Ap 1 Intensiv dyrkning af Surkirsebær

Bilag 1
Slutrapport – GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 31-12-2014
Ap 1 Intensiv dyrkning af Surkirsebær
Formål. 1. At kunne reducere perioden fra plantning til høst. 2. At finde alternative, skånsomme
høstmetoder. 3. At forbedre råvarekvaliteten af høstede surkirsebær. 4. Reducere surkirsebærs
revnetilbøjelighed under regn. 5. At kunne beskrive et dyrkningssystem til bedre
ressourceudnyttelse og højere kvalitet. 6. At finde egnede sorter/grundstammer til tætplantning.
Mål: 1) At kunne høste 1. gang år 1 eller 2 efter plantning. 2) At undersøge muligheder for
udvikling af skånsom høst med indbygget hurtig nedkøling. At kunne foretage portalhøst af
surkirsebær (fra år 2). 3) At finde et antal surkirsebærsorter der er velegnet til tætplantning og
analysere bærkvaliteten af disse sorter. 4) Ved hjælp af gødskning at kunne mindske
revnetilbøjeligheden af surkirsebær. 5) At demonstrere disse metoder og mål for frugtavlere.
1. At kunne høste 1. gang år 1 eller 2 efter plantning.
Tidlig produktion
Der er foretaget en prøvehøst af Tiki og Stevnsbærsorten PH, på Vester Skovgård i 2013 fra parceller med og uden rodbeskæring (Tabel 1). Da disse træer blev plantet i foråret 2010, er det 3.
plantageår. Der er i gennemsnit høstet 4,2 kg/træ af Tiki og 3,8 kg/træ af Stevnsbær PH. På Vester
Skovgård er planteafstanden 1,2 x 4 meter, det betyder at der er et potentielt udbytte på henholdsvis 8,8 T/ha Tiki og 8 T/ha Stevnsbær. Absolut en produktion der er værd at tage med. Det skal her
endvidere bemærkes, at der allerede året før, 2012, var så stor sætning, at det højest sandsynlig
har ligget tæt op af udbytterne for 2013.
Rentabilitet
Tages disse udbytter som grundlag for en tidlig produktion og indføres tallene i et driftsbudget, som
dem der
blev anvendt i sin tid til ”Driftsanalyser” og desuden opdatere de øvrige parametre, som f.eks. timelønninger og prisstigninger m.v., viser dækningsbidragskalkulen til at det gennemsnitlige driftsresultat er på ca. 10.000 kr./år for den tætplantede plantage mod ca. 2000 kr./år for den traditionelle
plantage.
RENTABILITETSKALKULE
FORUDSÆTNINGER TIL
RENTABILITETSKALKULE
TÆTPLANTEDE SURKIRSEBÆR/INDUSTRI
Areal (ha):
Levealder (år):
Max. udbytte (kg/træ)
Max. udbytte (tons/ha)
Max. udbytte år 1-4 (kg/træ)
Max. udbytte år 5 (kg/træ)
Max. udbytte år 6 (kg/træ)
Max. udbytte år 7 (kg/træ)
Max. udbytte år 8 og flg. (kg/træ)
Salgspris netto (kr/kg)
Salgspris, stigning/år (%)
Salgsomkostninger (kr/kg)
Planter (antal stk/ha):HA/( P * R)
Planter (kr/stk):
Gødn./kemikalier år 1-4 (kr/ha)
Gødn./kemikalier år 5- (kr/ha)
Gødn./kemikalier, stigning/år (%)
Mandtimer u. høst år 1 (t/ha)
Mandtimer u. høst år 2-4 (t/ha)
Mandtimer u. høst år 5- (t/ha)
Arbejdsløn (kr/time alt incl.)
Arbejdsløn, stigning/år (%)
Traktortimeforbrug, år 1 (t/ha)
Traktortimer, år 2-4 (t/ha)
Traktortimer, år 5- (t/ha)
Traktoromkostninger m. fører(kr/t)
Traktoromkst., stigning/år (%)
Høstomkostninger (kr/træ)
Høstomkostninger, stigning/år (%)
1,00
15,00
6,93
10,00
3,00
7,00
8,00
10,00
10,00
3,00
0,50
0,00
2000,00
40,00
4241,71
5036,07
3,00
50,00
50,00
50,00
147,00
2,00
7,67
8,43
9,20
660,68
2,00
2,49
2,00
SURKIRSEBÆR/INDUSTRI
Sort: Stevnsbær PH'
År
Udbytte
tons
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
År
0,0
6,0
6,0
6,0
6,0
14,0
16,0
20,0
20,0
20,0
20,0
20,0
20,0
20,0
20,0
20,0
Tætplantet plantage
2014
Efterårsplantet
NettoNettoomPlanter
Gødn./
pris
sætning
Maskiner Kemikal.
kr/kg
kr ialt
kr ialt
kr
3,00
0
80000
3,02
0
2500
3,03
18180
4500
3,05
18271
4635
3,06
18363
4774
3,08
43061
5838
3,09
49458
6013
3,11
62132
6194
3,12
62442
6380
3,14
62755
6571
3,15
63068
6768
3,17
63384
6971
3,19
63701
7180
3,20
64019
7396
3,22
64339
7618
3,23
64661
7846
LønomTraktorHøstomDiverse
kostn.
omkostn. kostn.
omkostn.
kr
kr
kr
kr
0
5998
13478
0
0
1
3771
5391
5072
0
2
7647
10311
5174
0
3
7800
10517
5277
0
4
7956
10727
5383
0
5
8115
10942
5490
0
6
8277
11160
5600
0
7
8443
11384
5712
0
8
8612
11611
5826
0
9
8784
11844
5943
0
10
8960
12080
6062
0
11
9139
12322
6183
0
12
9322
12569
6307
0
13
9508
12820
6433
0
14
9698
13076
6561
0
15
9698
13338
6693
0
Gennemsnitl.DB/år (kr):
Gennemsnitl.DB/ha/år (kr):
DB
kr
-99475
-16734
-9451
-9957
-10477
12676
18407
30399
30014
29613
29199
28769
28324
27863
27386
27086
9576
9576
Persontimer
timer
40
25
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
Akkumul.
DB
kr
-99475
-116210
-125660
-135618
-146095
-133419
-115012
-84613
-54599
-24986
4213
32982
61306
89169
116555
143641
Traktortimer
timer
20
8
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
2. At undersøge muligheder for udvikling af skånsom høst med indbygget hurtig nedkøling. At
kunne foretage portalhøst af surkirsebær (fra år 2).
Den ældste plantning i dette projekt står i Årslev. Den skulle have været maskinhøstet både i 2011
og i 2012, men begge år ødelagde frost, kulde og dårlig blomstring frugtsætningen. Tanken var at
bruge en BRAUD-portalhøster, der anvendes til vinhøst i Sydeuropa, men som også bruges af
nogle af de største solbæravlere i Danmark. Det var netop en solbæravler på Østfyn der var villig til
at forestå høsten af kirsebær på Forskningscentret, fordi det lå i en fornuftig køreafstand fra hans
plantage.
Det har derfor – desværre – ikke været økonomisk muligt at få høstet kirsebær på Vester
Skovgård, hvor der dels ikke har været frostskadxer dels var valgt mere produktive, robuste sorter
på meget produktive grundstammer.
De erfaringer mht tidsforbrug som indgår i kalkulerne stammer derfor fra en anden solbæravler
som har prøvet i egen plantage på Langeland at høste unge kirsebærtræer.
3. At finde et antal surkirsebærsorter der er velegnet til tætplantning og analysere bærkvaliteten af
disse sorter.
De erfaringer man har kunnet høste af det tætplantede surkirsebærprojekt på Årslev, har udmøntet
sig i to nye plantninger, et på Frederiksdal Gods på Lolland og et på Vester Skovgård Planteskole
ved Ringsted.
I disse nye plantninger er der anvendt 4 surkirsebærsorter, KK2502157, KK250310 som begge er
udvalgte sorter fra seniorforsker Kjeld Kristiansens store krydsningsprogram med surkirsebærsorter. Disse 2 sorter er suppleret med Stevnsbærsorten PH og med Tiki. I disse udplantninger er
anvendt 4 grundstammer: Colt (I Figurerne forkortet til C) anvendes som reference derudover indgår Gisela 5 (forkortet til G5) og Edabriz (forkortet til EDA) som henholdsvis middelsvag og meget
svag grundstamme. Surkirsebærsorten Gerema (forkortet til Ge), som i Tyskland anvendes rodægte i tætplantede plantager, er medtaget i et beskedent omfang som grundstamme i dette projekt.
De 4 sorter der indgår i denne del af projektet er: KK2502157 (forkortet til 2157), Stevnsbærsort
PH (forkortet til PH), KK250310 (forkortet til 310) og Tiki.
Kombinationer af sorter og grundstammer blev på Vester Skovgård plantet den 27. maj 2010 og
den 29. april 2011 - altså 1 år senere - på Frederiksdal Gods.
Figur 1. Viser de relative værdier for bærkvalitet. Værdierne for en sort podet på Colt sættes til
100. Der hvor søjlen er højere end 100 er kvalitetsparameteren bedre end den der kan opnås ved
at pode samme sort på Colt. Der hvor søjlen er mindre end 100, er kvaliteten ringere end den der
kan opnås ved at pode sorten på Colt. Værdierne i denne figur stammer fra kvalitetsanalyser på
bær høstet i plantagen Vester Skovgård ved Ringsted i 2013.
I Figur 1 er vist resultaterne af kvalitetsanalyserne på bær af de aktuelle kombinationer af sorter og
grundstammer fra plantningen på Vester Skovgård. Søjlerne i figuren er gjort relative. Det betyder
at de resultater der er opnået for den aktuelle sort podet på grundstammen Colt, får omregnet sin
værdi til 100. Værdierne for de andre kombinationer af samme sort på de øvrige grundstammer får
herefter omregnet sin værdi efter dette. I Figur 1 kan man således se at sorten KK250310 podet på
Gisela 5 får lidt større bær med lidt mindre sukker og syre indhold men mere farvestof og polyfenoler generelt end når sorten podes på Colt. Når sorten KK2502157 podes på Edabriz i stedet for på
Colt, stiger indholdet af sukker og farve, mens syreindholdet falder. Når denne sort podes på Gisela 5 falder alle værdier i forhold til Colt. Podes denne sort på Gerema øges bærstørrelsen og syrerindholdet stiger, mens sukkerindholdet falder meget.
Podes Stevnsbærsorten PH på Edabriz, falder bærstørrelsen og syreindholdet, mens brix og farveindhold stiger. Podes PH på Gisela 5 eller Gerema stiger syreindholdet samtidig med at brix, farveindhold og den totale mængde af polyfenoler falder.
Podes Tiki på Gerema opnås større bær med højere indhold af sukker og syre.
Figur 3. Der er naturligvis årsvariationer med hensyn til de indholdsstoffer der dannes i bærrene.
Stofproduktionen er afhængig af de klimatiske forhold der eksisterer det pågældende år.
Stevnsbærsorten PH har produceret tilstrækkelig med frugt i både 2012 og 2013 til at der kunne
laves kvalitetsanalyser. Resultaterne ses i denne figur.
Af figur 3 ser det ud som om at netop PH podet på Gerema giver gevaldig store frugter – en halv
gang større end bær fra PH podet på Colt i 2012. Det skyldes at der ikke var så mange bær på
Gerema-podningerne som på Colt-podningerne. Det er samme forklaring der kan gives til Brixværdierne for 2012. Ifølge loven om ’Source/Sink’ (produktion/forbrug) så vil et træ af en bestemt
størrelse producere en bestemt mængde sukker, syre, farve osv. Hvis denne mængde fordeles på
mange bær bliver der kun lidt til hver, hvorimod hvis den producerede mængde kun skal fordeles
blandt få bær, bliver der meget til hver. Derfor retter størrelsen sig lidt ind i de høstede bær i 2013.
Grundstammeeffekten i dette lille forsøg kan ses på at bærrene bliver lidt større på Geremapodninger end på Colt-podninger, og så danner de mere syre og mindre farve. Colt-podningerne
producerer derimod mere sukker, mere farve og mere af polyfenoler (Total PP) – de sundhedsgavnlige indholdsstoffer - generelt.
Sort/behandl.
mg C-syre /g fv
TiKi - uklip.
TiKi - hækklip
VA 1 - uklip
VA 1 - hækklip
2012
23,8
24,9
19,5
20,2
2013
24,6
26,1
25,6
29,7
Brix %
2012
20,7
18,8
18,8
19,9
2013
23,8
20,5
25,1
20,9
mg Malvidin-chlorid/
100 g fv
2012
2013
291,5
129,8
269,6
101,0
157,3
173,8
195,6
225,7
Total PP; mg GAE
ækv./100 g fv
2012
2013
639,3
446,2
580,9
385,9
429,9
571,1
501,5
527,4
Tabel 1. Kvalitetsanalyse af tætplantede surkirsebær. De to sorter er henholdsvis
klippet som hæk og almindelig beskåret.
Frugtkvalitet
Der opnås generelt en meget høj frugtkvalitet ved tætplantning (Tabel 1). I målingerne indgår bær
fra dels Stevnsbærsorten VA-1 dels fra Tiki. Umiddelbart ser det ud som om, der tabes Brix ved
hækklipning. Men da syreindholdet samtidig et højest ved hækklipning, er der snare tale om, at de
hækklippede modner lidt senere end de uklippede.
Figur 4. Bladanalyser fra ”Tætplantede surkirsebær” udstationeret på Vesterskovgård Planteskole.
Søjlerne viser indholdet af Kalium (K), Magnesium (Mg) og Jern (Fe). For at gøre indholdet sammenlignelig og synlige i samme diagram er %-K ganget med en faktor 20 (x 20), %-Mg med en
faktor 100 og Fe med en faktor 0,3.
I GUDP projektet ”Verdens bedste industrifrugt” har en af arbejdsopgaverne været at teste det
håndholdte NIR-udstyr ”Dualex” til bestemmelse af kvælstofindholdet (%-N i blade) midt på sæsonen (Jf artiklen i F & G, nr. 6, side 18-19, 2013 ”Grønt er godt”)
I den forbindelse har Duralex-en også været brugt flittigt i det udstationerede tætplantningsforsøg
med nye surkirsebærsorter og udvalgte grundstammer, som er plantet på Vesterskovgård Planteskole og på Frederiksdal Gods. Det primære mål med disse målinger har været at finde korrelationer mellem næringsstofindholdet og eventuelle målelige forskelle i bærkvaliteten (Ap 3).
Som en slags spin-off fra disse undersøgelser har vi fået værdifulde oplysninger om forskelle på
både grundstammers og sorters evne til at optage forskellige næringsstoffer.
Der er gennem ført bladanalyser og NIR-målinger på 4 surkirsebærsorter, KK2502157, KK250310,
Tiki og Stevnsbær klon PH, podet på 4 grundstammer – Colt, GiSelA 5, Gerema og Edabriz. I figur
4 er det interessant at se at kaliumindholdet i blade fra sorten Tiki podet på Gerema er næsten 3
gange højere end i blade fra samme sort på Colt. Generelt er indholdet af kalium i de svage grundstammer væsentlig højere end samme sort fra Colt. Det er netop det der er det interessante spinoff fra dette forsøg, at der nu måske er en forklaring på hvorfor disse svage grundstammer er så
produktive.
Konklusionen på de resultater der er opnået i disse – endnu meget unge - prøveplantningen må
derfor blive at der kvalitetsmæssigt kan opnås nogle fordele ved at vælge bestemte kombinationer
af sorter og grundstammer. F.eks. kan der opnås et højere indhold af farvestof og af sundhedsgavnlige stoffer ved at pode sorten KK 250310 på Gisela 5, selv om det betyder en lidt lavere brix.
Edabriz er i disse plantninger vurderet til at være for svagtvoksende. Tiki ville kunne opnå nogle
endnu højere værdier af sukker, syre og farve foruden størrelsen på bærrene ved at blive podet på
Gerema, men denne ’grundstamme’ er alt for dyr til at det vil være realistisk. Men forsøget peger
på at denne sort, som i forvejen har meget høje værdier for de målte kvalitetsparametre, ville kunne få endnu større værdier ved at blive kombineret med den rette grundstamme.
I et traditionelt plantesystem står der 555 træer per
hektar med en planteafstand på 3,0 gange 6,0
meter.
I projektet med tætplantning
står der 2.000 træer per
hektar med planteafstanden
1,25 gange 4,0 meter.
Træhøjden må ikke overstige den maksimale højde,
som portalhøsteren kan
skræve over. Det betyder,
at der skal rodbeskæres,
Foto 1: Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20
hækklippes og beskæres
meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret,
traditionelt – og det skal ske
cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskånetop i denne rækkefølge.
Af økonomiske og rationelle
rede træer er lidt rødfarvede. Det skyldes tab af fosfor i bladene.
grunde er det nødvendigt, at
anvende både rodbeskæring og hækklipning, for at styre væksten i tætplantede surkirsebær med
en plantetæthed på ca. 2000 træer pr hektar. Men gør man det er det tydeligt at væksten kan styres. På Foto 1 er vist tætplantede Stevnsbær VA-1 på Colt, plantet i 2010 med en planteafstand på
1,20 m. Træerne til venstrefor den hvide pind på jorden, er ikke rodbeskåret mens træerne til højre
er rodbeskåret om foråret. Der skæres ca. 40 cm fra stammen på begge sider. Træerne bliver mere kompakte. Men ser man nøje efter
på billedet, der er taget den 7. oktober
2013, kan man tydelig se en forskel i
løvfarven. Det kan selvfølgelig tolkes
som at de rodskårede træer går tidligere ind i afgroningsfasen og kaster bladene før de ubeskårne.
Figur 1, Bladanalyser fra Stevnsbær VA1. Tallene er relative i forhold til normværdien (Normv.=100). HK- betyder at
træerne ikke er hækklippet, HK+ betyder
at de er hækklippet. RB- betyder at der
ikke er foretaget rodbeskæring mens
RB+ betyder at der er foretaget rodbeskæring.
Tallene i Tabel 1 og 2 er gjort ”relative” dvs. at de er omregnet i forhold til normværdien, der sættes
til 100. Det betyder f.eks. at normen for N, der er lig med 3,1 % af bladtørstoffet sættes til værdien
100. På samme måde for K=1,4% og P=0,23%. Det har to tekniske fordele.
En analyse af bladene, taget den 7. oktober 2013 viser at dyrkningsstrategien har stor betydning
for næringsstofstatus. I Figur 1 er vist resultaterne for Stevnsbær VA-1 og Figur 2 for Tiki på Colt.
Bladene er analyseret fra træer der hverken har været hækklippet eller rodbeskåret (Blå søjler:
HK-RB-); ikke hækklippet men rodbeskåret (Røde søjler; HK-RB+); Træer der har været hækklippet men ikke rodbeskåret (Grønne søjler; HK+RB-) og sidst fra træer der har været både hækklippet og rodbeskåret (Lilla søjler; HK+RB+).
De små sorte søm/pinde på toppen af søjlerne viser spredningen på målinger. Hvis der ikke er
overlap mellem disse pinde på de 4 søjler inden for samme næringsstof, er resultaterne signifikant
forskellige fra hinanden. Det betyder at resultaterne er sikre.
I Figur 1 ses at hvis man hverken rodbeskærer eller hækklipper så er kvælstofstatus (N; HK-RB-;
blå søjle, første søjle til venstre) for disse Stevnsbær klon/sort PH ca. 10% under normværdien.
Hvis man derimod rodbeskærer (RB+, den røde og lilla søjle) falder kvælstofniveauet i bladene
med 20-30% i forhold til normtallet.
Hvis man samtidig hækklipper (Grøn og lilla søjle) genvindes der noget af den kvælstof som blev
tabt veds rodbeskæring med ca.10%, som er lig med forskellen fra den røde søjle til den lilla søjle.
Rødfarvningen af bladene på Foto 1 skyldes sandsynligvis fosformangel. Hvis man hverken hækklipper eller rodbeskærer (Figur 1; P; blå søjle) er der et fosforunderskud i træerne på ca. 40% fra
normen. Hvis man hækklipper men stadig ikke rodbeskærer (HK+, RB-)reduceres denne mangel til
kun ca. 20%. Hvis man rodbeskærer og ikke samtidig hækklipper (HK-, RB+, rød søjle) falder forsforindholdet til under det halve af normen.
4. Ved hjælp af gødskning at kunne mindske revnetilbøjeligheden af surkirsebær.
Formålet var ikke blot at forhindre surkirsebær at revne i regnvejr umiddelbart før høst, men også
for at styrke bærrenes almindelige modstandskraft mod at gå i stykker under den mekaniske høst.
Figur 1. Resultaterne af målinger af
høstede Stevnsbær på FirmTech. De
blå søjler til venstre viser målingerne
af to prøver af kirsebær, plukket fra
træer, der er bladgødsket med calcium i perioden fra afblomstring og 30
dage frem. De røde søjler til højre i
figuren er målinger på kirsebær der
Figur 2. Måleinstrumentet FirmTech II, måler foruden fasthed
også bærrenes diameter. Af figuren fremgår at der, som forventet, ikke sker nogen ændring
med bærstørrelsen, ved gentagne doseringer med blandt andet
calciumklorid.
Et af de vigtige formål, der blev skitseret i arbejdspakke 1 ”Tætplantede surkirsebær” var at forbedre kvaliteten af det høstede produkt. Det var specielt ønskeligt at færre eller helst ingen kirsebær
revner under mekanisk høst. Den traditionelle høstmetode med udtrukne sejl og en rystearm med
en klo, der spændes om stammen og ryster hele træet betyder enten at nogle bær falder fra stor
højde – træets top – og rammer et eller andet sted på stålkonstruktionen inden de opsamles på
transportbåndet, eller på grund af piskesnert-effekten af rystelserne kastes mod stålrammen eller
lignende inden de lander på sejlet eller transportbåndet. I begge tilfælde øges risikoen for at bærrene slås i stykker. Den nye høstmetode der var tænkt ind i projektet med tætplantning af surkirsebær var med en portalhøster. Selve høstmetoden er mere skånsom over for de unge træer, og
dybden af faldet af højtsiddende kirsebær reduceret til under det halve. Der vil heller ikke være
nogen kirsebær der slynges ud mod stålrammer. Det sted hvor den nye metode har sine svagheder er i de tanke der opbevarer de høstede bær indtil de tømmes over i storkasser. Opbevaringskasserne er smalle men meget dybe. Det betyder at de bær der kommer til at ligge nederst hurtigt
bliver udsat for et stort tryk af de efterfølgende bær. Her ville en styrkelse af bærrenes elasticitet og
styrke betyde at de i højere grad ville kunne tåle trykket uden at gå i stykker.
I Figur 1 ses resultaterne af fasthedsmålingerne. Målingerne er foretaget på en FirmTech II, fra UP
Umweltanalytische Produkte GmbH, Ibbenbüren, Tyskland, og resultaterne angives i g pr mm. Det
betyder at instrumentet måler hvor mange gram der skal til at trykke bærret 1 mm sammen. Af tabellen fremgår at de calciumbehandlede bær bliver fastere end de ubehandlede. Størrelsen på
bærrene er kun en lille smule forskellig, med de ubehandlede bær størst, hvilket også kan ses af
Figur 2. Med undtagelse af indholdet af anthocyanin er der ikke stor forskel på kalciumbehandlede
og ubehandlede bær (Tabel 1, hvor tallene fra er gjort relative i forhold til ubehandlet med kalsium).
Det betyder at alle de målte værdier på kirsebær der ikke har fået ekstra calcium sættes til værdien
100. Af Tabel 1 fremgår det at indholdet af anthocyanin er væsentlig højere - med mere end 10% i de bær der har fået ekstra calcium i forhold til de ubehandlede bær.
Relativ i forhold til 'minus Ca'
stk vægt mg C-syre
m/sten G
/g fv
Brix %
mg
Total PP;
mg C-vit Malvidin- mg GAE
/100g fv chlorid/ ækv./100
100 g fv
g fv
Stevnsbær plus Ca
97
101
99
101
111
95
Stevnsbær minus Ca
100
100
100
100
100
100
Tabel 1. Analyseresultater af Stevnsbær fra træer med og uden calciumsprøjtninger lige efter afblomstring. Bærrene er høstet den16 august 2013 fra 2 parceller
hvor træerne havde fået ekstra calcium og fra 2 parceller hvor træerne ikke havde
fået ekstra calcium.
Konklusionen på dette forsøg er derfor at fastheden forbedres ved kalcium sprøjtninger i perioden
fra afblomstring og 30 dage frem. Bærstørrelsen ændres en lille smule, så at de kalciumbehandle-
de bær bliver lidt mindre. Til gengæld stiger indholdet af farvestoffet anthocyanin ved disse calciumtilskud.
5. At demonstrere disse metoder og mål for frugtavlere.
Resultaterne af projektet er løbende blevet formidlet ved Temamøder i januar/februar måned.
Ved disse møder for bæravlere i hele Danmark er der typisk mellem 50 og 100 deltagere.
Der er i projektperioden gennemført
demonstrationer i forbindelse med
ERFA-møder og plantagevandringer.
Der er i projektforløbet publiceret
fagartikler i Frugt & Grønt, ligesom
resultaterne er gjort tilgængelig via
GartneriRådgivningens hjemmeside.
I 2015 vil der blive offentliggjort de
sidste nye artikler, i det nye samlede
tidsskrift Gartner Tidense, samtidig
med at der lægges en mere udførlig
og detaljeret artikel over samme emne
Figur 1. Stemningsbillede fra Temadagen 24-2-2014, hvor der
deltog 100 frugtavlere, forskere og rådgivere.
ind på vores nye ’Nyhedssite’ på
hjemmesiden.
Allerede publicerede artikler med relation til Ap 1:
Tætplantning i surkirsebær. Frugt & Grønt 2013, nr. 2; 14-15
Spanske sødkirsebær uden stilk. Frugt & Grønt 2014, nr. 2; 16-17
Kommende artikler med relation til Ap 1:
TÆTPLANTEDE SURKIRSEBÆR
Kombiner den rigtige sort og grundstamme
To unge forsøgsplantninger med surkirsebær i erhvervsplantager viser, at bestemte kombinationer
af sorter og grundstammer er en fordel, hvad angår vækst, udbytte og bærkvalitet.
TEKST: BJARNE HJELMSTED PEDERSEN
GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S
BHP@VFL.DK
TÆTPLANTEDE SURKIRSEBÆR
Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede
Hvis surkirsebærtræer plantes tæt og kommer i tidlig og høj bæring, kan det økonomiske resultat
godt overtrumfe hvededyrkningen i landbruget.
TEKST: BJARNE HJELMSTED PEDERSEN
GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S
BHP@VFL.DK
TÆTPLANTEDE SURKIRSEBÆR
Hvad koster en klipning
Intensiv dyrkning af tætplantede surkirsebær er en udfordring. Det er sagt før men skal siges igen.
For at styre væksten af træerne er det nødvendigt at rodbeskære og for at rationalisere beskæringen skal der hækklippes. Men det koster! Ikke kun diselolie, men også vanskeligheder med næringsstofoptagelsen.
TEKST: BJARNE HJELMSTED PEDERSEN
GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S
BHP@VFL.DK