Åbningstider Skal mit barn ikke høres ?
Transcription
Åbningstider Skal mit barn ikke høres ?
Information til forældre Åbningstider Hverdage kl. 09.00 - kl. 17.00 (fredag til kl. 16.00) & søndag - torsdag kl. 20.00 - kl. 22.00 efter forudgående aftale Uanset tidspunkt kan du altid sende os en e-mail GRATIS FOLDER Hvert 3. barn ApS T: 69 13 88 00 E: info@h3b.dk H: www.h3b.dk Skal mit barn ikke høres ? - Vi hjælper dig med at forstå reglerne Sagens behandling “Børnekonventionens artikel 12 giver børn ret til at blive hørt. Det er en vigtig rettighed.” Myndighederne hører børn for at sikre, at de træffer den beslutning, som er bedst for barnet, men det er vigtigt at vide, at der er tale om en ret og ikke en pligt. Dit barn kan ikke tvinges til at komme til en børnesamtale. Hvis det besluttes, at der skal afholdes en børnesamtale, sker det ved en samtale med en børnesagkyndig. Verserer sagen ved retten, vil dommeren oftest også deltage i samtalen. I nogle tilfælde tager dommeren endda samtalen alene. Jo yngre barnet er, desto større er behovet dog for, at samtalen afholdes af en børnesagkyndig. Forældre deltager ikke i samtalen. Udvidelse af børnesamtalen Internationalt Danmark Danmark har forpligtet sig til at følge nogle internationale regler. En af dem er Børnekonventionen, som regulerer børns rettigheder. I sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal barnets perspektiv og eventuelle synspunkter inddrages. Det gøres typisk ved afholdelse af børnesamtaler. Kan en børnesamtale ikke afholdes, indhentes der ofte oplysninger fra f.eks. barnets institution. Børnekonventionens artikel 12 I konventionens artikel 12 står der: 1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. En børnesamtale er dit barns mulighed for at blive hørt. Det er også dit barns mulighed for at få et frirum, hvor det kan tale om nogle ting - uden at I får det at vide. Hvis dit barn har behov for det, kan det også få nogle redskaber til at håndtere ting, som det synes er svære. 2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder. Det er et krav, at dit barn kan forstå de forhold, sagen handler om. Børnesamtalen kan derfor undlades, hvis den vil skade barnet eller hvis det findes uhensigtsmæssigt/unødvendigt at afholde samtalen. Sidstnævnte kan f.eks. være i tilfælde hvor: * dit barn har været til børnesamtale kort forinden * dit barn ikke er særlig gammelt * dit barn er umodent Med artikel 12 sikres det altså, at børn høres. Høringen sker dog ud fra et skånsomhedsprincip. Det betyder, at børn, som ikke har nået en vis alder og modenhed, ikke bør høres. Tommelfingerreglen er, at dit barn skal være fyldt 7 år for at blive indkaldt til en børnesamtale. Børn under 7 år høres typisk kun, hvis de har ældre søskende, som også skal høres. Hvis barnets forældre har meget svært ved at samarbejde, eller der er alvorlige problemer med en eller begge forældre, udvides samtalen til en børnesagkyndig undersøgelse. Læs mere i vores folder om emnet. Parthøring Når børnesamtalen er overstået, vil I som forældre begge få udleveret et referat, som I kan komme med jeres bemærkninger til. I vil ikke få alt at vide. Barnet bestemmer, hvor meget I skal kende til af samtalens indhold. I vil dog som minimum få oplyst samtalens hovedtræk. Det vil stå i notatet, hvis væsentlige passager er udeladt. Klage Det er myndighederne, der beslutter, om det er nødvendigt at høre dit barn. Du kan klage over denne afgørelse. Statsforvaltningens beslutning er et “sagsskridt”. Det betyder, at du ikke kan klage over Statsforvaltningens beslutning før Statsforvaltningen har truffet sin endelige afgørelse om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Rettens beslutning kan påklages straks. Du kan bede retten om at træffe en kendelse, som kan kæres til en højere instans (Landsretten). Retten til en bisidder Dit barn har ret til en bisidder under en børnesamtale, med mindre bopælsforælderen modsætter sig det. Bopælsforælderen bestemmer altså, om barnet skal have en bisidder med til børnesamtalen. Hvor finder man en bisidder Børns Vilkår har en professionelt bisidderkorps, som kan hjælpe. Det er gratis at bruge bisidderkorpset. Du kan læse meget mere om korpset på følgende link: http://www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/Bisidderkorpset.aspx Hvem er bisidder Bisidderen til en børnesamtale en voksen med en børnefaglig uddannelse, som kender til lovgivningen inden for børne- og ungeområdet. Det er også en fagperson, som har kendskab til det familieretlige system. Bisidderens opgave Overordnet set sørger bisidderen for, at barnet er hovedpersonen i sin egen sag - og at barnet bliver hørt som sådan. Det sikres, at der er fokus på barnets perspektiv i sagen. Bisidderen sikrer også, at barnets rettigheder respekteres i sagen. Forælderfremmedgørelse Forælderfremmedgørelse - fortsat Det er vigtigt, at man i forbindelse med børnesamtaler er opmærksom på fænomenet forælderfremmedgørelse. Det er et fænomen, som er en del af næsten alle opbrudte familiers virkelighed - i større eller mindre grad. Det er ikke sundt for et barn at have en forælder, der sætter sine egne behov og agenda før barnets behov. En sådan forælder vil sjældent handle i barnets interesse. Det er endda direkte skadeligt for barnet, når forælderens manglende evne til at tage udgangspunkt i barnets behov når en sådan grad, at forælderen udøver direkte forælderfremmedgørelse. Forælderfremmedgørelse opstår, når den ene forælder pådutter barnet sit negative syn på den anden forælder. Forælderfremmedgørelsen kan finde sted på mange måder. Den ligger under overfalden på selv den mest fornuftige og velmenende forælder, men bliver problematisk - og særligt skadeligt for barnet - i de tilfælde, hvor den sker bevidst. Dit barnet kan komme så meget i klemme i jeres konflikt, at det vælger side eller lukker ned for sine egne behov (og overtager den ene forælders negative syn på den anden forælder). Det vil barnet gøre i et forsøg på at overleve. Det bør intet barn opleve, men det sker desværre oftere end mange tror. Under en børnesamtale bør den børnesagkyndige være opmærksom på, om der er tegn på bevidst forælderfremmedgørelse. Det sker dog desværre ikke altid. Det er bisidderens opgave at vejlede barnet og støtte det gennem et - ofte vanskeligt og belastende - sagsforløb. Bisidderen deltager derfor under selve børnesamtalen og sikrer i den forbindelse, at barnet føler sig så tryg som mulig. Bisidderen vil derfor typisk tale med barnet både før og efter børnesamtalen og har til opgave er at fortælle barnet formålet med mødet og hvad der kommer til at ske på mødet. Det er også bisidderens opgave, at fortælle barnets om dets rettigheder. Efter mødet får barnet en forklaring af sagens videre forløb. Det sikres, at barnet forstår hvad der skal ske. Et vigtigt punkt er at lade barnet forstå, at det ér blevet hørt selvom afgørelsen ikke altid kommer til at følge barnets ønsker. “Menneskerettighedskonventionens artikel 8 giver børn ret til et familieliv.” Når det gælder forælderfremmedgørelse, er en tidlig indsats den bedste indsats. Det viser sig nemlig ofte, at en forælderfremmedgørende forælder ikke fungerer hensigtsmæssigt i sin måde at være forælder på i dagligdagen - uanset om den anden forælder er ude af billedet eller ej. Søg hjælp, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn bliver udsat for forælderfremmedgørelse, eller hvis du er i tvivl om, hvordan du kan hjælpe dit barn i en sådan situation. Der er muligt at få redskaber, som kan bidrage til at lette presset på både dig og dit barn. Du bør altid sikre dig, at du ikke bidrager til at øge presset på et allerede presset barn. Hvert 3. barn t Juridisk rådgivning “Forældreansvarsloven giver børn en initiativret.” Vores juridiske rådgivere er jurister. De kender reglerne og har selv arbejdet i Statsforvaltningen. Derfor kender de tankegangen bag de beslutninger, Statsforvaltningen træffer. De rådgiver, bistår dig ved møder og skriver breve til Statsforvaltningen og Ankestyrelsens Familieretsafdeling for dig. Fokus på barnet Barnets initiativret Vi kan hjælpe Indtil børn er fyldt 18 år, er det forældrene, som tager beslutninger på børnenes vegne, men alle børn, som er fyldt 10 år, har en initiativret. Initiativretten betyder, at barnet kan bede Statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller omfanget af samværet med samværsforælderen. Vi er et team af professionelle, som har specialiseret os i barnets rammer ved skilsmisse, forældremyndighed, bopæl, samvær, børnebidrag, børne- og relationsmønstre samt dynamikker i opbrudte familier. Formål Målet med initiativretten er at give barnet en mulighed for at sikre et møde i Statsforvaltningen. Det kan f.eks. være hvis barnet af en eller anden grund ikke kan tale med sine forældre om sine ønsker og behov. Det kan også være, hvis forældrene ikke lytter til, hvordan barnet gerne vil have, at tingene skal være efter forældrenes samlivsophør. Det er ikke uden omkostninger for barnet at træde ind i forældrenes konflikt. Brugen af initiativretten giver derfor barnet en mulighed for at tvinge forældrene til at høre barnets holdninger. Hvad skal barnet gøre Barnet skal kontakte Statsforvaltningen f.eks. ved at ringe til tlf.nr. 20 600 550 og bede om en børnesagkyndig rådgiver. Alternativt kan barnet gå ind på www.morogfarskalskilles.dk. Vores mål er at yde en helhedsorienteret indsats. Vi hjælper dig derfor både før, under og efter et samlivsophør - også med en sag hos Statsforvaltningen eller kommunen. Vi kan klæde dig på til at forstå referatet fra børnesamtalen - både fra en juridisk og en børnesagkyndig vinkel. Vi kan f.eks. give dig et indblik i notatets indhold set med børnesagkyndige briller. Er der spurgt ind til de relevante ting? Hvad betyder formuleringerne? Vores jurister kan f.eks. skrive - eller vejlede dig i at skrive - dine bemærkninger til notatet. Det bør sikres, at du får tegnet det bedst mulige billede af din person og at der stilles spørgsmålstegn ved de relevante passager i notatet på den rigtige måde. Vores børne- og relationsrådgivere er psykologer. De har fokus på at hjælpe dig med at skærme dit barn, så barnet ikke kommer i klemme i voksenkonflikter. De kan også give dig redskaber til at styrke jeres kommunikation og samarbejde eller give dig redskaber til at se bag om din eks’ handlinger. De holder også børnesamtaler. Økonomien skal holde Alle skal have råd til ordentlig rådgivning. Derfor har vi både lave priser og en unik betalingsmodel, så du undgår økonomiske overraskelser. Du betaler med kreditkort, når du booker hjælp i vores onlinekalender. I alle andre tilfælde betaler du med klip fra et klippekort, som du kan købe på vores hjemmeside. Vi bruger klip når vi arbejder, men du bestemmer hvornår, hvordan og hvor meget, vi skal arbejde. Ubrugte klip tilhører selvfølgelig dig - ikke os. Et opkald til os gør en forskel Du bestemmer selv, hvor meget, hvordan og hvornår vi skal hjælpe dig. T: 6913 8800 - E: Info@h3b.dk - H: www.h3b.dk