Om bøn til Gud - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Herning og Gjellerup
Valgmenigheder
»Praying Hands«
NUMMER 3
JUNI 2015
2 2 . Å RG A N G
Om bøn til Gud
Prædiken til 5. s. e. påske d. 10-5-15 i Hammerum og Herning. Johs. 16, 23b-28.
Af Morten Kvist
Det er både påtrængende og lidt
foruroligende ord, vi hører fra Jesus i
dag, at hvis vi beder om noget i hans
navn, skal vi få det, og vores glæde
skal blive fuldkommen. Forstået
ganske ligefremt lyder ordene som en
opfordring til at lave en ønskeliste, og
netop derfor er de lidt foruroligende.
Vi ved godt, at det ikke kan passe;
men hvad betyder de så?
Forudsætningen for at forstå dem
rigtigt er at anerkende, at bøn er en
måde at komme i kontakt med Gud
på. Det kan lyde vidtløftigt i en
rationalistisk og videnskabelig verden
som vores, og bøn til Gud har da også
officielt været på vej ud af menneskers
liv igennem mange år. Fadervor er
f.eks. afskaffet på landets folkeskoler,
og var afskaffelsen først og fremmest
et led i en kulturkamp med henblik på
Carl Axel Printzensköld, »Andakt«, 1926
helt at afskaffe kristendommen, så var
det også et opgør med religiøsitet i
almindelighed. Bøn til Gud eller til
noget andet uhåndgribeligt forekom
meningsløst.
Bøn er på vej tilbage
Det har ændret sig noget. Fadervor er
ikke kommet tilbage i skolerne, men
det pibler og krabler rundt omkring,
og helt sikkert er det, at Fadervor og
andre bønner til Gud har overlevet i
det skjulte og uden for den officielle
statslige velfærdsideologi, der hersker
på landets institutioner. Når bøn er på
vej tilbage er én af grundene, at det vi
kalder det moderne, dvs. den rationelle fornuft, teknologi, demokratisering, sekularisering og kulturkritik m.v.
ikke kan svare på alle menneskelige
spørgsmål. Der findes, hvad vi kalder
eksistentielle anliggender, f.eks. det
direkte menneskelige forhold ansigt til
ansigt, svære moralske valg, sorg og
modløshed, forholdet mellem kærlighed og sandhed, hvor fornuften ikke
rækker. Her må andre instanser træde
til. Det kunne være samvittigheden,
som kan gå på tværs af al fornuft, og
det kunne være en bøn til Gud om at
få et svar.
Her hører det med, at en bøn ikke
behøver at være en høflig anmodning.
Der er en lang tradition for at beklage
sig og endda skælde ud på Gud. I GT
er der et skrift, som simpelthen hedder Klagesangene, Davids salmer er
fulde af bebrejdende spørgsmål til
Marc Chagall, »Jew at Prayer«, 1913
Gud, hvorfor han lader dette eller
hint ske, for slet ikke at tale om Jobs
bog, som i lange passager er et direkte
anklageskrift mod Gud. I en moderne
film diskuterer hovedpersonen med
Gud, som man diskuterer med et
andet menneske, og det går ikke stille
af.
Ligeledes hører det med, at Gud ikke
nødvendigvis svarer direkte med ord
f.eks., selvom bønnen jo også forudsætter, at Han hører ens bønner. At
bede ud i den blå luft forekommer
ikke meningsfuldt, så man må rette sin
henvendelse til Gud og også forvente
at få et svar, men altså ikke nødvendigvis som man selv forestiller sig det.
En døendes bøn
Således fortæller en sygehuspræst
(Preben Kok: »Skæld ud på Gud«) om
et hårdt tilfælde, hvor en yngre kvinde ➤
3
var ved at dø fra sine to børn. Faderen
var død nogle år forinden ved en
arbejdsulykke. Tragedien kunne
dårligt være større, og kvinden lå da
også og råbte, at hun ikke ville dø fra
sine børn. Det var skræmmende
indtryksfuldt, men præsten måtte altså
ind og tale med hende, selvom han
ikke vidste, hvad han skulle sige. Da
han sad ved kvindens seng, spurgte
han, om hun havde sagt til Gud, at
hun ikke ville skilles fra sine børn,
altså rettet de ord, hun råbte ud,
direkte til Gud og med sin egen
stemme. Det havde hun ikke, og
præsten opfordrede hende til at gøre
det, hvad hun da også gjorde.
»Hvad svarede Gud?«, spurgte han.
Kvinden svarede, at Gud stod med
korslagte arme og sagde, at han ikke
kunne tage ansvar for alting. Det svar
kunne kvinden netop ikke leve med.
Præsten kom da i tanke om patriarken
Jakobs kamp med Gud ved Jabbok,
hvor Jakob griber fat i Gud og siger.
»Jeg slipper dig ikke, før du velsigner
mig.« Præsten opfordrede kvinden til
at sige, at hun ikke ville slippe Gud,
før han tog ansvaret for hendes og
børnenes ulykke, hvad hun gjorde,
hvorefter hun lagde sig stille tilbage i
puden og sagde. »Nu smiler han og
nikker.« Kvinden bad derefter om ro
til at sove. Sammen med præsten bad
hun en bøn om, at Gud ville passe på
hendes børn og hende selv og kort
efter sov hun. Få timer senere døde
hun.
4
Guds svar
Nu svarede Gud ved denne lejlighed i
form af to billeder af sig selv i kvindens sind, ét, hvor Han står afvisende
med korslagte arme, og et andet, hvor
Han smiler og nikker. Det vigtigste er
imidlertid ikke billederne, men den
virkning bønnen har på kvinden, at
den skaffer hende ro, så hun kan sove
og dø med fred, en virkning, som ikke
nødvendigvis er afhængig af billederne. Hendes egne ord, henvendelsen til
Gud, kalder billeder frem i hende, og
sådan vil det ofte være, fordi ord
simpelthen er billedfremkaldende; det
er en del af skaberkraftens måde at
virke på. Men sådan er det ikke altid,
og dog kan dette at sige noget højt, at
rette en hørbar bøn til Gud have den
beroligende virkning, at et menneske
kan give slip, hengive sig dertil, hvor
man ikke længere har kontrol med
noget. En sådan hengivelse og at give
slip er en del af den kristne tro, for det
er at overlades til Gud.
Bøn i lyset af Jesu ord
om den fuldkomne glæde
Hører vi nu om denne kvinde og
hendes bøn i lyset af Jesu ord, at vi
skal bede, for at vores glæde skal blive
fuldkommen, må vi sige, at hendes
glæde blev fuldkommen, forstået som
troens fuldkommenhed. At hun ikke
kunne leve, stod åbenbart ikke til
diskussion, at lægerne ikke kunne gøre
mere, må have været indlysende, at
hendes død var tragisk ud fra enhver
menneskelig betragtning var lige så
John Bagnold
Burgess,
»Evening Prayer«
indlysende, men der var altså også en
anden betragtning at lægge over
hendes liv og død, at Gud fulgtes med
hende, så hun døde tillidsfuldt. Det
viste bønnen og dens virkning.
Det er en del af livets betingelser, at vi
skal dø, den vigtigste betingelse
endda, og det er for os en selvfølgelighed, at vi skal udskyde døden så længe
som muligt. Denne selvfølgelighed
rokkes der ikke ved med kvindens
historie. Det er derfor meget fristende
at give efter for spørgsmålet, hvorfor
det skulle ske. Hvorfor hun skulle dø
så ung og fra sine to børn? Men lige
så fristende det er at give efter, lige så
umuligt er det at svare, for døden er
en del af livets betingelser. Det er
hårdt, men billigere fås det tilsyneladende ikke.
Nu spurgte kvinden ikke, hvorfor hun
skulle dø. Hun råbte, at hun ikke ville
skilles fra sine børn, og fik det svar, at
Gud ville tage ansvaret for dem.
Børnene kan derimod forventes at
spørge, hvorfor dette skulle ske?
Hvorfor deres mor skulle dø fra dem
og de selv være næsten alene i verden?
Svaret til børnene
Svaret til børnene må være, at også de
skal lære at bede til Gud, ja gå i rette
med ham, skælde ud og diskutere, om
nødvendigt afkræve ham et svar.
Det svar de får, eller den virkning
bønnen måtte have på dem, hvilket i
øvrigt er som to sider af samme mønt,
kan godt trække ud. Hermed mener
jeg blot, at det kan være, at de i lang
tid hverken kan høre noget eller
mærke nogen virkning af deres egne
ord. Da må de udvide bønnen, så at
den også omfatter evnen til at kunne
se, høre og føle, altså sansernes styrke.
De må stille sindet i bønnens tjeneste, ➤
5
og tilliden til Guds nærvær vil følge
efterhånden.
Det viser, at bøn er den vigtigste
menneskelige måde at forholde sig til
Gud på, ja at nærme sig Gud. Nogle
ville måske tilføje lovprisning og
lovsang, men disse er strengt taget
også bønner. Bøn forudsætter ikke tro.
Det er omvendt. Bøn er en bøn om
tro og mere tro, altså hengivelse, bøn
er en bøn om at blive hørt, så hjertet
lyttende kan komme troen og den
fuldkomne glæde nærmere. Og så er
de ydre omstændigheder mindre
vigtige. Skal man dø, kan man måske
endda sige, at det ikke kan blive
vigtigere at komme den fuldkomne
glæde sig nær som muligt.
Amen
Tale ved
altergangen
Nadveren er både tilsigelse og bøn.
Kristus tilsiger os syndernes forladelse
og den fuldkomne glæde, som vi
samtidig beder om at få – derfor
knæler vi – og kunne tage imod med
hjertet. Vi tilsiges håb og frimodighed,
og vi beder om, at det må virke.
Tilsigelse og bøn sker i nadveren som
det daglige livs måltid, brød og vin,
bundet til det daglige livs kærlighed,
så hver dag bærer os mod den fuldkomne glæde.
Amen
Ny kirketjener og graver i
Hammerum: Lilian Kjær
Jeg er gift med Preben og vi bor på en
lille ejendom lidt uden for Vildbjerg.
Vi har 4 drenge på 25, 22 og 2x15 år.
I øjeblikket arbejder jeg på Nøvlingskov Efterskole som pedelmedhjælper. Her har jeg mulighed for at
gå ude i den friske luft, som jeg holder
meget af.
Desuden holder jeg af en god kop
kaffe og en snak om forskellige vinkler
på livsopfattelser.
6
Vi deltager
jævnligt i
kirkens
gudstjenester
og er en del
af livet omkring kirken. I byens
Kirkecenter hjælper jeg med at pynte,
med gamle ting, som sammen med
blomster og naturmaterialer skaber
hygge.
Jeg glæder mig meget til samarbejdet.
Folkekirkens undervisning
Af Morten Kvist
Efter de seneste folkeskolereformer
står det nu klart, at konfirmandundervisningen aldrig bliver den samme
igen. Selvom Kirke- og Kulturministeren vil indskærpe, at undervisningen skal ligge i skoletiden, har skolerne fået mulighed for at lægge den
så sent på dagen, at det næsten kan
være lige meget. Det er godt med en
minister, der vil støtte undervisningen
i kristendom på landets skoler. Men
det er ikke godt, at så mange skoleledere og kommunalbestyrelser ikke vil,
at de ikke har sans for kristendommens betydning som kulturel hovedhjørnesten.
Skilsmissen mellem skole og kirke,
som for alvor blev påbegyndt med
skoleloven i 1975, er nu fuldbyrdet.
Staten understøtter ikke længere folkekirken på dette vigtige punkt, som
undervisning i kristendom er.
Folkekirken adresserede straks problemet efter loven i 1975 med at oprette
minikonfirmandundervisning. Denne
er nu blevet en pligt. Alle børn i
Danmark skal på 3. eller 4. klassetrin
tilbydes undervisning, som folkekirken
er ansvarlig for. Samtidig er betydningen af konfirmandundervisningen
øget i præsternes bevidsthed, og
kravene til undervisningens kvalitet vil
stige.
Langsomt, men sikkert, er folkekirken
således blevet nødt til at etablere sin
helt egen undervisning, fordi samarbejdet med statens skoler smuldrer.
Når de statslige undervisningsreformer samtidig negligerer enhver
forestilling om almen dannelse, underprioriterer viden og kunnen til fordel
for pædagogik, form og kommunikation, bliver folkekirkens egne initiativer så meget vigtigere.
Jeg har sagt det før og siger det nu
igen: Er tiden ikke inde til, at folkekirken etablerer sine egne friskoler?
Jeg er på det rene med, at menighedsråd som sådanne ikke kan gøre det.
Men de kan godt bistå med råd og
vejledning, blive bedt om at sætte folk
i bestyrelsen for en friskole og f.eks.
lade sognepræsten gå forrest. På
sådanne friskoler kan der undervises i
kristendom med bibelhistorie som
omdrejningspunkt; man kan have
fadervor og morgensang, sådan som
det i øvrigt kendes fra både missionsk
og grundtvigsk inspirerede skoler. I de
større klasser kan man så tilføje
fortællende kirkehistorie.
➤
7
Jeg er – desværre – af den opfattelse,
at det bliver næsten umuligt at genetablere en folkelig dannelse på et
ordentligt niveau i de statslige undervisningsinstitutioner. Det skyldes ikke
kun et gigantisk bureaukrati og
politisk uvidenhed om det store
dannelsestab, der har fundet sted,
men nok så meget modstand i hele det
ledende pædagogiske miljø. Her
finder man stadig foragt for kristendommen og religiøs analfabetisme i
almindelighed.
➤
Konfirmander i
Gjellerup Valgmenighed 2014-15
Øverst fra venstre: Thomas Vissing Jacobsen, Mads Kjær Andersen, Bertram
Sas Teglgaard, Elias Witt Aadahl, Anders Andreas Pilegaard, Mads Jee Pinholt
Schøbel, Nicolai Demuth, Jesper Emil Knudsen, Jesper Højland, Eline Sommer,
Katrine Østergaard Kristensen, Mia Maria Karoline Sobota, Sara Anna Simone
Sobotta,Freja Nygård Thygesen, Cecilie Bækgaard Friis Hansen, Helena
­Märcher Tómasdottir, Lise Ulsøe Thomsen, Pernille Bøgesgaard, Caroline
Rams­gaard Sørensen, Olivia Sofie Møller, Anne-Sophie Snefred Riberholdt.
8
Afhjælpningen af dannelsestabet
ligger i realiteten i private hænder, hos
friskoler, privatskoler, efterskoler,
højskoler og måske helt nye skoleformer. Det er værd at tage bestik af for
menighedsrådsmedlemmer, kirkelige
organisationer, lægfolk, præster, ja alle
som kan se, at der en sammenhæng
mellem den folkelige dannelses forfald
og kristendommens status i Danmark.
■
Konfirmander i
Herning Valgmenighed 2014-15
Øverst fra venstre: Magnus Overmark Jensen, Arent Vihøj-Kvist, Beate
Braad Hannibal, Lykke Guldbech Henriksen, Signe Stubkjær Lindhard, Sofie
Vestermark, Cille Lærke Lindholm, Sofie Hyldgaard Jespersen, Mathilde Sofie
Zacho, Mathilde Brøndum Jensen, Nanna Isis Mørch.
9
Fernisering af vores nye
billedudsmykning i
Hammerum Kirke
dommen. Billedkunstlærer Connie
Haarup fortalte lidt om tilblivelsen
sammen med sin 3. klasse, og vi sang,
hvortil Agnete Hastrup Pedersen
akkompagnerede os smukt. Forplejningen var den vanlige, som er blevet
et hit, og i år kom der også børnechampagne på bordet. Det er vel en
fest! Og vi glædede os særligt over, at
der denne gang dukkede mange
pårørende op til børnene.
Vi kan nyde billederne frem til december.
Karen Marie Holm
Vi havde en meget vellykket fernisering i vores kirke den 21. april, hvor
de farvestrålende billeder over temaet:
Tro, Håb og Kærlighed – med duen
som fredssymbol og Johannes Døbers
dåb af Jesus, lyser op i vores kirke.
Foruden de to store billeder hænger
der små fine billeder over indgangsdøren. Temaet i år indgår jo i logoet for
begge vore Valgmenigheder.
Ud over formanden, takkede Morten
Kvist også for de smukke billeder, som
omhandler kernepunkter i kristen10
Nye bestyrelsesmedlemmer i
Herning Valgmenighed
I 1995 blev Martin leder af Ikast
Bibliotek, og – som følge af strukturreformen i 2007 – leder af IkastBrande Bibliotek. Bibliotekerne
befinder sig i disse år i radikal forandringsproces, hvilket er en spændende
opgave at være part i som leder.
Morten Dybro –
ny næstformand i Herning
Ved generalforsamlingen blev Morten
Dybro, 48 år, valgt ind i bestyrelsen og
efter konstituering valg til næstformand.
Morten er både døbt, konfirmeret,
gift og skilt i Herning Valgmenighed.
Morten arbejder med salg og udvikling hos brancheforeningen Dansk
Mode & Textil i Birk og bor i Gjellerup sammen kæresten Jakob. Han har
to døtre på henholdsvis 15 og 20 år –
og den yngste, Agnes, bor hjemme.
Martin er gift med Tina LundsgaardLeth, der er sygeplejerske. Sammen
har de Kirsten Marie og Clara på 7
og 12, der begge er elever på Herning
Friskole. Kresten og Anna hedder
Martins voksne børn.
Martin Lundsgaard-Leth – nyt
bestyrelsesmedlem i Herning
Martin Lundsgaard-Leth er født i
1956 og er vokset op i Esbjerg, St.
Darum og Ribe, siden 1982 bibliotekar på Herning Centralbibliotek og
bosiddende i Herning.
11
Søndag den 30. august
kl. 9.00 på Herning Friskole:
Fælles morgenmad for
konfirmander og forældre
Efterfølgende kirkegang for konfirmander og forældre.
Jeg byder velkommen til undervisningen og fortæller kort, hvad en gudstjeneste er, og hvorfor vi gør, som vi gør.
Derefter følges vi ad til gudstjeneste i
Herning Valgmenighedskirke.
MK
Onsdag den 16. september
kl. 19.30 i Hammerum Kirke:
Sangaften; Dichterliebe og Abegg
variationerne ved Daniel Kjær
Nielsen og Lea Maximiliane
Heining
Robert Schumann var en af romantikkens største komponister. Både hans
klaverstykker og sange er utrolig
opfindsomme og er båret af flotte
melodier.
Hans mest berømte værk er Dichterliebe, som består af 16 korte og meget
forskellige sange.
Sangeren Daniel Kjær
Nielsen er opvokset i
Gjellerup og har fået sin
musikalske opdragelse i
Herning Kirkes Drengekor under ledelse af
Mads Bille. Han studerer i øjeblikket
på Det Jyske Musikkonservatorium i
Århus, hvor samarbejdet med Lea
begyndte. Han modtog i 2014 Den
Jyske Operas pris og pianist Ulrich
12
Stærks pris ved talentkonkurrencen
Unge Sangere i Ikast, i 2013 talentprisen i konkurrencen Unge Spiller
Klassisk i Holstebro.
Lørdag den 26. september
kl. 11.00 – 13.00 på
Hammerum Friskole:
»Sensommermøde«
Vi glæder os til igen i fællesskab at
kunne invitere tidligere sognepræst
Lars Ole Gjesing fra Ærø til Midtjylland for at fortælle os eventyr. Det
gjorde han med megen succes for et
par år siden. Vi skal også synge. I
pausen får vi en sandwich og lidt at
drikke. Friskolen arbejder meget med
eventyr, og dagen vil indgå som en del
af de emner, skolen tilbyder sine
elever.
Alle er velkomne, børn og voksne.
Entré inklusiv forplejning: 50 kr.
Arrangeres af Hammerum Friskole
og Gjellerup Valgmenighed:
Kristina Thygesen, Morten Kvist og
Karen Marie Holm
Søndag den 27. september
i Aulum:
De grundtvigske valgmenigheder
i Midt- og Vestjyllands fælles
efterårsmøde
Kl. 10.30: Gudstjeneste i Aulum
Kirke ved Valgmenighedspræst
Ronald Risvig.
Kl. 12.00: Middag i Aulum Fritidscenter.
Kl. 13.30 – 14.30: Foredrag; »Hvor er
kristendommen i Danmark i dag?«
Med særligt blik på den udvikling som
Folkekirken er kommet af og hvad der
sker med den i dag. Ikke mindst,
hvordan det ser ud med »fællesskabet« og andre emner, som spiller ind
på kirkelivet i dag.
Ved Marie Vejrup Nielsen Cand.
theol. og Ph.D., samt leder for Center
for Samtids Religion ved Aarhus
Universitet og forsker bl.a. i moderne
kristendom og forholdet mellem
kristendom og politik/samfund.
Kl. 14.30 – 15.00: Sang – spørgsmål
og debat.
Kl. 15.00 – 16.00: Kaffe sang og
samvær og tak for i dag.
Pris for deltagelse kr. 225,00
Tilmelding og betaling senest tirsdag den 22.
september til præsten eller en af de to
formænd.
Adresser: Aulum Kirke,
Kirkegade 20, 7490 Aulum
Aulum Fritidscenter,
Markedspladsen 10, 7490 Aulum
Mandag den 28. september
kl. 19.30 på Herning Friskole:
Fælles efterårsmøde – opstarten
på foredragssæsonen
Knud Romer er årets foredragsholder
ved fællesmødet for medlemmerne af
Højskoleforeningen, HUFH, Herning- og Gjellerup Valgmenigheder,
Foreningen Norden, Hammerum
Fri- og efterskole og Herning Friskole.
Emnet er:
Dannelse
Knud Romer
Jørgensen er
både skønlitterær forfatter, samt
prisvindende
tekstforfatter
og kreativ
direktør. Han har arbejdet som
konceptudvikler for virksomheder
som blandt andre B&O og BODUM.
I 2007 udgav han bogen »Den som
blinker er bange for døden«. For den
bog fik han boghandlernes pris: De
gyldne laurbær. Bogen handler om
barndommen i en dansk provinsby
med social eksklusion, der bevirker, at
familien lukker sig om sig selv i angst,
vanvid og sorg.
Blandt andre bøger kan nævnes:
En guide til Københavns offentlige
toiletter og »Din store idiot«, om
dumhed og intelligens.
Knud Romer har også medvirket i
reklame- og spillefilm eksempelvis i
Lars von Triers: Idioterne.
Knud Romer har været en del af
debatpanelet på DR2 programmet:
Smagsdommerne og toner nu frem på
NEWS kulturprogram.
Entré: 75, – incl. kaffe og brød.
Alle er velkomne!
13
Torsdag den 8. oktober
kl. 19.30 på Herning Friskole:
Foredrag – »Ungdomsmyten –
eller drømmen om det gode liv«
ved Johs. Nørregaard Frandsen,
professor SDU. Her underviser han i
litteratur- og kulturvidenskaber,
derudover er han leder af universitetets »H.C. Andersen Center«
Johs. Nørregaard Frandsen er
desuden en kendt foredragsholder
og klummeskribent. Johs. Nørregaard
Frandsen har en ugentlig klumme i
Kristeligt Dagblad.
Torsdag den 29. oktober
kl. 19.30 på Herning Friskole:
Syng dansk – syng sammen
efter Højskolesangbogen
Ved Agnete Hastrup Petersen.
Torsdag den 12. november
kl. 19.30 på Herning Friskole:
»Kaj Munk: Idealisten i et
materialistisk samfund«
Ved tidligere lektor Jens Kristian Lings.
Kaj Munk levede med både nuet og
fortidens store dramaer. For ham var
kristendom handling og kirken
sandhedens tempel, og i sin kamp
for sandheden var han kompromisløs. Med sit martyrsind fik han en
død, der var forfærdelig for alle
andre end ham selv.
Kaj Munks ideal var ikke at leve
længe kropsligt, men at leve åndeligt
med lidenskab. Han anså materialismen for at være al religions største
fjende.
14
Herning Kirkehøjskole
efteråret 2015
Kunsten at fortælle livet …
5. september i Gullestrup Kirke,
Løvbakkevej 9:
Kunsten at fortælle livet v/ forfatter
Erik Lindsø, Slagelse: »Livet er da i
det mindste en historie værd …«
3. oktober i Herning Kirkehus,
Øster Kirkevej 1:
Kunsten at fortælle livet – ud fra den
bibelske forståelse v/ Prof.dr.
­Kirsten Nielsen, Aarhus.
7. november i Sct. Johannes
Kirke, Fredhøj Allé 1:
Kunsten at fortælle livet – i glæde og
sorg v/ sognepræst Lise Trap,
Soderup/Kirke Eskildstrup:
­»Sorgens skygger gør noget ved
mennesker …«
5. december i Fredens Kirke,
Sjællandsgade 34:
Kunsten at fortælle livet – gennem
digtning og kunst v/ biskop Elof
Westergaard, Ribe.
Pris: 90,- kr. for en enkelt dag.
Timeplan:
9.30: Morgensang
9.45: Foredrag (1. afd.)
10.30: kaffe à 10 kr.
11.00: Foredrag (2. afd.)
Herning Kirkehøjskole arrangeres i et
samarbejde mellem lægfolk og præster fra både
Herning Valgmenighed, Herning Sogn, Fredens
Sogn, Hedeager Sogn og Gullestrup Sogn.
Valgmenighedernes personkreds
Valgmenighedernes præst
Morten Kvist, Nr. Allé 21
9712 0652
Herning Valgmenigheds
bestyrelse
Laura Jepsen (formand),
Webersvej 20
2371 2257
Morten Dybro (næstformand),
Vestertorp 52, Gjellerup
5128 6595
Heine Bøgild (kasserer),
Engbjerg 156, Snejbjerg
9716 8861
Pia Brændgaard (sekretær),
H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv.
2758 6336
Martin Lundsgaard-Leth,
Bredgade 43, 2.
5139 8584
Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen)
Nørretanderupvej 32, Snejbjerg 2027 2413
Gjellerup Valgmenigheds
bestyrelse
Karen Marie Holm (formand),
Søndermarken 6,
Hammerum
2514 5271
Ingrid Hagelskjær (næstformand)
Kastanie Allé 12, 9711 9162
Per Lambæk (kasserer),
Klokkehøj 54, Gjellerup
2023 5210
Ole B. Hansen, (sekretær)
Sønderkær 50, Gjellerup
2045 2075
Niels Jørgensen,
Sønderbakken 2, Gjellerup
4097 1189
Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen),
Ravnsbjergvej 26, Gjellerup
2060 5700
Ansatte
Organist:
Elena Mogensen, Gormsvej 25
Kirkesangere:
Poul Ross-Hansen,
Sortbærvej 18, Kølkær
Birgitte Götze,
Østergade 57, 7430 Ikast
Rengøring:
Henning Jensen,
Enggårdvej 1E, Snejbjerg
Morten Kvist (ansvh.)
Karen Marie Holm
Laura Jepsen
Karna Søgaard
Lis Bareuther
9714 7150
9720 8712
2218 4697
Kirketjener og graver (i Hammerum):
Dorthe Hansen,
Tjørnevej 4, Hammerum
(telefontid 8-14 på hverdage)
6016 8414
Lilian Kjær,
Østergade 60, 7480 Vildbjerg
(telefontid 8-14 på hverdage)
6016 8414
Gert Andersen,
Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj
(telefontid 8-14 på hverdage)
6016 8414
Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke):
Peder Brændgaard,
Emil Reesens Vej 1
9712 0254
Køkkenhjælp:
Inga og Jens Fløe,
Snejbjergvej 39
9716 4057
Havemand:
Carl Agesen, Korsørvej 34
9722 4449
Forretningsførere:
(Herning) Grethe Nielsen,
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.
Stormosevej 11, Studsgaard
Mailadresser til ovennævnte kan findes på:
(Gjellerup) Birgitte Götze,
www.h-g-valgmenighed.dk
Østergade 57, 7430 Ikast
Redaktionen
6027 7591
3069 0335
9720 8712
hgv@post.tele.dk
karenmarie@holm.mail.dk
jepsen.laura@gmail.com
karna.soegaard@gmail.com
lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk
15
Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr. 47962
Gudstjenester
28. juni
Herning:
kl. 9.00 (kirkekaffe)
Hammerum:
kl. 10.30
5. juli
12. juli 19. juli 26. juli kl. 10.30
Ingen
Ingen
kl. 9.00
Ingen
Ingen
kl. 10.30 Solveig Bøye
2. august
9. august
16. august 23. august
30. august
kl. 10.30 Solveig Bøye
kl. 9.00
kl. 10.30
kl. 9.00
kl. 10.30 Konf. kaffe, se kalender
kl. 9.00 Solveig Bøye
kl. 10.30
kl. 9.00
kl. 10.30
6. september
13. september
20. september
27. september
kl. 9.00
kl. 10.30 Solveig Bøye
kl. 9.00 Høstgudstjeneste
Ingen, se kalender
kl. 10.30
kl. 9.00 Solveig Bøye
kl. 10.30 Høstgudstjeneste
Ingen, se kalender
4. oktober
11. oktober
kl. 10.30 Solveig Bøye
kl. 9.00
kl. 9.00 Solveig Bøye
kl. 10.30
Fælles med Hammerum
Fælles med Herning, se kalender
NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændrede året igennem med
mindre andet er angivet ud for den pågældende dag.
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre
ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til
mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det.
MK
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk
Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv
ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum
Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter
gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En
egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.
NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er
fælles for Herning og Gjellerup.