KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅDS

Transcription

KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅDS
års
JUBILÆUM
• 25 år og stadig i udvikling
• 25 år med erhverv i Kalundborg
7. juni 1990 - 7. juni 2015
22
INDHOLDSFORTEGNELSE
TURISME i Kalundborg Kommune
Frugtbart
samarbejde
skaber resultater side
3
Det begyndte
med en rejse
til søs
side
4
Der blev stillet skarpt
på Kalundborgs
stærke sider
side
6
Bestyrelsesformænd
gennem 25 år
8
side
Erhvervsrådets
skiftende
lokaliteter
gennem 25 år side
11
Novo Nordisk og
25 andre
virksomheder side
12
Symbiosen
- verdenskendt
uden for
Danmark
side
Et udpluk af
uddannelsesinstitutioner side
27
Erhvervsudvikling
i 25 år
side
38
29
Et udpluk af
kulturelle
oplevelser
side
40
Når en dør
bliver lukket,
åbnes en ny
side
44
Erhvervsrådet
anno 2015
side
46
Vinder af kunstkonkurrencen side
47
Borgmestre
gennem 25 år side
33
Flere blev
til én
37
side
KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
3
Et frugtbart samarbejde
skaber resultater
K
alundborgegnens Erhvervsråd har eksisteret i 25
år, udsprunget af daværende borgmester Aage
Brejnrods idé om at genskabe et uafhængigt erhvervsråd i Kalundborg.
En stor gruppe ildsjæle mødtes på færgen »Peder
Ole Lauritzen - nu.
Paars« med kurs mod
Aarhus for at genskabe
et slagkraftigt erhvervsråd. Turen til Aarhus viste, at erhvervslivet ville
hinanden. Efter endnu
en tur med færgen skabtes kimen til det nuværende erhvervsråd.
Med skiftende politiske flertal, et erhvervskontor i udvikling og et
erhvervsliv i fremdrift
er Kalundborg Kommune i dag en af landets
store
industrikommuner.
Ole Lauritzen - dengang i 1990.
Takket være fremsynede politikere, embedsmænd samt erhvervschefer har Kalundborg i dag
et erhvervsliv, der mangler arbejdskraft på den positive
måde.
Industri og håndværk blomstrer og udvikles til gavn
for kommunen - til gavn for Danmark.
I Kalundborg Kommune vil vi hinanden: Politikere,
embedsmænd og erhvervsliv. Det skaber ikke kun et
positivt erhvervsklima i kommunen, det skaber arbejdspladser, det skaber optimisme, det skaber fremdrift.
Fra bestyrelsen skal lyde en stor tak til alle involverede parter. Uden jer, uden fremsynethed, samarbejdsvilje samt evnen til at se muligheder, havde Kalundborgegnen ikke det erhvervsliv, Kalundborg kan være stolt
af.
Et stort tillykke til Kalundborgegnens Erhvervsråd
med de første 25 år som selvstændigt erhvervsråd.
Ole Lauritzen
formand
KOLOFON
Udgiver: Kalundborgegnens Erhvervsråd, Vestre
Havneplads 1B, 4400 Kalundborg, tlf.: 59550055
Ansvarshavende: Poul Jensen
Redaktionschef: Laila Bregner Carlsen
Oplag: 30.000
Layout, produktion og tryk:
Sjællandske Medier A/S
4
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
»Peder Paars« til kaj i Kalundborg - færgen var mødested flere gange, da erhvervsrådet blev til.
Godt og grundigt forberedt
Det tog to et halvt år og tre sejlture at oprette
erhvervsrådet.
• 7. juni 1990: Stiftende generalforsamling i Kalundborgegnens Erhvervsråd. Formand: Jørgen Christensen.
• 6. september 1990: Bestyrelsesseminar, denne gang på
færgen »Niels Klim«.
Talrige overvejelser. Talrige møder. Talrige drøftelser.
Og den tid, der skulle til.
Man tænkte sig godt om og var meget grundige med
forarbejdet, da Kalundborgegnens Erhvervsråd blev til.
Tiden og kræfterne blev brugt for at gøre erhvervsrådet
langtidsholdbart. Flere andre steder i landet var der i
hastværk oprettet erhvervsråd, som kuldsejlede, fordi forarbejdet ikke var særlig solidt. Det var spor, der
skræmte, og som man i Kalundborg lærte af og undgik.
Skal det lange seje træk koges ned til en kort oversigt,
så tog det to og et halvt år og tre sejlture at oprette erhvervsrådet.
Otte »nedslag«
Disse otte »nedslag« i kalenderen viser en række milepæle i arbejdet:
• 11. marts 1988: Udviklingsinitiativet i Kalundborg.
Konference på færgen »Peder Paars«.
• Forår 1988: Gruppen »Erhverv, turisme, havn« dannes.
Ole Lauritzen formand.
• 26. januar 1989: Formandskabet overgår til Jørgen
Christensen.
• 17. august 1989: Endnu en konference på »Peder
Paars«.
• 29. september 1989: Tværkommunal Erhvervsgruppe
dannes med Jørgen Christensen som formand.
• 30. maj 1990: Hvidbogen »Analyseprojekt Kalundborgegnen« udkommer.
Erling Pedersen anno 2015.
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
ERHVERV
i Kalundborg Kommune
5
Det begyndte med en rejse til søs
Søstærke erhvervsfolk og politikere satte gang
i forspillet til Kalundborgegnens Erhvervsråd.
Det var dengang, Carmen lukkede, og mange
i Kalundborg følte, at verden var ved at styrte
i grus.
Af Erling Pedersen,
erhvervsrådets første erhvervschef
E
n sørejse i 1988. Vilje, målrettethed og enighed.
Og to sørejser mere.
Stærke ingredienser i den cocktail, der blev rystet og førte til Kalundborgegnens Erhvervsråd for 25 år
siden.
Mange af aktørerne blev rystet sammen på turen med
færgen »Peder Paars« i august 1989. Så godt, at de gav
hinanden håndslag på, at nu skulle det være.
Det var Kalundborgs daværende borgmester, Aage
Brejnrod, der lige før landgang efter en god og intens
konference til søs stoppede op, kiggede deltagerne i øjnene og spurgte »Er vi så enige?«.
Forud var gået nogle år, hvor manglen på initiativer til
erhvervsudvikling blev åbenlys.
Kalundborgs situation midt i 1980’erne var kendetegnet af stagnation. Det daværende erhvervskontor på
kommunale præmisser var blevet afløst af en kommunal
informationstjeneste og en kontaktgruppe. Et udmærket taleforum, men der udmøntedes nu ikke i særlig
grad erhvervstiltag.
Aage Brejnrod fik imidlertid i 1988 idéen til »Udviklingsinitiativet i Kalundborg« for at styrke erhvervsudviklingen, gavne beskæftigelsen og markedsføre
Kalundborg, Hvidebæk, Bjergsted, Gørlev og Tornved
Kommuner som attraktivt erhvervsområde.
Brainstorming på bølgen blå
Kalundborg Kommune bød på en brainstorming-konference på færgen »Peder Paars« for repræsentanter fra
kommune, erhvervsliv, fagbevægelse og amtet.
Kommunen ydede sekretariatsbistand. Jeg var dengang leder af borgmesterkontorets sekretariat og blev
på den måde involveret.
Ole Lauritzen, der var formand for Kalundborg Handelsstandsforening, blev erhvervsgruppens første formand, men trak sig på grund af arbejdspres, og fabrikschef Jørgen Christensen, Novo Nordisk, overtog posten.
Arbejdsgruppen for erhverv, turisme og havn blev udvidet med erhvervsfolk fra Bjergsted, Hvidebæk, Gørlev
og Tornved Kommuner. De fem kommuner var et naturligt arbejdskraftopland og kommunerne indbyrdes afhængige med fælles interesser.
Fælles fodslag på færgen
En ny sejltur med »Peder Paars« til Aarhus og retur i
august 1989 med de fem borgmestre, folk fra erhvervsliv
og fagbevægelse løb af stabelen.
Der var gjort et grundigt
forarbejde.
Erhvervslivet
havde på forhånd sagt ja
til positiv medvirken. Kommunalpolitisk var der lavet
sonderinger og ført underhåndsdrøftelser for at opnå
fælles fodslag.
Det var på denne sejlende
konference, der blev nikket
ja til planerne om en samlet
erhvervsorganisation for de
fem kommuner. Vigtigst af Erling Pedersen - da brikkerne til
alt var dog, at Kalundborgs erhvervsrådet blev lagt.
borgmester sikrede sig sine borgmesterkollegers tilsagn
om midler til det forsatte arbejde.
Chok-bølgerne speedede arbejdet op
Meddelelsen om lukning af Carmen-Clairol kort derefter sendte chokbølger ud i Kalundborg. Tabet af 400 arbejdspladser ville blive mærkbart. Mange følte, at verden var ved at styrte i grus.
Imidlertid satte denne reality-begivenhed skub i arbejdet. Der blev speedet op og samlet viden fra alle
hjørner til brug for strategier og handlingsplaner.
Den 7. juni 1990 blev Kalundborgegnens Erhvervsråd
stiftet - tre uger før Carmen-Clairol drejede nøglen. Og
Jørgen Christensen fortsatte i formandsstolen, nu som
formand for erhvervsrådet.
Jeg blev konstitueret som erhvervschef, udlånt fra
Kalundborg Kommune. Stillingen blev opslået ledig, der
indkom et halvt hundrede ansøgninger, men jeg blev ansat og fortsatte til 31. marts 2003.
Kalundborg som rollemodel
Et erhvervsudviklingsprogram blev til, og erhvervsrådet
kan med stolthed se tilbage på, at det lykkedes. Vi var de
første i Danmark, der gennemførte den krævende opgave i samarbejde med Erhvervsfremmestyrelsen.
Kalundborgegnen blev med denne bedrift en rollemodel, og erhvervsrådet blev hurtigt impliceret i mange
store projekter.
Godt de var søstærke
Erhvervsrådet kan se tilbage på 25 yderst aktive år med
gode resultater. Egnens evne til at samarbejde har manifesteret sig med al tydelighed.
Fem kommuner er blevet til en og rådets opgaver har
måttet tilpasse sig. Men målet om udvikling i erhvervsliv og beskæftigelse er de samme.
Jørgen Reenberg synger i Admiralens Vise »Stå aldrig
til søs - lad de andre stå…«.
Tænk hvis lokalpolitikere og erhvervsfolk med flere i
1988-1990 ikke havde været søstærke - så var erhvervsudviklingen gået på grund. Men de tog udfordringen op
og nåede helskindet i havn.
6
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Vi stillede skarpt
på Kalundborgs stærke sider
Der er satset på at styrke de
stærke sider frem for de
svage. Ingen er jo blevet rig
af at blive halvgod til noget,
man var dårlig til.
Af Jørgen Christensen,
erhvervsrådets første formand
Det gik meget godt i Kalundborg
uden et egentligt erhvervsråd i
1960’erne og 70’erne. I en lang årrække blev al erhvervsfremme klaret af borgmesteren.
Borgmester J. Hagemann-Petersen var en fremragende erhvervschef og katalysator for erhvervsudviklingen. Erhvervslivet kunne med
tilfredshed se til, at Asnæsværket,
raffinaderiet, Gyproc, Novo og Carmen skød op.
Efter 1978 blev erhvervsudviklin-
gen lagt under borgmesterkontoret
- i en periode med en kommunalt ansat erhvervschef.
I 1980’erne løb Kalundborg ind
i problemer. Dansk Svovlsyre og
Superphosphatfabrik - i folkemunde Svovlsyren - og Motorfabrikken
Bukh lukkede, Carmen indskrænkede og lukkede så til sidst.
»Vi gør jo ikke noget«
Men vi gør jo ikke noget, sagde folk.
Se bare, hvad de gør i Jylland. Vi
burde tage nogle initiativer. Hvad
forstand har Kommunen på erhvervsfremme? Erhvervslivet bør
tage medansvar for udviklingen.
Ikke desto mindre blev det et
kommunalt initiativ, som påbegyndte udviklingen. Borgmester Aage
Brejnrod lancerede »Udviklingsinitiativet i Kalundborg«, der indledtes med en vel planlagt konference
i marts 1988. Vi sejlede med M/F Peder Paars frem og tilbage til Aarhus
og holdt møde om bord.
Konferencen førte til, at mange
af deltagerne meldte sig til arbejdsgrupper om erhverv, turisme, havn,
miljø, uddannelse, kultur og sundhed. Erhvervsgruppen arbejdede i
over to år på at oprette et erhvervsråd, hvilket skete i juni 1990.
De store virksomheder, flere af
de mindre og pengeinstitutterne
gik med i arbejdet. De store virksomheder var jo vant til at arbejde
sammen i den industrielle symbiose.
Man talte sammen og enedes om, at
skulle det have nogen mening, skulle alle de store være med, og sådan
blev det.
Kalundborg var for lille
Jørgen Christensen - dengang...
Efter en del arbejde blev det klart,
at Kalundborg Kommune var for lille
alene. Det lykkedes at få tilslutning
fra omegnskommunerne Bjergsted,
Hvidebæk, Gørlev og Tornved. Gruppen tog navneforandring til Tværkommunal Erhvervsgruppe, og så
tog vi fat.
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
ERHVERV
7
Den nye gruppe skulle arbejde
sammen. Der var selvfølgelig nogle,
der syntes, at nu skulle vi bare se at
komme derudad og få ansat en er
hvervschef. Men først skulle vi have
dannet et erhvervsråd. Dem var der
mange af i landet, men desværre
også mange mislykkede.
Vi skyndte os langsomt
Vi besluttede derfor at »skynde os
langsomt«, studerede mange forskel
lige erhvervsråd og deres organisati
on og succesgrad for at finde ud af,
hvordan vi skulle indrette os for at
undgå de fejl, andre havde begået.
Vi lavede ligefrem en liste over »fi
askofremmere«, som vi fortalte om.
Der blev satset på et godt forarbej
de og på at oparbejde engagement
hos deltagerne og var enige om, at
Kalundborg burde styrke sine stær
ke sider frem for de svage. Ingen er
jo nogensinde blevet rig af at blive
halvgod til noget, man var dårlig til.
Ikke bare storebror
Vi sigtede efter at stifte erhvervsrå
det i efteråret 1990, men da Carmen
i eftersommeren 1989 bebudede, at
fabrikken ville blive lukket 30. juni
1990 og alle afskediget, besluttede
vi at fremskynde arbejdet, så der
kunne holdes stiftende generalfor
samling i Svebøllehallen torsdag
den 7. juni 1990.
Over 100 deltog. Navnet blev Ka
lundborgegnens Erhvervsråd. Be
mærk »egnens«, som fremhævede
det tværkommunale aspekt. Kalund
borg skulle ikke bare være storebror.
Der blev vedtaget vedtægter og
valgt bestyrelse, og så gik det egent
lige arbejde i gang. Vi fik ansat er
hvervschef og fundet egnede lokaler.
Erhvervsrådet fik hurtigt travlt og
har ydet bistand i en lang række sa
ger, heriblandt heldigvis mange med
positive resultater.
Vi var godt klar over, at erhvervs
udvikling tager tid, og hvis det lyk
kes, er det ikke erhvervsrådet, der
...og nu.
har æren, men de virksomheder, der
satser på udvikling. Erhvervsrådet
og kontoret kan være katalysator
for udviklingen.
Derfor er det lykkedes
Det er tilfredsstillende at kunne se
tilbage på 25 år med støt fremgang.
Hvorfor er det lykkedes? Hvad fik
erhvervslivet til at slutte op om dan
nelsen af erhvervsrådet i 1990? Et
bud på svaret kunne være:
• Et eksisterende, godt samarbejde
mellem de store virksomheder og
mellem virksomhederne og Kom
munen.
• En organisationsform, som lægger
vægt på erhvervslivets medejer
skab af erhvervsfremmearbejdet.
• Forståelse hos politikerne for at
lade erhvervslivet komme til.
Han er æresmedlem
Jørgen Christensen er i dag
æresmedlem i Kalundborg
egnens Erhvervsråd.
8
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Viljen til at ville skaber evnen
til at kunne
I en vigtig peptalk blev linjerne ridset op for
det, der blev til erhvervsrådet.
- Det kan sikkert gøres på utallige måder, hvoraf mange
er dårlige.
Sagt af Jørgen Christensen. Sagt den 17. august 1989
på færgen »Peder Paars«. Sagt på den tværkommunale
erhvervskonference om bord.
Sagt som indledning til at skabe svar på det spørgsmål, der var konferencens ærinde: Hvordan griber vi et
tværkommunalt erhvervsudviklings-samarbejde an?
Jørgen Christensen selv kom med en række indspark.
Sigtepunkter til at få gang i samarbejdet og holde sig de
overordnede mål for øje.
Her følger et uddrag af det, der blev en vigtig peptalk
og var med til at sikre, at det lykkedes:
Vi har lyttet
- Vi har prøvet at lytte til folk, der har prøvet det før.
Vigtigt er det at gøre sig klart, hvad man vil opnå. At
mål og midler er bestemt, og at man opfatter dem ens.
»Mål og midler«, fordi ordet erhvervspolitik måske er
for værdiladet.
Vi må i de fem kommuner have et fælles mål. Derfor kan
man godt have separate mål i de enkelte kommuner.
Erhvervslivets medvirken er helt væsentlig. Kommunernes medvirken er i forvejen påkrævet. Det er altså
vigtigt, at den offentlige og den erhvervsmæssige sektor
arbejder sammen. To forskellige traditioner og kulturer.
Det er vigtigt, at mange er engageret i arbejdet. Frivilligt. Skattefrit. Og vigtigt med politisk opbakning.
Ikke venstrehåndsarbejde
Erhvervsudviklingsarbejde drives ikke alene ved frivilligt venstrehåndsarbejde. Jeg ved godt, at nogle mennesker får knopper af ordet erhvervschef, men jeg har
svært ved at se, at man ikke som et minimum må have én
fuldtids person - plus lidt kontorhjælp - til dette arbejde.
Vi foreslår ikke, at vi straks går ud og ansætter en
erhvervschef. Vi foreslår, at vi etablerer en forening – erhvervsrådet - der som medlemmer har de fem kommuner, erhvervs- og fagorganisationer samt enkeltvirksomheder. I dette regi skal arbejdet foregå.
Det er her, vi skal finde ud af, hvorledes magt, penge
og politik fordeles, og nu, vi skal diskutere det.
Husk: Det er viljen til at ville, der skaber evnen til at kunne.
Vigtigt at presse
på og aldrig
give op
Erhvervsrådet er god til at »sparke døre ind«,
siger tidligere formand.
- Stor lydhørhed, åbenhed og evnen til at afdække konkrete behov.
Det er, hvad Liselotte Petersen, tidligere formand for
Kalundborgegnens Erhvervsråd, fremhæver som styrker
hos det jubilerende erhvervsråd.
- Det er et meget aktivt erhvervsråd, Kalundborgegnen har. Et erhvervsråd, der engagerer sig, er god til
at »sparke døre ind« hos politikere og andre interessenter. Det er kendetegnende, at man bliver ved at presse
på, når der er sager, der trænger til opmærksomhed. Der
gives aldrig op, påpeger Liselotte Petersen. Hun nævner
som et eksempel Skovvejen, der nu er ved at blive opgraderet til motorvej.
Liselotte Petersen var formand for erhvervsrådet i
nogle år forud for den nuværende formand, Ole Lauritzen. Hun var dengang chef for Novo Nordisks site i Ka-
lundborg. I dag bor hun i Vejle, hvor hun de seneste år
har været direktør i Fertin Pharma A/S med ansvar for
hele produktionsområdet og for planlægning og styring.
Et godt organ
- I ethvert lokalområde er det vigtigt med synlige virksomhedsledere for at skabe vækst i området. Og et erhvervsråd er et godt organ til at være med til at sikre,
at virksomheder får assistance til at løse udfordringer
i forhold til for eksempel myndighederne, ikke mindst
når iværksættere skal i gang, fastslår Liselotte Petersen.
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
ERHVERV
9
Uden dem ville
flere firmaer
ikke være her
- Det nytter virkelig at give erhvervslivet en
hørlig røst, siger Jørgen Wenshøj.
Det har været godt - og det er stadig godt - for Kalundborg, at der er nogen til at arbejde for erhvervslivets interesser.
For Jørgen Wenshøj, tidligere formand for Kalundborgegnens Erhvervsråd, er der slet ingen tvivl:
- Der har fundet en udvikling sted, som i høj grad er
blevet fremmet af erhvervsrådet. Uden det, er der en
del virksomheder, der sikkert slet ikke havde været her
i dag.
Jørgen Wenshøj var direktør for Gyproc i Kalundborg,
da han afløste Jørgen Christensen på posten som bestyrelsesformand i erhvervsrådet. I dag er han direktør for
Peter Justesen Company i Hellerup.
- Erhvervsrådet i Kalundborg blev til på et tidspunkt,
da der skete store forandringer på arbejdsmarkedet.
Det var nødvendigt at bibringe øget beskæftigelse til
Kalundborg-området og til at gøre politikerne opmærk-
somme på, at Kalundborg er Sjællands største industriområde uden for København, siger Jørgen Wenshøj.
Med til at booste
Han peger på symbiosesamarbejdet som et tiltag, der
som frontløber har været med til at booste udviklingen
og finder det i det hele taget yderst positivt, at erhvervsrådet fortsat agerer meget aktivt og arbejder for erhvervslivets interesser og kompetencer i lokalområdet.
Det har uvurderlig betydning.
Helt igennem uundværligt
Mere og mere kompliceret at drive virksomhed. Her er erhvervsrådet til stor hjælp.
- Let og smertefrit. Sådan skal oprettelsen af en virksomhed helst opleves af dem, der
har mod på at komme i gang.
Og netop derfor er der brug for
et erhvervsråd.
Det peger Niels Riis Christensen, tidligere formand for
Kalundborgegnens Erhvervsråd på.
Han var med i kredsen af
erhvervsfolk, der helhjertet arbejdede med, da erhvervsrådet
for 25 år siden blev oprettet.
Senere blev han selv formand.
- Meningen var at hjælpe
virksomheder til rette, der
kom hertil. Også ved at påvirke
det offentlige, så sagsgangen
blev så smidig som mulig. En af
mine kæpheste var også et tæt
samarbejde med de øvrige in-
teresseorganisationer for sammen at arbejde for en rar,
god virksom egn med god service og godt sammenhold.
Siger Niels Riis Christensen. Han drev tidligere en
engros værktøjsvirksomhed. I dag er han indehaver af
kultur- og musikhus Star Bowl i Kalundborg og medejer af Orebo træindusti i Dianalund. Et gammel familieforetagende, der i år kan fejre 125
års jubilæum.
Det er nyttigt
- Kalundborgegnens Erhvervsråd fungerer godt. Det har udviklet sig meget og kan ikke
undværes. Det er blevet mere
og mere kompliceret at drive
virksomhed med alle de regler,
der er.
Erhvervsrådet er inde i de
ting, som det er svært at være
inde i, hvis man står ene mand
eller med ganske få medarbejdere i små og mellemstore virksomheder. Det er nyttigt.
10
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Forberedelserne er forbi
og Kalundborgegnens
Erhvervsråd en realitet.
Forsideartikel fra
Kalundborg Folkeblad
den 8. juni 1990.
11
Erhvervsrådet
på fem adresser
gennem de 25 år
Her har jubilaren boet gennem det kvarte
århundrede.
Kalundborgegnens Erhvervsråd har adresse på Vestre
Havneplads 1B i Kalundborg.
De fleste kender stedet. Bygningen ligger markant på
havnefronten.
Men gennem de nu 25 år, erhvervsrådet har eksisteret,
har erhvervsrådet boet i alt fem steder i Kalundborg.
For erhvervsrådets medarbejdere har det - uanset
adresse - været travle arbejdspladser. Og for erhvervsrådets medlemmer har det været adresser, hvor man har
kunnet få sine rådgivere i tale let og smidigt.
Erhvervsrådet har haft til huse på Kaalund Kloster.
Det har også haft adresse i Skibbrogade 43, i Bredgade
55 og på Casa Danica.
Erhvervsrådet har
indrettet sig bedst
muligt hvert af
stederne. Fra den
første begyndelse
og igennem alle
årene er lokaliteterne, man har
rådet over, blevet
udnyttet fuldt ud.
Lokaliteter
fyldt
med liv og med engagement. Et centrum for bedst muligt at være med til
at sikre by og egn
et godt, aktivt og
Der er altid blevet skiltet, så ingen har
dynamisk erhvervsværet i tvivl om, hvor erhvervsrådet
liv.
havde kontor.
Kaalund Kloster, Klosterparkvej 7-9.
Vestre Havneplads 1B - her holder Kalundborgegnens Erhvervsråd til nu.
Bredgade 55.
Casa Danica.
Skibbrogade 43, 1. sal.
12
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Novo Nordisk:
Fra lokale marker
til globale markeder
Investeringer, optimeringer
og jobvækst vil også i fremtiden være en naturlig del af
Novo Nordisks aktiviteter og
engagement i Kalundborg.
»Skal du være landmand?«.
Det spørgsmål fik Knud Hallas-Møller i 1968, da han opkøbte de
store marker omkring det, der skulle
blive til Hallas Allé i Kalundborg.
Det skulle direktøren for Novo
ikke. Han var meget fremsynet, og
i 1969 - samme år som mennesket
rejste til månen - rejste Novo fra København til Kalundborg.
To beslutninger, der fik betydning
for mennesker i hele verden om end
på vidt forskellige måder. I Kalundborg bliver der produceret insulin til
24 millioner patienter. Det svarer til
halvdelen af den insulin, der bliver
produceret i verden, og det foregår
på verdens største produktionssted
I dag arbejder 2.800 medarbejdere på Novo
Nordisk i Kalundborg.
og udnytte energien og genbruge
så meget som muligt. Det var FN’s
miljøkonference i Rio de Janeiro i
1992, der satte skub i virksomhedens
engagement i bæredygtig udvikling.
Og Novo Nordisk blev en af de første
virksomheder i verden, der udarbejdede en miljørapport.
I juni 2000 blev det første spadestik til verdens
største insulinfabrik taget.
for insulin. Det forpligter. Men for
medarbejderne er det også et privilegium at arbejde med så meget volumen, fordi det gør arbejdspladsen
til et spændende sted, hvor de har
masser af muligheder for at udvikle
sig og skabe karriere.
200 nye jobs i 2015
- Netop nu sker der en markant udvidelse af antallet af medarbejdere,
og vi forventer at skabe omkring 200
job her i Kalundborg i 2015, siger
Michael Hallgren, der er produktionsdirektør for Novo Nordisk i Kalundborg.
Ny identitet
Fra 1975 - begyndelsen til en lang række udvidelser.
Ny insulinfabrik under opførelse i 1987.
I 1989 fusionerede det daværende
insulinproducerende Nordisk Gentofte og Novo Industri, og insulinproduktionen blev samlet i Kalundborg.
En helt afgørende forandring var, at
Kalundborg nu gik over til en banebrydende måde at producere insulin
på.
Nu skulle man ikke længere bruge
kirtler fra svin til at udvinde insulin
fra, men kunne fremstille insulinen
fra bunden ved at kombinere syntetiske gener og mikroorganismer. Det
betød opbygning af store fabrikker
og mange nye ansættelser.
Sideløbende med dette identitetsskifte satsede Novo Nordisk på
at belaste miljøet så lidt som muligt
Grøn og global
Novo Nordisks miljøsamvittighed
ses for eksempel gennem udnyttelse af gæraffaldet, der omdannes til
biogas. Og overskydende biomasse
laves til gødning, som afsættes til
landmænd over hele Vestsjælland.
Novo Nordisk glæder sig i den
forbindelse over et formidabelt samarbejde om at genanvende overskydende ressourcer til noget nyttigt i
det lokale symbiosenetværk.
Men Novo Nordisk i Kalundborg
er også en vigtig aktør i det globale produktionsnetværk i hele Novo
Nordisk. Arbejdspladsen er nemlig
første led i fødekæden, fordi det aktive stof i insulinen produceres her.
Med andre ord er det her forudsætningen for, at resten af Novo Nordisk
i Bagsværd, Hillerød, Kina, Brasilien,
Frankrig og USA kan gøre det, de er
bedst til, nemlig at færdigproducere
insulinen, så den - i handy form - kan
bruges af diabetikere rundt om i verden.
Foto fra 2003. Flere nye fabrikker er kommet til herunder verdens største insulinfabrik.
13
Vidtforgrenet erhvervsliv
Der er store - rigtigt store. Der er mellemstore. Og der
er små.
Erhvervslivet i Kalundborg-området er alsidigt og
vidtforgrenet. Tilsammen udgør de mange, mange
virksomheder et uvurderligt aktiv for hele egnen. Som
arbejdspladser, udviklere og leverandører af varer og
serviceydelser. Som medspillere og som uundværlige
bidrag til at skabe grundlag for befolkningens velfærd
på både den ene og den anden måde.
Her i jubilæums-magasinet præsenterer vi på disse
sider en af de største procesvirksomheder i Kalundborg samt 25 andre virksomheder i Kalundborgegnens Erhvervsråds område.
Novozymes:
Fra Kalundborg til hele verden
Siden 1968 har enzymvirksomheden
Novozymes haft fabrik i Kalundborg.
På trods af vokseværk og øget globalisering er fabrikken stadig vigtig.
- Siden indvielsen af fabrikken i
Kalundborg i 1968 har Novozymes
udviklet sig meget, fortæller Gerrit
Liebgen, chef for Novozymes i Kalundborg: - Både dengang og i dag er
fabrikken en vigtig hjørnesten i Novozymes’ produktion.
Novo købte grunden i Kalundborg,
fordi efterspørgslen efter enzymer
steg eksplosivt i 1960’erne, og der
skulle udvides så hurtigt som muligt.
Kun en måned efter, at vi købte byggegrunden, blev de første enzymer
produceret her. Det var en imponerende bedrift.
Konkurrence i en global verden
Novozymes har siden fået fabrikker
i både USA, Kina og Brasilien. Men
stadig i dag er fabrikken i Kalundborg en hjørnesten i Novozymes globale produktion.
- Der har i de senere år været fokus på, at dansk produktion rykker
til udlandet, fordi det er billigere,
men vores fabrik i Kalundborg viser,
at det ikke er rigtigt. Vi har investeret i vores produktion, så det i dag er
en god idé for Novozymes at produ-
På fabrikken i Kalundborg producerer
Novozymes enzymer til hele verden.
cere i Kalundborg, forklarer Gerrit
Liebgen:
- I 1968 omsatte Novo enzymer for
386 millioner kroner. I dag sælger
Novozymes for 12,459 milliarder kro-
ner. Det stiller nogle andre krav til
vores produktion. Vi skal hele tiden
blive bedre i en global verden. Det
er vores mål nu og fremover, og det
er jeg sikker på, at vi nok skal opnå.
14
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Gyproc:
Danskernes gipsvægge kommer
fra Kalundborg
Gennem 45 år har Gyproc A/S været
førende på markedet for gipsplader.
Det er nok de færreste, der skænker det en tanke, hvor gipsvæggene
derhjemme eller på arbejdspladsen
stammer fra. Men faktisk er der stor
sandsynlighed for, at de er produceret i Kalundborg. Her ligger nemlig
en af Danmarks mest succesrige industrier, Gyproc A/S, der er førende
på det skandinaviske marked for
gipspladeløsninger.
Gyproc A/S er en innovativ virksomhed, der løbende udvikler nye,
markedsledende løsninger til nye
bygninger og renovering. Samtidig
har virksomheden fokus på, at produkterne er bæredygtige i hele deres livscyklus. Gips er et naturligt
forekommende materiale, og Gyproc
A/S er pioner inden for genanvendelse, hvilket reducerer behovet for nye
råmaterialer. Fabrikken samarbej-
er veludbygget. Den nye fabrik skulle årligt bruge 100.000 tons gipssten,
som blev sejlet ind fra Spanien.
Her i 2015 er der 140 ansatte på
fabrikken, som dækker 117.000 kvadratmeter. Virksomheden er i dag
i gode hænder som en division i
Saint-Gobain, der er verdens største
producent af byggevareløsninger.
Gyproc set fra luften.
der også med andre industrivirksomheder i Kalundborg, hvor man genanvender hinandens restprodukter
og sænker energiforbruget til gavn
for miljø og klima.
140 ansatte
Det første spadestik til fabrikken
blev taget i 1970. Gyproc A/S, som
dengang var svenskejet, valgte Kalundborg, blandt andet fordi havnen
Trods frost i jorden kunne Kalundborgs daværende
borgmester, J. Hagemann-Petersen, i januar 1970
tage det første spadestik til fabrikken.
FC Plast og FC Værktøjsfabrik:
42 år med egen værktøjsfabrik
Siden 1970’erne har Finn Christiansen været en stabil iværksætter på
egnen.
- Jeg fik den første ordre i efteråret 1972 hos EC Høng. Et boreværktøj og en elevationsstang til hospitalsseng. Det blev starten på min
værktøjsfabrik, som nu har rundet
de 42 år, fortæller direktøren for FC
Plast og FC Værktøjsfabrik:
- Jeg begyndte i et lokale på 80
kvadratmeter og havde købt de mest
nødvendige maskiner. Jeg stoppede
som lønmodtager i sommeren 1973
og blev hermed 100 procent selvstændig og fik hurtigt gode og trofaste kunder.
Med bore/fræse værktøjer, snit/
stands og bukkeværktøj kunne Finn
Christiansen med sin maskinpark
klare en række opgaver, og kunder-
Direktør Finn Christiansen foran sin nyanskaffede trådgnist i 1985.
ne til den form for produktion var
maskinfabrikker.
Allerede i sommeren 1974 blev
den første svend ansat, og i 1978 udvidede han lokaliteterne, så der blev
80 procent mere plads.
- Jeg investerede i en sænkgnistmaskine, så jeg kunne udvide sorti-
mentet med blandt andet fremstilling af forme til plast og metalindustrien. Vi etablerede også vores egen
tegnestue. Hurtigt herefter blev vi
underleverandør til en stor dansk
virksomhed, hvor vi fik produktionen af møbelhanke i d-line serien
designet af Knud Holscher. Vores ordrer til serien voksede med blandt
andet dørhåndtag, køkkener og toiletudstyr.
Fremgang nu igen
Da virksomheden var på sit højeste, var der 36 ansatte.
- De seneste to år har vi haft fremgang oven på nogle års dårlig indtjening i kølvandet af krisen, som ramte os i 2008. I dag har vi 12 ansatte,
som alle er dygtige, stabile og loyale,
fortæller Finn Christiansen.
15
Flexibles:
De laver verdens bedste olierør
De mest avancerede olierør i verden
laves på Sydhavnen i Kalundborg.
Og det kræver alle slags ansatte at
få olie fra havbund til overflade.
Kalundborgs femtestørste private
arbejdsplads er måske ikke så kendt,
men alle der kører forbi Sydhavnen
mod færgerne, kan se de store røde
spoler med de klare gule rør.
National Oilwell Varco (NOV) har
sin Flexibles fabrik i Sydhavnen på
det område, hvor betonelementerne
til Storebæltsbroen blev støbt og i
bygninger, der begyndte som en stor
kabelfabrik for NKT.
Spadestikket til fabrikken blev taget en regnfuld dag i november 1994,
da daværende borgmester Arne Nielsen (S) startede maskinen, der slog
den første spuns i jorden.
Efter en periode, hvor fabrikken
både husede kabel- og rørproduktion, overgik den til kun at fremstille
fleksible olierør, og det er grunden
til, at skibe fra hele verden jævnligt
lægger rør til oliefelter overalt - fra
Vestafrika over Nordsøen til Australien, Brasilien og det Sydkinesiske
Hav. De fleksible rør gør det muligt
at bore efter olie, hvor man ellers
ikke ville kunne det.
rundt, og beskæftiger alt fra ufaglærte arbejdere til ingeniører i verdensklasse.
Plant Manager Mads Thygesen
siger: - Det er takket være vores engagerede medarbejdere, at Flexibles
fremstiller de mest avancerede fleksible olierør i verden. De har kompetencerne og den professionelle
stolthed til at sikre, at vi leverer topkvalitet. Det har bragt Flexibles - og
Kalundborg - på verdenskortet.
På verdenskortet
Fabrikken er vokset - fra her i midt-90’erne...
Fabrikken kører året rundt, døgnet
...til 2013
Multitech:
Her løftes
der i flok
Multi-Techs afdelinger er fordelt
over det meste af Vest- og Nordvestsjælland og tilbyder ydelser inden
for el-, tele-, data- og procesinstallation, som bliver udført hos industri-,
erhvervs-, offentlige og private kunder.
Virksomheden blev stiftet i Kalundborg i 2005 af Niels Jørgensen,
Thomas Aunsbak og Esben Christensen, som kendte hinanden fra tidligere ansættelser. Alle tre havde en
stærk fælles tro på, at idéerne om
en virksomhed kunne realiseres. I
år 2009 blev Ricco Lind Hansen den
fjerde mand på ejerlisten.
Siden 2005 er det kun gået fremad
for Multi-Tech A/S, som nu har afdelinger i Holbæk, Sorø, Tølløse, Kalundborg og Asnæs i Odsherred. Fra
De fire ejere. Fra venstre Ricco Lind Hansen, Thomas Aunsbak, Niels Jørgensen og Esben Christensen.
en lønningsliste på tre medarbejdere er der nu cirka 90 medarbejdere,
60 servicebiler og 23 lærlinge fordelt
over alle afdelingerne.
Samarbejde påkryds og tværs
Virksomheden lægger vægt på at
være en del af det lokale netværk og
ikke mindst på en stærk relation til
lokale samarbejdspartnere. Der bliver samarbejdet på kryds og tværs
af brancher, og det nære forhold til
lokale tømrer- og murermestre og
entreprenører sikrer, at der altid kan
stilles med et godt hold, som matcher kundernes behov fuldt ud.
Multi-Tech A/S er certificeret indenfor ABA, TVO og ISO. Virksomheden er af den overbevisning, at succes er afhængig af evnen til at skabe
stærke relationer.
Tæt dialog er nøglen til en stærk
relation, og gennem dialog med samarbejdspartnere og en fast kundekreds, som der bliver lagt stor vægt
på at opretholde, kan muligheder og
behov forenes.
16
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Statoil:
Danmarks største raffinaderi
Siden 1961 har olien løbet i rørene i
Kalundborg.
Dansk Veedol opførte raffinaderiet i Kalundborg, og produktionen begyndte i 1961. Dengang var den årlige kapacitet på en million ton råolie.
I 1963 overtog Dansk Esso anlægget,
og i de 23 år, de ejede raffinaderiet, udvidedes kapaciteten betragteligt. Den norske oliekoncern, Statoil
ASA, overtog virksomheden i 1986,
og i 1995 kom den største udvidelse
af raffinaderiet med opstart af kondensat-raffinaderiet, så den årlige
kapacitet i dag er på cirka 5,5 millioner tons.
- I dag driver vi Danmarks største
olieraffinderi, og jeg kan ikke sige
mig fri for at være stolt af at lede
en virksomhed, hvor medarbejderne
har vilje og evne til at gennemføre
Danmarks største olieraffinaderi ligger i
Kalundborg.
forbedringer, som øger konkurrencekraften, siger Jofrid Klokkehaug,
administrerende direktør i Statoil
Refining Denmark.
Miljøvenlig produktion
Diesel og benzin udgør cirka 80 pro-
cent af raffinaderiets samlede produktion, mens tung fuelolie og gas
tæller en mindre andel af raffinaderiets produktportefølje. Gennem
tiden har diesel og benzin gennemgået store forandringer. Fra at indeholde svovl og bly er produkterne
gået til at være mindre forurenende
og mere miljøvenlige.
- Vi producerer mere miljøvenlige
produkter, men vi producerer dem
faktisk også på en miljøvenlig måde,
og raffinaderiet er et af de mest
energieffektive raffinaderier i Europa, forklarer Jofrid Klokkehaug.
Der er stærk konkurrence i raffinaderiindustrien. Fremadrettet er
den største udfordring for raffinaderiet, at der produceres markedstilpassede produkter til en konkurrencedygtig pris.
Asnæsværket:
Leverandør af el og varme
Asnæsværket er et af Dong
Energys centrale kraftvarmeværker. Værket producerer el
til det nordiske elmarked, varme til borgerne i Kalundborg
Kommune og procesdamp til
en række virksomheder i nærområdet - for eksempel Novo
Nordisk, Novozymes og Statoil.
Det første anlæg på værket,
også kaldet blok 1, blev idriftsat i 1959. Det var en tid med
Asnæsværket har leveret el og varme siden 1959.
en stor stigning i efterspørgslen på el i Danmark. Sidenhen
kom således fire nye anlæg til, hvor på Asnæsværket, og derved bidrager
det sidste - blok 5 - blev opført i 1981. den til en sikker forsyning af fjernAsnæsværket bliver løbende ved- varme i Kalundborg.
Tanken kan forsyne fjernvarmeligeholdt og har over flere omgange
gennemgået både store teknologi- nettet i Kalundborg et helt vinterske og miljømæssige forbedringer. I døgn, eller en sommerweekend, og
2002 blev der for eksempel installe- gør det muligt at lægge produktioret en varmeakkumulator-tank, der nen af el og varme på alle tider af
kan sammenlignes med en gigantisk døgnet, sådan at energien i brændslet udnyttes optimalt både til gavn
termokande.
Tanken kan oplagre 20.000 kubik- for miljøet og økonomien.
Asnæsværket deltager i den indumeter fjernvarmevand produceret
strielle symbiose i Kalundborg
opbygget som et netværkssamarbejde mellem virksomheder.
Idéen med symbiosen er, at
virksomhederne udnytter hinandens spildprodukter, så det,
der er et restprodukt for én
virksomhed, bliver en ressource for en anden. Resultatet bliver et lavere ressourceforbrug
og mindre miljøbelastning.
Udvekslingen af biprodukter
bygger på sunde økonomiske
principper til gavn for alle implicerede parter.
Fremtiden på Asnæsværket
Asnæsværket skal ifølge de nuværende aftaler levere varme og procesdamp til borgere og virksomheder i Kalundborg frem til udgangen
af 2017. Parterne er i dialog om nye
varmeaftaler, så Asnæsværket også
i fremtiden skal levere varme og
damp til borgere og virksomheder i
Kalundborg.
17
MT Højgaard:
Vi har sikret kvalitet i over 50 år
Siden Monberg & Thorsen i 1960
begyndte støbningen af de første
betonfundamenter til raffinaderiet
i Kalundborg, har virksomheden bidraget til at gøre Kalundborg til en
produktiv by.
- Ved hjælp af digitale værktøjer
arbejder vi i Danmarks førende bygge- og anlægsvirksomhed med at øge
produktiviteten samt give kunderne
større valgfrihed og mere kvalitet
for pengene, fortæller afdelingschef
Wouter Slooten:
- Kvalitet har været MT Højgaards
varemærke, siden det daværende
Monberg & Thorsen for mere end 50
år siden åbnede rør- og instrumentafdelingen i Kalundborg.
Dengang lød opgaverne hovedsageligt på stålarbejde. I dag fungerer afdelingen som etableret entreprenørafdeling, der blandt andet
udfører store bygge- og anlægsprojekter for virksomheder på egnen og
bidrager positivt til produktiviteten
i kommunen.
MT Højgaard Kalundborg har
blandt andet opført administrationscenter for Kalundborg Forsyning og
første etape af akutsygehuset i Slagelse.
Lokal forankring
Monberg & Thorsens gamle kontor og værksteder på Slagelsevej i Kalundborg i 1965.
Trods koncernens størrelse er et af
afdelingens helt store fokusområ-
MT Højgaards nye hovedkontor i Søborg, projekteret og bygget efter de nyeste principper for
Virtual Design og Construction (VDC), er klar til
indflytning i slutningen af 2015.
der den lokale forankring, oplyser
Wouter Slooten, der har været tilknyttet afdelingen i Kalundborg de
seneste 10 år:
- Vi værner om det lokale miljø i
forhold til vores lokale kunder og i
forhold til vores medarbejdere, der
så vidt muligt kommer fra nærområdet. Vi ser en stor vigtighed i at være
til stede, hvor tingene sker.
Høng Centret:
Vi samler i stedet for at sprede
- Vi har manifesteDørene blev slået op til
ret os som handelsbyen
Høng Centret lige før
mellem Kalundborg og
jul i 1988. En halv snes
Slagelse. Lige nu er der
butikker under samme
enkelte ledige lokaler i
tag. Her 27 år senere
centret, men vi regner
er der 20-25 butikker i
med, at der er butikker
centret.
i alle lokaler inden ud- Godt centret blev
skabt. Det har i høj
gangen af i år, siger Mograd været med til at
gens Gyldenvang.
fremtidssikre Høng som
et godt sted at handle.
Vi står stærkt
Butikkerne
spænder
Han peger på, at centret
over de fleste brancher, Idérigdommen har altid været stor, når der er budt på aktiviteter i Høng Centret. med fire supermarkeder
Her Flemming Nielsen (t.v.) og Mogens Gyldenvang (i midten) sammen med Bo
så folk fra byen og fra Nielsen, da der i 2006 blev slået på tromme for salg af kartofler, bananer og æbler som lokomotiver samet større område kan få på centertorvet.
Foto: Charlotte Koefoed men med de mange spedet meste af, hvad de
cialbutikker i centret
har brug for, her. På den måde har denvang, var med, da centret blev til. er årsagen til, at Høng Centret står
byen overlevet som handelsby.
- Vi synes, centret klarer sig fint stærkt:
Det siger Flemming Nielsen, for- med de udfordringer, der nu en gang
- I Høng har vi samlet butikkerne
mand for Høng Centret og indehaver er ved at drive forretning, siger de. - i stik modsætning til, hvad der er
De føler, at man fra det alsidige bu- tilfældet i en række andre byer. Elaf butikken Tøjeksperten i centret.
Både han og indehaveren af cen- tiksliv har godt fat i kundekredsen lers havde vi nok lignet mange andre
små provinsbyer.
trets ejendomsselskab, Mogens Gyl- både i Høng by og i byens opland.
18
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Kalundborg Forsyning:
Forsyning med store ambitioner
Kalundborg Forsyning vil være innovativ og bæredygtig.
Et erklæret mål for Kalundborg
Forsyning, som også kendes under
navnet KalFor.
Der arbejdes i disse år meget ambitiøst med at gøre Forsyningen til
et trækplaster for industri og innovation. Her tænkes store tanker, og
mange af dem bliver allerede ført ud
i livet.
Kalundborg industris svært nedbrydelige spildevand renses ved
hjælp af et ozonanlæg, som er det
eneste af sin slags i landet, og der
testes procesvand fra industrien som
vækstmedie for mikroalger, som på
sigt kan bruges alsidigt i industrien
til alt fra kosmetik til bio-brændstof.
- Nytænkning og innovation er
svaret på de energi-, vand- og klima-
Algeanlægget blev opført i 2013, og håbet er at
kunne udnytte procesvand fra industrien til ny
produktion. Anlægget er opført i samarbejde
mellem KalFor, Kalundborg Kommune, Kalundborg Symbiosis og andre virksomheder fra indog udland.
mæssige udfordringer, vi står over
for. Her er vi langt fremme, siger
Hans-Martin Friis Møller, direktør
for KalFor.
Mange forandringer
vation skal gå hånd i hånd og sikre
en positiv bundlinje samt forsyningssikkerhed. Alt sammen er del af en
strategi, der skal tiltrække store som
små virksomheder til området - og
sammen med dem, job og tilflyttere.
KalFor tager sig ikke kun af spildevand, men leverer også fjernvarme, proces- og drikkevand til en stor
del af Kalundborgs borgere og virksomheder.
Forsyningen har gennem de seneste år gennemgået mange forandringer. I 2009 overgik virksomheden til
at være et kommunalt ejet aktieselskab og flyttede i 2014 til nye lokaler
på Dokhavnsvej. Dermed befinder
alle medarbejdere sig nu under samme tag, og KalFor fremstår som én
samlet forsyning.
Miljømæssig bæredygtighed og inno-
Føtex:
Der er nyt i støbeskeen
Føtex Kalundborg blev bygget i 1987
og åbnede med et brag den 16. september, hvor det var nødvendigt at
have Hjemmeværnet til at styre byens trafik, og hvor kommandoposten
var på toppen af butikken, hvorfra
der var overblik over kunderne og
parkeringspladsen.
Mange detailhandlere var i begyndelsen nervøse for den lokale handel
i byen, men det viste sig hurtigt,
at Føtex var med til at sørge for, at
kunderne blev i byen i stedet for at
tage til for eksempel Slagelse eller
Holbæk for at handle. Dengang var
det den største konkurrent til Kalundborgs handel, hvor Kalundborg
i dag har en stor kundegruppe, der
kommer fra oplandet.
Butikken gennemgik en større renovering i 2007 og 2008, hvor hele
butiksarealet på cirka 2.300 kvadratmeter blev fornyet og opdateret
for cirka 50 millioner kroner. Parkeringspladsen blev ændret, så p-båsene i dag fremstår som nogle af byens
bredeste. Man kan også få tanket sin
el-bil ved en servicestander ud mod
Bredgade.
I 2013 blev der tilføjet en bagerproduktion, så alt bagerbrød nu er
produceret i eget hus. Det var en ombygning til cirka 10 millioner kroner
og gav yderligere ansættelse til bagersvende og konditor.
Butikken har også egen slagterproduktion, og en stor del af det kød,
der ligger i kølerne, er skåret af faglærte slagtere.
Liv i butikken
Hver morgen, syv dage om ugen, bliver der leveret frisk frugt og grønt,
kølevarer og frostvarer, som så er
klar til salg ved åbningstid. - Som
det nyeste har vi flyttet vores varemodtagelsestid til fra klokken 03
om morgenen til klokken 06 for at
mindske lydgener for vores naboer,
fortæller Føtex-ledelsen.
Gennem alle årene har det været
et mål, at yde den bedste kundeser-
vice og at holde en butiksstandard,
der giver kunderne lyst til at komme
i forretningen og til at komme igen.
Et ekstra tiltag, som også giver liv i
butikken, er det friske smørrebrød,
som sælges hver fredag fra klokken
12.
Der er også altid nye projekter i
støbeskeen. - Det næste er fire selvscannings-kasser, som gør det hurtigere og ikke mindst nemmere at
handle.
Der er cirka 150-160 ansatte, der
tæller alt fra servicefolk over faglærte bagere, slagtere, kasseassistenter,
salgsassistenter, portnere og meget
mere.
19
Kvickly:
Det begyndte for 101 år siden
Da 26 personer i sommeren 1914
mødtes for at drøfte dannelse af en
brugsforening i Kalundborg, var der
nok ingen, der havde fantasi til at
forestille sig den udvikling, det senere tog.
Kalundborg Brugsforening driver
i dag - foruden Kvickly - to Superbrugser, to Daglì’brugser, en række OK-tankanlæg, er medejer af to
andre Kvickly-butikker i Danmark
samt udlejer en række butiks- og boliglejemål i Kalundborg.
Det specielle ved Kalundborg
Brugsforening er, at den er 100 procent lokalt forankret og medlemsejet. Udadtil fremstår butikkerne
som en del af hele Coop-koncernen
med fælles tilbudsaviser og fordelagtige indkøbsaftaler, men samtidig
giver det lokale mulighed for selv at
bestemme, hvordan den enkelte butik drives.
Inden for det seneste år har tre
af butikkerne gennemgået en større
ombygning med det formål at gøre
dem endnu mere attraktive at handle i.
Man er endvidere i gang med en
proces, hvor man lægger vægt på at
få flere lokale varer i butikkerne ved
at indgå indkøbsaftale med lokale og meget gerne økologiske - producenter.
Brugsforeningen i Kalundborg for mange år siden...
...og i de helt gamle dage.
Kvickly i Kalundborg.
Kvickly har eget bageri, der også
er under udvikling til en rigtig »gammeldags« håndværksbager i ordets
bedste forstand, hvor alt brød laves
fra bunden.
Som en af de eneste Kvickly-butikker har Kalundborgs sin egen bistro, der har succes med at levere god
mad, også ud af huset.
Kalundborg Brugsforening vil
gerne give igen ved at bakke op omkring det lokale foreningsliv med
sponsorater og støtte, ligesom man
støtter mange lokale aktiviteter og
deltager aktivt i handelsstandsforeningens arbejde.
Casa Danica:
Industrieventyr afløst
af erhvervscenter
Industrieventyret
Carmen-Clairol
sluttede i Kalundborg i 1990 - efter
26 års produktion af de verdensberømte Carmen-curlere.
I foråret 1995 blev de 30.000 kvadratmeter store produktions- og ad-
Carmen Clairol - mens der stadig blev fabrikeret
curlers - den moderne erstatning for papillotter.
ministrationsbygninger overtaget af
Casa Danica A/S og omdannet til et
aktivt center for erhvervsvirksomheder.
Casa Danica A/S kan i dag se tilbage på 20 meget travle år, hvor der
er brugt mange kræfter på at indrette lejemål til en lang række meget
forskelligartede virksomheder, der
hver især har haft specielle behov og
ønsker.
De mange virksomheder - cirka
35 - der i dag har til huse på Casa
Danica Center, drager fordel af den
særdeles gode beliggenhed, gode tilkørsels- og parkeringsmuligheder.
Casa Danica Center tilbyder lo-
Casa Danica A/S videreudvikler det grundlagte
ejendomsområde med respekt for de oprindelige bygninger og omgivelser.
kaler til produktion, lager og administration. Der er desuden indrettet
forretninger, lægehus og fitness-center. De mangeartede virksomheder
giver en unik dynamik til området.
Casa Danica Center er fortsat i løbende udvikling og forandring. Nye
virksomheder kommer til, og der er
altid et byggeprojekt i gang på det
store erhvervscenter, der i øvrigt har
samme ejerkreds samt administration som ved overtagelsen for 20 år
siden.
20
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Nordvestnyt og Kalundborg Nyt:
De holder øje med udviklingen
Dagbladet Nordvestnyt Kalundborg
og ugeavisen Kalundborg Nyt har til
huse midt i Kalundborg i Skibbrogade - en fantastisk placering, når man
har som ambition at holde øje med
både erhvervs-, butiks-, forenings- og
kulturliv og også gerne vil have et
vågent øje placeret på de kommunale beslutningsprocesser.
- Vi tror på, at lokale og regionale
medier har betydning for det lokale
og regionale demokrati samt for kultur, erhverv, udvikling, foreningsliv
og øvrige aktiviteter i vores lokalområde. Vi fortæller gerne om de
mennesker, der bor og lever her på
egnen, lyder det fra byens mediehus:
- Vores tilgang til historier er konstruktiv og kritisk. Vi bestræber os
på at stille spørgsmål og finde svar
på vegne af vores læsere. Det er det,
vi mener, når vi bruger ordet »kritisk«. I Kalundborg Nyt vægter vi
detail- og handelslivet i byen højt,
men vi fortæller også gerne de små
historier om foreningslivet - og om
de ting, der sker fremadrettet.
trætter, interviews og baggrund sammen med Nordvestnyt.
Hertil kommer en række tematillæg, der også producereres i fællesskab og derfor kommer videre ud
også.
Vi har mere end 100 år på bagen
som lokalt dagblad, og vi har snart
50 år på bagen som lokal ugeavis,
så vi er kendt med at være torv for
både historier og annoncer.
Mere end 100 år på bagen
Året rundt - også om sommeren - rykker mediefolkene ud for at stille spørgsmål og finde svar til
læserne. Her noget af staben i år 2000 med mediehuset i Kalundborg klar med årets rullende
sommeredaktion.
- Med »Erhverv Sjælland« kigger
vi bredt på de gode erhvervshistorier på hele Sjælland i fællesskab
med vores gode kolleger i resten af
Sjællandske Medier, ligesom vi hver
lørdag leverer »Weekend« med por-
Kalundborg-redaktør Jakob Erhardt Pedersen
(t.v.) og mediechef Thomas Gosch med friske
udgaver af det lokale dagblad Nordvestnyt Kalundborg og den lokale ugeavis Kalundborg
Nyt.
Foto: Charlotte Koefoed
Kalundborg Havn:
En af Danmarks største havne
Kalundborg Havn har eksisteret siden vikingetiden.
Med den strategiske placering
midt i Danmark, blev Hærvigen i
1100-tallet brugt af Kalundborg Bys
grundlægger, Esbern Snare, til en
del af den danske ledingsflåde.
Kalundborg Havn er i dag en moderne, aktiv erhvervshavn i stadig
vækst. Havnen er Sjællands største
industrihavn uden for København og
en af Danmarks største havne.
Årligt anløber cirka 2.000 skibe
med en godsomsætning på rundt
regnet to millioner tons. Kalundborg
Tank Terminal og Kalundborg Container Terminal er nogle af de nyeste
tilkomne aktiviteter.
Kalundborg ligger centralt placeret i Danmark med daglig linjetrafik
til Samsø. Desuden anløber krydstogtskibe jævnligt havnen i sommersæsonen.
at være lokalhavn for Vestsjællands
industri, at være regionalhavn for
hele Sjælland og udvikle sig yderligere som en af Danmarks »porte«.
Store investeringer
Kalundborg Havn har en position som en af
Sjællands førende havne.
Havnen råder over mere end
800.000 kvadratmeter og fem kilometer kajanlæg og har cirka 50 lejemål. Arealerne udlejes til havnerelaterede virksomheder både på
korttids- eller langtidslejemål.
Med en beliggenhed kun ni sømil
fra T-ruten - dybvandsruten til Baltikum - er Kalundborg Havns beliggenhed ideel for søtransport i den
nordlige Nordsø og i det baltiske område.
Kalundborg Havns målsætning er
- Vi arbejder stadig på at være lokaliseringsmulighed
for
større
havnebrugende industrier og på
at fastholde vores position som en
af Sjællands førende havne med
henblik på at give befolkningen og
dansk erhvervsliv adgang til effektiv
transport til søs til den rigtige pris,
fastslår man fra havnens ledelse.
Private virksomheder, nationale
og internationale, har de seneste
20 år investeret cirka seks milliarder kroner på Kalundborg Havn i
produktionsanlæg, lagerhaller og
fabrikker med mere. Kalundborg
Havn har i samme periode investeret
mellem 300 og 400 millioner kroner.
21
Electricom:
Godt håndværk i tæt ved 100 år
Det begyndte i 1919. Og Electricom har været med hele
vejen. Der er dog skiftet navn
og ejere undervejs.
Virksomheden blev grundlagt af Søren Frederik Olesen
i 1919, handlet i 1960 til Dan
Jensen, hvorefter navnet Dan
Jensen El-installation blev
almindeligt kendt i Kalundborg og omegn.
I 1986 købte Nils Overgaard firmaet, der i 2002 skiftede navn fra Dan Jensen
El-installation til Electricom A/S. Nils Overgaard havde
således firmaet frem til 2013, hvor Per Junge tog over.
Gensidig tillid
Electricom A/S drives efter de samme grundlæggende
principper, hvor godt håndværk og gensidig tillid er to
meget vigtige faktorer. Der er fulgt med udviklingen, og
i dag er virksomheden
ISO-certificeret inden
for el, alarm og kommunikation, og Electricom
kan udføre enhver tænkelig opgave inden for
faget. Intet er for stort
og intet er for småt, og
virksomheden kan således både tilbyde kompakte installationer og
styringer til større industrivirksomheder og hænge lamper op og skifte kontakter for hr. og fru Jensen. Kort sagt, vi tager os af alle
former for el-arbejde.
- Vi er meget stolte over at være en del af Kalundborgs
historie og arbejder fortsat på at udvikle vores virksomhed, sådan at vi også fremover kan yde den gode service
og det gode håndværk til byens borgere og byens virksomheder, fastslår virksomheden.
Intertek Denmark:
De er klar døgnet rundt
Intertek Denmark A/S på Dokhavnsvej 3 i Kalundborg er i gang med en
stor udbygning af laboratoriet til 15
nye medarbejdere.
De forventes overflyttet sidst i
juni i år i forbindelse med overtagelse af Statoil Raffinaderiets driftslaboratorium.
Historien begynder i Kalundborg i
1974. Firmaet var Caleb Brett, og der
var lejet to træpavilloner på hver
40 kvadratmeter. Laboratoriet blev
indviet i marts 1975. I 1985 byggede
man til, da efterspørgslen på olie-
Pavillonerne her var grundstenen til Intertek lab.
Intertek Denmark A/S efter tilbygning og energirenovering 2013.
analyser steg markant. Siden er der
bygget til flere gange.
Intertek tilbyder alt inden for
olie- og gasanalyser samt inspektioner på olie, gas og agri (korn og foderstoffer).
Intertek foretager fabriksinspektioner for Intertek Semko i Sverige.
Når der skal bruges en uvildig part,
tilbyder Intertek kvalificeret service
og stor ekspertise.
Intertek Denmark A/S er ISO-certificeret og akkrediteret på både
analyse- og inspektionsområderne
samt kalibrering og godkendt til
flagstatsinspektioner. Virksomheden
er autoriseret af Søfartsstyrelsen til
kontrol af tanke.
Teamet i Danmark består i 2015
af 17 laboranter, otte inspektører og
seks administrative medarbejdere,
som alle er dedikerede og fleksible
medarbejdere. Derudover fire laboranter og otte inspektører i Norge medarbejdere, som også håndteres
fra Kalundborg.
Skandinaviens største
Virksomheden er med overtagelsen
af Statoil Laboratoriet Skandinaviens største kvalitetslaboratorium
med døgnåbent og klar til at servicere kunderne. Kunderne spænder fra
de store raffinaderier til den private
kunde.
Intertek Denmark er en del af
Intertek-koncernen med flere end
38.000 medarbejdere og over 1.000
kontorer fordelt over 100 lande.
22
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Vesterlyng Camping:
Gæsterne er vilde med den
Det er ferie på den sociale måde og under
åben himmel, der er inden for rækkevidde på
Vesterlyng Camping.
Pladsen er placeret
på den yderste nordlige
grænse af Kalundborg
kommune i umiddelbar nærhed af Havnsø
og det fredede område
Eskebjerg Vesterlyng.
- Vores styrker på turistområdet er beliggenheden og det faktum, at
stedet er velkendt for de
fleste på Sjælland, som Beliggenheden er pragtfuld.
har haft en campingvogn på krogen. Lidt mere ukendt er er vilde med, har både luksus- og
området i Kalundborg som et rejse- campinghytter og campingvogne til
mål, men kommunen fortjener at bli- udlejning, en café også for ikke-camve mere kendt, så det prøver vi efter pister, pool, legepladser og dyrefold,
bedste evne at lave om på. Og det er som børnene besøger hver dag.
Vesterlyng Campings historie
vel nok lykkedes nogle gange, siger
Lone Thygesen og Torben Berner, strækker sig tilbage til slutningen af
1960’erne, hvor de første campister
som driver Vesterlyng Camping.
Campingpladsen, som sidste år i »invaderede« Vesterlyng og nød omBT blev kåret som en af de 10 dan- rådet og stranden.
Pladsen blev etableret i sin nuvæske campingpladser, som gæsterne
rende form i 1983 af den
daværende
Bjergsted
Kommune. Torben Berner overtog Vesterlyng
Camping i 2003, og pladsen har i løbet af disse
år investeret betydeligt
i nye faciliteter - en udvikling, som vil fortsætte i de kommende år.
- Vi forsøger at give
vores gæster en god allround ferieoplevelse og
sikre, at børnene har
gode og trygge rammer.
At tage på camping betyder jo også, at man
tilvælger en social dimension til ferien, og det er en af de
vigtigste styrker ,vi kan tilbyde. Det
er jo lidt af det, som gør det sjovt
at drive en speciel virksomhed som
denne, lyder det fra ejerne.
Vesterlyng Camping har i dag 300
pladser, fem luksushytter, fem campinghytter og seks luksusvogne til
udlejning.
K-Salat:
Italiensk salat bevarer førertrøjen
K-Salat i Havnsø bliver ved med at
produktudvikle.
Det begyndte midt i 1970’erne, da
Københavns Salater flyttede sin produktion til Havnsø.
- Lige siden er der blevet produceret tonsvis af salater i Havnsø. I dag
er produktionen på omkring 14.000
ton årligt. 110 ansatte er beskæftiget
på fabrikken, og det er god og stabil
arbejdskraft.
Det fastslår Carsten Reinholdt
Tarp. Han er fabrikschef for K-Salat i Havnsø. Siden 2013 har norske
Orkla været ejer af fabrikken, hvor
den indgår i det danske datterselskab Orkla Foods Danmark. Under
tig mange typer af frokost- og middagssalater. Vi har cirka 40 forskellige opskrifter, og italiensk salat er
en af de mest populære, fortæller
fabrikschefen.
Forbrugernes smag
dette selskab hører desuden en fabrik i Svinninge, hvor 50 personer
er beskæftiget med produktion af
marmelade og rødkål. Den fabrik
har Carsten Reinholdt Tarp, som bor
i Tølløse, også det daglige ansvar for.
- K-Salat i Havnsø producerer rig-
Virksomhedsdrift i fødevaresektoren stiller stadig stigende krav til fødevaresikkerhed. Noget, der er stort
fokus på på K-Salat.
Hertil kommer produktudvikling,
der sigter mod at ramme forbrugernes smag og ønsker bedst muligt,
også når det gælder brug af lokale
råvarer, indhold og helt nye salattyper.
23
Mineslund:
Kød af prima kvalitet
Drømmen om at følge sine produkter
fra jord til bord har altid været stor
hos Eirik Vinsand. Som mælkeproducent var det drømmen om at lave
glad mælk fra glade køer: - Men daværende MD Foods værnede om sit
lukrative hjemmemarked, og det var
trods alt en lidt voldsom opponent.
Økologien var et naturligt næste
skridt, og i 2001 blev Mineslund og
Asnæsgården certificeret økologisk.
Omsætning af økologiske mælk og
grøntsager oplevede imponerende
vækstrater, mens salg af økologisk
kød og pålæg var nærmest ikke eksisterende.
- Er der en mærkbar kvalitetsforskel, er forbrugerne villig til at betale en merpris, men sejt kød og gråt
pålæg er ikke nogen sællert.
Folk på landet ved, at velhængt
krogmodnet kød fra kreaturer, der
har haft et godt liv, er prima kvalitet.
Vænnet til at spise »skosåler«
Fra Mineslund på Asnæs-halvøen.
Da supermarkederne overtog kødsalget, kom der et øget pres på prisen, og modning af kød forsvandt.
Forbrugerne blev vænnet til at spise
»skosåler«. Der opstod et tomrum
Her sælges økologisk kød og pålæg.
for kvalitetskød, idet mange slagterforretninger måtte dreje nøglen om
på grund af konkurrencen fra supermarkederne. Fokus på dyrevelfærd
var stigende, og internettet lignede
en fremtidig handelsplatform - der
måtte være et marked.
Slagterforretningen på Mineslund
åbnede august 2002. Den beskæftiger i dag seks medarbejdere og har ud over detailsalg via internettet - et
stigende engros-salg til restauranter,
kantiner og supermarkeder.
Birkegårdens Haver:
Attraktion ved et tilfælde
Ved tilfældigheder kombineret med
to menneskers skaberkraft og kreative idéer, blev en turistattraktion
med flere end 35.000 besøgende om
året skabt.
Det var ikke særlig viden om haveanlæg - og heller ikke interesse for
havearbejde - der satte gang i Merry
og Finn Sørensens projekt. Det var
ønsket om egen sø i baghaven.
- Birkegården havde Finn købt
til kvægbrug, og jeg udlevede mine
kreative sider via porcelæns- og
akrylmaling. Tanken var aldrig, at
vi engang skulle have en attraktion
liggende på vores grund. Men med
anlagt sø begyndte jeg at få idéer til,
hvordan haven omkring skulle udformes. Derfra udviklede vi den første besøgshave, den dansk-engelske
have, som vi åbnede for publikum i
1996, fortæller Merry Sørensen.
japansk inspireret have, Meditationshaven og Sandhaven samt butik
og café. Senere kom også den fantastiske Klosterhave og den farverige
Præriehave til.
- Det har været en rigtig spændende proces at bygge Birkegårdens Haver op til en familieattraktion med
dyrepark og events. Vi udvikler os
hele tiden, og senest er vores Permahave kommet til i 2014, en økologisk
have, der skal sikre, at vi er selvforsynende inden for grøntsager, frugt
og honning, fortæller Merry Sørensen.
Permahaven leverer råvarerne
I årene efter gik det stærkt hos Birkegårdens Haver, der fik både en
Permahaven er på 2.700 kvadratmeter og er et designsystem, hvor menneskets behov tilgodeses,
samtidig med at der gives omsorg for naturen og dyrene. Der arbejdes med CO2-neutrale løsninger.
24
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Dyrehøj Vingaard:
Topvine med velsmag og medaljer
»Tom, er du klar over, at du
har købt Danmarks bedste
sted at lave vin på?«.
Sådan lød det, da Tom
Christensen købte Dyrehøjgaard på Røsnæs i 2007.
Og svaret var: »Nej, kan
man
det i Danmark?«.
Druehøst på Dyrehøj Vingaards
vidtstrakte marker.
Siden har Tom Christensen med sine visionære idéer
skabt Danmarks største vingård på Røsnæs og hentet
medaljer, pokaler og hæder både indlands og udenlands.
De sydvendte skråninger ned mod Kalundborg Fjord
er plantet til med 26.400 vinstokke, hvoraf de 4.000 blev
sat i 2008. Planterne er alle hentet i Tyskland, hvor der
forskes i nye sorter til koldklima-zoner og planter, som er
sygdomsresistente.
Det var klart fra begyndelsen, at kvaliteten i vinen
var alfa og omega, så derfor er produktionen anlagt i en
størrelse, der kan tiltrække professionelle interessenter
og ikke mindst en dygtig veluddannet vinmager.
Tom Christensen har en vision omkring sin egen vingård, men også omkring dansk vin:
- Der skal laves topvine, der har internationalt niveau.
Vi ved, at dansk frugt er formidabelt, og nu, hvor man
har fremavlet nogle vindruesorter, der både kan modne
og som også smager godt, må grundlaget være lagt.
Målet: Røsnæs som eget vindistrikt
Forventningen er, at flere vinavlere vil få øjnene op for
Røsnæs. Målet er på sigt at vise et egnspræg, så Røsnæs
kan blive sit eget distrikt i vinregion Sjælland - netop
fordi territoriet på Røsnæs er specielt, også internationalt.
Vingården summer altid af gæster enten i butikken
eller på rundvisning i vinmarken. Der er stor efterspørgsel af vinsmagninger i hele landet på vin fra Sjællands
Vestkyst og Dyrehøj Vingaard.
Vingården ligger flot på Røsnæs.
Kragerup Gods:
Dengang og nu
Kragerups historie går tilbage til 1327. Godset har gennem tiderne været blandt andet uldfabrik og dambrug
med mange store karpedamme. De første kartofler, der
blev dyrket på Sjælland, blev også dyrket på Kragerups
jord.
Den første ejer ud af slægten Dinesen var justitsråd
Jens Kraft Dinesen. Han købte Kragerup i 1801. Kragerup er herefter gået i arv gennem otte generationer og ni
slægtled og ejes i dag af Birgitte Dinesen: Ældste datter
af Marie Louise og kammerherre, hofjægermester Erik
Dinesen.
Forfatteren Karen Blixen, født Karen Christenze Dinesen (1885-1962), hører til den nærmeste familie og
kom på Kragerup i sine unge år for at besøge sin familie.
Det fortælles, at der er en »hvid dame« i godsets hovedbygning. Tilsyneladende et venligt spøgelse.
Kragerup er i dag et stort moderne landbrug samt hotel, konference- og eventcenter. Landbruget består af i
alt 1.000 ha, hvor afgrøderne er korn og frø. Der er endvidere en stor besætning af højlænderkvæg.
Hovedbygning og tilhørende avlsbygninger drives som
Kragerup Gods set fra luften.
hotel, konference- og eventcenter. Der er 49 værelser,
otte fest- og mødelokaler og flere mindre grupperum.
Ny restaurant
I kælderen er der i april i år åbnet ny restaurant.
Hotellet og landbruget drives med respekt for natur
og miljø. Varme fra eget halmfyr leverer varme til godset. Seks vindmøller producerer strøm, og eget vandværk
leverer det rene vand. Denne respekt for miljøet har resulteret i, at Kragerup Gods har fået »Den Grønne Nøgle«: Turismens miljømærkning.
25
Crispy Food:
Her hviles ikke på laurbærrene
Det skal være nemt, hurtigt og lækkert. Sådan er
den moderne forbrugers
krav til mad på farten, og
den efterspørgsel har müsliproducenten fra Gørlev
specialiseret sig i. Endda
med så stor succes, at virksomheden er blevet tildelt
Børsens Gazellepris - for
anden gang. Hæderen gives til virksomheder, der er
blandt de hurtigst voksende i Danmark.
Det er især den lille »Top
Cup,« som har medvirket
til, at den 30-årige virksomhed har
oplevet en kraftig vækst de seneste
år. Salget af beholderen med müsli
i er steget voldsomt til blandt andre
Arla, som placerer den på toppen af
nogle af sine yoghurt-produkter.
Administrerende direktør Hen-
rik Hjorth giver sit bud på succesen: - Vores resultater på bundlinjen
skyldes alle 70 medarbejderes dedikerede indsats. I et samarbejde med
vores kunder skaber vi innovative
løsninger, der bidrager til en hurtig
værditilvækst for dem.
Crispy Food International hviler ikke på laurbærrene. Målsætningen er, at
virksomheden om to år vil
være den foretrukne leverandør på det europæiske
marked af Top Cups til mejerigiganter og andre fødevareproducenter.
Henrik Hjorth uddyber:
- Vi tager vores gode erfaringer med at skræddersy
individuelle løsninger inden for mejeriområdet med
over i andre fødevarebrancher. Lige nu udbreder vi
også Top Cup-konceptet til andre store internationale virksomheder, der
for eksempel producerer supper og
salater. Vi ser et kæmpe potentiale i
at tilpasse vores produkter til andre
fødevaresektorer.
Kentto:
Vi er kommet for at blive
De er tre ejere, og alle tre har lagt
navn til virksomheden Kentto.
Kentto = Kristian én, Thomas to.
Og det er tre, der fastslår, at de leverer »blåt« blod og dygtigt håndværk.
Historien om Kentto tog sin
begyndelse i 2008. Det var året, da
Thomas Nielsen og Thomas Jespersen stiftede Kentto sammen med
Kristian Olsen.
Tidligere var alle tre ofte involveret i de samme byggeprojekter som
henholdsvis entreprenør og beton-,
vvs- og tømrerfirma, men fusionen
gjorde det muligt at optimere produktionen og forbedre planlægningen.
En solid kundekreds, god kvalitet
kombineret med dygtigt håndværk er
blandt andet skyld i de tre »kenttonianeres« succes. Det seneste år er desuden blevet brugt på at indføre Lean
i drejebogen, så alle sager bliver afviklet efter samme retningslinjer.
De tre ejere af Kentto: Kristian Olsen, Thomas
Nielsen og Thomas Jespersen.
- Alt dette kunne naturligvis ikke
være lykkedes uden Kenttos dygtige
og engagerede medarbejdere, hvoraf
de fleste har været med i mange år,
pointeres det af de tre ejere:
- Erfaringen, som de gamle medarbejdere har, er guld værd og bringes videre til de fire lærlinge, som
i øjeblikket er under oplæring. En
ekstra cadeau er, at flere lærlinge
har vundet medaljer, heriblandt sølv
for første gang i 12 år i faget som anlægsstruktør.
Virksomheden er kendt som en
ansvarsfuld og kvalitetsbevist samarbejdspartner. Beviset på at det er
de tre Gazelle-priser og den fornemme økonomiske AAA-rating, som er
modtaget tre år i træk siden 2012.
Styrken er, at kunden kan overdrage
ansvaret til Kentto på trods af, at entreprisen involverer flere fag såsom
jord, kloak, beton og belægning.
Masser af arbejde
Status lige nu er masser af arbejde,
og Kentto ser lyst på fremtiden.
- Vi vil gerne have endnu bedre
fat i kommunerne, regionerne, Banedanmark, Vejdirektoratet og så
videre og især gerne i lokalområdet,
hvilket er godt i gang med at lykkedes. Kentto er kommet for at blive,
lyder det optimistisk fra trekløveret
i spidsen for virksomheden.
26
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Fra dengang i 2000, da erhvervsrådet rundede
de 10 år.
27
Verdenskendt uden for Danmark
Industriel symbiose er blevet
et internationalt brand for
særligt Kalundborg.
De store grønne rør langs med Hovvejen og Asnæsvej i Kalundborg er
det meget konkrete udtryk for en
særlig måde at organisere samarbejdet mellem industrielle produktionsvirksomheder på.
Måden - princippet - er udviklet
lokalt af de deltagende virksomheder i Kalundborg og gennem de seneste flere end 40 år er den blevet
yderligere beskrevet og forfinet.
Princippet blev brugt lokalt i
næsten 20 år, før det trådte ud af
anonymitetens skygge. Det skete i
forbindelse med en temauge om bæredygtighed på Kalundborg Gymnasium i midten af oktober i 1989.
I forberedelsen af en paneldebat
for større virksomheder, forekom for
første gang sammenligningen mellem virksomhedssamarbejdet i Kalundborg og tilsvarende situationer i
biologien. Her kaldes et samarbejde
mellem forskellige organismer en
symbiose.
Dermed lå kombinationen lige for
og termen »industriel symbiose« var
skabt. Den betegnelse har siden opnået sin helt egen plads i den akademiske litteratur og er samtidig
blevet et internationalt anderkendt
brand for særligt Kalundborg og
ikke mindst den lokale Kalundborg
Symbiosis.
Symbiosen har udviklet sig og omfatter nu otte virksomheder, som tilsammen har op mod 50 symbiosestrømme mellem sig.
En enkel men langt fra
simpel idé
Selve idéen om at arbejde sammen
på en måde, så restfraktioner fra én
produktion nyttiggøres som ressource hos en anden virksomhed, opstod
langt tidligere.
Den første egentlige industrielle
symbiose-udveksling blev således
etableret allerede i 1972.
Den gang var det overskudsgas
fra Statoils raffinaderiproces, som
blev nyttiggjort hos den nybyggede
gipspladefabrik Gyproc. Idéen var
den enkle, at noget af den gas, som
blev brændt af i raffinaderiets »evige flamme« og derved gik direkte til
spilde, kunne anvendes til tørring af
gipspladerne og altså nyttiggøres. Til
gavn for både raffinaderiet, som opnåede en indtægt, og for gipspladefabrikken, som fik adgang til relativ
billig energi. Og samtidig til gavn for
miljøet, idet en ressource blev udnyttet mere effektivt end tidligere
og andre energiressourcer blev sparret.
Kommercielle aftaler
De grønne rør er et meget konkret udtryk for
symbiose-samarbejdet.
Dermed illustrerer allerede dette
første symbiotiske samarbejde hele
det princip, som sidenhen overalt i
verden er blevet kendt som industriel symbiose.
Aftalen om raffinaderigas er sidenhen ophørt. Derved kommer
denne første aftale også til at eksemplificere et andet grundlæggende princip i Kalundborg Symbiosis:
At symbiose-projekterne bygger på
kommercielle aftaler mellem uafhængige virksomheder. På den måde
fastholdes dynamikken i samarbejdet. Kun så længe et projekt også er
kommercielt bæredygtig, får en aftale lov at bestå.
Fundamentet styrket
Fundamentet i Kalundborg Symbiosis blev for alvor styrket gennem
det store dampprojekt, hvor også de
grønne rør kommer fra, og gennem
de seneste 25 år har symbiosen udviklet sig yderligere og omfatter nu
otte virksomheder, som tilsammen
har op mod 50 symbiosestrømme
mellem sig.
Interessen - først mest fra udlandet, men nu også fra Danmark - er
ikke bare stor, men også stigende.
Hvert år kommer et stort antal
besøgende til Kalundborg for at
høre om dette særlige princip for
organisering af samarbejdet mellem
industrielle produktionsvirksomheder kaldet industriel symbiose. Et
princip, som er opstået, navngivet og
fortsat udvikles i Kalundborg.
28
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Her suger de lærdom
Skoler. Mange skoler. Folkeskoler, privatskoler, gymnasier, hf, fagskoler. Skoler af den ene slags og den
anden slags.
Kalundborg-egnen har meget at byde på - også på
uddannelsesfronten. Uddannelsesinstitutioner over
en bred kam. Skoler, der imødekommer talrige ønsker
og behov, når der skal suges lærdom.
På disse sider fortæller vi om en række af de mange
uddannelsessteder. Et udpluk fra en skoleverden med
skoler, der hver på sit felt er med til at sikre, at unge
dygtiggør sig, og at erhvervet viden kan vedligeholdes
og udbygges.
EUC Nordvestsjælland:
Processkolen er vokset
Processkolen begyndte i 1995 med
at uddanne de første procesoperatører. Dengang med halvanden mand
ansat til undervisning og servicering
af erhvervslivet i Kalundborg. I dag
Processkolen byder på et bredt udvalg af uddannelser.
er skolen vokset til cirka 30 ansatte.
Skolen er udvidet med industrioperatøruddannelsen - en uddannelse,
som de lokale virksomheder inden
for medicinal- og olieindustrien har
taget godt imod. Senest er lager- og
transportuddannelsen kommet til,
så nu kan skolen servicere en endnu
bredere del af erhvervslivet i Kalundborg og omegn.
Fra august 2015 tilbydes Grundforløb 1 til elever, der kommer direkte fra folkeskolen. De begynder med
20 ugers undervisning, hvorunder de
præsenteres for et udsnit af de traditionelle håndværksfag og andre erhvervsuddannelser for procesoperatør- og industrioperatøruddannelsen
samt lager og transport.
Transport indgår også i erhvervsuddannelserne
på skolen.
Via et godt samarbejde med Kalundborgegnens Erhvervsråd, det
lokale erhvervsliv og med et bredt
udvalg af erhvervsuddannelser er
Processkolen i Kalundborg med til
at sætte fokus på uddannelse og innovation.
Sprogcentret i Kalundborg:
Arbejde er vigtigt - det er sprog også
- På Sprogcentret i Kalundborg - SIK
- kan der markeres jubilæum i år.
Det var nemlig i foråret 1985, at LOF
Kalundborg indgik en aftale med
Vestsjællands Amt om »danskundervisning til herboende udlændinge«.
Siden er der sket store forandringer. Dansk-uddannelse fik sin egen
lovgivning, og adskillige gange er
loven ændret - der er politisk bevågenhed på skolens område.
I 1999 blev opgaven flyttet fra amt
til kommune, og kursister skulle gå
på homogene hold. I 2004 var det
hurtigst muligt ud på arbejdsmarke-
Der er meget at lære, når man er ny i Danmark og sproget er nøglen til det meste af det.
det, og nu har man fundet ud af, at
ingen af delene kan stå alene: Arbejde er vigtigt, men det er sprog også.
- Denne sommer forventer vi at
sige farvel til 37 kursister, der har
tilmeldt sig prøverne. Vi plejer at
fejre kursisterne med flag, taler, sange og lidt til ganen, fortæller man fra
sprogcentret:
- Vi glæder os til de nye udfordringer, der venter, når der er vedtaget
endnu en lov om integration, der
forhåbentlig indeholder gode tanker
om fortsat danskuddannelse.
29
EUC Kalundborg:
De unge skal løfte
Kalundborg til nye højder
Siden 1897 har der været handelsskole i Kalundborg.
I 118 år har skolen uddannet unge
mennesker. Først inden for handel
og kontor og senere også inden for
naturvidenskab og teknologi.
I de tidlige år uddannede handelsskolen unge til det lokale butiks- og
erhvervsliv. Mange lokale ledere inden for shipping, købmands- og ejendomsmæglerbranchen med mere
har en baggrund fra Kalundborg
Handelsskole. I dag hedder skolen
Handelsgymnasium, Teknisk Gymnasium og Handelsskole. Skolen har
to gymnasiale uddannelser, og størstedelen af eleverne læser videre.
Den store udfordring
- Der er mange gymnasiale uddannelser i Kalundborg. Erhvervsuddannelser er der imidlertid ikke så
mange af, og netop det bliver vores
store udfordring i de nærmeste år,
Glade studenter fra handelsgymnasiet i Kalundborg.
fastslår man fra skolens side:
- Vi er, også i fremtiden, klar til at
uddanne endnu flere unge mennesker til det lokale erhvervs- og butiksliv.
Det er de unge, der i fremtiden
skal løfte Kalundborg til nye højder.
Kalundborg 10. klassecenter:
Øget samarbejde med erhvervslivet
KTC er hele Kalundborg Kommunes
10. klassecenter. På skolen går cirka
100 elever, som vil dygtiggøre sig fagligt, personligt og socialt.
- På KTC er den vigtigste opgave
at klargøre vores elever til deres videre karriereforløb, fastslår skolen:
- I det kommende år har vi særlig
fokus på at udvide vores gode samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Samarbejdet er utroligt vigtigt, da
det er ude i den virkelige verden,
eleverne kan få den inspiration og
viden, der er vital for at de træffer
de rigtige valg.
KTC har tre linjer:
• Design og konstruktion
• Flytteklar og mad
• Idræt og friluftsliv
Anderledes måde
to muligheder for anderledes måder
at gå i 10. klasse på.
Erhvervsklassen er en kombination af undervisning og to ugentlige
dage i lokale virksomheder.
EUD10 er den nye uddannelse i
Kalundborg, hvor eleverne får en 10.
klasses eksamen samtidig med, at de
modtager undervisning på erhvervsuddannelserne.
Ud over disse linjer, er der her i 2015
Landbrugsskolen Sjælland:
Fra gummistøvler til GPS
I 1990 hed skolen Høng Landbrugsskole. I dag Landbrugsskolen Sjælland.
Og der er sket meget gennem årene på skolen. Selv udtrykker den
udviklingen med ordene: Fra gummistøvler og trillebør til GPS og personaleledelse.
Skolen, der er gået fra en smalsporet landbrugsskole til en bredere
erhvervsskole, har været igennem en
rivende udvikling og rummer i dag
blandt andet EUD og EUX dyrepasser- og landbrugsuddannelse samt
lederuddannelser.
Elevtallet er fordoblet til cirka
200 årlige elever. Der er bygget elev-
boliger til 100 elever mere, og der
bor cirka 150 på skolen.
- For os er det vigtigt at tilbyde
uddannelse for ambitiøse unge, der
vil være et skridt foran. At tage del
i fremtidens fødevareklynge - en af
Danmarks største eksportsuccesser kræver uddannelse, siger forstander
Karl-Åge Hornshøj Poulsen:
- Faglig dygtighed til pasning af
dyr og marker er den ene uddannelsessøjle. Styring og udvikling af
produktion, økonomi og personale
den anden. Begge er centrale mål for
unge, der uddannes her.
30
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Høng Gymnasium og HF:
Plads til den enkelte i 100 år
Skolen begyndte som et privat studenterkursus i 1913, men Høng Gymnasium og HF er i dag et offentligt
gymnasium og hf-kursus.
Historisk er skolen udsprunget
fra Høng Højskole, og højskoleånden kan stadig fornemmes. Gennem
hele skolens historie har der været
tilknyttet en kostafdeling.
- På Høng Gymnasium er der
plads til forskellighed. Vi synes, at
det er vigtigt, at vores elever trives
i et trygt læringsmiljø, hvor de fleste
elever kender hinanden, selvom de
kommer fra vidt forskellige dele af
landet, lyder det fra skolen.
På gymnasiet er der både STX, HF
og EUX, hvilket bevirker, at der er
mange elevtyper på skolen. Dermed
lærer man som elev på Høng Gym-
nasium at respektere andres forskelighed.
Følelsen af fællesskab og nærhed
er en af fordelene ved at være et lille gymnasium, og det er en styrke,
som blandt andet skabes gennem
morgensamling, elevcaféer og andre
fællesarrangementer.
Kalundborg Gymnasium:
Det bedste i dig
»Livet uden bevægelse kan være
godt nok for gulerødder og kålhoveder«.
Grundtvig beskriver, hvordan vi
er afhængige af at bevæge os, dels i
forhold til det omkringliggende samfund og udviklingstendenser, dels i
forhold til os selv.
Kalundborg Gymnasium var tidligere kommunalt og senere amtsligt
gymnasium. Nu er det en statslig
selvejet institution. I de otte år, gymnasiet har været selvejet, er elevtallet vokset fra cirka 500 elever til cir-
ka 700. Antallet af ansatte er steget
fra rundt regnet 80 til over 100.
På Kalundborg Gymnasium evner
man at bevæge de mange elever. I
2014 foretog Undervisningsministeriet en kvalitetsmåling af gymnasiernes evne til at løfte eleverne fagligt,
og her placerede gymnasiet sig på en
flot 22. plads.
Det samme gør sig gældende i
andre statistikker vedrørende karakterniveau, søgning til videregående uddannelse og deltagelse i
udviklingsprojekter. En status, som
Fra hovedindgangen til gymnasiet.
kræver dygtige og engagerede medarbejdere og elever. En status, der
fortæller, at gymnasiet i Kalundborg
kan måle sig med de bedste, hvilket
har en direkte parallel til Kalundborg Gymnasiums motto: »Det bedste i dig«.
Nordvestsjællands HF og VUC:
Også undervisning ude
på virksomhederne
Nordvestsjællands HF og VUC er en
driftig uddannelsesinstitution med
to afdelinger - en i Holbæk og en i
Kalundborg.
Der tilbydes undervisning til voksne og unge voksne borgere i hele
skolens dækningsområde inden for
ordblindeundervisning, forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksen uddannelse (AVU: 9.-10.
klasses niveau) samt højere forberedelseseksamen.
Tilbuddene er hovedsageligt som
enkeltfag, og skolen bliver brugt af
de mange, som ønsker at forbedre
sig i det boglige, fordi jobbet eller
videreuddannelse kræver det.
I rigtig mange år har man også stået for undervisning på virksomheder
i Kalundborg-området - især ordblindeundervisning og FVU, men også
sprogkurser i engelsk.
Øget indsats
Skolens strategi for de kommende
år vil være en øget indsats netop på
at imødekomme virksomhedernes
behov i lyset at den øgede interna-
Skolen bruges af de mange, som vil forbedre sig
i det boglige.
tionalisering. Undervisningen kan
finde sted på VUC på Hagemann-Petersens Allé 3, på virksomheden eller som e-learning. Skolen fortæller
gerne meget mere om det.
31
Folkeskolen:
Her skabes livsduelige unge
Øget fokus på skolens samarbejde med det omkringliggende samfund.
Kalundborg Kommune har 20 folkeskoler, hvoraf de tre er specialskoler.
Efter kommunalreformen i 2007
blev fem skolevæsener fusioneret til
ét med en blanding af store og små
skoler, som dækker hver deres distrikt i kommunen.
Fælles for alle skolerne er, at de
arbejder efter folkeskoleloven og de
lokale politiske målsætninger.
Gennem de sidste 150 år har skolens formål og indhold ændret sig
i forhold til samfundets udvikling.
Hvor tidligere tiders undervisning
var envejskommunikation og udenadslære, har skolen udviklet sig til
medindflydelse og medinddragelse
for eleven.
I 1958 fik Danmark den udelte
skole, hvor alle børn kunne få den
samme grundskoleuddannelse, som
kunne føre videre til et valg mellem
flere forskellige ungdomsuddannelser.
I 1973 blev realskolen afskaffet til
fordel for den organisering af skolen,
vi kender i dag med indskoling, mellemtrin og overbygning.
I 2014 indførtes folkeskolereformen, som blandt andet har øget fokus på skolens samarbejde med det
omkringliggende samfund. Samarbejdet med kommunens foreningsliv
og erhvervsliv spiller en stor rolle i
de kommende år, når skolerne skal
arbejde med den nye reform.
Kalundborg Kommune har fokus
på, at alle elever undervises så tæt
på det almene miljø som muligt, og
fokus på, at børn og unge bliver så
dygtige, som de kan blive. Det er en
af flere målsætninger for de kommende års arbejde med folkeskolereformen.
Kalundborg Kommune har en ungestrategi, som skal være med til at
understøtte, at så mange elever som
muligt får en ungdomsuddannelse
og finder vej ind i arbejdslivet på en
god måde.
Ungestrategiens indhold bæres
oppe af et tæt samarbejde med folkeskoler, ungdomsuddannelser og
erhvervsliv i kommunen.
Skolens kerneopgave er at styrke
elevernes dannelses- og uddannelsesniveau, og skolerne i Kalundborg
Kommune arbejder målrettet med,
at eleverne får de bedste muligheder
for at skabe sig et aktivt voksenliv.
Med andre ord er opgaven at skabe
livsduelige unge mennesker.
De private skoler:
En bred vifte af privatskoler
Erhvervslivet på Kalundborg-egnen
er vidt forgrenet. Skolefronten ligeså. Et væld af skoler ruster unge til
et aktivt liv. Med viden, holdninger,
kunnen og dannelse.
Privatskoler er selvejende institutioner. De drives inden for de rammer i loven om friskoler og private
grundskoler. Skolerne er holdningsskoler, som er båret af forskellige
værdigrundlag.
De frie grundskoler er et alterna-
tiv til folkeskolen og er en samlet
betegnelse for privatskoler, friskoler, lilleskoler med flere. Skolernes
indtægter er primært statstilskud og
forældrebetaling. Omkring 15 procent af danske skolebørn går i en fri
grundskole.
Undervisningen står mål med folkeskolens, og skolerne forbereder
eleverne til at leve i et samfund som
det danske med frihed og folkestyre.
Skolerne kan vælge at kalde fa-
gene noget andet end i folkeskolen
og lade de faglige mål indgå i anderledes kombinationer og forløb,
men der stilles krav om faglige discipliner og slutmål inden for det
humanistiske, det praktisk-musiske
og det naturvidenskabelige område.
Skolerne har dog frihed til at opfylde kravene i overensstemmelse med
skolens overbevisning og ønske om
tilrettelæggelse af undervisningen.
De lokale privatskoler
Disse privatskoler findes i Kalundborg-området:
• Bregninge-Bjergsted Friskole: Etableret 2004. 0.-9.
klasse. 121 elever.
• Tømmerup Fri- og Efterskole: Etableret 1911. 0.-9.
klasse. 180 elever på friskolen, 82 på efterskolen.
• Højbo Friskole: Etableret 1976. 0.-9. klasse. 184 elever.
• Høng Privatskole: Etableret 1898. 0.-9. klasse. 220 elever.
• Kalundborg Friskole: Etableret 1977. 0.-9. klasse. 203
elever.
• Sæby Hallenslev Friskole: Etableret 1983. 0.-9. klasse.
110-180 elever.
• Ubby Fri- og Efterskole: Etableret 1879. 0.-10. klasse.
• Vinde Helsinge Friskole: Etableret 1867. 0.-9. klasse.
182 elever.
• Gørlev Idrætsefterskole: Etableret 1986. 9.-10. klasse.
165 elever.
32
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Siloen har siden opførelsen i 1958 været et markant bygningsværk på Kalundborg Havn...
Siloen synker i grus
Lidt om siloens historie på Kalundborg Havn.
I 1958 blev siloen på Kalundborg Havn opført som den
anden silo i Kalundborg by.
Den første silo - kaldet »den lille silo« - var placeret
på S.P. Jensens arealer og blev i 1986 sprængt væk for at
gøre plads til Føtex. Siloen på havnen var 48 meter høj,
men er de seneste måneder blevet mindre og mindre i
takt med, at nedrivningen har fundet sted og siloen så at
sige er sunket i grus.
Siloen har ikke altid været udskældt, men var meget
populær, dengang den blev opført. Hvorfor? Jo, fordi
den blev bygget i den tid, da J. Hagemann-Petersen var
borgmester, og han var kendt som en mand, der bragte
Siloen i dens velmagtsdage.
udvikling med sig - og udvikling er lig med flere arbejdspladser.
Overraskelser
Overraskelser er dukket op under nedrivningen. Sidst
i marts 2015, da den to ton tunge kugle hamrede hul i
et silorør, begyndte kornet at løbe ud. Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at fire silorør ikke var tømt for
korn, inden silorørene for cirka 15 år siden blev muret
til. Og der var ikke tale om et par sække korn, men om
cirka 300 ton.
...men de seneste måneder er den blevet mindre og mindre. Fotos: Kalundborg Kommune
33
Tillykke til Kalundborgegnens Erhvervsråd med de 25 år:
Det er stærkt gået - og det er godt
for hele Kalundborg Kommune
Kalundborgegnens Erhvervs- at tiltrække nye spændende virkråd har formået at fastholde somheder til kommunen. Mange
både små og store virksomheder får
og udbygge sin position og
vigtig hjælp og sparring fra Kalundmedvirker dagligt til at skabe borgegnens Erhvervsråd.
vækst i erhvervslivet i kommunen.
Tredje gang var lykkens gang
Af Martin Damm,
borgmester i Kalundborg Kommune
Efter kommunesammenlægningen
har Kalundborgegnens Erhvervsråd
fået endnu større betydning og har
formået at samle hele kommunens
erhvervsliv i en samlet forening.
Kalundborg Kommunes fundament er vores industri. Vi tiltrækker
i øjeblikket nye borgere - modsat
alle forudsigelser og fordomme. Det
skyldes i stor grad, at vores erhvervsliv - store som små -vækster i en grad,
vi ikke ser mange andre steder i landet.
En medvirkende faktor til væksten er det store arbejde, Kalundborgegnens Erhvervsråd leverer. Det
samarbejde, der eksisterer mellem
kommunen og Kalundborgegnens
Erhvervråd, er stærkt, solidt og i
konstant udvikling.
Kalundborgegnens Erhvervsråd
har været en stærk samarbejdspartner for det eksisterende erhvervsliv,
men har også i høj grad bidraget til
Kalundborg Rådhus i forårsdragt.
Kalundborg Kommunes stærke erhvervsliv har været en motor i kommunen i mange år. Og tankegangen i
at have en ekstern samarbejdspartner med erhvervslivet er ikke ny.
Helt tilbage i 1944 var der etableret
erhvervskontor i Kalundborg - dengang som et erhvervs- og turistkontor. Dette kontor lukkede imidlertid
i 1951, og 1979 blev et erhvervskontor etableret i det gamle asyl i Kalundborg. Dette blev lukket i 1982.
Men det mest stabile og stærkeste
erhvervskontor fik vi med oprettelsen af Kalundborgegnens Erhvervsråd for 25 år siden. Lige siden har
vi haft en solid samarbejdspartner
mellem kommunen og erhvervslivet.
Erhvervsudviklingen i
Kalundborg er i stigning
Som nævnt ligger erhvervslivet dybt
i kommunens DNA - vi er unikke på
mange områder. Kalundborg Symbiosis er et godt eksempel på, at vi i
Kalundborg Kommune har en solid
tankegang i at samarbejde. Denne
symbiose er vi kendt for i den sto-
Borgmester Martin Damm.
re verden. Kalundborg Symbiosis
er fortsat i udvikling og står for mig
som et godt eksempel på, at vi i Kalundborg ikke er som alle de andre.
Erhvervslivet har haft sine op- og
nedture, men sikkert er det, at der
altid bliver skabt noget nyt og måske
endda endnu stærkere. De mange
store industrivirksomheder har de
seneste 25 år investeret milliarder
af kroner i nye fabrikker og ny udvikling - alt sammen i Kalundborg
Kommune.
Fortsat fokus
Vi vil at Kalundborg Kommune skal
være et godt sted at drive virksomhed.
Kommunalbestyrelsen kan skabe
rammerne for virksomhederne, men
de skal selv udvikle og etablere sig.
Bindeleddet herimellem er blandt
andre Kalundborgegnens Erhvervsråd. Derfor er det vigtigt, at Kalundborgegnens Erhvervsråd har solid
opbakning fra erhvervslivet, og at
samarbejdet mellem Kalundborgegnens Erhvervsråd og kommunen er
stærkt og stabilt.
Kalundborg Kommunalbestyrelse
ser frem til samarbejdet mange år
ud i fremtiden.
34
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Borgmestre gennem 25 år
Vi bringer på disse sider
hilsener fra en række af
borgmestrene.
Gennem de 25 år, Kalundborgegnens
Erhvervsråd har eksisteret, har der
været en lang række borgmestre på
posterne i erhvervsrådets område.
I begyndelsen var området kommunerne Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Kalundborg og Tornved. Siden
blev det til den nuværende Kalundborg Kommune, hvori indgår de tidligere kommuner Bjergsted, Gørlev,
Hvidebæk, Høng og Kalundborg.
Vi bringer på disse sider en række
korte hilsener fra en række af borgmestrene i de 25 år i anledning af erhvervsrådets jubilæum.
Her er alle borgmestrene
Samtidig kommer her en oversigt
over, hvem der har beklædt borgmesterposterne i dette kvarte århundrede:
Kalundborg
Martin Damm (V): 2010 Kaj Buch Jensen (A): 2008-2009
Tommy Dinesen (SF): 2002-2008
Gitte Høegh Frejbæk (A) 1998-2001
Arne Nielsen (A): 1990-1998
Aage Brejnrod (A): 1978-1989
Hvidebæk
Henning Fougt (V): 1998-2006
Ole P. Nielsen (Lokallisten): 19861997
Gørlev
Jørgen Arnam-Olsen (V): 1994-2006
Kaj Haagensen (A): 1990-1993
Bjergsted
Gert Larsen (V): 2003-2006
Niels Jørgensen (V): 1994-2003
Ole Glahn (Lokallisten): 1986-1993
Høng
Ingvar Jensen (Tværpolitisk Liste):
1998-2006
Niels Baunegaard Nielsen (Tværpolitisk Liste): 1977-1997
Tornved
Jens Stenbæk (V): 1998-2007
Hans Roth (A): 1994-1998
Carl Anton Jepsen (V): 1990-1994
Hans Roth (A): 1982-1990
Det buldrede derudad
- og Kalundborg
fik sin andel
- Det var egnsudvikling, det
gjaldt, fortæller fhv. borgmester Aage Brejnrod. En af
dem, der var med til at få det
til at lykkes.
- Min forgænger, J. Hagemann Petersen, erklærede ofte, at han så sig
selv som byens erhvervschef op gennem 1960’erne, hvor der virkelig var
fart på. Statsminister J. O. Krag be-
rettede, at vi på et år byggede 60,000
bo-enheder, og højkonjunktur og
gunstige afskrivningsregler gav beskæftigelse og arbejdsløshedsprocenter i nærheden af nul. Kort sagt:
Det buldrede derudad, og Kalundborg fik sin andel.
Men oliekrisen i 1973 stoppede
festen, og den nåede ikke at komme
i gang, før den næste oliekrise var
over os, og vi alle sammen landede i
80’erne - fattigfirserne - med voksende arbejdsløshed, skyhøj rente og
statsfinanser, der så ud af h. til.
Især arbejdsløsheden tærede på
kommunen, og kommunale anlægsarbejder blev sat i gang - fjernvarme, byfornyelse, boligbyggeri med
videre - ligesom egentlige beskæftigelsesprojekter iværksattes for at
modvirke langtids- og ungdomsledighed.
Det gjaldt egnsudvikling
Aage Brejnrod - i dag.
Der voksede imidlertid også et
stærkt ønske i Kalundborg og omegnskommunernes byråd op om en
egentlig erhvervsstøtte. Det udviklede sig til et samarbejde mellem
Aage Brejnrod - dengang erhvervsrådet blev til.
Gørlev, Hvidebæk, Bjergsted og Kalundborg om i fællesskab at oprette et erhvervsråd og til den ende et
erhvervskontor - ud fra en erkendelse af, at det var egnsudvikling, det
gjaldt.
Energi og dynamik
Det er mit indtryk, at erhvervsrådet
og dets virke i dag er almindeligt accepteret og anset som en værdifuld
og uundværlig institution i Kalundborg Kommune.
Og der er al god grund til at ønske
tillykke og udtrykke håb om, at erhvervsrådet også i fremtiden vil tilføre energi og dynamik i arbejdet med
at fastholde og udbygge et sundt erhvervsklima på Kalundborg-egnen.
Ingvar Jensen (Gl. Høng Kommune):
Vi er afhængige af indtjeningen
Erhvervslivet har haft meget stor betydning for Kalundborg-egnen gennem
ikke mindst de seneste 25
år: Både landbrug, håndværk og ikke mindst de
store virksomheder i Kalundborg.
Det er indtjeningen fra
produktionen, vi alle er afhængige af.
Udviklingen med større
enheder i landbrug og industri har været stor og vil
sikkert fortsætte fremover.
Kalundborg er også i
fremtiden afhængig af de
store virksomheder i Ka-
lundborg, som suppleres
af mindre virksomheder
rundt i kommunen.
Turismen har også udviklet sig positivt de senere år og vil få større betydning i fremtiden.
Gert Larsen (Gl. Bjergsted Kommune):
Der gøres et flot arbejde
Kalundborg som industriområde er af største betydning for velstanden, ikke
alene i Gl. Kalundborg
Kommune, men også i de
nu sammenbragte omegnskommuner Gl. Bjergsted,
Hvidebæk, Gørlev og Høng.
De har også selv haft en del
større virksomheder, som
har akkumuleret gode arbejdspladser og skatteindtægter til fællesskabet. I Gl.
Bjergsted f.eks. vognmands-
firmaet Johs. Rasmussen og
K-salat.
Til erhvervsrådet tak for
flot arbejde. Jeg er tryg ved
den store energi, erhvervsdirektøren udviser for at tiltrække nye virksomheder.
Jens Stenbæk (Gl. Tornved Kommune):
Resultaterne oplever jeg i dag
I Kalundborgegnens Erhvervsråd havde vi en organisation, som magtede
at understøtte både enkeltvirksomheder og samtidig
den generelle erhvervsudvikling på egnen, hvilket
vi i de små kommuner ikke
havde formået så professionelt uden samarbejdet på
Kalundborgegnen.
Resultaterne
oplever
jeg i dag som regionsrådsformand, hvor vi gør brug
af Kalundborg Kommunes
mange styrkepositioner på
erhvervsområdet, for eksempel symbiosecenteret,
til at skabe vækst og udvikling i hele regionen.
Kaj Buch Jensen (Gl. Kalundborg Kommune):
Fremtiden tilhører
symbiose-tankegangen
Gennem det lokale erhvervsliv skabes den indkomst og beskæftigelse,
som er afgørende for den
service, kommunen kan
yde borgerne.
I Kalundborg har kommunen skabt så gode rammer for erhvervslivet, at
eksempelvis Novo, Novo-
zymes og NKT Cables ikke
bare har placeret deres
virksomheder i kommunen, men også udbygget
dem i enorm grad. Det har
løftet Kalundborg op til at
blive det største industriområde på Sjælland uden
for København.
Samtidig har de og kom-
munen skabt den industrielle symbiose, som langt
om længe synes at opnå
den anerkendelse, som gør
Kalundborg kendt som nationalt symbiosecentrum.
Fremtiden tilhører symbiose-tankegangen.
35
36
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Niels Baunegaard Nielsen (Gl. Høng Kommune):
Et solidt fundament
Den næsten eventyrlige
udvikling af de store virksomheder i Kalundborg
har haft stor positiv indvirkning på vores forhold
i Høng med gode stabile
job.
Den lokale industri har
naturligvis spillet en vigtig
rolle med blandt andet Vilhelm Pedersens Maskinfabrik, Simatek, DLG og
EC-Høng A/S. Vore mange
skoler er også en del af
erhverslivet i vort lokale
samfund.
Det har alt sammen
medvirket til - og gør det
stadig at skabe et solidt
fundament for kommunen.
Tommy Dinesen (Gl. Kalundborg Kommune):
Altid parat - og det gavner
På sigt gavner det egnen,
at erhvervskontoret inviterer politikere og altid er
parat til besøg af politikere fra hele spektret.
Idéen er god og bringer
Kalundborg på landkortet
hos
beslutningstagerne
på Christiansborg. Da byrådet i sin tid ansatte en
lobbyist med eget kontor
i Bruxelles var det til gavn
for kommunen: Vi viste, at
vi godt kan være med uden
for kommunen - så mit
håb på 25 års-dagen er, at
kommunalbestyrelsen tager den opgave op igen til
gavn for virksomhederne,
arbejdspladserne og kommunen.
Henning Fougt (Gl. Hvidebæk Kommune):
Kalundborg var lokomotivet
For Hvidebæk Kommune
betød erhvervslivet i Kalundborg meget.
Kalundborg var lokomotivet med de store arbejdspladser og den gode økonomi i forhold til den lille
landkommune. Derfor del-
tog vi med stor interesse i
arbejdet i erhvervsrådet.
Et godt eksempel er
arbejdet med at udnytte
sukkerfabrikkens lukning
i Gørlev til at udvikle på
fremstilling af biobrændstof.
Havde Christiansborg
villet det, kunne der i dag
have ligget Nordens største fabrik for bioethanol i
Kalundborg.
Kaj Haagensen (Gl. Gørlev Kommune):
Vigtig rolle at være
fødselshjælpere
Når virksomheder, der
gerne vil i gang, får al den
støtte, vi kan give dem,
kan meget lade sig gøre.
For et erhvervsråd - for
en kommune - er det en
vigtig rolle at holde sig for
øje. At lytte, vejlede, rådgive og agere fødselshjæl-
pere. Sådan gik det eksempelvis, da virksomheden
»Eptal« blev til i Gørlev i
begyndelsen af 1990’erne.
En virksomhed, som ville
genbruge gammelt metal
og smelte det til nyt. Vi
satte himmel og hav i bevægelse, fandt et sted, fik
miljøgodkendelser i hus og
sikrede, at »jernmanden«
kom i gang. Assistance
til at skaffe kontakter og
hjælpe iværksættere gennem systemet. Det nytter,
og det betaler sig.
37
Jørgen Arnam-Olsen (Gl. Gørlev Kommune):
Til stor gavn for trivslen
Nøgleordene ved tilblivelsen af erhvervsrådet var
synlighed, profilering af
området, uddannelse, teknologi,
kapitalfremskaffelse og tro på de lokale
kræfter.
I sidste øjeblik opstod
der problemer med godkendelsen i Gørlev Kommunalbestyrelse. De blev
løst, og erhvervsrådet har
nu gennem 25 år vist sin
levedygtighed og berettigelse. Skiftende bestyrelser og erhvervschefer har
dygtigt videreført og udviklet kompetencer og opgaver til stor gavn for udviklingen og erhvervslivets
trivsel.
Et stort og varmt tillykke med jubilæet.
Ole Glahn (Gl. Bjergsted Kommune):
Det har betydet umådeligt meget
For de fem kommuner, der
gik sammen med erhvervslivet om dannelsen af Kalundborgegnens Erhvervsråd i 1990, har det betydet
umådeligt meget.
Kalundborgegnen er i
den grad kommet på danmarkskortet og verdenskortet, blandt andet med
symbioseprojektet.
Vi har fået nye store og
små virksomheder til at
etablere sig her og eksiste-
rende virksomheder til at
udvikle sig.
Et kompetetent arbejde
fra erhvervsrådets side har
skabt arbejdspladser og
samarbejder.
Fem kommuner slog sig sammen til én
Om halvandet år er det 10 år
siden, at den nuværende Kalundborg Kommune blev til.
Det var fem kommuner, der gik sammen, da den nuværende Kalundborg
Kommune blev til den 1. januar 2007:
Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Høng
og Kalundborg blev til én kommune.
Sammenlægningen var et led i
den strukturreform, der på landsplan ændrede det kommunale landkort i hele Danmark.
Kalundborgegnens Erhvervsråds
område er identisk med den geografisk meget store kommune, der dækker et område, som i store træk svarer til de tidligere Ars, Skippinge og
Løve Herreder.
Kalundborg Kommune var frem
til sammenlægningen en kommune
med et areal på 130 kvadratkilometer og et indbyggertal på lidt under
20.000. I dag dækker den et areal
på hele 604 kvadratmeter, har rundt
regnet 49.000 borgere og 160 kilometer kystlinje - en af landets længste.
Befolkningsstatistikken viser, at indbyggertallet stiger.
tænderne og var på, hvad der i pressen blev betegnet som frierfødder.
Kalundborg-navnet
Navnet Kalundborg kommer i øvrigt
af ordet Kaalund, der betyder allikelunden. Kaa udtales »Kå« - et gammelt navn for allike.
Kommune-våbnet
Kalundborg Kommune, som den nu ser ud. En
sammensmeltning af fem kommuner.
Forud for sammenlægningen dækkede Kalundborgegnens Erhvervsråd også fem kommuner, men dengang ikke Høng, derimod Tornved
Kommune med hovedbyen Jyderup.
Tornved indgik imidlertid i den sammenlægning af kommuner, der blev
til den nuværende Holbæk Kommune.
På frierfødder
Forud for kommunesammenlægningen havde flere af de kommuner, der
nu indgår i Kalundborg Kommune,
haft følere ude. Især var det Hvidebæk og Kalundborg Kommuner, der
nogle år tidligere følte hinanden på
I Kalundborgs kommunevåben indgår nu som førhen den femtårnede
kirke, men i ny udformning. Det var i
forbindelse med kommunesammenlægningen helt oplagt, at symbolikken med den femtårnede kirke skulle videreføres, ikke mindst fordi, det
var fem kommuner, der gik sammen.
Det nuværende våbenskjold er således en bearbejdning af byvåbnet
fra den tidligere Kalundborg Kommune.
Kommunevåbnet har rød kirke og
ringmur over en blå bølge på sølvbund og kan dateres flere hundrede
år tilbage. Den femtårnede kirke har
været gennemgående tema, mens
bymuren og voldgraven - symboliseret ved vandet - ikke på samme måde
har været gennemgående.
38
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Glimt fra en række højdepunkter
Der er altid travlt på Kalundborg Havn. Her billede fra februar 2012.
Den 11. april 2014 blev det 2.300 kvadratmeter store sundheds- og akuthus i Kalundborg til 50 millioner kroner officielt indviet.
Foto: Kalundborg Kommune
Foto: Jens Nielsen
Daværende borgmester Tommy Dinesen tager det første spadestik til opførelsen af Pronova i december 2007.
Foto: Jens Nielsen
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
ERHVERV
39
Dronning Margrethe 2.
besøgte i 2010 Havnsø,
Vesterlyng og Nekselø.
Hendes Majestæt blev
modtaget af børn og voksne på Havnsø Havn, inden
hun var på virksomhedsbesøg på K-Salat og fik en
rundvisning på det fredede
område Vesterlyng. Dagen
sluttede af på Nekselø.
Foto: Kalundborg
Kommune
Brian Mikkelsen (C) under indvielsen af destillationskolonnen på EUC i november 2010.
Foto: Jens Nielsen
Den 20. juni 2014 blev Kalundborg Rådhus officielt indviet, og op mod 700
borgere tog imod invitationen til at se det nye rådhus. Kalundborg Kommunalbestyrelse besluttede i 2011 at samle administrationen ved at bygge rådhus for 50 mio. kr. Effektiviseringer gør, at rådhuset er betalt tilbage
på fem år.
Foto: Kalundborg Kommune
December 2005 i Kalundborg-Hallerne: Første møde i det sammenlægningsudvalg, der fra 1. januar 2007 blev ny kommunalbestyrelse i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Foto: Jens Nielsen
Der tages godt imod medlem nummer 400 i Kalundborgegnens Erhvervsråd. I juni 2008 får Jens Holmegaard, Shark Solution a/s (t.v.), overrakt
medlemsbeviset af formand Ole Lauritzen og erhvervschef Poul Jensen.
Foto: Jens Nielsen
40
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
På jagt efter geniale idéer
Samspillet mellem kultur og erhvervsliv er ofte blevet drøftet i erhvervsrådets bestyrelse. Er kulturudbuddet i Kalundborg stort nok til
at tiltrække nye bosættere?
På en kulturkonference på Refsnæsgården i 2001 med indbudte
personer fra kultur- og erhvervsliv både landskendte og lokalt kendte blev der drøftet en række emner og
idéer i håb om at finde geniale forslag.
- Der kom også en del idéer - mange store og små lygtepæle, men ikke
nogen fyrtårne, fortæller erhvervsrådets første formand, Jørgen Christensen:
- Senere havde vi i en periode
et kulturudvalg, som også prøvede
kræfter med disse emner. I 2005 opstod den tilfældige situation, at Vest-
tidligere Carmen - var blevet ledig,
og ved en hurtig aktion skaffede
man penge til at holde en udstilling
der.
Klækkelige bidrag
Kortet her var blikfang for kunstudstillingen i
Kalundborg i 2005. Det var udformet som postkort - og det bruges såmænd stadig.
sjællands Kunstmuseum - nu Sorø
Kunstmuseum - måtte nedtage hele
sin permanente udstilling på grund
af ombygning. Det var ikke lykkedes
at finde noget sted at udstille den
imens. Erhvervsrådet vidste, at en
af bygningerne på Casa Danica - det
Både Kalundborg Kommune og et
par erhvervsvirksomheder ydede
klækkelige bidrag til udstillingen
»Dansk kunst i 100 år« på Casa Danica i perioden 4. juni - 21. august
2005.
Et par år efter samlede andre
bolden op og spillede den videre.
Kalundborg
Kunstforening, Kalundborg Museum og Vestsjællands
Kunstmuseum gik sammen om en
dobbeltudstilling på Bispegården i
Kalundborg og Kalundborg Museum
i perioden 18. august-23. september
2007. Modernisme og guldalder.
Kalundborg Rock’er:
Her rocker hele familien
I år 2000 begyndte Kalundborg
Rock’er som en lørdags-event med
tre bands. Big Fat Snake var hovednavnet.
Det gik godt. Rigtig godt. Den positive opbakning bevirkede, at arrangørerne fik lyst til at byde på mere.
De første tre år blev festivalen
afviklet på én dag, men i 2003 udvidede man til to dage - med succes. Siden har Kalundborg Rock’er
været en todages festival med stort
besøgstal. Her i 2015 holdes den 16.
familiefestival på smukke Gisseløre
Stadion.
Kalundborg Rock’er er kendt for
at være en hyggelig festival, hvor
familien er sat i højsædet med stort
gratis legeland. Sikkerhed og vagtberedskab er i topklasse, og alle
kunstnere er glade for at komme til
Kalundborg.
Gennem årene har mange dygtige,
nye og store danske solister gæstet
Kalundborg Rock’er til glæde for et
stort publikum.
Kalundborg Rock’er - hver sommer.
Foto: Jens Nielsen
Det er blevet en tradition at komme til Gisseløre, møde sine gamle
skolekammerater, gamle venner og
så videre. Mange arrangerer endog
teltlejre i deres haver i festivaldagene.
Røsnæs-halvøen:
Tre nye spor i krigshistorien
I 2013 åbnede der i den gamle fyrmesterbolig en udstilling, der har gjort
Røsnæs Fyr til centrum i en historie
om krig og kontrol med havet.
Halvøen Røsnæs har i hundreder
af år været en af de vigtigste positioner, når det gjaldt kontrollen med
sejlrender og adgangen til Østersøen
ad vandvejen.
Sporene efter kampen om havet
kastes der lys over i en ny udstilling
arrangeret af Naturstyrelsen i sam-
arbejde med Kalundborg Kommune
og Røsnæs Udvikling & Beboerforening
I landskabet omkring fyret er der
afmærket tre helt nye spor med hver
sin historie.
Et spor handler om 2. verdenskrig, et andet om Den Kolde Krig og
et tredje om Kanonbådskrigen, der
fandt sted i perioden 1807-14. Sporene viser vej rundt til de steder, hvor
der stadig er synlige tegn efter kri-
ge og magtkampe. De tre spor ender
alle ved udstillingen i Røsnæs Fyr,
der fortæller i alt 1.000 års krigshistorie.
Hvis man trænger til en anderledes rolig oplevelse efter at have set
udstillingen, kan man købe kaffe og
kage i den gamle hestestald, hvor frivillige borgere har indrettet café.
Der er også mulighed for at få en
rundvisning oppe i fyret.
41
Kalundborg Museum:
De store historier står i kø for at blive fortalt
Museet er en del af Museum
Vestsjælland.
Kalundborg Museum har i mere end
100 år været omdrejningspunkt for
oplevelsen af den lokale kulturhistorie på Kalundborgegnen. I mange
år var museet et helt traditionelt lokalmuseum, som udstillede et bredt
udsnit af kulturarven, så at sige fra
stenøkser til »Madam Blå«-kaffekander, men med et særligt lokalt
fokus på blandt andet næringsliv og
egnsdragter. I de senere år har dette
dog ændret markant.
- Ja, det er rigtigt, forklarer museets daglige leder, Martin Borring
Olesen. Vi har i en årrække arbejdet
målrettet på at ændre museet fra at
være bredt, altfavnende til at have
særlig fokus på lige præcis de historiske forhold, der gør netop Kalundborg og egnen heromkring til noget
helt specielt i den nationale fortælling.
Dermed får vores besøgende ikke
bare en lokal variation af dét, de kan
opleve på andre lokalmuseer, men en
kø for at blive fortalt.
- Ja, ikke mindst i forhold til middelalderen, hvor byen først spillede
en vigtig rolle i de danske korstog
og senere blev en slags »hovedstad«,
hvor rigets arkiv og pengekasse blev
opbevaret, og hvor danehoffet holdt
adskillige, vigtige rigsmøder, beretter Martin Borring Olesen.
Alt dette kan sammen med blandt
andet fund fra den rige vikingefyrsteplads ved Tissø og stenalderjægernes genstande opleves på museet,
der siden 2012 har været en del af
det fusionerede Museum Vestsjælland.
helt unik oplevelse, som de kun kan
få her. Det gør besøget spændende,
mere vedkommende og giver en øget
bevidsthed for, hvad Kalundborg er
for et sted, og hvilken rolle området
har spillet.
En slags hovedstad
Og de store historier står nærmest i
Fugledegård:
Et skatkammer af historier
Formidlingscenter Fugledegård byder på oplevelser for hele familien.
Her kan man låne fiskenet og opleve dyrelivet i Tissø. Man kan overnatte i shelter og lave mad over bål.
Et besøg på udstillingen Kongsgård og Kultsted giver et indblik i
vikingernes liv ved Tissø, og her kan
vikingernes region opleves gennem
lys, film og billeder. Året rundt bydes
på foredrag, ture og arrangementer,
for eksempel Tissø Vikingemarked.
Vandet binder naturparken sammen. Fra den dybe Åmose i øst til de
hvide sandstrande langs storebæltskysten i vest bugter Naturpark Åmosen sig.
Tæt på naturen
Fotos: Naturpark Åmosen.
Området rummer fortællinger fra
hele danmarkshistorien. Her havde
stenalderens mennesker deres jagtmagter. Vikingerne et kongesæde.
Middealderens magtfulde mænd og
kvinder deres kirker. Under verdenskrigene var åmosernes tørv et værdifuldt brændselslager.
For fuglefans er der nok at rette
kikkerten imod året rundt. De mange varierede naturtyper indbyder til
et rigt fugleliv. Der er flere fugletårne i naturparken og en unik oberservationsplatform ved Tissøs bred.
Man kommer let tæt på naturen
ved at følge de afmærkede spor i
landskabet ved Formidlingscenter
Fugledegård eller i Store Åmose.
42
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Cirkus O’laiski:
Vi kommer gerne og optræder for jer
»Lad ilden springe og spring rammerne«.
Det er navnet på den første rapport om Cirkus O’laiski, skrevet af
Flemming Licht i 1987. Det, der betragtes som Cirkus O’laiskis dåbsattest.
Det begyndte i Kalundborgs boligområde Olaiparken - deraf navnet.
Og det var forrygende med seks forestillinger hen over sommeren.
Idéen om en børnecirkus i Kalundborg bed sig fast. En ramme,
hvor børn kan arbejde sammen, få
venner, selvværd og selvtillid ved at
lære nye ting, lære at tage et ansvar
Julegalla-forestilling 2014 med musik af »Street
not straight« fra Musisk Skole.
for sig selv og for gruppen og vise,
hvad de har lært i de fantastiske
forestillinger.
- Og vi er her stadig, og formålet
er stadig det samme, lyder det her 28
år efter den første forestilling.
Da Cirkus O’laiski i 2012 fejrede
sit 25 års-jubilæum, blev der blandt
andet budt på en børnecirkus-festival med besøg af børnecirkus fra
hele Nordeuropa.
- Cirkus O’laiski er ikke et integrations-projekt, men vi har børn af
flere religioner. Børn, der stammer
fra det meste af verden. Børn, der til
dagligt går på flere forskellige skoler, fortæller cirkusfolkene og opfordrer:
- Hold øje med os, vi kommer gerne ud og optræder for jer.
Musisk Skole Kalundborg:
Musik, dans, drama, lyrik og billedkunst
Idéen om en kommunal musikskole
i Kalundborg blev dannet for 36 år
siden blandt folkeskolens musiklærere - som et ønske om en højnelse af
musiklivet blandt eleverne.
Den første fælles forårskoncert
blev holdt i Ulshøjskolens samlingssal - den nuværende koncertsal.
Musikskolen voksede, og i 1996
lykkedes det. Politikerne i Kalundborg var på forkant med udviklingen
i Danmark, og musikskolen fik eget
hus på Skovbrynet 55, hvor skolen
Der er stor aktivitet i Musisk Skole.
stadig har til huse og kontinuerligt
arbejder på at være en dynamisk ar-
bejdsplads, hvor medarbejdere, elever og fag inspirerer hinanden.
Ved kommunalreformen ændredes navnet til Musisk Skole og første
skridt mod visionen var hermed taget: At Musisk Skole - ud over musik
- også kan tilbyde undervisning i andre kunstfag som dans, drama, lyrik
og billedkunst.
I dag rummer Musisk Skole over
1.000 elever og har ansat 26 højt uddannede musikpædagoger og danseformidlere.
Gimle:
Her kan lykken fanges
Forsamlingshuset Gimle er krigsbarn af 1943.
Navnet Gimle - navnet på stedet i
Asgård, hvor de lykkelige skal leve
efter Ragnarok - gav store forventninger til det indhold, forsamlingshuset skulle danne rammen om.
Midt mellem kirke og kro blev der
danset, og det var både for voksne og
børn.
I dag udbyder Gimle som kulturhus et forskelligartet program af
musik, teater, dokumentarfilm, foredrag, lokalpolitiske borgermøder,
cirkusskole, danseskole, skolekon-
certer, kulturdialoger, folkeuniversitet samt spisekøkken med multikulturelle menuer.
Kulturhus Gimle fik World Music
Award’s specialpris i 2011 som en påskønnelse for husets ekstraordinære
indsats for verdensmusikken.
Samtidig fungerer huset som
det lokale forsamlingshus med foreningsmøder, pensionistklub og udlejning til fester og andre sociale
begivenheder som loppemarked,
høstfest og kunstgalleri. Miljøet giver rum for sociale relationer, som
forøger livskvaliteten på landet og
Koncert med Klezmofobia i Gimle.
styrker det lokale fællesskab og kulturmiljø.
Gimle flytter sig hele tiden og giver muligheder for nye initiativer.
Derfor tager Gimle fat med børnebio
i efteråret, og 2015 er året, hvor Gimle fejrer 25 år som kultur- og forsamlingshus.
43
Kalundborg Amatør Teater:
Stor og glad
aktivitet
Engang var der afholdshotel, sømandshjem og danseskole i huset.
Nu holder KAT - Kalundborg Amatør
Teater - til i Nygade 12.
»Kathuset« danner rammen om
stor og glad aktivitet.
Kalundborg Amatør Teater er en
forening med 150 medlemmer. 120
af dem er aktive.
- Der er plads til 58 tilskuere i
vores teatersal. Det er ikke mange,
men til gengæld opfører vi vores
stykker flere gange i det lille teater,
lyder det fra teaterfolkene.
Der har desuden været budt på
byspil i »Gryden« i Kalundborg
hvert år siden 1985. Det er friluftsteater, og nu til sommer er der 30 års
jubilæum for den aktivitet.
KAT har opsat rigtigt store familieforestillinger med sang, dans og
orkester og med op til 80 medvirkende.
Der gøres meget ud af det, når KAT byder på friluftsteater.
Jubilæumsforestillingen til sommer bliver »Askepop«. Der er lagt
mange kræfter i opsætningen og
skuespillet, for at det skal blive noget ganske særligt. Man kan godt begynde at glæde sig.
KAT’s hus er renoveret med alle
de faciliteter, der skal til for at drive
et lille teater, og repertoiret i amatørteatret er bredt.
Der bydes typisk på tre opsætninger om året, og der spilles for et sted
mellem 2.500 og 3.000 publikummer.
»Høfeber« er på plakaten nu,
og til jul vanker »Nøddebo Præstegård«.
MUSA:
De tager godt imod alle
MUSA Kalundborg er et musical-teater, som hvert år lægger stor energi i
at sætte en stor og flot forestilling op
i Kalundborg-området.
MUSA har haft både op- og nedture. Førhen har foreningen været
kendt for at bruge professionelle
folk, for eksempel instruktører, korleder og danseleder.
- Det er vi i foreningen dog gået
lidt væk fra igen, dels fordi det skal
være sjovt at spille teater, dels fordi
vi også gerne vil give folk muligheden for at vise deres kreative sider,
lyder det fra teaterfolkene.
MUSA er et sted, hvor man kan
forvente at blive udfordret både på
det personlige plan og på ens sociale
sider, og det fremhæves som en af de
ting, der gør det sjovt at være med.
tragter fælleskabet som deres »anden familie«. Så har man lyst til at
opleve et fælleskab, hvor alle støtter og hjælper hinanden, så tøv ikke
med at kontakte musical-teatret.
Deres »anden familie«
Aktiviteterne foregår i en forening, hvor fælleskabet er i top, og
alle støtter og hjælper hinanden, så
godt man kan. Alle, der er med, be-
Mange er med i fællesskabet i musical-teatret.
Her tages altid godt imod alle med
et smil - uanset alder og religion.
44
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Da Kalundborg kom sig efter curler
Eventyrenes tid var heldigvis
ikke fordi, da Carmen lukkede. Nye kom til. Storebælt,
Statoil og gåpåmod sikrede
ny gang i hjulene.
En fremtid uden Carmen-curlers?
For Kalundborg var det et chok
af de store, da virkeligheden bankede på og det eventyr, der begyndte i
1963, brat stoppede i 1990. Carmen
lukkede.
Hvad så?
Man vred hjernerne. Og her et
kvart århundrede senere kan det og heldigvis for det - konstateres, at
eventyrenes tid for Kalundborg ikke
var forbi.
Få år forude ventede et nyt lokalt
erhvervseventyr i Kalundborg takket være beslutningen om byggeri af
Storebæltsbroen. I januar 1992 indledtes udgravningen af tørdokken,
hvor sænkekasserne til Østbroen
over Storebælt kom til at foregå.
Udbygningen af Statoil-raffinaderiet blev et andet industrieventyr.
Kalundborg formåede at rejse sig,
da Carmen-eventyret klingede ud.
Storebæltsbroen og Statoil blev projekter, der igen satte gang i hjulene.
Carmen Curlers havde en metalkerne,
der blev opvarmet i en speciel kasse med
varmestave.
sin glansperiode 3.500 ansatte - især
kvinder, som i busser blev transporteret til Kalundborg fra det meste af
Sjælland.
Da salget svigtede, var det ikke,
fordi produktet som sådan havde
tabt sin værdi, men fordi hårmoden
skiftede og efterspørgslen faldt.
I Kalundborg tog det en rum tid at
forvinde chokket.
Tingene flaskede sig
Fra sejrsmarch til stop
Carmen havde sin tid. Et produkt efterspurgt i stor stil. Curlerne erstattede de gammeldags papillotter og
gik deres sejrsmarch over store dele
af verden.
Fabrikken i Kalundborg havde i
Men tingene flaskede sig - godt hjulpet af, at man ikke lod sig slå ud.
Østhavnen i Kalundborg ændrede på kort tid karakter. Arbejdet
med byggeri af sænkekasser og ankerblokke til Storebæltsbroen kom
hurtigt til at sætte sit præg på havn
og by. Der blev arbejdet i stor stil i
årevis med opgaven.
Udgravningen til tørdokken, hvor
elementerne til Storebæltsbroen
blev konstrueret, var et projekt af
de store. Det var byggeriet af Storebæltsbroen, der blev det egentlige
startskud til Sydhavnen og Dokhavnen, som de ser ud i dag.
Ankerblokkene vejede 350.000
Curlerne fra Carmen i Kalundborg gik deres sejrsgang over
meget af verden.
Fra produktionen af
curlere
i Kalundborg.
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
ERHVERV
45
-eventyret
tons, heraf 14.000 tons armeringsstål.
Den ny epoke oven på den usikre
tid efter Carmens lukning blev indvarslet, da borgmester Arne Nielsen
tirsdag den 21. januar 1992 skød
fremtiden ind. Skuddet markerede
nemlig udgravningen af den store
tørdok, og det blev en tiltrængt indsprøjtning af beskæftigelsesmæssig
aktivitet til Kalundborg-egnen.
Et nyt eventyr afløste
Carmen: Sænkekasser
til Storebælt.
Arbejdspladsen blev varetaget af
Great Belt Contractors: GBC kaldet.
Milliard-udbygningen af Statoilraffinaderiet var endnu et eventyr.
Kalundborg sover aldrig.
Endnu en god nyhed
Tre dage senere - den 24. januar 1992
- ramte endnu en glædelig begivenhed Kalundborg: Statoil meddelte,
at raffinaderiet skulle udvides for et
milliardbeløb. En opgave, der blev
taget fat på året efter.
Stilstand har der aldrig været. Når
én opgave er blevet løst, har der været nye at tage fat på. Sådan er det
fortsat. Dag, aften og nat. Kalundborg sover aldrig.
46
KALUNDBORGEGNENS
ERHVERVSRÅD
Her knyttes
bånd
Poul Jensen er som erhvervsdirektør i sit es.
Han føler, fremtiden er lys for det jubilerende
erhvervsråd. Ingredienserne er behov, flid,
indsigt, respekt og ydmyghed.
Idéen med erhvervsrådet er holdbar.
En konstatering, som Poul Jensen - erhvervsdirektør
i Kalundborgegnens Erhvervsråd - ikke er bange for at
drage her 25 år efter, at erhvervsrådet blev til.
Årsagen til holdbarheden kommer Poul Jensen også
med et godt bud på: Vi har udviklet os løbende. Fundet
nye fokusområder. Har afspejlet behovene.
Selv har Poul Jensen været med i godt 11 af de 25 år.
- Vi er ikke specialister og giver os ikke ud for at være
det. Vi ved lidt om meget, har mange kontakter - og så
evner vi at søge specialviden, hvor den er at få, siger
han:
At Kalundborgegnens Erhvervsråd har et koncept, der
holder, afspejles også af, at opbakningen er stor. På en
halv snes år er medlemsskaren udvidet fra et par hundrede medlemmer til nu rundt regnet 600. En tredobling.
Og erhvervsrådet selv mærker det ikke alene i antallet,
men også gennem et mærkbart stigende engagement fra
medlemsside.
Her knyttes bånd
Det viser sig eksempelvis, når der bydes på studiebesøg
og ikke mindst på det netværks-arbejde, erhvervsrådet
har sat i system og som favner bredt over emner og brancher.
- Vi gør os ingen forestillinger om, at vi skal kloge os
på daglig virksomhedsdrift, og slet ikke hos de store.
Men vi kan knytte bånd, vi kan opsamle viden, vi kan
rådgive, og ikke mindst kan vi være med til at slå bro
hen over en række udfordringer, påpeger Poul Jensen:
Vi er terrieren
- Vi er eksempelvis terrieren, der bider os fast, når der
er udfordringer i forhold til myndigheder og sund fornuft. Vi kan i en række sammenhænge være med til at
sikre, at der justeres på forhold, som springer i øjnene
og gør tingene lidt med besværlige, end de behøver at
være.
I en række tilfælde klares tingene ved kontakt med
embedsmænd, i andre involveres også politikere. Det
hele sker i en kontant, men også fordragelig tone. På den
måde bevares rummet til gensidig respekt og dialog.
Øget bosætning
Hvad Kalundborg overordnet får ud af det?
Løsning af en række fælles udfordringer for området.
Til gavn i bred sammenhæng. Tag eksempelvis en af de
ting, der lige nu har fokus: Rekruttering af akademisk
arbejdskraft til Kalundborg-området.
Det handler om at besætte ledige job, men i høj grad
også om at skaffe ægtefæller og samlevere job, for det
kan føre øget bosætning med sig. Og fastholdelse af arbejdskraften.
Eksemplet er bare et af mange, der kunne nævnes, for
verden er ikke blevet mindre kompliceret af at åbne og
drive virksomhed i gennem de 25 år, erhvervsrådet nu
har bestået.
God fremtid i vente
Poul Jensen er ikke et øjeblik i tvivl om, at Kalundborgegnens Erhvervsråd har en god fremtid for sig.
- Fremtiden tegner lys for området og for erhvervslivet. Samspillet med virksomhederne er godt. Det samme gælder for Kalundborg Kommune som myndighedsudøver. Jeg håber, at så længe vi møder vores omverden
med respekt og ydmyghed, er der fortsat behov for et
sted, hvor erhvervslivets tanker kan samles og dets interesser varetages til gavn for hele egnen. På den måde
kan vi være med til at sætte dagsordenen og være med
til at skabe plads til endnu flere virksomheder.
At Kalundborg er et erhvervsmæssigt smørhul at arbejde i, påpeger Poul Jensen på denne vis:
- Viborg fik for nylig et æble - Apple - i sin kurv. Dejligt
for dem. Kalundborg har så stor aktivitet, at der årligt
er foretaget milliardinvesteringer. På den måde er her
plads til nye store projekter, som igen åbner for en skov
af underleverandører og arbejdskraft. Så vi er meget fortrøstningsfulde for den fremtidige udvikling.
47
Vinder af jubilæums-konkurrence
Fine kunstneriske bud på
»alt det vi har«.
I seneste nummer af Det ny’ Magasin udskrev Kalundborgegnens Erhvervsråd en konkurrence for kunstnere og andre personer.
Kriterierne for udførelse af maleri, tegning, skulptur eller lignende
var, at det skulle afspejle geografien
på Kalundborg-egnen og indeholde
billedet af »alt det vi har«.
Det kom der adskillige gode
forslag til.
Kalundborgegnens Erhvervsråd offentliggør naturligvis vinderen, som
præmieres med 3.000 kroner, men
har også valgt at offentliggøre to andre bidrag, som hver vil modtage to
flasker rødvin for deres indsats.
»Innovation«
Tina Lund Christiansen løb med hovedpræmien. »Innovation« hedder
det maleri, hun indleverede. Et maleri, som kan fortolkes frit, men hvor
kunstneren også selv gerne vil dele,
hvad hun har tænkt, da hun malede
billedet:
- Den grønne undertone symboliserer »den grønne linje«, alle de erhvervsdrivende og Kalundborg Kommunes ønsker.
Vandet symboliserer, at der hele
tiden er bevægelse. Nogle gange går
bølgerne højt, andre gange skummer
det bare lidt på overfladen, og til tider blinker solen som guld og sølv i
det stille vand, men aldrig bliver der
stilstand - ved stilstand dør alt liv i
vandet.
Skyggefigurerne symboliserer mødeaktiviteten og relationerne imellem store som små virksomheder, for
sammen sikres udviklingen.
Håndtrykket er for mig essensen
af erhvervsrådet. Man bliver budt
inden for, her skabes aftaler, her
Bidrag fra Hans Werner
- endnu et flot maleri.
Alt det Kalundborg byder på - samlet i denne
fotocollage fra Delcia
Pilgaard.
Vinderbilledet »Innovation« af Tina Lund
Christiansen.
stoler man på hinanden, her knyttes
kontakter og venskaber - både inden
for erhvervsrådet og kommunegrænsen, men så sandelig også på tværs af
kommunegrænser og landegrænser.

KALUNDBORGEGNENS ERHVERVSRÅDS

Transcription

Similar documents

Invitation til nytårsstævne i double 2016

Dronabinol behandling ved svær og kronisk anorexia nervosa

LTR – Fessor skal have ny stue – Opgave

Nikolaj Bjørnholm - Danmarks Skatteadvokater

CV - JETTE GEJL KRISTENSEN CONTACT INFO

Det private og det offentlige er ikke to forskellige planeter

Vedrørende konfirmation 2016

Løntilskud var vejen til fast job