Hent Mie Birkebæks oplæg om merudgifter

Transcription

Hent Mie Birkebæks oplæg om merudgifter
Mie Birkebæk
Kontaktoplysninger:
mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk
Rådgivningens telefontider:
Mandage og torsdage kl. 9-15
Signe Hasseriis
Socialrådgiver og chef for rådgivningen
Tina Linaa
Rådgivningskonsulent,
cand. Mag i pædagogik,
coach og vejleder i positiv psykologi
Mie Birkebæk
Rådgivningskonsulent,
socialrådgiver og stud.cand. jur
…Og vi bliver flere!
Tjek samtlige rådgivningstilbud på
http://www.diabetes.dk/raadgivning.aspx
• Rettigheder på det sociale område
Mit bud:
• Tabt arbejdsfortjeneste
• Dækning af nødvendige merudgifter
• Hjælpemidler (ketonstrimler, testmateriale mv)
Kommunerne:
Eksempler:
Socialforvaltning: Merudgifter, hjælpemidler (testmaterialer, nåle mv.), tabt
arbejdsfortjeneste
Skoleforvaltning: støtte til børn med diabetes i skolen
Regioner og sygehuse:
Eksempler: udredning og behandling, behandlingsredskaber eks. insulinpumpe.
Bredt formulerede lovtekster, skønsudøvelse og
Ankestyrelsespraksis
Eksempel:
”dækning af nødvendige merudgifter”
hvem vurderer/definerer, hvad der er nødvendigt for
mig?
• Forklaring:
Det er karakteristisk for regler, der indeholder et eller flere
skønsmæssige elementer, at de er udformet på den måde,
fordi bestemmelsen skal kunne samle op på situationer,
som lovgiver ikke på forhånd har kunnet eller ønsket at
beskrive udtømmende. Det er hensigten, at når
myndigheden står med de konkrete sager, skal der - efter
et konkret skøn - være mulighed for at hjælpe den enkelte
og familien.
Retssikkerhed:
• Du skal inddrages i sagsbehandlingen – princip om dialog
• Kommunen skal vejlede dig om dine muligheder
• Du skal høres i grundlaget for afgørelsen
• Kommunen skal belyse din sag tilstrækkeligt
(eks. indhente lægelige oplysninger)
• Din sag skal behandles i et helhedsperspektiv og i forhold
til alle lovgivningens muligheder
• Ankestyrelsen er pr. 1. juli 2013 første og eneste
klageinstans i sociale sager
• Ankestyrelsen udpeger sager til principiel behandling –
principielle afgørelser fungerer som retningslinjer
• Kommunerne skal følge Ankestyrelsens praksis
• ..og JA, loven er ens for alle kommuner!
HUSK klagefristen!
• Klagefrist er 4 uger fra du har modtaget afgørelsen fra
kommunen
• Klagevejledning skal fremgå af kommunens afgørelse
• Kompensation til familier med et barn, som har nedsat
fysisk/psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig lidelse
• Kompensation for et dokumenteret indtægtstab
• Nødvendigt og hensigtsmæssigt
(at det er forældrene, der varetager pasningen)
• I familier med børn med diabetes ses behovet ved
indlæggelse/diagnosticering og den første tid herefter,
hvor både forældre og barnets institution skal oplæres i
behandlingen
• Behov når barnet skifter institution eks. ved skolestart
• Behov når barnet skifter behandling fra pen til pumpe
• Løbende behov når barnet skal til behandling/kontrol samt
ved barnets sygefravær – eks. febersygdomme
• Andet? – evt. kurser
• Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, med mindre
andet aftales med forældrene
• I ansøgninger efter 1. januar 2011 er beregningen omfattet
af et ydelsesloft (2015: 28.870 kr. pr. måned)
• Der kan som udgangspunkt kun gives kompensation til den
ene forældre (også selv om forældrene er skilt eller lign).
Principafgørelse 79-11:
• Alle kontroller og behandlinger pga. diabetes tæller med
• - de første 3 ture kan ikke fratrækkes!
Principafgørelse 29-13:
• Sværere at få orlov ved skolestart og institutionsskifte
• Ankestyrelsen har fastslået, at forældre til et barn, som
for nylig er overgået til pumpebehandling, har ret til tabt
arbejdsfortjeneste i forbindelse med skolestart
• Ankestyrelsen har i samme afgørelse fastslået, at
forældre til et barn, som allerede er i pumpebehandling
ved skolestart, ikke har ret til tabt arbejdsfortjeneste ved
skolestart
• Dækning af nødvendige merudgifter, der er en konsekvens
af den nedsatte funktionsevne/indgribende kronisk eller
langvarig lidelse
• Merudgiften: Differencen mellem den udgift familien har
ved forsørgelsen af det kronisk syge barn og
forsørgelsesudgiften for et ikke-kronisk sygt barn
• Betingelse: De årlige merudgifter udgør mindst 4.596 kr.
i 2015 (reguleres årligt)
Typiske merudgifter ved diabetes:
• Insulin
• Glucagonpen
• Spritservietter?
• Kost (tilskud fastsat efter takster fra ministeriets kostundersøgelse 2007/2008)
• Udgifter til juice og eller druesukker
• Transportudgifter
• Kurser - egenbetaling og transport
Beregning: Udgifterne fastsættes på baggrund af dokumentation
og sandsynliggørelse
Anslåede merudgifter til diabetesmad for børn (≤ 14 år):
Energi interval (KJ)
Med specialvarer
Uden specialvarer
≤ 6.999
176 kr. pr. mdr.
90 kr. pr. mdr.
7.000-8.999
214 kr. pr. mdr.
98 kr. pr. mdr.
9.000-10.999
249 kr. pr. mdr.
105 kr. pr. mdr.
11.000-
299 kr. pr. mdr.
126 kr. pr. mdr.
OBS: taksterne ændres, når barnet fylder 15 år
Diabeteskost § 41 (principafgørelse nr. 10-14)
• Ankestyrelsen har fastslået, at diabeteskost med
specialvarer er en nødvendig merudgift
• Når forældrene sandsynliggør at der anvendes
specialvarer
• Får du tilskud fra sygeforsikring Danmark eller lignende
private sygeforsikringer skal dette fratrækkes
(pr. 1. januar 2015)
Beregningen - Lovændring fra 1. januar 2015:
• Standardbeløb og 1/8 delesystemet er afskaffet, og der
udbetales fremover den faktiske månedlige merudgift
rundet op eller ned til nærmeste delelige med 100
Eksempler:
Månedlige merudgifter for 417 kr.
• Udbetaling pr. måned: 400 kr.
eller
Månedlige merudgifter 770 kr.
• Udbetaling pr. måned: 800 kr.
Eksempel på beregning: (den nye metode)
• De månedlige merudgifter udgør 480 kr. pr. måned.
• I eksemplet rundes der op – da 480 kr.
er nærmest 500 kr.
• Den månedlige ydelse bliver 500 kr.
Beregningen – den gamle metode:
• Merudgiften fastsættes med udgangspunkt i et standardbeløb
(2014: 3.016 kr.)
• Ydelsen udmåles månedligt som en eller flere gange 1/8 af
standardbeløbet (2014: 1/8: 377 kr. 2/8: 754 kr.)
• Ligger merudgifterne mellem standardbeløbene rundes op
eller ned til det nærmeste standard beløb
• Udgangspunktet er, at der udbetales et gennemsnitsbeløb
som forældrene selv administrerer på årsbasis.
Eksempel på beregning: (den gamle metode)
• De månedlige merudgifter udgør 480 kr. pr. måned.
Beløbet ligger mellem 377 kr. (1/8) og 754 kr. (2/8)
• I eksemplet rundes der ned – da 480 kr.
er nærmest 377 kr.
• Den månedlige ydelse bliver 377 kr.
Hvornår kan jeg kræve at få min ydelse omregnet?
• Først ret til omregning når der er gået et år fra
fastsættelse af merudgifterne (også selv om de stiger i peiroden)
• Til gengæld skal der ske efterbetaling fra det tidspunkt
hvor merudgifterne er steget
• Hvis udgifterne viser sig at være lavere, skal der ikke ske
tilbagebetaling
• Hjælpemidler, servicelovens § 112 og
hjælpemiddelbekendtgørelsen (§ 9)
• Kommunen bevilger hjælpemidler ved insulinkrævende
diabetes: teststrimler, nåle, fingerprikkere mv.
• Kommunen kan vælge en leverandør
• Ønskes et andet produkt/leverandør, er der mulighed for
en fritvalgs-ordning
• Ketonstrimler (principafgørelse nr. 115-13)
• Ankestyrelsen har fastslået, at ketonstrimler kan søges som
et hjælpemiddel efter § 112
• En person, der lider af type 1-diabetes og er i
insulinbehandling, kan i forbindelse med sygdom have behov
for at måle ketoner i blodet for at undgå syreforgiftning.
Udgifter til ketonstrimler kan derfor dækkes efter
servicelovens § 112.
- Insulinpumpe er et behandlingsredskab, og udgiften hertil skal
afholdes af sygehusvæsnet.
Insulinpumpe er således ikke et hjælpemiddel og kan ikke dækkes
af kommunen under § 112. (Principafgørelse c-58-05)
- En glukosesensor er et behandlingsredskab og ikke et
hjælpemiddel, og kan ikke dækkes af kommunen under § 112.
(Principafgørelse 66-10)
- Insuflon med dertil hørende nødvendige plastre kan bevilges
som hjælpemiddel under § 112 – af kommunen.
(Principafgørelse c-30-07)
Afhænger af hvordan spritservietterne anvendes:
• Afspritning af stikkestedet: hjælpemiddel § 112
• Afspritning af hænder inden der stikkes: merudgift § 41
• Anvendes til begge dele: formentlig hjælpemiddel § 112
• Anvendelse i forbindelse med pumpe: behandlingsredskab
som bevilges af sygehuset
Kilde: juridisk hotline, ast.dk