P - Tårnby Kommune

Transcription

P - Tårnby Kommune

TÅRNBY KOMMUNE
Åbent referat
til
Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato:
Mandag den 13. april 2015
Mødetidspunkt: 15:00
Mødelokale:
215, Mødelokale
Medlemmer:
Brian Franklin, Einer Lyduch, Elise Andersen, Frants
Nielsen, Heidi Ladegaard, Jan R. Jakobsen, Louis
Hjelmsø, Paw Karslund, Vibeke Rasmussen
Afbud:
Frants Nielsen
Indholdsfortegnelse
Punkter til dagsorden
Side
1.
Godkendelse af dagsorden .............................................................................2
2.
Valg af formand til Kultur- og Fritidsudvalget ....................................................3
3.
Meddelelser..................................................................................................4
4.
Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi ................................................5
5.
Driftsmæssige aktiviteter i Byparken 2015 og frem............................................6
6.
Ansøgning om tilskud til arrangement i foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa........9
7.
Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2015 .............................................11
8.
Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra API Skytteforening .....................12
9.
Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra Pilen af 1927 .............................13
10.
Præsentation af politiske servicemål 2016 på serviceområderne under Kulturog Fritid. ....................................................................................................14
11.
Eventuelt ...................................................................................................16
Bilagsoversigt .....................................................................................................17
1
Kultur- og Fritidsudvalget d.13-04-2015
1.
Godkendelse af dagsorden
Åben sag
Sagsnr.:
15/5229
Sagsansvarlig: cpl.hb.uk
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
RESUMÉ
Godkendelse af dagsorden til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 13.4.2015
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At dagsorden til udvalgets møde den 13.4.2015 godkendes
/SHJ
BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 13-04-2015
Tiltrådt.
2
2.
Valg af formand til Kultur- og Fritidsudvalget
Åben sag
Sagsnr.:
15/10252
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
RESUMÉ
I henhold til lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1, skal der vælges ny formand for
Kultur- og Fritidsudvalget.
UDDYBENDE BEMÆRKNINGER
På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 28. oktober 2014 blev Winnie Sørensen (SF)
valgt som formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Winnie Sørensen har været
stedfortræder for Brian Franklin i perioden fra den 28. oktober 2014 til og med den 31.
marts 2015.
Det kan oplyses, at borgmester Henrik Zimino har den 26. marts 2015 modtaget
meddelelse fra Brian Franklin om, at han pr. 1. april 2015 kan varetage sine kommunale
hverv i henhold til styrelseslovens § 15, stk. 3.
Det kan yderligere oplyses, at Brian Franklin genindtræder i kommunalbestyrelsen som
løsgænger, idet SF har meddelt borgmester Henrik Zimino, at SF den 18. marts 2015 har
ekskluderet Brian Franklin af partiet.
LOVGRUNDLAG
Lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1.
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler over for Kultur- og Fritidsudvalget,
1. at vælge ny formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
/SHJ
Einer Lyduch (A) blev valgt.
3
3.
Meddelelser
Åben sag
Sagsnr.:
15/5229
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
RESUMÉ
a.
Kastrupgårdsamlingens Venner – Generalforsamlingsreferat fra 9.3.2015
b.
Vedtægter for Kastrupgårdsamlingens Venner, vedtaget på generalforsamling.
c.
Arrangementer april 2015, Tårnby Kommunebiblioteker
d.
Bibliotek og borger – du er altid velkommen! Pressemeddelelse fra Danmarks
Biblioteksforening.
e.
Baneudvalg referat fra møde 24.3.2015
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At punkterne a – e tages til efterretning
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Kastrupgårdsamlingens Venner - Generalforsamlingsreferat
090315.pdf
2 Åben Vedtægter for Kastrupgårdsamlingens Venner vedtaget på
generalforsamling .pdf
3 Åben Arrangementer april 2015, Tårnby Kommunebiblioteker.pdf
4 Åben Bibliotek & Borger - du er altid velkommen! Pressemeddelelse fra
Danmarks Biblioteksforening.docx
5 Åben Baneudvalg referat 24.3.2015.docx
57595/15
63448/15
64084/15
64088/15
69056/15
Tiltrådt.
4
4.
Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
Åben sag
Sagsnr.:
15/9836
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
RESUMÉ
Tænketanken Fremtidens Biblioteker i Danmarks Biblioteksforenings regi har fået lavet
en rapport ”Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske betydning”, der viser at
bibliotekerne bidrager med 6 milliarder til dansk økonomi. Mest signifikant er det at
biblioteket bidrager med 2 mia. på uddannelsesområdet. Resultatet bør lede til
overvejelser om hvorledes vi prioriterer kulturmidlerne siger formanden for Danmarks
Biblioteksforening Steen B. Andersen(A).
Steen B. Andersen har videre udtalt.”Vi har længe vidst at biblioteket løfter mange
vigtige opgaver. Det nye ved denne undersøgelse er at der er sat kroner og ører på hvad
biblioteket konkret bidrager med til dansk økonomi. Og resultatet er at biblioteket er en
stor gevinst for samfundet. Det er jeg naturligvis meget glad for” siger formand for
Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen.
Lotte Hviid Dhyrbye fra Tænketanken Danmarks Biblioteker kommer med et indledende
oplæg som her efter drøftes.
Der afsættes 45 – max. 60 minutter til nærværende punkt.
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget:
1. At oplægget og drøftelsen tages til efterretning
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi.pdf
65821/15
Oplægget drøftet og taget til efterretning.
5
5.
Driftsmæssige aktiviteter i Byparken 2015 og frem.
Åben sag
Sagsnr.:
09/9839
Sagsansvarlig: cra.tf
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
RESUMÉ
Børne- og Kulturforvaltningen har udbedt sig en redegørelse om drifts- og
vedligeholdelsesmæssige aktiviteter i Byparken.
Teknisk Forvaltning fremlægger en kort redegørelse over aktiviteter, der er pågået i de
foregående år, status i dag samt fremtidige drifts- og vedligeholdelsesmæssige planer og
problemstillinger, som Teknisk Forvaltning anbefaler, der tages hånd om.
Teknisk Forvaltnings status og handleplan over Byparken er vedlagt som bilag, og består
af en opsummering af de mest interessante drifts og vedligeholdelsesopgaver, der er
udført i de sidste ca. 5 år og renoveringsopgaver, som forventes iværksat i nær fremtid.
Emnerne er inddelt i drift og vedligehold af legepladsredskaber på naturlegepladsen,
beplantning, belægninger, bassin samt inventar.
Der er i år fokus på renovering af rådne dele af legepladsen, genopretning af 150 meter
belægning, reparation af bassinets pumpe og en mere arbejdsmiljøvenlig metode at
forårsrengøre vandbassinet på.
Den flotte naturlegeplads er løbende blevet renoveret hen over årene på grund af råd i
træet. Men særligt har det været svært at anskaffe et stort stykke træ til udskiftning af
trædyrene samt en håndværker/kunstner, der kan forarbejde træet. Forvaltningen har
nu fundet en kunstner, der kan udskære en ny flodhest, og et skovdistrikt på Lolland har
sandsynligvis en velegnet 6 meter lang og forholdsvis tyk egestamme til projektet.
Da Byparken blev anlagt, blev der etableret et parti med hække og små marker, hvor der
årligt udsås sommerblomster. Temaet har referencer til planteskoler, som der engang var
flere af på Amager. Hvert forår harves arealerne og der fjernes ukrudt, hvorefter der sås
med frø af forskellige sommerblomster, over nogle gange, for at forlænge blomstringssæsonen. Til efteråret harves arealerne igen. I forhold til herlighedsværdien tager det
forholdsmæssig meget tid at passe disse haver, og der er borgerklager over, at arealet
ligger bart det meste af året og at sommerblomsterne ligner ukrudt. Derfor anbefales
Temahaverne ændret til græsplæne med større bede med stauder efter en planteplan,
som udarbejdes i 2015-2016 og som etableres hen over nogle år.
Flere af poplerne langs bassinet tættest på vandtårnet er knækket i storm. Skal
beplantningsudtrykket opretholdes anbefales det, at der genplantes, men med en anden
søjleformet træart, fordi popler ikke er så stærke i veddet og meget hurtigvoksende med
en stor rodaktivitet, der får fliser til at løfte sig og på sigt kan genere bassinets sider, så
det bliver utæt.
6
Det er et servicemål og resultatkrav i Tårnby Kommunes Budget for de senere år og i år,
at ”Byparkens indretning er optimeret i forhold til brugernes behov og ønsker og i forhold
til hvor meget parken bliver benyttet”. Byparken benyttes flittigt af en bred vifte af
borgere, og flere borgere har henvendt sig i de sidste 6 år for at spørge, om der kan
blive opsat toiletter i Byparken. Det kan derfor overvejes, om disse snart bør opsættes.
Teknisk Forvaltning har set på mulige bygningstyper og et skønnet overslag på etablering
af en toiletbygning med inventar og tilslutning er 1 mio. kr.
ØKONOMI
Pleje og vedligehold af Byparkens beplantning, stier, inventar såvel som legeplads,
skaterbane, bassin og andet samt køb af forskellige materialer, planter og
arbejdsredskaber til gartnerarbejdet i Byparken foretages på konto for pleje og
vedligehold af Byparken, som Teknisk Forvaltning har retten til at attestere på. Der er i
Budget 2015 afsat knap 1,4 mio. kr. der også indeholder el-udgifter til belysning.
Teknisk Forvaltning vurderer, at de planlagte opgaver i Byparken kan afholdes indenfor
årsbudgettet i de næste par år, bortset fra renoveringen af Byparkens skaterbane og evt.
opsætning af toiletbygning.
Opgaver af større omfang kan ikke finansieres over ovenstående midler.
INDSTILLING
Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og
Fritidsudvalget,
1. at Teknisk Forvaltning udskifter naturlegepladsens større trædyr efterhånden som
det er nødvendigt på grund af råd. Det er en prioriteret opgave
2. at Teknisk Forvaltning udarbejder et forslag til ændring af Byparkens Temahaver
til græs og staudebede til fremlæggelse i 2015-2016
3. at popler ved bassinet udskiftes til en mindre rod-aktiv træsort
4. at det drøftes, hvorvidt etablering toiletbygning skal prioriteres
/BGR
/SHJ
BILAG
Status over Byparken. Dok. nr. 32044-15.
Kort over Byparken, 2012. Dok. nr. 32225-15.
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Byparkenpark A3 _(9) 2012.pdf
2 Åben Status over Byparken 2015, notat.
32225/15
32044/15
Punkt 1: Det ønskes oplyst på næste møde hvad en udskiftning af et dyr koster og hvad
der potentielt vil blive nedprioriteret.
Punkt 2: Tiltrådt.
Punkt 3: Tiltrådt
7
Punkt 4: En toiletbygning ønskes ikke prioriteret.
Punkt 5 (tilføjet punkt): TF anmodes om efter anvisning fra Tårnby Naturskole at lægge
plantemateriale langs bredden, så ællingerne kan skjule sig for måger og andre
angrebslystne fugle.
8
6.
Ansøgning om tilskud til arrangement i foreningen HamsatSamaa-Al-Taqafa
Åben sag
Sagsnr.:
15/9545
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
RESUMÉ
Vedhæftet fremsendes ansøgning fra foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa om tilskud til
afholdelse af et digt- og poesi arrangement den 11. og 12. april.
Hamsat-Samaa-Al-Taqafa er en frivillig forening som har fokus på digt og poesi.
Foreningens formål er at dyrke og dele erfaringer indenfor det arabiske sprog i digtenes
og poesiens verden.
Foreningen har endvidere fokus på at bringe de forskellige kulturer sammen og på den
måde skabe et tværkulturelt bånd mellem dansk og arabisk kultur.
ØKONOMI
Til arrangementet er der inviteret 20 poeter og digtere fra udlandet som har tilmeldt sig
som frivillige deltagere i arrangementet. Gæsterne betaler selv for flybilletter og ophold.
Foreningen søger om tilskud til aktiviteter i forbindelse med arrangementet.
Budget for aktiviteterne på i alt 36.100 kr. fremgår af ansøgningen.
Et evt. tilskud afholdes over kontoen ”Andre kulturelle formål”
Med udgangspunkt i udvalgets normale bevillingspraksis resterer der p.t. ca. 295.000 kr.
på denne konto.
INDSTILLING
1. At ansøgningen om et tilskud drøftes.
2. At udgiften til et evt. tilskud kan afholdes over kontoen ”Andre kulturelle formål”
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Ansøgning om støtte til foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa .pdf
63718/15
9
Der bevilges ikke tilskud. Dels har arrangementet fundet sted, dels har der ikke været
offentlig omtale. Foreningen opfordres til at henvende sig på Tårnby Kommunebiblioteker
med henblik på evt. oplæsning.
10
7.
Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2015
Åben sag
Sagsnr.:
15/9574
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
RESUMÉ
Vedlagt fremsendes ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2015.
Tårnbykoret deltager i mange forskellige arrangementer i og udenfor Tårnby Kommune i
løbet af året på ældre-, fritids- og kulturinstitutioner. Koret har igennem mange år blandt
andet repræsenteret Tårnby Kommune i de nordiske venskabsbyer og været på korbesøg
i Estland m.m.
Tårnbykoret har i årene 1999-2014 modtaget 5.000 kr. i årligt driftstilskud, samt en
underskudsgaranti på 5.000 kr. i 2014 i forbindelse med 70 års fødselsdagskoncert for
koret.
ØKONOMI
Regnskabet 2014 fra Tårnbykoret viser et underskud på 5.872 kr. og en egenkapital på
79.646 kr.
Et evt. tilskud på 5.000 kr. som hidtil kan afholdes over kontoen ”Musikarrangementer”
på denne konto.
INDSTILLING
1. At Tårnbykoret bevilliges et driftstilskud for 2015 på 5.000 kr.
2. At tilskuddet afholdes over kontoen ”Musikarrangementer”.
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2015.pdf
2 Åben Regnskab 2014, Tårnbykoret.pdf
64060/15
64061/15
Tiltrådt.
11
8.
Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra API
Skytteforening
Åben sag
Sagsnr.:
15/8759
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
RESUMÉ
Vedhæftet fremsendes ansøgning fra Amagerbanens Personale Skytteforening (API) om
tilskud til anskaffelse af to nye våbenskabe.
Reglerne for opbevaring af våben er pr. 1. januar 2015 blevet skærpet, og politiet
kræver at der anskaffes to nye våbenskabe.
Skabene koster 10.800 kr. pr. stk.
ØKONOMI
Regnskabet for 2014 fra API Skytteforeningen viser et overskud på 1.358 kr. og en
samlet egenkapital på 23.047,40 kr.
Et evt. tilskud afholdes over kontoen ”Tilskud til andre kulturelle institutioner”
på denne konto, ud af et budget på 72.800 kr.
INDSTILLING
1. At ansøgningen om et tilskud drøftes
2. At udgiften til et evt. tilskud kan afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle
institutioner” i 2015
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe.pdf
2 Åben Regnskab 2014 -API Skytteforening.pdf
58196/15
58197/15
Ansøgningen afslås med henvisning til at anskaffelse af inventar normalt ikke henhører
under Kultur- og Fritidsudvalget.
Foreningen henvises til evt. at søge Initiativpuljen i Folkeoplysningsudvalgets regi.
12
9.
Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra Pilen af 1927
Åben sag
Sagsnr.:
15/9532
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
RESUMÉ
Vedhæftet fremsendes ansøgning fra skytteforeningen Pilen af 1927 om tilskud til
anskaffelse af to nye våbenskabe.
Reglerne for opbevaring af våben er pr. 1. januar 2015 blevet skærpet, og politiet
kræver at der anskaffes to nye våbenskabe.
Skabene koster 10.800 kr. pr. stk.
ØKONOMI
Regnskabet for 2014 fra Pilen af 1927 viser et overskud på 23.265 kr. og en samlet
egenkapital på 465.936 kr.
Et evt. tilskud afholdes over kontoen ”Tilskud til andre kulturelle institutioner”
på denne konto, ud af et budget på 72.800 kr.
INDSTILLING
1. At ansøgningen om et tilskud drøftes.
2. At udgiften til et evt. tilskud kan afholdes over kontoen ”Tilskud til kulturelle
institutioner” i 2015
/SHJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Ansøgning fra skytteforeningen Pilen af 1927.pdf
2 Åben Regnskab 2014, Pilen af 1927.pdf
63663/15
63666/15
Ansøgningen afslås med henvisning til at anskaffelse af inventar normalt ikke henhører
under Kultur- og Fritidsudvalget.
Foreningen henvises til evt. at søge Initiativpuljen i Folkeoplysningsudvalgets regi.
13
10.
Præsentation af politiske servicemål 2016 på
serviceområderne under Kultur- og Fritid.
Åben sag
Sagsnr.:
15/8704
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
RESUMÉ
Kultur- og Fritidsudvalgets budget omfatter følgende 6 serviceområder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Rekreative områder
Fritidsfaciliteter
Havne
Folkebiblioteker
Kultur
Fritidsaktiviteter
Hvert år fastlægges politiske servicemål på hvert enkelt serviceområde.
Forslag til politiske servicemål 2016 på serviceområderne præsenteres med henblik på
drøftelse. Herunder forelægges af en kort definition på ”Målsætning”, ”Resultatkrav og
”Opfølgning”
INDSTILLING
Børne- og Kulturforvaltningen henstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
1. At de 6 serviceområder, samt definitionerne på ”Målsætning”, ”Resultatkrav og
”Opfølgning” drøftes.
/ShJ
BILAGSFORTEGNELSE:
1 Åben Forslag til servicemål
2016 - Rekreative områder
2016 - Fritidsfaciliteter
2016 - Havne
2016- Folkebiblioteker
2016- Kultur
2016 - Fritidsaktiviteter
205574/14
206352/14
206614/14
39888/15
232745/14
8260/15
Målsætninger og resultatkrav for samtlige service områder i udvalgets regi godkendes.
Det blev besluttet at definitionerne er som følger:
14
Målsætning: Konkret politisk fokuspunkt indenfor den eksisterende budgetramme.
Resultatkrav: En operationel konkretisering af det politiske mål.
Resultatkrav defineres derfor som et målbart kriterium for det, der skal opnås i relation
til målsætningen.
Opfølgning: Der følges systematisk op på sammenhængen mellem målsætninger og
resultatkrav. Dette sker på administrativt-, bestyrelses- eller politisk niveau (Kultur- og
Fritidsudvalget).
15
11.
Eventuelt
Åben sag
Sagsnr.:
15/5229
Fraværende:
Afbud:
Frants Nielsen
INDSTILLING
/SHJ
Jan R. Jakobsen forespurgte om opmåling og beskæring på Fælleden er afsluttet. Dette
afklares til næste møde.
Elise Andersen meldte afbud til budgetmødet den 11. maj.
16
Bilagsoversigt
3.
Meddelelser
1.
Kastrupgårdsamlingens Venner - Generalforsamlingsreferat 090315.pdf (57595/15)
2.
Vedtægter for Kastrupgårdsamlingens Venner vedtaget på generalforsamling .pdf
(63448/15)
3.
Arrangementer april 2015, Tårnby Kommunebiblioteker.pdf (64084/15)
4.
Bibliotek & Borger - du er altid velkommen! Pressemeddelelse fra Danmarks
Biblioteksforening.docx (64088/15)
5.
Baneudvalg referat 24.3.2015.docx (69056/15)
4.
1.
Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi.pdf (65821/15)
5.
Driftsmæssige aktiviteter i Byparken 2015 og frem.
1.
Byparkenpark A3 _(9) 2012.pdf (32225/15)
2.
Status over Byparken 2015, notat. (32044/15)
6.
Ansøgning om tilskud til arrangement i foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa
1.
Ansøgning om støtte til foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa .pdf (63718/15)
7.
Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2015
1.
Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2015.pdf (64060/15)
2.
Regnskab 2014, Tårnbykoret.pdf (64061/15)
8.
Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra API Skytteforening
1.
Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe.pdf (58196/15)
2.
Regnskab 2014 -API Skytteforening.pdf (58197/15)
9.
Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe fra Pilen af 1927
1.
Ansøgning fra skytteforeningen Pilen af 1927.pdf (63663/15)
2.
Regnskab 2014, Pilen af 1927.pdf (63666/15)
10.
Præsentation af politiske servicemål 2016 på serviceområderne under Kultur- og Fritid.
1.
Forslag til servicemål 2016 - Rekreative områder (205574/14)
2.
Forslag til servicemål 2016 - Fritidsfaciliteter (206352/14)
3.
Forslag til servicemål 2016 - Havne (206614/14)
4.
Forslag til servicemål 2016- Folkebiblioteker (39888/15)
5.
Forslag til servicemål 2016- Kultur (232745/14)
6.
Forslag til servicemål 2016 - Fritidsaktiviteter (8260/15)
17
Bilag: 3.1. Kastrupgårdsamlingens Venner - Generalforsamlingsreferat
090315.pdf
Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget
Mødedato: 13. april 2015 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 57595/15
Referat af generalforsamling i Kastrupgårdsamlingens Venner,
mandag den 09.03.2015, kl. 19.30 i Stakladen på Kastrupgårdsamlingen
Formanden Marianne Bytoft bød velkommen til de ca. 200 fremmødte medlemmer, og orienterede herefter om
aftenens program:
Efter selve generalforsamlingen præsentation og udlevering af årets særtryk. Kaffepause i Caféen, og i pausen
også mulighed for køb af tidligere års særtryk. Efter pausen musikalsk underholdning.
1. Valg af dirigent og referent
Til dirigenthvervet valgtes Hans Jørgen Laursen, og som referent valgtes Eva Høeg.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt, at foreningens regnskab for 2014 samt
udkast til vedtægtsændringer var udleveret (fordelt på stolene inden mødet) og gav herefter ordet til formanden.
2. Beretning om foreningens virksomhed siden sidste generalforsamling
På sidste års generalforsamling genvalgtes bestyrelsesmedlemmerne Marianne Bytoft og Eva Høeg samt suppleanten Inger Maibom. På revisorsiden genvalgtes revisor Lene Thomsen og revisorsuppleant Alice Hemmingsen.
Bestyrelsen har i årets løb afholdt 5 bestyrelsesmøder, og formanden takkede medlemmerne for nogle fornøjelige, idérige og hyggelige møder.
For alle Vennerne har der siden sidste generalforsamling været afholdt 13 arrangementer:
03.03.2014
Generalforsamling i Stakladen, hvor ca. 200 medlemmer deltog.
Årets særtrykkunstner var Sonia Brandes, som havde klippet et af sine smukke papirklip
til Vennerne. Efter pausen underholdt kvintetten Emanon. Fem unge lovende musikere,
der studerer på Det kgl. Danske Musikkonservatorium.
09.04.2014
Omvisning i Asger Jorn/Jørgen Rømer udstillingen med 30 deltagere v/museumsinspektør
Mette Mansa,
29.04.2014
Omvisning på Tårnby Rådhus med 40 deltagere v/Svend Olsen fra kulturel forvaltning,
som formidlede sin store viden om det fredede rådhus med dets mange kunstværker.
13.05.2014
Omvisning på Københavns Rådhus (tegnet af arkitekt Martin Nyrop og opført i årene
1892-1905) v/Jakob Næsager, medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
20 Venner deltog, og fik i oven i købet smagt de berømte rådhuspandekager.
31.08.2014
Sensommerkoncerten med Den Kongelige Livgardes Messingensemble og Povl Dissing
som solist, i samarbejde med Tårnby Kommunes Hovedbibliotek, blev på grund af voldsomt uvejr afholdt på Skottegårdsskolen, og således gik de 150 publikummer ikke glip af
den fremragende koncert.
07.09.201411.09.2014
Vennernes kunst- og kulturrejse til Budapest i samarbejde med 65-rejser (nu Vitus). 20
Venner deltog, og det var en oplevelsesrig og vellykket tur.
10.09.2014
Omvisning i Hanne Varmings skulpturudstilling v/datteren Karen Margrethe Varming. 36
deltog.
29.10.2014
Omvisning i Erik A. Frandsens udstilling v/museumsleder Mette Mansa, som fortalte om
kunstnerens grafiske virke gennem mere end 30 år. 30 deltog.
20.11.2014
Caféaften med guitaristen Thomas Negrijn, som bl.a. underholdt med et repertoire fra den
danske sangskat og egne kompositioner. 40 deltog.
05.01.2015
Nytårskoncerten med operakvartetten Happy Hour. Det var underholdning i topklasse og
en god start på det nye år for 200 glade og tilfredse tilhørere.
15.01.2015
Besøg i Vartovbygningen i København. Thorstein Balle gav Vennerne et fremragende foredrag om Vartov og Grundtvigs virke. 20 Venner deltog.
18.02.2015
Foredraget Sorte billeder v/maleren Thomas Kluge i samarbejde med Hovedbiblioteket,
blev også afholdt samme sted for 120 deltagere.
26.02.2015
Rundvisning i Bjørn Wiinblads spændende kunstnerhjem og atelier "Det Blå Hus" i Lyngby
v/René Schultz, som er en af de personer som stod BW nær. 40 Venner deltog.
NB.
Alle arrangementerne har løbende været uddybende beskrevet i nyhedsbrevene, og kan
læses på foreningens hjemmeside www.kastrupgaardvenner.dk
Arrangementer i nærmeste fremtid, bl.a.:
08.04.2015
Omvisning på Samlingen i den aktuelle Peter Carlsen udstilling v/Mette Mansa.
23.04.2015
Caféaften med kunsthistorikeren Birgitte Zacho, som i anledning af 100 året for kvinders
valgret, vil give et historisk vue på kvindeportrætter.
Formanden gjorde yderligere opmærksom på, at man p.t. kan se en ophængning på Kastrupgårdsamlingen af nylig erhvervede værker af yngre kvindelige kunstnere
NYHEDSBREVE. Foreningen har siden årsskiftet 2013 udsendt nyhedsbreve elektronisk. Det er kommet for at
blive. Vi er også mere og mere gået over til at modtage tilmeldinger m.v. elektronisk, eller via sms og mobiltelefon. Vi vil dog fortsat udsende pr. brev, men kun til medlemmer der ikke har mulighed for at modtage elektronisk post.
SÆRTRYK. For at modtage årets særtryk skal man aflevere medlemskortet for 2014. Medlemmer der ikke har
kortet med, eller ikke var til stede til generalforsamlingen, kan afhente særtrykket på museet i åbningstiden
mod aflevering af medlemskortet for 2014. Alt andet gælder ikke.
FERNISERINGER. Medlemskortet skal medbringes og vises til ferniseringer, såfremt man ønsker at få den aktuelle udstillingsplakat med hjem. Plakaten udleveres kun gratis til medlemmer på ferniseringsdagen.
STUDIEKREDSEN 'Ska’ det være kunst' er fortsat aktiv. Aktivitetsplan - til inspiration for Vennerne - kan ses på
hjemmesiden.
TAK TIL: Svend Olsen Kultur- og Fritidsforvaltningen (som siden sidste generalforsamling er gået på pension),
skal have stor tak, for ofte at have givet foreningen en hjælpende hånd og støtte til foreningens arbejde.
Tårnby Kommune for godt samarbejde og støtte i forbindelse med større arrangementer.
Tårnby Kommune, Kastrupgårdsamlingen, for observatørposter i 'hinandens' bestyrelser.
Museets personale, både det faste personale og de løse medarbejdere, for godt samarbejde.
Tårnby Hovedbibliotek for støtte til foreningens praktiske arbejde, samt samarbejde om fælles arrangementer.
Foreningens kasserer og sekretær for arbejdet med at holde styr på administrationen.
Der var ingen spørgsmål til beretningen, som herefter blev godkendt.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
Foreningens kasserer Lis Lassen gennemgik det udleverede reviderede regnskab punkt for punkt.
Foreningen har haft kr. 103.183 i indtægter og kr. 81.966 i udgifter, hvilket giver et overskud på kr. 21.217.
Foreningens egenkapital pr. 31.12.2014 kr. 114.224. Regnskabet blev godkendt med applaus fra forsamlingen.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant
Bestyrelsesmedlemmerne Ninna Feldvoss, Neel de Thurah Simonsen og Lis Lassen blev genvalgt. Suppleant
Peter-Stig Andersen havde ønsket at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen indstillede i stedet Inger Kjær Jansen,
som herefter blev valgt ved applaus fra forsamlingen.
5. Valg af revisor og revisorsuppleant
S. Troels Berg (revisor), var på valg og ønskede ikke at genopstille. Bestyrelsen indstillede i stedet Gert Højerup, som herefter blev valgt ved applaus fra forsamlingen.
6. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog kontingentet fastholdt således: Enkeltpersoner kr. 150. Husstande kr. 225. Institutionsmedlemsskaber kr. 700. Blev vedtaget.
7. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne
1) Et medlem uddybede sit indsendte forslag om, at der blev arrangeret en efterårsklaverkoncert i Stakladen
med tema/program, som afspejlede billedkunstens betydning og inspiration for komponister mv.
Formanden gav udtryk for, at det ikke er uden problemer at planlægge koncerter i stakladen, idet man ikke altid
kan regne med at kunsten hænger på væggen. Bestyrelsen vil dog gerne tage det med i sine overvejelser.
2) Et medlem uddybede sit spørgsmål/forslag om det var tilladt, at tage en anden end ægtefællen med når man
har et familiemedlemskab. Det bekræftede formanden. Et familiemedlemskab gælder 2 personer.
Begge spørgerne var tilfredse med formandens svar.
8. Eventuelt Intet.
Dirigenten takkede herefter for god ro og orden under generalforsamlingen, gav ordet til formanden, som takkede den afgående suppleant Peter-Stig Andersen for indsatsen i bestyrelsen, samt takkede den afgående revisor S. Troels Berg, som har været med til, helt fra foreningens start, at revidere det årlige regnskab.
Så var det tid til præsentation af årets særtryk, og Marianne Bytoft kunne herefter afsløre, at årets særtryk er
et kobbertryk fremstillet af Inge Lise Westman, som tidligere har udstillet på Kastrupgårdsamlingen i 2009
(sammen med Jane Balsgaard).
Der er fremstillet 2 forskellige tryk på kobbertrykker Mette Marotts værksted. Både kunstner og trykker præsenterede værkerne, og værkernes tilblivelse.
(Eva Høeg 12.3.15)
Bilag: 3.2. Vedtægter for Kastrupgårdsamlingens Venner vedtaget på
generalforsamling .pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 63448/15
Kastrupgårdsamlingens Venner
Kastrupgårdsamlingens Venners Vedtægter
som vedtaget på generalforsamlingen 2015
§1
Foreningens navn er Kastrupgårdsamlingens Venner.
§2
Foreningens formål er at udbygge Kastrupgårdsamlingens kunstneriske miljø ved


at udbrede kendskabet til museets
samlinger og udstillinger, samt
at etablere en arrangementsvirksomhed i form af f.eks. omvisninger
på museet og foredrag, studiekredse, litterære aftener, koncerter m.v.
§3
Som medlem kan optages enhver interesseret person, husstand eller institution.
Foreningens medlemmer opnår følgende
fordele:






gratis adgang til Kastrupgårdsamlingen,
indbydelse til fernisering i forbindelse med Kastrupgårdsamlingens udstillinger,
en plakat udleveres i forbindelse
med de enkelte udstillinger, dog kun
til ferniseringen, og ved personligt
fremmøde. Medlemskort skal forevises,
deltagelse i en årlig bortlodning af
kunstbøger, grafik m.v. eller uddeling af et særtryk. Institutioner får
uddelt 5 særtryk. Særtryk skal være
afhentet inden næste års ordinære
generalforsamling - derefter tilfalder
uafhentede særtryk foreningen,
orienterende nyhedsbrev vedrørende
Kastrupgårdsamlingens Venners aktiviteter, samt
deltagelse i foreningens arrangementer. Institutioner kan deltage
med indtil 5 personer.
side 1 af 2
§4
Kontingent for det næstfølgende kalenderår
fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet betragtes som rettidigt betalt, hvis
det er indbetalt senest 1. februar. Medlemskabet følger kalenderåret. Kun medlemmer, der har betalt kontingent for beretningsåret, har stemmeret ved generalforsamlingen og har ret til at få udleveret et
eventuelt særtryk. Medlemskabet ophører
ved udmeldelse eller ved kontingent restance af længere varighed.
§5
Foreningen repræsenteres af generalforsamlingen eller bestyrelsen.
§6
Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2
suppleanter.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand,
næstformand, kasserer og sekretær umiddelbart efter den årlige generalforsamling.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2årig periode.
I lige år er 2 bestyrelsesmedlemmer og en
suppleant på valg.
I ulige år er 3 bestyrelsesmedlemmer og 1
suppleant på valg.
Formanden for Kastrupgårdsamlingens bestyrelse deltager som observatør i Foreningen Kastrupgårdsamlingens Venners bestyrelsesmøder.
I tilfælde af afgang blandt bestyrelsens
medlemmer indtræder de af generalforsamlingen valgte suppleanter i bestyrelsen.
Formand og næstformand afgår på skift.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøde
med 14 dages varsel efter behov.
Kastrupgårdsamlingens Venner
Kastrupgårdsamlingens Venners Vedtægter
som vedtaget på generalforsamlingen 2015
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når
mindst 3 medlemmer er til stede.
Beslutninger træffes ved flertal. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Der føres protokol over bestyrelsens møder.
Foreningen har 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Alle vælges for 2 år ad gangen, revisorerne vælges på skift.
§7
Bestyrelsen indkalder skriftligt til ordinær
generalforsamling med 14 dages varsel
inden udgangen af januar måned.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes
skriftligt med 14 dages varsel, enten


efter forslag fra bestyrelsen, eller
efter skriftligt forlangende af mindst
1/4 af medlemmerne.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3. Fremlæggelse af revideret regnskab.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og
suppleant.
5. Valg af revisor og evt. revisorsuppleant.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.
8. Eventuelt.
Forslag fra medlemmerne må være formanden i hænde mindst 8 dage før generalforsamlingen.
Forslagene fremsættes i skriftlig form.
side 2 af 2
Der udsendes referat af generalforsamlingen.
§8
Vedtægtsændringer kan kun ske efter forslag optaget på dagsordenen til generalforsamlingen.
Vedtagelse kræver, at 3/4 af generalforsamlingen stemmer for.
§9
Foreningen hæfter alene med sin formue
for foreningens forpligtelser. Medlemmer og
bestyrelse hæfter ikke for foreningens forpligtelser.
§ 10
Beslutning om foreningens opløsning kan
kun ske efter forslag optaget på dagsordenen til en generalforsamling.
Vedtagelse kræver, at 3/4 af generalforsamlingen stemmer for.
Ved foreningens opløsning tilfalder dens
formue Kastrupgårdsamlingen til anvendelse i overensstemmelse med foreningens
formål.
Bilag: 3.3. Arrangementer april 2015, Tårnby Kommunebiblioteker.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 64084/15
APRIL 2015
Arrangementer på biblioteket
Danmark Læser Dagen
Tårnby er med, når 100.000 bøger deles gratis ud på Verdens Bogdag den 23. april.
I de to uger op til Danmark Læser Dagen sætter Tårnby Bibliotek fokus på læseglæde
med en række læseinspirerende tiltag bl.a. en Halfdan Rasmussen teaterforestilling,
litteraturcaféer, forfatterforedrag med Kim Fupz Aakeson, indretning af hyggelige
læsemiljøer for børn og voksne, novellekonkurrence og meget andet.
Doner dine bøger til udsatte børn og unge
Vi sætter også en indsamlingsboks op i læselandskabet, hvor du kan donere dine
egne brugte børnebøger (i pæn stand) til Læs for Livet, der samler bøger ind til
udsatte børn og unge, der bor på børnehjem, asylcentre og andre institutioner.
Stifter af Læs for Livet, Rachel Röst, gæster biblioteket mandag d. 20. april.
Filmklubber – for børn og unge
Bibliotekets filmklubber inviterer indenfor til hygge, popcorn og gode film.
Følg programmet på www.taarnbybib.dk, hvor du også kan printe gratis billetter.
Hovedbiblioteket
For de 8-10 årige: første onsdag i måneden - Onsdag den 1. april kl. 16.00
For de 11-13 årige: sidste onsdag i måneden - Onsdag den 29. april kl. 16.00
Vestamager Bibliotek
For de 8-10 årige: første mandag i måneden - Mandag den 6. april kl. 16.00
For de 11-13 årige: sidste mandag i måneden - Mandag den 27. april kl. 16.00
Højtlæsning for børn - kom og hør en historie…
Tirsdage kl. 10.00 og torsdage kl. 14.00
Tårnby Hovedbibliotek og Vestamager Bibliotek / Fri adgang
Vi har fundet gode bøger frem og læser op i tøsehulen på Hovedbiblioteket og i
småbørnsområdet på Vestamager Bibliotek.
Dokumentarfilmklubben Tårnby Dox viser filmen - Drone
Onsdag den 1. april kl. 16.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Den prisbelønnede dokumentar omhandler USA's hemmelige krig i Mellemøsten og
hvordan USA bruger droner til at dræbe Al-Qaeda folk. Vi kommer tæt på både dronepiloten og de mennesker, der er berørt. Vi ser hvordan USA manipulerer med omverdenen
for at legitimere disse angreb. Instr: Tonje Hessen Schei. Norge, 2014, varighed: 58 min.
Øvrige film i Tårnby Dox:
6. maj: Så meget godt i vente 3. juni: Krigerne fra Nord
Vi ses den første onsdag i måneden fra april til juni.
Tårnby Kommunebiblioteker
taarnbybib.dk
Poesi Karaoke for alle
Torsdag den 9. april kl. 16.30 – 18.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
Vær med når vi for første gang slår dørene op for poesi karaoke og fylder biblioteket og hinandens øregange med dårende dejlige digte, pragtfuldt provokerende poesi og lemlæstende
lækker lyrik. Lige som i traditionel karaoke kan du her, i stedet for en sang, ønske et digt, som
du har lyst til at læse højt. Det kan være et du selv har skrevet, eller bare et du er vild med.
Vi kommer til at høre Tove Ditlevsen, Søren Ulrik Thomsen, Inger Christensen, Simon Grotrian
og mange andre kendte og ukendte digtere.
”Poesi sport” - Speciel guest er Anders Carson, canadisk poet med et svensk twist, medlem af
bibliotekets poesiklub og pt. postbud i Tårnby, som skriver digte på stedet ud fra ord, han får
fra publikum. Sådan en slags teatersport med poesi. OBS! Anders digter på engelsk!
Så kom og læs et digt eller giv et ord, så lover vi at give en hånd - og en kop kaffe!
Arrangementet afholdes af biblioteket i samarbejde med medlemmer af Poesiklubben Ordlyd.
”Tyskerne kommer” - P6 Beatklub om Kraftwerk
Torsdag den 9. april kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Kom og hør en kort koncert, der tager udgangspunkt i Kraftwerks forunderlige temaer, en
gennemgang af den stilskabende tyske gruppes univers, og P6 Beatklubbens traditionsrige
quiz: denne gang om The Rolling Stones.
En hyldest til Halfdan Rasmussen
Signes Sokker - Teaterforestilling ved André Andersen
Fredag den 10. april kl. 18.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billet 50 kr. købes via billetten.dk
Halfdan Rasmussen ville være fyldt 100 år i 2015. Vi hylder ham med en teaterforestilling af
og med en af Danmarks bedste fortællere, André Andersen. Forestillingen er inspireret af
faxerier med Johannes Møllehave og biografien Halfdan - og selvfølgelig også den store
mængde af digte. Der vil være salg af øl, vin og vand og hyggelig foyerstemning fra kl. 17.00.
Varighed 70 min.
Tryk på kunsten - Billedværksted for familier med børn fra 6 år
Lørdag den 11. april kl. 11.00 / Vestamager Bibliotek / Gratis billetter
Kom og lav jeres egne højtryk og lavtryk i skumpap med Kastrupgårdsamlingens undervisere.
Vi ruller os ud med farver, ridser i plader og trykker flotte billeder inspireret af de kunstværker,
man kan se på Kastrupgårdsamlingen - Tårnby Kommunes eget kunstmuseum.
Børn er også velkomne uden forældre. Husk at tage tøj på som kan tåle maling og kreativ leg!
1915 - da kvinder og tyende blev borgere
Foredrag ved Pia Fris Laneths
Tirsdag den 14. april kl. 19.30 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetter 60 kr. købes via aof.dk
Ved grundlovsændringen i 1915 fik kvinder og tjenestefolk endelig stemmeret til Folketinget en stor sejr for demokratiet og mere end halvdelen af den voksne befolkning. Hør forfatter og
journalist Pia Fris Laneths foredrag over temaet "Fra stemmeret til statsminister".
Foredraget afholdes i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker.
Akvarelcafé
Onsdag den 15. april kl. 10.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
Måske maler du allerede eller har lyst til at prøve i selskab med andre. I akvarelcaféen er
du velkommen, uanset om du er nybegynder eller godt i gang.
Litteraturcafé
Onsdag den 15. april kl. 15.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Gratis billetter
Mangler du tips og inspiration til gode læseoplevelser? Bibliotekarerne fortæller om et udvalg
af sæsonens nyheder og andre læseværdige bøger - romaner, krimier og fagbøger.
Tilbage til fremtiden med 3D-print
Foredrag ved David Bue Pedersen fra DTU
Torsdag den 16. april kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Kom og hør om fagre nye verden med 3D-print - en teknik som får stor betydning for din
hverdag. Er der nogen grænser for, hvad man kan printe? Hvilke materialer kan man printe i?
David Bue Pedersen har skrevet ph.d. om 3D-print og forsker nu ved Institut for Mekanisk
Teknologi ved DTU i fremtidens brug af teknikken.
Tårnby Bibliotek har indkøbt 2 stk. 3D-printere, som du naturligvis kan se i funktion sammen
aften. Se hvad du allerede nu kan printe i 3D. Læs for livet - Rachel fandt friheden i bøgerne
Mandag den 20. april kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Rachel Röst er opvokset i et fanatisk mormonhjem på Amager. Midt i den religiøse fanatisme
blev bøgerne hendes tilflugtssted og en vej til social opstigning og et bedre liv.
Det er en del af baggrunden for, at hun i 2012 stiftede Læs for Livet, der samler bøger ind til
udsatte børn og unge, der bor på børnehjem, asylcentre og andre institutioner. Her indretter
hun små biblioteker, der passer til beboerne og børnenes og de unges interesser.
Rachel Röst (1976) er cand.mag. i litteraturvidenskab, børnebogsforfatter, foredragsholder
og projektleder for Læs for Livet. I 2014 modtog hun fem priser for sit arbejde med udsatte
børn og unges læsning.
Litteraturcafé
Tirsdag den 21. april kl. 15.00 / Vestamager Bibliotek / Gratis billetter
Mangler du tips og inspiration til gode læseoplevelser? Bibliotekarerne fortæller om et udvalg
af sæsonens nyheder og andre læseværdige bøger - romaner, krimier og fagbøger.
Novellekonkurrence - reception med kåring og oplæsning
af vindernovellen
Torsdag den 23. april kl. 17.00 - 18.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Fri adgang
I dag på Danmark Læser Dagen, som også er Verdens Bogdag, udløses spændingen, når vi
kårer vinderne af bibliotekets og 2770’s novellekonkurrence ved en festlig reception, hvor
vindernovellen læses højt.
Juryen har nomineret et antal bidrag, hvoraf der kåres én 1. præmievinder. De øvrige nominerede får 2. præmie. De nominerede får direkte besked inden dagen.
Alle er velkomne til receptionen, hvor vi byder på et glas vin, sodavand og snacks.
Mød forfatteren Kim Fupz Aakeson
Torsdag den 23. april kl. 19.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Børnene kender ham fra bøgerne om Vitello, og de voksne fra filmen "Den eneste ene", som
han skrev manuskript til. Men Kim Fupz Aakeson har mange flere historier bag sig.
Kom og hør ham fortælle, hvor de kommer fra, og hvad man gør, hvis de ikke kommer.
taarnbybib.dk
Syng dig glad – Sangeftermiddag ved Marianne Kragh
Mandag den 27. april kl. 16.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Bliver du også i godt humør af at synge, og kan du lide at synge sammen med andre?
På programmet er årstidens højskolesange, revyviser og minder fra den danske sangskat.
Marianne Kragh vælger de indledende sange, men der er masser af plads til sangønsker fra
deltagerne.
Klassisk lytteklub – Dmitrij Sjostakovitj
ved cand. mag. i musik Palle Andkjær Olsen
Tirsdag den 28. april kl. 15.00 / Tårnby Hovedbibliotek / Billetpris 30 kr.
Symfoniske værker fra det 20. århundrede. Det tredje og sidste foredrag i rækken om symfonier i det 20 århundrede tager fat på den russiske komponist Dmitrij Sjostakovitj.
Til trods for at Dmitrij Sjostakovitj er mere end 40 år yngre end Carl Nielsen og 25 år yngre en
Bartok, kan man ikke tale om, at symfonien som genre har udviklet sig i dette tidsrum, men
han er som disse dybt præget af det sted og den kultur, hvor han har haft sit virke.
Hormoner i balance - Foredrag ved Charlotte Bech
Tirsdag den 28. april kl. 19.00 / Vestamager Bibliotek / Billet 60 kr. købes via aof.dk
Du behøver ikke tage hormoner, blot fordi du er kvinde i alderen 35- 60 år. Og hvad nu, hvis
det virkelig er muligt at passere de 40, uden stigninger i kropsvarme, og uden at tage på i
vægt? Du behøver ikke affinde dig med overvægt og væskeophobninger, mener læge
Charlotte Bech, der forener lægevidenskab med den indiske sundhedsfilosofi Ayurveda.
Foredraget afholdes i samarbejde mellem AOF Amager og Tårnby Kommunebiblioteker.
Billetbestilling
Billetter købes / bestilles online på taarnbybib.dk eller ved personligt fremmøde på
et af Tårnby Kommunes biblioteker.
Ved arrangementer, der afholdes af AOF i samarbejde med Tårnby Kommunebiblioteker købes billetter på tlf. 32 51 14 95 eller via www.aof-amager.dk.
For alle arrangementer gælder at resterende billetter sælges ved indgangen.
Din idé - sammen med os
Kan du spille, synge, danse eller noget helt fjerde, eller ved du noget om et emne, som du
gerne vil dele med andre, så har du nu muligheden for at lave et offentligt tilgængeligt
arrangement i form af f.eks. en opvisning, et foredrag eller en workshop sammen med
biblioteket. Vi kalder det Levende Rum. Både foreninger og privatpersoner er velkomne.
Har du lyst til at lave et arrangement eller vil du bare høre mere om mulighederne, kan du
kontakte os på tlf. 3246 0578 eller bibliotek@taarnby.dk
Tårnby HOVEDBIBLIOTEK Kamillevej 10, 2770 Kastrup
Tlf. 32 46 05 20, bibliotek@taarnby.dk
Vestamager Bibliotek
Ugandavej 111, 2770 Kastrup
Tlf. 32 53 54 99, bibliotek@taarnby.dk
taarnbybib.dk
Bilag: 3.4. Bibliotek & Borger - du er altid velkommen! Pressemeddelelse fra
Danmarks Biblioteksforening.docx
Adgang: Åben
Bilagsnr: 64088/15
Fra: Michael Hartz Larsen [mailto:mhl@db.dk]
Sendt: 19. marts 2015 05:30
Til: Danmarks Biblioteksforening
Emne: Bibliotek & Borger - du er altid velkommen! Pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening
PRESSEMEDDELELSE
Danmarks Biblioteksforening
19. marts 2015
Bibliotek og Borger – du er altid velkommen!
Bibliotekerne giver digitaliseringen et menneskeligt ansigt
Størstedelen af de danske kommuners borgerservicecentre og biblioteker arbejder nu sammen. En
opdateret undersøgelse lavet af konsulentfirmaet Knudsen Syd viser, at samarbejde nu finder sted i hele 90
af landets 98 kommuner.
I næsten halvdelen af disse 90 samarbejdende kommuner bliver udvalgte borgerserviceopgaver nu lagt
over i biblioteket og udført af biblioteksmedarbejdere, og i 14 af kommunerne har man også valgt at
omorganisere på ledelsesniveau og slået stillingerne som biblioteks- og borgerservicechef sammen i én.
”Rapporten viser, at samarbejdet mellem biblioteker og borgerservice er til gavn for borgerne, når der
drejer sig om at lære at begå sig i den digitale verden og komme i kontakt med det offentlige.
Bibliotekerne kan i kraft af deres fokus og kompetencer indenfor information, viden og læring være med til
at lære borgerne, hvordan man gør, så de er godt hjulpet til selv at begå sig ved digitalt møde med det
offentlige,” siger kulturminister Marianne Jelved.
Undersøgelsens resultater og konklusioner er samlet i rapporten ”Bibliotek og borger – du er altid
velkommen”, publiceret af Danmarks Biblioteksforening sammen med Kulturstyrelsen og
Bibliotekschefforeningen. Rapporten giver inspiration til forskellige kommunale modeller for samarbejde
med henblik på at udnytte de fysiske rammer og medarbejdernes kompetencer optimalt, dér hvor borgerne
færdes naturligt.
Samarbejdet mellem borgerservice og biblioteker opfattes i dag de fleste steder som helt oplagt, i
modsætning til for blot 4-5 år siden, hvor der ofte var en form for demonstrativ tavshed i begge ”lejre” ved
tanken om, at borgerservice og bibliotek kunne arbejde tættere sammen og i værste fald fusionere. I dag
oplever de samme aktører, at man har et naturligt samarbejde.
I dag er hele 90 % af landets biblioteker involveret i kommunernes lokale It-udviklingsarbejde på strategisk
niveau. Bibliotekerne er beviseligt blevet et knudepunkt for information og læring. Både i bibliotek og i
borgerservice er fokus i dag på den digitale vejledning og på at gøre borgerne digitalt selvhjulpne.
”Bibliotekerne kan medvirke til at give digitaliseringen et menneskeligt ansigt. Bibliotekernes tilgang er ikke
bare at løse borgernes borgerservice opgaver, men at myndiggøre dem, så de næste gang selv kan løse
opgaven. Derfor er borserviceopgaven godt placeret på biblioteket, i naturlig forlængelse af deres øvrige
vejlednings- og læringsopgaver” siger Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B. Andersen (A) i
anledning af den nye undersøgelse.
Danmarks Biblioteksforening har helt tilbage fra etableringen af de første samarbejder bakket kraftigt op
om disse. Bibliotekerne er nemlig efterhånden et af de få steder der er tilbage i den offentlige sektor, hvor
borgerne stadig kan få hjælp af et rigtigt levende menneske. Digitaliseringen af det offentlige Danmark
fortsætter ufortrødent, men der vil stadig være mange tilfælde, hvor borgerne har brug for at snakke med
en kompetent person ansigt til ansigt, når digitaliseringen driller. Derfor er bibliotekernes tilbud om den
menneskelige kontakt fortsat så vigtig.
Download rapporten som pdf
For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening
Formand Steen B. Andersen, tlf. 30 57 99 85, sba@byr.aarhus.dk
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 40 30 52 30, msh@db.dk
Bilag: 3.5. Baneudvalg referat 24.3.2015.docx
Adgang: Åben
Bilagsnr: 69056/15
TÅRNBY KOMMUNE
REFERAT
MØDE I:
Baneudvalget
DATO: 24-03-2015
STED:
Hovedbiblioteket møderum 6 kl. 16.00
SAGSNR.: 02/14562
DELTAGERE:
Linda Sommer, Henrik Pedersen, Jesper Kofod, Thomas
Thestrup, Jeanette Jensen, Frank Larsen, Jørgen Jørgensen,
Michael Christensen, Michael Strøm, Allan Macon, Martin
Schjellerup, Henrik Malmros, Mads Andersen, Jørgen Panduro,
Jens Lauridsen, Tom Lisborg, Lars Holm
AFBUD:
Kristian Engelbrecht
MØDENR.:
1/2015
Jens Lauridsen bød alle velkommen.
Punkt 1. – Forløbet af vintersæsonen 2014/15
Der har været ganske få aflysninger på kunstgræsbanerne i vintersæsonen.
Alle 3 kunstgræsbaner trænger til at få udskiftet græstæpperne. Dette er med i overvejelserne til budget
2016. Jørgen Panduro oplyste, at der er bestilt renoveringsarbejde til dele af kunstgræsbanen på
Idrætsanlægget Ved Diget.
Amager Demons efterlyser en bedre udnyttelse af tiderne på kunstgræsbanerne. De har ved flere lejligheder
oplevet banerne stod tomme, når de mødte frem. Klubberne opfordres til at blive bedre til at tale sammen.
AB Tårnby og Tårnby FF prøver selv at fordele kunstgræstiderne mellem sig til den kommende vintersæson.
Hvis ikke Kultur og Fritid har modtaget en fordelingsoversigt inden 1.6.2015 laver Kultur og Fritid fordelingen.
De 2 klubber skal, hvis det bliver tilfældet, indsende deres medlemstal pr. 1.6.2015.
Der forventes opstart af etablering af kunstgræsbane i Travbaneparken til Amerikansk Fodbold og Rugby i
slutningen af 2015.
Punkt 2. – Turneringsplan 2015
Klubberne bedes give vagtmandskabet på de forskellige anlæg besked på evt. ændring/aflysning af kampe
så andre kan benytte banerne.
Amager Atletik Club afvikler stævner på Tårnby Stadion i weekenderne 2. – 3.5.2015 og 13. – 14.6.2015.
Punkt 3. – Ibrugtagning af udendørsanlæg
Græsbanerne frigives til træning tirsdag den 7.4.2015. Der vil blive givet besked til de forskellige anlæg på
dagen, hvis dette ikke kan overholdes.
Kastrup Boldklub har afviklet kamp den 28.3.2015 på banen ved Røllikevej.
Kampe i påsken (1. senior) på Tårnby Stadion forsøget gennemført på opvisningsbanen hvis den er klar til
brug, ellers på anden egnet bane. Andre kampe gennemføres på kunstgræs indtil åbning af græsbanerne.
Stort problem for klubberne at banerne lukkes når det regner meget. Kommunen er klar over dette og vil
derfor undersøge hvilke muligheder der er for at afhjælpe dette inden for de økonomiske rammer man har
rådighed.
1
TÅRNBY KOMMUNE
Klubberne vil gerne så tidligt som muligt have besked om aflysning på græsbanerne p.g.a. vejret, da de skal
give besked til DBU. Ved for sent besked (3 dage før?) til DBU pålægges klubberne et
administrationsgebyr/bøde som man finder helt urimeligt, da hverken kommunen eller klubberne er herre
over vejret.
Det er aftalt med KTIS – Jørgen Jørgensen, at de sammen med klubberne retter henvendelse til DBU for at
få en forklaring på ovenstående.
Klubberne er enige om, at det fortsat er vagten på de enkelte anlæg i samarbejde med gartnerne der giver
besked om, hvornår banerne ikke må benyttes p.g.a. vejret.
Punkt 4. – Brugen af opvisningsbanerne på Tårnby Stadion/Uganda Ground
Opvisningsbanen på Tårnby Stadion benyttes i foråret 2015 af følgende hold: AB Tårnby 1. herresenior,
Kastrup Boldklub 1. herresenior og AB Tårnby U19 drenge (3.div.)
Opvisningsbane på Uganda Ground benyttes i foråret 2015 af følgende hold: Tårnby FF 1. herresenior, AB
Tårnby U17 drenge (3.div.) og 1. damesenior for henholdsvis Tårnby FF og AB Tårnby.
Amager Atletik Club benytter Tårnby Stadion til stævner, holdkampe og træning.
Ekstra nødvendige fodboldkampe på Tårnby Stadion (pokal o.lign.) skal afvikles på onsdage af hensyn til
atletikklubben.
Tårnby FF afvikler jubilæumsarrangement på opvisningsbanen på Uganda Ground lørdag den 15.8.2015.
Punkt 5. – Eventuelt
Idrætsprisoverrækkelse på rådhuset tirsdag den 14.4.2015.
Stor ros til mandskabet på de forskellige anlæg samt gartnerafdelingen for arbejdet med banerne i løbet af
sæsonen.
Klubberne samt KTIS oplyser, at der p.g.a. øget nedbør er behov for yderligere kunstgræsbaner. Kultur og
Fritid tager dette til efterretning.
Linda Sommer fra AB Tårnby stiller spørgsmålstegn ved den måde de andre klubber opgør deres
medlemstal i forhold til deres tilskuds/bane-ansøgninger.
Gartnerafdelingen ser gerne, at det kun er en person fra hver klub som har kontakten til dem.
Problemer med parkering på Gemmas Alle. Sagen er videresendt til Teknisk Forvaltning. Afventer.
Mødet slut kl. 17.00
2
Bilag: 4.1. Rapport om Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 65821/15
Udarbejdet af Copenhagen Economics
for Tænketanken Fremtidens Biblioteker
med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker
og Danmarks Biblioteksforening
Forfattere:
Christian Jervelund, Partner
Anders Oskar Kjøller-Hansen, Economist
Jossi Steen-Knudsen, Economist
Johanne Jørgensen, Analyst
www.fremtidensbiblioteker.dk
Forord
De danske folkebiblioteker løfter mange samfundsmæssige opgaver på lokalt og nationalt
plan, og der er ingen tvivl om, at mange danskere opfatter bibliotekerne som et betydende
bidrag til vores samfund.
Men i de fleste undersøgelser måles bibliotekernes bidrag ofte ud fra brugertilfredshed og
antal af udlånte bøger. Interessante og relevante faktorer men langt fra fyldestgørende,
hvis vi vil blive klogere på, hvordan vi værdisætter bibliotekernes samfundsmæssige rolle
og betydning- ikke mindst som velfærdsinstitution.
Det er baggrunden for, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker har bedt Copenhagen Economics om, at vurdere folkebibliotekernes samfundsøkonomiske betydning. Undersøgelsen er
den første af sin art, som værdisætter folkebiblioteket i kroner og ører og i forhold til BNP.
Undersøgelsen ”Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi” har til formål at styrke bibliotekernes handlings- og udviklingsmuligheder i arbejdet med at tydeliggøre deres samfundsmæssige rolle. Ikke nødvendigvis som en selvstændig størrelse, men som medskaber i at løfte
nogle af velfærdssamfundets kerneopgaver. Undersøgelsen dokumenterer på overbevisende
vis bibliotekernes styrker og potentialer, men danner også grundlag for en debat om, bibliotekernes fremtidige rolle, hvad deres primære opgaver skal være, og hvad de skal måles på.
Der eksisterer allerede en ISO-standard (ISO-16439) for at vurdere bibliotekers samfundsøkonomiske betydning. Bibliotekers værdisætning kan anskues gennem én eller flere
analyser: 1) Værdi for brugerne/ikke-brugere; 2) effekt på økonomien gn. kompetenceløft
og 3) bibliotekernes rolle som arbejdsgiver (lønsum, der beskattes) og indkøber af fx bøger,
rengøring mv. Vi har valgt at fokusere på analyse 1 og 2, da den tredje analyse gælder for
alle offentlige institutioner og private virksomheder.
Undersøgelsen er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje og Danmarks Biblioteksforening. Tænketanken Fremtidens Biblioteker vil herudover særligt takke en meget aktiv
arbejdsgruppe for deres indsats og bidrag til undersøgelsen. Arbejdsgruppen har bestået
af May-Britt Diechmann, Varde Bibliotek; Isabella Gothen, Roskilde Bibliotekerne; Morten
Skovvang Jensen, Center for Kultur og Fritid i Hørsholm; Steffen Nissen, Odense Centralbibliotek; Stig Grøntved Larsen, Gentofte Bibliotekerne; Nanna Kahn-Rasmussen, IVA; Jonna
Holmgaard Larsen, Kulturstyrelsen og Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening.
Vi håber, at den mangfoldighed af viden, som undersøgelsen bidrager med, vil blive anvendt både internt i biblioteksverdenen og eksternt som afsæt til en vigtig debat om kulturen og kulturens bidrag til velfærdssamfundet.
God læselyst!
Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Christian Jervelund, Copenhagen Economics
3
Indholdsfortegnelse
Forord
3
Sammenfatning
9
1
Det kulturelle og sociale bidrag
13
1.1
Ikke-brugere
13
1.2
Betalingsvillighed
14
1.3
Kulturelle bidrag
16
1.4
Sociale bidrag
18
1.5
Opsummering
19
2
Uddannelsesbidrag
20
2.1
Læsefærdigheder
20
2.2
Uddannelsesniveau
23
2.3
Produktivitet
25
2.4
Samfundsøkonomi
26
2.5
Opsummering
28
3Digitaliseringsbidrag
29
3.1
Digitalisering
29
3.2
Samfundsøkonomi
30
3.3
Opsummering
36
4
Fremtidige bidrag?
37
4.1
Informationsarkitektur
37
4.2
Den næste Skype
40
4.3
Opsummering
41
Litteraturliste
42
5
FOLKEBIBLIOTEKERNES SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI
Oversigt over tabeller
Tabel 1 Studier som inddrager ikke-brugsværdi
16
Tabel 2 Hvor får børn der fritidslæser deres bøger fra?
27
Oversigt over bokse
6
Boks 1 Befolkningen tillægger bibliotekerne stor betydning
22
Boks 2 Beregning af samfundsøkonomisk effekt
28
Boks 3 Strukturering af information bliver vigtigere
37
Boks 4 Potentialet i bibliotekarernes stærke kompetencer
i informationsarkitektur høstes i private virksomheder
38
Boks 5 Eksempler på undervisningsforløb for skoleelever
39
Boks 6 Eksempel på betydning af bøger for innovation
41
Oversigt over figurer
Figur 1 Værdisætning af Det Kongelige Teater
13
Figur 2 Ikke-brugere mener biblioteker er vigtige
14
Figur 3 Motivation for værdiangivelse af biblioteket
15
Figur 4 Kulturudbud i Danmark med og uden biblioteker
17
Figur 5 Antal besøg og udlånte bøger
19
Figur 6 Sammenhæng mellem læselyst og læseevner
20
Figur 7 Læseglade børn låner bøger på biblioteket
21
Figur 8 Bibliotekernes udlån til børn
22
Figur 9 Sammenhæng mellem læseevner og
uddannelsesniveau
23
Figur 10 Benyttelse af biblioteker og uddannelsesniveau
24
Figur 11 Sammenhængen mellem uddannelse og årsindkomst
25
Figur 12 Det samfundsmæssige afkast af uddannelse
26
Figur 13 Bibliotekernes bidrag til gevinster ved digitalisering
30
Figur 14 Store gevinster ved digitalisering af marginale borgere
32
Figur 15 Omkostninger ved almindelig post vs. e-post
33
Figur 16 Medarbejder tidsforbrug ved betjening af borgere
34
Figur 17 Pris ved betaling af indbetalingskort
35
Figur 18 Tidsbesparelse ved besøg på borger.dk
36
Figur 19 Fordeling af beskæftigelse for nyuddannede
bibliotekarer på sektorer
38
7
Hard facts. Clear stories.
Sammenfatning
Folkebibliotekernes traditionelle rolle er under forandring. Fra tidligere at repræsentere en
unik adgang til viden er biblioteker i dag én blandt mange vidensleverandører på et hav af
platforme.
Uden sin traditionelle rolle som ’vidensbank’ oplever bibliotekerne, at det bliver sværere at
forsvare sin samfundsøkonomiske berettigelse. Det medfører et stadigt voksende behov
for at demonstrere værdien for samfundet.
Forståelsen af bibliotekernes samlede værdiskabelse i Danmark er relativt begrænset. Vi
ved, at mere end 36 mio. danskere årligt besøger biblioteket, og dermed gør det til landets
mest besøgte kulturinstitution. Vi ved også, at de knap 500 biblioteker sikrer danskere
landet over en forholdsvis nem adgang til bibliotekerne og deres tilbud. Men ét er aktivitet
– det kan vi måle – noget andet er værdi. Her er vores viden indtil nu meget sparsom.
Værdi gennem kulturelle og sociale bidrag
I denne analyse sætter vi tal på folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag. Vi vurderer,
at borgerne værdsætter bibliotekerne svarende til, at de tilsammen er villige til at betale op
i mod 4 mia. kroner om året for at have dem. Det er betydeligt mere end de 2½ mia. kroner
de i dag betaler for bibliotekerne over skatten.
Årsagen til den høje betalingsvillighed er, at bibliotekerne løfter en betydelig opgave som
kulturel-, social- og læringsinstitution. Det tillægger borgerne høj værdi, som de er villige til
at betale for.
Men værdien i befolkningen opstår ikke kun, når den enkelte borger selv anvender bibliotekets ydelser til fx at låne bøger eller musik. Den enkelte tillægger det også værdi, at andre
anvender bibliotekets ydelser. Vi finder det underbygget i adskillige studier, at ’ikke-brugere’ af biblioteket er villige til at betale for at have biblioteket, selvom de altså ikke selv
direkte bruger det. Det har en værdi for dem, at de kunne anvende bibliotekerne, hvis de
ville, at andre har glæde af bibliotekerne og at bibliotekerne har en kulturbærende og social
funktion.
Som kulturbærer sikrer bibliotekerne, at danskerne har nem og gratis adgang til litteratur,
musik, foredrag, kurser, m.m. Det betyder, at mere bliver læst end uden biblioteker og bibliotekernes fokus på at udvælge også smal kvalitetslitteratur betyder, at mere smalt bliver
tilbudt og læst end uden.
9
Bibliotekerne spiller også en rolle ved at udligne mulighederne for, at være en aktiv borger
på tværs af sociale og økonomiske skel. Personer med lav indkomst og lav uddannelse
bruger oftere end andre biblioteket som mødested. Ligeledes bruger minoritetsgrupper
biblioteket på flere måder end ikke minoritetsgrupper – blandt andet som fysisk mødested. Bibliotekets rolle som socialt centrum giver sig blandt andet til udtryk ved, at antallet
af besøgende på bibliotekerne har udviklet sig stabilt de senere år på trods af, at antallet af
fysiske udlån er faldet. Det afspejler, at bibliotekernes ’fysiske rum’ har værdi ud-over selve
udlånet af fx bøger og musik.
Af de 4 mia. kroner borgerne er villige til at betale for bibliotekernes ydelser, vurderer vi, at
det kun er godt halvdelen – 60 procent – som skyldes den direkte glæde af selv at benytte
biblioteket. Resten skyldes andres glæde og den kulturbærende og sociale funktion.
At folk har nytte af, og er villige til, at betale for andres brug kan virke overraskende, men
er ikke et usædvanligt fænomen. Det samme gælder for naturområder såsom åer, skove og
parker, og for andre kulturområder fx scenekunsten. Som bærer af kultur og sociale relationer indskriver bibliotekerne sig i rækken af institutioner som fx DR og Det Kongelige Teater,
hvis samfundsværdi knytter sig ikke alene til den enkeltes direkte brug, men til en bredere
sammenkittende funktion.
Værdi gennem læsning
Denne ’betalingsvillighedstilgang’ afspejler imidlertid slet ikke den sande samfundsøkonomiske værdi af bibliotekerne. Vi har beregnet, at bibliotekerne skaber værdi for formenligt
helt op imod 2 mia. kroner af Bruttonationalproduktet (BNP) om året ved, at styrke primært børns læsefærdigheder. Det svarer til 0,1 procent af BNP.
Her er altså tale om en værdi, som ikke afspejler en ’nytte og glæde’ i befolkningen gennem det kulturelle og sociale, som var de 4 mia. kroner fra før, men helt konkret, at bibliotekerne bidrager til, at øge velstanden i samfundet, som er hvad BNP udtrykker.
Bibliotekerne gennemfører nemlig en række aktiviteter, der bidrager til at øge børns læselyst, herunder – og meget vigtigt – også i fritiden. Gennem stimulering af læsefærdigheder finder vi, at bibliotekerne øger sandsynligheden for, at det enkelte barn i sidste ende
uddanner sig videre end ellers. Mere uddannelse hæver det generelle uddannelsesniveau
i Danmark, som vi ved fører til højere produktivitet og lønninger. Det øger BNP. Vi finder
endda et vist belæg for, at bibliotekernes indsats for at styrke læsningen, kan virke som en
modvægt hos børn, der kommer fra hjem, hvor læsning ikke er en del af dagligdagen. Med
andre ord kan bibliotekernes indsats for at styrke læsningen hos børn være med til at bryde
en negativ social arv.
Gevinsten på 2 mia. kroner mere velstand årligt synes betragteligt. Især i lyset af, at det
ikke er vores opfattelse, at denne indsats er ’dyrket til perfektion’ i de enkelte biblioteker.
Resultatet er snarere et positivt udslag af grundydelsen om at levere et litteraturudvalg
10
og samarbejde med skolerne. Det indikerer, at bibliotekerne vil kunne forfine deres tilbud
og dermed stimulere børns læselyst mere, end det er tilfældet i dag med endnu højere
BNP-effekt til følge. Et oplagt sted at starte kunne være samarbejdet med skolerne.
Som et kuriosum til effekten fra bedre læsefærdigheder, kan bibliotekerne måske også
virke som inkubator for fremtidens topiværksættere. Den mulighed for fordybelse og dyb
specialisering i et emne eller en interesse som bibliotekerne tilbyder, kan være det, der er
med til at forme grundlæggeren af det næste Skype eller Microsoft.
Værdi gennem digital omstilling
Endelig finder vi, at biblioteker er med til at accelerere den digitale omstilling i samfundet. Det skaber værdi gennem offentlige og private besparelser. Bibliotekernes bidrag til
digitalisering udspringer af de 48.000 danskere, som årligt får opgraderet deres digitale
kompetencer på bibliotekerne. Det accelererer og smidiggør omstillingen til et mere digitalt
samfund, hvilket både giver offentlige besparelser og private gevinster svarende til mellem 100 og 200 mio. kroner årligt. Dette tal er behæftet med betydelig usikkerhed, og kan
være større. Blandt andet dækker tallet ikke over værdien af den 1/2 million borgere, der
får individuel hjælp og anvender bibliotekernes IT-cafeer samt de virksomheder, som også
modtager hjælp til digitale opgaver på bibliotekerne.
Hvis bibliotekerne skal øge sin samfundsværdi gennem digital omstilling, kan det ske ved
at tage fat i de borgere, der har allersværest ved det; og som uden bibliotekernes hjælp,
ikke vil formå at omstille sig. Vi finder nemlig, at den gruppe borgere vil forsinke udfasningen af de offentlige ikke-digitale løsninger, som i mange år vil løbe side om side med de
nye digitale løsninger. Det er nemlig ikke sådan, at det offentlige kan udfase ikke-digitale
løsninger i takt med, at borgerne lærer at kommunikere digitalt med det offentlige. Det er
snarere sådan, at ikke-digitale systemer først kan lukkes helt ned – hvorved de store besparelser indtræffer – når ’alle’ borgere har omstillet sig til digital kommunikation. Hvorvidt
bibliotekerne har fat i netop de borgere med størst omstillingsudfordringer ved vi faktisk
ikke, men der er formentlig forbedringsmuligheder, da bibliotekerne i dag ikke systematisk
målretter deres tilbud denne gruppe. Et første skridt kunne være systematisk at målrette
indsatsen mod gruppen med de største udfordringer.
På trods af, at besparelsen tælles i ’hundrede millioner’ er det et spørgsmål værd, om
bibliotekerne fremover er de rigtige til at løse omstillingsopgaven? Bibliotekerne har et
godt udgangspunkt for, at løse opgaven gennem sit fintmaskede filialnet på 500 biblioteker spredt over hele landet, der giver let adgang for borgere og virksomheder, der har brug
for hjælp. Det er formentlig også en af de væsentlige årsager til, at Digitaliseringsstyrelsen
og Erhvervsstyrelsen har udpeget bibliotekerne som samarbejdspartnere til den digitale omstilling. Men høj kvalitet i undervisning og rådgivning følger ikke automatisk af en
stærk fysisk tilstedeværelse. Det kræver kompetencer, som helt umiddelbart betragtet,
ikke nødvendigvis følger af klassiske ’biblioteks-kernekompetencer’. Vi har ikke belæg for
at konkludere, at bibliotekerne fremover vil levere en ydelse til hjælp til digital omstilling,
11
som andre kunne levere bedre eller billigere; virksomheder, institutioner eller myndigheder
med et DNA, der ligger tættere på den relevante kunnen end bibliotekernes. Men det er en
relevant diskussion at tage i lyset af det store spørgsmål i disse år om, hvad bibliotekernes
kernekompetence egentligt er, og hvilke ydelser den fremover bør give sig udslag i.
Samlet set
Vi finder altså, at borgernes betalingsvillighed for bibliotekerne er på op i mod 4 mia.
kroner. Eftersom borgerne i dag betaler 2½ mia. kroner årligt over skatterne, skaber bibliotekerne mere nytte end de koster. Men derudover øger bibliotekerne årligt velstanden i
samfundet målt ved BNP med 2 mia. kroner gennem en styrkelse af børns læsefærdigheder, der betyder, at flere vil tage en længere uddannelse end ellers.
De 4 mia. kroner indgår reelt set ikke i BNP, da det er et udtryk for borgernes værdisætning af bibliotekerne. Men hvis man et øjeblik betragtede de 4 mia. kroner som BNP, fordi
beløbet netop afspejler værdien for borgerne, kan man sige, at bibliotekernes samfundsøkonomiske betydning er på ~6 mia. kroner af BNP årligt (4 mia. kroner plus 2 mia.; hertil
kommer besparelserne fra digitalisering).
For at gøre dette tal større viser vores analyser, at bibliotekerne bør overveje at dyrke de
kulturelle og sociale ydelser endnu mere. Det kunne være at optimere værdien af det ’fysiske rum’. Her er bibliotekerne i forvejen stærke. Derudover synes der at ligge et betydeligt
potentiale ved at styrke læselyst- og uddannelseskanalen yderligere.
Fællestrækket for disse to – kultur/social og læselyst/uddannelse – er, at de ligger tæt op
ad de klassiske bibliotekarkompetencer.
Hvis vi ekstrapolerer videre ad det spor, at fremtidens biblioteker fokuserer på ydelser, der
udspringer af bibliotekarernes kernekompetencer, så falder vores fokus på den enorme
mængde information som dagens digitale samfund producerer. Snarere end at kunne finde
information, er der i dag efterspørgsel efter dem, der evner at finde frem til den rigtige
information. Dette kræver strukturering af information og effektiv opbygning af databaser
og søgefunktioner, som er nogle af kernekompetencerne hos bibliotekarer. Det viser sig
blandt andet ved, at private virksomheder, der ansætter kandidater fra Informationsvidenskabsuddannelsen (den tidligere bibliotekaruddannelse) benytter dem til at udføre den
slags opgaver. Det understreger, at der er en reel markedsværdi forbundet med kompetencer inden for ’informationsarkitektur’, ellers ville private virksomheder ikke have dem
ansat. Faktisk er omkring en fjerdedel af de nye Informationsvidenskabsuddannede i dag
ansat i private virksomheder.
Bibliotekerne kunne muligvis i højere grad end i dag udnytte disse kompetencer til at skabe
værdi for borgere og virksomheder. Mange biblioteker tilbyder i dag virksomheder ydelser,
der skaber værdi gennem informationsarkitektur og informationssøgning. Men vi vurderer,
at de fleste af disse tilbud har potentiale til at blive skærpet og blive stærkere forankret i
bibliotekerne.
12
Kapitel 1
1 Det kulturelle og sociale bidrag
I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag gennem dets
kulturelle og sociale betydning.
1.1Ikke-brugere
For at beregne bibliotekernes sociale og kulturelle værdi, er det vigtigt først at forstå, for
hvem bibliotekerne skaber værdi. Det er nemlig ikke kun brugerne af biblioteksydelser, der
er villige til at betale for bibliotekernes eksistens. Også ikke-brugere sætter i bogstavelig
forstand pris på biblioteker.
Det er en egenskab, som er helt central for værdisætningen af biblioteker. Biblioteker har
denne egenskab tilfælles med andre kulturinstitutioner såsom teatre, museer og nationale
monumenter. Men også mere abstrakte fænomener som offentlige skove, vadehavet og
Møns Klint deler dette træk. Grundlæggende er årsagen, at vi har at gøre med noget, der
berører os alle sammen, også selvom vi ikke bruger, oplever eller tænker på det ofte. Alligevel mener vi, at det er vigtigt, at det er til stede og at andre har glæde af det. Netop dét
gælder om biblioteker og spiller en afgørende rolle, når den kulturelle og sociale værdi skal
opgøres.
Et godt dansk eksempel på denne ’altruistiske’ betragtning er værdisætningen af Det Kongelige Teater. I en rundspørge blandt knap 2.000 danske skattebetalere, kom 82 procent af
den samlede betalingsvillighed fra borgere, som ikke selv brugte teatret, jf. Figur 1. At langt
den største betalingsvillighed kommer fra ikke-brugere afspejler, at man godt kan have
glæde af en kulturinstitution uden selv at bruge den.
Figur 1 Værdisætning af Det Kongelige Teater
Procent
100
90
82
80
70
60
50
40
30
20
18
10
0
Brugere
Ikke-brugere
Note: Rundspørge blandt 1.843 danske skattebetalere
Kilde: Bille Hansen (1996), Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater
13
Kapitel 1
Det samme gælder som sagt for biblioteker: Vi sætter pris på, at andre bruger biblioteket.
Det indikerer forskningsresultater fra Danmark, Sverige og Norge. Spørger man folk om de
mener, at biblioteket er vigtigt svarer de ’ja’. Spørger man derefter om de bruger det, svarer
mange ’nej’. Det afslører, at der findes en stor gruppe som mener, at biblioteket er vigtigt,
på trods af, at de ikke selv bruger det. I Danmark, Sverige og Norge gælder det for henholdsvis 32, 28 og 36 procent af befolkningen, jf. Figur 2.
Figur 2 Ikke-brugere mener biblioteker er vigtige
Ikkebrugere
32%
Brugere
68%
Ikkebrugere
28%
Brugere
72%
Ikkebrugere
36%
Brugere
64%
Kilde: Moos-Bjerre (2014) Fremtidens Biblioteker, Hoglund (1999) Bibliotekens Värde, Reppen (1998) Bruk av folkebibliotek 1998
Vi kan altså samlet konkludere, at ikke-brugernes betalingsvillighed er helt central i værdisætningen af biblioteker. Det betyder, at den samlede værdi af biblioteker ikke kan findes
ved blot at fokusere på antallet af besøgende, udlånte bøger eller tilsvarende mål. Alle sådanne tilgange ignorerer værdien hos ikke-brugerne og undervurderer dermed den samlede
værdi. I stedet bør ikke-brugerne inkluderes i analysen.
1.2Betalingsvillighed
Der findes ingen danske studier, der estimerer værdien for brugere og ikke-brugere af de
danske biblioteker. Og det har ikke været fokus i denne rapport at gennemføre en egen
såkaldt betalingsvillighedsanalyse. Imidlertid eksisterer der et omfattende norsk studie,
som har værdisat det norske Folkebibliotek og kortlagt motivationen bag værdiangivelsen1.
Et relevant resultat er, at kun godt halvdelen af bibliotekernes værdi – 60 procent – skyldes
den direkte glæde vi har af at bruge biblioteket, jf. Figur 3. Resten skyldes andres glæde og
den kulturbærende og sociale funktion.
1 Aabø (2004) ”The Value of Public Libraries”
14
Figur 3 Motivation for værdiangivelse af biblioteket
Procent af bibliotekernes værdi
100
90
80
70
Kulturelle, sociale og samfundsmæssige årsager: 23
Andres brug: 16
60
50
40
30
20
Min egen og min
families mulighed
for brug: 60
10
0
Kilde: Aabø (2004) ”The Value of Public Libraries”
Figur 3 viser ganske tydeligt, at værdien af biblioteker ikke blot stammer fra nytten hos de
personer, der ofte låner bøger og musik. Også de personer, der sjældent benytter bibliotekerne sætter stor pris på bibliotekerne. Kulturelle og sociale forhold er hovedårsagen til, at
40 procent af bibliotekernes værdi skal findes hos ikke-brugere. Konkret peger adspurgte
individer på tre betydningsfulde roller, som biblioteket spiller på kulturområdet 2:
1. Rollen som formidler af kultur og viden
2. Rollen som beskytter af kulturarven
3. Rollen som motor for den generelle udvikling af kreativitet og social sammenhæng
Hertil kommer det sociale forhold, at altruisme i sig selv spiller en rolle. Vi borgere glædes
ved, at andre oplever glæde. Ofte er værdien her fra knyttet til de svageste i samfundet og
baserer sig på kerneværdier, som at skabe gratis og lige muligheder for alle.
2 Usherwoord (2002) ”Demonstrating impact through qualitative research. Performance and Metrics, 3”.
Kerslake and Kinnel (1997) ”The social impact of public libraries: A literary review. Boston Spa: British Library Innovation centre”
15
Kapitel 1
Målt i kroner og øre vurderer vi, at de danske borgere er villige til at betale 3-4 mia. kroner i
skat for bibliotekerne. Det tal er baseret på det norske studie og forudsætter derfor implicit, at danskere og nordmænd værdsætter biblioteket i lige høj grad. Vi vurderer umiddelbart, at resultatet er robust i forhold til Danmark. Det understøttes af nærmest identiske
opfattelser blandt ikke-brugere af værdien af biblioteket, jf. Figur 2. Udover betydeligt
sammenfald i samfundsmodel og kulturel baggrund, kan vigtige resultater fra den norske
analyse genfindes i andre analyser, fx at ikke-brugere af diverse kulturelle institutioner
værdisætter dem ganske højt, jf. Tabel 1. Ingen har dog gået så grundigt til værks som den
norske analyse.
Tabel 1 Studier som inddrager ikke-brugsværdi
Kulturinstitution
Studie
Land
Ikke-brugsværdi
St. Louis Public Library
Holt et al. (1999)
USA
Behov for biblioteksydelser fra fattige, børn
og lokalmiljøet
Lincoln Cathedral
Pollicino and Maddison (2001)
UK
Kulturarv og dannelse
Durham Cathedral
Willis (1993)
UK
Bevaringsværdi
Teatro Colon
Roche Riviera (1998)
Argentina
Bevaringsværdi, dannelse, kulturarv, prestige
Det Kongelige Teater
Bille Hansen (1997)
Denmark
Kulturarv, dannelse, andenhåndsforbrug, prestige
Museer
Martin (1994)
Canada
Kulturarv, bevaringsværdi, options-værdi
National TV
Papandrea (1999)
Australien
Nationalstolthed, bedre forståelse for landet
og befolkningens livsstil
Kilde: Aabø (2004) ”The Value of Public Libraries”
Ved at oversætte den norske analyses resultater til Danmark, finder vi, at en gennemsnitlig
dansk husholdning er villig til at betale mellem 1.100 og 1.600 kroner årligt i skat for bibliotekers ydelser. Opskaleres det tal med antallet af danske husholdninger fås de 3-4 mia.
kroner.
Af dette samfundsbidrag stammer 40 procent – svarende til mellem 1,2 og 1,6 mia. kroner –
direkte fra bibliotekernes kulturelle og sociale effekter.
1.3 Kulturelle bidrag
Fordi danskere både værdsætter selv at læse bøger og værdsætter at andre læser bøger,
er den samlede værdi pr. læst bog større end værdien for læseren selv. Men når vi er nede i
boghandelen, tager vi kun højde for vores egen værdi, når vi overvejer at købe en bog. Fra et
samfundsøkonomisk perspektiv er det et problem, fordi det fører til for få købte og læste
bøger – for lidt kultur – i forhold til det samfundsmæssigt optimale.
16
Eksempelvis vil en bog til 100 kroner ikke blive købt af et individ med en betalingsvillighed
på 90 kroner. Hvis resten af Danmark (ikke-brugerne) til sammen værdisætter, at denne
bog bliver læst, med mere end 10 kroner, vil det være samfundsøkonomisk optimalt, at
bogen blev købt og læst.
Men resten af Danmark er ikke med hos boghandleren og kan derfor ikke eksekvere deres
betalingsvillighed. Derfor vil der i et hypotetisk Danmark uden biblioteker blive købt og
læst for få bøger i forhold til det samfundsmæssigt optimale.
I økonomiske termer betyder det, at biblioteket – med dets gratis udlån – løser markedsfejlen, der opstår i et ureguleret marked. Markedsfejlen opstår idet et privat bogmarked ikke
understøtter ikke-brugernes betalingsvillighed. Men det gør bibliotekerne ved at levere
’gratis kultur’.
Ovenfor så vi, at ikke-brugere forklarer deres betalingsvillighed, ved at pege på bibliotekernes rolle som formidler af kultur og viden og som beskytter af kulturarven. En lavpraktisk
fortolkning af disse udsagn lyder, at værdien i høj grad stammer fra mængden af kultur der
vides, nydes og udbydes i Danmark. Som ingen anden institution øger biblioteket mængden af kultur i Danmark. Det sker endda på kvalificeret vis; et ekspertudvalg bestemmer
hvad der står på hylderne, så resultatet bliver et balanceret udvalg af mainstream og mere
smalkulturelle tilbud. I denne kontekst skal smal kultur forstås som resultatet af en professionel kulturudvælgelse.
Det betyder, at et Danmark uden biblioteker vil være et mere kulturfattigt Danmark. Den
pointe har vi forsøgt at illustrere i Figur 4, hvor bøger repræsenterer kultur og højden på
bogstablen repræsenterer mængden.
Figur 4 Kulturudbud i Danmark med og uden biblioteker
Uden biblioteker
Smalkultur
Mainstream
Med biblioteker
Smalkultur
Smalkultur
Mainstream
Smalkultur
Kilde: Copenhagen Economics
17
Kapitel 1
1.4 Sociale bidrag
Biblioteket som mødested spiller en betydelig rolle, ved at udligne mulighederne for at
være en aktiv borger på tværs af sociale og økonomiske forskelle 3. Det er illustreret ved en
positiv sammenhæng mellem lav indkomst og lav uddannelse og brug af biblioteket som
mødested, hvilket flere studier finder.
Konkret gælder det, at gruppen af nydanskere oftere bruger biblioteket end befolkningen
som helhed. Faktisk besøger 36 procent af nydanskerne bibliotekerne mindst én dag om
måneden eller oftere, mens det samme gælder for 25 procent af den samlede befolkning.
Det svarer til en besøgsgrad næsten halvanden gang så stor. Disse tal er fra 2012, og samme tendens var gældende i 20044. Det virker altså som et robust resultat.
Et tilsvarende billede tegner sig i andre skandinaviske lande, hvor individer med anden kulturel og sproglig baggrund anvender biblioteket på flere måder end resten af befolkninge5.
Omvendt benytter nydanskere i mindre omfang kunst- og kulturtilbud som teater, museer
og koncerter. Blandt kulturinstitutionerne er bibliotekerne altså særlig gode til at tiltrække
nydanskere.
De primære årsager til nydanskernes højere biblioteksanvendelse er ikke lån af bøger, musik eller lydbøger. Det er heller ikke foredrag og musikarrangementer. På alle disse områder
er nydanskerne faktisk mindre aktive end den resterende del af befolkningen. Årsagen
til den større besøgshyppighed er derimod primært drevet af to forhold: Brugen af bibliotekets faciliteter, såsom aviser, kopimaskine og pc’er, og ’andre ting’, såsom at komme,
fordi det er et rart sted at være og i forbindelse med møder. Seks procent angiver årsagen
’kommer for at mødes med andre’ (fx i cafe og til sociale arrangementer), hvilket er dobbelt
så mange som for resten af befolkningen 6.
Selvom det bestemt ikke er den eneste årsag til besøg, er der noget der tyder på, at biblioteket har en tiltrækningskraft som følge af at være et trygt og inkluderende rum. Det
gælder især nydanskere og nok i højere grad den del af befolkningen med lav indkomst
og lav uddannelse. Derved skaber biblioteket altså sammenhængskraft ved, at fremme
integration og give plads til de dårligst stillede. Samtidig understøtter ovenstående sammenhænge et behov for biblioteket som fysisk rum og mødested, som ikke kan opgøres i
udlånte bøger. Det bekræfter et konstant besøgstal trods fald i udlån jf. Figur 5.
18
3
4
5
6
Aabø, S., Audunson, R. & Vårheim, A. (2010) ”How do public libraries function as meeting places?”
Kulturministeriet (2012) ”Danskernes kulturvaner ”
Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) ”Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark: en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter”
Kulturministeriet (2012) ”Danskernes kulturvaner”
Figur 5 Antal besøg og udlånte bøger
Mio.
37
36
36,0
36,0
35
34
33
32
32,3
31
3,7 mio.
30
(11,5 procent)
29
28,5
28
2009
2010
Udlån af bøger
2011
2012
2013
Besøgstal
Kilde: Danmarks Statistik
Lokalbefolkningen i Oslo – både brugere og ikke-brugere – lægger i et fokusgruppeinterview vægt på bibliotekets rolle som mødeplads, som integrationsarena, som samhørighedsfremmende og som stedsudvikler, der kan bidrage til at udvikle den lokale identitet 7.
I et litteraturstudie af bibliotekets rolle i skabelsen af social kapital konkluderes det, at der
er stor tillid til biblioteket som samfundsmæssig institution, samt at biblioteket udgør et
unikt mødested for alle, og at biblioteket spiller en betydelig rolle i dannelsen af social kapital – både for den enkelte medborger, mere kollektivt, institutionelt og på områdeniveau 8.
I et citat fra en engelsk undersøgelse lyder det: ”Selvom en bruger ikke nødvendigvis snakker med nogen under et biblioteksbesøg, kan følelsen af fællesskab stadig være stærk, og
opbygge en fornemmelse af solidaritet og det at høre hjemme” 9.
1.5Opsummering
Med dets mange kulturtilbud og sociale arrangementer løfter biblioteket en betydelig
opgave på kulturog socialområdet. Vi har i dette kapitel karakteriseret effekterne fra et
økonomisk perspektiv.
Samlet finder vi, at bibliotekerne bidrager med hvad der svarer til 3-4 mia. kroner fra sociale og kulturelle effekter. Denne værdi afspejler ikke kun folks egen mulighed for at anvende
bibliotekets ydelser, men også værdien fra ikke-brugeres og folks generelle opfattelse af
bibliotekernes kulturelle og sociale værdi for samfundet.
7 Audunson and Aabø (2013) ”Biblioteket som motor i å skape lokalsamfunn med sammenhengskraft i en flerkulturell storbykontekst”
8 Nagel Delica (2013) ”!Biblioteker og social kapital”
9 Goulding (2005) ”A community forum: UK public libraries as meeting places”
19
Kapitel 2
2Uddannelsesbidrag
I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag fra øget uddannelsesniveau.
2.1Læsefærdigheder
Børn der læser i deres fritid er dygtigere læsere end børn, der aldrig læser i deres fritid.
Sammenhængen er markant og veldokumenteret i PISA-undersøgelser i både Danmark,
Norden og OECD-landene generelt 10. PISA-testen måler børns læsefærdigheder på en skala
fra 0-1.000 point, som placerer børnene på forskellige læseniveauer.
PISA-undersøgelsen viser, at danske elever med stor læselyst læser betydeligt bedre end
danske elever med lille læselyst, jf. Figur 6. Størstedelen af de elever der scorer lavest
på læseskalaen – læseniveau 1 og 2 – er elever med mindre læselyst end gennemsnittet.
Omvendt er størstedelen af de elever der scorer højest – læseniveau 4, 5 og 6 – elever med
større læselyst end gennemsnittet. Blandt de elever der scorer allerhøjst – læseniveau 5 og
6 – findes ikke én elev med læselyst under gennemsnittet.
Figur 6 Sammenhæng mellem læselyst og læseevner
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Niveau 4
Niveau 5
Læseniveau (fra lav til høj)
Mindre læselyst end gennemsnit
Større læselyst end gennemsnit
Note: Niveau 1 dækker over niveau 1 a og under. Niveau 5 inkluderer også Niveau 6, som dog udgør under en procent af eleverne.
Kilde: PISA (2009) ”Danske unge i en international sammenligning”
10 PISA (2009) ”Danske unge i en international sammenligning”
20
Elever der læser minimum en halv time om dagen scorer i gennemsnit 47 point højere end
elever, der ikke læser i deres fritid (hhv. 512 og 465 point). Denne forskel i læsefærdigheder
er statistisk signifikant og afspejler, at fritidslæsning hænger tæt sammen med en væsentlig forbedring af børns læseevner.
Biblioteker står for en væsentlig del af denne fritidslæsning. I Danmark læser langt de fleste børn ofte eller sommetider. Og langt størstedelen af de børn, låner bøger på biblioteket,
jf. Figur 7. På landsplan svarer det til, at 470.000 læseaktive børn i alderen 7-15 år hvert år
får læsestof fra biblioteket.
Figur 7 Læseglade børn låner bøger på biblioteket
Procent
100
90
80
94
85
78
90
81
70
70
60
50
40
30
20
10
0
7-9 år
Andel børn der læser ofte eller sommetider
10-12 år
13-15 år
Andel børn der læser ofte eller sommetider
og låner bøger på biblioteket
Kilde: Copenhagen Economics baseret på ”Danskernes kulturog fritidsaktiviteter 2004 og 2012”
Bibliotekernes udlån af bøger til børn er således, et væsentligt bidrag til børns fritidslæsning. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de 5-9-årige lånte over 1 mio. biblioteksbøger i
2013, mens de 10-14-årige lånte knap 2 mio. bøger, jf. Figur 8. Det svarer til, at 5-9 årige i
gennemsnit låner 3 biblioteksbøger om året, og tilsvarende 6 bøger for de 10-14 årige. Dette
er en gennemsnitsbetragtning som inkluderer alle børn i aldersgruppen. Der vil således
være nogle som aldrig låner bøger på biblioteket, og nogle børn som låner langt over 3-6
bøger om året.
21
Kapitel 2
Figur 8 Bibliotekernes udlån til børn
Mio.
2,5
1,9
2,0
1,5
1,1
1,0
0,5
0,0
5-9 år
10-14 år
Spørger man danskerne selv er der ingen tvivl om, at de tillægger biblioteket en betydning
for udviklingen af deres læseevne og sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse, jf.
Boks 1.
Boks 1 Befolkningen tillægger bibliotekerne stor betydning
Danmarks befolkning mener selv, at bibliotekerne spiller en vigtig rolle i at give børn og voksne læsefærdigheder samt hjælper dem til at gennemføre en uddannelse.
Dette er blevet påvist i adskillige undersøgelser som Moos-Bjerre har foretaget for biblioteksforeningen. Moos-Bjerre har gennemført omfattende kvalitative interviews der påviser at:
•
•
93 procent af befolkningen vurderer, at biblioteket bidrager til børns læselyst. Herudover me-
ner 76 procent af befolkningen, at biblioteket bidrager positivt til at få folk til at læse generelt og 51 procent har direkte selv oplevet at biblioteket har givet dem lyst til at læse. Dette er særligt udtalt blandt den yngre og ældre del af befolkningen, hvor 58 procent af de 15-19 årige og 64 procent blandt folk over 70 år har oplevet at biblioteket har givet dem læselyst.
74 procent af befolkningen mener, at biblioteket har hjulpet dem i skole- eller uddannelses-
mæssig henseende og 36 procent af befolkningen vurderer, at biblioteket direkte har haft
betydning for gennemførelsen af uddannelsen. Dette er særligt udtalt for folk med en gymna-
sial, mellemlang eller videregående uddannelse, samt de yngre aldersgrupper hvor 62 procent af de 15-19 årige og 64 procent af de 20-29 årige påpeger, at bibliotekerne har hjulpet dem til at gennemføre skole eller uddannelse.
Kilde: Moos-Bjerre (2014) ”Fremtidens Biblioteker” samt Moos-Bjerre (2011) ”Rapport Danskernes holdning til biblioteker 2011”
Samlet finder vi altså, at fritidslæsning øger elevers læsefærdigheder og at biblioteker står
for en væsentlig del af denne fritidslæsning. Det betyder, at bibliotekerne bidrager til at
øge danske børns læsefærdigheder. Det resultat bygger vi videre på i næste afsnit, hvor vi
kigger på netop læsefærdigheder og sammenhængen med uddannelsesniveau.
22
2.2Uddannelsesniveau
Gode læsefærdigheder øger sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse. Kun 5
procent af de elever med de dårligste læsefærdigheder som 15-årig (niveau 1), var i gang
med, eller havde fuldført, en lang videregående uddannelse som 27-årig. Omvendt havde
56 procent af de elever med de bedste læsefærdigheder (niveau 5 og 6) påbegyndt eller
fuldført en lang videregående uddannelse som 27-årig, jf. Figur 9.
Ser vi på sandsynligheden for, at have grundskolen som højest fuldførte uddannelse, tegner der sig tydeligt et tilsvarende mønster. Godt halvdelen af de elever der scorer ringest på
læseskalaen (niveau 1) stopper under eller lige efter folkeskolen. Kun 1 procent af de, der
scorer højest stopper efter folkeskolen.
Figur 9 Sammenhæng mellem læseevner og uddannelsesniveau
Procent
60
50
56
52
38
40
30
22
20
10
5
11
11
7
4
0
Niveau 1
Niveau 2
Grundskole er højeste uddannelsesniveau
Niveau 3
1
Niveau 4
Niveau 5
LVU er højeste uddannelsesniveau
Note: LVU = Lang videregående uddannelse
Kilde: SFI (2014) ”Fra 15 til 27 år – PISA 2000-eleverne i 2011/2012”
Da gode læsefærdigheder til dels stammer fra biblioteket, kan man også forvente en positiv sammenhæng mellem biblioteksbrug som barn og uddannelsesniveau som voksen.
Netop denne sammenhæng bekræfter en undersøgelse foretaget af Moos-Bjerre for
Tænketanken Fremtidens Biblioteker ”Bibliotekernes uddannelseseffekt’: Børn der bruger
bibliotekerne har en større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse senere i livet,
jf. Figur 10. Blandt danskere med en lang videregående uddannelse er 88 procent enige i,
at de i høj grad anvendte biblioteket som børn, mens andelen er 71 procent for de, som kun
har gennemført grundskolen.
23
Kapitel 2
Figur 10 Benyttelse af biblioteker og uddannelsesniveau
Procent
100
80
60
40
20
0
Grundskole
Erhvervsuddannelse
Kort
uddannelse
Enig i at have brugt biblioteker i høj grad
Gymnasial
uddannelse
Mellemlang
uddannelse
Lang
uddannelse
Uenig i at have brugt biblioteker i høj grad
Note: Meget enig og enig er sammenlagt i gruppen enig. Uenig og meget uenig er sammenlagt i gruppen uenig
Kilde: Moos-Bjerre for Tænketanken Fremtidens Biblioteker: Bibliotekernes uddannelseseffekt (2014)
Med udgangspunkt i resultaterne fra ovenstående figur har Moos-Bjerre i 2014 udført en
statistisk analyse, der forsøger at isolere effekten af brug af biblioteker på uddannelsesniveau. For selvom interviews viser en tydelig positiv sammenhæng mellem brug af biblioteker som barn og en højere uddannelse som voksen, betyder det ikke nødvendigvis, at der er
en direkte årsagssammenhæng – det kunne være, at de børn, der ofte bruger bibliotekerne
kommer fra hjem med højtuddannede forældre, som så er årsagen til at barnet får en højere uddannelse. I analysen kontrollerer Moos-Bjerre netop for forældrenes uddannelse samt
individets køn og alder og konkluderer, at biblioteksbrug har en statistisk signifikant positiv effekt på uddannelsesniveauet. Det giver umiddelbart mening, da mere læsning uanset
årsag, øger sandsynligheden for at få en længere uddannelse. Konkret finder Moos-Bjerre,
at det at være biblioteksbruger som barn øger sandsynligheden for at tage en uddannelse
efter folkeskolen med 7-9 procent.
Resultaterne fra Moos-Bjerre giver en vigtig pejling, og understreger, at biblioteker – gennem bidraget til øgede læsefærdigheder – er med til at øge uddannelsesniveauet i Danmark. Og fordi der er kontrolleret for forældrenes uddannelse betyder det, at biblioteker
kan være med til at bryde den sociale arv.
24
2.3Produktivitet
Høj uddannelse giver et stort samfundsøkonomisk afkast. Årsagen er, at flere højtuddannede betyder flere højproduktive beskæftigede, hvilket fører til en samlet produktivitetsstigning i Danmark.
Produktivitetsgevinsten kan anskues gennem lønninger. Højere produktivitet ved vi fører
til højere lønninger. Folk med længere uddannelse har i gennemsnit højere lønninger, jf.
Figur 11. I gennemsnit tjener en person med lang videregående uddannelse 575.000 kroner
årligt, mens en erhvervsuddannet tjener 314.000 kroner årligt. Den højtuddannede tjener
altså i gennemsnit 83 procent mere, hvilket afspejler et betydeligt afkast af uddannelse.
Figur 11 Sammenhængen mellem uddannelse og årsindkomst
Kr. (1000)
800
700
600
500
83%
400
300
200
20%
314
575
20%
376
377
Kort
uddannelse
Mellemlang
uddannelse
100
0
Erhvervsuddannelse
Lang
uddannelse
Note: Årsløn i 2011
Figur 11 illustrerer en sammenhæng baseret på tal fra Danmarks Statistik. Sammenhængen indikerer en positiv effekt, men en stor del af differencen er også forklaret af evner. I
gennemsnit vil dygtige og arbejdsomme individer nemlig tjene mere uanset hvilken uddannelse de har.
I en analyse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd isoleres effekten af uddannelse på
løn. Dermed opnås den isolerede samfundsøkonomiske effekt fra uddannelse. Analysen
viser, et samfundsøkonomisk afkast på 7 mio. kroner set over en livstid for en enkelt person af en lang videregående uddannelse, jf. Figur 12. Til sammenligning er afkastet 2,1 mio.
kroner for en erhvervsuddannelse. Begge dele udtrykker merafkastet i forhold til grundskole og viser den store betydning af uddannelse på samfundsøkonomien.
25
Kapitel 2
Figur 12 Det samfundsmæssige afkast af uddannelse
Kr. (mio.)
8
7,0
7
6
5
4
3
2
2,1
2,4
2,9
1
0
Erhvervsuddannelse
Kort
uddannelse
Mellemlang
uddannelse
Lang
uddannelse
Note: Det samfundsmæssige afkast er fundet ved at opveje udgiften til uddannelse med det afkast samfundet får i form af f.eks. skattebeta-
ling, sammenlignet med folk der ikke har anden uddannelse end grundskolen, over et livsforløb.
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006)
Ovenstående tal er centrale, når vi skal vurdere bibliotekernes samfundsøkonomiske bidrag. Ved at øge det generelle uddannelsesniveau bidrager bibliotekerne til positive samfundsøkonomiske effekter. I næste afsnit sætter vi kroner og øre på dette bidrag.
2.4Samfundsøkonomi
Vi har nu etableret tre centrale sammenhænge, som samlet set implicerer, at bibliotekerne
skaber samfundsøkonomisk værdi gennem uddannelse:
1. Biblioteker øger børns læsefærdigheder
2. Bedre læsefærdigheder fører til uddannelsesniveau
3. Høje uddannelse resulterer i en større samfundsøkonomisk gevinst
Lægger vi de tre effekter sammen kan vi få et tal for bibliotekernes samfundsøkonomiske
effekt gennem uddannelse i kroner og øre. Mens effekt 2 og 3 er kvantificeret i studier og
derfor forholdsvis simpel at sætte i beregningsmæssig kontekst, er vi nødt til at foretage
en vigtig antagelse i forhold til effekt 1.
En central antagelse er nemlig, præcis hvor stor en andel af fritidslæsningen, der skyldes
bibliotekerne. Udfordringen er, at ingen undersøgelser vi kender til har opgjort dette tal. Vi
ved, at børn og unge låner mellem 1-2 mio. bøger om året på bibliotekerne baseret på tal fra
Danmarks Statistik, jf. Figur 8. Samtidig ved vi fra kulturvaneundersøgelsen, at mellem 7890 procent af børn og unge sommetider læser i deres fritid, jf. Figur 7. Ideelt set vil vi gerne
26
vide, hvor meget af denne fritidslæsning, der kommer fra materialer lånt på bibliotekerne eller læsning inspireret af bibliotekerne 11.
Den undersøgelse som er tættest på, at indeholde dette tal er Trine Bille m.fl. (2004),
der har spurgt de børn og unge der fritidslæser, hvor de får deres bøger fra. Undersøgelsen viser, at 89 procent af de som fritidslæser sommetider låner bøger på biblioteket og
30 procent har forældre som låner bøger på biblioteket til dem, jf. Tabel 2.
Tabel 2 Hvor får børn der fritidslæser deres bøger fra?
Svarmuligheder
Procent
De låner dem på biblioteket
89%
Forældrene låner dem på biblioteket
30%
Låner bøger fra kammerater
22%
Køber selv bøger
48%
Får bøger i gave
82%
Andet
25%
Note: Da respondenterne har haft mulighed for at afkrydse flere svar kategorier er summen over 100%. Respondenterne har svaret på om de sommetider gør en eller flere følgende ting. Aldersgruppen er 7-15 årige
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Trine Bille, m.fl. (2004)
Samtidig viser undersøgelsen, at børn får deres bøger flere forskellige steder fra. Ud over
biblioteker køber de selv bøger, får bøger i gave og låner dem hos kammerater. Ser man
på den andel af svar, der angiver biblioteket som kilde til fritidslæsning, og sætter det i
forhold til totalen svarer det til at 40 procent af fritidslæsningen skyldes bibliotekerne.
Beregningen af de 40 procent forudsætter en ensartet kvantitativ fordeling mellem de
forskellige svarkategorier. Ligesådan er ikke alle typer af fritidslæsning inkluderet i tabellen. Af begge årsager ligger der en vis usikkerhed i beregningen af de 40 procent. Vi halverer derfor andelen af fritidslæsning der kan henføres til bibliotekerne til 20 procent i den
faktiske samfundsøkonomiske beregning. Det vurderer vi er en konservativ antagelse.
PISA (2009) har påvist, at fritidslæsning øger børns læsefærdigheder, og at en væsentlig
andel af denne fritidslæsning er fra biblioteksbøger. Baseret på denne forudsætning kan
vi udregne effekten af biblioteksdrevet fritidslæsning på uddannelsesniveau ved hjælp
af AKF-studiet, der viste at bedre læsefærdigheder øger sandsynligheden for uddannelse. Sammenkobles dette med det samfundsmæssige afkast af uddannelse fås et
estimat af, hvor meget bibliotekerne bidrager til uddannelse. Beregningen er forklaret
step by step i Boks 2.
11 Fx hvis bibliotekaren anbefaler at læse en hjemmeside e.lign.
27
Kapitel 2
Boks 2 Beregning af samfundsøkonomisk effekt
Beregningen step-for-step:
1. Vi tager udgangspunkt i, at fritidslæsning øger OECD elevers læsefærdigheder med 47
point for de 67 procent der fritidslæser, ifølge en PISA undersøgelse i 2009. I Danmark kan
en væsentlig del af denne læsning tilskrives bøger lånt på bibliotekerne. En dansk undersø-
gelse af børn og unges kulturvaner i 2004 12 viser at mellem 78-94 procent af unge mellem
7-15 år sommetider læser i fritiden. På den baggrund finder vi det rimeligt at antage, at
danske unges fritidslæsning er på niveau med OECD’s gennemsnit på 67 procent. Dette vurderes at være en konservativ antagelse.
2.Dernæst benytter vi, at AKF har estimeret sammenhængen mellem læsefærdigheder og sandsynligheden for uddannelse. AKF finder at en stigning i læsefærdighederne på 1 point øger sandsynligheden for uddannelse med 0,4 procent.
3.Herefter omregnes sandsynligheden for uddannelse til et beløb i kroner og øre. Dette gøres på baggrund af tal fra AE rådet. AE rådet har påvist, at det samfundsmæssige afkast af
uddannelse er minimum 2,1 mio. kroner per person. 2,1 mio. kroner er det samfundsmæs-
sige afkast ved en erhvervsuddannelse, og vi har valgt dette, som et nedre skøn for det
gennemsnitlige samfundsmæssige afkast af uddannelse.
4.Ved at sammenkoble alle disse undersøgelser fås en samlet effekt på 2 mia. kroner årligt. Sammenkoblingen består i, at beregne det samfundsøkonomiske bidrag gennem mersand-
synligheden for at tage en uddannelse som stammer fra bibliotekerne. Det samfundsøko nomiske bidrag af bibliotekernes uddannelseseffekt for det enkelte individ, forekommer
over et helt livsforløb. Bibliotekerne giver hver ungdomsårgang et samfundsmæssigt af kast igennem uddannelseseffekten, og da alle årgange på arbejdsmarkedet har fået dette bidrag fra bibliotekerne, samtidig med at, der hvert år kommer en ny årgang, bliver effekten årlig.
Kilde: Copenhagen Economics
2.5Opsummering
Samlet finder vi, at bibliotekerne bidrager med 2 mia. kroner årligt gennem produktivitetsgevinster fra højere uddannelse. Bidraget er et resultat af tre på hinanden følgende
effekter: For det første bidrager bibliotekerne til at øge børns læsefærdigheder. Dernæst
øger bedre læsefærdigheder sandsynligheden for, at tage en uddannelse. Endelig betyder højere uddannelse højere produktivitet og dermed en positiv samfundsøkonomisk
effekt. Udregner vi den kvantitative effekt skridt for skridt ender vi med 2 mia. kroner.
12 Trine Bille, m.fl. (2004) ”Danskernes kulturog fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964”
28
Kapitel 3
3Digitaliseringsbidrag
I dette kapitel adresserer vi folkebibliotekets samfundsøkonomiske bidrag til øget digitalisering i samfundet.
3.1Digitalisering
Der er betydelige samfundsgevinster forbundet med øget digitalisering. Digitalisering
giver borgere og virksomheder nye og mere effektive muligheder for at kommunikere med
myndigheder og med hinanden. I et økonomisk perspektiv bidrager det overordnet med to
positive effekter: Offentlige besparelser og privatøkonomiske gevinster. Gevinsterne er så
betydelige, at man i Danmark har oprettet en styrelse, Digitaliseringsstyrelsen, alene med
det formål at øge digitaliseringen i samfundet.
De offentlige besparelser kommer af færre administrative omkostninger. Det gælder i
særdelshed personaleomkostninger, men også direkte produktionsomkostninger som fx
porto ved forsendelse af fysiske breve. Besparelserne optræder på områder, hvor borgeren,
som alternativ til at møde fysisk op på borgerservice, kan anvende digital selvbetjening på
borger.dk.
Eksempelvis koster en anmeldelse af flytning op til 30 gange så meget, når borgerne møder op personligt på borgerservice, i forhold til når de betjener sig selv på nettet. Ligesådan
koster det 100 kroner for det offentlige at behandle en blanket på papir, mens prisen er 5
kroner, hvis borgeren i stedet har udfyldt en elektronisk blanket.
Digitaliseringsstyrelsen vurderer samlet, at overgangen til e-post og digital kommunikation mellem myndigheder og borgere giver en offentlig besparelse på ca. 1 mia. kroner om
året 13.
Oven i det kommer de privatøkonomiske gevinster i form af tidsbesparelser og færre udgifter for borgere i forbindelse med kommunikation med myndigheder, banker og lignende.
At nå målet om besparelser på 1 mia. kroner om året kræver en betydelig indsats. Mens
Digitaliseringsstyrelsen har en målsætning om, at 80 procent af alle henvendelser til myndigheder foregår digitalt i 2015 var andelen imidlertid kun 40 procent i 2012. Hvis målsætningen skal opnås, skal den digitale kommunikation altså fordobles i perioden fra 2012 til
2015. Her spiller bibliotekerne en rolle som digital katalysator.
13 Ramböll (2010) ”Business Case, Digitalisering af offentlige breve og dokumenter”
29
Kapitel 3
3.2Samfundsøkonomi
Bibliotekerne bidrager til at høste både offentlige besparelser og private gevinster ved øget
digitalisering. Gennem kurser i digitale redskaber giver biblioteker borgere mulighed for at
træne deres digitale kompetencer. Det letter omstillingen til det digitale samfund.
Samlet hjælper bibliotekerne årligt ca. 48.000 borgere til at udvikle nødvendige digitale
kompetencer gennem kurser. Det svarer til 1,1 procent af de danske borgere over 18 år 14.
Vi vurderer, at det væsentligste økonomiske bidrag fra biblioteker gennem digitalisering
foregår via fire kanaler.
1.
2.
3.
4.
Offentlige besparelser ved overgangen til e-post
Offentlige besparelser ved digital selvbetjening
Privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank
Privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid ved digital selvbetjening
Opgør vi effekten af bibliotekernes bidrag til digitalisering gennem disse fire kanaler for
48.000 borgere, der gennemgår kurserne i et enkelt år, finder vi en samlet samfundsøkonomisk værdi på ca. 45 mio. kroner, jf. Figur 13.
Figur 13 Bibliotekernes bidrag til gevinster ved digitalisering
Kr. (mio)
50
45
45
40
35
30
25
20
20
15
11
10
9
5
5
0
Overgang til
e-post
Digital
selvbetjening
Offentlige besparelser
Digitale
bankbetalinger
Sparet tid ved
digital selvbetjening
Privatøkonomiske gevinster
Sum
I alt
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Finansministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, Odense Kom-mune, Randers Kommune, DTU Transport
30
14 Copenhagen Economics baseret på data fra Danmarks Statistik, Københavns, Roskilde og Odense Kommuner, data for 2012 og 2013. Bereg-
ningen er baseret på faktisk statistik for kursusdeltagelse i de tre kommuner og skaleret til resten af landet på baggrund af data fra Dan-
marks Statistik.
Samfundsgevinsterne relateret til disse kursister vil imidlertid også eksistere året efter.
Ligesom der vil være kursister året før, som året efter stadig har glæde af kurset og dermed bidrager til samfundsværdien. Værdien på de 45 mio. kr. er altså kun et udtryk for
den årlige værdi for én enkelt årgang kursister, mens den samlede årlige værdi er noget
større som følge af denne ”sneboldeffekt” fra tidligere kursistkuld.
For at sætte kroner og øre på den samlede årlige værdi, er det nødvendigt at estimere
størrelsen af denne sneboldeffekt. Hvis én årgang kursister genererer 45 mio. kr. i værdi
i år 1, vil samme årgang i princippet også genere 45 mio. kr. i år 2. Altså 45 mio. kr. i besparelser årligt fra blot én årgang. I år 2 hvor 2 årgange kursister har været i gennem vil
besparelsen så løbe op i 90 mio. kr. 135 mio. kr. i år 3 osv.
Det forudsætter dog, at sneboldeffekten aldrig dør ud, svarende til at disse kursister
aldrig havde lært de samme kompetencer på anden vis. Det er en urealistisk antagelse,
da man må formode, at kursisterne på et eller andet tidspunkt vil tillære sig et mål af
digitale kompetencer selv uden bibliotekernes kurser, som følge af det generelle fokus
på digitalisering i samfundet. Det vil muligvis ske langsommere, end det gør gennem
deltagelse på kurserne, hvilket betyder at bibliotekernes bidrag først og fremmest skal
ses som en acceleration af den digitale omstilling. Sneboldeffekten vil altså på et givet
tidspunkt dø ud.
Der eksisterer ingen evidens for præcis hvor lang tid sneboldeffekten varer. Bibliotekerne
begyndte, at udbyde kurser i digitale redskaber og særligt digital selvbetjening, NemID
mv. i større omfang i 201115. Det betyder, at kurserne har løbet i 3-4 år. Hvis vi antager, at
sneboldeffekten varer 3-4 år, svarende til at kursisterne efter 3-4 år alligevel vil have tillært sig kompetencerne, så opnår vi en samlet årlig effekt på ca. 150-200 mio. kr.
Beregningerne til hver af de fire gevinster er baseret på en gennemsnitsbetragtning.
Det vil imidlertid typisk være sådan, at de store besparelser opstår, når man flytter de
marginale borgere fra et system til et andet, og derfor ikke skal holde væsentlige dele af
to systemerne kørende på samme tid. Det betyder, at besparelserne indledningsvist vil
være mindre end gennemsnittet og til sidst markant større.
Det fænomen understøttes af Digitaliseringsstyrelsens business case-model for overgangen til digital post. Modellen viser, at besparelserne stiger betydeligt ved høje
niveauer af dækningsgraden. At få de sidste 20 procent flyttet giver en samlet besparelse på 1,5 mia. kroner årligt, mens de midterste 20 procent sparer det offentlige for 0,25
mia. kroner. Besparelserne er altså over seks gange større for de sidste 20 procent, jf.
Figur 14.
15 København Kommunes Biblioteker og Roskilde Bibliotekerne. Det skal dog nævnes, at bibliotekerne aktivt har understøttet de offentlige selvbetjeningsløsninger siden borger.dk’s start i 2007, og at bibliotekerne har udbudt forskellige IT kurser siden internettet holdt sit indtog i Danmark i sidste halvdel af 1990’erne
31
Kapitel 3
Figur 14 Store gevinster ved digitalisering af marginale borgere
Kr. (mio)
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
0
10
20
30
40
50
60
70
80
85
90
Dækningsgrad
Kilde: Copenhagen Economics baseret på Digitaliseringsstyrelsens model til opgørelsen af besparelserne ved digitalisering af post
Hvis bibliotekernes hjælp og kurser netop flytter de marginale borgeres digitale kompetencer, vil bibliotekernes bidrag være større end i vores beregninger. De 45 mio. kroner
kan derfor betragtes som et konservativt skøn. Og viser samtidig, at bibliotekerne opnår
større samfundsøkonomisk effekt af kurserne jo bedre de formår at tiltrække de borgere
der har sværest ved den digitale omstilling.
Herudover er der en række andre årsager til, at vi mener vores skøn for digitaliseringsbidraget er konservativt. Bibliotekerne yder også individuel hjælp til borgere gennem fx
IT-caféer samt til virksomheder og foreninger. Andre opgørelser af brugen af bibliotekernes hjælp til digitalisering viser, at der over tid er en betydelig andel af danskerne der har
fået hjælp på bibliotekerne. Således svarer 13 procent af de adspurgte i en undersøgelse
fra 2014, at de har fået hjælp til at bruge digitale tjenester på bibliotekerne, svarende til
ca. til 500.000 borgere16. Derudover er der, over de seneste to år ydet hjælp til virksomheder og foreninger ca. 15.000 gange. Disse bidrag er ikke værdisat i denne rapport.
I det følgende beskriver vi beregningen af hver af de fire gevinster i detaljer.
1. Offentlige besparelser ved overgangen til e-post
I Danmark sender offentlige myndigheder årligt 126 mio. breve til borgere og virksomheder 17. Finansministeriet har vurderet, at myndigheder i gennemsnit kan spare ca.
6 kroner pr. masseforsendelse og ca. 20 kroner pr. enkeltforsendelse ved overgang til
digital post, jf. Figur 15.
16 Moos-Bjerre Analyse (2014) – Danmarks Biblioteksforenings opinionsmåling 2014
17Digitaliseringsstyrelsen
32
Figur 15 Omkostninger ved almindelig post vs. e-post
Kr.
25
21
20
15
10
7
5
1
0
Enkelt
Masse
Almindelig post
E-post
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Digitaliseringsstyrelsen
Besparelsen ved e-post indtræder kun, hvis borgere gnidningsfrit er i stand til at overgå
til digital post. Behov for ekstra assistance, såsom telefonisk hjælp, vil udhule besparingspotentialet.
Ca. 1,1 procent af befolkningen, svarende til 48.000 borgere, får årligt hjælp til udvikling
af digitale kompetencer gennem bibliotekerne. Bibliotekernes bidrag til offentlige besparelser ved overgangen til e-post kan dermed udregnes til at være ca. 20 mio. kroner.
2.Offentlige besparelser ved digital selvbetjening
Bibliotekernes kurser i digitale kompetencer betyder, at borgere skal have færre interaktioner med myndigheder (telefonisk og borgerservice). Heri ligger også en besparelse for
det offentlige.
Traditionel borgerkontakt er tidskrævende. Betjening af fysiske besøg og telefonisk kontakt med borgerservice tager i gennemsnit henholdsvis 12 minutter og 0,43 sekunder, jf.
Figur 16. Ved at hjælpe 48.000 borgere årligt er bibliotekerne med til, at reducere både
antallet af betjeninger og den gennemsnitlige betjeningstid.
33
Kapitel 3
Figur 16 Medarbejder tidsforbrug ved betjening af borgere
Minutter
14
12
12
10
8
6
4
1
2
0
Borgerservice
Telefonisk
Kilde: Odense og Roskilde Kommune
Vi beregner effekten af, at der gennemsnitligt reduceres tre fysiske besøg om året for
hver af de borgere, der har fået hjælp. Vi antager, at borgerne stadig vil have behov for
én telefonisk kontakt med borgerservice. Det svarer til en besparelse på ca. 29.000 timer
af medarbejdernes tid. Det er et konservativt skøn, idet danske borgere, der ikke bruger
digitale løsninger, kan forventes at have markant mere kontakt med det offentlige end tre
fysiske besøg og én telefonisk kontakt. Omregnet ved standard timepriser svarer det til,
at bibliotekerne bidrager med ca. 11 mio. kroner gennem offentlige besparelser ved digital
selvbetjening.
3.Privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank
I 2012 blev 30 procent af alle indbetalingskort betalt på enten posthuse eller i banker 18.
I gennemsnit koster betalinger i banken 40 kroner, mens betalinger digitalt kun koster 2
kroner, jf. Figur 17. Med opkvalificeringen af digitale kompetencer er biblioteker med til at
reducere antallet af betalinger med indbetalingskort og giver dermed et direkte bidrag til
privatøkonomiske gevinster.
18 SAS (2012)
34
Figur 17 Pris ved betaling af indbetalingskort
Kr.
45
40
40
30
25
20
15
10
5
2
0
I banken
Netbank
Kilde: Danske Bank
Hvis bibliotekernes hjælp til digital selvbetjening reducerer antallet af fysiske indbetalinger
for de borgere der har fået hjælp, svarende til, at de betaler som en gennemsnitlig borger
(70 procent digitale indbetalinger) vil det medføre et fald i betalinger på et posthus eller
bank med yderligere 0,7 procentpoint. Det svarer til, at borgere betaler ca. 270.000 færre
indbetalingskort på posthuse eller i banker. Det betyder, at hver person der har været på
bibliotekernes digitale kurser, i gennemsnit betaler seks indbetalingskort færre ved kassen
i banker eller posthuse. Den samlede besparelse for de omfattede personer er dermed 9
mio. kroner i et enkelt år.
Der er i denne beregning ikke taget højde for tidsbesparelser forbundet med betalinger i
netbank, hvilket betyder at estimatet sandsynligvis er et underkants skøn.
4.Privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid ved digital selvbetjening
En væsentlig gevinst ved digital selvbetjening er den komfort der er for borgere ved, at de
kan ordne informationsudveksling med myndigheder hjemmefra. Når borgere betjener sig
selv online, eller betaler regninger via netbank i stedet for på posthus eller i bank, sparer de
– i tillæg til direkte udgifter – tid. Dels i form af transport, dels i form af ventetid, jf. Figur 18.
35
Kapitel 3
Figur 18 Tidsbesparelse ved besøg på borger.dk
Minutter
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
40
30
10
Transporttid
Ventetid
Samlet
Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Odense Kommune, Roskilde Kommune, Randers Kommune og DTU Transport
Med udgangspunkt i de 48.000 danskere der får hjælp til digital selvbetjening årligt, har
vi opgjort tidsbesparelserne fra vente- og betjeningstid på borgerservice og i telefon, samt
transport til borgerservice. Vi antager, at der for de pågældende borgere stadig vil være
behov for ét fysisk besøg om året, da ikke alle services er digitaliseret. Samlet finder vi, at
den gennemsnitlige tidsbesparelse er 80 minutter pr. person om året, for hver af de 48.000
borgere. Omregnes det til et samlet tal i kroner og øre, svarer det til en privatøkonomisk
gevinst på ca. 5 mio. kroner.
3.3Opsummering
Bibliotekerne hjælper årligt ca. 48.000 borgere med at forbedre deres digitale kompetencer
gennem kursusdeltagelse. Det accelererer og smidiggør omstillingen til et mere digitalt
samfund, som resulterer i en nemmere og mere effektiv kommunikation mellem borgere
og myndigheder.
Samlet finder vi, at bibliotekerne skaber værdi for 150-200 mio. kroner årligt ved deres bidrag til den digitale omstilling. Det bidrag kommer fra fire effekter: Offentlige besparelser
ved overgangen til e-post, offentlige besparelser ved digital selvbetjening, privatøkonomiske gevinster ved øget brug af netbank og privatøkonomiske gevinster i form af sparet tid
ved digital selvbetjening.
Vi vurderer, at dette estimat er konservativt. Udover selve deltagelsen på kurser yder bibliotekerne også individuel hjælp til både borgere og virksomheder. Dette vil trække i retning
af et højere bidrag fra øget digitalisering.
36
Kapitel 4
4 Fremtidige bidrag?
I de foregående kapitaler har vi sat tal på en række konkrete – og forventede – samfundsøkonomiske effekter af bibliotekerne. I forbindelse med de analyser og beregninger faldt vi
imidlertid over en række effekter, der kom lidt uventet, som er svære at sætte tal på, men
som ikke desto mindre kan være betydelige.
4.1Informationsarkitektur
I dagens digitale samfund, hvor uoverskuelige mængder af information er til rådighed bygger en række nye og succesfulde forretningsmodeller på evnen til at finde frem til den helt
rigtige information. Eksempler er Facebook, Amazon og Nemlig.com, der optimerer kundetilbud baseret på viden om tidligere købsmønstre. ’Big data’ bliver det ofte kaldt, når man
referer til den værdiskabelse som viden om fx forbrugsmønstre baseret på store mængder
data kan give anledning til.
Indsamling, struktur og overblik over al den information er helt centrale ord i den kontekst
og er på mange måder kernekompetencer hos bibliotekarer.
”Every two days now the human race creates as much information as we did from the
dawn of civilisation until 2003. That’s about five exobytes of data a day, for those of
you keeping score. The challenge becomes, not finding that scarce plant growing in the
desert, but finding a specific plant growing in a jungle. We are going to need help
navigating that information to find the thing we actually need.“
Eric Schmidt, tidligere CEO i Google
Kilde: The Guardian (2013)
Bibliotekarer har i dag stærke kompetencer i forhold til strukturering af information, system design, opbygning af databaser og design af søgemaskine funktioner. Det viser sig fx
ved at private virksomheder i høj grad ansætter uddannede bibliotekarer til at udføre disse
typer af opgaver, se eksempler på næste side. Faktisk bliver 27 procent af de bibliotekaruddannede ansat i private virksomheder, jf. Figur 19.
37
Kapitel 4
Figur 19 Fordeling af beskæftigelse for nyuddannede bibliotekarer på sektorer
Procent
100
90
Privat: 27
80
70
60
Stat, region, anden: 25
50
40
Kommune: 48
30
20
10
0
Kilde: Københavns Universitet, Data fra dimittendundersøgelsen 2013 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)
Boks 4 Potentialet i bibliotekarernes stærke kompetencer i infor-
mationsarkitektur høstes i private virksomheder
Novo Nordisk
Herning Bibliotek/Infogate
Devoteam
Novo Nordisk har blandt andet
bibliotekarer ansat til at arbejde
med ”Competitive Information”, hvor bibliotekarer arbejder
sammen med naturvidenskabelige analytikere om at være
opdaterede på og have let adgang
til information om konkurrenters
produktudvikling.
Infogate er en selvstændig enhed
forankret i Herning Kommune, der
bliver hyret af virksomheder til at
hjælpe med informationssøgning.
Bibliotekarerne skaber værdi for
virksomheder ved at udnytte en
kernekompetence hos bibliotekarer. Nemlig en struktureret tilgang
til informationssøgning.
Devoteam leverer IT-løsninger til
private virksomheder og offentlige
institutioner, og ansætter bibliotekarer til at håndtere kunders udfordringer i forhold til information
management.
Bibliotekarerne anvender deres
kompetencer til at sikre højeste
kvalitet og troværdighed af den
informationen de indhenter om
konkurrenters udvikling af nye
lægemidler og produkter. Desuden
sørger de for at viden om konkurrenters udvikling af nye lægemidler er struktureret og let at søge i
for videnskabelige analytikere.
Infogate hjælper på denne måde
deres kunder med at sikre en
høj effektivitet og kvalitet i
tilvejebringelsen af information.
Infogate hjælper blandt andet
virksomheder der søger information om eksportmarkeder, men
også ved opstart af nye projekter i
kommunale forvaltninger.
Kilde: Interview med bibliotekarer ansat i de tre organisationer
38
Det drejer sig blandt andet om informationsstrategier, elektronisk
sags- og dokumenthåndtering,
records management, opbygning af databaser med de rigtige
kategorier og implementering af
søgemaskinefunktioner der sikre
høj kvalitet af information og at
det rigtige materiale kan findes
frem effektivt når der brug for det.
Er der et yderligere potentiale i disse kompetencer?
Traditionelt har bibliotekerne fungeret som vidensbank, hvor borgere kunne få adgang til
viden og kultur, og dermed brugt disse kompetencer til, at strukturere informationen fysisk
på biblioteker. Med opblomstringen af internettet har bibliotekerne også opbygget digitale
vidensbanker. Spørgsmålet er, om der med hastigt stigende mængder af information ligger
et uudnyttet potentiale i nye services som bibliotekerne kunne tilbyde borgerere, virksomheder og offentlige institutioner? Nye services kunne fx være informationssøgninger for
kommunale forvaltninger og undervisning af skoleelever og studerende i effektiv informationssøgning.
Dette ses så småt rundt omkring i landet blandt andet på Gentofte, Fredensborg og Aarhus
bibliotekerne, men kan helt givet optimeres og professionaliseres, jf. Boks 5.
Boks 5 Eksempler på undervisningsforløb for skoleelever
Fredensborg Bibliotekerne – Mediekompetence og information literacy på skemaet
Fredensborg bibliotekerne sætter fokus på digitale kompetencer for udskolingen gennem
et undervisningsforløb, der sætter eleverne i stand til, at håndtere forskellige digitale platforme og medier på en sikker og hensigtsmæssig måde. Projektet er et samarbejde mellem
alle kommunens skoler og folkebibliotekerne og Skolen i Virkeligheden. Udviklingsarbejdet
er sket i et tæt samarbejde mellem folke- og skolebibliotekarer. Der er udviklet en helhedsindsats med tre spor; undervisningsforløb for eleverne, undervisning af lærer og udarbejdelse
af undervisningsmateriale, som lærerne kan gøre brug af i deres undervisning med fokus på
informationssøgning og kildekritik. Undervisningen til eleverne varetages af både lærere,
skole- og folkebibliotekarer.
Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune – Undervisnings- og læringsforløb
Projektet består af fire forskellige undervisningsforløb for skoleklasser. Det første forløb er en
introduktion til informationssøgning for folkeskolernes 8. klasser. Eleverne får kendskab til
bibliotekets databaser og introduceres til forskellige søgeteknikker. Gennem praktisk handson undervisning finder eleverne artikler i forskellige databaser og introduceres til kildekritik.
Det andet forløb er biblioteksorientering for skolernes 5. klasser. Eleverne præsenteres for bibliotekets tilbud som reference i forbindelse med projekter og fritidsinteresser og som socialt
mødested. Eleverne introduceres til bibliotekets fysiske materialer og hjemmesiden. De løser
opgaver i biblioteket. Forløbet afsluttes med en introduktion til Palles Gavebod og en booktalk om nyere ungdomsbøger.
Det tredje forløb er en introduktion af e-reolen til folkeskolernes 6. klasser. Eleverne præsenteres for e-reolens skøn- og faglitterære titler, som kan lånes og læses direkte på elevens pc,
tablet eller smartphone. Igen er der fokus på ”hands on”-undervisning, så eleverne selv får lov
at søge i e-reolen.
Det fjerde forløb er for folkeskolernes 2. klasser og giver tips og tricks til den første læsning.
Eleverne præsenteres for børnebibliotekets materialer og børnebiblioteket som et socialt
mødested. Eleverne introduceres til børnebibliotekets fysiske materialer, bibliotekets opstillingssystem og præsenteres for gode børnebøger.
Kilde: Fredensborg Bibliotekerne og Lokalbibliotekerne i Århus Kommune.
39
Kapitel 4
4.2 Den næste Skype
Et kendetegn ved skaberne af nogle af de største IT forretningssuccesser er, at de alle som
børn har levet sig ind i en fantasifuld verden, hvor gode idéer blev belønnet og alt var muligt. En af kanalerne var bøger.
Bibliotekets karakteristika (åbent, trygt, stille, imødekommende personale) skaber et frirum, hvor børn og voksne kan hengive sig til, de verdener de finder mest interessante. Låne
verdenerne med hjem, eller lade dem udspille sig på biblioteket.
Biblioteket har som ‘rum’ positive dannelses- og opdragelseseffekter. Rammerne er trygge
og rummet er neutralt, det er inkluderende og man kan få hjælp efter behov. Alle rum
har en stedsidentitet, som påvirker besøgende og på biblioteket er emnefeltet ‘viden og
dannelse’. Der er en almen accept af bibliotekets rolle og en forståelse af den forventede
adfærd. Adfærden er reproducerende – vi ved hvordan, vi skal opføre os, når vi kommer ind
på biblioteket. Der er stille-zoner og folk der fordyber sig. Der er andre end dig selv til stede,
man skal tage hensyn. Men man føler sig velkommen – selvom det er gratis i pengetermer
kunne det ‘koste’ noget på andre områder. Samlet betyder det, at biblioteket – udover at
have bøger osv. – er et rum, der danner og opdrager.
Biblioteket kan her igennem give et frirum, hvor fantasi og interesseudvikling som barn
kan føre til kreativitet og innovation som stor. Den mulighed for at fordybe sig og specialiserer sig inden for et specifikt emne kan have betydning for udviklingen af fremtidens
store forretningssuccesser. Det er i hvert fald den historie Malcolm Gladwell fortæller i sin
berømte bog ”Outliers”. Her er tesen, at man for at blive virkelig succesfuld, tidligt i sit liv
skal bruge 10.000 timer på at mestre et område og at dette, hvis man er heldig senere viser
sig at være et af de vigtigste områder for økonomisk udvikling. Arkeeksemplet i Malcom
Gladwells bog er Bill Gates, der brugte en stor del af sin barndom og ungdom på at programmere 19.
Ideen er, at man ikke skal styre enere, men i stedet give dem et rum, der giver dem et nyt
perspektiv på tilværelsen. Det er netop det bibliotekerne gør, ved at skabe et fysisk rum,
hvor ”supernørder” har plads til at udvikle deres egenskaber. De bliver ikke sociale tilfælde,
men i stedet enere, såsom superprogrammører, der kan udvikle den næste Skype.
19 Gladwell (2008)
40
”I was in China in 2007, at the first party-approved science fiction and fantasy convention
in Chinese history. And at one point I took a top official aside and asked him why?
SF had been disapproved of for a long time. What had changed?
It’s simple, he told me. The Chinese were brilliant at making things if other people brought
them the plans. But they did not innovate and they did not invent. They did not imagine.
So they sent a delegation to the US, to Apple, to Microsoft, to Google, and they asked the
people there who were inventing the future about themselves. And they found that all of
them had read science fiction when they were boys or girls.
Fiction can show you a different world. It can take you somewhere you’ve never been.
Once you’ve visited other worlds, like those who ate fairy fruit, you can never be entirely
content with the world that you grew up in. Discontent is a good thing: discontented
people can modify and improve their worlds, leave them better, leave them different.“
Neil Gaiman, Science Fiction forfatter
Kilde: Neil Gaiman, Science Fiction forfatter
Samlet set er pointen, at bibliotekerne er med til, at fremme specialisering ved at være et
frirum, hvor sindet får ro og tanker frit kan flyde. For andre er det et sted, hvor koncentrationen topper og ideerne spirer.
Mens nogle gennem fiktion vil finde på nye løsninger, vil andre finde, udvikle og dyrke
deres interesser. Biblioteket er et frirum, der giver nogle rammer, hvor der er ro til at læse.
Denne form for ro kan bidrage til udvikling af kreativitet og innovation, der skaber værdi
på mange planer. For individet, for fællesskabet og for samfundet. Gennem familiehygge,
teaterstykker og ingeniørløsninger, der giver konkrete økonomiske gevinster.
4.3Opsummering
Vi har i dette kapitel beskrevet en række interessante effekter og vinkler, hvorigennem
bibliotekerne skaber værdi for samfundet. Disse effekter er ikke i sig selv værdisat. Vi
mener dog stadig at de er så interessante, at de er værd at tage med i bibliotekernes videre
arbejde med, at udvikle deres bidrag til samfundet. Og selvom disse effekter i sig selv ikke
er værdisat er de til dels fanget i kapitel ét om de kulturelle og sociale effekter, hvor en del
af borgernes værdisætning netop kommer gennem bibliotekernes sociale bidrag.
41
Litteraturliste
Aabø (2004) “The Value of Public Libraries”
Aabø, S., Audunson, R. & Vårheim, A. (2010) “How do public libraries function as meeting places?”
AE Rådet (2006) ”Økonomiske Tendenser 2006”, rapport
AKF (2007) ”Læsefærdigheder, Arbejdsmarked og Indkomst”, wor-
king paper
Audunson and Aabø (2013) ”Biblioteket som motor i å skape lokal
samfunn med sammenhengskraft i en flerkulturell storbykon
tekst”
Bille Hansen (1996) ”Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater”
Bille et al. (2004) ”Danskernes kulturog fritidsaktiviteter 2004”
Gladwell (2008) ”Outliers – The Story of Success”
Goulding (2005) “A community forum: UK public libraries as meeting places”
Hoglund (1999) ”Bibliotekens Värde”
Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) ”Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark: en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og ind-
dragelse af de etniske minoriteter”
Kerslake and Kinnel (1997) ”The social impact of public libraries: A literary review
Moos-Bjerre (2014) ”Fremtidens Biblioteker”
Moos-Bjerre (2011) ”Danskernes holdning til bibliotekerne 2011”
Moos-Bjerre for Tænketanken Fremtidens Biblioteker (2014) ”Biblio-
tekernes uddannelseseffekt”
Nagel Delica (2013) ”Biblioteker og social kapital”
PISA (2009) ”Danske unge i en international sammenligning” Bind 1 – resultatrapport
Ramböll (2010) ”Business Case, Digitalisering af offentlige breve og dokumenter”
Reppen (1998) ”Bruk av folkebibliotek 1998”
SFI (2014) ”Fra 15 til 27 år - PISA 2000-ELEVERNE I 2011/12”, rapport
The Guardian (2013) ”Neil Gaiman: Why our future depends on libra-
ries, reading and daydreaming”, artikel
Trine Bille, m.fl. (2004) ”Danskernes kulturog fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964”, rapport
Usherwood (2002) “Demonstrating impact through qualitative re-
search”
42
Tænketanken Fremtidens Biblioteker
skaber viden og debat om bibliotekernes rolle
i fremtidens velfærds- og videnssamfund
www.fremtidensbiblioteker.dk
Bilag: 5.1. Byparkenpark A3 _(9) 2012.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 32225/15
Oversigtskort
Byparken
Mål 1: 2500 i A3 format
Udarbejdet August 2012
Teknisk Forvaltning
Tårnby Kommune
Englandsvej
P
Tårnbyvej
Vandtårn
Indgang
Hæk
Nåletræer
Løvtræer
Bede
Græs
Vand
Tema-staudehaver
Naturlegeplads
Parkeringsplads
Baskeball bane
Skatebord Bane
Rulleskøjte Bane
Petangue Bane
Bænk
Cykelforbindelse
Frugtlund
Motionsredskaber
Labyrint
P
Adgang
Hæk
Nåletræer
Løvtræer
Bede
Græs
Vand
Tema-staudehaver
Parkeringsplads
Legeplads
Baskeball bane
Skatebord Bane
Rulleskøjte Bane
Petangue Bane
Siddeplads
Bord & Bænk
Cykelforbindelse
Frugtlund
Motionsredskaber
Labyrint
Hjertestien
P
Almegårds allé
Englandsvej
Nyttehaver
P
Blykobbervej
P
P
Listedvej
Vinkelhuse
Øresundsmotorvejen
Overdækningen
Gemmas allé
Bilag: 5.2. Status over Byparken 2015, notat.
Adgang: Åben
Bilagsnr: 32044/15
Byparken
Sag: 09/9839. Dok. 32044-15. Den 24. feb. 2015.
Teknisk Forvaltnings status over Byparken
Byparken blev anlagt i perioden 1996 – 2001 på det gamle motorvejstracé. Parken udgør sammen
med Overdækningen, Travbaneparken, Amagerhallen og Tårnby Stadion et større, centralt og
frodigt grønt parkområde med en bred vifte af rekreative og oplevelsesmæssige muligheder og
tilbud for Amagers borgere og besøgende.
Byparkens centrale element, vandbassinet inklusiv kanalen, starter ved vandtårnet og snor sig
gennem parken indtil mødet med overdækningen. Færdes man ad stien gennem parken, finder
man mange muligheder for leg, motion og ophold og varierede sanseoplevelser, som eksempelvis
gangbroer, motionsudstyr, basketbane, skaterbane, naturlegeplads, temahaver og staudebede.
Byparken er velbenyttet af byens borgere i alle aldre samt af institutioner, skoler og
motions/aktivitetsklubber, og særligt anvendes lokaliteterne med motionsudstyr, naturlegeplads,
borde-bænke sættene ved bassinet og skaterbanene. Endvidere anvendes Overdækningens
petanquebane flittigt.
Drift og vedligehold
Inddelt efter emnerne Byparkens Legeplads, Beplantning og belægninger, Inventar, Vandbassin og
Borgerønsker.
Byparkens legeplads
Byparkens naturlegeplads består af en ramme formet som en kompasrose med verdenshjørnerne
illustreret ved bogstaver indgraveret i sten og 4 dyr udkåret i elmetræ af en kunstner. Flodhesten,
isbjørnen, tigeren og bisonoksen illustrerer de forskellige verdenshjørner. Imellem disse er der
placeret menneskehoveder i træ, efter hvilket folkeslag, der bor i den retning fra kompasrosen.
Legepladsen er omkranset af et pilehegn, og tre flyvere udskåret i træ er placeret med åben udsigt
til de lettende og landende fly til og fra lufthavnen.
Isbjørn i rimelig stand, august 2011.
Flodhest i meget dårlig stand, august 2011.
Hvepsebolig hvert år siden 2009.
Bisonokse i fin stand i august 2011.
Tiger, som var i fin stand i august 2011,
Men som nu også er ved at gå i stykker.
handleplan:
Teknisk Forvaltning har løbende vedligeholdt legepladsen og følgende opgaver er blevet udført:
I 2010 - 2012:
- Dele af naturlegepladsens kanter og trædestolper blev udskiftet pga. råd.
- Barkflis blev udlagt i kompasrosen.
- Legehulen/gravhøjen i midten af kompasrosen bestod af en tunnel i træ med jord hen over.
Denne blev udskiftet bl.a. pga. legehulens gentagende funktion som hvepsebolig. Der blev i
stedet lavet en ”abegrotte” som man kan klatre på.
- Flodhesten, tigeren og en træflyver blev repareret og ”limet”.
- En udskåret træbænk måtte smides ud pga. råd og hærværk.
- Der blev opsat 4 borde-bænkesæt, hvor familier og institutioner kan holde picnic ved
legepladsen.
- Pilehegnet ved legepladsen, der sikrer at børnene ikke kan komme direkte til vandbassinet
blev udskiftet, da hegnet var ved at gå i stykker.
Naturlegepladsens nye ”abegrotte”.
I 2013 - 2014:
- Kompasrosens hoveder blev udskiftet pga. råd.
- En udskåret træbænk måtte smides ud pga. råd.
- I ca. 2014 blev 2 rådne flyvere udskiftet.
- Reparation af træbroen med den fine udskæring af Midgårdsormen.
- I efteråret 2014 undersøgte Region Hovedstaden legepladsen mht. forurenet jord, og målinger
viste, at jorden er let forurenet, men at jorden ikke skal fjernes, idet der ofte er lettere forurenet
jord i byområder. Læs evt. mere herom på dette link:
http://www.regionh.dk/menu/Miljoe/Jordforurening/Legepladser+der+undersoeges+for+forureni
ng/Taarnby+Kommune.htm
- Motionsudstyr med 8 maskiner blev opsat i vinteren 2011/2012 og borgerne er meget glade for
dem.
Billeder fra 2012. Amager Skovhjælpere arbejder med udskæring af kompashovederne.
Nord – viking, Øst - en vis kineser, Vest – stenfigur fra påskeørerne, Syd - afrikansk maske.
2
rådne fly er blevet udskiftet med to nye fly som Amager Skovhjælpere har bygget. Den sidste flyver
udskiftes snart.
Træbroen med Midgårdsormen er
blevet repareret i 2014. I 2015 bliver
Byparkens motionsudstyr.
broen renset og får oliebehandling.
Planer for legepladsen i 2015 og derefter:
- Legepladsinspektion og udarbejdelse af legepladsrapport af certificeret legepladsinspektør.
- Rensning og oliebehandling af træbro med Midgårdsormen.
- Udlægning af nyt sandkassesand og barkflis i kompasrosen.
- Udskiftning af den sidste flyver, som Amager Skovhjælpere bygger.
- Teknisk Forvaltning arbejder på at udskifte flodhesten i 2015. Opgaven har været
nødvendigt i flere år, men Teknisk Forvaltning har ikke kunnet finde træ eller kunsthåndværker til opgaven. Teknisk Forvaltning har kontaktet kunstneren Dorte Wulff Sørensen,
som har god erfaring og udfører flotte træarbejder. Hun kan udskære en flodhest i
sommerhalvåret 2015. Tilbud og evt. kontrakt på opgaven afhænger bl.a. af, hvilken
størrelse egetræ, som det er muligt at skaffe til flodhest og øvrige opgaver. Det er ikke
ligetil at få fat i et helt og meget stort stykke sundt egetræ.
- Hvis muligt erstattes de fjernede, udskårede træbænke med to nye.
- Tigeren udskiftes også indenfor de nærmeste år.
- I 2016, 2017 og derefter gennemgås legepladsen for behov for renovering pga. råd og det
forventes, at nogle af de gamle bjælker og stolper skal udskiftes, hvilket også kan være
aktuelt for de øvrige trædyr.
- Der er ansøgt om, at der afsættes midler i 2016 til at renovere skaterbanen i 2016, fordi
skaterbanens forvitrede elementer kan forårsage at brugerne kommer til skade og dels fordi
skaterbanen er velbenyttet og brugerne ønsker flere spændende udfordringer. Sagen er
forelagt Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget, og sidstnævnte har taget
indstillingen til efterretning. Teknisk Forvaltning forventer at driftsbudgettet støtter op om
anlægsarbejdet bl.a. i forbindelse med jordarbejder.
Det er en løbende vedligeholdelsesproces at renovere Byparkens naturlegeplads efterhånden som
delene rådner samt, at finde træ til reparation/udskiftning og dygtige håndværkere. Legepladsen
efterses et par gange årligt af Teknisk Forvaltning og når/hvis gartnerne, der har det daglige tilsyn
finder ”overraskelser” findes en løsning på problemet.
Eksempler på træskærerarbejder, som kunstneren Dorthe Wolff Sørensen har udført.
Skaterbanen benyttes flittigt af kommunens børn og unge i fritiden og
sammen med skolen eller fritidsklubben. Der er brugerønsker om at få
flere buede udfordringer på skaterbanen og repareret ujævne belægninger.
Dele af skaterbanens betonoverflader forvitrer og asfalten er blevet mere ru og har sat sig, så der
er skarpe overgange mellem belægningerne. En evt. lapning af asfaltbelægningen kan måske
skabe nye ujævnheder og problemer.
Byparkens beplantning og belægninger
Rammen om parken udgøres bl.a. af den gamle beplantning langs motorvejen, primært bestående
af bornholmsk røn og hvidtjørn. Byparkens beplantning er varieret og træer, buske, hække og
stauder skaber byparkens indre rum og forskellige oplevelser. Beplantningen er generelt sund og
Teknisk Forvaltning har fokus på beplantningen og de dele af beplantningen, som ikke fungerer
tilfredsstillende eller mistrives, udskiftes.
Byparkens stisystem er varieret og består både af granit, grus og betonfliser og asfalt.
Handleplan, beplantning:
I 2012 – 2014:
- Beplantningen forbedres løbende.
- Der er blevet udskiftet store partier af buske, som var gået ud på grund af skadedyr.
- Rådne og syge træer bliver fældet og udskiftet, eksempelvis er tjørn blevet udskiftet pga.
død forårsaget af musegnav.
- Der er blevet plantet flere træer i Byparken. Syge og døende træer er blevet udskiftet.
2015 og herefter:
- Det overvejes at udskifte ”slangens” rosenbuske til en anden slags buske, som er mindre
vedligeholdelseskrævende.
- Der er og bliver fortsat plantet flere træer i Byparken. Tårnby Kommune ønsker mange
træer på kommunens grønne arealer, og derfor kan der plantes flere træer i Byparken. I
forbindelse med tilplantningen med træer, vil Teknisk Forvaltning dog nødigt ødelægge
Byparkens flotte anlæg med det flotte, lange og varierede kig gennem parken eller
borgernes mulighed for ophold og aktiviteter i solen.
- Poppelrækkerne tæt langs vandbassinets begyndelse ved vandtårnet ansøges på sigt om
at blive udskiftet, dels fordi popler vokser meget hurtigt og har voldsom rodaktivitet, der får
belægningen til at ligge meget ujævnt og dels af hensyn til bassinets kanter og dels fordi
nogle af træerne i rækkerne er knækket i storm.
- Temahaverne er grimme eller kedelige det meste af året fordi de kun har blomsterflor i
forholdsvis få uger om sommeren. Det kræver mange ressourcer at passe Temahaverne,
og derfor foreslår Teknisk Forvaltning, at Temahaverne sløjfes som de er i dag og der i
stedet etableres græsplæne og store staudebede med steppekarakter i form af robuste
stauder og græsser. Staudebedene vil blive planlagt med blomsterflor hen over hele
sommerhalvåret. Teknisk Forvaltning udarbejder et beplantningsforslag hertil i 2015/2016.
Popler ved bassinet.
Staudehaven.
Del af den gamle motorvejsbeplantning.
Temahaver med sommerblomster.
Handleplan, belægninger:
I 2008 - 2014:
- Der er kommet nyt grus på nogle af grusstierne.
I 2015:
- 150 lbm. flisebelægning renoveres. Det er den ujævne belægning nord for cykelbanen, der
giver problemer for gående, og Teknisk Forvaltning har modtaget borgerklager over dette
forhold.
Grussti.
Belægning. En del af denne skal renoveres.
Handleplan, bassin:
-
-
Hvert forår bliver bassinet renset for alger, blade, slam, sediment og affald.
Algebekæmpelsen foregår biologisk ved indsats af byghalm, hvis indhold og løbende
udskillelse af lignin holder algevæksten ned på et tålbart niveau, men forhindrer det ikke
helt.
Evt. Optrædende alger bliver i fisket op manuelt, hvis muligt. I løbet af sommer og efterår
omdannes algerne til slam (bundfald).
Teknisk Forvaltning er i gang med at finde nye og bedre metoder til at oprense bassinet af
hensyn til arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøtilsynet har gjort opmærksom på, at arbejdsmetoden
er forkert da medarbejderne har anvendt en forkert løfteteknik for at kunne rense bassinet,
og der er derfor givet en påtale.
I år er pumpen, der leverer vand til kanalen gennem Byparken blevet repareret. Opstår der
vedvarende problemer, skal der købes en ny.
Billeder af Byparkens bassin.
Byparkens inventar
Byparkens røde lamper, borde, bænke og affaldskurve er af Sølund Serien. Det har været svært
for Teknisk Forvaltning, at få kontakt med leverandøren af inventarserien og få leveret bestilt
inventar indenfor rimelig tid eller få orientering om eventuelle forsinkelser. Teknisk Forvaltning har
ikke været tilfreds med dette, og samtidig har det leverede inventar ikke været tilfredsstillende
brugsmæssigt. Eksempelvis er affaldskurvene forholdsvis tunge og uhåndterlige at tømme og
bordpladernes planker er meget fleksible, så kopper og andet kan let vælte.
Da inventaret på et tidspunkt kan forventes, at skulle udskiftes pga. slid og ælde, leder Teknisk
Forvaltning efter mere velegnet inventar med mere sikre leverancemuligheder. Hidtil er der ikke
fundet noget velegnet. Den røde farve på inventaret ønskes fortsat, idet farven er en del af
Byparkens identitet. Som supplement til Sølund Serien anvendes også en rund affaldskurv fra G9,
som anvendes mange steder i Tårnby Kommune.
Flere borgere har henvendt sig med ønsker om at få opsat et offentligt toilet i Byparken.
Parkinventar Sølund Serien. Den røde farve styrker Byparkens identitet.
Afslutningsvis
Pleje og vedligehold af Byparkens beplantning, stier, inventar såvel som legeplads, skaterbane,
bassin og andet samt køb af forskellige materialer, planter og arbejdsredskaber til gartnerarbejdet i
Byparken foretages på Teknisk Forvaltnings konto for pleje og vedligehold af Byparken. Når det
ikke er muligt at finansiere en opgave pga. dennes omfang, søges bevillinger.
Bilag: 6.1. Ansøgning om støtte til foreningen Hamsat-Samaa-Al-Taqafa .pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 63718/15
Ansøger: Forening Navn: Hamsat-‐ Samaa-‐ Al-‐ Taqafa Adresse: Alkmaar Alle 52, 2791 Dragør Tlf.: (+45) 22 38 22 14 E-‐mail.: Hamsat@outlook.dk CVR-‐ nr.: 36 27 34 96 Foreningskonto: 5325 0245865 Kontakt person: Abed Agbarie & Fatma Agbarie Adresse: Alkmaar Alle 52, 2791 Dragør Tlf: (+45) 22 38 22 14 E-‐mail: agbarie_3@hotmail.com Ansøgning om støtte til Hamsat- Samaa- Al- Taqafa
Til hvem dette måtte vedrører.
Hamsat- Samaa- Al- Taqafa er en frivillig forening som har fokus på digt og poesi.
Formålet med foreningen er at dyrke og dele erfaringer indenfor det arabiske sprog i
digtenes og poesiens verden. Det er også vigtigt for foreningen at samle digtere til
vores arrangementer for på den måde at dele viden og få en forståelse inden for
emnet. Foreningen har endvidere fokus på at bringe de forskellige kulture sammen og
på den måde skabe et tværkulturelt bånd mellem den danske og arabiske kultur. I
denne forbindelse afholder Hamsat-Samaa-Al-Taqafa et digt og poesi arrangement
den. 11 og 12 april 2015 som forgår på adressen: Saltsværksvej 63, 2770 Kastrup.
Til arrangementet er der inviteret 20 poeter og digtere fra udlandet som har tilmeldt
sig som at være frivillig deltager til arrangementet. Da vores gæster fra udlandet selv
har købt flybilletter og hotel søger vi nu om støtte til at dække nogle af de aktiviteter
som foreningen har arrangeret i forbindelse med arrangementet. Den følgende tabel er
er det budget som foreningen forventer at bruge og er derfor også det budget som vi
håber at vi kan få dækket via støtte.
Udgifter
Lokale leje Mad til 20 personer morgen/middag/aften i 3 dage Transport kort med Bus/tog/metro 72 timers kort Gruppe tur til Kronborg slot Bus til og fra Kronborg slot Mad og drikkevarer til arrangementet over 2 dage Benzin penge til kørsel Udgifter i Alt Gratis 12000 kr. 13000 kr. 2000 kr. 4500 kr. 3000 kr. 1600 kr. 36100 kr. Vi håber at i kan hjælpe os med at støtte vores forening til vores arrangement og vi
glæde os til at høre fra jer
Med venlig hilsen: Formand for foreningen Bilag: 7.1. Ansøgning fra Tårnbykoret om driftstilskud 2015.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 64060/15
Bilag: 7.2. Regnskab 2014, Tårnbykoret.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 64061/15
Bilag: 8.1. Ansøgning om tilskud til 2 nye våbenskabe.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 58196/15
Bilag: 8.2. Regnskab 2014 -API Skytteforening.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 58197/15
Bilag: 9.1. Ansøgning fra skytteforeningen Pilen af 1927.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 63663/15
Bilag: 9.2. Regnskab 2014, Pilen af 1927.pdf
Adgang: Åben
Bilagsnr: 63666/15
Bilag: 10.1. Forslag til servicemål 2016 - Rekreative områder
Adgang: Åben
Bilagsnr: 205574/14
Serviceområdet Rekreative områder 2016. Kultur- og Fritidsudvalget.
Forslag 13112014
Rekreative områder
Politiske visioner og mål
Rekreative områder er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi. Driften
af de forskellige parker og grønneområder foretages af Teknisk Forvaltnings, gartnerpersonale på
baggrund af de vedtagne budgetter og dialog med Kultur- og Fritidsafdelingen.
Borgerne og brugerne skal glædes over at færdes på kommunens rekreative områder. Brugerne
skal opleve at parker, grønne områder, legepladser, naturområder og skove fremstår velplejede,
vedligeholdte, pæne, rene og indbyder til fysisk aktivitet og afslapning. Områderne har et ensartet
plejeniveau, dog prioriteres Byparken højest, øvrige større parker og grønne områder næsthøjest
og naturområder (fx Trekantsområdet og Ugandaskoven) lavest. Trekantsområdet vil dog have
særlig fokus i form af genopretning af arealet.
Områderne plejes i henhold til plejeplanen der er tilgængelig på kommunens hjemmeside:
Målsætninger og resultatkrav
Målsætninger
Der er et ensartet og synligt
plejeniveau.
Resultatkrav
Områderne og elementerne
plejes efter den politisk
godkendte plejeplan.
Hvilket udvalg? Hvor er
den?
Henvisning som ovenfor
Opfølgning
Der udarbejdes et kort notat til
Kultur- og Fritidsudvalget om
status i forhold til plejeplanen
ultimo 2016
Byparken fremstår som en
park for hele kommunen, med
attraktioner samt sports- og
aktivitetsmuligheder for en
bred målgruppe.
Parkens indretning er
optimeret i forhold til brugernes
behov og ønsker og i forhold
til, hvor meget parken bliver
benyttet.
Kultur- og Fritids-afdelingen i
samarbejde med Teknisk
Forvaltning
Skaterbanen i Byparken er
flittigt benyttet af børn og unge.
Banen er slidt og bør
renoveres og optimeres
Der udarbejdes forslag til et
konkret projekt til forbedring,
optimering og udbygning af
eksisterende skaterbane
udarbejdes af Teknisk
Forvaltning i samarbejde med
Kultur og Fritid
Forslaget forelægges Kulturog Fritidsudvalget med henblik
på eventuel budgetlægning
Byparkens fire temahaver med
sommerblomster er et af de
centrale elementer i Byparken.
Dette element optimeres, så
blomstringssæsonen udvides
ved, at der etableres partier
med stauder, hen over dette
og efterfølgende år.
Teknisk Forvaltning
Rekreative områder
Forslag til servicemål 2016
Side 1
Forslag 13112014
Kastrup Strandpark fremstår
som et stort rekreativt område.
En del af stranden skal
fungerer som et attraktivt
sommer- og badeområde.
Strandens og de tilhørende
arealers indretning er
optimeret i forhold til brugernes
behov og ønsker og i forhold
til, hvor meget området bliver
benyttet.
Kultur- og Fritids-afdelingen i
Forvaltning.
Kultur- og Fritidsudvalget tager
stilling til rapport vedr. status
og muligheder
Kastrup Strandpark skal ved
hjælp af skiltning kobles bedre
til havnen og byen
Mulighederne for
modstandsdygtig
(jordbundsforhold og
hærværk) undersøges af
Teknisk Forvaltning
På baggrund af øget aktivitet
skal der bedre muligheder for
at komme af med affald.
I 2016 udarbejdes en rapport
vedr. status og muligheder i
Kastrup Strandpark og
Øresundsparken
Øresundsparken fremstår som
et rekreativt område.
Øresundsparken som
rekreativt område i henhold til
plan
Trekantsområdet skal være
bydelspark for Vestamager
Bydel, men skal bære præg af
naturområde. Parken skal
være et område for alle.
I 2016 udarbejdes en
perspektivplan for området,
dels med udgangspunkt i de
udfordringer der har været
mellem forskellige
brugergrupper, dels i forhold
områdets potentialer og
endelig set i relation til
beliggenheden op til Naturpark
Amager.
Teknisk Forvaltning i
samarbejde med Kultur og
Fritid
I 2014 besluttede Kultur- og
Fritidsudvalget at
heleTrekanten fortsat skal
være fritløbsområde for hunde
Der pågår, igangsat i 2014
efter beslutning Kultur- og
Fritidsudvalget og endeligt
godkendt i Økonomiudvalget,
en oprydning og skelafsætning
i området
Designmanualen (henvisning
til hvor den kan ses?!) skal
være up-to-date i forhold til
udviklingen og evt. nye behov
Rekreative områder
Side 2
Designmanualen revideres i
2016 og enkelte typer
byinventar kan derigennem
blive ændret efterfølgende år.
Der evalueres løbende
omkring det nye område i
forhold til brugermønstre og
–ønsker
Kultur- og Fritidsafdelingen i
samarbejde med TF.
Perspektivplanen forelægges
Designmanualen er
udgangspunktet i forbindelse
med løbende vedligeholdelse
og nyanskaffelser
Forslag 13112014
samarbejde med TF.
Ny designmanual godkendes i
Kultur- og Fritidsudvalget samt
i Teknisk Udvalg
Kommunen fremstår som en
grøn kommune der bevarer/
øger bestanddelen af træer
samt optimerer. Der er i den
sammenhæng udarbejdet en
Træstrategi i løbet af 20142015. – Træstrategien er p.t.
(13.11.14) ikke færdig
Den udarbejde træstrategi er
udgangspunkt for kommunens
arbejde træer
Der udarbejdes et statusnotat
til Kultur- og Fritidsudvalget i
forhold til erfaringerne med
Træstrategien ultimo 2016
Ugandaskoven er flittigt
benyttet af institutioner og
beboere i området.
Som en del af de forskellige
tiltag til styrkelse af
udeundervisningen af Tårnby
Kommunes børn og unge
foreslås etableret en junglesti i
Ugandaskovens sydøstlige
område.
Der udarbejdes et projekt
inklusive økonomisk overslag
af Teknisk Forvaltning i
samarbejde med
Ungdomsskolen samt Kultur
og Fritid inklusive Naturskolen
Fremsendes til Kultur- og
Fritidsudvalget med henblik på
evt. budgetlægning
Kommunens Grønne områder
inddrages aktivt i
klimahandlingsplanarbejdet
Indsatsområder indenfor
klimatilpasning i forbindelse
med de grønne områder
afdækkes.
Der udarbejdes en prioriteret
liste over indsatsområder
samarbejde med TF
Der prioriterede liste
fremsendes til Kultur- og
Fritidsudvalget til orientering
13.11.14 JL.
Rekreative områder
Side 3
Bilag: 10.2. Forslag til servicemål 2016 - Fritidsfaciliteter
Adgang: Åben
Bilagsnr: 206352/14
Serviceområdet Fritidsfaciliteter 2016. Kultur- og Fritidsudvalget.
Forslag 1.12.2014
Fritidsfacliteter 2016
Formål
Formålet med idrætsområdet er at tilbyde fysisk aktivitet af forskellig art til kommunens borgere
gennem kommunens skoler og institutioner samt de idrætsklubber og foreninger der er i Tårnby
Kommune. Dette gøres ved at stille funktionelle og sikre faciliteter til rådighed for udøvelsen af de
forskellige aktiviteter.
Fritidsfaciliteter er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi. Driften og ,
vedligeholdelsen m.v. foretages af Teknisk Forvaltning, på baggrund af de vedtagne budgetter og
dialog med Kultur- og Fritidsafdelingen samt Baneudvalget og KTIS.
Som udgangspunkt anvendes idrætsfaciliteterne i Kommunen i dagtimerne (08.00-14.30) primært
af folkeskolerne, Ungdomsskolen, institutionerne, Heldagsinstitutionen, aftenskolerne, Tårnby
Gymnasium og Ældresagens medlemmer.
I eftermiddags- og aftentimerne (14.30-23.30) anvendes de primært af de lokale idrætsforeninger
som efter godkendelse i Foreningsudvalget får tilladelse til at benytte faciliteterne, men på de
udendørs anlæg finder også aktiviteter sted for borgere uden foreningstilknytning.
Indhold
Idrætsområdet i Tårnby Kommune er delt op i to områder:
–
–
Grønne Områder og Haller
Is og Vand
Idrætsområde GOH består af følgende idrætsanlæg:
–
–
–
–
–
–
Amager & Travbanehallen
Kastrup Idrætsanlæg Ved Diget
Kastrup Idrætsanlæg ved Røllikevej
Kastrup Gymnastikhal
Tårnby Stadion
Vestamager Idrætsanlæg (herunder Vestamagerhallen og Skelgårdshallen)
Idrætsområde IOV består af følgende idrætsanlæg:
–
–
–
–
–
–
Kastrup Curlinghal
Kastrup Skøjtehal
Kastrup Svømmehal
Kastrup Søbad
Korsvejsbadet
Pilegårdsbadet
Derudover er der den selvejende institution DSI Amager Tennis- & Badmintonhal, som der ydes
driftstilskud til.
Det daglige arbejde på de forskellige idrætsanlæg herunder også kunstgræs- og tennisbaner,
boldbaner, græsarealer, beplantning og vandingsanlæg varetages af personale i Teknisk
Forvaltning..
Fritidsfaciliteter. Forslag til servicemål 2016
Side 1
Forslag 1.12.2014
Vedligeholdelsesarbejder på den selvejende institution varetages af idrætspersonalet, der er ansat
det pågældende sted.
Politiske mål og visioner
Det overordnede mål er at give kommunens sports- og idrætsforeninger gode og trygge rammer til
at dyrke deres respektive sportsgrene med mulighed for socialt samvær. Der skal være et varieret
og kvalitetsmæssigt godt udbud af fritidsfaciliteter til gavn for foreningslivet og borgerne i
kommunen. Idrætsanlæggenes udendørs arealer og indendørs faciliteter skal være funktionelle for
idrætsudøvere og publikum.
Under det overordnede mål er det endvidere målet at:
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Med henblik på at sikre optimal udnyttelse af faciliteter for borgerne arbejdes i stigende
omfang med borgerinddragelse på forskellige niveau´er
Der ydes et godt serviceniveau på idrætsanlæggene.
Det prioriteres højt at innovation er på dagsordenen og at vi holder os ajour med nye
tendenser og tiltag indenfor Idrætsverdenen, for at være med på fremtidige trends
Drift og vedligeholdelse af bygninger, udendørs arealer og idrætsfaciliteter generelt, er
rationel og effektiv, og lever op til gældende lov og myndighedskrav.
Sikkerhedsniveauet prioriteres højt set ud fra både personalets og borgernes hensyn.
Under driften af de enkelte anlæg sikres det, at der kontinuerligt er opmærksomhed
omkring energiforbruget, og at vi fremtidssikrer anlæggene gennem energirenoveringer.
Dette giver fremadrettet bæredygtighed, hvor Tårnby Kommune med klimakommuneaftalen
har forpligtet sig til at mindske kommunens CO2-udledning med minimum 2 % årligt
Det nuværende service- og vedligeholdelsesniveau fastholdes
Der arbejdes med et tættere samarbejde mellem foreningsområdet generelt og skolerne i
Tårnby Kommune jf. Folkeskolereformen
I forbindelse med såvel eksisterende som nye idrætsanlæg, skal vi sikre, at vi der skabes
faciliteter der, kan anvendes af flest mulige borgere
Tårnby Kommunes 2020 sundhedsplan indtænkes i brugen af nuværende og fremtidige
idrætsanlæg, herunder også hvilken form for mad der tilbydes brugerne, i forhold til at
forebygge livsstilssygdomme gennem fysisk aktivitet og sund kost.
Gode idrætsfaciliteter og gode foreninger giver mening, livsindhold og sundhedsfremme for
mange unge mennesker
Side 2
Forslag 1.12.2014
Specifikke målsætninger og resultatkrav
Målsætninger
Resultatkrav
Opfølgning
At vedligeholde idrætsfaciliteterne så de virker
hensigtsmæssigt og
tilfredsstillende
.
Der er gennemføres 3
tilfredsundersøgelser indenfor
forskellige områder
Resultaterne forelægges
Kultur- og Fritidsuvalget
Det skal være nemt at
gennemføre små vejledende
brugerundersøgelser
Kultur og Fritid udarbejder et
koncept for en
brugerundersøgelse i
Forvaltning
Konceptet forelægges Kulturog Fritidsafdelingen
Der arbejdes med langsigtede
planer så foldboldbanerne
bedre kan tåle de tiltagende
nedbørsmængder
Foreningsudvalget har
udarbejdet et udkast til
strategiplan med bistand fra
Teknisk Forvaltning
Teknisk Forvaltning og Kulturog Fritidsafdelingen.
Afhængigt af planen: Evt.
politisk behandling
Idrætsforeningernes tilbud skal
synliggøres i forhold til
skolerne i Tårnby Kommune
Der er etableret et subsite på
taarnby.dk hvor
idrætsforeningernes tilbud
præsenteres evt. i samarbejde
med Folkeoplysningsudvalget
Foreningsudvalget/Kultur og
Fritid
Der udvælges tre
partnerskaber i relation til
Folkeskolereformen som
modelprojekter
Projekterne beskrives på
ovenstående hjemmeside med
henblik på inspiration
Side 3
Bilag: 10.3. Forslag til servicemål 2016 - Havne
Adgang: Åben
Bilagsnr: 206614/14
Serviceområdet Havne 2016. Kultur- og Fritidsudvalget.
Forslag 08.11.2014
Serviceområdet Havne
Formål og indhold
Kastrup Lystbådehavn består af Gl. Lystbådehavn i syd fra 1952 med plads til 144 både og Ny
Lystbådehavn fra 1978/1984 med plads til 776 både.
Kastrup Lystbådehavn er indholdsmæssigt et serviceområde i Kultur- og Fritidsudvalgets regi.
Driften af havnen, vedligeholdelse, Havnekontor m.v. henhører underTeknisk Forvaltning, på
baggrund af de vedtagne budgetter og i dialog med Kultur- og Fritidsafdelingen samt SAMKAS.
Havneanlæggene i kommunen har til formål at servicere de bådejere der har plads i havnen og
havnens småbådsklubber. Dette indebærer forsyning af vand, el, kloakfaciliteter. Derudover
benyttes havnen af almindelige brugere med andre rekreative ønsker. Havnen indeholder ud over
bådpladser:
Vinteropbevaringspladser på land.
Havnekontor, hjertestartere i både ny og gammel lystbådehavn
En restaurant og bistro (Henhører under Økonomiudvalget)
Mindre privatejet spisested ”Havnehytten” i Gl. Lystbådehavn (Henhører under Økonomiudvalget)
Klubfaciliteter til sejl-, motorbåds-, kajak- og roklubber samt søspejdere.
Grillpladser.
Masteskure og grejskure.
Petanquebane.
2½ tons selvbetjeningskran (båd- og mastekran).
Benzin- og dieselanlæg med kontokortanlæg og seddellæser.
Toiletter, bad- og vaskemulighed.
Mobilkran til isætning og optagning af både.
Slæbested for manuel isætning og optagning af både
Privat lejer med salg af bådudstyr, sejlerudstyr m.m.
Helårsbaderfaciliteter i Ny Lystbådehavns sydlige del.
Naturformidlingshuset ”Blå Base” i Ny Lystbådehavn ved grejskurene.
Havneanlæggenes udendørsarealer fremstår som åbne parklignende områder og binder således
på en åben, inviterende måde Kastrup Lystbådehavn sammen med Kastrup og kommunen i det
hele taget. Området anvendes til luftning af hunde i snor, solbadning og lignende. Herudover er der
en legeplads, der anvendes af familier, dagplejemødre m.v.
I 2012 blev naturformidlingshuset Blå Base opført i ny havn. Huset drives af Tårnby Naturskole
med aktiviteter for folkeskolerne, børneinstitutionerne, søsportsklubber og spejdere m.fl,
Driftsudgifterne afholdes af Tårnby Naturskole. Fra foråret 2013 er der åbent i sommerhalvåret
med bemanding for offtentligheden i weekends og skoleferier med vandnaturaktiviteter for familier,
børn og andre interesserede.
I sommeren 2012 blev vinteropbevaringsplads 1 nedlagt for at skabe plads til bassiner til Tårnby
Rensningsanlæg, som har afgivet plads til nye parkeringspladser til Den Blå Planet.
På slæbestedet i havnens sydlige del ud for Kajakklubben Neptuns klubhus blev i 2007 etableret
en ny y-bro som gør søsætning og landgang for kajakker, optimistjoller o. lign. mere sikkert for
udøverne. I 2009 tog Kastrup Sejlklub deres nye klubhus i Ny Lystbådehavn i brug. I 2009 blev der
etableret et yderligere masteskur og benzin- og dieselanlægget blev udskiftet.
Forslag til servicemål 2016 på serviceområdet havne.
Side 1
Forslag 08.11.2014
Kommunalbestyrelsen besluttede i 1978, at havnen driftsmæssigt skal hvile i sig selv. I forbindelse
med budgetlægningen for 1985 og efterfølgende år blev det vedtaget, at overskud på havnens drift
afsættes til større reparationer/anlæg. Beløbet overføres til hovedkonto 09, mellemregning med
lystbådehavnen, og der vil kun kunne disponeres over denne konto med politisk godkendelse.
I kraft af metroen, Den Blå Planet, Kastrupgårdsamlingens opgradering og ikke mindst Kastrup
Strandpark og Amager Strandpark, er der i dag betydeligt flere mennesker på havneområdet end
nogensinde før. – Kastrup Strandpark, der hører under serviceområdet Rekreative områder, er et
væsentligt aktiv for bådejerne i havnen, for kommunens borgere generelt og også i et
turistmæssigt perspektiv.
Havneområdets brugs- og servicetilbud bl.a. borde/bænkepladser, grillpladser, skraldespande,
beplantninger m.v. skal kunne servicere brugerne i takt med det øgede pres specielt i
sommerperioderne. Det er målet at disse tilbud fremstår som gode rammer for havnens og
parkens brugere.
Havnens øvrige faciliteter som vinteropbevaringspladser, masteskure, mastekran, mobilkran,
benzin- og dieselanlæg, slæbesteder, toiletter, bade- og vaskerum, broer m.m. skal fremtræde
vedligeholdte og brugbare for havnens forskellige brugergrupper.
Målsætning
Resultatkrav
Opfølgning
Tilfredse bådejere
Tilfredshedsundersøgelse
ultimo sæsonen.
Tilrettelægges af TF og Kultur
og Fritid
Tilfredshedsundersøgelse
ultimo sæsonen
Tilrettelægges af TF og Kultur
og Fritid
5 procent flere gæster end
2015
Havnen tildeles Blå Flag hvert
år
Kort notat til Kultur- og
Fritidsudvalget ultimo 2016
Indretning af vaskeri og
opsætning af gratis internet
(wifi)
Skal bl.a. indeholde
gæstepriser
Kort notat til Kultur- og
Fritidsudvalget
Tilfredse gæstesejlere
Tiltrække flere gæster
Opfylde kriterierne for Blå flag
indenfor
Vandkvalitet
Miljø
Sikkerhed
Faciliteter
Information og formidling
Vedligeholdelse og fornyelse
af Gammel havn, så den i
højere grad matcher Ny havn
Mere informativ hjemmeside
udvikles i samarbejde med
TKB
Med udgangspunkt i at
havnens kran er slidt
udarbejdes forslag til opdateret
service på dette område.
Side 2
Se ovenfor
Se ovenfor
Ansøgning 1. december- 13.
januar
Kort beretning til K og F
Se ovenfor
Kultur og Fritid udarbejder i
samarbejde med Havnen/TF
indstilling til Kultur- og
Forslag 08.11.2014
Forslaget skal indeholde
oplæg til finansiering
Miljøkrav
Klimaudfordringer
P-pladser
Fritidsudvalget
Diskussionspunkter på K og Fmødet
Side 3
Bilag: 10.4. Forslag til servicemål 2016- Folkebiblioteker
Adgang: Åben
Bilagsnr: 39888/15
Serviceområdet Folkebiblioteker.
Forslag budget 2016-
Formål og indhold
Serviceområdet Folkebiblioteker indeholder Tårnby Kommunebiblioteker (TKB) samt Kulturhuset
Kastrup Bio og Stads- og Lokalarkivet, der begge drives som integrerede institutioner fra Tårnby
Hovedbibliotek.
Biblioteksvæsenet varetager driften af Tårnby Kommunes folkebiblioteker med Hovedbiblioteket,
Vestamager Bibliotek, Stads- og Lokalarkivet, Tårnby Kommunes hjemmeside, Digital
Borgerservice og Kulturhuset Kastrup Bio.
Tårnby Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, som er en del af Børne- og Kulturforvaltninen, er
placeret på Tårnby Hovedbibliotek: Servicering af Kultur- og Fritidsudvalget samt en række
underunderudvalg, administration af de eksterne institutioner Kastrupgårdsamlingen, Kulturzonen
og Tårnby Naturskole samt af kultur-, fritids- og idrætsområdet generelt.
Tårnby Kommunebibliotekers overordnede målsætning bygger på bestemmelserne i
biblioteksloven. Citat fra formålsparagraffen:
§ 1 "Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille
bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende
materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier".
Visionen for TKB blev vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 13. december 2011 og lyder
således:
”Levende rum – vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne”.
På såvel Tårnby Hovedbibliotek som på Vestamager Bibliotek er der udlån af bøger, tidsskrifter,
av-materialer og musik ligesom bibliotekerne giver adgang til og formidler informationsressourcer
på Internettet. Tårnby Kommunebiblioteker er kommunens åbne mødested, hvor
værestedsfunktionen er varieret og inspirerende.
Det er målsætningen, med udgangspunkt i de politisk vedtagne mål og rammer, at udvikle Tårnby
Kommunebiblioteker med borgerne som aktive medskabere.
Bibliotekerne i Tårnby Kommune skal give borgerne mulighed for:
 Fri og lige adgang til at benytte bibliotekets tilbud
 At deltage i caféer afholdt af bibliotekets personale, f.eks.: litteratur-, musik- og strikkecafé
 Kulturelle oplevelser som udstillinger, koncerter, børneteater, foredrag, film, forfatter- og
debatarrangementer
 At medvirke til og deltage i brugerdrevne arrangementer og andre aktiviteter
 At blive undervist af bibliotekets personale i IT kompetencer, borger.dk og andre digitale
services
 Digital læring i eget hjem. Et særligt tilbud til borgere i Tårnby Kommune der ikke selv kan
komme på biblioteket
 At låne bøger, lydbøger, tidsskrifter, spil og film
1














At låne musik og noder
At læse aviser, tidsskrifter, pjecer og få forbrugeroplysning
At benytte studiearbejdspladser og mødelokaler
Spille spil, høre musik og se film
Information fra kommune og stat
Internetadgang fra publikumsmaskiner samt trådløst netværk
At benytte de digitale informationsressourcer: Internettet generelt, Bibliotekernes Netmusik,
Netbibliotekerne og diverse databaser
Download af netmusik, netlydbøger og e-bøger
Information om og formidling af kommunale og offentlige selvbetjeningsløsninger
Udbringning af bøger, musik m.m. til ældre/handicappede
At abonnere på Lydavisen for blinde, svagtseende og ordblinde
På kommunens plejehjem: Oplæsning, udlån og andre relevante aktiviteter
At bruge bibliotekets fysiske rammer som et mødested
Løbende at deltage i udviklingen af bibliotekstilbuddet
TKB samarbejder med og servicerer alle relevante institutioner, skoler, faggrupper og foreninger,
såvel i biblioteket som ud af huset. Der arbejdes i stigende omfang med aktive partnerskaber,
f.eks. i forhold til AOF, Coding Pirates, Stjerner i natten, Sundhedsugen etc. – I 2016 vil der forsat
blive arbejdet med, i samspil med skolerne og forvaltningen, at skabe biblioteksaktiviteter relateret
til Folkeskolereformen.
Stads- og Lokalarkivet drives med selvstændigt budget som en stadigt mere integreret del af
Tårnby Kommunebiblioteker med henblik på en optimal udnyttelse af arkivets potentiale.
Kulturhuset Kastrup Bio drives som en del af Tårnby Kommunebiblioteker.
Kulturhuset Kastrup Bio er kommunens lokale kulturhus og biograf med to sale med henholdsvis
352 pladser (heraf 2 kørestolspladser) og 105 pladser (heraf 1 kørestolsplads). Der vises film og
laves andre kulturelle aktiviteter hele året rundt.
Kulturhuset Kastrup Bio er hjemsted for den lokale teaterforening Amagerteatret, som afvikler
teaterforestillinger og en årlig familieforestilling. Desuden afvikler skoler m.fl. musik-, teater- og
musicalarrangementer. Huset har "Babybio" og ”Tirsdagsbio”. Tirsdagsbio viser en film fra det
aktuelle program for dem, der har tid og lyst til at se film tirsdag formiddag. For kommunens ældre
borgere er der et ekstra tilbud, nemlig Lisbeth-klubben, der er en pensionistfilmklub under
Pensionisternes Samvirke. Kulturhuset Kastrup Bio deltager i Med Skolen i Biografen, som er et
projekt under Det Danske Filminstitut. For kommunens børnehaver er der institutionsbio:
Krokodillebio – med børnehaven i biografen.
Kulturhuset Kastrup Bios to sale og øvrige faciliteter kan efter aftale lånes af kommunens
forvaltninger og institutioner og lejes af virksomheder og private.
Det er Kommunens overordnede mål, at Tårnby Kommunebiblioteker med udgangspunkt i
borgernes behov og samfunds- og medieudviklingen skal være en udviklingsorienteret, dynamisk
og synlig virksomhed. Der skal være kvalitet og aktualitet i udvalget og præsentationen af digitale
2
og fysiske materialer. Kulturelle arrangementer, undervisning og udstillinger er en vigtig del af
virksomheden.
Tårnby Kommunebibliotekers vision: ”Levende rum - Vi skaber kultur, viden og læring sammen
med borgerne” fastholdes i indeværende byrådsperiode i det visionen i løbet af 2016 og 2017
suppleres med 5 strategiske indsatsområder.
TKB skal samarbejde med lokale foreninger, institutioner, enkelte borgere m.v. om kulturelle
arrangementer med henblik på at styrke et sammenhængende og aktivt kulturliv i kommunen.
I Tårnby Kommune møder bibliotekspersonalet borgeren proaktivt og imødekommende med blik
for den enkelte borgeres muligheder for at bidrage til løsningen af den konkrete opgave. Borgerne
inddrages i stigende omfang i udviklingen af biblioteksvirksomheden. Dette sker for at kvalificere
borgerne og biblioteket både i og udenfor biblioteksrummet, men også for at skaffe resurser til de
stadigt flere målrettede aktiviteter som læring, arrangementsvirksomhed og nye
formidlingsaktiviteter.
Med placeringen af Kultur og Fritid i biblioteksregi er det hensigten at styrke det samlede område
Kulturhuset Kastrup Bio skal imødekomme lokalområdets biografbehov med et varieret filmudbud,
der også inkluderer visning af de nyeste film. Huset skal også rumme en lang række øvrige
kulturelle aktiviteter, således at huset som helhed giver et bredt kulturtilbud til Tårnbys borgere i
alle aldre.
Målsætning
TKB´s vision suppleres med
strategiske indsatsområder
Inddrage brugere såvel som
ikke brugere i udviklingen af
bibliotekstilbuddet
Resultatkrav
3-5 strategiske indsatsområder
formuleres
Minimum 10 ”Levende rum”
arrangementer årligt
Opfølgning
Indretningen på Tårnby
Hovedbibliotek
justeres/ændres i henhold til
udviklingen
TKB´s nyhedsbrev skal endnu
bredere ud
Anvendelsen af subsites under
taarnby.dk skal optimeres
Der foretages en konkret
ændring senest medio 2016
Antallet af abonnenter øges
med 10 procent
Relevante institutioner uden
for taarnby.dk indkaldes til et
møde med henblik på at
afklare mulighederne i et
subsite
Beretning og statistik
3
Samarbejdet om Info-skærme i
Tårnby Kommune fortsættes
Antallet af deltagere i
samarbejdet øges med 2
Der skrives en artikel til
fagpressen om samarbejdet
Ultimo 2016 skal TKB´s
hjemmeside være indfaset
fuldstændigt i DDB-CMS
Mindst på linje med
kommunens gennemsnit
Der fokuseres på værdien af et
godt samarbejde ved mindst 1
personalemøde
Der udarbejdes et notat med
listningen af relevante
projekter til iværksættelse
Børne- og Kulturforvaltningen
og Kultur- og Fritidsudvalget
Der etableres mulighed for 3Dmodellering (tegning), 3D-print,
Storprint, billebehandling m.v.
på Tårnby Hovedbibliotek
Cirkulationstallet øges med 5
procent
Mængden af digitalt
tilgængeligt materiale øges
med 15 procent
Gennemføres hver 14. dag
faciliteret af personale
Gennemsnitligt min. 8
deltagere pr. gang
Højtlæsning for børn i
biblioteksrummet
Der læses op på VB og HB,
begge steder én gang om
ugen i gennemsnit.
Der læses op hver dag i
december måned
Udvikling af
biblioteksorientering i
samarbejde med PUC og
skolerne
Mindst ¾ af kommunens 1.
klasser skal på
biblioteksbesøg før
sommerferien: Kick til
sommerlæsningen
Brætspilsklub for store børn
10 medlemmer på HB og 8
medlemmer på VB
Minimum 10 klasser kommer
Danskernes Digitale Bibliotek
Potentialet skal udnyttes
Udvikle biblioteket som en
dynamisk og attraktiv
arbejdsplads
med et godt arbejdsmiljø
Udvidet samarbejde mellem
og PUC/de enkelte PLC´er
med udgangspunkt i nyt fælles
bibliotekssystem
Etablering af ”Makerspace”
som skal understøtte de
relationelle muligheder i
biblioteksrummet og santidig
stille ny teknologi til rådighed
for borgerne
Faglitteraturen skal være
opdateret og relevant for
borgerne
Stads- og Lokalarkivet,
lokalarkivfunktionen.
Tilgængeligheden skal øges
ved digitalisering
IT-café for større børn, hjælp til
selvhjælp
Der skal fortsat være et
4
APV og trivselsundersøgelse
hver 3. år
Kultur og Fritid
samarbejde med Tårnby
Gymnasium
Stads- og Lokalarkivet udvikles
fortsat som en integreret del af
Tårnby Kommunebiblioteker.
Stads- og Lokalarkivets
virksomhed sikrer, at Tårnby
Kommune har et velordnet
arkiv
Kulturhuset Kastrup Bio
Tilbud til kommunens
dagsinstitutioner (børn 3 - 6
år): Krokodillebio - med
børnehaven i biografen
Tilbud til skolerne: Med Skolen
i Biografen
Formiddagstilbud til forældre
på barsel og borgere med:
BABYBIO og TIRSDAGSBIO
Kulturhus Kastrup Bio
Mulighed for at læse i
filmlitteratur og spille brætspil i
foyeren. Der laves i den
forbindelse arrangementer
sammen med biblioteket.
på besøg på Tårnby
Hovedbibliotek til
biblioteksorientering
6 numre af ”Glemmer du”
3 nye lokale udstillinger årligt
samt minimum 4
erindringscafeer
Arkiverne lever op til kravene i
såvel Arkivloven
som Persondataloven
2 sæsoner pr. år. Hver sæson
min. 2 biografture pr.
aldersgruppe (3- 4 år og 5 - 6
år). Materiale for sæsonerne
udsendes på mail til
institutionerne senest 1 måned
før sæsonstart
10 film pr. skoleår fordelt på
hhv. indskoling, mellemtrin og
udskoling. Programmet sendes
til skolerne via UCC og mail
Der afvikles BABYBIO og
TIRSDAGSBIO min. 26 gange
pr. år. Filmene er fra det
aktuelle program
Min. 3 arrangementer pr. år.
JL, den 20. februar 2015.
5
Kastrup Bio udsender
evalueringsmail til
institutionerne efter hver
sæson. Rapport til Kultur og
Fritid samt Danske
Børnefilmklubber
Der evalueres årligt med de
øvrige omegnsbiografer som
også deltager i Med Skolen i
Biografen. Rapport til Kultur og
Fritid
Intern evaluering. Rapport til
Kultur og Fritid
Intern evaluering. Rapport til
Kultur og Fritid
Bilag: 10.5. Forslag til servicemål 2016- Kultur
Adgang: Åben
Bilagsnr: 232745/14
Serviceområdet Kultur
Forslag 2016
Kultur
Formål og indhold
Området indeholder kommunens statsanerkendte kunstmuseum Kastrupgårdsamlingen, hvor
museets omfattende grafiksamling, de mange arbejder af den kendte maler Th. Philipsen både
inden for tegninger, malerier og keramik, Skoletjenesten, Billedskolen og Stads- og Lokalarkivets
permanente udstilling også har hjemsted. Museet drives efter reglerne i Museumsloven og får et
årligt statstilskud til driften. Museet har en stor og velfungerende venneforening, som arrangerer
forskellige kulturelle aktiviteter
Kommunen yder driftstilskud til Amagerteatrets forestillinger i Kastrup Bio og til en årlig
familieforestilling i Kastrup Bio. Herudover yder kommunen tilskud til, at skoleelever én gang årligt
oplever en levende teaterforestilling på skolen. Lærere fra folkeskolerne og børnebibliotekarer
deltager i de årlige børneteaterfestivaler, hvor de ser udbuddet af forestillinger, som efter
hjemkomsten kan bestilles til skolerne og bibliotekerne.
Tårnby Naturskole supplerer folkeskolernes undervisning og dagtilbuds pædagogiske arbejde med
henblik på, at fremme elevers og børns forståelse af samspillet i naturen og mellem natur og
samfund gennem helhedsprægede oplevelser og selvaktivitet i naturen under kyndig, faglig og
pædagogisk vejledning.
Naturformidlingshuset ”Blå Base” i Kastrup Ny Lystbådehavn under Tårnby Naturskole er et
supplement til aktiviteterne på Naturcenter Amager nu blot med havet, havmiljøet m.m. som tema.
”Blå Base” anvendes af folkeskoler, børneinstitutioner, søsportsklubber, spejdere, offentligheden
m.m.
Mellem Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har der i mange år eksisteret en
samarbejdsaftale om årligt indkøb af kunst til folkeskolerne. Denne aftale giver også mulighed for
at folkeskolerne hvert år på skift gennemfører en ”adoptionsordning”, hvor skolen aftaler et
pædagogisk forløb med en kunstner, som udarbejder et større kunstværk til skolen. Sidstnævnte
ordning finansieres alene af Kultur- og Fritidsudvalget.
Området består yderligere af





Tilskud til koncertvirksomhed på eksterne kulturelle institutioner m.m.
Andre kulturelle formål
Tilskud til nordisk samarbejde
Tilskud til drift af Friluftshuset på Naturcenter Amager i samarbejde med Naturstyrelsen i
Hovedstaden, Skovhjælperne og i fremtiden Dragør Kommune og Københavns Kommune.
Tilskud til kulturelle institutioner efter ansøgning
Generelt er det kommunens overordnede mål, at de mange forskellige kulturelle tilbud skal være
tilgængelige for alle kommunens borgere. Tilbuddene skal være af høj kvalitet, aktuelle og give
mulighed for fordybelse.
Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen skal vise udstillinger af høj kunstnerisk kvalitet inden for alle
kunstgenrer, suppleret med illustrerede kataloger, som mere uddybende fortæller om kunstnerne
og værkerne. Museets omfattende grafiksamling suppleres årligt med nyindkøb. Museets
Skoletjeneste og Billedskolen skal fortsat være et supplement til folkeskoleelevernes undervisning i
faget billedkunst. Billedskolen er et fritidstilbud til Kommunens børn fra 3. – 9. klasse.
Kultur.docx
Side 1
Forslag 2016
Tårnby Musikskole er et fritidstilbud til kommunens børn og unge fra 0 – 25 år, som skal medvirke
til at øge interessen for sang og musik. Den overordnede målsætning for Tårnby Musikskole er at
give børn og unge i Tårnby et varieret musiktilbud med såvel individuelle som fælles musikalske
oplevelser. Den individuelle læring bruges til at få viden om og færdigheder i at spille på et bestemt
instrument. Tårnby Musikskole sammensætter forskellige samspilsgrupper, hvor målet er at kunne
give kvalitetsmæssige musikalske oplevelser for gruppen og for andre. Tårnby Musikskole og
Nøragersmindecentret blev med virkning fra 1.9.2011 sammenlagt til en ny kulturinstitution
”Kulturzonen” dog med egne budgetter.
Tårnby Musikskole skal have et tæt, udvidet og fleksibelt samarbejde med kommunens folkeskoler
og daginstitutioner i forbindelse med implementeringen af den nye Folkeskolereform.
Visionen med driften af Tårnby Naturskole er, at naturskolen supplerer folkeskolernes undervisning
med henblik på, at fremme elevernes forståelse af samspillet i naturen og mellem natur og
samfund gennem helhedsprægede oplevelser og selvaktivitet i naturen under kyndig, faglig og
pædagogisk vejledning. I efteråret 2008 blev ansat en ny naturvejleder, som primært skal tage sig
af naturvejledning af førskolebørn fra kommunernes børneinstitutioner - i samarbejde med disse og
deres egne naturambassadører. I 2012 blev der opført et nyt natur formidlingshus ”Blå Base” i
Kastrup Ny Lystbådehavn under Tårnby Naturskole.
Naturskolen arbejder tæt sammen med skolerne og forvaltningen om den nye Folkeskolereform.
Målsætninger og resultater
Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen vil i 2016 fortsat arbejde med effektueringen af de
anbefalinger som Kulturstyrelsen jf. kvalitetsvurderingen af 2013 har påpeget. De primære
fokuspunkter som museet vil arbejde med er:
Styrkelse af forskningen - gennem forskningsbaserede udstillingstekster og påbegyndt forskning i
formidling af grafik.
Museet vil øge besøgstallet blandt skolesøgende børn og unge - ved målrettet udstillingspraksis.
Kvalificere den kunstfaglige, pædagogiske praksis - ved at udfærdige skriftligt, aldersdifferentieret
undervisningsmateriale i tilknytning til museets undervisningstilbud.
Styrke museets synlighed lokalt og nationalt – ved at uforme PR-strategi og arbejde med konkrete
lokale kulturspor.
Museet evaluerer årligt sine aktiviteter i form af en årsrapport og faktuelt indberetter museet
statistisk materiale til Danmarks statistik, Danske Museer i tal.
Naturskolens ”Blå Base”: her uddannes 40 lærere og pædagoger om året så de kan anvende
hus og udstyr på egen hånd med elever/børn. En ny ”Tårnby forening” anvender Blå Base på
egen hånd hvert år fx søsportsklubber, spejdere m.m.
Sammen med skoler og institutioner tager Naturskolen initiativ til et eller flere konkrete brobygnings
projekter.
Kultur.docx
Side 2
Forslag 2016
Målsætning
Der opereres med en konto
”Andre kulturelle formål”
Kastrupgårdsamlingen skal
øge besøgstallet blandt
skolesøgende børn og ungeved målrettet udstillingspraksis
Kastrupgårdsamlingen.
Kvalificere den kunstfaglige,
pædagogiske praksis
Kastrupgårdsamlingen. Styrke
museets synlighed lokalt og
nationalt
Naturskolen uddanner lærere
og pædagoger i benyttelse af
”Blå base”
Naturpark Amager skal være
et aktiv for Tårnby Naturskole
Naturskolen.
Fuglesamlingens fremtid skal
afklares
Naturskolearbejdet for de 0-6
årige
Naturskolen. Samarbejde med
folkeskolerne efter
skolereformen
Handleplan, naturfag for 0-18
årige efter Nordiske principper
Kulturzonen/musikskolen
Samarbejdet med
folkeskolerne udvikles
Talentarbejde igangsættes
Der skal være en formuleret
målsætning for grundskolen
Nordisk samarbejde
Fælleskontoret for KTIS
(Kastrup Tårnby
Idrætssammenslutning) og
TFR (Tårnby Foreningsråd)
Kultur.docx
Side 3
Resultatkrav
Kontoens ”faste”
forpligtigelser, tilskud til
Tårnbybladet, Stjerner i natten,
drøftes med henblik på evt.
særskilt budgettering
5-10 % stigning i besøgstal for
aldersgruppen 5-16 år
Opfølgning
Skriftligt, aldersdifferentieret
undervisningsmateriale
Kastrupgårdsamlingens
bestyrelse
PR-strategi og konkrete lokale
kulturspor
bestyrelse
40 lærere og pædagoger
uddannes
Naturskolens bestyrelse
Oplæg om mulighederne på et
møde i Naturskolens
bestyrelse ved naturskoleleder
Jacob Jensen
Fuglesamlingens fremtid i et 57 årigt perspektiv afklares
Der udarbejdes en vision for
bedre fysiske rammer
Flere skoleelever undervises i
grønne miljøer
Konkrete mål og måltegn
Handleplan for 2016-2017
Der afvikles et korstævne i
samarbejde med folkeskolerne
i foråret 2016
Ansøgning fremsendes i
samarbejde med Dragør
Musikskole
Der udarbejdes en målsætning
For grundskolen i løbet af
2016
Der beskrives en målsætning
for det nordiske samarbejde
Der ydes tilskud til
Fælleskontoret som et
serviceorgan og en
paraplyorganisation for
medlemmerne.
Samspillet med den øvrige
kommunale organisation øges,
i første omgang vedr. TFR´s
hjemmeside
bestyrelse
Tårnby Musikskoles bestyrelse
Kultur- og Fritidsudvalget evt. i
samspil med
Folkeoplysningsudvalget
Forslag 2016
Deltagelse i KMØ. Tårnby
Kommune deltager fra 2016 i
de regionale kulturaftaler
Kultur.docx
Side 4
Kultur og Fritid udarbejder en
strategi for kommunens
deltagelse
Bilag: 10.6. Forslag til servicemål 2016 - Fritidsaktiviteter
Adgang: Åben
Bilagsnr: 8260/15
Serviceområdet Fritidsaktiviteter 2016
Formål og indhold
Området indeholder tilskud til kommunens frivillige folkeoplysende foreningsarbejde i henhold til
den godkendte tilskudsordning om medlems-, træner-, kursus- og lejrtilskud. Tilskuddene
udbetales efter reglerne i Folkeoplysningsloven, hvor alle kommuner skal yde tilskud til
foreningsvirksomhed for børn og unge under 25 år. Tårnby Kommune udbetaler tilskud til
idrætsforeninger, spejdere og andre foreninger med ca. 5,7 mill. kr. årligt til ca. 67 foreninger.
I 2014 havde de 67 foreninger som modtog tilskud fra Tårnby Kommune 9.378 aktive
idrætsudøvere under 25 år og ca. 5.000 aktive idrætsudøvere over 25 år.
De foreninger som ikke råder over kommunale lokaler til deres virksomhed kan i henhold til
Folkeoplysningslovens lokaletilskudsbestemmelser få tilskud til drift og vedligeholdelse af egne
eller lejede private lokaler, som benyttes til foreningsvirksomhed for børn og unge under 25 år.
Tilskuddet udgør i henhold til Folkeoplysningsloven 65 % af de godkendte udgifter, men Tårnby
Kommune har fastholdt en tilskudsprocent på 75 %. Det er primært søsportsklubber, spejdere og
rideklubber som modtager lokaletilskud, der i alt udgør ca. 1,7 mill. kr. årligt.
Den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne) finder sted på kommunens folkeskoler, i
kommunale mødelokaler m.m. – primært i aftentimerne. Rigtig mange voksne personer går årligt til
voksenundervisning i Tårnby Kommune med AOF Amager og FOF Amager som udbydere.
Der ydes ca. 6 mill. kr. til dette formål som undervisningstilskud, tilskud til nedbringelse af
kursusprisen for efterlønsmodtagere, pensionister og arbejdsledige m.m. samt betaling til og fra
andre kommuner.
Initiativpuljen på 300.000 kr. årligt kan søges af alle folkeoplysende foreninger – som er
hjemmehørende i Tårnby Kommune - til nye og tværgående aktiviteter samt anskaffelser af
materiel på maks. 10.000 kr. pr./forening/pr. år. I forbindelse med implementering af den nye
Folkeoplysningslov fra 2011 er der nu også oprettet en Udviklingspulje på 50.000 kr., som kan
søges af foreninger, enkeltpersoner og grupper til nyudvikling af folkeoplysningsområdet.
På Kulturzonens udendørs områder blev der i 2012 opført en stor naturlegeplads for de lidt større
børn og barnlige sjæle med store muligheder for aktiv udfoldelse. Samtidig blev der også etableret
en småbørnelegeplads, der kan tilgodese og aktivere mindre børn.
Området indeholder yderligere:






Drift og vedligeholdelse af mødelokalerne på Kastrupvej 326
Mødelokalerne i Foreningscentret ”Postkassen”, Amager Landevej 71 (- ejendommen)
Drift af den nye kulturinstitution Kulturzonen, hvor der er mulighed for såvel indendørs som
udendørs aktiviteter for kommunens børn, unge og voksne (- ejendommen)
Driftstilskud til Tårnby Forenings Råd og Kastrup-Tårnby Idrætssammenslutning, som er
paraplyorganisationer for alle kommunens foreninger (- ejendommen)
Tilskud til de 2 årlige foreningsprisoverrækkelser inden for idrætten og andre foreninger
Tilskud til drift af en idrætsklinik på Amager Hospital for Tårnbys og Dragørs idrætsudøvere
Forslag til servicemål 2016 på serviceområdet fritidsaktiviteter
Side 1
Det er kommunens overordnede mål, at give borgerne mulighed for aktiv udfoldelse i kommunens
mange idrætsforeninger og andre foreninger samt at aftenskolerne tilbyder mange alsidige
undervisningstilbud af høj kvalitet med kvalificerede lærerkræfter.
De direkte kommunale tilskud til aktiviteterne skal sikre en foreningsvirksomhed af kvalitet, at det
er veluddannede og engagerede ledere/instruktører, som medvirker til gennemførelse og udvikling
af aktiviteterne og til udbygning af det sociale liv i foreningerne.
Kulturzonens fritidsdel skal være et rummeligt tilbud, som favner alle aldersgrupper og skal
udvikles til lokalt kulturhus med aktiviteter inden for musik, dans, drama, idræt, it, foredrag,
udstillinger, m.m. i samarbejde med biblioteket, Ungdomsskolen, foreningslivet m.fl. Der er
ligeledes en kontaktflade til SSP, skolerne og daginstitutionerne. Aktiviteterne skal imødekomme
og afspejle borgernes interesser. Aktivitetstilbuddene skal udvides og ramme en bred
brugergruppe.
Tårnby Kommune vil indenfor de vedtagne budgetrammer sørge for at idrætsfaciliteter og
mødelokaler m.m. til den folkeoplysende virksomhed fremstår som vedligeholdte og velegnede til
de mange forskelligartede aktiviteter.
Målsætning
Resultatkrav
Opfølgning
Kulturzonen/kulturhusdelen
Åbningstiderne skal
synliggøres
Kulturzonen
Der indrettes et lydstudie
Der udarbejdes en årsplan
overåbningstiderne på
Kulturzonen
Der indkøbes udstyr og
indrettes et lydstudie, primært
til Kulturzonens fritidsbrugere
Der udarbejdes et kort notat
der beskriver
oplysningsforbundenes
arbejde i Tårnby Kommune
Der udarbejdes en opgørelse
over antal støttede personer
på de forskellige kategorier
Antal af deltagere i
begivenheden øges og der
arbejdes med mere
pressedækning
arbejdes med mere
pressedækning
arbejdes med mere
pressedækning
Kultur og Fritid
FOF/AOF m.v.
Støtte til efterlønsmodtagere,
pensionister, arbejdsledige
m.v.
Tårnby Kommunes
Æresmedalje for idræt uddeles
Tårnby Kommunes
Idrætslederpris uddeles
Tårnby Kommunes
Foreningslederpris
Forslag til servicemål 2016 på serviceområdet fritidsaktiviteter
Side 2
Kultur og Fritid
Voksenundervisningsudvalget
Kultur og Fritid
Kultur og Fritid
Kultur og Fritid

P - Tårnby Kommune

Transcription

Similar documents

Bliv en stærk samarbejdspartner for folkeskolen

kort udgav - Tænketanken Fremtidens Biblioteker

CLAUS ORESKOV TÅRNBY BLADET

Deltagere i Forberedelses-MED, Fælles beredskab

lang udgave - Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Træningspas 3 - Omstilling/Afslutninger/Possesion/Pasninger/Spil