570 03-07-15 - Økologisk Landsforening

Transcription

570 03-07-15 - Økologisk Landsforening
Et kendt ansigt
Mange årsager til diarre
Arla hæver øko-tillæg
Den nye Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen er et
kendt ansigt i dansk landbrug. Landbruget hilser hende
velkommen tilbage i ministeriet, og i Økologisk Landsforening håber formanden, Per Kølster, på, at miljø og landbrug kommer til at gå hånd i hånd i det nye ministerie.
Diarre ved fravænning af grise har mange årsager.
Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig fravænning, svag immunstatus, dårlige staldforhold, dårlig
hygiejne og fravænningsstress.
Ledelsen hos Arla Foods har for anden gang i år besluttet
at hæve betalingen til selskabets økologiske andelshavere, som 6. juli kan se frem til et løft på 22,4 øre per kg
mælk.
5
AKTUELT
10
MARK OG STALD
ØKOLOGI
21
MAD OG MARKED
ERHVERV
3. juli 2015
nr. 570
35. årgang
Kompromis sikrede
ny økologiforordning
Kompromisforslag reddede den kommende økologiforordning i EU fra de værste skæverter
ØKOLOGIFORORDNING
AF IRENE BRANDT
(8·V ODQGEUXJV RJ ÀVNHULPLQLVWUH
enedes medio juni om et nyt udkast
til en revideret Økologiforordning.
Dermed er EU Kommissionen klar til
at kunne indlede forhandlinger med
EU Parlamentet, som også skal drøfte Kommissionens forslag inden en
endelig vedtagelse senere på året.
Forud for mødet havde både Økologisk Landsforening, ØL, og Landbrug & Fødevarer, L&F, anbefalet et
dansk nej til forslaget – også selvom
det skulle lykkes at bløde op på de
værste dele i forslaget.
Organisationerne mener, at de
økologiske landbrug står i en situation, hvor der er behov for at markere,
at Økologilovgivning ikke bør laves
uden om det økologiske erhverv. Og
fødevareministeren valgte at stemme imod kompromisforslaget til en
ny forordning.
I en henvendelse til Fødevareministeren understregede de to organisationer, deres synspunkt:
”Foreningerne lægger vægt på,
at Danmark sender et tydeligt signal til såvel Kommissionen som EU
Parlamentet om, at det foreliggende
forslag efter Danmarks opfattelse er
til skade for økologien.
(...)
Forslaget vil ikke tilføje nyt værdifuldt til økologiudviklingen, der kan
opveje de negative konsekvenser,
som forslaget får for dansk økologi.
Dertil kommer, at Kommissionen har
tilsidesat væsentlige anbefalinger
fra erhvervet til ønskede forbedringer
af den nuværende økologiforordning
under forberedelsen af forslaget.”
Væsentlige ændringer
Det oprindelige forslag, som Kommissionen fremlagde i marts 2014,
indeholdt at økologiske produkter
automatisk ville mister deres økologistatus, hvis der blev fundet pesticidrester i produkter. I kompromisset
er dette erstattet af regler for, hvordan kontrollen skal forholde sig, hvis
GHUÀQGHVSHVWLFLGUHVWHULHWSURGXNW
for at afklare, om det kan skyldes
svindel. Den årlige økologikontrol
ønskede Kommissionen erstattet af
risikobaseret kontrol, som vi ser det i
den generelle fødevarekontrol. Også
her er der lavet et kompromis, således, at det kun er udpegede lavrisiko
virksomheder, der ikke skal have årlig kontrol.
Intet nyt til økologien
Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i ØL konstaterer, at økologerne på trods af, at der nu ligger
et kompromisforslag, har grund til
at være tilfredse. Der er foretaget
væsentlige ændringer sammenholdt
med det forslag, som Kommissionen
fremlagde i marts 2014. Det er ændringer, som EUs økologer har stået
sammen om at få igennem.
- Uden ændringerne ville Kommissionens udkast have svækket
udviklingen af økologi. Derfor er vi
selvfølgelig tilfredse med, at de ikke
er medtaget i det nye udkast, siger
Sybille Kyed.
Hun er dog ikke tilfreds med, at
Kommissionen slet ikke har lyttet til
økologerne, da forarbejdet blev lavet.
- I Økologisk Landsforening ønsker vi at økologien skal have plads
til at udvikle sig, men den nye forordning tilfører intet nyt til økologien.
Tværtimod. Og de organisationer,
der repræsenterer økologierhvervene er slet ikke blevet hørt. Det er ikke
rimeligt, for oprindeligt udsprang det
økologiske regelsæt af erhvervets
egne initiativer, og erhvervet skal
derfor fortsat være den drivende
kraft i udvikling af økologireglerne,
siger Sybille Kyed.
Elvio Milleri og de italienske bagersvende hos Il Fiornaio har skabt et stærkt brød-brand på ryggen af en kompromisløs italiensk bagekultur. Nu følger en tilsvarende serie på basis af danske bagetraditioner og nordiske råvarer.
Læs mere side 17
Små gårde og kvalitet tiltaler unge landmænd
Landbrugselever vil
producere mindre og i
stedet selv forarbejde og
afsætte produkterne
- Eleverne vil levere kvalitet, siger
Thorkild Nissen, som er lærer og
driftsleder for dyreholdet på Kalø
Økologisk Landbrugsskoles landbrug. Hans erfaring er, at eleverne er
meget motiverede for at forarbejde
råvarer og se, hvad produkterne kan
bruges til.
- Mange vil gerne levere mere
kvalitet, og så er det spændende at
møde en slagter. Der er en interesse
for at differentiere produkterne i steGHW IRU EDUH DW DÁHYHUH GHP XIRUDU
bejdet ved stalddøren, siger han.
Thorkild Nissen mener, at de danske andelsselskaber nærmest har
sejret sig ihjel.
- Det er sikker afsætning for land-
manden, men det er til en lav pris. Og
den eneste mulighed for at udvikle
er at blive større og større.
- Den anden vej er at specialisere
sig, følge produkterne længere til
dørs og måske afsætte på en anden
måde for at få mere værdi hjem på
gården, pointerer han.
kls@okologi.dk
Læs mere side 9
2
ØKOLOGI & ERHVERV
3. juli 2015 nr. 570
MENNESKER
& MENINGER
SKREVET OM ØKOLOGI …
Respekt for egen krop og
helbred
” Der er anerkendelse i, at man
er en velorienteret forbruger, og
at købe et fairtradeprodukt eller
økologisk viser omverden, at man
har en forståelse for, hvordan ens
egen adfærd påvirker kloden. Det
er en måde at tage hensyn på, og
i en tid, hvor alle løber ironman
og spiser palæo, er det også en
måde at signalere på, at man har
respekt for egen krop og helbred
ved at købe mad uden eksempelvis sprøjtegift og medicinrester.
TORSTEN RINGBERG, PROFESSOR I
FORBRUGERADFÆRD. SJÆLLANDSKE. 20.
JUNI 2015.
Verden reddes lidt ad
gangen
” Vi kan ikke redde verden fra
den ene dag til den anden ved at
vælge en øko-mælk, men hvis vi
DOOHVDPPHQWU IIHUÁHUHE UHdygtige valg, så kan vi sammen
redde verden lidt ad gangen.
BIRTHE LINDDAL, SOCIOLOG OG FREMTIDSFORSKER. SJÆLLANDSKE. 20. JUNI
2015.
Offerrollen er blevet
selvforstærkende
” Det er meget tydeligt kommet
frem i løbet af den netop overståede valgkamp. I er kørt frem med
jeres egen dagsorden.
En dagsorden, der går på, at I
ingen penge tjener, I vil ikke omlægge til økologi, jeres rammevilkår er ringere end i sammenlignelige lande, I lever op til de regler,
der er omkring fødevaresikkerhed
og dyrevelfærd og vil derfor ikke
høre mere om dette, I får prygl
i medierne osv. Det er kort sagt
alle andres skyld, og det må vi da
kunne forstå.
HENRIK ZOBBE, DIREKTØR, INSTITUT FOR
FØDEVARE-OG RESSOURCEØKONOMI.
KØBENHAVNS UNIVERSITET. LANDBRUGSAVISEN. 19. JUNI 2015.
Superministerium?
LEDER
AF PER KØLSTER
Det er jo en naturlig ting at kommentere det nylige regeringsskifte. Ikke
mindst i lyset af, at det er en mindreWDOVUHJHULQJVRPVNDOÀQGHVLQVWLL
forhold til det samarbejdende folkestyre. Vi har jo før oplevet – tilbage
i 1980’erne – at der under en borgerlig regering blev ført en progressiv
miljøpolitik. Pointen var dengang, at
markedet skal trække udviklingen.
Og mon ikke vi vil se det samme med
vores nye regering. Med et Miljø- og
Fødevareministerium får vi en sammensmeltning, som for en umiddelbar betragtning er udfordrende.
Man kan give sig til at spekulere over
ordstillingen med miljøet forrest. Det
harmonerer nok ikke med, at brede
kredse i landbruget mener, at der er
brug for at tænke mere i produktion
end i miljø.
Men man kan jo med ligeså stor
ret sige det modsatte, nemlig at
landbruget er forvalter af noget, der
ligner 2/3 af den danske landskab,
og dermed en ekstremt betydningsfuld miljøforvalter. Ved at lægge de
to ministerier sammen, er der - set
med miljøets øjne - skabt en situation, hvor den dobbelte bundlinje
integreres i samme ministerium. Så
har vi til gode at se, hvordan balancen håndteres.
Som økologer er det vores målsætning at få tingene til at hænge
sammen, at kunne producere med
naturen som medspiller og uden at
forurene omverdenen. Fravalget af
pesticider f.eks. er et klart forsigtighedsvalg, som i ligeså høj grad handler om produktet som vores fælles
miljø og natur. Fravalget følges af
de tilvalg, som er nødvendige for at
skabe robuste dyrkningssystemer.
Det første skridt til et økologiministerium er taget. Foto: Michael Bothager/Scanpix
“
Ved at lægge
de to ministerier sammen,
er der - set med miljøets
øjne - skabt en situation,
hvor den dobbelte bundlinje
integreres i samme ministerium. Så har vi til gode
at se, hvordan balancen
håndteres.
Vi har i snart en længere årrække
forsøgt at få lovgiverne og myndighederne med på at forstærke økologiens muligheder for at fremme
indsatsen for såvel biodiversitet som
klima. Vi har stræbt efter i stigende
grad at få de økologiske regler til at
harmonere med forventningerne. Og
i samme åndedrag har vi arbejdet
intenst på at skabe løsninger, som
samtidig er ensbetydende med bureaukratiske forenklinger til fordel
for såvel landmændene som den offentlige administration.
Her har samarbejdet mellem Miljø-
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt
ib@okologi.dk
87 32 27 29
Journalist
Jakob Brandt
jb@okologi.dk
87 32 27 27
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
ab@okologi.dk
87 32 27 23
Journalist
Kaj Lund Sørensen
kls@okologi.dk
87 32 27 28
ERHVERV
ministeriet og Fødevareministeriet
spillet en stor rolle. Og i revisionen af
den gamle regerings handlingsplan
for økologi var et af de markante tiltag, hvordan statsadministrationen
i højere grad forstår, hvor økologien
kan imødekommes med solidt samarbejde på tværs af ministerier og
’siloer’.
Det er i den ånd, der kan vise sig
endda store fordele for såvel miljøet
som landbruget med superministeriet. Lad det være et ønske og et håb.
Da Natur- og Landbrugskommissionen udkom med sine anbefalinger
for mere end to år siden var det med
samme tænkning, nemlig hvordan
tingene kan spille sammen. Og der
var dengang meget stor opbakning
til kommissionens anbefalinger meget bredt. Siden har tingene stået i
stampe, og der er i den grad brug for,
at der bliver taget fat og skabt løsninger, som landbruget kan se sig selv i,
og som kan skabe ro.
Det store kompromis bestod i at
tillade højere gødskning på visse jorde og mere natur på andre – meget
enkelt sagt. Men hvordan dette skal
gøres, er stadig et åbent spørgsmål
- og i øvrigt et godt spørgsmål. Set
Abonnement
Avisen koster 34,95 i løssalg.
Et årsabonnement koster
695kr. (ekskl. moms). Bestil
på mail:
hmo@okologi.dk
Tryk
Skive Folkeblad
med økologiske briller handler det
fortsat om at udnytte vores ressourcer bedre og skabe kvaliteter, som
kan løfte sig på verdensplan. Vi har
stadig til gode at se en væksttænkning, som handler mere om værdier
end om kvantiteter. Vi er verdensførende på grønne energi- og miljøteknologier. Tænk, hvis Danmark også
kunne blive verdensførende på økologisk landbrug!
Økologien nærmer sig 10 procent af
det samlede landbrug både i areal og
forbrug. Og alt tyder på, at markedet
vil vokse massivt. Og er der et marked, skal der også leveres. Spørgsmålet er, om vores nye regering og
med den vores nye minister, Eva Kjer
Hansen, for det integrerede ministerie kan se mulighederne for at fremme markedet for økologi. Den første
og vigtigste forudsætning er at skabe
betingelser for at de landmænd, der
har lyst og mod til at lægge om, også
bakkes op hele vejen rundt.
Regeringens signaler er betydningsfulde, og går det som i 80’erne,
så er der håb, når bare der er et
marked. Ringen er sluttet. Det første
skridt til et økologiministerium er taget.
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske
og organisatoriske interesser.
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
MENNESKER & MENINGER
3. juli 2015 nr. 570
ØKOLOGI & ERHVERV
3
Smag på Landskabet
INDHOLD:
AKTUELT
5
4 Biogas er nøglen til fordobling af det økologiske areal
4 Hænger politikken sammen?
I et projekt, der ledes af Aarhus Universitet, vil forskere undersøge, om
politiske tiltag, der vedrører miljø, klima og landbrug i Østersøregionen
går i spænd med hinanden – eller spænder ben for hinanden.
4 Svensk omlægning halter
6 Kronik: Blokvogns-landbrug, øde land eller et levende land
7 Konkurrencen er hård
Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening er inde i en støt udvikling, hvor de møder den hårde konkurrence om kunderne med nye
tilbud, som kombinerer den traditionelle landbrugsrådgivning med helt
nye ydelser.
Et kendt ansigt
- Aktionsplan for mere naturpleje
7
Landbrug og miljø skal gå hånd i
hånd i ny regering.
Workshop skal bringe viden i spil
Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug er vært ved en workshop, hvor
folk med viden, erfaring og interesse for bæredygtig produktion, socialøkonomiske tiltag og generationsskifte er meget velkomne deltagere.
MARK OG STALD
8 Lettere at dyrke korn
9
10 Mange årsager til fravænningsdiarre
Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig fravænning, svag
immunstatus, dårlige staldforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstres.
10 Pludselig foderændring giver overgangssult
Pludselig ophør af somælk resulterer ifølge forsker i overgangssult. En
gradvis fravænning, hvor grisen gradvis æder mere og mere fast foder,
vil være det optimale.
12 Hestebønner er en mulighed for dansk protein
Et praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet til 30.000
økologiske æglæggere hos Øko-ægget ved Brande er der gode resultater med at anvende 7,5 pct. hestebønner i foderet.
13 Der kan bruges meget mere hestebønner
Det mener Seges konsulent, som peger på, at det er oplagt at fodre svin
med sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold
14 Ny roterende ukrudtsstrigle
Nyt arbejdsprincip: Tænderne på ny strigle er monteret på en roterende
og skråtstillet disk, hvilket gør det muligt at lave ukrudtsbekæmpelse
inde i rækken.
Andelsselskaber har sejret
sig ihjel
Landbrugselever vil hellere producere mindre og i stedet selv forarbejde
og afsætte produkterne.
MAD OG MARKED
15 Madselskab åbner i Silkeborg
Smag på landskabet har taget initiativ til en aktionsplan, som skal
sikre opbakning til afgræsning af
naturarealerne fra regering til forbruger.
Foreningen peger på, at afregningsprisen for kødet fra afgræssende dyr er så lav, at der ikke længere
er økonomi i at afgræsse enge, overdrev og hedearealer.
”Afregningsmodellen og modningsprocedurerne fra slagterierne
tager ikke højde for smag og spisekvalitet, tilskudsreglerne tilgodeser
ikke naturplejedyr, og der er sat alt
for lidt penge af til naturpleje. Der
bliver kun ydet støtte til 28.400 ha.
i 2015, og der er stadig omkring et ti
gange så stort areal, der ikke bliver
plejet,” skriver Smag på landskabet i
en pressemeddelelse.
Aktionsplanen skal skabe opmærksomhed omkring de hindringer, der er for succesfuld naturpleje.
”De skal fjernes, og nye spor skal
lægges ud, så det bliver attraktivt, at
foretage naturpleje. Der er veje frem,
men det kræver en aktiv medvirken
fra politikere, ministerier, kommuner,
forbrugere og landmænd,” skriver
Smag på Landskabet.
Smag på Landskabet opfordrer til,
at der bliver plejepligt på naturarealer, og Aktionsplanen beskriver, hvad
vi hver især kan gøre for at styrke naturplene - fra politiker til landbrugsrådgiver:
fremadrettet. Naturpleje skal foregå
i dialog mellem tilsynsførende og
landmanden. Der er igen behov for
at se på reglerne omkring dyr, der
går ude i vinterhalvåret. Alle dyr kan
gå ude, hvis de er vant til det, og de
har et passende huld.
Politikere:
Skal sikre at der afsættes penge
nok til naturpleje. Det er påfaldende,
at det er nemt at få tilskud til dyrkning af markjorde, der dyrkes med
sprøjtemidler og kunstgødning, men
der er ikke afsat penge nok til landmænd, der gør en indsats for mere
og bedre natur.
Landmænd:
Innovation og nytænkning på hvordan man får den bedste naturpleje
tilpasset den enkelte naturtype.
De naturplejende landmænd skal
opsøge mulighederne for at udvikle
naturplejeeffekten - for eksempel
med, hvilke dyr der er mest velegnet
til naturpleje, samtidig med at der
bliver produceret sund og smagfuldt
kød af en meget høj kvalitet.
Landmændene skal sikre, at dyrene har et godt liv.
Ministerier:
De forskellige ministerier, der arbejder med natur og miljø, skal samarbejde om en bedre naturpleje.
Der er behov for en fuldstændig
nytænkning af tilskudsregler og især
kontrol. Naturpleje kræver et offentligt tilskud, gerne tilpasset de forskellige naturtyper og arealstørrelser. Kontrollen skal være konstruktiv
Borgerne i Silkeborg bliver de første, som møder det nye økologiske
madkoncept, som de kulinariske iværksættere Kim og Birgitte Escherich i samarbejde med lokale ildsjæle vil sprede til 40-50 byer i hele
landet.
16 Nordisk Brødhus har slukket ovnen
17 Nu skal der danske boller på bordet
Il Fornaio har sat økologisk dej over til den ny brød- og kageserie Jalm
& B, som bliver baseret på kompromisløse nordiske brødtraditioner og
råvarer, og grossisterne tager godt imod.
Kommuner, stat
og private lodsejere:
Kommuner stat og private lodsejere
skal arbejde aktivt for at få plejet så
meget natur som muligt, gennem
hegningsprojekter og lignende.
Vi opfordrer private lodsejere til
at være mere aktive med at få plejet
deres naturarealer.
Plejetilskud skal tilfalde dyreholderen. Det er vigtigt, at vi kommer
væk fra udbudsrunder, hvor der laves aftaler med højstbydende. Der
skal også ses på, om dyreholderen
magter opgaven. Der må ikke udlejes
til personer, der ikke har et tilstrækkeligt antal dyr til at udføre opgaven.
Slagterier:
Slagterier skal sikre, at kødet bliver
håndteret rigtigt - især med krav om
den rigtige modningsproces.
Forbrugere:
Naturkød er et godt valg for dig, der
gerne vil købe danske produkter og
kende historien bag produktet.
Hvis du vil støtte projektet så efterspørg Naturkød.
Landbrugskonsulenter:
Skal indgå aktivt i at sikre langsigtet
succes med naturpleje alle led igennem.
ib@okologi.dk
18 Bornholm kom i mål på kort tid
Køkkenerne i Bornholms Regionskommune en økologiprocent på 60 pct.
19 Spelt-snack giver overarbejde hos Hasle-bager
Produktionen af økologisk snack til Rema 1000 og SuperGros skaber
nye job på Bornholm.
20 Stille start i Mejeriet Morgenlys
Distributionen er den største udfordring for Martin Borre Nielsens
nyetablerede Mejeri Morgenlys, hvor han efter et halvt års drift stadig er
den eneste medarbejder.
21 Bedre tider i sigte for mælkebønderne
21
Eksportakademi er et hit
To ud af tre af Økologisk Landsforenings 160 virksomhedsmedlemPHUKDUGHOWDJHWLHQHOOHUÁHUHDI
eksportaktiviteterne under Organic
Export Academy siden åbningen for
to år siden.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
4
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
3. juli 2015 nr. 570
Hænger politikken sammen?
I et projekt, der ledes
af Aarhus Universitet,
vil forskere undersøge,
om politiske tiltag, der
vedrører miljø, klima og
landbrug i Østersøregionen går i spænd
med hinanden – eller
spænder ben for hinanden
Økologisk biogas rummer potentiale for at udnytte recirkulering af biomasse og restprodukter fra samfundet, gøre
økologisk landbrug mere klimavenligt, øge den økologiske planteproduktion og derved øge konkurrenceevnen og give
billigere foder og fødevarer
Biogas er nøglen til
fordobling af det
økologiske areal
Flere økologiske biogasanlæg er afgørende for
en fordobling af det økologiske landbrugsareal.
Det konkluderer en ny
rapport offentliggjort
af Energistyrelsen som
et led i evalueringen af
Energiforliget fra 2012
Økologisk biogas omdanner planter,
husdyrgødning og anden biomasse
til energi og økologisk gødning. Især
adgangen til økologisk gødning er
DIJ¡UHQGH IRU DW ÁHUH ODQGEUXJ NDQ
blive økologiske. Derfor er udbygningen af økologisk biogas vigtig
for at nå målet om en fordobling af
det økologiske areal, hvilket er regeringens og størstedelen af oppositionens mål. En ny rapport ”Biogas
i økologisk jordbrug”, som er et led
i Biogas Taskforce-indsatsen i Energistyrelsen, beskriver status, erfaringer, udfordringer og løsninger for
en udbygning af økologisk biogas i
Danmark.
- Økologisk biogas er en hjørnesten i et bæredygtigt landbrug og
samfund, og analysen viser, at en
udbygning kan have stor effekt på
omlægning til mere økologi. Men der
er også nogle særlige udfordringer
ved økologisk biogas, vi som samfund er nødt til at løse, siger Michael
Tersbøl, der er forfatter til rapporten
og faglig udviklingschef i Økologisk
Landsforening.
Økologisk biogas rummer potentiale for at udnytte recirkulering
af biomasse og restprodukter fra
samfundet, gøre økologisk landbrug
mere klimavenligt, øge den økologiske planteproduktion og derved øge
konkurrenceevnen og give billigere
foder og fødevarer.
Halter bagefter
I øjeblikket bliver der bygget to nye
økologiske gårdbiogasanlæg baseret
på tysk teknologi, og når de tages i
brug senere i år, er antallet af økoELRJDVDQO J L 'DQPDUN ÀUH KYRUDI
ét er et forskningsanlæg. Udbygningen af øko-biogas halter med andre
ord efter sit potentiale og efter konventionelle biogasprojekter.
- I Danmark har biogas primært
handlet om at afgasse gylle og anGHQÁ\GHQGHELRPDVVH(W¡NRORJLVN
biogasanlæg omsætter derimod en
stor andel fast materiale, og det kræver en anden teknologi, som p.t. ikke
ÀQGHVKHUKMHPPHIRUNODUHU0LFKDHO
Tersbøl om en af de aktuelle barrierer for en udbygning af økologisk
biogas
- Derudover ligger de økologiske
EHGULIWHU JHRJUDÀVN VSUHGW KYLONHW
vanskelliggør større fællesanlæg
med volumen nok til at levere kraftvarme eller gas til naturgasnettet.
Sidst, men ikke mindst er anlægspuljen til biogas i energiforliget brugt
op, og elpristillæggets prognose er
kraftigt dalende over de kommende
år. Så alt i alt er der mange faktorer,
som i øjeblikket bremser økologisk
biogas. Og det er synd, for der er faktisk mange landmænd, der rigtig gerne vil i gang, siger Michael Tersbøl.
I øjeblikket har 15 konkrete økologiske biogasprojekter rundt i landet
svært ved at løfte sig fra skrivebordsstadiet.
Biogas kan fordoble økologien
Næsten alle partier i Folketinget
- kun med undtagelse af Liberal Alliance - deler et fælles mål om en fordobling af det økologiske areal frem
mod 2020. Rapporten konkluderer,
at økologisk biogas er den vigtigste
enkeltstående faktor, som kan afgøre, om målet nås.
- Der er politisk ønske om at
fremme økologisk jordbrug. Økologisk biogas kan ses som et middel
til at fremme denne udvikling, da det
er den mest effektive måde at sikre
næringsstoffer til udvidelse af det
økologiske areal. Men der er brug for
politisk fokus og en særskilt handlingsplan på tværs af politikområder
og ministerier blandt andet på en ny
anlægsstøtteordning og afkobling af
pristillægget fra naturgasprisen, siger Michael Tersbøl.
ib@okologi.dk
Rapporten kan læses på
www.okologi.dk
SAMMENHÆNG: Omkostningseffektiv beskyttelse af vandmiljøet i Østersøen samtidig med, at man sikrer et
sundt og konkurrencedygtigt landbrug i området, kan være en udfordring, da landbrugs- og miljøinteresser kan trække i modsatte retninger.
Et nyt EU-projekt, Go4Baltic, på
Institut for Miljøvidenskab på AarKXV 8QLYHUVLWHW VLJWHU PRG DW ÀQGH
løsninger på dette dilemma. FormåOHW PHG SURMHNWHW HU DW LGHQWLÀFHUH
hvordan politiske tiltag påvirker udledning af næringsstoffer til havet
og drivhusgasser til atmosfæren, og
RP GHU RSVWnU NRQÁLNWHU HOOHU V\QHUgi. Resultaterne fra projektet vil give
vigtige oplysninger, som kan lægge
grunden for fremtidig politik, der sigter på at fremme miljøet og landbruget på en omkostningseffektiv måde.
‡”‹‰–‹‰‡ŽÞ•‹‰‡”•ƒŽϐ‹†‡•
Projektet vil indsamle viden om
landbrugs- og miljøpolitiske tiltag,
der vedrører vandmiljøet i Østersøen. Der vil være særlig fokus på de
forhold og barrierer, der kan være
involverede. Med denne viden kan
forskerne yde myndighedsrådgivning
og komme med forslag til tiltag, der
NDQUHGXFHUHHXWURÀHULQJHQVRPHU
et økosystems reaktion på et overskud af næringsstoffer, i Østersøen,
og sikre sammenhæng mellem
landbrugspolitik, politik vedrørende
vandmiljøet og politik vedrørende klimaændringer.
Forskerne vil undersøge, hvordan
landmænd reagerer på politiske tiltag vedrørende næringsstoffer og klima og især til forskellige aktuelle og
mulige støtteordninger. Forskerne vil
analysere, hvordan landmænd opfatter og reagerer på nugældende lovgivning, om landmændene mener, at
GLVVHUHJOHURJSROLWLNNHUHULNRQÁLNW
eller i sammenhæng med hinanden,
og hvordan landmænd reagerer og
tilpasser sig til forskellige kombinationer af politiske virkemidler.
Dette vil forskerne gøre ved at
udføre omfattende undersøgelser i
Danmark, Sverige, Polen og Estland.
I hvert af disse lande vil et repræsentativt udvalg af landmænd (ca. 1000)
få et spørgeskema. Har den nuværende politik de ønskede effekter?
Hvordan reagerer landmændene på
reglerne? Er politikken motiverende
for at landbrugserhvervet udvikler
nye teknologier, som kan reducere
udledningen af næringsstoffer? Det
er nogle af de spørgsmål, som projektet Go4Baltic søger svar på.
ib@okologi.dk
Svensk omlægning halter
I 2014 voksede salget af
økologiske varer i Sverige med 38 procent. Men
samtidig stagnerer omlægningen af den svenske landbrugsjord
SVENSK ØKOLOGI: For fjerde år i
træk er størrelsen på de arealer i
Sverige, der er under omlægning til
økologi, faldet. Det skriver tidsskriftet Ekologiskt Lantbruk.
I 2014 var 36.900 ha under omlægning i Sverige. Til sammenligning
var der 109.000 ha under omlægning i 2010. Summen af den omlagt
jord og jord, der er under omlægning
til økologisk drift, udgjorde i 2014 17
pct. af det samlede landbrugsareal i
Sverige – svarende til 502.200 ha,
hvilker er stort set uændret i forhold
til 2013. 63,6 pct. af de omlagte arealer bruges til høslæt og afgræsning.
*HRJUDÀVN HU GHU VWRUH IRUVNHOOH
fra län til län. 23 pct. af det økologiske areal ligger for eksempel i Västra
Götalands län, som totalt kun har 17
pct. af det samlede landbrugsareal i
Sverige. Skåne har stort set samme
andel af landbrugsareal; men her
dyrkes kun seks pct. af landbrugs-
arealet økologisk. Jämtlands län har
førerpladsen. Her dyrkes 34 pct. af
jorden økologisk.
Ikke overraskende
Hos organisationen Ekologiska lantbrukarna kommer den manglende
udvidelse af det økologiske areal i
Sverige ikke som en overraskelse.
- Det her kunne hvem som helst
have regnet ud allerede for to år siden, siger foreningens direktør, Maria Dirke til Ekologiskt Lantbruk.
Hun anklager regeringens defensive tilgang til økologi for at bære ansvaret for stilstanden.
- Der er ingen tvivl om, at regeringens tilbageholdenhed bidrager til at
færre er interesserede i at omlægge
WLO ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ RJ DW ÁHUH
forlader den, siger hun.
Maria Dirke mener ikke, at regeringen, som tiltrådte sidste efterår, er
XQGVN\OGWDIDWGHVWDWVOLJHÀQDQVHU
i Sverige pt. er meget stramme. Hun
peger blandt andet på, at løbende
indskrænkning af rådgivningen til de
økologiske landmænd de senere år,
også er med til at dokumentere regeringens manglende vilje til at bakke
op om erhvervet.
ib@okologi.dk
AKTUELT
3. juli 2015 nr. 570
Det ville de blå før valget:
Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative fremlagde sidste efterår
en lovpakke med 16 punkter, der skal gøre det lettere at være landmand. Regeringsgrundlaget nævner 16-punktsplanen.
1. Landmænd skal have lov til at gøde mere. Partierne vil fjerne danske særregler, der begrænser udledningen af kvælstof
2. 6YLQHSURGXFHQWHUQH VNDO KDYH ORY WLO DW KDYH ÁHUH VYLQ SU KHNWDU
jord. I dag må landmændene producere, hvad der svarer til 1,4 dyreenheder pr. hektar jord. De tre partier vil have det hævet til 1,7.
Organisationen Landbrug og Fødevarer vurderer, at det vil øge svineproduktionen i Danmark med én til halvanden million slagtesvin
om året
3. Handlingsplan for en ny og mere målrettet regulering, der er en forudsætning for at lempe reglerne for gødning
4. Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes
5. Regulering af staldanlæg og markarealer adskilles. Reglerne for
ammoniakfølsom natur ændres
6. En række grøfter og afvandingskanaler skal ikke længere karakteriseres som vandløb og skal tages ud af vandplanerne
7. Den danske særregel om, at landmænd ikke må foretage jordbearbejdning inden 1. november ophæves
8. Der skal laves en samlet strategi for kontrollen af erhvervet
9. Landbruget skal have en konkurrencegaranti, der tilføres penge til
sektoren
10. Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser. Det
skal maksimalt tage et halvt år at behandle miljøgodkendelser
11. En sikring af, at Danmark ikke i fremtiden indfører krav, der er
skrappere end EU har lagt op til, eller skrappere end vores nabolande har indført
12. Vækstplan for dansk akvakultur
13. Gøre økologi mere konkurrencedygtig, blandt andet ved at tilpasse
dyrkningsregler til nabolandenes regler
14. Statstilskud til kødkontrol på små slagtehuse hæves
15. %HGUHDGJDQJWLOÀQDQVLHULQJRJHWDEOHULQJVOnQWLOXQJHODQGP QG
RJÀVNHUH
16. )LVNHULHWLQGGUDJHVLODQGEUXJHWVÀQDQVLHULQJVEDQN
Ny Miljø- og fødevareminister er et kendt ansigt
Landbrug og miljø skal gå hånd i hånd i ny regering
FOLKETINGET
AF IRENE BRANDT
Med kun 34 folketingsmedlemmer
har Venstre dannet en mindretalsregeringen, som i høj grad kommer til
at forhandle sig igennem folketingsåret fra sag til sag og med skiftende
ÁHUWDO 5HJHULQJVJUXQGODJHW VRP
blev offentliggjort i søndags, kan
derfor ikke anses for ret meget mere
HQGHWÀQJHUSHJRPKYRUUHJHULQJHQ
ønsker at bevæge sig hen, når og
KYLVGHUNDQVDPOHVHWÁHUWDOL)RONHtinget om en given sag.
Færre ministerier
På ét punkt har den nye regeringen
dog allerede sat sit tydelig aftryk:
Antallet af ministerier er reduceret.
For Økologi & Erhvervs læsere er
det særligt interessant, at de tidligere Miljøministerie og Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
fremover skal styres af én minister,
Eva Kjer Hansen, i et nyt ministerie:
Miljø- og Fødevareministeriet.
- Eva Kjer Hansen er et kendt ansigt i landbruget (hun var i perioden
fra november 2007 - februar 2010
minister for fødevarer, landbrug og
ÀVNHULUHGRJYLVHUIUHPWLOVDPDUbejdet med hende, siger Per Kølster,
formand for Økologisk Landsforening, ØL. Han tilføjer:
- Med det nye ministerie, hvor miljø og landbrug skal gå hånd i hånd,
har vi jo faktisk fået opfyldt et stort
ønske i ØL om at få et Økologiministerie. Det siger jeg selvfølgelig med
et glimt i øjet; men det er ikke desto
mindre interessant, at disse for økologerne så interessante områder nu
skal varetages af én minister; og jeg
har da også bemærket mig, at det
hedder Miljø- og fødevareministeriet
og ikke Fødevare- og miljøministeriet.
Per Kølster håber også, at den
nye regering vil følge op på Natur- og
Landbrugskommissionens forslag:
- Der er stærke kræfter, som har
¡QVNHWGHWWHRJVRPKDUÁHUWDOL)ROketinget i dag; men det har stået i
stampe et par år. Jeg håber, at den
nye regering vil følge op på kommissionens anbefalinger og begynde at
implementere disse, siger Per Kølster.
Kvalitetsvækst
Regeringsgrundlaget afspejler, at
vækstdagsordenen stadig er fremherskende. For eksempel fremgår
det af teksten, at:
”Regeringens miljøpolitik bygger
også på grøn realisme. For det første
vil vi give natur og miljø videre til de
kommende generationer i god stand.
Men en forudsætning for det er, at vi
skaber vækst, job og velfærd.
For det andet skal de miljøpolitiske mål opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde. Vi skal
have mest miljø for pengene.
Regeringen lægger vægt på omtanke i brugen af pesticider og kemikalier. Så vi passer på grundvandet
og drikkevandet. Og så forbrugerne
kan handle trygt.”
- Vi er parate til at indgå i en dialog med Eva Kjer Hansen om denne
dagsorden, og vores budskab er, at
vækst ikke nødvendigvis kun skal
handle om kvantitet. Vi får svært ved
at klare os, hvis vores landbrugsproduktion fortsat skal handle om at
producere mest muligt billigst muligt. Det kan vores miljø og natur ikke
klare, når landbruget lægger beslag
på så store arealer, som det er tilfældet i Danmark. I stedet vil vi pege på,
at vores force er råvare-kvaliteten, og
her giver den store efterspørgsel på
eksportmarkederne efter økologiske
danske landbrugsprodukter et rigtig
JRGWÀQJHUSHJRPKYRUIRUPHUH¡NRlogisk produktion ikke er det modsatte af vækst, siger Per Kølster.
Eks-minister glæder sig
I Landbrug & Fødevarer sidder adm.
direktør Karen Hækkerup, der en
kort periode selv var Fødevareminister under Helle Thorning Schmidt,
og glæder sig til at samarbejde med
Eva Kjer Hansen.
Karen Hækkerup hæfter sig ved,
at Eva Kjer Hansen tidligere har erfaring fra området, og har været i front
for arbejdet med at afskaffe dansk
enegang, når det gælder overimplementering af EU-regler.
- Fødevareklyngen skaber liv og
arbejdspladser i Produktionsdanmark. Det er vi stolte af. Men der er
også klare udfordringer, hvis landmænd og fødevarevirksomheder
skal kunne konkurrere på det globale marked, og skaffe indtægter til
både danske familier og Danmark,
siger Karen Hækkerup.
Landbrug & Fødevarer ser frem
til, at regeringen hurtigst muligt får
vedtaget den fødevare- og landbrugspakke, som de borgerlige partier blev enige om før valget, og som er
nævnt i regeringsgrundlaget. Planen
indeholder bl.a. et opgør med den
politisk bestemte undergødskning af
vores marker, afskaffelse af randzonerne og en række andre tiltag, der
kan få afgørende betydning for konkurrencekraften i fødevareklyngen.
- De borgerlige partier har fremlagt en meget klar plan for fødevareklyngen, der for alvor kan sætte
vores erhverv tilbage på vækstspoUHW9LKnEHUDWHWEUHGWÁHUWDODIGH
erhvervsvenlige partier i Folketinget
vil støtte planen, siger Karen Hækkerup.
ØKOLOGI & ERHVERV
5
Venstre vil have mere
og billigere økologi
POLITIK: Under valgkampem
præsenterede Venstre partiets
økologiske vision, som handler
om, at økologien skal fylde mere,
og varerne skal være billigere.
Det er Venstres målsætning, at
økologi skal fylde 15 pct. af det
danske landbrugsareal i 2020.
Omstillingen skal samtidig være
drevet af markedet, og derfor skal
de økologiske varer ned i pris.
”Venstre vil vi gøre økologien
mere konkurrencedygtig. De
danske økologiske varer har
svært ved at konkurrere med de
konventionelle madvarer. Vi vil
arbejde for at gøre det lettere
og billigere at producere økologi
herhjemme, så økologi bliver
billigere for forbrugerne og institutionerne,” lyder det i Venstres
vision.
Foruden en forøgelse af øko-arealet og prisnedsættelser vil Venstre gennemføre et nabotjek af
reglerne for danske frugtavlere,
så de får de samme vilkår som
deres europæiske konkurrenter.
Derudover vil partiet styrke støtteordninger arbejde generelt for
en markedsdrevet udvikling af
økologi.
Græs er fremtidens
biomasse
BIOMASSE: Med græs kan
landbruget fordoble produktionen
af biomasse og halvere nitratudvaskningen. Samtidig peger
nye forskningsresultater på, at vi
inden længe kan erstatte importeret proteinfoder med græs og
bruge restproduktet til fremstilOLQJDIÁ\GHQGHEU QGVWRIIHU
Det viser en række forsøg udført
på Aarhus Universitet. Forskningen, der omtales i FiB-nyhedsbrevet, viser, at der kan udvindes
protein, som kan bruges som
foder til enmavede dyr som høns
og grise.
Høns og svin spiser græs
PROTEIN: Forskere på AU-Foulum
kan nu trække protein ud af
græs, så det kan bruges som foder til enmavede dyr. Foreløbig er
foderet testet på rotter, og de ser
ud til at kunne lide det, så hvis
høns og grise har det på samme
måde, åbner det op for helt nye
perspektiver.
- Græs består af 20-25 procent
SURWHLQ+DOYGHOHQHUÀEUHRJGHW
gør det vanskeligt for enmavede
dyr at udnytte proteinindholdet,
oplyser seniorforsker Søren
Krogh Jensen fra Institut for
Husdyrvidenskab til nyhedsbrevet
fra FiB.
Nu har forskerne fundet en teknik, som gør det muligt at skille
ÀEUHQHIUDSURWHLQHWVnGHWNDQ
bruges som foder til dyr med kun
én mave.
6
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
3. juli 2015 nr. 570
På et eller andet tidspunkt kommer disse store forgældede ’herregårde’ til salg i forbindelse med tvangsaktion, konkurs, generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmænd,
der har penge til at købe disse store herregårde. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Blokvogns-landbrug, øde land eller et levende land
KRONIK: Siden 1960 er der sket en voldsom
strukturændring inden for dansk landbrug.
For ca. 50 år siden var der ca. 200.000
landbrug og et levende land i landdistrikterne, i 1990 var der 80.000 landbrug og i
2010 ca. 40.000 landbrug. Antallet af heltidsbrug er procentvis faldet endnu mere, således at der i 2010 kun var 13.000 heltidsbrug. Det har haft voldsomme konsekvenser
for livet i landdistrikterne og ikke mindst for
kommunernes skatteindtægter.
At der er visse størrelsesøkonomiske
fordele i landbruget, er en given ting. De små
husmandsbrug, man havde før, var for små
til at kunne give en rimelig indkomst uden en
anden indkomst fra beskæftigelse uden for
bedriften.
At mange af dem har udviklet sig til deltids- og fritidsbrug, er positivt.
Der har gennem årtier bredt sig den
opfattelse, at når der var økonomiske problemer – og dem har der været mange af – så
var løsningen at blive større.
Derfor vedtog regeringen og Dansk
Folkeparti i 2010 lovforslag (L39) til ændring
af lov om landbrugsejendomme. Loven
ophæver den tidligere arealgrænse på 500
ha for erhvervelse og sammenlægning af
landbrugsejendomme. Derudover ændrer
den reglerne om bopælspligt og selveje, og
det blev muligt for udenlandske selskaber at
opkøbe store dele af Danmarks landbrugsjord.
Loven blev en ulykke
Loven blev vedtaget i Folketinget den 16.
marts 2010 alene med regeringens og
Dansk Folkepartis stemmer, mens hele
oppositionen stemte imod loven. Bjarne
Laustsen og Kristen Touborg udtalte under
3. behandlingen i Folketinget, at loven ville
blive ophævet, dersom der kom en anden
regering efter et kommende valg.
Der kom en anden regering efter valget
QHPOLJ·%¡UQHEDQGHQ·KYRUÁHUHDI)RONHtingets medlemmer havde en baggrund fra
stenbroen og ’latinskolen’ uden kendskab
til landbrug og landdistrikternes problemer.
Loven blev ikke ophævet.
Loven blev til ulykke og til stor skade for
Danmark og ikke mindst for befolkningen
i landdistrikterne. Der boede i 2010 ca.
800.000 mennesker i landdistrikterne; heraf
var ca. 13.000 industrilandbrug. Mange
af disse mindre og større landbrug blev
nedlagt og opkøbt af jordsyge lykkeriddere,
VRPOnQWHÁHUHSHQJHLEDQNHQHQGEDQNHQ
KDYGHPHGGHWUHVXOWDWDWÁHUHEDQNHUJLN
konkurs, og at 11.000 danske industri- landmænd nu skylder 362 milliarder kroner væk.
Det må giver stof til eftertanke.
Loven betød:
ɻ - at selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget gik
tabt,
ɻ - at livet i landdistrikterne langsomt er
ved at forsvinde, såsom arbejdspladser,
håndværksvirksomheder, landbrugets
rådgivning, skoler, forretninger, samt forsamlingshuse m.v. Der nedrives jo allerede mange bygninger i landdistrikterne.
Det er vigtigt, at der er liv og aktivitet på
landet. Landdistrikterne skal være sunde, livskraftige og bæredygtige områder
for nuværende og kommende beboere,
som ønsker at bo i fri natur og ikke kun
for pengenes skyld. Det betyder endvidere,
ɻ - at dyrevelfærden i de store industri-
ɻ
landbrug bliver forringet, fordi de levende dyr bliver sendt på lange transporter
rundt i verden i stedet for at blive slagtet
lokalt med meget kort transporttid,
- at den såkaldte strukturudvikling får lov
til at fortsætte med endnu større kraft,
så vi om føje år vil have nogle få herregårde i Danmark, og hvem er det til
glæde for? Næppe for Danmark og danskerne.
Blokvognslandbrug
På et eller andet tidspunkt kommer disse
store forgældede ’herregårde’ til salg i
forbindelse med tvangsaktion, konkurs,
generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmænd, der har penge
til at købe disse store herregårde. Det vil
sikkert gå, som det er gået for andre store
danske virksomheder, at de bliver overtaget
af udenlandske kapitalfonde, hvilket der ikke
vil være problemer med. Disse kapitalfonde
har mulighed for at drive store dele af Danmark som blokvogns-landbrug: man kommer
op fra syd med udenlandsk arbejdskraft og
landbrugsmaskinerne på blokvogne, tilsår
markerne og tager avlen med retur efter
høst.
Men hvem er det til glæde for? Vi vil ikke
have, at tyskerne køber vores sommerhuse
ved Vesterhavet, men når det gælder store
landområder, måske det halve Danmark,
bliver der ingen hindring.
$OGULJKDUVnVQ YHUWHWÁHUWDOL)RONHWLQget vedtaget en lov til gavn for så få jordsyge
lykkeriddere, men til skade for store dele af
Danmark og for så mange mennesker.
Centralisme
Hvorfor skal Fødevarestyrelsen og Natur-
styrelsen og andre statsinstitutioner ligge i
København? Med gode Internet forbindelser
GHÁHVWHVWHGHUL'DQPDUNNXQQHPDQJH
statsinstitutioner jo ligeså godt ligge forskellige steder i Danmark
Der har gennem de seneste mange år
bredt sig den opfattelse, at alt skal være
i København, om det så er Danmarks
Naturfredningsforening, er denne forening
placeret midt i København i stedet for ude i
naturen.
Nu bliver det spændende, om en kommende regering vil og tør gøre noget ved
udkants-Danmarks problemer.
0DQNXQQHMRXGÁ\WWHQRJOHDIVWDWHQV
institutioner.
Man kunne også indføre en differentieret
erhvervsskat på f.eks. 30% i København
og 15% i udkants-Danmark for at få nogle
virksomheder til udkants-Danmark i stedet
IRUDWGHÁ\WWHUWLOXGODQGHW
Jeg håber, at kommende politikere må
bestå af vågne, dygtige og fremsynede mennesker med fremdrift samt vilje og evne til
at se ud over Valby Bakke, så Danmark ikke
bliver reduceret som i 1864 til i 2064 til kun
at være København.
Af Knud Storgård
Voldbyvej 81, Sjelle
8464 Galten
Knud Storgård er tidligere computeringeniør. Han er af landmandsslægt
og opvokset på en gård i Sall ved
Hammel. I snart 40 år har han drevet
et landbrug med fem ha i Sjelle i Skanderborg Kommune. Her driver han
planteavl - i år med hvede.
PORTRÆT
3. juli 2015 nr. 570
ØKOLOGI & ERHVERV
7
Konkurrencen er hård
Landbrugsafdelingen
i Økologisk Landsforening er inde i en støt
udvikling, hvor de møder
den hårde konkurrence
om kunderne med nye
tilbud, som kombinerer
den traditionelle landbrugsrådgivning med
helt nye ydelser
RÅDGIVNING
AF IRENE BRANDT
Den strategiske økonomirådgivning
er ét nyt tiltag i Landbrugsafdelingen
i Økologisk Landsforening – hvor Stine Hjarnø Jørgensen er blevet ansat.
- Tiltaget skal understøtte de
landmænd, der oplever at deres nuværende økonomirådgiver kun kan
se en tilbagelægning som eneste
alternativ til den eksisterende økologiske produktion. Vi er rigtig glade
for at kunne tilbyde en strategiske
økonomirådgivning, der tager udgangspunkt inden for de økologiske
rammer – og det lader til, vi har ramt
rigtigt, da der allerede nu er stor
interesse for at få rådgivning hos
Stine Hjarnø Jørgensen, fortæller
afdelingsleder i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling Ole Bloch
Engellyst.
Unikke tilbud
Ole Bloch Engellyst understreger, at
Landbrugsafdelingen med ansættelsen af Stine Hjarnø Jørgensen og et
øget samarbejde på tværs af huset
men Økologisk Landsforenings Markedsafdeling og Projektservice nu
kan tilbyde en unik rådgivning, der
dækker fagområderne plante, kvæg,
får, biogas, økonomi og ikke mindst
rådgivning om produktudvikling,
markedsføring, salg og netværk ind
i detailleddet – alt sammen med et
økologisk udgangspunkt.
- Vi synes, det er en fantastisk
spændende udvikling at kunne tilby-
“
de så bred og mangfoldig rådgivning,
og vi tror på, at mange økologiske
landmænd vil kunne se store potentialer i denne rådgivning, siger Ole
Bloch Engellyst.
Afsætning
De nye rådgivningstilbud er understøttet at tendenser inden for afsætningen af den økologiske produktion
der bevæger sig i retning af mere
direkte og/eller lokal salg af produktionen.
- Vi understøtter både landmandens og detailhandlens ønsker om
at producere og sælge økologiske
fødevarer til danskerne. Det sker
gennem bistand til indgåelse af
partnerskabsaftaler, som både giver
forsynings- og afsætningssikkerhed,
hvilket jo er til gavn for alle parter, siger Ole Bloch Engellyst og fortsætter:
- Andre landmænd har modet på
Vi synes, det er en fantastisk spændende udvikling at kunne tilbyde så bred og mangfoldig rådgivning, og vi tror på, at mange økologiske landmænd vil kunne se store potentialer i denne rådgivning
OLE BLOCH ENGELLYST, AFDELINGSLEDER
og lysten til selv at sælge direkte til
forbrugerne – enten gennem torvesalg, stalddørssalg eller i egen gårdbutik. Her er landmandens mulighed
for at få rådgivning, der er baseret på
et samarbejde mellem landbrugs- og
fødevarerådgiverne, et helt enestående og unikt rådgivningstilbud, som
vi er meget stolte af i Landbrugsafdelingen, siger Ole Bloch Engellyst
og tilføjer:
- Landbrugsafdelingen har det
seneste år været inde i en stærk
udvikling – vi er vokset fra omkring
16 mand til nu at være ca. 25 mand
– heraf arbejder ca. 15 med direkte
rådgivning. Selvom vi har været udfordret af forsikringssager, og af at
nogle erfarne folk er rejst, så har vi i
dag et meget stærkt hold af økologiske rådgivere.
Udviklingsafdeling
På den traditionelle landbrugsfaglige rådgivning mærker Landbrugsafdelingen, at konkurrencen er hård
i nogle dele af landet. Flere DLBR
virksomheder har i dag rådgivningstilbud inden for den økologiske proGXNWLRQSnHWHOOHUÁHUHRPUnGHU
- Landbrugsafdelingens force
HU ÁHUVWUHQJHW 0DQ NDQ VH GHW Vn-
Ole Bloch Engellyst, Afdelingsleder
Landbrugsafdelingen i Økologisk
Landsforening.
dan, at vi er en væsentlig del af
udviklingsafdelingen for økologiske
landbrug. Dels arbejder rådgiverne
sideløbende med rådgivningen også
med udviklingsprojekter, hvor de
hele tiden er med til at frembringe
ny viden om den økologiske landbrugsproduktion. Det betyder, at
vores rådgivere som helhed altid er
opdateret på den aller nyeste viden,
fortæller Ole Bloch Engellyst.
Workshop skal bringe viden i spil
Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug er
vært ved en workshop,
hvor folk med viden,
erfaring og interesse for
bæredygtig produktion,
socialøkonomiske tiltag
og generationsskifte er
meget velkomne deltagere
om, at deltagerne på workshoppen
vil være aktive og bidrage med egne
erfaringer og viden som supplement
til de oplægsholdernes indlæg, hvori
deltagerne vil blive præsenteret for
forskning, cases og stof til inspiration, siger Lone Andreasen.
AF IRENE BRANDT
Tre emner
I løbet af workshoppen bliver deltagerne introduceret til tre emner:
ɻ Økologisk produktion og borgeren
ɻ Løsning af sociale opgaver
ɻ Generationsskifte, jordejer og
jordbruger
Det Samfundsnyttige Landbrug kan
blive en løsning på nogle af de udfordringer, som landbruget og samfundet står overfor. Det er i hvert fald
baggrunden for en workshop, projektet er vært for 26. august i Århus.
- Med workshoppen vil vi sætte
fokus på nogle af de konkrete arbejdsopgaver og løsninger, der er relevante at tage fat på, og diskutere,
hvordan disse kan gennemføres, siger Lone Andreasen, der er projektleder i Det Samfundsnyttige Landbrug.
Workshoppens fokusområder bliver diskuteret, perspektiveret og nuanceret af videnspersoner inden for
de respektive felter.
- Men vi har også en forhåbning
Tre produktionscases
I præsentationen af det første emne,
Økologisk produktion og borgeren,
får deltagerne kendskab til tre cases, som Det Samfundsnyttige Landbrug arbejder med.
I casen Hegnsholt Hønseri orienteres forbrugeren om produktionen
af slagtekyllinger. Forbrugeren tager
ansvar ved at betale på forhånd for
fremstillingen af en slagtekylling.
Gården i byen ønsker at involvere
forbrugeren i produktionen, ved at
de køber en forbrugeraktie, der giver
forbrugeren en række fordele vedr.
besøgsmuligheder, levering af produkter i løbet af året samt invitationer til arrangementer.
SAMFUNDSNYTTE
Højvang Økologi vil gennemføre
naturpleje i samarbejde med for eksempel kommuner og på baggrund
heraf invitere kunder til at abonnere
på månedlige leverancer fra naturplejestude.
- Forskerne rapporterer, hvilke
miljømæssige udfordringer, samfundet står overfor. Hvilke forhold peger
de på, landbruget må tage ansvar
for i deres produktion? Og hvordan
skal landbrugsproduktionen indrettes for at fungere i god balance med
naturen? Det er spørgsmål, vi drøfter
på workshoppen, siger Lone Andreasen. Hun understreger, at økologisk
landbrug, som Det Samfundsnyttige
Landbrug baserer sig på, ønsker at
tage denne udfordring op.
Det sociale ansvar
Dagens andet emne tager afsæt i,
hvordan økologiske landbrug kan
løse sociale opgaver på bedriften.
Der arbejdes i kommuner og i selvejende socialøkonomiske virksomheder med involverende landbrug,
ved at tilbyde borgere – uden for
arbejdsmarkedet og med forskellige
fysiske og psykiske handicaps - funktionstilpasset beskæftigelse. Tilbudene er lovbaserede i Serviceloven
og Beskæftigelsesloven. Men ældre
kunne også løse opgaver og indgå i
tilpassede sammenhænge på øko-
logiske landbrug og måske udskyde
det tidspunkt, hvor samfundet må
træde til. Andre grupper, som modtager hjælp fra samfundet - for eksemSHO NULJVYHWHUDQHU RJ Á\JWQLQJH YLO
også kunne være målgrupper.
- Kommunerne er ansvarlige
for at lovgivningen overholdes. De
kunne også være interesserede i at
igangsætte indsatser, der bevirker at
borgere senere og i mindre grad end
ellers kommer under deres vinger.
Nogen kommuner står allerede i dag
selv for at udvikle og tilbyde funktionstilpasset beskæftigelse hos bl.a.
landbruget, siger Lone Andreasen.
3n :RUNVKRSSHQ GU¡IWHV ÁHUH
forskellige muligheder for at det
samfundsnyttige landbrug udbredes
i samarbejde med enten kommuner
eller socialøkonomiske landbrugsvirksomheder. Der vil være deltagelse af både forskere og landmænd
med erfaring inden for løsning af sociale opgaver.
ske landbrug er det en udfordring, at
den jord, der mange steder gennem
20-30 år har været dyrket økologisk,
overtages af kapitalstærke konventionelle brug. Den kapital, det kræver
for en ung landmand at overtage et
selvejer-landbrug, er de unge ikke
længere i stand til at stille med og/
HOOHUUHMVHKRVÀQDQVLHULQJVLQVWLWXWLRner, siger Lone Andreasen og tilføjer:
- I Det Samfundsnyttige Landbrug
arbejdes der med forskellige cases.
I disse cases optræder forskellige
måder at stille jord evt. produktionsbygninger til rådighed for økologiske
landmænd således, at de alene bliver brugere og ikke ejere af jord/
produktionsbygninger. De økologiske
landmænd kan dog stadig være ejere af deres virksomhed.
På workshoppen præsenteres og
drøftes tre cases fra Det Samfundsnyttige Landbrug, som alle har fokus
på at hjælpe unge landmænd ind på
de økologiske gårde.
Generationsskifte
Det tredje og sidste emne, der tages
op til debat på workshoppen, handler om generationsskiftet inden for
landbruget i almindelighed og inden
for de økologiske landbrug i særdeleshed.
- Generationsskiftet i landbruget
udebliver. Specielt for det økologi-
Få pladser
Der er et begrænset antal pladser på
workshoppen; men er du interesseret i at deltage skal du ind på hjemmesiden: www.detsamfundsnyttigelandbrug.dk og tilmelde dig senest
1. august.
8
ØKOLOGI & ERHVERV
3. juli 2015 nr. 570
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
Da der blev striglet
og dyrket på 12,5
cm rækkeafstand,
var det svært at
dyrke gode grøngødninger i korn.
Med rækkesåning
og radrensning på
25 cm vurderer
Svend Daverkosen,
tv., Barritskov,
at der er meget
bedre muligheder.
AF POUL CHRISTENSEN, ØKOLOGIKONSULENT,
ØKOLOGISK LANDSFORENING
FUND AF GULRUST
I VÅRTRITICALE
Der er netop konstateret gulrust i vårtriticale af sorten
Dublet ved Skive og i Sønderjylland. Det er derfor vigtigt
at holde ekstra godt øje med afgrøderne og være særligt
opmærksom på eventuelle tegn på angreb.
Lettere at dyrke korn
De frygtede orangegule sporer
På vårtriticalemarker ved Skive og
i Sønderjylland er der fundet tydelige tegn på angreb af gulrust – de
karakteristiske orangegule sporer
på planternes blade. Angrebene
forekommer både spredt i marken
og i pletter, og særligt hvor afgrøden er tæt.
I vårsæd udføres først en blindharvning, senere radrenses der to gange. Første gang
meget langsomt, anden gang hurtigere
–ƒ†‹‰ϐŽ‡”‡ƒ‰”‡„
I de senere år er der konstateret
VWDGLJÁHUHDQJUHEDIJXOUXVWLV U
i vårhvede, vinterhvede og triticale.
I 2014 blev der konstateret gulrust
i vårtriticalesorten Amerillo, men
heldigvis var der ikke store udbyttetab. Det er på nuværende tidspunkt umuligt at vurdere, hvordan
angrebene vil udvikle sig i 2015.
De erfaringer, der hidtil er gjort, viser, at angrebenes styrke
kan variere betydeligt. Det er dog før set, at udbredte
gulrust-epidemier kan forårsage udbyttetab på op til 50 %.
Der er derfor grund til at være påpasselig i sortsvalget. De
seneste år har mange valgt at erstatte vårhvede med vårtiticale, da mange vårhvedesorter er modtagelige for gulrust.
Risikovurdering ved valg af afgrøde og sort
Med de nye fund af gulrust i vårtriticale vil det ikke være
tilrådeligt at dyrke afgrøden på en stor del af markarealet.
Der bør foretages samme risikovurdering ved valg af vårtriticale som ved valg af vårhvede og vintertriticale, og det
kan anbefales at ændre markplanen for 2016, så vårbyg
og havre erstatter vårtriticalen. Dyrkning af vårtriticale må
afvente nye sorter, der har bedre resistens mod gulrust.
Har du spørgsmål om gulrust, afgrøde- og sortvalg, er du
velkommen til at kontakte mig eller en anden planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening.
RÆKKEDYRKNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Vi har ikke alle svar på at kontrollere tidsler og skræpper, men det ser ud til, at
tidslerne kan holdes godt nede.
Vurderingen kommer fra Svend Daverkosen, leder af Barritskov, Aarstidernes
gård ved Vejle Fjord. Han står i en hvedemark, hvor der har været stor forekomst
af tidsler, og opfordrer en gruppe udenlandske og danske gæster til at komme
igen om syv år for at se markerne.
De ser både en havre- og en hvedemark, hvor der tidligere har været praktiseret ekstensiv afgræsning med stude
i otte år. Sammen med en nabo producerede Barritskov i en årrække 500-600
stude om året på vedvarende græsarealer. Nu er der igen kommet en del korn i
markplanen.
Største udfordring
- Som kornavlere er vores største udfordring ukrudt. Såvel tidsler og skræpper
som korsblomstret ukrudt, siger han i
havremarken. Det er andet år i omdrift
efter at have ligget med græs i fem år.
Ukrudtet blev tidligere opformeret, da
godset kun havde striglen. Barritskov har
derfor anskaffet den kombinerede såmaskine og radrenser Cameleon. Systemet,
hvor der sås på 25 cm rækkeafstand.
Efter såning forskubbes hele maskinen,
så den kan radrense i mellemrummet på
18-19 cm mellem rækkerne.
- Maskinen kører meget stabilt. Den
bliver i rækken, når den radrenser, siger
Svend Daverkosen.
Målet med systemet er at kontrollere
både rod- og frøukrudt, forbedre kornkvaliteten og øge udbytterne samt have muOLJKHGIRUÁHUHVDOJVDIJU¡GHU
Koster jern
Den otte meter brede bugserede maskine har stor kapacitet ved såning, og den
kan ifølge Svend Daverkosen trækkes af
en traktor med 125 HK.
Men det koster noget jern. Han tog Cameleon i brug i 2014, og konstaterer efter
at have dyrket 70 hektar med redskabet,
at den stive jord giver anledning til meget
slid på skærene.
På Barritskov er der stor tilfredshed
med resultatet i marken.
- Det er lettere at dyrke korn på denne
måde, mener Svend Daverkosen.
På en mark står der stadig lidt korsblomstret ukrudt inde i rækken, men han
vurderer, at der er radrenset på rette tidspunkt og er tilfreds med arbejdet.
Jorden skal være tjenlig
I vårsæd udføres først en blindharvning,
senere radrenses der to gange. Første
gang meget langsomt, anden gang hurtigere.
Den tunge lerjord kan være vanskelig
at arbejde med.
- Vi skal lære, at jorden skal være
tjenlig og med god krummestruktur ved
såning. Hvis der dannes knolde, kan
skæret på radrenseren ikke tage ukrudtet, og klumperne vil blive skubbet ind i
rækken og dækker de små kornplanter
ved første radrensning, fortæller han i en
havremark, som han forventer vil give et
udbytte på 5,5 ton pr. ha.
Gode grøngødninger
Svend Daverkosen mener, at det er en
fordel ved Cameleon-systemet, at man
kan bruge en normal såmaskine til at
etablere efterafgrøderne mellem rækkerne hen i sæsonen i slutningen af maj
eller begyndelsen af juni.
- Det var altid svært efter striglen og
med 12,5 cm rækkeafstand. Det ser ud
til, at vi kan lave meget gode grøngødninger nu, fortæller han.
Til såning af grøngødning i både vinter- og vårhvede anvendes rajgræs og/
eller kløver.
Totalt forandret
Barritskov var for mange år siden blandt
én af de første, der dyrkede vårhvede i
rækker med 33 cm afstand. Den store
rækkeafstand kostede 3-5 hkg i udbytte,
RJ GHW YDU VY UW DW ÀQGH GH ULJWLJH PDskiner. Dette ser nu ud til at være totalt
forandret.
Barritskov deltager i projektet
RowCrop, hvor der udvikles dyrkningssystemer med radrensede afgrøder. På Barritskov er man især optaget af at kunne
radrense stubben efter høst mellem
grøngødningsrækkerne.
MARK & STALD
3. juli 2015 nr. 570
ØKOLOGI & ERHVERV
9
Andelsselskaber har sejret sig ihjel
Landbrugselever mener ikke, at det er fremtiden at afsætte til landbrugets store andelsselskaber. De vil hellere producere noget mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne
FORARBEJDNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Michael Capion står sammen med ni
andre elever i køkkenet på Kalø Økologisk Landbrugsskole.
Han er lige begyndt på et slagtekursus, hvor han skal lære at forarbejde kød og lave pølser med 95 pct.
kød og uden mel eller andre tilsætningsstoffer.
Landbrugseleven er meget skeptisk over for konventionelle pølser og
håber at lære noget, han kan bruge
fremover.
- Min far og jeg har talt om selv
at fremstille pølser, så det er godt, at
jeg får muligheden for at prøve det
her, siger Michael Capion, som er
elev på grundforløbet.
Han mener ikke, at det er fremtiden at afsætte til landbrugets store
andelsselskaber og vil hellere producere noget mindre og i stedet selv
forarbejde og afsætte produkterne.
- Vi er mange i klassen, som er
meget interesserede i mindre bedrifter og i selvforsyning, og jeg kunne
også godt selv tænke mig at lave en
mindre produktion, fortæller han.
Det handler om håndværk
Slagtemester Peter Steen giver en
kort instruktion.
- Vi gør, som man har gjort helt oprindeligt. Vi går meget op i det håndværksmæssige.
- Det handler om at lave en god
binding, så vi får en skærefast pølse.
Det er svært uden tilsætningsstoffer som mel, men det bruger vi ikke.
Hemmeligheden er teknikken og
hvordan, vi arbejder med maskinen,
siger han.
- Binding laver I ved at have noJHWJURIWKDNNHWRJQRJHWÀQWKDNNHW
kød. Det eneste, vi tilsætter i pølser-
ne, er æggehvider. Ellers er der kun
det fedt, der er i kødet, til at binde,
forklarer Peter Steen, som ejer Gourmandiet i København og har vundet
slagterprisen to gange.
10 kødhakkemaskiner i gang
Så gør eleverne klar til at hakke de to
portioner kød på 0,5 kg og 1,5 kg, og
lidt efter kører 10 kødhakkemaskiner for fuld kraft.
Kødet er fra skolens eget landbrug – lammehals og nakkekam af
gris, der har en naturlig fedtmarmorering. Purløg, løg, citron, timian og
peber gøres klar.
Landbrugseleverne skal lave to
varianter: En mild og en mere udenlandsk inspireret krydret pølse.
Interesse for at differentiere
Ifølge Thorkild Nissen, som er lærer
og driftsleder for dyreholdet på Kalø
Økologisk Landbrugsskoles landbrug, er eleverne meget motiverede
for at forarbejde råvarer og se, hvad
produkterne kan bruges til.
- Mange vil gerne levere mere
kvalitet, og så er det spændende at
møde en slagter. Der er en interesse
for at differentiere produkterne i steGHW IRU EDUH DW DÁHYHUH GHP XIRUDUbejdet ved stalddøren, siger han.
Grænser for stordriftsfordele
Thorkild Nissen mener, at de danske
andelsselskaber nærmest har sejret
sig ihjel.
- Det er sikker afsætning for landmanden, men det er til en lav pris.
Og den eneste mulighed for at udvikle er at blive større og større. Jeg
afviser ikke stordriftsfordele. Det
går godt et stykke tid, og så går det
ned ad bakke. Så kommer der stordriftsulemper, vurderer han.
I mælkeproduktionen mener
Thorkild Nissen, at man er nået til
grænsen ved 700 køer. Så er der
ikke meget mere at hente. I større
besætninger mister man i stedet en
masse på logistik, kommunikation
og manglende kendskab til dyrene.
- Mange mister meget ved at fortsætte mod endnu større bedrifter.
Det er kun få, der kan komme længere ad den vej, forklarer han.
På Kalø Økologisk Landbrugsskole lærer eleverne, hvilke krav der er til forarbejdning af råvarerne og direkte afsætning til forbrugerne. Her er 10 af dem i
gang med at forarbejde kød og lave pølser med 95 pct. kød og uden andre tilsætningsstoffer end æggehvider.
Den anden vej
- Den anden vej er at specialisere sig,
følge produkterne længere til dørs og
måske afsætte på en anden måde
for at få mere værdi hjem på gården,
pointerer han.
Det kan ifølge Thorkild Nissen
føre til, at man måske kan leve af at
have 50 køer i stedet for 500.
Lavere kapitalkrav ved etablering af nicheproduktion
Workshops på møllerier,
slagterier og mejerier
inspirerer elever til at
etablere produktioner,
hvor kapitalbehovet for
at komme i gang, ikke er
så stor
FORARBEJDNING: Formålet med
projektet ’Fra landbrugselev til økologisk fødevareproducent’ er at styrke
deltagernes viden og kompetencer
om produktion og afsætning af økologiske kvalitetsfødevarer, for derved
DW IDVWKROGH RJ WLOWU NNH ÁHUH XQJH
med interesse for økologisk landbrug
samt at bidrage til næste generation
af økologiske landmænd. Formålet
er desuden at styrke deltagernes viden om nicheproduktioner med lave
HWDEOHULQJVRPNRVWQLQJHU RJ ÁHUH
arbejdstimer og større indtjening pr.
ha.
Atypiske producenter
Projektleder Peder Bligaard, Økologisk Landsforening, har fået gode
tilbagemeldinger fra de mange landbrugselever fra forskellige skoler, der
har været på endagsbesøg på bedrifter, hvor råvarerne forarbejdes og/eller afsættes direkte til forbrugerne.
Eleverne har været på besøg hos
10 lidt atypiske producenter – enten
mindre landbrug eller producenter,
der gør tingene på en bestemt måde.
Der har været mellem 10 og 30
elever ved hvert arrangement.
‡–ϐŽ›––‡”‘‰‡–
- Tråden i projektet er, at landmanden ikke har været nødt til at købe
mange hektar jord. Vi har fokuseret
på områder, hvor kapitalbehovet
for at komme i gang ikke har været
stort, fortæller han.
Ud over slagterkurset omfatter
aktiviteterne et mejerikursus, hvor
mejeristen viser, hvordan der laves
ost, samt et bagekursus. Desuden
er der besøg med fokus på kyllingeopdræt, biodynamisk ægproduktion,
økologisk svineproduktion, en mindre planteavler og samarbejde mellem producenter.
- Eleverne kommer ud af undervisningslokalerne og møder landmand,
som selv forarbejder og/eller afsætter deres produktion. De snakker
med landmanden og ser, hvordan
GHJ¡UWLQJHQH'HWÁ\WWHUQRJHWQnU
eleverne kommer ud på bedrifterne.
Der er ingen tvivl om, at de skal ud til
landmændene og se og høre, understreger Peder Bligaard.
- De bliver introduceret til noget
nyt og ser det i virkeligheden. Det er
DEVROXWGHQEHGVWHPnGHDWInÁHUH
til at arbejde med økologi, vurderer
han.
”ƒϐ‹”‡•‘Ž‡”
Målgruppen i projektet, der startede
i januar 2014, er elever, som er på
vej til at afslutte faglært landmand
eller overbygningsuddannelsen. Eleverne kommer fra Vejlby, Gråsten,
Asmildkloster og Kalø Økologisk
Landbrugsskole.
Aktiviteterne er gennemført i projektet ’Fra landbrugselev til økologisk
fødevareproducent’, der er støttet af
NaturErhvervstyrelsen.
kls@okologi.dk
10
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
3. juli 2015 nr. 570
Foderændring giver
fravænnings-anoreksi
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 27:
9,60 kr.
Friland A/S giver i uge 27
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud
over á conto udbetalingen ydes
økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen
- for uge 27: 14,50 kr./kg for alle
grise. Søer (slagtes ca. hver 3.
uge) 6,00 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 27:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 1.013,92 kr. (-5,79). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,55 kr. 25-30
kg: 17,83 kr. 30-40 kg: 14,51 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 27: Kalve u/12 mdr.: 2,35
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 9,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form
> 3,5: 5,25 kr./kg. Køer samt
ikke-kvalitetsgodkendte kvier og
stude form < 3,5 og tyre > 24
mdr.: 8,75 kr./kg. Ungtyre 12-24
mdr.: 2,25 kr. Tillæggene gives
efter veldefinerede kvalitetskrav.
*Kvalitets-godkendte dyr på
kontrakt aftegnes med variabelt
tillæg + kontrakttillæg.
X
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
Pludseligt ophør af somælk resulterer ifølge forsker
i overgangssult. En gradvis fravænning, hvor grisen
gradvis æder mere og mere fast foder, vil være det
optimale
FRAVÆNNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Der er markante ernæringsmæssige
forskelle mellem naturlig og kommerciel fravænning. Det fastslår
sektionsleder Charlotte Lauridsen,
Foulum.
- Under naturlige forhold foregår
fravænning over en 3-mdr. periode.
Somælken fortsætter med at være
tilgængelig, mens grisen indtager
ny føde, og mens tarmen vænner
sig mikrobiologisk og immunologisk
til disse fødekilder. Den langsomme
skift fra total afhængighed af somælk til total afhængighed af fast
I¡GHELEHKROGHUQ ULQJVVWRÀQSXWRJ
forebygger sult, forklarer forskeren.
Fravænnings-anoreksi
I kommerciel produktion foregår
fravænning på én dag, og somælk
er ikke tilgængelig til at understøtte
overgangen til tørstoffoder. Pludseligt ophør af somælk resulterer ifølge
Charlotte Lauridsen i overgangssult
og fravænnings-anoreksi. Hun taler
om ugunstige effekter på tarmens
arkitektur og begrænset, ingen eller
negativ vækst i en periode umiddelbart efter fravænning.
I et enkelt forsøg, hvor der ses
på foderindtag og tilvækst, synes
et foderindtag på mindre end 200 g
pr. dag at være relateret til høj forekomst af diarre.
- Foderindtag har betydning. Det
handler om at få grisene til at æde.
Grisene skal æde mindst 200 g foder pr. dag, understreger hun.
Forskeren vurderer, at gradvis fravænning, hvor grisen gradvis æder
mere og mere fast foder, vil være det
optimale.
Bioaktive stoffer i foderet
(UQ ULQJHQ KDU VWRU LQGÁ\GHOVH Sn
tarmens mikrobiota, immunfunktion og tarmvævets barrierefunktion,
men der er mange mekanismer,
hvorved tarmens infektionsrobusthed kan påvirkes.
Ernæring og bioaktive stoffer i føden kan være et strategisk værktøj
til forebyggelse af E.coli-diarre i økogrise.
Ifølge Charlotte Lauridsen har eksempelvis cikorierod overordnet set
en gavnlig effekt på sundhedsstatus
hos smågrise efter fravænning ved
syv uger. I undersøgelser er der fundet en øget koncentration af mælkesyre i gødningen, men der er dog
ingen effekt på fravænningsdiarre.
Ifølge Charlotte Lauridsen, forsker ved AU-Foulum, er der mange mulige årsager til
VNDOY UHHQHIIHNWLYIRUG¡MHOVHHQQRUPDOPLNURÁRUDHWHIIHNWLYWLPPXQV\VWHPRJHQ
Mange årsager
Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig
fravænning, svag immunstatus, dårlige staldforhold,
dårlig hygiejne og fravænningsstress
FRAVÆNNINSDIARRE
AF KAJ LUND SØRENSEN
- Foderindtag har betydning. Det handler om at få grisene til at æde. Grisene
skal æde mindst 200 g foder pr. dag, understreger Charlotte Lauridsen, forVNHUYHG$8)RXOXP+HUÁ\WWHVJULVHQHIUDIDUHK\WWHQHQPHJHWWLGOLJYLQWHUmorgen.
Foto: Kaj Lund Sørensen
Har ikke brug for zink
Vi skal have en so, der føder 12 levende grise, og så skal vi fravænne
ved ni uger. Så er alle problemer løst. Det siger Preben Drastrup fra
Nibe. Han fravænner ved 9-10 uger og har ikke brug for zink.
For at dække grisenes proteinbehov efterlyser svineproducenten muligheden for at kunne tilsætte ’økologiske aminosyrer’. Han vurderer,
at han i så fald sagtens vil kunne fravænne ved syv uger.
'HWHUGHWGHUDUEHMGHVPHGL2UJDQRÀQHU\VLJHUODQGVNRQVXOHQW
Erik Fog, Seges.
,SURMHNWHW2UJDQRÀQHU\DUEHMGHVGHUSnDWXGYLQGHSURWHLQPHGK¡MW
methionin-indhold af kløvergræs.
En af udfordringerne i dansk svineproduktion generelt er ifølge sektionsleder på AU-Foulum, Charlotte
Lauridsen et temmeligt højt antibioWLNDIRUEUXJ +XQ YLVHU HQ ÀJXU RYHU
forbruget i Danmark, hvor de antibiotiske vækstfremmere er regnet med.
Det er især til de fravænnede grise,
at det samlede antibiotikaforbrug
stiger mere end antallet af producerede grise.
'HÁHVWHXGEUXGVNHULGHI¡UVWH
to uger efter fravænning, hvor E. coli
kan være vigtigste årsag. Det er et
kæmpestort problem på verdensplan, hvor mere end 50 procent af
grisene kan rammes, og tab af grise
kan være 17 pct., siger hun.
Mange faktorer
På en workshop om ’Sunde maver
- sunde grise’ giver hun en status
på viden og erfaringer om mavetarmsundhed og diarré hos fravænnede økologiske grise. Et arrangement, hvor der også er fokus på
mulighederne for at udfase brugen
af kobber og zink i foderet.
- Også økologiske grise får diarre
efter fravænning, konstaterer forskeren.
Fagområdet er meget komplekst
og påvirket af mange forskellige faktorer. Hun peger på nogle af de faktorer, der påvirker udvikling af diarre
efter fravænning.
- Ung alder og lav kropsvægt. De
små og svage grise kan ikke klare
sig. Ligesom i konventionel produktion føder søerne store og uensartede
kuld. Der kan være enorm forskel på
grisenes vægt ved fravænning, og
det er måske her, problemet ligger,
siger Charlotte Lauridsen.
Svag immunstatus
0LNURÁRUDHQ L WDUPHQ HU QRUPDOW
stabil og relativt moden omkring
fem uger. Derfor giver det anledning
MARK & STALD
3. juli 2015 nr. 570
Sunde maver med hvidløg og lakrids
Hos Vestjyllands Andel er blandingerne afstemt med de mikromineraler, der er godkendt.
Produktchef Torben Jensen kan ikke svare på, om man kan gå ned på
15 mg Cu i smågriseblandinger og opnå samme resultat, som med de
150 mg Cu, der er tilladt i dag. Han beklager, at nogle af de kobberkilder, der er mere fordøjelige og langsomt omsættelige, ikke er godkendt
i økologisk produktion.
Vestjyllands Andel bruger botaniske elementer i blandingerne – hvidløg, rosmarin, oregano, lakrids og seks andre. Det er mest baseret på
litteraturstudier. Svineproducenter oplever ifølge Torben Jensen, at det
har positiv virkning på grisenes mavefunktion såvel som ædelyst. Og
så er det billigt at bruge.
Produktchefen advokerer desuden for udvidet sundhedskontrol i soholdet som et fokusområde. Formålet er at afdække hvordan søernes
skift fra stald til mark og retur og de store foderskift på kort tid påvirker
immuniseringen.
Sådan virker zink
til undren, når de økologiske grise,
der først fravænnes ved syv uger, får
diarre.
Hun peger på, at det er et problem, at fravænningen foregår meget pludseligt. Og det sker på et tidspunkt, hvor immun-kompetencen er
meget lille.
- Fravænning af konventionelle
JULVH ÀQGHU W\SLVN VWHG QnU JULVHQ
er i sin svageste immunstatus. Den
passive immunstatus fra soen er ved
at være i bund, og grisens eget aktive forsvar lige er begyndt at øges,
forklarer hun.
Hygiejne og stress
Som andre faktorer, der kan føre til
diarre efter fravænning, nævner hun
dårlige opstaldningsforhold, dårlig
hygiejne og fravænningsstress –
både social stress og sygdomsstress
i forbindelse med fravænningen.
Alt dette fører til ændringer i
tarmens fysiologi, mikrobiologi og
immunologi, og kombineret med,
at grisen ved fravænning udsættes
for en lang række sygdomsfremkaldende virus, kan fravænningsdiarre
opstå.
Sammen med Lawsonia, E. coli,
clostridium, coronavirus, rotavirus
og parasitter øges forekomsten af
diarre efter fravænning.
Uenighed om fodermidler
Foulum-forskeren nævner, at en
sund tarm ikke bare er fravær af mave-tarmsygdomme. Der skal være en
effektiv fordøjelse og absorption af
foderet, en normal og stabil mikroflora samt et effektivt immunsystem
og en status af velvære.
Om det er 100 pct. økologisk fodring eller ikke har ifølge Charlotte
Lauridsen nok ingen betydning, men
alternative fodertyper kan måske påvirke både negativt og positivt.
Dyrlæge Niels Hjørnholm, LVK,
er mere kategorisk. Han mener, at
hvor der er problemer med diarre
omkring fravænning, skal man kun
fodre med byg og sojaskrå. Ærter,
lupin, hestebønner og solsikker skal
man ikke eksperimentere med.
Produktchef i Vestjyllands Andel,
Torben Jensen, mener, at hestebønner er godt i rationen til grise – op
til 10-12 procent i svinefoder er ok.
Vestjyllands Andel ligger på 6 pct.
hestebønner i foder til ungsvin og
slagtesvin.
11
Tjek det nye udlæg
UDLÆG: Nye udlæg bør vurderes
efter høst af grønkorn. Udlæg af
græs og kløvergræs kan skades
af høje temperaturer, især i
kombination med stærkt solskin
og mangel på nedbør. Hvor der
kun er begrænsede skader, kan
en isåning være særdeles hensigtsmæssig. Er det nye udlæg
totalt ødelagt eller befængt med
ukrudt, kan en ny etablering til
august være nødvendig, anbefaler LMO i Afgrødenyt.
Overvej behovet for
helsæd
GROVFODER: Lige nu ser det
fornuftigt ud med græsset, men
majsen er 2-4 uger bagefter. Skal
der suppleres med helsæd, er
det vigtigt at vælge det rigtige
høsttidspunkt, ligesom det er
afgørende at passe på udlægget.
- Tag et tjek på foderbeholdningerne, og vurder det forventede
udbytte. Er der ikke tilstrækkelig
med grovfoder, så supplér om
nødvendigt med f.eks. helsæd
eller indkøbt majs, hvis der er
behov for det, anbefales det i
PlanteNyt 2115.
Majsen udvikler sig meget
langsomt i det kølige vejr, og i
en del marker er det gået ud
over plantetallet. I år er der ikke
stor forskel på tidlig og sent sået
majs. Konsulenterne på Seges
forventer, at udbytteniveauet i år
reduceres med 2500 FE pr. ha.
t .
es ..
M ælk
m
til diarre
DSV Frø Danmark %S w )nergiveN w Holstebro w 8lf. w [[[.dsvfroe.dk w butik.hunsballe.dk
fravænningsdiarre, og en sund tarm ikke bare er fravær af mave-tarmsygdomme. Der
status af velvære.
Foto: Kaj Lund Sørensen
Store mængder zink er det bedste værktøj til at forhindre eller forsinke
diarre hos smågrise. Det siger Charlotte Lauridsen, forsker ved AU-Foulum.
Hendes kollega, professor Hanne Damgård Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab i Foulum siger, at ’liden tue kan vælte stort læs’.
- Selv om zink er et mikromineral, skal det tilføres konstant. Daglig tilførsel er nødvendig, forklarer hun.
Zink er vigtig for dyr i vækst. Det er et mikronæringsstof, der indgår i
rigtig mange enzymer. Den diarrehæmmende effekt består i, at zink har
en antimikrobiel effekt i mavetarmkanalen, hvilket giver en reduktion
af E.coli-populationen.
Ifølge Hanne Damgård Poulsen er der i årtier brugt 2.500-3.000 mg
Zink pr. kg foder de første uger efter fravænning til at reducere diarre
og øge tilvæksten. Men effekten er kun positiv i de første to uger efter
fravænning.
- Såvel danske som udenlandske forsøg viser, at zink-doseringen skal
op på 2.500 ppm i de første to uger efter fravænning for at forebygge
diarre og øge tilvæksten, siger professoren, som også nævner, at der
er en kendt effekt af zink hos underernærede børn i udviklingslande,
som lider af diarre.
ØKOLOGI & ERHVERV
Øg foderoptagelsen med
%HGVWHIRUG¡MHOLJKHG
6W¡UUHIRGHURSWDJHOVH
0HVWP ONLWDQNHQ
Hunsballe Frø har i mange år
forsynet dansk landbrug med
kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat
– nu som DSV Frø Danmark!
12
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
3. juli 2015 nr. 570
Hestebønner er en god mulighed
for dansk protein til høns
Et praksisforsøg med
hestebønner som proteinkilde i foderet til
30.000 økologiske æglæggere er der gode resultater med at anvende
7,5 pct. hestebønner i
foderet
HESTEBØNNER
$).$-/81'6‘5(16(1
Hos Axel Månsson Øko-ægget Aps
ved Brande producerer 81.000 æglæggende høner årligt 27 mio. æg.
Axel Månsson forventer, at antallet
af høns i år øges med 30.000, så der
i alt vil være 111.000 høns.
I to af staldene med 2 hold på
hvert 15.000 dyr har produktionschef Janne Beck gennemført to såkaldte praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet. Nu
konkluderer hun, at det helt klart et
muligt at fodre økologiske æglæggere med hestebønner.
- Hestebønner er en god mulighed
IRUDWÀQGHSURWHLQL'DQPDUNVLJHU
hun.
I forsøget er der anvendt 5 pct.
hestebønner i startblandingen og
7,5 pct. i fase 1 og fase 11 blandingerne.
Forskeren Sanna Steenfeldt fra AU-Foulum vurderer, at der ikke noget kæmpepotentiale for fodring med hestebønner til æglæggere, fordi man er nødt til at
give hønerne mere råprotein for at opfylde deres aminosyrebehov, og dette proteinoverskud skal udskilles.
Foto: Kaj Lund Sørensen
For lidt methionin
'HUHUGRJGHQVYDJKHGYHGKHVWHbønner, at methionin-indholdet er
QRJHWODYW'HWEHW\GHUDWYLNRPPHU
til at ligge rigeligt høj i proteintildeling, for at få nok methionin i foderet.
Og når kvaliteten af proteinet ikke er
i top, kan det gøre en foderblanding
meget dyr, forklarer Janne Beck. Som
eksempel nævner hun, at startblandingen i forsøget bliver 18 kr. dyrere
pr. 100 kg. Fase 1 blandingen bliver
dog kun 7 - 8 kr. dyrere pr. 100 kg.
Erfaringerne med hestebønner
i foderet har dog ikke forskrækket Axel Månsson. Han tror, at han
vil øge hestebønne-andelen lidt og
overvejer selv at begynde at blande
noget af foderet, der indtil nu er blevet indkøbt som færdigfoder.
KHVWHE¡QQHU DI EHJJH VRUWHUQH 'Lvine og Fuego. Sådan lyder den foreløbige konklusion.
Forskeren peger på, at det er interessant, at sorten Fuego ikke giver
bagslag for noget som helst hos hønerne.
Produktionsresultater med ferPHQWHUHW'LYLQHOnSnOLQMHPHGNRQtrolholdet.
*UXSSHQ GHU ÀN SFW XEHhandlede hestebønner, har højeste
æglægningsprocent, oplyser Sanna
Steenfeldt.
'HUHULQJHQIRUVNHOSnIRGHUXGnyttelse, dødelighed, fjerdragt, trædepuder og gødningskonsistens, og
der er ingen velfærdsmæssige problemer i forsøget, tilføjer hun.
Nogle kvalitetsparametre på æg
er påvirket, men ikke nødvendigvis
negativt.
I forsøget har hun brugt høneafstamningen Hisex White.
12 pct. i Foulum
I et andet forsøg med hestebønner
til økohøner på AU-Foulum har forskeren Sanna Steenfeldt også gode
erfaringer.
Ud fra de opnåede resultater for
de forskellige produktionsparametre
er det muligt at formulere fuldfoderet
med op til 12 pct. hele ubehandlede
Kun et supplement
Ifølge Niels Finn Johansen, konsulent ved Seges Økologi, er der god
sammenhæng mellem resultaterne
i forsøget i Foulum og forsøget hos
Øko-ægget.
'HUHUHQWHQGHQVWLOK¡MHUH Jproduktion hos Øko-ægget, påpeger
han.
- Det er en svaghed ved hestebønner, at methionin-indholdet er noget lavt.
Det betyder, at vi kommer til at ligge rigeligt høj i proteintildeling for at få nok
methionin i foderet, siger produktionschef på Øko-ægget, Janne Beck.
Foulum-forskeren vurderer dog
ikke, at der inden for fjerkræ er noget kæmpepotentiale for fodring
med hestebønner.
- Man er nødt til at give hønerne
mere protein for at opfylde deres
aminosyrebehov, og dette proteLQRYHUVNXGVNDOXGVNLOOHV'HWNRVWHU
energi, og der er et miljøproblem,
idet det høje proteinindhold i foderet
øger udskillelsen af N i gødningen.
'HUIRUNDQKHVWHE¡QQHUNXQEOLYHHW
supplement, konstaterer hun.
Sortsvalg afgørende
Fjerkræ tåler ikke et højt indhold
af vicin og convicin og skal derfor
IRGUHV PHG VRUWHQ 'LYLQH GHU LNNH
indeholder vicin og convicin. Til genJ OGLQGHKROGHU'LYLQHOLGWWDQQLQHU
hvilket dog ikke er et problem for
fjerkræ.
- Måske kan vi bare bruge hestebønner, som de er, hvis vi tænker os
godt om ved sortsvalget.
'HW KM OSHU LNNH Sn YLFLQLQGholdet at fjerne skallen. Fermentering hjælper lidt, men det er en
G\U SURFHV +YLV PDQ Y OJHU 'LYLQH
uden vicin og convicin, går det tilsyneladende godt nok uden at lave
nogen forarbejdning, pointerer Lars
Egelund Olsen, økologikonsulent ved
Seges.
MARK & STALD
ØKOLOGI & ERHVERV
3. juli 2015 nr. 570
13
Det er ikke i hestebønner, vi
bruger meget energi på at optimere, men hvis der bliver brug
for dem, skal vi nok ændre på
dette, siger Axel Månsson, som
driver næsten 1.000 ha, hvoraf
de 800 ha er med grønsager.
Foto: Kaj Lund Sørensen
’Vi ved,
hvordan
bønner skal
dyrkes’
- De, der skal dyrke salgsafgrøder,
vil have et dækningsbidrag, der svarer til korn eller højere. Hvis prisen
ikke er god, og hvis risikoen i hestebønnedyrkning er stor, bliver de ikke
dyrket.
- Hestebønner er det bedste bud
på en god proteinafgrøde, vi har haft
i mange år, men der skal være stabile aftagere. Prisen må ikke svinge
100 kr., fortæller konsulenten.
Dyrkningssikkerheden i
hestebønner er øget, og
afgrøden giver fordele i
sædskiftet. Eksempelvis
kan hestebønner levere
100 kg kvælstof pr. ha til
den efterfølgende vårbyg, vurderer økologikonsulent
Hestebønner som andenrangsafgrøde
Axel Månsson ved Brande har 23
hektar med hestebønner. Det er sorten Divine. Den er sået sidst i marts,
RJPDUNHQHUÁRWUHQ
Axel Månsson har gode erfaringer
med striglen og klarer ukrudtet med
denne. Der er etableret udlæg efter
sidste strigling.
Hvis man har rækkedyrkning inde
på ejendommen, skal det ifølge Inger Bertelsen, Seges, også overvejes
i hestebønner.
- Det er en simpel kultur i stedet
for korn i vores grøntsagssædskifte,
siger den midtjyske økolog, som driver næsten 1.000 ha, hvoraf de 800
ha er med grønsager.
- Hestebønner er en andenrangskultur i sædskiftet. Det er ikke der,
vi bruger meget energi på at optimere, men hvis der bliver brug for hestebønnerne, skal vi nok ændre på
dette, siger Axel Månsson.
Ved temadagen om hestebønner
til økologisk fjerkræ provokeres grøntsagsavleren til at smage på bladene.
- De smager skidegodt! Måske
skal den på sortiments listen, udbryder han.
HESTEBØNNER
AF KAJ LUND SØRENSEN
Chefkonsulent Inger Bertelsen, Seges Økologi, mener, at man generelt
har rigtig godt fat på, hvordan hestebønner skal dyrkes, og at planteavlere har fået troen på, at det kan lade
sig gøre at dyrke hestebønner.
Hun vurderer, at dyrkningssikkerheden er øget, og at hestebønner har nogle sædskiftemæssige
fordele. Således har hestebønner en
forfrugtsværdi, der i vårbyg svarer til
100 kg kvælstof pr. ha.
- Hestebønner kan godt konkurrere med vårbyg. Hvis vi har 3 ton
udbytte i hestebønner og 4,5 ton
pr. ha i vårbyg, så er det økonomisk
attraktivt med hestebønner ved en
prisforskel på 80 kroner pr. hkg, forklarer chefkonsulenten.
I beregningen er der hverken
indregnet forfrugtsværdi eller større
dyrkningsusikkerhed i hestebønnerne.
Sammenlignet med en god brødhvede er hestebønner ikke økonomisk attraktive.
Som gennemsnit af de seneste
14 år ligger udbyttet på 32 hkg pr.
ha, men bedre dyrkningsteknik og
bedre sorter har resulteret i 42 hkg.
pr. ha som gennemsnit af de seneste
fem år.
Nye sorter på vej
Og nye sorter er ifølge Inger Bertelsen på vej.
I Landsforsøgene 2014 var den
mest dyrkede sort ude på bedrifterne også den, der i forsøgene gav det
største udbytte. Fuego gav næsten
48,8 hkg pr. ha.
Tendensen er, at de tanninfri sorter giver lidt lavere udbytter.
Hun peger på, at der til fjerkræ er
en god grund til at vælge sorten Di-
vine, som gav 45,3 hkg pr. ha, fordi
det er den eneste vicin- og convicinfri sort.
Efterspørgsel og rimelige priser
Hvorvidt hestebønner er interessante i foderblandinger afgøres af prisen
på foderet, og det styres af prisen på
alternativerne.
Forudsætningerne for at knække
koden til at knække proteinforsyningen er stabile priser og stabile udbytter. Så skal planteavlerne nok dyrke
dem. Det mener Christian Petersen,
konsulent i LHN i Tinglev.
’Der kan bruges meget mere hestebønner til husdyrene’
Det mener Seges konsulent, som peger på, at det er oplagt at fodre svin med sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold
Til slagtesvin er et højt indhold af
tanniner i foderet ikke godt. Derfor
skal svin fodres med eksempelvis
sorten Fuego, der har et relativt lavt
tannin-indhold. Det kom frem ved
en temadag om hestebønner til økologisk fjerkræ og svin i Brande.
Her slår økologikonsulent ved
Seges, Lars Egelund Olsen, fast, at
der kan bruges meget mere hestebønner til husdyrene.
- Vi har langt igen, hvis vi skal
bruge dansk bælgsæd til de økologiske husdyr, vi har i dag, understreger han.
Hvor stort er problemet?
Konsulenten forsøger at rokke ved
gængse antagelser om ulemper ved
hestebønner i foderet. Han mener,
at indholdet af tanniner i de mo-
derne sorter af hestebønner er af
en helt anderledes lavere målestok
end i de gamle sorter.
- Tidligere var det sådan, at man
var lidt bange for indholdet af tanniner i hestebønner, når de skulle
bruges i foderet til svin, men vores
og VSPs forsøg viser, at det niveau
af tanniner, som der er i den tanninholdige sort Fuego, ikke har den
store betydning. Vi har set nogle
VSP-forsøg, hvor smågrise fodres
med 25 procent hestebønner, uden
at det har den store effekt, forklarer
Lars Egelund Olsen.
Han mener, at betydning af tannin er meget lille i moderne sorter,
og konkluderer, at Fuego godt kan
anvendes til svinefoder, selv om det
er en sort, der indeholder tannier.
Lars Egelund Olsen stiller også
spørgsmål ved, om det er nødvendigt at forarbejde hestebønner til
slagtesvin.
- Bitterstoffet tannin sidder i skallen. Det kan fjernes ved afskalning
men ikke ved fermentering, men
hvis tannin i moderne sorter ikke
har den store betydning til svin, ser
jeg ikke noget stort problem, forklarer han.
samme aminosyresammensætning.
- Forsøget viser, at det er muligt
at fortrænge en andel soja med
ubehandlede hestebønner, konkluderer Tove Serup. Et resultat, der er
i overensstemmelse med større forsøg i konventionel svineproduktion.
I forsøget er der fodret med den
populære sort Fuego, som har et rimeligt udbytte også målt i protein.
Hestebønner fortrænger soja
Tove Serup, som også er konsulent
ved Seges Økologi, viser resultatet
af et fodringsforsøg med hestebønner til økologiske slagtesvin.
I et lille pilotforsøg med 180 slagtesvin hos en landmand er noget af
sojaen i foderet udskiftet med 10
kg hestebønner til at erstatte 5,5
kg soja og 4,5 kg korn for at opnå
Bedre tilvækst
I pilotforsøget er der opnået en bedre tilvækst end kontrolholdet uden
hestebønner i blandingen. En daglig tilvækst på 809 g pr. dag med
ubehandlede hestebønner og 749
g i varmebehandlede mod 791 g i
kontrolgruppen.
Foderforbrug lå lavt – på 2,64 og
2,68 FE pr kg tilvækst med heste-
bønner, hvor landsgennemsnittet
for økologiske svin ligger på 3 FE.
Og kødprocenten viste sig også
at være bedre på ubehandlede hestebønner – 59,3 og 58,0 mod 57,6
pct. i kontrolgruppen.
Ifølge Tove Serup havde de hestebønnefodrede svin også en god
gødningskonsistens.
Hun betegner det som et ’pænt
og overraskende positivt resultat’
og tilføjer, at det er en myte, at hestebønner giver ædevægring. Den
kan dog forekomme ved mere end
10 procent hestebønner i foderet.
kls@okologi.dk
14
ØKOLOGI & ERHVERV
3. juli 2015 nr. 570
Ny roterende ukrudtsstrigle
Nyt arbejdsprincip:
Tænderne på ny strigle
fra Einböck er monteret på en roterende og
skråtstillet disk, hvilket
gør det muligt at lave
ukrudtsbekæmpelse
inde i rækken
UKRUDTSREGULERING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Den østrigske maskinproducent Einböck præsenterer to nye ukrudtsstrigler på markedet. De to nye
modeller hedder Aerostar Exact og
Aerostar Rotation.
- Aerostar Rotation har en helt anderledes opbygning, end hvad vi normalt ser ved ukrudtsharver, forklarer
Leif Jensen, Yding Smedie, som importerer striglen.
Tænderne har en tykkelse på 6
mm og er monteret på en roterende
disk.
Diskens diameter er 50 cm og er
skråtstillet, så de aggressive tænder
renser inde i rækken. Tændernes aggressivitet kan reguleres hydraulisk,
så det enkelt fra førersædet i traktoren kan tilpasses varierende forhold
med jordtyper og afgrødestadie.
De roterende disks sidder med
15 cm afstand i 1,5 meter brede sektioner. Det bidrager ifølge Einböck til,
at redskabet er godt til at følge jordRYHUÁDGHQ
Tænderne på Aerostar Rotation er monteret på en roterende disk, der er skråtstillet, så de aggressive tænder renser inde i rækken. Tændernes aggressivitet
kan reguleres hydraulisk fra traktoren til varierende forhold med jordtyper og afgrødestadie.
Foto: Kaj Lund Sørensen
Producenten fremhæver desuden, at rotor-striglen er velegnet
til at arbejde i systemer, hvor der
er dødt plantemateriale på jordRYHUÁDGHQ (LQE|FN SHJHU RJVn
på, at redskabet kan anvendes til
ukrudtsbekæmpelse før såning,
hvor det med en aggressiv indstilling kan trække rødder op på overÁDGHQ (W SULQFLS VRP NHQGHV IUD
kvik-up harverne.
God gennemgang
Aerostar Exact er monteret med 600
mm lange tænder med det velkendte
knæk for enden.
Harven har en tandafstand på
25 mm, men da den er opbygget
som 6 bullet, har harven en god gennemgang, således at det oprensede
ukrudt ’løber igennem’ harven i stedet for at slæbe.
På hver bulle sidder tænderne
med 15 cm mellemrum, og med 6
buller betyder det, at når harven har
kørt over jorden, har der været en
tand i jorden for hver 25 mm.
På almindelige ukrudtsharver er
der monteret bærehjul forrest på
rammen, men på Aerostar Exact er
der også monteret bærehjul bagest
på maskinen for optimal styring af
arbejdsdybden.
Som standard er maskinen udstyret med hydraulisk tandregulering.
Maskinen kan leveres i 6 og 12 meter arbejdsbredde.
Røde redskaber fra Østrig
- Vi er meget stolte af at præsentere
disse nyheder fra Einböck. Vi ved, at
de røde maskiner fra Østrig er vel-
kendte for kvalitet, og vi glæder os
til at præsentere dem for de danske
jordbrugere, siger Leif Jensen.
Begge maskiner er netop vist
frem på Borgeby Fältdagar og i gulerodsmarken hos Hedely I/S i Bording.
Yding Smedie markedsfører også
mere specielle redskaber til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder som børsterenser, bøjlehakke
og rækkefræser.
Økologer lægger vægt på høj mælkeydelse som avlsmål
En spørgeskemaundersøgelse foretaget
i forskningsprojektet
SOBcows viser, økologiske mælkeproducenter
lægger større vægt på
højere mælkeydelse
gennem avlsarbejdet,
end forskerne havde
forventet
Hidtil har det den økologiske mælNHSURGXNWLRQDOHQHY UHWGHÀQHUHW
ud fra kriterier for fodrings- og markdriftsprincipper. Der har ikke været
principper for, hvordan avlsmaterialet anvendes, men det vil vi udfordre
i det økologiske forskningsprojekt
SOBcows. Derfor har vi sat os tre
mål.
SOBcows tre mål:
DWGHÀQHUH¡NRORJLVNHDYOVPnO
og baseret på disse beregne konsekvensen af at foretage avlsarbejde i
økologiske linjer fremfor som hidtil
at anvende det avlsmateriale, som
er frembragt i det traditionelle avlsarbejde
2. at undersøge muligheden for
at udvælge de køer, som avlsmæssigt er disponeret for at producere
mælk med en sundhedsfremmenGHIHGWV\UHSURÀOPHGKHQEOLNSnDW
kunne sælge denne mælk som et
særligt økologisk nicheprodukt
3. at undersøge muligheden for
at lave et økologisk nicheprodukt
baseret på oprindelige danske racer
Interessante resultater
Først gik vi i gang med at fastsætte
de økonomiske vægte i et økologisk
avlsmål, og vi har allerede nu fået
de første foreløbige resultater. Først
beregnede vi de økonomiske vægte
ved hjælp af modelsimuleringer,
hvor forudsætningerne var gennemsnitlige danske produktionsforhold
for den økologiske mælkeproduktion og aktuelle priser på økologisk
mælk og foder. Disse beregninger
viste på grund af de højere økologiske mælkepriser, at der skal lægges
mere vægt på ydelsesegenskaber i
den økologiske produktion, hvis der
alene fokuseres på produktionsøkonomi.
Efterfølgende har vi gennemført
en spørgeundersøgelse, hvor vi har
sendt spørgeskemaer ud til alle
økologiske mælkeproducenter. Cirka 50 pct. af de adspurgte svarede,
og det er en ret høj svarprocent.
Undersøgelsen viste også, at de
økologiske producenter ønsker endnu mere vægt på ydelsesegenskaberne. Disse resultater gransker vi
for øjeblikket yderligere. Vi sender
bl.a. et tilsvarende spørgeskema ud
til alle konventionelle landmænd
for at få klarlagt deres prioritering i
avlsarbejdet.
Desuden vil vi hen over sommeren
og efteråret foretage beregninger
over, hvad det vil betyde for egenskaber, der relaterer sig til sundhed
og robusthed, hvis man ændrer
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Morten Kargo, AU Foulum og Seges, Line Hjortø,
Seges
avlsmålet, så høj mælkeydelse får
større vægt. Disse beregninger vil
desuden blive foretaget under forudsætning af et avlsmål baseret
på de økologiske principper - altså
et avlsmål med en større vægt på
egenskaber, der har med sundhed
og holdbarhed at gøre. Alt i alt er vi
i en meget spændende proces med
spændende resultater, som vi glæder os til at diskutere med økologiske mælkeproducenter.
Projektet SOBcows startede i efteråret 2014 og hører under forskningsprogrammet Organic RDD 2.
Projekt partnerne er fra AU i Foulum, SEGES Kvæg og Økologi, Naturmælk, RYK – Registrerings og
Ydelseskontrol, VikingGenetics og
NordGen. Læs mere her: http://
icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/sobcows/
3. juli 2015 nr. 570
ØKOLOGI & ERHVERV
15
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF DORTE RÜBNER LAURIDSEN
FØDEVARERÅDGIVER, ØKOLOGISK LANDSFORENING
KEND DINE KUNDER OG RAM
PLET MED ØKOLOGIEN
Når forbrugerne træffer deres valg i supermarkederne, er
GHW L ÁHUH RJ ÁHUH WLOI OGH GH ¡NRORJLVNH YDUHU GHU YLQGHU
SODGVLLQGN¡EVNXUYHQ'HWHURJVnGHWKHOWLQGO\VHQGHYDOJ
YLOPDQJHDIRVPHQH*DQVNHHQNHOW0HQGHNULWHULHUVRP
forbrugerne lægger til grund for deres valg er mange og forVNHOOLJH
6RP JDPPHO DQDO\VHpige er jeg optaget af at
DIG NNH KYRUIRU IRUEUXJHUQH Y OJHU VRP GH J¡U
Hvad er eksempelvis deres
afvejning mellem dansk
¡NRORJLVNNYDOLWHWRJXGHQODQGVN ¡NRORJLVN VLGVWnævnte måske til en lavere
pris?
“
Det er
helt klart
blevet nemmere at vælge
økologiske produkter, men udbuddet
og mangfoldigheden
skulle gerne blive
endnu større
2J KYRU HU IRUEUXJHUHQV SU IHUHQFHU RJ KROGQLQJHU Sn YHM
KHQ QX HIWHU L PDQJH nU DW KDYH Y UHW SU JHW DI NULVHQ L
VDPIXQGHW"'HWHUYLJWLJYLGHQIRUDWNXQQHGULYH¡NRORJLHQ
YLGHUH
'HW HU KHOW NODUW EOHYHW QHPPHUH DW Y OJH ¡NRORJLVNH
SURGXNWHUWDNWLON GHUQHRJSURGXFHQWHUQHPHQXGEXGGHWRJPDQJIROGLJKHGHQVNXOOHJHUQHEOLYHHQGQXVW¡UUH
6RPI¡GHYDUHUnGJLYHUL‘NRORJLVN/DQGVIRUHQLQJHUMHJLGLD
ORJ PHG PDQJH HQJDJHUHGH YLUNVRPKHGHU VRP KDU IRNXV
Sn ¡NRORJLHQV NHUQHY UGLHU L IRUP DI NYDOLWHW JRG VPDJ
WURY UGLJSURGXNWLRQRJG\UHYHOI UG'HQIUHPWLGLJH¡NRORJLVNHIRUEUXJHUHURJVnRSWDJHWDIGLVVHSDUDPHWUHRJKDU
VPDJQ\GHOVHNYDOLWHWRJWLOOLGWLOSURGXFHQWHQVRPY VHQWOLJHYDOJNULWHULHU
0HQ GHQ IUHPWLGLJH ¡NRORJLVNH IRUEUXJHU NU YHU HQGQX
PHUH ·YDOXH IRU PRQH\· 'HW HU GHUIRU Q¡GYHQGLJW DW Y UH
NQLYVNDUS Sn NRQFHSWHW SRVLWLRQHULQJHQ RJ PnOJUXSSHQKYLVSURGXNWHWVNDOVWnGLVWDQFHQ(WYLJWLJWUHGVNDEL
SURGXNWXGYLNOLQJHQHUDWDQDO\VHUHPnOJUXSSHQVKROGQLQJWLO
NRQFHSWHWRJY UGLHUQHEDJVnGHWUDPPHUSOHWSnPDUNedet - og derved giver den merværdi til mærket, som kan
JLYHHQPHUSULVWLOSURGXFHQWHQLVLGVWHHQGH
)RUQRJOHIRUEUXJHUHHU¡NRORJLHQHQGULYHUIRUN¡ELVLJVHOY
,DQGUHHUGHUEHKRY IRUHWDUJXPHQW² HW·UHDVRQWREX\·
)RUPnUYLGHWWHYLO¡NRORJLHQYHMHHQGQXWXQJHUHLLQGN¡EVNXUYHQHIUHPRYHU
%LUJLWWH(VFKHULFKLPLGWHQJO GHUVLJWLODWSU VHQWHUHERUJHUQHL6LONHERUJIRUGHWQ\H¡NRORJLVNHPDGNRQFHSWVRPSnÁHUH
punkter er identisk med tankerne bag Præstø Madmarked, som hun åbnede i 2013.
Madselskab åbner i Silkeborg
Borgerne i Silkeborg bliver
de første, som møder det
nye bæredygtige madinitiativ, som den kulinariske iværksætter Birgitte
Escherich i samarbejde med
lokale ildsjæle ønsker at
sprede til 40-50 byer i hele
landet
LOKAL ØKOLOGI
AF JAKOB BRANDT
*UXQGO JJHUHQ DI 3U VW¡ 0DGPDUNHG
%LUJLWWH (VFKHULFK HU QX NODU WLO DW JHQoptage ambitionen om at organisere og
LQVSLUHUHORNDOHLOGVM OHLKHOHODQGHWWLODW
RSUHWWH ¡NRORJLVNH ·PDGVHOVNDEHU· KYRU
EHJUHEHUVRPE UHG\JWLJKHGRJIRUHE\JJHOVHEOLYHUGHJUXQGO JJHQGHY UGLHU
Via moderselskabet Madselskabet
VLJWHU KXQ RJ HQ ORNDO SDUWQHU PRG DW
nEQHGHQI¡UVWHEXWLNL6LONHERUJOLJHHIWHUVRPPHUIHULHQ
'HWHUNXQHWKDOYWnUVWLGVLGHQDWURG
L ¡NRQRPLVW\ULQJHQ WYDQJ VHOVNDEHW EDJ
3U VW¡0DGPDUNHGLNQ RJI¡UWHWLOHQ
politianmeldelse af selskabets tidligere
GLUHNW¡U
3U VW¡ 0DGPDUNHG RJ \GHUOLJH WUH
madmarkeder bliver i dag drevet videre
DIQ\HHMHUHPHQV%LUJLWWH(VFKHULFKKDU
VXQGHW VLJ Vn PHJHW DW KXQ QX HU NODU
WLO HW Q\W IRUV¡J Sn DW YLUNHOLJJ¡UH GU¡PPHQRPDWVNDEHHQE UHG\JWLJXGJDYH
DIIUHPWLGHQVI¡GHYDUHIRUV\QLQJRJJ¡UH
ORNDO¡NRORJLWLOJ QJHOLJIRUERUJHUHLDOOH
GHOHDIODQGHW
Lokal kok bliver daglig leder
I Silkeborg bliver det kokken Kristian
Bornemann, som bliver daglig leder af
6LONHERUJEXWLNNHQ 6DPPHQ PHG WR ORNDOHPHGLQYHVWRUHUVN\GHUKDQSHQJHLDW
LQGUHWWHODQGHWVI¡UVWH0DGVHOVNDELORNDOHUVRPWLGOLJHUHKXVHGHGHOLNDWHVVHRJ
WDNHDZD\UHVWDXUDQWHQ6LGHEHQHW
.ULVWLDQ%RUQHPDQQKDUDUEHMGHWPHG
PDG L PDQJH VDPPHQK QJH JHQQHP
nU RJ KDU VHQHVW ODYHW PDG WLO
HYHQWVLKHOHODQGHWYLDHQRPE\JJHWE\EXVLÀUPDHW&RRNKRXVH)RUKDPEOLYHU
etableringen af Madselskabet Silkeborg
UHDOLVHULQJHQ DI HQ GU¡P VRP KDQ DOOHUHGH KDYGH GD KDQ L PLGWHQ DI ·HUQH
JLNSn'HQ‘NRORJLVNH/DQGEUXJVVNROH
'HWKDUKHOHWLGHQY UHWPLQWDQNH
at tallerkenen skal serveres tæt ved,
KYRUUnYDUHUQHNRPPHUIUDVLJHU.ULVWLDQ
%RUQHPDQQ
Han ser frem til at samarbejde med et
WHDPDIHUIDUQHIRONPHGVW UNHKROGQLQJHU
WLOI¡GHYDUHU
Får behov for investor
%nGH KDQ RJ WHDPHW EDJ 0DGVHOVNDEHW
ser derfor frem til samarbejdet med en
VWULEHORNDOH¡NRORJHUIUDGHWPLGWRJ¡VWM\VNH RPUnGH RJ GH KnEHU DW GHW VQDUW
EOLYHUPXOLJWDWV WWHQDYQHSnÁHUHVDPDUEHMGVSDUWQHUH
,I¡UVWHRPJDQJJnUYLHIWHUDWHWDEOHUH ÀUHIHP EXWLNNHU L QRJOH DI ODQGHWV
VW¡UVWHE\HUVnYLNDQYLVHDWNRQFHSWHW
HUE UHG\JWLJW'HUHIWHUYLOYLJnSnMDJW
HIWHUHQLQYHVWRUVnYLInUPXOLJKHGIRUDW
Madselskabet Silkeborg
'HQI¡UVWHEXWLNXQGHU0DGVHOVNDbet åbner efter planen i uge 32 på
(ZDOGVYHMLGHQV\GOLJHGHODI6LONHborg og består af:
ɻ%XWLNRJFDIpPHGPDVHUDIORNDO
¡NRORJL
ɻ 7DNHDZD\ PHG UHWWHU IUD VNLIWHQGHYHUGHQVN¡NNHQHU
etablere en smidig organisation omkring
Madselskabets kommende net af lokale
EXWLNNHU
,I¡OJH %LUJLWWH (VFKHULFK HU GHU JnHW
OLGWLQÁDWLRQLORNDOHYDUHURJ¡NRORJL
)RU 0DGVHOVNDEHW HU GHW HQ VHOYI¡Ogelig norm, at vi spiser den mad, der er
RPNULQJRVRJDWGHQHU¡NRORJLVNVnYL
NDQ IUHPWLGVVLNUH ¡NRV\VWHPHW 'pW GHU
optager os ekstremt meget, er at skabe
E UHG\JWLJKHG L KHOH I¡GHYDUHN GHQ ²
uanset om der er tale om en banan fra
6\GDPHULNDHQN\OOLQJIUD7KHPHOOHUHPEDOODJH'HWKDQGOHURPDWW QNHQ\WRJ
DWW QNHYLGHUH
Efter planen skal de lokale madselVNDEHUEHWDOHUHQSURFHQWGHODIRPV Wningen til moderselskabet, der til gengæld bistår butikkerne med uddannelse,
PDUNHGVI¡ULQJ VRFLDOH PHGLHU GHVLJQmanual, sortiment, opskrifter, produktiRQVSODQHURJDYOHUOLVWHUPP
3n GHQ PnGH NDQ YL VNDEH V\QHUJL
PHOOHP YRUHV YLGHQ RP E UHG\JWLJKHG
I¡GHYDUHU RJ VXQGKHG VLJHU %LUJLWWH
(VFKHULFK VRP HU EnGH JODG RJ \GP\J
over udsigten til igen at arbejde med et
NRQFHSWKXQEU QGHUIRU
16
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
3. juli 2015 nr. 570
Via salg af brødkuponer
rejste ’brødmændene’
Morten Ingemann,
Henrik Elkjær og ejer
Simon Clemens fra
Brød & Co mere end
300.000 kr. på tre
dage.
Foto: Irene Brandt
Gæster
redder
bageri
kun 75.000 kr., kunne bære.
- Vi havde hverken råd til møbler
eller service, så vi byttede os til det
for brød, og hvis vores gæster ikke
havde hjulpet os nu, ville jeg være
nødt til at sælge eller lukke bageriet.
Det vejlensiske bageri
Brød og Co var truet af
lukning, men kunderne
ville noget andet og kom
det nødlidende bageri til
undsætning.
BRØD
AF JAKOB BRANDT
I løbet af kun tre dage indsamlede
kunderne hos det populære øko-bageri over 300.000 kr., som bl.a. blev
brugt til at betale for ombygningen af
en fejlbehæftet stenovn.
Pengene blev rejst via en netindsamling, hvor Brød og Co solgte såkaldte brødkuponer. For 1.000 kr.
ÀN NXQGHUQH HNVHPSHOYLV SDSLU Sn
30 brød, som de kan indløse ét ad
gangen.
- På to dage indsamlede vi
120.000 kr. Det er helt sindssygt, siger bageriejer Simon Clemens, som
kunne tælle til 360.000 kr., før bageriet sagde stop.
- Man skal ikke blive grådig. For
os handler det bare om at få lov til
at være her, siger den jyske brødentusiast.
Indsamlingen var nødvendige på
grund af et mislykket ovnbyggeri,
som er beskrevet på følgende måde
på bageriets facebookside 14. juni:
Parat til at sælge
- ’Brød & Co er til salg’. Det var faktisk, hvad jeg havde planlagt og sagt
til det meste af personalet, at jeg
ville poste på Facebook her til aften.
Sagen er den, at kassen er tom, og
vi har levet på ’dampe’ de sidste fem
måneder siden ovnen blev lukket.’
Forud var gået et langt forløb, som
tog en forkert drejning, da det viste
sig, at bageriets nybyggede stenovn
ikke fungerede.
- Det kostede os 250.000 kr. i tabt
arbejdsfortjeneste plus udgifter til ombygning af ovnen og reparation af et
sodskadet loft, siger Simon Clemens.
Det var mere end det kun to år
JDPOHÀUPDVRPKDQHWDEOHUHGHIRU
to år siden med en startkapital på
Nordisk Brødhus
har slukket ovnen
Salget vokser
Da Brød og Co åbnede, solgte bageriet 40 brød på en god lørdag. Den
seneste rekord lyder på 480 brød,
mens antallet af fastansatte er vokset fra to til tolv.
Den store opbakning er overvældende for Simon Clemens, men det
kommer ikke helt bag på ham:
- Jeg tror, det handler om, at de
kan se, at vi arbejder for det, og at vi
giver os tid til at snakke med vores
gæster.
Med afsæt i den ombyggede ovn
og omsætningen i det tilhørende
bondekøkken/restaurant er Brød og
Co nu tæt på at følge budgettet.
Åbningen af den økologiske butik SpiGod blev
begyndelsen på enden
for Lennart Ribers (t.h.)
ambition om at sælge
billig økologi til borgerne på Nørrebro.
Lennart Ribers drøm om at drive et økologisk bageri
og supermarked på stenbroen endte med et bjerg af
ubetalte regninger
KONKURS
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Det værste, der kan ske, er, at butikken går konkurs. Men jeg lever videre, sagde Lennart Ribers, da Økologi & Erhverv sidste år besøgte hans
nyåbnede øko-butik SpiGod i Rantzausgade på Nørrebro i København.
Måske øjnede den unge iværksætter allerede dengang, hvor det
bar hen ad, men drevet af et smittende engagement formåede han
alligevel at få varer på hylderne og
ÀNDQVDWQRJOHXQJHPHQQHVNHUWLODW
passe butikken.
Med en stor muret stenovn som
det glødende centrum havde han
halvandet år tidligere åbnet Nordisk
Spisehus lige rundt om hjørnet. Det
var et på samme tid både rustikt, råt
og hyggeligt bageri, hvor der hurtigt
blev trængsel på genbrugsmøblerne.
Den kokke-uddannede Lennart
Ribers var drevet af en ungdommelig
iværksætterild og en tro på, at man
kan, hvad man vil, hvis man kæmper
hårdt nok for det, men drømmen om
at åbne den økologisk discountbutik
SpiGod markerede tilsyneladende
grænsen for, hvad hans noget anarkistiske forretningskoncept kunne
bære.
I dag er begge dele lukket, og bag
sig efterlader Lennart Ribers et bredt
spor af ubetalte regninger.
Pengene kom i anden række
I begyndelsen fungerede Nordisk
Brødhus som et bageri, men siden
begyndte Lennart Ribers også at
servere morgenmad, og snart kunne
kunderne om aftenen købe dagens
ret for 80 kroner.
Konceptet havde alle ingredienser til en succes og høstede rosende
omtale i pressen, men det kneb med
at betale regningerne.
- Det har aldrig været pengene,
der er lykken for mig. Det vigtigste
for mig er, at jeg kender dem, jeg
handler med, sagde han sidste år til
Ø&E i forbindelse med åbningen af
SpiGod.
Det sidste ville grossist Anders
Kok fra Biogan have ønsket, at han
gjorde, da Lennart Ribers torsdag aften 16. oktober rullede op foran lageret i Lystrup – dagen efter åbningen
af SpiGod.
Starthjælp fra Skærtoft
Den unge kok havde udviklet sine
færdigheder som bager på kurser
hos Skærtoft Mølle på Als, hvor mølOHU-¡UJHQ%RQGHÀNVWRUUHVSHNWIRU
hans faglige evner som bager, og han
besluttede at hjælpe ham i gang.
- Han er en dygtig bager og var
med til at støtte bevægelsen hen
mod det gode brød, men han havde
utrolig svært ved at holde styr på papirarbejdet, erkender Jørgen Bonde.
Allerede i begyndelsen af 2014
begyndte betalingerne at halte, og
da Skærtoft havde leveret to partier
mel uden at få penge den anden vej,
lukkede Jørgen Bonde for kreditten,
og han har afskrevet sit tilgodehavende i 2014-regnskabet.
Derfor var Lennart Ribers nødt til
DWÀQGHDQGUHOHYHUDQG¡UHURJ‘NRlogi & Erhverv har været i kontakt
PHGÁHUHJURVVLVWYLUNVRPKHGHUVRP
i dag fortryder, at de sendte varer til
butikken på Nørrebro.
Hentede varer i Jylland
Udfordringerne blev ikke mindre, da
Lennart Ribers i oktober 2014 åbnede butikken SpiGod, som lå i samme
bygning som bageriet. For at få varer
på hylderne henvendte han sig til
Biogan i Lystrup.
- Han blev meget fortørnet over,
at jeg bad om pengene forud, men
da han stod og skulle åbne butikken,
endte det med, at han tilbød selv at
hente varerne og overføre pengene
samme dag, siger Anders Kok.
Trods forsikringer om, at pengene
var overført, så Biogan aldrig en krone.
- Alle kan komme i økonomisk
uføre, men jeg bliver mavesur, når
nogen lyver mig direkte op i ansigtet,
siger Anders Kok, som efter tre uger
lod sagen overgå til en advokat.
I sine 19 år som grossist har han
aldrig oplevet en tilsvarende sag,
men forløbet har fået Biogan til at
stramme op på kreditreglerne, så
nye kunder skal betale forud de første tre gange.
Bekymrede kunder
Økologi & Erhverv ville gerne have
hørt Lenart Ribers version af forløbet, men i lighed med de grossister
og andre leverandører, som har penge til gode, har det ikke været muligt
at få kontakt med ham.
Det har heller ikke været muligt
at opspore nogle af de kunder, som
valgte at skyde penge ind i Nordisk
Spisehus, da Lennart Ribers i foråret
2014 begyndte at sælge ’bidder af
en af Nørrebros store successer’ i
form af andele i Nordisk Brødhus à
10.000 kroner.
- Der er ikke nogen social vinkel
på det her. Vi er ikke konkursramte
og skal reddes, og det handler heller ikke om, at andelshaverne skal til
at stå bag disken. Jeg gør det, fordi
jeg savner andelstanken i vores samfund, sagde Lennart Ribers ved den
lejlighed til Metro Express.
, GDJ HU GHU ÁHUH LQGO J Sn YLUNsomhedens facebookside, hvor
kunder og leverandører udtrykker
bekymring for, hvad der er sket med
deres penge. Det samme gør nogle
af 1430 kunder, som i foråret investerede i en såkaldt Tipster-deal på
to gourmetpizzaer til halv pris (80
kr.). De skal indløses inden 1. september…
Af siden fremgår det, at Lennart
Ribers forventer snart at genåbne
bageriet på en ny adresse.
MAD & MARKED
3. juli 2015 nr. 570
ØKOLOGI & ERHVERV
17
Nogle af de italienske
bagersvende i det
københavnske bageri Il
Fornaio kan godt så småt
begynde at vænne sig til
at ælte mere dansk bagekultur ind i dejen, når
det københavnske bageri
i løbet af efteråret lanceUHUÁHUHQ\HSURGXNWHUSn
basis af danske bagetraditioner og råvarer.
Navnet Jalm & B er et akronym,
som er dannet af forbogstaverne
i navnene hos grundlæggeren og
ejerne af Trianon Bageri.
Nu skal der danske boller på bordet
Il Fornaio har sat økologisk dej over til en
ny brød- og kageserie,
som bliver baseret på
kompromisløse nordiske brødtraditioner og
råvarer
BRØD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Landets største foodservicegrossister har taget så godt imod den
første forsmag på Il Fornaios nye
danske brød- og kagebrand Jalm &
B i form af forskellige typer wienerbrød, at bageriets direktør, Susanne
Boye Nielsen, har fået travlt med at
rekruttere nye bagere med de rigtige
kompetencer.
De skal være med til at ælte dejen
til de mange nye Jalm & B-produkter,
som Il Fornaio vil basere på danske
bagetraditioner.
Det københavnske bageri Il ForQDLRKDUJHQQHPÁHUHnUKDIWVXFFHV
med en serie italiensk-inspirerede
brød, men efter sammenlægningen
PHG7ULDQRQRJÁ\WQLQJHQWLOQ\HRJ
langt større rammer er tiden og markedet modent til at sætte danske
boller, brød og kager på menuen,
vurderer direktør Susanne Boye Nielsen.
- Der bliver tale om to helt selvstændige økologiske linjer, hvor Il
Fornaio bygger på kompromisløs italiensk kvalitet, mens Jalm & B bygger
Bagerne hos Trianon har udviklet
to nye økologiske Jalm &
%XGJDYHUDIQDSROHonshatten. Her den
klassiske hat, hvor
PDUFLSDQHQHUWLOVDW
saltbagte mandler, mens
en anden version bliver med
EOHPDUFLSDQ(IWHUHQWXU
i ovnen bliver de undertrukket
med mørk chokolade med
Mariager Sydesalt.
på kompromisløs nordisk kvalitet,
siger den københavnske brøddronning.
Hun håber, at det er muligt
at udnytte økologiens nuværende momentum til at
skabe en solid position for
Jalm & B.
Første skridt på lang rejse
- Vi er i gang med et stort skifte. En
anden måde at bage brød på med
surdej og langtidshævning. Det er en
rejse, som er utroligt spændende, siger hun til Økologi & Erhverv.
I øjeblikket arbejder senior brand
manager Anne Christine Lauritzen
sammen med bagerne fra Trianon på at udvikle nye opskrifter på
spændende morgenbrød, rugbrød
og et større sortiment af kager til
Jalm & B, og hun glæder sig over, at
hovedparten af bagersvendene fra
Trianon er gået ind i arbejdet med
stor entusiasme.
- Den største udfordring bliver at
ÀQGHGHULJWLJHUnYDUHUVLJHUKXQRP
Jalm & B, som bliver det tredje brand
i virksomheden, som det seneste år
har undergået store forandringer. I
VHSWHPEHU Á\WWHGH ,O )RUQDLR WLO GHW
nuværende og langt større bageri i
Kastrup.
Firmaerne smelter sammen
Byggekraner og lokale byggeplaner
tvang Il Fornaio væk fra de trange
rammer i det gamle bageri på Amager. I stedet for at bygge nyt, rykkede
Il Fornaio ind hos det 70 år gamle
københavnske bageri Trianon, som
råder over markant bedre produkti-
onsfaciliteter. De er hovedårsagen til, at det allerede i løbet af
efteråret er muligt at lave en større
lancering af Jalm & B-produkter.
Oprindeligt var det planen, at
både Il Foranio og Trianon skulle
køre videre i nogle år som to selvstændige virksomheder med fælles
bageri.
- Det er to virksomhedskulturer,
som skal smelte sammen, men mødet mellem det italienske temperament og det ’lidt mere nede på jor-
“
Det vil give os
en masse synergieffekter, og
vores professionelle kunder
betragter os allerede som
±–ϔ‹”ƒǤ‡”ˆ‘”„Ž‹˜‡””‹ƒnon overtaget af Il Fornaio
til årsskiftet, med Elvio og
‹‰•‘‡Œ‡”ƒˆ†‡–Š‡Ž‡Ǥ
SUSANNE BOYE NIELSEN
den’ danske temperament er gået
utroligt godt, siger Susanne Boye
Nielsen.
Tilsammen havde de to selskaber
sidste år en bundlinje på 4,2 mio. kr.,
og hvis bundlinjen skal blive endnu
bedre, er der ifølge direktøren god
fornuft i hurtigt at samle alle aktiviteterne under ét selskab, som arbejGHUXGIUDHQI OOHVÀORVRÀ
- Det vil give os en masse synergieffekter, og vores professionelle
kunder betragter os allerede som ét
ÀUPD'HUIRUEOLYHU7ULDQRQRYHUWDJHW
af Il Fornaio til årsskiftet, med Elvio
og mig som ejer af det hele.
Dermed bliver Il Fornaio en virkVRPKHGPHGÁHUHHQGDQVDWWH
KYRUDI ODQJW GH ÁHVWH KYHU GDJ KDU
hænderne nede i dejen.
Ovnene bager i døgndrift
Selskabet har endnu ingen aftaler
med detailhandlen om at sælge den
nye brødserie Jalm & B, men direktøren er overbevist om, at der er et
stort salgspotentiale i en kvalitets-
brødserie, som er baseret på danske
råvarer og traditioner.
De tre brødserier supplerer desuden hinanden godt og sikrer samtidig en optimal udnyttelse af bageriet, hvor stenovnene stort set kører
i døgndrift.
Trianons bagere arbejder hele
natten, så det konventionelle brød
kan være klar til kunderne næste
morgen. Herefter overtager de primært italienske bagersvende bageriet, hvor de i dagtimerne laver bakeoff brød til Il Fornaio-serien.
Selskabet vil køre videre med en
konventionel brødserie, men det er
WDQNHQJUDGYLVWDWRPO JJHÁHUHRJ
ÁHUHSURGXNWHUWLO¡NRORJL
Succes for nyfortolket wienerbrød
- Vi har en færdig speltbolle bagt
med tre slags speltmel, som kommer fra Skærtoft Mølle, og vi udvikler
i øjeblikket på et mørkt kernerugbrød
med økologisk mask fra danske bryghuse, siger Anne Christine Lauritzen.
Hun ser frem til at bygge videre
på den umiddelbare succes, det gav,
da selskabet i starten af året lancerede økologisk wienerbrød, som var
udviklet i samarbejde med Michelinkokken Mikkel Maarbjerg.
De første skud på Jalm & B-serien
omfatter ud over tebirkes og smørcroissanter to nyfortolkninger af den
klassiske spandauer, hvor den gule
creme er skiftet ud med marcipanmakronmasse og fyldt med hhv.
rabarberstykker og hele æblebåde.
Der er også blevet plads til en orangesnegl med appelsinkompot.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
3. juli 2015 nr. 570
I kantinen på Vibegård i Rønne er
maden slet ikke det vigtigste
produkt, oplyser daglig leder
Jens-Peter Jørgensen t.h.
Bornholm kom i
mål på kort tid
Med en god slutspurt
nåede køkkenerne i
Bornholms Regionskommune en økologiprocent
på 60 procent
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Der har været knaster og udfordringer undervejs, men som i mange af
landets øvrige køkkener viser omlægningen af Bornholms kommunale køkkener ifølge lokal projektleder
Janne Westerdahl fra ØkoLøft Bornholm, at dér hvor køkkenlederne går
forrest, er det muligt at rykke rigtig
langt på kort tid uden at øge budgettet.
Det er også tilfældet for kantinen
på Center for Afklaring og Kompetenceudvikling, som ligger på Vibegård i
Rønne, hvor maden dybest set ikke er
det vigtigste produkt.
- I virkeligheden kunne vi lige så
godt have arbejdet med træ eller noget
helt andet, siger kantinens driftskoordinator Jens-Peter Jørgensen.
Sammen med yderligere tre fastansatte udgør han det køkkenfaglige
personale på en arbejdsplads, som
har op til 20 personer i arbejdsprøvning ad gangen.
Sammen har de på kun ét år taget
rejsen fra en næsten ren konventionel kost til at lave måltider, hvor tæt
på 70 procent af råvarerne er økologiske.
- Omlægningen har været en sjov
og spændende proces for alle, og det
er dejligt, at nogen har opdaget, at
vi er her, siger Jens-Peter Jørgensen,
som i lighed med 34 andre af øens
kommunale køkkenfolk har deltaget
i et fem uger langt omlægningskursus hos ØkoLøft Bornholm.
Ideelt at arbejde med mad
Maden bliver serveret til 80-150 personer fra kommunens IT-afdeling,
døgnplejen og et 10. klassecenter.
Køkkenet er desuden ansvarlig for
maden til møder og andre kommunale arrangementer.
Under omlægningen til økologi betegner Jens-Peter Jørgensen det som
ren luksus af have så mange hænder
til rådighed, men i modsætning til et
køkkenuddannet personale har de
ca. 50 personer, som årligt får testet
arbejdsevnen i køkkenet, behov for
megen rådgivning.
Tidligere, da Bornholm modtog
PDQJHÁ\JWQLQJHIUDGHQGDY UHQGH
NRQÁLNW L -XJRVODYLHQ GUHY 9LEHJnUG
et stort økologisk gartneri, men ifølge Jens-Peter Jørgensen er det sæsonbetonede markarbejde ikke så
ideelt i forhold til at teste arbejdsevnen hos borgerne hen over året.
Han fremhæver derimod arbejdet
med at producere god mad fra bunden som en ideel beskæftigelse for
mennesker i arbejdsprøvning, da de
både oplever, at der er brug for og bliver sat pris på deres indsats.
S-borgmester bakker op
Det er Dagrofa, som leverer råvarerne til køkkenet, og selv om en del
produkter er bornholmske, efterlyser
Jens-Peter Jørgensen i dobbelt for-
VWDQGÁHUH‘P UNHGHSURGXNWHU
9LYLOJHUQHKDYHÁHUHORNDOHYDrer, men vi har brug for tunge grøntsager – ikke havtorn, siger Jens-Peter Jørgensen.
Som i resten af landets kommuner er indkøbsaftalerne en af de
store udfordringer i forhold til Bornholms kommunale køkkeners ambiWLRQRPDIEHQ\WWHÁHVWPXOLJWORNDOH
varer.
Bornholm har et erklæret mål at
benytte mindst 40 procent lokale råvarer. En vision som EU’s udbudslovgivning gør sit til at spænder ben for,
men det stopper ikke de bornholmske politikere.
Under
afslutningsfesten
for
ØkoLøft Bornholm udtalte øens borgmester, Winni Grosbøll (S):
- Vi skal have mere økologi i gryGHUQH ÁHUH ORNDOH ¡NRORJLVNH I¡GHvarer på markerne og i gryderne og
nye indkøbsaftaler skal gøre dette
ØkoLøft Bornholm sigter mod 60 procent økologi
ɻSammen med Københavns Madhus igangsatte Bornholms Regionskommune i 2013 et økologisk omlægningsprojekt ‘Økoløft Bornholm’,
der skulle gøre øens fødevareindkøb 60 pct. økologisk medio 2015.
ɻ Omlægningsprojektet omfatter 6 daginstitutioner 8 plejecentre, 4
skoler, 8 kantiner og 12 sociale institutioner.
ɻI alt 74 medarbejdere har deltaget i et 2-5-ugers omlægningskursus.
muligt. Vi er i mål med de 40 pct. lokale varer, men kampen går videre.
Ny indkøbsaftale i støbeskeen
Uden at gå i detaljer oplyser Janne
Westerdahl, at kommunen er tæt på
at have strikket en ny indkøbsaftale
sammen, som både holder sig inden
for juraens rammer og i højere grad
end hidtil gør det muligt for de lokale
producenter at komme til fadet.
Samtidig har kommunen lavet en
analyse af behovet for varer, og hvad
der kan dyrkes på de bornholmske
marker.
Sammen med tilbuddet fra ØkoloJLVN5nGJLYQLQJKRV*HÀRQRPJUDWLV
økologitjek af de bornholmske landbrug skal det alt sammen være med
til at gøde jorden for mere økologi og
ÁHUHORNDOHDUEHMGVSODGVHUSn¡HQ
Der er plads til mere økologi på Gaarden
Bornholms nybyggede
Madkulturhus ’Gaarden’
skal udvikle sig til en
miniudgave af River
Cottage og udbrede
kendskabet til de bornholmske fødevarer
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
et kulinarisk møde- og udviklingssted for øens madglade gæster og de
bornholmske producenter. Siden åbningen i foråret har det derfor dannet rammen om en vifte af arrangementer og workshops med mad som
fællesnævner.
Det er Bornholms Museum og
foreningen ’Gourmet Bornholm –
en del af Regional Madkultur’, som
driver det kulinarisk branchehus i
fællesskab.
meregler, som siger, at økologi er
sølv, mens lokalt er guld, og er et
produkt både lokalt og økologisk,
er det ekstra glasur på kagen, siger
Mikkel Bach-Jensen.
Hjertet i Garden er et stort åbent
køkken med udsigt over Østersøen.
Det bliver benyttet i forbindelse med
diverse madkurser, og Mikkel Bach-HQVHQRSO\VHUDWGHUHUÁHUHDI¡HQV
økologiske producenter, som har
kurser i støbeskeen.
De bornholmske fødevareproducenter har fået et nyt omdrejningspunkt
i form af madkulturhuset Gaarden.
Det er bygget i forbindelse med landbrugsmuseet Melstedgård syd for
Gudhjem.
Det nye madhus skal fungere som
Økologi er sølv – lokalt er guld
Mikkel Bach-Jensen fra sidstnævnte
forening er daglig leder af huset, og
han tror på, at økologien kan komme
til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af det bornholmske fødevarelandskab.
- Vi arbejder efter nogle dog-
Mange kunder står på spring
- Jeg ved, at der er lang vej endnu,
men det er vores ambition at blive en
bornholmsk udgave af River Cottage.
Han har noteret sig, at mange
attraktive aktører med stor indkøbsvolumen i øjeblikket står på spring
IRUDWInÀQJUHL¡NRORJLVNHYDUHUIUD
LOKALE VARER
Madkulturhuset Gaarden ved Melsted er det frøste af sin art i Danmark.
Bornholm. De potentielle kunder
omfatter både kommunale storkøkkener i København, landsdækkende
dagligvarekæder og andre.
- Udfordringen bliver at øge den
bornholmske produktion, og der
er måske behov for nogle rammeaftaler, der gør det nemmere at
etablere sig som økologisk producent, siger Mikkel Bach-Jensen.
MAD & MARKED
3. juli 2015 nr. 570
Spelt-snack giver
overarbejde hos
Hasle-bager
Produktionen af økologisk snack til Rema 1000
og SuperGros skaber nye
job på Bornholm
Som bager i en by med ca. 2.000
indbyggere og to dagligvarebutikker blev produktionen af økologiske
speltsnacks redningen for det lille
bageri, som ellers ifølge Jan Thorsen
var dømt til lukning.
BAGERI
Bindeleddet er Borngros
Det er Borngros, som skabte kontakten til Rema 1000. Det bornholmske
selskab bygger sit forretningskoncept på at sælge bornholmske specialiteter til detailhandlen.
Samarbejdet begyndte tilbage i
2009, da bagermesteren kontaktede Borngros for at høre, om de ville
forhandle en økologisk müsli, som
han lavede til en økologisk købmand
på øen.
Siden er bageriet begyndt at proGXFHUHÁHUHEnGHNRQYHQWLRQHOOHRJ
økologiske produkter til Borngros,
men ifølge Martin Johansen, som er
logistikansvarlig i Borngros, er speltkiksene langt det vigtigste produkt.
Opskriften blev udviklet af Jan
Thorsen efter inspiration fra et udenlandsk produkt.
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Her i butikken er det mest turister,
der køber de økologiske speltsnacks.
Bornholmere køber Marie-kiks.
Ekspedienten puster ud bag disken hos Bager Thorsen efter nogle
travle dage, hvor Bornholm har været oversvømmet af folkemøde-gæster. Forude venter turistsæsonen,
men ude i bageriet er der andre og
mere påtrængende udfordringer.
Bagermester Jan Thorsen har set
forkert på den seneste bestilling fra
discountkæden Rema 1000, som
KYHUPnQHGDIWDJHUÁHUHSDOOHU¡NRlogiske speltkiks fra bageriet i Hasle.
- Efter årsskiftet fordobler vi produktionen, når vi får en ny stor kunde, siger Jan Thorsen, som har travlt
med spelt-dejen, hvor orange stykker
af revet gulerod titter frem.
Næste sending skal leveres en
dag tidligere end forventet. Det betyder, at arbejdsdagen, som begyndte
kl. 02.00, først slutter ved 18-tiden.
Og i morgen har den bornholmske
bager udsigt til samme lange arbejdsplan.
%RUQKROPV 9DOVHP¡OOH OHYHUHU EnGH ¡NRORJLVN VSHOW RJ ‘ODQGVKYHGH WLO -DQ
7KRUVHQV¡NRORJLVNHVQDFNNLNVVRPHUEOHYHWVnVWRUHQVXFFHVDWGHWVQDUW
EOLYHUQ¡GYHQGLJWDWXGYLGHEDJHULHW
Netto, men produktionsmæssigt er
det langt bedre med en kæde som
løbende aftager produkterne, da det
lille bageri slet ikke er gearet til så
store produktioner. Derfor har Jan
Thorsen allerede slået de første streger til et større bageri.
- Jeg forventer, at vi kan blive ved
med at vokse, og at vi får mulighed
for at automatisere produktionen, siger han til Økologi & Erhverv.
ɻ Økologien hos Borngros omfatter desuden: Rugkiks med peber og
SXUO¡J ÁHUH YDULDQWHU DI EnGH Q¡GGHU ERUQKROPVN U¡JHW KDYVDOW PHO
og ketchup.
De nøglehulsmærkede,
¡NRORJLVNHVSHOWJURYELGder med grahamsPHOKDYVDOWRJ
gulerod er et
af de to produkter, som
Borngros sælger til Rema
1000, og en ny
N GHKDUInHW¡MQHQH
op for de bornholmske ’kiks’.
Planlægger udvidelse
- Vi prøver hele tiden at udvikle
nye produkter, og vi er på vej med
en ny snack-serie til en anden
dagligvarekæde, siger Martin
Johansen.
Det første år leverede
Borngros en enkelt ordre på 28 paller med 20.000 poser speltsnacks til
LOKALE VARER
AF JAKOB BRANDT
Madfællesskabet er betegnelsen på
et nyt tværgående partnerskab mellem København, Lejre og Bornholm
kommuner. Intentionerne bag partnerskabet er at styrke den lokale
fødevareforsyning og skabe nye job.
Populært sagt går det ud på at gøre
Lejre og Bornholm til Københavns
økologiske baghave.
Vækstforum har støttet projektet
med 400.000 kr., og de tre kommuner ser spændende perspektiver i at
udvikle nye salgskanaler, som kan
sikre friske råvarer til hovedstadens
mange køkkener og butikker.
Inspirationen til at etablere et
bæredygtigt fødevaresystem er
blandt andet inspireret af lignende
initiativer i byer som New York og Toronto, og tankerne bag den danske
pendant blev præsenteret på biblioteket i Allinge under folkemødet på
Bornholm.
En global tendens
Københavns Madhus kommer til
at fungere som sekretariat og overordnet drivkraft bag projektet. I dag
køber Københavns Kommune ca.
40 pct. af sine økologiske råvarer
fra udenlandske leverandører, men
Madhusets direktør, Anne-Birgitte
Agger, vil gerne have mere lokal økologi i gryderne. Hun beskriver ønsket
om lokale varer som en stærk global
tendens, og hun håber, at de mange
gode intentioner bag Madfællesskabet relativt hurtigt kan omsættes til
lokale produkter.
- Selvforsyning er ikke kun noget,
vi snakker om i Lejre, på Bornholm
og i København. Det er et tema mange steder i verden, sagde hun.
Ud over de klare miljømæssige
fordele ved at handle lokalt skal
kendskabet til, hvem der producerer råvarerne, være med til at skabe
19
Vion Food Group
investerer i øko-svin
København får to økologiske baghaver
Nyt madfællesskab skal
gøre Bornholm og Lejre
vil Københavns økologiske spisekammer
ØKOLOGI & ERHVERV
større madglæde hos de ansatte ude
i køkkenerne.
Bedre forhold mellem land og by
Emil Bruun Blauert fra Chora Connection – Center for Bæredygtighed
og Resiliens, som er videnspartner
i projektet, peger desuden på, at
Madfællesskabet handler om at
genskabe et bedre forhold mellem
land og by. Han mener, at der er et
påtrængende behov for at skabe udvikling af landregionerne i stedet for
afvikling.
- I dag udvikler byerne sig uafhængigt af, hvad der sker på landet.
Så giver vi landdistrikterne lidt penge
for at råde bod på vores dårlige samvittighed, siger han.
Bornholms borgmester, Winni
Grosbøll (S), er enig i, at der er behov
for en udvikling af den lokale fødevareproduktion, som ikke kun er drevet
af støttekroner, og selv om klippeøen
hidtil har været mere optaget af god
mad, end om den er økologisk, ser
hun meget gerne en udvikling i retning af mere økologi på Bornholm.
- Vi har brug for en efterspørgsel,
der kan drive udviklingen i en anden
retning. Men vi er nødt til at tage
hensyn til, at der er tale om private
virksomheder (landbrug, red), så vi
har en pragmatisk tilgang til Madfællesskabet, og det kan godt være, at
der går 5-10 år, før der begynder at
ske noget.
Vigtigt at holde momentum
I dag er tre procent af de bornholmske landbrugsarealer dyrket af økologer, mens det tilsvarende tal i Lejre
Kommune ligger på 11 pct.
Lejre-borgmester Mette Touborg
(SF) opfordrer til hurtigt at sætte
handling bag ordene:
- Ellers er jeg bange for, om vi kan
holde fast i det nuværende momentum, inden luften går af ballonen i
løbet af 1-3 år.
Paul Holmbeck, direktør for Økologisk Landsforening, roser partnerne bag det nye fællesskab:
- Madfællesskabet er et meget
spændende initiativ, som vi gerne vil
være med til at bakke op om. Jeg tror,
at økologi i kombination med lokale
varer er en vinder, siger direktøren.
SVINEKØD: Den hollandske kødproducent Vion Food Group (VFG)
vil investere tocifret millionbeløb
i effektivisering af driften på produktionen af økologisk svinekød.
Det er en del af en større plan
for konsolidering af selskabets
slagteaktiviteter, skriver Fødevarewatch.
Den hollandske slagterikoncern og Danish Crown-rival vil
investere næsten 30 mio. kr. i
effektiviseringen af en af sine
fabrikker i hjemlandet, skriver
VFG i en pressemeddelelse.
Selskabet vil samle alle sine
aktiviteter relateret til økologisk
svinekød og produkter, som har
fået selskabets egen velfærdsmærkning, Good Farming Star på
en fabrik i byen Groenlo.
- Investeringen i vores produktionsfaciliteter vil gøre os i stand til
at arbejde på en mere effektiv og
ÁHNVLEHOPnGH'HWYLOVW\UNHYRres fokus på at optimere værdien
af de svin, som vi slagter, siger
Frans Stortelder, driftsdirektør for
selskabets svinekødsforretning,
Vion Pork, som oplever en stærk
vækst i efterspørgslen på økologisk svinekød.
Forbrugerne foretrækker øko-pilsner
ØL: Royal Økologisk Pilsner
smager bedre end både Grøn
Tuborg og Carlsberg Pilsner. Konkurrencen om pilsnermarkedet
i Danmark er stor, men forbrugerne er ikke i tvivl. Royal Økologisk Pilsner smager bedre end
både Grøn Tuborg og Carlsberg
Pilsner. Det viser en ny blindtest
fra analysevirksomheden Wilke,
hvor hele 46 pct. af forbrugerne
foretrækker smagen af den nye
økologiske pilsner, mens kun 26
pct. peger på Grøn Tuborg og 28
pct. på Carlsberg Pilsner.
Lantmännen satser
stort på glutenfri havre
GLUTENFRI: Efterspørgslen på
glutenfri produkter vokser, og den
svenske Lantmännen-koncern
tror nu på, at det segment sammen med økologien rummer et
stort eksportpotentiale.
Den store Lantmännen-koncern,
som i Danmark blandt andet
ejer Havnemøllerne, Unibake og
Schulstad, ser nu muligheder
i at kombinere trenden med
økologien, og man går også efter
international succes med produktionen, skriver FødevareWatch.
Lantmännen har som led i satsningen underskrevet kontrakter
med 70 økologiske landmænd
om leveringen af samlet 5.000
ton glutenfri økologisk havre,
skriver Lantbruk.com.
20
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
3. juli 2015 nr. 570
Martin Borre Nielsen
nyder det håndholdte
arbejde med
de økologiske
mejeriprodukter.
Stille start
i Mejeriet
Morgenlys
“
For mig er
der ingen vej
tilbage. Det
er nu eller aldrig.
MARTIN NIELSEN OM BESLUTNINGEN OM
AT ÅBNE EGET MEJERI
Distributionen er den største
udfordring for Martin Borre
Nielsens nyetablerede Mejeri
Morgenlys, hvor han efter et
halvt års drift stadig er den
eneste medarbejder
Han kritiserer desuden de store industrimejerier for at pumpe og homogenisere mælken i
stykker og skille den ad i forskellige bestanddele til forskellige produkter.
- Der er ingen smag tilbage i den mælk, de
bruger, siger Martin Nielsen, som så vidt muligt
arbejder med hele mælken i mejeriets produkter som ud over friskoste og skimmeloste omfatter yoghurt, mens kunderne kan få koldskål
på bestilling.
Han håber desuden snart at få gang i produktionen af smør, og på sigt drømmer han
om, at kunne tappe frisk mælk.
MEJERI
AF JAKOB BRANDT
Hver uge sender Naturmælk en eller to beholdere med 300 l økologisk mælk til Sørbymagle
ved Slagelse. Modtageren er Martin Borre
Nielsen, som før jul sidste år åbnede et lille
enmandsbetjent mejeri, som satser på at producere økologiske produkter i en kvalitet, som
de store industrimejerier kun kan drømme om.
+DQV VW¡UVWH NXQGH HU RVWHÀUPDHW *UDQG
Fromage, som efter det første besøg på mejeriet købte alle Martin Nielsens salgsklare oste.
- For mig var det spændende at få besøg af
en mand, som har smagt alle oste i verden, og
at han så vælger at købe alle mine oste, siger
Martin Nielsen.
Mejeri Morgenlys kan desuden glæde sig
over et voksende salg til lokale kunder, og
VHQHVWHUÁHUHDIPHMHULSURGXNWHUQHEOHYHWWLOgængelige via netbutikken landmad.dk.
- På salgssiden bliver den største udfordring
at få mere gang i det lokale marked, siger Martin Nielsen.
Der er ingen vej tilbage
Det er nu et halvt år siden, at han blev herre
i eget mejeri i Sørbymagle, som er en lille by
med godt 1.000 beboere otte km sydøst for
Slagelse.
Her oplevede Martin Nielsen masser af
støtte fra lokale håndværkere og borgere under arbejdet med at indrettet bygningen, som
også huser et lille mejeriudsalg. Efter mange år
som lønmodtager er mejeriet realiseringen af
en gammel drøm, men han er overrasket over,
hvor dyrt det har været at komme i gang.
- For mig er der ingen vej tilbage. Det er nu
eller aldrig. Jeg gør det på min måde og udvikler mejeriet i takt med, at jeg får råd. Jeg
bor billigt og har ingen Mercedes. Alt, hvad jeg
tjener, ryger ind i mejeriet.
Brie blev til Hvilebjerg Osten
For en mejerist er det altid interessant at udvikle oste i nye rammer med en anderledes bakWHULHÁRUDRJKDQDIVO¡UHUDWKYLGVNLPPHORVWHQ
Hvilebjerg, som er opkaldt efter Sørbymagles
højeste punkt, egentlig skulle have været en
brieost.
- Bare en lille temperaturændring på halvanden grad kan ændre osten, og efter 14 dages
lagring havde den ændret karakter og var ikke
længere en brieost, siger Martin Nielsen, som
nøje havde noteret alle data om osten.
Derfor var det også nemt at starte en produktion af den nye ost, som er tilsat valnødder.
- Jeg kan se, at det især er ostene, som kunderne efterspørger, og mine skimmelkulturer
bliver bedre og bedre.
Jeg vil vise, hvad jeg kan
43-årige Martin Nielsen blev udlært som mejerist på Løgismose Mejeri. Han har siden fun-
geret som mejerichef på det nu lukkede Nimb
Mejeri i Tivoli og var senest tilknyttet Marjatta,
som er et biodynamisk gårdmejeri for udviklingshæmmede ved Tappernøje.
- Jeg kunne se, at der var et marked for små
gårdmejerier og at interessen for lokale produkter var eksploderet.
Hans mejeri, som er indrettet i lejede lokaler i en svinestald fra 1999, er et modsvar til
de forarmede produkter, som efter Martin Nielsens opfattelse dominerer mejerimarkedet.
+DQ RSOHYHU DW ODQJW GH ÁHVWH PHMHULHU EORW
producerer dét, som kæderne vil have uden
selv at have holdninger til hvilke produkter, de
vil lægge navn til.
- Jeg vil vise, hvad jeg kan, og hos mig kan
du ikke købe light-produkter.
Det meste mælk bliver splittet ad
*RGRVWLQGJnULHQOLJQLQJPHGS+Y UGLWHPSHUDWXUP ONHV\UHEDNWHULHURJWLGRJÁHUHDI
de første batch mislykkedes.
Hans største frygt er listeria-bakterien.
- Jeg er hysterisk med hygiejne. Ikke engang
min egen kone får lov til at komme ind i mejeriet, siger den sjællandske mejerist.
Må sige nej til mange kunder
Den 29. oktober 2014 landede den første
mælk på mejeriet, men åbningen af mejeriet
blev forsinket et par måneder, da fødevaremyndighederne forlangte, at han etablerede et
separat kølerum.
Selv om Martin Borre Nielsen ikke bruger
penge på markedsføring, har rygtet om hans
mejeriprodukter spredt sig til København, og
han lægger ikke skjul på, at hans største udfordring p.t. er logistikken.
- Jeg får mange kontakter fra København,
men jeg kan ikke få varerne transporteret derind. Det er frustrerende at måtte sige nej til
kunder.
Som eneste ansatte har han mange kasketter på, og han er nødt til at køre med nogle ret
skrappe handelsbetingelser for at sikre likviditeten og for at få døgnets 24 timer til at slå til.
- Det er afhentning hos mig og 14 dages kredit, ellers er det no go hos mig.
Mejeriet efterlyser lokal mælk
Hidtil har Mejeriet Morgenlys fået mælk fra Naturmælk, men Martin B. Nielsen håber, at han
i fremtiden kan aftage økologisk ko-, fåre- og
gedemælk fra lokale landbrug.
Han efterlyser i den forbindelse økologer
med små dyrehold.
Han håber samtidig, at salget vil vokse, så
han får råd til et par ansatte og lidt løn til sig
selv.
- Det går langsomt frem ad, så jeg er meget
optimistisk.
Som eneste ansatte i mejeriet skal Martin Borre Nielsen udfylde mange roller, og han har benyttet mange forskellige arbejdsuniformer, siden han begyndte at indrette mejeriet for et år siden .
MAD & MARKED
3. juli 2015 nr. 570
Arla hæver igen øko-tillægget
De økologiske mælkeproducenter har udsigt
til en lysere fremtid efter
at ledelsen hos Arla Food
for anden gang i år har
besluttet at hæve økotillægget, så det ligger i
underkanten af en krone
MEJERI: Mens det globale mejerimarked er under pres, får manglen
på økologisk mælk nu Arla Foods til
for anden gang i indeværende år at
hæve øko-tillægget.
, EHJ\QGHOVHQ DI PDUWV ÀN P Okeprisen et løft på 2 eurocent pr. kg
mælk. Nu kan Arlas økologiske andelshavere se frem til et yderligere
løft på 3 eurocent. Dermed har Arla
i år hævet det økologiske tillæg til
92,3 danske øre pr. kg mælk.
De nye priser træder i kraft per 6.
juli, hvor Arla samtidig sænker acontoprisen på al mælk med en eurocent pr
kg.
Ændringerne fremgår af en meddelelse til Arlas andelshavere mandag.
Fald i den danske produktion
Mens den hjemlige produktion af
økologisk mælk faldt med 11,1 pct.
i første kvartal af 2015 i forhold til
samme kvartal sidste år, kan Arla
Foods notere markant fremgang i
salget på det tyske marked.
To-cifrede vækstrater har på kort
tid gjort Arla til markedsleder på det
tyske økologimarked, hvor råvaremangel nu ligner den største udfordring.
’Markedsudviklingen for økologiske
mejeriprodukter er positiv, og vi ser
en stor efterspørgsel efter økologisk
mælk. På samme tid er der hård konkurrence om økologisk rå mælk. Derfor hæves økotillægget med 3 eurocent i Centraleuropa og Danmark’,
skriver Arla til andelshaverne.
Matthias Brune, Arlas tyske marketingsdirektør, beskrev i sidste uge
markedssituationen til FødevareWatch:
- Vi har en situation, hvor vi ikke
har nok økologisk mælk på det tyske marked, så prisen har udviklet
sig særdeles positivt, mens prisen
for konventionel mælk er gået en
smule ned. Der er dermed et speFLÀNW LQFLWDPHQW L UHWQLQJ DI GHQ
økologiske mælk, hvor vi kan se og
udnytte fokus på økologi, som blandt
forbrugerne også er omgærdet af en
masse positivt, i modsætning til den
konventionelle mælk, der er kommet
under pres.
En naturlig udvikling
I foråret proklamerede Arla, at selskabet har behov for yderligere
200-250 mio. kg mælk i løbet af de
kommende to-tre år og med afsæt
i prisudviklingen på det europæiske mejerimarked betragter Henrik
Hindborg, markedschef i Økologisk
Landsforening, forhøjelsen af økotillægget som en naturlig udvikling.
- Så må vi håbe, at det vil tilskynGH ÁHUH ODQGP QG WLO DW RPO JJH
deres produktion til økologi. Det er
der behov for, hvis vi skal dække den
stigende efterspørgsel, siger han.
jb@okologi.dk
Eksportakademiet er et hit
1-2 November 2015
Malmø-messen Nordic
Organic Food Fair vokser
EKSPORT: Med 200 udstillere er
Malmø-messen vokset til Skandinaviens største økologimesse.
Til november er det tredje gang, at
Malmø er vært for messen Nordic
Organic Food Fair, som forløber over
to dage. Sideløbende med økomessen afvikles Natural Products
Scandinavia, som er en fagmesse
for alle, der arbejder med naturlige
skønhedsprodukter, ernæring, sundhed og livsstil.
6LGVWHnUEOHYPHVVHQEHV¡JWDIÁHUH
end 3.300 branchefolk fra 51 lande,
og med et nordisk økologimarked,
som har rundet 23 mia. kr., forventer
DUUDQJ¡UHUQHÁHUHJ VWHULnU
Fødevaremessen henvender sig
primært til indkøbere fra foodservice
og catering-branchen, men også
mange indkøbere fra detailhandlen
SOHMHUDWÀQGHYHMWLOPHVVHQVRP
i år øger antallet af udstillere med
over 50 pct. til ca. 200.
Hovedparten af det dusin danske
producenter, som deltog på fællesstanden på Nordic Organic Food
Fair i 2014, var så tilfredse med
udbyttet, at de også har købt en
plads på Økologisk Landsforenings
fællesstand, som får plads til 14
udstillere, og der er kun én enkelt
ledig plads tilbage på standen.
Listen tæller virksomhederne: Biogan, Biosynergy (Is fra Skarø), Fynbo Foods, Herrens Mark, Mejnerts
Mølle, Nordic Chufa, Smily Rainbow,
Skee is, Solhjulet, Tea2you, Them,
Tvedemose Økologi, Valsemøllen og
Q-kaffe & Kakao.
To ud af tre af Økologisk
Landsforenings 160 virksomhedsmedlemmer har
†‡Ž–ƒ‰‡–‹‡‡ŽŽ‡”ϐŽ‡”‡
af eksportaktiviteterne
under Organic Export
Academy siden åbningen
for to år siden
Økologiske fødevarer
er reelt de billigste
FN-RAPPORT: - Reelt er økologiske fødevarer billigst, fordi der
er omkostninger forbundet med
forurening fra konventionelt
landbrug, konkluderer Dr. Ulrich
Hoffmann, der er mangeårig
chefrådgiver i FN’s handelsorganisation.
Han står blandt andet bag FN
rapporten ’Wake up before it’s
too late’ om global fødevareforsyning, skriver Økologisk Landsforening i sit nyhedsbrev.
- Verden er nødt til at se på
landmænd som andet og mere
end producenter af varer. De er
også forvaltere og leverandører af fælles goder: Vand, jord,
biodiversitet og landskab. Hvis
man alene ser på omkostningerne af kvælstofforurening fra
det konventionelle landbrug
globalt og indregner dem i fødevareprisen i supermarkedet, så
skulle priserne være 22 procent
højere. Derfor er der brug for et
paradigmeskifte, hvor de reelle
omkostninger ved produktionen
afspejles i forbrugerpriser, skatter
og afgifter. Det kan synliggøre,
at den økologiske produktion af
fødevarer er den billigste, siger
Ulrich Hoffmann.
DRIKKEVARER: Ejerkredsen bag
Bornholms økologiske mosteri
skyder yderligere fem mio. kr. ind
i virksomheden for at geare den
til fremtidens vækst.
- Den nye kapital er nødvendig for
vores fortsatte udvikling og skal
igennem en række investeringer
tilsikre, at produktionen og dens
kapacitet er gearet til at kunne
følge med den fremtidige efterspørgsel, forklarer adm. direktør
for Bornholms Mosteri, Morten
Kolind.
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Overrasket over interessen
Berlin-turen er ifølge eksportskoleleder Helene Birk et ganske godt
eksempel på en af de populære aktiviteter, som er med til at styrke den
danske eksportindsats.
Den store interesse kommer dog
lidt bag på hende. Ud af Økologisk
Landsforenings ca. 160 medlemsvirksomheder har 104 deltaget i en
HOOHUÁHUHDIDNWLYLWHWHUQHSn2UJDQLF
21
Ny kapital på vej til
Bornholms Mosteri
EKSPORT
I forrige uge deltog en håndfuld virksomheder i den seneste af Organic
Export Academy’ inspirationsture til
Tysklands pro-økologiske hovedstad,
Berlin.
I løbet af den to dage lange tur
ÀNGHOWDJHUQHLQVSLUDWLRQWLOQ\HSURdukter og til hvilke typer emballagedesign og fødevarekoncepter, der
er gode til at stjæler forbrugernes
opmærksomhed i en af Europas og
økologiens frontløberbyer.
Med Tysklands-turen blev der lagt
låg på aktiviteterne hos Organic Export Academy i første halvår af 2015.
Eksportuddannelsen, som er organiseret af Økologisk Landsforening åbnede for knap to år, og den har haft
så meget succes, at eksportchef Helene Birk er glad for at have fundet
økonomi til at drive den eksportforberedende kursusvirksomhed videre
i 2016.
ØKOLOGI & ERHVERV
Ø-mærket får isen til at
smage bedre
Messen Nordic Organic Food Fair er det næste store pejlemærke for Organic
Denmarks arbejde med at sælge mere økologi på de nære markeder.
Export Academy. Det svarer til, at to
ud af tre virksomheder har valgt at få
hjælp til at få deres produkter solgt
uden for landets grænser.
- Jeg er overrasket over, hvor højt
virksomhederne har prioriteret det.
Totalt har 137 deltagere hentet viGHQ Sn ÁHUH HQG VHPLQDUHU
workshops og inspirationsture, siger
Helene Birk.
På vej mod tre mia. kr.
Gennem de seneste måneder er der
DIKROGWÁHUHVHPLQDUHUPHGSU VHQtation af markedsrapporter fra de
vigtigste nærmarkeder og nye økoORJLVNH DUNHW\SHSURÀOHU IRU KKY GHW
svenske og det tyske marked.
Interessen for at deltage har været så stor, at de pågældende seminarer vil blive afholdt igen i efter
sommerferien, oplyser Helene Birk.
På den baggrund betegner hun
eksportakademiet som et godt sted
at skabe netværk mellem de økologiske producenter, og efter hendes
vurdering vidner eksportiveren om,
at det ikke er urealistisk, når ØL
peger på, at eksporten af økologi i
2020 vil runde tre mia. kr.
IS: Isen smager bedre, hvis vi
ved, at den er økologisk. Det
fremgår af smagstest som Tænk
KDUODYHW7HVWHQYLVWHDWÁHUHLV
bliver bedømt mere positivt, når
smageren ved, hvilken is der er
tale om.
Smagspanelet på 69 personer var klar over, hvilken is de
smagte på, og det betød noget
for deres oplevelse af smagen.
Størst forskel var der på isen fra
Vebbestrup og Irmas Økologisk
-HUVH\Á¡GHLVGHUEHJJHHU¡NRlogiske is. Her blev isen bedømt
væsentligt bedre, hvis testpersonerne vidste, hvilken is der var
tale om, end hvis de blindsmagte
den.
22
ØKOLOGI & ERHVERV
3. juli 2015 nr. 570
ɻ ANNONCER
„ TID & STED
4. juli kl. 9–14. Farmers Market,
Sorø. Mød og køb hos producenterne, eller sælg/forær din egen
avl i »Frit lejde boden«. Norgesvej
2, Sorø. Hjemmeside: www.haverefugiet.dk. Arr: Farmers Market.
8. juli kl. 19-22. Markvandring: Se
det nye ’spelt’. Hvede er ikke bare
hvede. Det kan man ved selvsyn få
at se på Mørdrupgård ved Lynge
den 8. juli. Her vil økolandmand
og melproducent Per Grupe vise
rundt og fortælle om arbejdet
med at ƥnde egenskaber i gamle
kornsorter og bruge dem i nye
specialsorter. Mørdrupgård, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge. Arrangeret
af Økologisk Landsforening i projektet ’Økologisk sortsudvikling,
nye samarbejder og produkter’
(OKOSORT).
9. august kl. 10.30–15.30. Biodynamisk forenings sommermøde
om jordens frugtbarhed. Åbent
for alle interesserede. Bemærk
tilmelding. Sted: Østagergård ved
Jystrup. Se program på www.biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for
Biodynamisk Jordbrug.
25. august kl. 09.30-16.30. Halmbaseret biogas - status og perspektiver. Ørnumvej 6, 4220 Korsør. Kontaktperson: Knud Tybirk,
tlf.: 8999 2500, mail info@agropark.dk. Arrangør: Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM).
Oplysninger til Tid & Sted
mailes til ab@okologi.dk
Efter sommerferien
kommer høst og
efterår med glæder
og udfordringer.
Er du klar til dem?
Bestil annonce på
87 32 27 23
eller ab@okologi.dk
rygsækken, da det er umuligt at
Guske alting.
Se hele annoncen på www.biodynamisk.dk og læs på
http://www.naturmaelk.dk/anne-larsen-og-claus-steffensen
Kig evt. på www.facebook.com/gestgaarden
Vi må sælge Gestgården på grund af sygdom og nærer de
bedste ønsker for gårdens fremtid!
Seriøst interesserede kan henvende sig til
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug,
tlf. 8619 9445, biodynamisk-forening@mail.tele.dk
Rådgivning med mening
Det er nu, du kan se dit rodukrudt. Tæl
det og læg en strategi for bekæmpelsen.
Kontakt planteavlskonsulent Poul Christensen, 3062 7545
Carsten Markussen, planteavl
Claus Østergaard, planteavl
Bjarne Hansen, tværfaglig
Poul Christensen, planteavl
Jens Christian Skov, får og geder
Kirstine Lauridsen, kvægbrug
Mads S. Vinther, omlægning
Malene Storm Kræfting, planteavl
Martin Beck, planteavl
Michael Tersbøl, biogas
Iben Alber Christiansen, kvægbrug
Peter Søndergaard, omlægning
Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi
Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion
3062 7215
2045 7465
2115 8706
3062 7545
2344 6557
2043 6104
3062 9016
2026 1072
2342 4980
5153 2711
6197 4909
6197 4903
2936 7069
6197 4906
ERHVERV
Arbejde
Bytte
Salg
Køb
„ Bog-nyt
Gestgården ved Nr. Nebel er til salg.
30 dejlige malkekøer med horn. Dybstrøelsesstald til køer og
kvier. 43 ha god lavbundsjord. Næsten selvforsynende med
foder. Rummelig bolig. Andelshaver i Naturmælk. Økologisk
siden 1995. Demetergodkendt siden 2007.
Ned med rodukrudtet
August
ØKOLOGI
Biodynamisk
gård sælges
SANK – Spis af naturens køkkenhave. Johanne Stege Bjørndahl
og Julie A. Swane. 256 s. 279,95
kr. Turbine.
Lær de mange spiselige planter
at kende fra de giftige og uspiselige lær at ƥnde dem GUor de
er sunde og fri for forurening,
og lær at plukke dem med omtanke for naturen og GUor det er
tilladt at sanke.
Derefter er tiden inde til at tage
p en deIlig sanke-tur, GUorefter man kan afpr³Ue opskrifter
i bogens bageste del. Og så er
det jo gratis at sanke, så alle kan
Uære med. ,en tag bogen med i
%LHQŘ(WVW\NNHƳ\YHQGHQDWXUKLstorie. Noah Wilson-Rich. 224 s.
299,95 kr. Turbine.
5i Ued alle, GUad en bi er for en
st³rrelse Ŕ eller g³r Ui 'onningbier og Gumlebier måske
lidt, men der er omkring 20.000
arter af bier, som er uundUærlige i best³Uning af mange planter, som Ui er afGængige af, og
de er meget forskellige.
Dyk ned i biernes forunderlige
Uerden, lær noget mere om deres liU og leUned, og læg mærke
til GUad det egentlig er, der summer omkring blomsterne. !liU
bidt af bier, ikke stukket.
AB
www.oekologisk-spisemaerke.dk
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Overholder DU max 4
tons hjullast??
Økologisk Sortsudvikling
Markvandringer 2015
Husk 1-2 år uden kløver
i sædskiftet
Udvikling af vårhvedesorter til specialmel
Tid: Onsdag den 8. juli kl. 19.00 – 22.00
Sted: Mørdrupgård, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge
Markvandringen tager udgangspunkt i Per Grupes økologiske planteavlsbedrift og melvirksomhed, Kornby Mølle. I
2015 er der udlagt markforsøg med 20 sorter af økologisk
vårhvede, som bliver selekteret for at ¿nde egnede sorter
til økologisk specialmel. På markvandringen ser vi også på
Mørdrupgårds mange andre aktiviteter med dyrkning og forædling af økologisk korn.
Trist vårbyg
Fremtidens forskning i
økologisk landbrug
Økologisk Landsforening er vært med en forfriskning og en snack.
Ærterodråd
Projektet har fået tilskud fra Grønt
Udviklings- og demonstrationsprogram
under Fødevareministeriet.
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
ØKOLOGI & ERHVERV
3. juli 2015 nr. 570
23
$1121&(5ɽ
100 % økologisk
Flydende gødning til væksthuse og friland
Tlf. 5152 3774
Hvis du savner noget i avisen,
så lad os det endeligt vide.
Vi vil gerne levere det bedst
mulige produkt (og hvis du får lyst til at
reklamere for det, er det helt i orden).
Ambrolauri Tlugi afd. 13
1 års bakkeplante 10-17 cm
Klar til udplantning i aug/sep
Øko nr. 21158 - Pindstofte Økologi - 2324 5020
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
Markvandring
Grønsager - og direkte afsætning
Tirsdag den 25. august fra 19 – 21
Se mere om avisens på
hos Den Socialøkonomiske Virksomhed – Råd & Dåd Smba
Blushøj 4, Attrup, 9460 Brovst
www.raaddaad.dk
www.oekologiogerhverv.dk
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
Vi skal se på 4 ha alsidigt økologisk gartneri - ca. 35
forskellige kulturer.
Alt bliver solgt lokalt: Abonnementskasser, vejboder,
lokalkøbmand, lokalbrugs og lokalt hotel.
Gartnerriet har være økologisk siden 1992, og er
omdrejningspunkt for 8 medarbejdere på særlige vilkår.
Gartner og Driftsleder Jens Christensen viser rundt og
fortæller, sammen med nogle af medarbejderne.
Økologisk Landsforening er arrangør og vært ved øl og vand.
Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder
Kontaktperson, økologikonsulent
Peter Søndergaard
petrus@okologi.dk
eller 6197 4903
Andelshaver søges
Lyder det som noget for dig/jer så kontakt os.
Gård sælges, økologisk siden
1995: ca. 40 ha agerjord JB 4,
godkendt til 53 DE, limousine
avls/brugs kødkvæg besætning
på ca. 38 moderdyr. Beliggende
ved Sevel, Holstebro kommune. For yderligere oplysninger
kontakt Nybolig Landbrug Holstebro 97422500. Sag 91415.
Økologisk korn sælges fra høsten 2015. Helst direkte fra marken. Ca. 11 ha hvede og 8 ha
vårbyg. Tlf. 2191 1163.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
ra her
ltu
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
ab@okologi.dk
ge
ita
Da køerne er omdrejningspunktet i vores produktion er det vigtigt at
du trives med dem.
Men der er også mulighed for andre produktioner, hvis du har den
rigtige ide, men mangler et sted at udleve den.
ieties
var l are
R
E
O UETO-SE T
PE
N P O L LI N A
T
Søgård Andelsbrug har to ejere, Marie Pedersen og Ole Nielsen.
Produktionen er 170 jersey køer og 180 ha. Vi dyrker grovfoder og
lejer ud til gulerods- og kartoffeldyrkning.
Vi leverer til Thise Mejeri og har lidt kødsalg.
Forædlings- og
sortsdag
2015
AS
Søgård Andelsbrug søger nye andelshavere.
AndelshaverÀokken er skrumpet ind. Så pt. er vi kun to!
Det skal vi have gjort noget ved!
Det er svært for næste generation at komme til at erhverve sig et
landbrug.
Det har vi løsningen på!
Så hvis du/I har mod på landbruget, lyst til samarbejde og synes
økologi betyder noget, så ring eller skriv.
Det er ikke stedet, hvor du bliver rig men stedet hvor du har en god
hverdag, med plads til både sjov og alvor.
Børn ingen hindring.
Godt humør og mod på livet er en fordel.
Vi ser på helheden i både arbejde og familielivet.
Opdrætsanlæg, økologisk for
muslinger og østers i Limfjorden afhændes. Her har du eller
I en mulighed for produktion eller til eget forbrug. Erling 2213
9532 mail: Erling@villerslevskaldyr.dk
D
IN
G
www.ecogarden.dk
Og så for øvrigt
ønskes
GOD SOMMER
til alle læsere
Vi er tilbage
med et nyt nummer
14. august
Arrangementet er gratis. Ingen
tilmelding. Rundvisning på engelsk.
onsdag 26. august
Hof Großholz, ved Eckernförde
De næste numre
Der er fremvisning af dyrkning- og sammenligning
af frøfaste og gængse sorter i økologisk avl.
Yderligere oplysninger: www.bingenheimersaatgut.de
AnnonceUdkommer deadline
Nr.
14. august 04. august
571
28. august 18. august *572
11. sept.
01. sept.
573
25. sept.
15. sept.
574
* Tema om grøntsager
Søgård Andelsbrug
Blåbjergvej 1
7280 Sdr Felding
Email: ingeole2@gmail.com
„ KORT & GODT
Økologisk Normannsgran
biocu
greenf.dk
Se oplysninger om
annoncering på
Tlf.: + 2464 5548
www.oekologiogerhverv.dk
CN
AGRO
Kalvehytte I
Kalve Express
Kalvehytte II
Forværk
Grisehytte
ID nr. 42742
BAG OM ØKOLOGIEN ...
ØKOLOGI
ERHVERV
Bidrag til biodiversitet
Diversitet i sorter og dyreracer
Klima
Dyrevelfærd: Nye løsninger,
der giver bedre dyreliv
Sundere råvarer
Frontløber 2016
•ƒŽϐ‹†‡•
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ƒƒ”„‡Œ†‡
ɻ Innovativt samarbejde i
produktion lokalt
ɻ Innovativt samarbejde langs
produktionskæden
ɻ Samarbejde med lokalsamfundet
ɻ Den gode ambassadør:
Åbenhed og dialog med
borgerne og samfundet
§”†‹•ƒ„‡Ž•‡‘‰ŽÞ•‘Š‡†
ɻ Nye veje til lønsom direkte
afsætning
ɻ Nye råvarekvaliteter
ɻ Gårdbaseret forarbejdning
og salg
ɻ Optimering af drift, indtjening og ressourceforbrug i
økologi.
Send navn og kontaktoplysninger sammen med en kort
beskrivelse af, hvorfor vedkommende nomineres, samt inden
for hvilken kategori, vedkommende ønskes nomineret i, til:
ib@okologi.dk
”†—•‡Ž˜Ǧ‡ŽŽ‡”‡”†‹ƒ„‘ǡ‰‘†‡˜‡ǡ‘‡Žǡ
‹‡…‡‡ŽŽ‡”ƒ†”‡ǡ†—‡†‡”Ǧ‡ˆ”‘–ŽÞ„‡”ǡ
•‘–”§†‡”›‡•–‹‡”‹†‡ˆ‘”ލ‘Ž‘‰‹ǡ•¤‡”
†‡–—ǡ†—•ƒŽ•‡†‡‡ƒ‹Ž
Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har besluttet at genoplive
kåringen af økologiske frontløbere, som fandt sted i 2013.
Kåringen skal foregå i forbindelse med generalforsamlingen i
foreningen 11. marts 2016, men
inden Frontløber 2016 kan kåres,
skal vi have nomineret tolv kandiGDWHUIRUGHOWSnÀUHNDWHJRULHURJ
det skal du hjælpe os med.
Kåring af Frontløber 2016
skal inspirere til nytænkning
hos de økologiske landmænd,
ved at synliggøre og anerkende
de innovative og passionerede
økologiske frontløbere, som går i
front med nye typer samarbejde
og løsninger, der udvikler og
udbreder økologi.
‡ϐ‹”‡ƒ–‡‰‘”‡‹‡”‡”ǣ
§•–‡‰‡‡”ƒ–‹‘
ɻ Innovativt generationsskifte
og ejerformer
ɻ Styrket mulighed for opstart
for unge; er selv unge og
har fundet en alternativ vej
ɻ Godt uddannelsessted/
praktikværter eller samarbejde med landbrugsskoler
‘˜ƒ–‹˜’”‘†—–‹‘
ɻ Styrkelse af jordens frugtbarhed
ɻ Nye løsninger, der fremmer
recirkulering af næringsstoffer til økologisk landbrug
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿavis@okologi.dk
ØKOLOGI
ERHVERV
3. juli 2015 nr. 570
FOTOT: SIMON FRØSIG CHRISTENSEN
]‘Ž‘‰‹•ˆ‡•–‹˜ƒŽ
‡Ž‹ŽŽ‡—‰‡•–‹†Šƒ”‡”‡‡†ͺͲǤͲͲͲ‰§•–‡”’¤
‘•‹Ž†‡‡•–‹˜ƒŽ›†–‰‘†–ƒˆˆ‡•–‹˜ƒŽ‡•¤Ž•§–‹‰
‘ǡƒ–Ͷͷ’”‘…‡–ƒˆƒ†‡‹„‘†‡”‡‡”ލ‘Ž‘‰‹•
Der er over 145 mad- og drikkevareboder på årets Roskilde Festival,
som startede sidste weekend. Og
her vil cirka 45 procent af maden i år
være økologisk.
- Roskilde Festival tager ansvar
for den verden, vi er en del af og
forsøger at begrænse den negative
miljøpåvirkning, vi laver som festival.
Derfor er økologi det naturlige valg,
når det kommer til mad og drikke.
Når vi spørger vores deltagere, om
det er vigtigt, at festivalen påvirker
dem til at handle miljørigtigt, er der
massiv opbakning til dette. Vi omlægger over en million måltider mad
til økologi, forklarer Mikkel Sander,
projektleder for Roskilde Festivals
mad- og drikkestrategi.
Roskilde Festival lægger sig dermed i kølvandet på NorthSide, der
for to uger siden gennemførte en
festival, hvor alle madboderne minimum serverede 60 pct. økologisk
mad. Roskilde Festival har et mål
om, at økologi-niveauet når 90 procent i 2017. I år er maden i Gloriaområdets madboder minimum 60
pct. økologisk. Nogle boder er op til
90 pct. økologisk. Musikernes måltider er op til 70 % økologisk og produceres fortrinsvist fra lokale råvarer.
Musikernes måltider er op til 70 pct.
økologisk og produceres fortrinsvist
fra lokale råvarer.
‘–ƒ–‡†—‰‡
Som et led i øko-satsningen har Roskilde Festival besluttet, at en række
SURGXNWHU XGHOXNNHQGH ÀQGHV L HQ
økologisk variant. I år vil man for
eksempel kun kunne købe Hansens
is på festivalen. Ligesom al juice og
saft fra i år leveres af JuicOrganic.
For disse økologiske virksomheder
er den unge målgruppe interessant.
- Vi kommer i kontakt med en
masse unge mennesker, som lærer
vores produkter at kende. Vi vil gerne
gøre det muligt for alle at købe gode
økologiske varer til en fornuftig pris,
og det matcher godt med den unge
målgruppe, som rigtig gerne vil økologi, men ikke nødvendigvis har så
mange penge, siger Hans Osterman
Petersen, direktør i JuicOrganic.
Også Hansens is betragter Roskilde Festival som et godt udstillingsvindue over for de unge.
- Gennemsnitsalderen for festivalgæsterne er lidt yngre end de kunder, vi normalt har fat i. Så det bliver
rigtig interessant at se, hvordan de
tager imod vores is, siger Anders Eibye, medejer af Hansens is.
ƒ–—”§Ž›’ƒ”–‡”
Som ny partner indgår Roskilde
Festival et samarbejde med Natur-
mælk. Frem til 2017 skal de være
PHGWLODWVW\UNHGHQ¡NRORJLVNSURÀO
på festivalen, og allerede i år stammer alle mejeriprodukter på dyrskuepladsen fra det sønderjyske mejeri.
- For os har det været afgørende
i valget af samarbejdspartner, at
Naturmælk er leveringsstabile og
samtidig har været lydhøre over for
madbodernes behov og ønsker. Derfor har de oprettet et lokallager på
festivalen, hvor boderne kan hente
ekstra forsyninger, og Naturmælk
har også arbejdet på at udvikle en
smelteost, der er særligt god til pizza, som er noget, boderne sælger
meget af på festivalen. I Naturmælk
KDUYLY UHWKHOGLJHDWÀQGHHQVDParbejdspartner, der fra begyndelsen
har set det som en fælles indsats at
sikre økologien på festivalen, og det
er et samarbejde, vi er meget stolte
af, forklarer Lars Orlamundt, salgsog kommerciel ansvarlig på Roskilde
Festivalen i en meddelelse.
ib@okologi.dk