Kommentar til Positivlisten 2015 – Region Sjælland
Transcription
Kommentar til Positivlisten 2015 – Region Sjælland
Kommentar til Positivlisten 2015 – Region Sjælland Midler mod infektioner - cefalosporin • Ceftriaxon (ceftriaxon) til injektion 1 g fjernes og erstattes af Ceftriaxon (ceftriaxon) 2 g til brug ved injektion. - Grundet leveringsvanskeligheder af ceftriaxon 2 g til injektion ved sidste revidering af Positivlisten gældende for 2014, blev ceftriaxon 2 g erstattet med ceftriaxon 1 g. Der er ikke længere leveringsvanskeligheder af ceftriaxon 2 g, hvorfor dette erstattes af ceftriaxon 1 g. Ceftriaxon anvendes til behandling af meningitis (hjernehindebetændelse) hos personer med allergi overfor penicillin. Den anbefalede dosis af ceftriaxon til voksne er 2 g. For at sikre korrekt dosering foretrækkes ceftriaxon 2 g tilgængelig via Positivlisten. Antiparkinsonmidler • Akineton® (biperiden) injektion 1 mg/ml tilføjes Positivlisten. - Akineton® injektion har tidligere været midlertidigt udgået af det danske marked. Derfor blev det besluttet, at lægemidlet blev fjernet fra Positivlisten 2014. Akineton® injektion er nu tilgængelig igen, hvorfor lægemidlet tilføjes til Positivlisten. Antiemetika • Primperan® (20 mg metoclopramid) suppositorier fjernes og erstattes af Motilium® (30 mg domperidon) suppositorier. - I starten af 2014 udgik Primperan® suppositorier 20 mg fra det danske marked. Baggrunden var, at det Europæiske Lægemiddelagentur vurderede, at risikoen for neurologiske og kardiovaskulære bivirkninger oversteg den behandlingsmæssige værdi. Samtidig blev det anbefalet, at den maksimale enkeldosis til voksne ikke bør oversige 10 mg, hvilket ikke er foreneligt med Primperan® suppositorier 20 mg. (Nyt om Bivirkninger nr. 11, 2013) Det er af fagudvalget for Gastroenterologi under Den regionale Lægemiddelkomité vurderet, at Motilium® suppositorier kan anvendes som erstatning for Primperan® suppositorier. Samtidig er Motilium® eneste markedsførte suppositorie-alternativ til Primepran®. Forskellen mellem de to præparater er det aktive indholdsstof, hvilket umiddelbart ikke vurderes at have betydning for effekten i henhold til anvendelsen via Positivlisten. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at domperidon ikke bør anvendes til børn under 35 kg, grundet manglende mulighed for at sikre præcis dosering per kg (Nyt om Bivirkninger nr. 4, 2014). Øjenmidler • Fluorets Opthalmic (fluorescein) strips fjernes fra Positivlisten. - Fluorescein strips er per definition ikke længere at betragte som et lægemiddel. Produktet kan nu skaffes som en såkaldt mærkevare, og er dermed i samme kategori som cremer, plastre med videre. Hermed er der ikke længere hjemmel i overenskomsten om almen praksis mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, til at bibeholde fluorescein strips på Positivlisten. Det har tidligere kun være muligt at skaffe fluorescein strips via en udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen, da det har været et ikke-registreret lægemiddel i Danmark. Andet • For at sikre mulighed for opblanding af ceftriaxon pulver med væske jævnfør tilberedningsanbefalingerne, er det på Positivlisten angivet, at beholderen (hætteglasset) skal have et volumen på minimum 25 ml. Kommentar til Positivlisten 2015, version 1 Lægemiddelenheden, Region Sjælland Januar 2015 1 Generelt Rekvisition af lægemidlerne Lægemidler, der er optaget på Region Sjællands Positivliste kan rekvireres på alle landets apoteker. Pakningsstørrelse og pakningsform De angivne pakningsstørrelser på listen er vejledende. Substitution Apoteket ekspederer altid det billigste præparat, hvor der er mulighed for substitution. Fravalg af substitution (”Ej S”) respekteres ikke på rekvisitioner. Immunglobuliner og vacciner Alle læger under overenskomst om almen praksis kan fra apotek eller Statens Serum Institut rekvirere følgende lægemidler i forbindelse med konkret smitte på regionens regning (jf. Overenskomst § 34 Rekvisition af immunglobuliner og vacciner): • • Immunglobulin mod mæslinger, stivkrampe, smitsom gulsot (hepatitis A), rabies og forebyggelse af rhesus-immunisering samt ved antistofmangelsyndrom. Vaccine mod difteri (luftvejsinfektion med Corynebacterium diphterie), stivkrampe (tetanus), børnelammelse (polio), mæslinger, røde hunde, rabies, fåresyge og meningokoksygdom Ved yderligere vacciner, til børn herunder HPV, vaccine mod hepatitis B til visse særlige persongrupper herunder børn født af mor med kronisk hepatitis B samt vaccine mod hepatitis A efter embedslægens anbefaling, henvises der til Profylakseaftalen § 14 og dertilhørende ændringsaftaler. Forbindsstoffer Indkøbes direkte fra firma iht. licitationsaftale. Speciallæger Speciallægers rekvisition af lægemidler og forbindsstoffer fremgår af overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger (FAS) og er ikke omfattet af Positivlisten. Spørgsmål til Positivlisten, kan rettes til Lægemiddelenheden, Kvalitet og Udvikling på mailen lmenheden@regionsjaelland.dk eller telefonisk til Jeanette V. Worm-Hansen Farmaceut Kommentar til Positivlisten 2015, version 1 Lægemiddelenheden, Region Sjælland Januar 2015 Tlf.nr.: 24 41 05 18 2