Opgave til aflevering - Roskilde University Digital Archive

Transcription

ROSKILDE UNIVERSITET
Institut for Samfund og Globalisering
Standardforside til projekter og specialer
Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på:
•
•
•
•
•
•
•
Internationale udviklingsstudier
Global Studies
Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective
Politik og Administration
Socialvidenskab
EU-studies
Forvaltning (scient.adm)
Udfyldningsvejledning på næste side.
Projekt- eller specialetitel:
Energiunionens indflydelse på klima- og energipolitiske målsætninger i Danmark og Region
Sjælland
Projektseminar/værkstedsseminar:
Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.):
Projektets art:
Modul:
Clemens Ørnstrup Etzerodt, studienr.: 45025
Praktikrapport
K3
Vejleders navn:
Caroline de la Porte
Afleveringsdato:
03/08/2015
Antal anslag inkl. mellemrum:
45.411
Tilladte antal anslag inkl. mellemrum:
36.000-48.000
OBS!
Hvis du overskrider det tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil
en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder.
Praktikrapport forår 2015, Clemens Ørnstrup Etzerodt, praktikophold hos ZealandDenmark
Indhold'
Energiunionens indflydelse på klima- og energipolitiske målsætninger i Danmark og Region
Sjælland................................................................................................................................................ 2!
Problemformulering ............................................................................................................................. 4!
Teori, metode & begrænsninger........................................................................................................... 5!
Del 1: Hvornår vil målsætninger møde modstand? ......................................................................... 6!
Del 2: Pres for ændring af status quo .............................................................................................. 7!
Sammenligning af strategierne............................................................................................................. 9!
Indhold i Energiunionen med relevans for regionen ........................................................................ 9!
Behovet for betydelige ændringer i den nationale og regionale strategi........................................ 12!
Delkonklusion ................................................................................................................................ 16!
Internt pres for et højt klima- og energipolitisk ambitionsniveau .................................................. 17!
Konklusion ......................................................................................................................................... 19!
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 20!
'
1
Energiunionens' indflydelse' på' klima6' og' energipolitiske' målsætninger' i'
Danmark'og'Region'Sjælland''
Ifølge Anthony Giddens står vi ’on the edge of history’. Vores civilisation står over for helt og
aldeles fundamentale risici, som ingen anden civilisation har skullet håndtere. I blandt eksistentielle
udfordringer er massiv befolkningsvækst, truslen om globale pandemier, den digitale revolution og
ikke mindst de menneskeskabte klimaforandringer. (Emmanouilidis & Giddens, 2015) Fælles for
udfordringerne er, at vi umuligt kan lave præcise målinger af deres konsekvenser før det er for sent
at handle. Forskere, eksperter, politikere og borgere må altså tage til takke med at reagere på et – i
bedste fald – delvist oplyst grundlag.
Med hensyn til klimaforandringer, har Intergovernmental Panel on Climate Change konkluderet at
global opvarmning er utvetydig og at den med meget stor sandsynlighed skyldes menneskelig
adfærd. (IPCC, 2013) Samme organisation observerer allerede konsekvenserne af klodens stigende
temperatur. Alt fra dyrs levevilkår til landbrugets høstudbytte påvirkes med stor sandsynlighed
negativt af den globale opvarmning. (IPCC, 2014)
Til trods for at vi som, Giddens udtaler, ikke med sikkerhed kan vide de endelige konsekvenser af
klimaforandringerne har vi blæst til kamp mod den mest sandsynlige årsag – nemlig global
opvarmning.
Det har jeg i mit virke som praktikant i ZealandDenmark (Region Sjællands permanente EU-kontor
i Bruxelles) med ansvar for klima, energi og ressourceeffektivitet oplevet. Kontoret fungerer som
Region Sjællands, regionens virksomheders og de 17 kommuner i regionens bindeled til EU.
Kontoret har tre eksplicitte kerneopgaver, nemlig 1) at hjælpe de sjællandske aktører med at øge
deltagelsen i EU-projekter, 2) at varetage deres interesser og drive lobby-virksomhed i EU-regi og
3) kommunikere EU’s relevans i et regionalt og kommunalt perspektiv. Inden for mit
arbejdsområde har jeg bistået kontorets permanente medarbejde med alle tre emner.
EU, den danske stat, Region Sjælland og ikke mindst virksomheder og kommuner igangsætter med
varierende ambitionsniveau initiativer, der skal bidrage til enten lindring af global opvarmnings
konsekvenser eller til i det hele taget at få vendt den negative udvikling.
2
Et af de vigtigste klima- og energipolitiske strategier, der blev præsenteret under mit ophold i
Bruxelles, var da Vicepræsident i Europa-Kommissionen Maroš Šefčovič i februar måned
præsenteret den ambitiøse nye Energiunion (Europa-Kommissionen, 2015). Man kan ikke anklage
retorikken i hverken meddelelsen fra Europa-Kommissionen (ibid.) eller Maroš Šefčovič for at
skorte på ambitionsniveauet. Energiunionen skal bidrage til alt fra forsyningssikkerhed over bedre
energieffektivitet og lavemissionsøkonomien til etablering af et reelt indre marked for energi
(Šefčovič, 2015). En af hjørnestenene i EU er det indre marked, baseret på den fri bevægelighed af
varer, personer, kapital og tjenesteydelser. (Broberg & Holst-Christensen, 2014) Nu skal Energi
integreres i det marked.
Det er naturligvis altid prisværdigt med høje ambitioner på vores klimas vegne. Man må ligeledes
påskønne EU’s ambition om at føre an i kampen mod klimaforandringerne og deres konsekvenser.
Der er desværre lang vej fra papir til handling. I en tale til Regionsudvalget d. 8. juni 2015
understregede Maroš Šefčovič at lokale og regionale myndigheder er aldeles nødvendige for at opnå
energiomstilling baseret på blandt andet mere lokal energiproduktion, energirenovering af
bygninger og bedre energiinfrastruktur på tværs af landegrænser. (Šefčovič, 2015b) Energiunionens
målsætninger skal i løbet af de næste to til tre år omsættes til politiske mål og konkrete tiltag både
på EU-, nationalt-, og lokalt og regionalt niveau. Derfor er det interessant at undersøge i hvor høj
grad det kommer til at nødvendiggøre store ændringer i netop Region Sjælland, hvor jeg har brugt
de sidste seks måneder på at arbejde for ZealandDenmark der agerer bindeled mellem EU og
regionen på netop området med klima- og energipolitik.
'
3
Problemformulering'
På baggrund af min undring omkring Region Sjællands arbejde med Energiunionen vil jeg
undersøge følgende problemformulering:
Hvordan kommer Energiunionen til at have indflydelse på udarbejdelse og implementering af de
politiske målsætninger på klima- og energiområdet?
Det primære interesseområde for opgaven er, fordi det var i den geografiske kontekst mit
praktikophold foregik, ændringer for målsætningerne i Region Sjælland, men hvor det ikke er
direkte relevant for et regionalt niveau, inddrages de nationale målsætninger.
For succesfuldt og tilfredsstillende at kunne undersøge ovenstående problemformulering vil
analysen blive inddelt i to dele. Den første fungerer som en gennemgang af de målsætninger, der
præsenteres i Energiunionen med relevans for Region Sjælland, hvor behovet for ændringer
kortlægges. Her anvendes primært Börzels teori om policy misfit, til at identificere særligt
udfordrende områder.
Den anden del bygger på en sammensat teoretisk ramme af Börzel og Versluis. Formålet er, at
undersøge hvor sandsynligt det er, at Energiunionens indhold vil føre til betydelige ændringer
konkrete ændringer. Empirisk undersøges de forskellige kanaler, der iflg. teorien kan være med til
at presse omfattende ændringer igennem det politiske og administrative system i medlemslandene.
4
Teori,'metode'&'begrænsninger'
For at besvare min problemformulering har jeg valgt at tage fat i implementeringsteori under
Europæiseringsteorien. De to primære teoretikere er Tanja Börzel og Esther Versluis. Fælles for de
to er, at de har udviklet deres teorier i relation til implementering af direktiver på miljø- eller
energiområdet, at de empirisk er meget stærke og at de på trods af en nogenlunde fælles forståelse
af vellykket implementering har forskellige men komplimenterende forklaringer.
Den teori jeg baserer min analyse på har, så vidt jeg er informeret, endnu primært fundet anvendelse
til at forklare, hvorfor en given retsakt er blevet effektivt eller ringe implementeret. Dette projekt
har til formål at anvende teoriens forklaringskraft på politiske målsætninger i stedet.
Med udgangspunkt i de pejlemærker der er særlig fokus på i teorien som essentielle for vellykket at
anspore ændringer i medlemslandene er målet at 1) sammenligne de relevante dele af
Energiunionen med forholdene i Region Sjælland og 2) fastslå i hvor høj grad Energiunionen
kommer til at presse nye eller anderledes målsætninger ind i regionens arbejde på klima- og
energiområdet.
Der skal derfor afgrænses på flere områder. For det første udvælges relevante dele af
Energiunionen. Det gøres ved at gennemgå formålsbeskrivelsen, hvem der har ansvaret og hvad
indholdet bliver. Hvis ikke regionale eller lokale aktører er relevante for implementeringen,
fravælges det som udgangspunkt. Desuden afgrænses teorien også. Først og fremmest til de dele der
efter en gennemgang af teorien på området synes særligt relevante, men også efter hvorvidt det er
muligt at underbygge empirisk set i lyset af rapportens meget begrænsede omfang.
For at gøre rapporten mere overskuelig, inddeles teorien i to dele, der skal belyse de to forskellige
analysedele.
'
5
Del'1:'Hvornår'vil'målsætninger'møde'modstand?'
Ganske passende har netop forskning i implementering af EU-politik en god tradition for at arbejde
med miljøpolitik. (Versluis, 2007) Eksempelvis Tanja Börzel har relativt tidligt analyseret på,
hvornår tiltag kræver en større indsats for at blive succesfuldt implementeret. Helt overordnet
handler det om tre forskellige ting (Börzel, 1998; Börzel 2000):
1. Hvis der er stor forskel på løsningsmetoden: Anvender man en forsigtig forudseende tilgang
med en filosofi om at anvende samme regler på alle aktører, uden at tage hensyn til
omkostningerne kontra den potentielle gavn. Alternativt kan man bruge en mere reaktiv
cost/benefit baseret tilgang.
2. Hvis der er stor forskel på de instrumenter der anvendes: Der kan naturligvis være tale om
alt fra informationskampagner til markedsorienterede instrumenter eller endda direkte
forbud.
3. Hvis der er stor forskel på de standarder der kræves fra EU og de, der allerede håndhæves.
I sin empiriske undersøgelse af disse tegn på ’misfit’, kom hun frem til, at disse områder spiller en
vigtig rolle i forhold til, hvorvidt man med succes kan implementere.
Helt kort sagt, vil det kræve en mere omfattende indsats, hvis effektiv implementering kommer til at
pålægge Regionen eller Danmark ekstra økonomiske og/ eller politiske omkostninger. (Börzel,
1998; Börzel, 2000)
I skemaet, forsøges tilgangen konkretiseret. Hvis en eller flere af de valgte indikatorer er i
uoverensstemmelse med den regionale eller nationale tilgang i henholdsvis Sjælland og Danmark,
vil det være nødvendigt at mobilisere pres eller strukturelle ændringer.
Tabel 1
Indikator
Empiri
Potentiel konflikt
Løsningsmetode
Regional og national tilgang
Hvis der foreskrives en forsigtig tilgang,
kontra tilgang i Energiunionen
men den eksisterende er mere reaktiv eller
visa versa.
Instrument
Standarder
Regional og national tilgang
Hvis samme udfordring i øjeblikket løses
kontra tilgang i Energiunionen
med anderledes instrumenter.
Sammenligning af bindende
Hvis EU sætter mere ambitiøse mål end
danske og EU-mål.
Danmark eller Regionen.
6
Del'2:''Pres'for'ændring'af'status'quo''
Anden del bliver primært interessant i tilfælde af, at målsætningerne kommer til have store
omkostninger for Danske aktører. I så fald er det ikke umuligt at Danmark vil føje sig og tilpasse
sine målsætninger til de europæiske, det vil dog kræve at der mobiliseres mere eller mindre
indirekte pres fra forskellige dele af samfundet.
Europæiseringsteoretikere
har
forsket
i
at
forklare
de
forskellige
dynamikker
på
implementeringssiden af særligt direktiver. Typisk falder deres forklaringsmodel ind i en af
følgende kategorier:
-
Internt pres: Hvis målet med lovgivningen er fremtrædende på dagsordenen for politikere,
befolkning, i medierne eller i interesseorganisationer og virksomheder (Börzel, 1998;
Börzel, 2000; Spendzharova & Versluis, 2013)
-
Eksternt pres: Hvis lovgivningen giver mulighed for formelt pres fra EuropaKommissionen eller andre internationale organisationer, eksempelvis i form af infringement
procedures eller skriftlige advarsler til landet. (Spendzharova & Versluis, 2013; Börzel
1998)
-
Kultur: Hvis et land har en politisk og administrativ kultur, der ønsker at overholde den
fælles lovgivning, kan det være med til at skubbe selv meget krævende ændringer lettere
gennem både de politiske og de administrative processer (Falkner et.al., 2007)
Der er naturligvis flere forskellige måder, at mobilisere det nødvendige pres enten internt eller
eksternt, hvoraf nogle er udenfor politisk kontrol. Her er eksempelvis tale om større eksogene chok
som eksempelvis oversvømmelser. Desuden vil det eftersom det konkrete indhold i store dele af
pakken ikke er endeligt besluttet muligt at forsøge at øge indflydelse på direktiver og forordningers
indhold på EU-niveau.
7
Tabel 2
Type pres
Empiri og Forklaring
Politisk
Partiprogrammer og Regionsrådets sammensætning. Jo flere partier med en ’grøn’
dagsorden jo mere pres for en ambitiøs strategi.
Befolkning
Eurobarometers undersøgelse af den offentlige mening. Hvis energi og klima
prioriteres højt, vil det sandsynligvis resultere i en mere ambitiøs strategi.
Medier
Se på mediernes dækning af klima- og energi. Hvis det dækkes hyppigt, vil det
sandsynligvis føre til mere pres for en ambitiøs strategi.
Interesseorganisationer &
Virksomhedernes sektorer, tilstedeværelse af interesseorganisationer.
virksomheder
Hvis der er mange virksomheder inden for området og vigtige
interesseorganisationer, vil det sandsynligvis føre til pres for en mere ambitiøs
strategi.
Eksternt pres
Europa-Kommissionens anvendelse af TEUF 258.
Ved at fremsende en begrundet udtale med truslen om en sag for Den Europæiske
Unions Domstol presses lande til at indordne sig.
Politisk kultur
Landets politiske kultur kan have stor indflydelse på, hvor effektivt EU’s
målsætninger omsættes nationalt.
I den ovenstående tabel er de forskellige faktorer opsummeret. Da store dele af Energiunionen
endnu ikke er blevet omsat til egentlige lovforslag er variablen eksternt pres meget svær at finde
empirisk belæg for. Europa-Kommissionen kan ganske enkelt ikke igangsætte en TEUF 258
procedure førend der forelægger konkret lovgivning, der kan brydes af landet. Det er desuden ikke
uproblematisk at tegne et billede af en politisk kultur, uden at indhente en stor mængde kvalitativ
data.
'
8
Sammenligning'af'strategierne'
Indhold'i'Energiunionen'med'relevans'for'regionen'
For at identificere potentielle indsatsområder, er det selvfølgelig nødvendigt at undersøge, hvor
Energiunionen kommer til kræve ændringer. Overordnet set bygger den på fem søjler, nemlig 1)
Forsyningssikkerhed, 2) et indre energimarked, 3) bedre energieffektivitet, 4) overgangen til en
lavemmissionsøkonomi og 5) forskning, innovation og konkurrencedygtighed. (EuropaKommissionen, 2015)
Den første del om forsyningssikkerhed er i det store hele irrelevant for Region Sjælland. Det
handler primært om, at diversificere sin gasforsyning for at undgå den nuværende afhængighed af
import fra Rusland. Tiltagene er alt fra mere gennemsigtighed i gasaftaler til en mere fælles
Europæisk front på globale energimarkeder og bedre samarbejde mellem medlemslande. (EuropaKommissionen, 2015) I sagens natur ikke områder, hvor aktører under regeringsniveau har den
store indflydelse.
Hjørnestenen i delen om et integreret energimarked er bedre sammenkobling af el- og gasnettet i
Europa. I Danmark ejer og driver Energinet transmissionsnettet. Det er således dem, en selvstændig
offentlig virksomhed, der er ansvarlig for anlægsarbejdet. (Energinet.dk – Virksomheden)
Lokale og regionale myndigheder skal dog spille en rolle på dette område. Myndighedernes opgave
bliver at ’[…]træffe de nødvendige støtteforanstaltninger, så forbrugere har adgang til forståelig
og let tilgængelig information og brugervenlige værktøjer, og så de får finansielle initamenter til at
spare på energien.’ (Europa-Kommissionen, 2015: 12) Desuden kan man med fordel være med til
at sprede intelligente teknologier, der kan hjælpe med at tage mere kontrol over forbrug samt
eventuel egenproduktion. Her er altså et område, hvor Region Sjælland og ZealandDenmark kan
komme til at spille en rolle.
De næste to regionalt relevante indsatsområder findes under målene for energieffektivisering. Her
kan regionen spille en rolle i forhold til at fremme energieffektiviteten i byggesektoren og forbedre
infrastrukturen for brint- og elbiler. (Europa-Kommissionen, 2015) Fokus bliver i denne rapport på
byggesektoren.
9
Også med hensyn til overgangen til en lavemmissionsøkonomi skal regionerne i spil. For det første
for at gennemføre EU’s mål om 27 procent vedvarende energi i 2030. EU skal dog sikre at
produktion af vedvarende energi sker i tråd med regler for statsstøtte og gennem markedsbaserede
ordninger. Desuden forpligter EU sig til at investere i bæredygtige alternative brændstoffer som
eksempelvis biobrændstoffer. (Europa-Kommissionen, 2015)
Det sidste element af Energiunionen omhandler forskning og innovation. Forskningsindsatsen føres
primært gennem prioriteter i det store forskningsprogram Horizon 2020, hvor der skal lægges vægt
på fire forskellige emner. Et af dem er at udvikle den næste generation af vedvarende
energiteknologi, herunder anvendelse af biomasse og biobrændstoffer. (Europa-Kommissionen,
2015) En anden central del af innovationsstrategien er, at samle forskning, industri, finansiering og
den offentlige sektor ved bl.a. at anvende offentlige udbud som katalysator for grøn innovation.
Strategien indebærer også mere tilpasning af arbejdsstyrken, til de nye jobmuligheder. (EuropaKommissionen, 2015)
Herunder følger en opsummering af de forskellige områder:
Tabel 3
Indsatsområde
Konkrete tiltag
Tidshorisont
Et indre marked for energi
Give mulighed for at
Informationskampagner, finansielle incitamenter til
forbrugere kan gå fra at
energibesparelser og anvendelse af intelligente
være passive til aktive.
teknologier.
2015-2016
Forbedring af energieffektivitet
Forbedring af
Støtte Borgmesteraftalen og forbedre
energieffektivitet i
investeringsklimaet for private investorer. Bl.a. ved
byggebranchen
at aktivere EIB og EFSI. Desuden ved revidering af
2016
de tre primære EE-direktiver.
Overgang til lavemmissionsøkonomi
Fremme vedvarende energi
ved markedsbaseret støtte
-
Pakke om VE inkl. nyt direktiv om VE for
2015-2017
2030 med bedste praksis indenfor
eksempelvis støtteordninger og bioenergi
10
-
Meddelelse om affald til energi
2016
Forsknings- og innovationsstrategi
Forskningsstrategi
En fælles europæisk strategi med begrænsede
2015-2017
prioriteter og mål
Innovation og vækst
Efteruddannelse osv. I samarbejde med
virksomheder.
Kilde: Europa-Kommissionen, 2015b
Der er stor forskel på, hvor stor en rolle regionerne skal spille i de forskellige tiltag. De eneste dele
hvor lokale og regionale aktører eksplicit nævnes er i forhold til styrkelse af energieffektivitet og i
forbindelse med informationskampagner og finansielle incitamenter til forbrugere, så det bliver
simplere at tage kontrol over sit energiforbrug.
Udover den relativt begrænsede eksplicitte inddragelse skal al EU-ret naturligvis stadig leve op til
de generelle regler for lovgivning. Herunder nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og
princippet om bedre regulering (TEU artikel 5). Desuden vil eksempelvis øremærkningen af en del
af Horizon 2020 programmet være en god mulighed for forskere og virksomheder inden for
bioøkonomi for at hente finansiering til sine projekter. Derfor bliver det relevant for regionen til
trods for, at det implementeres af Europa-Kommissionen.
'
11
Behovet'for'betydelige'ændringer'i'den'nationale'og'regionale'strategi'
Den Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (ReVUS) danner rammen for Regionens indsatser de
næste tre år frem. Den dækker altså perioden for, alle de tiltag der identificeres i tabellen ovenfor.
Her præsenteres de politiske målsætninger for Region Sjælland, herunder også de klima- og
energipolitiske mål. Selvfølgelig bliver nogle vigtige målsætninger for regionen også sat på
nationalt niveau. Derfor inddrages også relevante nationale strategier, herunder primært regeringens
klimaplan fra 2013. Af hensyn til at bibeholde fokus på Energiunionen vil dette afsnit omhandle de
områder, der er vurderet mest relevante for regionen i det foregående afsnit, altså den
forbrugerrettede indsats, forbedring af energieffektivitet, overgangen til en lavemmissionsøkonomi
og i nogen grad også forsknings- og innovationsstrategien.
Med hensyn til den forbrugerrettede indsats der skal være med til at færdiggøre det indre marked
for energi er det småt med handling i ReVUS. Til trods for, at et mere velfungerende indre
energimarked anslås at kunne spare europæiske forbrugere op til €35 milliarder om året. (Hedberg,
2015) Mere aktive og velinformerede forbrugere alene vil ikke kunne realisere hele potentialet, men
er iflg. Europa-Kommissionen et vigtigt skridt på vejen. (Europa-Kommissionen, 2015) Grunden
til, at det ikke nævnes meget i ReVUS er dog sandsynligvis, at indsatserne primært ligger på
nationalt plan.
Europa-Kommissionen har allerede udgivet en uddybende meddelelse om, hvad der ønskes af
målsætninger og handling på dette område. Det drejer sig om liberalisering af energimarkedet hvor
det skal være nemmere at skifte udbyder ved eksempelvis at fjerne afgifter for at skifte og have en
let tilgængelig tjeneste, hvor man kan sammenligne priser. Desuden skal forbrugernes inddragelse
fremmes gennem flere kollektive egenproduktionsordninger, her har kommunerne, der er med i
borgmesterpagten vist sig villige til at spille en rolle. Sidst men ikke mindst skal forskningen i
intelligente netværk og produkter styrkes ved at virksomheder og forskningsinstitutioner opfordres
til at benytte sig af mulighederne i de forskellige forskningsrettede EU-fonde. (EuropaKommissionen, 2015b).
På alle tre overordnede områder er Danmark og Region Sjælland i godt med. Elmarkedet har siden
2003 været liberaliseret, der er ikke nogle afgifter ved at skifte udbyder og Dansk Energi har en let
tilgængelig sammenligningstjeneste ved navn elpristavlen. (ens.dk – Liberalisering af elmarkedet;
12
elpristavlen.dk – Om elpristavlen) Med hensyn til kollektive egenproduktionsordninger og mere
decentral energiproduktion har Kommission som mål at støtte borgmesterpagtens arbejde på
området. Borgmesterpagten er en frivillig pagt, som lokale myndigheder på tværs af Europa kan
underskrive. Man indvilliger i at nå eller overstige målet om nedbringe sin CO2-udledning med 20
procent. På Sjælland har 13 ud af 17 kommuner underskrevet pagten. (covenantofmayors.eu –
Signatories) Med hensyn til at fremme anvendelsen og udviklingen af intelligente produkter og
netværk har regeringen i 2013 præsenteret en strategi for, hvordan området kan udvikles. Strategien
inkluderer de samme elementer, som efterspørges i Kommissionen (2015b), nemlig at nettet
tilpasses, at produkter bliver mere ’intelligente’ og der er øremærket midler til forskning, udvikling
og demonstration af nye teknologier. (Klima,- Energi- og Bygningsministeriet, 2013)
Det må altså for dette punkt konkluderes, at der ikke er vil være store udfordringer i Danmark med
at leve op til disse mål. De tre variabler, der kan lede til problemer med opfyldelse af et lands
forpligtelser bliver ikke bragt i spil. Instrumenterne der præsenteres i Energiunionen stemmer i høj
grad overens med de, der faktisk allerede eksisterer i Danmark. Der er således ikke kun lavt pres for
nye målsætninger – der er i det hele taget ikke brug for dem. Eksempelvis på Smart Grid området
fremhæves Danmark faktisk som et af de førende lande på området. (Giordano et.al., 2013)
Med hensyn til energieffektivitet er billedet ikke meget anderledes. Som beskrevet i Tabel 3 er
området inddelt i en del om forbedring af bygninger og en del om forbedring af transportsektoren.
Begge områder er en del af den regionale strategi på Sjælland. Transportindsatsen er dog begrænset
til hospitalssektoren, som Regionen også driver, og indgår eksplicit som en del af indsatsen for at
gøre indsatsen mere bæredygtig. Her er også energieffektivisering nævnt. (ReVUS)
Derudover har energieffektivitet sin egen indsats i strategien. Dog deles den med
ressourceeffektivitet, men ikke desto mindre er det et konkret mål, at særligt regionens
virksomheder skal blive mere energieffektive. Region Sjælland vil med en målrettet sparrings- og
rådgivningsindsats hjælpe virksomhederne med at begrænse sit forbrug af ressourcer, bl.a. ved at
indgå i symbiosesamarbejder med andre virksomheder, og ikke mindst udvikle mere
ressourceeffektive produkter. (ReVUS) Det flugter nogenlunde med EU’s strategi. For det første
skal den eksisterende lovgivning have et eftersyn og eventuelt revideres. Generelt må det antages, at
en revision af eksisterende lovgivning, vil kræve mindre handling, end hvis der introduceres helt
13
nye tiltag. Desuden klarer Danmark sig også ganske hæderligt her. Danmark var således et ud af
fem lande, der i 2014 undgik en løftet pegefinger fra Europa-Kommissionen i forbindelse med
implementering af Energieffektivitetsdirektivet. (Europa-Kommissionen, 2014) Danmark var også
et af de eneste lande med en solid national handlingsplan på området. (Keating, 2014)
Mere interessant bliver det, med delen om et bedre finansieringsklima. Det er en målsætning i
Energiunionen, at ’Medlemsstaterne og regionerne bør gøre større brug af de europæiske fonde for
renovering af bygninger.’ På dette område, kan Region Sjælland komme til kort. I den regionale
strategi fokuseres udelukkende på Interreg-programmerne og på at afsøge mulighederne for at
indhente international finansiering til turisme-relaterede indsatser. (ReVUS) En del af forklaringen
kan dog være, at der er relativt god adgang til national finansiering. Kommunerne kan automatisk
(jf. Den kommunale lånebekendtgørelse) optage lån til eksempelvis energirenovering af kommunale
bygninger, udskiftning af lyskilder og andre energibesparende tiltag. (Bekendtgørelse nr. 1580 af
17/12/2013, §2) I det private hentes finansieringen til energirenovering af bygninger i realkreditten,
da de anses for at være konkurrencedygtige. Dog vil regeringen undersøge muligheden for andre
finansieringsmuligheder. (Energystyrelsen, 2014)
Denne anden del af energiunionen lader altså heller ikke til, at kræve de helt store institutionelle
ændringer på hverken nationalt eller regionalt plan. Et øget engagement i EU’s puljer og fonde kan
være et godt alternativ, eksempelvis har Kommissionen annonceret det såkaldte ’Smart Financing
for Smart Buildings’, der skal lette adgangen til en vifte af finansieringsinstrumenter. For regionale
aktører, vil det være værdifuldt at kigge nærmere på.
Ikke overraskende er Danmark også godt med, når det kommer til overgangen til en
lavemmissionsøkonomi. I Energiunionen præsenterede Kommissionen sin hensigt til, at komme
med en ny pakke om vedvarende energi, der også skal inkludere et nyt direktiv for VE, der skal
løbe til 2030. Det nuværende udløber i 2020. At dømme ud fra det nuværende er Danmark på
nationalt plan godt med. Danmark har bundet sig til en af de højeste forbedringer i andelen af VE i
energimikset i 2020 og står iflg. den nyeste statusrapport er Danmark blandt de få lande, der står til
at klare sig bedre end målsætningen. (2009/28/EC, Bilag 1; Europa-Kommissionen, 2015d)
14
Den anden udvalgte del er meddelelsen om affald til energi, der forventes at udkomme i 2016.
Eftersom meddelelsen endnu ikke er udgivet, er det umuligt at vide præcis hvordan strategien
kommer til at se ud. Dog er ideen om affald til energi allerede en integreret del af ReVUS.
Regionen har her to klare målsætninger. Den første er, at have 200 virksomheder, der arbejder med
symbioser i 2020. (ReVUS) Til det formål har Regionen været med til at oprette et videnscenter i
Kalundborg, der allerede har flere gode cases, hvor restprodukter og biomasse anvendes i lokale
netværk. (Symbiosis Center – Cases) Den anden del er, at biomasse sammen med vind skal være
kilden til 40 procent af energiforbruget i 2020. (ReVUS)
På nationalt plan er næsten 2/3 af de danske husstande tilkoblet fjernvarmenettet, der som bekendt
brænder affald og anvender varmen til at opvarme husstandene. (fjernvarme – viden om) På
kraftvarmeværkene oprinder lidt over 40 procent af energien fra vedvarende kilder, hvor langt
størstedelen af fra biomasse af forskellig art. (ibid.) Altså er Danmark igen fornuftigt med i forhold
til Energiunionens målsætninger. Desuden er den eksplicit del af den nationale strategi, der blev
vedtaget med et bredt flertal i 2012, at udbredelsen af fjernvarme skal fortsættes og at produktionen
skal blive både mere effektiv og mere klimavenlig. (Aftale om den danske energipolitik 2012-2020)
Kort sagt kan det heller ikke på målsætningerne inden for omstilling til en lavemmissionsøkonomi
forventes, at energiunionen kommer til at kræve større ændringer i Danmark. Energipolitikken
flugter i høj grad med den, der foreskrives fra Europa-Kommissionen.
Delen om forskning og innovation vil generelt ikke kræve ændring i nationale målsætninger. EU
har ikke lovgivningskompetence på området (jf. Artikel 4 stk. 3 i TEUF), og kan derfor ikke
påtvinge medlemslandene at ændre sine forskningspolitiske målsætninger. Dog kan EU iværksætte
forskningsprogrammer. Programmerne udmøntes i puljer, som diverse forskellige aktører kan
ansøge. Det er ikke umiddelbart en mulighed, der anvendes særligt ofte. I 2014 hjemtog dansk
forskning kun lidt over 2 procent af det tilgængelige budget, men Regeringen har som målsætning
at øge hjemtaget set over hele perioden. (Uddannelses- og Forskningsministeriet –
Pressemeddelelser)
Udover at udarbejde en mere specifik forskningsstrategi opfordrer Kommissionen til at sikre
efteruddannelse af arbejdsstyrken i samarbejde med erhvervslivet. Denne opfordring lever Region
15
Sjælland også op til på forhånd. Det er en vigtig del af udviklingsstrategien, at erhvervslivet får
adgang til den rette arbejdskraft, ved at virksomheder skal indgå i samarbejde om at skabe ’[…]
fleksible nye uddannelser og opkvalificeringsforløb, som virksomhederne efterspørger.’ (ReVUS: s.
25) Selvom der ikke eksplicit henvises til opkvalificering inden for grønne fag, må man gå ud fra at
den store fokus på eksempelvis udvikling af bioøkonomiske virksomheder i regionen på sigt vil
smitte
af
på
efterspørgslen
efter
arbejdskraft
–
og
dermed
også
uddannelses-
og
opkvalificeringsforløbene.
Delkonklusion'
Skåret over en bred kam, må man på baggrund af det foregående afsnit konkludere, at hverken på
nationalt eller regionalt plan vil der opstå betydelige udfordringer med målsætningerne i
Energiunionen. Hverken med hensyn til tilgangen, altså løsningsmetoden eller de valgte
instrumenter, eller med hensyn til standarder bør meddelelsen fra Kommissionen få alarmklokkerne
i Regionshuset eller i ministerierne til at ringe. Danmark bruger overordnet set samme tilgang til
udfordringerne og har som tommelfingerregel også tilpas høje eller endda højere standarder end de,
der er eller varsles i Energiunionen. Blot et eksempel er med hensyn til målsætningen om mængden
af vedvarende energi i energimikset. Her har Danmark en af de højeste målsætninger blandt
medlemslandene og står iflg. den seneste statusrapport til at overgå de mål.
'
16
Internt'pres'for'et'højt'klima6'og'energipolitisk'ambitionsniveau'
I det foregående afsnit konkluderes det, at Energiunionen passer forbløffende godt til den regionale
og nationale dagsorden i Danmark. Det vil være nemt, men måske misvisende, at afskrive det som
en ren tilfældighed. I det følgende afsnit vil jeg kort gennemgå de forskellige interne typer pres, jeg
identificerede som mulige faktorer der kan være med til at sikre effektiv omsætning af EU-tiltag til
national lovgivning. Tesen er, at det interne pres kan have været med til at foregribe EU’s
målsætninger. Altså, hvis en ambitiøs klima- og energipolitik er højt på eksempelvis den politiske
dagsorden og på befolkningens ønskeliste, kan det være med til at forklare, hvorfor Danmark er så
relativt godt med selv inden EU kommer med lovgivning på området.
I den nedenstående tabel præsenteres en kort gennemgang af de parametre, der på baggrund af den
teoretiske gennemgang (se tabel 2) synes mest relevante:
Tabel 4
Type pres
Empirisk undersøgelse
Politisk
Alle danske partier, med undtagelse af Liberal Alliance, går ind for en ambitiøs
klimapolitik. Det afspejles også i, at Energiaftalen fra 2012 blev indgået med alle partier
undtaget Liberal Alliance. Desuden vægtes grøn omstilling højt i både det tidligere og
nuværende regeringsgrundlag.
Befolkning
I det seneste Eurobarometer mente 28 % af de adspurgte danskere, at ’the environment’ er
blandt de to vigtigste udfordringer vi står overfor. EU-gennemsnittet er 7 %.
Medier
Mediernes dækning af FN’s klimatopmøder har været generelt faldende siden det blev
afholdt i Danmark i 2009. Dækningen er steget igen internationalt, men ikke i Danmark.
Dog dækkes klima- og energi flittigt i regionale og lokale medier – særligt i midt- og
sydjylland.
Interesseorganisationer &
Med hensyn til interesseorganisationer er Dansk Energi, Dansk Industri og Greenpeace de
virksomheder
mest aktive i mediebilledet. Eksport af energiteknologi udgjorde i 2014 12 % af den totale
eksport. I 2010 stod grøn produktion for små 10 % af den samlede omsætning i danske
virksomheder og der er på Sjælland flere virksomheder med grøn produktion end uden.
Eksternt pres
Ikke relevant: Energiunionen viste sig ikke at medføre betydelige ændringer.
Politisk kultur
Ikke relevant: Falkner et.al. søger at forklare overholdelse til trods for udfordringer ved at
fremhæve landes særlige administrative og politiske kultur for at respektere og overholde
lovgivning. Da der ikke forekommer udfordringer, synes det ikke relevant at fremhæve.
Kilder: Partiernes partiprogrammer; Regeringen, 2011; Regeringen, 2015; Aftale om den danske energipolitik 20122020; Eurobarometer; Infomedia, 2015; Energiteknologi Eksporten 2014; Energi-, Erhvervs- og Miljøstyrelsen, 2012
17
Parametrene der gennemgås empirisk i tabel 4 viser, at selv i tilfælde af at Energiunionen havde
krævet omfattende ændringer på de forskellige målsætninger, ville der have været et stort internt
pres for at leve op til højere standarder fra EU.
Det eneste parameter, der ikke nødvendigvis tyder på pres for en ambitiøs klima- og energipolitik er
med hensyn til dækningen i nationale medier. Det empiriske belæg bygger på en undersøgelse
foretaget af Infomedia af dækningen af FN’s klimatopmøder siden 2008. Det eneste tidspunkt det
årlige møde blev dækket grundigt i Danmark, var i 2009 – samme år som det blev afholdt i
København. Siden er dækningen faldet i både danske og internationale medier, men har
internationalt oplevet øget interesse igen siden 2012. Her klarer Danmark sig relativt ringe i
internationalt sammenhæng. (Infomedia, 2015)
De resterende parametre peger på et positivt internt pres for ambitiøse politiske målsætninger.
Eftersom alle undtagen et danske partier har en relativt ambitiøs politik på klima- og energiområdet
har det i dette henseende været overflødigt at grave dybere i det sjællandske Regionsråds
sammensætning. På nationalt plan har jeg dog undersøgt Regeringsgrundlaget for både den
nuværende og forhenværende regering. I begge tilfælde prioriteres en ambitiøs klima- og
energistrategi.
Det favorable klima for ambitiøse målsætninger kan være med til at forklare, hvorfor Danmark på
området fører en politik, der på mange punkter lader til at foregribe de ændringer, som
Energiunionen ellers ville have medført. Der skal naturligvis tages forbehold for, at teorien ikke er
empirisk testet i dette henseende i andre lande, hvorfor det naturligvis mere skal ses som en
forsigtig hypotese end en egentlig konklusion.
Under alle omstændigheder kan tesen kun være med til at forklare hvorfor Danmark og Region
Sjælland har relativt ambitiøse klima- og energimålsætninger i forhold til internationale standarder.
Et favorabelt klima kan måske forklare, hvorfor der er høje standarder på området, men ikke
hvorfor både løsningsmetoden og de valgte instrumenter passer godt til de, der præsenteres i
Energiunionen. Det er dog hinsides denne rapports fokus og omfang at forsøge at give et
kvalificeret svar på dette spørgsmål.
18
Konklusion''
Udgangspunktet for denne rapport var at undersøge den følgende problemformulering:
Hvordan kommer Energiunionen til at have indflydelse på udarbejdelse og implementering af de
politiske målsætninger på klima- og energiområdet i Danmark og Region Sjælland?
Det helt korte svar er, at Energiunionen kun i meget begrænset omfang kommer til at have
indflydelse på de klima- og energipolitiske målsætninger i henholdsvis Danmark og Regionen.
Besvarelse af spørgsmålet har krævet en undersøgelse af 1) i hvordan Energiunionens målsætninger
flugter med de eksisterende på området og 2) hvorigennem der på nationalt og regionalt kan
mobiliseres pres, der fører til konkrete ændringer.
Det konkluderes i den første del, at Energiunionen skåret over en bred kam ikke nødvendiggør de
store ændringer på hverken nationalt eller regionalt plan. Denne konklusion var i første omgang
relativt overraskende, særligt eftersom retorikken i Energiunionen peger på en meget ambitiøs
strategi. Det skal naturligvis ikke udelukkes, at de ambitiøse dele ligger i de områder, som denne
rapport er afgrænset fra at berøre, men umiddelbart er den ikke ambitiøs efter de danske standarder.
I den anden del blev de teoretisk funderede parametre for, hvornår en mere ambitiøs eller i sin
tilgang meget anderledes politik kan føre til de nødvendige ændringer undersøgt empirisk. I tre ud
af de fire parametre findes gunstige forhold for en ambitiøs klima- og energipolitik. På baggrund
heraf fremføres en tese om, at de gunstige forhold i stedet for at føre til ændringer som resultat af
EU-lovgivning på området, har været med til at sikre, at målsætningerne i Energiunionen så at sige
er blevet implementeret før de er blevet præsenteret. Tesen er dog ikke komplet. De gode forhold
kan måske være med til at forklare de relativt høje mål – eksempelvis at Danmark har bundet sig til
et af de højeste mål mht. vedvarende energi i energimikset. Det forklarer dog ikke, hvorfor også
løsningsmetode og instrumenter lader til at flugte ganske godt, med de der fremhæves i
Energiunionen. På baggrund af det begrænsede teoriapparat og empiriske fundament, er det ikke
holdbart at gisne om forklaringer på dette spørgsmål.
19
'Litteraturliste'
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Aftale om den danske energipolitik 2012-2020, udgivet 22/03/2012. Indhentet på:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk-klima-energipolitik/politiske-aftaler-paaenergiomraadet/energiaftalen-22-marts-2012/Aftale_22-03-2012_FINAL_ren.doc.pdf
(29/07/2015)
Alternativet – Partiprogram: http://alternativet.dk/partiprogram/ (30/07/2015)
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17/12/2013: ’Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og
meddelelse af garantier m.v.’
Börzel, T. A., 1998: ‘The Greening of a Polity? The Europeanization of Environmental
Policy-Making in Spain’, South European Society and Politics, vol. 3, no. 1, s. 65-92
Börzel, T. A., 2000: ‘Why there is no ‘southern problem’. On environmental leaders and
laggards in the European Union’, in Journal of European Public Policy vol. 7 no. 1, s. 141162
Broberg & Holst-Christensen, 2014: Free Movement in the European Union, 4th edition,
Djøf Publishing, Copenhagen Denmark
covenantofmayors.eu – Signatories:
http://www.covenantofmayors.eu/about/signatories_en.html (set 23/07/2015)
Danmarks Radio, 2015: Blå partier vil nedlægge regionerne - V har ikke meldt ud, udgivet
12/05/2015 på http://www.dr.dk/nyheder/politik/blaa-partier-vil-nedlaegge-regionerne-vhar-ikke-meldt-ud (set 20/07/2015)
Dansk Folkeparti – Arbejdsprogram: http://www.danskfolkeparti.dk/Rent_miljø
(30/07/2015)
elpristavlen.dk – Om elpristavlen: https://www.elpristavlen.dk/OmElpristavlen.aspx
(23/07/2015)
Emmanouilidis, J. A. & Giddens, A What Future for Europe – Visions for Europe Event
Report S030/15, Eurpean Policy Centre Communications for Members, udgivet 07/05/2015
Energi-, Erhvervs- og Miljøstyrelsen, 2012: Green Production in Denmark, November 2012.
Tilgængelig på: http://www.ens.dk/en/policy/green-production-denmark-contributessignificantly-danish-economy
Energinet.dk – Virksomheden: http://www.energinet.dk/DA/OM-OS/Omvirksomheden/Sider/default.aspx (set 19/07/2015)
Energistyrelsen, 2014: Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet (NEEAP),
udgivet 28/04/2014 af Energistyrelsen
Energiteknologi Eksporten 2014, udarbejdet af Dansk Energi, Dansk Industri og
Energistyrelsen. Tilgængelig på:
http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2015/April/15_04_30A.aspx (30/07/2015)
Enhedslisten – Politikområder: https://enhedslisten.dk/Politik/Politikområder/politikområder
(30/07/2015)
ens.dk – Liberalisering af elmarkedet: http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgasvarmeforsyning/elforsyning/liberalisering-elmarkedet (set 23/07/2015)
Eurobarometer, Eurobarometer Surveys: http://ec.europa.eu/public_opinion/cf/index_en.cfm
(30/07/2015)
Europa-Kommissionen, 2011: Meddelelse Fra Kommissionen Til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske Og Sociale Udvalg Og Regionsudvalget: Køreplan for
omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050, KOM(2011) 112, endelig.
20
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Udgivet digitalt 08/03/2011 på http://eur-lex.europa.eu/legalcontent/EN/TXT/?uri=CELEX:52011DC0112 (Set 16/07/2015)
Europa-Kommissionen, 2014: Memo 14/494 ’Questions and answers on the Energy
Efficiency Communication’
Europa-Kommissionen, 2015: Energiunionspakken: En rammestrategi for en
modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik, COM(2015) 80 Final,
25/02/2015, Bruxelles
Europa-Kommissionen, 2015b: Energiunionspakken, bilag: Køreplan for Energiunionen til
En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik,
COM(2015) 80 final, 25/02/2015
Europa-Kommissionen, 2015c: En ny aftale for Energiforbrugere, COM(2015) 339 final,
15/07/2015
Europa-Kommissionen, 2015d: Renewable energy progress report, COM(2015) 293 final,
Bruxelles 15/06/2015
fjernvarme – viden om: http://www.fjernvarme.info/Udbredelse-i-DK.261.aspx
(29/07/2015)
Giordano, V., Meletiou, A., Covrig, C.F., Mengolini, A., Ardelean, M., Fulli, G., Jiménez,
M.S. & Filiou, C., 2013, Smart Grid Projects in europe: Lessons learned and current
developments, European Commission Joint Research Centre, Scientific and Policy Reports.
Tilgængelig på: https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/ld-na-25815-enn_final_online_version_april_15_smart_grid_projects_in_europe__lessons_learned_and_current_developments_-2012_update.pdf
Hedberg, A., 2015, EU’s quest for energy security – What role for the Energy Union Policy
Brief 03/03/2015 udgivet af European Policy Centre. Tilgængelig på:
http://www.epc.eu/documents/uploads/pub_5374_eu_s_quest_for_energy_security.pdf (set
23/07/2015)
Infomedia, 2015: Mediernes Dækning af Energi & Klima, Udgivet af Infomedia i maj 2015.
Tilgængelig på: http://infomedia.dk/media/1305/klima-og-energianalyse.pdf (30/07/2015)
IPCC, 2013, Summary for Policymakers. In: Climate Change 2013: The Physical Science
Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the
Intergovernmental Panel on Climate Change [Stocker, T.F., D. Qin, G.-K. Plattner, M.
Tignor, S.K. Allen, J. Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex and P.M. Midgley (eds.)].
Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA.
IPCC, 2014: Summary for policymakers. In: Climate Change 2014: Impacts, Adaptation,
and Vulnerability. Part A: Global and Sectoral Aspects. Contribution of Working Group II
to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Field,
C.B., V.R. Barros, D.J. Dokken, K.J. Mach, M.D. Mastrandrea, T.E. Bilir, M. Chatterjee,
K.L. Ebi, Y.O. Estrada, R.C. Genova, B. Girma, E.S. Kissel, A.N. Levy, S.
MacCracken,P.R. Mastrandrea, and L.L. White (eds.)]. Cambridge University Press,
Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, pp. 1-32.
Keating, 2014: Energy efficiency off track i European Voice, 23/04/2014
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2013, Smart Grid-Strategi – Fremtidens
intelligente energisystem, udgivet april 2013. Tilgængelig på:
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-forsyning/el-naturgasvarmeforsyning/Smart-grid/smart_grid-strategi.pdf (set 23/07/2015)
Konservative – Partiprogram: http://www.konservative.dk/Politik/Partiprogram
(30/07/2015)
21
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), EUTidende nr. C 326 af 26/10/2012 s. 0001 – 0390
Liberal Alliance – Vores Politik: https://www.liberalalliance.dk/vores-politik/ (30/07/2015)
Marks, G., Hooghe, L. & Blank, K., 1996: European Integration from the 1980s: Statecentric v. Multi-level Governance in Journal of Common Market Studies vol. 34, no. 3,
september 1996
Radikale Venstre – Det mener vi om…: https://www.radikale.dk/content/det-handler-ommennesker-5 (30/07/2015)
Regeringen, 2011: Et Danmark, der står sammen, Regeringsgrundlag oktober 2011
Regeringen, 2015: Sammen for fremtiden, Regeringsgrundlag juni 2015
Šefčovič, M, 2015: Opening speech of the Vice-President for Energy Union Maroš Šefčovič
at the Energy Union Conference, 06/02/2015, Riga. Gengivet digital på
http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-15-4225_en.htm, (set 17/07/2015)
Šefčovič, M, 2015b: Speech of Vice-President Šefčovič on Energy Union at the Committee
of Regions, 08/07/2015, Bruxelles. Gengivet digital på http://europa.eu/rapid/pressrelease_SPEECH-15-5328_en.htm?locale=en (set 17/07/2015)
Socialdemokraterne – Vores politik: http://www.socialdemokraterne.dk/da/politik/
(30/07/2015)
Socialistisk Folkeparti – Det vil vi: http://sf.dk/det-vil-vi/det-vil-vi (30/07/2015)
Spendzharova, A. & Versluis, E, 2013: ‘Issue salience in the European policy process: What
impact on transposition?’ in Journal of European Public Policy, vol. 20 no. 10, s. 14991516
Symbiosis Center – Cases: http://www.symbiosecenter.dk/da/Cases (29/07/2015)
TEU – Traktaten om den Europæiske Union i Den Europæiske Unions Tidende, C83,
30/03/2010
Uddannelses- og Forskningsministeriet – Pressemeddelelser:
http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2015/danmark-hjemtager-eu-projekter-for-over-enmilliard-kroner (29/07/2015)
Venstre – Venstre mener: http://www.venstre.dk/politik/venstre-mener (30/07/2015)
Versluis, E., 2007: ‘Even rules, uneven practices: Opening the ’black box’ of EU law in
action’ in West European Politics, Vol. 30 no. 1, januar 2007, s. 50-67
22

Opgave til aflevering - Roskilde University Digital Archive

Transcription

Similar documents

en cand. merc. studerende`s oplevelser hos personalemanden

Ansøgning Thomas Hansen

Captio PLO Del 2

Praktikpjece - Sociologisk Institut

Nyhedsbladet Dansk Energi Nr. 3

inspirationsmøde om Kommissionens arbejdsprogram