OND-SKYLD? Gruppenr: 19, Hum-Bach, Hus 5.1, 1. semester 2014

Transcription

Gruppe nr. 19 – det ondes væsen
Maria Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Bagi,
Tanja L.H.Andresen, og Feline Rentse.
OND-SKYLD?
Gruppenr: 19, Hum-Bach, Hus 5.1, 1. semester 2014
Maria Vissing Bachara, Mathilde Lihn, Jonas Lykke Bagi,
Tanja L.H. Andresen, og Feline Lillielind Rentse.
Vejleder: Erik Bendtsen
Anslag: 133.088
Side 1 af 57
Indholdsfortegnelse
Forside……………………………..…………………………………………………………………1
Indholdsfortegnelse……………………………………………………………………………..........2
Abstract……………………………………………………………………………………………….4
OND-SKYLD?.....................................................................................................................................5
Indledning…………………………………………………………………………………………….5
-
Problemfelt…………………………………………………………………………………...5
-
Motivation……………………………………………………………………………………6
-
Metode………………………………………………………………………………………..7
-
Afgrænsning………………………………………………………………………………….8
-
Dimensionsforankring………………………………………………………………………..9
Ondskab………………………………………………………………………………………………9
Definition af ondskab – det intenderede og det uintenderede onde………………………………….9
-
Den idealistiske ondskab…………………………………………………………………....15
-
’’Os’’ og ’’dem’’……………………………………………………………………………16
Psykologiske faktorer……………………………………………………………………………….17
-
Normalitetshypotesen……………………………………………………………………….17
Psykologiske påvirkningsstrategier…………………………………………………………………18
-
Moralsk retfærdiggørelse……………………………………………………………………18
-
Ansvarsforskydning…………………………………………………………………………19
-
Dehumanisering/umenneskeliggørelse……………………………………………………...20
-
Fjendebilleder……………………………………………………………………………….21
-
Lydighed…………………………………………………………………………………….22
-
Stanley Milgrams lydighedseksperiment…………………………………………………...23
-
Stanford fængselseksperiment………………………………………………………………24
-
Kulturel lydighed……………………………………………………………………………25
Side 2 af 57
-
Empati……………………………………………………………………………………….25
Khmer Rouge og Cambodja 1975-1979…………………………………………………………….26
-
Khmer Rouge………………………………………………………………………………..28
-
Ideologien…………………………………………………………………………………...29
-
Hvad skete der?......................................................................................................................30
Historiske og politiske faktorer……………………………………………………………………..31
-
Nationalisme………………………………………………………………………………...31
-
Kommunisme……………………………………………………………………………….32
-
Før 1800 tallet……………………………………………………………………………….33
-
1800-1900 tallet – kolonialisme…………………………………………………………….34
’’Enemies of the People’’…………………………………………………………………………...37
-
Analyse af ’’Enemies of the People’’……………………………………………………….40
Diskussion…………………………………………………………………………………………..44
-
De psykologiske faktorers rolle i udførelsen………………………………………………..44
-
Nationalisme og kommunisme……………………………………………………………...50
-
Resulterer onde handlinger i onde mennesker?......................................................................52
Konklusion………………………………………………………………………………………….53
Refleksioner over projektforløbet…………………………………………………………………...54
Litteraturliste………………………………………………………………………………………..56
Side 3 af 57
Abstract
This project examines the incident which happened in Cambodia between 1975 and 1979. The
actions that took place in this period of time, where the Khmer Rouge regime had control of the
country of Cambodia, resulted in the deaths of approximately two million people. In this
examination, the project identifies the most important factors to which these actions could take
place. These factors include different psychological theories, theories regarding evil, and some of
the historical events, which had a contributing factor for the peasants who turned into executioners
for the regime. Furthermore an analysis of the authentic documentary ‘’Enemies of the People” is
made. During which, the project have attempted to explain the evil that is seen, based on the various
psychological theories. The project will also, based on the history of Cambodia, and the outlined
theories of evil and psychology, attempt to explain the evil, and how it could happen. The purpose
of the project has not been to give a definite answer to how it could happen, or if it was indeed evil
or not, nor to include every possible factor that played a role. But instead, the project has focused on
the most prevalent ones, and examined the evil that happened in Cambodia when it was subjected to
the rule of the Khmer Rouge.
Side 4 af 57
OND-SKYLD?
Indledning
Problemfelt
Hvad er ondskab? Kan vi overhovedet definere ondskab i én størrelse? Kan vi indsætte ondskab i
forskellige størrelsesparametre, eller er det en udefinerbar enhed som er en fast bestanddel i vores
verdensopfattelse? I hverdagen er der en generel konsensus om at nogle af de større historiske
begivenheder betragtes som gennemført onde. Som for eksempel virkeliggørelsen af holocaust. Det
er en meget almen opfattelse at denne gerning var så ondskabsfuld som det kan blive, men var det
nu også det? Hvis vi ser det fra Hitlers synsvinkel vil han med sin kulturelle baggrund og de
samtidige tendenser til antisemitisme, måske kunne forklare det som et nødvendigt indgreb for at
skabe det samfund, han troede på var det bedste for sit folk. Ligeledes hvis vi kigger på terrorisme
vil de fleste også mene at dette er onde handlinger, men set fra terroristernes eget synspunkt
betragter de fleste sig som frihedskæmpere, fordi de i mange tilfælde kæmper for en sag som i deres
egen optik er god, hvilket for dem retfærdiggør deres voldelige handlinger mod civile.
Når nu vi har klargjort at der er flere sider af samme sag, er det så til at sige definitivt at det ene
perspektiv er mere rigtigt end det andet? Selvfølgelig kan der argumenteres for at ligeså snart
uskyldige mennesker bliver slået ihjel, eller umenneskeligt behandlet, er det en ond gerning i en
eller anden forstand. Men lige meget hvordan man vælger at se på de hændelser der er sket og sker i
vores verden, er spørgsmålet så om de såkaldte onde gerninger kan retfærdiggøres af dem som
udfører dem, eller forklares efterfølgende så de kan begynde at give mening for omverdenen. I
modsætning til især holocaust, som de fleste kender til, har vi valgt at undersøge de, i vesten, mere
ukendte men voldsomme gerninger begået i Cambodja under Khmer Rouge regimet som varede fra
cirka 1975 til 1979. Pol Pot, som stod i spidsen for Khmer Rouge, var med til at give regimet de
radikale og brutale værktøjer, herunder massedrab på og udrensning af etniske minoriteter samt
uddannede og intellektuelle, som blev fremstillet som påstået hindring for deres efterstræbte
samfundsideal. Regimet havde mange under sig, og som følge heraf har der været mange villige og
måske uvillige bødler involveret i folkedrabene, hvor der blev slået cirka 2 millioner mennesker
ihjel i perioden 1975-1979, svarende til cirka 20-25 % af hele Cambodjas befolkning. Regimets
håndlangere var jo essentielle for udførelsen af massedrabene. Derfor synes vi at det ville være
spændende at undersøge hvordan der i et relativt lille og anonymt land som Cambodja, kunne være
Side 5 af 57
belæg for et så voldsomt og brutalt styre som endte med at henrette et betydeligt antal mennesker,
hvor mange af dem ikke havde gjort andet galt end at have en uddannelse. På baggrund af disse
tanker er vi kommet frem til en problemformulering som lyder således:
Hvilke faktorer gjorde det muligt at et fænomen som massedrabene i Cambodja i 1975-1979 fandt
sted?
-
Hvilke psykologiske faktorer var medvirkende?
-
Hvilke faktorer var gældende for Khmer Rouge regimets ’’gerningsmænd’’?
-
Hvilke historiske faktorer var medvirkende til udførelsen af folkedrabene?
-
Hvilke ideologiske faktorer var medvirkende?
Motivation
Ondskab er en unægtelig del af hverdagen, og derfor er vi alle tvunget til at forholde os til den på et
eller andet tidspunkt i livet, og oftest flere gange i løbet af vores liv. Vi er alle blevet konfronteret
med den, og hvis ikke så bliver vi det på et tidspunkt. Måske som et offer for en ond gerning, eller
som gerningsmand. Som beskrevet i problemfeltet har vi valgt at arbejde med ondskab i forbindelse
med folkemordet i Cambodja i 1970’erne. Dette synes vi er spændende, fordi netop denne
begivenhed er relativt ukendt for mange mennesker i dag, til trods for de omfattende og brutale
hændelser der fandt sted under Khmer Rouge regimet.
Hvorfor er det at sådant et massedrab som det i Cambodja kan finde sted? Vi ved at mange af dem
som agerede bødler var ganske almindelige mennesker, og synes blandt andet at det er interessant
hvad der kan ligge til grund for at almindelige mennesker er i stand til at udføre så brutale
handlinger gang på gang. Dette er relevant at belyse, fordi ondskab er en universel faktor i den
eksisterende verden, og det er sandsynligvis ikke noget, der kan undgås fuldkomment i fremtiden.
Dog bringer historierne om disse grusomme hændelser forhåbentlig en lærdom med sig, så samfund
verden over kan forberede sig og forebygge onde situationer som disse. Men fordi ondskab breder
sig over et så stort spektrum, findes i så mange afskygninger og er et universelt element i alles
virkelighedssfærer, synes vi at det er et meget relevant og meget spændende emne og begreb at
undersøge og arbejde med.
Side 6 af 57
Metode
Til at starte med vil vi lige kort afklare hvilket begreb vi anvender i forhold til det der overordnede
skete i Cambodja 1975-1979. Fra start af var den politiske agenda for Khmer Rouge at udrydde
Cambodjas fjender, og derfor ville det være oplagt at kalde det folkedrab, da landets fjender
primært blev anset som at være etniske minoriteter. Dog udviklede det sig ganske hurtigt til at
omfatte folk med anden politisk overbevisning, folk som var kritiske overfor regimet, og folk som
ikke indordnede sig deres radikale metoder. Derfor ramte det også indfødte cambodjanere,
intellektuelle, samt folk der blev mistænkt til at være spioner som ville skade Khmer Rouge og
Cambodja. Derfor vil vi bruge begrebet massedrab. Dette begreb favner bredere og derved
inkluderer alle de typer som blev ramt af regimets handlinger.
Tillige vil vi bruge ordet ’’gerningsmænd’’ når vi omtaler de som slog mennesker ihjel under
regimet. Citationstegnene er tilføjet, da det kan diskuteres om disse var rigtige gerningsmænd, for
man kunne forestille sig at de som slog mennesker ihjel var enten tvunget til det, i den forstand at
de, hvis ikke de gjorde hvad de fik ordre på, sandsynligvis selv ville blive anset som fjender og
dermed slået ihjel, eller var tvunget til det, i den forstand at deres levevilkår så ville være bedre end
hvis de ikke deltog i drabene.
Ved at studere landets historie vil vi belyse de bagvedliggende kulturelle faktorer som drev regimet
til at gå så hårdt og brutalt til værks for at gennemføre så radikale og nationalistiske
samfundsreformer som det gjorde. For at forstå regimets motivation og ideologi er vi også nødt til
at læse og forstå regimet og landets baggrundshistorie, og nogle af de ideologier som florerede i
tiden omkring regimets opståen.
I vores analytiske del af opgaven, tager vi udgangspunkt i dokumentaren ’’Enemies of the People’’.
Denne handler om en gruppe mennesker, som fortæller om deres oplevelser under Khmer Rouge
regimets styre. Fra menige soldater, som var bødlerne, og helt op til Nuon Chea, som var en af
toplederne og blev anset som Pol Pots højre hånd. I forhold til hvordan vi vil analysere
dokumentaren, vil vi til at starte med give en kildekritik af denne og derefter forsøge at inddrage de
udvalgte teorier om ondskab og psykologien bag, og på den måde identificere hvor og hvilken slags
ondskab der kommer til syne i dokumentaren, og dermed formodentlig også den ondskab som var
til stede under Khmer Rouge regimet.
Side 7 af 57
For at finde frem til teorier og en tilstrækkelig definition på ondskab vil vi læse uddrag af blandt
andet ’’The Lucifer Effect’’ af Phillip Zimbardo, ”Ondskabens Filosofi” af Lars Fr. Svendsen og
”Ondskabens Psykologi” af Rolf Kuschel og Faezeh Zand, hvilket vi i højere grad tror, vil præge
vores aktuelle forståelse af det onde. Derudover vil vi blandt andet læse uddrag af ’’Kolonialismens
sorte bog’’ af Marc Ferro, for at opnå en forståelse for nogle af de historiske og kulturelle faktorer
som spillede en rolle i forhold til det fremmedhad der karakteriserede regimet.
I forhold til hvordan det kunne lade sig gøre vil det være relevant at se på begreber som blandt
andet empati, normalitet og lydighed, da et begreb som eksempelvis normalitet indgår i opfattelsen
af hvordan normalt fungerende individer kan påføre andre mennesker smerte på baggrund af ordrer
fra autoriteter som for eksempel Pol Pot og de officerer, som var under ham.
På baggrund af teoretiske diskussioner og psykologiske perspektiver ønsker vi at udlede, hvilke
former for ondskab, der er væsentlige at berøre i opgaven. En refleksion over ondskabens
forskellige aspekter vil være medvirkende til en diskussion af hvorledes massedrabet kunne finde
sted, samt hvilke faktorer der gjorde dette muligt og derudover identificere ondskaben i dette.
Afgrænsning
Når der arbejdes med emnet ondskab, bliver man nødt til at afgrænse den og dermed gøre klart
hvilken form for ondskab, man vil beskæftige sig med, fordi det onde udgør et meget bredt
fænomen og vanskeligt indfanges i et enkelt begreb. Begrebet ondskab kan dække over mange
forskellige ting herunder emner, situationer, og tilstande.
Netop fordi at ondskab dækker over ufatteligt mange ting, har vi valgt at afgrænse det til
begivenhederne under Khmer Rouge regimet, og i den forbindelse vil vi undersøge blandt andet den
idealistiske ondskab. Vi finder dette syn på ondskab enormt spændende, da vi fornemmer at kunne
opnå en form for forståelse for regimet og deres visioner.
Formålet med dette projekt, er ikke at udtømme emnet om ondskab og massedrabene i Cambodja.
Ej heller at komme med en fuldgyldig forklaring, men derimod belyse det onde i denne situation.
For at gøre det, bliver vi nødt til at se på elementer i historien, som kan have givet ondskaben
grobund. Det er derfor ikke et rent historisk projekt, men vi benytter det historiske perspektiv til at
eksemplificere det onde. Derfor undersøger vi de forskellige relevante historiske faktorer, som vi
mener, kan have haft størst indflydelse på hvordan denne begivenhed kunne finde sted, men som
Side 8 af 57
sagt vil denne opgave ikke give et definitivt svar på spørgsmålet om ondskab og dens relation til
massedrabene i Cambodja. Vi vil derimod forsøge at give vores bedst forklarende svar på de
konkrete områder vi har valgt at beskæftige os med.
Dimensionsforankring
I forhold til de dimensioner som vi vil inddrage i vores projekt, finder vi historie og kultur, og
videnskab og filosofi særligt relevante. Derudover er størstedelen af vores materiale på engelsk
Historie og kultur vil vi bruge i forhold til det historiske aspekt af vores problemformulering.
Dimensionen kan bruges til at klargøre og eventuelt verificere de kilder som vi vil anvende til at
besvare vores spørgsmål med. Både hvis kilden har en stærk tendens eller ikke, kan dette anvendes i
spørgsmålet om det kilden udtrykker.
Videnskab og filosofi dimensionen vil komme til udtryk gennem begrebsafklaring og diskussioner
af teoriers forklaringskraft. Altså hvor rammende de teorier vi vil bruge er i forhold til at kunne
forklare vores problemstillinger.
Ondskab
Definition af ondskab – intenderet og uintenderet
Hvordan defineres ondskab, og kan den overhovedet defineres? Dette var et af spørgsmålene, der
skabte interesse hos os og ikke kan forbigås i arbejdet med den. Definitionen af det onde var mere
tydelig i den forhenværende kristne kultur, i hvilken individets selvrealisering var stærkt præget af
myter foruden den kristne tros traditionelle grundprincipper. Religionen skelnede mellem gud som
repræsentant for det gode og satan for det onde, og ondskaben var dermed en lettere forklarlig
størrelse, end den er i dag.
Opfattelsen af ondskab har ændret sig betydeligt siden, hvor vi har forsøgt og nu stadig forsøger at
finde svar omkring det onde inden for videnskabens rammer. Videnskaben forsøger gennem sin
forskning med henblik på erkendelse af ondskabens del af virkeligheden på, at forklare og skabe en
forståelse af dennes størrelse. På trods af dette, er det stadig ikke uproblematisk at skelne mellem
godt og ondt. Vigtigheden i den givne sammenhæng er; ”En forståelse af det onde er afgørende for
at komme til en forståelse af os selv og de forpligtigelser, vi har over for andre mennesker”.1
1
Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi”, s. 8
Side 9 af 57
Svendsen tillægger i sin bog ”Ondskabens filosofi” individets moral samt ”vor opfattelse af
menneskets ´natur´” en enorm betydning i arbejdet med det onde.2 I den forbindelse nævner
Svendsen den engelske filosof Thomas Hobbes som repræsentant for troen på, at mennesket er født
ondt. I modsætning til Hobbes står schweiziske Jean-Jacques Rosseau, der antog mennesket for
værende godt af natur.3 Eksistensen samt argumentationen for de to differentielle holdninger gør
dog ikke en definition af ondskab lettere begribelig.
En forståelse er alligevel som nævnt afgørende i forhold til vores selvforståelse og dermed også
selvrealisering. Svendsen hævder, at det onde er en uundgåelig størrelse, som vi alle støder på i
løbet af tilværelsen, og det er et faktum, ”at ondskabsbegrebets anvendelse i det moderne,
sekulariserede samfund bliver stadig mere relevant”.4 Det onde spiller som følge af dette både en
afgørende rolle i samfundets struktur og i individets selv. Individets forpligtelser overfor sit
medmenneske, som Svendsen også benævner, har været i fokus lige siden, at Jesu talte til disciplene
og folkeskarerne.5 Et eksempel på dette er nemlig ”den gyldne regel”.6 ”Alt, hvad I vil, at
mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem”7 eller som den også udtrykkes i Tobits
bog: ”Gør ikke mod en anden, hvad du selv hader”8, hvoraf det første eksempel er den kendte
sætning fra Bjergprædiken, hvilken som sammenfatning vejleder mennesket til at leve i
overensstemmelse med, hvad der er rigtigt.
Mange udtaler sig om det onde og ligeså om skelnen inden for dette begreb. Der findes som sagt
forskellige former for ondskab, og skelnen mellem disse er ligeledes forskellige. Svendsen skelner
eksempelvis mellem fire former for ondskab eller nærmere betegnet ondskabstypologier: den
dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme.9 I denne opgave vil det være
relevant at se på den idealistiske ondskab, hvor ”aktørerne gør noget ondt i den tro, at de gør noget
godt”10. Denne vil blive uddybet senere.
En skelnen, de fleste filosoffer gør sig i deres berøring med definitionen af det onde, er skelnen
mellem den intenderede og uintenderede ondskab, hvor nogle filosoffer heriblandt David Griffin
2
Ibid.
4
Laustsen, Carsten Bagge et al., ”Ondskab – et politisk begreb”, s. 7
5
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ny_testamente/Bjergprædikenen
(sidst set d. 13.12-2014)
6
Biblen - Det nye testamente, Mathæusevangeliet, kap. 7, vers 12
7
Ibid.
8
Biblen - De Apokryfe Skrifter (GT), Tobits bog (4,15)
9
10
Ibid. s. 63
3
Side 10 af 57
betegner det med det moralske onde overfor det naturlige onde.11 Eksempler på filosoffer, der gør
sig netop denne form for skelnen eller en variation af den er John Hick, David Griffin, Rosseau og
omtalte Lars Fr. H. Svendsen.12 Det er en vigtig skelnen, når der tales om, hvordan man opfatter en
ond eller ondskabsfuld handling. Hvad er en ond/ondskabsfuld handling, og hvilket ord er bedst at
bruge? Der er mange opfattelser af en ondskabsfuld handling, og hvor nogle vil opleve en handling
som værende ondskabsfuld, vil selv samme handling forekomme banal for andre. Der er altså
mange faktorer af betydning for definitionen af en henholdsvis ond eller ondskabsfuld handling,
hvor aspekter som for eksempel hensigt og konsekvens har indflydelse på, hvordan en handling
opfattes. Der er dog ingen tvivl om, at den onde/ondskabsfulde handling i almindelighed er
ubehagelig, sårende eller nederdrægtig over for andre, som det også bliver beskrevet i den danske
ordbog.13 Ydermere er der forskellig form for anvendelse i forhold til ordvalget mellem den onde
handling og den ondskabsfulde handling, hvor de fleste af vores anvendte teoretikere benytter sig af
ordet ondskabsfuld i deres forsøg på at definere.
I denne opgave har vi valgt at tage udgangspunkt i definitionen:
”Evil consists in intentionally behaving in ways that harm, abuse, demean, dehumanize, or destroy
innocent others – or using ons´s authority and systemic power to encourage or permit other to do
so on your behalf”14
Definitionen kommer blandt andet til udtryk i den amerikanske professor og psykolog, Phillip
Zimbardos bog: ”The Lucifer Effect”, i hvilken Zimbardo gør et forsøg på at forklare og forstå de
såkaldte ”transformations” eller på dansk de ”transformationsprocesser”, der gør sig gældende, når
gode og almindelige mennesker handler ondt – dog uden til hensigt at ville belyse forskellen
mellem godt og ondt.15 Det kunne dog diskuteres om netop dette aspekt ikke er svært at undgå, da
man i mange sammenhænge har brug for en beskrivelse af den antagonistiske del for at definere det
ønskede. Zimbardo er desuden en af mændene bag fængselseksperimentet på Stanford University,
som vi senere i vores besvarelse finder relevant at belyse. For at vende tilbage til Zimbardos
definition, finder vi hans ordvalg interessant, idet han anvender udtrykket ”evil” eller på dansk det
onde fremfor ”wickedness” – altså ondskab”. Dette er interessant, da det følgende vil vise, hvordan
11
Ibid. s. 61-62
13
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=ondskabsfuld&query=ondskabsfuld (sidst set d. 08.12-2014)
14
Zimbardo, Phillip, ”The Lucifer Effect”, p. 5
15
Ibid, p.5
12
Side 11 af 57
danske teoretikere er tilbøjelige til at gøre det modsatte. Hvorfor vi finder netop Zimbardos
definition på ondskab mest relevant i denne sammenhæng vil forekomme senere i afsnittet.
Jens Bjerg prøver forsøgsvist på sammen måde som Zimbardo at fremføre en definition inden for
begrebets rammer. Han anvender dog begrebet ondskab og skriver følgende: ”Forsøgsvis kan man
afgrænse ondskabsfulde handlinger som dem, der i deres karakter er ekstreme og
grænseoverskridende ud fra den kulturelle og sociale kontekst, hvori de optræder, og hvis formål
det er at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) og som på gerningstidspunktet udføres
uden medfølelse (empati) for dem, det går ud over”16. Der præsenteres i denne definition, hvorvidt
handlingernes opfattelse afhænger af for eksempel kulturelle og/eller sociale forskelle.
Definitionens slutning er også værd at se nærmere på, idet definitionen på bagrund af denne del ”...
og som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem, det går ud over,
udelukker, at en ondskabsfuld handling kan begås i en sindsstilstand der præges af empati. Den
udelukker derfor samtidig den form ondskab, som vi i det følgende vil betegne som den uintenderet
ondskab. Denne intenderede form for ondskab er derved karakteriseret ved, at der ligger en
intention bag udførelsen af handlingen. Andre teoretikere har lavet lignende forsøg på definitioner
af henholdsvis onde og ondskabsfulde handlinger. Roy F. Baumeister skriver eksempelvis i sin bog
”Evil - Inside human violence and cruelty”: ”First, evil involves the intentional infliction of harm on
people.”17 Det er det første ud af otte karakteristika, som han ud fra anvendte empiri opstiller som
kriterier for en ond handling. Her er der altså også tale om, at en ond handling karakteriseres ved, at
man intenderet skader andre mennesker, hvilken antagelse professoren James Waller også tilslutter
sig.18
Dette er kun få eksempler ud af mange. Politologen Astri Suhrke har i sin forskning af humanitære
konsekvenser af voldelige konflikter også berørt den vanskelighed, der ligger i at definere den
ondskabsfulde handling. Suhrke sidestiller den ondskabsfulde handling med definitionen af det
oprindelige amerikanske begreb hate crime. Hate crimes er forbrydelser begået på baggrund af had
eller fordomme til det, som en person eller grupper står for. Seksuelle, sociale, religiøse, etniske
samt politiske forhold er alle eksempler på tilhørsforhold, som kan være motivation for en såkaldt
hate crime.19 Dette er for Astri Suhrke en god beskrivelse eller endda en definition på en
16
Bjerg, Jens, ”Gads psykologileksikon”, s. 424
Baumeister, Roy F., ”Evil: Inside human violence and cruelty”, p. 72
18
Boysen, Tanja, ”Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv”, s. 21
19
http://www.faktalink.dk/titelliste/hate-crime/hele-faktalinket-om-hate-crime (sidst set d. 09.12-2014)
17
Side 12 af 57
ondskabsfuld handling.20 Det er dog ikke en utvivlsom antagelse, idet den ikke er altafdækkende.
Antagelsen afviser al form for ondskab udført på baggrundt af personlige motiver. Netop dette
aspekt gør, at vi ikke tager udgangspunkt i Suhrkes definition, selvom det dog er vigtigt at forstå,
hvor afgørende en rolle, motivationen kan have for den mængde af ondskab, der bliver udført.
Tanja Boysen, som skriver om Suhrke og mange andre teoretikere som Kuschel og Zand, har også
udarbejdet sin egen definition på ondskab, som til forveksling ligner Jens Bjergs. ”Handlinger der i
deres karakter er fysisk og/eller psykisk krænkende, og som udføres mod individer eller grupper
mod deres vilje og uden hensyn til deres menneskeværd eller basale behov. Den krænkelse, der
påføres ofret/ofrene, behøver ikke at være intenderet, idet handlingen kan skyldes tankeløshed. Der
må imidlertid være tale om en tankeløshed, aktøren kan stilles til ansvar for.”21
Den bevidsthedstilstand beskrives på den måde, at T. Boysen drager paralleller mellem intentionen
og tankeløsheden. I den forbindelse beskriver hun, hvordan ”gerningsmanden” godt kan stilles til
ansvar for en handling, der ikke nødvendigvis var hans hensigt at udføre.22 Definitionen er
tilsyneladende yderst brugbar, og en anvendelse af den giver god mening i skildringen af skelnen
mellem den intenderede samt uintenderede ondskab. Denne skelnen kan dog samtidig optræde som
en umiddelbar form for gråzone i definitionen, lavet af Jens Bjerg, selvom den i sit omfang ikke
udelukker nogle af disse parter.
Skelnen mellem den intenderede og uintenderede onde eller ondskabsfulde handling er som sagt
vigtig for at forstå, hvad der ses som værende ondt/ondskabsfuldt. Der er endvidere vigtigt at
forklare, hvorledes vi benytter os af udtrykket ”ond” fremfor ”ondskabsfuld” eller omvendt. Denne
samlede refleksion ville ydermere sætte spørgsmålstegn til sammenhængen mellem handlingen og
udøveren af den. Det er nemlig ifølge vores egen terminologi forkert at antage, at gerningsmanden
nødvendigvis er ond, hvis han/hun har udført en ond handling. Her opstår nemlig den omtalte
gråzone. Det er vigtigt at klargøre, at det følgende er gruppens egne antagelser baseret på de læste
teoretikeres forsøg på definitioner og begrænsninger af samme, fordi der efter vores mening ikke er
nok konsensus inden for området. Vi lægger ud med anvendelsen af udtrykket en ond handling, der
kan argumenteres for at kendetegnes ved den uintenderede form, hvor man modsat kan begrunde
den intenderede form som mere ondskabsfuld, hvorfor dette udtryk er mere anvendeligt her. Hvis vi
antager intentionen som værende nødvendig for anvendelsen af udtrykket ”ondskabsfuld”
20
Boysen, Tanja, ”Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv” s. 21
Ibid. s. 30
22
Ibid. s. 29
21
Side 13 af 57
forekommer dette lettere forståeligt. Det kan dog anes en smule mere kompliceret, når der er tale
om den onde handling og udøveren af denne. Et menneske, der kan karakteriseres som ondt, er
ifølge vores formodning ikke en forudsætning for udførelsen af en ond handling. Et ond menneske
forbindes ofte med et menneske, der intenderet udfører en ond handling. Endvidere antager vi på
baggrund af den forstående forudsætning, at et menneske der intentionelt udfører en ondskabsfuld
handling ikke er ond. Der er altså her tale om intentionalitet overfor intention, idet der henvises til
en målrettet følelse23, men ikke nødvendigvis til endvidere hensigt eller formål24 for udførelsen.
Denne antagelse kan senere hjælpe os til at give en forklaring samt en form for forståelse af,
hvordan ”gerningsmændene” for Khmer Rouge regimet, ikke absolut var onde, selvom de
intentionelt godt vidste at det, som de gjorde, var umoralsk og ondt.
Vi finder som sagt finde vi Zimbardos definition af det onde mest relevant i denne sammenhæng.
Dette gør vi grundet hans belysning af flere forskellige elementer. Et udtryk som: ”dehumanize”
viser sig at være enormt essentielt i netop vores belysning af de onde. Definitionen indeholder
desuden elementerne, autoritet og magt, som viser sig for værende særdeles afgørende i senere
forklaring af, hvilke faktorer der prægede udviklingen af denne negative og inhumane historiske
begivenhed. Foruden disse elementers tilstedeværelse i definitionen, afspejler Zimbardo hvordan
disse kan misbruges og samtidig, hvordan opgaverne kan videregives. Dette aspekt: at videregive
ordre til udførelse af onde handlinger kommer stærkt til udtryk i netop Khmer Rouge regimets
overtagelse af Cambodja. Man kan igen her kritisere definitionen for ikke at være altafdækkende, da
denne på anden vis også udelukker den uintenderede form af det onde. Vi er derfor ikke
fuldkomment enige i, hvorvidt definition er sandsynlig samt overbevisende nok til at forklare, hvad
det onde/ondskab er i en større helhed. Den er dog tilstrækkelig i den sammenhæng.
Der er som sagt intet endegyldigt svar, og ønsket om en mere specifik definition har eksisteret
længe, men denne lader sig næppe endeligt formulere, hvorfor brugen af en definition som den af
Jens Bjerg eller Tanja Boysen ville være tilstrækkelige at bruge, men hvor vi alligevel finde
Zimbardos definition mere relevant. En endvidere gennemgang af teoretiske definitioner og
sondringer er mulig, men forekommer i vores øjne unødvendig for opgaven, hvis formål er at belyse
det onde, der fandt under massedrabene i Cambodja 1975-1979. Man må ydermere antage, som det
23
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/in-io/intentionalitet (sidst set d.
16.12-2014)
24
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/intention (sidst set d.
16.12-2014)
Side 14 af 57
før er blevet gjort, at den intenderede og den uintenderede ondskab altid må ses i forhold til
hinanden, da den ene ikke er så og sige bedre til at beskrive ondskab en den anden. Skelnen bruges
forskelligt i forskellige sammenhænge. Det er en vigtig skelnen i mange kontekster heriblandt
vores, idet den er afgørende for, om den historiske begivenhed kan anses for værende ondskabsfuld
eller ej.
Den idealistiske ondskab
Den idealistiske ondskab kendetegnes ved, at et individ kæmper for at realiserer et ideal, som der
ifølge ham/hende er et objektivt gode for alle. Netop derfor er det acceptabelt at bruge alle
tænkelige midler for at opnå dette ideal. Det onde udføres altså i den tro, at det er godt. Mennesket
er et væsen, der ifølge Lars Fr. H. Svendsen, drives af et behov for mening. Som et meningssøgende
samt meningsproducerende væsen, skaber mennesket forestillinger, som det handler på grundlag af.
De to centrale forestillinger i menneskets måde at tænke på, er ”godt” og ”ondt”, som ofte bliver
sammenlignet med ”os” og ”dem”25. Dette aspekt vil vi senere komme ind på.
Den idealistiske ondskab karakteriseres ved, at et individ har en så stærk tro af enten ideologiske,
religiøse eller kulturelle årsager, at det vælger at se bort fra den ondskab, det sandsynligvis påfører
andre. Det er netop denne stærke tro på en bestemt ideologi, religion eller samfundsnorm, der gør,
at den idealistiske ondskab igennem historien har ramt så mange mennesker. Her er Anders Behring
Breiviks massakre et godt eksempel på, hvordan man i så høj grad kan være overbevist af en
ideologi, at man er villig til og finder det nødvendigt at begå et massemord på en flok unge politisk
engagerede mennesker.
Ser man på Anders Behring Breiviks tankegang, forekommer det tydeligt, at han har kæmpet for
det, som han selv mente var det gode. Derfor var det de modsat troende, nemlig de unge socialister,
der ifølge Anders Breivik var uønskede. Den tyske jurist og filosof Carl Schmidt definerer en
politisk handling som en handling, der består i at opretholde ens egen eksistens og tilintetgøre dem,
som truer den, og der er ikke megen plads til at overvinde modsætninger gennem diskussion26. Det
er klart, at dette er en form for selvforsvar. Dette passer på et individ som Anders Behring Breivik,
der uden efterfølgende anger, udfører en så voldsom politisk aktion.
25
26
Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi” (2005)
Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi”, (2002)
Side 15 af 57
”Os” og ”dem”
Vi har som mennesker behov for at strukturere verden og definere os selv. Dette sker med
begrebspar som for eksempel sort/hvid, mand/kvinde, dansker/udlænding, kristen/muslim og så
videre. Hvilke begrebspar, der er relevante varierer efter den historiske, geografiske eller sociale
kontekst. Men samlet set er risikoen ved brugen af disse, at det danner grundlag for
forskelsbehandling27. Det er dog her vigtigt at påpege, at det selvfølgelig er et behov der kan
forekomme i større eller mindre grad. En af årsagerne til at anvende den omtalte skelnen mellem
”os” og ”dem” er, at vi alle har behov for fællesskab. Vi er alle sociale individer der frygter den
ensomhed, det giver at stå udenfor en gruppe. Det er dog ifølge Svendsen vigtigt, at gruppen ikke
bliver for tæt, da dette kan være farligt. Han beskriver videre konsekvensen ved, at individerne i
gruppen ophører med at reflektere over gruppens værdier, opfattelser og handlinger28. Gruppen
bliver da farlig, fordi den ikke som sådan har nogen samvittighed, ligesom det enkelte individ er i
besiddelse af. Ansvaret er altså fordelt, og ligger dermed ikke hos en enkelt person, så der er ringere
tilbøjelighed til at overveje eventuelle konsekvenser af ens handlinger. Endvidere argumenterer
Emerson ud fra egen fortolkning, at flokken mister fornuften og udviser dyrisk adfærd.29 Individets
sunde fornuft forsvinder, fordi gruppens fælles tankegang er underlagt en fast struktur fra
begyndelsen. Hvis man derfor skulle begynde at tænke selvstændigt og eventuelt få en anden
opfattelse end resten af gruppens medlemmer, fremstår man som illoyal og kan ikke længere være
en del af gruppen. Dette er ikke ønskværdigt.
Khmer Rouge regimets massedrab i Cambodja er et godt eksempel på hvordan en gruppe kan blive
farlig for samfundet. I dokumentaren ”Enemies of the people”30, møder vi de to gerningsmænd
Khuon og Suon, som her fortæller om deres tid som soldater i Khmer Rouge regimet. Når de husker
tilbage på denne tid, er der primært ingen af dem som kan berette om hvor den overordnede ordre til
at dræbe, kom fra. Men fordi at alle udførte ordrerne til trods for at man ikke vidste hvor de kom fra
understøtter dette udsagnet om, at det enkelte individ glemmer at reflektere over konsekvenserne af
ens handlinger. Dette sker fordi man netop bliver fanget i den tryghed man oplever, i forbindelse
med det fællesskab der hersker i en gruppe.
27
Svendsen, Lars Fr. H., ”Ondskabens filosofi’’ (2005) 29
30
Dokumentar fra 2009
28
Side 16 af 57
Psykologiske faktorer
Der optræder nogle relevante faktorer, som er med til at forklare mennesket eller individets
udvikling før, under og efter vilkår og hændelser som disse, der fandt sted i Cambodja. Disse
faktorer vedrører og påvirker sindet samt individets sindsstilstand.
Normalitetshypotesen
”He did not want to kill, but he was ordered to”31
Dette er et eksempel fra filmen: ”Enemies of the People”, hvor to forhenværende ganske
almindelige bønder og nu ufrivillige medlemmer af Khmer Rouge regiment ”gerningsmænd”,
udtaler sig. Ondskab udøves på baggrund af forskellige motiver, og udføres ligeså af forskellige
mennesker. Disse mennesker behøver ikke nødvendigvis at være afvigende fra normaliteten.
Udøverne af de ondskabsfulde handlinger kan derfor forekomme at være helt normale mennesker,
hvilket underbygges og kan forklares med normalitetshypotesen. For at forklare relationen mellem
normalitet og udførelsen af ondskabsfulde handlinger skriver Miller: ”Det grundlæggende
argument er, at mennesker, som man normalt ikke ville beskrive som ualmindelige, afvigende, syge,
mentalt forstyrrede eller patologisk syge, er i stand til at begå hæmningsløs vold og onde
handlinger”.32 I en yderligere gennemgang af hypotesen kunne begreber som afvigende,
ualmindelig og syg blive beskrevet mere detaljeret. Man må dog antage, at de alle er biologiske
og/eller psykologiske begreber, idet de beskæftiger sig med mennesket biologiske væsen og dets
adfærd, og på den måde skildrer det belæg, der er for udførelsen af onde handlinger. Millers
definition af det onde ville i højere grad være en nødvendighed, hvis vi havde fokuseret på netop
forholdet mellem normalitet og onde handlinger i forbindelse med den historiske begivenhed i
Cambodja. Hypotesen underbygges af mange empiriske undersøgelser, der behandler hændelser,
som er sket under anden verdenskrig. Hypotesens validitet kan diskuteres på baggrund af den
førnævnte antagelse, da gyldigheden kunne tænkes at være skabt ud fra et for ensidigt perspektiv og
ikke derfor tager hensyn til andre elementer. Da hypotesen er skabt som en afvisning af anden
forestilling, kan den synes for simpel. Den forklarer eksempelvis ikke, hvordan et normalt
fungerende menneske kan ændre sig ved gentagne udførelser af umoralske handlinger til en
sindsstilstand, der ikke nødvendigvis kan karakteriseres som normal. Tvivlen bliver så en smule
31
”Enemies of the People” (31:46)
32
Side 17 af 57
mindre markant, når Miller også vælger at bruge Milgrams lydighedseksperiment, hvis egenskaber
der senere vil blive gjort rede for og forklaret.33 Hypotesen giver som sagt et billede af forbindelsen
mellem normaliteten og det onde, men den udelukker ikke, at mennesker der indgår i kategorierne
ualmindelige, afvigende, syge, mentalt forstyrrede eller patologisk syge34 kan begå onde handlinger.
Hypotesen er en afvisning af, at der måtte være en entydig sammenhæng mellem menneskets
grundlæggende psykologiske sammensætning35 og potentialet for at udføre onde handlinger. Tanja
Boysen skriver også i sin bog om ondskab i et moralpsykologisk perspektiv, hvordan hypotesen
tager udgangspunkt i betydningen af det sociale og situationelle aspekt, hvor hypotesen også
underbygges af Haney, Banks & Zimbardos fængselseksperiment36, hvilket også vil blive beskrevet
senere.
Psykologiske påvirkningsstrategier
Moralsk retfærdiggørelse
Mennesker har brug for at retfærdiggøre deres handlinger overfor sig selv og andre37, og denne
retfærdiggørelse har fundet sted altid38. Et hvert folk er i besiddelse af en række moralske værdier
samt normer, som præger den måde, hvorpå personer og grupper opfører sig på. Tanja Boysen
citerer Einar Aadlands udtalelse: ”Moralen bliver udtrykt ved de normer, man anvender i en given
situation for at godkende eller fordømme en adfærd. Man er moralsk, når man handler ud fra de
givne moralnormer. Man er umoralsk, når man bryder disse normer, og amoralsk, når man er
ligeglad med, hvad der er rigtigt og forkert. (Mange vil derfor hævde, at det er umoralsk at være
amoralsk)”39. Et menneske ved altså som regel godt, om det opfører sig moralsk korrekt eller
umoralsk. Der vil dog være flere nuancer af moralsk korrekt adfærd, da ikke de samme værdier og
sædvaner afspejler verden over. De er derimod uidentiske, og et folks handlingsmønstre afhænger
meget af eksempelvis kulturelle aspekter, hvor lydighed kunne være et eksempel. Med dette i
tankerne er der alligevel nogle kriterier, som kendetegner den gode og moralske adfærd, og som går
igen i de fleste kulturer. Dette gælder ligeså de omtalte onde handlinger, der jo selvfølgelig hører til
under den umoralske adfærd. Eksempelvis drab forbindes med og ses som umoralsk over hele
33
Kuschel, Rolf et al., ”Ondskabens psykologi - socialpsykologiske essays”, s. 44
35
Ibid. s. 50
36
Ibid. s. 52
37
Larsen, Ole Schultz, ”Psykologiens Veje”
38
Kuschel, Rolf et al., ”Ondskabens psykologi – Socialpsykologiske essays”, s. 56
39
34
Side 18 af 57
verden, selvom der dog er forskel på, hvordan graden af handlingens umoralskhed opfattes det
givne sted. Et drab på samvittigheden skaber derfor en trang til moralsk retfærdiggørelse. Man
kunne desuden diskutere, hvorvidt frigørelse ville være et bedre ord at bruge. Man kan argumentere
for anvendelsen af begge, men vi finder ”retfærdiggørelse” mere anvendelig i denne kontekst.
Ordbogens definition af at frigøre lyder således: ”gøre (sig) fri og uafhængig af noget eller nogen
der hæmmer, begrænser eller undertrykker”40. Denne antagelse gør sig derfor ikke uegnet i en
forklaring af, hvordan eksempelvis en gerningsmand, der har begået drab, ville prøve at frigøre sig
fra den moralske undertrykkelse, som han emotionelt bliver domineret af. Den danske ordbogs svar
på retfærdiggørelse anes alligevel en smule mere egnet. Det at retfærdiggøre – ”vise at noget er
retfærdigt, rigtigt eller berettiget”41 eller ”udgøre et (moralsk) argument for noget”42. I denne
definition synes det moralske aspekt tydeligere, og den udelukker samtidig ikke, at handlingen ikke
er en fuldkommen moralsk frigørelse, hvorfor den ifølge os er den bedste udgave at benytte.
Disse umoralske handlinger kan retfærdiggøres i forskellig grad på forskellige måder. Eksempler
herpå er ansvarsforskydning, umenneskeliggørelse, oprettelse af fjendebilleder, mangel og/eller
frakobling af empati og medfølelse overfor sine medmennesker m.m. Vi vil ved hjælp af netop
disse aspekter forsøge at besvare, hvordan Khmer Rouge regimets medlemmer kunne udføre så
grusomme og brutale handlinger og samtidig leve med sig selv.
Ansvarsforskydning
Ansvarsforskydning eller ansvarsfralæggelse er som sagt et eksempel på higen efter den moralske
retfærdiggørelse. Vi kender alle til følelsen af, at bære ansvaret for en mislykket opgave. Det kan
være alt lige fra at have dumpet en eksamen til at komme lidt for sent til forelæsning. Hvis det så
ikke er eget ansvar, føles det lidt bedre. Hvis det eksempelvis nu var bussen, der gjorde, at man kom
for sent til forelæsning. Dette gælder også ved udførelsen af større umoralske handlinger som drab,
tortur, ydmygelse og påføring af fysisk og/eller psykisk smerte, som var tilfældet i Cambodja.
Udøverene af onde handlinger sætter sjældent sig selv som årsag til udførelsen, og meget ofte
flyttes ansvaret til en højere stående autoritet.43 Udøvere fralægger sig ansvaret for ikke at have
handlet i overensstemmelse med de moralske forpligtelser, der er afspejlende i det sociale samt
kulturelle perspektiv. De såkaldt forskyder ansvaret til en overordnet karakter således, at de ikke
40
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=frigøre&search=Søg (sidst set d. 14.12-2014)
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=retfærdiggøre&search=Søg (sidst set d. 14.12-2014)
42
Ibid. (sidst set d. 14/13-2014)
43
41
Side 19 af 57
påtager sig skylden handlingen og dermed heller ikke de konsekvenser, der evt. måtte være. Hvis
udøveren samtidig er et gruppemedlem og undskylder sin handlinger med, at de andre
gruppemedlemmer også gjorde lignende, opnås der også i en vis grad en moralsk retfærdiggørelse.
Dette aspekt ses også i vores hovedværk ”Enemies of the People” af Rob Lemkin og Thet Sambath
Dehumanisering/umenneskeliggørelse
I mange af de store historiske begivenheder, som var præget af onde handlinger, bliver ofrene udsat
for umenneskeliggørelse eller dehumanisering. ”Dehumanisering,…, umenneskeliggørelse;
behandling, der medfører tab af menneskelighed; nedvurdering af menneskelige rettigheder”.44
Dehumanisering er sammen med ansvarsforskydning et eksempel på moralsk retfærdiggørelse. Man
kunne dele dehumaniseringen op i ”to processer (a) anonymiseringsprocessen og (b) en sproglig
kategoriseringsproces”. 45 Den førstnævnte proces siger sig selv. Den omhandler, hvordan ofrene
eller modstanderne bliver skildret anonymt – navn- og identitetsløs uden nogle subjektive samt
personlige særpræg. Man gør et forsøg på at udviske alt, hvad der står i forbindelse til det enkelte
menneske som et selvstændigt, unikt individ - et træk, der også står beskrevet i ”Ondskabens
psykologi – socialpsykologiske essays”46 Man kunne fjerne deres personlige ejendele og tvinge dem
til at gå i noget bestemt tøj47 således, at man skabte en distancering mellem de ifølge Khmer Rouges
medlemmer korrekt tænkende og dem, der blev omtalt som forrædere. I løbet af dehumaniseringen
bliver individets ønske om selvrealisering betydeligt mindre, og dets opfattelse af sig selv
forvrænget. Den anden og sidstnævnte proces, den sproglige kategoriseringsproces beskriver også
meget godt sig selv ud fra navngivningen. Den vedrører en videre sproglig kategorisering af de nu
anonymiserede individer. De bliver inddelt i grupper, der domineres af visse fælles træk. Disse
kategoriale grupper bliver dernæst sammenlignet med nogen eller noget, der associeres med
umenneskelighed i en form. Det kunne eksempelvis være urenhed, giftighed, farlighed, forurenet,
ødelæggende, skadelighed m.m. Disse mennesker bliver derfra udelukkende defineret ud fra denne
kategori, hvilket gør det ”nemmere at overvinde moralske hæmninger mod at dræbe dem”.48 Et
eksempel på dette kunne være Hitlers udryddelse af jøderne, der skulle gå i bestemte beklædninger
44
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/ddh/dehumanisering?highlight=dehumanisering (sidst set d. 14.12-2014)
45
46
Ibid. s. 61
47
Ibid. s. 61
48
Ibid. s. 62
Side 20 af 57
og alle var navngivet i form af et nummer. Jøderne fik på den måde frataget deres identitet og
individualitet.
Denne beskrivelse af dehumanisering skildrer mest ofrets rolle. Processerne forklarer tydeligt,
hvordan det kan være brugbart i en autoritets vision, idet det synes håndlangerne lettere at slå et
eller flere dyr ihjel fremfor mennesker. Det kan dog diskuteres, hvorvidt umenneskeliggørelse også
kan gå udover udøveren bag den onde handling. Man kan altså sige, at denne dehumanisering eller
umenneskeliggørelse ikke kun har forskellige ofre, men også kan deles op på samme måde som
ondskabens skelnen mellem det intenderede og det uintenderede. Den intenderede
umenneskeliggørelse ville i så fald være den omtalte, hvor ofret med vilje og/eller på baggrund af
ordre fra højere stående autoritet, bliver afpersonaliseret, så det bliver nemmere og virker mere
moralsk korrekt at dræbe. Man kan i modsætning til denne form argumentere for den uintenderede
dehumanisering som værende den, som udøverne eller de såkaldte gerningsmænd kan være ofre
for.49 Ved gentagne gange at være i stand til at dræbe, forestiller man sig, at hjernen slås fra og, at
de empatiske tanker derfor ikke præger situationen i samme grad som første gang, et drab skulle
begås. Mange beskrivelser af gerningsmændenes grusomme handlinger viser denne form for
programmering – de er nærmest blevet en del af en maskine, hvis formål er at dræbe. På den måde
ses en dehumanisering hos udøveren af det onde, idet han fralægger sig nogle humane samt
biologisk basale, menneskelige egenskaber som empati, respekt og forståelse for et andet individ.
Netop denne form er filmen ”Enemies of the People” en eksemplificering af.
Fjendebilleder
Fjendebilleder kommer ikke som et besynderligt eller nyt begreb. Fjendebilledets betydning lyder
således: ”nogen (eller noget) som udpeges eller opfattes om et lands eller en gruppes projekt fælles
politiske fjende”50, hvor fjendes opfattes som den modarbejdende konkurrent. Fjendebilleder er et
meget gammelt begreb51, og de bliver brugt til fremstillingen af forskellige ting og
menneskegrupper, såsom etniske grupper samt grupper inden for de forskellige samfundsklasser.52
Anne Bech-Danielsen skriver i sit interview af forskeren Mikkel Thorup: ”Tusind tak for
49
Egen terminologi – her afviger vi fra vores brugte teoretikere.
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fjendebillede&tab=for (sidst set d. 15.12-2014)
51
http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ECE1652962/fjendebilleder/ (sidst set d. 15.12-2014)
52
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/fjendebilleder (sidst set d. 15.122014)
50
Side 21 af 57
fjendskabet”53, at de fleste ser fjender og dermed også fjendebilleder som noget negativ, og hvordan
man i stedet skal se på fjendskab som en nødvendighed samt en skabende kraft.54 Mikkel Thorup
forklarer, hvordan i modsætning til førnævnte definition, at fjenden ikke bare er en hvilken som
helst modstanden eller forhindring. Han antager, at: ”Fjenden er én, som man føler sig under
angreb fra, en der er frygtelig, grusom og ødelæggende. En der er modsætningen til alt, hvad du er
og vil. Han skal bekæmpes, for at du kan leve og lykkes”.55 Mikkel Thorups forklaring af
fjendebilledet som skabende kraft, fremstår forudsætningsvis yderst relevant i denne sammenhæng.
Han rationaliserer over, hvordan man som menneske i større grad kan skabe sin egen identitet, når
det kender til fjendes.56 Disse fjendebilleder er også et afgørende redskab til at påvirker større
idealistiske indgreb samt gennemførsler af visioner. I det fleste tilfælde eksisterer der et oprindeligt
fjendebillede, som har være dominerende i en kortere eller længere periode. Dette fjendebillede kan
af de magthavende udnyttes på den måde, at det kan udvides således, at man kan ”skabe et
fortegnet billede af fjenden og gøre ham endnu mere ond, konspiratorisk og lumsk, end han er. Den
mekanisme går i gang, hver gang mennesket trues. Ellers kan vi ikke retfærdiggøre det, vi gør imod
fjenden.”57 Netop dette skete også under Khmer Rouge regimet overtagelse af styret i Cambodja.
Fjendebilleder er også med til at skabe distancen mellem os og dem, som før er blevet nævnt.
Lydighed
Hvad er det der får almindelige mennesker til eksempelvis at begå drab? I socialpsykologien mener
man at det er lydighed og gruppepres der er nøgleordene, når det handler om almindelige
mennesker der deltager i udførelsen af massedrab58 – eksempelvis som det skete i Cambodja. Her
forekom det at helt almindelige familiefædre, deltog i massedrab af uskyldige mennesker. De er et
godt eksempel på dette, for efter at Khmer Rouge styret blev væltet, har dem vi er bekendt med,
aldrig begået yderligere kriminalitet. De er derimod gået tilbage til rollen som familiefar eller
ægtemand.
Flere forskere har været enormt optaget af at finde frem til hvordan det kan være at vi mennesker
kan påvirkes i så stor grad. Der er lavet flere eksperimenter, men de to der er mest relevante i
forhold til vores opgave, er Milgrams lydighedseksperiment og Zimbardos fængselseksperiment.
53
http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2180989/tusind-tak-for-fjendskabet/ (sidst set d. 15.12-2014)
Ibid.
55
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/mikkel-thorup-fjendskab (sidst set d. 15.12-2014)
56
Ibid.
57
Ibid.
58
http://www.folkedrab.dk/sw86441.asp?usepf=true (sidst set 17.12-2014) 54
Side 22 af 57
Stanley Milgrams lydighedseksperimenter
Psykologen Stanley Milgram lavede i 1960’erne en række eksperimenter for at teste hvor lydige
helt almindelige mennesker var i forhold til ordrer fra en legitim autoritet. Forsøget skulle vise hvor
langt mennesker var villige til at gå i situationer hvor de skulle påføre uskyldige mennesker smerte,
efter ordrer fra den legitime autoritet. Dette skulle de gøre ved hjælp af stigende elektriske stød.59
Milgram foretog i alt 18 undersøgelsesserier, hvor han hver gang varierede forskellige ting i forhold
til hans første eksperiment. Ingen af de forsøgspersoner der havde meldt sig, anede at dette var et
forsøg med det formål at teste deres lydighed. De troede snarere at det var et forsøg der omhandlede
straffens betydning for indlæringen. Forsøget gik ud på at en skuespiller skulle spille elev, og
hermed var forsøgspersonens rolle at være den der skulle påføre eleven stød i stigende grad, hvis
eleven sagde en udtalt række af ord forkert.60 I forsøgets standardopstilling hamrede eleven på
væggen ved 300 volt, og ved 315 volt kom der ingen svar. 65 % af forsøgspersonerne gik hele vejen
og gav eleven helt op til 450 volt.61
Igennem de 18 forsøg varierer Milgram forsøgene på den måde at han lader protesterne fra eleven
blive større og endda så store at eleven simulerede en påvirkning af hjerterytmen. Disse simulerede
anfald reducerede dog lidt på hvor mange af forsøgspersonerne der gav maksimalt stød. Det er
interessant at se på eksperiment nr. 11, hvor forsøgspersonen for første gang ikke får nogen ordre,
og dermed selv kan bestemme strømstyrken. Her var der kun 1 ud af 40 forsøgspersoner som
udnyttede den fulde effekt på de 450 volt.
Da vi når igennem forsøgenes sidste fase, nemlig eksperiment 14, kræver forsøgslederen at indtage
elevens plads. Og eleven står nu ved forsøgspersonens side. Da de når 150 volt i strømstyrke, råber
forsøgslederen at han vil ud – eleven opfordrer forsøgspersonen at lade eksperimentet fortsætte, og
dette gør de fleste af forsøgspersonerne, men ingen af forsøgspersonerne giver højere end 150 volt.
62
Dette siger både noget om hvor vigtigt det er at man bliver opfattet som lederen fra begyndelsen,
men det siger absolut også noget om hvor let vi mennesker bliver påvirket af et andet menneske
med den rette form for udøvende autoritet – forstået på den måde, at det altså ikke er alle der kan
påtage sig rollen som leder og give ordrer, som folk rent faktisk følger.
59
Boysen, Tanja, ’’Ondskab i et moralpsykologisk perspektiv’’, s. 52
Ibid, s. 52
61
Kuschel, Rolf et al. ’’Ondskabens psykologi’´s. 46 62
Ibid, s. 47
60
Side 23 af 57
Dette forsøg er yderst relevant i forhold til vores interesse i massedrabene i Cambodja. Her ser vi i
flere tilfælde at soldaterne har adlydt ordrer fra en ovenstående autoritet, og dermed uden videre
tanke har trådt ud af deres almindelige rolle som eventuel fredelig familiefar, og har ageret som
bødler. Det er efterfølgende kommet frem, at de var i tvivl om hvem der gav disse ordrer. Dette er
interessant i forhold til den tidligere nævnte idealistiske ondskab, fordi de ikke stopper op og
reflekterer over hvad konsekvenserne af deres handlinger er, men fortsætter med at slå ihjel.
Dette giver et godt billede på at man påvirket af den rette leder, kan manipuleres til at gøre
grusomme handlinger.
Stanford fængselseksperiment
De tre amerikanske psykologer Haney, Banks og Zimbardo lavede i 1973 et forsøg, hvor de fik 24
studerende, som havde en normal mental adfærd og som aldrig havde lavet kriminalitet, til at
deltage i dette eksperiment. 10 af dem fungerede som vagter, 11 som fanger og 2 reserver.63
Forsøget skulle minde så meget som et fængsel som muligt, så det også virkede ægte på
forsøgspersonerne. De havde derfor uniformer til vagterne og de indsatte sad i deres celler 24 timer
i døgnet, mens vagterne arbejdede i skiftehold 8 timer ad gangen.64 Vagterne var også udstyret med
solbriller, så de indsatte ikke havde mulighed for at få øjenkontakt. Der blev filmet undervejs uden
forsøgspersonerne var klar over det.65 Forsøget var planlagt til at vare i 14 dage, men måtte afbrydes
efter 6 dage, da flere af de indsatte begyndte at få angstanfald og tegn på depression, som følge af
den fysiske og psykiske vold der blev udøvet af vagterne mod de indsatte. Nogle af vagterne havde
endda senere udtalt at de havde nydt at begå disse overgreb mod de indsatte.66
Der forekom relativt hurtigt gruppedannelser, og de indsatte begyndte langsomt at acceptere at de
var i den hjælpeløse, svage gruppe. Til dette mener Haney at hvis man forklarer disse resultater ud
fra en rolle-teoretisk model, ville det sige at hvis mennesker kommer ind i magtfulde, eller
magtesløse grupper, vil de uundgåeligt tilpasse sig disse roller.67
Der er dog nogle kritikere der mener, at Zimbardo har fungeret som en form for psykologisk
rådgiver, og dermed givet vagterne råd om hvordan de skulle tilpasse sig deres roller. Det menes
63
Kuschel, Rolf et al.’’Ondskabens psykologi’’s. 51
www.folkedrab.dk (sidst set d. 16.12-2014)
65
Kuschel, Rolf et al. ’’Ondskabens psykologi’’ s. 51
66
67
Kuschel, Rolf et al. ’’Ondskabens psykologi’’ s. 52 64
Side 24 af 57
derfor at Zimbardo var den med størst autoritet, og dermed at forsøget måske ikke helt ville forløbe
på samme måde uden hans direkte indblanding. Den form for autoritet han tog på sig, kunne minde
lidt om den autoritet der gav ordrer til stød i Milgrams lydighedseksperiment. Kritikerne stiller
derfor spørgsmålstegn om disse forsøg viser hvordan forsøgsdeltagerne virkelig ville reagere hvis
det var i den virkelige verden.68
Kulturel lydighed
Den ovenfor omtalte form for lydighed gør sig gældende for, hvad der sker tilpasningsmæssigt i
individet under de bestemte omstændigheder og vilkår En anden form for lydighed er dog også
aktuel i forbindelse med dette. Her menes den kulturelle lydighed, som altid har præget den form
for kultur, som Cambodja er et eksempel på, i mere udpræget grad end eksempelvis den
europæiske. Zimbardo skriver om dette følgende, at denne egocentrerede partiskhed typisk findes i
samfund som dyrker det mere individuelle, såsom de europæiske og amerikanske kulturer, men
findes ikke i samme grad i kollektivorienterede samfund som i Asien, Afrika og Mellemøsten.69 Det
må ud fra dette kunne antages, at kulturer, der præges af kollektivisme, som i højere grad sætter
fællesskabets interesser over individets, viser en større tendens til denne form for lydighed.
Empati
Empati defineres som evnen til at forstå og leve sig ind i andre menneskers følelser og situation. Det
er derfor en af de afgørende faktorer for at kunne indgå fornuftigt i sociale sammenhænge.
Empatien spiller en grundlæggende rolle for at vi kan føle os værdsat og elsket, og det er tillige
grobund for venskab og andre forhold. Dette er en af de vigtigste faktorer, hvis man vil undgå
misforståelser og krænkelser.70 Psykologen Simon Baron-Cohen mener, at en del af ondskaben er
mangel på empati. Han mener, at det gælder alle former for ondskab lige fra massedrab og
terrorisme til kriminelle sager af mindre grad som røveri. Hverdagens onde handlinger som blandt
andet mobning, tæller ifølge Baron-Cohen også ind under dette. En del af det at have mangel på
empati, er at man ser andre individer som objekter, der dermed ikke har følelser og tanker om sig
selv. Og det er blandt andet en af de mekanismer der gør det muligt for dem at gøre grusomme
68
Zimbardo Phillip, ’’The Lucifer Effect”, p. 5
70
http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=603 (sidst set d. 17.12-2014)
69
Side 25 af 57
handlinger imod andre mennesker, da det udelukkende er ens egne følelser, interesser og behov der
betyder noget. 71
Ifølge Baron-Cohen er forskellen på et menneske med empati og et menneske med mangel på
empati, at et menneske med almindelig empati, ville reagere med det samme hvis vedkommende så
en person blive overfaldet og slået – selvfølgelig efter at have overvejet konsekvensen ved en mulig
indblanding. Men der er ingen tvivl om at man ville forestille sig smerten på egen krop og
sympatisere med offeret. Hvorimod et menneske med mangel på empati, måske kun ville registrere
hændelsen, uden nogen form for medfølelse for offeret.72
Hvis vi dykker ned i tiden, mener nogle psykologer at empati er indlært, hvorimod andre mener at
det er biologisk baseret. De der tror på at empatien er biologisk baseret, vil sige at mennesket er født
med empatiske evner. Som for eksempel hvis ét spædbarn græder, begynder et andet også at græde,
blot ved lyden.73 Der er en masse faktorer der spiller ind i forhold til ens barndom, som kan gøre en
person mere eller mindre empatisk, og det er netop en af grundende til at det kan være svært at
kalde et menneske uden empati, for et ondt menneske. For måske har det menneske haft en sørgelig
barndom med mangel på tryghed og lærdom fra forældrene og miljøet, og dermed en sværere tid
senere i livet, på grund af manglende sociale færdigheder. Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig
ikke retfærdiggør et mord eller anden form for kriminalitet, men det kan måske hjælpe os til at
forstå motivet for at et individ kan gøre andre ondt, uden videre at sympatisere med de ramte.
Khmer Rouge og Cambodja 1975-1979
Vi anvender en dokumentar om Pol Pots liv og gerninger for at belyse de konkrete redegørende
elementer i forhold til Khmer Rouge og regimets gerninger. Denne er en del af en dokumentarserie
kaldet ’’Tyrants and Dictators - Military History Documentary’’.
Dokumentaren er fundet på hjemmesiden Youtube. Den er lagt op ad en bruger ved navn Military
Learning. Men selve dokumentaren er produceret af den amerikanske faktuelle
underholdningskanal The History Channel. Youtubekanalen Military Learnings overordnede
materiale på deres kanal omhandler militære begivenheder herunder også deres ophavsmænd.
71
http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=603 (sidst set d. 17.12-2014) Ibid.
73
Kuschel, Rolf et al. ’’Ondskabens psykologi’’, s. 35 72
Side 26 af 57
Kanalens troværdighed understreges ved at de tilgængelige videoer og dokumentarer, rent
indholdsmæssigt, har mange ligheder altså dokumentarer om militære begivenheder og folkene bag.
Dokumentaren beretter om Pol Pots livsforløb, og dette gør den gennem en fortæller som beskriver
de overordnede begivenheder og generelt vigtige handlingsforløb under Khmer Rouge og Pol Pots
storhedstid. Dertil er der forskellige personer af relevans som uddyber disse. Personerne som er med
til at berette om Pol Pot er blandt andet Ieng Sary, medstifter af, og tidligere udenrigsminister for
Khmer Rouge, Kenneth Quinn, som er forhenværende amerikansk ambassadør i Cambodja, samt
Richard Holbrooke, tidligere assistent for den amerikanske udenrigsminister.
I forhold til dokumentarens troværdighed, er det også relevant at kigge på personudtalelserne og
hvordan de påvirker legitimiteten af dokumentaren.
Ieng Sary som tidligere nævnt var medstifter af og havde fungeret som udenrigsminister for Khmer
Rouge, optræder også i dokumentaren. Hans troværdighed som kilde til hændelserne under regimet,
påvirkes, efter vores mening, selvfølgelig af hans rolle i at stifte partiet, som så senere blev til et
regime. Det kan derfor antages at han havde dybe rødder i den politik Khmer Rouge førte. Dette er
dog ikke noget der kommer betydeligt til syne i hans udtalelser. Hans udtalelser er mest
redegørende for hvad der skete, og ikke rigtigt om politiske tanker bag Khmer Rouge, politikken
eller Ieng Sarys samtidige eller efterfølgende personlige holdninger og følelser til regimet. Han
kommer altså ind på at de var bevæget af kommunistiske idéer, og en frygt for at Vietnam ville
opsluge Cambodja, men kommer ikke ind på den konkrete ideologi og de kontroversielle
begivenheder som fandt sted. Selvom man kan antage at han er en alt for subjektiv kilde til at
redegøre for begivenhederne der skete, så han alligevel Pol Pot og Khmer Rouge på tæt hånd, og
derfor har vi valgt at betragte ham som en overordnet god redegørende kilde, men ikke som en
dybdegående og fuldstændig troværdig kilde i forhold politikken og tankerne bag.
Kenneth Quinn sad som amerikansk ambassadør til Cambodja fra 1996-1999. Dog var han inden
dette embede involveret i et nødhjælpsprogram som sendte læger, sygeplejersker og mad til
cambodjanske flygtninge fra perioden hvor Khmer Rouge regimet var styrende. Han har altså både
været involveret mens begivenhederne stod på, og under genopbygningen af Cambodja. På denne
måde har vi endnu en kilde i dokumentaren, som har haft både Cambodja og mere eller mindre
Khmer Rouge tæt ind på livet. Dette gør også Kenneth Quinn til en legitim og troværdig kilde, da
Side 27 af 57
han med sit embede og sin medvirken i nødhjælpsprogrammer, har en vis autoritet som medvirker
til hans troværdighed som kilde.
Richard Holbrooke sad som assistent til den amerikanske udenrigsminister for affærer i det
sydøstlige Asien i 1977 og 1981, altså blandt andet samtidig med Khmer Rouges tid i Cambodja.
Derfor er han en glimrende kilde udefra, i forhold til det der skete i Cambodja, da hans arbejde
omfattede at skulle forholde sig til tilstandene i Cambodja i den periode. Dog er hans valg af retorik
i dokumentaren præget af subjektivitet, og han gør sin ilde opfattelse af landet synlig i hans
udtalelser. Blandt andet ved valg af ord som ’’pathetic’’ og ’’sad’’. Dette kan påvirke seere netop på
grund af hans negative subjektivitet. En ikke kritisk seer vil muligvis tage det til sig, og derved få et
unuanceret billede af Cambodja og det cambodjanske folks værdi. En kritisk seer kan derimod blive
påvirket negativt omkring Richard Holbrooke som kilde, da han netop ikke udtaler sig objektivt om
begivenhederne. Dog mener vi på trods af hans subjektive holdninger, at han som kilde har relativ
god værdi og troværdighed da hans embede på daværende tidspunkt nødvendiggjorde at han satte
sig ind i forholdene.
Alle de personer som udtaler sig om Khmer Rouge, Cambodja og Pol Pot i denne dokumentar er
overordnede gode og troværdige kilder. På baggrund af de personer der er med til at uddybe de
forskellige ting omkring Khmer Rouge og Pol Pot, og dem som har produceret filmen, har vi
vurderet denne dokumentar til at være troværdig, og derfor god nok til at bruge i forhold til
redegørelsen af Khmer Rouge.
Khmer Rouge
Khmer Rouge var en militant politisk bevægelse med dybe rødder i kommunismen. Bevægelsens
spæde begyndelse tog form i Paris i 50’erne som en nystartet cambodjansk kommunistisk
bevægelse, som senere hen udviklede sig til Khmer Rouge.74
Pol Pot studerede i sine unge år i Frankrig og her dannede han sig tanker om marxistisk
kommunisme. Han vendte tilbage til Cambodja i 1953, og tilsluttede sig vietnamesiske guerillaer
som kæmpede mod den franske kolonimagt i Vietnam. Under fredsforhandlinger mellem Frankrig
og Vietnam accepterede Frankrig at give afkald på deres kolonier i Sydøstasien. Under disse
fredsforhandlinger kommer Vietnam fri af Frankrig, men det siddende monarki får lov at blive i
Cambodja, og derfor følte Pol Pot at de kommunistiske vietnamesere havde forrådt og svigtet
74
https://www.youtube.com/watch?v=ZH11GctMLGw, (sidst set d. 13.12-2014)
Side 28 af 57
Cambodja, og derfor også ham. Fra dette tidspunkt stolede Pol Pot og hans tilhængere ikke på de
kommunistiske vietnamesere, fordi de var sikre på at Vietnam ville annektere Cambodja.75
Pol Pot ønskede at opbygge en revolution i Cambodja, en revolution som indebar at styre landet og
skabe et nyt, og i hans øjne perfekt, samfund. Af frygt for at dette sammen med hans hemmelige
kommunistparti, skulle blive opdaget af monarkiet, og derfor blive definitivt standset, valgte han og
sine revolutionære at gå under jorden. Pol Pot skjuler sig i et jungleområde ved grænsen til
Vietnam. Her møder han simple landsbyfolk som havde en forholdsvis primitiv levevis og for Pol
Pot var dette den reneste form af kommunismen76. Han begyndte at konvertere stammefolk ind til
revolutionære, i det henseende at kunne bruge dem til sine kommunistiske tropper.
De to højeste ledere af bevægelsen var Pol Pot og Nuon Chea, også kendt som henholdsvis
’’Brother number 1’’ og ’’Brother number 2’’. Nuon Chea fungerede umiddelbart som Pol Pots
højre hånd, hvor Pol Pot til at starte med var hjernen bag deres politiske strategi, og lod andre være
ansigt for bevægelsen. Umiddelbart efter at Khmer Rouge kom til magten i 1975, trådte Pol Pot
frem som den egentlige leder. Regimet blev kendt for dets radikale og brutale tilgang til at tackle de
ændringer de ønskede at lave. Efter de havde tilranet sig styringen af landet, påbegyndte de en
’’social engineering’’ politik, som hurtigst muligt skulle gøre deres utopiske kommuniststat til en
realitet.
Ideologien
Khmer Rouge havde, som tidligere nævnt, rødder i kommunismen hvilket især kom til syne ved
afskaffelse af privat ejendom. Bevægelsen ønskede et klasseløst samfund, som eliminerede
moderne og vestlige værdier såsom privat ejendom og en borgerlig mellemklasse. Dette ønskede de
skulle resultere i et samfund som hverken havde velhavende borgere, fattige borgere eller udnyttelse
af fattige til de velhavendes fordel. Disse mål prøvede man at opnå ved radikale samfundsreformer
som etablering af mange mindre kollektive landbrug samt en tvungen de-urbanisering af udviklede
byer, som bestod i at tvangsflytte indbyggerne ud på disse landbrug. Denne idé kom især fra Pol
Pots tid ude i junglen sammen med stammefolket, som levede forholdsvist primitivt. Den
forenklede måde at leve på, var som tidligere nævnt Pol Pots idé af et rent kommunistisk samfund,
da alt det udførte arbejde kom alle til gode. Pol Pot mente at det daværende Cambodja var for
moderne og vestligt påvirket, sandsynligvis grundet en lang årrække af fransk styre og kulturel
75
76
https://www.youtube.com/watch?v=ZH11GctMLGw (sidst set d. 13.12-2014)
Ibid. (sidst set d. 13.12-2014)
Side 29 af 57
påvirkning. Derfor var det primitive og forenklede samfund ønskværdigt, og var netop det som
Khmer Rouge ville tilbagebringe. De ønskede at stoppe al teknologisk udvikling og vestlig
påvirkning, for at opnå deres utopiske samfund.77
Khmer Rouges ideologi var atypisk for kommunisme. Langt de fleste kommunistiske stater har haft
et ønske om verdenskommunisme. Khmer Rouge isolerede sig fra andre lande, og var kun
interesseret i at indføre kommunisme i deres eget land. De satte sig så kraftigt imod ideen at
indlemmes i en anden kommunisme end deres egen, at de endte med at udføre et præventivt angreb
på det kommunistiske Vietnam, altså de angreb Vietnam før de selv blev angrebet. Paradoksalt nok
var dette begyndelsen på enden for Khmer Rouge.
Hvad skete der?
Da Khmer Rouge kom til magten i 1975 igangsatte de få dage efter, en tvangsflytning af beboerne i
Phnom Penh og andre byer ud til landbrugsområder, hvor de skulle påbegynde landbrugsarbejde.
Det vurderes at omkring to millioner mennesker blev tvangsflyttet, og herunder var der tusindvis af
disse der omkom under de-urbaniseringen.78 Under tvangsflytningerne blev der ikke taget hensyn til
familiære bånd, og mange familier blev derfor opløst. Efter gennemgang af nogle af de metoder
Khmer Rouge anvendte, kan der gisnes om hvad der skete med dem, der døde under flytningen af
de mange mennesker. Mange af de tidligere byboere havde aldrig haft med landbrug at gøre, så
udbyttet af afgrøderne var ikke på det forventede niveau, hvilket resulterede i en voldsom
hungersnød. Og dette ledte naturligvis også til mange dødsfald.
Netop fordi at regimet ønskede et klasseløst samfund, brugte de radikale metoder for at opnå dette.
De afskaffede blandt andet penge, praktisering af religion, frie markeder, og udenlandsk tøjstil.
Offentlige skoler, universiteter, kirker, butikker og statsbygninger blev lukket, eller ombygget til
fængsler, stalde, omskolingscentre og kornmagasiner. Offentlig transport blev afskaffet, privat
ejendom var ikke tilladt, og der var ingen underholdning der ikke omfattede den ideologi og de
idéer som Khmer Rouge gik ind for. 79 Derudover var det heller ikke tilladt at udtrykke følelser,
hverken med bekendte eller sin egen familie. Dog blev folket bedt om at udvise respekt og
kærlighed for dem i Khmer Rouge, da disse skulle anses som alles forældre.
77
https://www.youtube.com/watch?v=ZH11GctMLGw, (sidst set d. 13.12-2014)
http://www.cambodiatribunal.org/history/cambodian-history/khmer-rouge-history/ (sidst set d. 13.12-2014)
79
Ibid. (sidst set d. 13.12-2014) 78
Side 30 af 57
Under denne tid måtte folket heller ikke forlade deres landbrugsområde. Regimet tillod ikke
samlinger, da de frygtede at der måske ville blive diskuteret politiske holdninger og eventuel kritik
af regimets fremgangsmåder. Dette ville regimet ikke risikere, hvis man stod tre eller flere
mennesker sammen, blev det typisk anset for at være en samling hvor man diskuterede ting, og de
involverede i samlingerne, kunne så igen blive anset for at være fjender. Dette resulterede typisk i
anholdelser og henrettelser.80
Ifølge Khmer Rouge var det kun ’’rene’’ mennesker der kunne være med til at opbygge
revolutionen. Altså det utopiske samfund som Pol Pot og kernen af Khmer Rouge ønskede. Af
denne grund blev der kort efter at de kom til magten, indfanget og dræbt soldater, militære officerer
og embedsmænd som arbejdede under den tidligere leder af landet, fordi de netop ikke var ’’rene’’.
Formodentligt var de ’’urene’’ ment som dem der blandt andet modsatte sig Khmer Rouges
politiske, og idealistiske overbevisninger og eventuelt også var af anden etnisk baggrund end
cambodjansk. Af samme grund blev hundredetusinder af intellektuelle, byboere og minoriteter
såsom vietnameserne og kineserne, henrettet. Selv mange af Khmer Rouges egne soldater og
partimedlemmer blev slået ihjel, hvis de vakte mistanke som værende forrædere. Mange var også
holdt fanget i fængsler, hvor de blev forhørt, tortureret og henrettet.81
Khmer Rouge indførte en fireårs plan i 1976. Dennes betingelser var blandt andet at det var
forventet af cambodjanerne at kunne producere 3 tons ris per hektar i hele landet. Dette betød at det
var nødvendigt at plante og høste ris hele året rundt. I det fleste regioner blev cambodjanerne
tvunget til at arbejde 12 timer om dagen, uden rigtig hvile eller tilstrækkelig mad.82
Historiske og politiske faktorer
Nationalisme
Nationalisme som vi kender den i dag er et relativt nyt koncept. Idéen med at ens land, ens
traditioner og ens kultur er en stor del af ens identitet opstod i 1700 tallet, og tog først rigtigt fat
som et reelt koncept i 1800 tallet. Dette virker for os nærmest umuligt at forestille sig, da national
stolthed er noget som i vores verden i dag fylder en hel del, hvad enten man hører Dansk Folkeparti
tale om nogle af deres mærkesager eller oplever en fodboldlandskamp. Denne nationale stolthed
80
http://www.cambodiatribunal.org/history/cambodian-history/khmer-rouge-history/ (sidst set d. 13.12-2014)
Ibid. (sidst set d. 13.12-2014)
82
Ibid (sidst set d. 13.12-2014) 81
Side 31 af 57
kan opfattes som et tveægget sværd. En samling under samme fane kan sagtens komme et folk til
gode, men det kan også tage overhånd, så en nationalfølelse bliver til hovmod og overlegenhed over
for ”de andre”. Hvor det let ender med at blive et syn som har mere fokus på ”os” og ”dem” hvilket kan lægge kimen for et regulært fjendebillede af ”de andre”, altså dem som ikke er af egen
nationalitet, eller skiller sig voldsomt ud fra nationalitetsnormen.83 Disse fjendebilleder har højst sandsynligt altid eksisteret hos det civiliserede menneske, men før
1700 tallet var samfundet mere defineret af tro end reelle landegrænser for den almindelig borger,
så os mod dem mentaliteten kom mere til udtryk i forhold til ens religion og trosforhold. Dette kom især til udtryk under korstogene i middelalderen, hvor kristne på tværs af tilhørsforhold
og nationaliteter samlede sig under fælles faner for at bekæmpe de vantro i nord, syd og øst. Under oplysningstiden, hvor religion fik en mere tilbagetrukken plads i samfundet, begyndte reel
nationalisme for alvor at spille en rolle i den menneskelige tankegang.84 Denne radikalisering af nationalisme så verden i stor stil i 40'ernes Europa, da Hitler samlede det
tyske folk imod dets fjender, hvilket umiddelbart dækkede over jøder, sigøjnere, samt de folk som
var bosat i landområder tidligere under tysk banner. Derved fik han startet en krig som endnu
engang lagde Europa i ruiner, samt efterlod et hav af uskyldige døde civile bag sig. Døde
mennesker, som ikke havde gjort andet galt end at være manifesteret som fjender mod Tysklands
fremgang, og derved ikke passede ind i den tyske nationalidentitet, ifølge Hitler. Kommunisme
Kommunisme som idé opstod i 1800 tallet, som et modsvar til kapitalisme og industrialisme, hvor
et fåtal, de rige industrialister og fabriksejere, var i stand til på det groveste at udnytte den store
arbejderklasse i samtiden. Hvor en minearbejder eller håndværker førhen kunne fungere som
selvstændig, og hans værktøj var en forlængelse af ham selv, gjorde industrialiseringens
teknologiske fremspring dette nærmest umuligt. En arbejder fungerede pludselig som en
forlængelse af en maskine, en maskine som kun de rige industrialister kunne finansiere. Dette
reducerede den store arbejderklasse til en vare, hvor den enkelte arbejder pludselig ikke var vigtig,
da man bare kunne erstatte ham hvis han brokkede sig, kom til skade eller blev syg. Den
kommunistiske idé går i sin reneste form, enkelt fortalt, ud på at de få ikke skal være hævet over, og
83 http://global.britannica.com/EBchecked/topic/405644/nationalism (sidst set d. 15.12-2014)
84 http://global.britannica.com/EBchecked/topic/405644/nationalism#toc66560 (sidst set d. 15.12-2014)
Side 32 af 57
bestemme over, de andre. Man ville derfor lave et klasseløst samfund, hvor produktionen og
arbejderklassen ikke var styret af de få, men hvor produktionen og maskinerne dertil var offentlig
fælleseje.85 Der findes mange forgreninger inden for kommunismen, men dem de fleste er bekendt med tager
udgangspunkt i den ortodokse marxisme. Paradoksalt nok opstod denne doktrin konkret efter Karl
Marx døde, og den er især kendetegnet ved en revolutionær tankegang, hvor de nødvendige
samfundsindgreb bliver hurtigt og ofte voldsomt implementeret. En konsekvens af dette er at
mennesker, i hvert fald i starten af et nyetableret marxistisk styre, bliver sat i anden position i
forhold til den kommunistiske drømmestat.86 Dette er kommet til udtryk i langt de fleste
kommunistiske stater med rødder i marxisme, i Sovjetunionen nedlage man de private bønders
farme og flyttede dem ud på store kollektive landbrug. Satte man sig imod denne nationalisering af
ens arbejdskraft, blev man henrettet eller sendt i arbejdslejr.87 Det samme så vi i Cambodja, hvor man hurtigt, og brutalt afskaffede byer og det ”moderne
samfund” til fordel for et gennemført bondesamfund hvor fokus var på uspoleret livsstil og
kollektive landbrug. Altså vil det sige at et gennemgående træk i de marxistisk orienterede styrer, generelt har været en
radikal tilgang til ”social engineering”, hvor den sædvanlige tanke med at fortage ændringer i et
langsomt ”piecemeal” tempo, som gør det lettere og mere håndgribeligt at acceptere, bliver
forkastet for at opnå målet om en social ændring på kortest mulig tid. Dette rammer folk hårdere og
man må typisk enten rette sig ind eller forgå.
Før 1800 tallet
Cambodja har en lang fortid med masser af eksempler på udefrakommende fjender, både Vietnam
og Thailand har haft interesser i det lille land, og begge lande har tidligere bekriget det. Dette står i
stærk kontrast til Cambodja i middelalderen, hvor landet var centrum for Khmer Imperiet som
udover Cambodja omfattede områder som i dag hører ind under Thailand, Vietnam, Laos, Burma
og Malaysia.88 Altså har Cambodja i historien haft meget magt og udvist stor dominans over for
85 http://global.britannica.com/EBchecked/topic/129104/communism (sidst set d. 15.12-2014)
86 http://global.britannica.com/EBchecked/topic/129104/communism/276327/Revolution-andcommunism#toc276328 (sidst set d. 15.12-2014)
87 http://global.britannica.com/EBchecked/topic/129104/communism/276332/Stalinism (sidst set d. 15.12-2014)
88 Se bilag 1
Side 33 af 57
dets naboer, hvilket er noget man inden for nationalistisk tankegang ofte referer til, fordums
storhedstid. 1800-1900 tallet – Kolonialismen I kolonitidens Europa havde Frankrig, som mange andre af de store Europæiske nationer, stor
interesse i Kina, som de på sigt ønskede at kolonisere. Et middel til at opnå dette mål kom til verden
i form af det Franske Indokina som i første omgang bestod af det sydlige Vietnam, men som hurtigt
indlemmede Cambodja, Laos, og senere hen det nordlige Vietnam, som man erobrede fra Kina i en
kortvarig krig. Denne korte krig har haft stor betydning for eftertiden, da man fra fransk side
udnyttede de eksisterende modsætningsforhold på halvøen, og hvervede især cambodjanere, men
også bjergfolk fra egne i Vietnam, som hjælpetropper. Man spillede på gamle rivaliseringer og
bårne nag, og gennem disse allerede sociale gnidninger var det altså ikke svært at få disse folk til at
være medløbere til den franske invasion. Dette har dog blot pustet mere til ilden mellem disse folk,
og konsekvensen af dette kom især til udtryk under de mange krige som skete efter Frankrig opgav
sine kolonier i Asien. 89 Fællesbetegnelsen Fransk Indokina dækker altså over flere lande, men under kolonistyret blev disse
styret som en fælles stat fra fransk side af. 90 I midten af 1800 tallet var Cambodja under pres fra Thailand. Man frygtede en ny krig som
Cambodjas militær havde ringe chance for at vinde. Frankrig, og Fransk Indokina, fremstod som en
beskyttende faktor mod Thailand, og derfor indgik man i kolonifællesskabet for derigennem at få en
enorm beskyttelse mod Thailand 91, da et angreb mod Cambodja ville blive set som et angreb på
Frankrig, en af datidens stormagter. Snarligt efter Cambodja indgik i Fransk Indokina fik man dog
øjnene op for de realiteter det førte med sig. Efter Frankrig koloniserede et land, blev der etableret et protektoratstyre hvor landet var sat under
direkte administration, da man ikke mente de kunne regere på egen hånd 92. Som del af denne
proces afsatte man den siddende monark, og valgte efterfølgende en ny, som ville være mere
tilbøjelig til at følge franske interesser. Denne monark havde ingen reel politisk magt, hvilket både
underminerede den kongelige institution, samt landets suverænitet. Et eksempel på denne tendens
89
90
91
92
Ferro, Marc ’’Kolonialismens Sorte Bog’’, s 393
Ibid, s. 398
Ibid, s. 391
Ibid, s. 396
Side 34 af 57
kommer til udtryk i et uddrag af et digt, som er med i Kolonialismens Sorte Bog: ”Kongen af
Cambodja var der ingen, der konsulterede længere. Fra 1884 til 1945 var vores herskere intet
andet end det, som khmer-folket kalde 'papegøjer', som var blevet dresseret til at sige 'bat, bat', 'ja,
ja' Protektoratet er allerede fra starten et reelt diktatur”.93 Den franske kolonimagt var i høj grad præget af den samtidige europæiske tendens til at se ned på
ikke europæiske folkefærd. Europæisk kultur blev anset som den eneste rigtige, og andre, især
fjerntliggende kulturer blev set ned på som barbariske og lavtstående. Jules Ferry, en fransk
embedsmand i kolonitiden, som endda var progressiv i og med han ikke mente man burde eliminere
de lavtstående racer har sagt noget som opsummerer denne tankegang ganske godt: ”Jeg gentager,
at de højerestående racer har rettigheder, fordi de har forpligtelser. De har den forpligtelse at
civilisere de lavtstående racer.” 94
Denne tankegang har været med til at legitimere den generelle undertrykkelse af de indfødte i
kolonierne, de var jo ikke rigtige mennesker, og havde derfor ikke rettigheder på lige fod som de
kultiverede europæere, hvilket også betød at de var mindre værd. Til trods for at direkte
raceadskillelse aldrig var en realitet i Fransk Indokina, var der alligevel stor ulighed. Kriminalitet
udført mod de koloniserede blev, hvis man overhovedet greb ind, straffet med meget milde,
nærmest ligegyldige domme. 95 Man kan nemt forestille sig at blandingen af denne opfattelse af de
indfødte, blandet med en vished om at der reelt set ingen konsekvens var, har bidraget til
undertrykkelse og i visse tilfælde mishandling af de lokale og deres rettigheder. Den kulturelle
racisme fra europæisk side af kom også til udtryk i forhold til lokale embedsmænd. Man var ikke
interesseret i at have indfødte siddende på højere regeringsposter, og dette bevirkede at man havde
ringe tiltro til embedsmænd generelt, enten var de franske, og havde åbenlyst ikke interesser i at
gøre det bedste for cambodjanerne, ellers var de lavtstående og havde meget ringe reel
indflydelse.96 På sigt oprettede man enorme landbrugsområder som var helliget dyrkningen af ris, gummitræer,
kaffe og the – Altså i stort omfang ting som var til gavn for kolonilandet Frankrig. I 1931 dækkede
de franske koncessioner i alt 1025 millioner hektarer, altså enorme landområder. Disse landområder
blev mestendels etableret i ringe befolkede områder, men deres massive størrelse resulterede
93
94
95
96
Ibid, s 397
Ibid, s 397
Ibid, s 396
Side 35 af 57
alligevel i at flere lokale var nødt til at udflytte fra deres beboelsesområder. Udover at fordrive
noget af lokalbefolkningen, ramte denne udvikling også de små indfødte jorddyrkere, som ikke
forstod de ”moderne” koncepter som registrering af matrikelnumre og den generelle nye
lovgivning. Dette resulterede i at disse tidligere frie jorddyrkere blev fæstebønder, altså billig let
udnyttelig arbejdskraft, på storgodser, da de stod i gæld til indehaverne, eller havde skrevet under
på kontrakter de ikke forstod.97 Dette lagde grobund for en masse konflikter omkring ejendomsret i kolonierne, hvor indfødte følte
sig krænket af kolonistyret, men selv om man talte om en landbrugsreform skete dette dog aldrig, da
man ikke var interesseret i at ramme storgodsernes interesser.98 Altså lod man undertrykkelsen af de
lokale fortsætte for ikke at svække en vigtig del af kolonien. Derudover havde man pludselig brug for en enorm mængde arbejdskraft til at dyrke disse områder,
arbejdskraft som man blandt andet hentede fra de tæt befolkede dele af Nordvietnam. Udover at
disse arbejdere var lavtlønnet og arbejdede under dårlige forhold, blev de også behandlet ekstremt
dårligt af mange plantageejere, i en sådan grad at Frankrigs statsanklager i 1936 udtalte sig om
deres hadvækkende slavehandlermentalitet, og Guvernøren af Cochinkina året efter, om vilkårene
for arbejderne på en plantage udtalte at de blev behandlet: ”som var de fanger, udskud, som
hjælperne (Plantagevagter/franskmænd) øste, hvis ikke deres slag, så foragt og hånelse over”.99 Udover disse forfærdelige tilstande for arbejderne, skulle de ofte udvandre langt væk fra deres
hjemegn for at udføre dette arbejde. Denne udvandring skete uden tanke på reel blanding og
integration de forskellige etniske folkefærd imellem, hvilket uden tvivl også har haft en bidragende
rolle at spille i de etniske sammenstød som har været at finde i området efterfølgende.100 Noget af det som ramte hårdest var dog den doktrin som ligger til grobund for kolonier i det hele
taget, en indtægt til det koloniserende land. Udover dyrkelsen af afgrøder som havde ringe værdi i
Indokina, men stor værdi i Europa, beskattede man kraftigt tre ting: Salt, alkohol og opium. Salt og
alkohol var tidligere hen frit at indsamle og destillere. Især salt var en utroligt vigtig vare i forhold
til den lokale fødevarekultur, da både Vietnam og Cambodja brugte det til fiskelage. Afgiften ramte
97
98
99
100
Ibid, s 399
Ibid, s 402
Ibid, s 403
Side 36 af 57
så hårdt at lokale producenter af fiskelage måtte blive ansat i statsmonopolet. Hvilket betød mere
direkte, og uvillig indtægt til franskmændene, fra lokale hænder.101 Denne kulturelle, økonomiske og racebetonede undertrykkelse af lokalbefolkningen har uden tvivl
haft stor indflydelse på de ramte landes fjendebilleder og generelle udvikling. Med tiden begyndte
man at tage tiltag til at erstatte gamle og national-identitetsmæssige traditioner med franske
standarder. Ét erstattede man de kinesiske ideogrammer med latinske bogstaver, man afskaffede
også i 1919 den kinesiske embedseksamensmodel, og indførte fransk-indfødt undervisning, derved
fjernede man en stor del af områdets historiske og nationale bånd, og der begyndte at opstå mere og
mere modstand mod det franske styre. 102 Man begyndte fra fransk side af dog at indføre en neutralisering af nogle indfødte, hvor de fik flere
rettigheder og fik større mulighed for at opleve social mobilitet, men dette skete i det små, med
eksempelvis 300 i 1939. Det åbnede dog op for at indfødte kunne studere i Frankrig, og uddanne
sig, omend dette også var under ringere vilkår end Franske statsborgere.103 Omkring 1930 begyndte flere, senere prominente indfødte i Indokina, herunder Ho Chi Minh så
småt at blive involveret med anarkisme, radikalisme og marxist-leninisme.104 Og man kan sagtens
forestille sig at især marxismen har virket appellerende til de undertrykte arbejdere, som under
rædderlige forhold udførte hårdt fysisk arbejde, som de aldrig selv ville godt af, eksemplificeret af
klagesange som at ”hvis titusindvis af lig feder gummitræerne” og ”vor sved feder
franskmændene”.105
’’Enemies of the People’’
’’Enemies of the People’’ er en britisk/cambodjansk autentisk dokumentar der blev vist første gang
i 2009. Et samarbejde mellem Thet Sambath og Rob Lemkin gjorde det muligt for både Thet
Sambath og gerningsmændene i hændelserne at fortælle deres historie, og dermed prøve på at skabe
en slags klarhed over hvad der rent faktisk skete under Khmer Rouge regimet.
Thet Sambath er født og opvokset i Cambodja, og er en højtrespekteret journalist blandt andet for
den førende engelsksprogede avis Phnom Penh Post, men også for hans mere efterforskende
101 Ferro, Marc ’’Kolonialismens Sorte Bog’’, s 400
102 Ibid, s. 405
103 Ibid, s 407
104 Ibid, s 406
105 Ibid, s 402
Side 37 af 57
journalistarbejde. Samtidig har Sambath arbejdet for større organisationer som blandt andet
oversætter og kameraoperatør. Både Sambaths bror, mor og far døde under Khmer Rouges regimet.
Faren blev slået ihjel da han nægtede at opgive sin private ejendom. Efter farens død, blev moren
tvangsgiftet med et medlem af en kadre fra Khmer Rouge. Hun døde efterfølgende under fødslen af
sin nye mands barn. Broren forsvandt under en politisk udrensning, og Sambath fandt senere ud af
at han var død i en fængselslejr.106
Rob Lemkin er grundlægger af og direktør for Old Street Films. Han er mest kendt for sit
samarbejde med Thet Sambath om at lave dokumentaren ’’Enemies of the People’’, men har dog
produceret og instrueret over 50 andre dokumentarer for blandt andet den britiske nyhedskanal
BBC, og den amerikanske faktuelle underholdningskanal The History Channel. Han har vundet
flere priser for sit arbejde med sine dokumentarfilm.
I 1998 beslutter den dengang 32årige Thet Sambath at undersøge historien bag Khmer Rouge, for
blandt andet at finde ’’gerningsmændene’’ og toplederne bag, og derved finde frem til sandheden
om hvad der skete i årene 1975-1979, og hvorfor så mange civile cambodjanere måtte lade livet.
Samme år døde top lederen Pol Pot, og dette resulterede i at Nuon Chea, Pol Pots højre hånd, stod
frem i offentligheden. Nuon Chea havde siden regimets fald og frem til Pol Pots død levet i skjul,
men modtog amnesti, og kunne derved leve som privat borger i byen Pailin.107 Dette gjorde det nu
muligt for Sambath at blive introduceret for Nuon Chea, som han gennem fire år besøgte hver
weekend. Først efter fire år med regelmæssige samtaler blev der skabt et tillidsbånd mellem
Sambath og Nuon Chea og han tillod med tiden Sambath at filme og optage deres samtaler. Her
oplevede Cambodja for første gang at en af toplederne af Khmer Rouge indrømmede at have været
med til at slå ihjel.108 Samtidig får Sambath kontakt til nogle af de mange bønder som under ordre
var med til at slå utallige cambodjanere ihjel. De mange interviews af Nuon Chea og medløberne
blev til dokumentaren ”Enemies of the people”.
’’Enemies of the People’’ er vores valg af primær kilde, fordi den netop går ind og fortæller hvad
der skete og viser også de tanker og følelser der gik gennem på de medvirkende håndlangere. Og
vigtigst af alt er de medvirkende i filmen, de mennesker som stod bag Khmer Rouge og
massedrabene. Filmen er altså en meget pålidelig og troværdig kilde. Dog skal vi lige fremhæve at
de scener Sambath og Lemkin har valgt at bruge i dokumentaren, er med til at påvirke hvordan vi
106
http://enemiesofthepeoplemovie.com (sidst set d. 8.12-2014)
http://enemiesofthepeoplemovie.com/Film/Timeline (sidst set d. 8.12-2014)
108
http://enemiesofthepeoplemovie.com/Film/Story (sidst set d. 8.12-2014)
107
Side 38 af 57
forstår dokumentaren og personerne i den. Vi skal jo huske på at Sambath har filmet de forskellige
ting over mange år, og har altid været dybt involveret i det der skete. Den måde personerne er
fremstillet på i ’’Enemies of the People’’, giver en større forståelse af menneskene de er, og ikke
bødlerne de agerede som. I dette tilfælde kommer man til næsten til at have empati for dem som har
været involveret i at slå mennesker ihjel. Dermed sagt at hvis Sambath havde valgt at fremstille dem
på en måde som ville vise dem som værende kyniske og ligegyldige, ville man have et billede af
dem derefter. Han har altså bevidst valgt ’’gerningsmænd’’ som angrer og ikke nogle som er
ligeglade. Det kan vi se da Sambath i dokumentaren siger: ’’(…)And then I start talking about the
Khmer Rouge regime(…)And then that man he says ”Oh, you want to know? I know, I also did it”
some people they answer to me like that and then I keep quiet I do not ask him any more’’109 (29.52
min). Altså har han bevidst valgt dem fra, som ikke rigtig viser fortrydelse for det de har gjort.
Grundet frygt for at blive anholdt og dømt for de begåede drab, har ’’gerningsmændene’’ aldrig før
turdet stå frem og tilstå. ’’Enemies of the People’’ er altså den første dokumentar film hvori man
har formået at få ’’gerningsmændene’’ til at fortælle deres historie. Sambath forholder sig gennem
forskningsforløbet enormt objektivt. Han formår at sætte sine egne smertefulde minder til side og
han fortæller hverken Nuon Chea, Khuon eller Suon at han rent faktisk er en af de ramte af Khmer
Rouge og drabene. Sambaths objektivitet gør at vi som publikum gennem filmen får en form for
medfølelse for både Nuon Chea og ’’gerningsmændene’’. Havde Sambath forholdt sig subjektivt
havde ’’Enemies of the People’’ været en helt anderledes dokumentar. Som sagt forholder han sig
objektivt, og dette gør han fordi, som han selv siger: ’’(...)This is not for journalism, this is for
history. But I have never told him about my family at all (...) I don’t want him to feel that I come to
take revenge.’’110 Netop fordi at han forholder sig objektivt, bliver der ikke sat en ramme for at vi
skal tænke negativt om ’’gerningsmændene’’, men derimod kommer man til at opleve dem som de
mennesker de er og ikke de koldblodige mordere som man kunne forestille sig at de var.
Der er ingen scener i filmen som er dramatiseret med skuespillere. Alle personerne har oplevet
drabene og det at slå ihjel, og dette gør filmen endnu mere troværdig. Alle medvirkende karakterer
har haft Khmer Rouge regimet tæt ind på livet. Thet Sambath er også en troværdig kilde, da han
selv har oplevet det. Godt nok er der risiko for at en der har været så tæt på ville være subjektiv,
men det beviser dokumentaren at det er Sambath ikke. Rob Lemkin har stor erfaring og dermed
også autoritet indenfor dokumentarfeltet.
109
110
’’Enemies of the People’’ (29:52)
Ibid. (8:43-13:12) Side 39 af 57
Alle disse ting medvirker til at højne legitimiteten på ’’Enemies of the People’’ som kilde, og vi
mener at den er en troværdig kilde, både fordi at Thet Sambath har oplevet det selv, men alligevel
formår at forholde sig objektivt i interviewene af de forskellige indblandede, og Rob Lemkin har
lavet dokumentarer før og endda også vundet priser for dem. Vi har derfor vurderet den til at være
troværdig nok til at bruge som en kilde i forhold til at kunne belyse hvordan tingene foregik, og på
den måde identificere den ondskab som forekommer under Khmer Rouge regimet. Til gengæld har
det en vis betydning for ’’Enemies of the People’’ at Sambath har valgt at fremstille personerne på
den måde han har gjort. Den kan derfor komme til at fremstå som en meget apologetisk
dokumentar, men han forklarer i dokumentaren at formålet er at belyse hvad der skete rent historisk,
så derfor vurderer vi at dokumentaren stadig er troværdig nok til at bruge som kilde.
Analyse af ’’Enemies of the People’’
Vi har tidligere redegjort for forskellige teorier af ondskab. Disse teorier vil vi nu prøve at bruge i
vores analyse af ’’Enemies of the People’’. Vi vil finde ud af om de forskellige teorier kan give os
et klart svar på hvorvidt handlingen bag massedrabene var ondskabsfuldt eller om der rent faktisk
findes forståelige forklaringer på massedrabene og Khmer Rouge regimets visioner. Vi skal blandt
andet se på den idealistiske ondskab, ansvarsforskydning og vigtigst af alt se på om massedrabene i
Cambodja var intenderet eller uintenderet.
Under interviews af Nuon Chea, forekommer der stærke eksempler på idealistisk ondskab. Nuon
Chea fortæller:”Our project was to transform the nature of society. We did not allow private
ownership of anything: land or factories or rice. All this came under collective control. But those
who did not want change became set against us. Ours was a clean regime, a clear-sighted regime, a
peaceful regime, this was our aim, but we failed, because the enemies spies attacked and sabotage
us from the start’’111. Under dette interview fortæller Nuon Chea hvordan Khmer Rouge ønskede et
fredfuldt samfund, i form af et kommunistisk styre hvor alt ejerskab var fælles. Men ikke alle
ønskede denne form for samfund, og dem som gjorde modstand blev automatisk til forrædere. Til
dette fortæller Nuon Chea:”We had to solve the traitor problem in the way we did, so it didnt get
out of control and infect the innocent people lower down. So we dared to conclude our decision was
correct, if we had shown mercy to these people, the nation would have been lost”112Dette citat
skildrer en form for dehumanisering - ikke på den måde at de her såkaldte forrædere mister deres
111
112
‘’Enemies of the People’’ (62:00)
Side 40 af 57
menneskelighed, men på den måde at man fratager dem deres individualitet samt kategoriserer dem
som forrædere uden personkarakteristiske træk.
”I have feelings for both the nation and the individual, but I clearly distinguish between them. If we
must choose one or the other, I choose the nation. The individual I cast aside. They must be solved
first’’113 Ifølge Nuon Chea skal nationen bestå for enhver pris. Denne udtalelse må siges at være
meget radikalt idealistisk da individet i forhold til nationen ikke har nogen værdi.
Senere i filmen møder vi Sister Sinoeun. Under Khmer Rouge arbejdede hun som tjener for en af de
mange distriktschefer. Distriktscheferne fungerede som mellemled mellem toplederne og
”gerningsmændene” til drabene. Sister Sinouen fortæller hvordan hun en dag fandt et dokument der
beskrev hvilke personer Khmer Rouge ønskede at udrydde. I dette stod: ”We must find and
eliminate al ethnic minority people. They are vietnamise supporters”114 Dette dokument afslører
hvordan visionen i begyndelsen var centreret om at udrydde alle etniske minoriteter. Men dette
udviklede sig til at ramme indfødte cambodjanere også, og derved blev et massedrab i stedet for et
regulært folkemord, som det primært havde været til at starte med. Dette er et eksempel på
drivkraften bag Khmer Rouge regimets ønske om at gennemføre deres vision. Alle som udviste tegn
på modstand blev slået ihjel.
Nuon Chea fortæller:”Our policy was first to re-educate them (folket) to stop, then we gave them
two or three warnings to stop their treacherous activities, next we required them to present their
revolutionary personal history, and make a self-criticism. If that didn’t work they would be expelled
from the party, if they still could not be corrected, they had to be solved. These people were
categorized as criminals (…) they were killed and destroyed. If we had let them live, the party line
would have been hijacked. They were enemies of the people”115 I denne scene opleves igen en
intenderet kategorisering af ”fjenden”, og der ses et tydeligt udvidet fjendebillede. Man har her
fralagt sig det oprindelige fjendebillede hvor fjenden var vietnameserne. Her bliver fjenden derimod
karakteriseret som den, der ifølge Khmer Rouge regimet havde en anden og uacceptabel politisk
overbevisning.
113
Ibid. (41:08)
115
Ibid. (40:08)
114
Side 41 af 57
I filmen møder vi Sister Em, som var en af distriktscheferne. Hun fortæller:”I don’t regret killing
those who were really our enemies. But I will always feel sorry for killing those who were
innocent’’116
Men hvad er det der får mennesker drevet så langt ud, at også uskyldige mennesker bliver dræbt?
Til dette spørgsmål vil et klart svar være den gennemgående idealistiske ondskab der jo netop
kendetegnes ved at tage uskyldige liv med i faldet for at opnå visionen, men også en nødvendig
ondskab fra de såkaldte ”gerningsmænd” da de intet alternativ havde. Hvis de ikke fulgte ordrerne,
blev de selv slået ihjel.
Den omtalte nødvendige ondskab er at se flere steder i filmen. Sister Sinoeun beskriver:”They all
seemed afraid of the top leaders”117. Endvidere fortæller distriktschefen Sister Em:”Nothing I did
was my own decision(…)I think we were all wrong because we followed the orders, if we didn’t
obey we would have been killed. We did it but we were each of us wrong. We felt pity for the victims
but what could we do? We had no choice”118. Disse er begge eksempler på den tidligere beskrevne
gråzone, der kan opstå mellem den intenderede og uintenderede ondskab. Her opleves angsten for at
blive dræbt som konsekvensen af ikke at følge ordrer.
Suon: ‘’I got the order from Khoun, Khuon got the order from her (Sister Em), Sister Em got it from
the region chief. The region chief from his superior”. Sister Em: ‘’Yes, we don’t know where the
original order came from, so should we go to prison” Khuon: ‘’I don’t mind prison, but everyone
should go to jail not just me alone”119. Khuon gør sig her et forsøg på at retfærdiggøre sine
handlinger i et moralsk perspektiv, idet han fralægger sig ansvaret. Khuon tager altså gerne ansvaret
for de drab han har begået hvis han ikke skal gøre det alene og dette er netop den
ansvarsforskydningen som vi tidligere har beskrevet.
Vi oplever også en enorm ansvarsforskydning hos Nuon Chea da han i filmen taler om hvem der
var skyld i massedrabene: ”Who killed the Cambodian people, it was USA and Vietnam. Not
Cambodian killing Cambodian, right”120.
116
Ibid. (40:53)
118
Ibid. (44:26)
119
Ibid. (46:40)
120
Ibid. (71:00)
117
Side 42 af 57
Et forsøg på moralsk retfærdiggørelse ses også her, hvor Suon siger: ”I want to reveal to you all the
killers I know. When we find them and they confess the truth, I feel better”121
Et af de store spørgsmål vi stiller til ondskab og onde gerninger er hvorvidt man som et
adfærdsmæssigt normalt fungerende menneske kan udføre disse. I vores begrebs redegørelse
betegnes dette ved hjælp af normalitetshypotesen. Eksempler på dette oplever vi allerede i første
scene da de to bønder Khuon og Suon, som har været med til at dræbe utallige mennesker i det
område man i dag betegner som ”The killing fields”. Suon fortæller:”I come back here to where I
killed people and I feel terrible, my mind, my soul, my body is spinning inside. All the things I did
are flashing through my mind”122. Her fremstår Suon som et menneske der føler empati overfor de
liv han har taget. Da empati til dels kan argumenteres for at være medfødt fremstår Suon ud fra
dette perspektiv som et umiddelbart normalt fungerende menneske, hvilket derfor underbygges af
den omtalte normalitetshypotese. Endvidere fortælles der af hvordan ”gerningsmændene” føler sig
tvunget til at drikke alkohol for at mindske deres påvirkning af de refleksioner de gjorde sig over
hvad de havde været med til, samt reducere deres mentale tilstedeværelse i udførelsen af drabene.
Dette fortælles af Seang, en bonde som også var ”gerningsmand”:”(…)and we drank the bottles of
wine they brought. Frankly, without the wine we wouldnt dare to kill people”123
Et andet godt eksempel på empati finder vi til sidst i filmen, da ordrerne til at dræbe stoppes. Khuon
fortæller:”When they ordered us to stop killing I felt very relieved”124
Vi har set bevis for at ”gerningsmændene” under drabene har følt empati, dette ses tydeligt ved at
de var nødt til at dulme realiteten af konsekvenserne af deres handlinger ved hjælp af alkohol. Dog
kan vi også analysere os frem til, at andet er forekommet. Efterhånden som antallet af begåede drab
bliver større, medfølger nemlig eksempler på tab af empati. Her fremstår den uintenderede
dehumanisering af selve udøveren.125 De to ”gerningsmænd” Khuon og Suon fortæller hvordan de
sprættede lig op for at drikke galleblæren, i en nærmest dyrisk sindstilstand: ”Kouch (Hvem Kouch
er, er uvist for os som publikum) offered me some to taste. I said: ‘’what is it’’, he said it was
human gall bladder. I got used to the taste and drank it often. It was bitter but it tasted good so I
always carried a human gall-bladder to sip(…) We believed it made the body cool down(…) you
121
Ibid. (22:00)
123
Ibid. (35:16)
124
Ibid. (86:00)
125
Her anvendes egen terminologi
122
Side 43 af 57
can cool yourself down with human gall bladder. Your skin became much cooler. Sambath: ‘’How
do you feel about it now” Suon: ‘’No, I don’t want to do it anymore. Now I am completely normal.
Now I am appalled by the idea of smashing people to get gall bladders’’126
Khuon fortæller: ‘’The killing of the Eastern Zone people lasted a long time. It took about 3 months
because there was so many of them. We couldn’t do it all at once, so we did a few each day, usually
between 10 and 20. We did not think how many we were killing, hundreds or thousands”127 Her
forekommer en form for mekanisk dehumanisering da ”gerningsmændene” nærmest bliver en del af
en udryddelsesmaskine som tidligere nævnt.
En meget spændende og væsentlig ting at tage fat på, i ”Enemies of the People” er måden hvorpå
Nuon Chea og ’’gerningsmændene’’ bliver fremstillet. Vores forståelse for ondskab er i den grad
farvet af denne fremstilling. Det er tankevækkende at Nuon Chea nu mere end 20 år efter regimets
fald stadig er overbevist om at dette var det rigtige: ”I’ve always said, I made mistakes. I am
regretful and I have remorse. I am sorry for our regime, I am sorry(…) The people were left still
poor and suffering(…)At the time I agreed, I just wanted to get the problem solved, it was the
correct solution(…)The country was in danger of being taken over by Vietnam(…)Who decided to
kill these people? It was Pol Pot who made the decision. As for the ordinary people, neither Pol Pot
nor I knew they were killed”128. Nuon Chea udviser her, kun anger overfor Khmer Rouge regimets
mislykkede vision. Han er ikke ked af dem som måtte lade livet i forsøget på at skabe det utopiske
samfund under kommunistisk styre, men mere ked af, at det overlevende folk stadig lever i
fattigdom.
Med disse eksempler fra filmen, og ved hjælp af de forskellige redegjorte teorier, nærmer vi os nu
en forklaring på hvad der gjorde det muligt for ’’gerningsmændene’’ at handle som de gjorde, og
hvorvidt handlingerne og ’’gerningsmændene’’ rent faktisk var onde.
Diskussion
De psykologiske faktorers rolle i udførelsen
De omtalte psykologiske faktorer gjorde sig som sagt gældende i udførelsen af Khmer Rouge
regimets massedrab i Cambodja. Faktorerne kommer til udtryk i forskellig grad, afhængigt af
126
Ibid. (85:00)
128
Ibid. (49:07-65:00)
127
Side 44 af 57
hvilken af faktorerne der er tale om, og det kan på baggrund heraf diskuteres hvorvidt de hver i sær
og tilsammen, var afgørende for massedrabet i Cambodja. Faktorerne understøtter i sine
enkeltheder, hvordan man som individ i Cambodja var tvunget til at tage beslutningen om at dræbe,
for ikke selv at blive dræbt. Yderligere vil en anvendelse af redegørelse for disse være egnet til at
diskuterer udviklingens gang.
”Gerningsmændene” som modtog Khmer Rouge regimets ordrer på at dræbe, var indtil regimets
overtagelse af landet normalt fungerende individer, hvorfor normalitetshypotesen kan være med til
at forklare, hvordan udførelsen af disse handlinger forekom muligt. Der er her tale om Cambodjas
ganske almindelige bønder, som blev forvandlet til dræbermaskiner, hvis formål var at kæmpe for
en vision, de egentlig ikke kunne sætte ord på. Man kunne diskutere, hvorvidt disse mennesker
kunne karakteriseres som normale, da Cambodjas folk lige siden Khmerrigets fald i 1400-tallet har
været et enormt undertrykt folk. Hvis vi antager definitionen, der karakteriserer det normale individ
som værende ikke adfærdsmæssig afvigende eller lignende, udelukker det ikke menneskerne for at
være såkaldt normale. Vi ledes ikke ud i en større diskussion af netop dette aspekt, men nærmere en
understøttelse af normalitetshypotesen. Man kan på baggrund af normalitetshypotesens
begrænsninger betvivle, at disse mennesker ikke nødvendigvis kunne karakteriseres som normale
under hele perioden. Man må igen her acceptere normalitetshypotesens gråzone, som det også blev
beskrevet i afsnittet om denne. Det kan være svært at forestille sig, at disse ”gerningsmænd” har
været normale hele vejen igennem, idet vi på baggrund af teorier kan antage, at menneskelige
egenskaber som følelser kommer mindre til udtryk efterhånden, som denne adfærd fortsætter.
I starten af perioden prægede det oprindelige fjendebillede som sagt nationen, nemlig vietnamesere
og andre etniske minoriteter. Dette fjendebillede blev af magthaverne brugt, og det blev udvidet i
den udstrækning, at det senere ikke kun handlede om vietnameserne, men også om de intellektuelle,
de, ifølge Khmer Rouges overbevisning, ”forkert” tænkende og ikke mindst de folk, der ikke ville
skille sig af med sin private ejendom. De magthavende så hurtigt de intellektuelle som trusler mod
regimets tankegang og vision, og netop dette fremstod som motivation for at bruge fjendebilledet.
Det nye fjendebillede karakteriserer fjenden som forrædere, og dette element er også et eksempel på
en form for dehumanisering, idet de kategoriserede forrædere får frataget sig sine individuelle
særpræg, som de indtil på dette tidspunkt har været kendetegnet ved. Den dehumanisering som
finder sted her, har sine egne nuancer der afviger en smule fra andre lignende begivenheder. Men
hvordan blev de egentlig dehumaniserede, og kan man først betegnes som offer for dehumanisering
Side 45 af 57
eller umenneskeliggørelse, når man brutalt bliver brugt til at dræbe mennesker, eller er lukket inde
bag lås og slå? Dehumanisering bliver forklaret ved, at de underlagte individer eksempelvis får
frataget deres rettigheder, hvilket også var tilfældet i Cambodja i 1975-79. Individet, der kunne
kategoriseres som forrædere, var ikke længere et selvstændigt individ, men udelukkende en brik i
den modarbejdende parts puslespil, hvis man fulgte Khmer Rouge. Hvis man udelukkende
begrunder lidelse af dehumanisering ved fratagelse af ens rettigheder, bliver det dog mere
kompliceret. Folk med privat ejendom, skulle videregive denne, hvilket jo på samme måde skildrer
tab af en rettighed – retten til at eje noget. Men er de så også blevet dehumaniseret af dette? Der kan
argumenteres for både ja og nej som svar til dette, hvilket afhænger af, hvordan man har valgt at
definere dehumanisering. Ud fra vores perspektiv ville det ikke være svært at argumentere for, at de
er blevet ofre for dehumanisering. De mister ikke kun rettigheden til ejendom, men gennemgår også
den umenneskelige, fysiske og ikke mindst psykiske smerte, der opstår ved hårdt arbejde, sult og
vanrøgt. Dette er den intenderede dehumanisering. Vores antagelse om dehumaniseringen af de
ganske almindelige bønder, kan også understøttes af, at disse mennesker også ville kunne
kategoriseres inden for den uintenderede dehumanisering, da de som tidligere nævnt også lider tab
af nogle basale, menneskelige samt biologiske træk.
For at vende tilbage til fjendebilleder, kunne man yderligere diskutere om, hvorvidt fjendebilledet
har fungeret som en igangsættende samt skabende kraft, som Mikkel Thorup udtaler sig om. Der
kan argumenteres for, at flere og flere blev dræbt i takt med at fjendebilledet ændrede sig. Der sås
altså en større aktivitet hos de beordrede, der arbejdede mere og dræbte flere. Det er dog utvivlsomt,
af hvilke årsager. Man kunne jo håbe på, at størstedelen af beslutningerne om drab, var taget på
baggrund af deres alternativer, hvilket som oftest var selv at blive dræbt.
Man kunne endda diskutere, hvorvidt det ændrede fjendebillede ikke var med til at oplyse de
uvidende ”gerningsmænd” på en måde, således at de måske havde en større ide om, hvad visionen
bag denne kolossale operation gik ud på, selvom dette dog ikke altid kunne forklares af selv de
”bedste”.
Man kunne dernæst forestille sig at fjendebilledet har fungeret som et retfærdigt grundlag for at slå
ihjel. Fjenden var nu ikke kun karakteriseret ved, at være uønsket på grund af etniske baggrunde. I
den forbindelse kunne man yderligere reflektere over i hvor høj grad, etniciteten var kommet til
udtryk i fjendebilledet, hvis ikke Cambodjas historie så ud, som den gjorde. Hvordan var det
desuden gået, hvis ikke Cambodjas folk var potentielt hadende overfor eksempelvis vietnameserne?
Side 46 af 57
Vi mener klart, at denne tanke er relevant, da fjendebillede var meget afgørende for, hvor hurtigt det
udviklede sig. Hvis ikke cambodjanerne grundet historiske forhold, altid havde forholdt sig negativt
overfor de etniske minoriteter, havde massedrabet sandsynligvis ikke udviklet sig på samme måde.
Den skjulte enighed i ønsket om blandt andet vietnamesernes fjernelse fra Cambodja har været
betydelig, idet det var anledning til aktivitet. Mikkel Thorup skriver blandt andet, hvordan et
fjendebillede hjælper os med at identificere os, og dette ses også til dels i Cambodja, hvor kulturen
dog er stærkt domineret af den kollektivistiske tankegang.
Den kollektivistiske tankegang er også værd at nævne, når man skal diskutere, hvordan
lydighedsprincipperne kom til udtryk, og hvad de som faktorer betød for udførelsen af massedrabet.
Kort ses den kulturelle lydighed tydeligt i blandt andet filmen, hvor de kalder hinanden ’’auntie’’ og
’’uncle’’. Hvis kulturen derimod havde været præget af mere individuelle interesser, kunne man
forestille sig, at regimets ordrer måske ikke havde en lige så stor kraft. Tværtimod er kulturen
præget af denne fællestænkende, autoritetstro og samhørighedsfølende lydighed, der potentielt gør
kulturens enkeltpersoner mere tilbøjelige til at adlyde ordrer. Den kulturelle lydighed kunne endda i
forbindelse med den idealistiske ondskab, argumenteres for at være af betydning for en moralsk
retfærdiggørelse af de handlinger der fandt sted. Den idealistiske ondskab kendetegnes ved at
udøveren af denne, må benytte sig af alle tænkelige midler for at opnå idealet, som endvidere
fremstår som et gode for alle mennesker. Idealet fremstår altså som et fælles ideal, og netop derfor
kunne lydigheden danne et brugbart udgangspunkt grundet, at disse tænkeligt lydige individer
muligvis ikke krævede en uddybende verbal understøttelse af idealets præsentation, som vi højst
sandsynligt ikke havde været foruden i et land som Danmark, for ikke at snakke om resten af
Europa, hvor vi jo netop ikke er præget i samme grad af lydighed.
I forbindelse med lydighed i et mere psykologisk perspektiv, så vi på eksperimenterne, Milgrams
lydighedseksperiment og Stanford fængselseksperiment. I Milgrams eksperiment nævnes
lydigheden i forbindelse med modtagelse af ordrer fra en legitim autoritet. Der arbejdes med
spørgsmålet om, hvor langt det ”normale” menneske er villigt til at gå for at adlyde disse ordrer.
Dette eksperiment understøttes af hændelserne i Cambodja, hvor almindelige mennesker adlyder
autoritet i stor grad. De før ganske almindelige bønder var nu i stand til at indhente voksne såvel
som børn for senere at dræbe dem, hvorfor der også kan ses en tydelig forbindelse mellem
eksperimentet og normalitetshypotesen. Stanfords fængselseksperiment viser på en lidt anden måde,
hvordan individet tilpasser sig de, i mange tilfælde, ufrivillige placeringer. Eksperimenterne er gode
Side 47 af 57
eksempler på den lydighed vi ser, når der er tale om ”gerningsmand” og autoritet imellem, men de
belyser alligevel ikke i hel tilstrækkelig grad den form for lydighed, der er dominerende i dette
tilfælde. Man kunne tværtimod igen se på dehumanisering i sammenhæng med det sidste af
eksperimenterne og endvidere også på den uintenderede form.
I Stanford fængselseksperimentet bliver alle medvirkende, ifølge vores brugte teoretikere og egen
terminologi, udsat for dehumanisering. Den intenderede form optræder hvor de ”indsatte” bliver
kaldt ved numre, frem for deres navne. Hvorimod den uintenderede form viser sig at gå udover
”betjentene”, idet de lader sig overtage af den autoriserede rolle, og lader sig rive med. Der kan
argumenteres for, at det samme sker for ”gerningsmændene” i Cambodja. Dehumaniseringen
udtrykkes på anden vis, da de er tvunget til at dræbe, men ikke til at lade dem leve som dyr eller
genstande. Der er heller ingen autoritet oppefra, der udtaler sig om bestemte behandlingsmetoder
udover drab ved forkert overbevisning. Dette gælder dog ikke Cambodjas fængsler, hvor flere
inhumane behandlinger af mennesker sås. Det sammenlignelige består i at kunne se en lille tendens
hos eksperimentets ”betjente” og hos ”gerningsmændene”, der gennem deres autoritet eller ordrer
affinder sig med, hvad de, grundet situationen, er tvunget til at udføre. Denne sammenligning er
ikke opbygget på to identiske eksempler, da de handler ud fra forskellige motiver. Dette er dog
stadig to tilfælde, hvor de såkaldte udøvere også bliver udsat for den uintenderede dehumanisering,
hvorfor vi fandt den relevant at nævne.
Den førnævnte ændring af fjendebilledet havde som sagt den betydning, at et forsøg på moralsk
retfærdiggørelse kom til udtryk i et større omfang. Når man taler om retfærdiggørelse, er der nogle
elementer der fremstår iøjnefaldende at have med i diskussionen heraf. Det er eksempelvis ansvar
og forskydningen af samme, som ofte opleves under og efter sådanne brutale begivenheder som vi
så i Cambodja. Det kan nemlig diskuteres om disse handlinger kan retfærdiggøres. Nogle vil
udelukkende se på handlingen som enkeltstående element, og i så fald vil man nok være tilbøjelig
til at sige nej. Er dette tilfældet lyder spøgsmålet på, om det er moralsk retfærdigt at dræbe, hvilket
de fleste nok er enige i, at det ikke er. Vi udelukker her dog ikke, at det måske kunne retfærdiggøres
at dræbe, selvom man udelukkende ser på udførelsen af handlingen i selve øjeblikket. Det er dog
ikke tilfældet her, da vi vælger at se på disse handlinger i et større perspektiv. For at kunne moralsk
retfærdiggøre dem, er det relevant at se på, hvem der bærer ansvaret for dem. Man kan både
argumentere for, at det er udøverne, men det kan også være de ordregivende autoriteter. Det
behøver heller ikke nødvendigvis kun at være det ene af stederne. Ansvarets placering kan forklares
Side 48 af 57
i forbindelse med, om vi ser de her mennesker som onde eller ej. Ifølge vores antagelse kan
udøveren af en ond handling sagtens være et godt menneske. Groft sagt, ser vi ikke
”gerningsmændene” som værende onde. Det fremstår dog alligevel gennem filmen, hvordan de
angrer over, hvad de har gjort. De forsøger, at skyde ansvaret over på dem, der gav ordrerne. De
forsøger endvidere at mindske ansvaret på den måde, at det ikke kun var dem alene, men også
mange andre. Det viser, at de har taget en form for et ufrivilligt ansvar for disse gerninger, og viser
samtidig den menneskelige egenskab empati. Det ses derfor tydeligt, hvordan disse ikke lider under
et vedvarende tab af empati. Man kan dog betvivle i hvor høj grad, denne empati er kommet til
udtryk i selve udførelsen af gerningen. Dette er dog ikke helt ukompliceret. Man kunne først og
fremmest antage, at empatien hele tiden har været til stede i sindet hos ”gerningsmændene”. Dette
underbygges af en scene i filmen, hvor det nævnes, hvordan de følte sig tvunget til at drikke alkohol
for at mindske den empati, som de følte overfor ofrene. Det komplicerede ligger så herefter i at
vurdere, i hvilken form empatien optræder i handlingen, hvis ikke vi afviser dens tilstedeværelse.
Man kunne i forbindelse med dette forestille sig angsten samt frygten for at blive dræbt, som
værende fyldestgørende elementer for, at empatien samtidig kunne komme til udtryk. Man kunne
formodentligt forudsætte, at handlingen udførtes i panik, der til dels resulterede i et tab af
dømmekraften, hvorfor der sandsynligvis handles uden vilje og overvejelse. Den manglende
eftertanke og refleksion over eventuelle konsekvenser kan altså skyldes denne panik, som
yderligere kan forklares med angsten for at dø. Denne meget intense angst kan være afgørende for,
hvordan ”gerningsmandens” empati i højere grad befinder sig et sted i underbevidstheden som en
undertrykt forestilling. Når der normalt er tale om panik, kendetegnes tilstanden ved, at følelsen af
den intense angst kommer meget pludseligt. Dette modsiger dog gyldigheden i den førnævnte
opstillede forudsætning, og så alligevel ikke. Selvom disse former for angstanfald er karakteriseret
ved at opstå meget pludseligt, kan der argumenteres for, at den videre udvikling af denne
panikfyldte angst kunne forandre sig til en association. Man kunne yderligere forestille sig, at disse
”gerningsmænd” bliver ramt af denne panik, de første gange, de skulle begå et drab på et andet
menneske. Efter at have oplevet denne følelse nogle gange vil den samtidige handling blive
associeret med følelsen. Der forekommer altså en tankeforbindelse mellem disse to sanseindtryk,
der kan skyldes at denne angst optræder gentagne gange, hvor den empatiske egenskab bliver
mindsket eller slet ikke kommer til udtryk.
Side 49 af 57
I diskussionen af disse faktorer spiller det en afgørende rolle, at de såkaldte ”gerningsmænd” ikke
havde noget alternativ foruden at blive dræbt. Dette aspekt sætter faktorernes indflydelse i et helt
andet perspektiv, og man må derfor huske at tage hensyn til dette.
Nationalisme og kommunisme
I forhold til hvilke faktorer som gjorde det muligt for et massedrab som det i Cambodja kunne finde
sted, er der flere forskellige vinkler man kan kigge på det fra. For eksempel spillede nationalisme en
ganske stor rolle. Eksempelvis så man i Tyskland i mellemkrigstiden, at det tidligere tyske rige blev
reduceret til en stort set militærløs stat som, som skulle betale uhyrlige summer til de allierede
sejrsherrer, mens de samtidig skulle genopbygge sig selv efter første verdenskrig. Tyskerne
opfattede dette som meget uretfærdigt, og dette resulterede i en hurtigt voksende nationalisme og et
’’os mod dem’’ billede, kom også frem. Disse var derudover også underbygget af tidens
antisemitiske tendens i Europa, samt national og kulturel stolthed og et ønske om at genvinde
fortidens ære og stolthed.
Vi ser nogle af de samme nationalistiske træk i Cambodja. Siden midten af 1800 tallet var landet
underlagt et diktatorisk fransk styre, hvor de indfødte stort set ingen rettigheder havde, i
modsætning til europæerne, som faktisk var en minoritet i landet. At opleve en regulær
forskelsbehandling de to ”racer” imellem, altså europæere og asiater, hvor den herskende minoritet
reelt set ikke behøvede at følge de gængse samfundslove og normer, så længe disse overgreb kun
ramte de indfødte. Et diktatorisk styre som i stigende grad øgede presset og undertrykkelsen af de
lokale via skatter, og hvad der nærmest kan betragtes som slavearbejde.
En anden faktor som sandsynligvis har bidraget i høj grad til nationalismen og Cambodjas
fjendebillede er de, især vietnamesiske, arbejdere som frit blev flyttet rundt i Indokina for at dyrke
jorden på baggrund af franske interesser. Disse folk blev flyttet på kryds og tværs af gamle landeog kulturgrænser, men uden en egentlig tanke omkring hvordan disse forskellige kulturer og
nationaliteter skulle fungere sammen, det vil sige uden nogen form eller tanke for integration.
Denne mangel på integration samt tidligere stridigheder de forskellige folk imellem, kan højst
sandsynligt have pustet til ilden, som resulterede i at folk med forskellig etnicitet kom i
karambolage med hinanden. Det er let at forestille sig at den Cambodjanske nationalfølelse, og især
et ønske om at være frit, og magtfuldt igen, samt en modreaktion på de mange etniske sammenstød,
er blusset kraftigt op i denne periode, hvilket med stor sandsynlighed har bevirket at man fik en
Side 50 af 57
gennemgående, og defensiv ”os mod dem” mentalitet, som kom til udtryk i den ekstreme
nationalisme. Dette har sandsynligvis ligget til grund for den radikale etniske udrensning Khmer
Rouge igangsatte og udførte. Udover det nationalistiske aspekt, kan man også se på den politiske ideologi Khmer Rouge tog
udgangspunkt i, og hvordan denne faktor havde en rolle i hvordan dette kunne lade sig gøre.
Eftersom de indfødte blev opfattet som laverestående mennesker, var der ikke megen incitament fra
fransk side af, til at de skulle arbejde under ordentlige forhold. Det var absolut ikke uhørt at
arbejderne blev tæsket eller verbalt overfuset, og som tidligere nævnt var der en generel følelse af at
man svedte for at franskmændene kunne blive fede. Da man så småt begyndte at åbne op for en
naturalisering af de indfødte i begyndelsen af det 20 århundrede, således at de blandt andet kunne
blive uddannet i Frankrig. Tiden mellem første og anden verdenskrig, hvor dette skete, var samtidig
også et tidspunkt hvor kommunismen som idé, fyldte ganske meget i det politiske miljø i især
Europa i samme tidsrum. Det kan derfor være let at forestille sig at Cambodjanere som Pol Pot, som kom til Paris for at læse,
blev introduceret til disse idéer, og kan have set kommunismen som en mulig ”frelse” for de
kummerlige forhold som arbejderne i deres hjemland var udsat for. Idéen om kommunisme står også som udmærket kontrast til den massive undertrykkelse som er
foregået under fransk styre. Væk er den kulturelle elite, væk er mellemklassen, og væk er den
kapitalistiske virkelighed, hvor de mange knokler for de få; Erstattet med en realitet hvor de mange,
eller alle, arbejder for deres egen skyld, forstået som kollektivt, hinanden og for Cambodja som
helhed.
Så det at nationalismen har haft så gode vilkår til at vokse i Cambodja, fordi de i lang tid var
undertrykt af franskmændene og dermed også blev blandet med især vietnamesere, har haft en
betydelig rolle for at Khmer Rouge ville afskaffe ikke-cambodjanere. Og det at Khmer Rouge
ledere herunder Pol Pot er skolet i Frankrig, og herigennem blev introduceret til marxistisk
kommunistiske tanker og idéer, har også haft stor betydning for deres radikale tilgang til hvordan de
udførte deres planer. Netop fordi at marxistisk kommunismen har en tendens til at gennemtvinge
ændringer hurtigt, blev dette også aktuelt for det hurtige tempo og dermed også de radikale metoder
Khmer Rouge anvendte.
Side 51 af 57
Resulterer onde handlinger i onde mennesker?
I henhold til spørgsmålet om, hvorledes vi kan afgøre om personerne som udførte eller gav ordrer til
disse massedrab var ondskabsfulde mennesker eller ej kan vi belyse det fra flere sider. Hvis vi
kigger på dem som udførte de fleste af drabene, altså ’’gerningsmændene’’, kan deres handlinger
ses som onde handlinger, netop fordi de slog mennesker ihjel. De tog liv, som sandsynligvis ikke
var deres at tage, og på den måde har de påført ondt på deres ofre og vedkommendes familie og
venner. Det er også ondt i den forstand at de har udført gerningen ved at slå uskyldige ihjel, og dette
kan, i hvert fald i vores opfattelse, kategoriseres som værende ondt. Så at ’’gerningsmændene’’
udførte onde handlinger er der ikke tvivl om. Men spørgsmålet ligger så i, om de kan kategoriseres
som onde mennesker. For dette kan ses på to forskellige måder. På den ene side kan de i teorien
ikke kategoriseres som onde mennesker, fordi de bare udførte ordrer og sandsynligvis ikke havde
andre valg, medmindre de selv ville lade livet. Så når intentionen ikke var der, kan man
argumentere for at de ikke var onde mennesker, men blot udførte onde handlinger. Men på den
anden side kan de kategoriseres som onde mennesker fordi de bevidst udførte en ond handling. Når
man udfører noget ondt ved fuld bevidsthed, har man vel en eller anden form for ondskab i sig.
Vi kan også snakke om at man måske kan være midlertidigt ond, for nogle af dem som slog ihjel
kunne egentlig godt have intentionen. Hvis vi kigger på det på den måde, må vi tage højde for at
nogle af disse ’’gerningsmænd’’ nok også har været udsat for en eller anden form for hjernevask.
Der er måske nogle af dem som har været med på idéen om at skulle skabe et utopisk samfund, frit
for de mennesker som ikke hørte til i dette. Og så først bagefter indså, at det de havde været med til
var fuldstændig forfærdeligt. Og derefter har fortrudt den skade de har påført andre. Dog hælder vi
mest til at størstedelen ikke var onde mennesker, fordi de fleste nok ikke selv havde intentioner om
at slå ihjel, men som sagt udførte ordrerne for sandsynligvis ikke at blive slået ihjel selv.
Hvis vi kigger på dem som udsendte ordrerne, og her udelukkende kun dem som havde en
kerneplads i Khmer Rouge partiet, kan det også diskuteres om de var onde mennesker. For i teorien
udførte de ikke selv onde handlinger da de typisk fik andre til at slå ihjel for dem, men intentionen
om at slå ihjel var der. Så kunne man godt kategorisere dem som udsendte ordrerne for at være onde
mennesker. Dog kan vi også se på den faktor at sandsynligvis alle kernemedlemmer i Khmer Rouge
var involveret i det ideal de gerne ville opnå. Altså det utopiske samfund som ikke indbefattede
intellektuelle, samt etniske minoriteter. Her kan vi se den idealistiske ondskab, netop fordi de havde
et så stærkt ideal som de gerne ville opnå.
Side 52 af 57
Så var de så onde mennesker? På den ene side kan det argumenteres for at de ikke var onde
mennesker, fordi de ikke havde til intention at slå mennesker ihjel som sådan, men deres intention
var at opnå et ideal. Dog var det jo mestendels dem som udstedte ordrer om at slå blandt andet
intellektuelle og etniske minoriteter ihjel. De udførte altså ikke selv drabene, men som Zimbardos
definition på ondskab beskriver, så kan det kategoriseres som ondt at udstede ordrer og dermed få
andre til at slå ihjel på ens vegne. Altså er de i forhold til denne definition var disse onde
mennesker. Men i forhold til om intentionen var der eller ej, så var de jo egentlig ikke onde. Så der
er flere måder at se tingene på, og prøve at afklare om disse personer var onde eller ej.
Konklusion
Med den viden vi har tilegnet os gennem redegørelsen af de forskellige teorier om både de
psykologiske og onde aspekter, de historiske faktorer og vores analyse af ’’Enemies of the People’’,
kan vi nu komme med svar på vores problemformulering og de tilhørende problemstillinger. Vi kan
konkludere at de psykologiske faktorer der var medvirkende i stor grad var de stærke fjendebilleder
der var til stede. Disse gjorde det muligt for Khmer Rouge at bygge videre på det dybtliggende
fremmedhad mod blandt andet vietnameserne, som dermed også gjorde det lettere at få
’’gerningsmændene’’ til at slå ihjel. ’’Os mod dem’’ opfattelsen har ligeledes haft en stor betydning
for fjendebillederne, da disse mere eller mindre er dem der skaber fjendebillederne. Den kulturelle
lydighed der især findes i asiatiske kulturer spillede også en essentiel rolle. I forhold til lydigheden
overfor autoriteter, i dette tilfælde Khmer Rouge medlemmerne, var det nemmere for disse at få
folk til at føje sig, netop fordi en generel kulturel lydighed allerede var iblandt befolkningen.
Derudover har de psykologiske teorier også været med til at give en bedre forståelse af hvorfor
blandt andet ’’gerningsmændene’’ handlede som de gjorde. Dette kan vi se bedst i vores analyse af
’’Enemies of the People’’. Derfor svarer dette også på problemstillingen om hvilke faktorer der var
gældende for regimets ’’gerningsmænd’’, da det i løbet af besvarelsen af den første problemstilling
blev klart hvilke af de psykologiske faktorer som helt klart har haft størst betydning for
’’gerningsmændene’’.
I forhold til de historiske faktorer som spillede en rolle kan vi konkludere at landets fortid som
koloniland, og dermed den massive undertrykkelse der fulgte med dette har haft en betydelig rolle i
forhold til dannelsen af en nationalistisk tankegang som gjorde det lettere at udpege fjenden overfor
befolkningen. Derudover har de etniske konflikter som franskmændenes lemfældige tilgang til
Side 53 af 57
blandingen af de forskellige kulturer i deres koloni, medvirket til at der er opstået et voldsomt
fjendebillede hos cambodjanerne. Dette var møntet på især vietnameserne, som de hyppigst
oplevede gnidninger med under kolonistyret, men også med udefrakommende kulturer generelt.
Den massive undertrykkelse, og kolonimagtens udnyttelse af de lokale, og lokale ressourcer, har
derudover været en betydelig faktor for at tage kommunistiske idéer til sig, og for at se disse som en
fremragende løsning på den ulighed som den udelukkende kapitalistiske kolonimagt fik frembragt.
Den marxistisk-kommunistisk radikale tilgang til samfundsændringer, samt den ekstreme
nationalistiske følelse i landet, har haft en voldsom indvirkning på Khmer Rouges metoder, ideologi
og retfærdiggørelse af de brutale handlinger som blev udført. Landet skulle renses for ikke
cambodjanere, og fjender mod nationen Cambodja og derfor også Khmer Rouge, og dette skulle ske
så hurtigt som muligt. Et åbenlyst svar på dette var en udryddelse af dem som blev set som fjender.
Så overordnet kan vi konkludere at de faktorer som gjorde det muligt for at et fænomen som
massedrabene i Cambodja kunne finde sted, hovedsageligt var en blanding af de psykologiske
teorier som især fjendebilleder og både den kulturelle men også generelle men også psykologiske
lydighed, samt den stærke nationalistiske og marxistisk-kommunistiske tankegang, som var blevet
affødt af blandt andet Cambodjas tid under fransk kolonistyre. Dette giver svar på både hvorfor
lederne agerede så brutalt og radikalt som de gjorde. Samt et svar på hvorfor deres bødler, som
forinden havde været hvad man vil sige er normale mennesker, var i stand til at gøre, og
efterfølgende retfærdiggøre og rationalisere deres handlinger over for sig selv og deres
samvittighed.
Refleksioner over projektforløbet
At skulle skrive et sådant projekt, var for os alle sammen noget nyt og uprøvet. Derfor løb vi ind i
nogle forhindringer, nogle mere forventede end andre. I løbet af hele projektprocessen har vi alle
været i tvivl om hvad opgaven skulle indeholde og hvad den ikke skulle indeholde. For nogle af os
var de største problemer at skulle omstille ens tankegang fra gymnasieopgaveskrivning til
universitetsopgaveskrivning. For andre var det ikke at have været vant til at skrive opgaver i en
længere periode.
Vi kom okay fra start men vi var ikke rigtig forberedte på hvor omfattende en projektopgave som
denne er. Og fordi vi begik fejl i forhold til gruppearbejdet, fandt vi os selv til sidst i lidt af en
Side 54 af 57
stresset periode, da tiden løb mere og mere fra os. Disse fejl var blandt andet at vi ikke satte os ned
og fordelte roller fra starten af. Én af grundende til dette, har sandsynligvis været fordi at vi var for
høflige og venlige overfor hinanden i starten af gruppearbejdet. Vi kendte jo ikke rigtig hinanden så
dette var vores alles mest naturlige reaktion, men det kom til at sløve os, da der ikke rigtig var
nogen af os der turde melde os som en såkaldt leder af gruppen.
En af vores andre fejl var at vores møder ikke rigtig havde struktur, da vi fornemmede at vi havde
masser af tid at løbe på. Vores møder endte derfor tit ud i ikke at have noget konkret formål inden
start, og hertil endte vi også med at begå en dødssynd i forhold til gruppemøder. I ’’projektarbejdets
kompleksitet’’ omtales syv dødssynder der gør møder dårlige, og vi begik den fjerde synd, nemlig
’’Der sker ikke noget, efter mødet er slut. Folk fører ikke beslutninger ud i livet.’’129 Dette skyldes
nok at vi har været rigtige gode til at have idéer og gode intentioner, men disse idéer og intentioner
blev bare ikke rigtig ført ud i livet løbende i projektarbejdet, grundet en fejlagtig antagelse af at vi
havde masser af tid.
Heldigvis kom vi til at fungere rigtig godt socialt, og derfor kunne vi løbende presse hinanden noget
mere i forhold til at vi var ved at løbe tør for tid. Netop fordi vores sociale dynamik fungerede så
godt, har vi også været gode til at diskutere ting uden at lade det gå ud over det sociale. Altså når vi
har diskuteret ting har det holdt sig på det faglige plan, og ikke gået over i noget socialt som for
eksempel at blive uvenner efter en lidt ophedet diskussion om et begreb eller en fremgangsmåde.
Vores gode sociale dynamik har helt klart været med til at hjælpe os igennem slutfasen af
projektarbejdet og projektopgaven, da vi som sagt har kunnet tillade os at presse hinanden og
diskutere ting uden at lade det gå ud over det sociale. Vores gode sociale dynamik har altså været et
godt værktøj under pressede situationer, især i slutfasen.
Så fremover er det helt klart vigtigt at det sociale er på plads, eller i hvert fald kommer det. Og vi
har lært af vores fejl i forhold til at tro at vi har masser af tid, at man sagtens kan klare
gruppearbejdet uden en rollefordeling, og at vi bare kan holde møder uden at have en plan for
mødet. Dette er i hvert fald ikke til gruppens fordel, så dette har vi helt klart lært af.
129
Mac, Anita og Hagedorn-Rasmussen, Peter ‘’Projektarbejdets kompleksitet – viden, værktøjer og læring’’ s. 155
Side 55 af 57
Litteraturliste
Bøger:
Baumeister, Roy F. ’’Evil: Inside human violence and cruelty’’ (1997) A.W.H Freeman/Owl Book
Bjerg, Jens ‘’Gads psykologileksikon’’ (2007) Gads Forlag
Boysen, Tanja ‘’Ondskab I et moralpsykologisk perspektiv’’ (2012) Frydenlund
Ferro, Marc (Red) ’’Kolonialismens Sorte Bog’’ (2005) Høst og søn
Kuschel, Rolf et al. ’’Ondskabens psykologi’’ (2004) Frydenlund
Laustsen, Carsten Bagge ’’Ondskab – et politisk begreb’’ (2008) Aarhus Universitetsforlag
Mac, Anita og Hagedorn-Rasmussen, Peter ‘’Projektarbejdets kompleksitet – viden, værktøjer og
læring’’ (2013) Samfundslitteratur
Ponchaud, Francois ’’Cambodia – Year Zero’’ English Translation (1978) Holt, Rinehart and
Winston
Popper, Karl ‘’Det åbne samfund og dets fjender’’ (1945) Spectrum
Sihanouk, Norodom ‘’War and Hope’’ (1979) Hachette
Svendsen, Lars Fr. H ’’Ondskabens filosofi’’ (2005) Klim
Vickery, Michael ’’Cambodja 1975-1982’’ (1984) South end Press
Zimbardo, Phillip ‘’The Lucifer Effect’’ (2009) Random House
Links:
http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=matt&id=3&chapter=5b
http://www.cambodiatribunal.org/history/cambodian-history/khmer-rouge-history/
http://www.cmi.no/staff/?astri-suhrke
http://www.cmi.no/staff/cv/?astri-suhrke.pdf
Side 56 af 57
http://www.denstoredanske.dk
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/mikkel-thorup-fjendskab
http://enemiesofthepeoplemovie.com
http://www.faktalink.dk/titelliste/hate-crime/hele-faktalinket-om-hate-crime
www.folkedrab.dk
http://global.britannica.com/
http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=603
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=ondskabsfuld&query=ondskabsfuld
http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2180989/tusind-tak-for-fjendskabet/
https://www.youtube.com/watch?v=ZH11GctMLGw
Side 57 af 57

OND-SKYLD? Gruppenr: 19, Hum-Bach, Hus 5.1, 1. semester 2014

Transcription

Similar documents

Pladsfordeling

Daughters” i Cambodja

Cambodja & Sydvietnam

Quickguide-thomson_karnov

Ondskaben i verden

Kirkesiden - Ledøje Smørum Pastorat

Ren terror - Arbejdsforskning

Jesus er løsningen på verdens grusomheder

Hvad kan man bruge en kokosnød til?