Bilag 02.06 Afgørelse i sag om etablering af e…

Transcription

Bilag 02.06 Afgørelse i sag om etablering af e…
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 72 54 10 00
nmkn@nmkn.dk
www.nmkn.dk
23. marts 2015  J.nr.: NMK-31-01262  Ref.: LEVES
AFGØRELSE
i sag om etablering af et fælles pilerensningsanlæg for Røddinge-Sprove i Vordingborg
Kommune
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 1 § 58, stk. 1, nr. 1, jf. § 35, stk. 1
(landzone).
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Vordingborg Kommunes landzonetilladelse af 31. januar 2014
om etablering af et 6.720 m 2 stort privat fælles pilerensningsanlæg for landsbyerne Røddinge og
Sprove på matr. nr. 6i Røddinge By, Damsholte, der udgør en del af landbrugsejendommen matr. nr.
6c m.fl. Røddinge By, Damsholte, Røddingevej 50, 4780 Stege .
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har
været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, jf. planlovens § 56, stk. 1.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for and en administrativ
myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen
skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens § 62.
Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. § 5, stk. 1, i lov om Natur - og Miljøklagenævnet.
1
Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning med senere ændringer
2
Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet
Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Lou Advokatfirma v./ Jens Jacob Halling på
vegne af en nabo.
Klager har primært gjort gældende, at Vordingborg Kommunes afgørelse bør ophæves som ugyldig,
idet der er sket væsentlige hørings- og sagsbehandlingsfejl. Om den mangelfulde høring har klager
bl.a. anført:
”at høringsreglerne ikke har været overholdt, bl.a. under henvisning til, at mine klienter aldrig er blevet
hørt vedrørende
1.
NaturErhvervstyrelsens svar/anbefalinger,
2.
det reviderede projekt fra ansøgeren Spildevandslauget Røddinge-Sprove,
3.
anbefalingen fra Miljøspildevandskontoret vedrørende anlæggets placering og risici for indtrængen
af overfladevand,
4.
Miljøsekretariatets VVM-screening,
5.
de af Vordingborg Kommune indhentede oplysninger vedrørende arealets anvendelighed og muli gheder for at bevare et åbent landskab omkring ejendommen, og
6.
de øvrige hørtes svar.”
Klager finder, at Vordingborg Kommunes afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet, og har navnlig
henvist til, at spørgsmålet om værdiforringelse af klagers ejendom, herunder spørgsmålet om ko mpensation/ekspropriation, ikke er indgået i kommunens behandling af sagen. Ifølge klager vil en
tilladelse til det ansøgte betyde, at klagers ejendom efterfølgende bliver uden værdi bl.a. på grund af
udsigts- og lugtgener. Klager har også anført, at der er tale om et ekspropriations -lignende indgreb,
der alene kan ske mod fuldstændig erstatning, begrundet i almenvellet o g under iagttagelse af planlovens bestemmelser.
Klager har subsidiært gjort gældende, at såfremt afgørelsen ikke er ugyldig, så bør der i stedet
meddeles afslag på det ansøgte.
Endelig har klager anført, at der alternativt kan gives tilladelse til en placering af pilerensningsanlægget på et mindre areal, der bl.a. sikrer randzoner, vandmiljø og landskabelige hensyn, herunder
at der gives behørig kompensation/godtgørelse til klager.
Som støtte til det anførte om, at der bør meddeles afslag på det an søgte eller alternativ tilladelse til
et pilerensningsanlæg på et mindre areal, har klager anført, at der er tale om et sårbart naturbeskyttelses- og vådområde, hvor skovrejsning og dermed også pilebeplantning er uønsket, at der mangler
en tilbundsgående undersøgelse af områdets sårbarhed, at det tilladte anlægs omfang og benyttelsesareal er alt for stort og belastende i et sådan våd - og naturbeskyttelsesområde, og at det tilladte
anlæg er i strid med randzonelovens § 1.
Sagens oplysninger
Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom på ca. 6,0 ha og ligger i landzone. Ejendommen
ligger i det åbne land syd for landsbyerne Røddinge og Sprove.
2
Spildevandslauget Røddinge-Sprove har med ansøgning af 16. juli 2013, der er revideret den 25.
oktober 2013, søgt om landzonetilladelse til at etablere et pilerensningsanlæg på ejendommen.
Anlægget skal etableres på lejet grund, og ejeren af ejendommen har givet tilsagn om udlejning af
arealet for en periode på 20 år.
Spildevandslauget er etableret med det formål at udtage ejendommene i landsbyerne Røddinge og
Sprove af kloakoplandet for den planlagte offentlige kloakering. Kommunalbestyrelsen har på et
møde den 23. februar 2012 godkendt, at der kan udarbejdes et tillæg til Vordingborg Kommunes
spildevandsplan, der giver mulighed for, at spildevandslauget kan etablere et eget, fælles anlæg .
Spildevandsplanen blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 12. december 2013.
Det ansøgte pilerensningsanlæg vil skulle modtage spildevand fra i alt ca. 60 -65 ejendomme i de to
landsbyer, hvilket svarer til et anlæg til 165 PE. Anlægget ønskes etableret med 6 nord -sydgående
pilebede á 8 x 140 m, svarende til et areal på i alt 6.720 m 2. Afstanden mellem pilebedene er 4,5 m,
og det samlede anlæg vil dække et areal på ca. 1,2 ha. Pilene vil maksimalt opnå en højde på ca. 7
m. På syd- og vestsiden af anlægget ønskes etableret volde med en højde på ca. 30 cm.
Om driften af anlægget har Vordingborg Kommune supplerende overfor Natur- og Miljøklagenævnet
oplyst, at pilene skæres ned til ca. 15 cm efter første år. Derefter skæres pilene ned enten i en
toårig turnus på langs af anlægget eller i en tre- eller fireårig turnus på tværs af anlægget.
Den ansøgte placering er bl.a. begrundet med, at der kan laves et nyt gravitere nde kloaknet, som
har fald hele vejen til bundfældningstank og anlæg, og at der kun skal pumpes fra ganske få hu sstande til kloaknettet. Anlægget kan desuden etableres uden væsentlige terrænarbejder.
Ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen i et område, der ifølge Vordingborg Kommuneplan
2013 er udpeget til jordbrugs- og beskyttelsesområde samt naturbeskyttelsesområde (regionalt).
Skovrejsning er desuden uønsket.
Ifølge kommuneplanens retningslinjer for jordbrugs- og beskyttelsesområder må der ikke etableres
anlæg eller foretages indgreb inden for områderne, der f.eks. kan forringe de landskabs - og naturmæssige værdier. Etablering af større tekniske anlæg må generelt ikke finde sted. Samfundsmæss ige nødvendige anlæg i øvrigt kan kun tillades under hensynstagen til landskabs- og naturinteresser
og så vidt muligt efter kompenserende foranstaltninger. De udlagte naturbeskyttelsesområder udgør
kerneområder i jordbrugs- og beskyttelsesområderne, og her skal der tages endnu mere vidtgående
hensyn til områdets beskyttelsesstatus.
Ejendommen ligger også inden for et område, der ifølge kommuneplanen er udlagt som potentielt
vådområde (VMPII-område). Udpegningen har bl.a. til formål at sikre, at området kan retableres som
vådområde, der kan bidrage til at reducere udvaskning af bl.a. kvælstof til vandmiljøet.
Vordingborg Kommune har overfor Natur- og Miljøklagenævnet oplyst, at kommunen på nuværende
tidspunkt er i gang med den indledende fase og forundersøgelser vedrørende et eventuelt vådområdeprojekt for Røddinge Sø, der ligger ca. 500 m øst for ejendommen. Med vådområdeprojektet
ønskes søen, der i dag er afvandet, bl.a. genskabt. Der er endnu ikke truffet endelig beslutning om
at gennemføre projektet.
3
Syd og vest for det areal, hvor pilerensningsanlægg et ønskes etableret, løber to kanaler, der afvander Røddinge Sø og løber ud i Stege Bugt. Kanalerne afkaster ikke åbeskyttelseslinje, jf. naturbeskyttelseslovens § 16. I tilknytning til kanalerne er der ifølge kommuneplanen registreret lavbundsare aler.
Syd for arealet er desuden en mose omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, jf. vejledende kortmat eriale. Vordingborg Kommune har foretaget besigtigelse af området bl.a. med henblik på at vurdere
mosen. Ifølge kommunen bekræftede besigtigelsen, at der er ta le om en § 3-beskyttet mose, men at
mosens udstrækning er væsentlig mindre end kommunens hidtidige vurdering fra 2010.
Om arealet har Vordingborg Kommunen desuden anført, at det er fladt, og at det ligger lidt højere i
terrænet end de omkringliggende arealer, hvilket bl.a. er årsagen til, at arealet ikke er registreret
som lavbundsareal eller omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Vordingborg Kommune har foretaget VVM-screening af projektet, og finder ikke, at der skal udarbe jdes en egentlig VVM-redegørelse. Kommunen har overfor Natur- og Miljøklagenævnet oplyst, at
afgørelsen om, at det ansøgte ikke er VVM-pligtigt, har været offentliggjort på kommunens hjemmeside i august 2013.
Forud for meddelelsen af afgørelsen efter planloven har Vordingborg Kommune foretaget skriftlig
orientering af de tre nærmeste naboer til ejendommen. Klager har med breve af 28. august 20 13 og
11. november 2013 til kommunen indsendt bemærkninger til det ansøgte projekt. Bemærkningerne
omhandler bl.a. randzoneloven, oplysninger om at arealet i perioder er vandlidende ( fremsendt
video), gener fra lugt og skadedyr, værdiforringelse af klagers ejendom herunder forringelse af
udsigt (fremsendt foto) og muligheden for ekspropriation. Kommunen har ikke modtaget bemær kninger fra andre naboer.
Den påklagede afgørelse
Vordingborg Kommune har med afgørelse af 31. januar 2014 meddelt landzonetilladelse til det ansøgte pilerensningsanlæg.
Vordingborg Kommune har bl.a. vurderet, at anlægget vil kunne etableres med den ansøgte placering, hvis det sikres, at projektet ikke hindrer et evt. senere vådområdeprojekt for Røddinge Sø.
Kommunen har vurderet, at det kan blive nødvendigt at etablere diger med en højde på op til ca. 1,5
m (op til kote 2) syd og vest for anlægget for at sikre anlægget, hvis de vandstandsregulerende
sluser og pumper fjernes i forbindelse med gennemførelse af vådområd eprojektet. Kommunen har på
den baggrund stillet vilkår om, at pilerensningsanlægget for laugets egen regning og efter komm unens anvisning skal højvandssikres, såfremt vådområdeprojektet gennemføres. På grund af de stedl ige terrænforhold vil der ikke blive behov for voldanlæg nord for anlægget (dvs. ved klagers eje ndom). Da vådområdeprojektet endnu ikke er vedtaget, er det stadig uklart, hvor høj en vandstand ,
der eventuelt vil skulle sikres mod.
I forhold til landskabet har Vordingborg Kommune bl.a. anført, at kommunen ankerkender, at udtrykket med åbne marker vil forsvinde med en tilladelse til det ansøgte. Kommunen finder dog, at et
afslag på det ansøgte ikke vil være en garanti for at bevare et åbent landskab, idet der vil kunne
dyrkes landbrugsafgrøder som f.eks. juletræer, pyntegrønt eller energipil, der alle er høje afgrøder.
4
I forhold til nabogener fra lugt og skadedyr har Vordingborg Kommune anført, at der normalt ikke er
lugtgener forbundet med pilerensningsanlæg og heller ikke øget risiko for at tiltrække skadedyr.
Ifølge kommunens vurdering er anlægget desuden tilstrækkeligt sikret mod indtrængning af overfl adevand.
Som anført ovenfor er afgørelsen påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af den nærmeste nabo til
ejendommen. Afstanden fra klagers ejendom (skel) til det ansøgte pilerensningsanlæg er ca. 18 m.
I forbindelse med sagens fremsendelse til Natur- og Miljøklagenævnet har Vordingborg Kommune til
det af klager anførte om eventuelle lugtgener igen bemærket, at pilerensningsanlæg efter kommunens opfattelse ikke lugter. Kommunen anerkender, at en problematisk fase kan være det første år
efter etableringen, hvor anlæggets effektivitet ikke er så høj. Kommunen har henvist til, at der i den
efterfølgende spildevandstilladelse vil kunne stilles forskellige vilkår til afhjælpning heraf. Detailvilkår
og tekniske specifikationer for anlægget og dets drift vil også blive beskrevet i den efterfølgende
spildevandstilladelse.
Til det af klager anførte om, at skovrejsning og dermed også pilebeplantning er uønsket i området,
har Vordingborg Kommune bl.a. bemærket, at kommunen ikke bestrider, at skovrejsning er uønsket.
Ifølge kommunen er etablering af pil dog ikke i konflikt med udpegningen, idet der på et landbrug sareal i et område, hvor skovrejsning er uønsket, frit vil kunne dyrkes f.eks. flerårige afgrøder som
energipil, pyntegrønt og juletræer, der også opnår en anseelig højde. Kommunen finder, at den
ændrede anvendelse til pilerensningsanlæg kan sammenlignes hermed. Af samme årsag finder ko mmunen heller ikke, at de eventuelle udsigtsgener, som anlægget måtte medføre for naboerne, kan
betragtes som et ekspropriationslignende indgreb, der vil kunne udløse erstatning.
Om områdets sårbarhed og udpegning som potentielt vådområde har Vordingborg Kom mune bl.a.
supplerende bemærket, at vådområdeprojektet for Røddinge Sø, såfremt det gennemføres, ikke
berører det aktuelle areal, hvor anlægget ønskes etableret, og ikke vil indebære en vandstandsæ ndring på arealerne i nærheden. Kommunen har også bemærket, at landzonetilladelsens vilkår om
sikring mod højvande er stillet af hensyn til den situation, der kan forekomme, hvis vandet presses
op fra havet.
Vordingborg Kommune har samlet vurderet, at det ansøgte pilerensningsanlæg ikke vil påvirke natur og vandmiljø m.m. i væsentlig grad, herunder at risikoen for uheld vurderes at være lille. Kommunen
har også anført, at etableringen af det fælles pilerensningsanlæg er i tråd med kommunens spild evandsplan og vurderes at have en positiv effekt på natur - og vandmiljø, fordi den direkte spildevandsudledning fra enkeltejendomme fjernes når projektet er gennemført.
Endelig har Vordingborg Kommune til det af klager anførte om randzoneloven bemærket, at vandl øbet nordvest for det ansøgte anlæg udgøres af en dyb afvan dingsgrøft med stejle kanter, og at
kronekanten let kan defineres. Kommunen finder ikke, at det ansøgte er i strid med randzoneloven,
idet anlægget etableres i en afstand på minimum 12 m fra vandløbskanten.
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse
I sagens behandling har deltaget Natur- og Miljøklagenævnets 10 medlemmer: Lena Kongsbach
(formand), Ole Pilgaard Andersen, Pelle Andersen-Harild, Jeppe Vejlby Brogård, Torben Hansen,
Henrik Høegh, Marianne Højgaard Pedersen, Peter Thyssen, Jens Vibjerg og Henrik Waaben.
5
Naboorientering og partshøring
Klager finder, at Vordingborg Kommunes afgørelse bør ophæves som ugyldig, idet der er sket v æsentlige høringsfejl, bl.a. fordi klager ikke er blevet hørt i forbindelse med en række dokume nter/svar/anbefaling m.v., der er indgået i kommunens behandling af sagen.
Efter planlovens § 35, stk. 4, kan der først meddeles landzonetilladelse, når der er forløbet 2 uger
efter, at kommunen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den ejendom, som
ansøgningen drejer sig om. Formålet med bestemmelsen er at give naboer mulighed for at komme
med bemærkninger til ansøgningen, inden kommunen træffer afgørelse.
Det fremgår af sagens akter, at Vordingborg Kommune med brev af 8. august 2013 ha r foretaget
skriftlig orientering af de nærmeste naboer, herunder klager, og at kommunen i den anledning har
fremsendt ansøgningen af 16. juli 2013. Klager har således haft mulighed for at komme med b emærkninger til det ansøgte.
Spørgsmålet er herefter, om Vordingborg Kommune også skulle have partshørt klager.
Partsbegrebet er ikke defineret i forvaltningsloven 3, men er udviklet i administrativ praksis. Adressaten for en konkret afgørelse er altid part i sagen, men også andre, der har en væsentlig, direkte,
retlig og individuel interesse i sagen og dens udfald har partsstatus. Det er således en forudsætning,
at afgørelsen angår den pågældende med en vis styrke og intensitet, og at afgørelsen ikke berører
en større, mere ubestemt kreds af personer.
Det er Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at klager er part i Vordingborg Kommunes sag, idet
klager er væsentligt og individuelt berørt af det ansøgte pilerensningsanlæg. Nævnet har bl.a. lagt
vægt på, at anlægget ønskes etableret ca. 18 m fra klagers ejendom (skel), og at pilene kan få en
højde på op til 7 m.
I forvaltningslovens § 19, stk. 1, er der fastsat nærmere bestemmelser om pligten til at partshøre.
Hvis en part i en afgørelsessag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besi ddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder eller eksterne faglige vurderi nger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne
eller vurderingerne og givet parten lejlighed til at fremkomme me d en udtalelse. Der er dog kun pligt
til at partshøre, hvis de faktiske oplysninger eller eksterne faglige vurderinger er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Manglende partshøring anses generelt for at være en væsentlig mangel, som fører til, at afgørelsen
er ugyldig, medmindre en manglende partshøring kan anses for konkret uvæsentlig.
For så vidt angår det af klager anførte om NaturErhvervstyrelsens anbefalinger/svar (pkt. 1) og
øvrige hørtes svar (pkt. 6) bemærker Natur- og Miljøklagenævnet, at Vordingborg Kommune, efter
det oplyste, ikke har indhentet anbefalinger eller lignende fra NaturErhvervstyrelsen, ligesom der
ifølge kommunen, ikke er indkommet indsigelser fra andre naboer i forbindelse med naboorienteringen efter planlovens § 35, stk. 4. Disse dokumenter, som klager ønskes partshørt over, findes således ikke.
3
Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven
6
For så vidt angår det af klager anførte om oplysninger fra andre afdelinger i Vordingborg Kommune,
herunder bl.a. miljøspildevandskontoret og miljøsekretariatet (pkt. 3, 4 og 5) bemærker Natur- og
Miljøklagenævnet, at der ifølge det oplyste er tale om interne forespørgsler, notater og mødereferater m.m. i kommunen, og at disse ikke er omfattet af forvaltningslovens § 19, idet der er tale om
interne faglige vurderinger/anbefalinger. Nævnet bemærker også, at afgørelsen om, at det ansøgte
ikke er VVM-pligtigt, har været offentliggjort på Vordingborg Kommunes hjemmeside, og at denne
afgørelse kunne have været påklaget til nævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.
For så vidt angår det af klager anførte om den reviderede ansøgning (pkt. 2) bemærker Natur - og
Miljøklagenævnet, at den reviderede ansøgning af 25. oktober 2013 alene vedrørte en reducering af
afstanden mellem pilebedene fra 5 m til 4,5 m, og at der efter nævnets vurdering derfor ikke er tale
om oplysninger, der har væsentlig betydning for sagens afgørelse.
På den baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at Vordingborg Kommune har handlet i
strid med partshøringsreglerne i forvaltningslovens § 19.
Planlovens landzonebestemmelser
Efter planlovens § 35, stk. 1, må der ikke i landzone foretages udstykning, opføres ny bebyggelse
eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden kommunens
tilladelse.
Etablering af et pilerensningsanlæg med den ansøgte størrelse i landzone kræver landzonetilladelse,
da der er tale om en ændret anvendelse.
I den konkrete sag træffes afgørelsen efter en samlet vurdering af det ansøgte set i forhold til nav nlig de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens forarbejder skal varetages
ved administrationen af landzonebestemmelserne. Ved afgørelsen vil der endvidere kunne tages
hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener. I vurderingen ind går desuden overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager.
Til det af klager anførte om de planlægningsmæssige udpegninger, herunder at skovrejsning (og
dermed også pilebeplantning) er uønsket i området, bemærker Natur- og Miljøklagenævnet, at udpegning af områder, hvor skovtilplantning er uønsket, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 12, hoveds ageligt sigter mod at varetage de natur- og landskabsværdier, der ikke er forenelige med skov. Uanset
om den ansøgte pilebeplantning kan sidestilles med skovrejsning eller ej, så er retningslinjerne i
kommuneplanen ikke et forbud mod at meddele landzonetilladelse efter planloven, og kommunen
skal således for hver enkelt sag foretage en konkret vurdering af det ansøgte i forhold til formålet
med planlovens landzonebestemmelser.
Natur- og Miljøklagenævnet forudsætter, at et pilerensningsanlæg i det foreliggende tilfælde er et
egnet spildevandsteknisk anlæg.
Det er Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at Vordingborg Kommune har redegjort for den valgte
placering af det ansøgte pilerensningsanlæg og har foretaget en konkret vurdering af det ansøgte set
i forhold til områdets planlægningsmæssige udpegninger og landskabelige forhold. I vurderingen har
kommunen bl.a. inddraget det forhold, at området er udpeget som minus-område for skovrejsning og
7
som potentielt vådområde, herunder foretaget en afvejning af det ansøgte i forhold til det potentielle
vådområdeprojekt for Røddinge Sø. Efter nævnets vurdering har kommunen også inddraget hensynet
til omboende, herunder de eventuelle miljømæssige gener, der måtte være fra anlægget.
Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte Vo rdingborg Kommunes vurdering af, at det ansøgte pilerensningsanl æg kan etableres med den ansøgte
placering uden at være i strid med de hensyn, der skal varetages ved administrationen af planlovens
landzonebestemmelser. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at der ikke ses at være særlige
landskabelige forhold, der taler afgørende mod det ansøgte, der ønskes etableret på et omd riftsareal
i et område, der i forvejen er præget af spredt beplantning og bebyggelse. Nævnet har også lagt
vægt på, at det ansøgte ikke ses at være i konflikt med de planlægningsmæssige interesser for
området, herunder det eventuelle fremtidige vådområdeprojekt for Røddinge Sø.
Natur- og Miljøklagenævnet har ved afgørelser efter planloven ikke kompetence til at tage stilling til
eller inddrage hensynet til en eventuel værdiforringelse af klagers ejendom. Efter nævnets vurdering
er der heller ikke tale om et ekspropriations-lignende indgreb.
Til det af klager anførte om randzoneloven bemærkes, at Natur - og Miljøklagenævnet på baggrund af
sagens oplysninger lægger til grund, at det ansøgte anlæg placeres mere end 10 m fra vandløb.
Nævnet har desuden ikke kompetence til at tage stilling til klagepunktet vedrørende randzoneloven.
På denne baggrund har Natur- og Miljøklagenævnet enstemmigt besluttet at stadfæste Vordingborg
Kommunes landzonetilladelse af 31. januar 2014 om etablering af et 6.720 m 2 stort privat fælles
pilerensningsanlæg for landsbyerne Røddinge og Sprove på matr. nr. 6i Røddinge By, Damsholte, der
udgør en del af landbrugsejendommen matr. nr. 6c m.fl. Røddinge By, Damsholte, Røddingevej 50,
4780 Stege.
På nævnets vegne
Lene Vestermann
Fuldmægtig
Afgørelsen er sendt pr. e-mail til:
- Lou Advokatfirma I/S, att.: Jens Jakob Halling, e-mail: jjh@hlaw.dk og pk@hlaw.dk (Sagsnr.:
58-0-021692-105)
- Vordingborg Kommune, att.: Mette Ø. Söderlund, e-mail: mos@vordingborg.dk og
post@vordingborg.dk (Journal nr.: 13/17420)
og pr. brev til:
- Spildevandslauget Røddinge-Sprove, v./ Per Skov Jensen, Røddingevej 41, 4780 Stege
8