Økologi & Erhverv nr 572 28-08-15

Transcription

855 mio. kr. til økologi
Overblik giver mere græs
Busk dyrker hyben
Regeringen har sendt sit forslag til det nye landdistriktsprogram 2016-18 i høring. Som ventet er økologifremPHRUGQLQJHQGHUKDUÀQDQVLHUHWRPO JQLQJHQDIGH
offentlige køkkener til økologi, ude af programmet.
Der kan spares foderomkostninger i afgræsningsperioden
ved at bruge tid på planlægning, opsætning af hegn og at
skifte mellem et større antal folde.
Efter fem års tilløb er den nordjyske økolog Birgitte Busk
endelig klar til at sende en serie af hybenprodukter i
handlen, men det har trukket store veksler på hendes
tålmodighed at nå så langt.
5
AKTUELT
7
MARK OG STALD
ØKOLOGI
20-21 MAD OG MARKED
ERHVERV
TEMA: GRØNTSAGER
FOTO: UFFE KJÆR
Bruttoudbytte
per ha på
25.500 kr.
28. august 2015
nr. 572
35. årgang
side 11 - 18
Kløvergræs som forfrugt, kvæggylle, såtidspunkt,
omhyggelighed omkring arbejdet og rigtigt sortsvalg
resulterer i et meget tilfredsstillede rapsudbytte på
4,3 ton pr. ha
GOD HØST
kvitterer for betingelserne med 4,3
ton pr. ha.
AF KAJ LUND SØRENSEN
- Hvis man som økolog kan få det til
at lykkes, er det en fantastisk afgrøde. Jeg kan så godt lide at se på den
om sommeren. Det er en afgrøde,
der vokser kraftigt, fylder meget og
dækker totalt af for ukrudt.
Det siger Troels Larsen, som er
mælkeproducent i Sporup ved Hammel. Han nyder meget at have salgsafgrøder som raps og korn med i
markplanen.
Med 110 køer og 165 ha lerjord
er der så stort et areal i forhold til
besætningen, at der er mulighed for
en god forfrugt og en god næringsstofforsyning til vinterraps, som i år
Troels Larsen fra Hammel er godt tilfreds med et rapsudbytte på 4,3 ton
pr. ha. Foto: Kaj Lund Sørensen.
Positivt overrasket
De knap 20 ha raps ser mindst lige
så godt ud som sidste år, hvor udbyttet lå på 3,6 ton pr. ha, mens afregningsprisen var 6,50 kr. pr kg. Og lige
før Anbæk Maskinstation den 14.
august kører ind på marken med mejetærskeren vurderer Troels Larsen,
DW PDUNHQ JRGW NDQ JLYH ÀUH WRQ SU
ha. De runde sorte oliefrø er allerede
solgt til 5,95 kr. pr. kg.
- Det er dejligt at opleve, at nogen
gerne vil købe og også betale en stor
merpris, siger Troels Larsen.
Næste dag viser vejesedlerne, at
der er høstet 4,3 ton pr. ha. Det giver
et bruttoudbytte på godt 25.500 kr.
pr. ha. De moderate dyrkningsomkostninger skal naturligvis trækkes
fra dette resultat.
Et godt sædskifte
Den erfarne økolog placerer altid
vinterrapsen efter slætmarker med
kløvergræs for at udnytte kvælstofpuljen.
I det gode sædskifte høster Troels
Larsen op til 7-8 ton pr. ha i vinterhveden, der normalt følger efter rapsen.
Tilbage i årene 2000-2004 lå
hans rapsudbytte på omkring tre ton
pr. ha. Siden har der været nogle år
uden raps.
- Jeg genoptog vinterrapsen igen
for tre år siden, og det er gået rigtig
godt, fortæller Troels Larsen.
Økologiske varer vinder terræn
Både landets største
foodservicegrossister og
detailkæderne vælger i
voksende omfang at erstatte udvalgte konventionelle grøntsager med
økologiske
Der er rift om hyldepladsen i de danske dagligvarebutikker, og det får
både grossister og dagligvarekæder
WLODWJLYHGHWU¡GHNRUWWLOÁHUHNRQventionelle frugt- og grønt-produkter.
I stedet for at have både konventionel og økologisk grønkål, har kæderne under Dansk Supermarked
valgt kun at tilbyde kunderne en økologisk variant.
Men det er ikke kun på de mere
smalle produkter, at de konventionelle varer bliver udfaset. I takt med at
kvaliteten af de Ø-mærkede grøntsa-
ger har nået et meget højt nivea, og
prisforskellen til de konventionelle
produkter bliver mindre, forventer
Lars Bo Hansen, kategoriansvarlig
for grøntsager hos Coop, at kunderne i fremtiden skal vænne sig til, at
ÁHUHSURGXNWHUNXQNDQÀQGHVL¡NRlogisk kvalitet.
6DPPH WHQGHQV VHV KRV ÁHUH DI
landets foodservicegrossister, som
SnGHQQHPnGHInUPHUHÁRZLVDOJHW
og dermed friskere varer.
2
ØKOLOGI & ERHVERV
28. august 2015 nr. 572
MENNESKER
& MENINGER
SKREVET OM
KAMPAGNEN:
LAD OS GØRE DANMARK
DOBBELT SÅ ØKOLOGISK
Bare dygtigt
” Hvis den hæderkronede
brugsbevægelse vil udvise
ansvarlighed i den nuværende
situation, skulle det være at lade
afregningspriserne stige frit, til
der opnås markedsbalance.
Derigennem kan man gennem
en forbedret produktionsøkonomi
skabe motivation hos den enkelte
landmand til at omlægge sin
produktion.
NIELS RASMUSSEN, FORMAND, CENTROVICE. FYNS AMTS AVIS. 24. AUGUST 2015.
LEDER
” Vi ser gerne en øget omlægning af konventionelt landbrug til
økologisk, fordi dyrevelfærden på
mange parametre er højere i økologisk landbrug. Derfor bakker vi
selv sagt op om kampagnen.
BRITTA RIIS, DIREKTØR I DYRENES BESKYTTELSE. DYRENESBESKYTTELSE.DK, 17.
AUGUST 2015.
” Jeg synes ikke, at det er et
supermarkeds opgave at begynde
at påvirke tingene den vej rundt.
At de ligefrem skal til at betale direkte til Økologisk Landsforening,
det har jeg det meget svært ved.
JAN OLSEN, KONVENTIONELLE MÆLKEPRODUCENT, MULSTRUP. EFFEKTIVT
LANDBRUG. 18. AUGUST 2015.
” Efter at vi i første kvartal i år
satte de faste priser ned på alle
vores økologiske varer, er vores
salg steget med mere end 10
procent, og på visse varegruppe
er salget eksploderet. Det har
medført, at vi på nogle områder
som f.eks. kød allerede nu ikke
kan få varer nok. Vi forudser, at
det bliver meget værre de komPHQGHnUKYLVLNNHYLInUÁHUH
danske landmænd til at producere økologi og vil blive nødt til
DWLPSRUWHUHÁHUHXGHQODQGVNH
økologiske varer.
JENS VISHOLM, FOOD-DIREKTØR, COOP.
OKOLOGI.DK. 17.AUGUST 2015.
AF PER KØLSTER
Sommerens agurker har ikke
fornægtet sig. Endnu engang har
medierne velvilligt lagt tryksværte til
velkendte historier om økologernes
fortrædeligheder. En god debat er
nødvendig, uenighed er naturligt,
men usagligheder og decidere
løgne, dem er vi ikke meget for.
Det er utroligt, hvordan en usandhed kan komme i selvsving og bruges som en evigheds-meningsmaskine. I årevis har vi hørt på historier
om toksiner i økologisk korn. Så
sikkert som ammen i kirken skal vi
høre på vrøvlet, når høsten nærmer
sig. Selvom historien er opspind,
så er der ingen medier, der spørger
sig selv om, hvorfor den skal have
plads i spalterne, og hvem der er
bagmænd til fænomenet.
Seneste skud på den slags historier
er den utrolige forvrøvlede historie
om, at man ikke kan lave øl af økologisk maltbyg. Økologisk øl boomer
med stor succes, og man må gå ud
fra den er brygget på økologisk malt,
ellers ville der jo være tale om en
kriminalhistorie. Jeg har selv brygget
økologisk øl siden 1999 af egen avl
og har altid undret mig over, hvorfor
det ikke var mere udbredt, ved
tanken om at brygvandet også bør
beskyttes mod risikoen for giftrester.
Det er sagt mange gange før fra min
talerstol, at økologer ikke er sat i
verden for at undergrave eller kritisere det konventionelle landbrug.
Økologien har set dagens lys for at
skabe en anden vej, hvor der arbejdes på alle mulige måder med at få
naturen til sammen med vores krea-
Jeg har selv brygget økologisk øl siden 1999 af egen avl og har altid undret mig over, hvorfor det ikke var mere udbredt, ved tanken om at brygvandet også bør beskyttes mod risikoen for giftrester.
Foto: Hans Christian Jacobseb/ http://www.hcjacobsen.com
“
Det er utroligt, hvordan
en usandhed kan komme i
selvsving og bruges som en
evigheds-meningsmaskine.
tivitet og snilde at levere bæredygtige løsninger. Og en af effekterne er,
at vi har fravalgt kunstgødning, gmo,
pesticider og i videst muligt omfang
PHGLFLQ0HGDQGUHRUGVnGHÀQHUHU
vi os selv, mere med det vi gør, end
med det vi ikke gør.
Desværre opleves vores fravalg,
vores holdninger og vores forsigtighedsprincip som en rød klud, som
fremkalder dette evindelig behov for
at nedgøre økologien. Ikke mindst
forening Bæredygtigt Landbrug og
dens støtter har denne yndlingsbeskæftigelse.
Coop har netop nu en to-ugers
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt
ib@okologi.dk
87 32 27 29
Journalist
Jakob Brandt
jb@okologi.dk
87 32 27 27
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.400
ISSN 1904 - 1586
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
ab@okologi.dk
87 32 27 23
Journalist
Kaj Lund Sørensen
kls@okologi.dk
87 32 27 28
ERHVERV
kampagne kørende for med et
mersalg på 15 pct. at rejse midler
til, at vi i Økologisk Landsforening
kan intensivere vores rådgivning af
konventionelle landmænd, der ønsker at lægge om. Og kritikere lader
ikke vente på sig. Senest har en
kronikør, formanden for Centrovice,
Erik Rasmussen, forleden i Fyns
Amtsavis postuleret at kunderne
føres bag lyset af Coop, at det er et
smart markedsføringsstunt, og at
man skal overlade det til markedet at klare sagerne. Men hvorfor
intimidere dette valg? Der er ingen
producenter uden et marked og
omvendt. Og at der er brug for nye
RJÁHUHYHMHLGDQVNODQGEUXJNDQ
der ikke herske uenighed om.
Kævlet overskygges af de enorme
udfordringer hele det danske landbrug står med i forhold til generationsskifte, sanering af landbrugets
gæld og nu udmøntningen af Regeringens 16-punktsplan for landbruget. Der er rigeligt at ta’ fat i, også i
et konstruktivt samarbejde mellem
Abonnement
Avisen koster 34,95 i løssalg.
Et årsabonnement koster
695kr. (ekskl. moms). Bestil
på mail:
hmo@okologi.dk
Tryk
Skive Folkeblad
alle, der har solide bud på, hvordan
der skabes bæredygtige løsninger i
såvel produktionen som i markedet.
Det er mennesker, der skal leve af
det - både set fra tallerkenens og fra
jordens synsvinkel.
Der er dette interessefællesskab,
som vi er optagede af. Jeg vil på det
kraftigste anbefale, at den løsning
der bringes til torvs på Borgen
bliver til efter en forhandling, hvor
ÁHVWPXOLJHSDUWHURJSDUWLHUKDU
siddet med ved bordet. Landbruget,
samfundet og forbrugerne har krav
på stabile, bæredygtige rammer og
dermed et bredt forlig nøjagtig som
med forsvar og udenrigspolitik.
Og mon ikke der sidder en hel del
kloge og meget lidt forførte hoveder
og gør sig tanker om, at der skal
ske noget reelt nyt i dansk landbrug
eller med sit landbrug. Og her har
økologien noget dygtigt og holdbart
at byde på, og som vi tilbyder til
dem, der er interesserede. Alle er
velkomne!
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske
og organisatoriske interesser.
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
MENNESKER & MENINGER
28. august 2015 nr. 572
INDHOLD:
AKTUELT
4
4 Han vil skabe én af de aller bedste landbrugsskoler
Morten Erbs har været vidt omkring i Verden, inden han slog rødder på
Mols og på Kalø Økologisk Landbrugsskole, hvor han nu er forstander.
5 855 mio. kr. over tre år til økologi
Regeringen har sendt sit forslag til det nye landdistriktsprogram
2016-18 i høring. Som ventet er økologifremmeordningen, der har
ÀQDQVLHUHWRPO JQLQJHQDIGHRIIHQWOLJHN¡NNHQHUWLO¡NRORJLXGHDI
programmet.
ØKOLOGI & ERHVERV
3
Arla hæver igen
økotillægget
Med yderligere 15 øre pr. kg fordobles øko-tillægget
på et år. Økologikonsulent håber, at det får nogle
konventionelle producenter til at genoverveje at
lægge om
5 Modelværktøj beregner fordele ved at omlægge
Kvægbedrifter kan forbedre den daglige økonomi ved at lægge om til
økologi. For en bedrift med én hektar pr. ko er der lige nu 3.100 kr. at
hente pr. ko.
MARK OG STALD
6 Øko-vinterraps giver 4,3 ton pr. ha
6
Med 110 køer og 165 ha lerjord er der så stort et areal i forhold til besætningen, at der er mulighed for en god forfrugt og en god næringsstofforsyning til vinterraps, som kvitterer for betingelserne.
7 Mere græs til køer i store besætninger
Der kan spares foderomkostninger i afgræsningsperioden ved at
bruge tid på planlægning og at skifte mellem et større antal folde.
8 Der skal være stor genetisk diversitet i kornmarken
Populationssorter har større robusthed i dyrkningen, resistens mod
sygdomme, bedre ukrudtskonkurrence, mindre lejesæd og bedre
næringsstofoptagelse.
10 Rugen opfører sig som byg og havre
Når rugen hurtigt begynder at skride igennem og sætte aks, gider køerne ikke æde det, viser forsøg hos mælkeproducent, som i øvrigt er
WLOIUHGVPHGQ\DIJU VQLQJVPHWRGHPHGRSGHOLQJLPDQJHÁHUHIROGH
TEMA: GRØNTSAGER
11 Forsigtig optimisme
12 Stor vækst i udenrigshandlen med grøntsager
Eksporten kan dog endnu ikke følge med den hastigt voksende import
af øko-grønt.
12
Høj kvalitet øger salget
Landets største foodservicegrossister melder om voksende salg af
økologiske grøntsager.
18
13 Detailkæderne støvsuger det danske marked
14 Forsøgsmarken er omdrejningspunktet
Her afprøves Barritskovs nye grøntsager til kasserne i dialog med avlerne, kokkene og indkøberne.
15 Manglende sol gav agurkerne stress
Årets mange gråvejersdage og lavere detailpriser gav stor mangel på
danske agurker.
16 Bedhøvl og radrenser klarer ukrudtet
Med billige, selvbyggede og effektive redskaber passer to mand 40 ha
gulerødder, rødbeder og persillerødder.
Højere udbytte
Skiftekær Økologi udskifter pløjning
og husdyrgødning med faste kørespor, dyrkning i bede og rødkløver
som grøngødning.
17 50.000 kvm. ligger øde hen
For tre år siden var det Skandinavien største økologiske væksthus. I
dag er jorden bar op ejendommen sat til salg.
MÆLKEPRISER
I sidste uge udsendte Arla en meddelelse til sine andelshavere, der blev
godt modtaget blandt selskabets
økologer. Arla meddelte sine leverandører, at øko-tillægget hæves med
15 øre pr. kg fra 1. september for de
danske og svenske andelshavere,
mens de britiske kan se frem til en
forhøjelse på 28 øre.
Det er tredje forhøjelse af øko-tillægget, der nu er oppe på 107,2 øre.
Arla har dermed i årets løb fordoblet
tillægget, der ved starten af 2015 lå
på 55 øre.
Efterspørgslen vokser
Arla begrunder det med stigende efterspørgsel.
- I modsætning til det øvrige globale marked for mælk fortsætter
efterspørgslen efter økologiske produkter med at vokse, og konkurrencen om økologisk rå mælk tager til,
hedder det i en meddelelse.
- Arla er verdens største økologiske mælkeproducent, og vi har en
klar ambition om at drive og udvikle
det økologiske marked for mejeriprodukter i Europa. Med vores voksende salg af økologi i Europa og andre
steder forudser vi et behov for mere
økologisk mælk de kommende måneder og år. Derfor øger vi tillægget
for økologisk mælk til andelshaverne
i de lande, hvor vi forventer at have
brug for mere økomælk, siger viceadm. direktør i Arla, Povl Krogsgaard.
Tænk rationelt
- Det er dejligt for de økologiske landmænd, siger økologikonsulent i Økologisk Landsforening, Mads Vinther,
om det ekstra øko-tillæg.
Han håber, at det får nogle konventionelle til at genoverveje at lægge om.
'HUEXUGHY UHÁHUHP ONHSURducenter, som havde fået lavet omlægningstjek forud for den ekstraor-
Økologikonsulent Mads Vinther.
dinære tilmeldingsrunde, der lukker
den 1. september, mener han.
Mads Vinther er bange for, at det
for mange forekommer at være et for
VWRUWVSULQJ+DQYLOOH¡QVNHDWÁHUH
konventionelle mælkeproducenter
ville tænke rationelt og ikke med følelserne.
Ikke for sent
- Hvis de ser på økonomien, er der
ingen tvivl. Hvis der bare er en ha pr
ko, kan man være selvforsynende
med foder. Og hvis man har større
areal, så er det endnu bedre, vurderer økologikonsulenten, som også
peger på, at øget omlægning også
ville give større muligheder for samarbejde mellem mælkeproducenter
og planteavlere.
Han pointerer, at det ikke er for
sent at planlægge med henblik på at
lægge om på et senere tidspunkt.
Køb en lidt mindre
Mads Vinther forventer ikke, at priserne på konventionel mælk igen
retter sig op på det globale marked.
- De gode priser på øko-mælk giYHU RJVn ÁHUH PXOLJKHGHU IRU NRPmende unge landmænd. Hvis man
er ung og ikke har lyst til en kæmpe
investering i en kæmpebedrift, så er
økologi den rigtige vej. Køb en lidt
mindre ejendom, der kan udvikles og
udvides. Det er den helt rigtige vej,
understreger han.
MAD OG MARKED
19 Coop giver økologien en hånd
Coop er parat til at donere op til en mio. kr. til Økologisk Landsforenings arbejde med at omlægge dansk landbrug til økologi.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
20 Busk baserer virksomhed på hyben
En kølig vækstsæson giver færre men større frugter.
21 Slagter Sørensen åbner eget slagtehus i Videbæk
Ringkøbing-Skern Kommune bygger slagtehus i Videbæk.
21 Fjerkræ skal slagtes lokalt
Stor interesse for nyetableret forenings arbejder for at etablere et økologisk fjerkræslagteri på Sjælland.
20
4
ØKOLOGI & ERHVERV
ØL skal arkiveres
BEVARING: Økologisk Landsforening er blevet en så vigtig faktor
i det danske samfund, at Statens
Arkiver har ønsket at få en
bevaringsaftale med foreningen.
Den vil sikre, at dokumenter af historisk interesse – og dem er der
mange af – vil blive opbevaret
forsvarligt og være til rådighed for
forskere i fremtiden.
Det vil dog vare lidt, inden
materialet vil være til rådighed i
arkivet i Viborg, for alt fra starten
i 1981 og op til i dag skal først
ÀQGHVIUHPVRUWHUHVRJXGY Oges. Derefter vil nye dokumenter
årligt blive sendt til arkivet.
Desværre er det ikke alle vigtige
referater, der er bevaret i Økologiens Hus. Især dokumenter
om foreningens første 10-15 år
SLRQHUWLGHQHULNNHDWÀQGHL
foreningens gemmer. Man er derfor meget interesseret i at høre
fra alle, der har mødereferater,
nyhedsbreve og andre dokumenter fra den tid liggende i mapper
eller kasser på loftet. Relevante
IRWRJUDÀHUPHGEHVNULYHOVHDI
hvem/hvad, der er på billedet,
dato, begivenhed og fotografens
navn, er også af stor interesse.
Der påtænkes indsamling af
foreningens historie på generalforsamlingen 2016, men man må
også gerne allerede nu sende en
mail til ab@okologi.dk.
Danskerne vil have
stram kontrol
med landbruget
MILJØ: Danmark skal gå forrest
i EU med strenge miljøkrav til
virksomheder og landbrug. Det
viser en meningsmåling fra brancheorganisationen Landbrug &
Fødevarer, L&F, som har spurgt til
befolkningens holdning til landets
økonomiske fremtid.
61 procent af de adspurgte
mener, at Danmark klart eller
i nogen grad skal tage førerrollen på miljøområdet i EU med
strengere miljøkrav end de øvrige
lande. Kun 10 procent siger nej.
Undersøgelsen viser også, at
danskerne ser de største danske
vækstpotentialer inden for vedvarende energi (39 pct.), medicinalindustri (22 pct.) samt serviceerhvervene (10 pct.). Kun seks
procent mener, at landbruget har
det største vækstpotentiale.
Det er meget langt fra det vanlige
budskab fra L&F om, at dansk
landbrug er overreguleret på miljøområdet, og at erhvervet spiller
en nøglerolle i dansk økonomi nu
og i fremtiden.
- Selvom undersøgelsen viser, at
HWRYHUY OGHQGHÁHUWDODIGDQskerne ønsker økonomisk vækst
og øget forbrug, så er det da på
nogle områder skuffende og ærgerlig læsning, siger cheføkonom
i Landbrug & Fødevarer Thomas
Søby til Ritzau.
PORTRÆT
28. august 2015 nr. 572
Morten Erbs er ny forstander på
Kalø Økologisk Landbrugsskole,
men han underviser stadig i plantelære. Drivhusene på skolen er
gode eksempler på, hvordan skolen
arbejder med den praktiske tilgang
til faget i grundforløbet.
Han vil skabe én
af verdens
allerbedste
landbrugsskoler
Morten Erbs har været vidt omkring i Verden, inden
han slog rødder på Mols og på Kalø Økologisk Landbrugsskole, hvor han nu er forstander
PORTRÆT
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Det kræver næsten en globus at holde rede på alle de steder, hvor Morten Erbs indtil videre har boet, studeret og arbejdet; men han er født
på Mols, og det er Mols, han igen og
igen er vendt tilbage til. I dag bor han
sammen med sin ægtefælle og deres tre børn i Vistoft med Mols Bjerge
i baghaven. Og Morten Erbs arbejder
på Kalø Økologisk Landbrugsskole,
hvor han, efter syv års ansættelse på
skolen – senest som uddannelsesleder og planteavlslærer - 1. august
blev udnævnt til forstander.
- På Kalø Økologisk Landbrugsskole har vi de seneste år, sat meget
i spil. Gennem en række enkeltstående tiltag har vi tilstræbt at lave
en skole med det bedst tænkelige
læringsmiljø for vores elever. Min opgave som forstander bliver at binde
disse tiltag sammen og skabe sammenhæng mellem de forskellige tilbud, siger Morten Erbs.
Morten Erbs’ første syv år på Kalø
Økologisk Landbrugsskole har været
turbulente. Skolens økonomi er blevet udfordret igen og igen, hvilket for
et år siden førte til, at skolen fusionerede med Viden Djurs.
- Nu skal vi have ro på bolden, så
vi kan koncentrere os om at uddanne sindssygt dygtige økologiske fødevareproducenter, der har faglighed
og innovationsevner til at udvikle
fødevareproduktionen fra Sahara til
Grønland – og alt derimellem, siger
Morten Erbs. Og han lægger ikke
skjul på, at målet er, at Kalø Økologisk Landbrugsskole ikke alene skal
være Danmarks bedste landbrugsskole men også blandt de aller bedste landbrugsskoler i hele Verden.
- … for økologer skal bare være
fagligt dygtigere end konventionelle
landmænd, hvis de skal have succes
som landmænd, siger Morten Erbs.
Barn og voksen i Tanzania
Som barn boede Morten Erbs tre år
i Tanzania sammen med sine forældre, der var ansat i et frivillighedsprogram. Som voksen vendte han i
2004 tilbage til Tanzania sammen
med sin ægtefælle. Dette ophold
YDUHGHJRGWÀUHnUKYRU0RUWHQ(UEV
var en del af et privat udviklingsprojekt, der producerede cykler og trailere, der kunne hjælpe landbefolkningen med at fragte deres afgrøder
på markedet.
- I Afrika har jeg lært, at man ikke
kan agere i et landbrugsfagligt miljø
– uanset hvor i Verden man er –
uden at have grundfagligheden i orden, siger Morten Erbs og fortsætter:
- Jeg vil vove den påstand, at op
mod 95 pct. af verdens landmænd
ikke aner, hvad de laver. Deres landbrug er traditionsoverførte, og de gør
det, man altid har gjort dér, hvor de
bor. Ofte virker det; men problemet
er, at de ikke aner, hvorfor det virker.
Og ændrer præmisserne sig, har de
ikke fagligheden til at tilpasse produktionen til den nye situation. Og
dette gælder ikke kun de fysiske produktionsvilkår, men også mere globaliserede forhold, som ændrer på
lokale afsætningsforhold fra det ene
år til det næste.
Og nye situationer vil der komme
ÁHUH RJ ÁHUH DI IRUXGVHU 0RUWHQ
Erbs.
- Vi piller ved forudsætningerne
hele tiden gennem radikale ændringer i naturens balancer, hvilket for
eksempel har store konsekvenser
for klimaet – og et par år efter står
vi så og klager over, at der er tørke,
uden at forstår, at vi som landmænd
egentligt er stærkt bidragende til
denne.
Morten Erbs Har kun hovedrysten
til overs for de seneste årtier globale
landbrugsudvikling, hvor amerikanske roundup-baserede dyrkningsforPHUKDUJLYHWÀUPDHUVRP0RQVDQWR
vind i sejlene, og landmændene i
udviklingslandene store økonomiske
problemer.
- Dét, som giver gode resultater
ét sted, er ikke løsningen alle steder.
Der er bred palet af produktionsforudsætninger, der skal tages højde
for, siger Morten Erbs.
Langt omkring
- Efter en international studentereksamen, med ophold i hhv. Australien
og Brasilien, startede jeg på Markedsøkonomstudiet, da jeg havde en
forestilling om at jeg skulle have et
smart business-job, men det var et
fejskud, så jeg droppede ud ret hurtigt, fortæller Morten Erbs
- Jeg endte i stedet i militæret i en
del år. Jeg startede i Livgarden, kom
på sergent-skolen og derefter på ofÀFHUVVNROHQ'HWYDUIUDRJMHJ
var i reserven frem til 2007, siger
Morten Erbs.
Han var udstationeret i Makedonien i en fredsbevarende FN-indsats
efterfulgt af en udstationering i en
fredsskabende NATO-indsats i Kosovo. Og efter Makedonien uddannede
han sig til landmand - økologisk landmand - uddannet fra Kalø Økologisk
Landbrugsskole, og med praktikophold i udlandet og i Følle ved Rønde
på Mols
- I militæret er indlæringskurven
stejl. Man udfordres hele tiden, og
under vejs lærer man sig selv bedre
at kende, på god og ondt. Det var
også her at interessen for undervis-
ning, uddannelse og træning fangede min interesse, siger Morten Erbs.
Han fortsætter:
- I militæret lærte jeg også vigtigheden af kombinationen af kompetencer. Og jeg vægter højt, at de
analytiske egenskaber skal være i
orden og velfunderede i fagligheden
– ellers er de intet værd! Det gælder
også for landmænd, hvis ikke kombinationen: viden, indsigt og værktøjer
er til stede, kommer der ikke noget
fornuftigt ud af det.
Vejen til målet
At Morten Erbs’ rejse indtil videre er
endt i forstanderstolen på Kalø Økologisk Landbrugsskole er i grunden
ikke så mærkelig, for med hans egne
ord var det den kombinerede interesse for biologien i landbruget og for at
DUEHMGHPHGOHGHOVHGHULVLQWLGÀN
ham til at søge ind på landmandsuddannelsen.
- Kompleksiteten i opgaverne er
med til at fastholde min interesse.
En landmand skal være god til fysik,
kemi og biologi og ikke mindst til
sammenhængskræften og korrelationen i faget. Herudover skal man
være leder, revisor, indkøber, sælger, innovator og ikke mindst håndværker. Det er mange og krævende
kasketter, som man som landmand
skal bære på én og samme tid. Og
det er dét, eleverne på Kalø Økologisk Landbrugsskole skal kunne, når
de uddanner sig til landmænd herfra, siger Morten Erbs.
Han skal stadig undervise eleverne i plantelære, selvom der nu står
forstander på visitkortet.
- Det er planteundervisningen,
der er mit speciale. For mig er plantelæren hele grundlaget for økologien.
Det er dér, økologien starter og slutter, siger Morten Erbs.
AKTUELT
28. august 2015 nr. 572
ØKOLOGI & ERHVERV
5
285 mio. kr. i 2016 til økologi
Regeringen har sendt sit
forslag til det nye landdistriktsprogram 2016
i høring. Som ventet er
økologifremmeordninǡϐ
omlægningen af de offentlige køkkener til økologi, ude af programmet
ØKOLOGI TILSKUD
$),5(1(%5$1'7
- Vi er rigtig glade for, at høringsudkastet fastholder den økonomiske
støtte til investerings- og omlægningsindsatsen til fordel for udvikling
af økologien, siger Paul Holmbeck,
der er direktør i Økologisk Landsforening. I foråret var han med til
forhandlingerne med den tidligere
regering om udmøntning af landdistriktsmidlerne for 2016, og han
kan konstatere, at den nuværende
regering har arbejdet videre med SRregeringens udspil.
Paul Holmbeck beklager dog, at
Økologifremmeordningen, som er en
del af det nuværende landdistriktsprogram, er taget ud af programmet.
- Det betyder, at tilskudene til
omlægning af de offentlige køkkener
bortfalder i landdistriktsprogrammet.
Regeringen ønsker i stedet omlægningen af de offentlige køkkener
ÀQDQVLHUHW YLD )RQGHQ IRU ¡NRORJLVN
ODQGEUXJ)/3UREOHPHWHUDWGHWWH
NXQNDQODGHVLJJ¡UHKYLV)/InUÁHre midler; men samtidig vil det også
betyde, at de offentlige køkkener får
friere rammer, hvis det er en fond og
LNNH (8PLGOHU GHU ÀQDQVLHUHU RPlægningen, siger Paul Holmbeck.
ϐ¤
I høringsmaterialet gentages det
igen og igen, at 2020 målet om en
fordobling af økologiarealet, så der i
2020 er 300.000 ha, der drives økologisk, er uændret. AftaIen, der er
sendt i høring, gælder kun for 2016,
men der indgår en teknisk udmøntning for årene 2017 og 2018. Heraf
fremgår det, at der i 2018 forventes
en årlig udgift på 216,5 mio. kr., som
skal dække arealtilskudet og omlægningstilskudet, frugt/bær-tillægget
samt tilskud til arealer med begrænset gødning.
I 2014 var det samlede økologiareal 176.232 ha, der skal med andre ord omlægges 20.612 ha om året
i årene 2015-20, hvis målet skal nås.
I 2018 skal 258.774 ha være om-
lagt og yderligere næsten 42.000
ha, skal være under omlægning.
Det vil med et arealtilskud på 870
kr. pr. ha, og et omlægningstilskud
på 1.200 kr. pr. ha koste 275 mio.
kr. – og så er tilskudene til bær/frugt
og bedrifter med begrænset gødning
ikke medregnet.
- Hvis målet skal nås, er der ikke
afsat tilstrækkeligt med midler til at
ÀQDQVLHUHGHWWHRJYLHUQHUY¡VHIRU
hvordan regeringen vil løse denne
udfordring, siger Paul Holmbeck.
Realistisk
I NaturErhvervstyrelsen forklarer lederen af økologiteamet, Anders Christiansen, at beregningerne for 2016
er lavet ud fra en realistisk og ambitiøs tilgang.
9L DIV WWHU LNNH ÁHUH PLGOHU WLO
arealtilskud, end vi forventer, der er
brug for. Gjorde vi dette, ville midlerne være bundet, og de ville ikke
komme ud at arbejde, siger Andres
Christiansen. Han fortsætter:
- 95,5 mio kr. af det samlede
Støttesatser for økologisk arealtilskud
Økologisk arealtilskud
med differentierede
satser
EUR pr. ha. pr. år Euro
(DKK ved en vekselkurs på 7,5)
%DVLVVDWVWLODOOHDUHDOHU
116 (870 kr./ha)
Bemærkninger
7LOO JWLO
a) Arealer under omlægning
a) 160 (1.200 kr./ha)
E)UXJWE UDUHDOHU
b) 533 (4.000 kr./ha)
c) Arealer på bedrifter med begrænset
gødning (60 kg udnyttet
N/ha)
c) 67 (500 kr./ha)
KILDE NATURERHVERVSTYRELSEN
7LOO JDERJFNDQ
enten hver for sig eller i
kombination ydes som
tillæg til basissatsen.
beløb på 285 mio. kr, der i 2016 er
afsat til Økologi, skal bruges til at udvikle økologien og skabe bedre økonomi på de økologiske gårde. Så målet er stadig en fordobling af arealet i
2020. Hvor mange midler, der bliver
afsat fra 2017 og frem, er op til en
politisk beslutning.
Mere til økologi
I år og sidste år er der i gennemsnit
blevet uddelt 1,225 mia. kr. gennem
landdistriktsprogrammet. I det nye
udspil skal der i gennemsnit årligt
fordeles 1,312 mia. kr. LanddistriktsPLGOHUQH IRUGHOHV JHQQHP ÀUH RYHUordnede hovedområder: vækst-og
konkurrenceevne, økologi, natur/
miljø/klima og landdistriktsudvikling.
I 2014-15 var der i gennemsnit
241,2 mio. kr. til hovedområdet Økologi. I 2016 vil der være 240 mio. kr.
til dette hovedområde. Dertil kommer 45 mio. kr. årligt under hovedområdet Miljøteknologi til Økologisk
investeringsstøtte til kvæg og svin
(30 mio.kr. årligt) samt til erhvervsudvikling (15 mio.kr. årligt).
I alt vil der i 2016 blive brugt 285
mio. kr. til økologi i landdistriktsprogrammet, hvilket svarer til lidt mere
end 21 pct.
Modelværktøj beregner
fordele ved at omlægge
MALKEKVÆG: Kvægbedrifter kan forbedre den
daglige økonomi ved at
lægge om til økologi. For
en bedrift med én hektar pr. ko er der lige nu
3.100 kr. at hente pr. ko
drede risiko særdeles begrænset. Jo,
økologitillægget kan falde igen og
dermed mælkeprisen, men lavere
mælkepris er også en risiko ved den
konventionelle drift, siger hun om
modelberegningens resultat.
Modelberegninger fra Økologisk
Landsforening, ØL, viser et plus på
ca. 465.000 kr. ved økologisk drift
af en bedrift med 150 malkekøer og
150 ha. Det konventionelle udgangspunkt er nogenlunde gennemsnitlige
udbytter i mark og stald, dvs. 9.000
kg mælk, 10.000 kg tørstof/ha i
majs og slætgræs, samt 50 hkg/ha
i vårbyg.
Efter omlægning falder udbytterne
i marken ca. 20 pct., tilskudsfoderet
bliver næsten 50 pct. dyrere, og mælkeydelsen falder ti procent. Alligevel
ender regnestykket i sidste ende
med en gevinst på 3.100 kr. pr. ko.
Hav grovfoder nok
Ifølge konsulent Claus Østergaard,
ØL, er harmonien mellem jord og dyr
en af de afgørende faktorer for det
økonomiske udbytte af omlægningen. Kan man ikke være nogenlunde
selvforsynende med grovfoder, kan
det blive dyrt at være økolog. Men
’selvforsyning’ kan også opnås med
naboers hjælp, understreger Claus
Østergaard, der opfordrer til samarbejde mellem økologiske planteavlere og mælkeproducenter.
- Vi anbefaler, at man minimum
har én ha pr. ko. Har man mere, er
økonomien blot endnu bedre, konstaterer han.
ib@okologi.dk
Risikoen er ikke større
Men er 3.100 kr. pr. ko værd at gå
efter, kan man spørge? Ja, mener
Stine Hjarnø Jørgensen, der er økonomikonsulent i ØL.
- Man skal altid vurdere gevinsten
ved en ændring eller investering i
forhold til den tilhørende risiko. I
det skitserede eksempel er den æn-
Økologisk Landsforenings modelværktøj, der er udarbejdet i
projektet ’Økonomisk strategi for
økologisk mælkeproduktion’ beregner konsekvenserne af omlægning
SnEDJJUXQGDIVSHFLÀNNHSULVRJ
udbytteforudsætninger på den
enkelte bedrift.
Vil du lægge om til økologi?
'HQ HNVWUD DQV¡JQLQJVUXQGH IRU NRORJLVN$UHDOWLOVNXG HU XGYLGHW Vn ÀHUH EHGULIWHU IUHP WLO GHQ VHSWHPEHUNDQV¡JHRPWLOVDJQ
Økologiske landmænd har mulighed for at søge om nye 5-årige tilsagn til Økologisk Arealtilskud i den
ekstra ansøgningsrunde. Reglerne er ændret, så der nu er to grupper landmænd, der kan søge tilsagn i
den ekstra ansøgningsrunde:
1. Autoriserede økologer samt landmænd, der allerede har søgt om økologisk autorisation senest
den 21. april 2015, og som søger tilsagn til arealer erhvervet efter den 21. april 2015.
2. Bedrifter, som den 21. april ikke var autoriseret til økologisk jordbrug eller havde søgt om
autorisation. Bedriften må ikke have ansøgt om Økologisk Arealtilskud i Fællesskemaet.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsskemaet skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. september 2015.
, GHQ HNVWUDRUGLQ UH DQV¡JQLQJVUXQGH V¡JHU GX Sn HW V UOLJW DQV¡JQLQJVVNHPD GHU ¿QGHV Sn
www.naturerhverv.dk under Økologisk Arealtilskud. Her kan du også kan læse mere om ordningen.
Du indtegner markerne elektronisk i Internet Markkort via Tast selv-service.
Yderligere oplysninger
Center for Landbrug, tlf. 3395 8000
e-mail: landbrug@naturerhverv.dk
6
ØKOLOGI & ERHVERV
28. august 2015 nr. 572
MARK & STALD
)$*/,*77$/7
$)67())(1%/80(.2/2*,6.5c'*,91,1*
.2.251%$6(1'.
9(170('$76/*(.251
,VNULYHQGHVWXQGN¡UHUK¡VWHQVWDGLJY NIRUIXOGHGU¡Q
0HQQnUGXO VHUGHQQHDUWLNHOYLOGHWPHVWH¡NRNRUQY UH
K¡VWHWERUWVHWIUDYnUWULWLFDOHVRPLPDQJHWLOI OGHI¡UVWYLO
Y UHK¡VWNODULO¡EHWDIVHSWHPEHU
Markant prisfald i høsten
3ULVQLYHDXHWSn¡NRORJLVNNRUQVnO QJHXGWLODWKROGHVLJ
VWDELOW0HQLO¡EHWDIK¡VWHQRSOHYHGHYLHWPDUNDQWSULVIDOG
SnDOOHNRUQDIJU¡GHUERUWVHWIUDKYHGH'HWWHVN\OGHVDW
JURYYDUHQIRUKROGVYLVWLGOLJWLK¡VWHQEOLYHUG NNHWLQGPHG
GHQP QJGHNRUQVRPGHSnIRUKnQGKDUDIVDW2JQnU
JURYYDUHQHQGQXLNNHKDUIXQGHWDIV WQLQJSnGHUHVWH
UHQGHP QJGHUVnIDOGHUSULVHQPHGHWU\N)RUGHÁHVWH
DIJU¡GHUVHUYLGHUIRUQXHWODYHUHSULVOHMHHQGI¡UK¡VW
Opnåelige priser på økologiske salgsafgrøder (leveret hos grovvaren).
Afgrøde
Hvede
Byg
Havre
Rug
Ært
Hestebønne
Pris (kr./hkg) 195
185
166
155
295
280
Mange købere venter til efter nytår
6RPUHJHOVHUYLI¡UVWP UNEDUHSULVVWLJQLQJHUHIWHUQ\WnU
KYRUSULVHUQHNDQQnGHWVDPPHQLYHDXVRPYLKDYGH
XPLGGHOEDUWI¡UK¡VW*UXQGHQWLODWSULVHQW\SLVNVWLJHUHIWHU
Q\WnUHUDWGHULEHJ\QGHOVHQDIGHWQ\HnUHUHQU NNHN¡
bere (herunder også husdyrproducenter), som melder sig på
PDUNHGHW'HWWHNDQEnGHKDYHOLNYLGLWHWVRJVNDWWHP VVLJH
IRUNODULQJHU'HWYLOGHUIRUW\SLVNRJVnVRPNRUQV OJHUY UH
HQIRUGHODWDIYHQWHVDOJDIDIJU¡GHUWLOHIWHUQ\WnU
Overblik i oktober/november
'HWHUGRJLNNHDOWLGYLVNDOYHQWHKHOWWLOQ\WnUI¡UYLVHU
P UNEDUHSULVVWLJQLQJHU)RULO¡EHWDIRNWREHUQRYHPEHU
InVHWRYHUEOLNRYHUGHQVDPOHGH¡NRK¡VWL(XURSDRJKYLV
GHQHUIDOGHWGnUOLJHUHXGHQGKYDGPDUNHGHWKDUIRUYHQWHW
VnYLOGHUNRPPHSULVVWLJQLQJHU'HULPRGNDQHQK¡VWRYHU
IRUYHQWQLQJEHW\GHSULVIDOGKYLONHWGHIRUYHQWHGHSULVVWLJ
QLQJHUHIWHUQ\WnULNNHNDQRSYHMH
Konsumkorn ikke et tema endnu
/LJHVRPGHWI¡UVWHULRNWREHUQRYHPEHUDWYLKDUHWRYHUEOLN
RYHUGHQK¡VWHGHP QJGHVnHUGHWRJVnI¡UVWSnGHWWH
WLGVSXQNWDWGHUVNDEHVHWRYHUEOLNRYHUNYDOLWHWHQ'YVVRP
NRQVXPNRUQVDYOHUVNDOPDQHQWHQG\UNHSnNRQWUDNWRJDI
V WWHNRUQHWI¡UK¡VWHOOHUDIYHQWHRJRSEHYDUHVLWNRUQLQGWLO
NRQVXPNRUQVPDUNHGHWKDUEXQGI OGHWVLJ)RULQGWLOGDYLO
SULVIRUVNHOOHQSnIRGHURJNRQVXPNRUQY UHIRUOLOOH
Fordelagtigt marked for husdyrproducenter
+XVG\USURGXFHQWHUPHGN¡EHEHKRYNDQPHGIRUGHOG NNH
VLJLQGQXVYDUHQGHWLOEHKRYHWIUHPWLOQ VWHK¡VW2JGHU
NDQY UHJRGHSHQJHDWVSDUHYHGDWKDQGOHGLUHNWHPHG
HQSODQWHDYOHUIRUGLSODQWHDYOHUHQRIWHNDQQ¡MHVPHGJURY
YDUHQVLQGN¡EVSULVKYLVEORWGHUDIUHJQHVNJIRUNJ
)¡OJPHGSnNRNRUQEDVHQGN
Mange planter kan gå ud på grund af loppeangreb, men en god raps er i stand til at kompensere. Når jeg bredsår, er der en pæn
plantebestand til at kompensere, og nogle af de skadede planter sætter alligevel skulper, forklarer Troels Larsen ved Hammel.
Øko-vinterraps giver 4,3 ton pr. ha
Med 110 køer og 165 ha lerjord er der så stort et areal
i forhold til besætningen, at
der er mulighed for en god
forfrugt og en god næringsstofforsyning til rapsen,
som kvitterer godt
VINTERRAPS
$).$-/81'65(16(1
Det var en tilfreds rapsavler, som midt i
DXJXVWÀNYHMHVHGOHUQHIUDIRGHUVWRIIHQ
7URHOV /DUVHQ VRP HU P ONHSURGX
cent i Sporup ved Hammel, har i mange
nUG\UNHWYLQWHUUDSVPHGJRGHUHVXOWDWHU
men et udbytte på 4,3 ton pr. ha havde
KDQGRJLNNHWLGOLJHUHSU¡YHWDWK¡VWH2J
PHGHQVDOJVSULVSnNUSUNJODYHU
KDQHWJRGWG NQLQJVELGUDJ
Et godt sædskifte
Troels Larsen har da også alle de rigtige
IRUXGV WQLQJHU 0HG KD SU NR NDQ
han give vinterrapsen en god forfrugt og
en god næringsstofforsyning.
+DQKDUDOWLGYLQWHUUDSVHIWHUVO WPDU
NHUPHGNO¡YHUJU VIRUDWXGQ\WWHNY O
VWRISXOMHQ
7LOEDJH L nUHQH On KDQV
UDSVXGE\WWH Sn RPNULQJ WUH WRQ SU KD
Siden har der været nogle år uden raps.
-HJJHQRSWRJYLQWHUUDSVHQIRUWUHnU
VLGHQ RJ GHW HU JnHW ULJWLJ JRGW IRUW O
ler han.
Der har dog også været et år, hvor det
PLVO\NNHGHV
'HWVN\OGWHVHWIRUW¡UWVnEHGRJHI
WHUI¡OJHQGHXHQVIUHPVSLULQJNRPELQHUHW
PHG UDSVMRUGORSSHU -HJ HQGWH PHG DW
SO¡MHGHWQHGRJVnQRJHWYLQWHUV GLVWH
det, siger han.
Lopperne er der
'HQ¡VWM\VNHUDSVDYOHUKDUVnOHGHVRJVn
KDIW SUREOHPHU PHG UDSVMRUGORSSHU RJ
KDQPHQHUDWPDQDOWLGVNDOUHJQHPHG
at de er der.
9LVNDOOHYHPHGORSSHDQJUHE0DQJH
SODQWHU NDQ Jn XG PHQ HQ JRG UDSV HU
L VWDQG WLO DW NRPSHQVHUH 1nU MHJ EUHG
VnUSnFPU NNHDIVWDQGHUGHUHQ
S Q SODQWHEHVWDQG WLO DW NRPSHQVHUH
RJ QRJOH DI GH VNDGHGH SODQWHU V WWHU
DOOLJHYHO VNXOSHU IRUNODUHU 7URHOV /DUVHQ
VRP RSOHYHU DW GHU HU HQ Vn JRG Y NVW
og ’power’ i hybridsorten Exclusiv, at den
GHUIRUPnVNHEHGUHNDQVWnLPRGDQJUHE
DIUDSVMRUGORSSHU
+DQYXUGHUHUDWVNDGHUDIUDSVMRUGORS
SHUNDQPLQLPHUHVKYLVUDSVHQNRPPHU
KXUWLJW RS RJ GHU NRPPHU JDQJ L Y N
sten.
*RGHWDEOHULQJHUYLJWLJ-HJSU¡YHUDW
EHYDUHIXJWHQLMRUGHQRJXQGJnXGW¡UULQJ
YHGDWWURPOHOLJHHIWHUSO¡MQLQJRJVnVnU
MHJKHOVWOLJHHIWHU
Troels Larsen vil gerne så inden den
DXJXVW cUHWV K¡VW HU VnHW GHQ august sidste år. Han er lidt bange for at
VnIRUWLGOLJWHIWHUNO¡YHUJU V
-HJKDUSU¡YHWDWVnWLGOLJWHIWHUNO¡
vergræs. Resultatet blev for voldsom og
NUDIWLJXGYLNOLQJLQGHQYLQWHUVLJHUKDQ
)RUIUXJWHQHUHQÀQnUVNO¡YHUJU V
GHUSO¡MHVQHG
50 pl. pr. kvm
'HUHUVnHWXQLWSUKDDIK\EULGVRU
WHQ'HWVYDUHUWLOFDSOSUNYP+DQ
N¡UHUPHGURWRUKDUYHV WPHGUDGVnPD
VNLQHPHGVO EHVN U'HUIRUHWDJHVLQ
JHQXNUXGWVEHN PSHOVH
5DSVHQ ÀN WRQ NY JJ\OOH SU KD L
slutningen af september. I foråret er der
WLOGHOWWRQNY JJ\OOHEODQGHWRSPHG
WRQ YLQDVVH EODQGW DQGHW IRU DW WLOI¡UH
noget svovl.
9HGK¡VWY OJHU7URHOV/DUVHQDWVNnU
lægge rapsen.
'HW HU PHUH VLNNHUW DW VNnUO JJH
KYLV GHW VNXOOH EOLYH GnUOLJW YHMU RJ KYLV
GHU HU XNUXGW KM OSHU GHW RJVn DW VNnU
lægge, siger han.
Kraftigt angreb på vej
5DSVMRUGORSSHURSWU GHULF\FOHUPHGFD
V\YnUVPHOOHPUXPRJLI¡OJHGHQVNnQVNH
SURJQRVHIRUMRUGORSSHUNDQGHUIRUYHQWHV
NUDIWLJW DQJUHE L GHWWH HIWHUnU 0HQ VHOY
RP7URHOV/DUVHQKDUNHQGVNDEWLODQGUH
der undlader at så vinterraps på grund af
disse udsigter, sår han selv 16 ha.
28. august 2015 nr. 572
Køligt forår og overblik giver mere
græs til køer i store besætninger
Der kan spares foderomkostninger i afgræsningsperioden ved at
bruge tid på planlægning, opsætning af hegn
og at skifte mellem et
større antal folde
AFGRÆSNING
Et køligt forår samt en gennemtænkt
plan for afgræsning har gjort, at de
hos familien Søgaard ved Stoholm
i år ikke har haft problemer med at
have græs nok til deres 410 økologiske jerseykøer. Ja, faktisk oplever
de det hos Søgaards som en fordel,
at græsset har vokset langsomt i
forsommeren, idet det er gået bedre
end forventet med afgræsningen i år.
Græsset voksede alt for langsomt,
men i og med at det var starten på
sæsonen, og der var folde nok at
vælge imellem, fungerede det ok.
Ydelsen har været stabil, og i perioder endda noget højere end sidste
år.
Ny fold hver dag
På Nygaard har Carina og Svend Otto
Søgaard i mange år praktiseret storfoldsafgræsning, men i år har sønnen Thomas Søgaard sat en anden
metode i værk.
- Køerne har været gode til at
holde mælken. Ved sidste kontrol
var de stadig 1,1 kg over målet, siger
Thomas Søgaard, som styrer afgræsningen på bedriften.
Han forklarer det med, at de fra
VWDUWHQÀNODJWHQSODQIRULQGGHOLQJ
af foldene i passende stykker, sat
hegn og trukket vand til vandkar på
foldene.
De 410 køer æder 25 procent
mere end sidste år, og græsudbytterne er også højere,
vurderer Thomas Søgaard,
Stoholm, som er godt tilfreds
med de 31 folde, han har lavet.
I midten står Svend Otto Søgaard. Til højre kvægbrugskonsulent Iben Alber Christiansen.
Foto: Kaj Lund Sørensen
Han har lavet 31 folde, så køerne
får en ny fold næsten hver dag.
Så vidt muligt er planen blevet
fulgt – dog med nogle udfordrende
regnvejrsdage undervejs.
Æder 25 procent mere
Der er blevet afpudset efter behov
på kløvergræsset efter, at køerne har
været der. Her har kunsten været at
få det gjort med det samme – og til
en passende højde – i år har det fungeret bedst med en stubhøjde på 5
cm pga. det fugtige kolde vejr.
- Den konsekvente afpudsning
betyder, at der hele tiden er en god
græskvalitet for køerne at vende tilbage til, siger kvægbrugskonsulent i
Økologisk Landsforening, Iben Alber
Christiansen.
Målet er, at køerne optager 5-6
kg ts i marken, men i denne sommer
har de ligget på 6,5-7 kg ts, hvilket er
en hel del for jerseykøer.
- De æder 25 procent mere end
sidste år, siger Thomas Søgaard.
Han vurderer også, at der i år hentes 1500-2000 FE pr. ha mere end
sidste år i afgræsningsmarkerne.
Tre hold malkende køer på græs
Der køres med tre afgræsningshold
hos Søgaards – et højtydende hold,
et lavtydende hold, samt 1. kalvskøerne i et hold. Erfaringer fra forrige år viser, at 1. kalvskøernes
græsoptag er minimalt – de tager
toppene af græsset, men de ældre lavtydende køer er eminente til
at få ’ryddet op’. Således blev det i
april besluttet at forsøge at lukke
de to hold på de samme folde – lavtydende efter 1.kalvskøer. På den
måde har det vist sig, at græsmarkHUQHXGQ\WWHVRSWLPDOWRJÁ\WQLQJHQ
af holdene bliver mere enkel.
Glad for rug
Omkring midt i juni begyndte det
at knibe med græsmængden til de
højtydende køer. Det passede derIRU ULJWLJ ÀQW DW GHQ IRUnUVVnHGH
rugmark på det tidspunkt var klar til
første afgræsningsrunde. Således
nåede kløvergræsset at vokse til
igen, mens køerne nød at komme på
den friske og velsmagende rug.
Thomas Søgaard var noget betænkelig ved proteinindholdet og en
høj fordøjelighed i rugen, men de første friske græsprøver gav ikke anledning til bekymring. Et proteinindhold
på 23 pct. var absolut passende til
de højtydendes foderration.
Ændrede rutiner i juli
I slutningen af juli måned kom der
en del vand, mens temperaturerne
fortsat var lave. Køerne syntes ikke
om det, og vænnede sig hurtig til at
stå og hænge ved hegnet, eller i nogle tilfælde på drivvejen for at vente
på at komme ind i stalden. Ikke optimalt når enhver fodertime tæller for
en højtydende ko.
Indtil da var der blevet fodret efter morgenmalkningen, hvorefter
køerne blev lukket på græs. I august
måned forsøges det omvendte. Nu
lukkes køerne direkte ud efter morgenmalkning, og foderet tildeles om
eftermiddagen i stedet. Det har virket – og med det samme gjort det
PHUH DWWUDNWLYW IRU N¡HUQH DW ÀQGH
foderet på græs i stedet for inde i
stalden.
Har et godt overblik
Der er sået rug i en femtedel af afgræsningsarealet, og rugen vokser
hurtigt nu, rajgræsset kommer med,
og der skal i den næste tid være stor
fokus på at styre længden med hyppig afgræsning og om nødvendigt
afpudsning. Det betyder, at afgræsningsplanen ikke følges så slavisk
lige nu. Der vurderes fra dag til dag
RJ Á\WWHV UXQGW DOW HIWHU KYRU GHU
er det bedste græstilbud til køerne.
Samtidig tages nogle foldstykker ud
til slæt.
- Som i alt landmandsskab er
erfaring og rettidig omhu alfa og
omega i styring af afgræsning. Ikke
to afgræsningssæsoner forløber ens,
pointerer Iben Alber Christiansen.
- Trods vejr og vind handler det
hele sæsonen om at bevare overblikket og tænke fremad. Og det er de
dygtige til på Nygaard, tilføjer konsulenten.
Mere græs i store besætninger
I 2015 og 2016 gennemfører Økologisk Landsforening et projekt,
hvor formålet er at øge køernes
græsoptagelse i store økologiske
besætninger og samtidig undgå fald
i mælkeydelsen i løbet af græsningssæsonen. En af aktiviteterne er
at udvikle og demonstrere et system
med et øget antal folde og stribeafgræsning, som sikrer en ensartet og
effektiv afgræsning i hele sæsonen.
ØKOLOGI & ERHVERV
7
Wraphø reducerer
mavesår
Tildeling af wraphø ad libitum
forbedrede mavesundheden hos
slagtesvin statistisk sikkert. Andel grise med mavesårsindeks på
6-10 var 87 pct. i kontrolgruppen,
hvorimod den var 22 pct. hos
grise tildelt wraphø ad libitum.
Grise tildelt wraphø havde en
fast og grødagtig konsistens i
maveindholdet samt fyldte eller halvfyldte maver. 72 pct. af
grisene i forsøgs-wrapgruppen
havde mange wrapstrå i maven.
Maveindholdet hos størstedelen af grisene i kontrolgruppen
havde en vandig konsistens samt
halvfyldte maver eller maver fyldt
med vand. Det fremgår af meddelelse nr. 1038 fra Videnscenter
for Svineproduktion.
Genetisk mangfoldighed
i gulrust øger risikoen
)RUVNHUHÀQGHUQXVWRUJHQHWLVN
mangfoldighed i den svamp, der
har været årsag til de senere
års stigende angreb af sygdommen gulrust i hvede og triticale i
Europa. Det skyldes omfattende
spredning af svampesporer med
vinden fra Asien, skriver DCA på
hjemmesiden.
Den globale hvedeproduktion er
imidlertid under konstant pres fra
den smitomme smitsomme svampesygdom. Omfattende epidemier,
som bliver stadigt mere alvorlige
og hyppige, truer fødevareforsyningen ikke mindst i ulande.
Nu har forskere lokaliseret centeret for mangfoldighed for gulrustsvampen til Himalaya-området.
Samtidig har man fundet, at de
nye varianter af gulrust, som er
fundet over store dele af Europa
siden 2011, stammer herfra.
Gulrustsvampen er genetisk meget forskelligartet i Himalaya, hvor
GHQ NDQ LQÀFHUH KYHGH E\J RJ
vilde græsser, såvel som berberis,
der er den seksuelle mellemvært
for svampen.
Flere bælgplanter betyder ikke mere lattergas
Efter- og mellemafgrøder med
bælgplanter kan erstatte en
del af husdyrgødning anvendt i
økologiske sædskifter, uden at
udledningen af lattergas øges
væsentligt. Det viser resultater
fra forskningsprojekterne HighCrop og Legume Futures.
Bælgsædsbaserede efterafgrøder akkumulerede væsentligt
mere kvælstof end afgrøder uden
bælgsæd, og mere end halvdelen
af kvælstoffet syntes at stamme
IUDELRORJLVNH1ÀNVHULQJ/DERUD
torieundersøgelser viste en risiko
for forhøjede lattergasemissioner
fra resterne af bælgplanter, men
i praksis var der ingen stigning i
emissionen fra de bælgsædsbaserede efterafgrøder.
8
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
28. august 2015 nr. 572
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 35:
9,00 kr.
Friland A/S giver i uge 35
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud
over á conto udbetalingen ydes
økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen
- for uge 35: 15,00 kr./kg for alle
grise. Søer (slagtes ca. hver 3.
uge) 7,00 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 33:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 1.007,99 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,52 kr. 25-30
kg: 17,80 kr. 30-40 kg: 14,50 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 35: Kalve u/12 mdr.: 2,60
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 9,75 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form
> 3,5: 5,75 kr./kg. Køer samt
ikke-kvalitetsgodkendte kvier og
stude form < 3,5 og tyre > 24
mdr.: 9,25 kr./kg. Ungtyre 12-24
mdr.: 2,50 kr. Tillæggene gives
efter veldefinerede kvalitetskrav.
*Kvalitets-godkendte dyr på
kontrakt aftegnes med variabelt
tillæg + kontrakttillæg.
X
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
- En genetisk ensartet afgrøde er udsat for en sygdomsrisiko, som jeg ikke synes, at økologer kan leve med på længere sigt, mener planteforædleren Anders
Borgen, Agrologica i Mariager. Foto: Kaj Lund Sørensen.
Der skal være stor genetisk
diversitet i kornmarken
Populationssorter
har større robusthed i
dyrkningen, resistens
mod sygdomme, bedre
ukrudtskonkurrence,
mindre lejesæd og bedre
næringsstofoptagelse
PLANTEFORÆDLING
På Anders Borgens forsøgsmark ved
Mariager, hvor han har specialiseret
sig i forædling af økologisk korn, er
der i år omkring fem tusinde forskellige små parceller med kornsorter,
når enkeltrækker med forskellige
sorter tælles med. Der er ikke ret
mange gentagelser. Det meste er
forskellige sorter. Nogle sorter er dog
næsten ens.
Ensartede sorter
- Noget af det er sorter, som jeg afprøver, noget er krydsninger mellem
to sorter. Når man laver en krydsning
mellem to sorter, kommer afkommet til at ligne alt muligt forskelligt.
Nogle sorter har en egenskab, der
er god og andre, der er dårlige. Og
ud fra dette kan man vælge et udvalg og opformere det. Så har man
en ny sort, hvor alle planter er ens.
Sådan er noget af min plantefor GOLQJ RJVn -HJ SU¡YHU DW ÀQGH HQ
sort, jeg kan lide, og som har nogle
gode egenskaber, fortæller Anders
Borgen, som mest har fokus på kvalitetshvede til nichemarkedet.
Ønsker uensartethed
En anden ting, som han arbejder
rigtig meget med, er at krydse nogle
sorter, som har gode egenskaber, og
så lade være med at udvælge alle
planter med de bedste egenskaber.
“
Når alle planter er ens i en
mark eller i
hele Nordeuropa, bliver det
et problem. Virkeligheden
er jo, at der i hele NordǦϔ
genetisk identiske sorter.
ANDERS BORGEN, AGROLOGICA
- Jeg vil gerne beholde mangfoldigheden ved at dyrke det som en
population og så kun lige fjerne planter, hvis der er nogle, som har sygdomme eller ser rigtig grimme ud,
forklarer han.
Fire sorter i Nordeuropa
Det er modsat normal planteforæd-
ling, hvor man i stedet for at tage de
syge planter væk tager dem, som
man er helt sikker på er raske, og så
opformerer man dem. Så er man ifølge Anders Borgen sikker på, at alle
er raske næste år.
- Der er bare det, at selv om den
er rask næste år, er den to eller tre
år senere ikke helt så rask, fordi
sygdommene har ændret sig. Og så
bliver planten pludselig ramt af sygdomme, og når alle planter er ens i
en mark eller i hele Nordeuropa, bliver det et problem.
- Virkeligheden er jo, at der i hele
1RUGHXURSDG\UNHVWUHÀUHKHOWJHQHtisk identiske sorter. Når der så er
stor selektionspres på sygdomme,
PXWHUHUV\JGRPPHQHIWHUWUHÀUHnU
og så bliver alle hvede- eller bygmarker i hele Nordeuropa angrebet af
sygdommen, pointerer den økologiske forædler.
Derfor er planteforædlerens opga-
MARK & STALD
28. august 2015 nr. 572
ØKOLOGI & ERHVERV
9
Havre godt til køer
Markvandringen i juli var arrangeret af Økologisk Landsforening i
projektet ’Økologisk sortsudvikling,
nye samarbejder og produkter’ .
Foto: Kaj Lund Sørensen.
)2'5,1*'HUHUÀQWSRWHQWLDOHL
KDYUHVRPWLOVNXGVIRGHUWLO¡NRORJLVNHPDONHN¡HU'\UNQLQJDI
KDYUHSDVVHUJRGWLQGL¡NRORJLVNHV GVNLIWHURJIRGULQJPHG
NRUQDUWHQHUGHUIRUHWLQWHUHVVDQW
DOWHUQDWLYSnPDQJH¡NRORJLVNH
PDONHNY JEHGULIWHU
6HJHVNRQVXOHQWHUKDUODYHWHQ
JHQQHPJDQJDIOLWWHUDWXURP
IRGULQJPHGKDYUHWLOPDONHN¡HU
GHUYLVHUDWKDYUHLSURGXNWLRQVIRUV¡JNODUHUVLJIXOGWSnK¡MGH
PHGDQGUHNRUQDUWHUPHGKHQV\Q
WLOIRGHURSWDJHOVHRJP ONH\GHOVHPHQVIHGWSURFHQWHQLQRJOH
WLOI OGHHUODYHUH
Køer af gamle racer skal
testes
YHKHOHWLGHQ²KYHUWDQGHWHOOHUWUHGMH
nU²DWVNLIWHVRUWHUQHXGVnGHDOWLG
HUHWnUHOOHUWRIRUDQV\JGRPPHQ
Husk gulrust i 2009
6\JGRPPH KDU HQ VWRU ELRORJLVN
PDQJIROGLJKHGVnGHVNDOQRNÀQGH
XGDIDWDQJULEHHQKYHUVRUW'HWHU
GHUIRUPDQJHODQGP QGVNLIWHUVRUWHUXGKYHUWUHGMHnU
.RQYHQWLRQHOOH NDQ EHGUH OHYH
PHG GHW IRUGL GH NDQ VSU¡MWH PRG
V\JGRPPHQ RJ VNLIWH VRUW GHW I¡OJHQGHnU'HWNDQ¡NRORJHULNNHXQGHUVWUHJHU KDQ RJ PLQGHU RP KYRUGDQ WULWLFDOH L EOHY ¡GHODJW DI
JXOUXVW
(QJHQHWLVNHQVDUWHWDIJU¡GHHU
XGVDWIRUHQV\JGRPVULVLNRVRPMHJ
LNNHV\QHVDW¡NRORJHUNDQOHYHPHG
Sn O QJHUH VLJW SRLQWHUHU $QGHUV
%RUJHQ
'HOV HU GHW HW XVWDELOW G\UNQLQJVV\VWHP GHOV HU GHU LNNH Vn PDQJH
¡NRORJLVNH SODQWHIRU GOHUH DW GHW
HUPXOLJWDWVNLIWHVRUWHUQHXGKYHUW
WUHGMHnU
'HUIRUEOLYHUYLQ¡GWWLODWEUXJH
QRJOHDQGUHPHWRGHURJSRSXODWLRQVG\UNQLQJHUHQDIGHPIDVWVOnUKDQ
Populationer har robusthed
$QGHUV %RUJHQ DUEHMGHU PHG DW EHKROGHPDQJIROGLJKHGHQVnLNNHDOOH
SODQWHULPDUNHQHUKHOWJHQHWLVNHQV
2J QnU SODQWHUQH HU IRUVNHOOLJH NDQ
V\JGRPPHQ LNNH OLJH SOXGVHOLJ DQJULEHGHPDOOHVDPPHQ1nUSODQWHQ
YHGVLGHQDIKDUHQDQGHQUHVLVWHQV
UHGXFHUHVGHQHSLGHPLVNHXGYLNOLQJ
3RSXODWLRQHU YLVHU VW¡UUH UREXVWKHGLG\UNQLQJHQ'HWV\JGRPVQLYHDX GHQ KDU YLO GHQ RJVn KDYH
Q VWH nU VLJHU KDQ RJ SHJHU Sn HQ
SDUFHOKYRUQRJOHKDUVWDNRJQRJOH
LNNHKDUKYRUQRJOHHUK¡MHRJQRJOH
ODYH KYRU QRJOH HU W\NNH RJ QRJOH
W\QGH
Bedre bagekvalitet
3RSXODWLRQVVRUWHU KDU LI¡OJH $QGHUV %RUJHQ HQ EHGUH XGQ\WWHOVH DI
Q ULQJVVWRIIHU IRUGL GH IRUVNHOOLJH
Y NVWW\SHUVXSSOHUHUKLQDQGHQ6HOY
RP GHU LQJHQ GRNXPHQWDWLRQ HU IRU
GHW W\GHU HUIDULQJHU IUD SUDNVLV Sn
DWEDJHNYDOLWHWHQJHQHUHOWHUEHGUH
(Q DQGHQ DI GH G\UNQLQJVP VVLJH IRUGHOH L SRSXODWLRQHUQH KYRU
QRJOH VWU NNHU VLJ RJ DQGUH G NNHUMRUGHQHUGHOVHQK¡MHUHDIJU¡GH
XGHQDWGHQY OWHUWLOOHMHV G'HOV
JLYHU GHW JHQHUHOW HQ EHGUH NRQNXUUHQFHHYQHPRGXNUXGW
Forædlerens dilemma
,SRSXODWLRQVVRUWHUKYRUGHUHUJXOH
EODGHNDQGHWY UHPHJHWIULVWHQGH
DWY OJHGHUDVNHSODQWHURJDUEHMGH
YLGHUHPHGGHP
'HW QHGV WWHU GHQ JHQHWLVNH
GLYHUVLWHW PHQ KYLV EDUH PDQ EHKROGHU DOOH GH JRGH SODQWHU ² GHW
YLO PnVNH Y UH KDOYGHOHQ ² Vn EHKROGHU PDQ VWDGLJ HQ VWRU JHQHWLVN
GLYHUVLWHW0HQVDPWLGLJInUPDQOLGW
DI GHW VDPPH VRP L HQ UHQ VRUW DW
GHULNNHHUVnPDQJHV\JGRPPH6n
MHJIRUVWnUJRGWKYRUIRUGHÁHVWHIRU GOHUH J¡U GHW Sn GHQ PnGH VLJHU
$QGHUV%RUJHQVRPPHQHUDWGHWHU
HWVS¡UJVPnOKYRUYLGWPDQVNDOJn
IRUDWEHYDUHSRSXODWLRQHQ
Uddeler gerne udsæd
$QGHUV %RUJHQV YLUNVRPKHG $JURORJLFD KDU OHMHW HW DUHDO YHG VLGHQ DI
KDQVHJHWOLOOHODQGEUXJ0DUNHQSU\GHV DI YDULDWLRQ RJ VPn VNLOWH KYRU
GHUVWnUSXUSXUKYHGH.KRUDVDQKYHGH EOn KYHGH LQGLVN GY UJKYHGH
GXUXPKYHGH7ULWRUGHXPHQ NU\GVQLQJ PHOOHP E\J RJ KYHGH Q¡JHQ
KDYUH Q¡JHQ E\J PHG VRUWH NHUQHU
XULJXULVN Q¡JHQVSHOW YnUUXJ KLUVH
RJPHJHWPHJHWDQGHW
$QGHUV%RUJHQYLOJHUQHKDYHVLQH
VRUWHU XG Sn SUDNWLVNH ODQGEUXJ IRU
DWInÁHUHHUIDULQJHU
+DQ RSIRUGUHU LQWHUHVVHUHGH
ODQGP QG WLO DW KHQYHQGH VLJ 'HU
HU EnGH YLQWHUKYHGH YLQWHUKDYUH RJ
YnUV GPDQNDQInHOOHUN¡EH²DIK QJLJDIP QJGHUQH
Flerårigt projekt
0DUNYDQGULQJHQLMXOLYDUDUUDQJHUHW
DINRORJLVN/DQGVIRUHQLQJLSURMHN-
WHW ·NRORJLVN VRUWVXGYLNOLQJ Q\H
VDPDUEHMGHU RJ SURGXNWHU· 0nOHW L
GHWÁHUnULJHSURMHNWHUDWIRU GOHRJ
XGYLNOHVRUWHUDIE\JKYHGHRJKYLG
UDSVGHUHUV UOLJWG\UNQLQJVHJQHGH
XQGHU¡NRORJLVNHIRUKROG
Projektet har fået tilskud fra Grønt
Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.
5'(.(5)LUH¡NRORJLVNH
1DWXUP ONEHV WQLQJHUKDU
QHWRSXGYLGHWEHV WQLQJHQPHG
QRJOHG\UDIJDPOHUDFHUGHUVNDO
VDPPHQOLJQHVPHGPRGHUQH
PDONHN¡HU0nVNHKDUGHJRGH
HJHQVNDEHUVRPHUJnHWWDEWL
GHWLQWHQVLYHDYOVDUEHMGH
6HNVDI1DWXUP ONVOHYHUDQG¡UHU
HUJnHWVDPPHQPHGIRUVNHUH
IUD$DUKXV8QLYHUVLWHWRPDW
XQGHUV¡JHRPJDPOHGDQVNH
NY JUDFHUKDUJHQHUVRPGHW
HUY UGDWE\JJHYLGHUHSnLGH
¡NRORJLVNHEHV WQLQJHU'HW
GUHMHUVLJRPN¡HUIUDGHQJDPOH
U¡GHGDQVNHPDONHUDFHRJQRJOH
IUDGHQJDPOHVRUWEURJHGHUDFH
-\VN.Y J1DWXUP ONKDUVWRUH
IRUYHQWQLQJHUWLOGHJDPOHUDFHUV
JHQHURJWURUGHUHVP ONNDQ
Y UHHJQHWWLOQ\HSURGXNWHU
GLADE GRISES HELBRED – EN WORKSHOP
Workshoppen afholdes i Randers torsdag d. 24. september 2015 kl 9.30–16.
Formål:
Samle og diskutere den tilgængelige viden om udendørs grises sundhed og helbred.
Deltagere: Repræsentanter for alle interessenter inden for økologisk- og frilandssvineproduktion.
Indlæg fra eksperter under hovedoverskrifterne:
• Hvilke oplysninger foreligger om øko- og frilandsgrises helbred?
• Årsager og handlingsmuligheder for de identificerede sundheds- og velfærdsproblemer.
Dagen byder på indlæg med mange spændende vinkler, og vi vil få tid til en nuanceret og konstruktiv debat.
Det er gratis at deltage. Tilmelding nødvendig, på grund af forplejning, senest den 11. september her:
www.conferencemanager.dk/gladegrise
10
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
28. august 2015 nr. 572
Rugen opfører sig som byg og havre
Når rugen hurtigt begynder at skride igennem
og sætte aks, gider køerne ikke æde det, viser
forsøg hos mælkeproducent, som i øvrigt er
tilfreds med ny afgræsningsmetode med opdeϐ
AFGRÆSNING
Det betaler sig at opsætte hegn og
lave en plan. Det giver overblik, en
større græsoptagelse og en bedre
udnyttelse af afgræsningsmarkerne.
Sådan lyder vurderingen fra kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, Iben Alber Christiansen.
Flemming Birkjær Christensen i
Mogenstrup syd for Skive har tidligere praktiseret en form for storfoldsafgræsning med folde på op til seks ha,
PHQLnUHUGHUODYHWÁHUHRJPLQGUH
folde på de 40 ha, der er sat af til afgræsning til de 200 malkende køer.
I maj var størrelsen på foldene
nede på 1,75 ha. Det passede med,
at køerne kunne gå der en dag, men
nu, hvor græsproduktionen er mindre, har han lavet foldene større ved
at lægge to folde sammen. Køerne
går fortsat kun i samme fold én dag.
God metode
- Nu er det lettere hele tiden at forsyne køerne med frisk græs, og der
er en mere jævn fodring. Det er bedre at lukke dem ind i en ny fold hver
dag, så ved vi, hvad de får at æde,
siger Flemming Birkjær Christensen,
der er godt tilfreds med den nye afgræsningsmetode.
I det gamle storfoldssystem oplever han, at græsset kan blive kedeligt hen i juni-juli måned.
Ud over frisk græs resulterer foldstyring også i en større græsproduktion.
- Der går lidt mere tid med at lave
hegn, men når foldene først er lavet,
HUGHWOHWDWÁ\WWHWUnGHQHUXQGWVLJHU
Flemming Birkjær Christensen, som
kun har vandtrug i de fjerneste folde.
Mere mælk
Tidligere på sæsonen lå den daglige
græsoptagelse pr. ko på 6-6,5 kg ts.
Midt i august ligger den mellem fem
og seks kg ts.
Med mange skiftefolde suppleret
med godt foder i stalden er mælkeydelsen gået op. Aktuelt ligger Dansk
Holstein-besætningen på 10.600 kg
EKM.
Flemming Birkjær Christensen
har AMS, og malkningshyppigheden
ligger midt i august på tre gange i
døgnet. Han vurderer, at opstilling af
en 4. robot har bidraget til at hæve
ydelsen.
- 180 malkende i tre robotter gav
anledning til ventetid. Vi har opstillet
en ekstra robot, fordi vi står foran en
udvidelse af stald og besætning, så
OLJHQXHUGHUPHGÀUHURERWWHUULJHOLJ
malkekapacitet, forklarer han.
Fordi køerne ikke har fået rugen bidt ned, er marken pudset af – det var nærmest et slæt, der blev lagt i bunden af
helsædsstakken. Foto: Kaj Lund Sørensen
Rugen skrider
Ud af de 40 ha, der er til afgræsning
til køerne, har Flemming Birkjær
Christensen i år sået 19 ha rug i
foråret til afgræsning. Der er kløvergræsudlæg i de syv ha og rajgræs i
de 12 ha.
Det er andet år, han har vårsået
rug til afgræsning. Han startede på
rugen den 10. juni, men han oplever
VRP ÁHUH DQGUH IRUVNHOOLJH VWHGHU
i det jyske, at rugen skrider hurtigt
igennem i år.
- I år har rugen næsten opført
sig som byg og havre. Det har været
som om, at rugen hurtigt begynder at
skride igennem og sætte aks. Rugen
blev lang og løb fra os, og så gider
køerne ikke æde det, vurderer Flemming Birkjær Christensen.
Bedriftsbesøg
Hør mere om afgræsning i
store besætninger tirsdag den
15. september kl. 10.00 hos
Svend Otto Søgaard
Vestre Skivevej 15, Tastum,
7850 Stoholm
samt hos
Flemming Birkjær Christensen
Åvænget 6
7800 Skive
Cikorie er egnet som øko-afgrøde
men endnu for dyrt til svin
Tørret cikorierod kan
reducere ornelugten
hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket
cikorie er i øjeblikket
for dyrt for de økologiske svineproducenter.
Det viser beregninger i
forbindelse med dyrkningsforsøg, som vi har
gennemført ved Institut
for Fødevarer ved Aarhus Universitet i Årslev
Selv om det således ikke er relevant
at dyrke cikorie til svin i øjeblikket,
kan det imidlertid blive aktuelt, hvis
kastration forbydes, og forsøgene har
skaffet nyttig viden om økologisk cikoriedyrkning under danske forhold.
Dyrkes som sukkerroer
Cikorie kan dyrkes næsten som suk-
kerroer, men planten er noget mindre og roden lidt slankere og længere. I vores forsøg testede vi sorterne
’Orchies’, ’Maurane’ og ’Melci’ indkøbt fra Frankrig og Belgien via den
danske forhandler Dancikorie Aps.
De gav alle et godt udbytte med højt
inulinindhold, og man regner med,
at det er effekten af inulin (fruktan
- dvs. langkædede fruktosemolekyler) i cikorie, der påvirker den mikrobielle omsætning i grisenes fordøjelsessystem, så produktionen af
skatol reduceres.
Vi brugte økologiske, pillerede frø
og såede med præcisionssåmaskine med den rækkeafstand på 50
cm og 12-14 cm mellem frø i rækken til blivende bestand. En plantebestand på 150-160.000 planter
pr. ha ser ud til at være optimal.
Harvning eller strigling før såning er
nødvendigt, og der er tid til det, idet
cikorie ikke bør sås før ca. 1. maj.
For tidlig såning med kulde vil give
stokløbere. Afgrøden holdes ren
med radrensning og håndhakning.
Har man gjort et godt forarbejde,
kan lugning undgås, og det er at
foretrække, fordi lugning fordyrer
produktionen
uforholdsmæssigt
meget.
Cikorie gødes med ca. 120 kg N i
form af gylle, hønsemøg eller anden
økologisk gødning, og der skal være
ca. 30 kg P og ca. 150 kg K/ha.
Patentkali kan anvendes som supplerende K. Vi havde ikke problemer med sygdomme eller skadedyr
i vores afgrøder, men knoldbægersvamp og nematoder kan være et
problem.
Op til 11 kr. pr. kg
Cikorien i forsøgene blev høstet på
tre forskellige udviklingstrin og analyseret for tørstof, sukker og inulin.
Udbyttet var 40-50 ton rod pr. hektar afhængig af sort og høsttid. De
friske cikorieroer indeholder ca. 25
pct. tørstof, og der udgør inulin ca.
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Kai Grevsen og Bent B. Jensen, Institut for Fødevarer
og institut for Husdyrvidenskab, AU Årslev
63 pct. Sen høst giver lidt lavere
indhold af inulin, men til gengæld
lidt højere udbytte. Fruktoseindholdet er i gennemsnit 4,6 pct. og
sukrose 3,6 pct. af tørstof. Cikorien
aftoppes inden optagning, og udbyttet i top er ca. 20 ton pr. hektar.
Toppen kan evt. anvendes til foder,
men skal da høstes før bladene begynder at visne.
Økonomiberegninger i forbindelse
med forsøget viste, at prisen på
tørrede cikorieroer til fodring i gennemsnit var ca. 8,50 kr. pr. kilo, når
man indregner udgifter til rensning,
vask, snitning, tørring, formaling,
opsækning og transport. Ved 20
pct. avance til producenten ender
prisen på 10 - 11 kr. pr. kg. Det er i
følge VidenCenter for Svineproduktion alt for højt i betragtning af, at
man kun får styr på skatol og ikke
androstenon ved fodringen med cikorie. Imidlertid har cikorie andre
gavnlige virkninger f.eks. på parasitter, og hvis kastration bliver forbudt,
kan der være en fremtid for cikorie
som markafgrøde i Danmark.
Dyrkningsforsøgene var en del af
forskningsprojektet NOCAST, der
indgår i forsknings- og udviklingsprogrammet Organic RDD. Det koRUGLQHUHVDI,&52)6RJÀQDQVLHUHV
af GUDP.
TEMA: GRØNTSAGER
28. august 2015 nr. 572
ØKOLOGI & ERHVERV
11
7(0$*5176$*(5
Forsigtig optimisme
Kæderne støvsuger
det danske marked
Tre meget forskellige økologiske gartnere er enige
om, at trods de udfordringer, de hver især står overfor, så er der god grund til at tro på, at der er fremgang i branchen
Siden nytår er Coop-kædernes
samlede salg af frugt og grønt
vokset med 40 procent, og andre kæder oplever også store
vækstrater.
Side 13
OVERBLIK
$),5(1(%5$1'7
- Jeg synes, det går godt, selvom
man ikke bliver millionær af at dyrke
grøntsager, siger Endrik Maat fra
gartneriet Rødmose ved Vejle.
Rødmose er et lille, biodynamisk
frilandsgartneri med 1,5 ha grøntsager og 1500 kvm. uopvarmet drivhus; men oplevelsen af, at det ikke
er så skidt endda, deler Endrik Maat
med andre økologiske gartnerier.
Jytte Bach fra Markhaven, som
producerer tomater, agurker, peberfrugter og chili til Coop i 3,2 ha opvarmede drivhuse på Fyn efterlyser
ÁHUHNROOHJDHU
- Siden Coop sænkede priserne,
har de virkelig taget fra! Der skal
ÁHUH¡NRORJLVNHJDUWQHULHUSnEDQHQ
for der er mange, der gerne vil købe
mere, siger Jytte Bach.
Det specielle sælger godt
På det store frilandsgartneri Marienlyst ved Århus, som har 80 ha
frilandsafgrøder er begejstringen
dog ikke helt så stor som hos kollegaerne.
- Allerede sidste år skar vi ned på
arealet til gulerødder, og i år er det
NDUWRÁHUQH YL KDU VNUXHW QHG IRU ,
stedet satser vi mere på de specielle
rodfrugter – rødbeder, selleri, pastinak og jordskokker – efterspørgslen
på disse afgrøder er voksende – især
de specielle sorter som farvede gulerødder og stribede og gule rødbeder,
siger Mogens Hansen fra Marienlyst.
Han mistede i år en aftale med en
stor detailkæde, og denne oplevelse
SU JHUKDQVV\QSnIUHPWLGHQ
- Alle snakker om varemangel,
og det er frustrerende, når man selv
står med varer, man mangler kunder
til, siger Mogens Hansen.
Han foretrækker at mindst 75 pct.
af høsten er afsat, inden han sår;
men i år har han taget chancen med
op mod halvdelen af sin produktion.
- Vi har god afsætning til foodservice – men de lukker jo næsten alle
mere eller mindre ned i sommerperioden – så det er også en udfordring.
Derudover regner jeg med at et sted
mellem 25 og 30 pct. af vores proGXNWLRQ EOLYHU HNVSRUWHUHW WLO ,WDOLHQ
Tyskland, Sverige eller Norge, siger
Mogens Hansen.
Tror økologi vokser
Hvordan har du mærket væksten i
økologisalget det sidste halve år?
- Det er i detailhandlens interesse,
at der er mange varer på markedet,
så de kan styre priserne. Som producent ser jeg hellere, at der er fem procent for lidt, for så får vi bedre priser.
Det Coop gør, virker helhjertet, og det
Høj kvalitet
øger salget
Både landets foodservicegrossister og detailhandlen melder
om voksende salg af økologiske grøntsager, men der
er stadig huller i det danske
sortiment.
side 12-13
kan jeg kun bakke op, men uanset,
hvad de lover producenterne, så er
markedet stadig styret af udbud og
efterspørgsel, siger Mogens Hansen.
+DQWLOI¡MHU
- Det er min opfattelse, at udbudet af økologiske grøntsager generelt er stort nok. Der har dog været
uger, hvor der har været mangel på
nogle af de økologiske grøntsager,
hvilket skyldes, at markedet er lille
og meget sæsonstyret. Men jeg tror,
at økologien vokser. Derfor laver vi
også en stor chance-produktion i år.
På Marienlysts marker står afgrøGHUQHLPLGWHQDIDXJXVWÁRWPHQGH
er sent ude i kølvandet på en kold
sommer.
- Derudover har vi strukturelle problemer. Det er svært her tæt på ÅrKXVDWÀQGHMRUGYLPnYDQGHNRORgisk gødning er også en mangelvare,
hvilket er resulteret i, at vi har måttet
sige nej til at dyrke nogle af de afgrøder – selleri, kål og persillerod – der
er mest næringskrævende, siger Mogens Hansen.
Bedhøvl og radrenser klarer ukrudtet
Højere udbytte,
ensartede kulturer
og mindre ukrudt
Med billige, selvbyggede og
effektive redskaber passer
to mand 40 ha gulerødder,
rødbeder og persillerødder.
side 16
6NLIWHN UNRORJLXGVNLIWHU
pløjning og husdyrgødning
med faste kørespor, dyrkning
i bede og rødkløver som grøngødning.
side 18
Skal- skal ikke
, 0DUNKDYHQ JnU HMHUQH -\WWH %DFK
og Klaus Søgård, og tæller på knapSHUQHVNDO²VNDOLNNH
- Det ville være oplagt at udvide
vores drivhuse. Men problemet er, at
vi egentlig kun har brug for yderligere
én sektion; men kvadratmeterprisen er alt for høj, hvis vi ikke bygger
mindst to sektioner. Gør vi så det, er
varmeanlægget for lille, så skal det
også udvides. Og vi er jo heller ikke
helt unge mere, fortæller Jytte Bach.
Hun konstaterer, at 2015 tegner
til at blive et af de gode år i Markhaven.
- Men det er ikke alle årene, der
er lige gode. Vi har kæmpet meget
med lus i peberfrugterne – og høstet
mange erfaringer med at bekæmpe
angrebene biologisk. Så de sidste tre
år har været bedre, siger Jytte Bach.
Næste milepæl i Markhaven venter forude, når gartneriet i september skal genforhandle deres kontrakt
med Coop.
- Jeg forventer, at vi får en aftale
for 2016, der ligner aftalen for i år,
siger Jytte Bach.
På torvet sælges det specielle
Endrik Maat fra Rødmose har i 25 år
stået på torvet i Vejle og solgt sine afgrøder, der hver uge suppleres med
afgrøder, han med henblik på videresalg køber af Solhjulet.
- Mine egne afgrøder udgør 1/3
af omsætningen – og en væsentlig
større andel af fortjenesten, konstaterer Endrik Maat.
Torvesalget i Vejle er ikke blevet
påvirket af det øgede udbud af økologiske grøntsager i detailbutikkerne.
- Jeg har ikke mærket nogen nedgang i omsætningen; men folk kommer jo heller ikke på torvet for at
købe hvidkål og rødbeder. De handler her, fordi vi også har en række
specialprodukter, som de kun kan
købe hér. Og det er med specialprodukterne, vi fanger kundernes inteUHVVHVLJHU(QGULN0DDW+DQWLOI¡MHU
- Fremtiden ser godt ud herfra.
12
ØKOLOGI & ERHVERV
Små poser løfter salget
til de mindste køkkener
PAKKERI: Nogle gange skal der
blot små justeringer til for at øge
salget af en varer.
Eksempelvis kan en justering
af pakningsstørrelsen være
nøglen til et øget salg. Det måtte
AB Catering sande, da de bad
0DULHQO\VWRPDWSDNNHNDUWRÁHU
i poser med fem kg frem for 10
eller 15 kg.
- Det betød, at de små institutioner i Aarhus Kommune
kunne være med, og det har øget
VDOJHW'HWJLYHUHWVW¡UUHÁRZRJ
dermed friskere varer, siger Finn
Jacobsen, direktør AB Catering i
Hinnerup, som er en del af Dansk
Cater.
I dag har han indført fem-kg
SRVHULÁHUHDQGUHYDUHNDWHJRULHU
– vel at mærke uden at ændre
på kiloprisen, og det har været
en succes, da det skaber mindre
spild ude i køkkenerne.
Hørkram efterlyser
danske bønnespirer
SPIRER: Den danske spireproduktion blev hårdt ramt i
forbindelse med en alvorlig
forureningssag med den frygtede
tarmbakterie VTEC fra 2011.
Sagen blev fejlagtigt omtalt som
agurke-gate, selv om det siden viste sig, at smitten stammede fra
udenlandske bønnespirer, som
YDUYDQGHWPHGRYHUÁDGHYDQG
Det har efterladt et hul i markedet, og Kenneth Skov, kategoriansvarlig for frugt og grønt hos
Hørkram Foodservice, efterlyser
en økologisk producent.
+YLVYLNXQQHÀQGHHQGDQVN
producent, som ville producere
økologiske spirer, tror jeg slet
ikke, at vi ville sælge konventionelle spirer, siger han.
TEMA: GRØNTSAGER
28. august 2015 nr. 572
Høj kvalitet øger salget
Landets største foodservicegrossister melder
om voksende salg af økologiske grøntsager, men
der er stadig huller i det
danske sortiment
Lilla glaskål fra Axel Månsson
er et godt eksempel på et af de
nye økologiske produkter, som gør
det mere attraktivt at arbejde med
økologi i landets storkøkkener.
FOODSERVICE
Ifølge Tonny Christensen er det en
af årsagerne til, at han stadig betragter sourcing af øko-grønt som den
største udfordring.
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Når det gælder danskproducerede
EDVLVYDUHUVRPJXOHU¡GGHUNDUWRÁHU
og løg, kan landets største foodservicegrossister stort set få alt, hvad
de skal bruge, og kvaliteten er for det
meste i top, men i forhold til mere
smalle produkter som forårsløg og
UDGLVHUPÁHUVRXUFLQJHQVWDGLJHQ
udfordring.
Grossisterne kan i år mærke detailhandlens øgede tørst efter lokale
varer og økologi. Derfor er de afhængige af en del, især mindre, producenter, som ifølge grossisterne ikke
altid er gearet til at handle med en
stor partner, der ikke ønsker at gå på
kompromis med hverken leveringsbetingelser eller kvalitet.
Ifølge grossisterne rummer producentkorpset bag nogle af de økologiske nicheprodukter stadig en del
’hobbyavlere’, eller avlere hvor grøntsagerne er en bibeskæftigelse, og
for dem kan det knibe med at leve op
til leveringskravene, men generelt er
der masser af roser til de økologiske
grøntproducenter.
Salget fordoblet på to år
- Generelt er kvaliteten af de økologiske produkter fantastisk, siger Finn
Jacobsen, direktør AB Catering i Hinnerup, som er en del af Dansk Cater.
Da prisspændet til de konventionelle produkter samtidig er reduceret, har den jyske grossist udfaset
ÁHUH W\SHU DI NRQYHQWLRQHOOH JU¡QWsager, som kunderne i dag kun kan
købe i en økologisk udgave. Det gælder bl.a. forskellige typer rodfrugter
og kål.
- På den måde kan vi være med til
at gøre noget godt for miljøet, og det
Grossisterne foretrækker store producenter
'HWNRVWHUHQKHUUHJnUGDWÁ\WWHVPnSDUWLHUJU¡QWLVWRUHODVWELOHURJYL
EUXJHUPHJHWWLGSnDWÀQGHGHYDUHUYLVNDOEUXJHVLJHU.HQQHWK6NRY
frugt- og grøntindkøber hos Hørkram Foodservice.
+DQHIWHUO\VHUGHUIRUÁHUHVWRUHSURGXFHQWHUPHGHWEUHGWVRUWLPHQW
Han roser i den forbindelse Søris for at arbejde tæt sammen med både
Svanholm Gods og Skyttes Gartneri på Fyn. Samarbejdet sikrer, at grossisterne kan hente mange forskellige varer på den samme adresse.
- Det gør det meget billigere for os, siger Kenneth Skov.
Den vurdering er Tonny Christensen, direktør for Prima Frugt enig i.
Hans virksomhed er ansvarlig for at skaffe frugt og grønt til kunderne
hos Catering Engros.
- Søris er ekstremt dygtige til at møde markedet, siger Tonny Christensen.
vil vi komme til at se mere af i fremtiden, siger Finn Jacobsen.
Direktør Tonny Christensen fra
Prima Frugt, som leverer frugt og
grønt til Catering Engros, ser også
en lys fremtid for den hjemlige grøntsagsproduktion.
Dygtige og professionelle
- De største økologiske producenter
har været på banen i så mange år og
er blevet så dygtige og professionelle, at deres produkter stort set ikke
er til at skelne fra de konventionelle.
Lægmand kan ikke se forskel på en
økologisk og en konventionel gulerod eller kartoffel. Det lover godt for
økologien, og vi har fordoblet salget
i løbet af to år, og det går stærkere
måned for måned, siger han.
I løbet af de seneste ti år har foodVHUYLFHJURVVLVWHUQH ÁHUGREOHW GHUHV
økologiske sortiment fra 10-15 produkter til 150-180, og det har skabt
grobund for en underskov af små
specialiserede producenter.
Flere huller i sortimentet
Ifølge Kenneth Skov, kategoriansvarlig for frugt og grønt hos Hørkram
Foodservice, giver de mange små
producenter også visse udfordringer
omkring logistikken, og han oplever
stadig huller i sortimentet.
Han efterlyser blandt andet danske topløg og forårsløg og fortæller,
at det i år har været et problem at
få agurker.
- Når vi taler radiser, kunne vi
sælge ti gange så mange, som vi
kan få, siger Kenneth Skov, som har
det skidt med at skulle fortælle kunderne, at de ikke kan få de ønskede
varer.
- Derfor bruger vi megen tid på at
ÀQGHGHYDUHUYLVNDOEUXJH
Danske økologiske spirer og
snittede krydderurter, står også på
ønskesedlen hos grossisterne. Økologihaven på Fyn forsøgte for nogle
år siden at etablere en bred produktion af skårne krydderurter i små
portioner, men det fynske gartneriet
kunne ikke få økonomi i produktionen.
Behov for nye produkter
I en tid, hvor de offentlige køkkener
går foran med omlægningen til økologi, og et voksende antal køkkener
får det økologiske spisemærke, sporer grossisterne en mere ideologisk
WLOJDQJ WLO UnYDUHUQH KRV ÁHUH N¡Nkener, og ifølge Finn Jacobsen fra
AB Catering er det vigtigt, at avlerne
hele tiden udvikler nye produkter.
- Det er nødvendigt for at gøre det
mere attraktivt for køkkenerne at arbejde med økologi, siger han.
Stor vækst i udenrigshandlen med grøntsager
Eksporten kan dog endnu ikke følge med den
hastigt voksende import
af øko-grønt
UDENRIGSHANDEL
GRAFIK OG TEKST: JAKOB BRANDT
Fra 2003 til 2013 blev den danske
import af økologiske grøntsager
mere end femdoblet, og i 2013
blev der importeret friske, frosne og
tørrede grøntsager for 206 mio. kr.
Det fremgår af den seneste statistik for Danmarks udenrigshandel
med økologiske fødevarer, som er
udarbejdet af Danmarks Statistik.
Selv om tallene for 2014 endnu ikke
er gjort op, viser statistikken, at der
er et stort underskud i udenrigshandlen med økologiske grøntsager,
idet eksporten i samme periode kun
er øget fra 16 til 32 mio. kr.
Dermed er underskuddet i udenrigshandlen med økologiske grøntsager øget fra 20 til over 100 mio. kr.
Ubalancen i udenrigshandlen
bliver trukket yderligere i den forkerte retning, når man medregner
kategorien grøntsagskonserves og
forskellige former for forarbejdede
grøntsager.
Her har den danske eksport ifølge tallene fra Danmarks Statistik
kun en værdi på 2,2 mio. i 2013.
Til sammenligningen er importen af
samme varekategori mangedoblet
fra 3,3 mio. kr. i 2003 til 57,5 mio.
kr. i 2013.
Lysere udsigt for eksporten
Eksportvirksomheden
Northern
Greens, som er ejet af medarbejdere
og Gasa Nord Grønt, er en af landets
største eksportører af økologiske
grøntsager, og selvom direktør Jørgen Nicolaj Nielsen ikke vil ud med
konkrete salgstal, efterlader han ingen tvivl om, at eksporten vokser.
- Jeg oplever en øget efterspørgsel efter økologi på det europæiske
marked, siger Jørgen Nicolaj Nielsen.
Eksporten består primært af
JURYH JU¡QWVDJHU VRP NDUWRÁHU RJ
gulerødder, men der ryger også en
del salat over grænsen. Hovedparten bliver afsat til detailhandlen på
de nære markeder, hvor de danske
produkter har et godt ry.
I forhold til at øge eksporten
yderligere, betragter Jørgen Nicolaj
Nielsen det ikke som en hæmsko, at
den hjemlige detailhandel i år støvsuger markedet for lokale grøntsager.
Tværtimod er det med til at udvikle
og øge den samlede økologiske
produktion, og det er hans erfaring,
at det er nødvendigt med en vis volumen i produktionen, hvis eksportører
skal have succes ude i Europa.
Eksport af grøntsager 2003-2013
35 mio. kr.
25
15
5
2003
2007 2009
2013
Import af grøntsager 2003-2013
250 mio kr.
200
150
100
50
2003
2007
Kilde: Danmarks Statistik
2009
2013
TEMA: GRØNTSAGER
28. august 2015 nr. 572
Detailkæderne
støvsuger det
danske marked
Siden nytår er Coopkædernes samlede salg
af frugt og grønt vokset
med 40 procent, og
andre kæder oplever
også store vækstrater
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Året 2015 kommer formentlig til at
stå som lidt af en milepæl i detailsalget af økologiske grøntsager.
I kølvandet på Coops beslutning
om at sænke priserne på økologi
med samlet 200 mio. kr. om året,
har de konkurrerende dagligvarekæder også klippet toppen af deres
grøntpriser.
Det har øget salget, og den positive udvikling bliver hjulpet godt på
vej af forskellige kampagneaktiviteter i forbindelse med markeringen
af 25-året for Ø-mærket.
Samlet har det reduceret prisspændet mellem de økologiske og
de konventionelle varer. Det har
forbrugerne belønnet ved at stoppe
ÁHUHJXOHU¡GGHURJNnOKRYHGHULLQG
købskurven.
Dansk Supermarked melder
således om øget salg af økologisk
grønt hos både Føtex, Bilka og Netto,
som stadig er den danske dagligvarekæde med det største samlede
økologisalg.
- Salgsudviklingen giver os et
billede af, at danskerne i stor stil har
taget de økologiske grøntsager til
sig, siger kommunikationskonsulent
Maia Lindstrøm Sejersen, Dansk Supermarked.
Grønkål er det nye superfood
Hun oplyser, at den voldsomme
vækst i salget sker på bekostning af
konventionelle grøntsager.
- Gennem de seneste år har vi udvidet vores sortiment betragteligt, og
salget er fulgt med. F.eks. er økologisk kål blevet et kæmpehit, og vi har
fået mange spændende varianter,
f.eks. spidskål, der nu også fås i rød,
og grønkål, der for tre år siden kun
var noget, vi kunne sælge op til jul.
Grønkål var før noget, man brugte
i stuvning, men med sin status af
’superfood’ er den blevet afsindigt
populær blandt danskerne. I dag
indgår grønkål i salater og juicer og
EOLYHU ODQJW VM OGQHUH VWXYHW 9L ÀN
den økologiske variant på hylderne
for et års tid siden, hvorefter den
susede forbi konventionel grønkål
med raketfart. Det har vi taget konsekvensen af og udskiftet den kon-
Blakgården
v/ Janus Z. Sølvsten
Blakgårdsvej 28
8600 Silkeborg
Solidarisk kundebonde fællesskab
med økologiske grøntsager og æg.
Læs mere på: www.blakgaarden.dk
Mobil: 30 95 46 43
E-mail: blakgaarden@outlook.com
www.blakgaarden.dk
Rema ruller videre
Den norskejede discountkæde Rema
1000 har gennem de seneste år været inde i en voldsom ekspansion på
det danske marked, men ifølge indkøbs- og marketingdirektør Anders
Jensen bunder det øgede salg ikke
kun i et øget antal Rema-butikker.
- Vi har en positiv salgsudvikling,
og det seneste år er det økologiske
salg vokset mere end vores samlede
vækst, siger Anders Jensen.
Efter hans vurdering har de økologiske producenter stadig mulighed
IRUDWKHQWHÁHUHVWRUGULIWVIRUGHOHRJ
på den måde tilnærme priserne til
det konventionelle niveau.
- Det er den sundeste måde at udvikle markedet på, siger han.
Han tilskriver Rema 1000s tætte
samarbejder og medejerskab af
Gram Slot en del af æren for, at discountkæden har fået skabt en skarp
¡NRORJLVNSURÀO
- Totalt får vi nu 19 produkter fra
Gram, og i år har vi bl.a. testet, om
vi kan dyrke og håndtere jordbær og
ærter.
Behov for længere aftaler
- Vi har vist, at vi har en maskiner,
som kan sælge økologi, og vi er meget interesserede i at høre fra producenter med gode ideer til produktudvikling. Men vi kan ikke forlange, at
producenterne skal være mere innovative, med mindre vi sikrer deres investeringer ved at indgå længerevarende aftaler, siger Lars Bo Hansen.
Frem for at presse økologerne
på priserne, vil Coop hellere hjælpe
dem med at blive mere effektive og
ad den vej ’bage kagen større’.
13
Gårdbutikker
med grøntsager
JYLLAND
ventionelle med økologisk grønkål,
som er det eneste, vi har i dag, siger
Maia Lindstrøm Sejersen.
Flere årsager til væksten
Lars Bo Hansen, kategoriansvarlig
for grøntsager hos Coop, peger på,
at Coops nye madmanifest kombineret med lavere priser og en mere
effektiv markedsføringsstrategi er
de væsentligste årsager til, at Coops
samlede økologiske frugt- og grøntsalg siden årsskiftet er øget med 40
procent.
- Vi er blevet mere modige, og
KYLV HQ YDUH ÀQGHV L ¡NRORJLVN YHU
sion, skal vi have den, siger Lars Bo
Hansen.
Med undtagelse af agurker har
han ikke registreret alvorlig vareknaphed i år, men han oplyser, at
&RRS HU LQGVWLOOHW Sn DW LQGJn ÁHUH
længerevarende aftaler med producenterne for at sikre tilstrækkelige
mængder af økologiske grøntsager i
de kommende år.
ØKOLOGI & ERHVERV
Gårdbutikker
med grøntsager
SJÆLLAND
Mangholm
Tine Hage
Hillerødvej 20, Tulstrup
3400 Hillerød
Velassorteret gårdbutik med lokale
og egne produkter. Besøgsgård med
fokus på naturpleje, ældre driftsformer, gamle kornsorter og oprindelige
husdyrracer
Åbent: Lørdag, søndag 10-17
Tlf: 22 59 16 10
E-mail: tine.hage@mail.tele.dk
www.facebook.dk/mangholm
zzzzz
Stengården
Elisabeth og Jens Otto Rasmussen
Høveltevej 40
3460 Birkerød
Vi dyrker 50 forskellige grønsager,
frugter og bær og har desuden kødkvæg og 3000 høns.
Alt afsættes i egen butik - Danmarks
største økologiske gårdbutik.
)RUDWInSODGVWLOQ\HSURGXNWHUY OJHUÁHUHGDJOLJYDUHN GHUNXQDWWLOE\GH
HQ¡NRORJLVNXGJDYHDIÁHUHW\SHUJU¡QWVDJHU'HWHUHQWHQGHQVVRPLI¡OJH
EUDQFKHQYLOEOLYHW\GHOLJHUHLGHNRPPHQGHnU)RWR0RUWHQ7HOOLQJ
- Det kan hurtigt blive dyrt at skifte
leverandør for en fem-øre, og det er
klart, at vi står ved vores løfter om
ikke at sende regningen for vores lavere priser videre til producenterne.
Detailhandel med økologi
Mio. kr.
900
700
500
300
100
2004
Kilde: Danmarks Statistik
www.stengaardenoko.dk
mail stengaarden@os.dk
zzzzz
Svanholm Storkollektiv
Cafébutik og grøntsagssalg
Svanholm Gods 16A
4050 Skibby
Grønt, mælk, æg, honning, kød, most, is
samt cafébutik med lettere bespisning
2014
Mobil: 4040 0357
E-mail oplevelser@svanholm.dk
www.svanholm.dk
UKRUDTSBRÆNDER TIL LANDBRUG
TILSKUD: Vores
ukrudtsbrænder er på
Teknologilisten fra
NaturErhvervstyrelsen
Markedets mest miljøvenlige ukrudtsbekæmper med fokus på
lavt gasforbrug og høj ydelse.
Industrivej Vest 54, 6600 Vejen
Samtlige ENVO-DANs landbrugsmodeller bygges i samarbejde
med kunden og efter kundens behov, så vi sikrer, at brænderen
passer nøjagtigt til de afgrøder, den skal bruges på.
Tlf: 7538 3936
Mail: info@envo-dan.dk
www.envo-dan.dk
14
ØKOLOGI & ERHVERV
TEMA: GRØNTSAGER
28. august 2015 nr. 572
Forsøgsmarken
er i centrum
I Barritskovs forsøgsmark afprøves nye
grøntsager til kasserne
i dialog med avlerne,
kokkene og indkøberne.
Samme sted udvikles
dyrkningsmetoder, der
ikke kræver tilførsel af
gylle
UDVIKLING
$).$-/81'65(16(1
I ’forsøgsmarken’ på Barritskov foregår der tre ting.
- For det første laver vi sammen
med vores partnere forsøg med
gamle danske sorter af forskellige
grøntsager. Det kan være bønner og
UWHUGHUEOLYHURSWLOÀUHPHWHUK¡MH
Det fortæller Svend Daverkosen,
ODQGEUXJV RJ PLOM¡FKHI Sn %DUULWskov.
- For det andet laver vi forædling.
+YLVPDQVHOYKDUQRJOHIU¡GHUVNDO
forædles, så kan vi gøre det i lille
skala med ældre metoder.
- Hvis der for eksempel er nogle
restauranter, som årligt vil aftage
en lille mængde – f.eks. 20 ton – af
QRJHW KHOW VSHFLHOW Vn HU GHU LQJHQ
DI GH VWRUH ÀUPDHU VRP HU LQWHUHVVHUHW L DW OHYHUH IU¡ IRUNODUHU KDQ L
IRUV¡JVPDUNHQ Sn KHUUHJnUGHQ YHG
Juelsminde.
Udviklingsareal
Aarstiderne A/S dyrkede i mange år
VHOYKDPHGIRUVNHOOLJHVODJV
JU¡QWVDJHUL6¡QGHUM\OODQG1XLQGN¡EHUYLUNVRPKHGHQLVWHGHWJU¡QWVDJHU
KRVHQU NNHDQGUHDYOHUH
, VWHGHW IRU SURGXNWLRQ DUEHMGHU
Svend Daverkosen nu primært med
XGYLNOLQJVDUEHMGH &HQWUDOW L GHQQH
DNWLYLWHWHUIRUV¡JVPDUNHQSnÀUHKD
KYRUPDQJHQ\HLGHHUSU¡YHVDI
'HWHUHWXGYLNOLQJVDUHDOKYRUYL
afprøver og optimerer dyrkning af nye
JU¡QWVDJHUGHUJHUQHVNXOOHÀQGHYHM
WLOJU¡QWVDJVNDVVHUQHVLJHUKDQ
Smagsmark
Det 3. formål med forsøgsmarken er
at afprøve smagen.
3nGHWRKDKDUYLPHUHHQG
IRUVNHOOLJH JU¡QWVDJHU 9L KDU VWRUH
O¡J²JLJDO¡J²HQKROODQGVNVRUW9L
KDU E¡QQHU RJ UWHU VRP YL SU¡YHU
at overbevise vores kokke om, at de
skal bruge i kasserne noget oftere.
2J YL KDU Q\H VSLQDWW\SHU IRUW OOHU
KDQRJSHJHUUXQGW
Sidste år lykkedes det at lave fem
Q\HWLQJVRPKDQÀN$DUVWLGHUQHVDYlere til at dyrke i år.
Glemmer kødet
- Vores mål er at få større variation,
ÁHUH IRUVNHOOLJH VPDJVRSOHYHOVHU RJ
mere sund mad.
- Det kræver mange forskellige
gode grøntsager, for at vi aldrig nogensinde igen kommer til at tænke
på, at vi er kommet til at spise mindre kød, fordi vi er fuldt optaget af at
spise grøntsager, der smager så fantastisk godt, at folk slet ikke opdager,
at kødrationerne er sat ned, understreger Svend Daverkosen.
6n KM OSHU YL DQGUH VnYHO VRP
os selv i retning af en bedre fremtid,
WLOI¡MHUKDQ
,I¡OJH ODQGEUXJVFKHIHQ Sn %DUULWskov er der meget at lære, genlære
og genopdage.
- Rodfrugter er meget mere end
NDUWRÁHURJJXOHU¡GGHUVLJHUKDQ
Inspirerende mødested
Han bruger ’forsøgsmarken’ som
mødested mellem avlerne, kokkene,
kommunikationsfolkene og indkøberne.
3n%DUULWVNRYHUGHWHWPnODWInVW¡UUHYDULDWLRQÁHUHIRUVNHOOLJHVPDJVRSOHYHOVHURJPHUHVXQGPDG,I¡OJHODQGbrugs- og miljøchef, Sved Daverkosen (til venstre), kræver det mange forskellige slags grøntsager, der smager så
fantastisk godt, at man aldrig nogensinde igen kommer til at tænke på, at man er kommet til at spise mindre kød.
+HU KDU YL PDQJH JRGH GLVNXVVLRQHU RP KYDG YL NDQ ODYH GHW I¡OJHQGHnUSRLQWHUHUKDQ
2PNULQJSFWDISURGXNWHUQHL
GH XJHQWOLJH JU¡QWVDJVNDVser er danske. Svend Daverkosen vil
JHUQHKDYHLQGKROGHWDIGDQVNHSURGXNWHUK YHWWLOSFW
Faste kørespor
I forsøgsmarken udvikles der også
nye dyrkningsmetoder med fokus på
at optimere vækstbetingelserne ved
KM OSDIIDVWHN¡UHVSRURJUHGXFHUHW
MRUGEHDUEHMGQLQJ KYRU MRUGHQ LNNH
vendes.
- Fremover forsøger vi at undgå
SO¡MQLQJ'HQQHPDUNHUSO¡MHWVLGVWH
nULIRUnUHWIUHPK YHUKDQ,VWHGHW
dyrkes i to meter brede bede.
Til faste kørespor i grøntsagerne
EUXJHV 6%**XLGDQFH 'HW YLO VLJH
at der er monteret en gps-antenne
Sn EnGH WUDNWRU RJ UHGVNDE KYLONHW
gør det muligt at styre både traktor
RJUHGVNDEPHG57.SU FLVLRQ
Det er for meget med 50 procent af arealet med helårsgrøngødning. Fremover skal et bed med grøngødning forsyne to bede med grøntsager.
Helårsgrøngødning
I dette system udvikles også grønJ¡GQLQJVNRQFHSWHU WLO KnQGWHULQJ DI
grøngødning til kål og andre grøntsaJHUGHUKDUK¡MWQ ULQJVVWRINUDY
Målet er at udvikle en grøntsags-
SURGXNWLRQ GHU J¡U J\OOH RYHUÁ¡GLJ
SnGHQQHJRGHOHUMRUG
9L KDU LQJHQ KXVG\UJ¡GQLQJ WLO
UnGLJKHG NRQVWDWHUHU 6YHQG 'DYHUkosen.
I stedet er der to bede med grøntVDJHU RJ WR EHGH PHG KHOnUVJU¡Qgødning.
- Som gødning til grøntsagerne
slår vi grøngødningen af med en
JU¡QWK¡VWHURJÁ\WWHUPDWHULDOHWLQGL
JU¡QWVDJHUQH)¡UVWHnUJMRUGHYLGHW
PHG KnQGNUDIW 1X VNDO YL DISU¡YH
forskellige andre metoder at gøre det
SnVLJHUKDQ
Yding Smedie er ved at konstruere en prototype af en maskine, der
NDQÁ\WWHRJSODFHUHNO¡YHUJU¡QJ¡Gningen imellem grøntsagsrækkerne.
For meget kvælstof
'HQ ¡VWM\VNH ¡NRORJ KDU DOOHUHGH
JMRUWGHQHUIDULQJDWGHWHUIRUPHJHWPHGSURFHQWDIDUHDOHWPHG
KHOnUVJU¡QJ¡GQLQJ'HUIRUKDUKDQL
år ændret systemet, så der er to år
med grøntsager og et år med grøngødning. Et bed med grøngødning
skal forsyne to bede med grøntsager.
- I denne situation er det let. Her
KDUYLVXNNHUPDMVPHGVWRUW1EHKRY
på den ene side. På den anden side
HUGHUVDODWPHGODYW1EHKRYVLJHU
KDQ RJ SHJHU Sn HW EHG PHG VDODW
KYRUGHUVLGVWHJDQJEOHYSO¡MHWIRUWR
år siden.
På den anden side skal grøngødQLQJHQK¡VWHVPHGHQJU¡QWK¡VWHU
Ubesvarede spørgsmål
Til nedmuldning af grøngødningen,
når den lægges om i foråret, bruger
Barritskov en Imants spadefræser,
VRPNDQDUEHMGHLQHGWLOFP
Hvilket tidspunkt skal grøngødninJHQVOnVDIRJKYRUQnUHUGHWEHGVW
at tilføre det til grøntsagerne? Det
HU VS¡UJVPnO GHU VNDO ÀQGHV VYDU
Sn+YLV&1IRUKROGHWEOLYHUIRUK¡MW
bliver det svært for grøntsagerne at
udnytte kvælstoffet.
.DQ YL KnQGWHUH GHW PHG PDVNLQHU" 2J KYDG NRPPHU GHW WLO DW
koste?
Det er andre spørgsmål, Svend
Daverkosen ser frem til at få besvaret.
Udvikling af det pløjefri mobile
grøngødningssystem til grøntsager
indgår i projektet ’Økologi i sporet’.
Projektet har fået tilskud fra Grønt
Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.
TEMA: GRØNTSAGER
28. august 2015 nr. 572
Manglende sol gav
agurkerne stress
Årets mange gråvejersdage og lavere detailpriser gav stor mangel på
danske agurker
AGURKER
UDFASNING: I takt med at kvaliteten og prisniveauet på konventionel og økologisk frugt og grønt
har nærmet sig hinanden, har
både Irma, Dansk Supermarked
og Rema 1000 valgt helt at
udfase enkelte konventionelle
produkter.
Irma har givet det røde kort til
konventionelle gulerødder og
bananer. Fremover vil der kun
være den økologiske variant på
hylderne.
- Vores kunder køber mere økologi end nogensinde. Det betyder,
at salget af de konventionelle
varer falder tilsvarende. På nogle
varer bliver salget så beskedent,
at det ikke længere er forsvarligt
at have dem i vores butikker,
siger kædedirektør i Irma, Jesper
Uggerhøj.
Salget af økologiske bananer
har udgjort 92 procent af det
samlede banansalg i Irma, og
de økologiske gulerødder 85
procent.
Hvis kunderne hos Rema
1000 vil have hjertesalat og
squash, kan de også kun købe
dem i økologiske udgaver, og
ifølge indkøbs- og marketingdirektør Anders Jensen hænger det
sammen med, at både kvaliteten og prisen på de økologiske
produkter har nået et konkurrencedygtigt niveau, så det ikke giver
mening at tilbyde to næsten ens
produkter.
Af samme grund tilbyder Dansk
Supermarked i dag kun sine
kunder økologisk grønkål.
service oplyser at konsekvensen har
været mærkbar.
- Vi har været nødt til at importere
PDQJHÁHUHDJXUNHUHQGYLSOHMHURJ
GHW YLOOH Y UH UDUW PHG QRJOH ÁHUH
producenter, så man kan have en
plan B, hvis en producent får sygdom
i produktionen.
Coops lave priser booster salget
Sygdom er dog ikke den eneste grund
til manglen på danske agurker.
- Siden Coop sænkede priserne,
har det smittet af på priserne i alle
dagligvarekæder. Hvor en økologisk
agurk tidligere typisk kostede 11 kr.,
kosterne den måske nu otte kr. Det
har øget forbruget markant, siger
Michael Jensen, og uddyber:
- Cateringgrossisterne vil typisk
ikke tegne faste kontrakter, og så
kommer de bagerst i køen, siger den
fynske gartner.
Men det har også knebet med at
skaffe nok øko-agurker fra udlandet,
så grossisterne kan kun glæde sig
over, at de seneste ugers sol giver
optimale betingelser for sensommerens produktion i de danske væksthuse.
Et koldt og gråt forår
og Coops beslutning
om at sænke priserne på
økologi, har i år bidraget
til mangel på økologiske
agurker fra danske avlere.
Foto: Colourbox
Her får du rådgivning om
S k if tek ær
Økologi
Økologiske grøntsager fra Tåsinge
Smagen af Øhavet
15
Øko-grøntsager erstatter de konventionelle
AF JAKOB BRANDT
Ikke mindst de store danske foodservicegrossister har i år måttet kigge
langt efter danske øko-agurker. Det
skyldes ifølge gartneriet Lykkesholm
en cocktail af faldende priser i kølvandet på Coops beslutning om at
sænke priserne på økologi samt et
forår og en sommer med usædvanligt få solskinstimer.
Med et produktionsareal under
glas på ca. 30.000 kvm med agurker
er det fynske gartneri landets største
producent af økologiske agurker, og
gartner Michael Jensen forklarer, at
årets mange gråvejrsdage har sat
væksten i agurkeplanterne i stå.
- Når det bliver gråvejr, kan planterne ikke yde det, de skal. I den
situation forsøger planterne først at
skaffe næring til agurkerne, så til
bladene og til sidst til rødderne. Når
væksten går i stå, bliver planterne
stressede og er meget mere modtagelige over for sygdomme, siger Michael Jensen.
Kenneth Skov, kategoriansvarlig
for frugt og grønt hos Hørkram Food-
ØKOLOGI & ERHVERV
opstart og
optimering
Læs mere på
www.skiftekaer.dk
Kontakt
Rådgivningsleder - Frugt & Grønt
Dorrit Andersen
Telefon: 87 40 66 08
Mail: doa@hortiadvice.dk
16
ØKOLOGI & ERHVERV
ϐ

.$572)/(59LOGPRVHNDUWRÁHU
er en delikatesse. De små, runde
NDUWRÁHUHUSHUIHNWIRUPHGH
KDUHQÀQW\QGVNDORJHUOHWWHDW
YDVNH'HWHUGHIRUGLGHG\UNHV
LUHQVSKDJQXPMRUG'HWHUMRUG
VRPNXQEHVWnUDIUHVWHUDIPRV
Det skriver Politiken.
'HWHQHVWHSUREOHPPHGNDUWRÁHQHUDWGHUXGOHGHVVWRUH
P QJGHU&2LG\UNQLQJVSURFHVVHQIRUGLMRUGHQVNDOGU QHV2J
når den bliver drænet, så komPHUGHULOWWLOPRVVHUQHRJVn
R[LGHUHUGHERUWXQGHUDIJLYHOVH
DI&2
,SUDNVLVEHW\GHUGHWDWMRUGHUQH
V\QNHULRPHJQHQDIWUHFPRP
nUHW.OLPDW QNHWDQNHQ&RQFLWR
KDUUHJQHWSnDWGHWEHW\GHUHW
XGVOLSDI&2SnWRQRP
nUHWSHUKDG\UNHWMRUG
'HUIRU YLO 1DWXUVW\UHOVHQ QX O JJHHQSODQIRUJHQRSUHWQLQJDIHQ
DIODQGHWVVW¡UVWHK¡MPRVHU
Þ

.$527(1,QVWLWXWIRU3ODQWHRJ
0LOM¡YLGHQVNDE¡JHULQGKROGHWDI
SLJPHQWLJXOHU¡GGHURJRSWLPHUHUGHPWLOGDQVNHIRUKROGVnGHW
EOLYHUELOOLJHUHRJQHPPHUHDW
SURGXFHUHGHQDWXUOLJHIDUYHVWRIIHUGHUEUXJHVLI¡GHYDUHU'HQ
GDQVNHLQJUHGLHQVYLUNVRPKHG
RJSURMHNWSDUWQHU&KU+DQVHQ
JO GHUVLJRYHUGHIRUHO¡ELJHUHVXOWDWHURJVHUHWVWRUWSRWHQWLDOH
*XOHU¡GGHULQGHKROGHUEODQGWDQGHWIDUYHVWRIIHUVRPNDURWHQGHU
NDQY UHJXORUDQJHU¡GHOOHU
YLROHWVDPWDQWKRF\DQLQHUGHU
ÀQGHVLIRUVNHOOLJHU¡GEOnQXDQFHU2JGHUHUHWVWRUWPDUNHGIRU
DWXGYLQGHGLVVHSLJPHQWHUVRP
EUXJHVVRPQDWXUOLJHIDUYHVWRIIHU
LI¡GHYDUHU
§
Þ
.26$/$7'DQPDUNVVW¡UVWHSURGXFHQWDIEODQGWDQGHW
LFHEHUJVDODW0nQVVRQKDUVRP
PnOV WQLQJDWGHPHUHHQG
PLOOLRQHUVDODWRJNnOKRYHGHUL
IUHPWLGHQVNDOY UH¡NRORJLVNH
+DQKDULPHUHHQGnUG\UNHW
VDODWRJNnOSnVWDGLJWVW¡UUH
DUHDOHURPNULQJ%UDQGHRJXG
DIGHLGDJJRGWKHNWDUKYRU
GHULnULDOWXGSODQWHVRPNULQJ
PLOOLRQHUVSLUHURJIU¡Q UPHUGHQ¡NRORJLVNHDQGHOVLJ
KDVWLJWKDOYGHOHQ
'HQVWRUHXGIRUGULQJKDUYL
RPNULQJGH¡NRORJLVNHSURGXNWHU
KYRUYLIDNWLVNLNNHKDU¡NRORJLVN
MRUGQRNWLOGHQ¡JHGHHIWHUVS¡UJVHOVRPYLRSOHYHUVLJHUVWLIWHU
RJHMHU$[HO0nQVVRQWLO)¡GHYDUH:DWFK
TEMA: GRØNTSAGER
28. august 2015 nr. 572
En selvkørende radrenser med
Kress-modul er hjertet i bekæmpelsesstrategien. Normalt renser
Hedely I/S to til tre gange. Foto: Kaj
Lund Sørensen.
ǡ

ͶͲ
ÞǡÞ
Þ
Þ
(
$).$-/81'65(16(1
+RV +HGHO\ ,6 L %RUGLQJ SDVVHU WR
PDQG KD JXOHU¡GGHU U¡GEHGHU
SHUVLOOHU¡GGHURJNDUWRÁHU'HUIRUHU
GHUSnVWHGHWNODUHDPELWLRQHURPDW
XQGJnKnQGOXJQLQJ
,nUHUnUGHULNNHOXJHV
'HWHULÁHUHnUO\NNHGHVDWKROGH
JXOHU¡GGHUQHUHQHQRN'HWVNDONXQQH ODGH VLJ J¡UH PHQ GHW KDU NQHEHWOLGWLnUPHGDWUDPPHGHWULJWLJH
WLGVSXQNWPHGUHQVHUHQ3nJUXQGDI
YHMUHWHUYLNRPPHWHQXJHIRUVHQW
RJVnHUXNUXGWHWEOHYHWIRUVWRUWVLJHU-HQV&KULVWLDQ1LHOVHQ
,nUKDUGHWY UHWRSDGEDNNH
3ULQFLSSHW HU DW In XNUXGWHW WLO DW
VSLUH RJ Vn IMHUQH GHW PHQ GHW KDU
Y UHW Q VWHQ XPXOLJW L GHQ NROGH
IRUVRPPHUWLOI¡MHUKDQ
ͳ͸Ͳ
+HGHO\,6GULYHULDOWKHNWDUVn
GHUNDQY UHJXOHU¡GGHUKYHUWIMHUGH
år.
+YRU GHU nUHW IRUXG KDU Y UHW
NDUWRÁHU KROGHV MRUGHQ VRUW RJ GHU
EHN PSHVNYLN,IRUnUHWSO¡MHVXGEULQJHVJ\OOHRJODYHVEHGH
9LEUXJHUJSVIRUDWKDYHHQVDUWHGHEHGH'HWHUVY UWDWKDYHJXOHU¡GGHUVWnHQGHSnNDQWHQDIEHGHQHVLJHU-HQV&KULVWLDQ1LHOVHQVRP
KDUY UHW¡NRORJVLGHQ

+DQV WWHUEHGHQHRSVnWLGOLJWVRP
PXOLJW L IRUnUHW IRU GHUHIWHU DW EHN PSHIU¡XNUXGWPHGHQVHOYE\JJHW
FP EUHG EHGK¡YO 'HW HU WL nU
VLGHQ KDQ E\JJHGH GHQ I¡UVWH SURWRW\SH 5HGVNDEHW KDU WR E UHQGH
VWDQJYDOVHUH IRUDQ RJ EDJSn , PLGWHQVLGGHUHQK\GUDXOLVNGUHYHWURWH-
UHQGHYDOVHGHUYLUNHUVRPHQK¡YOL
WRWUHFPG\EGH
+YRU DQGUH EUXJHU VWULJOH HOOHU
KDUYH WLO DW ODYH IDOVN VnEHG HU GHW
KHUHQGHODIVWUDWHJLHQDWSURYRNHUH
XNUXGWHWWLODWVSLUHRJGHUHIWHUIMHUQH
GHWPHGEHGK¡YOHQVLJHU5LFKDUGGH
9LVVHU*DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ
9LKDUWLGOLJHUHKDIWPDUNHUKYRU
YL KDU UDPW GHW KHOH ULJWLJW RJ KYRU
GHW LNNH KDU Y UHW Q¡GYHQGLJW DW
ÁDPPHEHKDQGOHIRUNODUHU-HQV&KULVWLDQ1LHOVHQ
§§
-R O QJHUH WLG YL NDQ N¡UH PHG
K¡YOHQ MR UHQHUH EOLYHU PDUNHQ 9L
KDUWLGOLJHUHKDIWDIJU¡GHUVnHWVLGVW
LPDMKYRUGHUHUN¡UWÀUHIHPJDQJH
PHGEHGK¡YOHQRJKYRUGHWLNNHKDU
Y UHW Q¡GYHQGLJ DW N¡UH PHG ÁDPPHKDQGOHUHQ IRUW OOHU -HQV &KULVWLDQ1LHOVHQVRPGULYHU+HGHO\,6
VDPPHQPHGVLQV¡Q+HQU\1LHOVHQ
Målet er helt at kunne undvære
EU QGHUHQ 1nU GHQ EUXJHV N¡UHV
GHUVnKXUWLJWDWJDVIRUEUXJHWNRPPHUQHGSnNJSUKD
ϐ
'H N¡UHU JHUQH PHG EHGK¡YOHQ HQ
“
ϔ
¤
ÞǤ
Þǡ
¤
Ǥ
JENS CHRISTIAN NIELSEN, HEDELY I/S
JDQJRPXJHQIRUDWV WWHVSLULQJHQ
LJDQJPHQGHWVNHWHLNNHLnUKYRU
GHWWRJRSWLOWUHXJHULQGHQXNUXGWHW
NRPLJDQJ'HUIRUNRPGHEDJHIWHU
, nU HU GHU NXQ N¡UW WR JDQJH , HW
QRUPDOWnUN¡UHVGHUW\SLVNWUHWLOÀUH
JDQJHVnXNUXGWHWDOWLGHUVPnW6LGVWHJDQJHUGDJHQI¡UJXOHU¡GGHUQH
VnV8GW¡UULQJDIMRUGHQXQGJnVYHG
NXQDWDUEHMGHLOLOOHG\EGHRJDOGULJ
G\EHUHHQGVnG\EGHQ
Þ
)RUKROGHQH L KDU JLYHW XGIRUGULQJHU IRU UHQVHDUEHMGHW VRP
XGI¡UHV PHG HQGQX HQ VHOYE\JJHW
PDVNLQH²HQVHOYN¡UHQGHUHGVNDEVbærer med Kress duo-modul leveret
IUD<GLQJ6PHGLH
5DGUHQVHUHQHUKMHUWHWLEHN PSHOVHVVWUDWHJLHQ +YLV GHU LNNH HU
rodukrudt, renser vi normalt to til tre
JDQJH -R VW¡UUH NLPEODGH JXOHU¡GGHUQH KDU MR EHGUH NDQ GH WnOH OLGW
G NQLQJPHGMRUGVLJHUGHQPLGWM\VNHJXOHURGVDYOHU
+DQ VWLOHU HIWHU DW DUEHMGH L HW
M YQWEHGRJKHOHWLGHQNXQLRYHUÁDGHQVnGHULNNHEULQJHVQ\WXNUXGWWLO
IUHPVSLULQJ
9LUHQVHULWRWLOWUHFPG\EGHPHG
NPLWLPHQ²GHWJnUEHGVWQnU
GHUHUIDUWSn²RJVnJDQJSRLQWHUHU -HQV &KULVWLDQ 1LHOVHQ VRP KDU
N¡UWPHGGHQLÀUHV VRQHU
+DQ HU JRGW WLOIUHGV PHG PDVNLQHQ VRP HU PHJHW ELOOLJ RJ PHJHW
stabil.
Ǧ
,I¡OJH /HLI -HQVHQ DGVNLOOHU .UHVV
GXRSDUDOOHORJUDPPHWVLJIUDPDQJH
DQGUH SDUDOOHORJUDPPHU YHG DW GHU
HUWRKMXOSnKYHUVLGHDIHOHPHQWHW
VnGHUNDQE UHVSnEHJJHVLGHUDI
U NNHQ RJ GHUPHG DUEHMGHV PHJHW
SU FLVW
'XRSDUDOOHORJUDPPHW HU VSHFLHOW XGYLNOHW VRP UHQVHHOHPHQW WLO
UHQVQLQJ Sn NDPPH YHG KM OS DI
GH PDQJH LQGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU Sn
VPnGLVN VLJHU KDQ RJ SHJHU Sn GH
WRVPnMXVWHUEDUHUXOOHVN UGHUNDQ
skære helt ind til rækken.
0HG/VN O·WULXPIVN U·NDQGHU
XGI¡UHV HW PHJHW SU FLVW MRE VHOY L
VPn DIJU¡GHU 6N UHW NDQ YLQNOHV
HIWHUKYRUMRUGV¡JHQGHPDQYLOKDYH
GHPWLODWY UHRJWLODWO JJHMRUG
LQGPHOOHPJXOHU¡GGHUQH
0RGXOHWNDQNRPELQHUHVSnPDQJHPnGHURJPHGIRUVNHOOLJHW QGHU
²IRUHNVHPSHODOPJnVHIRGVVN U
.UHVVPRGXOHW YHMHU LNNH UHW
PHJHWRJPDQNDQLQGVWLOOHY JWHQ
PHGIMHGUH'HUIRUHUGHUHQGHOVRP
N¡UHU PHG GHW Sn NDPPH IRUNODUHU
/HLI-HQVHQ
Þ
(WDIGHDQGUHUHGVNDEHUGHUN¡UHV
PHGYHGGHPRQVWUDWLRQHQDIPHNDQLVN XNUXGWVEHN PSHOVH L ¡NRORJLVNHJXOHU¡GGHUKRV+HGHO\,6HUHQ
E¡MOHUHQVHU IUD .XOW GHU LPSRUWHUHV
DI<GLQJ6PHGLH
%¡MOHUHQVHUHQ EHVWnU DI WR U NNHUE¡MOHU'HQIRUUHVWHU NNHEU\GHU
VNRUSHQRJWU NNHUVDPWLGLJGHQEDJHUVWH9HGKM OSDIHQJHDULQJN¡UHU
GHQEDJHUVWHU NNHE¡MOHUKXUWLJHUH
UXQGW RJ WU NNHU GHUPHG XNUXGWHW
RS
%¡MOHUQH InV L DUEHMGVEUHGGHU IUD
FPRJRSWLOPHUHHQGFP'HU
HU EHVN\WWHOVHVWDOOHUNQHU Sn IRU DW
XQGJnDWGHUNRPPHUMRUGLQGLU Nken.
/HLI -HQVHQ IUD <GLQJ 6PHGLH
IUHPK YHU DW HW EHGVPDVNLQHQ HU
E\JJHW Sn HQ UDPPH GHU K QJHU L
SHQGXOI VWHVnGHQNDQJLYHVLJOLGW
KYLV EHGHW LNNH HU KHOW M YQW 0HQ
GHQIDVWHDNVHONU YHUHWM YQWEHG
IRUDWPDQNDQVW\UHDUEHMGVG\EGHQ
TEMA: GRØNTSAGER
28. august 2015 nr. 572
50.000 kvm. ligger øde hen
For tre år siden var det Skandinavien største økologiske væksthus. Det står der stadig - med maskiner og
alt, der kræves til økologisk salatproduktion, men jorden er bar, og gartneren har lukket og slukket for
produktionen
VÆKSTHUSE
AF IRENE BRANDT
I Køge ligger Skandinaviens største
økologiske væksthus og venter på
en køber, og det har det efter hånden gjort i et par år. Det er gartneriet
Bladgrønt, som i 2009 blev omlagt til
økologisk produktion. I begyndelsen
gik det godt; men så kom først krisen
og siden VTEC-bakterien, som endte
med at koste Gert Larsen, der ejer
Bladgrønt, 3 mio. kr.
- Vi havde en god produktion af
salat, kål, broccoli og glaskål - med
hovedvægten på salat, som vi dyrkede ni forskellige slags af, fortæller
Gert Larsen og fortsætter:
- Vi solgte halvdelen af vores produktion til cateringbranchen i Sverige, og da VTEC bakterien i 2011
huserede, stoppede cateringsbranchen helt for brugen af salat, som en
overgang var under mistanke for at
være kilde til smitten.
Vegetabilsk gødning
22 mennesker, der var smittede
med VTEC-bakterien døede, inden
smittekilden blev fundet i en portion mungbønner, der blev brugt til
spirrer. VTEC-bakterien kommer fra
animalsk produktion - for eksempel
fra husdyrgødning, der er brugt i produktionen.
- Det ironiske er, at vi slet ikke
brugte animalsk gødning i vores produktion, siger Gert Larsen.
+DQÀNIRUHNVHPSHONDOLIUDSLOOHrede skaller fra cacofrugter. Kvælstof
ÀNKDQIUDIRGHUSLOOHUPHGOXFHUQHRJ
snittede og pillerede lupinfrø. I alt
brugte han fem forskellige vegetabilske gødninger i sin produktion.
- De vegetabilske gødninger gjorde os i stand til med stor præcission
at gøde vores planter, fortæller Gert
Larsen.
Til salg
På Bladgrønt var det ikke kun gødningen, man eksperimenterede
I 2009 omlagde Gert Larsen gartneriet Bladgrønt til økologi. Han investerede 50 mio. kr. i et væksthus, der med
50.000 kvm. er Skandinaviens største økologiske væksthus. Han producerede økologisk salat; men den økonomiske
krise og VTEC-bakterien blev begyndelsen til enden for gartneriet.
med. Produktionen var højt specialiseret og gennemmekaniseret.
- I dag venter vi på, at der kommer
en køber, som vil investere penge i
væksthuset, som består af 72 sektioner à 600 kvm. Vi har stadig alle
maskinerne og jorden er bearbejdet
og klar til igen at producere økologiske grøntsager, siger Gert Larsen,
som håber, at væksten i salget af
økologiske råvarer, vil give en ung
landmand modet til at starte op i de
topmoderne væksthus.
Der bliver ikke bygget nyt
Det er nogle år siden, der sidst er
bygget nye, store væksthuse i Danmark, men i stedet kan man jo købe
brugt - Bladgrønt for eksempel, synes Gert Larsen.
- Hvis man har en stor kunde,
man kan lave en leveringsaftale
med, som rækker tre-fem år ud i
tiden, så er det faktisk realistisk at
starte produktionen op igen. Selv er
min kone og jeg blevet for gamle til at
begynde forfra med Bladgrønt; men
det kan blive en chance for en dygtig,
ung gartner, siger Gert Larsen.
ØKOLOGI & ERHVERV
Nye kål- og porresorter
udvikles i projekt
8'9,./,1*'HÁHVWHDIGHNnORJ
porresorter, der bliver udviklet i
dag, bliver brugt til konventionel
produktion. Derfor fokuserer de
VWRUHIRU GOLQJVÀUPDHULVWLJHQGH
grad på holdbarhed og transportmuligheder og den størst mulige
produktionsmængde pr. hektar.
Nu vil et nyt projekt søge i andre
retninger.
- Vi mangler sorter til at supplere
vores økologiske grøntsager om
vinteren, og hvis vi kan forlænge
sæsonen, behøver vi ikke længere
importere fra Spanien. Det skåner
både miljøet og giver forbrugerne
friskere produkter, siger Dorte K.
Rhode Nissen fra Nissen Consult,
der står bag projektet.
Som projektleder står Dorte K.
Rhode Nissen i spidsen for udviklingen af 12 nye kål- og porresorter, der skal bidrage til et alsidigt
sortiment af økologiske, danskproducerede råvarer. Første fase er at
indsamle frø.
Når frøene er indsamlet, vil projektdeltagerne observere, hvordan
sorterne klarer sig i marken med
hensyn til blandt andet udbytte
ved lav gødningskoncentration og i
produktion uden brug af pesticider.
De 12 nye sorter vil potentielt
resultere i en væsentlig forøget
produktivitet og beskæftigelse hos
de økologiske producenter, hvis
samlede indtjening forventes at
stige med 30 millioner kroner pr.
år. Og projektet arbejder også på
sigt med globale afsætningskanaler.
Vi har leveret
økologiske grøntsager
RJNDUWRÁHU
til det danske folk
siden oktober 1990
Vi fejrer 25 års jubilæum 10. oktober 2015
I dag ligger det store væksthus øde hen og venter på en køber.
17
18
ØKOLOGI & ERHVERV
TEMA: GRØNTSAGER
28. august 2015 nr. 572
FOTOS: KAJ LUND SØRENSEN.
På skiftekær går det meget bedre uden pløjning. Gartneriet får mere ensartede kulturer, det er lettere at styre ukrudtet, og på forsøgsarealet kan Peter Bay Knudsen se, at udbyttet øges.
Højere udbytte, ensartede kulturer og mindre ukrudt
Skiftekær Økologi udskifter pløjning og husdyrgødning med faste
kørespor, dyrkning i
bede og rødkløver som
grøngødning
ØKOLOGI I SPORET
$).$-/81'65(16(1
Hos Skiftekær Økologi på Tåsinge
dyrker Peter Bay Knudsen og Marie
Ejlersen 150 ha tung lerjord med løg,
spidskål, rødbeder, hokkaidogræsNDURJNDUWRÁHU
For tre år siden begyndte de at
eksperimentere med pløjefri dyrkning, faste kørespor og dyrkning i
EHGH KYRU ÁHUH W\SHU KM OSHDIJU¡der – det vil sige grøngødning – sået
i rækker mellem afgrøderne både
skal bidrage til at optimere næringsstofforsyningen og holde ukrudtet
QHGH
Gylle holder ikke
'HU HU ÁHUH JUXQGH WLO DW 6NLIWHN U
JLNPHGLXGYLNOLQJVSURMHNWHW
- Jeg vil gerne stoppe import af
NRQYHQWLRQHO KXVG\UJ¡GQLQJ 9L KDU
gødning nok til afgrøderne, så længe,
vi må importere konventionel husdyrgødning, men det holder jo ikke
LO QJGHQVLJHU3HWHU%D\.QXGVHQ
Samtidig ligger gården i et område, hvor det ikke er muligt at skaffe
økologisk husdyrgødning, og det er
også svært at få konventionel husG\UJ¡GQLQJ
400 kg N/ha
I forsøget er der et sædskifte med
U¡GNO¡YHU VRP KHOnUVJU¡QJ¡GQLQJ
Efter sen nedmuldning plantes
spidskål, hvor stubben efter høst får
ORY WLO DW VWn LQGWLO Q VWH IRUnU 'HUHIWHU V WWHV NDUWRÁHU L QHGKDUYHW
NnOVWXE'HI¡OJHQGHDIJU¡GHUHUU¡GEHGHURJJU VNDU
Rødkløveren, der ligger et år, slås
af tre gange, hvor materialet efterlaGHVSnRYHUÁDGHQ
Ifølge grøntsagskonsulent RiFKDUG GH 9LVVHU IUD *DUWQHUL5nGJLYningen kan afgrøden samle 300-400
NJ1KD
Horsch virker
En del af udviklingsarbejdet er at
ÀQGH O¡VQLQJHU WLO LQGDUEHMGHOVH DI
JU¡QJ¡GQLQJHQXGHQSO¡MQLQJ
Peter Bay Knudsen brugte sidste
forår en spadefræser fra Imants til
at indarbejde rødkløveren, men der
er stort slid på redskabet under tørre
IRUKROG 'HVXGHQ YDU NDSDFLWHWHQ
OLOOH
Derfor har han købt en Horsch
7HUUDQR )* KDUYH VRP KDQ EHKDQGOHU U¡GNO¡YHUJU VVHW PHG ÁHUH
JDQJH'HQPEUHGHKDUYHWDJHU
WUH EHGH 6XSSOHUHW PHG HQ +(9$
såbedsharve opnås et tilfredsstilOHQGHUHVXOWDW
I udviklingsarbejdet bliver der
også etableret kløver, vikke og rug
PHOOHPU NNHUQHLNDUWRÁHURJJU VNDU
Styre N-forsyning
- Den største udfordring er at styre
J¡GQLQJVIRUV\QLQJHQ +YRUQnU VNDO
grøngødningen nedmuldes? Det er
svært at styre mineraliseringen, fordi
det afhænger af temperaturen, forklarer den økologiske frilandsgartQHU
“
Peter Bay Knudsen forsøger at
styre kvælstoftilførslen ved at måle
QLWUDWLQGKROGHW L MRUGY VNHQ +YHU
mandag tager han jordprøver i forVNHOOLJHDIJU¡GHU
- Hvis der er mindre end 100 kg
nitrat-N/ha, tilfører vi noget gylle, opO\VHUKDQ
Det er især relevant i en N-krævende afgrøde som kål, der plantes
XGKYHUGDJLQGWLODXJXVW
Peter Bay Knudsen har selv bygget en gyllenedfælder, der tilfører
gyllen i rækkerne og passer til tre
EHGH'HQNDQWLOI¡UHQHGWLOWKD
VYDUHQGHWLONJ1KD
*\OOHQHGI OGHUHQHUSODFHUHWXQder traktoren for at opnå præcis plaFHULQJDIJ¡GQLQJHQ
Stor forsøgsmark
Som en del af projektet er der på
Skiftekær anlagt en forsøgsmark på
ÀUHKDPHGJnUGHQVIHPDIJU¡GHULHW
IHPnUVV GVNLIWH
Der er bede dyrket henholdsvis
PHGRJXGHQEUXJDIIDVWHN¡UHVSRU
I det sidste bliver der kørt i bedene
XQGHUK¡VWRJMRUGHQEOLYHUSO¡MHW
I forsøget, der startede i 2012 og
varer fem år, er der endnu ikke manJHUHVXOWDWHU
1X EHJ\QGHU YL PHG WHVW , nU
ODYHV GHU PDQJH XQGHUV¡JHOVHU 9L
VNDO EOD L JDQJ PHG DW PnOH URGG\EGH IRUW OOHU 5LFKDUG GH 9LVVHU
IUD*DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ
Gps på alt
Peter Bay Knudsen har valgt bede
Den største udfordring er at styre gødningsforsyningen. Hvornår skal grøngødningen
nedmuldes? Det er svært at styre mineraliseǡϔ§Ǥ
FRILANDSGARTNER PETER BAY KNUDSEN
PHG P IUD VSRU WLO VSRU +HU
G\UNHVWUHU NNHUDINDUWRÁHUGHUHU
GHQVW¡UVWHDIJU¡GH1nUGHWUHU Nker plantes lidt tættere end normalt,
kan de tages op med en to-rækket
NDUWRIIHORSWDJHU
Skiftekær Økologi har anvendt
JSV VLGHQ 'HU HU VW\ULQJ WLO
ÁHUHWUDNWRUHUIUDGHQKROODQGVNHOHYHUDQG¡U6%*
Der køres med to sæt redskabsstyring, så både traktor og redskab
kan styres med den såkaldte TWIN
VW\ULQJ 'HU HU VnOHGHV VHSDUDW 57.
gps-styring på redskaberne til plantQLQJ RJ VnQLQJ 3HWHU %D\ .QXGVHQ
har lavet sin egen kartoffellægger
PHGJSV
Frilandsgartneriet har egen RTK
PHG ÀUH EDVHVWDWLRQHU GHU G NNHU
KHOH7nVLQJH
Det er fantastisk
Erfaringerne fra forsøget er så gode,
at Peter Bay Knudsen er begyndt at
bruge faste kørespor og dyrkning i
bede på mange marker uden for forV¡JHW1RJOHHULNNHSO¡MHWLWUHnU
'HWHUIDQWDVWLVN'HWJnUPHJHW
EHGUHXGHQSO¡MQLQJ9LInUPHUHHQVartede kulturer, og det er lettere at
VW\UHXNUXGWHW3nIRUV¡JVDUHDOHWNDQ
YLVHDWXGE\WWHW¡JHVYXUGHUHUKDQ
Peter Bay Knudsen mener ikke,
at det behøver at være så avanceret
eller dyrt at gå i gang med faste køUHVSRU
God effekt mod ukrudt
+DQEDNNHVRSDI5LFKDUGGH9LVVHU
*DUWQHUL5nGJLYQLQJHQ VRP RSOHYHU
en meget høj præcision i ukrudtsbekæmpelsen og dermed en væsentlig
EHGUHHIIHNW
- Med nedmuldning af grøngødning og faste spor fra år til år, er der
ingen strukturelle begrænsninger i
MRUGHQ'HWYLOJLYHRVHQPHJHWK¡jere udnyttelse af de næringsstoffer,
YLKDUWLOUnGLJKHG
- Der er en god sammenhæng
mellem rodudvikling og optagelse
DI Q ULQJVVWRIIHU *RG URGY NVW HU
afgørende for at optage næringsstofIHUXQGHUVWUHJHU5LFKDUGGH9LVVHU
- I de samme forsøg på sandjord
kan vi se tydelig effekt i form af bedre udbytter med mindre næringsstofIHUWLOI¡MHUKDQ
Robot svigtede i år
For såvel frilandsgartneren som konsulenten er der et mål om at komme
til at klare al ukrudtsbekæmpelse
PHNDQLVN
I løgene har Peter Bay Knudsen i
år kørt med en ny kamerastyret RoERYDWRU 6RIWYDUHQ L URERWWHQV SURgram er udviklet specielt til løg
- Jeg tror, at kamerateknologien er
god, men det er svært at være den
første bruger, siger den erfarne økolog, som vurderer, at der er for lille
afstand mellem kamera og lugeagJUHJDWHW
Der er et kamera på hver række,
men når planterne bliver høje, er det
svært for kameraet at se de enkelte
SODQWHU
- Det er vanskeligt, men jeg tror, at
det er muligt håndtere ukrudtet i løg
med kamerastyring allerede næste
nUYXUGHUHU3HWHU%D\.QXGVHQ
På lidt længere sigt forventer han
at komme til at kunne styre med gps
LVWHGHWIRUNDPHUDVW\ULQJ
0HQLVWHGHWIRUUHQVQLQJPHG
robotten har det i år været nødvendigt at hyre ti personer til at klare
XNUXGWHWLO¡JHQHPHGKnQGNUDIW
Skiftekær økologi deltager i projektet ’Økologi i sporet’. Projektet har
fået tilskud fra Grønt Udviklings- og
Demonstrationsprogram (GUDP)
under Fødevareministeriet.
28. august 2015 nr. 572
ØKOLOGI & ERHVERV
19
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTLEDER I
ØKOLOGISK LANDSFORENING
SAMARBEJDE GIVER NYT LIV
TIL ÅRETS HØSTMARKEDER
Når 75 økologer byder indenfor til økologisk høstmarked i
næste weekend, er samarbejde, øko-måltidet og fællesskabet i endnu højere grad end tidligere centrale nøgleord.
Høstmarkedet er en af Danmarks største nationale økoevents. Og visionen er at skabe et vindue til Danmarks
økologiske spisekammer og sætte fokus på kvaliteten og
mangfoldigheden af de økologiske fødevarer. Det er en
unik ramme for at vise tusindvis af forbrugere, hvor deres
øko-mad kommer fra og
knytte dem endnu tættere
Det er
til økologien. Det er helt afhelt
gørende, at oplevelsen er
fantasautentisk. Det skal vi holde
tisk at se, hvordan
fast i. Men vi kan fortsat
udvikle og styrke arrange- ϔ¤¤§
mentet.
¤Þ-
“
det ved at samarbejde
Derfor er det helt fantasWLVN DW VH KYRUGDQ ÁHUH
gårde i år sætter trumf
på høstmarkedet ved at miske verden
samarbejde med kokke
og studerende fra den
gastronomiske
verden.
Gårdens gæster kommer
således med hele rejsen fra jord til bord - fra de friske råvarer til det færdige, veltillavede økologiske måltid, som man
mødes om i fællesskab ved langbordet.
Det sker bl.a. på Lille Østergaard ved Brønderslev, hvor gourmetrestauranten Scheelsminde, den nordiske restaurant
Tabu samt restaurant Kronborg (med øko-sølvmærke) laver
mad over grillen af gårdens egne råvarer. Og lidt længere
sydpå på Ny Lundgaard ved Randers, hvor gæsterne kan
tilmelde sig ’Brunch med Bonden’ eller nyde et økologisk aftensmåltid, som kokke og ernæringsassistentelever fra Hotel- og Restaurantskolen i Viborg tilbereder af de lokale økoråvarer. Og på Troldgaarden syd for Aarhus, hvor kokkene fra
Aros Foodhall tryller med gårdens økologiske råvarer på bål
eller grill til lørdag aftens høstfest.
Overalt i landet gør høstmarked-værter sig umage for at give
danskerne en god oplevelse næste weekend. Det er en værdifuld indsats for økologien, og der skal lyde en stor tak til
alle, der bidrager.
Godt høstmarked til alle!
For at imødegå yderligere råvaremangel har Coop valgt at donere en del af indtjeningen fra de to seneste ugers salg af økologiske
fødevarer til rådgivningsaktiviteter, som skal øge omlægningen og dermed sikre fremtidens råvaregrundlag. Foto: Morten Telling
Coop giver økologien en hånd
Coop oplever, at det i nogle
varegrupper kan være
svært at skaffe økologiske
produkter nok. Derfor har
dagligvarekoncernen i
samarbejde med Økologisk
Landsforening søsat kampagnen, ’Lad os gøre Danmark dobbelt så økologisk
KAMPAGNE
AF JAKOB BRANDT
I forbindelse med kampagnen er Coop
klar til at donere en del af den økologiske omsætning fra uge 34 og 35 til ØLs
arbejde med at omlægge dansk landbrug
til økologi.
Food-direktør Jens Visholm, Coop håber ad den vej at skaffe en mio. kr. ekstra
til økologiomlægningen.
- Siden vi i første kvartal i år satte de
faste priser ned på alle vores økologiske
varer, er vores salg steget med ni procent, og på visse varegrupper er salget
eksploderet. Det har medført, at vi på
nogle områder som f.eks. kød og pålæg
allerede nu ikke kan få varer nok. Det
gælder også nogle typer frugt og grønt,
og vi forudser, at det bliver meget værre
GH NRPPHQGH nU KYLV LNNH YL InU ÁHUH
danske landmænd til at producere økologi, siger Jens Visholm.
Han oplyser, at jo mere økologi, danskerne har købt i Kvickly, SuperBrugsen,
Økologisk smagekasse
I Coops program for børn og unge
’Go Cook’ er den økologiske smagekasse et nyt tilbud til eleverne i
4.-7. klasse i faget hjemkundskab.
’Smagekassen’ er en gratis kasse
med økologiske råvarer og materialer til undervisningen. Kassen indeholder bl.a. gulerødder fra Søris og
perler fra Skærtoft Mølle.
130.000 børn er allerede tilmeldt
efterårets aktivitet.
ɻ Tilmeldingsfristen er 5. sep.
ɻ Se mere på gocook.dk/nyheder
Dagli´Brugsen, Fakta og Irma i ’De ØkoORJLVNH 8JHU· IUD DXJXVW MR ÁHUH
penge donerer Coop til Økologisk Landsforenings løbende arbejde med at hjælpe
ÁHUH GDQVNH ODQGP QG RJ SURGXFHQWHU
til at skifte til den økologiske produktionsform.
Alle skal med på rejsen
- Vi vil gerne fortælle kunderne, at det i
virkeligheden er alles ansvar at sikre om-
lægningen. Intet kommer af sig selv, og
jo mere økologi de køber nu, jo mere økologi kan de købe i fremtiden, siger Jens
Visholm.
- Men det kræver, at både forbrugerne
og landmændene er med på rejsen.
Initiativet er et led i den fælles strategi
’Sammen om bedre mad’ hvor Coop-kæderne i samarbejde med ØL har sat som
mål at fordoble økologisalget frem mod
2020.
De ekstra omlægningskroner er et
kærkommet tilskud til omlægningsarbejdet hos ØL i et år, hvor foreningen har en
presset økonomi og efter et 2014, hvor
det økologiske areal i Danmark skrumpede med 5.400 ha.
Lykkes det at skaffe en million kr.,
forventes direktør Paul Holmbeck, at
støtten fra Coop alene vil bidrage til omlægningen af et nogenlunde tilsvarende
areal, som det der forsvandt sidste år.
Mere målrettet rådgivninig
9LD LQLWLDWLYHW KM OSHU &RRS ÁHUH GDQske landmænd til at tage et vigtigt første
skridt mod omlægning til økologi, siger
direktøren.
Han håber derfor, at forbrugerne har
bakket op om Coops initiativ og lagt masser af ekstra øko-varer i kurven gennem
de seneste dage.
Han oplyser, at de ekstra penge både
skal gå til at tilbyde gratis omlægningstjek og andre former for betalt rådgivning, som er målrettet de aktuelle behov
SnPDUNHGHWRJVRPGHUPHGNDQInÁHUH
landmænd til at lægge om til økologi.
20
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
28. august 2015 nr. 572
Tålmodigheden
blev sat på prøve
Efter fem års forberedelser og en tur i myndighedernes syltekrukke er
nordjyske Birgitte Busk
klar til at sælge en serie
af nyudviklede hybenprodukter
IVÆRKSÆTTER
Tålmodighed er en dyd, når man som
primærproducent ønsker at indrette
et professionelt produktionskøkken
til at forædle egne råvarer, og undervejs kan det være en god ide at
få professionel hjælp til at realisere
nogle af planerne.
Det ved den nordjyske hybenproducent Birgitte Busk, som har været
fem år undervejs med at etablere sin
egen forarbejdningsvirksomhed på
et lille familielandbrug lidt vest for
Brønderslev.
Hun vidste godt, at hun gik ind til
en travl hverdag med to små døtre
og fuldtidsarbejde som laborant på
Aalborg Universitetshospital, men nu
PDQJOHU KXQ NXQ DW V WWH ÁXHEHQ
ved nogle få punkter på en meget
lang to-do-liste, før hun for alvor er
klar til at teste drømmen om at leve
af en lille specialiseret produktion af
økologiske fødevarer.
- Jeg mangler bl.a. at få lavet en
ZHEVKRSRJInODJWQRJOHÁHUHELOOHder på hjemmesiden.
Dropper fast job
For at løbe virksomheden i gang har
hun netop opsagt sit job, så hun kan
koncentrere kræfterne om udvikling
og salg af hybenprodukter, æg og
grønt fra gårdens marker. Selv om
hun mener, at det som iværksætter
er sundt at gøre egne erfaringer, vil
hun gerne gøre andre nye iværksættere opmærksomme på, at de bør
kalkulere med, at iværksætteri i fødevarebranchen kan kræve særdeles stor tålmodighed.
- Da jeg ville genåbne vores gamle brøndboring, skulle der laves en
VVM-undersøgelse, og vores lille mobile hønsehus skulle i nabohøring, så
man skal sætte noget ekstra tid af,
siger hybenproducenten, som sidste
år oplevede, at hendes første økologiske hybenhøst endte i myndighedernes syltekrukke. Det tog otte måneder, før den lokale fødevareregion
godkendte den høstede frugt som
økologisk.
Åbner salg fra gården
For tre uger siden åbnede hun for
første gang sit stalddørssalg. Det
er indrettet i en ny træhytte, som er
placeret ud til vejen. Her sælger hun
udelukkende produkter af egen avl.
Undervejs har hun bl.a. trukket
på hjælp fra Fødevarerådgivningen
i Økologisk Landsforening. Den har
både bidraget til at ramme den rigtige smag og udforme etiketter, og
VDPPHQDUEHMGHUGHQXSnDWÀQGH
de rigtige salgskanaler.
Det må godt se hjemmelavet ud
- Jeg prøver at ramme produkter, som
ingen andre har, men jeg går først og
fremmest efter min egen smag, siger
Birgitte Busk.
Hun justerer bl.a. smagen med citron og æblecidereddike.
I forhold til at få gang i salget
fæstner hun sin lid til det faktum, at
kun få af landets travle familier har
luft til den meget tidkrævende proces, det er at arbejde med hyben, så
produkterne må gerne se lidt håndholdte ud.
- Det er vigtigt, at både mine glas
og etiketter signalerer, at der er tale
om hjemmelavede produkter, siger
Birgitte Busk.
Fødevarerådgivningen var med til
at udvikle en ny etiket, men det var
vanskeligt for Birgitte Busk at give
slip på den etiket, som hun i forvejen
KDYGHInHWODYHWKRVHQORNDOJUDÀNHU
Men i dag er hun godt tilfreds
med resultatet.
Ilddåb på Foodfestival
Det er nu, hun skal til at høste lønnen
for de seneste års arbejde med at indrette produktionslokaler og frostrum
og få alle godkendelser i hus.
- Det bliver rart at kunne planlægge sin egen arbejdsdag.
Selv om hun allerede har være
ude på nogle lokale markeder, betragter hun det lidt som sin ilddåb,
når hun i næste weekend har en
stand på Foodfestival i Aarhus.
Børge Christensen og datteren Birgitte Busk arbejder med den frugtholdige hybensort Rosa Rugosa, som er rig på vitaminer.
Busk baserer virksomhed
En kølig vækstsæson
giver færre men større
frugter, og de skal alle
indgå i nye hybenprodukter fra Busk Økologi
HYBEN
Med efternavnet Busk, er det nærliggende at arbejde med hyben,
men Birgitte Busks interesse for de
orangerøde frugter er først og fremmest en konsekvens af forældrenes
mangeårige engagement i hybenproduktion.
Mens mange anser den tornede
hybenplante som en uønsket invasiv
gæst, som bør holdes nede med alle
midler, betragter Birgitte Busk hybenfrugter som en både interessant
og velsmagende afgrøde, og hun har
valgt at etablere en forædlingsvirksomhed på basis af de multianvendelige frugter.
Hun er dermed en af et voksende
antal økologer, som vælger at forarbejde egne råvarer og sælge dem
direkte til forbrugerne.
Ved siden af hybenmarken ligger
HQ OLOOH K¡QVHVWDOG KYRU HQ ÁRN Q\indkøbte udsætterhøns, snart kan se
frem til at få hyben på menukortet.
De skal efter planen holde ukrudtet
nede mellem buskene, når høsten
er i hus, og deres æg og gårdens
grøntsagsproduktion skal bidrage til
omsætningen i gårdens butik.
Høsten er i fuld gang
Hendens baggrund sikrer, at kunder
kan få svar på alle spørgsmål om,
hvordan planterne bliver dyrket og
bearbejdningen af frugterne før den
færdige marmelade og sirup bliver
WDSSHWSnJODVRJÁDVNHU
Netop i disse dage står høsten
for døren, og her nyder Birgitte Busk
godt af hendes far Børge Christensens erfaringer og tekniske snilde.
Tilbage i 1990’erne etablerede
han sammen med tre andre landP QGÀUPDHW%RQGHJnUGVK\EHQRJ
med en baggrund som smed har han
selv spillet en aktiv rolle i udviklingen
af hybenplukkeren, som er bygget i
samarbejde med et lokalt beskæftigelsesprojekt.
- Han er landets bedste konsulent, og det er uundværligt, siger Birgitte Busk om sin far.
Gennem årene har han justeret
på maskinen mange gange, og der
er stadig enkelte detaljer, som han
vil forsøge at forbedre, men lige nu
har han andre udfordringer.
Færre men større hyben
Han overlod tøjlerne til det lille landbrug på 14 ha til sin datter og svigersøn i 2010 – samme år som gården
Bærplukkeren kan være hård ved buskene, og der venter et større sorteringsarbejde, før Birgitte Busk kan arbejde videre med hybenbærene, som her bliver prøvesmagt i Økologiens Hus i Åbyhøj.
MAD & MARKED
28. august 2015 nr. 572
Slagter Sørensen åbner eget
slagtehus i Videbæk
Ringkøbing-Skern Kommune bygger slagtehus i
Videbæk
KØD
7(.672*)272-$.2%%5$1'7
på hyben
'HW EHJ\QGWH PHG HQ DPELWLRQ RP
at indrette et hjorteslagteri, men nu
kan økologerne i Videbæk-området
se frem til at få mulighed for at slagte
både køer, svin, lam og vildt, uden at
dyrene skal transporteres over lange
afstande.
Gulvet i det nye slagtehus blev
støbt i sidste uge, og hvis alt går efter
planen, kan Slagter Sørensen alias
1LFRODM 6¡UHQVHQ RJ KDQV NRPSDJnon Christian Christensen allerede i
starten af november sætte boltpistolen for panden af det første kreatur.
'H WR KDU DUEHMGHW VDPPHQ L HQ
snes år, og i forbindelse med indretningen af det lokale slagtehus er
sidstnævnte blevet medejer af virksomheden.
- Vi har altid gerne villet have et
slagtehus, men det startede egentlig
med, at jeg ville indrette et hjorteslagteri i en lille bygning på grunden,
og så voksede det til et slagtehus,
siger Christian Christensen.
'H Q\H NRPSDJQRQHU LQYHVWHUHU
tilsammen ca. en mio. kr. i slagteriudstyr og indretning af slagteriet.
Selve bygningen bliver opført af
Ringkøbing-Skjern Kommune, som
blev omlagt til økologi, og avisen var
med, da far og datter høstede nogle
af de første rosenfrugter i en ung treårig beplantning, og ’konsulenten’ er
ikke helt tilfreds.
- På grund af det kolde vejr er
planterne meget forskellige i højden.
'HW EHW\GHU DW MHJ VNDO K YH RJ
sænke høstmaskinen hele tiden, Stor interesse for nysiger Børge Christensen.
etableret forenings
'HQSDXYUHVRPPHUNDQRJVnVHV
arbejder med at etablere
på antallet af frugter.
'HU HU ODQJW I UUH PHQ WLO Þϐ§Ǧ
gengæld er de større, så jeg tror, at slagteri på Sjælland
udbyttet bliver nogenlunde, som det
plejer, siger Birgitte Busk.
Samlet har hun en ha med hyben. FJERKRÆ
+DOYGHOHQHUHQRYHU nUJDPPHO $)-$.2%%5$1'7
kultur, og den har behov for en del
ekstra sol, før frugterne er høstklare. - Jeg er slet ikke i tvivl om, at det kan
'HHUPDUNDQWEDJHIWHU
smages, når en kylling har haft et
godt liv. Kyllinger skal kunne skrabe
Hyben renses under frost
i jorden og turen til slagteriet skal
Efter høsten vil hun forsøge at klippe være så kort som muligt. Så smabuskene ned til en højde, som giver lidt ger den bare bedre, siger Johanne
færre jordskud, da deres frugter ofte
modner senere, da de er i skygge.
'HJU¡QQHIUXJWHURJEODGHVNDO
sorteres fra manuelt, så de giver ek- Maria Carlsens butik
stra sorteringsarbejde, siger Birgitte
kunne ikke tiltrække
Busk, som indfryser alle de nyhøstkunder nok til, at hun
HGHK\EHQWLOPLQXVJUDGHU
Herefter bliver de renset maski- kunne leve af salget
QHOW L HQ IU\VHFRQWDLQHU 'HW VNDO
foregå på frost, så frugten ikke bliver For fem måneder siden åbnede hun
blød og ødelægges.
Marias Økobutik på Bøgetorvet i
- Så tager jeg de rensede hyben Give, men hun måtte sande, at sorfra frostlageret i takt med at jeg skal timentet var for snævert til at lokke
producere marmelade, siger Birgitte nok kunder ind i butikken. Fredag i
Busk.
sidste uge lukkede hun butikken,
hvis sortiment primært bestod af va-
Nicolaj Sørensen får snart mulighed for at skære i kød fra dyr, han selv slagter
også ejer de øvrige bygninger, som
udgør FoodCenter Videbæk, der er
en lokal rugekasse for iværksættere. Her har Slagter Sørensen siden
GUHYHWHQPLQGUHRSVN ULQJVvirksomhed med tilhørende pølsemageri.
Vil slagte 1.000 kreturer
'DQLHO 9HVWHUJDDUG IUD 5LQJN¡ELQJ
Skjern Kommune regner med, at
byggeriet samlet set bliver en god
forretning for kommunen
1nUYLJnUXGRJLQYHVWHUHULHQ
ny bygning, er det for at fastholde
virksomheden og Slagter Sørensens
arbejdspladser i kommunen, og vi
håber, at de bliver her i mange år,
siger han.
'HWHURJVnSODQHQRSO\VHU&KUL-
stian Christensen, som har fået en
OHMHNRQWUDNWSnnU
Slagter Sørensen har lavet en
del udskæringsarbejde af såkaldte
returdyr, som er slagtet hos Friland,
men fremover forventer han, at op
PRGNUHDWXUHUYLOEOLYHVODJWHW
i Videbæk.
'HU VNHU QRJHW PHG N¡GHW QnU
dyrene bliver skåret ned i kvarte, og
det giver en væsentlig bedre kvalitet,
når vi selv får mulighed for at modne,
dyrene, siger Christian Christensen,
som har mange gårdbutikker som
kunder.
- Vi har mange kunder, som står
LN¡RJVRPHUWU WWHDIDW'DQLVK
&URZQOXNNHGHVODJWHULHWL+ROVWHEUR
så de skal køre helt til Holsted, for at
ÀQGHGHWQ UPHVWHVODJWHUL
ϐ§Þ
Schimming, fra Hegnsholt Hønseri,
som er en af initiativtagerne til Foreningen Bæredygtigt Fjerkræslagteri, som mandag aften holdt stiftende
generalforsamling.
'HQ WUDN NQDS LQWHUHVVHUHGH
WLO NXOWXUKXV 'RPXV )HOL[ L /HMUH RJ
folkene bag den nye forening er godt
tilfreds med fremmødet.
'HW YDU GH ULJWLJH PHQQHVNHU
som kom, og vi har fået et godt
mandat til at arbejde videre, siger
Johanne Schimming, som blev valgt
til bestyrelsen.
Hun håber, at de første kyllinger bliver slagtet i løbet af efteråret
Vn GHW LNNH O QJHUH HU Q¡G-
vendigt at sende kyllingerne til Jylland eller Falster for at blive slagtet.
'HUVNDOY UHNRUWYHMIUDMRUGWLO
bord. Og hvorfor skal restauranterne
i København servere kylling fra Jylland eller ænder fra Frankrig, når vi
har gode, lokale råvarer lige uden for
døren, spørger Johanne Schimming.
Med afsæt i to konkrete potentielle placeringer af et nyt slagteri, vurderer hun, at det vil kunne etableres
for ca. fem mio. kr.
7DQNHQ HU DW VNDIIH HQ GHO DI Ànansieringen via andelsindskud fra
medlemmerne, mens resten skal
ÀQGHV L IRUP DI IRQGVPLGOHU ODQGGLstriktsmidler og lignende.
Gives nye øko-butik giver op
rer fra lokale økologiske producenter.
'HWHUWU OVOLJHQXPHQMHJI¡OHU PLJ SULYLOHJHUHW DW MHJ ÀN PXOLJhed for at drive butikken. Jeg havde
en god fast kundekreds, og det har
været en utrolig spændende og ikke
PLQGVW K\JJHOLJ WLG 'HU KDU Y UHW
mange gode snakke med kunderne.
Men der har ikke været den nødvendige omsætning, så jeg vælger at
lukke, mens legen er god, siger Maria Carlsen.
Hun oplyser, at alle leverandører
har fået deres penge, når hun drejer
nøglen, og hun giver ikke helt slip på
økologien.
- Vi skal have økologien ud til alle,
og jeg fortsætter med at sælge gavekurve med økologi til private og
ÀUPDHU KMHPPH IUD SULYDWHQ VLJHU
Maria Carlsen.
Flere af de faste kunder har desuden opfordret hende til at lave en
ugepose med lokale grøntsager, og
den opfordring tygger hun lidt på.
jab@okologi.dk
ØKOLOGI & ERHVERV
21
Nyt liv til specialhandlen
SPECIALBUTIKKER: Specialbutikker bremser negativ udvikling
med butiksdød
Butiksdød har i årevis hærget
specialfødevarebutikker, men udviklingen ser nu ud til at bremse.
Antallet af slagter- og bagerforretninger stabiliserer sig for første
JDQJLÁHUHnUVNULYHU'DQVN
Handelsblad
- Kurven er knækket, siger Leif
Wilson Laustsen, formand for
'DQVNH6ODJWHUPHVWUH
'HUYDULKKYFD
VODJWHUIRUUHWQLQJHURJEDJHUH7DOOHQHOnLSn
VODJWHUHRJEDJHUH1LYHDXHW
stabiliserer sig nu frem for at
falde yderligere.
6DPPHWHQGHQVVHVKRVÀVNHRJ
ostehandlere, der har hhv. ca.
RJEXWLNNHUSnODQGVplan.
Marked i Svendborg
0$5.(',ZHHNHQGHQG
sep. samles økologiske producenter og forhandlere til marked i
Maritimt Centers stemningsfulde
pakhus på havnen i Svendborg.
0DUNHGHWHUnEHQWNO
begge dage, og arrangørerne
lover masser af smagsprøver og
oplevelser for hele familien.
Arla Unika åbner
specialbutik i Aarhus
MEJERI: Prisvindende økologiske
oste, unikke mejeriprodukter
og udvalgte varer fra toppen af
GDQVNJDVWURQRPL'HUHUQRNDW
glæde sig til for feinschmeckere
og forbrugere med smag for gode
råvarer, når Arla Unikas nye butik,
Arla Unika & Ko, til oktober slår
dørene op i hjertet af Aarhus,
hedder det i en pressemeddelelse fra mejeriselskabet.
Arla Unika har i en årrække haft
butik i ’Torvehallerne’ i det indre
København. Men nu er tiden inde
til en specialbutik i Arlas hjemby.
Larsens Kaffe-kapsler
forsvinder i komposten
.$))(,WDNWPHGDWÁHUHRJÁHUH
husholdninger har udvidet maskinparken med en af markedets
mange forskellige kaffemaskiner,
VWLJHUVDOJHWDINDIIHNDSVOHU'HW
genererer en masse emballageaffald, men sådan behøver det
ikke at være.
Peter Larsen Kaffe har netop
lanceret en serie med biokomSRVWHUEDUHNDIIHNDSVOHU'HHU
lavet af rørsukkermasse og kan
nedbrydes i kompostbunken på
bare ti uger. Kapslerne passer
WLO1HVSUHVVRPDVNLQHURJWRDI
seriens fem kaffevarianter er
økologiske.
22
ØKOLOGI & ERHVERV
28. august 2015 nr. 572
ɻ ANNONCER
TID & STED
30. august kl. 10-16. Grøn Festival i Økologiens Have ved Odder.
Grøn Festival er for hele familien,
for overbeviste og skeptikere. Der
kommer ca. 40 udstillere af forskellige økologiske og miljøvenlige produkter såsom tøj, fødevarer,
vin, energi og meget mere. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300
Odder. Kontakt: Sanne Rubinke.
mail@okologienshave.dk.
Arr:
Økologiens Have.
September
4.-6. September. Food Festival. En
innovativ madfestival med ambition om at skabe et sansefyldt folkeevent med fokus på den gastronomiske, nordiske madkultur.Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 1,
8000 Aarhus C. Se mere på www.
foodfestival.dk. Arr: Food Festival.
5.-6. september. Økologisk Høstmarked - hele den økologiske
branches fælles høstmarked, hvor
alt fra små familiedrevne landbrug
til store godser åbner dørene til
Danmarks økologiske spisekammer for alle. Find alle høstmarkeder på hostmarked.dk. Arr: Økologisk Landsforening.
12.-13. september kl. 10-15. Det
Økologiske Marked 2015. Økologiske producenter og forhandlere samles til marked i Maritimt
Centers stemningsfulde pakhus
på havnen i Svendborg, og der er
masser af smagsprøver og oplevelser for hele familien. For mere
information: Kontakt Maritimt
Center/SvendborgEvent på tlf.
6223 6955.
Gaveidé
Fortæl os, hvad du mener om avisen,
så vi kan blive endnu bedre.
Send en mail til ab@okologi.dk
Rådgivning med mening
Markplanlægningen begynder NU
Gå markerne igennem med din rådgiver
RJ¿QGQHWRSGLQHXGIRUGULQJHU
.RQWDNWSODQWHDYOVNRQVXOHQW0DGV69LQWKHU 3062 9016
Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi
Carsten Markussen, planteavl
Claus Østergaard, planteavl
Erik Kristensen, planteavl
Poul Christensen, planteavl
Mads S. Vinther, planteavl
Malene Storm Kræfting, planteavl
Martin Beck, planteavl
Marie-Louise Simonsen, naturtiltag
Bjarne Hansen, tværfaglig
Kirstine Lauridsen, kvægbrug
Iben Alber Christiansen, kvægbrug
Mads Mortensen, kvægbrug
Michael Tersbøl, biogas
Peter Søndergaard, omlægning
Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion
2936 7069
3062 7215
2045 7465
6197 4911
3062 7545
3062 9016
2026 1072
2342 4980
3062 5852
2115 8706
2043 6104
6197 4909
6197 4912
5153 2711
6197 4903
6197 4906
Mere græs til køerne
Økologisk Landsforening inviterer til bedriftsbesøg med fokus på
afgræsning i store besætninger
Tirsdag den 15. september 2015 kl. 10.00-14.30
15. september kl. 13.30–16.30.
Temadag om mile- og fladekompost, og forsøg med recirkulering af materialer fra plejekrævende naturarealer. Krogerupvej
3, 3050 Humlebæk. Se mere på
http://landmand.blogspot.dk/
Gratis tilmelding til Lone Hvid
Jensen lhj@aarstiderne.com. Arr:
Aarstiderne / Krogerup Avlsgaard.
15.-16. september kl. 10–17. Madens Skueplads - fødevaremesse
for professionelle. Roskilde Dyrskueplads, i hestestaldene, Darupvej 19, 4000 Roskilde. Se www.
madensskueplads.dk. Arr: Madens
Skueplads.
Oplysninger til Tid & Sted
mailes til
ab@okologi.dk
ØKOLOGI
ERHVERV
Bestil annonce på
87 32 27 23
eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
Hvor mange gaver glæder et helt år?
Giv et abonnement på Økologi & Erhverv
Se information på
www.okologiogerhverv.dk
hos Svend Otto Søgaard, Nygård, Vestre Skivevej 15, Tastum,
7850 Stoholm
samt hos Flemming Birkjær Christensen, Åvænget 6, 7800 Skive
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få
elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på
forsiden af www.okologi.dk
NRORJLVN/DQGVIRUHQLQJRJSURMHNWSDUWQHUQHL
Økologi i Sporet
LQYLWHUHUWLOPDUNYDQGULQJHUPHGIRNXVSn
z
z
z
z
z
Faste kørespor i forskellige afgrøder
Tekniske løsninger til faste kørespor
Foreløbige resultater fra demoarealer
Indlæg om betydning af faste kørespor
Muligheder for at inddrage grøngødning i systemer med
faste kørespor.
TRUVGDJGHQVHSWHPEHUNO
på Skiftekær Økologi v. Peter Bay Knudsen
Søren Lolksvej 2, Tåsinge, 5700 Svendborg
3nEHGULIWHQPHG-%G\UNHVNDUWRÀHUO¡JNnO±LV UVSLGVNnO
hokkaido, rødbede, diverse andre grønsager, samt grøngødning.
Skiftekær ligger langt fra den nærmeste økologiske husdyrproducent, og husholdning med gødningsressourcer har derfor højeste
prioritet
TLUVGDJGHQVHSWHPEHUNO
0¡GHVWHG
Vestre Skivevej 15, 8800 Skive
'DJHQVSURJUDP
Kl. 10.00
Markvandring
Kl. 12.00
Frokost
Kl. 12.30
Fælles afgang til Åvænget 6, 7800 Skive
Kl. 12.45
Markvandring
Kl. 14.30
Tak for i dag
Hos begge værter vil der være fokus på køernes afgræsningsmarker herunder erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning som
i år praktiseres begge steder. Desuden hører vi om organisering
af afgræsning, afgræsningsplaner, AMS, holdopdeling og drivveje.
Konsulenter fra Økologisk Landsforening fortæller om foreløbige
resultater fra projektet ’Mere græs til køer i store besætninger’, som
begge ejendomme deltager i.
Deltagelse er gratis
Tilmelding senest 14. september (af hensyn til frokost) til Iben
Christiansen, ic@okologi.dk eller tlf. 6197 4909
Hos I/S Sejersbøl. v Jakob Sejersbøl
På græsmarken bagved Stensagervej 6, 7700 Thisted
På forsøgsarealet med JB5 og kalkbund, dyrkes der kløvergræs
til slæt. Græsmarken er i gang med 2. brugs år. Der er set positive
resultater udbyttemæssigt ved faste kørespor.
TRUVGDJGHQVHSWHPEHUNO
hos Vostrup Økologi v. Niels Christian Nielsen
lige overfor Andrupsvej 1, 6880 Tarm
3nEHGULIWHQPHG-%G\UNHVVSLVHRJO JJHNDUWRÀHUJXOHU¡Gder, rødbeder, jordskokker og korn.
/ VPHUHSn www.okospor.dk
Økologi i Sporet – Innovative økologiske dyrkningssystemer har fået tilskud fra
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og FødevaremiQLVWHULHWRJHUPHG¿QDQVLHUHWDI)RQGHQIRUNRORJLVN/DQGEUXJRJ3URPLOOHDIJLIWVIRQGHQIRUIUXJWDYOHQRJJDUWQHULEUXJHW3URMHNWHWVNDOXGYLNOHHQOHYHQGHRJIUXJWEDU
MRUGJHQQHPVNnQVRPPDUNWUD¿NLIDVWHN¡UHVSRUVNnQVRPMRUGEHDUEHMGQLQJRJ
LQWHJUDWLRQDIJU¡QJ¡GQLQJLG\UNQLQJVV\VWHPHW
ØKOLOGI & ERHVERV
28. august 2015 nr. 572
23
$1121&(5ɽ
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktik-
KORT & GODT
NYHED!
Specielt for deltidslandmænd/
hobbylandbrug
pladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
Samlet indkøb og stordriftsfordele.
Medindflydelse på varesortiment.
Gotlands Pelsfår sælges. Ophørsbesætning omlagt 1988. 8
renracede får 1 – 5 år. Troels V.
Østergaard, 4550 Asnæs. 5965
1393.
Støt din egen organisation
- køb hos Frøsalget.
Økologiske gimmerlam og moderfår købes til udvidelse af besætning. Mest mulig ren racet.
Kun kødracer har interesse.
Asger W. Petersen. 2169 8100.
”Ring og få en snak om hvad vi kan
gøre for dig”
Sælges. Økologisk hø/minibig
2 m. Aut. nr. 20708. Ved Asaa.
Tlf. 6175 5636.
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
Økologiens Have
Parkallé 14 t 6600 Vejen t Tlf. 75 38 17 44
post@froesalget.dk t www.froesalget.dk
Rørthvej 132, 8300 Odder
t
www.ecogarden.dk
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
ab@okologi.dk
AARSTIDERNE OG KROGERUP AVLSGAARD
INVITERER TIL TEMADAG OM KOMPOST
Kronhjortekød
Bygning af økologisk
biogasanlæg ved Kiplev
CIRKELKOMPOST
NATURPLEJE SOM ØKOLOGISK
JORDFORBEDRING
Syltetøj
Stasevang Dyrehave
Stasevangsvej 2
2970 Hørsholm
Tyrekalve fra 12-30
måneder på holistisk
græs
Åbent: Fredag 11.30-17.30
Lørdag 10.00-15.30
eller efter aftale
TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2015
KL. 13:30 - 16.30
KROGERUP AVLSGAARD
KROGERUPVEJ 3C, 3050 HUMLEBÆK
MÅLGRUPPE: Landmænd, gartnere, havebrugere og andre med interesse for recirkulering og kompostering.
De næste numre
Engbrandbæger
er giftig for dyr
TEMADAG om praktisk anvendelse af mile- og ﬂadekompost, forsøg med recirkulering af tang, grøde,
enghø, tagrør mm. Fokus på kompostens egenskab
som erstatning for spagnum, som jordforbedringsmiddel, som et dyrkningsmedie til byhaver, højbede
mm. samt i mark- og gartneribrug.
GRATIS TILMELDING OG MERE INFORMATION PÅ
WWW.LANDMAND.BLOGSPOT.DK
Tlf: 41 16 54 28
stasevangdyrehave.dk
Overholder DU max 4
tons hjullast??
Planteavlere høster
gødning
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
Udkommer
11. sept.
25. sept.
9. okt.
30. okt.
13. nov.
Annoncedeadline
1. sept.
15. sept.
29. sept
20. okt.
3. nov.
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
CN
AGRO
Kalvehytte I
Kalve Express
Kalvehytte II
Forværk
Nr.
573
574
575
576
577
Grisehytte
ID nr. 42742
ØKOLOGI
ERHVERV
Frontløber 2016
ϐ
Samarbejde
ɻ Innovativt samarbejde i produktion lokalt
ɻ Innovativt samarbejde langs produktionskæden
ɻ Samarbejde med lokalsamfundet
ɻ Den gode ambassadør: Åbenhed og dialog med borgerne og
samfundet
Værdiskabelse og lønsomhed
ɻ Nye veje til lønsom direkte afsætning
Nye råvarekvaliteter
Gårdbaseret forarbejdning og salg
Optimering af drift, indtjening og
ressourceforbrug i økologi
ɻ
ɻ
ɻ
Næste generation
ɻ Innovativt generationsskifte og
ejerformer
ɻ Styrket mulighed for opstart for
unge; er selv unge og har fundet
en alternativ vej
ɻ Godt uddannelsessted/praktikværter eller samarbejde med
landbrugsskoler
Send navn og kontaktoplysninger
sammen med en kort beskrivelse af,
hvorfor vedkommende nomineres,
samt inden for hvilken kategori, vedkommende ønskes nomineret i, til:
ib@okologi.dk
Er du selv - eller er din nabo, gode ven, onkel, niece eller
andre, du kender - en frontløber, som træder nye stier
inden for økologi, så er det nu, du skal sende en mail
Bestyrelsen i Økologisk Landsforening
har besluttet at genoplive kåringen af
økologiske frontløbere, som fandt sted
i 2013.
Kåringen skal foregå i forbindelse
med generalforsamlingen i foreningen
11. marts 2016, men inden Frontløber
2016 kan kåres, skal vi have nomineret
WROYNDQGLGDWHUIRUGHOWSnÀUHNDWHJRULHU
og det skal du hjælpe os med.
Kåring af Frontløber 2016 skal inspirere til nytænkning hos de økologiske
landmænd, ved at synliggøre og anerkende de innovative og passionerede
økologiske frontløbere, som går i front
med nye typer samarbejde og løsninger,
der udvikler og udbreder økologi.
ϐǣ
Innovativ produktion
ɻ Styrkelse af jordens frugtbarhed
ɻ Nye løsninger, der fremmer
recirkulering af næringsstoffer til
økologisk landbrug
ɻ Bidrag til biodiversitet
ɻ Diversitet i sorter og dyreracer
ɻ Klima
ɻ Dyrevelfærd: Nye løsninger, der
giver bedre dyreliv
Sundere råvarer
ɻ
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿavis@okologi.dk
ØKOLOGI
ERHVERV
28. august 2015 nr. 572
Meldrøjer indeholder
en alvorlig svampegift
Men hvilelegemerne, der indeholder stoffer, som er
meget giftige for både mennesker og dyr, er forholdsvis lette at rense fra, og derfor er forgiftninger hos
mennesker ikke set i nyere tid
Sygdommen meldrøjer, der primært
ses i rug – men dog også forekommer i triticale og hvede – skal undgås. Ved meldrøjeangreb omdannes
rugkernen til et purpur-sort hornformet svampelegeme, som kan variere meget i størrelse – fra almindelig
kornstørrelse til at være fem gange
større.
Det mørke hvilelegeme, der udvikles i akset i stedet for en normal
kerne, kaldes meldrøjer eller sklerotier og består af en kompakt masse
af svampevæv.
Dødelig
Sklerotierne, der indeholder stoffer,
som er meget giftige for både mennesker og dyr, er forholdsvis lette at
rense fra, og derfor er forgiftninger
hos mennesker ikke set i nyere tid.
Men meldrøjerangreb var af stor betydning tidligere. Nogle få sklerotier
kan være dødelige og gav i middelalderen anledning til mange dødsfald.
Symptomerne varierer fra kildrende fornemmelser, ’kriblesyge’,
over følelsesløshed til hjerneskader.
Svampen indeholder giftstoffer, der
ved indtagelse i større mængder kan
forårsage ergotisme med sammentrækninger af blodkarrene i arme og
ben, kramper, koldbrand, henfald af
lemmerne og efterfølgende død hos
mennesker og dyr.
Symptomerne viser sig også ved
påvirkning af centralnervesystemet,
sådan at der opstår hallucinationer
og en følelse af at blive brændt. Derfor hed lidelsen Skt. Antonius’ ild i
middelalderen.
Hos dyr
Hos svin viser forgiftning sig ved
nedsat ædelyst, aborter og mangel
på mælk. Meldrøjetoksiner kan have
stor negativ virkning på malkekøer,
og der bør aldrig fodres med korn
med et væsentligt indhold af meldrøjer.
Meldrøjeangreb, hvor rugkernen omdannes til et purpur-sort hornformet vampelegeme, gav i middelalderen anledning til mange dødsfald. Foto: Kaj Lund Sørensen.
Skyldes dårlig bestøvning
Angreb i rug skyldes, at en lang periode med åben blomstring giver
større risiko for angreb. Sygdommen
ses især i kølige og fugtige år som i
år, hvor blomstringsperioden er lang.
Hybridrug, har nedsat pollenproduktion, og deraf følger en længere
blomstringstid, som igen øger risikoen for infektion.
Af samme grund er især grønskud
modtagelige for angreb af meldrøjer.
Grønskud i marken kan opstå ved at
planter, der er i strækningsfasen eller senere, beskadiges ved kørsel i
marken og bremses i udviklingen eller sætter nye skud. Disse blomstrer
senere, hvor der ofte ikke er tilstrækkeligt med pollen til at sikre fuld bestøvning, og dermed øges risikoen
for angreb af meldrøjer væsentligt.
Skader kan opstå i køresporene
efter kørsel med gyllevogne, men
ses især i konventionelle marker ef-
ter kørsel med sprøjten. Her tilstræber man at undgå skader ved at tilpasse køresporenes bredde korrekt
i forhold til størrelsen af traktordækkene.
Meldrøjer forebygges også ved
anvendelse af sklerotiefri udsæd,
men da meldrøjesvampen kan overleve i jorden i form af sklerotier i et
års tid, er et godt sædskifte også
nødvendigt.
kls@okologi.dk