Bachelorprojekt - Decubitus som utilsigtet hændelse

Opgave: Bachelorprojekt
Modul: 14. modul
Opgaveløsere: Lisa Munch
Christensen og Lise Thim
Sørensen, hold SHF2012
Afleveret: 27-05-2015
Vejleder: Niels Ardal
Antal tegn: 79.996
Decubitus som utilsigtet hændelse
- Et curologisk perspektiv
Privat billede
Opgaven er udarbejdet som en del af
Sygeplejerskeuddannelsen. De fremstillede
synspunkter deles ikke nødvendigvis af
Sygeplejerskeuddannelsen
VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro
Resume
Vi har oplevet, at flere og flere borgere bliver udskrevet fra sygehus til eget hjem
med et nyopstået eller forværret decubitus. Decubitus opstået på sygehus ses
som værende en problematik i flere undersøgelser. Vi stiller os endvidere
undrende overfor de få indberetninger, der har været om decubitus. Formålet i
dette bachelorprojekt har derfor været at belyse følgende problemformulering;
Hvordan oplever sygeplejersken utilsigtede hændelser og indberetning af
decubitus og hvilken betydning har deres oplevelser i omsorgen til patienten? Vi
har anvendt en kvalitativ metode i form af semi-strukturerede interviews af 4
sygeplejersker og vi har en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Vi har brugt
meningskondensering og meningsfortolkning med Kari Martinsen som
referenceramme. Konklusionen viser, at sygeplejerskerne ikke betragter
decubitus som en utilsigtet hændelse som ikke indberettes, hvilket har en
betydning i omsorgen til patienten. Hertil er faktorer som tid og travlhed, skøn
og skyld og skam af betydning.
Abstract
We have experienced that more and more people are being discharged from
hospital to home with new or worsening decubitus. Decubitus occurrence in the
hospital is seen as an issue in several studies. We need to then ask ourselves
why there are few reports on decubitus. The purpose of this bachelor has been to
elucidate the following problem statement: how do nurses adverse events and
reporting of decubitus and the relevance of their experiences in caring for the
patient? The author of this report has used a qualitative approach in the form of
semi-structured interviews with four nurses and a phenomenological hermeneutic
approach. The author has also used the condensation of the meaning and the
meaning interpretation with Kari Martinsen as a reference. The conclusion shows
that nurses do not consider decubitus an adverse event that consequently is not
being reported, which has a meaning in the caring for the patient. In addition,
factors such as time and bustle, estimates and guilt and shame are of
importance.
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning .................................................................................................................................... 1
1.1 Problemafgrænsning ................................................................................................................ 4
2.0 Problemformulering ..................................................................................................................... 6
2.1 Begrebsafklaring....................................................................................................................... 6
3.0 Materiale og metodeafsnit ........................................................................................................... 7
3.1 Litteratursøgning ...................................................................................................................... 7
3.2 Interview som empiri ............................................................................................................... 8
3.2.1 Forløbet i interviewprocessen............................................................................................ 9
3.2.2 Etiske- og juridiske overvejelser ........................................................................................12
3.3 Videnskabsteoretisk tilgang .....................................................................................................13
3.3.1 Fænomenologisk-hermeneutisk tilgang ............................................................................13
3.4 Sygeplejeteoretisk referenceramme ........................................................................................14
3.4.1 Omsorgens tre dimensioner .............................................................................................15
3.4.2 Tid og travlhed..................................................................................................................16
3.4.3 Det sygeplejefaglige skøn..................................................................................................16
3.4.4 Skyld og skam ...................................................................................................................17
4.0 Analysestrategi............................................................................................................................17
5.0 Analyse .......................................................................................................................................19
5.1 Decubitus som utilsigtet hændelse ..........................................................................................19
5.2 Tiden og travlhedens betydning ..............................................................................................20
5.3 Sygeplejerskens vurdering .......................................................................................................23
5.4 Sygeplejerskens skyld og skam ................................................................................................25
5.5 Omsorgens betydning .............................................................................................................28
6.0 Diskussionsafsnit .........................................................................................................................31
6.1 Materiale og metodekritik .......................................................................................................33
7.0 Konklusion ..................................................................................................................................36
8.0 Perspektivering ...........................................................................................................................38
9.0 Litteraturliste ..............................................................................................................................40
9.1 Referenceliste .........................................................................................................................40
9.2 Bibliografiliste .........................................................................................................................44
Bilag 1 – Søgning i DPSD-databasen...................................................................................................46
Bilag 2 – Mail fra Risikomanager og kvalitetskonsulent for HEV .........................................................47
Bilag 3 – Skema over søgeord............................................................................................................48
Bilag 4 – Søgehistorie ........................................................................................................................49
Dokumentation for udvalgt materiale ...........................................................................................55
Bilag 5 – Kvales 7 faser i interviewprocessen .....................................................................................56
Bilag 6 - Projektbeskrivelse til Medicinsk Sengeafsnit ........................................................................57
Bilag 7 – Interviewguide ....................................................................................................................59
Bilag 8 – Eksempler på meningskondensering ...................................................................................62
Bilag 9 – Tilladelse til at foretage dataindsamling ..............................................................................64
Information om deltagelse i Bachelorprojekt på sygeplejerskeuddannelsen ..................................67
Samtykkeerklæring .......................................................................................................................69
Bilag 10 – Løsningsforslag .................................................................................................................70
Bilag 11 – Ordoptælling .....................................................................................................................72
Bilag 12 – Tro og loveerklæring .........................................................................................................73
1.0 Indledning
Inspirationen til projektet er opstået i forbindelse med klinikophold i
hjemmesygeplejen, hvor vi hver især har oplevet, at flere og flere borgere bliver
udskrevet fra sygehus1 til eget hjem med et nyopstået eller forværret decubitus.
Disse oplevelser har sat tanker i gang om, hvorvidt decubitus, som er opstået på
sygehus, bliver indberettet som en utilsigtet hændelse.
Decubitus er et problemområde, som sundhedsfagligt personale skal forholde sig
til i stort set alle specialer, både på hospitaler, i patientens eget hjem og på
plejehjem. Det er et emne, alle sundhedsprofessionelle har lært om på
grunduddannelsen, og alligevel har decubitus ikke haft den prioritet, som det
skal have. Det at udvikle et decubitus, er en meget stor belastning for patienten,
men også en stor samfundsøkonomisk bekostning (Bermark & Melby, 2014, s.
11-13). En International undersøgelse viser, at sygeplejersker placerer
forebyggelse af decubitus lavt på listen for at prioritere mere pressede opgaver
(Bredesen, Bjøro, Gunningberg, & Hofoss, 2014, s. 154). Men kan den lave
prioritering også skyldes, at sygeplejerskens grundviden om decubitus er gået
tabt? Eller kan det være fordi decubitus ikke er prioriteret højt nok i en travl
hverdag, fordi dokumentationen ofte i flere systemer fylder rigtig meget?
I 2009 udkom der Internationale kliniske Retningslinjer til forebyggelse og
behandling af decubitus, til brug af sundhedsfagligt personale over hele verden. I
disse retningslinjer er der følgende definition af decubitus: ”A pressure ulcer is
localized injury to the skin and/or underlying tissue usually over a bony
prominence, as a result of pressure, or pressure in combination with shear”
(European Pressure Ulcer Advisory Panel, 2009, s. 5).
Danske prævalensundersøgelser har vist at 13-43 % af de indlagte patienter
havde decubitus (Dorsche & Fremmelevholm, 2010, s. 603-605) (Bermark, et
al., 2009, s. 205-206), og en international prævalensundersøgelse fandt at 15,2
% af patienterne havde decubitus, og heraf var halvdelen 7,3 % opstået under
sygehusindlæggelse (Patientsikkert Sygehus, 2012, s. 3).
1
Sygehus er en generel benævnelse for sygehuse.
Side 1 af 78
Langt de fleste decubitus, der opstår under indlæggelse, anses for at kunne
forebygges. Hertil har projektet: ”Patientsikkert Sygehus”, de seneste år udviklet
en række kliniske og organisatoriske pakker, som gennemføres i praksis, bl.a.
tryksårspakken2. Indholdet i pakkerne er afstemt med Den Danske
Kvalitetsmodel (DDKM), således at der er mulighed for synergi med det øvrige
kvalitetsarbejde på sygehuset (Patientsikkert Sygehus, 2012, s. 2). DDKM skal
sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede
sundhedsydelser, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb,
forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet (IKAS, 2014).
Sammenholder vi ovenstående undersøgelser, ser vi at decubitus opstået på
sygehus fortsat er et udbredt problem både nationalt og internationalt, på trods
af det store fokus på forebyggelsen, der har været i mange år, med de mange
kvalitetsforbedringer, megen forskning og udvikling på området og senest med
projektet: ”Patientsikkert Sygehus”.
Ovenstående sætter tanker i gang om, hvorvidt decubitus ikke er nok i fokus, når
prævalensen forsat er høj? Er presset på sygeplejersken steget de sidste år, så
fokus ligger andetsteds, blandt andet på de accelererede patientforløb, den
øgede specialisering i sundhedsvæsenet samt øget tids-, arbejds- og
dokumentationspres?
Eller opfatter sygeplejersken ikke decubitus som en del af det at være syg, eller
som et nødvendigt onde, der kan følge med, når man er syg og indlægges på
sygehuset?
I artiklen: ”Prævalensundersøgelse som evaluering af tryksårsprojekt”, bliver der
sat spørgsmålstegn ved, om antallet af sygehuserhvervede decubitus er blevet
mindre, idet de ikke registreres som utilsigtede hændelser. Der er stadig den
holdning, at det er tegn på dårlig sygepleje og derfor ikke noget der synliggøres
(Fremmelevholm, 2013, s. 11). Der påvises endvidere i artiklen: ”Motivational
antecedents of incident reporting: evidence from a survey of nurses and
physicians”, at der i vid udstrækning forekommer underrapportering af
utilsigtede hændelser, og det anslås at der årligt er 50-90 % underrapportering
(Pfeiffer, Briner, Wehner, & Manser, 2013, s. 1).
2
Tryksårspakken indeholder fire elementer vedr. forebyggelse af sygehuserhvervede decubitus.
Side 2 af 78
Ud fra ovenstående undersøgelser, har vi fundet det interessant, at undersøge
hvor mange utilsigtede hændelser om decubitus der har været indrapporteret i
Hospitalsenheden Vest (HEV) i år 2014. I den forbindelse kontaktede vi
Risikomanager og Kvalitetskonsulent for HEV, som ved søgning i DPSDdatabasen3 fandt i alt 3 indrapporterede utilsigtede hændelser om decubitus
(bilag nr. 1).
De få indberetninger i DPSD-databasen sammenholdt med vores egne oplevelser
fra praksis samt ovenstående undersøgelser giver anledning til undren. Denne
undren fremkommer, da vi ved, at alt sundhedspersonale efter Sundhedsloven
har rapporterings – og handlepligt i forhold til utilsigtede hændelser, der
forekommer i sundhedsvæsenet. Det vil sige, at sygeplejersken har pligt til at
indrapportere decubitus som en utilsigtet hændelse, hvilket yderligere bekræftes
i en dialog med Risikomanager og kvalitetskonsulent for HEV som udtaler:
”Tryksår skal principielt indrapporteres, MEN ikke alle utilsigtede hændelser
indrapporteres. Sundhedsloven angiver man skal, men det sker ikke” (bilag nr.
2).
I Sundhedslovens kap. 61, stk. 4 defineres en utilsigtet hændelse som;
”Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i
forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital
indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om
lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og
ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og
som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende,
men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af
andre omstændigheder” (Sundhedsloven, 2014).
Formålet med rapporteringssystemet er at understøtte patientsikkerheden ved at
indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede hændelser, at skabe en
systematisk læring, at understøtte kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet og at
understøtte udviklingen af et miljø, hvor det er muligt for personalet at håndtere
utilsigtede hændelser og drage læring heraf (Region Midtjylland, 2014).
Sygeplejersken kan ligeledes på e-Dok4 finde definitionen samt
3
Dansk Patient-Sikkerheds-Database, som er det nationale system til rapportering af utilsigtede hændelser.
Elektronisk dokumentstyringssystem, hvor man kan finde alle gældende politikker, retningslinjer og
instrukser.
4
Side 3 af 78
indrapporteringens fremgangsmåde, i gældende kliniske retningslinje5:
”Rapportering og opfølgning på utilsigtede hændelser” (e-Dok, 2014).
Definitionen på en utilsigtet hændelse sætter tanker i gang om, hvorledes
definitionen kan misforstås, og om sygeplejersken derfor ikke opfatter decubitus
som en utilsigtet hændelse, der skal indberettes? Når sygeplejersken ikke
indrapporterer, kan der opstå tvivl om, hvorvidt sygeplejersken arbejder ud fra
den kliniske retningslinje, eller om sygeplejersken kun anvender det
sygeplejefaglige skøn til at vurdere, om decubitus skal indberettes. Når
sygeplejersken vurderer, gennem hendes sygeplejefaglige skøn, er det ifølge Kari
Martinsen ud fra bl.a. sanseindtryk, fagkundskab og erfaring (Martinsen, 2005, s.
146-147).
Eller skyldes de manglende indberetninger helt andre ting? Er sygeplejersken
bange for at fejle og blive hængt ud? Eller skyldes det en følelse af skyld og
skam?
Det sætter ligeledes tanker i gang om, om tid og travlhed spiller en rolle, da vi
tænker at presset indenfor sygehusvæsenet er et velkendt fænomen. Kan
sygeplejersken tænke, at tid til indberetning går fra patienter, og derfor ikke
indberetter en utilsigtet hændelse?
1.1 Problemafgrænsning
I det følgende afgrænses indledningen med henblik på at udforme projektets
problemformulering.
Gennem litteraturgennemgang har det vist sig, at der fortsat er en høj prævalens
for decubitus opstået på sygehus. Dette på trods af det store fokus på
forebyggelsen med de mange kvalitetsforbedringer, megen forskning og
udvikling på området og senest med projektet: ”Patientsikkert Sygehus”. Vi
undrer os over, de få indberetninger i DPSD-databasen, når vi ved, at
sygeplejersken efter Sundhedsloven har pligt til at indberette decubitus som en
utilsigtet hændelse. Desuden påvises det i en undersøgelse, at der forekommer
underrapportering af utilsigtede hændelser, og i en dansk artikel bliver der sat
5
Et systematisk udarbejdet udsagn, som kan bruges af fagpersoner når der skal træffes beslutninger om
passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer, som kan være baseret på evidens
eller best practice på området.
Side 4 af 78
spørgsmålstegn ved, om antallet af sygehuserhvervede decubitus er blevet
mindre, eftersom de ikke registreres som utilsigtede hændelser.
Vi undrer os over, at der ikke bliver indrapporteret flere utilsigtede hændelser
om decubitus og dette ser vi som en aktuel og relevant sygeplejefaglig
problemstilling at undersøge nærmere. Dette begrundes blandt andet i, at
sygeplejersken skal medvirke til at sikre, at patienter og borgere tilbydes fagligt
forsvarlige sundhedsydelser og ikke udsættes for unødvendige belastninger. Når
sygeplejersken skal definere, hvad der er faglig forsvarlig sygepleje, kan hun
blandt andet støtte sig til ”De Sygeplejeetiske Retningslinjer” (Dansk
Sygeplejeråd, 2011, s. 5). Den sygeplejefaglige relevans og aktualitet kommer
ydermere til udtryk, idet vi forestiller os, at sygeplejersken i omsorgen til
patienten må have en viden om, hvad en utilsigtet hændelse er og vigtigheden i
at indrapportere utilsigtede hændelser som decubitus. Således forestiller vi os, at
sygeplejersken er med til at højne patientsikkerheden, og dermed kvalitetssikre
og medvirke til, at der sker en udvikling på området, som igen er en del af
sygeplejerskens virksomhedsområde (Retsinformation, 2008).
Vi vil derfor i dette bachelorprojekt tage udgangspunkt i sygeplejerskens
perspektiv, hvor vi vil undersøge sygeplejerskens oplevelse af utilsigtede
hændelser samt indberetning af decubitus. Hertil har vi endvidere fundet det
aktuelt at undersøge, hvorledes det kan have en betydning i omsorgen til
patienten, at en utilsigtet hændelse som decubitus opstår og ikke bliver
indberettet.
Side 5 af 78
2.0 Problemformulering
Problemafgrænsningen har ført os frem til følgende problemformulering;
Hvordan oplever sygeplejersken utilsigtede hændelser og indberetning af
decubitus og hvilken betydning har deres oplevelser i omsorgen til patienten?
2.1 Begrebsafklaring
Vi vil i dette afsnit redegøre kort for den overordnede mening af
problemformuleringens hovedbegreber for dermed at præcisere den forståelse,
der ligger til grund for projektet.
Sygeplejersken
I projektet vil sygeplejersken blive omtalt ”sygeplejersken”, ”hun”, ”hende” eller
”de”.
Utilsigtede hændelser
Når vi i projektet nævner utilsigtede hændelser, skal det forstås ud fra
Sundhedslovens definition, der er beskrevet i indledningen.
Decubitus
Når vi i projektet nævner decubitus, skal det forstås ud fra de Internationale
kliniske retningslinjers definition, der er beskrevet i indledningen.
Oplevelser
Vi vil ud fra Den Danske Ordbog definere ”oplevelser” som: ”Noget som man
oplever, fx en særlig hændelse eller begivenhed som man er vidne til eller en
samlet helhed af indtryk der møder en”.
Omsorg
Vi vil definere omsorg ud fra Kari Martinsens omsorgsteori, som uddybes
yderligere i afsnittet ”Sygeplejeteoretisk referenceramme”.
Patienten
I projektet vil patienten blive omtalt ”patienten” eller ”han”.
Side 6 af 78
3.0 Materiale og metodeafsnit
Materiale og metodeafsnittet inddeles i følgende afsnit: Litteratursøgning,
interview som empiri, forløbet i interviewprocessen, etiske- og juridiske
overvejelser, videnskabsteoretisk tilgang, sygeplejeteoretisk referenceramme
samt analysestrategi.
3.1 Litteratursøgning
I dette afsnit redegøres der for vores søgehistorie og søgedatabaser, samt
hvordan søgeprocessen er forløbet.
For at afdække hvor meget og hvilken litteratur der er om vores emne, har vi
startet med at udføre en indledende litteratursøgning, også kaldet en bevidst
tilfældig søgning hvor vi også har ladet os inspirere (Hørmann, 2013, s. 36). I
denne søgning har vi blandt andet ”græsset” på biblioteket samt i søgesitet
”Google”. ”Google” er et elektronisk søgested, hvor man ud fra et søgefelt søger
bredt. Vi har brugt ”Google” for hurtigt at få et overblik over, om der skulle være
noget interessant og samtidig har det givet adgang til materialerne: ”Pressure
Ulcer Treatment Quick Reference Guide” og ”Tryksårpakken”, som ikke har været
tilgængelige via andre databaser. Når vi ”googler”, har ingen foretaget en
kvalitetsbedømmelse. Derfor har vi kvalitetsvurderet materialet ved at bruge
vores kritiske sans og sikret os, at det har et troværdigt ophav, herunder hvor
det har været publiceret samt hvem der er forfatteren bag (Hørmann, 2013, s.
43). Ved videre søgning i ”Google” erfarede vi, at der var undersøgt og skrevet
meget om emnet decubitus opstået på sygehus. Derfor kontaktede vi
risikomanager for henholdsvis Herning og Holstebro Kommune samt
risikomanager for HEV, som har inspireret os til afgrænsning til emnet decubitus
som utilsigtet hændelse.
Ud over den indledende søgning benytter vi os af den systematiske søgning, hvor
vi forinden har udarbejdet et skema med danske og engelske søgetermer til
søgning i databaserne, hvilket vil fremgå af bilag nr. 3. Vi har igennem den
systematiske søgning ved hjælp af bibliografiske databaser forsøgt at finde det
nyeste, der er skrevet om emnet. Her finder vi alle relevante søgeord,
kombinerer dem rigtigt og søger igen i de relevante databaser (Hørmann, 2013,
s. 37). Vi har søgt i følgende databaser: Bibliotek.dk, Cinahl, PubMed, SveMed+,
Side 7 af 78
e-Dok samt tidsskriftet Sygeplejersken, som vi har udvalgt på baggrund af deres
funktioner. Vores redegørelse for databaserne, vores systematiske søgninger og
de anvendte artikler til indledning og diskussionsafsnit vil fremgå af bilag nr. 4.
De valgte artikler og forskningsartikler i litteratursøgningen er vurderet ud fra
artiklernes overskrift, udgiver og abstract. For at afgrænse søgningen udformede
vi nogle inklusion- og eksklusionskriterier og på baggrund heraf, har vi valgt eller
fravalgt vores materiale (Hørmann, 2013, s. 44-45), hvilket vil fremgå af bilag
nr. 4.
3.2 Interview som empiri
I dette afsnit vil vi præsentere vores valg af metode til dataindsamling, som vil
danne grundlag for belysningen af vores problemformulering.
Igennem vores litteratursøgning har vi fundet få anvendelige artikler
omhandlende emnet, og derfor finder vi det relevant og etisk korrekt at indsamle
egen empiri ud fra en sygeplejefaglig vinkel til at belyse vores
problemformulering.
Da vi ønsker at undersøge sygeplejerskens oplevelse af utilsigtede hændelser
samt indberetning af decubitus, finder vi det relevant at tage udgangspunkt i den
kvalitative metode. Hertil anvender vi det ”semi-strukturerede interview” som
metode til dataindsamling, da det har til formål at indhente beskrivelser af den
interviewedes livsverden med henblik på efterfølgende at fortolke betydningen af
de beskrevne fænomener (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 19). Ved at anvende
denne metode får sygeplejersken derved mulighed for at beskrive sin oplevelse
samt afklare og uddybe egne perspektiver (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 41-43).
Til udarbejdelsen af interviewene og systematikken heraf har vi valgt at anvende
Steinar Kvales metode, da han i bogen ”Interview – Introduktion til et håndværk”
beskriver metoder til både indsamling og analyse af data med udgangspunkt i
det kvalitative forskningsinterview (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 15-16).
Kvale er internationalt anerkendt som en autoritet inden for kvalitativ forskning
og derfor anser vi ham for at være en af de førende teoretikere indenfor feltet
(Kvale & Brinkmann, 2009, s. omslaget). Kvales metoder anvendes ofte indenfor
humanvidenskaberne, og han er inspireret af en fænomenologisk-hermeneutisk
Side 8 af 78
tilgang (Glasdam, 2013, s. 95), hvilket yderligere underbygger relevansen af
vores videnskabsteoretiske tilgang i projektet, som uddybes i afsnittet
”Videnskabsteoretisk tilgang”.
3.2.1 Forløbet i interviewprocessen
I dette afsnit vil vi redegøre for vores valg og tanker gennem forløbet i
interviewprocessen.
I udarbejdelsen af interviewene tager vi udgangspunkt i Kvales syv faser i
interviewprocessen, der er vedlagt som bilag nr. 5. Da vi er novicer som
interviewere i denne kontekst, kan disse faser bidrage til at skabe struktur og
give en vis lineær udvikling gennem processen (Kvale & Brinkmann, 2009, s.
123).
Vi har under tematisering i interviewprocessen beskæftiget os med interviewets
hvorfor, hvad og hvordan. Formålet med undersøgelsen er at belyse
problemformuleringen ved at indhente empirisk viden gennem semistrukturerede interviews om sygeplejerskens oplevelse af utilsigtede hændelser
samt indberetning af decubitus. For at vi kan stille relevante spørgsmål, er det
nødvendigt, at vi har kendskab og viden til det undersøgte emne (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 127), hvilket vi har tilegnet os gennem fordybelse og
læsning af for os relevant litteratur.
Idet vi ønsker at fordybe os i sygeplejerskens udtalelser, stræber vi efter kvalitet
frem for kvantitet. Derfor har vi i udarbejdelsen af interviewets design, valgt at
interviewe 4 sygeplejersker på en Medicinsk sengeafdeling (Kvale & Brinkmann,
2009, s. 107). Vores argumentation for at vælge at interviewe på Medicinsk
sengeafdeling består i at flere utilsigtede hændelser om decubitus de seneste år
er opstået på denne afdeling som hændelsessted, og derfor finder vi det relevant
at interviewe sygeplejersker på netop denne afdeling (Bilag nr. 1). I forbindelse
med udvælgelsen af sygeplejerskerne på afdelingen har vi udarbejdet en
projektbeskrivelse til afdelingssygeplejersken, hvori formålet og information om
undersøgelsen samt vores ønsker for udvælgelsen af sygeplejerskerne står
beskrevet (Bilag nr. 6). Grundet travlhed henviste afdelingssygeplejersken os til
koordinatoren, som efterfølgende stod for udvælgelsen.
Vi ønskede at udvælgelsen skulle foregå tilfældigt, at de udvalgte sygeplejersker
Side 9 af 78
ikke skulle tale sammen for at påvirke data samt at sygeplejerskerne ikke blev
udvalgt på baggrund af andre kvalifikationer indenfor området.
Koordinatoren planlagde tidspunkterne for interviewene, således der blev taget
hensyn til afdelingens rutiner. Dette grundet vores forforståelse omkring
travlheden på afdelingen og derfor valgte vi også at være fleksible omkring
tidspunkter for afholdelsen af interviewene.
Til hvert interview har vi afsat 20 minutter. Forud for interviewene har vi
udarbejdet en interviewguide med en oversigt over temaer samt forslag til
spørgsmål, som er vedlagt som bilag nr. 7. Ifølge Kvale er der forskellige typer af
interviewspørgsmål, som bør tilpasses emnet og formålet med
interviewundersøgelsen. Derfor består vores spørgsmål primært af åbne
spørgsmål, således at sygeplejersken selv kan nuancere og fortælle åbent om
sine oplevelser. Vi har udformet interviewspørgsmålene, således at de er korte,
enkle og i et hverdagssprog, der gør det let forståeligt (Kvale & Brinkmann,
2009, s. 154-158).
Vi har introduceret interviewene med en briefing og fulgt op med en debriefing
efter interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 149). Under briefing har vi
informeret om formålet med undersøgelsen samt at samtalen bliver optaget med
diktafon. Da tavshed beskrives som en teknik, der kan få interviewet til at
udfolde sig, har vi lagt stor vægt på at fortælle sygeplejersken, at det er vigtigt
at holde pauser og reflektere undervejs i interviewet (Bachelorbog, s. 106). Vi vil
som interviewere derfor ikke afbryde og blive alt for styrende men give
sygeplejersken plads til at tale færdig. I stedet har vi fokus på at spørge ind
bagefter ved at stille opfølgende og sonderende spørgsmål (Kvale & Brinkmann,
2009, s. 155-156).
De første par minutter af et interview er ifølge Kvale afgørende for succes. Vi har
derfor allerede fra starten god kontakt ved at lytte opmærksomt og vise
interesse, forståelse og respekt for, hvad sygeplejersken siger, men uden at vi
påvirker sygeplejerskens svar i en bestemt retning (Kvale & Brinkmann, 2009, s.
149).
Efter afholdelsen af interviewene har vi anvendt transskribering til bearbejdning
af interviewmaterialet. Ved transskribering vil vi omdanne interviewet fra
mundtlig til skriftlig form, hvor alt det sagte vil blive nedskrevet ordret og i fuld
Side 10 af 78
længde. Hensigten er herved, at interviewene bliver en struktureret form og som
derved egner sig til nærmere analyse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 202). For at
sikre sygeplejerskernes fortrolighed vil personfølsomme data ikke indgå i
transskriberingen.
Vi har i fællesskab transskriberet interviewmaterialet, hvor vi har nedskrevet alt
verbal kommunikation samt pauser og ”øh”, for at sikre de detaljer, som er
aktuelle for vores analyse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 202). Nonverbal
kommunikation vil ikke indgå i vores transskribering, da vi ikke finder det
relevant i forhold til projektets formål. Det optagne vil blive slettet efter
transskribering og det transskriberede materiale vil blive makuleret efter endt
eksamination.
Efter transskriberingen af vores interviewmateriale vil vi anvende Kvales metode
til meningsanalyse i en fænomenologisk-hermeneutisk tradition, hvor vi
anvender meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning (Glasdam,
2013, s. 107).
Meningskondensering indebærer at de meninger, sygeplejerskerne udtrykker,
gives i en kortere formulering, hvor hovedbetydningen af det sagte
omformuleres til få ord (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227). I bilag nr. 8 ses
eksempler på meningskondensering. Når vi meningskondenserer vores
interviewtekst, vil det give os struktur og overblik over sygeplejerskens citater
og dermed gøre dem lettere tilgængeligt at håndtere i analysen (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 223). Ud fra vores meningskondensering vil vi knytte
temaer til interviewene. Vi vil dog ikke på forhånd konstruere temaerne på
baggrund af fx teori, men i stedet danne dem efter transskriberingen. Selv om vi
ikke vil konstruere temaerne på forhånd, mener vi dog, at det ikke kan undgås,
at nogle af temaerne vil blive inspireret af vores forforståelse til emnet (Birkler,
Forståelse, 2013, s. 96).
Slutteligt vil vi benytte os af hermeneutisk meningsfortolkning, hvor et af de
hermeneutiske fortolkningsprincipper gælder den kontinuerlige frem- og
tilbagegående proces mellem dele og helhed, som er en følge af den
hermeneutiske cirkel (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 233). For at vi kan tolke og
analysere på vores interviewmateriale, inddrager vi Kari Martinsen som
sygeplejeteoretisk referenceramme.
Side 11 af 78
3.2.2 Etiske- og juridiske overvejelser
I dette afsnit redegøres der for vores etiske- og juridiske tanker og overvejelser
omkring det at indsamle vores egen empiri.
Vi finder det etisk korrekt at indsamle vores egen empiri i form af semistrukturerede interviews, da vi igennem systematisk afdækning af litteraturen på
området ikke har fundet relevant eller brugbart materiale, og dermed har vi
sikret os, at emnet ikke allerede er undersøgt og gennemført. Derfor finder vi det
etisk forsvarligt at interviewe sygeplejersker på Medicinsk sengeafdeling, da vi
ikke belaster dem og bruger deres tid ved at undersøge noget, der allerede er
undersøgt på netop denne afdeling (Glasdam, 2013, s. 30).
Vi vil i forbindelse med indsamling af empirien beskæftige os med Kvales fire
etiske retningslinjer for interviewforskning; informeret samtykke, fortrolighed,
konsekvenser for de interviewede og forskerens rolle (Kvale & Brinkmann, 2009,
s. 86). Disse etiske retningslinjer præger hele forløbet i vores
interviewundersøgelse og vil ikke kun være begrænset til selve
interviewsituationen (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 79-81). Vi vil derfor i
forbindelse med indsamling af empirien være opmærksomme på at tage hensyn
til mulige etiske problemer og spørgsmål lige fra begyndelsen af vores
undersøgelse til den endelige rapport.
Når vi som studerende indsamler empiri, er vi forpligtet til at efterleve de
gældende etiske retningslinjer og overholde de gældende juridiske love
(Glasdam, 2013, s. 24). Dette omfatter blandt andet tilladelse til at foretage
dataindsamling, som er indhentet hos vores vejleder og afdelingssygeplejersken
(Bilag nr. 9).
Inden afholdelsen af interviewene er sygeplejerskerne blevet informeret om
deltagelse i projektet og vi har i den forbindelse forberedt sygeplejerskerne
gennem briefing, således at de kender til emnet samt deres rettigheder i forhold
til frivillighed, fortrolighed og anonymitet. Dertil har vi indhentet skriftligt
informeret samtykke fra sygeplejerskerne (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 89-95).
Side 12 af 78
3.3 Videnskabsteoretisk tilgang
I dette afsnit samt nedenstående underafsnit redegøres der for vores valg af
videnskabsteoretisk tilgang til projektet.
Videnskaben har en helt central plads i sundhedsvæsenet i dag. Det handler om
at vide noget angående det, vi kan, skal og bør gøre. Videnskaben er en viden,
der skaber indsigt og samtidig begrunder vores handlinger og kan klassificeres
ud fra følgende hovedområder: naturvidenskab, humanvidenskab og
samfundsvidenskab (Birkler, 2013, s. 9-11). Vi har i dette projekt valgt en
fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, som tager afsæt i humanvidenskaben,
idet projektets formål handler om at undersøge sygeplejerskens subjektive
oplevelse. Dette perspektiv er relevant, idet humanvidenskaben vægter
mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser relateret til den
verden, som det er en del af (Birkler, 2013, s. 93).
3.3.1 Fænomenologisk-hermeneutisk tilgang
Fænomenologi betyder videnskab om fænomener og blev grundlagt af Edmund
Husserl i 1900-tallet. Fænomenologien tilhører en filosofisk tradition inden for
humanvidenskaben og den søger at beskrive fænomener i menneskets
livsverden, som det der fremtræder og opleves i det enkelte menneskes
bevidsthed (Birkler, 2013, s. 103-105).
Fænomenologien kommer i dette projekt til udtryk, da vi vil forsøge at forstå
fænomener sådan som de fremtræder og opleves af sygeplejersken ud fra
hendes livsverden. Derfor bruger vi ud fra sygeplejerskens citater,
fænomenologien til at opnå indsigt i den enkelte sygeplejerskes livsverden ved at
indfange de fænomener, som sygeplejersken oplever samt finde frem til det
meningsindhold, som disse fænomener afspejler (Birkler, 2013, s. 108).
I fænomenologien anses det for vigtigt at forholde sig til, at man ikke har
nøjagtig samme oplevelse af verden som det menneske, man står overfor. Det er
således helt afgørende, at det er sygeplejersken selv, der giver mening til den
livsverden, som hun er en del af. For at dette kan lykkes, er det ifølge Husserl
vigtigt, at man ved undersøgelsens start sætter parentes om teoretiske
fordomme, hermed vores forforståelse (Birkler, 2013, s. 108-111). Vi har derfor
under hele dataindsamlingsprocessen været bevidste om, at sætte vores
Side 13 af 78
forforståelse i parentes for at kunne møde fænomenet med åbenhed ved at lade
citaterne fortælle sygeplejerskens subjektive oplevelse.
Hermeneutikken kommer til udtryk, når vi analyserer og fortolker på vores fund
samt i måden, vi forholder os til vores forforståelse i projektet.
Vi har valgt at arbejde ud fra bevidstheden om, at vores forforståelse er en
uundgåelig del af os og derfor en uundgåelig del af projektet, dog forholder vi os
til fænomenologien og er her bevidste om at sætte forforståelsen i parentes.
Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse, og her
igennem vil man forsøge at fortolke og forstå fænomener (Birkler, 2013, s. 95).
Gadamer videreudviklede Martin Heideggers teori, hvor Gadamers fokus blev
rettet mod forforståelsen, forståelseshorisonten, den hermeneutiske cirkel og
horisontsammensmeltning (Birkler, 2013, s. 95-103).
Forforståelsen vil altid være til stede og er en nødvendig betingelse for
overhovedet at kunne forstå. Forforståelsen er her i modsætning til
fænomenologien sat i spil. Når vi i analysen fortolker, gør vi det i lyset af vores
forforståelse for at opleve en forståelse af helheden. Ifølge Gadamer er
forforståelsen vores fordomme og er i projektet vores forståelseshorisont og det
som vi tolker ud fra (Birkler, 2013, s. 96-98).
Ud fra vores forståelseshorisont skaber vi ny forståelse, hvor vi ubevidst bruger
den hermeneutiske cirkel som en kontinuerlig frem- og tilbagegående proces
mellem dele og helhed, hvor delene kun kan forstås hvis helheden inddrages og
omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene. Hertil sker der en
horisontsammensmeltning, hvor vores forforståelse sættes i spil, som vil betyde
at vores horisonter udvides og derved opnår vi i projektet en ny forståelse
(Birkler, 2013, s. 96-101).
3.4 Sygeplejeteoretisk referenceramme
I dette afsnit argumenterer vi for valg af teoretiker samt præsenterer den valgte
teori, som vi anvender i analysen.
Vi har valgt Kari Martinsen som sygeplejeteoretisk referenceramme. Dette med
baggrund i vores videnskabsteoretiske tilgang i projektet men også begrundet i
at Martinsen beskæftiger sig med omsorgsbegrebet, som er en del af vores
problemformulering. Derudover har vi ud fra meningskondensering og temaerne
Side 14 af 78
udvalgt følgende begreber af Martinsens teori: dele af Martinsens
omsorgstænkning, tid og travlhed, det sygeplejefaglige skøn samt skyld og
skam.
Martinsen (f. 1943) er sygeplejerske, magister i filosofi og dr. phil. Hun har
desuden skrevet en række bøger og artikler inden for omsorgsfilosofi, historie og
socialpolitik (Martinsen, 2007, s. omslaget). Oprindeligt var Martinsen inspireret
af filosoffen Martin Heideggers omsorgstænkning, som førte Martinsen frem til en
omsorgsfilosofi, hvor det bærende er det relationelle, det praktiske og
situationsbestemte. Men da den moralske del i omsorgens betydning manglede i
Heideggers teori, førte det Martinsen videre til Løgstrups omsorgstænkning, hvor
moralen ikke er til at komme udenom. Ud fra Løgstrup definerer Martinsen derfor
omsorg ud fra tre dimensioner: Relationelt, moralsk og praktisk omsorg
(Martinsen, 2005, s. 15-20).
Ifølge Martinsen er omsorg fundamentet for sygeplejen og hun har altid
fastholdt, at omsorgen er og må være en forudsætning for udøvelsen af
sygeplejefaget (Martinsen, 2005, s. 7). Martinsen fremhæver, at omsorg er et
ontologisk fænomen. Det vil sige, at omsorg er en grundlæggende forudsætning
for alt menneskeligt liv (Martinsen, 2003, s. 69).
3.4.1 Omsorgens tre dimensioner
Omsorg som relationelt begreb refererer ifølge Martinsen til et
mellemmenneskeligt forhold mellem to personer baseret på en form for
gensidighed, fællesskab og solidaritet. Omsorg udtrykkes ved, at
omsorgsudøveren anerkender den anden med udgangspunkt i dennes situation.
Dette indebærer en gensidighed udviklet gennem samhandling i en praktisk
arbejdssituation. Forståelse af den andens situation er en forudsætning for at
kunne handle omsorgsfuldt (Martinsen, 2003, s. 71).
Omsorgens moralske dimension er grundlæggende i relationen og handler om,
hvordan vi er i relationen gennem det praktiske arbejde. Ifølge Martinsen beror
den moralske omsorg på, at forholdet mellem mennesker er præget af magt og
afhængighed. Sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig
magtanvendelse, som udøves i overensstemmelse med princippet om ansvar for
Side 15 af 78
de svage (Martinsen, 2003, s. 47-48). Dette kalder Martinsen svag paternalisme.
Martinsen forbinder omsorg med næstekærlighed og moral har sin grund i
kærlighed – altså det at handle til den andens bedste (Kirkevold, 2000, s. 188).
Martinsen understreger endvidere, at omsorg også er praktisk handling, som er
baseret på en helhedsforståelse af situationen. Omsorg som konkret handling
kræver begrundelse, som bygger på sygeplejerskens faglige og etiske vurdering
af situationen (Martinsen, 2003, s. 76-77). Ifølge Martinsen må sygeplejersken
tyde patientens behov for omsorg gennem sansning og dette forudsætter et
sygeplejefagligt skøn (Martinsen, 2005, s. 162-165).
3.4.2 Tid og travlhed
Martinsen fremhæver, at tiden dominerer i sundhedsvæsenet og tiden kan styre
sygeplejersken hen imod gøremålstravlheden (Martinsen, 2012, s. 131-134).
Ifølge Martinsen har travlhed med hurtighed at gøre, og netop hurtigheden kan
forstås forskelligt. Travlhedens hurtighed kan være et ydre tempo, en hektisk
virketrang, en udpræget gøremålstravlhed, hvor man ikke er nærværende,
hverken overfor sig selv eller i den situation, der handles i. Travlhed er blevet en
livsform styret af foretagsomhed. Den griber om sig, sætter sig på tanker og
bevidsthed og kan let føre til, at man glemmer at mærke efter, hvordan
travlheden overvælder kroppen. I denne travlhed hersker en ’sansetørke’, hvor
man konstaterer uden at erfare (Martinsen, 2012, s. 23).
3.4.3 Det sygeplejefaglige skøn
Ifølge Martinsen består det faglige skøn af to hovedkomponenter. For det første
at man ud fra en følsom åbenhed ser appellen om livsmod i den andens lidelse
eller hos den syge. For det andet at man bruger fagligheden til at forstå
patienten og handle godt for ham og sammen med ham. Det er netop gennem
den praktisk-moralske handlingsklogskab, at fageksperten får patientens
fundamentale livssammenhæng frem – hans eller hendes lidelses- og livshistorie.
Det er nødvendigt, for det er gennem den syges lidelses- og livshistorie, at vi får
livsmodet frem hos ham eller hende. Når sygeplejersken vurderer en situation,
gør hun det blandt andet ud fra sanseindtryk, fagkundskab og erfaringer
(Martinsen, 2005, s. 146-150).
Side 16 af 78
3.4.4 Skyld og skam
Ifølge Martinsen er skyldfølelsen knyttet til, at man selv er skyld i, at en anden
person har det dårligt, i og med at man har svigtet den anden eller har grebet
ødelæggende ind i den andens liv. Man har optrådt overfor den anden med
mangel på indlevelse og åbenhed. Skammen er tættere knyttet til ens person og
identitet, og det er derfor sig selv, man forholder sig fordømmende til og ikke
primært handlingen (Martinsen, 2012, s. 78-79).
Ud fra Løgstrup kan skammen ifølge Martinsen bestå af en god og en ond skam.
Den gode skam knyttes til tilbageholdenhed, og det er en skam, der holder sig
tilbage fra at krænke det levende, og som værner og beskytter det. Den gode
skam åbner for et tydende nærvær, for den dæmrende forståelse og for kunsten
at være tilbageholden og varsom, når et fagligt skøn skal udøves.
Den onde skam opstår ifølge Martinsen på grund af krænkelser, som kan påføres
mennesket gennem magt- og beherskelsesteknikker, der er til stede i vores
kultur og som de moralske regler og pligter kan være bærere af (Martinsen,
2012, s. 76-78).
Den gode og den onde skam er opstået af afmagt, men med henvisning til den
norske filosof, Arne Johan Vetlesen, kan skammen ifølge Martinsen også opstå af
den nye samfundsskabte skam, som er opstået af magt (Martinsen, 2012, s. 9192).
4.0 Analysestrategi
I dette afsnit vil vi redegøre for vores arbejdsgang i analysen samt præsentere
opbygningen af analysen.
Ud fra meningskondensering har vi udarbejdet følgende temaer: Decubitus som
utilsigtet hændelse, tiden og travlhedens betydning, sygeplejerskens vurdering,
sygeplejerskens skyld og skam og omsorgens betydning. Temaerne vil danne
baggrund for analysen med henblik på at søge svar på problemformuleringen.
Hertil inddrages Martinsen, således vi kan fortolke og analysere på vores fund.
Vi vil starte med at belyse første del af problemformuleringen ud fra de fire
første analyseafsnit, hvor Martinsen anvendes i forhold til begreberne tid og
travlhed, det sygeplejefaglige skøn og skyld og skam. Anden del af
Side 17 af 78
problemformuleringen belyses i det sidste analyseafsnit ud fra Martinsens
omsorgstænkning.
Side 18 af 78
5.0 Analyse
Analysen er opbygget ud fra temaerne og vil derfor bestå i overskrifterne:
decubitus som utilsigtet hændelse, tiden og travlhedens betydning,
sygeplejerskens vurdering, sygeplejerskens skyld og skam og omsorgens
betydning. Hvert tema vil tage udgangspunkt i et eller flere citater fra vores
empiri med fortolkning af Martinsens teori. Martinsens teori vil ikke fremgå i
første analyseafsnit.
5.1 Decubitus som utilsigtet hændelse
Det fremgår igennem interviewene, at sygeplejerskerne forstår en utilsigtet
hændelse som en handling, der ikke skulle være sket. Det viser dog, at der
opstår tvivl om, hvilke hændelser, der skal defineres og indberettes som en
utilsigtet hændelse. Dette kommer til udtryk i citaterne:
”Men der er også somme tider, hvor jeg synes, man står i en
situation, hvor man er i tvivl (…) kan man godt sådan..arh.. er det nu
også (utilsigtet hændelse)”. (Sygeplejerske C)
”Men hvornår er noget så nok til, at man skal indberette det. Det er
svært. (…) Øhm.. det har jeg sådan gået og grublet lidt over.. er det
det, eller er det det ikke (utilsigtet hændelse)”. (Sygeplejerske A)
Ud fra citaterne forstår vi, at der forekommer usikkerhed omkring, hvad en
utilsigtet hændelse er, når sygeplejersken står i situationen. Det er svært for
sygeplejerskerne at vurdere, hvornår noget er en utilsigtet hændelse og derfor
skal indberettes. En sygeplejerske giver udtryk for, at det ikke er nemt at
vurdere, og dette påpeger hun i citatet:
”Jeg synes, det er rigtig svært der, hvor jeg tænker, det er sådan
nogle gråzone ting. (…) Altså jo mere klart og tydeligt at det er en
konkret ting, der er sket, jo nemmere er det også at indberette det,
tænker jeg. Og jo mere utydeligt det bliver, men hvor det er mere
over tid, det går galt, jo sværere er det, synes jeg” (Sygeplejerske
A).
Sygeplejersken mener, at jo mere konkret en hændelse er, jo nemmere er den
at definere som en utilsigtet hændelse og jo større sandsynlighed er der for, at
den bliver indberettet og omvendt siger sygeplejersken, at jo mere utydeligt en
Side 19 af 78
utilsigtet hændelse er, jo sværere er det at definere den og vurdere, om den skal
indberettes.
I interviewene kommer det endvidere til udtryk, at alle sygeplejersker ikke tror,
at decubitus bliver indberettet som en utilsigtet hændelse og dette tydeliggør en
sygeplejerske i citatet: ”Men jeg tror aldrig, at den (decubitus) bliver indberettet
som en utilsigtet hændelse” (Sygeplejerske B). En anden sygeplejerske tilføjer:
”Nej, det får vi ikke gjort. Vi handler på det i stedet for og prøver at lave nogle
mobiliseringer i sengen, nogle stillingsskifte og smører med noget barrierecreme,
men indberette, det er ikke mit indtryk af, at vi får gjort så meget”
(Sygeplejerske C). Det fremkommer endvidere, at tre ud af fire sygeplejersker
ikke betragter decubitus som en utilsigtet hændelse:
”Jeg tror ikke egentlig, at den (decubitus) bliver betragtet så meget
som en utilsigtet hændelse.. kan jeg mærke på mig selv, at det gør
jeg måske heller ikke helt selv”. (Sygeplejerske C)
”Årh.. det tror jeg da godt nok er mange, der ikke har fokus på at få
indberettet (decubitus). Det tænker jeg.. det sjovt.. det har jeg slet
heller ikke tænkt på sådan som en.. men det er jo rigtig.. det er det
også. Men det jo meget almindelig og alligevel.. så tit er det jo heller
ikke. Men altså, det ser vi da jævnligt”. (Sygeplejerske A)
”Ja, jeg tror ikke, at vi ser det som en utilsigtet hændelse, jeg tror, vi
ser det som en komplikation af sengeleje frem for, at det faktisk er
en fejl fra vores side af (…). Jeg synes egentlig, det er sjovt, at I
nævner decubitus. Altså, jeg har faktisk ikke personligt selv tænkt
det som en utilsigtet hændelse”. (Sygeplejerske B)
Ud fra ovenstående ses det, at sygeplejerskerne ikke betragter decubitus som en
utilsigtet hændelse og dermed heller ikke indberetter det, på trods af at det
jævnligt ses på afdelingen. Ud fra sidstnævnte citat kan det udledes, at
sygeplejersken ikke betragter decubitus som en utilsigtet hændelse, men mere
som en komplikation af sengeleje, og at sygeplejersken finder decubitus som en
utydelig hændelse, der er svær at præcisere og derfor definere og vurdere om
den skal indberettes som en utilsigtet hændelse.
5.2 Tiden og travlhedens betydning
Sygeplejerskerne påpeger alle igennem interviewene, at tid og travlhed kan
medføre, at der opstår utilsigtede hændelser om decubitus samt at
sygeplejerskerne ikke indberetter det. I forbindelse hermed nævner
Side 20 af 78
sygeplejerskerne, at en presset og travl afdeling gør, at der opstår utilsigtede
hændelser. En sygeplejerske fremhæver: ”Der har været meget meget travlt på
den her afdeling, i den tid jeg har været her. Og travlhed giver fejl, så vi har
faktisk haft rigtig mange” (Sygeplejerske C). Sygeplejerskerne nævner også, at
selve indberetningen tager tid. Hertil pointerer en sygeplejerske: ”Øhm.. så jeg
synes, det tager tid. Så derfor kan man nogle gange nedprioritere at få det
gjort”. Hun tilføjer ligeledes: ”Jeg tænker egentlig mest, at det er tiden. Det der
med at tage sig tid til det. Det der med at det ikke altid er så højt prioriteret..
øhm.. for jeg skal tage tiden fra noget andet” (Sygeplejerske B).
I sammenhæng med ovenstående kan tiden, ifølge Martinsen, beskrives som den
tid, der dominerer i sundhedsvæsenet og hvor uret, repræsentanten for den
målelige og objektive tid, er blevet et overordnet styrings- og målingsinstrument
(Martinsen, 2012, s. 124). Det er en tid, som personen står uden for, men som
påvirker personen. Tiden har fået en regulerende magt i samfundet og den siger
noget om, hvordan livet skal leves og arbejdet udføres. Tiden repræsenterer en
påmindelse, et ideal om effektivitet og ligger pres på menneskers færdigheder.
Opgaverne skal udføres hurtigt, man må ikke sløse med tiden eller bruge mere
tid end højst nødvendigt. Urets tid sætter en standard for, hvad der betragtes
som fornuftigt, og antager autoritet i samfundet. Handlinger og livsformer
presses ind i den menneskeskabte dag, der er styret af den objektive tid.
(Martinsen, 2012, s. 131-132).
Ud fra sygeplejerskernes udtalelser, kan det forstås, ud fra Martinsens
fremstilling af tiden, at tiden og uret er blevet et styringsinstrument i
sygeplejerskens arbejde i forhold til at indberette utilsigtede hændelser. Tiden
har fået magten, og sygeplejerskens handlinger bliver derfor styret af urets tid.
Tiden skaber et pres på sygeplejersken i forhold til, at opgaverne skal udføres
hurtigt og at sygeplejersken ikke må bruge mere tid end højst nødvendigt,
samtidig med at sygeplejersken er underlagt sundhedsvæsenet og patientens
forventninger til hende. Sygeplejerskens arbejdsopgaver presses ind i urets
tidsskemaer- og rytmer i sundhedsvæsenet. Dette skaber travlhed for
sygeplejersken, og som det kan udledes af sygeplejerskernes ovenstående
citater, er travlheden med til, at der opstår utilsigtede hændelser og tiden er
Side 21 af 78
afgørende for, at sygeplejersken ikke indberetter. Således viser det, at
sygeplejersken bevidst ikke indberetter utilsigtede hændelser, da det tager tiden
fra noget andet og derfor bliver det nedprioriteret i forhold til sygeplejerskens
andre vigtige arbejdsopgaver.
Når plejen styres af tiden og gøres op i tidsforbrug på denne måde, kan det
forstås ud fra Martinsen som gøremålstravlheden, hvor man ikke er nærværende
hverken over for sig selv eller i den situation, der handles i (Martinsen, 2012, s.
23). Her kan tempoet i sig selv hindre sygeplejersken i at se klart og bevirke, at
hun ikke har tid nok til at tænke sine beslutninger igennem (Martinsen, 2012, s.
134). Her kan det udledes, at sygeplejersken i travlheden ikke er nærværende
og tilstede og derfor kan overse tryksårsforebyggende pleje, hvilket kan medføre
at decubitus opstår. Samtidig med travlheden kan decubitus endvidere være
kompliceret at forebygge. Dette kommer til udtryk i citatet: ”(…) det der med at
forebygge tryksår, det er sådan noget diffust noget (…)” (Sygeplejerske B).
Martinsen påpeger desuden, at det kan være vanskeligt at stå op og gøre
modstand og holde urets tid tilbage i det vi i situationen er i gang med. Styret af
uret kan vi i det nuværende øjeblik ikke altid let få fri fra tiden for at være i
hændelserne (Martinsen, 2012, s. 132). Ud fra dette kan det forstås, at det vil
være en udfordring for sygeplejersken at gøre opstand imod urets tid og
eventuelt trodse tiden. Interviewet viser, at sygeplejersken ofte føler sig presset
af tiden og stiller spørgsmålstegn ved, om hun skal bruge tiden på patienten eller
på indberetning. Dette understreges i citatet: ”Skal det gå ud over en patient
mere, at jeg skal bruge tiden på det (indberetning)” (Sygeplejerske A). Heraf
fremkommer det, at sygeplejersken er styret af uret og derfor har svært ved at
trodse tiden.
Når sygeplejersken har svært ved at trodse tiden, påpeger Martinsen, at tiden
skal udnyttes (Martinsen, 2012, s. 132). En sygeplejerske udtaler: ”Både med
opmærksom og tid og.. altså ja.. det er både med at huske det, også selvom
man ikke har travlt og fokus på, ér det egentlig det” (Sygeplejerske A).
Citatet skildrer, at både opmærksomhed og tid påvirker antallet af
indberetninger. For det første at sygeplejersken ikke altid er opmærksom på, at
hun bør få indberettet og for det andet, hvornår hun skal gøre det, da hun ikke
Side 22 af 78
har tiden til at indberette utilsigtede hændelser. Men sygeplejersken gør i citatet
opmærksom på, at det også er med at huske at indberette, når man så har tiden
til det. Martinsen påpeger her, at man i sundhedsvæsenets rum skal være
specialist i tid, i den forstand at tiden betragtes som en ressource, man
disponerer over – tiden skal udnyttes. Dette syn på tiden fører til en instrumentel
brug af tiden, der ikke har en særlig stor tolerance for omveje og forsinkelser.
Brugen af tiden som middel har som regel effektivitet og acceleration som mål. I
dag knyttes kvalitet i arbejdet netop til hastighed, effektivitet og ikke mindst til
brug af målbar tid i forhold til hver enkelt handling (Martinsen, 2012, s. 132).
Således kan det forstås, at sygeplejersken er underlagt sundhedsvæsenets
udvikling og dertil bliver nødt til at udnytte brugen af tiden målbart og effektivt,
da det vil medvirke til at skabe kvalitet i hendes arbejde.
5.3 Sygeplejerskens vurdering
Martinsen påpeger, at en sygeplejerske i gøremålstravlheden kan have svært ved
at vurdere en situation og dermed bliver hendes skøn sårbart (Martinsen, 2012,
s. 134). Dette tydeliggør en sygeplejerske i citatet: ”Jeg tænker tit, at i en travl
hverdag når man ikke længere end til overvejelsen, var det en eller var det ikke
en (utilsigtet hændelse)” (Sygeplejerske A). Ud fra dette kan det forstås, at
sygeplejersken i travlheden ikke når at stoppe op og vurdere og dermed skønne,
om en hændelse er utilsigtet og skal indberettes.
Når sygeplejersken vurderer en hændelse, fremstiller Martinsen det som det
sygeplejefaglige skøn, som består af følsom åbenhed og sygeplejerskens
faglighed (Martinsen, 2005, s. 146). Det faglige skøn betragtes som det praktiskmoralske handlingsklogskab, som siger noget om den opmærksomme og
reflekterende sygeplejerske, hvor den gode sygepleje kommer til udtryk i
handling. Det er en sygepleje, hvor der åbnes op for den naturlige sansning og
erfaring gennem blikket, hørelsen, lugten og de følsomme ord. Disse ting er
integreret i sygeplejerskens færdigheder, i hændernes følsomme håndelag. Skøn
er en ubrydelig del af sygeplejerskens praksis (Martinsen, 2005, s. 146).
Ud fra meningskondenseringen fremkommer det, at sygeplejersken i travlheden
ikke når at skønne, at en hændelse er utilsigtet og skal indberettes. Ud fra
sygeplejerskens udtalelse, kan det ud fra Martinsens fremstilling af det
Side 23 af 78
sygeplejefaglige skøn forstås, at sygeplejersken ikke anvender følsom åbenhed
samt faglighed i hendes vurdering. Dette fremkommer, når sygeplejersken i
gøremålstravlheden agerer i så højt et tempo, at hun ikke formår at se klart og
ikke har tiden til at tænke over konsekvenserne af sine beslutninger eller
prioriteringer. Når tempoet dominerer, lukker det derfor af for indtryk fra
patienten og fra situationens kompleksitet (Martinsen, 2012, s. 66-67). Dermed
kan der i dette høje tempo ikke åbnes op for den naturlige sansning, når
sygeplejersken ikke når at stoppe op, føle og mærke efter og dermed vurdere
tilstanden fagligt.
Ifølge Martinsen består sygeplejerskens faglighed i skønnet af erfaringer,
teoretisk viden, forskningsbaseret viden og håndværksmæssig kunnen (Alvsvåg,
2011, s. 45-46). Det fremkommer i en udtalelse, at en utydelig hændelse er
svær at skønne: ” (…) Altså jo mere klart og tydeligt at det er en konkret ting,
der er sket, jo nemmere er det også at indberette det, tænker jeg. Og jo mere
utydeligt det bliver, men hvor det er mere over tid det går galt, jo sværere er
det, synes jeg” (Sygeplejerske A). Her kan det udledes, at sygeplejersken kan
have svært ved at vurdere og dermed skønne i en situation, hvor en hændelse
bliver utydelig, som ud fra sygeplejerskens oplevelse kan være et decubitus. Ud
fra Martinsens fremstilling af fagligheden kan sygeplejersken have svært ved at
skønne fordi hendes viden, om decubitus som en utilsigtet hændelse, ikke er
tydeligt bevidstgjort.
Denne utydelighed kan også fremkomme, hvis sygeplejersken i skønnet ikke
inddrager den kliniske retningslinje: ”Rapportering og opfølgning af utilsigtede
hændelser”. Eller at retningslinjen, i de daglige rutiner, ikke er beskrevet og
præciseret godt nok, således det er tydeligt og dermed nemmere for
sygeplejersken at skønne, hvornår en hændelse er utilsigtet og skal indberettes.
Endvidere kan sygeplejerskens erfaring have betydning, når hun skal skønne en
utydelig hændelse, da hendes erfaring er afgørende for den viden, hun har med
sig. Dette tydeliggøres i citatet:
”Vi har jo rigtig mange nye sygeplejersker, jeg vil skyde på 50 % af
vores afdeling har under to års erfaring.. Øh.. og den der
sidemandsoplæring man har brug for herude, den er der bare ikke
den tid til og plads til. Også fordi.. havde det været to nye
sygeplejersker, så var det, hvad det var, men når 30 ud af 60 måske
Side 24 af 78
har under to års erfaring, så er det mange. Altså.. også med at have
tid til og opmærksom på tingene, jeg tænker, det har stor betydning
for patienten. Det er i sidste ende der det hele ender, kan man sige”
(Sygeplejerske A).
Ifølge Martinsen skal eleven 6 lære at blive en fagligt dygtig sygeplejerske
gennem et mester-elev-forhold, hvor sygeplejemesteren står som forbillede for
eleven. At blive en fagligt dygtig sygeplejerske er at lære omsorg gennem
mesterlære. Sammen med mesteren må eleven på det kliniske område lære
gode holdninger og god dømmekraft, således hun bliver trænet i og får erfaring i
at vurdere skønsmæssigt (Martinsen, 2007, s. 158-161). Ud fra Martinsens
fremstilling af mester-elev-forholdet kan det ud fra citatet forstås, at der på
afdelingen ikke er tid og plads til denne sidemandsoplæring. Således vil de
mange nye sygeplejersker med mindre erfaring ikke blive trænet og få erfaring i
at have en god dømmekraft, lært fra de mere erfarne sygeplejersker. Dette vil
resultere i, at de mindre erfarne sygeplejersker skal have mere tid og
opmærksomhed, når de skal skønne. Men i gøremålstravlheden vil skønnet
derfor blive sårbart, da de ikke har tiden til at være mere opmærksomme i
situationen. Derfor er sygeplejerskens erfaring medvirkende til, at hun kan
skønne i en utydelig situation.
5.4 Sygeplejerskens skyld og skam
Når man har optrådt på en måde, som man ikke burde, har krænket eller ødelagt
noget for en anden, kan man føle både skyld og skam (Martinsen, 2012, s. 78).
Dette fremhæver flere sygeplejersker igennem interviewene:
1) ”Afhængig af hvad det er. Altså at jeg ikke når at lægge en sonde,
det har jeg det i princippet ikke dårligt med, fordi der har jeg
prioriteret nogle andre ting. Hvis det er pga. travlhed, så tror jeg
ikke, jeg personlig har det dårlig med det. Hvis det er noget, hvor
jeg tænker, at her skulle jeg bare have koncentreret mig noget
mere, så er jeg mega ærgerlig over det. Øh ja..”. (Sygeplejerske
A)
2) ”Altså jeg, det er selvfølgelig sådan lidt.. øhh..øhh.. ikke et
nederlag, men jeg kan godt mærke, at jeg bliver sådan lidt flov
faktisk, fordi at jeg har lavet en fejl. Men hele tiden bliver jeg nødt
til at tænke på, at det er for, at jeg kan lære noget og for
patienternes sikkerhed og det er for at holde min ryg fri, så der
6
Betragtes som en ny uerfaren sygeplejerske.
Side 25 af 78
bliver jeg bare nødt til at lave den. Men jeg kan godt mærke, at
det sådan skærer lidt sådan, at nu skal jeg faktisk sidde og
dokumentere, at jeg har lavet en fejl.. øhh.. det er jo ikke lige
sådan noget, man gør ude i ens liv, når man kommer uden for
sygehuset. Det er også en anden måde at skulle erkende sine fejl
på og lade andre vide det også”. (Sygeplejerske D)
Ifølge Martinsen er skylden relateret til, hvad man har gjort altså til den enkelte
handling og forholdet til den anden. Derfor er skyldfølelsen knyttet til det, man
selv er skyld i. Skammen er derimod knyttet til ens person og derfor forholder
man sig fordømmende til sig selv og ikke handlingen. Ud fra Løgstrup kan
skammen ifølge Martinsen bestå af en god og en ond skam (Martinsen, 2012, s.
76-79).
I sammenhæng med ovenstående førstnævnte udtalelse kan det ud fra
Martinsens fremstilling af skam forstås, at magtstrukturerne i sundhedsvæsenet
kan påføre sygeplejersken en ond skam, når den foretagsomme travlhed gør det
vanskeligt for hende at leve op til sit ansvar om at drage omsorg for patienten,
når der på grund af travlhed opstår utilsigtede hændelser. Ifølge Martinsen kan
tidspresset og den foretagsomme travlhed i situationer fremme, at
sygeplejersken gør sig selv kold (Martinsen, 2012, s. 90). Således vil tempoet
hindre sygeplejersken i at se klart og dermed vil travlheden gøre hende kold og
patienten til et objekt, hvor sygeplejersken ikke ser med sit sansende blik og
som derfor kan medføre, at der opstår en følelse af skyld. Dette eksemplicerer
en anden sygeplejerske i udtalelsen:
”Og så når man lige ind til skrivebordet også uhh.. og så ind og
skynde sig at få den stoppet.. men.. og så tænker man bare puha,
hvad kunne der være sket, set nu patienten ikke kunne tåle det her
præparat eller.. Øh, hvor man faktisk føler, man er skyld i, at der
kunne være sket noget grimt for patienten” (Sygeplejerske C).
Således er det en skyld, der melder sig hos sygeplejersken i form af et ”jeg
burde have handlet anderledes”. Det er en skyld, der synes at gå over i skam,
nemlig at sygeplejersken føler skam over sin egen utilstrækkelighed i forhold til
patienten. Dette kan ud fra Martinsen imidlertid være en god skam i den
forstand, at sygeplejersken kan mærke sin skam og forsøger at sætte sig i den
andens sted. Dette kommer til udtryk, når sygeplejersken udtaler: ” (…) og så
Side 26 af 78
tænker man bare puha, hvad kunne der være sket, set nu patienten ikke kunne
tåle det her præparat eller..(…)”.
I anden nævnte udtalelse kommer det ligeledes til udtryk, at sygeplejersken føler
skyld over sin handling over at have lavet en utilsigtet hændelse, hvor skylden
ud fra Martinsen bliver knyttet til den enkelte handling. Denne skyld går over i
skam, idet sygeplejersken forholder sig fordømmende til sig selv: ”jeg kan godt
mærke, at jeg bliver sådan lidt flov faktisk, fordi at jeg har lavet en fejl (…) jeg
kan godt mærke, det skærer lidt sådan” (Sygeplejerske D). Således påtager
sygeplejersken sig skammen, idet hun føler, som hun gør og skammen kommer
ydermere til udtryk idet, at hun føler: ”Det er også en anden måde (at
indberette) at skulle erkende sine fejl på og lade andre vide det også”
(Sygeplejerske D).
Med henvisning til den norske filosof; Arne Johan Vetlesen kan skammen ifølge
Martinsen også opstå af den nye samfundsskabte skam (Martinsen, 2012, s. 9192). En sygeplejerske fortæller:
”At de (nye sygeplejersker) måske sådan er lidt mere kede af og
indrømme, at de har begået en fejl, det kræver måske lidt ryggrad
og kan sige hov, den gjorde jeg forkert den her, det burde jeg have
gjort bedre. Så har man lavet en fejl, så er det bedre at stå ved den,
end at vende ryggen til”. (Sygeplejerske B)
I citatet kan det udledes at de nye sygeplejersker kan føle skam, hvis det er en
hændelse, de selv har indflydelse på og hvor de selv er ansvarlige for
handlingen, i og med det omhandler deres egen person. Ud fra Martinsen kan det
forstås, at sygeplejersken ikke føler skam i forhold til afmagt men af magt. Dette
er ifølge Martinsen en ny samfundsskabt skam, hvor skam ændres fra at være en
skam, som påføres, når normer overskrides i den kultur, vi tilhører og som
sætter os i en afmagtsposition, til at være en skam vi selv påfører os, ved ikke at
leve op til og efterleve de forventninger, der sættes til os (Martinsen, 2012, s.
91-92). Dette tydeliggøres ved at sygeplejersken siger: ”(…) hov, den gjorde jeg
forkert den her (utilsigtet hændelse), det burde jeg have gjort bedre”
(Sygeplejerske B). Hermed har skammen flyttet sig fra væren til gøren, fra at
der er noget galt med mig, til at der både er noget galt med mig og at jeg er
ansvarlig for mine egne valg og handlinger. Skammen bliver selvforskyldt og
Side 27 af 78
individualiseret (Martinsen, 2012, s. 92). Det fremkommer ud fra citatet, at den
skamfundsskabte skam specielt kommer til udtryk, idet de nye sygeplejersker
føler, at ”det burde jeg have gjort bedre”. De føler ikke, de lever op til
forventningerne og strækker til og her opstår skammen.
5.5 Omsorgens betydning
Flere sygeplejersker påpeger i interviewene, at en utilsigtet hændelse har flere
konsekvenser for den enkelte patient. Dette kommer til udtryk i citaterne:
”(…) jeg er slet ikke i tvivl om, at det sker (utilsigtede hændelser),
altså fx hvis vi snakker travlhed, jeg er slet ikke i tvivl om, at det
koster menneskeliv herude og at det koster flere indlæggelsesdage
og flere infektioner og flere.. fordi, at der er for meget pres på og for
lidt tid til..”. (Sygeplejerske A)
”(…) på grund af travlhed og så er der ting, vi ikke har nået og
patienterne har ligget længe (…) fordi det har gået så stærkt”.
(Sygeplejerske D)
Ligeledes fremgår det af en anden sygeplejerske, at det også har konsekvenser
for den enkelte patient, hvis utilsigtede hændelser ikke bliver indberettet:
”Øh.. i det lange løb synes jeg, det kan have nogle konsekvenser.
Det kan have nogle konsekvenser for patienten..øhm.. det med, at vi
ikke bliver opmærksomme på, hvad det egentlig er, vi gør forkert, så
der måske et eller andet gang på gang, siden indlæggelsestiden
bliver længere, eller nogle patienter får det forkerte medicin eller at
der er flere og flere, der falder ud af sengen (…) hvis vi ikke får
synliggjort et sted (…) så får vi måske bare nogle patienter, der skal
igennem noget mere”. (Sygeplejerske B)
Igennem meningskondenseringerne fremhæver sygeplejerskerne, at utilsigtede
hændelser samt manglende indberetning har en betydning i omsorgen til
patienten.
Ifølge Martinsen bygger svag paternalisme på en autoritetsstruktur og princippet
om patientens autonomi. En autoritetsstruktur forudsætter, at sygeplejersken
har en faglig kunnen, som patienten ikke har og at hun i vanskelige situationer
er fordret til at tage en afgørelse men kun ud fra et engagement og sensitivitet
om at gavne den enkelte patient mest muligt. Sensitiviteten og interessen for
den andens velbefindende fordrer skønsmæssig vurdering af situationen og
hindrer paternalistisk magtudøvelse (Martinsen, 2007, s. 154-155).
Side 28 af 78
Ud fra sygeplejerskernes udtalelser, kan det forstås ud fra Martinsen, at
sygeplejerskerne på grund af travlhed ikke kan yde en svag paternalistisk
magtanvendelse. Her kan det forstås, at travlheden opstår på grund af for meget
pres og for lidt tid, som er medvirkende til, at der opstår utilsigtede hændelser
som decubitus samt manglende indberetninger. Således hindrer travlheden
sygeplejerskerne i at se klart og dette vil bevirke, at hun ikke har tid nok til at
tænke sine beslutninger igennem og derved anvende det sygeplejefaglige skøn
på baggrund af faglig kunnen. Således handler sygeplejerskerne ikke til
patientens bedste, da hun på grund af travlhed er forhindret i at anvende det
sygeplejefaglige skøn til indberetning af utilsigtede hændelser og dermed yder
sygeplejersken en paternalistisk magtudøvelse overfor patienten. Når
sygeplejerskerne yder en paternalistisk adfærd, er det ifølge Martinsen, når hun
fratager patienten sin autonomi samt er begrænset til egne følelser og
bedrevidenhed. Når sygeplejersken er begrænset til egne følelser, vil hun
distancere sig i situationen og objektivere patienten, som fratager hans
muligheder for at deltage i processen om sine egne livsmuligheder (Martinsen,
2007, s. 153-154).
Ud fra sygeplejerskernes udtalelser, kan det forstås, at de yder en paternalistisk
magtudøvelse på grund af travlhed, hvor hun distancerer sig i situationer, hvor
der opstår utilsigtede hændelser og ikke bliver indberettet på trods af, at
sygeplejerskerne ved, at det har nogle konsekvenser for patienten i form af flere
indlæggelsesdage og flere infektioner ect. Således har sygeplejerskerne magten,
idet de tror, de ved, hvad der er til patientens bedste. Dette kommer endvidere
til udtryk i citatet: ”(…) Skal det gå ud over en patient mere, at jeg skal bruge
tiden på det (indberetning)” (Sygeplejerske A). Her kan det udledes, at
sygeplejersken tror, hun spilder tiden på indberetning og i stedet vægter tiden til
patienten. Men i stedet misbruger hun magten i den forstand, at hun tror, hun
handler til patientens bedste. Når sygeplejersken ikke indberetter, vil patienten
blive gjort magtesløs, idet han ikke selv har indflydelse på handlingerne og dette
går det i sidste ende ud over omsorgen til patienten.
Ifølge Martinsen er tillid centralt og bærende i sygeplejerskens omsorg og
omsorg har med engagement og indlevelse at gøre. Når sygeplejersken yder en
paternalistisk magtudøvelse på grund af travlhed, kan omsorg ifølge Martinsen
Side 29 af 78
let vippe over i sin modsætning, i ligegyldighed, i form af enten
undladelsessynder eller formynderi. Dette forudsætter, at patienten bliver
passiviseret. Undladelsessynderne kommer til udtryk gennem respekten for den
andens selvstændighed. Formynderi er, hvor man gennem paternalisme
overbeskytter og tager bestemmelsen fra den anden (Martinsen, 2007, s. 165170). Når sygeplejersken ikke indberetter utilsigtede hændelser om decubitus,
udviser hun ligegyldighed, hvor hun ikke møder patientens udleverethed – altså
patientens engagement, men i stedet forsøger at få herredømme over patienten.
Ifølge Martinsen opstår ligegyldigheden på baggrund af strukturelle ændringer i
samfundet (Martinsen, 2007, s. 169). Således kan sygeplejerskens ligegyldighed
være opstået i sundhedsvæsenets tidspres og travlhed og der vil derfor på grund
af travlheden ikke kunne gives rum for tilliden, hvorfor sygeplejersken ikke bliver
patientens tillid værdig. Således møder sygeplejersken ikke patienten med tillid
og omsorg og dette vil hindre hende i at udvikle en relation med patienten.
Side 30 af 78
6.0 Diskussionsafsnit
I det følgende afsnit vil vi belyse problemformuleringen ved at diskutere
analysens fund, dog vil alle fund ikke være lige fremtrædende. Diskussionen vil
tage udgangspunkt i DDKM samt artikler fundet gennem litteratursøgning.
Det fremgår af analysen, at sygeplejerskerne oplever, at de ikke betragter
decubitus som en utilsigtet hændelse, da det fremtræder som en utydelig
hændelse, hvorfor decubitus heller ikke bliver indberettet. Kan det tænkes, at
det ikke er fordi hændelsen fremtræder utydelig, men at det reelt er fordi, at
sygeplejerskerne har svært ved at tyde definitionen på, hvad en utilsigtet
hændelse er? Har sygeplejerskerne svært ved at forstå definitionen eller
misforstår de den? Er definitionen og retningslinjerne som sygeplejerskerne
arbejder ud fra derfor ikke specifikke og tydelige nok? Eller har der på afdelingen
ikke været nok fokus på, hvad utilsigtede hændelser er, fx decubitus?
Sygeplejerskerne oplever endvidere, at de er presset af tiden og travlheden, som
medfører, at der opstår utilsigtede hændelser, hvor sygeplejerskernes skøn
bliver sårbart i situationen og derfor er travlhed medvirkende til, at decubitus
ikke bliver indberettet. Dette kan medføre, at der opstår en følelse af skyld og
skam hos sygeplejersken, når de ved at utilsigtede hændelser og manglende
indberetning har nogle konsekvenser for patienten. Dette går ud over omsorgen
til patienten, eftersom sygeplejerskerne ikke har handlet til patientens bedste.
Presset og travlheden indenfor det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket et
højaktuelt emne, som er i stor fokus i medierne, bl.a. i tidsskriftet:
”Sygeplejersken” hvor der er et tema om tidspres og patientsikkerhed. Herunder
bliver der i artiklen: ”Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden”, påvist i en
undersøgelse, at hver anden regionalt ansatte sygeplejerske mener, at
arbejdsdagen er så travl, at det går ud over patientsikkerheden og dermed bliver
kvaliteten i plejen presset og patientsikkerheden er ligefrem i fare. Travlhed viser
sig også i mange af de utilsigtede hændelser, som bliver indrapporteret, da ordet
indgik i forklaringen om, hvad der gik galt (Kjeldsen, 2015, s. 24, 27).
Ud fra vores analysefund bekræfter ovenstående artikel os yderligere i, at
travlhed bevirker, at der opstår utilsigtede hændelser. I en anden artikel
bekræftes det desuden, at travlhed er medvirkende til, at sygeplejersken får en
Side 31 af 78
følelse af skyld og skam. Dette kommer til udtryk, hvor en sygeplejerske siger:
”Det var ikke en speciel dag, hvilket er det mest frustrerende. Vi oplever det for
tit, selvom det heldigvis ikke er hver dag, og det slider på alle. Jeg gik grædende
hjem fra arbejdet med dårlig samvittighed overfor patienter, pårørende og
kollegaer” (Søgaard, 2015, s. 29).
Dette sammenfald imellem vores analyseresultater og artiklerne kan lede til
spørgsmålet om, hvorvidt det kan diskuteres, om denne travlhed kan
nedbringes.
I forsøget på at øge patientsikkerheden samt effektiviteten i sundhedsvæsenet
har DDKM de senere år sat fokus på en stigende mængde dokumentation. I den
seneste tid har TV2 bragt flere historier om unødig dokumentation i
sundhedsvæsenet, som har været medvirkende til, at travlhed er opstået
(Christensen, 2014).
Landets hospitaler har været tvunget til at efterleve DDKM siden 2005 og den
har bidraget til at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet (Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, 2015). Men i en artikel fra Sygeplejersken påvises det, at
kvalitetsarbejdet i dag er blevet langt mere systematiseret, ikke mindst i DDKM,
som i dag skaber for meget bureaukrati på sygehusene, blandt andet med den
megen dokumentation (Dansk Sygeplejeråd, 2013).
Er disse dokumentationskrav nu blevet for omfattende og tidskrævende, så
effektiviteten har nået et niveau, hvor det i stedet bliver ineffektivt og derved
risikerer at skade patienternes sikkerhed. Fx når en utilsigtet hændelse om
decubitus opstår og ikke bliver prioriteret at blive indberettet i travlheden? Kan
sygeplejerskerne derfor ikke leve op til den omsorg, de gerne vil drage for
patienterne, eftersom de ikke har tiden til det på grund af travlhed? Men på den
anden side går det vel også ud over omsorgen til patienten, når sygeplejerskerne
nedprioriterer at indberette? Kan dokumentationskravene derfor medføre, at
sygeplejersken bliver fremmedgjort overfor sin kerneydelse: omsorg og pleje.
DDKM har længe været under kritik, da den har skabt for meget bureaukrati på
sygehusene og derfor har den netop været oppe til debat. Meldingen er, at
DDKM skal udfases fra de offentlige sygehuse (Larsen, 2015).
Vi forestiller os, at udfasningen vil reducere omfanget af registrering - og
Side 32 af 78
dokumentationsarbejde og derfor vil være med til at nedbringe bureaukratiet.
Men vil dette så nedbringe travlheden og medføre at utilsigtede hændelser som
decubitus ikke opstår og at det fremover bliver indberettet? Eller vil
sygeplejersken fortsat prioritere andre arbejdsopgaver højere og derved påføre
patienten de konsekvenser, det har, når decubitus opstår og ikke bliver
indberettet?
Udfasningen af DDKM kan endvidere sætte tanker i gang om, hvorvidt der vil
være det samme fokus på kvaliteten i forbindelse med
patientsikkerhedsarbejdet. Det kunne tænkes, at arbejdet med DDKM har hjulpet
sygeplejerskerne med at sætte fokus på sikkerheden og at det efterhånden er
blevet en kultur, hvor det for den enkelte sygeplejerske og afdeling derfor giver
mening at arbejde med kvalitet og fortsat have fokus på det, selvom DDKM
bliver udfaset. Men vil dette ske i praksis? Vil sygeplejersker og afdelinger blive
ved med at have det samme fokus på kvalitet og patientsikkerhed når DDKM
udfases, eller vil tiden gå for meget til patienterne og at de derfor vil blive mere
lempelige med deres fokus på kvaliteten, fordi DDKM ikke skaber det her
bureaukrati længere?
6.1 Materiale og metodekritik
I dette afsnit vil vi forholde os kritisk til vores materiale og metode ved at se på
fordele og ulemper ved anvendelsen af interview som metode samt Martinsen
som sygeplejeteoretisk referenceramme. Dette er ikke for at underkende
projektet, men derimod for at synliggøre, at vi har været opmærksomme på flere
elementer undervejs.
Ved anvendelsen af interview som metode, er det ifølge Kvale vigtigt at inddrage
begreberne; Reliabilitet, validitet og generalisering, ved at se på projektets
troværdighed, styrke og overførbarhed (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 267).
Vi har valgt semi-strukturerede interviews for at afdække den enkelte
sygeplejerskes oplevelse. Vi kunne med fordel have anvendt
fokusgruppeinterview som metode, for at afdække en bredere vifte af flere
sygeplejerskers synspunkter, meninger, perspektiver og erfaringer vedrørende
vores emne (Præstegaard, 2013, s. 109). Dette kunne bidrage til en anden
vinkel på projektet.
Side 33 af 78
Vores overvejelser omkring antallet af interviewpersoner har været at have fokus
på kvalitet frem for kvantitet, da vi ønskede at foretage en dybdegående analyse
af interviewene. Med dette i fokus samt den relative korte tidsramme for
projektet, valgte vi at interviewe 4 sygeplejersker. Vi har dog været
opmærksomme på, ved at vælge et lille antal interviewpersoner, at det ifølge
Kvale vil være vanskeligt at generalisere sygeplejerskens oplevelse og dermed
overføre resultaterne til andre sammenhænge. Havde vi valgt at interviewe flere
sygeplejersker, kunne validiteten af projektet have været øget (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 133-134). Ud fra den viden vi har tilegnet os, ønsker vi
heller ikke at ulejlige afdelingen med unødvendig tidsforbrug af sygeplejersker og
tiden til patienterne.
Det mindre antal af interviewpersoner har også været begrundet i, at vi som
interviewere er novicer og ingen erfaring har med interview som metode. Derfor
har vi haft fokus på at bruge mere tid på at forberede og analysere vores
interviews (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 136). Som novicer har vi været
opmærksomme på og inddrage Kvales kvalifikationskriterier for interviewere og
endvidere har vi forinden afholdelsen af interviewene, afprøvet vores
interviewguide på en anden sundhedsfaglig person, som bidrog til rettelse af
spørgsmål i interviewguiden samt vores spørgeteknik.
Efter afholdelsen af interviewene har vi dog været opmærksomme på, at
spørgsmålene i interviewguiden ikke kun har været baseret på decubitus som
utilsigtet hændelse, hvilket vi har stillet os kritiske overfor under
meningskondensering og analysering, da det har givet et mere generelt billede af
utilsigtede hændelser, som kan have påvirket validiteten i projektet. På den
anden side er det dog vigtigt at bruge generelle indledende spørgsmål for at
opnå fortrolighed og intimitet med sygeplejersken, således at hun vil åbne op for
et ømtåleligt emne.
Endvidere er vi blevet bevidstgjort i vores bearbejdning af interviewmaterialet, at
vi i vores interviewguide skulle have anvendt fagtermen decubitus i stedet for
tryksår, da vi ved, at sygeplejersken kender til fagtermen.
Selve analysen er baseret ud fra temaer, som vi har valgt på baggrund af
meningskondensering af interviewene. Vi har derfor ikke kunnet undlade, at
Side 34 af 78
vores egen forforståelse har været i spil, som både er gældende for temaerne
samt meningskondensering men også hele analysen, hvor vi samskriver empiri
med teori. Vi er her opmærksomme på, at vores forforståelse kan være risikabel,
hvis vi glemmer at være åben over for sygeplejerskens egne udtalelser og
sammenhænge og blot fortolker det, vi ser, i lyset af det vi ved i forvejen og
forventer at se.
Teorivalget til analysen har været et humanvidenskabeligt perspektiv med
Martinsen som referenceramme. Martinsens omsorgstænkning har været
relevant i forhold til at belyse vores problemformulering, da hun mener, at det
bærende for sygeplejen er omsorg og at det er en forudsætning for udøvelsen af
sygeplejefaget. Hendes teori har dog ikke kunnet give et konkret svar på
problemformuleringen, da Martinsens sygeplejeopfattelse på ingen måde er en
praktisk model, man kan lægge ned over sygeplejen, men hendes tanker om
sygeplejen er dog meget praksisnære.
Side 35 af 78
7.0 Konklusion
I dette afsnit vil vi besvare problemformuleringen: Hvordan oplever
sygeplejersken utilsigtede hændelser og indberetning af decubitus og hvilken
betydning har deres oplevelser i omsorgen til patienten?
Dette vil vi gøre ved at konkludere på vores analyse - og diskussionsfund.
Til bearbejdning af problemformuleringen har vi anvendt semi-strukturerede
interviews af 4 sygeplejersker på Medicinsk sengeafdeling. Efter transskribering
af interviewene har vi anvendt meningskondensering, hvoraf temaerne
fremkommer. Disse temaer danner baggrund for vores analyse, som fortolkes ud
fra Kari Martinsen.
Sygeplejerskerne oplever en utilsigtet hændelse som en handling, der ikke skulle
være sket. Dog viser det igennem udvalgte citater, at sygeplejerskerne har
svært ved i situationen at vurdere, hvornår noget er en utilsigtet hændelse og
derfor opstår der tvivl om, hvilke hændelser der skal defineres og indberettes.
Denne tvivl opstår, når en hændelse bliver utydelig og dermed ikke er konkret,
hvilket ifølge sygeplejerskerne kan være et decubitus, som jævnligt opstår på
afdelingen. Flere sygeplejersker oplever, at decubitus ikke bliver betragtet som
en utilsigtet hændelse, hvilket også er deres egen oplevelse, da de mere anser
decubitus som en komplikation af sengeleje der skal forebygges, frem for at
decubitus er en utilsigtet hændelse, der skal indberettes.
Ved bearbejdning af vores empiri, sammenfattet Martinsens teori omkring tid og
travlhed, har tiden og travlheden vist sig, at være et element der har stor
betydning, når det drejer sig om utilsigtede hændelser samt indberetning.
Igennem flere citater tegner der sig et billede af, at sygeplejerskerne oplever at
være presset af tiden og dermed travlheden, hvilket bevirker, at der opstår
utilsigtede hændelser og at der i travlheden ikke bliver prioriteret at indberette,
da det tager tiden fra noget andet. Hertil kan det konkluderes, at tiden har fået
magten i sundhedsvæsenet og at uret er blevet et styringsinstrument i
sygeplejerskernes arbejde. Endvidere har DDKM på grund af de mange
kvalitetskrav den seneste tid skabt et bureaukrati på sygehusene, som medfører,
at sygeplejerskerne har for mange opgaver, der skal udføres til for få hænder og
for lidt tid, som medfører travlhed for sygeplejersken. I denne gøremålstravlhed
bliver sygeplejerskernes faglige skøn sårbart. Dette kan konkluderes, da
Side 36 af 78
sygeplejersken i travlheden oplever, at de ikke kan nå at stoppe op og vurdere
og dermed skønne, om en hændelse er utilsigtet og skal indberettes. Ud fra
ovenstående magtstrukturer i sundhedsvæsnet og flere af sygeplejerskernes
citater kan det konkluderes, at de kan påføres en følelse af skyld og skam, når
der i travlheden opstår utilsigtede hændelser. Sygeplejersken oplever, at hun
føler skyld, når hun laver en utilsigtet hændelse og skammen kommer til udtryk,
når sygeplejersken føler skyld over sin utilstrækkelighed og opstår af
sygeplejerskens afmagt og magt.
Alle sygeplejerskerne oplever, at travlhed har en stor betydning i forhold til, at
der opstår utilsigtede hændelser samt manglende indberetning. Flere
sygeplejersker påpeger i interviewene, at det har flere konsekvenser for den
enkelte patient i form af flere indlæggelsesdage, flere infektioner etc. Det kan
her konkluderes, at sygeplejersken i travlheden yder en paternalistisk
magtudøvelse, hvor hun ikke handler til patientens bedste, når hun ved, det har
nogle konsekvenser for patienten, at der opstår utilsigtede hændelser og disse
ikke bliver indberettet. Når sygeplejersken ikke handler til patientens bedste,
bliver omsorg til ligegyldighed, som opstår af sundhedsvæsenets tidspres og
travlhed, hvor der ikke gives rum for tillid. Således møder sygeplejersken ikke
patienten med tillid og omsorg og dette vil hindre hende i at udvikle en relation
med patienten.
Side 37 af 78
8.0 Perspektivering
I følgende afsnit vil vi pege på konsekvenserne af projektets resultater ved at
rette os mod, hvilken betydning vores undersøgelse har for klinisk praksis og
hvordan vores undersøgelses resultater kan tænkes med i den fremtidige
sygeplejeprofession og dele af sygeplejerskens virksomhedsområde.
I ”Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje” fremgår
det at sygeplejerskens virksomhedsråde er at: Udføre, formidle, lede og udvikle
sygepleje (Retsinformation, 2008).
Det fremgår af bachelorprojektets resultater, at sygeplejerskerne ikke betragter
decubitus som en utilsigtet hændelse, hvorfor det heller ikke er blevet
indberettet. Konsekvenserne heraf er, at det går ud over patientsikkerheden og
kvaliteten i plejen, fordi der på afdelingen ikke er nok fokus på decubitus som en
utilsigtet hændelse, idet sygeplejerskerne ikke betragter det som en. Dermed er
sygeplejerskerne ikke med til at understøtte kvalitetsudviklingen omkring
decubitus på afdelingen, når hun ikke indberetter. Et løsningsforslag kunne her
være at man på afdelingen sætter fokus på utilsigtede hændelser. Hvad der
definerer en utilsigtet hændelse? Hvorfor er det vigtigt at indberette? Vi
forestiller os, ved at sætte fokus på emnet at det kan åbne op for snakke
omkring tid, travlhed, skyld og skam i relation til utilsigtede hændelser og
derigennem positivt påvirke sygeplejerskernes trivsel på afdelingen.
Af bachelorprojektets resultater fremgår det endvidere, at utilsigtede hændelser i
travlheden bliver nedprioriteret at blive indberettet. For at sygeplejersken i en
presset og travl hverdag prioriterer at indberette kunne et løsningsforslag være
en modernisering og udvikling af den elektroniske patientjournal (EPJ). Forslaget
kunne være at tilføre en rubrik i ”opdateret status” med overskriften ”utilsigtede
hændelser og indberetning”, hvortil der vil være en asterisks (*), således at
sygeplejersken skal udfylde feltet, inden hun kan gemme sin dokumentation.
Hvis sygeplejersken skriver decubitus op til en eller flere gange under
indlæggelsen, skal systemet ligeledes kunne gøre hende opmærksom på om
hændelsen skal indberettes. Dette kunne være via en pop-up meddelelse med
teksten; ”Nu har du nævnt decubitus x antal gange – skal det indberettes?”.
Side 38 af 78
Vi forestiller os, at ovenstående løsningsforslag vil medvirke til, at sygeplejersken
i travlheden bliver gjort opmærksom på at få indberettet utilsigtede hændelser,
således at hun kommer uden om prioriteringen af, hvad hun skal gøre, fordi EPJ
automatisk sikrer det. Desuden vil forslagene bidrage til en øget patientsikkerhed
på afdelingen samt kvalitetsudvikling på området, hvilket vil være medvirkende
til, at sygeplejersken yder omsorg, da hun handler til patientens bedste.
Til videre bearbejdning af projektet kunne det være relevant at undersøge,
hvordan patienterne oplever det at være indlagt på en travl afdeling, hvor
sygeplejerskerne er pressede på grund af bureaukratiet i sundhedsvæsenet samt
nedskæringer, som medfører færre sygeplejersker til flere opgaver. Vil
patienterne føle sig oversete og uinteressante samt opleve manglende
medinddragelse? Vil patienterne føle sig objektiviseret?
Med baggrund i projektets resultater kunne det endvidere være interessant at
undersøge afdelingens arbejdsmiljø, herunder sygeplejerskernes trivsel.
Side 39 af 78
9.0 Litteraturliste
9.1 Referenceliste
Alvsvåg, H. (2011). Omsorg - med udgangspunkt i Kari Martinsens omsorgstænkning. I B. K. Nielsen,
Sygeplejebogen 3 - teori og metode (3. udg., s. 33-66). København: Gads Forlag.
Antal sider: 33
Bermark, S., & Melby, B. (2014). Tryksår. København: Munksgaard. (Forord)
Antal sider: 3
Bermark, S., Jensen, L., Krejberg, E., Norden, A., Trangbæk, R., Palmberg, J., & Ørskov, A. (2009). Seks
prævalensundersøgelser for tryksår. Sår, s. 203-2010.
Antal sider: 8
Birkler, J. (2013). Forståelse. I J. Birkler, Videnskabsteori - en grundbog (1. udg., s. 93-116).
København: Munksgaard.
Antal sider: 23
Birkler, J. (2013). Introduktion: Hvad er videnskabsteori? I J. Birkler, Videnskabsteori - en grundbog (1.
udg., s. 9-14). København: Munksgaard.
Antal sider: 6
Bredesen, I. M., Bjøro, K., Gunningberg, L., & Hofoss, D. (10. Juli 2014). The prevalence, prevention
and multilevel variance of pressure ulcers in Norwegian hospitals: A cross-sectional study.
International Journal of Nursing Studies(52), s. 149-156.
Antal sider: 7
Christensen, M. K. (29. December 2014). Dansk Sygeplejeråd. Hentede 1. Maj 2015 fra DSR:
http://www.dsr.dk/Nyheder/Sider/Un%C3%B8dig-dokumentation-stj%C3%A6ler-tid-frapatienterne-.aspx
Antal sider: 1
Dansk Selskab for Patientsikkerhed. (20. April 2015). Patientsikkerhed. Hentede 11. Maj 2015 fra
Dansk Selskab for Patientsikkerhed:
http://www.patientsikkerhed.dk/nyheder.aspx?logId=7669
Antal sider: 1
Dansk Sygeplejeråd. (2011). Faglig forsvarlighed. Hentede 6. April 2015 fra Dansk Sygeplejeråd:
https://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Documents/Fag%20og%20arbejdsmilj%C3%B8/Fagl
ig%20forsvarlig.pdf
Side 40 af 78
Antal sider: 14
Dansk Sygeplejeråd. (12. November 2013). DSR. Hentede 15. Maj 2015 fra Dansk Sygeplejeråd:
http://www.dsr.dk/Nyheder/Sider/ddkm.aspx
Antal sider: 2
Dorsche, K., & Fremmelevholm, A. (22. Februar 2010). Forekomst af decubitus på hospital. Ugeskrift
for læger, s. 601-606.
Antal sider: 6
e-Dok. (9. August 2014). Region Midtjylland. Hentede 9. April 2015 fra e-Dok: http://edok.rm.dk/edok/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://edok.rm.dk/edok/enduser/portal.nsf/Main.html?open&unid=X7A9282656AB3CC10C125743B
001E5894&level=HOVEME&dbpath=/edok/editor/HOVE.nsf/&windowwidth=1100&windowh
eight=600&windowtitle=S%F8
Antal sider: 9
European Pressure Ulcer Advisory Panel. (2009). EPUAP - European Pressure Ulcer Advisory Panel.
Hentede 26. Marts 2015 fra Pressure Ulcer Treatment Guidelines: www.epuap.org
Antal sider: 42
Fremmelevholm, Å. (Juni 2013). Prævalensundersøgelse som evaluering af tryksårsprojekt. Sår(2), s.
10-12.
Antal sider: 3
Glasdam, S. (2013). Jura og etik - ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet. I S.
Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige
metoder (1. udg., s. 24-33). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Antal sider: 10
Glasdam, S. (2013). Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. I S. Glasdam, Bachelorprojekter
inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (1. udg., s. 95-109).
København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S.
Antal sider: 14
Hørmann, E. (2013). Litteratursøgning. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for sundhedsfaglige
område - indblik i videnskabelige metoder (s. 36-46). København: Dansk sygeplejeråd - Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck.
Antal sider: 11
Side 41 af 78
IKAS. (28. Januar 2014). Den Danske Kvalitetsmodel. Hentede 6. April 2015 fra IKAS:
http://www.ikas.dk/DDKM.aspx
Antal sider: 1
Kirkevold, M. (2000). Kari Martinsens omsorgsteori. I M. Kirkevold, Sygeplejeteorier - analyse og
evaluering (2. udg., s. 184-200). København: Munksgaard.
Antal sider: 17
Kjeldsen, S. B. (11. Maj 2015). Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden. Sygeplejersken(6.), s.
24-27.
Antal sider: 4
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans
Reitzels Forlag. (kap. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 10, 12 og 15)
Antal sider: 189
Larsen, K. (20. April 2015). Ugeskriftet. (U. f. læger, Red.) Hentede 11. Maj 2015 fra Ugeskriftet:
http://ugeskriftet.dk/nyhed/den-danske-kvalitetsmodel-skrottes
Antal sider: 2
Martinsen, K. (2003). Omsorg, sykepleie og medisin (1. udg.). Universitetsforlaget. (kap. 1 og 2)
Antal sider: 40
Martinsen, K. (2005). Fra Marx til Løgstrup - om etik og sanselighed i sygeplejen (1. udg.). København:
Munksgaard Danmark. (Forord, indledning og kap. 4)
Antal sider: 43
Martinsen, K. (2007). Samtalen, skønnet og evidensen (1. udg.). Gads forlag. (Omslaget og kap. 4)
Antal sider: 32
Martinsen, K. (2012). Løgstrup & sygeplejen (1. udg.). Aarhus: Forlaget Klim. (Indledning, kap 2 og 3)
Antal sider: 95
Patientsikkert Sygehus. (12. Oktober 2012). Tryksårpakken. Hentede 27. Marts 2015 fra
Patientsikkert Sygehus: http://www.patientsikkertsygehus.dk/pakker/allepakker/tryksaarpakken.aspx
Antal sider: 9
Side 42 af 78
Pfeiffer, Y., Briner, M., Wehner, T., & Manser, T. (12. November 2013). Motivational antecedents of
incident reporting: evidence from a survey of nurses og physicians. The European Journal Of
Medical Science, s. 1-11.
Antal sider: 11
Præstegaard, J. (2013). Fokusgruppeinterview. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (1. udg., s. 109-119). København:
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
Antal sider: 21
Region Midtjylland. (7. Januar 2014). Sundhedsloven vedrørende patientsikkerhed. Hentede 30. Marts
2015 fra Region Midtjylland:
http://www.rm.dk/sundhed/organisation/kvalitet+og+data/strategisk+kvalitet/hovedopgave
r/patientsikkerhed/sundhedsloven+vedr-c8-+patientsikkerhed
Antal sider: 2
Retsinformation. (29. Januar 2008). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i
sygepleje. Hentede 6. April 2015 fra Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493
Antal sider: 30
Sundhedsloven. (14. November 2014). Retsinformation. Hentede 26. Marts 2015 fra Sundhedsloven:
https://www.retsinformation.dk/ (Kap. 61 stk. 4)
Antal sider: 1
Søgaard, V. Y. (11. Maj 2015). Det er de små ting, der gør hverdagen travl. Sygeplejersken(6.), s. 2831.
Antal sider: 14
I alt: 704 sider
Side 43 af 78
9.2 Bibliografiliste
Alvsvåg, H., & Gjengedal, E (2000). Omsorgstænkning – en indføring i Kari Martinsens forfatterskab
(1. udg.). København: Gads Forlag.(7-206)
Antal sider: 199
Bermark, S., & Melby, B (2014). Tryksår (1.udg.). København: Munksgaard.(s. 17-206)
Antal sider: 189
Bjerrum, Merete (2005). Fra problem til færdig opgave (1. udg.): Akademisk Forlag. (s. 5-166)
Antal sider: 162
Jørgensen, Birgit Bidstrup., & Steenfeldt, Vibeke Østergaard (2010). Med sygeplejeteori som
referenceramme – i forskning og udvikling (1. udg.): Gads Forlag. (Kap. 5)
Antal sider: 17
Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans
Reitzels Forlag. (Kap. 3, 8, 9, 11, 13, 14, 16 og 17)
Antal sider: 136
Madsen, M., Østergaard, D., Andersen, H., Hermann, N., Schiøler, T., & Freil, M (2006). Lægers og
sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af fejl og andre utilsigtede hændelser.
Ugeskrift for læger, s. 95-100
Antal sider: 5
Martinsen, Kari (2004). Øjet og kaldet (1. udg.). København: Munksgaard Danmark.(s. 5-158)
Antal sider: 153
Martinsen, Kari (2003). Omsorg, sykepleie og medisin (1. udg.): Universitetsforlaget. (86-139)
Antal sider: 53
Martinsen, Kari (2007). Samtalen, skønnet og evidensen.(1.udg.): Gads Forlag. (Kap. 1, 2 og 3)
Antal sider: 115
Martinsen, Kari (2012). Løgstrup og sygeplejen (1. udg.). Aarhus: Forlaget Klim. (Kap. 1 og 4)
Antal sider: 31
Martinsen, Kari (2005). Fra Marx til Løgstrup (1. udg). København: Munksgaard Danmark. (Kap. 2, 3
og 5)
Side 44 af 78
Antal sider: 81
Rabøl, L., Jensen, E., Hellebek, A., & Pedersen, B (2006). Håndtering af utilsigtede hændelser.
Ugeskrift for læger, s. 1-4
Antal sider: 4
Rienecker, L., Jørgensen, P., & Skov, S (2012). Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (Kap. 1, 2, 4, 5, 7, 8, 9 og 11)
Antal sider: 224
Tomey, A., & Alligood, M (2011). Sygeplejeteoretikere – bidrag og betydning for moderne sygepleje.
København: Munksgaard Danmark. (Kap. 1 og 9)
Antal sider: 42
I alt: 1411
Referenceliste: 704 sider
Bibliografiliste: 1411 sider
I alt læst: 2115 sider
Side 45 af 78
Bilag 1 – Søgning i DPSD-databasen
Side 46 af 78
Bilag 2 – Mail fra Risikomanager og kvalitetskonsulent for HEV
I bilaget ses samtalen i mail mellem os og Risikomanager og Kvalitetskonsulent
for HEV. Svarene til vores spørgsmål er markeret med rødt.
Fra: Lisa Munch Christensen (173561 SIHB) [mailto:173561@via.dk]
Sendt: 20. marts 2015 13:26
Til:
Cc: Niels Ardal (NA) | VIA; Lise Thim Sørensen (173571 SIHB)
Emne: Bachelorprojekt
Hej
Vi er nu på modul 14 og skal til at skrive bachelorprojekt, her vil vi arbejde videre med vores
problemstilling fra modul 13, hvor vores fokus nu er på indberetninger af utilsigtede
hændelser om tryksår opstået på sygehus. Vi er i tvivl om vi kan se det i årsrapporten. Alle
utilsigtede hændelser som kommuner og almen praksis har indrapporteret i 2014, og som er
opstået i sygehus regi, er at finde i rapporten. MEN ikke alle utilsigtede hændelser
indrapporteres. Sundhedsloven angiver man skal, men det sker ikke.
Vores undring går derfor på antallet af tryksår registreret som utilsigtede hændelser
relateret til prævalensen af tryksår.
Vi har derfor nogle spørgsmål vi gerne vil stille dig omkring utilsigtede hændelser og tryksår.
1. Hvor mange utilsigtede hændelser om tryksår, som er opstået på sygehus er
indberettet i år 2014? Kun dem i ser i skemaet i rapporten, de to
2. Hvor er disse utilsigtede hændelser opstået henne, altså hvilke afdelinger og
sygehuse? Det skal jeg have tid til at undersøge, kan ikke svare uden at skal lave
en søgning databasen.
3. Skal tryksår indberettes som en utilsigtet hændelse? Som ovenfor skrevet skal
man det principielt, men det sker ikke.
4. Skal både trykspor og tryksår altid indberettes som en utilsigtet hændelse eller
er det et skøn fra sygeplejerskens side? Som ovenfor. Vi plejer at vende det lidt
om og sige, ”det er ikke tilsigtet at give patienter trykmærker/sår under
opholdet på sygehuse, så må det være en utilsigtet hændelse. I kunne måske
spørge nogle sygeplejersker om de ville indberette trykmærker/sår
5. Vi ved at tidligere studerende har fået udtræk af data fra epj, ved du om der er
mulighed for at få udtræk omkring tryksår opstået på sygehus og i såfald hvem
kan man henvende sig til (evt om der er en procedure man skal følge ) Her er det
I kan bruge min kollega som jeg præsenterede jer for.
Med venlig hilsen
Lisa Munch Christensen og Lise Thim Sørensen, Hold SHF2012
Side 47 af 78
Bilag 3 – Skema over søgeord
I bilaget nedenfor ses eksempler på danske og engelske søgeord, som vi har
brugt i vores litteratursøgning/søgehistorie
Danske søgeord
Engelske søgeord
Sygeplejerske
Nurse
Sygepleje
Nursing
Indlæggelse
Patient admission
Tryksår
Pressure ulcer
Utilsigtet hændelse
Health care errors
Adverse events
Errors
Indberetning
Reporting
Underreporting
Holdning
Nurse attitudes
Omsorg
Care
Oplevelser
Experience
Sygehus
hospital
Hospital
Prævalens
Prevalence
Side 48 af 78
Bilag 4 – Søgehistorie
Vi vil i vores søgehistorie komme med eksempler på søgninger i de forskellige
databaser.
Inklusionskriterier:
Alle søgninger er foretaget med disse inklusionskriterier; Materialet skal være det
nyeste indenfor emnet med en målestok fra år 2004-2015 og materialet skal
enten være Skandinavisk eller engelsk, således det er forståeligt og dermed
anvendeligt i projektet.
Eksklusionskriterier:
Alle søgninger er foretaget med disse eksklusionskriterier; Materiale skrevet før
år 2004 og materiale i andre sprog end ovennævnte.
Søgning i Bibliotek.dk/Artikelbasen
Et andet inklusionskriterie hertil, er at vi kun søger på tidsskrifter.
”Bibliotek.dk” er en dansk database, hvor der findes artikler fra danske aviser og
tidsskrifter. Databasen er ikke speciel sundhedsfaglig, men der kan dog findes
artikler fra fx: Ugeskrift for læger, Sygeplejersken og Klinisk sygepleje. Vi har
brugt databasen til at søge dansk materiale der kunne være relevant i forhold til
problemfeltet.
Dato
30.03.2015
Søgeord
Tryksår
Antal fund
54
Udvalgt materiale
Intet udvalgt materiale
Tryksår +
hospitaler
6
1 udvalgt
- Seks
prævalensundersøgelser
for tryksår:
Øjebliksbilleder fra danske
hospitaler
Tryksår +
prævalens
5
2 udvalgte
- Prævalensundersøgelse
som evaluering af
tryksårsprojekt
- Forekomst af decubitus
på hospital: registrering
Side 49 af 78
af aflastningstiltag samt
dokumentation i
journalerne
Utilsigtede
hændelser
82
Tryksår +
utilsigtede
hændelser
0
Utilsigtede
hændelser +
indberetning
Utilsigtede
hændelser +
sygepleje
Utilsigtede
hændelser +
holdninger
5
Intet udvalgt materiale
2
Intet udvalgt materiale
1
Intet udvalgt materiale
Søgning i Cinahl
”Cinahl” er en international database, der er særlig god til kvalitativ forskning og
artikler om erfaringer og oplevelser, og vi finder derfor denne relevant i forhold
til projektet.
Dato
Søgeord
Antal fund
23.03.2015
Health care errors
1.545
Scandinavia
46.718
Health care errors
AND Scandinavia
Pressure Ulcer
4
Pressure Ulcer
AND Scandinavia
66
Intet udvalgt
materiale
Scandinavia AND
pressure ulcer
AND hospitals
2
1 udvalgt
– The prevalence,
prevention and
multilevel variance
of pressure ulcers
in Norwegian
hospitals: A cross-
23.03.2015
Udvalgt
materiale
Intet udvalgt
materiale
7.342
Side 50 af 78
sectional study
23.03.2015
25.03.2015
25.03.2015
25.03.2015
25.03.2015
25.03.2015
25.03.2015
25.03.2015
Health care errors
AND Scandinavia
AND pressure
ulcer
Nurses
0
Intet udvalgt
materiale
27.378
Nurses AND health
care errors
Nurses AND
pressure ulcer
Nurses AND health
care errors AND
pressure ulcer
Nurse attitudes
21
Health care errors
AND nurse
attitudes
Health care errors
AND pressure
ulcer AND nurse
attitude
Incident reports
23
Intet udvalgt
materiale
0
Intet udvalgt
materiale
Health care errors
AND incident
reports
Pressure ulcer
AND incidents
reports
30
Intet udvalgt
materiale
0
Intet udvalgt
materiale
0
0
Intet udvalgt
materiale
Intet udvalgt
materiale
Intet udvalgt
materiale
11.116
986
Søgning i PubMed
”PubMed” er den største medicinske database i verden, og det er muligt at finde
de nyeste artikler. Vores overvejelser var at fravælge denne database, da den
overvejende omhandler medicinområdet, men da den også indeholder emnet
sygepleje, valgte vi at benytte denne database.
Dato
Søgeord
Antal fund
30.03.2015
Health care errors
18.661
Health care errors
AND pressure ulcer
54
Udvalgt
materiale
Side 51 af 78
30.03.2015
30.03.2015
Health care errors
AND pressure ulcer
AND nursing
33
Health care errors
AND pressure ulcer
AND nursing AND
hospital
24
Health care errors
AND pressure ulcer
AND nursing AND
hospital AND care
24
Health care errors
AND pressure ulcer
AND nursing AND
hospital AND care
AND experience
Underreporting
0
Underreporting
AND adverse
events
116
Underreporting
AND adverse
events AND nurse
8
Underreporting
AND adverse
events AND nurse
AND pressure ulcer
Incident reporting
0
Incident reporting
AND nurses
198
Incident reporting
AND nurses AND
underreporting
12
Intet udvalgt
materiale
2.465
Intet udvalgt
materiale
2.045
1 udvalgt
– Motivational
antecedents of
incident reporting:
evidence from a
survey of nurses
and physicians
Side 52 af 78
Søgning i SveMed+
”SveMed+” er en fælles Scandinavisk database for det sundhedsvidenskabelige
område. Denne er relevant idet vi kan finde overførbar materiale om emnet i
flere lande i Scandinavien.
Dato
Søgeord
Antal fund
30.03.2015
Utilsigtede
hændelser
24
Tryksår
19
Utilsigtede
hændelser AND
tryksår
Sygeplejersker
0
Sygeplejersker
AND utilsigtede
hændelser
Holdning
1
Holdning AND
utilsigtede
hændelser
Indberetning
1
Indberetning AND
utilsigtede
hændelser
0
Indberetning AND
tryksår
0
30.03.2015
Udvalgt
materiale
Intet udvalgt
materiale
110
Intet udvalgt
materiale
6.607
Intet udvalgt
materiale
4
Intet udvalgt
materiale
Søgning i e-Dok
”e-Dok” er et elektronisk dokumentstyringssystem hvor alle gældende politikker,
retningslinjer og instrukser kan findes.
Dato
Søgeord
Antal fund
17.04.2015
Hospitalsenheden
Vest + medicinsk
66
Udvalgt
materiale
Side 53 af 78
afdeling +
utilsigtede
hændelser
Hospitalsenheden
Vest + medicinsk
afdeling +
rapportering af
utilsigtede
hændelser
21
1 udvalgt
- 1.2.8.1.
Rapportering og
opfølgning på
utilsigtede
hændelser, HEV
Søgning i det danske sundhedsfaglige tidsskrift: ”Sygeplejersken”.
”Sygeplejersken” er en sygeplejefaglige database med journalistiske og faglige
artikler. Artikler kan vi bruge til at understøtte den faglige vinkel eller påstande
inden for sygeplejeprofessionen.
Dato
11.05.2015
11.05.2015
11.05.2015
Søgeord
Utilsigtede
hændelser
Antal fund
113
Utilsigtede
hændelser +
indberetning
22
Utilsigtede
hændelser +
indberetning +
oplevelser
Tryksår
5
Tryksår +
utilsigtede
hændelser
7
Tryksår +
utilsigtede
hændelser +
oplevelser
Travlhed
2
Travlhed +
patientsikkerhed
Udvalgt materiale
Intet udvalgt
materiale
160
Intet udvalgt
materiale
179
28
2 udvalgte
- Det er de små
ting, der gør
hverdagen travl
Side 54 af 78
11.05.2015
Tryksår +
utilsigtede
hændelser +
omsorg
0
- Tidspres er en
trussel mod
patientsikkerheden
Intet udvalgt
materiale
Dokumentation for udvalgt materiale
Nedenfor ses dokumentation for udvalgt materiale til indledning og
diskussionsafsnit, ud fra vores indledende søgning samt ovenstående
systematiske litteratursøgning.
Udvalgt materiale til indledning:
-
The prevalence, prevention and multilevel varience of pressure ulcers in
Norwegian hospitals: A cross-sectional study
-
Pressure Ulcer Treatment Quick Reference Guide
-
Forekomst af decubitus på hospital: registrering af aflastningstiltag samt
dokumentation i journalerne
-
Seks prævalensundersøgelser for tryksår: Øjebliksbilleder fra danske
hospitaler
-
Tryksårpakken
-
Prævalensundersøgelse som evaluering af tryksårsprojekt
-
Motivational antecedents of incident reporting: evidence from a survey of
nurses and physicians
Udvalgt materiale til diskussionsafsnit:
-
Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden
-
Det er de små ting, der gør hverdagen travl
-
Andet udvalgt materiale fra nettet:
o
Unødig dokumentation stjæler tid fra patienterne (DSR)
o
Kravene til dokumentation skal ned (DSR)
o
Den Danske Kvalitetsmodel skrottes (Nyheder fra Ugeskift for
læger)
Side 55 af 78
Bilag 5 – Kvales 7 faser i interviewprocessen
De syv faser af en interviewundersøgelse
1. Tematisering. Formuler formålet med undersøgelsen og opfattelsen af det
tema, der skal undersøges, før interviewene begynder. Undersøgelsens
hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan – metode
– stilles.
2. Design. Planlæg undersøgelsens design og tag alle syv faser af
undersøgelsen i betragtning, før interviewene påbegyndes. Undersøgelsen
designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden og under
hensynstagen til undersøgelsens moralske implikationer.
3. Interview. Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og
med en reflekteret tilgang til den søgte viden og interviewsituationens
interpersonelle relation.
4. Transskription. Klargør interviewmaterialet til analyse, hvilket
almindeligvis omfatter en transskription fra talesprog til skreven tekst.
5. Analyse. Afgør på basis af undersøgelsens formål og emne om
interviewmaterialets karakter, hvilke analysemetoder der passer til
interviewene.
6. Verifikation. Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af
interviewresultaterne. Reliabiliteten henviser til, hvor konsistente
resultaterne er, og validitet vil sige, om en interviewundersøgelse
undersøger det, den har til formål at undersøge.
7. Rapportering. Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte
metoder i en form, der lever op til videnskabelige kriterier, tager hensyn til
undersøgelsens etiske aspekter og resulterer i et læsefærdigt produkt.
Side 56 af 78
Bilag 6 - Projektbeskrivelse til Medicinsk Sengeafsnit
Vi er to studerende på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i
Holstebro, som er i gang med at skrive det afsluttende bachelorprojekt. Projektet
omhandler sygeplejerskens oplevelse af utilsigtede hændelser og indberetning
heraf.
Interessen for dette emne er opstået på baggrund af tidligere klinikophold hvor
undringen opstod om, hvorledes tryksår bliver indberettet som en utilsigtet
hændelse.
Derfor ønsker vi at interviewe 4 sygeplejersker på jeres afdeling, med henblik på
at undersøge ovenstående problemstilling nærmere. Vi ønsker at de udvalgte
sygeplejersker udvælges tilfældigt og ikke på baggrund af andre kvalifikationer
indenfor området. Derudover har vi et ønske om at de udvalgte sygeplejersker
ikke snakker sammen om emnet, da det vil kunne påvirke data.
Vi er meget fleksible i forhold til om interviewene skal foregå samme dag eller
over flere dage.
Interviewene vil tage ca. 20 min. for hver sygeplejerske og vil primært bestå af
åbne spørgsmål, således sygeplejersken selv kan nuancere og fortælle åbent om
hendes oplevelser. Interviewene vil undervejs blive optaget med diktafon,
hvorefter de vil blive nedskrevet til tekst og til sidst anvendes i
bachelorprojektet.
Vi er som studerende forpligtet til at overholde de gældende etiske og juridiske
retningslinjer når vi skal indsamle data til bachelorprojektet. Dette indebærer at
vi inden interviewet skal have underskrevet dokumentet ”Ansøgning til klinisk
uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med
opgaver og projekter” af afdelingssygeplejersken og vores vejleder til projektet.
De skal samtidig have haft mulighed for at gennemlæse projektbeskrivelsen.
Disse sendes til klinikstedet inden interviewet finder sted, så de ved, hvad
undersøgelsen handler om.
Sygeplejerskerne vil forud for interviewene blive informeret omkring projektets
formål, samt omkring frivillighed og anonymitet. Hertil skal de give informeret
Side 57 af 78
samtykke, således vi har lov til at anvende data fra interviewene i anonymiseret
form i bachelorprojektet.
Vi håber meget på at interviewene kan finde sted hos jer, og vi håber på et godt
samarbejde.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Lisa og Lise, sygeplejestuderende
Kontaktoplysninger
Lisa Munch Christensen
E-mail: 173561@via.dk
Tlf: _____________
Lise Thim Sørensen
E-mail: 173571@via.dk
Tlf: _____________
Side 58 af 78
Bilag 7 – Interviewguide
Briefing inden interviewet
Tak fordi du har lyst til at deltage i dette interview og være med til at bidrage til
vores undersøgelse.
Vi vil starte med at præsentere os selv samt fortælle om bachelorprojektet.
Præsentation af os selv:
-
Vi hedder Lisa og Lise, og er studerende på sygeplejerskeuddannelsen på
VIA University College i Holstebro.
-
Vi er i gang med at udarbejde et Bachelorprojekt som afsluttes med en
afsluttende eksamen i juni 2015
Præsentation af Bachelorprojekt:
-
Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge sygeplejerskens
oplevelse af utilsigtede hændelser og indberetning heraf.
-
Vi vil anvende diktafon under interviewet til at optage samtalen.
-
Interviewets varighed vil ca. være 20 min.
-
Du skal vide, at det er okay at holde pauser og at der er tavshed under
interviewet, da det er okay at give dig god tid til at tænke over dine svar
-
Inden vi starter interviewet skal vi have indhentet informeret samtykke og
have din underskrift
-
Har du spørgsmål inden vi starter interviewet?
Har sygeplejersken ingen spørgsmål, tændes diktafonen og interviewet starter.
Side 59 af 78
Vi har inddelt vores interviewguide i emnerne; Individuel, organisatorisk og
rapporteringssystemet. Under hvert emne har vi udarbejdet forslag til
interviewspørgsmål.
Individuel
1. Hvor mange års erfaring har du som sygeplejerske?
 0-2 år  2-5 år  5-10 år  >10 år
2. Prøv at fortæl hvad du forstår ved en utilsigtet hændelse?
o
Hvad tænker du skal indberettes som en utilsigtet hændelse?
o
Hvad er dine erfaringer ift. at indberette utilsigtede hændelser?
3. Prøv at fortæl om en oplevelse hvor du har indberettet en utilsigtet
hændelse?
o
Fortæl om hvad der skete i den situation?
4. Har du eller dine kolleger oplevet en utilsigtet hændelse, som du ikke
indberettede, men burde have gjort?
o
Kan du fortælle hvad der skete i den situation?
o
Hvilke overvejelser havde du hvor du burde have indberettet?
o
Hvordan havde du/i det med at lave en utilsigtet hændelse, og kan de
undgås?
5. Hvordan vurderer du om en hændelse skal indberettes som en utilsigtet
hændelse?
6. Tænker du, at det har nogle konsekvenser hvis en utilsigtet hændelse ikke
bliver indberettet?
Rapporteringssystemet
1. Prøv at fortæl hvor en utilsigtet hændelse skal indberettes?
o
Prøv at fortæl om din oplevelse omkring at indberette en utilsigtet
hændelse i rapporteringssystemet?
2. Hvad er dine erfaringer omkring rapporteringssystemet?
3. Påvirker det antallet af indberetninger? (tidsforbrug etc.)
Side 60 af 78
Organisatorisk
1. Hvad er din oplevelse af kulturen på afdelingen, omkring utilsigtede
hændelser? (både ift. personalet og ledelsen)
2. Prøv at fortæl hvad dine erfaringer er hvis sygeplejersker ikke indberetter
utilsigtede hændelser?
3. Hvilke eksempler på utilsigtede hændelser opstår på afdelingen?
4. Er tryksår utilsigtede hændelser - altid?
5. Hvad bruges afdelingens indberettede utilsigtede hændelser til?
Interviewet afsluttes med en debriefing
-
Så er vi igennem vores spørgsmål. Har du ellers noget du vil tilføje eller
nogle spørgsmål her til sidst?
-
Endnu engang tak for din deltagelse. Du skal vide at du til enhver tid kan
trække dine udtalelser tilbage
-
Kommer du i tvivl om noget, eller har yderligere spørgsmål kan du altid
kontakte os på mail eller telefon
Side 61 af 78
Bilag 8 – Eksempler på meningskondensering
Meningskondensering af sygeplejerske A
Interviewtekst
Ӂrh.. DET tror jeg da godt nok er
mange der ikke har fokus på at få
indberettet. Det tænker jeg… Det
sjovt.. det har jeg slet heller ikke
tænkt på sådan som en.. Men det er jo
rigtig.. det er det os. Men det jo meget
almindelig, og alligevel.. så tit er det jo
heller ikke. Men altså, det ser vi da
jævnligt”.
Meningskondensering
Tryksår bliver ikke indberettet og
sygeplejersken har ikke tænkt på
tryksår som en utilsigtet hændelse, på
trods af det jævnligt ses.
Meningskondensering af sygeplejerske B
Interviewtekst
Meningskondensering
”Øhh.. I det lange løb syntes jeg det
kan det have nogle konsekvenser. Det
kan have nogle konsekvenser for
patienten.. Øhm.. Det med at vi ikke
bliver opmærksomme på, hvad er det
egentlig er vi gør forkert, så der måske
sker et eller andet gang på gang, siden
indlæggelsestiden bliver længere, eller
nogle patienter får det forkerte
medicin eller at der er flere og flere
der falder ud af sengen, men det er
måske fordi portørerne ikke køre dem
ned. Hvis vi ikke får synliggjort et
sted, at det er noget portørerne måske
glemmer eller måske slet ikke er
blevet oplært til. Så får vi måske bare
nogle patienter der skal igennem noget
mere”.
Sygeplejersken mener det har nogle
konsekvenser for patienten at der ikke
bliver indberettet utilsigtede hændelser,
blandt andet at indlæggelsestiden bliver
længere eller at patienterne skal
igennem noget mere.
Side 62 af 78
Meningskondensering af sygeplejerske C
Interviewtekst
”Der har været meget meget travlt på
den her afdeling i den tid jeg har
været her. Og travlhed giver fejl, så vi
har faktisk haft rigtig mange, og jeg
har selv indberettet en del. Så. Ja”.
Meningskondensering
Travlhed giver fejl.
Meningskondensering af sygeplejerske D
Interviewtekst
Meningskondensering
”Altså jeg, det er selvfølgelig sådan
lidt.. øhh.. øhh.. ikke et nederlag, men
jeg kan godt mærke at jeg bliver
sådan lidt flov faktisk, fordi at jeg har
lavet en fejl. Men hele tiden bliver jeg
nødt til at tænke på, at det er for at
jeg kan lære noget og for patienternes
sikkerhed og det er for at holde min
ryg fri, så der bliver jeg bare nødt til at
lave den. Men jeg kan godt mærke at
det sådan skærer lidt sådan, at nu skal
jeg faktisk sidde og dokumentere, at
jeg har lavet en fejl. Øhh.. Det er jo
ikke lige sådan noget man gør ude i
ens liv, når man kommer uden for
sygehuset. Det er også en anden måde
at skulle erkende sine fejl på, og lade
andre vide det også”.
Sygeplejersken ser det ikke som et
nederlag at lave en UTH, men bliver
flov over at have lavet en fejl og synes
det gør ondt på hende som
sygeplejerske at lave en fejl, samtidig
med at andre skal vide det. Men
samtidig bliver hun også nødt til det, for
at sikre patientens sikkerhed og holde
sin egen ryg fri.
Side 63 af 78
Bilag 9 – Tilladelse til at foretage dataindsamling
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage
dataindsamling i forbindelse med projekter
I perioden: 16. marts – 27. maj 2015
Opgave/projekt: Bachelorprojekt
Formål: At undersøge sygeplejerskens oplevelse til utilsigtede hændelser og
indberetning af decubitus
Dataindsamlingsmetode:
Interview af enkelt
personer:
X
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere:
Fagpersonale
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
X (Sygeplejersker)
4 sygeplejersker
Patienter i et bestemt afsnit
eller med en bestemt
diagnose
Andre
Side 64 af 78
Information til deltagerne:
Hvornår?
Hvem informerer?
Der gives mundtlig
Der gives mundtlig
Lisa og Lise
information
information før
interviewstart
Hvornår udleveres det?
Hvem udleverer det?
Der gives skriftlig
Skriftlig information vil
Lisa og Lise
information
sendes til den pågældende
afdeling senest 4 dage før
interviewet skal finde sted
Med venlig hilsen
Navn og Studienummer:
Lise Thim Sørensen (173571)
Lisa Munch Christensen (173561)
Uddannelsessted: Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College, Holstebro
E-mail, adresse og telefon:
Lise Thim Sørensen, tlf: __________ E-mail: _________________
Lisa Munch Christensen, tlf: _____________ E-mail: ___________________
Side 65 af 78
Ovenstående er godkendt af
Vejleder (underviser): Niels Ardal
Uddannelsessted: VIA University College
E-mail adresse og telefon: E-mail: ____________ Tlf.: _______________
Vejleders underskrift: ____________________________________
Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato:_______ Navn:___________________________
Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning
Dato: _______ Navn:___________________________
VIA, SFH Sygeplejerskeuddannelsen
Side 66 af 78
Information om deltagelse i Bachelorprojekt på sygeplejerskeuddannelsen
Information om deltagelse i projekter på sygeplejerskeuddannelsen
Dato:___________
Vi er to studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro.
I forbindelse med vores studie er vi i gang med at udarbejde et Bachelorprojekt, der
omhandler sygeplejerskens oplevelse til utilsigtede hændelser og indberetning heraf.
Derfor vil vi gerne have lov til at interviewe dig, for at undersøge hvad din oplevelse er.
Jeg vil spørge om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser:

Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis
du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt.

Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.

Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil
opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger.

Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet.
Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil blive
opbevaret på afdelingen.
Såfremt du har spørgsmål i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte enten:
Lise Thim Sørensen, tlf: ____________ E-mail: _____________________
Lisa Munch Christensen, tlf: _____________ E-mail: ______________________
Med venlig hilsen
Lisa og Lise, sygeplejestuderende
Side 67 af 78
Vejleder til projektet:
Navn: Niels Ardal
Underskrift: _________________________
Arbejdstelefonnummer: ______________________
Arbejds- E-mail: ____________________________
Side 68 af 78
Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring i forbindelse med projekter på sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende projekt: Bachelorprojekt
Udarbejdet af: Lise Thim Sørensen og Lisa Munch Christensen
Formålet med projektet: At undersøge sygeplejerskens oplevelse til utilsigtede
hændelser og indberetning
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I den forbindelse
kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan
genkendes.
4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn: ____________________________
Underskrift: __________________________
Dato: ______________________
Side 69 af 78
Bilag 10 – Løsningsforslag
I bilaget nedenfor ses eksemplet på vores løsningsforslag i EPJ under opdateret
status.
Opdateret status

Funktion og færdigheder, status
Status:

Ernæring, status
Status:

Hud og slimhinder, status
Status:

Kommunikation, status
Status:

Psykosocialt, status
Status:

Respiration, status
Status:

Cirkulation, status
Status:

Seksualitet, status
Status:

Smerte og sanseindtryk, status
Status:

Søvn og hvile, status
Status:

Viden og udvikling, status
Side 70 af 78
Status:

Udskillelser, status
Status:

*Utilsigtede hændelser og indberetning, status
 Nej, der er ikke sket en UTH
 Ja, der er sket en UTH
 Hvis ja, har du indberettet
Link til indberetning: http://www.dpsd.dk/
Status:
Side 71 af 78
Bilag 11 – Ordoptælling
Vi dokumenterer hermed i overensstemmelse med modulbeskrivelsen for modul
14, at projektet ikke overskrider de maksimale 80.000 tegn. Der er i boksen
taget udgangspunkt i ”tegn (med mellemrum)”, hvor bilagene ikke er
medregnet.
Side 72 af 78
Bilag 12 – Tro og loveerklæring
Fra BEK nr 714 af 27/06/2012 - Bekendtgørelse om prøver og
eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser
§ 18. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig
hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelses institutionen bortvises fra prøven.
Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har
skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere
bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver
formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen,
bortviser uddannelsesinstitutionen den studerende fra prøven.
Stk. 3. Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan uddannelsesinstitutionen bortvise den
studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel.
Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1 - 3 nævnte tilfælde under skærpende
omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller
længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig
bortvisning.
Stk. 5. En bortvisning efter stk.1 - 3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve
bortfalder, og at den studerende har brugt en prøveindstilling, jf. § 6, stk. 3.
Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift,
der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2.
Modul 14
Undertegnede bekræfter hermed at projektet:
Titel: Decubitus som utilsigtet hændelse
er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
27-05-2015
Dato - Studerendes underskrift – hold
27-05-2015
Dato - Studerendes underskrift – hold
Side 73 af 78