SAmSØ`S vIgtIge ForBINDelSe tIl omverDeNeN

SAmSØ`S vIgtIge ForBINDelSe tIl omverDeNeN

Pressemeddelelse
book release
SAMSØ’s vigtige
forbindelse til
omverdenen
Samsøfærgernes omskiftelige tilværelse byder på mange
muntre og dramatiske beretninger om bl.a. bidende
isvintre, minepåsejlinger under krigen, om de gæve
søfolk og de mange forskellige skibe, som gennem
tiden sejlede på ruten
Færgerne mellem Kalundborg og
Samsø (Århus)
Af Preben Jensen
299,00 kr.
1. udgave, 246 sider
Udgiver: Nautilus (Juni 2015)
ISBN: 9788790924560
Samsø har haft fast færgeforbindelse fra Kalundborg siden jernbanen kom til
Kalundborg i slutningen af 1874. Anløbsstedet har været Kolby Kås på øens
vestside. I begyndelsen blev passagererne roet fra ruteskibet og ind til Kolby
Kås, og siden lagde ruteskibet til kaj i Kolby Kås. Indtil 1979 fortsatte færgeforbindelsen videre til Århus. Kolby Kås ophørte som anløbssted den 4. januar
2015 kl. 12.25. Ind imellem har der været forbindelse mellem Kalundborg og
Ballen på øens østside. Disse har dog alle haft en kort levetid. I begyndelse af
2014 påbegyndte Samsø kommune opførelser af en ny færgehavn syd for Ballen. Denne blev taget i brug den 4. januar 2015, således at færgen nu sejler fra
Kalundborg til Ballen Færgehavn.
Denne bog omhandler perioden fra DSB’s overtagelse af sejladsen den 1. september 1914 og indtil ophøret med anløb af Kolby Kås.
Periodens færgehistorie er detaljeret beskrevet. Historier fra den daglige sejlads – i isvintre, under krigen, redninger m.v., ændring af anløbssteder, udvikling i billetpriser, de faste skibe og færgers historie fra levering til eventuel
ophugning.
På grund af minefaren blev sejladsen erstattet med
træskibe under krigen, og beretningerne herfra bygger
bl. a. på oplysninger fra tidligere besætningsmedlemmer på skonnerten ”LOLLI”.
Dette gode skib og hendes besætning fik temmelig
mange udfordringer i disse år. Bl.a. den 2. marts 1944,
da ”LOLLI” var på vej fra Århus til Kalundborg, sprang
der en mine agten for skibet, og passagerene måtte gå
i både og redningsflåder.
Midt i forløbet begyndte en kvinde at føde på en af flåderne, og kaptajnen hjalp en lille pige til verden.
48
Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) 1914 - 2014
Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) 1914 - 2014
49
mellem Kalundborg og København eller omvendt. Den udvidede sejlplan blev fulgt op af annoncer i
Ændring af sejltider
landes større dagblade. Det øgede antal afgange i sommerhalvåret krævede ansættelse af mere mandskab til betjening af skibene. Fra lillebæltsoverfarten, som blev nedlagt ved ibrugtagningen af Lille-
1935 var ellers året, hvor Lillebæltsbroen blev indviet. Det skete ved ikrafttræden af den nye køreplan
bæltsbroen, blev der overført 4 styrmænd, 5 undermaskinmestre, 10 matroser og 6 fyrbødere.
den 15. maj 1935. Ved dette skift blev der påbegyndt daglig dobbeltsejlads på overfarten Kalundborg-
Dæksfolkene skulle bo i Kalundborg, mens maskinfolkene skulle bo i Århus.
Kolby Kås-Århus. Fra Kalundborg blev første afgang rykket frem til kl. 9.30 og anden afgang til kl. 17.30.
Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) 1914 - 2014
Fra starten
perioden mellem
med den
nye køreplan
blev det
dog1914
til tre- 2014
dobbeltture i døgnet. I perioden
206 af Færgerne
Kalundborg
og Samsø
(Århus)
Fra Århus bibeholdtes afgangen kl. 12.25, mens der blev en ekstra med afgang kl. 18.05. På alle ture
17. til 25. maj 1935 blev der sejlet en ekstratur med afgang fra Kalundborg kl. 3.30 og fra Århus kl.
lagde skibet til i Kolby Kås. I tilknytning til de ekstra afgange og ankomsttider var der indsat hurtigtog
4.15. På disse ture blev der alene overført post og Kolby Kås blev ikke anløbet. Årsagen til disse ekstrasejladser skyldes problemer med at få afviklet toggangen på den nye station i Fredericia. Ofte var
Hjulfærgen ”Nyborg”
der opstået forsinkelser på op til 6 timer. For at få posten rettidig frem havde postvæsenet anmodet
Reklame 1935.
Arkiv: Preben Jensen
DSB om at sejle ekstrature om natten. Så meget sejlads blev for meget for ”JYLLAND”. Natten til den
25. maj 1935 fik skibet igen maskinskade. Med nedsat fart nåede ”JYLLAND” til Kalundborg. Næste
tur blev aflyst og teknikere fra B & W blev rekvireret. Den næste tur fra Århus blev udført af ”NIELS
HOLST”. ”JYLLAND” kom først i fart den 27. maj 1935 med afgang fra Århus kl. 12.25.
Udvidelse til to daglige afgange fra henholdsvis Kalundborg og Århus havde den ønskede virkning.
Selvom pinsetrafikken var direkte skuffende gik det bedre hen over sommeren. I finansåret 1935/36
blev der overført 181.000 passagerer imod 134.000 året før. Af biler blev der overført 8.993 stk. imod
8.446 året før. Ser man på overført passager pr. tur blev der overført 167 stk. imod 169 stk. året før.
Det store antal passagerer i sommerferien og andre højsæsoner blev desværre reduceret ved sejlads
på øvrige tidspunkter på året.
Bedre gik det for ”NIELS HOLST”, udover sejladsen med feriebørn havde skibet en tur fra Århus til
København den 28-29. juli 1935. Ombord var 600-800 passagerer hovedsagelig landmænd, som skulle
til København for at demonstrere (bondetoget 1935). For passagererne blev det en drøj tur fra Århus.
Mange blev søsyge, men kl. 8.30 den 29. juli 1935 lagde ”NIELS HOLST” til kaj i København. Sammen
med de mange passagerer, som var kommet via Storebælt drog deltagerne til Amalienborg slotsplads.
Her blev delegationen modtaget af kongen og statsminister Th. Stauning. Den 14. oktober 1935 var
”NIELS HOLST” igen redningsskib. Syd for Samsø fik man øje på en redningsbåd med to mand. De blev
reddet ombord på ”NIELS HOLST”. De reddede havde forladt jagten ”MARGRETE” af Nakskov. Den var
på vej fra Lohals til Århus med en last træ. En kastevind havde krænget jagten over, men selv om storskøde blev givet los, rettede fartøjet sig ikke op, men lagde sig om på siden.
Benyttelse af ”NIELS HOLST” som reserveskib for motorskibene var ikke den bedste løsning, da antallet af biler var voksende. Samtidig var hjulfærgen ”STOREBÆLT”, der var ombygget til bilfærge, ved
at være udtjent. Derfor indgik DSB i efteråret 1935 kontrakt med Helsingør Skibsværft om bygning af
en færge, som dels skulle sejle som automobilfærge på Korsør–Nyborg overfarten og dels som afløserfærge på Kalundborg-Kolby Kås-Århus overfarten. Endelig skulle færgen kunne overføre et lyntog
mellem Korsør og Nyborg.
Året 1936 startede trist. Den 4. januar 1936 kom meddelelsen om, at tidligere reserveskibsfører
HJULFÆRGEN ”NYBORG”
Historie:
ved Kalundborg-Kolby Kås-Århus overfarten N. J. Stoumann var afgået ved døden kun 57 år gammel.
overfarten. Senere
N. J. Stoumann
blev ansat vedNTWP
DSB den 1. april 1907 som
matros 22/9
på Korsør-Nyborg
Kendingsbogstaver:
1881
Kontraheret
9/9
borg-KolbyMalmø
Kås-Århus
overfarten.
Den 1. november 1925 blev han forfremmet
til reserveskibsfører,
og
i 1883.
Byggenr. 35
hjemsted
Korsør
17/10
tog han uddannelse
styrmand
og virkede
som sådan
fra 1. april
1908.Søsat.
I 1914Døbt
kom”NYBORG”,
han til KalundBygget hos som
Kockums
Mekaniska
Verkstad,
1883
10/4
Længde
77,42
meter, bredde
17,68
meter, af 2. grad,
1883 men7/11
Leveret
til De sjælland
den 1. august
1930
avancerede
han til
skibsfører
blev i denne
forbindelse
forflyttet
til
dybde 3,11 meter
ske Statsbaner
Lillebæltsoverfarten.
Ved nedlæggelse af denne i 1935 blev N. J. Stoumann
forflyttet til Storebælts-1918
mellem Korsør og
brt, 382 nrt
overfartenTonnage:
samtidig945
med,
at han blev udnævnt til skibsfører af 1.9/11
grad. N.Indsat
J. Stoumann
bevarede sin
Nyborg
1925
Hovedmaskineri: To Kockums 2 cylinder højbolig i Kalundborg, indtil han blev forflyttet til Korsør.
1914
1/9
Indsat mellem Kalundog lavtryks dampmaskiner. 1.200 hk
Efter at været sejlet fra Kolby Kås mod Kalundborg den 8. januar 1936 observerede ”KALUNDborg-Kolby-Kås
Fart 12,25 knob
BORG” en Passagerer
drivende mine
forbi minen,
uden at der1927
Hjemsted
Kalundborg
900 en sømil syd for Ljushage. Det lykkedes at komme
på
minen,
da
overfladet
var
dækket
skete nogen skade. Det var ikke til at se noget nationalitetsmærker
1915
6/6
Indsat mellem Købenaf muslingeskaller. Fra ”KALUNDBORG” meddelte man straks til søfartsafdelingen,
hvad man havde
havn og Malmø
30/6 Det var
Indsat
Kalundopserveret. Herfra gik observationen videre til marinemyndighederne.
nu mellem
for mørkt
til at sende
borg-Kolby-Kås
fly af sted. I stedet afgik undervandsbåden ”DAPHINEN” fra København til syd
for Samsø. Næste morgen
blev et fly sendt af sted. Det blev imidlertid en beboer på Samsø, som fandt minen i strandkanten ved
Borhøj. Via politiet fik marineministeriet besked om fundet. ”DAPHINEN” fik besked om at anløbe Ballen.
Herfra blev et hold minører sendt af sted for at uskadeliggøre minen. De konstaterede hurtigt, at det
4
4 - 201
us) 191
g og
undbor
llem Kal
rne me
12
(Årh
Samsø
Færge
fra
” afgår
ӮGIR
borg.
Kalund
Jensen
Preben
Arkiv:
Om forfatteren:
Forfatteren, Preben Jensen, har efter adskillige erhvervsaktive år valgt at trappe ned for at hellige sig
sin store interesse for danske færger og færgefart.
Det er tidligere blevet til en bog om færgerne til
Sejerø og Nekselø.
Han har også skrevet flere artikler til Dansk
Færgehistorisk Selskabs blad, Færgefarten – bl.a.
om færgerne mellem Holbæk og Orø og den tidligere færgefart mellem Masnedø og Gåbense.
De seneste år har Preben Jensen hovedsagelig
brugt på at indsamle oplysninger til denne bog om
færgeforbindelsen mellem Kalundborg og Kolby
Kås og videre til Århus.
www.nautilusforlag.dk
Nautilus Forlag
Anker Engelunds Vej 1
2800 Lyngby
3/8
12/7
Indsat mellem København og Malmø
Indsat mellem Kalundborg-Kolby-Kås
Reserve mellem Kalundborg-Kolby Kås-Århus
Ophørt som reserve
mellem Kalundborg-Kolby Kås-Århus
Solgt til ophugning hos
Leth & Co, Hamburg.
org og
lundb
llem Ka
rne me
Færge
.
den 25
- 2014
s) 1914
ø (Århu
77
Sams
neder
ng 2 må
r omkri
var for
ilket va
at der
at
44, hv
ledes
maj 19
.00, så
ene om
i 1944
ø.
til kl. 10
e
ms
I” var
skifte
t tilbag
på Sa
replan
. ”LOLL
v rykke
s med
oldtes
med kø
passatilfred
org ble
0 bibeh
antal
gyndte
lundb
særlig
kl. 8.0
ken be
tilladte
mpfra Ka
n ikke
Århus
ns Da
et det
er trafik
gstiden
var ma
Horse
ang fra
Somm
e
få udvid
ø. Det
. Afgan
nt for
avn. Afg
Sams
1943
mtidig
plicered
senta
end i
e og sa
land til
de im
Københ
repræ
ag
at
Jyl
d
fra
en
senere
tilb
og
”
langt,
nd
valg,
d tog
der me
SENS
Sjælla
lse me
dog så
trafikud
ldt mø
”HOR
en
fra
t
ns
ho
er
binde
borg.
øe
gik
ibe
sk
et
og Få
den i
dborg
passag
Søby
selskab
få damp
Kalun
orman
n
m
ibs
at
stf
n,
lle
n
befordre
sk
sa
ma
en tio
tal. Næ
jlet me
. Damp
Anderse
skede
t komp
jere an
vde se
sat op
Lid
derik
Kar
hø
ha
l.
Her øn
til
Fre
et
ere
s
nta
til
ter
Kå
ligere
agera
passag
fra 12
Kolby
rgmes
som tid
Det
te pass
på 12
gerer
og bo
ang fra
REYA”,
jlede.
nsen
t tillad
tte ”F
glig afg
selskab
ikke se
høje de
onaf få græ ville indsæ
LI”
var da
skibs
for
sk
r
e
OL
B
om
de
er
DS
at
or ”L
le ikk
NS”
ighed
trede
vede,
ge, hv
ORSE
erne vil
dste
mynd
t char
de da
tion kræ
t for ”H
ighed
de be
I stede
roduk
stede
Mynd
d sejle
e været
lland.
rugsp
man i
kerbå
lp det.
44 be
vde ikk
til Sjæ
landb
en fis
get hja
juni 19
ne ha
nges
Øens
n 15.
dag
s måtte
rholde
ulle bri
Lige me
lør
De
e dog.
sk
rge
jrfo
.
rd på
n
n
pa
ern
Ve
alt
ge
as
rm
ner.
j ombo
lhøste
msing
undta
st af
perso
end no
skur
rtoffe
fast,
fik sa
Underve
er dag
der hø
t lille
ge 12
da ka
senere
lå ikke
ang hv
I”. De
org. Un
med,
medta
dage
”
dborg
”LOLL
um for
lundb
r var afg
måtte
BERT
e nøjes
de 14
Kalun
e
AL
De
er lok
ikk
rte
nn
S
fra
ø.
n
øe
”. De
”HAN
bagerst
Sams
I”
sten sta
gstiden
kunne
ALBERT
så hø
e måtte
fler fra
. ”LOLL
Afgan
S
r,
.
r.
tur
rto
44
AN
fle
e
rre
.00
ka
”H
he
re
t
juli 19
På all
kl. 15
n Møller
af karto
nerten
Jørge
nsporte
den 8.
i land.
dt belag
dborg
to:
til
gt
tra
go
ktionen
lun
Fo
r
at
bra
ind
du
e va
RT”
t til Ka
tsatte
for pro
rtoflerne
aturen
S ALBE
ankoms
erer for
”HAN
. Ekstr
at få ka
.00 og
r med.
passag
t tog,
gyndte
st 1944
re for
s kl. 11
ssagere
g tid de
. augu
lby Kå
or lan
ekstratu
r 50 pa
den 13
fra Ko
g af, hv
var de
r. Disse
juni til
1944
t afhan
ssagere
n 25.
idet de
august
12 pa
fra de
n 13.
op til
ndag
g
de
sø
rin
tur
er
r hv
medb
n sidste
ekstratu
på de
sejlede
r. Selv
ssagere
med pa
Pris 46.000
g.
me da
s sam
d
lby Kå
e ombor
løbe Ko
re fler
net an
kom
ne væ
e kun
” ikke
ikke kun
slet ikk
RSØR
fordi der
” havde
at ”KO
læse,
IRNER
Århus,
i
ne
”SK
s
ger
kun
Kås.
sætte
passa
r Avis
e Kolby
tte ind
e 100
i Korsø
må
tvis
n
anløb
be
bor
ma
at
ski
at
hvor de
ttet
time for
begge
big.
Århus,
ikke af,
man må
rte, at
lgelig
over en
n forelø
ter fra
g havde
medfø
solda
rfarte
t selvfø
den da
0-900
ÆGIR”
blev de
rhus ove
En an
” gik på
ere 80
Kås-Å
ER” og
Bedre
GIR
ort
”.
lby
IRN
Ӯ
nsp
GIR
-Ko
”SK
at tra
på ”Æ
dborg
rten og
tet på
15 for
overfa
til Kalun
kapaci
er 19
age til
ssager
tilbage
. oktob
talte folge pa
kom tilb
. og 13
Her ud
ORG”
Den rin
nget.
l blev
den 12
. ”NYB
e.
i folketi
r til Kie
mellem
er 1915
lt ind
dannels
Korsø
oktob
tede
natten
res ud
ober he
n 17.
rten fra
misryg
fået de
n af okt
der de
bene
s overfa
havde
skete
tninge
lerski
igt, hvi
ng
slu
Kie
i
eld
dri
e
us.
uh
ed
En be
til Årh
dt det
et, at
rten nå
dborg
stater
han fan
overfa
lun
at
kon
på
,
Ka
d
ld
fra
n.
ho
værft.
us (S)
herve
rfarte
ruten
rlige for
fra Årh
Kås og
på ove
rført til
De då
lby
s
elsen
r.
Ko
tte
ove
mu
v
org, at
sæ
ni
færge
d Sa
lundb
lle ind
havne
rfra ble
s nye
sman
ne he
st til Ka
sætte
ling af
keting
EJA” sku
skibe
opmå
ankom
der ind
m ”FR
gt, og
r
get en
derso
ket ved
t burde
nedla
Korsø
forsin
stede
1,2 m.
B foreta
I
fra
så
ng
n.
DS
t
da
e
rte
skibe
havde
d omkri
overfa
t sejled
e var
tiden
es me
. Skibe
og oft
15
tte
I mellem skulle uddyb
sber 19
eskib.
n for tsa
e søfart
net
novem
reserv
rfarte
bassi
svared
den 8.
på ove
n ophavne
dser som uger. Hertil
g.
brast
lerne
s i Ge
ade. Ha
særto
rskib
tre
Trængs
skinsk
afløse
rsør i
ttes et
dere
oplægge
ma
t
Ko
dvi
sæ
i
af
de
som
t
. En
lle
EJA”
tte ind
oplag
grund
d dette
ter sku
få ”FR
der må
været
lagt på
heref
ælt tillo
t om at
ret op
” havde
ng og
Storeb
Ønske
de væ
RSØR
dokni
Kåsne på
, at ”KO
rgen hav
avn for
dybet.
-Kolby
holde
nh
ud
om
Fæ
org
for
t.
be
r
tet
db
var
ryg
ikke
til Kø
Kås
korrek
Kalun
sat, nå
ere gik
dlertid
Kolby
tte var
genind
mellem
nen i
Yderm
blev imi
, at de
blive
overindsat
før hav
r. Det
Heise
” ville
daglig
blive gen
RSØR
ktør V.
til Korsø
e indsat
e.
r, som
” ville
inspe
at ”KO
urnere
færge
ville bliv
RSØR
nattogen
tidig,
ne ret
” ikke
sat fem
at ”KO
en- og
ER” kun
lyste sam
”FREJA
var ind
fra aft
oplyst,
r
at
IRN
t
de
n,
De
de
”SK
r.
v
ha
rejsen
refter
for sto
ber ble
oplyste
rføre
15, hvo
t stadig
at ove
i novem
19
æl
st
for
ber
reb
Sid
Sto
” indsat
. novem
en på
ӮGIR
den 26
vlhed
var
tra
r
Århus
ove
var
. Dertil
. Herud
svogne
til noget
500 god
før te ca.
Bogen har et meget righoldigt billedmateriale, hvoraf adskillige billeder ikke
har været offentliggjort tidligere. Alle skibe og færger samt afløserfærger er
med, foruden en del interiørbilleder.
Der er desuden tegninger af samtlige skibe og færger, som har sejlet mellem
Kalundborg og Kolby Kås.
Tidligere sejladser mellem Kalundborg og Ballen er også omtalt i bogen, som
udkommer i begyndelsen af juni 2015 på Nautilus Forlag.
Kontakt forlaget
Pia Barnholdt Kristoffersen
Forlagsredaktør
Tlf.: 77 42 43 28
email: pia@polyteknisk.dk
207