ER DU TORVEHALLERNEKBHS NYE PRAKTIKANT?

Transcription

ER DU TORVEHALLERNEKBHS NYE PRAKTIKANT?
ER DU TORVEHALLERNEKBHS NYE PRAKTIKANT?
OM STILLINGEN
TorvehallerneKBH søger en kreativ, energisk og
udadvendt praktikant der har lyst til at arbejde med
events og kommunikation.
Vi tilbyder en spændende praktikstilling med
masser af udfoldelsesmuligheder på en farverig
arbejdsplads. Du kommer til at arbejde for
TorvehallerneKBHs aktivitetsforening, hvis
medlemmer består af hallernes stadeholdere, som
gennem dette fællesskab arbejder for at gøre
TorvehallerneKBH til københavnernes centrum for
fødevarer og gastronomi.
Dine opgaver vil primært ligge inden for PR, events
og kommunikation og vil være meget alsidige - lige
fra udvikling og opdatering af TorvehallerneKBHs
Facebook og hjemmeside til udarbejdelse af
nyhedsbreve, hjælpe med pressemeddelelser samt
udvikling og eksekvering af events og aktiviteter.
Stillingen er ulønnet. Antal timer og dage
tilrettelægges efter dit studie. Praktikken skal indgå
som en del af din uddannelse og skal være
meritgivende. Der kan forekomme weekendarbejde.
VI FORVENTER, AT…
… du brænder for skriftlig og visuel
kommunikation:
Du kommer til at varetage en del opgaver med
skriftlig kommunikation. Derfor er det vigtigt, at du
kan skrive klart, korrekt og fængende. Men det er
også vigtigt, at du har en god æstetisk sans.
… du har lyst til at være med til at lave
events og aktiviteter
Du er med til at planlægge, eksekvere og evaluere
på events og aktiviteter i TorvehallerneKBH. Derfor
er det vigtigt at du er selvkørende, struktureret,
udadvendt og at du er god til at bevare overblikket
og kan arbejde struktureret i en af og til knap så
struktureret hverdag.
DET ER ET STORT PLUS, HVIS DU…
… har erfaring med at varetage mindre layoutopgaver
både til web og tryk.
… er en dygtig fotograf - både hvad angår foto og
video.
… SÅDAN ANSØGER DU
Send din ansøgning (max 1 side) samt CV og evt.
relevante bilag til col@torvehallernekbh.dk hurtigst
muligt.
– husk venligst at skrive ”Praktikant til
TorvehallerneKBH” i emnefeltet.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du
velkommen til at kontakte Marketingansvarlig
Christina Lykke på mail: col@torvehallernekbh.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!