docIntegration - Næstved Sprog
download 
Report Transcription
Integration - Næstved Sprog
Integration www.nsi-center.dk NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER 2015 | NR. 1 | 18. ÅRGANG BESØG PÅ VIRKSOMHEDER Kursister fra Vordingborg-afdelingen besøgte HARDI INTERNATIONAL A/S i Nørre Alslev, hvor Anthony Facchin fortalte om virksomheden og efterfølgende viste rundt. På NSI indgår virksomhedsbesøg som en del af undervisningen i arbejdsmarkedet, ligesom besøg på fx museer og biblioteker indgår i medborgerskabsundervisningen. Se mere om ture ud af huset på side 9 FLERE TOSPROGEDE SKAL TAGE AMU-KURSER side 4 NYE NETVÆRK PÅ SPROGCENTRET side 9 FULDE HUSE PÅ NSI... NSI har i den seneste tid oplevet en stor tilgang af kursister fra Næstved, Faxe og Vordingborg Kommune. Kursistantallet nærmer sig 900 - det største antal kursister nogensinde på NSI! Tilgangen skyldes et stigende antal flygtninge. Den procentvise fordeling mellem flygtninge og selvforsørgere er ca. 60 til 40. Top 5 over nationaliteter på NSI er: Syrien, Eritrea, Somalia, Afghanistan og Polen i nævnte rækkefølge. På NSI giver de mange nye kursister mange nye opgaver, men det er lykkedes at løse dem med effektiv lokaleudnyttelse og planlægning, ansættelse af nye undervisere og en stor indsats fra hele personalet på NSI. De mange flygtninge er også en stor opgave for kommunerne, der skal sørge for al den praktiske støtte til de nye borgere, fx boligplacering, sundhed, skole og praktik. NSI forventer, at flere kursister vil skifte fra dag- til aftenhold, så de har mulighed for at være i praktik i en virksomhed om dagen. via løntilskud, praktik og nyttejob, da virksomhedsforløb erfaringsmæssigt er den mest effektive vej til et ordinært job. NSI ser frem til de nye udspil på området og står klar til at samarbejde om at opnå de bedste resultater for alle. NSI oplever, at stort set alle de flygtninge, der kommer, vil have et arbejde hurtigst muligt. I den forbindelse er det vigtigt fortsat at prioritere Danskuddannelse højt, da et godt dansk er nøglen til både at få og fastholde et godt job. Forskningen viser, at et nyt sprog læres mest effektivt, når læringsrummet kan kombineres med anvendelsesrummet. NSI ønsker alle de nye kursister velkomne og vil gøre sit til, at de får den bedst mulige start på deres tilværelse i Danmark. Samtidig ønsker NSI alle de kursister, der har afsluttet deres Danskuddannelse i sommer, alt vel fremover i Danmark. Carsten Lê Madsen Direktør Inden valget behandlede Folketinget et nyt integrationsudspil fra regeringen, ”Alle skal bidrage”. Målsætningen var, at 30.000 flere flygtninge og indvandrere skulle i arbejde Integration Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej 20 4700 Næstved Tlf.: 55 73 55 08 Fax: 55 73 50 50 E-mail: nsi-center@nsi-center.dk www.nsi-center.dk Redaktion Jesper Tranberg-Hansen (ansvarsh. redaktør) Cecilie Sandbjerg Joen Juel Jensen Layout Cecilie Sandbjerg Tryk Sangill Grafisk Holme-Olstrup Oplag 2000 Eftertryk tilladt med kildeangivelse INDHOLD 5 6 UDVIKLING AF UNDERVISNINGSPROGRAMMER MÅLRETTET AMU For tosprogede kan der ofte være sproglige barrierer, der forhindrer det fulde udbytte ved deltagelse på AMU-kurser. Nye undervisningsprogrammer skal afhjælpe dette. SÅ BLIVER JEG GLAD Sohrab kom alene til Danmark, så hans nye, danske familie i Præstø gør en forskel for ham. Og så drømmer han om at blive tandlæge og om at blive rigtig god til at skrive digte på modersmålet dari. 7 11 SET & HØRT Læs om aktiviteter, der har været båden inden og uden for NSI, bl.a. besøg af DFUNK og af en tidligere kursist, der nu læser til lærer på UCSJ. HVOR BLEV DE AF? Da Umar kom til Vordingborg som flygtning, tog den lokale bokseklub godt imod ham. Det giver han tilbage ved at arbejde som frivillig i klubben og i Røde Kors, og han sidder desuden i Vordingborg Kommunes Integrationsråd. INTEGRATION | 2015 nr. 1 3 Fokus på tosprogede AMU-deltageres motivation og læringsudbytte Tekst: Jesper Tranberg-Hansen Foto: Jan Zepelin NSI samarbejder med SOSU Sjælland og EUC Sjælland om at gøre AMU-systemet mere tilgængeligt og gennemsigtigt for tosprogede gennem konkrete undervisningsaktiviteter og centrale udviklingsprojekter. Alt for få tosprogede medarbejdere deltager i voksen- og efteruddannelse sammenlignet med deres etnisk danske kolleger. Det er baggrunden for, at EUC Sjælland og NSI gennem de senere år har fokuseret på, hvordan AMU’s tilbud til tosprogede kan gøres mere tilgængelige og gennemsigtige for målgruppen. Udvikling på baggrund af erfaringer Der er de senere år gennemført en omfattende efteruddannelsesaktivitet for ca. 150 tosprogede rengørings- og produktionsmedarbejdere på private og offentlige arbejdspladser. På baggrund af erfaringerne herfra er der afsluttet ét udviklingsprojekt, og man er godt i gang med det næste - finansieret af TUP (den Tværgående Udviklingspulje) i Undervisningsministeriet. Afklaring af kompetencer I det første TUP-projekt, IKV som afsæt for flere tosprogede i AMU, blev der bl.a. udviklet metoder til afklaring af deltagernes sproglige og faglige kompetencer (en Individuel Kompetencevurdering). Den skal være et redskab til at tilrettelægge undervisningen, så den giver det bedst mulige læringsudbytte. Gennemførelsen af det første TUP-projekt rejste en række nye spørgsmål, som er baggrunden for det nye projekt, Fokus på tosprogede AMU-deltageres motivation og læringsudbytte. Medvirkende i projektet er SOSU Sjælland, EUC Sjælland og NSI. Motivation og læringsudbytte Projektets formål er todelt: at styrke motivation og læringsudbytte hos deltagerne, samt at udbrede kendskabet til AMU’s tilbud til tosprogede og derved tiltrække flere deltagere. Projektet skal bidrage til, at der udvikles en faglig og pædagogisk platform, der fremover kan understøtte underviserne på skolerne i at målrette deres undervisning til gruppen. For at understøtte denne udvikling etableres et landsdækkende netværk, hvor undervisere fra erhvervsskoler og sprogcentre kan udveksle erfaringer. Synliggørelse af AMU-tilbud Det andet mål er at udbrede kendskabet til AMU’s tilbud til tosprogede gennem selektive formidlings- og dialogaktiviteter, rettet mod de lokale og centrale aktører, som kan bidrage til at motivere og tiltrække flere tosprogede deltagere til AMU. Derudover vil erfaringerne fra projektet kunne anvendes til motivationsskabelse og læringsudbytte for andre deltagergrupper i AMU, fx deltagere med sproglige eller andre indlæringsmæssige barrierer. Det første mål søges opfyldt ved at øge kendskabet til tilrettelæggelses- og kombinationsmuligheder mellem AMU for tosprogede og de faglige AMU-uddannelser, samt gennem metode- og materialeudvikling inden for en række udvalgte fagområder i AMU. Tosprogede på arbejdsmarkedet ● Mange arbejdskraftindvandrere har kunnet klare sig uden at lære dansk. ● Arbejdskraftindvandrere efterspørger sjældent efteruddannelse af egen drift, og deres deltagelse i VEU er meget begrænset. ● Langt færre indvandrere end danskere har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. ● Kun ca. halvdelen af de nye arbejdskraftindvandrere deltager i et danskuddannelses-tilbud på sprogcentrene. 4 INTEGRATION | 2015 nr. 1 Parat til AMU Tekst: Jesper Tranberg-Hansen EUC Sjælland og NSI har fået en bevilling fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler til at udvikle undervisningsprogrammer til tosprogede AMU-deltagere. Erfaringer fra undervisning af tosprogede i AMU viser, at de sproglige barrierer ofte bliver synlige, når deltagerne skal tilegne sig fagligt stof. Undervisningsmaterialerne, der knytter sig til de faglige AMU-mål, er oftest skrevet i et for komplekst sprog, der ikke modsvarer mange tosprogedes dansksproglige niveau. Samtidig mangler en del tosprogede forforståelse for de faglige termer og begreber, der knytter sig til området eller branchen. Kendskabet til disse udfordringer understøttes dels af EUC Sjælland og NSI’s egne erfaringer fra AMU-kurser med deltagelse af tosprogede, dels dokumenteres det af en evaluering af AMU for tosprogede deltagere fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2014. Formålet med Parat til AMU er at udvikle interaktive undervisningsprogrammer til tosprogede AMU-deltagere, der kan understøtte de enkelte deltageres læring, så de kan indfri de faglige mål i en uddannelse eller opfylde indholdskravene på AMU’s certifikatkurser. Programmerne tilrettelægges ud fra et andetsprogsog fagdidaktisk udgangspunkt og bygges op omkring videosekvenser, der præsenterer fagudtryk, begreber og situationer mv. efterfulgt af opgaver med lytte- og udtaleøvelser, læseforståelsesopgaver og repetitioner. Et eksempel på et online-materiale, udviklet af AOF, der er målrettet undervisning af tosprogede indenfor specifikke brancher. Programmerne udvikles i et samarbejde mellem EUC Sjælland, Næstved Sprog- og Integrationscenter og medievirksomheden Communiko. Senest har Communiko udviklet en serie undervisningsprogrammer til Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning, der introducerer tosprogede til en række brancheområder. Samarbejde og god pædagogisk praksis gør en forskel Tekst: Connie Toft Med AMU F/I - AMU for flygtninge/indvandrere - kombineres det fagfaglige og danskfaglige. Det er en oplagt mulighed for at kvalificere undervisningen, når AMU-faglæreres og andetsprogsunderviseres erfaringer og faglige ekspertise udnyttes i forbindelse med en fælles undervisningsopgave. I de hidtidige forløb er der blevet gjort en række erfaringer, som danner afsæt for det videre udviklingsarbejde: ● Det er blevet tydeligt, at mange undervisningsmaterialer er en stor udfordring for tosprogede kursister. ● Fokus er derfor på at udvikle materialer og vejledninger, som kan imødekomme de sproglige barrierer i undervisningen. ● Muligheden for at forlænge kurser og kombinere dansk med andre fag samt en tolærerordning understøtter opkvalificering af kortuddannede tosprogede. Brancherne er truck, IT, rengøring og SOSU, hvor der erfaringsmæssigt er tosprogede deltagere og sproglige udfordringer. INTEGRATION | 2015 nr. 1 5 Så bliver jeg glad Tekst: Joen Juul Jensen Foto: Cecilie Sandbjerg Sohrab Latifi har tre drømme: at hjælpe folk til at få pæne tænder, at blive rigtig god til at skrive digte på klassisk persisk - og at hjælpe børnene i det land, han kommer fra. Den nu 20-årige Sohrab fra Afghanistan kom til Danmark som flygtning for snart to år siden, og i april 2014 begyndte han på Næstved Sprog- og Integrationscenter. Hans store interesse er at skrive, især digte, og i november fik han trykt et digt i tidsskriftet visAvis. Moren støttede ham ”Jeg har altid godt kunnet lide at skrive,” fortæller Sohrab. ”I Afghanistan havde jeg ikke så meget ro til det på grund af forholdene i landet. Men min mor, som er lærer, opmuntrede mig til det. Da jeg kom til Danmark, var jeg helt alene, men jeg følte, at jeg var i sikkerhed, og det gav ro. Og så begyndte jeg for alvor at skrive.” Selvlært digter Sohrab skriver på sit modersmål dari, 6 INTEGRATION | 2015 nr. 1 som er den form for persisk, der tales i Afghanistan. Der er lidt forskel på det og det persisk, man taler i Iran, men skriftsproget er det samme. ”Jeg har aldrig rigtig lært, hvordan man skriver persisk poesi efter traditionen,” siger han. ”Jeg havde ikke mulighed for at gå så meget i skole i mit hjemland. I flere år underviste min mor mig hjemme. Nu kunne jeg godt tænke mig at finde en lærer, der kunne undervise mig i persisk, så jeg kan skrive digte på højt niveau.” Pæne tænder Det med litteraturen har han nu ikke tænkt sig at gøre til en levevej. ”Jeg har, lige fra jeg var barn, gerne villet være tandlæge - jeg fik nok ideen, fordi alle folk sagde, at jeg havde pæne tænder, og så fik jeg lyst til at hjælpe andre med også at få pæne tænder,” griner Sohrab. ”Og her i Danmark tror jeg, at der er mulighed for, at den drøm kan gå i opfyldelse.” Ny familie i Præstø Sohrab kom til Danmark uden sin familie, men for syv måneder siden fik han en dansk familie. Gennem Røde Kors kom han i forbindelse med en kontakt- person, som han kalder sin danske mor. ”Jeg besøger tit Lene og hendes mand Leon i Præstø, og hun hjælper mig med dansk og mange andre ting. Jeg har også lært deres tre børn at kende, og ikke mindst deres to små børnebørn, som elsker, når jeg leger med dem. Når jeg er sammen med Lene og hendes familie, når vi laver mad og spiser sammen, glemmer jeg, at jeg er trist og føler mig ensom,” siger Sohrab med et stort smil. ”Så bliver jeg glad.” Vil hjælpe børnene i Afghanistan Sohrab vil fortsætte med at skrive. ”Jeg skriver meget om børn, fordi jeg har set forskellen på børns liv i Afghanistan og her i Danmark. Der er så mange børn der, som aldrig kommer i skole, ja, mange ved ikke engang, hvad en skole er. Mange er forældreløse og må arbejde hele tiden for at klare sig,” fortæller han. ”Min drøm er, at jeg kan hjælpe Afghanistan med det, jeg skriver. Ved at fortælle om, hvordan folk har det. Og måske kan jeg skrive bøger og sende dem derhen. Men min fremtid er her i Danmark.” SET Fokus på IT i undervisningen OG HØRT Forårets pædagogiske dag var arrangeret af fire undervisere, der havde deltaget i Danmarks Læringsfestival. Temaet var brug af smartboard og iPad i undervisningen, og i løbet af dagen blev der arbejdet med kombination af læsning og IT, brug af smartboard og konkrete materialer målrettet de tre danskuddannelser, undervisningsformer og IT samt mere praktiske spørgsmål som fx optimal lokaleindretning. DFUNK gæster NSI’s unge Dansk Flygningehjælps Ungenetværk har en frivilliggruppe i Næstved/ Vordingborg. Gruppen arrangerer sociale aktiviteter for unge flygtninge, og to fra gruppen, Maria og Asger, var forbi sprogcentret for at fortælle om gruppens aktiviteter. Følg DFUNK på Facebook: DFUNK Ung-til-ung Næstved/Vordingborg. Rollemodel på NSI Bishnu Prasad Adhikari har en BA i fysik og kemi fra Bhutan - og så er han tidligere kursist på NSI. Det seneste år har han læst til lærer på UCSJ, han er medlem af et rådgivende panel i Dansk Flygtningehjælp, han arbejder som tolk og er frivillig i en dansk-bhutanesisk kulturforening ’Håndtryk & Hatemalo’ i Haslev. Alt dette har han holdt oplæg om for kursister i både Næstved og Vordingborg. Bishnu gik i dialog med kursisterne om studieteknik og læringsstrategier og fortalte om, hvordan han bruger det, han har lært på NSI, i det videre forløb på UCSJ. >> INTEGRATION | 2015 nr. 1 7 Undervisning i arbejdsmarkedet Dimission på NSI I den sidste uge før sommerferien var der traditionen tro dimission i både Næstved og Vordingborg, hvor i alt 80 kursister modtag prøvebevis og en sangbog i gave fra sprogcentret. I Vordingborg har afdelingen besøgt 3F Sydsjælland, hvor faglig sekretær Jannie Jensen tog imod, og i Næstved har kursisterne besøgt FOA, hvor afdelingsformand Lissi Lund og A-kasseleder Troels Berg stod Dimittender fra aftenholdene i Næstved. FVU på sprogcentret Jannie Jensen, 3F Vordingborg, fortalte om forskellen på en fagforening og A-kasse. NSI tilbyder FVU Læsning og Skrivning samt FVU Matematik. I begyndelsen af august blev der visiteret ca. 45 kursister til undervisningen, der foregår på eftermiddagshold. Der er løbende optag. for mødet. Kursisterne er bl.a. blevet meget klogere på fagforeningernes rolle, på, hvad en A-kasse er, og på forskellen mellem at være faglært og ufaglært. Nyt Sprog & Kultur-forløb til SOSU i støbeskeen I gennem årene er et stort antal kursister fra NSI efter at have afsluttet deres danskuddannelse fortsat i det særlige Sprog & Kultur-forløb, som forbereder til SOSU-uddannelserne. Langt de fleste har gennemført uddannelsen og fået job inden for pleje- og omsorgsområdet. Når den nye erhvervsuddannelsesreform træder i kraft pr. 1. august, er det ikke længere muligt at gennemføre forløbene inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven. Heldigvis har det været muligt at få sat et nyt forløb i gang i foråret men det bliver uigenkaldeligt det sidste i sin nuværende form. Derfor er VUC Storstrøm, SOSU Sjælland og NSI gået sammen om at udvikle et nyt Sprog & Kultur-forløb med udgangspunkt i VUC’s fagrække, der skal lede frem til, at tosprogede kan blive optaget på det nye 20 ugers grundforløb til SOSU. Nyt ansigt på kontoret Siden midten af juni har det været Simone Pedersen, der svarer på opkald og mail på kontoret på Kasernevej i Næstved. Det gør hun, indtil Martine Pedersen er tilbage fra barsel. Simone udfylder pladsen for Martine frem til slutningen af februar. 8 INTEGRATION | 2015 nr. 1 Lokaler i A-bygningen I Vordingborg-afdelingen på Kuskevej er alle NSI’s aktiviteter blevet samlet i A-bygningen undervisning, visitation og vejledning. Tekst: Cecilie Sandbjerg Foto: Finn Watson, Martin Fransen, Klaus-Erik Larsen og Cecilie Sandbjerg Ture ud af huset En del af undervisningen på NSI foregår udenfor huset, og i løbet af foråret har der fx været tur til Nationalmuseet, byvandringer i Næstved og Vordingborg, besøg i Vor Frue Kirke i Vordingborg, tur til Christiania og virksomhedsbesøg på en minkfarm og et autoværksted. Netværk på sprogcentret Kursisterne på NSI kommer først og fremmest for at lære dansk, for at lære om kulturen og om samfunds- og arbejdsmarkedsforhold. Men som alle andre steder skabes der relationer og netværk: For Doris Kelava var det vejen til det første job i Danmark, og Aumathip Thongseang og Haawo Bashir Habiib har i hinanden fundet en bedste veninde. Tekst og foto: Cecilie Sandbjerg Vi respekterer hinandens forskelligheder Aumathip husker tydeligt sin første dag på sprogcentret: ”Der sad en pige inde i klassen, der vinkede til mig og sagde: Kom og sid her! Jeg kiggede på hendes øjne, for der kan man se, hvordan en person er - og jeg kunne se, at hun kunne blive min ven,” fortæller Aumathip. Pigen var Haawo, der syntes, at den nye pige så venlig ud, og gerne ville byde velkommen og hjælpe hende med at finde sig til rette. Siden den dag har de siddet ved siden af hinanden, og de er blevet hinandens bedste veninder. Aumathip forklarer: ”Jeg snakker om forskellige ting med Aumathip er fra Thailand, Haawo kommer fra Somalia og de tilhører forskellige religioner, men alt det er lige meget, siger Haawo: ”Vi kender og forstår hinanden!” >> INTEGRATION | 2015 nr. 1 9 forskellige personer, men med Haawo snakker jeg om alting! Vi ved, at vi kan stole på hinanden, og vi kan holde på en hemmelighed og passe på hinanden.” ”Vi griner af de samme ting,” tilføjer Aumathip, ”og hvis jeg bliver ked af det, driller hun mig, så jeg bliver glad igen.” Vi er som familie ”Aumathip er den af os, der snakker mest,” griner Haawo. ”Hun fortæller altid om sin familie i Thailand, så jeg kender dem, selvom jeg aldrig har mødt dem. Og jeg savner hende, når hun er på arbejde og ikke kan komme på sprogcentret.” Fremtiden De to taler også om fremtiden, når de ses udenfor undervisningen - Haawo vil gerne tage en uddannelse, og Aumathip vil fortsætte med at arbejde. ”Hun vil gerne tage kørekort,” fortæller Haawo, ”og jeg siger til hende, at det er en god ide!” At de to vil blive ved med at holde sammen, når de er færdige med deres Danskuddannelse på NSI, er de slet ikke i tvivl om: ”Vi er enige om tingene,” siger Aumathip, og Haawo nikker bekræftende. Jeg vil klare mig selv Doris Kelava er 23 år og uddannet sygeplejerske i Kroatien. Hun flyttede til Næstved for at bo sammen med sin kæreste, og i sommer afsluttede hun Prøve i Dansk 3 på NSI. ”Sproget kommer stille og roligt, men det tager tid,” fortæller Doris og fortsætter: ”Min drøm er selvfølgelig at arbejde som sygeplejerske, men jeg skal lære sproget først, og min uddannelse fra Kroatien skal godkendes i Danmark.” Rengøring er ikke pinligt! Kort efter, at Doris var begyndt på NSI, fik hun arbejde gennem en anden kursist, der havde et rengøringsfirma. ”Det var mit første job i Danmark, og jeg arbejdede på fuld tid ved siden af undervisningen,” husker Doris. ”Men da jeg kom på slutmodulerne på Danskuddannelse 3, besluttede jeg mig for at gå ned i tid og kun være vikar, fordi jeg gerne ville være hurtigt færdig med sprogcentret.” Undervejs har Doris også skiftet arbejdsgiver, og hun gør fortsat rent. ”Nogle synes måske, at det er lidt pinligt at sige, at man gør rent, men et arbejde er et arbejde,” understreger hun og tilføjer: ”Det betyder meget for mig, at jeg tjener mine egne penge, og jeg 10 INTEGRATION | 2015 nr. 1 For Doris betyder det meget, at hun tjener sine egne penge, mens hun venter på at få sin uddannelse fra Kroatien godkendt. bliver ved, indtil jeg kan få arbejde som sygeplejerske!” Du skal tro på dig selv Det er vigtigt at gå til danskundervisning, mener Doris, men det er også vigtigt at være aktiv udenfor sprogcentret: ”Du skal ikke være genert! Det er helt normalt, at vi ikke er perfekte til dansk, men det kommer stille og roligt. Du skal være aktiv udenfor sprogcentret, så du får kontakt med andre, og du skal sende ansøgninger, så du kan finde et job!” Hvor blev de af? 23-årige Umar Dadaev fra Tjetjenien holder ikke fri, når han kommer hjem fra VUC, hvor han læser HF. Fritiden bruges bl.a. i BK Tårnet 74, hvor han gør en positiv forskel for børn og unge. Tekst og foto: Anne Mette Liedecke Umar Dadaev er en ung mand fra Vordingborg med mange jern i ilden. Udover at være flittig med sine studier på HF er han også engageret i både bokseklubben BK Tårnet 74, Integrationsrådet og Røde Kors. For Umar er det vigtigt at gøre en forskel for andre - og det gør han! Hvad har du lavet, siden du blev færdig med din Prøve i Dansk 3 i 2011? Siden jeg blev færdig på NSI, har jeg taget 9. og 10. klasse på VUC Vordingborg. Nu er jeg i gang med at tage HF som enkeltfag og har et år tilbage. Jeg har en drøm om at blive tandlæge, så jeg klør på med bøgerne. Hvad laver du i din fritid? Jeg har i flere år været frivillig i bokseklubben BK Tårnet 74 i Vordingborg. Jeg startede selv med at bokse i klubben, kort efter jeg kom til Danmark. I dag er jeg frivillig hjælpetræner for især unge, der skal gøres klar til kampe og stævner i hele landet. Jeg sidder også i Integrationsrådet i Vordingborg Kommune, og jeg hjælper også til hos Røde Kors. Hvad laver du i Integrationsrådet? I Integrationsrådet arbejder vi blandt andet på at lave arrangementer for nye borgere i kommunen. Lige nu arbejder jeg på et samarbejde imellem bokseklubben og Integrationsrådet i Vordingborg Kommune. Vi giver børn fra 12 år og unge mulighed for at komme i klubben og afprøve, om boksning er en sport for dem. Det gælder om at vise de nye børn og unge i Danmark, at der er gode muligheder for at dyrke sport og opleve kammeratligt fællesskab. Hvad betyder det for dig at være aktiv i fritiden? Det betyder rigtig meget. Da jeg selv kom til Danmark, oplevede jeg, at bokseklubben tog godt imod mig og gav mig mulighed for at møde andre mennesker, samtidig med at jeg kunne dyrke sport. Jeg har fået flere venner gennem bokseklubben. Hos Røde Kors hjælper jeg mennesker fra mange forskellige lande. Hjælpen kan for eksempel være at læse breve for dem fra kommunen, udfylde blanketter og oversætte breve. Vi får os også en snak om, hvordan det er at komme til et nyt land og lære det at kende. Hvad er dine fremtidsdrømme? Jeg har altid drømt om at blive tandlæge, så det holder jeg fast i. Derudover vil jeg gerne fortsætte med at være noget for andre. Det danske foreningsliv kan noget helt særligt. Man giver noget til andre på frivillig basis. På den måde ved man, at de folk, der er her, er ægte ildsjæle. Det gør en positiv forskel for andre. INTEGRATION | 2015 nr. 1 11 Nyt projekt sætter fokus på det aktive medborgerskab Tekst: Anne Mette Liedecke Foto: Anne Line Andersen Når kursisterne på Næstved Sprogog Integrationscenter lærer dansk, handler det om sprogtilegnelse og muligheder på det danske arbejdsmarked. Men det handler også om at åbne døre til lokalsamfundet. Derfor har Næstved Sprog- og Integrationscenter iværksat et konstruktivt udviklingsarbejde i samarbejde med kulturcentret Rønnebæksholm i Næstved og Danmarks Borgcenter i Vordingborg. Det er foreløbig resulteret i 6 undervisningsmaterialer, som er udarbejdet af to grupper af undervisere på sprogcentret. Mærk verden Formålet er, at kursisterne lærer lokalområdet at kende. Arbejdet med Rønnebæksholm og Danmarks Borgcenter er ikke alene historier og opgaver, men også eksempler på aktiviteter i nærområdet, som kursisterne selv kan deltage i og blive en del af. De trykte materialer omhandler de mange historier, som Rønnebæksholm og Danmarks Borgcenter bugner af. Når materialerne bruges, suppleres undervisningen med et besøg på Rønnebæksholm eller Danmarks Borgcenter, så stoffet levendegøres. Kursisterne får på denne måde både historierne og lokalområdet op under neglene, og dét sætter gang i samtalerne og dermed læringen. Det aktive medborgerskab Samarbejdet med Rønnebæksholm og Danmarks Borgcenter ligger i forlængelse af Næstved Sprog- og Integrationscenters ønske om at støtte op om det aktive medborgerskab, som er en vigtig del af det at falde til i et nyt land. Når kursisterne er på omvisning, scanner QR-koder i Rønnebæksholms park, taler med gartnerne i Herregårdshaven eller går i Valdemar Sejrs fodspor på ruinerne af den gamle kongeborg, så åbner lokalsamfundet sig for kursisterne, og de føler sig velkomne. Kursisterne bliver klogere på Danmarks historie, men de ser også muligheder for fx fritidsaktiviteter, arbejde, praktik eller foreningsarbejde - og det er en succes! Udviklingsarbejde på NSI Materialerne er tilrettelagt, så de følger danskuddannelsesmålene og kursisternes løbende test. Med materialerne og de medfølgende opgaver kan den enkelte underviser direkte plukke stof til undervisningen. Selvom arbejdsgrupperne nu har sat materialerne om Rønnebæksholm og Danmarks Borgcenter i søen, fortsætter de. Nye lignende projekter om lokalområdet er klar til at blive sat i værk i løbet af efteråret.
