foretaget en teoretisk analyse af datamaterialet fra de fem
interviews. Dette styrker validiteten af opgaven.
Den oprindelige hensigt omkring projektets designe var at gennemføre 10 interviews i det hele,
dvs. to interview inden for hver faggruppe. Det viste sig, at i det kvalitative studie har mængden
af interviews ingen betydning. Fordi der fortages en strategiske udvælgelse af informanter i
forhold til at undersøge problematikken (26).
Gruppen havde til hensigt at inkludere en læge fra HA for at få svar på problemstillinger
vedrørende mangelfulde henvisninger samt roller og ansvarsfordeling. Dette kunne ikke lade sig
gøre på grund af ressourcemangel på HA. Den interviewede læge er ikke tilknyttet HA på
Hospital X længere, men arbejder på et andet hospital. Dette kan have betydning i forhold til
validiteten af opgaven. På den anden side tyder sygeplejerske 2 og portørens udsagn på at
forholdene i Hospital X er uændrede i forhold til praksis omkring lægehenvisninger.
I forbindelse med valg af interviewpersoner havde vi ikke tilstrækkelig viden om, hvor de
informationsrige informanter befandt sig på Hospital X. Der er derfor brugt sneboldmetoden til
at finde frem til relevante informanter. Eksempel: pga. sygdom hos radiografen, som skulle
interviewes, blev vi henvist til at interviewe en anden radiograf. Kort før interviewet meldte
radiografen afbud og vi endte med at interviewe en tredje person.
I det første interview (pga. interviewers manglende erfaring) forløb interviewet ikke glidende.
Dette på grund af magtforholdet mellem en studerende og en afdelingssygeplejerske med mange
års erfaring. Derefter besluttede gruppen at interview skal udføres af to gruppemedlemmer
fremover. Dette skulle forhindre at de resterende interviews forløber på samme måde, og skabe
en endnu mere gunstig magtbalance i interviewsituationen til fordel for interviewer (18). Dog har
vi været opmærksom på, at den ekstra mand, der deltager i interviewet, skal have en mere
observerende rolle og sørge for at alle emner i interviewet indgår i samtalen.
I starten af interviewet med sygplejerske 2 giver hun indtryk for, at der hersker et godt
samarbejde og en god kommunikation mellem HA og BA og virker uforstående over for
projektets problemstilling. Dog ændres hendes holdning, da vi i italesætter fænomenet.
Under interviewet har gruppen anvendt tavshed, non verbale kommunikation, samt indledende
spørgsmål, åbningsspørgsmål, opfølgende spørgsmål og afsluttende spørgsmål for at validere
Side 42 af 54
empiri. I løbet af transskriberingen oplevede vi nogle specifikke mangle i forståelse af empiren,
hvilke vi forsøgte at få opklaret ved direkte telefonisk kontakt til den pågældende informant.
Problemet var så essentielt, at manglende opklaring kunne føret til en misforståelse af
information.
Ved transskribering har gruppen valgt, at det gruppemedlem, som har fortaget interviewet, selv
transskribere det. Efterfølgende har alle gruppemedlemmer læst alle fem transskriptioner og
lyttet til lydoptagelserne. For at skabe overblik over datamaterialet har alle gruppemedlemmer,
hver for sig anvendt meningskategorisering herunder fokuseret kodning. Til slut har gruppen
lavet en samlet kodning på et demokratisk grundlag (stemt for hvilket citater der hører under den
samme teori). Projektet har derfor en høj reliabilitet hvad angår transskriberingsprocessen. En af
lydoptagelserne havde desværre flere utydelige passager som gjorde, at vi i et enkelt tilfælde var
nødt til at kontakte informanten, for at få en afklaring på det. Dette skyldes primært at
informanten var tosproget. Vi vurderede, at der var ikke grund til at lave et nyt interview; dels
fordi resten af interviewet var flydende, og fordi vi fik tilbud om at vende tilbage, hvis vi skulle
afklare andre ting.
Ved analysen er der foretaget åbenkodning. Der er stræbt efter at bruge hvert citat én gang. Men
det kunne ikke lad sig gøre, fordi flere af citaterne kunne indgå i flere kodninger. Her er et
eksampel:
"Sygeplejerskeren giver beskeden videre og efter min oplevelse, fungerer samarbejde på
afdelingen meget tilfredsstillende. Jeg synes vores kommunikation fungerer godt og der er en
godt samarbejde omkring det. ” (Citat; Læge)
Citatet indeholder delelementer fra kommunikation, vidensdeling og tværfaglige samarbejde.
Citatet kan fortolkes og kodes på flere forskelige måder, dog har vi lagt vægt på citatets
oprindelige kontekst. Vi har dermed været lydige over for den anvendte metode, som styrker
validiteten i analysen (16).
Under selve kodningsprocessen af empiri fremkom flere tilsyneladende selvstændige kategorier,
såsom rolleforventninger, ansvarsfordeling, koordinering og ... ved nærmere eftersyn af disse
kategorier og teoretiske gennemgang, blev det indlysende, at disse kan indgår i allerede
eksisterende kategorier.
Side 43 af 54
Der udfordringer i vidensdeling mellem personalet på HA og BA, der bekræftes af både portøren
radiografen og de to sygeplejersker. Ifølge Christensens teori opstår problemerne med
vidensdeling, hvis ingen i virksomheden ved, hvor i virksomheden den relevante viden befinder
sig. Hvis personalet ikke kan identificere værdifulde viden, personalet er tidsmæssigt presset og
der ikke findes relationer mellem personalet (13).
Lægen fra HA oplever ikke noget problem ved vidensdeling omkring isolationspatienter, fordi
han har en relation til sygeplejersken fra HA, hvilket gør, at der eksisterer en rollefordeling
mellem dem. Dette stemmer overens med Gittels teori om den funktionelle differentiering, som
eksisterer på afdelingen. Lægen dokumenterer den objektbaserede vidensdeling (laver et notat til
sygeplejersken om at patienten er isoleret) i OPUS, hvilket fritager ham for ansvar, når
vidensdeling omkring lægehenvisningen ikke fungerer. Opgaven med udfyldning af
lægehenvisninger og vidensdeling omkring patientens isolationstilstand er uddelegeret til
sygeplejersken. Lægen fra HA er ikke direkte involveret i samarbejde med BA, og derfor har han
ingen relation til radiograf og portørerne.
Christiansens teori om en mere relationsbaseret vidensdeling kan anvendes som argumentation
for at lægen fra HA og radiografer fra BA fik et mere relationsbaseret forhold. Problemet med
lægehenvisninger kunne også løses, hvis der blev anvendt en mere disciplineret vidensdeling ved
isolationspatienter på HA.
Radiografen, portøren og begge sygeplejersker er enige om, at samarbejdet generelt fungerer
godt. De er også enige om at vidensdeling og kommunikationen er vigtige for samarbejdet
mellem HA og BA. Hvad kommunikationen skal indeholde er de også enig om. Alle parter kan
identificere retningslinjerne omkring samarbejde og kommunikation. På den anden side erkender
alle faggrupper, at der eksisterer problemer ved vidensdeling omkring isolationspatienter mellem
HA og BA. Sygeplejerske 2 siger også, at der problemer ved kommunikationen, fordi
retningslinjerne ikke overholdes. De har dog forskelige meninger om bagrunden for den
manglende
vidensdeling.
Sygplejerske
2
nævner
tidspres,
manglende
brug
af
kommunikationsværktøjet ISBAR og den mangelende relation som faktorer til at informationen
om patientens isolationstilstand udebliver. Ifølge Christiansen kan problemet omkring tidsnød
løses ved, at der gives mere tid, eller ved at anvende en anden form for vidensdeling. Ledelsen
Side 44 af 54
på afdelingerne har prøvet at bruge en anden kanal til kommunikation, den verbale
kommunikation mellem HA og BA og har indført ISBAR for at sikre kommunikationens
kvalitet. Dog tyder alt på, at der ikke givet nok tid til vidensdeling på HA, idet sygeplejerske 2
nævner tidsnød som begrundelse for den manglende vidensdeling.
En anden udvej kunne være, at BA gav radiografer og portør adgang til OPUS (de vil kunne se
lægens oprindelige notat) så de kunne tjekke alle patienters isolationstilstand. Det vil igen være
tids- og ressourcekrævende. Radiograf og portør nævner strukturændringer i form af ny IT
løsninger til vidensdeling, som også nævnes af Gittel. Alle løsninger er positive tiltag i forhold til
patientsikkerheden og kvaliteten.
Opgaver omkring isolationspatienter på Hospital X skal løses tværfagligt og krydsdisciplineret,
fordi hverken sygeplejerske 2 eller radiografen har de kernefagligheder, der skal til for at løse
opgaverne omkring isolationspatienten på egen hånd (Lauvås & Lauvås og Danielsen).
Danielsen siger, at for at krydsdisciplineret samarbejde skal fungere, er det nødvendigt, at hver
profession klarer deres del af arbejdet. Christiansen påpeger, at hvis vidensdeling skal fungere,
kræver det, at man har en relation til dem man samarbejder med. Der samtidigt koordinations
problemer mellem BA og HA Dette kommer til udtryk når BA Ifølge sygeplejerske 2 bryder
isolationen og når HA sender isolationspatienter ned uden at give besked. Ifølge Gittels teori om
relationel koordinering er løsningen mere kommunikation. Gittel siger fælles mål, fælles viden
og gensidig respekt er ingredienser til at opnå en god kommunikation, hvilket fører til kvalitet i
arbejdet. Eide og Eide er enige med Gittel i at kommunikation skaber kvalitet, hun hævder, at det
handler om at forstå modpartens behov, derved kan der ydes hjælp, omsorg og støtte til
vedkommende.
Der ikke defineret en klart rollefordeling og rolleforventning mellem radiografer og
sygeplejersker. Det afspejles af deres udtalelser om hinanden. Sygeplejerske 2 synes, at det er
uprofessionelt af radiografer, at de ikke kan se ud fra indikationen, hvad patienten er isoleret for.
Radiografen siger, at når han skal tager stuefoto, så har sygeplejerskerne ikke gjort patienten og
udstyret klar. Dette viser at de har klare forventninger til hinanden, men ikke har afstemt deres
forventninger i forhold til Lauvås og Lauvås’s teori om tværfagligt samarbejde.
Side 45 af 54
7. Konklusion
Projektets formål var at undersøge, hvordan de involveret parter oplever det tværfaglige
samarbejde og kommunikationen omkring isolationspatienter på Hospital X, og hvordan disse
oplevelser kan analyseres ved hjælp af teori om tværfaglige samarbejde og bidrage til en
kvalitetsforbedring af overdragelse af isolationspatienter på Hospital X. Vores empiriindsamling
viser, at de involverede parter giver udtryk for, at det tværfaglig samarbejde er velfungerende.
Dog kan dette, ifølge dem selv, optimeres. Der påpeges udfordringer i det tværfaglige
samarbejde, som til dels skyldes manglende viden om hinandens professioner. Dette er gældende
i relation til alle temaer, magthierarki, vidensdeling, tværfaglige samarbejde og kommunikation.
I kvalitetsforbedringshenseende kan det nævnes, at ved anvendelse af bl.a. ISBAR, som flere har
kommenteret på, at der kan opnås korrekte afleveringer af informationer. Desuden har nogle af
informanterne givet udtryk for en stillingsstolthed, som afspejler den hierarkiske moral. Dette
kan være en af grundene til den mulige distancering ved det tværfaglige samarbejde. Med hensyn
til det relationelle aspekt på afdelingerne, kan det opsummeres, at der ligger potentielle
kvalitetsforbedringsmuligheder på området. Dette baseres på, at der er en del misforståelser i det
tværfaglige samarbejde imellem de to afdelinger. Disse misforståelser burde kunne minimeres
væsentligt ved at have opmærksomheden rettet mod fælles mål og gensidig respekt.
Hermed kan der konkluderes, at det tværfaglige samarbejde mellem BA og HA kan forbedres
gennem systematiske kommunikationsveje og vidensdeling.
8. Perspektivering
Der foreligger klare rammer for kommunikation mellem afdelingerne, som tyder på, at ledelsen
er opmærksom på problematikken og har arbejdet med det. Desværre er implementering af
kommunikationsværktøjet ISBAR er ikke fuldført. Vi anbefaler at ledelsen arbejder videre på
udvikling af ISBAR og ser positiv på muligheden for at give personalet mere tid til at blive
rutineret i at anvende dette.
En anden interessant indfaldsvinkel er, at personalet får mulighed for at lære om hinandens
professioner ved hjælp af intern virksomhedspraktik, efteruddannelse og en vidensmægler. Det
vil styrke den relationelle koordinering mellem afdelingerne i form af fælles mål, fælles viden og
gensidig respekt.
Side 46 af 54
I forlængelse af projektet kunne det være interessant at undersøge isolationspatienternes
perspektiv på problemet og undersøge, hvad det indebærer at være isolationspatient på
røntgenafdelingen. Dette kunne undersøges ved et kvalitativ undersøgelse. Fokus på
undersøgelsen kunne være isolationspatienternes oplevelser, følelser og holdninger. Et sådan en
undersøgelse, kunne bruges til at optimere og tilpasse arbejdsgangen så man imødekomme
patinternes ønsker bedst muligt. Et øget patienttilfredshed vil afspejler sig i kvaliteten af
undersøgelser og ydelser på både røntgenafdelinger og stamafdelingerne.
Side 47 af 54
9. Litteraturliste
References
1.ECDC ECfDPaC. Antibiotics be responsible: ECDC; [29-11-2014]. Available from:
http://www.ecdc.europa.eu/en/eaad/documents/eaad-2013-infographic-antibiotics-resistance.pdf.
2.Institut SS. OM SSI: SSI; 2014 [04-12-2014]. Available from: http://www.ssi.dk/Service/OmSSI.aspx.
3.institut Ss. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om behandling af patienter med smitsomme
sygdomme, herunder isolation: SSI; 2011 [04-11-2014]. 4. udgave:
Available from:
http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%2
0Isolation%204%20udgave%202011%20web.ashx. s. 6, 7, 25, 43.
4.Jensen A. Sundhedspersonales opfattelser og håndtering af smitterisiko: et kvalitativt studie. 2012. s.
5-7
5.Cole M, Lai L. Reviewing the efficacy of infection control isolation. British Journal of Nursing.
2009;18(7): s. 403-407
6.Wiklund S. Vad innebär det att drabbas av ESBL-bildande tarmbakterier?: En kvalitativ studie. 2011. s.
9
7.M. KH. Vi skal have styr på antibiotikaforbruget nu. Ugeskrift for læger. 2011.
8.Regioner D. Uddannelsespolitisk oplæg Danske Regioner2012 [updated 2012]. Available from:
http://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/SUNDHED/Publikationer%20og%20h%C3%B8ri
ngssvar/uddannelsespol%20opl%C3%A6g%20TRYK.ashx. s.3
9.M. D. sundhedsvæsnets udvikling overornede mål parter og struktur Sundhedsvæsenet på tværs Opgaver, organisation og regulering. 1.udgave, 1.oplæg, ed. Århus: Academica; 2009. s. 24, 42
10.Enhed I. MRSA hos indlagte patienter, smitteisolation og supplerende infektionshygiejniske
retningslinjer -infektionshygiejnsik vejledning: Rigs hospitalet; 2014 [04-12-2014]. Available from:
http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?Open.
11.J.H. G. Effektivitet i sundhedsvæsenet – samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. Danmark: Munksgaard;
2012 . s. 2, 22, 29, 31, 32, 49, 85, 186.
12.WHO. Patient safety [25-10-2014]. Available from: http://www.euro.who.int/en/healthtopics/Health-systems/patient-safety/patient-safety.
13.P.H. C. Vidensdeling - perspektiver, problemer og praksis. 1. udgave ed. København:
Handelshøjskolens Forlag; 2004 2004. s. 14-21, 80, 111, 113-117, 127
14.Lindahl M, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave: Munksgaard Danmark; 2010. s. 56
15.Buus N, Kristiansen HM, Tingleff EB, Rossen CB. Litteratursøgning i praksis-begreber, strategier og
modeller. Sygeplejersken. 2008; s. 108(10).
16.L. D, H. F. Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. In: S.Vallgårda, L.Koch, editors.
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave, 1. oplag ed. København: Munksgaard Danmark;
2007. s. 154, 157, 158, 160, 161, 172-174, 175.
17.E. T. Videnskabfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. 1. udgave, 1. oplag ed: Gads Forlag;
2006. s. 100.
Side 48 af 54
18.U. C, L. D. Det kvalitative forskningsinterview. In: S.Vallgårda, L.Koch, editors. Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab. 4. udgave, 1. oplag, ed. København: Munksgaard Danmark; 2007. s. 64, 68, 69,
71, 82.
19.S. K, S. B. Interview - Introduktion til et håndværk. 2. udgave 1. oplag ed. København: Hans Reitzels
forlag; 2009. s. 15, 16, 19, 41, 143, 144, 151, 202, 203, 209, 224.
20.rådet R. Etik for radiografer i Danmark -- etiiske retniingslliinjjer,, der sætter mennesketii centrum
Vedtaget på Radiograf Rådets kongres 2008: Radiograf rådet; 2008 [05-11-2014]. Available from:
https://www.radiograf.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Pjecer/Etik_for_radiograffer_i_Danmark
-brochure_150812.pdf.
21.K. L, P. L. Tværfagligt samarbejde - perspektiv og strategi. 2. udgave, 3. oplag ed. Århus:
Universitetsforlaget; 2010. s. 17-21, 40, 41, 67, 68, 79, 80, 81, 84, 116, 118-121, 178, 180-183
22.M. D. Sundhedsvæsenets aktører. In: al. MDe, editor. Sundhedsvæsenet på tværs - Opgaver,
organisation og regulering. 1.udgave, 1.oplæg, ed. Århus: Academica; 2009. s. 22
23.E.R. H, B.R. H. Sammenhængende og koordinerede patientforløb. In: al. MDe, editor. Sundhedsvæsenet
på tværs - Opgaver, organisation og regulering. 1.udgave, 1.oplæg, ed. Århus: Academica; 2009. s. 23-24
24.H. ETE. kommunikation i praksis- Relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. 1. udgave ed.
Århus: Forlaget Klim; 2007. s. 23-25, 30-32.
25.Patientsikkerhed DSf. håndbog i Sikker Mundtlig kommunikation April 2007 [01-12-2014]. Available
from:
http://www.sikkerpatient.dk/media/10302/haandbog_i_sikker_mundtlig_kommunikation.ashx.pdf. s. 3.
26.O. B. Metoder og erkendelsesteori. In: S.Vallgårda, L.Koch, editors. Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab. 4. udgave, 1. oplag ed. København: Munksgaard Danmark; 2007. s. 55.
Side 49 af 54
10. Bilag liste
10.1. Bilag 1: Informeret samtykke
Informeret samtykke
Vi er fire radiografstuderende fra PH Metropol, som i øjeblikket arbejder på vores bachelor projekt.
Projektet har kvalitetssikring og kvalitetsudvikling som hovedtemaet.
I den forbindelse håber vi, at i vil hjælpe os med at deltage i et interview, som er afgørende for vores
dataindsamling og dermed for opgavens karakter.
Vores projekt har fokus på det tværfaglige samarbejde mellem afdelingerne, herunder kvaliteten af de
sundhedsfaglige ydelser, det organisatoriske samarbejde og den patientoplevede kvalitet.
Via empiriindsamlingen ønsker gruppen at undersøge personalets oplevelse af samarbejdet om
isolationspatienter mellem den henvisende afdeling og billeddiagnostisk afdeling, og hvor omfattende,
personalets kendskab til hinandens arbejdsfunktioner er.
Formålet med interviewet er, at undersøge jeres oplevelse af samarbejdet om isolationspatienter, herunder
positive aspekter og forbedringsmuligheder ved samarbejdet.
Vi ønsker med opgaven at se nærmere på kommunikation og koordinering af patientinformation mellem
afdelingerne.
Interviewet varer ca. ½ time
De empiriske studier vil foregå i overensstemmelse med de etiske retningslinjer beskrevet i
Radiografrådets; ’Forskrifter for god praksis indenfor forskning og udvikling af radiografi’.
Det betyder at vi overfor de deltagende fagpersoner kan garantere;
- Alle involverede parter er garanteret anonymitet og diskretion.
- Interviewet vil blive lydoptaget. Transskribering og lydfil vil blive destrueret efter projektets afslutning.
- Deltagerne har til enhver tid mulighed for at trække sig fra dataindsamlingen.
Med venlig hilsen
Rahman, Joseph, Rominder og Myuran
Dato og underskrift …………………
Side 50 af 54
10.2. Bilag 2: brev til klinik
Brev til klinik
Vedr. ønske om samarbejde angående empiriindsamling i Røntgenafdelingen i forbindelse med
udarbejdelse af bachelorprojekt.
Att.:
Hospital X leder
Cc.:
Hospital X kliniske vejleder
I forbindelse med vores bachelorprojekt ønsker vi at indgå et samarbejde om empiriindsamling i
billeddiagnostisk afdeling.
Formål:
Vores projekt har fokus på det tværfaglige samarbejde mellem afdelingerne, herunder kvaliteten af de
sundhedsfaglige ydelser, det organisatoriske samarbejde og den patientoplevede kvalitet. Opgaven vil
blive belyst ud fra et kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsperspektiv.
Baggrund:
I vores praktikforløb har vi deltaget i flere røntgenundersøgelser, hvor vi har erfaret en speciel
problemstilling. Det drejer sig om isolationspatienter, som skal til røntgenundersøgelser. Vi har oplevet
en mulig kommunikationsbrist angående isolationspatienter henvist til røntgenundersøgelser. Det drejer
sig om mangelfuld information fra den henvisende afdeling til billeddiagnostiskafdeling om, hvorvidt
patienten er isoleret, når de bliver transporteret til røntgenundersøgelser. Med opgaven ønsker vi derfor at
undersøge baggrunden for en potentiel kommunikationsbrist for derved at belyse emnet nøje.
Projektet har ikke til formål at søge efter fejl eller hænge nogen ud, men vi har oplevet en mulig
udfordring, som Vi ønsker at belyse og undersøge. Derfor stiller vi os åbne i forhold til at problemet evt.
kan skyldes andre faktorer end en kommunikationsbrist samt at problemet evt. ikke er så udtalt som først
antaget.
Opgaven tager udgangspunkt i WHO’s målsætninger for at opnå god kvalitet. Vores tese er, at
kommunikationsbrist har organisatorisk og ressourcemæssige konsekvenser for afdelingen. Det kan
påvirke det sammenhængende patientforløb og have effekt på den samlede patienttilfredshed. Vi ønsker
med opgaven at opnå et dybere indblik i kommunikation og koordinering af patientinformation mellem en
Stamafdeling og billeddiagnostisk klinik.
Via empiriindsamlingen ønsker gruppen at undersøge personalets oplevelse af samarbejdet om
isolationspatienter mellem den henvisende afdeling og billeddiagnostisk afdeling, og hvor omfattende,
personalets kendskab til hinandens arbejdsfunktioner er.
Problemformulering:
Ovenstående leder os frem til følgende problemformulering, som bliver grundlag for opgaven:
’’ Hvordan oplever de involveret parter den tværfaglige samarbejde og kommunikation omkring
isolationspatienter på hospital X og hvordan kan disse oplevelser analyseret ved hjælp af teori om
tværfagligt samarbejde bidrage til en kvalitetsforbedring af overdragelse af isolationspatienter på hospital
X? ’’
Nøglebegreber:
Ved ’’personalet’’ mener vi:
Radiograf, portør, sygeplejerske og læge på henholdsvis billeddiagnostisk afdeling og den henvisende
afdeling.
Side 51 af 54
Ved ’’samarbejdet og kommunikation’’ mener vi:
Samarbejde og kommunikation omkring isolationspatienters koordinering før under og efter røntgen
undersøgelser.
Teori/metode:
Vi har valgt at belyse problemformuleringen ved hjælp af en kvalitativ forskningsmetode. Det ønskes
undersøgt gennem semistruktureret interviews. Efterfølgende bearbejdes og analyseres det empiriske
data i forhold til Gittel J.F., Lauvås K.& Lauvås P. teori om tværfaglige samarbejde og Christiansens P.s
vidensdelingsteori. Derfor har vi brug for hjælp til:
- Et interview med en radiograf, som har kendskab til og erfaring med isolationspatienter.
- Et interview med en portør, som har kendskab til og erfaring med transport af isolationspatienter
til og fra billeddiagnostiske afdeling.
- Et interview med en sygeplejerske på sengeafdelingen, som har kendskab til og erfaring med
isolationspatienter der skal til billeddiagnostiske undersøgelser.
- Interview af en læge fra sengeafsnittet som har erfaringer med isolationspatienter der skal til
billeddiagnostisk undersøgelse.
- Derudover ønsker gruppen et interview med en kvalitetskoordinator, eller anden person fra
ledelsen angående den organisatoriske kvalitet med fokus på isolationspatienter.
Til Interviewene er der udarbejdet en interviewguide (Bilag 3). Interviewguiden er opbygget med
Forskningsspørgsmål, som ikke skal stilles, men som er baggrund for hovedspørgsmålene, som er
de konkrete spørgsmål, informanterne bliver stillet. Delspørgsmålene skal kun stilles i tilfælde af,
at informanterne ikke af sig selv besvarer dem gennem besvarelsen af de mere åbne
hovedspørgsmål. Alle interviews lydoptages og transskriberes og har en varighed på max 30 min.
Vi håber, I inden for en kort periode kan hjælpe os i gang med indsamlingen af empiri til projektet, og at I
vil være behjælpelige med at skaffe en aftale med sengeafdelings personale. Grundet tidspres har vi et
stort ønske, om at kunne starte empiriindsamlingen i næste uge (uge 46).
-
Etiske refleksioner:
De empiriske studier vil foregå i overensstemmelse med de etiske retningslinjer beskrevet i
Radiografrådets; ’Forskrifter for god praksis inden for forskning og udvikling af radiografi’ I forbindelse
med interviews, garanterer vi over for de implicerede/deltagende fagpersoner:
Fuld anonymitet og diskretion
Deltagerne har til enhver tid mulighed for at trække sig fra dataindsamlingen
Transskribering og lydfil vil blive destrueret efter projektets afslutning.
Mulighed for at læse det færdige projekt, hvis det ønskes.
Vi ser frem til snarest at høre fra Jer og glæder os til at besøge afdelingen. Der vedlagt interviewguide og
efter ønske fremsender vi andet supplerende materiale.
Med venlig hilsen
Rahman Serifovski, Joseph Morevati, Myuran Mahalingam og Rominder Chandhok
Kontaktoplysninger:
Vejleder: Lena Westphal; lejo@phmetropol.dk
Gruppens kontaktperson; Rahman Serifovski, ramram429@hotmail.com, mobil;+45 31 22 63 36
Side 52 af 54
10.3. Bilag 3: interviewguide
Interviewguide
Interviewguide
Problemformuleringen belyses ved hjælp af den kvalitative semistruktureret interview.
Der gøres brug af nedestående teoretiske begreber.
- Kommunikationsteori – Metakommunikation.
- Tværfagligt samarbejde – Relationelkoordinering (Fælles viden, fælles mål og gensidig respekt).
- Grundlaget for den tværfaglige samarbejde og kommunikation.
- Vidensdeling, og opfattelse af dette.
Formål med projektet:
’’ Hvordan oplever de involveret parter den tværfaglige samarbejde og kommunikation omkring
isolationspatienter på hospital X og hvordan kan disse oplevelser analyseret ved hjælp af teori om
tværfagligt samarbejde bidrage til en kvalitetsforbedring af overdragelse af isolationspatienter på hospital
X? ’’
For at fremskaffe viden, ang. hvordan det tværfagligsamarbejde håndteres omkring isolationspatienter.
Hvordan opleves den tværfaglig samarbejde og kommunikation vedr. isolationspatienter.
Hvad ligger til grunden for den potentielle kommunikationsmangel omkring isolationspatienter.
Hvordan optimeres samarbejdet omkring isolationspatienter ifølge personalet.
Notat til interview husk: Intro om overordnet formål og vores baggrund + informeret samtykke
Forskningsspørgsmål
Hovedspørgsmål
Delspørgsmål
Spørgsmål 1 - Indledning
Hvor længe har informanten været
(radiograf, portør, læge og
sygeplejerske) i henholdsvis
billeddiagnostisk / henvisende
afdeling og hvor stor erfaring har
informanten med
isolationspatienter?
(Formål: Opnå viden om
informantens erfaring med
isolations patienter og dermed
udgangspunkt for interviewet)
Hvor længe har du været
(radiograf, portør, læge og
sygeplejerske) i henholdsvis
billeddiagnostisk / henvisende
afdeling og hvor længe har du
arbejdet med isolationspatienter,
særligt tænkes på det praktiske
procedure før, under og efter
røntgenundersøgelsen?
-
Spørgsmål 2 – vidensdeling og
fælles mål
Hvilket oplevelser har informanten
af arbejdsopgaver på
billeddiagnostisk / henvisende
afdeling vedr. isolationspatienter.
(Formål: Opnå viden omkring
informanternes kendskab til
modsatte afdelings opgave med
isolation patienter)
Hvilket oplevelser har du af
arbejdsopgaver omkring
isolationspatienter?
-
Spørgsmål 3 – samarbejde og
kommunikation
Hvilke oplevelser har informanten
umiddelbart med billeddiagnostisk /
henvisende afdeling vedr.
håndtering af det tværfaglige
Hvordan oplever du det
tværprofessionelle samarbejde og
kommunikation omkring
kommunikationen om
isolationspatienter?
-
-
-
-
Hvad er din
stillingsbetegnelse?
Har du ansvar for andre
patientgrupper i dit daglige
arbejde?
I hvor stort omfang har du
med isolationspatienter at
gøre?
Hvad er dine
arbejdsopgaver når
patienten skal/ kommer til
røntgen?
Hvad tænker du at
billeddiagnostisk /
henvisende afdelings
personalets arbejdsopgaver
er i forhold til
isolationspatienter?
Hvordan foregår
kommunikationen mellem
afdelingerne om den
enkelte isolationspatient?
Hvordan oplever du dette
samarbejde?
Side 53 af 54
-
kommunikation og samarbejde
omkring isolationspatienter.
(Formål: Opnå viden omkring
informantens umiddelbare holdning
til det tværfaglige samarbejde)
Spørgsmål 4 – Metakommunikation
og fælles viden
Hvad er baggrunden for den måde
billeddiagnostisk / henvisende
afdelings kommunikerer omkring
isolationspatienter?
(Formål: Opnå viden om et
eventuelt forskelligartet
informationsgrundlag og årsagen
hertil)
Anvender du retningslinjer til det
tværfaglige kommunikation og
samarbejde med billeddiagnostisk /
henvisende?
Spørgsmål 5 - Samarbejde
Hvad er positive ved den
nuværende tværfagligt
kommunikation og samarbejde
omkring isolationspatienter mellem
afdelingerne?
(Formål: Opnå viden om
informantens positive holdninger til
samarbejdet og kommunikation ved
isolationspatienter. Kan det
optimeres yderligere?)
Spørgsmål 6 - Samarbejde
Hvilke forbedringsmuligheder
informanten ser ved den tværfagligt
kommunikation og, samarbejde
omkring isolationspatienter mellem
afdelingerne?
(Formål: Opnå viden om
informantens holdninger til hvordan
samarbejdet og kommunikation ved
isolationspatienter forbedres?)
Spørgsmål 7 - afslutning
Har informanten flere relevante
perspektiver at knytte til
muligheder og udfordringer i
forhold til samarbejdet om
isolationspatienter?
Ser du fordele ved den nuværende
tværfaglige samarbejde og
kommunikation?
Oplever du nogle
forbedringsmuligheder ved det
nuværende tværfaglige samarbejde
og kommunikation?
-
Følger du bestemte
instrukser når du
kommunikerer med
billeddiagnostisk /
henvisende afdeling?
1. Hvilken viden ligger
overordnet til grund for det
tværfaglige
kommunikation og
samarbejde omkring
fremgangsmåden ved
isolationspatienter?
Evidensbaseret viden,
erfaringsbaseret viden eller anden
årsag?
Hvilken betydning oplever
du at disse fordele har for
dit arbejde og for
afdelingerne?
Oplever du at den
nuværende samarbejde og
kommunikation er
tilstrækkelig? Hvis ja,
hvordan?
-
-
Har du afslutningsvis flere
relevante aspekter i forhold til
emnet.
Hvad fungerer godt, hvad
fungerer mindre godt – her
tænkes både på din
fagprofessionelle opgave
og på isolationspatienten?
-
-
Hvilken betydning oplever
du at disse
forbedringsmuligheder har
for dit arbejde og for
afdelingerne?
Hvilken betydning oplever
du at det nuværende
samarbejde har for
kvaliteten af ydelsen?
Er der noget du synes vi
mangler at komme ind på i
forhold til muligheder og
udfordringer i samarbejdet
om isolationspatienter?
Har du nogen spørgsmål?
Vi takker for din deltagelse!
Side 54 af 54