læs her

Nr. 11
November 2015
Organ for Kommunistisk Parti i Danmark
Stem nej
3. december
Dansk retspolitik skal bestemmes
i Danmark – ikke i Bruxelles
Af Betty Frydensbjerg Carlsson
n Den 3. december skal vi
igen til folkeafstemning om
at opgive et af de forbehold,
der fik et flertal til at sluge
unionstraktaten, som vi havde
stemt nej til.
Denne gang handler det
om vores undtagelse fra en
fælles EU-retspolitik. Ophævelsen forsøges solgt på at
Danmark i stedet forhandler
en ”tilvalgsordning”, som ikke
står beskrevet noget sted i
Unionstraktaten, og argumentet er, at Danmark skal ophæve forbeholdet for at kunne
blive i Europol.
Danmark har hidtil samarbejdet med Europol, ligesom
vi samarbejder med Interpol.
Grænseoverskridende kriminalitet går også udenfor EU’s
grænser. Det gælder især de
fremhævede forbrydelser som
narkohandel, børneporno og
organ- og menneskehandel.
Overstatsligt politi
Problemet er ganske enkelt,
at Europol nu skal overgå fra
at være et samarbejdsorgan
til at være et overstatsligt
politi for EU-medlemslandene.
Mange andre europæiske
og EU- lande ønsker ikke en
overstatslig politimagt, og
fortsætter i stedet med en
samarbejdsaftale, ligesom det
jo ikke er hele Europa der er
medlem af EU. Danmark bør
derfor bevare sin selvstæn­
dige retspolitik, og forhandle
en samarbejdsaftale i stedet
for en svævende ”tilvalgsaftale”. Det kan sikres ved at
stemme nej.
Utroværdige løfter
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har forsikret os om
at der ikke vil komme flere
”tilvalg” før solen brænder
ud. Hvem tør stole på ham?
Eller på det folketingsflertal
der gang på gang har forsøgt
at få Danmark fuldt underlagt
den udemokratiske union
og til at ophæve Danmarks
undtagelser i modstrid med
befolkningsflertallet? Virkeligheden er, at hvis der stemmes
JA til ”tilvalgsordningen” som
der står på stemmesedlen, så
stemmes der ja til at ophæve
forbeholdet. Og så er der ingen vej tilbage.
På alle områder af samfundslivet udsteder EU direktiver hen over hovedet på
befolkningerne, som et villigt
folketingsflertal derefter indskriver i lovgivningen og den
daglige drift. I flæng kan nævnes Finanspagten, der betyder
sociale, sundheds- og uddan-
nelsesmæssige nedskæringer
som f.eks. dagpenge- kontanthjælps- sygedagpenge- og
førtidspensionsreformerne.
Lad os sammen forsvare retsområdet.
samfund i fremtiden. Det er
tværtimod ved at sikre et højt
uddannelsesniveau for alle
elever og studerende.”
”Elever og studerende er
hverken dovne eller dumme
og vores uddannelsesinstitutioner er langt fra ’kornfede’.”
Det siger Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes
Fællesråd.
Uddannelsesalliancen
frygter, at nedskæringerne
kommer til at udhule uddannelseskvaliteten over de
næste mange år. De opfordrer
politikerne til at tænke langsigtet, tage besparelserne af
bordet og prioritere det, der
kan sikre et stærkt samfund
fremadrettet – nemlig investeringer i alle dele af uddannelsessystemet.
Mød op og støt ungdommen!
Ungdommen i oprør
Protestdemonstration mod milliardnedskæringer på uddannelse
Af Martin Jensen
n I forbindelse med offentliggørelse af det nye finanslovforslag, der indeholder
kæmpe besparelser over en
bred kam på uddannelsesområdet, har en lang række
organisationer med interesse
i et stærkt uddannelsessystem
indkaldt til demonstration
mod milliardnedskæringer på
uddannelse.
Demonstration
29. oktober
En række organisationer har
indkaldt til demonstration på
Københavns Rådhusplads den
29. oktober kl. 16.00, under
parolerne:
– Stop milliardnedskæringer
på uddannelse
– Hæv kvaliteten
– Invester i fremtiden
Initiativet er taget af ”Uddannelsesalliancen”, der indtil
videre tæller 22 organisationer indenfor uddannelsesområdet.
”Hvis Venstre­regeringens
uddannelsesnedskæringer
bliver gennemført, kommer
det til at få katastrofale konsekvenser for vores uddannelser. Det vil betyde store
kvalitetsforringelser i hele
uddannelsessystemet, institutionslukninger og fyringsrunder blandt under­visere,” siger
Veronika Schultz, forkvinde
for Danske Gymnasielevers
Sammenslutning, og talskvinde for Uddannelses­alliancen.
Et højt niveau skal sikres
Og hun fortsætter: ”Det er
ikke gennem nedskæringer
på uddannelser, vi bygger
et stærkt og bæredygtigt
Side 2
Leder
Ny nedtur
Så kom den forventede rapport fra dagpengekommissionen med sine lige så forventede omkostningsfri forslag,
– for statskassen altså. Forventeligt var det da også at
der hurtigt ville komme en forligsaftale mellem Venstreregeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne,
der endnu engang ville sparke til dem der er, og dem der
bliver arbejdsløse. Fagbevægelsens top havde jo banet
vejen.
Der var ikke store forventninger til socialdemokraterne, men DF havde jo i valgkampen både lovet og indgået
aftale om, at der skulle tilføres det nødvendige beløb til
at sikre, at der ikke skete økonomiske forringelser for de
arbejdsløse. Det kunne de så let løbe fra ved at henvise
til, at de havde fagbevægelsen bag sig ved at acceptere de
økonomiske forringelser af dagpengene som 3 karensdage medfører.
Tryghed for hvem
Socialdemokraterne gentager igen og igen – som de
har for vane – at der nu er skabt tryghed. Det er i hvert
fald ikke for de arbejdsløse. Den bredt politisk roste
nyordning med småjobs, der kan udsætte falddagen, dog
kun til max 3 år, bliver et panisk ræs for at skrabe timer
sammen. Og selv om det skulle lykkes de arbejdsløse at
underbyde udenlandsk arbejdskraft på bærpluknings­
området, så er den sæson begrænset, ligesom den ikke
kan opsluge de mange, mange tusinder af arbejdsløse.
De, der kan føle sig trygge, er det stigende antal vikarforretninger, som virkeligt vil få udvidet ”arbejdsudbuddet”
som det hedder på nyliberalistisk, så lønningerne kan
sænkes yderligere.
Flere spark til de unge
Dagpengenes størrelse er en kraftig forringelse af den
arbejdsløses normale indtægt, samtidig med at udgifterne
i hvert fald ikke mindskes. At de, der springer ud i at tage
en uddannelse, ung eller ældre, fremover skal straffes
med endnu en forringelse af dimittendsatsen er ganske
enkelt svinagtigt. Foreslået og vedtaget af uhyre vellønnede personer, der ingen forestilling har om, hvad det betyder for det daglige liv. Det er Danmarks fremtid, de unge,
som i disse år mishandles økonomisk gennem besparelser på uddannelserne, SU, kontanthjælp, og nu også på
dagpengene. De erhvervsuddannede kan se frem til en
fremtid, hvor de skal stå på stikkerne for at få småjobs
som vikarer. Det samme kan de unge med en akademisk
uddannelse, som for mange vil være spildt.
Hvem betaler
Finansministeren tillod sig at stå frem og forsvare de
alvorlige forringelser af forholdene med, at ”vi i 2010
stod med en regning, der skulle betales”. Regningen
for finanskapitalens kollaps i 2008 var allerede betalt af
hundredetusinder af mennesker, der mistede arbejdet og
den normale indtægt. Alt for mange måtte gå fra hus og
hjem. De, der var skyld i dette, har ikke været med til at
betale regningen, og de slipper også for det med det nye
forlig. Det burde fagbevægelsen have kæmpet for, at de
kom til. Når et krav til reformen var, at den skulle tilpasses EU, så må vi påpege, at arbejdsgiverne i Danmark
slipper væsentligt billigere end i andre EU lande, og at
A-kassemedlemmerne bidrager med rigtig mange penge
til statskassen i modsætning til andre landes arbejdsløshedsunderstøttelse.
Så nej, det kan godt være partierne og pressens kommentatorer forventer ro på dagpengepolitikken, men de
glemmer, at det ikke er politikerne, der skal leve med
reformen. Fra ofrene for arbejdsløshed skal de ikke forvente ro!
Nr. 11 – 2015
»Hen til kommoden
og tilbaws’ igen...«
Kommunisterne vil kæmpe for at kontanthjælpsloftet fjernes, og fattigdomsgrænsen bibeholdes.
reformer af kontanthjælpen
for unge under 30, reform af
sygedagpengesystemet, fjernelse af kontanthjælp for samboende, førtidspensionsreformen og dagpengereformen.
Men den daværende regering
stod ved resultaterne.
Umoderne loft
Af Lilli Rodeck
n Danmark har en regering,
som har en så dårlig vælgertilslutning, at det er uhørt at de
kom til at danne regering. For
at føje spot til skade er vi vidne til en politisk optræden af
historisk karakter. Det drejer
sig om Venstres holdning til
parlamentariske forlig indgået
under den tidligere regering,
som der stadig er flertal for.
Fattigdomsydelsen
I nullerne gennemførte
VC-regeringen et loft over
kontanthjælpen, som medførte en kraftigt stigende
fattigdom. Det gik især ud
over børnefamilier. Målet var
at flere skulle gå fra kontanthjælp til arbejdsmarkedet. Så
vidt vides, lykkedes det for ca.
650 personer. Disse var nok
også kommet i arbejde uden
et kontanthjælpsloft.
SFR-regeringen afskaffede
som det første ”fattigdomsydelserne”, som kontanthjælpsloftet var blevet døbt.
Samtidig indførte de en fattigdomsgrænse, så vælgerne
kunne måle den daværende
regerings fremskridt i at løfte
børnefamilier ud af fattigdom.
At det ikke gik sådan skyldes
24. årgang
Udgivet af Kommunistisk Parti
i Danmark
Frederikssundsvej 82
2400 København NV
Telefon 38 88 28 33
Bankkonto 5322 0311328
www.kommunisterne.dk
E-mail: kpid@kommunisterne.dk
Ansvarlig overfor presseloven:
Betty Frydensbjerg Carlsson
Medierne kom til at spille en
alt for stor rolle i regeringsdannelsen efter valget. Ved
at aftvinge partierne valg af
statsministeremne allerede
under valgkampen, fik Venstre regeringsmagten på trods
af den store vælgerlussing.
Venstre lovede i valgkampen
et ”intelligent og moderne
kontanthjælpsloft”, hvilket
bare var, at fattigdomsydelserne ville blive genindført.
Samtidig afskaffede man den
officielle fattigdomsgrænse.
Nu er problemet bare, at
rigtig mange på kontanthjælp
har mange andre problemer
end arbejdsløshed. En hel
del er mennesker som er
faldet ud af sygedagpengene
og reelt ikke er til rådighed
for arbejdsmarkedet. Man
bliver jo ikke rask af at miste
dagpengene. Disse syge medborgere bliver nu med ”det
intelligente kontanthjælpsloft”
kastet ud i fattigdom, med de
negative følger det har på en
evt. helbredelse.
Socialpolitisk kampplads
Det allerværste er, at socialpolitik nu er blevet en kampplads for ideologi og politisk
spin. Desværre er Socialdemokratiet og SF alt for villige
til at indgå i forhandlinger
Faglig/uddannelsesredaktion:
Martin Jensen
Martin42@live.dk
Redaktion:
Frederikssundsvej 82
2400 København NV
Telefon 38 16 28 33
ISSN 0906-544X
Abonnement:
Halvårs 165,- kr.
Helårs 275,- kr.
Løssalg: 20,- kr.
med Venstre, som jo fremstår
som et manipulerende parti
man ikke kan stole på. Hvor
Venstre spinner sig ud af indgåede aftaler, er S og resten
af Folketinget tro mod de
aftaler, som indgås. Ofrene er
de svageste medborgere, som
pludselig mister mulighed
for af blive raske og klar til
uddannelse og/eller arbejde.
Fattigdom har det med at nedbryde mennesker.
Indslusningsløn
Venstres mål er tydeligt. Billig
arbejdskraft, som er tvunget
til at arbejde for mindstelønninger under den overenskomstmæssige, eller en
særlig lav ”indslusningsløn
”som der lægges op til at få
indført. Man kan også tydeligt
se, at Venstre kanaliserer de
penge, der spares på socialpolitik over til at nedsætte
”byrderne” for et erhvervsliv,
som skovler penge ind til
glæde for aktionærer, ledere
og ejere. Problemet kan bare
ende med at blive en boomerang. Vælgertilslutningen er
dalende og verdenssamfundet
kommer med den ene fordømmelse af Danmark efter
den anden.
Ruller frem og tilbage
I de politiske ”blokke” som
folketingets partier er delt op
i, og som pressen har givet
farver, truer man nu hinanden
med at ”rulle tilbage”. Frem
og tilbage igen, mens utrygheden vokser i befolkningen.
Hvis noget skal rulles tilbage,
så er det alle de nyliberalistiske reformer.
Redigering af november-­
num­me­ret er afsluttet
23. oktober.
Afleveret til Post­Danmark
28. oktober.
Deadline kommende nummer:
December – 20. november
Afleveres til Post Danmark:
2. december.
Sats: Karen Hedegaard
Tryk: Kailow Graphic
Nr. 11 – 2015
Side 3
De der har skal gives mere
Løsningen ligger ikke i forhandlinger på Christiansborg. Der er brug for en folkelig opposition
Af Arne Cheller, Kommunistisk Parti i Danmark
n Statsministeren åbningstale
og regeringens fremlæggelse
af forslag til finanslov hænger
sammen som ærtehalm.
Finansloven indeholder nedskæringer, der skal ramme
fattige, pensionister, de
arbejdsløse, uddannelserne,
forskning, kultur, miljø og
ulandsbistanden. De sparede
penge går bl.a. til skattelettelser til erhvervslivet.
Skulle man efter at have
læst finanslovsforslaget stadig
være i tvivl om, at den nye
regering fører en benhård
arbejdergiverpolitik, kan der
ikke mere herske tvivl efter
deres udspil til endnu en kontanthjælpsreform.
Bag om slogans
Siden Jørn Neergaard Larsen
blev beskæftigelsesminister,
har Venstres slogan om, at
”det skal kunne betale sig at
arbejde” lige fået et ekstra
drej på skruen. Mens Løkke
tidligere klovnede rundt og
sammenlignede de ekstra
penge, man vil tjene i et arbejde, med prisen på et par sko,
er Neergaard mere en mand
der får jobbet udført. Jobbet
er at sænke de offentlige overførsler, og at få fjernet de blodige spor bagefter. Neergaard
har beskrevet social dumping
som sund konkurrence.
Men hvad betyder det
egentlig, at det skal kunne
betale sig at arbejde? Det
kan være lærerigt at se på et
slogan, man har hørt alt for
mange gange, og sætte det i
et andet perspektiv.
Tillad mig at være lidt
filosofisk, men lad os begynde ved det måske mest
op­lagte. Hvad med at sam­
menligne sloganet med eksministeren der sad 93 dage
som forsvarsminister, Venstres Carl Holsts, praksis over
de seneste par måneder?
Det skal kunne betale sig
at arbejde, men endnu bedre
end at arbejde er det at modtage eftervederlag. På vejen
mod opsigelsen som forsvarsminister, der er endt med et
solidt eftervederlag på 1.8 millioner kr. rundede Holst også
lige en dobbeltløn, hvor han
fik penge fra både regionen
og staten.
Rige og arbejde
Mange har gennem de sidste 100 år undersøgt alverdens forskellige stammer –
fra mennesker i de fjerneste
egne af verden til hverdagslivet her i Europa. En udfordring næsten alle undersøgel-
ser er enige om er, at undersøge de rige mennesker, for
rige mennesker gider ikke
undersøges.
De synes ikke det er
­morsomt, at nogen gerne
vil vide, hvordan de lever,
og hvordan de kommer til
deres penge. Måske fordi
der rent faktisk er en stor
brist mellem den officielle
forklaring (vi er rige, fordi vi
er ekstremt driftige, iderige,
dygtige osv.) og så virkeligheden, hvor de eksisterende
klasseskel, skel mellem rige
og fattige på ingen måde kan
udtømmes med henvisning
til overnævnte tilstande, hvor
alle begynder med samme
muligheder, og nogen bare er
for dovne.
Hvad der er brug for i dag
er ikke bare at kunne pege på
den ekstreme rigdom visse
steder i samfundet, men ikke
mindst at forklare hvordan
denne rigdom skabes, samt
hvordan denne rigdom holdes
på så få hænder..
Arbejde giver ikke
rigdom
Vi har brug for ”kritik af den
politiske økonomi” som Karl
Marx kaldte det. Så ville
man nå frem til, at mens det
i 80’erne f.eks. var overlæger
og selvstændige, der lå i toppen indkomstmæssigt, er det
i dag rådgivere og finansfolk.
Igen er pointen, at det der kan
betale sig, ikke længere er at
arbejde, men at lade andre
gøre det, mens man selv står
for virksomhedens overordnede strategi, og får ”pengene
til at arbejde”.
Rigdom skabes ikke ved
”ærligt arbejde” som man
engang bildte befolkningen
ind. Rigdom skabes af udbytning, nedarvede ressourcer
og positioner samt i vore dage
finansielle spil på et virtuelt
marked.
Hvis man vil gøre noget ved
den herskende politiske klasses slogans og regeringens
udmøntning af det, og hvis
det skal kunne betale sig at arbejde, må vi tage begrebet om
arbejde langt mere alvorligt,
og starte med at afskaffe retten til indtægter, man ikke har
arbejdet for.
En stille og mindre begyndelse kunne være en konsekvent og høj beskatning af
arv, gevinster fra finansspekulation og overskud ved salg af
boliger.
Mangler en
opposition
For at disse ”små” tiltag kan
blive til noget, eller komme
til diskussion, må der skabes
bevægelser. I dag er der en
række enkeltbevægelser
af social karakter, her må
samling være en af vejene til
mere styrke. Til en virkelig
opposition.
For den politiske opposition i Folketinget er næsten
ikke eksisterende. Socialdemokraterne gør hvad de
kan for at redde regeringen:
Først stemte de for nedskæringerne i kommunerne, og
senest har de været med til
at stramme kravene til dansk
statsborgerskab. Fra dem
kan man ikke vente nogen
opposition.
SF hører man næsten intet
til. Enhedslisten prøver at
forklare det dårlige i regeringens politik, men alternativer
er det mere end svært at få
øje på.
Så længe det politiske
alternativ er fraværende, er
der mange bevægelser på
enkelt spørgsmål, som umiddelbart kan virke adskilte og
isolerede, men faktisk er det
en del af samme proces.
Gennem egen erfaring
vil arbejderklassen
lære, at kampene er
forbundet, og på et
tidspunkt vil det få et
politisk udtryk, som
vi de sidste år har set i en
række lande.
Den frustration over
det ­politiske system og
dets partier, der er blevet
opbygget blandt arbejdere, unge og pensionister,
er begyndt at komme op til
overfladen, og mange leder
efter et svar på de problemer, de ser: Hvordan stoppes
nedskæringerne, hvordan
kan vi stoppe krig og sult
i verden, så folk ikke
behøver at flygte, hvad
er alternativet til kriser
og arbejdsløshed.
Løsningen ligger
ikke i forhandlinger
på Christiansborg.
Det er selve systemet, kapitalismen,
der er problemet.
Side 4
Nr. 11 – 2015
Dagpengereform er et løftebrud
Af Martin Jensen
n Den nye dagpengereform lever ikke op til de forventninger
fagbevægelsen havde, og de
løfter der var givet. Alle var enige om, at dagpengesystemet
trængte til at blive ændret, så
det modsvarer virkeligheden.
Men alle havde hvert deres
bud på, hvad der skulle ske.
Dagpengekommissionen kom
med en række anbefalinger,
som blev lagt op til politikerne,
der så skal tage stilling til, hvad
der skal gøres på baggrund af
disse anbefalinger.
Forlængelse af
dagpengeperioden
Efterfølgende har Dansk
Folkeparti, Socialdemokratiet
og Venstre indgået en aftale
om, at rapporten skal gennemføres som lov med nogle
enkelte ændringer.
Det medgives, at der på
nogle punkter er tale om
forbedringer i forhold til den
”gamle” ordning, hvor man
fik gennemført en halvering
af dagpengeretten fra 4 til 2
år. Det betød at ca. 60.000
ledige mistede deres ret til
dagpenge.
Nu kan f.eks. vikarjob og
andre kortvarige jobs forlænge dagpengeperioden med op
til et år ud over de nuværende
2 års dagpengeret. Forlængelse af dagpengeperioden
sker i forholdet 1:2 – en uges
arbejde giver to ugers ekstra
dagpengeret.
Ledige betaler prisen
Man har ikke taget højde for,
at ledige i høj grad skal betale prisen. At langt flere end
beregnet faldt ud af dagpengesystemet, da politikerne
sidst pillede ved det i 2010.
Aftalepartierne er nemlig
blevet enige om at indføre en
såkaldt karensdag, hver fjerde
måned for personer med høj
ledighed, svarende til tre
karensdage pr. år for fuldtidsledige. Det er en maskeret
spareøvelse.
”Det er et klokkeklart løftebrud. I valgkampen gav Helle
Thorning-Schmidt og Lars
Løkke Rasmussen hinanden
hånden på, at de ikke ville
sænke dagpengene. Nu får vi
alligevel en sænkelse. Det er
bare maskeret som karensdage,” siger Dennis Kristensen,
formand for FOA.
Sænker dimittendsatsen
Også aftalen om at sænke dimittendsatsen til 71,5 procent
for nyuddannede uden børn,
mens nyuddannede dimittender med børn får 82 procent,
modtager kritik fra forbundsformanden: ”Man laver et system, hvor en forsikring mod
ledighed ikke er det samme
værd for alle lønmodtagere.
Nu skal A-kasserne først vurdere, om der er børn til stede,
der berettiger den enkelte til
højeste dimittendsats. Det stiller grundlæggende spørgsmål
ved dagpengesystemet som
en forsikringsordning,” siger
Dennis Kristensen.
Bred modstand
Selv om LO og FTF er gået
ind for dagpengekommissionens udspil, mod at man satte
karensdagene ned fra otte til
tre dage, så opvejer det ikke,
at det er en væsentlig forringelse, der jo skal betales af de
i forvejen økonomisk trængte
mennesker.
Der er da også kommet
et hav af protester rundt
om fra hele landet. Forman­
den for 3F-transport, Henning Overgaard, siger:
”Dagpengesystemet kan ikke
holde til flere forringelser
uden at visne helt, så nu må
vi endegyldigt sige helt fra
og slås for et genoprettet
dagpengesystem uden nye
forringelser. Vi må sætte alle
kræfter ind og komme på barrikaderne.”
I tråd med denne udtalelse
er der protester fra alle egne,
arbejdspladser og fagforeninger.
NYT FRA ARBEJDSMARKEDET
Regeringen svigter
velfærden
Blik- og Rørarbejderforbundets formand, Max Meyer,
langer ud efter regeringens
mange spareplaner i en tid,
hvor beskæftigelsen og væksten igen er på rette vej.
I sin åbningstale for det
kommende folketingsår
bebudede statsminister Lars
Løkke Rasmussen massive
besparelser på op mod 5 mia.
kroner, som især rammer
uddannelserne, den kommunale velfærd, forskningen og
kontanthjælpen.
”Vores fælles velfærds­
samfund er skabt på baggrund af, at vi har en kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke. Derfor hænger det
jo heller ikke sammen, når
regeringen ønsker flere jobs
samtidig med, at der skal
skæres massivt i uddannelser,
forskning og arbejdsmiljø. I
stedet lover de skattelettelser
til højtlønnede, mens pisken
svinges endnu hårdere mod
dem, som står på de nederste
trin i samfundet,” siger Max
Meyer.
Blik & Rør
Dropper retssag
Ryanair har besluttet ikke at
forfølge en sag mod aktivister i Københavns lufthavn.
Selskabet har haft svært
ved at få retten på sin side i
forbindelse med, at selskabet
i foråret etablerede en base i
København.
Irerne tabte opgøret i
Arbejdsretten om, hvorvidt
det var lovligt, at Service­
forbundet varslede konflikt
mod Ryanair, fordi de ansatte
ikke havde dansk overenskomst.
Ryanair har nu opgivet
søgsmålet i Arbejdsretten
mod de fagforeninger, som
man mener, var skyld i, at
debutafgangen fra Køben-
havn til Dublin 18. marts blev
forsinket tre timer. Ryanair
har hele tiden været af den
opfattelse, at der var tale om
en ulovlig blokade, men det
afviste Københavns Byret, og
Østre Landsret afviste at tage
stilling til sagen, og henviste
den til Arbejdsretten.
ritzau
6 af 10 har dårligt
arbejdsmiljø
Kun 38 procent af de job­
centre, som Arbejdstilsynet
har besøgt det sidste år, har
fået tilkendt en grøn smiley.
I 62 procent af besøgene vurderede de, at arbejdsmiljøet
udsatte de ansatte for fare.
En af forklaringerne på de
psykisk dårlige arbejdsforhold
er de mange lovændringer,
som Christiansborg har kastet
mod jobcentrene.
”Når der er konstante
ændringer i lovgivningen og
omstruktureringer, bliver
de ansatte pressede,” siger
Ilse Asmussen, formand for
beskæftigelsesområdet i HK
Kommunal.
Avisen.dk
Unge snydes
Unge fritidsjobbere, der ar­
bejder hos bagere og kondi­
torer bliver ofte snydt for
­pauser og løn under sygdom.
Og så kniber det gevaldigt
med at få en ansættelses­
kontrakt.
”Er du syg, så skal du selv
finde en afløser, og der bliver
ingen løn til dig, hvis du ligger
syg,” den besked får mange
unge der har et fritidsjob. Det
viser tal fra Jobpatruljen, som
har interviewet knap 3000
unge fritidsjobbere over sommeren.
Arbejdsgiverne kan ikke
kræve at de unge selv skal
skaffe en afløser.
”Det er en ledelses­opgave, at sørge for planlæg-
ning af arbejdet, også hvis en
medarbejder bliver syg.
Hvis arbejdsgiverne er klar
til at opgive ledelsesretten,
så skal vi gerne tage over,
men indtil da må de leve
op til deres ansvar, særligt
over for unge, som ikke har
meget erfaring på arbejdsmarkedet,” siger Flemming
Mogensen, sekretær for
butiksområdet i Fødevare­
forbundet NNF.
Fødevareforbundet NNF
Børnene er valgt fra
De 2,5 mia. kroner over fire
år, som den tidligere SR-regering havde stillet i udsigt
bliver ikke til noget. Den
såkaldte ”Børnepakke” er
ikke at finde på finansloven
for 2016. Som dermed er blottet for ambitioner på børne­
området.
Det ærgrer BUPL’s formand, for den børnefri finanslov betyder, at der ikke kom-
Nr. 11 – 2015
Side 5
Kortuddannede
snydes for dagpenge
I sommer blev dagpengene taget fra de nyuddannede
på de korte uddannelser. Først fra 2017 bliver hullet
lukket. Men indtil da må 2.300 nyuddannede leve helt
uden dagpenge.
Hul i dagpengesystemet
En del nyuddannede ernæringshjælpere og nogle SOSUelever kan se frem til en
periode helt uden dagpenge
efter deres uddannelse.
Der opstod et gabende hul
i dagpengesystemet, da en ny
praksis i sommer blev indført
for dagpenge til nyuddannede
på korte uddannelser. Det
kræver 18 måneders uddannelse at få ret til dagpenge
som dimittend, men det krav
blev med ét gjort helt bogstaveligt.
1 måned hurtigere
1½ års straf
Dermed fratog man dagpengeretten fra de nyuddannede,
som går på uddannelser
normeret til 18 måneder, men
som i praksis bliver færdige
efter 17 måneder. Det gælder
blandt andet ernæringshjælpere, visse SOSU-elever,
webintegrator, studerende og
andre, som eksempelvis opnår
en bachelor ved at putte tre
semestre oveni en erhvervsuddannelse.
Nu har man dog lukket
hullet.
Dagpengeaftalen betyder,
at blandt andet ernæringshjælpere nu igen kan få ret til
dagpenge, når deres uddannelse er gennemført.
Selvom aftalen rummer en
lapning af hullet, er der ikke
umiddelbart udsigt til en løsning for dem, der dimitterer
inden 2017.
I alt er der ca. 2.300 nyuddannede, der hvert år kan
blive ramt, har en opgørelse
fra A-kasserne vist.
En del af dem er medlem-
mer af it-fagforeningen Prosa,
hvor næstformand Hanne
Lykke Jespersen hilser ændringen velkommen.
”Det er fint nok, at reglerne
er ændret. Det hjælper bare
ikke dem, der er i klemme eller kommer i klemme.
Partierne må bruge
krudt på ændringer
I Kost & Ernæringsforbundet
håber formanden, at politikerne vil tage hånd om problemet
inden 2017.
”Det er ikke fair, at kortuddannede bliver ramt på retten
til dagpenge helt frem til
januar 2017.
Derfor forventer jeg, at
partierne vil bruge krudt på at
finde en straksløsning, lyder
opfodringen fra Ghita Parry,
formand for Kost og Ernæringsforbundet.
mj
Redigeret af Martin Jensen
mer de tiltrængte flere ansatte
til daginstitutioner, skoler og
SFO’er. Det betyder også, at
det lovede løft af pædagogernes videre- og efteruddannelse udebliver.
Venstreregeringen har
sagt, at man vil sikre kernevelfærden.
”Daginstitutioner, skoler og
fritidstilbud er lige netop kernevelfærd og bliver fuldstændig forbigået. Hvis Venstre
virkelig ønsker at give alle
børn en god start på livet og
nedbryde den sociale arv, så
skal man investere i børnene,”
siger Ella Bergmann, formand
for BUPL.
BUPL
Vilde med
fagbevægelsen
Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at
fagforeningerne er nødvendige for at varetage deres interesser, viser ny undersøgelse.
Samtidig viser undersøgelsen,
at medlemmerne især ønsker
turbo på fagbevægelsens
kamp for et bedre arbejdsmiljø.
Tilbage i 2002 erklærede
69 procent af de unge fagforeningsmedlemmer, at
fagforeninger er nødvendige
for varetagelsen af lønmodtagernes interesser.
I dag mener 82 procent af
de unge, at fagforeninger er
nødvendige. Blandt unge lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening svarer
seks ud af ti, at fagbevægelsen
er nødvendig.
Samtidig viser undersøgelsen, at de unge vægter
solidaritet på arbejdspladsen langt højere end i 2002.
Dengang var det ikke engang
hver fjerde lønmodtager
under 30 år, der begrundede
fagforeningsmedlemskab med
ønsket om at være solidarisk
med sine kolleger.
I dag er det næsten hver
anden yngre lønmodtager,
der pointerer, at solidariteten
overfor arbejdskammeraterne
er vigtig.
Arbejdsmarkedsforsker på
Aalborg Universitet, professor
Henning Jørgensen, mener
at fagbevægelsens top bør
klappe i hænderne over de
unges holdning.
”Der ligger guld på gaden
for fagbevægelsen. Når 60
procent af de unge lønmodtagere, der i dag ikke er
organiseret i en fagforening,
mener, at fagbevægelsen er
nødvendig, så er det bare med
at komme væk fra skrivebordene og ud på arbejdspladserne og samle guldet op. De
unge er ikke fremmede for
fagbevægelsen, så man skal
ud og se dem i øjnene,” siger
han.
Ugebrevet A4
ØKONOMI
Af Bo Møller
Sort finanslov
Regeringens finanslovsforslag for 2016 er sortere, end mange
havde forventet. Næsten overalt skæres der ned. Som optakt
gennemførte regeringen sit meget omtalte ’kasseeftersyn’ af den
offentlige økonomi. Her mente finansministeren at kunne se store trusler forude, idet det offentlige underskud ville vokse med
3 milliarder kr. i 2016 og de følgende år. De samlede offentlige
udgifter er på 1.103 milliarder kr. – så 3 milliarder kr. svarer kun
til 0,27 pct. af de samlede udgifter!
EUs rolle
Så kom EU ind i billedet: I følge EU må det offentlige underskud
ikke overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet, BNP. Skulle det
ske, så risikerer vi at få en henstilling om at få orden i sagerne.
Nu er en sådan henstilling til at leve med – andre EU-lande har
fået mange uden at tage det tungt. Og de ellers ikke ræverøde
vismænd (Det Økonomiske Råds Formandskab) har anført, at de
finder det usandsynligt, at EU skulle komme med nogen henstilling, for den eventuelle overskridelse er ganske lille og begrænset
til 2015 og 2016. Når regeringen blander EU ind i billedet er forklaringen, at det giver et påskud til at gennemføre de nedskæringer, den ønsker. Anders Fogh Rasmussens tanker om minimal­
staten, hvor statens rolle bringes ned på et minimum, lever stadig.
Gavebod for de rige
Finansloven er på 3.370 sider, så vi kan kun kommentere enkelte punkter. Først det ’positive’: Finansloven er ikke kun en
sparelov. Nej, der bliver sørme også uddelt penge omend ikke
til værdigt trængende. Den såkaldte BoligJobordning, populært
kaldet håndværkerfradraget, bliver genindført i 2016 og 2017.
Her kan boligejere få et offentligt tilskud til boligforbedringer
og til børnepasning og havearbejde. Tilskuddet er ikke særlig
stort, så det er kun mennesker med en pæn indkomst, der får
råd til de pågældende boligforbedringer, og de får så samtidig
et statstilskud. Det samlede tilskud udgør omkring 1 milliard kr.
At bl.a. SF var med i forligskredsen, der sikrer denne asociale
ordning, kan kun forbløffe. Også andre får gaver af regeringen:
Den planlagte reklameafgift droppes. Det samme gælder NOxafgiften, hvilket vil øge forureningen med kvælstofoxider. Der
indføres forskellige erhvervsstøtteordninger, så det erhvervsliv,
der tjener styrtende med penge, kan tjene endnu mere.
Tidsler for de fleste
• Kontanthjælpen nedsættes – især for de unge. Det sker under
parolen: Det skal kunne betale sig at arbejde, selv om virkeligheden er, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke er i stand til
at arbejde.
• Der skæres i ulandsbistanden. Det vil føre til flere fattige, der
søger fra ulandene til bl.a. Danmark.
• Der skæres på uddannelsesområdet. Især rammer det erhvervsskolerne, der ellers efter erhvervsskoleforliget var klar
til at satse på at få flere i uddannelse. Også forskningen får et
hak i tuden.
• Der skal ske vækst i hele Danmark, siger regeringen, men
realiteten er en anden: Der bliver skåret 1 milliard i form af
miljøbesparelser, der især går ud over landdistrikterne. Det
drejer sig blandt andet om et energiprojekt i Skive.
• Selv om det egentlig ikke har noget med finansloven at gøre,
så har regeringens fugleskræmsel, madam Støjberg, annonceret en række nye indgreb, der skal true flygtninge til at holde
sig væk.
• Endelig det helt store dyr i åbenbaringen: Omprioriterings­
bidraget. Overalt i staten – også på uddannelse og kultur –
skal der spares 2 pct. om året. Også kommunerne skal spare
2 pct. – men de får dog i 2016 lidt tilbage igen. I regionerne
udgør omprioriteringsbidraget ’kun’ 1 pct. Sundhedsudgifterne er holdt uden for omprioriteringsbidraget, men i stedet
skal de spare 2 pct. under et andet navn: produktivitetsforbed­
ringer. Resultatet af disse besparelser vil blive massefyringer
og en beskåret offentlig service.
Side 6
Nr. 11 – 2015
Kommunale budgetter med joker
Regeringens omprioriteringsbidrag en udfordring mod det kommunale selvstyre
n 22 af landets 98 kommuner
sænker skatten og seks hæver
den næste år. Hermed har
kommunerne som de forudgående år fulgt regeringernes
krav om en samlet nulvækst
på skatterne. De seks kommuner opkræver 154 mio. kr.
mere, men det opvejes stort
set af de 22 nedsættelser til et
samlet beløb på 147 mio.
I den nærmeste tid vil kommunerne indberette de konkrete budgettal for service- og
anlægsudgifterne til staten.
Der mangler stadig en del
”finpudsninger” af de mange
forlig der er indgået før der er
et klart billede. De endelige
budgettal offentliggøres traditionelt af Danmarks Statistik
i januar.
Op og ned for småbørn
Pædagogerne i BUPL har fulgt
de lokale forhandlinger tæt og
konstaterer i en pressemeddelelse, at der for første gang i
flere år ikke er skåret på småbørnsområdet samlet set.
– Der er sket en udvikling
i budgetterne den seneste
måned, hvor det ellers så ud
til, at børneområdet igen stod
for skud. Men lokalpolitikerne
har lyttet, siger formand Elisa
Bergmann.
Ifølge BUPL får vuggestuer
og børnehaver samlet set
tilført omkring 15 mio. kr. 20
kommuner bruger flere penge
på området, 43 holder budgetterne i ro, men 35 skærer
direkte ned på de små børn.
Lavere firmaskat
I de seneste uger har der også
tegnet sig et klart billede af,
at der drysses ud med mild
hånd til arbejdsgiverne. Det
er blevet en trend at nedsætte
dækningsafgiften. Den er en
særlig skat, som lægges på
virksomheder. Afgiften skal
kompensere for manglende
personskatter, fordi der på
jorden står et firma og ikke
en bolig.
Lettelsen er en ren gave
til arbejdsgiverne på lige fod
med diverse løntilskudsordninger. Det er her interessant
at notere sig, det også er sket
i byråd, hvor Enhedslisten
er med i forlig, som f. eks. i
Ishøj.
Kernevelfærd i fare
KL-formand (Kommunernes
Landsforening) Martin Dam
(V) roser især kommunerne
for at have reduceret anlægsbudgetterne i forhold til sidste
år.
Men hverken Martin Dam
eller KL har det godt med
det såkaldte omprioriterings­
bidrag, som Venstre-regeringen ved den seneste økonomiaftale fik presset ned over
kommunerne. Den pålægger
kommunerne, at de samlet
skal aflevere én procent af
deres budget til regeringen
hvert år de næste fire år.
– Derfor har vi fra KL’s
side også gjort det helt
klart, at hvis Folketinget nu
vedtager et omprioriteringsbidrag fra 2017-2019, så vil
det komme til at berøre den
helt borgernære velfærd i for
eksempel daginstitutioner,
folkeskoler og på ældreområdet, siger Martin Dam til
dknyt.dk.
Folketinget skal i løbet af
efteråret beslutte omprioriteringsbidragets skæbne
Alni
Jokeren
Omprioriteringsbidraget er regeringens måde at finansiere
mærkesager på. Bidraget var en joker i årets budgetlægning i kommunerne, fordi det først kom på bordet efter
regeringsskiftet i juni.
Bidraget er på én pct. og er foreløbig budgetteret frem til
2019. I runde tal skal kommunerne således afsætte 2,4 mia.
kr. årligt til regeringens prioriteringsområder. I 2016 gælder
det ældre, børn og folkeskole. Men som sædvanlig snyder
staten på vægten og beholder en halv milliard af prioriteringspengene i 2016 – og de efterfølgende år!
I hvert af de efterfølgende tre år skal der så findes
­yderligere én pct. Om kommunerne får penge retur her
vides ikke. Det er nemlig lagt over i ”joker”-spillet. Eller
rettere sagt regeringens årlige forhandlinger med kommunerne i juni eller ved forhandlingerne om finansloven i
november.
Bindes økonomien op på finansloven har byrådene, der
skal indberette deres budgetter senest 15. okt. allerede
vedtaget diverse nedskæringer og fyringer, hvad enten Folketingets politikere sender nogle af de øremærkede penge
retur til kommunerne eller ej.
Hermed står kommunerne ”med en stop-go-politik der er
svær at administrere og forsvare”, siger formand for Økonomidirektørforeningens Tom Ahmt til dknyt.dk.
– Vi får en situation, hvor kommunerne sparer, og staten
bruger pengene. Det bliver ikke specielt spændende for
kommunerne og lokalpolitikerne at tage alle de tæsk, det
giver, og det er i virkeligheden en udfordring for det kommunale selvstyre, mener Tom Ahmt.
3F går til »skær selv bordet«
Leverer gratis bistand til Kommunes sparekatalog
Af Allan Nielsen
n I Greve Kommune syd for
København tænkes der utraditionelt. Om det er Fagforbundet 3F eller kommunen, der
fik idéen først, står hen i det
uvisse.
Men det er ganske vist:
3F har skrevet under på, at
de selv vil finde tre millioner i besparelser inden for
ejendomsservice området,
hvis kommunen undlader at
konkurrenceudsætte pedel­
arbejdet de næste 4-5 år.
Mens private og offentlige
arbejdsgivere i dag nærmest
smovser sig ved et rent
”ta’ selv bord” med mør og
lønpresset arbejdskraft, så forsøger 3F at holde skindet på
næsen ved at opfinde et ”skær
selv bord”. Et bord hvor de
ansatte selv – via deres kontin-
gent – betaler for at blive sat
op i tempo og arbejdsmængde
til glæde for de grådige kommunalpolitikere. 3F betegner
selv aftalen som unik.
Ingen er fredet
Ifølge David Gibson, næst­
formand i 3F’s offentlige
gruppe, er forbundet ”virkelig
glade for, at Greve Kommune
vil være med til at afprøve en
samarbejdsmodel for at opnå
en effektivisering. I stedet
for at gå bevidstløst efter en
udlicitering. Det betyder, at
vores medlemmer kan fortsætte i ansættelsen og bevare
arbejdsglæden,” hedder det i
Fagbladets Nyhedsbrev.
Der skal derudover også
ses på arbejdstid, teknisk udstyr, ledelsesstruktur og laves
en plan for at øge de ansattes
kompetencer.
– Vi vil også kigge på
ansættelse af ledige og folk
med nedsat arbejdsevne. Men
hvornår det sker afhænger
af, hvorvidt der afskediges faste medarbejdere
i perioden. Men vi vil
gerne sikre, at arbejdspladsen
fortsat er rummelig, siger
David Gibson i nyhedsbrevet,
men erkender samtidig, at
medarbejderne ikke er fredet
af aftalen.
Glad borgmester
I Greve sidder der nu en lige
så glad Venstre-borgmester:
– Vi er overbevist om at
vores aftale med 3F i høj grad
sikrer, at vi opnår de planlagte
besparelser. Samtidig med at
vi bibeholder det høje serviceniveau på området, siger borgmester Pernille Beckmann.
Og glæden er ikke uden
grund.
Aftalen
skal nemlig
ifølge kommunen ses i
lyset af budgetlægningen for
perioden 2015-18, hvor
det fremgår, at der skal ske en
varig besparelse på 3 mio. kr.
på området.
Ser vi på beskrivelsen af aftalen i Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev dknyt.
dk, anslås det endda, ”at
implementeringstiden tager
under et år, hvilket betyder,
at der allerede i 2016 vil være
en besparelse på omkring 2
mio. kr.”
Glade medarbejdere?
Det er forståeligt, at ansatte
og fagforbund er frustrerede
over nedlæggelse af kom-
munale arbejdspladser og
forsøger sig med forskellige
forhandlinger. Her er Greve
endda et skrapt eksempel,
hvor for eksempel hele vej- og
parkafdelingen er udlagt i et
specielt til formålet oprettet
aktieselskab, hvor halvdelen
af aktierne er på private hænder. Det presser naturligvis
andre afdelinger.
Men om den indgåede aftale lige er den rette model, er
tvivlsomt, når det på nuværende tidspunkt må konstateres,
at kommunen sparer omfattende udgifter til udlicitering
og sparer omfattende udgifter
til konsulenter. Dertil får de
effektiviseret arbejdskraften
og får besparelserne hurtigere i hus.
Hvad medarbejderne får,
udover øget arbejdspres, kræver nok en krystalkugle.
Nr. 11 – 2015
Side 7
UD AF EU
Ved EU-udvalget
EU og Tyrkiet
Hundredetusinder af mennesker strømmer til EU. De flygter
fra krig, sult og med håbet om en menneskelig tilværelse. EU
har sammen med USA selv været med til at skabe flygtningetilstrømningen, gennem deres deltagelse i militære angreb i Mellemøsten. Mange flygtninge kommer gennem Tyrkiet og videre
ind i Fort Europa.
EU prøver nu gennem aftaler at få Tyrkiet til at tilbageholde eller endnu bedre at sende flygtninge retur til deres hjem­
lande. Tyrkiet vil modtage milliarder af Euro og EU-kommis­
sionen vil genoptage Tyrkiets forhandlinger om medlemskab
af EU. Der stilles ikke krav fra EU’s side om at Tyrkiet ikke må
støtte IS, eller skal lade være med at terrorbombe deres egen
befolkning.
Ikke mere EU
Vi proppes med gift
Krisen er ovre…
Af Kim Holm
n Fastfood industrien har
kronede dage. En pizza hentet fra det nærmeste pizzeria,
en såkaldt ”goumet-færdiglavet ret” til mikrobølgeovnen
og som ugens højdepunkt et
besøg på McDonald. Selv når
man køber sine råvarer og
fremstiller sit eget måltid, er
grundprodukterne af en sådan kvalitet, at menneskets
“behov” for sprøjte­rester,
kemi og medicinrester er
opfyldt.
EU og landbruget
Det som der er tale om
er de rester der ophobes
efter brug af sprøjtegift på
kornmarkerne, brugen af
GMO-soja der bruges til
husdyrfoder, og antibiotika
der skal forhindre sygdom i
besætningerne. I det sidste
led ender de opsamlede
restprodukter i mennesket.
At drikke en sodavand til maden svarer til at komme en
håndfuld vingummibamser
på maden.
Danmark er grundlæggende en landbrugs- og fiskerination. Vi har levet af at
handle med det som jorden
og havet kunne frembringe.
På landbrugsområdet kan
det derfor undre, at 90% af
landbrugets produkter eksporteres. Det bedste sendes
til udlandet, og vi selv skal
nøjes med de restprodukter,
som udlandet ikke vil godtage som egnede til menne-
skeføde. Et af argumenterne
for at stemme ja til EU – dengang i 1972 EF – var, at med
et nej ville dansk landbrug
miste eksporten til England.
I dag eksporteres under 10%
af de danske landbrugsvarer
til England.
Destruktiv støtte
EU’s landbrugspolitik har
med stor økonomisk støtte
sikret landbruget. Både i
Danmark og i de øvrige EU
lande. Mest kendt er joken
om EU tilskud til Hollands
bjerggeder – men tilskuddene går som direkte støtte
til bøndernes areal, opkøb af
smørbjerge og destruktion
af en masse fødevarer for at
holde prisen oppe. Hellere
destruere 1000 tons tomater end at give forbrugerne
mulighed for at købe dem
billigt.
EU’s overskudsprodukter
bliver eksporteret til 3-verdenslande til dumpingpriser,
der udkonkurrerer tilsvarende lokalt dyrkede produkter.
Det er dermed et væsentligt
bidrag til flygtningestrømmen mod EU.
Penicillin-svin
I 1960’erne skabte en dansk
kunstner stor debat med sin
lancering af ”penicillin-svin”.
I dag kaldes det i stedet
for antibiotika – det er det
samme. MRSA bakterien
findes nu i 90% af de danske
slagtesvin, og ligesom rotter
vænner sig til rottegift har
de danske svin vænnet sig til
antibiotika. MRSA kan overføres til mennesker, hvor
behandling af sygdomme så
bliver vanskeliggjort.
Samtidig sendes flere og
flere dyr ud af Danmark for
at opvokse eller blive slagtet
i andre EU-lande. Svin sendes til slagtning i Tyskland,
tyrekalve til ekspresopfedning i Holland og heste til
slagtning i Italien. Adskillige
timer og dage på ladet af en
lastbil. Men det betyder ikke
noget når det giver større
profit. EU’s indre marked
fungerer!
EU og drikkevandet
I Danmark kan man drikke
vandet. Vi har grundvand,
der ikke er renset med kemikalier. Men med ny EU lovgivning skal det gøres muligt
at gøre vand, renset eller ej,
til en vare af hensyn til konkurrenceevnen. Det vil sige
at de danske forbrugerejede
vandværker skal være en
forretning med mulighed for
at score profit. Sammenholder man dette med at vores
EU ivrige folketing har den
opfattelse, at der skal være
en fælles EU lovgivning på
området, og at de derfor
afviser fornuftige forslag om
at forbyde giftstoffer i de
forskellige produkter vi som
mennesker indtager, så er vi
på vej til ”herrens forgiftede
mark”.
– Også derfor: Ikke mere
EU!
EU’s arbejdsløshedstal falder. I august 2015 var 1,5 millioner registrerede arbejdsløse kommet i arbejde, i forhold til august 2014.
En opgørelse viser dog, at det godt kan være, at nogle er
kommet i arbejde, men at det samlede antal arbejdsløse i EU’s
28 medlemslande er det samme:23 millioner er arbejdsløse.
Der er blevet flere unge under 25, der er blevet arbejdsløse. I
Grækenland er det 48,3% af de unge. Det bliver dog overgået af
Spanien, hvor 48,8% af de unge er arbejdsløse. I EU som helhed
er hver 5. ung under 25 år arbejdsløs.
Integration
Der er blevet valgt en ny præsident for EU-domstolen. Et nyt
ansigt, men den samme politik. Koen Lenaerts fastslår at EUdomstolen er en af de vigtigste faktorer for en øget integration
i EU med udgangspunkt i de 4 såkaldte friheder: Fri service,
kapitalens frie bevægelighed, arbejdskraftens bevægelighed og
etableringsretten som det vigtigste i EU.
Selvom det udefra kan ses som om EU er splittet og at integrationen er gået i stå, skal der ikke tages fejl. Den Europæiske
integrationsproces forsætter på fuld kraft, og den nyvalgte præsident fastslår, at der stadig ikke er noget ved siden af eller over
EU-domstolen.
Faglig kongres
Den europæiske faglige sammenslutning EFS har afholdt kongres, og i deres omfattende arbejdsprogram for de næste 4 år
forsøger de at slå fast, at de vil et andet Europa, hvor investeringer, der skal skabe sikre jobs med anstændige lønninger, er i
højsædet. Der skal gøres op med den nyliberale sparepolitik, og
faglige rettigheder er det vigtigste.
EFS fastholder deres krav om en social protokol i en ny
traktat, hvor arbejdernes faglige rettigheder står over det indre
markeds frie bevægelighed. Den sociale dumping fylder mere
og mere, og de kræver også, at der sker en ændring af udstationeringsdirektivet. Spørgsmålet er nu, om EFS kan og vil
mobilisere deres styrke. Siden krisen for alvor slog igennem i
2008, har EFS krævet en anden kurs. Det har ikke fået EU-kommissionen til at ryste på hænderne. Krisepolitikken har ført til
forringede faglige rettigheder og indgreb i overenskomsterne i
mange lande. Både i Spanien og Portugal har regeringerne slået
en streg over aftaler. Ophævet dem ved lov og indført lønregulering og indført strejkeforbud. Trojkaens styring af Grækenland
taler sit tydelige sprog.
Der er mange gode hensigter i EFS, men en fælles arbejdsmarkedspolitik indenfor EU vil være kapitalistisk og vil kun
dreje sig om muligheden for den størst mulige profit.
Side 8
Nr. 11 – 2015
Demokrati på skrump
Af Anne-Grete Jelstrup
n På overfladen ser det rigtigt
godt ud. Vi bryster os også
lidt af det. Det danske demokrati. Iklædt ord som folkestyre og parlamentarisme, står
der også ry om den danske
styreform ude i verden. Men
ikke alt er, som det ser ud til
at være. Løfter vi en flig af
klædet, så møder vores øjne
et ramponeret og visse steder
læderet demokrati.
Kommunalreformen reducerede befolkningens indflydelse på det lokale niveau.
Fra 2007 blev 271 kommuner
og 14 amter kogt ned til 98
kommuner og 5 regioner.
Ser vi tilbage på 1970 havde
Sogneråd, Byråd og Amtsråd cirka 13.000 folkevalgte.
Efter Kommunalreformen i
2007 har vi i dag cirka 2.500
folkevalgte i kommuner og regioner. Der er blevet længere
mellem de folkevalgte repræsentanter og borgerne; og de
folkevalgtes indsigt i deres lokalområde er blevet reduceret
fordi kommunerne er blevet
voldsomt meget større. Det
samme gør sig gældende i regionerne, som i dag hovedsageligt har ansvaret for driften
af sygehuse. Hertil kommer at
kommunalreformen fjernede
regionernes ret til at udskrive
skatter, en ret de tidligere amter besad. Nu skal regionerne
forhandle med finansministeren, om hvor mange penge de
må bruge. Den politiske magt,
som lå hos de folkevalgte er
centraliseret. Magten er flyttet
indad og opad.
Da jeg i 1980’erne sad i
Frederiksberg Kommunalbestyrelse, som repræsentant
for Danmarks Kommunistiske
Parti, modtog vi én gang årligt
op til budgetforhandlingerne,
en venlig henstilling fra den
siddende regering, om at begrænse stigningen i budgettet
til 2 procent. Henstillingen
var ikke ledsaget af trusler
overfor de kommuner, der
overskred henstillingen. I dag
går man anderledes hårdhændet til værks. Nu forhandler
kommunerne og regionerne
med finansministeren om
rammerne for deres økonomi.
Det kan dreje sig om hvor
meget kommuneskatterne må
stige, eller hvor mange penge
kommunerne må bruge på
anlægsarbejder. Der kan også
være tale om mere generelle krav om besparelser på
budgettet. Forhandlingerne
har karakter af direktiver.
Overholder de lokale råd ikke
disse rammer, kan regeringen
iværksætte sanktioner, enten
overfor den enkelte kommune
eller kollektiv afstraffelse af
samtlige kommuner. En afstraffelsesform som militæret
forlod for mange år siden.
Lokal centralisering
Det er ikke kun på landsplan,
der centraliseres. Ude i de
nye kommuner centraliseres
borgerservicen i de større byer, for kommunerne er pressede og skal spare. Det mærkes
især i de sammenlagte og
tyndt befolkede landkommuner. Således føjer man mere
areal til Udkant -Danmark.
Centraliseringen er et særligt
problem for pensionister og
andre der måtte have svært
ved at komme rundt, da den
kollektive trafik i en række
landkommuner er meget
sparsom. Valgstederne er reduceret med 10 procent, 100
biblioteker er lukket. Byrådene tog forskud på kommunalreformen. Fra 2004 til 2010
lukkede eller sammenlagde
man cirka 40 folkeskoler om
året. Den lokale centralisering
lægger således endnu et nyt
areal til udkants-Danmark.
Der er grund til at tilføje, at
det ikke kun var kommunalreformen, der drænede yderområderne for arbejdspladser.
En række andre reformer,
som VK-regeringen gennemførte, har bidraget kraftigt til
Udkants-Danmark: Eksempler
herpå er skattereformen, hvor
al opkrævning blev lagt ind
under staten – en beslutning
der i øvrigt, har udviklet sig
til en kæmpeskandale; andre
eksempler er reformen af politiet, som blev samlet i større
enheder, og tilsvarende med
Arbejdstilsynet.
Og disse mange sår som
VK-regeringen åbnede i
­yderområderne, skal nu
forbindes ved at tvangsflytte
knap 4000 statsansatte og deres familier. Iskold kynisme?
Afgrundsdyb talentløshed?
Intet af det hører hjemme i et
demokrati!
At arbejde med skjult
dagsorden
Centralisering og dermed
amputation af nærdemokratiet
er ikke det eneste de borgerlige giver sig af med. Skjulte
dagsordener, udtynder også
demokratiet, når ministre
overfor både befolkning og
Folketing fortier præmisserne
– altså baggrund og hensigt
– med ny lovgivning. Og hvor
ved vi så det fra?
´Mørkelygten´ er titlen på
en bog, skrevet af den flere
gange prisbelønnede forfatter,
Jesper Tynell. Han har gennemført en serie interviews,
med ca. 100 statslige embedsmænd ansat i styrelser og
ministerier. Bogen punkterer
effektivt myten om den objektive, partipolitisk neutrale og
uvildige embedsmand. Den
giver et hidtil uset indblik
i centraladministrationens
metoder til at fremstille en
sag som veloplyst, selvom afgørende data, som er vigtige i
belysningen af en sag, bevidst
bliver begravet, fordrejet eller
fortiet.
Bogen afslører at kommunalreformen skulle svække
a-kasserne og dermed fagbevægelsen og socialdemokratiet. Næppe overraskende!
A-kasserne har altid været en
torn i øjet på de borgerlige,
fordi én af forklaringerne på
fagbevægelsens relativt høje
organisationsprocent skal
findes her. Konkret ville de
borgerlige tømme a-kasserne
for en række funktioner. Men
det kan beskæftigelsesministeren naturligvis ikke sige
højt, og hans embedsmænd
heller ikke. Embedsværket
ser nemlig sin opgave i – for
enhver pris – at hjælpe sin
minister med at få sin politik
igennem. Så mens ministeren
og hans embedsmænd talte
om stordriftsbesparelser og
fordelen ved, at de arbejdsløse
og kontanthjælpsmodtagerne
skulle have en ´enstrenget
indgang´, så underbyggede
man argumentationen med,
at disse større kommuner var
nødvendige for at maksimere
beskæftigelsesindsatsen. –
Men en embedsmand siger
i Tynells bog.: ”Selv hvis
de små kommuner lægges
sammen med andre små
kommuner, vil landets største
kommuner ikke være store
nok til umiddelbart at dække
det arbejdsmarked, som kom-
munens virksomheder og borgere geografisk har behov for
at få dækket. Et problem, som
de statslige og langt større
Arbejdsformidlings-regioner
ikke i samme grad løber ind
i”. (Min fremhævning). Denne
oplysning, samt en rapport
fra indenrigsministeriet, der
påpeger, at større kommuner
ikke nødvendigvis betyder
stordriftsfordele, kom aldrig
til hverken Folketingets eller
borgernes kundskab. Nogle
a-kassefunktioner, hele beskæftigelsesindsatsen inklusive anvisning af arbejde og
aktivering, blev da også koblet
op på en række nyetablerede
kommunale jobcentre.
VK-regeringen og Dansk
Folkeparti stemte reformen
hjem.
Offentlighedens indsigt
på skrump
Loven om offentlighedens indsigt i forvaltningen blev vedtaget i 2013 under den tidligere
regering. (Soc. SF. R.) Loven
gav nogle mindre åbninger,
men det var bestemmelsen
om at slanke offentlighedens
indsigt, der kom til at præge
debatten. Konkret drejede det
sig om en ny bestemmelse:
Embedsmændenes betje-
Nr. 11 – 2015
Side 9
Op til COP21:
Kapitalismekritik i miljøperspektiv
Hvad enhver miljøaktivist bør vide
ning og rådgivning af deres
minister skulle undtages fra
aktindsigt.
Det ejendommelige i
debatten var, at forslagsstillerne ikke troværdigt kunne
gøre rede for, hvilke problemer i den tidligere lov, der
nu nødvendiggjorde denne
begrænsning. Venstre side af
Folketingssalen stillede det
ene spørgsmål efter det andet
uden at få tilfredsstillende
svar. Men begrænsningen
blev vedtaget med de borgerliges stemmer.
Manglen på holdbare argumenter fra forslagsstillerne
er nemmere at forstå i lyset af
Tynells bog. Når embedsværket tilskærer tal, jura og fakta
for at fremme sin ministers politik, og fortier oplysninger og
beregninger og konklusioner,
overfor Folketingets medlemmer. Som derfor efterfølgende
vedtager love, hvor beslutningsgrundlaget er mangelfuldt, er naturligvis ikke temaer folketingets medlemmer
bliver underholdt med.
Tynell arbejdede på sin bog
på samme tid, som ministre
og embedsmænd forberedte
loven om offentlighed i forvaltningen. Et påfaldende
sammenfald i tid. Er det tilfældigt? Vi ved det ikke, forfatteren ej heller. Men det er naivt
at tro, at Tynells interviews af
omkring 100 embedsmænd,
kan holdes hemmeligt i et
hvepsebo som Christiansborg.
Nogen har set skriften på
væggen. Og det kan forklare
hvorfor forslagsstillerne aldrig var i stand til ordentligt at
gøre rede for baggrunden for
lovændringen. Af indlysende
grunde kunne ministeren ikke
sige til de folkevalgte, at han
selv og embedsværket fortier
og fordrejer grundlaget for
Folketingets beslutninger.
Forfatteren siger selv om
ændringerne i offentlighedsloven: ”Folketinget og vælgerne
har ikke længere ret til aktindsigt i en lang række dokumenter, som dem (Mørkelygten)
er baseret på. Dermed vil det
ikke i fremtiden være muligt
at skrive en lignende bog.”
Nej, ikke alt er, som det
ser ud til at være. Vi kan med
Jesper Tynell spørge: ”Hvilket
demokrati”?
Af Birgit Sørensen
n Afskaffelse af kapitalismen
og indførelse af planøkonomi
er en helt afgørende nødvendighed, hvis menneskeheden
og jordens økosystem skal
have mulighed for at overleve. Det siger Fred Magdoff,
professor i jordbundsforhold,
og John Bellamy Foster,
professor i sociologi, i ”en
bogguide om kapitalisme og
miljøet”, som nu foreligger
på dansk.
Indledningsvis gøres der
status over klodens tilstand
og redegøres for mange af
de måder, vor klode er truet
på, såsom klimaforandringer,
forsuring af havene, formindskelse af ozon i stratosfæren
og det globale forbrug af
ferskvand. Det konstateres,
at vi må handle på nye måder,
hvis vi skal redde kloden og
os selv, og at et økonomisk system, der har vækst som mål,
ikke kan være en del af en
sådan ændring. Kapitalismen
er et system, hvor producenterne ikke betaler regningen
for deres ødelæggelser og
samtidig på forskellig vis
pålægger de fattigste at betale
den største del af regningen.
Det understreges endvidere,
at den øgede polarisering og
afstand mellem rige og fattige
er kapitalismens værk.
Krige og lempede
miljøkrav
Kampen for overskud foregår mellem virksomheder
nationalt og globalt og med
alle midler. Reklamen har
først og fremmest til formål
at give os imaginære behov
og tilskynde til overflødigt
forbrug. Monopoliseringen
får konkurrencen til at falde
og dermed priserne til at
stige. På sigt falder også
væksten i virksomhederne
og regningen for dette pålægges de svage via lempelser
i miljølovgivningen, subsidier til virksomhederne
og interessante former for
spekulation og skatteunddragelse, arbejdsløshed og lave
lønninger til arbejderne.
Også kapitalismens forskellige imperialistiske tiltag, bl.a.
i form af krige, og hvor farlig
dette er for verdens overlevelse nævnes. Problemet er, at
kapitalismen af mange mennesker opfattes som den eneste
mulige samfundsform, og at
mange bedre kan forestille sig
jordens undergang end kapitalismens ditto.
Grundtesen er, at kapitalismen er en grundlæggende hindring for klodens
overlevelse, og de forskellige
forsøg på inden for kapitalismens rammer at tænke
i løsninger skydes ned. At
de kapitalistiske lande helt
åbent har fokus på hvordan
man redder kapitalismen snarere end verden, understreges f.eks. af FN’s generalsekretær Ban Ki- Moon:
Økologisk revolution
I bogens afsluttende kapitel
tales om behovet for ”en
økologisk revolution” som
altafgørende. Man kan derefter som gammel marxist
spekulere over, hvad dette
begreb dækker, og det defineres som: ”En tranformation af de sociale relationer,
i samfundet, kulturen og
økonomien, i hvordan vi
forholder os til hinanden
som mennesker, og hvordan
vi forholder os til planeten.
Det, som er nødvendigt, er
med andre ord en økologisk
revolution.” Det fastholdes,
at afskaffelse af kapitalismen
er afgørende nødvendigt, og
at planøkonomi er et nødvendigt alternativ.
Spørgsmålet om, hvordan
vi kommer i en ”økologisk
revolutionær tilstand” og når
frem til et ikke kapitalistisk
samfund, er bogens svageste
punkt. Venezuelas, Cubas og
Columbias eksempler på at
tage skridt, som er alternative
til kapitalismens, nævnes og
der anbefales antikapitalistiske strategier som økobyer
i Colombia og tilslutning til
organisationer som World
Social Forum.
Bogen kan varmt anbefales for dens skarpe, saglige
kapitalismekritik ud fra et
miljøperspektiv.
Fred Magdoff og John Bellamy
Foster: Hvad enhver miljøfor­
kæmper behøver at vide om
kapitalisme – en bogguide om
kapitalisme og miljøet.
Forlaget Solidaritet.
206 sider. 100 kroner.
Missionen i Mali er et krigsprojekt
– ikke en fredsmission
FN har anmodet Danmark
om at bidrage til den såkaldte
‘fredsbevarende’ mission i
Mali MINUSMA.
Danmark har tidligere haft
et transportfly udsendt til
Mali og deltager i øjeblikket
med 20 mand, der arbejder
med ‘informationsindhentning’.
Den ”voldelige eks­
tremisme og terrorisme”,
Lars Løkke Rasmussen nu
vil bekæmpe sammen med et
flertal af folketingets partier,
har sin baggrund i Malis
store rigdom på ressourcerne olie, guld, diamanter
og uran.
Allerede den militære
invasion i 2012 med den
gamle kolonimagt Frankrig
i spidsen handlede først og
fremmest om retten til uranudvinding.
I februar 2013 sendte
EU træningstropper til Mali
(EUTM) på anmodning fra
kupregeringen med et mandat på 24 måneder. Danmark
kunne ikke være med på
grund af vores forsvarsundtagelse, men kunne i stedet
deltage i FN’s ‘fredsbevarende mission’, der foregik i tæt
samarbejde med EU.
Eurocorps er et militærkorps i EU, der danner
­r ygraden i EU’s mission i
Mali. Indsatsen peger frem
mod en styrkelse af EU’s
­sikkerheds- og forsvars­
politik og en stærkere sammenvævning med NATO og
NATOs udrykningskorps,
som vedtaget i Lissabontraktaten.
Tid til fred – Aktiv mod
krig betragter missionen i
Mali som et led i en imperialistisk offensiv i Afrika og
dermed et krigs­projekt – meget langt fra en fredsmission.
Stop krigene. Stop dansk
krigsdeltagelse. Nej til nye
kampfly.
Det er tid til fredsdialog,
ikke militær indsats.
www.tidtilfred.nu
Side 10
FRA VIDENSKABENS VERDEN
Nr. 11 – 2015
Af Martin Jensen
Jorden udtørrer
Engang var der vand på vores nu hovedsageligt tørre naboplaneter Mars og Venus. Men vandbærende planeter er skrøbelige.
Venus havde ikke de rette forhold og mistede sine have til rummet og Mars havde ikke større succes med at holde på vandet,
den har mistet mindst 80 procent af vandet.
Vi kender vands kemiske betegnelse H2O, altså 2 brintatomer og 1 ilt atom.
Brint er brint, fordi dens kerne har en positiv ladet proton,
som har en negativt ladet elektron kredsende om sig. Kernen
kan dog også have en neutron, som er neutral. Selv med en neutron har atomet en positiv ladning i kernen på +1. Det er derfor
stadig brint, men med en vigtig forskel: Det er langt tungere,
faktisk omtrent dobbelt så tungt, takket være den ekstra neutron. Det er det kemikere kalder Deuterium, som opfører sig på
samme måde som almindeligt brint, det er bare langt tungere.
Molekylet vil opføre sig, smage som, og det vil på alle måder
opføre sig som almindelige vandmolekyler.
Den ekstra vægt gør hele forskellen, fordi Isaac Newtons og
Albert Einsteins uundgåelige tyngdelov siger, at Deuterium vil
blive påvirket langt kraftigere af tyngdeloven. De almindelige
H2O-molekyler kan springe langt højere end Deuterium i planetens atmosfære. Og kan derved nemmere forsvinde fra over­
fladen.
Så også her har den globale opvarmning stor betydning for
hvor meget vand der forsvinder til rummet. Når almindeligt
vand forsvinder, bliver Deuterium tilbage, bare i betydeligt mindre omfang.
Danmark for millioner år siden
Der er noget helt unikt ved Danmark. Vi har nemlig meget rent
grundvand. Næsten alt det vand, vi bruger, kan vi pumpe direkte
op og drikke uden at rense det.
For 22 millioner år siden lå den gennemsnitlige temperatur i
Danmark på 17 grader årligt. I dag ligger den på 9 grader. Landskabet og planterne så anderledes ud. Vi havde varmt tempereret til subtropisk klima. Langs kysterne havde vi mangrover
og sumpskove. Det var et dejligt feriested, bortset fra at der var
krokodiller – og bortset fra at der ikke var nogle der hørte under ferieloven dengang.
Dinosaurernes kropstemperatur
Forskere har analyseret 70 millioner år gamle æggeskaller og
fundet ud af, at nogle dinosaurer var varmblodede, mens andre
var næsten varmblodede.
Det nye studie viser at store langhalsede dinosaurer havde
en kropstemperatur på 38 grader, mens dinosaurer, som var
beslægtet med Tyrannosaurus – Oviraptor (ægtyven) havde en
kropstemperatur på ca. 32 grader. Det at de var varmblodede
betød at de aktivt kunne jage deres bytte, frem for at vente på
byttedyr kom forbi, som for eksempel krokodiller gør.
Undersøgelsen viste også at dinosaurerne var mere beslægtede med fugle end med krybdyr. De fleste dinosaurer havde
f.eks. fjer til at holde på varmen.
Fødselsdepressioner
Den hormonelle rutsjebanetur, som kvinder gennemgår ved
fødsler, gør det sværere for nogle kvinder, at føle glæde og motivation efterfølgende.
Når en kvinde føder, ryger hun gennem en voldsom hormonel rutsjebanetur. Og for nogle kvinder kan det have store
konsekvenser, viser ny forskning.
Vi kan se, at nogle kvinder er særligt følsomme over for de
hormonelle ændringer. Igennem livet oplever kvinder flere
store udsving i kroppens kønshormoner. Både drenge og piger
oplever, at hormonniveauet ændrer sig under puberteten. Og for
kvinder sker det også ved overgangsalder og fødsler.
På alle disse tidspunkter er risikoen for psykisk sygdom forhøjet. Den nye forskning undersøger, hvordan man kan afhjælpe
disse problemer.
Smæk til dansk forskning
Finansloven vil tage fra forskningsmidler
– det vil gå hårdt ud over nye idéer og talenter.
Af Martin Jensen
Færre forsknings­
projekter
n Regeringen vil spare
6,6 milliarder kroner på
blandt andet ulandsbistand og
forskning for at give pengene
til sundhed, viser Venstreregeringens nye finanslovs­
forslag.
Hvis Finansloven går igennem i Folketinget beskæres
forskning og uddannelse med
1,4 mia. kr. Cirka en tredjedel
af de penge tages fra de frie
forskningsmidler. Det kan
betyde, at fundamentet for det
danske forskningsmirakel vil
forsvinde.
Det frie forskningsråds
midler skal beskæres med 400
mio. kroner, ca. en tredjedel af
rådets budget. Det vil betyde
et dramatisk fald i antallet af
forskningsbevillinger.
”Hvis rådet rammes så
hårdt af sparekniven, som
der bliver lagt op til, vil det
betyde et stort fald i antallet
af vores forskningsbevillinger.
Originale forskningsideer og
lovende forskningstalenter
vil uden tvivl blive tabt på
gulvet,” siger Peter Munk
Christiansen, der er bestyrelsesformand i det frie forskningsråd.
Forskningsminister Esben
Lunde Larsen (V) mener ikke,
at der er grund til at frygte at
kvaliteten af forskningen vil
falde. Antallet af gode forskningsprojekter vil selvfølgelig
falde fremover, men kvaliteten
vil overordnet ikke lide et dyk,
mener ministeren.
”Selvfølgelig vil vi ikke kunne finansiere det samme antal
gode forskningsprojekter som
tidligere, men vi kan sikre
os, at de forskningsprojekter, vi støtter, bliver af højere
kvalitet,” siger Esben Lunde
Larsen og fortsætter:
”Det glæder mig ikke, at vi
er i denne økonomiske situation. Den tidlige regering efterlod et hul i budgettet på tre
milliarder kroner, og vi skal
finde finansieringen et sted.”
Fokusere på
fremtidssikring
”Vi er i en virkelighed, hvor vi
bliver nødt til at fokusere på
fremtidssikring af andre områder end forskning, herunder
især sundhed. Der bliver flere
ældre, og flere behandlingsmuligheder indenfor sundhedsvæsenet. Det koster,”
siger ministeren. Og han
fortsætter:
”Vi fører erhvervspolitik
på flere fronter. Vi får en
mere enkel regulering af vores
virksomheder. Der bliver kun
udstedt nye regler to gange
om året. Der er flere måder at
føre aktiv erhvervspolitik på.
Vi vil gerne have erhvervsnær
forskning. Forskerne skal have
større bevidsthed om, at vores
forskning kan omsættes, så
erhvervslivet kan bruge det.”
Dansk Erhverv
er utilfreds
”Vi lever af viden – og vi lever
af viden på et højt niveau.
Derfor dur det ikke at skære
på forskningen,” siger Jens
Klarskov, direktør for Dansk
Erhverv. “Det kan godt være,
at private virksomheder kan
øge deres forskningsindsats.
Men den akademiske forskning har erhvervslivet også i
høj grad brug for.”
”Det kan godt være, at
vi kan spare nogle penge i
morgen, men allerede om et
år eller to vil vi se de negative
konsekvenser af, at vi holder
for meget igen på forskningsområdet,” mener Jens
Klarskov.
Jeg vil gerne tegne abonnement på
n 1/1 år (275 kr.)
n 1/2 år (165 kr.)
n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år
n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark
Navn:
Adresse:
Postnr./by:
Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV
E-mail: kommunist@kommunisterne.dk – Hjemmeside: www.kommunisterne.dk
Nr. 11 – 2015
Side 11
Om-valget i Tyrkiet
Erdogan hævner sig på kurdiske børn
Af Annette Mørk
n Siden det tyrkiske parlamentsvalg 7. juni 2015 har den
tyrkisk stat, med Erdogan i
spidsen, angrebet det kurdiske folk.
Årsagen til angrebene skal
findes i sommerens valgresultat, som sikrede det pro kur-
diske og socialistiske parti,
HDP 80 pladser i parlamentet,
mens Erdogan og hans parti
mistede flertallet efter 13 år
med hele magten. De tyrkiske
sikkerhedsstyrker angriber
primært de kurdiske byer,
hvor HDP har fået op omkring
90% af stemmerne. 450 HPD
kontorer er ødelagt og 400
Over hele Europa strømmer kurderne til afstemningsstederne for at stemme. Det bliver organiseret, så
de bliver hentet i busser, biler, får penge til transport osv. Dette billede er foran den tyrkiske ambassade
i Hellerup, hvor en bus fra Jylland netop er ankommet.
450 HPD kontorer/lokaler er blevet ødelagt siden august.
højtplacerede HPD medlemmer er anholdt – blandt dem
mange borgmestre. De står
anklaget for terrorisme.
Med disse angreb på kur-
dere og deres organisationer
prøver Erdogan at indhente
stemmer hos højre-nationalister i sit forsøg på at genvinde
sit parlamentariske flertal ved
(om)valget 1. november.
Det er denne massemor-
der EU og den tyske kansler
­Merkel ligger på maven for
og lover milliarder af Euro
for at få ham til at indfange
flygtninge der tager gennem Tyrkiet for at komme til
Europa.
Folkelig opstand i Irak
Oprør mod korruption og sekterisme
Af Elin Søborg
n Siden sidst i juli har der
dannet sig en bred folkelig
bevægelse i Bagdad og andre
provinser i det centrale og
sydlige Irak imod de uduelige
etnisk-sekteriske ledelser. Det
skriver Salam Ali, Iraks Kommunistiske Parti i en artikel
på Solidnet om situationen i
Irak.
Bevægelsen er den største,
der er set i Irak i årtier. Deltagerne er hundred tusinder
af borgere af forskellig social
stand og politisk tilhørsforhold. I alle provinser går folk
på gaden i massedemonstrationer og strejker.
Korrupt elite
Demonstrationerne, der
foregår på Tahrir Pladsen i
Bagdad og i 10 andre større
byer hver fredag, retter sig
først og fremmest mod regeringens dårlige håndtering
af den dybe krise, landet er i.
Årsagerne til krisen er dels
faldet i oliepriserne og dels på
Efter ni dages udgangsforbud i byen Cizre har den tyrkiske hær og
politi dræbt 23 civile kurdere – fire af dem var børn. I de ni dage
var der lukket for vand og strøm.
grund af ISIS’s fremmarch og
besættelse af omkring en tredjedel af landet.
Krisen forværrer de socia­
le forhold for store dele af
befolkningen, mens en lille social klasse af parasitter og en
korrupt politisk elite fortsat
samler enorme rigdomme og
nyder ekstravagante privilegier.
Protesterne, der organiseres af lokale komiteer, har
allerede bredt sig fra de store
byer og ud i landområderne.
De kræver politiske refor-
mer af den etnisk-sekteriske
deling af magten, som blev
indført af USA under besættelsen. De kræver stop for
korruptionen og straf af de
korrupte. De kræver en ledelse, der effektivt kan tage
sig af befolkningens problemer. De har allerede medført
en ”slankning” af regeringen
med en tredjedel, men det har
ikke mindsket korruptionen.
De ugentlige protester
bliver ved, og de vokser lyder
det fra Iraks Kommunistiske
Parti.
Kongres i Syriens
Kommunistiske Parti
Strategi for en
bred samling
n 29.–31. oktober afholder
partiet sin 12. kongres i Damaskus. I sin meddelelse om
kongressen beskriver partiet
situationen i landet med en
infrastruktur, der er udfordret
af terroristangreb.
Bredt støttet af befolk­
ningen har hæren generob­ret
størsteparten af landet.
Partiet vil på kongressen
forsøge at lægge en strategi
for en så bred politisk samling
som muligt, så Syrien kan
komme samlet ud af krisen.
På grund af boykotten mod
Syrien er det svært at få visum
dertil, så der inviteres ikke
gæster.
KPiD har sendt en hilsen til
kongressen.
Side 12
Nr. 11 – 2015
Fra konge til straffefange
Af Margit Andersen
n I slutningen af det 18.
og begyndelsen af det 19.
­århundrede gik det ikke
stille for sig i Europa. På
Island var der et voldsomt
vulkanudbrud, og askeskyer
blev båret ned over kontinentet og var måske med til at
antænde lunten til den franske
revolution.
Revolutionen avlede en
­Napoleon, der forsøgte at
erobre verden, og hvor Danmark holdt på den forkerte
hest, hvad der fik englænderne til at bombe København
og stjæle vores stolte flåde.
Den historie kender vi, mens
revolutionen på Island i 1809,
hvor øen blev en selvstændig
republik med egen konge, er
gået mere upåagtet hen. Om
alt det og meget mere kan
man høre i Einar Már Gudmundssons veloplagte roman
”Hundedage”.
Nu vil nogle indvende, at
man ikke hører en roman,
sådan en læser man, men for
det første kan det diskuteres,
om romanen er en roman, og
for det andet har Gudmundsson den sjældne evne, at han
Originaltegning af Jürgen Jørgensen: En hændelse på et islandsk bal
kan skrive mundtligt. Han er
nærværende og fortæller lige
ud af posen, men med stor
viden og lune, sådan som man
før i tiden fortalte, når man i
de mørke vinteraftener ikke
havde andet at lave. Undertiden glider han ud på et
sidespor, trækker paralleller
til nutiden, springer lidt frem
eller lidt tilbage i begivenhedsrækken, men kommer så
på ret kurs igen.
Det centrale i historien er
de seks uger i juli og august,
hundedagene kaldes perioden, i 1809, hvor dan­skeren
Jørgen Jürgensen (1780-1841)
opholdt sig på Island for at
etablere handelsforbindelser
mellem øen og England.
Dengang var kolonimagten
Danmark ene om at måtte
handle med Island, og det
foregik selvfølgelig til Danmarks fordel, så det var et
forarmet Reykjavik, han kom
til. Da der blev bryderier med
øvrigheden, slog Jürgensen
til, fængslede guvernøren og
indtog magten med sin halve
snes store hær. Han udskiftede Dannebrog med det gamle
islandske flag, proklamerede
forordninger, der hvad angik
demokrati og velfærd overgik
den franske revolutions, og
nævnte sig selv i første person
flertal, som konger har for vane. Det påstod han dog under
en senere retssag skyldtes en
oversættelsesfejl.
Før dette fandt sted, havde Jürgensen befaret de syv
have og oplevet meget, for
allerede som 14-årig sendte
hans far, der var urmager i
København og passede kongens ure, ham til søs. Sådan
gjorde man ofte med uvorne
drenge dengang.
På sin vej rundt i verden
endte han i London, og derfra
gik rejsen så til Island. Kongeværdigheden holdt kun kort
tid, så blev han hentet tilbage
til London, for formaliteterne
havde ikke været i orden.
Derefter gik det jævnt op
og ned for Jürgensen, mest
ned. Han blev forfalden til spil
og druk, kom af og til i fængsel, hvor han kom til kræfter
og skrev bøger, arbejdede
som politispion i perioder og
rejste rundt i Europa som
krigskorrespondent og hemmelig agent for englænderne.
Den begavede, måske lidt
psykopatiske, men sympatiske eventyrer endte sine dage
som straffefange i Tasmanien.
Der er to andre hovedpersoner i bogen, også fra
virkeligheden. Pastor Jon, der
standsede et vulkanudbrud
ved troens kraft, og Finnur
Magnusson, der kunne tyde
runer, selv dem der var ridset
af naturen. Fælles for de tre
er, at de var drømmere og
fantaster, der havde de bedste
hensigter, men ikke altid
havde styr på dem selv.
Efter endt læsning sidder
man lettere fortumlet tilbage,
men ikke forvirret, for man
har ud over de gode historier fået en masse at vide om
den tid set i Gudmundssons
skarpe og humoristiske perspektiv.
Einar Már Gudmundsson:
Hundedage
Oversat af Erik Skyum-Nielsen
Lindhardt og Ringhof.
353 sider. 250 kroner
Kate Fleron – Journalist og frihedskæmper
Af John Poulsen
n Da den konservative journalist Ole Kiilerich i ja­nuar
1943 mødtes med Mogens
Fog og Børge Houmann for at
diskutere en rekonstruktion af
Frit Danmarks (FD) ledelse,
foreslog han, at Kate Fleron
(1909–2006) skulle indtræde i
stedet for ham som konservativ repræsentant. De udtrykte
deres reservation, men accepterede det, ”men forbløffende hurtigt kom vi alle tre i
trit”, som Fog fortæller i sine
erindringer, ”både i de illegale
år, og de mange senere, hvor
Kate Fleron var den bærende
kraft i Frit Danmarks fortsatte
eksistens.” Hun blev på mange måder identisk med FD,
men er i dag næsten glemt,
og derfor er det godt, at John
Chr. Jørgensen har skrevet
bogen ”Kate Fleron – Journalist og frihedskæmper.”
Kate Fleron kom fra et
borgerligt hjem. Hendes
drøm var at blive journalist,
og i 1930 blev hun elev på den
konservative avis Nationaltidende, hvor hendes konservative holdninger kom tydeligt
til udtryk. I starten var hendes emneområde kvindestof,
men efter at hendes senere
mand, Aage Schoch (1898–
1968), blev chefredaktør, begyndte hun også at beskæftige sig med sundhedsforhold.
I 30’erne skrev hun desuden
en række bøger, som hun dog
senere tog afstand fra.
Da hun begyndte at arbejde
med FD, havde hun ikke været aktiv i modstandsbevægelsen, men var blevet afskediget
fra Nationaltidende ligesom
Aage Schoch, fordi hun i en
række artikler havde modarbejdet tyskerne. I september
1944 blev hun arresteret og
sendt til Frøslevlejren.
Allerede under besættelsen
havde man været enige om at
fortsætte både organisationen
og bladet FD efter krigen, og
den 28. maj udkom det første
legale nummer som ugeblad
med et oplag på ca. 75.000.
Kate Fleron og Elias
Bredsdorff blev redaktører,
men Bredsdorff forlod jobbet
i 1946 pga. bladets økonomi,
og fordi det blev kritiseret,
at begge redaktørerne var
venstreorienterede, hvilket
han bekræfter i sine erindringer, hvor han skrev at ”Kate
Fleron havde undergået en
betydelig forandring, hendes politiske synspunkter
var g
­ ledet mere og mere til
venstre”.
I 1947 blev FD månedsblad,
og oplaget var dalet til 7.500.
Pga. af den begyndende kolde
krig forlod en række borgerlige medlemmer FD, og i
1948 opløstes foreningen, og
i stedet dannedes en ny med
det ene formål at videreføre
bladet. Til formand blev valgt
Aage Schoch, som havde været medlem af Frihedsrådet,
men i april 1982 måtte man
opgive at udgive bladet.
På trods af at det var et
stort arbejde at være redaktør,
fik Fleron også tid til at tage
del i fredsarbejdet. I 1951 besøgte hun Nordkorea og udgav en pjece om besøget. Hun
var også med i Russelltribunalet, som fandt sted i Roskilde i
1967. I 1971 var hun med i en
delegation i Vietnam, og da
Dansk-Vietnamesisk Forening
blev stiftet i 1976, blev hun
dens første formand.
Der er blevet diskuteret meget om Kate Flerons
politiske tilhørsforhold. Som
der står i bogen, så kæmpede
hun for det, hun troede på,
og ikke for at opnå popularitet. I et interview med John
Wilken til Land og Folk i 1982
erklærede hun, at hun var
socialist, og at hendes mand,
Aage Schoch, blev mere eller
mindre socialist.
John Chr. Jørgensen: Kate Fle­
ron – Journalist og frihedskæm­
per. Forlaget Spring.
156 s.198 kr.
Nr. 11 – 2015
Side 13
Bekvemmelighedsflygtninge i Italien
Af Margit Andersen
n Man kunne ønske sig, at
det var muligt at tvangsindlægge visse velbjærgede
politikere på Christiansborg
til at se Jonas Carpignanos
film ”Mediterranea”, der viser,
hvor bekvemt det er at være
”bekvemmelighedsflygtning” i
Europa, her Italien.
De to venner, Ayiva og
Abas, er fra Burkina Faso,
og de flygter ikke fra krig og
rædsler, men har besluttet
sammen at tage på den farlige
og strabadserende færd op
gennem Afrika og over Middelhavet i håb om at kunne
få et bedre liv i Italien, end
de har mulighed for i deres
eget land, og dermed også at
kunne hjælpe deres familier.
I Italien kan de på et par dage
tjene, hvad de skal bruge en
måned til hjemme. Rejsen
foregår til fods, med overfyldte busser og en førerløs
og overfyldt båd. Undertiden
bliver de hjulpet af førere, der
tager sig godt betalt og smutter, når det bliver farligt.
Det eftertragtede Paradis
bliver dog nået, og de bliver
modtaget af familie og venner
og installeret i en barakby,
som ikke adskiller sig fra en
flygtningelejr, hvad komfort angår. Næste mål er at
finde et fast arbejde, som er
nødvendigt for at få papirer
og opholdstilladelse i orden.
Det lykkes dem at få det
gode, gamle job for migranter, både inde- og udefra, som
betales dårligst af alt, nemlig
som frugtplukkere, ikke af
”vredens druer”, men af appel­
siner. Efter at have set hvordan de arbejdsforhold er, kan
morgenjuicen godt gå hen og
få en lidt besk smag.
Ayiva har besluttet, at det
her skal lykkes, han arbejder
derfor hårdt og siger aldrig
nej, når han bliver bedt om at
tage noget ekstraarbejde. Det
lønner sig, chefen sætter pris
på ham, og han bliver en ven
af huset. Abas har derimod
vanskeligt ved at finde sig til
rette, for det hele svarer slet
ikke til, hvad han havde forestillet sig.
Om aftenen slapper afrikanerne af med musik, dans
og hvad dertil hører for at
glemme det sure slid i det
kolde land, men deres tærskel
for lydstyrke stemmer ikke
overens med de indfødte naboers, som klager til politiet,
der kommer og rydder lejren.
Dertil kommer, at en flok
unge bøller udviser truende,
racistisk adfærd overfor afri-
kanerne, og en aften ender
det i et blodigt opgør, hvor
alle går totalt amok i et raseri,
der må opfattes som en reaktion fra begge parters side på
en udsigtsløs fremtid.
Jonas Carpignano lavede i
2011 en meget rost kortfilm
om afrikanske flygtninge, men
fandt ud af, at det krævede en
spillefilms længde at fortælle
deres historie uddybende.
”Mediterranea” virker et
stykke ad vejen også som en
dokumentarfilm, der objektivt beskriver, hvad der ses
udefra, men efter ankomsten
til Italien kommer man ind
på livet af de to hovedpersoner. Ayiva, som den ældre,
besindige fyr, der er hurtig til
at omstille sig, og Abas som
den yngre, der bliver slået ud,
da hans illusioner ikke holder
overfor virkeligheden. Begge
spiller fremragende i denne
film, der er sjældent højaktuel, og hvor mange scener til
forveksling ligner reportager i
aftenens tv-avis.
Mediterranea
Instruktion og manuskript:
Jonas Carpignano
Femte bind af Det Store Århundrede:
Kvinderne i modstandskampen
Af Margit Andersen
n Da fjerde bind af Jan Guillous serie, Det Store Århundrede, sluttede, sad læseren
tilbage med et påtrængende
spørgsmål. Hvordan i alverden var det lykkedes Lauritz’
søn, Harald, der som SS-eteller-andet havde kæmpet på
østfronten, at komme hjem til
Sverige med de hvide busser?
Det får man imidlertid ikke
svar på i femte bind, Den Blå
Stjerne, der slutter præcis på
samme tid som den forrige
bog.
Tiden er stadig årene under Den 2. Verdenskrig, men
denne gang med fokus på den
store, og i mange tilfælde undervurderede, indsats, kvinderne ydede i modstandskampen. Som f.eks. den norske
Eva Kløvstad, meget snedigt
med mandenavnet Jakob som
kodenavn, der var leder for
1200 modstandsmænd og organiserede flugten for jøderne
fra Norge til Sverige. Hun
blev som kvinde ikke indbudt
til sejrsparaden i Oslo den 9.
maj 1945, og fik først i 1990
tildelt Sankt Olavs ordenen
for sin indsats. Her i romanen
får hun ristet en minderune
for eftertiden.
Det samme er tilfældet
med ”Sekretærklubben”, som
var en gruppe kvinder, der
som agenter for den engelske efterretningstjeneste i
Sverige arbejdede med kvinders medfødte våben overfor
mænd, der undertiden tænker
med en anden legemsdel end
hovedet, i dette tilfælde tyske
mænd. For at skåne ”sekretærerne” for følger af denne
virksomhed fik de udleveret
et pessar, hvilket ellers var
forbudt for ugifte kvinder, og
gik det alligevel galt, organiserede man en abort. Disse
kvinderes indsats gav heller
ikke anledning til hverken
lovsang eller medaljer efter
krigen.
Hovedpersonerne er
Lauritz’ to døtre, Johanne
og Rosa, med Johanne som
den centrale skikkelse. De er
begge havnet i efterretningstjenesten, Rosa i den svenske
og Johanne i den engelske,
og det giver selvklart Guillou
anledning til at boltre sig i sin
mestergenre, spionromanen,
og bogen er også både spændende og underholdende,
men fortæller samtidig indgående om det neutrale Sveriges
tåspidsdans i forholdet til
Tyskland, England og de okkuperede broderlande Norge
og Danmark.
Om de hemmelige lejre,
hvor flygtede modstands-
folk fra Norge blev militært
videreuddannet, om orga­
niseringen af jødernes flugt
fra Norge til Sverige og om
den hemmelige linje mellem
den svenske og den engelske efterretningstjeneste,
som måtte være hemmelig
i forhold til den tyskvenlige
regering.
På hjemmefronten, altså
familien Lauritzens, holder
man sammen på trods af
meningsforskelle politisk og
i al almindelighed. Patriarken Lauritz viser sig at være
mere moderne og tolerant,
end døtrene havde troet, men
med hensyn til krigen er han
fortsat blind, og da den slutter, og han bliver konfronteret
med billeder af virkelighedens
rædsler i koncentrationslejrene, bliver det for meget for
ham.
I Oslo og i Stockholm
jubler man over, at nazismen
er besejret, og tilbage sidder
læseren fortsat med et ubesvaret spørgsmål. Det der om
Harald.
Jan Guillou: Blå Stjerne,
Modtryk. 431 s.300 kr.
Udkommer 9. oktober.
Side 14
Nr. 11 – 2015
INDSAMLINGSAKTIVITETER
Afsluttende indsamlingsfest
for bladet KOMMUNIST
Radio ”EU i hverdagen”
Studievært & tilrettelægger Jan Vogel.
Albertslund Nærradio, Bytorvet 31, 2 sal,
­Albertslund.
Søndag den 1. november kl. 14
Dørene åbner kl. 13
Sender direkte hver tirsdag – mellem 15:00–
16:00. Genudsendes lørdag samme tid.
Samsendes på - www.albertslundradio.dk
Radioprogrammet sendes også på FM 94,5 Hybrid 104,5.
El-forbundet København, Tikøbgade 9, København NV
v/ Lundtoftegade og Bregnerødgade
Radioprogramoversigten for
november 2015
Underholdning:
– Erik Clausen
– Musikgruppen Batman, ­Bliksen
og Bjørn
Stor auktion, mad og drikke­varer.
Pris 60 kr.
Billetbestilling:
Tlf. 2067 9644 – 3388 2833
Udsendelserne vil i november sætte den kommende folkeafstemning i fokus, og vil blandt
andre have følgende gæster:
– Musiker Peter Abrahamsen
– Kristina Egelund, EU-ordfører Liberal Alliance
– Finn Sørensen, mf Enhedslisten
– Advokat Kirsten Bindstrup
– Advokat Bjørn Elmquist
– Forbundsformand Dennis Kristensen
Antifascistisk og
antiracistisk konference
Fodterapeut – Rikke G.F. Carlsson
Lørdag 21. og søndag 22. november
i København
(nærmere info om sted på
www.kommunisterne.dk)
Ring 61 16 50 09 eller skriv: rgfcarlsson@gmail.com
(Er der optaget, eller bliver der ikke svaret? – send sms med
navn og nummer, så ringer jeg tilbage)
Lørdag fra 10.00 til 18.00.
Klokken 18.30 middag og kammeratligt
samvær.
Søndag fra 10.00. Afslutning 16.00.
Begge dage frokost kl. 13–14.
EU debatmøde
Sidste frist for tilmelding er mandag d. 2.
november. Tilmeldingerne sendes til indbyder-organisationerne, Horserød Stutt­hof
Foreningen og FIR-Danmark
Jeg kommer hjem og ordner dine fødder
Torsdag den 19. november kl. 16.30,
Byggefagenes Hus, Lygten 18, Kbh. NV
Hvad skal vi stemme den 3. december?
Et debatmøde om for eller imod
Kom og debattér med!
Bodil Enoch
E-mail: enoch.bodil@gmail.com
Anton Nielsen
E-mail: nielsenanton2@gmail.com
KULTURLIV
Film værd at se
Irrational Man
Jeg er Ingrid
Krigen
Me and Earl and dying girl
Taxi Teheran
45 år
Fodboldhold på 9 spillere
I sidste nummer af KOMMUNIST fortalte
vi, at eleverne på Musikkonservatoriet
skulle lære at spille minutvalsen på 55
minutter for at vænne sig til besparelserne
på kulturområdet, når de er færdige. Om
det overhovedet er muligt for dem at få et
arbejde til den tid kan man tvivle på. F.eks.
skal de fem landsdelsorkestre i de kommende år spare 11,2 mio. og det vil koste
mindst 20 stillinger. Det vil medføre at
orkestrene ikke længere vil kunne spille
værker skrevet til et stort symfoniorkester
som f.eks. af Brahms og Carl Nielsen, som
de ellers er forpligtiget til. I en pressemeddelelse skriver orkestrenes forening, at det
”lidt populært sagt svarer til at reducere et
fodboldhold fra 11 til 9 spillere.” Måske skal
landsdelsorkestrene forberede sig på kun
at spille kammermusik, hvis besparelserne
fortsætter udover 2019.
Nyt torv i Randers
Lørdag den 24. oktober fik Randers et nyt
torv opkaldt efter forfatteren Karin Michaëlis. Det skete på Ordets dag, hvor Spar
Nords pris opkaldt efter forfatteren blev
uddelt. I otte år har Karin Michaëlis Selskabet undersøgt muligheden for at finde et
torv, og nu er det endelig lykkedes. Karen
Michaëlis blev født i Randers i 1872 og en
række af hendes romaner foregår i byen.
Hvad er BNP
Christian Juhl fra Enhedslisten
Karina Rohr fra Folkebevægelsen mod EU
Holger K. Nielsen fra SF
Og en repræsentant fra LO
Der vil være mulighed for lidt til ganen.
Der er selvfølgelig gratis adgang
Frederikssundsvej 82A, København NV.
Tlf. 3888 2833.
Ny åbningstid:
Mandag – fredag 14.00–17.30. Tirsdag
kun 11.00–14.00. Lørdag 11.00–14.00
Se en del af vores udvalg på www.kommu­
nisterne.dk under bogcaféen Ny-Tid
Benny Holst Trio underholder efter mødet
Kommunistisk Parti i Danmark
Frederikssundsvej 82, 2400 NV.
Telefon: 38 88 28 33
Arrangeret af EU-udvalget i BJMF, LFS og Rør og Blik Kbh.
Arrangementet er støttet af
Nye kontortider:
Mandag – torsdag kl. 10.30-15.30
Der foregår i øjeblikket en diskussion om at
kunstnere og kulturfolk skal engagere sig
mere i den politiske debat. I den forbindelse udtalte Naser Khader (K) til Politiken,
at kunstnere alt for ofte er for dårligt inde i
sagerne til at indgå i en kvalificeret debat,
hvilket Alex Ahrendtsen (DF) bakker op
om. Man kunne håbe, at de ville stille de
samme krav til politikerne. Vi husker tydeligt at Pia Kjersgaard påstod, at der ikke
var sigøjnere i Danmark i 1864, og Pernille
Bendixen som afslørede, at hun overhovedet ikke vidste, hvad BNP (Bruttonationalproduktet) var, selvom hun henviste til det
i et interview til Radio 24syv. Man har den
fornemmelse, at når der stilles disse krav
til kulturfolk, så er det fordi de har nogen
helt andre holdninger end Khader og Ahrendtsen, og så er det nemt at sige, at de er
dårligt inde i sagen.
www.
kommunisterne.dk
Nr. 11 – 2015
Side 15
Vind rejse til Cuba
Årets Cuba-lotteri er skudt i gang
Sidste spurt
frem mod de 425.000
Så gælder det den sidste spurt
for årets indsamling til KOMMUNIST.
Søndag den 1. november slutter indsamlingen.
Den slutter med et brag af en afslutningsfest fra
kl. 14 i El-forbundet, Tikøbgade 9 ved Nørrebro
­station i København.
Her vil der være musik, underholdning ved Erik
Clausen og den store auktion, mens vi venter på at
resultaterne fra partiets afdelinger løber ind,
og det endelige slutresultat kan annonceres.
Kom og gør et godt køb på auktionen!
Halvvejs gennem indsamlingsperioden var det
halve resultat nået. Nu gælder det slutspurten!
Læsere af bladet kan bidrage ved at indsætte
penge på bankkonto 5322 0311328 eller giro 15516563899 og mærke indbetalingen ”Indsamling”.
n 7.000 lodsedler a 10 kroner
sælges frem til den 3. december. Søndag den 6. december
trækkes vinderne. Det sker
klokken 17 på Verdensjulemarkedet i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby,
København.
Men folk i hele landet
kan roligt købe lodder, for
vindernumrene offentliggøres i dagbladet Arbejderen, i bladene KOMMUNIST,
SKUB og Cubabladet i december samt på Dansk-Cubansk
Forenings hjemmeside: cubavenner.dk.
Miljøprojekt
Det er nu 23. gang, at Dansk-
Cubansk Forening ruller sit
store, årlige Cuba-solidaritetslotteri ud. Hovedpræmien er
som de tidligere år to flybilletter til Cuba til en værdi af
16.000 kroner. Dertil 42 andre
gevinster, f.eks. rom, cigarer,
dvd’er, gavekort, Cuba-kalendere.
Overskuddet fra lotteriet
går til et miljøprojekt, oplyser
Dansk-Cubansk Forening. I
lodsedlen kan man læse om
Cubas indsats for at skabe
et bæredygtigt samfund, at
Rio-erklæringen er skrevet
ind i Cubas forfatning, og at
en stor del af Cubas grøntsager i dag dyrkes i økologiske
byhaver.
Konkret går overskuddet
fra lotteriet til et mekanisk
renseanlæg, der skal “fjerne
plastic, dåser, papir og andet
fysisk affald fra Cojimar
floden, inden flodens vand
bringer det ud i havet og
forurener de smukke strande
omkring Cojimar”, som der
står i lodsedlen.
Lodsedler til sig selv og til
videresalg kan bestilles med en
mail til post@cubavenner.dk, et
opkald onsdage mellem klokken
17 og 19 på telefon 38 10 15
50 eller et brev til Dansk-Cu­
bansk Forening, Høffdingsvej
10, 2500 Valby.
Verdens julemarked
Dansk-Cubansk forening holder sit årlige verdens julemarked søndag den 6. december kl. 13–19 i Casa Latinoamericana, Høffdingsvej 10 i Valby, København – lige ved Vigerslev Alle station.
Det bliver en markedsdag, hvor solidaritet er i centrum, og
eksotiske varer vil være til salg, så man der kan købe sine
julegaver. Udover markedet kommer der kl. 15 en personlighed og underholder, og kl. 17 trækkes vinderne i vores
solidaritetslotteri.
Der vil også være en biograf, der spiller en række kortfilm fra og om Cuba og Latinamerika.
Bar
I hele åbningstiden vil en 5-stjernet Cuba Bar sælge drinks
og cubansk øl. Velkommen.
Styrk kampen mod fascisme, racisme og krig – for fred og frihed
n Den 21. og 22. november
afholdes der konference
på initiativ af Horserød
Stutt­hof Foreningen og FIRDanmark. Foreningerne har
indbudt alle danske antifascistiske, antiracistiske grupper,
bevægelser og foreninger til
at deltage.
Da der er begrænset plads
i lokalerne er det nødvendigt
med tilmelding til konferencen. Sidste frist for tilmelding
er mandag d. 2. november.
(se annoncen på side 14).
Konferencens formål er, at
styrke det antifascistiske og
antiracistiske arbejde i Danmark. Foreningerne mener
at det er meget vigtigt – ikke
mindst efter den nye regerings tiltræden – at sikre en
større grad af sammenhold
og fodslag, sådan at vi i højere
grad end tilfældet er nu, trækker på fælles hammel i ord
såvel som i handling.
Målet er en styrke den
fælles kamp mod en stadig
stærkere reaktion.
Bredt favnende
program
Konferencens program omfatter de fleste aspekter af den
snigende fascistiske udvikling. Det handler om:
– Kampen om historien
v/ Morten Thing, historiker.
– Fascismen i Europa 2015
v/Anne Jessen, Demos.
– Kurderne i Danmark
v/ Bjørn Elmquist, advokat.
– Ukraine – Nynazismen en
reel faktor v/ Aksel Carlsen,
dansk-ukrainsk samfundsforsker.
– Erfaringer fra Grækenland:
Hvordan styrkes den fascistiske strømning, og hvem
er de sande og hvem er de
påståede modstandere af
fascismen v/ Panos Apergis,
KKE-DK.
– Terrorlovgivningen – asyl
og flygtningepolitik v/ Thor­
kild Højer, advokat.
– Presse- og ytringsfrihed i
Danmark 2015 v/ Birthe
Sørensen, redaktør.
– Den antifascistiske og antiracistiske kamp i vor tid –
Aktioner og aktionsformer
v/ Anton Nielsen, formand
for FIR/ i Danmark og forfatter.
– Den internationale solidaritet: Ulrich Schneider,
generalsekretær for FIR/
Fédération Internationale
des Résistantes – Association Antifasciste.
–red.
Nr. 11. November 2015
Pris kr. 20,-
Manden de ikke kunne slå ihjel
Af John Poulsen
n ”Spild ikke tid på at sørge,
organiser” skrev sangskriveren og fagforeningsagitatoren Joe Hill (1879-1915) i
et brev til kammeraterne i
International Workers of the
World (IWW), lige før han
19. november 1915 blev henrettet for to påståede mord.
Rettergangen havde været
under al kritik, og hovedformålet var i virkeligheden at
ramme den aktive fagbevægelse.
KOMMUNIST, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV
Organ for Kommunistisk Parti i Danmark
Kalvesteg i himlen
Joe Hill hed oprindeligt Joel
Emanuel Hägglun, og var
født i den svenske by Gävle.
Faderen arbejdede ved jernbanen, men døde ved en arbejdsulykke, da Joe var 8 år,
og moderen stod alene med
tre børn. For at overleve
måtte børnene ud at arbejde
og det gjaldt også Joe.
I 1902 døde moderen, og
efter at barndomshjemmet
var solgt, blev der 1.000 kr.
til hvert af børnene. Joe og
broderen Paul besluttede
at emigrere til USA for at
begynde en ny tilværelse
der. Men den blev værre
end den de kendte hjemmefra. Der var ikke guld og
grønne skove, tværtimod,
og kalvesteg var noget der
blev serveret i himlen, som
han senere skrev i en af sine
mest kendte sange.
Fagforeningsagitator
Da det var svært at få arbejde i New York på grund
af de mange indvandrere,
drog Joe videre til Chicago,
hvor det lykkedes ham at få
et job. Men han blev hurtigt
sortlistet for sin faglige
aktivitet, og for igen at få
arbejde skiftede han navn til
Joe Hill.
Det hjalp ikke, så han rejste til Californien, hvor han
blev medlem af den syndikalistiske fagforening IWW.
Den var stiftet i 1905 og var
i modsætning til American
Federation of Labor (AFL)
en radikal fagforening, som
organiserede arbejdere på
tværs af køn, fag og race.
Han tog del i IWWs aktiviteter som agitator ved strejker
og begyndte at skrive sange,
som tog udgangspunkt i
strejkerne. Det blev til i alt
28 sange fra 1911–15.
Han skrev selv musik
til fire, mens resten var på
kendte melodier, som f.eks.
Frelsens Hær brugte. Det
var ikke tilfældigt, for som
barn havde han besøgt
Frelsens Hær i Gävle, som
han fandt mere spændende
end den frimenighed hans
forældre kom i. Sangene
blev sunget over hele landet
ved demonstrationer og
strejker. Nogle af dem blev
bragt i bladet The Industrial
Worker og 13 blev optrykt
i IWWs lille røde sangbog,
som blev solgt i store oplag.
Anklaget og dømt
for mord
I juli 1913 flyttede han til
Salt Lake City i Utah, hvor
der foregik en stor strejke
blandt minearbejdere i
Tucker. Den 14. januar
1914 blev han arresteret og
beskyldt for at have skudt
en købmand og dennes søn.
Han blev dømt til døden,
men efterfølgende undersø-
gelser af rettergangen viste,
at han var uskyldig.
Den amerikanske forfatter William Adler, der har
skrevet en stor biografi om
ham, som netop er udkommet på svensk, peger ligefrem på, hvem der kunne
være gerningsmanden.
Asken spredes
I dagene efter henrettelsen
defilerede tusindvis af arbejdere forbi Joe Hills båre i
Salt Lake City. Selve begravelsen fandt sted i Chicago,
og her fulgte over 30.000
mennesker båren gennem
byens gader.
Han havde bestemt, at
hans aske skulle spredes
over hele verden. Det skete
ved, at der blev sendt en kuvert med aske til alle stater
i USA, undtagen Utah, og til
de lande hvor der var afdelinger af IWW. Asken skulle
så spredes for vinden den 1.
maj 1916.
En svensk-amerikaner,
der var med til begravelsen,
havde fået en kuvert, som
han skulle bringe med til
Sverige og sprede der, men
det skete ikke. I begyndelsen af 60’erne forærede han
kuverten til Arbejderbevæ-
gelsens Arkiv i Landskrona,
og den blev i 1967 muret
ind i væggen i Folkets Hus
sammen med papirer fra
IWW, og der blev opsat en
mindeplade.
Køb og læs
KOMMUNIST
Abonnement:
1 år…………………… 275,- kr.
1/2 år………………… 165,- kr.
Studerende 1/2 år…… 50,- kr.
Joe Hill lever stadig
Joe Hill har inspireret mange sangere såsom Woody
Guthrie, Pete Seeger, Bob
Dylan, Joan Baez, John Lennon og Bruce Springsteen.
Han er også blevet ”foreviget” med balladen ”Jeg
drømte i nat, jeg så Joe Hill”
med Alfred Hayes musik og
tekst af Earl Robinson, som
især er kendt i Paul Robesons fortolkning.
I 1971 lavede den svenske
instruktør Bo Widerberg en
film, der hyldede Joe Hill.
I mange år har kræfter i
Sverige kæmpet for, at den
kunne komme ud på DVD,
og det er endelig lykkedes i
august i år.
Der findes i USA en Joe
Hill Award som er blevet
uddelt hvert år siden 1989 til
en kunstner, der har skabt
et værk med relation til
fagbevægelsen. Selv det højreorienterede amerikanske
LO (AFL/CIO) hylder på deres hjemmeside Joe Hill, på
trods af at de politisk stod
langt fra hinanden.
I Sverige er 100-året
blandt andet blevet markeret i Gävle, hvor museet
frem til den 7. september
viste udstillingen ”Joe Hill –
Martyren fra Gävle”. I samme by er hans barndomshjem omdannet til museum.
Det blev for nogle år siden
købt af den syndikalistiske
organisation Sveriges Arbejderes Centralorganisation
(SAC), som i august havde
en stor konference i byen i
anledning af 100-året.
I USA har der været
afholdt mange Joe Hillkoncerter i løbet af året, og
et af højdepunkterne var
den, der blev afholdt den 5.
september i Salt Lake City i
en park, der er anlagt hvor
det fængsel lå, som han blev
henrettet i.