Lokale og Anlægsfonden 2015

Transcription

Lokale og Anlægsfonden
1
Naturrum i nedlagt
granitbrud i Vang
Pris
1,8 mio. kr.
Fondens støtte 600.000 kr.
Areal
45 m²
Arkitekt
ATSITE og GWITT
BygherreBornholms
Regionskommune
2
3
10
Engagerede fællesskaber er drivkraften............................................................... 6
Mød Lokale og Anlægsfondens nye direktør og læs hans betragtninger
omkring fællesskaber som drivkraften i fritidslivet.
Skateanlæg på byens bedste adresse ................................................................... 10
Sådan fik ildsjælen Morten Hansen placeret et skateanlæg ved havnen i
Haderslev.
Havnebadet der åbner sig mod havet..................................................................... 24
30
Moderne havnebade skal være åbne mod havet omkring dem.
Havnebadet i Faaborg viser hvordan.
Havnebad gav nyt foreningsliv................................................................................... 30
Vinterbaderne er afgørende for havnebades succés. På Bornholm har et
havnebad ført til den første vinterbadeklub på øen.
Moderne søbad i Jels....................................................................................................... 36
Jels Søbad er blevet genfødt med nye lokaler og flere brugergrupper.
Stort friluftsbad forvandles til stort vandaktivitetsområde....................... 38
Et gammelt friluftsbad i Aalborg får helt nyt liv.
Landets første flydende foreningshus................................................................... 42
Der mangler plads til foreningslivet i de fleste havneområder.
I Vejle er den udfordring løst ved at lade et kajakforeningshus flyde ude
på vandet, hvor der ikke mangler frit areal.
38
Bæredygtigt multihus i Balling................................................................................... 46
I Balling er der opført et bæredygtigt multihus oven på en eksisterende
idrætshal. Multihuset rummet idræt, wellness og sundhedstilbud.
Kultur i maltfabrikken..................................................................................................... 48
Ebeltofts gamle maltfabrik skal omdannes til et kulturmiljø af internationalt
format.
Forsamlingshytte i naturen.......................................................................................... 54
I Stenløse er en FDF-hytte også et lokalt forsamlingshus for alle generationer.
Motoriklandskab på Gram Skole............................................................................... 58
Gram Skole udfører landets første ombygning af en gammel idrætssal til
motoriklandskab.
4
46
Teenagepigers idrætsdeltagelse – problemtid eller pausetid? ............... 60
Undersøgelser viser, at pigers idrætsvaner ændrer sig markant på vej
mod voksenårene.
Bestyrelsens beretning 2014....................................................................................... 76
Lokale og Anlægsfonden følger med danskernes interesse for at være
aktive på og ved vand. Mange af Fondens seneste projekter bærer præg
af den udvikling.
Idrætsanlæg på toppen af parkeringshus i Nordhavn.................................... 78
Det første parkeringshus i Nordhavn i København får et aktivitetsområde
på toppen.
48
Fonden i tal........................................................................................................................... 79
Se forskellige nøgletal for Fondens virke i 2014.
Bevillinger fra Fonden .................................................................................................... 80
Se listen over bevillinger fra Fonden i 2014.
Puljen til mindre projekter............................................................................................ 82
94 bevillinger, 2 afslag på ansøgninger, 10,791 mio. kr. uddelt.
Læs mere om Puljen til mindre projekter.
Bevillinger fra Puljen....................................................................................................... 83
Se listen over bevillinger fra Puljen i 2014.
Rådgivningssager............................................................................................................. 87
Se listen over rådgivningsmodtagere i 2014.
Resultatopgørelse............................................................................................................ 88
Balance .................................................................................................................................. 90
Sekretariatet 2015............................................................................................................ 92
Bestyrelsen 2015............................................................................................................... 93
Klubøen i Vejle .................................................................................................................... 94
Da kajakklubben i Vejle fik et flydende foreningshus, fik de maritime
sejlsportsforeninger et hus på pæle. Med mødelokaler, restaurant og
aktivitetstrapper- og terrasser.
54
6
Engagerede
fællesskaber
er drivkraften
Aldrig har flere været engageret i fritids
livets fællesskaber, og aldrig har flere
meldt, at de ønsker at engagere sig.
Samtidig føler mange foreninger, at
den frivillige indsats er vigende, og
landets mange fritidsfaciliteter kæmper
en kamp med at håndtere de mange
selvorganiserede brugere. Vi vil fælles
skabet, men på nye måder. Her bliver
mødestedet og aktivitetsområdet det
centrale omdrejningspunkt.
Af Esben Danielsen, direktør
7
Lokale og Anlægsfonden er en fuldstændig unik
konstruktion. Ingen andre steder i verden samler
og udvikler man erfaringer og viden om fritidslivets faciliteter på tværs, fast og løbende. Og det
sker endda på uafhængig og almennyttig basis.
Det handler ikke om at sælge rådgivning, fremme
en særlig aktivitetsforms særinteresser eller få nye
byggeprojekter i hus. Det handler om, hvordan
flere bliver tiltrukket, engageret og deltagende –
via de helt rigtige faciliteter til vores fritidsliv.
Forstå og genopdag fællesskaberne
Vi skal derfor dykke ned og forstå fællesskaberne.
Ja endda ofte genopdage dem. Struktur og organisation, traditioner og "plejer" er blevet skabt for,
at de hidtidige brugere i fritidslivet har kunnet
fungere bedst. Men en overraskende bivirkning er
ofte, at jo bedre det har fungeret, desto mere
lukket har det virket i forhold til at give plads til
nye aktivitetsformer og tiltrække nye brugere. Vi
kender det, ofte har hver generation formet sine
fællesskaber, sine foreninger, sine måder at gøre
det på. Det store skifte er, at tempoet er større
end nogensinde.
Vi bliver inspireret fra hele verden, nye aktivitetsformer opstår hele tiden og udskiftes kvikt igen,
og vi forventer at kunne være med, når vi lige har
lyst, tid og plads. Vi vil lege endnu mere. Vi vil
spille fodbold den ene dag og dyrke crossfit den
næste og ugen efter noget helt andet. Vi vil med
vennerne i weekenden, og pludselig tager vi også
børnene med. De ældre gider ikke kigge på, de vil
også deltage. Derfor er rigtig mange af vores hæderkronede idrætshaller, svømmehaller, spejder8
hytter, kulturhuse, fodboldbaner, skolegårde osv.
under pres. De har brug for at blive meget mere
mødesteder, meget mere åbne hele tiden, få meget mere fleksible funktioner og give plads til
fællesskaber, der er meget mere forskellige og
forandrer sig. Der lyder besværligt, men i virkeligheden er det ligetil.
Faciliteten er omdrejningspunktet
for fællesskabet
Der er mere end nogensinde fokus på et rigt, aktivt
og sundt fritidsliv. Vi vil have endnu flere med
i foreningslivet og være aktive medborgere. Fra
mine mange år i kulturverdenen ved jeg, hvor
lidt der skal til at få skabt engagement. Det
kræver, at vi inddrager nøglepersoner, ildsjæle
og den almindelige bruger og forstår deres motivation. Nogle vil det sociale, nogle den faglige
udfordring og andre igen vil være en del af det
demokratiske. Vi skal skabe plads til paletten af
motivation, så det ikke kun bliver for nogle få.
Og så skal vi åbne vores organisationsformer op
så det er muligt at deltage lidt eller meget, aften
eller dag og med eller uden børnene. Gør vi det
rigtigt, får vi både flere deltagere og et stærkere
foreningsliv.
Derfor skal vi tænke os godt om, når vi bygger nyt
og moderniserer eksisterende faciliteter. Lokale
og Anlægsfonden har erfaringer klar på hele paletten. Fra spejderhytten, der indarbejder løbeaktiviteten i parken, idrætslegepladsen, der skaber
aktivitet og fællesskab på tværs af alder og det fælles flydende foreningshus, hvor alle der er aktive
på vand mødes, deler og inspirerer hinanden.
Fra Roskilde Festival til fondsdirektør
Esben Danielsen tiltrådte den 1. marts i år som ny direktør i Lokale og
Anlægsfonden. Han har stor erfaring med at samle frivillige kræfter om
succesfulde tiltag i kulturlivet. Først som leder af det kendte spille
sted Gimle i Roskilde, siden som talsmand og udviklingschef i Roskilde
Festival og senest som direktør i Orange Innovation, en organisation i
Roskilde Festivalgruppen, der udvikler nye oplevelsesprodukter.
Med posten som direktør for Lokale og Anlægsfonden skal Esben
Danielsen fremover udfordre vanetænkning og stimulere til kreativ
nytænkning af arkitektur og funktionalitet i faciliteter til idræt, kultur
og friluftsliv.
Lokale og Anlægsfonden blev oprettet i 1994 og har siden starten vakt
opsigt både nationalt og internationalt som en drivkraft, der skaber
eksempler på fremsynet arkitektur og funktionalitet i landets faciliteter
til idræt, kultur og friluftsliv. Esben Danielsen bliver kun den tredje direktør i Lokale og Anlægsfondens mere end 20 leveår. De første to direktører sad på posten i henholdsvis ni og 11 år. Der er dermed en tradition for
meget markante ledere af Lokale og Anlægsfonden, som har mulighed
for at tage det lange, seje træk, der kan påvirke, hvordan vi alle oplever
arkitekturen i vores fritidsliv.
Privat
Esben Danielsen er født i 1972.
Han er samboende med Frida Marie Jensen.
Far til Klara på seks år og Astrid på ni år.
Familien bor i Roskilde.
Karriere
201 2 -2015 : Direktør i Orange Innovation.
2009-201 2: Udviklingschef, Roskilde Festival.
2002-2009: Talsmand og leder af marketing og kommunikation,
Roskilde Festival.
1998-2010: Leder af spillestedet Gimle i Roskilde.
9
Skateanlæg på bye
10
Det tog Morten Hansen fra Haderslev 10 år at
realisere sit drømmeprojekt. Til gengæld er
skateanlægget StreetDome blevet bemærket
langt udover byens og landets grænser som
et helt usædvanligt smukt og velfungerende
idrætsbyggeri.
Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent
ns bedste adresse
11
Det kan tage lang tid at etablere et usædvanligt idrætsbyggeri. Det er ikke unormalt, at der kan gå tre til fem
år fra idé til indvielse. Med lange mellemrum er der
de helt særlige projekter. De projekter, der er så lang
tid undervejs, at de bryder sig vej igennem mange års
udviklingsidéer og tendenser. Skærer sig igennem samfundsøkonomiske opture, nedture og nye opture. Bliver til tykke sagsmapper i fonde og kommuner, hvor
konsulenter går på pension og politikere bliver genvalgt, før projektet endelig kan opføres.
En af den slags tykke sagsmapper indeholder planerne
for StreetDome i Haderslev. Et projekt, der måske
mere end noget andet projekt i Lokale og Anlægsfondens historie er blevet båret på skuldrene af en enkelt
mands drømme og ihærdighed. Og som undervejs har
ændret karakter og placering mange gange.
Kig ud over Haderslev
12
Men lad os starte ved resultatet og først derefter fortælle historien. Lad os flyve op og kigge udover Haderslev.
Vi ser domkirken, Damparken og det røde vandtårn.
Vi ser Haderslev Fjord bugte sig gennem landskabet
fra Lillebælt, før den i et kanalagtigt forløb når til den
gamle industrihavn. Og dér få meter fra kanalen, og
kun halvanden kilometer fra Haderslevs bymidte,
finder vi den igloformede bygning med ovenlysvinduerne, der huser StreetDomes indendørs aktiviteter.
StreetDome flankeres af en lukket foderstofsilo, som
i 2013 blev udsmykket af kunstneren Victor Ash, og
som med en højde på 30 meter viser alle i byen vej til
skateanlægget. Anlæggets nærmeste naboer er den nye
VUC-bygning og et moderne boligbyggeri. Ganske tæt
på ligger lystbådehavnen. Vi kigger ned på et af de meget populære havneområder, som mange danske byer
med stor succés har forvandlet fra industriområder til
de dyreste adresser for bolig og erhverv. I Haderslev
ligger der en skatepark på den største og mest uforstyrrede matrikel i det nye havnemiljø.
Lad os komme ned igen. Nede på skateparken brænder den hvide beton i øjnene, mens små, større og
store skikkelser bevæger sig rundt på bølger, bakker
og dale i det kunstige landskab, der er særligt designet til at byde på optimale oplevelser, hvad enten det
bruges til skateboards, BMX-cykler eller løbehjul. Der
må ikke spilles høj musik, så det eneste ørerne fyldes
med, er en vedvarende klapren fra skaterne, sjutten
af hjul fra ungerne med løbehjul og hvislen af dæk
fra BMX’erne. Alle dyrker de idræt, som kræver stor
koncentration. Der er ikke nogen, der råber højt, der
er ikke nogen, der skriger af fryd eller skræk. Der er
egentlig ret stille taget i betragtning af, at over 60 børn,
unge og voksne er i gang
Høj skater med dekoreret skateboard
Når vi står der og ser os omkring, er det ikke usandsynligt, at vi lægger mærke til en høj skater med et skateboard, der virker lige en anelse flottere dekoreret end
de andres. Han er også lidt ældre. Men påklædningen
er den samme. Afslappet, dunvest og kasket, der skubber krøllerne om i nakken. Den høje skater hedder
Morten Hansen. Og han bærer næsten alene æren og
ansvaret for, at Haderslev i dag har et enestående skateanlæg.
Morten Hansen er 39 år gammel og leder af StreetDome. Han er blevet et kendt, og nogle gange provokerende, ansigt i den danske idrætsverden. Han holder foredrag over hele landet, hvor han fortæller om
13
14
de selvorganiseredes tilgang til idræt, og om
hvordan bygherrer skal overveje at indrette
idrætsfaciliteter til dem, der ikke gider være
medlemmer af en forening. Eller fortæller
om, hvordan en åben og gratis idrætsfacilitet
kan fungere som ekstremt effektiv branding
af en provinsby med 21.000 indbyggere.
For 11 år siden var Morten Hansen en del
af det lille, men voksende, skatemiljø i Haderslev. Og så er vi ved historiens begyndelse
og forklaringen på, hvordan StreetDome blev
opført.
”Den 4. oktober 2004 var jeg med til at stifte
foreningen SkateCity. Vi var nogle skatere,
der gerne ville renovere en skatebane ved
Christiansfeldvej ved idrætscenteret og boldbanerne i udkanten af Haderslev. Banen var
lavet af træ, og vi ville gerne have en i beton.
Det var starten. Vi var ikke interesserede i at
være en forening, men det skulle vi være, for
at kunne få penge til en renovering af skatebanen. Vi fandt hurtigt ud af, at vi også gerne
ville have en skatehal, så vi kunne være indendørs,” husker Morten Hansen.
Første møde med Lokale og
Anlægsfonden
Derfra tog tingene fart. Skaterne fandt et
sted ved den gamle industrihavn nær rensningsanlægget, lige før man kommer ud på
heden, hvor der var en gammel blikhal, de
godt kunne bruge. Der var også plads til et
udendørs skateområde. Morten Hansen opdagede, at Lokale og Anlægsfonden kunne
være en mulighed for at få økonomisk støtte
til projektet. Fonden havde allerede støttet
et lille udendørs skateområde i Aalborg. Det
var oplagt at tage en tur til København og så
få nogle penge med hjem. Sådan gik det ikke.
Der var meget arbejde, der skulle gøres, før
Fonden gav slip på støttekronerne.
Nogle år før Morten Hansens første møde
med Lokale og Anlægsfonden i 2005, havde
Fonden udviklet konceptet om en lethal.
Forskellige arkitekter havde givet bud på,
hvordan en idrætshal kunne gøres billigere
ved at opføres ”lettere”. Uden varme, isolering og badefaciliteter. En idrætshal skåret
helt ind til skelettet. Lethalsløsningen er et
billigere – og arkitektonisk mere interessant
– alternativ til en ekstra idrætshal, der hvor
antallet af brugere krævede en tilbygning. På
det første møde mellem Morten Hansen og
Lokale og Anlægsfonden stod det klart, at lethallen var som skabt til skatere, der ikke har
behov for at gemme sig i en varm idrætshal,
men har brug for at blive skærmet mod nedbør og vind om vinteren. Morten Hansen var
overbevist. Ikke mindst efter at have set arkitektvirksomheden CEBRAs bud på en lethal.
Et iglooformet idrætsbyggeri med ovenlysvinduer og sedumbevoksning på taget. Det var
helt nyt og anderledes. Og det var det, der
skulle til i Haderslev.
Med Lokale og Anlægsfondens velsignelse tog
Morten Hansen fat på at bearbejde Hader
slev Kommunes forvaltning og politikere.
Idéen tog fart, men det gjorde diskussionerne
om, hvor skaterne skulle placeres også. Først
var der interesse for idéen om en placering på
havnen, så blev det to forskellige steder oppe
ved idrætscenteret og boldbanerne. Imens
sprang de andre skatere fra, mange flyttede
fra byen for at studere og arbejde. Morten
Hansen blev ene mand ansvarlig for at sikre,
at projektet blev til noget. Haderslev Kommune lod sig overbevise og støttede projektet.
Derefter kunne Lokale og Anlægsfonden den
21. december 2009 endelig udsende en pressemeddelelse, der fortalte, at Fonden støttede
projektet med 5 mio. kr., og at der var tale om
det første skateanlæg i Danmark, der komLæs videre på side 18
15
16
17
binerede muligheden af at kunne skate både indendørs
og udendørs. Anlægget ville også komme til at rumme
mange andre tilbud. Indendørs ville der komme hængeud-steder og en indre opvarmet kerne ville byde på et multimedieværksted. Der skulle også være klatrefaciliteter i
træer. Dette blev senere ændret til en indendørs klatrevæg og en udendørs klatrevæg på den høje silo, som blev
en del af projektet, og derfor fik lov at blive stående, da de
andre lukkede siloer blev sprængt i luften.
Flyttet fra udkanten af byen til havnen
I 2010 havde Haderslev Kommune dog fået et problem.
Omdannelsen af havnen var i rivende udvikling. Kommunen havde besluttet, at der skulle være et kulturprojekt. Men der manglede penge til både et kulturprojekt på
havnen og et skateanlæg ved idrætscenteret. Løsningen
var simpel og indlysende. Skateanlægget skulle alligevel
ikke etableres ved boldbaner, idrætscenter og indfaldsvej.
Det skulle helt ned til havnen midt i byen. Skaterne i
Haderslev er del af en streetkultur, hvor det er naturligt
at udtrykke sig kunstnerisk igennem grafitti, musik og
videoproduktion. Projektet havde aldrig været begrænset
til kun at være et idrætsprojekt. Det kunne med stor ret
også kaldes et udøvende kulturtiltag. Det opdagede lokalpolitikerne, og dermed blev der plads til skaterne på en af
byens nye og mest eksklusive adresser i Godshavnen. Det
vakte dog ikke øjeblikkelig lykke hos Morten Hansen.
”Jeg var ikke vild med den flytning af projektet! Det havde taget mange år at komme så langt, og vi var klar til
projekteringen ude ved boldbanerne. Jeg havde ikke fået
løn for arbejdet, og jeg vidste med det samme, at den nye
placering ville betyde en lang omvej for projektet,” siger
Morten Hansen med et strejf af opgivenhed i stemmen.
18
Han kigger op ad StreetDome fra siddetrapperne i solen
på bagsiden af igloen, der vender ud mod havneløbet.
Han er stille et øjeblik, men så lyser han op og konkurrerer med solens forårsstærke stråler.
Den bedste placering på den dyreste adresse
”Vi fik jo byens bedste placering! Alt kom op i et højere
leje ved den flytning af projektet til byens dyreste adresse.
Det krævede kommunalt mod at gøre det. Selv ikke meg
et større kommuner har turdet placere sådan et anlæg
så centralt og så attraktivt. Der blev taget nogle politiske
slagsmål for at sikre det. Men det er blevet en accept af
skatermiljøet, at vi ikke blev sendt til udkanten af byen.
Vi er lige midt i byen, og det giver folk et helt andet syn
på skaterne og streetkulturen.”
Den sidste pointe er meget tydelig. Det er lørdag eftermiddag, og borgere i alle aldre flyder langsomt forbi og
igennem StreetDome og det udendørs areal. Det er blevet
en ting, der skal ses, når man bor i byen. Som alle andre
steder er det altid tiltrækkende at gå en tur på havnen,
hvilket betyder, at en stor del af Haderslevs indbyggere
kommer forbi.
Da den endelige placering var på plads, gik arbejdet med
at fundraise de manglende millioner til byggeriet ind i
slutfasen. Det lykkedes. Selv om projektet blev dyrere
end forventet, og Lokale og Anlægsfonden måtte give
en ekstrabevilling, for, at projektet lod sig gennemføre på
havnen. I september 2014 åbnede den udendørs skatepark. En måned senere, præcis 10 år efter starten, blev
den indendørs del indviet. En stor begivenhed, hvor nogle af verdens største navne i skatesporten deltog.
Brugere fra Aalborg, København og Tyskland
Der er ikke målt, hvor mange brugere, der har taget anlægget i brug. Men de kommer ikke kun fra Haderslev.
De kommer fra Aalborg. Fra København. Fra Tyskland.
19
Morten Hansen
20
Alle steder fra – for at prøve at skate lige her. Ingen skatebaner er ens, og denne er sjældent smuk og byder på mange
variationer og en let overgang mellem at være inde og ude alt
efter vejret og lysten. StreetDome åbner kl. 12.00 og lukker
kl. 20.00. Udendørs er der altid åbent. Hele denne lørdag i
maj er der konstant omkring 50 aktive i alle aldre. Plus de
mindstes forældre, der står og ser på. Ofte overnatter gæster i
biler eller mobile homes på parkeringspladsen overfor StreetDome, hvor der er god plads i weekenderne.
I november 2014 fik Morten Hansen optalt over 14 mio.
”impressions” af StreetDome på internettet. Fotos florerer
på sociale medier og hjemmesider. Det har været med til at
gøre succésen international og betyder, at Haderslev bliver
”brandet” på grund af StreetDome., uden at der nogensinde
er betalt en krone til markedsføring.
Morten Hansen er i dag ansat som daglig leder af StreetDome. Idéen om et skateanlæg er blevet hans andet hjem og
hans levebrød. På en seks meter lang væg med presseudklip
fra 2005 til 2015 kan man se pressefotos, hvor han har forandret sig fra en korthåret ung skater til en voksen mand – der
stadig skater.
Skatere kan overtage Haderslev
”Det har været det hele værd. Jeg er sådan en person, der
gerne kommer på arbejde ”lige til tiden”. Når jeg bevæger
mig herned, kan jeg se masser af unger, der venter på, at jeg
åbner portene. De står og kalder på mig ”Mor-ten, Mor-ten”…
Ligegyldigt hvilket humør jeg går hjemmefra i, så bliver jeg i
godt humør af det.”
Morten Hansens planer for StreetDome er slet ikke slut. I
fremtiden lurer finansieringsmodeller, branding og udvikling. Som han siger, så er projektarbejde ligesom at skate.
Det handler om ny innovation hele tiden. Han er stolt over,
21
at det er lykkedes, men for ham er arbejdet først lige gået i gang, og
han har fået redskaberne til at gennemføre sine planer. Haderslev kan
blandt andet se frem til en årlig skate-festival, der rækker ud over hele
bymiljøet med StreetDome som centrum. Der er også drømmen om
at gøre Haderslev til et attraktivt sted for skatere at slå sig ned. Ligesom mange surfere er flyttet til Klitmøller som fastboende, forestiller
Morten Hansen sig, at skatere kan overtage Haderslev. Sagt med et
smil. Og lidt alvor.
En ny generation er kommet til
En ny generation i skatemiljøet er kommet til siden drømmen om et
moderne skateanlæg i Haderslev tog form. Hvad siger de nye skatere til
anlægget?
21-årige Michael Richter begyndte at skate som 11-årig. Dengang Morten
Hansen og hans venner tog fat på at skabe StreetDome. Når Michael i
dag kan blive lidt irriteret over de små børn i skateparken, så smiler han
ved tanken om, at han selv var sådan engang. Og at Morten Hansen var
med til at lære ham at skate.
”Jeg havde måske ikke holdt ved med at skate, hvis ikke StreetDome var
kommet. Den gamle bane var ikke udfordrende på samme måde. Her
er der altid nye ruter og ”flows”, man kan lave. Der kommer mange
skatere fra andre byer og andre lande, og det er nemt at blive venner
med dem, for vi har den samme interesse. At de kommer hertil viser, at
anlægget er lige så godt som noget andet sted i Europa,” siger Michael
Richter, der også har prøvet at skate i Fælledparkens anlæg i København, da han var i Livgarden.
Michael Richter understreger, at den indendørs hal er vigtig for aktivitetsniveauet som skater.
”Engang var det første, jeg gjorde, når jeg var stået op, at kigge ud af
vinduet. Hvis det var dårligt vejr, måtte jeg acceptere, at jeg ikke kunne
skate den dag. I dag er jeg ligeglad med vejret og kommer bare herhen
for at skate.”
22
23
Havnebadet der
åbner sig mod
havet
24
25
26
Faaborgs havnebad er ganske unikt i Danmark,
da det er det eneste havnebad, der åbner sig
mod havet. Havnebade er traditionelt faciliteter, der omslutter et eller flere bassiner, men i
Faaborg er der gjort op med denne tanke.
Havnebadets tre fingre rækker ud i havet. I den ene finger er der
placeret de traditionelle bassiner til børn og dem, der gerne vil
have størst mulig badesikkerhed. Men de to andre fingre peger
ud i den frie natur. På den måde understøtter havnebadet ”open
water swimming”, der ikke er begrænset af bassinernes længder
og kanter. Det bliver samtidig en facilitet, som nemt kan tages i
brug af kajakroere, dykkere og sejlere.
I overgangen mellem land og vand er der placeret et ”blåt støtte
punkt” i form af et værested og depot. Der er et 125 m² stort opvarmet værested med 40 m² sauna og omklædning. Dertil 80 m²
uopvarmet værested og 120 m² depot.
Kombinationen af havnebad
og blåt støttepunkt har gjort
Faaborg Havnebad til det havnebad i landet, der har den
bredeste brugergruppe – hele
året rundt. Der er et tilbud til almindelige badegæster, seriøse
svømmere og vinterbadere samt
vandsportsfolk med krav til sikker opbevaring og håndtering af
dyrt grej og behov for moderne
foreningslokaler.
Faaborg Havnebad
Pris
15 mio. kr.
Fondens støtte 3,5 mio. kr.
Areal
2.200 m²
Arkitekt
JDS Architects, Urban Agency og Creo Arkitekter
BygherreFaaborg-Midtfyn
Kommune
27
28
Kort om Faaborg Havnebad og blå støttepunkt
Havnebadet og støttepunktet er indrettet, så det
kan bruges af både foreningsorganiserede og selvorganiserede aktive. Fleksibelt indrettet adgang til
foreningslokalerne, sauna og brusebade, hvor der
betales via sms på mobiltelefonen, gør det nemt
at give de mange brugergrupper adgang.
Gratis og frit tilgængelig
Havnebadet er gratis at bruge og frit tilgængeligt
året rundt. Børnebassinet er ikke tilgængeligt fra
ca. september-april.
Offentlig omklædning i saunaen
Omklædningen ved saunaen er åben fra ca.
6.15-23 både på hverdage og i weekenderne.
Det Blå Støttepunkt og saunaen
For at bruge Det Blå Støttepunkt og saunaen skal
man enten være medlem af en af de foreninger,
der benytter stedet, eller købe adgang via sms.
Saunaen er åbent samme tidsrum som omklædningsrummene.
SMS priser
Adgang til Det Blå Støttepunkt incl. toilet, omklædning, køkken og foreningslokale koster 100 kr.
Et bad i fem minutter koster 10 kr.
Sauna i 20 minutter koster 40 kr.
Foreningernes brug af Det Blå Støttepunkt
Det Blå Støttepunkt er primært et foreningssted.
Alle foreninger er velkomne. Der fastsættes et
årskontingent pr. medlem til fri afbenyttelse af
faciliteterne på baggrund af forbrugsudgifterne.
Foreninger, der ønsker at bruge støttepunktets
faciliteter fast, kan aftale det med FaaborgMidtfyn Kommune.
Husråd
Foreningerne har repræsentanter i et husråd, der
mødes ca. en gang om måneden.
Rengøring
Det Blå Støttepunkt rengøres af medlemmerne
i foreningerne. Tjansen går på tur, og jo flere
medlemmer jo længere tid er der mellem tjansen.
29
30
Havnebad gav
nyt foreningsliv
Havnebadet i Hasle på Bornholm har været afgørende for etableringen af øens første klub for vinter
badere. Men også om sommeren er havnebadet en succés – selv på en ferieø med sandstrande og
klippekyster.
31
32
Der er noget usædvanligt fotogent over havnebade. Samspillet
mellem vand, lys og skyer giver havnebadene arkitektur en ekstra
dimension, der gør anlæggene til nogle af de mest fotograferede
idrætsfaciliteter i Danmark. Der er ikke en turistorganisation i
landet, der ikke vil udnytte havnebadene i markedsføringsmaterialet, der skal tiltrække gæster. Det har været tydeligt i København
i mange år, hvor Wonderful Copenhagen bruger havnebadet ved
Islands Brygge som et ikonisk vartegn for byen. Og det er tydeligt
i Aalborg, Hasle og Faaborg. Alle steder, hvor Lokale og Anlægsfonden har været med til at udvikle arkitektur og funktionalitet i
havnebadene.
Men havnebadene er ikke kun smukke at kigge på. De er også særdeles brugbare. Det fortæller Gugga Zakariasdottir, der var projekt-
leder for Bornholms Regionskommune, da havnebadet i Hasle blev
etableret bl.a. i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden. Hun er
også arkitekt og ansat i kommunens teknik- og miljøforvaltning.
Overraskende succés med vinterbadning
”Når solen skinner om sommeren, er der propfyldt på havnebadet.
Særligt børn og unge bruger det i den periode. Når det er overskyet, er det mest unge, der kommer forbi og laver nogle udspring. Det
havde vi forventet, da vi før etableringen anlagde en flydeponton
i havnen, der var meget populær at bade fra. Men vi havde ikke
forventet, at havnebadet ville blive så stor en succés for vinterbaderne. Havnebadet har betydet, at Bornholm har fået øens første
vinterbadeklub,” fortæller Gugga Zakariasdottir.
33
Vinterbadeklubben har fået 80 medlemmer på de to år, der er gået siden havnebadet åbnede i 2013. Det er mange på en ø, hvor de lokale foreninger står
stærkt i hver by. Men vinterbaderne kommer fra hele øen for at kunne benytte
saunaen, der er en del af havnebadets tilbud. Det er vinterbadeklubben, der står
for driften af sauna, omklædning og toiletter om vinteren. Om sommeren tager
kommunen over, når der kommer flere brugere til.
”Vinterbadeklubbens popularitet har ført til lokale ønsker om lignende muligheder for vinterbad og sauna andre steder på øen. Den interesse havde vi faktisk
ikke forventet. Der var nogle fra Hasle IF, der gerne ville have det, og så kom
det med i projektet. Men det blev stort, da folk hurtigt tog venner med fra andre
dele af øen, som så meldte sig ind i foreningen,” forklarer arkitekten.
Vinterbadning er altid noget, som Lokale og Anlægsfonden anbefaler ved konstruktionen af havnebade. Det er en idrætsgren, der er vokset over hele landet
i de seneste 10-15 år. Og derfor har det også været en del af de havnebade, som
Fonden har været involveret i siden det første forsøg i København. I Hasle bliver
havnebadet også benyttet til idrætsforeningens svømmetræning og af havkajakklubben som søsætningssted. Også kajakroerne sætter stor pris på saunaen.
Genkendelig på lang afstand
Havnebadet i Hasle er et eksempel på, hvordan et havnebad kan fungere i de
helt små havne. Da fiskeriet ikke fylder meget på Bornholm længere, var der masser af plads til at udnytte i havnen i Hasle, selv om det stadig er et populært sted
at placere lystbåde. Havnebadet er en del af en større fornyelse af hele havnen,
hvor der også er kommet nye boliger tæt på vandet.
34
Selve anlægget består af en flydende platform placeret inde bag de beskyttende
moler, og det er forbundet med en 25 meter lang bro indtil land. Der kan bades
i bassiner med fast bund og i selve havnen. Arkitekterne fra White og Ting &
Wainø har ladet sig inspirere af en tanke om flydende tæpper, der er lagt ud
over havnearealets vand og land. Udformningen af udspringsdelen, der folder
sig omkring opholdsområdet og skærmer det mod vind og vejr, giver havnebadet
en særlig karakter, der er let genkendelig selv set på afstand fra bakkerne over
Hasle by.
Havnebad i Hasle
Pris
6 mio. kr.
Fondens støtte 1,5 mio. kr.
Areal
556 m²
Arkitekt
White Arkitekter og
Thing & Wainø
BygherreBornholms
Regionskommune
35
Moderne søbad i Jels
Pris
13 mio. kr.
Fondens støtte 3 mio. kr.
Areal
9.000 m² - heraf
1.628 m² bygninger
Bygherre
Vejen Kommune
Arkitekt Skala Arkitekter
36
Jels Søbad er genfødt med helt nye badefaciliteter og har fået mødelokaler til
foreninger, træningsrum, værksted til cykler og både samt renseplads for lystfiskere.
Søbadet er nu et lokalt samlingspunkt for alle, der holder af at være aktive udendørs,
om det så er i eller på vandet eller med fast grund under fødderne.
Moderne søbad i Jels
Lokale og Anlægsfondens mange erfaringer med havnebade og andre
udendørs idrætsfaciliteter blev bragt i spil, da Vejen Kommune sammen
med lokale kræfter i Jels i 2012 besluttede at modernisere det 40 år gamle
og nedslidte søbad ved Nedersø. Søbadet er vigtigt for hele området, da
det udgør den eneste mulighed for at bade udendørs i Vejen Kommune.
Sammen med Fonden udviklede parterne et visuelt og funktionelt spændende bud på et moderne søbad tilføjet flere nye faciliteter.
Søbadet er formet som en cirkelformet badebro med et børneområde,
et område til rolig svømning samt et område til udspringere. Om vinteren anvendes søbadet af vinterbadere og i de vintre, hvor kulden virkelig
bider sig fast, kan søbadet også bruges som skøjtebane. I nærheden af
søbadet er der en mindre fiskeplads fortrinsvis til børn. Endelig er der en
beachvolleybane i tilknytning til søbadet.
Foreningshus også til de selvorganiserede
På bredden er der opført et nyt foreningshus, hvor en række lokale foreninger samles og dyrker klublivet og opmagasinerer deres grej. Det kommer blandt andre roklubben, sejlklubben, vinterbaderne, fiskerforeningen, dykkerklubben og triatleterne til gode.
I det 580 m² store foreningshus er der plads til en sauna, foreningslokaler, køkken, omklædning og bad og træningsrum. En uopvarmet bådhal
udgør en del af foreningshuset. Her opmagasineres robåde, sejlbåde og
kajakker. Om vinteren er bådhallen også opbevaringssted for vikingeskibet, der indgår i de kendte vikingespil i Jels. Bådhallen indeholder også
et værksted til både og cykler.
Foreningshusets faciliteter er ikke kun for foreningsmedlemmer. Det står
også til rådighed for dem, der holder af at være aktive i naturen, men ikke
har lyst til at være medlem af en forening eller idrætsklub. Huset kan derudover komme dagpleje og børnehaver til gode. Fra foreningshuset bliver
der adgang til søen via en ny bro.
Omkring foreningshuset er der en mindre bygning med en lille café, omklædning til søbadets gæster og med et opvarmet lokale på første sal,
hvor livredderne vil holde til. Lokalet bliver også brugt som kommentatorplads ved triatlonkonkurrencer. Udenfor badesæsonen stilles lokalet
til rådighed for foreningerne. Dertil kommer en 30 m² stor depotbygning
til både foreninger og selvorganiserede.
37
Slidt friluftsbad
forvandles
til stort vandaktivitetsområde
Lokale og Anlægsfonden har bevilget 9,5 mio. kr. til moderniseringen og
udbygningen af Vestre Fjordpark, der ændres fra at være et ældre, slidt
friluftsbad til et vandaktivitetsområde med mange muligheder året rundt.
38
39
Inden længe vil det gamle indhegnede friluftsbad i Aalborg være erstattet af et stort vandaktivitetsområde på i alt 165.000 m². Området
deles i tre naturkategorier kaldet Stranden, Tangen og Skoven.
Projektet bliver det første, som tildeles støtte fra Lokale og Anlægsfonden i forbindelse med Fondens nye indsatsområde kaldet "Rammer for aktivt udeliv i bearbejdede landskaber". Indsatsområdet skal
udvikle projekter, hvor aktiviteter og naturområder supplerer hinanden, så danskernes stores trang til at være aktive i naturlige omgivelser understøttes optimalt.
der kan holdes øje med de svømmende i friluftsbadet. Denne bygning udstyres også med en sauna.
Vinterbaderne får et klubhus lidt forskudt fra de andre bygninger.
Her etableres også en lukket solgård for dem, der gerne vil sole sig i
mere afklædt tilstand. Til sidst kommer der en naturvejlederbygning
med bådhal og værksted. Omkring bygningerne etableres udendørs
bruseanlæg, tørreplads til våddragter, lockers til overtøj og forskellige
opholdssteder med læ mod vinden.
Beachvolley, sandlege og skateboards
Badelagune, svømmebane og udspringsbassin
Det nye friluftsbad placeres i det område af Vestre Fjordpark, der
kaldes "Stranden". Friluftsbadet får en badelagune på 12.250 m², der
inddeles i en større åben aktivitets- og badezone med varierende dybder og to mindre bassiner.
Den store åbne aktivitets- og badezone udstyres med forskellige flydeøer og opholdspontoner, elementer til vandlege, vandparkour,
kajakpolobane og kajakslalom. Det ene af de mindre bassiner bliver
en klassisk 50 meter svømmebane og det andet et dybt bassin til
udspring og dykning.
Kajakroere, dykkere og vinterbadere
"Tangen" ligger nærmest Limfjorden og bliver derfor udgangspunktet
for mange af de vandaktiviteter, der bevæger sig ud på "frit farvand" i
fjorden. Området vil bestå af adgangselementer til Limfjordens vand
og fem bygninger, der bindes sammen af en stor tagflade.
I en af bygningerne bliver der faciliteter til forskellige foreninger og
selvorganiserede brugere, som kan benytte en kiosk, et køkken, omklædningsrum, toiletter, depot og flere klublokaler.
40
Der kommer et særligt opbevaringssted til havkajakker, kajakpoloudstyr, rescueboarding og stand up paddle. Den lokale dykkerklub
en større bygning til aktivitet og ophold samt et værksted, der bliver
åbent for alle brugere. Her placeres også livredderbygningen, hvor
I "Skoven" inde mod land kommer der flere aktivitetsområder bl.a.
med beachvolleybaner, sandlegeområde, asfaltområde til de hurtigste skatere på longboards, naturlegeplads, udfordringsløbebane,
boldspilsareal og en triatlonskiftezone. Dele af vådområderne bevares og kan benyttes til undervisning i dyre- og insektliv.
Bag projektet står LIW Planning i samarbejde med Force4 Architects,
der vandt arkitektkonkurrencen om udviklingen af Vestre Fjordpark.
Vinderforslaget er derefter blevet viderebearbejdet af ADEPT og
GHB Landskabsarkitekter samt Orbicon.
Jakob Færch, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, siger
om projektet:
"Vestre Fjordpark vil sætte en helt
ny dagsorden for, hvordan kommunale fritidsanlæg i den bynære
natur kan udvikles på en måde, så
det er naturen, der på flot vis sætter
rammerne om aktiviteterne. Projektet er det første i Lokale og Anlægsfondens nye indsatsområde kaldet
"Rammer for aktivt udeliv i bearbejdede landskaber". Det er også et projekt med et imponerende bredt felt af
brugergrupper både i foreninger og
som selvorganiserede aktive."
Vestre Fjordpark i Aalborg
Pris
Fondens støtte
Areal
Arkitekter
Bygherre
65 mio. kr.
9,5 mio. kr.
165.000 m²
ADEPT, GHB Landskabsarkitekter og Orbicon
Aalborg Kommune
41
Landets første
flydende
foreningshus
Alle, der dyrker kajak eller rosport kender til det indledende problem: Hvordan får vi båden i vandet? Det
kan løses på mange måder, men at gøre det så nemt
som overhovedet muligt var en af de grundlæggende
udfordringer, da Lokale og Anlægsfonden helt tilbage
i 2008 begyndte at kigge på mulighederne for at flytte
foreningshuse ud på vand.
42
På det tidspunkt var kajak, kano og roning hastigt
voksende idrætsgrene i Danmark. Med 100.000 aktive
voksne svarede det til antallet af aktive voksne håndboldspillere. Foreningerne fik ventelister, og mange
blev aktive som selvorganiserede. Det stod klart, at
der overalt manglede nye foreningshuse med mødelokaler, omklædning og depotrum samt broer til at
sætte kajakken, kanoen eller robåden i vandet fra.
Samtidig er det de færreste havne- eller søområder,
der har overskydende arealer at give til foreninger og
idrætsklubber.
Løser problemerne med adgang til vandet
Lokale og Anlægsfonden tog fat på idéen om et foreningshus, der kunne løse de udfordringer. Hvis huset blev flyttet ud på vand, så ville det løse problemerne med den svære adgang til vandet fra kajkanten.
Det ville også åbne helt nye ”byggefelter” i havnearealerne, hvis foreningslivet kunne blive flydende. Hvis
der blev åben og let adgang fra kajkant til vandet for
alle, uanset om det var foreningsmedlemmer eller
Det har taget lang tid at
udvikle og etablere, men
landets første flydende
foreningshus er søsat i
Vejle. Løsningen er et bud
på, hvordan vandsports
foreninger kan få mere
plads på den anden side
af kajen.
Af Lars Hjorth Bærentzen,
kommunikationskonsulent
43
44
selvorganiserede, kunne et flydende foreningshus benyttes af alle.
Dermed ville den nye facilitetstype blive en løsning på de facilitetsudfordringer, der opstår, når idrætsgrene vokser voldsomt, uden
at infrastrukturen kan følge med.
Danmarks Idrætsforbund og udviklingsselskabet By & Havn i
København blev involveret i idéen sammen med to arkitektvirksomheder. I København kom det aldrig længere end til idéstadiet.
I Vejle besluttede kommunen i 2009 at anlægge et bud på et flydende foreningshus tegnet af Force4 Architects. Beslutningen var
ikke svær at træffe, men selve anlægsfasen viste sig at blive en udfordring. Det blev sværere end forventet at bygge et flydende hus
i lystbådehavnen i Vejle Fjord. Derfor blev det først i foråret 2015
muligt at søsætte de første kajakker fra Vejle Kajakklub.
Flytter klublivet ud på vandet, hvor der er plads
I mellemtiden blev klubøen i Vejle anlagt lige ved siden af det
flydende foreningshus. Klubøen, der er bygget på pæle og derfor
var nemmere at etablere, rummer flere sejlsportsforeninger, og
de to faciliteter til klubliv på vandet supplerer hinanden ganske
stærkt. Samlet viser de, hvordan pladsproblemerne til vandsportsforeninger kan løses ved at flytte klublivet ud på vandet, hvor der
er langt mere plads.
Det flydende foreningshus i Vejle er tegnet til kajaksportens krav.
Det indeholder to lokaler. Et til ophold, omklædning, sauna og
klubfaciliteter og et andet til opbevaring af kajakkerne. Lokalerne
er placeret omkring et indre ”vandrum”, der er vinklet, så brugerne får den smukke udsigt til Vejlefjordbroen samt en lineær
sejlretning ud i fjorden. På tagfladerne er der plads til udendørs
ophold og aktivitet.
Flydende kajakforeningshus i Vejle
Pris
Fondens støtte
Areal
Arkitekt
Bygherre
10,5 mio. kr.
3 mio. kr.
559 m² udeareal 1.231 m²
Force4 Architects
Vejle Kommune
45
Bæredygtigt multihus
i Balling
I den lille landsby Balling i Skive Kommune er der opført noget ganske
sjældent. Nemlig et bæredygtigt multihus til idræt, kultur-oplevelser,
wellness og behandling.
Ikke mindre end 42 forslag blev indsendt til projektkonkurrencen om det bæredygtige multihus ”Pulsen i Salling”. Formålet med projektkonkurrencen var at få
arkitekter og ingeniører til sammen at tænke sig frem til, hvordan tekniske bæredygtighedsløsninger kunne integreres og udnyttes til et flot arkitektonisk udtryk.
Det vinderforslag, der nu er opført, viser, hvordan arkitektur og teknik kan spille
sammen og overordnet skabe nytænkende rammer om idræt, kultur og sundhed. Samtidig kan de enkelte tekniske og materialemæssige løsninger i bygningen
inspirere andre med ønsker om at tage fat på en bæredygtig fremtid inden for
idræts- og kulturbyggerier.
Arkitekturen afspejler landsbyen
46
”Pulsen i Salling” er bygget uden på en eksisterende idrætshal i Balling, hvis ombyggede rum udgør 1.745 m² af husets areal. I virkeligheden er der ikke tale om
”et multihus”, men om en hel lille overdækket idræts-, kultur- og sundhedsby på
4.570 m². Et arkitektonisk greb, der på en fin måde afspejler landsbyen Balling.
Den centrale del af bygningen er ”aktivitetsrummet” på 725 m², der som et gadeforløb inde i huset binder de forskellige funktioner og bygninger sammen under
et tag.
”Pulsen i Salling” rummer med aktivitetshus til idræt, et kulturhus, et sundhedshus med læger, tandlæger og fysioterapi, et mindre fitnesshus og et større wellnesshus samt klubhus og omklædningshus det meste, som landsbyen Balling
med 1.200 indbyggere og et opland på ca. 8.000 mennesker kan ønske sig af muligheder for idræt, underholdning og behandling.
Zoner med forskellige temperaturer og naturlig ventilation
De større bæredygtighedstanker i projektet består blandt andet af en zoneinddeling af de forskellige dele af ”Pulsen”. Hver ”bygning” inde i multihuset har
sin egen klimazone med varierende temperaturer alt efter rummenes funktion.
Zonerne gør det også muligt at bruge naturlig ventilation, der ikke belaster miljø
et.
Om vinteren vil det dog være nødvendigt at bruge mekanisk ventilation, men i
et system med effektiv varmegenvinding og lavt strømforbrug. Andre bæredygtighedstiltag er en isoleret klimaskærm rundt om alle ”bygningerne” inde i ”Pulsen”.
Energieffektive vinduer, 500 m² solcelleanlæg, energieffektiv LED-belysning, reduceret forbrug af kunstig belysning og varmegenvinding på varmt brugsvand – fx
fra omklædningsrummenes brusere.
Multihus i Balling
Pris
Fondens støtte
Areal Bygherre
Arkitekter
69 mio. kr.
10 mio. kr.
4.570 m²
Pulsen i Salling
ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER, Leth &
Gori og Bascon
47
48
Kultur i
maltfabrikken
Ebeltofts tidligere maltfabrik fra 1861 skal omdannes til
et kulturmiljø af internationalt format. De gamle industribygninger bliver rammerne om en kulturscene, et nyt
bibliotek og lokalmuseum, faciliteter til ungdomskultur,
café og forskellige private erhverv.
”Mange gode projekter dør, fordi der ikke er nogen, der
tør være de første til at sige, at de støtter det økonomisk”.
Det tydelige udsagn kommer fra Kristian Krog, der er den
stærke drivkraft, som Fonden Den ny Maltfabrik har ansat
til at virkeliggøre en lokal drøm i Ebeltoft. Drømmen om
at omdanne byens lukkede maltfabrik til et kulturmiljø
af internationalt format. Udsagnet kan virke simpelt og
indlysende, men det beskriver Kristians Krogs oplevelse,
da Fonden Den ny Maltfabrik, lokale investorer og Syddjurs Kommune i 2014 tog imod en mindre delegation
fra Lokale og Anlægsfonden. Forud for dette møde var
der gået flere år med at tegne mentale skitser af, hvordan
maltfabrikken kunne sætte Ebeltoft på kulturlandkortet.
Men der var stadig langt til den egentlige beslutning om at
gøre det. Den beslutning blev taget, da Lokale og Anlægsfonden kom til Ebeltoft for at fortælle, at man her troede
på idéen, og var parat til at give en forhåndsbevilling på 5
mio. kr.
Puslespillet gik op
”Puslespillet gik op den dag, og drømmen blev til virkelighed. Det var vores ”tipping point”. Da først Lokale og An-
49
lægsfonden havde sagt ja til projektet, kiggede alle
de andre rundt om bordet på hinanden og sagde, at
så vil vi også gerne være med,” husker Kristian Krog.
Det kan lyde som overvældende ros fra en projektleder til en gavmild giver, men taknemligheden har
et solidt fundament: Nogle skal være de første til
at sige ”lad os gøre det!” Og det blev Lokale og Anlægsfonden, der tog det skridt. Da der i 2008 var
planer om at nedrive de markante bygninger og i
stedet opføre noget nyt til boliger og erhverv, vakte
det modstand hos mange i Ebeltoft. Den røde maltfabrik er for mange i byen et særligt sted. Et vartegn
for byen. Det ville være forkert at jævne den med
jorden. En usædvanlig blanding af indbyggere med
lokalpatriotisme, græsrodsengagement og erhvervsfolk med stærk økonomi skabte en bevægelse, som
Kristian Krog sammenligner med de ting, der sker i
København, når fristaden Christiania er truet.
”Der blev arrangeret protestdag, hvor folk holdt taler med megafon stående på en blokvogn, og hvor
der blev spillet musik til. Der var erhvervsfolk, politikere og almindelige indbyggere, som stod sammen. Der var noget oprør over det den dag, og det
blev egentlig maltfabrikkens første dag som eventsted,” fortæller Kristian Krog.
Støtte fra både erhvervsliv og private
investorer
50
Efter ”oprørsdagen” blev Fonden Den ny Maltfabrik dannet. Både private investorer og lokale
virksomheder skød – anonymt – penge i projektet,
som alle var enige om skulle skabe et nyt og levende
kulturliv i Ebeltoft. Maltfabrikken blev købt af selskabet, som ville udvikle området til boliger og erhverv, og kursen mod et stort kulturprojekt blev sat.
Syddjurs Kommune tog del i projektet, og Kristian
Krog kontaktede Lokale og Anlægsfonden for at få
hjælp til både indhold i projektet og økonomisk finansiering.
Parterne udviklede projektet over en årrække frem
imod 2014, hvor Lokale og Anlægsfonden gav en
forhåndsbevilling på 5 mio. kr. Bevillingen er betinget af, at resultatet af en kommende arkitektkonkurrence munder ud i et projekt, som Fondens bestyrelse kan godkende efterfølgende.
Oplagt at udnytte de gamle bygninger til
kultur
Besøgende, der går en tur rundt på det store område, som maltfabrikken ligger på, kan ikke være i
tvivl om det store potentiale, stedet rummer. Det er
næsten rørende oplagt at udnytte de gamle bygninger til kreative formål, til udøvende kunst og kultur
og til optræden og udstillinger. Som Kristian Krog
fortæller, blev stedets formål født allerede på den
første store protestdag. Siden har der været koncerter, udstillinger, markeder, børnekulturdage og meget andet. En gruppe unge er allerede flyttet ind i en
del af Den ny Maltfabrik.
”Vi har fået en gruppe unge ind, som allerede har
skabt et aktivt kulturmiljø. Vi valgte faktisk at bruge
1 mio. kr. på at sætte en af bygningerne midlertidigt
51
52
i stand, så den kunne bruges, indtil omdannelsen går i gang.
Det fungerer som en form for aktiv formidling af, hvad der
skal ske, og hvad stedet kan blive til. De unge skaber et
levende projekt, mens vi stadig arbejder på at udvikle det.”
Syddjurs Kommune har besluttet, at der skal være bibliotek og lokalmuseum i maltfabrikken. I andre dele skal der
være kulturhus og åbne værksteder, hvor det også skal være
muligt at gå hen for at reparere en dør eller et vindue, hvis
man ikke ejer det rigtige værktøj til det derhjemme. Der
skal også være rum til kreative erhverv og til en café. Planerne udvikler sig hele tiden. Omkring slutningen af 2015
bliver arkitektkonkurrencen udskrevet, og første etape af
den omdannede maltfabrik forventes at åbne i 2017, hvor
der er et samarbejde med Aarhus om Kulturby 2017. Derefter forventes det, at resten af kulturbyggeriet kan tages i
brug i 2018.
Tre bygninger glæder sig til arkitekternes visioner
En af maltfabrikkens gamle bygninger er revet ned, fordi
dens tilstand var for dårlig til at bygge videre på. Her bygges
der nyt til indretning af bibliotek og lokalmuseum. Men
der står stadig tre bygninger på fabriksområdet og glæder
sig til at blive en del af arkitekters visioner. Den yngste del
af den gamle fabrik er maltlageret fra 1946. Her er det planen, at selve kulturhuset skal placeres i den 1.200 m² store
tre-etagers bygning. Den gamle hovedbygning på fem etager
fordelt på 1.400 m² er den ældste og set på afstand den mest
arkitektonisk ”tydelige” del af maltfabrikken. Hovedbygningen er det gamle pakhus, og det forventes at blive brugt til
events, udstillinger, mødelokaler og kreative erhverv. I det
gamle spireloft på 520 m² kan der også etableres forskellige
erhverv og kreative tiltag. Mellem bygningerne skal der også
skabes rum og plads til aktiviteter og ophold. Men præcis
hvad og hvordan er ikke fastlagt endnu. Det bliver en del af
arkitektkonkurrencen.
Det internationale format
Det er ikke tomme ord, når der i Ebeltoft tales om ”internationalt format”. Allerede før omdannelsen har fundet sted,
har Kristian Krog fået en bestyrelsespost i Trans Europe
Halles – en europæisk organisation for kulturhuse indrettet
i tidligere industribygninger. En organisation med projekter
i over 20 lande. Kristian Krog har både i den forbindelse
og i andre sammenhænge rejst rundt til en række kulturprojekter, der er indrettet i nedlagte industribygninger. Det
giver god inspiration til det, der skal ske i Ebeltoft.
”Tiden, ind til arkitektkonkurrencen går i gang, har vi i høj
grad brugt på at rejse rundt og se andre projekter i både ind
og udland. Der er meget læring i at se, hvordan andre har
indrettet tidligere industribygninger til kulturformål. Nogle
er geniale, og andre er katastrofale! Det værste er nok de
steder, hvor man har gjort det så fint og rent, at den industrielle følelse er forsvundet. Men vi ser også store og små
løsninger, der sikrer, at det industrielle bevares. Det kan
være sådan noget som, hvordan det nogle steder er lykkede
at bevare de flotte gamle smedejernsvinduer med en velfungerende termorudeløsning. Den slags småting kigger vi
meget på.”
I skrivende stund er restfinansieringen ikke helt på plads.
Ingeniørfirmaet Rambøll har gennemgået bygningerne, og
deres beregninger har øget det samlede budget en smule fra
de oprindelige 78 mio. kr. Men der er ingen i Ebeltoft, der
længere kan være i tvivl om, at projektet bliver realiseret.
Ikke mindst fordi Lokale og Anlægsfonden turde være først
til at sige ”lad os gøre det!”
53
54
Forsamlingshytte i naturen
FDF i Stenløse har redefineret idéen om, hvad en friluftshytte kan bruges til. FDF-gruppens
nye hytte bruges både til spejderaktiviteter, som forsamlingshus, værested for demensramte
og aktivitetsplads for daginstitutioner.
55
56
Forsamlingshytten appellerer bredt, hvilket er tydeligt i bygningens udformning. Hytten er indrettet med kroge, hjørner og indvendige og udvendige hemse, så de vidt forskellige brugergrupper
kan benytte faciliteterne på samme tid.
Den grundlæggende idé er at skabe rammerne
for aktiviteter rettet mod ophold i naturen. Hvad
enten det er spejderaktiviteter, blomsterbinding,
udendørs motion eller oplevelser i sansehaven,
skal forsamlingshytten kun
ne understøtte det.
Samtidig skal hytten også kunne fungere som en
ny slags forsamlingshus, hvor borgerne i Stenløse
kan mødes til forskellige arrangementer.
Det er Egedal Kommunes håb, at hytten styrker
sammenholdet i lokalområdet ved at lade forskellige brugergrupper mødes, når de deltager i
forskellige aktiviteter. Idéen til begrebet ”forsamlingshytte” blev født af, da FDF’erne trængte til
nye lokaler, og kommunen samtidig ønskede at
skabe bedre naturnære aktivitetsmuligheder for
alle – også en gruppe demensramte, dagplejere og
daginstitutioner.
Sansehave med små mobile
køkkenhaver
Forsamlingshytten er tegnet som en let trækon
struktion på 157 m². Den har et opholdskøkken
på 48 m², en multisal på 65 m² samt en kerne
med toiletter og depot- og teknikrum. En terrasse
på 121 m² grænser op til hytten. Et stort saddeltag går ud over terrassen og skærmer mod vind
og vejr. På den ene side af hytten er der placeret
en sansehave med blomster, frugtbuske og træer.
Sansehaven er udstyret med små mobile køkkenhaver, som kan køres rundt mellem haven, køkkenet og udekøkkenet.
På sydsiden af hytten plantes en sansehave med
blomster, frugtbuske og træer. Sansehaven bliver
udstyret med små mobile køkkenhaver, som kan
køres rundt mellem haven, køkkenet og udekøkkenet. Omkring hytten er der også etableret et
fugletårn, en lund med shelters, motionsredskaber og en legeplads.
Forsamlingshytte
i Stenløse
Pris
4 mio. kr.
Areal
157 m²
Bygherre
Egedal Kommune
Arkitekt
Mette Lange Arkitekter
og Alex Poulsen
Arkitekter
57
Landets første ombygning af en gammel
gymnastiksal til et motoriklandskab bliver
gennemført på Gram Skole i Haderslev
Kommune. Ombygningen er resultatet
af en idé fra Lokale og Anlægsfonden.
Af Lars Hjorth Bærentzen,
kommunikationskonsulent
Motoriklandskab på
Gram Skole
Pris
17,4 mio. kr.
Areal
815 m²
Arkitekt
P+P Arkitekter
BygherreHaderslev
Kommune
58
Motoriklandskab
på Gram Skole
De fleste kender oplevelsen af den klassiske skolegymnastiksal. Et lille idrætsrum med vinduer højt
oppe under loftet og ribber på væggene. Lugten af
sved fra salen blander sig med de sure sokker og
våde håndkæder fra omklædningen. Efter aktiviteterne står den på et brusebad med enten iskoldt
eller kogende hedt vand.
Så slemt er det ikke alle steder i de 1.312 gymnastiksale på under 300 m², der ifølge Lokale og Anlægsfondens Facilitetsdatabase ligger på de danske
skoler. Men mange steder er det akkurat så slemt,
og derfor er salene upopulære, og nogle er omdannet til faglokaler af skolerne eller simpelthen
aflåst, lukket og glemt.
Den dårlige tilstand i mange af skolernes gymnastiksale fik Lokale og Anlægsfonden til at udvikle
et helt nyt koncept, der kan gøre salene til moderne aktivitetssteder, der i langt højere grad er
tilpassede deres primære brugere - børn i skolealderen - samt lokalområdets aktive. Både de selvorganiserede og foreningsmedlemmerne.
Konceptet blev udgivet i et idékatalog i 2012. Det
viste, hvordan de gamle gymnastikøvelser i salene
kan suppleres af motorisk udfordring og legende
bevægelsesforløb. Det første eksempel på sådan
et motoriklandskab bliver opført som nyt motorikcenter med faciliteter til springgymnastik på
Gram Skole i Haderslev Kommune.
Motoriklandskab og ny kobling mellem
skole og fritidscenter
Motoriklandskabet bygges ind i gymnastiksalen på
195 m². Fra gymnastiksalen føres motoriklandskabet videre ud i et større springcenter i to niveauer
på i alt 620 m². Projektet betyder også, at koblingen mellem Gram Skole og Gram Fritidscenter
forbedres væsentligt, så springcenteret får funktion af koblingsled mellem de to steder.
Et depotrum bliver nyt ankomststed for motoriklandskabet. Herfra bliver det muligt at komme
ind i motoriklandskabet via nye løbegange helt
oppe ved vinduerne, da den store loftshøjde ud-
nyttes til at skabe helt nye rumlige oplevelser med
gange, en bro, et indskudt dæk og et klatrenet.
Fra en udkigspost bliver der adgang til det nye
springcenter kaldet "Skrænten", da den bevæger
sig henover et niveauspring i landskabet. Isoleret
fra motoriklandskabet bliver også springcenteret
et nyt tiltag og bevis på, hvordan et springcenter
kan tænkes på nye måder.
Lokale og Anlægsfonden har medvirket i udviklingen af projektet og støtter etableringen med 5
mio. kr. Hele motorikcenteret og ombygning af
andre nærliggende dele af skolen koster 17,4 mio.
kr. Haderslev Kommune støtter projektet med 10
mio. kr. Det lokale foreningsliv i Gram og Gram
Fritidscenter støtter projektet med 2,4 mio. kr.
Projektet forventes indviet i efteråret 2016.
Projektet er tegnet af P+P Arkitekter, der også har
udarbejdet de første tegninger for Fonden, da
konceptet blev udviklet. Det originale idékatalog
"Fra gymnastiksal til motoriklandskab" fra 2012
kan downloades på Fondens hjemmeside.
59
Piger, idrætsdeltagelse
og faciliteter
Fonden arbejder hvert år strategisk
med en række indsatsområder. Her
er der særlig fokus på undersøgelser,
samarbejder og udviklingstiltag, der
kan understøtte og rammesætte de
særlige initiativer. Et eksempel herpå
er anlæg til piger, hvor Fonden ønsker
at fremme tiltag og udvikle konkrete
projekter, der kan imødekomme piger
nes behov for udfoldelse og samvær.
I 2014 gennemførte Center for forsk
ning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
ved Syddansk Universitet en under
søgelse af den eksisterende viden på
området. Den danner baggrund for
yderligere forskning og udviklings
tiltag for Fonden i tiden, der kommer.
I den følgende tekst beskrives hoved
resultaterne af undersøgelsen.
60
Teenagepigers
idrætsdeltagelse
– problemtid eller
pausetid?
Mens mange drenge fortsætter med de samme idrætsaktiviteter i teenageårene og ind
i voksenalderen, ændrer pigers idrætsvaner sig markant. Måske ligger en af årsagerne
til pigers frafald i de ændrede idrætsvaner.
Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut
og Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet
61
Figur 1: Andelen som dyrker sport / motion regelmæssigt
opdelt på alder og køn (2011) (pct.) (n=3.957)
Kvinder
Mænd
100 %
Lokale og Anlægsfonden har bedt Syddansk Universitet om at belyse, så langt som muligt ud fra den eksisterende forskning, hvad der kan forklare, hvorfor
pigerne i højere grad end drengene falder fra idrætten, og hvorfor nogle grupper af piger er forholdsvis
idræts-inaktive. Desuden har Fonden efterlyst bud på,
hvad man kan gøre for at ændre dette.
Baggrunden for dette fokus skal findes i de seneste undersøgelser af børn og unges idrætsvaner, som for det
første viser, at de idrætsaktive drenge er noget mere
aktive, end de idrætsaktive piger er (Laub, 2012; Bak
et al., 2012). For det andet er frafaldet fra idrætten,
især den idræt der foregår i foreninger, større blandt
pigerne end drengene, når de kommer i teenageårene.
For det tredje er piger af anden etnisk herkomst end
dansk meget mindre idrætsaktive, end piger af dansk
herkomst er, mens det samme i mindre grad gør sig
gældende hos drengene (Ibsen et al., 2012: 290).
Rapportens gennemgang af eksisterende litteratur
kommer frem til en række interessante konklusioner
om pigernes idrætsdeltagelse.
90 %
89 90
89
84
78
80 %
84
76
67
68 67
70 %
63 62
60 %
65
63
69
59
61
56
58 57
50 %
40 %
30 %
20 %
10 %
0%
7-9 år
10-12 år
13-15 år
16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år +
Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011.
Figur 2: Andel af kvinder, der dyrker sport eller motion, mellem 1975 og 2011.
Opdelt på aldersgrupper (pct.).
Kvinder
80 %
70 %
60 %
50 %
Rekordlav idrætsdeltagelse blandt
teenagepigerne
40 %
Børn og unges deltagelse i idræt har et højt niveau i
Danmark og højere end i de fleste lande, men der er
væsentlige forskelle mellem drenge og pigers idrætsdeltagelse. Blandt de yngre børn er der ingen forskelle
mellem de to køn på, hvor meget de går til idræt, men
fra 10 til 12-års alderen halter pigerne efter drengene i
20 %
30 %
10 %
0%
1975
16-19 år
20-29 år
1987
1993
30-39 år
40-49 år
1998
50-59 år
60-69 år
2007
2011
70 år +
Kilde: Analyserne er baseret på sekundær analyse af kulturvaneundersøgelserne fra 1975, 1987, 1993 og 1998 samt fra
Danskernes motions- og sportsvaner 2007 og 2011.
62
regelmæssig deltagelse i sport eller motion. Det er dog først i de sene teenageår
mellem 16 og 19 år, at andelen af piger, der er idrætsaktive, er markant lavere
end hos både drenge og kvinder i andre aldersgrupper (se figur 1).
I løbet af de seneste årtier har piger og kvinder især taget øget del i et idrætsaktivt fritidsliv. Den første kulturvaneundersøgelse fra 1964 viste, at kun halvt
så mange kvinder som mænd dyrkede ’sport’. Siden har både den idrætslige
praksis, og de begrebslige forståelser udviklet sig markant. Motion er blevet
en del af undersøgelserne på lige fod med ’sport’, og et bredere fokus på forskellige ikke-konkurrenceprægede motionsaktiviteter og sundhed har blandt
andet ført til flere idrætsaktive kvinder (Larsen 2003; Pilgaard, 2010). Siden
1998 har teenagepigerne dog tabt status som de mest idrætsaktive i forhold til
ældre kvinder med en faldende andel, som er idrætsaktive, mens man finder
en stigning blandt alle øvrige aldersgrupper over tid (se figur 2).
Teenagepigerne er den eneste aldersgruppe, hvor idrætsdeltagelsen i dag er
lavere, end den var for tyve år siden, og udviklingen adskiller sig også fra udviklingen i drengenes idrætsdeltagelse, hvor der ikke er sket et fald over de
seneste tyve år (se figur 2 og 3).
Dette udviklingsbillede er altså med til at understrege udfordringerne med
de unge piger, som tilsyneladende er blevet mere presserende i de senere år.
Pigernes frafald fra foreningsorganiseret idræt er også større end drengenes,
og samtidig sker der en større udvikling blandt pigerne i deltagelsen i aktiviteter, der foregår på egen hånd. Tendenserne til en relativt lav idrætsdeltagelse
i teenageårene bekræftes i flere danske og mange internationale studier. Svarene i de danske idrætsvaneundersøgelser tyder imidlertid på, at mange af
de idræts-inaktive teenagepiger ’holder pause’ fra idrætten. En stor del af de
inaktive piger svarer nemlig ’ja, men ikke for tiden’ på spørgsmålet, om de
dyrker idræt, og fra 20 års alderen er andelen af kvinder, der dyrker idræt eller
motion på samme niveau som mændenes idrætsdeltagelse. Overgangen fra
barn over teenager til voksenliv ser ud til at have større konsekvenser for den
63
64
Figur 3: Andel af mænd, der dyrker sport eller motion mellem 1975 og 2011.
Opdelt på aldersgrupper (pct.).
Mænd
80 %
70 %
60 %
måde, piger/kvinder dyrker idræt, end for den måde
drenge/mænd gør det.
50 %
40 %
Markant udvikling i pigernes aktivitetsvalg
med stigende alder
30 %
20 %
10 %
0%
1975
16-19 år
20-29 år
1987
1993
30-39 år
40-49 år
1998
50-59 år
60-69 år
2007
2011
70 år +
Kilde: Analyserne er baseret på sekundær analyse af kulturvaneundersøgelserne fra 1975, 1987, 1993 og 1998 samt fra
Danskernes motions- og sportsvaner 2007 og 2011.
I takt med at børnene bliver ældre, sker der store ændringer i, hvilke idrætsaktiviteter de foretrækker. Men
ændringerne er større hos pigerne end hos drengene.
Det gælder både i faldende deltagelse og i stigende
deltagelse. Blandt pigerne er det næsten en total ændring i idrætsvaner, mens det ikke er helt så radikalt
hos drengene. Det ser derfor ud til, at det ganske enkelt tager nogle år for pigerne at tilpasse sig kvinders
idrætsmønster. Der er også betydelige forskelle på,
hvor meget pigerne og drengene deltager i flere af de
selvorganiserede aktiviteter. Fodbold har deltagelse af
omkring dobbelt så stor en andel af drengene som
af pigerne. Drengene spiller også mere bordtennis og
basketball, er mere i svømmehallen og cykler mere
BMX, end pigerne gør. Men pigerne er til gengæld
mere aktive end drengene på andre aktiviteter. Det
gælder især dans til musik, som mere end tre gange
så mange piger som drenge har gjort inden for den
seneste uge, men pigerne er også mere ude i naturen
og på legeplads, og de deltager mere i diverse lege og
løber mere på rulleskøjter eller skateboard.
Særligt piger med anden etnisk baggrund
afholder sig fra sport og motion
Dette generelle billede af piger og unge kvinders
idrætsdeltagelse dækker imidlertid over væsentlige
65
forskelle på idrætsdeltagelsen mellem piger med en dansk baggrund og piger med en anden etnisk og kulturel baggrund og
mellem piger af forældre med forskellig socioøkonomisk baggrund. En undersøgelse af idræt i udsatte boligområder - hvor
der bor mange, der ikke har et arbejde, og som har en anden
etnisk baggrund end dansk - viser således meget større forskelle
på idrætsdeltagelsen mellem drenge og piger. Mere end dobbelt
så mange piger end drenge er forholdsvis fysisk inaktive; fire ud
af fem af drengene dyrker idræt mod halvdelen af pigerne; mere
end tre gange så stor en andel af drengene end pigerne svarer,
at de går til idræt, sport eller motion flere gange om ugen, hvor
de træner hårdt.
Fra 4. og 5. klassetrin til ældste klassetrin vokser andelen af pigerne, som svarer, at de ikke bevæger sig ret meget, og andelen,
som ikke går til idræt, falder tilsvarende. Blandt drengene er det
næsten uændret.
Sociale forhold kan have stor betydning for teenage
pigers idrætsdeltagelse
Uligheden i pigernes idrætsdeltagelse skyldes dels pigernes familiemæssige baggrund, dvs. forældrenes socioøkonomiske position, etniske og kulturelle baggrund, idrætsinteresse samt egen
påbegyndte uddannelsesbane. Analyserne af idrætsdeltagelsen
blandt børn og unge i udsatte boligområder bekræfter, at alder, etnisk baggrund, socioøkonomisk baggrund og forældrenes
idrætsinteresse har en signifikant betydning for idrætsdeltagelsen, hvilket overvejende bekræftes af den internationale forskning på området:
Alder: Sandsynligheden for at pigerne ikke er idrætsaktive og
ikke er fysisk aktive er signifikant større hos piger på 8. og 9.
klassetrin end hos piger på 4. og 5. klassetrin. Deltagelse i kommunale idrætstilbud og selvorganiserede aktiviteter hænger også
i høj grad sammen med pigernes alder.
66
Etnisk baggrund: Piger med en anden etnisk og kulturel baggrund end dansk er meget mindre idrætsaktive
end piger med en dansk baggrund. Deltagelse i idræt i
forening hænger også stærkt sammen med pigernes etniske baggrund. Omvendt har etnisk baggrund ingen
betydning for pigernes generelle fysiske aktivitetsniveau.
Sammenhængene mellem etnisk baggrund og idræts- og
foreningsdeltagelse finder man ikke i samme grad blandt
drenge.
Forældrenes socioøkonomiske position: Der er svag tendens til, at børn af forældre, der har et arbejde, er mere
idrætsaktive, end børn af forældre, som ikke er i arbejde.
Analyserne viser, at disse sammenfald ofte forsvinder, hvis
forældrene selv dyrker sport eller motion. Særligt deltagelse
i foreningsaktiviteter og kommercielle aktiviteter varierer afhængig af forældrenes arbejdssituation, og adskillige studier
fra andre lande finder lignende sammenhænge.
Forældrenes idrætsinteresse: Piger af forældre, der ikke er
idrætsaktive, er meget mindre idrætsaktive, end piger af forældre, der er idrætsaktive. Denne sammenhæng gælder for
alle mål for idrætsdeltagelse og fysisk aktivitet. Deltagelse i
idræt i forening og deltagelse i kommunale idrætstilbud hænger ligeledes sammen med, om forældrene er idrætsaktive. Familiens idrætsinteresse har dog størst betydning for pigernes
idrætsdeltagelse, når det gælder idræt i forening og større betydning, end det har for drengenes deltagelse i foreningsidræt.
De unges påbegyndte uddannelse: Inden for alle uddannelseskategorier er pigernes idrætsdeltagelse lavere end drengenes
med undtagelse af lang videregående uddannelse. Den største
kønsforskel finder man blandt unge, som stadig går i folkeskole.
De danske undersøgelser tyder imidlertid på, at der også er
andre forhold end den familiemæssige baggrund, som har indvirkning på pigernes idrætsdeltagelse i 13-15 års alderen, dvs. at
familiens socialiserende betydning for idrætsdeltagelsen er min-
67
dre blandt teenagepigerne end blandt teenagedrengene. Det modsatte
gør sig dog gældende blandt piger af anden etnisk herkomst end dansk,
hvor familien synes at have en større indflydelse på pigernes idrætsdeltagelse end på drengenes idrætsdeltagelse.
Rapporten giver flere eksempler på, at resultaterne af de danske undersøgelser bekræftes af flere udenlandske undersøgelser.
Begrænset viden om de fysiske forholds betydning
for pigers idrætsdeltagelse
Idrætsdeltagelsen afhænger naturligvis også af pigernes muligheder for
at gå til idræt og især hvilken form for idræt, de går til. I sammenligning
med det store antal studier af den familiemæssige baggrunds betydning
for idrætsdeltagelsen er der forbavsende lidt forskning i, hvilken betydning fx udbuddet af idrætsaktiviteter, tilgængeligheden til idrætsfaciliteter mv. har for idrætsdeltagelsen. Flere undersøgelser tyder dog på,
at det har en væsentlig betydning. Undersøgelsen af idræt i udsatte boligområder viste således, at boligområdet har signifikant betydning for,
hvor mange piger, der går til idræt. Tilsvarende har en undersøgelse
af børns idrætsdeltagelse i fire kommuner vist, at noget af forskellen i
idrætsdeltagelsen skyldes nogle forhold ved den enkelte kommuner men
det har ikke været muligt at indkredse, om forskellene skyldes fx udbuddet af idrætsaktiviteter, tilgængeligheden til idrætsfaciliteter eller andre
fritidsaktiviteter, som tager de unges tid.
Et af de forhold, som ofte trækkes frem som en mulig forklaring på,
at børn og unge visse steder ikke dyrker så meget idræt, er, at der er så
meget andet børnene kan gå til, og især at tiden til computer, internet
mv. tager tiden fra idræt. En analyse af data fra undersøgelsen af børn
og unges fritids- og kulturvaner fra 2011 kan imidlertid ikke bekræfte
den udbredte forestilling, at et stort tidsforbrug på andre fritids- og kulturaktiviteter, der i blandt tidsforbrug på computer og TV, har væsentlig
betydning for, om børnene går til idræt. Analysen viser dog en svag ten68
dens til, at børn og unge, som selv skaber musik, film og video (gælder kun for
drengene) samt teater (gælder kun for pigerne), er mere idræts- og motionsaktive,
end de børn og unge, der ikke deltager i skabelsen af kulturaktiviteter.
Svag tendens til, at pigerne mangler trygge og mere egnede
idrætsfaciliteter
Den kommunale idrætspolitik går først og fremmest ud på at anlægge og drive
idrætsfaciliteter og give økonomisk støtte til foreningers benyttelse af ikke-kommunale idrætsfaciliteter. Det er en udbredt antagelse, at tilgængeligheden til
idrætsfaciliteter har afgørende betydning for især børn og unges idrætsdeltagelse.
Forskningen viser, at både piger og drenge i teenageårene er lidt mere kritiske i
vurderingen af idrætsfaciliteterne. De synes i mindre grad end såvel yngre som
ældre, at de tilgængelige faciliteter i lokalområdet er egnede til den form for idræt,
de ønsker at dyrke, og omvendt oplever de i højere grad end andre aldersgrupper,
at idrætsfaciliteternes kvalitet har stor betydning for deres lyst til at dyrke idræt.
Det sidste gælder især for pigerne, som også i højere grad end drengene mener,
at deres vurdering af idrætsfaciliteterne har betydning for, hvor de ønsker at gå
til idræt.
Når børn og unge bliver spurgt, om de ville dyrke mere idræt, hvis der var andre
og flere muligheder derfor, der hvor de bor, svarer en stor andel ’ja’. Men når
man undersøger, hvilken betydning den objektivt målte afstand har for deres
deltagelse i organiseret idræt, viser analyserne, at der kun er en svag positiv sammenhæng mellem pigers deltagelse i flere idrætsaktiviteter og kort afstand til faciliteter. Langt hovedparten af børnene og de unge benytter ikke den nærmeste
idrætshal eller boldbane til deres aktiviteter bortset fra de idrætsaktive piger, som
benytter svømmehal og motionscenter.
Megen international forskning på området finder dog en stærk sammenhæng
mellem nærhed og tilgængelighed til idrætsfaciliteter og børn og unges idrætsdeltagelse, når analysen bygger på børnenes subjektive vurderinger af afstanden
til idrætsfaciliteter, men flere nyere studier, som anvender mere objektive mål for
afstanden, bekræfter de danske analyser af en beskeden sammenhæng.
69
Tilgængelighed er dog mere end ’fysisk tilgængelighed’. Det drejer sig også om ’organisatorisk
tilgængelighed’ og ’oplevet tilgængelighed’. Undersøgelsen af idræt i udsatte boligområder viser,
at der ikke er en entydig sammenhæng mellem
antallet af faciliteter i boligområdet (og tæt derpå)
og andelen af børnene, som dyrker idræt og går
til forskellige idrætsgrene. Derimod synes fysisk
nærhed til store faciliteter som svømmehal og
multifunktionelle indendørs faciliteter at have
væsentlig betydning for, hvor mange der dyrker
idrætsaktiviteter i sådanne faciliteter.
Endvidere har det betydning for idrætsdeltagelsen, at grønne områder "inviterer" til idrætsaktivitet. Hvad angår den ’organisatoriske tilgængelighed’ bekræfter analysen, at deltagelse i idræt i en
forening afhænger af, om der i boligområdet og
dets umiddelbare nærhed findes idrætsforeninger, der tilbyder de idrætsgrene, som børnene især
interesserer sig for. ’Den psykiske tilgængelighed’
afhænger bl.a. af, om stedet, hvor børnene går til
idræt, opleves som trygt og inspirerende. Pigerne
svarer i meget højere grad end drengene, at de
ikke føler sig trygge ved at opholde sig ved de forskellige idrætsfaciliteter og grønne områder, der
kan anvendes til idræt, i det boligområde, hvor
de bor.
Samlet set tyder den foreliggende forskning på,
at pigernes idrætsdeltagelse i lidt højere grad end
70
drengenes afhænger af tilgængeligheden til visse
facilitetstyper, og at pigerne i højere grad end
drengene tillægger faciliteternes kvalitet og oplevelsen af tryghed på stedet en betydning for deres
lyst til at gå til idræt det pågældende sted. Pigerne
har også andre ønsker til idrætsfaciliteterne, end
drengene har. Når pigerne får mulighed for at
skrive, hvilke idrætsfaciliteter de gerne vil have
mere af, nævner pigerne især ’svømmehal’ og
’aktivitetslegeplads’ og dernæst stier til at løbe og
ride på samt gymnastik- eller multisale. Drengene
vil først og fremmest gerne have fodboldbaner.
Trivsel gør pigers idrætsdeltagelse mere
skrøbelig
Rapporten kommer med en række analyser ud fra
den forholdsvist beskedne forskning, som peger i
retning af særlige trivselsmæssige forhold, der leder til pigernes ophør med idræt i fritiden. For det
første er piger med en meget negativ holdning til
idræt i skolen mindre tilbøjelige til at dyrke idræt
i fritiden end drenge og piger med positive holdninger til skoleidræt. For det andet får negative
træneroplevelser i højere grad pigerne til at stoppe med idræt end drengene. For det tredje tillægger pigerne de sociale sider af idrætsdeltagelsen
større betydning for deres deltagelse, end drengene
gør, og for det fjerde kan pigerne godt lide aktiviteter, hvor det i højere grad er det sjove end konkurrence og mestring af færdigheder, som vægtes.
Omvendt er der ikke fundet en entydig sammenhæng mellem pigers generelle trivsel og idrætsdeltagelse/fysiske aktivitetsniveau, og samtidig er det
svært at afgøre, om deltagelse i idræt har ført til
god trivsel, eller om det er dårlig trivsel, som får
nogle piger til at stoppe med at gå til idræt.
Modstridende forskning omkring
pubertet og kropslige forandringer
Når pigerne i højere grad stopper med at dyrke
idræt eller holder pause i teenageårene, er det
nærliggende at tænke, at det hænger sammen
med fysiske og kropslige forandringer. En undersøgelse viser, at der for pigernes vedkommende er
en sammenhæng mellem relativ alder og frafald
fra idrætten, idet relativt ældre piger er mere tilbøjelige til at stoppe end de yngre piger i samme
aldersgruppe, hvilket ikke har kunnet registreres
hos drengene (den refererede undersøgelse har
dog kun kunnet påvise en sådan sammenhæng
i bestemte idrætsgrene). Andre studier finder, at
kropsfigur og vægt nok er væsentlige grunde til
teenagepigers deltagelse i idræt og fysisk aktivitet,
men studier viser også, at forholdet til kæresten
og vennerne har større betydning for pigerne i
teenageårene end det at være fysisk aktiv; og at der
er en modsætning mellem ønsket om at fremstå
feminin og attraktiv og det svedige muskel image,
som ofte forbindes med sport. Men der er også
studier, som viser, at pubertet og kropslige foran-
dringer i teenagerårene ikke kan forklare ændringer i pigernes fysiske aktivitet.
Pigernes egne forklaringer
I tillæg til gennemgangen af forskning i pigers
idrætsdeltagelse finder man de idræts-inaktive
pigers egne forklaringer på, at de (for en periode)
ikke dyrker idræt. Generelt oplever pigerne flere
barrierer end drengene i forhold til aktiv deltagelse i sport og motion. Det er dog især de ældre teenagepiger, der oplever barrierer, som dels
relaterer sig til kropslige forhold (at de er i dårlig form), dels til sociale forhold (at de mangler
nogen at følges med) og dels til ydre hverdagsforhold omkring manglende tid og andre interesser,
ønsket om at være sammen med venner, og at
det opleves som svært at forene med aktiv delta-
gelse i sport og motion. Mange angiver derfor at
holde pause, men regner med at starte igen på et
tidspunkt. De barrierer, som ofte trækkes frem i
debatten om, hvad man skal gøre for at få flere
idrætssvage og fysisk inaktive til at dyrke idræt,
tillægges forholdsvis lille betydning af de idrætsinaktive unge drenge og piger. Det gælder især
økonomiske barrierer, at der ikke er tilstrækkelige
faciliteter og aktivitetsmuligheder samt kulturelle
barrierer eller normer. Internationale undersøgelser finder lignende resultater.
Teenagepigerne fremadrettet
Gennemgangen af forskningen i pigers idrætsdeltagelse indkredser dels, hvor pigernes idrætsdeltagelse afviger fra drengenes og bud på, hvad
der kan forklare, at piger i nogle sammenhænge
dyrker mindre idræt. Men undersøgelserne giver
ikke præcise anvisninger på, hvad der kan gøres
for at fremme pigernes idrætsdeltagelse, og det er
også vanskeligt på baggrund af den gennemgåede
forskning at give ’opskrifter’ på, hvad der kan få
pigerne til at dyrke mere idræt. Her gives nogle
bud på, hvordan man fremadrettet kan blive bedre til at arbejde med teenagepiger som en særlig
målgruppe i idrætsdeltagelsen.
Meget tyder på, at mange piger har svært ved at
indpasse idrættens værdier, udtryksformer og
praksisser i den ændrede identitet fra ’pige’ til
’kvinde’. Lidt forenklet er der to måder at forholde sig på i forhold til værdier og holdninger, der
er hæmmende for fremme af ’gode formål’. Den
første måde er at påvirke kulturen ved informationer, undervisning, oplysningskampagner mv.
71
Vi ved fra mange sundhedsfremmende kampagner, at det har en lille eller
tvivlsom effekt. Den anden måde går ud på at inddrage de grupper, som
man ønsker en ændret adfærd hos, i udviklingen og tilrettelæggelsen af aktiviteter, som de kunne tænke sig at gå til, så aktiviteterne i højere grad er i
overensstemmelse med gruppens værdier og traditioner. Det er en besværlig og langsommelig proces, men givetvis den mest effektive på lang sigt.
Pigerne "holder pause" imens de er "i dårlig form"
Ikke-idrætsaktive teenagepiger angiver i højere grad end ikke-idrætsaktive
drenge, at de holder pause, og at de er i dårlig form. Samtidig ser man en
aldersperiode blandt 16-19-årige, hvor en stor del af pigerne svarer, ’Ja,
men ikke for tiden’ på spørgsmålet, om de dyrker idræt. Groft sagt holder
pigerne pause fra idræt, imens de føler sig i dårlig form. Tendensen til at
holde pause kan være et positivt udtryk for, at de unge piger ikke fraskriver
sport og motion som en del af deres tilværelse.
Teenagealderen er generelt en livsfase, hvor pigerne oplever store forandringer med opbrud i hverdagslivets rutiner og en oplevelse af nye udfordringer i forhold til skole, fritidsbeskæftigelse, venner, kærester og familie.
Samtidig sker der store kropslige forandringer, men forskningen på området har endnu ikke kunnet påvise, at øvrige hverdagsfacetter er mere
’belastende’ for piger end drenge, eller hvorvidt pubertet og kropslige forandringer i teenageårene opleves som større barrierer for piger end drenge.
Analyserne viser, at ændringen fra pige-idræt til kvinde-idræt er meget
mere markant end ændringen fra drenge-idræt til mande-idræt. Dels er
nogle af de aktiviteter, som pigerne skifter til, ikke særligt udbredte i foreningsregi (styrketræning, andre fitnessaktiviteter, motionsløb mv.), dels
er foreningerne organiseret i forhold til idrætsgrene, som den enkelte forening eller afdeling af forening organiserer, og i lille grad organiseret efter
skiftende idrætsinteresser og behov med alderen. Påstanden er altså, at det
er begrænset, hvor meget man kan reducere pigernes frafald fra idrætsforeningerne ved at tilpasse og udvikle de aktiviteter, de i stort tal strømmer
til, når de er børn (fx fodbold, gymnastik, svømning og badminton), men
72
stopper med, når de bliver teenager, mens pigerne i højere grad ville
fortsætte, hvis de i samme forening kunne skifte til andre måder at
dyrke idræt og motion på.
Er foreningsidræt ikke designet til alle grupper af
teenagepiger?
Det er især den foreningsorganiserede idræt, som oplever et stort
frafald, når pigerne kommer i teenagealderen, og det er først og
fremmest idrætsforeningerne, som pigerne i de udsatte boligområder er mindre aktive i end drengene. Selve organiseringsformen kan
være en barriere for piger af forældre, som ikke kender foreningskulturen i Danmark. For teenagepigerne er det dog næppe foreningen
som organiseringsprincip, der er en barriere, men snarere den måde
man kan gå til idræt, der er problemet. I stedet for den meget styrede
træning, som en træner står for, vil mange piger givetvis gerne kunne
dyrke idræt og motion på egne – og veninders – betingelser uden for
mange krav til, hvordan og hvor meget man skal træne.
på faciliteterne, end drengene gør, og fysisk nærhed til faciliteterne
har lidt større betydning for pigerne end drengene. Disse svar kan
udlægges på den måde, at det har lidt større betydning for pigerne
– og måske også for deres lyst til at dyrke idræt – hvordan idrætsfaciliteterne er indrettet, og at de opleves som trygge at opholde sig i
(og komme til).
Samtidig bør indretning af faciliteterne også tilgodese pigernes ønsker om idrætsdeltagelse ved udvikling af mindre rum og lokaler,
hvor kropslig-æstetiske bevægelsesformer til musik er en mulighed.
Skab rum og rammer for dyrkelse af fællesskaber
Det kendetegner fortsat hovedparten af idrætsfaciliteterne i Danmark, at der især er lagt vægt på den enkelte facilitets funktion i
forhold til specifikke idrætsaktiviteter. Omvendt er der mange
steder mindre vægt på æstetikken, omklædningsrummenes indretning (ofte af pragmatiske økonomiske årsager), mulighederne for
opholdsrum og tilhørsforhold til faciliteten bredt set som et socialt
Det er imidlertid vigtigt at huske, at selvom mange piger i en periode
stopper med at gå til idræt, og mange skifter til andre idræts- og motionsformer, så er der rigtigt mange piger, som fortsætter med at dyrke idræt på mere traditionel vis, og at en stor andel af befolkningen
set i et internationalt perspektiv gerne vil dyrke idræt i foreningsregi.
Faciliteterne kan have en marginal betydning
Undersøgelserne viser, at borgerne generelt er meget tilfredse med
idrætsfaciliteterne i Danmark, og generelt er det meget sjældent, at
mangel på faciliteter bliver opfattet som en central årsag til ikke at
dyrke idræt.
Pigerne er dog lidt mere kritiske over for idrætsfaciliteterne end øvrige grupper. De tillægger kvalitative sider ved faciliteterne lidt større
betydning for deres idrætsdeltagelse, de føler sig lidt mindre trygge
73
Litteratur
Bak, L., A.S. Madsen, B. Henrichsen og S. Troldborg (2012).
Danskernes kulturvaner 2012. Kulturministeriet.
Ibsen, B., M. Pilgaard, J. Høyer-Kruse og J.T. Støckel (2015):
Pigers idrætsdeltagelse: Hvorfor er der så mange piger, der ikke går
til idræt? Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.
Ibsen, B., V. Simovska og H.M. Larsen (2012). Tilgængelighed
til og deltagelse i idræt blandt børn og unge på Vesterbro. Center
for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk
Universitet.
Ibsen, B., M. Fehsenfeld, M., L.B Nielsen, A.M, Boye, R.
Malling, L.G Andersen, I.M.L Jørgensen, R. Davidsen og
L. Sørensen, (2012). Idræt i udsatte boligområder. Center for
forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, og Bascon.
Larsen, K. (2003). Den tredje bølge - på vej mod en bevægelseskultur. Lokale og Anlægsfonden.
Laub, T. (2012). Danskernes motions- og sportsvaner.
Idrættens Analyseinstitut.
Pilgaard, M. (2009). Sport og motion i danskernes
hverdag. Idrættens Analyseinstitut.
Pilgaard, M. (2010). Når sport og motion
bliver et spørgsmål om fysisk aktivitet.
Forum for Idræt, 26. årg., nr. 2. 113:128.
74
sted, hvor man kan dyrke fællesskaber på tværs af den specifikke
idræt, man dyrker. Forskningen kan endnu ikke påvise, om sådanne mere kvalitative sider af de fysiske omgivelser rent faktisk
ville føre til øget idrætsdeltagelse blandt pigerne, og hvorvidt det
betyder mere for piger end drenge.
Pigerne er meget orienteret mod venner, og i teenagealderen sker
det givetvis ofte, at hele grupper af piger stopper med at gå til
idræt i en forening. Foreningerne og faciliteterne bør i større omfang give piger (og drenge) mulighed for at dyrke idræt på hold
og grupper, der i højere grad er defineret af, hvem pigerne gerne
vil dyrke idræt sammen med, end hvem de ’præsterer’ bedst sammen med. I den forbindelse kan gode muligheder for steder, hvor
unge af begge køn kan holde til i fritiden uden for den skemalagte træning skabe grobund for mere aktiv deltagelse.
Artiklen er en sammenfatning af rapporten: Pigers idrætsdeltagelse. Hvorfor er der så mange piger, der ikke går til idræt?
Rapporten er skrevet og redigeret af Bjarne Ibsen med bidrag
fra Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse, Jan Toftegaard Støckel
(2015). Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund,
Syddansk Universitet.
Maja Pilgaard er analyse- og forskningsleder ved Idrættens
Analyseinstitut (Idan), hvor hun er ansvarlig for analyser og
forskning inden for bl.a. idrætsvaner, målgrupper, kommunale
idræts- og facilitetsanalyser.
Bjarne Ibsen er professor på Syddansk Universitet og leder af
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Han
har i mange år forsket i idrætsvaner, idrætspolitik, foreningsliv
og frivilligt arbejde.
75
Bestyrelsens
beretning 2014
En stor del af Lokale og Anlægsfondens seneste projekter viser, hvor glade danskerne er for
at være i, på og ved vand under åben himmel.
Hele året rundt. Vandaktiviteter er ikke noget,
der begrænses til de gode sommerdage på stranden eller sydpå. Vi bader, svømmer, ror og sejler rundt i havne og søer, ved fjorde og kyster.
Der er et stærkt ønske om at skabe nye typer faciliteter til de mange forskellige vandaktiviteter,
og der kommer hele tiden nye aktiviteter til.
76
Etableringen af havnebadene i Faaborg og Hasle og søbadet i Jels, Vejles flydende kajakforeningshus og klubø til et maritime foreningsliv
er alle eksempler på, hvordan Lokale og Anlægsfonden har medvirket til at skabe de bedst
mulige betingelser for vandaktiviteter i tiltrækkende rammer. Det er nye eksempler, som
følger tidligere projekter som havnebadene i
København og Aalborg, vandhusbådene i Ishøj
og Skive/Morsø samt den aktiverende havnepromenade Kalvebod Bølge også i Københavns
Havn. Den nære fremtid byder på en omfattende revitalisering og omdannelse af det klassiske friluftsbad i Aalborgs Vestre Fjordpark.
Længere ude i fremtiden venter måske flere
byggerier inspireret af idékataloget ”AQTIV”,
der er udviklet i et samarbejde mellem Fonden
og tegnestuen MLRP. Idékataloget byder på en
række forslag til aktiviteter og faciliteter, der
kan skabe idrætsanlæg i havnemiljøer.
Vandaktivitetsprojekterne vidner om Lokale
og Anlægsfondens stærke rolle som udviklingsfond, der følger med i og er i stand til at forudse
idrætstrends. Når nye idéer, der måske aldrig
har været afprøvet før, skal gøres til virkelighed,
kan det give et sug i maven. Det kan føles som
om, man er ude, hvor man ikke kan bunde.
På dybt vand. I Lokale og Anlægsfonden vil
vi gerne ud på dybt vand. Der hvor bølgerne
kan bryde vanetænkning, og hvor der er plads
til kreativitet og anderledes tænkning. Men
der skal være en stabil bund under bølgerne.
Den bund er Fondens viden. I samarbejde med
forskere fra forskellige universiteter og uddannelsesinstitutioner bliver der skabt viden, som
kan bruges til at tegne fremtidens faciliteter til
idræt, kultur og friluftsliv.
Da Lokale og Anlægsfonden startede i 1994 var
det for at udfordre arkitektur og funktionalitet.
Faciliteterne på Fondens støtteområde var trætte, slidte og ensartede, og der var særligt fokus
på idrætshallerne. Hvordan Fonden har været
med til at udvikle den del af støtteområdet er
beskrevet i bogen ”TAG på fælleden”. Den
Lokale og Anlægsfonden er kommet ud på dybt vand, men der
er ingen grund til bekymring. Positionen på vandet er resultatet
af mange års ihærdigt og forudseende udviklingsarbejde.
blev udgivet samtidig med, at Fonden fyldte 20
år. Bogen beskriver, hvordan Fonden sammen
med dygtige arkitekter har skabt idrætshuse af
høj kvalitet, der appellerer til mange brugergrupper.
til starten og det dybe vand. Det er aldrig gjort
før, men Fonden er begejstret for idéen, og har
været med i udviklingen af projektet fra starten.
Fødselsdagen blev fejret i oktober sidste år med
en konference, som antog karakter af et idrætspolitisk ”event”. Kulturminister Marianne Jelved talte om vigtigheden af frivillighed i det
danske samfund. Markante og prisbelønnede
idrætsarkitekter præsenterede og diskuterede
deres værker. Eventen foregik i de rå og asfaltbelagte rammer i streetkulturmekkaet ”GAME
København”.
Lokale og Anlægsfonden uddelte næsten 129
mio. kr. i 2014. Af de 137 projekter, der fik tilskud, er 44 fondsprojekter og 93 puljeprojekter. I forhold til 2013 er det 37 procent flere
fondsprojekter og 42 procent færre puljeprojekter. Derfor blev den økonomiske ramme for
puljeprojekter hævet fra 1 til 1,2 mio. kr. I det
første halve år af 2015 har det været medvirkende til, at antallet af bevillinger til puljeprojekter igen er på normalt niveau i forhold til de
seneste meget aktive år i Puljen.
Fonden er naturligvis stadig i fuld sving med
at udvikle projekter til hele støtteområdet. Der
er afsat 30 mio. kr. til at udvikle tre nye moderne idrætshaller. StreetDome i Haderslev viser, hvordan en lethal kan integreres perfekt i
streetaktiviteterne. Et nedlagt stenbrud i Vang
på Bornholm er blevet til et udflugtsmål for friluftsfolk, cyklister og klatrere. I Ebeltoft bliver
den gamle maltfabrik omdannet til et stort og
centralt kultursted. I Thyborøn skal en upopulær idrætshal omdannes til svømmehal, hvilket
er en helt fantastisk idé, som bringer os tilbage
Lokale og Anlægsfonden har mange projekter at være stolte af. Men de projekter ville
aldrig være blevet til realiserede byggerier, hvis
det ikke var for det årlige tilskud fra Danske
Spil, som gør det muligt for Fonden at yde
støtte. De realiserede projekter ville heller aldrig være etablerede uden de mange modige
og nytænkende lokale ildsjæle, foreninger og
kommuner, der i samarbejde med dygtige arkitekter, ingeniører og håndværkere former en
stadigt voksende og ganske enestående samling
af eksempelprojekter.
77
Idrætsanlæg
på toppen af
parkeringshus
i Nordhavn
Når By & Havn opfører det første
parkeringshus i Nordhavn, får bydelen samtidig sit første idrætsanlæg.
Det bliver placeret på toppen af parkeringshuset. Med bevillingen fra Lo-
78
kale og Anlægsfonden på 4 mio. kr.
bliver det muligt at indrette tagetagen
med faciliteter til forskellige former
for udendørs idræt og aktivitet for både voksne og børn.
Idrætsanlæg på
parkeringshus i Nordhavn
Pris
Fondens støtte
Areal
Arkitekt
Bygherre
12 mio. kr.
4 mio. kr.
2.590 m2
jaja Architects
By & Havn
Fonden i tal
Lokale og Anlægsfonden uddelte næsten 129 mio. kr. i 2014 – 26 mio. kr.
mere end året før. Af de 137 projekter, der fik tilskud, er 44 fondsprojekter
og 93 puljeprojekter. I forhold til 2013 er det 37 procent flere fondsprojekter
og 42 procent færre puljeprojekter.
Antal bevillinger i Fonden og
Puljen 2009-2014
Fond
Pulje
180
160
140
120
100
80
60
40
Fordelingen af etableringstilskuddene fra Fonden og Puljen er relativt uændrede i forhold til
2013, tilskuddet til idrætsbyggeri er steget med 5 procent, mens tilskuddet til friluftsfaciliteter
og klubhuse er faldet med 3 procent hver i sær.
93 procent af de støttede projekter, er projekter med børne- og ungdomsvirksomhed. De gennemsnitlige bevillinger fra Fonden og Puljen er en smule faldende for Fondens vedkommende, mens
den gennemsnitlige bevilling i Puljen er faldet med 8 procent. Samlet set har tilskuddene i Fond
og Pulje genereret projekter for næsten 500 mio. kroner.
20
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2013
2014
2013
2014
Gennemsnitsbevilling Fonden
3.500.000
3.000.000
Lokale og Anlægsfondens uddelinger er finansieret af Danske Spils Tipsmiddelpulje.
Læs mere på www.danskespil.dk
2.000.000
Der kan læses mere om de enkelte bevillinger i 2014 på: loa-fonden.dk/nyheder/bevillinger-2014
1.500.000
2.500.000
1.000.000
500.000
Etableringstilskud fra Fond og Pulje 2014
0
0%
3%
2009
2010
2011
2012
Gennemsnitsbevilling Puljen
20 %
130.000
125.000
5%
2%
70 %
Idrætsbyggeri
Klublokaler
120.000
115.000
Friluftsliv
Kulturhuse
Handicapfacilitet
110.000
105.000
2009
2010
2011
2012
Undersøgelser mm.
79
Bevillinger fra Fonden
80
Støttemodtager
Projekt
Assens Kommune
Dansk Forening for Rosport
Den selvejende institution X-Huset
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering
Egtved-Hallen
Greve Kommune
Haderslev Kommune
Halsnæs Kommune
Idrættens Analyseinstitut
Idrættens Analyseinstitut
Karby og Omegns Borgerforening
KFUM Spejderne Silkeborg Gruppe
KFUM-Spejderne 3. Lyngby Gruppe
Klavs Norup Lauridsen
Konkurrence
Københavns Kommune
Københavns Kommune
Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen
Lihme Forsamlingshus
Lolland Kommune
NSK
NØF Invest ApS
Nørre Snede Skole / Ikast-Brande Kommune
Rebild Kommune
Roskilde Kommune
Røsnæs Udvikling & Beboerforening
S/I Ry Hallerne
Sdr. Felding Hallen
Sdr. Bork Forsamlingshus
Skanderborg kommune
Skanderup/Hjarup Forbundsskole
Spar Nord Arena
Stolpedalsskolen
Svendborg Kommune
Syddansk Universitet (University of Southern
Denmark)
Thyborøn Fritidscenter
Udviklingsprojekt
Udviklingsprojekt
Skole+ Haarbys Grønne Platform, Assens
Faciliteter ved Danmarks Rostadion, Bagsværd Sø
Det Nye X-Hus
Aktivitets- og sundhedsfremmende fysiske miljøer- andenbehandling
Egtved Idræts- og Multicenter
Skole+ Mosedeskolen, Greve
Gram Motorikcenter
Skole+ Arresø Skole Magleblik, Motions- og læringssti, Halsnæs
Danskernes motions- og sportsvaner 2015
Udvidet landsdækkende facilitetsdatabase 2014-2017
Karby Multihus
Ombygget Spejderliv - Nøjkærhus - Silkeborg
Ombygget spejderliv, Harebo, Lyngby-Taarbæk
Munkebo Natur og Bypark, Kerteminde
Nye tider nye haller - konkurrence
Drøn på skolegården Vanløse Skole og Hyltebjerg Skole, København
Udviklingsplan, Nordhavn
Kulturcenter Kildevæld, København
Lihme Medborgerhus
Drøn på skolegården, Byskoleafdelingen i Nakskov, Lolland
Landsbyen i skolen
Fra skole til Kulturgård - omdannelse af Horbelev skole
Drøn på skolegården, Nørre Snede Skole, Ikast-Brande Kommune
Drøn på Skolegården, Skørping Skole, Rebild
Kvantespringet, Musicon/Roskilde
Røsnæs Rundt
Ry hallerne udvidelse
Det Legende Hus - Sdr. Felding
Tillægsbevilling Aktivt forsamlingshus i Sdr. Bork, Ringkøbing-Skjern
Skole+ Virring Skole, Skanderborg
Drøn på skolegården, Kratskolen, Skanderup, Kolding
Multiarena, Skive
Drøn på skolegården, Stolpedalsskolen, Aalborg
Skole+ Multirum, Stokkebækskolen, Hesselager, Svendborg
Landsdækkende undersøgelse af idrætsfaciliteter i Danmark - drift, ledelse
og organisering
Konkurrence for Vand-kulturcenter, Thyborøn
Domen, Allinge
Udvikling af dansefaciliteter
Bevilget beløb i kr.
2.020.000
515.000
3.000.000
5.200.000
4.250.000
2.500.000
5.000.000
1.415.000
430.500
532.800
3.000.000
500.000
500.000
3.000.000
31.300.000
1.040.000
100.000
5.000.000
950.000
1.040.000
3.000.000
3.000.000
840.000
1.040.000
2.600.000
2.800.000
3.000.000
3.000.000
500.000
815.000
250.000
1.500.000
790.000
1.500.000
1.500.000
750.000
200.000
1.900.000
Støttemodtager
Projekt
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
Undersøgelse
Undersøgelse
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
'Den Røde Tråd' Aktiviteter på P-hus i Århusgadekvarteret i Nordhavn.
Parkourfaciliteter - undersøgelse
Danske idrætshallers stand III
Vestre Fjordpark
Skole+ Bevægelsesstien - Move It, Søndervangskolen, Aarhus
Skater- og parkouranlæg på Læssøesgades Skole, Aarhus
Nunatakken, bevilget og trukket tilbage
Domen, Allinge
Amager Bakke, bevilget som årets overskud
Heraf udmøntning af tidligere bevillinger
Nye bevillinger
4.000.000
400.000
250.000
9.500.000
1.750.000
2.000.000
6.000.000
1.500.000
1.650.000
25.000.000
77.328.300
Gram Motorikcenter.
Se side 58.
81
Puljen til mindre projekter
Lokale og Anlægsfonden støtter ikke kun store og
Projekter med nybyggeri, ombygning af noget eksi-
dyre projekter til idræt, kultur og friluftsliv. Igennem
sterende eller køb af ejendom kan opnå støtte. Det er
”Puljen til mindre projekter” er det også muligt at
muligt at få støtte til handicaptoiletter og handicap
opnå støtte til mindre klub- og foreningshuse, spej-
adgang. Også udendørs faciliteter kan støttes. Og
derhytter, klublokaler og væresteder – hvor der ikke
multibaner, hvis de har plads til socialt ophold. Mu-
stilles samme høje krav til arkitekturen som i Fon-
lighederne er mange og mange flere end her nævnt.
dens større projekter.
Bare se på listen over støttemodtagere i 2014.
eri
Kulturbygg
kr.
1.069.016
I alt bevilget 10,791 mio. kr.
Eksempler på projekter:
Klubhus til hundeklub
Badehus i Rørvig
Sejlerhus i Hadsund
Klubhus til fægtere i Ryparken
Klublokale til Thy Frilufts- og
Klatreklub
Bålhus til spejdere i Strandby
Handicapfacilit
eter
602.833 kr.
Friluftsliv
2.275.526 kr.
94 bevillinger i
2014 – kun
to ansøgninger
fik afslag
82
Aktivitetsplads i Solrød Strand
Multibane i Fjerritslev
Idrætsbyggeri
3.690.593 kr.
Klublokaler
3.152.666 kr.
Tilbygning til De Gule Spejderes
bygning i Søndersø
Kulturrum i Brabrand
Bevillinger fra Puljen
Støttemodtager
Projekt
Jels Lokalråd
Aars FDF
Den Selvejende Inst. Uhrehøje
Frie Fugle - De Gule Spejdere
Tylstrup Samråd
Kyst Klar
Solrød Kommune
Jels Søerne - Aktivitetsplads til leg og læring i naturen
Baneskovens Friluftscenter
Uhrehøjes HighRope Hotel
Tilbygning med nye muligheder - De Gule Spejdere i Søndersø
Opholds og overnatningsområde ved Ultvedsøerne, Tylstrup
Kyst Klar - Club Oceanman Balka strand
Rekreativ lege-, aktivitets- og opholdsplads samt formidlingsområde
ved Trylleskoven, Solrød Strand
Bålhus til KFUM spejderne Vorup-Kristrup, Randers
Udeværksted, Mårslet
Samlingshytte for Aabybro
Omklædning og sauna på Gjøl Havn
Etablering af Højfyns Friluftscenter, Tommerup - et samlingspunkt for
lokalområdet
Okkerhytte, Vestermølle, Skanderborg
Bålhus, Metodistkirkens spejdere i Strandby
Sauna, Nibe
Etablering af base for det rekreative fællesrum i landsbyen Endrup v.
Sneum Å
Naturbase ved Skovhuset, Ryomgaard
Bålhytte i Komponistskoven, Brønderslev
Sømosehus natur og aktivitetsplads, Arden
Bålhytten i Stouby
Opholds- og Aktivitetsbro, Aabenraa
Skovlund Kulturhus -Etablering af handicap faciliteter
Handikapvenlig indgang samt handikaptoilet Voer
Opførsel af handicaptoiletfaciliteter på Varde Motor Arena
Tappernøje Aktivitets Park
Aktivitetsplads Guldagerringen
Fremtidens Multibane, Gudbjerg
Kornings bevægelses- og aktivitetspark
Skulptur/parkour/bouldering projektet "Leg på den hårde måde"
Værksted og klubzone for fritidsaktiviteter ved Vejen Idrætscenter
Udvidelse motionscenter, Østervrå
Multibane i landsbyen Vinde, Skive
Multibane Manna-Thise
Multibane Harritslev
Multibane, Fjerritslev
Multibane Hesselager
KFUM-Spejderne Vorup-Kristrup
Biberg Å Gruppe
Aabybro Friskole
Gjøl Vinterbadere
KFUM-Spejderne i Tommerup
Vestermølle Møllelaug
Metodistkirkens Spejdere
Nibe Fjordbadeklub De friske sild
Endrup Lokalråd
Fællesrådet for ungdomsarbejdet i Fredens Sogn
Nørreå Gruppe
DDS Arden Gruppe
Stouby og Omegns Lokalråd
Aabenraa Sejlclub
Skovlund Kulturhus
Beboerforeningen Voer Forsamlingshus
Outrup Speedway Club
Kornmagasinet
Gulager Borgerforening
Gudbjerg Idrætsforening
Korning Skole
Ungdomshusets Venner, Skørping
Vejen Kommune
Østervrå Idræts- og Kulturcenter
Grundejerforeningen Marianevej, Vinde
Manna-Thise´s Venner
Nordfyns Folkehøjskole
Fjerritslev Idrætsforening
Hesselager Forenede Sportsklubber
124.000
150.000
150.000
150.000
150.000
150.000
67.000
34.000
116.000
43.000
40.000
150.000
150.000
83.000
65.000
150.000
147.250
48.922
44.135
55.619
150.000
45.333
53.000
61.500
150.000
150.000
150.000
150.000
100.593
150.000
150.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
83
84
Støttemodtager
Projekt
DRØNgruppen
Varnæs-Bovrup landsbylaug
V.G.I.F. Fodboldafdeling
Partnerskabet "Vemb Vil Videre" for Vemb Forenede
Sportsklubber
Mønsted Idrætsforening
Grundejerforeningen Eriksminde
Dalum IF
Holmegaard Glasværks Boldklub
Lunderskov Boldblub
Korup Idrætsforening
Sejs-Svejbæk Idrætsforening
Brøndby Kommune
Middelfart Kommune
Ubberud Idrætsforening
Lokalrådet for Gyrstinge-Ørslevvester
Tranum Gymnastikforening
Studsgård Gymnastik- og Idrætsforening
Piorsarsimassuseq
Barrit Gymnastik- og Idrætsforening
Fole Hal
Rørvig Helårsbadere
Jerslev Multihal
Odense Skydecenter, Kærby Mose
Øster Hurup Havn
KFUM Spejderne Dybbøl
Gilleleje Havbad
Den selvejende institution
1. Klampenborg Gruppe
Snaptun Kajak-klub
Stensballe Tennisklub
Rafting Club Copenhagen
Hellerup Kajakklub
Jerlev SG&I
Deutscher Ruderverein Hadersleben
Fægteklubben Trekanten
Taarbæk Tennisklub
Brobyværk Hallen
Skærbæk Fritidscenter
Viking Atletik
Thy Friluft- og Klatreklub
Humlebæk Roklub
Multibane i Saltum
Fuld fart på børn og unge i Varnæs-Bovrup
Multibane, Veflinge
Multibane, Vemb
100.000
100.000
100.000
100.000
Multibane i Mønsted
Multibane, Greve
Multibane i Dalum
Multibane i Holmegaard
Multibane, Lunderskov
Multibane, Korup
Byens multibane, Sejs-Svejbæk
Multibane, Brøndbyvester
Multibane i Ejby
Multibane, Ubberud
Multibane, Gyrstinge
Multibane, Tranum
Multibane, Studsgård
Multibane og udendørsfitness i Qaqortoq
Multibane i Barrit
Aktivitetsplads med multibane på idrætspladsen i Fole
Projekt Rørvig Badehus
Møde- og værested Jerslev
Klubhus, Odense Skydecenter Kærby Mose
Sejlerhus, Hadsund
Aktivitetshytte
Gilleleje Havbad. Havbadehus med sauna og omklædningsrum.
Sauna - Onsevig Havn
DDS 1.Klampenborg, udvidelse af opholds- og aktivitetsarealer
Etablering af klubhus i Snaptun kajakklub
Klubhus Stensballe Tennisklub, Horsens
Klubfaciliteter, København
Om- og udvidelse af træningsrum, Hellerup Kajakklub
Etablering af klublokaler og omklædningsrum i Jerlev
Træningslokale, Haderslev
Udvidelse af klubhus, Ryparken, Kbh. Ø
Klubhus, skovbaner, Taarbæk
Klublokale, Brobyværk Hallen
Klubhus i Skærbæk, Tønder
Klublokaler til Viking Atletik, Rønne
Klublokale til Thy Frilufts- & Klatreklub
Multirum til Humlebæk Roklub
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
150.000
100.000
100.000
140.000
150.000
110.000
58.000
140.000
150.000
40.666
150.000
150.000
150.000
150.000
150.000
150.000
150.000
150.000
150.000
150.000
105.000
150.000
150.000
150.000
Støttemodtager
Projekt
Boldklubben Bangsbo Freja. Sponsorindtægter/Ejendomsudlejning
Fællesvirket for Skafterup og omegn
HEVA
Visborg Husflidsforening
DSI Multihuset for Simmersted, Maugstrup og omegn
Stationen
Klubhus - Boldklubben Bangsbo Freja, Frederikshavn
Den selvejende institution Kongeremisen
Det Gamle Gasværk, Kultur- og Forsamlingshus
Den Selvejende Institution Generator
True Kultur og Forsamlingshus
Ringkøbing Skjern Kommune
Resen Beboerforening
Den selvejende institution Sæbygaard
Fionia hundeklub/DcH Højme
CafePavillionen
Medius Holsted
Kulturcenter for Skafterup og omegn
Liv i landsbyen, Vantinge
Værksteds- og mødefaciliteter, Visborg
Multihuset i Simmersted
Restaurering og omforanding af Stationsbygningen i Aulum til
foreningshus
Kongeremisen Silkeborg
Nyt Kulturrum til Brabrand
Spillestedet Generator, Ringkøbing
Handicaptoilet/toiletfaciliteter True
Forbedrede handicapadgangsforhold på Bork Havn
Handicapforhold Resen Sognegård
Elevator Sæbygaard Sæby
Klubhus, Odense
PavillonCaféen, Skørping
Aktivitetsområde, Holsted
Canopy Engum, bevilget trækkes tilbage i 2015
Bevilget i alt
50.000
150.000
62.350
150.000
150.000
150.000
150.000
150.000
106.666
130.000
43.000
120.000
150.000
99.000
150.000
150.000
57.600
10.790.634
Multihus i Balling. Se side 46.
85
Rådgivningssager
86
Rådgivningsmodtager
Projekt
Kvarterhuset Sydvestkvarteret
Silkeborg Kommune
Kvartershuset
Ungdomsbo
By & Havn
Høje Taastrup Kommune
Randers Produktionshøjskole
Wooloo Pruductions / Foreningen Human Hotel
Østerbro International School
Københavns Kommune
Skanderborg Kommune
Hørning Hallen, Selvejende institution
Odense Boldklub, dameafdeling
UC Syd
Naturhistorisk Museum
Alvin Ljuså
DNV Gødstrup
Thyborøn Fritidscenter
Holbæk Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Kulturafdelingen, Køge Kommune
Aabenraa Kommune
Skanderborg Kommune
Den Erhvervsdrivende Fond Arena Assens Fonden
Middelfart Kommune
Egedal Kommune
Tornhøjskolen
Sønderbroskolen
Haarby Skole
Stokkebækskolen
Virring Skole
Rundhøjskolen
Sødalskolen
Sønderkærskolen
Arresø Skole
Søndervangskolen
Mosedeskolen
Den nye Aabybro Skole
Danmarks Jægerforbund
Mariagerfjord Kommune
Fredericia Kommune
Projektgruppen, Hover Multihus
Kerteminde Kommune
Sydvest Kvarteret i Kolding - crossfit, Kolding
DisCover Park, Silkeborg
Kvartershuset, Sydhavnen
Stengårdsvej
Den Røde Tråd, parkeringshus i Nordhavn
Klimatårnet - ét ByNaturrum
Kæmpemyren - et Bynaturrum
Bynaturrum - klimakvarter Sankt Kjelds Gade
Udbygning af Østerbro International School
Gentænkforeningspladsen
Klimasikret bycentrum i Låsby
Udbygning af Hørning Hallen
Savanna Park
Idræts- og læringsanlæg ved UC Syddanmark
Wild Mols, Femmøller
International Student City Copenhagen
DNV Gødstrup
Thyborøn Vandkulturhus
Cykel- og atletikfacilitet ved Holbæk Arena
Ringkøbing K
Tapperiet Streetart Place
Multiarena Aabenraa, konkurrence
Søtorv Skanderborg
Den Blå Boldpark, Arena Assens
Klimabyen Middelfart
Stenløse Kulturhus
Tornhøjskolen Skole+, Aalborg
Sønderbroskolen Skole+, Aalborg
Haarby Skole +, Assens
Stokkebækskolen Skole+, Svendborg
Virring Skole +, Skanderborg
Rundhøjskolen Skole+, Aarhus
Sødalskolen Skole+, Aarhus
Sønderkærskolen Skole+, Hvidovre
Arresø Skole+, Halsnæs
Søndervangskolen Skole+, Aarhus
MOSEDESKOLEN Skole+, Greve
Den nye Aabybro Skole+, ?
Udvikling af udearealer omkring Jagtens Hus, Kalø Vig
Helhedsplan, Øster Hurup
Vision for Østerstrand, Fredericia
Hover Multihus
Langeskov Park
Rådgivningsmodtager
Projekt
Søndersø Fodbold
Odsherred Kommune
Vejen Idrætscenter
Samsø Kommune
Søndersø Idrætsland
Højby idræts- og kulturcentrum
Blå Plads i Vejen Idrætscenter
Aktivitetsområde på Ballen Havn
Idrætsanlæg på parkeringshus i Nordhavn.
Se side 78.
87
Resultatopgørelse
Resultatopgørelse i 1.000 kr.
årsregnskab 1. januar - 31. december 2014
Regnskab 2014
Budget 2014
Regnskab 2013
INDTÆGTER
Indtægter
1
87.783 87.76788.820
Årets
indtægter i alt
87.783
87.767
88.820
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
OMKOSTNINGER
Uddelingsaktivitet
Uddelinger til projekter
2
-88.523
-82.534
-87.446
Honorar arkitekt, ingeniør og advokat
-118
-90
-78
Personaleomkostninger
8
-2.820 -2.648-2.723
Faste omkostninger
9
-1.211
-1161
-1.080
Rejse- og opholdsomkostninger ved sagsbehandling
-201
-236
-282
Øvrige indtægter
16
10
23
Uddelingsaktivitet
i alt
-92.857
-86.659
-91.586
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Udvikling og rådgivning
8
-1.410 -1.324-1.362
Faste omkostninger
9
-606
-580
-540
Ekstern bistand
3
-400
-400
-375
Internationalt arbejde
-76
-60
-53
Udvikling
og
rådgivning
i
alt
-2.492
-2.364
-2.330
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Information og PR
8
-705 -662-681
Faste omkostninger
9
-303
-290
-270
Informationsarbejde
4
-1.523 -1.785 -1.227
Information
og PR i alt
-2.531
-2.737
-2.178
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Udlån
8
-705 -662-681
Faste omkostninger
9
-303
-290
-270
Advokathonorar v/lånesager
-55
-20
-150
Tilbageført nedskrivning udlån
0
0
8.390
Udlån
i alt
-1.063
-972
7.289
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
88
Resultatopgørelse
Resultatopgørelse i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Budget 2014
Regnskab 2013
Fællesomkostninger:
Administrationsomkostninger i øvrigt
8
-1.410 -1.324-1.362
Faste omkostninger
9
-606
-580
-540
Repræsentation
-44
-9-16
Mødeudgifter, taxa, billeje og parkering
-74
-42
-35
Administrationsomkostninger
i
øvrigt
i
alt
-2.134
-1.955
-1.953
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Omkostninger bestyrelsesarbejde
Bestyrelseshonorar
-323 -324-323
Rejse- og opholdsudgifter bestyrelsesarbejde
-62
-78
-119
Omkostninger
bestyrelsesarbejde i alt
-385
-402
-442
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Ekstern assistance
Revisor
5
-120 -150-116
Ekstern
assistance i alt
-120
-150
-116
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Fællesomkostninger
i alt
-2.639
-2.507
-2.511
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
OMKOSTNINGER I ALT
-101.582
-95.239
-91.316
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Afskrivninger
Afskrivninger
-136 -120-638
Afskrivninger
i alt
-136
-120
-638
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
RESULTAT
FØR RENTER
-13.935
-7.592
-3.134
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Finansielle indtægter
Finansielle indtægter
6
23.189
16.000
20.082
Finansielle indtægter i alt
23.189
16.000
20.082
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Finansielle omkostninger
Finansielle omkostninger
7
-9.209
-8.408
-16.867
Finansielle
omkostninger i alt
-9.209
-8.408
-16.867
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Finansielle poster i alt
13.980
7.592
3.215
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
ÅRETS RESULTAT
45
0
81
89
Klubøen i Vejle.
Se side 94.
90
Balance
Balance i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Regnskab 2013
AKTIVER Anlægsaktiver
Driftsmateriel og inventar
0
0
EDB hardware og software
0
136
Materielle anlægsaktiver i alt
0
136
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Udlån til projekter
139.463
150.430
Finansielle
anlægsaktiver
i
alt
139.463
150.430
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
ANLÆGSAKTIVER I ALT
139.463
150.566
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Andre tilgodehavender
648 561 Periodeafgrænsningsposter 1.5522.614
Tilgodehavender i alt
2.200
3.175
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Værdipapirer 452.718467.374
Likvide beholdninger
8.263
8.175
Omsætningsaktiver i alt
463.181
478.724
AKTIVER I ALT
602.644
629.290
PASSIVER
Indskudskapital 116.541116.541
Konsolideringsreserve
016.366
Dispositionsreserve 16355-87
Egenkapital i alt
132.896
132.820
Ydelsesgarantier
Hensatte forpligtelser i alt
Banklån
Langfristet gældsforpligtelse
00
0
0
127.274138.640
127.274
138.640
Kort del af langfristet banklån
11.229
10.689
Uddelinger 329.520345.367
Anden gæld
1.727
1.774
Kortfristet gældsforpligtelse i alt
342.476
357.830
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Gældsforpligtelser i alt
469.750
496.467
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
PASSIVER I ALT
602.644
629.290
Eventualforpligtelser, andre økonomiske forpligtelser og sikkerhedsstillelser
3.184
4.340
91
Sekretariatet 2015
Esben Danielsen
Bo Vestergård Madsen
Jakob Færch
Laura Munch
92
Lisa Sørensen
Birgitte Carlsen
Karl Andersen
Lars Hjorth Bærentzen
Anna Hassel
Ola Mattsson
Oliver Vanges
Bestyrelsen 2015
I Lokale og Anlægsfonden 2015
I Udgiver
Lokale og Anlægsfonden
Kanonbådsvej 4A
1437 København K
Tlf. 3283 0330
fonden@loa-fonden.dk
www.loa-fonden.dk
I Ansvh. redaktør
Esben Danielsen, direktør
I Redaktion
Lars Hjorth Bærentzen, redaktør
lhb@loa-fonden.dk
Bo Vestergård Madsen, analysechef
bvm@loa-fonden.dk
Mette Touborg,
formand
Udpeget af kulturministeren
Stig L. Andersson
Mikkel Gjelstrup
Birgitte Carlsen, konsulent
bc@loa-fonden.dk
I Fotografer
I Lokale og Anlægsfonden
Fonden udvikler og støtter byggeri
inden for idræt, kultur og friluftsliv
og tilbyder desuden rådgivning på
området. Der stilles store krav om
faciliteter af en arkitektonisk og
funktionel kvalitet, som kan inspirere
udviklingen og skabe flere og nye
muligheder for aktivitet.
Fonden lægger vægt på, at der er et
lokalt engagement i planlægning,
finansiering og drift af faciliteterne,
og at rammerne for aktiviteterne tager
udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det
er ligeledes vigtigt, at flere forskellige
brugergrupper er involverede, og at de
på demokratisk vis har indflydelse på
aktiviteterne.
Læs mere om os på
www.loa-fonden.dk
Esben Zøllner Olesen
Rune Johansen
Daniel Hansen
I Illustrationer
ADEPT, GHB Landskabsarkitekter
og Orbicon
P+P Arkitekter
jaja Architects
I Design/produktion
Formegon ApS
Henriette Mygind
Krempel
Preben Staun
Birgitte Nielsen
Udpeget af Danmarks
Idrætsforbund
Udpeget af DGI
I Tryk
Formegon ApS
ISSN 1604 – 5017
Peder Bisgaard
Udpeget af Dansk
Firmaidrætsforbund
93
94
Klubøen
i Vejle
Lokale og Anlægsfonden har været stærkt involveret i to nyskabende projekter, der viser, hvordan foreningslivet for vandsportsgrene og sejlsport kan flyttes ud i bygninger på vandet.
Forrest på fotoet ses Klubøen i Vejle. Bagved ligger det flydende kajakforeningshus, der bliver nærmere beskrevet på side 42
i dette årsmagasin fra Lokale og Anlægsfonden.
Klubøen er anlagt på pæle ved den nye lystbådehavn. Den har
løst et pladsproblem for sejlsportsforeningerne, der opstod, da
de skulle flytte væk fra kajkanten for at give plads til nye byggerier i forbindelse med byudviklingen af området.
Klubøen rummer klublokaler, værksted, restaurant og havnekontor. Trapper og terrasser kan udnyttes både til ophold og fysisk aktivitet. Faciliteterne er ikke kun til medlemmerne af de
maritime foreninger. Mange af klubøens muligheder kan også
tages i brug af gæstesejlere, selvorganiserede idrætsudøvere, fritidsklubber og forbipasserende i den nye havnebydel.
Klubøen i Vejle
Pris
Fondens støtte
Areal
Arkitekt
Bygherre
39,950 mio. kr.
3,5 mio. kr.
2.400 m² 1.142 m² bygning
95
Transform Arkitekter
Vejle Kommune
Støtte til kultur-, frilufts- og idrætsbyggeri
www.loa-fonden.dk
Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og friluftsliv og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere, bedre og nye muligheder
for aktivitet.
Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og
drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt
arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at
de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne.
Læs mere om os på www.loa-fonden.dk

Lokale og Anlægsfonden 2015

Transcription

Similar documents

FODBOLD - Sejs Svejbæk Idrætsforening

Læs mere - Stokkemarke.dk

Endnu flere aktiviteter for hele familien

Ansøgning vedr. Play the Game

Cecilie Tagel Speciale 2015

Testkupon - Det Grønne Iværksætterhus