St Katharine`s Få en glædelig jul i Den Danske Kirke Nytårsfest med

St Katharine`s Få en glædelig jul i Den Danske Kirke Nytårsfest med

St Kathari n e’ s
Den Danske Kirke i London
Nr. 4 • november 2015 - januar 2016 • www.danskekirke.org
The Danish Church
4 St Katharine’s Precinct
Regent’s Park . London NW1 4HH
Tel. 020 7935 7584
Få en glædelig jul
i Den Danske Kirke
Nytårsfest med
Sandi Toksvig
1
DIN FORMUE ...
... FORÆDLET
Vi ser din formue som et råstof,
der indeholder et væld af muligheder.
Med vores unikke Formueprognose får
du et 360° perspektiv på din økonomi og
mulighederne i din formue. Vi kan simulere og vise den økonomiske betydning af
dine valg, ikke bare her og nu, men gennem hele livet.
Se mere på danskebank.lu eller
2 os på +352 46 12 75 1
ring til
Din personlige Private Banker trækker
på et hold af specialister inden for investering, skat, bolig, pension m.fl. for at
sikre, at vi sætter nye standarder
for udviklingen af din formue.
Indhold
Ny præst til Den Danske Kirke
Susanne Freddin Skovhus er ansat som
ny præst på halv tid ved Den Danske
Kirke. Hun skal desuden være
projektleder ved Council of Lutheran
Churches in Great Britain. Læs mere om
hende her.
6-7
Interview med Sandi Toksvig
Hun er den mest berømte dansker i
Storbritannien. Navnet er Sandi Toksvig.
Hun er ny vært på QI, og så elsker hun
den traditionelle danske jul. Kåre Gade
har mødt hende.
8-15
Mød et medlem
”Det undrer mig, hvorfor det mest er danske kvinder, der kommer i kirken. Hvor er
de danske mænd?” spørger Brian Royal,
et af kirkens britiske medlemmer.
28-32
3
The Danish Church
4 St Katharine’s Precinct
Regent’s Park, London NW1 4HH
Tlf 020 7935 7584
The Danish Church
www.danskekirke.org
4 St Katharine’s Precinct
Regent’s Park . London NW1 4HH
Kirkens
Tel. 020 åbningstider
7935 7584
Tirsdag - fredag 9-13, lørdag 12-15 og søndag
10-15. Mandag lukket
Bus
C2 kører fra Victoria Station til kirkens bagindgang i Albany Street – ’stop for the Zoo’
Undergrund
Camden Town eller Great Portland Street.
Taxa Spørg efter ‘St Katharine’s Precinct
next to Cumberland Terrace’
Pastor
Else Hviid
4 St Katharine’s Precinct, Regent’s Park,
London NW1 4HH
Træffes bedst kl. 9-10, undtagen mandag
Tlf 020 7935 1723
E-mail elsehviid@danskekirke.org
Susanne Freddin Skovhus, ansat pr. 1. 12.
2015. Kontaktinformation i næste kirkeblad
Bestyrerpar
Lone Sigurdsson
Andrew Atkinson
Tlf 020 7935 7584
E-mail bestyreren@danskekirke.org
Formand for kirkerådet
Dorte Bille Harding
E-mail harding@danskekirke.org
Kasserer
Annette Huckstepp
E-mail treasurer@danskekirke.org
Forældregruppen
E-mail bestyreren@danskekirke.org
4
Leder af Lørdagsskolen
Anette Thorup
Tlf 078 3768 7429
E-mail anette.thorup@gmail.com
Leder af aftenskolen
Dorthe Black
E-mail dortheblack@gmail.com
Dansk KFUK – ”K”
43 Maresfield Gardens, NW3 5TF
Tlf 020 7435 7232
Forstander Palle Baggesgaard Pedersen
www.kfuk.co.uk
Danish Church Benevolent Fund og
Det Danske Abbeyfield Society
Ring til kirken eller se kirkens hjemmeside
Kommunikation, marketing, medlemsskab
Marika Sonne
E-mail kirke@danskekirke.org
Redaktør Kåre Gade
E-mail gade@thedanishjournalist.co.uk
Annoncer kirke@danskekirke.org
Tlf 020 7935 1723
Layout Bo Nygaard Larsen
E-mail bo@bonygaardlarsen.dk
Tryk Evonprint, tlf. 01273 494 631
Næste nummer udkommer den 1. februar
Deadline er den 15. december
Kirken er tilknyttet Danske
Sømands- og Udlandskirker, DSUK
www.dsuk.dk
Leder
KRISTENDOM, FLYGTNINGE
OG NÆSTEKÆRLIGHED
Stands et tilfældigt menneske på gaden og spørg, hvad
kristendommens vigtigste budskab er. Svaret vil efter
al sandsynlighed lyde: Næstekærlighed. Men er det
virkelig sandt, at kristendom på kortform er lig med
næstekærlighed? Og hvad vil det i praksis sige at være
næstekærlig?
I Danmark er bølgerne dette efterår gået højt i en
diskussion om flygtninge og næstekærlighed. Nogle har
beskyldt præsterne for manglende næstekærlighed, fordi
kirkerne ikke blev åbnet for flygtninge. Andre har inviteret
flygtninge hjem og sagt, de gjorde det af næstekærlighed.
Og endnu andre har anklaget dem, der inviterer flygtninge
hjem og kalder det næstekærlighed, for politisering,
farisæisme og endda landsforræderi. Næstekærlighed,
siger de, er noget, du skal vise din danske nabo, ikke en
flok tilfældige syriske flygtninge.
Betragtet i sikker afstand her fra London er det tydeligt,
at alle, der i debatten hævder, at kristen næstekærlighed
byder os at tage imod flere flygtninge, også - sådan rent
politisk - går ind for, at vi tager imod flere flygtninge. Og
at alle, der modsat hævder, at næstekærlighed byder os
at beskytte vores naboer og familie mod en ukontrolleret
indvandring, også - sådan rent politisk - mener, at vi bør
afvise flygtningene ved grænsen.
Det er således kendetegnende for begge synspunkter, at
de ikke føler sig udfordret, men derimod bekræftet af, hvad
de forstår som den sande, kristne etik. Det er jo både nemt
og bekvemt, og måske også kendetegnende for, hvordan vi
alle er tilbøjelige til at udlægge det kristne evangelium, så
det matcher vores egne idéer og holdninger.
Men så nemt slipper vi ikke. Hverken i den kristne etik
eller den aktuelle, politiske flygtningekrise er der nogle
nemme løsninger. Læs dr.theol. Ole Jensens overvejelser
på side 24 og blive lidt klogere på, hvorfor kristen etik ikke
bare kan forkortes til næstekærlighed.
Tekst af Else Hviid, præst
5
Fra Skagen
til London
Når det nye kirkeår begynder, har Den Danske Kirke i London
igen to præster. Siden 2012 har Else Hviid været alene om
opgaven, men 2. søndag i advent indsættes Susanne Freddin
Skovhus som præst på halv tid ved kirken.
Hun skal desuden være projektleder på halv tid ved Council
of Lutheran Churches in Great Britain, hvor hun skal
forberede reformationsjubilæet i 2017. Her er hendes
hilsen til menigheden i Den Danske Kirke.
Tekst og foto af Susanne Skovhus
6
Ny præst
F
ra den 1. december i år ser jeg frem til
at være en del af præsteholdet St Katharine’s, Den Danske Kirke i London.
Det kommer til at ske i kombination med
en stilling for the Council of Lutheran Churches in England, som er i fuld gang med
forberedelserne til markering af 500-året
for reformationen i 2017.
For mit vedkommende kan man næppe
sige, at der har været tale om den lige
vej til præsteembedet. Det har dog helt
afgjort været ønsket om at blive præst,
der for 10 år siden betød, at jeg begyndte
på teologi studiet i København. Forude lå
en del år med erhvervserfaringer af meget
forskelligartet karakter.
Oprindelig var jeg sagsbehandler på et
socialcenter på Vesterbro i København,
siden arbejdede jeg med reklame- og
lydproduktion, og i nogle år drev jeg en
delikatesseforretning i Store Kongensgade.
Jeg kommer til St Katharine’s fra en
sognepræstestilling i Skagen, tidligere
Brøndbyvester Sogn og hjælpepræst i
Statsfængslet Vridsløselille.
Og hvorfor så præst? Det korte svar er,
at det har jeg ønsket at blive, fra jeg var
helt ung. Jeg oplever, at kristendommen
og troen kan føje til både hverdag og fest
og i glimt er med til at minde os om, at
livet på mange måder er langt større, end
vi måske først har antaget.
Min mand, Lars, er cand.mag. i italiensk, underviser og tidligere skoledirektør
i Ishøj Kommune. De sidste 25 år har han
desuden udgivet undervisningsmaterialer
til engelskundervisning i folkeskolen på
Gyldendal.
Tilsammen har vi tre voksne døtre:
Veronica bor i København, og de to
ældste, Anna og Lisa, bor med familie i
henholdsvis Leicester og Stithians i
Cornwall.
Det er ikke første gang, vi flytter fra
vores hjem nær Nyboder i København ud
i verden. Vi har tidligere boet i Tanzania,
Manchester og Leicester og glæder os nu
meget til, at London i nogle år kommer til
at være familiens centrum.
Foruden højmessen og de kirkelige
handlinger som centrale fæstningspunkter, ser Lars og jeg frem til at blive
en del af kirkens mange aktiviteter, der
allerede ser ud til herligt at afspejle den
ånd af reallyd, som kirken til enhver tid
bør være en del af.
Med en hjertelig nysgerrighed som
drivkraft kommer vi altså snart, fulde af
forventninger og med en forhåbning om at
kunne være til gavn for menighed,
personale og frivillige i kirken.
Vi glæder os til at lære alle i og omkring
St Katharine’s at kende.
7
Sandi
Storbritanniens mest berømte dansker
Kåre Gade møder Sandi Toksvig
8
9
d
a jeg ankommer til hotellet i Mayfair, hvor
jeg skal interviewe Sandi Toksvig, ser den
polske receptionist forvirret på mig.
“Hvad sagde du, vedkommende hed?”
spørger han.
“Sandi Toksvig, værelse 439,” gentager
jeg.
Han leder.
“Hvordan staver du det?” spørger han
Jeg staver navnet.
“Vi har ingen af det navn på værelse
439. Eller i det hele taget,” siger han.
“Men hun skal optræde her i aften,”
siger jeg.
“Måske er hun på et andet hotel,” siger
receptionisten.
“Hun skriver ellers tydeligt, at hun er
her,” siger jeg.
Sådan fortsætter i det ti minutter, indtil
det går op for mig, hvad der er galt: På
den ene side tilhører Sandi Toksvig en liga
af britiske berømtheder, som naturligvis
har andre folk til at booke deres hotelværelser.
På den anden side er hun et fuldstæn10
dig ukendt navn blandt polske hotelarbejdere. Jeg overtaler receptionisten til at
ringe til værelse 439 og spørge, om der er
en Sandi Toksvig til stede. Det er der.
“Din chauffør venter i receptionen,”
siger receptionisten til hende.
Tre minutter senere dukker Sandi Toksvig op i foyeren. Hun byder på kaffe og
danskvand i baren og undskylder misforståelsen - på klingende dansk. Iført jeans,
sweatshirt og sportssko ligner hun ikke
en, der har sin jævnlige gang på det dyre
Mayfair-hotel, men det har hun.
“Jeg er her alt for ofte. De har en kæmpestor sal i kælderen, hvor der bliver afholdt kongresser og prisuddelinger og den
slags. Så bliver jeg hyret til at underholde.
Det er dødssygt, men det er et arbejde,”
siger hun.
Claus Toksvigs datter
Forfatteren, komikeren, skuespilleren
og tv- og radioværten Sandi Toksvig er
formentlig Storbritanniens mest populære
dansker.
S a n d i To k s v i g
Hun er en berømthed i samme sværvægterklasse som Stephen Fry - en
jævnaldrende ven og kollega, som hun i
år afløser som vært for BBC’s populære
tv-quiz QI. Selv har hun i ti år været vært
for et andet BBC-program, Radio 4’s The
News Quiz.
Men ligesom polske receptionister ikke
kender Sandi Toksvig, er der også meget
få danskere, der har hørt om hende.
Så meget desto mere paradoksalt, fordi
alle danskere over 50 husker hendes far,
Danmarks Radio-korrespondenten Claus
Toksvig, der døde i 1988.
Men i virkeligheden er netop hendes
kendte far årsag til, at hun har holdt
Danmark fri af sin professionelle karriere,
forklarer hun.
“Jeg har altid undgået at lave ting i
Danmark, fordi det var min fars domæne.
Jeg har haft flere tilbud og har altid takket
nej. Men i 2014 blev mit teaterstykke
Bully Boy opført i København - på engelsk.
Jeg tog over til premieren og det føltes
egentlig ok,” siger Sandi Toksvig.
“En anden forklaring er, at jeg altid holder ferie i Danmark, og det er ganske rart
at være anonym. I Storbritannien har jeg
været kendt, siden jeg var 23,” siger hun.
Hvis Sandi Toksvig er en næsten ukendt
brite i Danmark, er hun til gengæld en
meget kendt dansker i Storbritannien.
Når hun medvirker i underholdningsprogrammer, refererer de andre medvirkende
ofte til hendes danske rødder, som regel
med en underliggende kærlig tone.
“Ja, de beundrer Danmark for mange
ting, som jeg også er stolt af - tolerancen,
kreativiteten og den æstetiske sans,”
siger hun.
Hvor kendskabet til Danmark tidligere
begrænsede sig til wienerbrød og H.C.
Andersen, har de danske tv-seriers succes åbnet briternes øjne for andre sider
af landet.
“Jeg plejer at drille dem og sige, at underteksterne til Forbrydelsen er forkerte,
og at det i virkeligheden er en romantisk
komedie,” siger hun.
Fejrer juleaften på dansk
Sandi Toksvig taler dansk med sine søskende og sin britiske mor.
Hun har har holdt fast i sit danske pas,
ferierne bliver tilbragt i familiens hus i
Midtjylland, og når hun og hendes kone,
psykoterapeuten Debbie Toksvig, en
sjælden gang imellem har mulighed for
en friweekend sammen, tager de altid til
København.
“Jeg har en drøm om at komme til at
bo i Københavns middelalderby, når jeg
engang går på pension. Debbie er ved at
lære dansk. Det er ikke nemt, men hun
prøver, og vi griner meget. Jeg har lige
foræret hende en digital radio, så hun kan
have Danmarks Radio kørende i baggrunden,” siger Sandi Toksvig.
“Vi holder i øvrigt også altid jul den
24. december med samtlige danske
11
S a n d i To k s v i g
Jeg tror, mine rødder er meget danske.
Kender du det, når man er syg, og kun
har lyst til noget bestemt mad, man
husker fra sin barndom?
For mig er det altid dansk mad. Hvis jeg
er meget syg, er det rødgrød med fløde.
Og jeg kan ikke komme i tanke om
noget bedre end nye, danske kartofler
moset med brun sovs. For mig udgør
det et komplet måltid.
12
S a n d i To k s v i g
traditioner, og ingen af mine børn kunne
drømme om, at det skulle være anderledes,” siger hun.
Dobbelt statsborger
Sandi Toksvig har tre voksne børn sammen med sin eks-partner, som fødte
børnene. Sandi Toksvig har adopteret
dem, men hun er kendt for at sige, at hun
er inderligt ligeglad med det genetiske.
“Jeg ville være ligeglad, om vi så havde
fået dem i Tesco. Jeg er ligeglad med den
der blod-ting. De kalder mig mor, og det
har jeg gjort mig fortjent til. Vi elsker
hinanden, og så kan man ikke gøre det
bedre. Det er mere, end mange andre familier formår,” har hun sagt til The Times.
I april 2015 var Sandi Toksvig medstifter
af et nyt politisk parti, Women’s Equality
Party. Hun har altid været et politisk engageret menneske, men har aldrig kunnet
stemme, fordi hun var bosat uden for Danmark. Derfor har hun fornylig fået britisk
statsborgerskab ved siden af sit danske.
“Jeg fik dobbelt statsborgerskab på
grund af mit politiske engagement, men
det var, til min egen forundring, en vanskelig beslutning at træffe. Jeg ville ikke
have gjort det, hvis jeg havde skullet give
afkald på mit danske pas,” siger hun.
Jeg spørger, om hun så er halvt dansk,
halvt britisk?
“Jeg tror, mine rødder er meget danske.
Kender du det, når man er syg, og kun har
lyst til noget bestemt mad, man husker fra
sin barndom? For mig er det altid dansk
mad. Hvis jeg er meget syg, er det rødgrød med fløde. Og jeg kan ikke komme
i tanke om noget bedre end nye, danske
kartofler moset med brun sovs. For mig
udgør det et komplet måltid,” siger hun.
Dirch Passer som forbillede
Hun siger også, at hendes forfatterkarriere (hun har udgivet mere end 20 bøger)
er præget af hendes danske baggrund,
blandt andet grandtanten Signe Toksvig,
som skrev på engelsk, farfaren Harald
Toksvig, som var journalist, og så naturligvis Claus Toksvig, som oversatte engelsk
lyrik til dansk.
“Desuden har min far selvsagt haft stor
indflydelse på mit arbejde med radio og
tv. Da vi boede i Washington, hvor han
arbejdede som udenrigskorrespondent,
havde han en Reuters-telefax stående.
Når dens klokke ringede én gang, var der
en nyhed, og når den ringede to gange,
var der en stor nyhed. Hvis den ringede
tre gange, stod hele huset op, for så var
der udbrudt krig eller noget lignende. Jeg
kan huske invasionen af Tjekkoslovakiet
i 1968 og attentatet på Robert F. Kennedy samme år: Tre klokker,” siger Sandi
Toksvig, der sprogligt føler sig mere sikker
på engelsk end på dansk.
“Vi talte altid dansk hjemme, men fordi
vi boede det meste af min barndom i
Afrika, USA og rundt omkring i Europa, er
mit danske sprog et barnligt dansk, hvor
13
S a n d i To k s v i g
Mine komikerrødder er 100 procent
danske, 100 procent Dirch Passer. Hans
veltimede pauser er noget, jeg ofte
tænker på, når jeg selv står på scenen.
jeg mangler mange af de voksne ord. Det
er en af mine ambitioner, når jeg engang
får bedre tid: At gå til dansk og lære at
tale om interessante, voksne ting. Politik,
for eksempel,” siger hun.
Det er en ofte hørt påstand, at danskere og briter deler humor. Hvad siger den
dansk-britiske komiker?
“Mit første og største forbillede er Dirch
Passer, som var en af min fars venner.
Jeg har ikke været mere end syv, da vi en
sommer så ham i Tivolirevyen. Men jeg
kan huske, at da jeg oplevede, hvordan
han greb publikum, tænkte jeg: Det vil
jeg også prøve. Så mine komikerrødder er
100 procent danske, 100 procent Dirch
Passer. Hans veltimede pauser er noget,
jeg ofte tænker på, når jeg selv står på
scenen,” siger Sandi Toksvig.
“Bagefter besøgte vi ham i garderoben,
og han var sur og elendig, og jeg tænkte:
“Hvor blev den sjove mand af?” I dag ved
jeg, at han var udmattet.”
Politik og komik
Sandi Toksvig har aldrig optrådt i Danmark, men fortæller, at hun en enkelt
14
gang har optrådt i en klub på en båd i
Stockholm.
“De havde aldrig haft stand-up comedy
før. Jeg gik på scenen og gennemførte
mine tyve minutter - i absolut stilhed. Da
jeg var færdig, var der vild applaus. ‘Hvad
skete der?’ spurgte jeg en kvinde. ‘Du
var virkelig sjov,’ sagde hun. ‘Men der var
jo ingen, der lo?’ sagde jeg. ’Nej, vi ville
afbryde dig,’ sagde hun.”
Sandi Toksvig griner højt af sin egen historie. Jeg spørger, om hun tror, hun ville
kunne træne sig op til at lave stand-up på
dansk.
“Ha-ha, jeg er blevet for gammel til at
træne mig op. Jeg er 57, vær lige lidt
realistisk. Det kunne være sjovt at prøve,
men det kommer ikke til at ske,” siger
hun.
Hendes engagement i Women’s Equality
Party - hun er oprigtigt harm over den
manglende ligestilling mellem kønnene,
hvor det britiske samfund ifølge hende
slet ikke tåler sammenligning med det
danske - kan forekomme påfaldende
alvorligt for en komiker.
“Jeg tror faktisk, at alle komikere er
S a n d i To k s v i g
alvorlige mennesker. Meget af det, jeg har
skrevet, har været seriøst. Et teaterstykke
om posttraumatisk stress, en bog om
boerkrigen, en børnebog med et meget
seriøst sigte. Omvendt var min far kendt
som en seriøs mand, men han var vanvittig morsom, når der var middagsselskaber,” siger Sandi Toksvig.
Som komiker er hun elsket på tværs af
aldersgrænser og politiske skel - en berømthed af den slags, som britisk presse
ynder at omtale som ‘a national treasure’
- et folkeeje (“Det lyder, som om man
skal lægges i en kasse og låses inde”).
Har hun tænkt på, om hendes politiske
engagement vil gøre hende upopulær i
nogle kredse?
“Jamen, jeg har ikke tænkt mig at blive
politiker. Jeg stiller ikke op til parlamentet
eller som borgmester for London, eller
hvad folk nu ellers forestiller sig. Det må
andre, som har evnerne til det, gøre. Jeg
vil hjælpe med at skabe opmærksomhed
og rejse penge ved at gøre det, som jeg
bedst til. Vi er det eneste parti i verden
med en ceremonimester, og det er mig.
Jeg er ikke formanden eller lederen. Jeg er
ceremonimesteren,” siger hun.
Trøst i danske kirker
Det er imidlertid ikke kun Women’s Equality Party, hun rækker en hjælpende hånd.
Når Den Danske Kirke i London i januar
2016 inviterer til nytårsfest for at rejse
penge til en omfattende renovering og
ombygning, optræder Sandi Toksvig. Hun
er ellers erklæret ateist og humanist.
“Jeg har har et problem med organiseret religion, og jeg synes, religion for ofte
bliver brugt til at dukke andre med. Jeg
har fået en del dødstrusler i mit liv, og de
er altid kommet fra religiøse mennesker.
Men det betyder ikke, at jeg ikke respekterer, at mennesker kan være religiøse
og have et åndeligt liv. En af mine meget
gode venner er universitetspræst,” siger
hun.
“Jeg har desuden altid fundet megen
trøst i danske kirker. De har en enkelthed,
som sætter fokus på indholdet snarere
end bygningen, og jeg holder af kirkeskibene og deres symbolik. Der er mange
aspekter af dansk kirkeliv, som jeg virkelig
elsker. For nylig var jeg til min onkels
begravelse i en dansk landsbykirke, hvor
præsten holdt en virkelig fin tale, og vi
sang min barndoms salmer. At jeg er ateist, betyder jo ikke, at jeg ikke søger efter
svar,” siger hun.
“Desuden er Den Danske Kirke i London
meget andet end en kirke. Det er også et
sted, hvor der er hemmelige lagre af sild
på glas, og hvor man kan få frikadeller og
rigtigt rugbrød,” griner Sandi Toksvig.
“Og nå ja, endelig var jeg selvfølgelig
høflig og sagde ja, da de spurgte mig.”
Da interviewet er slut, tilbyder jeg at
sende citaterne til godkendelse.
“Det behøver du ikke, jeg læser dem alligevel ikke. Jeg læser aldrig noget om mig
selv, for enten bliver man vred, eller også
synes man, at man er fantastisk interessant, og ingen af delene er særligt sunde,”
siger Storbritanniens mest berømte
dansker.
Sandi Toksvig kommer til kirkens
nytårsfest. Læs mere på side 21.
15
J u l i k i r ke n
Mortensand
Torsdag d. 12. november kl. 12.00
Kirkens frokostklub inviterer sammen med Abbeyfield til Mortensaften.
Vi fejrer dagen på traditionel vis
med andesteg, rødkål og risalamande. Der vil være mandelgave
og bingo med gode præmier.
Middag inkl. et glas vin og en plade
koster £12,50 for medlemmer af
Abbeyfield og £15 for andre.
Der kan købes yderlige bingoplader for £2 pr. stk.
Tilmelding på tlf. 020 7935
7584.
Køb dine julevarer i kirken
I begyndelsen af november er julevarerne på plads i vores butik.
Du kan købe ind til julemiddagen og julefrokosten. Vi har fyldt
lagrene med sild og ost, flæskesteg og rødkål,
leverpostej, rødbeder og medisterpølse.
Rugbrødet er helt uundværligt til julefrokosten, og det samme gælder måske
julesnapsen?
Vi har også julekager og pebernødder til
kaffen, og marcipan og blød nougat til
dem, der selv laver konfekt.
Danske Kvinder i Englands bod har indkøbt
nyt julepynt, og hyggeklubben er klar med
hjemmestrikkede julenisser og meget andet.
Og det er i bogboden, du finder den gode julegave til højtlæsning eller til et par timers ro i selskab med gode klassikere.
16
J u l i k i r ke n
Juleklip for hele familien
Søndag den 29. november kl. 13.00
Alle danskere ved, hvor svært det er
at få ordentlig (læs: dansk) julepynt
i dette land. Og at det bedste er at
lave det hele selv.
Vi har papir til julehjerter, stjerner
og musetrapper. Vi har stearinlys
og ler, gran og grene til juledekorationen og meget mere. Tag familien
med til julehygge i kirken.
Du betaler for de materialer, du
bruger, og du kan købe gløgg og
æbleskiver.
Luciagudstjenester
Søndag den 13. december kl. 15.00 og kl. 18.00
En af de helt store dage op til jul er 3. søndag i advent, hvor vi har to
luciagudstjenester. Lørdagskolens børn går luciaoptog, og vi læser
og synger denne søndag både på dansk og engelsk. Efter begge
gudstjenester kan du købe gløgg og æbleskiver. Det kan være svært at
få en plads til den tidlige gudstjeneste, så overvej at komme til den sene.
17
Jul i Norwich
Julegudstjeneste i Norwich
Lørdag den 5. december kl. 14.00-16.30
Else Hviid prædiker. Efter gudstjenesten er der kaffe
og kage i salen bag ved kirken. Der er dans om
juletræet, sanglege, lotteri og julemanden kommer
muligvis også forbi.
Der vil være salg af danske madvarer og juleting,
og overskuddet for hele arrangementet går til Den
Danske Kirke i London.
Pris £2 for voksne og børn. Vi modtager derudover
gerne gevinster til vores raffle.
Yderligere information og tilmelding til Anni Storrs,
e-mail: annistorrs@hotmail.com
Sted: United Reformed Church, 1 Unthank Road,
Norwich, NR2 2PA
Arrangør: The Danish Society in Norfolk and Suffolk. Se mere på www.danfolk.dk.
18
Jul i St. Albans og Oxfordshire
Julegudstjeneste og julefest
i St. Albans
Julegudstjeneste
i Oxfordshire
Fredag den 11. december kl. 19.15
Juleaftensdag kl. 14.00
Else Hviid deltager sammen med sognepræsten i en carol-service på engelsk i
St Mary’s Church. Derefter er der gløgg,
julemiddag med sange, taler og lotteri.
Sted: St Mary’s Church Hall, 1 Sherwood
Avenue, Marshalswick, St Albans, AL4
9QA.
Yderligere information: Birgith Thompson, tlf. 01582 763808 eller
e-mail info@hertsscandinavian.co.uk.
Arrangør: Herts Anglo-Scandinavian
Society
Se mere på
www.hertsscandinavian.co.uk
Else Hviid prædiker.
Sted: St. Michael and All Angels, The High
Street, Clifton Hampden OX14.
Kontaktperson: Puk Lykke-Møller,
tlf. 07795 354208, e-mail
puk@lykke-moller.dk.
Støt kirkens juleindsamling
Vi har de seneste år kunnet indsamle mellem £2000 og
£3000 til kirkens juleindsamling.
Det, vi samler ind i denne forbindelse, går til at hjælpe
danskere, som er i en økonomisk svær situation. Det
kan være enlige forsørgere og ældre med få økonomiske
midler, for hvem en ekstra håndstrækning kan gøre en
stor forskel.
Støt vores juleindsamling, og hjælp os til fortsat at
kunne hjælpe danskere i nød. Bidrag til kirkens juleindsamling kan indbetales på kirkens hjemmeside eller ved
at sende en check til Den Danske Kirke i London, 4 St
Katharine's Precinct, Regent's Park, London NW1 4HH.
Alle donationer, der gives fra den 10. november til
den 11. januar 2016 vil blive betragtet som bidrag til juleindsamlingen. Navnene på bidragyderne offentliggøres
i næste kirkeblad, med mindre der udtrykkeligt ønskes
anomymitet.
19
Julens gudstjenester
i St Katharine’s
Juleaftensdag, torsdag den 24. december kl. 15.00
Susanne Freddin Skovhus prædiker
Juleaftensdag, torsdag d. 24. december kl. 17.00
Else Hviid prædiker
Er du alene juleaften?
Vi holder juleaften i kirken for unge, som ikke har fri, og som derfor ikke kan
komme hjem og holde jul med familien, og for de midaldrende og ældre, hvis
familie og venner er andre steder, og som derfor skal være alene i år. Efter
gudstjenesten kl. 17 mødes vi til et glas sherry eller portvin i præsteboligen
efterfulgt af julemiddag i kirkens churchhall. Vi spiser traditionel, dansk julemad, steg og risalamande, synger og hygger os - og danser til sidst om det store
juletræ i kirken.
Juledag, fredag den 25. december kl. 11.00
Else Hviid prædiker
Efter gudstjenesten byder kirken på et glas sherry eller portvin og et stykke
konfekt, og vi ønsker hinanden glædelig jul.
Juletræsfest for børn
Søndag d. 27. december kl. 14.00
Juletræsfesten begynder med en kort børnegudstjeneste og et par af de allermest kendte julesalmer. Derefter går det løs med sanglege, underholdning og
lidt godt at spise. Du kan møde vores populære tryllekunstner og sikkert også
julemanden. Kirkens juletræ er kæmpestort. Vi danser rundt om det og synger
sammen. Pris pr. person £4. Familiepris £12.
20
Nytår med
Sandi Toksvig
Fredag d. 29. januar kl. 19.30
Vi tager hul på 2016 i selskab med
Storbritanniens mest populære dansker,
Sandi Toksvig.
Hun underholder på engelsk, og kok og
kogebogsforfatter Trine Hahnemann i
samarbejde med kirkens køkken byder på en
festlig og lækker nytårsmenu. Sandi Toksvig
stiller op uden vederlag, så aftenens overskud
kan gå ubeskåret til kirkens byggefond.
Kok og kogebogsforfatter Trine Hahnemann
stiller også op uden vederlag.
Pris pr. person (ekskl. drikkevarer) £50
Læs interviewet med Sandi Toksvig på side 8.
Danske Kvinder i England er medsponsorer
på aftenen.
21
KALENDER
NOVEMBER
1
Søndag kl. 11
3
Tirsdag
kl. 11
Alle helgens
dag.
Torben
Jørgensen
The
Danish
Church
4 St Katharine’s Precinct
Café Mødestedet
7
Lørdag
kl. 14
Lørdagsskole
Tel. 020 7935 7584
8
Søndag kl. 11
23.s.e.trinitatis. Peter Jacobsen, Regent’s Park . London NW1 4HH
Sct. Micaelis kirke, Fredericia
10
Tirsdag
kl. 19
Kirkerådsmøde
11
Onsdag 10.30
Forældregruppe
12
Torsdag
kl. 12
Mortensand, andesteg og bankospil
15
Søndag kl. 11
24.s.e.trinitatis. Else Hviid
17
Tirsdag
kl. 13
Bogklubben læser Henrik Jensens Ofrets århundrede
19
Torsdag
kl. 19.30
Øl og Rugbrød. Uformelt samvær for unge
21
Lørdag
kl. 14
Lørdagsskole
22
Søndag kl. 11
Sidste søndag i kirkeåret. Else Hviid
25
Onsdag kl. 10.30
Forældregruppe
28
Lørdag
kl. 11-17
Julebasar på KFUK
29
Søndag
kl. 11-16
Julebasar på KFUK
29
Søndag kl. 11
1. s. i advent. Else Hviid
29
Søndag
kl. 13Juleklip
DECEMBER
1
Tirsdag
kl. 11
Café Mødestedet
5
Lørdag
kl. 14
Lørdagsskole
5
Lørdag
kl. 14
Julegudstjenste i Norwich. Else Hviid
6
Søndag kl. 11
2. s. i advent. Indsættelse, Susanne Freddin Skovhus
6
Søndag kl. 14
Færøsk gudstjeneste. Inga Poulsen Dam, Midvag
8
Tirsdag
kl. 13
Bogklubben læser Jens Blendstrups Gud taler ud
9
Onsdag kl. 10.30
Forældregruppe
10
Torsdag
kl. 19.30
Øl og Rugbrød.
11
Fredag
kl. 19.15
Julegudstjeneste og julefest i St. Albans Else Hviid
13
Søndag kl. 15 og 18
3. s. i advent, Lucia. Else Hviid
20
Søndag kl. 11
4. s. i advent. Else Hviid
22
KALENDER
24
Torsdag
kl. 14
24
Torsdag kl. 15
Julegudstjeneste
i Clifton
The Danish
ChurchHampden. Else Hviid
4 St Katharine’s Precinct
Juleaften. Susanne
Freddin Skovhus
24
Torsdag kl. 17
Juleaften. Else
Hviid
Tel. 020
7935 7584
27
Søndag
kl. 14
Juletræsfest for børn. Else Hviid
Regent’s Park . London NW1 4HH
JANUAR
9
Lørdag
kl. 14
Lørdagsskole
10
Søndag
kl. 11
1.søndag efter Helligtrekonger.
Susanne Freddin Skovhus
12 Tirsdag
kl. 11
Café Mødestedet
12
Tirsdag
kl. 13
Bogklub
13
Onsdag 10.30
Forældregruppe
14
Torsdag
kl. 19.30
Øl og Rugbrød
17
Søndag
kl. 11
Sidste søndag efter Helligtrekonger. Else Hviid
23
Lørdag
kl. 14
Lørdagsskole
24
Søndag
kl. 11
Septuagesima søndag. Susanne Freddin Skovhus
27 Onsdag 10.30
Forældregruppe
29
Fredag
kl. 19.30
Kirkens nytårsfest med Sandi Toksvig
31
Søndag
kl. 11
Sexagesima søndag. Else Hviid
Kirken er lukket fra d. 28. december til den 5. januar. Kirkens tlf. 020 7935 7584
informerer om, hvem du kan træffe, hvis det bliver vigtigt.
OM GUDSTJENESTERNE
Under gudstjenesten har man mulighed for at gå i churchhall’en sammen med sit
barn, her er papir, farveblyanter, legetøj m.m. Efter hver gudstjeneste kan der købes
kirkefrokost og/eller kaffe og småkager.
TRANSPORT TIL KIRKEN
Medlemmer af kirken, der har besvær med at komme til gudstjeneste eller deltage i
andre kirkelige aktiviteter, kan få hjælp til transport hos deres lokale Council i form af
„Taxi-card”. Nærmere oplysninger kan få hos Elsebeth Housden, Abbeyfield, tlf. 020
8946 3279.
23
Den aktuelle debat om flygtningekrisen har aktualiseret spørgsmålet om,
hvad kristendommen byder os. Nogle kalder det næstekærlighed og en
kristen pligt at tage imod flygtninge. Men de beskyldes af andre for at
misbruge kristendommen til at politisere og rose sig selv. Hvad er sandt?
Tre ting må holdes ude fra hinanden, mener teologen Ole Jensen.
Tekst af Ole Jensen, dr.theol. Fotos af Colourbox Artiklen har været bragt i Kristeligt Dagblad
Kristendom &
næstekærlighed
Netop ankomne flygtninge slog sig i sommer ned på Københavns Hovedbanegård.
24
Kristendom og næstekærlighed
1. Det kristne bud om at beskytte den svage er ikke
specifikt kristeligt
Siden Hammurabis lov fra omkring 1750 f.Kr. har ideen
om en ”naturlig lov”, der vil beskytte de svage mod de
stærke, holdt sig op gennem historien. Luther fastslår
således, at i ”den gyldne regel” om at gøre det mod den
anden, som man selv kunne ønske gjort mod en selv,
stemmer en arv fra græsk filosofi overens med Bibelen.
Følgelig er den kristne etik ikke specifikt kristelig.
Den er en almen eller universel etik. I vor tid er dette en
grundtanke i K.E. Løgstrups tale om en ”etisk fordring”
om at ”tage vare på det af det andet menneskes liv, vi har
i vores hånd”.
På et overordnet, tidløst plan kan vi formulere etiske principper som de nævnte, med varianter som ”de
bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder” og ”et
samfunds etiske kvalitet måles på, hvordan det behandler
de svageste”.
Jeg vil gerne føje et enkelt til: ”Vi skal tage vare på den
klode og den natur, vi har fået betroet, så vi giver den
videre til den næste generation i mindst samme stand,
hvori vi modtog den”.
2. Ingen kan tage patent på sandheden, heller ikke
med henvisning til kristendommen
Det andet, der er at sige, drejer sig om, hvordan disse
fordringer kan virkeliggøres. Ét svar er: I det ”retssamfund”, som vi permanent må udbygge med ny lovgivning.
Herudover hylder vi en række adfærdsnormer, uskrevne
love, som hele tiden skal genindøves i næste generation. Her dukker et ord som ”dannelse” op eller et ord
som ”ånden” i en institution – en skole, et plejehjem, en
arbejdsplads, et folk.
Men nu bliver det svært. En række politiske beslutninger er valg i situationer, der rummer et ægte dilemma:
25
Kristendom & næstekærlighed
ved at vælge ét godt hensyn vælger man
uvægerligt et andet godt hensyn fra og
omvendt. For nogle år siden blev en pige
banket halvt ihjel af sin kæreste med en
jernstang, og to år efter kunne hun møde
voldsmanden på gaden på vej til en attraktiv læreplads i Claus Meyers bageri.
Ved at lade ham komme i resocialisering valgte man et gode på bekostning af
et hensyn til offeret. Havde man givet ham
en strengere dom og dermed vist offeret
hensyn, ville han have været mere truet af
tilbagefald efter udstået straf. Så svære er
mange politiske valg.
Aktuelt gælder det udlændingepolitikken. Det er et dilemma af samme art. På
den ene side bør vi hjælpe mennesker,
der flygter fra frygtelige tilstande. På den
anden side kan et lille land ikke bare åbne
sine grænser.
Svært bliver det desuden for alvor
af spændingen mellem etikken og den
nødvendige egennytte, der er forbundet
med, at vi skal overleve. Hvor langt er det
rimeligt at følge vores egennytte? Den
debat bliver vi aldrig færdig med.
Af begge disse grunde må vi indse, at vi
ikke kan indrette samfundet ”højmoralsk”
(Løgstrup). Og her kan ingen tage patent
på den endelige sandhed, heller ikke med
henvisning til kristendommen. Her er vi
alle på Herrens mark.
3. Vi skal altid spørge os selv, om vi
kan gøre det bedre
Hver eneste konkrete beslutning i de
nævnte dilemmaer skal mødes af spørgsmålet: ”Kunne vi ikke gøre dette bedre?”
Dette spørgsmål må aldrig falde til ro og
forstumme. Gør det det, er vi blevet kynikere. Det er en fælles opgave at holde det
26
åbent, det er udtryk for folkelig samvittighed.
Når Danmark er et godt land at leve i, er
det, fordi vi i vid udstrækning har indbygget beskyttelse af den svage i indretningen af samfundet og i de politiske beslutninger. Men denne etik er under pres. Det
andet menneske ses i stigende grad som
en konkurrent, som man skal overgå, og i
mindre grad som en fælle – en man lever
i et hensynsfuldt fællesskab med. Det er
formentlig en af grundene til, at stress er
ved at udvikle sig til en folkesygdom. Vi
bør ikke glemme, at hver gang én er en
”succes”, er der en anden, der bliver en
”taber” – for at bruge to ækle ord. Her
melder det nævnte spørgsmål sig: ”Kan vi
ikke gøre dette bedre?”
Et andet eksempel er vor politik i
forhold til udlandet. Den må nødvendigvis
indeholde et element af national selvhævdelse. Men det må ikke blive det eneste
hensyn. Vi må holde fast i begge sider
af dilemmaet, både i selvhævdelsen og
i etikken. Er det virkelig nødvendigt for
partierne at overbyde hinanden i stramningspolitik over for indvandrere? Bør vi
ikke vise større solidaritet med Jordan og
Tyrkiet, Grækenland og Italien, der hænger på strømmen af flygtninge, og hvis
økonomier for fleres vedkommende er på
randen af sammenbrud? ”Kan vi ikke gøre
dette bedre?” Vi er immerhen menneskehedshistoriens til dato usammenligneligt
heldigste og mest forkælede – velstående,
ukorrupte, sammenhængskraftige – samfund. Det er irriterende for politikerne,
at der er mennesker, der bliver ved at
stille disse spørgsmål. Men det er vores
folkelige etiske selvrespekt, der er på spil.
Spørgsmålene er det værn mod kynismen,
der aldrig må forstumme.
K i r ke r å d s f o r m a n d e n s k r i v e r
Tekst af Dorte Bille Harding, kirkerådsformand
Foto af Kåre Gade
D
et er en stor glæde at kunne
byde Susanne Freddin Skovhus
velkommen som præst ved
Den Danske Kirke i London.
Else Hviid har været alene på
skansen siden sømandspræst Henrik Olsen rejste i 2012, og det er ikke i længden
rimeligt at forvente at én person kan være
præst for 30.000 danskere i London - selv
ikke uden regelmæssige skibsbesøg.
Danske Sømands- og Udlandskirker
(DSUK) har fortsat kun budgetteret med
halvanden præstestilling i London. Og
kirkerådet har ikke selv råd til at betale
den manglende halve løn, da vi ikke vil
risikere igen at ende med underskud på
driftsresultatet.
Kirkerådet søgte derfor sidste vinter en
række danske maritime fonde om hjælp til
at dække den manglende halve løn til en
sømandspræst baseret i London-området
i en fireårig projektperiode. Ansøgningen
blev grundigt vurderet, men desværre
valgte fondene ikke at imødekomme den.
Da Council of Lutheran Churches in
Great Britain, rådet for de lutherske kirker
i Storbritannien, søgte en halvtids projektleder til at forberede 500-årsjubilæet for
reformationen i 2017, åbnede der sig en
ny samarbejdsmulighed, som nu har båret
frugt.
Susanne Freddin Skovhus bliver ansat
indtil slutningen af 2017 som 50 procent
præst ved Den Danske Kirke i London
og 50 procent projektleder ved Lutheran Council. Vi ser frem til et frugtbart
samarbejde med både hende og Lutheran
Council - og til at høre meget mere om
reformationsjubilæet.
Byggeplanerne
Kirkerådet arbejder også videre med byggeplanerne, der skal fremtidssikre Den
Danske Kirke. Vi har oprettet en særlig
fundraisings-hjemmeside på engelsk, hvor
man kan se, hvilke muligheder der er for
at donere, og følge med i den aktuelle
status for indsamlingen.
Den nye hjemmeside har adressen
www.danishchurch.co.uk.
A.P. Møller Fonden har lovet at betale
halvdelen af projektudgifterne, og vi er
priviligerede ved at have opbakning til
projektet fra Den Danske Ambassade,
hvorigennem vi forsøger at udvide kredsen af donorer.
Kirkerådet søger desuden fondstøtte fra
en lang række andre fonde, både i Danmark og England. I skrivende stund har
vi indsamlet omkring £100.000, hvilket
inkluderer et generøst bidrag fra Dronning
Margrethe og Prins Henriks Fond.
Vi kommer ikke uden om, at menigheden og kirkens brugere også må bidrage
til byggefonden. Vi fortsætter med at tage
lidt ekstra for mange af kirkens aktiviteter, og vi håber desuden, at alle kirkens
brugere vil tegne medlemskab af kirken
- og måske overveje at betænke kirkens
byggefond med en lille julegave?
Glædelig jul og godt nytår til alle.
27
English
Husband
The
28
Brian Royal tilhører en lille
gruppe af britiske mænd,
som trofast kommer i Den
Danske Kirke sammen
med deres danske
koner. Han undrer sig
over, hvorfor det er de
danske kvinder, der
er flest af blandt
kirkens brugere.
Tekst af
Lone Hørlyck
Fotos af
Kåre Gade, privatfoto
29
Mød et medlem
B
ritiske Brian Royal er et kendt
ansigt i Den Danske Kirke.
Sammen med sin danske
hustru, Ulla Royal, er han kommet i kirken igennem 34 år.
Han mødte Ulla på en ferie
i Spanien i 1980. Hun havde på det tidspunkt aldrig været i Storbritannien. I tiden
efter skrev de sammen, og Brian Royal fløj
til Danmark for at besøge hende en gang
om måneden.
”Inden længe flyttede hun herover, og
ja… Hun er ikke taget tilbage endnu,”
fortæller han.
Året efter begyndte parret at komme i
kirken. Hun kendte ingen danskere i området og syntes, det var dejligt at mødes
med andre og tale dansk. For Brian Royal
var det naturligt at tage med og blive en
del af fællesskabet sammen med hende,
og de blev gift i den Danske Kirke i 1984.
De to har i dag tilsammen fem børn fra
deres tidligere ægteskaber og ni børnebørn.
Folk er bange for ordet Gud
I løbet af årene har han oplevet, hvordan
kirken og menigheden har udviklet sig.
Han fortæller, at han har mærket en lidt
faldende tilslutning til kirken gennem en
årrække, dog med et opsving i de seneste
par år. Han har flere bud på årsagerne til
den tendens.
30
”Folk er bange for ordet ’Gud’. De tror,
at for at komme i kirken skal man være
helt over-religiøs. Og sådan er det ikke.
Kirken er ligeså meget et mødested som
en kirke, og vi behandler den som det,
den er: nemlig begge dele,” siger han.
Med tiden er det blevet både dyrere og
mere tidskrævende at komme til kirken
i en stadigt voksende by som London,
og mange familiers liv har forandret sig,
så weekenderne især bruges på at være
sammen med hinanden, mener Brian
Royal.
Flest kvinder i kirken
Desuden kunne kirken tidligere være de
unges eneste mulighed for at få en smag
af noget hjemmefra. Men i dag er flybilletterne billigere og kommunikationen lettere, så man tager måske et ekstra besøg
i Danmark i stedet for at opsøge andre
danskere i London.
Brian Royal mener, at det er ærgerligt,
men forståeligt, at færre kommer i kirken i
dag end i ’gamle dage’.
”Det eneste der undrer mig er, hvorfor
det mest er danske kvinder, der kommer i kirken. Hvor er de danske mænd?”
spørger han.
Han mener, at sproget bærer en del af
skylden for, at mange af de mænd, der
er gift med danske kvinder, holder sig
tilbage, selvom det har været naturligt for
Mød et medlem
Brian og Ulla Royal ved deres bryllup i Den Danske Kirke i 1984.
ham at møde op sammen med sin kone.
”Det er faktisk lidt af en barriere, for
selvfølgelig foregår mange af tingene her
på dansk. Og hvis man så sidder der og
ikke forstår noget, som jeg selv gjorde i
mange år, kan det være svært. Men det
undrer mig stadig, at de danske mænd
ikke kommer, og det er virkelig en skam!”
Tiden som kirkeværgen
Brian Royal varetog i en årrække rollen
som kirkens værge og var ansvarlig for
vedligeholdelsen af kirken og præstegården.
Men han synes ikke, han har gjort noget
ud over det sædvanlige:
”Det er ikke, fordi jeg har gjort så
meget. Men vi forsøger at støtte op om
aktiviteterne i kirken, og det har vi gjort,
siden vi begyndte at komme her.”
Som kirkens værge er man normalt
medlem af kirkerådet, men Brian Royal
afslog:
”Jeg fastholder, at det er en dansk kirke,
og det er danskerne, der bør drive den.
Ellers vil den ændre karakter.”
Nyder sit otium
Brian Royal har en fortid i finansverdenen
og arbejdede i mange år i City for en international bank. Han trak sig tidligt tilbage
og nyder nu sit otium på 23. år.
Det giver tid til andre ting. Brian og Ulla
Royal kommer ofte til arrangementer i
31
Mød et medlem
Ulla og Brian Royal anno 2015.
kirken, også i kraft af Ulla Royals engagement i Danske Kvinder i England.
Brian Royal er kasserer for den årlige
sommerbasar, hvor han hvert år sidder
lidt afsides fra festlighederne og
tæller penge og holder styr på finanserne.
Taler og forstår dansk
Nok er Brian Royal britisk, og han insisterer på at tale engelsk. Men man skal
ikke lade sig narre: Han forstår det meste
på dansk og har gået til dansk i kirken
i mange år. Det begyndte med, at han
gerne ville kunne tale dansk med de små
børnebørn i Danmark.
”Og så havde jeg en naturlig lyst til at
lære sproget, så jeg kunne forstå, hvad
32
folk sagde om mig bag min ryg,” griner
han.
I dag er børnebørnene store og vil
hellere tale engelsk med ham, men
dansktimerne møder han stadig op til.
Han går på et videregående hold, hvor
der læses danske romaner og drikkes
kaffe hjemme i stuen hos holdets lærer.
Kirkens særlige styrker er ifølge Brian
Royal dens åbenhed, og at den samler
danskerne. ”Da jeg voksede op, var kirker
i høj grad også sociale mødesteder.
Mange engelske kirker har ændret sig
siden, men den danske kirke er stadig et
socialt samlingspunkt. Det er et dejligt
sted for danskerne at mødes.”
Danish
Christmas Market
Saturday 28th November: 11 - 17
Sunday 29th November: 11 - 16
Venue:
Danish YWCA, 43 Maresfield Gardens, Hampstead, London NW3 5TF
www.kfuk.co.uk
Danish design
Advent wreaths / spruce
Christmas decorations
Raffle • Candles • Danish food
Danish open sandwiches
Restaurant • Tuborg Xmas brew
Gløgg & æbleskiver
Danish hotdogs
And more
33
VERDEN SKALs EROBRES - HVER ENESTE DAG!
SKALS EFTERSKOLE HAR EN FØRENDE POSITION SOM MODERSKOLE FOR CAMBRIDGE I DANMARK
MARGINAL.DK
SKALs har et spændende tilbud til dig, der
ønsker at færdiggøre hele din internationale
grunduddannelse i Danmark.
Cambridge IGCSE på SKALs + International Baccalaureate (IB)
eller studentereksamen med kollegieplads på et af de kostgymnasier
vi samarbejder med.
Vi glæder os til at udfordre dig!
SKALS EFTERSKOLE · KÆRVEJ 11, 8832 SKALS · TLF.: +45 8669 5011
BESØG OS OGSÅ PÅ: WWW.SKALS-EFTERSKOLE.DK
Skal du
flytte hjem
eller videre
ud i verden?
Vi har ofte
flyttebiler i London
Som Danmarks største flytteforretning kan vi
garantere en tryg og professionel flytning.
Skal du flytte
til den sydlige del af Europa?
Tilbyder vi flytning med vores spanske
datterselskab Scantransport.
Oversøiske flytninger klarer vi naturligvis også.
Ring på +45 70 221 226
eller besøg os på www.aspiremobility.com
for mere information.
The international brand name of
Møbeltransport Danmark
Copenhagen
34
Hillerød
Aarhus
Odense
Aalborg
Stockholm
Malmö
Malaga
Relax
decoration
gifts
textiles
jewellery
accessories
home fashion
1 Churchgate
Hitchin
Hertfordshire
SG5 1DN
01462 434946
w etceterahomefashion.co.uk
e info@etceterahomefashion.co.uk
35
N y t ko r
Nyt dansk kor i byen
Har du lyst til at synge i kor, så er muligheden lige om
hjørnet. Christian Devantier er kirkens nye organist og
han har et stort ønske om at starte “et kor, der ikke er
tørt og trist. Et kor med spark i.”
Koret skal synge alt lige fra Bach til Niels la Cour, og
hvis man ikke kender en af dem, kommer man til det.
Christian vil sørge for, at I sammen lærer noderne, får
udtrykket frem i værkerne - og skaber smuk musik.
Korprøverne er gratis og kommer til at foregå i kirken torsdag aftner kl. 19-20.45 med indlagt pause.
Første korprøve var torsdag d.22. oktober, men du
kan sagtens nå at være med.
Kontakt Christian på: cd.lindo@yahoo.dk eller på
075 2120 5229.
Globale transportløsninger
Blue Water Shipping er din transportspecialist. Vi skaber individuelle
logistikløsninger, der er tilpasset netop dine varer, dit marked og dine behov.
Blue Water Manchester
+44 (0) 161 876 2440
bwsman@bws.dk
Blue Water Ipswich
+44 (0) 147 383 5500
bwsipw@bws.dk
Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk
36
K i r ke l i g e h a n d l i n g e r
Døbte
Den 13. september
Solveig Holmboe Wiltshire
Den 20. september
Frederik Crispin Meulengracht BokorIngram
Den 27. september
Daisy Grete Cooper
Den 11. oktober
Axel Jax Gibbons
Viede
Den 25. juli
Nicholas Mathew Quitter og
Emily Bøgh Heath
Den 5. september
Alexander Magnus Blunt og
Constanze Daubler
Den 12. september
Jens Poul Stampe og
Premila Kalyan Vekaria
Grovenor Gardens House
35-37 Grovenor Gardens, London
SW1W 0BS
Phone: 020 7931 9572
37
Formand Elin
Stone skriver
Eva Garland, Lena Trim og Janne Judd er trådt
tilbage fra komiteen. Vi siger hjertelig tak
for den tid, de har været med. Suzy Gettrup
er afgået som sekretær, men forbliver på
komiteen. En stor tak også til Suzy for det
arbejde, hun har udført.
Til gengæld kan vi sige hjertelig
velkommen til foreningens nye sekretær
Aase Christensen. Hvis der er en eller to, der
har nogle ledige timer om måneden, og som
har lyst til at være med, ville det være os en
glæde. Der er virkelig gode arrangementer
på tapetet i det nye år, og jo flere vi er til
arrangere og dele opgaverne, des sjovere er
det.
Lige nu glæder vi os til at være sammen til
Danske Kvinders julefrokost.
Elin Scheel Stone
Formand for Danske Kvinder
i England
38
Danske Kvinders
Julefrokost
Torsdag den 3. december
kl. 12.00
Vi samles om de festdækkede borde
i kirken og ser, hvad køkkenet kan
traktere. Naja Abelsen er gæstetaler.
Hun designede det grønlandske
julemærke i 2014, som var 30-årsjubilæet for Jens Rosings første
grønlandske julemærke.
Marianne og Tim underholder, og
vi synger med på de gamle, kendte
melodier. Der kan købes julevarer i
kirkens butik, og jule- og syboden
har fine ting til salg.
Julefrokosten er kun for medlemmer af Danske Kvinder.
Danske dialekter
før og nu
Torsdag den 18. februar
kl. 12.00
Foredrag ved lektor Henrik Hovmark.
Arrangementet koster £15.00 og
inkluderer frokost. Tilmelding i
kirken.
Bridgeklub
Bridgeklubben mødes den sidste
torsdag i måneden i Den Danske
Kirke.
Kontakt Kirsten Mares på damebridge@hotmail.com eller tlf. 020
8393 3092.
Bogklubben
Vi mødes cirka hver anden måned en tirsdag kl.
13.00 og læser danske bøger. Alle er velkomne, og
det er gratis at deltage. Kaffe, te og et beskedent
stykke brød kan købes for £3. Kontakt Dorte
Bille Harding (harding@danskekirke.org) for mere
information.
Kontakt os
Formand Elin Scheel Stone
Tlf. 014 94 261 236
Sekretær Aase Christensen
Tlf. 017 27 842 636
Kasserer Ulla Gray
Tlf. 020 8693 1051
www.danskekvinder.co.uk
17. november: Vi læser ‘Ofrets århundrede’ af
Henrik Jensen. 8. december: Vi læser ‘Gud taler ud’
af Jens Blendstrup.12. januar: Ikke valgt endnu.
Udflugt til Merchant
Taylors’ Hall
Mandag d. 8. februar
Sæt kryds i kalenderen. Yderligere oplysninger følger i nyhedsbrevet i januar.
39
Ung i London
43 Maresfield Gardens
London NW3 5TF
JULEKLIP OG JULEHYGGE
Torsdag den 10. december kl. 19.30
United Kingdom
Phone 020.7435.7232
k@kfuk.co.uk
www.kfuk.co.uk
Reg. charity no. 249 198
I denne kolde juletid er det vigtigt, vi ikke glemmer
den gode gamle danske tradition med at klippe og
klistre. Du har denne torsdag aften mulighed for at
komme i julestemning og julehygge, som vi kender
det fra vore familier hjemme i Danmark.
Du kan klippe og klistre alt fra julenisser til
kræmmerhuse, mens vi lytter til god dansk
julemusik. I løbet af aftenen vil der blive serveret
gløgg og brune kager. Ingen tilmelding og alle er
velkomne.
DEN BEDSTE
LAGKAGE
VELKOMMEN TIL
AU PAIR-TRÆF
Søndag den 17. januar kl. 13.00
Søndag den 24. januar kl. 14.30
Den årlige lagkagedyst! Er du kreativ, kan
Der er aupair-træf på K, og vi vil gå en tur
du lide at arbejde i team, har du mod på43 Maresfield
påGardens
Hampstead Heath for at komme julesu43 Maresfield Gardens
London NW3
lidt konkurrence, og/eller kan du bare godt
let5TFtil livs og sætte gang i januarkuren.
London NW3 5TF
Kingdom
lide lagkager, så er denne søndag noget United
for Kingdom
Hjemvendt efter traveturen United
vil der
være
Phone
020.7435.7232
dig.
mulighed for at slappe af overPhone
en020.7435.7232
kop the
Der skal konkurreres om at lave den k@kfuk.co.uk
og et stykke kage, og der vilk@kfuk.co.uk
være tid til
www.kfuk.co.uk
www.kfuk.co.uk
Reg.
charity
249 198 spørgsmål til Lea (aupair-sekretæbedst smagende, mest kreative og den flot- atno.stille
Reg. charity no. 249 198
teste lagkage.
ren).
Vi slutter af med the/kaffe og spiser
Det er iøvrigt også en god anledning
selvfølgelig lagkagerne.
for nyankomne aupairs til at møde andre
Gratis og ingen tilmelding.
unge, samt til at få gode råd og tips fra
’gamle’ og erfarne aupairs.
Alle aupairs er velkomne.
40
BESØG JULEBASAREN
Lørdag den 28. november kl. 11-17
Søndag den 29. november kl. 11-16
Julebasaren bliver hvert år afholdt på K. Fortjenesten ved julemarkedet går primært til
vedligeholdelsen af K. I løbet af de to dage vil der være alt, hvad dit julehjerte begærer.
Vi sælger alt, hvad der skal til, for at kunne holde en god og hyggelig dansk jul i England.
Der kan købes julenisser, den traditionelle julebryg eller en snaps, kalenderlys i mange
farver og udforminger, julekort, gran til selv at lave en juledekoration, eller du kan købe
en færdiglavet.
Du kan købe rødkål, pebernødder til børnene, lune æbleskiver, mange slags højtbelagt
smørrebrød, dansk slik og meget andet, der kan forsøde julen. Desuden vil vi åbne for
vores pølsevogn, hvor du kan nyde en god dansk hotdog serveret med en kold Cocio, eller
forsøge at vinde en af de flotte præmier i tombolaen.
Tag familie og venner med til denne hyggelige weekend i Hampstead.
Entré £ 2 pr. person.
AUPAIR-FORMIDLING
Kontakt os, hvis du har spørgsmål
Dansk KFUK har i mange år sat danske au pairs i forbindelse med engelske familier, der
gerne vil have en aupair. Vi har masser af erfaring på området og vores aupair-formidling
er velfungerende og prisvenlig.
Vi gør vores bedste for at matche familieansøgningerne med
ansøgningerne fra aupairs, så alle bliver tilfredse.
MANGE FLERE
For nærmere information kontakt aupair-sekretær
ARRANGEMENTER
Lea Becker på tlf. 020 7435 2007.
MEGET MERE PÅ K
WWW.KFUK.
CO.UK
Den Danske Kirke og Dansk KFUK i London har ugentligt 1-2 arrangementer, der
hovedsageligt henvender sig til au pairs, studerende og unge danskere i London.
For nærmere information om priser og tilmelding kontakt KFUK’s kontor på tlf. 020
7435 7232. Bemærk, at aktiviteterne på denne side kun er et udvalg af, hvad vi kan
tilbyde, se endvidere www.kfuk.co.uk
41
...
avisen for danskere i udlandet
POLITIKEN
weekly
19. sept. 2012
Årgang 103. Nr. 38
Pris 22 kr.
Abonnement
Service 70 15 95 15
Danmarks rigeste - side 8
www.politiken.dk
Børnenes talsmand
Kultur med kant
Danmarks børn får tidligere chefpolitiin-
Der har været perioder i dansk politik,
spektør Per Larsen (67) som ny talsmand.
hvor kulturministeren har været så ligeFå PolitikenWeekly leveret
hver uge
Han er udpeget til posten som formand
gyldig og farveløs, at man har haft svært
for Børnerådet og skal dermed tale børved at huske vedkommendes navn. Det
Som en rigtig avis giver PolitikenWeekly
dig et pusterum i den myldrende strøm af
daglige
nenes sag både i medier og over for minigælder dog ikke 1993-96, hvor den nu 70stre og Folketinget. Han afløårige Jytte Hilden sad på ponyheder og informationer. EnSide
rolig
oase
med
baggrundsstof
og
indblik
fra
livet
i
Danmark
2 ser Lisbeth Zornig Andersen.
Side 13 sten. I de år var der ballade.
og det danske syn på begivenheder i udlandet. PolitikenWeekly udkommer hver onsdag og
sendes kun til adresser i udlandet.
Skatterådet: Bopælsregler løsnes op
E-avis tilbud til nye PolitikenWeekly abonnenter
Bestiller du nu, får du Politikens e-avis i 2 måneder uden beregning.
Bestil på politikenweekly.dk eller på +45 70 15 95 15
POLITIKENWEEKLY
DANSK TANDKLINIK I LONDON
LYSERE TIDER. Udlandsdanskere får nu mulighed for at nyde herlighederne ’hjemme i Danmark’ i længere tid - uden at komme i karambolage med Skat. Foto: Thomas Borberg
Ny afgørelse betyder, at
udlandsdanskere fremover må være i Danmark halvdelen af året
uden at betale skat.
skattelempelse
U
dlandsdanskere må fremover bo seks måneder ad
gangen i deres danske sommerhuse eller lejligheder, uden at de
bliver skattepligtige til Danmark, så
længe de sørger for at tage en sviptur
til for eksempel Sverige i en uge eller
to.
Det er resultatet af en ny afgørelse i
Skatterådet, skriver Morgenavisen
Jyllands-Posten.
Afgørelsen kan betyde, at tusinder
af ældre vil få lyst til at flytte til varmere himmelstrøg, forudser økono-
miske og juridiske rådgivere ifølge
avisen. Det betyder nemlig, at de kan
besøge deres børn og børnebørn i
Danmark væsentligt længere, end
det hidtil har været muligt.
Indtil nu er udlandsdanskere på
uafbrudt ferie i Danmark i op til tre
måneder blevet rådet til at rejse
hjem til deres bopælslande i typisk
mindst en måned. På den måde er de
sluppet for en regning fra Skat. Ifølge
skatteekspert Torben Bagge, advokatfirmaet Tommy V. Christiansen,
har Skat dermed for første gang slået
fast, hvad der menes med "kortvarigt
ophold pga. ferie og lignende", skriver avisen.
Hvis du som udlandsdansker har
ejendom i Danmark, så er du sådan
set fuldt skattepligtig herhjemme,
hvis du tager ophold i boligen. Med
mindre du bare er i landet på grund
af ferie eller andre kortvarige ophold
af maksimalt tre måneder i træk.
Herudover må du sammenlagt opholde dig i Danmark 180 dage inden
for de seneste 12 måneder. Det har
længe givet udlandsdanskerne de
konsekvenser, at de kun opholdt sig i
deres sommerhus eller lejlighed i
Danmark tre måneder om året for ikke at komme på kant med loven. For
at udløse en ny tremåneders periode
skulle de nemlig rejse hjem til bopælslandet i mindst en måned, hvis
ikke de ville modtage en ordentlig
regning fra Skat.
Nu åbner Skatterådet dog op for,
efter den nye afgørelse, at de med en
sviptur til for eksempel Sverige i en
eller to uger kan udløse en ny tremåneders periode, som gør, at de lovligt
kan opholde sig i Danmark. Dermed
bliver det for fremtiden nemmere
for danskere med bopæl i udlandet
at tage hjem for at besøge venner og
familie og opholde sig i deres bolig
længere tid ad gangen.
Af de godt 24.000 danskere, der
har flyttet bopæl til enten Frankrig
eller Spanien, hvor de bor fast, har
omkring halvdelen af dem et som-
RECONSTRUCTIVE AND AESTHETIC DENTISTRY
JONATHAN HALL, CAND ODONT, TANDLÆGE
KBH
1 HARLEY STREET, LONDON W1G 9QD
0207 5803331
INFO@ONEHARLEYSTREET.CO.UK
42
merhus eller en lejlighed herhjemme, uden at være bopælspligtig.
»Men der er dog tale om en konkret afgørelse. Vi ved således fortsat
ikke reelt, hvor korte ferieophold i
udlandet Skat vil acceptere, uden at
tremåneders reglen overtrædes.
Samtidig er det vigtigt at notere sig
reglen om, at man sammenlagt kun
må opholde sig her i landet i 180 dage inden for de sidste 12 måneder,
hvis ikke man vil anses for fuldt skattepligtig til Danmark«, siger Jesper
Demming, revisorfirmaet Deloitte.
Dobbelt skattesmæk
Flere tusinder af udstationerede
danskere står til at få dobbelt skattesmæk med store konsekvenser for
erhvervslivet, skriver Berlingske. De
udsendtes særlige skattefritagelse
ophæves med den nye skattereform,
samtidig med at de skal til at betale
skat af deres frie boliger. Det betyder,
at det bliver dyrere for de virksomheder, der har udsendte medarbejdere
i byer med høje boligomkostninger.
På sigt kan det få den konsekvens,
at færre danskere bliver udstationeret. »Når vores udstationerede skal
dobbelt bebyrdes, vil det få den konsekvens, at 70-75 procent af vores udstationeringer fra Danmark ikke
længere finder sted«, siger Lars Marcher, administrerende direktør i Ambu A/S. »Det er ufatteligt sørgeligt, for
det har kæmpe værdi for Danmark,
at medarbejderne får international
erfaring«, tilføjer han.
Hvor meget det dobbelte skattesmæk vil komme til at koste erhvervslivet, er endnu uvist, men på
længere sigt kan det få større konsekvenser. »Det har isoleret set både
konsekvenser for konkurrenceevnen og eksporten, fordi det skader
relationen til fjerne markeder. Det
kan betyde fald i beskæftigelsen«, siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Ritzau
51 Sloane Street Clinic
London ・ SW1X 9SW
Phone 020 7201 2690 ・ Fax 020 7259 5409
Mobile +44 (0)777 179 0697
reception@drebbanielsen.co.uk
Sign up
The Danish Church
4 St Katharine’s Precinct
Regent’s Park . London NW1 4HH
Tlf 020 7935 7584
Membership
of the Danish Church in London
www.danskekirke.org
Sign up online at www.danskekirke.org or complete this form and return with your payment.
Minimum membership cost £108/year (or £9/month) for a family, £84/year (or £7/month) for single
adults and £60 (or £5/month) for concessions, but you are most welcome to add an extra donation.
Please enclose a cheque/postal order/charity voucher, made payable to the Danish Church in London.
Registered Charity No. 237897
Title _________ First name _______________________Last name ____________________________________
Address ____________________________________________________Postcode __________________________
Telephone___________________ Mobile ______________ E-mail ____________________________________
Date and signature ___________________________________
Gift Aid
makes every £1 you give worth 25 pence more, at no extra cost to you. If applicable, please tick this box:
I am a UK taxpayer and would like the Danish Church in London to reclaim the tax on all my donations
in the past, and until further notice. I understand that I must have paid UK Income Tax or Capital Gains
Tax for an amount at least equal to the total tax that all charities reclaim on my behalf, for each year.
If you pay tax at the higher rate, you can claim further tax relief in your Self Assessment tax return –
please tick here for a receipt:
You can cancel this Gift Aid Declaration at any time. Please also notify us if your tax status changes, or if you move or change your name.
Brug kirkens hjemmeside
Via vores nye hjemmeside kan du tegne og betale medlemsskab online. Den mulighed vil vi gerne have,
at du benytter. Aftalerne om Standing Order vil vi efterhånden afvikle, så alle betaler deres bidrag online. Det letter administrationen for os. Bruger du ikke internet, er du selvfølgelig velkommen til fortsat
at betale dit medlemsskab med en check.
Hjemmesiden kan du også bruge til at holde dig orienteret om, hvad der foregår i kirken, og du kan
tilmelde dig arrangementer her. Endelig kan du følge os på Facebook, hvor du kan se omtale af kommende arrangementer - og masser af fotos fra kirkens aktiviteter. Velkommen som medlem af Den
Danske Kirke i London.
Please send this page with payment (payable to ’Danish Church in London’) to:
The Danish Church, 4 St. Katharine’s Precinct, London NW1 4HH.
Enquiries & amendments to E-mail kirke@danskekirke.org
43
FORMUEPLANLÆGNING
Du ved, hvor du vil hen. Vi kan
guide dig.
At flytte til udlandet kan måske virke kompliceret. Man skal forholde sig til mange ting - blandt andet
regler og muligheder for formueplanlægning på tværs af grænserne. Lad os guide dig, for vi kan hjælpe dig
med at undgå både papirarbejde og uvelkomne (og ofte dyre) overraskelser undervejs. Uanset hvor livet
fører dig hen, kan Nordeas formuerådgivere sammen med vores netværk ruste dig til at møde eventuelle
udfordringer, så flytningen til udlandet bliver en positiv og spændende oplevelse for hele familien.
Besøg os på www.nordea.lu/WP eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.
Gør det muligt
Dette materiale skal ikke tolkes som et tilbud om eller en opfordring til at købe, tegne eller sælge en investering eller service i et land, hvor Nordea Bank S.A.
eller tilknyttede enheder ikke har de fornødne tilladelser. Offentliggjort af Nordea Bank S.A., R.C.S. Luxembourg nr. B 14.157, der er underlagt tilsyn af det
luxembourgske finanstilsyn Commission de Surveillance du Secteur Financier (www.cssf.lu). Kontaktoplysninger: 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, tlf.
+352 43 88 77 77 www.nordeaprivatebanking.com
44