Bachelor 2015

Transcription

Bachelor 2015

Januar 2015
Bacheloropgave udarbejdet af Tine Dresler Anthony, Dianna Windeballe og Helle Andersen
Bachelor
Børn i alkoholiserede familier
09. januar 2015
Dianna Windeballe ps10s150
Tine Dresler Anthony pr10s111
Helle Andersen pr11s419
UCSJ Roskilde
Vejleder: Katrine Jagd Svendsen
Antal anslag: 81.693
Side 1 of 47
Januar 2015
Indholdsfortegnelse
Indledning……………………………………………………………………………………………4
Problemformulering………………………………………………………….....................................5
Emneafgrænsning…………………………………………………………………………………....5
Metode……………………………………………………………………………………………….5
Empiri……………………………….…………………………………………………………….....6
Case 1………………………………………….………………............................................6
Case 2…………………………………………………………………………………….....7
Case 3……………………………………………………………….....................................7
Teori…………………………………………………………………………………………………..8
Hvad er omsorgssvigt af et barn i en alkoholiseret familie (Tine Dresler Anthony)………8
John Bowlbys tilknytningsteori (Tine Dresler Anthony)………………………………….10
Morten Ejrnæs om begrebet social arv (Tine Dresler Anthony)…………………………..11
Den observerende pædagog (Dianna Windeballe)…………..………………………..........12
Tegn på at min far eller mor drikker (Dianna Windeballe)………………………………..13
Tværprofessionelt samarbejde (Dianna Windeballe)………………………………….......14
Opnå barnets fortrolighed (Dianna Windeballe)…………………………………………..14
Tegne-samtale-metode (Dianna Windeballe)……………………………………………..16
Samarbejdet mellem pædagog og forældre (Dianna Windeballe)………………………...16
Underretning (Dianna Windeballe)………………………………………………………..18
Anerkendelse ud fra de tre sfærer (Helle Andersen)……………………………………....19
Retslige anvisninger (Helle Andersen)…………………………………………………….21
Kapitel 11 i Serviceloven (Helle Andersen)…………...…………………………………..21
Barnets reform (Helle Andersen)……………………………………………………..…....23
Side 2 of 47
Januar 2015
Tavshedspligten i arbejdet som pædagog (Helle Andersen)……………………………......23
Analyse…………………………………………………………………………………………….....24
Analyse af de 3 cases………………………………………………………………………..24
Analyse af Kari Killéns teori af casene…………………………………………………….26
Analyse af Bowlby………………………………………………………………………......26
Analyse af Morten Ejrnæs ”social arv”……………………………………………………..27
Analyse af den observerende pædagog……………………………………………………..30
Analyse af tegn på at min far eller mor drikker…………………………………………….30
Analyse af tværprofessionelt samarbejde………………………………………………….30
Analyse af opnå barnets fortrolighed……………………………………………………....31
Analyse af tegne-samtale metode…………………………………………………………31
Analyse af samarbejdet mellem pædagog og forældre……………………………………32
Analyse af underretning…………………………………………………………………....32
Analyse af anerkendelse i casene….……………………………………………………....32
Analyse af lovningen………………………………………………………………………34
Refleksion…………………………..…………………………………………………………….…34
Diskussion…………………………………………………………………………………………..35
Perspektivering……………………………………………………………………………………...35
Konklusion………………………………………………………………………………………….36
Litteraturliste………………………………………………………………………………………..37
Bilag………………………………………………………………………………………………...39
Side 3 of 47
Januar 2015
Indledning
I dagens Danmark er der mange børn som lever med, at enten begge forældre eller en af dem har et
alkoholproblem. Ifølge Statens Institut for sundhed lever ca. 585.000 danskere med et
alkoholmisbrug som er skadeligt (www.si-folkesundhed.dk). For børn der er opvokset i sådan en
familie, kan det have konsekvenser for deres tarv samt det gode liv fremadrettet. Det kan få fatale
følger for disse børn, at skulle vokse op med forældre som drikker. Det er vidt forskelligt hvordan
børn reagere på dette svigt fra forældrene af, og ingen børn reagere ens. Nogle børn vil være dybt
præget resten af deres liv, og komme til at gentage deres forældres levemåde, hvorimod andre børn
vil være i stand til at finde deres indre styrke og ressourcer frem og bryde den sociale arv. Alle børn
som har været udsat for et traume, vil vokse op med ar i sjælen grundet de oplevelser de har været
udsat for. En undersøgelse fra Blå Kors viser at 122.000 børn 0-18 år er opvokset med forældre,
eller en af forældrene der har et alkoholmisbrug. Det er vigtigt for disse børn, at de har nogle
voksne omsorgspersoner som de kan betro sig til, og her kan pædagogen komme i spil. Pædagogen
kan få en vigtig funktion i dette barn liv, idet der kan blive dannet en relation, hvor barnet viser sin
tillid. Pædagogen skal være barnets allierede samt være tilgængelig for forældrene ligeså.
Pædagogens rolle er at være imødekommende og rummende dels over for barnet, men ligeledes
overfor forældrenes problematik. Det er vigtigt at pædagogen agerer professionelt, og undgår at
stemple eller dømme forældrene for deres situation. Pædagogen skal være den neutrale part. Det
allervigtigste for en pædagog i sådan en situation er, at være klædt godt på med hjælp fra ledelsen
og her tænkes der i form af kurser, og viden omkring hvordan man håndtere denne type sager.
Som hjælp og støtte til barnet i denne sårbare situation, er der forskellige private organisationer som
tilbyder gratis rådgivning. En af disse hjælpeorganisationer er TUBA som specifikt arbejder med
unge, som er opvokset i alkoholiserede familier. Organisationen fik den Sociale pris af 2014. De
danske kommuner har en vigtig rolle i forhold til, at sikre sig, at børnene får den rette hjælp, her
tænkes der b. la. på støtte og vejledning til alkoholramte familier. På trods af at kommunen har en
vigtig rolle i disse sager, er virkeligheden tit og ofte en anden grundet manglende midler. Det er alfa
og omega at disse børn får den rette hjælp, og støtte fra omverden da det ellers vil være vanskeligt
for dem, at bryde den sociale arv. De har brug for nogle voksne forbilleder at støtte sig op ad for, at
kunne finde frem til deres egne indre ressourcer. Så i denne type situationer er det enormt vigtigt, at
pædagogen bliver ved barnets side og hele tiden støtter barnet lige meget hvor lang tid det må tage
før det offentlige bliver inddraget i sagen.
Side 4 of 47
Januar 2015
Problemformulering
Hvilke konsekvenser kan det have for barnet ved at leve i en alkoholiseret familie? Og hvordan kan
pædagogen bidrage i forbindelse med børnene i disse familier?
Emneafgrænsning
Vores fokus i denne opgave er med udgangspunkt i barnet, som er det omsorgssvigtede individ.
Derudover er opgaven opbygget således, at pædagogen har en vigtig rolle i forhold til, at hjælpe
barnet, hvor lovgivningen og andre fagpersoner kan støtte pædagogen. Vi har kort beskrevet det
tværprofessionelle samarbejde. Ligeledes kommes der ind på et pædagogisk redskab som skal
hjælpen pædagogen for, at opnå et bredt resultat i forhold til, at hjælpe barnet. Lovgivningsdelen i
opgaven er valgt med fokus både på barnet og forældrene, og derud af valgt paragrafer der
omhandler barnets rettigheder.
Metode
I følgende opgave vil vi belyse problemet set fra både barnets og pædagogens vinkel, samt komme
ind på lovgivningen. Essensen af denne opgave er taget med udgangspunkt ud fra de tre cases som
ikke er fiktive livshistorier. Disse cases vil blive brugt til, at blive analyseret ud fra vores teori. Fra
barnets vinkel er det litteratur fra Kari Killéns teori om omsorgssvigt, Morten Ejrnæs’ syn på
begrebet social arv, Anne Lützhöfts bog om mælkebøttebørn samt John Bowlby’s tilknytningsteori,
hvor de alle sammen understeger barnets vinkel. Pædagogen har en vigtig rolle i barnets liv, hvor
der i denne opgave vil kommes ind på hvilket rolle pædagogen har, hvilke tegn man skal være
observerende på hos et barn, samt den svære samtale mellem pædagog og forældrepar. Ydermere
kommes der ind på det tværprofesionelle samarbejde, hvor lovgivningen vil blive introduceret. I
lovgivningen kommes der ind på de paragrafer, som er relevante for barnet. Axel Honneth som har
et kritisk syn på anerkendelse, hvor der kommes ind på de tre sfære, Bente Lynge, samt Karen Sofie
Pettersen og Eva Simonsen som vil supplere Honneth.
Side 5 of 47
Januar 2015
Empiri
Vi vil starte med at sætte de tre cases ind, som der ligger til baggrund for vores analyse afsnit.
Case 1:
http://tuba.dk/brevkasseindlaeg/skal-jeg-slippe-facaden-overfor-min-kaereste
Hej..
Jeg er en pige på 18 år som har levet med alkohol hele livet, jeg har ikke snakket med min mor i et
stykke tid, fordi jeg opdagede hende i at drikke, det endte op i et kæmpe skænderi og siden har vi
ikke snakket samme. Jeg har gjort op med mig selv jeg ikke ønsker, hun skal volde mig mere smerte
i mit liv, da jeg er så tæt på at knække over. hun har kigget mig i øjnene og sagt jeg er uduelig, ikke
er noget værd og jeg står i vejen for hendes liv, og det er gjorde mest ondt, var at hun var ædru da
hun sagde det. Jeg har som mindre årige taget rollen som voksen derhjemme, for min mor og
papfar var der aldrig, da de var på den lokale bodega og kom altid fulde hjem, jeg skulle passe
mine mindre søskende og har skiftet mere ble på min søster end mine forældre nogensinde har
gjort. Jeg skulle altid sørge for der var så pænt og ordentlig ud, så hvis dem fra kommunen kunne
se vi havde det godt, men alt var et stort "kaos" bag facaden. .
Hver eneste dag tænker jeg på, at ringe til min mor og sige undskyld fordi jeg blev så vred på hende
da jeg opdagede hende i at drikke (hvilket hun blev rigtig sur og skældte mig ud)! Jeg ved ikke om
jeg skal gøre det eller ej? for det er jo min mor, men jeg ved bare jeg ikke kan holde til flere
skuffelser og mere drikkeri i mit liv hvis jeg "tilgiver" hende? Jeg har også mødt en fyr, som jeg er
rigtig glad for, og han er kommet ind i mit liv på et rigtig træls tidspunkt, så jeg ved ikke om jeg
skal fortælle ham om hele min fortid og hvor dårligt jeg har det med mig selv, så han ved hvad han
går indtil? eller om jeg bare skal bygge en "facade" op for ham, hvilket jeg er så vant til?
- håber i kan hjælpe mig?
Side 6 of 47
Januar 2015
Case 2:
http://tuba.dk/debatindlaeg/mit-lille-dilemma
Hej
Jeg er datter af en alkoholiker. Jeg har i rigtig mange år prøvet at forlige mig med tanken om min
fars alkohol misbrug ikke bliver bedre. Jeg valgte for nogen år siden at give ham et ultimatum, han
valgte desværre flasken og ikke mig, for to år siden blev mine forældre skilt da det lige pludselig
gik op for min mor at alt det havde sagt i 10 år om at han havde et problem var rigtigt. Jeg fik for et
år siden en dejlig dreng og jeg er så utrolig lykkelig over at være blevet mor og føle der er noget af
mig og jeg har skabt min egen familie med en dejlig mand.
Mit dilemma er om jeg skal ta kontakt til min far igen?
Jeg har brugt så lang tid på at sige til mig selv at hvis man har sagt a må man også sige b. han
drikker som et hul i jorden og køre sprit, men jeg kan ikke finde ud af om jeg kan leve med hvis han
dør og jeg ikke har fået vidst ham min dreng og ikke har været der for ham. Der er ikke nogen tvivl
om at jeg aldrig vil kunne tilgive hans misbrug og at han valgt flasken frem for mig, men vil jeg
kunne leve med at få ham i mit liv igen? Det var den gang den rette beslutning ikke at snakke med
ham længere, men er det stadig det?
Åh føler mig sådan i vildrede kan ikke finde ud af hvad jeg skal og om det hele bare er forbi jeg nu
er mor og følelserne har taget overhånd.
Håber i vil hjælpe mig med mit ”lille” dilemma.
Case 3:
Sundhedsstyrelsen og socialstyrelsen (2003), børn som lever med forældres alkohol-og stofmisbrug,
DataGraf Auning side 38
Mia 13 år, fortæller:
Når far er fuld, er det ikke sjovt at snakke med ham. Han er kun optaget af sig selv og snakker løs
om det han er interesseret i. Han forventer at jeg er vældig interesseret i at snakke med ham om det.
Det nytter ikke at sige ham imod, så bliver han bare sur.
Hvis jeg prøver at snakke om noget der interesserer mig hører han ikke efter eller snakker videre
Side 7 of 47
Januar 2015
omkring sig selv. Og hvis jeg spørger ham om noget så kan han alligevel ikke huske det, når han
bliver ædru igen. Så bliver der ballade og så må vi tage den helt forfra.
Når far begyndte at drikke så blev mor stresset. Så var hun kun optaget af ham. Hun prøvede at
passe på at han ikke drak for meget. Hun serverede for ham og snakkede med ham og gjorde alt
hvad han sagde, for at han ikke skulle blive gal. Det var som om far var vigtigere end alt andet. Og
så havde vi unger jo heller ikke hende at snakke med mere. Vi ville ikke sige til hende at vi var kede
af det, for hun havde så meget at se til med far. Vi syntes at hun havde nok at gøre med det, så hun
skulle ikke også bekymre sig om os.
Teori
I denne del af opgaven vil vi komme ind på den teori, som vores analyse er blevet bygget på. Først
vil vi belyse barnets vinkel, dernæst fra pædagogen til sidst vil vi komme ind på anerkendelse samt
det lovmæssige.
Der vil kommes ind på barnets perspektiv set ud fra, at være barn i en alkoholiseret familie. Vi vil
benytte os af Kari Killéns teori om omsorgssvigt, John Bowlbys tilknytningsteori, komme ind på
begrebet social arv af Morten Ejrnæs, samt begrebet ”Mælkebøttebørn” af Anne Lützöft.
Der tegner sig et idyllisk og ideelt billede af en familie hvor far, mor og børn stortrives i hinandens
selskab hvor der hersker kærlighed, idyl og forældrene formår at være autoritære på bedste vis. De
fleste mennesker ønsker disse elementer i deres liv, men oftest er det ikke lig med virkeligheden, og
kigger man på vores verden i dag, så vokser flere børn op i familier hvor de bliver udsat for
forskellige grader af omsorgssvigt. På trods af, at dette emne er meget tabubelagt i samfundet, så er
det stadig meget aktuelt, og sker oftere end vi umiddelbart tør forestille os.
Oftere end man tror, vokser børn op sammen med forældre som ikke har ressourcerne eller evnerne
til, at have barnets tarv for øje. Forælderen som ofte kun har fokus på deres egne behov og
problemstillinger og det sætter derfor barnet i en meget udsat situation.
Hvad er omsorgssvigt af et barn, i en alkoholiseret familie?
Kari Killén er en norsk forfatterinde samt forsker. Hun skriver i sin bog ”Omsorgssvigt er alles
ansvar”(2005), om de forskellige former for omsorgssvigt.
”Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører
det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske eller psykiske
Side 8 of 47
Januar 2015
sundhed og udvikling er i fare” (Kari Killén, ”Omsorgssvigt er alles ansvar”, s. 5. 2005),
Kari Killens syn på omsorgssvigt er delt op i 4 forskellige typer, og jeg vil nu uddybe hvad disse er.
Det første omsorgssvigt er vanrøgt. Vanrøgt er når barnet mangler den fysiske omsorg fra sine
omsorgspersoner eller fx ikke får dækket sit emotionelle eller sociale behov. Rent kognitivt set kan
der også være udfordringer. Årsagen er oftest hvis forældrene ikke er tilgængelige eller ikke er
opmærksomme på barnets behov. Kendetegnene ved vanrøgt er ting som hvis barnet lugter, ser
usoigneret ud, fysisk samt energimæssigt. Det kan også være en anden udgave af vanrøgt som
drejer sig mere om hvis forældrene ikke er følelsesmæssigt engagerede, men som kompensation
køber barnets kærlighed med mad, kage og gaver.
Det andet omsorgssvigt hedder fysisk overgreb. Her lider barnet under fysiske skader ved aktiv
handling eller manglende opsyn. Ting som kan være kendetegnene her er fx blå mærker, brud på
arme eller ben, brandsår eller rusken af barnet. Den psykiske del er også gennemgribende her, da
barnet ender med at få følelsen af angst, hjælpeløshed og fortvivlelse
Det tredje omsorgssvigt er psykisk overgreb. Denne type omsorgssvigt kan være svær at definere
da det drejer sig om børn i vidt forskellige livssituationer. Den kan defineres som en kronisk
holdning eller adfærd hos forælderen eller omsorgspersonen som er ødelæggende for, eller
forhindrer barnet i at få et positivt selvbillede. Barnet lever i en kronisk tilstand af frygt fordi barnet
ikke stoler på forælderen. Det er vanskeligt for omgivelserne at spotte når et barn bliver udsat for
denne form for omsorgssvigt, da det tit og ofte er indvendigt der er sket stor skade. Fagfolks viden
om forskellige samspils-og tilknytningsmønstre kan dog i dag bidrage til at gøre de psykiske
overgreb synlige på et meget tidligt tidspunkt.
Den fjerde og sidste type af omsorgssvigt er seksuelt overgreb. Denne type af omsorgssvigt drejer
sig om, at børnene bliver udsat for nogle ting hvor deres grænser bliver overskredet. De bliver udsat
for handlinger som de slet ikke kan forstå grundet manglende modenhed, både seksuelt set og
følelsesmæssigt. Tit forstår børn ikke konsekvensen af denne situation, og er derfor ikke i stand til
at skelne mellem hvad der er rigtig og forkert. Ofte kan seksuelovergrebssituationen opstå gennem
leg. Overgrebne er sjældent fysisk voldelige men derimod psykisk voldelige, da barnet bliver
tvunget til aldrig at dele denne hemmelighed med andre. Og hvis barnet gør det så vil det have
Side 9 of 47
Januar 2015
fatale følger og konsekvenser. Barnet ender i en situation hvor det føler sig som den skyldige og
påtager sig krænkerens ansvar.
John Bowlbys tilknytningsteori
Hvad betyder begrebet tilknytning for barnets individ og udvikling?
Tager man udgangspunkt i John Bowlbys tilknytningsteori kommer han ind på vigtigheden af, at
man som omsorgsperson møder barnet allerede i det spæde stadie med sensitivitet, empati samt
evnen til at tilsidesætte sine egne behov for at være der for barnet. Barnet skal føle sig tryg, set og
elsket. Barnet skal føle sig mødt i sine udspil og forældrene skal sparre med barnet. Alt dette
betegner John Bowlby som forældrefunktioner.
John Bowlby kommer ind på nogle forskellige tilknytningsmønstre hos et barn der lyder således:”
tilknytning betyder barnets tilbøjelighed til at søge omsorg hos én eller flere bestemte personer,
normalt dets mor og/eller far. Betegnelsen anvendes i videre forstand også om forældres relation til
barnet samt venskabs- og kærlighedsbånd.
Ved etårsalderen viser tryg tilknytning sig ved, at barnet formår at bruge moderen (og/eller andre
tilknytningspersoner) som "sikker base" i sin udforskning af verden: Når det bliver kontaktet af en
fremmed, kikker det hen på sin mor for at få hjælp til at tolke, om situationen er farlig eller ej. Når
det befinder sig i en fremmed og uvant situation, er det nysgerrigt og engageret, når moderen
opholder sig i umiddelbar nærhed, det protesterer, når moderen forlader lokalet, og det viser
gensynsglæde og lader sig trøste, når moderen efter et minut kommer tilbage.
Ca. 10-15 % af alle børn i denne alder har utryg modstræbende tilknytning til deres mor: Når de
befinder sig i en fremmed situation, er de ikke nysgerrige og engagerede, men er henvendt mod
deres mor uden at kunne bruge kontakten med hende til at lade sig berolige.
Andre 10-15 % har utryg undgående tilknytning: Når moderen forlader lokalet, protesterer de ikke,
selvom fysiologiske målinger kan vise, at de er ængstelige ved situationen, og når moderen kommer
tilbage, ignorerer de hende og viser ingen gensynsglæde.
Tilknytningsmønsteret er nogenlunde stabilt over tid, men kan dog ændre sig. Det spiller en rolle
for, hvordan personen siden hen, som ung og som voksen, omgås andre mennesker og oplever sig
selv. Især i nære relationer som kærligheds- og parforhold vil tilknytningsmønsteret aktiveres, og i
den
forstand
vil
de
tidligste
tilknytningsforhold
(www.denstoredanske.dk, John Bowlby – tilknytning).
Side 10 of 47
have
betydning
for
de
senere.”
Januar 2015
Hvis et barn vokser op hos forældrene som ikke besidder de rette forældrefunktioner, eller hvis det
ikke bliver mødt på rette vis af sine omsorgspersoner, så kan det få fatale konsekvenser for barnet
som individ og dets fremadrettede udvikling.
Morten Ejrnæs’ om begrebet social arv.
Morten Ejrnæs er sociolog.
Begrebet ”social arv” indikerer, at børn som er født af og opvokset hos forældre som fx har haft
misbrugsproblemer er lig med, at de som personer kommer til at gennemgå præcis det samme liv
som deres forældre gjorde. De kommer til at kopiere forældrenes livsstil, hvilket er lig med
begrebet ”social arv”.
Det der gør Ejrnæs så interessant i lige netop denne sammenhæng og med fokus på vores emne og
problemstilling, er hans kritiske syn på begrebet ”social arv”.
I følge hans optik er begrebet meget misvisende og bør ikke benyttes som beskrivende faktor i
mange sociale sammenhænge. Problemet med dette ord er at det er et meget velkendt ord som i
mange år er blevet brugt af fagpersoner på tværs. Selv pædagogen som går op ad barnet hver dag,
bruger begrebet ”social arv” når de skal beskrive dette emne.
I bogen ”Det ved vi om social arv” af Morten Ejrnæs, skriver han således:”Begreberne er både
uklare og giver associationer til fejlagtige opfattelser, der kan betegnes som skadelige myter eller
fordomme om, hvordan forskellige typer mennesker udvikler sig. Social arv og kultur er at betragte
som pseudofaglige begreber, fordi begreberne hverken hjælper professionelle praktikere eller børn
og unge til en større forståelse af deres situation. Tværtimod er der en risiko for, at politikere,
forskere og praktikere gennem anvendelsen af disse begreber kommer til at stemple børn som
potentielle tabere og forældrene som uansvarlige.”(s. 7).
Det som Ejrnæs mener med disse ord er, hvor vigtigt det er at man som fagperson ikke får stemplet
forældrene eller barnet (stigmatiseret), da det kan have vidtrækkende konsekvenser. I tilfælde af
stigmatisering af forældrene samt barnet kan det gøre, at der fremadrettet altid vil være et meget
negativt syn på dem fra omverden af, som bliver rigtig svært at bryde ud af. Dette kan komme til at
ødelægge mere end det gavner. Så som fagpersoner er det vigtigt at man er neutral i sin rolle samt
autoritet indtil man har belæg for tingene.
Side 11 of 47
Januar 2015
Den observerende pædagog
I denne del af vores opgave har vi valgt, at støtte os op af relevant litteratur som understreger
vigtigheden af pædagogens rolle sammen med det udsatte barn.
”60.000 danske børn lever i familier, hvor mindst én voksen har et alvorligt alkoholproblem, som
han eller hun har været indlagt for. Det svarer til 1-2 børn i hver klasse på skolerne, eller på hver
stue i institutionerne. Og helt op mod 250.000 børn lever i familier, hvor der drikkes meget
(sundhedsstyrelsen). Det betyder, at man som pædagog, lærer eller anden fagperson omkring børn
jævnligt vil blive konfronteret med børn, der lider under forældrenes alkoholmisbrug. Og at man
som fagperson kan opleve at være den første og eneste udenfor familien, der opdager det”(Rewitz,
2009, s.5) Dette fortæller os pædagoger, at man skal være skarp til, at observere børnene, da
pædagogen kan være den eneste der opdager det.
For et børnehavebarn kan det være svært, at fortælle mennesker udefra, at ens mor eller far drikker.
Det kan også være, at barnet ikke ser ens forældre drikke. Et sidste dilemma er at barnet kan mærke
en underlig stemning i hjemmet, som der ikke altid er der, eller er en fast del af barnets hverdag.
Dette fortæller at barnet enten bevidst, eller ubevidst ved hvad der foregår i hjemmet. Et barn i 4-5
års alderen kan derfor have svært ved at definere hvad der foregår i hjemmet, hvis pædagogerne i
institutionen heller ikke ser signalerne. Som pædagog må man have forskellige redskaber, så
pædagogen kan spores ind på kernen af problemet. Ifølge Børns Vilkår udviser børn signaler eller
adfærd, som på den måde gør pædagogen opmærksom på et eventuelt problem, og dermed at hjælpe
barnet.
Et barn har forskellige overlevelsesstrategier, og adfærdsmønstre, så denne liste over symptomer på
misrøgt i familien er ikke en facitliste: (Rewitz, 2009, s.17)
• Barnet udvikler sig ikke alderssvarende.
• Ændre pludselig adfærd, ophører i klub eller forening.
• Har mange fysiske klager- hovedpine, mavesmerter.
• Har mange udeblivelser fra skole eller daginstitution.
• Klæber til den voksne eller tager helt afstand.
Side 12 of 47
Januar 2015
• Er ekstrem påvirket af uro i omgivelserne.
• Er ukritisk i sin kontakt.
• Bliver meget ukoncentreret, rastløs eller hyperaktiv.
• Er indesluttet og isolere sig.
• Kan ikke lege, eller udtrykke sig spontant.
• Virker angst eller skræmt (depressiv, trist, overvældet af skyldfølelse, eller selvmordstruet)
• Tager voksenansvar for sig selv og for søskende.
• Barnet beder selv om hjælp.
• Barnet udviser stærkt mindreværd.
• Barnet kan være sky og ensom, eller tager ikke kammerater med hjem.
Tegn på at min far eller mor drikker
Det behøver ikke kun at være barnet som kommer med signalerne omkring et alkoholmisbrug, det
kan også være fra den pågældende forældre med alkoholproblemet.
Tegn hos en forælder som drikker, kan være (Lind, 2011, s. 7): at man ofte lader andre hente eller
aflevere barnet, er usoignerede og ustruktureret, mangler situationsfornemmelse, skynder sig ud af
institutionen, har skiftende sindstilstande, taler utydeligt, usammenhængende, eller man har
forandret sig.
I institutionerne afholdes der forskellige arrangementer, som forældre gerne vil deltage i, og på den
måde være deltagende i deres børns liv. Nogle forældre vælger bevidst ikke at deltage, her iblandt
familier, hvor far eller mor har et alkoholproblem, da de som regel har deres egen lukkede enhed,
hvor omverdenen ikke er en del af den.
Når statistikken viser at 1-2 børn enten i hver skoleklasse, eller på hver stue i institutionen har en
forældre som drikker, så burde der være en politik omkring problemet ifølge Børns Vilkår. Børns
vilkår foreslår at man har en fast politik, så man ved hvordan man tackler problemet, og samtidig
hjælper børnene bedst muligt (Rewitz, 2009, s.25). De foreslår at man opretter en politik hvor man
har en hjælpeindsats til sårbare børn. Personalet skal dermed undervises i viden om
Side 13 of 47
Januar 2015
alkoholproblemer, så de dermed har nogle handlemuligheder. Undervisningen skal også rettes mod
at tabuet skal brydes, hvordan man taler om alkohol, og de problemer den skaber for børnene og
familien.
”Hvis indsatsen over for de udsatte børn skal bedres i fremtiden skal der sættes ind på flere fronter.
Det gælder bedre lovgivning, bedre uddannelse, styrkelse af det tværprofesionelle samarbejde samt
tilgængelighed og systematisering af viden på området”(Skovborg m.fl., 2011, s.121).
Så selvom man som pædagog skal være den observerede og se barnets tegn, så er der mange
instanser som skal være indover, og som skal sørge for, at hele processen kan forbedres.
Tværprofessionelt samarbejde
En af de ting som ville gøre, at ovenstående beskrevet proces ville fungere optimalt ville være et
tværprofessionelt samarbejde.
Som pædagog er det vigtig, at man ikke føler, at man står alene med opgaven om, at hjælpe det
udsatte barn. Det er rigtig vigtigt, at man har et tværprofessionelt samarbejde med sine nærmeste
kollegaer, og andre fagpersoner.
”At kunne kommunikere i det tværprofessionelle samarbejde er uhyre vigtigt, alene fordi selve
samarbejdet blandt professionelle er en betingelse for børnenes og de unges udvikling…”
(Højholdt; 2009; side 156) Her beskrives hvorfor det er vigtigt, ikke blot at kunne arbejde sammen,
men også at kunne kommunikere på tværs af professioner for til slut at komme frem til det bedste
resultat, for den enkelte sag.
Opnå barnets fortrolighed
Børn er forskellige, nogle er mere åbne end andre. Det åbne barn vil være nærværende overfor
pædagogen, og samtidig vise at det har tillid til den voksne, ved at fortælle ” Min mor drikker
mange øller” eller ” Min far er tit fuld” Hvis et barn kommer med sådanne udtalelser det vigtigt, at
man som pædagog tager barnet seriøst, og tager sig tid til, at snakke med det. Hvis et barn først får
en afvisning, vil det ikke have tillid til den pågældende voksen så det gælder om at handle på det, så
snart et barn udtrykker sig.
Børns Vilkår giver nogle råd til, hvad man som fagperson skal gøre hvis et barn ytre sig overfor sig
(Rewitz, 2009, s.19)
Side 14 of 47
Januar 2015
1. Lytte til barnet.
2. Fortæller barnet, at du tror på, hvad barnet siger, og at du tager det alvorligt.
3. Tage skylden fra barnet. ( Fortælle barnet, at det ikke skal føle sig skyldigt over, at
”sladre”, og at et barn ikke skal stå alene med sine problemer).
4. Bekræfte barnets følelser ved at sige, at du godt kan forstå, at barnet føler sig bange/alene
etc.
5. Være rolig og vise barnet, at du kan rumme barnets følelser, og at du er den voksne.
6. Afholder dig fra at efterforske.
7. Tale med kollegaer/ eller relevante fagpersoner. Tale med forældre. Underrette.
Ved fortroligelsen som barnet har vist pædagogen er det samtidig vigtigt, at fortælle barnet at det
som der bliver fortalt ikke kan blive mellem den pågældende pædagog og barnet, da informationen
som barnet giver måske skal videregives til andre fagpersoner. Dermed viser man barnet, at det som
man har fortalt barnet vil man holde, så man ikke forsøger at lave et fortroligt rum, da dette vil
snyde barnet, og det vil miste fortroligheden til pædagogen. Ved at fortælle barnet at de oplysninger
som det kommer med, vil blive videregivet kan give barnet et håb om at det bliver hjulpet, og
samtidig bliver taget seriøst.
Der er også de børn som ikke selv fortæller pædagogerne om de problemer som er derhjemme, det
skyldes at børn er loyale overfor deres forældre. Som pædagog er man nødt til, at få tilliden fra
barnet og dermed vise barnet, at det godt kan have tillid til andre. Børns Vilkår skriver” At en
udenforstående voksen har set problemet, ”læst” barnet og anerkendt, at det er hårdt og
uretfærdigt, er en kæmpe lettelse for mange børn. På den måde kan de ofte slappe mere af og lukke
op for, hvad der foregår i hjemmet”(Rewitz, 2009, s. 18)
Det er vigtigt at man som pædagog, får lavet en god dialog med det udsatte barn. Det vil sige, at
pædagogen skal bekræfte barnet i dets følelser og dernæst hjælpe barnet, der er i affekt, med at
komme fra den ene følelse til den næste. Det handler om, at pædagogen skal yde en masse
kerneydelser for det udsatte barn. Kerneydelserne kan være: (Lind, 2011, s.13)
-At sikre barnet en nær stabil relation.
-At sikre barnets fysiske behov.
-At skabe forudsigelighed.
-At anerkende responserne.
Side 15 of 47
Januar 2015
-At være til rådighed og nærværende.
-At give omsorg og reducere barnets stress og kaos.
-At opbygge fortrolighedsrum og give tryghed
-At hjælpe barnet med bearbejde og forstå.
-At lytte til og anerkende barnets følelser og intentioner.
-At give barnet mulighed for leg og socialt samvær med andre børn.
-At give barnet stimulation og kreative udfoldelsesmuligheder.
-At give barnet mulighed for at more sig.
-At give barnet kulturelle erfaringer.
Tegne- samtale-metode
Tegne- samtale- metode er et redskab mellem pædagog og barn. Redskabet skal skabe et tillidsbånd
for barnet. Det er igennem tegningen at pædagogen og barnet får skabt en dialog. Samtidig bruges
denne metode til, at barnet får et samspil med den voksne. Hele forløbet skal kun foregå på
tomandshånd og vare i ca. 40-60 min. Denne metode er rettet mod børn i alderen 3-7 år (Andreasen,
2011, s. 9)
For at kunne opretholde en god kontakt, og skabe tillid til barnet er det vigtig, at pædagogen
involvere barnet i alle beslutninger der skal tages inden selve tegneprocessen går i gang. Barnet skal
f. eks selv bestemme hvor det vil sidde, hvilke farver det vil bruge, eller hvor mange stykker papir
det vil tegne på. Ved at inddrage barnet i disse beslutninger gør, at barnet føler sig hørt og set i hele
processen. Pædagogen kan som den sidste ting vælge inden de går i gang, at lave saftevand til dem,
for på den måde at gøre det hyggeligere (Andreasen, 2011, s. 34).
Det er ikke sikkert at barnet, når de skal i gang har lysten til det, så er det vigtig, at pædagogen ikke
tvinger barnet til noget, men prøver at gøre det spændende overfor barnet, så det på den måde får
lysten tilbage. Pædagogen kan f.eks. være den der starter med at åbne æsken med farveblyanter, og
prøver at tegne med dem på papiret.
Samarbejdet mellem pædagog og forældre
Hvis man har en formodning om, at et barn mistrives derhjemme er det vigtigt, at forældrene bliver
konfronteret med en eventuel mistanke om dette. Det kan også være at institutionen har fået en
henvendelse fra en pårørende til barnet eller en forældre til et andet barn. Det er vigtigt, at man
Side 16 of 47
Januar 2015
inddrager forældrene så tidligt som muligt i processen, så man på den måde kan bibeholde
troværdigheden, og få et fremadrettet samarbejde. Det kan samtidig være svært for pædagogen, at
konfrontere forældrene med, at man tror, at de/ den ene drikker for meget, så derfor er det vigtigt, at
man vælger det rette tidspunkt og sted for afholdelse af et bekymringsmøde. Af forskellige årsager
opleves det fra institutionens side af, at det kan være angstbetonet eller ressourcekrævende. Man
skal være godt forberedt, når mødet skal holdes, og der skal være to pædagoger til stede.
Udgangspunktet ved hele mødet skal være med afsæt i barnet, at man som pædagog er bekymret for
barnet, men samtidig fortælle forældrene ligeud at man har grund til at tro, at forældrene har et
alkoholmisbrug. Dermed mister forældrene ikke tilliden til personalet ved at man pakker tingene
ind, og ikke fortæller hvad problemet er fra starten af. Pædagogerne skal under samtalen være
lyttende, og skal ikke komme med kritik af forældrene, men derimod være venlige og positive, og
holde fast i, at pædagogerne vil hjælpe barnet. Pædagogerne skal samtidig under samtalen være så
fagligt objektiv som muligt. Forældrene kan have forskellige reaktioner på dette møde, nogle vil
være ærlige og fortælle sandheden, mens andre vil benægte og måske ligefrem forlade mødet. Dette
skal man også have i overvejelserne inden mødet. De forældre som benægter har måske brug for
lidt tid til, at tænke over tingene, og kan efter noget tid selv være opsøgende og erkende problemet
overfor pædagogerne. De forældre som ikke kontakter pædagogerne igen efter mødet, og dermed
har ignoreret hele samtalen der er man som pædagog nødt til, at opsøge dem for, at få arrangeret et
nyt møde. Det er naturligt at der kan komme nogle konflikter eller uoverensstemmelser, da en
samtale omkring sådan et ømt emne sjældent forløber sig konkliktfri, og pædagogerne må dermed
forvente at forældresamarbejdet fremadrettet kan være med gnidninger, da de har gjort en uønsket
indgriben i familiens forhold. Hvis der ikke bliver erkendt, og anerkendt denne usikkerhed, angst og
de aggressioner, som samtalen kan udløse kan det får store konsekvenser. Kari Killén: ”Det er en
almindelig fejltagelse, at et godt kontaktforhold skal være konkliktfrit. Hvis der i forbindelse med
omsorgssvigt forekommer konfliktfri kontaktforhold, er det sandsynligt, at pædagogen ikke ser
realiteterne i øjnene. Selv om fagpersonen ser dem, forsøger hun måske at undgå konflikter,
eftersom de kan være ubehagelige og provokerende”(Skovborg m.fl., 2011, s.69) Forældrene har
ofte selv været udsat for omsorgssvigt i deres barndom, og derfor kan sådan et møde være
ubehageligt for dem, da de får vækket nogle minder fra deres barndom. Samtidig er det aldrig rart,
at man som forældre bliver kritiseret for, at være ”dårlige forældre”.
Hvis forældrene ikke kan se bekymringen og dermed ønsker et fremadrettet samarbejde er det
vigtigt, at man stadigvæk informere forældrene fremadrettet om hvad der skal ske, og pædagogerne
Side 17 of 47
Januar 2015
skal også oplyse dem om underretningspligten. Når underretningen er færdigskrevet skal den
fremvises for forældrene inden den sendes til kommunen.
Underretning
”Alt for ofte underrettes der ikke til de sociale myndigheder ved mistanke om alkoholproblemer
eller andre alvorlige problemer i familien- eksempelvis fordi de professionelle er usikre på, om det
eventuelle problem har nogen indflydelse på barnets trivsel”( Rewitz, 2009, s.22). Dette fortæller,
at man som pædagog kan have svært ved, at gribe ind når et barn har brug for hjælp. Man skal
måske som pædagog have et lidt bredere baggrundsviden inden for området, så man på den måde
kan se tegnene og advarslerne hos barnet. På den måde vil tvivlen ikke være så stor, og man vil
være mere selvsikker i sin sag. Som pædagog må man tage sine kollegaer med på råd, så de også
kan være den observante på en forælder.
Der findes ikke et krav til hvordan en underretning skal skrives, men mange kommuner har
forskellige hjælpeværktøjer, og det kan b. la. være et børnebarometer, bekymringsbarometer eller
børnelinealen (Skovborg m.fl., 2011, s. 49). Et bekymringsbarometer (se bilag 2) sætter barnets
ressourcer og belastninger i forhold til hinanden
Da underretningen er den som skal afgøre om der skal føres en sag er det vigtigt, at pædagogen har
fået alle oplysninger med. Underretningen skal bygge på konkrete iagttagelser, såsom hvad man har
set, og hvad barnet har fortalt. Derudover skal den indeholde en faglig beskrivelse af barnets
situation, hvor der både skal belyses styrker og svagheder. Til sidst er det vigtigt at man skriver
hvad institutionen har gjort for at at afhjælpe problemerne.
Kommunen skal efter en underretning tilbyde familien rådgivning og vejledning. I servicelovens §
11 stk. 1,2 og står der at kommunen skal give gratis hjælp og støtte til alle og at samtlige
henvendelser kan forblive anonyme, hvis de berørte parter ønsker det. ( Skovborg m.fl., 2011, s.52)
Institutionen som har indgivet underretningen vil dernæst modtage en bekræftelse på, at kommunen
har modtaget underretningen, hvor socialforvaltningen vil gå i gang med at undersøge om der er
belæg for en sag.
Efter kommunen har givet familien vejledning, og rådgivning vurderes der om der skal laves en
paragraf 50 undersøgelse. Kommunen laver denne undersøgelse både med forældrenes samtykke,
Side 18 of 47
Januar 2015
eller hvis forældrene ikke ønsker et samarbejde kan de stadigvæk lave da § 51 siger at man kan
undersøge uden samtykke. Mere om paragraf 50 i et andet afsnit.
Anerkendelse ud fra de tre sfærer
I vores redegørelse af anerkendelse vil vi tage fat i A. Honneth1 som primærkilde og Bente Lynge2
samt Karen-Sofie Pettersen 3og Eva Mortensen for at belyse emnet.
Anerkendelse er ikke kommet ud af det blå. Førhen lagde samfundet vægt på assimilering dvs. at de
uønskede elementer skulle ud af syne. De var ikke til gavn i samfundet og, skulle derfor skoles eller
bruges til noget fornuftigt. Krænkelser mod børnene var der ingen, der var opmærksomme på. Ikke
mange havde mod på eller var opdraget til at gå imod autoriteterne.( side 13, Petteresen) Hvis man
havde en far eller mor der drak, var fattig, handicappet eller havde andre værdier i sit liv end det
øvrige samfund, så skulle det rettes til.
Ifølge Pettersen handler anerkendelse om ” at sikre
universelle sociale rettigheder og samtidig se og accepterer ulighed”(linje 22,side 17, Petersen)
At udøve anerkendelsen i sit arbejde som pædagog kan godt være svært. Ifølge Pettersen skal der
være en balance mellem at tage hensyn til det enkelte barn og behandle alle ens. Hvis pædagogen
tager for meget hensyn, kan hun ikke se barnets behov set med samfundets øjne, hvor det drejer sig
om at være i et fælleskab. Så barnet kan blive ekskluderet ved at dets behov er afvigende fra andres
behov. Dermed er der skabt ulighed.( side 19, Pettersen) Pettersen skriver videre at det enkelte
individs opfattelse af sig selv afhænger af hvordan det selv bliver anerkendt. Ens identitet kan være
påvirket negativt, hvis man er kigget skævt til og ikke anerkendt for den man er. ( side 21,
Pettersen) Komplementeringsbegrebet til anerkendelse er afvisning. Der bør være en fair fordeling
af afvisning for at kunne lære af anerkendelsen. Med det menes at hvis man kun afviser, som i vores
cases, får børnene ikke den positive tilgang til verden. Og hvis man kun anerkender barnet lærer
barnet ikke at finde andres grænser og klare sig selv i kriser, da man altid er blevet anerkendt, det
oplever den positive side, ikke den side hvor man kan blive afvist. Så lige dele af hver og med
fornuft for hvad man afviser overfor barnet.
(I afsnittet om afvisning, 3 afsnit
http://www.blivklog.dk/Teori/Sociale-relationer/Afvisning.aspx)
1
Født 1949,tysk sociolog og filosof
Specialist i børnepsykologi, lærer mm
3
Er medforfatter til ” Når anerkendelse ikke er nok”. Den anden forfatter er Eva Simonsen. Seniorforsker er Pettersen
og professor er Simonsen.
2
Side 19 of 47
Januar 2015
Ifølge Honneth 1” er anerkendelse et gennemgribende behov for alle mennesker” (linje 21,side 25,
Pettersen) Ligeledes siger Honneth at ”alle former for socialt samvær rummer gensidige moralske
krav, og sociale forhold kan derfor betegnes som anerkendelses former” (linje 24, side 25,
Pettersen) Han mener også at man skal være opmærksom på hvad krænkelser gør ved en, for at
kunne forstå anerkendelsen. Honneths erkendelsesteori er et godt svar på en kritisk teori, hvor flere
faggrupper arbejder sammen. Han har 3 sfære som beskriver de forskellige anerkendelser.
I privatsfæren handler det om det afhængighedsforhold mellem børn og voksne i den nære familie,
der er baseret på kærlighed og omsorg for andre. Det er her at barnets base for at blive anerkendt
dvs. elsket og kunne elske dannes. Barnet bliver bekendt med sine egne ressourcer, holdninger og
hvilke værdier, der er i dets liv. Hvis denne anerkendelse er god, er barnet godt rustet til
krisesituationer, da barnet ved hvad det er værd. Det er også her at tillid til andre dannes og hvis den
tillid ikke er tilstede, kan barnet have det svært med at knytte sig til andre, det møder i sit liv. Mere
om tilknytning i et andet afsnit i denne opgave. Svigt af barnet kan gøre at barnet ingen tillid har til
voksne, også selv til dem, der vil hjælpe. Det er et affektivt behov dvs. at det er medfødt, at have
brug for kærlighed og tillid til andre, hvilket grundlægges fra barnet er spæd. Honneth kalder denne
form for anerkendelse for emotionelle anerkendelse.( side 15, Honneth)1 Her opbygges barnets lyst
til at knytte bånd, da det bliver set og hørt. Hvis man som forældre ikke er følelsesmæssigt
involveret i sine børn og viser dem sin interesse giver man som forældre børnene en følelse af at
være værdiløs.
Den næste sfære er den retslige sfære. Her gælder de rettigheder vi som mennesker har for at føle at
vi er ligeværd. Det er her de goder vi har i samfundet ligger. Vi har adgang til sygehus, læge og
skole alle sammen. Der må ikke gøres forskel på rig og fattig dvs. at alle har lige muligheder for at
få et godt liv. Men her kan der også foregå krænkelser. Hvis ens rettigheder er tilsidesat samt hvis
der er en forskelsbehandling. Barnets reform kunne godt være i denne sfære, da barnet her beskyttes
mod uretfærdighed. Barnet skal også lyttes til når der opstår problemer derhjemme i forbindelse
med misbrug, så barnet har mulighed for at ændre sit liv gennem de love der er gældende i vores
samfund. ( side 30, Pettersen) Honneth siger ligeså at ”anerkendelsen i form af rettigheder sikrer
altså individet de grundlæggende muligheder for at realisere sin autonomi” (linje 11, side 16,
Honneth)
Den sidste er den solidariske sfære. Her vil barnet gennem fællesskab, blive anerkendt for det det
gør og kan. Barnet indgår i samfundet og bør møde respekt fra andre. Det er med til at præge
Side 20 of 47
Januar 2015
samfundet og igennem det anerkendt for sine kvaliteter. Et hvert menneske har sin historie med sig
og bør blive anerkendt det det er i samfundet (side 16, Honneth) Her bør det enkelte individ
anerkende sig selv som en del af et samfund og man er noget værd. Hvis barnet får en masse
kærlighed i privat sfæren vil barnet også se på samfundet med andre øjne og føle sig som en del af
det. (side 17, Honneth)
Retslige anvisninger
For at kunne hjælpe disse børn på bedste vis er pædagogen nødt til at kende sin begrænsning i
jobbet og her kommer lovgivningen ind i billedet. Det giver pædagogen en rettesnor, som bør
følges.
Kapitel 11 i Serviceloven
Tager udgangspunkt i Kapitel 11 i Serviceloven, som omhandler særlig støtte til børn og unge. I
paragraf 46 er det beskrevet hvordan pædagogen kan være med til at disse børn og unge skal have
en sund udvikling og få et godt liv som voksen. Der skal tages hensyn til barnets bedste og formålet
er at barnet sikres en stabilitet i hverdagen i sin barndom og få muligheder for gode stabile
relationer omkring sig. Det skal være en helorienteret støtte og bør være så tidligt som muligt, hvis
der er tegn på omsorgssvigt. Der står endvidere at barnets alder og modenhed skal tages med i
betragtningen. Hvis barnet eller familien siger nej til hjælp og ikke ser det som et problem, skal det
fortælles hvad kommunen bygger deres bekymring på og hvad fremtiden kan bringe.
www.retsinformation.dk/Forms/RO71Oaspx?id=164215#kap11
Paragraf 48 går ud på inddragelse af de nære omsorgspersoner i barnets liv. Det er her pædagogen
kan gøre en forskel, som der tidligere er blevet belyst i opgaven. Der kan godt være en samtale uden
at forældrene ved det, med barnet. Det kan være til barnets bedste at forældrene ikke er tilstede.
Hvis der er lavet en børnefaglig undersøgelse4, paragraf 50, kan denne samtales godt undværes.
Barnets holdning bliver dog ikke glemt og tages frem selvom samtalen ikke blev taget. Barnets evt.
bisidder skal vurderes, da denne person kan have en negativ påvirkning på barnet. De informationer
som pædagogen får af barnet eller af forældre, skal hun være varsom med at bruge. Der er klare
begrænsninger i juraen mht. hvad en pædagog kan tillade sig at udbrede sig med af informationer
4
En helhedsbetragtning. Her bliver det undersøgt om hvor store ressourcer der er i familien og hvad problemet er i
familien og hvordan barnets verden er i hjemmet. Her bliver pædagogen, sundhedsplejersken, psykolog samt
socialrådgiver inddraget med deres viden om barnet.
Side 21 of 47
Januar 2015
om barnet og familien (side 24, Petersen) For at få et helt billede kommer paragraf 49a, ind i
billedet. Det omhandler om hvordan skole, læge, tandlæge, børnehave kan udveksle informationer,
når der er en sag/undersøgelse kørende omkring et udsat barn. Dette er et vigtigt led i processen.
Det gøres for at kunne undgå overgreb på barnet. Det drejer sig om meget private oplysninger til
socialrådgiveren, som så har noget at arbejde udefra ifølge lovgivningen. Nogle af disse oplysninger
kan være fra pædagogen. For at få et andet og mere nuanceret billede kan en paragraf 50
undersøgelse blive sat i gang. Det er socialrådgiveren der sætter den i gang pga. bekymringer fra
pædagogen b. la.
I en paragraf 50 undersøgelse bliver der vurderet om hvordan det står til derhjemme og her kan
kommunen se og heraf vurdere om de evt. andre børn også er i risikozonen. Disse ting bliver
undersøgt i den børnefaglige undersøgelse; barnets trivsel, hvordan fungere familien, hvordan går
det i børnehaven/skole, sundhedsforholdene, leger barnet med andre og hvordan. Hvordan
forældrene tager deres ansvar som forældre vurderes ligeså. I stk. 5 står der endvidere at
pædagogerne og PPR kan blive inddraget. Det må højst tage 4 mdr. ellers skal der laves en
midlertidig evaluering og sagen/undersøgelsen bør hurtigst muligt afsluttes.
Med den børnefaglige undersøgelse i hånden skal kommunen nu træffe nogle valg til barnets
bedste. Forældrene bliver præsenteret for resultatet ved et møde med socialrådgiveren. Afgørelsen
for hvad der skal ske kommer også frem her og det er ønskværdigt at forældrene giver deres
samtykke.(paragraf 52, kap. 11, retsinfo.dk) Der kan godt sættes noget i gang allerede nu, hvis det
bliver vurderet at det kan gøre en forskel for barnet. Der er flere muligheder for at hjælpe familien
her i processen. Familien kan få en kontaktperson, komme i familiebehandling eller få praktisk og
pædagogisk hjælp i hjemmet.
I vores cases drikker den ene af forældrene og deraf har det svært at være en omsorgsfuld mor og
far i deres børns liv. Der kan komme et forældrepålæg fra kommunen. I paragraf 57a står der at det
er socialrådgiveren, der beslutter om det skal gives udefra de oplysninger hun sidder med. Der er
nogle kriterier, der skal opfyldes inden det kan besluttes. Det kan være at forældrene ikke kan
samarbejde med kommune eller børnehaven omkring barnets problemstilling. Et forældrepålæg
giver forældrene”handlepligter” (linje 10, stk. 3, kap 11, retsinfo.dk)
Side 22 of 47
Januar 2015
For at et barn kan anbringes uden for hjemmet skal der forelægge en børnefaglig undersøgelse. Det
bliver undersøgt hvad familien kan byde under barnets ophold uden for hjemmet. Ifølge kap 11,
paragraf 59 skal der forelægge en handleplan for nutiden og fremover. Hvad for støtte bør barnet få
og hvad skal der ske efter barnet eventuelt er kommet hjem igen. Barnet skal der lyttes til og dets
holdning skal føres til protokol og er meget vigtig. (paragraf 59, kap 11, retsinfo.dk)
Barnets reform
De overordnede mål med Barnets reform og med denne reform kan børn hjælpes på bedste vis. Den
rummer barnets universelle rettigheder. Anbringelsereformen bør ses sammen med barnets reform,
ifølge socialstyrelsen. Anbringelsesreformen trådte i kraft i 2006 og har fokus på at man som
fagperson kan hjælpe familier, børn og unge under 18 år samt få styrket ”det faglige grundlag.”(
linje 23, www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform)
Barnets reform kan være med til at
” At sikre kontinuitet i anbringelsen
At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn
At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensyn til forældrene
At sikre udsatte børns rettigheder
At sikre en tidlig indsats
At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen
At sikre sig bedre rammer for kommunens indsats- herunder afbureakratisering”( linje 12-19,
www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnetes-reform)
Tavshedspligten i arbejdet som pædagog
I vores arbejde som pædagoger, er tavshedspligt en del af vores arbejde. Den står under straffeloven
paragraf 152. Som pædager får vi en masse informationer fra børn, forældre, kollegaer og andre
fagpersoner. Det kan være af privat art og offentlig information samt følsomme informationer. De
må ikke gives til de forkerte personer. Private forhold som vi i vores arbejde kommer tæt på kan
være, politik, religion, racespørgsmål og kan handle om helbredet. Persondataloven paragraf 7 og 8
Side 23 of 47
Januar 2015
handler om personlige ting og hvis der er sociale problemer og strafbare forhold, er også med i
denne tavshedspligt. Nogle gange kan det være nødvendigt at give informationer videre til en
socialrådgiver i en slem sag om omsorgsvigt. I forbindelse med en underretning, er det okay for
pædagogen at give besked om det hun ved også følsomme informationer. Det er faktisk en pligt at
gøre det. I det hele taget har pædagogen pligt til at udtale sig til sin leder eller socialrådgiver, hvis et
barn er truet på sin velværd.
www.bupl.dk/loen-og-vilkaar/ret-og-pligt/pligt/tavshedspligt?opendocument
Analyse
I vores analysedel vil vi tage udgangspunkt i de 3 cases samt teori.
Der vil nu blive belyst vores delkonklusioner af de 3 cases. Afslutningsvis i dette afsnit vil vi lave
en fælles analyse af de 3 cases.
Case 1 er kvinden er brudt ud af den sociale arv og hun formår at være stærk. Hun har hele tiden
fastholdt overfor moren, at faren har et problem. Moren har valgt at lukke øjnene for det, og
ignorer sin datters bekymring. Hun virker ikke som til, at være skadet, da hun har haft en mor som
ikke drak. Sorgen hos hende, er at faren har valgt alkoholen i stedet for datteren. Hun føler sig
fravalgt. Datteren kommer til, at have nogle forventninger på farens vegne, som han ikke kan leve
op til grundet hans alkoholmisbrug. Hun vil gerne have at hendes far ser hendes søn, og håber at
det kan gøre at han vælger alkoholen fra i sit liv. Hun tror på at hendes far har det gode i sig, lige
som i gamle dage. Man kan sige at hun lever i benægtelse. Lige meget hvad så vil børn altid se det
bedste i sine forældre.
Case 2 handler om en pige som er traumatiseret over de ting hun har oplevet. Hun prøver at
fastholde sine egne grænser ved at, sige fra overfor moren. Moren nedbryder hendes selvværd ved
at tale nedladende til hende. Hun er ædru når hun er nedladende. Hun giver den 18 årige pige skyld,
og fralægger sig ansvar samt forældrerollen. Pigen har afbrudt kontakten for at passe på sig selv,
inden hun knækker sammen. Pigen ønsker at undskylde over for sin mor, og føler sig skyldig i
forhold til hvordan morens liv er. Hun har altid været den voksne derhjemme, og har påtaget sig
forældrerollen i form af at sørge for sine søskende og husligt arbejde. Pigen har lært at accepterer og
forlige sig med, at forældrene aldrig har fokus på børnene men kun deres egne egoistiske behov.
Derfor ved pigen ikke hvor hun har sine forældre henne, og vænner sig derfor til at være den der
klarer tingene i håbet om, at tilfredsstille forældrenes behov. Hun er opvokset med manglende
Side 24 of 47
Januar 2015
tilknytning til omsorgspersoner, og har været vant til at klare sig selv. Hun har derfor svært ved at
knytte sig til sin kæreste, men vil meget gerne gøre det. Vi kan undre os over hvor kommunen er
henne i processen, da man bliver i tvivl om i hvilket omfang de har der været der for familien. Det
virker som om pigen ikke har fået nogen professionel hjælp, og føler sig meget utryg omkring sin
problemstilling.
Case 3 er lidt anderledes, da der er en nutidig beretning. Den handler om en 13 årig pige, der ytre
sig om sine oplevelser, der handler om at hendes far er en egocentreret person. Han har sig selv at
gå op i, han interessere sig ikke for andre mennesker. Mia bliver valgt fra af sin far. Han er ikke den
lyttende person. Han er stadigvæk i barnestadiet, da han bliver sur, hvis man siger ham imod, og har
dermed en uhensigtsmæssig adfærd. Alligevel prøver Mia at få tid med ham på trods af, at det skal
være efter hans præmisser. Hendes ønsker er ikke værdifulde i hans verden. Mor og far har boet
sammen, og børnene blev glemt, da mor kun havde fokus på ham, og det stressede hende at han
drak. Hun er hele tiden i beredskab omkring sin mand, så hun magter ikke børnene. Alligevel
opretholder hun facaden udadtil. Hun pleesede ham, og så op til ham. Børnene havde ikke nogle at
gå til, da hverken hendes far eller mor var der for dem. Børnene acceptere at mor er sådan, da Mia
ikke vil belemre sin mor om nærhed, da hendes mor har rigeligt med bekymringer. Mias hverdag er
præget af farens misbrug og alle retter ind efter hans ønsker. Mia kommer selv til at tumle med de
bekymringer og savn, hvilket gør at hun må takle dem selv på anden vis, og må dermed acceptere
omstændighederne. Det virker på casen som om at denne familie står alene med farens
alkoholproblem, og at de ikke taler med nogle om det. Samtidig er familien præget af hans
alkoholproblem, da alle retter sig ind efter ham. Hele familien frygter farens vrede og
utilregnelighed.
Når man tager alle 3 cases ser man tre børn som hier efter deres forældres kærlighed, og deres
omsorg til trods for de skuffelser som de får. I case 1 er det skyldfølelse hos pigen, som gør at hun
stadigvæk gerne vil sin mor, i case 2 vil datteren udadtil ikke sin far, men inderst inde brænder hun
efter at have kontakten med sin far. Og i case 3 læser vi om en pige, som godt kan forstå sin mor,
som har valgt børnene fra til fordel for sin alkoholiserede mand. Børnene i alle tre cases er blevet
tilsidesat til fordel for alkoholen, og alligevel har de en ubetinget kærlighed til forældrene. I case 1
er moren som har alkoholproblemet, og hun benægter problemet, og da hun bliver konfronteret med
problemet benægter hun, mens faren i case 2 erkender at han har et problem, men kan ikke gøre
noget ved det, og må derfor vælge alkoholen i stedet for sin datter. Dette viser at forældre kan
Side 25 of 47
Januar 2015
reagere forskelligt på, at blive konfronteret med et problem. Den nære familie er også involveret i at
et familiemedlem har et alkoholproblem, og i alle tre cases belyses forskelligheden. I case 1 er det
datteren selv, som må tage forældreansvaret, og være den voksne, mens det er moren i case 2 og 3.
Moren i case 3 hier efter at udglatte tingene idet at hun servicere manden, og prøver at undgå at han
drikker for meget, og plissede ham, så han ikke blev gal. Men hvor er kommunen henne i alle tre
cases, man høre ikke dem fortælle direkte at de har besøg af kommunen. I case 1 fortæller pigen at
hjemmet skulle se ordentligt ud, så alt virkede godt udadtil, så måske der kan de formodes, at der
har været et tilsyn. Men i de andre to cases fortælles der intet om dette. Af overordnede emner som
kan ses i alle cases i denne opgave er skyldfølelse, forældrenes kærlighed, accepten at blive
efterladt til sig selv, benægtelse, erkendelse, mangel på selvværd, egoisme og ikke mindst manglen
på hjælp fra kommunen.
Nu vil der komme en grundig analyse med fokus på de forskellige emner vi har berørt i teorien.
Analyse af Kari Killéns teori af casene
Tager man udgangspunkt i Kari Killéns teori om omsorgssvigt og kigger dybere i de forskellige
cases vi har analyseret, så er det tydeligt at se, at disse børn har været udsat for omsorgssvigt
grundet forældrenes alkoholmisbrug. Børnene i disse cases har været udsat for dels fysisk samt
psykisk omsorgssvigt. Som fællesnævner for de 3 cases kan man sige, at barnet lever med en
kronisk bekymring for om forældrene vil være i stand til at beskytte det – og sig selv.
”Omsorgssvigt som psykisk overgreb er noget ganske andet. Det indebærer et vedvarende, kronisk
adfærdsmønster over for barnet, et adfærdsmønster, som bliver et dominerende element i barnets
tilværelse. De påførte skader er ikke synlige. Sårene er indvendige.”(s.50, ”Omsorgssvigt er alles
ansvar, af Kari Killen, 2003). Med disse ord får vi et klart billede af, hvad det gør ved disse børn at
have været vidner til forældrenes misbrug og gentagende svigt overfor børnene. Børnene har lært at
acceptere, at hvis de skal have noget gjort må de gøre det selv, da det er den alkoholiserede forældre
som vejer tungest i vægtskålen og får sine behov opfyldt først. Børnene har ikke været en første
prioritet hos forældrene, og det giver i den grad ar i sjælen hos børn.
Analyse af Bowlby
Tager man udgangspunkt i casene så er det svært, at vide helt præcist hvordan deres barndom har
set ud. To af casene er det voksne kvinder som skriver og i den tredje er det en ung pige. Man kan
ikke vide, om der engang har været et tidspunkt hvor børnene rent faktisk er blevet mødt af de rette
Side 26 of 47
Januar 2015
tilknytningsforhold, som hedder tryg tilknytning, fx da de var spæde. Og at det så først senere i
deres udvikling samt liv er sket radikale forandringer grundet alkoholmisbrug. Så børnene bevæger
sig langsomt igennem de forskellige tilknytningsmønstre som fx, at starte i en utryg modstræbende
tilknytning, hvor barnet ikke føler at moderen oprigtigt ønsker at trøste det. Derefter bevæger barnet
sig hen mod en utryg undgående tilknytning, som giver os et tydeligt billede af et lille barn som har
givet op med hensyn til tilliden omkring sin mors forældre ressourcer. Det tager det ikke lang tid at
finde frem til hvor essentielt for barnets liv og udvikling det er, at barnet bliver mødt af de rette
omsorgspersoner fra spæd af. Alle casene indeholder elementer hvor man tydeligt kan tolke, at de
forskellige personer har identitets kriser og har det generelt svært i deres liv grundet manglende
omsorgspersoner at knytte sig til samt svigt, igennem deres barndom. De er alle plaget af enormt
dårlig samvittighed overfor deres forældre, på trods af det de har været udsat for. Især kan man sige,
at børnene har haft det rigtig svært fordi det som oftest har været forælderen med alkoholmisbruget
som har været den person som har stjålet fokusset fra barnets opmærksomhed fra den
omsorgsperson som umiddelbart havde mulighed for at være der for barnet. Så når barnet ikke har
mulighed for at kunne stole på mor og far er det nødt til, at finde omsorgspersonen et andet sted.
Dette kan fx være pædagogen fra barnets institution som kæmper for, at være der for barnet og give
barnet alt den tryghed samt opmærksomhed som barnet ikke får andre steder. Så selvom far og mor
ikke formår at være de optimale forældre og møde barnet med de rette tilknytningsforhold, så er det
stadig muligt for barnet at finde en omsorgsperson som kan motivere barnet og hjælpe barnet så
meget, at barnet formår at gennemleve det helvede som det reelt set oplever og vokser op i hver
dag, men uden at det er på bekostning af barnets identitet samt videre trivsel fremadrettet. Barnet
kan godt gøre op med samt bryde de uhensigtsmæssige bånd som er blevet skabt i barndommen
med den rette hjælp.
Analyse af Morten Ejrnæs ”Social arv”
I forhold til vores tre cases vil jeg nu belyse begrebet ”social arv” samt analysere ud fra casene.
Det kan godt være svært ikke at komme til at stemple især forældrene i vores tre cases, for de ting
som børnene har været udsat for. Det er fristende at give dem alt skylden samt ansvaret for at
børnene har haft den barndom som de har. Men virkeligheden er, at vi jo kun kender den halve
sandhed. Vi kender kun tingene ud fra barnets perspektiv hvor barnet retfærdigt nok reagerer
voldsomt på de ting som barnet har været igennem. Dog ved vi ikke noget om, hvorvidt der faktisk
har været et tidspunkt hvor børnene har haft det trygt og godt sammen med deres forældre og hvor
Side 27 of 47
Januar 2015
familien rent faktisk har fungeret. Det også en mulighed at gå ud fra, at forældrene altid elsker deres
børn ubetinget selvom de ikke har haft ressourcerne samt evner til at vise det. Det kan også være, at
forældrene har vist affektion over for børnene i et vist omfang og periode, hvorefter tingene er
blevet vanskeliggjort pga. forælderen med alkoholmisbruget har drænet familien for alle ressourcer.
I den første case hører vi om pigen på 18 år som er opvokset i en familie med alkohol. Hun skriver,
at hun har valgt at tage afsked med sin mor grundet morens alkohol problem og ikke ønsker at leve
et liv med så mange problemer, følelsesmæssig smerte og alkohol involveret. Hun har været vant til,
at skulle klare alting derhjemme når moren samt papfaren altid tog på bodega. Den 18 årige pige har
været vant til at tage sig af sine yngre søskende ved at hjælpe dem i forbindelse med at skifte ble
samt at sørge for at alting så fint ud derhjemme.
Når man læser godt efter i det hun skriver så er det tydeligt at se den enorme belastingsfaktor hun
har været udsat for. Hun har aldrig haft nogen at støtte sig op af, og har altid været den der har,
måtte være den stærke. På trods af at moren sviner hende til og er nedladende overfor hende, selv i
ædru tilstand, så får den 18 årige dårlig samvittighed over ikke at have overskuddet til at kunne
rumme morens alkohol problem. Hun får dårlig samvittighed og føler sig skyldig. Børn er meget
loyale overfor deres forældre og kan i princippet rumme rigtig mange svigt og fortsat elske deres
forældre. Kigger man efter begrebet ”social arv” i denne sammenhæng så er det tydeligt, at på
trods af alt hvad dette stakkels barn har måttet gennemgå, så lykkedes det altså barnet, at finde indre
styrke og ressourcer til at bryde den negative spiral. Hun vælger at træffe et valg set ud fra hendes
syn på hvordan hendes liv skal fungere bedst muligt, hvilket i den pågældende situation var at
ekskludere moren fra det. Det er tydeligt at mærke at den 18 årige har rigtig svært ved alle de ting
hun har gennemlevet og ønsker på mange måder at kunne slette den del af sin identitet via at cutte
forbindelsen til sin mor samt at undlade at fortælle virkeligheden til sin kæreste. Problemet er dog,
at det jo ikke fjerner de dybdelæggende ar som der findes i sjælen, det ligger blot en afstand til
problemerne. Den 18 årige ville have godt af alt den hjælp hun kan modtage af professionelle som
fx en terapeut eller psykolog som kan hjælpe hende med at bearbejde hendes traumer. Når først hun
har fået styr på sig selv og den hun er, så vil det også være lettere for hende at vurdere hvorvidt
hendes mor har en plads i hendes liv fremadrettet eller ej.
I den anden case hører vi om en voksen kvinde som skriver ud fra sine oplevelser som barn i en
familie hvor farens alkoholmisbrug har slidt på hende. Hun har valgt at tage afsked til faren da hun
ikke føler at han har fokus på andet end at drikke som et hul i jorden. Hun har rigtig svært ved at
Side 28 of 47
Januar 2015
acceptere at faren har dette misbrug og ønsker for alt i verden at han skal stoppe med at drikke som
han gør. Hun har forsøgt at stille ham overfor et ultimatum som gik ud på at han skulle vælge hende
over alkoholen. Kvinden er blevet enormt skuffet over farens valg da han faktisk valgte alkoholen
frem for hende. Siden da har hun ikke set sin far, og nu får hun det skidt over det, da hun selv er
blevet mor og ønsker at hendes far skal være en del af denne fantastiske livsbegivenhed. Hun har
formået at skabe sin egen lille familie og hun ønsker at faren kan være en del af dette og
derigennem få motivationen til at droppe alkoholen.
Denne kvinde er naturligvis også meget påvirket af alle de svære ting hun er blevet udsat for
gennem sin barndom grundet farens alkohol misbrug. Hendes mor har selv benægtet gennem 10 år,
at farens har haft et misbrug og det gør datteren faktisk også. Datteren bliver ved med at tro at hun
kan ændre farens situation hvis hun blot har det rette tilbud. Hun glemmer blot at alkoholen har
taget totalt over og at faren tilsyneladende er misbruger af rang. På trods af alle de mange skuffelser
denne pige har oplevet gennem sit liv, så formår hun stadig at bryde ud af den såkaldte ”sociale
arv”. Hun får lyttet til sine egne behov og truffet en beslutning som er sund og god for hendes liv og
fremtid. Hun har ressourcerne til at stifte sin egen familie. Så på trods af alt det pres hun har været
udsat for, formår hun at klare skærerne grundet sin indre styrke.
Den tredje og sidste case omhandler pigen Mia som er 13 år. Vi hører hendes beretning fra hendes
liv lige nu og her, i den situation hun befinder sig i på daværende tidspunkt.
Da denne case tager udgangspunkt i nutiden og pigens aktuelle oplevelse, er det svært at vide
hvilken ”social arv” hun vil være i stand til at bryde når hun bliver ældre.
Hun er vokset op i en familie hvor fars alkoholproblem fylder alt i hele familien. Den æder
familiens samvær og glæde op som en glubsk tiger. Han er den eneste der skal have tilfredsstillet
sine behov og han er sådan set fuldstændig ligeglad med andres behov. Han lytter aldrig til de ting
som Mia har at ytre og fortælle. Hun skal være den lyttende og acceptere at hans behov kommer
først. Moren prøver at styre hans ”brandert” ved at servere tingene for ham så han ikke bliver alt for
fuld. Moren bruger enormt mange ressourcer på at forsøge at glatte tingene så meget ud som muligt,
så familien trods alt kan have en nogenlunde hverdag. Problemet er også farens temperament som
tilsyneladende også er medfaktor i morens måde at håndtere situationen på. Mia og hendes
søskende har ikke deres mor at støtte sig op af, grundet hendes tid og energi bliver brugt på faren.
Forhåbentlig har Mia nogle gode omsorgspersoner ud over hendes mor og far som hun kan dele
disse ting med. Forhåbentlig har hun nogle familiemedlemmer, venner samt de fagpersoner hun
Side 29 of 47
Januar 2015
støtter sig op af i det daglige. Dette kan i hvert fald være med til, at hjælpe hende med at bryde den
sociale arv og få et bedre liv end hun er opvokset i.
Analyse af den observerende pædagog
Der høres ikke om der har været nogle omsorgspersoner i form af pædagoger, som har været
støttende, og hjulpet barnet videre eller har taget en snak med barnet om, hvordan det går
derhjemme. Havde været en pædagog i nogle af børnenes institutioner, som havde været mere
observerede kunne der have blevet gjort noget. Omvendt kunne det tænkes, at hvis der havde været
nogle mennesker i børnenes liv, som f.eks. pædagogen kunne det formodes at det havde betydet
rigtig meget for dem, så på den måde havde beskrevet det i deres case. Så uden at vide det, så kan
det konkluderes at der nok ikke har været nogen mennesker i de unges liv, som har haft en stor
betydning i form af, at de er blevet hjulpet.
Børns Vilkår har lavet en liste over forskellige overlevelsesstrategier og adfærdsmønstre som kunne
have været et hjælpende redskab til pædagogerne i institutionen til, at opdage at foregik noget i
hjemmet, som der måske ikke burde.
Analyse af tegn på at min far eller mor drikker
I case 1 tager mor og papfar tit på bodega, og ved disse besøg kunne det tænkes at de gentagne
gange blev set af andre forældre fra børnehaven, som så dermed ville gå videre med
problematikken. Faren i case 3 kunne tegnene være, hvis han kom og hentede barnet, og dermed
snakkede meget, og at det kun var om ham selv. Dette plejer forældre ikke at gøre, da man gerne vil
høre hvad barnet har lavet i løbet af dagen i institutionen. Pædagogen kunne dermed se det som et
muligt tegn, og dermed være observant på ham fremadrettet.
Analyse af tværprofessionelt samarbejde
Fælles for alle tre cases er, at hvis man havde haft et tværprofessionelt samarbejde kunne man have
hjulpet børnene. Men før alt dette kunne sættes i gang skulle der være en fagperson, som så en
bekymring og på den måde satte nogle ting i gang i form af observation og bekymringssamtale. Ved
et muligt samarbejde mellem fagpersoner som skulle hjælpe børnene i casene ville være: en
pædagog, som kunne bidrage med hvordan børnenes adfærd og trivsel er i institutionen; et glad, ked
af det af, tit beskidt, eller er det meget omklamrede barn. En socialrådgiver som alle danskere har,
Side 30 of 47
Januar 2015
ville kunne hjælpe familierne i form af vejledning og samtaler, og det kunne være at børnene skulle
fjernes frivilligt fra familien i familiepleje. Et samarbejde med en psykolog ville være brugbart, da
psykologen ville kunne gå ind og have nogle samtaler med barnet, og komme frem til, hvor meget
det har lidt overlast. En pædagog i en given situation fra en af de tre cases burde have en god
opbakning fra samarbejdspartnere og kollegaer, så man ville kunne arbejde videre med problemet
fremadrettet, og med forskellige løsninger fra fagpersonerne.
Analyse af opnå barnets fortrolighed
Havde der været en fortrolighed til pædagogen havde pigen i case 1 kunne fortælle, at hendes mor
og papfar tit gik på bodega, og at det derfor tit var hende som sørgede for sig selv og hendes
søskende. Et barn i børnehavealderen ved godt, at det ikke er normalt, at have sådan en rolle. Rollen
som husmor og skulle gøre rent ville hun også kunne fortælle. Dette fortælles der i case 1.
I case 3 er pigen indforstået og har accepteret, at moren ikke har haft tid børnene. Sådan en pige
ville nok ikke vise sin fortrolighed til pædagogen. Hun måtte have nogle ambivalente følelser idet,
at hun fysisk ikke har sin mor, og dermed godt kunne tænke sig en anden omsorgsperson som
kunne være pædagogen, men samtidig er hun tro mod sin familie og har den overbevisning, at
moren er der et sted.
Som fælles nævner i de tre cases er det vigtig, at pædagogen er opmærksom på de beskrevne
kerneydelser i teoriafsnittet.
Analyse af tegne-samtale- metode
Pigen i case 1 ville i gennem tegninger måske have tegnet sig selv med støvsuger i hånden eller
skifte ble. På den måde ville pædagogen måske undre sig, og spørge ind til hvad det betyder.
I case 2 ville der måske blive tegnet en far som sidder med en ølflaske i hånden, da denne pige altid
har vidst, at faren drak. Endeligt kunne tegnene fra barnet i case 3 være at der blev tegnet en far som
så vred ud, og på den måde ville man blive informeret om, at der foregik noget i hjemmet, som der
ikke burde.
Dette redskab kunne have været en hjælp for pædagogerne, på den måde kunne de have fået nogle
foruroligende oplysninger fra børnene.
Side 31 of 47
Januar 2015
Analyse af samarbejdet mellem pædagog og forældre
At nogle forældre vil gå fra et bekymringsmøde i vrede kunne sagtens være faren i case 3, da han er
meget egocentreret og bliver vred hvis man siger ham imod, og det ville pædagogerne gøre ved et
bekymringsmøde. Moren fra samme ville gå sammen med faren men ikke i vrede, da hun godt er
klar over de ting, som der er blevet snakket om er rigtigt, men hun tør ikke gøre andet, da hun
tilgodeser faren.
Forældrene i case 1 og to ville nok ikke forlade mødet i vrede. De ville nok lytte til hvad der blev
sagt, men nægte at der foregik noget i hjemmet, som der ikke burde. I case 1 beskriver pigen direkte
at hjemmet skulle de ordentligt ud, hvis kommunen skulle komme på besøg.
Analyse af underretning
I case 1 ved pigen godt, at der skal se rent og pænt ud i hjemmet hvis kommunen skulle komme.
Men hvad hun måske ikke tænker over er at der er andre ting, som der kigges efter. Kommunen har
i forvejen fået noget information fra pædagogen i institutionen, som gør at socialrådgiverne ikke
skal lade sig snyde af, at der ser pænt og rent ud i hjemmet.
Som kommune i de tre case kunne man have vejledt og støttet familien, så de på den måde kunne
opretholde en god tilværelse for børnene.
I disse tre cases står der ikke direkte, at kommunen har været indover på noget tidspunkt, så man
kan have en formodning om, at måtte klare sig selv, og dermed tackle problemerne alene. De
adfærdssignaler som der er beskrevet i teoriafsnittet, kunne have været brugbar for pædagogen, som
kunne have handlet videre på en eventuel ændret adfærd.
Analyse af anerkendelsen i casene
Nu vil vi lægge vægt på Honneths teori. Ifølge Honneth er det kritisk hvis man som barn, ikke
bliver anerkendt i de tre sfærer. Man kan ikke se sig selv som et godt menneske med værdi i
samfundet. Ud af dette kan der komme symptomer der ligner en depression med nedtryghed, murer
sig inde og føler sig intet værd for andre ifølge Honneth. Man er jo kun i vejen. Hvis vi tager
udgangspunkt i de 3 cases har de en fælles nævner indenfor anerkendelsen. I disse tre cases er der
mangel på anerkendelse til børnene. Forældrene har så travlt med deres liv eller holde facaden oppe,
at børnene bliver sat i sidste række. Børnene skal ”passe ind” efter de voksne hele tiden. Børnenes
Side 32 of 47
Januar 2015
hverdag er præget af hvad der sker om lidt. Der er ingen forudsigelse fra forældrenes side af. Er far/
mor fuld igen eller er far/mor ædru, eller er der mad i køleskabet i dag og skal barnet være den
voksne i dag mm. Det er noget skidt med at barnet føler sig som et slet menneske, da det bliver ved
at være i deres bevidsthed i flere år af deres liv. I case 1 vil den unge kvinde måske tage kontakt til
sin far igen, da hun gerne vil vise ham hvad livet også kan byde på. Børnene kan have det svært
med at finde deres egen måde at leve deres liv på, efter at de eventuelt har sagt farvel til familien
pga. misbrugets negative sider. De føler skyld og i case 1 vil den unge kvinde sige undskyld til sin
mor for, at have skældt hende ud også selvom at moren har fortalt sin datter at hun intet er værd.
Moren nedgør hende i ædru tilstand. Datteren accepterer sin mors valg. Men moren anerkender ikke
datterens valg om at blande sig i misbruget, hvilket jo var et råb om hjælp fra datterens side. I case 3
er det lidt anderledes, da pigen er 13 år gammel. Her er billedet det samme da hun ikke helt opgiver
men kæmper for at få hans opmærksomhed, selvom han er komplet ligeglad med hendes ønsker og
interesser. Omsorg og ømhed skal der ledes længe efter i vores 3 cases. I case 1 handler det om en
kvinde, der måske vil fortælle sin kæreste om sin barndom og hvad hun inderst inde slås med. Men
hun er så usikker på sig selv og har i flere år haft en facade, som så godt ud. Hun har svært ved, at
være ærlig selvom hun på overfladen er kommet væk fra moderens manglende forståelse. Så på
mange måder er hun stadig mærket af det og det præger hendes liv. Den sande historie om ens
barndom med misbrug hos forældrene kan være svær, at fortælle til andre og i case 1 tør hun ikke
fortælle den sande historie til kæresten med fare for at han smutter. At knytte bånd til andre er
blevet rigtigt svært for hende.
Hvis man tager fat i den retslige sfære er det svært, at se at disse børn/unge i deres barndom har fået
den store anerkendelse fra samfundet af. Vi kan ikke se, at kommunen har været inde i billedet på
nær case 2 hvor det bliver nævnt at det skulle se ryddeligt ud når kommunen kom på besøg. Det var
den unge kvinde, der som barn skulle sørge for at facaden blev opretholdt udadtil. Det undrer os
meget, at kommunen er så usynlig i disse cases, og det er bekymrende at tænke på. At disse børn,
der er i casene, har været i skole og i institution, må vi regne med, for ellers ville kommunen have
reageret ved manglende skolegang og børnehaven burde have reageret ved en afvigende adfærd. En
ting er sikkert her og det er, at børnenes behov ikke er blevet tilfredsstillet. Ikke engang de basale
som at respektere og støtte sit barn, selvom man som forældre har et ansvar for at gøre det.
I den solidariske sfære er det tydeligt, at de børn og unge kvinder vi møder i vores cases kan få det
svært, da deres grundlæggende anerkendelse er udeblevet ifølge Honneth. At indgå i sociale
Side 33 of 47
Januar 2015
sammenhænge kan være svært, at gøre da man som individ af sine nærmeste omsorgspersoner har
været nærmest usynlig. Man kan godt komme igennem en mangelfuld barndom og ende med at
være et mælkebøtte barn. Hvis der havde været et øget fokus fra kommunen side af, kunne der nok
rettes op på noget af den manglende anerkendelse ved hjælp af en voksen- ven fra kommunen men
det er ikke til at læse ud fra vores cases. Det er heller til, at læse om hvor meget skolen har
observeret eller om der har været en kommunikation med en socialrådgiver, for at støtte disse børn i
deres barndom.
Analyse af lovgivningen
I en analyse med lovgivningen på den ene side og casene på den anden er det vigtig, at have i mente
at kommunen er meget usynlig i casene. Selvom der er en lovgivning, der skal hjælpe børn, i disse
familier virker det som om, at de har stået meget alene. Som pædagog har vi en pligt til at fortælle
andre om evt. en usund adfærd. Denne usunde adfærd kan vise sig som værende udadreagerende, gå
i et med tapetet, være en der søger de voksnes opmærksomhed hele tiden mm. Samtidig er det også
en pædagogs pligt, at være der for barnet og støtte det. Relationen til barnet er det som kan få
tingene til at ændre sig for barnet, som man kan læse i afsnittet om anerkendelsen er det ikke altid
nemt at få tingene fortalt overfor en pædagog, da barnet godt ved at det liv derhjemme ikke ligner
de andre børns. Barnet kan føle sig anderledes og kan dermed udstøde sig selv fra fællesskabet.
Pædagogens vågne øje kan ikke fange alle signaler og det er ikke alle børn, der hjælpes selvom
lovgivning med alle dets foranstaltninger er der, og det er synligt i vores cases. Barnets reform har
til formål, at være en støtte til barnets tarv men hvis der ikke er nogen til at opfange dets råb om
hjælp, som disse børn udviser, kan de jo ikke få glæde af denne lovgivning. Hvis vi tager Honneth
og den retslige sfære er det tydelig, at samfundet skulle anerkende barnet og være en støtte for
barnet. Hvilket ikke er tilfældet da disse børn lærer at klare sig selv.
Refleksion
Som kommende pædagoger vil vi benytte den viden, vi har tilegnet os i denne opgave i praksis. Vi
finder det vigtigt, at man skal være mere opmærksomme på børnene selvom pædagogerne i dag
ikke har de optimale arbejdsvilkår i form af besparelser. Vi har lært hvilke faresignaler, man skal
være opmærksomme på både hos barnet og dennes forældre. Som kommende pædagog er det okay
at gå videre med en bekymring da man har lovgivningen på ens side, og samtidig kan man tage en
snak med barnet alene uden forældrene skal deltage. Det er i orden at have en dialog med barnet
Side 34 of 47
Januar 2015
omkring barnets hverdag derhjemme. Barnets skal ligeledes vide, at pædagogen er nødt til, at gå
videre med relevante informationer, som på længere sigt har gavn for barnet. Vi som kommende
pædagoger kan få en vigtig rolle hos alle børn, måske især børn fra familier med problemer, da vi
kan være den eneste omsorgsperson, som barnet har. Så derfor skal man gribe dialogen med barnet,
når den er der uanset hvor henne det måtte være.
Diskussion
I vores opgave har vi taget afsæt i tre cases. I ingen af de tre cases fortælles der ikke, hvor
kommunerne har været henne i disse tre sager. Regeringen har lavet flere lovgivninger, som skal
varetage barnets tarv, men bliver dette gjort? Det kan være bekymrende, at vi som kommende
pædagoger har flere lovgivninger som vi kan støtte os op af ved en bekymring af et barn, men at der
ikke sker mere, når man har afleveret en bekymring hos kommunen. Det kan i værste konsekvens
ende med, at samarbejdet mellem pædagog og kommune ikke vil fungere, og tiltroen til kommunen
vil forsvinde, da pædagogen måske op til flere gange har oplevet at der ikke bliver gjort mere, når
man har afleveret en bekymring. En midlertidig løsning ved sådanne sager kan være, at institutionen
”opgiver” samarbejdet med kommunen, og det ender med, at man tager sagen i egen hånd. En
løsning kunne være at tilrettelagde egen procedure i forhold til at hjælpe den alkoholiserede familie.
Perspektivering
(http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/06/11/234520.htm)
I en artikel fra 2014 af Kristian Østerby Jepsen kommer han ind på et nyt tiltag fra regeringens side
i forhold til, at sikre børn af alkoholikere en behandlingsgaranti. Det vil sige, at børnene af
misbrugsfamilier skal garanteres hjælp i form af rådgivning og terapi. Det har været et stort ønske
fra TUBA’s side af, at der skulle komme mere hjælp, og økonomisk støtte til at kunne hjælpe flere
børn og unge. Forældrene har altid haft en garanti, men endelig er der bedre tilbud til børnene. Nu
får børnene endelig den retfærdige hjælp, og støtte som de har krav på ifølge Henrik Appel som er
landsleder.
Vi synes at der er på høje tide, at vi får øjnene op for alvoren og problematikken med hensyn til
børns rettigheder i disse sager. Vi lever i år 2015 og alligevel støder vi på sager som skræmmer os
fra vid og sans hvor stakkels børn er de ultimative ofre og tabere i disse sager. Det kan godt være at
børnene bliver tilbudt behandling mm, men hvor lang tid holder dette i virkeligheden? Vi har en
Side 35 of 47
Januar 2015
finanskrise i Danmark, så er der overhovedet kapital og menneskelige ressourcer til at opretholde
denne behandlingsgaranti på længere sigt.
Konklusion
I denne opgave har vi besvaret vores problemformulering ved, at belyse hvilke konsekvenser det
kan have for et barn i en alkoholiseret familie. Endvidere har vi beskæftiget os med hvilke
redskaber pædagogen kan benytte sig af, når et barn i en alkoholiseret familie skal have hjælp.
Det er svært at være barnet i denne type sager, da barnet står i en position hvor de nemt kommer i
klemme mellem forældrene, samt kommunen og pædagogen.
Barnet står i en situation hvor det er dybt afhængigt af, at blive hjulpet af det næstbedste end
forældrene, nemlig pædagogen samt kommunen. Forældrene er uden for rækkevidde, og ænser ikke
barnets behov. Barnet har derfor akut brug for, at blive taget seriøst og have en voksen allieret som
kan støtte barnet i de svære kår som barnet opvokser i. Denne allierede er selvfølgelig pædagogen
som skal formå at være der for barnet og rumme barnet, og dernæst er det andre omsorgspersoner
som fx en bedsteforælder som har ressourcerne til at være der for barnet. Hvis barnet oplever disse
positive relationer til andre end sine forældre, så har barnet fortsat en chance for at udvikle sig på
lige fod med andre jævnaldrene børn.
Problematikken kan være, at det som oftest tager rigtig lang tid før at kommunen bliver involveret i
sagen. Og ydermere kan det være rigtig vanskeligt for pædagogen at opfange barnets signaler på at
barnet mistrives, da børnene tit og ofte er eksperter i at skjule det for omverden. Som pædagog i en
institution er det vigtigt, at man er observerede på et barn, og hellere være for overobserverende end
at være passiv, da det kan få nogle konsekvenser for et barn resten af dets liv, hvis det ikke bliver
hjulpet. I løbet af denne opgave er der blevet beskrevet hvordan man som pædagog kan varetage
opgaven, og at man som pædagog har sine kollegaer og andre samarbejdspartnere med i processen.
Det er vigtigt at man som pædagog har en rettesnor for, hvad man skal gøre ved en fremtidig proces
i form af bekymringssamtale med et forældrepar. Man må hele tiden tænke, at man arbejder i
institutionen for et barns skyld, og det er også derfor man har denne samtale med forældrene, da et
barn tit dækker over sine forældre. Hvis man har en holdbar kontakt med et barn er det vigtigt, at
man kan bevare denne kontakt så barnet kan stole på pædagogen. Derfor er det ligeledes vigtigt, at
pædagogen har nogle redskaber ved sådan et forløb.
Honneth kommer ind på at hvor essentielt det er, at få kærlighed hjemmefra. Børn og unge som
vokser op under disse kår er opvokset med mangelfuld kærlighed. Pædagogen har via sin
Side 36 of 47
Januar 2015
tavshedspligt og underretningspligt, en vigtig rolle i barnets liv. Hvilket vores opgave er det gode
billede på. I vores analyse kom det frem at kommunen nærmest er usynlig, selvom lovgivningen
skal hjælpe denne gruppe børn. Barnets reform er til for barnet og som Honneth siger at børn har
krav på at blive anerkendt også af lovgivningen. Ikke alle børn og familier bliver fanget af i det
retslige net. Det kan være en umulig opgave, da der er en vis del ressourcer til rådighed fra
kommunens side plus at familierne kan have facade, som skjuler misbruget og omsorgssvigtet.
Litteraturliste
Bøger:
Andreasen, A. K.(2011). Tegne-samtale-metoden. Frydenlund, 1. udgave, 1. oplag.
Bowlby, John (1996), At knytte og bryde nære bånd. Tilknytning, og tab, selvtillid og sorg, Det lille
forlag, Frederiksberg, 1. opgave, 1. oplag.
Broberg, Anders mf. (2010), Tilknytning i praksis. Tilknytningsteoriens anvendelse i forskning og
klinisk arbejde, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag.
Ejrnæs, Morten(2010), Det ved vi om social arv, Dafolo Forlag, 1. udgave, 1. oplag
Killén, Kari (2005), Omsorgssvigt er alles ansvar, Hans Reitzels forlag, 3. udgave, 1. oplag
Lind, Lene (2011), Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud,
Dansk Pædagogisk Forum, 1.udgave, 1. oplag.
Lützhöf, Anne (2006), Mælkebøttebørn, Mellemgaard, 1. udgave, 1. oplag.
Lynge, Bente (2009), Anerkendende pædagogik, Dansk psykologisk forlag, 1 udgave, 1. oplag.
Honneth, Axel (2003), Behovet for anerkendelse, Hans Reitzels forlag, 1 udgave, 5. oplag.
Højholdt Andy (2009): Den tværprofessionelle praktiker, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 3. oplag,
Madsen, Bent (2005), Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund, Hans
Reitzels, 1. udgave, 6. oplag.
Olofsson, May (2003), Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer, Akademisk forlag, 1.
udgave, 1. oplag.
Side 37 of 47
Januar 2015
Pettersen, Karen-Sofie og Simonsen, Eva, (2011), Når anerkendelsen ikke er nok når
professionsetik og samfundsansvar, Akademisk forlag, 1 udgave, 1 oplag.
Rewitz, Anna Furbo (2009), Børn i alkoholfamilier, Børns Vilkår, 1. udgave, 1. oplag.
Skovborg, Dorthe og Rohrberg Jessen, Karina (2011), Tidlig indsats ved omsorgssvigt, Frydenlund,
1 udgave, 1. oplag.
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen (2003), Børn som lever med forældres alkohol – og
stofmisbrug, DataGraf Auning
Højholdt Andy (2009): Den tværprofessionelle praktiker, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 3. oplag.
Pettersen, Karen-Sofie og Simonsen, Eva, (2011), Når anerkendelsen ikke er nok når
professionsetik og samfundsansvar, Akademisk forlag, 1 udgave, 1 oplag.
Hjemmesider:
http://www.blaakors.dk/viden/viden-om-alkoholomraadet/boern-af-alkoholmisbrugere
besøgt
d.
03.12.14 kl. 10.11
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CB8QFjAA&url=ht
tp%3A%2F%2Fwww.ressourcebasen.dk%2Fwpcontent%2Fuploads%2F2012%2F02%2FBekymringsbarometeret.pdf&ei=NrWKVKGuHsOaygO
W24KIBA&usg=AFQjCNFRjSGPGDAd_Sw1Hc3DFcvAp1k1vA besøgt d. 12.12.14 kl. 10.29
http://tuba.dk/brevkasseindlaeg/skal-jeg-slippe-facaden-overfor-min-kaereste besøgt d. 10.12.14
kl.11.20
http://tuba.dk/debatindlaeg/mit-lille-dilemma besøgt d. 10.12.14 kl. 12.13
www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform besøgt d. 12.12.14 kl. 14.58
www.socialstyrelsen.dk/born-og
-unge/barnets-reform/lovaendringer/ssd/servicelovens-55-153
besøgt d.12.12.14 kl. 15.47
www.bupl.dk/loen-og-vilkaar/ret-og-pligt/pligt/tavshedspligt?opendocument besøgt d. 13.12.14 kl.
10.27
http://tvangsanbragt.dk/ besøgt d. 13.12.14 kl. 13.14
Side 38 of 47
Januar 2015
www.retsinformation.dk/Forms/RO71Oaspx?id=164215#kap11 besøgt d. 14.12.14 kl. 08.15
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykodynamik,_terapiformer_
og_begreber/tilknytning Besøgt d. 15.12.14 kl. 11.57
www.si-folkesundhed.dk besøgt d.06.01.15 kl. 10.26
www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/06/11/234520.htm besøgt d. 06.01.15 kl.12.19
Bilag
Bilag 1
Spørgsmål til Marianne, pædagog om arbejde med disse børn og familier.
1- Synes du at pædagoger får den rette undervisning/ information til at kunne hjælpe et barn i en
alkoholiseret familie?
2- Hvilke ting kan være den største udfordring i forhold til, at hjælpe et barn?
3- Har pædagoger et godt tværprofessionelt samarbejde?
4- Tror du at nogen pædagoger vælger at tage afstand fra en familie med problemer, fordi de ikke
føler sig ordentlig rustet til opgaven?
5- Er faldet stigende eller faldene iforhold til, at det er pædagoger som indberetter en familie?
Venlig hilsen Dianna Windeballe
6- hvad er det hårdeste for dig ved, skulle agerer ud fra dine professionelle kundskaber, når du
oplever er barn som er udsat for omsorgssvigt.
7- hvad føler du, at din rolle er overfor er barn som er blevet omsorgssvigtet?
8- er der nogle situationer som udfordrer dig på dit personlige plan?
Side 39 of 47
Januar 2015
Venlig hilsen Tine.
9-Kan det være svært at yde den rette hjælp (lovmæssigt) til et barn i misbrugfamilie, hvis det ikke
vil fra sine forældre?
10- Føler du dig godt klædt på med loven i ryggen. Her tænker jeg på serviceloven kap 11, der
omhandler særlig støtte til børn?
11-I vores cases til vores bachelor er der næsten ikke skyggen af at kommunen har været over
familien. Har du oplevet at facaden accepteres i for lang tid af kommunen inden der er sker noget?
Og hvor slemt kan det gå galt, når der går for lang tid?
12-Forelægger der altid en paragraf 50 undersøgelse i disse sager inden I kommer ind i billedet?
13- Kan det være svært at være anerkendende overfor forældrene til børnene der har store
problemer pga. alkohol, når man som pædagog ved hvad et barn har krav på af omsorg og pleje, og
denne omsorg ikke bliver givet.?
14- Hvor ærlig er en pædagog overfor en far eller mor, der krænker sit barns ønsker og alm. behov
og hvad kan man tillade sig at sige?
15-Kan er barn godt blive fjerne fra sine forældre med det samme dvs. hvis man som pædagog har
et samarbejde med en socialrådgiver og der er et besøg i hjemmet. Kan socialrådgiveren godt tage
barnet med lige efter det første besøg eller venter man, selvom situationen er slem i familien?
16- Hvordan er processen i en anbringelses sag og hvordan henvises man til jer? Og hvor lang tid
kan der gå fra en underretning til barnet får hjælp i ”den virkelige verden.”
Venlig hilsen Helle.
Side 40 of 47
Januar 2015
Svar:
1. Jeg er ikke bekendt med hvad I studerende modtager af undervisning i emnet. men det er min
oplevelse igennem min tid som pædagog at mange føler at de ikke er rustet godt nok dels til at se
signalerne fra børnene dels til aktivt at reagerer i forhold til forældrene.
2. jeg tænker at den største udfordring til at hjælpe barnet er at skabe kontakt og tillid til forældrene
så de kan blive i stand til at modtage hjælp
3. Mig bekendt er der i kommunerne skabt muligheder for tværfagligt samarbejde. Som pædagog på
daginstitutionsområdet er der mulighed for sparring med Socialforvaltning og PPR. Men et
egentligt etableret forum for professionelt samarbejde kan nok se forskelligt ud i de enkelte
kommuner.
4. Det er min erfaring at alt for mange pædagoger/ ledere ofte er for tilbageholdende når de møder
forældre med alkoholmisbrug. Det er min oplevelse at de holder sig tilbage på grund af at de
mangler viden og mod til at handle. Hvis man som pædagog kender tegn på mistrivsel hos
børn/unge i familier med alkoholmisbrug er man bedre rustet til at handle. Hvis der i kommunerne
er ordentlig samarbejde mellem daginstitutionerne og Forvaltningen så pædagogerne ved hvornår
og hvordan de skal underrette og hvad der sker, når de underrettet: altså hvordan de skal indgå i det
videre forløb, så tror jeg alle vil være bedre hjulpet og flere familier vil kunne tilbydes hjælp
tidligere.
5. I Fr. sund kommune hvor jeg arbejder ved jeg at antallet af underretninger om børns mistrivsel er
steget markant efter Kommunalreformen. Men det siger jo ikke noget om underretningerne handler
om børn i familier med alkoholmisbrug. kun at der er generel stigning.
6. Den største udfordring for mig i sådan en situation er at møde forældrene med åbenhed og tillid.
Jeg skal møde dem på en måde hvor jeg anerkender dem som forældre selvom jeg ved at deres
handlinger er årsag til mistrivsel og smerte hos deres barn. Jeg skal prøve at forstå at uanset hvordan
de handler så handler de udefra en tro på at de gør det godt for deres barn. At det så ikke er det
samme som at det er godt nok for deres barn, skal jeg formidle til dem på en måde så jeg kan bevare
Side 41 of 47
Januar 2015
den tillid der er skabt. Det er en balancegang hvor jeg, der hvor jeg arbejder, altid har barnet i
centrum. Med hensyn til barnet kan det være svært at se et barn have det vanskeligt og blive
omsorgssvigtet af sine forældre. Der hvor jeg finder ressourcer til at arbejde med barnet er når jeg
kan hjælpe barnet med at få sat ord på det barnet befinder sig i og være med til at rumme dets
smerte og bibringe det et håb. Alle børn har brug for et håb! Det er altid vigtigt i sådan et arbejde
når du møder en opgave i daginstitutionen eller andre stede at modtage supervision. Findes det ikke
så bede om det.
7. Min rolle over for et barn som jeg beskæftiger mig med, vil altid være at være barnets advokat.
Mit fokus vil altid være på barnet og dermed vejen til forældrene. Barnet skal opleve at jeg kan
rumme dets forældre og forstå det der er sket men ikke acceptere det. Jeg skal sørge for at barnet og
dets forældre får den adgang til hjælp der er nødvendig.
8. I mit arbejde i et Familiehus med familier der alle har vanskeligheder med at udfylde deres
forældrerolle godt nok, bliver jeg udfordret på mit personlige plan hver dag. Jeg agerer med hele
min personlighed, men med den viden og de erfaringer jeg gør mig handler jeg professionelt og
personligt uden at blive privat.
Den situation der udfordrer mig mest personligt vil altid være der hvor en adskillelse af forældre og
barn er nødvendig. Det har prøvet en del gange og hver gang er det krævende og udfordrende da
mange hensyn skal tages og mange forhold skal i spil så det bliver den bedst mulige anbringelse for
både barn og forældre.
9. Jeg ved ikke hvordan jeg skal svare på det rent lovmæssigt. Det er meget svært at adskille et barn
fra dets forældre i dag. Der er mange forhold der spiller ind som skal prøves inden man kan komme
igennem med en tvangsmæssig anbringelse. Kan ikke svare bedre på det. En socialrådgiver kan nok
svare bedre.
10. Jeg er jo ikke en myndighedsperson som pædagog. Det er socialrådgiveren der er myndighed i
forhold til at være klædt på i forhold til loven. Vi som pædagoger løser opgaver stillet af
socialrådgiveren. Hvis jeg har forstået spørgsmålet rigtigt.
11. Det er meget bredt spørgsmål. Som udgangspunkt handler kommunen når de modtager en
Side 42 of 47
Januar 2015
underretning. De skal reagerer straks hvilket jeg er bekendt med at de gør nu, men jo det kan ske det
glipper. Langt de fleste opgaver løses men der er sager hvor det kan gå grueligt galt når kommunen
ikke reagerer. De historier kender vi alle fra pressen.
12. Som udgangspunkt skal der foreligge en par. 50 inden en foranstaltning. Men når det handler
om bekymring for de små og nyfødte går vi i gang og så laves undersøgelsen sideløbende.
13. Jeg tror jeg har svaret under spørgsmål 6,7 og 8.Håber jeg�
14. Jeg synes man skal være ærlig og sige tingene som det er men altid ud fra barnets perspektiv og
hvor du er anerkendende over for forældrene udefra at alle forældre gør det de bedst kan, men som
måske ikke altid er godt nok.
15. Jeg er ikke bekendt med at man kan gå ud og fjerne et barn uden forudgående kontakt eller
samarbejde. Det er en alvorlig sag at fjerne et barn og kræver grundig forberedelse. Men jeg skal
ikke afvise at forholdene kan være så grelle og samarbejdet men forældrene ikke muligt, at det kan
være nødvendigt med akut fjernelse af hensyn til barnets tarv.
16. Processen i en anbringelsessag kan være kort og lang. Hvis det er akut grundet grelle
omstændigheder (seksuelle overgreb) kan der skrides til akut handling.
Ellers er der oftest en lang grundig udredning af alle forhold omkring barnet og familien og alle
mulige hjælpeforanstaltninger skal være afprøvet før sagen kan forelægges et Børne og ungeudvalg
med henblik på en anbringelse af et barn uden for hjemmet uden samtykke fra forældrene.
Alle underretninger skal behandles og svares inden for 48 timer (tror jeg nok det er læs
serviceloven) så modtager en sagsbehandler sagen og skal tage handling på den. Hvor lang tid der
går kan jeg ikke besvare da det vil være individuelt i sagerne. Vi modtager en sag i Familiehuset når
der evt. har været underrettet og forældrene er i et samarbejde med sagsbehandler om forløbet. En
sagsbehandler vil sikre sig at få etableret et godt forhold til forældrene og inddrage dem i
undersøgelsen og forsøge sammen med dem at finde løsninger til alles bedste.
Jeg håber at I kan bruge min besvarelse til noget. Ellers er I velkomne til at kontakte mig igen.
Side 43 of 47
Januar 2015
måske er der noget jeg ikke er tydelig nok på.
Rigtig god fornøjelse med opgaven.
Marianne.
Bilag 2
Bekymringsbarometer
Side 44 of 47
Januar 2015
Bilag 3
Bekræftelse i forbindelse med prøveafholdelse
Undertegnede bekræfter hermed at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp:
Fag: Bachelor
Opgavens titel: Børn i alkoholiserede familier.
Underskrifter:
Dianna Windeballe ps10s150
Tine Dresler Anthony pr10s111
Helle Andersen pr11s419
Dato: 09/01-2015
Bekræftelsen afleveres – og uploades til Fronter - samtidig med, at opgaven afleveres.
Uddrag af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af
27/06/2012
§ 18. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig
hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af
uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven.
Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har
skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere
bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver
formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen,
bortviser uddannelsesinstitutionen eksaminanden fra prøven.
Stk. 6. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at
opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2.
Side 45 of 47
Januar 2015
Side 46 of 47
Januar 2015
Side 47 of 47

Bachelor 2015

Transcription

Similar documents

mellemtrin

Velkommen til pædagoguddannelsen

Nyhedsbrev april 2015 - Dr. Alexandrines Børnehave

Udviklende øjeblikke - Psykolog Rikke Yde Tordrup

At fremme fælleskabet gennem pædadogisk idræt

Bachelor Opgave

“Hvert menneskes liv er et eventyr skrevet med Guds

Skoleplan 2014 - Hedensted Skole

Pædagogen som myndighedsperson”.