SALGS- OG UDBUDSVILKÅR
Transcription
SALGS- OG UDBUDSVILKÅR
26. marts 2015 Sag 15/6979 SALGS- OG UDBUDSVILKÅR FOR 14 BOLIGPARCELLER (etape II) OG 2 BOLIGPARCELLER (etape I) I SVANEPARKEN, GALTEN Oversigtskort: Oversigt over de 14 udbudte boligparceller i etape II (lige numre fra 26 – 52) og de 2 boligparceller i etape I (nummer 4 og 6) SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT SOLGT Side 2 af 14 SOLGT Tabel: Grundstørrelser og mindstepriser på de udbudte boligparceller i etape II og I Etape II Svaneparken (nr.) 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50 52 Matr. nr. 14li 14lh 14lg 14lf 14le 14ld 14lc 14lb 14la 14kø 14kæ 14kz 14ky 14kx Grundstørrelse (m2) 824 848 956 969 984 861 881 882 1.028 1.046 920 907 924 836 Mindstepris (kr.)* 570.000 625.000 625.000 645.000 645.000 625.000 645.000 645.000 818.000 818.000 700.000 625.000 625.000 570.000 Etape I Svaneparken (nr.) 4 6 Matr. nr. 14ke 14kf Grundstørrelse (m2) 1.000 1.000 Mindstepris (kr.)* 730.000 730.000 *Mindstepriserne er inklusiv byggemodning, moms og tilslutningsafgifter. Oplysninger om grundene Grundene er attraktivt beliggende i Svaneparken i et børnevenligt område med kort afstand til skøn natur ved Gammelmosen og rigtigt gode stisystemer. Den populære Gyvelhøjskolen ligger i gå afstand. Lokalplanen åbner op for lavenergibebyggelse med mange spændende muligheder. Grundenes størrelse og de nye udbudte mindstepriser fremgår af ovenstående tabel. Grundene sælges byggemodnede og inklusiv moms og tilslutningsbidrag. Tilbud og berigtigelse af handel Boligparcellerne udbydes til salg i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme samt de salgsbetingelser, der er fastsat af Skanderborg Byråd. Side 3 af 14 Skanderborg Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de tilbud, der opfylder de nærmere vilkår for salget – herunder at forkaste dem alle. Udbudsbetingelser: En husstand kan kun tildeles én parcel Et selskab kan kun tildeles én parcel Der kan bydes på flere parceller, men kun én kan købes Hvis der afgives bud på flere parceller, skal købstilbuddene angives i prioriteret rækkefølge Hvis der fremkommer mere end et tilbud på den samme parcel, søges der supplerende tilbud blandt alle de tilbudsgivere, der har afgivet købstilbud på parcellen til mindsteprisen eller derover Højeste supplerende tilbud tildeles parcellen Ved ens supplerende tilbud trækkes der lod Købstilbud skal være uden forbehold af nogen art, bortset fra en eventuel prioritering af parcellerne Købstilbud lavere end den vejledende mindstepris, vil ikke kunne komme i betragtning (se tabellen på side 3) Købstilbud skal angive et fast beløb og indgives på den særskilte blanket til købstilbud. Blanketten mærkes ”Købstilbud – Svaneparken, Galten” og sendes til/ afleveres hos: Byråds- og Direktionssekretariatet Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Sammen med købstilbuddet afleveres bilaget ”Oplysning om fortrydelsesretten” i underskreven stand. Købstilbud skal være os i hænde senest onsdag den 15. april 2015, kl. 12.00. Salg efter udbudsperiodens udløb sker løbende ved henvendelse til Byråds- og Direktionssekretariatet. Da køb af fast ejendom indebærer en stor og langsigtet investering, skal vi fra kommunens side råde dig til, inden du afgiver et eventuelt købstilbud, at gennemgå sagen med din rådgiver. I tilfælde, hvor sælger accepterer et indkommet tilbud, vil accept blive fremsendt skriftligt til køber. Alle omkostninger ved skødets tinglysning (tinglysningsafgift og -gebyr) udredes af sælger og køber i forening med halvdelen til hver. Hver part betaler egne advokat/-rådgiveromkostninger. Der medvirker ikke mægler i handlen. Skanderborg Kommunes juridiske afdeling er berigtigende. Overtagelse og betaling af købesum Byggemodningsarbejderne på parcellerne gennemføres i løbet af foråret 2015. Overtagelse af parcellerne vil finde sted efter endt byggemodning. Parcellerne forventes overdraget omkring den 1. juni 2015. Side 4 af 14 Fra overtagelsesdagen henligger parcellen i enhver henseende for købers regning og risiko. Overtagelsesdagen er tillige skæringsdag for udgifter og indtægter vedrørende parcellen. Hvis den købte parcel ikke har en selvstændig vurdering og grundskyld, sender Skanderborg Kommunes Ejendomsbeskatning en regning på en forholdsmæssig andel af den udstykkede matrikels grundskyld fra overtagelsesdatoen, indtil arealet bliver selvstændigt skatteansat. Købesummen betales med 30.000 kr. senest 14 dage efter sælgers accept af købstilbuddet, mens restkøbesummen betales kontant senest på overtagelsesdagen. Købesummen indsættes i Nordea Bank Danmark reg.nr. 2213 kontonr. 6885 997 633 mærket Svaneparken med angivelse af husnummer. Sælger forbeholder sig ret til at hæve handlen, såfremt købesummen ikke betales til forfaldstid. I tilfælde af forsinket betaling forrentes købesummen med en årlig forrentning svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente + 7 % (jf. rentelovens § 5). Købesummen forrentes fra overtagelsesdagen og indtil betaling sker, eller til handlen ophæves. Såfremt sælger hæver handlen grundet manglende betaling, skal køber afholde samtlige udgifter ved tilbageskødningen, ligesom køber herudover skal godtgøre sælger dennes udgifter ved den oprindelige overdragelse. Parcellen vil blive tinglyst med købesummen fratrukket moms. Byggepligt/forkøbsret for kommunen Køber skal påbegynde byggeri på parcellen inden to år fra overtagelsesdagen. Såfremt køber ikke opfylder denne forpligtelse, kan sælger kræve parcellen tilbageskødet til samme pris, som køber har givet, og uden godtgørelse og erstatning af nogen art. Køber afholder alle udgifter ved tilbageskødningen, herunder stempelomkostninger, ligesom køber må godtgøre sælger dennes udgifter ved den oprindelige overdragelse. Parcellen må ikke uden sælgers tilladelse videresælges i ubebygget stand. Parcellen må ikke videresælges til højere pris end anskaffelsessummen med tillæg af dokumenterede afholdte udgifter (geoteknisk rapport, advokatomkostninger, tinglysningsafgift samt ejendomsskatter). Sælger kan til enhver tid nægte at give samtykke til videresalg, og kan, såfremt der indsendes ansøgning om samtykke til videresalg, kræve parcellen tilbageskødet til den oprindelige købesum uden tillæg af nogen art. Såfremt parcellen kræves tilbageskødet efter denne bestemmelse, afholder køber i nærværende handel alle udgifter ved tilbageskødningen, ligesom køber må godtgøre sælger dennes udgifter i forbindelse med den oprindelige overdragelse. Bestemmelserne vedrørende byggepligt/ forbud mod videresalg tinglyses servitutstiftende på parcellen med prioritet forud for al pantegæld og med påtaleret for sælger. Side 5 af 14 Fortrydelsesret Køber af en ubebygget grund har ret til senest 6 hverdage efter købsaftalens indgåelse at fortryde sit køb. Denne fortrydelsesret fremgår af Lov om forbrugerbeskyttelse ved køb af fast ejendom. Fortrydelsesretten gælder alene, når køber er forbruger i lovens forstand. Erklæring om og redegørelse for fortrydelsesretten vedlægges som bilag. Køber skal fremsende dette bilag i underskreven stand til sælger sammen med købstilbuddet. Generelle oplysninger i øvrigt Rettigheder og forpligtigelser Ejendommen overdrages med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed den har tilhørt sælger og tidligere ejere. Køber skal respektere de på ejendommen tinglyste servitutter, hvorom der henvises til tingbogen. Endvidere skal køber respektere de servitutter, der eventuelt bliver pålagt i henhold til servituterklæring, ligesom køber skal tåle, at de deklarationer, som kræves i anledningen af udstykningen, samt byggefrist, forkøbs- og tilbagekøbsret m.v. tinglyses på ejendommen. Eventuelle forsyningsledninger m.v. på købers grund vil blive sikret ved tinglyst deklaration, som fuldt ud skal respekteres. Deklarationerne vil så vidt muligt blive tinglyst, inden skødets udfærdigelse. Køber opfordres til at kontakte de relevante forsyningsselskaber for nærmere information om forsyningsledninger, stikplaceringer m.v. Lokalplan nr. 1060 – Galten Vest er gældende for området. Lokalplanen indeholder de mere detaljerede regler for områdets anvendelse. Køber skal respektere de for området gældende bestemmelser om bygningernes anvendelse, om bygningernes udstrækning, placering og højde, om hegn og beplantning (spec. hegnlovens § 11, stk. 1), om vedligeholdelse samt i øvrigt om alt, hvad der er anført i Lokalplan nr. 1060 – Galten Vest. Boligparcellerne er beliggende i lokalplanens delområde I, som er udlagt til åben/lav bebyggelse (parcelhuse). Bygninger til beboelse må i dette område opføres i 1 etage og med en taghældning på 0 grader (fladt tag) eller en taghældning på 5 til 25 grader. Tage på 25 grader skal udføres som saddeltage eller afvalmede tage. Husene kan alternativt opføres som funkishuse med fladt tag. Side 6 af 14 På grunde, hvor terrænforskellen er over 2,5 meter, er det tilladt at indbygge en bolig, der er 1 etage på grundens højeste niveau og 2 etager på grundens laveste niveau. Egentlige 2 etagers huse er imidlertid ikke tilladt. Udvendige bygningssider skal opføres i de traditionelle bygningsmaterialer i form af tegl eller som pudsede facader. Dele af facader kan imidlertid opføres med lodret træbeklædning. Funkishuse kan opføres i lette konstruktioner med sprøjtestøbte facader. Samtidig kan mindre dele af facader, udhuse og lignende udføres i andre materialer end de ovennævnte. Tage skal udføres som tegltage i farverne sort, rød eller gul, sort listepaptag eller sort eternit i form af skiffer, bølgeeternit b6-halvplader, bølgeeternit b7-halvplader eller toscana. De nærmere bestemmelser om bebyggelsens placering, omfang og udseende fremgår af lokalplanen. Køber bør nøje gennemgå bestemmelserne. Lokalplan nr. 1060 – Galten Vest vedlægges som bilag. Kontakt eventuelt Byg og Ejendom for yderligere vejledning på telefon 8794 7704 eller via mail: byggesag@skanderborg.dk Parcellerne vil ikke være grubbet på kommunens foranledning. Køber må for egen regning foretage eventuel nødvendig grubning. Så længe parcellen er ubebygget, skal den holdes rengjort og fri for ukrudt, og eventuel græs skal holdes slået. Ved misligholdelse af forpligtelsen til renholdelse m.v. kan sælger lade de pågældende arbejder udføre for købers regning, såfremt køber ikke efter forudgående varsel selv har ladet arbejdet udføre. I det omfang anlagte vejstrækninger, stier, fortove, parkeringspladser eller græsarealer beskadiges enten som følge af opgravninger, oplægning af materialer eller transporter i forbindelse med byggearbejdet, bærer køber det fulde ansvar og skal betale de nødvendige reparationer ud over den aftalte købesum. Lavenergibebyggelse Bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse, der er mindst én standard bedre end minimumskravene i det gældende bygningsreglement, for så vidt der findes en bedre standard (se lokalplanens § 6). Adgangsforhold Vejadgang til boligområdet sker fra Søringen. Der udlægges veje, rundkørsler og stier i overensstemmelse med lokalplanen (se lokalplanens kortbilag 2). Der anlægges en stamvej mod vest fra Søringen, og der anlægges boligveje med tilslutning til stamvejen. Side 7 af 14 Adgang til parcellerne må kun ske fra boligvejene og ikke fra stamvejen. Grønne friarealer Omkring parcellerne udlægges de ubebyggede arealer som grønne områder. Byggemodning/udstykning Parcellerne kan alene anvendes til åben-lav boligbebyggelse i form af enfamilieshuse til helårsbeboelse. Parcellerne overdrages, således som de er og forefindes og som påvist, herunder også de udførte stikledninger, skelafmærkninger m.v. På samtlige parceller skal færdiggørelse af byggemodningsarbejdet tåles i rimeligt omfang efter overtagelsen. Jordbundsforhold Skanderborg Kommune har intet kendskab til jordbundens beskaffenhed ud over, hvad der fremgår af salgsmaterialet og de udleverede jordbundsundersøgelser, og garanterer ikke for jordbundsforholdene. Skanderborg Kommune kan derfor ikke drages til ansvar for eventuelle ulemper grundet jordbundsforholdene. Der er i forbindelse med byggemodningen foretaget én jordbundsprøve på hver parcel. Jordbundsprøvernes resultat vedlægges som bilag. Der gøres opmærksom på, at en jordbundsprøve er en punktboring og derfor alene er en indikation af jordbundsforholdene. Køber opfordres til og har ret til at få foretaget yderligere jordbundsundersøgelser i byggefeltet for egen regning. Undersøgelsen skal foretages af et anerkendt firma indenfor det geotekniske område. Såfremt køber ønsker en jordbundsundersøgelse af grunden, skal dette så vidt muligt ske, inden skødet udfærdiges, således at der ikke opstår unødvendige udgifter til ejendomsoverdragelse, landinspektør m.v. Såfremt det, inden en måned efter underskrift af købsaftalen, dokumenteres, at jordbundsforholdene nødvendiggør ekstra fundering/ pilotering, der beløber sig til mere end 25.000 kr. for at opføre almindelige husbygningskonstruktioner, kan køber træde tilbage fra handlen. I så fald refunderes udgiften til undersøgelsen af sælger mod, at sælger får analyserapporten udleveret. Købers påvisning af dårlige funderingsforhold giver alene køber ret til at hæve handlen, men ikke ret til at kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag. Der gives således ikke prisreduktion for geotekniske forhold. Hvis køber ønsker at træde tilbage fra handlen, er det en forudsæt- Side 8 af 14 ning for ophævelse af handlen, at køber ikke har påbegyndt byggearbejder, herunder fundamentudgravning på parcellen. I tilfælde af købers tilbagetræden fra handlen tilbagebetales købesummen uden renter og med fradrag af udgifterne til eventuel skødeudfærdigelse og tinglysningsafgift ved tilbageskødningen. Købers øvrige udgifter i forbindelse med ejendomshandlen og tilbageskødningen er sælger uvedkommende. Har køber i øvrigt haft udgifter i forbindelse med besiddelse af ejendommen, f.eks. udgifter til beplantning m.v., er dette sælger uvedkommende. Såfremt køber vælger at fastholde handlen, kan køber få refunderet omkostninger til ekstra fundering efter følgende retningslinjer: Der vil ikke blive refunderet omkostninger til udskiftning af muld/fyld/ikke bæredygtige lag, så længe udstrækningen af disse lag ikke overstiger 0,9 meter regnet fra eksisterende terræn. Der vil ikke blive refunderet omkostninger som følge af forøget funderingsdybde grundet evt. udtørringsfølsomme fede lerlag. Dokumenteret behov for udskiftning af muld/fyld/ikke bæredygtige lag i større dybde end 0,9 meter under terræn refunderes alene i det omfang, udgifter hertil overstiger 25.000 kr., og kun den del af beløbet der overstiger 25.000 kr. og som ligger ud over de 0,9 meter regnet fra eksisterende terræn. Udgifterne opgøres således: Opgravning og bortkørsel af råjord inkl. deponeringsafgift: 110,00 kr. pr. m³ inkl. moms (fast mål). Levering og indbygning af fyldsand til sandpude inkl. komprimering: 140,00 kr. pr. m³ inkl. moms (fast mål). Komprimeringskontrol inkl. kontrolrapport: 3.700 kr. pr stk. inkl. moms. Der ydes højst refusion for én komprimeringskontrol pr. påbegyndt 500 m³ sandpudeindbygning. Mængderne, der skal udskiftes, fastlægges ud fra den geotekniske rapport i forhold til antallet af boreprøver og ud fra størrelsen af det aktuelle byggefelt. Der skal foreligge mindst én boring pr. påbegyndt 100 m2 byggefelt. Den vejledende boring udført af sælger kan medregnes her. Boringerne skal være placeret således, at byggefeltet er repræsentativt afgrænset. Side 9 af 14 Byggefeltet fastsættes alene ud fra størrelsen af støbt gulv/terrændæk. Belægningsarealer medregnes således ikke. For carporte og garager gælder, at byggefeltet kun kan medregnes, hvis der udføres støbt gulv/terrændæk. Undersøgelserne skal desuden foreligge inden byggeriet påbegyndes, og eventuelle økonomiske krav skal være afklarede, inden byggeri påbegyndes. Beregning af refusion foretages på baggrund af det indsendte materiale fra køber. Beregningen udføres ud fra en gennemsnitsbetragtning af de udførte boringer. Der regnes med trykspredning 1:1,5 ved fastsættelse af areal af byggefelt ved overside bæredygtig jordlag. Der skal indsendes følgende materiale: Supplerende geoteknisk rapport fra anerkendt firma Målfast og målsat tegning af byggefeltets udstrækning. Tegningen skal desuden angive placering af de udførte geotekniske boringer. Det af pågældende byggefirma beregnede omkostninger til ekstrafundering er sælger uvedkommende. Refusionen ydes alene for den første bebyggelse af parcellen. Eventuelle senere ombygninger, udbygninger eller nyopførelser vil således ikke udløse mulighed for refusion. Refusionsberegning skal foreligge inden byggeriet startes, og køber har kun krav på denne ene refusionsberegning. Det vil sige, at hvis det viser sig, efter byggeriet er gået i gang, at det er nødvendigt med en større udskiftning af jord, end de indledende geotekniske boringer har vist, så har køber ikke krav på en fornyet refusionsberegning og refusionsbetaling. Krav om refusion af omkostninger til ekstrafundering forældes senest tre år efter overtagelsesdagen. Ved eventuelt videresalg af parcellen forlænges denne frist ikke - heller ikke ved eventuel udsættelse af byggefristen. Køber gøres opmærksom på, at det på forhånd er kendt ud fra sælgers jordbundsprøve, at der for de to parceller fra etape I skal udføres udskiftning af ikke-bæredygtige lag i en dybde, der overstiger 0,9 m under terræn (parcel nr. 4 og 6). For disse parceller skal der fortages supplerende geotekniske undersøgelser, og prisreduktion vil blive vurderet efter de ovenfor beskrevne retningslinjer. Forurening Boligparcellerne er ikke registreret som forurenet. Sælger er ikke bekendt med nogen form for jordforurening af parcellerne. Arkæologi Der har været arkæologiske undersøgelser i området, og parcellerne Side 10 af 14 er frigivet til bebyggelse af Skanderborg Museum. Skulle der alligevel findes spor af fortidsminder under jordarbejder, skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Skanderborg Museum. Museumslovens regler finder anvendelse for eventuel udgravning af fund. Såfremt omkostninger til udgravning af fund er væsentlige, er køber berettiget til at hæve handlen. I tilfælde af, at køber hæver handlen, tilbagebetales købesummen uden renter og med fradrag af udgifterne til eventuel skødeudfærdigelse og tinglysningsafgift ved tilbageskødningen. Købers øvrige udgifter i forbindelse med ejendomshandelen og tilbageskødningen er sælger uvedkommende. Har køber i øvrigt haft udgifter i forbindelse med besiddelse af ejendommen, f.eks. udgifter til beplantning m.v., er dette sælger uvedkommende. Eventuel forsinkelse af det planlagte byggeri på ejendommen er sælger uvedkommende. Skelpæle Hvis der mangler skelpæle, eller disse ikke er intakte, skal meddelelse herom sendes til Teknik og Miljø, Knudsvej 34, 8680 Ry, tlf. 87947762, inden 14 dage fra overtagelsen, hvorefter skelpælene vil blive opsat på kommunens foranledning og bekostning. Såfremt landinspektøren konstaterer, at skelpæle er intakte, afholdes udgifter til landinspektør af køber. Vejbelysning Vejbelysning etableres af sælger i forbindelse med byggemodningen. Kommunen varetager efter de nuværende regler drift og vedligehold af vejbelysningsanlægget. Veje og stier I købesummen er indeholdt: Anlægsudgifter til etablering af veje og stiarealer, jf. Lokalplan nr. 1060 – Galten Vest. Færdiggørelse af boligvejene med kantsten, græsrabatter, slidlag og belysning. Færdiggørelse af stier med grus/stenmel. I vejrabatareal foretager kommunen græssåning. Boligveje og stier optages som private fællesveje/-stier. Stamvejen optages som kommunal vej. I købesummen er ikke indeholdt: Parceloverkørsler over vejrabat. Vej og Trafik, Ry, er til rådighed, såfremt der ønskes oplysninger om endelige højder på veje med henblik på placering af bygninger. Side 11 af 14 Kloakforsyning I købesummen er indeholdt: Kloakledninger for regn- og spildevand med stikledninger til skel. Stikledningen for spildevand er afsluttet med skelbrønd. Tilslutningsbidrag til kloak. I købesummen er ikke indeholdt: Driftsudgifter til kloak. Stikledning fra tilslutningssted til bebyggelse. Oplysninger om kloakforsyning fås ved henvendelse til: Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Tlf.: 8793 9393 E-mail: epost@skanderborgforsyning.dk Hjemmeside: www.skanderborgforsyning.dk Vandforsyning I købesummen er indeholdt: Vandtilslutningsbidrag samt stikledning frem til stophane ved skel. I købesummen er ikke indeholdt: Driftsudgifter til vand. Stikledning fra tilslutningssted til bebyggelse. Området forsynes med vand fra Galten Vandværk. Oplysninger om vandforsyning fås ved henvendelse til: Galten Vandværk Låsbyvej 1 8464 Galten Tlf: 8694 6266/ mobil: 2074 6266 E-mail: kontor@galtenvand.dk Hjemmeside: www.galtenvandvaerk.dk Elforsyning I købesummen er indeholdt: El-tilslutningsafgift for parcelhus, 3 x 25 ampere. I købesummen er ikke indeholdt: Driftsudgifter til el. Udgifter til etablering af el-stikledning (målerledning). Området ligger inden for AURA Energis forsyningsområde. Oplysninger om elforsyning fås ved henvendelse til: Side 12 af 14 AURA Energi Smedeskovvej 55 8464 Galten Tlf.: 8792 5555 E-mail: aura@aura.dk Hjemmeside: www.aura.dk Varmeforsyning I købesummen er indeholdt: Tilslutningsafgift for én bolig. I købesummen er ikke indeholdt: Driftsudgifter til varme. Stikledning fra tilslutningssted til bebyggelse. Samtlige parceller skal tilsluttes Galten Varmeværk og er pligtig til at aftage fjernvarme i henhold til selskabets vedtægter. Tilslutning skal ske senest ved ibrugtagning af den enkelte ejendom. Oplysninger om varmeforsyning fås ved henvendelse til: Galten Varmeværk Skolebakken 29 8464 Galten Tlf.: 8694 3466 E-mail: administration@galten-varmevaerk.dk Hjemmeside: www.galten-varmevaerk.dk Lavenergihuse kan undtages for tilslutningspligten til kollektive varmeforsyningsanlæg, hvis den enkelte forbruger ønsker det (jf. Planlovens § 19 stk. 4 og § 17 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 690 af 21.06.2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg). Det er sælger uvedkommende, hvorvidt køber fravælger tilslutning til kollektivt varmeforsyningsanlæg. Der ydes således ikke refusion af tilslutningsafgifter/-bidrag eller lignende. Renovation Området er omfattet af Skanderborg Kommunes til enhver tid gældende regulativ for husholdningsaffald. Markdræn Hvis der findes markdræn i området, vil disse - i det omfang de findes i forbindelse med anlægsarbejdet - blive tilsluttet vejafvandingssystemet. I det omfang, der findes markdræn i funktion under byggeri på den enkelte grund, gives der ikke refusion i købesummen herfor, og byg- Side 13 af 14 herren skal sikre tilslutning af disse til husets omfangsdræn eller regnvandssystem. Grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område samt efterfølgende betaling af kontingent til grundejerforeningen. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når 50 % af grundene er solgt. Grundejerforeningen skal varetage drift og vedligeholdelse af områdets veje, stier, fællesanlæg og fællesarealer. Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på disse arealer. Grundejerforeningen skal udarbejde vedtægter, som skal godkendes af Skanderborg Kommune. Der henvises til § 11 i lokalplanen. Bilag 1. Blanket til købstilbud 2. Oplysning om fortrydelsesret (underskrives og indsendes sammen med købstilbuddet) 3. Geotekniske parcelrapporter 4. Måleblad 5. Lokalplan nr. 1060 – Galten Vest Side 14 af 14