Juli 2015 - Plejehjem Søndervang
Transcription
Juli 2015 - Plejehjem Søndervang
Juli 2015 Nyelandsvej 87 2000 Frederiksberg Telefon 38 87 32 16 sdr.vang@frederiksberg.dk www.plejeboligerne-soendervang.dk Redaktion Iben Nørhede, Leif Hansen, Alice Sønderup, Helle Poulsen, Sonja Prebensen, Erik Larsen, Otto Schou, Birgitte Frederiksen, Ruth Sørensen, Bente Nielsen, Kirsten Hauch, Kirsten Søndergaard, Søs, Jacob Redaktionsmøde i juli 2015 Den 1. juli og den 15. juli kl. 10.15 i Værkstedet. Nye medlemmer til redaktionen er altid velkommen! 2 Månedens forsidebillede Juli måneds forsidebillede er taget til vores forårsfest. Hele spisestuen var fuld af glade beboere og personale som fejrede en rigtig hyggelig dag sammen. Årets musiker var Lene Siel som sang nogle smukke sange for os. Billedet viser Lene Siel under en sang med beboere og personale i baggrunden. Ovenstående billede er taget fra vores kort- og spilleaften i Værkstedet mandag den 15. juni. Forrest ses Whist-holdet hvor det denne gang var damerne der vandt. Bagved spilles der Matador og Yatzy. 3 Kære Alle Som jeg ofte drøfter med flere af jer beboere, når I lægger vejen forbi mit kontor, er verden foranderlig. Der er forandringerne over et helt liv, og så er der forandringerne i hverdagen. En af forandringerne i hverdagen på Søndervang er ledelsen af Gul og Grøn afdeling. Afdelingssygeplejerske Kristine Langelund har fået komplikationer i forbindelse med sin graviditet og er nu gået på barsel. Mens Kristine er på barsel, er sygeplejerske Charlotte Boesen afdelingssygeplejerskevikar på Gul afdeling. Charlotte er uddannet sygeplejerske i 1992 og har arbejdet dels i hjemmeplejen og som visitator i Københavns Kommune. Charlotte er startet på Søndervang 1. maj 2015. Charlotte prøver nu kræfter med ledelse, og jeg kan mærke, at Charlotte allerede er ved at falde rigtig godt til på Søndervang. Jeg får tilbagemeldinger på, at Charlotte har en god kontakt til jer beboere og pårørende. Ledelsen af Grøn afdeling deles mellem afdelingssygeplejerske Peer Kurland og stedfortræder for afdelingssygeplejerske Lena Arndtzen. Lena er ligeledes startet på Søndervang den 1. maj. Lena kommer fra en stilling som sygeplejerske på Hvidovre Hospital. Peer 4 Kurland kender mange af jer, da han har været ansat som afdelingssygeplejerske på Rød afdeling i mere end 10 år. Jeg ved, at både beboere, pårørende og medarbejdere har taget rigtig godt imod Peer og Lena. Stor tak til Lena og Peer, fordi de træder hjælpende til under Kristines barsel. Også i plejeboligerne er der ændret i ledelsesstrukturen. Her er sygeplejerske John Aavang ansat som stedfortræder for afdelingssygeplejerske Rikke Jarløv. John kommer fra en stilling som koordinerende klinisk vejleder på Frederiksberg Hospital. John afløser Lone Work, som efter eget ønske tiltræder en stilling som leder af Søndervangs kiosk per 1. august. Dette betyder desværre, at Sophia Michalidis stopper på Søndervang. Sophia har valgt at takke nej til de job, vi kunne tilbyde hende i stedet for arbejdet i kiosken. Tak til Sophia for indsatsen og held og lykke i fremtiden. Tak til alle fremmødte den 9. juni, hvor der blev afholdt stort beboer- pårørendemøde i Værkstedet. Der var overvejende positive tilbagemeldinger på de forandringer/forbedringer, som er blevet gennemført indenfor det sidste år. Der, hvor der var flest kommentarer, var i forhold til maden. Derfor er det blevet vedtaget, 5 at der dannes en lille gruppe bestående af pårørende, beboere, økonoma og undertegnede. Vi vil sammen drøfte den kritik, der er fremkommet, og de forslag til forbedringer, der er. Mødet bliver sidst i august pga. sommerferie. Der vil derfor først komme et indlæg om maden i septemberbladet. I forhold til sommerferie, så husk, at Søndervang har et dejligt gæsteværelse, som familie og venner kan leje for 200 kr. i døgnet. Beboer Minna Dahl har været initiativtager til, at får gæsteværelset renoveret og har skrevet følgende om gæsteværelset: ”Nu har søndervang fået istandsat sin gæstebolig” Der har været mange involveret i planlægningen – ”alene kan man ikke noget, sammen kan man alt”. Allerførst skulle der søges om det økonomiske – det var en stor dag, da forstander Lene kom og sagde: ”Nu kan vi godt gå i gang – der fundet penge til projektet.” Allerførst blev der kasseret ”umuligt” inventar. 6 Dernæst blev der diskuteret farver på væggene. Her blev Baskim taget med på råd, og han har ydet en stor indsats under renoveringen. Altid er han lydhør og med på idéerne. Han kom selv med mange input. Indretningen er sket i samarbejde med Yvonne. Det er gået helt gnidningsløst, og resultatet er blevet moderne og hyggeligt. Vi præsenterer boligen torsdag den 16. juli kl.13. Alle er velkomne til at kiggee forbi og få et lille glas. Hilsen Minna Dahl Med denne opfordring til at se og senere benytte vores gæsteværelse ønskes alle en god sommer med masser af hygge i haven. De bedste hilsner Lene Wichmann Forstander 7 Indlæg fra læserne Idrætsdagen Igen var vi heldige med vejret – sommeren faldt på vores idrætsdag i haven den 10. juni. Fysioterapien havde planlagt en god dag med flag hejsning, opvarmningsgymnastik inden vi gik i gang med de individuelle øvelser – fodbold, krolf, basket og længdekast. Her skulle alle samle point ind til deres afdelinger. Denne gang var det Plejeboligerne som løb med sejren stærkt forfulgt af gul afdeling. Inden vi skulle spise underholdte personalet med en omgang rundbold. Efter hvinene at dømme gik alle højt op i det. Holdene var en sammenblanding af de forskellige afdelinger, men det ene hold viste sig at være bedst. Køkkenet havde igen lavet en god middag med store pøler, kyllingespyd, kartoffelsalat og almindelig salat. Dertil et lækkert hjemmelavet brød med tørrede tomater, timian og oliven. Det smagte rigtig godt. Til slut fik vi en ispind – en dejlig sommerdag vi havde sammen. 8 Forårsfesten Forårsfesten blev i år afholdt klokken 12.30. Bordene var pyntet flot op i forårsfarver og køkkenet havde gjort deres ypperste for at lave en lækker middag, som bestod af rejecocktail, indbagt svinemørbrad med nye kartofler med skræl, franske ærter og championflødesovs og til dessert citron fromage. Efter maden takkede Alice Sønderup for det store arbejde der lagt i afholdelsen af en så flot fest. Under kaffen blev vi underholdt af Lene Siel. Hun var rigtig god og hun sang en masse sange vi kendte. Lene Siel er mere end velkommen en anden gang. Efter Lene Siel havde sunget sin sidste sang brød alle op fra festen. Kære alle på Søndervang Jeg har haft min gang i ”huset” hver uge i 6 år, for at besøge Oluf Jørgensen som der desværre er sovet ind. En stor tak til personalet for god og kærlig pleje af Oluf, også mange tak for den venlighed jeg altid har mødt. Også en hilsen til alle beboere jeg har lært at kende, altid søde og venlige. Det vil blive et stort savn, ikke at komme mere på Søndervang Plejehjem. Varme og hjertelige hilsener til alle, Kirsten Falk 9 Meddelelser fra Værkstedet Juli, årets syvende måned har navn efter kejser Julius Cæsar. Et gammelt nordisk navn for juli måned var ormemåned, forklaring på dette kan være at hugorme og snoge gerne vil sole sig, og derfor ofte ses ligge og sole sig i det varme julisolskin. Men det kan måske også komme af at der i juli varmen let gik orm i kødet. I Juli måned skal vi trods ferietid nå en masse. Vi skal være ude i haven og nyde det forhåbentlige gode vejr. Vi skal på tur med vores cykel, lave en masse quizzer, høre musik og få et besøg af en masse studerende fra alverdens lande. Vi glæder os til at se jer. Redaktionsmøde Vi afholder redaktionsmøde den 1. og den 3. onsdag i måneden klokken 10.15 (med ret til ændringer). I denne måned er det onsdag den 1. og onsdag den 15. juli. Her har man mulighed for at ytre sig om kommende aktiviteter, give ris og ros til afholdte arrangementer med meget mere. Alle er velkomne til at præge Søndervang Plejehjem. Alle er velkomne. 10 Menuplan for juli 2015 Uge 27 On.01.Frikadeller med kartofler, skysovs og rødkål Tunmousse med flute og dressing To. 02.Fiske Florentine med kartofler og gulerødder Hybensuppe med flødeskum Fr. 03.Forloren and med kartofler, skysovs og spidskålssalat. Broccolisuppe Lø.04.Kalv ala marengo med kartoffelmos og drueagurker Kærnemælkskoldskål med kammerjunker Sø.05.Husarsteg med kartofler, skysovs og goumet blanding. Jordbærfromage med flødeskum Uge 28 Ma.0 6.Boller i karry med ris og rosenkål Kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj Ti. 07.Koteletter i krydre sovs med kartofler og broccoli. Frisk frugt 11 On.08.Røget makrel med marinerede kartoffelsalat og grøn salat. Gulerodssuppe To.09.Lammefrikadeller med ovnstegt kartofler, tomatsovs, kroblanding og tzatziki Pandekager med syltetøj Fr. 10.Farsbrød med porrer, kartofler, skysovs og bønner Tarteletter med rejer, fiskeboller og asparges Lø. 11.Kalkun i flødepaprikasovs med kartofler og ærter. Henkogt frugt med råcreme Sø. 12.Oksesteg med kartofler, skysovs, tyttebær og delikatesseblanding. Is med vafler Uge 29 Ma.13.Millionbøf med kartoffelmos, blomkålsblanding og rødbeder Fuglereder med hindbærskum Ti. 14.Stegt kylling med skysovs, kartofler, agurkesalat og ærter. Jordbærkoldskål On.15.Græsk farsbrød med kartofler, tomatsovs, gulerodsthatziki og mar. bønnesalat Rejecocktail med flute og dressing 12 To. 16.Dampet laks med kartofler, hollandaisesovs og broccoli. Tomatsuppe med nudler Fr. 17.Hjerter i vildtsovs med kartoffelmos, romanescoblanding og asier. Abrikosgrød Lø. 18.Lam i stifado med ris og rosenkål Kold æblesuppe med yoghurtcreme Sø. 19.Flæskesteg med skysovs, kartofler og rødkål Appelsinfromage med flødeskum Guls ønskeuge Ma.2 0.Chili con carne med ris, creme fraiche og salat Pandekager med is Ti. 21.Kogt hamburgerryg med flødekartofler og bønner. Chokolademousse med flødeskum On.22.Hakkebøf med kartofler, bløde løg, skysovs, rosenkål og rødbeder. Ymer med jordbær To. 23.Fiskefilet med pommes frites, kold remouladesovs og gulerodsråkost Bagte æbler med flødeskum Fr. 24.Pølser med kold kartoffelsalat, sennep, ketchup og grøn salat. Frisk frugt 13 Lø. 25.Wienerschnitzel med brasede kartofler, bearnaisesovs og ærter. Rabarbertrifli Sø.26.Rødvinsmarineret svinekam med bourdelaisesovs, kartofler og blomkålsblanding. Islagkage Uge 31 Ma.27.Karrygryde med ris og gourmetblanding Alliancegrød Ti. 28.Årstidens fisk med kokos-safransovs, kartofler og gulerødder. Aspargessuppe On.29.Forloren hare med kartofler, vildtsovs, ribsgele og rødkål. Maskeret blomkål med flute To. 30.Stegt kalvelever med bløde løg, skysovs, kartofler og rosenkål Henkogte pærer med karamelskum Fr. 31.Medister med stuvet sommerkål og kartofler Blomme dessert med kanel og kvarkcreme Ret til ændringer forbeholdes Det er muligt at få oplyst evt. allegerner i køkkenet Velbekomme! 14 Meddelelser fra Værkstedet Vi spiller Krolf i haven Onsdag den 1. juli klokken 13.30 spiller vi Krolf i haven. Krolf minder om minigolf dog med kroket-kølle og -kugle. Vi har 12 huller ude på vores græsplæne som vi skal dyste i. Der er saft, kaffe og kage til deltagerne efter endt spil og motion. Havegruppe Havegruppen er i fuld gang. Vi har fået lagt kartofler, plantet dild, rosenkål og porre. Desuden har vi gang i en masse krukker hvor der både er blevet plantet blomster, tomater og krydderier. Havegruppen er i gang hele sommeren tirsdag og fredag klokken 10.00. Kom og vær med og kom gerne med gode råd. Vi spiller Schuffleball Fredag den 3. juli spiller vi Shuffleball klokken 13.30. Shuffleball er et sjovt spil hvor det handler om at sende sine ”sten” af sted og få så mange point som muligt. Efter spillet får vi kaffe, kage og en god snak. Sommeren betyder også ferietid Nu hvor vi går sommeren i møde bliver det også ferietid. I værkstedet betyder det at vi i juli måned må aflyse nogle grupper. Sang og mandegruppe vil være 15 Meddelelser fra Værkstedet aflyst og erstattet af en spil i haven gruppe, som vil foregår hver tirsdag klokken 13.15 i haven (hvis vejret tillader det). Billard og Operette er ligeledes aflyst i juli hvor vi i stedet går i haven og gør nytte der. Søs holder ferie i uge 27-29 og Jacob i uge 30-32, hvilket betyder at Værkstedet har åbent hele sommeren dog ved halv kraft. Quiz – Tips din viden Mandag den 6. juli klokken 18.30 quizzer vi løs med tips din viden. Quizzen går ud på at gætte rigtigt på så mange som muligt af de 13 spørgsmål som vi skal igennem. Til alle spørgsmål får vi tre svar muligheder som kan hjælpe os lidt på vej. Vi hjælpes af til at få så mange rigtige svar. Skulle dette have interesse er du mere end velkomne til at være med. Vi spiller spil i haven Hele sommeren spiller vi spil i haven hver tirsdag klokken 13.30. Mulighederne er næsten uendelige og indkomne forslag tages der godt imod. Vi kan spille Krolf, Kongespil, Volley, Fodbold, Petanque, køre med fjernstyret bil og meget mere. Kom og vær med til en aktiv og styrkende eftermiddag. Vel mødt. 16 Cykelture Søndervang Plejehjem har fået sig en flot cykel hvor der er mulighed for at blive kørt rundt en tur i nærmiljøet. Vi har blandt andet kørt til Frederiksberg Alle, Fuglebakkekvarteret, Grøndalsparken og den gamle porcelænsfabrik. Det har alle været nogle rigtig hyggelige ture. Der er også mulighed for andre destinationer. Så kom gerne med foreslag. Cyklen kører af sted med Jacob som chauffør hele onsdag den 8. juli og fredag den 17. juli fra klokken 13.00. Husk at tilmelding er nødvendigt, enten hos Jacob eller ved din kontaktperson når du udfylder tilmeldingssedlen til Værkstedet. Vi spiller Korsbæk spillet Du har helt sikkert set Matadorserien flere gange. Korsbæk spillet er et spil fyldt med spørgsmål om serien. Kom og vær med til at svare på alle mulige og umulige spørgsmål samt genopfriske sjove minder fra serien. Vi spiller Korsbæk spillet mandag den 13. juli klokken 18.30. 17 Meddelelser fra Værkstedet Otto Leisner Quizzen Den 15. juli klokken 13.30 bliver vi udfordret med et rigtigt selskabsspil med sjove og finurlige quiz-spørgsmål. Spørgsmålene er lave på en måde, så de vækker spillernes nysgerrighed og interesse hvilket gør det både spændende at svare på som at stille. Svarene er ofte overraskende og undertiden helt utrolige. Vel mødt. Besøg af udenlandske studerende Igen i år får vi besøg af udenlandske studerende. I år bliver vi besøgt af 16 studerende på kandidatniveau Mangler du kopper, tallerkner eller knive og gafler af dit eget? Så kan det være, at du kan finde det i terapien. Den første fredag i måneden fra kl. 15.00 (indtil mandag morgen) står der et bord i terapien over for køkkenet med service, som kunne være dit! Venlig hilsen Køkkenet 18 inden for forskellige studieretninger og med stor interesse i tværvidenskabelig aldringsforskning. De fleste er internationale fra Europa, USA og Asien, men der er også et par danske studerende imellem. De studerende er meget interesseret i at høre om jeres liv, samt hvordan livet her på Søndervang Plejehjem former sig. De studerende kommer forbi 15. juli klokken 15.00. Vi ser filmklip fra det gamle Danmark Mandag den 20. juli klokken 18.30 viser Søs filmklip fra det gamle Danmark. Som altid vil der være et tema. Denne gang vil det omhandle livet på landet. Kom og vær med til en hyggelig af og se eller gense de tankevækkende klip. Vi spiller fodbold Tag landsholdstrøjen på onsdag den 22. juli klokken 13.30 hvor vi spiller fodbold i haven. Alle kan være med da vi sidder i en rundkreds og spiller til hinanden. Det er altid fornøjeligt at være med og der se både dem der går til den og dem som tager det mere roligt. Vel mødt i sommervejret. Til de trætte, sultne og tørstige fodboldspillere bliver der serveret kaffe og kage efter endt kamp. 19 Meddelelser fra Værkstedet Vi spiller Triviel Pursuit Triviel Pursuit er et spil hvor to hold dyster mod hinanden i viden. Man skal gætte rigtigt på spørgsmål fra seks forskellige kategorier. Svare man rigtigt får man en ”ost”. Når man har seks ”oste” har man vundet. Spørgsmålene er vidt forskellige, udfordrende og sjove. Det er altid en hyggelig aften vi har sammen når vi spiller Triviel Pursuit. Vi spiller fredag den 24. juli klokken 13.30 og der sluttes af med kaffe og kage. Vi lytter til blandet musik Mandag den 27. juli klokken 18.30 sætter Søs blandet musik på i Værkstedet. Kom og vær med i musikkens tegn og hør en masse god og populær musik. Har du ønsker så sig endelig til, så vil Søs se om kan opfylde ønsket. Vi har sagt farvel til Oluf A. Jørgensen .................................................................... Bolig011 Solveig M. Jensen .................................................................... Bolig409 Tove Tofte ............................................................................................ Bolig220 Inge Hedegaard .......................................................................... Bolig419 20 Gæt en sang! Kan du gætte fra hvilken sang denne linje er taget: ”når de bønder tromler” (dette er anden linje af første vers i en kendt dansk sommersang) Titlen på sangen skrives på kuponen nederst på siden, og afleveres i den sorte postkasse, der hænger ved siden af døren til Værkstedet (ergo) inden den 21. juli 2015. Hver måned bliver der udtrukket en vinder blandt alle rigtige løsninger. Juni måneds quizvinder blev: Edita Scheller bolig 213 Juni måneds quizsvar: Du danske sommer, jeg elsker dig Juli måneds sang er: Indsendt af: Afdeling: 21 Spisestuen åbningstider Morgenkl. 8.00-9.30 Middag kl.11.30-13.30 Der lukkes kl. 13.00 når der er gudstjeneste. Aften kl.17.00-19.00 Beboere, som har en aftale med personalet om hjælp til spisning, bedes besøge spisestuen i følgende tidsrum: Middagen kl. 12.00-12.30 Aftenbuffeten kl.18.00-18.30 Da der i disse tidsrum er personale fra plejeboligerne til stede. Kiosk og Café I Caféen kan beboere i kioskens åbningstid fra kl. 10.00-14.00 få kaffe. Der er også mulighed for at købe øl og vand samt ”en lille én til halsen”. Salg af madbilletter Hverdage kl. 10.00-14.00 Helligdage og weekends kl. 11.00-15.00 23 uptime.dk Månedens navne i juli Fødselsdage Bolig 08. juli Birgit Christensen ............................................................. 319 09. juli Inge Krogh Beyer ................................................................ 216 13. juli Lillian Molin ............................................................................... 207 16. juli Edita Scheller ............................................................................. 213 17. juli Erik Fensteen ........................................................................... 422 20. juli Marianne Saaby .................................................................. 404 24. juli Vibeke Højlund Pedersen ........................................ 321 Vi ønsker stort tillykke til alle Nye beboere Bolig Inge Krogh Bayer .................................................................................................... 216 Jane Pors .............................................................................................................................. 421 Rita Klausen ................................................................................................................. 409 Jens Erik Perregaard ........................................................................................ 419 Anna og Kurt Hansen ....................................................................................... 011