tryk her. - Eigil Holm

1. Biernes bolig
7a. De tre slags bier:
Arbejder
Drone ♂
Dronning ♀
Biernes naturlige bolig er et hult træ eller en klippespalte. Rumfanget
skal være omkring 50 liter, og indgangen skal være snæver, så den
kan bevogtes og forsvares. Træ er en god isolator, og inde i et træ kan
bierne overvintre og holde sig varme. Derfor kan de ikke lide træk, og
de lukker revner og sprækker med voks og propolis, som de laver af
harpiks fra træer.
Inde i hulen bygger de vokstavler med tusinder af celler, og her lægger dronningen æg, mens arbejderne fylder andre celler med forråd af
pollen og nektar. Begge dele hentes i blomster og giver bierne al den
næring, de behøver. Bierne drikker også vand.
7 b. Sådan ser vokstavlerne ud, når de bygges frit i et træ. Her er de set på en
gren i fri luft. Normalt bygger bierne inde i et hult træ. (Danmarks Biavlerforening).
▲ 8b. Biernes antal svinger gennem året. Yngelens
kurve begynder tidligere end de voksne biers, for
yngelen bruger 3 uger fra æg til voksen.
◄ 8a. Bisværm med 15-20.000 bier i et træ.
Bifamilien består af 50.000 - 100.000 voksne bier, når der er flest i junijuli, fig. 8b. De fleste er arbejdere. Der er kun én dronning, der lægger
op til et par tusinde æg dagligt i højsæsonen. Om sommeren er der et
par tusinde hanner, de kaldes droner.
Når der bliver for mange bier i stadet, forlader ca. halvdelen af bierne
det sammen med den gamle dronning. Det er en sværm, der søger og
finder en ny bolig, fig. 8a. De bier, der er tilbage, får en ny dronning.
Bierne kaldes husdyr, men de er ikke tamme og kan ikke tæmmes.
Det som biavleren gør, er at tilbyde dem en god bolig og et godt miljø.
Her lever bierne ligesom i naturen. Biavlerens indgreb er honninghøsten og udvidelse af boligen forår og sommer, så der bliver plads til
al honningen, og så bierne lader være med at sværme. Desuden kontrollerer han, om der er sygdomme, og han bekæmper Varroamiden.
Endelig sørger han for hygiejne og vand.
Straks efter sidste høst fodres med sukker, så bierne ikke sulter.
Den kunstige bolig - bistadet
Bistadet laves af træ eller kunststofferne polyuretan eller styropor.
Begge dele isolerer godt. Stadet har en flyvespalte, og her flyver bierne
ud og ind. De kontrolleres af vagtbier, som kun tillader familiens egne
bier at komme ind.
Inde i stadet er der vokstavler, og hver af dem er omgivet af en
træramme. Hver tavle kan tages ud for sig til kontrol. På hver tavle bygger bierne 5000-7000 celler af voks, som de selv producerer i kirtler.
Der findes to typer bistader: Opstablingsstadet og trugstadet. Opstablings-stadet (fig. 9a og b) består af magasiner, hver med plads til
Se video 8a
Se video 8b
▲9a. Opstablingsstade af polyuretan i bigården. To flyvespalter. Foderplade i forgrunden.
►9b. Opstablingsstade af træ.
A: Låg med dækplade af plastic (B).
C: Foderplade. D og E: Magasiner
med tavler. F: Bund med trådvæv,
flyvespalten vender bort på tegningen. G: Plade som stadet står på.
10 rammer med vokstavler. Stadet udvides ved at stable magasiner
ovenpå de eksisterende. Det nederste magasin hviler på en bund med
flyvespalte og trådbund til ventilation. Øverst er der et låg, der adskilles fra øverste magasin med en plasticplade med smalle spalter.
Den hindrer bierne i at udvide tavlerne opefter og derved gøre det
umuligt at tage låget af. De smalle spalter tjener til ventilation, for der
er ventilationsåbninger i lågets kant. Ekstra isolation behøves ikke, for
styropor og polyuretan er selv isolerende.
Se video 9
Trugstadet (fig. 10) er en stor
kasse med flyvespalte og hængslet låg. Nede i kassen er der
plads til rammer med vokstavler i to etager. Udvidelse sker
ved at tilsætte flere tavler efter
behov. Er der brug for mere
plads, må man lade låget stå
åbent og beskytte de øverste
tavler med plastic. Trugstadet har ekstra isolering i form
af måtter eller sække. De skal
lægges omhyggeligt på efter
hvert besøg.
10. Trugstade. A. Tag. B. Magasin med
dækbrædder, isoleret med sæk. C. Dronningegitter delvist dækket med dækbrædder. D. Truget med tavler, isolering i vægge og bund. Flyvespalten kan lukkes med
skydere. E. Stade set forfra med skydere. F.
Taget åbnet. G. Tavleophænget i truget.
Se video 10
10
Fordele og ulemper ved
opstablings og trugstader:
Opstabling: Fordelene er, at det
er let at flytte og undersøge
stadet, fordi det kan skilles ad.
Nemt at udvide. Skal ikke vedligeholdes, da det er af plastic.
Ulemperne er, at det er svært at
reparere. Fjerde og femte etage
er svære at hente, når de er fyldt
med honningtavler. Vægten er
25-40 kilo pr. magasin afhængigt af rammemål.
Trug: Fordelen er, at det er let at
reparere og let at arbejde i, hvis
man ikke har rygproblemer.
Ulemperne er: Dyrt, fordi der
er meget snedkerarbejde i det.
Kræver vedligeholdelse, fordi
det er af træ. Svært at flytte,
da det er tungt. Ved stor honningtræk må låget stå åbent
og magasinerne indpakkes
vandtæt.
NB: Bierne trives lige godt i
begge stadetyper.
11a. Forskellige rammetyper og deres navne.
Tabel over rammemål (mål i mm)
______________________________________________________________
Udv.
Udv.
Indv. Antal
Vægt i kg
bredde
højde
areal arbejder- fyldt med
bundliste dm2 * celler
honning
(begge **
sider)*
______________________________________________________________
12 x 10
326
282
8,02
6416
2,5
10 x 12
276
332
7,99
6392
2,5
Lavnormal 366
222
6,99
5592
2,1
Norsk mål
366
260
8,30
6640
2,5
Langstroth 450
232
8,65
6920
2,7
Dadant
450
286
12,23 9784
3,8
______________________________________________________________
* 1 dm2 = 10 x 10 cm indeholder 400 arbejderceller på hver side, ialt 800 celler.
** Vægten kan ikke angives helt nøjagtigt, da bierne fylder cellerne forskelligt
Rammer og rammemål
Der findes forskellige rammemål, se tegning og tabel her på siden. Vægten af et fuldt honningmagasin er afgørende for valget, se tabellen.
11
12. Ramme 12x10. Øverst tv. afstandsklods. Nederst til venstre: Afstandsklodsernes placering; mål i mm. Tallene indenfor rammen viser rækkefølgen,
man bruger, når man tråder rammen. Afstandsklodserne skal orienteres som
på tegningen. Man kan slå et 20 mm søm i bundlisten (rødt), så det rager 2
mm ud. Tråden vikles omkring sømmet, der leder elektrisk strøm til tråden
ved ilodning af kunsttavler.
Klargøring af rammer
Man kan købe rammerne færdige (fig. 12). Hver ramme hænger i en
bæreliste, som bærer rammens vægt. I hjørnet af hver ramme sidder
der afstandsklodser, der sikrer, at rammernes afstand er rigtig. Hvis
det er tilfældet, forløber biernes trafik i stadet uden problemer.
På sidelisten sidder afstandssøm, der gør, at siderne har en passende
afstand fra stadets væg. Rammerne skal jo let kunne løftes ud og sættes
på plads igen. Der er boret fine huller i bærelisten og bundlisten. Der
sættes rustfri tråd i hullerne, og enderne sættes fast med søm i bærelisten eller bundlisten. En kunsttavle af bivoks (fig. 13b) med det rigtige
rammemål lægges på trådene og smeltes fast med elektrisk strøm fra et
loddeapparat. Trådene bliver varme og smelter sig ind i vokset, så det
sidder fast. Det kaldes ilodning af tavler, fig. 13b.
Brugte og vaskede rammer har ofte slappe tråde. De strammes og
gøres bølgede med en trådstrammer, 13a.
Se video 12
12
13a. Trådstrammer mellem to trå- 13b. Loddeapparat forbundet med ramme, hvori en
de i ramme. Trådene er bølgede, for kunsttavle venter på at blive smeltet fast.
de er strammede. Tråd forstørret
mellem pilene.
bejder med rolige bevægelser. Men selv
Arbejdstøj og værktøj
Arbejdstøjet er en anorak eller heldragt med tilhørende hat med slør, handsker og gummistøvler, fig. 13c.
Så er man helt beskyttet mod stik. Anorakken er oftest hvid og lavet af glat
stof, som bierne kan kravle på uden
at hænge fast. Foran ansigtet er der et
net, som man kan kigge igennem. Det
er sort, for det slører ikke synet, hvad
et lyst net gør. Ved håndleddene er
der elastik eller burrestof, der hindrer
bierne i at kravle op i ærmet. Gummistøvler hindrer bierne i at kravle
op i buksebenene. Handsker beskytter hænderne mod stik.
De fleste biavlere arbejder uden
hat med slør, for den varm. De bruger
heller ikke støvler og handsker, eller
kun tynde engangshandsker, der bare
beskytter huden mod at blive klistret
og snavset. Danske bier er normalt
fredelige og stikker ikke, hvis man ar-
fredelige bier kan blive aggressive, hvis
biavleren har voldsomme bevægelser,
hvis det blæser stærkt eller det trækker
13c. Biavler i fuldt arbejdstøj puster røg
ned i åbnet magasin med røgpusteren.
13
14a. To stadeknive. 14b. Bibørste.
14c. Røgpuster med blæsebælg, ildkammer, tud og beskyttelsesnet.
op til torden. Derfor har mange biavlere en hat med net med ned i bigården, for
hvis nu...
Bierne klistrer ofte rammerne fast til stadets sider med propolis eller bygger
voks mellem rammen og bunden. Hver ramme løsnes med stadekniven, der tillader små, rolige bevægelser, fig. 14a. Den kan også bruges til at skrabe overflødig voks og propolis væk.
Propolis ligner lak, for det skinner. Det er harpiks, som bierne henter på knopper af hestekasatnie, kirsebær eller nåletræer. De bruger det til at lukke huller i
bistadet, f. eks. hvor det trækker, eller som lim. Propolis bruges som naturmedicin.
Når man tager en tavle op, er den ofte helt dækket af bier. Man ryster tavlen
eller slår på bærelisten med hånden, så bierne falder ned. Nu kan man se æg,
larver, forseglet yngel, dronningeceller, pollen og honning. Hvis tavlens honning
skal høstes, må der ikke være bier på den. De fjernes med en bibørste, fig. 14b.
Røgpusteren
Når bier mærker røg, forbereder de sig på skovbrand ved at fylde sig
med honning og være klar til at flygte. Så er de beskæftiget med det.
Derfor kan man styre bierne med røg fra en røgpuster. Det er en dåse
af stål med blæsebælg og dobbelt bund, fig. 14c. Den nederste bund er
lukket, den øverste sidder 1-2 cm højere og har mange huller. Øverst
på dåsen er der et låg med en tud. Brændbart materiale, f.eks. strimler
af en ren sæk eller tobaksbladribber, lægges på den gennemhullede
bund og antændes. Så lukker man, ilden bliver til gløder, der holdes
levende af blæsebælgen, som sender luft ind i dåsen for neden og videre op gennem den hullede bund. Nu kan man puste røg derhen,
hvor man vil. Det er høfligst at “banke på” ved at sende lidt røg ind
gennem flyvehullet ca. 1 minut, før man åbner stadet.
Se video 14a
14
Se video 14b
15a. Sådan laver man vokslys af kunsttavler
rullet omkring en væge.
Når man er færdig, stopper man en tot frisk græs i tuden. Røgpusteren
er brandfarlig, især i lyng og tørt græs.
Voks
Bivoks udvindes af gamle yngeltavler, som man sender til rensning og
smeltning på vokstavlefabrikker. De sørger for, at voksen er helt ren.
Biavleren kan få voks hjem igen i form af kunsttavler eller blokvoks,
dvs. voks der er størknet i en spand. Af kunsttavlerne kan man rulle
lys, af blokvoks kan man støbe lys og figurer.
Industrien bruger bivoks i mange produkter, f.eks. kosmetik, salver,
batik, voksmidler og bronzestøbning.
15b. Støbte vokslys. Formene købes hos bimaterielforhandlerne.
Honning
Honning er biernes vigtigste produkt. Den nyslyngede honning dufter
fint og er meget værdsat. Mange biavlere reklamerer med den og har
et godt salg. Det meste honning er forarbejdet. I Danmark røres den,
så den bliver fast og smørbar; mange steder i udlandet behandler man
den, så den forbliver flydende. I supermarkeder kan man som regel
købe begge slags honning.
15
Det er værd at bemærke, at honningen har forskellig farve og smager
forskelligt fra biavler til biavler, ja fra stade til stade. Smagen varierer også
med årstiden. Alle blomsterarter har deres egen specielle duft og smag, for
en bi vil helst holde sig til den blomsterart, den er begyndt at samle nektar
og pollen i, og blomsterne gør det let for bierne at genkende dem på afstand ved at have deres specielle duft. Blomsternes form og farve hjælper
også på genkendelsen. Da bierne sørger for befrugtningen ved at overføre pollen fra blomster til andre blomsters støvfang, er det nødvendigt, at
bierne er blomstertro, altså trofaste overfor den art blomster, de besøger.
Begynderpakken Svarre 1, se side 79
Danmarks Biavlerforening og Materielforhandlerforeningen hjælper begynderne i
gang med en pakke, der indeholder:
1 bijakke
1 par gummihandsker med manchetter
1 stadekniv
1 bibørste
1 røgpuster
1 bistade med 4 magasiner
50 rammer til bistadet + 1 rulle rustfri tråd + 1 æske blå stifter
eller 50 trådede rammer
5 kg vokstavler (kunsttavler)
1 dronnningegitter
1 skrællegaffel
1 spids si til sining af slynget honning
96 honningglas
1 Nassenheiderfordamper til varroabekæmpelse eller 1 krämerplade eller 2 bakker Apiguard.
100 honningetiketter med dit navn
1 Lærebog i biavl eller DVD’en Biavl for begyndere
Begynderpakken koster 3500 kr. incl. moms.
Mulighed for tilkøb: Polyuretanstade
Desuden får du brug for
Loddeapparat til ilodning af kunsttavler
Brændbart materiale til røgpuster (ren jutesæk, tørrede tobaksribber eller tørret rejnfan)
Skrællebakke. Slynge. Rørepind eller boremaskine med snegl
Se også Danmark Biavlerforenings hjemmeside. www.biavl.dk
Spørg din biavlerforening om køb af bifamilier. Ved køb skal bierne
synes af en kyndig biavler. Det er sælgers pligt at sørge for, at bifamilierne bliver synet.
16