Vær med til at hylde cyklister - Ta` Cyklen Danmark søger frivillige til

Transcription

Vær med til at hylde cyklister - Ta` Cyklen Danmark søger frivillige til
Vær med til at hylde cyklister - Ta’ Cyklen Danmark
søger frivillige til lokale events 29. september
Vil du være med til at gøre en forskel og få flere til at cykle sig til et bedre
miljø og et bedre helbred? Vil du møde nye frivillige på tværs af
organisationer? Så er denne sjove opgave måske noget for dig.
Ta’ Cyklen Danmark skal få danskerne til at hoppe på cyklen på korte
ture under 5 km. Det skal bl.a. forebygge diabetes, hjerte-kar-sygdom og
visse kræftformer. I kampagnen afholdes lokale events den 29.
september 2015 i Aarhus, Middelfart, Odense, Frederiksberg og Hillerød
kommuner, der skal inspirere danskerne til at hoppe på cyklen. Eventet
sætter fokus på at ta’ cyklen til arbejde, hvor cyklister, der cykler til eller
fra toget på vej til job eller uddannelse skal hyldes.
Du kan nu hjælpe til ved at være med til at løfte opgaverne ved eventet
sammen med frivillige fra foreningerne Kræftens Bekæmpelse,
Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Cyklistforbundet, og med andre
cykelglade frivillige – alle er velkomne til at være med.
Opgaver, tid og sted
• Hvad: Hyldest af cyklister ved cykelparkeringer ved togstationer.
Der skal uddeles keyhangers/medaljer til cyklister, kampagneflyers
el. lign. kampagneeffekter, og kampagnens gode budskaber skal
spredes
• Hvor: Cykelparkeringer ved Aarhus Hovedbanegård, Odense
Banegård Center, Middelfart St., Nørre Åby St., Ejby St., Flintholm
St. og Hillerød St.
• Hvornår: uge 40 - tirsdag den 29. september kl. 8.00-9.30 og kl.
15.00-18.00
Intromøde
Vi mødes forinden eventet til introduktion og fordeling af opgaverne.
Intromøderne afholdes flg. dage:
• Frederiksberg: mandag d. 14/9, kl. 16.30-17.30
• Middelfart, Nørre Åby og Ejby: onsdag d. 16/9, kl. 16.15-17.30
• Odense: torsdag d. 17/9, kl. 16.15-17.30
• Aarhus: mandag d. 21/9, kl. 17.00-18.30
Der er forplejning til både intromøde og event. Udgifter til transport kan
refunderes mod fremvisning af original kvittering.
Vi tilbyder dig:
• afgrænset frivilligt arbejde med kampagne og events
• at arbejde for en god sag
• networking med andre frivillige fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse,
Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Cyklistforbundet
• … ikke mindst et par sjove timer med masser af cykelhumør
Tilmelding
Tilmeld dig intromødet og eventet på mail frivillig@tacyklen.dk eller tlf.
3525 7574. Har du kun mulighed for at deltage til eventet og evt. kun
noget af dagen er det helt fint. Så bliver du briefet på dagen i stedet –
angiv blot i din tilmelding, hvad du har mulighed for at deltage i, samt
navn, adresse, mail og mobilnummer.
Du er meget velkommen til at kontakte frivilligansvarlig Vibeke Gunge
fra Kræftens Bekæmpelse i partnerskabet Ta’ Cyklen Danmark på tlf.
3525 7574 eller på mail frivillig@tacyklen.dk, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til en sjov cykeldag!
God cykelvind til vi ses,
Frivillig-ansvarlige i Ta’ Cyklen Danmark
Martin, Miriam, John og Vibeke