Bog Byggeriets jura – primært AB 92, ABT 93

Bog
Byggeriets jura – primært AB 92, ABT 93, ABR 89 og AB Forbruger
Introduktion
Bogen er en let tilgængelig oversigt over bestemmelserne i AB 92 og ABT 93 med henvisning til relevante bestemmelser og
afgørelser.
Du kan søge i bogen (brug søgefeltet til højre), du kan fra teksten klikke på en afgørelse og se et referat af denne – og du kan
i referatet klikke videre til selve afgørelsen, hvis du vil se denne.
Introduktion
BYGGERIETS JURA E-BOG er tænkt som en let læst introduktion til de problemstillinger, der er knyttet til entreprise i bred
forstand.
Teksten er enkel og kort.
Der er i teksten links til et kort referat af relevante afgørelser og der er i referatet links til selve afgørelsen (forudsætter netforbindelse)
Man kan søge på ord og begreber. En søgning vil som første prioritet finde overskrifter og til de steder i teksten, hvor ordet
fremtræder.
Endvidere er der links til relevante dokumenter, bekendtgørelser og love og til relevante web-sites.
E-bogen vil være under stadig udvikling – og derfor modtages kommentarer og forslag til forbedring gerne på
phl@phladvokat.dk
AB 92 og ABT 93
Disse to regelsæt er grundlaget for stort set alt byggeri i Danmark.
Det er ikke love, men regler, som er fastsat af byggeriets parter – regler, som hviler på mange års erfaring.
Reglerne indgår i den endelige entreprisekontrakt som rygraden i denne – ofte med tilføjelser og ændringer.
Reglerne er under revision og opdaterede regler forventes i løbet af et par år.
AB 92 – Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed 1992 – regulerer forholdet mellem
en entreprenør og en bygherre og mellem en entreprenør og en underentreprenør.
ABT 93 – Almindelige betingelser for totalentreprise 1993 – regulerer forholdet mellem en bygherre og en totalentreprenør. En
totalentreprenør har ansvar for hele entreprisen – herunder for projektering, hvorfor en totalentreprenør ofte vil have kontrakter
med arkitekt og/eller ingeniør i forbindelse med gennemførelse af entreprisen.
ABR 89 - Almindelige betingelser for teknisk rådgivning og bistand – regulerer forholdet mellem på den ene side en bygherre
eller en entreprenør og på den anden side en arkitekt eller en ingeniør.
For alle tre regelsæt gælder, at tvister løses ved en voldgiftsret, og at voldgiftsrettens afgørelser er endelige (de kan ikke
ankes). Dette gælder dog ikke, hvis bygherren er en privatperson, idet denne kan vælge, at tvister afgøres af de ordinære
domstole
AB Forbruger - Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere - regulerer forholdet mellem en
entreprenør og en privat bygherre og er en forenklet version af AB 92. Tvister løses ved de ordinære domstole.
Indholdsfortegnelse:
1. AB 92 og ABT 93
Aftalegrundlaget
Sikkerhedsstillelse og forsikring
Entreprisens udførelse
Bygherrens betalingsforpligtelse
Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Arbejdets aflevering
Mangler ved arbejdet
Et- og 5-års eftersyn
Særligt om ophævelse
Tvister
2. ABR 89
3. Byggeskadeforsikring
4. Kvalitetssikring
5. Partnering
6. Retshjælp
7. Forældelse
8. RUT
§1-§5
§6-§8
§ 9 - § 21
§ 22 - § 23
§ 24 - § 27
§ 28 - § 29
§ 30 -§ 36
§ 37 - § 39
§ 40 - § 44
§ 45 - § 47
1. Aftalegrundlaget § 1 - § 5
Generelle bestemmelser.
Almindelige bestemmelser
Fravigelser skal aftales.
§ 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler
om arbejder og leverancer i bygge- og
anlægsvirksomhed.
Stk. 2. Ved leverancer skal »bygherren« forstås som
køberen og »entreprenøren« som sælgeren. Ved
underentrepriseforhold skal »bygherren« forstås som
hovedentreprenøren og »entreprenøren« som
underentreprenøren.
Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når
det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter
fravigelse skal ske.
Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter
beløbsangivelser ikke merværdiafgift (moms).
Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved
arbejdsdage alle mandage til og med fredage, der ikke
er helligdage.
Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle
betegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er
danske. Forhandlinger, herunder på byggemøder, skal
foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges dokumenter
på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i
forhold til den danske tekst, gælder den danske tekst.
Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter
dansk rets regler.
§2
Bygherrens udbud
Vigtig:
Aftaler hviler på bygherrens oplysninger.
Enhedspriser – det skal angives, hvad de skal bruges til.
§ 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at
fremkomme med tilbud.
Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som
indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være
entydigt og således udformet, at der er klarhed over
ydelsernes omfang og indhold.
Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om
eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. § 16.
Stk. 5. Det skal i forbindelse med udbudet oplyses,
hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagelevering af
udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af udbudsmaterialet i
hel og ubeskadiget stand inden udløbet af en rimelig frist
skal sikkerhedsstillelsen straks frigives, uanset om den
pågældende har afgivet tilbud.
Stk. 6. Bygherren kan med henblik på en vurdering af de
indkomne tilbud i udbudsmaterialet stille krav om tilbudets
form og kan herunder forlange, at tilbud udfærdiges med
rimelig specifikation af tilbudssummen på dertil leverede
tilbudslister.
Stk. 7. Skal tilbudet eller dele heraf afgives som
enhedspriser, skal bygherren angive, hvilken vægt der ved
vurderingen af tilbudets samlede størrelse vil blive tillagt de
enkelte enhedspriser.
§3
Entreprenørens tilbud
Vedtagelsesfrist 20 dage.
§ 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette bindende een
for alle og alle for een.
Stk. 2. Hvis et arbejde er udbudt således, at der foruden
en pris på arbejdet som helhed skal angives priser på dele
af arbejdet, kan priserne på de enkelte dele kun betragtes
som selvstændigt tilbud, hvis dette udtrykkeligt er
foreskrevet i udbudsmaterialet eller tilkendegivet ved
tilbudet.
Stk. 3. Hvis tilbud foruden en samlet sum skal indeholde
enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren.
Enhedspriser kommer til anvendelse ved betalingsregulering
på grund af større eller mindre ydelser, end bygherren har
angivet i udbudsmaterialet. Ved bedømmelsen af tilbuds
indbyrdes rækkefølge gælder alene det samlede tilbud.
Stk. 4. Tilbudet omfatter kun ydelser, der er angivet som
hørende til entreprisen på tegninger, der er udleveret
entreprenøren som grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som
er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen, der gælder for
den pågældende entreprise.
Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20
arbejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelsesfristen for
andre skriftlige tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbudets
datering.
Stk. 6. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit
tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivelser
tilbageleveret.
Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt underrette
tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.
Enhedspriser <> samlet tilbud.
Entrepriseaftalen
§4
Aftale skal
1) Være skriftligt
§ 4. Aftale om udførelse af en entreprise eller om en
leverance træffes ved skriftlig accept af det afgivne tilbud
eller ved et særligt dokument. Der skal henvises til de
dokumenter, som har dannet grundlag for aftalen.
Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren.
2) Henvise til de dokumenter, der har dannet grundlag for aftalen
§5
Overdragelse af rettigheder og
forpligtelser m.v.
Overdragelse.
§ 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i henhold til
aftalen.
Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i
henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse
med arbejdets udførelse, forud for andre transporter.
Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan parterne ikke
overføre deres forpligtelser til andre.
Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse til
andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at
arbejdet udføres i underentreprise.
Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav
vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed
kan gennemføres mod entreprenøren, er bygherren
berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod
entreprenørens underentreprenører og leverandører, jf. §
10, stk. 4.
Spørgsmål om underentreprise (hvis sædvanligt eller naturligt).
Springende regres.
§6
Sikkerhedsstillelse.
SKAL (det skal altså ikke aftales).
15 %  10 % (mangelsudbedring: nej)  2 %.
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
§ 6. Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet, skal
entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens
indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser
over for bygherren. Sikkerheden stilles i form af
betryggende bank- eller sparekassegaranti,
kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.
§ 46.
Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede
sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. Herefter
skal sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen.
Stk. 3. For leverancer, som præsteres fuldt færdige i
rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af købesummen.
Stk. 4. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1,
til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter
afleveringstidspunktet, medmindre bygherren forinden
skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så
fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 5. Sikkerheden ophører 5 år efter
afleveringstidspunktet, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1,
medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav
om afhjælpning af mangler. I så fald ophører sikkerheden,
når manglerne er afhjulpet.
Stk. 6. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal ske
ved afsnitsvis aflevering, jf. § 28, stk. 4, sidste punktum.
Stk. 7. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til den
stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles
til entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten
og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen
af det krævede beløb. Dette udbetales til bygherren inden
10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre
entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har
fremsat begæring om beslutning specielt med henblik på,
om bygherrens udbetalingskrav er berettiget. I så fald
gælder reglerne i § 46.
Stk. 8. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav,
som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder
krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og
tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.
Bygherrens sikkerhedsstillelse
§7
§ 7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren ved
private arbejder senest 8 arbejdsdage efter kravets
fremsættelse stille sikkerhed for opfyldelse af sine
betalingsforpligtelser over for entreprenøren. Sikkerheden
stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti,
kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.
Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders
gennemsnitsbetaling - dog mindst 10 pct. af
entreprisesummen - udregnet således, at
entreprisesummen fordeles ligeligt på det antal måneder,
som i aftalen er fastsat for arbejdets udførelse.
Entreprenøren kan ved udvidelse af aftalen med
ekstraarbejder i henhold til § 14 kræve sikkerheden forøget,
Entreprenør skal stille krav om sikkerhed – ikke automatisk.
Parallelle regler.
hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder - bortset fra de
allerede betalte - overstiger det halve af 1 måneds
gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige aftale.
Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold til
den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt
meddeles til bygherren og garanten med angivelse af
størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales til
entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens
fremkomst, medmindre bygherren forinden over for
Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om beslutning
specielt med henblik på, om entreprenørens
udbetalingskrav er berettiget. I så fald gælder reglerne i §
46.
Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle de
krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet,
herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder.
§8
Vigtig:
Husk at blive medtaget som sikret.
NB: Man skal have ansvarsforsikring.
§9
Arbejdsplan.
Afsætning:
Forsikring
§ 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og
stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil
mangler, der er påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På
entreprenørens anmodning skal denne og eventuelle
underentreprenører medtages som sikrede på
forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte samtlige
entreprenørers arbejde på den bygning eller det anlæg,
entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal
forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning
eller det anlæg, der er genstand for om- eller tilbygning.
Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som
selvforsikrer.
Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører
skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke
der er ansvar efter dansk rets almindelige regler.
Entreprenøren skal på anmodning dokumentere, at
forsikringen er i kraft.
Arbejdsplan og afsætning
§ 9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde med
bygherren udarbejde en arbejdsplan.
Stk. 2. Bygherren lader foretage afsætninger af de
bestemmende hovedlinier og højder (koter), medens al
øvrig afsætning foretages af entreprenøren.
1) Bygherre
2) Entreprenør
§ 10
Som i aftalen.
Alle nødvendige bi-ydelser.
Leveret på byggepladsen = tilhører byggepladsen.
§§ 4 og 5 – direkte mellem. Leverandør og bygherre.
§ 11
Entreprenørens ydelse
§ 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med
aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med
bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15. Materialer
skal - for så vidt disses beskaffenhed ikke er anført - være
af sædvanlig god kvalitet.
Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og
præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse.
Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt til
indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden
ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er
leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren.
Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet skal
være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved
leverancen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 2. Ansvarsperioden
regnes fra afleveringen af arbejdet og begrænses således,
at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter levering
til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have
anerkendt, dels at mangelskrav under de i § 5, stk. 5,
nævnte omstændigheder skal kunne gøres gældende
direkte mod leverandøren, dels at tvister vedrørende
mangler ved en leverance kan behandles ved
Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde
bestemmelsen i stk. 4, hvis dette vil medføre betydelig
merudgift for ham eller væsentlig forsinkelse af arbejdet,
eller det ved mindre omfattende leverancer vil være
besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen.
Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse
om undladelsen.
Projektgennemgang, dokumentation
og prøver
Projektgennemgang + prøver.
Prøver undervejs?
§ 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme, at
entreprenøren skal deltage i projektgennemgang. Der kan
Entreprenør rydder op.
endvidere fastsættes bestemmelser om arten og omfanget
af prøver og om den dokumentation for arbejdets udførelse,
for udførte anlæg, for anvendte materialers oprindelse og
egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal
afgive. Bestemmelser herom kan indgå i en
udbudskontrolplan. Deltagelse i projektgennemgangen samt
tilvejebringelse af dokumentationen og prøverne er et led i
entreprenørens ydelse.
Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved
afleveringen forlange yderligere prøver. Også i sådanne
tilfælde skal entreprenøren stille fornødent mandskab til
disposition ved prøvernes udtagning og undersøgelse. Hvis
de yderligere prøver viser kontraktsmæssig ydelse, skal
bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald
skal entreprenøren betale bygherrens udgifter.
Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes
tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionssteder,
hvor arbejdet udføres. Bygherren kan endvidere kræve de
oplysninger, der er nødvendige til at bedømme ydelsen.
Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets
gang kassere ikke kontraktsmæssige arbejder eller
materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt som muligt.
Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning og
rømning og skal omgående fjerne kasserede materialer fra
byggepladsen.
§ 12
Arbejdets forringelse m.v.
Vedligeholdelse
Afvejning: Entreprenørens risiko.
§ 12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet eller
dele af dette inden afleveringen, skal entreprenøren for
egen regning sørge for kontraktsmæssig ydelse, medmindre
forholdet kan henføres til bygherren. Hvis bygherren leverer
materialer til entreprenørens arbejde, gælder det samme
vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse
heraf og indtil arbejdets aflevering.
Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på hinandens
arbejde, materialer og materiel, er bygherren
uvedkommende.
Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte
arbejde indtil afleveringen.
Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i brug
før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil
ibrugtagningen.
Aflevering / ibrugtagning.
§ 13, stk. 2
Anmeldelser.
Ansøge om tilladelser.
?? syn.
Forhold til myndigheder
§ 13. Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af
projektet og afholder udgifterne herved.
Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger om
tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der
vedrører selve arbejdets udførelse, og afholder udgiften
herved.
Fremskaffe attester.
Vedr. selve arbejdets udførelse = entreprenørens arbejde og – betaler !!!
§ 14
Ændringer.
Ret til ændringer (bygherre).
Ret til at udføre arbejdet (entreprenøren).
Enhedspriser:
Reguleres:
1) 15 %
2) 100 %
Alt andet = reguleringsarbejde.
Mer / mindste  prisregulering.
Ændringer i arbejdet
§ 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets art og
omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de
aftalte ydelser. Entreprenøren har ret til at udføre sådanne
ændringer, medmindre bygherren påviser særlige forhold,
der begrunder, at bygherren lader andre udføre arbejdet.
Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes
skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om
forandringer i aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed
som følge af ændringen. Der træffes snarest skriftlig
tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må ikke
medføre forsinkelse af arbejdets udførelse.
Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der
gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprisesum i
overensstemmelse hermed, medmindre der træffes anden
aftale, jf. stk 2. Regulering efter enhedspriser skal dog kun
ske, inden for +/- 15 pct. af entreprisesummen og inden for
+/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten.
Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3, udføres
ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre andet
er aftalt.
Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal
entreprenøren godskrive bygherren de udgifter, som spares
eller burde have været sparet. Vedrører formindskelsen
arbejder, hvorom der gælder enhedspriser, jf. stk. 3, skal
dette dog kun ske i det omfang, mindrearbejdet medfører,
at entreprisesummen formindskes med mere end 15 pct.
§ 15
Uklarheder, hindringer eller
lignende forhold
Uklarheder.
§ 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse,
hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig
vejledning til udførelse af arbejdet.
Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan udføres
i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal
entreprenøren snarest muligt underrette bygherren og følge
dennes anvisninger.
Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette
bygherren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller
vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at
bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager sig
ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at
indhente bygherrens anvisninger, skal entreprenøren - mod
fornøden forlængelse af tidsfrister og mod betaling herfor bedst muligt træffe foranstaltninger for at undgå, at
bygherren lider tab.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om
foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og
jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. I det
omfang udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende
oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne
herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.
Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne
forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige under
hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed og tidligere
anvendelse, viser sig uforudsete forhold, som medfører
offentlige påbud eller forbud, der hindrer arbejdets
videreførelse eller gør denne urimelig byrdefuld for
bygherren, kan denne afbestille entreprisen mod
godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen omfatter ikke
entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at fuldføre
arbejdet, men alene det øvrige tab, entreprenøren lider.
Pligt for entreprenøren til at gøre opmærksom på..
Ekstreme tilfælde:
Afbryde samarbejdet mod godtgørelse.
§ 16
-
§ 17
Bygherrens tilsyn – forlængede ??
Fritager ikke!
§ 18
E være til stede
Fortidsminder
§ 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jordfaste
fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes.
Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af
fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet
skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet.
Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der
findes under arbejdet, afleveres til bygherren.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste
fortidsminder på havbunden.
Bygherrens tilsyn
§ 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes byggeledelse,
fagtilsyn eller andre tilsynsførende, særligt udpeget af
bygherren.
Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til stede
på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.
Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over
for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse
og udførelse. Tilsynet kan give og modtage meddelelser
vedrørende arbejdet, godkende eller kassere materialer
eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til
tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejde i
deres indbyrdes forhold.
Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke
entreprenøren for selv at føre kontrol.
Entreprenørens arbejdsledelse
§ 18. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt eller ved
en stedfortræder som repræsentant over for bygherren og
tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og
udførelse.
Stk. 2. Entreprenøren eller dennes stedfortræder skal
være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.
§ 19
Byggemøder
Bygherren indkalder til byggemøde.
§ 19. Bygherren eller tilsynet indkalder til byggemøder og
udarbejder mødereferater, der snarest muligt sendes til de
entreprenører, bygherren har kontraheret med.
Skal være repræsenteret!
Opgivelse af spilddage.
§ 20
Pligt til samarbejde.
”Forhandle med tilsynet”.
- Sjældent brugt i afgørelser.
§ 21
Info om hvor / hvordan man kan få fat på hinanden.
§ 22
Betaling.
Hovedregel: faktura 1 x månedligt. For arbejde + materialer.
Derefter har bygherre 3 uger til at betale.
Betaler for indkøbte – ikke leverede varer mod tilsvarende sikkerhed – dog
max 4 uger før de skal anvendes.
Stk. 2. Entreprenøren skal selv eller ved sin stedfortræder
deltage i byggemøderne.
Stk. 3. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af
årsag det antal arbejdsdage - spilddage - hvor arbejdet helt
eller delvis har ligget stille.
Samvirke med andre entreprenører
§ 20. Entreprenøren skal samvirke med andre
entreprenører på byggepladsen og i tide forhandle med
tilsynet, således at fejl og forsinkelser ved manglende
samvirke mellem entreprenørerne undgås.
Tilkaldelse af bygherren og
entreprenøren.
Parternes ophold i udlandet
§ 21. Bygherren og entreprenøren skal over for hinanden
angive, hvortil henvendelse kan ske, og hvorfra bygherren
og dennes tilsyn, henholdsvis entreprenøren eller dennes
stedfortræder, skal kunne tilkaldes.
Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i
udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgåelse,
skal den pågældende part opgive en person med bopæl
eller hjemsted her i landet, der kan foretage økonomisk
bindende dispositioner på partens vegne, mod hvem
søgsmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle
forhandlinger på den pågældende parts vegne kan føres
med bindende virkning.
Betaling
§ 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har
entreprenøren een gang hver måned ret til betaling for
udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage
fra modtagelse af anmodningen, jf. stk. 11, betale det
beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktsmæssige
arbejder og materialer for.
Stk. 2. Entreprenøren kan - efter samme regler som
anført i stk. 1 - tillige kræve betaling for materialer m.v.,
som er købt af entreprenøren og ikke er leveret på
byggepladsen. Hvis bygherren kræver det, skal
Hovedreglen gælder også for ekstraarbejde.
Stk. 7. Vigtig: lave samlet opgørelse i alt.
Ekstraarbejder.
Derefter kan man ikke komme med nye krav.
Stk. 8. Senest 25 arbejdsdage.
Læs igen hvad det er man taber ret til!
Stk. 15. Bygherre kan betale entreprenørens ansatte (og
underentreprenører???)
entreprenøren stille sikkerhed for kontraktsmæssig levering,
jf. § 6. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den
krævede betaling - inklusive moms - for de ikke-leverede
materialer.
Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20
arbejdsdage før deres anvendelse på byggepladsen kan
alene kræves, hvis der er oplyst herom i tilbudet.
Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales, at
betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalingsplanen
følger tidsplanen og fastsætter, til hvilke tidspunkter
entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales.
Betalingsplanen kan i stedet angive, ved hvilke stadier og
med hvilke beløb entreprisesummen eller dele deraf skal
udbetales. Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter
m.v., forudsat at det arbejde, betalingen angår, er
præsteret.
Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes aftale
om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves efter
reglen i stk. 1.
Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen skal
reguleres som følge af ændringer i indeks,
overenskomstmæssige arbejdslønninger, materialepriser
m.v., finder reguleringen sted i forbindelse med betalingen
for de dele af arbejdet, der berøres af ændringen.
Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens
dokumenterede opgørelse.
Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren en
endelig og fuldstændig opgørelse, herunder over
tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at bygherren
har modtaget denne slutopgørelse, kan entreprenøren ikke
fremkomme med yderligere krav - bortset fra sådanne, der
er taget specificeret forbehold om i slutopgørelsen.
Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også
grundmodningsarbejder, skal slutopgørelsen fremsendes til
bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen - for
hovedentrepriser dog senest 35 arbejdsdage efter
afleveringen. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er
nævnt i § 36, stk. 1 - er fristen for fremsendelse af
slutopgørelse 60 arbejdsdage.
Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til
bygherren inden udløbet af tidsrummet nævnt i stk. 8, kan
denne skriftligt kræve opgørelsen fremsendt inden 10
arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen herefter ikke til
bygherren inden udløbet af denne frist, fortaber
entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der
udføres som regningsarbejder, samt for løn- og
prisstigninger.
Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales senest
15 arbejdsdage fra modtagelsen.
Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra
forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er
løbedage.
Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er
forfaldent, skal han straks give entreprenøren skriftlig
meddelelse herom.
Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal
bygherren betale tilgodehavender, som parterne er enige
om.
Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om
bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller
foretage modregning i entreprenørens betalingskrav, finder
reglerne i § 46 anvendelse, hvis en part begærer det.
Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre arbejdets
standsning, kan bygherren for entreprenørens regning
udbetale arbejdsløn, som entreprenørens ansatte har til
gode.
§ 23
Entreprenørens ret til at standse
arbejdet
Ret til at standse.
§ 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb ved
betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftligt
varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse
arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning,
eller hvis der åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller
bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være
sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at
opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at
bygherren ikke har stillet - eller på entreprenørens
opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for
opfyldelsen af den resterende del af aftalen.
Varsel = 5 arbejdsdage!!!
§ 24
Entreprenørens ret til
tidsfristforlængelse
Tidsfristforlængelse.
§ 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister ved
forsinkelse af arbejdet, der er en følge af
E skal snarest muligt underrette B.





1) ændringer i arbejdets art og omfang, som
kræves af bygherren, jf. § 14,
2) bygherrens forhold eller anden entreprenørs
forsinkelse,
3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld,
og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks.
krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand,
strejker, lock-out eller hærværk,
4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet
vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når
sådant vejrlig forekommer i væsentligt større
omfang, end det er sædvanligt for den
pågældende årstid og egn, eller
5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes
entreprenørens egne forhold.
Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen undgået
eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med
rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse
af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes
skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at
den indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.
§ 25
Forsinkelse.
Erstatningskrav.
Dagbøde / alm. Erstatningsregler.
§ 26
Bygherrens ret til tidsfristforlængelse.
Underrette E snarest muligt.
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
§ 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til
tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.
Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige
sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse
ikke rejses herudover.
Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige
sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter
dansk rets almindelige erstatningsregler.
Bygherrens ret til tidsfristforlængelse
§ 26. Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister ved
forsinkelse af arbejdet, der er en følge af, at bygherren eller
anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i § 24,
stk. 1, nr. 3), 4) eller 5). Bygherren har samme ret ved
ændringer som nævnt i § 24, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået
eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med
rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse af
en frist, skal entreprenøren snarest muligt underrettes
skriftligt. Bygherren skal på forlangende godtgøre, at den
indtrådte forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.
§ 27
Bygherrens hæftelse ved forsinkelse
E’s ret til erstatning.
§ 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det lidte tab,
hvis forsinkelsen skyldes
E’s ret til godtgørelse.

Forskel: godtgørelse omfatter ikke mistet fortjeneste på andre opgaver o.l.

1) bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og
denne har udvist fejl eller forsømmelse, eller
2) anden entreprenørs ansvarspådragende
forsinkelse, jf. § 25, stk. 1, eller anden aftaleparts
ansvarspådragende forsinkelse.
Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis årsagen
til forsinkelsen kan henføres til


1) § 24, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 eller
2) § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af
nærværende bestem- melses stk. 1 eller stk. 3.
Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt, dog
uden entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at kunne
udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden eller lignende
videregående tab.
Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til § 24, stk. 1,
nr. 3, eller nr. 4, har entreprenøren hverken ret til
erstatning eller til godtgørelse.
§ 28
Afleveringsforretning.
E skal færdigmelde!
B skal indkalde – max 10 arbejdsdage.
F. Arbejdets aflevering
Afleveringsforretningen
§ 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal
entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om
tidspunktet herfor (færdigmelding). Bygherren indkalder
derefter entreprenøren til en afleveringsforretning, der skal
Afleveret mm. væsentlige mangler.
Hvis B ikke indkalder: Så har afleveringen fundet sted 10 arbejdsdage efter.
§ 29
Afleveringsprotokol.
Skal fremgår om arbejdet er afleveret.
B og E skal underskrive.
Kan gennemføres af en part alene.
finde sted senest 10 arbejdsdage efter det angivne
tidspunkt, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når
afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved
denne er påvist væsentlige mangler. Er dette tilfældet,
afholdes ny afleveringsforretning, når entreprenøren har
givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne er
afhjulpet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1 til
afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10
arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse.
Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning som nævnt i
stk. 2, 2. punktum.
Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal samtlige
entrepriser være færdiggjort, før bygherren skal indkalde til
afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå
af omstændighederne, at entrepriser eller dele af disse skal
afleveres på forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit
afleveres hver for sig.
Stk. 5. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er
nævnt i § 36, stk. 1 - afleveres de enkelte entrepriser
særskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgår af
omstændighederne.
Afleveringsprotokol
§ 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et dokument
(afleveringsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved
arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren.
I tilknytning hertil anføres entreprenørens mulige
bemærkninger. Parternes stillingtagen til, om arbejdet er
afleveret, skal fremgå af dokumentet.
Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og
entreprenøren.
Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved
afleveringsforretningen, kan denne gennemføres uden den
pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest
muligt give den anden part skriftlig underretning om
afleveringsforretningens gennemførelse og om indholdet af
afleveringsprotokollen.
§ 30
Mangelsbegrebet defineres her:
1) Ikke som aftalt
2) Ikke fagmæssigt korrekt (norm)
3) Ikke som anvist (§ 15)
4) Ikke leveret (minder om 1)
G. Mangler ved arbejdet
Mangelsbegrebet
§ 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med
aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med
bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15, foreligger der
en mangel. Det samme gælder, hvis entreprenøren ikke har
leveret anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet.
Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af
sædvanlig god kvalitet, jf. § 10, stk. 1, foreligger der
mangler. Dette gælder dog ikke

5) Materiale ikke som aftalt
6) Ikke af sædvanlig god kvalitet
Relevant tidspunkt for konstatering: på afleveringstidspunktet.
Gælder næppe for klar anticiperet misligholdelse.

1) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg
godtgør, at kontraktsmæssige materialer ikke
findes eller ikke kan skaffes på grund af krig,
indførselsforbud eller lignende, eller
2) når bygherren har krævet anvendelse af
bestemte materialer, og entreprenøren godtgør,
at muligheden for at fremskaffe disse i
kontraktsmæssig stand må anses for udelukket
ved forhold, som entreprenøren ved aftalens
indgåelse ikke burde have taget i betragtning.
I tilfældene 1) og 2) skal entreprenøren snarest muligt
underrette bygherren om opståede eller mulige hindringer,
jf. § 15.
Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber,
som er tilsikret ifølge aftalen.
Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om
arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette
tidspunkt kan konstateres eller er skjulte.
§ 31
Pligt til at afhjælpe mangler!
E har pligt og ret..
B fastsætter frist (skriftligt).
E skal meddele hvornår han er færdig (skriftligt).
Mangler påvist ved afleveringen
§ 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe
mangler, der påvises ved afleveringen.
Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til
afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes
under hensyntagen til manglernes art og omfang samt
forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren
skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen nævnt i stk.
2 - eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse
Derefter – hvis fortsat mangler – B skal inden for 10 dage meddele, hvilke
mangler der stadig påberåbes.
Hvis ikke straks-afhjælpning:
a) Lade andre udføre arbejdet
b) Kræve afslag i entreprisesum
§ 32
I 5 år skal E afhjælpe mangler (ret og pligt).
Lidt rodet bestemmelse.
Læs igen + læs kommentaren.
om, at afhjælpning har fundet sted - mener, at manglerne
ikke er afhjulpet, skal bygherren inden 10 arbejdsdage
skriftligt meddele entreprenøren, hvilke mangler, der stadig
påberåbes.
Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de
påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre
for entreprenørens regning eller kræve afslag i
entreprisesummen, jf. § 34.
Mangler påvist efter afleveringen
§ 32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen pligt og
ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen,
jf. dog § 36, stk. 3, nr. 3.
Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne
mangler, hvis entreprenøren har fået skriftlig meddelelse
herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde
være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenøren
har gjort sig skyldig i groft uforsvarligt forhold.
Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til
afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes
under hensyntagen til manglernes art og omfang samt
forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give bygherren
skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.
Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse
sammen med afhjælpning af eventuelle mangler,
konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat at manglen ikke
forværres derved, og at udskydelsen ikke medfører ulempe
for bygherren.
Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af
fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte mangler,
har bygherren ret til at lade dem udbedre for
entreprenørens regning eller kræve afslag i
entreprisesummen, jf. § 34.
Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for
entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og
entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage
afhjælpning. Det samme gælder, når bygherren har grund
til at antage, at entreprenøren ikke foretager afhjælpning
på rette måde eller uden ufornødent ophold.
§ 33
Bortfald af entreprenørens
afhjælpningspligt m.v.
Offergrænse.
§ 33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens
adgang til at foretage udbedring for entreprenørens
regning, jf. §§ 31 og 32, bortfalder, hvis afhjælpning er
forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter. Ved
bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens
interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle
tilfælde retten til afslag, jf. § 34.
Bygherrens ret til afslag i
Afhjælpningspligt kan bortfalde, hvis afhjælpning er frobundet med
uforholdsmæssige store udgifter.
Ret til afslag bortfalder ikke !!!
§ 34
Bygherre kan kræve afslag, hvis E ikke afhjælper mangler.
+ Beregningsmodellen.
entreprisesummen
§ 34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført i §
31, stk. 4, og § 32, stk. 4, kan bygherren - i stedet for at
lade manglerne udbedre for entreprenørens regning kræve et afslag i entreprisesummen. Bygherren har
endvidere ret til afslag i entreprisesummen, hvis
afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i § 33.
Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det
beløb, det ville have kostet at afhjælpe manglerne.
Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er
forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fastsættes
afslaget efter bygherrens valg skønsmæssigt eller på en af
følgende måder:


1) enten som forskellen mellem den aftalte
entreprisesum og den entreprisesum, der måtte
antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået
aftale om arbejdet i den foreliggende stand,
2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes
værdi uden mangler og arbejdets værdi i den
foreliggende stand.
Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve
entrepriseaftalen som følge af mangler gælder reglerne i §
40.
§ 35
Erstatningsansvar.
Culpa = skyld.
Har man handlet afvigende fra alm. (anerkendte) handlingsmønstre ???
Entreprenørens ansvar for følgeskader
§ 35. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab, der er
en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes
fejl eller forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis
manglerne angår egenskaber, som ifølge aftalen må anses
for tilsikret.
Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab
eller andet indirekte tab.
Se § 8, stk. 3 om ???pligt.
Minus hæfte for indirekte tab med mindre garanti (tilsikring)
§ 36
Hæfte i 5 år = udgangspunkt.
U:
1) Anden aftale
2) Minus KS
3) Groft usædvanlige forhold
Mangelsansvarets ophør
§ 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning
hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af
mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering.
Efter dette tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod
entreprenøren. Bestemmelserne i lov nr. 274 af 22.
december 1908 om forældelse af visse fordringer finder
ikke anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af arbejdet,
for hvilke det gælder,


Forskel på byggearbejde og entreprisearbejde.

NB: Forbruger anderledes!
1) at entreprenøren har påtaget sig at indestå i
længere tid,
2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt
kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller
3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra
entreprenørens side.
Stk. 3. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er
nævnt i stk. 1 - ophører mangelsansvaret efter dansk rets
almindelige regler, medmindre andet er fastsat i
udbudsmaterialet. Hvis mangelsansvaret herefter ophører
efter dansk rets almindelige regler, skal følgende gælde:

1) Reglen i § 6, stk. 4, om nedskrivning af
sikkerheden ændres til, at sikkerheden ophører.



§ 37
Bygherre indkalder.
2) Entreprenøren kan undlade at opfylde
bestemmelsen i § 10, stk. 4, om
leverandøransvar.
3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jf. §
32, stk. 1, ændres til 1 år.
4) Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder
ikke anvendelse.
H. 1- og 5-års eftersyn
1-års eftersyn
Senest 1 år efter.
§ 37. Bygherren indkalder entreprenøren til en
gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år
efter afleveringen.
§ 38
5-års eftersyn
Indkaldes min. 3 uger før = 4 år og 9 ¾ måned.
§ 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende
gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30
arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter
afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 4.
Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1,
kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet.
Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med mindst 10
arbejdsdages varsel.
§ 39
Fælles regler for eftersyn
5 år: gennemgang skal finde sted senest 4 år og 10 ½ måneder efter
aflevering.
(30 arbejdsdage = 6 uger).
Protokol.
Underskrives.
§ 39. Indkaldelse til eftersyn ifølge §§ 37 og 38, stk. 1, skal
være skriftlig og ske med højst 60 og mindst 15 - ved
hovedentreprise dog mindst 20 - arbejdsdages varsel.
Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et
dokument (eftersynsprotokol), hvori anføres påberåbte
mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold, påpeget
af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens
mulige bemærkninger.
Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og
entreprenøren.
Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved eftersynet,
kan dette gennemføres uden den pågældende parts
medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den
anden part skriftlig underretning om eftersynets
gennemførelse og om indholdet af eftersynsprotokollen.
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring
I. Særligt om ophævelse
Bygherrens hæveret
§ 40. Bygherren kan - efter skriftligt påkrav til
entreprenøren - hæve entrepriseaftalen



1) hvis der - uden ret til tidsfristforlængelse foreligger en væsentlig forsinkelse fra
entreprenørens side med hensyn til arbejdets
udførelse, og forsinkelsen medfører betydelige
ulemper for bygherren, eller
2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt
foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til
forhold af afgørende betydning for bygherren,
medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt tilgodeset på anden måde, f.eks. gennem
adgangen til at standse udbetalingerne eller ved
stillet sikkerhed, eller
3) hvis det udførte arbejde er af en sådan
kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at
entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre
arbejdet uden væsentlige mangler.
Entreprenørens hæveret
§ 41. Entreprenøren kan - efter skriftligt påkrav til
bygherren - ved væsentlig forsinkelse hæve
entrepriseaftalen i det tilfælde, der er nævnt i § 24, stk. 1,
nr. 2), hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser
for at fremme arbejdet mest muligt.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere - efter skriftligt
påkrav til bygherren - hæve entrepriseaftalen, hvis der fra
bygherrens side foreligger væsentlig forsinkelse med
hensyn til forhold af afgørende betydning for
entreprenøren. Aftalen kan dog ikke hæves, hvis
entreprenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset
gennem adgangen til at standse arbejdet eller ved stillet
sikkerhed.
Konkurs, betalingsstandsning,
tvangsakkord m.v.
§ 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks
hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til
hinder derfor.
Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i medfør
af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden
for en frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt
det vil indtræde.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts
betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandling om
tvangsakkord, eller partens økonomiske forhold i øvrigt
viser sig at være således, at parten må antages at være
ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæveretten er
dog betinget af, at parten ikke har stillet - eller på den
anden parts opfordring ikke straks stiller - betryggende
sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan den
anden part hæve entrepriseaftalen, hvis dette kræves
opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen
finder ikke anvendelse, hvis parten inden 10 arbejdsdage
fra fremkomsten af et påkrav fra den anden part
dokumenterer, at betingelserne for selskabets opløsning
ikke er til stede, eller hvis parten stiller fuldstændig
sikkerhed for aftalens opfyldelse.
Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
En parts død
§ 43. Dør en part, og boet behandles som
gældsfragåelsesbo, finder bestemmelserne i § 42, stk. 1 og
2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk.
1 er dødsboet og arvingerne berettiget til at indtræde i
entrepriseaftalen, jf. dog stk. 3. Det samme gælder
partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo.
Indtrædelsesretten er betinget af, at der enten er eller
bliver stillet betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse,
jf. §§ 6 og 7.
Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten
tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet, som
bygherren ikke kan fremsætte berettigede indvendinger
imod. Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at det som
følge af entreprenørens død ikke kan forventes behørigt
færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted.
Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
Fælles regler om ophævelse
§ 44. Ophævelse skal ske skriftligt.
Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der
hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til en
registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes
hurtigst muligt. Medmindre andet aftales, afholdes
registreringsforretning dog tidligst 1 arbejdsdag efter
indkaldelsesskrivelsens fremkomst.
Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges
et dokument (registreringsprotokol), der beskriver omfang
og kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet
underskrives af parterne, medmindre registreringen
foretages af en syns- og skønsmand udmeldt af
Voldgiftsnævnet, jf. § 45.
Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er
repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne
gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den
mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig
underretning om registreringens gennemførelse og om
registreringsprotokollens indhold.
Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren
eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne,
berettiget til at benytte entreprenørens materialer og
materiel, som befinder sig på pladsen, hvis fjernelse
forinden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab.
Der ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.
Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den
anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets
almindelige regler.
J. Tvister
Syn og skøn
§ 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem
parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt
syn og skøn, fremsættes begæring herom til
Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed,
København.
Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være
ledsaget af





1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører,
samt disse parters adresse og telefonnummer,
2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort
redegørelse for sagen, og som indeholder de
spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring
ønskes (skønstemaet),
3) de dokumenter, der er af betydning for sagen,
4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske
kvalifikationer hos skønsmanden og
5) angivelse af, om forretningen mod betaling af
et særligt gebyr ønskes fremmet som hastesag.
Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed een skønsmand.
Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil, kan
der udmeldes to, eller under ganske særlige
omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved
afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske.
Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun
finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning
dertil. Hvis begæring om voldgiftsbehandling af tvisten er
indgivet, jf. § 47, tager Voldgiftsretten stilling til fremsatte
begæringer om supplerende syn og skøn eller nyt syn og
skøn ved samme eller anden skønsmand.
Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om
skønsforretningen, hæfter for udgifterne herved, herunder
skønsmandens honorar, der fastsættes af Voldgiftsnævnet.
Hvis tvisten eller en del deraf indbringes for
Voldgiftsretten, tages udgiften og dens nødvendighed i
betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger.
Voldgiftsretten fastsætter i så fald skønsmandens honorar.
Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser gælder i
forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører,
leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det
indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.
Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er fastsat
af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Sagkyndig beslutning om stillet
sikkerhed m.v.
§ 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet udpege
en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling af
stillet sikkerhed, jf. § 6, stk. 7, og § 7, stk. 3, og om
berettigelsen af at holde betalinger tilbage eller foretage
modregning i tilfælde af parternes uenighed som nævnt i §
22, stk. 14.
Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter
bestemme, at beslutningen skal træffes af flere
sagkyndige.
Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger m.v.
som fremgår af § 45, stk. 2. Kopi af begæringen
fremsendes samtidig til den anden part i entrepriseaftalen.
Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for
modparten til at afgive et indlæg. Den sagkyndige kan hvor der er særlig anledning dertil - give parterne adgang
til at fremkomme med yderligere et indlæg inden udløbet
af en kort frist, som den sagkyndige fastsætter. Efter
udløbet af fristen træffer den sagkyndige snarest muligt og
inden 15 arbejdsdage beslutning om, i hvilket omfang
udbetalingskravet skønnes begrundet, og hvem der skal
betale udgifterne, herunder den sagkyndiges honorar.
Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret.
Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at
udbetaling til private bygherrer og til entreprenører
betinges af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så
fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang og om
betingelserne for dens udbetaling eller ophør. Ved
begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstillelse
kan den sagkyndige i særlige tilfælde endvidere henvise
entreprenøren til at anlægge voldgiftssag efter § 47.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan
Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil 10
arbejdsdage.
Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbetaling
af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage
efter, at parterne og garanten har fået skriftlig meddelelse
om beslutningen.
Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning
gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for
bygge- og anlægsvirksomhed.
Voldgift
§ 47. Tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsretten
for bygge- og anlægsvirksomhed, København, hvis
afgørelser er endelige.
Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved indlevering
af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet.
Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde:



1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører,
samt disse parters adresse og telefonnummer,
2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af
de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og
3) angivelse af de dokumenter og andre beviser,
som klageren agter at påberåbe sig.
Dokumenterne skal være vedlagt.
Stk. 4. Voldgiftsretten består - jf. dog stk. 5 og 6 - dels
af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget af
præsidiets formand, dels af 2 sagkyndige, som efter
sagens beskaffenhed udpeges af Voldgiftsnævnet for hvert
enkelt tilfælde. Præsidiets formand kan bestemme, at en
af suppleanterne i dette skal fungere som voldgiftsrettens
formand.
Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med
yderligere 2 medlemmer af præsidiet eller dets
suppleanter. De dermed forbundne merudgifter fordeles i
forbindelse med Voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet
om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de
udgifter, der er en følge af rettens supplering, skal udredes
af den part, der har rejst krav herom, når retten skønner,
at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at fremsætte
kravet.
Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten
bestå alene af 1 medlem.
Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne
gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for
bygge- og anlægsvirksomhed. I øvrigt gælder lov om
voldgift.
Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser gælder i
forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører,
leverandører), gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det
indbyrdes forhold mellem de pågældende parter.
BYGGERIETS JURA E-BOG
PHL ADVOKATFIRMA. 1. UDGAVE 2015
1. AB 92
2. Aftalegrundlaget § 1 - § 5
Tekst
3.
Sikkerhedsstillelse og forsikring § 6 - § 8
Tekst
4.
Entreprisens udførelse § 9 - § 21
5.
Bygherrens betalingsforpligtelse § 22 - § 23
6.
Tidsfristforlængelse og forsinkelse § 24 - § 27
7.
Arbejdets aflevering
8.
Mangler ved arbejdet § 30 -§ 36
§ 28 - § 29
Mangler er et juridisk begreb. Vi taler om en mangel, når det udførte arbejde/ de anvendte materialer ikke er i
overensstemmelse med det aftalte. Tidspunkt: Det er først ved afleveringen, det kan konstateres, om der er mangler.
Imidlertid har bygherren en mulighed for at standse arbejdet på et tidligere tidspunkt efter § 11, stk. 4 og § 40, stk. 3.
Det fremgår af § 31, at entreprenøren har både ret og pligt til at udbedre evt. mangler. Det er farligt for en
entreprenør at nægte afhjælpning, hvis et senere syn og skøn viser, at der er mangler. Situationen kan være, at
bygherren siger, at der er mangler, og at entreprenøren afviser dette. Entreprenøren tilbyder herefter at foretage
afhjælpning, hvis et syn og skøn bekræfter, at der er mangler. I den situation risikerer entreprenøren næppe, at
bygherren hæver aftalen. Det er også farligt for en bygherre at nægte entreprenøren afhælpningsret. DOM 12, DOM
14, DOM 23, DOM 48 og DOM 58.
9.
Et- og 5-års eftersyn § 37 - § 39
10. Særligt om ophævelse § 40 - § 44
11. Tvister § 45 - § 47
Domme indsættes, men kan ikke ses – kun hvis man henter en dom
Dom 2. Fejl i tilbud
En underentreprenør fejllæser udbudsvilkårene – som ændres undervejs – og kommer til at give et for lavt tilbud til
hovedentreprenøren. Underentreprenør og hovedentreprenør kan ikke blive enige om, at arbejdet skal udføres til en højere
pris, hvorfor underentreprenøren ikke udfører arbejdet, og hovedentreprenøren sætter en anden entreprenør til at udføre dette
arbejde og sagsøger underentreprenøren for differencen. Hovedtreprenøren får ikke medhold. Retten finder, at
hovedentreprenøren ”ved fornøden påpasselighed burde være blevet klar over, at der var tale om en fejltagelse” (beløbets
størrelse).
Dom 2A. Fejl i tilbud
I udbudsfasen sker der ændringer i udbudsvilkårene, som medfører, at der opstår en uklarhed.
En entreprenør afgiver et tilbud, hvor han ikke har en del af entreprisen med. Efterfølgende for entreprenøren medhold i, at
han skal have merbetaling for denne del. Retten udtaler, at det må formodes, at udbudsmaterialet er udformet og opbygget
logisk og lettilgængeligt med klare og fyldestgørende oplysninger, og at berettiget tvivl med hensyn til fortolkningen af det
samlede udbudsmateriale må komme udbyderen til skade. Med den forholdsvis begrænsede tid, som er til rådighed ved
beregning af tilbud, er det begrænset hvilket krav, der kan stilles, til den bydende med hensyn til gennemgang af
tegningsmateriale og indholdet af andre entrepriser.
Dom 3. Ansvar for fejl i materiale
Bygherrens arkitekt havde anvist, hvilket materiale der skulle anvendes. Herefter var entreprenøren ikke ansvarlig for fejl i
materialet.
Dom 4. ??
Dom 5. Uklarhed i beskrivelse
Totalentreprenør giver tilbud på en dæmning, som skal bygges 1,1 meter højere end forudsat i udbudsmaterialet.
Totalentreprenøren havde stor erfaring med dæmninger og vandkraftværk, og selvom der var uklarhed omkring
udgangspunktet (vandspejl/kvoter), fik totalentreprenøren ikke medhold i, at denne skulle have en merpris for den højere
dæmning, i det retten fandt, at totalentreprenøren med sit specialkendskab burde have undersøgt sagen bedre, inden tilbuddet
blev afgivet.
Dom 6. Tilbud og accept af tilbud
Entreprenør fremsendte tilbud med fejlagtig lav pris og standardforbehold.
Bygherren fremsendte kontrakt på den tilbudte sum og medtog ikke standardforbeholdene i kontrakten.
Da bygherrens accept således var uoverensstemmende (standardforbeholdene ikke medtaget) bestemte Højesteret, at
accepten ikke var en accept af det afgivne tilbud, men derimod et afslag på dette og et nyt tilbud, som entreprenøren ikke var
forpligtet til at acceptere.
Dom 7. Ophævelse af kontrakt
En entreprenør hæver kontrakten på grund af dårligt arbejdsklima. Retten bestemmer, at entreprenøren ikke har løftet
bevisbyrden for, at arbejdsklimaet var så dårligt, at der var grundlag for at ophæve kontrakten, og bygherren får derfor
medhold i et erstatningskrav, hvor bygherren har ret frie hænder til fastsættelse af erstatningsbeløbet.
Entreprenøren får betaling for det arbejde, der er udført frem til hævetidspunktet og for de materialer, der anvendes efter
hævetidspunktet
Artikel 8. Dagbøder – reklamationspligt
En forudsætning for at en bygherre kan kræve dagbod er, at han reklamerer umiddelbart efter at forsinkelsen er opstået. Sker
det ikke, kan bygherren – på trods af en klar overskridelse af tidsfristen for aflevering – miste retten til at forlange dagbøder.
På det tidspunkt, hvor bygherren mener, at den dagbodsudløsende forsinkelse indtræder, skal bygherren på utvetydig måde
tilkendegive at dagbod vil blive krævet.
Dom 9. Aftaleret – accept
Entreprenøren afgiver et tilbud. Bygherren sender acceptskrivelse, som ikke er i overensstemmelse med tilbuddet. Da
entreprenøren ikke gør indsigelse mod acceptskrivelsen, bliver entreprenøren bundet af denne.
Dom 10. Mangler ved udbudsmaterialet
Det af bygherren udarbejdede udbudsmateriale var mangelfuldt, og bygherren måtte derfor acceptere at betale for
ekstraarbejder, som bygherren troede var omfattet af tilbuddet.
Dom 11. Forholdet mellem underentreprenører
I en større byggesag var der ikke nogen beskrivelse af forholdet mellem to underentreprenører, hvilket medførte, at den ene
underentreprenør ikke blev ansvarlig for en række ydelser, han sikkert skulle have leveret/betalt for – hvis han havde været
totalentreprenør. Dommen er udtryk for, at det er bygherrens ansvar, at den enkelte entreprenørs ydelser er præcist beskrevet
i aftalegrundlaget.
Dom 12. Afhjælpningsret
Relationen mellem bygherre og entreprenør var i hele forløbet dårligt. Entreprenøren var modvillig mod at acceptere mangler
ved 1-års-gennemgang, afhjælpningsforsøg viste sig mangelfulde og entreprenøren accepterede først sent i forløbet, at der
var mangler ved byggeriet.
Ud fra en samlet afvejning fandt retten, at entreprenøren havde fortabt retten til afhjælpning. Dommen er udtryk for, at der skal
temmelig meget til, før en entreprenør fortaber afhjælpningsret.
Link til AB Forbruger: http://boligejer.dk/file/250899/AB-Forbruger-betingelser.pdf
Dom 13. Forcering – aftaler
I en større byggesag blev byggeriet forceret primært på grund af projektfejl. Entreprenøren var derfor nødt til at arbejde i flere
skift. Der blev ikke indgået nogen skriftlig aftale om forceringen. Det lykkedes entreprenøren at sandsynliggøre/dokumentere
ekstraudgifter på kr. 2,8 mio. for forcering, som Voldgiftsretten tilkendte ham. Bygherren kunne (på trods af bestemmelsen i
ABR89.6.2.4) videreføre tabet til ingeniøren.
Entreprenøren forsøgte at få betaling for merbeton og armering, men uden konkret aftale herom – og uden ordentlig
dokumentation – fik entreprenøren ikke betaling for betonen.
Bygherren forsøgte under henvisning til AB § 24, stk. 3 at påberåbe sig at entreprenøren havde tabt sit krav ved passivitet,
hvilket retten imidlertid ikke gav medhold i.
Dom 14. Afhjælpningsret
Entreprenøren afviste mangler vedrørende en stentæppebelægning på gulve. Sagen tog flere år, og entreprenøren, som
havde afvist, at der var mangler, blev ikke tillagt afhjælpningsret efter det lange forløb.
Dom 15. Stilstandsomkostninger
Bygherren var skyld i, at arbejdet ikke kunne gennemføres på det forudsatte tidspunkt, og entreprenøren rejste krav om
stilstandsomkostninger som tabt funktionærtid i forbindelse med arbejdets standsning på kr. 48.000.
Voldgiftsretten tiltrådte, at der var tale om en standsning, som entreprenøren ikke har ansvaret for, og at bygherren derfor
skulle godtgøre entreprenøren dennes tab. Tabet blev fastsat skønsmæssigt til kr. 15.000. Dommen er udtryk for, at man som
entreprenør har en udstrakt forpligtelse til at sørge for, at ens medarbejdere udfører andet arbejde, hvis en opgave ikke kan
udføres som planlagt.
Dom 16. Udbudsmangler og ekstraarbejder
Entreprenøren afgav tilbud, hvor han anførte at boring af huller i eksisterende dæk og vægge ikke var medtaget, mens
bygherren gav udtryk for, at hullerne var med.
Efterfølgende krævede entreprenøren betaling for hullerne, og retten fandt, at klagerens tilbud havde forrang for
udbudsbetingelserne. I samme sag krævede entreprenøren ekstrabetaling for udlægning af flere strøer end normalt. Her fandt
retten, at entreprenøren, som vidste at der var tale om et plejehjem, hvor der anvendes kørestole, selv skulle være
opmærksom på, at strøafstanden skulle være mindre end ved almindelige gulve, og entreprenøren fik således ikke
ekstrabetaling for dette arbejde.
Dom 17. Tilsynsfejl – flere rådgivere
Entreprenøren havde udført 78 gavle i strid med Murefagets Byggeblad nr. 33, der var en del af udbudsmaterialet. Tilsynet
havde ikke konstateret problemer med de 78 gavle. Entreprenør og tilsyn blev solidarisk ansvarlige for fejlene, men i det
indbyrdes forhold, skulle entreprenøren bærer risikoen alene (tilsynet skulle således ikke betale noget).
Afgørelsen er udtryk for, at bygherren har kontraheret med såvel entreprenør som med tilsynsførende, som derfor begge har
et ansvar over for bygherren, men at selve fejlen er begået af entreprenøren, hvorfor han skal bære det fulde ansvar i det
indbyrdes forhold.
Dom 18. Forholdet mellem Ankenævn og Voldgiftsret
Skønserklæring fra Byggeriets Ankenævn kunne anvendes under senere retssag, hvor der også blev gennemført syn og skøn.
Dom 19. Ekstraarbejde i strid med kontraktbestemmelse
Entreprenøren havde på baggrund af udbudsmaterialet afgivet tilbud. Det fremgik af kontakten, at ekstraydelser kun ville blive
betalt, hvis der var indgået skriftlig aftale herom.
Det viste sig, at der skulle bortkøres væsentligt mere jord end forudsat af entreprenøren, og retten lagde til grund, at
entreprenøren ikke havde haft mulighed for at vurdere omfanget. Da bygherren havde påtvunget entreprenøren
ekstraarbejdet, så retten tillige væk fra skriftlighedskravet. Entreprenørens krav blev dog halveret. Afgørelsen er udtryk for, at
nødvendigt ekstraarbejde honoreres – også selvom der ikke forelægger skriftlig aftale herom, ligesom afgørelsen viser, at der
er mulighed for merpris, hvis det er dokumenterbart, at entreprenøren ikke havde mulighed for at vurdere arbejdets samlede
omfang. Retten tog således stilling til, at entreprenøren havde påtaget sig en meget stor, ukendt risiko.
Dom 20. Arbejdsstandsning og ophævelse
Underentreprenøren nedlagde arbejdet, og hovedentreprenøren ansatte andre til at udføre arbejdet uden at gennemføre en
stadeforretning.
Retten bestemte, at hovedentreprenøren, som ikke havde løftet bevisbyrden for de nødvendige udgifter (ved ikke at
gennemføre stadeforretningen), var afskåret fra at kræve betaling hos underleverandøren.
Dom 21. Mangler – flere ansvarlige
En entreprenør, som skulle anlægge nogle tennisbaner, vibrerede disse i stedet for at tromle dem, hvilket medførte, at vandet
ikke kunne sive ned gennem banerne. Retten fandt, at entreprenøren havde begået fejl ved ikke at anvende tromle, som
beskrevet i aftalegrundlaget, men fandt samtidig, at der skulle have været en nøjere beskrivelse af komprimeringsgrad i
udbudsmaterialet, og at bygherrens tilsyn skulle have konstateret, at der blev anvendt vibrator i stedet for tromle.
Entreprenøren blev således alene dømt til at betale en tredjedel af omkostningerne til udbedring af manglerne.
Dom 22. Ansvar for opfyldelse af myndighedskrav
Det fremgik af udbudsmaterialet, at alle nødvendige myndighedskrav skulle være indregnet. Kravene til ventilation var muligvis
ikke 100 procent fastlagt, da entreprenøren afgav tilbuddet, men i forbindelse med arbejdets udførelse, krævede
Arbejdstilsynet et luftskifte på tre gange en time, hvilket der ikke var kalkuleret med i totalentreprisen.
Totalentreprenøren krævede betaling for udførelse af ekstern ventilation, og fik medhold heri. Afgørelsen er udtryk for, at selv
en totalentreprenør, som har påtaget sig at opfylde alle myndighedskrav, ikke nødvendigvis er forpligtet til at opfylde disse,
hvis der sker ændringer i kravene hen ad vejen.
Dom 23. Ansvarsfordeling ved projektændring og afhjælpningsret
Under udførelse af en entreprise foreslog entreprenøren en projektændring, som blev godkendt af arkitekten. Det viste sig
efterfølgende, at projektændringen medførte svampeskader, og arkitekten, som ikke havde gennemtænkt konsekvensen af
projektændringen, blev sammen med entreprenøren dømt til at betale omkostningerne.
Da entreprenøren ikke, da skaden blev konstateret, havde tilbudt afhjælpning, men først gjorde dette i forbindelse med
svarskrift under sagen, blev entreprenøren nægtet afhjælpningsret.
Afgørelsen er udtryk for, at man som entreprenør skal vedkende sig mangler på et meget tidligt tidspunkt for at fastholde sin
afhjælpningsret.
Dom 24. Udfyldning af kontrakt
Bygherre og entreprenør havde indgået en aftale, hvor der var fejl i en tilbudsliste.
Bygherre og entreprenør havde meget forskellig opfattelse af, hvorledes aftalen skulle fortolkes. Voldgiftsretten foretog en
meget selvstændig udfyldning af en præcis aftale.
Dom 25. Rådgiveransvar – forurening
En ingeniør skulle foretage en forureningsundersøgelse af en grund og konstaterede, at grunden var forurenet, og at jorden
måtte klassificeres som klasse 4 jord. Ingeniøren undlod at foretage en afgrænsning den fundne forurening, men afgav
alligevel en erklæring om omfanget, som senere viste sig at være forkert.
Entreprenøren havde ansvar for ikke at udføre de nødvendige undersøgelser, men bygherren havde et selvstændigt ansvar
for ikke at stille yderligere spørgsmål vedrørende den konstaterede forurening, og ansvaret blev således delt med 50 procent
til ingeniøren og 50 procent til bygherren.
Dom 26. Rådgiveransvar – forældelse
Fem år efter at et arbejde var udført konstaterede bygherren, at der opstod fugtskader i en konstruktion.
Syn og skøn viste, at der var fejl i arkitektens projektering, men da der var forløbet mere end fem år, og da retten lagde til
grund, at der ikke var udvist grov uagtsomhed, bestemte retten, at kravet mod arkitekten var forældet.
Dom 27. Mangler – forældelse – reklamation
Et tag blev fornyet i 1997. I 2002 – inden der var gået fem år – konstaterede bygherren, at der var problemer med taget og
tilkaldte rådgiveren, som herefter hjalp med at præcisere manglerne over for entreprenøren.
Selvom om manglerne sandsynligvis havde været til stede både ved aflevering og ved 1-års-gennemgangen, ar kravet ikke
forældet, idet bygherren ikke havde haft mulighed for at konstatere manglerne tidligere.
Bygherrens krav over for arkitekten var imidlertid forældet, idet dette ikke var gjort gældende inden 5-års-fristen. Det forhold, at
arkitekten blev tilkaldt for at hjælpe med at rejse krav mod entreprenøren var ikke tilpas klar reklamation over for arkitekten til
at afbryde forældelsen.
Dom 28. Fuldmagt
En bygherres rådgiver havde godkendt ekstraarbejder, som bygherren efterfølgende ikke ville godkende. Retten fandt, at
rådgiverens godkendelse var bindende for bygherren.
Dom 30. Delt ansvar for mangler
En totalentreprenør, som vidste, at der var blød bund, indgik aftale med en entreprenør om udførelse af arbejdet. I forbindelse
med udførelse af arbejdet, konstateredes yderligere blød bund, men der blev ikke truffet foranstaltninger for at finde ud af
omfanget, og bygningen blev opført. Efterfølgende satte bygningen sig, og ansvaret blev delt med halvdelen til
totalentreprenøren og halvdelen til entreprenøren, idet totalentreprenøren burde have krævet yderligere undersøgelser, før
byggeriet blev færdiggjort.
Dom 31. Indirekte tab i ABT93 § 35, stk. 2
I forbindelse med mangler opstod der udgifter til ud- og indflytning. Retten bestemte, at disse udgifter ikke var indirekte tab, jf.
ABT93 § 35, stk. 2.
Dom 32. Ansvar for tilsyn (entreprenør konkurs)
Arbejdet var ikke korrekt udført, og det fremgik af en skønserklæring, at den tilsynsførende var ansvarlig for det mangelfulde
arbejde.
Da hovedentreprenøren var gået konkurs, blev rådgiveren pålagt det fulde ansvar for erstatningen. Retten fandt således, at
begrænsningen i ABRX.1 var uden betydning.
Dom 33. Avance ved ikke-gennemført arbejde
Bygherre ophævede med urette en kontrakt. Entreprenøren fik erstatning svarende til fortjenesten på det ikke udførte arbejde.
Fortjenesten blev fastsat til 15 procent.
Dom 34. Mangler ved udbud
Det var uklart i udbudsmaterialet – og dermed i aftalen – om nogle skillevægge var medtaget i entreprisen selvom det fremgik
af fællesbetingelserne, at alle bi-ydelser, der naturligt hørte ind under arbejderne, skulle være medregnet i tilbuddet, også
selvom de ikke direkte var nævnt i beskrivelsen.
Voldgiftsretten udtalte, at udbudsmaterialet skal være udformet og opbygget logisk og lettilgængeligt med klare og
fyldestgørende oplysninger om de i entreprisen indeholdte komponenter.
Entreprenøren fik således betaling for opsætning af skillevæggene.
Dom 35. Stilstandsomkostninger og frigivelse af garanti
En hovedentreprenør ophævede uberettiget aftalen med en underentreprenør, som fik dækning for sine
stilstandsomkostninger (tab ved ikke at gennemføre entreprisen) på 21% og fik frigivet sin garanti som følge af
hovedentreprenørens uberettigede ophævelse af aftalen.
Dom 36. Manglende afleveringsforretning
Entreprenør afslutter arbejde, hvor bygherre gør gældende, at der er mangler. Entreprenøren indkalder aldrig til en
afleveringsforretning og reagerer ikke da bygherren truer med at lade manglerne udbedre af andre håndværkere.
Bygherre får tilkendt omkostninger til andre håndværkere og driftstabserstatning, idet retten lægger til grund, at det er
entreprenørens risiko, at der ikke bliver gennemført afleveringsforretning.
Dom 37. Betaling for arbejde, selvom det ikke lykkes
Entreprenør lægger gulv (marmorsplit) og kan ikke få det til at ligge ordentligt. Prøver noget afslibning, som heller ikke lykkes.
Der afholdes ikke syn og skøn. Retten lægger til grund, at bygherren vidste, at der var tale om noget vanskeligt arbejde, og
tilkender entreprenøren betaling for dette, selvom det ikke lykkes.
Dommen er meget konkret og resultatet præges af, at der var tale om et meget specielt produkt, og at entreprenøren
udfoldede store bestræbelser på at få arbejdet til blive udført korrekt.
Dom 38. Dækning af omkostninger til rådgiver og advokat
I en sag vedrørende mangler tilkendte retten ikke bygherren omkostninger til teknisk rådgivning og advokat ”efter fast praksis”.
Dom 39. Mistet afhjælpningsret
Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren, som ikke i forbindelse med færdigmeldingen, hvor der var konstateret mangler, tilbød
afhjælpning, mistede afhjælpningsretten ved at anmode om, at der først skulle tages stilling til denne efter at syn og skøn
havde været gennemført.
Dom 40. Ekstraarbejde og tidsfristforlængelse. Erstatning for mistet dækningsbidrag
Ved forsinkelse gjorde entreprenøren gældende, at entreprisesummen var forhøjet med kr. 3.600.000 svarende til ca. 10% af
den oprindelige entreprisesum, hvorfor entreprenøren ville have en tilsvarende tidsfristforlængelse. Det synspunkt tiltrådte
voldgiftsretten ikke. Bygherren havde ophævet kontrakten med urette, og entreprenøren fik erstatning for mistet
dækningsbidrag. Erstatningen blev dog alene sat til 8% af restentreprisesummen.
Det er vigtigt, at man som entreprenør træffer aftale om tidsfristforlængelse i forbindelse med eventuelle ekstraarbejder hen ad
vejen, og ikke først forsøger at gøre kravet gældende efterfølgende.
Artikel 41. Forholdet mellem en bygherre og den udførende entreprenør, hvis der mellem disse er enten en rådgiver
eller en totalentreprenør
Hvis konstruktionen er bygherre – rådgiver – entreprenør, ifalder rådgiveren sjældent ansvar, selvom der er tilsynssvigt, idet
ansvaret havner hos den udførende entreprenør.
I konstruktionen bygherre – totalentreprenør – underentreprenør, ifalder totalentreprenøren ansvar, hvis han ikke har været
omhyggelig med tilsynet med sin underentreprenør.
Dom 42. Ansvarsfordeling mellem totalentreprenør, underentreprenør og rådgiver
Der opstod skimmeldannelse i loftet på et nybyggeri.
Totalentreprenøren havde hyret to underentreprenører, en tømrer og en murer til at udføre arbejdet, og bygherren havde
tilknyttet en arkitekt som rådgiver, som førte begrænset tilsyn.
Totalentreprenøren og underentreprenørerne havde aftalt projektændringer uden at inddrage rådgiveren hvorfor denne ikke
havde noget ansvar.
I det indbyrdes ansvar fik totalentreprenøren hele ansvaret, idet retten fandt, at totalentreprenøren havde det altovervejende
ansvar på grund af manglende tilsyn og koordination.
Dom 43. Krav på erstatning ved antagelse af anden entreprenør til færdiggørelse af byggeri
Entreprenøren standsede arbejdet på grund af uoverensstemmelser. Bygherren krævede ikke at entreprenøren færdiggjorde
arbejdet, men satte anden entreprenør til at færdiggøre dette. Bygherren havde herefter ikke krav på den merudgift, der
opstod herved.
Dom 44. Opgangsbøder og udbudsmangler
En entreprenør skulle renovere ejendomme med 87 opgange. Der var aftalt delaflevering med opgangsbøder, og selv om
entreprenøren blev færdig med det samlede arbejde inden for den aftalte tidsramme, blev bygherren tilkendt opgangsbøder,
idet formålet med disse var at sikre en hensigtsmæssig styring af det samlede byggeri.
Bygherrens udbudsmateriale havde ikke været fyldestgørende, idet der manglede forskellige oplysninger, hvilket medførte, at
entreprenøren fik betaling for ekstraarbejde.
Dom 45. Fortabelse af krav vedrørende ekstraarbejder
AB92, § 22, stk. 9, omhandler rettidig fremsendelse af slutopgørelse. I den konkrete sag fremkom entreprenøren ikke med
slutopgørelsen inden de frister, der er anført i § 22, stk. 9, hvorefter retten bestemte, at entreprenøren havde fortabt kravet på
betaling for ekstraarbejder.
Dom 46. Overslag – overskridelse
En entreprenør havde givet overslag på noget arbejde, som viste sig at blive væsentligt dyrere end oplyst. Entreprenøren
mistede ikke kravet på fuld betaling, selv om han ikke havde oplyst, at udgiften ville blive større end overslaget.
Dom 47. Hovedentreprenør kunne ikke rejse krav mod underentreprenør, idet bygherren havde godkendt arbejdet
Retten fandt, at hovedentreprenøren i en situation, hvor bygherren havde anerkendt arbejdet og betalt for dette ikke kunne
rejse krav mod underentreprenøren for mangler, idet underentreprenøren var afskåret fra at afhjælpe mangler og idet
hovedentreprenøren ikke havde lidt tab.
Dom 48. Fortabelse af afhjælpningsret
Ved konstatering af mangler krævede entreprenøren – for at foretage afhjælpning – at bygherren underskrev en mangelliste.
Dette nægtede bygherren (som ikke var enig i listen). Herefter mistede entreprenøren afhjælpningsretten, idet entreprenøren
ikke havde været berettiget til at betinge afhjælpning af underskriften.
Dom 49. Ensidigt indhentede erklæringer
Retten tillod en part at fremlægge en ensidigt indhentet erklæring fra egen rådgiver, idet denne ikke trådte i stedet for syn og
skøn. Afgørelsen er i tråd med nyere praksis, hvor det i videre omfang end tidligere tillades parterne at fremlægge ensidigt
indhentede erklæringer, hvilket særligt gælder, såfremt erklæringerne er indhentet inden sag anlægges.
Dom 50. Erstatning for ikke gennemført byggeri
Bygherre havde med urette ophævet en kontrakt. Entreprenøren blev tilkendt erstatning på 12,5% af entreprisesummen.
Dom 51. Projektfejl og udførelsesfejl
Ved syn og skøn konstateredes det, at der var mangler ved kloakering. Der var dels tale om projektfejl og dels tale om
udførelsesfejl. Entreprenøren blev dømt til at betale hele udbedringsbeløbet, medens rådgiveren, fordi ABR89 var vedtaget,
kun kom til at betale den andel, der svarede til hans fejl, som voldgiftsretten fastsatte til 50%. Hvis begge parter er solvente, vil
en sådan afgørelse betyde, at hver part kommer til at betale halvdelen. Hvis rådgiveren ikke er solvent, kommer entreprenøren
til at betale hele beløbet. Hvis entreprenøren ikke er solvent, får bygherren kun halvdelen af beløbet (fra rådgiveren).
Dom 52. Fremlæggelse af erklæring fra egen rådgiver
Retten tiltrådte, at en bygherre kunne fremlægge en erklæring, som var indhentet fra hans egen rådgiver efter at sagen var
startet, og at denne erklæring kunne fremsendes til skønsmanden i sagen. Som nævnt i forbindelse med en anden dom, er
dette i tråd med nyere retspraksis, hvor man i videre omfang end tidligere tillader fremlæggelse af ensidigt indhentede
erklæringer.
Dom 53. Totalentreprenør hovedansvarlig for mangler og all-risk forsikring/dækning
En totalentreprenør stod for opførelse af en sportshal, som efterfølgende styrtede sammen. Totalentreprenøren havde ikke
sikret en koordineret plan for det samlede afstivningsbehov, når de forskellige fagentreprisers konstruktioner og leverancer
blev sammenføjede, og blev som følge heraf dømt til at betale erstatning, medens hverken underentreprenører eller rådgivere
blev dømt.
En all-risk forsikring dækker kun indirekte skade. Retten fandt, at der her var tale om en direkte skade, således at denne ikke
var dækket af all-risk forsikringen.
Dom 54. Afhælpningsret bevaret for ikke gennemført byggeri
Der opstår tvist mellem bygherre og entreprenør om entreprenøren har anvendt den korrekte type puds, og der indledes
retssag herom. Under retssagen reklamerer bygherren over mangler ved pudslaget og entreprenøren tilbyder først
afhjælpning, da retssagen er afsluttet.
Retten finder, at det er berettiget, at entreprenøren har afventet rettens afgørelse, idet der var reklameret sent (først under
sagen) og idet det var rimeligt at afvente rettens afgørelse vedrørende sagen som helhed.
Dom 55. Ekstraarbejde uden skriftlig aftale og dagbøder
Det fremgik af aftalegrundlaget, at ekstraarbejder kun blev accepteret, hvis der var indgået skriftlig aftale herom.
Entreprenøren udførte forskellige ekstraarbejder uden aftale og disse blev betalt hen ad vejen. Henset til, at bygherren havde
accepteret den formløse aftaleindgåelse, blev entreprenøren tilkendt betaling for ekstraarbejder, selvom der ikke var skriftlig
aftale herom.
Bygherren krævede dagbøder. Byretten tilkendte bygherren dagbøder men landsretten fastslog, at bygherren havde
reklameret for sent, hvorfor han ikke fik dagbøder. Hvis en bygherre vil rejse krav om dagbøder er det vigtigt, at bygherren gør
indsigelse, så snart denne bliver klar over, at der vil opstå eller er opstået forsinkelse.
Dom 56. AB92 § 5 – springende regres
Bygherre fik opført et sommerhus, hvor en elektriker var underentreprenør. Efterfølgende solgte bygherren huset. Køberne
konstaterede mangler ved El-installationen. Landsretten tillod, at køberne af huset kunne rette et krav direkte mod
underentreprenøren. Landsretten lagde vægt på, at El-installationerne ikke var udført håndværksmæssigt korrekt og i strid
med gældende forskrifter. Det er muligt, at afgørelsen er præget af, at der er tale om arbejde, som kræver autorisation, og at
sagen ikke var faldet ud på samme måde, hvis der var tale om mangler ved tømmerarbejdet i huset.
Dom 57. Totalentreprenørs ansvar og udmåling af erstatning
En entreprenør udførte i totalentreprise byggeri for en kommune. Det var præciseret i kontraktmaterialet, at totalentreprenøren
havde et vidtstrakt ansvar for projektering og tilsyn og at ansvaret alene påhvilede totalentreprenøren. Totalentreprenøren blev
således ansvarlig for fejlagtig projektering.
Skønsmanden havde i skønserklæringen anslået omkostninger til afhjælpning. Kommunen havde selv indhentet tilbud. Retten
lagde vægt på de af skønsmanden anslåede beløb.
Dom 60. Totalentreprenørens ansvar for projekteringsfejl
En entreprenør påtog sig at opfylde en grusgrav.
Der blev indgået en totalentrepriseaftale, og det viste sig efterfølgende, at opgaven var langt vanskeligere, end entreprenøren
havde forestillet sig, sandsynligvis på grund af problemer med bunden i graven (søen).
Voldgiftsretten fastslog, at der var mangler i udbudsmaterialet, men pålagde alligevel entreprenøren erstatningspligt, idet der
var tale om en totalentreprise, hvor det havde været totalentreprenørens ansvar at foretage de nødvendige undersøgelser,
inden denne gik i gang med arbejdet.
Fordi der ikke forelå nogen konstatering af, hvorledes forholdene reelt var, da arbejdet startede, kunne entreprenøren heller
ikke få betaling for ekstraarbejde, idet denne ikke kunne dokumentere omfanget af ekstraarbejdet.
Når man som entreprenør påtager sig en totalentrepriseopgave, påtager man sig således det fulde ansvar både for
projektering og udførelse og herunder også for de nødvendige forundersøgelser. Ved totalentreprise bliver mangler i
udbudsmaterialet således af mindre væsentlig betydning.
Dom 61. Totalentreprenørens ansvar
En entreprenør afgav tilbud på opførelse af sommerhus, og tog forbehold om vandspejl i kælderen. Parterne holdt møde om
projektet, men der blev ikke foretaget tekniske undersøgelser.
Entreprenøren fremsendte herefter en ordrebekræftelse til bygherren. Denne indeholdt ikke noget forbehold vedrørende
vandspejl i kælderen. Huset blev herefter opført, men måtte senere nedrives på grund af problemer med vand i kælderen.
Da der var tale om totalentreprise, blev entreprenøren ansvarlig for omkostningerne til nedrivning og genopførelse, idet han
som totalentreprenør havde påtaget sig ansvaret for projektering af kælderkonstruktionen. Dommen er i tråd med andre
domme, som viser, at man som totalentreprenør påtager sig et stort ansvar.
Dom 62. Dagbøder
Bygherren krævede på flere bygherremøder dagbøder, men da afleveringsfristen senere blev udskudt, anerkendte
voldgiftsretten kun krav, som var fremsat efter det udskudte afleveringstidspunkt.
Endvidere fandt voldgiftsretten, at der kun skulle betales dagbøder frem til færdigmeldingen og ikke frem til
afleveringsforretningen, da byggeriet blev godkendt på afleveringsforretningen.
Afgørelsen understreger, at man skal være omhyggelig med dagbøder. Man skal gøre opmærksom på, at man må kræve
disse fra det øjeblik over, hvor det bliver klart, at forsinkelse vil indtræffe, og man skal fastholde kravet og opgøre dette
løbende (evt. i byggemødereferater). Tilsvarende er det vigtigt for en entreprenør vedholdende at protestere mod dagbøder,
hvis entreprenøren ikke er enig i disse.
Dom 64. Dækningsbidrag for ikke udført arbejder
En underentreprenør standsede arbejdet, hvorefter hovedentreprenøren ophævede kontrakten. På trods af
underentreprenørens opfordring, indkaldte hovedentreprenøren ikke til stadeforretning, hvorfor en stadeopgørelse udarbejdet
af underentreprenøren blev lagt til grund i den efterfølgende sag. Underentreprenøren blev tilkendt erstatning for ikke udført
arbejde med 23,26 procent af entreprisesummen.
Dom 65. Afhjælpning af mangler – bevisbyrde for omkostninger
I forbindelse med ombytning af nogle siloer til beboelsesejendomme monterede underentreprenør stålbjælker, som viste sig at
være af for ringe kvalitet. Det aftaltes mellem hovedentreprenør og underentreprenør, at hovedentreprenøren skulle stå for
afhjælpning.
Efterfølgende bestred underentreprenøren hovedentreprenørens opgørelse af udgifter.
Under de omstændigheder, hvor underentreprenøren havde accepteret, at hovedentreprenøren selv forestod afhjælpning,
måtte underentreprenøren acceptere, at afhjælpningen blev udført som regningsarbejde, og underentreprenøren blev dømt til
at betale for hovedentreprenørens afhjælpning af manglerne.
Artikel 66. Entreprenørens projekteringsansvar
Artiklen konkluderer, at den der rent faktisk forestår projekteringen, også kommer til at hæfte for denne med et sædvanligt
professionsansvar, og at de sager, der giver anledning til tvivl, drejer sig om, hvor meget eller hvor lidt der skal til, for at det
kan antages, at entreprenøren har påtaget sig projekteringsansvaret.
Dom 67. Opgørelse af værdi af fuldført arbejde i forbindelse med arbejdsstandsning/ophævelse
Entreprenør stoppede arbejdet, da han ikke modtog betaling. Voldgiftsretten fandt efterfølgende, at standsningen havde været
uberettiget, og at bygherrens senere ophævelse af kontrakten var berettiget.
Der blev foretaget en beregning af værdien af arbejdet på det tidspunkt, hvor entreprenøren standsede arbejdet – og ikke på
det senere tidspunkt, hvor bygherren ophævede kontrakten.
Entreprenøren fik betaling for arbejde frem til standsningsdagen med fradrag af de mangler, der var konstateret, og med
fradrag af bygherrens ekstraomkostninger som følge af standsningen. Bygherren fik dog kun en meget begrænset del af disse
omkostninger dækket (kr. 100.000 ud af kr. 450.000).
Entreprenør foretog forskellige ekstraarbejder uden aftalesedler, men kunne efterfølgende dokumentere, at der var indgået
aftale om ekstraarbejder, hvorfor entreprenøren fik betaling herfor – også uden skriftlig aftale herom. Afgørelsen viser, at der
er mulighed for at få betaling for ekstraarbejde, hvis der er god dokumentation for, at det er ekstraarbejde, og at bygherren har
været klar over dette.
Dom 69. Tvist om ophævelsesskrivelse
En totalentreprenør, som skulle opføre en villa, krævede undervejs i byggeriet i en e-mail at bygherren skriftligt accepterede
nogle ekstraarbejder, idet entreprenøren i modsat fald ville ophæve kontrakten. Bygherren underskrev ikke, og lod arbejdet
færdiggøre med anden entreprenør. Totalentreprenøren fremsatte erstatningskrav, men Landsretten fandt, at han med emailen havde ophævet kontrakten (uberettiget), hvorfor totalentreprenøren ikke fik erstatning for det ikke udførte arbejde.
Dom 70. ”Sorte penge”
I en entreprisekontrakt var det aftalt, at en del af arbejdet skulle betales sort. Entreprenøren gik konkurs, og konkursboet
krævede betaling i overensstemmelse med kontrakten. Retten fandt, at kontrakten grundet forudsætningen om sort betaling
var ugyldig, hvorfor konkursboet ikke kunne støtte ret på kontrakten. Det er således farligt (også i denne relation) at operere
med sort betaling.
Dom 71. Krav mod garantistiller
En bygherre, som var bekendt med mangler, udbetalte et ”for stort” beløb til entreprenøren og krævede senere, da
entreprenøren ikke udbedrede manglerne, et beløb tilbage. Kravet blev rettet mod garantistiller, som imidlertid ikke var
forpligtet til betaling, da bygherren havde udbetalt for meget til entreprenøren. Man kan således ikke som bygherre kalkulere
med det garanterede beløb, hvis man ikke i øvrigt optræder økonomisk forsvarligt i forhold til entreprenøren.
Dom 72. Aftale om tilsyn
Arkitekt tegnede villa for bygherren, hjalp med at finde entreprenører og fulgte i et vidst omfang byggeriet.
Der var ingen skriftlig aftale om, at arkitekten skulle føre tilsyn, og arkitekten blev frifundet for ansvar for mangler, som muligvis
kunne være konstaterede ved et mere omfattende tilsyn.
Retten lægger således vægt på, at der ikke var indgået en skriftlig, klar aftale om omfanget af arkitektens forpligtelser i forhold
til byggesagen.
Dom 73. Dagbøder og afhjælpningsret
I forbindelse med opførelse af et hus, var det aftalt, at arbejdet skulle være færdigt den 1. august, og der påløb dagbøder med
kr. 5.000 om dagen herefter.
I slutningen af byggeperioden opstod der nogle forsinkelser grundet bygherreleverancer, som var forsinket, og man
diskuterede en udskydelse af færdiggørelsestidspunktet til medio august. Herefter begyndte processen at ”sejle”. Der blev
holdt nogle byggemøder, hvor man nævnte dagbøder, men der blev ikke fastsat nogen ny endelig frist, og der var ikke nogen
konkret reklamation fra bygherrens side.
Selvom byggeriet blev afleveret mange måneder efter 1. august, blev bygherren således ikke tilkendt dagbøder. Afgørelsen er
i tråd med andre afgørelser. Det er særdeles vigtigt, at man som bygherre gør indsigelse, så snart forsinkelsen indtræder, og
at man vedholdende fastholder kravet om dagbøder – gerne med løbende opgørelse af disse.
I sagen var der på afleveringstidspunktet mangler på det udførte arbejde. Der blev gennemført syn og skøn retssag, og da
bygherren ikke på noget tidspunkt havde sat frist for entreprenørens afhjælpning af manglerne, tillod Landsretten, at
entreprenøren havde bevaret sin afhjælpningsret (mange år efter at arbejdet var udført). Landsretten henviser til, at 5-årsfristen i AB92 § 32 ikke var udløbet. Afgørelsen strækker afhjælpningsretten langt, og det må formodes, at entreprenøren ikke
på noget tidspunkt har nægtet at udføre afhjælpning, da resultatet i så fald næppe var blevet det samme.
Dom 74. Passivitet over for byggemødereferater: Bordet fanger og tilsidesættelse af samarbejdspligt efter AB92 § 20
medfører ophævelse
En entreprenør reagerede ikke på flere byggemødereferater, hvoraf det fremgik, at tidsplanen var ændret. Som følge af
passivitet bestemte retten, at entreprenøren var bundet af de ændrede tidsplaner.
Entreprenøren kom ikke til indkaldte møder vedrørende fortsættelse af arbejdet og ville ikke komme med nogen tidsplan, men
ville udføre arbejdet, ”når det kunne lade sig gøre”.
Retten fandt, at entreprenøren herved havde tilsidesat samarbejdspligten efter AB92 § 20 og fandt, at bygherrens ophævelse
af kontrakten var berettiget.
Dom 75. Varsling af dagbøder
Endnu en dom som bekræfter, at bygherren først kan kræve dagbøder fra det tidspunkt, hvor disse er varslet behørigt, og at
man ikke kan kræve dagbøder, efter at man har taget byggeriet i brug.
Dom 76. Bundet af tilbud selvom dette var for lavt på grund at tastefejl
En entreprenør afgav tilbud på et større arbejde (i alt ca. kr. 100 mio.), og indtastede i den forbindelse kraner med kr. 58.000 i
stedet for kr. 5,8 mio.
Bygherrens rådgiver blev gjort opmærksom på, at der kunne være en fejl i tilbuddet, men da kranen indgik i en større post,
som sammenlignet med andre tilbudsgivere, var på nogenlunde samme størrelse, vurderede rådgiveren, at der kunne være
tale om strategiske overvejelser fra entreprenørens side, som gjorde, at han havde sat kranposten så lavt. Som begrundelse
for ikke at diskutere dette forhold med bygherren anførte rådgiveren, at han ikke kunne se, at han kunne have handlet
anderledes, idet en eventuel fejl ikke ville kunne rettes uden at overtræde udbudsreglerne.
Det er min opfattelse, at afgørelsen er tvivlsom, idet det må have været klart for rådgiveren, at en post på kr. 58.000 var
fejlagtigt, og at han burde have undersøgt dette nærmere frem for at filosofere over entreprenørens mulige strategiske
overvejelser.
Dom 77. Totalentreprenørens udvidede hæftelse
En totalentreprenør påtog sig at opføre en villa på skrænt ud til Øresund. Villaen var tegnet af arkitekt og totalentreprenøren
påtog sig alene selve byggearbejdet og de ingeniør-mæssige beregninger.
Da byggeriet var færdigt, viste det sig, at der var væsentlige støjgener på taget, og retten fandt, at det var totalentreprenørens
ansvar at sikre de nødvendige ingeniørberegninger, således at der ikke ville opstå støjgener.
Entreprenøren forbeholdt sig under sagen afhjælpningsret, men totalentreprenøren var blevet opfordret til at forestå udbedring
af taget, hvilket han nægtede, og han kunne således ikke forbeholde sig retten til afhjælpning, når syn og skøn havde været
gennemført.
Dommen er en bekræftelse på, at en totalentreprenør selv i den situation, hvor totalentreprisen ikke omfatter arkitektarbejdet,
har et vidtrækkende ansvar for det samlede projekt, og bekræfter ligeledes, at det er farligt for en entreprenør at afvise
afhjælpning.
Afgørelsen er ikke parallel med dom XX, hvor entreprenøren forbeholdt sig afhjælpningsret til efter gennemførelse af syn og
skøn. Forskellen er muligvis, at entreprenøren i dom XX ikke nægtede afhjælpningsret, men forbeholdt sig denne indtil
voldgiftssagen var afgjort, mens entreprenøren i dom 77 havde afvist afhjælpning og først senere tilbudt afhjælpning.
Dom 78. Dagbod, mangler, reklamation og passivitet
I en større, kompleks sag om renovering af en jernbanelinje fastslog retten, at bygherren ikke var berettiget til dagbøder, dels
fordi entreprenøren ikke var ansvarlig for forsinkelsen, men retten tilføjede, at kravet først var fremsat mere end et år og tre
måneder efter afleveringen, og at det allerede derfor var bortfaldet.
Tilsvarende gjaldt det for mangler, at bygherrens krav på erstatning vedrørende overgravede kabler var bortfaldet ved
passivitet. Dommen er en bekræftelse på, at bygherren skal reklamere, så snart dagbodsudløsende forsinkelse forelægger, og
at bygherren skal reklamere, så snart bygherren bliver opmærksom på mangler/erstatningskrav (som herved overgravede
kabler).
BEGREBER
AB 92:
Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.
AB Forbruger:
Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere.
ABR 89:
Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand.
ABT 93:
Almindelige betingelser for totalentreprise.
AB 92 § 46-afgørelse:
Kan anvendes ved uenigheder om betaling og ved uenighed om udbetaling af garanti. Det er en
interessant bestemmelse, fordi den ikke er eksigibel (den kan ikke gennemføres af en fogedret), og
den har ikke retskraft, hvilket betyder, at afgørelsen ikke binder parterne. Alligevel er det
opfattelsen, at beslutninger efter § 46 generelt følges af parterne.
Afhjælpningsret:
Se mangler.
Aflevering:
AB 92 §§ 28 og 29. Entreprenøren skal give bygherren besked, om at arbejdet er færdigt eller er
ved at blive færdigt. Bygherren skal indkalde til afleveringsforretning. På afleveringsforretningen
konstateres det, i hvilket omfang der er mangler. Hvis der alene er mindre mangler, anses arbejdet
for at være afleveret. Afleveringstidspunktet betyder, at risikoen for bygningen overgår til ejer, og
entreprenørens 5-års mangelafhjælpningsperiode starter fra tidspunktet for afleveringsforretningen.
Hvis der er så store mangler, at arbejdet ikke kan afleveres (reelt hvis bygningen ikke kan tages i
brug til den forudsatte brug), er afleveringen ikke gennemført. Entreprenøren må så færdiggøre
arbejdet og igen meddele bygherren, når arbejdet er afsluttet, således at bygherren kan indkalde til
en ny afleveringsforretning. DOM 36.
Ankenævn:
Der findes en række ankenævn, hvor man har mulighed for at indbringe en sag, typisk om mangler
ved byggeri eller uenighed om pris.
Avance:
(ikke udført arbejde) Såfremt en entrepriseaftale afbrydes uden at arbejdet er udført helt eller
delvist, har entreprenøren mulighed for at få erstatning for den herved mistede avance.
Erstatningen ligger typisk i intervallet 15 – 25 %.
Byggeskadeforsikring: Det er obligatorisk for professionelle entreprenører, der opfører bygninger til privat helårsbeboelse,
at tegne en byggeskadeforsikring. Forsikringen tegnes til fordel for ejeren af den private bolig og
løber i 10 år. Forsikringen tegnes og betales af entreprenøren og skal således indregnes i
entreprisesummen.
Forsikringen dækker alvorlige byggeskader, der opstår i boligen, og som har betydning for boligens
levetid og funktionalitet.
Forsikringen omfatter et obligatorisk eftersyn af boligen et og fem år efter, at forsikringen er trådt i
kraft. I eftersynet deltager ejer, entreprenør og en uvildig byggesagkyndig. Det er
forsikringsselskabet, som indkalder til 1-års og 5-års gennemgang.
Dagbod:
AB 92 § 25. Det er ofte aftalt, at entreprenøren skal betale dagbod, hvis det aftalte
afleveringstidspunkt overskrides. Dagbod udelukker anden erstatning. En aftalt dagbod har for
bygherren den fordel, at bygherren ikke behøver at dokumentere sit tab. Bygherren eller
bygherrens rådgiver skal reklamere, så snart forsinkelse indtræder, og kravet om dagbøder skal
fastholdes løbende (medtages i byggemødereferater). Entreprenøren skal protestere, hvis han er
uenig i, at der påløber dagbøder - kunne for eksempel være, fordi der er krav om fristforlængelse
på grund af ekstraarbejder eller andre entreprenørers forsinkelse. DOM 8.
Ekstraarbejder:
Ekstraarbejder er arbejder, som ligger ud over den oprindelige entrepriseaftale. Det er særdeles
vigtigt at der indgås skriftlige aftaler om ekstraarbejder, hvor arbejdet defineres og hvor prisen
defineres og hvor en eventuel tidsfristforlængelse defineres.
Fejl i tilbud:
Normalt er man bundet af det tilbud, man har afgivet, også selvom dette måtte indeholde fejl, som
følge af fejlkalkulation mv. I mere ekstreme tilfælde, hvor modparten burde have set eller været
opmærksom på fejlen, er der mulighed for, at man ikke er bundet.
Forsikring:
AB92 § 8. Bygherren skal tegne en brand- og stormskadeforsikring, og entreprenøren skal
medtages som sikrede. Entreprenøren skal dokumentere, at der er tegnet almindelig
ansvarsforsikring.
Hæve/Standse:
AB 92 §§ 22, 23, 40 og 41. Bygherren kan hæve kontrakten eller holde betalinger tilbage, jf. § 22,
stk. 12, 13 og 14 og § 40. Entreprenøren kan standse arbejdet, § 23, eller hæve aftalen, § 41
DOM7. En part kan ophæve en kontrakt, hvis den anden part misligholder denne. Man skal være
meget sikker i sin sag, før man ophæver. Hvis man ophæver med rette, får man krav om erstatning
hos modparten. Ophæver man med urette, er det den anden part, som får et erstatningskrav. Hvis
man er entreprenør, skal man bruge § 23. Her skal man huske det skriftlige varsel. Det er ikke
nødvendigt at bruge, hvis bygherren er økonomisk stærk eller hvis der er stillet tilstrækkelig garanti.
I så fald bør man fortsætte arbejdet og anlægge en voldgiftssag. Hvis man er bygherre kan man
standse betalingerne og anmode om en § 46-beslutning.
NB! Det er farligt at hæve, og det er farligt at standse arbejdet. Inden man træffer beslutningen, skal
man undersøge, om der er alternative muligheder. Vigtigt: Den som hæver skal indkalde til en
stadeforretning, § 44. Der er ingen regler om, hvorledes en stadeforretning skal gennemføres, men
det er klogt at lade en uvildig gennemføre forretningen, og eksempelvis lade voldgiftsnævnet eller
en faglig organisation foreslå, hvem der skal gennemføre stadeforretningen. DOMME 20 OG 29.
Kvalitetssikring:
Kvalitetssikring er lovpligtigt i nogle byggearbejder (byggeri med offentlig støtte mv.) og anvendes
også i væsentligt omfang i det private byggeri.
Det fremgår af bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder, at rådgivere og entreprenører
skal hver for sig kvalitetssikre deres ydelser i overensstemmelse med god kvalitetssikringsskik og
herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid findes som alment teknisk
fælles eje. Rådgivere skal inden afgivelse af deres projekt dels have gennemført projektgranskning
og entreprenører skal inden projektgennemgang have gennemført procesgranskning.
Den løbende kvalitetssikring foregår ved dokumentation, herunder fotografering.
Mangler:
AB 92 §§ 30-36. NB! Mangler er et juridisk begreb. Vi taler om en mangel, når det udførte arbejde/
de anvendte materialer ikke er i overensstemmelse med det aftalte. Tidspunkt: Det er først ved
afleveringen, det kan konstateres, om der er mangler. Imidlertid har bygherren en mulighed for at
standse arbejdet på et tidligere tidspunkt efter § 11, stk. 4 og § 40, stk. 3. Det fremgår af § 31, at
entreprenøren har både ret og pligt til at udbedre evt. mangler. Det er farligt for en entreprenør at
nægte afhjælpning, hvis et senere syn og skøn viser, at der er mangler. Situationen kan være, at
bygherren siger, at der er mangler, og at entreprenøren afviser dette. Entreprenøren tilbyder
herefter at foretage afhjælpning, hvis et syn og skøn bekræfter, at der er mangler. I den situation
risikerer entreprenøren næppe, at bygherren hæver aftalen. Det er også farligt for en bygherre at
nægte entreprenøren afhælpningsret. DOMME 12, 14, 23, 48 og 58.
Ophævelse:
Se hæve/standse.
Partnering:
Partnering er en samarbejdsform og bygger på, at de involverede vedtager fælles målsætninger og
etablerer en åben og ærlig kommunikation, som skal medvirke til at skabe gensidig respekt og tillid
parterne imellem. Partnering er defineret i Erhvervs- og Boligstyrelsens bygherrevejledning for
2003, som følger: Begrebet partnering anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og
anlægsprojekt, der er baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter.
Projektet gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter baseret på
fælles økonomiske interesser.
Projekteringsansvar:
Den udførende arkitekt eller ingeniør har ansvar for, at de anviste og beskrevne løsninger er
korrekte. Den udførende entreprenør har imidlertid også et ansvar for, at det arbejde der udføres, er
håndværksmæssigt korrekt og opfylder sædvanlige normer, og ansvaret vil derfor ofte blive delt,
selvom det som udgangspunkt er rådgiveren, som har lavet fejl i beskrivelse/tegninger.
Projektgennemgang:
AB 92 § 11. Det skal fremgår af aftalen, at entreprenøren skal deltage i en projektgennemgang.
Hvis det er aftalt, skal entreprenøren sørge for kvalitetssikring, og entreprenøren skal altid give
adgang til bygherrens løbende kontrol af det arbejde, der udføres. Bygherren kan kassere "ikkekontraktmæssige arbejder og materialer" under byggearbejdet, hvilket i virkeligheden er mærkeligt,
fordi det først er efter afleveringstidspunktet, at man kan konstatere at det arbejde, der er udført, er i
overensstemmelse med det aftalte. Det fremgår imidlertid af § 11, stk. 4, at bygherren har mulighed
for at kassere ikke-kontraktmæssige arbejder, og det fremgår ligeledes af § 40, stk. 3, at bygherren
kan hæve entrepriseaftalen, hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund
til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler.
Konklusionen er herefter, at mangler som udgangspunkt først skal konstateres ved
afleveringstidspunktet, men at en bygherre har mulighed for at stoppe arbejde, som helt klart ikke er
i orden.
Reklamation:
Såfremt en part i et kontraktforhold – herunder en byggekontrakt – finder, at den anden part ikke
agerer i overensstemmelse med det aftalte, skal der reklameres. Såfremt man ikke reklamerer
rettidigt, risikerer man at miste nogle af sine rettigheder.
Retshjælp:
Alle private husforsikringer og indboforsikringer indeholder en bestemmelse om retshjælpsdækning,
som giver mulighed for, at forsikringsselskabet dækker 90% af omkostningerne ved gennemførelse
af en retssag eller en voldgiftssag. Efterhånden er der også retshjælpsdækning i flere
erhvervsforsikringer.
RUT:
Registret for udenlandske tjenesteydere. Udenlandske virksomheder, som midlertidigt udfører
opgaver i Danmark, skal anmelde sig til registret for udenlandske tjenesteydere (RUT). Reglerne
gælder for udenlandske virksomheder, herunder selvstændige uden ansatte, som midlertidigt
udfører opgaver i Danmark. Hvis man ikke anmelder sig til RUT risikerer man en bøde på kr.
10.000, ligesom danske virksomheder, der samarbejder med de udenlandske virksomheder,
risikerer en tilsvarende bøde, hvis den udenlandske virksomhed ikke dokumenterer at være
anmeldt i RUT.
Sikkerhedsstillelse:
AB 92 §§ 6 og 7. Entreprenøren skal – uden særskilt aftale herom – stille en bank- eller
forsikringsgaranti på 15 procent af entreprisesummen. Ved afleveringstidspunktet nedskrives
garantien til 10 procent. Ved 1-års gennemgangen nedskrives garantien til 2 procent og bortfalder,
når 5-års gennemgangen er gennemført. Bygherren skal tilsvarende – også uden særskilt aftale –
stille en garanti svarende til tre måneders gennemsnitsbetaling, dog 10 procent af den samlede
entreprisesum. Bygherren skal dog kun stille garantien, hvis entreprenøren anmoder herom.
Skriftlighed:
Husk at alt skal være dokumenterbart. Når der er varsler, skal de være skriftlige. Man skal gøre
skriftlig indsigelse mod fx byggemødereferater, hvis man ikke er enig i indholdet, og alle
ekstraarbejder skal aftales skriftligt. Herudover er det en rigtig god ide, at der løbende, tages fotos
med dato.
Syn og skøn:
AB9 2 § 45. Hver part har hele forløbet mulighed for at begære syn og skøn. Voldgiftsnævnet
udmelder en skønsmand, som tager stilling til uenighed om faktiske forhold (ikke juridiske).
Skønserklæringen kan anvendes i en efterfølgende voldgiftssag som bevis, men vil i sig selv ofte
være nok at få løst en konflikt. VIDEO.
Tidsfristforlængelse:
AB 92 § 24. Entreprenøren kan kræve tidsfristforlængelse ved ændringer i arbejdet (ekstraarbejder,
ændret materialer, bygherrens forhold, andre entreprenørers forhold, force majeure). Det er vigtigt,
at man skriftligt gør opmærksom på det, så snart man mener sig berettiget til tidsfristforlængelse.
Tilsynsansvar:
Der vil ofte være en tilsynsførende arkitekt eller ingeniør i forbindelse med en byggesag. Når det
efterfølgende viser sig, at der er mangler ved det udførte arbejde, vil entreprenøren ofte påberåbe
sig, at arbejdet er godkendt af – eller i det mindste set af – den tilsynsførende, men dette fritager
som udgangspunkt ikke entreprenøren fra at udføre arbejdet håndværksmæssigt korrekt.
Totalentreprenør:
Se totalentreprise.
Totalentreprise:
Ved en totalentreprise står entreprenøren både for projektering og udførelse af arbejdet og påtager
sig derved et væsentligt større ansvar ved det samlede projekt.
Voldgiftsret:
AB 92 § 47. Hvis en tvist, som ikke kan løses ved forhandling, indgiver en part et klageskrift til
voldgiftsnævnet, som nedsætter en voldgiftsret bestående af en eller tre dommere. Hvis der er en
dommer, er det typisk en sagkyndig, som støttes af en jurist fra voldgiftsnævnet. Hvis det er tre
dommere, er det typisk en landsdommer som formand og to sagkyndige. Sagsforberedelsen er
stort set som ved sager ved de ordinære domstole. Der kan gennemføres syn og skøn i forbindelse
med sagen. Efter syn og skøn indleveres processkrifter. Under hovedforhandling forelægges
sagen, der afgives partsforklaringer, skønsmand afgiver forklaringer, der er vidneforklaringer og
procedure og herefter kommer der en tilkendegivelse eller en dom fra voldgiftsretten. En væsentlig
forskel mellem voldgiftsret og de ordinære domstole er, at man ikke kan anke en dom fra
voldgiftsretten, og at sager ved de almindelige domstole er offentlige, mens sager ved
voldgiftsretten ikke er offentlige. Måske er der en lille tendens til, at voldgiftsretten deler sol og vind
lidt mere lige end de ordinære domstole. VIDEO.
Ændringer i arbejdet:
1-års gennemgang og
5-års gennemgang:
AB 92 § 14. § 14 handler om merydelser og mindreydelser. Bygherre kan forlange ændringer i
arbejdet. Entreprenøren har ret til at udføre merydelser og har også krav på at udføre disse. Hvis
man ikke kan enes om en pris på merydelserne, skal disse udføres som regningsarbejde, og man
må så diskutere prisen efterfølgende. Hvis der er oplyst enhedspriser, anvendes disse inden for et
interval på +/- 15 procent. Hvis arbejdet bliver formindsket, skal bygherren betale den aftalte pris
med fradrag af de omkostninger, entreprenøren har sparet.
AB 92 § 37 og § 38. Det er bygherren, som skal indkalde til både 1-års og 5-års gennemgang.
Entreprenøren hæfter efter § 32 for mangler i fem år efter afleveringen, og 1-års og 5-års
gennemgang skal ses i sammenhæng hermed. Der foretages en gennemgang efter 1 år. Der
udarbejdes et dokument, og der sættes i henhold til § 32 frister for, hvornår evt. mangler skal være
udbedret. Entreprenøren har både pligt og ret til at gennemføre afhjælpningsarbejderne.