Interessant bog om Højby

Transcription

Interessant bog om Højby
NORDVESTNYT
SEK TION 1
n
TORSDAG 30. APRIL 2015
13
Interessant bog om Højby
ANMELDELSE:
Lokalhistoriker
Kurt Sørensen har
udgivet en bog om
Højby, og den er
appetitligt formidlet.
Af Henriette Rensbro
Kjeld Sivertsens gravsted på Egebjerg Kirkegård.
over, at de tre modstandsfolk i tilfælde af, at man anholdt dem, sandsynligvis
ville blive løsladt kort tid
efter«.
Fra byretten
Under Københavns Byret
fremgår følgende:
»Den 29. april 1945 klokken
ca. 6.00 Morgen blev Gartner
Poul Erik Larsen, Gartner
Kjeld Sivertsen og Gartnermedhjælper Nis Philipsen,
fundet liggende døde i en
have til Islevhusvej Nr. 14.
I de udstedte medicolegale
ligsynsattester angives for
alle tre nævnte personers
vedkommende dødsmåden
som »Drab« og dødsårsagen
som »Skudlæsion af hjernen« henholdsvis »Skudsår
af hovedet«.
Efter en lang og besværlig
retssag idømtes tre hovedpersoner fra Schiølergruppen dødsdomme. Øvrige
gruppemedlemmer idømtes
lange fængselsstraffe.
Helmuth Valdemar Mortensen, 29 år, henrettedes ved skydning fredag
den 25. november 1949 Kl.
01.00. Ib Gerner Ibsen, 27
år, henrettedes samme dag
Kl. 01.30. Den sidstes bror,
Harry Egon Ibsen, idømtes
livsstraf, men blev benådet
(man havde vurderet ham
med svag mental psyke, og
under stærk indflydelse af
sin bror) - han døde i 2002.
»Christiania«. Selve henrettelsen foregik på den måde,
at fangen med hætte over
hovedet blev spændt fast i et
specialkonstrueret skydeskur af træ, og en læge fastgjorde derefter en papskive
ved hjerteregionen. Herefter affyrede ti politibetjente
deres geværer.
De nævnte papskiver ved
skydningen er blevet undersøgt senere vedrørende
de henrettede. Det viste sig,
at nogle kun havde fået tre
skud ud af ti - andre fem ud
af ti.
Ville ikke skyde
Ved Ib Gerner Ibsens henrettelse ramtes han først
ikke en eneste gang i hjerteregionen, hvorefter han
brokkede sig højlydt under
maskeringen, og skældte
politiet ud. Han råbte, at de
allerede havde mange liv
på samvittigheden, blandt
andet jøder og kommunister, og at de måtte tage sig
sammen og gøre det ordentligt. Det var netop ved denne
henrettelse vendt ved politiet, at de skulle afprøve, hvad
man gjorde i fald de enkelte
politibetjente vægrede sig
og ikke ville skyde. Det blev
da besluttet at udpege en
betjent, der så måtte udføre
den endelige gerning ved
pistolskud klods hold. Det
måtte ske i Ib Gerner Ibsens
tilfælde.
Politi protestede
Det blev tidligt besluttet, at
henrettelserne skulle foregå
ved skydning, men hærchef
Gørtz afviste at lade forsvaret påtage sig opgaven, og
rigspolitichefen blev pålagt
opgaven af Justitsministeriet.
I politiet vakte opgaven
ikke glæde, og især politiorganisationerne protesterede
kraftigt, men beslutningen
lod sig ikke ændre.
Det besluttedes at fuldbyrde dødsstraffene på voldsområdet ved det nuværende
Jette Høgh Christensen er
født og opvokset i Egebjerg, og
har dyrket slægtsforskning
og -historie i en del år. Hun
stammer blandt andet fra
den gamle Sivertsen-slægt i
Egebjerg, tilbage fra 1600-tallet - som også Kjeld Sivertsen.
Jette Høgh Christensen bor i
Brønshøj og er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom. Hun modtager
gerne yderligere oplysninger
om Sivertsen-slægten og kan
kontaktes pr. mail: jettehoegh@msn.com.
HØJBY: Forfatterens tolkning af Højbys rolle og placering i Danmarkshistorien
er klart fortalt og understøttet af flotte farvefotos. Der
er et væld af faktuelle oplysninger, mange kvalificerede
gæt og det er en virkelig god
historie, som fortælles her.
Emnerne er en stor mundfuld for en bog på 64 sider og
fortællingen bruger da heller ikke megen plads på forbehold og usikkerheder. Historiebøgernes oplysninger
og den kendte folkevise om
mordet i Højby Kirke bliver i
bogen sammenholdt med teorier om landskabets udvikling og om de to borgruiner
Borren og Næsholm og den
senmiddelalderlige efterfølger Nygård.
Det er en af bogens hovedpointer, at Højby i ældre
middelalder var en købstad,
nemlig den som kaldes »Højkøbing« i Kong Valdemars
Jordebog. Højkøbing blev så
senere i middelalderen afløst af Nykøbing.
Det er en spændende teori,
som meget vel kan have noget på sig. Dog må man som
læser ikke tro, at det er den
endegyldige sandhed om
Højby, landskabet og borgene, som man her præsenteres for. Dertil er hullerne i
vores viden om middelalderen for stor. Forfatteren fylder hullerne i den faktuelle
viden ud med teorier, sådan
som historikere nu engang
må gøre det.
Bogens påståede sejlrute
mellem Kattegat og Højby
er mulig, men absolut ikke
bevist. Der findes ikke sikker viden om vandstanden
i Odsherred i ældre middelalder.
De seneste års studier af
landhævninger siden istiden og hermed vandstandens udvikling i Danmark
viser, at den kan være meget varierende på selv tætliggende lokaliteter. Og der
findes ikke undersøgelser
nok for Højbyområdet og
Odsherred til at sige, i hvilket årtusinde Højby sø stod
i forbindelse med Kattegat.
Når vandstanden i Højby sø
i ældre middelalder (at dømme ud fra Borrens udformning) var et par meter højere
end nutidig kote 0 (nutidigt
vandspejl), kan det også
skyldes opdæmning i forbindelse med Borrens forsvarsværker eller mølledrift.
Vandstand og Odsherreds
sejlbarhed gennem tiden er
Lokalhistoriker Kurt Sørensen har skrevet en appetitlig og farverig lille bog med interessante pointer,
vurderer museumsinspektør Henriette Rensbro.
et oplagt emne at inddrage i et GeoPark projekt, og
Kurt Sørensen har i denne
bog præsenteret en teori om
samspillet mellem landskab
og kulturhistorie, som bør
undersøges nærmere.
At Højby Kirke skulle ligne de såkaldte Hvide-kirker
i Tveje Merløse ved Holbæk
og Fjenneslev ved Ringsted
er nok at presse kendsgerningerne for hårdt.
Alle kirker er særlige,
også Højby, som især har
sine flotte kalkmalerier (Se
på internettet: kalkmalerier i danske kirker Nationalmuseet). Men indretningen
med en vestforhøjning til
den lokale stormand, som
måske var kirkens bygherre, kendes fra mange kirker, bl.a. Vig og Asnæs, og
fandtes nok i de fleste kirker
i 1100- og 1200-tallet. Desuden er Vallekilde nok den
kirke i Odsherred, som arkitektonisk har lignet Tveje
Merløse og Fjenneslev kirker mest (Se på internettet:
Danmarks kirker - Højby,
Odsherred).
Gribes af historien
Bogens behandling af folkevisen om mordet i Højby
Kirke og bandlysningen af
sognet er flot og læsværdig.
Forskellige kilder bringes
på banen og forklares, så
man gribes af historien, som
sandsynligvis i det store og
hele i folkevisens tekst er
beskrevet historisk korrekt.
Naturligvis med de forbehold, som bogen gør rede for.
Her er tolkningen, at der var
to stormandsfamilier i sognet, nemlig folkevisens helte
og skurke. Heltene boede på
borgen Borren og skurkene på en stormandsgård i
landsbyen. Dette er slet ikke
utænkeligt og måske gemmer der sig bag folkevisens
fortælling om voldtægt og
hævndrab en lige så dramatisk historie om to rivaliserende familier.
En helt anden tolkning
kunne dog være, at det er en
og samme familie, som først
boede i landsbyen, flyttede
til Borren i 1100-tallet og
omkring 1200 flyttede tilbage til landsbyen, for så måske at bygge Næsholm under
ufredstiden, som startede
med rivaliseringen mellem
Valdemar Sejrs sønner midt
i1200-tallet og varede knap
100 år. Så kan Borrens korte
funktionsperiode forklares
med borgerkrigstilstandene i 1100-tallet, hvor Svend,
Knud og Valdemar kæmpede om kongemagten (litteratur. Nils Engberg: »Den
mystiske Borrebakke« i Alle
tiders Odsherred 1993). Det
var som bekendt Valdemar
den Store, som vandt krigen
med hjælp fra Hvide-klanen,
som hermed startede sin
storhedstid, som Sjællands
mægtigste familie (litteratur. Michael Kræmmer:
»Den hvide klan« og »Kongemordernes slægt«). Hviderne spiller da også en stor rolle i denne nye bog om Højbys
historie, idet der redegøres
for, at det kan have været en
gren af Hvideslægten, som
byggede og beboede Borren.
Det er dejligt, at Højbys
middelalderhistorie er blevet taget under behandling
og formidles appetitligt og
med klare og interessante
pointer.
Kurt Sørensen: Højby. Middelalderkøbstaden og borgene i sømandskabet. 2015.
Udgivet af Odsherreds Bibliotek og Kulturhuse i serien
om Odsherreds historie. Den
koster 119 kr.
Henriette Rensbro er ph.d., museumsinspektør på Nationalmuseet, student fra Odsherreds
Gymnasium.