docpublikationen
download 
Report Transcription
publikationen
/ P R I VAT B L A D E T Nº 5 2015 Hver 6. elev mangler praktikplads kampagne Spred god kollegakarma Ørkenens sønner om fagligt fællesskab ⁄⁄ Et godt team kræver ligesom, at der er nogle, som får det hele sparket i gang. Udgiver HK/Privatbladet udgives af HK/Privat Ved sektorformand Simon Tøgern i samarbejde med HK Danmark Weidekampsgade 8 2300 København S Telefon: 70 11 45 45 redaktionen-privat@hk.dk Redaktionssekretær Dorthe Nerving (DJ) Telefon: 33 30 47 35 dorthe.nerving@hk.dk Journalister Anders Høj Eggers (DJ) Telefon: 33 30 41 03 44ae@hk.dk Annemette Schou Refsgaard (DJ) Telefon: 33 30 44 75 annemette.schou. refsgaard@hk.dk Emma Rose Haas (DJ) Telefon: 33 30 44 85 emma.rose.haas@hk.dk Jesper Pedersen (DJ) Telefon: 33 30 47 40 jesper.pedersen@hk.dk str at ion /32 Administration/distribution Anitta Winther Mikkelsen Telefon: 33 30 47 23 anitta.winther.mikkelsen@ hk.dk / LÆS NYT FRA SÅDAN OPNÅEDE DANSKE KVINDER STEMMERET Be rn tJ en n Den 5. juni er det 100 år siden, at kvinder fik stemme- og valgret til det danske parlament. Det skete efter årelang kamp, hvor modstanderne var stokkonservative mænd - og kvinder. Grafisk tilrettelægning Pernille Kleinert Telefon: 33 30 44 76 kleinep@gmail.com Forside Lisbeth Holten Oplag 97.000 Dette blad omdeles med Post Danmark 15.-16. maj. Næste nummer udkommer 19. juni 2015. Indlæg til dette nummer skal være redaktionen i hænde senest 28. maj 2015. Redaktionen påtager sig intet ansvar for stof, der indsendes uopfordret. SE MIDTERSIDERNE 2 / itt se HK Danmark Medlemskommunikation & Markedsføring Lone Søe (DJ) Telefon: 33 30 48 73 lone.soee@hk.dk Tryk Colorprint M ai- Br Foto Julie Laurberg (1856-1925) Statsbiblioteket/Kvindehistorisk Samling Ansvarshavende redaktør Aage Lundgaard (DJ) Telefon: 33 30 47 24 aage.lundgaard@hk.dk Illu / INDHOLD Foto Jakob Carlsen Illustration Morten Voigt /14 SKOLEPRAKTIKKEN ER GOD, NÅR DET IKKE KAN VÆRE ANDERLEDES Casper Lee Nielsen har været i skolepraktik siden juli 2014, fordi han ikke har kunnet finde en praktikplads på en virksomhed. 7/ DEBATTEN OM KVINDELIGE LEDERE LIGNER DEN OM KVINDERS STEMMERET Se på argumenterne i debatten op til kvindernes stemmeret i 1915. Den ligner den, vi har i dag, når vi diskuterer kvinder i chefstillinger, mener Marianne Vind, næstformand i HK/Privat. 8/ NOGLE GANGE GLEMMER MAN, HVORFOR MAN ER SAMMEN Logebrødrene i komikerkvartetten Ørkenens Sønner, der i år markerer 25-års jubilæum med et nyt show, har i deres faglige fællesskab en klar rollefordeling i arbejdsprocessen. /24 16 / HVORDAN SKAFFER VI PRAKTIKPLADSER TIL ALLE? Tusindvis af unge mangler praktikplads. Hvad gør de, der deler ansvaret, for at skaffe dem? Det har vi spurgt syv interessenter om. De arbejder alle på sagen, men i morgen bliver det ikke … KRYDSORD + SUDOKU / 23 BREVKASSE / 30 KORT & GODT / 36 38 / NU KAN JEG TILBYDE HELE PAKKEN Da mediegrafiker Gitte Messerschmidt blev fyret, brugte hun sin ledighedsperiode til at videreuddanne sig. Hun tog fire akademimoduler på IBC Kolding. For Bianca Holm Brath blev skolepraktik et skridt på vejen til praktikpladsen på Overgaard Gods. Hun er snart færdiguddannet og har fået en fastansættelse bagefter. ⁄⁄ Ofte bliver KORT NYT / 4 + 6 MÅNEDENS GREJ / 22 Den frihandelsaftale, som USA og EU forhandler, skal indeholde en garanti for, at arbejde udført i Danmark sker på danske ansættelsesvilkår. 18 / BIANCAS PRAKTIKPERIODE ENDTE LYKKELIGT PÅ GODSET I HVERT NUMMER LEDER + STRIBE / 5 FRIHANDELSAFTALE MÅ IKKE FØRE TIL SOCIAL DUMPING /28 resultatet bedre, og det er sjovere, når man samarbejder.” Arbejdsmiljøkoordinator i HK Nanna Sars Schewitsch i forbindelse med HK's kampagne, der opfordrer til at sprede god kollegakarma. DET SKER I DIN AFDELING / 40 KIMS KLUMME / 43 HK⁄PRIVATBL AD ET N º 5 2 01 5 ⁄ 3 / KORT NYT FIND OS PÅ HK.DK/PRIVAT 12.500 UNGE MANGLER PRAKTIKPLADS I EN VIRKSOMHED I ØJEBLIKKET STÅR 1.969 unge og mangler en praktik- plads. Sådan lyder meldingen i hvert fald, hvis man spørger Undervisningsministeriet nu. Det lyder måske ikke af så forfærdelig mange, men det er også en sandhed med modifikationer. Undervisningsministeriet har nemlig ændret måden, hvorpå man tæller praktikpladssøgende elever, så tallet er blevet under det halve af, hvad det plejer at være. Men problemet er ikke blevet mindre - kun statistisk. Når man før skulle finde ud af, hvor mange elever der manglede praktikplads, talte man også dem på grundforløbet med. Nu tæller man kun de, der er færdig med grundforløbet og venter på virksomhedspraktik. Tallet fortæller dog ikke hele historien. Allerede på grundforløbet skal eleverne søge en praktikplads for at sikre sig, at de kan fortsætte på hovedforløbet. Og i øjeblikket er der registreret 3.105 praktiksøgende elever på grundforløbet. Oveni dem er der 7.497 elever, som lige nu er i skolepraktik. Det er elever, som ikke har kunnet finde en praktikplads i en virksomhed, men som i stedet har fået mulighed for at være i praktik i et skolepraktikcenter. Skolepraktikeleverne søger også stadig praktik, da det er et af kravene til dem. Det betyder, at der faktisk er 12.500 elever, der søger en ordinær praktikplads. - Det er stadig er mange, der søger en praktikplads. Eleverne på grundforløbet og i skolepraktikken skal jo også i virksomhedspraktik, siger HK/Privats næstformand Marianne Vind. Tallene i denne artikel og i tabellen til højre er fra februar og opgjort 4. maj. Tallene ændrer sig fra dag til dag, fordi de hele tiden bliver opdateret. Læs lederen på modstående side og temaet om praktikpladsmanglen på side 14-21. SÅDAN SER TALLENE FOR ALLE ERHVERVSUDDANNELSER UD I alt har Undervisningsministeriet registreret 84.328 erhvervsuddannelseselever, hvoraf 12.571 (14,9 %) mangler ordinær praktikplads. 71.757 7.497 har en uddannelsesaftale og er derfor i praktik og i gang med deres hovedforløb. er i skolepraktik og mangler derfor også ordinær praktikplads. OM MANGLEN PÅ PRAKTIKPLADSER ⁄⁄ Vi ved, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Så i sidste ende rammer det virksomhederne selv, at de ikke tager nogle af de mange tusinde lærlinge, der mangler en plads. LO-sekretær Ejner K. Holst Telefonnumre til HK 1.969 3.105 er praktiksøgende uden noget som helst andet at lave. er i gang med grundforløbet og mangler derfor også praktikplads * * Tallet omfatter de elever, der lige nu er registreret som praktikpladssøgende. Det skal eleverne senest gøre, inden deres grundforløb slutter, hvis de vil gøre brug af uddannelsesgarantien og have mulighed for skolepraktik. Hovednummer 70 11 45 45 HK’s a-kasse 70 10 67 89 Direkte numre: HK Hovedstaden It, medie & Industri 33 30 29 45 HK Hovedstaden Service 33 30 29 55 service@hk.dk www.hkservice.dk Bornholm 56 95 06 08 1.204 kontorelever mangler en virksomhedspraktikplads 4 / HVER 6. KONTORELEV STÅR UDEN PRAKTIKPLADS ⁄ Ifølge Undervisningsministeriet er der 7.351 kontorelever i det ganske land. Af dem har 6.147 kontorelever en uddannelsesaftale. Men 1.204 står uden en ordinær praktikplads. 252 af dem er praktiksøgende uden noget som helst andet at lave. 751 er i skolepraktik, og 201 unge er i gang med grundforløbet og mangler derfor også praktikplads. HK Trafik & Jernbane 33 30 43 00 HK Post & Kommunikation 33 30 45 00 Husk at rette dine oplysninger på MitHK, hvis du flytter, får nyt job, arbejdsplads, mailadresse eller telefonnummer. Det gør du ved at gå på hk.dk og logge ind på MitHK. Derefter går du i ”Min profil” og opdaterer der. / LEDER AF S I M O N TØ GE R N , F O R M A N D FO R H K / P R IVAT DET ER SVÆRT AT ÅBNE for en nyhedsud- sendelse i fjersynet eller at slå op i en avis uden at støde på bekymrede arbejdsgivere, der beklager sig over truende ”flaskehalse” og mangel på ikke mindst faglært arbejdskraft. På samme måde med diskussionen om vores uddannelsessystem. Den ender næsten hver gang i hændervridende bekymringer over, at de unge ikke tager de rette uddannelser forstået som uddannelserne med den højeste beskæftigelsesfrekvens, nemlig de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Men paradokserne skriger til himlen, når de samme nyhedsudsendelser og aviser bringer de aktuelle tal for, hvor mange unge der forgæves leder efter en praktikplads. En praktikplads, som er forudsætningen for, at man kan gennemføre en erhvervsuddannelse som elektriker, industritekniker eller kontorassistent. Ingen har tal på de mange behjertede kampagner, som arbejdsgiverforeninger, erhvervsskoler, fagforbund og forskellige offentlige instanser gennem tiden har iværksat for at få arbejdsgiverne til at åbne virksomhederne for de praktikpladssøgende unge. Eller de forskellige ordninger for kontant præmiering af de virksomheder, der tog elever i praktik. Alt sammen peger tilbage på beslut- Foto Lisbeth Holten TAG JER SAMMEN! ningstagerne i ikke mindst de større virksomheder. De er storforbrugere af veluddannet faglært arbejdskraft. Og med god grund! For de fleste erhvervsuddannelser har er et internationalt højt niveau - i den udstrækning, der overhovedet er tilsvarende uddannelser at sammenligne med uden for landets grænser. De samme virksomhedsledere, som den ene dag offentligt udtrykker deres frygt for mangel på arbejdskraft siger næste dag nej til at tage at tage elever i praktik. Eller tager kun et meget begrænset antal ind - et antal, der ikke står i forhold til deres forbrug af den samme type arbejdskraft. Disse virksomhedsledere synes at være ”argumentationsresistente” på samme måde som teenageren, der ikke kan forstå sammenhængen mellem den manglende stigning i lommepengene og rodet på værelset! Hvis repræsentanterne for de større virksomheder skal tages alvorligt i den offentlige politiske debat, må de tage ansvar i deres egne virksomheder. Læs mere om praktikpladsmanglen side 14-21 facebook.com/simontoegern @simontoegern simon.toegern@hk.dk HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 5 / KORT NYT FØLG OS PÅ FACEBOOK.COM/HKPRIVAT PRIVAT I PRESSEN KOMPETENCEKOMPASSET VISER FREMTIDEN FOR DIG OG DIT JOB HVOR BEVÆGER DIT FAG sig hen, og følger du med? HK-fagene udvikler sig meget i disse år, og med HK’s nye Kompentencekompas kan du få et bud på, om og hvordan dine kompetencer følger med, så du er klar til fremtiden for dit job. Kompetencekompasset tager udgangspunkt i dit job, din uddannelse og de arbejdsopgaver, du har. De oplysninger sammenholder kompasset med resultatet af interview med fagfolk, rapporter om fremtidens arbejdsmarked og HK’s viden og erfaring om, hvor arbejdsmarkedet bevæger sig hen, så du kan se, hvor du selv står i forhold til 49.380 danskere mistede dagpengeretten fra januar 2013november 2014 6 / fremtidens arbejdsmarked for dit fag - og hvordan du kan komme videre. Du får bud på, hvilken efter- og videreuddannelse der kan være relevant for dig. For mange HK’ere vil der være rigtig gode muligheder for at benytte rettigheder og muligheder, som er aftalt i overenskomsten. Du har altid mulighed for at kontakte din lokale HK-afdeling for råd og vejledning. FORVENTER 400 HK-ARBEJDSPLADSER Når byggeriet af Femern Bælt går i gang for alvor, vil det give omkring 400 administrative arbejdspladser. Omkring fire procent af det samlede antal arbejdspladser, byggeriet kaster af sig, vil være HK-jobs lyder regnestykket. - Disse job kommer ikke fra dag ét, men vil komme i løbet af byggeperioden, siger Kurt Jørgensen, formand for HK Privat Sjælland, til Lolland-Falsters Folketidende. GØR NOGET, FØR SKADEN ER SKET Vi hører alt for ofte udsagn som " jeg gik ned med stress" eller "der var ikke styr på de giftige materialer, og vi havde ikke det rigtige udstyr til at håndtere det". Det er ubehageligt for den enkelte medarbejder og dyrt for virksomheden selv, hvis et dårligt arbejdsmiljø fører sygemeldinger med sig, skriver Lone Thomhav, formand for HK/Privat Midt, i Fyens Stiftstidende. Find kompasset her hk.dk/kompetencekompasset HVER 4. UDEN DAGPENGE I JOB ⁄ 49.380 danskere har mistet retten til dagpenge i perioden fra januar 2013 til november 2014. Heraf 6.050 medlemmer af HK’s a-kasse. Generelt er 27 procent af de ledige, der har mistet dagpengeretten, kommet i en eller anden form for beskæftigelse - blandt HK’s medlemmer drejer det sig om 25 procent. PRES FRA CHEFEN GIVER MUSESKADER 56 procent af danskerne har museskader, men ni ud af ti mener, at det er urealistisk at skære ned på skærmarbejdet. Det viser en stor nordisk undersøgelse udført af Userneeds for Contour Design. - Det er rigtig uheldigt, at der er medarbejdere, der sidder så mange timer foran skærmen, når vi ved, at det giver museskader, hvis man ikke holder pauser, siger June Halvorsen, arbejdsmiljøkonsulent hos HK/Privat, til Berlingske Nyhedsbureau. DEBATTEN OM KVINDELIGE LEDERE LIGNER DEN OM KVINDERS STEMMERET Se på argumenterne i debatten op til kvindernes stemmeret i 1915. Den ligner den, vi har i dag, når vi diskuterer kvinder i chefstillinger, mener Marianne Vind, næstformand i HK/Privat ”MÆND GØR KARRIERE, fordi de tør gøre karriere. Kvinder forbliver menige medarbejdere eller mellemledere, fordi de ikke har mod på at tage imod udfordringer, der kan gå galt, men som hvis går de godt kan katapultere karrieren”. Citat: Ole Birk Olesen i blogindlæg i 2010 (før han blev valgt til Folketinget for Liberal Alliance året efter). Ovenstående er et enkelt eksempel på den debat, der føres i netop disse år, om hvorfor så få kvinder sidder i topstillinger. Du kan se et par stykker mere til højre på siden. Spørger man Marianne Vind, der er næstformand i HK/Privat, så er der en trist og slående lighed mellem de argumenter og dem, man hørte op til, at kvinderne fik stemmeret for 100 år siden. - De, som kæmpede for kvinders stemmeret - og det var både mænd og kvinder - blev mødt med kommentarer om, at det var ukvindeligt at blande sig i den offentlige debat; kvinderne havde ikke kompetencerne; det ville gå ud over husholdning og børn - og at kvinder slet ikke ønskede at stemme. Det er de samme argumenter, jeg hører om kvindelige ledere. Det giver da stof til eftertanke, siger Marianne Vind. I Danmark står der et kvindenavn ud for 28,4 procent af lederstillingerne. Det placerer Danmark på en 63.-plads på en liste over lande med størst andel kvindelige ledere - på linje med Sri Lanka og langt bag lande som Kasakhstan og Botswana. Det viser en rapport fra FN-organisationen International Labour Organization fra 2015. Og det skyldes ifølge Marianne Vind ikke mindst debatten. OGSÅ SAGT I DEBATTEN OM KVINDELIGE CHEFER ⁄⁄ De har ikke de ambitioner, der skal til. Jeg har interviewet et hav af kvinder, og de har alle travlt med at fortælle alt det, de ikke kan. Sådan er mænd ikke. Erhvervsmanden Asger Aamund til BT i 2012 ⁄⁄ Nogle kvinder - Vi har stadigvæk efter så mange år nogle sindssyge stereotyper om mænd og kvinder. At kvinder ikke vil være ledere, og at mænd ikke vil være i omsorgsfag. Og de stereotyper er jo selvforstærkende. Hvis vi fastholder et billede af, at kvinder ikke bør eller kan blive ledere, så er der færre kvinder, som bliver det - også selv om det selvfølgelig er et forkert billede, siger Marianne Vind. - Det kan godt være, at de fleste offentlige debattører holder sig fra de værste stereotyper. Men hvis man følger med i kommentartråde på avisernes hjemmesider eller Facebook, så skal jeg love for, at stereotyperne lever i bedste velgående. Og det gælder både blandt mænd og kvinder. Og hvilken rollemodel er du for dine børn, hvis du som mor eller far har den holdning til kvinders muligheder for blive ledere. Læs artiklen om, hvordan det gik til, da kvinderne fik stemmeret for 100 år siden, på side 32-35 AF JESPER PED ERSEN får hurtigere dårlig samvittighed, hvis de ikke er med til alle forældremøder i skolen, eller hvis de ikke kan bidrage med hjemmebag i fritidsklubben. Lillian Mortensen, koncerndirektør i ATP, om manglen på kvindelige ledere, i Børsen i 2015 VI HAR TALT MED MARIANNE VIND, næstformand i HK/Privat HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 7 Logebrødrene i komikerkvartetten ØRKENENS SØNNER, der i år markerer 25-års jubilæum med et nyt show, har i deres faglige fællesskab en klar rollefordeling i arbejdsprocessen. Men overgangen fra små shows til kæmpe produktioner har ikke været uden fnidder - og en tur på teambuilding-seminar Fagligt fællesskab HK/Privatbladet har løbende bragt artikler om forskellige former for faglige fællesskaber og værdien af dem. Interviewet med Ørkenens Sønner i dette nummer afslutter serien. 8 / A F J E S P E R P E D E RSEN FOTO L ISB ETH HO LT EN NOGLE GANGE GLEMMER MAN ... HK⁄PRIVATBL AD ET N º 5 2 01 5 ⁄ 9 ... HVORFOR MAN ER SAMMEN N OK SER DET LEGENDE LET og lutter lystigt ud. Fire granvoksne mænd, alle et sted mellem 55 og 65 år, klæder sig ud som Den Store Havfrue, Harald Blåtand og deslige og fortæller joke nummer rigtig mange i grænselandet mellem lummert og sjofelt. Hele Glassalen i Tivoli bryder ud i en næsten ustoppelig latter. Lystigt er det. Og de nyder det. Ellers havde de ikke gjort det. Men det er også afsindigt hårdt. Det slår de herrer, nu nede fra scenen og i civil, fast flere gange undervejs i interviewet. Ikke at man skal kunne se det, når man sidder på tilskuerrækkerne. Det skal tage sig let ud. Men alligevel. - Det kan godt være, at folk siger; ”jamen det er jo bare fire mænd og en guitarist, som synger og spiller nogle sange. Men det er en kæmpe produktion og sindssvagt hårdt arbejde. Folk skulle prøve det. Bare i tre uger, siger Søren Pilmark. EN KLAR ROLLEFORDELING Ørkenens Sønners nyeste show, ”Een gang til for Prins Knud”, spiller netop nu for fulde huse i København. Det er ottende gang, de fire logebrødre ifører sig hver deres fez og i kor råber ”FisseFisseFezFez”. Og markerer med showet samtidig deres 25-års jubilæum. Et kvart århundrede med tiltagende succes og billetsalg. Og med betydeligt større produktioner siden debuten på Frederiksberg i 1990, hvor det hele var undergrund, og annoncen var skrevet med svært forståelige hieroglyffer. Loge rimer jo på noget hemmeligt. Der kom ni mennesker til det første show. Syv af dem var fra pressen. Som alle andre velfungerende fag10 / ⁄⁄ Jeg kan ikke se, at der er et Ørkenens Sønner, uden at det er os fire. Så hvis en af os ikke har lyst til at være med mere, og det tre andre måske fortsætter med at lave noget sammen, så bliver det under et andet navn. Sådan ser jeg i hvert fald på det. Asger Reher lige fællesskaber har de fire sønner - Søren Pilmark, Niels Olsen, Henrik Kofoed og Asger Reher - klare roller og afklaring om arbejdsprocessen. - Vi sidder rigtig meget i bil, når vi er på turné, og der kan vi jo lige så godt tale om noget relevant i stedet for kun at fortælle sjofle vittigheder. Der byder folk ind, så vi får allerede lagt en muld til det næste show dér, selv om vi ikke har besluttet os for at lave det endnu. Så er der selvfølgelig nogle, som har flere ideer end andre - jeg nævner i flæng; Søren og Niels - som vi andre kan brygge videre på, fortæller Henrik Kofoed. - Sådan har det egentlig altid været. Et godt team kræver ligesom, at der er nogle, som får det hele sparket i gang. Nogle kan godt lide at kreere, sådan har Søren det. Niels har lyst til at skrive, så det gør han. Så fodrer vi alle sammen ind med noget. Så sætter Søren det hele sammen, og så bliver det et show, som Asger Reher i overordnede vendinger beskriver processen. - Det er ofte kold beregning. Der er ikke nogen grund til, at Asger eller Henrik eller jeg sidder og kæmper med at skrive en sangtekst, hvis Niels er bedre til det. Og folk ville glo, hvis jeg sagde ”kom herover, så skal jeg øve sangene igennem med jer ved klaveret”, når Henrik har gehør for alle stemmer og kan gøre det på ingen tid. Det ville tage mig uger. Arbejdet har en tendens til at flyde, hvor det bliver gjort. Sådan er det i alle teams. Der er ingen grund til at gøre det besværligt, siger Søren Pilmark. KUN JOKES, ALLE SYNES ER SJOVE, KOMMER MED Er I grundlæggende enige om, hvad der er sjovt? Lidt vaklende ja og nej rundt om bordet. Men så: - Nej, det er vi ikke. Og det er det, som er styrken. Der er en masse snot, som ryger væk. Men hvad er fællespuljen af alt det, som den enkelte synes er sjovt? Tingene kommer stort set kun med i showet, hvis alle fire synes, at det er sjovt. Ellers skal der eddermame være gode og vægtige argumenter, siger Søren Pilmark. En nødvendighed for, at det bliver godt, mener Asger Reher. - Sådan er det jo generelt. Hvis du har en instruktør, som vil have dig til at gøre noget, som stritter dig imod, så bliver stykket dårligere, fordi din figur bliver mindre ægte. Det skal i hvert fald være sådan, at du kan gå ind for det. Uenighed, hvorvidt det er, om en joke er så fantastisk sjov, som man selv synes, eller alt muligt andet, kan være en kim til konflikter. - Det kan det også godt give, vi kender efterhånden hinanden så godt, at vi ved, hvordan vi skal snakke til hinanden. Og ofte kan vi brygge videre på en dårlig idé, ⁄⁄ Man snakker om primadonnaledelse inden for kunstnerverdenen. Jeg tror, at der er lige så mange primadonnaer inden for et HK-team som hos os. Så i forhold til samarbejde og at kunne kritisere hinanden, tror jeg ikke, at det er så anderledes. Henrik Kofoed HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 11 ⁄⁄ Vi starter lang, lang tid i forvejen med planlægning og prøveperiode, og så en lang turné. Så det fylder alt i måske to år, hvor der ikke er tid til at lave andet. Så når vi er færdige, ser alle alene frem til at komme ud og lave noget andet. Niels Olsen så den kommer et andet sted hen, siger Henrik Kofoed. - Men vi er i et samarbejde, hvor vi bliver nødt til at kunne kritisere hinandens arbejde. Og det kan godt være ømtåleligt. ”Jeg synes, at du holder den pause for længe” - ah, hvad for noget! Jeg er altså uddannet skuespiller. Det skal du ikke blande dig i”. Det kræver enorm stor tillid til hinanden. Og kærlighed. Det er altså én, som vil mig det godt, der snakker til mig nu, siger Niels Olsen. - Det kan godt være, at det ikke lyder af noget særligt. Men jeg kan godt love dig for, at når du står på en scene i den her branche og har en instruktør, som 12 / bestemmer, så skal du eddermaneme vare din mund over for en skuespillerkollega, supplerer Søren Pilmark. NOGET MURREDE - AFSTED PÅ TEAMBUILDING At kritik og samarbejde er svært, måtte logebrødrene også indse for år tilbage. Der var spændinger, og løsningen var et tre dages teambuilding-seminar. Hvordan får man egentlig sagt til en anden, at det er en idiotisk idé? Hvordan undgår man, at det går op i en spids, når én synes at have fundet på århundredets bedste joke, men ingen andre kan se det? - Der var nogle ting, som alle godt ⁄⁄ I gamle dage kunne mærke lå der, men som ikke blev sagt. Nogle små irritationer, siger Niels Olsen. - Jeg tror, at det meget ofte sker i teams, som har været sammen længe. Det starter med; vi kan godt lide hinanden, derfor er vi sammen. Så taler man ikke mere om det, for nu skal vi arbejde, og så glemmer man fuldstændig, hvorfor det egentlig er, at man er sammen. Og så fik vi møvet os over i nogle hjørner, hvor vi skændtes - og så skal der altså nogle gange en udefra til at vække én, siger Søren Pilmark. Skal vi danse? Hvor tæt skal vi danse? Og hvem skal føre? - Det var de tre fuldstændig simple spørgsmål, vi skulle svare på, og som endte med, at vi nærmest gik grædende af glæde derfra. Ved at vi sad dér, havde vi implicit svaret på det første spørgsmål. Men vi kunne ikke finde ud af at danse. Udfordringen lå netop i at gå fra de mindre show til de større. Projekterne blev større og større. Det blev bare ikke tilpas adresseret. - Arbejdsfordelingen var ikke rigtig faldet på plads ud fra den basis, vi startede med. Og så var der nogle ting, som ikke blev sagt i den proces. Så var det sjovt at opleve, at med den opgave, vi fik - at få et æg til at falde en meter og stadig kunne sælge det - så kom der meget hurtigt en arbejdsfordeling, som viste sig at være den samme, som vi havde i gruppen, siger Asger Reher. BRUG FOR EN LEDER Som noget helt nyt har de til det nyeste show valgt at have en instruktør. Søren Pilmark. Ellers har der officielt været kollektiv ledelse. Alle bestemte, alle skulle være enige. - Men det betød, at vi sidste gang havnede i nogle situationer, hvor vi stod og bar vi selv lærredet ind og tændte for filmapparatet, når vi skulle afspille film. Det var sjovt på en anden måde. Nu synes vi ikke, at det er sjovt mere. Vi udvikler os. Vi griner jo heller ikke af de samme vittigheder. Og dog. Søren Pilmark diskuterede håbløst uvæsentlige detaljer: ”Jeg synes det, det synes jeg ikke”. Så står man der, hvor man i forvejen er ved at kaste op over en prøve og diskuterer, om vi skal gå til højre eller venstre. Så nu er det Søren, der bestemmer, hvis vi er uenige. Søren har egentlig altid været lederen. Vi har bare ikke villet acceptere det, siger Niels Olsen. Hvorfor skulle I helt hen til jeres ottende show for at finde ud af det? - Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke kan svare på. Fordi vi er åndssvage, lyder det hastige svar fra Søren Pilmark. Måske lidt i sjov. Men heller ikke usandt. I hvert fald en tilvænning til en nødvendig, mere professionel måde at gribe det an på. - Jeg tror, at det handler om, at vi skulle have overstået den første forelskelse og den første begejstring ved, at vi synger firstemmigt, og det er skønt alt sammen. Pludselig begynder det altså også at blive et arbejde, og vi skal have lavet et show, og det skal fandeme være lige så godt som sidste gang - og helst bedre, siger Niels Olsen. - Det startede jo som et frikvarter fra det almindelige teaterarbejde. Og så er det bare blevet større og større, og der er et krav fra os selv, publikum og anmelderne om, at vi skal være bedre og bedre. Så stilles der nogle andre krav til arbejdsprocessen. Vi har prøvet - nok for længe - at holde fast i, at alle har vetoret, siger Asger Reher, der bakkes op af instruktør Pilmark: - Vi er jo alle sammen vant til at være underlagt en instruktørs luner, så det stod ligesom skrevet i fundatsen, at her er vi os selv, og her bestemmer vi selv. Ja, god morgen, min bare røv: Det kan man, når der er tid til det. Når man har overskud, så bliver man ikke uenige om uvæsentlige detaljer. Det er der bare ikke hele tiden i så lang en proces. ⁄⁄ HK⁄PRIVATBL AD ET N º 5 2 01 5 ⁄ 13 Skolepraktikken er god, når det ikke kan være anderledes Indtil nu er det ikke lykkedes CASPER LEE NIELSEN at finde en praktikplads på en virksomhed. Han har været i skolepraktik siden juli 2014 på PraktikCentret Køge i Valby D ER ER KOMMET en ordre ind fra Jensens Møbelhus. I debitorkartoteket finder Casper Lee Nielsen kunden. Han taster ordren ind i systemet, der finder varen og automatisk udregner prisen. Bekræftelsen sendes i en mail tilbage til Jensens Møbelhus, før den bliver printet, clipset og lagt i en mappe. Snakken går i det store kontorlandskab, og museklikkene overdøver småsnakken. En kollega kommer og giver en high five for et succesfyldt telefonsalg. 27-årige Casper Lee Nielsen sidder i Valby, hvor han er kontorelev med speciale i administration og i gang med sin praktik for firmaet Danish Trade Center. Hans dage som kontorelev går med at lave ordrebekræftelser, pakke og fakturere. Og det er sådan set helt okay, hvis ikke det var fordi, DTC er et fiktivt firma, ligesom ordren fra Jensens Møbelhus. Det er en illusion skabt af Køge Handelsskole, så elever, der ikke har kunnet finde en praktikplads, i det mindste kan lade som om i PraktikCentret Køges skolepraktik. - Jeg takkede ja til skolepraktik, fordi jeg var helt overbevist om, at det var et kort visit. Jeg regnede med sidenhen at ville få en ordinær elevplads, siger Casper Lee Nielsen, der i øjeblikket er i skolepraktik på 10. måned. ANSØGNINGER I SPANDEVIS Casper Lee Nielsen søgte 70 praktikpladser i de første seks måneder af skolepraktikken. Siden har han sendt flere ansøgninger, end han har tal på. Hvorfor han ikke har fået en praktikplads endnu, ved han ikke. - Jeg bliver da ked af det, når jeg ingenting får. 14 / A F E M M A R OS E H A A S FOTO JA KO B CA R L SEN HK⁄PRIVATBL AD ET N º 5 2 01 5 ⁄ 15 Jeg er flere gange blevet i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet kunne noget fagligt. Men det ved jeg jo på bunden godt, jeg kan! I PraktikCentret Køge i Valby står en printer i hjørnet og bipper, pruster og spytter papirer ud i bunker. Skolepraktikeleverne er inddelt i grupper, både i tre forskellige virksomheder og flere forskellige afdelinger. Bordene er samlet i små øer, hvor elever sidder skulder mod skulder og taster ind på hver deres computer. - Jeg synes, skolepraktik er en god løsning under omstændighederne. Det er trods alt bedre at være her end på jobcentret, for her får man i hvert fald noget faglighed, siger han. - Skolepraktikkens fordele er, at man kommer igennem mange afdelinger. Jeg har prøvet kræfter med HR, og nu sidder jeg i salg. Og det er fedt at prøve noget forskelligt af, siger Casper Lee Nielsen. I PraktikCentret får han også hjælp til at skrive cv og ansøgninger. Han er samtidig glad for, at skolepraktikken er tæt på virkeligheden. - Jeg føler slet ikke, at skolepraktik bare er noget, vi leger. Jeg synes, det er meget tæt på, hvordan det er ude i virkeligheden. Men ulemper er der også. - Jeg savner nærvær fra instruktørerne. Lige nu er der kun to instruktører til 80 elever, siger han. EN DRØM OM HR I VIRKSOMHEDSPRAKTIK - Da jeg var i HR-afdelingen, lærte jeg at skrive artikler og lave receptionsarbejde. Og jeg lavede i øvrigt også en trivselsundersøgelse, siger han. Casper blev også mentor for tre andre elever i HR-afdelingen, hvor han gav videre af sine erfaringer. De tre elever har alle en elevplads nu. Casper Lee Nielsen sidder med salg i øjeblikket. Han har været gennem HR-forløbet og mangler således økonomi-delen: - Jeg har været i skolepraktik længe, men jeg håber stadig på at få en rigtig elevplads. Jeg har jo mere end et år af min uddannelse tilbage. Det handler bare om at få tændt ilden indeni og klø på. ⁄⁄ 16 / A F E M M A R OS E H A A S SKOLEPRAKTIK Skolepraktik er for dem, der har afsluttet en erhvervsuddannelses grundforløb, men ikke har fundet en praktikplads. Eleverne i skolepraktik veksler på lige fod med dem i ordinær praktik mellem skole og praktik. For at komme og være i skolepraktik skal man opfylde EMMA-kriterierne, der står for ”Egnet”, ”geografisk Mobil”, ”faglig Mobil” og ”Aktivt søgende”. I skolepraktik lærer man det samme, som man lærer i virksomhedspraktik. Men man skal være indstillet på at forlade skolepraktik, hvis man får tilbudt en praktikplads i en virksomhed. Man får desuden hjælp til at skrive cv og ansøgninger og forbedrer således sine muligheder for ordinær praktik. FÅ JER EN ELEV Mindre end en ud af fire virksomheder, der har muligheden for at have en elev eller lærling, har faktisk en. Så hiv lige fat i chefen, og hør, om I ikke også på jeres arbejdsplads skal tage et ansvar for fremtidens arbejdskraft. I kan altid ringe til HK og få vejledning om, hvordan I gør. Hvordan skaffer vi praktikpladser til alle? Tusindvis af unge mangler praktikplads. Hvad gør de, der deler ansvaret, for at skaffe dem? Det har vi spurgt syv interessenter om. De arbejder alle på sagen, men i morgen bliver det ikke … H ARBEJDSGIVERFORENINGEN DANSK INDUSTRI LONE FOLMER BERTHELSEN, ERHVERVSUDDANNELSESCHEF Lige nu er vi gået i gang med Operation Praktikplads, der er mere end en kampagne. Det er en større indsats over flere år, hvor vi kortlægger virksomhedernes praksis omkring at ansætte elever og ser på behovet for faglærte. Som den første aktivitet ringer vi til 1.000 af vores medlemsvirksomheder for at hjælpe dem med at synliggøre deres ledige praktikpladser. Vi taler også med virksomhederne om deres erfaring med elever og lærlinge eller mangel på samme. Vi taler om mulighederne for at have elever i lære, og vi taler om, hvor de gør brug af faglærte. Samtidig taler vi selvfølgelig om muligheden for at oprette en praktikplads. Og det er ikke nødvendigvis kun inden for den tekniske produktion. Et eksempel kan være en produktionsvirksomhed, hvor de er vant til at have smedelærlinge. Spørger vi ind til deres virksomhed, viser det sig, at de også har administration og i den forbindelse måske kunne tage en kontorelev ind. Indsatsen blev først iværksat i marts i år, så det er for tidligt at sige, om det virker, og om det skaber flere praktikpladser. Men vi håber på, at samtalerne skaber bevidsthed om vigtigheden af og behovet for at være med til at uddanne faglært arbejdskraft. LANDSSAMMENSLUTNINGEN FOR HANDELSSKOLEELEVER STEFFEN ANDERSEN, FORMAND VER 6. KONTORELEV mangler praktik- plads. Ud af den flok har mere end halvdelen valgt at takke ja til skolepraktik, mens de venter på noget bedre. En femtedel er gået helt i stå med deres uddannelse. Men man kunne løse problemet og mere til, hvis alle virksomheder, der er godkendt som praktiksted, tog en elev. Lige nu er det nemlig kun en ud af fire virksomheder med faglærte ansatte, der tager elever og lærlinge, viser en undersøgelse, som Deloitte har lavet for Undervisningsministeriet. Samme undersøgelse konkluderer, at hvis alle arbejdspladser med faglærte ansatte tog et ungt menneske ind, ville det skabe 33.000 nye praktikpladser inden for alle brancher. Potentialet er der altså. ⁄⁄ Vi forsøger at sætte praktikpladser på dagsordenen ved at tale med politikere, skoler og parterne på arbejdsmarkedet om, hvad de kan gøre for at skaffe flere. Et eksempel fra virkeligheden er, da vi på IBC Fredericia foreslog skolen at lave virksomhedsbesøg og virksomhedspraktik allerede på grundforløbet. En gang ugentligt fik eleverne altså mulighed for at være i virksomhedspraktik, og det viste sig at være en god idé. Mange af de elever, der var i praktik, fik efterfølgende en plads samme sted. De gode eksempler forsøger vi at formidle videre til andre erhvervsskoler. HK⁄PRIVATBL AD ET N º 5 2 01 5 ⁄ 17 Biancas praktikperiode endte lykkeligt på godset 18 / A F E M M A R OS E H A A S / FOTO UL R IK TO F T E H ANEN HAR NÆRMEST knap galet, før 28-årige Bianca Holm Brath møder ind på arbejde. Fuglene pipper sig langsomt i gang. Et par maskiner kører rundt på markerne, der omkranser Overgaard Gods. Godset nordøst for Randers er hendes praktikplads, men sådan har det ikke hele tiden været. Da hun var færdig med sit grundforløb i sommeren 2013, havde hun sendt i omegnen af 100 ansøgninger til mulige praktikpladser, men havde stadig ikke fundet noget. Med mand og barn havde Bianca Holm Brath ikke de samme muligheder for at flytte land og rige rundt efter en praktikplads. I stedet fik hun at vide, at hun havde fået en plads i skolepraktik ved Tradium Praktikcenter i Randers. Og det var hun glad for. - Det er langt bedre at komme i skolepraktik end at smide det år på grundforløbet væk. Så jeg glædede mig til at komme i gang, siger hun. MØDET MED PRAKTIKKEN I SKOLE På Overgaard Gods starter Bianca Holm Brath dagen ud med en kop kaffe fra automaten. Hendes kolleger dukker op med få minutters mellemrum for at sige godmorgen, før de også sætter sig til rette i bindingsværkshuset. Hun har fået en faktura tilbage, der var fejl i. Den skal laves om og rettes til, så hun printer den, sætter sit stempel på og udfylder hullerne. Den bliver scannet ind igen og lagt i økonomisystemets regnskab. Bianca Holm Brath påbegyndte kontoruddannelsen, fordi hun fik en rygskade i sit arbejde som landmand. Da hun skulle begynde i skolepraktik, havde hun altså haft sit første møde med arbejdsmarkedet. HVORDAN SKAFFER VI PRAKTIKPLADSER TIL ALLE? ARBEJDSGIVERFORENINGEN DANSK ERHVERV SVEND BERG, UDDANNELSESCHEF Vi gør hele tiden noget for at opfordre vores medlemsvirksomheder til at tage elever. Det sker blandt andet ved virksomhedsbesøg, på vores hjemmeside og i vores nyhedsbreve. Når virksomhederne ikke har elever, er det som hovedregel enten fordi, det er svært økonomisk, eller at de er utrygge ved det. De er ikke helt klar over, hvad det indebærer at have en elev, fordi der hele tiden sker ændringer på det område. Når vores medarbejdere eksempelvis er på virksomhedsbesøg for at rådgive om voksen- og efteruddannelse, så vejleder de også om praktik og praktikpladser. Og opfordrer virksomhederne til at tage en elev. Der kommer elevpladser ud af det over tid, men det går ikke hurtigt. Foto Les Kaner Vejen til en kontoruddannelse var ikke nem, da BIANCA HOLM BRATH ikke fik praktikplads. Men skolepraktikken blev et skridt på vejen til praktikpladsen på Overgaard Gods. Hun er færdiguddannet om et par måneder og har fået en fastansættelse bagefter REGERINGEN CHRISTINE ANTORINI, UNDERVISNINGSMINISTER (S) Med den nye erhvervsuddannelsesreform, som træder i kraft efter sommerferien, hæver vi elevernes faglige niveau, så de bliver mere attraktive for virksomhederne. Sammen med arbejdsmarkedets parter har vi siden årsskiftet desuden sat en række initiativer i gang, som skal skabe flere praktikpladser. Erhvervsskolerne har fået 55 millioner kroner ekstra til flere praktikpladskonsulenter for at styrke samarbejdet om flere praktikpladser mellem virksomheder og skoler. For at målrette konsulenternes arbejde kortlægger vi, hvad der kendetegner de skoler, som er bedst til at skabe praktikpladser, så alle andre skoler kan lære af dem. Vi er også på vej med et tilbud om administrativ hjælp, så det bliver nemmere for helt små virksomheder at oprette praktikpladser. Men regeringen kan ikke løfte opgaven alene. Skal vi lykkes med flere reelle praktikpladser, kræver det, at både skoler, virksomheder og elever bakker op. Og muligheden er der. HK⁄PRIVATBL AD ET N º 5 2 01 5 ⁄ 19 - Skolepraktik handler rigtig meget om, hvad man gør det til. Selv tog jeg arbejdshatten på, når jeg skulle ind på praktikcentret, siger hun. I starten var skolepraktikken god. Og det var egentlig ikke fordi, den hurtigt blev dårligere; hun blev bare hurtigt bedre. Når det ikke tager mere end en uge at lære computersystemet at kende, så kan det nemt føles, som om tiden går langsomt. RUNDSTYKKER MED TANDSMØR På godset er klokken blevet 10, og så er det tid til rundstykker. Hver formiddag er der kaffe og brød til medarbejderne i den lille bygning, hvor Bianca Holm Brath arbejder. Kollegerne stimler mod køkkenet, hvor oplevelser fra weekenden bliver delt over rundstykker med tandsmør. Tilbage på sin plads i det lille kontor tjekker hun sin mail. Der er kommet nye fakturaer ind, som skal printes og bogføres. Når de har fået det sidste stempel, finder hun det grønne ringbind i hylden, putter papirerne i og stiller det tilbage til de andre grønne, blå og hvide ringbind. OP- OG NEDTURE I SKOLEPRAKTIK Hendes fire måneder i skolepraktik lærte hende ikke meget mere, end hun allerede havde lært på grundforløbet. Trods ulemper som demotiverende kolleger, der ikke gad være der, og det nedladende syn på skolepraktik hun mødte, var hun glad for det. Hun holdt sig jo i gang. Hvis skolepraktikken skulle 20 / ⁄⁄JEG TALER MED ALLE, OG MAN MØDER MANGE PÅ SIN VEJ. OG SÅ HILSER MAN DA PÅ! Bianca Holm Brath nåede at være i skolepraktik i fire måneder, før hun blev elev på Overgaard Gods. HVORDAN SKAFFER VI PRAKTIKPLADSER TIL ALLE? blive endnu bedre for de fremtidige elever, ville Bianca Holm Brath ændre flere ting. - Der bør være flere konsekvenser, selv om det ”kun” er skolepraktik. Lige nu er der lang line. Det hænger også sammen med, at instruktørerne burde være lidt mere arbejdsgivere og lidt mindre undervisere, siger hun. Lønnen burde være tættere på praktiklønnen. Og informationen om skolepraktik bedre. FRA PRIK TIL PRAKTIK Efter nogle måneder i skolepraktik blev Bianca Holm Brath prikket på skulderen. Der var blevet slået en elevplads op, der passede til hendes profil. - Overgaard Gods ledte efter en elev, der var lidt ældre og havde erfaring inden for landbruget. Og til mit held ville de gerne have mig, siger hun og trykker sig lidt rundt på computerens skrivebord. Der er kommet en forespørgsel ind fra en rytter, der har ridekort til godsets område. Hun vil gerne have sit ridekort ændret fra kun at dække hende til at dække hele husstanden. Bianca Holm Brath udfylder ridekortet med sirlig håndskrift, klipper det og gør det klar til at blive sendt. Når fakturaen er betalt, og pengene er gået ind på godsets konto, bliver kortet sendt med posen. Når hun er færdiguddannet her til sommer, har hun fået den glædelige besked, at der er en fastansættelse til hende på Overgaard Gods. Godset, der har været den helt rigtige praktikplads for hende. Hun har fået mere ansvar, end hun nogensinde ville få i skolepraktikken. Hun har fået et mindre kontor, hvor det ikke støjer så meget som i skolepraktikkens åbne kontorlandskab. Og hun har lært mere, end hun ville kunne nå med praktikcentrenes rotationsordning, hvor man grundlæggende kun er op til tre måneder i hver ”afdeling”. - Jeg har været rigtig glad for praktikpladsen her, og jeg er endnu mere glad for, at jeg kan blive på godset efter sommerferien. Jeg taler med alle, og man møder mange på sin vej. Og så hilser man da på! ⁄⁄ DANSKE ERHVERVSSKOLER LARS KUNOV, DIREKTØR Vi gør to ting. For det første er der skolernes opsøgende praktikarbejde, der skal styrkes. For det andet har vi fokus på at gøre eleverne bedre. Så virksomhederne ikke kan undskylde sig med elevernes faglige niveau, når de ikke vil have en praktikant. Førhen fik vi at vide af virksomheder, at eleverne skulle være skarpere. Erhvervsuddannelsesreformen hjælper til, at der vil komme dygtigere elever ud på den anden side. Det er især kravet om et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik, der skiller elever fra, som er udfordrede på fagligheden eller motivationen. Vi udvikler og samler ”best practice”, så dét, der virker, bliver formidlet videre. Og vi håber, at det vil gøre det bedre for virksomhederne at tage en elev. VIKINGESKIBSMUSEET I ROSKILDE, CLAUS CHRISTIANSEN, CHEF FOR ØKONOMI, ADMINISTRATION OG BYGNINGSDRIFT Vi har ikke en kontorelev for tiden, fordi vi ikke har taget os sammen til det - og så er der heller ikke helt økonomi til det. Vi kunne sagtens finde på at tage en elev igen. Men det kræver, at vi skal have brug for den ekstra arbejdskraft, og at vi skal have økonomi til det. En praktikpræmie (bonus- og præmieordning, der gav virksomheder et kontant beløb for at ansætte elever, som ophørte i 2013, red.) kunne nok godt være medvirkende til, at vi igen fik en kontorelev. HK/PRIVAT MARIANNE VIND, NÆSTFORMAND Vores opgave består i at minde arbejdsgiverne om gevinsten ved en elev. I HK’s lokale afdelinger har de lister over virksomheder, der er godkendt til at have en praktikant. De lister bliver brugt af afdelingsmedarbejderne, når de tager på virksomhedsbesøg. Så når de besøger en virksomhed på listen, spørger de om, hvorvidt virksomheden så også har elever; når nu de tidligere er blevet godkendt til at uddanne elever. Hvis der ikke er en elev, fortæller vi, hvor mange fordele der faktisk er ved at have en. Måske kender virksomheden ikke til de forskellige typer af merkantile kontoruddannelser. Utroligt nok er handelsuddannelsen eksempelvis ukendt for mange. I forbundet laver vi politisk arbejde over for arbejdsgiverne. Vi sørger blandt andet for at få oprettet gode praktikcentre, så elever, der ikke kan få en ordinær elevplads, i det mindste får en god tid i et praktikcenter. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 21 / MÅNEDENS GREJ KOPIMASKINEN / MANGE MASKINER og opfindelser gik forud for kopimaskinen. Først i 1938 opfandt amerikaneren Chester Carlson teknikken inden i kopimaskinen, som vi kender den i dag. Den lever i bedste velgående, for visionen om det papirløse samfund er stadig meget langt væk. ⁄⁄ Xerografi bringer et rædselsregime ind i udgivelsesverdenen, fordi det betyder, at enhver læser kan blive både forfatter og forlægger.” Marshall McLuhan, canadisk filosof og professor i engelsk litteratur, 1966. Foto: Xe rox Kopier i tegneserieuniverset / Kopimaskinen har flere gange fundet vej ind i tegneseriens verden, især når det handler om at tage billeder af måsen. Blandt andet bliver Beavis i tegneserien Beavis og Butthead fanget i en kopimaskine, da han forsøger at tage en kopi af sit bagparti. Og de små gule minions fra filmen Grusomme Mig laver også ballade, da de fnisende tager kopier af en minion-bagdel. 150 KOPIER I MINUTTET KAN DEN HURTIGSTE KOPIMASKINE I VERDEN KLARE AT FREMSTILLE. NEGATIV ELEKTRICITET, FARVEPULVER, KOPI / Forenklet set, så virker kopi-maskinen ved hjælp af elektrofotografi, senere kaldt xerografi. Det betyder, at papiret først bliver belyst med negativ elektricitet. Et farvepulver sprøjtes henover og sætter sig kun fast på de steder, hvor der har været farve på originalen. Dette kan så overføres til et andet stykke papir. ORDET KOPI KOMMER AF DET MIDDELALDERLATINSKE ORD COPIA, DER BETYDER AFSKRIFT. LARMER OG VARMER / I mange år har mikropartikler fra kopimaskiner været under mistanke for at forurene luften på arbejdspladsen. Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø er det trods intensiv forskning ikke lykkedes at dokumentere det. Men vi ved, at de larmer og varmer! Og derfor skal de gerne stå i et rum for sig selv. /// KOPIERNES NYERE HISTORIE //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// 1806 Den engelske opfinder Ralph Wedgwood fik patent på karbonpapir, også kendt som kalkerpapir. 1876 Hektografen blev introduceret. Ved hjælp af særlig blæk, gelatine og en metalramme kunne man lave 50 kopier. 2 2 / A F E M M A R OS E H A A S 1923 Wilhelm Ritzerfeld opfandt spritduplikatoren, også kendt som stencilduplikatoren. 1938 Chester Carlson laver den første kopi ved hjælp af elektrofotografi, senere omdøbt til xerografi. 1944 Chester Carlson tjener sine første 2500 dollar på xerografien, selv om teknologien stadig ikke fungerer godt. 1960 Den første kopimaskine, som vi kender den i dag, produceres. 1997 Fuji Xerox lancerer deres første digitale multifunktionelle maskine, der både kan kopiere, faxe, printe og scanne. opfattes glemme skramme hverv på job fisk fæle / KRYDSORD & SUDOKU DEN LETTE beklædning volt Find løsningen på www.hk.dk/privat HVAD ER NAVNET PÅ STIFTEREN AF DANSK KVINDESAMFUND, SOM AGITEREDE FOR KVINDERS LIGESTILLING? træ _ ujævn kort planter griner moderne leje 3 ens succes tragisk vurdering spøgen pige beholdere tagryg kigge bygningen DEN SVÆRE Sværhedsgrad: middel let mere egnet holm have tone træet _ lidelsen simpel svovl reservere kæle venlige kiggekunder _ _ _ _ _ hædre _ _ pige regent opmand periode gav udstyr brom søstre kilo plantedel Udfyld de tomme felter, således at alle tallene 1-9 forekommer i hver række og kolonne. Desuden skal hvert af de ni kvadrater også indeholde tallene 1-9. Sværhedsgrad: svær uklar lige slægt undertrykkes behersk side rogn pep aet skabe gnaver Send krydsordsløsningen til HK/Privatbladet Weidekampsgade 8, 0900 København C Mærk kuverten ”krydsord”, eller send en mail til krydsord-privat@hk.dk. Mailen skal være forsynet med løsningen samt navn og adresse. Løsningen skal senest være os i hænde 3. juni 2015. VINDERE AF KRYDS NUMMER 4, 2015 LØSNING AF KRYDS NUMMER 5, 2015 Gavekort på 200 kroner til Matas: Christian Hansen, Odinsvej 283, 6500 Vojens Kodeordet: Gavekort på 150 kroner til Matas: Bodil Andersen, Soluret 78, 5220 Odense SØ Gavekort på 100 kroner til Matas: Elsebeth Stærmose, Anemonevej 5, 6650 Brørup Fornavn: Efternavn: Adresse: Postnr.: By: Telefon: KODEORDET VAR: TILLIDSREPRÆSENTANT HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 23 FRIHANDELSAFTALE MÅ IKKE FØRE TIL SOCIAL DUMPING 24 / A F J E S P E R P E D E RSEN / IL LUST R ATIO N M O RTEN VOIGT EU og USA forhandler i øjeblikket om en frihandelsaftale. Hvis HK/Privat skal bakke op om den, skal der være garanti for, at arbejde udført i Danmark kommer til at ske på danske løn- og ansættelsesvilkår E t multinationalt selskab med afdeling i Danmark indgår en servicekontrakt med en større dansk virksomhed. Måske er det nogle it-løsninger, som den danske virksomhed gerne vil købe sig til. Det multinationale selskab har ganske vist ikke folk ansat i Danmark, som kan tage sig af netop de opgaver. Men det har de hjemme i USA. Så de underskriver en servicekontrakt. Og fire amerikanere bliver udstationeret i Danmark henover de næste seks måneder. Hvilke løn- og arbejdsvilkår skal de arbejde under? Danske eller amerikanske? Spørgsmålet er aktuelt, fordi EU og USA efter flere års forhandlinger - de blev indledt i juli 2013 - netop i disse måneder forsørger at nå til enighed om en frihandelsaftale (TTIP). En aftale, som skal fjerne handelshindringer henover AtlanHK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 25 KRITIK AF VOLDGIFTSSYSTEM En del af forhandlingerne om en frihandelsaftale har været det såkaldte ISDS-system. Et internationalt voldgiftssystem, som kan tage sig af sagerne i stedet for de nationale domstole. Her vil en udenlandsk investor kunne anlægge sag mod et land, hvis man mener at kunne påvise, at man er blevet diskrimeret, og at det går ud over ens investeringer. ISDS-systemet har mødt protester fra flere sider. Derfor har det været sendt til offentlig høring i EU, og kommissionen har sagt, at de vil præcisere aftalen yderligere på en række områder. Simon Tøgern, formand for HK/Privat, ser også skeptisk på dette voldgiftssystem. - Vi kan ikke støtte, at der bliver etableret en instans, som har den konsekvens, at politiske beslutninger i form af enten lovgivning eller overenskomstmæssige aftaler bliver sat ud af kraft, fordi en stor amerikansk koncern mener, at det generer deres investeringer. Jeg har også meget svært ved at se, at det sker. Jeg tvivler på, at store lande som Tyskland og Frankrig vil acceptere på den måde at blive sat under opsyn af amerikanske koncerner, siger Simon Tøgern. Ifølge det danske udenrigsministerium vil TTIP komme til at indeholde en udtrykkelig forsikring om, at man bevarer retten til at regulere på blandt andet arbejdsmarkedsområdet. AMERIKANERE HAR DÅRLIGERE ARBEJDSVILKÅR Eksempler på amerikanske arbejdsvilkår (der kan være variationer på delstatsniveau): / Der er ingen ret til ferie - det tilstræbes dog, at man får to ugers ferie / Ingen løn under sygefravær / Ingen løn under barsel / Ingen regler for afskedigelsesvarsler /Store grupper på arbejdsmarkedet har ikke ret til betaling for overarbejde (blandt andet nogle it-ansatte) /Udbredt og lovlig knægtelse af fagforeninger, såkaldt “union busting”. ⁄⁄ NÅR DET GÆLDER ARBEJDSVILKÅR, SÅ SKAL DET VÆRE SÅDAN, AT DET ER LØN- OG ARBEJDSVILKÅR FRA DET LAND, HVOR ARBEJDET BLIVER UDFØRT, SOM GÆLDER. Simon Tøgern, formand for HK/Privat terhavet og dermed forhåbentlig skabe økonomisk vækst og arbejdspladser begge steder. Sådan en aftale om fri handel er i princippet en god idé, mener Simon Tøgern, der er formand for HK/Privat. Men omvendt lægger han heller ikke skjul på sin bekymring. - I den konkrete situation frygter vi, at man risikerer social dumping på nogle nye områder af det danske arbejdsmarked, som vi ikke er vant til at se. Det gælder arbejde med tjenesteydelser og ikke mindst på it-området, siger Simon Tøgern. - Når det gælder arbejdsvilkår, så skal det være sådan, at det er løn- og arbejdsvilkår fra det land, hvor arbejdet bliver udført, som gælder. Uanset om en amerikaner bliver fastansat i Danmark eller bliver udstationeret her i en kortere eller længere periode. Det skal stå klart og tydeligt i en aftale, ellers bliver det ikke gennemført med vores støtte. AMERIKANERNE ER VELKOMNE Diskussionen ligner i virkeligheden til forveksling den, man har haft i årevis, efter at EU udvidede med de østeuropæiske lande. Herefter er arbejdskraft inden for især byggeriet og transportbranchen kommet østfra til Danmark i stort tal. Og ofte på ringere vilkår. En aftale mellem EU og USA vil formentlig i langt højere 26 / A F J E S P E R P E D E RSEN / IL LUSTR AT IO N M O RT EN VOIGT grad berøre HK-fag - ikke mindst inden for it-området. - Vi har i forvejen meget liberale regler for, at du må komme til Danmark og arbejde. Det ønsker vi ikke at lave om på. Men lakmusprøven på, om en virksomhed i Danmark har brug for arbejdskraften, må være, om de er villige til at give danske løn- og arbejdsvilkår. Hvis ikke, så handler det nok om noget andet. Så uanset, hvor mange der måtte komme, må vi sikre os, at reglerne er klare, siger Simon Tøgern. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) mener imidlertid ikke, at der er grund til bekymring. - Fra dansk side er holdningen helt klar: TTIP skal ikke forringe vores muligheder for selv at beslutte løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagere i Danmark. Det ligger helt i tråd med regeringens arbejde for at modvirke social dumping. Heldigvis er de øvrige EU-lande i høj grad på linje med os. Det står sort på hvidt i forhandlingsmandatet, som Rådet for den Europæiske Union har vedtaget, at medlemsstaternes love og bestemmelser om arbejdstagerrettighederne fortsat skal gælde, skriver Mogens Jensen i en mail til HK/Privatbladet. AMERIKANERE MERE RUNDHÅNDEDE MED FINE TITLER Og det er for så vidt fint nok, men der er en række forhold, som der ikke bliver taget hensyn til, mener Morten Skov, der er politisk-økonomisk konsulent i HK/ Privat. Bliver udlændingen direkte ansat på dansk jord, så er reglerne ganske klare. Så skal de have en arbejdstilladelse. Og så har myndighederne omtrent styr på, at de får de rette løn- og ansættelsesvilkår. Finten er ifølge Morten Skov imidlertid, at multinationale virksomheder ofte slører disse vandringer af arbejdskraft ved at kalde dem udstationering og servicekontrakter. Som i eksemplet i artiklens indledning. - Så er det spørgsmålet, om de udstationerede tager de lavere niveauer af arbejdstagerrettigheder med sig fra USA, eller om de skal ligebehandles med de europæere, som de arbejder iblandt, siger Morten Skov. Han mener desuden, at man skal være opmærksom på, at man i USA er mere rundhåndede med titler som ”professionals” og ”highly educated” - også til folk med blot lidt uddannelse. - Derfor risikerer man at få det billede, at der kun vil være fri adgang til særlige specialist-typer. Og der er indstillingen ofte, at de kan klare sig selv, og at et beskyttelsesniveau ikke er så vigtigt. Men de amerikanske titler går altså også langt ind på dele af funktionærområdet. Så det åbner meget bredt, hvis man åbner for undtagelser for eksempelvis ”professionals” i amerikansk optik. LO: KAN STOPPE RÆSET MOD BUNDEN Når det handler om frihandelsaftaler, så har Danmark afgivet suverænitet til EU. Det er EU-kommissionen, som forhandler aftalen med USA. Og så skal Europaparlamentet efterfølgende enten nikke ja eller nej til aftalen. I LO er man anderledes positiv over udsigterne til en frihandelsaftale. De har ganske vist også krav til, hvad en aftale skal indeholde for at beskytte danske og europæiske arbejdstagerrettigheder. Peter Waldorff, der er EU-politisk konsulent i LO, er bare ikke bekymret for, at den endelige aftale risikerer at udhule det danske arbejdsmarked. - Nej, for de ting, vi lægger vægt på, er også hjerteblod fra EU’s side. Og hvis vores forudsætninger for en god aftale ikke kommer med, så er jeg så godt som sikker på, at der ikke kommer nogen aftale. For så bliver den ikke stemt igennem i EU-parlamentet, siger Peter Waldorff, der også ser større perspektiver i en aftale. - Hvis der kommer en høj standard for arbejdstagerrettigheder i den her aftale, kan det - også i senere aftaler - sætte helt nye rammer for, at man skal respektere lønmodtageres rettigheder. Det kan være med til at stoppe ræset mod bunden. ⁄⁄ VI HAR TALT MED MOGENS JENSEN, Handels- og udviklingsminister SIMON TØGERN, formand for HK/Privat MORTEN SKOV, politiskøkonomisk konsulent i HK/Privat PETER WALDORFF, EU-politisk konsulent i LO HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 27 SPRED GOD KOLLEGAKARMA Næsten 9 ud af 10 HK’ere siger, at kollegerne har stor betydning for deres lyst til at komme på arbejde. HK sætter fokus på kollegaskabet med en kampagne, der opfordrer til at sprede god kollegakarma T AGER DU MEDANSVAR for at løse de fælles opgaver, og bidrager du til, at dit team fungerer godt? Hvis du kan svare ja til det, så er du med stor sandsynlighed en populær kollega. For det er netop de to ting, flest HK’ere lægger vægt på, når de skal karakterisere en god kollega. Det gør heller ikke noget, at du er villig til at hjælpe. Og det er der mange HK’ere, der gerne gør, siger de i den spørgeskemaundersøgelse, HK har gennemført, og som 935 medlemmer har svaret på. Hele 96 procent siger, at de i høj eller meget høj grad gerne vil hjælpe en kollega, der har travlt eller brug for deres viden. Selv hvis kollegaen har brug for hjælpen, fordi vedkommende selv har sløset eller drevet den af, så er det kun en tredjedel af HK-kollegerne, der i høj eller meget høj grad synes, at det er irriterende at skulle hjælpe en kollega. SAMARBEJD MED ALLE I det hele taget betyder det meget for HK’erne at kunne samarbejde med alle kolleger. Næsten 9 ud af 10 siger, at de i høj eller meget høj grad lægger vægt på at kunne samarbejde med alle deres kolleger. - Det er altafgørende for det psykiske arbejdsmiljø, at man har gode kollegaer. Det er vigtigt, at man som kollega tager ejerskab, involverer sig og har forståelse for andre. På mange arbejdspladser kan 2 8 / A F LO N E S Ø E det kræve en ekstra indsats at få skabt en bevidsthed om, at den måde, man som kolleger bruger hinanden til sparring og løsning af opgaverne, har stor betydning for, hvordan man trives, forklarer arbejdsmiljøkoordinator og politisk rådgiver i HK, Nanna Sars Schewitsch. Det er ikke kun trivslen, der bliver bedre. Det gør resultatet af arbejdet også. - Ofte bliver resultatet bedre, og det er sjovere, når man samarbejder. Den daglige sparring og samarbejdet giver mulighed for umiddelbar feedback og respons og en kvalificering af resultaterne, siger Nanna Sars Schewitsch. PRIVATLIV OG ARBEJDSLIV Det er også vigtigt for HK’ere, at de kan lide deres kolleger som personer. 8 ud af 10 mener, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt, mens knap hver femte mener det i nogen grad. Til gengæld behøver HK’erne ikke kende så meget til kollegernes privatliv. Her siger næsten 6 ud af 10, at det kun i nogen grad er vigtigt for dem at kende til kollegernes liv uden for arbejdspladsen. Der er dog en tredjedel, som synes, det i høj eller meget høj grad er vigtigt at kende til kollegernes privatliv. - Fordi vi tilbringer så meget tid med vores kollegaer kan man næsten ikke undgå at lære hinanden at kende, og det er også vigtigt at have en god relation til sine kolleger. Det gør det nemmere at få KOLLEGAKARMA PÅ DIN ARBEJDSPLADS – VIND GODTER TIL ALLE Husker du at sige godmorgen, henter du en gang imellem en kop kaffe til din kollega, og husker I at anerkende hinanden for godt samarbejde? Det skader aldrig med lidt ekstra god kollegakarma, og du og dine kolleger kan komme godt i gang med at sprede kollegakarma, hvis I deltager i (de lette) udfordringer på HK.DK. Klik ind, og vær med. Hver uge trækker vi lod om en isdisk med is til op til 40 personer og ekstrapræmier i form af poser med 2 kg flødekarameller. alting til at glide og løse opgaverne. Samtidig er det altafgørende for et godt psykisk arbejdsmiljø, at man forholder sig professionelt og derfor respekterer, inddrager og samarbejder med alle sine kollega. Også dem, man måske ikke socialt er så tætte med. Det viser undersøgelsen også meget tydeligt, at HK’erne er klar over og gør, siger Nanna Sars Schewitsch. FAGLIGHED OG PERSONLIGHED Det er vigtigt, at kollegerne er fagligt dygtige. Men ikke helt så vigtigt, som at man kan lide dem som personer. Næsten 3 ud af 4 synes i høj eller meget høj grad, at det er vigtigt, mens hver fjerde synes, det i nogen grad er vigtigt. -Faglighed er selvfølgelig meget vigtig. Men man kan ikke komme langt alene ved at have en stærk faglighed. Man skal også kunne omsætte sin viden og faglighed til den kontekst, der er på arbejdspladsen. Her er relationer og godt samarbejde et afgørende element. Hvis man er meget stærk faglig, men arbejdspladsen ikke formår at benytte denne faglighed eller viden, og man ikke selv formår at dele sin viden og samarbejde, så er den ikke til meget nytte. Her har både ledelse og medarbejdere et ansvar for at fremme relationerne og samarbejdet på arbejdspladsen, siger Nanna Sars Schewitsch. VI HAR TALT MED NANNA SARS SCHEWITSCH, arbejdsmiljøkoordinator i HK Danmark HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 29 / BREVKASSE BEGUNSTIGEDE I PENSIONSORDNINGER FOR NYLIG LÆSTE JEG en skræk- historie om, at en ekskæreste arvede pengene i sin tidligere samlevers gruppelivsforsikring, fordi manden ikke havde slettet hende som begunstiget. Og det var endda mere end ti år siden, de flyttede fra hinanden. Jeg vil derfor høre, om pengene på gruppelivsforsikringer - og pensionsordninger - altid vil gå til de begunstigede? Og hvad, hvis man har skrevet testamente, hvor der står noget andet? Er det så begunstigelseserklæringen eller testamentet, der gælder? Venlig hilsen Liv KÆRE LIV Udgangspunktet er, at udbetalingen sker til den eller de personer, du har indsat som begunstigede. Skifteretten kan dog i særlige situationer vurdere, om begunstigelsen skal bortfalde som følge af bristede forudsætninger, altså om baggrunden for at lave begunstigelsen fortsat eksisterer. Har du skrevet et testamente med andre arvinger end den begunstigede, vil det give skifteretten et pejlemærke, men testamentet gælder som udgangspunkt ikke som begunstigelse på gruppelivsforsikringen eller pensionsordningen, medmindre du har sendt det til dit pensionsselskab. Mit korte råd er derfor, at du skal undersøge begunstigelsesbestemmelsen hos dit pensionsselskab. Som hovedregel er din gruppelivsforsikring og din pensionsordning oprettet med standardbegunstigelsen ”nærmeste pårørende”, der indebærer følgende prioriterede udbetaling: 1. Ægtefælle/registreret partner 2. Samlever i ægteskabslignende forhold, hvor et af følgende gælder: a. Ved dødsfaldet har I boet sammen i to år. b. Ved dødsfaldet bor I sammen og har, har haft eller venter barn sammen. 3. Livsarvinger, dvs. børn, børnebørn osv. 4. Arvinger efter testamente 5. Øvrige arvinger efter arveloven (forældre, bedste- forældre osv.) 6. Hvis der ikke er nogen arvinger, bliver pengene udbetalt til boet. Hvis pensionsordningen eller forsikringen er oprettet før 1. januar 2008, er samlever kun omfattet af ”nærmeste pårørende” som en del af begrebet ”arvinger efter testamente”. Det betyder, at du kun skal indsætte en begunstiget, hvis du ønsker, at andre end ”nærmeste pårørende” skal have udbetalingen - eller hvis du vil ændre rækkefølgen. Hvis du har fradrag for indbetalingen, kan du dog ikke indsætte hvem som helst som begunstiget. Du kan læse mere om reglerne om begunstigelse på dit pensionsselskabs hjemmeside. Hilsner Morten Skov KURSER FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER JEG ER ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT og har taget den lovpligtige AMR-uddannelse. På min arbejdsplads er stress et ret stort issue, så det kunne jeg godt tænke mig at vide noget mere om, hvordan jeg kan gribe an. Har HK nogle relevante kurser? Venlig hilsen Mattias 30 / KÆRE MATTIAS Ja, HK arrangerer jævnligt kurser om forskellige aspekter af stress. HK’s lokalafdelinger udbyder fra tid til anden foredrag og kurser til alle medlemmer, mens der arrangeres særlige forløb for tillidsvalgte, heriblandt arbejdsmiljørepræsentanter. Der er netop kommet et helt kursuskatalog til arbejdsmiljørepræsentanterne med mange forskellige kursustilbud, heriblandt stress og konflikthåndtering. Du finder kursuskataloget ved at logge på mithk på hk.dk og klikke på boksen ”tillidsvalgte” i højre side. Bedste hilsner June Halvorsen HVAD INDEBÆRER EN MUNDTLIG ADVARSEL? JEG HAR LIGE VÆRET TIL samtale hos chefen, hvor jeg fik en mundtlig advarsel. Jeg var helt uforberedt på det og meget rystet, så jeg glemte helt at spørge, hvad en mundtlig advarsel egentlig indebærer? Vh. Simone KÆRE SIMONE Du kan have fået en mundtlig advarsel, fordi der i dit individuelle ansættelsesforhold har været et forhold eller en bestemt adfærd, som din arbejdsgiver (evt. leder) ikke vil acceptere eller fortsat tolerere. Du skal altid tage en advarsel alvorligt, uanset om den bliver givet mundtlig eller skriftligt. Det er dog sværere for en arbejdsgiver at dokumentere en mundtligt advarsel frem for en skriftlig. Derfor går jeg ud fra, at din arbejdsgiver har lavet et kort resume af jeres møde, hvori indholdet af den mundtlige advarsel fremgår meget præcist og klart. Din advarsel skal indeholde en konkret beskrivelse af de ændringer, som arbejdsgiveren ønsker, du skal efterkomme.. Det kan være en afskedigelsesgrund ved gentagelse eller i værste fald en bortvisning, hvilket afhænger, adfærdens konkrete omstændigheder og sagens grad af alvor. Man kan for eksempel godt blive afskediget, hvis man fortsætter med at møde for sent, ikke følger arbejdspladsens regler for sygemelding etc., på trods af advarslen. Din arbejdsgiver må dog ikke give dig en advarsel ud i den blå luft. Advarslen skal altid være reel og gives på sagligt grundlag. En advarsel skal vedrøre forhold, som ligger tæt på hændelsen, og ikke bygge på forhold langt tilbage i tiden. Til sidst, men ikke mindst skal en advarsel også have en realistisk tidshorisont, fx 3 måneder, hvor medarbejderen skal rette op på de pågældende forhold. Er der ikke indskrevet en tidshorisont i advarslen, har en advarsel typisk en levetid på 6 måneder. Hilsner Kim Jung Olsen KAN JEG FÅ DAGPENGE, HVIS JEG REJSER JORDEN RUNDT? MIN MAND OG JEG OVERVEJER i øjeblikket at sige vores job op og rejse rundt i verden i et år. Vi har begge fuldtidsjob og er i a-kasse. Det er jo ikke til at sige, om vi får arbejde lige med det samme, når vi kommer hjem igen. Vil vi kunne få dagpenge, hvis vi fortsætter med at betale ind til a-kassen? Venlig hilsen Sasha KÆRE SASHA Det lyder som en oplevelse for livet. Betingelser for at få dagpenge er, at I er medlem af en a-kasse og har været det i minimum et år, at I er tilmeldt Jobcenteret og er til rådighed for arbejdsmarkedet, og at I i jeres medlemsperiode har haft arbejde svarende til 1.924 timer inden for de sidste tre år. Hvis I opfylder disse betingelser, når I vender tilbage til Danmark, vil I kunne få udbetalt dagpenge. I må have en god tur, hvis I gør alvor af jeres planer. Med venlig hilsen Flemming Fischer HK/ Privats brevkassepanel svarer på FLEMMING FISCHER alle spørgskonsulent i a-kassen mål, men kan ikke gå i dybden med mere specielle forhold. KIM JUNG OLSEN Svarene kan derfor faglig chef ikke altid være helt fyldestgørende. Er du i tvivl om, hvorvidt et KITTY DENCKER svar også gælder dine arbejdspsykolog arbejdsvilkår, bør du kontakte din HK-afdeling. Hvis der mangler spørgsCLAUS AGØ HANSEN mål fra læserne, udarbejder uddannelseskonsulent redaktionen brevkasseindlæg om relevante emner i samarbejde med eksperterne. Har du spørgsmål til panelet, så MORTEN SKOV mail til: redaktionen-privat@hk.dk konsulent på pensionsområdet JUNE HALVORSEN arbejdsmiljøkonsulent HK⁄PRIVATBL AD ET N º 5 2 01 5 ⁄ 31 SÅ MÅ DER STEMMES, DE DAMER! I næste måned er det 100 år siden, at kvinder fik STEMME- OG VALGRET til det danske parlament. Det skete efter mange års kamp, hvor modstanderne var stokkonservative mænd - og kvinder 32 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO G R A F J UL IE L AUR B ERG (1856-192 5) STATSBIBLIOTEKET/KVIND EHISTORISK SA MLING Dansk Kvindesamfund i spidsen for det op imod 20.000 kvinder store optog den 5. juni 1915. Foto Dansk Kvindesamfund " JEG ER OVERBEVIST OM, at det vil være bedst for både Mænd og Kvinder, når Kvinderne vil passe deres Køkken og Hus og så lade os Mandfolk passe de offentlige Sager.” Citatet stammer fra C.J.F. Ahlefeldt, der var medlem af partiet Højre (som senere blev en del af Konservative), i Landstinget 1904. Sådan lød argumentationen fra nogle af de mænd, som nægtede kvinderne adgang til stemmeurnerne. Det var jo på det nærmeste en naturstridig tanke, mente nogle. Selv her i 1904, flere årtier inde i den stride kamp for basale politiske rettigheder. I 1915 lykkedes det, og den 5. juni er det præcis 100 år siden, at en ny grundlov blev underskrevet, som gav kvinder og tyende - ret til at stemme og blive valgt til det danske parlament. Danskerne havde ellers fået demokrati allerede med grundloven i 1849. Men det var, som demokratier var flest i det 19. århundrede, et amputeret et af slagsen. Kun 15 procent af befolkningen fik lov til at stemme. For det første skulle man være over 30 år. Og så kunne man heller ikke stemme, hvis man var fattig, uden egen bolig, skør, forbryder - eller kvinde. Ingen råbte dog op om den begrænsning i Danmark dengang. - Der var, både blandt mænd og kvinder, et romantisk billede af, at kvinden skulle understøtte sin mand til at blomstre i samfundet. Kvinder var simpelthen ikke myndige. Enten var de underlagt deres far, deres mand eller deres arbejdsgiver, siger Pia Fris Laneth, journalist, foredragsholder og forfatter - og netop nu ved at skrive bogen ”1915 - da kvinder og tyende blev borgere”. Dansk Kvindesamfunds valgplakat fra 1909. Kvinderne havde året forinden fået ret til at stemme til kommunalvalgene, men endnu ikke til Rigsdagen. UDDANNELSE OG ARBEJDE VAR VEJEN FREM Men snart begyndte ting at ændre sig. Med industrialiseringen væltede det ind med folk fra landet til byerne. En masse unge mennesker samlet ét sted gav en masse børn. Åbenbart flest piger. For i hele Europa stod man pludselig med et stort overskud af piger - og dermed en masse ugifte, unge kvinder. Økonomisk tænkende fædre indså, at døtrene var 1857 Ugifte kvinder og enker får ret til at drive egen virksomhed. 1867 Kvinder får adgang til ansættelse i kommunale skoler. 1871 Dansk Kvindesamfund bliver stiftet. KVINDER TIL KAMP Og så begyndte kravene at lyde for alvor i 1870’erne. De kom både fra kvinder og fremskridtsvenlige mænd. Matilde Bajer stiftede i 1871 Dansk Kvindesamfund, som kæmpede for kvinders ligestilling med mændene. Men at spørgsmålet om kvinders deltagelse i demokratiet stadig var uhyre kontroversielt, er måske tydeligst ved, at denne forening først tog valgretskravet med i deres program mange år senere (1894). Derfor udsprang der også en lang række mere radikale, borgerlige kvindeforeninger. ”Alle disse Kræfter og Evner, som skattes saa højt i Hjemmet, hvorledes tror man, at de uden Skade kan undværes i Ordningen af det offentlige Liv? Og er der i det hele taget saa stor Forskel paa Husholdningerne i det smaa og Husholdningerne i det store? Vi tro det ikke,” sagde Johanne Meyer, medstifter af Kvindelig Fremskridtsforening eksempelvis i 1888. Dansk Kvindesamfund indsamlede næsten 20.000 underskrifter. Især gjorde det indtryk, at den 65-årige præstekone o KVINDER OG RETTIGHEDER nødt til at kunne forsørge sig selv, når de ikke kunne få en mand. Samtidig fik ugifte kvinder over 25 år ved lov deres myndighed (de mistede den dog igen, hvis de blev gift). Ligesom de fik ret til et næringsbrev, så de kunne starte deres egen virksomhed. Det er blandt andet derfor, du kan spise Karen Volfs småkager i dag. - Det betød alt sammen, at kvinderne begyndte at uddanne sig og arbejde. Og det var en afgørende forudsætning for, at det overhovedet var tænkeligt, at de skulle have stemmeret, siger Pia Fris Laneth. 1875 Kvinder får adgang til universitetet. 1880 Kvinder får ret til at hæve deres egen løn og selv administrere den. 1886 Kvinders valgret er et forslag i Folketinget for første gang. 1889 Kvindevalgretsforeningen stiftes. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 33 op på et eksistensminimum. Borgerlige kvinder sagde forargeligt, at arbejderklassens kvinder slet ikke gik op i demokrati, men kun sloges for mad på bordet. Og det er jo nemt nok at sige, når man ikke selv går sulten i seng, siger Pia Fris Laneth. Kvindebevægelsens grundlovsoptog foran Amalienborg. Line Luplau indsamlede 1.702 underskrifter i Vestjylland. Det var altså ikke kun hovedstadens kvinder, men også de jordbunde bondekoner, som forlangte politiske rettigheder. Fagbevægelsen gik også til kamp for kvinders stemmeret med den socialdemokratiske stifter Louis Pio i spidsen. - Men det var først og fremmest borgerlige kvinder, som kæmpede kampen. De havde overskuddet, mens fagbevægelsen fortsat var ret ny og først og fremmest beskæftiget med at få lønnen for arbejderne Som stifter af Dansk Kvindesamfund og agitator for kvinders ligestilling spillede Matilde Bajer en stor rolle i kampen for kvinders stemmeret. 1893 New Zealand indførte som det første land stemmeret til kvinder. 34 / 1899 Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte kvinder. o KVINDER OG RETTIGHEDER STOKKONSERVATIVE MÆND BLOKERER IGEN OG IGEN Kravet nåede parlamentet, hvor der i sagens natur kun sad mænd. Et forslag om at give kvinder kommunal stemmeret og valgbarhed blev første gang fremsat i 1886 af Frederik Bajer fra Venstre. Flertallet mente dog, at gifte kvinder var udmærket repræsenteret af deres mænd, samt at det var problematisk, at kvinder skulle vælges ind i Borgerrepræsentationen. Derfor modererede Frederik Bajer sit forslag til at give ugifte kvinder over 25 år og enker stemmeret, men ikke valgbarhed. Så kunne Folketinget stemme for. Og det gjorde de hele 10 gange over de næste årtier. Men Danmark var dengang et tokammersystem med overhuset Landstinget, hvor der sad rige, konservative mænd med særlige privilegier. De sagde hver gang nej. Ergo; der skete ingenting. Foruden at de havde en interesse i at beskytte deres egen magtposition, var argumentationen, at kvinder ikke havde sans for samfundsanliggender. Men det skulle de nok få, mente kvindesagsforkæmper Elna Munch, der i 1918 blev en af de første fire kvinder i Folketinget: ”Den større viden vil skærpe deres Dømmekraft. De vil ikke længere være et værgeløst Bytte for de panikagtige Stemningsbevægelser, der bryder løs med nogen Tids Mellemrum, og som hidtil først og fremmest har grebet Kvinderne.” 1903 Kvinder får stemmeret til de nyoprettede menighedsråd. 1908 Kvinder får ret til at stemme til kommunalvalget. 1912 Kvinder skal ikke længere love manden underdanighed i det kirkelige vielsesritual. 1915 Kvinder får stemmeog valgret til Rigsdagen (folketing og landsting). MÆND OG KVINDER PÅ BEGGE SIDER AF FRONTEN 11. gang lykkedes det. Men først efter, at man i Danmark i 1901 gik over til, at dem, der var flest af i parlamentet, faktisk også dannede regering. Så i 1908 kom retten til at stemme ved kommunalvalgene. Og endelig den 5. juni 1915 kunne op imod 20.0000 kvinder - heriblandt HK’s kvindeudvalg - gå i kæmpe kvindeoptog mod Amalienborg for at markere, at stemmeretten til landets parlament var hjemme. - De første 25 år blev der kun valgt syv kvinder ind. Og vi skal helt frem til 1981, før der havde siddet en kvinde i alle landets kommunalbestyrelser. Så det er ikke gået stærkt. Til gengæld kom der efter kvindernes stemmeret en lang række nye love om ligestilling og kvinders myndighed. Det var helt sikkert ikke gået så stærkt, hvis man ikke havde haft et så stort kvindeligt vælgerkorps at tage hensyn til, siger Pia Fris Laneth, der mener, at der samtidig er et vigtigt budskab at tage med i ligestillingsdebatten i dag. - Det er sindssygt vigtigt at forstå, at det her ikke var en kamp mellem mænd og kvinder. Der stod ordentlige mænd side om side med kvindenes krav om politiske rettigheder. Og der var kvinder, som i den grad var konservative og mente, at kvinder var underordnet mændene. Det kan vi også godt bruge som forståelse i dagens ligestillingsdebat. Vi skal ud af den skyttegravskrig, der hedder mænd mod kvinder. ⁄⁄ VI HAR TALT MED UDDRAG AF DANSK HANDELS OG KONTORHJÆLPERTIDENDES LEDER FRA JULI 1915, SKREVET AF HK’S FORMAND JENS JOHANSEN ”Der er næppe nogen Erhvervsklasse, der i så høj grad som Handels- og Kontorhjælper-Standen har lidt under den nu aflivede uretfærdige Forfatning af 1866. De deri indeholdte urimelige Valgretsbetingelser, såvel den høje Valgretsalder (30 år) som Bestemmelsen om, at man skulle have ’Foden under egen Dug og Disk’, og endelig - men ikke mindst - at Kvinderne var regnet som 2. Klasses Mennesker, sat under Mændenes politiske Formynderskab, bevirkede, at vort Fag, der tæller forholdsvis mange flere Borgere i Alderen under 30 år, mange flere af kost- og logisystemet afhængige, og mange, mange flere Kvinder, end alle andre Lønarbejderfag, ramtes ganske særlig hårdt af de reaktionære Godsejerbestemmelser fra 1866, og således berøvedes al politisk indflydelse.” Læs mere om kampen for kvindernes valgret på kvinfo.dk og danmarkshistorien.dk. Du kan skyde genvej via PIA FRIS LANETH Cand.adm. pol, journalist, foredragsholder og forfatter til blandt andet bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie”, der fortæller 150 års historie som en familiekrønike. Hun arbejder netop nu på bogen ”1915 - da kvinder og tyende blev borgere”. Dele af deputationen til Amalienborg den 5. juni 1915. http://kvinfo.dk/2015 bitly.com/kvindersvalgret o 1918 Fire kvinder får plads i Folketinget (svarende til 2,9 procent). 1921 Lige adgang til stillinger i staten (dog ikke i hæren og kirken). 1924 Danmark får sin første kvindelige minister, undervisningsminister Nina Bang (S). 1943 Dom om, at kvinder ikke kan blive fyret fra et offentligt job, fordi de er blevet gift. 1952 Kvinder får ret til at underskrive deres selvangivelse. 1976 Loven om ligeløn for mænd og kvinder bliver vedtaget. 2011 Danmark får sin første kvindelige statsminister med Helle Thorning-Schmidt (S). HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 35 / 7 KORT & GODT GODE RÅD TIL FORHANDLINGER / UDSTRÅL SELVSIKKERHED VED AT VÆRE VELFORBEREDT At have erfaring er ikke nødvendigt. / VÆR KLAR OVER, AT DER KAN FORHANDLES OM ALT Dygtige forhandlere er regelbrydere. / SKAB ET STÆRKT FUNDAMENT VED AT BYGGE RELATIONER Det nytter ikke noget bare at dele visitkort ud. / BED OM DET, DU VIL HAVE Lær at håndtere afslag, og skil dig af med følelsen af grådighed. / BRUG STILHEDENS MAGT Det er vigtigt ikke at tale aftalen ihjel. / DOKUMENTER ALT Det er afgørende at få den endelige aftale på skrift. / SÆT DIG IND I, HVAD DU GÅR MED TIL Tag dig tid til at sætte dig ind i detaljerne. Kilde: Forhandlingsekspert Eldonna Lewis-Fernandez til arbejdsmiljøviden.dk Koden ligger i hjernen IKKE I FINGRENE ⁄ Hjernen er den del af kroppen, der husker - og det kan ikke diskuteres. Men alligevel oplever mange, at det er i fingrene, de forskellige koder, vi bruger i løbet af dagen, ligger. Det er dog ikke fingrene, som kan huske. Det er derimod den ubevidste hukommelse - altså hjernen - som hjælper dig på vej. Din ubevidste hukommelse husker også, hvordan du kører på cykel, spiller klaver eller lignende. Kilde: Videnskab.dk 35% af danskerne føler sig afhængige af computer, internet, tv, mobil eller sociale medier Kilde: Søndagsavisen 36 / VI LAVER OVERSPRINGSHANDLINGER SOM ALDRIG FØR ⁄ Facebook, Twitter, Snapchat og andre sociale medier betyder mange overspringshandlinger på en arbejdsdag. 95 procent overspringshandler - altså laver noget andet, end de de egentlig var i gang med. For 20 procent er problemet kronisk og påvirker sundhed, succes og lykke, hævder professor og ph.d. Piers Steel fra University of Calgary i Canada. Problemet med overspringshandlinger er firedoblet siden 1970’erne. Ifølge erhvervspsykolog Jane Skakon skyldes den store stigning i overspringshandlinger på de sociale medier også, at det er fuldstændigt naturligt for de nye generationer på arbejdsmarkedet at tjekke sociale medier mange gange i løbet af en arbejdsdag. Kilde: Søndagsavisen TOP 10 OVER ÅRSAGER TIL STRESS PÅ KONTORET ⁄ Knap halvdelen af de svenskere, der arbejder på kontor, føler sig stressede. Især lydniveauet generer. Det viser en svensk undersøgelse, der også kortlægger de ti mest almindelige kontorforstyrrelser. 1. For stor arbejdsbyrde 2.Kolleger, som forstyrrer ved skrivebordet 3. Upålideligt teknisk udstyr som for eksempel printer og konferencetelefoner 4. Det generelle lydniveau på kontoret 5. Mangel på steder at arbejde i fred og ro 6. Mangel på steder at tale uforstyrret i telefon 7. Vanskeligheder ved at få fat i kolleger for hjælp 8. Dårlig internetforbindelse 9. Kedelig kontorindretning 10. Ringetoner fra mobiltelefoner Kilde: Magasinet arbejdsmiljø GO’ APP ARBEJDSLIV ⁄ I Arbejdsliv-app’en kan du teste din viden om arbejdsmiljø og få masser af ny viden. Du kan udfordre dine venner eller bruge den som et redskab på din arbejdsplads. I app’en finder du små forklarende videoer, quizzer og uddybende tekster. Den er udviklet af LO og kan hentes gratis i App Store. ⁄⁄ Jeg ved godt, hvad SLADDER kan være gavnlig ⁄ Sladder kan bruges til at bedømme din egen placering i fællesskabet, viser undersøgelse fra universitetet i Groningen i Holland. De fleste undersøgelser har handlet om sladderens effekt på organisationer og grupper, men denne undersøgelse ser på de følelser, som sladder fremkalder hos den person, der lægger øjne og øren til. Det lader til, at arbejdsrelateret sladder er en relativ sikker måde, hvorpå modtageren kan bedømme sin egen situation og udviklingsmuligheder i det sociale fællesskab. der sker, hvis jeg sætter AC’ere til at lave HKarbejde. For det første får jeg dårligere kvalitet. For det andet har jeg dem ikke ansat ret længe, for det gider de ikke i længden. Thomas Jakobsen, direktør for Kulturog Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Kilde: Magasinet arbejdsmiljø TILBAGE PÅ JOB EFTER SYGDOM ⁄ Det kræver tid og tålmodighed at få en langtidssygemeldt medarbejder tilbage på job igen. Ny ph.d.-afhandling viser, at mange ”tilbage til arbejdet-planer” trods de gode intentioner ofte drukner i hverdagens travlhed og krav til produktivitet. - Det er ressourcekrævende at få en sygdomsramt medarbejder tilbage, og det skal man have respekt for. Det er ikke noget, man løser med fem minutters ekstra indsats om ugen, siger Malene Friis Andersen, ph.d. og cand.psyk.aut. Der er på den lange bane er især én god grund til, at man som arbejdsplads bør prioritere en gradvis indslusning på arbejdspladsen: - Risikoen for gensygemelding er ret stor ved mentale helbredsproblemer sammenlignet med andre helbredsproblemer. Derfor er det vigtigt, at man som arbejdsplads giver den tilbagevendte en ordentlig start, hvor der er tilstrækkeligt med tid og overskud. 13% ⁄ AF DE BESKÆFTIGEDE ØNSKER EN ANDEN ARBEJDSTID END DEN, DE HAR. Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Magasinet arbejdsmiljø HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 37 DE KOMMER VIDERE I denne serie taler vi med medlemmer om, hvordan det er at videreuddanne sig, og hvad de får ud af det. NU KAN JEG TILBYDE HELE PAKKEN Da mediegrafiker Gitte Messerschmidt blev fyret, fordi trykte medier er trængte, tænkte hun, at hun var nødt til at skifte branche og lære at arbejde med kommunikation og sociale medier GITTE MESSERSCHMIDT Alder: 51 år Nuværende stilling: grafiker hos Jysk Fynske Medier Uddannelse: mediegrafiker VIDEREUDDANNELSE PÅ AKADEMINIVEAU ⁄Akademiuddannelser henvender sig til dig, der har en erhvervsuddannelse inden for et relevant fagområde eller en gymnasial uddannelse. I alle tilfælde skal du også have erhvervserfaring. Har du overenskomst med kompetencefond, kan du tage akademifag som selvvalgt uddannelse. Læs mere her: selvvalgtuddannelse.dk Tjek på vores hjemmeside, hvilke uddannelser der vil være relevante med din jobprofil. Du skyder genvej med denne adresse bit.ly/HKuddannelse HVORDAN FANDT DU PÅ AT VIDEREUDDANNE DIG? Jeg blev fyret i 2013, fordi de trykte medier er trængte. Som ledig havde jeg ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Jeg ville skifte branche, og så syntes jeg, det er spændende med kommunikation og de nye sociale medier, hvor alting går så stærkt. Det var også tanken, at jeg kunne tilbyde hele pakken til en virksomhed. Jeg var nødt til at gøre mig lidt mere sexet på andre fronter. HVAD LÆSTE DU? Akademimoduler på IBC Kolding, hvor jeg startede med to fag oven i hinanden: ”strategisk kommunikation” og ”kommunikation i praksis”. Bagefter gik jeg op på jobcenteret og trampede i gulvet og sagde, at jeg skulle have noget mere. Så fik jeg lov at tage ”online kommunikation” og ”sociale medier”. HVAD LÆRTE DU? Jeg lærte at lægge en kommunikationsstrategi, pressehåndtering, skrive pressemeddelelser, og hvordan man skriver, så det bliver forstået. Jeg lærte også, hvordan vi kommunikerer på nettet og sociale medier. Så jeg fik profiler på samtlige sociale medier: facebook, instagram, pinterest, snapchat, twitter og linkedin. HVOR MEGET TID BRUGTE DU? 6 uger på fuld tid i to omgange. Faktisk mere, fordi jeg tog to fag på en gang. 3 8 / A F M A LE N E M Ø LGA A R D / FOTO UL R IK TO F T E HVAD KAN DU BRUGE DET TIL I DIN DAGLIGDAG PÅ JOBBET? Efter halvandet år kom jeg tilbage til mit gamle job som grafiker i Jysk Fynske Medier. Ærgerligt nok bruger jeg ikke min akademiuddannelse. Men jeg er meget engageret i frivilligt arbejde, og der bruger jeg det lidt. HVOR LÆNGE ER DET SIDEN, DU SIDST SAD PÅ SKOLEBÆNKEN? Ikke siden jeg blev uddannet grafiker i 1998, når man ser bort fra in house-kurser specificeret på nye programmer. HVAD VAR DIN STØRSTE UDFORDRING? Det har været arbejdspresset. Det var hardcore at tage to fag på samme tid. Det er da hårdt, at man ikke har fri, når man går hjem, fordi man skal lave lektier. HVAD VAR DET SJOVESTE VED AT LÆSE? At blive udfordret og prøve sig selv af ved at stille sig op og sige noget til en forsamling. Det var fedt at møde mennesker med helt andre baggrunde og dygtige undervisere fra det private erhvervsliv. HVAD VAR DET KEDELIGSTE VED AT LÆSE? Teorier og modeller synes jeg altid er kedeligt. Jeg har lidt svært ved at forholde mig til modeller, hvor man skal putte ting ind i. HVAD ER DIN PLAN? Det behøver jo ikke være slut endnu. Jeg skal bare huske at holde det lidt ved lige. - Der kommer jo flere og flere job, hvor man skal håndtere sociale medier og kommunikationsdelen, fordi det bliver vigtigere, hvordan virksomheder udtrykker sig til pressen. Det går så stærkt, og man kan rende ind i en shitstorm, hvis man håndterer det forkert og siger noget forkert. Det var sådan et job jeg havde tænkt, jeg skulle have, siger Gitte Messerschmidt. GITTES RÅD TIL DIG Bare gør det. Det er berigende at uddanne sig og blive klogere. Det holder jo en i gang, så man ikke sander til inde i hovedet ligegyldigt om man er i arbejde eller arbejdsløs. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 39 / DET SKER I DIN AFDELING • Skagen Du kan altid ringe til HK på 70 11 45 45 • Hjørring • Frederikshavn HK Nordjylland • Nykøbing • Viborg • Randers HK Østjylland HK MidtVest Få gang i jobsøgningen og tjek på reglerne TID: Tirsdag 2. juni 2015, kl. 17-19 STED: Fagforeningshuset, Jægervej 12, Skive TILMELDINGSFRIST: 27. maj Bornholm • Rønne • Hobro • Holstebro grønland • Nuuk • Grenaa • Silkeborg • aarhus • herning • Hillerød HK Hovedstaden • roskilde • Esbjerg • Lillebælt • kolding HK Sydjylland • Rødekro Se flere arrangementer i HK MidtVest, og tilmeld dig på: hk.dk/kalender ⁄ OPSAGT FOR NYLIG? KOM TIL HK KVIKSTART-MØDE • Aalborg • Thisted • Skive ⁄ HK MIDTVEST • københavn HK Sjælland • ODENSE • slagelse HK Midt • Svendborg • nykøbing falster ⁄ BLIV VEJLEDT OM EFTERUDDANNELSE Bestil tid til vejledning, og se nye muligheder for uddannelse. TID: Mandag 29. juni 2015 kl. 13-16 STED: HK MidtVest, Fredericiagade 27, Holstebro HK MidtVest, Boyesgade 3, Viborg HK MidtVest, Jægervej 12, Skive TILMELDINGSFRIST: 22. juni ⁄ LINKEDIN - ER DU PÅ? LinkedIn er tidens største sociale medie til arbejdsbrug. Få tjek på din LinkedIn-profil. Lær om virksomhedsprofiler m.v. Snus også til andre sociale medier. TID: Onsdag 28. oktober 2015, kl. 9-16 STED: HK MidtVest, Fredericiagade 27, Holstebro TILMELDINGSFRIST: 20. oktober ⁄ KONFLIKTHÅNDTERING ⁄ HK NORDJYLLAND Se flere arrangementer i HK Nordjylland, og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Lær at møde konflikter åbent og konstruktivt. TID: Mandag 16. november 2015, kl. 9-16 STED: Fagforeningshuset, Jægervej 12, Skive TILMELDINGSFRIST: 8. november ⁄ INTRODUKTION TIL LEAN Blive klogere på, hvad LEAN er, og hvordan det kan skabe struktur og overblik i dit arbejde. TID: Mandag 8. juni kl. 17-20 STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV TILMELDINGSFRIST: 3. juni ⁄ HK ØSTJYLLAND ⁄ KVIKSTART FOR NYOPSAGTE ⁄ NYUDLÆRT: BLIV KLOGERE PÅ LØN, KONTRAKTER OG DAGPENGE Hør om dine rettigheder og muligheder i opsigelsesperioden, og få tjek på a-kasseregler og jobsøgning. TID: Mandag 8. juni kl. 16-19 STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV MÅLGRUPPE: HK-medlemmer i opsigelsesperioden TILMELDINGSFRIST: 3. juni ⁄ INTRODUKTION TIL JQUERY Få grundlæggende viden, så du kan anvende værktøjet i dine webprodukter. MÅLGRUPPE: Medlemmer af SAM-DATA. TID: Onsdag 10. juni kl. 17-20 STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV. TILMELDINGSFRIST: 9. juni ⁄ FYRKATSPILLET Se årets fyrkatspil ”Troldridtet” med rabat-billet fra HK-lokalrådet Mariagerfjord-Vesthimmerland. TID: Onsdag 10. juni kl. 19-22 STED: Vikingeborgen Fyrkat, Fyrkatvej 45, Hobro MÅLGRUPPE: HK-medlemmer i Mariagerfjord og Vesthimmerland. TILMELDINGSFRIST: 1. juni INDIVIDUEL VEJLEDNING OM UDDANNELSE Personlig rådgivning om, hvordan du kan løfte dine kompetencer. I samarbejde med Aalborg Handelsskole. BOOK EN TID: hkn.dk/uddannelse 4 0/ Se flere arrangementer i HK Østjylland, og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Snart færdig som elev eller nyudlært? Går du også og tænker på, hvad du skal have i løn, din ansættelseskontrakt, dagpenge, hvordan med ferie eller videreuddannelse? Hvis du har fået nyt job, er du også meget velkommen det bliver kun bedre af, at vi deler erfaringer. TID: Mandag 15. juni kl. 17-20 TILMELDINGSFRIST: 12. juni STED: HK Østjylland, Østervold 18, 2., Randers TID: Onsdag 17. juni 17-20 TILMELDINGSFRIST: 15. juni ⁄ HK KVIKSTART Informationsmøde for medlemmer, som er opsagte. Vi taler om beskæftigelsessituationen, uddannelse og jobsøgning. TID: Onsdag 10. juni kl. 17-19 STED: HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand TILMELDINGSFRIST: 10. juni ⁄ INFOMØDE OM EFTERLØN For dig, som gerne vil vide mere om efterlønsordningens regler og muligheder. TID: Torsdag 10. september kl. 17-19 STED: HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand TILMELDINGSFRIST: 5. september. Du er velkommen til at tage ægtefælle/ledsager med. ⁄ HK SYDJYLLAND ⁄ HK SJÆLLAND ⁄ FÅ ET BEDRE RESULTAT TIL MUNDTLIG EKSAMEN ⁄ KOM HURTIGT VIDERE MED HK KVIKSTART Se flere arrangementer i HK Sydjylland, og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Kursus for handelsskole- og gymnasielever og elever i praktisk uddannelse. TID: Onsdag 27. maj kl. 17-21 STED: HK Sydjylland Kolding, Jupitervej 1, Kolding TILMELDINGSFRIST: 26. maj ⁄ SÅDAN FUNGERER LEAN Få en introduktion til, hvordan du med enkle LEAN-principper kan skabe struktur og overblik i dit arbejde og din opgaveløsning. TID: Mandag 1. juni kl. 17-20 STED: HK Sydjylland Kolding, Jupitervej 1, Kolding TILMELDINGSFRIST: 1. juni ⁄ INFORMATIONSMØDE OM HK KVIKSTART Til dig, der er sagt op og er i en opsigelsesperiode. TID: Mandag 15. juni kl. 16-18 STED: HK Sydjylland Rødekro, Brunde Øst 16, 6230 Rødekro TILMELDINGSFRIST: 14. juni ⁄ INDIVIDUEL VEJLEDNING OM EFTERUDDANNELSE Det kan være svært at navigere i det store udbud af efter- og videreuddannelse og skabe sig overblik. Sammen med Rybners tilbyder vi gratis individuel uddannelsesvejledning. TID: Mandag 1. juni mellem kl. 15.40 og 17 STED: HK Esbjerg, Borgergade 2-4, 6700 Esbjerg TILMELDINGSFRIST: Først til mølle - book en tid Se flere arrangementer i HK Sjælland, og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Er du nyopsagt, så kom til informationsmøde, og få tip til jobsøgningen. Vi ser også på dine muligheder for kompetenceudvikling. TID: Mandag 8. juni kl. 17-19 STED: HK Sjælland, Guldborgsundcentret 6, Nykøbing F TILMELDINGSFRIST: 3. juni ⁄ INFORMATION OM EFTERLØN – ROSKILDE For dig, der er 60-65 år. Kom og hør om efterlønsordningen, og tag gerne din ægtefælle/samlever med. TID: Mandag 1. juni kl. 17-19 STED: HK Sjælland, Hersegade 13, Roskilde TILMELDINGSFRIST: 26. maj ⁄ INFORMATION OM EFTERLØN – NYKØBING F For dig, der er 60-65 år. Kom og hør om efterlønsordningen, og tag gerne din ægtefælle/samlever med. TID: Mandag 1. juni kl. 17-19 STED: HK Sjælland, Guldborgsundcentret 6, Nykøbing F TILMELDINGSFRIST: 26. maj ⁄ KURSUS OM ARBEJDSPLADSENS FÆLLESSKAB For tillidsvalgte. Få ideer til mere fællesskab i klubben, og hvordan du øger din synlighed og gennemslagskraft. TID: 25.-26. august kl. 8.30-16 STED: HK Sjælland, Valbyvej 65, Slagelse TILMELDINGSFRIST: 21. august ⁄ HK HOVEDSTADEN ⁄ HK MIDT Se flere arrangementer i HK Midt, og tilmeld dig på: hk.dk/kalender ⁄ FÅ STYR PÅ PROJEKTØKONOMIEN Lær om budgettering og styring af projektøkonomi. DATO: Tirsdag 9. juni kl. 17-20 STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense TILMELDINGSFRIST: 9. juni ⁄ HK KVIKSTART - INFORMATIONSMØDE Kom godt og hurtigt videre, hvis du bliver opsagt. DATO: Onsdag 10. juni kl. 16.30-18.30 STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense TILMELDINGSFRIST: 8. juni ⁄ FÅ EN BEDRE MUNDTLIG EKSAMEN - for handelsskole- og gymnasielever og elever i praktisk uddannelse. DATO: Tirsdag 16. juni kl. 17-21 STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense TILMELDINGSFRIST: 15. juni ⁄ FÆRDSELSRELATERET FØRSTEHJÆLP (TIL KØREKORT) - for medlemmer under 31 år eller under uddannelse. DATO: Søndag 9. august kl. 9-17 STED: HK Midt, Vesterballevej 3 A, Fredericia TILMELDINGSFRIST: 7. august Se flere arrangementer i HK Hovedstaden, og tilmeld dig på: hk.dk/kalender ⁄ KVIKSTART FOR NYOPSAGTE, KØBENHAVN Er et tilbud, som skal hjælpe dig hurtigere i gang med at få et nyt job. Det gælder om at udnytte opsigelsesperioden bedst muligt. TID: Tirsdag 30. maj kl. 17-20 STED: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København S ⁄ KVIKSTART FOR NYOPSAGTE, BORNHOLM Er et tilbud, som skal hjælpe dig hurtigere i gang med at få et nyt job. Det gælder om at udnytte opsigelsesperioden bedst muligt. TID: Tirsdag 9. juni kl. 15-18 STED: HK Bornholm, Paradisvej 3, Rønne ⁄ HK KARRIERE: OP PÅ LAKRIDSERNE Johan Bülow, årets leder 2014, fortæller i dette foredrag om iværksættereventyret og det hårde arbejde, der ligger forud for succesen - og om hvordan han har formået at skabe et verdenskendt brand og med succes har markedsført gourmetlakridsen. TID: Onsdag 17. juni kl. 17.00-19.30 STED: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København SV ⁄ SIG GO’NAT TIL DYRENE HK Hovedstaden inviterer medlemmer samt deres familie og venner til vores årlige ”Sig go’ nat til dyrene” i ZOO. TID: Du vælger selv dagen, tirsdag den 16. juni eller torsdag den 18. juni 2015, begge dage kl. 19-22 STED: København Zoo, Roskildevej 32, Frederiksberg TILMELDING OG FLERE TILBUD Du tilmelder dig arrangementerne og kan se endnu flere tilbud på hk.dk/kalender HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 41 Med Alkas rejseforsikring kan du og din familie nyde ferien fuldt ud Få 10% i raba t som medlem Faktisk er Alkas årsrejseforsikring for dig som medlem, 50% billigere i sammenligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber. Rejseforsikringen inkluderer afbestillingsforsikring, dækker i hele verden og hele året. Rejseforsikringen er en tillægsforsikring til indboforsikringen. UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. RING 70 12 14 16 ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK / KIMS KLUMME HK ER KLAR TIL VALG fordrer derfor til investering i jobskabelse, uddannelse af faglærte og ufaglærte til fremtidens behov og til at udvikle et effektivt efter- og videreuddannelsessystem. Livet på arbejdspladsen ligger HK-medlemmer meget på sinde. Et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for arbejdsglæden og for, at man kan holde ud at arbejde i mange år. Her skal politikerne tage et medansvar, så vi i fællesskab kan skabe et godt arbejdsmiljø. Samtidig mener HK-medlemmerne, at de, der arbejder i Danmark, skal arbejde på overenskomst og under ordnede forhold. Derfor opfordrer vi politikerne til at arbejde for sociale klausuler, imod misbrug af løntilskud og imod, at medarbejdere bliver tvunget på deltid. Alt dette kan man læse mere om på www.hk.dk/ valg, hvor man også kan tage en test, der viser, hvilket parti man er mest enig med, og hvor enig man er med HK’s medlemmer på de fire områder: Dagpenge, Job og Uddannelse, Psykisk arbejdsmiljø og Arbejdsvilkår. Jeg har selv taget testen og resultatet er klart: Jeg er enig med HK’s medlemmer. Derfor vil jeg og resten af HK under og efter valget arbejde og kæmpe for de sager og de områder, som HK’s medlemmer finder vigtige. Foto Lisbeth Holten 2015 ER VALGÅR. Aviser og tv bugner med gætterier om, hvornår mon statsministeren udskriver valg, og nogle gange kan man få det indtryk, at gætteriet er vigtigere end selve valget. Og endda vigtigere end den politik, der skal føres efter et valg. Jeg vil ikke gætte på en dato. I skrivende stund er valget ikke udskrevet. Og jeg ved kun, at det skal ske senest til september. Til gengæld er politikken vigtig for HK, og derfor har vi forberedt os på valget. Det har været vigtigt for os at vide præcist, hvad I, der har tegnet medlemskab af HK, mener er vigtigt, at politikerne arbejder for. Og hvad HK skal kæmpe for. For så behøver vi ikke gætte - så behøver vi bare smøge ærmerne op. Vi har været rundt i landet for at møde medlemmer måske har du mødt os og har givet din mening til kende. Vi har spurgt, hvilke emner der optager jer mest, og som I helst ser politikerne arbejde med. Og svarene er entydige: Dagpenge skal stå øverst på listen over sager, politikerne skal gøre noget ved - og derfor opfordrer HK alle Folketingets partier til at ændre dagpengesystemet, så det omfatter alle, skaber tryghed og hjælper mennesker videre i job. Vækst og job står som næste punkt på listen, og HK op- AF KI M S I M ONS E N, F ORM AND FOR HK DANM AR K HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 5 2 01 5 ⁄ 43 PASSER PENGENE? Tag et løntjek på HK’s meget brugervenlige lønstatistik. På få minutter får du fuldt overblik over, om din lønindplacering er passende. DU KAN: ⁄ Se gennemsnitslønnen ⁄ Se prognosen for næste års lønstigning samt anbefalinger til lønsamtalen ⁄ Downloade en fuld lønrapport og se, hvad andre tjener i virksomheder, brancher og regioner hk.dk/loenstatistik
